Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg … · § 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk . Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. Bachelor

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet

1/31


Omfatter bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gymnasielæreruddannelsen)

September 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 25. marts 2014 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Historie. § 1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Historie er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 1487 af 16. december 2013 (Bachelor-adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. § 2 Studienævn og censorkorps Bacheloruddannelsen i Historie hører under Studienævnet for Historie, Det Samfundsvidenskabelige Fakul-tet, Aalborg Universitet, og under censorkorpset for Historie. § 3 Optagelse Stk. 1. Generelt adgangskrav Optagelse på bacheloruddannelsen i Historie forudsætter en gymnasial uddannelse. Stk. 2. Specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen Specifikke adgangskrav til uddannelserne under det humanistiske hovedområde er Dansk på A-niveau, En-gelsk på B-niveau og yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsætter-sprog. Specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i Historie er Historie på A-niveau eller Samfundsfag på B-niveau i kombination med Historie på B-niveau eller Idéhistorie på B-niveau eller Samtidshistorie på B-niveau eller Historie på B-niveau kombineret med Samfundsfag på C-niveau og Religion på C-niveau. Stk. 3 Specifikke adgangskrav til sidefaget Specifikke adgangskrav til sidefaget i Historie er Historie på A-niveau eller Samfundsfag på B-niveau i kom-bination med Historie på B-niveau eller Idéhistorie på B-niveau eller Samtidshistorie på B-niveau eller Histo-rie på B-niveau kombineret med Samfundsfag på C-niveau og Religion på C-niveau. § 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. Bachelor (BA) i Historie og Bachelor of Arts (BA) in History. § 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen i Historie er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. § 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Faglig profil Bacheloruddannelsen i Historie er en selvstændig, afrundet, forskningsbaseret uddannelse, hvorigennem den studerende opnår en række alsidige analytiske kompetencer inden for studiet af kultur- og samfundsfor-hold.


2/31

Stk. 2. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er, at den studerende opnår en bred grundlæggende viden om fagets teorier og metoder og om historiske kultur- og samfundsforhold, der sætter den studerende i stand til at identificere, formulere, analysere og konkludere på videnskabelige problemstillinger. Bacheloruddannelsen kvalificerer til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium og til – inden for fag-området – at arbejde med undervisning, kulturformidling, udrednings- og udviklingsarbejde i såvel offentlige som private institutioner, organisationer og virksomheder. Bacheloruddannelsen giver den studerende mulighed for at vælge mellem kandidatuddannelserne i Historie, Udvikling og Internationale Relationer, Kultur, Kommunikation og Globalisering mv. ved Aalborg Universitet - og giver umiddelbart erhvervskompetence. Stk. 3. Uddannelsens fag En gymnasielærer-bacheloruddannelse i Historie består af et centralt fag (Historie) på 135 ECTS og et gym-nasiesidefag på 45 ECTS. En gymnasielæreruddannelse med Historie som sidefag består på bachelordelen af 45 ECTS. Bacheloruddannelsen i almen Historie består af konstituerende fagelementer på 165 ECTS og valgfag på 15 ECTS. Uddannelsens struktur

Gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralt fag

Gymnasielæreruddannelsen med Historie som sidefag

Kandidat- & bacheloruddannelsen i almen Historie

10. sem. Modul L Speciale

Kan

dida

tudd

anne

lsen

10. sem. Centralt fag

Kan

dida

tudd

anne

lsen

10. sem. Modul L Speciale

Kan

dida

tudd

anne

lsen

9. sem. Modul 14, 21, 22 9. sem. Centralt fag* 9. sem.

Forskellige specialise-ringer 8. sem.

Modul 16 8. sem.

Centralt fag* 8. sem.

Sidefag Modul 10, 11

7. sem. Sidefag 7. sem. Modul 8, 9, 14, 15 7. sem.

6. sem. Sidefag

Bac

helo

rudd

anne

lsen

6. sem. Modul 5, 6, 12

Bac

helo

rudd

anne

lsen

6. sem. Modul 16, 17, 18, 19 B

ache

loru

ddan

nels

en 5. sem.

Sidefag 5. sem.

Modul 1, 20 5. sem. Modul 13, 14, 15

Modul 13 Centralt fag

4. sem. Modul 10, 11, 12 4. sem. Centralt fag 4. sem. Modul 10, 11, 12

3. sem. Modul 8, 9, 7 II 3. sem. Centralt fag 3. sem. Modul 8, 9, 7 II

2. sem. Modul 5, 6, 7 I 2. sem. Centralt fag 2. sem. Modul 5, 6, 7 I

1. sem. Modul 1, 2, 3, 4 1. sem. Centralt fag 1. sem.

Modul 1, 2, 3, 4

Sidefagsstuderende fra natur- og sundhedsvidenskab følger et ekstra semester (halvdelen af 8. og 9. seme-ster) på Historie. Se Studieordning for Kandidatuddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag (Gym-nasielæreruddannelsen).


3/31

Stk. 4. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer, den studerende har efter afsluttet uddannelse Formålet med bacheloruddannelsen i Historie er, at den studerende efter endt uddannelse kan:

- demonstrere grundlæggende viden om og indsigt i historiefagets teorier, metoder og genstandsfel-ter,

- demonstrere forståelse for og refleksion over teorier, metoder og genstandsfelter, - anvende metoder, redskaber og færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for historiefaget, - vurdere og formulere historiefaglige problemstillinger, samt vælge, begrunde og anvende relevante

analysemodeller, - formidle historiefaglige problemstillinger og forskningsresultater til fagfæller og ikke-specialister eller

samarbejdspartnere og brugere, - håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, - indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, - identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, herunder ar-

bejde i projektgrupper. § 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag En bacheloruddannelse er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har er-hvervet i den adgangsgivende uddannelse. Bacheloruddannelsen i Historie er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fag-elementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilret-telagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium – 1 ECTS-point til ca. 27 timers arbejde. Spredningskrav Den studerende skal i løbet af uddannelsen arbejde med projekter inden for forskellige historiske perioder og geografiske områder: Mindst ét projekt skal have hovedvægt på før-moderne historie (før 1648). Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden ca. 1648-1914. Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden efter 1914. Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på dansk/nordisk historie. Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på europæisk/global historie. Studerende i almen Historie skal opfylde alle spredningskrav på bacheloruddannelsen. Studerende med Historie som centralt fag eller sidefag skal opfylde spredningskravene på den samlede bachelor- og kandi-datuddannelse.


