Upload
others
View
3
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Side 1 af 27
PRAKTIKBESKRIVELSE – 1. PRAKTIKPERIODE
jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
Gældende fra 1. august 2014
Beskrivelse af praktikstedet:
Institutionens navn:
Adresse:
Postnr. og By:
Tlf.nr.:
Institutionens E-mail:
Hjemmeside adr.:
Institutionsleder:
Kontaktperson for praktik i pæ-
dagoguddannelsen:
Kommunal:
Privat:
Regional:
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Daginstitutionen Hellebælle
Hellebækvej n42
9270 Klarup
98318122
https://www.mininstitution.dk/hjemmeside/forside/index/543
Inge Trude Kjeldgaard Christensen
Inge Trude Kjeldgaard Christensen
Ja
Side 2 af 27
Institutionstype/
foranstaltning
Antal børn/unge /voksne
Aldersgruppe
Antal stuer / afdelinger
Åbningstid
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Grundnormering: 45 børnehavebørn, 10 vuggestuebørn
0 – 5 år
3 grupper: 2 børnehavegrupper, 1 vuggestuegruppe
07.00 – 18.00 man. – tors., 07.00 – 16.30 fredag
Institutionens formål
jf. lovgrundlag.
Formålsbestemmelse for dagtilbuddene
I dagtilbudsloven er der fastsat en formålsbestemmelse for dagtilbuddene. Den beskriver for-
målet, og hvad der generelt skal være kendetegnende for dagtilbuddenes arbejde. Formålsbe-
stemmelsen er relevant i forhold til arbejdet med den pædagogiske læreplan, da den er ret-ningsgivende for alt arbejde, der foregår i dagtilbuddene.
HVAD SIGER LOVEN – Dagtilbudsloven § 7
Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pæda-
gogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte
barns trivsel, læring, udvikling og dannelse samt bidrage til, at børn får en god og tryg op-
vækst.
Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres triv-sel, sundhed, udvikling og læring.
Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med de-mokrati.
Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i for-pligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud.
Side 3 af 27
Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhæn-
gende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.
Dagtilbudslovens § 8, stk. 2
Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grund-
lag.
Elementer i det fælles pædagogiske grundlag:
- Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig selv.
- Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt
som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
- Legen. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtil-
bud.
- Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte
aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
- Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pæda-
gogiske personale fastsætter rammerne for.
- Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er ud-
gangspunkt for arbejdet med børns læring.
- Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både bar-
nets trivsel og barnets læring.
- Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og akti-
viteter.
- Sammenhæng med børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at
understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Karakteristik af brugergrup-
pen:
Beskrivelse af den / de aktuelle
børne- / bruger/borgergruppe.
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
0 – 5 års område
Side 4 af 27
Arbejdsmetoder:
Kort beskrivelse af praktikstedets
pædagogiske praksis og teoreti-
ske og metodiske grundlag (Ud-
dybes senere i relation til uddan-
nelsesplanens videns- og færdig-
hedsmål)
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Den pædagogiske praksis er funderet i anerkendende pædagogik og det teoretiske og metodi-
ske grundlag tager afsæt i Marte Meo og ICDP.
Ansatte
(pædagogiske faggrupper, andre
faggrupper)
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende, kostfaglig eneansvarlig
Tværprofessionelt samar-
bejde in- og eksternt:
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Daginstitutionen Hellebælle er en del af Dagtilbud syd/øst
Der er tværfagligt samarbejde med Tværfagligt Team, som består af psykolog, pædagog, soci-
alrådgiver og sundhedsplejerske samt med talepædagog, familiegruppen, indsatsteam, træ-
ningscenter og PPR
Særlige forhold omkring den
studerendes ansættelse:
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Den studerende i 1. praktikperiode vil være tilknyttet vuggestuegruppe eller børnehave-
gruppe. Dette kan variere.
Mødetiden ligger indenfor åbningstiden. Det forventes at den studerende deltager i personale-
møder der afholdes i praktikforløbet. Personalemøderne afholdes på skiftende ugedage fra kl.
