Embed Size (px)
DESCRIPTION
SMS-digte, Jules Verne, Verbale Pupiller, lettisk litteraturhistorie | Vinter 2007
Citation preview
�
Overgrunden- Et anderledes bogkatalog #
03
| V
inte
r 200
7
Jules Verne
Verbale Pupiller
Lettisk litteraturhistorie
Sms-digte
Og meget mere…
GRATISKatalog-magasinMed præsentation af nye og spændende bøger
2 3| Leder, Kolofon
KOLOFON
LEDER
Leder
Af Brian Stevn Hansen
På den ene side er bøger en vare. Annoncerne her i Overgrunden#3 udgør et alsidigt og inspirerende udvalg. Bøger er håndgribelige ting, som man kan bladre i, snuse til og pakke fi nt ind som gave. På den an-den side er bøger også tanken bag. Til lyden af tastaturets klapren eller kuglepennens kradsen hen over det hvide papir fostres denne tanke. Fra luftige overvejelser, fl ittigt forarbejde eller fri fantasi fødes det hånd-gribelige udtryk – bogen – som vi andre så kan forholde os til. Under læsningen forvandler tingen sig atter til tanke. De små sorte klatter på papiret blomstrer op og fylder kraniekassen hos den fordybede læser. Er det ikke mageløst?
Overgrunden handler om bøger. I nærværende nummer har vi et in-terview med en fransk professor i nordisk litteratur. Han tager hatten af for måden, som danskerne bruger litteratur på. Her i landet er læs-ning ikke kun for de fi ne. Lidt frimodigt kunne man tilføje, at det med at skrive og udgive heller ikke kun er en sag for eliten. Franskmanden giver Grundtvig en stor del af æren for den tradition, som Overgrunden kun kan være stolt af at tilhøre.
Fra det franske drog Jules Verne ud på fantastiske rejser. I bøgerne, der var grundlæggende for science-fi ction-genren, gik det med alt fra bal-lon til undervandsbåd. Til jordens indre og rundt om jorden gik det. Også i virkelighedens verden rejste Verne, blandt andet til København.Vi kigger mod øst. Rusland har fostret forfattere af verdensformat, men vi kigger nærmere på den lettiske litteratur. Som artiklens forfatter gør opmærksom på, er det ikke to sider af samme sag.
Vi tager til litteraturfestivalen Verbale Pupiller. Vi skriver om, hvordan det er at skrive om sin �00-årige mor. Vi kommer vidt omkring i Overgrunden, og læseren er inviteret med.
God fornøjelse.
KolofonU
dgiver:O
vergrundenStrandgade 6, 3. th.9�00 N
ørresundbyCVR#: 30 3� �9 73
Redaktion:Brian Stevn H
ansenJanni Iben Rasm
ussenChristian BrandtKontakt: info@
overgrunden.dkW
eb: ww
w.overgrunden.dk
Tryk: Handy-Print A
/SO
plag: �0.000ISSN
#: �902 - 3�0�Trykt m
ed økologiske farver på m
iljøcertifi ceret off setpapir
Overgrunden tager forbehold
for trykfejl og annoncernes indhold.Indhold m
å citeres, hvis kilde tydeligt angives
Forsidemaleri:
Jesper Skov Madsen
ww
w.jsm
-art.dk
- Det handler om bøger
Åh nej, det er jul!Hvad i alverden skal jeg give familien i julegaver?Hvem skal du købe til?Min onkel. Han er sådan en evig kværulant, som snakker om politik hele
tiden, og han aner ikke en brik om noget som helst! Det er til at blive idiot af at høre på!
Så skal han have Frihed og demokrati – hvor svært kan det være? Den er både let at læse og lige til at blive klogere af.
Hm. Hvad så med min umulige fætter Erik, som læser ét eller andet på universitetet, som ingen kan finde ud af, hvad er?
Han skal have Baade-Og – der er tre bøger at vælge imellem, og de er den helt rigtige gave til sådan en meganørd.
Hvad handler de om?Baade-Og Mandag handler om naturvidenskab, filosofi og moderne teknologi.
Baade-Og Tirsdag handler om evolutionen, og hvor religion og kultur kommer fra. Baade-Og Onsdag handler om fremtiden.
Om fremtiden?Ja, altså, det er jo ikke en spåkugle. Det er sådan mere et oplæg til debat. – Men
faktisk, så er de dér Baade-Og-bøger ikke kun til din nørdede fætter. Jeg vil vædde på, at alle i din familie, som er nysgerrige og kan lide at læse, vil synes, at de er sjove.
SJOVE???? Teknologi og filosofi? Skulle dét være sjovt?!Det er skrevet af Jesper Knallhatt.A-hvad?Af Jesper Knallhatt. I virkeligheden hedder forfatteren Lene Andersen, men dét er
jo ikke sjovt.Nej, det lyder godt nok ikke sjovt!Der kan du bare se! – Hvem skal du ellers købe gave til?Min lillesøster, som aldrig læser bøger.Hvor gammel er hun?17.Gajolmanifestet!Ga-hvad?…jolmanifestet! Det er en rablende, rå roman om at være ung og blive klogere.
– Den er faktisk også sjov. Det er altså ”sjovt” det hele?Det er forlagets motto: Det skal være sjovt at blive klogere! – Er der nogen i din
familie, som læser knaldromaner?Altså krimier og den slags? – Min far.No Limit. En hårdkogt spændingsroman om poker og korrupte politibetjente.
Det er underholdning, man bliver klogere af! – Er der nogen i din familie, som er til religion og den slags?
Min søster og hendes mand, som går meget op i sådan noget kirke-halløj.Så skal de have Hvis Gud er svaret – hvad er så spørgsmålet? Den handler
om kristendommens historie. – Men så har vi vist også snart fundet noget til hele familien!
Det tog jo lige tre minutter!Jeps! Så kan du roligt holde juleferie! Glædelig jul!
Baade
Oga
Jesper Knallhatt
2. del – Tirsdag
Forord og kommentarer ved
Editor in chief, Professor Pamfilia Severinsen
Hvor kommer vi fra?
Baade O
gTirsd
ag
Baade
Oga
Jesper Knallhatt
1. del – Mandag
Forord og kommentarer ved
Editor in Chief, Professor Pamfilia Severinsen
Hva har vi gang i?Hvordan hænger det sammen?
Hvem er vi?
Editor in chief, Professor Pamfilia Severinsen
Baade
Og
Baade O
gO
nsd
ag
aJesper Knallhatt
3. del – OnsdagForord og kommentarer ved
Editor in Chief, Professor Pamfilia SeverinsenHvor er vi paa vej hen?
Baade-Og MandagHvad har vi gang i? Hvor er den tekno-logiske udvikling på vej hen?Hvordan hænger det sammen? Verden udvikler sig konstant, og de fleste af processerne kan faktisk beskrives.Hvem er vi? Ja, hvorfra kom egentlig det moderne, demokratiske, humanistiske samfund?
Baade-Og TirsdagHvor kommer vi fra? Her får du beretningen om evolutionen – inklusive en forklaring på, hvor vores bevidsthed og intelligens kommer fra.Baade-Og OnsdagHvor er vi på vej hen? Hvordan kommer de nærmeste 20-30 år mon til at se ud? Hvordan vil vi gerne have, at de kommer til at se ud?
Baade-Og TorsdagHvorfor bliver vi ved med at begå de samme fejl generation efter generaBaade-Og FredagEr der noget, vi kan stille op, for at
styre udviklingen og undgå de værste katastrofer?
i 2005, den sidste er planlagt til at ud-komme i 2009. Idéen med bøgerne er at skabe debat om vores fælles fremtid: Hvad vil vi med os selv som menneskehed?
