Pædagogisk læreplan for

Den Musikalske Børnehave

2020

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan

2

Hvem er vi i Den Musikalske Børnehave?

Her beskrives kort vores stamoplysninger, pædagogiske profil og lokale forhold som børnegruppens sammensætning, fysiske rammer, geografisk placering samt andet med betydning for det pædagogiske arbejde.

Vi er en privat børnehave normeret til 28 børn i alderen 3-6 år. Vi holder til i hjertet af Aalborg i et hyggeligt hus på 300 m2 med skæve vægge, forsatsvinduer, afhøvlede gulve og andre rustikke særheder.

Personalet består af 1 leder, 2 pædagoger, 1 medhjælper og 1 lønnet studerende fra UCN for ½ år af gangen. Desuden har vi ansat en musikpædagog fast hver torsdag. I spidsbelastninger med flere børn eller ekstra opgaver ansættes vikarer i tidsbegrænsede perioder, oftest uddannede pædagoger.

Børnene er aldersintegrerede på to grupper, Saxofoner og Klarinetter. Alt efter pædagogiske aktiviteter, (sproggruppe, skolegruppe o. a). kan der arbejdes på tværs af grupperne. Klarinetterne holder til på 1. salen, her har vi også musikrum med klaver og øvrige musikinstrumenter. Saxofongruppen ligger i stueplan, hvor vi har garderober til samtlige børn, toiletter, kontor og personalefaciliteter.

Uderummet bruges som pædagogisk rum til pædagogiske aktiviteter, og alle børn kommer ud hver dag. Vi har en god, men lille legeplads, og da vi ligger nabo til Aalborghus Slot, benyttes slotsparken derfor flittigt som rekreativt område. På grund af beliggenheden har vi desuden rig mulighed for at deltage i byens kulturelle aktivitetstilbud. Det være sig de nærliggende legepladser, havnen, Musikkens Hus og Nordkraft som Brandstationen, Zoologisk Have, Kildeparken med de musikalske træer, Kunsten osv.

Børnehavens leder har bred ledererfaring og uddannelse til at varetage det daglige pædagogiske og administrative ansvar. Det indebærer ansvar for den daglige drift, personaleledelse, ansættelse og afskedigelse af medarbejdere efter bestyrelsens delegation, sikkerheds- trivsels og arbejdsmiljø for børn og voksne samt information fra børnehaven. Børnehavens bestyrelse er øverste myndighed og har det overordnede ansvar for driftsoverenskomsten med Aalborg Kommune samt børnehavens økonomi. De pædagogiske principper fastsættes af bestyrelsen, og de er sammen med værdigrundlaget udviklet i tæt samarbejde med leder og medarbejdere.

Vi overholder de lovgivningsmæssige rammer fagligt og økonomisk inden for Dagtilbudsloven, samt de politikker og beslutninger indenfor området, som er vedtaget af Aalborg Kommune. Det pædagogiske tilsyn udføres af Aalborg kommune, og der gælder for os de samme retningslinjer for økonomisk friplads, søskenderabat samt tilskud som for de kommunale institutioner.

Børnehavens musikalske profil består udover undervisning og musik ved musikpædagogen også af daglig sang, musik og bevægelse. Det er en vigtig del af børnenes dagligdag, da børnenes fantasi og sanser stimuleres gennem musikken, samtidig med at de lærer at samarbejde som socialt engagerede individer. Vores hverdag bygger på en forudsigelig og genkendelig struktur, da vi mener, at børn lærer igennem hele dagen. Disse tilbagevendende pædagogiske aktiviteter, som vi prioriterer højt tidsmæssigt, giver børnene mulighed for at øve sig dagen igennem og dermed mulighed for at opleve sig selv som både medaktør og selvhjulpen.

Vi vægter at skabe mindre grupper med plads til fordybelse i de pædagogiske aktiviteter, der har afsæt i den pædagogiske læreplan. Vi vægter også at skabe gode rammer for læringsmiljøet, de inkluderende fællesskaber, legen, sproget, natur/udeliv og strukturen, alt sammen ud fra den anerkendende tilgang i såvel planlagte som spontane aktiviteter.

3

Pædagogisk grundlag

Vi har fokus på en tryg og harmonisk hverdag for børnene med læring, trivsel, udvikling og dannelse ved at vise hvert enkelt barn respekt og tage det alvorligt. Vi respekterer deres følelser af vrede, glæde, angst og skuffelser. Ikke to børn er ens, og skal derfor heller ikke behandles ens. Vi vil gerne være med til at lære dem at respektere hinandens forskelligheder og hinandens grænser. Med 28 børn har vi plads og tid til at tage os af det enkelte barns behov, og vi har et mål om at udgøre en tryg og overskuelig lille børnehave med en varm og hjemlig atmosfære. Vi forsøger at holde lydniveauet på et acceptabelt niveau. Vi lærer børnene, hvordan vi skaber plads til os alle, således at de gennem dannelsesprocessen skaber deres egen identitet via betydningsfulde relationer i et anerkendende og positivt samspil med omverdenen.