17.00 – 20.00
Side 5 af 27
Arbejdsforhold
Forventes den studerende at ar-
bejde alene?
Ved bekræftelse: hvor meget og
hvordan?
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Den 1. praktikstuderende forventes ikke at arbejde alene.
Øvrige oplysninger (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
I Daginstitutionen Hellebælle ser vi børnene som ligeværdige mennesker med ligeværdige ret-
tigheder til at blive set, hørt og opleve sig betydningsfulde. Vi arbejder for at alle børn føler sig
som en del af et fællesskab og oplever tryghed, tillid og værdi. Vi vægter en god atmosfære
og stemning mellem børn, forældre og personale. Vi ser forældrene som aktive medspillere i
deres barns liv og vi vægter forældresamarbejdet meget højt.
Side 6 af 27
Uddannelsesplan for 1. praktikperiode
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage
studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse
af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i
samarbejde med professionshøjskolen.
Specialiseringsmuligheder:
Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmulighe-
der. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed)
Primær: Sekundær:
Dagtilbudspædagogik
Skole- og fritidspædagogik
Social- og specialpædagogik
x
Side 7 af 27
Valgfagsområder:
Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen.
Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen?
1) Kreative udtryksformer.
2) Natur og udeliv.
3) Sundhedsfremme og bevægelse.
4) Medier og digital kultur.
5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri.
6) Social innovation og entreprenørskab.
7) Kulturmøde og interkulturalitet.
x
x
x
x
x
x
x
Side 8 af 27
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode.
Pædagogens praksis.
Praktikken retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem delta-
gelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.
Vidensmål: Den studerende
har viden om
Færdighedsmål: Den stu-
derende kan
Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den dag-
lige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?
a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i
forhold til videns- og færdighedsmålet?
b) Hvordan kan den studerende lære dette – gennem del-
tagelse, litteratur, observation og refleksion – og
hvordan understøtter vi den studerendes læring?
praktikstedets målgrupper
samt praktikstedets pædago-
giske og samfundsmæssige
opgaver,
anvende viden om praktik-
stedets samfundsmæssige
opgaver i tilrettelæggelsen
af det pædagogiske ar-
bejde,
a) Den studerende har mulighed for at lære noget om målgruppen,
som er 0-5 årige. Den studerende vil få kendskab til praktikstedets
pædagogiske og samfundsmæssige opgave, som ligger i dagtilbuds-
loven. Overordnet kan det siges at være, at skabe et trygt og sti-
mulerede miljø med muligheder for udvikling og læring for børnene.
b) Den studerende vil opnå viden om praktikstedes pædagogiske og
samfundsmæssige opgave gennem iagttagelse og deltagelse i dag-
ligdagen med børnene samt til stuemøder og personalemøder. Vi
understøtter den studerendes læring ved vejledning en time om
ugen samt konstruktiv kritik og sparring i hverdagen om de ting,
der sker i hverdagen samt den studerendes egen praksis og erfa-
ring.
Side 9 af 27
målsætning, tilrettelæggelse
og organisering af pædago-
gisk praksis, herunder om
pædagogiske metoders ef-
fekter,
målsætte, tilrettelægge,
gennemføre og evaluere
pædagogisk praksis med
inddragelse af viden om ef-
fekten af forskellige pæda-
gogiske metoder,
a) Den studerende har mulighed for at lære noget om Marte Meo og
ICDP, generel planlægning og tilrettelæggelse af den pædagogiske
praksis i vores institution, samt de enkelte børns særlige behov og
planlægning af praksis ud fra dem.
b) Ovenstående har den studerende mulighed for at tilegne sig vi-
den om via iagttagelse og deltageles i dagligdagen med børnene
samt til stuemøder og personalemøder. Den studerende vil have
mulighed for at undre sig og stille spørgsmål i forhold til institutio-
nens målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogiske
praksis. Ligeledes vil den studerende have mulighed for selv at
planlægge og gennemføre tilrettelagte pædagogiske forløb. Vi un-
derstøtter den studerendes læring ved vejledning en time om ugen
samt konstruktiv kritik og sparring i hverdagen om de ting, der sker
i hverdagen samt den studerendes egen praksis.
