1

Overgrunden- Et anderledes bogkatalog

#09

| S

omm

er 2

009

GRATISKatalog-magasin

Med præsentation af nye og spændende bøger

Andrew Davidson

Skriveblokeringer

Jørgensens flugt

Kjeld Abell

Og meget mere...

2 3

Det er sommer, og Overgrunden står atter i fuldt flor med en buket om bøger og bogkultur. Boghandlere og biblioteker giver en skilling for Overgrunden – Et anderledes bogkatalog, der også støttes af de flinke annoncerende forlag. Så kan du som boglæser og potentiel bogkøber nemlig få det kvit og frit. På CPH:LITT, som vi skriver nærmere om inde i nummeret her, handlede et arrangement om ’De nye små forlag’. Folk fra Anblik, Arena og Fingerprint kom med deres bud på udviklingen. Arena kan måske ikke ligefrem kaldes et nyt forlag, men det optræder i en ny konstellation baseret på frivillig arbejdskraft. ”Vi udgiver det, som ikke ville udkomme, hvis ikke vi gjorde det”, sagde Elisabeth Friis; og tak for det. Det halter med afsætningen, måske fordi de frivillige kræfter brænder mere for litteratur end markedsføring. ”Smid tøjlerne – giv det væk!” var et frisk bud fra Anbliks Dennis Gade Kofod. Som forfatter kunne han indvie os i, at man alligevel ikke får det store tilskud til familieøkonomien ved at skrive bøger. Det at blive læst betyder mest, så hvorfor ikke bare give bøgerne væk gratis? Det lyder som den rene utopi, der da også blev modereret lidt igen af Kofod, men faktisk er det netop hvad Fingerprint har gjort; endda med pomp og pragt, som det foreskrives i forlagets manifest. Støtte fra Kunstrådets Litteraturudvalg gjorde det muligt at give en kuffertfuld digtsamlinger i grams på bogcaféen Underwood Ink, og tak for det. Hvordan end bøgernes fødsel former sig i fremtiden, vil vi følge interesseret med her på siderne. Overgrunden er gratis, ikke så meget for at være oppe på beatet rent udgivelsesideologisk, men for at komme rigtig bredt ud til flest muligt boginteresserede. At vi så åbenbart også er oppe på beatet er jo bare helt fint. I nummeret her spiller vi fra det hjemlige op med Jørgensens flugt over plankeværket. Mere internationalt har vi fra Canada interviewet Andrew Davidson, hvis kærlighedsroman lige er udkommet på dansk. I anledning af krisens kradsen følte vi behov for et genhør med Kjeld Abells melodi, der blev væk. Føler du dig selv tilskyndet til lystigt litterært at klapre taktfast hen over tastaturets bogstaver, så er der også inspiration til det.

God læselyst

Leder

Af Brian Stevn Hansen

Udgiver:

Overgrunden

CVR#: 31 14 02 42

Redaktion:

Brian Stevn Hansen

Janni Iben Stevn Hansen

Christian Brandt

Kontakt: info@overgrunden.dk

Web: w

ww

.overgrunden.dk

Oplag: -

ISSN#: 1902 - 3413

Overgrunden tager forbehold

for trykfejl og annoncernes

indhold.

Indhold må citeres, hvis kilde

tydeligt angives

Forsidemaleri:

Anne Sofie Kam

phøvener Øtrup

Galleri A

rtCompaz

ww

w.artcom

paz.dk

Kolofon:

| Leder Anbefaling |

Hun bryder sig langsomt om hunde

Af Lida Wengel

Det er en lille bog, Ea Jeppesen har skrevet, men den er ikke hurtigt læst. Teksten åbner sig mest, hvis du giver dig tid. En fin, lille bog, der sikkert vil kunne analyseres i stumper og stykker, men efterlader mig med tanken, at det er svært at være ung. Håber næste gang, at forfatteren vil forkorte afstanden til sin hovedperson, så kan det blive rigtig godt!

Ea Jeppesen (f. 1978) er uddannet på Forfatterskolen 2004-2006. Hun bryder sig langsomt om hunde er hendes første bog.

Jeg blev fascineret af titlen på debutanten Ea Jeppesens lille roman. Det er ikke en titel, man glemmer igen, og jeg synes lige, I skal have passagen, hvori den indgår: ”Min mor vidste ikke noget om børnepasning da hun fik min søster, og var tit bange for at hun var syg. Men hun var et sundt barn. Senere hen fik min søster uren hud. Hudorme. Værst omkring næsen, længere ude på kinderne bare mere en slags huller. Her på det seneste er hun nærmest skrumpet. Det er som om hendes hoved er blevet mindre, som om selve kraniet er skrumpet. Også andre af knoglerne i hendes krop, skulderknoglerne, lægge og lår. Jeg er heller ikke den samme længere. Mit forhold til dyr har ændret sig, før var jeg nærmest ligeglad, nu bryder jeg mig langsomt om hunde.”Romanen er velskrevet kortprosa, hvert kapitel er som en novelle - en hel lille verden for sig, der dog hænger sammen. Der er en lethed over teksten, som gør, at den føles nærmest lyrisk. Romanen handler om en ung, usikker, søgende kvinde, der fortæller om sit liv og sin hverdag. Hun har en kæreste, der ikke vil høre om hendes barndom, men mere går op i ost på tilbud og det praktiske i at kunne slå togplaner op på internettet. Det er godt med en lille smule humor i bogen, der ellers er ret hård læsning, for det er en forvirret hovedperson, der smutter ud og ind af sig selv og ikke har styr på særlig meget. Det er som om, hun lader sig føre af omstændigheder og er uden egen vilje.

4 5 Artikel || Artikel

CPH:LITT

Af Janni Iben Stevn Hansen

at finde i CPH:LITTs program. Lone Hørslev diskuterede netop denne nye bekendelseslitteratur med Nordisk Filologi-ph.d.-studerende Nikolaj Zeuthen med Politikens Mikkel Bruun Zangenberg som moderator.

Kim Leine mødte læserne med sin seneste bog Valdemarsdag som emne med Litteratursidens redaktør, Lise Vandborg, som moderator. Valdemarsdag nåede i øvrigt i semifinalen om DR Romanprisen, men måtte se sig slået af Dinosaurens fjer af Sissel Jo Gazan, der med juryens ord vandt fordi ”Det er en ny måde at skrive en krimi på, der er rigtig mange lag i den, og den bidrager på samme tid med noget

videnskabeligt og noget hverdagsliv. Alt sammen i et flot sprog.”. Juryen bestod af fem medlemmer fra bibliotekernes 50 læseklubber.

Ellers stod festivalen på en masse litteraturoplæsning af blandt andre Ursula Andkjær Olsen, Janus Kodal og Peter Laugesen, fremvisning af blandt andet Henrik Ruben Genzs film Frygtelig Lykkelig, der er baseret på Erling Jepsens roman af samme navn; i øvrigt endnu et glimrende eksempel på den populære bekendelseslitteratur. Det var dog ikke kun blandingen af

fakta og fiktion, der var oppe at vende på festivalen; ord og musik fulgtes ad, hos blandt andre Katinka My Jones & Metropolis og Suzanne Brøgger & Butch Lacy, og forfattere og læsere, journalister og lektorer sad side om side i gårdhavens sol i de små pauser.Alt i alt havde CPH:LITT et righoldigt og spændende sammensat program, så mon ikke det igen næste år er værd at vende snuden mod Magstræde for en weekends tid?

I weekenden den 15. – 17. maj løb litteraturfestivalen CPH:LITT af stabelen for anden gang i Huset i Magstræde i København. Ved festivalens debut sidste år var der en række internationale forfatternavne som Paul Auster, Siri Hustved og Åsne Seierstad, og danske som Jens Smærup Sørensen, Helle Helle og Claus Høxbroe på plakaten. I år var Salman Rushdie det store trækplaster i en samtale med Thomas Harder om Rushdies forfatterskab. Derudover fortalte Ib Michael med afsæt i Vilde Engle, som er det sidste bind i den trilogi, der har været omdiskuteret, fordi Michael deri blender fakta og fiktion til en stor velsmagende smoothie. En tendens, der i øvrigt er meget oppe i tiden med for eksempel også Lone Hørslev og Kim Leines seneste udgivelser. Både Hørslev og Leine var da også

Bekendelser i Magstræde

Kim Leine og Lise Vandborg diskuterer Leines Valdemarsdag.

Suzanne Brøggers ord ledsages af Butch Lacys toner.

Sissel Jo Gazan benoves over den store buket, der fulgte med de 25.000 kr. og titlen

som vinder af DR Romanprisen.

6 7| Interview Interview |

jeg ellers fordriver tiden med, når jeg ikke lige står og ekspederer ham. Resten er historie, og den færdige roman landede på bordet i slutningen af marts. Jeg tror, at Karen Blixen også var 51, da hun debuterede, og Knud H. Thomsen så gammel, at han nærmest var død, da han kom med Klokken fra Makkedonien. Så 51 er en kanon alder at debutere i!

Nogle har det sådan med kolonihaveforeninger, at det er stedet, hvor små mennesker klynger sig til en patetisk forestilling om hygge i hver deres lille klaustrofobiske parcel underlagt diktatoriske regler om millimetertrimmede ligusterhække. Hvordan er dit forhold til kolonihaven? For mig er kolonihaven såden en gammel fin socialdemokratisk ting.

Hvad får en kontorpakmester fra Hvidovre til i en alder af 51 at springe ud som forfatter? Hvordan kan det lade sig gøre? Jamen, jeg havde nærmest intet valg. Jeg havde ønsket, siden mit tiende år, at være sådan en, der skrev sjove og spændende historier. Jeg havde yderligere fattet, at for at nogen overhovedet kunne læse, hvad jeg skrev, var en skrivemaskine en helt nødvendig forudsætning. Det første ord var: ”hest”. Jeg kunne fornemme at noget stort var under opsejling, selvom det jo nok var at strække den lidt for heftigt ligefrem at kalde ordet en egentlig roman. Der går så omkring 35 år, og så siger min kæreste: ”De e-mails, du sendte til mig, dengang du var forelsket (altså i hende!), var altså hammersjove, så hvorfor forsøger du dig ikke med en roman?”. Det fortrød hun dog bittert at have foreslået, da de næste sommer-, vinter- og efterårsferier gik med skriveri og eftertænksomhed. Da jeg så var et pænt stykke inde i mit manus, render jeg på forlagsdirektøren Ole fra didactica, der var en af vore faste kunder på Hvidovre Posthus, der så ytrer ønske om at høre, hvad

I folkesundhedens navn

Af Brian Stevn Hansen

Førtidpensionisten Bernt Jørgensen har en kolonihave, hvor han og vennen Åge fordriver tiden med Åges minder fra de syv have, smøger og ikke mindst portere i anselig mængde. Så en dag vinder Bernt 6,5 mio., og hans tilværelse går fra stand by til play.

Interview med Jan Svensson, der debuterer med romanen Jørgensens flugt over plankeværket.

nok til at holde en midaldrende starut kørende resten af hans levetid. Jo vist; han vil få råd til bedre mad og lidt finere øl fra mikrobryggerierne, samt en lille mulighed for at ”baske lidt med vingerne”. Hvis man er 50 og vinder 6,5 mio giver det jo blot 18.055,00 kr om måneden, hvis man rammer de firs. For at være millionær i klassisk forstand, skal man i vore dage nok have 30-40 mio. på bankbogen. Men så bliver der også råd til at drikke om kap med Roger Moore i Bollinger. hvis der ikke er fadøl på kroen i Gstaad.

Bernt tager til Thailand, lokket af vennen Åges beretninger om skønne udskejelser. Bernt er nok af en mere uskyldig natur end eks-sømanden Åge. Han væmmes i al fald over Svend og hans ligesindede, som han møder i den flyver til Thailand, der af

Oprindeligt noget med at komme væk fra stenbroen, sammenhold, fællesskab og længsel efter lys og lidt nyttehave, der kunne supplere de sparsomme indtægter. Også for en dels vedkommende; en eksponering af kreativ snilde i kombination med en vis humoristisk pyntesyge. Min far fortalte engang om en, der havde ”beslaglagt” et læs telefonpæle fra Odense Kommunale Elselskab (O.K.E.), og havde opført et kolonihavehus af disse. Huset kom vittigt nok til at hedde: OKE.

Hvor lidt kan en lottogevinst på 6,5 millioner ændre ens liv? Altså en nyere model Skoda, et nyt stereoanlæg og en smut til syden. Vender penge ikke mere op og ned på tilværelsen end som så?Jeg tror at et beløb som dette, netop er

Jan Svensson

8 9| Interview Interview, Peter & Ping, Wisby & Wilkens |

En afdæmpet førtidspensionist med hang til portere og krasse cigaretter, der tuller rundt i sine egne små cirkler. Hvorfor har du valgt sådan en hovedperson? Er det en type, der er mange af? Tror du, der bliver flere eller færre folk som Bernt i fremtiden? Jeg tror, at jeg selv til en vis grad kunne have været en øldrikkende scotsman-fætter uden meget andet i tilværelsen end netop porter og scotsman uden filter, så det er sikkert en, af livet og omstændighederne, nedkæmpet side, som jeg genkender. Ved skæbnens sære gunst (eller ugunst?) lever jeg næsten som vegetar, og er af min kæreste blevet tvunget til at holde op med at ryge. Det er hævet over enhver tvivl,

de modbydelige harper, der blottet for enhver form for finfølelse i ren og skær hysteri og uforstand har tilsvinet og nærmest besudlet denne sjælens lise og dens yndere. Ingen kvinder er vigtigere end øl. Basta!

Er der flere romaner i skrivebordsskuffen, eller skal vi som læsere betragte Jørgensens flugt over plankeværket som både debut og hovedværk?Jeg er begyndt at skrive en historie om en tidligere jægersoldat, der sætter ud på en færd, der skal ende med, at han afleverer Christiania tilbage til staten i fineste orden. Det kunne godt gå hen og blive helt sjovt. Der er nærmest intet, jeg hellere vil end at sende flere romaner på gaden. Nå ja - det skulle da lige være at drikke noget øl!

Svend kaldes ”Sædekspressen”. Hvordan har du det egentlig selv med Thailand? Jeg har det fint med Thailand, selvom jeg bestemt ikke er tilhænger af, at nogen bliver udnyttet. Jeg oplever thailænderne som værende sprudlende og livsglade easy living. Når der er så mange bordeller i dette land, skyldes det faktisk, at flerkoneri var normalt helt op til en gang i 1930’erne, hvor Vesten bad thaierne om at hitte på noget andet end deres hidtil polygame kultur. De tog det til sig, men oprettede i stedet en solid bordeldrift. Det er helt normalt for thailandske mænd at dampe på bordel, hvor de dog primært betjenes af kvinder fra Laos, Cambodja og andre nabolande.

at de skiftende regeringer fremover vil nedkæmpe sådan nogle som Bernt Jørgensen i folkesundhedens hellige navn.

Er en mands liv dømt til at være fattigt uden en kvinde? Er hun måske ligefrem vigtigere end øllet? Kan de to grundsubstanser på nogen måde forenes?Op gennem historien har der været ganske voldsomme udfald mod dette vidunderlige bryg og dens brugere, hvad enten der har været tale om helt almindelige frembringelser som Carlsbergs og Tuborgs pilsnere, den stovte Porter eller Bjørnebryg eller nu til dags: den nærmest helt uskyldige Gyldne Hvede. Hvis øllet havde en selvstændig og manifesterbar psyke ville den helt sikkert slå tilbage på

Anders C. Thomsen debuterer med en dramatisk og munter historisk roman, der

foregår omkring 1200 f. Kr. Skipper og hans mænd oplever alt, hvad sømænd kan opleve

– med alle de saftige detaljer – samt Trojas fald, Moses’ flugt over Det døde Hav og ...

192 sider – 198 kr.Wisby & Wilkens – www.bogshop.dk

Anders C. Thomsen

Den fønikiske fragtskipper

10 11| Anbefaling Anbefaling, Aalborg Universitetsforlag, Ravnerock |

Dødens gab

Af Jette S.F. Holst

Politimester Brodys hustru, Ellen, er tidligere sommergæst og er aldrig 100 % faldet til på øen på grund af de sociale skel. Derudover er der også puttet en historie ind om, hvorfor det er så vigtigt for borgmester Vaughan at få åbnet stranden hurtigst muligt, for der er nemlig mere på spil, end overfladen viser.

En dejlig strand, masser af badegæster og en stor hvid haj. Gysende fortælling om et af naturens største rovdyr.

Det kan godt mærkes, at Dødens gab er mere end 30 år gammel, og jeg må sige, at jeg synes, filmen bærer alderen bedre end bogen. Romanens fokus på det sociale skel mellem sommergæster og fastboende virker gammeldags på mig, og det samme gør personernes opførsel over for hinanden. Scenerne med hajen er dog ualmindelig godt

beskrevet, og især slutscenen står printet på min nethinde endnu. Så selvom Dødens gab ikke er en af de bedste bøger, jeg har læst, så får man i hvert fald en grum haj-historie, som med fornøjelse kan læses en sommerdag på stranden.

Badebyen Amity lever af sommergæsterne. En dårlig sæson betyder, at vinteren bliver hård for hele samfundet, så da en sommergæst bliver fundet bidt ihjel af en haj, overtaler byrådet politimester Brody til IKKE at lukke stranden, for hajen er sandsynligvis allerede langt væk igen. Men det viser sig at være en skæbnesvanger beslutning, for kort efter slår hajen til igen, og denne gang bliver to mennesker dræbt, og de nationale aviser opsnapper historien, som bliver slået stort op over hele landet. Brody lukker stranden, men hvor længe kan han forsvare det? Især når Matt Hooper fra Oceanografisk Institut taler for, at hajen er væk forlængst.

Mange kender sikkert Steven Spielbergs filmhit Jaws, men færre ved måske, at den bygger på Peter Benchleys roman fra 1973. En rigtig sommergyser, som kan få enhver til at blive bange for at bade i havet. Jeg kunne genkende meget af filmen i bogen, men den indeholder naturligvis mange flere lag. Blandt andet handler romanen meget om de store sociale forskelle, der er mellem sommergæsterne og de fastboende.

Bjarne Kim PedersenSMS digte om os og trafikken se ogsåoverhaling.blogspot.com OVERHALING 150.-

Edith Bergholtet nordfynsk eventyrHAVFRUERNE FRA ÆBELØ 150.-

Lars Holbroe & Karsten BjarnholtUdvalgte Tegninger & DigteJEG LIMER MIN KINESISKE VASE 165.-

FORLAGET RAVNEROCKwww.ravnerockforlaget.dkpost@ravnerockforlaget.dk

12 13 Interview || Interview

Stendragens stemme

Af Janni Iben Stevn Hansen

jeg kunne, om den tid og det sted. Research er min favorit-del af skriveprocessen, og der er noget dybt tilfredsstillende ved at lære alt, hvad man kan, om et emne. Til researchen om brandsårsheling læste jeg et dusin medicinske tidsskrifter, bøger og mange personlige beretninger fra overlevende brandofre. Til sidst vidste jeg, at jeg var nødt til at bevæge mig ud over det at studere bøger, for der var stadig nogle spørgsmål, jeg ikke kunne finde svarene på. På det tidspunkt gik jeg på internettet og fandt en kvinde, som havde skrevet om sine oplevelser som brandoffer. Jeg kunne

Overgrunden har interviewet den canadiske forfatter Andrew Davidson, der i foråret debuterede i Danmark med sin Gargoilen - Stendragen.

du skriver flere steder sætninger, der indikerer, at forfatteren er identisk med bogens hovedperson - for eksempel: ”Jeg ønskede at skrive denne bog som en hyldest til…” - hvordan kan det være? Er der en grad af selvbiografi i romanen, eller er det et bevidst trick for at øge læserens fornemmelse af nærvær og troværdighed?Lad mig starte med at slå fast, at bogen ikke er selvbiografisk. Fortælleren er en stofafhængig pornostjerne, som er vokset op i plejefamilier, og intet kunne være fjernere fra mine egne oplevelser. Jeg har haft en lykkelig opvækst hos forældre, som elskede mig, og det job, jeg har haft i længst tid, var som engelsklærer i Japan. Ligeledes har jeg heller aldrig oplevet en alvorlig forbrænding, og det har mine nærmeste venner eller familiemedlemmer heller ikke. Det er interessant, at du foreslår, at det, at fortælleren taler direkte til læseren, skulle øge læserens fornemmelse af nærvær og troværdighed. Hvis noget, så tror jeg, at en 1. persons fortællers observationer er mindre troværdige end dem, der kommer fra en alvidende 3. persons fortæller. En alvidende fortæller er en, der svæver over handlingen og ser alt, men en stemme fra en af fortællingens karakterer kommer igennem hans eget observationsfilter. Læseren skal

Bogen handler om en ung pornoskuespiller, der i en katastrofal bilulykke bliver slemt forbrændt over det meste af kroppen. Herefter ligger han på hospitalet, og venter på at blive rask nok til at blive udskrevet, så han kan komme ud og tage sit eget liv, fordi han ikke kan udholde tanken om at leve med sit nye vansirede udseende. Imidlertid dukker den mystiske stendrage-skulptør Marianne Engel op på hans stue, og hun tager ham med på verbale rejser tilbage i tiden, blandt andet til middelalderens Tyskland, hvor hun kan berette om deres store kærlighed i hans tidligere liv som lejesoldat. Og pludselig er livet måske alligevel værd at leve. Bogen viser et indgående kendskab til så forskellige emner som brandsårsheling, pornobranchen og mysticismen i middelalderens Tyskland – hvor lang tid har du brugt på research?Jeg researchede, imens jeg skrev bogen og ikke inden, fordi jeg ikke vidste, hvilken research, jeg skulle bruge, før bogens karakterer fortalte mig det. For eksempel havde jeg arbejdet i mindst et år, før Marianne Engel, den kvindelige hovedkarakter, afslørede, at hun var blevet født i middelalderens Tyskland. På det tidspunkt blev det klart for mig, at jeg blev nødt til at lære alt, hvad

lide hendes tekster, og kontaktede hende via e-mail, og spurgte, om jeg måtte sende hende nogle spørgsmål. Hun var meget generøs med sin tid, og jeg står i evig gæld til hende. Jeg kan godt lide processen med at prøve at forstå verden gennem nye perspektiver, fordi det gør mig til en mere hel person; min research relaterer sig specifikt til det projekt, jeg arbejder på, men det, den egentlig gør, er at forbedre min uddannelse i at være menneske. I bogen bruger du en jeg-fortæller, og

Interview med Andrew Davidson

14 15| Interview Interview, Pilegaards Antikvariat |

som alle har en rød tråd til hovedhistorien. Var det ikke svært at få det puslespil til at gå op? Og hvor lang tid har du brugt på at skrive romanen?Jeg arbejdede på Gargoilen i syv år, og skrev en hel del mere materiale, end der kom med i den færdige roman. Det er min metode: at skrive, skrive mere, skrive endnu mere og så reducere. Jeg begynder ikke med et plot, men starter hellere med karaktererne og putter en masse kræfter og anstrengelse i at udvikle dem; når de stoler på mig, og jeg stoler på dem, følger jeg dem rundt. Jeg lærte for lang tid siden, at når jeg prøver at forcere mine karakterer til at gøre noget, så gør de oprør imod mig. Jeg vil have dem til at gå til venstre, de går til højre. Karakterer har en sjov tendens til ikke at opfylde deres forfatters ønsker. Denne arbejdsmetode sikrer, at jeg konstant bliver overrasket over, hvad karaktererne gør, og det er

Ja. Uanset hvor godt nogen som helst forfatter kan undfange kærligheden på papir, er det ikke lige så tilfredsstillende som kærlighed i virkeligheden.

Har du endnu en bog på vej efter denne store debut, og hvis du har, hvad handler den så om?Jeg arbejder på endnu en bog, eller i det mindste research-delen af den. Jeg har hundredvis af sider med noter, hvilket selvfølgelig betyder, at jeg endnu ikke har nogen idé om, hvad romanen kommer til at handle om. Det er for øvrigt ikke dårligt: Jeg ser frem til den store overraskelse ved at opdage, hvad jeg egentlig tænker i disse dage.

sætte spørgsmålstegn til, hvad der er sandt – især fordi fortælleren er stærkt medicineret, som en del af sin brandsårshelbredelse, og kan være hallucinerende i, hvad han tror, han ser.

Hvordan fik du idéen til denne usædvanlige kærlighedshistorie?Jeg har altid skrevet. Det er ikke bare det, jeg laver, det er en stor del af, hvem jeg er. Det er sådan jeg lærer, sådan jeg udvikler mine meninger, og sådan jeg klarer mig og vokser. Der har været ganske få dage i de seneste tyve år, hvor jeg ikke har skrevet på den ene eller den anden måde. Så hvad var det, der drev mig til at skrive denne specifikke bog i stedet for noget andet? Svaret er: den kvindelige hovedperson, Marianne Engel. Marianne Engel ankom nærmest i den form, hun har i den endelige roman, inklusive sit fulde navn. Mit første billede af hende var denne kvinde med vildt hår og øjne, der skiftede mellem blå og grøn, der stod foran en kirke, og sagde ting, der virkede skøre, men som jeg vidste, ikke var skøre. Hvis jeg havde skrevet noget andet – lad os sige et personligt brev eller en anden historie – ville hun tvinge sig vej ind. Hun ville vade ind i scener og overtage dem, eller hun ville tage min pen og begynde at forklare, hvordan hun så tingene. Jeg blev nødt til at skrive Gargoilen, fordi jeg mistede evnen til at arbejde på noget som helst andet. Det var klart, at Marianne Engel ikke ville lade mig være i fred, før jeg gav hende et sted at eksistere. Men selvom det var mærkeligt, fordi jeg aldrig har haft denne hjemsøgelse af en karakter før, var oplevelsen behagelig. Jeg var temmelig lykkelig for at have en guide som Frk. Engel til at lede mig igennem bogen.

Romanen fortæller kærlighedshistorier fra hele verden og forskellige århundreder,

en vidunderlig ting. Men en ulempe er, at nogle af de ting, de gør, ikke er essentielle for plottet, selvom de kan være nok så interessante. Det er først efter at have skrevet i lang tid, at jeg begynder at have en idé om, hvad der er vigtigt, og først dér begynder jeg at fjerne det overflødige materiale for at komme ind til historiens essens. På en måde er denne arbejdsmetode ikke ulig Marianne Engels. Hun er skulptør, og når hun laver sine statuer, siger hun, at hun lytter til gargoilens stemme, som kommer inde fra stenen. Hun fjerner den overflødige sten, og gargoilen tager sin form. Jeg forstår den proces.

Tror du, at kærlighed i det virkelige liv kan være lige så storslået som i denne roman?

Andrew Davidson

16 17| Artikel Artikel |

Det var en mørk og stormfuld nat…

og i det hele taget det at skrive af glæde, til og fra bedømmelserne, omskrivningerne, flere bedømmelser, flere omskrivninger, udgivelser, afslag osv. – er jeg så fortsat med lige siden.Det har været en rå og til tider deprimerende tur. Så hvordan gør man? Hvordan holder du fast i at skrive for din fornøjelses skyld – og overlever igen og igen at se i øjnene, at du netop er begyndt din novelle med klicheen over alle klicheer: ”Det var en mørk og stormfuld nat …”?

Hold fast i tålmodighedenUd over at styrke mine konkrete skrive- og fortællekompetencer var jeg personligt nødt til at skrive

”Emnet er nok værd at skrive om, men der er noget skingrende galt med forfatterens greb om stoffet, der udmønter sig i alenlange sætningskonstruktioner i en kancelliagtig friskfyrstil.”.Sådan lød et par linier af det veloplagte afslag, som jeg for godt 20 år siden modtog fra landets største og mest prestigefyldte forlag efter at have sendt dem mit bud på en generationsroman. Tilmed en ret talentfuld og gennemarbejdet en af slagsen, mente jeg da selv. Ja, faktisk så jeg allerede for mig, hvordan det ville være at sidde inde i Arnold Busck i Købmagergade og signere eksemplarer lørdag middag efter mindeværdig oplæsning af mit mesterværk.Især udsigten til alle de unge kvinder, der var mødt op for at få en autograf og mit telefonnummer på håndledet, virkede berusende.Forlagets afslag var derfor mere end nedslående, hvorfor der da også kom til at gå nogle år mere, før jeg igen fik samlet mod og kræfter til at forsøge mig udi det skønlitterære. Ikke desto mindre vendte jeg tilbage. Jeg begyndte at skrive igen, og den bevægelse – til og fra fiktionen

Af Bo Skjoldborg, forfatter, cand. phil. i dansk, coach og indehaver af kommunikationsvirksomheden Powerwriting.dk

forestillinger, der styrer dine følelser og dermed dine handlemuligheder. Altså, du tænker ikke, fordi du føler, det er omvendt, hvilket betyder, at dine tanker – herunder dine negative automattanker og forventninger – har en stor betydning for din koncentration og psykiske energi, når du sidder på din skrivepind næste gang.Boice fremhæver, at de mest produktive, flydende og glædesfyldte forfattere har lært sig at styre og konvertere følelser som vrede, usikkerhed og angst til en koncentreret og let euforisk produktivitet. De lever generelt et almindeligt udadvendt liv ved siden af skriveriet, der omfatter praktiske ikke-skriverelaterede gøremål og kontakt med både andre forfattere og alle mulige andre – og så har de opøvet en skrivestrategi og positiv tænkning, hvor skriveproblemer og ditto udfordringer eksternaliseres, dvs. opfattes som udvendige og adskilt fra skriveren. Altså kan de ofte

en hel bog om skriveprocesser (”Flowskrivning”), før jeg holdt jeg op med at banke hovedet ind i væggen. Undervejs hentede jeg god hjælp i den amerikanske universitetsprofessor og ekspert i skriveblokeringer, Robert Boices bog How Writers Journey to Comfort and Fluency. I bogens slutning udmønter han som en slags konklusion 32 regler for flydende skriveprocesser, og nr. 3 lyder: ”Hav tålmodighed! For utålmodighed resulterer ikke alene i et dårligere færdigt resultat, det fører også let til manglende motivation og blokering, fordi du kommer til at associere skriveprocessen med præstationspres, stress, træthed og ubehag. Oplevelsen er selvforstærkende.”Boice har en adfærdspsykologisk tilgang i sin forståelse af skriveres mere eller mindre produktive og glædesfyldte skriveprocesser og taler i forlængelse af kognitiv psykologisk tradition: At det er dine tanker og

Måske vil du gerne være forfatter eller i det mindste skrive noget skønlitterært. Et digt, en håndfuld noveller eller en roman. Har du svært ved at finde modet eller bare få sat dig foran computeren? Forfatteren Bo Skjoldborg giver nogle bud på, hvordan du holder fast i den ømfindtlige snip kaldet skriveglæden – så du kan rejse dig, når du igen har ramt en mur.

Bo Skjoldborg

18 19| Artikel Artikel |

løses praktisk.Boice mener, at du bevidst bør modvirke negativ selvsnak og altid tilstræbe en let grundstemning, som om du nyder en samtale med en ven eller lægger et puslespil, mens du skriver – og det uanset om du skriver af pligt eller for din fornøjelses skyld, og om det skal gå hurtigt, eller du arbejder på noget længere.

Læg vægt på forskrivningDesuden bør du lægge stor vægt på at undersøge dit stof grundigt gennem for- eller førskrivning (prewriting), og det uanset om du skriver fiktion eller sagprosa. Boice anbefaler, at du bruger lige så meget tid på forskrivning som på skrivningen af den egentlige tekst. Det fjerner det unødvendige præstationspres ved at skulle skrive godt med det samme, letter overgangen til den mere målrettede

og produktorienterede (om!)skrivning og sparer tid i sidste ende. Desuden får du klarlagt dine særlige interesser og ideer i forhold til romanen eller novellen og dermed din motivation og egentlige motor.Forskrivning adskiller sig på flere væsentlige områder fra et egentligt førsteudkast. Forskrivning er en mere uformel, søgende og ikke-definitiv måde at skrive på, og den kan både forløbe som nonstopskrivning (hvor du skriver uafbrudt i fx et kvarter og først redigerer senere) eller som en lidt langsommere genererende skriveproces, fx i forbindelse med research eller udvikling af en fiktiv karakter, dit plot, tanker osv. Forskrivning kan være sammenfaldende med en logbogsskrivning, hvor du skriver frit, reflekterer og finder på i korte, daglige skrivestræk.

Du vinder ved dine overspring – find ud af hvad!Endelig kan du sandsynligvis få en del ud af at kigge på din hang til skriveudsættelse. Næsten alle laver overspringshandlinger, når de skal skrive, og det uanset om de skriver på pligtopgaver eller selv har valgt projektet, fx en roman eller novelle (lige nu er jeg selv i gang med en roman, som jeg flygter fra ved at skrive denne dejligt overskuelige artikel!). Groft sagt kan dine udsættelser inddeles i to kategorier: de faglige og de ikke-faglige, hvoraf de første fx omfatter research, surfen på nettet og skrivning af andre (knap så udfordrende!) tekster. De ikke-faglige tæller bl.a. kaffebrygning, ophængning af vasketøj og samtaler i mobiltelefon.Fælles for alle dine overspring og krumspring i forhold til at skulle skrive er, at de altid giver en form for

belønning her og nu. Så vejen videre er, at du diagnostiserer dine eventuelle skriveforhindringer og gerne også belønningerne, der er forbundet med dine overspring: Slipper du for konfrontationen med at skulle lave noget genialt ved ikke at skrive på romanen? Er du bange for fiasko … eller måske for succes? Hjemsøges du simpelthen af en uro i kroppen, hver gang din scene eller fortælling begynder at flyde, så du pludselig må rejse dig eller begynde at læse emails? Hvad vinder du ved dine overspring, hvad sker der, hvis du fortsætter på den måde?Skriv det ned.Og begynd endelig: ”Det var en mørk og stormfuld nat …”.

Interaktive romanfigurerI 2003 vakte Bo Skjoldborg pressens bevågenhed ved sammen med børnethrilleren Vild flugt at sende en helt ny type dialogforum på internettet i luften. Det var en hjemmeside, hvor børnene kunne skrive sammen med de fiktive personer fra romanens univers og var en revolutionering af den normale romanlæsesituation: Nu kunne man som læser tale med sin romanfigur, og det, børnene spurgte om, kunne let få indflydelse på de efterfølgende bøger i serien. En historie var ikke bare en historie på 200 sider, men kunne i princippet fortsætte altid.Bo Skjoldborg blev indstillet til prisen Årets læseinitiativ på Danmarks Pædagogiske Universitet for ideen, og mere end 800 børn har benyttet sig af forummet. I 2004 blev sitet udvidet med nok et forum – Mivers mail – hvor børnene kan skrive, hvis de føler sig pressede og stressede over noget. Begge fora ligger på www.vild-bog.dk

20 21| Artikel Artikel, Overgrunden |

Melodien der blev væk

Af Tina Brødsgaard Andersen

Den lille mands problemDen væsentligste forklaring på stykkets publikumssucces i samtiden er, at stykket beskæftigede sig med et problem, som mange mennesker fandt nærværende og vedkommende. Efter 1. Verdenskrig var der økonomisk krise og politiske brydninger i mange lande. I Danmark medførte krisen, at mange middelklassedanskere fik svært ved at opretholde levestandarten fra før krigen. I modsætning til arbejderklassen var middelstandens funktionærer, småhandlende og tjenestemænd dårligt organiserede, og ofte var de henvist til individuel konkurrence for at overleve. Denne

lyder sangens refræn. I Kjeld Abells teaterstykke fungerede sangen som en mismodig indledning, og straks efter at gårdsangerens sidste toner ebbede ud, lod han selveste Larsen tone frem på scenen. Larsen var stiv og lidenskabsløs, præcis som der står anført i stykkets regibemærkning.Stykkets efterfølgende handling om Larsen er som en parallel til sangens handling. Larsen arbejder på kontor med de tre frøkner Møller, som med masker for ansigtet sidder udtryksløse bag deres skrivemaskiner. Kun i de korte kaffepauser hænger de maskerne fra sig og viser et glimt af deres sande jeg. I kaffepausen netop denne dag

tilstand blev mentalt forværret af, at middelklassen stædigt forsøgte at holde fast i en række normer og idealer, som traditionelt set hørte småborgerskabet til, men som med stigende fart mistede deres aktualitet i det hastigt forandrende samfund.I Melodien der blev væk slog Kjeld Abell tidens kriseprægede tone an allerede i teaterstykkets første scene: En gårdsanger træder ind foran tæppet og synger Sangen om Larsen. Sangen referer til gennemsnitsdanskeren Larsen, hvis forventninger til livet ikke holder mål med virkeligheden. Gang på gang bliver han skuffet: ”Det sku vær’ så godt og saa’ det faktisk skidt”,

Med Melodien der blev væk satte Kjeld Abell den lille mand i rampelyset, og skabte et forfriskende pust i samtidens økonomiske krisestemning.

Larsen i rampelyset.Den 6. september 1935 gik tæppet på det lille eksperimentalteater Riddersalen for første gang for Kjeld Abells debutskuespil Melodien der blev væk. Scenografien var chokerende i sin enkelthed, musikken var ualmindelig ørehængende, og for 1930’ernes kriseprægede og dog frihedstrængende publikum var handlingen nærværende i en sådan grad, at Ekstra Bladets anmelder uden at tøve kunne skrive i næste morgens avis: ”Husk den 6. September 1935, thi denne Dato bliver en Mærkedag i dansk Teaters Historie.”. At han fik ret, vidner teaterstykkets videre historie om. Melodien der blev væk blev en af de største og mest overraskende succeser i dansk teaterhistorie. Stykket blev ikke alene opført over 600 gange på Riddersalen. Derudover kunne borgerne i både Odense, Århus, Oslo, Stockholm, Helsingfors, Amsterdam og London også glæde sig over at se stykket opført på de lokale teaterscener. Og som en kransekagefigur i toppen af succesen blev stykket også vist som fjernsynsteater i både England og Finland. Der er dermed ingen tvivl om, at stykkets handling om den forsmåede, men i sidste ende livsglade kontorfuldmægtige Larsen ramte tidsånden i 1930’erne.

22 23| Artikel Artikel, EC Edition |

hele dog for meget. Larsen bliver trist, han mister sin ungdoms iver, og sheiktøjet bliver hurtigt skiftet ud med kontoristens vanlige, grå uniform. Larsen giver stille op og giver slip, men i stedet går Edith på jagt efter melodien.

Kærligt angreb mod småborgerlighedenSangen om Larsen har ingen lykkelig slutning eller åbne sprækker, der lover bedring for Larsen. I stykket går det dog i sidste ende anderledes end i sangen. Larsen smider normerne fra sig, bryder ud af hverdagens trædemølle og sammen med konen finder han ikke alene melodien igen, men han finder også frem til sin egen frie vilje og følger den. I teaterstykkets sidste scene går de sammen syngende ud i verden for at gøre melodien kendt. Stykkets forholdsvis åbne, men

dog positive slutning fremstår som en hyldest til frisindet, til den frie vilje og til at gøre noget ”for vores alles fælles vel”, som en strofe lyder i stykkets afsluttende melodi. Samtidig er stykkets handling dog også et angreb rettet mod generel småborgerlighed og snæversyn. Mod middelklassens trang til at slå på de små og fedte for de store. Og mod menneskets trang til blindt at følge trop. Kjeld Abell tog dermed stilling til samfundet, og han lagde ikke skjul på sine kulturradikale og ideologiske synspunkter. Kritikken var dog ikke skarpladt – det var en mild, indpakket kritik, som mange i samfundet fandt sympatisk.

Den evige jagt efter melodienMelodien der blev væk vakte ikke alene begejstring i samtiden, men den har også bevaret sin status som en vigtig

og eviggyldig klassiker, hvilket kan skyldes, at den fantasifulde og nyskabende opsætning af historien om ”den lille mand” ikke alene var en kommentar og et forfriskende pust i samtidens økonomiske krisestemning, men at Larsen-figuren også var - og fortsat er - en kommentar til den generelle vanetænkning og til menneskets måde at tilpasse sig normer, skikke og trivialiteter uden at skele til egen fri vilje. ”At finde melodien” er et udtryk, som har skrevet sig ind i det danske sprog som et fast begreb, og det skyldes sikkert, at det for mennesker til enhver tid giver mening at gå på jagt efter melodien, når tilværelsen synes at forstoppe sanserne og lulle én ind i en døsig og blind trummerum.

(Artiklen er forkortet af Overgrundens redaktion)

bliver Larsen en smule ”fjaset”. Han taler om udlængsel, han danser fjoget omkring, og uden for vinduet - i gadens larm - opsnapper han tonerne af en helt særlig melodi. Melodien gør ham kåd, og da chefen træder faretruende ind ad døren, siger Larsen ganske uforudset sin stilling op. Der går dog ikke lang tid før svigerforældrene og kæresten Ediths drømme om et liv med egen lejlighed, med mågestel og familiehygge får Larsen til at glemme melodien igen. I stedet undskylder han for chefen, bliver gift og går på arbejde med madpakken under armen - ligesom alle de andre Larsner. Søndag efter søndag spiser han og Edith frokost med svigerfamilien, og mandag står han igen op til sin vanlige trummerum. Svigerforældrene er ovenud tilfredse med, at datteren endelig er på plads. Men for Larsen og Edith bliver det

”Den utålmodige alkymist” af Lorenzo Silva”Den utålmodige alkymist” af Lorenzo Silva- prisbelønnet spansk forfatter- prisbelønnet spansk forfatter”Sprogligt en nydelse ... stemningsfuld, tankevækkende roman om mord og”Sprogligt en nydelse ... stemningsfuld, tankevækkende roman om mord ogliv i nutidens Spanien.” Lektørudtalelseliv i nutidens Spanien.” Lektørudtalelse”... spændende kriminyt til danskerne.” litteratursiden.dk”... spændende kriminyt til danskerne.” litteratursiden.dk”Dialogen er rap og mundret, og miljøerne præcist beskrevet.” Weekendavisen”Dialogen er rap og mundret, og miljøerne præcist beskrevet.” Weekendavisen

”Kærlighedens blå safi r” af Shobha Nihalani”Kærlighedens blå safi r” af Shobha Nihalani- debutroman fra indisk stjerne i svøb- debutroman fra indisk stjerne i svøb”En spirituel, etnisk kærlighedsroman, hvis budskab er, at man skal følge sit ”En spirituel, etnisk kærlighedsroman, hvis budskab er, at man skal følge sit hjerte ... et fascinerende indblik i indiske kvinders verden.” Lektørudtalelsehjerte ... et fascinerende indblik i indiske kvinders verden.” Lektørudtalelse

Forlaget EC Edition | www.ec-edition.dk | forlag@ec-edition.dk | +45 28925285Forlaget EC Edition | www.ec-edition.dk | forlag@ec-edition.dk | +45 28925285Forlaget EC Edition | www.ec-edition.dk | forlag@ec-edition.dk | +45 28925285

24 J E N T A Swww.jentas.dk

�����

451

side

r -

ISBN

987

-87-

7677

-131

-7