Det skal være sjovt at blive klogere
189,-
299,-
299,-
299,-
…jolmanifestet! Det er en rablende, rå roman om at være ung og blive klogere.
Mikkeline W. Gudmand-Høyer
Mikkeline W. Gudmand-Hø
er uddannet på Kunstakademi
København og Academy o
San Fransisco.
Hun er børnebogsforfatter og illust
musiker og mor.
Billedet er fra Charlottenborgs
censurerede forårsudstilling 2007,
hvor hun udstillede teksten
“Blod er vel blod”
Læs mere på www.mikkeline.eu
og www.mixiwili.com
Gajolm
anifestet M
ikkeline W. G
udmand-H
øyer
og Nadjas mor slæber hende
år hun elsker Staden og Pisse-
vn. Hun holder fast i sin tegneblok, sin
sorte neglelak og de flossede
jydernes blanding af frygt og
og fest og tjald og fest igen.
over hendes fremtidsportal, og hun
de Verden, indtil Kunstakademiets
og farlige fyre med dreads og
og ud af hendes liv, som efterhånden
r har skrevet en fandenivoldsk
øs’ vej gennem
198,-
189,-
- Hvad?! Hvad var det, du sagde? Hørte jeg rigtigt? Står du - Nej nej, sir, ikke mig, ikke mig, siger han og ryster alle-Jeg løfter ham op i kraven og giver ham et par venlige, men
n grædende , sikke en
grædekone! Vi er ikke engang begyndt endnu, min ven.Han jamrer og stønner, mens jeg holder ham oppe og giver
ham tid til at føle smerterne fra de slag, han allerede har fået,
Fra No LimitDanny C. Larsen er kriminalbetjent med en fortid i uropatrul-
dsjællands på
oker-r sandt.
spillehajens løvens hule i
Mehran Vahman kommer fra Iran og har boet i Danmark i 30 år. Han er ingeniør, spiller poker, og No Limit er hans debut-
Mehran VahmanNo LimitLortekort eller ej, livet er et game
Mehran Vahm
an No Limit
98,-
� �
Fransk professor om dansk litteratur
Interview
På grund af nogle norske venner begyndte Auchet allerede som ung at skæve til Norden. Det greb om sig. Interessen for norsk litteratur greb også om sig. Auchet fik interesse for danske bøger, og de har efterhånden trængt de norske lidt i baggrunden.Som fransk professor i nordisk litteratur må man spænde vidt, lige fra sagaerne til nutiden. I Danmark har kollegerne gerne specialiseret sig mere. De lægger måske også mere vægt på at arbejde ud fra bestemte teorier i forhold til, hvordan franskmændene investerer deres personlighed i læsningen.
Hvad læser han så?Auchet forklarer lidt forlegent, at han har en klassisk smag. Den norske dramatiker Jon Fosse interesserer ham, men han har mest beskæftiget sig med kronjuvelerne i nordisk litteratur. Det er navne som Hamsun, Holberg, Blixen, Ibsen og H.C. Andersen. Listen er lang. Kaj Munk er blevet studeret og beskrevet indgående. Senest har Auchet taget initiativ til en bog om H.C. Andersen; på fransk vel at mærke.Af skandinavisk litteratur i Frankrig er en forfatter som Jens Chr. Grøndahl i høj kurs. Grønland fascinerer også; et forlag har ligefrem specialiseret sig i
Jørn Riel og hans skrøner. Krimibølgen er nået Frankrig. Auchet mener, at kriminallitteratur i norsk og svensk aftapning ikke bare har en spændende handlingsgang. Der er en vis dybde og stillingtagen til samfundsforhold, som gør den skandinaviske krimi til noget særligt.Spørger man til en yndlingsbog, kommer der lidt rynker i professorens pande. Han er ikke så meget for at plukke enkelt-bøger ud. Det er mest frugtbart at betragte forfatterskaber i deres helhed. På den måde belyser de enkelte bøger hinanden. Auchet er en mand, der sætter sig grundigt ind i tingene. Ved at nærlæse et forfatterskab kan man ofte finde motiver og symboler, der går igen. Forfatteren har måske ikke altid selv været opmærksom på det. Alligevel kendetegner den slags et forfatterskabs særegenhed, som i sidste ende bunder i forfatteren. Den enkelte yndlingsbog er ved nærmere eftertanke nok altid den sidste, som han har siddet med i hånden. Det er tydeligt, at Auchet har fået begejstringens gave. Og med den følger nysgerrigheden, han må til bunds i historien.
At læseDen narrative tilgang, det med historiens opbygning, har flyttet fokus lidt væk fra det med tekstens symboler. H.C. Andersen begejstrer på mange måder. Hensigten med den førnævnte bog om Andersen er da også at få andre franskmænds øjne op for, at han kunne andet end at skrive eventyr for børn. Auchet fortæller, at Andersen efter hans mening var klar over, at litteraturen gennemgik en alvorlig krise.
Frankrig. Auchet trækker gode gamle Grundtvig frem. Med ham startede en folkelig tradition, som man ikke kender i Frankrig. Nok har udgivelsen af digte, og aviser for den sags skyld, temmelig trange kår i Danmark. Det kan måske indgyde os lidt intellektuel stolthed, at det står endnu værre til i Frankrig. Auchet påpeger folkebibliotekernes arbejde, og han kommer i tanke om et eksempel. Svend Åge Madsen fortalte engang den undrende franske litterære elite, hvordan han havde holdt foredrag et sted i Jylland. En sindig landmand rejste sig og spurgte, hvad Madsen egentlig mente med det, der stod på side det og det. Madsen fik forklaret sig. Bonden kvitterede ved at bemærke, at han jo havde så god tid til at tænke over sin læsning, når han sad på traktoren og pløjede den hele dag. Så kunne man jo sådan komme til at gruble. Den anekdote duperede i Frankrig, hvor det at læse og gruble åbenbart ikke er så folkelig en sag. Overgrundens udsendte måtte ranke ryggen en smule over i al beskedenhed at være en lille del af denne stolte tradition.
Men hvad så med fremtiden?Auchet har en fornemmelse af, at respekten for de store temaer er væk. Det er ikke længere så meget religiøse, politiske eller kulturelle mærkesager, der driver forfatterne. Her i postmodernismen bliver der lagt mere vægt på form og struktur. Pludselig er et drømmeafsnit i bogen skrevet med kursiv, der bliver klippet i tid og sted og så fremdeles. Når kunsten ikke længere er baseret på en tilgrundliggende værdi, så bliver det kunst for kunstens skyld. Kunsten bliver så at sige sin egen værdi, og kommer i høj grad til at dreje sig om sig selv. Den slags overvejelser havde som sagt allerede H.C. Andersen. Det må vel være tegn på, at litteraturen altid er i bevægelse og forandring. Hvorvidt man skal bekymre sig over udviklingen, det er så op til den enkelte.
Digteren fulgte litteraturens udvikling fra det meget idealistiske til det mere selvcentrerede. Mere eller mindre bevidst forholdt Andersen sig kritisk til dette. Det ses fx i et af de mindre kendte eventyr Tante Tandpine.
