Børnehaven - Ikast-Brande Municipalitybornehusetvillavej.ikast-brande.dk/media/7311911/... · 2017-06-01 · alderen 0-2,8 år og 62 børnehavebørn i alderen 2,9-6 år. Vi har en

Pædagogisk læreplan Børnehaven

Villavej 16, Ikast

Juni 2016

Pædagogisk læreplan 2016-2018

Børnehuset Villavej Børnehaven Side 2 af 23

Samlet evaluering af den pædagogiske læreplan 2014

Vi er generelt kommet godt omkring de fleste af målene og bruger de tiltag, vi har sat op.

Vi er lykkedes med at lave en fast ´Krop og bevægelse´ og ´Sprog´ måned, hvor der arbejdes

fokuseret med de to temaer.

Vi oplever, at vi kommer ekstra meget omkring temaerne ´Barnets alsidige personlighedsdannelse´

og ´Sociale kompetencer´, da de er implicit i alle de andre temaer og samtidig er i fokus gennem

Potentiale Profilen.

Vi er lykkedes med at lave en mere fokuseret sprogindsats i form af Sproggruppen, der kører hele

året.

Sproggruppen er på tværs af vuggestuen og børnehaven. I sproggruppen deltager 8 børn af gangen,

de 4 ældste fra vuggestuen og 4 børnehavebørn, der udpeges af sprogfyrtårnene. Alle vuggestuebørn

kommer i sproggruppen inden børnehavestart. Sproggruppen er også et tiltag i forhold til den gode

overgang fra vuggestue til børnehave, idet sproggruppen holder til i et af børnehavens lokaler og

styres af en fast voksen fra børnehaven.

Børnene har vist glæde, når de skulle med i sproggruppen. Gennem forløbet var flere af børnene

aktive, både i de faste aktiviteter, men også i de nye aktiviteter. De er blevet mere sikre på sig selv i

gruppen og virker til at finde tryghed i rutinerne.

Når de er kommet tilbage til stuerne, har de fortalt om sproggruppen, og vist det de har lavet.

Børnene er blevet trygge ved lokalet og har fundet tryghed i, at den faste voksen i sproggruppen

hjælper dem gennem aktiviteterne. Børnehaven har ligeledes oplevet, at de børn, der skulle starte

hos dem, har haft en særlig god overgang fra vuggestue til børnehave.

Vi er lykkedes med at få udviklet et brugbart dokumentationsskema i form af vores

´Aktivitetsskema´(bilag 1), som bruges i planlægningen af aktiviteter. Dette er med til at sikre, at vi

bevidst arbejder med læreplanstemaerne samt, hvad vi ønsker at opnå med aktiviteten.

Vi har udviklet en årsplan (bilag 2) til stuerne, hvor aktiviterne året igennem indsættes, og der kobles

læreplanstemaer på.

Vi har lavet et læreplans-afkrydsningsskema (bilag 3) til stuerne, hvor temaerne kan krydses af når

de har været aktuelle i en aktivitet, så vi kan se, om vi kommer omkring alle læreplanstemaer.

Vi oplever, at vores læreplan stadig er meget relevant og aktuel. Vi er kun lige kommet i gang med at

arbejde med den. Derfor skal der ikke ændres i mål, tiltag og tegn.

Vi kan med fordel udvikle på, at alle 6 læreplanstemaer har en fast måned om året, hvor der arbejdes

fokuseret med det enkelte tema.

Vi kan se, der er temaer, vi ikke automatisk har så meget fokus på og kommer helt så meget omkring

bl.a. ´Naturen og naturfænomener´ og ´Kulturelle udtryksformer og værdier´. Dette sikres bedre,

hvis der er en måned om året med fokuseret indsat på hvert tema

Vi har et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere vedr. børn med særlige behov. Vi kan

stadig blive endnu stærkere og virkningskraftige sammen. Det udvikler vi hele tiden på gennem dialog

og drøftelser om samarbejdet. Dette gør os dygtigere, mere bevidste om, handlekraftige og

udviklende i forhold til inklusion.

Vi skal stadig udvikle på vores evaluering, så vi bedre sikrer, at den bliver brugbar fremadrettet. Dette

vil vi gøre ved at koble et mere fokuseret evalueringsskema på bagsiden af vores Aktivitetsskema

(bilag 1). Evalueringsskemaet tager udgangspunkt i Appreciative Inquiry-4D modellen.

Vi er i gang med at lave en ens og struktureret måde for hele Børnehuset, hvorpå vi arbejder med



læreplanen, dokumentation og evaluering.

Vi ønsker at blive endnu skarpere på at nå de mål, vi har opsat således, at vi skaber de bedste

rammer for udvikling og trivsel for det enkelte barn i børnegruppen.

Vi ønsker at blive mere bevidste om, hvad der virker og skaber udvikling, så vi kan forsøge at skabe

rammer for mere af det og få sorteret det væk, der ikke skaber en udvikling.

Vi bruger vores personalemøder på at gennemgå de skemaer, vi bruger, samt vidensdele og evaluere

de aktiviteter de enkelte stuer sætter i gang.



Børnehuset Villavej

Beliggenhed Børnehuset Villavej ligger centralt i Ikasts bymidte på en villavej primært med 1-

families huse og med kort gå afstand til Strøgcentret, bibliotek, indkøb, kirke,

tog, bus m.m.

Fysiske rammer Vi har ca. 1500 m2 at boltre os på inden døre. Huset bærer med sin egen charme

præg af at være en ældre institution fra 1966, der er sammenbygget af 3 "huse",

den gamle villa i midten, vuggestuen til den ene side og børnehaven til den

anden.

Hvem er vi Børnehuset Villavej er en kommunal 0-6 års institution med en vuggestueafdeling

og en børnehaveafdeling. Børnehuset Villavej er normeret til 35 vuggestuebørn i

alderen 0-2,8 år og 62 børnehavebørn i alderen 2,9-6 år.

Vi har en personalegruppe med erfaring og stor forskellighed. Vi er 23 fastansatte

(22 kvinder og én mand – 11 pædagoger, 11 pædagogmedhjælpere og 1

køkkenassistent), 2 vikarer, 1 fleksjob, 1 seniorjob og 2 lønnet studerende.

Derudover har vi ulønnede studerende, PA-elev, løntilskud, skolepraktikanter og

frivillige.

Det er vores mål at ruste børnene til fremtiden og være medvirkende til, at de får

en positiv tilgang til verdenen, kan se muligheder og vælge til og fra.

Vi vil rumme børnenes forskellige personligheder og individualitet.

Vi vil styrke fællesskabet i gruppen og derved også barnets ansvarlighed overfor

sig selv og andre.

Vi bestræber os på at give børnene en hverdag, hvor der er mulighed for

udfordringer og udfoldelse både psykisk og fysisk, ude og inde.

Vi vil tilbyde alle børn og voksne en god dag med mulighed for udvikling og

læring gennem FÆLLESSKAB og UDFORDRING.

I FÆLLESSKAB ser vi værdierne:

o ansvarlighed bygget på loyalitet, engagement og frihed.

o omsorg bygget på empati og nærvær.

o tryghed bygget på tillid og troværdighed.

o kultur der bygger på traditioner, humor, plads til forskellighed og

anerkendelse.

I UDFORDRING ser vi værdierne:

o faglighed bygget på kompetencer, kvalifikationer og forskellighed

som en styrke.

o samarbejde bygget på kommunikation og respekt.

o personlig udvikling og læring bygget på motivation, inspiration og

engagement.

o hver dag bygget på at se muligheder, oplevelser og handling.

Vi ønsker et ligeværdigt forældresamarbejde, der bygger på dialog, som basis for

gensidig forståelse for at skabe sammenhæng i dagligdagen for børnene.

Forældrene skal i den daglige kontakt mødes med åbenhed gennem loyale og

troværdige medarbejdere, som også synliggør deres faglige viden. Denne dialog

sker på en sådan måde, at forældrene ved, at de er de vigtigste personer i deres

børns liv.

Personalet er bevidst om, at forældrene sætter deres barn i centrum og kræver

meget information om dagligdagen, når de ikke selv kan være sammen med

barnet.

Det er vigtigt, at forældrene får den information, de har brug for, men lige så

vigtigt, at begge parter holder sig for øje, at Børnehuset er barnets sted.



Læring og didaktiske overvejelser

Læring

Hvordan arbejder vi med

didaktik og læring?

Hvordan sikrer vi

børnemiljøet i arbejdet

med didaktik og læring?

Stuerne laver en årsplan over deres aktiviteter og sikrer sig, at alle læreplanens 6

temaer kommer i spil.

Vi bruger Børnehusets aktivitetsskema (SMITTE) til at planlægge, dokumentere

og evaluerer aktiviteter. Aktivitetsskemaet bruges til at tilrette og justere de

aktiviteter m.m., der gentages således, at vi hele tiden forsøger at opnå den

læring, vi ønsker.

Vi arbejder i forbindelse med Potentiale Profilen struktureret med daglige

observationer.

Barnet befinder sig i forskellige læringssituationer og lærer hele tiden nyt.

Barnet udvikler sig og lærer i sociale fællesskaber.

Barnet udvikler sig bedst i trygge rammer, hvor anerkendelse, gode

udviklingsmuligheder og passende udfordringer gør sig gældende.

Barnet udvikler sig gennem leg og relationer med andre børn og voksne.

I relationerne afprøver børnene deres måde at være sammen på, og i leg

og aktiviteter øver de sig og undersøger verdenen.

Læring er også, at barnet bliver støttet og guidet til at forstå, det er

medskaber af egen læring.

Gennem inspirerende rammer styrkes barnets udvikling ved, at vi

tilrettelægger aktiviteter, hvor der er tid og mulighed for fordybelse.

Vi involverer os i det, barnet er optaget af – følger barnets spor. Der skal

være plads til leg, glæde og spontanitet.

Det er værdifuldt for barnet, at det tages alvorligt følelsesmæssigt, samt

at det har mulighed for medbestemmelse i leg, aktiviteter, oplevelser og

hverdagens gøremål.

Læringsmiljø

- og herunder

pædagogisk

tilrettelæggelse

Hvordan skaber vi gode

læringsmiljøer, som

understøtter

differentierede

fællesskaber og sikrer

inklusion?

Hvordan tilrettelægger og

organiserer vi vores

pædagogiske praksis?

Børnemiljø - Hvordan

inddrager vi børnemiljøet

som en integreret del af

den pædagogiske praksis?

Vi er ansvarlige for at skabe et godt læringsmiljø.

Vi er fagligt bevidste om at skabe udvikling for det enkelte barn.

Barnet skal mødes af anerkendende, engagerede og troværdige voksne,

der er nærværende og motiverende.

De miljøer, barnet færdes i, skal give mulighed for at stimulere og

fremme deres fantasi og nysgerrighed, så de får lyst til at undersøge,

afprøve og videreudvikle legen/aktiviteten.

Vi skaber rum for omsorg, anerkendelse og vægter balancen mellem

tryghed og udfordringer. Der skal være tid og plads til leg, til at udfolde,

udforske og fordybe sig.

Barnet skal støttes i at bruge og udvikle egne ressourcer. Det skal støttes

i sin nysgerrighed.

Vi skal være undrende og stille spørgsmål, der hjælper dem til selv at

finde svar.

Vi skal bidrage med rammer, materialer, ideer og billeder, der kan

fremme barnets initiativ, fantasi og nysgerrighed.

Barnets læring sker gennem erfaringer, hvor det selv er deltagende, og

hvor der imiteres, konstrueres og eksperimenteres.

Barnet skal have mulighed for at være deltagende i mindre grupper. Det

giver ro, nærhed og mulighed for fordybelse.



I vores pædagogiske praksis arbejder vi struktureret med Potentiale Profilen,

hvor der er fokus på og arbejdes med de ressourcer og potentialer, som findes i

Børnehusets fællesskaber.

Målet med Potentiale Profilen er at skabe et inkluderende miljø, hvor alle børn får

et godt institutionsliv med de bedste muligheder for at trives, udvikle sig og lære

noget.

Gennem arbejdet med Potentiale Profilen bliver vi endnu bedre til at:

Opbygge positive relationer med børnene.

Skabe et positivt børnemiljø i institutionen.

Lære børnene de nødvendige sociale kompetencer.

Organisere hverdagen, så der skabes de bedste muligheder for børnenes

udvikling og trivsel.

Opbygge den nødvendige viden i personalegruppen.

Opbygge et positivt samarbejde mellem institution og forældre.

Vi har i perioden september 2015-marts 2016 arbejdet med temaet:”Klare

værdier og regler”. Vi har fået skabt en sammenhæng mellem de overordnede

værdier, som vi synes børnene skal have med videre i livet og måden, hvorpå

værdierne helt konkret kommer til udtryk i dagligdagen. Denne sammenhæng

skal gøre det tydeligt, hvilke sociale kompetencer børnene skal lære for at kunne

begå sig i fællesskabet og opnå social anerkendelse.

Vi har lavet præcise og klare regler, som er konkrete og handlingsanvisende. Vi

har lært børnene dem, så vi har sikret, at de kender dem.

Reglerne i vuggestuen: ”Vi øver os”, ”Stop-tegn” og ”Vennekram”

Reglerne i børnehaven: ”Vi hjælper hinanden”, ”Vi snakker pænt til hinanden”, ”Vi

er gode til at lege” og ”Vi lytter til hinanden”.

Fra august 2016 starter vi arbejdet med temaet: ”Struktur og rutiner i

hverdagen”, hvor formålet er at få skabt en meningsgivende og hensigtsmæssig

strukturering af hverdagen. Strukturen og rutinerne i hverdagen skal gøre det

muligt at skabe et godt socialt fællesskab med gode relationer mellem voksne og

børn samt mellem børnene. Strukturen skal også gøre det muligt at gribe

børnenes initiativer og skabe de bedste betingelser for læring gennem arbejdet

med læreplanen.

Personalets rolle

Vi har en central rolle i forhold til barnets trivsel, udvikling og læring.

Vi skal motivere barnet til aktiv deltagelse i forskellige fællesskaber.

Vi er rollemodeller, – dem barnet spejler sig i samtidig med, at børn også

lærer af hinanden.

Vi skal være bevidste om vores rolle og position, og hvordan vi møder

barnet.

Vi har ansvar for at skabe den gode relation til barnet.

Vi skal styre aktiviteten, støtte og vejlede eller vælge at træde tilbage og

overlade det til barnets eller gruppens eget initiativ.



Metoden bag udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske

udvikling i institutionen. Det betyder, at beskrivelse og evaluering af læreplanen sker med fuld involvering

af det pædagogiske personale. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning,

refleksion og evaluering af pædagogiske processer og praksis med udvikling og læring for øje.

SMITTE-modellen Den pædagogiske læreplan indarbejdes i den systemiske model

SMITTE-modellen, der er bygget op omkring seks faktorer, som er

indbyrdes afhængig af hinanden. Hvis man ændrer på en af faktorerne,

påvirker det de andre faktorer.



De 6 læreplanstemaer

Med udgangspunkt i institutionens nuværende pædagogiske læreplan,

samt planlægningen for de kommende 2 år, udarbejdes

målbeskrivelser, tegn og tiltag for nedenstående områder:

Barnets alsidige personlige udvikling

Social kompetence

Sprog

Krop og bevægelse

Naturen og naturfænomener

Kulturelle udtryksformer og værdier

Børn med særligt behov

Overgange

Politiske målsætninger i Vision 2016

Eventuelle egne målsætninger

I praksis skal barnets udvikling ses i en helhed i forhold til alle 6

læreplanstemaer. Man kan dog have fokus på et enkelt tema i en

periode eller ved en aktivitet i forbindelse udvikling og evaluering af den

pædagogiske praksis.

Evaluering Evaluering, i forbindelse med den pædagogiske læreplan, er en

systematisk vurdering af, hvorvidt de opstillede mål er indfriet.

Evaluering er både tilbageskuende og fremadrettet.

Evaluering handler således grundlæggende om opstilling af mål,

dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet.



Barnets alsidige personlige udvikling

Tema

Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende.

Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og

værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå

samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne. Det er

vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig

selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede

i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn

kontinuitet og tryghed.

Læringsmål

Hvad ønsker vi at

udvikle/gøre bedre

ud fra den viden, vi

har fra vores eva-

luering og aktuelle

børnegruppe?

Vi vil styrke barnets kompetencer til at kunne begå sig og være medskabende i

et fællesskab.

Vi vil give barnet oplevelsen af at være en del af et fællesskab med plads til

forskelligheder, hvor de føler sig respekteret, værdsat og anerkendt.

Vi vil styrke børnenes selvværd, selvtillid og personlighedsdannelse således, at

de bliver nysgerrige og selvstændige individer, der tør og kan sige til og fra.

Inklusion

Hvordan sikrer vi,

at arbejdet med

social inklusion

bliver en del af den

konkrete indsats?

Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og

udviklingsniveau.

Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og nærværende

voksne, der er fagligt bevidste.

Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene og i

fællesskabet.

Tiltag

Hvilke konkrete

handlinger vil vi

sætte i værk i

forhold til den

ønskede udvikling?

Og hvordan vil vi

gøre det?

Vi giver barnet udfordringer, som svarer til dets individuelle udviklingsniveau.

Vi opfordrer og motiverer barnet til ikke at give op første gang, tingene ikke

lykkes.

Vi reflekterer over iagttagelser af de enkelte børn i børnegruppen.

Vi giver barnet redskaber til at begå sig og øve sociale spilleregler i

fællesskabet.

Vi giver barnet en tryg hverdag, hvor struktur og udfordringer er tilpasset

børnegruppen.

Vi giver barnet mulighed for oplevelser, medinddragelse og udvikling.

Tegn på læring

Hvordan kan vi se,

høre og fornemme,

at vi er på vej mod

målet?

Barnet er selvhjulpent f.eks. ved påklædning og aktiviteter.

Barnet viser hensyn og forståelse for andres forskellighed samt mestrer at være

i centrum i leg og aktivitet.

Barnet er opmærksomt på andre.

Barnet er nysgerrigt, udforskende og ser nye muligheder.

Barnet får mulighed for at udtrykke sig og blive lyttet til.

Evalueringens

processer

Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser, reflektere

og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi videregive vores

erfaringer.

Vi vil dokumentere ud fra dagligdagen, hvor vi: tager billeder, laver

fortællinger, bruger dialogen med forældrene, laver Piccollage, skriver på

opslagstavlen m.m.

Billeder, fortællinger og Piccollage kan hænges op, sendes med hjem og ligges

på MinInstitution.



Vi evaluerer kontinuerligt læreplanstemaet Barnets alsidige

personlighedsudvikling for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os

selv.

Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder,

forældresamtaler og evt. forældremøder.

Evalueringen tager udgangspunkt i

o Pædagogiske beskrivelser og refleksioner

o Børnehusets aktivitetsskema (SMITTE-modellen)

o Observationer og iagttagelser

o Fotodokumentation og Piccollage

o Hjernen & Hjertet



Sociale kompetencer

Tema

Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i

venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer

udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne.

Læringsmål

Hvad ønsker vi at

udvikle/gøre bedre ud fra

den generede viden, vi har

fra vores evaluering og

aktuelle børnegruppe?

Vi vil støtte barnet i at danne stabile relationer til børn og voksne.

Vi vil støtte barnet i at deltage og bidrage i leg og aktiviteter med andre.

Vi vil udvikle barnets evne til at føle og udtrykke empati, aflæse andres

signaler, kropslige som mundtlige, for at udvikle evnen til at respektere

egne og andres grænser.

Inklusion

Hvordan sikrer vi, at

arbejdet med social

inklusion bliver en del af

den konkrete indsats?


udviklingsniveau.

Barnet skal mødes af tydelige, anerkendende, engagerede og

nærværende voksne, der er fagligt bevidste.

Der gives plads og rum til, at barnet kan udforske og udfolde sig alene

og i fællesskabet.

Tiltag

Hvilke konkrete handlinger

vil vi sætte i værk -

hvordan vil vi gøre det?

Vi støtter og motiverer barnet til at deltage aktivt i dagligdagens

aktiviteter.

Vi guider barnet i samspil og i at danne venskaber.

Vi benævner barnets følelser, så det udvikler empati.

Vi hjælper barnet til konfliktløsning.

Vi giver barnet plads til selv at løse konflikter.

Vi er i dialog med forældrene om, hvilke legeaftaler der kan styrke

relationerne blandt børnene.

Tegn på læring

Barnet viser tilknytning og empati.

Barnet respekterer egne og andres grænser.

Barnet hjælper og trøster andre.

Barnet klarer selv konfliktløsning (selvregulerende, justere sig

verbalt/fysisk).

Barnet skaber en fast legerelation og er med i fællesskabet.

Barnet kan begå sig i socialt samspil med andre børn.

Evalueringsprocessen Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser,

reflektere og blive klogere på det, vi gør i dagligdagen. Derefter vil vi

videregive vores erfaringer.



opslagstavlen m.m.

Billeder, fortællinger og Piccollage kan hænges op, sendes med hjem og

ligges på MinInstitution.

Vi evaluerer kontinuerligt læreplanstemaet Sociale kompetencer for at

justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv.

Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder,

bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder.






o Hjernen & Hjertet



Sprog

Tema

Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige

situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering

af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte

sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både

talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog.

Læringsmål

Hvad ønsker vi at


den generede viden vi har



Vi vil udvikle barnets evne til at gøre sig forståelig og have et brugbart

sprog.

Vi vil støtte barnet i at bruge sproget og blive opmærksom på sprogets

mange udtryksformer.

Vi vil motivere og opmuntre barnet til at bruge sproget i samspil med

andre børn og voksne, så det oplever glæden og nødvendigheden heraf.

Inklusion


arbejdet med social




udviklingsniveau.




og i fællesskabet.

Styrke barnets sproglige kompetencer for at indgå og være en del af

fællesskabet.

Tiltag




Vi er bevidste om barnets udviklingsniveau samt taler med barnet og

ikke til barnet.

Vi sætter ord på handlinger, følelser, begreber og oplevelser.

Vi er tydelige i vores sprog og handlinger.

Vi læser, synger, siger rim og remser med barnet.

Vi lærer barnet tegn, symboler, tal, bogstaver og ordlyde.

Vi motiverer, støtter og guider barnet i at bruge sproget i samspil med

andre.

Sproggruppe på tværs af vuggestuen og børnehaven. I sproggruppen

deltager 8 børn af gangen, de 4 ældste fra vuggestuen og 4

børnehavebørn, der udpeges af sprogfyrtårnene. Alle vuggestuebørn

kommer i sproggruppen inden børnehavestart.

Tegn på læring

Hvordan kan vi se, høre og

fornemme, at vi er på vej

mod målet?

Barnet tager initiativ til at samtale, forklare sig, lytte og forstår beskeder.

Barnet fortæller børn og voksne, hvad det ønsker og føler.

Barnet bruger sproget aktivt i forbindelse med leg, dialog og

konfliktløsning.

Barnet inddrager sprog, sang, musik, rim og remser i leg samt i forhold

til dagligdagens oplevelser.

Evalueringsproces Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser,





opslagstavlen m.m.





Vi evaluerer kontinuerligt læreplanstemaet Sprog for at justere, blive

dygtigere og blive klogere på os selv.








o Hjernen & Hjertet



Krop og bevægelse

Tema

Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres

forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns

udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Aktiv brug

af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og

udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger

udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at

koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også

respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner.

Læringsmål

Hvad ønsker vi at





Vi vil støtte barnet og opfordre det til at udfordre og eksperimentere med

sine motoriske færdigheder samt får fornemmelse for, at krop og

bevægelse hænger sammen.

Vi vil støtte barnet i at udvikle og styrke sine sanser, motoriske

færdigheder og kunne fornemme og mærke sin egen krop samt kende

dens funktioner, muligheder og begrænsninger.

Vi vil give barnet bevidsthed om, at sundhed ikke kun er knyttet til den

fysiske trivsel, men også er tæt forbundet med, hvordan barnet har det

psykisk.

Inklusion


arbejdet med social




udviklingsniveau.




og i fællesskabet.

Der igangsættes motoriske lege, som skaber nye sociale relationer.

Tiltag




Vi respekterer barnets signaler, når det øver sig i motoriske færdigheder.

Vi støtter og guider barnet til at videreudvikle dets motoriske

kompetencer.

Vi laver aktiviteter både ude og inde, der udfordrer, støtter og udvikler

fin-, grov- og sansemotoriske færdigheder.

Vi guider og motiverer barnet til at være selvhjulpent og hjælpe andre.

Vi udfordrer og leger med barnet på stuen, på legepladsen, i hallen og i

nærmiljøet.

Vi styrker barnets motorik gennem leg, sang og bevægelse i

dagligdagen.

Tegn på læring



mod målet?

Barnet bliver selvhjulpent.

Barnet viser selvværd og glæde ved bevægelse.

Barnet bliver rustet til skolens og livets udfordringer.

Barnet hjælper andre.

Barnet oplever fornemmelse for, at krop og bevægelse hænger sammen

og lærer sin krops funktioner, muligheder og begrænsninger at kende.






opslagstavlen m.m.





Vi evaluerer kontinuerligt læreplanstemaet Krop og bevægelse for at

justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv.








o Hjernen & Hjertet



Naturen og naturfænomener

Tema

Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale

og fysiske udvikling.

Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr.

Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for

planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og

hente viden om naturfænomener og sammenhænge.

Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og

ansvarlighed for natur og miljø.

Læringsmål

Hvad ønsker vi at





Vi vil give barnet mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen.

Vi vil give barnet indsigt i naturens gang og skiftende årstider.

Vi vil understøtte, at barnet får indsigt, forståelse og respekt for planter,

dyr og naturfænomener.

Inklusion


arbejdet med social




udviklingsniveau.




og i fællesskabet.

Tiltag




Vi er ude hver dag uanset vejret.

Vi giver barnet oplevelser i naturen og sætter fokus på dyr og planter.

Vi lærer barnet om årstiderne og naturens gang.

Vi tager indendørs aktiviteter med ud på legepladsen.

Vi lærer barnet, hvordan vi værner om naturen.

Vi bruger materialer fra naturen som inspiration til kreative aktiviteter

indendørs.

Tegn på læring



mod målet?

Barnet bruger legepladsens muligheder.

Barnet viser glæde og nysgerrighed ved udelivet/naturen og passer på

den.

Barnet interesserer sig for årstider, dyr og planter.

Evalueringsproces

Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser,





opslagstavlen m.m.



Vi evaluerer kontinuerligt læreplanstemaet Naturen og naturfænomener

for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv.










o Hjernen & Hjertet



Kulturelle udtryksformer og værdier

Tema

Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at

udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til

verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit

eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre

udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår

kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film,

faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske

arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan

bidrage til børns kulturelle kendskab.

Læringsmål

Hvad ønsker vi at





Vi vil give barnet kendskab til forskellige kulturer og traditioner, der er

repræsenteret i det samfund, de er en del af.

Vi vil udvikle barnets forståelse og respekt for andres forskelligheder og

værdier.

Vi vil give barnet indsigt, kendskab og mulighed for forskellige kulturelle

udtryksformer.

Inklusion


arbejdet med social




udviklingsniveau.




og i fællesskabet.

Vi er bevidste om vores rolle som kulturbærer.

Vi er engagerede voksne, der viser interesse og forståelse for andres

kultur og værdier.

Vi sammensætter grupper på tværs af køn, alder, nationaliteter og

forskelligheder.

Tiltag




Vi er bevidste om at bruge de kulturelle tilbud, der er i huset og

nærmiljøet.

Vi igangsætter forskellige kreative aktiviteter og bruge forskellige

redskaber og materialer.

Vi arbejder med danske traditioner både i forhold til stuens, husets og

den danske kultur.

Tegn på læring



mod målet?

Barnet giver gennem leg udtryk for kendskab til traditioner.

Barnet tager initiativ til at bruge de materialer, der er til rådighed.

Barnet viser begejstring og taler om det, det oplever og laver.

Barnet leger med andre uanset forskelligheder og kulturelle baggrunde.






opslagstavlen m.m.





Vi evaluerer kontinuerligt læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og

værdier for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv.








o Hjernen & Hjertet



Børn med særlige behov

Tema

Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og

aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn

med særlige behov.

Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig

tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med

særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det

pædagogiske personale skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter med

videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen.

Læringsmål for det

pædagogiske

læringsmiljø

Vi vil understøtte, at børn med særlige behov bliver inkluderet og har en

værdi i fællesskabet, og at der samtidig bliver taget særlige hensyn til

det enkelte barn.

Vi vil understøtte, at børn med særlige behov bliver anerkendt og mødt

med fokus på barnets ressourcer og kompetencer.

Vi vil udarbejde handleplaner for børn med særlige behov i tæt

samarbejde med forældrene, Børnehusets ressourcepædagog og PPR.

Tiltag

Vi deler børnene op i små grupper.

Vi har tæt kontakt til barnet, så vi kan guide, anvise og vejlede det i

samspillet med andre børn.

Vi giver barnet genkendelig struktur og forudsigelighed ved dagligdagens

rutiner.

Vi giver barnet en pause fra fællesskabet, hvis behovet er der.

Vi har et tæt forældresamarbejde, hvor vi løbende taler om barnets

trivsel og udvikling.

Vi samarbejder med eksterne samarbejdspartnere.

Ressourcepædagogen og personalet har et tæt samarbejde med fokus på

barnets trivsel og udvikling.

Tegn på læring

Barnet er glad for at komme i Børnehuset og viser det både kropsligt og

verbalt.

Barnet er trygt og knyttet til stuens personale.

Børn med særlige behov udtrykker glæde ved at være sammen med

andre børn.

Barnet oplever at blive inviteret ind i leg, og at det selv oplever succes

ved at invitere andre ind i leg.

Barnet udvikler selvværd og selvtillid.

Der iværksættes nye tiltag for at hjælpe barnet bedst muligt og støtte

dets fortsatte udvikling.

Personalegruppen udvikler sig fagligt og opnår viden omkring det enkelte

barns handleplan.






opslagstavlen m.m.





Vi evaluerer kontinuerligt vores rammer og indsats for børn med særlige

behov for at justere, blive dygtigere og blive klogere på os selv.

Evalueringen skal foregå på stuemøder, personalemøder, k-møder,

opfølgningsmøder, bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt.

forældremøder.






o Hjernen & Hjertet



Overgange

Tema

Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et

forpligtende samarbejde med forældrene og desuden et forpligtende tværfagligt

samarbejde mellem de forskellige faggrupper og aktører, som har med

barnet/den unge at gøre.

Læringsmål for det

pædagogiske

læringsmiljø

Hvad er det børnene skal

lære og kunne – hvad skal

vi kigge efter?

Hvad er forældrenes

opgave, og hvad er de

professionelles ansvar?

Vi vil understøtte, at børnene føler sig trygge og klar til overgangen.

Vi samarbejder om en glidende overgang.

Vi er i dialog med forældrene omkring overgangen.

Tiltag

Overgang fra vuggestuen til børnehaven:

Vi forsøger, så vidt det er muligt, at tilgodese de stueønsker, der kan

være fra forældrene. Hvis der er flere muligheder for stueplacering sker

fordeling af børn i samråd med vuggestuepersonalet.

For at lette overgangen fra vuggestuen til børnehaven deltager de ældste

vuggestuebørn i både spontane og planlagte besøg hos Sommerfuglene

eller Gulerødderne.

Alle vuggestuebørn deltager i sproggruppe på tværs af vuggestuen og

børnehaven inden børnehavestart.

De spontane besøg i dagligdagen kan være korte besøg på stuen eller leg

på legepladsen.

De planlagte besøg er med madpakke hjemmefra og til

eftermiddagsmad.

Det er vuggestuepersonalet, der har ansvaret for, at barnet kommer på

så mange besøg som muligt før start og tager initiativ til planlægning af

overflytning i samarbejde med den pågældende stue i børnehaven.

Vuggestuepersonalet giver forældrene besked om, hvilken stue barnet

skal starte på i børnehaven.

Forældrene og barnet vil modtage Børnehusets Velkomstfolder samt et

velkomstbrev med en invitation til en ”goddagsnak” i børnehaven.

Forældrene og barnet får folderen ”Sådan er det at gå hos

Sommerfuglene” eller ”Sådan er det at gå hos Gulerødderne” udleveret

til ”goddagsnak”. Folderen beskriver dagligdagen i Børnehaven gennem

tekst og billeder.

Forældrene opfordres til den sidste måned før start i børnehaven at

benytte børnehavens indgangsdør, når de afleverer eller henter deres

barn og evt. gå omkring den børnestue, hvor barnet skal starte og sige

”hej”.

Overgang til Kaninerne (førskolegruppe):

Sommerfuglene og Gulerødderne giver besked til børn og forældre, der

skal starte hos Kaninerne.

Kaninerne sender et ”Velkommen til Kaninerne” med information om,

hvad Kaninerne står for og arbejder med.

Forældrene inviteres til et fælles fyraftensmøde for alle nye



Kaninforældre.

På fyraftensmødet får alle forældre information om dagligdagen hos

Kaninerne, pædagogikken og aktiviteterne.

Børnehaven har spontane og planlagte aktiviteter, hvor børn fra

Gulerødderne og Sommerfuglene kan komme på besøg og lege hos

Kaninerne for at skabe kendskab til stuen og personalet inden start.

Overgang til skole:

Forældre til kommende skolebørn inviteres til en samtale i november

måned hos Kaninerne, hvor barnets skolemodenhed drøftes samt, hvilke

tiltag der kan arbejdes med frem mod skolestart både i børnehaven og i

hjemmet.

Dialogprofilen i Hjernen&Hjertet bruges som et dialogredskab mellem

forældre og pædagoger. Dialogprofilen i Hjernen&Hjertet bruges som overleveringsmateriale til

skolen sammen med en mundtlig overlevering på den enkelte skole.

Kaninerne går på besøg på de forskellige skoler.

Tegn på læring

Barnet glæder sig og er tryg ved overgang til det nye.

Barn og forældre oplever gode overgange fra et tilbud til et andet.

Vi har et konstruktivt samarbejde med relevante faggrupper.

Evalueringsprocesser

Vi vil undersøge vores egen praksis, lave pædagogiske beskrivelser,





opslagstavlen m.m.



Vi evaluerer kontinuerligt børnenes overgang til fra vuggestue til

børnehave og fra børnehave til skole for at justere, blive dygtigere og

blive klogere på os selv.


Samarbejdsmøder med dagpleje/vuggestue – børnehave og børnehave -

skole bestyrelsesmøder, forældresamtaler og evt. forældremøder.






o Hjernen & Hjertet

Documents

Børnehaven - Ikast-Brande Municipalitybornehusetvillavej.ikast-brande.dk/media/7311911/... · 2017-06-01 · alderen 0-2,8 år og 62 børnehavebørn i alderen 2,9-6 år. Vi har en