Portfolio: Biografisk teknologi -

mellem selvfremstilling og

stilladsering af læring

Niels Henrik Helms

UCSJ

Portfolio

Hovedpunkter

• Portfolioens genetik• Portfolioens mekanik• Portfolioen i en professionsoptik• Skolen et læringsrum med særlige betingelser• Refleksionsfrie zoner• Q & A

3. marts 2015Slide 2

Man kan jo starte forskellige steder

Portfolioens historie

• Portfolio – Klassisk• Portfolio – Moderne -individet• Portfolio – almengørelsen af individet

- Og

• Mennesket er blevet et selvrefleksivt projekt• Fordi

En model

Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” - inklusion vha. eksklusion

: Bliv som de andre eller få en fremtid!

Her passer portfolioen jo rigtig godt ind?

..eller med Luhmann

Luhmann udtrykker det på den måde, at mennesket må motivere sig selv og komme med egenbidrag til det sociale, defineret som dets inklusion, men samtidig paradoksalt nok ekskludere sig selv for ikke at gå i et med baggrunden, det sociale. (Luhmann 2000 p. 264.)

Historisk

Vi skabes Levnedsbogen (dokumentation af, at der ikke er udfald)Vi skaber os - jeg skaber mig?Portfolioen (Dokumentation af det særlige ved ”mig”)

• Jeg - mig (selvrefleksion)• Mig - dig (reifikation)• Jer - mig (almengørelse)

Model

1. Ordens læring

2. Ordens læring

3. Ordens læring

Individ Professionel Privatsfære”Arbejds-portfolio

Semi-offentlig”Præsentations-portfolio”Studerende – Underviser(pluralis)

CV

Professionel-Aftagerfelt

Kollektiv Studerende-underviser-Studerende

Netværk

Model

Model

Model

Vores Uddannelsesperspektiv

• Udvidet professionsbegreb:

• Indgå og bidrage i skiftende sammenhænge

• Iagttage, skabe form, skabe mening mening – i samspil med andre

• Dobbelte kompetencer /T-kompetencer

3. marts 2015Slide 18

T-Kompetencer – innovation skabes i fler-faglighed – kræver faglighed

3. marts 2015Slide 19

Professions - Bachelor

Eksplicit viden (kvalifikationer)

Processuel viden (kompetencer)

Emergerende viden(innovation)

Professionelt videngrundlag Vide hvad Viden og refleksion-i-handling

Oscillerende reflek-sion-i-handling

Professionel teknologi Vide hvordan Strategi-i-handling Imagination-i-handling

Professionel legitimitet Gøre tingene rigtigt

Gøre det rigtige Kontekstuelle formationer-i-handling

Professionel identitet Vide hvem Etos Inspiration – tillid til perifere erfaringer

Styring Udefra & kultur Indefra & mål Sam-styring – og forhandlede styringsrum

Professionelt rum Vide hvor(organisation)

COP’s COI’s Konstellationer af praksis-fællesskaber

3. marts 2015Slide 21

Gleerup, Scharmer, Fischer og Helms

Hvad sker der med den ”fremmede deltager”?

• Uddannelse som narrativitet• Uddannelsesfortællinger• ”Scripts” for uddannelse• - Uddannelsesnormative• - Systemnormative• - Lærings formative

Forskellige paradigmer i spil:

Begge bærer refleksionen

– Rationel selvkontrol

– Ekspressiv artikulation

Rationel selvkontrol

Store fremskridtMennesket skal her leve efter en formel, der hedder præferencemaksimering, karriereplanlægning..Samfundsinstitutioner organiseres med dette formål for øje: At maksimere og producere rationel selvkontrol hos den enkelteI overensstemmelse med anglo-amerikansk uddannelsestænkningPerformance-teknologi – som skaber forudsigelighed

Ekspressiv artikulation

Reaktion mod den rationelle selvkontrol

Udforskning af det indre - og den menneskelige selvudfoldelse : Dialektikken mellem den enkelte og et almene, hvor det enkelte menneske har sit særlige potentiale, som kan realiseres gennem en livslang udviklings- og dannelsesproces

Biografiske teknologier (fx portfolio)Mobilisering af innovations – og kreativitetspotentiale

I dag

• Vi kender ekspressionismen i forskellige udgaver i dag:– Den ydre fx ekstrem sport

– Den indre fx i det nyreligiøse

– Den personlige dannelse. Kærlighed, det udviklende arbejde, livslang

læring

• Konvergens??

Altså:

• Vi skal kunne noget - vi skal kunne artikulere det• Hybrid mellem rationel selvkontrol og ekspressiv

artikulering

I forhold til vores epistemiske systemer

Epistemiske strategier

Profession ”Iramme-sætning”

Epistemiske forbindelser

”Loops”

Sygeplejersker Bred portfolio af strategier, procedurale og epistemiske

Stor mangfoldighed. Kombinationer af artefakter som lærebøger og fx medicinske opslagsbøger

Transformativ videnudvikling/strategier

Indikative/deduktive

Folkeskolelærere Generel irammesætning af bekymringer

Social og individuel refleksion

Restriktive strategier

Forskydninger

3. marts 2015Slide 30

Jensen, K., Lahn, L.C. and Nerland, M., Eds. (2012). Professional Learning in the Knowledge Society. Rotterdam: Sense Publishers

Praksischock!!!

Tematiseringer

Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk præferance

Pædagog ”Skal kunne tale med”

Lærebogstyranni

Skærmning af barnet

Konflikt: Socialpædagog vs børnehave pædagog

Barnet/Moder

Relations-orienteret(relation som mål

A-teoretisk/ideologisk

3. marts 2015Slide 32

Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk præference

Sygeplejerske Handletvang

ForhandlePositionere

Patient/profession Ontologisk/Teoretisk normativ

3. marts 2015Slide 33

Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk præferance

Lærer ”Skal formidle”

Relation som betingelse for formidling/middel

Legitimere

Teknologideficit/teknologifix

Praksis chok

Elevgørelse(borgerliggørelse/Fader/stat

Teori formativ/

Dannelses-kanon

3. marts 2015Slide 34

”Skolen”

- Og

Den moderne ”skole” skal netop være læringsrum for at være anderledes i modsætning til den traditionelle uddannelse, hvor målet var at gøre ens.

Det moderne samfund har i dag i endnu højere grad end tidligere behov for et særligt sofistikeret system, hvis rationalitet er læring. Men et sådant system skal netop både kunne identificere læring i skolen og i andre sammenhænge.

Skolens opgave

Artikulering

Faglighed og fejlzoner

Øvelse gør mester

Refleksionsfrie zoner

At være fremmed - distinktioner

Skolen er en skole er en skole –

Distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge

Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse”

Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse?Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring?

Rekonstruktion - selvkonstruktion - samkonstruktion

Forskellige læringskontekster

Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier

Kompetencens karakter

• Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra individ, situation og kontekst

• Det er heller ikke sådan, at det vil være en ren subjektiv iagttagelse - men mere sådan at erkendelsesarbejdet medfører en forstyrrelse af det iagttagede

• Vi kan ikke finde ud af, hvad kompetence er - opgaven er snarere at udsige noget om, hvad vi kan sige om kompetence

• Komplementaritetens kludetæppe mere end den ”virkelige” virkelighed – en narrativitet

• Kompetencerefleksion er også en læreproces

Emplotment

Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og betingelser.

Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse

En forståelse hvor vi også skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber orden gennem handling og refleksion

Portfolioen er muligheden for dette

Refleksionsfrie zoner

10 000 timer

Den svenske psykolog ANDERS K ERICSSON, har undersøgt de tog estimerer, at det tager 10000 timer at blive ekspert, hvis man altså vel og mærke bruger disse timer til at øve sig og øve sig og øve sig.

Iterationer - initirationer

Fornemmelse for

Gentagelsens variation

Grænsekrydsningens dobbelthed

det er komplementære kræfter, at det netop er gentagelsen og skiftene, som skaber det sublime, at kunne være inde og og være udenfor, at det er når denne nærmest Bohrske tilstand optræder, at vi ikke bare er eksperter, men sublime.

Så:

Så vi skal både være i det ( det refleksionsfrie beskyttelsesrum)

Og vi skal være udenfor (samspillet med flere forskellige rationaliteter)

Her samvirker kreativitet og innovation – Her forløses ikke bare det udefrakommende talent, men talent bliver til en el af organisationens fremtidighed – den viden der endnu ikke er sat på form