Upload
jamal-hines
View
25
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Læringsmiljøvurdering - dynamisk udvikling af pædagogiske læringsmiljøer. Svendborg den 14. marts 2013. Hvordan kan vi forstå et læringsmiljø? Hvem vurderer læringsmiljøet? Hvordan foregår det konkret? Fra vurdering til udvikling af praksis Dialog i grupper. Dagsorden. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
LÆRINGSMILJØVURDERING - DYNAMISK UDVIKLING AF
PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØER
Svendborg den 14. marts 2013
• Hvordan kan vi forstå et læringsmiljø?
• Hvem vurderer læringsmiljøet?
• Hvordan foregår det konkret?• Fra vurdering til udvikling af
praksis• Dialog i grupper
DAGSORDEN
HVORDAN KAN VI FORSTÅ ET LÆRINGSMILJØ?
FØLGENDE HAR VÆRET INVOLVERET I AFGRÆNSNINGEN
• International forskning – ECERS modellen• Erfaring fra andre byer i Danmark
• Udarbejdelse af ny model til vurdering af læringsmiljøet:
- Pædagoger- Dagtilbudsledere- Forskningsmiljø: NVIE, DPU, UCL
Pilottestning i 24 børnehuseEfterjusteret og gennemført
Parallel model for dagplejen er under udarbejdelse
LÆRINGSMILJØETSTEMAER
5
Læringsmiljø
Udvikling af inkluderend
e læringsmiljø
er
Personales kvalifikation
er, kompetence
r og engagement
Omsorg og trivsel
Pædagogiske læreplaner
Fysisk indretning
og anvendelse
Evt.
HVEM VURDERER LÆRINGSMILJØET?
Læringsmiljø
Selvvurdering
(teamleder pædagoger medhjælp. dagplejere)
Deltager-observation(ressource-pædagoger)
Brugeroplevet effekt(forældre)
Børnevurdering
(5-6 år)
Observation (områdeleder + konsulent)
Deltager-observation(Teamleder
dagplejepæd.)
HVORDAN FOREGÅR VURDERINGEN AF LÆRINGSMILJØET?
Elektroniske spørgeskemaer:- medarbejdere og ledere- forældre - børn
Deltagende observation:- alle teamledere observerer 2 dage i ‘fremmed’ børnehus- alle dagplejepædagoger observerer 2 gange 1 dag i ‘fremmede’
legestuer- alle observanter skriver lille fortælling og både god og dårlig praksis
Passiv observation- Områdeledere og konsulenter observerer 2 gange 1 dag i tilfældigt
udvalgte børnehuse og legestuer - alle observanter skriver lille fortælling og både god og dårlig praksis
KOMBINATION AF KVANTITATIV OG KVALITATIV METODER
HVORDAN ER SPØRGSMÅLENE FORMULERET?
50 Medarbejderspørgsmål• Alle er målrettet den reelle praksis – og ikke den
intenderede. Altså, hvad kan man konkret opleve eller se…
• I hvilken grad... fra 1 – 5 • Eksempel: I hvilken grad er rummene indrettet i børnehøjde?
30 Børnespørgsmål • Vælg mellem dansk eller engelsk• Eksempel: Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i
børnehaven?
22 Forældrespørgsmål• Vælg mellem dansk eller engelsk• Eksempel: Lærer dit barn at finde glæde ved at bevæge sig?
KVANTITATIVE DATA FRA SPØRGESKEMAER KOMBINERES MED KVALITATIVE DATA FRA OBSERVATIONER
Fortællinger
Observa-tioner
Spørge-skemaer
GOD PÆDAGOGISK PRAKSIS
”Børnehuset har siden før sommer talt om, hvad der sker, når man smider ting i naturen. De lavede inden sommer en plastik kasse med forskellige ting, sølvpapir, køkkenrulle papir, tomat, agurk, bananskral, rugbrød, pasta og kartoffel.
Denne kasse har de kikket til ca. 1 gang om ugen, den blev, da jeg var til stede, vist frem i deres samling, og efter 3 mdr. var det kun sølvpapiret der var tilbage. Det fik de en rigtig god snak med børnene om. Det var en god måde at få børn i den alder til at forstå, hvad der sker i naturen.
Dette tema vil jeg bruge i eget børnehus.”
DÅRLIG PRAKSIS
”Vi er på legepladsen og puster balloner op til børnene. De fleste børn har fået en ballon.
En pige kommer og siger, at hendes ballon er fløjet over hegnet. Pædagogen siger, at det er den ikke. Pædagogen påstår at ballonen sprang, da pigen legede med den oppe på bakken. Pigen fastholder, at ballonen er fløjet over hegnet. Pædagogen gentager, at den er sprunget. Flere af de andre børn har fået nye balloner, hvis deres ballon er sprunget og de er kommet med den snor ballonen har været i. Pigen begynder, at græde da hun får at vide, at det kan hun ikke, da hun ikke har nogen snor. Pigen siger, at hendes snor ligger på den anden side af hegnet. Hun går grædende væk.
Kort tid efter denne situation har udspillet sig, går jeg langs hegnet. Her ser jeg, at ballonen ligger på den anden side med pigens navn på.”
PRAKSIS BLIVER MEGET KONKRET
…og det bliver svært ikke at handle
HVORDAN SER LÆRINGSMILJØPROFILEN UD?
PROFILERNE
3 niveauer• Samlet kommune – gennemsnit af alle læringsmiljøer• Hvert enkelt område – gennemsnit af alle børnehuse
eller legestuer inden for området• Hver enkelt børnehus eller legestue
Søljediagrammer hvor hvert tema indenfor læringsmiljøetTalværdi eller lagkager inden for hvert enkelt spørgsmål
KRITISK VÆRDI
Børnehusniveau
3,7 Omsorg og trivsel
3,5 Pædagogiske læreplaner
3,1 Fysisk indretning og anvendelse
3,4 Det pædagogiske personales kvalifikationer, kompetencer og eng.
3,6 Udvikling af inkluderende læringsmiljøer
HANDLEPLANER
Det er handleplanerne som udvikler praksis – ikke vurderingen i sig selv
En handleplan kan eksempelvis være en Smtte-model
Handleplaner implementeres gradvist – og evalueres
Teamleder og dagplejepædagog er ansvarlige
PROCES I LÆRINGSMILJØVURDERING OVER EKS. 2 ÅR
Læringsmiljøet vurderes fra flere
vinkler
Der udarbejdes profiler på flere
niveauer
Forvaltning: Pædagogisk
tilsyn Kvalitetsrapport
for dagtilbud
Leder:På baggrund af profiler og tilsyn udarbejdes der handleplaner
Handleplaner implementeres
og praksis kvalificeres
Der foretages ny læringsmiljø-
vurdering
DYNAMISK UDVIKLING AF PÆDAGOGISK PRAKSIS
Høj grad af læring hos børn
Højere kvalitet i læringsmiljøet
Øget faglighed
Systematisk refleksion hos medarbejdere