Adskiller dansk litteratur sig generelt fra fransk og andre landes?Ja, det gør den faktisk. Auchet eksemplificerer med absurdisterne, som han selv har oversat til fransk. Det drejer sig om folk som Leif Panduro, Peter Seeberg, Poul Vad og Villy Sørensen. Hos mange af dem, er der det særligt danske fænomen på spil, at historien tilsyneladende er ganske dagligdags og småkedsommelig. Formen er på den måde ikke noget særligt, men så viser indholdet sig på finurlig vis at påkalde sig eksistentielle grublerier. Vi gnægger begge to lidt over Seebergs novelle Hullet, hvor en flok arbejdere – i smuk overensstemmelse med titlen – begynder at grave et hul. Efterhånden må arbejderne og læseren opgive at finde ud af, hvad hullet egentlig skal bruges til. Man må spørge sig selv: hvorfor? Og så er man i gang med grubleriet.
Elitær og folkelig læsningI det hele taget er kulturen omkring litteraturen anderledes her end i
Af Brian Stevn Hansen
Marc Auchet er fransk, men han har god forstand på dansk litteratur. Han er nemlig professor i nordisk litteratur ved Sorbonne Université i Paris. Han læser vores bøger på originalsproget, og taler heldigvis også flydende dansk. Det gjorde det muligt for Overgrunden at få en snak med ham.
| Interview Interview |
6 7
… Interessant og gavnlig Læsning for
Artikel
Om Jules VerneHan blev født i 1828 i Nantes. At der på hans fødselsatt est blev fejlskrevet 1928 er et lille pikanteri til hans senere ry som den, der forudsagde den fremtidige udvikling. Hans far var jurist, og han blev selv sendt til Paris for at studere jura, hvad han pligtskyldigst gjorde.Han gjorde bekendtskab med Dumas (den Ældre), og skrev i denne periode af sit liv dels en række små skuespil dels enkelte noveller. Den første stilling, han fi k, var da også som sekretær ved et teater og ikke som jurist.I denne periode omkring 1850 får han opført et teaterstykke, Les paille rompues, og publiceret et par noveller i tidsskrift et La Musee des famillie. Disse noveller er faktisk forløbere eller forstudier til fl ere af hans romaner, så man kan sige, at han i perioden 1848-1855 allerede øvede sig
på den genre, som senere skulle blive hans succes, selvom han mente, at han skulle skrive for teatret.Det var dog først i 1862, at han havde færdigskrevet sin første roman, og den blev eft er fl ere afslag fra forskellige forlæggere antaget af Jules Hetzel, der havde brug for den type historie (og forfatt er!) til sit nye tidsskrift Magasin d´education et de recreation pour toute la famille. Romanen var 5 uger i ballon, og den udkom i 1863. Bogen handler om tre engelske opdagelsesrejsende, der krydser Afrika fra øst til vest i ballonen ”Victoria”. De oplever en række eventyr undervejs med både negerstammer og vilde dyr. Den blev en succes. Hetzel skrev en kontrakt med Jules Verne om at få leveret to romaner om året, og siden skrev Jules Verne fl itt igt, og Hetzel publicerede romanerne i sit tidsskrift som føljeton´er, og dereft er udgav han dem i bogform - i forskellige udformninger - med og uden illustrationer.Jules Verne var en fl itt ig mand, og fra 1863 og frem til 1905 skrev han nærved 100 værker, hvoraf et lille antal først blev
Mange af rejseeventyrerne er Robinsonader, der berett er om, hvorledes skibbrudne klarer sig i den vilde natur. Den hemmelighedsfulde ø og To års ferie er hovedværker i genren. Andre romaner er historiske og har oft e franskmandens kritiske holdning til britisk imperialisme. Undertrykkelsen af Irlands fatt ige befolkning og af fransk-canadiere er f. eks. temaer i et par romaner. En tredje omhandler grækernes frihedskamp mod tyrkerne i 1800-tallets første halvdel.Selv om Verne havde det meste af sit baggrundsstofstof fra læsning af aviser og opslagsværker, hvorfra han fl itt igt tog noter, har han også indarbejdet stof indhentet på egne rejser til Skotland, USA, Middelhavslandene og Skandinavien. Således besøgte han i 1861 København, der er beskrevet i et helt kapitel i Rejsen til Jordens Indre.Da Verne blev en velhavende best-seller-forfatt er, købte han sin egen damp-yacht. Den havde en besætning på 10 mand, og med den besøgte han bl. a. København for anden gang i 1881. Skibet solgtes med tab i 1886, og senere samme år blev Verne såret i benet ved et skudatt entat. Verne var dog stadig i stand til at passe sin byrådsplads i hjembyen Amiens, hvor han især tog sig af kulturpolitikken.Hvad det tekniske angår, er der en tydelig tendens i romanrækken.
publiceret eft er hans død - af hans søn Michel Verne, som - har det senere vist sig - rett ede i faderens manuskripter. Enkelte er først publicerede i de sidste 20 år i deres originale form. Andre manuskripter, der var uudgivne, er genfundet. Således fremtidsromanen Paris i det 20. Århundrede, der blev fundet i et pengeskab, der var i familiens eje, og som ingen havde åbnet i mange år.
Hvad skrev han om?Verne voksede op i en havneby fuld af skibe med forbindelser ud til hele verden, så han følte i sig en stærk udlængsel, som han forsøgte at tilfredsstille med sine skriverier. Hovedoverskrift en for romanerne er da også “De eventyrlige Rejser”. Verne var selv en fl itt ig læser af Coopers indianerromaner, af Defoe, af Walter Scott , af Wyss’ Familien Robinson og af Poes gyserfortællinger. Det var en tid, hvor naturvidenskaben havde sit store gennembrud. Datidens forbilleder var opdagelsesrejsende og teknisk kyndige, og Verne læste fl itt igt om geografi ske, astronomiske og ingeniørmæssige opdagelser og landvindinger.Denne begejstring for naturvidenskab og dens muligheder forstod Verne til fulde at udnytt e i sine romaner, så han i dag regnes for science fi ctiongenrens forløber. Han forstod på fortræff elig vis at forene oplysning om naturvidenskabelige emner med det elementært spændende.I uforkortet form strømmer Vernes romaner over med vidensformidling om de miljøer, de foregår i, oft e i en grad, der nærmer sig kedelig opremsning. Langt de fl este oversætt ere og udgivere har derfor benytt et sig af lejligheden til at beskære fortællingerne betydeligt for denne type stof, men vil man sætt e sig ind i, hvordan verdensopfatt elsen i det borgerlige 1800-tals Frankrig var, har man her en god kilde. Til gengæld er de forkortede udgaver langt mere ”børnevenlige”.
Af Lejf Rasmussen, Det danske Jules Verne Selskab
Således slutt er i 1872 forlæggeren sin in-troduktion af den hidtil ukendte franske forfatt er Jules Verne i forordet til En Ver-densomsejling under Havet i bogens første danske udgave. Ukendt? Ja, men allerede anerkendt og berømt i sit hjemland og andre steder. Langt tidligere, i 1857 for netop 150 år siden, kunne man i ugebladet Illustreret Folkeblad, et belærende og underholdende Ugeskrift fi nde to små noveller, men de blev trykt uden forfatt erangivelse, så det danske gennembrud dateres til førnævnte bog. Vi befi nder os i en tid, hvor forfatt eres ophavs-ret fortolkedes mere lemfældigt, så heller ikke forlæggeren af dett e arbejde, Andreas Schou, gjorde sig den ulejlighed at underrett e Ver-ne.
| Artikel Artikel |
den modnere Ungdom
Af Lejf Rasmussen, Det danske Jules Verne Selskab
7
tydelig tendens i romanrækken.
Artikel |
8 9
emnekreds, kan der være al mulig grund til at fremme interessen for Jules Vernes forfatt erskab, eft ersom han i en sjælden grad formåede at forene det underholdende med det oplysende. Læs Vernes bøger højt for dine børn. Begynd for eksempel med En verdensomsejling under havet, og gå videre med Den hemmelighedsfulde ø.
