Studieordning Isumaginninnermut siunnersorti ... · 3. Uddannelsens formål og faglige proﬁl 6 4. Optagelseskrav 7 5. Uddannelsens struktur og forløb 8 5.1. Struktur studieordning

� � �

Studieordning Isumaginninnermut siunnersorti

Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Socialrådgivning |  

Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og

Journalistik

Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland !1

� � �

Indholdsfortegnelse

1. Præambel 4 2. Om Socialrådgiveruddannelsen 5 3. Uddannelsens formål og faglige profil 6 4. Optagelseskrav 7 5. Uddannelsens struktur og forløb 8 5.1. Struktur studieordning 2015 9 5.1.1. Oversigt over uddannelsens fag og eksamensformer - forår 2015 9 6. Eksamen, prøver m.m. 11 7. Beskrivelse af uddannelsens indhold 12 7.1. Første semester - basis semester 12 7.2. Fagområdet socialt arbejde 12 7.3. Fagområdet samfundsvidenskab 12 7.4. Fagområdet jura 13 7.5. Fagområdet Psykologi 13 7.6. Praktiksemester 14 7.7. Eksamensformer- rammer og retningslinjer 14 8. Beskrivelse af uddannelsens modulindhold 15 8.1. Første semester - basis semester 15 8.2. Modul 1: Akademisk skrivning 15 8.3. Modul 2: Inuit Livsanskuelser 16 8.4. Modul 3: Moderne grønlandske samfundsforhold, MOSA 17 8.5. Modul 4: Indføring i socialt arbejde og socialrådgiveren som profession 18 8.6. Modul 5: Sociale problemer og samfundsforhold 19 8.7. Modul 6: Forvaltningslære (SAMF/SOC) samlæsning 20 8.8. Modul 7: Socialt arbejde og arbejdsmarkedsforhold 21 8.9. Modul 8: Social ulighed og udsathed – individ og familie 22 8.10 Modul 9: Socialt arbejde med børn, unge og familier 23 8.11. Modul 10: Sorg, krise og supervision 24 8.12. Modul 11: De organisatoriske rammer for socialt arbejde og praktikintro 25 8.13. Modul 12: Praktik (4. semester) 26


� � �

8.14. Modul 13: Metoder i social behandling og forebyggelse 27 8.15. Modul 14: Metode 28 8.16. Modul 15: Indsats overfor socialt udsatte grupper, handicappede og ældre 29 8.17. Modul 16: Valgmodul 30 8.18. Modul 17: Evaluering og udvikling af det sociale arbejde set i et arktisk / internationalt perspektiv 31 8.19. Modul 18: Bachelorprojekt 32 9. Uddannelsens tilrettelæggelse og arbejdsformer 34 10. Merit 34 11. Ikrafttrædelse 34


� � �

1. Præambel Denne studieordning er udarbejdet af Ilisimatusarfik og er godkendt af Akademisk Råd den 22. juni 2015.

Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i:

- Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 51 af 29. december 1994 om adgangskrav til

videregående og højere uddannelser uden for Grønland - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer

ved Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden

bedømmelse - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 2. januar 1990 om censorer ved Ilisimatusarfik


� � �

2. Om Socialrådgiveruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen er organisatorisk tilknyttet Ilisimatusarfik ved Ilimmarfik instituttet. Afdelingen indgår i institut for Samfund, Økonomi og Journalistik. Instituttet har følgende afdelinger:

- Afdeling for Samfundsvidenskab - Afdeling for Sociale Forhold - Afdeling for Journalistik - Afdeling for Økonomi og Ledelse

Der vil i uddannelserne indgå moduler, der er fælles for de fire uddannelsesretninger.

Instituttet er etableret 01.02.15, og denne studieordning gælder fra studiestart, september 2015. Der må løbende påregnes justeringer og konsekvensrettelser, der godkendes af Akademisk Råd.

Afdeling for Sociale Forhold er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik. Uddannelsen er forskningsbaseret og skal ifølge Landstingslov nr. 19 stk. 1 i samarbejde med det omgivende samfund bidrage til at fremme udviklingen i Grønland og det arktiske område.

Endvidere skal uddannelsen bidrage til det internationale samarbejde. Studerende ved socialrådgiveruddannelsen er valgbare og stemmeberettigede i forhold til de styrende organer og er omfattet af regler og bestemmelser for studerende indskrevet ved Ilisimatusarfik.


� � �

3. Uddannelsens formål og faglige profil Formålet med BA i Socialrådgivning er at kvalificere den studerende fagligt og personligt til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde som socialrådgiver. Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde.

Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.

De studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i de berørte målgruppers og miljøers situation, så de studerende herved opnår forandrings- og handlekompetence inden for socialrådgivning, indenfor det offentlig regi såvel i de private organisationer.

De studerende skal kvalificere sig til at udføre og koordinere socialt arbejde og tilrettelægge en social indsats, samt rådgive, vejlede og udføre forebyggende virksomhed, samt opnå en kritisk og analytisk kompetence set i et historisk og politisk perspektiv med henblik på at kunne identificere, beskrive og vurdere sociale problemer i deres helhed og vælge metoder og tiltag, der er relevante i den enkelte situation.

De studerende sættes i stand til at omsætte teorier og metoder til praktisk handling og skabe forandring i samarbejdet med brugere og andre aktører, at kunne etablere en professionel relation med brugere samt være i stand til at indgå i en dialog med brugerne og se brugernes ressourcer og understøtte dem i at anvende disse.

Den studerende kvalificeres til at kunne indgå i organisatoriske processer med henblik på at kunne øve indflydelse på og forandre rammer og vilkår og kunne agere og forhandle i forhold til modsætningsfyldte krav og forventninger, at udføre myndighedsopgaver og træffe afgørelser, som tilgodeser lovgivningens krav, brugernes situation og forvaltningens praksis samt kunne handle ud fra trufne afgørelser.

Den studerende påklædes endvidere med grundviden og indsigt, for at kunne udvikle det sociale arbejde på baggrund af dokumentation og evaluering, udføre kvalitetssikring samt kunne følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for socialt arbejde og kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.

Uddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor i socialrådgivning. Den internationalt gældende betegnelse er Bachelor of Social Work.


� � �

4. Optagelseskrav Adgangskravet er en bestået 3 årig gymnasial uddannelse (GUX). Det forventes, at man i fagene grønlandsk og dansk minimum har opnået karakteren C. Man kan optages med en udenlandsk eksamen, der kan ligestilles med en grønlandsk/dansk adgangsgivende eksamen.

Der kan søges om dispensation, hvis man har en anden uddannelse, eller relevant erhvervserfaring. Dispensationsansøgningen skal suppleres med et personligt interview.

Afdeling for Sociale Forhold afgør, hvem der optages i tilfælde af at der er flere ansøgere end der kan optages.

Der kan normalt optages 20 studerende på hvert semester. Er flere ansøgere lige, vurderes den enkeltes mulighed for at gennemføre uddannelsen med tilfredsstillende resultat, herunder resultatet af tidligere uddannelse og erfaring inden for det sociale område.


� � �

5. Uddannelsens struktur og forløb Socialrådgiveruddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS points. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-points).

Den studerende optjener ECTS points per semester, således efter hvert fuldført semester tilskrives den studerende med 30 ECTS points forudsat samtlige moduler og eksaminer på semesteret er bestået.

Uddannelsen består af en teoretisk del på 180 ECTS-point samt praktikforløb på 30 ECTS-point.

Den teoretiske del er struktureret i alt 18 tværfaglige moduler, hvoraf de 3 første moduler er en del af uddannelsens basissemester, samt et afsluttende bachelorprojekt (30 ECTS-point) og omfatter undervisning indenfor følgende fagområder:

- Socialt arbejde (SA) - Samfundsvidenskab (SF) - Jura (JU) - Psykologi (PP)

Modulerne tilrettelægges således, at alle fagområder relaterer specifik viden og færdigheder til socialt arbejde, samt at fagområdet socialt arbejde integrerer viden og færdigheder fra de tre øvrige fagområder. Hvert modul udgør en enhed, hvori der indgår undervisning i de fire fagområder med skiftende vægtning.

I hvert modul undervises der ca. 120 lektioner. Undervisning indeholder også øvelser. Hertil kommer undervisning og vejledning i forbindelse med afvikling af blandt andet praktikken og bachelorprojekt.

Modulerne er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulerne eksamineres i slutningen af hvert semester. Det betyder, at eksamens ECTS-point er lig med undervisnings ECTS-point.


� � �

5.1. Struktur studieordning 2015

5.1.1. Oversigt over uddannelsens fag og eksamensformer - forår 2015

Sem. Modul Vejledende sidetal

Undervis-ningstimer

Eksamen Censur ECTS

1 1 Introuge

1 Basissemester

1 Modul 1 Akademisk skrivning

100 15 2 afløsningsopg. og fremmøde

Intern 2,5

1 Modul 2 Inuit Livsanskuelser

400 30 Eksamen Bunden skriftlig hjemmeopgave

Ekstern 5

1 Modul 3 MOSA

750 40 Eksamen: Mundtlig

Intern 10

1 Modul 4 Indføring i socialt arbejde og socialrådgiveren som profession

750 38 Øvelsesopgaver Bestået/ikke bestået

Intern 12,5

Samlet ECTS 30

2 Modul 5 Sociale problemer på individ og samfundsniveau

750 40 Skriftlig felt studie forvares mundtlig

Intern 5

2 Modul 6 Forvaltningslære (SAMF/SOC) samlæsning

600 36 Bunden hjemmeopgave

Intern 10

2 Modul 7 Socialt arbejde og arbejdsmarkedsforhold

550 40 Skriftlig opgave mundtligt forsvar – samlet eksamen med modul 8

Ekstern 5

2 Modul 8 Social ulighed og udsathed – individ og familie

750 20 Skriftlig opgave mundtligt forsvar – samlet opgave med modul 7

Ekstern 10

Samlet ECTS 30

3 Modul 9 Socialt arbejde med børn, unge og familier

1500 80 Indgår som emne i eksamination ved slutning af semestret

Obliga. fremmøde 85%

10


� � �

3 Modul 10 Sorg, Krise og Supervision

Obliga. fremmøde 85%

5

3 Modul 11 De organisatoriske rammer for socialt arbejde og praktik-introduktion

1500 120 Tværfaglig opgave med mundtligt forsvar ud fra skriftlig synopsis

Intern 15

Samlet ECTS 30

4 Modul 12 Praktik

Godkendt/ikke godkendt

Intern 30

5 Modul 13: Metoder i social behandling og forebyggelse

1000 38 Feltarbejde og øvelser med fremlæggelse. Eksamination med modul 10

Intern 10

5 Modul 14 SAM-undervisning Metode

750 42 Synopsis med 30 minutters mundtligt forsvar

Intern 10

5 Modul 15 Indsats overfor socialt udsatte grupper, handicappede og ældre (Aktionsforskning)

1000 40 Bunden opgave. -En tværfaglig case analyse

Ekstern 10

Samlet ECTS 30

6 Modul 16 Valgmodul

1500 120 Eksamineres sammen med modul 17

Ekstern 15

6 Modul 17 Evaluering og udvikling af det sociale arbejde set i et arktisk/internationalt perspektiv

Mulighed for studieophold i et andet land

1500 120 Skriftlig rapport med mundtligt forsvar med fremlæggelse for hele studiet øvrige studerende

Intern 15

Samlet ECTS 30

7 Modul 18 Bachelorprojekt

3000 Skriftlig projektrapport med mundtligt forsvar

Ekstern 30


� � �

6. Eksamen, prøver m.m. Den studerendes kvalifikationer dokumenteres ved obligatorisk fremmøde, interne og eksterne prøver (jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik, §14).

Ved aktiv obligatorisk deltagelse skal den studerende deltage i mindst 85 % af undervisning og inklusiv øvelser og opgaver. Aktiv obligatorisk deltagelse bedømmes bestået /ikke bestået. Såfremt deltagelse bedømmes, ikke bestået, skal den studerende bestå en individuel prøve.

Interne prøver bedømmes af eksaminator (erne) eller af eksaminator (erne) sammen med censor (erne), der er beskikket af institutleder blandt lærerne ved institutionen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator (erne) og censor (erne), der er beskikket af Departementet for uddannelse og forskning.

Praktikken bedømmes bestået/ikke bestået.

Ved prøver der udarbejdes i grupper, kan gruppe størrelsen være på 2-5 studerende pr. gruppe.

Samtlige eksterne og interne prøver, samt obligatoriske studieelementer skal være bestået, før bachelorprojektet kan afsluttes. Beståede prøver kan ikke tages om. Man kan få op til 3 eksamensforsøg. Praktik kan KUN påbegyndes 2 gange.

Eksamen i 8. modul (1. årsprøven) skal være bestået, inden der kan tildeles praktikplads.

Såvel interne som eksterne prøver skal bestås. Beståede prøver kan ikke tages om. Man kan få op til 3 eksamensforsøg, ved ikke bestået. Praktik kan KUN påbegyndes 2 gange.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart.

Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.


� � �

7. Beskrivelse af uddannelsens indhold Uddannelsen tilrettelægges på et videnskabsteoretisk grundlag, der giver mulighed for at studere og reflektere over socialt arbejdes teorier, modeller, metoder og begreber. Uddannelsen skal bidrage til at forstå, beskrive og analysere sociale problemer som socialrådgivere arbejder med.

Uddannelsens konstituerende fag er som nævnt basissemestret, socialt arbejde, samfundsvidenskab, jura og psykologi, hvis overordnede mål kan beskrives som nedenfor.

7.1. Første semester - basis semester

SAM-undervisningen på 1. semester er fællesfag, der er relevante for alle instituttets nye studerende. Formålet med dette semester er, at introducere instituttets studerende til akademisk skrivning, Inuit Livsanskuelser og sikre indsigt og viden i det moderne grønlandske samfund.

7.2. Fagområdet socialt arbejde

At tilegne grundliggende viden i de teoretiske og metodiske krav der stilles i det sociale arbejde. Der vil i læringsprocessen pendles mellem teori, indenfor behandlingsarbejde, det systematiske sagsarbejde og praksis i offentlig forvaltning. Den studerende tilegner sig indsigt, analytisk færdighed og erfaring, således den studerende er udrustet til i praksis at kunne anvende dette individuelt og i tværfaglige samarbejder i Grønland.

7.3. Fagområdet samfundsvidenskab

Målet for det samfundsvidenskabelige fagområde er, at den studerende sætter sig i besiddelse af kundskab fra det sociologiske, politologiske og økonomiske felt og bidrage til anvendelse af modeller, teorier og analyse til en forståelse af sammenhænge mellem levevilkår, sundhedsproblemer, sociale problemer og institutioners, sociale organisationers opbygning, udvikling og funktion.


� � �

7.4. Fagområdet jura

Målet for det juridiske fagområde er, at den studerende sætter sig i besiddelse af kundskaber inden for det retslige og forvaltningsmæssige felt. Faget skal sikre, at de studerende får konkret viden om, og øvelser i anvendelse af:

- De sociale regelsæt - De forvaltningsretlige regler med fokus på sagsbehandlingsloven - De familieretlige regler - Retskildelære

Juraen skal give den studerende redskaber i hvordan den grønlandske lovgivning forvaltes i praksis i socialrådgiverfeltet.

7.5. Fagområdet Psykologi

Målet for det psykologiske fagområde er, at de studerende opnår kundskaber indenfor det psykologiske felt for dermed at kunne forstå menneskers psyke og liv, herunder forståelse af det enkelte menneskes dynamiske udvikling i samspil med omverdenen, perspektiver på relationer mellem individ, gruppe, organisation og samfund samt indsigt i at forstå egen læreproces og udvikling som fagperson.

Yderligere vil der i faget psykologi lægges vægt på, at der skabes læring og viden om dialog, samtale, supervision og egen-udvikling.

Undervisningen i de alle fagområder er tilrettelagt således, at de tilsammen danner en række tværfaglige moduler, der retter sig mod arbejdet med sociale problemer samt det sociale arbejdes teorier og metoder. Nedenstående er alle uddannelsens moduler beskrevet. Studieordningens beskrivelser af modulerne suppleres af undervisningsprogrammer, praktikhåndbog m.m.

Der undervises og skabes læring indenfor strukturel tilgang til socialt arbejde. Der gives en kritisk analytisk ramme for den teoretiske og praksis-vinkel. Der lægges vægt på alignment i undervisningen, så der sikres bedst muligt læringsmiljø.


� � �

7.6. Praktiksemester

Formålet med praktikken er, at den studerende lærer, at omsætte teoretisk viden til praktisk indenfor det sociale område Den studerende vil modtage professionel vejledning fra uddannet socialrådgiver. Under praktikken skal den studerende opnå indsigt i og vurdere egne faglige og personlige forudsætninger for arbejdet som socialrådgiver. Praktikforløbet beskrives i praktikmappen.

7.7. Eksamensformer- rammer og retningslinjer

Eksamen og opgaver, der afleveres, giver forskellige ret til vejledning.

Opgaver med selvvalgt problemformulering, udløser vejledning under hele forløbet. Vejledning aftales med underviser.

En bunden opgave (en udleveret opgave) giver ingen ret til vejledning under selve skriveperioden.

Plagiat

Hvis en studerede plagierer andres tekster uden kildeangivelse, og citatangivelse, vil dette få studiemæssige konsekvenser. Ilisimatusarfiks regler for citation og kildehenvisninger ved eksamen, fastsat af rektor 15. januar 2010, jf Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik § 13 stk. 5.


� � �

8. Beskrivelse af uddannelsens modulindhold

8.1. Første semester - basis semester

SAM-undervisningen på 1. semester er fællesfag, der er relevante for alle instituttets nye studerende. Formålet med dette semester er, at introducere instituttets studerende til akademisk skrivning, Inuit Livsanskuelser og sikre indsigt og viden i det moderne grønlandske samfund.

Indhold

Formålet med et basissemesteret er at introducere de studerende dels til Ilisimatusarfik og tilrettelæggelse af uddannelse, og dels til socialrådgiverprofessionen/samfundsvidenskab/erhvervsøkonomi og journalistik.

De studerende deltager i et fælles introduktionsprogram, der fokuserer på betydningen af studiekultur, studieteknik og andre pædagogiske redskaber.

De studerende får indsigt i Inuit Livsanskuelser, akademisk skrivning samt moderne grønlandske samfundsforhold (MOSA).

Disse er fælles for alle på instituttet. Derudover undervises i grundbegreberne indenfor fagområderne til socialrådgiveruddannelsen.

8.2. Modul 1: Akademisk skrivning

Akademisk skrivning beskæftiger sig med det form- og strukturform som stilles til skriftlige produkter, såsom hjemmeopgaver, eksamensopgaver generelt samt BA-projekt og kandidatspeciale. Der er fokus på, at dokumentere videnskabeligt undersøgelser og arbejde.

Kurset læringsmål er, at de studerende får indblik og erfaring i følgende:

- Studieteknik - Synopser, Disposition - Lektioner: 15 - Pensum: 100 sider - Der er mødepligt til undervisningen. Der henvises til gældende studieregler - Eksamen: 2 afløsningsopgaver i løbet af kurset. Disse bedømmes af intern censor - Karakter: Bestået / ikke-bestået - ECTS-point: 2,5


� � �

8.3. Modul 2: Inuit Livsanskuelser  Undervisningen i Inuit Livsanskuelser tager udgangspunkt i Inuit-befolkningens oprindelige kultur, livssyn og tro samt indblik i inuit moderne historie.

Den studerende skal have indsigt i:

- Naturens og fangstdyrenes betydning - Shamanisme, sjæl & legeme samt syn på etik og moral - Inuits oprindelige livsværdier og familiemønster - Amuletter, tupilakker og overnaturlige væsener - Myten, fortællingen og trommedansen

Læringsmål

- At give de studerende indblik i inuits kulturens samfundssyn og værdier, samt indsigt i hvordan den oprindelige kultur har indflydelse på de moderne inuit-samfund

- Undervisning: 30 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 400 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til

gældende studieregler - Eksamen: Bunden skriftlig hjemmeopgave af en uges varighed, maks. 7 sider - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skalaen - ECTS-point: 5


� � �

8.4. Modul 3: Moderne grønlandske samfundsforhold, MOSA

Formålet med faget er at give de studerende indblik i det moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke. Hovedvægten lægges på en beskrivelse og analyse af samfundet i Grønland, dets befolkning, erhverv og institutioner og udviklingen på disse områder siden 1950.

Beskrivelsen og analysen af det moderne grønlandske samfund vil tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer med elementerne Staten, Markedet og Det Civile Samfund og relationerne mellem disse elementer.

Staten omfatter Selvstyret og kommunerne, dvs. opbygning, opgaver og relationer til omverdenen, herunder relationen til rigsfællesskabet. Selvstyrets politikker på forskellige sektorområder vil blive behandlet. Ligesom også pressens rolle som den fjerde statsmagt vil blive analyseret.

Markedet omfatter den grønlandske erhvervsstruktur og udviklingen inden for de forskellige erhverv, hvor de selvstyreejede virksomheder udgør et særligt område.

Det civile samfund omfattes først og fremmest af familierne og deres levevilkår, lokale fællesskaber og andre sociale netværk, frivillige organisationer og den politiske offentlighed.

Læringsmål

- At den studerende får indsigt i det moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke siden 1950.

- At den studerende kan analysere det grønlandske samfund ud fra grundlæggende modeller.

- Undervisning: 40 timer - Pensum, vejledende sidetal: 750 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til

gældende studieregler - Eksamen: Mundtlig, 30 minutters forberedelse med alle hjælpemidler - Censur: Intern - Karakter: GGS-skalaen - ECTS-point: 10


� � �

8.5. Modul 4: Indføring i socialt arbejde og socialrådgiveren som profession

Socialrådgiverens professionelle rolle, fagetik og værdier fremlægges.

Der undervises i forholdet mellem ret og samfund, det juridiske systems opbygning, retskildelære samt juridisk informationssøgning.

De studerende introduceres til grundlæggende sociologiske og socialpolitiske begreber, samt forskellige definitioner af sociale problemer.

Der undervises i personlighedspsykologi, begrebet psykosocialt arbejde, samt forholdet mellem socialrådgiverens person og faglighed.

Læringsmål

Efter gennemførelse af modulet forventes det, at den studerende:

- har kendskab til og færdigheder i at vende forskellige studietekniske og pædagogiske redskaber

- har begyndende forståelse for forholdet mellem socialrådgiverens person og faglighed - har viden om og forståelse for fagområdernes grundlæggende begreber

- Bedømmelse: Fremmøde 85%


� � �

8.6. Modul 5: Sociale problemer og samfundsforhold

I modulet bygges videre på grundbegreberne fra første modul. Formålet med modulet er at give de studerende indsigt i det sociale arbejdes sammenhæng med samfundsforhold og sociale problemer samt begyndende kundskaber i kommunikation og professionel samtale.

Der introduceres til videnskabsteori og grundlæggende metoder.

Begreber som arv og miljø, magt og afmagt, levevilkår, livsstil, livskvalitet samt sygdom og sundhed i relation til sociale problemer fremlægges.

De studerende introduceres til viden om velfærdsmodeller og styringsmekanismer samt socialpsykologiske begreber som identitet og socialisering.

Indenfor jura introduceres til socialret.

Modulet indeholder undervisning i den professionelle samtale, hvor viden om kommunikation og relations problematikker samt praktiske øvelser indgår.

Læringsmål

Efter gennemførelse af modulet forventes det, at den studerende:

- har viden om og forståelse for sociale problemers karakteristika og opståen - har færdigheder i at identificere og beskrive sociale problemer - har begyndende færdigheder i etablering af en professionel relation og tilrettelæggelse af

en professionel samtale

- 5 ECTS-point - 40 timer - Bedømmelse: Intern. Der udarbejdes en skriftlig opgave på baggrund af et 2 ugers felt

studie indenfor det sociale felt, der forvares mundtlig. Bedømmelsen sker i henhold til GGS-skala


� � �

8.7. Modul 6: Forvaltningslære (SAMF/SOC) samlæsning

Formålet med faget er at introducere forvaltningslærens begrebsapparat og tolkninger af forvaltningssystemet, herunder samspillet mellem politikere og embedsmænd, samt give indsigt i, hvordan den grønlandske forvaltning kan belyses ved hjælp af fagets modeller.

Der kan være tale om såvel offentlige som private interesseorganisationers forvaltning.

De studerende løser i semestrets løb to opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede teorier og approaches, fortrinsvis med udgangspunkt i en grønlandsk kontekst.

Disse skal være godkendt af underviseren før den studerende kan indstille sig til eksamen.

Læringsmål

- Den studerende får indsigt i offentlig forvaltning, og forstår at arbejde med metoderne, der undervises i

- De skal kunne forstå samspil mellem offentlige og private aktører i det grønlandske samfund

- Undervisning: 36 inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 600 - Eksamen: Bunden hjemmeopgave, max. 15 sider ekskl. databilag af en uges varighed - Censur: Intern - Karakter: GGS-skalaen - ECTS-point: 10


� � �

8.8. Modul 7: Socialt arbejde og arbejdsmarkedsforhold

Formålet med modulet er at belyse og beskrive det grønlandske arbejdsmarked, arbejdsstyrken, mobilitet samt det grønlandske uddannelsessystem set i forhold til arbejdsmarkedet. Modulet har yderligere til formål, at de studerende tilegner sig kundskaber i projektarbejdsformen herunder videnskabsteoretiske- og metodiske problemstillinger. Der undervises i sammenhængen mellem samfundsforhold, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmiljø og udviklingen af arbejdsmarkedsrelaterede sociale problemer.

I undervisningen indgår arbejdsmarkedspolitik, -mekanismer, -identitet, virksomhedernes sociale ansvar, psykisk og fysisk arbejdsmiljø samt arbejdsmarkedslovgivning. Der fokuseres på arbejdsløshedens konsekvenser på individ-, familie- og samfundsniveau. Der undervises endvidere i erhvervs- og arbejdsmarkedsrelaterede forebyggelses- og behandlingsstrategier eksempelvis arbejdsevnemetoden, revalideringsindsatser og sygefraværssamtaler.

I jura undervises der i de regler, der relaterer sig til arbejdsmarkedsforhold, det vil primært sige: regler om offentlig hjælp; arbejdsmarkeds ydelse og revalidering. I løbet af modulet skal de studerende i grupper udarbejde et tværfagligt skriftligt projekt, der tager udgangspunkt i et konkret socialt problem indenfor modulets tema.

Den konkrete problemstilling belyses i projektet gennem udarbejdelse af en problemformulering. Relevante teoretiske perspektiver identificeres og en selvstændig empirisk undersøgelse skitseres. Viden og færdigheder fra modul 3 inddrages.

Læringsmål

Efter gennemførelse af modulet forventes det at den studerende:

- kan ident ificere, beskr ive , ana lysere soc ia le prob lemst i l l inger indenfor arbejdsmarkedsområdet

- kan anvende de sociale regelsæt vedrørende arbejdsmarkedet i praksis - har kendskab til indsatser rettet mod beskæftigelsesmæssige problemstillinger - kan opstille en plan for socialfaglig indsats på baggrund af analysen herunder inddrage

relevant lovgivning - kan udarbejde en problemformulering - har færdigheder i at samarbejde i gruppe og udfærdige en skriftlig projektopgave

- 5 ECTS - 24 timer - Bedømmelse: Ekstern. Modulet bedømmes gennem aflevering af skriftlig opgave og

efterfølgende mundtligt forsvar. Der gives karakter efter GGS-skala


� � �

8.9. Modul 8: Social ulighed og udsathed – individ og familie

Modulet har til formål at introducere begreberne social ulighed og udsathed på individ- og familieniveau med henblik på at identificere, analysere, vurdere målgruppers problemstillinger, som grundlag for iværksættelse af socialfaglige indsatser.

Modulet har yderligere til formål, at forberede de studerende til det efterfølgende moduls projektarbejde.

Der undervises i sammenhængen mellem ulighed, udsathed og samfundsforhold.

Viden om samfundsmæssige forandringsprocesser og konsekvenserne heraf set i et sociokulturelt perspektiv fremlægges herunder forskellige familietyper og livsformer. I jura undervises der i de familieretlige regler.

De studerende introduceres til begreber som individualiseringsprocesser, marginalisering, integration og eksklusion. Undervisningen omfatter endvidere sammenhængen mellem sårbarhed, psykosociale belastninger, stress, traumatisering samt introduktion til socialret.

Læringsmål


- har kendskab til centrale målgrupper samt relevante samfundsvidenskabelige og psykologiske teorier og anvendelses muligheder

- har færdigheder i at omsætte teori til konkrete problemstillinger med henblik på igangsættelse af forebyggende og tidlige socialfaglige indsatser

- kan inddrage relevant lovgivning

- ECTS 10 - 20 timer - Bedømmelse: Modulet indgår i en samlet bedømmelse af modul 5, 7 og 8. Modul 6

afprøves særskilt


� � �

8.10 Modul 9: Socialt arbejde med børn, unge og familier

Formålet med modulet er at sætte de studerende i stand til at identificere sociale problemstillinger i forhold til børn og unge, samt at kunne analysere og vurdere disse problemstillinger med henblik på forebyggelse og socialfaglige indsatser.

Der undervises i udviklingspsykologi, identitetsudvikling, socialisering samt børns levevilkår. Endvidere fokuseres på samfundsmæssige, sociale og psykosociale årsagssammenhænge og fremtrædelsesformer.

Emner som social arv, mønsterbrydere, seksuelle krænkelser, fysisk- og psykisk vold, omsorgssvigt.

De studerende introduceres til tværsektorielt og tværfagligt samarbejde, udarbejdelse af handleplaner og systematisk sagsarbejde.

Kommunikation som metode i arbejdet med børn, unge og forældre gennemgås og trænes.

I jura undervises der i børn- og ungelovgivningen – og de sociale regelsæt, der relaterer sig til børn og ungeområdet.

Læringsmål


- kan identificere, beskrive, analysere sociale problemstillinger indenfor arbejdet med udsatte børn og unge

- har kendskab til indsatser rettet mod udsatte børn og unge - har kommunikative færdigheder i samtaler med børn og unge - kan opstille en plan for socialfaglig indsats på baggrund af analysen herunder inddrage

relevant lovgivning - har viden om og begyndende færdigheder i tværsektorielt og tværfagligt samarbejde

- 15 ECTS-point - 120 timer - Bedømmelse: Modulet indgår i en samlet bedømmelse af modul 9 og 10


� � �

8.11. Modul 10: Sorg, krise og supervision

Viden om betydningen af psykosociale belastninger herunder stress, sorg og krise.

De studerende introduceres ti l arbejdet med mennesker i sorg-, krise- og katastrofesituationer herunder at forholde sig til egen oplevet sorg og krise.

Der arbejdes i modulet med grænsesætning, egne holdninger, det private og offentlige rum, samt grader af påvirkelighed, den hensigtsmæssige distance.

Der introduceres til de etiske regler ved supervision og de studerende præsenteres for forskellige metoder i supervision og vejledning.

Læringsmål


- kan indgå i og modtage supervision - forholde sig til egen sorg og krise - har kendskab til og begyndende færdigheder i arbejdet med mennesker i sorg og krise

- 5 ECTS - Bedømmes ved fremmøde. Der er fremmødepligt til undervisningen.


� � �

8.12. Modul 11: De organisatoriske rammer for socialt arbejde og praktikintro

Modulets formål er, at det studerende opnår kendskab til offentlige og private organisationer, hvor socialt arbejde udføres. Endvidere skal modulet forberede de studerende til praktikken.

Der undervises i den offentlige sektors politiske, administrative og organisatoriske opbygning, samt ramme betingelser, kommunal økonomi og beslutningsprocesser.

Forvaltningsret, myndighedsudøvelse, sagsbehandling, visitation og god forvaltningsskik er centrale elementer i undervisningen. Regler om tavshedspligt, i forhold til underretningspligten indgår i dette modul under jura.

Der er ligeledes fokus på socialrådgiverens rolle og funktioner, det kollegiale, tværfaglige samarbejde og konflikthåndtering.

Modulet slutter af med, at de studerende forberedes til praktikken.

De studerende udarbejder en individuel skriftlig opgave, der afspejler et eller flere af modulets temaer og samtidig virker forberedende for afviklingen af deres praktik.

Læringsmål


- har viden om offentlige sektors opbygning og struktur - har forståelse for de organisatoriske rammers betydning for det sociale arbejde - har viden om og forståelse for socialrådgiverens forskellige roller herunder

myndighedsrollen - har viden om og forståelse for forvaltningslovens bestemmelser - kunne reflektere over betydningen af egne holdninger og læringsbehov set i relation til

praktikforløbet

- 10 ECTS-point - 90 timer - Bedømmelse: Ekstern. Mundtlig på baggrund af skriftlig synopsis. Der gives karakter efter

GGS-skala


� � �

8.13. Modul 12: Praktik (4. semester)

I praktikken skal den studerende omsætte teoretisk viden til praktisk udførelse i en institution indenfor det sociale område, hvor der udføres relevante opgaver og hvor den studerende kan modtage professionsrettet vejledning. Under praktikken skal den studerende via refleksioner over læreprocesser blive i stand til at opnå indsigt i og vurdere egne faglige og personlige forudsætninger for arbejdet som socialrådgiver. Endvidere skal den studerende forholde sig kritisk og konstruktivt til det sociale arbejde, der udføres på praktikstedet.

Uddannelsespraktikken er ulønnet, men deltagelse i praktikken er obligatorisk og et fravær på 20% og derover medfører at praktikken ikke kan bedømmes. Uddannelsespraktikkens indebærer t idsmæssigt en arbe jdsuge, der svarer t i l en fu ldt idsst i l l ing. Uddannelsespraktikpladserne godkendes af uddannelsen. Uddannelsens ansvar er at udpege en socialrådgiveruddannet underviser som praktiklærer, der skal følge den enkelte studerende, yde vejledning efter aftale, godkende uddannelsesplanen samt forestå vurdering og bedømmelse af uddannelsespraktikken. Derudover skal denne kunne yde en særlig bistand, såfremt en studerende har vanskeligheder i praktikken. Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og stiller en praktikvejleder til rådighed. Den ansvarlige vejleder skal være en faglig kvalificeret medarbejder med erfaring fra arbejde, som varetages af socialrådgivere og som kan yde professionsrettet vejledning. Den studerende har principielt de samme pligter overfor praktikinstitutionen som ansatte, herunder tavshedspligt og mødepligt. Tavshedspligten vedvarer efter praktikkens ophør. Hvis den studerende er medlem eller suppleant i uddannelsesinstitutionens råd og udvalg, har den studerende ret til at deltage i møder i praktikperioden. Den studerende skal med udgangspunkt i praktikvejlederens beskrivelse af praktikforløbet, i samarbejde med praktikvejlederen, udarbejde en individuel uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal ti lgodese uddannelsespraktikkens formål. Uddannelsesplanen skal godkendes af uddannelsen. Den studerende skal kontakte praktiklæreren, hvis det opstår problemer i praktikforløbet.

Det er mul igt at afv ik le prakt ikken i udlandet efter nærmere aftale med uddannelsesinstitutionen. Studieordningens bestemmelser omkring afvikling af uddannelsespraktikken suppleres uddybende af retningslinjer formuleret i praktikhåndbog.

Læringsmål Jævnfør bedømmelseskriterier i praktikhåndbog.

- 30 ECTS-point - Bedømmelse: Uddannelsesprakt ikken bedømmes i fæl lesskab af en af

uddannelsesinstitutionen udpeget underviser og en af praktikinstitutionen udpeget praktikvejleder. Er disse ikke enige om bedømmelsen, medvirker en mægler som er ekstern censor ved en fornyet bedømmelse. Praktikken bedømmes godkendt eller ikke godkendt. En studerende kan højst 2 gange påbegynde en uddannelsespraktik. Institutlederen kan dog give særlig dispensation og tillade en studerende at begynde uddannelsespraktikken en 3. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold


� � �

8.14. Modul 13: Metoder i social behandling og forebyggelse

Formålet med modulet er, at de studerende bliver i stand til at skelne mellem begreber som rådgivning, vejledning, sagsbehandling og social behandling.

Social behandling er en forandringsorienteret indsats, der skal medvirke til at ændre eller løse klienters og klientgruppers problemer.

De studerende undervises i forskellige typer af forebyggende og behandlende indsatser i forhold til individer, familier udsatte grupper og lokalsamfund.

Der undervises i temaer som empowerment, motivationsarbejde, netværks- og miljø arbejde, misbrugsbehandling, behandling af følgevirkningerne af vold og omsorgssvigt herunder seksuelle krænkelser.

Læringsmål


- har viden om social forandring - har kendskab til og begyndende færdigheder i udførelsen af forskellige typer af socialt

behandlende indsatser her under motivationsarbejde og misbrugsbehandling - har færdigheder i på baggrund af udredning og analyse at reflektere over og udforme plan

for handling på individ, gruppe og samfundsniveau - har viden om og færdigheder i planlægning og udførelse af miljø- og lokalsamfundsarbejde

- 10 ECTS-point - 38 timer - Bedømmelse: Feltarbejde og øvelser med fremlæggelse


� � �

8.15. Modul 14: Metode

Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til kvalitative og kvantitative metoder ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser af samfundsvidenskabelige problemstillinger.

Forskningsprocessen fra problemformulering over dataindsamling og analyse til tolkning og præsentation af resultaterne behandles.

Kurset lægger hovedvægten på den kvalitative metode, herunder komparativ metode, men inddrager også simpel tabelmæssig, grafisk og anden præsentation af data.

Faget er afgrænset fra faget statistik ved ikke at inddrage sandsynlighedsregning og egentlige statistiske teknikker.

De studerende løser i semestrets løb fire opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede metoder.

Disse skal være godkendt af underviseren før den studerende kan indstille sig til eksamen.

Desuden er det en forudsætning for at indstille sig til eksamen, at man aktivt har deltaget i mindst 75 % af undervisningen i Metode.

Læringsmål

- At de studerende formår at anvende både kvalitative og kvantitative metoder - At de studerende bliver i stand til, at tolke data og analysere data - At de studerende kan forstå og anvende statistiske og kvalitative data

- Undervisning: 42 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 750 - Eksamen: Mundtlig, 30 minutter, synopse 3 til 5 sider - Censur: Intern - ECTS-point: 10 - Karakter: GGS-skalaen, karakteren baseres på følgende kriterier


� � �

8.16. Modul 15: Indsats overfor socialt udsatte grupper, handicappede og ældre

Formålet med modulet er, at de studerende tilegner sig viden om socialt udsatte grupper, handicappede og ældre samt kan forebygge og behandle målgruppernes problemer.

Der undervises i forskellige typer af udsathed på gruppeniveau eksempelvis hjemløse, misbrugere af alkohol, hash og ludomani, seksuelt krænkede og voldsramte, fysisk og psykisk handicappede, kriminelle, demente samt dobbelt diagnosticerede.

De studerende præsenteres endvidere for gruppeorienteret socialt arbejde som metode samt frivilligt socialt arbejde.

Der undervises i socialpsykologi, klinisk psykologi, psykiatri og gruppeintervention overfor udsatte grupper. I jura undervises i handicapforordningen, kriminalret og kriminalforsorg samt psykiatrilovgivningen.

Læringsmål


- har viden om socialt udsatte grupper herunder handicappede, kriminelle, misbrugere og ældre med henblik på at kunne forebygge og behandle målgruppernes problemer

- kunne identificere og analysere forskellige typer af udsathed på gruppeniveau - har viden om og færdigheder i at arbejde med gruppeorienteret socialt arbejde som

metode herunder organisering og igangsættelse af støtte- og selvhjælpsgrupper - har kendskab til frivilligt socialt arbejde og mulige samarbejdsflader - har viden om og færdigheder i at anvende relevante love og regler i forhold til udsatte

grupper

- 10 ECTS-point - 400 timer - Bedømmelse: Bunden opgave - tværfaglig caseanalyse


� � �

8.17. Modul 16: Valgmodul

Valgmodulet har til formål, at den studerende ud fra en selvvalgt og afgrænset målgruppe kan fordybe sig i og udbygge sin viden og færdigheder i forhold til eksempelvis arbejdsmarkedsforhold, børn, unge og familier, udsatte grupper herunder handicappede og ældre.

Der lægges vægt på at styrke den studerendes analytiske færdigheder.

Den studerende udarbejder en problemorienteret projektopgave med en afgrænset problemformulering, teoretisk analyse samt refleksioner over tilrettelæggelse af en forebyggende og behandlende indsats.

Problemformuleringen godkendes af modulkoordinator.

Der undervises i problemorienteret projektarbejde samt videnskabsteori og metode. Indenfor rammerne af valgmodulet kan den studerende vælge at placere et forløb på en anden uddannelse.

Forløbet skal relatere sig til socialrådgiveruddannelsen formål og godkendes af afdelingslederen.

Såfremt et ekstern valgt forløb ikke har et omfang på 15 ECTS-point suppleres med en skriftlig opgave formuleret af modulkoordinator.

Læringsmål


- har opnået uddybende viden om den valgte målgruppe - har færdigheder i med anvendelse af teoretiske perspektiver at analysere konkrete sociale

problemstillinger - har færdigheder i at koble analysen med relevant indsats

Såfremt der vælges et fuldt eller delvis eksternt forløb henvises der til særskilt målbeskrivelse.

- 15 ECTS-point - 120 timer - Bedømmelse: Internt, ved slutningen af modulet. Der skal udarbejdes en skriftlig rapport,

der godkendes internt. Bestået/ikke bestået


� � �

8.18. Modul 17: Evaluering og udvikling af det sociale arbejde set i et arktisk / internationalt perspektiv

Formålet med modulet er, at de studerende opnår kundskaber til at kunne indgå i evaluering og udvikling af det sociale arbejde nationalt og internationalt.

Der undervises i arktiske forhold samt grønlændere som oprindeligt folk og inuitter.

Teorier og metoder i evaluering samt perspektiver på kvalitetssikring af det sociale arbejde præsenteres.

Modulet kan helt eller delvis organiseres som et selvstudium, studenterudveksling eller studierejse.

Læringsmål


- har viden om evaluerings teori og metode i socialt arbejde - kan forstå og anvende viden fra forsknings- og evalueringsrapporter på konkrete sociale

problemstillinger - har kendskab til perspektiver på kvalitetssikring af det sociale arbejde - har viden om og forståelse for arktiske forhold samt grønlændere som oprindelig folk og

inuitter - kunne reflektere over socialt arbejde i et internationalt perspektiv

- 15 ECTS-point - 120 timer - Bedømmelse: Intern. Skriftlig rapport med efterfølgende oplæg for studiets øvrige

studerende


� � �

8.19. Modul 18: Bachelorprojekt

Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal de studerende på baggrund af en selvvalgt problemstilling erhverve sig kvalifikationer indenfor socialrådgivning og socialt arbejde. Projektarbejdet skal gennemføres på grundlag af videnskabsteoretiske refleksioner, anvendelse af videnskabelige metoder og med inddragelse af erfaringer fra praksis. Der undervises i videnskabsteori og metode. Arbejdet med bachelorprojektet kan foregå individuelt eller i en projektgruppe af maksimum 3 deltagere, i alle tilfælde forudsættes den studerende at kan arbejde selvstændigt. Der er vide rammer for de temaer og problemstillinger, der kan behandles i bachelorprojektet. Det centrale er, at den studerende skal kunne begrunde, at projektet bidrager til en kvalificering indenfor socialrådgivning og socialt arbejde. Det kan bemærkes at socialt arbejde kan indkredses ved teorier, modeller, metoder og begreber, at socialt arbejde har basis i viden fra forskellige fag, samt at socialt arbejde kun kan anskueliggøres meningsfyldt i en bestemt kontekst. Modulkoordinator er ansvarlig for godkendelse af problemformulering.

Et krav ved bachelorprojektet er det inddrager erfaringer fra praksis, og skal gennemføres med anvendelse af videnskabelige metode, heraf følger en række delkrav:

- Opgaven skal være styret af en afgrænset og præcis problemformulering - Opgaven kan sigte mod såvel undersøgelse af socialt arbejde, som udvikling indenfor

socialt arbejde i eller udenfor Grønland - Opgaven inddrager og er konkret med hensyn til de teoretiske og undersøgelses- og/eller

udviklingsmetodiske udgangspunkter og disse må begrundes med udgangspunkt i projektets formål og undersøgelsesfelt

- Problemformuleringen indeholder et sæt af problem rettede spørgsmål, der kan kædes sammen med et eller flere teoretiske udgangspunkter og de(n) anvendte metoder

Endvidere gælder det for udviklingsorienterede projekter at de(n) studerende opererer med opstilling af et design for en empirisk rettet undersøgelse:

- I opgaven bør demonstreres, at metoderne er relevante og forfølges i projektarbejdes forløb og at teorier og begreber er relevante og bliver brugt i analyser med videre

- Der er en klarhed med hensyn til forskelle på dagligdagsord og begreber og de teoretisk definerede begreber

- Der anvendes almindelige standarder for referencer, kildehenvisninger, citater med videre. - Opgaven skal være klart disponeret og der skal kunne redegøres for, hvilke konklusioner

der kan drages af det gennemførte undersøgelses- eller udviklingsarbejde


� � �

I forlængelse af kravet om inddragelse af erfaringer fra praksis, kan der peges på følgende muligheder:

- Projektet indeholder en selvstændig empirisk undersøgelse - Projektet anvender eksisterende empiriske undersøgelser på feltet med hensyn på

selvstændig viderebearbejdning - Projektet gennemføres i et formålsrettet og styret samspil med aktører i et bestemt

praksisfelt

I alle tilfælde skal den studerende kunne redegøre for, at de gennemførte inddragelser af erfaringer fra praksis er relevante og tilstrækkelige til belysningen af projektets problemstilling.

Læringsmål


- har viden om og færdigheder i selvstændigt at udarbejde et problemorienteret projekt på et videnskabsteoretisk grundlag og med anvendelse af videnskabelig metode

- kan opstille en afgrænset og præcis praksisnær problemstilling i relation til socialt arbejde - kan demonstrere forståelse og anvendelse af teorier og begreber fra uddannelsens

fagområder - søge og vurdere relevant udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til

problemstillingen - indhente, analysere og bearbejde relevant materiale til belysning af problemstillingen - kan formidle undersøgelsens resultater i en fagligt funderet og forståelig skriftlig form - kan reflektere over og pege på nye handlemuligheder i praksis - arbejde refleksivt med egen læring og professionel etik

- 30 ECTS-point - 60 lektioner samt vejledning 10 lektioner pr. gruppe - Bedømmelse: Ekstern. Skriftlig projektrapport med efterfølgende mundtligt forsvar. Der

gives karakter efter GGS-skala


� � �

9. Uddannelsens tilrettelæggelse og arbejdsformer Forud for hvert semester udarbejdes lektionsplaner. Indenfor rammer af hvert modul vil undervisningen blive afviklet som en vekselvirkning mellem undervisning i form af forelæsninger, selvstændigt litteraturstudie, øvelser, problemorienteret skriftlige opgaver eksempelvis case-baseret eller som projekter. En uges undervisning svarer til en arbejdstid på 40 timer for den studerende.

Teoriundervisningen afvikles med 12-16 lektioner pr. uge. Litteraturens omfang vil være varierende fra fag til fag og efter sværhedsgrad. Det forventes, at den studerende har læst den opgivende litteratur inden undervisningen. Der til kommer opgaver og øvelser med henblik på anvendelse og omsætning af de teoretiske perspektiver. I perioder med kortere eller længere projektarbejder forventes de studerende at arbejde selvstændig eller i grupper. Der ydes vejledning i forbindelse med projektarbejde.

10. Merit Den studerende har ret til merit for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Ved ønske om vurdering af merit eller overførsel af merit fra en anden grønlandsk eller udenlandsk videregående uddannelse skal institutionen i hvert enkelt tilfælde vurdere meritmuligheden.

Merit gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse, der står mål med de uddannelsesdele og praktik, der søges merit om. Afgørelsen træffes ved en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele, dvs. hvorvidt de beståede dele kan træde i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne studieordning.

11. Ikrafttrædelse Denne studieordning træder i kraft pr. 1. september 2015 og er gældende for studerende, der påbegynder uddannelsen efter denne dato. For studerende som er påbegyndt uddannelsen på en tidligere studieordning og har afbrudt eller haft orlov, således at det ikke har været muligt for dem at færdiggøre uddannelsen på den studieordning de var påbegyndt, gives en periode på 3 år (til og med 1. september 2018) som overgangsordning.

Det betyder at i den periode er de garanterede at de fag de fag de har bestået under en tidligere studieordning giver merit til deres uddannelse under den nye studieordning som de skal på når de påbegynder deres uddannelse igen.


Documents

Studieordning Isumaginninnermut siunnersorti ... · 3. Uddannelsens formål og faglige proﬁl 6 4. Optagelseskrav 7 5. Uddannelsens struktur og forløb 8 5.1. Struktur studieordning