evaluerings-, undersøgelses-
og dokumentationsformer og
dokumentere og evaluere
egen deltagelse i pædago-
gisk praksis, herunder re-
flektere over kvaliteten i
egne læreprocesser, og
a) Den studerende har mulighed for at tilegne viden og erfaring om,
hvordan vi evaluerer og dokumenterer i vores institution samt hvor-
for vi gør det på den måde og hvilke overvejelser der ligger bag.
b) Ovenstående har den studerende mulighed for at tilegne sig vi-
den om via deltagelse på personalemøder og stuemøder samt iagt-
tage og deltage i den daglige pædagogiske debat/drøftelse. Ligele-
des vil den studerende selv få mulighed for at dokumentere og eva-
luere i forbindelse med pædagogiske forløb, som den studerende
selv planlægger og gennemfører. Vi understøtter den studerendes
læring ved vejledning en time om ugen samt konstruktiv kritik og
sparring i hverdagen om de ting, der sker i hverdagen samt den
studerendes egen praksis og erfaring.
Side 10 af 27
såvel den sundhedsmæssige
som den dannelsesmæssige
betydning af sunde madva-
ner, måltidskultur, hygiejne
og indeklima.
anvende viden om sundhed
og sundhedsfremme i tilret-
telæggelsen af det pædago-
giske arbejde.
a) Den studerende vil få mulighed for indsigt i, hvordan vi tænker
sundhed, mental sundhed, måltidskultur, hygiejne og indeklima ind
i vores institution, samt hvordan vi tilrettelægger vores pædagogi-
ske praksis ud fra dette.
I daginstitutionen Hellebælle serveres der hverdag dejlig sund kost
til alle børn.
b)Den studerende får mulighed for at tilegne sig viden om ovenstå-
ende gennem iagttagelse og deltageles i måltiderne og dagligdagen,
afholdelse af gruppeaktiviteter med fokus på krop og bevægelse, af-
slapning samt udeliv. Ligeledes vil den studerende have mulighed
for at iagttage og deltage på personalemøder og til stuemøder. Vi
understøtter den studerendes læring ved vejledning em time om
ugen samt konstruktiv kritik og sparring i hverdagen om de ting,
der sker i hverdagen samt den studerendes egen praksis og erfa-
ring.
Angivelse af relevant lit-
teratur:
(Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)
Daginstitutionen Hellebælles velkomstfolder/pædagogiske grundlag
Dagtilbud Sydøsts perspektivplan
Pædagogiske læreplans handleplansskemaer
Aalborg Kommunes fælles retningslinjer
Marte Meo litteratur – diverse bøger af Jytte Birk Sørensen
ICDP litteratur – Relations- og ressourceorienteret pædagogik af Margit Margrethe Nielsen
ICDP litteratur – Relations arbejde i institution og skole af Karsten Hundeide
Generel litteratur for Daginstitutionen Hellebælle er bøger som:
Professionelle relationer af Lis Møller
Du og barnet af Anne Løvlie Schibbye og Elisabeth Løvlie
Den upåagtede faglighed af Annegrethe Ahrenkiel, Niels Warring, Birger S. Nielsen, Camilla
Schmidt og Finn Sommer
Side 11 af 27
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
Gældende fra 1. august 2014
Beskrivelse af praktikstedet:
Institutionens navn:
Adresse:
Postnr. og By:
Tlf.nr.:
Institutionens E-mail:
Hjemmeside adr.:
Institutionsleder:
Kontaktperson for praktik i pæ-
dagoguddannelsen:
Kommunal:
Privat:
Regional:
Daginstitutionen Hellebælle
Hellebækvej n42
9270 Klarup
98318122
https://www.mininstitution.dk/hjemmeside/forside/index/543
Inge Trude Kjeldgaard Christensen
Inge Trude Kjeldgaard Christensen
Ja
Side 12 af 27
Institutionstype/
foranstaltning
Antal børn/unge /voksne
Aldersgruppe
Antal stuer / afdelinger
Åbningstid
Grundnormering: 45 børnehavebørn, 10 vuggestuebørn
0 – 5 år
3 grupper: 2 børnehavegrupper, 1 vuggestuegruppe
07.00 – 18.00 man. – tors., 07.00 – 16.30 fredag
Institutionens formål
jf. lovgrundlag.
