Studieplan Pædagoguddannelsen Frøbel - UCC · Studieplan Pædagoguddannelsen Frøbel – august 2012 7 FAGENES OG FAGELEMENTERNES PLACERING I UDDANNELSEN Modulopbygningen udgør

Studieplan

Pædagoguddannelsen Frøbel

Version August 2012

Studieplan Pædagoguddannelsen Frøbel – august 2012

2

STUDIEPLAN FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN FRØBEL

Studieplanen er Pædagoguddannelsen Frøbels udmøntning af Studieordning for UCC´s uddannelse til

professionsbachelor som pædagog (kaldet studieordningen i denne tekst). Studieordningen er udmøntningen af

gældende bekendtgørelse.

Studieplanen består primært af en konkret beskrivelse på ramme niveau af de 7. semestre uddannelsen består af og

sekundært af en uddybning af studieordningsbeskrivelser.

I bilagene til studieplanen er de enkelte fag og fagelementer beskrevet ud fra kvalifikationsrammen viden, færdighed

og kompetencer

De konkrete læringsforløb inden for de enkelte fag, fagområder og projektforløb er udfærdiget i en række

semesterplaner og undervisningsplaner, hvor de enkelte undervisningsgange, og den litteratur, der knytter sig til

forløbene er beskrevet. Disse planer ligger tilgængelige for alle studerende på UCC Portalen.

En nærmere indholdsbestemmelse af de prøver, der finder sted på pædagoguddannelsen Frøbel i løbet af studiet er

beskrevet i eksamensfoldere, der knytter sig til hver enkelt prøve. Disse foldere ligger tilgængelige for alle studerende

på UCC Portalen.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Studieplan for Pædagoguddannelsen Frøbel ..................................................................................................................... 2

Modulopbygning ................................................................................................................................................................. 6

Fagenes og fagelementernes placering i uddannelsen....................................................................................................... 7

Basismodul .......................................................................................................................................................................... 8

Generelt om 1. Modul .................................................................................................................................................... 8

1. semester .................................................................................................................................................................... 8

Introduktionsperioden .............................................................................................................................................. 8

Studievejledning ........................................................................................................................................................ 9

1. praktikperiode ....................................................................................................................................................... 9

Praktikbearbejdelsen .............................................................................................................................................. 10

2. Semester .................................................................................................................................................................. 10

Fagundervisning ...................................................................................................................................................... 10

Projektperioden ...................................................................................................................................................... 11

1. årsprøven ............................................................................................................................................................ 11

Praktikforberedelsen ............................................................................................................................................... 11


3

Fordybelsesmodul ............................................................................................................................................................ 12

Generelt om 2. Modul .................................................................................................................................................. 12

Strukturen på 2. modul ................................................................................................................................................ 12

3. semester .................................................................................................................................................................. 12

Anden praktikperiode ............................................................................................................................................. 13

Studiedagene .......................................................................................................................................................... 13

Ramme for studiedagene ........................................................................................................................................ 14

Workshops .............................................................................................................................................................. 14

Undervisning og arbejde med den tværprofessionelle dimension i det pædagogiske arbejde. ............................. 14

Studievejledning: ..................................................................................................................................................... 14

Godkendelsesprocedurer ........................................................................................................................................ 14

4. semester .................................................................................................................................................................. 14

Tværprofessionelt element ..................................................................................................................................... 15

Fagundervisning ...................................................................................................................................................... 15

Projektforløbet ........................................................................................................................................................ 15

Studiekredse............................................................................................................................................................ 15

Metodeundervisning ............................................................................................................................................... 16

Projektarbejde ......................................................................................................................................................... 16

IIS eksamen ............................................................................................................................................................. 16

Linjefagligt forløb .................................................................................................................................................... 16

5. semester .................................................................................................................................................................. 16

Flerfagligt forløb ...................................................................................................................................................... 17

Arbejdsformer i projektforløbet: ............................................................................................................................ 17

Fagundervisning. ..................................................................................................................................................... 17

Metodeundervisning. .............................................................................................................................................. 17

Projektets indhold: .................................................................................................................................................. 17

Prøveforløb i DKK .................................................................................................................................................... 17

Professionaliseringsmodul ................................................................................................................................................ 18


4

Strukturen på 3. modul ................................................................................................................................................ 18

Specialisering ............................................................................................................................................................... 18

5. semester: De første 6 uger af specialiseringen ................................................................................................... 19

Studiekredse............................................................................................................................................................ 19

Workshopforløb ...................................................................................................................................................... 19

Praktikforberedende arbejde .................................................................................................................................. 20

6. semester .................................................................................................................................................................. 20

Den 3. praktik og specialiseringsforløbet. ............................................................................................................... 20

Specialiseringen i praktikforløbet ........................................................................................................................... 20

7. semester .................................................................................................................................................................. 20

Specialiseringsrapporten ......................................................................................................................................... 20

Krav til specialiseringsrapporten ............................................................................................................................. 21

Pædagogikeksamen og linjefagseksamen ............................................................................................................... 21

Bachelorprojektet ................................................................................................................................................... 21

Deltagelsespligt ................................................................................................................................................................. 21

Registrering af fremmøde og deltagelse ................................................................................................................. 21

Prøver ............................................................................................................................................................................... 22

Generelle forhold ......................................................................................................................................................... 22

Klageadgang ................................................................................................................................................................. 25

Internationalisering .......................................................................................................................................................... 25

Praktik i udlandet ......................................................................................................................................................... 25

Studieophold i udlandet ............................................................................................................................................... 26

Internationalt spor ....................................................................................................................................................... 26

Informationskompetence og IT ........................................................................................................................................ 26

Bilag – Fagbeskrivelser ...................................................................................................................................................... 27

Pædagogik .................................................................................................................................................................... 27

Viden ....................................................................................................................................................................... 27

Færdigheder ............................................................................................................................................................ 27


5

Kompetence ............................................................................................................................................................ 28

DKK ............................................................................................................................................................................... 28

1. Signalement ......................................................................................................................................................... 28

2. Faglige kompetencemål ...................................................................................................................................... 28

3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder ...................................................................................................... 29

IIS ................................................................................................................................................................................. 29

Vidensniveauet ........................................................................................................................................................ 29

Færdighedsniveauet ................................................................................................................................................ 30

Kompetenceniveauet .............................................................................................................................................. 30

SKB ............................................................................................................................................................................... 30

Viden ....................................................................................................................................................................... 30

Færdigheder ............................................................................................................................................................ 31

Kompetencer ........................................................................................................................................................... 31

VNT............................................................................................................................................................................... 31

Viden ....................................................................................................................................................................... 31

Færdigheder ............................................................................................................................................................ 32

Kompetence ............................................................................................................................................................ 32

VNT Fagbeskrivelse ................................................................................................................................................. 33

Færdighedsområder ................................................................................................................................................ 33

Vidensområder ........................................................................................................................................................ 33

Kompetenceområder .............................................................................................................................................. 33

UMD ............................................................................................................................................................................. 34

Kompetencer ........................................................................................................................................................... 34

Viden og færdigheder ............................................................................................................................................. 34


6

MODULOPBYGNING

Pædagoguddannelsen Frøbel er bygget op om moduler, baseret på tanken om progression og ambitionen om at skabe

stærkere forbindelser imellem de to læringsrum. Den styrende ide er derfor at knytte modulerne til de tre praktikker

og således etablere tre moduler med hvert deres indholdsmæssige fokus og formulerede (del)mål.

Modulerne indholdsbestemmes således ved at matche disse med bekendtgørelsens målbestemmelser for de tre

praktikker (Bekendtgørelsens bilag 7). Derudover kan den ligeledes i bekendtgørelsens formulerede intention om

gradvist øget kompleksitet være med til at forme modulerne, i form af bevægelsen fra det relationelle – til det

institutionelle – til det professionelle. Endelig kan bekendtgørelsens bestemmelse af hvornår de studerende skal

prøves i hvilke fag og faglige discipliner styre den faglige tematik i de tre moduler.

Figur 1: Moduler i Pædagoguddannelsen Frøbel

Modulnavn Basis Fordybelse Professionalisering

Placering på

uddannelsen

1. + 2. Semester 3, 4, og 2/3 af 5. semester Sidste 1/3 af 5., 6., og 7. semester

Centrale begreber

Situation

Relation

Dokumentation

Institution

Kultur

Samfund

Udvikling

Specialisering

Kvalificering

Fokus områder

Fokus på egen rolle

og relationen til

andre

Fokus på den

enkeltes

indplacering i et

system, en

struktur, en kultur

en organisation

Fokus på udvikling af den

pædagogiske

professionsidentitet

Vidensområder Viden om

pædagogens

forskellige opgaver

og arbejdsområder

Viden om sociale,

strukturelle og

kulturelle

betingelser for

pædagogisk

arbejde

Viden om den

pædagogiske professions

udviklings- fornyelses- og

kvalificeringsmuligheder

Prøver/afslutninger 1. årsprøve IIS, DKK, det

tværprofessionelle element

Specialisering, linjefag,

pædagogik, bachelorprojekt


7

FAGENES OG FAGELEMENTERNES PLACERING I UDDANNELSEN

Modulopbygningen udgør sammen med fagene og fagelementernes placering rammen for strukturen i studieplanen.

Fagene og fagelementernes placering og vægtning fremgår i sin grundstruktur af bekendtgørelse og af UCC´s

studieordning. Uddannelsen er således dels organiseret i fordybelsesforløb i de enkelte fag dels organiseret i nogle

projektperioder. I projektforløbene arbejder fagene sammen om at belyse modulrelaterede tematikker ud fra

forskellige faglige optikker

Følgende to principper er taget i anvendelse:

Alle fag er som udgangspunkt ligestillede, og alle fag bidrager med et fagligt perspektiv.

Fagene fordeles med visse ”tyngdepunkter” frem for udelukkende at operer med en jævn spredning,

ud fra en tanke om at de studerende profiterer af sådanne samlinger, der tillader fordybelse.

Figur 2: Fagenes og de faglige elementers ECTS fordelt på uddannelsens 7 semestre

Semester 1 2 3 4 5 6 7

Modul Basis Fordybelse Professionalisering

Pædagogik (43) 5 8

2. Praktik

30

8

11 (inkl. 5 til

spec.)

3. Praktik

30

(inkl. 15 til

special.)

11 (inkl. 5 til

spec.)

DKK

(28)

5 7 8

8

ISS

(18)

4 6 8

Linjefag

(30)

2 9 6 8 (inkl. 5 til

spec.)

5

Praktik (74)

1. Praktik

14

Tværprof.

Element (8)

3 ½ 4 ½

Specialisering (35) 13

15 7

Bachelorprojekt

(12)

12

I alt 30 30 30 30 30 30 30


8

BASISMODUL

GENERELT OM 1. MODUL

Planlægningen af det første studieår er rammesat af 3 gensidigt afhængige forhold

Modulopbygningen, hvor basismodulet udgør første studieår

Placering af fagene

Placering af 1.praktik

1. SEMESTER

Målsætningen for første semester er

Den studerende er introduceret til uddannelsesstedet (dvs. studiekultur, fag, opbygning, krav, etc.)

Den studerende er grundig forberedt til første praktik, herunder arbejdet med praktikdokument

Den studerende oplever, at der i forløbet er taget udgangspunkt i den studerendes egen læreproces inden,

under og efter praktikken.

Modellen over semesteret er en skematisk fremstilling af ca. uger og ca. dage.

Figur 3: Plan for 1. semester

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Introduktionsperiode

Introduktion til at være studerende

Introduktion til fagene

Praktikforberedelse

Arb

ejd

e m

ed P

rakt

ikd

oku

men

t

Praktik

Studiedage

7 studiedage

Pra

ktik

Pra

ktik

bea

rbej

del

se

Praktik

INTRODUKTIONSPERIODEN

Den første periode retter sig imod 3 mål. For det første skal den studerende introduceres til studiet, dvs. til rammerne,

til sine medstuderende, til underviserne, til fagene og uddannelsens opbygning, og ikke mindst til rollen som

studerende, herunder information om og intro til UCC portalen. For det andet skal den studerende, igennem

undervisning, introduceres til det pædagogiske arbejdsfelt. Her er det værd at bemærke at

introduktionsundervisningen primært skal sigte mod at give de studerende nogle faglige perspektiver på det


9

pædagogiske arbejde. Dette vil samtidig fungere som en præsentation af fagene, men en markering af fagenes

forskellighed, generelle anvendelighed og udstrækning er tænkt som en indirekte konsekvens mere end som et mål i

sig selv.

For det tredje retter introduktionsperioden sig også mod at klæde de studerende på til at navigere i den 1.

praktikperiode, dvs. et praktikforberedende mål. Det er således ideen at fagundervisningen skal orientere sig mod at

kvalificere de studerendes kommende arbejde med læringsmålene og praktikkens Centrale kundskabs og

færdighedsområder (CKF) jf. bekendtgørelsen Bilag 7 praktikuddannelse

Der afsættes ca. 6 ½ uge til introduktionsperioden, hvor alle fag er repræsenteret i forskelligt omfang, jf. figur 2.

STUDIEVEJLEDNING

Studievejledningen har et omfang af ca. 3 ugers varighed på basismodulet Formålet med studievejledning på dette

modul er

at sikre en sammenhæng imellem semestrets forskellige elementer

at skabe rammer, der understøtter fastholdelse af den studerendes egen lære- og udviklingsproces.

Studievejledningen på første semester består af 6 studievejledningsforløb med hver sin særlige funktion.

Indledningsvis danner studievejledningen rammen om den første modtagelse og en indtræden på et

studiehold.

Forum for læring i studieteknik og det fremadrettede arbejde hen imod praktik dokumentet. Dette

læringsforløb er en kombination af studievejledning og fælles metodeoplæg

Arbejde med praktikdokumentet, kombination mellem studievejledning, metodeoplæg og

organiseret sparring de studerende imellem

Studievejledning til støtte for udarbejdelse af de studerendes praktikmål

Vekselforløb som en del af praktikperioden. De 8 studiedage i løbet af praktikperioden forløber som

studievejledning/metode/procesundervisning. Afsættet for denne undervisning vil være de

studerendes praktikerfaringer baseret på deres observationer i praktikforløbet, samt refleksion over

egen praksis

Praktikbearbejdelse i studievejledningsregi

1. PRAKTIKPERIODE

1.praktikperiode er tilrettelagt som en ulønnet praktik med 47 arbejdsdage. Praktikken organiseres i en

sammenhængende periode og en vekselperiode for at understøtte at praktikuddannelsen og undervisningen på

uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan

kvalificere den studerendes læring og viden skabelse, jf. bilag 7 i bekendtgørelsen. Dette indebærer at det, der foregår

i praktikken, også bringes i spil i undervisningen på uddannelsesinstitutionen, og omvendt, at det der foregår i

undervisningen på uddannelsesinstitutionen bringes i spil i praktikken.

De første tre uger fungerer som en sammenhængende praktikperiode. Her etableres den grundlæggende relation til

praktikstedet og her etableres den studerendes praktikmål, på baggrund af hhv. praktikdokumentet og

praktikstedsbeskrivelserne, etc.

I vekselperioden, som løber de efterfølgende 8 uger, veksler den studerende mellem ca. 4 dage i praktik og 1

studiedag på uddannelsesinstitutionen pr uge. Vekselperioden skal understøtte sammenhængen mellem de to


10

læringsrum, uddannelsesstedet og praktikstedet. På to af studiedagene vil der være uddannelse i førstehjælp, hvor

den på den første dag udbydes et kursusforløb.

Praktikperioden afsluttes med en fuld uge på praktikstedet.

PRAKTIKBEARBEJDELSEN

Perioden på uddannelsesstedet efter endt praktik giver mulighed for en erfarings- og evalueringsopsamling, hvor der

samles op på målene med praktikken, som de er formuleret i den enkelte studerendes praktikdokument. Opgaven er

en fremlæggelse, der går ud på at almengøre de specifikke pædagogiske forhold i praktikken. Rammen for opgaven er

Beskrivelse af praktikinstitutionen

Beskrivelse af egen faglige rolle og udvikling

Beskrivelse af observationer eller andre indsamlinger, inkl. metodiske overvejelser

En almengørelse af en problematik eller en faglig udfordring

Evakueringen sker som en fremlæggelse for et studiehold (½ hold) og studieholdets studievejleder.

2. SEMESTER

Organiseringen af 2. Semester har taget udgangspunkt i følgende mål:

Der skal undervises i alle obligatoriske fag og alle linjefag så de studerende kan opnå viden i fagenes

hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af

pædagogiske opgaver (jf. bekendtgørelsens § 20 om 1.årsprøve)

De studerende skal introduceres til projektarbejdsformen

Der skal etableres grundlag for 1. Årsprøven

Der skal forberedes til 2. praktikperiode


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Fagundervisning

Projektperiode

1. å

rsp

røve

Pra

ktik

forb

ered

else

FAGUNDERVISNING

Fagundervisningen forsøges lagt som en samlet blok, hvor de studerende ikke samtidig er optaget af andre projekter.

Dette gøres ud fra et ønske om at skabe plads til faglige undervisningsforløb der tillader fordybelse, og som muliggør

en opfyldelse af fagenes faglige kompetencemål og indsigt i fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder (jf.

bekendtgørelsens bilag om de enkelte fag)


11

PROJEKTPERIODEN

Fagundervisningen afløses af en projektperiode. Formålet med projektperioden er

At de studerende aktivt skal øve sig på at bearbejde indholdet fra de forskellige fagelementer i en

fremadrettet proces og leve op til, at fagene skal bidrage til at sætte den studerende i stand til at kunne

analysere og vurdere muligheder og begrænsninger for pædagogisk arbejde og til at kunne gennemføre,

formilde og begrunde den pædagogiske indsats (Bekendtgørelsen § 3)

At de studerende får mulighed for at arbejde med varierende læringsformer, og træne sine kompetencer til

aktivt at tilegne sig et vidensområde, kildesøgning, og forholde sig kritisk til den indhentede viden

At den studerende får mulighed for at arbejde ud fra en flerfaglig optik, hvor et projekt binder nogle faglige

discipliner sammen.

1. ÅRSPRØVEN

Basismodulet afsluttes med 1. årsprøve. En nærmere beskrivelse kan læses i Eksamensfolder for 1. årsprøve

PRAKTIKFORBEREDELSEN

Praktikperioden indledes med praktikforberedelse som organiseres af uddannelsesinstitutionen i slutningen af 2.

Semester

Som ved 1. Semester praktikken udarbejder den studerende som en del af praktikforberedelsen et praktikdokument,

som sammen med praktikstedsbeskrivelsen, og praktikperiodens faglige kompetence mål og centrale kundskabs- og

færdighedsområder, danne grundlaget for den studerendes efterfølgende udarbejdelse af læringsmål.


12

FORDYBELSESMODUL

GENERELT OM 2. MODUL

Som det fremgår af den samlede modulbeskrivelse er den overordnede tematiske ramme for fordybelsesmodulet

”Institution, Kultur, Samfund”, og fokus er på den studerendes indplacering i et system, en struktur, en organisation,

en kultur. I fordybelsesmodulet lægges der endvidere vægt på, at den studerende opnår viden om sociale, strukturelle

og kulturelle betingelser for pædagogisk arbejde, også baseret på refleksion over egne og andres erfaringer fra

praksisfeltet.

Fordybelse tænkes på to måder:

Fordybelse i forhold til de faglige perspektiver på det pædagogiske arbejde.

Fordybelse i forhold til en særlig pædagogisk problemstilling inden for modulets overordnede

tematiske ramme.

Princippet om fordybelse danner endvidere grundlaget for organiseringen af undervisnings- og studieforløb i modulet

i form af en organisering med adskilte forløb, så det bliver muligt at koncentrere sig og fordybe sig i enkelte

elementer. Undervisningen er således organiseret i såvel monofaglige som tværfaglige forløb

STRUKTUREN PÅ 2. MODUL

Fordybelsesmodulet starter op med 2. praktikperiode på 3. semester, fortsætter på 4. semester med det

tværprofessionelle element (tværmoduler), et tværfagligt projektforløb med fagene Pædagogik, IIS og DKK, og

afslutter med et linjefagligt forløb, placeret efter eksamen i IIS.

Fordybelsesmodulet fortsætter på 5. semester med en flerfaglig projektperiode med fagene DKK, Linjefag og

Pædagogik. Fordybelsesmodulet afsluttes med eksamen i DKK 2/3 ind i 5. semester.

Figur 5: Fordybelsesmodulet

2. modul: Fordybelse

3. semester 4. semester 2/3 af 5. semester

2. praktikperiode med 10 studiedage

Tværmoduler

Prøve i Tværprofessionelt

element

Tværfagligt projektforløb

Prø

ve i

IIS

Lin

jefa

glig

t fo

rlø

b

Flerfagligt tematisk

forløb

Prø

ve i

DK

K

3. SEMESTER

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af praktikperioden med principper for tilrettelæggelse af 2. praktikperiode, om

praktikforberedelse, studiedage og praktikbearbejdning.


13

ANDEN PRAKTIKPERIODE

2. praktikperiode er en periode på 6 måneder med løn, og dækker således hele 3. semester. Der indgår endvidere 10

studiedage i praktikperioden. Fokus i 2. praktikperiode er dels ”den konkrete pædagogiske relation” fra 1.

praktikperiode og dels det specifikke fokus på 2. praktikperiode ”institutionelle perspektiver”. Praktikperioden

tilrettelægges som konsekvens af bekendtgørelsens tekst om, at praktikuddannelsen og undervisningen udgør to

forskellige, gensidigt supplerende læringsrum ud fra 2 præmisser:

Undervisningen på uddannelsesinstitutionen skal inddrage viden, erkendelser og erfaringer, som den

studerende oparbejder i praktikken. Omvendt skal viden, erkendelser og erfaringer, som erhverves qua

undervisningen på uddannelsesinstitutionen, inddrages i praktikken. Det er forudsætningen for at de to

læringsrum gensidigt kan supplere hinanden.

Ansvaret for den studerendes læring i praktikken er et delt ansvar mellem uddannelsesinstitutionen og

praktikstedet. Tilrettelæggelsen af praktikperioden lægger derfor vægt på at skabe de bedst mulige

forudsætninger for samarbejde mellem de 2 læringsrum omkring den studerendes praktikperioder. Der vil

derfor blive lagt vægt derfor tilsigtes et samarbejde, der beror på ligelig ansvarlighed og forpligtelse i forhold

til den studerendes praktik. Det fælles ansvar for den studerendes læring i praktik kommer til udtryk i de

forskellige delelementer og bekendtgørelsens mål i tilknytning til praktikken.


STUDIEDAGENE

I løbet af praktikperioden er der ti studiedage på uddannelsesinstitutionen. Udgangspunktet for

indholdsbestemmelsen og organiseringen af 2. praktikperiodes studiedage er:

2. moduls tematiske ramme og fokus (figur 1)

De faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre

praktikker.

De faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for 2. praktikperiode.

De studerendes erfaringer fra praktikperioden

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

2. praktikperiode/ Det tværprofessionelle element

2 s

tud

ied

age

- læ

rin

gsm

ål

7 studiedage

Tematiske workshops

Tværprofessionelt samarbejde

1 s

tud

ied

age

- o

psa

mlin

g


14

De faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for det tværprofessionelle

element

Idet undervisningen på studiedagene blandt andet skal have afsæt i de studerendes erfaringer fra praktikken

tilstræbes undervisningsformer, der kan imødekomme den studerendes praksisviden, som løbende oparbejdes

gennem praktikperioden, og som gennem praktikperioden skal bringes i spil i undervisningen på studiedagene.

RAMME FOR STUDIEDAGENE

Studiedagenes tre hovedelementer:

1. Tematiske workshops varetaget af pædagogik og IIS undervisere.

2. Undervisning og arbejde med den tværprofessionelle dimension i pædagogisk arbejde varetaget af pædagogik og IIS

undervisere.

3. Studievejledning med de respektive studievejledere.

WORKSHOPS

Formålet med de enkelte workshops er både at understøtte viden om workshoppens respektive tema, samt at

understøtte metodiske kompetencer til at indsamle og bearbejde empiriske data fra praktikinstitutionerne.

Der vil blive arbejdet med temaet i form af en ”opmærksomhedsopgave". F.eks. skal der foretages observationer og

indsamles viden om hvordan institutionen arbejder med workshoppens temaer. De indsamlede data bearbejdes og

reflekteres. Opmærksomhedsopgaven fremlægges for holdet.

UNDERVISNING OG ARBEJDE MED DEN TVÆRPROFESSIONELLE DIMENSION I DET

PÆDAGOGISKE ARBEJDE.

På 7., 8. og 9. studiedag påbegyndes uddannelsens faglige fokus på det Tværprofessionelle Element. Der vil være fokus

på perspektivet fra det monoprofessionelle ind i det tværprofessionelle. Der sættes således fokus på pædagogernes

særlige muligheder og ansvar i det tværprofessionelle samarbejde.

STUDIEVEJLEDNING:

Der er planlagt studievejledning i forbindelse med studiedagene. Og studievejlederen vil komme på besøg på

praktikstedet.

GODKENDELSESPROCEDURER

Deltagelse i studiedagenes tre elementer, tematiske workshops, den tværprofessionelle dimension og

studievejledning, vil blive registeret af undervisere og studievejledere og sammen med praktikstedets indstilling indgå

i den endelige godkendelse af praktikken.

4. SEMESTER

4 semester består af tværprofessionelt element, fagundervisning (obligatoriske fag), projektforløb, IIS eksamen og

linjefagligt forløb.


15


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12-14 15 16 17 18 19 20

Fagundervisning

Flerfagligt projektforløb

Tværprofes-sionelt element

(tværmoduler og prøve)

IIS-prøve

Linjefaglig forløb

TVÆRPROFESSIONELT ELEMENT

Det tværprofessionelle element, der blev påbegyndt på 3. semester afsluttes på fjerde semester med deltagelse i et

forløb på 3 uger, der gennemføres på UCC niveau på tværs af alle uddannelserne i UCC. Den studerende skal vælge et

tværmodul mellem alle de tværmoduler, der udbydes. Inden for det enkelte tværmodul hold sammensættes de

studerende så vidt muligt i grupper på tværs af uddannelserne. Formålet med UCC's fælles tværprofessionelle

element er at kvalificere den studerendes forudsætninger for samarbejde mellem professionerne. Den studerende

deltager med udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet og indgår i tværgående samarbejde med henblik på at

kunne kvalificere innovative tiltag i den tværprofessionelle indsats. Forløbet afsluttes med en prøverapport.

Den konkrete placering af tværmodulerne på semestret kan variere fra undervisningsår til undervisningsår og vil

fremgå af de konkrete semesterplaner.

FAGUNDERVISNING

Til det første forløb på 4. semester er der fagundervisning i fagene pædagogik, IIS og DKK, hvor der undervises i

centrale emner inden for faget Denne undervisning er ikke direkte koblet til selve projektperioden, men understøtter

på forskellig vis det centrale tema for perioden. For en nærmere indholdsbestemmelse af undervisningen i disse fag se

undervisningsplaner for fagene pædagogik, DKK og IIS.

PROJEKTFORLØBET

I projektforløbet indgår fagene IIS, DKK og pædagogik. Formålet med projektforløbet er at få indsigt i, og at analysere

betydningen af institutionelle, kulturelle og samfundsmæssige vilkår for det pædagogiske arbejde med en selvvalgt

brugergruppe. Den pædagogiske praksis påvirkes af institutionelle, sociale og kulturelle vilkår, og kan dermed

rammesætte en brugergruppes livsbetingelser.

Rammen for projektforløbet er

Studiekredse

Metodeundervisning

Projektarbejde

STUDIEKREDSE

En studiekreds er en undervisningsform, hvor en gruppe studerende (ca. 15-17) sammen med en tilknyttet underviser

arbejder med en række læste tekster og diskuterer disse faglige tekster i fællesskab. De studerende i studiekredsen

fordeler teksterne mellem sig og fremlægger på skift teksterne i grupper på 2-3studerende. Underviserens rolle i


16

studiekredsen er at støtte op om de studerendes læreproces, at sikre fælles faglige diskussioner indenfor temaet, at

skabe grundlag for at alle får redskaber til at læse og arbejde med faglige tekster og mulighed for at diskutere tekster i

en fordybende form.

METODEUNDERVISNING

Metodeundervisningen er tænkt som understøttende i forhold til studiekredsarbejdet og arbejdet med projektet.

Undervisningen vil tage udgangspunkt i studiemetodiske teknikker med henblik på tekstlæsningsteknik og

tekstfremlæggelse, interviewteknik, rapportopbygning og problemformulering.

PROJEKTARBEJDE

I projektarbejdet sættes aktive deltagelse og læring i fokus samtidig med at der lægges vægt på gruppeprocesserne.

Projektforløbet er i dette forløb også karakteriseret ved at være tværfagligt samt at være gruppebaseret. De

arbejdsprocesser og de samarbejdsprocesser, der anvendes i projektarbejdet svarer på mange måder til de metoder

og processer, som anvendes i den pædagogiske praksis. Arbejdsformen er praksisnær, og den er hermed med til at

udvikle de studerendes handleberedskab som kommende pædagoger. Hver gruppe får tildelt en vejleder.

Vejledningstidspunkterne aftales nærmere mellem vejleder og gruppen. Gruppen er ansvarlig for at tage kontakt til

vejleder i starten af projektperioden.

IIS EKSAMEN

På 4. semester ligger den afsluttende eksamen i faget Individ, institution og samfund. For en nærmere

indholdsbestemmelse af eksamen se eksamensfolder om IIS eksamen på UCC portalen

LINJEFAGLIGT FORLØB

4.semester afsluttes med et linjefagligt forløb på ca. 4 uger.

Målet er at den studerende skal få en bredere forståelse for det valgte linjefag, som en integreret del af det

pædagogiske arbejde. Den studerende skal derigennem opnå kompetence i at kunne gennemføre linjefaglige

begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for en brugergruppe. Den studerende får

mulighed for, at arbejde videre med en problemstilling fra den tværfaglige projektperiode, i et linjefagligt perspektiv.

Der lægges i sidste del af forløbet op til fordybelsesperioden på femte semester, hvor der er knyttet et produktkrav til

linjefaget. For en nærmere bestemmelse se beskrivelse af de enkelte linjefag på UCC portalen.

5. SEMESTER

Fordybelsesmodulet, uddannelsens 2. modul løber 2/3 ind i 5. semester og består af

Et ca. 12 ugers flerfagligt forløb med DKK, linjefag og pædagogik

Et prøveforløb i DKK


17


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Flerfagligt tematisk forløb Prøve

DKK

Linjefag

Pædagogik

DKK Specialiseringsundervisning

FLERFAGLIGT FORLØB

Kultur, æstetik, læring og dannelse er temaet for et 12 ugers flerfagligt projektforløb, hvor fagene DKK, pædagogik og

linjefag indgår. Formålet med forløbet er, - at få indsigt i og erfaring med kulturanalytiske perspektiver på dannelses-

og læringsprocesser i konkrete professionelle pædagogiske sammenhænge.

ARBEJDSFORMER I PROJEKTFORLØBET:

Det 12-ugers forløb, er et undervisningsforløb i en kombination af fagundervisning, metodeundervisning og vejledning

til projektopgaven, som tilsammen vil give et fagligt fundament til arbejdet med projektopgaven. Det er de

studerendes opgave, at hente inspiration og anden faglig fordybelse, ved at arbejde selvstændigt sideløbende med

undervisningen og vejledningen.

FAGUNDERVISNING.

DKK, pædagogik og linjefag har fagundervisning, hvor der undervises i centrale emner indenfor fagene og i forhold til

det overordnede tema for perioden.

METODEUNDERVISNING.

Der vil i projektperioden være metodeundervisning, dels som undervisning, som forelæsning og dels som en del af

projektvejledningen.

PROJEKTETS INDHOLD:

I projektperioden skal der være fokus på et konkret kulturaspekt i en pædagogisk praksis med en valgt målgruppe.

Dette kulturaspekt findes ved først at iagttage, undersøge og beskrive en pædagogisk praksis, ved at besøge praksis

flere gange. I den forbindelse tager gruppen også stilling til, hvordan dette kulturaspekt skal ses i forhold til enten

læring, dannelse eller æstetik. Disse forundersøgelser skal munde ud i en udfærdigelse af en problemformulering, som

efterfølgende besvares, i form af afprøvning af aktiviteter, analyse samt diskussion i en projektopgave. I forløbet er

planlagt forelæsninger, fag undervisning, projektvejledning, projektarbejde, fremlæggelser og opponentarbejde.

Projektopgaven løses i projektgrupper, hvortil der er knyttet vejledning.

PRØVEFORLØB I DKK

Prøven i DKK tilrettelægges som et 2-ugers forløb i 5. semester inden specialiseringsmodulet påbegyndes. For en

nærmere bestemmelse af DKK prøve, se eksamensfolder om DKK prøven


18

PROFESSIONALISERINGSMODUL

Uddannelsens tredje og sidste modul bærer betegnelsen professionalisering. Som det fremgår af den samlede

modulbeskrivelse er den overordnede tematiske ramme for professionaliseringsmodulet Udvikling, Specialisering og

kvalificering. Der er fokus på udvikling af den pædagogiske professionsidentitet, som et resultat af et samspil mellem

såvel ydre som indre faktorer. Målet med dette modul er, at den studerende tilegner sig viden om den pædagogiske

professions udviklings- fornyelses- og kvalificeringsmuligheder.

STRUKTUREN PÅ 3. MODUL

Modulet består af

et specialiseringsforløb, som starter op i sidste tredjedel af 5. semester, løber gennem 3.

praktikperiode på 6. semester og afsluttes tre uger inde i 7. semester med en specialiseringsrapport

og en fremlæggelse,

en eksamensperiode, der løber over det meste af 7.semester, hvor linjefag og faget pædagogik

afsluttes med eksterne prøver.

et bachelorprojekt, der er det afsluttende forløb på pædagoguddannelsen

Figur 9: Professionalisering

Specialisering

Specialisering foregår ved at den studerende vælger ét af følgende arbejds- eller funktionsområder

Børn og Unge

Mennesker med nedsat funktionsevne

Mennesker med sociale problemer

3. modul: professionalisering

5. semester 6. semester 7. semester

Specialiseringsforløbet Prøver og eksamen

Valg af specialisering.

Information om

specialiseringsforløbet

Undervisning

Praktikforberedelse

3. praktikperiode 10 studiedage

Fokus: Specialiseringen

Afl

ever

ing

af s

pe

cial

iser

ings

rap

po

rt

Prø

ve i

pæ

dag

ogi

k

Prø

ve i

linje

fag

Bac

he

lorp

roje

kt


19

Formålet med specialiseringen er at den studerende gennem specialiseringen opnår fordybelse inden for specifikke

dele af professionsområdet, samtidig med at tilegnet viden og tilegnede metoder i specialisering skal kunne anvendes

i andre dele af professionsområdet

Så selv om specialiseringen skal rette sig imod/kvalificere til tilvejebringelse af viden, teori og metode indenfor et

specifikt arbejds- funktions- eller fagområde, vægtes det eksemplariske princip altså højt, i den forstand, at de

opnåede kompetencer indenfor det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til de øvrige målgrupper med

andre, samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser.

Et andet formål med specialiseringen er, at flere af uddannelsens fag og faglige elementer, her især fagene pædagogik

og linjefag skal rettes mod et konkret arbejdsområde.

Gennem et længerevarende forløb fra slutningen af 5. semester til starten af 7. semester arbejder de studerende med

en selvvalgt tematisk specialisering, der både skal forankres konkret i erfaringerne fra praktikken på 6. semester og

udfoldes eksemplarisk i forhold til den pædagogiske profession med dens forskellige arbejds- og funktionsområder.

I den første del af modulet er der fokus på den studerendes valg af specialisering. Specialiseringen vælges i forbindelse

med valg/tildeling af praktikplads og den studerende kan således kun vælge mellem de specialiseringer, som det

tildelte praktiksted tilbyder. Den valgte specialisering bliver bestemmende for den undervisning, som den studerende

modtager i specialiseringselementet, bl.a. den praktikforberedende undervisning.

5. SEMESTER: DE FØRSTE 6 UGER AF SPECIALISERINGEN

Afslutningen på 5. semester er de 6 første uger af specialiseringsforløbet. Forløbet består af

Studiekredse

Workshops

Praktikforberedelse

STUDIEKREDSE

De første uger af specialiseringsforløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i studiekredse indenfor de enkelte

specialiseringsområder. Herefter følger et længere forløb med workshops og indbudte gæsteforelæsere, der

tematiserer et udvalg af specialiseringens centrale kompetence- og færdighedsområder, jf. bekendtgørelsens bilag 8.

Hensigten med de 6 uger er at give de studerende mulighed for at opbygge en relevant viden inden for det valgte

specialiseringsområde i et krydsfelt mellem egne faglige interesser og temaer, der kan formuleres på baggrund af

ckf’erne i bilag 8. I forløbets workshop-elementer ligger hovedvægten på, at de studerende selv opsøger og

organiserer den relevante viden på forskellige måder og i forskellige sammenhænge, mens der i studiekredsen

arbejdes med tilegnelse og formidling af viden fra udvalgte tekster, der eksemplarisk belyser centrale temaer inden

for hvert enkelt specialiseringsområde og på tværs af disse.

WORKSHOPFORLØB

Tilsammen danner studiekredsen og workshop-forløbet det faglige fundament for det videre arbejde med

specialiseringen gennem 6. semesters praktikperiode og frem til aflevering af den individuelt udarbejdede rapport i

starten af 7. semester. Der arbejdes i hele specialiseringsforløbet med dokumentation af det faglige udbytte gennem

fremstilling af materiale til et specialiseringsdokument, som er database for udformning af den afsluttende rapport.


20

PRAKTIKFORBEREDENDE ARBEJDE

5. semester afsluttes med praktikforberedelse på specialiseringshold med vejleder, hvor der arbejdes med læringsmål

for praktikken.

6. SEMESTER

DEN 3. PRAKTIK OG SPECIALISERINGSFORLØBET.

I 3. praktik vil der være fokus på såvel den studerendes arbejde med læringsmål og praktikdokument som på den

studerendes arbejde med den valgte specialisering. Studiedagene har fokus på specialiseringen

SPECIALISERINGEN I PRAKTIKFORLØBET

Specialiseringens forløb gennem praktikperioden har 3 faser, der samlet fører frem til en 4. fase efter praktikkens

afslutning, hvor der udarbejdes en individuel specialiseringsrapport.

De 3 faser i praktikforløbet understøttes af indholdet i studiedagene og udgør tilsammen bl.a. forarbejdet til

specialiseringsrapporten. De tre faser der arbejdes med er

Specialiseringens tematiske og konkrete fokus

Kvalificering af specialiseringens fokus og metode

Projektudvikling

7. SEMESTER

7. semester er kendetegnet ved prøver og eksamener. Semesteret starter med aflevering af specialiseringsrapporten

og fortsætter med eksamen i pædagogik, eksamen i linjefag og afsluttes med bachelorprojektforløbet.


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Spe

cia

lise

rin

gs-

rap

po

rt

Pædagogik

eksamen

Linjefags

eksamen

Bachelorprojekt

SPECIALISERINGSRAPPORTEN

Specialiseringsperioden afsluttes med aflevering og bedømmelse af en skriftlig rapport.

Formålet med specialiseringsrapporten er at hjælpe den studerende til at fastholde det valgte faglige fokus, gennem

tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt specialiseringsområde. Det er en


21

målsætning med specialiseringen at etablere forbindelser mellem et generelt fagligt fokus og en konkret institutionel

praksis. Disse forbindelser etableres af den studerende selv og dokumenteres i specialiseringsrapporten.

Efter praktikperiodens afslutning er der to uger til at færdiggøre specialiseringen gennem udarbejdelse af en individuel

rapport.

KRAV TIL SPECIALISERINGSRAPPORTEN

Specialiseringsrapporten skal være godkendt inden den studerende går til den mundtlige prøve i forbindelse med

uddannelsens afsluttende bachelorprojekt. For en nærmere bestemmelse af denne prøve se eksamensfolder om

specialiseringsrapporten på UCC portalen

PÆDAGOGIKEKSAMEN OG LINJEFAGSEKSAMEN

Pædagogik og linjefag afsluttes med hver sin kombinationsprøve. For en nærmere bestemmelse af disse prøver se

eksamensfolder om pædagogikeksamen 7. semester og linjefagseksamen 7. semester

BACHELORPROJEKTET

Bachelorprojekt er det afsluttende forløb på pædagoguddannelsen. Bachelorperioden varer i alt 12 uger. Den

studerende arbejder med sit bachelorprojekt alene eller i grupper. Der er knyttet en bachelorvejleder til forløbet, som

vejleder i opgaveskrivning og proces. I slutningen af perioden afleveres bachelorprojektet og den studerende går til

individuel mundtlig fremlæggelse af projektet.

For en nærmere bestemmelse af bacheloreksamen se eksamensfolder om bachelorprøven

DELTAGELSESPLIGT

På Pædagoguddannelsen Frøbel betragter vi tilstedeværelse, som en nødvendig men ikke en

tilstrækkelig forudsætning for at gennemføre en pædagoguddannelse. Vi forventer, at de studerende

tager ansvar for deres studium og deltager aktivt i undervisningen på uddannelsesstedet.

REGISTRERING AF FREMMØDE OG DELTAGELSE

Der er mødepligt på pædagoguddannelsens første år. På resten af studiet er der deltagelsespligt. Denne

beskrives konkret i semesterplaner og undervisningsplaner og vil have forskelligt udtryk ift. den konkrete

tilrettelæggelse af studiet.

Vurderer fagunderviserne/forløbskoordinatorerne, at en studerendes deltagelse i et skemalagt

undervisningsforløb har været utilstrækkelig, kan den studerende blive bedt om at udarbejde en

afløsningsopgave.

Manglende godkendelse i flere af semestrets undervisningsforløb kan resultere i, at den studerende

pålægges at gå semestret om.


22

PRØVER

GENERELLE FORHOLD

Den studerende er ved tilmelding til et semester automatisk tilmeldt semesterets planlagte prøver.

Afmeldingsbetingelser er beskrevet under de enkelte prøver.

Hvis der afgives karaktererne 00, -3 eller Ikke Bestået skal den studerende gives en skriftlig begrundelse

for karakteren. Den studerende vil efterfølgende blive tilbudt en omprøve på et tidspunkt fastsat af

uddannelsesstedet. Studerende, der får bedømmelsen 00, -3 eller Ikke Bestået, kan indstille sig til

omprøve to gange.

For hver prøve udarbejdes en eksamensfolder, der specificerer karv og form for den enkelet prøve, der

supplerer og præciserer de bekendtgørelsesfastsatte mål. Afprøvningen af læringsmål og formen for

hver enkelt prøve er indsat i nedenstående skema. For yderligere uddybning henvises til

eksamensfolderne på UCC portalen.

Prøve Afprøvede læringsmål Form

1. årsprøve Pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt undervisningsfagenes hovedelementer og disses mulighed for hver for sig eller sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver

Den studerende skal kunne:

afgrænse og formidle den faglig/pædagogisk problemstilling, der ligger i prøvespørgsmålet.

inddrage elementer, viden, erfaringer og argumentation såvel fra undervisning som fra professionen.

fremlægge og diskutere den faglige/pædagogiske problemstilling i en uddybende samtale med eksaminator og bedømmer.

Mundtlig – lodtrækning af prøveemner med afsæt i 2. semester projektarbejde

Individ, institution og samfund

Opgaven skal

indeholde en afgrænsning og identificering af relevante faglige problemstillinger i et individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv.

indeholde centrale teorier og begreber af betydning for samspillet mellem individ, institution og samfund

indeholde analyse og diskussion af de problemstillinger, der er beskrevet i opgaven, herunder overvejelser om muligheder og begrænsninger for den pædagogiske profession.

inddrage lovgivning, hvor det er relevant

Skriftlig med afsæt i udarbejdet prøvesæt – max. 12 sider


23

Besvarelsen skal dokumentere, at den studerende har opfyldt relevante fagmål samt uddannelsens formål og skal inddrage dele af IIS fagets centrale temaer og teoretiske grundlag.

Det tværprofessionelle element

Det tværprofessionelle element afsluttes med deltagelse i UCC’s tværmoduler med følgende beskrivelse af læringsmål:

Ved deltagelse i UCC’s fælles tværprofessionelle element har den studerende i forhold til det tvær-professionelle tema lært at:

identificere tværprofessionelle problemstillinger inden for det valgte tema

beskrive berøringsflader og grænser mellem egen og andre professioner

reflektere over egen professions indsats i det tværprofessionelle samarbejde

Skriftlig rapport 5- 8 sider

Dansk, kultur og kommunikation

I prøven skal den studerende dokumentere at have opfyldt uddannelsesbekendtgørelsens mål for dansk, kultur og kommunikation (jf. BEK, bilag 2). Konkret skal den studerende kunne:

udarbejde en problemformulering med udgangspunkt i den ved lodtrækning valgte opgave

besvare og diskutere den selvstændigt udarbejdede problemformulering med udgangspunkt i relevant teori og empiri, herunder litteratur samt evt. produkter fremskaffet fra eller udarbejdet til brug i det pædagogiske felt med begrundet relevans i forhold til fremlæggelsen. Produktet kan bl.a. have form af rekvisitter, fotos, lyd- og videosekvenser

inddrage perspektiver med relevans for den pædagogiske profession, herunder pædagogens handlemuligheder, evt. med inddragelse af egne praksiserfaringer

redegøre for metodiske overvejelser, herunder professionsfaglige og videnskabelige metoder

formidle fagligt indhold i en klar og struktureret form

Mundtlig prøve med afsæt i lodtrukket opgave

Specialisering Den studerende bedømmes på evnen til at

Sammenfatte sit teoretiske og praktiske arbejde med den valgte specialisering, herunder den konkrete institutionelle praksis/brugergruppen i praktikken

Belyse specialiseringsemnet i en klar faglig fremstillingsform med anvendelse af argumentation,

Skriftlig rapport 10-12 sider


24

analyse, refleksion, teori og empiri.

Reflektere kritisk over pædagogisk professionspraksis og dennes kontekst med udgangspunkt i det valgte specialiseringsområde og -emne

Anvende relevant litteratur

Demonstrere opfyldelse af specialiseringens faglige kompetencemål samt væsentlige dele af specialiseringsområdets CKF’ere (jf. bilag 8)

Pædagogik Teorifags prøven skal vise i hvilket omfang den studerende har nået prøvefagets kompetence mål, herunder demonstrere:

Evnen til kunne afgrænse og præcisere relevante faglige problemstillinger

Evnen til at analysere en pædagogisk problemstilling ved inddragelse teoretiske positioner og perspektiver.

Evnen til at begrunde og diskutere faglige standpunkter og handlemuligheder.

Evnen til at reflektere kritisk over teoretiske positioner, metodiske tilgange og handlemuligheder.

Kombinationsprøve – skriftlig opgave 8-12 sider kombineret med mundtlig prøve

Linjefag Linjefagsprøven skal vise i hvilket omfang den studerende har nået prøvefagets kompetencemål, herunder at den færdiguddannede kan

Anvende og udvikle relevante pædagogiske processer og aktiviteter i relation til linjefaget

Tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger.

Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer

Forstå skabende processers betydning for menneskelig udvikling og livsmuligheder.

Kombinationsprøve – skriftlig opgave 8-12 sider kombineret med mundtlig prøve


25

KLAGEADGANG

En studerende kan klage over afgørelser ved prøver efter reglerne i Prøvebekendtgørelsens §§ 43 – 53.

INTERNATIONALISERING

Formålet med internationalisering er at skabe grobund for udvikling af interkulturelle kompetencer, som er en

nødvendig del af pædagogfagligheden. Internationalisering indebærer mange former for international udveksling;

både studenterudveksling, lærerudveksling og modtagelse af gæster fra udlandet. Internationaliseringen giver de

studerende mulighed for at udvide deres erfaringshorisont og deres kompetencer gennem institutionsbesøg,

praktikophold og/ eller studieophold på institutioner i udlandet, som en del af deres uddannelse. Derudover fremmer

internationalisering et mangfoldigt og rummeligt fællesskab på uddannelsen.

PRAKTIK I UDLANDET

Udlandspraktik skal give de studerende mulighed for at arbejde pædagogisk i kulturelle og institutionelle rammer, som

er forskellige fra det, de har oplevet eller kan komme til at opleve i Danmark.

Praktik i udlandet skal imødekomme de samme krav som en praktik i Danmark, med de forbehold, som er beskrevet i

Uddannelsesbekendtgørelsens § 17 Stk. 2 og 3.

Pædagoguddannelsen Frøbel tilbyder en bred vifte af praktikpladser både i og udenfor Europa. I de fleste tilfælde

sender vi studerende af sted til institutioner og partnere, som vi i gennem en årrække har besøgt og samarbejdet med

omkring udviklingen af kvalitet i praktikforløbene. Nærmere retningslinjer og procedurer ligger på UCC portalen.

Bachelorprojekt Den studerende skal

gennem projektet inddrage undersøgelser, erfaringer eller anden viden om eller fra praksis og demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode.

Kompetencemålene for bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt og

færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data

færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser

Skriftlig rapport på max 40 sider efterfulgt af mundtlig prøve


26

STUDIEOPHOLD I UDLANDET

Et studieophold er et ophold på et europæisk partneruniversitet eller uddannelsessted, hvor man typisk studerer et

semester, eller kortere, og følger kurser og laver opgaver mm. Nærmere retningslinjer og procedurer – herunder for

meritgivning - ligger på UCC portalen.

INTERNATIONALT SPOR

Vores internationale spor har titlen Pedagogical work with children and young people in a European perspective og er

placeret på 5. semester om efteråret.

Studerende fra en række af vores europæiske partneruniversiteter studerer sammen med de af vores egne, der

vælger det. Beskrivelser, ansøgningsskemaer etc. forefindes på UCC portalen

INFORMATIONSKOMPETENCE OG IT

Uddannelsen er tilrettelagt med løbende læring i informationskompetencer.

Målet er, at den studerende kan identificere informationsbehov, kan vurdere relevant information som basis for

beslutninger, kan håndtere relevante hjælpemidler (både traditionelle og elektroniske), kender søgestrategier, kan

vurdere information kritisk og kan organisere viden og information. Digitale kommunikations- og formidlingsformer

indgår derudover som en integreret del af den almindelige undervisning.

Den interne kommunikation på uddannelsesstedet foregår almindeligvis via UCC Portalen og via UCC-mail. Det gælder

både generelle informationer og informationer rettet konkret mod de enkelte holds undervisning. De studerende er

forpligtet til at holde sig orienteret via disse kanaler

Fagplaner og en del af undervisernes undervisningsmaterialer ligger tilgængelige for de studerende på intranettet.


27

BILAG – FAGBESKRIVELSER

PÆDAGOGIK

Målene for pædagogikfaget er beskrevet i bekendtgørelsen ’Om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

(jf. BEK nr. 1122 af 27/09/2010, bilag 1). Som det fremgår heraf skal faget bidrage til uddannelsens overordnede mål

(jf. kapitel 1, §1, samt bilag 10; mål for læringsudbytte) ved at tilvejebringe viden, indsigt og refleksion med henblik på

og som del af pædagogisk arbejde og udvikling af den pædagogiske profession. Beskrevet gennem

kvalifikationsrammens kategorier skal faget understøtte uddannelsens overordnede læringsmål ved at understøtte

den studerendes tilegnelse af nedenstående vidensområder, færdigheder og kompetencer:

VIDEN

I pædagogikfaget skal de studerende tilegne sig viden om følgende begreber, vidensområder og forhold:

a) Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling.

b) Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt.

c) Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn m.v.

d) Kulturforståelse, -analyse og -konflikt.

e) Inklusion og eksklusion.

f) Didaktik og metodik.

g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde.

h) Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde.

Dette gøres ved at arbejde med aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk, filosofisk samt sundhedsvidenskabelig teori og metode (jf. BEK nr. 1122 af 27/09/2010, bilag 1).

FÆRDIGHEDER

I gennem arbejdet med pædagogikfaget skal den studerende tilegne sig følgende færdigheder:

a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde og udviklingsprojekter,

b) begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier og metoder,

c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelse,

d) opbygge faglige og personlige relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces,

e) identificere mistrivsel hos mennesker, herunder udsatte børn og unge,

f) analysere, dokumentere og evaluere forhold vedrørende brugernes trivsel og udvikling,

g) identificere, analysere og vurdere relevant viden og forskning i forhold til en konkret pædagogisk problemstilling,


28

h) diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik og menneskesyn,

i) afdække og beskrive historiske, sociale, politiske og økonomiske vilkår for pædagogisk arbejde og

j) forholde sig analytisk i anvendelsen og inddragelsen af test, evalueringer og målinger i det pædagogiske arbejde (jf.

BEK nr. 1122 af 27/09/2010, bilag 1).

KOMPETENCE

I overensstemmelse med kvalifikationsrammens beskrivelse af kompetencebegrebet, forstår vi kompetencebegrebet, som de forhold i faget der understøtter praksisudfoldelse. Arbejdet med de studerendes pædagogiske kompetencer i pædagogikfaget, følger derfor progressionen, som den udfolder sig i beskrivelsen af praktikkens tre praktikperioder og kompetencemål.

Faget understøtter således følgende kompetencer:

Demonstrere personligt indsigt

Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis

Mestre grundlæggende studiefærdigheder

Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluerer pædagogiske processer

Dokumentere og formidle pædagogisk teori og praksis

Deltage i udviklings- og forandringsprocesser

Bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession

Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt

Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder

Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling (BEK nr. 1122 af 27/09/2010, jf. bilag 7).

DKK

Målene for DKK-faget er beskrevet i ”Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog”, bilag 2

(Bek. nr. 1112 af 27/9/2010). Heraf fremgår, hvorledes faget bidrager til uddannelsens mål, herunder hvorledes disse

mål distribueres og opnås i henholdsvis videns-, færdigheds- og kompetenceniveauer:

1. SIGNALEMENT

Faget bidrager til uddannelsens mål ved at give indsigt i, hvordan kultur, kommunikation og sprog indgår i dannelse af

identitet, kulturforståelse og kompetence til at udtrykke sig.

Faget giver grundlag for at arbejde med kulturelle og sproglige udtryksformer med henblik på at støtte brugerens

udvikling og evne til at indgå i kulturelle fællesskaber.

Faget har fokus på den kulturelle sammenhæng, som det pædagogiske arbejde foregår i.

Faget etablerer forudsætninger for pædagogens professionelle mundtlige og skriftlige kommunikationsevne.

2. FAGLIGE KOMPETENCEMÅL

Målet er, at den færdiguddannede kan


29

a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer, som fremmer mundtlig og

skriftlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder samt støtte sprogudvikling, herunder hos børn, unge og

voksne med særlige behov,

b) understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer og udtryksformer,

c) analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og

udtryksformer og

d) kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner, myndigheder m.v. gennem

mundtlige, skriftlige og mediebaserede formidlingsformer under hensyn til modtagerens faglige, sproglige og kulturelle

baggrund.

3. CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER

a) Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse og børn,

unge og voksne med særlige behov.

b) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer.

c) Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser.

d) Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel

mangfoldighed.

e) Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner.

f) Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning.

g) Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter.

IIS

VIDENSNIVEAUET

Målet for undervisningen i IIS er at den studerende får viden om og forståelse for teori, metoder og praksis. De

overordnede hovedområder er

Velfærdsstaten

Familieliv, institutionsliv og organisation

Pædagogens opgave, rolle og ansvar – herunder pædagogens interne/eksterne relationer

Social ulighed

Og de studerende forventes at kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis i denne sammenhæng.

Konkret skabes der fx et forum for diskussion og debat, samt mulighed for at tage personlig stilling til den

socialpolitiske udvikling, rammerne for det pædagogiske arbejde, internationale konventioner, inklusion og eksklusion,

normalitetssyn og forebyggelse.


30

FÆRDIGHEDSNIVEAUET

Målet er at den studerende skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber samt kunne anvende generelle

færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor pædagogprofessionen. De studerende skal endvidere kunne

vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller indenfor centrale

sociologiske, samfundsmæssige, lovgivningsmæssige og socialpsykologiske områder, der udgør rammen både for det

enkelte individ og det pædagogiske arbejde.

De studerende skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, både mundtligt og skriftligt, til

fagfæller, ikke specialister, samarbejdspartnere og brugere.

Konkret arbejdes der fx med at begrunde forslag til løsning af sociale problemer, udfærdige underretninger,

konflikthåndtering, arbejdsmiljø og organisering.

KOMPETENCENIVEAUET

Målet er at de studerende selvstændigt skal kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel

pædagogisk tilgang. De studerende skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i

professionssammenhænge på en ansvarlig og etisk reflekteret måde. Endvidere være i stand til at identificere egne

læringsbehov, dvs. at kunne tage ansvar for egen læring- og kompetenceudvikling, samt strukturere egen læring i

forskellige læringsmiljøer.

Konkret arbejdes der med at kunne handle i forhold til uforudsigelighed, foranderlighed og kompleksitet fx ved at

kunne tilegne sig ny viden gennem forskningsbaseret og mere alment orienteret stof.

SKB

Kategori

VIDEN Viden om sundhed, krop og bevægelse set i et samfundsmæssigt perspektiv.

Viden om livskvalitet og livsstils betydning for sundhed i den pædagogiske profession.

Viden om idræt- og sundhedsbegreberne set i et humanistisk, sociologisk og naturvidenskabeligt perspektiv.

Viden om kost og ernæring set i en fysisk, psykisk og social kontekst.

Viden om fysiske og skabende processers betydning for menneskelig udvikling og livsmuligheder.

Viden om leg, bevægelse, dans og idræts betydning for menneskets fysiske, psykiske og sociale udvikling.

Viden om sundhedsfremmende aktiviteter på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder sundheds- og idrætspolitiske kampagner.

Kendskab til kropsbevidsthed og seksualitetens betydning for menneskets udvikling.


31

FÆRDIGHEDER At kunne begrunde og vurdere idræts- og sundhedsfremmende metoder på et generelt niveau i forhold til viden om forskellige målgruppers forudsætninger.

At kunne vurdere og tilrettelægge en aktiv bevægelses- og sundhedskultur i pædagogisk praksis.

At kunne tilrettelægge og formidle idræts-og friluftslivsaktiviteter for forskellige målgrupper.

At kunne anvende og udvikle leg, rytmik og boldspil i en pædagogisk og sundhedsfremmende kontekst.

At kunne tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger.

At kunne planlægge, gennemføre, bearbejde og evaluere planlagte aktiviteter i professionens praksisfelt.

KOMPETENCER Skal kunne tage ansvar for at udvikle egne og brugernes fysiske, psykiske, sociale og idrætslige kompetencer.

Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede idræts- og sundhedspolitiske kampagner i pædagogisk praksis.

Skal kunne anvende og udvikle relevante pædagogiske processer og aktiviteter i relation til linjefaget SKB.

Skal kunne begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer

Skal kunne beskrive, begrunde og vurdere en eller flere aktiviteter, der sandsynliggør den studerendes handlefærdigheder indenfor linjefaget SKB sat i relation til det pædagogiske arbejdsfelt.

Skal kunne tage ansvar for at fremme egne og brugernes kropsbevidsthed, aktivitetsglæde, udfoldelseslyst og sundhed.

Skal kunne inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter.

VNT

VIDEN

I VNT skal de studerende tilegne sig viden om følgende begreber, vidensområder og forhold:

a) Håndværk, kunst, natur og teknik.

b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv.

c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde.

d) Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer.

e) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder.

f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi


32

FÆRDIGHEDER

I VNT skal den studerende tilegne sig færdigheder i at

anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og de kulturskabte fysiske omgivelser samt

kunstneriske, skabende og tekniske processer,

tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger,

inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for

oplevelse og udfoldelse,

forholde sig nysgerrig og eksperimenterende til undersøgelse af naturlige og kulturskabte omgivelser og

deres tekniske processer,

begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og

forstå naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder

KOMPETENCE

Arbejdet med de studerendes kompetencer i VNT og i pædagoguddannelsen som helhed følger derfor fagets faglige

kompetencemål samt signalement af Værksted, natur og teknik. Målet er således at den færdiguddannede kan

anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og de kulturskabte fysiske omgivelser samt

kunstneriske, skabende og tekniske processer,

tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger,

inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for

oplevelse og udfoldelse,

forholde sig nysgerrig og eksperimenterende til undersøgelse af naturlige og kulturskabte omgivelser og

deres tekniske processer,

begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og

forstå naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder

Og at VNT kvalificerer til

pædagogisk arbejde med naturen, den kulturskabte fysiske omverden og brugerens kompetence til at

udtrykke sig.

den enkeltes udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst.

kreativ inddragelse af det håndværksmæssige, det kunstneriske, det naturvidenskabelige og det tekniske.

Og at faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger.


33

VNT FAGBESKRIVELSE

I et moderne samfund præget af højteknologi, masseproduktion og forbrug er det væsentligt at pædagoger kan

inddrage de kulturskabte omgivelser og naturen som rum for oplevelse, udfoldelse og eksperimenter. VNT-fagets emner

rummer mulighed for at beskæftige sig med modbilleder og fordybelse fremfor det overfladiske og mulighed for at få et

forhold til de helt elementære sammenhænge i livet og menneskets tilværelse. Nutidens menneske skal have viden om

kultur, natur og natursammenhænge for at kunne deltage i samfundsdebatter inden for kultur- og miljø områderne.

Linjefaget vil udfordre den studerendes opmærksomhed og kreativitet, som en nødvendig kompetence for pædagogisk

arbejde i et videnssamfund. Den studerende vil udvikle sine skabende sider, håndværksmæssige og tekniske kunnen

samt sin viden om at færdes i og anvende naturen.

I VNT undervisningen præsenteres den studerende for aktuel forskning og fagpædagogiske teorier, der styrker

forståelsen af VNT aktiviteters betydning for det pædagogiske arbejde.

FÆRDIGHEDSOMRÅDER

I linjefaget arbejdes der praktisk med at få viden om og erfaringer med:

håndværksmæssige og kunstneriske færdigheder,

teknisk kunnen, herunder arbejdet med nyere teknologi,

natur og friluftsliv

Den studerende vil blive introduceret til linjefaget Værksted, natur og teknik via praktiske aktiviteter indenfor det

værkstedsfaglige og naturfaglige område. Den studerende vil komme til at arbejde med æstetiske læreprocesser og

naturvidenskab i et pædagogisk perspektiv og arbejde med fagenes metoder, såvel naturvidenskabelige som

værkstedsfaglige. Fokus er at den studerende kan forholde dig nysgerrigt og eksperimenterende til undersøgelse af

naturlige og kulturskabte omgivelse

VIDENSOMRÅDER

Den færdiguddannede pædagog med linjefaget Værksted, natur og teknik kunne gennemføre pædagogisk begrundede

processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for brugernes liv og velfærd. Og via linjefaget kunne arbejde med

brugernes motivation, engagement og kreativitet gennem innovativ udnyttelse af de muligheder og virkemidler, som

står til rådighed for pædagog og brugerne. Linjefaget vil give den studerende forudsætninger for at kunne inspirere

andre mennesker til at arbejde med og udvikle kreativitet, nysgerrighed og handlekraft.

KOMPETENCEOMRÅDER

Målet er, at den færdiguddannede har færdigheder i og kompetencer til at kunne

færdes i og opleve naturen.

opleve kunst, kultur og natur både som tilskuer og som aktiv.

være skabende og kreativ i værkstedet, laboratoriet samt i naturen.


34

have fingrene i mange forskellige materialer og lave billedarbejde i rum, flade og levende billeder samt lave

brugsgenstande.

udtrykke sig med andet end det talte ord.

udvikle sin viden om/erfaringer med natur og sammenhænge i naturen.

erkende værdien af selvfremstillede produkter

udvikle sin viden om og anvendelse af ny teknologi i form af både digitale og analoge arbejds- og udtryksformer.

få viden om/ erfaringer med at arbejde med linjefaget i forbindelse med pædagogisk arbejde med forskellige

brugergrupper

UMD

KOMPETENCER

Målet med faget UMD er, at de studerende skal erhverve sig relevante kvalifikationer med henblik på at kunne

planlægge, gennemføre og evaluere en hensigtsvarende pædagogisk praksis med en eller flere målgrupper i det

pædagogiske arbejdsfelt. Herunder at kunne

a) anvende og udvikle relevante pædagogiske processer og aktiviteter i relation til linjefaget UMD,

b) tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger,

e)begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer,

d)forstå skabende processers betydning for menneskelig udvikling og livsmuligheder.

VIDEN OG FÆRDIGHEDER

Det er målet med faget UMD, at de studerende erhverver sig viden og færdigheder vedrørende pædagogisk arbejde

med musik- og dramaaktiviteter. Herunder:

Viden om musik:

Elementær musiklære.

Musikaktiviter, samt aktiviteter som kombinerer flere udtryksformer inden for musik, drama , bevægelse og sprog.

Teori om dannelse, læring og udvikling.

Didaktik (almen didaktik og musikdidaktik) og metodik.

Kulturforståelse vedrørende UMD- fagets udtryksformer.

Musikæstetik.


35

Udtryksmæssige færdigheder i musik:

Sang og spil samt bevægelse til musik.

Akkompagnementsspil på guitar, klaver og håndtromme.

Spil på instrumenter i rytmegruppe, trommer, bas, klaver, guitar m.m.

Sangmæssige færdigheder, en- og flerstemmig sang, transposition.

Færdigheder i arrangement: rytmegruppe i centrale stilarter – jazz, rock, latin m.m.

Korarrangement.

Viden og færdigheder vedrørende drama:

Dramapædagogisk teori, traditioner og retninger

Grundelementer og virkemidler i den dramatiske fiktion

Dramaøvelser, lege og fortælleformer

Spilleformer såsom improvisation, teatersport, statuedrama, dramatisering, og rollespilsformer ex. sociodrama

(Forumteater, Tema-spil og diskussionsmetode)

Teaterformer: ex. sort teater, dukketeater, mime - og maskespil.

Skuespiltræning, iscenesættelse og instruktion herunder kendskab til scenografi, kostymer og rekvisitter samt

stemmebrug ift. karakterarbejde.

Didaktiske færdigheder:

Færdigheder i planlægning og tilrettelæggelse af pædagogiske processer med musik- og dramaaktiviteter.

Documents

Studieplan Pædagoguddannelsen Frøbel - UCC · Studieplan Pædagoguddannelsen Frøbel – august 2012 7 FAGENES OG FAGELEMENTERNES PLACERING I UDDANNELSEN Modulopbygningen udgør