Børnehave

Frederikshavn Kommune

Pixi - kort udgave Fælles Læreplan

Læreplan

2

Indhold

Indhold

Skelet til Fælles Læreplan 3

Lærings- og udviklingsforståelse 6

Barnets alsidige personlige udvikling 10

Sociale kompetencer 11

Sprog 13

Krop og bevægelse 15

Natur- og naturfænomener 16

Kulturelle udtryksformer og værdier 18

Inklusion og understøttende læringsmiljøer - Børn med særlig behov 20

Børne- og læringsmiljøer 26

Dokumentation og evaluering af praksis 30

Evaluering af Fælles Læreplan 32

Læreplan

3

Skelet

DagtilbudsområdetSæby og Opland er et geografisk stort område der dækker Hørby, Dybvad og Sæby.

Vi består af 6 forskellige huse:

Børnehaven Brolæggervej - børnehave – 49 børn.

Børnegården Brolæggervej -aldersintegreret børnehave/vuggestue – 42/16 børn.

Børnehuset Sættravej - børnehave – 82 børn.

Børnehuset Sæbygårdvej - aldersintegreret børnehave/vuggestue – 66/16 børn.

Hørby Børnehus - børnehave - 30 børn.

Dybvad Børnehave - børnehave – 46 børn.

Skelet til fælles læreplan

Læreplan

4

Skelet

I oplandet har vi Hørby Børnehus og Dybvad Børnehave. Resten af husene ligger i Sæby.Husene i Sæby og opland har hver deres sær-præg og struktur. Personalet samarbejder på tværs i forskellige projekter.

Dagtilbudsbestyrelsen arbejder i 2013 med fast-sættelse af de overordnede principper for dag-tilbuddet med udgangspunkt i områdets værdi-er og pædagogernes arbejde med børnemiljø, læringsmiljøer, læreplanerne, inklusionspæda-gogikken, forældresamarbejdet, det tværfagligt samarbejde osv.

Målet og visionen for Sæby og opland er at• Vi har glade og sunde børn med selvværd.• Børnene er personligt robuste, livsduelige

og kreative.• Vi arbejder med inkluderende pædagogik

og læringsmiljøer.• Vi er med til at ruste børnene til at møde

fremtidens udfordringer.• Børn og medarbejdere oplever medborger-

skab - og bruger det.• Vi har et fagligt bæredygtigt dagtilbudsom-

råde.

Læreplanen - fra proces til produktArbejdet med at få udarbejdet en fælles lære-plan tog sin begyndelse på en pædagogisk dag den 16. marts 2013 med temaet inklusion og læ-ringsmiljøer.

Alle medarbejdere fik denne dag et fælles af-sæt for inklusionspædagogikken og var selv

Læreplan

5

Skelet

aktive med at udarbejde eksempler på inklu-derende læringsmiljøer. Medarbejderne satte

denne dag ”sit hjerte” ved og skrev sig på ved den læreplan/det læringsmiljø, som de bræn-der for. Med udgangspunkt i medarbejdernes interesser, kompetencer, efteruddannelse (fx: sprogpædagoger og isfugle mm.), sammensat-te ledelsesteamet 6 netværksgrupper, der har fået til opgave at beskrive pædagogisk metode

og komme med eksempler på læringsmiljøer og aktiviteter. Læringsmålene, læringsforståelse, børneperspektivet, arbejdet med dokumenta-tion og evaluering er udarbejdet af de daglige pædagogiske ledere.

Læreplanens elementer er under forløbet drøftet med dagtilbudsbestyrelsen og med den enkelte medarbejder på personalemøderne i husene.

Læreplanens form og elementera) Plakat – til ophæng i institutionerne.

b) Pixibog – den korte version til daglig brug for pædagogen og forældrene.

c) Den fulde version – arbejdsredskab i alle husene.

d) Læreplanen på hjemmesiden (den fulde

version).

Læreplan

6

Læring

Lærings- og udviklingsforståelse

Vi kan ikke bestemme, hvad børnene lærer i vo-res dagtilbud, men vi sætter mål for og under-

støtter læringen samt skaber gode læringsrum og muligheder for, at børnene kan udvikle og tilegne sig ny læring og viden.

Vi mener:• Børn er født med lysten til at lære.• Glade og trygge børn lærer mest.

• Børn lærer på alle tidspunkter og i alle situ-ationer.

