of 139 /139
IND’s skriftserie nr. 35 Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Praksisnær Pædagogisk Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Christina Juul Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Agnete Lunddahl Jensen Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Kirstine Dahl Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Carsten Selch Jensen Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg Jan Sølberg 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014 DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION

Praksisnær Pædagogisk Praksisnær ... · 5 Indledning Som et led i Københavns Universitets UniversitetsPædagogiske Indsats (KUUPI) blev pilotprojektet Praksisnær Pædagogisk

  • Author
    lekhanh

  • View
    214

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Praksisnær Pædagogisk Praksisnær ... · 5 Indledning Som et led i Københavns Universitets...

IND

sskriftserienr.35

Praksisnr

Pdagogisk

Kom

petenceudviklingPraksisn

rP

dagogiskK

ompetenceudvikling

Praksisnr

Pdagogisk

Kom

petenceudviklingPraksisn

rP

dagogiskK

ompetenceudvikling

Praksisnr

Pdagogisk

Kom

petenceudviklingPraksisn

rP

dagogiskK

ompetenceudvikling

Praksisnr

Pdagogisk

Kom

petenceudviklingPraksisn

rP

dagogiskK

ompetenceudvikling

Praksisnr

Pdagogisk

Kom

petenceudviklingPraksisn

rP

dagogiskK

ompetenceudvikling

Praksisnr

Pdagogisk

Kom

petenceudviklingPraksisn

rP

dagogiskK

ompetenceudvikling

Praksisnr

Pdagogisk

Kom

petenceudviklingPraksisn

rP

dagogiskK

ompetenceudvikling

Praksisnr

Pdagogisk

Kom

petenceudviklingPraksisn

rP

dagogiskK

ompetenceudvikling

Praksisnr

Pdagogisk

Kom

petenceudvikling

Praksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskPraksisnr PdagogiskKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudviklingKompetenceudvikling

Afrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPIAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI

Christina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenChristina Juul JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenAgnete Lunddahl JensenKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlKirstine DahlCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenCarsten Selch JensenJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan SlbergJan Slberg

20142014201420142014201420142014201420142014201420142014201420142014201420142014201420142014201420142014

INDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserieINDs skriftserie

Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30Nr. 30 Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)Fag og gymnasiefremmede - Rapporter fra 3. og 4. runde af udviklingsprojekter (2014)

Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31Nr. 31 Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)Undervisningsportfolio - erfaringer og veje frem (2014)

Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32Nr. 32 Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)Geovidenskab p vej - En undersgelse af geovidenskab A p stx og htx (2014)

Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33Nr. 33 Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)Fysikkandidaters overgang til arbejdsmarkedet (2014)

Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34Nr. 34 Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)Det ene projekt aflser det andet.. - En virkningsevaluering (2014)

Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35Nr. 35 Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (2014)

vrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrigevrige http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/http://www.ind.ku.dk/skriftserie/

Logo: CMYK Uncoated Logotype: CMYK U/C

K b e n h a v n s U n i v e r s i t e t U n i v e r s i t y o f C o p e n h a g e n

D E P A R T M E N T O F S C I E N C E E D U C A T I O N

0/0/0/700/100/65/34 Logo: CMYK Coated 25/100/77/40

Principopstning p publikationer

Principopstning til andre forml end publikationer

Lodret variant med navnetrk placeret under logostregen.

Vandret variant med logo til hjreVandret variant med logo til venstre

Placement of logo on publications

Use of logo for other purposes

Vertical version with logotype under the logo line

Horizontal version with logo to the leftHorizontal version with logo to the right

1

http://www.ind.ku.dk/skriftserie/

K B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

Praksisnr Pdagogisk KompetenceudviklingAfrapportering af pilotprojektet PPK under KUUPI

1/4, 2014

2

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ...................................................................................................................... 5

KORT RESUM .................................................................................................................. 6

Hovedkonklusion .............................................................................................................................................................. 6

Resultater .......................................................................................................................................................................... 6

Modeller for PPK .............................................................................................................................................................. 6

Anbefalinger ...................................................................................................................................................................... 6

PRAKSISNR PDAGOGISK KOMPETENCEUDVIKLING ............................................ 8

Baggrund (projektbeskrivelse) ........................................................................................................................................ 8

Forml og ml ................................................................................................................................................................... 8

Succeskriterier .................................................................................................................................................................. 9

Rapportens opbygning ..................................................................................................................................................... 9

OVERSIGT OVER PDAGOGISKE KOMPETENCER P KU (ARBEJDSPAKKE 1) .... 11

Institut for Naturfagenes Didaktik ................................................................................................................................ 12Kontakt ........................................................................................................................................................................ 12Publiceringer ................................................................................................................................................................ 12Hovedopgaver .............................................................................................................................................................. 12Faste kursustilbud ........................................................................................................................................................ 12Projekter ....................................................................................................................................................................... 13Ressourcepersoner ....................................................................................................................................................... 14

Sektion for Pdagogik og Didaktik .............................................................................................................................. 17Hovedopgaver .............................................................................................................................................................. 17Faste kursustilbud ........................................................................................................................................................ 17Projekter ....................................................................................................................................................................... 17Ressourcepersoner ....................................................................................................................................................... 17

Pdagogisk Center Samfundsvidenskab ...................................................................................................................... 18Kontakt ........................................................................................................................................................................ 18Publiceringer ................................................................................................................................................................ 18Hovedopgaver .............................................................................................................................................................. 18Faste kursustilbud ........................................................................................................................................................ 18Projekter ....................................................................................................................................................................... 19Ressourcepersoner ....................................................................................................................................................... 19

TEACH ............................................................................................................................................................................ 21Kontakt ........................................................................................................................................................................ 21Hovedopgaver .............................................................................................................................................................. 21Faste kursustilbud ........................................................................................................................................................ 21

3

Projekter ....................................................................................................................................................................... 21Ressourcepersoner ....................................................................................................................................................... 22

ITMEDIA ........................................................................................................................................................................ 23Kontakt ........................................................................................................................................................................ 23Hovedopgaver .............................................................................................................................................................. 23Kursustilbud ................................................................................................................................................................. 23Projekter ....................................................................................................................................................................... 23Ressourcepersoner ....................................................................................................................................................... 24

ITLC ................................................................................................................................................................................ 25Kontakt ........................................................................................................................................................................ 25Relevante publiceringer ............................................................................................................................................... 25Hovedopgaver .............................................................................................................................................................. 25Faste kursustilbud ........................................................................................................................................................ 25Projekter ....................................................................................................................................................................... 25Ressourcepersoner ....................................................................................................................................................... 25

Kort sammenfatning ....................................................................................................................................................... 27

BEHOV FOR PDAGOGISK KOMPETENCEUDVIKLING (ARBEJDSPAKKE 2) ......... 28

Kort om indsamlingsstrategien og det empiriske materiale ....................................................................................... 28

Sprgeskemaundersgelse om pdagogisk kompetenceudvikling ............................................................................. 29Forml .......................................................................................................................................................................... 29Undersgelsesdesignet ................................................................................................................................................. 29Grundlaget ................................................................................................................................................................... 30bne sprgsml ........................................................................................................................................................... 30Afkrydsningssprgsml ............................................................................................................................................... 33Sammenfatning af sprgeskemaundersgelsen ............................................................................................................ 34

Fokusgruppemder ........................................................................................................................................................ 35Forml .......................................................................................................................................................................... 35Projektets forml versus den faktiske opfattelse af, hvordan undervisernes behov kan imdekommes ...................... 35Viljen til pdagogisk kompetenceudvikling ................................................................................................................ 36Uformelle og formelle rums indflydelse p pdagogisk kompetenceudvikling .......................................................... 37Relationen til de pdagogiske enheder ........................................................................................................................ 39Sammenfatning af fokusgruppemderne ..................................................................................................................... 40

Konklusion p arbejdspakke 2 ...................................................................................................................................... 40

INTROKURSER I UNIVERSITETSPDAGOGIK P TVRS AF FAKULTETERNE (ARBEJDSPAKKE 3) ........................................................................................................ 42

Indledning ....................................................................................................................................................................... 42

Fra SAMF til TEO .......................................................................................................................................................... 42

Fra SCIENCE til HUM .................................................................................................................................................. 43Introduktion til universitetspdagogik ........................................................................................................................ 43Kursusevalueringerne .................................................................................................................................................. 43Self-efficacy og tilgang til undervisning ...................................................................................................................... 44Gennemfrelse med deltagere fra HUM ...................................................................................................................... 46

4

EKSEMPLER P ALTERNATIVE TILGANGE TIL UDVIKLING AF PRAKSIS ............... 47

Eksempel 1 - praksisnr kursusudvikling ................................................................................................................... 47Afsgning og analyse af kompetencebehovet .............................................................................................................. 47Evaluering .................................................................................................................................................................... 48

Eksempel 2 - lngere projekt p et institut .................................................................................................................. 50Problemstilling og nske til undervisnings- og kompetenceudvikling ........................................................................ 50Baggrunden .................................................................................................................................................................. 50Forml .......................................................................................................................................................................... 50Model for arbejdet udvikling gennem partnerskaber ................................................................................................ 50Organisatorisk og fagligt samarbejde om undervisningsudvikling .............................................................................. 50

Eksempel 3 - lngere samarbejde med et institut ....................................................................................................... 52Et caseeksempel fra bacheloruddannelsen ................................................................................................................... 52Et caseeksempel fra kandidatuddannelsen ................................................................................................................... 53

MODELLER FOR PRAKSISNR PDAGOGISK KOMPETENCEUDVIKLING (ARBEJDSPAKKE 4) ........................................................................................................ 54

Indledning ....................................................................................................................................................................... 54

Model 1 Generiske kurser ........................................................................................................................................... 55

Model 2 Praksisrettede kursusaktiviteter .................................................................................................................. 55

Model 3 Praksisnrt samarbejde ............................................................................................................................... 56

ANBEFALINGER .............................................................................................................. 59

BILAG 1 ............................................................................................................................. 60

BILAG 2 ............................................................................................................................. 63

BILAG 3 ............................................................................................................................. 65

BILAG 4 ............................................................................................................................. 70

5

Indledning Som et led i Kbenhavns Universitets UniversitetsPdagogiske Indsats (KUUPI) blev pilotprojektet Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling (PPK) ivrksat i september 2013. PPK var t af seks strategiske projektet, som blev til p det skaldte Didaktiskudvalgs anbefaling. Oprindeligt blev projektet formuleret omkring et nske om at f belyst behovet for et udbud af kortere kurser, som kunne udbydes p tvrs af fakulteterne. Projektet blev udvidet til at handle om dels at belyse de eksisterende behov for kompetenceudvikling blandt underviserne, men samtidigt ogs en undersgelse af alternativer til kurser i forbindelse med udvikling af undervisernes pdagogiske kompetenceudvikling, hvilket fremgr af flgende projektbeskrivelse. Projektet blev til gennem et tvrfakultrt samarbejde ud fra en projektgruppe, som bestod af flgende medlemmer:

Christina Juul Jensen, SAMF Agnete Lunddahl Jensen, HUM Kirstine Dahl, SUND Carsten Selch Jensen, TEO Jan Slberg, SCIENCE (Projektleder)

Alle fakulteterne har sledes vret reprsenteret med undtagelse af JUR, som IND har fungeret som reprsentant for i overensstemmelse med samarbejdsaftalerne mellem IND og JUR.

6

Kort resum Hovedkonklusion

Pilotprojektet har haft fire forskellige ml: 1. At skabe en oversigt over enheder, som tilbyder pdagogisk opkvalificering p KU. 2. At f belyst et bredt udsnit af KUs underviseres behov for kompetenceudvikling. 3. At gennemfre en undervisningsaktivitet p tvrs af fakulteterne. 4. At skabe modeller for Praksisnr Pdagogiske Kompetenceudvikling (PPK).

Projektet er i vid udstrkning lykkedes med alle opn alle fire ml.

Resultater Undersgelserne viste, at der er en udbredt skepsis blandt underviserne i forhold til, hvorvidt generiske kurser kan bidrage til at lse de udfordinger, som underviserne str med i deres daglige arbejde. Samtidigt pegede de p, at der er en stor tiltro til, at underviserne selv ville kunne udvikle deres undervisning, hvis bare de fik tid og lejlighed til at gre det sammen med deres kollegaer. P trods af undervisernes skepsis har vi dog kunne demonstrere, at de generiske kurser kan vre effektive i at skabe udvikling blandt underviserne p trods af deres almene karakter. Underviserne kan faktisk blive bedre undervisere af generiske kurser, men de har ikke ndvendigvis nemt ved at omstte viden fra kurset til praksis. Derfor er der behov for mere praksisnre kursusaktiviteter, som tager udgangspunkt i undervisningsmiljernes konkrete praksis. For at imdekomme dette skal de pdagogiske enheder i hjere grad i dialog med underviserne. Derudover har projektet peget p, at der ogs kunne vre behov for flere samarbejder med undervisningsmiljer omkring udvikling af undervisning. Undervisningsudviklingen synes typisk at ske i pdagogiske rum, som de pdagogiske enheder ikke normalt er en del af. Der er dog flere eksempler fra de pdagogiske enheder p, at forskellige samarbejder har vret effektive til at skabe PPK, og det potentiale br undersges nrmere.

Modeller for PPK Pilotprojektet har ledt frem til tre modeller for kompetenceudvikling, som kan imdekomme kravene om at vre forskningsbaserede, behovsdrevne og (tildels) praksisnre: Model 1 Generiske kurser: Kurser som er defineret af de pdagogiske enheder, og som er relevante p tvrs af flere kontekster. Model 2 Praksisrettede kursusaktiviteter: Kurseraktiviteter som udvikles i dialog med undervisningsmiljer og som afvikles tt p praksis. Model 3 Praksisnrt samarbejde: Dette dkker over en brede vifte af muligheder for kompetenceudvikling, hvor de pdagogikse enheder indgr i kortere eller lngere samarbejder omkring udvikling af praksis.

Anbefalinger Flgende anbefalinger bygger p udredningsarbejdet i nrvrende rapport og er rettet mod det fortsatte arbejde med at skabe pdagogisk kompetenceudvikling blandt underviserne p KU:

Pilotprojektet har vist, at der er uopdyrkede potentialer for pdagogisk kompetenceudvikling, hvis man kan imdekomme undervisernes behov og nsker i hjere grad. Dette krver bl.a., at de nuvrende kursusudbud suppleres med mere praksisnre tilbud. De konkrete muligheder for dette br udforskes nrmere.

7

Der br desuden udvikles procedurer for lbende indsamling af viden om undervisernes behov. Disse procedurer br tnkes ind i de eksisterende kvalitetssikringsprocedurer.

Underviserne benytter sig af bde formelle og uformelle rum til at diskutere undervisning med kollegaer. Der br udforskes, hvordan de pdagogiske enheder kan indg i de diskussioner p en mde, som imdekommer undervisernes aktuelle behov.

Det har vist sig at vre meningsfuldt at migrere eksisterende generiske kurser til andre kontekster og stadig at opn gode resultater. Men respondenterne i vores undersgelser var generelt overbeviste om, at den slags kurser ikke frer til reel praksisudvikling. Denne tilsyneladende diskrepans br undersges nrmere.

De universitetspdagogiske ressourcer opfattes ikke ndvendigvis som relevante eller tilgngelige for undervisere. Ressourcerne br derfor synligres overfor undervisere, studienvn, studieledere, afdelingsledere, viceinstitutledere og prodekaner for uddannelse mm. Succesfulde og veldokumenterede eksempler p de pdagogiske enheders arbejde br tnkes ind i enhedernes kommunikationsstrategier.

De nye modeller for kompetenceudvikling (model 2 og 3) falder nemt uden for normale normer for deltagerbetaling, hvilket kan udgre en konomisk udfordring for enhederne. Der br udvikles rimelige konomiske modeller for, hvordan de pdagogiske enheder kan indg i lokale samarbejder af kortere og lngere varighed med undervisningsmiljerne.

De pdagogiske enheder har mange flles interesser og udfordringer. Enhederne br arbejde tttere sammen omkring udviklingen af de sammenlignelige tilbud, som de tilbyder i deres respektive miljer (fx universitets/adjunktpdagogikum). Det samme glder kurser eller andre aktiviteter, som man kunne hjlpe hinanden med at udbyde eller kvalificere p tvrs af fakulteterne.

8

Praksisnr pdagogisk kompetenceudvikling Baggrund (projektbeskrivelse)

Der er et erkendt behov for underviserrettede aktiviteter, der adresserer problemer, som den enkelte underviser mder i sin praksis. Omfanget af undervisernes behov og hvori behovene bestr, er imidlertid ukendt, og der er behov for en mere systematisk tilgang til undervisernes kompetenceudvikling, som tager afst i deres behov. I denne sammenhng fokuserer vi frst og fremmest p fastansatte undervisere p KU. Dette pilotprojekt lgger op til at belyse undervisernes behov p KU og til at udforske, hvordan man kan imdekomme dem. Pilotprojektet er et frste skridt i retning af at opn et systematisk overblik og samspil p tvrs af fakulteterne p KU omkring udbuddet af aktiviteter, som kan tilgodese undervisernes behov. I projektet lgges der stor vgt p, at der arbejdes p tvrs af fakulteterne for at opn synergifordele mellem fakulteterne og for at udnytte kapaciteten p de pdagogiske enheder optimalt. Et vigtigt fokuspunkt vil sledes vre at undersge og afprve, i hvilket omfang og hvordan eksisterende tilbud til undervisere, kan migreres og udbydes p andre fakulteter eller p tvrs af fakulteterne. Hertil skal der skabes en model til udvikling af praksisnr pdagogisk kompetenceudvikling (PPK). PPK skal her forsts som udbudte medarbejderudviklingsaktiviteter, som opfylder tre kvalitetskriterier: De skal vre rettet mod at imdekomme undervisernes behov i forhold til at kunne levere hj kvalitet i undervisningen. Samtidigt er det afgrende for kvaliteten af undervisningsaktiviteterne, at de bliver forskningsbaseret i den forstand, at eksisterende viden og erfaring inddrages i afviklingen og udviklingen af dem. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at aktiviteterne s vidt som muligt bliver praksisnre og bygger p konkret undervisning for at sikre deres forankring i undervisernes egen praksis.

Forml og ml

Formlet med pilotprojektet er 1. at kortlgge eksisterende kompetenceudviklingsaktiviteter p KU med henblik p at f

overblik over hvilke enheder er i spil, og hvad de enkelte enheder tilbyder undervisere (arbejdspakke 1). Sekundrt vil det vre vsentligt at undersge, hvordan de forskellige enheder arbejder med at imdekomme undervisernes behov.

2. at gennemfre en behovsundersgelse blandt medarbejdere p KU. Denne undersgelse vil best dels af en sprgeskemaundersgelse (arbejdspakke 2a) og dels af en rkke gruppeinterviews med udvalgte medarbejdere p hvert fakultet (arbejdspakke 2b). Respondenterne til gruppeinterviews udvlges med henblik p at indfange en stor diversitet mht. erfaring som underviser, kursustyper, hvilket uddannelsestrin vedkommende underviser p, kn og sproglige forudstninger. Pilotprojektet skal, af hensyn til tid og ressourcer, belyse de vsentligste behov fremfor at afdkke samtlige behov. Respondenterne forventes derfor ikke at kunne vre reprsentative for samtlige undervisningsmiljer p KU, men ikke desto mindre vre reprsentative.

3. at tilpasse og gennemfre en undervisningsaktivitet p et eller flere andre fakulteter end det fakultet, som det udspringer fra ud fra principperne for PPK skitseret ovenfor (behovsdrevet, forskningsbaseret og praksisnr, arbejdspakke 3).

4. at udvikle en model til at skabe andre PPK aktiviteter, som kan anvendes efter pilotprojektets afslutning (arbejdspakke 4).

9

Undersgelserne i pilotprojektet skal samtidigt danne grundlaget for et katalog over undervisningsaktiviteter, som kan bruges til en mere systematisk koordinering og migration af undervisningsaktiviteter til andre undervisningsmiljer end deres oprindelsessted efter pilotprojektet.

Succeskriterier

De nedenstende succeskriterier relaterer direkte til formlene ovenfor: 1. At f overblik over udbudte kortere forlb for pdagogisk kompetenceudvikling p KU.

Succeskriteriet er, at det foreligger en rapport om emnet ved projektets afslutning (delrapport 1). Rapporten skal vre baseret p data indhentet via hjemmesider, men ogs gennem personlig kontakt til relevante enheder fra alle fakulteter p KU.

2. At f belyst et bredt udsnit af KUs underviseres behov for praksisnr kompetenceudvikling. Succeskriteriet er, at der foreligger en rapport om emnet ved projektets afslutning. Rapporten skal bygge p sprgeskemadata, hvor der skal vre en svarprocent p minimum 30 % fra hvert fakultet. Gruppeinterviewene skal inkludere mindst 5 undervisere fra hvert fakultet. I rapporten redegres der desuden for udvlgelsesprocessen og i hvilken udstrkning de afdkkede behov kan vurderes at vre reprsentative. Til sidste skal rapporten fremlgge vsentlige behov og nsker for kortere undervisningsaktiviteter p KU.

3. At f erfaring med at gennemfre en behovsdreven undervisningsaktivitet p tvrs af fakulteterne. Succeskriteriet er, at der er udvalgt og gennemfrt en undervisningsaktivitet p mindst t andet fakultet end det oprindeligt er blevet udviklet p. Der foreligger en rapport som redegr for udvlgelsen af aktiviteten og en beskrivelse af hvordan man sikrede sig, at aktiviteten levede op til kvalitetskravene til PPK.

4. At skabe en almen model til udvikling af PPK. Succeskriteriet er at der foreligger en model, som udspringer af punkt 3, men som samtidigt er tilstrkkelig generel til at kunne anvendes p andre undervisningsaktiviteter af de didaktiske enheder, som skal vre inddraget i kvalitetssikringen af modellen.

Arbejdet inddeles i arbejdspakker, som afspejler hvert af de fire forml.

Rapportens opbygning

Denne rapport bygger p bidrag fra deltagerne i projektgruppen. Projektet har vret opdelt i arbejdspakker jfr. projektbeskrivelsen ovenfor. Projektgruppen fordelte arbejdspakkerne mellem sig tidligt i forlbet ud fra hensyn til den enkelte deltagers muligheder og nsker. Til hver arbejdspakke blev der tildelt en eller flere ansvarlige projektmedlemmer, som skulle st for at gennemfre arbejdspakken og aflevere en delrapport over arbejdet. Undervejs blev flere af arbejdspakkerne brudt op i mindre dele, efterhnden som medlemmerne uddeligerede arbejdet mellem sig. Resultaterne af de enkelte arbejder indgr som mere eller mindre selvstndige dele af denne samlede rapport. Hvert afsnit bygger p det enkelte projektmedlems afrapportering med mindre redigeringer af projektlederen for at undg gentagelser og for at fremhve gennemgende pointer. Derved er rapporten ikke sammenskrevet i den udstrkning, som man kunne nske, men afspejler i stedet de forskellige stemmer i projektgruppen.

10

Rapporten starter med et kort resum af de vsentligste resultater og pointer. Heri indgr en kort beskrivelse af forskellige modeller for praksisnr pdagogisk kompetenceudvikling og anbefalingerne fra pilotprojektet. Nedenfor tegnes et billede af kompetencerne p KU i relation til pdagogisk kompetenceudvikling (arbejdspakke 1). Her gennemges de enkelte enheder og der gives en oversigt over de forskellige kompetencer, som KU rder over. Hertil angives ogs, hvilke former for kurser de enkelte enheder udbyder. Arbejdspakke 2 er opdelt i to dele: Den frste del omhandler sprgeskemaundersgelsen, som skulle belyse KUs undervisers behov og nsker om pdagogisk kompetenceudvikling. Den anden del vedrrer de to serier af gruppeinterviews (fr og efter sprgeskemaundersgelsen), som blev brugt til at supplere sprgeskemaet og til at f en dybere forstelse for undervisernes behov og nsker. Arbejdspakke 3 omhandler to eksempler p, hvordan et etableret introduktionskursus til universitetspdagogik kunne udbydes og gennemfres for deltagere fra et andet fakultet. Ved samme lejlighed fremlgges evidens for, at de kortere kurser har en betydning for deltagerne, der rkker ud over tilfredshed. Som supplement til arbejdspakke 3, s fremlgges 3 ekspempler p alternative mder at opn praksisnr pdagogisk kompetenceudvikling. Eksemplerne trkker p tidligere erfaringer fra hver af de pdagogiske enheder og afspejler en bred vifte af tilgange til at ge underviserkompetence. Arbejdspakke 4 samler op p de vrige afsnit og sammenfatter forskellige modeller for praksisnr pdagogisk kompetenceudvikling, som kan danne rammen om fremtidige aktiviteter. Til sidst fremlgges en rkke anbefalinger til det videre projekt og til KUs fremtidige indsats for at ge underviserkompetencerne.

11

Oversigt over pdagogiske kompetencer p KU (arbejdspakke 1) Kbenhavns Universitet afsatte i 2013 puljer af penge til at udvikle undervisningen p universitetet. Fra en af disse puljer, didaktikpuljen, udsprang et projekt om afdkning og afprvning af universitetspdagogiske redskaber. For at skabe et overblik over universitets pdagogiske kompetencer vil projektgruppen herfra afdkke eksisterende pdagogiske enheder samt skabe en kortlgning af kompetencerne inden for de pdagogiske enheder ved Kbenhavns Universitet. I denne rapport bruges betegnelse pdagogiske enheder om alle de formelle aktrer, som p hver sin mde arbejder med pdagogisk kompetenceudvikling. Betegnelsen omfatter sledes mere end de tre pdagogiske enheder, som er knyttet til hhv. HUM, SAMF og SCIENCE. Kortlgningen er blevet udfrt gennem foresprgsler samt online research og kortlgningens forml har vret at afdkke flgende aspekter ved de pdagogiske enheder:

afklaring af kompetencer og viden aktiviteter og mlgrupper

P baggrund af kortlgningen er det blevet tydeligt, at de pdagogiske enheder er et omrde i fortsat udvikling. Det er derfor vigtigt at understrege at denne kortlgning er et jebliksbillede af de pdagogiske enheder vinter 2014. Kbenhavns Universitet har 3 strre enheder, der arbejder med universitetspdagogik: SAMF: har en pdagogisk enhed (PCS) med seks konsulenter. SCIENCE: har Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) med ca. 25 ansatte. Hovedparten er VIP-ansatte, der forsker inden for feltet, underviser studerende og ansatte og supporterer undervisningsudvikling sammen med enhedens konsulenter. Under beskrivelsen af IND vil SPD-enheden blive beskrevet. HUM: har en pdagogisk enhed; TEACH Og har tt samarbejde med IT-MEDIA. Nedenfor vil hvert af de 3 pdagogiske enheder kort blive beskrevet og efterflgende vil et diagram vise overlap af arbejdsomrder enhederne imellem. Kun aktiviteter, der er relevante i forhold til kortlgning af pdagogiske kompetencer samt udbredelse heraf som hjlp til underviseres undervisningsudviklingspraksis, vil blive medtaget. Derudover har Kbenhavns Universitet mindre enheder, der ogs arbejder med universitetspdagogik: TEO: har ikke en pdagogisk enhed, men har en halvtidsansat pdagogisk konsulent. Adjunktpdagogikum kbes hos IND. SUND: har Sektion for Pdagogik og Didaktik (SPD) med p.t. 1 pdagogisk konsulent og 1 VIP. SPD indgr i et samarbejde med IND. JUR: har ansat en pdagogisk konsulent. Ydelser kbes hos IND. Hertil kommer enheder, der arbejder med aspekter af universitetspdagogik: IT learning center (ITLC) CIEL

12

Institut for Naturfagenes Didaktik

Enheden er et selvstndigt institut under det Natur- og biovidenskabelige fakultet (SCIENCE). Enhedens aktiviteter er primrt rettet mod SCIENCE. Instituttet har dog indget et samarbejde med SUND om opbygning af deres universitetspdagogiske indsats og tilbyder desuden ydelser til JUR og TEO p dette omrde. Institut for Naturfagenes Didaktik skal p forskningsbaseret grundlag bidrage til kvalitetssikring af naturvidenskabelig undervisning p universitetsniveau. Derigennem bidrager centret til funderingen af naturvidenskabernes centrale placering i samfunds- og kulturliv. Disse omrder betyder kompetencer inden for bl.a.:

forskning undervisning og vejledning af studerende undervisning og vejledning af fakultetets undervisere medvirken ved naturvidenskabernes uddannelsesudvikling medvirken ved didaktisk udvikling p alle niveauer, herunder folkeskolen, gymnasiet og i

uformelle lringsmiljer ssom museer. Ph.d.-vejledning Akademisk skrivning Innovation i undervisningen Studieteknik

Kontakt

Hjemmeside: www.ind.ku.dk

Publiceringer

http://www.ind.ku.dk/publikationer/ isr undersiderne om Didaktips og Universitetspdagogiske Projekter

Hovedopgaver

Universitetspdagogikum Undervisningspdagogik Udvikling af studier og fag Undervisningsevalueringer Forskning og vidensudvikling Publicering, konferencer, kortlgning, ph.d.-projekter samt anden videnskabelig forskning

Faste kursustilbud

Universitetspdagogikum Introduktion til universitetspdagogik Innovationsdidaktik Vejledning Kursus for faglige/pdagogiske vejledere Prsentationsteknikker p engelsk Writer Development

13

Scientific Writing Indfring i de naturvidenskabelige fags didaktik Museumsdidaktik Kommunikation Naturfagenes og matematikkens didaktik (giver undervisningskompetence til gymnasiet) Originalitet i naturvidenskab

Projekter

IND er involveret i flere projekter. Under 2016-puljen og didaktikpuljen deltager IND i flgende:

Titel INDs ansvarlige

vrige projektdeltagere fra IND

INDs primre aktiviteter

KUUPI: Studieledelse

Camilla Rump Sofie Kobayashi Deltagelse i projektgruppe. Undervisning

KUUPI: Undervisningsportfolio

Tinne Hoff Kjeldsen

Jens Christian Jacobsen, Sofie Kobayashi

Projektledelse. Projektgruppedeltagelse

KUUPI: Praksisnr pdagogisk kompetenceudvikling (PPK)

Jan Slberg

Projektledelse. Kortlgge eksisterende kompetenceudviklingsaktiviteter p KU, lave behovsundersgelse og udvikle en model for PPK.

2016: Forskningsbaseret uddannelse (FBU)

Camilla Rump

Lene Mller Madsen, Sebastian Horst

Mindre bidrag til rammeprojekt. Delprojekt om at udvikle Student Research Journal p SCIENCE. Delprojekt p 3 bach.udd. p SCIENCE om at udvikle FBU.

2016: Innovation og entreprenrskab

Camilla Rump Jan Alexis Nielsen Med i det hele, projektledelse for WP1 om oprustning af innovationskompetence hos undervisere og pd. enheder.

2016: Tvrfaglig uddannelse

Jens Dolin Dorte Christiansen Elmeskov, Katrine Lindvig

Projektledelse. Undersgelser af erfaringer med tvrfaglig undervisning. Rapporter med rd, tips og modeller til tvrfaglig uv., udbud af kurser samt afsluttende konference.

2016: Online og blended learning

Michael May Didaktiks overligger p delprojekt 2 Spil og scenario-baseret lringsmoduler. Bidrage til delprojekt 3 Modeller for e-lring.

Derudover er IND bl.a. involveret i ASSISTME som er et EU-forskningsprojekt om evalueringsmetoder i grundskolen og gymnasiet i naturfagene og matematik. Dertil kommer projektet ASTE der udfres i perioden 2011-2014 og er et samarbejde mellem to professionshjskoler (UCC og UC-Metropol) og to universiteter (Kbenhavns og Aarhus Universitet) om at udvikle en sciencelreruddannelse til grundskolens ldste klassetrin.

14

Ressourcepersoner

Navn og titel Kontakt Arbejder med

Ane von der Fehr Ph.d.-studerende ved Jan Slberg [email protected]

Kommunal udvikling af naturfagsomrdet Social Network Analysis Network Learning Communities

Anne Gry Haugland Postdoc [email protected] Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed

Bjarke Skipper Petersen Ekstern lektor [email protected] Inquiry based science education

Bjrn Friis Johannsen Videnskabelig assistent [email protected]

Frafald og vedholdenhed p fysikuddannelsen Talent Studiemnstre

Britta Jessen Ph.d.-studerende ved Carl Winslw [email protected] Matematikdidaktik

Camilla sterberg Rump Lektor [email protected]

Universitetspdagogik Innovation Scholarship of teaching and learning

Carl Winslw Professor, viceinstitutleder [email protected]

Matematik Matematikkens Didaktik Matematikundervisning

Catharina Thiel Jrgensen Ph.d-studerende ved Lars Ulriksen/Marianne Achiam

[email protected] Brugerinddragelse i museale designs, lring i uformelle lringsmiljer, museumsdidaktik

(Jens) Christian Jacobsen Konsulent [email protected] Evaluering

Christine Holm Konsulent [email protected]

Udvikling af universitetsundervisning i Matematik og naturvidenskab. IT-stttet undervisning. Matematik- og naturvidenskabsundervisning i de gymnasiale uddannelser.

Claus Emmeche Lektor, centerleder [email protected]

Forskningspolitik Naturfilosofi Biosemiotik

Claus Jessen Ekstern lektor [email protected] Inquiry based science education

Dorte Christiansen Elmeskov Konsulent [email protected] Tvrfaglighed

Dyana Wijayanti Ph.d.-studerende ved Carl Winslw Matematikdidaktik

Eliza Jarl Estrup Ph.d.-studerende ved Robert Evans [email protected] Museumsdidaktik

Frederik V Christiansen Lektor [email protected]

Higher education, Philosophy of Education Philosophy of science and technology.

Henriette Tolstrup Holmegaard Postdoc [email protected]

Studiekultur, undervisningsformer og pdagogiske rutiner - i samspil med de inklusions og eksklusionsmekanismer, der er indlejret i uddannelserne.

15

Jan Alexis Nielsen Postdoc [email protected]

Innovation Argumentation Kommunikation

Jan Slberg Lektor, viceinstitutleder for undervisning

[email protected] Skoleudvikling

Uddannelsesudvikling Underviserkulturer

Jens Dolin Institutleder [email protected]

Naturfagsdidaktik Undervisning i og lring af naturfag

Jesper Bruun Postdoc [email protected]

Fysikdidaktik kinstetiske velser lring af fysik

Katrine Lindvig Videnskabelig assistent [email protected] Tvrfaglighed

Kirstine Dahl Pdagogisk Konsulent, IND/SUND [email protected] Universitetspdagogik

Kjeld Bagger Laursen Lektor [email protected] Matematik, Redaktr af MONA

Klaus Rasmussen Ph.d.-studerende ved Carl Winslw [email protected]

Matematikdidaktik Lreruddannelse

Klavs Frisdahl Konsulent [email protected] Gymnasieuddannelser

Lars Ulriksen Professor [email protected]

Universitetspdagogik mshp. naturvidenskabelige uddannelser Gymnasieuddannelser

Lene Mller Madsen Lektor [email protected]

Naturfagsdidaktik Universitets- og gymnasieundervisning i geofagene Kapacitetsopbygning i udviklingslandene

Louise Windfeldt Ph.d.-studerende ved Marianne Achiam / Lene Mller Madsen

[email protected] Lring i uformelle miljer

Lrke Bang Jacobsen Konsulent [email protected] Gymnasieuddannelser

Marianne Foss Achiam Adjunkt [email protected]

Biologiske museumsudstillingers didaktik Uformel naturfagslring

Michael May Lektor [email protected]

Konceptuelle forstelser af naturvidenskab Laboratoriearbejde

Mikkel Willum Johansen Adjunkt [email protected]

Videnskabsteori Matematikdidaktik

Miku Yoshida Ph.d. studerende ved Jans Slberg [email protected] Lreres professionelle udvikling

Olga Trolle Konsulent [email protected] Evalueringsprojekter

Rie Hjrnegaard Malm Videnskabelig assistent [email protected]

Rikke Kortsen Okholm Videnskabelig assistent [email protected] Innovation

Robert Harry Evans Lektor [email protected]

Naturfagsdidaktik, science center didaktik, Self-efficacy, inquiry based teaching

16

Sebastian Horst Specialkonsulent, Institutadministrator

[email protected]

Naturvidenskabelig kommunikation og formidling. Naturfagenes didaktik. Redaktr af MONA

Sofie Birch Jensen Videnskabelig assistent [email protected]

Sofie Kobayashi Ph.d.-studerende ved Camilla Rump [email protected]

Research education Supporting research schools Teaching supervision at PhD introductory courses

Tinne Hoff Kjeldsen Lektor [email protected] Matematikkens historie, matematikdidaktik

Trine Louise Brndt Nielsen Videnskabelig assistent [email protected]

Der er i alt 43 videnskabelige medarbejdere opdelt i forskergrupper med fokus p matematik- og naturfagsdidaktik, videnskabsfilosofi og universitetspdagogik. Dertil kommer, at IND har tilknyttet 7 professorer MSO, som er forankret p de andre institutter p SCIENCE, men som samarbejde med IND omkring udvikling af uddannelserne p SCIENCE:

Navn og insitut Kontakt Arbejder med

Andreas de Neergaard Institut for Plante- og Miljvidenskab

[email protected]

Faglig identitet og profil Lringsspil Udvikling af eksperimentelle kompetencer Projektarbejde

Marianne Ellegaard Institut for Plante- og Miljvidenskab

[email protected] Lbende udvikling og kvalitetssikring af undervisningen

Lars Nybo Institut for Idrt og Ernring [email protected] Udvikling af eksperimentelle velser

Anders Priem Biologisk Institut [email protected]

Baggrund, forventninger og frafald blandt biologistuderende

Karen Skriver Biologisk Institut [email protected]

Nye undervisningsformer ssom virtuelle laboratorier og studenterbaseret undervisning Konceptuel forstelse

Ian Bearden Niels Bohr Instituttet [email protected]

Fastholdelse af frste- og andetrsstuderende Langtidseffekter p uddannelserne

Niels Grnbk Institut for Matematiske Fag [email protected]

Leder af Center for Computerbaseret Matematikundervisning, som arbejder med: - Undervisning i og brug af Maple - Aktionsforskning - Efteruddannelse af matematiklrere - Systematisk erfaringsopsamling og vidensdeling

17

Sektion for Pdagogik og Didaktik Forankret p SCIENCE (IND) Enhedens aktiviteter er rettet mod undervisere p det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Enheden har kompetencer inden for:

didaktisk og pdagogisk udvikling og kvalitetssikring af undervisnings- og uddannelseselementer

implementering af didaktiske og pdagogiske tiltag i forbindelse udvikling af SUNDs undervisning og uddannelser

levere relevant forskningsbaseret undervisning og videreuddannelse af SUNDs undervisere at udvikle, gennemfre og evaluere pilotprojekter igangsat af fakultetsledelsen

Hovedopgaver

Undervisningspdagogik Udvikling af studier og fag

Faste kursustilbud

Underviser p universitetspdagogikum ved IND

Projekter

I forbindelse med didaktiksatsningen er SPD involveret som projektdeltagere i puljerne: kollegasparring, undervisningsporteflje, forskningsbaseret undervisning og teaching academy.

Ressourcepersoner

Navn og titel Kontakt Arbejder med

Kirstine Dahl Pdagogisk Konsulent, IND/SUND [email protected]

Universitetspdagogikum Udviklingsarbejde

Frederik V Christiansen Lektor [email protected] Universitetspdagogikum

18

Pdagogisk Center Samfundsvidenskab

Centret er en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat. Den daglige ledelse varetages af centerlederen, som refererer til prodekanen. Centrets aktiviteter er primrt rettet mod de samfundsvidenskabelige uddannelser. Centrets primre mlstning er at udvikle undervisning og universitetspdagogik primrt for fakultets undervisere, men ligeledes for fakultetets studerende. Fakultetets undervisere bruger centret til pdagogisk sparring i form af kurser, supervision eller temadage. Fakultets studerende bruger centret, nr de skriver strre projekter (BA-projektet og specialet). PCS tilbyder i denne henseende procesvejledning og undervisning. Disse omrder betyder kompetencer inden for:

undervisning og vejledning af fakultetets undervisere og vejledere medvirken ved samfundsvidenskabernes uddannelsesudvikling undervisning og vejledning af studerende undervisningsplanlgning undervisningsgennemfrelse akademisk studieteknik innovationspdagogik forskningsbaseret undervisning caseundervisning studieledelse internationalisering.

Kontakt

Hjemmeside: www.samf.ku.dk/pcs

Publiceringer

http://samf.ku.dk/pcs/tekster_og_pjecer/

Hovedopgaver

Adjunktpdagogikum Undervisningspdagogik Udvikling af studier og fag Undervisning og vejledning af studerende Publicering, konferencer, kortlgning, ph.d.-projekter

Faste kursustilbud

Adjunktpdagogikum Undervisningspdagogiske kurser for nyansatte Undervisningspdagogik for ph.d.-studerende Kurser i vejledningspdagogik Ph.d. vejledningskurser Kurser i akademisk studieteknik for studerende Kurser i skriveproces for specialestuderende

19

Projekter

PCS er involveret i flere projekter. Under 2016-puljen og didaktikpuljen deltager PCS i flgende: Titel PCSs ansvarlige PCSs primre aktiviteter KUUPI: Studieledelse Thomas Harboe

Leder af projektgruppe, Undervisning

KUUPI: Undervisningsportfolio Thomas Harboe Projektgruppedeltagelse

KUUPI: Praksisnr pdagogisk kompetenceudvikling (PPK)

Christina Juul Jensen Projektledelse. Kortlgge eksisterende kompetenceudviklingsaktiviteterp KU, lave Behovsundersgelse og udvikle en model for PPK

KUUPI: Teaching Academy Thomas Harboe Projektdeltager

2016: Internationalisering Laura Perez Skardahamr Projektdeltager

2016: Tvrfaglig uddannelse Thomas Harboe

Projektdeltagelse. Undersgelser af erfaringer med tvrfaglig undervisning. Rapporter med rd, tips og modeller til tvrfaglig uv., udbud af kurser samt afsluttende konference

2016: Online og blended learning Thomas Harboe Projektdeltagelse

2016: Innovation og entreprenrskab Thomas Harboe

Projektdeltagelse om oprustning af innovationskompetence hos undervisere og pd. enheder

2016: Forskningsbaseret uddannelse (FBU)

Laura Perez Skardhamar Projektleder, koordinator og udvikler

Udover puljesatsningerne arbejder PCs med forskellige projekter, hvor fx Det fysiske lringsrum, Vejledningsprocessor og Lring samt Uddannelsesbaseret Forskning kan nvnes blandt flere.

Ressourcepersoner

Navn og titel Kontakt Arbejder med

Thomas Harboe Centerleder

[email protected] Studieledelse Undervisningsudvikling Undervisningspdagogik

Rikke von Mllen Specialkonsulent

[email protected] Adjunktpdagogikum Undervisningsudvikling Undervisningspdagogik

Christina Juul Jensen Konsulent

[email protected] Vejledning Studieteknik og proces Undervisningspdagogik

Laura Perez Skardhamar Specialkonsulent

[email protected] Forskningsbaseret uddannelse Internationalisering Undervisningspdagogik

20

Julie Marie Isager Konsulent

[email protected] Studieteknik Undervisningsudvikling Supervision

Lise Stenbk Specialkonsulent

[email protected] e-lring

Josefine Aggeboe Innovationskonsulentkonsulent

Innovationskonsulent

Peter Wick Konsulent

Lotte Sjstedt Konsulent

Universitetspdagogisk konsulent

21

TEACH

TEACH er Humanioras universitetspdagogiske center. Mlet med centeret er at biddrage til undervisernes didaktiske kompetenceudvikling og dermed understtte eksperimenterende og engagerende undervisning. Vores aktiviteter og opgaver udvikles i samarbejde med ansatte og studerende p tvrs af fakultetet og dets institutter. Centrets aktiviteter henvender sig bde til undervisere og studerende. Har du som medarbejder eller studerende gode ideer til at udvikle undervisning, studieaktiviteter, prveformer eller andet, s tilbyder vi gerne pdagogisk sparring til din id. Aktuelt har vi srligt fokus p adjunktpdagogikum, skrivegrupper for studerende og KUs tvrfakultre projekter: Praksisnr pdagogisk kompetenceudvikling, kollegasparring, undervisningsportfolio, studielederudvikling, forskningsbaseret undervisning, samt innovation og entreprenrskab. Centret refererer til prodekan for uddannelse Jens Erik Mogensen.

Kontakt

http://hum.ku.dk/omfakultetet/fakultetsservice/alle/paedagogiskcenter/

Hovedopgaver

Universitetsdidaktik Udvikling af studier og fag Universitetspdagogikum Universitetspdagogiske konferencer og seminarer Innovationsworkshops og tvrfaglige camps for bde undervisere og studerende Publiceringer

Faste kursustilbud

Universitetspdagogikum Universitetspdagogisk kursus for ph.d.-studerende

Projekter

TEACH indgr i flgende tvrfakultre strategier og udviklingsprojekter Studielederudvikling Praksisnr pdagogisk kompetenceudvikling Kollegasparring Innovation og entreprenrskab Undervisningsportfolio Forskningsbaseret undervisning

22

Ressourcepersoner

Navn og titel Kontakt Arbejder med

Vibeke Damlund Centerleder [email protected]

Studielederudvikling Universitetspdagogikum

Marjanne Kurth Specialkonsulent

[email protected]

Innovationsdidaktik Kursusudvikling Faglig innovationsworkshop for undervisere og studerende Underviserrdgivning og sparring

Lise Maja Hansen Kommunikations- og skrivekonsulent

[email protected] Akademisk Skriftlighed Formidling

Agnete Lunddahl Jensen Pdagogisk Konsulent

[email protected] Praksisnr Pdagogisk Kompetenceudvikling Entreprenrskab og innovation

Sara-Ann Kristensen Specialkonsulent

[email protected] Supervision Universitetspdagogikum

Maja Bttcher-Hansen Specialkonsulent

[email protected] Akademisk skriftlighed Undervisningsportfolio Forskningsbaseret Undervisning

23

ITMEDIA

ITMEDIA er Det Humanistiske Fakultets afdeling for lyd, video og sociale medier til undervisning og forskningsformidling. Arbejdsopgaverne spnder meget vidt fra strategisk rdgivning p ledelsesniveau over implementering af fungerende lsninger p fakultetet til rdgivning og vejledning til den enkelte underviser/forsker om teknologiens pdagogiske muligheder.

Kontakt Karen Blixens Vej 4, bygning 16, stuen. (KUA 2) DK-2300 Kbenhavn S Chef for ITMEDIA Thomas Schlichting: [email protected]

Hovedopgaver Teknologi i undervisningen: ITMEDIA hjlper undervisere og institutter med at udvikle undervisning og kurser som inddrager teknologi, f.eks. sociale medier, audio eller video. Ud over at give sparring i forbindelse med curriculumudvikling kan ITMEDIA understtte med (valg af) infrastruktur, teknisk understttelse og faciliteter. Kompetenceudvikling: ITMEDIA holder kurser, workshops og andre tilbud bde i generelt udbud og p specifikke foresprgsler fra fx centre, institutter, forskningsgrupper og grupper af undervisere. P et mere strategisk plan arbejder ITMEDIA med generel kompetenceudvikling da det er en hovedopgave at hve den generelle digitale literacy og de digitale kompetencer hos forskere, undervisere, ansatte og studerende i projekter af meget forskellig art, som fx: Indfrelse af E-aflevering af samtlige hjemmeopgaver, gentnkning af Sproglaboratoriefaciliteter og nye webredskaber til sprogundervisning, eller den lokale 2016-strategi Live University p Humaniora. Lyd, video og sociale medier: ITMEDIA producerer video og lyd til undervisning, forskning, kommunikation det kan vre fx videoer til undervisning med flipped classroom, prsentation af centre og forskning til intern eller ekstern kommunikation eller studenterfilm til rekrutteringsforml. ITMEDIA livestreamer ogs events, fx konferencer eller undervisning gerne i kombination med sociale medier. ITMEDIA har ogs lyd- og videofaciliteter til optagelse og redigering. ITMEDIA bor og arbejder i vrigt tt sammen med det pdagogiske center TEACH.

Kursustilbud ITMEDIA tilbyder workshops og kurser efter interesse og behov indenfor alt, hvad der indebrer teknologi og dets pdagogiske muligheder.

Projekter

Titel ITMEDIAs ansvarlige ITMEDIAs primre aktiviteter 2016: Online og Blended Learning Annette Pedersen og Esben Lydiksen Netvrksunderstttende e-

lringsaktiviteter

24

2016: Live-University Thomas Schlichting og Annette Pedersen

Ide og konceptudvikling Implementering

AV-didaktisk infrastruktur Lars Palmquist StrategiImplementering

Ressourcepersoner

Navn/Titel Kontakt Arbejder med Thomas Schlichting Chef ITMEDIA

[email protected]

Personaleledelse Strategi

Annette Pedersen E-lringskonsulent

[email protected]

E-lringProjektstyring Online og Blended learning

Uwe Wollin Chefkonsulent

[email protected]

Dokumentation

Lars Palmqvist Mediespecialist & E-lringskonsulent

[email protected]

Video og digital produktionAv-infrastrukturudvikling

Lise Maja Hansen Fuldmgtig

[email protected]

Kommunikation

Rene Lindkrone Christensen Video og digital produktion

[email protected]

Video og digital produktionAv-infrastrukturudvikling

Esben Lydiksen E-lringskonsulent

[email protected]

E-lringProjektstyring Online og Blended learning

Steen Linke Larsen Produktionskoordinator

[email protected]

Produktion, booking og ressoursestyring

Jens Wichmann Moesgaard AV-Service

[email protected]

Udln, support og drift af undervisningslokaler

25

ITLC

IT Learning Center (ITLC) hrer under KUBISbiblioteket og har til forml at gre det lettere for SCIENCEs undervisere at anvende IT og moderne medier i undervisningen. ITLC tilbyder pdagogisk sparring og vejledning i brug og implementering af lringsteknologier i undervisningen.

Kontakt

http://www.itlc.science.ku.dk/it_paedagogik.aspx

Relevante publiceringer

http://www.itlc.science.ku.dk/vejledninger.aspx

Hovedopgaver

I ITLC arbejdes der hele tiden p at gre det lettere for fakultetets undervisere at bruge IT i undervisningen. Det gres bl.a. ved at stille IT-vrktjer til rdighed for underviserne og samtidig tilbyde undervisning og vejledning i brug af vrktjerne.

Faste kursustilbud

Online undervisning Brug af Absalon PowerPoint/prezi-prsentationer og prsentationsteknik Excel-regneark Clickers

Projekter

Udbyttet af online-kurser E-lringspdagogik Titel ITCLs ansvarlige ITCLs primre aktiviteter

2016: Online og blended learning

Gitte Preizler (alle ansatte er involverede i forskellige underprojekter)

Projektleder

Ressourcepersoner

Navn og titel Kontakt Arbejder med Gitte Preisler Chefkonsulent

[email protected]

Sren Larsen E-lringskonsulent

[email protected] Online og blended undervisning Clickers Absalon

Henrik Kaas Specialkonsulent

[email protected] Absalon-support (didaktisk og teknisk support)

26

Michael Rytknen Projektleder

[email protected] Projektledelse organisationsudvikling

Marianne Thorsen E-lringskonsulent

[email protected] Online Didaktik og Absalon Blended learning

27

Kort sammenfatning

Figur 1 Figuren viser et billede af KUs universitetspdagogiske enheders flles arbejdsomrder og srkender. Som figur 1viser, arbejder alle enheder med universitetspdagogik, hvor udvikling af fag, undervisning og vejledningspraksis er flles nedslagspunkter. Dette kommer til udtryk gennem forskellige kurser ssom adjunkt- og universitetspdagogikum samt andre universitetspdagogiske kurser. Denne flles grundkerne udgr en fllesmngde, hvor enhederne umiddelbart kan lre af hinanden og hvor der er et klart interessefllesskab. Derudover arbejder alle enheder med flles universitetspdagogiske delelementer, som dog behandles p forskellig vis og i forskellig grad p tvrs af enhederne. Dette glder for eksempel udvikling af undervisningen inden for de fagfelter, som enhederne reprsenterer. Et andet eksempel er de mange 2016 og KUUPI projekter, som ogs spiller en rolle p tvrs af enhederne, men hvor de enkelte enheder har forskellige roller og tilgange. Disse delementer udgr omrder, hvor enhederne med fordel kunne supplere hinanden og trkke p hinandens kompetencer. Til sidst har alle enhederne specifikke, ikke overlappende aktiviteter, der er srkendende for den enkelte enhed. Disse aktiviteter er lokalt forankrede, og ikke umiddelbart mulige at gre til fllesomrder, men hvor det kan vre nyttigt for hovedaktrer inden for uddannelserne at have kendskab til, at kompetencerne findes p KU.

28

Behov for pdagogisk kompetenceudvikling (arbejdspakke 2) Et af mlene med dette pilotprojekt var at belyse, hvordan de pdagogiske enheder meningsfuldt kan bidrage til en mere systematisk tilgang til undervisernes pdagogiske kompetenceudvikling. En systematisk tilgang, der vel at mrke tager afst i undervisernes behov. For at kunne dette, var det vigtigt at f et overblik over undervisernes behov, hvilket var formlet med arbejdspakke 2.

Kort om indsamlingsstrategien og det empiriske materiale Det empiriske materiale blev indsamlet ved at benytte en kombination af kvalitative og kvantitative undersgelsesmetoder. Her flger frst en beskrivelse af indsamlingsforlbet:

27. september 2013:

Bndoptagelse af fokusgruppemde A (6 ud af 6 inviterede deltagere deltog). Flgende fakulteter var reprsenteret med hver en underviser: TEO, SCIENCE, JUR, SAMF, HUM og SUND.

27. september 2013:

Bndoptagelse af fokusgruppemde B (5 ud af 6 inviterede deltagere deltog). Flgende fakulteter var reprsenteret med hver en underviser: TEO, SCIENCE, SAMF, HUM og SUND.

5. december 2013 til 20. januar 2014:

Sprgeskemaundersgelse udsendt til 238 studienvnsmedlemmer og viceinstitutledere for uddannelse p samtlige fakulteter. Den overordnede svarprocent blev p 22,7 %.

25. februar 2014:

Bndoptagelse af fokusgruppemde C (2 ud af 6 inviterede deltagere deltog). Flgende fakulteter var reprsenteret med hver en underviser: SCIENCE og JUR. I det efterflgende beskrives frst resultaterne af sprgeskemaundersgelsen, og derefter gennemgs de vsentligste resultater af fokusgruppemderne. Til sidst sammenfattes resultaterne fra begge delelementer af behovsanalysen.

29

Sprgeskemaundersgelse om pdagogisk kompetenceudvikling

Forml

Sprgeskemaundersgelsen er et delprodukt af projektet, som skal supplere en rkke fokusgruppeinterview med udvalgte undervisere p fakulteterne. Undersgelsen har haft til forml at belyse et bredt udsnit af KUs underviseres behov for pdagogisk kompetenceudvikling.

Undersgelsesdesignet

Undersgelsen blev gennemfrt i december 2013. Mlgruppen var KUs studienvnsmedlemmer, dvs. underviser-, ledelses- og studenterreprsentanter, da projektgruppen mente, at denne gruppe havde grundigt kendskab til KUs kurser og dermed et overblik over evt. kompetenceudviklingsbehov. Samtidigt syntes det, som en af de mest sammenlignelige organisatoriske enheder p tvrs af de store forskelle mellem fakulteterne p KU. Og sidste men ikke mindst, s valgte vi at sprge studienvnene, da her var bde studerende og fastansatte reprsenteret. Mlet om at inkludere studienvnene blev kun delvist opfyldt. Ved indledende anmodning hos Uddannelsesdekanerne om at kontakte studienvnene blev det p SCIENCE indskrpet, at undersgelsen skulle gennemfres p baggrund af svar fra viceinstitutlederne for uddannelse og ikke studienvnene, da uddannelseskvaliteten p SCIENCE entydigt var deres ansvarsomrde. Projektgruppen m p denne baggrund tage forbehold for resultatet af dette fakultets underviseres reprsentativitet, set i forhold til den intenderede reprsentation p de vrige fakulteter. Dertil kommer, at det oprindelige sprgeskema oversttes til dansk, da HUM insisterede p, at undersgelsen skulle gennemfres p dansk. Mlgruppen for undersgelsen bestod sledes af en blanding af studerende, VIPere og viceinstitutledere p tvrs af de 6 fakulteter, hvilket vanskeliggjorde formuleringen af prcise sprgsml, som kunne vre relevante for alle de adspurgte. P grund af den snvre tidsramme for projektet var der heller ikke tid til at kre en pilottest af sprgeskemaet for at rette sprgsmlene til, hvilket kan have pvirket svarprocenten. Fra de bne svar (og antydningsvist ogs fra den relativt hje grad af delvise svar p 11/43) kunne vi se, at flere havde haft svrt ved at forholde sig til sprgsmlene og i nogle tilflde var de i tvivl om sprgeskemaet i det hele taget var henvendt til dem. Men mange af deltagere havde heldigvis givet uddybende kommentarer og forslag til sprgsmlet om behov for pdagogisk kompetenceudvikling. Sprgeskemaet blev udformet p baggrund af resultaterne af det frste fokusgruppemde (se nedenfor), som havde tydeliggjort en stor skepsis omkring de pdagogiske kurser. Dette medvirkede til, at sprgsmlene ikke kun blev rettet mod kursusaktiviteter, men ogs gav mulighed for opsamling af informationer om andre veje til at fremme undervisernes kompetencer. Sprgeskemaet skulle vre s nemt at besvare som overhovedet muligt, men samtidigt skulle det give mulighed for at indfange mange forskellige aspekter, s det blev besluttet at benytte en kombination af 3 bne sprgsml, hvor de kunne tale ud fra egen erfaring og 6 lukkede afkrydsningssprgsml, som kunne give et mere generelt billede (se bilag 1). Dertil kom, at vi havde aftalt med projektleder for 2016 projektet om tvrfaglighed at inkludere 3 bne sprgsml om tvrfaglig. Dette gjorde af hensyn til respondenterne, som vi dermed ikke skulle forstyrre med endnu et sprgeskema i samme tidsrum. De sidste tre sprgsml indgr ikke i nedenstende.

30

Grundlaget

Sprgeskemaet henvendte sig til samtlige studienvnsmedlemmer p KU, undtagen SCIENCEs studienvn, hvor det blev bestemt, at man skulle sprge de 16 viceinstitutledere for uddannelse i stedet. I alt svarede 54 ud af 238 (dvs. 22,7 %) p sprgeskemaet. Af disse 54 besvarelser var 11 delvise besvarelser mens 43 var fulde besvarelser. Af nedenstende tabel fremgr antallet af besvarelser fordelt p fakulteter. FAKULTET ANTAL BESVARELSER ANTAL ADSPURGTE SVARPROCENT

HUM 19 49 38,8 %

JUR 2 10 20 %

SCIENCE 6 16 37,5 %

SAMF 8 29 27,6 %

TEO 2 24 8,3 %

SUND 17 110 15,5 %

Succeskriteriet for denne undersgelse var at opn en svarprocent p minimum 30 % fra hvert fakultet, hvilket kun lykkedes p 2 ud af 6 fakulteter. Som det fremgr, s kan generaliserbarheden af resultaterne af sprgeskemaet alts nemt drages i tvivl, da den samlede svarprocent er lav, og da der er store udsving i dkningsgraden p tvrs af fakulteterne.

bne sprgsml

De tre indledende sprgsml havde til forml at anspore respondenterne til at tnke p, hvilke behov de s blandt de undervisere, hvis kurser, de behandlede i studienvnene. Her var der lagt op til, at respondenterne kunne svare s detaljeret eller overfladisk, som de nskede. De tre sprgsml, som fremgik af det engelske sprgeskema blev som flger: What do you perceive to be the most relevant topics for short teacher training courses for teaching staff involved in the courses you represent (please mention as many as you feel relevant)? What do you perceive to be the most relevant topics for teacher development activities initiated by departments involved in the courses you represent (please mention as many as you feel relevant)? In your experience, what are the most effective ways to facilitate teacher development (please provide 1-2 lines of information for each example)?

Den samlede respons blev grupperet ud fra tre kategorier: Generiske, fagspecifikke kurser og andre kommentarer om pdagogisk udvikling. Pdagogiske kurser: Pdagogiske eller generelle kurser er kurser, der typisk arrangeres p fakultetsniveau i emner, som er flles for alle fags undervisere, og som sledes giver en almen kompetence.

31

Undervisningsevaluering Alternativ formidling (andet end forelsning) Studenteraktivering Det gode gruppeoplg Inddragelse af eksamen og forberedelse direkte i undervisningen Vejledertrning Studentermotivering Alternative prveformer Brug af Absalon (KUs elektroniske platform for undervisning og kommunikation) Formidlingstrning Dialogbaseret undervisning Kollegasupervision Tvrfagligt samarbejde i sundhedssektoren Kurser i praksislring vs. Universitetslring Progression Lringsstile Alignment Studenterinvolvering Prsentationsteknik Eksamenspensum (udvalg og mngde) Eksamensformer og -teknikker Kommunikation i underviserteam Pdagogik og didaktik E-lring Praktiske aspekter af undervisning, helst i kombination med den faktiske undervisning og

superviseret. Teknikker til trning af studerendes selv-evaluering Undervisning i store og sm grupper Multiple choice sprgsml og lignende formater Undervisning med involvering af kliniske patienter hvordan man balancerer

patientundersgelser med samtidig og situeret klinisk undervisning. Retorisk trning; pointer og fremlggelse af essentielle synspunkter i stoffet Facilitering af de studerendes forberedelse og forskellige forberedelsesteknikker Skabelse af trygge og motiverende lringsmiljer Interaktivt materiale, at kunne skifte mellem forskelligt software i undervisningssituationen At give kvalificeret feedback - fra studerende til underviser, og studerende imellem Clicker-sprgsml, der indbyder til refleksion Onlineundervisning Vrktjskasse til undervisningsteknikker Gode eksamenssprgsml Undervisning p engelsk Brug af lringsml Case-baseret undervisning At facilitere studenter-teamsamarbejde Evidens-baseret pdagogik Specialevejledning og -forberedelse Lektorcertificering (i undervisning) Introduktionskurser

32

Overordnet set synes temaerne at falde ind under fire overordnede universitetspdagogiske temaer: eksamen/evaluering, feedback, undervisningsteknikker og tvrfaglighed.

Fagspecifikke kurser: Underviserkurser eller forlb som ikke er generiske og som giver fagspecifikke kompetencer.

Fagrelevant Undervisningssprog gennem andre sprog end dansk Sttte til tilrettelggelse og afvejning af krav om normsat forberedelse, og kvalitativ

forberedelse i mine fag. Forbedret anvendelse af IT; data indsamling, analyse, og simulationer i laboratorie kurser E-lring indenfor basis videnskab og cellebiologi

Der var kun f eksempler p mere fagspecifikke forslag til kurser.

Andre kommentarer om pdagogisk udvikling

Vigtigt at folk fr mulighed for at spejle deres egen praksis ift. noget nyt materiale og ift. kollegers praksis.

(Metodefrihed at lade enhver undervise p den mde, vedkommende finder bedst.) Delte kurser hvor forskellige samarbejder om samme kursus. isr udveksling mellem undervisere i form af diskussioner eller kollegial supervision. jeg er ikke sikker p at korte kurser i undervisertrning er en god id Introducerende mder mellem undervisere Ledelsesinitiativer der fremmer og belnner og gode undervisningsevalueringer Opbygge lringsmiljer hvor undervisere bruger hinanden til at f og give respons Arbejde med synergierne mellem kurser og moduler Skabe undervisergrupper p relaterede kurser s undervisningen ses som en teamaktivitet

snarere end en individuel aktivitet Underviserseminarer Skabe gennemsigtige tidsnormer, der tilgodeser og anerkender undervisningsforberedelse Mentorroller p instituttet At kunne undervise i fag og emner der er relevant for ens aktuelle forskning Undervisningssamarbejde mellem erfarne og nyere undervisere. Kvalificere eksterne lektorer med pdagogiske kurser Obligatoriske workhops, hvor associerede fagfller arbejder sammen om

undervisningsudvikling Undervisningsudvikling gennem undervisnings-spejling, hvor kolleger med associerede fag

sparrer med hinanden. rlige undervisningsseminarer inkl. ph.d.-studerende p instituttet. De skal vre

obligatoriske og krve aktiv involvering af alle undervisere. Mulighed for at hente inspiration fra hinandens kurser reetablering af gennemsigtighed

mellem kursusplaner p nettet (i modstning til Absalons lukkede system) Tid til koordination mellem fag mhp. tvrfaglig undervisning Lringsml der svarer til tvrfaglig undervisning Koordination mellem fakulteter mhp. tvrfaglig undervisning At kunne stte et flles ml med den tvrfaglige undervisning Srlig tidsmling og tidtildeling til tvrdi