Overgrunden #14

1

Overgrunden- Et anderledes bogmagasin #1

4 |

Vin

ter 2

010

GRATISMagasin om bøger og bogkultur

De underjordiske

Belinda Bauer

Forbrydelse & Straf

Og meget mere...

2 3

Leder

Af Brian Stevn Hansen

Udgiver:

Overgrunden

CVR#: 31 14 02 42

Redaktion:

Brian Stevn Hansen

Janni Iben Stevn Hansen

Christian Brandt

Kontakt: [email protected]

Web: w

ww

.overgrunden.dk

Oplag: 9.000

ISSN#: 1902 - 3405

Overgrunden tager forbehold

for trykfejl og annoncernes

indhold.

Indhold må citeres, hvis kilde

tydeligt angives

Forsidemaleri:

Ruddi Breinholdt

ww

w.art-tention.dk

Kolofon:

| Leder Amadeo |

Man kunne begynde at gå i gult. Nogle ville finde det gyse-ligt, men tænkt over det. Det ville lyse dejligt op i vintermørket. Under himmelstrøg, der har problemer med så meget andet end lige det at holde varmen, drager vores artikelserie Byen i bogen. De første italienske krimier udkom klædt i gul indbinding. Vi zoomer ind på den sicilianske by Vigáta, der ikke eksisterer… og så allige-vel på en måde gør det.Hvis vi slipper det gule og følger krimien, så er vi stolte af at bringe et interview med 2010-vinderen af den anerkendte The Gold Dagger – ”The longest established literary awards in the UK”, Belinda Bauer. Men de dystre engelske hedelandskaber er ikke alene om at skjule uhygge og gru. Frem af det ærkedanske landskab dukker af mose-konens tågede bryg Thomas Strømsholt med en samling noveller, der nok skal få det til at løbe koldt ned ad ryggen, selv om man sidder lunt inden døre. Hør, hvordan han har tænkt sit mix mellem folkemindesamling og gotisk gys. Når psyken nu alligevel er under pres, tager vi et kig på den klassiske og tilsyneladende evigt aktuelle Forbrydelse og straf. Hør desuden om forfatterskolens senest udklækkede kuld. Hør om det nye og idealistiske forlag Alkvantor, der vil åbne for sluserne til de studerendes floder af vidensarbejde. Hør om bogproduktion som en gave fra guderne. Men frem for alt: Tak for i år og

God læselyst

I en hule under træet bor alle nissebørnene, og der er rigtig mange af dem:

Glædelig Julfra Nissemor, Nissefar og alle nissebørnene.

Sutte-nis

Kejser-nis

Bølle-nis

Bøvse-nis

Fjumse-nis

Sure-nis

Ballet-nis

Banan-nis Spids-n

isPoet-nis

Violin-nis

Romeo-nis

Pjokke-nis

Pølse-nis

Balalaika-nis

Bette-m

aven

is

Silde-nis

Myre-nis

Fregne-nis

Nis-baglæns

Nis-Puk

Nis-flueben

Nisseline

Basse-Anne

Bukse-Lise

Kirsten

-huelø

s

Bla-bla-fehår

Hule-Laura

Brede-Mette

Sonja-brus

Charlotte-klap

Kage-Jane

Flæske-Gyda

Salon-Josette

Akvarie-Olga

FORLAGET AMADEOFremtidens Forlag. Fra papirbog over e-bog til lydbog.

www.forlaget-amadeo.com • [email protected]

Én bog, tre medier: Papirbog, E-bog og Lydbog .Lydbogen er indlæst af forfatterinden og garneret med julemusik og lydeffekter.



Sutte-nis

Kejser-nis

Bølle-nis

Bøvse-nis

Fjumse-nis

Sure-nis

Ballet-nis

Banan-nis Spids-n

isPoet-nis

Violin-nis

Romeo-nis

Pjokke-nis

Pølse-nis

Balalaika-nis

Bette-m

aven

is

Silde-nis

Myre-nis

Fregne-nis

Nis-baglæns

Nis-Puk

Nis-flueben

Nisseline

Basse-Anne

Bukse-Lise

Kirsten

-huelø

s

Bla-bla-fehår

Hule-Laura

Brede-Mette

Sonja-brus

Charlotte-klap

Kage-Jane

Flæske-Gyda

Salon-Josette

Akvarie-Olga



Sutte-nis

Kejser-nis

Bølle-nis

Bøvse-nis

Fjumse-nis

Sure-nis

Ballet-nis

Banan-nis Spids-n

isPoet-nis

Violin-nis

Romeo-nis

Pjokke-nis

Pølse-nis

Balalaika-nis

Bette-m

aven

is

Silde-nis

Myre-nis

Fregne-nis

Nis-baglæns

Nis-Puk

Nis-flueben

Nisseline

Basse-Anne

Bukse-Lise

Kirsten

-huelø

s

Bla-bla-fehår

Hule-Laura

Brede-Mette

Sonja-brus

Charlotte-klap

Kage-Jane

Flæske-Gyda

Salon-Josette

Akvarie-Olga

...fra dengang nisserne flyttede ind hos

menneskene

Nisseline

Nis-spids

AfLouise BuggeLaermann

Pølse-nis

Et helt nyt juleeventyr for hele familien!

En værdig efterfølger af Peters Jul!“Fra dengang, for sådan ca. 402,5 år siden, da den første nisse-familie og deres 37 børn flyttede ind hos menneskene...” Sådan starter det pragtfulde juleeventyr i Louise Bugge Laermanns nye julehistorie! Og på de efterfølgende 78 sider tager hun os med til en helt anden verden... Bogen er smukt illustreret med Brit Linds dejlige stem-ningsfyldte tegninger... - og dermed er der lagt op til man-gen en hyggelig stund i den kommende juletid. Køb bogen og kig med ind i Nissernes verden!Du kan gøre det på 3 forskellige måder...

ISBN 978-87-990734-7-4



Sutte-nis

Kejser-nis

Bølle-nis

Bøvse-nis

Fjumse-nis

Sure-nis

Ballet-nis

Banan-nis Spids-n

isPoet-nis

Violin-nis

Romeo-nis

Pjokke-nis

Pølse-nis

Balalaika-nis

Bette-m

aven

is

Silde-nis

Myre-nis

Fregne-nis

Nis-baglæns

Nis-Puk

Nis-flueben

Nisseline

Basse-Anne

Bukse-Lise

Kirsten

-huelø

s

Bla-bla-fehår

Hule-Laura

Brede-Mette

Sonja-brus

Charlotte-klap

Kage-Jane

Flæske-Gyda

Salon-Josette

Akvarie-Olga

Prod. no. DVDAXXX2XX Front

FORLAGET AMADEOwww.forlaget-amadeo.com

Louise Bugge Laermann • Et N

issedrama

FAMP3-10-2 DTP og produktion: Dancd

FAM

P3-10-2

LYDBOG Skrevet og indlæst af forfatteren Louise Bugge Laermann.

FOR

LAGET

AM

AD

EO

FORLAGET [email protected]