4/31

Bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med Historie som centralt fag Seme-

me-ster

Almen Historie

ECTS Historie som centralt fag

ECTS

1. Modul 1: Oversigtsforløb i globali-seringens historie1 Modul 2: Kulturmøder i historien Modul 3: Introduktion til problem-orienteret projektarbejde Modul 4: Introduktion til historie-faget

5

15 5 5

Modul 1: Oversigtsforløb i globali-seringens historie Modul 2: Kulturmøder i historien Modul 3: Introduktion til problem-orienteret projektarbejde Modul 4: Introduktion til historie-faget

5

15

5 5

2. Modul 5: Oversigtsforløb: Dan- mark og Europa efter 1914 Modul 6: Moderne periode efter 1914 Modul 7, I: Historisk videnskabs-teori og metode: Kildeanalyse

5

15

10

Modul 5: Oversigtsforløb: Dan- mark og Europa efter 1914 Modul 6: Moderne periode efter 1914 Modul 7, I: Historisk videnskabs-teori og metode: Kildeanalyse

5

15

10

3. Modul 8: Oversigtsforløb: Dan-mark og Europa 1648-1914 Modul 9: Moderne periode 1648-1914 Modul 7, II: Historisk videnskabs-teori og metode: Fremstillingsana-lyse

5

15 -

10

Modul 8: Oversigtsforløb: Dan-mark og Europa 1648-1914 Modul 9: Moderne periode 1648-1914 Modul 7, II: Historisk videnskabs-teori og metode: Fremstillingsana-lyse

5

15

10

4. Modul 10: Oversigtsforløb: Dan-

mark og Europa før 1648 Modul 11: Før-moderne periode (før 1648) Modul 12: Brug af historien

5

15

10

Modul 10: Oversigtsforløb: Dan-mark og Europa før 1648 Modul 11: Før-moderne periode (før 1648) Modul 12: Brug af historien

5

15

10

5. Modul 13: Bachelorprojekt Modul 14: Politologi, Økonomi, Sociologi Modul 15: Supplerende metode-fag (V)2

15 5

10

Modul 13: Bachelorprojekt

Sidefag (V)

15

15

6. Modul 16: Valgfri periode

15

Sidefag (V) 30

1 Hvis ikke andet er anført, er modulet konstituerende. 2 V = valgfag.


5/31

Modul 17: Introduktion til brug af arkiver Modul 18: Introduktion til brug af den materielle kulturarv Modul 19: Forskningsøvelse

5 5 5

V= Valgfag Bacheloruddannelsen med Historie som sidefag Seme-

me-ster

Historie som sidefag

ECTS

1. Centralt fag 30 2. Centralt fag 30 3. Centralt fag 30 4. Centralt fag 30 5. Centralt fag

Modul 1: Modul 1: Over-sigtsforløb i globaliserin-gens historie Modul 20: Metode og teori for sidefag

15 5

10

6. Modul 5: Oversigtsforløb: Danmark og Europa efter 1914 Modul 6: Moderne periode efter 1914 Modul 12: Brug af historien

5

15

10 Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie Mål Målet er, at den studerende kan redegøre for og diskutere hovedtræk af globaliseringens historie. Indhold Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af globaliseringens historie. Pensum er på ca. 750 sider. Vægt: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet:


6/31

- gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk af globaliseringens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i globaliseringens historie og for sammenhæn-

ge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte og formidle pensumlitteraturen i en velstrukture-

ret form. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter – inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mel-lem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan diskutere og formidle den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende har – inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter – inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i globa-liseringens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Prøveform Individuel, bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Opgaven skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 5 ECTS. Modul 2: Kulturmøder i historien Mål Målet er, at den studerende kan analysere samfund og kulturer, der er fremmede i tid og/eller rum i forhold til nutidens vestlige samfund. Indhold Undervisningen omfatter dels et eller flere emneområder (kulturmøder), afgrænset i tid og rum, dels teorier, begreber og metoder, der indgår i diskussioner af sammenhænge mellem kulturmøder og historiske foran-dringer. Der lægges vægt på kildeanalyse. Der er ingen kronologiske eller geografiske bindinger på modulet, men det er et krav, at begge (alle) de sam-fund og kulturer, der indgår i et konkret kulturmøde, belyses. Pensum omfatter faglitteratur, der dækker et eller flere emneområder, litteratur af teoretisk-metodisk karak-ter, samt kildemateriale, i alt ca. 900 sider. Herudover består pensum af den litteratur, den studerende an-vender i projektrapporten, svarende til ca. 600 sider. Samlet pensum: Ca. 1.500 sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: 15 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet indledes med et seminar, der efterfølges af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r).


7/31

Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet:

- demonstrere viden om og indsigt i samfund, der er fremmede i tid og/eller rum i forhold til nutidens vestlige samfund,

- demonstrere forståelse for og refleksion over metoder til at vurdere kildemateriale, der belyser kul-turmøder,

- anvende teorier, begreber og metoder til at vurdere og tolke forandringsprocesser, - anvende metoder til at vurdere kildemateriale i konkrete analyser af kulturmøder, - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og kilder til

belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. Herunder reflektere over

gruppeprocessen i et procesafsnit i projektrapport. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klart formuleret problemstilling, der tager udgangspunkt i et eller flere histori-ske kulturmøder. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur er fundet, og den studeren-de kan beskrive og sammenfatte hovedtræk af og udvikling i de analyserede samfund/kulturer. Begrebet ”kulturmøde” er defineret og anvendes stringent i projektets analyser, og den studerende kan re-flektere over, hvordan forskellige måder at definere og forstå ”kulturmøde” på giver forskellige metoder, for-skellige måder at strukturere historiske fremstillinger og tolke kildemateriale på. Kildematerialet er analyseret med udgangspunkt i en bevidst forholden sig til den valgte/anvendte tekstlæs-ningsmetode. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og no-teapparat. Projektrapporten indeholder et procesafsnit med en vurdering af og refleksion over gruppens arbejdsproces-ser og brug af vejleder. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og reflektere over den relevante historiske kontekst. Den studerende kan præsentere en tolkning af kildemateriale med udgangspunkt i argumenterede valg af teorier og metoder og relatere denne tolkning til den historiske kontekst. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selv-stændigt i samarbejde med andre. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en problemstilling, der tager udgangspunkt i et eller flere historiske kulturmøder. Begrebet ”kulturmøde” er defineret, relevant faglitteratur er fundet, og den studerende kan på grundlag af litteraturen beskrive forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant kildemateriale er inddraget og anvendt til at belyse kulturmødet/kulturmøderne. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Projektrapporten indeholder et procesafsnit med en beskrivelse gruppens arbejdsprocesser og brug af vejle-der. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan gøre rede for et delemne inden for eget projekt og relatere det til den historiske kon-tekst. Den studerende kan beskrive hovedtræk i den relevante pensumlitteratur. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Prøveform


8/31

Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Pro-jektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 50 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 50 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrappor-ten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efter-følgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 15 ECTS. Modul 3: Introduktion til problemorienteret projektarbejde Målet Målet er, at den studerende opnår grundlæggende viden om dokumentation og afgrænsning af en videnska-belig problemformulering, samt viden om styring og ledelse et gruppearbejde på et grundlæggende niveau. Indhold Undervisningen fokuserer på forskellige typer af problemformuleringer på samfundsvidenskabelige uddan-nelser samt læringsprocesser, vejleder- og grupperoller. Pensum er på ca. 500 sider Vægt: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer og workshops med tilknyttede øvelsesopgaver. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet:

- redegøre for, hvad det betyder at dokumentere, begrunde og afgrænse en problemformulering - redegøre for forskellen mellem forskellige typer af samfundsvidenskabelige problemformuleringer - redegøre for forskelle mellem videnskabelig argumentation og holdninger/”meneri” - demonstrere viden om styring og ledelse af projektarbejde på et grundlæggende niveau.

Vurderingskriterier Forudsætningen for at bestå modulet er, at den studerende kan demonstrere grundlæggende forståelse af begreber vedrørende udarbejdelse af problemformulering samt arbejde i projektgrupper. Prøveform Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Koordinator udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for at bestå ved aktiv deltagelse. Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme omfang og sværhedsgrad som det samlede antal øvelsesopgaver. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes bestået / ikke-bestået.


9/31

Vægt: 5 ECTS. Modul 4: Introduktion til historiefaget Mål Målet er, at den studerende kan formidle og opbygge et historieprojekt.

Indhold Undervisningen fokuserer på, hvordan et historieprojekt gribes an fra problemformulering til konklusion. Desuden vil kurset indeholde introduktion til udarbejdelse af forskningsoversigter, samt introduktion til histo-rieskrivningens historie og udvikling.

Pensum er på cirka 500 sider.

Vægt: 5 ECTS.

Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer med tilknyttede øvelsesopgaver.

Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet

- demonstrere forståelse for opbygning af et historieprojekt, - anvende tidligere forskning (en forskningsoversigt) i arbejdet med en historisk problemstilling, - formidle i et forståeligt sprog under overholdelse af videnskabelige konventioner med hensyn til do-kumentation i tekst, noter og litteraturliste.

Vurderingskriterier Forudsætningen for at bestå modulet er, at den studerende kan demonstrere forståelse for afgrænsning af en historievidenskabelig problemformulering, for anvendelse af tidligere forskning og formidle under overhol-delse af videnskabelige konventioner.

Prøveform Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Koordinator udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for at bestå ved aktiv deltagelse.

Hvis den studerende ikke består ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig omprøve af samme omfang og sværhedsgrad som det samlede antal øvelsesopgaver.

Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes bestået / ikke-bestået. Vægt: 5 ECTS. Modul 5: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1914 Mål Målet er, at den studerende kan redegøre for og diskutere hovedtræk af dansk og europæisk historie efter 1914. Indhold Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af dansk og europæisk historie efter 1776. Pensum er på ca. 750 sider.


10/31

Vægt: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet:

- gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk i periodens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i historien efter 1914 og for sammenhænge

mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte, diskutere og formidle pensumlitteraturen i en

velstruktureret form. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter – inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mel-lem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle og diskutere den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende har – inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter – inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i perio-dens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Prøveform Individuel, mundtlig evaluering med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Spørgsmålet skal kunne besvares på grundlag af pensum. Efter udlevering af spørgsmål har den studerende ½ times forbere-delse med henblik på fremlæggelse. Den mundtlige evaluerings omfang: max. 30 minutter, inklusiv votering. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Vægt: 5 ECTS. Modul 6: Moderne periode efter 1914 Mål Målet er, at den studerende kan analysere moderne samfund og kulturer. Desuden er målet, at den stude-rende på systematisk vis kan indhente litteratur og informationer til brug for projektskrivning. Indhold Der udbydes et seminar med en specifik kronologisk, geografisk og tematisk afgrænsning. Litteratur- og informationssøgning indgår i undervisningen, herunder at den studerende kan anvende en række værktøjer, både bøger og it-baserede værktøjer, til systematisk søgning af litteratur og til vurdering af kvaliteten af det fundne. Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca. 1.500 sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve.


11/31

Vægt: 15 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet:

- demonstrere viden om og indsigt i moderne samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere moderne samfund

og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i moderne sam-

funds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinan-den,

- selvstændigt formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse,

- vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stil-ling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag,

- formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - selvstændigt samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. - skitsere og anvende en litteratursøgningsmodel, der er gennemtænkt og argumenteret i forhold til

emne/problemstilling, - vurdere kvaliteten af den fundne litteratur.

Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forkla-ringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og no-teapparat. Projektrapporten indeholder en litteratursøgningsprofil. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og vurdere forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selv-stændigt i samarbejde med andre. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur og evt. kildemateriale er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Projektrapporten indeholder en litteratursøgningsprofil. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt.


