1

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR

BØRNEHAVEN AMSTERDAMVEJ 40

Gældende for perioden 01.08.16 – 31.07.18

2

Indhold Principdel/generel del ....................................................................................................................................... 3

Forord ............................................................................................................................................................ 3

Børnemiljøperspektiv .................................................................................................................................... 4

Børnehavens grundlæggende værdier og principper ................................................................................... 4

Værdier/Kultur: ............................................................................................................................................. 6

Pædagogiske principper: ............................................................................................................................... 8

Læringsmiljøperspektivet og forståelse af begrebet læring: ........................................................................ 8

5-tur-tagning ................................................................................................................................................ 13

Læreplanens temaer: .................................................................................................................................. 14

Alsidig personlig udvikling: ...................................................................................................................... 14

Sociale kompetencer: .............................................................................................................................. 14

Sproglig udvikling: .................................................................................................................................... 15

Natur og naturfænomener: ..................................................................................................................... 15

Kulturelle udtryksformer og værdier: ...................................................................................................... 15

Krop og bevægelse: ................................................................................................................................. 16

Beskrivelse af børnene og deres forældre: ................................................................................................. 16

Hverdagen og beskrivelse af læringsprocessen i børnehaven: ............................................................... 17

Grupperne: .............................................................................................................................................. 18

”De små grupper” .................................................................................................................................... 18

”Mellemstuegruppen” ............................................................................................................................. 19

Konkrete eksempler på hvordan de 6 temaer udmøntes i grupperne: .................................................. 20

Udviklingsdel/Pædagogiske aktiviteter for perioden: ..................................................................................... 21

Det pædagogiske arbejde i forrige periode: ................................................................................................ 21

Periodens fokuspunkt: ................................................................................................................................. 26

Hvordan vil vi arbejde med fokuspunktet: .................................................................................................. 28

Dokumentation og evaluering: ........................................................................................................................ 28

Kilder: ............................................................................................................................................................... 30

3

Principdel/generel del

Forord

Da vi for mere end fire år siden lod os privatisere, var det primært funderet i, at vi ikke ville skære i

antallet af medarbejdere. Vi ønskede, at der skulle være ”hænder nok” til børnene. Den dag i dag

har vi stadig det samme antal voksne. Noget tyder på, at dette er fornuftigt. Flere undersøgelser

peger på, at børn efterspørger voksne – vel at mærke voksne, der tid til dem.

Gennem de sidste år er det gennemsnitlige antal børn pr. voksen steget på landsplan. I år 2000 var

der i gennemsnit 9,7 børn pr. voksen i børnehaverne – dette tal var i 2014 vokset til 11,8 børn pr.

voksen1. Hos os er der stadig 6 voksne (7, når vi tæller medregner rengøringen, som gør rent i

åbningstiden) til 35 børn – altså under 6 børn pr. voksen.

Samtidig med det forøgede gennemsnitlige antal børn pr. voksen er der blevet et større fokus på,

hvad daginstitutionerne skal arbejde med. Der er øget fokus på børnenes læring, og at de skal

kunne mere og mere.

Her i Børnehaven Amsterdamvej er vi meget optaget at, hvad nærhed gør for børnenes læring. Vi

er optaget af at skabe gode forudsætninger for læring, dels ved at hjælpe børnene til at have det

godt sammen dels ved at give det enkelte barn nærhed nok til bl.a. at kunne føle sig tryg.

I den kommende periode vil vi arbejde med de sociale kompetencer som fokuspunkt. Vi har valgt

særligt at arbejde med nye to tiltag. Dels vil vi arbejde med ”5-tur-tagning”, dels vil vi arbejde

”venligt nærvær”, som vi får hjælp af Ninette Kayser (Certificeret Mindfulness Instruktør, kandidat

i psykologi og pædagogik mv.) til at implementere i vores hverdag.

Det er vores håb, at vores valg af fokuspunkt samt nye tiltag vil gøre at børnene i vores børnehave

får en endnu bedre oplevelse af, at her er rart at være.

1 Jacob Fuglsang, Politikken 24.05.2016

4

Børnemiljøperspektiv

Den 1.juli 2006 vedtog regeringen at indføre en børnemiljølov. Formålet er at bidrage til, at børn i

dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel,

udvikling og læring. Loven blev fuldt implementeret i 2009.

Loven indeholder krav til dagtilbuddet om at udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som skal

revideres minimum hvert tredje år, og som skal offentliggøres. Børnemiljøet skal vurderes i et

børneperspektiv, og medarbejderne i institutionen samt forældrebestyrelse skal ligeledes

involveres i dette arbejde. Hvis noget opleves som problematisk i børnemiljøet, skal der

udarbejdes en handleplan for, hvordan vi vil løse de eventuelle problemstillinger.

I 2011 blev dagtilbudsloven ændret så børnemiljøperspektivet fremover skal samskrives med de

pædagogiske lærerplaner. Det betyder, at personalet i fællesskab med børnene skal vurdere

børnehavens børnemiljø, som opdeles i 3 underpunkter: Det fysiske børnemiljø, det psykiske

børnemiljø og det æstetiske børnemiljø.

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer, sundhed, pladsforhold, faciliteter,

materialevalg, inventar, indeklima og sikkerhedsmæssige forhold.

Det psykiske børnemiljø handler om hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne. I et

godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, medbestemmelse og

udfordringer til en positiv hverdag,

Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan indretningen påvirker børnene i dagligdagen – dvs.

det samspil, der er mellem omgivelserne og børnenes udfoldelsesmuligheder. Det har betydning

for om, børnene oplever institutionen som et rart sted at være, om de inspireres, og om de får lyst

og mod til at udfolde sig.

Som det kan læses i denne årsplan, har vi i børnehaven altid haft fokus på disse ting. Vi har dog i

henhold til ovenstående valgt at påbegynde arbejdet med at udarbejde en skriftlig

børnemiljøvurdering med udgangspunkt i Hogrefes ECERS-3 Børnemiljøvurderingsskala2. Dette

arbejde vil pågå i den kommende periode.

Børnehavens grundlæggende værdier og principper

Formål:

Børnehaven skal i samarbejde med forældrene give børnene omsorg og understøtte det

enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børnene får en god og tryg

opvækst.

2 Vurderingsskala af børnemiljø, som blev anbefalet på sprogkursus, forår 2015

5

Børnehaven skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg

og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børnene mulighed for fordybelse,

udforskning og erfaring.

Børnehaven skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.

Institutionen skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at

indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske

samfund.

Børnehaven skal arbejde for, at fremme tolerance og medmenneskelighed.

Børnehaven skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at

udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Institutionen skal

i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.3

Målsætning:

Rækkefølgen er vilkårlig.

at udvikle den sociale forståelse for fællesskabet og hinanden

at udvikle evnen til at danne venskaber

at udvikle evnen til sprogligt at kunne udtrykke sine behov

at udvikle og give lyst til kreativt virke/fantasi

at skabe rammer, der giver trygge og glade børn

at give mulighed for at prøve sin krop af

at give muligheder for at få oplevelser fra "den store verden" (ture) samt lære at behandle

omgivelse, natur og miljø med respekt

at give muligheder for medbestemmelse - øge ansvarsbevidstheden

at give børnene mulighed for at udvikle et godt selvværd, bl.a. ved at tage udgangspunkt i det

enkelte barns stærke sider

at udvikle sprogforståelsen

at udvikle børnenes nysgerrighed og lyst til at lære gennem leg

Overordnet målsætning for børn med særlige behov:

Børnehaven har gennem årene haft en lille gruppe af børn eller enkelte børn med særlige behov.

Disse børn er blev, da vi var en offentlig institution henvist til os, af en tidligere pædagogiske

konsulent, som betragter os ”..som en institution med fast struktur, rummelighed og god størrelse

og især faglig ekspertise..” Til nogle af disse børn kan der være tilknyttet et antal støttetimer.

Målsætning: Gennem støtte at give barnet mulighed for at få de samme oplevelser/deltage i de

samme aktiviteter som de øvrige børn. Vi mener som, udgangspunkt, at alle børn kan og skal have

3 Børnehavens Vedtægter samt Dagtilbudsloven

6

lov til at være med samt blive regnet med.

Efter privatiseringen har vi fortsat haft børn med børn med særlige behov indskrevet. Vi har pr.

1.8.2016 indskrevet et barn med særlige behov.

Københavns Kommune formulerede i 2010 i deres Inklusionspolitik følgende definition:

Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer,

hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er, at alle børn og unge

skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig

og social udvikling.4

Som tidligere nævnt har vi gennem en årrække haft børn med forskellige særlige behov – det være

sig ADHD, CP, Aspergers syndrom mv. - indskrevet i børnehaven. I alle tilfælde har vi søgt at få

disse børn til at indgå i børnehavens dagligdag og fællesskaber på deres egne præmisser. Vi har

søgt at tilrette ”set-up´ et”/miljøet omkring barnet på en sådan måde, at barnet har kunnet

fungere, bidrage og udvikle sig bedst muligt.

En medvirkende årsag til, at vi har kunnet rumme børn med særlige behov har også været at have

et udvidet samarbejde med forældrene. Helt overordnet tror vi på, at hvis forældrene føler sig

trygge ved os som mennesker og børnehave, så har det en positivt afsmittende effekt på barnet og

dermed dets mulighed for at kunne udfolde sig trods sine særlige behov.

Værdier/Kultur:

Vi vil meget gerne fremstå som en slags familie og som et samlet hus for både børn og voksne. Det

er vigtigt for os, at huset fremstår mere ”familieagtigt” end ”institutionsagtigt”. Vi vil gerne være

en familie, hvor der tages hensyn til alle. En familie, hvor alle bidrager, og hvor alle er velkomne og

betydningsfulde. Et hus hvor ingen er ”over” eller ”under” i forhold til andre. Således er de

voksnes funktioner mere flydende, end deres ansættelsesforhold antyder. Et hus hvor alle bliver

anerkendt for det, de er og gør. Et hus, der bygger på traditioner og historie, der til stadighed får

tilføjet nye kapitler.