ISBN 978-87-990734-7-4



Sutte-nis

Kejser-nis

Bølle-nis

Bøvse-nis

Fjumse-nis

Sure-nis

Ballet-nis

Banan-nis Spids-n

isPoet-nis

Violin-nis

Romeo-nis

Pjokke-nis

Pølse-nis

Balalaika-nis

Bette-m

aven

is

Silde-nis

Myre-nis

Fregne-nis

Nis-baglæns

Nis-Puk

Nis-flueben

Nisseline

Basse-Anne

Bukse-Lise

Kirsten

-huelø

s

Bla-bla-fehår

Hule-Laura

Brede-Mette

Sonja-brus

Charlotte-klap

Kage-Jane

Flæske-Gyda

Salon-Josette

Akvarie-Olga



Sutte-nis

Kejser-nis

Bølle-nis

Bøvse-nis

Fjumse-nis

Sure-nis

Ballet-nis

Banan-nis Spids-n

isPoet-nis

Violin-nis

Romeo-nis

Pjokke-nis

Pølse-nis

Balalaika-nis

Bette-m

aven

is

Silde-nis

Myre-nis

Fregne-nis

Nis-baglæns

Nis-Puk

Nis-flueben

Nisseline

Basse-Anne

Bukse-Lise

Kirsten

-huelø

s

Bla-bla-fehår

Hule-Laura

Brede-Mette

Sonja-brus

Charlotte-klap

Kage-Jane

Flæske-Gyda

Salon-Josette

Akvarie-Olga



Sutte-nis

Kejser-nis

Bølle-nis

Bøvse-nis

Fjumse-nis

Sure-nis

Ballet-nis

Banan-nis Spids-n

isPoet-nis

Violin-nis

Romeo-nis

Pjokke-nis

Pølse-nis

Balalaika-nis

Bette-m

aven

is

Silde-nis

Myre-nis

Fregne-nis

Nis-baglæns

Nis-Puk

Nis-flueben

Nisseline

Basse-Anne

Bukse-Lise

Kirsten

-huelø

s

Bla-bla-fehår

Hule-Laura

Brede-Mette

Sonja-brus

Charlotte-klap

Kage-Jane

Flæske-Gyda

Salon-Josette

Akvarie-Olga

Forla

get A

ma

deo

[email protected] www.forlaget-amadeo.com

Et nissedrama… fra dengang nisserne

flyttede ind hos menneskene

Nisseline

Pølse-nis

Nis-spids

AfLouise Bugge

Laermann

Forla

get A

ma

deo




Nisseline

Pølse-nis

Nis-spids

AfLouise Bugge

Laermann

Forla

get A

ma

deo




Nisseline

Pølse-nis

Nis-spids

AfLouise Bugge

Laermann

“Et nissedrama fra dengang nisserne flyttede ind hos menneskene”. En værdig efterfølger af Peter Jul.

Med julemusik og lydeffekter.

Forla

get A

ma

deo




Nisseline

Pølse-nis

Nis-spids

AfLouise Bugge

Laermann

Forla

get A

ma

deo




Nisseline

Pølse-nis

Nis-spids

AfLouise Bugge

Laermann

Forla

get A

ma

deo




Nisseline

Pølse-nis

Nis-spids

AfLouise Bugge

Laermann

FORLAGET AMADEOwww.forlaget-amadeo.com

DETTE ER EN MP3-CD. DEN KAN AFSPILLES PÅ...

1. Computere (med CD-drev og lydkort). 2. På DVD-afspillere.3. Via computere kan MP3-CD’en kopieres til en MP3-afspiller.

4. De fleste nyere bilradioer med CD-afspiller kan også afspille MP3-CD’er.5. På musikanlæg og CD-afspillere, der er mærket med “MP3”.

“En julefortælling for både børn og voksne, skrevet over gamle dages nisse-overtro. De medvirkende er Nisssemor, Nissefar og deres 37 nissebørn. Det vrimler med nervepirrende

dramaer i bogens sprudlende karaktérgalleri, inden det sidste kapitel, “Juletræet i al sin pynt”, der beskriver juleaften i livagtige og historisk troværdige detaljer. “

• “Nissernes dans”. • Tjakowskys “Nøddeknækkesuite”.

• Diverse julemusik.• “Radetskymarchen”

FAMP4-10-2.DVD-Digipac.180g.indd 1 26/10/10 17.48

FORLAGET AMADEO

Et N

issedra

ma

Lou

ise Bu

gg

e La

erma

nn

Forla

get A

ma

deo




Nisseline

Pølse-nis

Nis-spids

AfLouise Bugge

Laermann



Sutte-nis

Kejser-nis

Bølle-nis

Bøvse-nis

Fjumse-nis

Sure-nis

Ballet-nis

Banan-nis Spids-n

isPoet-nis

Violin-nis

Romeo-nis

Pjokke-nis

Pølse-nis

Balalaika-nis

Bette-m

aven

is

Silde-nis

Myre-nis

Fregne-nis

Nis-baglæns

Nis-Puk

Nis-flueben

Nisseline

Basse-Anne

Bukse-Lise

Kirsten

-huelø

s

Bla-bla-fehår

Hule-Laura

Brede-Mette

Sonja-brus

Charlotte-klap

Kage-Jane

Flæske-Gyda

Salon-Josette

Akvarie-Olga

Papir-bog Lyd-bogE-bog

Besøg vor hjemmeside og se alle vor andre spændende bogudgivelser!

Amadeo. Annonce 170x237.5.indd 1 11/11/10 16.35

4 5 Interview || Interview

re spillerum, mere frihed. Jeg er ikke landskabsmaler – nogle få antydnin-ger er nok til at sætte læserens fantasi i gang. På denne måde bliver læseren medskaber af fortællingen.

Du er især kendt blandt ’horror aficiona-dos’. Er det rimeligt at betegne dig som horror forfatter, eller er der en anden be-tegnelse, som passer bedre på dig og den slags historier, som du skriver?Alle etiketter er problematiske. Fortæl folk, at du skriver horror, og du risike-rer, at de løber skrigende bort. Måske er det et misvisende navn – horror er jo en ren fysiologisk reaktion, og hvis det ikke er andet, har det ingen litte-rær værdi. Der skrives gys for gysets egen skyld, men der er også forfattere, som bruger gyset til at mane til efter-tanke, udfordre vores fordomme og vante forestillinger. Det er det, jeg har forsøgt, og hvis det får nakkehårene til at rejse sig, er det fint med mig, det er bare ikke pointen.”Weird fiction” ville måske være en

bedre betegnelse for det, jeg skriver, idet den sære fortælling ikke vækker de samme uheldige associationer som horror, men dybest set er der tale om synonymer med ganske små nuance-forskelle. Så kald mig bare horrorfor-fatter – heldigvis er det jo ikke alle, der lader sig skræmme så let.

Hvad karakteriserer efter din mening en god horrorfortælling?At den udvisker grænsen mellem vir-kelighed og uvirkelighed, fornuft og galskab, eller bryder med vores vante forestillinger om virkeligheden. Er det en drøm, en hallucination eller er der noget skjult i mørket? Kan velkendte ting ændre deres ontologiske status? Kan et møbel vende sig mod sin ejer, og kan et menneske forvandles til et insekt? Og hvad er normalitet? Hvad ser den sindssyge, og er han sindssyg?Det er nogle af de undergravende spørgsmål horrorgenren, eller hvad man nu kalder det, stiller, når den er bedst.

Overgrunden møder de underjordiskeAf Henrik Sandbeck Harksen

i Folkemunde, er en guldåre for en forfatter, der skriver om overnatur-lige væsner og fænomener. Det var E. T. Kristensen, som gav mig idé-en til novellesamlingens røde tråd. Mads Lidegaards serie om sagn og tro, der udkom i 1990’erne, er også interes-sant, især fordi han, der som sin for-gænger har gået rundt i landskabet og talt med folk, opdagede, at de under-jordiske stadig respekteres rundt om i landet. Den samme erfaring gøres af flere af mine karakterer, men de er ikke altid i stand til at rumme den.

Har du selv et indgående kendskab til de lokaliteter, man besøger i De underjordi-ske?Jeg har læst en del egnsbeskrivelser af både topografer og digtere. En af mine noveller foregår på Lemvig-egnen, som jeg næsten udelukkende kender til gennem Thøger Larsens poesi. For øvrigt udspilles flere af mine fortællin-ger på fiktive lokaliteter: ”Det findes ikke på noget kort; det gør sande ste-der aldrig,” som det hedder om Que-equegs ø i Moby-Dick.

Jeg-fortælleren i ”Spøgelset på Den Gyld-ne Løve” indleder fortællingen ved at sige, at ”Det er min overbevisning at den mest sande beskrivelse af et landskab skabes af fantasien snarere end af den personlige erfaring.” Hvordan forholder du dig selv til dette?Et personligt kendskab til et givent landskab kan være hæmmende, idet man let roder sig ud i alle mulige lige-gyldige detaljer. I fantasien er der stør-

Thomas Strømsholt, du er netop debuteret med novellesamlingen De underjordiske. Samlingen har undertitlen gotiske for-tællinger og sære historier. Hvad kan læseren forvente af den slags historier?At blive underholdt, håber jeg. Der er væsner og temaer, som er kendte fra den gotiske litteratur og fra gyserfilm – spøgelser, død, nattehekse, vanvid og vampyrer – men jeg har gjort mit bedste for at finde nye og uventede vinkler. Der er klassisk og moderne uhygge, men ofte af den lumske slags, der kommer langsomt snigende.De nitten historier, som udgør samlin-gen, omhandler ikke kun overnatur-lige væsner, men i høj grad mennesker – vores frygt for det ukendte og frem-mede, hvad enten det drejer sig om sære lyde i mørket eller indvandrere og flygtninge. Gysergenren har en stor tematisk spændvidde, hvilket De un-derjordiske i nogen grad afspejler.

Sagn og lokalhistoriske fortællinger i Dan-mark er gennemgående temaer. Har du taget udgangspunkt i specifikke sagn og fortællinger fra Danmarks historie?Ja, blandt andet et fynsk sagn om et par høje, hvor der angiveligt blev ofret børn, og der er også en spøgelseshisto-rie, der tager afsæt i storbranden i Vi-borg i 1726. Men da hvert sogn har sine trolde, som Holger Drachmann skrev, kan en historie om for eksempel elle-piger eller levende døde udspille sig hvor som helst – landskabet vrimler med underjordiske væsner.Evald Tang Kristensens flerbinds-værk, Danske Sagn, som de har lydt

6 7| Interview, Peter & Ping, Forlaget Ravnerock Byen i bogen |

De forfattere, som du nævner, er nog-le af dem, som jeg har forsøgt at tage ved lære af. Poe og Lovecraft for de-res kompositioner og stil, og James for sine afdæmpede og overbevisende spøgelseshistorier. Andre forfattere er Karen Blixen og Johannes Ewald, for-di de gav mig mine første store ople-velser med dansk litteratur og sprog. Ewalds Levnet og Meeninger er noget af det smukkeste, der er skrevet på dansk. Jeg kunne nævne mange andre, men det ville være en lang liste, som også inkluderer andre kunstarter.Det vigtigste for en forfatter er at finde sin egen stil og fortællermæssige vir-kemidler.

På bogens smudsomslag står der, at du med denne samling skriver dig ind i den gotiske tradition, og der henvises blandt andet til Edgar Allan Poe, M.R. James og H.P. Lovecraft. Kan du beskrive dine inspi-rationskilder nærmere?Min mest direkte kilde til inspiration er drømme og mareridt. Ofte vågner jeg med et eller flere fragmenter af en for-tælling, som jeg så hastigt nedfælder på en lap papir og senere hen arbejder videre på. Det sker, at jeg vågner med hovedet fuld af en hel fortælling, der sådan set bare skal skrives ned, nær-mest efter diktat, men det er stadig et hårdt arbejde med omskrivning efter omskrivning, indtil jeg er tilfreds med resultatet.

En studie i GultAf Maria Beisheim

alle andre, forfatteren måtte forsøge at skabe, og det mærkes. Det er sjældent i moderne kriminallitteratur, at man finder en detektiv, der er så gennemført, så virkelighedstro, at man griber sig selv i at tænke på ham som et rigtigt menneske. Ikke alene han, men hans kolleger, hans hjem og hans by er så indædt sicilianske, at mange tusinder af turister hvert år planlægger at tilbringe deres ferie med at følge i Montalbanos fodspor. Det kommer som et chok for dem alle, at byen Vigáta, som Montalbano elsker så højt, at han får koldsved bare ved tanken om at forlade den, ikke eksisterer.Det er muligvis et underligt valg til vores Byen i bogen-serie, men Vigáta er så typisk for Sicilien og rammer stedets ånd så godt, at den har opnået eksistens uafhængigt af den virkelige verden. Byen var oprindelig løst baseret på forfatterens fødeby Porto Empedocle, der i 2003 tog navneforandring til Porto Empedocle-Vigáta, officielt som en hyldest til forfatteren. Hvorvidt

Dagen begynder på Sicilien. Den evindelige sol stiger op og brænder planterne ved stranden, på markerne og langs de støvede landeveje. Det bliver hurtigt så varmt, at det næsten er umuligt at trække vejret. Udendørs er ikke stort meget bedre end indendørs. En mand står op og tænder dagens første cigaret med nikotinplettede fingre. Jo, den gule farve ligger over alt i den lange Sicilianske sommer. Det er derfor passende, at øens mest berømte forfatter, Andrea Camilleri - manden med cigaretten, har valgt at beskrive sin fødeø i krimiform. På italiensk hedder en krimi ”un Giallo”, en gul, fordi de første krimiromaner kom indbundet i gult omslag og på den måde var let genkendelige.Andrea Camilleris bøger ligger dog langt fra disse tidlige krimiromaner. Der er ikke meget tilbage af detektiven, der først afslørede morderen, når alle var samlet i salonen. Det er heller ikke længere let at gætte, hvem der er detektiven og hvem der er forbryderen, nu kan det være den samme mand, bare på to forskellige dage.

Vigáta – byen, der ikke eksistererKommissær Montalbano hedder hovedpersonen i bøgerne. Camilleri beskriver ham som en karaktermorder, med hvilket han mener, at Montalbano er så stærk en figur, at han overtrumfer

Byen i bogen:

I serien Byen i bogen går vi i land på Camilleris Sicilien og besøger en by, der egentlig kun findes i bøgernes verden. Og så alligevel…

8 9 Byen i bogen || Byen i bogen

man også gjorde det for at tiltrække turister er en anden sag.Man kan hos diverse rejsebureauer og guidefirmaer bestille en Montalbano-rejse, hvor man kan besøge den villa, der gjorde det ud for hans hjem i tv-serien (nu en Bed and Breakfast), og byen Ragusa, der ligger placeret nogenlunde der, hvor man ville forvente at finde Vigáta. Mange af disse rejsebureauer glemmer faktisk at nævne, at byen ikke eksisterer og lover vandreture gennem centrum!

En lokalitet alligevelHvad man får fra bøgerne om kommissær Montalbano er altså mindre geografisk sandhed og nøjagtighed, selvom der engang imellem bliver nævnt rigtige byer og lokaliteter, end fornemmelsen af det virkelige Sicilien. I bøgerne møder vi altid den typiske sicilianske landmand, der bor i et lille lerklinet hus med terrasse. Vi møder ham i usødet form, bramfri og fuld af bandeord. Sicilianere er tosprogede, på Italiensk og Siciliansk, der faktisk er et sprog for sig selv, med låneord fra græsk og arabisk. I den danske oversættelse er en stor del af de mest typiske sætninger og udtryk venligst blevet bibeholdt på originalsproget, så man får det mest direkte indtryk af dialekten.Havets nærhed spiller en stor rolle i bøgerne, da Montalbano får sine største gennembrud, når han tager sig en svømmetur uden for sit hus. Det optræder som hans inspiration, hans kilde til afspænding, det eneste konstante i en usikker og korrupt verden og som billede på, hvordan den rolige overflade er utroligt vigtig for en italiener, mens der underneden tit er langt mere farlige understrømme. Glem ikke, at mafiaen har sænket flere skibe med atomaffald ud for Sicilien for at slippe af med det på en billig og nem måde. Sådan en badetur er ikke nødvendigvis det sundeste.

Mafia og madNetop Mafiaen er jo en af de ting alle forbinder med Sicilien, og den dukker da også op, men sjældent som mere end baggrundsstøj, fordi Camilleri mener, at mafiaen ikke er et emne, der bør diskuteres af forfattere og dermed forherliges, men kun bør beskrives rationelt af politifolk. Montalbano lever altså i en verden, hvor han håndterer korruption, mafia, nepotisme og bureaukratisk rod hver dag, og hvor han må sno sig som ålen for at holde sin sti nogenlunde ren og udøve en hvis form for retfærdighed. Han er en almindelig mand, der gør sit bedste i et svært job i et svært område. Han må ofte arbejde uden om inkompetente folk, der er ansat på grund af ren nepotisme, se igennem fingre med sort arbejde eller lave en pagt med djævelen. Han er ikke bleg for at ty til, hvad andre ville kalde lyssky metoder, som da han truer en magtfuld voldtægtsmand med afslørende billeder, eller når han lader som om, han er politichefen over telefonen, men på trods af alt det, uagtet nogle pletter på hans sjæl, er han stadig en af de gode. Han kan være lidt af et pirreligt røvhul, som hans kolleger og

Sicilien er nærmest et land for sig selv under Italien, ganske som det var før Italiens sammenslutning. Det er normalt, at en indbygger betegner sig selv som sicilianer hellere end italiener. Befolkningen bærer desuden tydelig præg af udenlandsk indflydelse både i tale, opførsel og udseende. Det er ikke unormalt, at finde en blond, blåøjet Sicilianer, der nedstammer fra de normannere, der engang erobrede øen. Samtidig er sicilianere nok også dem, flest forbinder med den typiske italienske mand. Montalbano er netop sådan en mand: arrogant, kynisk, temperamentsfuld, glad for mad og rædselsslagen ved tanken om at binde sig. Indbyggerne på Sicilien er så vant til at leve med korruption og uoverskueligt bureaukrati, at de nu mest af alt følger deres egne love, ganske som Montalbano gør det. Camilleris Sicilien er altså et virkeligt sted også selvom byen Vigáta ikke er det. Et sted hvor grænsen mellem forbryder og politimand tit ligger i et område, der er så gråt, at det faktisk er blevet helt gult.

kæreste ofte kalder ham, men den eneste bestikkelse han tager imod er i form af mad. Han holder med glæde sin husholderskes småkriminelle sønner ude af spjældet til gengæld for en tallerken blæksprutter i eget blæk, og han er fysisk ude af stand til at køre forbi en restaurant uden at stoppe.Disse restauranter er hans andet hjem. Han spiser der, interviewer mistænkte, selv om han afskyr at tale, mens han spiser, gemmer sig for sin hårdt prøvede norditalienske kæreste Livia og bagefter snupper han sig en lur ved bordet. Et af de mest almindelige syn på Sicilien er en af de lokale, der snupper sig en gang pasta med muslinger til frokost på deres lokale restaurant og bagefter tager sig en lille en på øjet i middagsheden. Ifølge Camilleri kan en sicilianer ikke skrive om andet end Sicilien, også selvom han nu selv bor i Rom, men det er ikke øens naturskønhed, der interesserer ham. Ej heller er det den barokke arkitektur, det er menneskene, deres liv og deres særlige kvaliteter, han beskriver, og det er netop det, der gør bøgerne om Montalbano så gode som en beskrivelse af det rigtige Sicilien.

10 11| Interview Interview, Forlag 1, Mrs. Robinsons |

vi selvfølgelig kræver et vist niveau i kvaliteten af teksterne. Enhver stu-derende kan altså sende sin tekst ind, enten som svar på ét af vores call for papers eller umotiveret. Vi i Alkvan-torgruppen vil i fællesskab vurdere om teksten passer ind i en udgivelse. Eventuelt vil vi målrette en senere udgivelse efter en tekst, hvis vi føler os inspirerede.

Hvilke reaktioner har I fået fra læsere af jeres første udgivelse?Vi har fået gode kommentarer fra alle, vi har snakket med. Derudover har folk været positivt indstillede overfor det nye og særlige i forlaget Alkvan-tor: frivilligheden, at alt kører rundt på donationer, at man skal give bø-gerne videre osv. Det ses ikke mindst på sammensætningen af redaktionen, der i dag består næsten udelukkende af personer, som har hørt om forlaget efter den første udgivelse og havde lyst til at være med.

Hvad kræver det at engagere sig i Alkvan-tor?For nogle af os har det krævet engage-ment i den nye form for forretnings-model – det sociale forlag; for andre har det været ønsket om at hjælpe til med at give landets studerende en

platform, hvor de kan få deres tek-ster udgivet. Men for os alle gælder det samme: at Alkvantor er et samlet projekt, som vi brænder for, og vil arbejde for at gøre større og bedre. Så at være engageret i Alkvantor kræver en smule tid og en masse lyst.

Hvad er Alkvantor som ’projekt’ – hvad det er for en idé, I brænder for og som giver jer lyst til at bruge tid på dette ulønnede arbejde?Det nye ved Alkvantor er, at forlaget udgiver bøger, som man ikke kan eje. Og at hvis du har lyst til at være med i Alkvantor, er du velkommen. At vi kalder Alkvantor et socialt for-lag, hentyder ikke mindst til disse to aspekter af forlaget. På trods af ihær-dige nedskæringer fra regeringens side, genereres der en naturlig og uudnyttet idérigdom blandt de stude-rende på universitetet, og det er den, vi vil appellere til med vores udgivel-ser. Universitetet er i lige så høj grad

en demokratisk ressource som det er en økonomisk. Derfor er det vigtigt, hvilke forhold de studerende får til den viden, de modtager på universite-tet. I Alkvantor arbejder vi på ikke at lade denne hårdt oparbejdede viden stivne for i stedet at lade den være en horisont, vi holder åben for hinanden – både på og uden for universitetet. I Alkvantor vil vi stimulere de stude-rende til at få et engageret og kritisk forhold til den viden, de modtager på deres studier, fordi vi er sikre på, at ikke al nysgerrighed går restløst op i pensum-lister og eksamensspørgsmål. Alkvantor er en replik og en opfor-dring til de studerende om at forholde sig: Til faget, til tvivlen, til debatten, til hinanden.

Skulle du have fået lyst til at enga-gere dig i Forlaget Alkvantor, kan du henvende dig via alkvantor.tumblr.com. Her kan du også læse mere om Alkvantor.

Hvilket førhen uopfyldt behov udfylder Forlaget Alkvantor?Alkvantoren er et symbol inden for logikken som betyder ”for alle”. Det er her, Forlaget Alkvantor adskiller sig fra andre. Ganske vist er forlaget stiftet af to filosofistuderende, men Alkvantor vil meget længere ud end blot til filosofien. Allerede i vores næ-ste udgivelse om adfærdsøkonomi vil læserne opleve synsvinkler og tanker, der spænder over adskillige fagom-råder. Det er en meget vigtig del af vores projekt, at Alkvantor er relevant for så mange studerende som muligt. Vi vil give de studerende en mulighed for at se sig selv og deres eget fag i en større sammenhæng, og bidrage med noget relevant og konkret til deres samfund og til hinanden.

Hvad er jeres kriterier for de tekster, I udgiver?Teksterne skal være skrevet af stude-rende. Det er meningen, at Alkvantor skal være en platform for studerende, hvor de kan få deres egne tekster ud-givet og udvikle sig fagligt sammen med andre studerende. Vores første udgivelse bestod af bacheloropgaver, men der er intet krav om, at de tek-ster, der indsendes, skal være rettede af undervisere eller lignende, selvom

I februar i år trådte et nyt forlag ind på scenen med sin første udgivelse. Forlaget Alkvantor udgiver antologier med tekster fra studerende over hele landet. Den første antologi indeholder tre tekster om den ty-ske filosof Martin Heidegger. Alkvantor er ikke bare et nyt forlag, men en ny måde at lave forlag på.

Af Kasper Eiset Andersen

Spørg, hvad du kan gøre for dit forlag

3 udvalgte bøger fra www.Forlag1.dk

Om danske søfolk under 2. verdenskrig

Historien om bokserens karriere

Udgiv din egen bog ...

Fokus på Fiat arving-ens mystiske død

12 13| Interview Interview, Indsigt Forlag |

samme opdagelse siden. Ofte er det en ubevidst lidelse, som man først bli-ver bevidst om, når man får de første smagsprøver af, hvad det vil sige at slippe for sig selv en stund. Leonard Cohen siger det meget præcist: ”Når man knalder hovedet mod en mur, gør det godt, når man holder op”. De fle-ste af os har steder i vores personlig-hed, hvor vi knalder hovedet mod en mur og har sat et solidt forsvarsværn op. Vi forsøger for eksempel at ratio-nalisere smerten væk, skyde skylden på andre eller få så travlt, at vi ikke kan mærke noget. Identifikation med vores personlighed indebærer i stor udstrækning et indbygget nej eller en afvisning af vores dybere væren. Man kan sige, at dele af vores personlighed i stor udstrækning er bygget oven på et nej til en dybere kontakt med os selv. Det er smertefuldt at være adskilt fra denne essentielle del af os selv. Smer-ten bliver ofte først bevidst, når den identifikation – vores selvbilleder og forestillinger om hvem vi er – bliver udfordret af tilværelsens eksistentielle udfordringer. Lidelsen åbner os! Som Welwood udtrykker det i Mærk Livet: ”Når man oplever at hjertet brister, går det ikke i stykker. Det åbner sig.” Hvis vi har modet til at forblive åbne og møde lidelsen, åbner vi os i et vibre-rende nærvær, hvor vi ikke kan undgå også at møde glæden og lykken – ved blot at være. Lidelsen bliver bittersød og tager dig dybere med ind i dit hjer-te, end du nogensinde kunne nå uden. Og jo dybere, du når dér, des dybere og større kærlighed og glæde vil du være i stand til at rumme og opleve. Så opdager man, at hvis man ikke undgår lidelsen, men åbner sig for det hele, opstår der væren, som er så uende-lig tilfredsstillende. Det væsentlige er

Hvad var din personlige motivation for at lave bogen Mærk livet?Mærk Livet voksede ud af en stor lyst til at formidle det budskab, som jeg selv havde ledt efter hele livet. Jeg havde påbegyndt bogen i flere omgange, men den havnede i skuffen hver gang. Det var først, da jeg selv ”vågnede op”, at jeg kunne skrive Mærk Livet. Den faldt så at sige på plads inden i mig, da jeg havde fået budskabet helt ind i hver celle af min krop. Min søgen transfor-merede sig til en oplevelse af at finde noget efter en stor eksistentiel krise.Det var en fuldstændig hæsblæsende aha-oplevelse af de store: Det er det her, det hele handler om. Det er dette, vi alle søger på hver vores måde. Li-vets mening åbenbares i nærværet. Det ville jeg gerne formidle på en me-get håndgribelig og tilgængelig måde. Helt banalt havde jeg desuden, som så mange andre journalister, der har været skruet ned i en bestemt kasse i årevis, en ubetvingelig lyst til at skrive uden at skulle begrænse mig.

Du nævner lidelsen som et livsvilkår. Hvad mener du med det? Og hvad mener du med, at lidelsen kan transformeres om til glæde? Det lyder jo umiddelbart tem-melig paradoksalt. At være identificeret med sin person-lighed er i en eller anden grad forbun-det med lidelse. Bevidst og ubevidst. Buddha sagde det, og mange har gjort

Interview med journalist og psykoterapeut Bettina Vilmun, der føler, at hun efter lang tids søgen har fundet vej til større nærvær. I bogen Mærk livet fortæller hun om sine tanker og erfaringer.

Af Brian Stevn Hansen

Lidelsen åbner til nærvær ikke om det er lykke eller lidelse – selv om man selvfølgelig har præferencer – det bliver så uendeligt mere væsentligt at være nærværende.

Kan du nævne én, der med sine budskaber har stået som et forbillede for dig under skabelsen af Mærk livet?Hvis jeg skal fremhæve én, må det være Ole Vadum Dahl. Han var på flere måder afgørende for bogens tilblivelse. Da jeg stod og vaklede i spørgsmålet om min personlige beret-ning skulle med i bogen, var han min hårdeste kritiker og stillede mig det af-gørende spørgsmål: Er du 80 eller 100 procent? Men først og fremmest så han bogen i mig, og det var væsentligt for mig på det tidspunkt, for at jeg kunne realisere den.

Har du selv et overordnet budskab med bo-gen, som du mener, at flertallet af os dan-skere af i dag vil have godt af at forholde os til?”Den længste rejse, vi kommer til at foretage i vores liv, går fra hovedet ned i hjertet”, har en indianer en gang sagt. Lidelsen er en invitation til at vågne op på denne rejse. Vågn op! Livet er en fantastisk gave, og den varer så kort. Brug den. Opdag de uendeligt store muligheder, du har, for at udfolde dit potentiale som menneske. Det findes alt sammen inden i dig selv. Der er så meget at opdage. Den indre opdagel-sesrejse er den største af alle, og din in-dre virkelighed er afgørende for, hvor-dan din ydre virkelighed udfolder sig. Bliv nærværende med den.

Mærk Livet – Elsk med nuet og bliv mere nærværende i dit liv af Bettina Vilmun

Bliv klog på livet gennem interessante interviews

med bl.a. Eckhart Tolle og Ole Vadum Dahl og oplev

hvordan forfatteren bruger deres vise ord til selv at

komme videre i sit liv og sin søgen efter større nærvær

og kærlighed til livet. 233 sider – 248 kr.

Mærmere

Bliv k

med b

hvorda

komm

og kæ

Tlf. 29724112 – [email protected] – www.indsigtforlag.dk

14 15| Bogen bag Bogen bag |

Fordi jeg fortjener detAf Maria Beisheim

ger han et mord.Raskolnikov er en ludfattig studeren-de, der har pantsat sine sidste værdier til en gammel kone længere nede ad vejen. Han er nu fuldstændigt blanket af. Samme dag sker to ting, han får et brev fra sin mor, der fortæller ham, at hans søster er ved at indgå et kærlig-hedsløst ægteskab for at få flere penge til at betale for hans studier, og han møder en ældre alkoholiker ved navn Marmaladov. Her ser han fattigdom-men i sin fulde udstrækning. Mar-maladovs børn sulter, fordi faderen ikke kan styre sit misbrug, og den æld-ste datter Sonia er blevet prostitueret for at forsørge dem. Idet Raskolnikov går, giver han de penge, han fik af pan-telånersken, til børnene. Det er uret-færdigheden i hele situationen, der går ham på. Al denne elendighed og armod, både hans egen og Marmala-dovs. Børnenes uforskyldte armod står i skarp kontrast til den gamle pantelå-nerskes rigdom. Og hvad har hun gjort for at fortjene den?Hun er beskidt, hendes hår er klistret, hun er ondskabsfuld og mishandler den halvsøster, der bor hos hende. Samtidig har hun en kiste fuld af guld og sølv og penge. Raskolnikov kan høre den rasle bag gardinet, når han besøger hende.Hvor mange mennesker kunne ikke hjælpes med de penge? Hundreder? Tusinder? Tallet vokser i hans fantasi, og sikke en lille ting; at ofre ét uvær-digt liv for så mange.Når man ser på det på den måde, er det jo simpel matematik. Pantelånersken Alyona Ivanovna må dø.

Raskolnikov stjæler altså en økse, og mens Alyona Ivanovna står bøjet over en pakke, giver han hende et dræben-de slag i hovedet, lige midt i hendes ulækre hår. Han griber hendes nøgler og fylder lommerne fra kisten i baglo-kalet, men så hører han en lyd. Halvsø-steren er uventet kommet hjem og har set ham! Der er kun en ting at gøre; han begraver øksen i hendes hjerneskal.

StrafDe to mord er begået, og det lykkes Raskolnikov, på trods af hans chok, at flygte, men hjemme på kvistkammeret begynder usikkerheden at melde sig.Hvad hvis der alligevel er nogen, der har set ham. Han har blod på bukserne, på trøjen, på sokkerne, det er overalt, og det vil ikke gå væk! Han ender med at ligge på sin seng og knuge sokkerne ind til sig. Det banker på døren. Raskolnikov skal melde sig på politistationen til afhø-ring. Han tager derhen med ryst og bæven kun for at finde ud af, at afhø-ringen intet har med mordet at gøre, men skyldes en anklage om, at han ikke har betalt sin husleje. Advokaten, der skal afhøre ham, hed-der Porfirij Petrovitj, spillet af Rasmus Bjerg, og han er en af bogens mest spændende personligheder. Han bli-ver konstant distraheret. Mens Raskol-nikov prøver at svare på spørgsmål, roder han på sit skrivebord, fører en samtale med sine kolleger, og alligevel viser det sig, at han har hørt hvert ord, Raskolnikov har sagt. Han er en sand mester i at dreje de psykologiske tom-melskruer bare én tand til. Hvis man synes, han virker bekendt, er det fordi han senere tjente som inspiration til den evigt distræte, men absolut ikke dumme, detektiv Columbo.Raskolnikov går rundt i en halvvågen tilstand, rædselsslagen for politiet, sine venner og for sin mor og søster, der ankommer midt i postyret for at arrangere søsterens bryllup. Han ser

gang på gang den gamle pantelåner-ske i sine drømme, og hun griner, når han slår hende med øksen.Gennem mødet med sin mor, søster, søsterens forlovede og den skruppel-løse Svidrigailov, der har forsøgt at forføre Raskolnikovs søster og derefter har myrdet sin kone, tvinges Raskol-nikov til at konfrontere sit eget menne-skesyn og overveje, hvad et godt men-neske egentlig er. Hvem har egentlig fortjent bedre? Har noget menneske ret til at tage et liv på grund af en idé? Kulminationen bliver hans konfronta-tion med Sonia, der på én gang er en skøge og en martyr for sin familie. Hun overbeviser ham om at melde sig selv, og han dømmes til straffearbejde i Sibirien. En skæbne, som Dostojevskij selv havde oplevet. Dostojevskij blev arresteret i 1849 for politisk sammensværgelse. Den 22. december blev hele hans gruppe stil-let op mod en mur, og Zarens soldater pegede riflerne mod dem. Der bliver talt ned, men på to kommer en kurer med bud om, at deres dom er blevet omstedt fra dødsstraf til 8 år i Sibirien. I et brev til sin bror skrev Dostojevskij: ”Livet er en gave, livet er glæde, hvert øjeblik kan være evighed af lykke, hvis unge bare vidste det.” Forbrydelse og straf er nok den bog, der giver det bedste indblik i en for-bryders tankegang. Hans følelse af berettigelse og hans følelse af angst og skyld bagefter. Den er Dostojev-skijs brud med den nihilisme, han så i sin samtid, idet han spørger: Hvad er egentlig konsekvenserne af en forbry-delse? Er der overhovedet nogen? Lig-ger straffen i virkeligheden i os selv på en måde, der bare kan ignoreres?Det er ikke så mærkeligt at med så vigtige spørgsmål, og en god historie oven i købet, at Forbrydelse og straf er blevet kaldt verdens bedste kriminal-roman.

I slutningen af 1800-tallet så bogen næsten profetisk frem mod det 20. år-hundredes ideologier. Ideen om at et menneske eller en gruppe mennesker kan være mindre værd end andre satte sine bloddryppende fodspor op gen-nem århundredet. I dag tager stykket de samme spørgsmål op igen, og min-der os om, at der er en grænse mellem selvretfærdiggørelse og tanken om at et andet menneske har fortjent mindre end en selv.Handlingen er i virkeligheden meget enkel og gør sig derfor glimrende som teaterstykke. Sceneri og kostumer er godt lavet, men med den minimalis-me, der kendetegner moderne dansk teater. ForbrydelsenHandlingen i Forbrydelse og straf stræk-ker sig over godt en uge, og tager sin begyndelse i den brandvarme russiske sommer, ganske som vi kender den fra i år. Her går den unge Raskolnikov rundt, fattig og ydmyget, overbevist om, at han og i øvrigt alle fattige, for-tjener noget bedre og derfor planlæg-

I artikel-serien Bogen bag har vi denne gang valgt Fjodor Dostojevskijs Forbry-delse og straf, der netop nu sættes op i Skuespilhuset med Thure Lindhardt i en dramatisk hovedrolle. Det er et stykke, der handler om retfærdig-hed og retfærdiggørelse. Det er et stykke, der handler om selvopofrelse, men mere end noget andet er det et stykke, der hand-ler om én mands forbrydelse og den straf, han pålægger sig selv.

Bogen bag

16 17Reportage || Reportage

Forfatteren anno 2010Af Jenny Johannessen

Overgrunden har været til afgangsoplæs-ning på Forfatterskolen

Jeg har aldrig været på Forfattersko-len. Vidste ikke engang, hvor den lå, før Facebook beretter mig, at der på lørdag er afgangsoplæsning på Peder Skrams Gade, hvor der bliver serve-ret rødvin og læst op fra Forfattersko-lens antologi anno 2010. Så det er med stor forventning, at jeg går bag om Det Kongelige Teater og ind på skolen, hvis navn efterhånden syder i kul-turdebatter og dukker op enten som blåstempling eller fordømmelse i an-meldelser af forhenværende elevers værker. Hvert år er der kun en hånd-fuld mennesker, der kan sige, at de er uddannede fra Forfatterskolen, så i og for sig er det en meget eksklusiv klub at være medlem af. De er en sjælden art, der har fået lov at fordybe sig i deres eget kunstneriske potentiale, at fremdyrke og finjustere teknikker og få deres tekster analyseret og debatte-ret af ligemænd og -kvinder. Og hvert år ved elevernes afgang udkommer en antologi med udvalgte tekster, der skal stå som eksempler på Forfatterskolens og ikke mindst de dimitterendes evner inden for det litterære felt.I år er Forfatterskolens antologi pry-det med afgangselevernes navne, gul skrift på sort baggrund. 8 navne, 8 for-fattere.

Så hvordan ser en forfatter ud? tænker jeg ved mig selv, mens jeg sidder inde i det, for mig, overraskende lille værelse med betongulv, udsigt til en mikrofon, to kæmpe højtalere, der virker helt malplacerede i forhold til rummets

størrelse, og en plakat, der spørger: ”Er du uskyldig indtil det modsatte er bevist?” Det er en broget forsamling, men ingen stikker ud som sådan. Selv-bevidste individualister i flok. Det fø-les som et klassisk miljø, hvor aspiran-ter vil udfolde og kreativisere sig, og alle er der af en fælles interesse, nemlig litteratur.Rektor Pablo Henrik Llambías åbner op for arrangementet, efter lidt forsin-kelse, med afgangstalen til eleverne. Den svinger lidt imellem romantisk ideologi og armageddon. Det er en tale, der slår ned på regeringens spa-replaner, der vil besværliggøre disse kommende forfatteres vilkår og en kri-tik af bogmarkedets polariserede for-hold, hvor den smalle litteratur ikke har for gode vilkår. Siden bevæger han sig over i det, han kalder ’den gode lit-teratur’, og i hvordan eleverne er ble-vet uddannet i litterær sensibilitet. Må-ske som modsvar til kritikernes røster siger han, at der ikke bliver uddannet kloner på skolen, og at afgangselever-ne er bevis derpå. Så skulle alle baser vist være dækket! Og applausen er lar-mende høj og anerkendende.

Første oplæser ved mikronfonen er Theresa Salomonsen, der læser en ræk-ke suiter op. Hun taler i mørke toner, fragmenteret. Hendes tekster er meget kropslige, vilde, men samtidig teknisk stærke. De fremføres i sproglige ryk, der desværre afbrydes lidt abrubt de gange, hvor hun standser op, og virker til at bestemme sig der på stedet for,

hvad hun skal læse op næst.Efter hende læser Jonas Rolsted op fra antologien, og i starten har jeg svært ved at høre, hvad han siger, fordi hans udtale er meget spag, næsten som om han taler til en eller anden bagved sig. Han ender sin oplæsning med et tørt tak, og hurtigere end det tager lytter-ne at opfatte, at han er færdig, er han smuttet. Jeg får følelsen af, at der er en helt specifik performanceæstetik, der gør sig gældende på skolen. En, hvor man efter to år er blevet så pinligt be-vidst om sig selv og sin fremførelse, at man har nået det punkt, hvor lytteren ikke får lov at komme med mentale indspark. Så det gælder bare om at lyt-te og opsuge. Disseker senere.Stine Pilgaard tager os ind i et parfor-hold, der skranter og dør foran os, hu-moristisk og skærende sørgeligt på en og samme tid. ”Du har smadret mit in-tellekt”, siger jeg-personen dramatisk til eks’en, og råber op i barnagtig vre-de, at hendes finlitterære værker ikke må komme i kontakt med den andens pøbellitteratur; krimi’en. Publikum griner og tjatter lår.

Så er der en kort pause, hvor der ming-les og rødvinen flyder ud af papkarto-nerne. Nogle bliver siddende på plad-serne, måske af frygt for at miste de gode sæder, da der er sparsomt med stole. Jeg undres over, hvad man dog kan skrive om i flødebolle-Danmark, som kan få folk op af stolene, eller om det i virkeligheden er op til disse for-fattere overhovedet at række ud og på-

tage sig samfundets onder. Hvad kan de dog skrive om? Sig selv, dårligt vejr, ironiske, henslængte laissez-faire kom-mentarer til et samfund, der egentlig ikke giver dem meget stjernestatus, hvis de ikke spiller efter reglerne? To rækker foran mig sidder en mand og smugspiser en Twix og skyller den ned med rødvin, og min indignation forsvinder lige med et. Forfattere kan vist nok ikke lide nød; der er da ellers masser at tage af.

Pause slut, ind med Josefine Klougart, hvis debutroman, Stigninger og fald, udkom i 2010. Hendes oplæsning er også rytmisk, og hun performer, med enkelte svipsere, meget selvsikkert sin tekst. Desværre er jeg så optaget af selve fremførelsen nu, at jeg er døv i blokke af teksten. Det samme gør sig gældende for Olga Ravn, der efterføl-ger Klougart. Måske er det heller ikke så vigtigt. Jeg kan altid læse antologien senere, øjeblikket med Forfattersko-lens afgangselever samlet inde i et lille rum, kommer nok ikke igen.Og så er der afgangseleven Simon Bjørkman, der i ultimativ iscenesættel-se, og som punktumsætter for festivi-tas, sender sin oplæsning via YouTube fra Teherans bjergkæder. Han kunne ikke være til selve arrangementet, men derfor skal man da ikke snydes for hans indlæg. Det kalder jeg opofrelse!Alt i alt er jeg meget spændt på at se disse forfatteres vokseværk i de næste år, og håber at være til stede ved næste års afgangselevers afgangsoplæsning.

18 19| Interview Interview |

bevidstheden hos englænderne, at jeg vidste, at det var en historie, der ville vække stærke følelser.

I bogen føler morderen en enorm til-fredsstillelse ved al den opmærksom-hed og mulighed for magt, han får gen-nem brevene; synes du, at medierne og offentligheden generelt giver dømte mordere for meget opmærksomhed? Ja, men jeg forstår hvorfor. Vi er alle fa-scinerede af døden, fordi det er noget, alle skal opleve, og samtidig virker det så fremmed, fordi vi bruger al vores tid på at være i live! Så stor opmærk-somhed falder altid på folk, der er tæt på døden – hvad end de har overlevet skrækkelige begivenheder, eller de har forårsaget dem. Jeg føler, at vi næsten vil have en generalprøve på døden for at få indsigt i, hvordan det ville være at dø, selvom det er gennem en morders øjne. Jeg føler bestemt, at nogle mor-dere trives under den opmærksom-hed, de får, men jeg kan ikke se nogen måde at stoppe offentligheden eller medierne fra at give dem den.

Hvilken slags research laver du før du skri-ver en bog?Det afhænger af, hvilken type bog, det er. Jeg er ikke interesseret i poli-tifremgangsmåder som sådan; jeg er interesseret i almindelige menneskers reaktion på forbrydelser – inklusive politibetjentenes sommetider. Så det meste af min research kommer fra et helt liv med at observere folk og sætte mig selv i deres sted. Jeg researcher steder eller begivenheder eller specia-listmetoder, men jeg prøver at få dem naturligt ind i historien og personerne, så jeg ikke keder mine læsere med tekniske detaljer. Pistoler dræber ikke

Jeg kan ikke lide at arbejde for hårdt på mine personers navne. Jeg hader, når jeg læser en bog, og jeg kan se, at forfatteren elsker navnet på sin helt, el-ler nød at skabe navnet på sin skurk – det er så tegneserieagtigt. Jeg kan godt lide at give mine personer almin-delige navne, men jeg prøver faktisk flere versioner, indtil de føles rigtige. Hvis jeg er nødt til at ændre en persons navn sent i processen, af en eller anden grund, finder jeg det meget svært. Ste-ven Lamb har helt klart overtoner af offer, selvom det først gik op for mig senere, og Arnold Avery lød bare rig-tigt inde i hoved.

Landskabet er så levende beskrevet, at det næsten bliver en person i sig selv. Hvorfor valgte du at sætte romanen på Exmoor? Jeg har besøgt Exmoor og kunne godt lide ideen om, at der er så kønt sam-menlignet med de vilde triste heder som Dartmoor (hvor fængslet er) og Saddleworth (hvor Moors-morderne begravede deres ofre). Jeg kan godt lide modsætningen mellem hyggen og skrækken – af at blive lullet ind i en falsk fornemmelse af tryghed. Plus, tågen kommer ned utroligt hurtigt og tyk på Exmoor, og det kan være ret skræmmende. Det er altid nyttigt, hvis man kan bruge baggrunden til at hjæl-pe historien på vej, og denne historie næsten råbte på frygt, mysterium og pludselige drejninger.

Du siger, at du er blevet inspireret af en familie, der blev påvirket af et mord i ge-nerationer. Tror du, at det rent generelt er muligt for en familie at komme sig over en sådan hændelse?Jeg er sikker på, at familier kommer sig før eller siden, men kun med tiden og med meget forskellig hastighed. Erfaringen med Keith Bennets mor vi-ser, at mens der stadig er uafsluttede spørgsmål, kan der ikke være nogen ende på smerten, hvilket netop var mit udgangspunkt for Dyster viden.

mennesker – mennesker dræber men-nesker! Det er et slogan, der kan bru-ges lige så godt om det at skrive som for USA’s våbenlobby.

Bogen handler mere om de psykologi-ske efterdønninger af et mord end om at løse en gåde. Som sådan falder den ikke åbenlyst inden for kategorien detektiv-roman. Hvordan vil du klassificere den? Jeg klassificerer Dyster viden som en dreng-bliver-voksen roman med en drejning. Drejningen er tilfældigvis så bare en seriemorder.

Hvilken slags bøger kan du selv lide at læse?Det er meget trist, at jeg ikke har meget tid til at læse mere. Jeg læste MANGE bøger som barn og teenager. Min ynd-lings var altid Stephen King. Ondska-bens hotel skræmte mig fra vid og sans og har stadig den evne. Jeg vælger ikke bøger efter genre, men jeg fort-sætter kun med at læse en bog, hvis der er noget ægte og spændende over skrivestilen. Jeg bliver specielt stødt af dårlige dialoger. Jeg foretrækker, at mine personer taler ligesom rigtige mennesker – selvom det betyder, de ikke altid er veltalende.

Navnene på de to hovedpersoner er interes-sante. Kan du fortælle lidt om symbolismen? Enhver symbolik er helt underbevidst.

Hvorfor valgte du at fortælle historien gennem et barns øjne?Når jeg får en god ide til en historie, er det første jeg gør at bestemme, hvem der bedst kan fortælle den historie. I dette tilfælde var der i virkeligheden kun én kandidat, fordi Dyster viden handler om Stevens kamp for at gøre en ende på sin families lidelse, og han gør det i hemmelighed. Han har friske ideer om situationen og den ungdom-melige naivitet, der er nødvendig for at udføre hans farlige plan. At se tinge-ne gennem et barns øjne understreger også kløften mellem godt og ondt og øger fornemmelsen af fare.

Føler du, at bogen har ekkoer af tid-ligere forbrydelser I England, de be-rømte Moores-mord for eksempel? Jeg fik ideen til Dyster viden efter at have set moren til det sidste af de Mo-ores ofre, der ikke blev fundet, Keith Bennet, på tv. Næsten 50 år senere ligger Moors-mordene stadig så dybt i

Dyster viden er Belinda Bauers debut-roman, der har vundet den prestigefyldte The Golden Dagger Award. Det er en medrivende kriminalroman om drengen Steven, der desperat forsøger at hele de sår, der plager hans familie. Stevens onkel blev dræbt af en seriemorder, da han var dreng, og hans lig blev aldrig fundet. Overbevist om at kun fundet af onklens lig vil foran-dre familiens sørgelige tilværelse graver Steven efter det hver dag på Exmoor hede, men en dag må han give op. I desperation skriver han, uden sin families viden, til den pædofile seriemorder Arnold Avery for at spørge, hvor han har gjort af liget, og Arnold Avery skriver tilbage…

Af Maria Beisheim

Inspireret af mord og mennesker

20 21| Boghistorier Boghistorier |

Thoths gaveAf Thomas Strømsholt

Hvor de fleste i dag er bekendte med Hermes, har de færreste nok hørt om hans sumeriske søster, skrivergud-inden Nanibgal. I det hele taget står den mesopotamiske oldtid i skyg-gen af Ægyptens pyramider, hvilket er synd, eftersom det var her, de før-ste kulturer opstod. Sumererne skrev på lertavler, som regel kvadratiske og lige til at holde i hånden som en moderne pocket-bog. Sådan var det i hvert fald i begyndelsen, hvor skrift-sproget fortrinsvis var knyttet til handel – X har solgt fire okser til Y. Her ses så også en af de negative si-der ved det skrevne og blivende ord – gældsposten var blevet en realitet. Den nye kommunikationsteknologi udviklede sig dog hurtigt til at om-fatte lovskrifter, historie, mytologi og skønlitteratur, der nu blev skrevet på store, tunge tavler. Et af oldtidens mest berømte biblioteker var Ashurbanibals bibliotek i Nineveh. Ashurbanipal, litterat og det assyriske imperiums sidste hersker (669-633 f.v.t.), sendte agenter ud i hele Mesopotamien for

on stort set var identisk med Sokrates’. I det tidlige Vestlige Han Dynasti, år 25-220, blev silke brugt til korrespon-dance, officielle dokumenter og litte-rære værker, men som med papyrus i Vesten var silke et dyrt materiale, og man søgte derfor efter noget billigere. I lang tid formåede kineserne at hem-meligholde metoden til papirfremstil-ling, men da kinesiske håndværkere blev taget til fange i Turkestan i år 751, blev papiret introduceret i den islamiske verden, hvorfra det, som så meget andet godt, efterhånden nåede det tilbagestående Vesten. Først i det 12. årh. dukkede de første papirmøl-ler op i Europa, men mange år frem forblev pergament det foretrukne materiale i klostrenes skriptorier. På det tidspunkt havde indstillingen til det skrevne ord for længst ændret sig – læsning var blevet comme il faut. Romerne foretrak generelt at lytte frem for at læse, men enkelte, såsom Cice-ro, skilte sig ud. Stik modsat Sokrates mente Cicero, at det var bedre for hu-kommelsen selv at læse en tekst end at høre den læst højt. I almindelighed var læsning dog stadig højtlæsning, man udtalte teksten for sig selv. Derfor var det for Augustin en mindeværdig be-givenhed, da han første gang mødte en person (Milanos biskop), der læste uden at bruge tungen. Skønt tilfælde af tavs læsning ses tidligere, bliver det først almindelig praksis i Vesten i det 10. årh. Hvor munkene og non-nerne før hen havde læst teksten højt ord for ord, når de kopierede skrifter, sad de nu tavse over det langsom-melige arbejde – de læste indenad. Denne i sig selv betydelige forandring var med til at skabe en af kulturhistori-ens største revolutioner.

BogtrykkerkunstenEfterhånden voksede efterspørgslen på manuskripter, men selv med fremkom-sten af professionelle skrivere kunne behovet ikke dækkes. Rundt omkring

Ægypten og MesopotamienSom bekendt skrev oldægypterne på papyrus, de bearbejdede stængler fra sivplanter. De færdige blade var ikke bare så bøjelige og smidige, at de kunne samles i en rulle, de var også holdbare, ligesom det blæk skriverne benyttede sig af (en blanding af sod eller trækul tilsat vand og klæbestof). Holdbarhe-den skyldtes dog ikke kun materialet, men i høj grad også det tørre klima. Både oldgrækerne, der oversatte Tho-ths navn til Hermes, og romerne brug-te papyrus i stor stil, men på grund af det mere fugtige klima er meget lidt blevet bevaret. Heldigvis for ef-tertiden skrev de også på mindre for-gængelige materialer, blandt andet pergament, der består af tørret dyre-hud, der blev skåret i ark og samlet i et bind; det såkaldte kodeks, der min-der meget om den moderne bog. Dig-teren Martial er den første, der næv-ner litteratur udgivet i denne form, som han priser for dets bærbarhed.

Sokrates var altid god for en anekdote. En af dem omhandlede en ægyptisk konge, der af guden Thoth blev tilbudt skriftens gave. Det skrevne ord, sagde Thoth i sin salgstale, var en støtte for hukommelsen. Men kongen bed ikke på krogen. Dem, der tilegner sig skriften, sagde han, vil ophøre med at træne deres hukommelse og blive glemsomme; de vil forlade sig på skriften og ikke deres egen hukommelse. Sokrates selv nedskrev ikke sine tanker, men det gjorde hans elev, Platon. Thoths gave til menneskene var kommet for at blive.

at finde tavler til sit paladsbibliotek. Arkæologer har indtil videre udgra-vet omkring 25.000 lertavler fra dette bibliotek, der dækkede alt fra episk poesi over matematik til ordbøger. Som i Ægypten var det mesopota-miske klima så velbevarende for det brændte ler, at de stadig fremstår læs-bare. I det 19. århundrede begyndte de første oversættelser af de mesopotami-ske lertavler at udkomme på et mere forgængeligt medium: papir, en af for-udsætningerne for den revolution, der indtraf i Europa i midten af 1400-tallet.

Papir og tavs læsningPapiret (en blanding af morbær, bam-busbark, fiskenet, hamp og klude) me-nes at være opfundet af den kinesiske eunuk Ts’ai Lun omkring år 105. Før det havde man i Kina skrevet på bark, bambus, træ, sten, ben eller skildpad-deskjold. Også i Kina blev skriften givet til menneske af en gud, Ts’ang Chieh, ligesom gaven også her mødte mod-stand fra en af de mest indflydelsesrige filosoffer, Konfutze, hvis argumentati-

Boghistorier – fortællinger om bøger og bogmennesker

22 23| Boghistorier, Billigtryksag.dk Doktor Faust, Nautilus |

Doktor FaustAf Claus Thomsen

Claus Thomsens kan kontaktes via mail: [email protected]

Også som e-bog!”Sovjet bag forhænget” er også tilgængelig som e-bog i ePub-format. E-bogs udgaven har ISBN 978-87-90924-57-7. Søg på dette ISBN hos førende netbog-handlere og køb e-bogen til download straks!

Nautilus Forlag

www.forlagetnautilus.dk

Sovjet bag forhængetAf W.L. White med introduktion af Bent Jensen336 sider, indbundet, ISBN 978-87-90924-88-1Udgivet af Nautilus Forlag

Mens Anden Verdenskrig rasede i 1944 var amerika-neren W.L. White på rundrejse i Sovjetunionen. Han fik krigshandlingerne ind på livet, men først og frem-mest iagttog han dagligdagen i et af verdens mest lukkede samfund. Hans spændende rejseberetning giver et fantastisk indblik i stort og småt i Sovjetuni-onen under Anden Verdenskrig. Bogen er forsynet med en fyldig introduktion skrevet af Danmarks førende Sovjetekspert, professor Bent Jensen.

matrice formåede Gutenberg at ud-nytte de allerede foreliggende ele-menter såsom papiret, vinpersen og den xylografiske teknik. Ende-lig opfandt han også en tryksvær-te, der ikke faldt af metaltyperne. Det blev nu muligt ikke blot at mas-seproducere Thoths gave, men også at redigere og korrigere en tekst, og i det mindste i princippet at udgive et ensartet oplag. Den nye teknik bredte sig hurtigt fra Tyskland til resten af Europa, og med hvert nyt trykkeri til-lige tilgængeligheden og udbredelsen af viden, samt reklamer og propagan-da. Med trykpressen havde Gutenberg lagt grundstenen til en revolution, der skulle forandre verden på godt og ondt. En ny epoke i menneskets histo-rie var oprundet.

i Europa blev der eksperimenteret for at finde en bedre og billigere løsning. Fra Kina kendte man til xylografiske bøger (blokbøger), men de egnede sig kun til korte tekster på højst halvtreds ark. Da købmandssønnen og guld-smeden Johann Gutenberg mellem 1438-44 opfandt et støbeinstrument til løse typer, imødekom han behovet for mangfoldiggørelsen af manuskripter. Egentlig havde metoden været kendt i Kina i omkring tusind år, og senere også i Korea, men uden at få større be-tydning. Det har vestlige historikere mange gode forklaringer på – ofte no-get med kapitalisme hånd i hånd med protestantisme – men i bund og grund passede metoden bare bedre til et alfa-bet med et lille antal bogstaver.Foruden opfindelsen af en praktisk

✓✓✓

- FOR DIG OG MILJØET!

Offsettryk Puljetryk Online prislisteDigitaltryk Neutral forsendelse ✓✓✓

A6 Postkort1000 stk. • 4+4 CMYK • 1+1 mat vandlak

1.095,-Puljetryk • 300 g silk

4-sidet A51000 stk. • 4+4 CMYK

1.855,-Puljetryk • 150 g gloss

Svanemærket tryksager

24

”Dyster viden er en lille sort perle - yderst original ... du er underholdt godt og grundigt hele vejen. Ofte med gåsehud og strittende nakkehår.” Bo Tao Michaëlis, Politiken

Vinder af Amazon Rising Stars 2010

JENTAS

Hent gratis læseprøve på www.jentas.dk/bauer

Dyster viden Belinda Bauer

Documents

Overgrunden #14