Begejstringen og den optimistiske tro på, at nyopdagelserne vil bringe menneskeheden gavn, afl øses eft erhånden af temaet ”Den gale Videnskabsmand”, i hvis hænder fremskridtet forvandles til et instrument til magt, undertrykkelse og ødelæggelse. Tendensen til pessimisme følger måske udviklingen i Vernes eget liv. Med alderen svigter helbredet, han bliver hypokonder og indeslutt et, og koncentrerer sig udelukkende om skriverierne. Problemer med familien er også med til at slide ham op. Verne dør i 1905.
AfslutningI disse år hvor der udsendes mangen en beklagelse over uddannelsessystemets svigtende evne til at skabe tilstrækkelig interesse for den naturvidenskabelige
Find det danske Jules Verne Selskabs Verne-portal via www.overgrunden.dk. Her fi ndes en fuldstændig fortegnelse over danske Verne-udgivelser og links videre til steder, hvor bøgerne kan hentes som elektronisk tekst.
Trods navnet Kaptajn Satan er Martin Dan ikke satanist.
Han er blevet kaldt rock’n’roll lyriker, og det med god grund. Kigger man nærmere på tek-sterne, kan man ligefrem se den musikalske sam-menhæng i opbygningen med vers, omkvæd, B- og C stykker. Kaptajn Satan bevæger sig i et univers med temaer og kontraster som liv-død, mord-kærlighed, him-mel-helvede, mistro-længsel og frelse-forban-delse. Digtene fremstår som en god blanding af gammelmandsrock og ung fanden i voldsk sex, drugs og rock’n’roll.
Rock ‘n’ roll lyrik
Ravnerock præsenterer:Martin Dan
Kaptajn Satan
Peter og Ping er et lille firma, som har specialiseret sig i lit-terære byvandringer – vores logo er Storm P’s gamle teg-neseriepar: Peter Vimmelskaft og hans ven, pingvinen Ping.
Og derudover udgiver vi med jævne mellemrum hæfter/bøger om at gå i byen og opdage nye sammen-hænge.
Læs mere - både om ture og udgivelser - på vores hjem-meside: www.peter-og-ping.dk
Hank-bøgerne handler om en hund, en cowdog, som er sikkerhedschef på sin ranch, og om dens oplevelser sam-men med dens assistent. Det er både en sjov og spændende bog.
Er egnede for læsere fra 10-12 år og opefter. Vejl. Pris 50,00 kr.
Bogen kan købes i boghandelen eller bestilles på forlagets hjemmeside, www.birmar.dk.
| Artikel, Birmar, Peter og Ping, Ravnerock
Brølet fra en sejlivet lilleputs penArtikel
”Letland? Jamen, er det ikke Rusland?”. Det er et spørgsmål, jeg til tider hører, når jeg fortæller, at jeg bor i Riga. Historisk set har russerne haft stor indfl ydelse på det lille land i det nordøstlige Europa; fra slutningen af det 18. århundrede til 1918 var Letland en del af zarriget, og eft er en kort selvstændighedsperiode blev det i kølvandet på 2. Verdenskrig indlemmet i Sovjetunionen, hvor det forblev i 46 år. Det har sat sine spor i befolkningssammensætningen, idet ca. 42 % af indbyggerne i Riga i dag er russere. Alligevel er en national bevidsthed om en selvstændig lett isk kultur overlevet, bl.a. takket være lett isk litt eratur, som jeg her vil give en kortfatt et introduktion til.
Letland er i en legende af den nationalromantiske lett iske poet ’Auseklis’ (1850-1879) beskrevet som et slot af lys, der vil stige op fra dybderne af en sø, hvis det bliver husket, og dets navn bliver sagt højt. Landet har gennem tiderne været kastebold mellem europæiske stormagter såsom Rusland, Tyskland, Polen og Sverige, men i det 19. århundrede skyllede en national vækkelse ind over landet, som med tiden skulle føre til den første lett iske uafh ængighed. Det var en romantisk kulturbevægelse, der var påvirket af nationale og revolutionære bevægelser i Europa, som krævede økonomiske reformer og fl ere rett igheder til bønder. Gradvist fi k lett iske forfatt ere og poeter lov til at tage aktiv del i det litt erære liv, og bevægelsen Jaunlatvieši (De unge lett er), anført af Krišjānis Valdemārs (1825-1891), mente, det skulle være muligt at udtrykke de samme tanker
på lett isk som på fx græsk, latin, tysk og russisk. Målet var at give lett erne en følelse af national enhed og selvbevidsthed.
Grundlaget for en national litt eratur blev bl.a. skabt ved at indsamle folkloristisk materiale som folkesange, historier og gåder. Særligt kendt i denne forbindelse er det monumentale værk Latviešu Dainas (1894-1915) af Krišjānis Barons (1835-1923): en samling og systematisering af 219.996 folkeviseagtige sangtekster helt tilbage fra 1600-tallet. Det lett iske folks hedenske, mytiske fortid interesserede generelt romantikerne meget, og i 1888 skrev Andrejs Pumpurs (1841-1902) Letlands nationalepos, det episke heltedigt Lāčplēsis (Bjørnedræberen - et lett isk helteepos). Handlingen udspiller sig i et tabt paradis i 1200-tallet, og helten Lāčplēsis’ kamp mod den sorte ridder
Af Torben Haugaard Jensen, cand.mag.
- et indblik i den lettiske litteraturs historie
Artikel |
bænk i VentspilsDen store lett iske digter Krišjānis Valdemārs på en
�0 ��
Sovjett idens myte om, at litt eratur og kunst har en social betydning i samfundet, faldt til jorden, og det var ikke rentabelt at udgive fi ktion under de frie markedsbetingelser. Under 1990’ernes litt erære krise stod poesien dog endnu stærkt med værker af fx Juris Kronbergs (f. 1946) og Leons Briedis (f. 1949). Desuden har dokumentarisk litt eratur nydt stor popularitet siden starten af 1990’erne, særligt erindringer om deportationer og fængslinger i besætt elsesårene af enkeltpersoner og hele familier. Sandra Kalnietes (f. 1952) Ar balles kurpem Sibirij as sniegos (With dancing shoes in Siberian snows) er et kendt eksempel. Disse skæbner er nemlig med til at defi nere Letlands komplicerede og traumatiske historie i det 20. århundrede. Ikke uden grund ligger der i dag et interessant ’Okkupationsmuseum’ i Riga, som viser de rædsler, lett erne mått e gennemleve under besætt elserne. Et besøg her lærer én at sætt e pris på livet i den danske andedam.
blev erklæret ikke-personer. Deres navn mått e end ikke nævnes off entligt. Nogle forfatt ere kom under ideologisk pres, fx Čaks, eller blev deporteret. Andre tjente Sovjetmagten, fx Upīts, eller drog i eksil og skrev videre for at holde liv i den lett iske nations selvbevidsthed.
Statskontrollen blødte gradvist op eft er Stalins død i 1953, men forsvandt ikke helt. Eksempelvis blev Vizma Belševica (1931-2005) i en periode underlagt udgivelsesforbud, fordi hun i sin lyrik skildrer menneskets behov for selvstændighed. Sammen med Ojārs Vācietis (1933-1983) og Imants Ziedonis (f. 1933), som i deres værker vender sig mod undertrykkende magthavere og deres dogmer, ydede hun med sin litt eratur og politiske standpunkter stor indfl ydelse på de næste digtergenerationer.
Tilstedeværelsen af ironi og distance til Sovjetmagten i litt eraturen øgedes gennem 1960’erne og 1970’erne, fx i Alberts Bels’ (f. 1938) forfatt erskab, og der blev foretaget postmodernistiske eksperimenter med sprog, genre og fortællerforhold, som afveg fra den traditionelle Sovjetlitt eraturs lineære fortællestruktur, fx af Regīna Ezera (1930-2002).
Årene inden Letlands 2. uafh ængighed i 1991 var præget af en social og æstetisk krise. Det skabte en generation af kritiske, antiautoritære forfatt ere, bl.a. Eva Rubene (f. 1962), som portrætt erer den yngre generations følelser i den stagnerede Sovjet-virkelighed. Med uafh ængigheden ophørte den politiske censur. En række eksilforfatt ere fl ytt ede tilbage, og værker af deporterede eller fængslede forfatt ere blev udgivet. Salget af litt eratur gik dog dårligt på grund af sociale problemer og de politiske og økonomiske omvæltninger. Den lett iske befolkning havde slet og ret andet at tænke på end litt eratur.
| Artikel Artikel |
Selvom størstedelen af den lett iske befolkning i dag bor i byerne, har de traditionelt set altid boet på landet. Livet på landet er et gennemgående tema i lett isk litt eratur, særligt i Rūdolfs Blaumanis’ (1863-1908) psykologiske noveller, som skildrer konfl ikter i landbobefolkningen. Med urbaniseringen i starten af det 20. århundrede dukkede der dog en ny generation af forfatt ere op, der havde studeret i udlandet, og som introducerede modernistiske ideer i litt eraturen. Et eksempel er Andrej Upīts (1877-1970), som beskriver de sociale modsætninger på landet, den ’lille mands’ skæbne i storbyen og kapitalismens destruktive processer. En slags pendant til H.C. Andersen fi ndes desuden hos Kārlis Skalbe (1870-1945), hvis eventyr bruger personifi ceringer og metaforer og forener det moderne menneske med den traditionelle livsstil og naturen.
I 1918 bar kampen for lett isk selvstændighed frugt, og der herskede en positiv stemning i den kulturelle verden. Presse- og ytringsfriheden og afskaff elsen af censur fi k stor betydning for litt eraturen. Der opstod en række nye forlag, aviser og kunstnergrupper, og mange eksilerede forfatt ere vendte hjem. Tidens store modernistiske digter er Aleksandrs Čaks (1901-1950), som i sin særegne poesi skildrer storbyen og dens dynamik og omskift elighed, eksempelvis i samlingen Mana paradīze.
Sovjett iden fra 1945-91 betød imidlertid et stort tilbageskridt for det litt erære liv. Censur af litt eraturen blev nu genindført, og aviser, tidsskrift er og forlag blev nationaliseret. Litt eraturens opgave var at legitimere den regerende magt og medvirke til at skabe ’sovjetmennesket’: mønsterborgeren i det socialistiske samfund. Forfatt ere, der brød med de sovjetiske normer og skildrede virkeligheden, som den reelt så ud,
for at frelse landet fra kristendommen er blevet et symbol på lett ernes kamp for uafh ængighed.
Baltikum har ikke haft nogen Georg Brandes til at udforme et litt erært program for litt eraturens modernisering. Alligevel udviklede den litt erære realisme sig i Letland i sidste halvdel af 1800-tallet, bl.a. som en reaktion mod den romantiske digtning. I front stod bevægelsen Jaunā strāva (Den nye strøm) med det kendte forfatt erpar Jānis Rainis og ’Aspazij a’ (1865-1943), som også plæderede for lett isk selvstændighed og mått e emigrere eft er revolutionen i Rusland i 1905. Aspazij a kæmpede for kvinders rett igheder, og hendes romantiske og sociale dramaer med stærke, kvindelige hovedpersoner udfordrede den lett iske off entlighed. Et af de første lett iske realismeværker, Mērnieku laiki af Matīss (1848-1926) og Reinis Kaudzītes (1839-1920), udkom i øvrigt i 1879 ligesom milepælene Det røde værelse af Strindberg og Et dukkehjem af Ibsen.
Statue af Rainis placeret i Riga
Sovjetmonument i Riga over sejren over nazisterne
�2 �3| Artikel, Nordlys, Moskito
Lett isk litt eraturs status i begyndelsen af det 21. århundrede er, at den groft sagt har delt sig i to forskellige dele: den nye generations eksperimentale værker og den gamle generations, fx Vladimirs Kaij iaks (f. 1930), mere realistiske fortællinger. Overordnet set blomstrer litt eraturen dog, og der udgives endda værker på to forskellige dialekter af det lett iske sprog. Selvom den lett iske befolkning i dag slås med en galoperende infl ation på over 11 %,
har den altså tilsyneladende overskud til at beskæft ige sig med fi ktion.Nok ser Letland måske ikke ud af meget på et Europa-kort ved siden af den russiske bjørn mod øst, men den sejlivede lett iske kultur har overlevet eft er fl ere gange at være blevet trynet så eft ertrykkeligt af den imperialistiske nabostat. De lett iske forfatt ere har i høj grad bidraget hertil. Og lige et godt råd: Lad være med at spørge en lett e, om ikke Letland er Rusland!
NYHED!
Sandheden annonce.indd 1 16/10/07 21:28:23
”På en sjældent set underhold-ende, humoristisk og medrivende måde fortælles om de mange ture, ekskursioner og hændelser forfatteren under sit godt toårige ophold i det vidtstrakte ørige på 4 grader syd har oplevet. Selv for komplet udenforstående er bogen ganske enkelt spændende læsning. Og så er de medføl-gende billeder intet mindre end forbilledligt smukke. Glæd Dem, for den bog kan ikke andet end gå hen og blive en klassiker i rejsebogsgenren.”
Lektor Anders Bohn
Spændende rejsebog af Steen G. Hansen 349 kr.
Fås i den lokale boghandel
Udvalgt lettisk litteratur
Belševica, Vizma, Kærligheden, simpelthen, Husets Forlag �992.
Ikstena, Nora, Livets fest, Rosinante 2003.
Kaijaks, Vladimirs, Satan, Forlaget Brage �99�.
Pumpurs, Andrejs, Bjørnedræberen - et lettisk helteepos, Forlaget Brage �99�.
Skalbe, Karlis, Missens mølle – et eventyr, Imanta �968.
�� ��
Med øjne så store som tekopper
Artikel
Konen med æggeneVed siden af Overgrundens stand holdt diafrag publishing til. Eft er at have kigget nysgerrigt eft er de forskellige objekter mått e vi over at pille lidt ved dem. Specielt æggene så spændende ud, og vi havde da også lagt mærke til, hvordan folk standsede op for at kigge nærmere, hvordan de undrende vendte og drejede tingesten, prøvende lod ægget hoppe lidt på bordet og så videre. Sophie Pucills forklaring viste, at dett e kunstværk intet havde med H.C. Andersens eventyr at gøre: ”The gestation period, som kunstværket er opkaldt eft er, er fra det tidspunkt ægget bliver befrugtet til barnet bliver født. Æggene er lavet som et dementi af det entydige.” Uden på er det fj erlett e æg et sammensurium af dødsanoncer. De har frimærkestørrelse, men er autentiske. Sophie har fundet dem i avisen. Gennem et hul i ægget kan man skimte indersiden. Den svungne håndskrift derinde er svær at få rede på, men er eft er sigende et uddrag af Virginia Woolf, der beskriver fugle.Man falder uvægerligt i alt andet end entydige tanker med ægget i hånden. I
sandhed en alternativ idé til julegaven eller måske som pynt til træet.Diafrags hjemmeside kan fi ndes via overgrunden.dk
Skrivende musSom navnet Verbale Pupiller antyder, var der på festivalen en forbindelse mellem det sagte og det sete. Foruden det verbale islæt med litt eraturoplæsning var der nemlig også en anden dimension; installationskunst. En bemærkelsesværdig kunstinstallation, der satt e spørgsmål ved det skrevne ord, fandt vi i et af de små tilstødende rum til den store sal. Det var C.I.R.K.A. (Center for infrahuman research, kommunikation og analyse), der stod for installationen, hvor en mus var i færd med at skrive. Det foregik på den måde, at musen var lukket inde i et glasbur med en bund bestående af
Placeret foran et lærred med digtt ekster og inspirerende billeder har man mulighed for at trykke på optageknappen på en god gammeldags kasett ebåndoptager. Man læser digtene højt, og vupti, så er man selv så godt som en åndfuld lyriker.
bogstavfelter, og et kamera ovenover fi lmede de felter, musen betrådte, hvoreft er bogstaverne fra disse felter blev skrevet på en computerskærm ved siden af. Et underfundigt påfund, som man kunne bruge lidt tid til tænke lidt over.
Poesi-karaokeI en stilfuld niche i den gamle toldbod var der poesi-karaoke.Lena Johansen og Martin Johs. Møller havde besøgt det almennytt ige boligområde Hindehøjparken i udkanten af Vollsmose. Der bankede de pænt på døre, og bad beboerne læse digte op. Det blev til mange gode snakke om blandt andet forholdet mellem kunst og almindelige mennesker, og det blev til fi lmen Hindehøjens beboere læser Martins digte.Poesi-karaoke-projektet er ment som en med- og modspiller til hindehøjfi lmen.
Af Janni Iben Rasmussen og Brian Stevn Hansen
Det århusianske initiativ Litt eraturen på Scenen trommede d. 14. – 16. september omkring 60 kunstnere og 15 forlag og tidsskrift er sammen i Studenterhus Århus. De inviterede forlag var fælles om i en eller anden grad at arbejde hinsides det kommercielle og at bryde med den traditionelle opfatt else af bogen. Arrangementets navn: Verbale Pupiller. Og vi gjorde ganske rigtigt store øjne.
| Artikel Artikel |
Oplæsning og kritikersalonDer var mange ord-kunstnere med til Verbale Pupiller, og der var mange, der læste op. Som en udløber af bogmessens fællesnordiske sigte foregik det på fl ere sprog. Også det fi nske sprog var repræsenteret. En smule skepsis i forhold til forståelsen blev eff ektivt nedkæmpet, da Leevi Lehto blæste de begejstrede tilhørere tilbage i stolene. Den malmfulde røst fra de tusind søers land klang af grundfj eld og midnatssol. De enkelte ord var ikke nemme at forstå, men det gjorde ikke oplevelsen mindre.Med de mange oplæsninger og de mange sprog kom man vidt omkring. Fra forlaget Basilisks fortumlede russer til forlaget dada-invests syrede tegneseriefortælling. Fra indadvendt oplæsning med ryggen – bogstaveligt talt – mod publikum til den ganske ordinære oplæsning med tekstens indhold i centrum.Den fællesnordiske arrangements-kalender med mere, Litlive, havde arrangeret en såkaldt kritikersalon med deltagere fra Danmark, Norge og Sverige. Forfatt erne Ingrid Storholmen, Thomas Hvid Kromann, Martin Högström og Gitt e Broeng læste op af egne værker. Så mått e de ellers pænt sætt e sig på sidelinjen, mens panelet diskuterede værkerne med hinanden og
et glasbur med en bund bestående af
Placeret foran et lærred med
med- og modspiller til hindehøjfi lmen.
�6 �7| Artikel, Madsen, EC-Edition, Archipress
publikum. En anderledes og åben form for kritik, hvor den enkelte anmelders holdning ikke fi k lov at stå alene.
BogobjektInden vi kørte hjem, fi k vi sikret os det såkaldte bogobjekt. De deltagende forlag bidrog næsten alle med et objekt, der blev samlet i en stilren, sort boks. Det eneste, der brød det sorte look, var Verbale Pupillers karakteristiske klistermærke, som de fl este århusianere nok har stift et bekendtskab med på den ene eller anden fl ade i Århus i løbet af eft eråret. Med denne fl ott e, sorte boks i hånden ville nysgerrigheden ingen ende tage, og Overgrundens ene udsendte kunne ikke dy sig for at åbne boksen, så snart vi havde sat os i bilen, trods den anden udsendtes faderlige formaninger om at vente, til vi var nået hjem til Aalborg.
Men boksen blev åbnet, og dens indre levede fuldt ud op til dens ydre og den nysgerrighed, den havde vakt. I boksen fandt vi blandt andet en pose med digte på klister-mærkater, en spiral med et af føromtalte Sophie Pucills digte på engelsk blandet med dansk, et fotografi af en gul nummerplade, Kanji Dreams lille pixi-agtige bog Genteknologi for børn og ikke mindst Bunkebo beboerblad nr. 38, der udgives af Forlaget * (Asterisk).
Se evt. overgrunden.dk for linket til Verbale Pupillers hjemmeside.
Constanze MozartNu i 4. reviderede udgave“I sin skildring af omstændighederne omkring Mozarts arbejde og ikke mindst død rammer Louise Bugge Laermann helt ind i hjertekulen. Det er ånden bag personen og hans værk der træder tydeligt frem. Det er det, man som læser gribes af, og det, man som musiker har brug for.”Svend Erik Nilsen, kunstnerisk leder og dirigent for Den Jyske Sinfonietta
“Constanze Mozart er en perle. Ud af 10 Mozartkugler, skal bogen have 10.”Flemming Dam–Jensen, Bogkassen, Albertslund Radio
“Louise Bugge Laermanns romanbiografi om Mozarts hustru, Constanze, tilføjer endnu en spændende dimension til det ni år lange ægteskab og det efterfølgende eksil i København.”Eva Hvidt, Kristeligt Dagblad
Syv splinter til en mosaik. Fortællinger fra Mozartfamiliens liv
“Louise Bugge Laermann har efter sit livtag med Constanze Mozart i den biografi ske roman af samme navn begået en lille bog, der, ganske vist stadig med Constance som identifi kationsfi gur, men går lidt mere på geniet Mozart. Som bekymret vordende far under en svær fødsel, eller med stift og parat lem under dynen mens han venter på, at hans elskede hustru Constanze – Stanzi som kalder hende – er færdig med at amme lille Carl, så hun kan hellige sig sin Wolferls behov. Hyggelæsning baseret på en blanding af fakta og veludviklet kvindelig intuition der bruger fantasien til at animere hvad vi ved om geniets hverdag i Wien.”Musikkritiker Thomas Michelsen, Politiken
Læs mere om bøgerne samt fl ere anmeldelser og læserbreve mv på www.forlaget-amadeo.com
FORLAGET AMADEO
Ondskabens labyrint En trilogi som skildrer kvindeskæbner i forrige århundrede.
De første to bind er kommet. Det tredje er under udarbejdelse.
Bind 1: Desdemonas Dans1913–1943***** ud af 5 mulige.
“Desdemonas dans er en trist og smertelig roman – ja, mere end smertelig; nærmeste umenneskelig. Man får gåse-
hud og åndedrætsbesvær af at læse den og alligevel er den ikke til at slippe.”Kirsten Høier, bogforummet Rundtom-bogen.dk
Bind 2: Saltomortale1943–44*****ud af 5 mulige og månedens bog i februar 2007
“Louise Bugge Laermann har gjort det igen! Saltomortale er en utrolig god og medrivende
bog… Det er næsten som at være der selv og mærke den psykiske smerte, angsten og uvish-eden… Midt i al elendigheden, angsten og uvish-eden husker hun at få de små positive ting med som betyder noget for hver enkelt person.”Kirsten Høier, bogforummet Rundt om bogen
bog… Det er næsten som at være der selv og
Kommende udgivelse:Madam Mutter, en romanbiografi om Mozarts mor, udkommer foråret 2008
Årets lammekogebog!“Lammefilosofi - rettermed lammekød” giver ny inspiration i køkkenet.Hurtigretter, simremad,sandwich, supper, stegeog lækkert tilbehør.
Forlaget EC-Edition Pris kroner 199,[email protected]
�8 �9
At skrive om sin mor
Artikel
Alle har en fortid. Nogle fortrænger den, andre skriver om den - blandt andet jeg. Det begyndte på en pudsig måde: Da min mor nærmede sig de 100 år, blev hun mere åbenmundet, end hun før havde været. Hver gang jeg besøgte hende, dykkede vi sammen ned i hendes erindrings dyb. Hun fortalte om sin barndom og ungdom, ligesom hendes ægteskab med min far samt min og min brors barndom tit var på tapetet. Dette førte efterhånden til, at jeg aldrig besøgte hende uden at være bevæbnet med kuglepen og blok, og mens hun fortalte, noterede jeg. Hun var på det tidspunkt næsten blind, og hørelsen var heller ikke, hvad den havde været, men hukommelsen var der ikke noget i vejen med. Samtidig med, at dette skete, blev jeg kontaktet af en af mine kusiner, som jeg ikke havde set i næsten 60 år. Kirsten fortalte om sine brogede oplevelser i familiens skød, og satte mig senere i forbindelse med sin halvbror, Henning, min fætter, som jeg i en fjern fortid i min barndom havde kendt.
Disse berigende begivenheder og min mors glimrende hukommelse hjalp mig, så jeg kunne samle den mosaik,
der siden blev til den første bog om min slægt og min oldemor, Johanna. Bogens titel blev: Johanna fra Småland, men før den så dagens lys, havde jeg rejst i min svenske families fodspor i løbet af et par somre for at prøve at finde ud af mere om mine ukendte oldemorbrødre og oldemostre. Jeg fik samtidig mere viden om, hvem tipoldemor og tipoldefar var; og hvordan Johanna havde forladt den beskedne soldatertorp i Småland, hvor hun voksede op, og rejst den lange vej til Danmark. Mine researchrejser førte mig så nordligt som til Kiruna, da mine oldeonkler havde været med til at bygge malmbanen; den bane som skulle føre den kostbare jernmalm til udskibning i Narvik.
Det blev en spændende periode i mit liv, men også krævende. Notaterne hobede sig op, min søgen på internettet og i gamle aviser og skudsmålsbøger tog tid - og jeg var ret sejrsstolt, da bogen endelig lå færdigtrykt og klar til udgivelse primo 2006. Men så fangede bordet. Jeg havde meget mere at fortælle og regnede med at ’behandle’ de næste 15 år – fra 1940 til 1955 i en lille
om den store verden, dels prøver at gå ind bag de personer, der har omgivet mig i min barndom og ungdom, og især bag personen Ågot, min mor. Hendes sorger og glæder, tvivl og handlemåde og til tider lidt hårdhændede adfærd har det ligget mig stærkt på sinde at skildre så ærligt og redeligt og levende som muligt.
Hun er i dag 102 år, og er i løbet af det sidste års tid gået mere ind i sig selv end tidligere. Mediterende. Men vi taler stadig af og til om ’gamle dage’.
Det var i sidste øjeblik, jeg fik hende til at fortælle om sit lange liv. I dag ville det ikke være muligt.
pamflet på 100 – 150 sider. Men dér havde jeg forregnet mig, både med hensyn til omfang og med hensyn til vanskeligheden af at samle stoffet til en helhed. Anden verdenskrig krævede sit. Familiens historie skulle væves behændigt sammen med de faktuelle begivenheder – og sidst, men ikke mindst, skulle fortællingen om Johannas efterkommere være så vedkommende, at andre end fætrene og kusinerne kunne få glæde af at læse den.
Efter nogen vaklen valgte jeg – blandt andet fordi jeg i sagens natur selv er en af hovedpersonerne i bogen - at skrive i 3. person datid. At skrive den i 1. person var at komme for tæt på, så jeg valgte at skrive om den pige, jeg var engang. Det blev til en beretning, som dels handler
Af Hjørdis Varmer, forfatter
Mange har nok leget med tanken om at ned-fælde noget af familiens historie i en bog. Der skal mod til at gå tæt på det, der også er ens egen historie, og det tager tid og kræfter at afdække en fortid, som man også nød-vendigvis må forholde sig til, før man kan skrive om den. Her fortæller én, der faktisk har gjort det.
| Artikel Artikel, Trunte Lunte, Vadis |
Udkom
met på Forlaget V
adis
FORLAGET
TrunteLunte
Anne Holst Moulvad
Anne Louise Laugesen
Trunte Lunte
TIL TANDLÆGE
FORLAGETTrunteLunteAnne Holst MoulvadAnne Louise Laugesen
Trunte Lunte
I CIRKUS
20 2�
:) =) (^^) (^-^)(“,):D ;] :| :/ :( :’( :-) :-) :o (,”) :s :* *<:o) :p (O_o) T_T
(“,):D ;] :| :/ :( :’( :-) :o (,”) :s :* *<:o) *<:o) :p (O_o) T_T
:) :) =) (^^) (^-^)(“,):D ;] :| :/ :( :’( :-) :o :o (,”) :s :* *<:o) :p (O_o) T_T
:) =) (^^) (^-^)(“,):D ;] :| :/ :( :’( :’( :-) :o (,”) :s :* *<:o) :p (O_o) T_T
:| :| :/ :( :’( (^^) :’( (^^) :-)
(^^) :-)
(^^) (^-^):-) (^-^)
:o (,”) :s :* *<:o) :p (O_o) T_T
(^^) (^-^)(“,):D ;] :| :/ :( :’( :-) :o (,”) :s :s :* *<:o) :p (O_o) T_T
:) =) (^^)
;] (^^)
;] :| (^^) :|
(^-^):|
(^-^):| :/ (^-^):/
(“,):D ;] :| :/ :( :’( :-) :o (,”) :s :* *<:o) (O_o) *<:o) (O_o)
:p (O_o) T_T
:) =) (^^) (^-^)(“,):D ;] :| :/ :( :’( :-) :o (,”) :s :* *<:o) :p (O_o) T_T
(“,):D ;] :| :/ :( :’( :-) :o (,”)
:) :) =) (^^) (^-^)(“,):D
*<:o) :p (O_o) T_T
:) =) (^^) (^-^)(“,):D ;] :| :/
(O_o) T_T T_T
:| :| :/ :( :’( (^^) :’( (^^) :-)
(^^) :-)
(^^) (^-^):-) (^-^)
:o (,”) :s :* *<:o) :p (O_o) T_T
(^^) (^-^)(“,):D ;] :|
*<:o)
(O_o) T_T
:) =) (^^)
;] (^^)
;] :| (^^) :|
(,”) :s :* *<:o) (O_o) *<:o) (O_o)
:p (O_o) (O_o) T_T
Sms og digtværksted
Artikel
I snart en hel del år har jeg lavet digtværksteder på skoler og biblioteker. Til kultur-festivaler for unge osv. Digterens forsøg på at få børn og unge til at forstå og selv skrive digte. Lave ordkunst, male billeder med ord.Det er også lykkedes. En del lærere har været glade for at få hjælp udefra til det som mange af dem betragter som svært at formidle.
I den forbindelse fi k jeg en udfordring fra bibliotekar Finn Wråe Poulsen i forbindelse med siden www.boggnasker.dk: ”Kan du ikke lære de unge at digte på sms”. Samtidig kom en invitation fra Viggo Madsen og Bo Lille om at skrive haiku til Information. Jeg havde aldrig tænkt mig selv som haikudigter. Men prøvede nærmest som en ordleg, og i denne forbindelse kunne jeg pludselig se en mulig brug af digtformen med fem – syv – fem stavelser. Rammen for sms er 160 tegn, og når der skal skrives så kort, vil jeg godt have lidt styring i form af nogle regler. I forbindelse med et digtværksted på Krogsbølle Skole vil
jeg citere fra en artikel af Klaus Wind i Fyens Stift stidende: ”-Den bundne form hjælper mange unge, som har svært ved at få fat i de frie og mere uoverskuelige digtformer, påpeger digteren. Han har fået en række sms-digte fra de unge, eft er at han for en måned siden introducerede formen til eleverne i 5. klassen. En pige skrev ’Hmmm. . ret specielt, men jeg kan lide det.”
Stavelse eft er stavelseKlasselærer Lone Landtved er ikke i tvivl om, at da de unge fandt formen, så kom der gang i de unges poesi. “Der gik sport i det med stavelserne. Og da de lærte at holde formen, så fl ød det. Nogle har afl everet både fi re og fem digte til Bjarne” fortæller Lone Landtved. “En af de unge fra et digtværksted sagde for nylig: - Piet Heins gruk – dine er lige så korte og siger lige så meget”. Jeg tror nok, hun mente, ’siger unge lige så meget’, og én tilføjede på boggnasker. ”Jeg så en artikel om dig, da du var på skolen, Bjarne. Det lader til, at sms-digtene bliver en ny dille.” Til Store Bogdag på Hald var der også en tilhøreskare af unge, som
blev hængende til 20 minutt ers lyrik og bageft er havde meget rosende ord til de små digte. En af de unge sagde bageft er, ”Hvordan kan du skrive så ungt?”, han mente ’når du er så gammel’. Som en anmelder skrev ”Digtene er mere end en opklaring omkring de unges liv, de er også poesi. Og netop dett e, at hvert digt har sine egne tre linier på hver side gør dem til selvstændige udsagn, der dirrer af liv.” Henning Prins.Når jeg laver digtværkstedet, får deltagerne et lille ark medSMÅ Digt-TIPS SMS digte Her må der max. være 160 tegn. Prøv med 3 linjer, med 5 – 7 – 5 stavelser, som her :Formen er hentet fra den gamle japanske
Af Bjarne Kim Pedersen, forfatter
| Artikel Artikel, Overgrunden |
Rapperens rytme - - - - -
styrer monotont, de rå - - - - - - -
ord giver mening - - - -
Strandtur kæle for meget - - - - -
røre din næsten nøgne - - - - - - -
sommervarme krop - - - - -
Haiku-digtning. I den oprindelige form var der mange fl ere regler og begrænsninger. Skrot reglerne ved sms-digte. Prøv selv, i starten vil du være meget styret af stavelserne. Men eft erhånden vil du opleve, at du kan skrive alt ind i denne form. Og det er en fordel med lidt regler, når du skal skrive så kort som en sms har plads til.
Overgrunden- Ogsaa paa nettet
:) (,”) :) (,”) :) =) :s =) :s =) en række sms-digte fra de unge, eft er at han =) en række sms-digte fra de unge, eft er at han
for en måned siden introducerede formen til =) for en måned siden introducerede formen til
(^^) :* (^^) :* (^^) eleverne i 5. klassen. En pige skrev ’Hmmm.
(^^) eleverne i 5. klassen. En pige skrev ’Hmmm. . ret specielt, men jeg kan lide det(^^) . ret specielt, men jeg kan lide det
(^-^)*<:o) (^-^)*<:o) (^-^)Stavelse eft er stavelse
(^-^)Stavelse eft er stavelseKlasselærer Lone Landtved er ikke i (^-^)Klasselærer Lone Landtved er ikke i tvivl om, at da de unge fandt formen,
(^-^)tvivl om, at da de unge fandt formen,
(“,):p (“,):p (“,)så kom der gang i de unges poesi. “(“,)så kom der gang i de unges poesi. “gik sport i det med stavelserne. Og da de (“,)gik sport i det med stavelserne. Og da de
:D (O_o) :D (O_o) :D ;] T_T ;] T_T ;] :| :| :/ :/ :( :( :’( :-) :o (,”) (O_o) (,”) (O_o) :s :*
www.overgrunden.dk
På Overgrundens hjemmeside kan du fi nde links til annoncører, nyheder og downloade de numre der er udgivet.
- tag et kig forbi.
22 23
Udgivelsesnotitser
Med udgivelsesnotitserne giver Overgrunden alle mulighed for at fortælle ver-den om deres bog. Læserne får serveret en bred vifte af bøger, der kan inspirere til næste bogkøb. Mangfoldigheden betyder, at her præsenteres noget for enhver smag. Kort og godt.
Notitser
Fredin, Ingrid: Menneskelig Helhed - en bog om psykologi og livsform, 171 sider, Forlaget Struktur.En bog om den svenske psykoanalytiker Poul Bjerre, hvis synspunkter om fornyelse og vækst der fører til helhedsdannelse fortælles i digt og tekst. Livsbilledet er en torso som vi forstår med vor intuition. Hardy, Jean: Psykologi med Sjæl. Psykosyntese og udvikling, 260 sider, For-laget Struktur, udkommer efteråret 2007.I de seneste år er psykosyntesen blevet kendt over store dele af verden. Jean Hardy beskriver udviklingen og baggrunden for Assagiolis metode. Psykoanalyse, spiritualitet og mysticisme er blandt emnerne.
Lundholm, Kurt: Mytteriet, 336 sider, Brunlynget Bogforlag .En alkoholiseret officer, en uduelig eskadreledelse og et af verdens mest ugæstfrie farvande presser besætningen til det yderste. Søværnets ledelse var i 80’erne ikke meget for at indrømme sine fejl.
Zehnwirth, Harry: Sov Godt – en guide til forældre med små børn, 105 sider Bog & CD pakke, Unique Australian.”Bogen indeholder en række korte, klare og meget børnevenlige metoder til at bringe børn til ro. Sammen med bogen får I en cd med rolige, rytmiske lyde uden pauser, som minder om de lyde, barnet oplevede i fostertilstanden.” Sigrid Riise, sundhedsplejerske
Hvad er * ?* er en publikation * udkommer som løsblad * udkommer i forskellige formater * udkommer med forskellige intervaller * kan samles i et ring-bind, eller * kan samles med en piberenser, eller med noget andet, eller * kan blot lægges i en stak sammen med andre sager. * er en anderledes måde at erhverve et stykke kunst på. Man kan abonnere på *.Se mere på: www.iM7.dk mvh. Forlaget * [Asterisk]
| Notitser
Overgrunden- Et anderledes bogkatalog
Overgrunden vender tilbage i det nye år med nyheder fra forlagene og mere spændende læsning om litteratur- God jul og godt nytår
2�
Ny bog i den afrikanske
”femi-krimi” serie
DEBUT
RIES_overgrunden_170x245.indd 1 10/12/07 5:57:42 PM
