Pædagoguddannelsen VIA University College …centerforsocialetilbud.dk/onewebmedia/Praktikbeskrivelse... · kisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige

Pædagoguddannelsen VIA University College

Side 1 af 30

PRAKTIKBESKRIVELSE

jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Gældende fra 1. august 2014

Beskrivelse af praktikstedet:

Institutionens navn:

Adresse:

Postnr. og By:

Tlf.nr.:

Institutionens E-mail:

Hjemmeside adr.:

Institutionsleder:

Kontaktperson for praktik i pæ-

dagoguddannelsen:

Kommunal:

Privat:

Regional:

Kær-Huset

Fabjergstad 31 Fabjerg

7620 Lemvig Kommune

9663195

[email protected]

http://centerforsocialetilbud.dk/

Torben Kristiansen.

Institutionslederen

Kommunal


Side 2 af 30

Institutionstype/

foranstaltning

a) Antal børn/unge /voksne

b) Aldersgruppe

c) Antal stuer / afdelinger

d) Åbningstid

a) 32 voksne

b)18 – 85 +

c) 3 afdelinger,

Almenafdeling ,2 teams. (team stuen og team 1. sal)

Bostøtten,1 team.

Specialafdelingen ,2 teams (team B og team C)

d)Døgntilbud

- aktivitetstilbud ifølge kalender, samt faste åbningstider på aktivitetsdel/Lagunen

Institutionens formål

jf. lovgrundlag.

Kærhuset som organisation består af tre forskellige afdelinger, som tager deres udspring i to

forskellige lovgivningsmæssige rammer. Specialafdelingen, Almenafdelingen og Bostøtten

Almenafdelingen botilbud § 105, leveres støtte efter § 85 + § 83

Bostøtten – almen boliger, støtten leveres efter § 85 og i særlige tilfælde med kompenserende

hjælp efter § 83.

Kærhusets specialafdeling er et længerevarende botilbud jf. SEL § 108. Altså en boform til læn-

gerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller ple-

je, omsorg eller behandling. Den støtte der leveres i det længerevarende botilbud tager sit ud-

gangspunkt i SEL §83 & 85.

jf. SEL § 81 skal vi:

1) Forebygge, at problemerne for den enkelte forværres.


Side 3 af 30

2) Forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder.

3) Forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær,

aktivitet, behandling, omsorg og pleje.

4) Yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige be-

hov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter den-

ne lov.

Karakteristik af brugergrup-

pen:

Beskrivelse af den / de aktuelle

børne- / bruger/borgergruppe.

Kærhuset er et botilbud til voksne fra 18 år – 85+.

Kærhuset er et længerevarende botilbud og giver således borgerne mulighed for at kunne bo

her hele livet.

Alle borgere er udfordret ved en psykiatrisk diagnose.

Alle borgere har svære udfordringer ift. mestring af deres liv.

Borgere der indskrives på Kærhuset har ved indskrivning udfordrende adfærd.

Arbejdsmetoder:

Kort beskrivelse af praktikstedets

pædagogiske praksis og teoreti-

ske og metodiske grundlag (Ud-

dybes senere i relation til uddan-

nelsesplanens videns- og færdig-

hedsmål)

Kærhuset har traditionelt en baggrund i en systemisk tilgang. Den systemiske tankegang tager

udgangspunkt i problemets kontekst, altså i den sammehæng i hvilken hændelsen finder sted.

Den systemiske tankegang er løsningsorienteret.

Kærhusets metodiske grundlag er TS (tilpasset samarbejde) som er en resourcefokuseret me-

tode og et socialpædagogisk koncept til analyse, pædagogisk tilrettelæggelse/ -indsats, der har

sit afsæt i neuropsykologisk- og kognitiv teori.

TS det tilpassede samarbejde tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til andre menne-

sker med det grundlag, at alle mennesker gør deres bedste. Der arbejdes beskyttende ved at

styrke det, som virker og giver komfort og mening.

Det tilpassede samarbejde er en pædagogisk metode, hvor mennesker er ligeværdige, men


Side 4 af 30

ikke ligestillede i problemløsning. En metode til at skabe grundlag for recovery. Recovery per-

spektivet er i fokus ved en systematisk tilrettelæggelse af samarbejdet, hvor komfort skaber

mulighed for at skabe nye vaner og nye mål. Konceptet er udviklet af cand. Psych. aut. Sigrid Ganer.

TS modellen er en ramme, hvor alle andre metoder og modeller kan integreres i.

- Tilpasset samarbejde (TS)

- Rehabiletering/recovery

- Narrativ/systemisk tilgang

- Low arousal

- KRAP modeller

- Autismeprofil og modeller

- Der arbejdes med VUM voksen udredningsmetoden via § 141 handleplaner

- KMD Nexus dokumentation

- Risikovurdering via blinklysmodel

Ansatte

(pædagogiske faggrupper, andre

faggrupper)

Leder/Pædagog

Centerleder Tanja Guldhammer ansvarlig for fagligheden omkring VISO leverendør Kærhuset

Kvalitetsmedarbejdere og VISO team.

Pædagoger

SOSA

Ergo-terapeuter

Sygeplejerske

Aktivitetsmedarbejder/Pædagog

TAP - gruppe


Side 5 af 30

Køkkenleder/Specialafdelingen

Praktikvejlederens kvalifika-

tioner:

Pædagogisk grunduddannelse:

PD modul i praktikvejledning:

Diplomuddannelse

Andet/ andre uddannelser:

Navne:

Iben Kirk (Pædagog, diplom i vejledning) Almenafdelingen

Hanne Simonsen (pædagog, diplom i vejledning)Almenafdelingen, seksual-vejleder.

Britta Grønne Kubstrup (pædagog, diplom i vejledning, projektleder) Bostøtten/Almen

Daniella Kaalund (pædagog, diplom i vejledning) Specialafdelingen /barsel 2017

Tværprofessionelt samarbejde

in- og eksternt:

Teams: Grundlaget for transparent og ensartet form for de selvstyrende teams er udarbejdet

og iværksat 6. januar 2014. Teamsene er tværfagligt sammensat af minimum 2 - 3 faggrupper,

SOSA, ergoterapeut, fysioterapeut, samt pædagoger. De enkelte teams er kontaktpersonsan-

svarlige ift. en gruppe beboere.

Teamsene kan uddelegere funktioner til teammedlemmer med en faglig begrundelse.

Det er en SKAL opgave for teams, at tage fælles tværfagligt ansvar for kerneydelsen, specifikt

udarbejdelse af pædagogiske indsatsmål, samt indskrivning af disse i ugeskema/døgnskema.

Det er en SKAL opgave for teamet løbende at indskrive virkningsfulde erfaringer i tilgangen til

x

x

x


Side 6 af 30

borger ind i borger blinklys.

Opfølgningsmøder med myndighedsafdelingen Lemvig Kommune, og andre kommuner som har

borger tilknyttet botilbuddet.

Regionspsykiatrien og retspsykiatrien i Holstebro, Herning og Viborg, herunder læger og perso-

nale på psykiatriske afdelinger.

Kriminalforsorgen i forhold til behandlinsdømte borgere.

Bistandsværger.

Udpegede værger – økonomiske og personlige.

Speciallæger, Praktiserende læger, Regionstandlæger, tandlæger, fodterapeuter, diætister.

Sundhedsafdelingen / rygestop – diætister” små skridt…”

Viso/Socialstyrelsen

Særlige forhold omkring den

studerendes ansættelse:

Hos os ser vi det som et fælles ansvar at være med til at uddanne vores fremtidige kolleger.

Det er et fælles ansvar vi har som samfund, men også som organisation, gruppe og individer.

Organisatorisk har vi tilrettelagt et struktureret oplæringsprogram, som de studerende indgår i.

Når vi har studerende er vi med vejlederne som spydspidser, forpligtet til at tilbyde et godt og

konstruktivt læringsmiljø, som understøtter de studerendes respektive uddannelsesmæssige

mål.

Fælles for de studerende er, at deres praktikperioder skal understøtte deres evne til at forbinde

og integrere teori og praksis.

Vores studerende kan forvente at vi som organisation tager godt imod dem og at vi er bevidste


Side 7 af 30

på, at de indgår i vores organisation med viden og erfaring som studerende.

Vi anderkender de er her for at lære, og vi opfordrer dem til at dele deres refleksioner, spørgs-

mål og usikkerheder med os.

Vi forventer af dem at de møder stabilt og har en oprigtig interesse for vores sted. Vi forventer

at de overholder deres tavshedspligt, er loyale og at de ikke har privat relation til vores beboe-

re/brugere.

Herudover forventer vi, at den studerende overholder instruktioner og vejledninger omkring

arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, herunder sikkerheds procedurer.

Konkret tilrettelæggelse:

Studerende følger, som hovedregel, deres vejleder i de første 14 dage. Vejlederne kontakter

selv planlægger herom.

Såfremt det er nødvendigt at forlænge denne periode sker det efter aftale m. nærmeste leder,

og herefter vagtplanlægger.

Inden for de 2 første uger afholdes der en introduktions/forventningssamtale mellem vejleder

og den studerende; præsentation af arbejdsstedet, målgruppen, rolle/funktion og arbejdsopga-

ver samt praktiske emner samt gensidige forventninger studerende og praktikstedet imellem.

Herudover sikrer vejleder/mentor at tryghedsskema udfyldes, at den studerende introduceres

til beredskabsplaner og div. brand og sikkerhedsprocedurer.

Reglerne om hvornår arbejdsplanen skal udleveres, gælder også for de studerende, som skal

have deres planer 4 uger før ikrafttræden og den skal være af mindst 4 ugers varighed.

Dette kan vi være nødt til at dispensere fra, for at imødekomme den studerendes behov for

tættere kontakt til vejleder. Det vil i denne situation være den studerendes plan vi må ændre

og ikke vejlederens.

De studerende indgår i vagtdækningen i de respektive enheder. De tilbydes fast 1-2 times vej-


Side 8 af 30

ledning i gennemsnit pr. uge. Dette behøver ikke være via egen vejleder, men kan tilbydes af

andre i organisationen. Vejlederne beder selv vagtplanlæggerne sikre vagtoverlap mellem den

studerende og vejlederen. Herudover vejledes løbende og ved behov.

De studerende deltager i såvel koordineringsmøder, p-møder som teammøder. Såfremt de

samtidigt skal indgå i bemandingen på afdelingerne aftaler de respektive teams, selv en turnus,

de faste medarbejdere også indgår i dækningen. Andre relevante mødefora aftales specifikt

mellem den enkelte praktikplads og eleven.

Vejlederen er ansvarlig for at introducere den studerende, via struktureret oplæring, i sikker-

hedsprocedure, herunder i telefonsystemet, alarmkald og ABA anlæg.

Den studerende indgår i struktureret oplæring, som består af introprogram samt undervis-

ningsdag med tilpasset samarbejde (TS)

De studerende undervises løbende i relevante emner så som tilpasset samarbejde (TS) , LOW

arousal, recovery og rehabilitering, ledelse og organisation m.v.

Arbejdsforhold - Forventes den

studerende at arbejde alene?

Ved bekræftelse: hvor meget og

hvordan?

Det forventes ikke at den studerende arbejder alene, men noget kan opleves som alene arbej-

de. Der er altid mullighed for kontakt til andre kolleger i huset via bærbar telefon og alarm og

koordineringsmøder 2 gange dagligt. Der er altid en fastansat i alle vagter.

Øvrige oplysninger Der kræves underskrevet tavshedspligt, ren straffeattest, og kørekort skal dokumenteres.


Side 9 af 30

Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage stu-

derende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af

relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samar-

bejde med professionshøjskolen.

Specialiseringsmuligheder:

Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmulighe-

der. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kom-

petenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære speciali-

seringsområde på samme måde)

Primær: Sekundær:

Dagtilbudspædagogik

Skole- og fritidspædagogik

Social- og specialpædagogik

x


Side 10 af 30

Valgfagsområder:

Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen.

Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen?

1) Kreative udtryksformer.

2) Natur og udeliv.

3) Sundhedsfremme og bevægelse.

4) Medier og digital kultur.

5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri.

6) Social innovation og entreprenørskab.

7) Kulturmøde og interkulturalitet.

x

x

x

x

x

x

x


Side 11 af 30

Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden)

Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagel-

se i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

Vidensmål: Den studerende

har viden om

Færdighedsmål: Den stu-

derende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den dag-

lige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmulig-

heder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter

praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

praktikstedets målgrupper

samt praktikstedets pædago-

giske og samfundsmæssige

opgaver,

anvende viden om praktik-

stedets samfundsmæssige

opgaver i tilrettelæggelsen

af det pædagogiske arbejde,

Grundet borgernes diagnoser og deres svære udfordringer ift.

at mestre deres liv, har vi ikke studerende i denne praktik.

målsætning, tilrettelæggelse

og organisering af pædago-

gisk praksis, herunder om

pædagogiske metoders effek-

ter,

målsætte, tilrettelægge,

gennemføre og evaluere

pædagogisk praksis med

inddragelse af viden om

effekten af forskellige pæ-

dagogiske metoder,

evaluerings-, undersøgelses-

og dokumentationsformer og

dokumentere og evaluere

egen deltagelse i pædago-

gisk praksis, herunder re-

flektere over kvaliteten i

egne læreprocesser, og


Side 12 af 30

Uddannelsesplan 2. praktik - Social- og specialpædagogik

Område 3: Relation og kommunikation – 2. praktikperiode.

Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk

praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund

gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag.

Vidensmål: Den studerende

har viden om

Færdighedsmål: Den stude-

rende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den

daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmu-

ligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan under-

støtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

kommunikationsformer og

relationsdannelse, herunder

om den professionelle samta-

le,

kommunikere professionelt,

etablere og indgå i professio-

nelle relationer til mennesker i

udsatte positioner,

Igennem daglig pædagogisk praksis, er der mulighed for at indgå

i professionelle relationer til borgerne. Bl.a.ved at støtte borgeren

i at holde eget hjem, støtte til medicinsk og psykologisk behand-

ling (opnå mål), støtte til motion, og motivation til deltagelse i


Side 13 af 30

aktiviteter, udflugter mm.

Gennem det daglige samspil kan den studerende opøve færdig-

heder i proffessionel kommunikation. Erfaringer, tilgang og meto-

de drøftes i hverdagen, teamet og ved vejledning. Understøttet af

teorier fra praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og

metodiske grundlag.Kærhuset lægger vægt på stor faglig reflekti-

on og dialog. Det sker løbende og i faste rammer ved vejledning,

teammøder mm.

- Eks. miljøterapeutisk, en pædagogisk og socialpsykologisk

metode der basserer sig på borgerens konkrete problem-

stillinger. Der planlægges med fokus i de mål borgeren har

for opholdet. Der lægges vægt på relationer der virker,

mellem beboerne, mellem beboerne og omgivelserne og

mellem beboerne og personalet. (Socialkonstruktionistisk)

- Stedet er inspireret af den narrative tilgang, man forstår

sig selv, livet og omverdenen gennem spro-

get/fortællingen. Her drejer det sig om at finde konstrukti-

ve positive fortællinger.

- Psykoedukation/Kognitiv læring, er læring igennem indsigt,

indebærer tilegnelse eller omstrukturering af viden, hvor

man i det didaktiske, udnytter menneskets koginitive fær-

digheder som fx perception og forestillingsevne. (kognitivi-

stisk psykologi) Ikke alle borgere på Kærhuset evner den-

ne metode.

- Low arousal, er en metode og et virkemiddel til at forstå og

forebygge konflikter. Personalet har ansvaret for kommu-

nikationen, i og med det er syge mennesker vi arbejder


Side 14 af 30

med. Metoden tilgodeser at ”kan man opføre sig ordentligt,

så gør man det”. Der er ingen positiv læring i konflikter for

beboerne.

professionsetik og pædagogi-

ske værdier,

analysere og vurdere etik,

magt og ligeværd i sin egen og

andres tilgang til det enkelte

menneske og til fællesskaber,

I dagligdagen og ved vejledning er de professionsetiske og pæda-

gogiske værdier til refleksion. På Kærhuset finder vi det vigtig

dagligt, at forholde sig bevidst til det pædagogiske ansvar, for at

finde balancen mellem omsorgssvigt omsorgspligt og samarbejde

med mennesker i ligeværdighed, der har store funktionstab ift.

problemløsning.

I forhold til behandlingsdømte er magtforholdet erkendt, i henhold

til dommens præmisser, og den koordineringsplan, som psykiatri-

en udarbejder.

Kærhusets socialpædagogiske metode TS er en metode der dy-

namisk forklarer, at mennesker altid gør deres bedste. Det giver

respekt til det enkelte menneske.

Borgernes udfordrende adfærd, ser vi som borgerens sære og

syge måde at forsøge i en tilstand af desperation, at skabe selv-

beroligelse på.

Det tilpassede samarbejde tager afsæt i samarbejdet med borge-

ren udfra dennes værdier og udfra en respekt omkring medind-

dragelse.

Samspillet med borger skal være ligeværdig, samtidig med at vi

indgår i en assymetrisk relation, hvor vi sidder med det pædago-

giske ansvar for det tilpassede samarbejde.


Side 15 af 30

konflikt- og voldsforebyggel-

se, konfliktnedtrapning og

udadreagerende adfærd,

vurdere konflikter, forebygge

og håndtere konflikter samt

evaluere indgreb i konflikt- og

voldsepisoder,

Du skal som studerende deltage i undervisning om konfliktfore-

byggelse og -håndtering, allerede i løbet af de første uger. Emnet

drøftes ved vejledning og teammøder.

Du modtager ligeledes en sikkerhedsgennemgang af din men-

tor(vejleder) så du kan passe på dig selv og kolleger i tilspidsede

situationer.

Du får oplæring i at risikovurdere ud fra borgerblinklys, som an-

vendes hver dag i daglig praksis.Du oplæres i at vurdere om den

enkelte borger er i komfort, affekt eller desperation. Du er med til

at indsamle og registrere erfaring der virker, ift. at få borgeren i

komfort igen, og fastholde borgeren i komfort.

Der er anvisende APVér for samværet med borgeren i egen bo-

lig.Du er med til at indsamle og registrere viden for at tilrette

APVén.

Der forekommer i mindre grad psykisk og fysisk vold. Vold indbe-

rettes og der er opmærksomhed på opfølgning af episoder med

voldelig karakter. For at uddrage læring og for at blive mødt med

forståelse for den svære situation. Læringen giver viden til det

tilpassede samarbejde, så vi identificerer triggere og viden om

hvordan borgeren kom i komfort igen.

bevægelsesmæssige, musi-

ske, æstetiske og kreative

processers betydning i den

socialpædagogiske praksis og

tilrettelægge, gennemføre og

evaluere pædagogiske aktivite-

ter inden for udvalgte områder,

herunder inddrage børn, unge

og voksnes kreativitet og per-

spektiv og

Der er aktivitetsudvalg der tilrettelægger aktivitetsplan for en

måned ad gangen. Du kan som studerende få medindflydelse på-

planlægning, indhold og udførelse.

Alle borgere har et mål der går på meningsfuld beskæftigelse/-

aktiviteter via § 141 handleplanerne. Via dokumentationssyste-

met Nexus tilrettelægges, gennemføres og evalueres de enkelte


Side 16 af 30

mål for borgeren. Målene omarbejdes til de indsatsmål, personalet

har vægtet er nærmeste udviklingszone for at arbejde med målet.

På Kærhuset er vi glade for de studerendes indput og reflektioner

i forhold kreativitet og processer. Studerendes tanker og tiltage

respekteres på ligefod med det øvrige personale.

hjælpemidler og professions-

teknologier i et lærings- og

udviklingsperspektiv.

vurdere og anvende hjælpe-

midler og professionsteknolo-

gier i samarbejde med menne-

sker med særlige behov med

henblik på at understøtte ud-

vikling og læring.

Der er åbenhed og mulighed for at arbejde med video udfra Marte

Meo principper.

Der er fokus på de muligheder It Smarttelefoni mm. kan give i

både strukturdannelse, relation og kommunikation.

Angivelse af relevant litte-

ratur:

Borgergruppen:

Grundbog i psykiatri, Simonsen og Møhl, 2. udgave 2017 Hans Reitzel

ICF international klassifikation af funktionsevne funktionsnedsættelser og helbredstilstand. Munks-

gaard5. oplæg 2012

WHO ICD-10 psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Munksgaard 2016

Bo Heilskov: udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed(2012) dansk psykologisk forlag

Kvalitetsmodel, Socialstyrelsen, https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-

omrader/socialtilsyn/redskaber-for-tilsynsforende/kvalitetsmodel/hvad-er-kvalitetsmodellen

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/mennesker-med-psykiske-vanskeligheder-viden-der-virker

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/egen-kraft-empowerment-og-handicap




Side 17 af 30

Kommunikation:

”Narrative samtaler”, Alice Morgan, Hans Reistzels forlag, 2005

”Socialpsykiatri, et systemisk perspektiv”, Henrik Dybvad Larsen m.fl. Munksgaards forlag 2001.

Kunsten at dvæle i dialogen, Reinhard Stelter Saxo 2016

Konflikt og voldsforebyggelse:

Konflikter og vold – en faglig udfordring, vold som udtryksform, 2013

Job med vold, vold som udtryksform, red Per Holm 2000, Refleksioner over omsorg og vold, Lise

Schrøder.

Risikovurdering-et bidrag til voldsforebyggelse, vold som udtryksform/SUS

Risikovurdering-en introduktion, vold som udtryksform/SUS

Tværprofessionelt samarbejde:

”Tværprofessionelt samarbejde, teori - og praksis” Andy Højholdt

http://www.arbejdsmiljoweb.dk/media/2805299/trivsel-i-team-og-projektarbejde-net-.pdf

Etik:

Bo Heilskov: adfærdsproblemer i psykiatrien 2015 saxo

Bo Heilskov adfærdsproblemer i ældreplejen 2015 saxo

Bo Heilskov Problemskabende adfærd(2010)Saxo

Når gode mennesker handler ondt, Dorthe Birkmose, saxo 2013

Brugerindflydelse og selvbestemmelse i det pædagogiske arbejde, Groth Andersson mf. SUS


Side 18 af 30

Evaluering. Her formuleres

hvordan den studerendes

læringsudbytte evalueres ved

2/3 af praktikperioden

Den studerende gennemgår læringsforløb og mål i praktikken til statusmødet ca. 2/3 inde i forløbet

og reflekterer og formulerer med vejleder og studievejleder om, hvad der skal arbejdes videre med

i den resterende praktikforløb.

Siden medio 2017 har det været en mulighed at afholde et møde på Skype, hvis den studerende

eller vejleder ønsker at afholde mødet.

På Kærhuset praktiserer vi en daglig dialog form, hvor vi italesætter observationer. Det giver

grundlag for,at den studerende bliver adspurgt, om hvordan han/hun nåede frem til det pædagogi-

ske tiltag, der blev valgt.Ligeledes vil den studerende blive spurgt om den kontekst hændelsen

fandt sted i, og hvilken betydning det fik for beboeren.

Inden 2/3 mødet vil vejleder og studerende gennemgå eksempler der viser fra hverdagen, hvordan

den studerendes evne er til refleksion over relation og kommunikation.

Organisering af vejled-

ning:

a) Hvordan tilrettelægges

uddannelsesforløbet for den

enkelte studerende?:

b) Hvordan og hvornår afhol-

des vejledning?

c) Hvordan inddrages den

studerendes portfolio i vej-

ledningsprocessen?

a) Den studerende tilknyttes en fast vejleder og indgår i dennes team. Der er stor mulighed for

tværfaglig sparring og inspiration, da teamet er tværfagligt sammensat og alle i teamet har ansvar

for den studerendes læring. Det forventes at den studerende er opsøgende og tager ansvar for

egen læring.

b) Der tilsigtes at give vejledning 1 x 1½ time ugentlig, hvor det er den studerende, der har ansvar

for dagsordenen.

c) Vejleder på Kærhuset vil gerne se relevante dele af den studerendes portfolio for at koble prak-

sis og teori og skabe sammenhæng..

Institutionen som praktik-

sted:

Er der særlige forventninger

Det forventes at den studerende er engageret og opsøgende.

Har IT færdigheder.


Side 19 af 30

til den studerendes forud-

sætninger?

Det forventes den studerende har kørekort.

Det forventes at den studerende er selvtransporterende ift. Kærhusets beliggenhed og skiftende

vagter.

At den studerende møder beboeren med den forståelse at beboeren i situationerne gør sit bedste.

At den studerende engagerer sig i at anvende Kærhusets metoder og grundlag.

At den studerende sætter sig grundigt ind i brugergruppens problemfelter.

At der gennem praktikken udføres et projekt, hvor projektet beskrives, planlægges, gennemføres

og evalueres efter pædagogiske metoder. Projektet skal have et udviklende perspektiv for den stu-

derende. Vi accpeterer at projektet kan indarbejdes som den studerendes kommende eksamensop-

gave.

Den studerendes arbejds-

plan:

Der arbejdes tværfagligt – du vil høre til i et bestemt team sammen med vejleder. Der vil være mu-

lighed for rotation mellem de forskellige afdelinger, efter aftale med vejleder og vagtplanlægger.

Der er skiftende vagter (dag – aften og weekendvagter)

Det planlægges, at den studerende har en plan med gennemsnitlig 32½ t. arbejds uge. Studerende

er ansatte med krav om, at have deres arbejdsplan 4 uger inden påbegyndt vagt. (se under for-

ventninger til studerende)

Organisering af kontakt til

uddannelsesinstitution

(herunder en kort beskrivelse

af hvordan praktikstedet for-

holder sig, hvis der er be-

Ved bekymring/problemer i praktikforløbet drøftes dette først som et punkt ved praktikvejledning,

derefter kan praktikansvarlig/Leder Tanja Guldhammer blive inddraget i forløbet.

Sidst kan VIA kontaktes for udredning af situationen.


Side 20 af 30

kymring / problemer i prak-

tikforløbet)


Side 21 af 30

Uddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik

Område 4: Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode.

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med

målgrupperne.

Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers læ-

rings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører.

Vidensmål: studerende har

viden om

Færdighedsmål: Den stude-

rende kan

Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den dag-

lige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?

(fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmu-

ligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan under-

støtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?)

Den institutionelle, organi-

satorske og ledelsesmæssi-

ge rammer for social- og

specialpædagogiske indsat-

ser

agere professionelt inden for

de givne institutionelle, organi-

satoriske og ledelsesmæssige

rammer,

Som en del af den strukturerede oplæring giver ledelse undervis-

ning om den samfundsmæssige opgave i den politiske organisation

v/ Lemvig Kommune.

På Kærhuset anvender vi IGLO modellen, til at skabe overblik over

de forskellige funktions- og styringsområder.

For at kunne agere professionelt, må man kende sin egen og an-

dres funktioner. Disse funktioner er beskrevet og der samtales lø-

bende med den studerende om dette.


Side 22 af 30

Forskellige social- og speci-

alpædagogiske tilgange og

metoder,

foretage en faglig vurdering af

de metoder, som anvendes på

praktikstedet,

På Kærhuset er vi meget fokuserede på at finde socialpædagogiske

tilgange, der virker for den enkelte borger. TS metoden, som er

udviklet på Kærhuset, og den ramme vi arbejder udfra er en me-

tode der kan rumme alle andre metoder. Åbenheden ift. Metoder og

tilgange er derfor stor.

Pædagogikken tager udgangspunkt i det der virker. Det fordrer

kontinuerlig fokus på, hvad i min professionelle relation, der funge-

rer. Denne faglighed deles med teamet og indskrives i blinklys eller

strukturen eller giver inspiration til indsatsmål.

På Kærhuset er der stor fokus på samarbejdet, hvorfor vi arbejder

teambasseret. Alle herunder også den studerende er vigtig samar-

bejdspartner i at professionalisere kerneydelsen.

tilgrænsende fagligheder og

rammerne for tværprofessi-

onelt samarbejde,

indgå i tværprofessionelt sam-

arbejde om løsningen af kon-

krete opgaver og/eller pro-

blemstillinger,

Kærhuset arbejder teambaseret. Alle teams er tværfagligt sam-

mensat, dermed mulighed for sparring på tværs af faggrupper og

mulighed for at indgå i samarbejde, i en mere helhedsorienteret

løsning af opgaverne.

I det daglige betyder det at den studerende møder mange forskelli-

ge mulige faglige indfaldsvinkler, og må indgå i professionsdialoger,

hvor flere indfaldsvinkler sampasses, eller den studerende må ar-

gumentere for sin vinkel.

opgave- og ansvarsfordeling

mellem målgrupperne, pro-

fessionelle, frivillige og på-

rørende,

redegøre for egen faglighed,

opgaver og ansvar i et mange-

facetteret samarbejde,

Der forefindes beskrivelser af de forskellige professioners og funkti-

oners funktions og opgave beskrivelser.

Mulighed for at blive tydelig på egen professionsfaglig identitet ved

at indgå i tværfagligt teamsamarbejde.

Tilpasset samarbejde i en assymmetrisk relation til beboerne og de


Side 23 af 30

pårørende, hvor det er et fagligt ansvar at tilpasse samarbejdet

med de enkelte, så samarbejdet bliver konstruktivt.

Indgå i en assymmetrisk relation med kommunerne, hvor vi som

udføreled leverer det gode socialpædagogiske arbejde med ud-

gangspunkt i det formål og de mål, der fra kommunen er udstukket

for bevillingen.

forandringsprocesser og

innovation,

deltage i udviklingen af den

pædagogiske praksis gennem

innovative og eksperimente-

rende tiltag,

På Kærhuset er vi meget åbne for innovative tiltag. Der ønskes en

beskrivelse af tiltagene forud for aktiviteten, f.eks. lagt ind i en

SMITTE, SMART, IGLO model eller anden form, der kan planlægge,

styre og giver mulighed for evaluering.

At arbejde med WUM, med mål for borgeren, giver den studerende

i samarbejdet med teamet har mulighed for, at indgå i at være

innovativ i udformningen af de delmål, som er nærmeste udvik-

lingszone for at arbejde med de konkrete mål for og med borgeren.

På Kærhuset ser vi gerne at projektet og- eller eksamensopgaven

er innovativt og eksperimenterende.

didaktiske og pædagogiske

metoder til udvikling af pæ-

dagogisk praksis, herunder

dokumentation og evalue-

ring, og

sætte mål, anvende dokumen-

tations- og evalueringsmetoder

og udvikle viden gennem del-

tagelse, systematisk erfarings-

opsamling og refleksion over

pædagogisk praksis.

Vi anvender Nexus, som giver mulighed for dokumentation udfra

mål og indsatsmål. Vores daglige arbejde sammen med beboerne

er centreret omkring dette målarbejde.

Der pågår kontinuerligt at lave nye delmål, ændre i delmål, evalu-

ere på delmål med videre. Den studerende er aktiv reflekterende i

innovationstænkningen omkring målene og deltager på lige fod.

Revideringer indskrives i dag – og ugeskemaer.

Vores blinklysmodel er både et evalueringsredskab som dagligri-

cikovurdering og samtidig en systematisk erfaringsopsamling ift.


Side 24 af 30

borgerens tilstand og vores tilpassede samarbejde ift. at afhjælpe

beboernens tilstand.

Det fordrer et kontinuerligt fokus væk fra adfærd og over i tilstand,

og videre herfra bevidst opsamling af tilpasset samarbejde, der

virker.Det kræver kontinuerlig fokus på, hvad der trigger den en-

kelte borger, hvad der er god selvberoligelse for borgeren, og hvil-

ket godt tilpasset samarbejde fra vores side, der virker. De stude-

rende fungerer på lige fod med teamet i dette.Den erfarede viden

dokumenteres ind i blinklyset.

førstehjælp. udføre grundlæggende første-

hjælp.

?

Angivelse af relevant lit-

teratur:

Brugergruppen:

Grundbog i psykiatri, Simonsen og Møhl, 2. udgave 2017 Hans Reitzel

”Mennesket i hjernen” – en grundbog i neuropædagogik, Kjeld Fredens

ICF international klassifikation af funktionsevne funktionsnedsættelser og helbredstilstand. Munks-

gaard5. oplæg 2012

WHO ICD-10 psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Munksgaard 2016

Kvalitetsmodel, Socialstyrelsen, viden til gavn


Side 25 af 30

Samarbejde/tilgange og metoder:

Hjerne, samhørighed,personlighed, Susan Hart, Hans Reitzels forlag 2006

Bo Heilskov: udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed(2012) dansk psykologisk forlag

Bo Heilskov: adfærdsproblemer i psykiatrien 2015 saxo

Bo Heilskov adfærdsproblemer i ældreplejen 2015 saxo

Bo Heilskov Problemskabende adfærd(2010)Saxo



Tværprofessionelt samarbejde:

http://www.arbejdsmiljoweb.dk/media/2805299/trivsel-i-team-og-projektarbejde-net-.pdf

”Tværprofessionelt samarbejde, teori - og praksis” Andy Højholdt

Relationer i organisationer, en verden til forskel, Gitte Haslebo Dansk psykologisk forlag 2010

Pårørende:

”Pårørende til psykisk sårbare”, Dansk psykologisk forlag

Evaluering. Her formuleres

hvordan den studerendes

læringsudbytte evalueres

ved 2/3 af praktikperioden

Den studerende gennemgår læringsforløb og mål i praktikken til statusmødet ca. 2/3 inde i forløbet

og reflekterer og formulerer med vejleder og studievejleder om, hvad der skal arbejdes videre med i

den resterende praktikforløb.

Siden medio 2017 har det været en mulighed at afholde et møde på Skype, hvis den studerende eller

vejleder ønsker at afholde mødet.

På Kærhuset praktiserer vi en daglig dialog form, hvor vi italesætter observationer. Det giver grund-




Side 26 af 30

lag for,at den studerende bliver adspurgt, om hvordan han/hun nåede frem til det pædagogi-ske til-

tag der blev valgt.Ligeledes vil den studerende blive spurgt om den kontekst hændelsen fandt sted i,

og hvilken betydning det fik for beboeren.

Organisering af vejled-

ning:

a) Hvordan tilrettelægges

uddannelsesforløbet for den

enkelte studerende?:

b) Hvordan og hvornår af-

holdes vejledning?

c) Hvordan inddrages den

studerendes portfolio i vej-

ledningsprocessen?

a) Den studerende tilknyttes en fast vejleder og indgår i dennes team. Der er stor mulighed for tvær-

faglig sparring og inspiration, da teamet er tværfagligt sammensat og alle i teamet har ansvar for

den studerendes læring. Det forventes at den studerende er opsøgende og tager ansvar for egen

læring.

b) Der tilsigtes at give vejledning 1 x 1½ time ugentlig, hvor det er den studerende, der har ansvar

for dagsordenen.

c) Vejleder på Kærhuset vil gerne se relevante dele af den studerendes portfolio for at koble prak-sis

og teori og skabe sammenhæng.

Institutionen som prak-

tiksted:

Er der særlige forventninger

til den studerendes forud-

sætninger?

Det forventes at den studerende er engageret og opsøgende.

Har IT færdigheder.

Det forventes den studerende har kørekort.

Det forventes at den studerende er selvtransporterende ift. Kærhusets beliggenhed og skiftende vag-

ter.

At den studerende møder beboeren med den forståelse at beboeren i situationerne gør sit bedste.

At den studerende engagerer sig i at anvende Kærhusets metoder og grundlag.

At den studerende sætter sig grundigt ind i brugergruppens problemfelter.

At der gennem praktikken udføres et projekt, hvor projektet beskrives, planlægges, gennemføres og


Side 27 af 30

evalueres efter pædagogiske metoder. Projektet skal have et udviklende perspektiv for den stu-

derende. Vi accpeterer at projektet kan indarbejdes som den studerendes kommende eksamensop-

gave.

Den studerendes ar-

bejdsplan:

Der arbejdes tværfagligt – og du vil hører til i et bestemt team. Der vil være mulighed for rotation

mellem de forskellige afdelinger, efter aftale med vejleder og vagtplanlægger.

Der er skiftende vagter (dag – aften og weekendvagter)

Det planlægges at den studerende har en plan med gennemsnitlig 32½ t. arbejds uge. Studerende er

ansatte med krav om, at have deres arbejdsplan 4 uger inden påbegyndt vagt.

Organisering af kontakt

til uddannelsesinstituti-

on

(herunder en kort beskrivel-

se af hvordan praktikstedet

forholder sig, hvis der er

bekymring / problemer i

praktikforløbet)

Ved bekymring/problemer i praktikforløbet drøftes dette først som et punkt ved praktikvejledning,

derefter kan praktikansvarlig/Leder Torben kristiansen blive inddraget i forløbet.

Sidst kan VIA kontaktes for udredning af situationen.


Side 28 af 30

Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet

Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode.

Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling.

Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder

og perspektivering af praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger.

Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af

både teoretisk og praktisk karakter,

pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædago-

gisk praksis,

pædagogens professionsfaglighed og profes-

sionsetik,

formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk sam-

spil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft,

følgende forholds indflydelse på den valgte

problemstilling:

-Kulturelle og sociale.

-Institutionelle og organisatoriske.

-Historiske, samfundsmæssige og internatio-

nale,

inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den

valgte problemstilling,


Side 29 af 30

nationale og internationale forsknings- og

udviklingsresultater af relevans for den valg-

te problemstilling,

inddrage viden og forskning i en faglig argumentation,

empiriske undersøgelsesmetoder samt deres

muligheder og begrænsninger og

vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og

opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt.

Institutionens udviklings- og innovationsfelter:

Teamsamarbejde/kontaktteams, via tværfaglighed får vi mange perspektiver ind i det hele menneske.

Fælles aktiviteter og gruppeprocesser, afstemt ift den enkeltes borgers behov og resourcer

Meningsfuld beskæftigelse/aktiviteter, som tilpassede aktiviteter for alle.

Fra fokus på adfærd til fokus på tilstand, hvordan understøtter vi borgeren er mest muligt i komfort.

Kost – hygiejne – motion, vi bruger kroppen og sanserne til at få et liv i bedst mulig komfort.

Dokumentation og evidens, hvordan fastholder vi fokus på det er virker og hvordan evaluerer vi bedst?

Tilpasset samarbejde (neuropsykologisk – og kognitivt funderet) Forankring og videreudvikling af metoden.

Kærhusets metodiske grundlag er TS (tilpasset samarbejde) som er en resourcefokuseret metode og et socialpædagogisk koncept til analyse, pædagogisk

tilrettelæggelse/ indsats, der har sit afsæt i neuropsykologisk og kognitiv teori.

Det tilpassede samarbejde tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til andre mennesker med det grundlag, at alle mennesker gør deres bedste. Der

arbejdes beskyttende ved at styrke det, som virker og giver komfort og mening.

Det tilpassede samarbejde er en pædagogisk metode, hvor mennesker er ligeværdige, men ikke ligestillede i problemløsning. En metode til at skabe grund-

lag for recowery. Recowery perspektivet er i fokus ved en systematisk tilrettelæggelse af samarbejdet, hvor komfort skaber mulighed for at skabe nye va-

ner og nye mål.


Side 30 af 30

Der arbejdes på at færdiggøre en brugsbog ift. TS metoden i løbet af 2017.

Hvordan udnytter vi bedst og konstruktivt smart IT og teknologiske løsninger til gavn for borgeren og samarbejdet?

Institutionens rammer for empiriindsamling:

(Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.)

Kærhuset er åben for at der foretages emperiindsamlinger. Vi foretrækker at der forud for dette forelægger en beskrivelse i en eller

anden model.

Hvis der tages billeder og video med borgere, skal der indhentes tilladelse fra den enkelte.

Ved empiriindsamling skal reglerne for annonymisering følges.

Kontaktperson for den studerende

Du bliver tildelt en vejleder/mentor under forløbet.

Documents

Pædagoguddannelsen VIA University College …centerforsocialetilbud.dk/onewebmedia/Praktikbeskrivelse... · kisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige