Hjernen&Hjertet

Dragør Kommune Dragør Menigheds Børnehave

PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6ÅR

Indholdsfortegnelse1 INDLEDNING 3

1.1 Indledning 3

1.2 Værdier 5

1.3 Pædagogiske principper 7

1.4 Læringsforståelse 7

2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 10

2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL 10

2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV 11

2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION 11

2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN 12

2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 13

2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 13

3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS

LÆREPLANSTEMAER 15

3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN 15

3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER 15

3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION 16

3.4 METODER TIL EVALUERING 16

3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE

PRAKSIS 16

4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 18

4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 18

4.2 SOCIALE KOMPETENCER 19

4.3 SPROGLIG UDVIKLING 20

4.4 KROP OG BEVÆGELSE 21

4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER 22

4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 24

5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE

ARBEJDE 26

5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 26

5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 26

6 AFSLUTNING 27

1 INDLEDNING

1.1 Indledning

Kommunens fastsatte indledning

I Dragør Kommune udarbejder hver daginstitution hvert andet år en pædagogisk læreplan. Det erDagtilbudsloven, som danner den lovmæssige ramme for læreplanen, og alle medarbejdere skal isamarbejde med forældrene være med til at formulere planen.

Formålet med den pædagogiske læreplan er at styrke den faglige udvikling i det enkelte dagtilbud ogsynliggøre bredden i det pædagogiske arbejde.

De pædagogiske læreplaner i Dragør Kommune tager afsæt i kommunens fælles værdier påbørneområdet. Disse værdier kommer til udtryk i kommunens Børne- og Ungepolitik samtInklusionspolitik, og udgør tilsammen det fundament, som vi står på, når vi arbejder med depædagogiske læreplaner i dagplejen, vuggestuen og børnehaven.

De to første kapitler i denne læreplan skitserer kommunens fælles værdier og børnesyn. Herefterbeskriver vi, hvordan vi i voes institution arbejder med vores læreplan og de seks læreplanstemaer:-Alsidig og personlig udvikling-Sociale kompetencer-Sproglige kompetencer-Krop og bevægelse-Natur og naturfænomener-Kulturelle udtryksformer og værdier

Dagtilbuddets indledning

Illustration 1

Her i Dragør Menighedsbørnehave ser vi det den pædagogiske læreplan som en mulighed for, atreflektere over egen praksis og sætte fokus på børns udvikling.

Når man taler om læring og pædagogiske læreplaner i 0-6 års alderen, er det den legende læring vitænker på. Det er de planlagte aktiviteter og oplevelser, legen med de rammer vi sætter, mulighedenfor at øve sig, forældersamarbejdet, den skjulte læring der ligger i omgangsformen og i det usagt sombørn "filmer".

Vi oplever at der er tusinder af små læreprocesser hver dag, dette være sig i alt fra at køre i bus overhåndvask og til kunstprojekter, men skal vi beskrive dem alle, vil vores pædagogiske læreplan blivestørre end H. C. Andersens samlede værker. Vælger vi derimod, at lave en overordnet beskrivelse, vilvores pædagogiske læreplan passe ind i næsten alle børnehaver.Vi håber at man i det efterfølgende, oplever:- at vi ønsker, at være med til at udvikle "hele" mennesker- at vi ønsker, at give børnene indblik i mange af livets muligheder og ruste dem til deres videre færd.- at vi har respekt for børns forskellighed og ønsker at skabe grobund for mange forskelligefællesskaber.- at vi mener, det er vigtigst, at have fokus på de voksnes adfærd/handlinger- på interaktionen mellemvoksne og børn, da det kun er voksne der er "tilstede", anerkendende, nærværende og støttende, derkan lære børn noget.

Endvidere oplever vi, at alle de 6 temaer er flettet ind i hinanden i det daglige pædagogiske arbejde ogat det handler om at udvikle nysgerrighed - nysgerrighed på sig selv, på andre, på naturen, på kulturenosv.Det har derfor været svært for os, at beskrive vores pædagogik i et skema, hvor andre har opdelt ogprioriteret emnerne. Denne skabelon lægger fx. op til, at der løbende skal laves nye delmål, ogfokuserer på: "fokuspunkter eller ændringer i den daglige arbejdsgang" men i Dragør arbejder vi meden flerårige "grund" læreplan samt et "fokuspunkt". Dette kan give anledning til "pudsigesammenhænge".Men vi har gjort et forsøg og ønsker god fornøjelse med at læse vores pædagogiske læreplan.

1.2 Værdier

Kommunens fastsatte værdier

I Dragør Kommune arbejder vi ud fra et børnesyn med barnet i centrum. Børn skal have lov til at værebørn. Børn skal lære og børn skal lege. Vi møder børnene dér, hvor de er med respekt for det enkeltebarns ressourcer og behov.

Alle børn skal have adgang til positive fællesskaber, som understøtter børnenes trivsel, udvikling oglæring. Vi arbejder med rummelige fællesskaber, hvor der er plads til forskelligheder og særlige behov.

I Dragør Kommune prioriterer vi tidlig indsats højt. Vi arbejder med forebyggende indsatser, og serbørnenes forældre og netværk som centrale medspillere. Vi har fokus på sammenhæng og helhed, ogsamarbejder på tværs af hele børneområdet, for at sikre kontinuitet i børnenes hverdag og liv.

I kommunens Børne- og Ungepolitik og Inklusionspolitik kan du læse mere om Dragør Kommunesværdier og børnesyn. Begge politikker er tilgængelige på kommunens hjemmeside.

Dagtilbuddets værdier

Som det kan læses ovenover har Dragør kommune udarbejdet et fælles værdisæt, som er beskrevet i"Børne- og ungepolitikken". Værdierne er overordnede og handler om tryghed, omsorg,medinddragelse.Vi vil i dette afsnit beskrive (en bid af) det vi lægger vægt på ift. de overordnede værdier og vi vilforsøge at beskrive de handlinger vi mener der skal til for at efterleve værdierne:

Det grundlæggende for vores børnehave er, at vi ønsker at skabe et institutions liv, hvor alle børn,forældre og personale ”føler sig hjemme” - føler sig velkomne.Vi ønsker med vores pædagogik, at ruste børnene til deres videre færd, sådan at de fremover vil kunnegøre brug af deres færdigheder og erfaringer fra børnehave tiden.Vi lægger stor vægt på, at se på børnene som enkeltpersoner, med individuelle behov –og så masser afknus og kram.....Ja faktisk vil vi skabe en atmosfære, der er sådan, at vi ville havde ønsket at vi selv havde gået her.