Formålsbestemmelse for dagtilbuddene
I dagtilbudsloven er der fastsat en formålsbestemmelse for dagtilbuddene. Den beskriver for-
målet, og hvad der generelt skal være kendetegnende for dagtilbuddenes arbejde. Formålsbe-
stemmelsen er relevant i forhold til arbejdet med den pædagogiske læreplan, da den er ret-ningsgivende for alt arbejde, der foregår i dagtilbuddene.
HVAD SIGER LOVEN – Dagtilbudsloven § 7
Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pæda-
gogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte
barns trivsel, læring, udvikling og dannelse samt bidrage til, at børn får en god og tryg op-vækst.
Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres triv-
sel, sundhed, udvikling og læring.
Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med de-
mokrati.
Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i for-pligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud.
Side 13 af 27
Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhæn-
gende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.
Dagtilbudslovens § 8, stk. 2
Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grund-
lag.
Elementer i det fælles pædagogiske grundlag:
- Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig selv.
- Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt
som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
- Legen. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtil-
bud.
- Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte
aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
- Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pæda-
gogiske personale fastsætter rammerne for.
- Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er ud-
gangspunkt for arbejdet med børns læring.
- Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både bar-
nets trivsel og barnets læring.
- Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og akti-
viteter.
- Sammenhæng med børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at
understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.
Karakteristik af brugergrup-
pen:
Beskrivelse af den / de aktuelle
børne- / bruger/borgergruppe.
0 – 5 års område
Side 14 af 27
Arbejdsmetoder:
Kort beskrivelse af praktikstedets
pædagogiske praksis og teoreti-
ske og metodiske grundlag (Ud-
dybes senere i relation til uddan-
nelsesplanens videns- og færdig-
hedsmål)
Den pædagogiske praksis er funderet i anerkendende pædagogik og det teoretiske og metodi-
ske grundlag tager afsæt i Marte Meo og ICDP.
Ansatte
(pædagogiske faggrupper, andre
faggrupper)
Pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende, kostfaglig eneansvarlig
Tværprofessionelt samar-
bejde in- og eksternt:
Daginstitutionen Hellebælle er en del af Dagtilbud syd/øst
Der er tværfagligt samarbejde med Tværfagligt Team, som består af psykolog, pædagog, soci-
alrådgiver og sundhedsplejerske samt med talepædagog, familiegruppen, indsatsteam, træ-
ningscenter og PPR
Særlige forhold omkring den
studerendes ansættelse:
Pt er 2. praktikstuderende tilknyttet vuggestuen og 3. praktikstuderende tilknyttet børneha-
ven. Dette kan variere.
Mødetiden ligger indenfor åbningstiden. Det forventes at den studerende deltager i personale-
møder der afholdes i praktikforløbet. Personalemøderne afholdes på skiftende ugedage fra kl.
17.00 – 20.00
Side 15 af 27
Arbejdsforhold
Forventes den studerende at ar-
bejde alene?
Ved bekræftelse: hvor meget og
hvordan?
Den studerende forventes at arbejde alene i perioder i løbet af dagen. Dog vil der altid være
andet personale tilstede i institutionen.
Øvrige oplysninger I Daginstitutionen Hellebælle ser vi børnene som ligeværdige mennesker med ligeværdige ret-
tigheder til at blive set, hørt og opleve sig betydningsfulde. Vi arbejder for at alle børn føler sig
som en del af et fællesskab og oplever tryghed, tillid og værdi. Vi vægter en god atmosfære
og stemning mellem børn, forældre og personale. Vi ser forældrene som aktive medspillere i
deres barns liv og vi vægter forældresamarbejdet meget højt.
Side 16 af 27
Uddannelsesplan for praktikperioderne, Dagtilbudspædagogik
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage
studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse
af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i
samarbejde med professionshøjskolen.
