12
PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

Parkering og bykvalitet - Introduktionshæfte

Embed Size (px)

DESCRIPTION

I Realdania Bys samlede publikation “Parkering og bykvalitet” fra 2014 finder du danske og internationale eksempler på gode parkeringsløsninger. Publikationen kommer også rundt om de komplekse problemer, som skal tackles, når biler skal parkeres, samtidig med at byliv, bæredygtighed og økonomi skal gå op i en højere enhed. Eksemplerne er ikke en facitliste – men skal ses som en inspirationskilde.

Citation preview

Page 1: Parkering og bykvalitet - Introduktionshæfte

INTRODUKTION PARKERING OG BYKVALITET 1

PARKERING OG BYKVALITETINSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

Page 2: Parkering og bykvalitet - Introduktionshæfte

2 PARKERING OG BYKVALITET INTRODUKTION

PARKERING OGBYKVALITET

Fastlægparkeringsbehovet

i forhold tilfunktioner og

brugere

Vurdér samspilletmed byen ogomgivelserne

Fastlæg lokalisering– spredt, perifer

eller central

Fastlæg type– over, undereller på jorden

Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse

for hele projektet – og skab optimale

rammer for opførelse, ejerskab og drift

Tænk parkeringind fra starten af

byudviklingen, og integrérparkeringen i forholdtil projektets vision

og strategi

Figuren viser, hvordan værdiskabende parkeringsløsninger, hvor byliv, bæredygtighed og økonomi går op i en højere enhed, bliver til ved at

gennemtænke mange og indbyrdes forbundne aspekter.

Page 3: Parkering og bykvalitet - Introduktionshæfte

INTRODUKTION PARKERING OG BYKVALITET 3

VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

Bilen er uundværlig for mange mennesker i deres hverdag, men den belaster også bymiljøet og optager plads, der ofte forringer bykvalitet og byliv.

I takt med at flere og flere mennesker flytter til byerne, er spørgsmålet om, hvor bilerne skal stå blevet en stadigt mere presserende problemstilling.

Det skyldes, at parkering er en tung økonomisk post, at den optager meget plads og at den er genstand for mange forskellige interesser. Det resulterer ofte i kompromisløsninger.

Når parkering tænkes ind fra starten af et byudvik-lingsprojekt, eller bringes til at fungere i harmoni med den omgivende by, udløses flere gevinster på en gang.

Parkeringsløsninger kan gøre det nemt for mange mennesker at komme af med bilen og medvirke til at skabe trygge, funktionelle og inspirerende byrum, som giver et bedre byliv og bymiljø. De kan også bruges til at forsegle forurenet jord, afskærme mod støj, aflede regnvand, være fundament for grønne haver, skabe aktivitet og oplevelser samt kombinere klimasikring med liv i byens rum – ligesom de helt konkret kan være økonomisk værdiskabende.

Gennemtænkte parkeringsløsninger kan bidrage til at skabe byer med kvalitet og byliv, der giver mennesker lyst til at bo, arbejde og opholde sig i byen.

I publikationen “Parkering og bykvalitet” har vi samlet danske og internationale eksempler på gode parkeringsløsninger. Vi kommer rundt om de komplekse problemer, som skal tackles, når biler skal parkeres, samtidig med at byliv, bæredygtighed og økonomi skal gå op i en højere enhed.

Med publikationen vil vi sætte fokus på parkerings-løsningers betydning for bykvalitet og bymiljø. Eksemplerne er ikke en facitliste – men skal ses som en inspirationskilde.

Hæftet her er en kort introduktion til publikationen, som du kan rekvirere via vores hjemmeside, www.RealdaniaBy.dk, eller ved at skrive til os på [email protected].

Vi håber, at publikationen vil give nyttige ideer og erfaringer videre til beslutningstagere og fagfolk, der arbejder med byudvikling.

God læselyst!

Hvor skal bilen stå? Spørgsmålet kan lyde banalt, men er helt centralt, når det handler om at udvikle en velfungerende ny bydel eller gøre en by endnu bedre.

Mette Lis AndersenAdm. direktør

Page 4: Parkering og bykvalitet - Introduktionshæfte

4 PARKERING OG BYKVALITET INTRODUKTION

Frederiksberg

Parkering med grøn topBeboerne i Porcelænshaven på Frederiksberg har bilerne stående tæt på deres hoveddør, men de behøver ikke kigge på dem, for bilerne står parkeret i parkeringsanlæg under terræn camoufleret af grønne haveanlæg. Det betyder, at de fleste beboere har mindre end 100 meter til deres bil og samtidig har kig til bilfrie, grønne haverum med plads til leg og ophold i fredelige omgivelser midt i byen.

EKSEMPLER PÅVÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

Page 5: Parkering og bykvalitet - Introduktionshæfte

INTRODUKTION PARKERING OG BYKVALITET 5

Odense

Fra gade til byDen stærkt trafikerede Thomas B. Thriges Gade skal på en 700 meter lang strækning omdannes til en ny tæt bydel med et underjordisk parkeringsanlæg. Bilister skal kunne gå direkte fra den to-etagers parkeringskælder op på en promenade, der sammen med en ny letbane bliver bydelens livsnerve. Glasbyggesten vil sikre dagslys i kælderplan om dagen og kunstigt lys fra kældre til terræn om natten.

Page 6: Parkering og bykvalitet - Introduktionshæfte

6 PARKERING OG BYKVALITET INTRODUKTION

Malmø, Sverige

By på de lette trafikanters præmisser

I Västre Hamnen i Malmø parkeres bilerne delvist i halvt nedgravede parkeringsanlæg under karréerne og delvist i periferien af bydelen. Her sørger et lavt antal parkeringsplad-ser og en høj parkeringstakst for, at beboere og besøgende går, cykler og bruger kollektiv trafik, når de besøger den tidligere industrihavn, der bl.a. rummer en attraktiv promenade ud til Øresund. Området – som i dag er bebygget med boliger, erhverv og institutioner – har mange stier og grønne områder og er fra begyndelsen anlagt med høje ambitioner for bymiljøet. Samtidig er parkeringsnormen sat lavt. Det kan lade sig gøre, fordi der er lagt op til dobbeltudnyttelse – hvor flere på skift bruger de samme parkeringspladser – og fordi den kollektive trafik er godt udbygget.

Page 7: Parkering og bykvalitet - Introduktionshæfte

INTRODUKTION PARKERING OG BYKVALITET 7

Kan parkeringsløsningen styrke bylivet ved at lede parkanterne direkte op i byrum, som er gode at opholde sig i?

Kan parkeringspladsen indrettes, så den kan bruges til f.eks. sport og leg, når bilerne er kørt?

Kan parkeringen skjules under jorden?

Kan der være en pointe i at synliggøre parkeringen i byrummet som et kunstnerisk udsmykket eller arkitek- tonisk element?

GRUNDLÆGGENDE OVERVEJELSER

En række overvejelser er i spil

Kan parkeringsløsningen bidrage til et mere attraktivt byliv?

Kan antallet af parkeringspladser reduceres, hvis hver plads kan dobbelt-udnyttes?

Kan parkeringsløsningen forsegle forurenet jord?

Valg af parkeringsløsninger kan med fordel starte med overvejelser om det konkrete parkeringsbehov. Hvert sted og hvert projekt rummer specifikke udfordringer, muligheder og økonomiske rammer, som afgør, hvordan parkering kan løses og udfor-mes og hvilken værdi, den kan tilføre byen.

Overvejelserne hænger sammen med, hvem der skal benytte parkeringspladserne, hvem der kan og skal betale og hvem der skal stå for driften.

Udvikling og valg af værdiskabende parkerings- løsninger kræver et tidligt og vedvarende fokus, der tager højde for de lokale forudsætninger.

?

Page 8: Parkering og bykvalitet - Introduktionshæfte

8 PARKERING OG BYKVALITET INTRODUKTION

Publikationen “Parkering og bykvalitet” præsen-terer en række forhold og stiller centrale spørgs-mål, der kan kvalificere valg af værdiskabende parkeringsløsninger.

INSPIRATIONSHÆFTE OG EKSEMPELSAMLING

Inspirationshæftet rummer inspiration til, hvordan der kan opnås bykvalitet og bæredygtighed i parkeringsløsninger. Fra programmering over realisering til ibrugtagning.

Parkeringsbehov belyses ud fra ønsket om at opnå den bedst mulige udnyttelse af den enkelte p-plads. Hertil kommer en analyse af fordele og ulemper ved parkering, der sker spredt, centralt eller i periferien af byen, ligesom fordele og ulemper ved parkeringsløsninger på, under eller over terræn gennemgås.

Endelig beskrives økonomien i de forskellige løsninger. Parkeringsløsninger – der f.eks. åbner for dobbeltudnyttelse eller forsegler forurenet jord – kan sikre højere bykvalitet og større bæredygtighed. Der vises til inspiration planlagte og gennem-førte parkeringsløsninger i ind- og udland.

Eksempelsamlingen består af tre dele, som kan give inspiration til emnet ud fra tre forskellige vinkler. (Se næste side).

Page 9: Parkering og bykvalitet - Introduktionshæfte

INTRODUKTION PARKERING OG BYKVALITET 9

Del 1

Parkeringstyper

Her præsenterers forskellige muligheder for placering af parkerede biler – på, under eller over terræn – og sammenligner anlægsøkonomi, drift og vedligeholdelse for de tre parkeringsvarianter.

Der redegøres for specifikke forhold for henholds-vis parkering på terræn, i parkeringshus og i parkeringskælder. Denne del af eksempelsamlin-gen sammenligner også økonomien for parkerings-løsninger i byudviklingsprojekter med forskellige andele af boliger, erhverv, kultur og detailhandel, ligesom driftsøkonomien for forskellige parkerings-anlæg omtales.

Del 2

Parkering i byudvikling

Her gennemgås inspirerende parkeringsprojekter, hvor der er udviklet værdiskabende parkeringsløs-ninger tilpasset det enkelte steds behov og økonomi. Hver løsning præsenteres i forhold til dens placering i byen.

En perifer placering af parkeringspladser kan f.eks. have den fordel, at byens miljø bliver fredeligere, og at søgetrafikken daler. Omvendt kan den begrænse lysten til at gå ind til bydelen og give besøgende en lidt trist velkomst.

Centralt placerede parkeringspladser har den fordel, at besøgende bidrager til bylivet, ligesom de giver gode muligheder for dobbeltudnyttelse f.eks. mellem kontorerhverv og boliger. Ulempen er, at de giver mere trafik ind igennem området.

Parkering placeret tæt på individuelle mål – spredt parkering – opleves attraktivt af bilisten og parke-ringspladserne kan etableres løbende i takt med at byudviklingsprojektet skrider frem. Imod spredt parkering taler, at det kan være svært at etablere dobbeltudnyttelse, da der typisk er tale om mindre, private anlæg. Hvis spredt parkering er offentlig, kan den give større søgetrafik med miljøgener til følge.

Del 3

Inspirerende parkeringsløsninger

Her præsenteres realiserede løsninger, som bidrager positivt til bl.a. byliv og bæredygtighed, f.eks. i kraft af håndtering af regnvand og forseg-ling af jordforurening.

Eksempler på inspirerende parkeringsløsninger i konstruktion kan være parkeringshuse i flere etager med en fodboldbane eller et grønt parkan-læg på taget. Det kan også være parkeringshuse, der opsamler regnvand og indeholder ladestationer til elbiler eller parkeringshuse, der integrerer parkering med boliger. Der er eksempler på parkeringshuse i terræn med solceller, skøjtebane og rådhushave på taget og parkeringspladser, hvis belægning kan afhjælpe oversvømmelser ved stormflod.

Andre eksempler viser parkeringspladser, der med belægning og belysning bidrager til at skabe byliv og flotte bymiljøer, hvor der udover biler er plads til mennesker og oplevelser.

Endelig er der eksempler på højteknologiske løsninger, der minimerer pladsforbrug og sikrer biler mod tyveri og hærværk.

Page 10: Parkering og bykvalitet - Introduktionshæfte

10 PARKERING OG BYKVALITET INTRODUKTION

OM REALDANIA BYRealdania By er et helejet Realdaniaselskab, der arbejder for at føre Realdanias mission om at øge livskvaliteten for alle gennem det byggede miljø ud i livet – når det handler om byudvikling og byomdannelse.

Realdania By arbejder gennem filantropiske investeringer i arealer til byudvikling og involverer sig i beslutningsprocesserne allerede fra de tidligste faser, når rammerne for et nyt byområde skabes – med det hovedformål at sikre kvalitet i byudviklin-gen i bredeste forstand.

PartnerskabsprojekterGennem partnerskaber – fortrinsvis med kommuner – medvirker Realdania By til at tilvejebringe organisatoriske og styringsmæssige rammer, der er helt centrale for at skabe kvalitet i byudvikling og byomdannelse.

Realdania By er p.t. engageret i fire store partner-skabsprojekter om byudvikling: FredericiaC, Køge Kyst, Ringkøbing K – og senest NærHeden i Høje-Taastrup Kommune.

Derudover er Realdania By igennem datterselskabet Kvæsthusselskabet engageret i udviklingen af et helt nyt byrum på Kvæsthuspladsen ved Skuespil-huset i København og et nyt underjordisk parke-ringsanlæg, der skal skabe rammerne for et rigt og varieret by- og kulturliv i hjertet af Hovedstaden.

Viden og kompetenceForuden at være aktivt involveret i konkrete byudviklingsprojekter arbejder Realdania By for at opbygge og formidle viden og kompetence inden for byudvikling og byomdannelse i håb om at kunne inspirere andre, der arbejder med byudvikling i Danmark. Det sker bl.a. gennem udgivelse af publikationer, webværktøjer mv.

Læs mere om Realdania By på www.RealdaniaBy.dk

Page 11: Parkering og bykvalitet - Introduktionshæfte

INTRODUKTION PARKERING OG BYKVALITET 11

REKVIRÉR PARKERING OG BYKVALITET

Ønsker du at få tilsendt publikationen, kan du skrive til [email protected]. Du kan også hente publikationen på Realdania Bys hjemmeside www.RealdaniaBy.dk. Her kan du også finde mere inspiration til bæredygtig byudvikling i Realdania Bys øvrige publikationer.

Parkering og bykvalitet© Realdania By, April 2014

DesignMake®

Midlertidige aktiviteter i byudvikling

Dialog og deltagelse i byudvikling

Inspiration til byudviklingFremtidens By

Værktøj til bæredygtig byudvikling

Energiløsninger i bæredygtig byudvikling

Livet før byen – byen for livet

(Udviklingsplan for Køge Kyst)

Kanalbyen ved Lillebælt

(Udviklingsplan for FredericiaC)

Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse

TrykArcoRounborg A/S

FotosSide 5: Thomas B. Thriges Gade, Fra Gade til By

[email protected]

Page 12: Parkering og bykvalitet - Introduktionshæfte

Realdania ByJarmers Plads 21551 København V

[email protected]