� Forlag�, forlag2 |

# 0�

| M

aj 2

007

GratisKatalog-magasinMed præsentation af nye og spændende bøger

Edgar Allan Poe

Latinamerikansk litteratur

Frank Jæger

Bogmesse i Århus

I dette nummer:

Og meget mere...

2 | Leder, Kolofon

KOLOFON

LEDER

Leder

Af Brian Stevn Hansen

Der findes en guldgrube af gode bøger, som man aldrig hører om. En frodig underskov af udgivelser, der bare venter på at blive opdaget og læst!

Vi stiller os hermed i formidlingens tjeneste. Overgrunden giver den læselystne inspiration og overblik. Vi præsenterer nye udgivelser; også fra de mindre forlag, der ellers kan have svært ved at komme til orde. Her er der mulighed for at præsentere bøger i selskab med vedkommende artikler og interviews. Vi vil være et knudepunkt, der forbinder læsere, forlag og spændende bøger. Via princippet med de mange bække små, kan Overgrunden præsentere en bred vifte af valgmuligheder. Vi er ikke smagsdommere. Vi tror på mangfoldighed og læserne selv.En bog bliver ikke nødvendigvis bedre, fordi den er udgivet på et min-dre forlag. Pointen er, at den heller ikke bliver ringere. Som eksempel kan nævnes forlaget Batzer & Co., der fik en appelsin i turbanen, da Imre Kertész fik nobelprisen.

Overgrunden er ikke baseret på klynkeri. Det er bare et faktum, at ingen går ind i bogladen for at bestille en bog, som de aldrig har hørt om.Vi har ikke set os sure på de største forlag, men lægger vægt på at rumme alle. Mange forfattere starter deres karriere på et mindre forlag, så Over-grunden styrker vækstlagets vitalitet. Vi er glade for bestsellere, som vi har gode læseoplevelser med. Vi er i det hele taget glade for bøger, også dem, der ikke nødvendigvis bliver bestsellere. Overgrunden skal derfor ses som et supplement til det, der allerede findes på bogmarke-det. Redaktionelt er vi ikke bange for at have en lille smule kant, en lille smule dybde og et par skæve vinkler. Vi er åbne for idéer til artikler, in-terviews og andet godt.

Overgrunden er et væksthus til forfatterspirer, frisk muld til bogormene og et startskud til læsehestenes gallop. Derudover er vi en håndgribelig hyggelæsning, der giver lyst til underholdende fordybelse. Rigtig god fornøjelse!

KolofonU

dgiver:O

vergrundenStrandgade 6, 3.th9400 N

ørresundbyCVR#: 30 3� �9 73

Redaktion:Brian Stevn H

ansenJanni Iben Rasm

ussenChristian Brandt

Tryk: webdistribution

Oplag: -

ISSN#: �902 - 34�3

Kontakt: info@overgrunden.dk

Web: w

ww

.overgrunden.dk

Overgrunden tager forbehold for trykfejl

og annoncernes indhold.Indhold m

å citeres, hvis kilde tydeligt angives.

Forsidebillede: Kasper Anthoni

3 Siesta, Introite |

Det eventyrligeJesus elsker ikke grise

Pinocchio-papirerne

Kulturkritiske samtaler med grislingen

Pinocchio-papirerne er en ”dokument-samling” om den gamle drøm om at konstruere et kunstigt menneske. En blanding af breve, beretninger, dagbøger, drømme, rapporter og plantefysiologi.144 sider, 198 kr.

Grisen. Elsket og hadet. En delikatesse og et tabu. Beundret og bagtalt. Som en Gud og en syndebuk. Læs med på en overraskende og aktuel vandring gen-nem grisens kulturhistorie.160 sider, 228 kr.

Essay og eventyr, tekster og tanker - om den even-tyrlige virkelighed og det virkelig eventyrlige.Bonusnovelle: Manden der samlede på 1. september.

Det eventyrlige er både et essay og et eventyr. I et værelse på Webers Hotel i København elsker Suzanne og Van Thomassen. På gulvet løber en kat rundt om en varm grød mens en perlerække af gode venner farer ud og ind af døren for at hilse på. Fra Karen Blixen, Homer, Lao Tse og Cæsar til Astrid Lindgren, Odin og Thor.

”Kunstens grundlag må være fantasi. Hvis lit-teraturen ikke er grænseoverskridende, er den uinteressant. Den totale realisme gør livet uud-holdeligt.” (Klaus Rifbjerg om Tor Åge Brings-værd).

96 sider, 148 kr.

4 | Artikel

Nyt boom i latinamerikansk litteraturArtikel

I slutningen af 1960’erne indledte en række latinamerikanske forfattere et gennembrud på den litterære verdens-scene med genren magisk realisme. Med colombianske Gabriel García Már-quez (Hundrede års ensomhed) i spidsen rodfæstede genren sig efterhånden som et egentligt vare- og kvalitetsmærke for latinamerikansk litteratur. Magiens enorme popularitet blev en skelsættende øjenåbner for vestlige læsere. Genren har stadig millioner af læsere, og et navn som fx chilenske Isabel Allende er i det 21. århundrede fortsat en logisk best-seller over det meste af verden.

2007 er et helt særligt år for Gabriel García Márquez. Den colombianske mester kan nemlig fejre både sin 80-års- fødselsdag og 40-året for bestsellerro-manen Hundrede års ensomhed. Men ikke alle har været lige begejstrede for García Márquez – ikke så meget på grund af hans litterære stil, men fordi han igen-nem et halvt menneskeliv har vokset sig endnu større for hver roman. Han er ble-vet det store flagskib for en genre, der har gjort det svært for andre forfatterty-per at gøre sig væsentligt bemærket.

Nye stilarter har i de seneste årtier ud-viklet sig blandt yngre latinamerikan-ske forfattere, men de har ikke opnået samme anerkendelse som de magiske realister. I slutningen af 1990’erne for-

søgte man blandt andet med Crack i Mexico og McOndo i Chile at manifes-tere en mere individrettet, eksistentiel fortællestil, men den magiske realismes fortsatte popularitet gjorde det vanskel-igt for de nye forfatterspirer at overbev-ise forlagene om deres berettigelse. Med provokativ røst er det alligevel lykkedes for flere af de nyere forfattere at råbe no-gle af de mest anerkendte forlag op, og da forfatternes hjemlande endelig lod sig overbevise – eller måske overtale – fulgte USA og Europa trop, om end også tøvende.

På dansk har vi bl.a. fået Edmundo Paz Soldáns Flygtige Fold (Lindhardt & Ringhof, 2001), Santiago Gamboas Be-dragerne (Samleren, 2004) og senest Al-berto Fuguets Mit livs film (Skjødt For-lag, 2007). Fælles for disse tre forfattere er, at de leverede hver en novelle til an-tologien McOndo, der udkom i 1996. I alt 14 latinamerikanske og 3 spanske forfat-tere var repræsenteret under denne titel som er et drilsk modstykke til Macondo – García Márquez’ mytiske pueblo i blandt andet Hundrede års ensomhed.

I kontrast til magisk realisme symbolis-erer McOndo en pro-amerikansk pop-ulærkultur i Latinamerika. Det globale er et tilbagevendende nøglebegreb for disse forfattere, fordi de i flere hen-seender er kosmopolitiske og transna-

Af Camilla Skjødt, cand. mag.

Magisk realisme har siden 1960’erne domin-eret latinamerikansk litteratur. Men nye for-fattere forsøger at gøre op med det mytiske billede af den latinamerikanske virkelighed.

� Artikel, Skjødt Forlag |

at oversætte de mere ukendte af slagsen. Måske fordi kun et fåtal er blevet best-sellere i deres hjemlande.

Noget tyder alligevel på, at de euro-pæiske forlag så småt begynder at få øjnene op for det enorme og oft-est oversete marked. I Polen arbejder fire tidligere studiekammerater i disse måneder på at etablere forlaget M@ondo, som målrettet vil koncentrere sig om den forfattergeneration, der har taget sit afsæt i McOndo. Forlaget planlægger at udgive blandt andre Jaime Baily og Alberto Fuguet i polsk oversættelse. Og der er adskillige interessante forfattere at tage fat på, så måske bliver de polske læsere de første europæere, der for alvor kommer til at opleve det nye boom fra det store kontinent.

tionale. McOndo handler derfor blandt andet og især om ophævelse af kul-turelle grænser – ikke bare mellem de latinamerikanske lande, men frem for alt mellem Latinamerika og USA.

McOndo som fællesbegreb står således for alt det, der finder sin modsætning i Macondo. Politisk, historisk og kulturel forankring er nogle af grundstenene i magisk realisme, men disse ignoreres i McOndo, der på flere måder i stedet fokuserer på livet i de stadig mere glo-baliserede metropoler og øjeblikskul-turen.

Selvom vi i Danmark har fået en be-skeden introduktion til nogle af disse nye og revolutionerende forfattere i latin-amerikansk litteratur, så har både vi og andre europæiske lande tøvet med

2 kulturer - 50 film - 1 skæbne

En tværkulturel roman af næsten kultstatus fra en af Latinamerikas mest markante nule-vende forfattere og frontløber for den litte-rære bevægelse ”McOndo”, der har erklæret magisk realisme for en død genre inden for latinamerikansk litteratur.

”En original roman, fuld af eventyr, overraskelser og film, for-bundet som en bro mellem USA og Latinamerika, og enormt underholdende”

Mario Vargas Llosa

“Fuguet has created a modern bildungsroman” The New York Times

Køb Mit livs film hos din boghandler eller på www.SkjoedtForlag.dk

Tilmed dig Skjødt Forlags nyhedsmail på mail@SkjoedtForlag.dk inden den 11/6 - 07 og deltag automatisk i konkurrencen om sig-nerede eksemplarer af Mit livs film.

6 | Artikel

Smal litteratur i et bredt forfatterskab

Artikel

De fleste vil forbinde digteren Frank Jæger med verselinier som ”O at være en høne” og ”Bedstefar tag dine tænder på” - begge er de at finde i Højskolesangbogen, hvil-ken mange danskere på den ene eller anden vis vil stifte bekendtskab med i løbet af deres liv. Dette er digteren, lyrikeren Frank Jæger (1926-77), som de fleste, og det gælder mestendels den ældre generation, kender ham. Men der findes en anden side af Frank Jægers forfatter-skab, som af mange forskellige årsager er blevet glemt. Mange årsager undtagen én, nemlig den kvalitative. Følgende er skrevet med en forhåbning om, at flere læselystne danskere vil tage et stykke af Frank Jægers omfangsrige forfatterskab med sig hjem fra bibliotekernes støvede magasiner, for dér ligger mange glemte gode sager for den læser, der i den nye, brede verden stadig har plads til den gamle og smalle litteratur.

Frank Jæger skrev ved siden af sine oftest muntre og lyse digte en stor mængde prosa – romaner, noveller, dramaer og essays. Noget af denne sekundære pro-duktion, som Jægers prosa stadig anses for at være, blev i samtiden ganske vist læst, men det vedblev at være lyrikken, der stemplede Frank Jæger som den lyse digter. De flittige lyriklæsere vil måske nikke genkendende til en digter som Jens August Schade (1903-78), der ud af en umættelig livslyst skrev et væld af lyse og erotiske digte, og vis lyriske tone man i et bredere perspektiv kan sidestille med Jægers. Men som det fandtes hos Schade, således fandtes det hos Frank Jæger – det lurende mørke, det farlige, den brudte idyl lige under overfladen. Jæger havde

til hver digtsamling, og dét allerede fra den første samling, Dydige digte (1948), indlagt et tristesse-digt blandt de lyse, et digt om personen Sidenius. Denne melan-kolske, sortseende skikkelse Sidenius, der i forhold til de fleste af samlingernes øvrige livsanskuelser er komplementær i sit sortmalede og opgivende billede. Også i andre af Jægers digte, og lad os her blive ved det indledningsvis citerede digt, ”Være-digtet”, det med hønen, hvor netop fjerde og sidste strofe omhandler det omtalte mørke, forfaldet: ”O at være en stodder / stedt paa den regnvaade vej. / Ensom, fordrukken og sølle. / Saadan en stodder er jeg.” Digtet er fra Frank Jægers anden digtsamling, Morgenens trompet (1949). Jæger har været først i sine tyvere, da han skrev digtet, hvorfor det er nærmest tragikomisk, en slags selv-opfyldende profeti, at Frank Jæger 51 år

Af Kasper Anthoni, cand. mag. i Dansk

- om den rummelige Frank Jæger

7 Artikel |

Idylia noget af det mest komplekse lyrik fra samtiden. Jeg får lyst til at henvise til Finn Stein Larsens fremragende bog, Den magiske livskreds – Frank Jægers lyrik (2002), hvori Idylia er analyseret indgående.

Så vidt Frank Jægers lyrik. For hvor glems-len omkring Frank Jægers forfatterskab for alvor er markant, så er det vedrørende hans prosa. Frank Jæger debuterer som nævnt i 1948 som lyriker, men allerede i 1950 udkommer hans første prosaværk, romanen Iners. Romanen er sær og utids-svarende. Det samme er Hverdagshistorier, der udkommer året efter. For begge vær-ker gælder det, at de er for svært til-gængelige for den almindelige læser i da-tidens Danmark – de skildrede universer ligger uendeligt fjernt fra eksempelvis Morten Korchs litterære universer. Først i 1953 bliver Jægers prosa bemærket. Det sker med udgivelsen af den humoristiske novellesamling Den unge Jægers Lidelser, der nok er fiktiv men søger at skjule det-te under dække af selvbiografien. Novel-lesamlingen opnår megen ros og positiv omtale, og trykkes i flere oplag på lige fod med Jægers samtidige lyrik. Og sam-lingen er, hvis man lidt famlende forsøger

gammel ender sine dage i Helsingør ensom, fordrukken og sølle. Men lad mig vende tilbage til mørket hos Jæger, dette indsnigende, tiltagende mørke, der får overtaget ikke blot over Frank Jægers eget sind, men også over hans lyriske produk-tion. I 1959 får de lyse digte ende. Det sker med samlingen Cinna og andre digte, for hvilken Frank Jæger i øvrigt modtog De gyldne laurbær, boghandlernes pris. Året forinden havde han modtaget Kritikerprisen, og i 1960 modtog han Emil Aarestrup Medaillen. Frank Jæger var med andre ord på toppen af sit forfat-terskab sidst i 1950’erne. Alligevel går der otte år inden næste og sidste digtsamling udkommer i 1967, Idylia. Navnet er vild-ledende – et fiktivt univers, hvor alt til-syneladende ånder fred og idyl, men hvor rotter billedligt vælder op fra kældre som ækle symboler på sammenbruddet. Og parallelt hertil et sammenbrud for Frank Jæger personligt. Ægteskabet skranter, og to år senere er det slut. Derpå opbrud fra Langeland, hvor Jæger boede i seksten år, hvorefter han forpint og misforstået bosætter sig i Helsingør, hvorfra han skriver noget af det bedste, hvis ikke dét bedste, litteratur hans forfatterskab rum-mer. Når jeg bruger ordet misforstået, så hænger det sammen med førnævnte pause og endeligt for det lyriske forfatterskab. Selv på toppen af sin karriere føler Jæger ikke, at folk forstår hans digte – de ser ikke dobbeltheden i digtene, det lyse og umiddelbare, det mørke og fordækte. Han fastholdes i det billede, der blev tegnet af ham allerede ved udgivelsen af debuten, de Dydige digte, der med sine lette toner ramte en nerve i befolkningen, der efter krigens afslutning havde været bedøvet af undergangsfikserede digte. Det er sandt, at Frank Jæger som udgangspunkt var en lysets digter, men han vedblev ikke at være det. Og måske i desperation efter forståelse og en slags revurdering af sit forfatterskab, skriver han Idylia, der ikke fremkalder anden reaktion blandt kritik-erne end den, at Frank Jæger er blevet en træt, nedslidt digter. I virkeligheden er

� | Artikel

sindige skildring af samfundets særlinge er tydeligst fremtrædende i værkerne Hverdagshistorier, Den unge Jægers Lidelser, Provinser og Udsigt til Kronborg. Fire vær-ker, der i dag er ukendte for de fleste. Værkerne er stadig at finde rundt om på landets større biblioteker. Og selv om læseren af dette vælger at fare ud for at låne eller købe et af de mange værker af Frank Jæger, så vil i al fald prosaen altid tilhøre ’den smalle litteratur’. For Frank Jæger fik aldrig – som mange kritikere dengang og i dag har konkluderet – skrevet sin store roman, som nu Paludan og Pontoppidan fik skrevet deres. Men til gengæld skrev han flere små værker, der tilsammen udgør et langt bredere og mere nuanceret forfatterskab end det, de fleste i dag tror at være begrænset til Højskolesangbogens i øvrigt udmærkede udvalg af Jægerdigte.

at tage hul på læsningen af Frank Jægers prosa, et ganske fornuftigt sted at starte. Frank Jægers romaner og noveller vari-erer en del i struktur og tema op gennem forfatterskabet. Fra de finurlige, eventyr-lige fortællinger i starten af 1950’erne til de mere historiske og psykologiske skilde-rier af stereotyperne i samfundet mod enden af forfatterskabet i første halvdel af 1970’erne. Her kan nævnes romanerne Døden i skoven (1970), S (1973) og novelle-og essaysamlingerne Provinser (1972) og Udsigt til Kronborg (1976), som er noget af det bedste, der er kommet fra Jægers hånd.Midt i forfatterskabet udkommer især to slagkraftige prosaværker, Kapellanen og andre fortællinger i 1957 og Danskere. Tre Fortællinger af Fædrelandets Historie i 1966. Begge indeholder de en række længere, historiske noveller, der har sine omdrej-ningspunkter i den menneskelige psy-kologi – de er en slags moderne dannel-sesromaner à la Jørgen Stein (1932-33) og Lykke-Per (1898-1904), henholdsvis af Jacob Paludan og Henrik Pontoppidan, blot i miniatureformat.

Den særlige humoristiske tone og skarp-

Billeder af Frank Jæger i perioden 1957-1976 stammer fra bogen Skyggerne gror - et portræt af Frank Jæger af J. og J. Kramhøft. Den er udkommet på forlaget Tiderne Skifter.

9Artikel |

Bogmesse i ÅrhusArtikel

Den 21. og 22. april var der for anden gang bogmesse i Musikhuset i Århus, og Overgrunden var på pletten. Vi glemte nærmest at reklamere for os selv, da vi blev suget fra det ene spændende bogoptrin til det næste. Som en delikat rosin i pølseenden hørte vi Morten Grunwald læse Paul Auster. Før vi nåede så langt, var der mange litterære lækkerbidskner. Programmet lokkede. Blandt andet kunne vi tage på ølrejse med Carsten Berthelsen og få indblik i øllets historie og kultur og smagsprøver. Anne Marie Aggerholm fortalte samtidig om sin ”Alkoholafhængighed – en drejebog til knægtelse af benægtelse”, så der var noget for enhver. I det følgende har vi skrevet lidt om, hvad vi oplevede.

Svend Åge MadsenSvend Åge Madsen fortalte Marie Lade om Det syvende bånd, der udkom i august. I historien leger Madsen med tanken om, hvilke mennesker, der kommer ud af at blive overvåget. Den spontane reaktion hos de fleste er, at vi ikke bryder os om overvågning, men hvorfor egentlig ikke? I overvågningsromanen per excellence, George Orwells 1984, er der ifølge Madsen en magtgal elite på spil. Han synes ikke, at den magtgale elites motivation er særlig tydelig. I Det syvende bånd vil man faktisk hinanden det bedste. Både de positive og de negative aspekter af overvågningen bliver vendt. Det er godt at tænke over, vi kan nemlig ikke undgå, at den øgede overvågning kommer!Madsen bruger Århus i sine romaner, og han bruger gerne de samme karakterer. Ved at bruge samme person i flere bøger kan han overskride genrer. Fx kan en person blive klogere af at optræde i en tragisk historie. Så behøver den næste historie, hvori han optræder, ikke at ende som en tragedie.Vi fik åbnet til troldmandens værksted, da Madsen løftede sløret for sin arbejdsproces. Man kan ikke gå og vente på den store inspiration. Måske som lyriker, men som prosaforfatter må man arbejde disciplineret.

Måske er det i virkeligheden mere flid end fantasi, der driver værket. I al fald blev Svend Åge Madsens tidligere matematiklærer citeret for at have sagt, at forfatteren alligevel ikke havde fantasi nok

t i l at blive matematiker.

Af Janni Iben Rasmussen & Brian Stevn Hansen

Bogmessen set fra oven...

Svend Åge Madsen & Marie Lade på scenen

�0 | Artikel

Carsten JensenI samtale med sin forlægger Johannes Riis fandt vi Carsten Jensen.Skippersønnen fra Marstal havde taget sin sømandssweater på for at fortælle om sin skumsprøjtende roman Vi, de druknede.

Han fortalte om sin fascination af Marstal, den på én gang ekstremt lokale og ekstremt globale landsby, der opdagede den sociale mobilitet 3 - 400 år før os andre. En sølle knægt kunne ende som velbeslået skipper, hvis han var hård nok. I sin storhedstid havde Marstal 346 skibe til sine 4000 indbyggere. Det var Danmarks næststørste flåde, af sejlskibe selvfølgelig. Marstallerne plyndrede Ærøs oldtidsminder for at bygge en mole, og de fik egenhændigt anlagt telegraflinje til øen, så det var foretagsomme folk. De krydsede modigt det farlige farvand på New Foundland-farten i deres marstalskonnerter små som nøddeskaller. ”Det havde folk fra Århus aldrig turdet!” citerede Jensen sin kollega Aksel Sandemose.

Vi blev således klogere på Marstal og søfart, men vi fik også belyst nogle punktnedslag i den digre roman. Sammenfattende bliver romanens personer ikke klogere, bare hårdere. Et gennemgående tema handler om barbari og civilisation. I bogen er barbariet personificeret flere steder, men først og fremmest i Marstals skolelærer. Han gør børnene rå. Det afspejles i

Evald Tang KristensenBedst som vi kom forbi stand A21, hvor kulturtidsskrifterne holdt til, blev vi fanget ind af en historie i jysk mundart. Det var Anna Grethe Bech, der fortalte. Det førte til en præsentation af den famøse historiesamler Evald Tang Kristen. Ib Johansen fortalte om, hvordan Kristensen vandrede rundt hos underklassen på jagt efter de gode gamle historier. Gårdmændene var ikke interesserede i den slags, og havde derfor sjældent noget spændende at byde på. Det var i den mere såkaldt tvivlsomme del af befolkningen, at historierne florerede. De hang gerne sammen med den arbejdssituation, som fortælleren befandt sig i; måske fordi man dengang arbejdede fra morgen til aften. Kristensen lyttede altså opmærksomt, mens smeden hamrede og fortalte drabelige historier. Siden skrev han dem loyalt ned, ikke som Grimm, der havde en tendens til at justere lidt hist og her i de indsamlede historier. Det kunne måske ellers virke fristende. I finere kredse var de religiøse størrelser ikke at spøge med, men i folkeeventyrene kunne underklassehelten sagtens tage djævelen ved røven og slippe godt fra det.

Vi kom tilbage til nutiden, da vi diskuterede fortællingernes nødvendighed i dag. PLYS, årbog for børne- og ungdomslitteratur, stod bag arrangementet. Vi kunne fortælle lidt om Hannah Dorthea Nielsens idé om oplæsning, som vi præsenterer her i katalog-magasinet. Til gengæld fik vi at vide, at der d. 9.-10. juni er fortællefestival på Moesgård.

Ib Johansen fortæller om Evald Tang Kristensen

Carsten Jensen i sømandssweaterunder blazeren i samtale med Johannes Riis

��

drengebandernes hårde stridigheder, og det forplanter sig til de voksne sømænd. Et andet tema er mellem mand og kvinde. Mændene stævnede ud, og kvinderne blev hjemme. Det gav kvinderne store frihedsgrader, men også en enorm psykisk belastning. Mændene blev væk i årevis, og nogle vendte aldrig hjem. Selv om der er tale om en roman, har Jensen skelet kraftigt til virkelighedens verden. Han har løbende været i dialog med de lokale fra Marstal og besøgt museet flittigt. I folkemunde opstod Marstals tilnavn: enkernes by. Carsten Jensen skrev blandt andet sin roman for at give de forsvundne mænd et gravmæle.

BogrummetPå første sal var der ikke mange stande, men Bogrummet var der. Bogrummet er en hjemmeside, hvor almindelige boglæsere anmelder bøger, og den drives af Anne-Cathrine Aune List, cand.mag i Dansk og Engelsk og Christina Andersen, bibliotekarstuderende.

Bogrummets stand var indrettet hyggeligt med lænestole, bogreoler, kaffe og små chokolademuffins. Der var lutter glade

ansigter, da vi kom derhen, ikke mindst fra de to boglæsere, der hver havde fået et anmeldereksemplar med hjem. Desuden var prisuddelingen for årets bogomslagspris, som Bogrummet står bag, netop veloverstået, så Anne-Cathrine og Christina var lettede. Samtidigt var de glade for, at Peter Stolze fra Stolzedesign selv havde været til stede for at modtage prisen for omslaget på Safrankøkkenet, der er skrevet af Yasmin Crowthers og udgivet på forlaget Cicero.

Anne-Cathrine fortalte, at Bogrummet, der har eksisteret siden 2001, sidste år modtog 452 anmeldelser fra boglæsere, der har anmeldt deres egne bøger, og det gør dem til et af de mest anmeldende medier i Danmark. Alle kan sende en anmeldelse til bogrummet, men Anne-Cathrine og Christina læser dem igennem; de må ikke

Carsten Jensen

De glade bogmod-tagere, Anja Nielsen og Susanne Thrige

Anne-Cathrine Aune List fortæller Overgrundens Janni Iben Rasmussen om det virtuelle bogrum, hvor man kan gå ind og anmelde sin læsning.

Artikel |

�2

være for korte, ej heller for lange, og der må ikke være anstødelige udtryk deri, fx racistiske. Desuden opretter Anne-Cathrine og Christina selv en bibliografi til alle anmeldelserne, så der kan godt gå et stykke tid fra de modtager en anmeldelse til den kommer på nettet. Så ved du det, hvis du netop har læst en bog, du godt vil fortælle andre om. På www.overgrunden.dk, er der et link til Bogrummet.

Forfatteren Mike Axdal var selv med om bord påScandinavian Star og mistede sin far og en bror ikatastrofebranden. Lige siden har Mike Axdalkæmpet hårdnakket for at få afdækket, hvad deregentlig skete den skæbnesvangre aprilnat.

Mike Axdal har på sin vej mødt mange lukkededøre. Hans bog er derfor ikke bare beretningenom en rædselsvækkende brandkatastrofe. Det erogså en fortælling om, hvordan demokrati ogretssikkerhed forvaltes i dagens Danmark.

Scandinavian Star- mordbrand med statsstøtte

„Bogen er fuld af dokumentation ... Eninteressant og spændende bog“

Bibliotekernes lektørudtalelse

289,-

Scandinavian Star - mordbrand med statsstøtteAf Mike Axdal256 sider - illustreret - stift omslag - Forlaget Nautilus

NullerNixEn anden fængende stand ovenpå var Nullernix’. Midt på standens gulv lå en stor, tyk nullermand indeholdende folkeskolelæreren Cathrine Legardh, der har skrevet bogen NullerNix og indspillet en cd dertil. Undertitlen er ’fortællinger fra gulvet’, og budskabet til børnene er, at det

ikke gør noget, at man er lille. NullerNix har været på turné rundt i landet for at spille sangene fra cd’en, og på bogmessen spillede Cahtrine også for de små gæster.

Cathrine Legardh, som NullerNix, ligger på gulvet og synger.

| Artikel, Forlaget Nautilus

�3Interview |

Oplæsning for børn

Overgrunden har snakket med Hannah Dorthea Nielsen, der arbejder med en idé om oplæsning for børn. Hannah er uddannet cand.mag. i tysk og italiensk, arbejder selv-stændigt som konferencetolk og oversætter, og er mor til to små børn. Hun bor i Nordjylland i den lille landsby Sønder Tranders ved Aalborg, hvor vi mødte hende til en snak om hendes idé.

Interview

Hannah starter med at beskrive idéen, ’Vi læser op’, der i korte træk går ud på, at frivillige voksne læser litteratur op for børn, der hvor de er sammen med andre børn, nemlig i institutionerne. ”Børnehaverne ligger mig nærmest lige nu, da jeg selv har en søn i den alder, men fælles oplæsningsoplevel-ser kan sagtens tænkes i SFO’er, og mu-ligvis også i klubber for teenagere.”

Hannahs motivation for at starte oplæsnings-projektet er, at hun ikke mener, børn i dag kender nok børnelitteratur: ”Alle børne-havebørn kender Spiderman og Disneys prinsesser, men langt fra alle børn kender Rødhætte, Emil, Snøvsen og Pippi. Jeg mener ikke, at bogen er et helligt medium, og er ikke i tvivl om, at børn på fire år har brug for superhelte - børn har brug for gode historier til deres fantasi og lege, men den måde fjernsynet kan give dem disse historier på er så forskellig fra bogen. Det gode ved bogen er, at man som barn og oplæser selv kan bestemme tempoet – fjernsynets historier kører i deres eget tempo, og der er ikke mulighed for at bladre tilbage, fordybe sig i et billede, eller stoppe op for at snakke om en lignende situation, man engang selv har oplevet. Man kan sige, at bogen er interaktiv”

Hannah mener desuden, at fjernsynets historier ofte opleves af børnene alene, og siger, at det givtige ved oplæsningen er den direkte kontakt mellem barnet og den voksne. ”Der har været kampagner for, at forældre skulle læse godnathistorier for deres børn, men mange overlader i dag den historiefortælling til fjernsynet, der kører uafbrudt. Der er selvfølgelig rigtig mange forældre, der læser op, og det er dejligt og vigtigt, men det er først og fremmest en meget privat oplevelse, som børnene ikke nødvendigvis kan dele med andre børn. Det jeg synes mangler er, at børnene får en fælles oplevelse og næring til deres fantasi og fælles lege.”

Dertil føjer Hannah, at de mange børn, der i dag taler et andet sprog end dansk hjemme, via fortællinger kan få nye ord, de ellers ikke kender, som de kan bruge i legen med kammeraterne. ”Det skal lige med, at jeg bestemt ikke ser noget forkert i, at folk taler deres eget sprog derhjemme, jeg

Hannah Dorthea Nielsen

Af Janni Iben Rasmussen

�4 | Interview

små privilegerede børn!”

Et andet vigtigt aspekt af projektet er mulig-heden for at kunne få børn til at interessere sig for bøger. ”Børn gør jo, hvad du gør, og ikke, hvad du siger, og det kunne være værdifuldt for dem at se, at der er menne-sker, der læser bøger.”

Derfor er det også op til den enkelte oplæser, hvad han eller hun vil læse op for børnene: ”Hvis en oplæser selv får lov til at vælge en bog fra sin egen barndom, der vækker gode minder, giver det en mere personlig oplæsning og en mere engageret oplæser, end hvis andre bestemte, hvad der skulle oplæses. Hvis der fx bliver tilknyttet en fast oplæser til en bestemt institution, kunne oplæseren også sammen med børnene vælge de bøger, der skulle læses op. Det er vigtigt at møde børnene, hvor de er.”

Hannah tilføjer pludseligt med et smil: ”Jeg ved godt, projektet kan lyde lidt hattedame-agtigt og som det pæne middellag, der løfter pegefingre, men sådan er det ikke, og jeg prøver at undgå den selvgode tone.”

Men hvem er det så, der skal læse op? ”Ordentlige mennesker. Mennesker, der holder af børn og bøger, og som kan overholde en aftale. Man skal selvfølgelig også have lyst til at læse op, og ville sætte tid af til det. Ellers er det forhåbningen, at det bliver folk fra alle miljøer og alle aldre. Det kan være studerende, pensionister, forældre. Og gerne folk med andre kulturelle baggrunde end den danske – og mennesker af begge køn. Men det væsentlige er, at man godt kan lide børn og bøger.”

Hannah understreger, at alle kan være med - det skal være almindelige mennesker og ikke de bedste professionelle oplæsere i landet. Meningen er en intim oplevelse mellem oplæseren og børnene, og ikke en form for event. Lige nu er projektet stadig på idéstadiet, men Hannah har en klar målsætning:

mener derimod, det er vigtigt. Min egen mand er tysk, så vi taler også tysk herhjemme.”

Men det er vel ikke sådan, at der slet ikke læses højt i daginstitutionerne i dag?”Med de senere års nedskæringer er det svært at få tid og ro til højtlæsning og råd til at etablere en god bogsamling. Oplæsning for mindre børn er en tæt og nær situation, hvor måske højst fem-seks børn kan deltage samtidigt, hvis de alle skal kunne se billederne og forholde sig i ro, og det kræver jo en del pædagoger. Desuden er det også vigtigt for børn at møde almindelige voksne mennesker. Med det mener jeg, at de fleste børn i dag ikke møder andre voksne mennesker end deres forældre i forældrerollen og pædagoger i pædagogrollen. Og så måske deres bedsteforældre - men de fleste i dag bor jo ikke lige i nærheden af dem. Før i tiden var der mere kontakt mellem generationerne – i dag er børn nærmest fremmedgjorte for voksne, og det er et vigtigt aspekt af dette projekt at forsøge at ændre lidt på det. Men det er vigtigt at understrege, at mit projekt ikke skal ses som en løftet pegefinger mod pæda-gogerne, der ikke læser nok op for vores

�� Interview, Aznael, Indsigt |

”I første omgang drejer det sig om at få løbet projektet i gang her i Aalborg, hvor jeg selv bor, så det bliver kendt og respek-teret. Jeg håber, det kan brede sig til andre dele af landet med tiden. Jeg leder efter folk til en projektgruppe, som jeg kan udvikle idéen med – jeg kan ikke løfte det alene. Det er godt at have andre mennesker at vende tingene med, og jeg håber, jeg kan finde en blandet gruppe mennesker, som vil hjælpe. Og meningen er, at vi i foreningen skal koordinere mødet mellem oplæsningssteder og oplæsere, og i fællesskab udveksle erfaringer. Vi skal trække på faglige ressourcer fra fx biblio-teket, folk med viden om børn og børne-litteratur og desuden optræde under fæl-les hat udadtil med bestemte regler og normer, så oplæsningsstedernes tillid er givet på forhånd. På det praktiske plan er jeg så småt ved at få det op at stå. Jeg

læser op i min søns børnehave – man skal jo starte, hvor man er. Så er der også nogle, der kan sige god for det, før jeg begynder at søge midler og lave plakater – og det, tror jeg, er vigtigt. Desuden er jeg overrasket og rørt over, hvor glade børnene bliver over at blive læst op for. De vil bare blive ved, så det er mig, der må sige stop.”

Således opmuntret af den store entusiasme og det store engagement, vi lige har overværet, går Overgrunden igen ud i forårssolen - med en stor lyst til højtlæsning, og til at få spredt litteraturens budskab helt ned til ’gul stue’.

Hvis der er nogen, der har lyst til at deltage i udviklingen af projektet, kan Hannah kontaktes på hannah_nielsen@jubii.dk, eller gennem Overgrunden, Strandgade 6, 3. th., 9400 Nørresundby.

I hvert århundrede blæser en ny vind ned over mennesker, og som inkarneret individ præges man af sin tid.

En rejse i tiden kan begynde som en rulning. Uafhængig af dagligdagens gøremål bliver be-vidstheden pludselig selvstændig. I disse beret-ninger sætter Ulla Kappel ord på sine oplevelser, der illustreres smukt af Mette Svarre

enneagrammet

Enneagrammet – kort og godt.

En let og overskue lig intro-duktion til Enneagrammet. Udkommer ultimo maj.

Tlf. 49190402 – info@indsigtforlag.dk – www.indsigtforlag.dk

Enneagrammets Visdom – den hidtil mest omfattende bog om Enneagrammet. Bogen giver dig dyb forståelse af de ni persontyper i Enneagrammet. En oplagt grundbog i emnet, som du vender tilbage til gang på gang. 416 sider – 298 kr.

Succes på arbejdet – til ledere og med-arbejdere, der ønsker at forbedre samarbejde og kommunikation. Du får indsigt i samspillet mellem de ni typer på arbejdet og konkrete værktøjer til bl.a. feedback og konflikt-håndtering.304 sider – 298 kr.

Indsigt Magasin– et kvartalsmagasin der, gennem artikler og interviews om Enneagrammet giver dig aktuel viden og inspira-tion til selvudvikling. Abonnement og mere

info på www.indsigtforlag.dk

Forlaget Aznael

�6 | Artikel

Alle tiders dødbiderArtikel

”Edgar Allan Poe er død. Han døde i Bal-timore i forgårs. Denne bekendtgørelse vil overraske mange, men kun få vil føle sorg. Digteren var særdeles kendt – per-sonligt eller gennem sit rygte – overalt i dette land. Han havde læsere i England og i adskillige andre lande i Europa, men han havde få eller ingen venner”.

I 1849 fandt man Edgar Allan Poe døende i en rendesten i Baltimore. Dødsårsa-gen var ukendt, men som ovenstående nekrolog ikke lægger skjul på, bekymrede det ikke den amerikanske samtid synder-ligt. Edgar Allan Poe havde aldrig været nogen populær eller folkekær skikkelse i Guds land. Etiketter som ’alkoholiker’, ’stofmisbruger’, ’spillefugl’, ’racist’, ’snob’ og ’hysteriker’ klæbede til forfatteren som en trofast hund, og Poe spillede da også helt igennem rollen som den klas-siske outsider, der både på det personlige plan og i sit litterære virke, gik stik imod vindretningen på The American Strand.

I den første halvdel af det 19. århundrede var det amerikanske samfund stadig und-er enorm påvirkning fra deres puritanske

forfædre. De første puritanske immigrant-er ankom i det legendariske skib May-flower til den nye verden i 1620 og tildelte hurtigt sig selv den dominerende rolle i opbyggelsen og forvaltningen af østkys-tens samfundsstrukturer. Disse engelske puritanere var calvinister af den strenge, sorte skole, og i de små religiøse samfund var der igennem de første hundrede år dækket op til både arvesynd, fortabelse og snedige prøvelser fra både Gud og Djævlen. På Edgar Allan Poes tid stod de gudfrygtige, moralske og ædruelige dyder stadig i højsædet, og derfor er det næppe overraskende, at en skikkelse som Poe ikke faldt i de stramtandede purita-neres smag.

Edgar Allan Poe var hverken gudfrygtig, moralsk eller ædru. Han indtog alkohol og opium som var det slik, giftede sig med sin 13-årige kusine, da han selv var godt oppe i tyverne, og levede som en ægte boheme hellere af fantasterier og skønne formuleringer end af solid amerikansk kost som kalkun og græskartærte. Alt i alt en syndig, sindsforvirret og forhutlet skurk, set med datidens amerikanske og firkantede brillestel.

Det var dog langt fra kun personen, den ryggesløse flanør, der gav anledning til himmelvendte øjne, fnysende næser og snerpede læber på den amerikanske østkyst. Også Edgar Allan Poes lyrik og prosa skabte en del røre i andedammen, eftersom de begge, på hver deres måde, gjorde op med fremherskende litterære tendenser i samtiden. Tendenser, der - ligesom så meget andet i det amerikanske samfund - i høj grad var baseret på calvin-ismens religiøse dogmer. Et af de punkter, der virkede mest provokerende på den amerikanske samtid, var den måde hvor-

Af Nanna Goul Hansen, cand. mag.

De døde lever! Måske ikke i bedste velgående, men de siger ikke nej tak til et godt glas vin og en god cigar. I den amerikanske forfatter Edgar Allan Poes hallucinerende univers, lever de døde, de vanvittige og de virkeligt morsomme side om side, og byder sammen læseren indenfor i et af verdenslitteraturens mest excentriske og underholdende forfatter-skaber. I anledning af at forlaget Klim netop har sendt en nyoversættelse af samtlige Poes fortællinger på gaden, ser Overgrunden nærmere på den amerikanske kirkegårdsro-mantiker og hans nyskabende forfatterskab.

�7 Artikel |

udtømmende. Som bekendt var Poe ikke blot ophavsmand til den moderne gyser, men skrev også inden for krimigenren (hvor han med sin excentriske detektiv C. Auguste Dupin ansporede Arthur Conan Doyle til skabelsen af Sherlock Holmes), science fiction-universet og det groteske og absurd humoristiske. Derfor er det en stor glæde, at Klim nu har fået nyoversat og samlet alle Poes fortællinger i to bind, der giver læseren et mere retvisende billede af den mangfoldighed og spænd-vidde, som man finder inden for Poes short stories, som man ville kalde dem i dag.

Hvis man ser nærmere på denne dugfriske samling af alle Poes fortællinger, er det påfaldende hvorledes de alle – på trods af og på tværs af genrer – i en ekstrem grad unddrager sig realismens klassiske pennestrøg eller faktuelle pejlemærker i det hele taget. Poe smyger sig ikke bare behændigt uden om konkrete steds- og tidsangivelser – her er hans historier om detektiven Dupin dog undtaget – men fremviser en helt grundlæggende lige-

på Poe i sin lyriske produktion utvetydigt var fortaler for l’art pour l’art-tankegan-gen, dvs. at dyrke kunsten for kunstens egen skyld, eller som Poe formulerer det med sit helt eget varemærke: ’natten for nattens egen skyld’. Som Poe bl.a. beskriv-er det i hans essay ’The Poetic Principle’, er poesien – og dermed skønheden – et formål i sig selv og behøver derfor ingen opvartning af hverken sandheden eller den didaktiske pegepind. Snarere tvært-imod. Denne prioritering af skønheden, som poesiens mest afgørende og primære egenskab, markerede et klart brud med datidens litterære grundforestillinger, hvor den hellige treenighed, Gud, Sand-heden og Moralen, stadig stod på første-pladsen, og det æstetiske udtryk spillede en underordnet rolle. At Poe således fremhævede skønheden som poesiens vigtigste faktor, og ligefrem forsøgte at lukke de gudfrygtige dyder ude i kulden, blev af mange betragtet som direkte blas-femisk. Og så skal det selvfølgelig også med i regnestykket, at Poe havde et no-get ukonventionelt skønhedsideal. Som han selv konkluderer i hans artikel ’The Philosophy of Composition’, med en forudgående argumentation, der måske vil forekomme nogen en kende man-gelfuld, er melankolien den smukkeste af alle poetiske ’toner’, døden det mest melankolske emne i verden – og følgelig må en død, smuk kvinde naturligvis være det smukkeste emne i verden!

Det er netop Edgar Allan Poes forkær-lighed for at smukkesere døden generelt, og de døde kvinder i særdeleshed, som mange forbinder med forfatteren. Den poetiske dødsromantik er da også et helt afgørende tema både i lyrikken og prosaen, hvorfor mange i og omkring gothkulturen også dyrker forfatteren som det helt store forbillede (det danske goth-miljø har endog opkaldt deres køben-havnske klub ’The Black Cat’ efter Poes novelle af samme navn). Billedet af den ligblege natteravn, der skriver digte på in-dersiden af kisten, er imidlertid langt fra

Edgar Allan Poe

�� | Artikel, Hovedland, Litteraturnu.dk

gyldighed over for hændelser i den ydre sociale og politiske verden. Dette er dog ikke ensbetydende med, at Poe ikke har aktier i den virkelige verden, men blot at hans interessefelt ligger et andet og min-dre tilgængeligt sted – nemlig i den men-neskelige sjæl, psyke eller bevidsthed.

Man har derfor ofte søgt at karakterisere Edgar Allan Poes særlige nyskabelse (el-ler amerikanisering?) af den europæiske gotiske gyser gennem termen sjælereal-isme. Det er da også klart, at det helt nye – eller moderne – ved Poes hårrejsende fortællinger først og fremmest ligger i hans internalisering af det udvendige drama. Det er sjælens maltrakterede og uhyggelige former, vanviddets bizarre udtryk og de irrationelle og uforklar-lige størrelser i den menneskelige psyke, der giver Poes fortællinger deres dybde

og foruroligende karakter, som stadig vækker genklang i nutidens læsere. El-ler som Poe selv udtrykker det i hans groteske og komiske fortælling ’Hvordan man skriver en gyser’:

”Det er trods alt følelserne, det drejer sig om i sidste ende. Skulle De nogensinde drukne eller blive hængt, må De endelig huske at skrive Deres følelser ned – de vil være en formue værd.”

Og med dette svært upraktiske råd, kan jeg kun opfordre læseren til at gå i kødet på denne storartede dødbider, der til alt held genopstår gang på gang i vores lit-terære bevidsthed.

Læs om den samlede Edgar Allan Poe udgivelse på www.litteraturnu.dk

Det uafhængige forlag hHovedland · www.hovedland.dk

MODERNE SLÆGTSROMAN – OM SKÆBNEN, VALGENE,

KRIGEN OG KÆRLIGHEDEN

”Ideerne er gode hos Gam-melgaard, der fi nurligt drejer nogle livsforløb frem i tro-værdige miljøer, der pludselig går lidt amok.”

Torben Brostrøm, Information (om Den gule enke)

Månedens bogSpecialpris i maj:199,-

Normalpris: 249,-

Stella bliver født på Kærmøllegård i Nordjylland under 2. verdenskrig, omgivet af naturen og dyrene, familie og tjenestefolk.

Fremtiden synes tryg, men under krigen kollapser de kendte mønstre – og familien – og de tre søskende kommer til at stå

hinanden nær – alt for nær.

Kr. 199,-

�9| Artikel, Hovedland, Litteraturnu.dk Artikel |

NYE LÆSERE KAN BEGYNDE HER…

En introduktion til det dan-

Det er gode tider for tegneserier i Dan-mark. Markedet bugner af kvalitet-sudgivelser for enhver smag, og både undergrunden og overgrunden af de danske tegneserieudgivere melder om stor interesse fra en støt voksende læs-erskare. Danskerne er begyndt at dyrke tegneserierne igen i stor stil. De er oven i købet begyndt at tage dem alvorligt som en seriøs kunstart. Dette skyldes til dels succesen med de populære ”graphic novels” og den store opmærksomhed, de har nydt i medierne. Forlaget Carlsen var de et af de første forlag til at bruge termen graphic novel om en tegneserieudgivelse herhjemme, da de udgav Persepolis i 2005. Tegneser-ien var selvbiografisk og fortalte histo-rien om en ung piges opvækst i et Iran under det strenge præstestyre. Den gav et unikt indblik i en lukket verden, som den vestlige læser ellers ikke ved meg-et om. Tegneserien blev en storsællert og varslede samtidig startskuddet på en opblomstring af det danske tegne-seriemarked. Carlsen cementerede selv denne opblomstring, da de året efter udgav David B.s ”Det Store Onde”, som er et af den nyere tids helt store tegneseriemesterværker. Den handler om, hvordan sygdommen epilepsi kan ødelægge en hel familie og er tegnet i et fantastisk og symbolsk billedsprog, som til fulde demonstrerer, hvad tegneserien som fortælleform kan præstere. Men danske tegneserieskabere er skam også med. Forlaget Brun Blomst var ude med den første danske graphic

novel i 2006, nemlig Allan Haverholms 300 sider lange Sortmund, der blander gotisk mysticisme med okkult thriller i en mordgåde med politiske undertoner. Sortmund fik en, for tegneserier, uhørt stor pressedækning, og Allan Haver-holm blev endda interviewet i nyhed-sudsendelsen Deadline på DR2 – no-get, der sandsynligvis ikke var sket for bare fem år siden, og som er med til at demonstrere tegneseriernes stigende ac-cept og respekt i den brede befolkning. Ligeledes blev Guy Delisles Pyongyang, en rejsebeskrivelse fra Nordkorea, an

NYE LÆSERE KAN BEGYNDE HER…Artikel

En introduktion til det danske

Artikel

Det er gode tider for tegneserier i Dan-mark. Markedet bugner af kvalitets-udgivelser for enhver smag, og både undergrunden og overgrunden af de danske tegneserieudgivere melder om stor interesse fra en støt voksende læs-erskare. Danskerne er begyndt at dyrke tegneserierne igen i stor stil. De er oven i købet begyndt at tage dem alvorligt som en seriøs kunstart. Dette skyldes til dels succesen med de populære ”graphic novels” og den store opmærksomhed, de har nydt i medierne.Forlaget Carlsen var et af de første for-lag til at bruge termen graphic novel om en tegneserieudgivelse herhjemme, da de udgav Persepolis i 2005. Tegneserien var selvbiografisk og fortalte historien om en ung piges opvækst i et Iran und-er det strenge præstestyre. Den gav et unikt indblik i en lukket verden, som den vestlige læser ellers ikke ved meg-et om. Tegneserien blev en storsællert og varslede samtidig startskuddet på en opblomstring af det danske teg-neseriemarked. Carlsen cementerede selv denne opblomstring, da de året efter udgav David B.s Det Store Onde, som er et af den nyere tids helt store tegneseriemesterværker. Den handler om, hvordan sygdommen epilepsi kan ødelægge en hel familie og er tegnet i et fantastisk og symbolsk billedsprog, som til fulde demonstrerer, hvad tegneserien som fortælleform kan præstere.Men danske tegneserieskabere er skam også med. Forlaget Brun Blomst var ude med den første danske graphic novel

i 2006, nemlig Allan Haverholms 300 sider lange Sortmund, der blander go-tisk mysticisme med okkult thriller i en mordgåde med politiske undertoner. Sortmund fik en, for tegneserier, uhørt stor pressedækning, og Allan Haver-holm blev endda interviewet i nyheds-udsendelsen Deadline på DR2 – nog-et, der sandsynligvis ikke var sket for bare fem år siden, og som er med til at demonstrere tegneseriernes stigende ac-cept og respekt i den brede befolkning. Ligeledes blev Guy Delisles Pyongyang, en rejsebeskrivelse fra Nordkorea, an

tegneseriemarked

Af Jacob Rask Nielsen, cand. mag. og tegneserietegner

Ovenfor: De to første album i den selvbiografi-ske Persepolis-serie hvoraf den første udkom på dansk i 2005. Dette er blot et af eksempelerne på den store succes tegneseriemediet har haft på det danske marked den seneste tid.

20 | Artikel, Brun Blomst

om Corto Maltese, sømanden uden båd.) På vej til dansk oversættelse er desuden de to amerikanske mesterværker Black Hole af Charles Burns og Jimmy Corri-gan: The Smartest Kid on Earth af Chris Ware. Glæd jer til dem, for de viser i sandhed to mestre i fuld udfoldelse. Hvad er det så, de kan, alle disse nye tegneserier? De kan først og fremmest fortælle nogle gode historier, hvor tekst og billede arbejder med og mod hina-nden. Derved skaber tegneserien et slags tredje sted; et sted ulig noget an-det medie. Et sted hvor man som læser kan blive ganske opslugt og forsvinde i timevis. Og hvem kan ikke trænge til det engang imellem? Der er kun blevet nævnt en ganske lille håndfuld af alle de fantastiske tegneserier derude. Resten er op til dig. Kan du så komme af sted!

meldt i DR2s debatprogram Smagsdom-merne. Af andre nye danske udgivelser, graphic novels og andre, skal også nævnes Cav Bøgelunds og Henrik Rehrs Blodbryllup, et hævndrama fra de span-ske sletter, Peter Kiellands Jernpotte, en fabel om religiøs intolerance, og Ole Co-molls to opsamlinger, Kage og Tegner-ens Arm, som demonstrerer en virtuos tegners mange facetter. De er alle ken-detegnet af hver deres unikke, visuelle stil samt en innovativ og nytænkende måde at angribe tegneseriemediet på. (De mere nostalgiske læsere vil endvi-dere sætte stor pris på genudgivelserne af Tintins eventyr, luksusudgaverne af Carl Barks samlede historier om Anders And samt forlaget Faraos Cigarers eksk-lusive hardback-udgaver af historierne

om Corto Maltese, sømanden uden båd.) På vej til dansk oversættelse er desuden de to amerikanske mesterværker Black Hole af Charles Burns og Jimmy Corri-gan: The Smartest Kid on Earth af Chris Ware. Glæd jer til dem, for de viser i sandhed to mestre i fuld udfoldelse. Hvad er det så, de kan, alle disse nye tegneserier? De kan først og fremmest fortælle nogle gode historier, hvor tekst og billede arbejder med og mod hina-nden. Derved skaber tegneserien et slags tredje sted; et sted ulig noget an-det medie. Et sted hvor man som læser kan blive ganske opslugt og forsvinde i timevis. Og hvem kan ikke trænge til det engang imellem? Der er kun blevet nævnt en ganske lille håndfuld af alle de fantastiske tegneserier derude. Resten er op til dig. Kan du så komme af sted!

meldt i DR2s debatprogram Smagsdom-merne. Af andre nye danske udgivelser, graphic novels og andre, skal også nævnes Cav Bøgelunds og Henrik Rehrs Blodbryllup, et hævndrama fra de span-ske sletter, Peter Kiellands Jernpotte, en fabel om religiøs intolerance, og Ole Co-molls to opsamlinger, Kage og Tegner-ens Arm, som demonstrerer en virtuos tegners mange facetter. De er alle ken-detegnet af hver deres unikke, visuelle stil samt en innovativ og nytænkende måde at angribe tegneseriemediet på. (De mere nostalgiske læsere vil endvi-dere sætte stor pris på genudgivelserne af Tintins eventyr, luksusudgaverne af Carl Barks samlede historier om Anders And samt forlaget Faraos Cigarers eksk-lusive hardback-udgaver af historierne

Corto Maltese, sømanden uden båd.) På vej til dansk oversættelse er desuden de to amerikanske mesterværker Black Hole af Charles Burns og Jimmy Corrigan: The Smartest Kid on Earth af Chris Ware. Glæd jer til dem, for de viser i sandhed to mestre i fuld udfoldelse.Hvad er det så, de kan, alle disse nye tegneserier? De kan først og fremmest fortælle nogle gode historier, hvor tekst og billede arbejder med og mod hin-anden. Derved skaber tegneserien et slags tredje sted; et sted ulig noget an-det medie. Et sted hvor man som læser kan blive ganske opslugt og forsvinde i timevis. Og hvem kan ikke trænge til det engang imellem? Der er kun blevet nævnt en ganske lille håndfuld af alle de fantastiske tegneserier derude. Resten er op til dig. Kan du så komme af sted!

meldt i DR2s debatprogram Smagsdom-merne. Af andre nye danske udgivelser, graphic novels og andre, skal også nævnes Cav Bøgelunds og Henrik Rehrs Blodbryl-lup, et hævndrama fra de spanske slet-ter, Peter Kiellands Jernpotte, en fabel om religiøs intolerance, og Ole Comolls to opsamlinger, Kage og Tegnerens Arm, som demonstrerer en virtuos tegners mange facetter. De er alle kendetegnet af hver deres unikke, visuelle stil samt en innovativ og nytænkende måde at angribe tegneseriemediet på. (De mere nostalgiske læsere vil endvidere sætte stor pris på genudgivelserne af Tintins eventyr, luksusudgaverne af Carl Barks samlede historier om Anders And samt forlaget Faraos Cigarers eksklusive hardback-udgaver af historierne om

2�Artikel |

Jagten på de skjulte bøger

Om mediers rolle i den

Artikel

Alle ved, at Norge er et fjeldland. Men ikke mange ved, at der på Sjælland også ligger et norsk bjerg. En bunke på 4300 nye bøger, der rager 43 meter op i luf-ten, hvis man stabler dem ovenpå hina-nden. Fordelt på fem forskellige titler med en gennemsnitlig tykkelse på cirka en centimeter. Det er ti meter højere end Rundetårn. Alle fem bøger er skrevet af Norges mest kendte og læste forfatter og dramatiker Tor Åge Bringsværd. Bogtår-net er et udvalg af tre af hans klassiske værker, et aktuelt kulturhistorisk essay og en ny og anderledes turistguide. Alle fem er for nylig blevet oversat til dansk og ligger nu godt gemt af vejen i udkant-en af Køge i en stor lagerhal. Med god udluftning, stabile rumtemperaturer og et nænsomt plukkesystem så bøgerne ikke bliver ødelagt, hvis en boghandler skulle være så letsindig at bestille en af bøgerne hjem.

Men sandsynligheden, for at det sker, er ringe. Ikke for at forklejne boghan-dlerne. Mange gør, hvad de kan for at følge med. Men hvordan skal de vide, at man nu igen kan nyde et skatkammer af fantastiske fortællinger? Af en forfat-ter, der siden debuten i 1967 har udgivet over 40 romaner, 70 børnebøger og 50 skuespil og tv-dramaer? Af en forfatter, hvis seneste roman på dansk udkom i 1991? Er oversat til 23 sprog, har fået et hav af priser og to gange har været ind-stillet til Nordisk Råds Litteraturpris? Norges svar på en blanding af Klaus Rif-bjerg, Bjarne Reuter, Tolkien og Borges!

Boghandlerne kan ikke læse om det i aviserne, høre det radioen eller se det på tv. De aner ingenting, og er ligesom læserne ladt i stikken. Hvorfor? Måske fordi den samlede danske stand af kulturjournalister ikke har skrevet et eneste ord eller en eneste anmeldelse af en eneste af de fem bøger. Hvilket de selvfølgelig heller ikke har pligt til. Og hvordan skulle de også nå det? Der kommer jo omkring 12-14.000 nye bøger hvert år, heraf mindst 7000 helt nye ti-tler, så journalisterne må prioritere den trange plads. Hver dag får aviserne i omegnen af 20 bøger til anmeldelse, mens der vel er plads til at omtale ca. 20 om ugen.

demokratiske proces

Af Hans Bandmann, forlægger

Tor Åge Bringsværd

22 | Artikel

har sendt 100 bøger ud som presseek-semplarer, og tilbage i Køge ligger der nu 722. (Og bare lige for at have nævnt det - der skal sælges mindst 600 for at det løber rundt).

Selv om ytringsfrihed er for alle (i det mindste sådan nogenlunde i vores del af verden), er små og mindre forlag totalt afhængige af mediernes omgang med den demokratiske proces, hvis ikke de anonyme bogbjerge skal vokse og for-blive i lagerhallernes højloftede glem-sel for senere at havne i papirmøllen. Skal globaliseringen, og i den aktuelle forbindelse også den nordiske kultu-rudveksling, tages alvorligt, kan vi kun byde Overgrunden velkommen til over-fladen. I håbet om, at de formår at be-stige bjergene af skjulte bøger og åbne dem til glæde for landets læsere.

Så hvad er problemet, når markedet er Gud og idèerne er døde? De små og mindre forlag har ikke de personlige og økon-omiske muskler til effektiv markeds-føring, og måske har kulturjournal-isterne ikke den fornødne nysgerrighed og historiske bevidsthed. Kan man over-hovedet diskutere om de har et specielt kulturpolitisk ansvar? Og kan man i det hele taget opstille redaktionelle kriterier og relevante ræsonnementer for valg af de bøger, man anmelder i avisen?

Men ret skal være ret. Som det eneste medie bragte Weekendavisen sidste år en kompetent anmeldelse af en af bøgerne. Så inklusive de 50 eksemplarer, der blev købt af landets ca. 600 biblioteker, er sal-get dags dato nået op på 178. Forlaget

Tor Åge Bringsværd undrer sig.

23Notitser |

UdgivelsesnotitserN

otitser

Med udgivelsesnotitserne giver Overgrunden alle mulighed for at fortælle ver-den om deres bog. Læserne får serveret en bred vifte af bøger, der kan inspirere til næste bogkøb. Mangfoldigheden betyder, at her præsenteres noget for enhver smag. Kort og godt.

Bringsværd, Tor Åge: ”Ker Shus”, roman, 160 sider, INTROITE! pub-lishers, er udkommet.”Flot skrevet, nærmeste sammenligning er Tolkien. Den holder vand, selv efter 22 år”, bemærker DBC´s lektør i sin udtalelse om denne fabel om guder, mennesker, kloner og dyr.

Bringsværd, Tor Åge, m.fl.: ”Jagten på den skjulte elefant”, alternativ turist-guide, 176 sider, INTROITE! publishers, er udkommet.Bogen for alle kartozoologer. Med teori – og eksempler fra de første kar-tozoogiske fund. Som den grimme ælling i København, den store løve på Tenerife og den skotske kulturko.

Madsen, Birgit: ”Adoptivforældre – 15 forældre skriver om at have adoptivbørn”, 168 sider, Forlaget Madsen.Tanker og overvejelser inden adoption, selve godkendelsen, barnets ”omplantning” og det efterfølgende liv. Det gode, det svære – men hele tiden med kærlighed. Gode råd og stof til eftertanke.

24

Aber her og der...Artikel

Vi kender dem fra fjernsynet. Her har både Tarzan og Aladdin deres tro følgesvende i form af abekatte. Tarzans Cheetah er lige blevet 75, og har fejret sin fødselsdag i Californien. Der er in-gen forlydender om, hvad Aladdins Abu fordriver tiden med. Hvordan Abu i første omgang har fået sneget sig ind i Oehlenschlägers gamle eventyr, er vel også noget af en gåde for de fleste. Måske har Disney fået inspiration andre steder fra, selv om de tydeligvis gerne kigger danske guldalderskribenter over skuldrene. Der var vist noget med en havfrue, men tilbage til aberne.

I litteraturen er der adskillige aber på spil. Nogle af dem er også trådt mere i karak-ter end de to nævnte populærkulturelle labaner. I Peter Høegs roman Kvinden og aben er det tydeligt, at abekatten ikke er et mere eller mindre pynteligt vedhæng til hovedpersonen. Det samme gør sig gældende i Edgar Allan Poes Dobbelt-mordet i Rue Morgue. I den gamle over-sættelse af Otto Rung veksles der ganske vist mellem betegnelsen Abe og Orang-Utang. Ikke desto mindre undslipper Bæstiet sin ejer; en fransk matros, der ellers havde tugtet det dygtigt med sin pisk. Aben er inspireret af den civilis-erede skik med at barbere sig. Desværre lykkedes det aldrig for aben at få raget skæget af. Barberkniven bliver anvendt til andre og mere blodige formål.

En lommepsykologisk overvejelse kan måske kaste lidt lys over abekat-testregerne. Der er tydeligvis en forbind-else mellem mand og abe. Ikke mindst set ud fra et evolutionært synspunkt, hvor forbindelsen vel nærmest må kal-des familiær. Det tema udfoldes i Aldous Huxleys Efter mangen en sommer.

Mennesket har stadig noget abe i sig.Der er noget oprindeligt over aber. Nog-le af dem valgte at rejse sig op, blive mennesker og gå civilisationens vej, med de velkendte dårskaber, som det nu engang indebærer. Andre aber forblev deres eget naturlige og oprindelige selv. Historiernes aber synes at forene det oprindelige med det umiddelbare. Det kan give sig udslag i det primitive og barnlige, måske ligefrem i det barbariske, men også i det egentlige og livsnære. Her vil lommepsykologen ane sammenhæn-gen mellem abekattestregerne og men-neskets driftsliv. Historien bliver mere interessant, hvis den korrekte, høflige helt har en uvorn abekat som makker. Når aberne engang imellem overtager historierne, bliver det ikke mindre inter-essant. Slet ikke, hvis man har lidt lom-mepsykologiske tendenser.

Af Brian Stevn Hansen

Hunden skulle forestille at være menneskets bedste ven, men af en eller anden grund, er der også en masse aber på spil i alskens hi-storier.