Specialiseringsmuligheder:
Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmulighe-
der. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed)
Primær: Sekundær:
Dagtilbudspædagogik
Skole- og fritidspædagogik
Social- og specialpædagogik
x
Side 17 af 27
Valgfagsområder:
Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen.
Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen?
1) Kreative udtryksformer.
2) Natur og udeliv.
3) Sundhedsfremme og bevægelse.
4) Medier og digital kultur.
5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri.
6) Social innovation og entreprenørskab.
7) Kulturmøde og interkulturalitet.
x
x
x
x
x
x
x
Side 18 af 27
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål,
Dagtilbudspædagogik, 2. praktikperiode.
Relation og kommunikation
Praktikken retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen
af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation
Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relatio-
ner til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere
over egne evner til at kommunikere og indgå i relationer.
Vidensmål: Den studerende
har viden om
Færdighedsmål: Den stu-
derende kan
Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den dag-
lige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?
b) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i
forhold til videns- og færdighedsmålet?
c) Hvordan kan den studerende lære dette – gennem del-
tagelse, litteratur, observation og refleksion – og hvor-
dan understøtter vi den studerendes læring?
det 0-5 årige barns forud-
sætninger og udviklingsmu-
ligheder, herunder børn med
særlige behov,
tilrettelægge differentierede
pædagogiske aktiviteter
gennem analyse af børns
forudsætninger, interaktion
og kommunikation,
a) Den studerende har mulighed for at tilrettelægge pædagogiske
aktiviteter med en gruppe børn, som den studerende selv udvælger.
b) Gennem praksis, observation og vejledning har den studerende
mulighed for at afprøve teori i forhold til praksis. Den studerendes
læring understøttes gennem vejledning, litteratur og refleksion.
Side 19 af 27
samspil og interaktion samt
relationernes betydning for
det 0-5 årige barns leg, læ-
ring, socialisering, trivsel og
udvikling,
skabe nærværende relatio-
ner og understøtte det en-
kelte barns udfoldelses- og
deltagelsesmuligheder i fæl-
lesskabet,
a) Den studerende har mulighed for at understøtte det enkeltes
barns sociale kompetencer gennem nærvær og samspil i dagligda-
gen.
b) Gennem praksis, observation og vejledning har den studerende
mulighed for at afprøve teori i forhold til praksis. Den studerendes
læring understøttes gennem vejledning, litteratur og refleksion.
c) I Daginstitutionen Hellebælle prioritere vi relationsarbejdet meget
højt og vi har derfor udarbejdet en beskrivelse af, hvad den stude-
rende skal arbejde med ift. udvikling af egen relationskompetence
og ift. udvikling af børnenes relationskompetence. Se bilag 1.
dialog og professionel kom-
munikation,
kommunikere nuanceret,
præcist og forståeligt med
børn, familier og kolleger
a) Den studerende har mulighed for at indgå i dialog og professionel
dialog med børn, kollegaer, forældre og andre faggrupper i det dag-
lige både i vuggestuen og i børnehaven. Desuden deltager den stu-
derende også på personalemøder og eventuelle forældremøder.
b) Gennem praksis, observation og vejledning har den studerende
mulighed for at afprøve teori i forhold til praksis. På personalemøder
har den studerende mulighed for at tage forskellige emner eller di-
lemmaer op og få feed back fra personalegruppen. Den studerendes
læring understøttes gennem vejledning, litteratur og refleksion.
Leg, legeteorier og legekul-
turer
rammesætte børns leg,
a) Den studerende har mulighed for i dagligdagen at rammesætte
børnenes leg både ude og inde. Den studerende har mulighed for at
udvælge forskellige børnegrupper til forskellige temaer og legesam-
menhænge.
b) Gennem praksis, observation og vejledning har den studerende
mulighed for at afprøve teori i forhold til praksis. Den studerendes
læring understøttes gennem vejledning, litteratur og refleksion.
