1

Overgrunden- Et anderledes bogkatalog

#10

| E

fter

år 2

009

GRATISKatalog-magasin

Med præsentation af nye og spændende bøger

New York-storytelling

Skrivekursus

Niccolò Ammaniti

Og meget mere...

2 3

Tidsskrifter kommer, og tidsskrifter går, betroede en ældre litterat mig engang. Overgrunden kommer her for tiende gang, og det bliver ikke den sidste. På de indre linjer fejrer Overgrunden nemlig det runde tal med en solid portion friske kræfter, der kommer til at sætte præg på både kommende magasiner, hjemmeside, og hvad vi ellers finder på. Nysgerrige kan følge med i udviklingen på overgrunden.dk.Overgrunden går i nummeret her ud i verden for at høre om, hvordan den gamle disciplin med at fortælle gode historier trives på nye måder i New York. En italiensk forfatter portrætteres, og de hjemlige muligheder undersøges. Vi kigger nærmere på, hvad fortællelystne forfatterspirer kan få ud af at tage på kursus. I anledning af 10-års jubilæet hører vi formanden for Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark fortælle, at der aldrig har været flere selskaber tilknyttet; og så spørger vi Per/Peer, hvad der sker, hvis man simpelthen bare udgiver det, som man føler for.Vi føler for at holde os kvikke og fortsætte med at servere inspirerende bogkultur i lækre nye opskrifter. Så værsgo, velbekomme og

God læselyst

Leder

Af Brian Stevn Hansen

Udgiver:

Overgrunden

CVR#: 31 14 02 42

Redaktion:

Brian Stevn Hansen

Janni Iben Stevn Hansen

Christian Brandt

Kontakt: info@overgrunden.dk

Web: w

ww

.overgrunden.dk

Oplag: -

ISSN#: 1902 - 3413

Overgrunden tager forbehold

for trykfejl og annoncernes

indhold.

Indhold må citeres, hvis kilde

tydeligt angives

Forsidemaleri:

Anne Sofie Kam

phøvener Øtrup

Galleri A

rtCompaz

ww

w.artcom

paz.dk

Kolofon:

| Leder Anbefaling |

Så kom til forfatterdage i Skriveværkstedet

Drømmer du om at skrive en bog?

Mulighederne for at skrive bøger er uendelige, men vejen kan være lang og sej, til du står med det færdig-trykte resultat i hånden. Derfor har Skriveværkstedet tilrettelagt en række forfatterdage, hvor du i to weekender får lov at dykke ned i forfatterens værktøjskasse og lærer at bruge de forskellige værktøjer.

7-8. og 21-22. november 2009

8-9. og 29-30. maj 2010

4-5. og 18-19. september 2010

6-7. og 20-21. november 2010

Pris 4.995 kroner inklusive undervisning, frokost, kaffe, te, sodavand og frugt. Sted: Strandgade 24A, 1401 Køben-havn K. Der er plads til ti deltagere på hvert hold. Tilmeld dig på www.skrivevaerkstedet.dk.

�����

�����

�����

Drømmer du om at udgive en bog?Se hvordan på www.skriveforlaget.dk

Her er de ni bøger, der indtil nu er udkommet i 2009 på Skriveforlaget. De er alle print on demand-udgivelser, som er en udgivelses-metode, hvor du for forholdsvis få penge kan få dit værk trykt og snart efter stå med din bog i hånden. Der findes andre trykkerier, der tilbyder print on demand, men hos Skrive-forlaget går vi videre end blot at sørge for, din bog bliver trykt. Vi hjælper dig også med pr i form af en pressemeddelelse, og vi har en aftale med en salgsagent, som kan præsentere din bog for potentielle forhandlere.

forlagetFounded in Copenhagen

4 5 Interview || Interview

Per om Peer

Af Brian Stevn Hansen

Du hedder Per. Hvad er idéen i at bruge det ret nærtbeslægtede Peer som pseudo-nym? Når værket er så personligt, var det måske oplagt at bruge sit eget navn som forfatter?Alle kender talemåden ”Kill your dar-lings”, som vi hører i uddannelsessy-stemet, på arbejdet og måske endda også i privatlivet. Vi skal evig og altid tage livet af det, vi har kært. Men Kol-lektion-projektet er 100 % min arena, hvor jeg egenrådigt skaber rammer og indhold. Og den består udelukkende af darlings, og jeg nægter at aflive én eneste af dem. Peer-titlen er en af dem - en idé, der kom til mig, at jeg skulle have en lille bitte distinktion imellem private Per og projektet Peer. Det blev det ”stumme” e, der samtidig er en hilsen til min far, som hed det, indtil han giftede sig med min mor og stre-gede det, fordi han alligevel kun brug-

Per Bloch Andersen har lavet Kollektion, der består af en matsort hardback-bog med lilla bælte om maven, hvori der gemmer sig egne fotografier, sms’er, lyrik, overvejelser og sågar en musik-cd. Med debut-værket springer Per Bloch Andersen ud som multikunstner under pseudonymet Peer. Vi har prøvet at finde ud af, hvad meningen med det hele er.

te sit mellemnavn. Kollektion handler blandt andet om affektionsværdi, og Peer-navnet er med til at stadfæste det tema; så man kan vælge at se det lille ekstra e som den distancering, der gør, at værket slipper afsenderen og får re-levans og værdi for modtageren. E’et bliver skellet imellem personligt intro-vert og personligt ekstrovert.

Hvordan har du finansieret og udgivet Kollektion? Var det svært, og er du blevet rigere eller fattigere af processen?Rigere målt på Kongens Mønt eller alle livets andre utallige værdienheder? Min private opsparing er så afgjort mindre nu end før Kollektion, men jeg har fravalgt stoffer og alkohol, og har på den måde sparet penge op til en an-den type lykkepille, som jeg tror mere på virkningen af. De piller stablede jeg oven på hinanden, og det blev til Kol-

lektion. Derfor gør det mindre, at min investering ikke ser ud til at komme igen rent økonomisk, men kun på noget nær alle andre typer konti. På længere sigt og i bredere forstand hå-ber jeg selvfølgelig på at tjene projek-tet ind. Ikke mindst fordi det gør det nemmere at lave nye kunstneriske kol-bøtter. Men jeg vil ikke på nogen måde lade mig begrænse af mammon, når der er overskud på alle andre fronter. Og ja, selvfølgelig har jeg lært meget af processen - blandt andet at lukke af for folk i små sko og deres evindelige forbehold, mistro og negativitet. Jeg har selv finansieret produktionen af Kollektion, med støtte fra bl.a. Statens Kunstfond & Dansk Artist Forbund, men ikke selv udgivet den - det har det lille uafhængige pladeselskab Your Fa-vourite Records (YFR) gjort. Og i den forbindelse: Selskaberne har ikke stået

Sms’er, fotografier og musik. Hvorfor ka-ster du dig ikke bare over Facebook og You-Tube? Ville det ikke være mere oplagt at udnytte internettets muligheder, i stedet for at lave et bogagtigt hybridværk?Mit projekt er netop et modtræk til den type medier. Jeg vil gerne væk fra den digitale flygtighed, hvor alt for-ældes, nærmest før det har set dagens lys, og hvor man ikke har egentlig fy-sisk kontakt med det, man oplever. Jeg går målrettet efter sanseligheden, det håndgribelige og flere dimensioner. Den slags kan nettet ikke levere end-nu. Derfor bog trykt på luksuspapir, fysisk cd, billeder og ord med mere.Det havde været billigere og nemmere at lave en virtuel udgivelse, men kraft-anstrengelsen er i sig selv en bedrift og en appelform til publikum: Her er noget, der ikke er lavet på samlebånd, noget anderledes, der stiller krav og derfor også har potentiale til at levere mere, end man kan klikke sig til foran skærmen. Jeg er personligt helt for-gabt i ting, der taler til mine sanser og følelser, og projekter, der har ambition og mission. Her ligger guldet begra-vet. Derfor ville det være hyklerisk at gøre noget andet selv. Og ikke mindst ville det svigte den intention, jeg har på vegne af mit publikum.

6 7| Interview Tegneserie |

noget spændende i løbet af 2010. Og ja, jeg kan i dén grad anbefale andre at skabe deres egne kollektioner, hvil-ket er en af mine forhåbninger med projektet: motivation til at finde sin personlige ventil. Jeg tror fuldt og fast på, at vi alle har en skabende åre i os, selvfølgelig meget forskelligartede, men alle har brug for at udtrykke sig på den ene eller den anden måde. Det ville minimere livsstilssygdomme som stress og depression, hvis vi turde tage proppen af flasken og lade boblerne komme ud, så overtrykket falder. Kol-lektion er en proptrækker!

i kø for at udgive Kollektion. Flere har udvist interesse, men de er endt med at afvise det, fordi det ikke var kom-mercielt nok. Lars Winther fra YFR var dog personligt vild med projektets ka-rakter, og trådte til med faglig bistand, distributionsnetværk med videre.

Hvad er værket Kollektions berettigelse i forhold til det, vi i mangel af bedre kan kalde den almindelige læser? Er værket i virkeligheden ikke et forsøg på, med Tom Kristensens ord, at slynge din egen indre verden som et flammehjul ud i rummet?Den almindelige læser er et fantastisk begreb og en meget attråværdig mål-gruppe! Fordi det er dem, vi er flest af - almindelige mennesker, der ikke er fyldt med blåt blod, superheltekræfter eller andre eksklusive features. Det al-mindelige er mit afsæt, og derfor det, jeg forsøger at henvende mig til.Tom K’s ord kan jeg godt vedkende mig, så længe flammehjulet også sæt-ter ild i andre, eller som minimum spreder varme eller lys. Berettigelsen, synes jeg, er indlysende: nytænkende, ambitiøst og følelsesstimulerende. Som ganske almindelig levende har jeg tanker og følelser, som jeg er over-bevist om, at andre kan genkende og dermed få noget ud af i kraft af Kol-lektion. Slet og ret: identifikation, san-selighed og inspiration.

Kan du anbefale andre at udtrykke sig med deres egen kollektion? I modebranchen arbejder man med en vinter- og en som-merkollektion hvert år. Har du gang i nye kollektioner eller andre projekter?Jeg har det svært med toere, så det bli-ver ikke til en Kollektion 2, selvom det faktisk ville være en finurlig og ironisk kommentar til projektet. Repetitioner har bare en sær aura af uinteressant-hed over sig. Men nye projekter er jeg hele tiden i gang med - af meget for-skellig karakter. Endnu er intet af det dog så langt, at jeg vil sætte konkrete ord på. Men lur mig, om der ikke sker

Doktor FaustAf Claus Thomsen

Velkommen til det 16. århundrede. Europa har stadig det ene ben solidt plantet i den mørke middelalder, men det forsøger vor helt Doktor Faust at lave om på. Han er en mand af den nye tid, videnskabens epoke. Og egentlig burde det jo være en smal sag at sætte formørkelse og gammel overtro til vægs, når man er velbevandret i alskens videnskaber og bevæbnet med utallige akademiske titler. Men mærkeligt nok nægter virkeligheden uden for studerekammeret at tilpasse sig de fine teorier, som Faust udtænker blandt sine reagensglas, kolber og støvede pergamentruller. Mefisto, hans ven fra underverdenen, og veninden Gretchen prøver at vække hans interesser for de mere jordiske glæder ved tilværelsen. Men for en mand som Faust er bøger, tal og teorier nu engang nemmere at have med at gøre. God fornøjelse med striberne!

Så sker detOvergrunden har fået en tegneserie. Den har endda de fineste litterære aner. Det drejer sig nemlig om tegneserieversionen af legenden om Faust, der er tegnet og fortalt af Claus Thomsen. Debuten fandt sted i tegneseriebladet Free Comics i 2004. Siden har figur og tegner ikke rigtigt kunne slippe hinanden. Ifølge tegneren selv beror det nok på en vis lighed de to imellem.

Claus Thomsens mailadresse er toftemann@ofir.dk

8 9| Portræt Portræt |

”At skildre almindelige menneskers lorteliv” – turen går til Berlusconi-land

Af Martin Kvist Petersen, undervisningsassistent

på Århus Universitet, Italiensk

kræfters spil, hvor de store fisk æder de små: Ikke så langt fra deres nuværende hus fand-tes der dengang trattoriaet Arcobaleno, en beværtning hvor man spiste polenta og stegt gedekid og fisk fra floden. Og akkurat der hvor Castardins møbelfabrik nu lå, var der et gammelt bondehus af den slags… med teglstenstag, en stor garage og gårds-pladsen fuld af gæs og høns.

Fra provokatør til prisvinder Inden Ammaniti (f. 1966) vandt den prestigefyldte Strega-pris i 2007 med På herrens mark, havde han etableret sig som en af sin generations væsent-ligste – omend omdiskuterede – forfat-tere. Debutromanen fra 1994 Branchie (Gæller) er ifølge bogens forord op-stået som et knopskud på forfatterens mislykkede biologispeciale fra Roms Universitet, og handlingen udspilles i

spændingsfeltet mellem etik og biolo-gi, nærmere bestemt organtransplan-tation. Titlen hentyder til, at hovedper-sonen er dødeligt syg af lungecancer, men finder en spektakulær udvej, ikke ulig den problematik, der fremstil-les i den norske forfatter Lars Saabye Christensens roman fra 2005: Modellen. Branchie er siden blevet filmatiseret. Ammanitis navn blev for alvor kendt i kraft af den skandaleombruste novel-leantologi fra 1996 Gioventú cannibale (Kannibalungdom), hvortil han bidrog med Seratina (Aftentur, skrevet sam-men med Luisa Brancaccio). Antolo-giens titel hentyder dels til at bidrag-yderne var unge, mellem 23 og 35 år, dels til, at det fælles emne var hæm-ningsløs vold; titlen affødte begrebet ”kanniballitteratur” om den voldsfik-serede, overvejende narrative litteratur i årene 1994-1997, der kan minde om den samtidige strømning herhjemme, ”ondebølgen” med bl.a. Mads Brenøe som toneangivende. I Ammanitis bi-drag spiller dyreverdenen i øvrigt igen en væsentlig rolle.Et af kanniballitteraturens hovedvær-ker blev Ammanitis novellesamling fra 1996 Fango (Pløre). Af de seks lange noveller skal her nævnes to, nemlig for det første L’ultimo capodanno dell’uma-nità (Menneskehedens sidste nytårs-aften, siden hen filmatiseret); i denne novelle udvikler Ammaniti en fortæl-leform, han siden har benyttet sig af flere gange, nemlig flere samtidige handlingslinjer med hinanden uaf-hængige personer. Når linjerne plud-selig skærer hinanden, sker eksplo-sive ting personerne imellem. For det andet skal nævnes Rispetto (Respekt), den korteste og vildeste af novellerne; her drives den provokationsbevidste kanniballitteratur til sit yderste i en fortættet, uhørt brutal atmosfære, hvor tre fyre en nat lokker tre piger med til en øde strand og i et bestialsk sex- og voldsorgie tager livet af dem.Til science fiction-antologien Tutti i

På tærskelen til den begivenhedsrige nat, der forandrer alting i Niccolò Am-manitis roman På herrens mark, der netop er udgivet, fantaserer en af bo-gens hovedpersoner om at møde skue-spillerne Al Pacino og Robert De Niro, som han beundrer for deres evne til ”at skildre almindelige menneskers lorte-liv”. Replikken er typisk for den del af den italienske befolkning, som den 42-årige forfatter oftest skildrer, nem-lig jævne folk, hvis drøm om et bedre liv ikke er bristet endnu, og som gerne kaster sig ud i halsbrækkende forsøg på at nå frem til lykken. I Ammanitis værker er vi milevidt fra danske tu-risters italienske drøm om frugtbare landskaber, hvor solbeskinnede vin-marker veksler med svale pinjelunde og århundredgamle landsbyer på bak-ketoppene. Turen går i stedet til ophedede diskote-ker, øde tankstationer, nedslidte skoler og usunde boligblokke; det kan virke forstemmende at møde så megen elen-dighed, men ved at tildele denne side af den italienske virkelighed en plads i fiktionen har Ammaniti dels fundet et kraftfuldt, tilsyneladende uudtøm-meligt stof, og kan dels levere sam-fundskritik, uden dog at forfalde til frelst moraliseren. Det kraftfulde stof manifesterer sig igennem personernes hvileløse aktiviteter, narrativt bygget op med rækker af gedigne ”cliffhan-gers”, der driver læsningen fremad, og kritikken af Berlusconi-æraens Ita-lien fremsættes gennem beskrivelser af landskabets forandring og de frie

Foto: Bosso Cannarsa

10 11| Portræt Portræt, Peter & Ping, Mikro |

også er hans mest anmelderroste værk; således indbragte den ham Viareggio-prisen 2001. Romanen er forfatterska-bets foreløbig eneste, der ikke foregår i samtiden, men derimod i sommeren 1978. Under sydens ætsende sol op-dager niårige Michele, at de voksne i landsbyen holder en dreng fanget i en udtørret brønd; Micheles kamp for at hjælpe drengen fører ham ind i vok-senverdenens foruroligende spil af magt, undertrykkelse og hemmelighe-der – der måske bedst kan iagttages i en syditaliensk kontekst. Gabriele Sal-vatores’ film af samme navn har sikret Ammaniti et navn herhjemme.

På herrens markDermed er vi fremme ved På herrens mark. En afkrog af Italiens nordøstlige sletteland befolkes af en flok stakkels djævle, der hutler sig gennem tilvæ-relsen med løse tjanser her og der, og holder virkeligheden på afstand med alskens former for misbrug. En en-lig, drikfældig far er voldelig, sønnen skulker fra skole og har problemer med kammerater af begge køn, en an-den er aldrig kommet sig over en fami-lietragedie og er gået helt i opløsning i sprit, og en tredje er blevet ”sær” efter nærkontakt med en højspændingsled-ning. Drømmen om lykken får dem til

at fostre en rablende plan om at røve en hæveautomat. En uvejrsnat skal planen sættes i værk, men ikke alt går efter planen. Cecilia Jakobsens danske oversættelse bevarer originalens kraftfulde sprog og hæsblæsende tempo, og giver dan-ske læsere et overraskende usminket indblik i dagens Italien. Over stok og sten går det i denne ”rædselsdans”, som fortælleren kalder nattens hæn-delser; hvad det er, der sker, skal ikke røbes her, men det er komisk, tragisk, rørende, tankevækkende og elemen-tært spændende på én gang.

denti del mostro sono perfetti (Alle mon-strets tænder er perfekte) bidrog Am-maniti i 1997 med den deliriøse no-velle Alba Tragica (Tragisk morgengry). Efter de vilde kannibalår vendte Am-maniti i 1999 tilbage til romanformen med Ti prendo e ti porto via (Jeg tager dig og rejser væk med dig). Den ritu-elle destruktionstrang er nu afløst af et farverigt kollektivt epos om ungdom, alderdom, drømme og skuffelser, for-talt med fuld fart over feltet i de vel-kendte krydsende handlingslinjer.Sit største publikum fandt forfatteren i 2001 med Io non ho paura (Jeg er ikke bange, udgivet på dansk i 2004), der

Mange mænd harprostatakræft

- men ved det ikke.Der kan gøres noget

ved det!Enevig blev kastreret

som 85-årig og er nu så aktiv som nogensinde.

Positiv, oplysende, debatskabende.

Hos boghandleren ogwww.bogshop.dk

12 13 Artikel || Artikel

10 års jubilæum

Af Søren Sørensen, forfatter og formand for Samrådet for de

Litterære Selskaber i Danmark

fælles for litterære selskaber; et møde kom i stand 5. og 6. november 1999 på Hald Hovedgård ved Viborg, og her deltog repræsentanter for James Joyce-, J.P. Jacobsen-, Blicher-, Inge-mann-, Guldalder-, Aakjær- og Bell-manselskaberne, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, H.C. Andersensam-fundene i København og Odense, Jo-hannes V. Jensen-forum, Limfjords-egnens Litteratursamvirke, Selskabet for Børnelitteratur IBBY Danmark og Foreningen for Boghaandværk. De vedtog at etablere en hjemmeside til præsentation af selskaberne, udarbej-de en præsentationsfolder, udveksle informationer og indstifte en dansk klassikerdag.

InspirationenEn række selskaber var relativt nyop-rettede, og det åndelige miljø i disse år var gunstigt for dannelsen af nye. Med Danmarks Biblioteksforening indledtes samarbejde om en klassi-kerdag. Emil Aarestrups 200 års dag i december 2000 var en aldeles op-lagt anledning. Hurtigt knyttedes Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab til den arbejdsgruppe, der forestår arrange-mentet af klassikerdagen. Litteratur-rådet viste ligeledes stor entusiasme for ideen. Meget hurtigt forelå der en

Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark har 10 års jubilæum. I den anledning fortæller formanden her om samrådet.

emne, der burde inspirere samtlige lit-terære selskaber. I tiåretÅr for år er tallet vokset, således at samrådet nu omfatter 54 selskaber. I samrådets 10. år er der på initiativ udefra etableret kontakt med paraply-organisationer; dels på nordisk grund efter oplæg fra svensk og finsk side, og dels på europæisk efter ønske fra den tyske paraply. Samrådet har store forventninger til udvekslingen af in-formation og inspiration mellem alle disse selskaber og organisationer.

Forfatteren Søren Sørensen har bestridt posten som formand i hele perioden, centerleder Peter Q. Rannes, Hald Hovedgård, og lektor Johan Rosdahl, Pontoppidanselskabet, udgør ledelsen. I Samrådet er der for tiden: 36 selskaber osv. med forfatternavne; heraf 22 danske, 5 selskaber omkring genrer, 4 selskaber omkring perioder og 3 selskaber med regional basis.Find link til Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark på: www.overgrunden.dk

Ifølge Nudansk Ordbog betyder sam-råd ”konkret om samarbejdende orga-nisationer”. ”Konkret om samarbejdende organi-sationer” er en ganske præcis begrun-delse for valget af netop dette ord for at beskrive, hvad Samrådet for de Lit-terære Selskaber i Danmark er, og gen-nem 10 år har været. Det reflekteres også af den betegnelse, vi har valgt i kontakten med lignende u- eller halv-formelle kontaktorganer i Europa: Conference of Literary Societies in Denmark. Tyske litterære selskaber er lige så - eller i grunden endnu mere - konkrete, de taler om Arbeitsgemein-schaft. De arbejder sammen, vi taler bare med hinanden. Hvad der har vist sig at være nyttigt.

ForhistorienI 1993 var det lykkedes at samle en halv snes aktive Bellmanforskere og -formidlere til en styrelse for Selskabet Bellman i Danmark. Straks kastede de sig ud i, hvordan den svenske digter havde påvirket danske kolleger. Nogle var i forvejen aktive i eksisterende lit-terære selskaber, Blicher-, Guldalder-, Bakkehuset, J.P. Jacobsen- osv., så der blev arrangeret seminarer om Bellman og Heiberg, Bellman og Drachmann, Chr. Winther og andet godt.Ud af det modnedes tanken om noget

tiårsplan for klassikerdagen, og den er med få afvigelser blevet overholdt. Ved klassikerdagene har flere selska-ber samvirket om foredrags- og oplæs-ningsarrangementer i Folketeatret, på Københavns Hovedbibliotek eller Det Kongelige Bibliotek. Ved de periodiske samråd var infor-mationerne om aktiviteterne i de en-kelte selskaber et vigtigt dagsordens-punkt, og i denne udveksling er der vandret mange gode ideer mellem de repræsenterede, for eksempel om udviklingen af hjemmesider, ideer til presse- og skolearbejde og om møde-former.Fra 2003 har Hald hvert år i august holdt Store Bogdag, og selskaberne har deltaget med informationsboder og programpunkter; ikke mindst har forelæsningsrækken ”Halduniversite-tet” i høj grad været båret af kræfter fra samrådets kreds. I 2004 rundede den europæiske lyriks fader, Francesco Petrarca, sine 700 år, og det blev markeret på fødselsdagen den 20. juli på Bakkehusmuseet. I 2009 markeredes Frederik Paludan-Müllers 200 års dag. Derimod var H.C. Ander-sens 200 år en skuffelse, de rigelige midler kom stort set ikke de litterære selskaber til gode, selv om det litterære indhold af året generelt var selskaber-nes og klassikerdagens fortjeneste. I 2008 valgte man at gøre den særlige poetiske genre den danske sang til årets klassiker, altså at kaste lys over værker i stedet for ophavsmænd. Uden at ryg-ter herom havde nået styregruppen, havde imposante institutioner som Danmarks Radio og Undervisnings- og Kulturministeriet spøjst nok også bestemt sig for at gøre 2008 til sangens år. Så vidt det har kunnet opklares, fik de dog idéen på et senere tidspunkt end klassikerdagsgruppen.Martin A. Hansens 100 års dag i 2009 blev en stor succes, og for 2010 forbe-redes der en klassikerdag om selve sa-gens kerne: Hvad er en klassiker? - et

14 15| Interview Interview |

Forfatterspirernes drivhuse

Hvor længe har du skrevet?Jamen i og for sig har jeg jo skrevet mere eller mindre, siden jeg gik i skole – jeg har altid elsket at skrive, og har skrevet dagbog i mange år, da jeg var yngre. En svær gigt begrænser mine skriblerier i perioder, og jeg kan des-værre kun skrive i kort tid ad gangen, men så bruger jeg bare rigtig meget tid på at tænke og læse tingene godt igen-nem! Derfor behøver jeg heller ikke skrive så meget om – det er vigtigt, at jeg administrerer mine kræfter ordent-ligt.

I dag er forfattergerningen ikke forbe-holdt de få udvalgte med åbenbarende skriveøjeblikke i bagagen. Nej alle og enhver kan, ifølge efterhånden talrige kursusudbydere, lære at skrive. For-uden en spidset blyant, fyldt pen eller måske nærmere en opladt laptop kræ-ver det intet andet end en brændende lyst til at skrive og en trang til at for-tælle nogen, hvad der rumsterer i ens indre. Foruden selvfølgelig de økono-miske midler, som de fleste skrivegu-ruer trods alt forlanger for at øse ud af deres viden om skrivningens kunst. Hvis man er til flere dages fordybelse og højskoleånd, er der adskillige høj-skoler, der tilbyder skrivekurser af varighed fra en uge til op til flere må-neder. Foruden den for mange kendte Testrup Højskole, der ligger uden for Århus, kan nævnes Rødding Højskole, Borups Højskole og Diget – højskolen ved Skagen som udbydere af skrive-kurser. Hvis man ikke er til højskole-ophold, men gerne vil hjem og sove i sin egen seng, kan man vælge at tage på aften- eller weekendkursus; det ud-byder blandt andre Powerwriting og Skriveværkstedet, der begge holder til i hovedstaden. For at få en fornem-melse af, hvad man kan få ud af sådan et skrivekursus, har jeg snakket med Marianne Joensen, der drømmer om at blive professionel forfatter, og derfor i september 2009 deltog på skrivekurset Forfatterdage. Kurset afholdes over to weekender af Skriveværkstedet på Christianshavn, der drives af Heidi Korsgaard og Mikael Strøm Eriksen.

Af Janni Iben Stevn Hansen

blevet opfordret af mange til at gøre noget mere ved skrivningen, så også derfor.

Fik du nogle specifikke redskaber, som du stadig bruger i din skrivning?Ja da! Jeg har lavet personkarakteri-stikker over samtlige deltagere i min roman – de bliver løbende revideret og læst på, således at jeg hele tiden har en god føling med, hvem aktørerne er. Herudover fik jeg bekræftet og fyldt mere på min synopsis samt hele op-bygningen med kapitlerne. Vi fik mas-ser af gode virkemidler til, hvordan man fanger og fastholder læserens in-teresse. Lige nu arbejder jeg med ske-lettet af bogen, og når jeg snart går i gang med at komme mere sul på, så skal jeg bl.a. til at vise, hvad jeg har lært om brug af sanserne og metaforer – det glæder jeg mig meget til!

Hvad fik du umiddelbart ud af at deltage i Forfatterdage på Skriveværkstedet?Jeg fik nogle gode værktøjer til at kom-me et lag dybere i mine skriverier. Jeg skriver som oftest i højt tempo, men ønsker at geare ned og give plads til refleksioner. Det lykkedes meget fint for Mikael og Heidi at hjælpe mig vi-dere med den del.

Hvor var du i din skrivekarriere, da du til-meldte dig, og hvorfor tilmeldte du dig?Jeg har skrevet en del til skuffen igen-nem de sidste 4 år, og så har jeg blog-get i 2-3 år på gratisavisen 24 Timer om løst og fast – sjov og alvor! Jeg til-meldte mig, fordi jeg nu ønsker at gøre alvor af mine skriblerier og få gode værktøjer til at komme ud over ram-pen. Ingen er så gode, at de ikke kan blive bedre. Jeg blev strammet godt op under kurset, men også bekræftet i, at jeg godt kan. Lysten til at skrive er større end nogensinde. I øvrigt er jeg

Marianne Joensen

16 17| Interview, EC Edition Artikel |

Det var lækkert. Det værste var, at det inspirerede mig kraftigt til at skrive vi-dere på min roman, men tiden skulle bruges på at løse opgaver til kurset. Det var med meget stor blufærdighed, at jeg præsenterede mine skriverier, men Heidi og Mikael var så tillids-vækkende, professionelle og godt et makkerpar, at det smittede af på mig. Ud over at de to undervisere tyde-ligvis kunne deres stof, så klædte de hinanden, og var meget levende i de-res måde at videreformidle på. De var gode til at vise ærlighed omkring sig selv og i deres kritik i øvrigt – egen-skaber, der er særdeles vigtige i det hele taget! Det, at de gav så meget af sig selv, gjorde, at der skabtes tillid og håb for os andre. Enhver begyndelse kan være svær - det handler i bund og grund om bare at klø på! Jeg var på et meget homogent hold, hvilket gjorde det særligt spændende og vigtigt også at få kritik af de andre kursister samt at høre deres historier med opfølgning fra Heidi og Mikael.

Hvilke øvelser husker du som de mest gi-vende?Den der kaldes sanseøvelsen, måske fordi det er den, jeg havde sværest ved. Og det at skulle skrive en novelle ud fra fem stikord – det var utroligt spændende samt en god måde at følge op på, om vi havde forstået at bruge de værktøjer, vi havde fået den første weekend.

Hvilken slags litteratur skriver du? Og har Forfatterdage haft en påvirkning i den sammenhæng?Jeg er i gang med min første roman, og hovedet er fyldt med mange flere. Jeg har skrevet et par noveller – den ene er fra Forfatterdagene. Jeg er blevet bekræftet i, at den roman, jeg skriver lige nu, er aktuel p.t., og i at jeg skri-ver godt. Jeg fik meget flotte ord med på vejen fra Skriveværkstedet. Forfat-terdagene har lige givet mig det ekstra skub og redskaber til at kæle for min historie.

Hvordan var det at få mulighed for at for-dybe sig intenst i sin skrivning i to week-ender?

”Den utålmodige alkymist” af Lorenzo Silva”Den utålmodige alkymist” af Lorenzo Silva- prisbelønnet spansk forfatter- prisbelønnet spansk forfatter”Sprogligt en nydelse ... stemningsfuld, tankevækkende roman om mord og”Sprogligt en nydelse ... stemningsfuld, tankevækkende roman om mord ogliv i nutidens Spanien.” Lektørudtalelseliv i nutidens Spanien.” Lektørudtalelse”... spændende kriminyt til danskerne.” litteratursiden.dk”... spændende kriminyt til danskerne.” litteratursiden.dk”Dialogen er rap og mundret, og miljøerne præcist beskrevet.” Weekendavisen”Dialogen er rap og mundret, og miljøerne præcist beskrevet.” Weekendavisen

”Kærlighedens blå safi r” af Shobha Nihalani”Kærlighedens blå safi r” af Shobha Nihalani- debutroman fra indisk stjerne i svøb- debutroman fra indisk stjerne i svøb”En spirituel, etnisk kærlighedsroman, hvis budskab er, at man skal følge sit ”En spirituel, etnisk kærlighedsroman, hvis budskab er, at man skal følge sit hjerte ... et fascinerende indblik i indiske kvinders verden.” Lektørudtalelsehjerte ... et fascinerende indblik i indiske kvinders verden.” Lektørudtalelse

Forlaget EC Edition | www.ec-edition.dk | forlag@ec-edition.dk | +45 28925285Forlaget EC Edition | www.ec-edition.dk | forlag@ec-edition.dk | +45 28925285Forlaget EC Edition | www.ec-edition.dk | forlag@ec-edition.dk | +45 28925285

18 19| Reportage Reportage |

Der var engang…

Af Sabina Eklund, stud.mag., New York

sammenhæng giver os en mening med vores liv, frem for at se vores liv som fragmenterede hændelser.Storytelling giver os lov til at fortælle vores egen historie, som vi har lyst til. Vi bestemmer, om vores historie skal være en trist, glad eller sjov historie for eksempel, fordi storytelling tilla-der os at lege med vores egne facts. Vi kan fortolke os selv, som vi ville for-tolke en karakter i en roman, forskel-len er, at vi bestemmer, hvad der sker på næste side.

En dansker i New YorkPå trods af finanskrisen er The Moth i rivende udvikling, og det skyldes ikke mindst den administrerende direktør Lea Thau. Lea har været med stort set fra starten af, og så er hun dansk. Hen-des første møde med New York var i en sommerferie, og hun blev straks forelsket i byen:”Jeg var skudt i New York. Tempoet, mangfoldigheden, den daglige kamp om plads, anerkendelse og overlevelse. Folk vælger at være her på trods af sindssyge huslejepriser, hårdt klima, rotter i gaderne, og rundsave på albuerne, og alt det der ud-mattende New Yor- mas, som man dagligt skal kæmpe med. De vælger det, fordi de oplever, at mulighederne for at se og op-leve det bedste af det bedste findes i større

Hans storytelling-aftener i New York begyndte som et savn efter den inti-mitet og dybde, han havde oplevet de aftener, han var vant til fra sin hjem-egn, Georgia. Navnet, The Moth, er et minde fra dengang George Dawes Green selv kom til storytelling afte-ner hos sin ven, Wanda, på St. Simon i Georgia. Der fortalte han og hans venner hinanden historier på Wandas terrasse, hvor møllene kom flyvende ind igennem huller i skærmene, der omkredsede terrassen.

MandfolkehistorierLea blev også ansat til at lede The Mo-ths Outreach Program, der tilbyder storytelling-workshops til marginali-serede grupper i New York. Hendes første opgave som Outreach Coordi-nator var på et afvænningscenter for hjemløse mænd:”Jeg havde ikke rigtigt noget program at introducere endnu, og jeg havde ingen ma-terialer eller storytellere med, og jeg var

koncentration her end andre steder. Det giver en enorm dynamik, at alle, som bor her, aktivt vælger det hver dag, og at de er hyperbevidste om det at være New Yorkere som en stor del af deres identitet.”Lea blev ansat på The Moth som pro-ducer på deres Mainstage-serie, som er et tilrettelagt storytelling-show, hvor Salman Rushdie, Ethan Hawke og an-dre etablerede kunstnere har optrådt.Gennem The Moth lærte hun George Dawes Green at kende, som startede The Moth. George Dawes Green har skrevet bøgerne The Cavemans Valen-tine og The Juror, som begge er blevet filmatiseret, og har netop, efter en lang pause, udgivet Raven.Efter hans to første succeser tilbage i 1990’erne besluttede han at starte The Moth. Det startede som storytelling-af-tener i hans lejlighed i the East Village, men da over 100 mennesker mødte op for at tage del i festlighederne, beslut-tede han at starte en organisation, og sådan blev The Moth til.

Storytelling er i sig selv ikke et nyt fænomen. Det har eksisteret altid og i alle afskygninger. De fleste af os forbinder det med spøgelseshistorier og eventyr, men i de sidste 10 år har storytelling vokset sig til en sport for voksne.

The Moth i New York er en non profit-organisation, som arrangerer storytel-ling-events, der fokuserer på sande historier. Et af deres faste programmer er de såkaldte storyslams, hvor den al-mene New Yorker kommer ind fra ga-den, smider sit navn i en hat, og håber på at blive en af de 10 heldige deltage-re, der fortæller en del af sin egen hi-storie. Hvert slam har et tema, som for eksempel fødselsdage, skæbnen eller forklædning. Deltagerne forbereder en historie på fem minutter om dem selv, der omhandler aftenens tema. Som The Moth selv siger, så fact-tjekker de ikke historierne, men de lægger vægt på, at historierne er sande, og i deres informationsmails tilbyder de guideli-nes til at hjælpe folk med at fortælle deres egen historie bedst muligt.

Tværfaglig disciplinStorytelling er en af de tværfaglige discipliner, der binder narrativ psy-kologi og litteratur sammen. Adskil-lige narrative teorier lægger vægt på evnen til at kunne fortælle sin egen historie, sit eget selv. Ved hjælp af lit-terære teknikker skaber vi vores egen livshistorie. Når vi former vores erfa-ringer til historier, hjælper vi os selv til at forstå vores egne motiver og mål, og gennem vores livshistorier skaber vi en sammenhæng i vores liv. Den

Lea Thau

20 21| Reportage Reportage |

på hen over de næste 8 ugers workshop. Fyren hed Leo, og han endte med at fortæl-le en historie om sin kærlighed til blomster. Han var en fin fyr.”Leas historie er et godt eksempel på, hvordan voksen storytelling adskil-ler sig fra eventyr og spøgelseshisto-rier, og det er et godt eksempel på alle de historier, der kommer ud af New Yorkerne, når de møder op til en Sto-ryslam. The Moth har en fast kerne af trofaste storytellers, som møder op til hvert Storyslam forberedt på at dele en del af deres sjæl med New York.

Hvad far sigerAdam Wade er en de lokale storytel-lers, som har vundet adskillige sto-ryslam- og grandslam-titler hos The Moth. Han havde været en del af stand up-scenen i New York, men havde al-drig følt sig hjemme, da han fortalte historier og ikke jokes. Nogle kolle-gaer anbefalede ham The Moth tilbage

i 2003, og lige siden er Adam mødt op, og har nu også sit eget storytelling-show: ”True Tales of College”.Adam voksede op med en far, der for-talte ham historier om sin ungdom og hans meninger om verden, og gennem hans historier lærte Adam en del om, hvordan han skulle fortælle sine egne:”Storytelling er vejen til viden. Man læ-rer noget om folk, om hinanden. Det giver muligheden for at lære fra sig uden at præ-dike. Og jeg tror, det er det, jeg prøver på. Jeg prøver på at finde ud af, hvordan ver-den hænger sammen ved at fortælle mine historier og lytte til andres.”Ved at lytte til sande historier frem for at læse en opdigtet historie får vi en el-ler anden form for menneskelig kvali-tet og intimitet med i købet, som det måske ikke er helt muligt for os at hive ud af det skrevne ord.Lea fortæller, at der er stor forskel på en live fortalt historie og en oplæst

skrevet historie. Når folk læser en hi-storie op, gør de det foran et publikum, hvorimod en storyteller fortæller sin historie til et publikum. Der en form for dialog mellem storytelleren og publikummet:”Der er noget skræmmende ved at stille sig så ”nøgen” op foran et publikum, uden manuskript og uden formfuldendte, nøje tilrettelagte formuleringer, som man kan gemme sig bag. Man stiller sig ikke bare op og reciterer noget, man har øvet sig på. Man stiller sig op i direkte, intim kommu-nikation med et publikum, som med det samme kan mærke, hvis man lyder for ind-studeret eller forstilt, og som forventer, at man møder dem — ikke som forfatter eller performer eller hvad man nu ellers måtte være af profession, men som menneske.”Historierne er dog ikke bare intime be-kendelser, man ville fortælle sin bed-ste ven. Det er velformede og velover-vejede historier. Det er en kunstform,

mildest talt uforberedt og grøn. Samme morgen havde jeg været til et møde med en, jeg gerne ville gøre indtryk på, så jeg havde klædt mig i en nydelig lille bluse og en lille nederdel, som passede til den me-get varme forsommer, men ikke til at skulle besøge 200 mænd, som ikke havde set en kvinde i måneder. Jeg stod helt nede bag i rummet og blev introduceret til sidst i mødet, og da jeg gik op igennem lokalet, udbrød der en sand larm af råb og hujen og pift. Jeg blev selvfølgelig helt rød i hovedet og fik akavet fremstammet et eller andet om, at vi tilbød en storytelling-workshop, mens de fortsatte med at huje og pifte. Jeg ved ikke, om der var nogen, der hørte mig, men da jeg efterfølgende stillede mig hen til det bord, hvor de kunne skrive sig op eller stille spørgsmål, formede der sig en lang kø. Jeg kiggede lidt forfjamsket op fra mine papirer og så, at den allerførste i køen havde ordene “pussy eater” skrevet hen over ansigtet. Det viste sig at være en permanent tatovering, så den kiggede jeg

Dan Kennedy

Malcolm Gladwell

22 23| Reportage Reportage, Uhrskov |

jeg skrev til bestyrelsen dengang, for den indeholder stort set alle de skridt, vi har ta-get siden og de mål, vi har nået - vores eget radioshow, shows rundt omkring i landet, udvidede Slams og Outreach-program, vo-res egne cd-udgivelser, osv. Den indeholdt af gode grunde ikke nogen idé om et pod-cast, for det fandtes ikke dengang, så der er selvfølgelig nogle ting, der er kommet til siden.”Jeg spurgte Lea, om hun mente, at Storytelling kunne blive lige så stort i Danmark: ”Jeg ved det ikke. Jeg har al-tid sagt nej, fordi jeg havde svært ved at forestille mig, at danskerne ville være lige så villige til at stille sig op og fortælle hi-

storier om sig selv på den måde amerika-nerne gør. Dels er danskerne mere private, og dels har de lidt mere tendens til at stille deres lys under en skæppe. Janteloven og alt det der med ”Tro ikke, at du er interes-sant”. Men jeg fornemmer, at der sker sto-re ændringer i kulturen i Danmark, som går i retning mod det amerikanske. Det ser jeg jo kun på afstand, men jeg fornemmer, at danskerne både er blevet mere villige til at stille sig op og sige “Kig på mig!”, og at de er mere åbne omkring det at tale om sig selv.”

The Moths succes skyldes de mange mennesker, der bliver tiltrukket af en-

ten tanken om at fortælle deres egen historie eller lytte til andres. Storytel-ling bliver et samlingspunkt for os, hvor vi kan dele vores erfaringer, op-levelser og tilståelser med hinanden. Vi kan tage kontrol over vores eget liv ved næsten at genskabe fortiden og skabe fremtiden. Vi kan lære af hin-anden og om verden, og ikke mindst blive underholdt samtidig. Vi længes efter historier, om vi ved det eller ej, og vi har brug for dem til at skabe sammenhæng og mening i vores liv.

der går ud på at afsløre universelle te-maer ved at fortælle sin historie bedst muligt.

Møl i Danmark?The Moth er, siden organisationen startede, vokset støt, og det også på trods af finanskrisen. Organisationen har vokset sig op fra få shows i New York, til nu at inkludere byer som Los Angeles, Boston, Chicago og Detroit. The Moth har i dag også en podcast og deres eget radioshow:”Da jeg havde været på The Moth i halv-andet år, overtog jeg ledelsen, og det er sjovt at kigge tilbage på den visionsplan,

Storytelling publikum

24

NYBOG