Pædagoguddannelsen UCC Studieplan …...Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 1 Studieplan Specialiseringsdel Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen

2017

Pædagoguddannelsen

Professionshøjskolen UCC

2017-01-01

Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen

Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 1

Studieplan Specialiseringsdel

Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen ..................................................................................... 8

Specialiseringsdelens moduler ................................................................................................................ 9

Modul G: Omsorg, læring og udvikling (dagtilbudspædagogik) .......................................................... 9

Indhold ............................................................................................................................................ 9

Kompetencemål .............................................................................................................................. 9

Læringsmål ...................................................................................................................................... 9

Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver. ......... 9

Modulets videngrundlag og internationale perspektiver ............................................................. 10

Studieaktiviteter og arbejdsformer ............................................................................................... 10

Modulopgave - G ........................................................................................................................... 10

Modul G: Omsorg, læring og udvikling (skole- og fritidspædagogik) ................................................ 10

Indhold .......................................................................................................................................... 10

Kompetencemål ............................................................................................................................ 11

Læringsmål .................................................................................................................................... 11

Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver ........ 11



Modul G: Omsorg, læring og udvikling (social- og specialpædagogik) ............................................. 12

Indhold .......................................................................................................................................... 12

Kompetencemål ............................................................................................................................ 12

Læringsmål .................................................................................................................................... 13




Modulopgave - G ........................................................................................................................... 14

Modul H og I: Kreativitet, diversitet og potentialer .......................................................................... 14

Kreative udtryksformer – modul H .................................................................................................... 15

Indhold .......................................................................................................................................... 15


Kompetencemål ............................................................................................................................ 15

Læringsmål i modul H .................................................................................................................... 15

Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver. ....... 15



Modulopgave - H ........................................................................................................................... 16

Kreative udtryksformer – modul I ..................................................................................................... 16

Læringsmål i modul I ..................................................................................................................... 16




Modulopgave - I ............................................................................................................................ 17

Natur og udeliv – modul H ................................................................................................................ 17

Indhold .......................................................................................................................................... 17

Kompetencemål ............................................................................................................................ 18





Modulopgave - H ........................................................................................................................... 18

Natur og udeliv – modul I .................................................................................................................. 18





Modulopgave - I ............................................................................................................................ 20

Sundhedsfremme og bevægelse – modul H ..................................................................................... 20

Indhold .......................................................................................................................................... 20

Kompetencemål ............................................................................................................................ 20






Modulopgave - H ........................................................................................................................... 21

Sundhedsfremme og bevægelse – modul I ....................................................................................... 22



Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver ......................................................... 22


Modulopgave - I ............................................................................................................................ 23

Medier og digital kultur – modul H ................................................................................................... 23

Indhold .......................................................................................................................................... 23

Kompetencemål ............................................................................................................................ 23





Modulopgave - H ........................................................................................................................... 24

Medier og digital kultur – modul I ..................................................................................................... 25





Modulopgave - I ............................................................................................................................ 26

Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri – modul H Indhold .......................................................... 26

Kompetencemål ............................................................................................................................ 26





Modulopgave - H ........................................................................................................................... 27

Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri – modul I ......................................................................... 27


Modulernes relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver .... 28




Modulopgave - I ............................................................................................................................ 29

Social innovation og entreprenørskab - modul H. ............................................................................ 29

Indhold .......................................................................................................................................... 29




Studieaktiviteter og studieformer ................................................................................................. 30

Modulopgave - H ........................................................................................................................... 30

Social innovation og entreprenørskab – modul I .............................................................................. 30




Studieaktiviteter og studieformer ................................................................................................. 31

Modulopgave - I ............................................................................................................................ 32

Kulturmøde og interkulturalitet – modul H ...................................................................................... 32

Indhold .......................................................................................................................................... 32

Kompetencemål ............................................................................................................................ 32





Modulopgave - H ........................................................................................................................... 33

Kulturmøde og interkulturalitet – modul I Indhold ........................................................................... 33





Modulopgave - I ............................................................................................................................ 34

Modul J: Profession og samarbejde .................................................................................................. 34

Indhold .......................................................................................................................................... 34

Kompetencemål ............................................................................................................................ 35

Læringsmål .................................................................................................................................... 35





Modulopgave - J ............................................................................................................................ 36

Modul K: Individ, fællesskab og samfund (dagtilbudspædagogik).................................................... 36

Indhold .......................................................................................................................................... 36

Kompetencemål ............................................................................................................................ 36

Læringsmål .................................................................................................................................... 36




Modulopgave - K ........................................................................................................................... 37

Modul K: Individ, fællesskab og samfund (skole- og fritidspædagogik) ............................................ 38

Indhold .......................................................................................................................................... 38

Kompetencemål ............................................................................................................................ 38

Læringsmål .................................................................................................................................... 38




Modulopgave - K ........................................................................................................................... 39

Modul K: Individ, fællesskab og samfund (social- og specialpædagogik) ......................................... 39

Indhold .......................................................................................................................................... 39

Kompetencemål ............................................................................................................................ 39

Læringsmål .................................................................................................................................... 40




Modulopgave – modul K ............................................................................................................... 41

Modul L: Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik .................................... 41

Indhold .......................................................................................................................................... 41

Kompetencemål ............................................................................................................................ 41

Læringsmål .................................................................................................................................... 41





Modulopgave - L ............................................................................................................................ 42

Modul L: Professionsviden og forskning i relation til skole- og fritidspædagogik............................. 42

Indhold .......................................................................................................................................... 42

Kompetencemål ............................................................................................................................ 43

Læringsmål .................................................................................................................................... 43



Modulopgave - L ............................................................................................................................ 44

Modul L: Professionsviden og forskning i relation til social- og specialpædagogik .......................... 44

Indhold .......................................................................................................................................... 44

Kompetencemål ............................................................................................................................ 44

Læringsmål .................................................................................................................................... 44




Modulopgave - L ............................................................................................................................ 45

Modul M og fjerde praktik (BA-modul) ............................................................................................. 45

Indhold .......................................................................................................................................... 45

Kompetencemål for bachelorprojektet ......................................................................................... 45

Empirisk indsamling (4. praktik): ................................................................................................... 46

Det skriftlige projekt ...................................................................................................................... 46

Praktikuddannelsen i specialiseringsdelen ............................................................................................ 47

Specialiseringsdelens prøver ................................................................................................................. 47

Prøve i 2. praktik (SK3) ...................................................................................................................... 47

Prøve i 2. praktik som gennemføres i udlandet ................................................................................ 48

Prøve i 3. praktik (SK4) ...................................................................................................................... 49

Prøve i 3. praktik som gennemføres i udlandet ................................................................................ 50

Prøve i 1. kompetencemål (SK1 - Fælles for alle specialiseringer) .................................................... 50

Prøve i 2. kompetencemål (SK2 – Fælles for alle specialiseringer) ................................................... 52

Prøve i valgfrit kompetenceområde (VK-prøve - efter modul I) ....................................................... 52

Prøve tværprofessionelt element (TE-prøve – efter modul J) .......................................................... 53

Bachelorprøve ................................................................................................................................... 54


Bilag 1: Videns- og færdighedsmål - Dagtilbudspædagogik .................................................................. 56

Bilag 2: Videns- og færdighedsmål - Skole- og fritidstilbud .................................................................. 58

Bilag 3: Videns- og færdighedsmål - Social- og specialpædagogik ........................................................ 60

Bilag 4: Oversigt over Specialiseringsdelens modulopgaver ................................................................. 62

Bilag 5: Struktur i meritpædagoguddannelsen - Specialiseringsdelen .................................................. 66

Bilag 6: Profiluddannelsen i Socialt arbejde og Socialpædagogik - Struktur i Specialiseringsdelen ..... 67


Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen

Pædagoguddannelsen specialiseringsdel udgør 140 ECTS, heraf 60 ECTS til 2. og 3. praktik-

periode. Uddannelsens specialiseringsdel er opbygget på følgende måde:

3. semester

7. modul (G)

2. praktik

4. semester

2. praktik 2. praktik

Intern prøve

8. modul H

(Valgfrit kompetenceområde: 1. del)

5. semester

9. Modul (I)

(Valgfrit kompetenceområde: 2. del)

Ekstern prøve

10. Modul (J)

Tværprofessionelt modul

Intern prøve

3. praktik

6. semester

3. praktik 3. praktik

Ekstern prøve

11. modul (K)

7. semester

12. modul (L)

Prøver i 1. og 2. kompetencemål

13. modul (M) + 4. praktik BA-forløb

Strukturen i Pædagoguddannelsen, Bornholm varierer en smule fra ovenstående. Denne findes i stu-dieordningens bilag 1. Merituddannelsen specialiseringsdel er vedlagt i bilag 5.

Modulerne i specialiseringsdelen benævnes med bogstaverne G-M med følgende titler:

G. Omsorg, læring og udvikling H og I. Kreativitet, diversitet og potentialer J. Profession og samarbejde

K. Individ, fællesskab og samfund L. Professionsviden og forskning M: Bachelorprojekt og 4. praktik

Modul L er et nationalt modul, hvilket vil sige, at det er udarbejdet ens for alle landets professions-højskoler. I tilknytning til 7. og 10. modul (G og J) vil der være praktikforberedende undervisning.

I alle moduler arbejdes der med forskellige former for feedback. Der kan være feedback fra undervi-ser, men også andre former hvor medstuderende indgår i feedbacken.


Specialiseringsdelens moduler

Modul G: Omsorg, læring og udvikling (dagtilbudspædagogik) Indhold

Modulet handler om barnets trivsel, dannelse, udvikling og udviklingsbetingelser, herunder

en særlig opmærksomhed på udsatte børn. Desuden handler modulet om pædagogens sam-

fundsmæssige opgave samt om metoder og institutionelle mulighedsbetingelser. De stude-

rende arbejder med begrundelse, planlægning, gennemførelse, dokumentation og evalue-

ring i relation til børnenes hverdagsliv i institutionelle rammer, kreative aktiviteter og leg

samt understøttelse af et rigt sprogmiljø med afsæt i et børneperspektiv.

Kompetencemål

Den studerende kan anvende natur samt kulturelle medier og udtryksformer til at skabe udvik-

lings- og læreprocesser for 0-5-årige børn samt inddrage børns perspektiv, deres kreativitet og

leg i pædagogiske aktiviteter.

Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på bag-

grund af de organisatoriske og professionelle rammer.

Læringsmål

Efter modulet kan den studerende:

1. Demonstrere indsigt i det 0-5-årige barns trivsel, dannelse, leg, læring, udvikling og udviklingsbe-

tingelser med opmærksomhed på børn i udsatte positioner.

2. Reflektere over og perspektivere begreberne trivsel, dannelse, leg, læring og udvikling i forhold

til pædagogiske metoder, pædagogens samfundsmæssige opgave og de institutionelle mulig-

hedsbetingelser.

3. Fremme børns nysgerrighed, interesse og aktive deltagelse gennem forståelse af børns perspekti-

ver i tilrettelæggelse af pædagogiske miljøer.

4. Begrunde og planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogisk hverdagsliv samt

aktiviteter inden for et af områderne: kultur, musisk-æstetiske udtryksformer, natur, matematisk

opmærksomhed og teknik, krop og bevægelse eller mediebrug og mediekultur.

5. Fremme et rigt sprogmiljø samt understøtte og udvikle den enkelte og gruppens sproglige udfol-

delse i alle typer af aktiviteter.

6. Tilrettelægge, varetage og fremme deltagelse af- og samarbejde med forældre og andre perso-

ner, som har særlig betydning for barnets trivsel og udvikling, og i samarbejdet tage udgangs-

punkt i det enkelte barns forudsætninger, udvikling, trivsel og perspektiver.

Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle

perspektiver.

I modulet skal de studerende tilegne sig forudsætninger for at etablere udviklings-, dannelses- og læ-

ringsmiljøer i dagtilbud og de skal udvikle forståelse for institutionelle mulighedsbetingelser. I løbet

af modulet arbejder de studerende med en undersøgelse af et pædagogisk miljø eller en aktivitet.

Undersøgelsen inddrager børns perspektiver. Samarbejdspartnere fra praksis kan inviteres til delta-

gelse i præsentationerne af disse undersøgelser. Modulet kobles til den efterfølgende praktik.


Modulets videngrundlag og internationale perspektiver

Modulets videngrundlag er en vifte af forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier, hvor der er

fokus på pædagogiske, samfundsfaglige, psykologiske, antropologiske og naturfaglige perspektiver,

musisk-æstetiske udtryksformer samt sprogudvikling, krop og bevægelse. Modulet beskæftiger sig

med opfattelser af børn og barndom i et internationalt perspektiv, og det præsenterer studerende

for internationale publikationer eller netværk.

Studieaktiviteter og arbejdsformer

Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde,

øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag samt workshops og præsentationer

med deltagelse af aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studie-

grupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktivite-

ter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i mo-

dulet er uddybet i modulplanerne for modulet.

Modulopgave - G

Modulopgaven består af:

Portfolioopgaver

Som en del af undervisningen arbejder de studerende med teoretiske og empiriske undersøgelser

relateret til målgruppen.

De studerende beskriver deres refleksioner over muligheder for pædagogiske aktiviteter samt deres

didaktiske og metodiske overvejelser og dokumenterer dette i en portfolio. Aktører fra praksisfeltet

kan inviteres til præsentationer af undersøgelserne.

Underviserne formulerer portfolioopgaver, der understøtter modulets læringsmål og metodiske fo-

kus. De studerende arbejder i grupper om portfolioopgaverne og afleverer et fælles produkt, der

samlet har et omfang på max. 19.200 anslag inkl. mellemrum, ekskl. forside, indholdsfortegnelse, lit-

teraturliste og bilag.

Individuelt refleksionspapir

Den studerende afleverer et individuelt refleksion papir på max. 2400 anslag, der indeholder refleksi-

oner over hvordan de har arbejdet med læringsmålene, og deres læreproces.

Modul G: Omsorg, læring og udvikling (skole- og fritidspædagogik) Indhold

Modulet handler om skole- og fritidspædagogik i forhold til 6 - 18-årige samt institutionelle kontek-

ster og kulturelle fællesskaber af væsentlig betydning for børn og unge. De studerende arbejder med

at begrunde, planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere leg, aktiviteter og læringsmiljøer

med udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske teorier samt gennem forståelse af børn og unges

perspektiver.


Kompetencemål

Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gen-

nemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer, lærings- og under-

visningsforløb med henblik på, at børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og

unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver.

Læringsmål


1. Demonstrere indsigt i børn og unges identitetsdannelse, udvikling, udviklingsbetingelser, kul-

turelle fællesskaber og legekultur.

2. Reflektere over børn og unges læreprocesser samt demonstrere viden om pædagogiske og

didaktiske teorier og metoder og på den baggrund tilrettelægge læringsmiljøer både i skole

og fritidstilbud.

3. Fremme trivsel og udfoldelse i inkluderende miljøer, herunder understøttelse af fri leg og ak-

tivitet gennem forståelse af børns og unges perspektiver.

4. Begrunde og planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter, der fremmer

børns og unges nysgerrighed, interesse og aktive deltagelse i a) kropslige, kulturelle og æste-

tiske udtryksformer og b) aktiviteter inden for natur og teknik, matematik og udeliv.

5. Fremme et rigt sprogmiljø samt understøtte og udvikle den enkelte og gruppens sproglige

udfoldelsesmuligheder i alle typer af aktiviteter.

6. Tilrettelægge, varetage og fremme deltagelse af - og samarbejde med forældre og andre per-

soner, som har særlig betydning for barnets trivsel og udvikling, og i samarbejdet tage ud-

gangspunkt i det enkelte barn forudsætninger, udvikling, trivsel og perspektiver.

Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle per-

spektiver.

I modulet skal de studerende tilegne sig forudsætninger for at etablere udviklings-, dannelses- og læ-

ringsmiljøer i skolen og på fritidsområdet. Desuden skal de studerende udvikle forståelse af og for de

institutionelle mulighedsbetingelser, der har væsentlig betydning for børn og unges hverdagsliv. Mo-

dulet understøtter de studerende i at udvikle professionsidentitet i forhold til skole- og fritidspæda-

gogik og styrker det professionelle pædagogiske arbejde, herunder samarbejde på tværs af skole og

fritid samt samarbejde med lokalområdet.