12/31

Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Prøveform Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Pro-jektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 50 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 50 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrappor-ten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efter-følgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 15 ECTS. Modul 7, I: Historisk videnskabsteori og metode: Kildeanalyse Mål Målet er, at den studerende kan anvende historiefagets metodiske greb og sluttemåder til at analysere og udnytte forskellige typer af kilder fra forskellige historiske perioder med henblik på at fremstille et stykke forti-dig virkelighed. Den studerende kan desuden reflektere over disse metoder. Indhold Undervisningen indeholder metodiske, teoretiske, og kildekritiske elementer af relevans for historikere. Gen-nem øvelsesopgaver trænes den studerende i at gøre bevidste og eksplicitte metodiske valg i behandlingen af historiske problemstillinger. Den studerende trænes desuden i metodisk repræsentation af den fortidige virkelighed. Pensum omfatter værker og artikler af metodisk og teoretisk karakter, såvel som konkrete eksempler og kildesæt i forbindelse med løsning af øvelsesopgaver. Pensum er på ca. 500 sider. Vægt 10 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består af en kombination af forelæsninger og seminarer med tilknyttede øvelsesopgaver. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - selvstændigt tolke og anvende forskellige typer af kilder til at fremstille et stykke fortidig virkelighed. - reflektere over metodiske valg i forbindelse med denne fremstilling. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan bruge historiske metoder i en selvstændig analyse af historiske kilder med sigte på at fremstille et stykke fortidig virkelighed. Den studerende kan desuden argu-mentere reflekteret over egen tolkning af disse kilder, og tolkningen hviler på en stillingtagen til og et bevidst valg af metodisk grundlag. Materialet analyseres metodisk stringent. Argumenterne er formidlet på en klar og velstruktureret måde.


13/31

Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan analysere historiske kilder ved brug af basale metodi-ske greb. Den studerende kan redegøre for egen tolkning af disse kilder. Argumenterne er formidlet i et for-ståeligt sprog. Prøveform Individuel, bunden, skriftlig ugeopgave, der indeholder en analyse af empirisk materiale, der udleveres ved ugens begyndelse. Opgavens omfang: Max 10 normalsider. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul 7, II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstillingsanalyse Mål Målet er, at den studerende kan reflektere over forskellige historiefaglige traditioners kildebrug, fortolkninger, historieforståelse og teoretiske grundlag. Den studerende kan desuden reflektere over disse traditioners brug af forskellige narrative former. Indhold Undervisningen indeholder historiografiske, metodiske og videnskabsteoretiske elementer af relevans for historikere. Gennem øvelsesopgaver trænes den studerende i at analysere og reflektere over historiske fremstillinger. Pensum omfatter værker og artikler af metodisk og teoretisk karakter, såvel som konkrete eksempler på historisk faglitteratur til analyse. Pensum er på ca. 500 sider. Vægt 10 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen består af en kombination af forelæsninger og seminarer med tilknyttede øvelsesopgaver. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - analysere de metoder, der er anvendt i forskellige typer af historisk faglitteratur, herunder vurdere denne litteratur med henblik på at analysere forholdet mellem problemstilling, fortolkning, argumentation og doku-mentation. - analysere historisk faglitteratur med henblik på dennes videnskabsteoretiske grundlag og historieforståelse. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan analysere og reflektere nuanceret og stringent over den måde, den historiske faglitteratur har tolket og fremstillet fortidige begivenheder og fænomener, herunder vurdere forholdet imellem problemstilling, argumentation, kildeudnyttelse og narrativ form. Den studerende kan desuden reflektere systematisk og stringent over den grundlæggende historieforståelse og videnskabs-teori bag denne faglitteratur. Argumenterne er formidlet på en klar og velstruktureret måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan redegøre for problemstilling, fortolkning, argumentation og dokumentation i faghistoriske fremstillinger. Argumenterne er formidlet i et forståeligt sprog. Prøveform Individuel, bunden, skriftlig ugeopgave, der indeholder en analyse af historisk faglitteratur, der udleveres ved ugens begyndelse. Opgavens omfang: Max 10 normalsider. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen


14/31

Modul 8: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie 1648-1914 Mål Målet er, at den studerende kan redegøre for og diskutere hovedtræk af dansk og europæisk historie i perio-den fra den Westfalske Fred 1648 til Første Verdenskrig 1914. Indhold Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af dansk og europæisk historie mellem 1648 og 1914. Pensum er på ca. 750 sider. Vægt: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet:

- gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk i periodens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i historien i perioden 1648-1914 og for sam-

menhænge mellem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte, diskutere og formidle pensumlitteraturen i en

velstruktureret form. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter – inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mel-lem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle, og diskutere den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende har – inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter – inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i perio-dens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Prøveform Individuel, mundtlig evaluering med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Spørgsmålet skal kunne besvares på grundlag af pensum. Efter udlevering af spørgsmål har den studerende ½ times forbere-delse med henblik på fremlæggelse. Den mundtlige evaluerings omfang: max. 30 minutter, inklusiv votering. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Vægt: 5 ECTS. Modul 9: Moderne periode 1648-1914 Mål Målet er, at den studerende kan analysere moderne samfund og kulturer i perioden 1648-1914.


15/31

Indhold Der udbydes et seminar inden for perioden 1648-1914 med en specifik geografisk og tematisk afgrænsning. Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svaren-de til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca. 1.500 sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: 15 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet:

- demonstrere viden om og indsigt i samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere samfund og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i samfunds histo-

rie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kil-

der til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stil-

ling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist.

Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener i perioden til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og no-teapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og eget pro-jekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selv-stændigt i samarbejde med andre. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination


16/31

Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Prøveform Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Pro-jektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 50 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 50 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrappor-ten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efter-følgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 15 ECTS. Modul 10: Oversigtsforløb i før- moderne historie før 1648 Mål Målet er, at den studerende kan redegøre for og diskutere hovedtræk af dansk og europæisk historie i perio-den før 1648. Indhold Undervisningen gennemgår og diskuterer hovedtræk af dansk og europæisk historie fra oldtid til 1648. Pensum er på ca. 750 sider. Vægt: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger. Ud over forelæsningerne skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet:

- gøre rede for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) væsentlige træk i periodens historie, - identificere og argumentere for centrale forandringer i historien før 1648 og for sammenhænge mel-

lem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser, - uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte, diskutere og formidle pensumlitteraturen i en

velstruktureret form. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende har - inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter – inddraget og argumenteret for alle de væsentligste karakteristika. Den studerende kan redegøre og argumentere for alle de centrale forandringer og for sammenhænge mel-lem økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser. Den studerende kan formidle, og diskutere den tilegnede viden på en klar og velstruktureret måde.


17/31

Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende har – inden for det felt, eksamensspørgsmålet omfatter – inddraget en række væsentlige karakteristika. Den studerende kan gengive hovedtræk af pensumlitteraturens beskrivelser af centrale forandringer i perio-dens historie. Den studerende kan formidle den tilegnede viden i et rimeligt korrekt sprog. Prøveform Individuel, mundtlig evaluering med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Spørgsmålet skal kunne besvares på grundlag af pensum. Efter udlevering af spørgsmål har den studerende ½ times forbere-delse med henblik på fremlæggelse. Den mundtlige evaluerings omfang: max. 30 minutter, inklusiv votering. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Vægt: 5 ECTS. Modul 11: Før-moderne periode (før 1648) Mål Målet er, at den studerende kan analysere før-moderne samfund og kulturer. Indhold Der udbydes et seminar med en specifik kronologisk, geografisk og tematisk afgrænsning. Den kronologiske afgrænsning dækker perioden frem til 1648. Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca. 1.500 sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: 15 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet:

- demonstrere viden om og indsigt i før-moderne samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere moderne samfund

og kulturer, - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i før-moderne

samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden,

- formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kil-der til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse,

- vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stil-ling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag,

- formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist.

Vurderingskriterier


18/31

Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forkla-ringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og no-teapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og eget pro-jekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selv-stændigt i samarbejde med andre. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Prøveform Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Pro-jektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 50 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 50 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrappor-ten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efter-følgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 15 ECTS. Modul 12: Brug af historien Mål


19/31

Målet er, at den studerende kan analysere og vurdere forskellige måder at formidle og bruge fortiden på i erindrings- og identitetspolitiske sammenhænge. Indhold Undervisningen omfatter teorier om historiebevidsthed, kollektiv erindring og mytologisering af historien. Teoriernes anvendelse eksemplificeres gennem analyser af brug af fortiden i såvel populær historieskrivning som gennem rejsning af monumenter og manifestationer i form af mindedage mv. De konkrete eksempler relaterer brugen af fortiden både til den fortid, der henvises til, og til politiske, sociale og kulturelle forhold i den eftertid, hvor en bearbejdning af fortiden finder sted. Pensum omfatter den litteratur, der er anvendt i undervisningen, ca. 400 sider, samt film, monumenter og andre ikke-skriftlige kilder. Hertil kommer den litteratur og de kilder, den studerende anvender i eksamens-opgaven. Samlet pensum: Ca. 750 sider, samt ikke-skriftligt materiale. Vægt: 10 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer med oplæg fra såvel underviser(e) som studerende. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet: anvende teorier om historiebevidsthed mv. til at analysere konkrete eksempler på brug af historien,

- relatere bearbejdningen af fortiden til den fortid, der henvises til, og til politiske, sociale og kulturelle forhold i den eftertid, hvor bearbejdningen finder sted,

- analysere bearbejdningens form og indhold og vurdere dens virkninger. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan anvende begreber, teorier og metoder fra den teoretiske litteratur til at analysere ek-sempler på historiebrug, der ikke er blevet gennemgået i undervisningen. Den studerende kan analysere, hvilke dele af fortiden der er valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning med hvilke formål, både relateret til den fortid, der henvises til, og til den eftertid, hvor bearbejdning finder sted. Den studerende kan analysere form og indhold af eftertidens bearbejdning og vurdere, hvilken betydning bearbejdningens udtryk har haft i eftertiden. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan referere den relevante teoretiske del af pensumlitteraturen og sammenfatte eksempler herfra. Den studerende kan identificere, hvilke dele af fortiden der er valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning med hvilke formål. Den studerende kan beskrive relevante politiske, sociale og kulturelle forhold af betydning for eftertidens bearbejdning. Prøveform Individuel, bunden, skriftlig ugeopgave, hvor der stilles spørgsmål i det samlede pensum. Opgavens omfang: Max 15 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt:10 ECTS. Modul 13: Bachelorprojekt


20/31

Mål Målet er, at den studerende kan gennemføre en mindre, selvstændig historisk analyse under vejledning. Indhold Som ramme om bachelorprojektet udbydes et seminar, afgrænset geografisk og tematisk, inden for hen-holdsvis en før-moderne (før ca. 1648) og en moderne periode. Seminaret omfatter såvel teoretiske og me-todiske elementer som kronologisk og tematisk specifik viden. Pensum omfatter ca. 500 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende an-vender i bachelorprojektet, svarende til ca. 1.000 sider. Samlet pensum: Ca. 1.500 sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: 15 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført bachelorprojektet:

- demonstrere viden om og indsigt i bachelorprojektets emne/problemstilling, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere em-

net/problemstillingen, - anvende de teoretiske og metodiske færdigheder, der er øvet under studiets tidligere dele, på en af-

grænset historisk problemstilling, - selvstændigt formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur

og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stil-

ling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - selvstændigt samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist.

Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan vurdere formulering og afgrænsning af projektets problemstilling i forhold til faglitteratu-ren og den historiske kontekst. Hvis projektet inddrager kildemateriale, kan den studerende argumentere for valg af kilder og tolke kildema-terialet teoretisk og metodisk stringent. Er projektet baseret på andres fremstillinger, kan den studerende argumentere for valg af faglitteratur og argumentere for egen tolkning. Den studerende kan anvende sin realhistoriske viden til at argumentere for og vurdere det metodiske og teoretiske grundlag, herunder det kildegrundlag, andres tolkninger hviler på, og sammenligne med egen tolkning. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og no-teapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om emnet/problemstillingen og vurdere fortolkninger i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selv-stændigt i samarbejde med andre. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan formulere og afgrænse en problemstilling.


21/31

Hvis projektet inddrager kildemateriale, kan den studerende anvende kilderne til at beskrive og sammenfatte et historisk hændelsesforløb eller et historisk fænomen. Er analysen baseret på andres fremstillinger, kan den studerende argumentere for valg af faglitteratur og sammenfatte den viden, andres fremstillinger repræsenterer. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination Den studerende kan redegøre for og sammenfatte eget projekt. Den studerende kan referere andres fortolkninger af problemstillingen. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Prøveform Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Pro-jektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 25 normalsider for 1 studerende, 40 sider for 2 studerende, 55 sider for 3 studerende og 70 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 40 minutter for 1 studerende, 50 minutter for 2 studerende, 60 minutter for 3 studerende og 70 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrappor-ten og 2) en eksamination. I den mundtlige præsentation fremlægger den studerende hovedresultaterne af egen analyse, forholder sig til forskningen om emnet/problemstillingen og relaterer egne undersøgelser her-til. Eksaminationen tager udgangspunkt i det metodiske og teoretiske grundlag for projektet, men inddrager også den realhistoriske kontekst gennem en vurdering af argumentation og dokumentation i relevante faghi-storiske fremstillinger. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt:15 ECTS. Modul 14: Politologi, Økonomi og Sociologi Mål: Målet er, at den studerende kan demonstrere viden om centrale teorier og begreber inden for økonomi, poli-tologi og sociologi. Indhold: Modulet indeholder for det første en introduktion til samfundsvidenskabelige klassikere og en diskussion af samfundsvidenskabernes betydning for historisk forandring. For det andet introduceres centrale økonomi-ske, politologiske og sociologiske teoridannelser og grundbegreber, og disses indflydelse på politik og poli-tisk diskurs analyseres med udgangspunkt i konkrete cases/eksempler. Pensum omfatter ca. 500 sider. Vægt: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer og øvelsesopgaver. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet:


22/31

- demonstrere viden om og forståelse for samfundsvidenskabernes udvikling i et historisk perspektiv, - identificere og anvende centrale økonomiske politologiske og sociologiske teoridannelser og grund-

begreber, - diskutere teoridannelsers og grundbegrebers indflydelse på politik og politisk diskurs.

Vurderingskriterier For at bestå, skal den studerende kunne demonstrere viden om og forståelse for samfundsvidenskabernes udvikling i et historisk perspektiv, identificere og anvende centrale økonomiske politologiske og sociologiske teoridannelser og grundbegreber, samt gøre rede for teoridannelsers og grundbegrebers indflydelse på poli-tik og politisk diskurs. Prøveform Individuel, bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Opgaven skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Modul 15: Supplerende metodefag Mål Målet er, at den studerende stifter bekendtskab med begreber og teorier fra ”grænseflader” mellem historie-faget og andre beslægtede samfundsvidenskabelige discipliner. Indhold Studienævnet udbyder to række seminarer som valgfag, og indholdet i dem besluttes løbende af studienæv-net: Modul 15a: Supplerende metodefag (5 ECTS) (V) Modul 15b: Supplerende metodefag (5 ECTS) (V) Undervisnings- og arbejdsformer Seminarer med tilknyttede øvelser. Læringsmål Læringsmål for modul 15a og 15b meddeles af modulets koordinator ved semesterstart. Vurderingskriterier Vurderingskriterier for hvert af de supplerende metodefag meddeles af modulets koordinator ved semester-start. Prøveform Hvert af de supplerende metodefag vægter 5 ECTS og bestås ved aktiv deltagelse. For dem, der ikke består kurset ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig prøve. Til den skriftlige prøve stilles der spørgsmål af samme type og sværhedsgrad som spørgsmålene i øvelsesopgaverne. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul 16: Temakursus og projekt: Valgfri periode Mål Målet er, at den studerende kan analysere udvalgte samfund og kulturer.


23/31

Indhold Som ramme om projektet udbydes et seminar, afgrænset geografisk og tematisk, inden for henholdsvis en før-moderne (før ca. 1648) og en moderne periode. Informationssøgning indgår i undervisningen. Pensum omfatter såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Samlet pensum: Ca. 1.500 sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Vægt: 15 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Seminar med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning inden for seminarets emneområde(r). Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - demonstrere viden om og indsigt i udvalgte samfund og kulturer, - demonstrere forståelse for og refleksion over teorier og metoder til at analysere udvalgte samfund og kultu-rer - anvende historiefaglige teorier, begreber og metoder til at forklare væsentlige træk i udvalgte samfunds historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden, - selvstændigt formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og evt. kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse, - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag, - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - selvstændigt samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevan-te faglitteratur og evt. kildemateriale er fundet, og der argumenteres teoretisk-metodisk for tolkninger af litte-ratur og evt. kilder. Den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og no-teapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation.Den studerende kan sammenfatte viden om perio-den og vurdere forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selv-stændigt i samarbejde med andre. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur og evt. kilde materiale er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overhol-delse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste.


24/31

Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget pro-jekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre. Prøveform Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Pro-jektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 50 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 50 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrappor-ten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efter-følgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 15 ECTS Modul 17: Introduktion til brug af arkiver Mål Formålet med kurset er at give deltagerne redskaber til at fremfinde og vurdere arkivalier/kildemateriale til belysning af historiske problemstillinger. Indhold Kurset skal introducere til institutionen arkiv og arkiveringssystemer (bl.a. proveniensprincippet) samt intro-ducere redskaber til at benytte arkiverne (søgedatabaser, registraturer og andre indgange). Der gives ek-sempler på de mange forskellige typer af informationer, arkiver rummer, og eksempler på, hvordan de kan benyttes i konkrete historiske undersøgelser. Herudover introduceres til nogle af de mange digitale og digita-liserede kilder, der er tilgængelige via internettet og der introduceres til metoder til at vurdere disse. Under-visningen har form af seminarundervisning. Praktiske øvelser, case-studier og ekskursioner indgår som en meget central del af undervisningen. Vægt: 5 ECTS. Læringsmål Den studerende kan efter at have deltaget i undervisningen:

- ud fra viden om forskellige arkivers arbejdsområder og arkiveringsprincipper v.h.a. søgebaser regi-straturer og andre hjælpemidler fremfinde relevant kildemateriale.

- Arbejde med digitale og digitaliserede kilder publiceret på internettet og vurdere dette materiale. Vurderingskriterier Forudsætningen for at bestå modulet er, at den studerende kan demonstrere forståelse for arkivers ar-bejdsmetoder og arkiveringssystemer og bruge disse aktivt til at fremfinde materiale. Endvidere kan den studerende finde relevant materiale på internettet og kritisk vurdere det tilgængeliggjorte materiale. Prøveform Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Øvelsesopgaverne består i at fremfinde kildemateriale og vurdere dette. Ansvarlig for un-dervisningen udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for beståelse ved aktiv deltagelse.


25/31

For dem, der ikke består kurset ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig prøve. Til den skriftlige prøve stilles der spørgsmål af samme type og sværhedsgrad som spørgsmålene i øvelsesopgaverne. Bedømmelse Intern censur. Prøven bedømmes bestået / ikke-bestået. Vægt: 5 ECTS. Modul 18: Introduktion til brug af den materielle kulturarv Mål Formålet med kurset er at give deltagerne redskaber til at arbejde med den materielle kulturarv (såvel den faste som den flytbare) samt land og bymiljø og anvende denne til belysning af historiske problemstillinger. Indhold Kurset introducerer idéer om den materielle kulturarv og dens anvendelse (herunder idéer om materialitet) og introducerer redskaber til at fremfinde denne (databaser m.v.) Der gives eksempler på forskellige typer af den materielle kulturarv og vises eksempler på, hvordan denne kan benyttes i konkrete undersøgelser. Un-dervisningen har form af seminarundervisning. Praktiske øvelser, mindre casestudier, ekskursioner (herun-der byvandringer) indgår som en central del af undervisningen. Vægt: 5 ECTS. Læringsmål Den studerende kan efter at have deltaget i undervisningen:

- ud fra viden om forskellige registreringsprincipper og søgebaser fremfinde til relevant kildemateriale. - finde relevante eksempler på materiel kulturarv og bygningsmiljø og vurdere dette materiale.

Vurderingskriterier Forudsætningen for at bestå modulet er, at den studerende kan demonstrere forståelse for forskellige former for material kulturarv og bygningsmiljø samt indsigt i metoder til at fremfinde disse; den studerende skal også kunne demonstrere forståelse for, hvordan den materielle kulturarv kan benyttes i historiske undersøgelser. Prøveform Modulet bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Den ansvarlige for undervisningen udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for beståelse ved aktiv deltagelse. For dem, der ikke består kurset ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig prøve. Til den skriftlige prøve stilles der spørgsmål af samme type og sværhedsgrad som spørgsmålene i øvelsesopgaverne. Bedømmelse Intern censur. Prøven bedømmes bestået / ikke-bestået. Vægt: 5 ECTS. Modul 19: Forskningsøvelse: udarbejdelse af mindre opgave baseret på primært kildemateriale (her-under materiel kulturarv) Mål Formålet med modulet er at træne deltagerne i at arbejde med primært kildemateriale (skriftligt og/eller ek-sempler på materiel kulturarv og bygningsmiljø). Modulet bygger således videre på Modul 17 og Modul 18.


26/31

Indhold Modulet fokuserer på at give deltagerne øvelse i at finde utrykt skriftligt kildemateriale og/eller eksempler på materiel kulturarv, som er relevant for belysning af en selvvalgt historisk problemstilling, og derefter anvende dette materiale til at analysere og besvare denne problemstilling. Vægt: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Seminar og workshops med oplæg fra studerende og underviser(e), efterfulgt af problemorienteret projektar-bejde under vejledning. Pensum består af den litteratur og de kilder, de(n) studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 800 sider. Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet: - anvende primært kildemateriale, enten utrykte skriftlige kilder eller materiel kulturarv, til belysning af en historisk problemstilling - selvstændigt formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, litteratur og primært kildemateriale til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse - sætte den valgte problemstilling ind i en bredere historisk kontekst - vurdere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kilde- og teoretisk-metodiske grundlag - formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form, - selvstændigt samarbejde med andre om udarbejdelse af et projekt inden for en given tidsfrist. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Projektrapporten indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevan-te faglitteratur og primære kilder (i form af skriftligt kildemateriale eller materiel kulturarv), og der argumente-res teoretisk-metodisk for tolkninger af litteratur og kilder. Den studerende kan relatere begreber og fæno-mener til hinanden og med udgangspunkt heri vurdere forklaringer på det valgte undersøgelsesspørgsmål. Der konkluderes på grundlag af egne analyser sammenholdt med den historiske faglitteratur. Projektrapporten er velstruktureret, skrevet i et klart og præcist sprog, og historiefagets konventioner er overholdt, således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og no-teapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perio-den og vurdere forklaringer i litteraturen og eget projekt. Den studerende kan formidle tolkningen i et klart og præcist sprog, samt demonstrere evne til at indgå selv-stændigt i samarbejde med andre. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektrapporten indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at belyse problemstillingen. Relevant litteratur og primært kildemateriale er fundet og inddraget i analysen. Projektrapporten er skrevet i et forståeligt sprog under overholdelse af fagets konventioner i form af noter og litteraturliste. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget pro-jekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Den studerende kan beskrive eget projekt mv. i et forståeligt sprog og demonstrere evne til at samarbejde med andre.


27/31

Prøveform Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Pro-jektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination. Projektrapportens omfang: Max. 15 normalsider for 1 studerende, 20 sider for 2 studerende, 25 sider for 3 studerende og 30 normalsider for 4 studerende. Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende, 40 minutter for 2 studerende, 50 minutter for 3 studerende og 60 minutter for 4 studerende. Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrappor-ten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i et oplæg fra de(n) studerende om kildeudvælgelsesprocessen. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i pensum og projekt-rapporten. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 5 ECTS. Modul 20: Historiefagets udvikling og metode (for sidefagsstuderende) Mål Målet er, at den studerende kan anvende forskellige metoder, herunder forskellige tekstlæsningsstrategier, til at vurdere og tolke såvel forskningslitteratur som forskellige typer af kilder fra forskellige historiske perioder. Indhold Undervisningen indeholder metodiske og historiografiske elementer af relevans for historikere. Gennem øvelsesopgaver trænes den studerende i en bevidst metodisk tilgang til formulering af historiske problemstil-linger og arbejdet med kilder samt i reflekteret repræsentation af et stykke fortidig virkelighed. Pensum omfatter værker og artikler af både metodisk og teoretisk karakter, samt kildesæt i forbindelse med løsning af øvelsesopgaver. Pensum er på ca. 500 sider. Vægt: 10 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen er en kombination af forelæsninger og seminarer med tilknyttede øvelser. Læringsmål Den studerende kan efter at have gennemført modulet:

- selvstændigt tolke og anvende forskellige typer af kilder til at fremstille et stykke fortidig virkelighed, - analysere forskellige typer af historisk faglitteratur, herunder vurdere forholdet i denne litteratur mel-

lem metode, problemstilling, argumentation og dokumentation. Vurderingskriterier Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan argumentere for egen tolkning af kilder og forskningslitteratur. Tolkningen hviler på en stillingtagen til og et bevidst valg af metodisk grundlag. Materialet analyseres metodisk stringent. Den studerende kan derudover analysere og reflektere over den måde, den historiske faglitteratur har tolket fortidige begivenheder og fænomener, samt vurdere forholdet mellem metode, problemstilling, argumentati-on og dokumentation i denne faglitteratur. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan redegøre for det metodiske grundlag for egen tolkning af kilder og forskningslitteratur og udføre tolkningsarbejdet på dette grundlag.


28/31

Den studerende kan derudover redegøre for forholdet mellem problemstilling, argumentation og dokumenta-tion i faghistoriske fremstillinger. Prøveform Individuel, bunden, skriftlig ugeopgave. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Vægt: 10 ECTS. § 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet Stk. 1 Ved bedømmelsen af bachelorprojektet og andre større skriftlige opgaver lægges der ud over det faglige indhold vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for den selvstændige vurdering af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed, samt stilistisk sikkerhed. Derudover indgår den sproglige præstation i den samlede vurdering, idet der er nøje sammenhæng mellem evnen til at udtrykke sig skriftligt og kvaliteten af argumentationen i opgaven eller projektet. Ingen prøve kan vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig argumentation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke-bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (fx ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere fra ovennævnte. Studienævnets begrundelse for dispensationen skal være skriftlig og begrundet og foreligge før afholdelse af eksamen. Stk. 2 Projektrapporter og andre skriftlige opgaver skal normalt affattes på dansk. Studienævnet har givet en gene-rel dispensation til, at prøver kan aflægges på norsk, svensk eller engelsk. Nævnet kan tillade, at en stude-rende aflægger prøve på et andet fremmedsprog efter konkret ansøgning. Stk. 3 Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk – andre fremmedsprog kun efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk eller svensk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 normal-sider. Resumeet indgår ikke i de for projektrapporten fastsatte maximumsidetal. Resumeet indgår i helheds-vurderingen af projektet. Stk. 4 Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere, at den studerende på kvalificeret vis kan formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleve-ringsfrist for bachelorprojektet. Stk. 5 En opgaves eller en projektrapports maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projektrapporter indgår noter, litteratur- og kildefortegnel-ser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Stk. 6


29/31

Max. 4 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter. § 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddan-nelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bachelor-uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. § 10 Regler om afslutning af bacheloruddannelsen Stk. 1 Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte ud-dannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste, eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. Stk.2 Bacheloruddannelsen i Historie skal være afsluttet senest 5 år efter, at den er påbegyndt. § 11 Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kend-skab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og en-gelsk og anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. § 12 Eksamensregler Stk. 1 Alle prøver skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen ”bestået”. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit for bacheloruddannelsen i Historie som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Stk. 2 Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver se eksamensordningenpå Det Samfundsviden-skabelige Fakultets hjemmeside: www.samf.aau.dk/eksamen.htm Stk. 3 Klager over eksamen behandles i henhold til den gældende eksamensbekendtgørelse. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet to uger efter, at resultatet er offentliggjort. Fakultetet sender klagen til udtalelse hos bedømmerne, hvorefter bedømmernes udtalelse sendes til kommentering ved klageren. På baggrund af klage, udtalelse og eventuelle kommentarer træffer universitetet afgørelse i sagen. Afgørelsen kan kræves indbragt for et ankenævn. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Oversigt over eksamensformer på bacheloruddannelsen i Historie Modul ECTS Intern/

ekstern Bedømmel-sesform

Prøveform Varighed

Modul 1: Oversigts-forløb i globaliserin-gens historie

5 Intern 7-trinsskala Skriftlig 48 timer

http://www.samf.aau.dk/eksamen.htm


30/31

Modul 2: Kulturmø-der i historien

15 Intern 7-trinsskala Mundtlig med ud-gangspunkt i projekt

Modul 3: Introduktion til problemorienteret projektarbejde

5 Intern Bestået/ikke-bestået

Aktiv deltagelse

Modul 4: Introduktion til historiefaget


Aktiv deltagelse

Modul 5: Oversigts-forløb: Danmark og Europa efter 1914

5 Intern 7-trinsskala Mundtlig

Modul 6: Moderne periode efter 1914

15 Ekstern 7-trinsskala Mundtlig med ud-gangspunkt i projekt

Modul 7, I: Historisk videnskabsteori og metode: Kildeanaly-se

10 Ekstern 7-trinsskala Skriftlig 7 dage

Modul 7, II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstil-lingsanalyse


Modul 8: Oversigts-forløb: Danmark og Europa 1648-1914


Modul 9: Moderne periode 1648-1914


Modul 10: Oversigts-forløb: Danmark og Europa før 1648


Modul 11: Før-moderne periode (før 1648)


Modul 12: Brug af historien

10 Intern 7-trinsskala Skriftlig 7 dage

Modul 13: Bachelor-projekt


Modul 14: Politik, Økonomi, Sociologi

5 Intern 7-trinsskala Skriftlig 48 timer

Modul 15: Supple-rende valgfag


Modul 16: Valgfri periode


Modul 17: Introdukti-on til arkiver


Aktiv deltagelse

Modul 18: Introdukti-on til brug af den materielle kulturarv


Aktiv deltagelse

Modul 19: Forsk-ningsøvelse


Modul 20: Teori og metode for sidefag


§ 13 Dispensation


31/31

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens be-stemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den førstkommende eksamen. § 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør på Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. § 15 Ikrafttræden og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2014. Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2012, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2017, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

Documents

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg … · § 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk . Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. Bachelor