Vi har i personalegruppen en fælles forståelse for de valgte pædagogiske metoder og principper, hvor vi har en kontinuerlig dialog og refleksion omkring disse. Med baggrund i et fælles pædagogisk fundament og didaktiske overvejelser tilbyder vi et stabilt og trygt miljø til børnene i de forskellige læringsarenaer som udgøres af den daglige rutine, pædagogiske aktiviteter, ture ud af huset mm.

Vores forældre betragter vi som de største ressourcepersoner i deres barns liv. Det er derfor vigtigt, at vi får skabt et tillidsfuldt og forpligtende samarbejde med alle børns forældre, hvor de bidrager konkret i det enkelte samarbejde, der skabes omkring barnet. Vi prioriterer den daglige kontakt, og det er vigtigt for os, at hele barnets familie føler sig hjemme og er glade for at komme her, - at de tilhører vores fællesskab. Vi ser gerne, at familien bidrager med ting, de har tid og overskud til, det værende såvel bestyrelsesarbejdet med økonomi og drift, som praktisk hjælp i form af småreparationer, at deltage i de årlige praktiske forældre/ familiedag eller andre ting. Erik Sigsgaard har i sin artikel ”Familien og dagplejen – to verdener mødes” beskrevet vigtigheden af et godt samarbejde med forældrene, hvor man mødes i det uformelle. Vi har faste traditioner for arrangementer for børn og forældre som Lysfest med sang og fællesspisning, Bedsteforældredag, Luciaoptog, julekoncert og fælles morgenbord, afslutningsfest etc. – hvor familierne lærer andre familier at kende. Det har betydning for inklusionen, legen og de sociale relationer, når mor og far kan tale med vennernes forældre om andet end et ”Hej” eller ”Godmorgen og hav en god dag”. Det giver desuden mulighed for en lettere tilgang til at få lavet legeaftaler o.a.

Erik Sigsgaard har sammen med relationspædagogikken International Childhood Development Programme, også kaldet IDCP, bidraget til vores anerkendende tilgang til barnet. Sigsgaard siger, at når et lille barn får skæld ud, føles det som at den voksne ”slår med stemmen”. Relations pædagogikken ICDP, som er skabt af den norske psykolog Karsten Hundeide, bygger på, at vi bliver til i samspil med andre. Vi kan først skabe os selv ved at blive skabt, hvilket vil sige at blive mødt og anerkendt af en anden, og at den voksne må være ansvarlig for relationen ved at vise omsorg for barnet og være anerkendende og støttende. I børnehaven mødes børnene, dér hvor

4

de er. Denne tilgang danner grobund for, at barnet bliver et trygt og tillidsfuldt menneske, og vi reflekterer jævnligt over vore læringsmiljøer og vores egen andel i samværet med børnene.

Den Musikalske Børnehave fylder en stor del af vore børns liv, idet de tilbringer mange timer i børnehaven. Det stiller store krav til os medarbejdere. Vi har i samarbejde med bestyrelsen udarbejdet flg. pædagogiske principper ud fra ønsket om at skabe en tryg og forudsigelig hverdag for børnene, hvor de har ro til at møde de udfordringer, der er på deres vej:

Vi skaber rammerne for et inkluderende børnefællesskab, hvor alle føler sig betydningsfulde ved at arbejde i såvel aldersopdelte grupper med målrettede aktiviteter som i integrerede, hvor vi vægter, at de små lærer af de store.VI respekterer, at de deltager med de forudsætninger, de hver især har, og understøtter legen i læringen og læringen i legen.Vi reflekterer over børnenes deltagelse i fællesskabet.Vi har en forudsigelig hverdags rytme, som starter med modtagelsen af det enkelte barn, hvor vi er tydelige omkring at få sagt godmorgen, - og sidst på dagen farvel – til både børn, forældre og kollegaer.Vi har faste spisegrupper og børnene har en kontaktpædagog, der støtter og guider ved behov.Vi prioriterer, at alle voksne har en god kontakt med alle børn.Vi skaber små læringsrum i rummet med synlige bogstaver, tal og aktiviteterVi holder samling i gruppen/ de enkelte grupper, hvor børnene lærer at stå frem for hinanden, samt projekt Sangglad, hvor alle inddrages i sang fællesskabet.Vi fortæller små oplevelser – mundtligt som skriftligtVi ligger vægt på åbenhed/ærlighed og tillidVi sender nyhedsbreve ud til forældrene samt laver ugeaktiviteter og sætter op på tavlenVi bruger SMTTE model, Rambøll sprog og Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelser af børn 3-6 år.Vi tager udgangspunkt i vores værdier, hvor vi fokuserer på de ting der lykkes, og reflekterer over, hvordan vi kan få mere af dette, - få flere ting der lykkes.Vi anerkender andre og rummer deres forskellighed fra os selv og andre.Vores 4 grundværdier er grundlaget for hele børnehavens trivsel og atmosfære. Heri bunder den måde vi handler og agerer på i hverdagen, overfor børn, forældre, os selv og øvrige samarbejdspartnere. Samtidig bygger vores kultur på disse værdier som er:

NÆRVÆR: som en måde at være sammen og møde hinanden påTRYGHED: som skal være fælles for alle, både små og storeGLÆDE: som en grundlæggende tilgang til hinanden og atmosfæren i børnehavenMEDMENNESKELIGHED: som en af de værdier der styrker sammenholdet og fællesskabet i gruppen, samtidig med at vi passer godt på hinanden.

5

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?Børnesyn:

Vi tager udgangspunkt i, at det at være barn har værdi i sig selv. Børn trives og udvikles, når vi giver dem passende udfordringer og anerkendes i givende. fællesskaber

Vi respekterer barnet som en selvstændig personlighed, som vi giver optimal omsorg, uanset hvilket barn det er. Vores kommunikation med barnet er anerkendende og ligeværdigt, med udgangspunkt i at barnet handler ud fra sin bedste mening.

Dannelse og børneperspektiv:

Vi har fokus på, at børnene udvikles og lærer gennem deres relationer til andre, såvel børn som voksne, i et forpligtende fællesskab.

Vi støtter og guider børnene i dagligdagen for at give dem størst muligt udbytte personligt som socialt.

Vi skaber fysisk og psykisk rum til, at børnene kan lege og udforske venskaber, ved at indrette grupperummene med små lege/læringsmiljøer, ved at stille legetøj, farver og papirer i børnehøjde, og ved at give dem tiden til at kunne lege og fordybe sig, så de kan udvikle sig i eget tempo.

Via udfordrende oplevelser giver vi børnene glæden ved at skabe og bruge fantasi og kreativitet, så de får mulighed for at skabe et personligt udtryk.

Vi har fokus på og respekt for, at vore børn får udfordringer fra forskellige kulturer, da vi ofte har børn med en anden kultur end den danske. Vi er certificeret som Sangglad institution. Gennem tilrettelæggelsen af vores daglige morgensamling, giver vi børnene mulighed for at håndtere egne følelser, vente på tur, turde være på, træne forskellige sproglige ting som at udtrykke følelser, stemninger og mimik via sang, at lære sin egen stemme at kende og dens potentiale og få kendskab til sammenhæng ml. ord, lyd og krop. Børnene får oplevelser, der udfordrer at kunne bruge kroppen som instrument, at veksle mellem ro og bevægelse og koordinere vejrtrækningen, krop og stemme. Samtidig lærer de at tro på sig selv og at samarbejde med andre.

6

Leg:

Gennem vores struktur, såvel dagligdagens som ugens og årets struktur, skaber vi miljøer og rum der højner legen, der hvor børnene er. I legen lærer de at skabe historier sammen og at kunne håndtere deres forskelligheder og uenigheder. Vi støtter op om, at det enkelte barn lærer at forstå de regler, der er i nogle lege. Vi har planlagte pædagogiske legeaktiviteter med inddragelse af de enkelte børn i legen, samt spontane selvorganiserede lege på forskellige tidspunkter af dagen.

Læring:

Børn har forskellige forudsætninger og behov, og de lærer derfor også på forskellige måder. Læringen foregår som regel i samspillet med andre børn og voksne gennem en gensidig påvirkning og læring af hinanden. Det er en livslang proces som starter, når barnet fødes, og fortsætter livet igennem. Læring, trivsel og udvikling er tæt forbundne, da barnet lærer, når det trives og er i god udvikling, ligesom det udvikler sig, når det lærer nye ting.

Pædagogisk læringsmiljø

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?Vi skaber et pædagogisk læringsmiljø, der giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikles og dannes, ved at skabe læringsrum hvor børnene kan bestræbe sig på:

At begribe verden= refleksion

At agere og kunne i verden= handling

At blive sig selv i verden = identitet

Vi støtter barnet i at få skabt gode relationer. Relationen har betydning for måden, hvorpå barnet indgår i fællesskabet, som igen har indvirkning på læringsprocessen, dvs. en dynamisk proces, som set i fremtidsperspektiv ruster barnet til voksenlivet. Alle børn skal have mulighed for at lære og bidrage til fællesskabet. Vi har fokus på at få skabt de bedst mulige læringsmiljøer under hensyntagen til barnets perspektiv og det omgivende børnemiljø. Rammerne tilrettelægges, så børnene får mulighed for fakta viden, inspiration og udfordringer.

Vi bruger de 3 læringsrum til at reflektere over og evaluere på hverdagen.

De 3 læringsrum Børnene har ringe indflydelse på indhold og form

Børnene har høj indflydelse på indhold og form

De voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form

1. Læringsrum

Voksenskabt læring. Den voksne går foran barnet feks. Den voksne igangsætter en struktureret aktivitet, og

2. Læringsrum

Voksenstøttet læring. Den voksne går ved siden af barnet feks. Børnene finder blade i skoven, de

7

fortæller børnene, hvad de skal gøre.

undersøger sammen med den voksne i bøger, hvad det er for blade, de har fundet.

De voksne har lav grad af indflydelse og form

3. Læringsrum

Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bag ved barnet feks. ”Vi skal lave en hule” siger Vagn. ”Vil du godt give os nogle tæpper? Vi kan nemlig selv”.

Læringsmiljøet er i praksis tilgodeset ved at holde fokus på relationer og at arbejde i såvel de to faste aldersintegrerede grupper, Saxofoner og Klarinetter, som i mindre aldersopdelte grupper feks musikgrupper, sproggruppen og under arbejdet med førskolebørnene. Her tages der udgangspunkt i en pædagogisk handleplan tilrettelagt efter aktiviteter.

Læring og leg går hånd i hånd og sker ud fra en vekselvirkning mellem børnenes perspektiv, deres ønsker og medbestemmelse, og de valg som os voksne træffer for den enkelte og for børnegruppen i løbet af dagen, ugen og året. Vi giver børnene medindflydelse og skaber rum til såvel fordybelse, vilde lege og alene lege via små hyggekroge, musikrum, puderum og uderum.

Læringen foregår over hele dagen. Vi reflekterer på de psykiske/ fysiske rammer, og forsøger at skabe læringsmiljøer som understøtter det enkelte barn. Derved får vi vores didaktiske overvejelser i forgrunden med spørgsmål som, hvordan vi understøtter læringen i den pågældende aktivitet? Vi ligger vægt på rolige morgener, hvor vi sikrer, at alle børn bliver taget godt imod af en voksen. Nogle børn går selv i gang med at lege, mens andre gerne vil sidde og vågne hos en voksen eller sunde sig lidt i sofaen, inden de er klar til leg og aktivitet. Her sker der en læringsproces omkring dannelse, hvor de venter på tur, rækker ting til hinanden, hjælper med at finde aktivitetsting frem og rydde op igen o.a. Kl. 9 holder vi frugtsamling, hvor vi ofte sidder i rundkreds, så alle kan se alle. Vi taler om forskellige ting, frugten vi hver især har med, tæller hvor mange vi er, hvem mangler i dag, hvad vil dagen i dag bringe, årstiden, vi lytter til hinanden og rækker hånden op, når vi vil sige noget osv. Mange børn vil gerne fortælle noget, det giver ofte anledning til en udviklende dialog. Bagefter har vi sangsamling, hvor børnene har mulighed for at deltage i planlægningen. Formiddagene er tilrettelagt, og de voksne indgår efter behov i legene, alt efter om det er en voksen eller børneinitieret leg. Læringsmiljøet foregår også ved middagsbordet, hvor børnene spiser i små grupper, og der er mulighed for at skabe dialog, dannelse, hygge og etik omkring madpakkerne. Om eftermiddagen prioriterer vi, at alle kommer ud i den friske luft og får brugt kroppen, samtidig med at vi følger årstiden. Når vi har vi sovebørn, kommer de oftest ud at lege inden frokost.

Læringsmiljøet foregår også på badeværelset og i garderoben, hvor børnene lærer om kultur, hygiejne m.m. Vi hjælper og guider små børn under toiletbesøg og håndvask, og vi opfordrer til, at barnet øver sig på/ selv mestrer af- og påklædning, begynder at hænge tøjet på plads i garderoben, sætter støvlerne under bænken og evt. finde skiftetøj i skabet. Børnene lærer også af hinanden, og de hjælper gerne hinanden, og aftaler måske om de skal lege videre, når de er kommet ud. De hjælper hinanden med at rydde op og gøre klar, og hjælper igen hinanden med at rydde op udenfor, når de skal ind igen. Hele denne systematik er med til at gøre det nemmere at overskue dagen.

8

Grundlæggende ser vi på barnets trivsel, og om der er progression i barnets udvikling. Vi tager som personale ansvar for at skabe en tryg stemning og atmosfære, som børnene finder det rart at være i. Det ser vi som en forudsætning for ny læring og udvikling for barnet. Vi inviterer til børnefællesskaber og tilrettelægger pædagogiske forløb og lege, der inkluderer og skaber mulighed for stadig ny læring via den struktur, vi har på dagen og igennem ugen. Vi tager udgangspunkt i årstiden, pædagogiske forløb, traditioner og arrangementer, leg og spontanitet. Der er sat tid af til, at det pædagogiske personale kan lave pædagogisk planlægning, evaluering og refleksion og sammen har didaktiske overvejelser om den struktur og de rutiner vi har omkring frugt, samling, leg og aktivitet, overgange o.a. Barnet lærer hele dagen af de udfordringer, det møder, samt når det selv begynder at undersøge/eksperimentere. I princippet finder der læring sted i alle situationer.

Samarbejde med forældre om børns læring

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?Vi ser forældrene som de største ressourcepersoner i deres barns liv. Det er derfor vigtigt for os at få skabt et tillidsfuldt og forpligtende samarbejde med alle børns forældre, hvor de bidrager konkret i det enkelte samarbejde omkring barnet. Når forældrene føler sig hjemme og er glade for at komme her, mærker de også nemmere, at de tilhører vores fællesskab.

Det første møde med forældrene foregår på mail eller telefon, hvor lederen inviterer til et for besøg i børnehaven. Hermed kan forældrene mærke stemningen i vores børnehave. Hernæst skrives de på ventelisten, og når tiden nærmer sig for, at barnet skal starte, aftaler vi et møde med leder, primærpædagog og forældre, hvor vi får indkørings forløb på plads samt praktiske og vigtige ting både fra forældrene til os og omvendt. Barnet er også altid velkommen til at komme på besøg med sin dagpleje eller vuggestue.

Vi tilbyder et opfølgningsmøde med forældrene 3 mdr. efter start, og igen i efteråret inden barnet skal starte skole det kommende år. Er der ønske om eller behov for flere samtaler, aftales dette med lederen/ primærpædagogen.

Vi benytter os af SMTTE model, Rambølls sprogmateriale, og Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelser 3-6 år.

9

I sensommeren indkaldes der til forældremøde/ Generalforsamling med valg til forældrebestyrelsen. Formanden for bestyrelsen aflægger årsberetning, inden der vælges. Til denne aften inviterer vi af og til en foredragsholder, - feks har vi haft en fra Falck til at give en kort instruktion samt praksis undervisning i livreddende førstehjælp til børn, et par sangkonsulenter til at fortælle om sangens betydning for krop og sjæl for børn som voksne, en seksualvejleder til at fortælle om børns seksuelle udvikling o.a. Lederen orienterer evt. om aktuelle ting/ baggrunden for børnehavens kultur og musikalske baggrund/ de styrkede pædagogiske læreplaner eller andet, mens pædagogerne evt. fortæller om det pædagogiske arbejde i praksis, trivsel og læring. Undervejs er der sat tid af til spørgsmål og dialog med forældrene.

Børn i udsatte positioner

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Vi oplever af og til, at der er børn, der ikke trives eller fungerer. Det kan være børn, der oplever familiekriser såsom skilsmisser, misbrug og sygdom eller børn der har psykisk og fysisk nedsat funktionsevne. Vi har altid fokus på de ting, som barnet kan, og vi møder dem på en anerkendende måde og ud fra deres nærmeste udviklingszone. Vi udveksler informationer som bruges til en afklaring af, hvilke situationer, der er/ kan blive svære for barnet, og hvordan vi bedst kan handle ud fra dette. Vi samarbejder tæt med barnets forældre, og vi aftaler ud fra et møde med forældrene, om vi skal inddrage forskellige samarbejdspartnere, det kan være talepædagog, fysioterapeut, psykolog, sundhedsplejerske o.a.

Sammenhæng til børnehaveklassen

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.”

10

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)

De kommende skolebørn samles en gang om ugen i månederne fra februar og indtil afslutningsfesten i juni måned. Vi arbejder med at styrke børnenes tro på sig selv og egen formåen, både når de arbejder selvstændigt og når de er i den lille skolegruppe. Vi vil gerne lette barnets overgang til skolen, og vi arbejder målrettet på at gøre barnet klar til livet som skolebarn. Vi har fokus på udvikling af flg. kompetencer:

De personlige, hvor vi opmuntrer børnene til selv at klare nødvendige opgaver som toiletbesøg, hygiejne, påklædning, at vinke selv, at passe på egne ejendele, koncentration og at kunne forstå en kollektiv besked og handle ud fra denne.

De sociale og følelsesmæssige, hvor vi tilrettelægger aktiviteter, der giver børnene større selvværd, lærer dem at stå frem og være i centrum. VI hjælper dem med at udvikle gode relationer til andre, at samarbejde og være en del af en gruppe. Vi taler om at kunne forstå og sætte sig ind i andres følelser, og det at kunne tilsidesætte egne behov for fællesskabets. VI øver at sætte mål, at kunne motivere sig selv til at nå disse, og at kunne klare forandringer og nye udfordringer. Vi prøver også, når man ikke altid har en voksen omkring sig, at skulle overholde regler, holde orden og skabe arbejdsro.

De sproglige kompetencer hvor vi arbejder med forskellige begreber, og at kunne forstå det vi læser og taler om. Vi taler om vigtigheden af at kunne lytte til og vente på andre, og at være stille, når der er behov for det. Vi laver førskoleopgaver, hvor børnene skal bruge talforståelse, mængder, former og begreber, og vi arbejder med at kunne huske, genfortælle og skrive sit eget navn.

De motoriske hvor vi arbejder med finmotorikken. Det er vigtigt at kunne holde på en blyant og klippe med en saks. VI øver øje/hånd koordination og at kunne overføre fra tale til papir. Vi afholder en afslutningsfest i juni måned for de kommende skolebørn, hvor de samtidig får afsluttet deres børnehavetid. Børnene er med til at bestemme, hvordan festen skal forløb, hvad der skal ske osv.

Sammen vurderer vi det enkelte barns skoleparathed. Vi indkalder til en forældresamtale, inden barnet tilmeldes skolen. Vi inddrager bestyrelsen på den måde, at vi orienterer dem om skolegruppens arbejde, samt samarbejdet med de kommende skolebørns skoler, - nogle skoler ønsker besøg af os med børn, andre ønsker at besøge os, - og vi holder ofte møder med skolen, hvor også forældrene deltager.

11

12

Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan

Inddragelse af lokalsamfundet

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.”

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?Vi har igennem 3 år deltaget i Projekt Sangglad i samarbejde med Sangens Hus i Herning. Vi har været ude at synge på brandstationen og på plejehjem, vi har deltaget i Symfoniorkesterets fødselsdag og i fællessang i Zoo. Vi besøger kirker og deltager aktivt som aktører i Budolfi Kirkes Julegudstjeneste for børn med fortælling om Juleevangeliet. Vi har vores faste gang på Hovedbiblioteket i Aalborg, vi besøger Nordkraft, hvor deltager i diverse kulturelle tilbud for børn, og vi besøger lokale legepladser og skoler. Vi går ture i lokalområdet, hvor vi benytter parkerne til leg, læring og naturoplevelser. Vi samarbejder med dagplejen, som af og til besøger os, og af og til bliver vi inviteret til at besøge en forældres arbejdsplads.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.

Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal ind-drages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”

13

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?Vores køkken og fællesrum ovenpå, som også er Klarinetternes grupperum, hvorfra vi åbner børnehaven hver dag, har vi indrettet med små legerum, hvormed de børn der trives bedst i en mindre gruppe, bliver tilgodeset. For enden af rummet står der et mindre legehus indeholdende legekøkken, dukkevogne og dukker, og bruges især til rolle- og dukkelege. Som musikalsk børnehave er det vigtigt med et musikrum, vi har derfor indrettet et rum med specielt fokus på musikalsk aktivitet indeholdende klaver, trommer og andre instrumenter. Rummet kan også bruges til rytmik, yoga, teater o.a. Ved siden af har vi et stillerum, som børnene kan bruge, når de har brug for at trække sig tilbage. Dette rum benyttes desuden af sproggruppen, som samles hver fredag til sproglige aktiviteter og dialogisk læsning. Da Saxofonernes grupperum ligger nedenunder i stuen, har vi lavet lyddæmpning imellem etagerne. I forbindelse med Saxofonernes grupperum har vi indrettet et puderum med skumpuder, en ribbe og en klatreborg. I middagsstunden benyttes rummet til sovebørn. Eksterne samarbejdspartnere (talepædagog, psykolog, fysioterapeut) benytter et af grupperummene til undervisning. Kontor og personalestuen nedenunder benyttes til møderum og samtaler.

De seks læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer

sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og

14

nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Alle børn skal have mulighed for kvalitet i opvækst og udvikling uanset forudsætninger. De skal anerkendes og have mulighed for selvindsigt, selvværd og empati, med gå på mod og en følelse af at være en del af et fællesskab.

Det gør vi ved, at vi hver dag hilser på det enkelte barn og dets forældre, når de kommer om morgenen, vi anerkender barnet og møder det, hvor det er.

Vi respekterer barnet, og vi giver os tid til at tale med barnet og lytte, når det fortæller om dets oplevelser.

Vi øver børnene i at være selvhjulpne i feks. garderobesituationer og ved toiletbesøg, men også via små praktiske gøremål som borddækning, eller afhentning af ting fra et rum til et andet.

Vi har altid børn med en anden nationalitet end dansk, de inddrages ved, at medarbejderne er nærværende og tilgængelige. Vi indleder dialog med forældrene på dansk og engelsk.

Vi lærer barnet at have respekt for forskelligheder, at kunne aflæse andres grænser og at have respekt for disse.

Vi sætter fokus på barnets ressourcer og giver det succesoplevelser.

Vi støtter barnet til at kunne mærke og udtrykke følelser og at kunne håndtere konflikter. Vi skaber rammer for, at der kan opstå venskaber mellem børnene igennem vores pædagogiske læringsmiljø – evt. opdeles børnene i mindre grupper i leg og aktivitet, som feks. sproggruppe, skolegruppe, sanggruppe o.a.

Vi opmuntrer barnet til at være aktiv deltager i fællesskaberne, og under samlingerne er der plads til, at alle kan få ordet, hvis de gerne vil. De venter på tur og rækker hånden op.

Under vores refleksioner og evaluering af praksis taler vi om, hvorvidt det enkelte barn:

- udviser selvværd og tager initiativ til at danne relationer og indgå i et fællesskab

- viser glæde og tryghed og siger til og fra

- tør tage ordet/ vise initiativ

- udviser empati, omsorg og respekt for andres grænser osv.

15

Social udvikling

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:3. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale

fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.4. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som

en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Gennem hele dagen tager vi udgangspunkt i det enkelte barns styrker og giver mulighed for at:

Barnet udvikler sine evner for social forståelse og samarbejde med andre. Fra morgenstunden skaber vi rum og tid til, at barnet kan indgå i et fællesskab på tværs af alder, køn, kultur osv. Det gør vi bla. ved, at vi lader legen være central i læringsrummet, hvor der er plads til fri leg og senere, ved planlagte aktiviteter, at skabe tid til fordybelse. Under morgensamling med frugt og siden sangglad, giver vi plads til at barnet bliver hørt, det samme gør vi til frokost og eftermiddagsmad.

Vi opfordrer barnet til at være aktiv deltagende og er bevidste om, hvorvidt det enkelte barn trives i gruppen og sammen med os voksne. Opstår der konflikter mellem børnene, guider vi børnene gennem dialog om, hvordan de løser uenigheden, samtidig med at respekten bevares for hinanden.

Medarbejderne planlægger projekter i dialog med børnene om, hvad de er optaget af, og hvad de kunne tænke sig at vide mere om, hvorved vi styrker børnenes deltagelse i fællesskabet, ansvar og medbestemmelse.

Medarbejdernes didaktiske overvejelser sikrer, at børnene gennem hele dagen kommer gennem samtlige læringsarenaer som feks. de daglige og nødvendige funktioner med håndvask, toiletbesøg, hygiejne, garderobe, fri og struktureret leg m.m. hvorved barnet oplever, at planlagte aktiviteter kan give ny viden.

16

Under vores refleksioner og evaluering af praksis, taler vi om, hvorvidt vi ser om det enkelte barn:

- Har knyttet venskaber og har minimum en bedsteven.

- Inviterer andre ind i legen og viser omsorg

- Er påbegyndt konfliktløsning selv eller opsøger hjælp fra andre børn eller voksne

- Er optaget af nye tiltag, er trygge i samling og begyndt at række fingeren op

- Barnet ved, hvilken gruppe det tilhører m.m.

Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:5. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til,

at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.6. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at

kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag og

ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer

17

Kommunikation og sprog er et af de læreplanstemaer, som vi altid har haft i fokus i Den Musikalske Børnehave, da sproget benyttes til at udtrykke tanker og følelser med samt til at forstå virkeligheden. Det er derfor vigtigt for os: at give barnet mulighed for at lære at udvikle sit sprog og kropssprog gennem hverdagens aktiviteter, at ordforrådet og begrebsforståelse udvikles, og at barnet bruger sproget.

Vi er bevidste om, at vi er sprogmodeller for børnene, og vi taler derfor til og med såvel børnene som hinanden. Har man brug for at råbe, må man gå udenfor. Vi opfordrer børnene til sproglig aktivitet, og vi har en lille sproggruppe med 4 børn og en sprogpædagog, som mødes hver fredag. De bruger rim og remser, læser og synger og laver forskellige mundmotoriske øvelser. Hver dag har vi sangsamling, som støtter op om begrebsdannelsen både ude og inde, årstiden, traditionerne og viden og kendskab til dyr og planter, som vi bla lærer at kende via sangen. Når vi synger, træner vi samtidig udtalen rytmisk, vi lærer at udtrykke følelser og stemning gennem sang, og børnene mærker sammenhæng mellem ord, lyd og krop.

Vi arbejder med sproget igennem hele dagen. Børnene får sat ord og begreber på fra morgenstunden, de lærer ord og begreber både når vi spiser, under leg og aktivitet, under samlinger, under toiletbesøg med efterfølgende håndvask og i garderoben.

Under vores refleksion og evaluering af praksis, er noget af det der interesserer os, om det enkelte barn bruger sproget i sin relation til børn og voksne. Ser vi børn, der er interesseret, opmærksomme og aktive ved dialogisk læsning, ved sang og musik, viser de interesse for tegn, tal og symboler osv. Vi ser også altid på vores egen praksis, hvad gør vi godt, og hvad kan vi gøre endnu bedre.

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor-dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer

med mange forskellige måder at bruge kroppen på.2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og

bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop,

18

herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Børnene tilbydes passende udfordringer som at løbe, cykle, klatre, klippe, plukke blomster, male, lave puslespil, samt motorik, sanglege og dans, hvor kroppen er i fokus. Når vi er på tur, får børnene lov at dufte og røre, så deres sanser aktiveres. Vi laver af og til sanse lege, hvor vi hører, ser, lytter, osv. Børnene kan bruge vores puderum, hvor de kan klatre i legetårnet, i ribben, gynge i fuglerede, snuppe i snurretop, balancere og lege i puder.

Den enkelte gruppe tager på tur i nærmiljøet, hvor de besøger slotsparken, havnen, Karolinelund og andre legepladser hvor de udfordres rent motorisk.

Efter hver sangsamling benyttes der afslapning, hvor børnene lytter til stille klassisk eller rytmisk musik.

Vi reflekterer over, hvad vi ser – feks om børnene får større gå på mod og tør udfordre sig selv. Deltager de i legen og fællesskabet. Viser de glæde ved at bruge deres krop, sætter de selv gang i fysiske lege osv.

Natur, udeliv og science

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med

naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

19

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi er ude hver dag, så børnene kan få oplevelsen af de forskellige naturfænomener i form af al slags vejr som sol, regn, blæst og sne. Børnene skal følge årets gang og dets årstider.

Vi tager natur, udeliv og science ind på legepladsen ved at så og plante nogle ting, så børnene får fornemmelse for plantens udvikling fra et frø sås og til det er vokset stort.

Medarbejderne laver små science forsøg sammen med børnene, som feks. forsøg med is og vand, larver der omdannes til sommerfugle, sæbe i vand og flydeevne.

Børn og medarbejdere tager på ture ud i naturen, så børnene lærer at færdes i denne på en fornuftig og hensigtsmæssig måde.

Vi reflekterer over, hvad vi ser – er børnene glade for at komme ud og genkender de/ ser forandringen i naturen. Undres de og stiller spørgsmål – værner de om naturen og er forsigtig med dyr, insekter og træer.

Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og

forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

20

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vore børn skal have kendskab til og respekt for den danske kultur og andre kulturer. Vi nyder derfor at kunne gøre brug af nærmiljøet og den brede mangfoldighed, som bylivet tilbyder. Alt afhængig af ressourcer og tidspunkt tager vi del i de forskellige kulturelle oplevelser, der tilbydes rundt om i byen, Kunsten, Hovedbiblioteket, Nordkraft, åbne pladser og parker med musikalske oplevelser og koncerter. Sidst, men ikke mindst, gør vi nyttigt brug af Slotsparken, som ligger lige udenfor børnehaven, eller vi går en tur over for at nyde synet af de mange skibe i fjorden. Nogle gange har vi om sommeren mulighed for at lytte til musikken fra koncerter og andre optrædener.

Vi fastholder vores traditioner med at holde Lysfest for børn og forældre, hvor vi laver lanterner, holde bedsteforældredag med sang og pyntning af juletræ, vi går Luciaoptog, giver julekoncert og fejrer højtider – jul, påske, fastelavn osv.

Vi inddrager det enkelte barn ud fra dets egne forudsætninger, - gennem bøger, sange, klippe - klistre, lege og spille teater.

Vi laver tema omkring det enkelte barns kultur og baggrund, hvilket mad spiser man, hvilken musik hører man osv. – og laver måske små billeder af ting, der tilhører det enkelte barns kultur.

Vi har en musikpædagog ansat, som foruden undervisning og musik arbejder med børnene om den danske børne/sangkultur.

Vi reflekterer over, om vi ser børn der viser interesse for- og respekterer mennesker fra andre kulturer. Viser de glæde over det genkendelige, feks. årlige tilbagevendende begivenheder, - pynte juletræ med bedsteforældre, give koncert, eller vores tradition med at spille teater til præstens fortælling om juleevangeliet i Vor Frue Kirke. Ser vi børnene blive inspireret af andre og af hinanden, og fortæller de om- eller laver kreative ting i forbindelse med deres oplevelser.

21

Evalueringskultur

Vores evaluering tager udgangspunkt i de pædagogiske mål. Herunder en vurdering af sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Der skal være en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?Vi benytter SMTTE modellen til dokumentation, refleksion og evaluering. Vi evaluerer løbende på strukturen, overgange, relationer og det pædagogiske indhold for at sikre en høj kvalitet. På personalemøderne arbejder vi med ”Redskab til selvevaluering”, hvormed vi sikrer, at vi tager udgangspunkt i det pædagogiske grundlag. Vi har en dialog om, hvad der skal arbejdes med, og hvilke mål der arbejdes efter. Ofte taler vi med børnene om et projekt både før og efter, så de også her inddrages i planlægningen og har medbestemmelse, samt at de får mulighed for at deltage i evalueringen. Såfremt børnene har lavet et produkt som dokumentation/ evaluering, udstilles de oftest i grupperummene, hvor forældrene kan se det færdige resultat. Forældrene inddrages via snak med os voksne, samt at vi har beskrevet dagens aktivitet i en bog indkøbt til formålet. Denne ligger fremme i garderoben, hvor alle forældre kan kigge i den. Der tages evt. billeder, Pic collage, som sættes op på opslagstavlen sammen med en kort beskrivelse af aktiviteten under hensyn til persondataloven.

Medarbejderne reflekterer over hvert projekt, dette føres ind i SMTTE modellen sammen med procesbeskrivelsen og gemmes i 2 år som data.

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst

22

hvert andet år?Hvert andet år evaluerer vi læreplanen på en pædagogisk dag. Medarbejderne forbereder sig ved forinden at have læst læreplanen. De går sammen to og to, for så sammen at fremlægge et par projekter for os andre. Vi benytter materialet om de pædagogiske læreplaner, samt vores tidligere data. Vi stiller spørgsmål til hinanden og er nysgerrige på hinandens praksis. Gennem dialogen får vi ny viden og ny refleksion, hermed sker der en kompetenceudvikling, som igen kan bruges til næste års projekter. Disse sættes ind i kommende årsplaner.

23

24