Vi har i personalegruppen valgt at prioritere at arbejde med aktive pauser. Det betyder for det

første, at vi har inddraget alle rum i børnehaven til børnene og, at voksne og børn altid befinder

sig samme sted. En aktiv pause betyder, at man kan møde personalet på legepladsen med en kop

kaffe i hånden. Den voksne er altså i den aktive pause ikke en medspillende voksen, men er stadig

klar til at hjælpe, hvis der bliver brug for det. ”Det bedste er at have en at lege med, og at de

voksne har tid til at hjælpe, når man har brug for det. Sådan omtrent siger børnene i en ny

undersøgelse fra Børnerådet blandt børnehavebørn i alderen 3-5 år”5 Dette citat er med til at

understøtte de tanker, vi har haft i børnehaven i mange år. Vi skal som voksne være til stede for at

4 Københavns Kommune Inklusion guide

5 Nilsson, Politiken, 4. februar 2015

7

børnene kan udvikle sig optimalt, og derfor er vores førsteprioritet altid nærhed og gode

relationer mellem børn og voksne.

I 2013 valgte vi at få et sponsorbarn gennem Børnefonden. En pige som er født den 9.marts 2009,

der hedder Rose, og som bor i Benin i Afrika. Vi valgte at gøre dette, da det er med til at

understøtte vores værdier og gøre nogle af disse til handling frem for ord. Når dette er sagt, er det

vigtigt at pointere, at vi ikke ønsker at gøre børnene bevidste om, hvor godt de har det i forhold til

andre, men blot ønsker at gøre dem bevidste om, at der er mange måder at leve på. Dette

synspunkt bliver uddybet i artiklen Børn skal lære solidaritet – ikke at have dårlig samvittighed:

”Det er ikke meningen, at børn skal have dårlig samvittighed, men at de skal få viden. Vi arbejder

meget med at skabe solidaritet mellem børnene. At påpege, at ’Børn i Danmark ikke ved, hvor godt

de har det’ eller sige ’tænk på de sultne bøn i Afrika, ’ når de ikke vil spise deres mad op, er

destruktivt.6”

Desuden har vi valgt også at støtte børn i vores lokalområde. Dette gør vi gennem den

filantropiske forening, Barnets Glæde. Denne forening hjælper trængende familier med ex. tøj og

gaver til jul.

Børnehaven anser det for vigtigt, at børnene bliver mødt af de samme voksne dag efter dag, og at

børnene kan regne med, at de voksne er der for dem. Vi tror på, at vi på denne måde skaber de

bedste betingelser for, at børnene kan udvikle en grundlæggende tillid til de voksne; en

grundlæggende tillid, de kan tage med i deres videre forløb og frem for alt i skolen. Det er for os

væsentligt, idet det er vores opfattelse, at god læring bl.a. bygger på gode - og tillidsfulde

relationer. ”Man kan ikke beskæftige sig med kvaliteten i i daginstitutionernes tilbud til børn uden

at have fokus på børns behov for tilstrækkelig voksenkontakt, da denne udgør grundlaget for børns

hele personlighedsudvikling. Udviklingen af hjernen forudsætter tilknytning til omsorgspersoner”7

Kan vi medvirke til, at børnene gennem deres tid hos os får den oplevelse af tillid til voksne, så har

vi givet børnene en væsentlig værdi med i deres livs bagage.

For at gøre børnene læringsparate bliver de dagligt udfordret på forskellig vis. Med den

grundlæggende tillid børnene har til de voksne, bliver udfordringer som oftest taget op. Børnene

får ad den vej hele tiden oplevelsen af at kunne noget nyt. Børnene tror på, de kan klare

udfordringen, fordi de har tillid til de voksne. Vi ser også denne lyst til at tage nye udfordringer op,

som noget fundamentalt i forhold til børnenes videre (ud)dannelsesliv.

For os er det at vise respekt for børnene at tydeliggøre, at værdierne er vigtigere end reglerne, og

vi tillægger brugen af ”den sunde fornuft” stor værdi.

I forbindelse med ovenstående er det vigtigt for os at pointere, at mængden af aktiviteter ikke må

fylde mest. Vi sørger for, at vi kun lover, hvad vi kan holde. Vi beskriver altså ikke aktiviteter, som

6 Arskog, 2014, s.18-19

7 Lind, Liberg, m.fl., Børns hverdag, nr. 8, 2015

8

vi ikke kan nå at udføre med sikkerhed. Relationer og udvikling af de sociale kompetencer skal

være det primære mål – aktiviteterne skal være midlet til at nå disse mål.

Pædagogiske principper:

Vi tilstræber, at:

inddrage børnene i hverdagens beslutninger og samtidig at give børnene en forståelse for, at

de voksne har det overordnede ansvar og vil tager det på sig

udvikle sproget og fremme dialogen, herunder at løse konflikter via dialog

lære børnene at tage hensyn til hinanden og acceptere hinandens forskelligheder

understøtte den sociale udvikling hos den enkelte og fremme forståelsen for fællesskabet

give mulighed for "fri" leg

udvikle den kreative side hos børnene via sang, rytmik, fællesprojekt, klippe, klistre, male,

farve m.m.

have en genkendelig dagsrytme med muligheder for spontane ændringer

at børnene får deres ernæringsmæssige behov dækket i løbet af dagen

dele børnene i mindre grupper det meste af året, for at børnene har et fast tilhørsforhold og i

højere grad kan komme til udtryk

have ture "ud af huset"

lære børnene respekt og tolerance overfor omgivelserne/natur og miljø

komme udenfor hver dag

skabe plads til bevægelse og vildere leg

i det hele taget at udfordre kroppen hver dag

opmuntre børnene til at blive selvhjulpne (ved at lade børnene selv prøve, før de evt. får

hjælp)

være troværdige voksne i ord og handling

tage børnene alvorligt - lytte til og indleve sig i det enkelte barns behov

understøtte barnets eget initiativ

Læringsmiljøperspektivet og forståelse af begrebet læring:

I vores beskrivelse af børne- og læringsmiljøet ser vi det som grundlæggende, at børnemiljøet er

trygt og tydeligt struktureret. Vi tror på, at vi herved har skabt muligheden for at det enkelte barn

kan få det optimale ud af læringsmiljøet. Først og fremmest ser vi læring som en proces. I

modsætning hertil står undervisning, der har et præcist pensum. I børnehaven er børnene i en

konstant læringsproces, der danner grundlag for på et senere tidspunkt at kunne modtage

undervisning i skolen. ”Undersøgelserne viser, at børns vigtigste kilde til læring ikke er

instruktioner i bogstavlære og talterperi, men derimod den eksperimenterende leg i eget tempo.”8

Derfor er det vigtigt for os, at arbejde med den frie og eksperimenterende leg, så vi kan motivere

og udvikle børnenes læringslyst. Og vi tror meget på relationernes betydning for læring.

8 Larsen, Børn og unge, 2014, s.9

9

Det betyder altså, at vores primære mål er at give børnene muligheder for at lære i en social

kontekst, hvor der både skal være plads til det store fællesskab og det enkelte individ.

”Vi lærer alle uafbrudt, hele livet, om vi vil det eller ej”9. Det betyder jo også, at børnene lærer, når

de leger; at leg og læring er to sider af samme sag. Kvaliteten af det lærte bliver det afgørende for,

om barnets lyst til at lære bliver videreudviklet. ”Børn lærer mest, når de er aktive, nysgerrige,

drevet af lysten til at lære”10 og ”..når de mødes af meningsfulde udfordringer, som der er

perspektiv i sammen med mennesker, som de har det godt med”11

For at opnå denne kvalitet i læring, mener vi som tidligere skrevet, at et godt børnemiljø er

fundamentalt. I vores børnehave er børnemiljøet bygget op omkring strukturering af hverdagen,

både i forhold til de voksnes opgaver og børnenes færden og antallet af ansatte. Det mener vi er

med til at skabe de rette betingelser for de enkelte aktiviteter og muligheden for at skabe

forudsigelighed i børnenes hverdag.

På denne baggrund forsøger vi i børnehaven at skabe et læringsmiljø, der bygger på at stille nogle

rammer og muligheder op for børnene. Vi er bevidste om, at der skal være balance mellem

struktur og frihed, så man ikke kommer til at blokere for læring. Derfor er det vigtigt for os, at

børnene har en oplevelse af, at vi som voksne bestemmer. Vi sætter rammerne op og sørger for at

tydeliggøre krav og hjælpe med fastholdelse. Det gør vi for at tage ansvar: På den ene side kan en

for stram struktur være med til at gøre det kedeligt at lære. På den anden side føler børn ”sig mest

frie, hvis de også føler sig trygge, og det er i høj grad rammerne, der giver tryghed”12. For børnene

betyder det, at de kan bruge deres energi på at udforske verden og få nye oplevelser og dermed

læring med hjem hver dag. Vi er samtidig opmærksomme på, at børnene lærer mest, når det

foregår under nydelsesfulde omstændigheder. Omstændigheder som er karakteriseret ved ro,

genkendelighed og mulighed og evner til at knytte venskaber. Dette betyder, at børnene er så

optaget, at de helt glemmer tid og sted. På den måde mener vi at skabe et miljø, hvor børnene

også får lyst til at gøre det, der er nødvendigt – hjælpe børnene til at finde glæde i de nødvendige

gøremål, hvad enten det er for eget – eller fællesskabets bedste.

En afgørende faktor for børnemiljøet i børnehaven er, at børnene bliver mødt af de samme voksne

dag efter dag. Ved at møde de samme voksne hver dag skabes der tillid mellem den voksne og

barnet. Denne tillid tror vi på det enkelte barn kan tage med sig videre i livet. Gode, tillidsfulde

relationer er fundamental for læring og derfor er det en vigtig del af vores arbejde og pædagogiske

virke.

Vi er desuden meget opmærksomme på, at vi lærer gennem hele kroppen. Vores børne- og

læringsmiljø er derfor også præget af mange forskellige muligheder for kropslig udfordring - og

udfoldelse. Dette gør vi blandt andet ved at udfordre børnene ved hele tiden at holde fokus på

9 Knoop, 2001; 1

10 Bye Jensen, 2004; 1

11 Bye Jensen, 2004; 1

12 Bye Jensen, 2004; 2

10

den enkeltes nærmeste udviklingszone. ”Nærmeste udviklingszone er karakteriseret ved, at barnet

her med voksenstøtte (eller støtte fra en mere kompetent kammerat) kan udføre praktiske og

kompetente handlinger, som de ikke er i stand til at udføre alene, hvorigennem det bidrager til sin

egen læring.”13

Dette forstår vi som: ”Forskellen mellem det niveau, hvor barnet kan løse en opgave ved hjælp af

vejledning fra voksne og det niveau, hvor barnet kan løse en opgave ved egen hånd, er barnets

nærmeste udvikling”.

Børnene udfordres ex. ved at opfordres til at klatre på klatrevæg, klatre i træer eller lignende. Det

er vigtigt for os, at det enkelte barn har individuelle mål og at klatring på væggen ikke

nødvendigvis er succeskriteriet. Det kan lige så godt være at røre ved væggen, hvis det er barnets

nærmeste udviklingszone.

Vi holder fokus på det kropslige fordi, vi mener at det er en forudsætning for al læring at

motorikke er veludviklet.

Vi har igennem mange år arbejdet med og forsøgt at udvikle børne- og læringsmiljøet. Det

betyder, at vi har skabt en god, forankret kultur, som vi mener giver et godt afsæt for et godt

børne- og senere, voksenliv.

Et eksempel på, hvordan vi arbejder med læring er vores fokuspunkt fra 2012/2013 ”sprog og

sprogudvikling”, hvor vi arbejdede ud fra følgende antagelse. ”Et veludviklet sprog er med til at

danne det hele menneske, et veludviklet sprog er med til at øge chancerne for et godt skole- og

uddannelsesforløb og et veludviklet sprog giver børnene bedre sociale relationer, i kraft af, at de

kan kommunikere på en konstruktiv måde.” Det har vi søgt at opnå bl.a. ved at gøre brug af

Københavns kommunes Læsepolitik, samt implementeringen af socialministeriets ny sprogpakke

2011 og Vejledning > Dagtilbud og skole – sprogvurderingen af børn i treårsalderen, inden

skolestart og i børnehaveklassen 2010” Vi havde så stor succes med det fokuspunkt, at vi har valgt

at implementere det som en del af børnehavens hverdag. Vi arbejder med fire kompetencer, der

alle har tilknytning til sproget:

Produktivt talesprog: peger frem mod senere læseforståelse – bl.a. ordforråd, barnets forståelse

af en række ord og begreber og komplekse sætninger

Receptivt talesprog: Peger frem mod senere læseforståelse – Sprogforståelse

Lydlige kompetencer: Peger frem mod senere afkodningsfærdigheder – Bl.a. genkendelse og

benævnelse af bogstavnavne, bogstavkendskab

Kommunikative kompetencer: peger frem mod kommunikative situationer.

13

http://leksikon.org/art.php?n=4804

11

I 2008 udarbejdede Københavns Kommune en læsepolitik gældende for hele 0-18 års området.

Denne læsepolitik falder fint i tråd med vores arbejde med den sproglige udvikling. Formålet med

politikken er overordnet:

”at støtte børn og unge i at tilegne sig sprog og begreber og symboler, så sproget kan

bruges til tænkning, planlægning og i kommunikation med andre børn, unge og voksne

at styrke såvel fagligt svage som fagligt stærke børn og unges læsefærdigheder

at give børn lyst til at læse og skrive og derigennem udforske verden”14

På dagtilbudsområdet (0-6 år) er formålet:

”at give børn lyst og glæde ved sproglige aktiviteter samt kendskab til sproglige traditioner

at børn tilegner sig viden om verden og opnår optimal sprogudvikling

at styrke børns fantasi og kreativitet

at bevare og udvikle børns nysgerrighed

at fremme børns sociale og kommunikative færdigheder”15

Læsepolitikken indeholder to hovedelementer: Det talte sprog og Skriftsproget. Begge elementer

har vi taget højde for i børnehaven.

Arbejdet med Det talte sprog kommer i dagligdagen bl.a. til udtryk ved at:

- der i grupperne arbejdes med at lade et barn tale ad gangen – lytte til det enkelte barn

- der er højtlæsning

- der er fri adgang til bøger samt mulighed for at låne med hjem ex. fra Bogbussen

- der arbejdes med rim/remser i ”de små grupper”

- der leges med sproget/leges med ”fjolleord”

- der synges – i perioder synger børnene i et stort kor ex. ved Lanternefesten

- vi har mange cd´er med historier, som børnene kan høre, ex når der spises frokost

- vi deltager gerne i arrangementer som biblioteket på Rodosvej laver ex. oplæsning og film.

Arbejdet med Skriftsproget kommer i dagligdagen til udtryk ved at:

- der er navne på børnenes ting ex garderobe, kurv og skuffe

- der er fri adgang til papir, tusser, farveblyanter og andre skriveredskaber

- der er mulighed for farvelægning af kopier eller fritegning

- børnene på et tidspunkt lærer at skrive eget navn

- vi har klodser med bogstaver

14

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltning, 2008; 5 15

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltning, 2008; 7

12

- vi har puslespil med tal og bogstaver

- vi har andre spil, hvor tal og bogstaver indgår

- vi har bogstaver og tal hængende i ”mellemstuen”

- vi har plakater med bogstaver

- vi har et gulvtastatur i ”mellemstuen”

- børnene i ”mellemstuen” prøver at skrive tal og bogstaver

I børnehaven går vi meget op i at øve de kommunikative kompetencer. Derfor vil vi fortsat arbejde

med at tale en ad gangen og lære at lytte til den der taler. Det gør, at vi kan se, at børnene lærer

de sociale spilleregler bedre at kende.

Aktiviteterne er bygget op omkring et mål om at skabe og vedligeholde de sociale relationer

mellem børnene. Vi ønsker at skabe en øget sproglig bevidsthed, samt større ordforråd hos det

enkelte barn, idet vi ved, at jo større sproglig bevidsthed børnene har, desto bedre er deres

muligheder for at skabe og vedligeholde relationerne.

Eksempler på hvordan vi vil arbejde med læsepolitikken:

Højtlæsning af bøger er præget af differentiering i grupperne, samt de enkelte grupper imellem.

Differentieringen sker på baggrund af gruppens/ børnenes forståelse og evne til at koncentrere

sig. Det er vigtigt, at sværhedsgraden løbende ændrer sig, så børnene hele tiden bliver udfordret i

forhold til deres evner. Vi bruger meget tid på at snakke om det læste og sørge for at gentage

historier og fortællinger flere gange, så vi dermed sikrer os, at børnenes forståelse er så god som

mulig. Derudover at børnenes ordforråd og forståelse af nye ord og begreber øges. På den måde

implementerer vi også dialogisk læsning, som er en del af sprogpakken. (www.sprogpakken.dk) ”

Den dialogiske læsning består, som ordet angiver, af to aktiviteter: dialog og læsning. Metoden

bygger i sin oprindelige form på tre overordnede strategier, som kan bruges under hele

læseforløbet16”.

Brug teknikker der opmuntrer barnet under oplæsningen (stil spørgsmål til barnet)

Giv maksimal informativ feedback under læsningen (fortolk og udvid det barnet siger)

Giv støtte der passer til barnets nærmeste udviklingszone.

Vi har altid bøger frit tilgængelige for børnene, som de har mulighed for at læse i mens de er i

børnehaven eller låne med hjem. I de små grupper kommer bøgerne fra vores bogbus. I

mellemstuegruppen laver vi vores eget bibliotek, som indeholder lidt sværere bøger end hos de

små grupper. I mellemstuegruppen er bøgerne delt op i forskellige kategorier, så børnene kan gå

rundt og vælge alt efter, hvad de interesserer sig for. Vores oplevelse er, at børnene bliver

nysgerrige og videbegærlige, når de får læst bøgerne op, og det starter som oftest en snak om de

16

www.sprogpakken.dk

13

ord og begreber, som findes i bøgerne. Derved kan vi både træne ordkendskab og de

kommunikative kompetencer. Ydermere gør vi brug af biblioteket på Rodosvej, når der bliver

tilbudt højtlæsning eller andre arrangementer. Særligt disse tiltag hjælper os til at implementere

Københavns kommunes læsepolitik. Vi har videre adgang til biblioteket uden for åbningstiderne

5-tur-tagning

Vi tilstræber, at vi i hverdagen bruger konceptet 5-tur-tagning.

”The trick is to start the conversation and keep it going as captured in the phrase Dickinson coined,

“Strive for five,” meaning five back and forth turns with the child. When conversations are only

one-side prohibitions or one-word answers, children are not hearing the language they need to fuel

their language-learning engine nor are they being sufficiently exposed to the concepts language

encodes. In fact, a recent analysis by Chi suggests that conversation requires children to engage in

just the kind of interactive and constructive processing that fuels learning”.17

I vores børnehave forstår vi dette som en måde, hvorpå vi sikrer samtalen/kommunikationen med

det enkelte barn. Ved at tilstræbe 5-tur-tagningen, forsøger vi at leve op til, at der altid er tale om

en uforstyrret tovejskommunikation, som har en vis sproglig kvalitet. Den sproglige kvalitet

forsøger vi at opnå ved at samtale med børnene og undgå etordskommunikation.

I praksis vil det sige, at vi prøver at gøre følgende:

vi varierer sproget

vi bruger ord i meningsfyldte sammenhænge

vi føjer nye ord til sproget mellem voksne og børn

vi bruger så præcist et sprog som muligt

vi bruger sanserne

vi træner hukommelsen ved at skabe læring i meningsfyldte relationer

Vi mener, at ved have opmærksomhed på 5-tur-tagning kan vi opnå den mest optimale sproglige

læring. Derudover kan vi sikre et trygt miljø, hvor børnene oplever nysgerrige voksne, som er

interesserede i, hvad de har at sige, hvilket skaber selvværd og motivation til at udvikle sig mere.

Nøgleordene i vores børne- og læringsmiljø kan opsummeres til:

- tillid

- genkendelighed

- nærhed

- nysgerrighed

- kreativitet

17

Dickinson, Grifith, Golinkoff, Hirsch-Pasek, How reading books Fosters Language dvelopment around the world, 2011

14

- kropslig bevægelse og slåskultur

- mange forskelligartede udfordringer

- skønhed/æstetik

- struktur og frihed

- venner og fællesskab

Læreplanens temaer:

Ifølge ”Dagtilbudsloven § 8, stk. 2” skal børnehavens læreplan indeholde flg. 6 temaer:

Alsidig personlig udvikling

Sociale kompetencer

Sproglig udvikling

Natur og naturfænomener

Kulturelle udtryksformer og værdier

Krop og bevægelse

Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2

år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum

for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelse af den pædagogiske læreplan skal

der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der

iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter

og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov (se tidligere).

Børnehaven har flg. foreløbig forståelse af/mål for de 6 temaer:

Alsidig personlig udvikling:

Udvikling i retning mod at blive et selvstændigt, alsidigt, stærkt og initiativrigt menneske, der kan

sige til og fra, og som kan tackle alle de følelser, der opstår i fællesskabet – det være sig

engagement, venskaber, ligegyldighed, anerkendelse, kærlighed, konkurrence m.m.

Eks. på hvordan, der arbejdes med temaet i hverdagen: I alle grupper gælder det, at den, der taler

skal have lov til at tale færdig/ blive lyttet til. På den måde får barnet oplevelsen af, at det er

anerkendt/betydningsfuldt/ og er noget.

Sociale kompetencer:

Er nøglen til fællesskaber – fællesskabet er så væsentligt, fordi det er her børnene oplever styrke

og betydning og det er her de bliver anerkendt og giver anerkendelse. Fællesskabet er grundlaget

for vores kultur – vi lærer af hinanden – vi udvikler os sammen – vi har noget sammen – vi er

noget sammen m.m.

Eks. på hvordan, der arbejdes med temaet i hverdagen: Ved at lade børnene være ikke-

15

aldersopdelt under ”fri leg”, lærer ”de små” af ”de store”, og på den måde bliver børnehavens

kultur hele tiden videreført.

Sproglig udvikling:

Sprog er forudsætning for enhver kommunikation med andre mennesker. Vi betragter sprog som

alle mulige former for kommunikation – det være sig verbalt eller nonverbalt. Vi er bevidste om, at

den sproglige udvikling har stor betydning for senere læse- og skrivefærdigheder. Og vi er

opmærksom på det enkelte barns sproglige udvikling og ser ”Sprogpakken” som et særdeles

brugbart redskab i arbejdet med den sproglige udvikling.

Eks. på hvordan, der arbejdes med temaet i hverdagen: Når vi arbejder med en af børnehavens

traditioner – lanternefesten – kommer vi omkring det sproglige udtryk i bred forstand. Børnene

øver/lærer sange med lidt gammeldags tekst, der kræver en forklaring. De lærer at lytte efter

hinanden, så de følges ad i sangen/får afstemt tonelejet. Videre får de mulighed for at

udleve/fremvise deres sproglighed for et familiepublikum.

Natur og naturfænomener:

Udgangspunktet for forståelsen af verden er også forståelsen af den natur, vi lever i og har ansvar

for. Naturen er en fantastisk legeplads for krop og sjæl. Det motoriske og sanseapparatet udvikles

ved at være i naturen på alle tider af året i al slags vejr. Dette arbejder vi med i vores nærmiljø,

hvor vi fokuserer på, at børnene udvikler gode vaner, som viser respekt for naturens ressourcer.

Eks. på hvordan, der arbejdes med temaet i hverdagen:

På vores egen legeplads vokser der både blomster, nødde- og frugttræer. Vi sørger for at skabe

gode vaner ved at lære børnene, at planter og blomster skal have lov at vokse færdige, og at hvis

man plukker noget af det, så skal man også bruge det.

Når vi er ude af huset, gør vi et stort ”nummer” ud af, at rydde op efter os – ikke at efterlade

affald. Derudover arbejder vi med at få børnene til at spare på naturens ressourcer f.eks. ved at

lære dem, at de skal huske at lukke vandet efter sig, når de er færdige med at drikke eller vaske

hænder i stedet for at lade det løbe.

Kulturelle udtryksformer og værdier:

Kultur er udtryk for menneskets forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med

andre og det anderledes, at vi definerer vores kulturelle ståsted og genkender vores egne

kulturelle rødder. Vi har alle brug for inspiration til at stimulere vores fantasi. Nogle gange vil

udtryksformerne være pladskrævende og være mere støjende, andre gange mindre

pladskrævende og mere fordybende.

Eks. på hvordan, der arbejdes med temaet i hverdagen: Tit og ofte – særligt, når vi har en

optræden i sigte – samler vi inden frokost alle børnene til sang. Det kan være sange, der indbyder

til bevægelse – eks. ”vaske-hænder-sangen” – eller sange, der indbyder til stor opmærksomhed –

eks. kanonsangen, ”Mester Jacob”

16

Krop og bevægelse:

Alle former for bevægelse er med til at udfordre, styrke og udvikle det fysiologiske - det at kunne

bruge sin krop - hos det enkelte barn. At kunne bevæge sig rundt i sin omverden er en væsentlig

forudsætning for læring. Men der er også en sanselig dimension af temaet – bevægelse baner også

vej for at nyde, at udforske og afprøve.

Eks. på hvordan, der arbejdes med temaet i hverdagen: I hverdagen udnytter vi legepladsens

muligheder til at udvikle børnenes motorik. Det være sig ved udfoldelser så som at klatre i træer,

hoppe af gyngen, cykle eller spille fodbold.

Vi mener endvidere, at man ikke kan tale om krop og bevægelse uden at komme ind på kost, ikke

mindst hvad der er sundt/ usundt for kroppen. Se i øvrigt børnehavens kostpolitik på vores

hjemmeside.

Beskrivelse af børnene og deres forældre:

Det er vores indtryk, at vores forældre virkelig har ønsket at få os som institution. Vi har gennem

de senere år registreret, at langt flere kommer på besøg, inden de får deres barn skrevet op til en

plads, og at forældrene på forhånd ved mere om institutionen bl.a. via nettet og ”mund til mund-

metoden”. Forældrene stiller flere uddybende spørgsmål under besøgene. Ligeledes oplever vi, at

de, der har fået tilbudt plads også er meget interesserede i at undersøge forholdene i børnehaven,

inden de siger ja til pladsen. Dette har medført flere fravalg af tilbudt plads end tidligere. Vi

betragter dette som noget positivt, idet dem, der så vælger os, virkelig ønsker pladsen. Videre

tager vi det som udtryk for, at vi har været tydelig i vores udmelding omkring institutionen og dens

holdninger/værdier.

Vi oplever en forældregruppe, der er meget interesserede i deres børns trivsel – meget gerne vil

dialogen omkring barnets udvikling. Dette betragter vi som noget positivt, men også som noget,

der kræver mere af os, ikke mindst m.h.t. at finde tid til denne vigtige dialog.

Forældrene vil deres børn det bedste – men kan have svært ved at forstå, at netop deres barn ikke

altid kan komme til, hvilket ovennævnte dialog kan være med til at afhjælpe.

Endelig har vi noteret os en stadig stigende tilfredshed fra børnenes-/forældrenes side med os

som institution, hvilket bekræfter os i den retning, vi har valgt at arbejde med børnene.

Af tendenser i karakteristik af børnene i vores institution har vi set, at:

de ofte er meget velstimulerede hjemmefra

de har mange kompetencer – kan/vil meget selv

de er stædige/vedholdende

de sprogligt generelt er velfunderede

de har få sygedage/fraværsdage

de udviser stor selvtillid, men til tider udviser lavt/manglende selvværd

Som det kan læses af ovenstående, oplever vi at have mange ressourcestærke børn. Det betyder

også, at vi har en begrundet forventning om, at de kan leve op til de forventninger og krav der

17

bliver stillet til dem fra de voksne i deres liv. Dette være sig både forældre og voksne i børnehaven.

Vores samfund generelt bærer præg af, at både børn og voksne har lange dage på arbejde, i skole

og i institution. Det er en tendens, vi også oplever i vores børnehave. Derfor har vi som

medarbejdere også glæde af børnene både tidligt om morgenen og sent om eftermiddagen – altså

både når de er mest friske og energiske, og når de er mest trætte. Og vi ser det som naturligt, at

de også:

er utålmodige

er insisterende

er mere selvviske end tidligere

er mere opmærksomhedskrævende

har svært ved at give plads til hinanden

ind i mellem kan mangle empati

ind i mellem kan mangle forståelse for naturen/respekt for omgivelserne.

har stort behov for at blive bekræftet og anerkendt

Derfor har vi fokus på, at børnene kan og skal lære at give mere plads til hinanden.

Som tidligere nævnt fylder struktureringen af hverdagen meget i vores børnehave, og det er vigtigt

for os at børnene kender både deres muligheder og grænser. Derfor er det vigtigt, at vi i et

samarbejde med forældrene lærer børnene om disse. ”Problemet er, at vi glemmer, at små børn

ikke kan forstå konsekvenserne af deres handlinger. Vi glemmer at spørge os selv: ’Hvad kan mit

barn selv? Og hvad kan han eller hun ikke? Og så tage udgangspunkt i det. Det lyder måske enkelt,

men er det langt fra, fordi det handler om at turde tage ansvaret og dermed de konflikter, der

følger med.”18 Citatet er taget fra en artikel, hvori Margrethe Brun Hansen pointerer vigtigheden

af at give børn ansvar, hvor de kan håndtere det og at understøtte barnets initiativ. Dette er noget

vi som børnehave arbejder med i hverdagen. Vi ønsker, at børnene ved, at det er de voksne det

tager ansvar, sætter rammerne og holder fast. Vores pædagogiske tilgang er sammen med vores

værdier i høj grad styret af dette.

Hverdagen og beskrivelse af læringsprocessen i børnehaven:

Generelt vægtes alle 6 temaer lige fra det øjeblik barnet træder ind i børnehaven, til det forlader

den igen. Temaerne er med, når vi lukker op om morgenen og tager imod de første børn – vi

tilstræber at ”vågne op” i et roligt tempo – lade hvert enkelt barn få plads/ tid til at ”komme i

gang” med dagen. Temaerne er med, mens børnene leger (”fri leg” frem til frokost), er med når

grupperne er færdige, og der igen står ”fri leg” på programmet, er med mens vi spiser

eftermiddagsmad, og hvor vi har mulighed for at blande børnene på tværs af grupperne og kan

sidde og tale med/lytte til hinanden/ falde til ro igen, inden børnene skal hjem. Endelig er

temaerne med helt frem til det sidste barn har forladt børnehaven, og vi kan lukke. Vi tilstræber at

18

Nielsen, 2010, http://voresborn.dk/barn-3-8/psykologi-og-udvikling/7168-foraeldre-skal-turde-bestemme?page=2

18

afslutte dagen i samme rolige tempo, som da vi startede dagen. Det vigtigste for os er de nære

relationer og det sociale. Som det ses af ovenstående er hverdagen fyldt med begivenheder, som

vi forsøger at skabe mest mulig ro omkring og derved være til stede med børnene i den aktivitet vi

laver.

Men særligt, når vi har børnene delt i grupper, arbejder vi med de 6 temaer fra læreplanen.

Generelt er det målet at gøre børnene klar til skiftet til skole/ fritidshjem. Derfor er arbejdet i ”de små

grupper” fundamentet for at ”mellemstuegruppen” (før-skole-gruppe) kan gøre børnene skoleklar.

Grupperne:

Børnene er fordelt i faste grupper. Gruppeopdelingen ophører, når ferieafviklingen (typisk fra

medio juni til ultimo august) starter. Når ferien er afviklet, genetableres grupperne.

Nye børn placeres i de eksisterende grupper – vi kan til enhver tid vælge at ændre

sammensætningen af grupperne – dette for at sikre, at de enkelte børn fungerer bedst muligt

sammen.

Der skelnes mellem 2 slags grupper:

De 3-4 årige fordeles i 3 små grupper kaldet ”de små grupper”

”Mellemstuegruppen” består af børn, der formodes at skulle starte i skole den følgende

sommer svarende til det sidste år deres børnehavetid.

Fra først på året ”sluses” de ældste børn gradvist fra ”de små grupper” over i ”mellem-

stuegruppen”. Dette gøres på baggrund af et personaleskøn. Vi gør det på denne måde, dels for at

gøre plads til de nye børn i ”de små grupper” dels for at lade de ”nye” ”mellemstuebørn” lære af

”de gamle mellemstuebørn”, således at en vis kontinuitet bevares i gruppen/ kulturen fortsætter.

”De små grupper”

Børnene fordeles i 3 små grupper, hvortil der er knyttet en fast primærvoksen (Cathe, Louise og

Katja). Vi mener, at det giver barnet tryghed at have en fast tilknytning til en gruppe. Vi

koordinerer hverdagen således, at børnene så vidt muligt forbliver i deres egen gruppe, også i

forbindelse med ferie, sygdom o.l. Herved forsøger vi bl.a. at skabe den struktur og

forudsigelighed, som vi mener, er så vigtig for børnenes udvikling.

Vi ser det som et meget væsentligt punkt at lære børnene at være sammen i en gruppe. Bl.a. arbejdes

på at lære børnene at lytte til hinandens fortællinger, at lære at vente på hinanden og på sin tur (til

f.eks. at få voksenhjælp). Det er kompetencer som alle skal lede frem til en lettere overgang fra de

små grupper til mellemstuegruppen. Det primære mål er at lære børnene at skabe og vedligeholde

de sociale relationer gennem leg og læring. Det er altså ikke den specifikke kompetence, som er det

primære mål men barnets sociale udvikling. Dette gøres f.eks. ved, at vi sætter børnene sammen to

og to forskellige aktiviteter, hvor de primære mål er samarbejde og at skabe den gode relation.

Aktiviteterne kan være to børn om et puslespil, hjælpe med at åbne en figenstang eller dele deres

mad ud. Når vi arbejder med disse aktiviteter, er det primære mål ikke en succesfuld enkeltaktivitet,

19

men derimod en succesfuld proces, som leder frem mod at børnene føler nærhed, tryghed og tillid.

”Mellemstuegruppen”

Holder til i "mellemstuen" og er fordelt ved gruppeborde. Alt afhængig af hvor mange børn, der

den efterfølgende sommer skal starte i skole, består gruppen normalt af 9 -15 børn. Helen og

Jeanette er fast tilknyttet denne gruppe. Børnene bliver sluset ind i gruppen fra starten af foråret

og hen til sommerferien, efterhånden som de er klar, og der er pladser ledige.

Formålet med at have de ældste samlet er bl.a. at opøve evnen til at modtage en kollektiv

besked(er), videregive små beskeder, evnen til at arbejde selvstændigt samt give sig god tid til at

fordybe sig i lidt større emner og længere forløb (f.eks. kroppen og kendskab til bogstaver og tal).

Det er vigtigt, at vi får motiveret børnene til at gøre sig umage, og at de tør bede om hjælp, når

noget er svært. De skal vide, at det ikke er resultatet, der er det vigtigste, men den indsats de yder.

Vi bruger også tid på at lytte til længere historier opdelt i kapitler og uden billedillustration. Kort

sagt skal børnene være i stand til at have opmærksomhed på det fælles tredje dvs. ..”når den

voksne og børnene i fællesskab udfører en arbejdsproces omkring et mål, de er fælles om, og som ikke

vedrører deres indbyrdes relationer”19.

Der arbejdes på at skærpe børnenes evne til at lytte til hinanden – og forholde sig undrende til,

hvad de andre børn fortæller. Altså arbejder vi med at videreudvikle de kompetencer og evner,

børnene har med fra de små grupper. Gruppen tager på selvstændige ture uafhængig af resten af

børnehaven (eks. teater beregnet for større børn).

Gruppen går i svømmehal. Ligeledes tager gruppen på klatrevæg mv.

Denne gruppe er generelt længere tid beskæftiget i gruppen end de øvrige børn (større krav til

koncentration).

Der stilles her større krav til at være selvhjulpen (toiletbesøg, lyne jakker, binde sko – dog først

sent i forløbet).

Vi søger at skærpe børnenes interesse og motivation for læring af det basale stof, som de vil

møde, når de kommer i skole. Bl.a. kendskab til bogstaver og disses lyde (kunne ”læse” og skrive

sit eget navn – have set og måske kunne kende flere eller måske alle bogstaverne) og tal (kunne

tallene fra 0- 10 og kunne tælle til mindst 10) forsøger vi at lege med, så det langsomt men sikkert

bliver til en del af børnenes bevidsthed. ”’…instruktionspædagogikken’, hvor man som 2-3årig

bliver instrueret i at bruge tal og bogstaver, resulterer kun i ’overfladelæring’, der preller af med

årene” 20. Det skal være børnenes lyst og nysgerrighed, der er drivkraften.

Børnene stilles generelt overfor mange udfordringer, som alle skal være medvirkende til at

opbygge selvværd og give lyst til at kaste sig ud i nye udfordringer. De skal nå hen til et sted, hvor

de tror på og hviler i sig selv, og hvor de føler sig set og forstået.

Vi har opnået noget væsentligt, hvis børnene senere i deres udvikling mødes af udfordringer, de

kan genkende fra deres tid i børnehaven, og de kaster sig over dem med troen på, at det er noget

19

http://biblioteksvagten.dk/single_question.asp?quid=150024:52a65839-125b-6434-499b-0bc8d011f570 20

Larsen, Børn og unge nr. 2, 2014

20

kan de klare.

Konkrete eksempler på hvordan de 6 temaer udmøntes i grupperne:

TEMA ”DE SMÅ GRUPPER” ”MELLEMSTUEGRUPPEN”

SPROG

- Der arbejdes med at lade

en tale af gangen – lytte på

den, der taler

- Rim og remser

- Hjemlån fra bogbus

- Højtlæsning af historier med få illustrationer

- Snak om / forklaring af svære / nye ord og

vendinger.

- Stifte bekendtskab med bogstaver og tal

- Hjemlån fra børnehavens eget bibliotek

KROP OG

BEVÆGELSE

- Leg udenfor hver dag

- Rytmik

- Sundt/ usundt

- Kropsbevidsthed

- Svømmehal/ klatrevæg

- Leg udenfor hver dag

- Rulleskøjter

- Rytmik

SOCIALE

KOMPETENCER

- Her lægges basen for

udvikling af venskaber og

sociale relationer. Blandt

andet ved samarbejde og

ved at hjælpe hinanden -

eksempelvis svære puslespil

eller andre små opgaver.

- Tage imod kollektiv besked, eks. om opgaveark med

årstiderne som tema og arbejde ”på egen hånd”

- Videregive besked

- Arbejde i grupper med forskellige opgaver

- Arbejde under hensyntagen til de øvrige - f.eks. lege,

mens andre gør deres opgave færdig

ALSIDIG

PERSONLIG

UDVIKLING

Differentieret krav til de en-

kelte børn/ tage

udgangspunkt i hvad det

enkelte barn kan – f.eks.

klippe med forskellige svær-

hedsgrader.

- Barnets egen mappe med oplysninger om fødselsdag,

adresse(r), og vækst gennem året

- Fotos af hjem og familie m.m.

NATUR OG

NATURFÆNO-

MENER

Eks. arbejde med temaet:

- Hvor kommer tingene fra –

eks. mælken.

- Årstiderne – eks. Følger

vores frugttræers udvikling

og høster og spiser frugten.

- Tema omkring årstiderne med udgangspunkt i, hvornår

de enkelte børn har fødselsdag

- Lære at kende forskel på de enkelte årstider

- Lære at passe på naturen, rydde op efter os og ikke

smide affald

- Følger vores frugttræers udvikling og høster og spiser

frugten.

- Indsamling af skrald i nærområdet

KULTURELLE

UDTRYKSFOR-

MER OG

VÆRDIER

- Sange /sanglege

- Kreative udtryksformer,

eks. at male

- Sange /sanglege

- Prøve nyt eks. at sy

21

Udviklingsdel/Pædagogiske aktiviteter for perioden:

Det pædagogiske arbejde i forrige periode:

I 2015/2016 havde børnehaven en stor udskiftning af børn, da 12 børn begge år skulle videre i

skole. Foråret 2016 var dog præget af, at ændringerne på fritidshjemsområdet ikke var endelig

udført. Derfor endte vi med at have 40 børn i april måned. På trods af dette, den store udskiftning

og et fald i gennemsnitsalderen hos de nye børn er både afsked med gamle børn og velkomst af

nye børn forløbet på en god og tryg måde. De nye børn er hurtigt faldet til og er blevet en del af

kulturen.

På personalesiden har vi haft en barsel og en langtidssygemelding. Det har betydet ansættelse af

en fast vikar (Eva). Hun har udfyldt to stillinger efterfulgt af hinanden i løbet af de sidste 1½ år. Vi

er glade for at have kunne gøre brug af den samme vikar, da det er vigtigt for os, at børnene bliver

mødt af de samme voksne hver dag. Det er med til at skabe nærhed og gode relationer, og giver

dem de bedste muligheder for at udvikle sig.

Siden før børnehavens tid, har der stået et æbletræ på legepladsen. Dette træ har både båret

frugt og været brugt som klatretræ. De sidste to år har vi desuden målrettet brugt træet i arbejdet

med vores fokuspunkt. Vi har ved at følge træets udvikling visualiseret årstidernes skiften. Det har

vi gjort ved at tage billeder af træet for på den måde dokumentere og italesætte udviklingen. I

efteråret 2015 besluttede vi at beskære træet, da det ikke længere gav spiselig frugt. Derfor bliver

det nu udelukkende brugt som klatretræ. Til gengæld er der igennem de seneste år blevet plantet

andre træer og buske på legepladsen. Det betyder, at vi i dag både har pære-, æble, blomme-,

kirsebær-, nøddetræer og jordbærplanter. Børnene er med til at holde øje med, hvornår frugterne

er modne, plukke dem og ikke mindst spise dem. Denne aktivitet er et godt eksempel på, hvad der

kan lade sig gøre, når vi prioriterer mange hænder i børnehaven. Det kræver tid, ro og nærhed at

følge så lang en proces, som også er med til at skabe gode samtaler og relationer mellem børn og

voksne.

Et par gange om året har alle børn der har været klar til en heldagstur været med i Ravnholm skov

i Nordsjælland. Her har vi kigget på og talt om træernes forandring og udvikling. Som med

æbletræet på legepladsen, har vi visualiseret årstidernes skiften ved at kigge på farver, bladenes

fremkomst og nedfald, indsamling af ting fra skovbunden o.l. Dette er også et eksempel på,

hvordan vi indarbejder alle de 6 temaer i aktiviteterne. I dette tilfælde bliver både krop og

bevægelse og sociale kompetencer inddraget, når børnene bevæger sig rundt skoven og hjælper

hinanden med at kravle op og ned eller kom henover naturens egne forhindringer.

En anden måde at følge naturens udvikling på er, at bruge nærmiljøet. Børnene er f.eks. meget

glade for at følge med i, hvordan en klatreplante på en etageejendom i nærheden skifter farve alt

efter årstiden. Vi behøver altså ikke at bevæge os langt væk for at følge naturens gang.

22

Når fastelavn nærmer sig, går vi også tur i lokalområdet. Her samler vi grene op, som er faldet af

træer og bruger dem til at lave fastelavnsris med. Dette er også en måde, hvorpå vi gør børnene

opmærksomme på genbrug af naturens ressourcer. Ved at samle nedfaldne grene op fremfor at

skære dem af træerne eller at købe dem færdige, gør vi børnene bevidste om, at man skal passe

på naturen, og at vi desuden kan bruge naturen til mange ting.

Denne tanke tog vi også udgangspunkt i, da ”mellemstuen” arbejdede med skrald og genbrug.

Med inspiration fra ”Skraldiaden”21, viste vi børnene, at man kan genbruge meget af det vi smider

ud. F.eks. lavede vi lanternerne til lanternefesten og byggede et slot ud af tomme mælkekartoner

og wc-ruller, æggebakker og ispinde. Aktiviteter som er med til at stimulere børnenes kreativitet

og øge forståelsen og opmærksomheden på, at vi genbruger og sparer på vores ressourcer. På tur

rundt i nærmiljøet har vi også samlet skrald. Børnene blev overraskede og lidt ”forargede” over,

hvor meget skrald der lå rundt omkring. Denne oplevelse tror vi på kan være med til at give

børnene nogle gode vaner mht., hvor de skal skille sig af med skrald mv.

En anden måde dette udmønter sig på er, at vi aldrig har købt tegnepapir – vi bruger

genbrugspapir, som vi har været så privilegerede at få af forældre.

Vi har i løbet af perioden lavet et projekt om biologisk nedbrydelighed. Vi har samlet forskellige

slags organisk og uorganisk skrald, som vi har gravet ned i jorden for at se, hvad der sker med det.

Dette projekt var oprindeligt tiltænkt de små grupper, som skulle grave det op igen ved slutning af

deres børnehavetid. Vi indså dog, at der nok ville gå for lang tid imellem nedgravning og

opgravning og, at de derfor ikke ville forstå sammenhængen. Derfor blev det et projekt for

”mellemstuen”. De har gravet ned og sat mærkater henover hvert objekt. Vi har gravet en

bananskræl, en æggeskal, en kapsel, en vinprop, et æbleskrog og et cigaretskod ned og vil grave

dem op i foråret og tale om, hvad der er tilbage.

I uge 19 2015 havde vi ”krible-krableuge”. ”Mellemstuen” gik på tur i en park i nærmiljøet.

Børnene skulle fange sommerfugle, mariehøns, tusindben og orme og hvad de ellers kunne finde

af smådyr og insekter i net, vi havde taget med fra børnehaven. Det blev indsamlet i glas med

blade og græs, og senere nærstuderede børnene de forskellige insekter gennem forstørrelsesglas.

Tilbage i børnehaven var alle – både mellemstuen og de små grupper med til at lære Krible-

krablesangen og lavede tegninger af snegle, edderkopper, mariehøns osv. Til sommerfesten

optrådte alle børnene med krible-krablesangen. På denne måde lærte børnene både, hvilke dyr

man nemt kan finde i naturen og, hvordan man passer på dem.

Vi har inddraget vores sponsorbarn Rose til at snakke om vand som ressource. Børnene blev

introduceret til denne del af arbejdet ved at snakke om hvad vand er, og hvad vand betyder. Både

for mennesker og vores krop, men også for jorden og naturen. Efterfølgende talte vi om, forskellen

på os og på Rose. I Danmark har vi mulighed for at hente vand fra vandhanen i alle de mængder, vi

21

Skraldiaden en affaldskampagne for børn. Den blev startet i 2005. Københavns Kommune kom med i 2009.

23

har behov for. Når Rose skal hente vand, skal hun gå langt og skal derfor også være mere

opmærksom på, hvad hun bruger sit vand til. Det gav en fin overgang til at snakke om, at vi også

skal passe på vores vand og spare der, hvor vi kan. F.eks. snakkede vi om, at man ikke bare skal

lade hanen løbe.

Vi har gennem fokuspunktet ”Natur og naturfænomener” været meget bevidste om, at gøre brug

af det nære. Det være sig nærmiljøet og de processer, der er tæt på os i hverdagen. Det har været

med til at børnenes forståelse og interesse hurtigt er blevet fanget, fordi de kan forholde sig til

det, de bliver introduceret for. F.eks. er årstider, skrald og træer alt sammen noget, som børnene

møder hverdag og ikke nødvendigvis er bevidste om, hvad bruges til. Vi oplevede, at børnenes

bevidsthed for dette er øget, og det kan vi bl.a. se ved, at børnene oparbejder gode vaner omkring

ressourcer, og måden de bruger dem på. Det er for børnehaven vigtigt, at det er de gode vaner, og

ikke nødvendigvis læring som er resultatet af disse forløb.

Traditionen tro har vi afholdt massageuge 2 gange årligt, hvor vi oplevede, at børnene lærte at

slappe af og finde ro i nuet. Målet omkring at skabe og vedligeholde de sociale relationer og

nærhed mellem både børn og voksne oplevede vi udvikledes, og vi så nye venskaber opstå.

Ydermere oplevede vi, at de børn, som havde svært ved at slappe af ved berøring blev bedre til

dette.

Vi har i den forløbne periode igen haft en aftale med fritidshjemmet O.H. Bærentzen om at låne

salen hver torsdag i vinterhalvåret. I efteråret 14 fik vi lavet aftale om brug af salen én ekstra dag

om ugen, hvilket har betydet, at de små grupper brugt salen om tirsdagen og mellemstuen om

torsdagen. Før denne aftale skiftedes grupperne til at bruge salen hver 14. dag. Salen er blevet

brugt til bevægelsesaktiviteter. Aktiviteterne har haft til hensigt, at øge børnenes

kropsbevidsthed, motorik og deres de sociale kompetencer. Vi oplevede både, at børnene har

været glade for at lave andre aktiviteter end dem, vi laver indendørs i børnehaven. Men vi

oplevede også, at muligheden for at være koncentrerede sammen om en aktivitet i et andet rum

end børnehavens, er med til at udvikle den nærhed og fokus på de sociale relationer, som vi gerne

vil opnå.

Vi har gennem de sidste år oplevet, at børnene i stigende grad har været gode til at opbygge og

bevare de sociale relationer udenfor børnehavens åbningstid. Børnene besøger hinanden på

kryds og tværs, og forældrene har været gode til at involvere alle, der har haft lyst. Dette er i

2014/2015 blevet til glæde for endnu flere børn. På vores ”store” forældremøde i efteråret

opfordrede vi forældregruppen til også at invitere andre børn end de ”bedste venner” med hjem.

Dette for at sikre, at alle børn kan føle sig ”eftertragtet” til at blive inviteret med hjem. Vi oplever,

at børnene har fået en stadig større lyst til at se hinanden udenfor børnehaven. Dette initiativ fra

børnenes side vil vi meget gerne være med til at støtte op om og forædle. Vi ser det som en stor

mulighed for inklusion af alle børnene.

Et sted vi også oplevede udvikling af de sociale relationer var i vores legetøjsuger i henholdsvis

24

januar og starten af efteråret. Her fik børnene lov at medbringe et stykke legetøj om dagen. Målet

med dette var i januar at lade børnene vise deres julegaver frem og i efteråret at markere en

overgang fra udetid til indetid. Vi oplevede, at børnene var glade for at vise deres legetøj frem. De

øvede sig kontinuerligt i at dele. Børnene må kun have legetøj med i disse uger. Det er med til at

understrege, at det er noget særligt og derfor noget, de glæder sig til.

I forhold til aktiviteter med børnene har vi benyttet os meget af gratis glæder. Blandt andet

filmfremvisning på biblioteket og legepladserne i nærmiljøet.

I 2014 blev vi desværre forhindret i at deltage i ”Idrætssjov” på Axel Torv”, men vi vendte stærkt

tilbage i 2015, hvor ”Idrætssjov” var flyttet til Rådhuspladsen. Her lod vi gruppen af de fireårige

børn deltage. De blev stadig præsenteret for masser af aktiviteter omkring leg og bevægelse

Olympiaden er blevet en fast tradition i børnehaven. Dagen bliver hvert år afholdt i starten af juni.

Begge de foregående år har været gode dage, hvor børnene i ugen op til har haft mulighed for at

få trænet de discipliner/ aktiviteter, de skal gennemføre på selve dagen. På dagen oplevede vi et

læringsmiljø, som opfordrede, inspirerede, og motiverede børnene til at bevæge sig. Desuden så vi

glade og aktive børn, som støttede og heppede på hinanden på trods af den ”hårde” konkurrence.

På den måde blev alle børnene set, hørt og anerkendt af de andre – det gælder om at være med,

heppe på de andre og have det sjovt. Vi oplevede desuden, at der blev arbejdet med alle seks

elementer fra lærerplanen. Herved oplevede vi, at vores mål og succeskriterier for olympiaden

blev opfyldt.

I årenes løb har vi ændret vores formål med at tage på ture. Før i tiden tog vi afsted for

oplevelsens skyld. I dag er det væsentligste for os at lære børnene at begå sig i det offentlige rum.

I sommerhalvåret bestræbte vi os på, at alle børn kom på tur mindst én gang om ugen. Vi delte

ofte stuerne op så børnene var af sted i mindre grupper til forskellige destinationer. Børnene

bliver fordelt på turene ud fra turens mål, deres alder, behov og kompetencer. Ud over

destinationen, benytter vi transporten som et læringsrum, hvor børnene fx lærer at gå rigtigt på

gaden, at tage bussen, metroen etc. etc. I efteråret 2014 var hele børnegruppen på

bondegårdstur. Om vinteren har det mest været ”mellemstuen” der har været afsted fx i

svømmehallen eller teateret.

I 2015 genindførte vi efter 6 år vores traditionsrige Legolandstur. Stort set alle børn deltog. Turen

blev afviklet først i september. Vi drog afsted en torsdag og vendte hjem om fredagen efter en

fantastisk tur, hvor vi overnattede på Givskud vandrehjem. På en tur som denne får vi den grad

arbejdet med nærhed og sociale relationer. Vi får mulighed for at være sammen med børnene et

helt døgn. Det giver mulighed for, at se hvert barn i andre situationer end til hverdag, og ryster

både børn og voksne tættere sammen.

Traditionen tro har vi i 2014/2015 afholdt fællesarrangementer, hvor vi en gang om måneden

holder forældrekaffe, hvor børnehaven byder på en kop kaffe eller the, når børnene bliver hentet.

25

Til disse arrangementer bager forældrene bagt på skift. I den forbindelse vil vi gerne sige tak for

den store forældreopbakning. Det har i denne periode bl.a. betydet, at vi har kunnet tage på

førnævnte bondegårdstur. Den blev sponsoreret af ”Luffe”, som er forældrebestyrelsens egen

kasse af frivillige forældrebidrag. Sidst vil vi gerne takke for forældrebestyrelsens store

engagement i forbindelse med sommerfest.

Både i 2014 og 2015 blev sommerfesten og den traditionsrige lanternefest afholdt med masser af

opbakning og engagement fra forældre og forældrebestyrelse. Og vi ser, at tidligere børn

(søskende til nuværende børn) meget gerne deltager og bidrager på forskellig vis. Noget vi tolker

som, at disse børn har en god relation til deres tidligere børnehave – at de har en positiv oplevelse

af deres tid i børnehaven. Vi er gennem årene blevet opmærksomme på, at det er vigtigt, at

fællesarrangementerne afholdes på børnenes præmisser. F.eks. har vi besluttet, at fotografering

sker enten inden vi begynder at optræder, eller når vi er færdige, så fokus er på børnenes

optræden og, at børnene ikke bliver overvældet af de mange blitzlys o.l. Det er også med til at

sikre, at børnene er tilstede i nuet og kan nyde deres optræden.

Mellemstuen gik igen Luciaoptog på Peder Lykke-centret til stor glæde for både beboere og

personale. For børnene var det igen i denne periode en stor oplevelse, og de gjorde det super godt

begge gange. I 2014 periode lånte vi nogle af børnene fra de små grupper, da vi det år havde en

lille mellemstuegruppe. Besøget på Peder Lykke-centeret giver børnene en anden oplevelse end

den, de er vant til i samspillet med andre børn. Det er med til at lære dem om en anden form for

hensyntagen og respekt og flytter fokus fra dem selv.

I denne periode fortsatte vi arbejdet med barnets mappe. Vi har fortsat gjort brug af tegninger,

fotografier fra børnehaven og postkort fra ferier og familie, samt udsagn fra den gode stol22. Den

gode stol har fungeret som et middel til at få det enkelte barn til at føle sig veltilpas ved at være i

centrum, samt øge dets selvtillid. Mappen vil følge barnet til det holder op i børnehaven. I tiden op

til barnets afslutning bliver mappen taget frem og præsenteret for alle børnene i forbindelse med

vores eftermiddagsmad. Ved samme lejlighed lader vi barnet være i den gode stol endnu en gang.

Barnet får selv lov at vælge, hvem der skal udtale sig og vi vælger også nogle. Vi er bevidste om, at

mappen kun repræsenterer en lille del af barnets tid i børnehaven. Men vi ved også fra

tilbagemeldinger, at denne mappe er af stor betydning for det enkelte barn.

Vi valgte også i 2014/ 2015 at give hvert barn en bog med på vejen i skolen/fritidshjemmet. Kultur

og traditioner fylder meget hos os, og vi finder det væsentligt at give børnene noget godt og

”håndgribeligt” kultur med i det videre (ud)dannelsesliv. Og en bog af Astrid Lindgren eller Ole

Lund Kirkegaard repræsenterer for os god kultur, som vi trods sparetider vil prioritere højt.

Desuden er det i god overensstemmelse med den måde, vi arbejder med sproget på.

I arbejdet med sprog har vi diskuteret muligheden for at medtage digitale medier, som en del af

22

Den gode stol: Mellemstuebørnene sidder på skift i vores ”guldstol” og de andre børn skiftes til at komme med positive udsagn omkring barnet. De enkelte udsagn noteres ned og sættes i barnets mappe.

26

aktiviteterne. Vi har bevidst valgt at udelade denne mulighed. Vi ser de digitale medier, som et

godt supplement til andet, men erkender også, at det risikerer at fjerne fokus fra et af vores

primære mål; nemlig den sociale relation. Derudover ved vi, at børnene vores børnegruppe alle

stifter bekendtskab med de digitale medier derhjemme, og vi er derfor på nuværende tidspunkt

ikke bekymrede for om, de mister læring i dette.

I personalegruppen har vi i 2014 alle gennemført førstehjælpskursus med særlig fokus på børn, så

alle er uddannede førstehjælpere. I foråret 2015 var vi et foredrag arrangeret af vores private

ledernetværk. Foredraget var med Knud Hellborn. Foredraget omhandlede omsorgssvigt og

konsekvenserne heraf. Ligeledes arrangerede det private ledernetværk et foredrag i foråret 2016.

Her var emnet ”Robuste børn”. Endelig var vi med til et foredrag af Sofie Münster. Dette foredrag

havde titlen: ”Klog er noget man øver sig på”.

Helen var i foråret/forsommeren 2015på et sprogkursus fordelt over tre dage. På dette kursus blev

seneste forskning omkring sprogindlæring præsenteret. Et af elementerne fra dette kursus, som vi

har taget til os, er den såkaldte ”5-tur-tagning”. Oplægsholder på kurset var Trine Kjær Krogh.

Vi vil i foråret 2016 gennemføre et vedligeholdende førstehjælpskursus med undervisning i brug af

hjertestarter.

Vi holder os hele tiden opdateret på det pædagogiske område. Vi har selvfølgelig særligt blik for

vores aktuelle fokusområde, så tiltag hele tiden kan opdateres og tilføjes, hvis vi finder det

relevant og givende.

I løbet af sidste halvdel af 2013 kom vi med i Netværk for private børnehaver. Dette giver os

fortsat en øget mulighed for at sparre og vidensdele med andre private børnehaver, hvilket vi

sætter pris på, og ser frem til at udvikle.

Periodens fokuspunkt:

I den kommende periode vil vores fokuspunkt være sociale kompetencer.

Hvorfor dette fokuspunkt:

Vi har valgt at arbejde med fokuspunktet sociale kompetencer, fordi vi mener at et godt

fundament af sociale kompetencer er med til at skabe det gode (ud)dannelsesliv. Vi ser

udviklingen af sociale kompetencer, som et livslangt projekt. En del af dette består i at vide,

hvordan man handler i relationer til andre børn og voksne. Derfor ser vi det som en meget vigtig

opgave at give børnene den sociale ballast, som udvikler dem socialt, så de er klar til læring hele

livet. Det vil vi gøre ved at lære dem at begå sig i forskellige lege og aktiviteter, så de føler sig

trygge og accepterede både blandt børn og voksne. Vi tror også det er afgørende, at børnene har

det godt med hinanden. I modsat fald vil alt for mange af deres ressourcer gå med positionere sig i

forhold til de andre.

27

I børnehaven går vi meget op i at øve de kommunikative kompetencer. Det vil i denne periode

blive særligt vigtigt, da det er en del af børnehavens faste målsætning at skabe gode sociale

relationer. Derfor vil vi blandt andet fortsat arbejde med at tale en ad gangen og lære at lytte til

den, der taler samt holde fokus på ”det fælles tredje”. Det gør, vi kan se at børnene lærer de

sociale spillerregler bedre at kende. De udvikler en naturlig nysgerrighed over for deres

kammerater og udvider dermed deres horisont i forhold til dem selv og hinanden.

Børnehavens opgave er ikke nødvendigvis at lære børnene tal og bogstaver, men i stedet at gøre

dem modne til at tage imod læring, når de kommer i skole. ”Det er ikke det faglige, der er vigtigt –

det skal nok komme. Det er fint, hvis børnene kan skrive deres navn, for det skal de gøre 100 gange

i børnehaveklasse, men det sociale er vigtigst. De skal kunne indgå i legesituationer, forstå en

kollektiv besked og den slags. Hvis det ikke er på plads for de svært ved at lære. ”23 Dette citat er

sagt af formand for børnehaveklasseforeningen Pia Jessen. For os er det lige netop her, vi kan gøre

en forskel. Ved at arbejde med de sociale kompetencer som fokuspunkt gennem forskellige

aktiviteter, er vores mål at give børnene mulighed for at udvikle disse. Opnår vi, at børnene har

nogle veludviklede sociale kompetencer, så tror vi på, at det bliver meget nemmere for det

enkelte barn at lære generelt.

Måden dette kan arbejdes med på kan indeholde mange varierede såkaldte læringsaktiviteter.

Aktiviteter som normalt har til formål at lære børnene bogstaver, kan vi målrette, så de i stedet

udvikler de sociale kompetencer. Et eksempel på dette kan vi se i følgende: ”Det kan være i

dagligdags begivenheder, som når man dækker bord, hvor man kan tælle, hvor mange tallerkner

der skal på bordet. Når børnene kan se tallerknerne fysisk og selv bærer dem hen på bordet, så

giver det mere mening for dem. ”24 Vi kan altså lege læring ind og samtidig give børnene de

grundlæggende kompetencer og den dannelse der er behov for.

En helt basal del af fokuspunktet sociale kompetencer er fælleskaber og selvværd. Når vi føler os

som en del af et fællesskab og oplever at blive accepteret og anerkendt for det vi er, vil det være

med til at øge vores selvværd. Derfor vil et grundlæggende mål i denne periode være at udvikle de

fællesskaber, børnehaven i forvejen arbejder med og derved opnå, at børnenes selvværd øges.

Dette fremmer vi blandt andet i to af vores aktiviteter. Ved at afholde massageuge lærer børnene

at se og mærke hinanden på en anden måde, end de gør til hverdag. Grundtanken er især, at:

”man ikke går ud og slår på én, man lige har masseret/ fået massage af”. Når man masserer og

giver en god oplevelse til en anden person skabes nye fællesskaber, og det enkelte barns selvværd

øges, fordi alle oplever en ny form for accept. Et andet sted, hvor de sociale kompetencer trænes

gennem nye fællesskabe, er når vi går tur. Her får de store børn til opgave at ”passe på” de små.

Blandt andet ved at holde dem i hånden og generelt hjælpe dem på turen. Det giver de store

følelsen af kunne noget nyt og de små følelsen af at være venner med de store.

23

Kamp, Børn og Unge, nr. 42, 2008 24

Mainz, Politiken, 21.06.2015

28

Hvordan vil vi arbejde med fokuspunktet:

Fokuspunktet står ikke alene, men er den del af helheden i arbejdet med de seks temaer i

lærerplanen.

De ovenstående aktiviteter er eksempler på aktiviteter, som vi har arbejdet med gennem længere

tid i børnehaven. Da vi i denne periode har ”sociale kompetencer” som fokuspunkt, vil vi

koncentrere os ekstra meget om at målsætte og evaluere de faste aktiviteter, så vi får den mest

udbytterige proces ud af arbejdet.

Ud over de beskrevne faste aktiviteter, har vi besluttet at implementere et forløb i september

2016 om ”venligt nærvær” med Mindfulness instruktør Ninette Kayser.

”Venligt nærvær” handler om at lære at være venlig over for sig selv og andre. Børnene lærer

gennem mindfulnessøvelser kompetencer som selvværd, hjælpsomhed og rummelighed. De lærer

desuden ikke mindst hvordan man ”er i nuet med en venlig og åbent sansende indstilling uden at

dømme og vurdere og handle ud fra det der er”25 Der er med Ninette Kaysers egne ord tale om:

”en dobbeltrettet nærende opmærksomhed indadtil i det enkelte barn og udadtil i fællesskabet. ”26

Vi synes der er en god sammenhæng mellem både de aktiviteter, vi allerede har arbejdet med i en

årrække og vores mål for denne periodes fokuspunkt og de øvelser, Ninette Kayser bruger i

hendes forløb.

F.eks. har vi som tidligere skrevet arbejdet med massageuge gennem flere år. I forhold til det

arbejder Ninette Kayser bl.a. med: ”Bevidsthed om følelser og krop gennem berøring og

nærværende dialog”27

I forbindelse med dette vil Ninette Kayser være med til vores forældremøde i oktober 2016, hvor

hun vil introducere forældre for det forløb, hun har haft med børnene i september.

Vores ønske er, at vi gennem ovenstående kan videreudvikle vores pædagogisk miljø, som vi

ønsker skal være præget af nærhed, trygge relationer og nysgerrighed overfor egen læring og

omgivelserne.

Dokumentation og evaluering:

Vores dokumentationsmetode er overvejende narrativ – altså fortællende. Huset har mange

fortællinger, og hverdagen er præget af store og små fortællinger. Mange af disse fortællinger

bliver verbalt overleveret – det være sig personalet imellem, mellem personale og forældre og

endelig børn og voksne imellem. Fælles for historierne er, at de handler om børnenes udvikling.

25

Kayser, pædagogisk guide 26

Kayser, pædagogisk guide 27

Kayser, pædagogisk guide

29

Mange af historierne kommer konkret til udtryk gennem barnets mappe, som vi betragter som en

væsentlig dokumentation af det enkelte barns børnehavetid. I mappen vil barnets udvikling kunne

følges ex tegneudvikling/skriveudvikling. Derudover vil fotos dokumentere de aktiviteter barnet

har deltaget i. Billederne er med til at dokumentere at børnene ex. kan køre på rulle skøjter, kan

klatre i træer, har deltaget i fodboldkampe i børnehaven, har været med på div. ture, at børnene

kan sidde stille og fordybe sig i aktiviteter, arbejde på egen hånd, spille spil alene eller i grupper og

hjælpe hinanden med forskellige dagligs gøremål etc.

Ofte bliver børnenes egne ønske om bidrag til mappen taget til efterretning ex. en særlig flot

tegning.

Generelt vil vi opfange og nedskrive de udsagn, der kommer fra børnene – ex sjove bemærkninger

og dialoger eller hvad barnet selv synes, det er god til.

Der bliver ligeledes noteret små historier fra hverdagen, hvor barnet alene eller sammen med

andre har bedrevet noget særligt/ud over det sædvanlige.

Alt nedskrevet, alle iagttagelser mv. skal så efterfølgende evalueres som et fast punkt på p-

møderne og danne baggrund for det videre arbejde med det enkelte barn. Samtidig kan materialet

bruges som udgangspunkt for forældrekonsultationer. Videre kan vi følge med fra gang til gang,

om barnet har ændret syn på sig selv/de andre børn har ændret syn på barnet.

Vi vil fortsat dokumentere løbende via ophæng af div. fotokollager. Det påtænkes at krydre disse

kollager med kommentarer fra børnene.

Der evalueres løbende (p-møder, som struktureres med div. debatindlæg/oplæg) og der samles op

ved periodens afslutning/ begyndelse af arbejdet med planen for den næste periode. På vores

personaleweekend bruger vi det ene år til at evaluere perioden, og det næste år til at planlægge

kommende periode. Der justeres hen ad vejen efter behov udfra devisen om ”at bruge den sunde

fornuft”.

30

Kilder:

De forrige årsplaner for børnehaven

Børnehavens vedtægter fra foråret 2012

Vejledede retningslinjer for udarbejdelse af årsplan (Københavns kommune)

Dagtilbudsloven

Pædagogisk perspektivplan (Københavns kommune)

Leg og lær (en guide om pædagogiske læremidler – ministeriet for familie- og forbrugeranliggender)

Livslang læring af Henrik Knoop – artikel bragt i Uddannelse 9/2001

Læreplan; Glade børn lærer bedst af Vibeke Bye Jensen – artikel bragt i Børn og Unge 24/2004

Krop, bevægelse og kognitiv læring – en bacheloropgave skrevet af Rikke Kure og Claus Østergaard, 2008, København pædagog seminarium

Her træner de labyrintsansen med en ordentlig svingtur af Kristine Korsgaard – artikel bragt i Politiken, 28.12.2009

Børn skal lære solidaritet – ikke at have dårlig samvittighed af Jon Arskog – artikel bragt i LFS-Nyt, nr. 1, 2014

Inklusionsguiden, Københavns kommune, Børne- og ungdomsforvaltningen, 2010

Læsepolitik, København kommune, Børne- og ungdomsforvaltningen, 2008

Socialministeriets Ny sprogpakke 2011

Vejledning > Dagtilbud og skole – sprogvurderingen af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen 2010

http://voresborn.dk/barn-3-8/psykologi-og-udvikling/7168-foraeldre-skal-turde-bestemme?page=2 http://biblioteksvagten.dk/single_question.asp?quid=150024:52a65839-125b-6434-499b-0bc8d011f570 hentet 15.06.16 kl. 10.00 Socialministeriets ny sprogpakke 2011 /www.sprogpakken.dk Man skal kunne pakke sin taske af Mikkel Kamp – artikel bragt i børn og unge nr. 42, 5.december 2008 Børn ønsker venner – og voksne som her tid af Kirsten Nilsson – artikel bragt Politiken 4.februar 2015

31

Daginstitutioner og børneliv af Lene Lind m.fl. – kronik bragt i Børnes hverdag december 2015 To-årige børn trænes i tal og bogstaver af Pernille Mainz – artikel bragt i Politiken 21.juni 2015 Pædagoger på blå stue kalder planeten Christiansborg af Jacob Fuglsang – artikel bragt i Politikken 24.maj 2016 http://leksikon.org/art.php?n=4804 How reading Books Fosters Language Development around the world af David Dickinson m.fl., 2011