Side 20 af 27
Kropslig, kreativ, musisk og
æstetisk læring og udfoldelse
i pædagogisk praksis og
målsætte, tilrettelægge og
evaluere pædagogiske akti-
viteter og generelt motivere
og understøtte børns leg og
æstetiske, musiske og
kropslige udfoldelse og
a) Den studerende har mulighed for at planlægge, gennemføre og
evaluere pædagogiske aktiviteter, der understøtter børnenes udvik-
ling. Den studerende har mulighed for gennem praksis at afprøve
om NUZO (nærmeste udviklingszone) er opnået.
b) Den studerendes læring understøttes i vejledning, hvor refleksio-
ner, erfaringer og teori drøftes.
Omsorg, sundhedsfrem-
mende og forebyggende ar-
bejde.
Tilrettelægge, gennemføre
og evaluere indsatser for
omsorg, sundhed og fore-
byggelse.
a) Den studerende har mulighed for i det daglige arbejde at tilrette-
lægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og
forebyggelse både for det enkelte barn, men også for en gruppe
børn, som den studerende selv udvælger.
b) Gennem praksis, observation og vejledning har den studerende
mulighed for at afprøve teori i forhold til praksis. Den studerendes
læring understøttes gennem vejledning, litteratur og refleksion.
Førstehjælp Udføre grundlæggende før-
stehjælp
a) Gennem aktiv deltagelse i det daglige pædagogiske arbejde
har den studerende mulighed for at udføre grundlæggende
førstehjælp både i vuggestuen og i børnehaven.
b) På vejledning kan førstehjælp mere generelt drøftes og der
er mulighed for at reflektere over evt. hændte episoder.
Side 21 af 27
Angivelse af relevant lit-
teratur:
Daginstitutionen Hellebælles velkomstfolder/pædagogiske grundlag
Dagtilbud Sydøsts perspektivplan
Pædagogiske læreplans handleplansskemaer
Aalborg Kommunes fælles retningslinjer
Marte Meo litteratur – diverse bøger af Jytte Birk Sørensen
ICDP litteratur – Relations- og ressourceorienteret pædagogik af Margit Margrethe Nielsen
ICDP litteratur – Relations arbejde i institution og skole af Karsten Hundeide
Generel litteratur for Daginstitutionen Hellebælle er bøger som:
Professionelle relationer af Lis Møller
Du og barnet af Anne Løvlie Schibbye og Elisabeth Løvlie
Den upåagtede faglighed af Annegrethe Ahrenkiel, Niels Warring, Birger S. Nielsen, Camilla
Schmidt og Finn Sommer
Side 22 af 27
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål.
Dagtilbudspædagogik, 3. praktikperiode
Samarbejde og udvikling
Praktikken retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og lære-
processer, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag
kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis.
Vidensmål: Den studerende
har viden om
Færdighedsmål: Den stu-
derende kan
Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den dag-
lige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?
a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i
forhold til videns- og færdighedsmålet?
b) Hvordan kan den studerende lære dette – gennem del-
tagelse, litteratur, observation og refleksion – og hvor-
dan understøtter vi den studerendes læring
samfundsmæssige og institu-
tionelle problemstillinger for-
bundet med pædagogisk ar-
bejde i dagtilbud,
identificere, analysere og
vurdere samfundsmæssige
rammer og institutionskul-
turens betydning for samar-
bejde, pædagogisk udvik-
ling og kvalitet,
a) Den studerende har mulighed for at få et godt kendskab til
børnene og deres familier. Ud fra dette kendskab har den
studerende mulighed for at identificere, analysere og vurdere
samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betyd-
ning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet
b) Til vejledning og på personalemøder indgår den studerende i
dialog om institutionens kultur og børnegruppen og de dertil
knyttede problematikker, kompetencer og udfordringer. Den
studerendes læring understøttes gennem vejledning, littera-
tur og refleksion
Side 23 af 27
c) I Daginstitutionen Hellebælle prioriterer vi relationsarbejdet
meget højt og vi har derfor udarbejdet en beskrivelse af,
hvad den studerende skal arbejde med ift. udvikling af egen
relationskompetence og ift. udvikling af børnenes relations-
kompetencer. Se bilag 1.
leg, bevægelse, natur- og
kulturoplevelser, digitale me-
dier samt skabende aktivite-
ters betydning for 0-5 åriges
dannelse, trivsel, læring og
udvikling,
udvikle det fysiske, psyki-
ske, sociale og æstetiske
børnemiljø,
a) Den studerende har mulighed for at deltage aktivt i den pæ-
dagogiske planlægning af hverdagen; herunder udvikle det
fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø
b) Gennem kendskab til læreplaner, observation og deltagelse
har den studerende mulighed for at afprøve teori i praksis.
Den studerendes læring understøttes gennem vejledning, lit-
teratur og refleksion.
forandringsprocesser og in-
novation,
bidrage til udvikling af pæ-
dagogisk praksis gennem
innovative og eksperimen-
terende tiltag,
a) Den studerende har mulighed for at bidrage til institutionens
daglige pædagogiske praksis med pædagogiske aktiviteter
og nye tiltag.
b) Gennem kendskab til læreplaner, observation og deltagelse
har den studerende mulighed for at afprøve teori i praksis.
Den studerendes læring understøttes gennem vejledning, lit-
teratur og refleksion.
inddragelse af børn og foræl-
dres perspektiv i udviklings-
og forandringsprocesser,
inddrage børn og forældres
ideer og kreativitet som en
del af pædagogiske udvik-
lings- og forandringsproces-
ser
a) Den studerende har mulighed for gennem dialog med foræl-
dre og personale at ændre den daglige pædagogiske praksis.
b) Gennem kendskab til læreplaner, observation og deltagelse
har den studerende mulighed for at afprøve teori i praksis.
Den studerendes læring understøttes gennem vejledning, lit-
teratur og refleksion.
Side 24 af 27
didaktiske og pædagogiske
metoder til udvikling af pæ-
dagogisk praksis, herunder
dokumentation og evalue-
ring, og
sætte mål, anvende doku-
mentations- og evaluerings-
metoder og udvikle viden
gennem deltagelse, syste-
matisk erfaringsopsamling
og refleksion over pædago-
gisk praksis og
a) Gennem aktiv deltagelse i det daglige pædagogiske arbejde
har den studerende mulighed for at observere metoder og
praksis i institutionen samt afprøve egne metoder og praksis.
b) Den studerende har mulighed for at reflektere over og disku-
tere pædagogiske metoder og praksis (både institutionens og
egne) til vejledning.
Angivelse af relevant lit-
teratur:
Daginstitutionen Hellebælles velkomstfolder/pædagogiske grundlag
Dagtilbud Sydøsts perspektivplan
Pædagogiske læreplans handleplansskemaer
Aalborg Kommunes fælles retningslinjer
Marte Meo litteratur – diverse bøger af Jytte Birk Sørensen
ICDP litteratur– Relations- og ressourceorienteret pædagogik af Margit Margrethe Nielsen
ICDP litteratur – Relations arbejde i institution og skole af Karsten Hundeide
Generel litteratur for Daginstitutionen Hellebælle er bøger som:
Professionelle relationer af Lis Møller
Du og barnet af Anne Løvlie Schibbye og Elisabeth Løvlie
Den upåagtede faglighed af Annegrethe Ahrenkiel, Niels Warring, Birger S. Nielsen, Camilla
Schmidt og Finn Sommer
Side 25 af 27
BILAG 1.
Pædagogstuderende i 2. praktikperiode i Daginstitutionen Hellebælle
I Daginstitutionen Hellebælle skal den 2. praktikstuderende arbejde med relationsudvikling, dels sine egne relationskompetencer og
med relationsudvikling hos det enkelte barn.
Den studerendes relations kompetencer og relations udvikling er første step i praktikken – og en forudsætning for, at den stude-
rende fagligt senere i praktikken kan beslutte hvilke differencerede pædagogiske aktiviteter der kan i gangsættes i vores vuggestue
eller børnehavedel.
I Daginstitutionen Hellebælle har vi 6 tiltag, som vejlederen for den 2. praktikstuderende skal arbejde med i vejledningen.
I Daginstitutionen Hellebælle tager vores fokus med udvikling af den 2. praktikstuderendes relationskompetencer udgangspunkt i
hverdagsrutinerne, da dette er specielt meningsfuldt i arbejdet med vuggestuebarnet 0-3 år.
1. Udvikling af egen relations kompetence gennem ICDP
Den 2. praktikstuderende skal i sin praktik i Daginstitutionen Hellebælle arbejde med ICDP relationscirklen. Den studerende
skal udfylde relationscirklen i starten af sin praktik, igen efter ca. 1 måned og igen efter ca. 3 måneder, så den pædagogstu-
derende på den måde kan arbejde målrettet med udvikling af egen relationskompetence.
2. Fælles litteratur – fælles sprog
Den studerende læser indledning og kapitel 2+5 i bogen: Du og barnet af Anne Løvlie Schibbye og Elisabeth Løvlie, inden
praktikstart. Bogen handler om at skabe gode relationer til børn. Denne opgave bliver den studerende præsenteret for på
researchdagen. Mens den studerende læser, skal den studerende have følgende fokus og nedskrive løbende, de svar hun/han
finder i teksten:
Hvad er det, jeg skal kunne for at skabe relationer til barnet?
Hvad kendetegner en god relation imellem en pædagog og det 0-3 årige barn?
Refleksionsspørgsmål, der ligeledes skal svares på skriftligt:
Er der områder i forhold til det at skabe relationer til vuggestuebarnet, du forestiller dig vil falde dig nemt?
Er der områder i forhold til det at skabe relationer til vuggestuebarnet, du forestiller dig vil være udfordrende?
På en af de første vejledninger videregiver den studerende sine forståelser og refleksioner over det læste.
Side 26 af 27
Den studerende og vejleder undersøger på denne baggrund om den studerendes læringsark skal justeres.
3. Den styrkede pædagogiske læreplan
Dagtilbudsloven §8 : Stk. 3. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etable-
rer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede ak-
tiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø
skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sam-
mensætning og børnenes forskellige forudsætninger.
Med udgangspunkt i dagtilbudslovens tekst §8 stk. 3 skal den studerende arbejde med egen relations kompetence set speci-
elt i forhold til de møder, der sker med børnene i hverdagens rutiner.
Den studerende skal før et vejledningsmøde undersøge og nedskrive:
Hvilke hverdagsrutiner ser du, vi har i vuggestuen/børnehaven?
På vejledningsmødet kan der diskuteres med henvisning til konkrete episoder, på hvilken måde de daglige rutiner kan med-
virke til børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
4. Relationsudvikling – pædagogkollegas gode samspil
For at have eksempler på det gode samspil, filmer den pædagogstuderende et lille filmklip på 3-5 min. af en pædagogkollega
i en hverdagsrutine. På vejledningen undersøges, hvorledes pointerne fra bogen ”Du og barnet ” viser sig i filmen og hvilke
refleksioner film og litteratur giver den studerende i forhold til egne stærke sider og udfordringer.
5. Relationsudvikling – pædagogstuderendes bevidsthed om sit eget gode samspil
Den studerende skal selv kunne optage et filmklip på institutionens iPad. Filmklippet skal omhandle den studerende i samspil
med et barn/nogle børn i en hverdagsrutine. På vejledningen analyseres ud fra den studerendes pointer, som hun har fra
læsningen af bogen: Du og barnet af Anne Løvlie Schibbye og Elisabeth Løvlie.
På hvilken måde bruger den studerende sin relationskompetence i filmklippet?
Hvad vil den studerende fremhæve som handlinger der fremmer barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse?
Hvilken opfattelse har den studerende nu i forhold til stærke sider og udfordringer i samspillet med det lille barn i hver-
dagsrutinerne.
Side 27 af 27
6. Små børn store behov – plakat. Emu.dk (2017): https://www.emu.dk/sites/default/files/Plaka-
ten%20Sm%C3%A5%20b%C3%B8rn%20-%20store%20behov.pdf