• Børn har forskellige måder at lære på.• Børn lærer igennem eksperimenter, hvor de

afprøver egne grænser og formåen.• Børn og voksne påvirker hinanden og lærer

derved af hinanden.• En sammenhængende indsats på tværs af

alle kompetenceudviklingsområder og fag-områder styrker læring og udvikling.

Hvad er læringVi forstår læring som en forandringsproces, hvor

en person tilegner sig nye kompetencer: viden, holdninger eller færdigheder. Læring er den proces, hvor barnet aktivt skaber sin egen læ-ring alene eller i samspil med andre i et spon-tant eller planlagt læringsrum.Læring foregår overalt i hverdagslivet – og i hele livet igennem i de daglige rutiner, i leg, i sam-

spil, i planlagte aktiviteter etc.

Hvordan lærer børnBørn lærer af at spejle sig i hinanden, de læ-rer af at handle selv, være nysgerrige og bru-ge sanserne. Børn lærer af gentagelser og af at genkende. De lærer af at blive udfordret og vejledt af engagerede og nærværende voksne. Børns læring sker i relationer børnene imellem og mellem børn og voksne.

Læreplan

7

Læring

Vores pædagogiske praksisLæringsstile

Vi er meget opmærksomme på de forskellige læringsstile, hvor vi har fokus på, hvordan børn lærer og lærer bedst. Nogle børn lærer bedst ved at se på andre – nogle skal selv opleve og have handlingen med – andre igen lærer bedst ved at høre, hvordan de skal gøre – nogle læ-rer bedst ved sansning og berøring – hvorimod

andre bedst lærer gennem brug af kroppen og kropslige udfoldelser.

Vi tilrettelægger aktiviteter og lege samt etablerer forskellige læringsrum, så alle børn kan deltage med udbytte – på trods af for-

skellige forudsætninger og læringsstile.

LegVi mener, at legen er en forudsætning for at lære – og derfor prioriterer vi tid og rum til såvel den frie som den planlagte leg meget højt.

I legen er børnene nysgerrige, de udforsker og eksperimenterer og gør sig erfaringer. I leg ind-

læres vigtige sociale kompetencer – her lærer børnene at bruge hinanden som rollemodeller i legen og gøre brug af hinandens kompetencer.

Legen er børns foretrukne aktivitetsform, og derved sker læringen hovedsageligt gennem legen. Vi er meget opmærksomme på at støtte

børnene i deres leg.

Børn lærer, når de leger – og de må gerne lege, når de lærer.

UdfordringerForudsætning for at kunne give passende ud-fordringer er, at vi kender det enkelte barns potentiale, udvikling og kompetencer. Det gør vi gennem iagttagelse (Læringshjul), samvær, aktiviteter og nærvær. Vi anerkender og støt-ter barnet, når det har behov for det. Vi er op-

Læreplan

8

mærksomme på, hvornår barnet skal have det lille ”skub”, der gør, at det kommer videre i sin

udvikling og derved får positive erfaringer.

Der sker læring hos børnene, når de får passende udfordringer i forhold til deres

kompetencer og potentiale.

Fysiske rammer

Institutionernes forskellige rum og legeplads er indrettet, så de udgør en pædagogisk helhed, der tilgodeser og understøtter vores pædagogik og vores pædagogiske læreplan.

Rummene er indrettet, så børnene ved legen eller fælles hjælp kan få tilgodeset deres mange og forskelligartede behov. Vi tilpasser og juste-rer i indretning og tilrettelægger nye og andre funktioner i rummene, når børnegruppen fx ændrer sig, eller der opstår nye interesser og behov blandt børnene.

Vi gør mulighederne synlige og tilgængelige, og vi tror på, at en forudsætning for trivsel er, at

det enkelte barn har bevægelsesmuligheder og har indflydelse på egen aktivitet.De fysiske rammer skal både imødekomme bør-nenes behov og ønsker og de voksnes krav og behov for professionalitet og sikkerhed.

Vi skaber rum, der står åbne for muligheder,

og hvor det enkelte barn kan være med til at sætte en dagsorden.

Tryghed, tillid og anerkendelseDet er de voksnes ansvar, at der skabes et spæn-dende og trygt miljø for børnene – et miljø, hvor vi er bevidste om, at læring og udvikling foregår i relationer og samspil mellem menne-sker og vigtigheden af at møde barnet med en positiv og ressourceorienteret tilgang.

Læring

Læreplan

9

Tonen mellem børnene, de voksne og børn-vok-sen skal være varm og anerkendende, og barnet

skal mødes med tryghed, tillid og anerkendelse. Tryghed, så barnet er åben over for de udfor-dringer, det møder, tillid, så vi viser, at vi tror på, at det kan udføre handlinger, og anerken-delse af barnet, der hvor det er i sin udvikling.

Vi er bevidste om, hvor vi som voksne skal være

i forhold til barnet - hvornår vi skal være foran barnet – ved siden af barnet eller bag ved bar-net, da vi herigennem giver det enkelte barn de mest optimale forudsætninger for at acceptere passende udfordringer og dermed opnå læring i livet.

Børnene har brug for voksne, der ved, hvorfor de agerer og planlægger, som de gør – voks-

ne, der arbejder fagligt.

Læring

Læreplan

10

Læreplanstema

Beskrivelse af læreplanenBarnet er på vej til at udvikle en begyndende

identitet: ”Hvem er jeg - og hvad kan jeg?” Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er.

Barnets kompetencer aflæses som træk i per-sonligheden og ses, når barnet bruger sin in-

tuition og handler i forskellige sammenhænge.

Barnets alsidige personlige udvikling er en dan-nelsesproces, hvor det afprøver og ud- vikler sin identitet, men det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser.

Barnets alsidige personlige udvikling

LæringsmålMålet er, at barnet udvik-

ler kompetence til:• At have indlevelse i

andre.• At tage vare på egen

personlig integritet.• At være psykisk ro-

bust.

Pædagogisk metode• Igennem inklusion lærer de voksne barnet,

at alle er lige vigtige i fællesskabet.• Barnet inddrages i dagligdagen og tilbydes

forskellige muligheder for at deltage aktivt og for at danne sig erfaringer.

• Barnet bliver støttet i at kunne sige til og fra samt danne sin egen mening.

• Barnet bliver udfordret (NUZO), som selv-stændigt, for at kunne tage egne initiativer.

Læreplan

11

Læreplanstema

Beskrivelse af læreplanenBarnet øver sig i sociale kompetencer, når det

kommunikerer og færdes i et samspil med an-dre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spil-leregler.

Barnet opbygger og styrker sine sociale kompe-tencer i samspil med andre, når det ud- forsker fællesskabet.

Sociale kompetencer

Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe regler-

ne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammen-

hænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker.

LæringsmålMålet er, at barnet udvikler kompetence til:• At etablere og fastholde venskaber.• At indgå og bidrage i samspil med andre.• At handle i sociale fællesskaber.

Læreplan

12

Læreplanstema

Pædagogisk metodeDet betyder noget, hvordan man er over for hin-

anden. Derfor er det vigtigt, at børn udvikler og lærer ”spilleregler” for socialt samvær.

Dvs.:• At tale ”pænt til hinanden”, at bruge et

sprog, som ikke generer nogen.• At vente på tur, ikke altid at ”skulle først”.

• At lytte til hinanden, respekterer hinandens mening og evt. gå på kompromis.

• At have omtanke og vise empati for hinan-den.

• At hjælpe hinanden.• At voksne er opmærksomme i det daglige og

er garanter for et positivt og anerkendende sprog samt en anerkendende og positiv til-gang til børnene.

• At vi er opmærksom på opførsel/ dannelse.

Læreplan

13

Læreplanstema

Beskrivelse af læreplanenSprog er en forudsætning for at udtrykke sig

og kommunikere med andre. Der findes man-ge forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have op-mærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af.

Sproglige færdigheder er en indgangsdør til ver-den – en mulighed for at høste viden og erfa-

Sprog

ringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har

i dagligdagen.

Et veludviklet sprog er en forudsætning for hele barnets udvikling. Når børnene kommunikerer med lyd, mimik og sprog er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer.

Læringsmål• At udfordre børnene til sproglig kreativitet,

til at udtrykke sig på mange forskellige må-der.

• At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal.

• At udvide børnenes begrebsverden og ord-forråd.

• At børnene lærer at skabe kontakt og kom-munikere med omverdenen.

Læreplan

14

Læreplanstema

• At udvikle børnenes ordforråd og forståelse for sprogets regler – udvikle sproglig kom-

petence.• At børnene kan udtrykke sig sprogligt med

et alderssvarende og varieret ordforråd.• At børnene kan forstå og bruge sproget situ-

ationsuafhængigt.• At vi taler respektfuldt og ordentligt til hin-

anden.

Pædagogisk metodeNår vi flytter fokus fra sproget og over på krops-

sproget, legen og latteren, kan vi styrke børns sprog generelt. Samtidig kan vi vende daglige nederlagsoplevelser til sejrsoplevelser for en lang række børn, når vi arbejder inkluderende med tosprogede børn og børn med sproglige udfordringer.

Læreplan

15

Læreplanstema

Beskrivelse af læreplanenKroppen er et meget komplekst system, og krop-pens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikati-on. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som dan-ner fundament for både læring og udvikling.

Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæs-sige område, når det er fysisk aktivt og opmærk-somt øver sig i at koordinere sine bevægelser.

Krop og bevægelse

LæringsmålMålet er, at barnet udvikler kompetence til:

• At være selvhjulpen i hverdagen.• At være kropsbevidst.• At mestre koordinering af grundbevægel-

serne.

Pædagogisk metodeDet er vigtigt, at barnet lærer at kende sig selv

og sin krop og opnår en positiv krops- bevidst-hed og kropsfølelse. Barnet skal have kendskab til egne motoriske grænser og muligheder samt have kendskab til, hvad der er godt for kroppen, herunder kost, hygiejne og påklædning.

Barnets kropsbevidsthed og kropsfølelse styrkes gennem motivation af barnets iboende lyst til fysisk udfoldelse og aktiviteter.

Læreplan

16

Læreplanstema

Beskrivelse af læreplanenBarnets oplevelser og undersøgelser i naturen er

domineret af leg, kropslighed og sanse lighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen, får det nogle afgørende eksistentiel-le erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed.

Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan na-turen opretholder sig selv. Disse oplevelser ska-ber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer.

LæringsmålMålet er, at barnet udvikler kompetence til:• At eksperimentere med naturens materialer.• At have kendskab og indsigt i dyrs og plan-

ters livsbetingelser.

Natur og naturfænomener

• At udvise respekt og ansvar for natur og miljø.

Pædagogisk metode”Vi vil eksperimentere med naturens materialer ved at:”• Fokusere på de 4 elementer: jord, luft, ild

og vand.• Nærområde/legepladsen og udeliv oppriori-

teres med henblik på, at barnet bliver ud-fordret motorisk og sanseligt.

• Vi bygger på børns lyst, nysgerrighed og un-dren over at være ude.

• De voksne er rollemodeller, tager imod bør-nenes initiativer, griber deres ideer og er lyttende og ventende.

• De voksne er engageret, inspirerende og udviklende og parate til at opsøge viden sammen med børnene. Vi skal skabe gode eksperimenterende oplevelser.

Læreplan

17

Læreplanstema

Læreplan

18

Læreplanstema

Beskrivelse af læreplanenBørns egen kultur er udtryk, der hører sammen

med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plageri, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittig-heder.

Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk

som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og ta-ger forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser.

Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål, fx ”hvordan er man venner og uven-ner?” eller ”Hvad er rigtigt og forkert”?

De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer.Når børn møder voksenkulturen, dens udtryks-

Kulturelle udtryksformer og værdier

former og dens æstetik, bliver deres egne er-faringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber.

LæringsmålMålet er, at barnet udvikler kompetence til:• At være kreativ.• At forstå egen og andres kulturer.• At forstå etiske og moralske emner og di-

lemmaer.

Læreplan

19

Læreplanstema

Pædagogisk metode• Vi gør brug af kulturelle tilbud i nær- områ-

det/landsdækkene aktiviteter.• Vi inspirerer barnet til brugen af forskellige

skabende og kreative udtryksformer.• Vi delagtiggører barnet i dansk kultur og

danske traditioner.• Vi sørger for, at barnet stifter bekendtskab

med andre menneskers forskelligheder/kul-

turer (respekt for forskellighed).

Aktiviteterne skal være tilpasset, således at der tages udgangspunkt i og hensyn til den enkeltes

behov.

Læreplan

20

Inklusion

Inklusion og understøttende læringsmiljøer- Børn med særlige behov

Når vi taler om børn med særlige behov, mener vi:• Børn med problemer af fysisk, psykisk og/

eller af social karakter, af større eller mindre grad, som har behov for en særligt tilrette-lagt, pædagogisk indsats.

• Børn med vanskeligheder, der gør, at de skal mødes på en anden eller særlig måde i forhold til andre børn for at kunne indgå i fællesskabet og have samme udviklingsmu-ligheder som andre børn.

• Børn, som ikke udvikler sig alderssvarende på flere kompetenceområder.

• Børn, som ikke trives i institutionen.

Der kan eksempelvis være tale om:• Sproglige vanskeligheder grundet høre-

nedsættelse og/eller udtalevanskeligheder, manglende stimulation af sproget osv.

• Motoriske vanskeligheder, forsinket udvik-

ling, hypermobile led, medfødt handicap.• Sociale og følelsesmæssige vanskeligheder

begrundet i barnets psykologiske og sociale kontekst.

• At familien oplever en krise forbundet med eksempelvis skilsmisse, sygdom, dødsfald eller mere vedvarende problemstillinger grundet pressede og dysfunktionelle fami-lieforhold.

• Mulig autisme, ADHA eller anden diagnose. Da børnene er små, vil de som oftest endnu ikke være diagnosticerede. Men udredning og senere diagnose begynder ofte med van-skeligheder, som kommer til udtryk i bar-nets dagligdag.

• Børn, som har svært ved at indgå i fælles-skabet, er urolige, eller som har svært ved at koncentrere sig.

Læreplan

21

Inklusion

Når et barn har behov for ekstra støtte og op-mærksomhed, er det de voksnes ansvar at

hjælpe det. Vi vil i samarbejde med forældrene iværksætte en handleplan, der retter sig mod barnets trivsel og udvikling. Som arbejdsred-skab til os selv og for at synliggøre det enkelte barns udfordringer gør vi brug af diverse tests, bl.a. TRAS og læringshjulet, hvilket der derefter udarbejdes handleplaner efter.

Disse børn deltager på lige fod med de øvrige børn i de daglige aktiviteter, så vidt det er mu-ligt, så de oplever at være en del af en gruppe og føle, de har værdi for fællesskabet. Desuden anser vi det for betydningsfuldt, at der er børn med særlige behov i institutionen: Børnene læ-rer, at vi er forskellige, og at der til tider skal tages visse hensyn til nogle børn.

Med udgangspunkt i Børnepolitikken i Frede-rikshavn Kommune arbejder vi i Sæby og Opland

med inkluderende pædagogik og med under-støttende læringsmiljøer. Børnepolitikken i Frederikshavn Kommune har det udgangspunkt, at alle børn er unikke.

Alle børn har særlige behov, og alle børn og familier kan komme i en situation, hvor de i

kortere eller længere tid og mere eller mindre intensivt har brug for en særlig indsats.

Det er også en grundholdning i Frederikshavn Kommune, at alle børn, unge og familier har ressourcer, og at alle bliver mødt med anerken-delse og respekt.

Læreplan

22

Inklusion

Børnepolitikken indeholder blandt andet føl-gende:

• Vi tror på, at alle børn og familier skal be-handles ligeværdigt og respektfuldt, og derfor møder vi børn og forældre i deres udgangspunkt, og dialog og inddragelse om egne forhold er en selvfølgelighed.

• Vi tror på, at støtte og tilbud skal gives så tæt på barnets og familiens nær- og nor-

malmiljø som muligt, og at hjælpen skal modsvare de konkrete behov.

• Vi tror på, at forskellighed er med til at gøre tilværelsen mere interessant, farverig og le-vende, og at der er en plads til alle.

• Vi tror på, at særlige eller vidtgående tilbud kan være nødvendige, men først når øvrige muligheder er udtømt.

Den tidlige, forebyggende indsats er vigtig.

I alle institutioner i Sæby og Opland har vi børn, som kræver en særlig pædagogisk indsats. Vi

mener, at børn - uanset evner, baggrund og forudsætninger - skal have en oplevelse af, at de kan bidrage til og tilhører det sociale fælles-skab, der opleves i vores vuggestuer eller i vores børnehaver.

Tidlig indsats

I dagligdagen har medarbejderne et tæt sam-arbejde med den socialrådgiver, som er ansat og tilknyttet i vores dagtilbud. Det er et tilbud, der kan skabe mulighed for en tidlig og målret-tet rådgivning og vejledning – både til medar-bejdere og til forældre. Socialrådgivere er ud-dannet til at rådgive og hjælpe familier, børn og unge, der har vanskeligheder/udfordringer i deres hverdag, og tilbuddet er altså også til-gængelig for forældrene.

Læreplan

23

Inklusion

Socialrådgiveren vil som udgangspunkt under-støtte pædagogernes arbejde i daginstitutionen

og vil i den forbindelse:

• Deltage i forældresamtaler.• Deltage i personalemøder.• Være tilgængelig i daginstitutionen. • Yde forældre og børn konkret råd og vejled-

ning.

• Yde personalet konkret råd, vejledning og konsultativ bistand.

Vores øvrige samarbejdspartnere er for eksem-pel psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, talekonsulenter, sundhedsplejersker, støtteres-sourcepædagoger mm.

Familiestuen og samarbejdet med forældreneDen tidlige indsats og samarbejdet med famili-en er altafgørende for det pædagogiske arbejde

i vores dagtilbud. Og i Frederikshavn Kommu-ne har vi netop et tilbud – Familiestuen - til

forældre, der vil gøre en ekstra indsats sammen med deres barn. En indsats, der ender med, at barnet trives bedre i børnehaven og opnår nye kompetencer og færdigheder.

Det er hensigten at give forældre mulighed for at tage et øget medansvar for deres barns ud-

vikling i daginstitutionen.Familiestuen er direkte inspireret af metoder fra en familieinstitution i London, Marl borough, hvor man har samarbejdet med børn og familier ud fra disse metoder i mere end 20 år.

Familiestuen er målrettet børn i alderen 3 til 6 år, der ikke trives i institutionen. Det kan fx være børn, der har svært ved at indgå i fæl-lesskabet. Børn, der er urolige. Børn, som har svært ved at koncentrere sig. Børn, som ikke kan

Læreplan

24

forstå egen rolle, betydning eller andel i forhold til deres omgivelser. Børn, som har vanskelig

ved at ”læse” andres signaler.

Ideen med Familiestuen er dels at forsøge at skabe en bedre hverdag for det enkelte barn, dette i tæt samarbejde mellem barnet, foræl-drene, kontaktpersonen og Familiestuen, dels at afprøve og udvikle nye metoder i arbejdet

med børn med vanskeligheder. Med særlig fo-kus på barnets egen aktive rolle i forhold til for-andringer samt forældrenes rolle og muligheder for at hjælpe og støtte deres barn, så det igen kommer i bedre trivsel.

Det inkluderende miljø • Vi møder børn, som har brug for særlig op-

mærksomhed med en rummelig, anerken-dende og respektfuld tilgang. Der skal være en accept af, at vi ikke alle er ens, og at der skal være plads til alle.

• Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og har fokus på barnets kompe-

tencer og ressourcer frem for barnets van-skeligheder.

• Det er vigtigt, at barnets selvbillede er godt, og at barnet af den øvrige børnegruppe op-leves positivt.

• Det er vigtigt for os, at vi hele tiden har fo-kus på det gode samspil. At den voksne har

hjertet med i relationen. Den gode relati-on er vigtig, og er det, der fylder og gør en forskel. Samspillet skal være udviklende og positivt.

• I samarbejde med vores samarbejdspartne-re og vores socialrådgiver skaber vi inklude-rende og udviklende læringsmiljøer. Vi ud-arbejder handleplaner og samarbejder tæt med rådgiverne og forældrene, så vi i fæl-lesskab kan skabe de bedste udviklingsme-toder. Der skal være et tæt og forpligtende

Inklusion

Læreplan

25

samarbejde imellem barnets omsorgsgivere, så alle er ansvarlige for barnets udvikling.

Det inkluderende læringsmiljø - udvikles løbende, så vi er med til at fremme børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. • Der tages hensyn til det enkelte barns behov. • Primærpædagogen er ansvarlig for barnets

trivsel.

• Der skal kunne tages individuelle hensyn, der relaterer til hjælpemidler.

• Der er/lånes pædagogisk materiale, der rela-terer til barnets læringsstile og læringsmål.

• Vi har inkluderende læringsmiljøer, hvor der blandt andet skal være mulighed for at ar-bejde i mindre grupper.

• Vi har rum, som indbyder til ro og fordybelse. • Vi har rum, der indbyder til bevægelse og

udfoldelse.

Inklusion

Læreplan

26

Børnemiljø

Børne- og læringsmiljøer

Arbejdet med læreplaner udspringer af et vok-senperspektiv. Det er de voksne, der vælger ak-

tiviteten og beslutter, hvordan aktiviteten skal udføres. Dermed er læringsrummet som ud-gangspunkt voksenstyret.

Det er et lovkrav, at børnemiljøet skal ses i et børneperspektiv. Folketinget vedtog i juni må-ned 2010 en ændring af reglerne om børnemiljø

i dagtilbud. Fra den 1. juli 2010 skal det fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbej-det med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde, jf. dagtilbuds-loven.

Dagtilbudsloven§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psy-kisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.§ 8, stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med

et godt børnemiljø, jf. § 7, stk. 1, bliver en in-tegreret del af det pædagogiske arbejde. Bør-

nemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og mo-denhed.

Et godt børne- og læringsmiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer

nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed er højt prioriteret. Når man inddrager børneperspekti-vet fremmer det re- fleksion over egen praksis og er ofte en øjenåbner for, at børn og voksne oplever forskelligt.

Børnemiljøet skabes af den gensidige påvirk-ning, som finder sted mellem børnene og omgi-velserne. Det fysiske, det psykiske og det æste-tiske børnemiljø er ofte sammen- hængende og har stor indflydelse på hinanden. Derfor er det

Læreplan

27

Børnemiljø

uhensigtsmæssigt at lave for stramme opdelte definitioner. Eksempelvis påvirker et dårligt fy-

sisk børnemiljø både det psykiske og æstetiske miljø. For at sikre at alle synsvinkler bliver tilgo-deset i proces- sen, kan det alligevel være rart at knytte nogle vejledende betegnelser til hver af dem.

Det fysiske børnemiljø

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs og herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Det drejer sig blandt andet om sundhed, ergonomi, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inven-tar, indretning, indeklima, hygiejne, udearealer, lysforhold, ventilation og kemiske påvirkninger fra eksempelvis materialer og rengøringsmidler. Det æstetiske børnemiljøDet æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen.

Det har betydning for, om børnene oplever dag-tilbuddet som et rart sted at være, og om bør-

nene inspireres og får lyst til at udfolde sig. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene posi-tive og udfordrende sanseoplevelser.

Det psykiske børnemiljøDet psykiske børnemiljø drejer sig om, hvor-dan børnene trives med hinanden og med de

voksne, og det handler om dynamik og socia-le kompetencer i børnegruppen. I et godt psy-kisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, omsorg, med- bestemmelse, rummelighed og udfordringer til en positiv hverdag.

I Sæby og Opland arbejder vi bevidst med en stor metodisk fleksibilitet i forhold til at skabe et godt børnemiljø i det enkelte hus. Der ta-ges udgangspunkt i egen børnegruppe og den aktuelle situation, når pædagogen undersøger

Læreplan

28

Børnemiljø

barnets ”stemme”. Det kan være i forbindelse med indretning og opbygning af et nyt lærings-

miljø, sammensætning af grupper til en given aktivitet, nybyggeri osv.

Barnets ”stemme” undersøges eksempel-vis gennem dialog ved samlinger, interviews af større eller mindre grupper, hvor der bliver brugt en spørgeguide (se eksempel herunder)

og daglige samtaler mellem barnet og pæda-gogen.

Eksempel på en spørgeguide:

Generel tilfredshed• Er du glad for at gå i børnehave?• Hvordan har du det med de voksne/de an-

dre børn i børnehaven?

Dig og de andre børn i børnehaven• Har du nogle gode venner i din børnehave?

• Synes du, I taler grimt til hinanden i børne-haven?

• Synes du, I opfører jer pænt over for hinan-den?

Drilleri og mobning• Er der nogen, der har drillet dig, så du blev

ked af det?• Hjælper de voksne dig, når du bliver drillet?• Taler de voksne med jer om, hvordan I har

det med hinanden?• Har du prøvet at blive drillet af en voksen,

så du blev ked af det?

De voksne i børnehaven• Hilser de voksne på dig, når du kommer i

børnehave?• Synes du, at de voksne i børnehaven er

gode at snakke med?

Læreplan

29

Børnemiljø

Leg og aktiviteter• Er du med til at bestemme, hvad I skal lave

i børnehaven?• Laver du sommetider noget, du aldrig har

prøvet før?• Er der steder i børnehaven, der gør dig glad?

Hygiejne• Vasker du hænder, før I skal spise?

Sikkerhed• Har du prøvet at komme så slemt til skade,

at din mor eller far kom og hentede dig i børnehaven?

Helbred og velbefindende• Er du træt, når du er i børnehave?

Vi anvender følgende skemaer i Sæby og Opland:• Hvordan står det til med børnemiljøet i

børnehaven? - Skema til kortlægning af bør- nemiljøet for de 3-4 årige. Link:http://bm-termometeret.dk/dokumenter/obs_boer- nehave.pdf

• Hvordan har du det i børnehaven? - Spørgsmål om børnemiljøet til de

4-6-årige.Link: http://dcum.dk/hvor-dan-har-du-det-i-boernehaven

Læreplan

30

Dokumentation

Dokumentation og evaluering af praksis

SAMMENHÆNGHvad er vilkårene?

TILTAGHvilke handlinger/

aktiviteter skal igangsættes for at

nå målet?

EVALUERINGNåede du dit mål?

Hvorfor/hvorfor ikke

MÅLHvad vil du gerne opnå?

TEGNHvordan kan du se, at du

er på vej imod målet ?

Vi har i Sæby og Opland valgt at bruge SMT-TE-modellen som et pædagogisk redskab og en refleksionsmodel. Den udvidede model er med til at kvalitetssikre det pædagogiske arbej-de og samtidig sikre, at dagtilbuddet kommer rundt om både arbejdet med bør- nemiljø og arbejdet med læreplaner. Samtidig kommer vi i denne model ind på alle læreplanstemaerne og det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. I hvert hus laves der mellem tre og fire skemaer om året, hvor der tages udgangspunkt i de pæ-dagogiske aktiviteter samt børneperspektivet.

Se inspiration og eksempler på udvidet SMT-TE-model i følgende link: http://dcum.dk/webfm_send/1029

Læreplan

31

Dokumentation

BørneprofilenTil evaluering og dokumentation af praksis bru-

ger vi ligeledes et nyt digitalt værktøj som alle dagtilbud og forældre i Frederikshavn Kommune har fået adgang til i efteråret 2013.

I børneprofilen fremhæves først og fremmest barnets kompetencer fordelt på de 6 læreplan-stemaer. Denne del af børneprofilen kaldes også

læringshjulet, og dannes på baggrund af spør-geskemaer besvaret af pædagoger og forældre.

Børneprofilen udarbejder vi ved barnets over-gang mellem vuggestue og børnehave, samt mellem børnehave og skole. Det betyder, at forældre og pædagoger laver børneprofilen, når barnet er fra 9-14 mdr., på vej mod 3 år og på vej mod 6 år.

Formålet med børneprofilen er at støtte den vigtige dialog mellem forældre og medarbejdere

om barnets udvikling og trivsel. En dialog, der skal belyse, hvad både forældre og dagtilbud kan bidrage med for at give barnet et godt og udviklende børneliv.

Læreplan

32

Evaluering

Evaluering af Fælles Læreplan

Lovkrav: § 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at

udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan.

Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, at de valgte pædagogiske

metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i § 8, stk. 2 og 3. Lede-ren skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.

Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evaluerin-gen og opfølgningen af den pædagogiske læ-replan.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år drøfte evalueringerne, jf. § 9, stk. 2 og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.

Pædagogerne inddrages:

Der arbejdes videre med netværksgrupper. De skal fremover evaluere hver deres tema. Der vil være mulighed for udskiftning af de medarbejdere, som er med i grupperne. Der ud-peges en tovholder i hver gruppe - (helst 4 – 5 medlemmer i hver gruppe ).

Grupperne mødes en gang om året.

Læreplan

33

Evaluering

Der arbejdes ud fra en fælles skabelon om eva-luering – pædagogernes besvarelser i skemaer-

ne fra SMTTE-modellen anvendes her.

Der er dataindsamling 2 – 4 gange om året. Da-taene lægges på fællesdrevet, så grupperne har noget materiale at arbejde med, (eksempler, projekter, erfaringer osv. ).Netværksgrupperne vil desuden have mulighed

for at arbejde med lidt større projekter/ideer som fx ”grønt område”. Disse kan indarbejdes i læreplanerne.

Forældrene inddrages: Dagtilbudsbestyrelsen har løbende fulgt udar-

bejdelsen af læreplanen, og udpluk af denne har været drøftet og behandlet på et bestyrel-sesmøde i 2013. Læreplanen vil fremadrettet bli-ve brugt til bestyrelsens arbejde med fastsættel-se af principper samt som evalueringsmateriale i forhold til kvalitet i det pædagogiske arbejde.

Bestyrelsen vil hvert år på årets første bestyrel-sesmøde drøfte indhold, være med til at eva-luere og følge op på læreplanen samt bidrage til udvikling, fornyelse og eventuelle ændringer.

Læreplan

34

Notater

Læreplan

35

Notater

Frederikshavn KommuneRådhus Allé 1009900 FrederikshavnTel. 98 45 50 00

Sæby og OplandSættravej 69300 Sæbywww.saebyogopland.frederikshavn.dk

Kontakt:Caroline Skjoldborg DagtilbudslederTlf: 21 26 80 09 casj@frederikshavn.dk