I løbet af modulet arbejder de studerende med at undersøge et pædagogisk miljø eller en aktivitet i

en skole eller et fritidstilbud. Undersøgelsen inddrager børns og unges perspektiver. Samarbejdspart-

nere fra praksis kan inviteres til deltagelse i præsentationen af undersøgelserne. Desuden kobles der

i modulet til den efterfølgende praktik.



fokus på pædagogiske, samfundsfaglige, psykologiske, antropologiske, æstetiske og naturfaglige per-

spektiver, børne- og ungdomskultur og leg. Modulet beskæftiger sig med forskellige opfattelser af

børn og barndom samt skole og fritid i et internationalt perspektiv, og det præsenterer de stude-

rende for internationale publikationer eller netværk.




øvelser, vejledning mv. Der vil desuden være oplæg, foredrag samt workshops, og der kan være præ-

sentationer med deltagelse af aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbej-

der i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initie-

rede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitets-

former i modulet er uddybet i modulplanene.

Modulopgave - G


Portfolioopgaver













Modul G: Omsorg, læring og udvikling (social- og specialpædagogik) Indhold

Modulet handler om pædagogisk arbejde med tre overordnede målgrupper: a) børn og unge med

særlige behov, b) mennesker med sociale vanskeligheder og c) mennesker med psykiske og/eller

fysiske funktionsnedsættelser. Det handler om pædagogens møde og det pædagogiske arbejde med

mennesker i udsatte positioner med henblik på at understøtte det enkelte menneske og gruppers

udvikling, dannelse, læring, livskvalitet, sociale og kommunikative kompetencer samt deltagelse i

fællesskaber og opgaver. De studerende arbejder med at begrunde, planlægge, gennemføre og

evaluere pædagogiske og sundhedsfremmende indsatser, der understøtter autonomi og mestring af

eget liv med udgangspunkt i etiske overvejelser i spændingsfeltet mellem omsorg og autonomi.

Kompetencemål

Den studerende kan med udgangspunkt i de tre målgruppers forudsætninger og perspektiver

identificere og varetage pædagogiske opgaver i relation hertil. Den studerende har indsigt i so-

cial- og specialpædagogiske paradigmer, videnformer og metoder.


Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere social- og specialpædagogiske indsat-

ser og aktiviteter, der sigter mod at fremme trivsel og livskvalitet, og som understøtter de tre

målgruppers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber.

Læringsmål


1. Demonstrere indsigt i vilkår for målgrupperne samt differentiere og målrette pædagogiske ind-

satser under hensyn til det enkelte menneskes kropslige, emotionelle og kognitive udvikling.

2. Forholde sig reflekterende og analytisk til praksisfeltets metoder i et nutidigt og historisk per-

spektiv.

3. Forholde sig analytisk og vurderende og handle på baggrund af viden om og indsigt i etiske spæn-

dingsfelter mellem omsorg og autonomi.

4. Begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske og sundhedsfremmende indsatser

og aktiviteter, som: (a) understøtter autonomi og mestring af eget liv, (b) fremmer trivsel, udvik-

ling, læring, livskvalitet og deltagelse og (c) inddrager krop, bevægelse, natur, kultur og æstetiske

udtryks- og læringsformer.

5. Begrunde og tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der understøtter sociale og kommunikative

kompetencer hos mennesker i socialt udsatte positioner.

6. Tilrettelægge pædagogiske indsatser i forhold til individer og grupper på baggrund af viden om

sociale og psykiatriske tilbud, teknologier og behandlingsformer.

Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver

I modulet undersøger de studerende forskellige muligheder for at etablere udviklings-, dannelses- og

læringsmiljøer inden for det social- og specialpædagogiske område med forståelse af og for de insti-

tutionelle mulighedsbetingelser, der har betydning for målgruppernes hverdagsliv. Modulet under-

støtter de studerende i at udvikle professionsidentitet i forhold til social- og specialpædagogik og

styrker det professionelle pædagogiske arbejde, herunder det tværprofessionelle samarbejde og

samarbejdet med lokalområdet. I løbet af modulet arbejder de studerende med at undersøge et pæ-

dagogisk miljø eller en pædagogisk aktivitet. Undersøgelsen inddrager målgruppernes perspektiver.

Samarbejdspartnere fra praksis kan inviteres til deltagelse i præsentationen af undersøgelserne. Des-

uden kobles der i modulet til den efterfølgende praktik.



fokus på pædagogiske, psykologiske, sundhedsmæssige og samfundsfaglige, herunder antropologiske

perspektiver, på centrale spørgsmål om menneskers livsbetingelser og med vægt på spørgsmål om

aktivitet, autonomi, inklusion og medborgerskab. Modulet beskæftiger sig desuden med forskellige

opfattelser og betydninger af sociale og pædagogiske problemstillinger i et internationalt perspektiv,

og det præsenterer studerende for internationale publikationer og/eller netværk.



øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag, workshops og præsentationer med


deltagelse af aktører fra praksisfeltet. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studie-

grupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktivite-

ter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i mo-

dulet er uddybet i modulplanerne.

Modulopgave - G


Portfolioopgaver













Modul H og I: Kreativitet, diversitet og potentialer Modul H udgør det første af to sammenhængende moduler, hvor de studerende arbejder med et

valgfrit kompetenceområde i henhold til bekendtgørelsens § 6 stk. 2. I disse moduler arbejder de stu-

derende på hold og i forløb, som kan være tilrettelagt på tværs af de tre specialiseringer.

Kompetencemålene er fælles for H og I, men der er forskellige læringsmål, forskellige aktiviteter og

forskellige modulopgaver i hhv. H og I.

I modul H arbejder de studerende inden for deres valgte kompetenceområde med teoretiske og me-

todiske tilgange, som er generelle for de tre specialiseringer og for mennesker uanset målgruppe.

I modul I skal de studerende sætte fokus på det valgte kompetenceområdes betydning og potentialer

i forhold til egen specialisering, og de skal demonstrere et handleaspekt (planlægning, gennemfø-

relse og evaluering af en aktivitet) i forhold til en eller flere målgrupper inden for deres specialisering.

Modul I afsluttes med en ekstern prøve i det valgfrie kompetenceområde.


Kreative udtryksformer – modul H Indhold

Modulet udfordrer den studerende i forhold til æstetisk aktivitet og kvalificerer den studerende til at

tilrettelægge, udføre og vurdere æstetisk virksomhed, der understøtter menneskers kreativitet, læ-

ring og udvikling. Som grundlag for dette bliver der i modulet arbejdet med kunstneriske og hånd-

værksmæssige produktionsformer, som understøtter og kvalificerer kreative processer.

Kompetencemål

Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle kreative erfarings- og læreprocesser, som un-

derstøtter og inspirerer mennesker til at arbejde kreativt med musiske og æstetiske udtryksformer

og kulturskabende virksomhed.

Læringsmål i modul H


1. Demonstrere indsigt i æstetiske læreprocesser og udtryksformer samt anvende relevante materi-

aler, metoder og teknikker.

2. Demonstrere færdigheder i kreative æstetiske udtryksformer, fx inden for billeder, musik, drama

samt brug af metoder og teknikker.

3. Reflektere over egne erfaringer med kreative udtryksformer.

4. Begrunde og analysere gennemførte aktiviteter og forløb med inddragelse af teori om pædagogi-

ske muligheder i forhold til aktiviteten.


spektiver.

Modulet knytter an til pædagogisk praksis ved at inddrage de studerendes erfaringer fra forudgå-

ende praktikforløb, og modulet sætter fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan

berige hinanden og understøtte æstetiske læreprocesser og udtryksformer i praksis. Der kan etable-

res samarbejde med lokalsamfundet og kulturinstitutioner samt udøvende kunstnere.


Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om æstetisk virksomhed inden for

især billedkunst, musik, drama/teater, medier/digital kultur, litteratur og film, og der bliver arbejdet

med pædagogiske, psykologiske, filosofiske, samfundsfaglige og sociologiske perspektiver. Modulet

er orienteret mod såvel lokale som globale kulturelle og kunstneriske udtryk og udtryksformer, inter-

national forskning samt nyere og ældre kunstnerisk og håndværksmæssig produktion som inspiration

til kulturelle udtryksformer og kulturteknikker.


Undervisningen foregår blandt andet ved workshops og gruppearbejde samt oplæg fra undervisere,

studerende og gæstelærere, herunder aktører fra pædagogisk praksis og udøvende kunstnere. Un-

dervisningen understøtter og skaber mulighed for oplevelser i form af ekskursioner og kunstoplevel-

ser fx ved museumsbesøg, teater og koncerter, som kan motivere til kreativ produktion og æstetisk

udfoldelse. Som en del af undervisningen planlægger og udfører de studerende kreative æstetiske

aktiviteter, der giver dem mulighed for at udforske, afprøve og styrke egne erfaringer med kreative


udtryksformer og æstetiske læreprocesser, hvor de reflekterer over sig selv som kulturbærere og kul-

turudøvere. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skema-

fastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med for-

beredelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulpla-

nerne.

Modulopgave - H

Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper på max 4 stude-

rende en skriftlig fremstilling, som formidler en analyse af det valgte kompetenceområdes generelle

muligheder i pædagogisk arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i en teoretisk baseret refleksion over

de studerendes erfaringer og erkendelser. Produktet præsenteres gennem den studerendes portfo-

lio. Omfang:

1 studerende: max 17.000 anslag inkl. mellemrum 2 studerende: max 25.000 anslag inkl. mellemrum 3 studerende: max 34.000 anslag inkl. mellemrum 4 studerende: max 42.000 anslag inkl. mellemrum

Kreative udtryksformer – modul I Indhold

Modulet udfordrer den studerende i forhold til æstetisk aktivitet og kvalificerer den studerende til at

tilrettelægge, udføre og vurdere æstetisk virksomhed, der understøtter menneskers kreativitet, læ-

ring og udvikling. Som grundlag for dette bliver der i modulet arbejdet med kunstneriske og hånd-

værksmæssige produktionsformer, som understøtter og kvalificerer kreative processer.

Kompetencemål

Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle kreative erfarings- og læreprocesser, som un-

derstøtter og inspirerer mennesker til at arbejde kreativt med musiske og æstetiske udtryksformer

og kulturskabende virksomhed.

Læringsmål i modul I


1. Demonstrere indsigt i relevant teori om kreative udtryksformer i forhold til egen specialisering.

2. Inddrage målgruppens perspektiv og forudsætninger i den pædagogiske proces.

3. Begrunde, tilrettelægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer inden for kre-

ativ æstetisk virksomhed rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering.

4. Vurdere og forholde sig reflekterende til didaktiske og andre teoretiske perspektiver, der under-

støtter kreativitet og æstetiske læreprocesser i forhold til egen specialisering.


spektiver.

De studerende opsøger praksis for at afprøve deres æstetiske virksomhed og for at kvalificere deres

viden om målgruppens perspektiver og forudsætninger i forbindelse med kreative udtryksformer og

æstetiske virksomhed. Modulet understøtter de studerendes refleksion over, hvordan de kan ind-

drage kreative udtryksformer i den kommende praktik. Endvidere sætter modulet fokus på, hvordan


forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte æstetiske læreprocesser

og udtryksformer i praksis. Der inddrages tværprofessionelle perspektiver, som retter sig mod mål-

gruppens særlige behov. Der kan etableres samarbejde med lokalsamfundet og kulturinstitutioner

samt udøvende kunstnere.


Modulets videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden om æstetisk virksomhed inden for

især billedkunst, musik, drama/teater, medier/digital kultur, litteratur og film samt pædagogiske,

psykologiske, filosofiske, samfundsfaglige og sociologiske perspektiver. Modulet orienteres mod så-

vel lokale som globale kulturelle og kunstneriske udtryk og udtryksformer, international forskning og

mod nyere og ældre kunstnerisk og håndværksmæssig produktion som inspiration til kreative proces-

ser.


Undervisningen foregår blandt andet ved workshops og gruppearbejde samt oplæg fra undervisere,

studerende og gæstelærere, herunder aktører fra pædagogisk praksis og udøvende kunstnere. Un-

dervisningen understøtter og skaber mulighed for oplevelser gennem ekskursioner og kunstoplevel-

ser fx i form af museumsbesøg, teater og koncerter, som kan motivere til kreativ produktion og æste-

tisk udfoldelse. Som en del af undervisningen tilrettelægger, begrunder, gennemfører og vurderer de

studerende forskellige kreative æstetiske aktiviteter og forløb rettet mod en målgruppe inden for de-

res egen specialisering. Disse aktiviteter kan udføres i samarbejde med praksis eller som forberedelse

til aktiviteter i 3. praktikperiode. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper

i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt

individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er

uddybet i modulplanerne.

Modulopgave - I

Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et bidrag til en se-

minardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer og som relaterer sig til modu-

lets læringsmål. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg af op til 20 minutters varighed, en planche,

en udstilling, en forestilling, et musisk-æstetisk indslag eller organisering af en workshop. De stude-

rende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag på max. en A4-side. rag. Denne må fylde

én A4 side. Alle præsentationer samles i et ”konferencekatalog”.

Natur og udeliv – modul H Indhold

Modulet giver den studerende erfaringer med og handlekompetence i forhold til natur og udeliv.

Modulet omhandler også naturforståelse og betydningen af naturoplevelser og sigter mod at kvalifi-

cere den studerende til at tilrettelægge og understøtte pædagogiske processer med inddragelse af

naturen og uderummet i pædagogisk praksis.


Kompetencemål

Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabe-

ligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med ude-

rummet som læringsmiljø.



1. Demonstrere indsigt i natur, udeliv, miljø samt natursyn og læringsmuligheder relateret til natu-

ren.

2. Demonstrere færdigheder i at bruge natur, naturoplevelser, metoder og teknikker.

3. Reflektere over egne erfaringer med natur- og naturoplevelser.




spektiver

I modulet undersøger de studerende forskellige udviklings-, dannelses- og læringsmiljøer relateret til

natur og udeliv. Modulet knytter an til pædagogisk praksis og inddrager de studerendes erfaringer fra

praksis, herunder forudgående praktikforløb, samt ved didaktisk refleksion over naturens og udeli-

vets oplevelses- og læringsmæssige muligheder. Modulet sætter fokus på, hvordan forskellige profes-

sioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte en helhedsforståelse af natur og udeliv. Der

kan etableres samarbejde med aktører og interessenter i lokalsamfundet samt uddannelses- og kul-

turinstitutioner.


Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om natur, udeliv og udelivskultur.

Ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv inddrages samfundsfaglige og naturvidenskabelige perspekti-

ver i bred forstand samt pædagogiske og didaktiske perspektiver, som knytter sig til lærings-, udvik-

lings, oplevelses- og trivselsmuligheder i naturen. Modulet beskæftiger sig med forskellige opfattel-

ser af natur og udeliv i et internationalt perspektiv, og det præsenterer studerende for internationale

publikationer eller netværk.


Undervisningen foregår i form af workshops, gruppearbejde, øvelser, oplæg og foredrag fra undervi-

sere, studerende og gæstelærere. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Der vil

desuden være aktiviteter, som giver de studerende mulighed for at udforske, afprøve og styrke egne

erfaringer med natur og udeliv. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper

i- og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt

individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er

uddybet i modulplanerne.

Modulopgave - H






lio. Omfang:


Natur og udeliv – modul I Indhold

Modulet giver den studerende erfaringer med og handlekompetence i forhold til natur og udeliv.

Modulet omhandler også naturforståelse og betydningen af naturoplevelser og sigter mod at kvalifi-

cere den studerende til at tilrettelægge og understøtte pædagogiske processer med inddragelse af

naturen og uderummet i pædagogisk praksis.

Kompetencemål

Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabe-

ligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med ude-

rummet som læringsmiljø.



1. Demonstrere indsigt i relevant teori om natur og udeliv i forhold til egen specialisering.


3. Begrunde, tilrettelægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer inden for fel-

tet natur og udeliv rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering.


støtter pædagogiske processer relateret til natur og udeliv og i forhold til egen specialisering


spektiver

De studerende opsøger praksis for at kvalificere deres viden om forskellige målgruppers perspektiver

og forudsætninger i relation til aktiviteter og oplevelser med natur og udeliv. Modulet understøtter

de studerendes refleksion over, hvordan de kan inddrage natur og udeliv i den kommende praktik.

Modulet sætter fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og un-

derstøtte udviklings-, dannelses-, og læringsmiljøer relateret til natur og udeliv og rettet mod mål-

gruppen. Der kan etableres samarbejde med aktører og interessenter i lokalsamfundet samt uddan-

nelses- og kulturinstitutioner.


Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om natur, udeliv og udelivskultur.

Ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv inddrages samfundsfaglige og naturvidenskabelige perspekti-

ver i bred forstand. Modulet har fokus på pædagogiske og didaktiske perspektiver og handlemulighe-


der i forhold til natur og udeliv rettet mod målgrupper inden for egen specialisering. Modulet be-

skæftiger sig med forskellige opfattelser af natur og udeliv i et internationalt perspektiv, og det præ-

senterer studerende for internationale publikationer eller netværk.


