Faglig PæDagogisk Opgave Tnt

University College Syd - Læreruddannelsen

Fag: Naturfag & psykologi

Antal typeenheder: 25.871

Faglig vejleder: Claus Auning

Pædagogisk vejleder: Jeannette Thougaard

Udarbejdet af: Tina Kristensen - L291132 (221173-1276)&

Natascha Negendahl - L291144 (150190-1446)

Hold: L09-4

Dato for aflevering: d.14/02 - 2010

Tina Kristensen FPO 12 februar 2010 Natascha Negendahl Claus Auning UCSYD

Indholdsfortegnelse

Indledning ...................................................................................................... 3

Problemformulering ....................................................................................... 3

Metode- og teoriafsnit .................................................................................... 4

Tinas forløb ................................................................................................. 4

Konstruktivisme .......................................................................................... 6

Kognitiv struktur .......................................................................................... 6

Piagets stadieteori ...................................................................................... 6

Analyseafsnit/undersøgelsesafsnit ............................................................... 10

Konklusion ................................................................................................... 12

Afslutning/perspektivering ............................................................................ 12

Litteraturliste ................................................................................................ 13


Indledning

Vi er to studerende på læreruddannelsen i Haderslev, der lige har afsluttet 3 ugers

individuel praktik. Vi, på naturfagsholdet, har fået en fælles problemformulering som vi skal

besvare/opfylde gennem denne opgave. Vi skal i den forbindelse bruge nogle situationer

fra praktikken. Da vi ikke har haft vores praktikforløb på den samme skole, har vi valgt at

fokusere på Tinas praktik.

Tina har i anden praktik periode planlagt et undervisningsforløb omhandlende Afrika og

udarbejdelse af et Afrikakort som slutprodukt. I planlægningen af undervisningen er der

fokuseret på et forløb hvor børnene selv er involveret i sin undervisning.

Vi vil i vores opgave starte ud med at beskrive Tinas praktikforløb, som vi senere i

opgaven skal analysere. Herefter vil der være et teoriafsnit, hvor vi vil beskrive hvad

konstruktivisme er. Dette gør vi får at skabe et grundlag for analysen. Herefter vil vi

analysere undervisningsforløbet, hvorefter vi vil konkludere/samle op på opgaven i

konklusionsafsnittet. Til sidst vil vi kort og generelt perspektivere, i forhold til amerikanske

skoler.

Problemformulering

Gennem beskrivelse, analyse og vurdering af oplevet lærerpraksis i praktikken med fokus

på området eksperimentel undervisning i faget natur/teknik bestemmes lærerens centrale

opgaver og ansvar i relation til klassen og den enkelte elev. Der fokuseres på:

Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, og evaluering af eksperimenterende

undervisning i Natur/teknik med fokus på arbejdsmåder og tankegange i fælles mål

for faget.

Der ønskes en analyse og fortolkning af hvordan der i undervisningen kan arbejdes

ud fra et konstruktivistisk læringssyn som inddrager forskellige læringsforståelser

evt. Piaget.


Metode- og teoriafsnit

Tinas forløb

Vi har valgt at tage udgangspunkt i Tinas

anden praktik periode på Sønderskov-

skolen i Sønderborg. Hun har her skulle

tilrettelægge og udføre undervisningen i en

2. klasse med 24 elever bestående af

næsten lige mange drenge og piger. Der er

også en del tosprogede børn, islandske og

arabiske. Klassen har to natur og teknik

lektioner om ugen. Undervisningen har

varet 3 uger, i alt 6 lektioner inklusiv en

tværfaglig opgaveskrivning i dansk, 2

lektioner.

Målet med undervisningen er, at børnene

gennem undervisningsforløbet skal tilegne sig en viden og ud fra deres viden være i stand

til gennem gruppearbejde, at overføre deres viden til et visuelt produkt. Gennem

undervisningen vil børnenes interpersonel intelligens (forstå andres adfærd, motiver og

følelser), lingvistisk intelligens (læse, skrive, forstå ord) og rumlig/spatial intelligens (finde

vej, læse kort) bliver stimuleret og inddraget.1

Undervisningen er planlagt sådan at børnene oplever tankegang og arbejdsgangen for

natur og teknik som en helhed 2 Udover det blev der arbejdet med trinmål efter anden

klasse derunder den fjerne omverden.3 Undervisningen blev gennemført sådan at børnene

først skulle have en basis viden om Afrika og derefter placere forskellige Afrika

oplysninger, i form af billeder, på et tomt Afrikakort.

I de to første lektioner blev børnene præsenteret for Afrika ved, at man på klassen

snakkede om dets placering på verdenskortet, ækvator, temperatur, nedbør og

beplantning. Derefter havde Tina lavet en lille opgave, hvor børnene første gang skulle

placere noget på et Afrikakort, som en test af børnenes forståelse. Hertil brugte hun

smartboard til at indtegne børnenes svar.

I lektion tre og fire, først en kort repetition. Og så dykkede børnene dybere ned i Afrika, og

blev præsenteret for landet Congo, gennem en PowerPoint, Tina har fremstillet.4(Valget af

Congo er inspireret af, at en af drenge i klassen kommer fra Congo) Her blev børnene

også placeret på gulvet, stole og borde blev flyttet for at sidestille undervisningen med et

1 Howard Gardner, Frames of Mind: The theory of multiple intelligences

2 Fælles Mål 2009 - Natur/teknik - Undervisningsministeriet

3 Fælles Mål 2009 - Natur/teknik - Trinmål for faget natur/teknik efter 2. klassetrin - Den fjerne omverden -

Undervisningsministeriet 4 http://www.slideshare.net/guest1c5aeb/congo-3111371

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%202009%20-%20Natur%20teknik.aspx

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%202009%20-%20Natur%20teknik/Trinmaal%20for%20faget%20natur%20teknik%20efter%202,-d-,%20klassetrin/Den%20fjerne%20omverden.aspx

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%202009%20-%20Natur%20teknik/Trinmaal%20for%20faget%20natur%20teknik%20efter%202,-d-,%20klassetrin/Den%20fjerne%20omverden.aspx

http://www.slideshare.net/guest1c5aeb/congo-3111371


afrikansk klasseværelse. Til slut fik børnene en tværfaglig opgave stillet, hvor de i dansk

skulle skrive en lille historie om, hvordan deres hverdag ville være, hvis de boede i Congo.

Femte og sjette lektion startede med en kort repetition. Derefter fik børnene igen en

PowerPoint lavet af Tina, denne gang om dyrene i Afrika5. Børnene fik derudover lov til at

læse deres historie op fra dansk og vise deres tegninger. I sidst lektion (sjette) blev

børnene delt i 4 grupper med 6 i hver. Hver gruppe fik 6 billeder der symboliserede

forskellige oplysninger børnene havde fået gennem de foregående lektioner. Børnene

skulle nu i gruppen tale om hvad billederne forestillede og hvor de passede ind på Afrika

kortet. Tina havde forinden lavet et stort Afrikakort kun med enkle kendetegn og printet

billeder ud. Børnene gik ivrigt i gang. Børnene var hurtig til at finde frem til hvad billederne

forstillede. De viste også tydelig at de vidste hvor billederne skulle placeres på korte. Der

hvor de havde det vanskeligt var fordelingen af opgaverne i gruppen. Nogle ville gerne

sætte alle billeder op, andre skulle bekræftes af gruppen før de kunne sætte deres billede

op, nogle ventede stille i baggrunden til de følte de fik plads ved kortet. Nogle grupper

fungerede også rigtig og var gode til at fordele arbejdet ligeligt mellem hinanden og hjalp

hinanden med at lime og placere billedet på kortet. Resultatet af gruppearbejdet blev trods

de overnævnte vanskeligheder med gruppearbejdet godt og børnene havde tydeligt fået

en basis viden om Afrika.

Tina har ønsket at børnene skulle have en undervisning

hvor eleven selv var en del af sin egen læring. En

undervisning hvor børnene bliver stimuleret visuelt

gennem brug af mange billeder i undervisningen. En

undervisning hvor børnene stimuleres sproglig gennem

skrivning af en fantasi historie om Congo.

5 http://www.slideshare.net/guest1c5aeb/dyr-i-afrika-3111377

http://www.slideshare.net/guest1c5aeb/dyr-i-afrika-3111377


Konstruktivisme

Begrebet konstruktivisme bruges i mange sammenhænge, men vi vil fokusere på

sammenhængen til uddannelse. Her ses konstruktivismen som en læringsteori, hvor der

lægges særlig vægt på selve læringsprocessen end på den viden der opnås. Ligeledes

ses det som en læringsteori der mener at læring er en aktiv proces hvor viden genskabes i

en ny sammenhæng og ikke hvor viden overføres uforandret fra lærer til elev.6 Altså at

hvert enkelt individ selv opbygger og tilegner sig viden ved hjælp af adaptation med

omgivelserne. Immanuel Kants (1724-1804) filosofiske arbejder har oprindeligt inspireret

konstruktivismen. Kant var af den overbevisning at menneskets erkendelse er formet af

kognitive strukturer (det enkelte menneskes måde at tænke på). Dette er sidenhen gået i

mange retninger, dog har de et fællestræk som er en større interesse for hvordan vores

tilgang til virkeligheden ikke kun er formet af kognitive strukturer, men som også i større

grad er formet af vores samvær og dialoger med andre mennesker, såsom fælles sprog og

kultur.7

Kognitiv struktur

Med ordene kognitiv struktur, menes der at det Kognitive – det intellektuelle, er placeret i

”skemaer”. Disse skemaer ændres tit i forbindelse med omgivelserne. Dette kendes også

under ordet adaptationsproces, hvor skemaerne/strukturerne ændres. Adaptation kan ske

på to måder; assimilation og akkomodation. Assimilation er hvor man tilføjer noget til det

allerede eksisterende skema, hvorimod akkomodation er hvor det man tilføjer ikke passer

ind i det eksisterende skema og man er derfor nød til at ændre skemaet. Assimilation og

akkomodation sker samtidig. Oftest vil et individ stræbe efter at have en balance/ligevægt

mellem assimilation og akkomodation. Piaget (1896-1980) kalder, den ændring af

skemaerne under akkomodation for læring. Piaget mener at barnets virkelighed bliver

”konstrueret” gennem assimilation og akkomodation. 8

Piagets stadieteori

Piaget mente at børns udvikling sker gennem flere stadier. Piaget gør også opmærksom

på at det ikke er en modning børnene gennemgår men en udvikling af erkendelse via af

egne handlinger. For at nå til næste stadie skal man have gennemgået det forrige stadie,

det er ikke muligt at springe et stadie over. Der er enkelte undtagelser hvor børn ikke

kommer gennem stadierne. Årsager til dette kan være psykisk udviklingshæmmede,

ulykker hvor hjernen skades, mangelfulde stimuli og handlemuligheder, og kultur og

sociale forhold. Ethvert barn kommer gennem stadierne på sin egen måde og sin egen

adfærd. Det er arv og miljø der påvirker børnene, dette kigge Piaget dog ikke meget på.

Piaget modtager også noget kritik for sin teori. Bruner mener man kan træne børn til at

gennemgå stadierne hurtigere, hvilket Piaget afviser. Piaget mener i stedet, at børn får

mere ud af de forskellige stadier, hvis man pædagogisk og socialt giver børnene mange

6 http://da.wikipedia.org/wiki/Konstruktivisme

7 http://www.leksikon.org/art.php?n=5014

8 Naturfag som almendannelse kap. 8, S. 309-310


handlemuligheder. Det kvalitative er vigtig i og for udviklingen i de forskellige stadier.9

Der er fire forskellige stadier: Det sensomotoriske stadium, Det præoperationelle stadium,

Det konkret-operationelle stadium og det formelt-operationelle stadium. Piaget var af den

overbevisning at de første to stadier er egocentrisk. Med dette menes der at børns logik er

bundet til dem selv og at deres eget ego er i centrum. Dette betyder med andre ord at de

der befinder sig i disse to stadier ikke kan se ting fra andres perspektiv. Piaget mener dog

også at børn i disse stadier er animistisk, det vil sige at de tror på at de fleste ting er

levende.

Det sensomotoriske stadium (0-2 år)

I dette stadium erkender barnet ved hjælp af sine sanser og muskler. Barnet smager på

verdenen ved at føle, smage, lugte, se og høre. Derudover bevæger barnet sig og får

derved også sat ting i bevægelse. Piaget kalder børnenes intelligens på dette tidspunkt for

praktisk natur. Barnet kan ikke kommunikere med noget sprog og kan derfor ikke

formulerer tanker og følelser for andre mennesker eller ting. Men kan føle et behov for en

fraværende person (eks. Mor). Barnets erkendelse tjener til udviklingen af organisation af

virkeligheden i strukturer tid-rum-årsag-virkning. Der er seks trin i dette stadium.

1: Reflekserne (0-1 mdr.) disse er medfødt så som, at sutte, vejrtrækning, gribe osv.

Barnet kan ikke først selv styre dette, men gennem sanseerfaring og selvøvelse kan et

barn f.eks. finde brystvorten selv, efter få dage.

2: De primære cirkelreaktioner (1-4 mdr.) Hermed menes at barnet gentager de samme

handlinger igen og igen. Det udfører tilfældigvis nye handlinger som det igen gentager og

herved sker der en udvidelse af, forandring og en præcisering. Der sker en udvikling.

3: De sekundære cirkelreaktioner (4-8 mdr.) Barnet begynder nu at interesserer sig for

virkningen af sine handlinger. Eks. Barnet laver en lyd og må nu tilpasse sig og

koordinerer sine bevægelser for at gentage dette. Cirkelreaktionerne bærer målet i sig selv

og giver centreret tilfredsstillelse af barnet.

4: Udbygning af de sekundære cirkelreaktioner (8-12 mdr.) Barnet kan nu kravle og

kan derfor undersøge alt. Barnet putter ting i munden og opdeler tingene i grupper. Bløde,

hårde, kolde, varme søde, tunge osv. Barnet kan nu placere sig forhold til ting eller tingene

i forhold til rummet.

5: De tertiære cirkelreaktioner (1-1,6 år) Barnet begynder at bruge nye metoder på ting.

Barnet fornemmer nu at der ligger en verden udenfor dem selv og barnet kan lære simple

regler som stop. Barnet forstår ikke det ren sproglige men ser en handling med sproglig

støtte.

6: De første mentale kombinationer (1,6-2 år) Barnet kan nu forstå sammenhængen

mellem en handling og virkning. Derudover kan barnet forstille sig en problemløsning uden

den kan se og røre ved tingen, der skal bruges.10

9 Udviklingspsykologiske teorier kap 8 , s .274

10 Udviklingspsykologiske teorier kap. 8 , s.275-283


Det præoperationelle stadium (2-7 år)

Piaget mener i dette stadie kan barnet endnu ikke kan tænke logisk, altså barnet kan ikke

tænke operationel. Men barnet er i en overgangsfase altså en præoperationel fase. Man

må nok sige at Piaget fremkalder en negativ betegnelse for dette stadium, hvor der ellers

sker en masse for barnet i denne periode. I løbet af dette stadie udvikler barnet på

grundlag af sine erfaringer evnen til at se noget for sit indre (forestillinger) hvilke

videreudvikler sprog og symbolhandlinger osv. Man kunne kalde dette stadium for

symboldannelsesstadiet. Dette stadium er opdelt i to trin

1: det prækonceptuelle trin (2-4 år) Dette er de føregrebsmæssige trin, barnets begreber

er stadig ustabile og barnet skal først til at fylde sig med indhold i form af sprogbegreber.

Barnet udvikler sin egen logik ud fra sine oplevelser og handlinger. Barnet forstår ikke på

dette stadie at der findes andre synsvinkler en dens egne. Barnet tror at alle tænker og

oplever det samme som den selv. Barnet er egocentrisk.

2: Det intuitive trin (4-7 år) Dette trin adskiller sig ikke i erkendelsesmæssig forstand og

er derfor i samme stadie. Tænkningen er intuitiv. Barnet forstår og forklarer sin verden ud

fra det direkte perciperede i en halvsymbolsk og prælogisk tankeform (før logisk tanke).

Barnet søger i denne periode en umiddelbar forståelse af det det optager dem lige nu. Det

de finder betydningsfuld lige nu. Barnet kan bedre diskutere hvad de laver og de kan

udtrykke hvorfor de gør som de gør.11

Det konkret-operationelle stadium (7-11 år)

Den operationelle tænkning er en evne der udvikles gradvis. Det betyder at barnet kan

tænke logisk og på et bestemt formål. Barnet kan udføre logiske handlinger på det indre

plan på en konkret måde. Barnet går ikke over i dette stadie fra den en dag til den anden.

Man kan ud fra Piagets synspunkt iagttage hvornår kriterierne er opfyldt. Når barnets evne

til at tænke tilbage er blevet mere sikker dvs. når barnet kan tænke tilbage på en handling

start og barnet kan forstå den konsekvens og deraf tænke fremad. Når barnet kan forstå

konversation, så kan barnet fastholde ting og mennesker som noget der er uafhængig af

den konkrete situation. Her er nu tale om logisk erkendelse.

Barnet er nu et skolebarn og barnet ser tingen fra en subjektiv vinkel. Erkendelsen er

decentreret. Barnet kan nu fastholde og kombinere ændringer på en logisk erkendende

måde. Barnet kan nu logisk operationer. Barnet kan danne kategorier og skelne mellem

begreber. Forståelse af tid bliver mere sikker (fremtid, nutid, fortid) også forståelse af

årstider, klokken, kalender. Historie kræver en mere abstrakt tænkning (4 stadie).

Forståelse af afstand og sammenhæng af en lille afstand kan være indeholdt i en større.

Barnet er i stand til at kunne klassificere og serieordne ting (f.eks. ordne blyanter efter

farve eller størrelse). Barnet leger i denne periode meget regellege. Dette er et tegn på at

barnet nu evner at tilpasse sig andre børn. Igennem legen udvikles barnets moral.

Fælleslegen tvinger barnet til at sætte sig ind i andre børns synsvinkler og synspunkter.

Piaget mener at regellegen er den vigtigste leg da den udvikler den socialiserede

tænknings udvikling. Barnet kan på dette stadie også fordi det tænker operationelt, forstå

11

Udviklingspsykologiske teorier kap. 8, s. 284-294


normer og moralværdier men det kan endnu ikke gennemskue normernes sammenhæng.

Barnet handler ud fra normer det har oplevet eller fået forklaret. Barnet kan nu vælge

mellem forskellige værdier, pligt eller lyst. Barnets erkendelser på dette stadie bygger på

at den inden for overskuelige og konkrete rammer (eks. Regelleg), kan operationeltænke

(logisk). Barnet kan nu fungere socialt og selvstændigt.12

Det formelt-operationelle stadium (fra 11år)

Den abstrakte eller formelle tænkning udvikles i puberteten. Det er først i det sidste stadie

at barnet vil være i stand til at tænke hypotetisk-deduktivt med abstrakte modeller.13

Den unge kan nu også tænke logisk om abstrakte situationer. Der kan nu dannes teorier

om tænkte ting som filosofiske, religiøse ting, afstande, værdier osv. Den unge er nu ikke

længere bundet af en øjeblikkelig påvirknings situation, men kan selv forstille sig en

situation. Arbejde med teorier, løse problemer, tænke i flere dimensioner. Den unge kan

nu også forstå og gennemskue normer og værdier, den unge kan nu tænke kritisk og

skabe sine egne normer. Den unges erkendelser bygger nu på abstrakt og logisk

tænkning hvilket gør at den unge kan flytte sig fra sin nuværende situation og lægge en

fremtidig livsplan.14

Generelt om De 4 stadier:

Generelt om kan man sige om erkendelsens udvikling gennem stadierne at, den

sensomotoriske er erkendelse giver barnet en praktisk erfaring og forståelse men ingen

overblik. Barnet oplever verden i enkeltbilleder. Ingen refleksion. Den præoperationelle

erkendelse giver barnet en begyndende forståelse af virkeligheden og barnet tænker i

symboler og sprog udvikles. Barnet har stadig intet overblik. Barnet oplever verdenen i

slowmotion. Den konkret operationelle erkendelse fører til forståelse af tid, rum, sted osv.

Den konkrete virkelighed bliver tilgængelig. Verden opleves realistisk. Den formelt

operationelle erkendelse. Her frigøres tanken fra virkeligheden. Man kan se fremad og

tilbage i tiden. Verden opleves i flashback/flashforward. Konklusionen er altså det ene

stadium er byggestenen til næste skridt, et stadium videre. Det allerede tillærte opgives

ikke i næste stadie men videreudvikles sammen med nye erkendelser.

12

Udviklingspsykologiske teorier kap. 8, s. 294-296 13

Naturfag som almendannelse kap. 8, s. 310 - 313 14



Analyseafsnit/undersøgelsesafsnit

Vi har som udgangspunkt, antaget at børnene ingen større viden har om Afrika. Elverne i 2

klasse, bør ifølge Piagets stadieteori befinde sig i det konkret-operationelle stadium. Vi ved

dog at man ikke bør tage alderen, der er angivet i stadieteorien, så tungt da de ofte ikke

passer i alle situationer. Undervisningen er delt op sådan at der er flere forskellige lærings

muligheder undervejs, både teoretisk og praktisk. Tina starter ud med at fortælle lidt om

Afrika og starte en diskussion på klassen om Afrika, hvilket giver mulighed for eleverne at

tilegne sig viden og eventuelt rette/ændre i den viden de allerede har. Her fungere Tina

som lærer, senere i forløbet bliver lærerrollen dog skiftet ud med en vejlederrolle. Herefter

får børnene en chance for at vise hvad de har lært, idet de skal sætte nogle ting på

Afrikakortet. I dette tilfælde skal de selv finde frem til hvor de forskellige ting skal sidde, de

skal derfor enten benytte sig af den viden de har tilegnet sig gennem diskussionen på

klassen om Afrika eller de kan på egen hånd tilegne sig viden ved hjælp af bøger eller

andre personer. De fik senere i forløbet til opgave at skrive en historie om hvordan det ville

være hvis de boede i Congo, denne øvelse/opgave er meget åben dog med nogle enkelte

rammer/krav, netop at det skal omhandle deres mulige liv i Congo. Denne form for opgave

giver eleverne frihed til selv at kunne gøre sig nogle forestillinger og kombinere den viden

de har fået gennem undervisningen, med den viden de selv tilegner sig. Dog brugte de

kun den viden de har fået gennem undervisningen, de tænkte ikke abstrakt, hvilket ikke er

unormalt i denne alder. Da eleverne til sidst i forløbet skal sætte alle tingene rigtigt på

Afrikakortet, er de inddelt i grupper. På denne måde kan de benytte sig af hinandens viden

og tilføje eller ændre på den viden de allerede har. Det er ikke kun fagligt de lærer i denne

proces, men de lærer også hvordan man skal begå sig i forhold til andre og hvordan man

kan lære noget af hinanden. For at undervisningsforløbet skulle have været mere

konstruktivistisk, skulle Tina ikke have haft så meget teoretisk undervisning, men derimod

vise dem hvor de kan tilegne sig den viden de har brug for, som f.eks. bøger, billeder, osv.

Det kan dog være farligt at tilrettelægge undervisningen sådan at de selv på egen hånd

udelukkende skal finde viden. Elever og børn vil have svært ved selv at kunne

administrere dette og de ville blive langt mere optaget af søde/sjove billeder end egentlig

at forstå situationen på billedet og tilegne sig viden via teksten i en bog. De vil få langt

mere udbytte af en undervisning der er kombineret, teoretisk og praktisk. Hvilket Tinas

undervisning er et godt eksempel på. Personligt tror vi ikke at Tinas undervisningsforløb,

ville kunne blive mere konstruktivistisk uden at det ville gå ud over elevernes læring, da de

i den alder ikke kan administrer det selv. Så for at eleverne har de bedst mulige

læringsmuligheder skal der være plads til en blanding og ikke et rent konstruktivistisk

læringsforløb. Tinas undervisningsforløb arbejder også hen imod at eleverne skal kunne

opfylde nogle af kravene indenfor arbejdsmåder og tankegange:


1. Formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting

lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme,

hvorfor regner det?

2. Opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser

og eksperimenter

3. Anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup,

termometer og kort

4. Ordne resultater og erfaringer på forskellige måder

5. Formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved

fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning.15

Punkt 1 Dette krav opfyldes i begyndelsen idet Tina starter en diskussion på klassen,

hvor eleverne selv skal formulere deres spørgsmål. En enkel undersøgelse er

at vise eleverne en undervisningssituation fra Afrika. (f.eks. hvor eleverne skal

sidde på gulvet som de gør i Afrika.) En anden enkel undersøgelse er også at

tingene skal placeres rigtigt på Afrikakortet.

Punkt 2 opfylder eleverne idet Tina viser PowerPoint og fortælle om Afrika, som

grundlag for at de senere selv skal placere nogle ting på et Afrikakort.

Punkt 3 opfylder de idet der gøres brug af kort.

Punkt 4 opfylder eleverne da de skal sætte tingene på et kort, hvilket viser at tingene

er en form for resultat af undervisningen og de skal så placeres korrekt på et

Afrikakort.

Punkt 5 opfyldes idet eleverne skal skrive en historie med tegning til, omkring deres

mulige liv i Congo. Her benytter de sig af den viden de har tilegnet sig gennem

undervisningen og det er derfor en form for resultat.

15

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%202009%20-%20Natur%20teknik/Trinmaal%20for%20faget%20natur%20teknik%20efter%202,-d-,%20klassetrin/Arbejdsmaader%20og%20tankegange.aspx


Konklusion

Gennem arbejdet med denne opgave kan vi konkludere at Tinas undervisningsforløb er

delvist konstruktivistisk. For et mere konstruktivistisk undervisningsforløb, ville noget viden

gå tabt, idet eleverne i denne aldersgruppe ikke kan administrere dette. Eleverne i denne

aldersgruppe befinder sig i det konkret-operationelle stadium (Piagets stadieteori), hvilket

betyder at de endnu ikke kan tænke abstrakt. Derfor mener vi at Tinas undervisningsforløb

er så konstruktivistisk som muligt, for at undervisningen skal være optimal for elevernes

læring. Vi kan også konkludere ud fra teoretisk og praktisk erfaret viden, at en blanding af

flere læringsstile er mere optimalt end blot at undervise efter en enkelt. Vi mener herved at

et delvist konstruktivistisk undervisningsforløb er bedre end et rent konstruktivistisk

undervisningsforløb.

Afslutning/perspektivering

Ifølge Piaget er der mange steder i verdenen, at man betragter barndommen som noget

man skal igennem (et nødvendig onde) og det derfor bare skal bruges til lagre færdig

viden. Barnet er et objekt for undervisning. Barnet skal lære færdige løsninger som voksne

mener, er rigtige. Piaget mener i stedet at man bør se barnet som et individ der udvikles

ved hjælp af egne erfaringer i et stimulerende miljø. Barnet vil til gengæld videreudvikle sig

fra foregående generation. Man skal altså lægge hovedvægten på en aktiv erkendelse af

sandheden. ·Og ikke stræbe efter at barnet bare skal lære hvad man altid har villet og

acceptere det som sandheden.16 Altså er Piaget fortaler for et konstruktivistisk lærersyn. Et

eksempel på dette er den danske folkeskole, hvor børnene selv er en del af deres læring.

De danske skoler arbejder ofte med projekter og lignende. Børnene bliver guidet mod

emnet og derefter selv finder oplysning på eks. Internettet eller gennem bøger og film og

ud fra det danner de selv en viden og læring gennem erkendelse. Børnene tager aktiv del i

deres læring. Et eksempel på en ikke konstruktivistisk skole kunne være en amerikansk

skole. Her sidder børnene stille og lytter, de modtag viden fra en lærer og børnene har

ikke en mulighed for at selv at danne sig en erkendelse gennem egen undersøgelse. De

modtager i stedet en kopiering af voksnes viden. Så eleverne i en amerikansk skole får

udleveret løsningen på et problem, hvorimod eleverne i en dansk skole lærer at selv kunne

finde frem til en løsning på et problem.

16



Litteraturliste

Websider

http://da.wikipedia.org

http://www.leksikon.org

www.uvm.dk

Bøger

Svein Sjøberg, 1 udgave, 2 oplag, 2007, ”Naturfag som almendannelse” kap. 8

Espen jerlang, Birte Wedel-Brandt, Ann J. Jonassen, Sonja Egeberg, Suzanne Ringsted,

John Halse, 3 udgave, 3 oplag, 2000, ”Udviklingspsykologiske teorier” kap 8

Howard Gardner, Frames of Mind: “The theory of multiple intelligences”

(Vi har ikke fysisk gjort brug af denne bog, men benyttet os af internettet)

http://da.wikipedia.org/

http://www.leksikon.org/

http://www.uvm.dk/

Education

Faglig PæDagogisk Opgave Tnt