Vi mener, at det er vigtigt, at der er så stor kontakt mellem hjemmet og institutionen som muligt og atpersonale og forældre er samarbejdspartnere, der bidrager til barnets hverdag/barnets liv. Derforbruger vi megen tid på at opbygge et tæt og gensidigt samarbejde mellem forældre og personale. Detteved at have mange forskellige muligheder for forældre deltagelse - her spænder det fra en kopmorgenkaffe over deltagelse i hverdagen, til de planlagte arrangementer.

Vi ønsker at være så fleksible som muligt, uden at det går ud over den samlede børnegruppe. Derforhar vi få og velovervejede "husregler".

Vi lægger meget vægt på det sociale samvær og læringen af denne samt de uskrevne regler, som vimener børn lærer gennem legen. Derfor giver vi plads til legen! Vores børn må bruge hele huset og kanbåde ude og inde finde rum/plads til deres leg. Både tids- udviklings- og indholdsmæssigt.

Vi ønsker at give børnene viden om ”livets” muligheder, appetit på livet og pirre deres nysgerrighed.Derfor præsenterer vi børnene for mange forskellige former for oplevelser fx. skovuger, dyrhold,emneblokke, sang og musik, biblioteks besøg, bålaktiviteter..

Vi mener, at det er vigtigt at kende til og have såvel egne som samfundsmæssige/kulturelle traditioner.Derfor har vi lavet mange børnehavetraditioner og holder derudoverendvidere mange gamle traditioneri hævd.

Endvidere lægger vi vægt på at lære børnene om naturen, og om hvordan vi passer på den. Ligesom atnærmiljøet og netværket omkring vores børn er vigtigt.

1.3 Pædagogiske principper

1.4 Læringsforståelse

Kommunens fastsatte pædagogiske principper

1. Princip: Alle børn er kompetente, aktive individer, der besidder særlige ressourcer ogudviklingspotentialer.2. Princip: Vi skaber børnemiljøer med plads til forskelligheder og mangfoldige fællesskaber, somunderstøtter børnenes trivsel, udvikling og læring.3. Princip: Børn har krav på en tryg opvækst, og krav på at blive mødt af kompetente og nærværendevoksne.4. Princip: Det er et fælles ansvar at skabe sammenhæng og helhed i børnenes liv.

Dagtilbuddets pædagogiske principper

1. Princip: Børn lærer og udvikler sig når de er en aktiv del af et fællesskab.2. Princip: Alle børn er forskellige og skal behandles derefter.3. Princip: Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns interesser, erfaringer og potentialer.4. Princip: Børnene lærer bedst ved at have fingrene i bolledejen.5. Princip: Legen er vigtig, derfor vægter vi - udover tid og rum - voksendeltagelse i legene.6. Princip: Her siger vi ikke kun velkommen til barnet, men til hele familien.7. Princip: Venner er vigtige at have og der findes mange forskellige slags.8. Princip: Det skal være sjovt, udfordrende og lærerigt at gå i børnehave.

Kommunens fastsatte læringsforståelse

I Dragør Kommune ser vi barnet som et aktivt lærende individ, der besidder særlige ressourcer ogudviklingspotentialer. Vi fremmer børnenes læring og tilegnelse af kompetencer på en måde, somunderstøtter det enkelte barns alsidige og personlige udvikling.

I vores optik er et hvert barn unikt, og har derfor forskellige læringsbehov. Det betyder, at børnene skalmødes af voksne, som tager udgangspunkt i det enkelte barn.

Vi tror på, at børn lærer på forskellige måder, og at læring er afhængig af den sammenhæng, sombørnene indgår i. Noget læring opstår spontant i leg og andre gange gennem voksenstyrede aktiviteter.

De voksne rundt om barnet skal være opmærksomme på, hvor og hvornår læring finder sted, og skaltænke læring ind i planlægningen og evalueringen af deres pædagogiske arbejde.

Dagtilbuddets læringsforståelse

Båldag

Helt overordnet og kort fortalt, mener vi at leg er leg og leg er læring.Børns mål med legen er at lege og skabe, ikke at lære noget bestemt. Men i legen lærer børn en masseom sig selv, hinanden og verden omkring sig.Derfor lægger vi vægt på "legens læringsværdi" og bruger legen som en slags drivkraft for læring. Visætter/skaber rammerne for det pædagogiske læringsmiljø og inddrager barnets perspektiv, da et hvertbarn er medskaber af sin egen læring.-Og så er der fællesskabet: Børn lever, lærer og udvikler sig i forskellige former for sociale fællesskaber.Store som små, lange som korte, spontane som planlagte, børne- som voksenplanlagte fællesskaber.Børn er ressourcer for hinandens læring og udvikling.

Hjerneforskere har fundet ud af, at halvdelen af alt det vi lærer gennem livet, lærer vi i de første seksår. Derfor mener vi, det er vigtigt at give børn mange forskellige oplevelser/input fra den vifte afmuligheder, som livet byder på.