Undervisningen foregår i form af workshops, gruppearbejde og øvelser samt oplæg og foredrag ved

undervisere, studerende og gæstelærere. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis.

Desuden vil der være aktiviteter, som giver de studerende konkrete oplevelser og erfaringer med na-

tur og udeliv. Som en del af undervisningen tilrettelægger og gennemfører de studerende aktiviteter

og forløb rettet mod en målgruppe inden for deres egen specialisering. Disse aktiviteter kan udføres i

samarbejde med praksis eller som forberedelse til aktiviteter i 3. praktikperiode. Herudover forven-

tes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med

bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af

portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne.

Modulopgave - I





rende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag på max. en A4-side. Alle præsentationer

samles i et ”konferencekatalog”.

Sundhedsfremme og bevægelse – modul H Indhold

Modulet handler om at gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter

og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet, trivsel og motiverer til

kropslig udfoldelse. I modulet arbejder de studerende med kropsbevidsthed, kropslige færdigheder,

aktivitetsglæde og oplevelse og forståelse af sundhed og bevægelse. Der arbejdes med en kombina-

tion af praktiske og teoretiske perspektiver på sundhedsfremme, idræt, krop, bevægelse og leg. Des-

uden indgår didaktiske perspektiver, som bidrager til at sætte de studerende i stand til at gennem-

føre aktiviteter og processer med henblik på at udvikle menneskers handlekompetence.

Kompetencemål

Den studerende kan igangsætte, gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige

aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet og trivsel og

motiverer til kropslig udfoldelse.



1. Demonstrere indsigt i idræt, bevægelse og sundhedsfremme samt læringsmuligheder relateret til

trivsel og livskvalitet.

2. Demonstrere egne kropslige færdigheder og kropslige æstetiske udtryksformer.


3. Reflektere over individuelle, institutionelle, kulturelle og sociale forholds betydning for sund-

hedsfremme, idræt og bevægelse.




spektiver

I modulet undersøger de studerende forskellige udviklings-, dannelses- og læringsmiljøer relateret til

sundhed og bevægelse, og de inddrager deres erfaringer fra praksis, herunder forudgående praktik-

forløb. De studerende beskæftiger sig med didaktisk refleksion over de muligheder i sundhedsfrem-

mende aktiviteter og bevægelse - både oplevelses- og læringsmæssigt. Modulet sætter fokus på,

hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte en helhedsforstå-

else af sundhedsfremmende virksomhed og bevægelse. Der kan etableres samarbejde med aktører

og interessenter i lokalsamfundet samt uddannelses- og kulturinstitutioner.


Modulets videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden om sundhedsfremme, idræt og be-

vægelse. Ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv inddrages naturvidenskabelige, humanistiske og

samfundsvidenskabelige perspektiver som afsæt for modulernes teoretiske og praktiske aktiviteter.

I modulet inddrages litteratur og danske såvel som internationale undersøgelser. Der kan gennemfø-

res studiebesøg med henblik på at opleve særlige sundheds- og bevægelseskulturer.


Undervisningen foregår i form af gruppearbejde, øvelser, studiebesøg, projekter og praktisk under-

visning samt oplæg og foredrag ved undervisere, studerende og gæstelærere, herunder aktører fra

praksisfeltet. Som en del af undervisningen planlægger og udfører de studerende aktiviteter, som gi-

ver dem mulighed for at udforske, afprøve og styrke egne erfaringer med bevægelse og andre sund-

hedsfremmende aktiviteter. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og

uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt indi-

viduelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer er uddybet i mo-

dulplanerne.

Modulopgave - H





lio. Omfang:



Sundhedsfremme og bevægelse – modul I Indhold

Modulet handler om at gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter

og udvklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet, trivsel og motiverer til

kropslig udfoldelse. I modulet arbejder de studerende med kropsbevidsthed, kropslige færdigheder,

aktivitetsglæde og oplevelse og forståelse af sundhed og bevægelse. Der arbejdes med en kombina-

tion af praktiske og teoretiske perspektiver på sundhedsfremme, idræt, krop, bevægelse og leg. Des-

uden indgår didaktiske perspektiver, som bidrager til at sætte de studerende i stand til at gennem-

føre aktiviteter og processer med henblik på at udvikle menneskers handlekompetence.

Kompetencemål

Den studerende kan igangsætte, gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige

aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet og trivsel og

motiverer til kropslig udfoldelse.



1. Demonstrere indsigt i relevant teori om sundhedsfremme og bevægelse i forhold til egen specia-

lisering.


3. Begrunde, tilrettelægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer inden for

sundhedsfremmende, bevægelses- og idrætspædagogiske aktiviteter og processer, som under-

støtter livskvalitet og trivsel rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering.


støtter pædagogiske processer og aktiviteter med bevægelse og sundhedsfremme i forhold til

egen specialisering


spektiver

I modulet bliver der vekslet mellem praktiske og teoretiske elementer med fokus på både kropslige,

æstetiske og kognitive erkendelsesformer. Modulet tager afsæt i sundheds-, bevægelses- og trivsels-

problematikker fra pædagogisk praksis og med inddragelse af forskellige målgruppers perspektiver.

De studerende inddrager deres erfaringer fra den forudgående praktikperiode og orienterer sig mod

3. praktikperiode. Der kan blive indsamlet empiri i det pædagogiske felt med henblik på at kvalificere

og udvikle pædagogiske aktiviteter og tiltag.

Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver

Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om sundhedsfremme, idræt og be-

vægelse. Ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv inddrages naturvidenskabelige, humanistiske og

samfundsvidenskabelige perspektiver, som afsæt for modulernes teoretiske og praktiske aktiviteter

rettet mod forskellige målgrupper. I modulet inddrages litteratur og danske såvel som internationale

undersøgelser. Der kan gennemføres studiebesøg med henblik på at opleve særlige sundheds- og

bevægelseskulturer.



Undervisningen foregår i form af workshops, gruppearbejde og øvelser samt oplæg og foredrag ved

undervisere, studerende og gæstelærere. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis.

mv. Centralt i modulerne er, at den studerende får erfaring med at planlægge, afprøve og reflektere

didaktisk i forhold til konkrete aktiviteter med en målgruppe inden for egen specialisering. Disse akti-

viteter kan udføres i samarbejde med praksis eller som forberedelse til aktiviteter i 3. praktikperiode.

Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt un-

dervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse

og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne.

Modulopgave - I





rende udarbejder desuden en skriftligpræsentation af deres bidrag på max. en A4-side. Alle præsen-

tationer samles i et ”konferencekatalog”.

Medier og digital kultur – modul H Indhold

Modulet retter sig mod at kvalificere den studerende til at blive en kreativt skabende og samtidig kri-

tisk reflekterende bruger af digitale medier og at kunne anvende disse kompetencer i det pædagogi-

ske arbejde. Modulet beskæftiger sig med leg og læring i forhold til digitale medier og vil understøtte

de studerendes udvikling af kompetencer til at arbejde med forskellige brugergruppers digitale dan-

nelse og herunder deres færdigheder i brug af medier.

Kompetencemål

Den studerende kan etablere, udvikle og lede pædagogiske processer og produkter ved anvendelse

af digitale medier.



1. Demonstrere indsigt i æstetiske læreprocesser, leg, digital dannelse og multimedieproduktion.

2. Demonstrere færdigheder i at anvende kreative digitale medier i forhold til produktion af kultu-

relle udtryk.

3. Reflektere over digital kultur og kreative digitale mediers kulturskabende anvendelsesmuligheder

i en pædagogisk kontekst.




spektiver

I modulet undersøger de studerende forskellige udviklings-, dannelses- og læringsaktiviteter eller -


miljøer relateret til medier og digital kultur. Det kobler til pædagogisk praksis ved at inddrage de stu-

derendes erfaringer, herunder erfaringer fra forudgående praktikforløb. De studerende arbejder med

didaktisk refleksion over oplevelses- og læringsmæssige muligheder i medier og digital kultur. Modu-

let sætter fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og under-

støtte en helhedsforståelse af brug og udvikling af medier og digitale kulturer. Der kan etableres sam-

arbejde med aktører og interessenter i lokalsamfundet samt uddannelses- og kulturinstitutioner.


Modulets videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden om digital dannelse, digital kultur og

medialisering. I både teoretiske og praktiske aktiviteter understøtter modulet digital kompetence,

æstetiske læreprocesser og innovation. I modulet inddrages kendskab til professionsrelevante inter-

nationale undersøgelser om målgruppernes brug af medier og digital kultur.


Undervisningen foregår i form af gruppearbejde, øvelser, vejledning, studiebesøg mv. samt ved op-

læg fra undervisere, studerende og gæsteundervisere fra praksisfeltet. Der kan være andre former

for deltagelse af aktører fra praksisfeltet. Der arbejdes med at skabe både individuelle og kollektive

multimedieproduktioner af forskelligt omfang og på forskellige platforme. Heri indgår analyse af og

refleksion over forskellige former for mediebrug og deltagelse i digitale kulturer, ligesom den stude-

rende arbejder med vurdering af diverse digitale teknologier og mediers relevans og muligheder for

at understøtte trivsel, læring og dannelse. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i stu-

diegrupper i- og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede akti-

viteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i

modulet er uddybet i modulplanerne.

Modulopgave - H





lio. Omfang:



Medier og digital kultur – modul I Indhold

Modulet retter sig mod at kvalificere den studerende til at blive en kreativt skabende og samtidig kri-

tisk reflekterende bruger af digitale medier og at kunne anvende disse kompetencer i det pædagogi-

ske arbejde. Modulet beskæftiger sig med leg og læring i forhold til digitale medier og vil understøtte

de studerendes udvikling af kompetencer til at arbejde med forskellige brugergruppers digitale dan-

nelse og herunder deres færdigheder i brug af medier.

Kompetencemål

Den studerende kan etablere, udvikle og lede pædagogiske processer og produkter ved anvendelse

af digitale medier.



1. Demonstrere indsigt i relevant teori inden for medier og digital kultur i forhold til egen specialise-

ring.

2. Inddrage målgruppens perspektiv og forudsætninger i den pædagogiske proces samt understøtte

målgruppens kendskab til medier og deres anvendelsesmuligheder.

3. Begrunde, tilrettelægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer inden for kul-

turelle medier, digital kultur og understøttende eksperimenterende, skabende digitale mediefæl-

lesskaber rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering.


støtter pædagogiske processer og aktiviteter inden for medier og digital kultur i forhold til egen

specialisering.


spektiver

De studerende opsøger oplevelses-, dannelses- og læringsmæssige muligheder med medier og digital

kultur, og de inddrager egne erfaringer, herunder erfaringer fra tidligere praktikforløb. Modulet an-

lægger et helhedsorienteret syn på brugere, deres medieerfaringer og onlineliv, og der bliver sat fo-

kus på æstetiske læreprocesser, leg og digital dannelse. De studerende arbejder med didaktisk reflek-

sion og med aktiviteter, der tager afsæt i brugeres perspektiver, digitale kompetencer og trivsel i for-

hold til medier og digital kultur. Dette sker i samarbejde med praksis eller målrettet aktiviteter i den

kommende praktik. Der inddrages tværprofessionelle perspektiver, som retter sig mod målgruppens

særlige behov. Der kan etableres samarbejde med lokalsamfundet og kulturinstitutioner og andre

aktører, som beskæftiger sig med medier og digital kultur.


Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om digital dannelse, digital kultur

og medialisering. I både teoretiske og praktiske aktiviteter understøtter modulet digital kompetence,

æstetiske læreprocesser og innovation med særlig fokus på målgruppernes forudsætninger. I modu-

let inddrages kendskab til professionsrelevante internationale undersøgelser om målgruppernes brug

af medier og digitalt kultur.



Undervisningen foregår i form af gruppearbejde, øvelser, vejledning, studiebesøg mv. og ved oplæg

fra undervisere og studerende samt ved gæstelærere fra praksisfeltet. Der kan være andre former for

deltagelse af aktører fra praksisfeltet. Der arbejdes med at skabe både individuelle og kollektive mul-

timedieproduktioner af forskelligt omfang og på forskellige platforme. Heri indgår analyse af og re-

fleksion over forskellige former for mediebrug og deltagelse i digitale kulturer, ligesom den stude-

rende arbejder med vurdering af diverse digitale teknologier og mediers relevans og muligheder for

at understøtte trivsel, læring og dannelse for forskellige brugergrupper. Herudover forventes det, at

de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og

selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio.

Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanene.

Modulopgave - I







Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri – modul H Indhold

I modulet præsenteres forskellige kulturbegreber, og der arbejdes både i teori og praksis med kultu-

relle udtryksformer samt disse udtryksformers didaktiske og æstetiske potentialer. De studerende

designer i grupper et kulturprojekt, hvori der indgår konkrete kulturelle udtryksformer. Projektet ta-

ger om muligt udgangspunkt i brugerinddragelse med henblik på muligheder for demokratisk delta-

gelse og dannelse.

Kompetencemål

Den studerende kan udvikle, iværksætte og lede kulturprojekter, som sigter mod menneskers inddra-

gelse og deltagelse i og med produktion af kulturliv.



1. Demonstrere indsigt i kulturelle udtryksformer, kulturbegreber og æstetiske kulturudtryks betyd-

ning for menneskets læring, udvikling og dannelse.

2. Demonstrere færdigheder i at producere og skabe forskellige æstetiske kulturudtryk.

3. Reflektere over egne erfaringer med kulturoplevelser.





spektiver

I modulet opsøger og undersøger de studerende forskellige udviklings-, dannelses- og læringsaktivi-

teter eller -miljøer relateret til kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. De gennemfører kulturpro-

jekter og undersøger den pædagogiske professions særlige møde med kulturinstitutioner, som for

eksempel biblioteker, medborgerhuse, lokalprojekter, frivillige organisationer eller kulturelle festiva-

ler. Endvidere fokuserer modulet på hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige og un-

derstøtte hinanden i udvikling af kulturelle udtryksformer.


Modulets videngrundlag er national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om kultu-

relle institutioners potentialer i forhold til demokratisk deltagelse og dannelse. Modulet er orienteret

mod såvel lokal som global kulturelt iværksætteri eller interkulturelle bevægelser, begivenheder eller

netværker.


Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere og ved work-

shops, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra prak-

sis. Herunder vil der være mindst et gruppe-projektarbejde, som både har teoretiske, didaktiske og

praktiske aspekter. Som en del af dette projekt skal de studerende afprøve kulturrelaterede aktivite-

ter. Derudover skal de studerende etablere kontakter uden for uddannelsesinstitutionen med hen-

blik på at møde et etableret kulturliv og perspektivere egne erfaringer med kulturudøvelse i praksis.

Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt un-


og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanene.

Modulopgave - H





lio. Omfang:


Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri – modul I Indhold

I modulet præsenteres forskellige kulturbegreber, og der arbejdes både i teori og praksis med kultu-

relle udtryksformer samt disse udtryksformers didaktiske og æstetiske potentialer. De studerende

designer i grupper et kulturprojekt for/med en konkret brugergruppe fra pædagogisk praksis, hvori

der indgår konkrete kulturelle udtryksformer. Projektet tager om muligt udgangspunkt i brugerind-

dragelse med henblik på muligheder for demokratisk deltagelse og dannelse.


Kompetencemål

Den studerende kan udvikle, iværksætte og lede kulturprojekter, som sigter mod menneskers inddra-

gelse og deltagelse i og med produktion af kulturliv.



1. Begrunde og analysere aktiviteter og forløb ved hjælp af teori, der understøtter formålet kultur-

projekter og/eller æstetiske kulturelle udtryk i forhold til egen specialisering

2. Inddrage målgruppens perspektiv, behov og forudsætninger i den pædagogiske proces.

3. idéudvikle, rammesætte, designe og formidle brugerinddragende kulturprojekter og/eller æsteti-

ske kulturelle udtryk rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering.

4. Vurdere og forholde sig reflekterende til didaktiske og teoretiske perspektiver, der understøtter

kulturprojekter og æstetiske kulturelle udtryk inden for egen specialisering.

Modulernes relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle

perspektiver

De studerende opsøger praksis for at afprøve kulturelt iværksætteri og for at kvalificere deres viden

om forskellige målgruppers perspektiver såvel som forudsætninger for deltagelse i kulturelle aktivite-

ter som en del af en demokratisk proces. Modulet understøtter de studerendes refleksioner over,

hvordan de kan arbejde med kulturprojekter og inddrage kulturelt iværksætteri i den kommende

praktik. Endvidere sætter modulet fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan be-

rige hinanden og understøtte demokratiske og dannelsesmæssige aspekter i praksis. Der inddrages

tværprofessionelle perspektiver, som retter sig mod målgruppens særlige behov. Der kan etableres

samarbejde med lokalsamfundet og kulturinstitutioner og professionelle iværksættere.


Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om kulturelt og interkulturelt

iværksætteri. Modulet lægger pædagogiske, psykologiske, filosofiske og antropologiske perspektiver

på forskellige målgruppers inddragelse i kulturelt og interkulturelt iværksætteri. Modulet orienteres

mod såvel lokal som global kulturelt og interkulturelt iværksætteri, kulturelle begivenheder, bevæ-

gelser eller festivaler.


Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, workshops,

gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Der

vil være mindst et gruppe-projektarbejde, som både har teoretiske, didaktiske og praktiske aspekter.

Som en del af dette projekt skal de studerende iværksætte kulturelle aktiviteter relateret til pædago-

gisk praksis. De studerende etablerer kontakter uden for uddannelsesinstitutionen for at præsentere

deres aktivitet med det formål at perspektivere egne erfaringer med kulturudøvelse i praksis. Herud-

over forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervis-

ningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og ud-

arbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanene.


Modulopgave - I







Social innovation og entreprenørskab - modul H. Indhold

Modulet handler om at kvalificere til konstruktiv foretagsomhed. Der sættes fokus på at identificere

udviklingsområder i den pædagogiske praksis for derefter at iværksætte socialt innovative og entre-

prenelle tiltag for at skabe værdi. Den studerende skal kunne omsætte innovative tanker og sociale

projekter til pædagogiske processer, der fremmer brugerens livskvalitet eller udvikler velfærdsydel-

ser. Modulet handler også om, hvordan udviklede værdier kan justeres, fastholdes, beskyttes og vi-

dereudvikles.

Kompetencemål

Den studerende kan udfordre eksisterende og udvikle nye pædagogiske praksisser og organi-

seringsformer, der bidrager til at håndtere udfordringer og nytænkning inden for pædagog-

professionen



1. Demonstrere indsigt i social innovation, entreprenørskab og socialt iværksætteri med henblik på

at skabe ændringer i den sociale praksis.

2. Demonstrere færdighed i at opsøge og udfordre det ukendte og reflektere over egen erkendelse

med udgangspunkt i det utraditionelle, ulogiske og ophævelsen af kendte tankemønstre for at

kunne se nye perspektiver og ideer.

3. Identificere mulige sociale innovative udviklingspotentialer i den pædagogiske praksis.


ske muligheder i forhold til formål med aktiviteten.


spektiver.

I modulet opsøger og identificerer de studerende nogle forskellige udfordringer og muligheder for

social og organisatorisk forandring i pædagogisk praksis. Modulet kobler til pædagogisk praksis ved at

inddrage de studerendes erfaringer fra forudgående praktikforløb. Endvidere vil modulet under-

støtte, at studerende arbejder med entreprenelle ideer til at udvikle nye arbejdsfelter. Dette kan ske

i samarbejde med andre professioner, lokalområdet samt private og offentlige organisationer og virk-

somheder.



Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier inden for social innova-

tion og entreprenørskab. Endvidere inddrages perspektiver af pædagogisk, psykologisk, samfunds-

faglig og sundhedsfaglig karakter og viden om kommunikation, æstetik håndværksmæssig virksom-

hed, medier og digital kultur. Desuden omhandler modulet viden om projektorganisering og projekt-

beskrivelse, og det præsenterer såvel lokale som globale projekter.

Studieaktiviteter og studieformer


gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Un-

dervisningen understøtter og skaber mulighed for oplevelser, der kan motivere til nytænkning. Desu-

den arbejder de studerende med at omforme socialt innovative og entreprenelle idéer til en reel

form. Herudover forventes, det at de studerende arbejder i studiegrupper i og udenfor skemalagt un-


og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne.

Modulopgave - H





lio. Omfang:


Social innovation og entreprenørskab – modul I Indhold

Modulet handler om at kvalificere til konstruktiv foretagsomhed. Der sættes fokus på at identificere

udviklingsområder i den pædagogiske praksis for derefter at iværksætte socialt innovative og entre-

prenelle tiltag for at skabe værdi. Den studerende skal kunne omsætte innovative tanker og sociale

projekter til pædagogiske processer, der fremmer brugerens livskvalitet eller udvikler velfærdsydel-

ser. Modulet handler også om, hvordan udviklede værdier kan justeres, fastholdes, beskyttes og vi-

dereudvikles.

Kompetencemål

Den studerende kan udfordre eksisterende og udvikle nye pædagogiske praksisser og organiserings-

former, der bidrager til at håndtere udfordringer og nytænkning inden for pædagogprofessionen.




1. Begrunde og analysere socialt innovative og entreprenelle muligheder ved hjælp af teori, der un-

derstøtter formålet med social innovation og entreprenørskab samt finde egne løsninger med

værdi for andre ved at tage afsæt i sig selv og egen specialisering.


3. Idéudvikle, rammesætte, designe og formidle nye socialt innovative og entreprenelle idéer til en

reel form i kraft af en hypotetisk eller reel praksis rettet mod en målgruppe inden for egen speci-

alisering.


socialt innovative og entreprenelle tiltag inden for egen specialisering.


spektiver.

De studerende opsøger og identificerer udfordringer og muligheder i pædagogisk praksis. På bag-

grund af undersøgelser og social innovativ tænkning arbejder de studerende med at udvikle entre-

prenelle tiltag i pædagogiske miljøer til gavn for den pædagogiske praksis og profession. Modulet un-

derstøtter, at de studerende arbejder med muligheden for at udvikle nye arbejdsfelter i samarbejde

med andre professioner, lokalområdet og private og offentlige organisationer og virksomheder.

Modulerne veksler mellem praktiske og teoretiske elementer, og der er fokus på både kropslige,

æstetiske og kognitive erkendelsesformer. Modulerne har afsæt i sundheds-, bevægelses- og trivsels-

problematikker fra pædagogisk praksis og inddrager de studerendes erfaringer fra den forudgående

praktikperiode. Modulerne beskæftiger sig med de studerendes refleksioner og har fokus på, at den

studerende sættes i stand til at handle i en pædagogisk praksis. I modulet kan der indsamles empiri i

det pædagogiske felt med henblik på at kvalificere og udvikle pædagogiske aktiviteter og tiltag.


Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier indenfor social innova-

tion og entreprenørskab. Der bliver arbejdes med en vifte af perspektiver af pædagogisk, psykolo-

gisk, samfundsfaglig og sundhedsfaglig karakter samt viden om kommunikation, æstetik håndværks-

mæssig virksomhed og it/mediepædagogik. Endvidere inddrages viden om projektorganisering og

projektbeskrivelse og projektudførelse. Modulet skaber forudsætninger for at den studerende kan

undersøge og afprøve socialt innovative og entreprenelle tiltag og praksisser i en globaliseret verden.

Studieaktiviteter og studieformer


gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Un-

dervisningen understøtter og skaber mulighed for oplevelser, der kan motivere til nytænkning og

skabe mulighed for at de studerende arbejder med at omforme socialt innovative og entreprenelle

idéer til en reel form med afsæt i sociale og æstetiske metoder, herunder kropslige og æstetiske er-

kendelsesformer. Der bliver arbejdet med praktisk træning af innovationskompetencer bl.a. i form af

kropsligt-æstetiske øvelser, improvisation og legende æstetiske udtryk og der fokuseres på en mål-

gruppe inden for egen specialisering.

Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemalagt under-

visningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og

udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne.


Modulopgave - I

Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et bidrag til en

seminardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer og som relaterer sig til mo-

dulets læringsmål. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg i op til 20 minutters varighed, en planche,

en udstillingm en forestilling, et musisk-æstetisk indslag eller organisering af en workshop. De

studerende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag på max. en A4-side. Alle

præsentationer samles i et ”konferencekatalog”.

Kulturmøde og interkulturalitet – modul H Indhold

Modulet handler om kulturmøder og kulturforståelse, herunder betydningen af at forstå eget ud-

gangspunkt for mødet. Modulet sigter mod at styrke de studerendes interesse i kulturmøder og de-

res kompetencer til at arbejde med kulturprojekter og inklusion i den daglige pædagogiske praksis.

Desuden handler modulet om at udvikle den pædagogiske praksis i forhold til kulturel diversitet.

Kompetencemål

Den studerende kan reflektere over og handle i forhold til kulturforskelle, kulturmøder og kulturkon-

flikter samt inddrage kulturdiversitet som et deltagerperspektiv og en ressource i pædagogiske prak-

sis.



1. Demonstrere indsigt i kulturforståelse, kulturmøde og interkulturalitet.

2. Demonstrere færdigheder i at opsøge, identificere og forstå kulturmødet inden for et selvvalgt

felt med eget formuleret mål.

3. Forholde sig analytisk og kritisk reflekterende til egen forforståelse, eget menneskesyn, egen og

andres livsformer og levevilkår.

4. Identificere og gennemføre en teoretisk baseret analyse af pædagogiske muligheder og barrierer

i kulturmøder.


perspektiver

I modulet arbejder de studerende med feltstudier og undersøger den pædagogiske professions mu-

lighed for etablering af kulturmøder og kulturelle fællesskaber. Endvidere fokuserer modulet på,

hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige og understøtte hinanden i arbejdet med

kulturelt diversitet.


Modulets videngrundlag er national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om pæ-

dagogiske og kulturelle institutioners potentialer i forhold til kulturmøder og etablering af kulturelle

fællesskaber. Der trækkes på forskellige faglige og videnskabelige positioner med henblik på diversi-

tet i forståelser af menneskesyn, kulturmøder og interkulturalitet.




gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Der

arbejdes med feltmetoder, og der vil være mindst et feltstudie, som både har teoretiske, didaktiske

og praktiske aspekter. Som en del af dette feltstudie skal de studerende etablere kulturmøder ved at

opsøge allerede etablerede kulturelle fællesskaber. Herudover forventes det, at de studerende arbej-

der i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede

aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsfor-

mer i modulet er uddybet i modulplanerne.

Modulopgave - H





lio. Omfang:


Kulturmøde og interkulturalitet – modul I Indhold Modulet handler om kulturmøder og kulturforståelse, herunder betydningen af at forstå eget ud-

gangspunkt for mødet. Modulet sigter mod at styrke de studerendes interesse i kulturmøder og de-

res kompetencer til at arbejde med kulturprojekter i en inkluderende pædagogisk praksis. Desuden

handler modulet om at udvikle den pædagogiske praksis i forhold til kulturel diversitet.

Kompetencemål

Den studerende kan reflektere over og handle i forhold til kulturforskelle, kulturmøder og kulturkon-

flikter samt inddrage kulturdiversitet som et deltagerperspektiv og en ressource i pædagogiske prak-

sis.



1. Begrunde og analysere aktiviteter og forløb ved hjælp af teori, der understøtter formålet med

kulturmøder og interkulturalitet i forhold til egen specialisering.


3. Idéudvikle, rammesætte, designe og formidle kulturprojekter med henblik på kulturmøder rettet

mod en målgruppe inden for egen specialisering.


handlestrategier i forhold til kulturmøder i pædagogisk arbejde inden for egen specialisering.



perspektiver

Modulet kobler via et feltstudie til den kommende praktik. Endvidere fokuserer modulet på, hvordan

forskellige professioners perspektiver kan berige og understøtte hinanden i etablering af kulturmø-

der og kulturelle eller sociale fællesskaber. Modulet understøtter de studerende i at udvikle professi-

onsidentitet i forhold til kulturformidling.


Modulets videngrundlag er national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om pæ-

dagogiske og kulturelle institutioners potentialer i forhold til kulturmøder og etablering af kulturelle

fællesskaber med fokus på forskellige målgruppers forudsætninger for deltagelse. Der trækkes på

forskellige faglige og videnskabelige positioner med henblik på diversitet i forståelser af menneske-

syn, kulturmøder og interkulturalitet. Modulet sikrer indsigt i feltstudiers teorier og metoder. Modu-

let introducerer til professionsforståelser i et internationalt perspektiv, internationale kulturteoreti-

ske strømninger, etnicitet og interkulturel kommunikation i forbindelse med forberedelse af udlands-

praktik.



gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Som

en del af modulet skal de studerende selvstændigt etablere kulturmøder i forbindelse med pædago-

giske praksis og opsøge allerede etablerede kulturelle fællesskaber. Herudover forventes det, at de

studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selv-

stændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Stu-

die- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne.

Modulopgave - I


minardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer, og som relaterer sig til mo-

dulets læringsmål. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg af op til 20 minutters varighed, en plan-

che, en udstilling, en forestilling, et musisk-æstetisk indslag eller organisering af en workshop. De stu-

derende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag på max. en A4-side. Alle præsentatio-

ner samles i et ”konferencekatalog”.

Modul J: Profession og samarbejde Indhold

Modul J er fælles for uddannelsens tre specialiseringer, og undervisningen kan være tilrettelagt på

tværs af specialiseringer og hold. Dele af undervisningen kan desuden være tilrettelagt og blive gen-

nemført i samarbejde med andre professionsuddannelser.

Modulet retter sig mod at styrke pædagogstuderendes kompetencer til at anvende deres pædagog-

faglighed i det tværprofessionelle samarbejde for at styrke kvaliteten i opgaveløsningen. Det handler

tillige om at være i stand til at udfordre og lade sig udfordre af forskellige professioners perspektiver


på beslutninger, der kræver tværfaglige indsatser for at kunne løse opgaverne med tilstrækkelig kva-

litet.

Kompetencemål

Den studerende kan identificere, analysere og reflektere over tværprofessionelle og tværsektorielle

dilemmaer og potentialer og skal indgå i, koordinere og lede helhedsorienterede og tværgående sa-

marbejdsprocesser.

Læringsmål


1. Demonstrere viden om og reflektere over pædagogisk faglighed med henblik på både at kunne

formidle og overskride denne i tværgående samarbejdsforhold.

2. Demonstrere viden om lovgivning og politiske rammer i det tværgående samarbejde.

3. Forholde sig undersøgende og reflekterende til tværprofessionelle og tværsektorielle opgaver,

dilemmaer og potentialer i samarbejdet med fagpersoner på tværs.

4. Anlægge et helhedsorienteret perspektiv på bruger- og målgruppers hverdagsliv på tværs af insti-

tutionelle arenaer.

5. Inddrage relevante samarbejdspartneres faglighed, opgaver og ansvar i udvikling og understøt-

telse af fællesskaber.

6. Forholde sig åbent og eksperimenterende til det tværprofessionelle som kategori, herunder fx

anvende det tværprofessionelle som en optik, hvorigennem man kan undersøge sin egen praksis.


spektiver

I modulet bliver der lagt vægt på, at de studerende får blik for tværgående samarbejde inden for og

mellem offentlige, private og frivillige organisationer og virksomheder med henblik på at kunne for-

holde sig analyserende og reflekterende til de opgaver, dilemmaer og potentialer, der er forbundet

med at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på forskellige bruger- og målgruppers hverdagsliv.

I modulet arbejdes der med både praksisnære og mere abstrakte kategorier af det tværprofessio-

nelle, tværinstitutionelle og tværsektorielle, og den studerende vil gennem konkrete undersøgelser i

praksis skulle identificere, analysere og reflektere over og handle i forhold til dilemmaer og potentia-

ler i indsats, hvor pædagoger indgår i et tværgående samarbejde, som også kan omfatte brugere og

pårørende.


Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier med fokus på potentia-

ler og dilemmaer i tværprofessionelle, tværfaglige, tværinstitutionelle og tværsektorielle samarbejds-

former. De studerende præsenteres for regler og internationale konventioner af betydning for det

tværgående samarbejde. Desuden præsenteres de for international litteratur om profession og sam-

arbejde.





med deltagelse af professionelle aktører fra praksisfeltet. Herudover forventes det, at de studerende

arbejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initie-

rede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitets-

former i modulet er uddybet i modulplanerne.

Modulopgave - J

Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper med en undersøgelse af dilemmaer

og potentialer i en indsats, hvor pædagoger indgår i et tværgående samarbejde. Undersøgelsen base-

res på et eller flere interviews evt. suppleret med snaplogs (billeder med en tilhørende tekst) eller

vignetter (en case med et dilemma eller lignende). Afslutningsvis præsenteres undersøgelsen for

medstuderende. Form og omfang af produktet uddybes i modulplanen.

Modulopgavens pointer, dilemmaer og/eller potentialer samt metodiske refleksioner præsenteres

for medstuderende og undervisere og gøres til genstand for fælles faglig drøftelse. Præsentationen

skal være ledsaget af en PowerPoint eller andet digitalt formidlingsredskab.




Modul K: Individ, fællesskab og samfund (dagtilbudspædagogik) Indhold

Modulet beskæftiger sig med det pædagogiske arbejde i dagtilbud på et individuelt, relationelt, insti-

tutionelt og samfundsmæssigt niveau. Dagtilbuddets samfundsmæssige placering og opgave belyses,

både historisk og aktuelt. Fokus rettes dels mod den pædagogiske institution som organisation og

arbejdsplads: vilkår, rammebetingelser og organisationskultur, dels mod institutionaliseringen af

børns hverdagsliv, det ændrede børnesyn og børns forskellige opvækstvilkår. Der indgår desuden vi-

den om dagtilbuddets retlige grundlag og om den lokale forankring i civilsamfundet. Denne viden ind-

går i den studerendes analyse og vurdering af de pædagogiske handlemuligheder.

Kompetencemål

Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på baggrund af

de organisatoriske og professionelle rammer.

Læringsmål


1. Demonstrere indsigt i:

(a) Børns opvækstvilkår, betingelser og socialisering i forskellige livsarenaer.

(b) Forandringer i synet på børn.

(c) Relevant lovgivning, herunder internationale konventioner.

2. Demonstrere indsigt i dagtilbuddets samfundsmæssige opgaver i et historisk og aktuelt perspek-

tiv og vurdere de pædagogiske handlemuligheder med henblik på en helhedsorienteret indsats,

der også indbefatter dagtilbuddets forankring i det lokale samfund.


3. Analysere og vurdere rammebetingelser og vilkår for pædagogisk arbejde i lyset af aktuelle sam-

fundsmæssige forhold.

4. Analysere og vurdere den pædagogiske institution som organisation med en bestemt kultur med

sociale og kulturelle samværsformer og underliggende antagelser og logikker, som er styrende

for praksis.

5. Analysere og vurdere institutionen som ramme om børns hverdagsliv og pædagogers arbejdsliv,

og aktivt inddrage børns eget perspektiv på institutionslivet.


spektiver.

I modulet inddrager og bearbejder de studerende deres erfaringer fra forudgående praktikperioder

og de konkrete iagttagelser, praksisfortællinger og dokumenter, der er indsamlet i 3. praktikperiode.

Modulet understøtter de studerende i at udvikle professionsidentitet i forhold til pædagogisk arbejde

i dagtilbudsområdet. Endvidere arbejdes der med den pædagogiske organisations samarbejdsflader.


Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier med fokus på pædagogi-

ske og samfundsfaglige perspektiver i et nutidigt og historisk perspektiv samt lovgivning og relevante

internationale konventioner. Endvidere arbejdes der med viden om kommunikation, organisation og

ledelse samt socialpsykologiske, antropologiske og filosofiske perspektiver. Undervisningen inddrager

materiale, som præsenterer et internationalt blik på pædagogisk praksis i Danmark. Herudover ind-

drages internationale undersøgelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål.




med deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder

i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede akti-

viteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio.

Der skal være en særlig opmærksomhed på brugen af portfolien, da denne indgår i den ene af de to

kompetencemålsprøver i modul L. Studieaktiviteterne i modulet udfordrer de studerendes specifikke

praktikerfaringer med det formål, at de opnår bredere forståelser af rammer og vilkår for professio-

nen og dens udvikling. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne.

Modulopgave - K

Som en del af undervisningen arbejder de studerende i en studiekreds med at undersøge forskellige

positioner og interesser i forskningsbaserede tekster, som er udvalgt i samarbejde med modulets un-

dervisere, og som afspejler forskellige perspektiver/interesser i forhold til et emne inden for speciali-

seringen. Herudover drøfter de studerende, hvordan og under hvilke forudsætninger, teksternes

konklusioner og anbefalinger kan realiseres i praksis. Arbejdet præsenteres i en synopsis og ved en

fremlæggelse. Synopsen har et omfang på max. 14.400 anslag.

Endvidere udarbejder og afleverer de studerende et individuelt refleksionspapir på max 2.400 anslag

inkl. mellemrum, hvor den studerende reflekterer over arbejdet med modulets læringsmål og den

studerendes læreproces.


Modul K: Individ, fællesskab og samfund (skole- og fritidspædagogik) Indhold

Modulet handler om de rum og rammer, der kendetegner skole- og fritidspædagogikken, om pæda-

gogens rolle i det spændingsfelt, der opstår mellem forskellige institutioner og fritidsarenaer, og om

de forskellige koder, udtryk og forståelser i de forskellige arenaer. I modulet arbejder de studerende

med at identificere og analysere problemstillinger fra praksisfeltet og med fokus på pædagogens

støtte til individet, den enkeltes identitet og position i et kulturelt og mangfoldigt fællesskab. Modu-

let skaber forudsætninger for, at pædagogen kan iagttage, danne, understøtte og udvikle mangfol-

dige fællesskaber.

Kompetencemål

Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og un-

ges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver.

Læringsmål



a) Børn og unges identitetsdannelse, køn, alder og etnicitet samt børn og unges egne perspekti-

ver.

b) Social - og specialpædagogiske metoder i forhold til at fremme inklusion og social mobilitet.

c) Relevant lovgivning og konventioner.

2. Analysere og vurdere pædagogiske handlemuligheder med henblik på en helhedsorienteret ind-

sats, der fremmer børn og unges deltagelse i fællesskaber præget af diversitet og mangfoldighed.

3. Analysere og vurdere børn og unges vilkår for socialisering, udvikling og læring inden for de insti-

tutionelle rammer for skole og fritid, og analysere sociale og kulturelle samværsformer og under-

liggende antagelser og logikker, som er styrende for praksis.

4. Kommunikere og handle professionelt både mundtligt og skriftligt i samarbejdet med andre aktø-

rer.


spektiver

I modulet inddrager og bearbejder de studerende deres erfaringer fra forudgående praktikperioder

og de konkrete iagttagelser, praksisfortællinger og dokumenter, der er indsamlet i 3. praktikperiode.

Modulet understøtter de studerende i at udvikle professionsidentitet i forhold til den skole- og fri-

tidspædagogiske opgave og indsats og styrker det professionelle pædagogiske arbejde med de to ud-

viklings- og læringsrum. Endvidere arbejdes der med en helhedsorienteret indsats i det tværprofessi-

onelle samarbejde.


Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier med fokus på pædagogi-

ske og samfundsfaglige perspektiver i et nutidigt og historisk perspektiv samt lovgivning og relevante

internationale konventioner. Endvidere arbejdes der med viden om kommunikation, inkluderende


fællesskaber samt sociologiske, psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Undervisningen ind-

drager materiale, som præsenterer et internationalt blik på pædagogisk praksis i Danmark. Herud-

over inddrages internationale undersøgelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål.




med deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder

i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede akti-

viteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio.

Studieaktiviteterne i modulet udfordrer de studerendes specifikke praktikerfaringer med det formål,

at de opnår bredere forståelser af rammer og vilkår for professionen og dens udvikling. Studie- og

aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne.

Modulopgave - K










Modul K: Individ, fællesskab og samfund (social- og specialpædagogik)

Indhold

Modulet omhandler social- og specialpædagogiske indsatser og metoder i en samfundsmæssig og

historisk kontekst med fokus på pædagogens position og muligheder. Herunder er der fokus på den

pædagogiske profession i forhold til etiske udfordringer og kritisk refleksion samt fokus på at skabe

forudsætninger for, at pædagogen kan igangsætte og understøtte indsatser, der fremmer det enkelte

menneskes medborgerskab og deltagelse i sociale fællesskaber og det samfundsmæssige liv.

Kompetencemål








Læringsmål



a) Det samfundsmæssige, etiske og retslige grundlag for social- og specialpædagogiske tilbud,

herunder internationale konventioner.

b) Kategoriseringspraksis i forhold til etnicitet, køn og social baggrund med henblik på at kunne

modvirke stigmatiserings- og marginaliseringsprocesser.

c) Social- og specialpædagogiske indsatser og metoder, som kan understøtte diversitet og

mangfoldighed i forhold til det enkelte menneskes udvikling, trivsel, livskvalitet og medbor-

gerskab.

2. Analysere og vurdere pædagogiske handlemuligheder i det social- og specialpædagogiske om-

råde og fremme mulighederne for, at mennesker i udsatte positioner deltager i sociale og sam-

fundsmæssige fællesskaber.

3. Demonstrere indsigt i betydningen af en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i bruge-

rens perspektiv.

4. Reflektere over egne og andres normer og værdier samt analysere og vurdere normer, værdier

og normalitetsbegrebers betydning for social- og specialpædagogiske indsatser aktuelt og histo-

risk.


spektiver

I modulet arbejder de studerende med deres erfaringer fra forudgående praktikperioder og med

konkrete iagttagelser, praksisfortællinger og dokumenter, der er indsamlet i 3. praktikperiode. Mo-

dulet understøtter de studerende i at udvikle professionsidentitet i forhold til den social- og special-

pædagogiske opgave og indsats og styrker det professionelle pædagogiske arbejde med de tre mål-

grupper: a) Børn og unge med særlige behov, b) mennesker med sociale vanskeligheder, c) menne-

sker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Modulet sætter fokus på betydningen af

det tværprofessionelle samarbejde i den social- og specialpædagogiske indsats, herunder samarbej-

det med lokalområdet.


Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier, der belyser samspillet

mellem individ og samfund med inddragelse af pædagogiske, socialpolitiske, retlige og etiske per-

spektiver på målgruppernes samfundsmæssige placering og muligheder. Modulet beskæftiger sig

desuden med forskellige opfattelser og betydninger af social- og specialpædagogiske problemstillin-

ger i et internationalt perspektiv og præsenterer studerende for internationale publikationer eller

netværk.



øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag, workshops og præsentationer med

deltagelse af forskellige aktører fra praksisfeltet. Herudover forventes det, at de studerende arbejder

i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede

aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio.


Studieaktiviteterne i modulet udfordrer de studerendes specifikke praktikerfaringer med det formål,

at de opnår bredere forståelser af rammer og vilkår for professionen og dens udvikling. Studie- og

aktivitetsformer er uddybet i modulplanerne.

Modulopgave – modul K










Modul L: Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspæda-

gogik

Indhold

Modulet har et historisk, etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk

praksis. I modulet indgår viden om historiske og aktuelle udfordringer, etiske dilemmaer og opfattel-

ser af pædagogisk arbejde og praksis med børn. I modulet kombineres det historiske perspektiv med

viden om, hvordan videnskabelige teorier og metoder - herunder evidensbaserede metoder - indgår i

dagtilbudspædagogisk teori og praksis. Modulet er et nationalt niveau, det vil sige, at modulets kom-

petence- og læringsmål er ens for alle professionshøjskolers pædagoguddannelser.

Kompetencemål

1. Den studerende kan anvende natur samt kulturelle medier og udtryksformer til at skabe udvik-

lings- og læreprocesser for 0-5-årige børn samt inddrage børns perspektiv, deres kreativitet og

leg i pædagogiske aktiviteter.

2. Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på bag-

grund af de organisatoriske og professionelle rammer.

Læringsmål


1. Redegøre for, analysere og håndtere barndomsbegrebet og dagtilbudsaktuelle pædagogiske

praksisser ud fra et historisk og et inddragende perspektiv.

2. Vurdere og håndtere professionsetiske problemstillinger og etiske dilemmaer i pædagogisk prak-

sis ud fra et børneperspektiv.

3. Reflektere over og etisk ansvarligt anvende forskellige undersøgelsesmetoder -herunder evidens-

baserede metoder - der undersøger og udvikler videngrundlaget for pædagogisk praksis.



spektiver

I modulet undersøger de studerende, hvordan indsatser og aktiviteter i dagtilbud kan tilrettelægges,

gennemføres og evalueres med særligt fokus på barndom og børneperspektiver. De studerende ind-

drager og bearbejder erfaringer fra de forudgående praktikperioder, og de reflekterer over professio-

nens etik, videngrundlag og metoder. Deres erfaringer med det tværprofessionelle samarbejde gøres

til genstand for analyse og refleksion med henblik på forståelse og tydeliggørelse af egen og andre

professioners særlige faglighed og kompetencer.


Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om barndom og dagtilbud set i et

historisk og nutidigt perspektiv. Det inddrager videnskabsteoretiske, forskningsmetodologiske, sam-

fundsfaglige og pædagogiske teorier og etik, og det sætter fokus på pædagogen som både videnbru-

ger og videnskaber. Modulet beskæftiger sig med forskellige opfattelser af børn og barndom samt

med viden og evidens i et internationalt perspektiv, og det præsenterer de studerende for internatio-

nale publikationer og netværk.



øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag, projektarbejde samt workshops og

præsentationer med deltagelse af aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende ar-

bejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initie-

rede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio.

Der kan foretages en kobling mellem modulets (eksamensrettede) projektarbejde og modulopgaven.

Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne.

Modulopgave - L

Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper på 1-4 studerende med at udvikle et

undersøgelsesdesign, som gøres til genstand for videndeling og feedback. Arbejdet tager hensyn til

den afsluttende prøve, der ligger i forlængelse af modulet. Undersøgelsesdesignet kan rettes mod 4.

praktik og BA-projektet.

Modul L: Professionsviden og forskning i relation til skole- og fritids-

pædagogik.

Indhold

Modulet fokuserer analytisk og praktisk på videngrundlaget i skole- og fritidspædagogisk praksis. I

modulet indgår viden om, hvordan pædagogisk forskning, didaktiske og pædagogiske metoder inden

for skole- og fritidspædagogik designes, udfordrer, dokumenterer og kvalificerer pædagogisk praksis

og pædagogers videngrundlag, herunder etiske problemstillinger og dilemmaer knyttet til dette. Mo-

dulet er et nationalt niveau, det vil sige, at modulets kompetence- og læringsmål er ens for alle pro-

fessionshøjskolers pædagoguddannelser.


Kompetencemål

Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gen-

nemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer samt lærings- og un-

dervisningsforløb med henblik på, at børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse frem-

mes.

Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og

unges læring, udvikling, inklusion og perspektiver.

Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så

børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes.

Læringsmål


1. Anvende andres og egen systematiske videnindsamling med henblik på at kvalificere videngrund-

laget i pædagogisk praksis.

2. Anvende systematisk indsamlet viden i målrettet didaktisk planlægning, gennemførelse, doku-

mentation og evaluering af pædagogisk praksis, herunder professionsetiske problemstillinger

knyttet til dette.

3. Reflektere over og etisk ansvarligt anvende forskellige undersøgelsesmetoder, der undersøger og

udvikler videngrundlaget for pædagogisk praksis.


spektiver

I modulet undersøger de studerende, hvordan skole- og fritidspædagogiske indsatser og aktiviteter

kan tilrettelægges, gennemføres og evalueres med særligt fokus på viden om inkluderende lærings-

miljøer. De studerende inddrager og bearbejder erfaringer fra de forudgående praktikperioder, og de

reflekterer over professionens etik, videngrundlag og metoder. Deres erfaringer med det tværprofes-

sionelle samarbejde gøres til genstand for analyse og refleksion over udviklingspotentialer.


Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om skole- og fritidspædagogik set i

et historisk og nutidigt perspektiv. Det inddrager videnskabsteoretiske, forskningsmetodologiske,

samfundsfaglige, pædagogiske og didaktiske teorier og sætter fokus på pædagogen som både facili-

tator og formidler, samt de muligheder og udfordringer, der knytter sig hertil. Modulet beskæftiger

sig med forskellige opfattelser af viden og evidens i et internationalt perspektiv og præsenterer de

studerende for internationale publikationer og netværk.




præsentationer med deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de stu-

derende arbejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstæn-

digt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio.




Modulopgave - L





Modul L: Professionsviden og forskning i relation til social- og special-

pædagogik Indhold

Modulet tager et historisk, etisk og videnskabeligt udgangspunkt i social- og specialpædagogisk prak-

sis. I modulet fokuseres på viden om social- og specialpædagogikkens historiske og aktuelle udfor-

dringer, etiske dilemmaer og aktuelle paradigmer i relation til social- og specialpædagogisk arbejde

og praksis med mennesker i udsatte positioner. I modulet kombineres det historiske udgangspunkt

med viden om, hvordan videnskabelige metoder - herunder evidensbaserede metoder - indgår i so-

cial- og specialpædagogikkens teori og praksis. Modulet er et nationalt niveau, det vil sige, at modu-

lets kompetence- og læringsmål er ens for alle professionshøjskolers pædagoguddannelser.

Kompetencemål







Læringsmål


1. Redegøre for, analysere og håndtere social- og specialpædagogisk aktuel praksis ud fra et histo-

risk perspektiv.

2. Anvende forskningsbaseret viden i analyser og vurderinger, der understøtter udvikling, læring og

livsbetingelser blandt mennesker i udsatte positioner.

3. Udvikle social- og specialpædagogisk praksis gennem håndtering af professionsetik i relation til

egne og andres undersøgelser af social- og specialpædagogisk praksis.


spektiver

I modulet undersøger de studerende, hvordan social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter

kan tilrettelægges, gennemføres og evalueres i praksis med særlig fokus på professionens anvendelse

af forskningsbaseret viden og metoder. Modulet understøtter de studerende i kritisk refleksion over

social- og specialpædagogiske metoder og videnskabsteoretiske positioner. De studerende inddrager


og bearbejder deres erfaringer fra de forudgående praktikperioder, og deres erfaringer fra tværpro-

fessionelt samarbejde gøres til genstand for analyse og refleksion over professionens eget og andre

professioners videngrundlag og metoder.


Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om social- og specialpædagogik set

i et historisk og nutidigt perspektiv. Det inddrager videnskabsteoretiske, forskningsmetodologiske,

samfundsfaglige, pædagogiske og filosofiske teorier og sætter fokus på pædagogen som både bruger

og skaber af viden med de metodiske og etiske problemstillinger, der knytter sig hertil. Modulet be-

skæftiger sig med forskellige opfattelser af viden og evidens, menneske- og brugersyn i et internatio-

nalt perspektiv, og præsenterer de studerende for internationale publikationer og netværk.




præsentationer med deltagelse af aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende ar-

bejder i studiegrupper i og uden for skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initie-

rede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio.



Modulopgave - L





Modul M og fjerde praktik (BA-modul) Modul M omhandler den studerendes bachelorprojektet, som afslutter uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Bachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til 4. praktik.

Indhold

I bachelorprojektet behandler de studerende individuelt eller i gruppe en selvvalgt problemstilling inden for det valgte specialiseringsområde. Problemstillingen skal godkendes af professionshøjskolen. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende tilegner sig en særlig indsigt i en professionsrelevant problemstilling inden for den studerendes specialiseringsområde. Gennem inddragelse og anvendelse af teoretiske begreber og gennem en empirisk baseret analyse skal den studerende kunne identificere udviklingsmuligheder for praksis samt kunne perspektivere praksis i forhold til sociale, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.

Kompetencemål for bachelorprojektet

Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger.


Empirisk indsamling (4. praktik):

Fjerde 4. praktikperiode adskiller sig fra de tre andre praktikperioder ved at have funktion af empirisk indsamling i en eller flere institutioner. Den empiriske indsamling er tilrettelagt som en 16 dages ulønnet periode på 7. semester på et praktiksted indenfor den tildelte specialisering. De 16 dage tilrettelægges af den/de studerende i forhold til projektets empiriske metodiske design med en gennemsnitlig arbejdstid på 6 timer per dag. De 16 dage placeres over hele bachelorperioden, så praktikken kan danne ramme om den empiriske undersøgelse. Ved praktikstart udfyldes en samarbejdsaftale, som underskrives af praktikstedets kontaktperson og den tildelte vejleder fra Professionshøjskolen.

Den studerende skal i løbet af de 16 dage indgå i følgende aktiviteter: 1. Deltage i den pædagogiske praksis med henblik på empiriindsamling.

2. Udfører et undersøgelsesforløb, hvor de studerende tilvejebringer empiri til deres

bachelorprojekt.

3. Afslutningsvis skal den studerende tilrettelægge, gennemføre og evaluere faglige drøftelser på

praktikstedet på baggrund af pkt. 1 og 2, herunder indgår den studerendes mundtlig formidling

af planer for bachelorprojektet.

Studerende er forpligtet til at underskrive en samarbejdsaftale med praktikstedet samt at følge nær-

mere retningslinjer i studieordningen, som skal sikre opmærksomhed på dilemmaer ved at under-

søge egen praksis, omhu med anonymisering, etik i metoder, faglig redelighed og kvalitet i arbejdet.

Samarbejdsaftalen udfærdiges i en blanket udformet af UCC ”Aftale om 4. praktik”.

Den studerende tildeles en kontaktperson fra praktikstedet samt en vejleder fra professionshøjsko-

len, som vejleder i faglige og metodiske spørgsmål kontaktperson fra praktikken, der sikrer samspillet

med praktikstedet.

Det skriftlige projekt

Det skriftlige projekt indeholder (ikke nødvendigvis i rækkefølge):

o Titel (på dansk og engelsk)

o Resume (på dansk og eventuelt engelsk)

o Indledning med en begrundet problemstilling

o Eksisterende viden fra forskning og udviklingsarbejde om problemstillingen

o Metodeovervejelser, herunder

o Undersøgelses/udviklingsdesign

o Refleksioner over, hvad det vil sige at udforske egen praksis

o Beskrivelse og analyse af empiri ved anvendelse af teori

o Diskussion og perspektivering i forhold til sociale, kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige

forholds betydning for den valgte problemformulering, herunder

o Beskrivelse af udviklingsmuligheder og handleovervejelser

o Beskrivelse af og refleksion over den faglige drøftelse med praktikstedet

o Relatering til forsknings-‐‐ og udviklingsresultater

o Konklusion

o Litteraturliste

Bachelorprojektet skal udover aflevering i wiseflow oploades i UC-viden.


Praktikuddannelsen i specialiseringsdelen På Specialiseringsdelen er der to praktikperioder af hver 30 ECTS. Den første af disse (2. praktik) er

placeret på 3. og 4. semester og afsluttes med en intern prøve. Det andet praktikforløb (3. praktik) er

placeret på 5. og 6. semester og afsluttes med en ekstern prøve.

Den 4. praktikperiode, svarende til 5 ECTS, er tilrettelagt på 7. semester i sammenhæng med bache-

lorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen.

For yderligere information vedrørende de enkelte praktikperioder henvises til Praktikhåndbogen for

pædagoguddannelsen

Specialiseringsdelens prøver

Specialiseringsdelen har følgende prøver, som er beskrevet efterfølgende:

Prøve i 2. praktik med intern bedømmelse og vurderingen bestået/ikke bestået.

Prøve i 3. praktik med ekstern bedømmelse bestået/ikke bestået.

Afsluttende prøve i specialiseringsdelens 1. kompetencemål, som bedømmes ved ekstern

censur ud fra 7-trins-skalaen. Prøven finder sted i 12. modul (modul L) og gennemføres efter

nationale retningslinjer.

Afsluttende prøve i specialiseringsdelens 2. kompetencemål, som bedømmes ved ekstern

censur ud fra 7-trins-skalaen. Prøven finder sted i 12. modul og gennemføres efter nationale

retningslinjer.

Afsluttende prøve i det valgfrie kompetencemål, som bedømmes ved ekstern censur ud fra

7-trins-skalaen. Prøven finder sted i 9. modul (modul I).

Afsluttende prøve i det tværprofessionelle element, som bedømmes ved intern bedømmelse

ud fra 7-trins-skalaen. Prøven finder sted i 10. modul (modul J).

Professionsbachelorprojektet, som afsluttes i 7. semester ved en mundtlig prøve med eks-

tern censur, hvor der gives en samlet karakter for det skriftlige projekt og den mundtlige

præstation.

Prøve i 2. praktik (SK3)

Kompetencemål:

Dagtilbudspædagogik: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen,

støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompe-

tencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommuni-

kere og indgå i relationer.

https://ucc.dk/paedagoguddannelsen/om-uddannelsen/praktik/info-til-praktiksteder/materiale

https://ucc.dk/paedagoguddannelsen/om-uddannelsen/praktik/info-til-praktiksteder/materiale


Skole- fritidspædagogik: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og

læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i pro-

fessionel kommunikation herom.

Social- og specialpædagogik: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgrup-

pen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt

grundlag.

Prøveform (nationale retningslinjer):

Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio.

Arbejdsportfolien består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den

studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer.

Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter og dokumentationer, der viser den studeren-

des videns-, færdigheds- og kompetenceniveau samt den studerendes udvikling frem mod dette (her-

under udtalelse fra mødet afholdt i henhold til Bek. § 9 stk. 3).

Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over de udvalgte dele af arbejdsportfolien.

Omfang:

Max 14.400 anslag samt bilag (billede, lyd mv.)

Prøvegrundlag:

Præsentationsportfolio og praktikstedets udtalelse i forbindelse med mødet afholdt i henhold til BEK.

§ 9 stk. 3.

Bedømmelsesgrundlag:

Præsentationsportfolio og den mundtlige præstation.

Tidsramme for mundtlig prøve:

5 min. præsentation, 15 min. samtale, 10 min. votering.

Bedømmelse:

Intern censur. Bestået /ikke bestået.

Prøve i 2. praktik som gennemføres i udlandet


Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio samt vurdering fra praktikstedet.

Arbejdsportfolioen består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den

studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Præsentationsport-

folioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med

kompetencemålet herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen skal in-

deholde skriftlige refleksioner, der beskriver og begrunder indholdet i portfolioen.

Prøvegrundlag:

Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max. 24.000 anslag samt bilag (billede, lyd

mv.). Bilag består max af 2 siders tekst (4800 anslag inkl. mellemrum), 10 minutter lyd/film og 5


dias/billeder. Præsentationsportefolien skal indeholde 5 min. samtale med praktikvejlederen med

refleksioner over kompetencemålene (lyd eller film).

Praktikvejlederen vurderer inden afslutningen af praktikken om den studerende har opfyldt kompe-

tencemålene. Vurderingen skal fremgå af et skema udarbejdet af professionshøjskolerne. Der kan

vurderes opfyldt/delvist opfyldt/ikke opfyldt. Ved ”delvist opfyldt” og ”ikke opfyldt” gives en begrun-

delse.

Prøven afvikles efter hjemkomst til professionshøjskolen. I prøven deltager to undervisere udpeget af

professionshøjskolen.


En helhedsvurdering af vurdering af praktiksted, præsentationsportfolio og mundtlig præsentation.

Bedømmelse:

Intern censur. Bestået/ikke bestået.

Prøve i 3. praktik (SK4)

Kompetencemål:

Dagtilbudspædagogik: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumen-

tere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvik-

ling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende prak-

sis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis.

Skole- og fritidspædagogik: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole-

og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes.

Social- og specialpædagogik: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis under-

støtte de tre målgruppers læring-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektivere i samarbejde med

relevante aktører.

Prøveform (nationale retningslinjer)

Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio.

Arbejdsportfolien består af indsamling, selektion og refleksion af produkter der dokumenterer den

studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer.

Præsentationsportfolioen indeholder den studerendes skriftlige refleksioner over udvalgte og væ-

sentlige videns- og færdighedsmål. Portfolien skal desuden indeholde refleksioner over den stude-

rendes egen læring og udvikling i opnåelse af kompetencemålet. Den studerende skal redegøre for,

hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som den foreligger.

Omfang:

Skriftlige refleksioner over udvalgte dele fra arbejdsportfolio til præsentationsportfolio på max

24.000 anslag inkl. mellemrum samt bilag (billede, lyd mv.)


Prøvegrundlag:

Præsentationsportfolio samt praktikstedets udtalelse i forbindelse med mødet afholdt i henhold til

BEK § 9 stk. 3.


Præsentationsportfolio og den mundtlige præstation. Den studerendes formulerings- og staveevne

indgår i den samlende bedømmelse af eksamenspræstationen.

Tidsramme:

5 min. præsentation, 15 min. samtale, 10 min. votering.

Bedømmelse:

Ekstern censur. Bestået/ikke bestået

Prøve i 3. praktik som gennemføres i udlandet


Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio samt vurdering fra praktikstedet

Arbejdsportfolioen består af indsamling, selektion og refleksion af produkter, der dokumenterer den

studerendes arbejdsproces med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Præsentationsport-

folioen består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med

kompetencemålet herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolioen skal in-

deholde skriftlige refleksioner, der beskriver og begrunder indholdet i portfolien.

Prøvegrundlag: Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner, max 24.000 inkl. mellem-

rum samt bilag (billede, lyd mv.). Bilag består max af 2 siders tekst (4800 anslag inkl. mellemrum), 10

minutter lyd/film og 5 dias/billeder. Præsentationsportefolien skal indeholde 5 min. samtale med

praktikvejlederen med refleksioner over kompetencemålene (lyd eller film).

Praktikvejlederen vurderer inden afslutningen af praktikken, om den studerende har opfyldt kompe-

tencemålene. Vurderingen skal fremgå af et skema fra professionshøjskolerne. Der kan vurderes op-

fyldt/delvist opfyldt/ikke opfyldt. Ved ”delvist opfyldt” og ”ikke opfyldt” gives en begrundelse.

Prøven afvikles efter hjemkomst til professionshøjskolen. I prøven deltager en underviser udpeget af

professionshøjskolen samt en censor.

Bedømmelsesgrundlag: En helhedsvurdering af vurdering af praktiksted, præsentationsportfolio og

mundtlig præsentation.

Bedømmelse: Bestået – ikke bestået.

Prøve i 1. kompetencemål (SK1 - Fælles for alle specialiseringer)

Kompetencemål

Dagtilbudspædagogik: Den studerende kan anvende naturen samt kulturelle medier og udtryksfor-

mer til at skabe udviklings- og læreprocesser for 0-5-årige børn og inddrage børns perspektiv, deres

kreativitet og leg i pædagogiske aktiviteter.


Skole- og fritidspædagogik: Den studerende kan – med inddragelse af pædagogiske og didaktiske

teorier – tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmil-

jøer samt lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børns og unges trivsel, læring, udvikling

og dannelse fremmes.

Social- og specialpædagogik: Den studerende kan med udgangspunkt i de tre målgruppers forud-

sætninger og perspektiver identificere og varetage pædagogiske opgaver i relation hertil. Den stude-

rende har indsigt i social- og specialpædagogiske paradigmer, vidensformer og metoder.

Prøveform:

Mundtlig gruppeprøve med afsæt i fællesgjort præsentationsportfolio. Gruppen består af 2-4 stude-

rende.

Prøvegrundlag:

Fællesgjort præsentationsportfolio der indeholder både skriftligt produkt og en eller flere produktty-

per, eks. film, billedmaterialer og lyd.

Gruppens fællesgjorte præsentationsportofolio består af udvalgte produkttyper, der dokumenterer

gruppens opnåelse af kompetencemålet herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Præsentati-

onsportfolien skal indeholde refleksioner over gruppens læring og udvikling i opnåelse af kompeten-

cemålet. De studerende skal redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som den

foreligger.

Omfang skriftligt produkt:

2 studerende: max. 14.400 anslag



Omfang andre produkttyper: Andre produkttyper må samlet tage max 10 minutter at gennemse.


Den mundtlige præsentation.

Tidsramme for mundtlig prøve:

- 2 studerende: 25 minutter til præsentation og drøftelse.



Ca. 1/4 af tidsrammen anvendes på de studerendes præsentation.

Bedømmelse:

Ekstern censur efter 7-trinsskalaen.


Prøve i 2. kompetencemål (SK2 – Fælles for alle specialiseringer)

Kompetencemål

Dagtilbudspædagogik

Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på baggrund af

de organisatoriske og professionelle rammer.

Skole- og fritidspædagogik

Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børns og

unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver.

Social- og specialpædagogik

Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere social- og specialpædagogiske indsatser

og aktiviteter, der sigter mod at fremme trivsel og livskvalitet, og som understøtter de tre målgrup-

pers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber.

Prøveform:

Gruppeprøve på baggrund af skriftlig projektopgave med selvvalgt problemstilling udarbejdet i grup-

per på 2- 4 studerende.

Prøvegrundlag:

Skriftlig projektopgave af et omfang på:

2 studerende: max 24.000 anslag

3 studerende: max 36.000 anslag

4 studerende: max 48.000 anslag.

Anslagsangivelser er inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste.

Det skriftlige produkt dokumenterer de studerendes opnåelse af kompetencemålet, herunder arbej-

det med udvalgte og væsentlige videns- og færdighedsmål.


Skriftlig projektopgave. Det skal fremgå, hvilke studerende, der er ansvarlige for hvilke dele af opga-

ven. Den studerendes formulerings- og staveevne indgår i den samlende bedømmelse af eksamens-

præstationen.

Bedømmelse:

Ekstern censur efter 7-trinsskalaen.

Prøve i valgfrit kompetenceområde (VK-prøve - efter modul I)

De valgfrie kompetenceområder omfatter:

1) Kreative udtryksformer

2) Natur og udeliv

3) Sundhedsfremme og bevægelse

4) Medier og digital kultur

5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri


6) Social innovation og entreprenørskab

7) Kulturmøde og interkulturalitet

Prøveform:

Mundtlig prøve i grupper på max. 4 studerende

Prøvegrundlag:

Studerende udarbejder individuelt eller i grupper et skriftligt oplæg, som præsenterer en didaktisk

analyse af en aktivitet relateret til en konkret målgruppe.

Det skriftlige oplæg må have op til følgende omfang:

1 studerende: 7.000 anslag (tegn inklusive mellemrum)





Den mundtlige præstation.

Tidsramme:

1 studerende: 20 min. til præsentation og drøftelse




Den(de) studerende råder over ca. 1/3 del af tiden til præsentation

Bedømmelse:

Ekstern censur efter 7-trinsskalaen

Prøve tværprofessionelt element (TE-prøve – efter modul J) Kompetencemål:

Den studerende kan identificere, analysere og reflektere over tværprofessionelle og tværsektorielle

dilemmaer og potentialer og skal indgå i, koordinere og lede helhedsorienterede og tværgående sa-

marbejdsprocesser.

Prøveform:

Individuel skriftlig opgave.

Prøvegrundlag:

Med afsæt i arbejdet med den obligatoriske modulopgave i modul J, hvor de studerende i grupper

har foretaget en empirisk undersøgelse af dilemmaer og potentialer i en indsats, hvor pædagoger

indgår i et tværgående samarbejde, udarbejder den studerende individuelt et skriftligt produkt med

analyse af en selvvalgt problemstilling.


Det skriftlige produkt må have et omfang af 15.000 anslag (tegn inklusive mellemrum).

Tidsramme:

Den studerende har 48 timer til den skriftlige besvarelse, meritstuderende 96 timer, svarende til hen-

holdsvis 2 og 4 skrivedage.

Bedømmelsesgrundlag Det skriftlige produkt. Den studerendes formulerings- og staveevne indgår i den samlende bedøm-melse af eksamenspræstationen.

Bedømmelse:

Intern censur efter 7-trinsskalaen

Bachelorprøve

Kompetencemål for bachelorprojektet

Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillin-

ger.

Prøvegrundlag

Bachelorprojektet består af en skriftlig del, hvor den empirisk baserede analyse udfoldes samt en af-

sluttende mundtlig eksamen, hvor den studerende med afsæt i det skriftlige produkt (evt. sammen

med andre dokumentationsformer), demonstrerer opfyldelsen af periodens kompetencemål.

Det skriftlige projekt må maksimalt have et omfang på:

1 studerende: 60.000 anslag


3 studerende. 84.000 anslag


Anslagsangivelser er inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, resume, indholdsfortegnelse, litteratur-

liste of evt. bilag. Såfremt der inddrages andre dokumentationsformer, skal disse være beskrevet i

det den skriftlige del.

Det skriftlige projekt

Det skriftlige projekt indeholder (ikke nødvendigvis i rækkefølge):

o Titel (på dansk og engelsk)

o Resume (på dansk og eventuelt engelsk)

o Indledning med en begrundet problemstilling

o Eksisterende viden fra forskning og udviklingsarbejde om problemstillingen

o Metodeovervejelser, herunder

o Undersøgelses/udviklingsdesign

o Refleksioner over, hvad det vil sige at udforske egen praksis

o Beskrivelse og analyse af empiri ved anvendelse af teori


o Diskussion og perspektivering i forhold til sociale, kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige

forholds betydning for den valgte problemformulering, herunder

o Beskrivelse af udviklingsmuligheder og handleovervejelser

o Beskrivelse af og refleksion over den faglige drøftelse med praktikstedet

o Relatering til forsknings-‐‐ og udviklingsresultater

o Konklusion

o Litteraturliste

Bedømmelsesgrundlag

Helhedsvurdering af den skriftlige opgave samt den mundtlige del. Formulerings- og staveevne ind-

går i den samlende bedømmelse af eksamenspræstationen.

Tidsramme:

- 1 studerende: 25 min. til præsentation og drøftelse




Den/de studerende råder over ca. 1/3 del af tiden til præsentation

Bedømmelse

Ved ekstern censur efter 7-trinsskalaen.


Bilag 1: Videns- og færdighedsmål - Dagtilbudspædagogik

Parentesen angiver kompetenceområde og -mål (K) samt nummer på videns- og færdighedsmålet.

Mo-

dul

Modulets vidensmål

- den studerende har viden om:

Modulets færdighedsmål

- den studerende kan:

G. O

mso

rg, lærin

g og u

dviklin

g

Pædagogiske læreplaner, herunder pædagogiske og di-

daktiske overvejelser knyttet til børns leg, udvikling og

læring (K1/1).

Udarbejde pædagogiske læreplaner og på baggrund

heraf tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædago-

giske aktiviteter.

Det 0-5-årige barns trivsel, dannelse, leg, læring og ud-

vikling (K1/3).

Anvende viden om børns udvikling og forudsætninger i

pædagogisk praksis i dagtilbud.

Børns sproglige udvikling og om sprogstimulering her-

under skriftsprogets betydning (K1/5).

Understøtte børns almene kommunikative og sprog-

lige kompetenceudvikling.

Etnicitet, to-sprogethed og kulturforståelse (K1/6).

Etablere, analysere og vurdere kulturmøder.

Natur, matematisk opmærksomhed og teknik samt

pædagogisk aktiviteter inden for dette område målret-

tet 0-5-årige børn (K1/7).

Udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktivi-

teter inden for natur og teknik, herunder inddrage bar-

nets perspektiv og relevant pædagogisk viden.

Krop og bevægelse samt pædagogiske aktiviteter in-

den for dette området målrettet 0-5-årige børn (K1/8).


teter inden for krop og bevægelse, herunder inddrage

barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden.

Kulturelle, musisk og æstetiske udtryks- og læringsfor-

mer samt pædagogiske aktiviteter inden for dette om-

råde målrettet 0-5-årige børn (K1/9).

Inddrage litterære, musikalske, dramatiske og visuelle

udtryks- og læringsformer samt barnets perspektiv og

relevant pædagogisk viden i sin pædagogiske praksis.

Børn i udsatte positioner, social- og specialpædagogi-

ske indsatser og inkluderende praksis (K2/4).

Understøtte det enkelte barns udvikling gennem tidlig

opsporing og tilrettelæggelse af pædagogiske aktivite-

ter, der inkluderer og fremmer forpligtende fællesska-

ber.

Forældresamarbejde og inddragelse af forældre i for-

hold til børns udvikling (K2/6).

Tilrettelægge forældresamarbejde med udgangspunkt

i det enkelte barn og børnegruppens trivsel, læring og

udvikling.

J. Pro

fession

og sam

arbejd

e

Pædagogers og andres professionsforståelse, faglighed

og handlekompetence, herunder lærere, sygeplejer-

sker og socialrådgivere (1).

Velfærdssamfundets forskellige sektorer, aktører og

deres forskellige perspektiver på opgaver og udfordrin-

ger (1b).

Lovgivning og politiske rammer for det tværgående

samarbejde (1c).

Basere sin deltagelse i tværprofessionelt samarbejde

med eksempelvis lærere, sygeplejersker og socialrådgi-

vere på refleksioner over pædagogers faglighed, roller

og ansvar og skabe helhedsorienterede løsninger ved

at inddrage relevante samarbejdspartners faglighed,

roller og ansvar i opgaveløsningen (jf. vidensmål:1a,

1b, 1c).

Samarbejdsformer, herunder kommunikative metoder

og strategier, der understøtter det tværgående samar-

bejde (2).

Formidle pædagogisk faglighed og indsigt til professio-

nelle, brugere og andre centrale parter i en helhedsori-

enteret praksis (2).

Empiriske undersøgelser af, hvad der kendetegner

tværprofessionelle og tværsektorielle samskabelses-

processer (3).

Identificere og tage højde for muligheder og barrierer i

det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde,


herunder analysere og agere i et felt med etiske dilem-

maer (3).

Projekt- og procesledelse, herunder procesværktøjer,

der kan understøtte samarbejdsformer og samska-

bende processer (4).

Koordinere projekter og anvende procesværktøjer i

samskabende processer (4).

Rammerne for potentialer og udfordringer i arbejdet

med brugerinddragelse (5).

Udvikle fællesskaber og skabe forandring og værdi ved

selvstændigt at indgå i og koordinere samarbejde, der

involverer brugere, professionelle og frivilliges netværk

og ressourcer (5).

Tværprofessionelt samarbejde, herunder samarbejde

om børns overgange mellem forskellige institutionsty-

per (K2/5).

Samarbejde med fagpersoner på tværs af professioner

og kompetenceområder, herunder samarbejde om

børns overgange mellem forskellige institutionstyper

(K2/5).

K. In

divid

, fælle

sskab o

g samfu

nd

Barndom, historiske forandringer i synet på børn og på

inddragelse af barnets perspektiv i pædagogisk praksis

(K1/2).

Undersøge og inddrage børns perspektiver i organise-

ringen og tilrettelæggelsen af pædagogisk arbejde

(K1/2).

Børns forskellige opvækstvilkår og livsbetingelser

(K1/4).

Identificere pædagogiske problemstillinger i relation til

børns forskellige livsbetingelser (K1/4).

Historiske forandringer i pædagogisk arbejde med 0-5-

årige samt professionens aktuelle opgaver og udfor-

dringer (K2/1)

Forholde sig vurderende til opgaver og udfordringer in-

den for pædagogisk arbejde med 0-5-årige samt kvali-

ficere pædagogisk praksis på den baggrund (K2/1).

Dagtilbuddenes organisation og ledelse, herunder vi-

den om organistionskultur (K2/2)

Analysere og vurdere organisations- og ledelsesmæs-

sige forhold af betydning for pædagogisk praksis for 0-

5-årige (K2/2).

Pædagogens rolle og opgaver i forhold til samarbejde

med frivillige og civilsamfund (K2/7)

Inddrage frivillige og civilsamfund i pædagogisk praksis

(K2/7)

Gældende retsgrundlag og relevante internationale

konventioner (K2/8).

Agere professionelt inden for gældende retsgrundlag

og varetage skriftlig kommunikation med relevante

samarbejdspartnere (K2/8)

L. Pro

fession

sviden

og fo

rsknin

g Videnskabelige teorier og metoder i relation til pæda-

gogisk praksis - herunder evidensbaserede metoder

(K2/9).

Analysere og vurdere vidensgrundlaget for pædagogisk

praksis – herunder anvende videnskabelige metoder til

undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis

(K2/9).

Professionsetik og etiske dilemmaer i pædagogisk

praksis for 0-5-årige (K2/3).

Analysere og vurdere etiske problemstillinger på en

måde, så det bidrager til kvalificering af pædagogisk

praksis (K2/3).

Historiske forandringer i pædagogisk arbejde med 0-5-

årige samt professionens aktuelle opgaver og udfor-

dringer (K2/1).

Forholde sig vurderende til opgaver og udfordringer in-

den for pædagogisk arbejde med 0-5-årige samt kvali-

ficere pædagogisk praksis på den baggrund (K2/1).

Barndom, historiske forandringer i synet på børn og på

inddragelse af barnets perspektiv i pædagogisk praksis

(K1/2).

Undersøge og inddrage børns perspektiver i organise-

ringen og tilrettelæggelsen af pædagogisk arbejde

(K1/2).


Bilag 2: Videns- og færdighedsmål - Skole- og fritidstilbud Parentesen angiver kompetenceområde og -mål (K) samt nummer på videns- og færdighedsmålet.

Mo-

dul

Modulets vidensmål




G. O

mso

rg, lærin

g og u

dviklin

g

6-18-åriges kognitive, emotionelle, fysiske, motoriske

og sansemæssige forudsætninger og udvikling (K1/1).

Anvende viden om børn og unges udvikling og forud-

sætninger i pædagogisk praksis i skole og fritidstilbud

(K1/1).

Hvordan pædagogisk praksis kan understøtte undervis-

ning, udvikling og læring i skole og fritidstilbud (K1/2)

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der

understøtter undervisning og læring i skole og fritidstil-

bud, herunder varetage den understøttende undervis-

ning i skolen.

Læring, læringsmål og motivation (K1/3). Basere pædagogisk arbejde på indsigt i forskellige teo-

rier om læring og motivation, herunder de forskellige

teoriers potentialer, begrænsninger og menneskesyn

(K1/3).

Børns og unges kropslige, kulturelle og musisk-kreative

udvikling og om aktivitetsmuligheder inden for bevæ-

gelse og æstetiske udtryksformer (K1/4).

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der

fremmer børns og unges nysgerrighed, interesse og ak-

tive deltagelse inden for de kropslige, kreative og mu-

siske områder (K1/4).

Natur, matematisk opmærksomhed, teknik og udeliv

samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område

målrettet børn og unge (K1/5).


teter inden for natur, matematisk opmærksomhed,

teknik og udeliv, herunder inddrage børn og unges per-

spektiv samt relevant pædagogisk viden (K1/5).

Pædagogiske og didaktiske teorier og metoder, der

retter sig mod såvel fritids- som skoleområdet (k1/8.

har jeg sat ind. Manglede. Tjek at læringsmål er ok

Vurdere og anvende pædagogisk og didaktisk teori i

pædagogisk praksis.

Grupperelationer, gruppe-processer og gruppeledelse

(K2/2).

Understøtte børne- og ungegruppers trivsel, interak-

tion, udvikling og normdannelse og fremme deres mu-

ligheder for deltagelse og udfoldelse i inkluderende

fællesskaber (K2/2).

Sprog, sproglige udtryksformer og sprogtilegnelse

(K2/3).

Motivere og understøtte børns udvikling af et nuance-

ret og varieret sprog i alle typer af aktiviteter (K2/3).

Leg, legeteorier og legekulturer i historisk og aktuel be-

lysning (K2/4).

Etablere inkluderende læringsmiljøer gennem motive-

ring og understøttelse af legende processer (K2/4).

Forældresamarbejde og inddragelse af forældre i for-

hold til børn og unges udvikling (K2/6).

Tilrettelægge forældresamarbejde med udgangspunkt

i det enkelte barn eller unges trivsel, læring og udvik-

ling (K2/6).

J. Pro

fession

og sam

arbejd

e


praksis for børn og unge (K1/7) OBS: Findes også i mo-

dul L.



praksis.

Pædagogers og andres professionsforståelse, faglighed og handlekompetence, herunder lærere, sygeplejer-sker og socialrådgivere. Velfærdssamfundet forskellige sektorer, aktører og de-res forskellige perspektiver på udfordringer og opgave-løsninger.

Lovgivning og politiske rammer for det tværprofessio-

nelle.






roller og ansvar i opgaveløsningen.


og strategier, der understøtter tværgående samar-

bejde.

Formidle pædagogisk faglighed og indsigt til andre pro-

fessionelle, brugere og andre centrale partnere i en

helhedsorienteret praksis.




processer.




maer.

Projekt og procesledelse, herunder procesværktøjer,




samskabende processer.

Rammerne for samt potentiale og udfordring i arbej-

det med brugerinddragelse.

Udvikle fællesskaber og skabe forandring og værdi.

K. In

divid

, fællesskab

og sam

-

fun

d

Børn og unges socialisering og identitetsdannelse, her-

under krop og seksualitet (K2/1).

Understøtte børns og unges socialisering, identitets-

dannelse og perspektiver.

Etnicitet, kulturforståelse, kulturelle fællesskaber, to-

sprogethed og integrationsprocesser (K2/5).

Identificere integrationsmuligheder blandt børn og

unge og understøtte udviklingen af kulturelle fælles-

skaber.

Gældende lovgivning på skole- og fritidsområdet, her-

under internationale konventioner (K2/7).

Agere professionelt inden for det gældende retsgrund-

lag og varetage skriftlig kommunikation med offentlige

myndigheder.

Social mobilitet samt social- og specialpædagogiske

metoder i en pædagogisk sammenhæng (K2/8).

Anvende differentierede metoder med henblik på un-

derstøttelse af børn og unges sociale mobilitet og

chancelighed.

L. Pro

fession

svide

n o

g forsk-

nin

g i relatio

n til

Videnskabelige teorier og metoder i relation til pæda-

gogisk praksis – herunder evidensbaserede metoder

(K2/9).

Analysere og vurdere videngrundlaget for pædagogisk

praksis, herunder anvende videnskabelige metoder til

undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis.

Professionsetik og etiske dilemmaer i pædagogisk prak-

sis for børn og unge (K1/7).



praksis.

Didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af

pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evalu-

ering (K4/5).

Sætte mål, anvende dokumentations- og evaluerings-

metoder og udvikle viden gennem deltagelse, systema-

tisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk

praksis


Bilag 3: Videns- og færdighedsmål - Social- og specialpædagogik Parentesen angiver kompetenceområde og -mål (K) samt nummer på videns- og færdighedsmålet.

Mo-

dul

Modulets vidensmål




G. O

mso

rg, lærin

g og u

dviklin

g

Socialvidenskabelige og psykologiske teorier, der bely-

ser vilkår og forudsætninger hos mennesker i alminde-

lighed og mennesker i udsatte positioner (K1/1)

Identificere og understøtte muligheder i det social- og

specialpædagogiske arbejde med en specifik mål-

gruppe.

Forandringer i synet på mennesker i udsatte positioner

og på de social- og specialpædagogiske opgaver over

tid (K1/2). OBS: Findes også i modul L.

Basere pædagogisk praksis på analyser og vurderinger

af aktuelle paradigmer i det social- og specialpædago-

giske arbejde og i samfundet.

Etiske og institutionelle dilemmaer vedrørende det ud-

satte menneskes autonomi og mestring af eget liv

(K1/5). OBS: Findes også i modul L.

Understøtte autonomi og mestring af eget liv for men-

nesker i udsatte positioner.

Udvikling, læring og livsbetingelser hos mennesker in-

den for de tre målgrupper (K1/7). OBS: Findes også i

modul L.

Basere en differentieret pædagogisk indsats på det en-

kelte menneskes situation, perspektiv og forudsætnin-

ger.

Sundhedsfremme og forebyggende arbejde, herunder

kost, motion og seksualitet (K1/8).

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere sundhedspæ-

dagogiske og forebyggende indsatser og aktiviteter

Krop, bevægelse, natur, kultur og æstetiske udtryks-

og læringsformer (K2/5).

Inddrage udvalgte dele af kropslige, bevægelsesmæs-

sige, musikalske, dramatiske, naturmæssige og æsteti-

ske udtryksformer i pædagogisk praksis.

Socialpsykiatri og psykiatriske behandlingsformer, fysi-

ske og psykiske funktionsnedsættelser, diagnoser og

medicinsk behandling (K1/9).

Basere social- og specialpædagogiske indsatser og akti-

viteter på indsigt i menneskers forudsætninger og de-

res perspektiver på egne udviklingsmuligheder.

Forskellige kropslige, emotionelle, kognitive, sociale og

kommunikative udviklingsmønstre hos mennesker in-

den for de tre målgrupper (K2/1).

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske

indsatser og processer, som fremmer trivsel, udvikling,

livskvalitet og deltagelse.

Forskellige rammebetingelser, herunder bo- og institu-

tionsformer, hjælpemidler og teknologi og digitale me-

dier (K2/6).

Analysere og vurdere forskellige institutionelle ram-

mers og hjælpemidlers betydning for menneskers ud-

vikling og for det social- og specialpædagogiske ar-

bejde.

J. Pro

fession

og Sam

arbejd

e


praksis for børn og unge (K1/7) OBS: Findes også i mo-

dul L.



praksis.

Pædagogers og andres professionsforståelse, faglighed

og handlekompetence, herunder lærere, sygeplejer-

sker og socialrådgivere.

Velfærdssamfundets forskellige sektorer, aktører og

deres forskellige perspektiver på udfordringer og opga-

veløsninger.

Lovgivning og politiske rammer for det tværprofessio-

nelle.






roller og ansvar i opgaveløsningen.


og strategier, der understøtter tværgående samar-

bejde.

Formidle pædagogisk faglighed og indsigt til andre pro-

fessionelle, brugere og andre centrale partnere i en

helhedsorienteret praksis.




processer.




maer.

Projekt og procesledelse, herunder procesværktøjer,




samskabende processer.

Rammerne for samt potentiale og udfordring i arbejdet

med brugerinddragelse.

Udvikle fællesskaber og skabe forandring og værdi.

K. In

divid

, fællesskab

og sam

fun

d

Normer, værdier, konventioners funktioner og udbre-

delse og om normalitetsbegrebers relativitet (K1/3).

Identificere og forholde sig kritisk til egne og andres

normer, værdier, konventioner og normalitetsbegre-

ber om en given målgruppe.

Etnicitet, kulturforståelse, kulturelle fællesskaber, to-

sprogethed og integrationsprocesser (K2/7).

Identificere integrationsmuligheder blandt børn, unge

og understøtte udviklingen i kulturelle fællesskaber

Forholdet mellem individ og fællesskab og om delta-

gelsesfremende social- og specialpædagogiske indsat-

ser (K2/2).

Identificere potentialer og udfordringer i forholdet

mellem individ og fællesskab og understøtte udviklin-

gen af det enkelte menneskes identitet og aktive delta-

gelse i fællesskaber, herunder inddrage lokalsamfund,

fritidsliv og skole/arbejde.

Inklusions- og eksklusionsmekanismer, herunder om

grupperelationer, gruppeprocesser og gruppeledelse

(K2/3).

Identificere og fremme inkluderende processer i kon-

krete fællesskaber.

Marginaliserings- og stigmatiseringsprocesser (K1/4). Bidrage til at modvirke marginalisering og stigmatise-

ring af mennesker i udsatte positioner.

Overordnede mål og værdier i social- og specialpæda-

gogiske indsatser (K1/6).

Anvende begreber som trivsel, udvikling, livskvalitet og

deltagelse på en måde, der kvalificerer praksis.

Rehabiliterende indsatser og centrale individuelle og

sociale aspekter af menneskers mestringsprocesser

(K2/4).

Iværksætte rehabiliterende indsatser, der understøtter

det enkelte menneskes mestringsprocesser.

Det socialpolitiske og retslige grundlag for udøvelsen

af social- og specialpædagogik samt om gældende in-

ternationale konventioner (K2/8).

Agere professionelt inden for gældende retsgrundlag

og varetage skriftlig kommunikation med relevante

samarbejdspartnere. L. P

rofessio

nsvid

en o

g forskn

ing

Teorier og metoder i relation til pædagogisk praksis –

herunder evidensbaserede metoder (K 2/9).

Vurdere videngrundlaget for pædagogisk praksis – her-

under anvende videnskabelige metoder til undersø-

gelse og udvikling af pædagogisk praksis.

Forandringer i synet på mennesker i udsatte positioner

og på de social- og specialpædagogiske opgaver over

tid (K1/2).

Basere pædagogisk praksis på analyser og vurderinger

af aktuelle paradigmer i det social- og specialpædago-

giske arbejde og i samfundet.

Etiske og institutionelle dilemmaer vedrørende det ud-

satte menneskes autonomi og mestring af eget liv

(K1/5).

Understøtte autonomi og mestring af eget liv for men-

nesker i udsatte positioner.

Udvikling, læring og livsbetingelser hos mennesker in-

den for de tre målgrupper (K1/7).

Basere en differentieret pædagogisk indsats på det en-

kelte menneskes situation, perspektiv og forudsætnin-

ger.


Bilag 4: Oversigt over Specialiseringsdelens modulopgaver

Specialiseringsdelens modulopgaver og -produkter giver de studerende mulighed for kontinuerligt at

tilegne sig kompetencer i studie- og undersøgelsesmetoder. Gennem uddannelsens moduler bliver

der arbejdet med blandt andet feltstudier, observation og interviewmetoder, og de studerende får

mulighed for at øve sig i analyse, systematisk teoretisk baseret refleksion, vignetmetode, snaplogs,

skriftlig og mundtlig fremstilling, herunder formidling af æstetisk produktion. De får erfaring med stu-

diekreds samt med at tilrettelægge et seminar. Endvidere giver specialiseringsdelens modulopgaver

de studerende kendskab til betydningen af forskningspositioner og til undersøgelsesdesign.

Modulopgave G


- Portfolioopgaver udarbejdet i grupper

- Refleksionspapir - individuelt

Portfolioopgaver








samlet har et omfang på cirka 8 sider (max 19200 anslag incl. mellemrum) eksklusiv forside, indholds-

fortegnelse, litteraturliste og bilag.




Metodisk fokus

Metoder til at indsamle empiri f.eks. observationer og interviews

Underviser- og studenteraktiviteter

Gruppeopgave, empirisk arbejde, samarbejde med praksis

Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve

Der er ingen prøve i modul G. Kompetence- og læringsmål understøttes af modulopgavens krav om

at arbejde med undersøgelser og didaktisk refleksion.

Modulopgave H

Modulopgaven






lio.

Omfang:


Metodisk fokus

Analyse, teoretisk baseret refleksion over egne erfaringer og erkendelser.

Skriftlig formidling


Individuel skriftlig fremstilling


Modul H er første del af de valgfrie kompetenceområder. Modulopgaven understøtter, at undervis-

ningen (også) beskæftiger sig med formidling af pædagogiske aktiviteter i bred forstand og ikke mål-

gruppefokuseret. Der er ingen prøver i modul H, men arbejdet med modulopgaven kan understøtte

prøven i modul I.

Modulopgave I

Modulopgaven


minardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer. Bidraget kan bestå i et

mundtligt oplæg af op til 20 minutters varighed, en planche, en udstilling, en forestilling, et musisk-

æstetisk indslag eller organisering af en workshop. De studerende udarbejder desuden en præsenta-

tion af deres bidrag. Denne må fylde én A4-side (tekst, illustrationer mv.) Alle præsentationer samles

i et ”konferencekatalog”.

Metodisk fokus

Udarbejdelse af oplæg og materiale til formidling

Deltagelse i tilrettelæggelse af et seminar og præsentation af projekt mv.


Modul I har en modulopgave, som forudsætter, at der bliver afholdt et seminar eller en konference-

dag, hvor de valgfrie kompetenceområder præsenterer sig med aktiviteter/indlæg, som retter sig

mod forskellige målgrupper. Seminaret/konferencedagen kan afholdes fælles for alle studerende el-

ler organiseres på anden vis.



Prøven i modul I de valgfrie kompetenceområder går ud på, at de studerende individuelt eller i grup-

per udarbejder et skriftligt oplæg, som præsenteres gennem en didaktisk analyse af en aktivitet rela-

teret til en konkret målgruppe. Modulopgaven (indslaget på seminardagen) kan være et frugtbart af-

sæt, da de studerende i modulopgaven skal redegøre for didaktikken bag det, de har præsenteret på

seminardagen og i forhold til deres konkrete målgruppe.

Modulopgave J

Modulopgaven

Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper med en undersøgelse af dilemmaer

og potentialer i en indsats, hvor pædagoger indgår i et tværgående samarbejde. Undersøgelsen base-

res på et eller flere interviews evt. suppleret med snaplogs (billeder med en tilhørende tekst) eller

vignetter (en case med et dilemma eller lignende). Afslutningsvis præsenteres undersøgelsen for

medstuderende. Form og omfang af produktet uddybes i modulplanen.

Modulopgavens pointer, dilemmaer og/eller potentialer samt metodiske refleksioner præsenteres

for medstuderende og undervisere og gøres til genstand for fælles faglig drøftelse. Præsentationen

skal være ledsaget af en PowerPoint eller andet digitalt formidlingsredskab.




Metodisk fokus

Empiri og interviewmetode evt. vignetmetode og snaplogs.

Der er ingen krav til produkt eller omfang. Der kan være tale om undersøgelsesnoter, synopsis, vi-

deooptagelse eller andet, som lever op til et krav om, at de studerende har systematiseret deres em-

piri til nærmere analyse.


Gruppeopgave

Eventuelt brug af digitale medier


Prøven i det tværprofessionelle element er en individuel skriftlig opgave, som tager afsæt i arbejdet

med den gruppe-modulopgave, der er udarbejdet i modul J. Formen lægger op til en empirisk under-

søgelse i grupper og at den studerende ud fra denne undersøgelse formulerer en problemstilling,

som gøres til genstand for beskrivelse og analyse.

Modulopgave K

Modulopgaven


positioner og interesser i forskningsbaserede tekster, som er udvalgt i samarbejde med modulets

undervisere, og som afspejler forskellige perspektiver/interesser i forhold til et emne inden for speci-

aliseringen. Herudover drøfter de studerende, hvordan og under hvilke forudsætninger, teksternes







Metodisk fokus

Forskningspositioner og samspil mellem forskning og praksis (jf. UCC’s formater). Udarbejdelse af sy-

nopsis og fremlæggelser.


Studiekreds, kritisk læsning af forskningsbaserede artikler


Der er ingen prøve i modul K, men de studerende skal støttes i at være særlig omhyggelige med at

anvende portfolien som redskab i studiekredsarbejdet, da portfolien indgår i den ene af de to kom-

petencemålsprøver i det efterfølgende modul.

De studerende skal støttes i at være særlig omhyggelige med deres portfolio, da denne indgår i den

ene af modulets to kompetencemålsprøver.

Modulopgave L

Modulopgaven

Som en del af undervisningen arbejder de studerende med at udvikle et undersøgelsesdesign i form

af en synopsis. Undersøgelsesdesignet kan rettes mod 4. praktik og BA-projektet.

Metodisk fokus

Undersøgelsesdesign rettet mod en empirisk undersøgelse

Individuel eller gruppeopgave


Studiegruppearbejde, individuelt produkt


Modul L er et nationalt modul med fokus på forskningsviden og metoder. Modulopgaven går ud på at

arbejde med et undersøgelsesdesign, der præsenteres i en synopsis. Det anbefales, at de studerende

retter dette arbejde mod den forestående 4. praktik og BA.

Kravene til modulopgaven i modul L skal tage hensyn til, at modulet indeholder to kompetencemåls-

prøver, hvoraf den ene fordrer et projektarbejde. Modulopgaven kan eventuelt kobles sammen med

dette projektarbejde.


Bilag 5: Struktur i meritpædagoguddannelsen - Specialiseringsdelen

Campus Carlsberg/Nord: 1. studieår af meritpædagoguddannelsen organiseret som et fuldtidsstu-

dium. 2. og 3. studieår er organiseret som et deltidsstudium.

Campus Nord: På 1. studieår har man mulighed for at tage uddannelsen som et netbaseret uddannel-

sesforløb eller som et tilstedeværelsesbaseret forløb. 2. og 3. studieår tages som et netbaseret for-

løb.

Afhængigt af antallet af studerende i de enkelte specialiseringer kan det forekomme at specialise-

ringsmodulerne samlæses på tværs af specialiseringerne.

3. semester

Modul G

4. semester

Modul H Modul I - ekstern prøve (VK)

5. semester

Modul J – intern prøve i tvær-professionelt element (TE)

Modul K Ekstern prøve (SK1)

Modul L (del 1)

6. semester

Modul L (del 2) -

ekstern prøve (SK2) Modul M og 4. praktik – ekstern prøve

Ift. valgmodulerne H & I: Kreativitet, diversitet og potentiale udbydes et reduceret antal kompetence-

mål (2 eller 3 afhængig af holdkvotient). Udbuddet af kompetenceområder afstemmes efter de stu-

derendes prioritering. Den studerende kan frit vælge at læse modulet i enten Nord eller På Campus

Carlsberg.

4. praktik afvikles så vidt muligt på egen arbejdsplads. Hvis den merit-studerende arbejder i gruppe

er det muligt at indsamle empiri fra flere arbejdspladser eller evt. bytte arbejdspladser, så den empi-

riske indsamling ikke finder sted på egen arbejdsplads. Dette kan kun finde sted efter aftale med

egen leder i samråd med egen leder.


Bilag 6: Profiluddannelsen i Socialt arbejde og Socialpædagogik -

Struktur i Specialiseringsdelen

Studieretningen i socialt arbejde og socialpædagogisk foregår i samarbejde med professionshøjsko-

len Metropols Socialrådgiveruddannelse.

At kunne udbyde en samlæst uddannelse kræver fleksibilitet fra begge uddannelser i forhold til plan-

lægning og struktur. For pædagoguddannelsen betyder det konkret, at nogle moduler bryder den

rækkefølge, der kendetegner de andre hold af pædagogstuderende på UCC og Campus Nordsjælland.

Uddannelsens struktur i Specialiseringsdelen:

3. semester

Modul F intern prøve (GK2)

Modul G 2. Praktik

4. semester

Praktik -prøve

Modul H

5. semester

Modul J prøve i tværprofessio-

nelt element (TE)

Modul I ekstern prøve

(VK)

3. Praktik

6.semester

Praktik – ekstern prøve Modul K Ekstern prøve (SK1)

Modul L (Del 1)

7.semester

Modul L – Del 2 ekstern prøve (SK2)

Modul M og 4. praktik – ekstern prøve

Documents

Pædagoguddannelsen UCC Studieplan …...Studieplan Specialiseringsdel - September 2016 Side 1 Studieplan Specialiseringsdel Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen