1

Overgrunden- Et anderledes bogkatalog #0

7 |

Vin

ter 2

008

GRATISKatalog-magasin

Med præsentation af nye og spændende bøger

Julebøger

Rumænsk litteratur

Mervyn Peake

PEN

Og meget mere...

2 3

Så nærmer den søde juletid sig med raske fjed. Sneen daler mild og hvid trindt om land, og kanebjælderne klinger. Også kasseapparaterne rundt om hos landets boghandlere klimprer lystigt. Med den store bogmesse i Københavns Forum blev bøgernes julesalg skudt i gang til glæde for alle os, der holder af at finde hårde pakker under træet. Her gælder det dog om at holde grødskeen lige i munden. Man køber jo ikke gaver til sig selv. Den ædle disciplin at finde de rette bøger til de rette modtagere kan tage sin begyndelse. Med en vellykket boggave udtrykker man elegant forståelse for modtagerens personlighed. Man viser sin deltagelse i vedkommendes interesser. Som sundt supplement til julebordets rigelige glæder kan boggaven tilmed give maven en velfortjent pause.I dette nummer af Overgrunden guider vi til bogligt juleknas. Bogen er dog til andet end hygge. Vi ser ud over vores egen smørklat af et land, og tager et kig på Rumænsk litteratur. I den forbindelse er det nærliggende med en beskrivelse af én af verdens ældste internationale forfatter- og menneskeretsorganisationer, PEN. I Århus springer litteraturen lyslevende op på scenen, mens mere dystre nuancer fremkommer i introduktionen til forfatteren Mervyn Peake og hans værk.Således er snebolden givet op til hygge i den lune lænestol.

God læselyst

Leder

Af Brian Stevn Hansen

Udgiver:

Overgrunden

Strandgade 6, 3. th.

9400 Nørresundby

CVR#: 30 31 19 73

Redaktion:

Brian Stevn Hansen

Janni Iben Stevn Hansen

Christian Brandt

Kontakt: info@overgrunden.dk

Web: w

ww

.overgrunden.dk

Oplag: -

ISSN#:1902 - 3413

Overgrunden tager forbehold

for trykfejl og annoncernes

indhold.

Indhold må citeres, hvis kilde

tydeligt angives

Forsidemaleri:

Jacob Rantzau

”Taste of Culture”

Galerie W

olfsen

Tiende Laden 6

9000 Aalborg

Kolofon:

| Leder 1

Forlaget AmadeoMadam Mutter”Madame Mutter” skriver en skrupforelsket Mozart i et muntert brev til sin mor og rimer fornøjet videre på et lille digt: ”ich esse gern But-ter...” Mozart skrev efter nutidig opfattelse endog særdeles vovede ting til sin far, men ikke ligegyldige om end kærlige fjollerier som til sin mor.Læser er med hele vejen: De gode dage i Sankt Gilgen, og de fattige når Maria Anna broderer om kap med sin mor og sine søstre for at tjene en smule penge, når den ene søster dør, den anden skranter i de mørke bagværelser i ”Prunner-haus” i Getreidegasse, samme gade hvor Mozart siden så verdens lys, men på den pæne side af gaden.Vi følger Maria Anna til dørs på hendes skæbnesvangre rejse til Paris alene med Mozart, og hendes ensomme død.

Bind 1: Desdemonas Dans1913–1943

***** ud af 5 mulige.“Desdemonas dans er en trist og smertelig roman – ja, mere end smertelig; nærmeste umen-neskelig. Man får gåsehud og åndedrætsbesvær af at læse den

og alligevel er den ikke til at slippe.”Kirsten Høier, bogforummet Rundtombogen.dk

Constanze MozartNu i 4. reviderede udgave

***** ud af 5 mulige.“I sin skildring af omstændighe-derne omkring Mozarts arbejde og ikke mindst død rammer Lou-ise Bugge Laermann helt ind i hjertekulen. Det er ånden bag

personen og hans værk der træder tydeligt frem. Det er det, man som læser gribes af, og det, man som musiker har brug for.”Svend Erik Nilsen, kunstnerisk leder og dirigent for Den Jyske Sinfonietta

Bind 2: Saltomortale1943–44

***** ud af 5 mulige ogmånedens bog i februar 2007.“Louise Bugge Laermann har gjort det igen! Saltomortale er en utrolig god og medrivende bog…

Det er næsten som at være der selv og mærke den psykiske smerte, angsten og uvisheden…Midt i al elendigheden, angsten og uvisheden hus-ker hun at få de små positive ting med som betyder noget for hver enkelt person.”Kirsten Høier, bogforummet Rundtombogen.dk

Syv splinter til en mosaikFortællinger fra Mozartfamiliens liv

“Louise Bugge Laermann har ef-ter sit livtag med Constanze Mo-zart i den biografi ske roman af samme navn begået en lille bog, der, ganske vist stadig med Con-

stanze som identifi kationsfi gur, men går lidt mere på geniet Mozart. [...] Hyggelæsning baseret på en blanding af fakta og veludviklet kvindelig intuition der bruger fantasien til at animere hvad vi ved om geniets hverdag i Wien.”Musikkritiker Thomas Michelsen, Politiken

Læs mere om bøgerne samt fl ere anmeldelser og læserbreve mv på www.forlaget-amadeo.com

Udkommer marts 2009.

4 5

Fantasiens fisker

Af Thomas Strømsholt

En kort introduktion til Mervyn Peake

Det er en verden, som det umiddelbart kan være vanskeligt at blive lukket ind i. Men er læseren først kommet inden for murene og har stiftet bekendtskab med tjeneren Flay, kokken Swelter, prinsesse Fuchsia (gothbabe per se) og barnepigen Nannie Slagg, er bogen ligeså svær at forlade som Minos’ labyrint.

I trilogiens første to bøger følger vi Titus Groan, den syvoghalvfjerdsindstyvende Greve af Gormenghast, fra fødsel til manddom, hans voksende modstand imod borgen og hans slægt, alle ritualerne, det uforanderlige. Samtidig med Titus’ fødsel begynder den unge Steerpikes ambitiøse opstigning fra køkkendreng til de højere samfundslag gennem intriger, dobbeltspil og mord.Når det trækker op til store dramatiske begivenheder i eller omkring borgen (og dem er der mange af), placerer Peake læseren på en pinebænk. Selv relativt simple handlingsforløb strækkes ud over flere sider, og den forpustede læser sidder tilbage med hamrende hjerte, svedige håndflader og et ekstatisk smil: ”Hvad skete der? Hvor var jeg? Hvem er jeg?”

Peakes stil er forførerisk. Under hans fjerpen - dyppet i et blækfyldt kranium, forestiller man sig - forenes

Den engelske forfatter, digter og illustrator Mervyn Peake (1911-68) er mest kendt for sin såkaldte Gormenghast-trilogi: Titus Groan (1946), Gormenghast (1950) og Titus Alone (1959), som med rette betragtes som hans hovedværk. ”Kendt” er muligvis lidt af en tilsnigelse. Trods lovprisende kritikere og litterære connaisseurs har de færreste i dag læst eller endsige hørt om trilogien. Dette skyldes måske, at de tre bøger ofte er blevet placeret i kategorien ”fantasy”.Om end fulde af fantasi har Gormenghast-trilogien yderst lidt tilfælles med C. S. Lewis’ og J. R. R. Tolkiens genredefinerende værker, ligesom den da heller ikke leverer den populære og simplificerede fremstilling af kampen mellem det gode og det onde, som i megen fantasy repeteres ad nauseam.

Dertil kommer, at værkets egentlige protagonist ikke er et menneske, men borgen Gormenghast, som ikke blot er en grotesk samling hensmuldrende sten og mosbeklædte tårne, glemte kamre, støvede korridorer og spindelvævsdækkede gange, men også en klaustrofobisk verden af ældgamle ritualer og stagnerede traditioner.

”As I see it,” skrev Mervyn Peake, ”life is an effort to grip before they slip through one’s fingers and slide into oblivion, the startling, the ghastly or the blindingly exquisite fish of the imagination, before they whip away on the endless current and are lost for ever in oblivion’s black ocean.”

uvidende om de farer, der lurer i mørket. Fortællingen, der byder på nogle effektive gys, bliver dog aldrig mere end netop et tillæg.

Gormenghast-trilogien er illustreret af forfatteren selv, men hans bedste illustrationer skal findes andetsteds, f.eks. i Carrolls Alice’s Adventures in Wonderland (1946), Stevensons Dr. Jekyll & Mr. Hyde (1948), eller Peakes egen børnebog, Captain Slaughterboard Drops Anchor (1939; oversat til dansk 2001). Her slår fantasiens fisk igen smut med halen.

Ligeså fantasifulde og absurde som hans tegninger er hans digte. Bortset fra det alvorsfulde og surrealistiske krigsdigt ”The Rhyme of the Flying Bomb” (1962) har Peake mestendels skrevet nonsensdigte. I et af disse, ”The Adventures of Footfruit” fra den posthume samling A Book of Nonsense (1972), kommer Peake med følgende opfordring:

Hang on, Footfruit. This is the real thing. Strap onyour breastplate! Flare the proud nostril, blare outin your extreme abandon.

Og det var præcis, hvad Peake selv gjorde: Han veg ikke tilbage for at stikke ud, hverken som illustrator, digter eller forfatter.

Carpe librum!

Mervyn Peake på dansk:Kaptajn Kødhak kaster anker. Illustreret. Forlaget Apostrof 2001.Titus Groan. Oversat af Arne Keller. Illustreret. Bd. 1 i serien Gormenghast. Ries 2006.Gormenghast. Oversat af Arne Keller. Illustreret. Bd. 2 i serien Gormenghast. Ries 2007.

Stevensons poetiske kadance og Poes gotiske fantasi med Dickens’ levende persontegning og Dostojevskijs sans for atmosfære og detalje. Dermed ikke sagt, at Gormenghast-trilogien er perfekt.Som borgen selv har bøgerne sine sprækker, huller og forsømte kroge, men, som Francis Bacon skrev, så findes der ingen ”exquisite beauty without some strangeness in the proportions” - og de to første bøger er virkelig nogle sære fisk, på en gang grimme og blændende skønne, groteske og overraskende.

I den tredje bog - der pga. forfatterens sygdom blev den sidste - har rebelske Titus forladt Gormenghast og søgt ud i verdenen bag bjergkammen, hvor han finder en besynderlig by af metal og glas, biler og fly, samt en hel underjordisk kultur af pariaer. Det lyder måske spændende, men det er det desværre ikke; det er som om fantasiens fisk er smuttet tilbage, hvor den kom fra; der er kun skællet tilbage.

Som et tillæg til Gormenghast-trilogien udkom i 1956 novelletten Boy in Darkness, som tidsmæssigt udspiller sig under trilogiens anden del. Titus, endnu en dreng, er i al hemmelighed tager på udflugt uden for borgen,

Artikel || Artikel

6 7 Artikel || Artikel

Rumænsk litteratur og sprog

Af Nicolae Matei, forlægger, flygtede fra Rumænien i 1985

1889). Han var kontemporær med H.C. Andersen, og blev af litteraturkritikeren Mircea Scarlat sammenlignet med den danske forfatter: ”Deres liv og skrivestil ligner hinandens, hvor de bruger personificeringer og metaforer og forener menneskerne med naturen, beskriver den traditionelle livsstil, og bruger erfaringer fra deres barndom”.I. L. Caragiale, (1812-1870) er betragtet som Rumæniens vigtigste dramatiker. Hans teaterstykker er satiriske og med et utroligt prægnant sprog. I dag, blandt de mange, er dramaturg, forfatter og journalist Cornel Udrea (f. 1947) en af hans efterfølgere med et omfattende værk bag sig. I Danmark, blev han kendt med en opsætning af stykket Paradiset, første til højre (2005).

KrigenKrigen kom til at få afgørende betydning for rumænsk litteratur. Zaharia Stancu (1902 -1974) regnes for en af de betydeligste rumænske forfattere i det 20. århundrede, og var blandt kandidaterne til Nobelprisen. I Danmark er han mest kendt for Sigøjnerstammen (1974), en roman om forfølgelsen af sigøjnerne under 2. verdenskrig, Djævelens plovfure (1955) og Jeg elsker dig så højt (1982). Paul Celan (1920-1970) var også en indflydelsesrig digter. Han er mest kendt for digtet ”Todesfuge” (”Dødsfuga”), der beskriver jødiske fangers vilkår i de tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. Celan, der var af jødisk afstamning, var mærket af erfaringerne fra Holocaust, hvor han mistede begge sine forældre. Digteren begik selvmord i Paris i 1970. Han blev 50 år gammel.

Efter krigenEfterkrigstidens litteratur prægedes i begyndelsen af de socialrealistiske ideer, hvor blandt andre Geo Bogza

Rumænsk er et romansk sprog, og er betragtet som en latinsk ø i et hav af slaver. Rumænere er stolte af deres oprindelse, og har altid været kulturelt tilknyttet Frankrig og Italien. Romantismen har født mange rumænske forfattere heriblandt: Dimitrie Bolintineau (1819-1872), Vasile Alecsandri (1821-1890) og selvfølgelig Mihai Eminescu (1850-1889).Hvem var Mihai Eminescu? Enhver rumæner vil svare uden betænkeligheder: ”Vores nationaldigter”. Der er almindelig enighed om, at han er den største og mest repræsentative rumænske digter. Nicolae Iorga, kendt historiker, betragter Mihai Eminescu som fødselshjælper for det moderne rumænske sprog. En af hans efterfølgere, digteren Marin Sorescu, skrev et meget symbolsk digt, næsten en hymne, dedikeret til både ham og Rumænien: ”Eminescu har ikke eksisteret./ Det var kun en dejligt land ved havet /hvor bølgerne bandt hvide knuder (…)Der var også simple mennesker som hed: Mircea den Gamle, Ștefan den Store/ Eller mere enkelt: bønder og plovmænd (…) og siden alle disse skulle have et navn/ kun et navn/ blev de døbt Eminescu.” Hans værker er oversat til mere end 60 sprog. Nogle af de vigtigste digte er: ”Morgenstjernen”, ”Jeg har ét sidste ønske”, ”Søen”, ”Blå blomst”, ”Epigoner” og ”Breve”.

Rumæniens H.C. AndersenEn af det mest kendte rumænske eventyrforfattere er Ion Creangă (1837 -

Frodig fortælletraditionSidst i 1800-tallet og i starten af 1900-tallet udvikledes litteraturen i en realistisk retning, hvor mange forfattere videreførte en frodig fortælletradition. Panait Istrati (1884 -1935) skrev mest på fransk om fattige mennesker, og historierne byggede i høj grad på hans egne oplevelser. Blandt hans kendte romaner, som er også oversat til dansk, er: Tidslerne på Bărăgan og Hajdukerne.Som helhed beholdt den rumænske litteratur en nær tilknytning til det folkelige, og man kan nævne Liviu Rebreanu (1885-1944), som skrev psykologiske romaner om Første verdenskrig, og beskrev konflikter i den transylvaniske landbobefolkning.En repræsentant for symbolismen i Rumænien med tilknytning til den franske bevægelse var George Bacovia (1881-1957). Hans debut-digtsamling Bly fra 1916 er oversat til dansk.

En latinsk ø i et slavisk hav

I. L. Caragiale

Mihail Eminescu

Panait Istrati

8 9| Artikel Artikel, Univers |

(1908-1993) har gjort sig bemærket, men afløstes senere af en modernistisk og humanistisk tankegang. De socialrealistiske ideer var påtvunget i Rumænien efter krigen, og det var sørgeligt for rumænsk litteratur. De rumænske forfattere kom dog over perioden, og udviklede en mere eksperimenterende og avantgardisk litteratur. Perioden fostrede også en stor forfatter som Eugen Ionescu (1909 - 1994), skuespilforfatter og dramatiker. Han levede i eksil i Frankrig, og er én af de første dramatikere inden for absurd teater. I hans absurde teaterstykker præsenterer han publikum for det groteske i hverdagslivets rutiner eller andre mellemmenneskelige forhold. Dialogerne er for det meste uden mening og uden en sammenhængende handling. De mest kendte teaterstykker er: Den skaldede sangerinde, Næsehornet og Stolene. Eugen Ionescu blev medlem af Académie française i 1970.Man skal også nævne filosofferne Emil Cioran og Mircea Eliade, og digteren, skuespilforfatteren og kulturfilosofen Lucian Blaga (1895-1961). Hans værk blev oversat til mange sprog, og er stadigvæk læst, elsket og studeret. På dansk er samlingen Lysets digte oversat af Povl Skårup.

Rumænsk litteratur og kommunismeUnder kommunismen var litteraturen præget af trivialitet. Censuren og patriotiske digte satte deres præg, og mange forfattere kom under ideologisk pres. Men der var også forfattere, som i deres værker havde mod til at kritisere de undertrykkende magthavere. Den mest kendte antikommunistiske forfatterer er Paul Goma, som efter flere års fangenskab i den rumænske gulag usvækket fortsatte kampen mod kommunismen, og til sidst blev sent i eksil af magthaverne i 1977. Han bor i Paris.I Danmark har vi kendt forfatteren, dramaturgen og journalisten Victor

Frunză (1935-2007), som var direktør for det antikommunistiske forlag Norden i Århus, og blandt andet udgav i det kommunistiske parti i Rumæniens historie. Ana Blandiana (f. 1942) er en højtagtet forfatter, som under kommunismen var underlagt udgivelsesforbud i flere perioder, fordi hun i sin lyrik skildrede menneskets behov for selvstændighed. Hun er stadigvæk virksom både som poet og prosaist og skriver også børnebøger. Ana Blandianas værker har været oversat til flere sprog, bl.a. norsk.

Censuren ophævesEfter omvæltningen af det kom-munistiske regime i 1989 og Nicolae Ceausescu kom en opblomstring i litteraturen. Den politiske censur ophørte, en række eksilforfattere vendte hjem, og værker af kritiske, forbudte eller fængslede forfattere blev udgivet. Der opstod nye forlag, nye aviser og kunstnergrupper. Dokumentarisk litteratur har siden nydt stor popularitet, særligt erindringer om undertrykkelse og fængslinger. 1990’erne og tiden derefter er blevet stærkt præget af en ny generation af kritiske og antiautoritære forfattere som: Mircea Cătărăscu, Filip Florian,

skrevet af den unge dramturg Gianina Carbunariu. En grum, poetisk og knivskarp fortælling, som handler om tre unge rumænere, der forlader deres hjemland for at forfølge drømmen om et nyt og bedre liv i en vestlig storby. I stykket oplever vi, hvad mennesker er villige til at ofre i håbet om en bedre tilværelse. Mady.Baby har premiere på Café Teatret i København til februar.

Gabriela Melinescu og Alexandru Grigore, Mircea Goga og mange andre. På dansk findes en oversættelse af Mircea Gogas digte Koncert for violin og ensomhed (2000). Stelian Tănase og Ruxandra Cesereanu har begge markeret sig som skarpe politiske kommentatorer. Blandt den nye generations eks-perimentale værker vil jeg gerne nævne: Mady.Baby, som er et teaterstykke

10 11

$$ $

$

$$ $$$

$$ $$

| Interview Interview |

Evighedsstudent eller lønslave?

Af Brian Stevn Hansen

Er det hovedpersonen Mikkel, der har de holdninger, eller har du et budskab?Nu er Mikkel jo en lidt vattet karakter, en slags antihelt, synes jeg. Han ved udmærket godt, at det er forudbestemt, at han falder til patten. Det er hans ”natur”. Men han er vel meget menneskelig, måske undertiden alt for menneskelig. Søren derimod forsøger mere ærligt at vægre sig imod fjenden og tage kampen op mod ”overmagten”. Kvinden og kapitalen, som du nævner, er vel en slags rim, men som dog har lidt med virkeligheden at gøre. Som mand får man et ansvar, man må tage på sig, når man bliver gift og får børn. Det er det scenarium, som Mikkel (velvidende at det er umuligt for ham) prøver at flygte fra. Det ligger i kortene, at det er sådan, det skal gå ham. Han vil bare gerne have fred. Og samtidig vil han ufreden. Han vil kvinden, og han vil hende ikke. Han er et paradoks! I øvrigt er det jo måske

Overgrunden har interviewet Michael Søbygge Ferm-Pedersen om hans seneste roman Evighedsstudenter. Her specialeforsumper hovedpersonen Mikkel grundigt, alt imens han drømmer sødt om at være digter og bittert forbander den skæbnens jernnæve, der fører os alle ind i alt for faste rammer.

at skrive speciale, og hvad er formålet egentlig med at tage en uddannelse, hvis ikke det er at komme ud og få sig et godt job og en god løn? Er det bedre at drikke guldøl og drømme om at være digter?Det var sgu da en svær en, den der. Jeg må jo lige sige her, at jeg selv er lykkeligt gift, og er far til en dejlig dreng på tre år. Jeg arbejder som gymnasielærer, og kan egentlig godt lide jobbet…Vedrørende specialesumpen: Så mener jeg, at den ikke burde findes. Forstået på den måde, at man bør kunne skrive sit speciale i en evighed, hvis man synes (læs: hvis man har råd! – se der var den igen, den med pengene). Jeg skrev selv mit speciale på et års tid. Det er meget rimeligt, mener jeg. Hvis vi vil have et videnssamfund, så må man da for fanden også have noget tid til at skabe det. To år er mere realistisk. Men ingen læser jo de specialer, ikke mange i hvert fald, og det er det, der er problemet.Formålet med at tage en uddannelse er (i min verden) at blive klogere. Det er sgu ikke at opretholde vores neoliberale nonsens á la ”noget for

”Den, der egentlig går i stå, er den, som påtager sig det ulidelige – fast arbejde. Kun den borgerlige kapitalhungrende slave har opgivet at udvikle sig videre, det har han simpelthen ikke mulighed for længere.” - Evighedsstudenter

Kan man virkelig skrive sådan i 2008?Hvorfor skulle man ikke kunne skrive sådan i 2008? Danskere får stress som aldrig før på grund af de mange krav, de møder på deres arbejde hver dag. Hvornår er man egentlig sig selv? Når man holder fri, tror jeg. Priserne på alt stiger, alt imens de offentlige ydelser forringes. Hvad er man egentlig med til at holde i live på den måde? Kapitalisme (hvor de få stærke virkelig høster frugten), en skævvridning af samfundets ulighed. Er det det, vi vil støtte med vores virke i arbejdslivet? Hvis ikke det er slaveri, når man udfører et lønarbejde (som man kun udfører for pengenes skyld), hvad er man så hvis ikke slave… Lønslave jo-jo men stadig slave. Man har ikke tid til at udvikle sig, når man bliver slave af pligten, tror jeg, at mange føler.

Af din roman fremgår det, at Kvinden og Kapitalen er de to store drivkræfter, som ingen nok så frihedselskende boheme kan undgå at underlægge sig.

også kvinden, som redder ham fra hans misbrug, så helt vred er han vel ikke på kvindekønnet. Han hader bare pligterne, der følger med kvindernes trang til at etablere sig i et borgerligt liv.

Mikkel har et ualmindeligt solidt forbrug af stimulanser, fra Masterbrew til kokain. Er det noget, der hører ungdommen til? Er det et udtryk for frihedstrang eller den dyrkning af sjælen, som Tom Kristensen indleder sin roman Hærværk med at advare mod? Hvad er der med de stoffer, som gør dem så tillokkende?Stoffer og alkohol er vel flugten fra netop pligten. Det her magiske nu, som jo i bund og grund er det rene nonsens, er det Mikkel oplever i en brandert. Han bliver både et kosmisk kærlighedsvæsen og et selvdestruktivt svin, når han beruser sig. Men i beruselsen er pligten i det mindste så befriende langt borte.

Hvad er din holdning til den såkaldte specialesump? Har du personlige erfaringer? Hvor lang tid skal det tage

Michael er glad for sit arbejde og lykkeligt gift, men han er alligevel kritisk

12 13

$$ $

$

| Interview, BoD Interview |

Stemmer fra en baggård

– det er lyden af litteratur

Af Marlene Toldbold Jakobsen

men også prøver at samle op rent litteraturhistorisk på forfatterskaber, som måske er gået i glemmebogen. Derudover har vi også et eller andet aktualitetskriterium, uden at det må blive det styrende.

Hvordan fungerer den administrative praksis i foreningen?Litteraturen på Scenen er primært baseret på frivillig arbejdskraft, da jeg er den eneste fastansatte. Der er masser af andre mennesker tilknyttet, som arbejder mere eller mindre fast for foreningen, men lige nu er vi som sådan kun tre som er helaktive. Ud over mig er det Mads Mygind og Kristoffer Ugilt, som også begge er studerende. Så er der flere andre folk som har været tilknyttet igennem mange år, som har været med siden starten og som stadig er aktive, og springer til ved enkelte projekter.

I en baggård i Århus ligger det kreative værksted og caféen, LYNfabrikken, som i de seneste to år har dannet ramme for en lang række litteraturoplæsninger. Det er den Århus-baserede forening, Litteraturen på Scenen, der står bag arrangementerne.Mathias Kokholm er 25 år, bachelor i Nordisk sprog og Litteratur med sidefag i Kunsthistorie. Han tiltrådte for tre år siden som daglig og kunstfaglig leder for Litteraturen på Scenen. Her fortæller han om foreningens oprindelse og virke, og om hvorfor Århus har brug for den scene, som organisationen stiller til rådighed.

Hvad er historien om Litteraturen på Scenen?Historien med Litteraturen på Scenen, det er en gammel sag, som hænger sammen med Husets Forlag helt tilbage til ungdomsoprøret. I mange år var Litteraturen på Scenen en scene, som Husets Forlag administrerede, hvor man i 1980’erne under Århus Festuge lavede nogle af de første internationale poesifestivaler, som netop hed Litteraturen på Scenen. For snart 13 år blev Litteraturen på Scenen en selvstændig forening, uafhængig af Husets Forlag.Vi ser på, hvad det er, vi synes, det litterære miljø her trænger til at få tilført af kræfter udefra, og hvordan vi kan understøtte det litterære miljø her i byen og dem, som er aktivt skrivende her. Vi kører med en profil, hvor vi dels forsøger at præsentere nogle yngre forfattere med nye stemmer,

noget”– ”enhver er sin egen lykkes smed”–lir. Hvis man er humanist (som jeg er), så er man naturnødvendigt mere eller mindre rød. Jeg ser hver dag gymnasieelever, der mildest talt ikke er helt modne, tage en uddannelse, fordi det skal de. Det siger deres forældre, det siger Bertel Haarder. Man skal som ung i dag være færdig, før man er klar til at begynde, mener jeg. Det er en modbydelig trang til effektivisering, der driver en sådan logik, og den går af navn: kapitalismeforbrugerisme eller pseudosocialiseringssatanisme.En god løn? Tja, ansvaret og pligten over for familien skal man jo tage på sig. Man skal have tag over hovedet og noget i skrutten, men at dyrke sit arbejde for pengenes skyld, det giver ingen mening i min verden. Penge er et nødvendigt onde. Hverken mere

eller mindre (for mig altså). Og jeg er for resten i gang med en ny roman om dette emne: En slags mennesker er arbejdstitlen. Den kommer måske næste år. Den handler om pengefikseringens dehumanisering af mennesket. I romanen optræder alt fra DF, Cepos, måske også en Lomborg, den siddende regering, pengebagmænd af enhver art, som alle er med til at dyrke denne massepsykose: Bigger, better, faster, more- logik, der hærger vores vestlige kapitalisme. Finanskrisen var måske et lille sygdomssignal.At drømme og digte er livsbekræftende – uden det dur verden ikke. Men flugten gennem stimulanser må ikke blive grundtonen, det er blot at tage forskud på døden.

“Blomsterbørn” Ungdomsroman af Jan Eriksen

Romanen skildrer levende bagsiden af den generation, hvor nogle blev blomsterbørn. Andre visnede og døde i et liv med misbrug. Forfatteren var en del af misbrugsmiljøet dengang. Romanens hovedperson, Leo, bliver suget ind i et liv med stoff er. Uden at moralisere kortlægges de situation-er, hvor stoff er er den eneste rigtige løsning. Eller måske den helt forkerte? En uhyggeligt aktuel problemstilling.“Til folkeskolens ældste klasser, gymnasiet og almen læsning...” DBC

228 siderVejl. pris 189,-

Den franske digter Jacques Roubaud sammen med den danske digter og

oversætter Martin Larsen. Verbale Pupiller 2007.

Foto: Rune Kaldau

14 15| Interview Interview |

de er så gode, og at rammerne for de ting er så åbne, at der som sådan ikke er nogen grund til ar finde på nye projekter.

Hvorfor er der brug for en organisation som Litteraturen på Scenen i Århus?Der er brug for en organisation som Litteraturen på Scenen i Århus, fordi vi ikke har andre lignende institutioner i den her by. Der er som sådan ikke nogen platform, som kan arbejde for litteraturen, så derfor er Litteraturen på Scenen væsentlig. Vi kan både generere et miljø og gøre det attraktivt for forfattere at være her i byen. Vores oplæsningsarrangementer er jo mere end formidling, det er i lige så høj grad

et mødested for de folk, som skriver. Så det er ekstremt vigtigt, at man har nogle midlertidige institutioner, som kan generere den litterære scene uden for København. Derudover er det også vigtigt, at der ligger en faglighed omkring det, og en tradition og en udvælgelse, som kan kigge kritisk på, hvad der er interessant, og på den måde have en institution, der kan være med til at professionalisere området og sørge for vedvarende vækst. Det mangler der jo i Århus, man har jo ikke en forfatterskole, man har ikke noget forlag, som udgiver debutanter, så derfor er det væsentligt, at vi stiller den scene til rådighed, som vi gør.

meget fint at have så mange til et enkelt oplæsningsarrangement. Jeg tror, det er vigtiget, at man kan levere en vis kontinuitet i sit program. Det er væsentligt i forhold til det her med at have en mindre scene, som er den her form for midlertidig institution, som er der, når der sker noget, og så tror jeg, det er vigtigt at have et kontinuerligt program, for ellers ville det være en evig kamp hver gang at få lokket folk til. Vi kan se, at der er et meget tilbagevendende publikum, men også mange nye publikummer, som kommer til. Så det er egentlig en forholdsvis broget skare, der kommer til, men dog primært yngre mennesker. Men det skal helst være så åbent så muligt, det, synes jeg, er en væsentlig ting.

Laver I andre projekter ud over oplæsningerne på LYNfabrikken?Vi har to ret store projekter, som skal gennemføres til næste år. Det er projekter, som vi har arbejdet med tidligere. Det ene er en festival, som hedder Lyd+Litteatur, som kører på syvende år, og som er en international festival for musik og litteratur. Den lancerer vi i midten af april måned, og i år vil der være stor fokus på internationale kunstnere udefra. Her arbejder vi også på tre nye konstellationer mellem danske forfattere og musikere, som skal etableres dertil. Lyd+Litteratur laves i samarbejde med pladeselskabet Geiger. Til efteråret laver vi den festival, som vi også lavede sidste år, som hedder Verbale Pupiller. Det er en stor skandinavisk poesifestival og bogmesse. Det er stort projekt både økonomisk, organisatorisk og kunstnerisk. Det bliver afholdt i Århus Kunstbygning, muligvis også med nogle udstillinger. Vi arbejder egentlig hovedsageligt med de faste projekter, og det gør vi af den grund, at vi synes,

Hvordan kommer jeres oplæsnings-arrangementer i stand, og har I nogle bestemte kriterier I arbejder ud fra?Det som gør, at vi kan operere med faste arrangementer hver måned, hvor både etablerede forfattere og mindre etablerede forfattere medvirker, er jo selvfølgelig, at vi har en vis økonomisk basis, som gør, at vi kan vælge nogenlunde frit. Det er en vigtig ting. Derudover handler det om at Litteraturen på Scenen i mange år har været en vigtig platform i Danmark for det litterære miljø, uden for København, for det er jo der, at størstedelen af det litterære miljø befinder sig. Vi opererer jo meget med at sammensætte de her tre forfatterskaber, som kan tale sammen. Altså nogle litterære praksisser som er kompatible, og som vi har en formodning om vil fungere fint på en scene, og vil fungere fint som en helhed. Så er der så forskellige kriterier, dels det her med at vi gerne vil arbejde for en yngre litteratur og folk som ikke nødvendigvis har udgivet noget endnu, men som er lovende talenter. Det er hele tiden en vægtning, hvordan sammensætningen skal være. Vi skal dels have nogle debutanter, dels skal vi have nogen, som er aktuelle i en eller anden grad, og så igen det her med at genopdage forfatterskaber. Det er jo det fantastiske ved litteraturen; det nytter i virkeligheden ikke at være aktualitetssøgende inden for feltet. En bog fra 60’erne kan være mindst lige så aktuel i dag, og det mener jeg også er et væsentligt aspekt at arbejde med i forhold til litterær formidling. Hvordan oplever I opbakningen blandt publikum?Der er enorm opbakning lige for tiden, sidste gang vi havde et oplæsningsarrangement, var vi nødt til at afvise folk i døren, og jeg tror, der var omkring 120 mennesker til arrangementet. Og det er jo meget,

16 17| Interview, Wisby & Wilkens Artikel |

Julerier

interessante personer.Jostein Gaarders Julemysteriet handler om en magisk julekalender, der hver dag rummer en ny historie om pigen Elisabeth og hendes rejse ned gennem kristendommens historie. Hvem har lavet den mystiske julekalender, og hvem er Elisabeth egentlig?Dejlige december. 24 nye julefortællinger fortalt af 24 nutidige forfattere. Én af fortællingerne er skrevet af Mads Brenøe, der starter sin historie sådan: ”Det her er en julehistorie. Men ikke en julehistorie som de plejer at være. Den her er socialrealistisk og helt anderledes. For det første er der en perker med i historien. For det andet er der ingen sne. Ingen langsomt dalende sne, der får alting til at lyse i et magisk skær...”, alle er det julehistorier, der beskriver julen med alt andet end et sødladent skær.

De litteræreUden Dickens Et juleeventyr - ingen juleaften. Klassikeren om den sure, gamle og nærige Scrooge, der julenat får besøg af tre ånder, der forskrækker ham, så han ændrer sig og bliver et bedre menneske. Eller nyd Selma

Julen er over os. Butikkerne lokker med julepyntede vinduer, vi pynter op derhjemme og julestressen er måske ved at indfinde sig? Eller kan du slet ikke finde julestemningen frem?Så er der hjælp at hente i nogle af disse julebøger. Her kan du varme op til den 24. - stille og roligt i dit eget tempo. Kun bogens sidetal sætter grænser.

KalendereJulekalendere behøver nødvendigvis ikke at være lig med gavekalendere. Hvad med at læse op for din kæreste/kone/mand hver dag i december? Flere julebøger er meget velegnede til den slags, de har lige præcis 24 afsnit - hverken mere eller mindre:Halfdan Rasmussen (ham med Halfdans ABC) har skrevet Julekalender for voksne, som indeholder 24 dejlige digte, og når man har læst dagens digt, har man fået en god start eller en fin afslutning på en travl dag. Skuespiller og Nissebande-medlem Flemming Jensen har i De dansk- vestindiske nisser lavet en julekalenderbog om tre nisser, hr. Krøjs, hans kone Jane og lille Thomas, der blev forladt af danskerne i 1917, og derfor ikke har smagt risengrød i 85 år. Men nu har nisserne mistet tålmodigheden, og er taget til Danmark i jagten på den hellige grød.Med tv-journalisten Vagn Simonsen som tilhører og referent lukker Nordens nisser op for ukendte kapitler af deres tusindårige historie i bogen Nisser jeg har mødt eller kendt. Med fantasi skildrer de 24 historiske begivenheder i Danmark, og tegner nærgående portrætter af kendte og

Af Lisbeth LarsenMaria Louise Christensen, bachelor i Litteraturhistorie og Europæiske studier, er ofte publikum på LYNfabrikken ved Litteraturen på Scenens oplæsningsarrangementer.Hvorfor er Litteraturen på Scenen et tilbud, du benytter?Jeg synes, det er hyggeligt, man kan sidde dernede og drikke en kop kaffe, og så synes jeg, det er specielt, for litteraturoplæsninger er ikke noget, man finder så mange steder. Så er det på et eller andet plan underholdning, ikke at sammenligne med biografen, men det er lidt på samme måde, at man sidder og lytter til noget, der er morsomt eller underligt, og man bliver lidt forundret.

Hvordan har standarden været på de arrangementer du har været til? Generelt synes jeg, der er en ret høj standard, og det er meget sjovt, og man kan se, at dem der læser op også synes, det er skægt at få lov til at have et direkte publikum.

Har du altid selv læst noget af det, du kommer ned for at høre?Nej, det er ikke alle dem, der har været der, jeg kender, især ikke når de har haft forfatterskolearrangementer. Så er det tit sådan mere eller mindre ukendte forfattere, som ikke har været udgivet endnu.

Er det også for at få inspiration, du tager til arrangementerne?Ja, på en måde, og så fordi jeg synes, det er sjovt.

Hvad har været det bedste, du har været til?Åh, det er svært at sige. Sidste gang jeg var til oplæsning, der var det Jens Blændstrup, der var der, og han havde skrevet sin tekst i toget på vej herover, og det var meget sjovt, og man følte, at det var noget helt nyt. Han gjorde meget ud af, at det skulle være sjovt. Jeg vil ikke kalde det stand up, men det var tæt på. Sådan en rigtig morsom tekst, hvor han læste op med sin fedeste jyske accent. Det var i hvert fald underholdende.

Maria Louise Christensen

Interview med en deltager:

Kort før 2. verdenskrig flygtede unge jøder til Danmark fra Tyskland.

Snart måtte de flygte videre.

Bogen bygger på unikt dokumentarmateriale

om tre unge mænd, før, under og efter krigen.

Enestående fotos.

Hos boghandleren ogwww.bogshop.dk

18 19| Artikel Artikel, Mellemgaard, Jentas |

klinger så smukt som juleklokkerne fra vor barndomsby. Jeg hører endnu deres dybe, milde klang og ønsker, de vil ringe for mig hver jul og følge mig på min rejse til barndommens land.” Maeve Binchy mestrer det samme som Korch men i nutidig stil. I bogen I år bliver det anderledes skildres helt almindelige mennesker, alene eller med børn, ensomme eller i lykkelige familierelationer, og alle de problemer, der tårner sig op, indtil de finder en tilfredsstillende løsning, så det alligevel kan blive jul.Det samme tema går igen i Per Gammelgaards Grønne december, julen påvirker os alle, og får vores følelser

frem, hvad enten det nu er de gode eller dårlige.

Find juleglæden frem med en af disse bøger, så går det med garanti som i Peters jul: Jeg glæder mig i denne tid...

plages af gigt, og Klaus, deres hest, har ondt for tænder. Og hvad med bror Frederik i Amerika, vil han mon komme hjem til jul?

De hyggeligeJulen er, om man så kan lide det eller eller ej, indbegrebet af hygge. Og det afspejler sig selvfølgelig i en masse af julebøgerne. Rigtige julebøger må være Morten Korchs forskellige juletitler: Udvalgte historier fra Jul i hjemmet, Julehistorier fra gamle dage, Rigtige julehistorier etc. Historier der er lige netop, som en rigtig julehistorie skal være: enkel og ligetil, god og opbyggelig og med indbygget julefred: ”Nu ringer juleklokkerne fra den gamle landsbykirke, tonerne ringer, trænger ind i mit sind. Ingen klokker

Lagerlöfs Legenden om juleroserne, som er en af de smukkeste julefortællinger, der findes. Det er beretningen om Göinge skov, der blomstrer julenat for at fejre frelserens fødselsstund. De skæve og sjove julehistorier.I bunken af de lidt anderledes julehistorier har jeg lyst til anbefale billedbogen Julemanden af Raymond Briggs. Det er en utrolig sjov historie om den tykke julemand, der er dødtræt af at skulle rundt med alle de gaver den 24. Det er et møgvejr, skorstenene er alt for små til hans trinde krop, folk glemmer at sætte noget frem til ham etc. Surt show, det der julemandsarbejde. Truman Capote (ham med romanen Med koldt blod) har skrevet en lille bog Jul, en bittersød historie om en lille fyr, der får ødelagt sin drøm om julemanden og tvinges til at holde jul hos en far, han ikke har kendt til. ”Det var Sook (den elskede plejemor), der fortalte mig om julemanden, hans lange skæg, røde dragt og bjældeklingende, gavefyldte slæde, og jeg troede på hende, ganske som jeg troede, at alt var Guds vilje eller Vorherres, som Sook altid kaldte ham”.Den slagfærdige Lise Nørgaard har skrevet Julen er hjerternes fest; fire forskellige fortællinger, der er fuld af skøre og barokke indfald, og hvor der er drøje hug til det banaliserede og kommercielle julesind.Den allersjoveste lille julehistorie findes i Danske Julefortællinger. Fra St.St. Blicher til Villy Sørensen. Ernst Johansen har heri skrevet Hans Peters jul. Det er simpelthen en herlig pastiche over historier som I julelampens skær og lignende. Hans Peters fattige familie kan ikke finde juleglæden frem: terminen er ikke betalt, gammelmor

En rigtig page-turner Amazon

J E NTAS www.jentas.dk S www.jentas.dk

ISBN 978-87-7677-115-7

299,-

PRESSEN HAR SAGT OM SAM BOURNE:

“...den var umulig at lægge fra sig.” Søndag

“...anbefales hermed på det varmeste.”

Litteratursiden

“...meget overbevisende.”

Politiken

“...solid underholdning.”

4 4 4 4 Børsen

4 4 4 4 4 Magasinet IN4 4 4 4 4 Nyhedsavisen

En formodet selvmordsbomber bliver skudt og dræbt af FN-sikkerhedsvagter men viser sig at være en harmløs gammel mand.Tom får til opgave at lukke munden på familien. Han fi nder ud af at den gammle mand ikke var helt så uskyldig, som han så ud til.Nu må Tom afkode en hemmelighed, der har ligget begravet i over 60 år - den anden verdenskrigs sidste store hemmelighed.

4 4 4 4 Euroman4 4 4 4 Magasinet Q

mellemgaard

Forlaget mellemgaard • Tlf. : 65 90 36 42 • Fax : 65 90 34 42info@mellemgaard.dk • www.mellemgaard.dk

Dengang i RomTræsnit og tekst

fra illustreret Tidende 1850-1900Historisk rejsefører af Thomas Thomsen

ISBN 978-87-91933-53-0140 SIDER, ILLUSTRERET, STIFT BIND, Kr. 229,-

Mord i mosen5. kriminalroman af Bente NimbISBN 978-87-91933-56-1 243 SIDER, INDBUNDET, Kr. 249,-

Untitled-1 1 24/10/08 13:10:39

20 21| Artikel Artikel |

Forfulgte forfatteres frontkæmpere

Af Mille Rode, Dansk PEN

sent. Garcia Lorca blev henrettet. Til gengæld synes PENs protest mod arrestationen af og dødsdommen mod den ungarsk-fødte journalist og forfatter Arthur Koestler i Spanien kort efter at have hjulpet. Koestler blev løsladt. Konsultativ status i FNUnder 2. Verdenskrig koncentrerede PEN sig om at støtte de mange forfattere, der måtte flygte i eksil. PENs rolle i forsvaret af ytringsfriheden og litteraturen førte til, at organisationen allerede i 1949 fik konsultativ status ved FN (UNESCO og FNs Menneskerettighedskommission). Op gennem 1950’erne intensiveredes

arbejdet for fængslede og forfulgte forfattere, mest i form af direkte henvendelser til myndigheder og regeringer. Forfølgelsen af den sovjetiske forfatter Boris Pasternak i 1959 udløste så mange protester fra PEN-centre rundt om i verden, at en gruppe medlemmer i 1960 dannede en særlig komité i PEN, Writers in Prison Committee (WiPC).Med WiPC blev arbejdet sat i system, samtidig med at det blev mere udadvendt, og tonen blev skærpet. WiPC sørgede for, at fængslingen af forfattere som den senere nigerianske Nobelpristager Wole Soyinkas, den senere tjekkiske præsident Vaclav Havels og den græske digter Yannis

Ritsos blev internationalt kendt. I 1992 var PEN medinitiativtager til dannelsen af IFEX (International Freedom of Expression Exchange) sammen med flere andre organisationer for at koordinere og effektivisere kampen for ytringsfrihed. Det sker ved at samle og yde informationer om overgreb, yde økonomisk og teknisk bistand, ekspertise, international støtte og anerkendelse til medier og organisationer, der arbejder for ytringsfrihed. Særlig vægt lægger IFEX på at støtte udviklingen af organisationer i ulandene, i de tidligere sovjetrepublikker og Østeuropa. PENs samarbejde med andre organisationer, bl.a. IFEX, giver arbejdet en større

Fængslede og forfulgte forfattere og jour-nalister kan regne med hjælp fra én af verdens ældste internationale forfatter- og menneskeretsorganisationer, PEN. Det er kærlighed til litteraturen, til sproget og retten til at bruge det, der knytter skribenter sammen på tværs af grænser. PEN blev grundlagt i London i 1921 af en energisk kvinde, forfatteren Amy Dawson Scott, under indtryk af den splittelse og de modsætninger 1. Verdenskrig havde medført, også blandt forfattere. Det udviklede sig hurtigt til en international forfatter-klub, der tog navnet PEN (Poets, Essayists, Novellists). Hensigten var at blive et internationalt netværk af skribenter, der i kraft af sin udbredelse kunne understrege litteraturens rolle i udviklingen af verdens kultur. Samtidig var det målet, at fremme samarbejde og forståelse mellem forfattere og forsvare litteraturen mod de mange trusler mod dens udbredelse og overlevelse, der fandtes (og som desværre stadig findes) i den moderne verden.Op til 2. Verdenskrig blev der stiftet flere PEN-klubber i Europa og USA. Menneskeretsdimensionen i PENs arbejde blev for alvor understreget i 1932, da man vedtog en utvetydig resolution mod den undertrykkelse af litteraturen, der fandt sted flere steder. De følgende år begyndte PEN at protestere mod fængslinger af forfattere og digtere. Man protesterede mod de fascistiske oprøreres fængsling af digteren Federico Garcia Lorca i 1936 i begyndelsen af den spanske borgerkrig, men protesten kom for

22 23

af de fængsledes slægtninge, sender jule-/nytårshilsner i form af bøger til de fængslede, adopterer fængslede og forfulgte forfattere og journalister som æresmedlemmer. Dansk PEN arbejder desuden aktivt med etablering af PEN-centre i den arabiske verden, og med udvikling af det internationale WiPC-arbejde. Medlemmer af Dansk PEN har siden begyndelsen af 1990’erne deltaget i missioner til lande som Yemen, Peru, Mexico og Cuba for enten at få fængslede forfattere løsladt (det er lykkedes i alle tilfældene), eller indsamle informationer om forholdene for ytringsfriheden, forfatterne og journalisterne (Cuba). Medlemmer af Dansk PEN har desuden deltaget i missioner til Tyrkiet, bl.a. som observatører ved nogle af de utallige retssager tyrkiske forfattere, journalister og redaktører bliver udsat for. I de seneste år har arbejdet for at få etableret Fribyer for forfulgte forfattere i Danmark også været højt prioriteret i Dansk PEN. Arbejdet for litteraturen og den frie udveksling af ord og tanker er centralt i PEN. Derfor afholder Dansk PEN jævnligt møder med udenlandske forfattere og journalister og arrangerer internationale seminarer. Dansk PEN udgiver desuden et tidsskrift, dansk

truer, foretager kortvarige ar-restationer af forfattere, journalister og redaktører. Det er vanskeligere at protestere, men virkningen over for de forfulgte - og resten af befolkningen - er den samme: Man indskrænker ytringsfriheden. PENs styrke er det internationale sammenhold mellem forfattere, journalister, redaktører og andre af det skrevne ords folk på tværs af grænser og sprogbarrierer. Vi ved, at de fængslede kolleger bliver løsladt før eller siden. I mellemtiden presser vi på, ligesom vi sørger for at støtte de fængslede og deres familier. Det nytter - hver gang.

PEN, der udkommer én til to gange om året. Protesterne nytterOfte kan det være vanskeligt at se, at indsatsen nytter. Det er således tilfældet med lande som Tyrkiet og Cuba, to af de lande, hvor PEN har flest sager. I midten af 2003 arbejdede PEN med 104 sager alene i Tyrkiet. Der er også folk, som bliver løsladt, eller hvor sagerne bliver frafaldet, men ofte opfinder myndighederne nye anklager. Tyrkiet, Kina, Cuba og Iran er blandt topscorerne i antal sager, som PEN har taget op.Den største vanskelighed i de senere år er dog, at mange regeringer er gået bort fra fængslinger og langvarige domme, som skaber international op-mærksomhed, og i stedet chikanerer,

gennemslagskraft. For til trods for PENs høje profil er organisationen ikke så stor: Der er cirka 16.000 medlemmer fordelt på 92 lande. Mange af centrene er ganske små og ressourcefattige, det gælder ikke mindst i de fattige lande. Mange af dem eksisterer desuden under meget vanskelige og ofte farlige forhold i lande, hvor det at kritisere forholdene kan være forbundet med livsfare for de forfattere, journalister og redaktører, der siger fra.

Dansk PENDansk PEN hører med godt 370 medlemmer til blandt de mellemstore centre. Aktivt arbejde for fængslede forfattere er en af de vigtigste aktiviteter. Fra Writers in Prison Committee i London sendes der løbende sager ud til de centre, der har en lokal WiPC (ca. 60). Det er de såkaldte RANs (Rapid Action Network), hvor centrene modtager information om nye sager eller opfølgning på tidligere sager, så man kan protestere over for de relevante landes myndigheder med kopi til deres ambassader i Danmark, de danske ambassader i de pågældende lande og det danske udenrigsministerium. Desuden skriver Dansk PEN til nogle

| Artikel Artikel, Billigtryksag.dk |

24

Et strålende lys fylder soveværelset. Lucinda, som svæver på grænsen mellem dag og nat, spærrer de tunge øjne op. Hvad sker der? Hun kan mærke, at lyset ikke vil hende noget ondt, så hun bliver ikke bange, kun nysgerrig. Hvor er det smukt! Det er som varmt guld. Hun sætter sig op i sengen for at se nærmere på det. Hun føler sig omsluttet af det og suget ind i det, og det er en vidunderlig følelse. Lidt efter lidt kommer der et mønster frem, og snart kan hun skimte en skikkelse inde i det gyldne lys.Det er en kvinde, der fylder hele rummet fra gulv til loft. Hun er gennemsigtig og skinnende, og hun har et dejligt smil og meget kærlige øjne. Kvinden bevæger sig hen mod hende, og nu kan Lucinda se, at hun har store, hvide vinger.”Er du en engel?””Ja, jeg er Ariel, din skytsengel.”

Lucinda er en pige på 12 år, som går i 6. klasse. Hun har indtil nu levet et helt almindeligt liv, men har altid følt, at hun var anderledes end de andre. Pludselig ændres alting, da hun møder sin skytsengel. Englen fortæller hende, at hun kommer fra stjernerne og er på jorden for at udføre en mission. Lucinda og englen tager på eventyr sammen i verdensrummet og besøger andre planeter. Den nye virkelighed får stor betydning for Lucindas forhold til forældre, morfar og venner – og for hendes opfattelse af sig selv.

Marianne Laiderz har igennem en længere årrække, i arbejdslivet såvel som privat, for en stor del levet ud fra visdomssætninger og bekræftelser, som Louise Hay har nedfældet i sin bog; ”Helbred Dit Liv” og hendes bånd; ”Selvhelbredelse”. I slutningen af båndet fortæller Louise Hay, at blot man følger hendes anvisninger, vil man opleve, hvordan miraklerne i ens liv vil komme som perler på en snor. Det er brudstykker af denne perlerække af tilsyneladende tilfældigheder, der har udviklet sig til den ene enestående begivenhed efter den anden – ja, ind imellem er der nærmest tale om mirakler. Det er nogle af disse livsbaneændrende tilsyneladende tilfældigheder, som Marianne Laiderz beskriver i denne bog.

”Tilfældighederne” og det at leve efter en stadigt mere og mere veludviklet intuition har ledt hende til en masse indsigtsgivende mennesker og metoder.Da bogens mål er at hjælpe læserne til større glæde og succes i livet, har Marianne Laiderz valgt at give læserne mulighed for selv at overveje at benytte sig af de metoder, som de selv føler ville udgøre en positiv forandring i deres liv. Bogen giver således forskellige eksempler på, hvad de har hjulpet hende til at indse og desuden henvisninger, så metoderne bliver let tilgængelige for læseren.

Lucindafrastjernerne

Tror du det er tilfældigt?

Marianne Holmen Marianne Simonsen Laiderz

- skab din egen succes

112 sider. Pris 128 kr.ISBN 87-991151-1-5. Kan bestilles hos boghandlere eller påwww.forlagethjerterum.dk eller www.marianneholmen.dk

160 sider. Pris 149 kr.ISBN 87-991151-0-7. Kan bestilles hos boghandlereeller på www.forlagethjerterum.dk

Et strålende lys fylder soveværelset. Lucinda, som

Bøger til indsigt og eftertanke