I det følgende vil vi skitsere nogle (ikke prioriterede) pinde, som vi mener er vigtige aspekter i gode"læringsprocesser".det er vigtigt:- at skabe mulighed for fællesskaber- at børn er aktivt deltagende og får "hænderne i bolledejen"- at give tid og rum til leg. Da læring sker gennem de erfaringer de gør sig.- at skabe mulighed for differentierede legefællesskaber.- at give børn indput/oplevelser, så de har noget at lege.- at give plads til, at fravige et mål og følge "børnenes spor" og have fokus på spontanitet.- at tage udgangspunkt i det enkelte barns erfaringer, interesser, potentialer og ressourcer.- at gøre børn nysgerrige og give dem kompetencer, de kan bruge videre i livet.- at give børnene tiltro til deres egne evner.- at veksle mellem børne- og voksen interesser og initiativer.- at støtte barnet i både at afprøve nye ting og give plads til gentagende aktiviteter.- at understøtte børns fantasi, øve dem i at undre sig.- at være bevidst om både direkte og indirekte læring.

alt dette forudsætter selvfølgelig pædagoger der:- har fokus på det enkelte barn og på faglighed.- skaber trykhed (en forudsætning for læring).- er på forkant.- arbejder med rummelighed og forskellige fællesskaber- viser børnene muligheder for fællesskaber, de ikke selv ville havde opdaget.- kan skabe en kultur, hvor der er forskellige regler for forskellige børn.- har fokus på, at strukturen skal give alle børn mulighed for at handle på en hensigtsmæssig måde.- er hvor børnene er og kan indgå i et aktivt samspil med det enkelte barn og hele børnegruppen.- griber barnet, der hvor barnet er motiveret.- kan være kulturbærer.- kan fordybe sig og finde det indre barn.- bruger det de selv har med i rygsækken.- sidst men ikke mindst er engagerede og nærværende.

2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKSLÆREPLANSTEMAER

2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL

Kommunens fastsatte overordnede læringsmål

I 2004 blev det politisk bestemt, at alle daginstitutioner i Danmark skal udarbejde en pædagogisklæreplan, der behandler følgende seks temaer:-Alsidig og personlig udvikling-Sociale kompetencer-Sproglige kompetencer-Krop og bevægelse-Natur og naturfænomener-Kulturelle udtryksformer og værdier

Efterfølgende er det hver enkelt daginstitutions opgave at fortolke og integrere temaerne i derespædagogiske praksis.

Dagtilbuddets overordnede læringsmål

Vi arbejder med de pædagogiske læringsmål, ved at arbejde med "nysgerrighed" og "robusthed".Vi lægger vægt på at skabe rammer for fællesskabet og for det enkelte barn, så børnene får appetit pålivet og bliver gode til, at klare de glæder, udfordringer og vanskeligheder der er mellem, på den eneside krav og forventninger og den anden side barnete ønsker, behov og selvstændighed.

Det handler om:- at kunne være sammen med mange forskellige mennesker og lærer at navigere i de konflikter der vilopstå.- at børnene er motiveret til at turde prøve noget nyt -noget mere end de kunne før - til at væremotiveret til at lære.- at være frisk på at klare udfordringer og kunne sige "pyt", hvis det ikke lige gik som forventet.

Center for mental robusthed beskriver det således:"Mental robusthed er som en airbag. Den er rigtig god at have, men den skal installeres på forhånd ogvære forebyggende. Den skal ikke installeres, når du rammer autoværnet."

I arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre de 6 læreplanstemaer i hverdagen, kræver det atpædagogen b.la.- løfter niveauet- involverer sig i "hele barnet", så de bliver en integreret del af barnets liv- taler ordentligt- viser respekt over for både børn og voksne- er hvor børnene er og kan indgå i et aktivt samspil med det enkelte barn- griber barnet, der hvor barnet er motiveret og inddrage barnets perspektiv- skabe passende udfordringer og være annerkendende hvis fx. udfordringen ikke lykkes.- kan være kulturbærer- er engageret (ikke kun på overfladen)- kunne fordybe sig og finde det indre barn- bruger det de selv har med i rygsækken- skabe mulighed for gentagelser, så barnet kan øve sig - prøve næste gang.- sidst men ikke mindst være på forkant og være nærværende og og skabe en god interaktionenmellem barnet og den voksene

2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV

2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TILINKLUSION

Kommunens fastsatte læringsmål for børn med særlige behov

I Dragør Kommune arbejder vi med de samme læringsmål for hele børnegruppen. I vores optik er allebørn særlige, og skal derfor også behandles særligt. Ethvert barn kan komme i en situation, hvor detbefinder sig i en udsat position og hvor der er behov for øget opmærksomhed.

I Dragør Kommune arbejder vi på at skabe de mest optimale udviklingsmuligheder for alle børn, medudgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov.

Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov

Alle børn er "særlige" og en del af vores fællesskab, derfor henviser vi til:ovenstående afsnit 2.1 OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL og afsnit 1.4 LÆRINGSFORSTÅELSE.

For ethvert barn der kommer i udsatte positioner, er det særligt interaktionen mellem barnet og den/devoksne der er vigtig.Børnehavebørn er jo igang med den social læring - hvad vil jeg (egne behov) contra hvad vil de andre,og her opstår der vilkårligt små konflikter som bliver endnu svære at håndtere, hvis man er i en udsatposition.

Børn søger helt naturligt sammen, søger at skabe fællesskaber og her er det os - de voksne - der skalunderstøtte disse fællesskaber. Derfor forsøger vi at skabe læringsmiljøer / rammer, hvor børnene fårgode betingelser for at øve sig i at deltage og i at have medindflydelse. Lidt enkelt sagt: "I de voksnesleg kan alle være med".Endvidere ved vi at børn "læser stregkoder" derfor lægger vi vægt på, at vi voksne viser, at vi kan lideet barn, kan lide at være sammen med det, syntes barnet er interessant/gør barnet interessant ogvise/italesætter at børns forskellighed og deres særlige kompetencer er værdifulde for os - forfællesskabet.

Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion:

2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN

At arbejde inkluderende er i sin enkelthed, at være et ordentligt menneske - at være overfor andre somman gerne vil have at andre er over for en selv.Her er forældrene en meget vigtig faktor. Uden et samarbejde, en fælles forståelse - ingen ordentliginklusion!

Det vil sige:- vi siger godmorgen til alle og forventer at børn/forældre siger godmorgen til hinanden- vi har en legemappe, som gør det nemmere at tage en legekammerat med hjem (også andre endbedstevennen)- vi præsenterer forældrene for hinanden og fungerer som katalysatorer for relationer mellemforældrene.- vi holder forældrekaffe og andre arrangementer hvor forældrene kan møde hinanden.- vi italesætter at børn er forskellige, fremhæver værdien ved forskelligheden.- på forældremøderne fortæller vi om hele børnegruppen - deres relationer, hvor de er i deres udvikling,krydret med sjove historier.- vi deltager i legene, så vi kan fremhæve børnenes posetive sider for hinanden.- vi giver mange knus og kram- vi inddrager børnenes ideer/perspektiv i legene - i hverdagen.- vi støtter børnene i at skabe fællesskaber.- vi træner i at sige "pyt", hvis det ikke lige går som forventet, altså at kunne håndtere de konflikter,der vil opstå i sociale fællesskaber.

Kommunens fastsatte sprogindsats

I Dragør Kommune arbejder vi målrettet med udviklingen af den sprogpædagogiske praksis. Alle 3-årige børn sprogscreenes, og vi tilbyder støttepædagoger med sprogfaglig viden. De sprogfagligestøttepædagoger har til opgave at understøtte sprogarbejdet i daginstitutionerne.

Dagtilbuddets sprogindsats

Vi har fokus på vigtigheden af, at fylde ord og viden på børnene. Vi vil derfor med udgangspunkt iprincipperne for "understøttende sprogstrategier", arbejde med at udvide børnenes ordforråd, deresnysgerrighed og interesse for omverdenen.

Vi har mest fokus på hverdagen og den "naturlige" sprogtilegnelse, hvilket betyder, at vi:- er nærværende, lytter til børnene og spørger ind til det de fortæller.- vi spørger ind til barnets hjemmeliv - dets oplevelser.- vi prioriterer små hyggelige samtaler bla. ved frokostbordet.- vi arbejder med mindre børnegrupper, så der et tid til det enkelte barn.- vi...... se videre under læreplanstemaet "sproglig udvikling"

Af særlige indsatser, arbejder vi med:- lege, ture og aktiviteter i små grupper, så der et tid til at det enkelte barn kan komme til orde.- vores egen sproggruppe.- kommunens sproggruppe og talepædagog.- sprogscreening.

2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG

2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OGSAMMENHÆNG

Kommunens fastsatte arbejde med overgange og sammenhæng

Overgangen fra børnehave til SFO og skole skal af børn og forældre opleves som tryg, glidende ogsammenhængende. Vi arbejder med en fælles drejebog på tværs af dagtilbud, SFO og skole samt ’DenRøde Tråd’ som er en strategi for samarbejdet om børnenes overgange.

Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng

Vi mener at sammenhæng i børns liv er vigtigt at prioritere og her er tryghed, genkendelse ogrobusthed nøgleordene.Når børn skal gå fra en institution til en anden, betyder det farvel til alt det kendte - farvel til vennerne,de kendte voksne og ”rammerne”, både de fysiske rammer og hverdagens rammer.Derfor er det vigtigt, at de har en forestilling om, hvad de er på vej til, at de har set og været det nyested og at de har mødt nogen det nye sted.

Overgangen fra vuggestue/dagpleje til vores børnehave.. ja her indrømmer vi gerne, at der er noget atarbejde på. det er nemlig vuggestuen/dagplejen der er de mest aktive. Vi er nok mest de åbenhjertedeværtsfolk når vi får besøg.

For overgangen fra børnehave til SFO og skole opbygger vi børnenes ”forestilling” gennem helebørnehavetiden ved, at besøge/bruge SFO og skolens faciliteter, ved at medvirke til at børnene bevareog/eller skaber relationer til ældre børn, ved at gøre børnene bevidste om at de lærer noget ibørnehaven, så læring ikke fremstår som noget nyt og farligt og ved at tale om børnenes forventningerog bekymringer til SFO- og skolestart.Endvidere mener vi at det er vigtigt, at der er en god dialog mellem dagtilbud, SFO og skole, hertænkes både på den fælles grundfaglighed mellem pædagoger og lærere (som beskrevet i ”den rødetråd”), på overlevering/information om det enkelte barn (i fællesskab med forældrene) og på”hyggesnakken” når vi er på besøg i SFO'en og skolen, så børnene oplever, at vi kan lide det sted/depersoner de skal videre til.

Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng

Vi leder efter insekter i skoven

Vi har følgende aktiviteter i overgangen fra vuggestue/dagpleje:- vuggestue og dagpleje besøger og/eller bruger vores faciliteter gennem året.- vi besøger vuggestue og dagpleje; særligt lige efter at vi har modtaget et nyt barn.- vi har jævnligt overleverings samtaler (vugg./dagpleje, forældrene og os).- i særlige tilfælde kan vuggestue pædagogen følge med barnet den første tid.

Og fra overgangen til SFO og skole:- vi taler om SFO'en og skolen og laver skolelignende aktiviteter.- vi besøger SFO'erne og skolen.- vi bruger SFO'ens faciliteter.- vi er altid et villigt og interesseret publikum til SFO/skole optrædender.- vi går gennem skolegården og møder ældre børn - og oplever rammerne.- vi laver overleverings skrivelser på alle børn.- vi inviterer de nystartede skolebørn på besøg, så vores børn kan se, at "de overlevede skolestart" også skolebørnene kan opleve, at "de er blevet store".- vi har jævnligt skolebørn på besøg (efter skole, i skoleferier eller sammen med deres lærer).

3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AFARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN

3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Følgende viser den forventede procentvise fordeling på de 6 læreplanstemaer, som er angiveti den pædagogiske læreplan:

Kommentar: I vores indledning skrev vi: "vi ser alle 6 pædagogiske læretemaer flettet ind i hinanden".Derfor har vi prioriteret dem lige højt. Hårdt presset kunne vi måske foranlediges til, at vægte sprog, sociale kompetencer og personligudvikling lidt højere end de tre andre temaer - og så alligevel nej! Hvis man fx. ikke kender de værdierog den kultur man lever i, ja så vil man have svært ved, at indgå i sociale relationer og det vil så igengå ud over ens selvværd.Altså må vi, for at udvikle hele mennesker, prioriterer vi de seks temaer lige højt.

Dagtilbuddets beskrivelse:

Dragør Menighedsbørnehave er en 40 børns børnehave, hvilket vil sige, at vi skal have 40 børn igennemsnit på et kalenderår. Typisk er vi 45 børn i de første måneder af året og ca. 37-38 børn restenaf året.Personalet består af en gruppe erfarende pædagoger, der har arbejdet mange år i institutionen og enyngre personalegruppe, der typisk studerer ved siden af/skal studere efterfølgende. Endvidere har viofte praktikanter tilknyttet institutionen.I 2017 strækker børnenes alder sig fra 1½ år til 6 år.Vi har en stor del to-sprogede børn - familier hvor den ene forældre er dansk og den andendansktalende, men fra fx. Norge, Frankrig, England....-og så skulle der her også stå noget om "kulturelle udfordringer", men vi ser kulturelle forskellighedersom spændende bidrag til fællesskabet og har derfor ingen kommentarer til dette.

Fordeling i %

Alsidig personlig udvikling 16,7

Sociale kompetencer 16,7

Sproglig udvikling 16,7

Krop og bevægelse 16,7

Naturen og naturfænomener 16,7

Kulturelle udtryksformer og værdier 16,7

3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjersærligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: • Læringshistorier • Praksisfortællinger • Foto • Iagttagelser/observationer • Børneinterview • Forældreinterview

3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgendemetoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: • Læringshistorier • Brugertilfredshedsundersøgelser • Relationsskema • SIP og sprogscreening • børnetegninger • "andre øjne" på den pædagogiske praksis

3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLINGAF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skalanvendes til udvikling af den pædagogiske praksis:

Det er hårdt arbejde at gå i børnehave

Evaluering er en vurdering - en undersøgelse af hvad der skete. Det er et kritiske tilbageblik på det derer foregået. Et tilbageblik som vi bruger til at justere og udvikle vores pædagogiske praksis.Det er altså ikke børnene vi evaluerer, men vores praksis sat over for børnenes tegn på læring.

Vi betragter evaluering som både en fremadrettet og en bagudrettet bedømmelse af vores pædagogiskeindsatser fx. kan vi have et mål for, at styrke et barns sociale position/status - her vil vi "for-evaluere":hvilke børn skal deltage, hvad skal aktiviteten være.....Hvad tror vi der vil ske – hvad er erfaringernefra sidst - hvad skal der til for at målet kan opfyldes.Og vi vil "efter-evaluere": hvad skete der, hvad fik børnene ud af det, hvilken ny viden har vi fået oghvad kan vi gøre anderledes næste gang, for at fremme trivsel, læring og udvikling.

Så når spørgsmålet lyder: ”på hvilken måde anvender I jeres evaluering”, ja så er det ved, at bruge dennye viden/de indsamlede tegn til at undre os – til at reflektere og diskutere, for derved udvikle vorespædagogik – tilrettelægge det pædagogiske arbejde bedst muligt ift. den aktuelle børnegruppe.

4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER

4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Vi har den holdning, at alsidige personlige kompetencer og social udvikling ikke kan beskrives hver forsig. Vi oplever at et barn der har ”selvværd” kan indgå i ”sociale relationer” og et barn der indgår i”sociale relationer” får ”selvværd”.I begge tilfælde handler det om "robusthed" - om at kunne sige "pyt", hvis tingene ikke går somforventet. (se pkt. 2.1 Overordnede læringsmål).Billedligt kan vi sige, at alt det der foregår i vores børnehave, næsten kan sammenlignes med etstrikketøj, hvor maskerne udgør alle delelementerne/aktiviteterne og det færdige arbejde er børnenespersonlige –og sociale kompetencer.Derfor arbejder vi på at skabe et trygt ”fællesskab” for hele børnehaven. Et fællesskab hvor børnenekan udvikle sig i samspil med omverden - et fællesskab der er ramme for socialt samvær og læring afdenne, samt et sted man kan føle sig værdsat og hvor man kan udvikle personlige kompetencer. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet:

- at børn får mulighed for at opleve sig som en del af et fællesskab - at de både oplever sig selv sommedskaber og som værdifulde.- at skabe et fællesskab hvor man hjælper hinanden og viser omsorg - øver sig i at se og forstå andresbehov.- at børnene bliver selvhjulpne og selvstændige.- at sikre at børnene får indflydelse på deres hverdag.- at de lærer/øver sig på at holde ud/holde til at få et "nej" - at mestre at alt ikke går som deforventer/ønsker.- at træne børnene i at løse de konflikter de møder i dagligdagen samt at komme videre.- at træne børnene i at forhandle og argumentere.- at lære børnene at lytte til hinanden.- at give børnene indblik i demokrati.- at pirre børnenes nysgerrighed.-at vise børnene at alle har noget at bidrage med uanset køn, alder og personlighed. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: at børnene hjælper hinanden, er opmærksomme på andres behov og følelser - ikke kunvennernes.2. Tegn: at køen til fx. eftermiddagsmaden er præget at "hygge" frem for konflikter.3. Tegn: at børnene har gå-på-mod og er nysgerrige. (appetit på livet).4. Tegn: at børnene tør sige deres mening, men samtidig kan lytte til andre.5. Tegn: at børnene selv løser konflikterne verbalt eller beder om hjælp til dette.

Dagtilbuddets overordnede mål:

6. Tegn: at der henover dagen er samtaler mellem børnene og de voksne.7. Tegn: at alle børn indgår i større eller mindre fællesskaber og at der udvikles nye venskaber.8. Tegn: at børnene selv tager initativer og tør prøve nye ting.9. Tegn: at vi ser en begyndende mestring af "modgang" hos børnene, herunder kunne vente ogudsætte egne behov.10. Tegn: at børnene ved at de altid kan finde en "vinke-voksen" TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdetmed alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: vi er lydhøre og engagerede og vi griner sammen2. Tiltag: vi skaber tid, rum og æstetiske rammer til både voksenstyret og børnenes egne lege og givermulighed for gentagelser.3. Tiltag: vi giver børnene fællesoplevelser, hvor de også kan hjælpe og støtte hinanden.4. Tiltag: vi tilpasser krav og udfordringer til barnets udvikling og støtter dem i at prøve noget nyt -"turde udvikle sig"5. Tiltag: vi inddrager børnene i praktiske gøremål, til gavn for hele gruppen.6. Tiltag: vi siger godmorgen til alle børn og giver os tid til modtagelsen - gode rollemodeller heledagen.7. Tiltag: vi er lydhøre over for deres ideer - bruger deres nuværende kompetencer til når de skal nogetnyt.8. Tiltag: vi støtter muligheden for relationer og for at danne venskaber (i og uden for inst.)9. Tiltag: vi træner børnene i at vente, dele og tage de første trin op af empatiens stige.10. Tiltag: vi træner børnene i at sige "pyt", hvis tingene ikke lige går som barnet ønsker.

4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: se venligst forrige afsnit om alsidige personlig udvikling. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet:

se venligst forrige afsnit om alsidige personlig udvikling.

Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: se venligst forrige afsnit om alsidige personlig udvikling.

Dagtilbuddets overordnede mål:

TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdetmed social kompetence angivet: 1. Tiltag: se venligst forrige afsnit om alsidige personlig udvikling.

4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: "Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden – en mulighed for at høste viden ogerfaringer".(Citat: BUPL)."Sproget er adgangsbillet til relationer, venskaber og uddannelse". (Citat: Trine Kjær). Så enkelt kan det siges. For sprog handler om at udtrykke sig og kommunikere, dette være sig bådeinden for skriftsprog, kropssprog, billedsprog og det talte sprog.Og da de seneste års forskning viser, at der er en tæt sammenhæng mellem børns meget tidligesproglige udvikling og deres udvikling af ordforråd og tilegnelse af læsning og skrivning i skolen. Ja såer det bare at komme i gang.Vi har fokus på sprog i alle hverdagens aktiviteter og gøremål. Vi opfatter børns sproglige udvikling sommeget vigtigt og som et appendiks til alt hvad vi laver, og vi forsøger at "udfordre" på mange forskelligemåder, for det er os voksne der skal være rollemodeller, der skal styrke kommunikationen med ogmellem børnene, bla. ved at tale om noget der interessere barnet – uddybe emnerne/højne niveauet isamtalen - være anerkendende og være bevidst om den daglige omgangstone. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet:

Vores overordnede mål er at styrke børnene, så de kan udtrykke sig på alle sprogets facetter;kropssprog, billedsprog etcMålet er derfor at fylde ord, viden og oplevelser på børnene, og udvide deres ordforråd, styrkehukommelsen, lærer dem at udtrykke deres mening, udvikle interesse for tal og bogstaver, givebørnene et indblik i den digitale verden, lærer dem at aflæse ansigtsudtryk/kropssprog samt løsekonflikterne verbalt. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: at børnene er med til at fortælle historier; at de både kan byde ind og lytte når andre fortæller.2. Tegn: at de sætter ord på deres følelser, behov og handlinger.3. Tegn: at de bryder ud i spontan sang og sangdigtning.4. Tegn: at de er istand til at lege med sproget rim og remser.5. Tegn: at de fortæller sammenhængende om weekendens oplevelser ved frokostbordet.6. Tegn: at de viser interesse og kan genkende deres eget navn og skrive/tegne krusedulle historier.

Dagtilbuddets overordnede mål:

7. Tegn: at de kan læse andres følelser og mimik og håndterer problemer og konflikter ved hjælp afsproget.8. Tegn: at de bruger vores I-pad og er bekendt med, at man kan finde mange svar på internettet.

TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdetmed sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: At synge -og lytte til børnesange og udenlandske sange.2. Tiltag: At lave sang og rytmik og fortælle historier, læse mange bøger og bruge rim og remser.3. Tiltag: At spille Memory og Vildkat, lege ”gæt et dyr” og fortælle fantasihistorier.4. Tiltag: At give børnene mulighed for at fortælle -og lytte til andre børn.5. Tiltag: At hjælpe børnene med at sætte ord på deres følelser.6. Tiltag: At skabe den gode kommunikation gennem fællesoplevelser.7. Tiltag: At bruge internettet som opslagsbog og give børnene adgang til I-pad.8. Tiltag: At børnene lære at tælle, skrive deres navn og tegne og male.9. Tiltag: At bruge de understøttende sprogstrategier og sprogscreening.10. Tiltag: At følge med i "bygningen af tante Agathes sommerhus på møn" og andre vigtige emner ibarnets liv.

4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Krop og bevægelse er sammen med sanserne de redskaberne/motoren man bruger til at erobre verden.At få bygget bro mellem hjernehalvdele og derved kunne mestre velkoordinerede bevægemønstre, eren vigtig forudsætning for tilegnelsen af kognitive færdigheder.Her handler det både om at udvikle og automatisere de grundlæggende bevægelses mønstre, om atstimulere alle sanserne, om at føle glæde ved at bevæge sig og turde lidt mere end man turde i går. Derfor har vi fokus på glæden ved og lysten til at bevæge sig. Fokus på at såvel inde- som uderum skalvære fleksible og spændende legemiljøer.-Og så må det godt være lidt "farligt", sådan at legene får det til at kilde i maven. Børn elsker lege, derindebærer en risiko for, at noget går galt. Disse lege er med til, at børnene blive god til at mestreforskellige risiko og håndtere udfordringer - med til at gøre dem robuste. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet:

Det overordnede mål er altså, at styrke glæden ved og lysten til at bevæge sig.Her skal være lidt for en hver smag. Der skal duftes, smages, opleves, kildes, krammes og røres. Derskal snurres, hænges på hovedet, hoppes, gås på line og det sidste år i børnehaven, trænes der ekstra

Dagtilbuddets overordnede mål:

med de aktiviteter der typisk sker i skolefrikvartererne (sjippe, gynge, hinke og spille fodbold), såbørnene ikke skal stå udenfor fællesskabet pga. manglende færdigheder.Vi skal styrke børnene fysiske udholdenhed, lade dem eksperimentere og øve dem i at udtrykke siggennem kropssproget, ved at skabe legemiljøer der giver mulighed for bla. at pjaske i en vandpyt, duftetil en hjemmerøget laks, klatre op på hønsehusets tag, holde liv i bålet, gemme sig i en brombærbusk -og måske smage lidt på bærene. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: at børnene er aktive og kreative.2. Tegn: at børnene viser glæde, når de mestre nye udfordringer.3. Tegn: at børnene kan cykle, løbe, sjippe, hinke og spille fodbold.4. Tegn: at børnene er selvhjulpen ift. af-og påklædning, toiletbesøg, ...5. Tegn: at børnene tør smage, dufte og røre ved nye ting - bruger sine sanser.6. Tegn: at børnene bliver gode til at risikomestre - mestre "farlige" aktiviteter.7. Tegn: at børnene både kan rende vilde rundt, men også sidde stille, alt efter hvad der kræves.8. Tegn: at børnene kan vise deres følelser - glæde, vrede, ....9. Tegn: at børnene kan rumme nærkontakt og markere deres grænser.10. Tegn: at børnene ikke altid tager den nemmeste vej, men udfordrer sig selv.

TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdetmed krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: at have en udfordrende legeplads, så børnene udvikles motorisk og mentalt - kan"risikomestre".2. Tiltag: at være rollemodeller ved selv at være aktive sammen med børnene.3. Tiltag: at udfordre børnene til at prøve mere end de kunne i går.4. Tiltag: at inddrage børnene i praktiske gøremål fx. køkkentjans, havearbejde og tøjskift.5. Tiltag: at skabe plads til nærkontakt og slåskampe, hulebygning, fodboldkampe, sjipning, cykling....6. Tiltag: at klippe, tegne, male, skrive, lægge puslespil, perle, skrælle gulerødder og smøre sig enmad.7. Tiltag: at flytte store sten, så der kan samles små insekter op og duftes til en krydderurt.8. Tiltag: at give plads til, at "udstyret" må bruges på kreative måder.9. Tiltag: at have ture ude i det blå til forskellige udfordringer og terræn.10. Tiltag: at gribe det børnene er optaget af

4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Naturen er udgangspunkt for, at forstå mennesker og den verden, vi lever i. Naturoplevelser stimulereralle sanserne og giver plads til at røre sig, undres, glædes, stille spørgsmål og finde svar.Vi ønsker at give børnene mulighed for at få mange forskelligartede erfaringer med naturen ognaturfænomener…- og trækker derfor naturen ind til børnene ved fx at snakke om hvor maden kommer fra, snakke omforskellige landes klima, bruge naturmaterialer til kunst, gemme snebolde i fryseren, lade børnene tageting med hjem fra ferieophold (alt lige fra sand fra Qatar eller Løkken til kogler fra pinjetræerne i

Libanon).- og vi trækker børnene ud i naturen ved fx at fylde legepladsen med ”gamle” juletræer, besøge enrigtig svensk skov, hoppe i vandpytter, rode i skovbunden efter svampe og uglegylp, fange krabber ogtangnål eller købe sild som vi kan rense og ryge.Ja, er der noget mere spændende end at følge livets gang i hønsegården, se hvor stærkt et karsefrø kanvære eller at få indblik i nogle af de naturfænomener der omgiver os? MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet:

Målet for vores arbejde med natur og naturfænomener er, som målet for vores overordnede pædagogik,at gøre børnene nysgerrige, få dem til at under sig og at give dem en grundlæggende viden.En viden der gør, at de både har lyst til at bruge naturen og til at passe på den. En viden der giver demappetit på mere; på selv at tilegne sig forskellige erfaringer.Og ikke mindst sætte fokus på, at naturen er mere en blot en tur i skoven, men at det her handler ommange forskellige aspekter, lige fra at opleve/undersøge en haletusse blive til en frø, hvorfor en pærelyser, en bolledej hæver, en vandpyt bliver til drikkevand, til viden om planeterne eller regnskoven.Vi vil give børnene mulighed for både, at opleve naturen og naturfænomener ved førstehåndsindtryk ogmed alle sanser samt ved at inddrage internettet/vores I-pad, så emnerne kan udvides eller handle omting der ikke findes lige uden for døren. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: at børn og voksne bidrager med ting til vores forundringsskabe.2. Tegn: at børnene er nysgerrige og spørger ind til emner.3. Tegn: at børnene bruger den nye viden i lege og kommunikation.4. Tegn: at børnene selv finder på ting og tager imitativ til at eksperimentere.5. Tegn: at børnene taler om fx. skovsvin, vandspare og klimaforandringer.6. Tegn: at børnene udviser glæde og lyst til udelivet.7. Tegn: at børnene har viden om døgnets og årstidernes kendetegn.8. Tegn: at børnene ved hvor maden kommer fra bla. majs, flæskesteg, æg og syltetøj.9. Tegn: at børnene går på opdagelse efter det ukendte og usete.10. Tegn: at børnene finder viden på de elektroniske medier.

TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdetmed natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: at vi har dyrehold - fugle, fisk, høns, marsvin og en konge-pyton.2. Tiltag: at vi tager på skovuger, koloni, og museumsbesøg, strandture, bondegårdstur og ture til søer,strand og havnen.3. Tiltag: at vi skaber en spændende legeplads med de fire elementer -sand, jord, vand og ild.4. Tiltag: at vi laver natur/fysik eksperimenter fx spire eksperimenter, skeletering og bygning afrøgfyldte vulkaner.5. Tiltag: at vi har forundringsskabe, stort udvalg af naturbøger og naturredskaber.6. Tiltag: at vi arbejder konkret med "fra jord til bord" - fx. bålsuppe på nyslagtet høne.

Dagtilbuddets overordnede mål:

7. Tiltag: at vi leger gæt et dyr eller gæt en grønsag.8. Tiltag: at vi giver børnene mulighed for, at lære med alle sanser, ved at give dem førstehåndsindtryk.9. Tiltag: at de voksne er opsøgende og finder på ting børnene kan undre sig over (ture, forsøg mv.)10. Tiltag: at de voksne er medundrende og lydhøre over for børnenes initiativer.

4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdierangivet: Ordet ”kultur” dækker over vores opfattelse af verden, såvel det materielle som det ”åndelige” derforegår i samfundet og jo flere kulturelle input vi får, jo mere forståelse får vi for os selv og voresomgivelser.Der er mange aspekter i kultur:- Den sociale kultur. Sociale spilleregler, tolerance og forståelse: hvordan er vi over for hinanden. Måman fx sige, at en tegning er grim, hvorfor slår Mads, hvordan var børnene selv da de var ”små”. Vihjælper med/lære børnene, at løse konflikter og opfordrer dem til at hjælpe hinanden.- Den samfundsmæssige kultur. Her vil vi gerne lære børnene den danske kultur og introducere dem forandre måder at leve på/andre lande. Hvorfor bøvser man ved bordet i nogen lande, hvem spiser slangerog biller, er der grønt på Grønland? Vi bruger enten børnenes ferieophold som udgangspunkt, det kan fxvære en model af en Coco-loco-taxi fra Cuba, et postkort, hjemmelavet legetøj fra Afrika, eller vi tagerudgangspunkt i den viden børnene får fra fjernsynet/TV-avisen.- Kulturelle udtryksformer. Alt lige fra værkstedsaktiviteter over det at synge og spille, til at ligge påryggen og studere den Hirschsprungskesamling, for herefter at gå hjem og lave malerier med guldrammer. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet:

Vi ønsker, at være med til, at give børnene en begyndende bevidsthed/forståelse af deres kulturellerødder, ved at give børnene mulighed for at opleve og bearbejde mange forskellige kulturelleudtryksformer. Dette være sig alt fra, en høflig og imødekommende omgangsform, som at sigegodmorgen og farvel til at give børnene lyst og teknikker til at udtrykke sig kreativt.Så de derved får inspiration til selv at lege, omforme, udvikle og eksperimentere med de indtryk demøder og vi vil åbne børnenes øjne for andre kulture - andre måder at leve på. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: at børnene har viden om og genkender børnehavens traditioner.2. Tegn: at børnene viser interesse/spørger ind til andre lande og dereskultur.3. Tegn: at børnene udtrykker sig kreative ift. kunst, sang, rim og remser samt teater.4. Tegn: at børnene leger og taler om forskellige kulturer og traditioner.5. Tegn: at børnene øver sig i at tale på en anerkendende måde samt se og forstå andres behov.

Dagtilbuddets overordnede mål:

6. Tegn: at børnene ved hvorfor vi holder jul, påske, fastelavn - samfunds kulturelle traditioner.7. Tegn: at børnene har kendskab til "gamle dage".8. Tegn: at børnene interessere sig for de kulturelle baggrunde de møder.9. Tegn: at børnene deltager aktivt og er medskabere i hverdagen.10. Tegn: at det enkelte barn i stigende grad udnytter børnehavens kreative materialer og medier.

TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdetmed kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: at have mange traditioner i børnehaven (samfundskulturelle og egne traditioner)2. Tiltag: at tage på museumsbesøg, biblioteksbesøg, biograf -og teaterture3. Tiltag: at gå til gudstjenester i forbindelse med højtiderne.4. Tiltag: at undersøge og tale om andre lande (bruge verdenskort/globus)5. Tiltag: at lave nye og gamle sanglege, børneteater/cirkus6. Tiltag: at lytte til forskellige musikformer fx orgel, afrikanske trommer og svenske folkeviser7. Tiltag: at børnene har adgang til kreative materialer, udklædnings tøj, musikinstrumenter, cd´er,bøger, IT.8. Tiltag: at være bevidst om måden vi møder hinanden, hilser og taler sammen. (se personlig/socialudvikling).9. Tiltag: at tale om forskellige etniske kulture/traditioner.10. Tiltag: at tale om "Danmark i gamle dage" Ud i det blå.

5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM ENINTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE

5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ

5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER

Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevetmed følgende ord:

Dragør kommune sætter rammerne for børnemiljøvurderinger - og har valgt at vi skal benytte"børnetermometeret" fra dcum.Resultatet af besvarelserne kommer i et samlet pointsystem, men da børn lever i nuet betyder det, atderes svar ofte er et billede af det der er sket, den dag de svarer på spørgsmålene, fx. kan der haveværet en konflikt med "bedstevennen" som fører til besvarelsen: "jeg har ingen venner". Derfor vægtervi de udtalelser, vi samler i hverdagen, lige så højt som brugerundersøgelsen.Endvidere inddrager vi også børnenes perspektiv i hverdagen, her kan både beslutninger og aktiviterændres for at respektere børnene - følge deres spor.

Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger tilat skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord:

se venligst ovenfor.

6 AFSLUTNING

I Dragør kommune har vi, som før nævnt, valgt at arbejde med en flerårige pædagogisk læreplan, derbeskriver vores arbejde med de seks læreplanstemaer. Endvidere arbejder vi med et specifiktfokusområde/emne, som vi går dybere ned i.Vores fokusområde for 2017 - 2019 er inden for temaet: sociale kompetencer. Her vil vi sætte fokus påvenskaber på tværs af køn, alder og "personlighed".Børnene skal få øjnene op for værdien af og kompetencerne hos det modsatte køn, hos den stille og denvilde, og hos ældre og yngre børn.Dette for at udvide deres horisont og øve dem i at være sammen med forskellige karaktertræk ogkunne lege med andre end bedstevennen.

Dette kan man se mere om - senere - på vores børneintra side.

1

Hjernen&Hjertet

Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og

dokumentation af kvalitet i dagtilbud.

Systemet hedder ”Hjernen&Hjertet”, fordi det forener den logisk-rationelle ”hjerneaktivitet” det er at

måle og dokumentere kvalitet, med den ”hjerteaktivitet”, det er at levere kvalitet i samværet med vores

fælles børn.

Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn,

”Dialogprofiler” til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogi-

ske kvalitet.

Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør

det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske ar-

bejde.

Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk