Natura 2000- vurdering - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/5_130701_Natura2000_Vur… · 2000-vurdering er der dog lagt et forsigtighedsprincip til grund for vurderingen

Natura 2000-vurdering Teknisk baggrundsnotat

For VVM for HOFOR Vand København A/S’s regionale vandindvinding

Juni 2013

Kolofon Titel: Natura 2000-vurdering Emneord: Natura 2000, VVM, vandindvinding Udgiver: Naturstyrelsen Forfatter: Naturstyrelsen Sprog: Dansk År: 2013 URL: www.naturstyrelsen.dk ISBN nr. elektronisk version: 978-87-7279-660-4 Udgiverkategori: Statslig

VVM AF DEN REGIONALE VANDINDVINDING

M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\5_130624_Natura2000_Vurdering_OK.doc

3

INDHOLD 1 Indledning 5

2 Sammenfatning 5 2.1 N136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov 6 2.2 N140 Vasby Mose og Sengeløse Mose 7 2.3 N148 Køge Å 8 2.4 Konklusion 9

3 Lovgivningsmæssigt grundlag for Natura 2000-vurderingen 9

4 Metode 10 4.1 Natura 2000-vurdering 11 4.2 Natura 2000-konsekvensvurdering 11 4.3 GEUS' grundvandsmodel (grundlaget for

vurderinger) 12

5 Beskrivelse af projektet 16 5.1 0-alternativet og øvrige alternativer 17

6 Natura 2000-områdernes sårbarhed 18 6.1 Sårbare naturtyper 18 6.2 Ikke sårbare naturtyper 20 6.3 Arternes sårbarhed 20 6.4 Fuglenes sårbarhed 22

7 Vurdering 22 7.1 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, N136 23 7.2 Vasby Mose og Sengeløse Mose, N140 31 7.3 Køge Å, N148 38

4 VVM AF DEN REIONALE VANDINDVINDING


8 Udpegningsgrundlag 41 8.1 Habitatområder 41 8.2 Fuglebeskyttelsesområder 43

9 Referenceliste 43



5

1 Indledning Denne rapport indeholder en vurdering af, om HOFOR Vand København A/S’s (herefter HOFOR) ansøgte vandindvinding kan påvirke udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder (habitat og/eller fuglebeskyttelsesområder). Rapportens vur-deringer bygger i stort omfang på de modelleringer og vurderinger, som der er re-degjort for i VVM-redegørelsen.

For en mere uddybende forklaring af selve projektet, og de påvirkninger som det har, henvises derfor til VVM-redegørelsen (Naturstyrelsen 2012c).

I VVM-redegørelsen er der foretaget vurderinger af alle beregnede ændringer i grundvandets trykniveau, der overstiger 25 cm. I forbindelse med denne Natura 2000-vurdering er der dog lagt et forsigtighedsprincip til grund for vurderingen. Der er derfor foretaget en vurdering af alle beregnede ændringer i grundvandets trykniveau, der overstiger 10 cm.

Formålet med Natura 2000-vurderingen er at redegøre for, om vandindvindingen væsentligt kan påvirke bevaringsstatus for arter eller naturtyper, der er beskyttede i særligt udpegede områder i henhold til habitatdirektivet og/eller fuglebeskyttelses-direktivet.

For områder, hvor en vurdering ikke kan udelukke en væsentlig påvirkning, skal der gennemføres en Natura 2000-konsekvensvurdering.

Et projekt kan som udgangspunkt kun gennemføres, hvis en væsentlig påvirkning kan udelukkes (i vurderingsfasen), eller hvis konsekvensvurderingen uden rimelig videnskabelig tvivl kan udelukke negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.

2 Sammenfatning Denne rapport indeholder en Natura 2000-vurdering af de 3 Natura 2000-områder, som potentielt kan blive berørt af den regionale vandindvinding.

Følgende virkninger af vandindvindingen, kan påvirke Natura 2000-områder:

› Ændringer i grundvandsforhold (trykniveau) i det terrænnære grundvand, der er større end 10 cm.

› Ændringer i de vandmængder, der løber til vandløbene (overfladeafstrømning) › Fysiske ændringer på kildepladserne, der kan betyde indgreb i naturtyper og

levesteder for arter.

Ovenstående påvirkninger, kan berøre følgende Natura 2000-områder:

› Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, N136 › Vasby Mose og Sengeløse Mose, N140 › Køge Å, N148



For de 3 Natura 2000-områder, som potentielt kan blive berørt af den regionale vandindvinding, er der gennemført en vurdering af mulige påvirkninger.

Ingen af disse påvirkninger vurderes at være væsentlige. Dog har det i to tilfælde været nødvendigt at gennemføre mindre tilpasninger i projektet for helt at kunne udelukke en væsentlig påvirkning.

Da en væsentlig påvirkning hermed kan udelukkes, er der ikke gennemført en Na-tura 2000-konsekvensvurdering for dette projekt.

2.1 N136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov En af de celler, hvor der ifølge GEUS model er beregnet et fald i grundvandsspejl på 0,1-0,25 m i det øverste modellag, overlapper Natura 2000-område N136, men overlapper ikke med kortlagte naturtyper. For centerpunktet i denne celle er der beregnet et trykfald på 14 cm. Trykniveauet i det sekundære magasin ligger i cellen omkring 3 m under terræn, og der er derfor en relativ tyk umættet zone. Derfor kan en påvirkning af fugtighedsforholdene på terræn udelukkes. Dette sammenholdt med, at der ingen overlap er mellem cellen og kortlagte forekomster af habitatna-turtyper, gør at en påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget kan udelukkes.

Kornerup kildeplads ligger i Natura 2000-område N136. Der skal etableres 7 nye boringer på kildepladsen ved omlægning til dykpumper. Det kan ikke umiddelbart udelukkes, at anlæg af de nye pumper kan påvirke habitatnaturtyper gennem fysi-ske ændringer, f.eks. ved at boringer eller råvandsstation etableres i habitatnaturty-per.

Etablering af nye boringer kan medføre en påvirkning i form af konkret arealind-dragelse, hvis de etableres i en naturtype. Den permanente arealinddragelse vil væ-re det areal, som en råvandsstation fylder (vurderet til 3-4 m2). Ligeledes vil der ske en midlertidig påvirkning i forbindelse med nedgravning af vandledninger. Det er tvivlsomt, om konsekvensen af arealinddragelsen vil være væsentlig, det afhæn-ger dog af det konkrete areal, der påvirkes. Da de nye boringsplaceringer ikke ken-des, kan en væsentlig påvirkning ikke udelukkes.

Projekttilpasninger Der gennemføres følgende projekttilpasninger for at kunne udelukke væsentlige påvirkninger:

› Eksisterende boringer nedlægges således, at omkringliggende områder påvir-kes mindst muligt

› Nye boringer placeres ikke i områder med habitatnaturtyper

› Alle boringer i habitatnaturtyper erstattes ved omlægning til dykpumper, af en ny boring uden for habitatnaturtyper.



7

Ved at gennemføre de ovenfor nævnte projekttilpasninger, kan det udelukkes, at omlægningerne medfører væsentlige påvirkninger af habitatområdet.

2.2 N140 Vasby Mose og Sengeløse Mose Tre beregningsceller med beregnet trykfald berører habitatområdet, og det kan ikke udelukkes, at der sker en påvirkning af Natura 2000-området Vasby Mose og Sen-geløse Mose. Det skal derfor vurderes, om disse påvirkninger kan være væsentlige.

En kortlagt sø i den nordlige del af habitatområdet vurderes at kunne blive påvirket som følge af ændret vandstand. Da søen er lavvandet og uden tilløb, kan den øgede indvinding medføre, at den oftere tørrer ud. I det omfang der sker en udtørring, vil naturtypens samlede areal blive mindsket. Omfanget af påvirkningen er usikker, men en påvirkning kan ikke udelukkes.

Udover den kortlagte sø findes der flere § 3 registrerede søer i det område, som ligger inden for de 3 beregningsceller med trykniveauændringer. Selvom de ikke er kortlagte, vurderes det at være sandsynligt, at der er tale om habitatnaturtyper. En påvirkning af søerne kan ikke udelukkes.

Skæv vindelsnegl er i 2005 fundet to steder i Vasby Mose. Fundstederne for arten ligger uden for de områder, der bliver påvirket af grundvandssænkninger. Arten kan leve på både fugtige og tørre lokaliteter, hvor den oftest lever i star-tuer. Prog-nosen for at arten opnår/bevarer gunstig bevaringsstatus i området er ukendt, da arten ikke er kortlagt. Naturplanens retningslinje for arten er, at der skal sikres vel-egnede levesteder. På grund af den manglende kortlægning kan det ikke udelukkes, at arten findes (eller at egnede levesteder for den findes) i nogle af de § 3 registre-rede enge og moser, der ligger inden for de 3 beregningsceller med trykniveauæn-dringer. En væsentlig påvirkning af arten som følge af en mulig ændring af disse områder, så de bliver mindre egnede levesteder (f.eks. ved at de bliver for tørre), kan ikke udelukkes.

Sumpvindelsnegl er i 2005 fundet i habitatområdet i forbindelse med artsovervåg-ningen. Arten er fundet samme steder som skæv vindelsnegl. Sumpvindelsnegl le-ver på våde lokaliteter med bevoksninger af forskellige star-arter såsom stiv star eller kær-star, høj sødgræs, pindsvineknop og dunhammer, og hvor vandet står lige omkring jordoverfladens niveau. Prognosen for at arten opnår/bevarer gunstig be-varingsstatus i området er ukendt, da arten ikke er kortlagt. Naturplanens retnings-linje for arten er, at der skal sikres velegnede levesteder. På grund af den manglen-de kortlægning, kan det ikke udelukkes, at arten findes (eller at egnede levesteder for den findes) i nogle af de § 3 registrerede moser, der ligger inden for bereg-ningscellerne med trykniveauændringer. En væsentlig påvirkning af arten som føl-ge af en mulig ændring af disse områder, så de bliver mindre egnede, kan ikke ude-lukkes.

Stor vandsalamander er ny på udpegningsgrundlaget, og den er derfor ikke beskre-vet i basisanalysen eller Naturplanen. Det antages, at det samme gælder for arten, som det der er beskrevet for habitatområdet Roskilde Fjord: Stor vandsalamanders udbredelse i habitatområdet er dårligt kendt. Mange søer indenfor de 3 beregnings-



celler med trykfald er vurderet at være potentielle levesteder for arten. Prognosen for at arten opnår/bevarer gunstig bevaringsstatus i området er ukendt, da arten ik-ke er kortlagt. Der skal sikres velegnede levesteder for arten i habitatområdet.

Da væsentlige påvirkninger af en kortlagt og flere mulige forekomster af sønatur-typer samt mulige levesteder for sumpvindelsnegl, skæv vindelsnegl, stor vandsa-lamander ikke kan udelukkes ved vandindvinding på det ansøgte grundlag, vil pro-jektet blive modificeret med projekttilpasninger.

Projekttilpasninger Trykniveauændringerne skyldes i langt overvejende grad de ændringer, som sker i indvindingen ved Katrinebjerg Kildeplads. Der ansøges på denne kildeplads om en indvinding, som er ca. 300.000 m3/år større end den nuværende, det vil sige en stigning fra ca. 1,2 mio. m3/år til 1,5 mio. m3/år.

Beregningerne viser, at en ændring i indvindingen med maksimalt 150.000 m3/år vil sikre, at der ikke sker ændringer i grundvandets trykniveau indenfor Natura 2000-området. Dermed vil der ikke være påvirkninger fra HOFORs vandindvin-ding, der kan have betydning for tilstanden i habitatområdet.

Projektet tilpasses derfor således, at den årlige indvinding på Katrinebjerg Kilde-plads ikke må overstige 1,35 mio. m3/år mod nu 1,2 mio. m3/år og mod oprindeligt ansøgt 1,5 mio. m3/år.

Af hensyn til fredningen af Tysmosen (VVM-redegørelsens afsnit 1.17) er det nød-vendigt yderligere at reducere indvindingen på Katrinebjerg kildeplads til 1,2 mio. m3/år.

Med denne tilpasning vurderes det, at væsentlige påvirkninger af arter og naturty-per kan udelukkes.

2.3 N148 Køge Å I VVM-redegørelsen er vurderet, at medianminimumsvandføringen i Køge Å ifølge modellen bliver påvirket af HOFORs indvinding, og at de modellerede aktuelle medianminimumsvandføringer ligger langt under vandplanens krav. Der gennem-føres kompenserende tiltag i dag, men kravene er stadig ikke opfyldt. Det er ikke den ændrede indvinding, men den nuværende indvinding der forårsager påvirknin-gerne.

Der vil derfor blive gennemført kompenserende udledninger, der sikrer, at medi-anminimumsvandføringen kan overholdes. Det er foreslået, at den overførsel af vand fra Haraldsted Sø til Slimminge Å, umiddelbart inden tilløbet til Køge Å og direkte til Køge Å ved Værket ved Regnemark, der har kørt som forsøg, gøres permanent. Denne foranstaltning har sikret, at vandføringskravene i Køge Å har været overholdt. En stigning i grundvandsspejlet omkring Ejby Kildeplads (der ikke indgår i den fremtidige indvinding) kan evt. tænkes at påvirke åen som følge af øget tilstrømning af vand. Denne påvirkning vil være positiv.



9

Det vurderes derfor, at en påvirkning af naturtyper i Natura 2000-området, ikke kan udelukkes. Det skyldes, at der kan ske en stigning i vandføringen i Køge Å. Da den mulige stigning er lille, vurderes denne påvirkning ikke at være væsentlig.

2.4 Konklusion Samlet set vurderes det, at en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder ved en ændring af HOFORs vandindvinding kan udelukkes, med de nævnte projekttilpas-ninger. Det er vurderet, at HOFORs vandindvinding ikke vil begrænse muligheder-ne for, at bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-områderne kan opnås. Endelig er det vurderingen, at den samlede, kumulerede vandindvinding i området ikke vil påvirke natura 2000-områderne, såfremt den øvrige vandindvinding i fremtiden er på niveau med den faktiske indvinding, der er sket i perioden 1994-2005.

3 Lovgivningsmæssigt grundlag for Natura 2000-vurderingen

Natura 2000 er en fællesbetegnelse for internationale naturbeskyttelsesområder, der er særligt udpeget i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle) og habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter). I Danmark er der udpeget 261 EF-habitatområder og 113 EF-fuglebeskyttelses-områder. Direktiverne er indarbejdet i den danske lovgivning, dels via miljømåls-loven, dels i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelses af visse arter (Bekendt-gørelse nr. 408 af 1. maj 2007).

Det overordnede mål for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette gun-stig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der indgår i områdernes udpeg-ningsgrundlag. Disse mål er beskrevet i de statslige naturplaner, som blev endeligt fremlagt i december 2011 og er yderligere konkretiseret i de kommunale handle-planer, der for de flestes vedkommende har været i offentlig høring henover som-meren 2012.

I henhold til artikel 6, stk. 3 i habitatdirektivet er der i forhold til Natura 2000-områder følgende krav:

Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for den-ne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offent-ligheden.



Forbeholdene i artikel 6, stk. 4 kan tages i anvendelse, når et projekt skal gennem-føres på trods af, at det ikke kan udelukkes, at det påvirker en given lokalitets inte-gritet, og lyder:

Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensations-foranstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltnin-ger der træffes. Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der alene henvises til hensynet til menneskers sund-hed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væ-sentlige samfundsinteresser.

4 Metode For at leve op til artikel 6, stk. 3 i habitatdirektivet er der gennemført en vurdering af projektets mulige påvirkning af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder.

Beregningen af den kumulative påvirkning ved projektet og andre vandindvindin-ger på Natura 2000-områder tager udgangspunkt i den faktisk indvundne mængde i modelperioden (1994-2005) og ikke den tilladte mængde. Den tilladte vandmæng-de afspejler hverken det aktuelle eller det fremtidige indvindingsmønster, og er således ikke relevant i forhold til en vurdering af påvirkningen af Natura 2000-områderne i den konkrete sag. Baggrunden herfor er, dels det generelt faldende vandforbrug, dels at hovedparten af de øvrige tilladelser skal fornys inden for de kommende år. Eventuel lokal udnyttelse af den ledige kapacitet inden da vil være kortvarig, og vurderes ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne.

Indledningsvist er det vurderet, hvilke konsekvenser af en ændring af HOFORs vandindvinding der kan tænkes at påvirke Natura 2000-områder.

Følgende virkninger af vandindvindingen, kan påvirke Natura 2000-områder:

› Ændringer i grundvandsforhold (trykniveau) i det terrænnære grundvand, der er større end 10 cm.

› Ændringer i de vandmængder, der løber til vandløbene (overfladeafstrømning) › Fysiske ændringer på kildepladserne, der kan betyde indgreb i naturtyper og

levesteder for arter.

Herefter er de Natura 2000-områder identificeret, hvor disse virkninger af vand-indvindingen kan forekomme. I de områder kan der ikke umiddelbart udelukkes en påvirkning. For disse Natura 2000-områder (både habitat- og fuglebeskyttelsesom-råder) gennemføres en Natura 2000-vurdering.



11

For de øvrige Natura 2000-områder i, og i nærheden af, HOFORs indvindingsop-lande, kan en væsentlig påvirkning af vandindvindingen umiddelbart udelukkes, da de ikke påvirkes af nogen af de tre ovenstående virkninger. Disse øvrige Natura 2000-områder behandles derfor ikke nærmere i vurderingen.

4.1 Natura 2000-vurdering For de potentielt påvirkede habitat- og fuglebeskyttelsesområder, er der gennemført en vurdering af, om en væsentlig påvirkning kan udelukkes.

Hvornår en påvirkning anses for væsentlig, har stor betydning for denne vurdering. En midlertidig forringelse eller forstyrrelse, for eksempel i en anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for arter eller naturtyper, som er udpegningsgrund-laget for et Natura 2000-område, vil almindeligvis i denne sammenhæng ikke blive vurderet som væsentlig og dermed heller ikke resultere i krav om en Natura 2000-konsekvensevurdering. Det er således normalt ikke at betragte som en væsentlig påvirkning, hvis en art eller naturtype skønnes hurtigt og uden menneskelig indgri-ben at kunne opnå den hidtidige tilstand eller en tilsvarende eller bedre tilstand. Som udgangspunkt er det heller ikke væsentligt, hvis en påvirkning vurderes at resultere i negative udsving i bestandsstørrelsen, som er mindre end de naturlige udsving. I en del tilfælde er det muligt på forhånd at tage stilling til, hvorvidt en plan eller et projekt kan have væsentlige negative påvirkninger af visse arters eller naturtypers tilstand alene på grund af afstanden mellem plan-/projektområdet og Natura 2000-området.

Natura 2000-vurderingen forholder sig konkret til de naturtyper og arter, som kan blive påvirket. Det vurderes i hvor stort omfang, de er sårbare, hvordan de kan bli-ve påvirket, og hvorvidt en sådan påvirkning kan betegnes som væsentlig. På bag-grund heraf vurderes, om påvirkningen er væsentlig. Hvor en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, angives projekttilpasninger, der vurderes at være nødvendige, for at kunne udelukke en væsentlig påvirkning.

4.2 Natura 2000-konsekvensvurdering For habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, hvor en væsentlig påvirkning ik-ke kan udelukkes, gennemføres en Natura 2000-konsekvensvurdering. I en Natura 2000-konsekvensvurdering skal alle påvirkninger vurderes detaljeret for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Hvis projektet skal kunne gennemføres umiddelbart, skal det kunne udelukkes, at der vil ske en påvirkning af udpegnings-grundlaget, herunder en påvirkning af lokalitetens økologiske integritet.

Da det med de identificerede projekttilpasninger kan udelukkes, at der kan være en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder, er der ikke gennemført en Natura 2000-konsekvensvurdering for dette projekt.



4.3 GEUS' grundvandsmodel (grundlaget for vurderinger)

Påvirkningerne af grundvandsspejlet som følge af en forøget og ændret fordeling af vandindvindingen på Østsjælland er undersøgt ved hjælp af en GEUS grund-vandsmodel (Den Nationale Vandressourcemodel, version jan. 2008, Stisen m. fl. 2008). Modellens forudsætninger og usikkerheder er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen, som der henvises til (Naturstyrelsen 2012c). På trods af en række usikkerheder er modellen i Danmark anerkendt som den bedst tilgængelige viden, og den indgår derfor som grundlag for de statslige vandplaner.

Beregningsceller med ændringer i det terrænnære grundvandsmagasin

Omkring kildepladser hvor indvindingen stiger (eller falder hvorved effekten vil være omvendt), sker der et trykfald og en sænkning i det primære grundvandsma-gasin. GEUS' model beregner, hvor faldet i det primære grundvandsmagasin kan medføre fald i det sekundære grundvandsmagasin nær overfladen og dermed poten-tielt kan påvirke naturtyper på overfladen.

Modellen beregner ændringer i grundvandets trykniveau i et 500 m x 500 m bereg-ningsnet både i det nedre, primære grundvandsmagasin og i det øvre, terrænnære grundvandsmagasin. Det er disse resultater, der er udgangspunktet for vurderingen af, hvor den ændrede grundvandsindvinding kan have konsekvenser for naturtyper på overfladen. Alle afledte forhold af den ændrede vandindvinding (vertikal strøm-retning for grundvandet, sænkningstragte omkring kildepladser og det sekundære grundvandsspejls nærhed til overfladen) er indeholdt i modellen.

I VVM-redegørelsen er der vurderet konsekvenser for natur i alle beregningsceller, hvor faldet/stigningen er på mere end 0,25 m (25 cm). Mindre ændringer er ikke medtaget i VVM-redegørelsens vurderinger, da disse vurderes at ligge inden for modellens usikkerhed. Da en Natura 2000-vurdering skal kunne udelukke en på-virkning og ikke kun vurdere størrelsen af en påvirkning, er beregningsceller med mindre ændringer på 0,1-0,25 m (10-25 cm) af forsigtighedshensyn medtaget i Na-tura 2000-vurderingen.

Modelscenarier Følgende modelscenarier indgår i beregningerne:

› Modelalternativ 0: faktisk gennemsnitlig indvinding (dvs. den gennemsnitlige indvindingsmængde i årene 1994-2005 for HOFOR og øvrige kendte indvin-dere) svarende til VVM'ens 0-alternativ)

› Modelalternativ 1: Ansøgt mængde for HOFORs indvinding, resten er uæn-dret.

› Modelalternativ 2: Ingen regional indvinding (HOFORs indvinding er slukket, alt andet er uændret)



13

Ændringerne i grundvandsindvindingen udgør forskellen mellem den gennemsnit-lige faktiske indvindingsmængde i perioden 1994-2005 og den fremtidige indvin-dingsmængde. Begge mængder indeholder den faktiske indvindingsmængde i peri-oden fra 1994-2005 for andre kendte indvindinger. Ændringen udgøres således af forskellen mellem HOFORs faktiske indvindingsmængde og den fremtidige ind-vindingsmængde, som HOFOR søger om (eller allerede har tilladelse til).

Virkningerne af den ændrede vandindvinding er vist som beregningsceller. De cel-ler, hvor beregningerne viser et fald på mere end 10 cm i det terrænnære grund-vandsspejl, er vist med orange på figur 1. Disse celler danner, som nævnt, grundlag for Natura 2000-vurderingen. De beregningsceller, hvor beregninger viser et fald på mere end 25 cm i det terrænnære grundvandsspejl, som følge af den ændrede vandindvinding, er markeret med rødt på figur 1.

Der sammenlignes mellem nuværende indvinding, som er defineret til indvindin-gen i perioden 1994 til 2005 (0-alternativet) og den ansøgte indvinding. Den ansøg-te indvindingsmængde indeholder en bufferkapacitet på ca. 25 %, som anvendes på enkelte kildepladser f.eks. under renoveringsarbejde eller nedbrud på andre kilde-pladser. Dette betyder, at der i realiteten i gennemsnit vil indvindes væsentlig min-dre end det ansøgte i fremtiden, og de beregnede påvirkninger er derfor et "worst case" scenarium.

I modelperioden (1994-2005) var HOFORs indvinding gennemsnitligt omkring 67 mio. m3/år – altså højere end den nuværende, hvor der indvindes 53 mio. m3/år. Det nuværende behov på 53 mio. m3/år er således lavere end modelscenariets indvin-ding (betyder en svag underestimering af påvirkninger), mens den samlede ansøgte mængde på 72,15 mio. m3/år (inkl. eksisterende tilladelser) er højere på grund af behovet for et teknisk beredskab (betyder en overestimering af påvirkninger).

Ved modelberegningerne af den ansøgte vandindvinding er det forudsat, at der vil være maksimal udnyttelse af den ansøgte vandmængde på alle værker samtidig. Dette er et "worst-case" scenarium, som i praksis aldrig vil finde sted.



Figur 1 Placering af Natura 2000-områder i og omkring indvindingsoplandene. Kortet viser også ændringerne i trykniveauet i det terrænnære grundvandsmagasin. Vurderingen er gennemført for områderne N136, N140 og N148.



15

I forbindelse med HOFORs indvinding søges der om fornyet tilladelse til 42 kilde-pladser, mens der allerede er givet tilladelse til 7 kildepladser. Den vurderede, fremtidige indvinding, som danner grundlag for Natura 2000-vurderingen omfatter således både den ansøgte og den tilladte mængde fra de i alt 49 kildepladser.

Kumulative virkninger Udover HOFORs vandindvindinger omfatter modellen også andre kendte indvin-dinger (typisk indvinding til de kommunale vandforsyninger, som f.eks. Nordvand) og behandler dermed den kumulative effekt af den samlede vandindvinding i om-rådet.

Mulige, fremtidige ændringer fra andre kendte indvindinger end HOFOR, er ikke medtaget i modelscenariet, da omfanget af den fremtidige indvinding hos disse ik-ke er kendt. Tendensen for vandindvindingen i det Sjællandske område viser gene-relt en mindre indvinding i forhold til 0-alternativet, dvs. den faktiske indvinding i perioden 1994-2005. Det er derfor vurderet, at den mulige fremtidige indvinding fra andre vandforsyninger vil være sammenlignelig med eller mindre end den ind-vinding, der har fundet sted i modelperioden 1994-2005.

4.3.1 Øvrige forhold (grundlaget for vurderinger) Udover GEUS modellens resultat i form af beregningsceller med trykniveauæn-dringer, som er det primære grundlag for vurderingerne, er følgende øvrige afledte effekter af projektet også inddraget i vurderingen:

› Ændringer i de vandmængder der strømmer til vandløbene (overfladeafstrøm-ning)

› Ændringer i den kemiske sammensætning af grundvand

› Fysiske ændringer på kildepladserne.

Ændringer i overfladeafstrømning til vandløb Når indvindingen øges, vil der ske en øget infiltration af vand til grundvandsmaga-sinet. Der kan derfor ske en mindsket overfladeafstrømning til vandløb, hvor der ikke er vandtætte lag mellem det primære og sekundære grundvandsmagasin (be-skrevet i VVM-redegørelsens afsnit om grundvand). Hvorvidt dette påvirker til-standen af vandløb (i form af risiko for nedsat medianminimumsvandføring) og/eller søer, der gennemstrømmes af vandløb (ved at forlænge opholdstiden), er vurderet i VVM-redegørelsens afsnit om overfladevand. Konklusionerne fra VVM-redegørelsen for søer og vandløb, der ligger i habitatområder eller fuglebeskyttel-sesområder er inddraget i Natura 2000-vurderingen.

Ændringer i den kemiske sammensætning af grundvand I VVM-redegørelsens afsnit om grundvand er der en vurdering af, om den kemiske sammensætning af grundvandet ændrer sig som følge af øgede indvindinger. Der er bl.a. vurderet på mængden af nitrat og pesticider. Konklusionen er, at der ikke sker væsentlige ændringer (på langt de fleste kildepladser er der en forbedret grund-



vandskvalitet). En påvirkning af naturtyper som følge af ændret kemisk sammen-sætning i grundvandet vurderes derfor at kunne udelukkes.

Fysiske ændringer på kildepladser I forbindelse med den fremtidige indvinding er der behov for renovering af en ræk-ke kildepladser. Ved disse renoveringer omlægges fra hævertanlæg til dykpumper. Denne ændring kræver etablering af en overjordisk råvandsstation og evt. nye bo-ringer. Hvis disse fysiske ændringer sker i eller meget nær et habitat- eller fuglebe-skyttelsesområde, kan det medføre en påvirkning som følge af bl.a. arealinddragel-se både midlertidigt og permanent. Hvor der nyetableres eller ændres kildepladser i eller nær et habitat- eller fuglebeskyttelsesområde, kan det medføre en påvirkning.

4.3.2 Naturdata (grundlaget for vurderinger) Vurderingerne er baseret på data indsamlet af myndighederne. Datagrundlaget er DEVANO-kortlægningerne, som er udført i 2010-2011. Der er endnu ikke beregnet tilstandsvurderinger på disse data, og i stedet er tilstandsvurderingerne fra den kort-lægning, der blev gennemført i 2005-2006 inddraget i det omfang, det vurderes relevant. For skovnaturtyper er der kun foretaget kortlægning i 2007, og det er dis-se data, der ligger til grund for vurderingen. Søer er ikke fuldstændig kortlagt, men de kortlægninger, der er lavet (mestendels i 2007), er inddraget. Der er ikke lavet en kortlægning af vandløb og kun i begrænset omfang af bræmmer langs vandløb. Udbredelsen af disse naturtyper er derfor usikker, men der er gennemført en vurde-ring af, hvilke vandløb, der kan være habitatnaturtyper.

Herudover er de beskrivelser, vurderinger og målsætninger, der findes i basisanaly-ser, Natura 2000-planer og Natura 2000-handleplaner for de relevante områder, inddraget.

5 Beskrivelse af projektet For at HOFOR kan opretholde forsyningssikkerheden, er det nødvendigt med en tilladelse til at indvinde grundvand udover den vandmængde, som forbrugerne skal have. Der er således behov for en reservekapacitet i indvindingstilladelserne, så det er muligt at opretholde vandforsyningen, selvom en eller flere kildepladser eller vandværker er ude af drift. Reservekapaciteten er for HOFORs vandindvinding vurderet til 25 %. Reservekapaciteten på 25 % dækker endvidere over kortvarige ekstraaftag fra aftagerkommunerne. Hertil tillægge en mindre reserve på 2,0 mio. m3 /år ved tab af ressourcer som følge af grundvandsforureninger.

Det samlede behov for HOFORs vandindvinding er opgjort til 72,15 mio. m3/år på baggrund af følgende beregninger:

› Forventet behov i 2016 = 56,12 mio. m3/år › Hertil er lagt 25 % reservekapacitet i alt = 14,03 mio. m3/år › Derudover et nødberedskab =2,0 mio. m3/år

Da der inden 2007 er opnået fornyede indvindingstilladelser til en del af det samle-de indvindingsbehov, ansøger HOFOR om en mængde på 61,95 mio. m3 /år.



17

I dag har HOFOR tilladelse til indvinding af 106 mio. m3 grundvand pr. år og der blev leveret 53 mio. m3 drikkevand til Københavnsområdet i 2011. Den ansøgte mængde er således et udtryk for ”worst case” – nemlig en indvindingsmængde, der aldrig vil blive indvundet på alle værker samtidig, men sandsynligvis på enkelte værker i perioder.

Der ansøges således om nye tilladelser på 41 kildepladser. Herudover er der på en af de kildepladser, hvor der er opnået tilladelse, søgt om en reduktion af tilladel-sesmængden. Der behandles derfor i alt ansøgninger for 42 kildepladser i VVM-redegørelsen. Grundlaget for denne vurdering er dels den ændrede fordeling mel-lem kildepladser, dels den samlede forøgelse af indvindingsmængden, som vil kunne ske.

Fysiske ændringer på kildepladser Udover en mulighed for øget indvinding og ændret fordeling af indvindingen med de deraf afledte effekter, medfører projektet en række fysiske ændringer på kilde-pladser. Der etableres 2 nye kildepladser (Ny Havelse og Torslunde), og 6 får æn-dret den fysiske afgrænsning (Karlslunde, Ramsø, Assermølle, Ledreborg, Gevnin-ge og Hove). Teknologien for vandindvinding vil også løbende blive moderniseret således, at de fleste kildepladser på sigt indvinder ved hjælp af dykpumper i stedet for hævertanlæg. I forbindelse med denne ændring skal der evt. laves nye boringer, ligesom der skal etableres en overjordisk råvandsstation. De afledte effekter af dis-se fysiske ændringer er også inddraget i vurderingen.

For en mere uddybende projektbeskrivelse henvises til VVM-redegørelsen (Natur-styrelsen 2012c).

5.1 0-alternativet og øvrige alternativer Som beskrevet i VVM-redegørelsen (Naturstyrelsen 2012c) er det teoretiske 0-alternativ for projektet, at HOFOR ikke får de fornødne tilladelser til fortsat at ind-vinde den mængde grundvand, der fremgår af anmeldelsen. Da HOFOR leverer størstedelen af det vand, der bruges i Københavns Kommune og flere omegns-kommuner, ville det i praksis betyde, at Københavnsområdet ikke får leveret det fornødne vand til drikkevand, industri m.m.

Da det teoretiske 0-alternativ således ikke kan anvendes som et realistisk sammen-ligningsgrundlag, benyttes den eksisterende vandindvinding for perioden 1994-2005, som VVM-redegørelsens 0-alternativ, dvs. det referencealternativ som pro-jektets påvirkning af omgivelserne sammenlignes med.

Et samlet alternativ til den eksisterende struktur for HOFORs regionale vandind-vinding er ikke anset for at være realistisk, men der er undersøgt alternativer, der kunne supplere vandindvindingen eller nedsætte behovet for grundvandsindvin-ding. Ingen af de alternative løsninger er indarbejdet. Begrundelser herfor er både af økonomisk og miljømæssig art og er uddybet i VVM-redegørelsen.



6 Natura 2000-områdernes sårbarhed I vurderingerne for de enkelte Natura 2000-områder er nævnt de naturtyper på ud-pegningsgrundlaget, der vurderes at være sårbare over for mulige påvirkninger for projektet. Baggrunden for, at disse naturtyper er udvalgt som sårbare, er beskrevet nedenfor.

6.1 Sårbare naturtyper En række naturtyper er afhængige af grundvand, enten direkte eller indirekte og er derfor sårbare over for ændringer i grundvandsspejlet. Sårbarheden er først og fremmest relateret til det sekundære, terrænnære grundvandsspejl, som langt stør-stedelen af de våde og fugtige terrestriske naturtyper modtager deres vand fra. Kil-devæld og nogle rigkær modtager dog vand direkte fra det primære grundvands-magasin (artesisk vand). Disse områder er ofte meget værdifulde, da vandet er rela-tivt næringsfattigt, men ofte kalkholdigt.

Beregningscellerne, som er outputtet af GEUS' model, medtager både ændringer i det primære og det sekundære grundvandsmagasin samt ændringer i trykvandspå-virkninger, og er derfor udgangspunktet for vurderingerne af påvirkninger.

Udover sårbarhed over for ændringer i grundvandsspejl (beregningsceller der viser henholdsvis fald og stigninger i grundvandsspejl) er der udført en vurdering af hvilke naturtyper, der er sårbare over for ændringer i overfladeafstrømning.

Baggrunden for vurderingerne er viden om, hvilke naturtyper der er sårbare over for de ændringer, som projektet kan medføre. Nedenfor er derfor lavet en kort gen-nemgang af sårbarheden for alle naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for de 3 berørte Natura 2000-områder.

Især to publikationer danner grundlag for vurderingerne af sårbarhed. Det drejer sig om et notat om mosenaturtypers afhængighed og sårbarhed i forhold til grundvand (Ejrnæs m.fl. 2010) og en rapport om kriterier for gunstige bevaringsstatus for na-turtyper (Søgaard m.fl., 2003).

6.1.1 Naturtyper der er sårbare over for fald i grundvandsspejl

Naturtyper, der kun forekommer hvor der vælder kalkrigt, mineralrigt og nærings-fattigt grundvand frem, er særligt sårbare overfor ændringer, der kan mindske den-ne vældpåvirkning. * Indikerer at typen er særligt prioriteret af EU. Disse naturty-per er sårbare over for ændringer i det primære grundvandsmagasin. For mange vandløb vil overfladeafstrømning dog også have en væsentlig rolle:

› *Kilder og væld med kalkrigt hårdt vand (7220) › Rigkær (7230) › *Elle- og askeskove ved vandløb søer og væld (91E0) › Vandløb med vandplanter (3260)



19

Følgende naturtyper kan være betinget af trykvand fra det primære magasin (de kalkrige undertyper), men kan også modtage vand fra det sekundære grundvands-spejl (de sure undertyper):

› Tidvis våd eng på mager eller kalkrig bund (6410) › Hængesæk eller andre kærsamfund dannet flydende i vand (7140).

Naturtyper hvis forekomst er betinget af høj vandstand, men ikke kræver vandbe-vægelse:

› *Skovbevoksede tørvemoser (91D0) › Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund (9160) Søer illustrerer oftest direkte det overfladenære grundvandsspejls niveau, og æn-dringer i grundvandsstanden vil derfor i et vist omfang direkte kunne påvirke søen, dens areal og dermed dens bevaringsstatus. For de tidvist våde søer (3130) kan blot små ændringer i vandstanden medføre markante ændringer i søens udstrækning i tid og rum. Følgende søtyper findes i oplandet:

› Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (3130).

› Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (3140) › Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (3150) › Brunvandede søer og vandhuller (3160).

6.1.2 Naturtyper der er sårbare over for stigning i grundvandsspejl

Visse skovnaturtyper kan være sårbare over for stigning i grundvandsspejl. Det drejer sig primært om typer domineret af bøg, da bøg ikke kan tåle en vandmættet rodzone i længere perioder. Der er dog ikke kortlagt naturtyper med bøgeskov, in-denfor de områder, der bliver påvirket af grundvandsstigninger.

Derudover kan visse naturtyper f.eks. rigkær, der er afhængige af en ekstensiv drift, også være følsomme overfor vandstandshævning. Høj vandstand kan forringe mu-lighederne for afgræsning eller høslæt, som er nødvendige forudsætninger for at opretholde typen. Der er ikke kortlagt rigkær, indenfor de områder, der bliver på-virket af grundvandsstigninger.

6.1.3 Naturtyper der er sårbare over for ændret overfladeafstrømning

Sønaturtyper er følsomme i det omfang, at der sker en markant ændring i mængden af vand, der strømmer til søerne (føder dem), hvilket kan ændre opholdstiden og dermed øge risikoen for eutrofiering. Sårbarheden vurderes at være størst for de næringsfattige sønaturtyper.

› Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (3130).

› Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (3140)



› Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (3150) › Brunvandede søer og vandhuller (3160)

Vandløbsnaturtyper kan være følsomme overfor ændringer i det primære grund-vandsspejl, men også over for ændringer som følge af ændret overfladeafstrømning (beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit om overfladevand):

› Vandløb med vandplanter (3260) › Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter (3270)).

Vandløbsbræmmer kan være sårbare over for markant ændret vandtilførsel i vand-løb, ved at vandløbene tørrer ud, og bræmmerne bliver tørre. Naturtypen er i Dan-mark lavt prioriteret, og sårbarheden vurderes at være lav.

› Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn (6430).

6.2 Ikke sårbare naturtyper Påvirkning af øvrige naturtyper som følge af sænkning af grundvandsspejl og æn-dret overfladeafstrømning vurderes at kunne udelukkes. Disse naturtyper er ikke afhængige af tilstedeværelse af grundvand nær terrænoverfladen eller af tilledning af overfladevand. Nedenfor er for de enkelte naturtyper kort argumenteret for, hvorfor de vurderes ikke at være sårbare.

Marine naturtyper som er influeret af havet. Ændret overfladeafstrømning fra vand-løb, der løber ud i denne naturtype, vurderes ikke at have betydning for deres til-stand:

› Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) › Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) › * Kystlaguner og strandsøer (1150) › Større lavvandede bugter og vige (1160).

Kystnære naturtyper som er influeret af havet og ikke i samme grad af grundvands-spejlets niveau:

› Enårig vegetation på stenede strandvolde (1210) › Flerårig vegetation på stenede strande (1220) › Klinter eller klipper ved kysten (1230) › Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder

og sand (1310) › Strandenge (1330).

6.3 Arternes sårbarhed Der er 7 arter på udpegningsgrundlaget for de 3 Natura 2000-områder, som er med i vurderingen. Det drejer sig om skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, *eremit, pigsmerling, stor vandsalamander, blank seglmos og mygblomst.



21

6.3.1 Sårbare arter knyttet til fugtige naturtyper

Sumpvindelsnegl Sumpvindelsnegl lever på våde lokaliteter med bevoksninger af forskellige star-arter såsom stiv star eller kær-star, høj sødgræs samt arter af pindsvineknop og dunhammer, hvor vandet står lige omkring jordoverfladens niveau. Ofte findes dis-se bevoksninger som bunddække i ellesumpe og langs vandløb. En særlig fugtig-hedsgrad er nødvendig for opretholdelsen af den rette mikroflora, som sneglene afgræsser på plantestænglerne og bladene. Arten vurderes at være sårbar over for ændringer i grundvandsstanden, der udtørrer mosenaturtyper og elleskov.

Skæv vindelsnegl Skæv vindelsnegl forekommer både på fugtige og tørre lokaliteter. For de fugtige levesteders vedkommende er der ofte tale om fugtige enge og krat eller frodige rig-kærenge med højtvoksende star-arter. Sneglene lever primært i star-tuer. Arten vurderes at være sårbar over for ændringer i grundvandsspejl, der udtørrer disse naturtyper, men da den også vil kunne leve på tørre lokaliteter, er den ikke nødven-digvis sårbar på alle sådanne lokaliteter.

Blank seglmos Blank seglmos vokser i næringsfattige, lysåbne kilder og vældmoser. Artens leve-steder er direkte afhængige af trykvand fra det primære grundvandsmagasin og er således meget sårbar over for ændringer i grundvandsspejlet og især svækkelse af trykvandspåvirkningen.

Mygblomst Mygblomst findes på fugtige, kalkrige enge og moser. Den kan også findes i fugti-ge kalkrige lavninger i klitter og kalkrige hængesække. Arten vurderes at være sår-bar over for ændringer i grundvandsspejl, der udtørrer disse naturtyper.

6.3.2 Sårbare arter knyttet til søer

Stor vandsalamander Stor vandsalamander lever i skove og haver og yngler i vandhuller. Stor vandsala-mander foretrækker solbeskinnede, rene vandhuller med god plantevækst helst i eller i nærheden af skov. Arten vurderes at være sårbar over for ændringer i grund-vandsspejl, som medfører, at søer tørrer ud. Vandstandsstigninger kan også i sjæld-ne tilfælde være negative, hvis de medfører indvandring af fisk.

6.3.3 Sårbare arter knyttet til vandløb

Pigsmerling Pigsmerling lever i åer, bække og søer med langsomt flydende eller stillestående vand. I det omfang at vandmængden i de vandløb eller søer, den lever i, ændres markant, vurderes den at kunne være sårbar.



6.3.4 Ikke sårbare arter

*Eremit Eremitten lever i lysåbne skove, alléer og parker, den er knyttet til hule træer, hvori den lever ret skjult. Den gennemlever hele sin udvikling fra æg til voksen bille i det smuld, som findes i bunden af en træhulhed. Arten vurderes ikke at være sårbar over for ændringer i grundvandsspejl, med mindre stigende grundvand får værts-træerne til at gå ud.

6.4 Fuglenes sårbarhed Der er 13 arter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, som er medtaget i vurderingen.

Af ynglefugle drejer det sig om 5 arter: Dværgterne, fjordterne, havterne, havørn, og klyde. Af trækfugle i nationalt betydende antal drejer det sig om 2 arter: Sang-svane og havørn. Af trækfugle i internationalt betydende antal drejer det sig om 7 arter. Blishøne, grågås, hvinand, knopsvane, skeand, stor skallesluger og troldand.

6.4.1 Sårbare arter Arter der yngler i terrestriske, ferske vådområder vurderes at være sårbare overfor udtørring af levestederne. Klyde kan være sårbar på indlandslokaliteter, men ikke hvor den lever kystnært som ved Roskilde Fjord.

6.4.2 Ikke sårbare arter En påvirkning af arter knyttet til marine områder (dværgterne, havterne og klyde) vurderes at kunne udelukkes, da arternes levesteder ikke er sårbare over for vands-tandsændringer som forårsaget af projektet.

En påvirkning af havørn vurderes at kunne udelukkes, da arten er afhængig af stør-re søer (eller fjorde), som ikke vurderes at kunne blive påvirket i et omfang, der kan have konsekvenser for arten.

En påvirkning af trækfugle vurderes at kunne udelukkes, da disse arter ikke er af-hængige af enkelte små-lokaliteter i forbindelse med trækket eller under overvint-ring.

7 Vurdering Tre Natura 2000-områder vurderes potentielt at kunne blive udsat for en af de virk-ninger af vandindvindingen, der er nævnt i afsnit 4. Det er vurderet, at en påvirk-ning af disse områder ikke umiddelbart kan udelukkes, og at de derfor skal medta-ges i vurderingen. For alle andre Natura 2000 områder i og nær indvindingsoplan-dene gælder, at de ikke berøres af beregningsceller med trykniveauændringer, at de ikke påvirkes af ændringer i overfladeafstrømning, samt at der ikke findes kilde-pladser, hvor der skal ske fysiske ændringer, inden for Natura 2000 området. Der-



23

for kan en påvirkning i disse områder umiddelbart udelukkes. Disse områder bliver derfor ikke nærmere vurderet i forbindelse med det ansøgte projekt, men fremgår af Figur 1.

Et af de 3 Natura 2000-områder, hvor en påvirkning ikke umiddelbart kan udeluk-kes, er både habitat- og fuglebeskyttelsesområde, mens de 2 øvrige kun er habitat-områder. Nedenfor er angivet de 3 Natura 2000-områder og de habitatområder og/eller fuglebeskyttelsesområder, der ligger i hvert Natura 2000-område.

1 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, N136 (H120 Roskilde Fjord, F105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø, H199 Kongens Lyng, F107 Jæ-gerspris Nordskov)

2 Vasby Mose og Sengeløse Mose, N140 (H124 Vasby Mose og Sengeløse Mo-se)

3 Køge Å, N148 (H131 Køge Å)

Placeringen af de 3 områder i forhold til indvindingsoplande kan ses på Figur 1.

Vurderingen for de 3 områder er bygget op på samme måde. Først præsenteres det enkelte Natura 2000-område og de sårbare arter og naturtyper, der findes på ud-pegningsgrundlaget. Derefter beskrives de ændringer, som projektet medfører, i Natura 2000-området. Dels i form placering af GEUS modellens beregningsceller med trykniveauændringer, dels som følge af ændret overfladeafstrømning eller fy-siske ændringer på kildepladser. Disse ændringer er vurderet i forhold til, om de kan medføre en påvirkning af Natura 2000-området.

7.1 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, N136

Natura 2000-området Mindre dele af Natura 2000-området Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov ligger i Marbjerg og Lejre indvindingsoplande. Det er dele af habitatområdet H120 Ros-kilde Fjord og fuglebeskyttelsesområdet F105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø, der ligger i de to indvindingsoplande. Habitatområdet H199 Kongens Lyng, og fuglebeskyttelsesområdet F107 Jægerspris Nordskov ligger på den vestli-ge side af Roskilde Fjord, hvor HOFOR ikke søger om tilladelse til vandindvin-ding.

Habitatområdet H120 er udpeget for at beskytte 27 naturtyper og 6 arter. Fuglebe-skyttelsesområdet F105 har et udpegningsgrundlag, der omfatter 5 ynglefugle og 9 trækfugle. De naturtyper, der ligger i Marbjerg indvindingsopland, fremgår af Fi-gur 2 og naturtyperne i Lejre indvindingsopland fremgår af figur 3.

I naturplanen for Natura 2000-området er det nævnt, at alle de våde, lysåbne natur-typer er truet af afvanding og/eller vandindvinding. Det fremgår endvidere af ind-satsprogrammets retningslinje 1.2, at den mest hensigtsmæssige hydrologi skal sik-res for naturtyperne strandeng, tidvis våd eng, hængesæk, tørvelavning, kildevæld,



rigkær, samt levesteder for skæv vindelsnegl, stor vandsalamander, blank seglmos og mygblomst.

Figur 2 Kortlagte habitatnaturtyper i den del af Natura 2000-området Roskilde Fjord, der ligger i/ved indvindingsoplandet til Værket ved Marbjerg.



25

Indvinding i oplandet til Værkerne ved Marbjerg og Lejre I Marbjerg indvindingsopland vil den nye indvindingstilladelse give mulighed for at forøge indvindingen med 2,27 mio. m3 i forhold til den nuværende indvinding. I indvindingsoplandet søges om tilladelse til 2 kildepladser. Indvindingen ved Mar-bjerg kildeplads øges kun minimalt, mens indvindingen på Brokilde kildeplads øges markant (fra 1,77 mio. m3 til 4,0 mio. m3).

I Lejre indvindingsopland vil den nye indvindingstilladelse give mulighed for stort set den samme indvinding som i dag (+0,01 mio. m3). I indvindingsoplandet søges tilladelse til 7 kildepladser. Fordelingen mellem kildepladserne ændres, således at der sker en øget indvinding fra Ledreborg kildeplads (0,70 mio. m3) og Ramsø kil-deplads (0,33 mio. m3), mens der indvindes mindre fra især Assermølle kildeplads (0,62 mio. m3).

Trykniveauændringer En af de celler, hvor der ifølge GEUS model er beregnet et fald i grundvandsspejl på 0,1-0,25 m, overlapper Natura 2000-område N136, men overlapper ikke med kortlagte naturtyper. For centerpunktet i denne celle er der beregnet et trykfald på 14 cm. Trykniveauet i det sekundære magasin ligger i cellen omkring 3 m under terræn, og der er derfor en relativ tyk umættet zone. Derfor kan en påvirkning af fugtighedsforholdene på terræn udelukkes. Dette sammenholdt med, at der ingen overlap er mellem cellen og kortlagte forekomster af habitatnaturtyper, gør at en påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget kan udelukkes.

Det vurderes endvidere, at vandindvindingen ikke vil være til hinder for, at der kan genskabes en hensigtsmæssig hydrologi for de naturtyper og arter, der er afhængige af høj fugtighed i jordbunden. Vandindvindingen vil således ikke være i modstrid med Natura 2000-handleplanens indsatser for at opnå forbedret hydrologi ved af-brydning af dræn eller afvandingsgrøfter.



Figur 3 Placering af beregningsceller med trykniveauændringer i indvindingsoplandet til Værket ved Marbjerg. 1 Natura 2000-område (N136) kan blive påvirket af et fald i trykniveau på 10-25 cm.

Overfladevandsafstrømning i Marbjerg indvindingsoplandet To vandløb i Marbjerg indvindingsopland og habitatområdet Roskilde Fjord (men ingen søer) vurderes at kunne blive påvirket som følge af ændret vandindvinding. Det drejer sig om Maglemose Å og Hove Å, der ved deres udløb i Roskilde Fjord, løber gennem habitatområdet og på strækningen muligvis er habitatnaturtypen vandløb (3260). Det bør dog bemærkes, at begge vandløb på strækningen gennem habitatområdet er påvirket af opstuvning fra Roskilde Fjord og derfor ikke vil være sårbare overfor ændringer i medianminimumsvandføringer. I VVM-redegørelsen er det vurderet, at Hove Å ikke bliver påvirket, mens Maglemose Å bliver påvirket, men i en så lille grad, at der ikke er behov for kompensation. Ændringen vurderes derfor at være så lille, at eventuelle forekomster af habitatnaturtype 3260 i vandlø-bet ikke bliver påvirket.

Selve Roskilde Fjord vurderes ikke at blive påvirket af en mulig mindre ændring i tilstrømning fra vandløb i oplandet.



27

Overfladevandsafstrømning i Lejre indvindingsopland Tre vandløb og 5 søer i Lejre indvindingsopland og habitatområdet Roskilde Fjord er vurderet for en påvirkning som følge af ændret overfladeafstrømning.

Det drejer sig om Helligrenden, Gevninge Å og Skovbækken, der ved deres udløb i Roskilde Fjord løber gennem habitatområdet og på strækningen muligvis er habi-tatnaturtypen vandløb (3260). Det bør dog bemærkes, at vandløbene på stræknin-gen gennem habitatområdet er påvirket af opstuvning fra Roskilde Fjord og derfor ikke vil være sårbare overfor ændringer i medianminimumsvandføringer. I VVM-redegørelsen er det vurderet, at alle tre vandløb bliver påvirket, men i en så lille grad, at der ikke er behov for kompensation. Ændringen vurderes derfor at være så lille, at eventuelle forekomster af 3260 i vandløbet ikke bliver påvirket.

Søerne St. Kattinge Sø, Ll. Kattinge Sø, Svogerslev Sø, Bue Sø og Kornerup Sø er ikke kortlagt som søhabitatnaturtyper, men er højst sandsynligt omfattet. I VVM-redegørelsen er det vurderet, at søerne ikke påvirkes som følge af ændringer i grundvandsindvinding og overfladeafstrømning. Dette gælder både vandkvalitet, risiko for reduceret indsivning eller mere end 10 % reducering i tilløb. Det vurderes derfor, at der heller ikke kan ske en påvirkning af sønaturtyper.


Overfladevandsafstrømning i Slangerup To vandløb (men ingen søer) i indvindingsoplandet til Værket ved Slangerup og habitatområdet Roskilde Fjord er vurderet for en påvirkning som følge af ændret overfladeafstrømning. Det drejer sig om Græse Å og Havelse Å, der ved deres ud-løb i Roskilde Fjord løber gennem habitatområdet, og på strækningen muligvis er habitatnaturtypen vandløb (3260). Det bør dog bemærkes, at begge vandløb på strækningen gennem habitatområdet er påvirket af opstuvning fra Roskilde Fjord og derfor ikke vil være sårbare overfor ændringer i medianminimumsvandføringer. I afsnittet om overfladevand i VVM-redegørelsen er det vurderet, at begge vandløb bliver påvirket, men i en så lille grad at der ikke er behov for kompensation. Æn-dringen vurderes derfor at være så lille, at eventuelle forekomster af 3260 i vandlø-bene ikke bliver påvirket.


Fysiske ændringer på kildepladser Kornerup kildeplads ligger i Natura 2000-område N136. Der er ikke planer om at ændre på kildepladsarealet, men der skal etableres 7 nye boringer på kildepladsen ved omlægning til dykpumper - et tiltag som er relativt højt prioriteret. Det kan ikke umiddelbart udelukkes, at anlæg af de nye pumper påvirker habitatnaturtyper gennem fysiske ændringer, f.eks. ved at boringer eller råvandsstation etableres i habitatnaturtyper. Der er derfor sidst i dette afsnit udført en vurdering af, om de fysiske ændringer kan medføre en væsentlig påvirkning.



Da det samlet set ikke kan udelukkes, at der sker en påvirkning af Natura 2000-området Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov som følge af en direkte påvirkning af naturtyper og levesteder for arter ved fysiske ændringer på Kornerup kildeplads i Lejre indvindingsopland, skal det vurderes, om disse påvirkninger kan være væ-sentlige.

7.1.1 Væsentlighedsvurdering

Relevante arter og naturtyper De naturtyper, der vurderes på, er alle kortlagte naturtyper langs Kornerup Å, da alle naturtyper er sårbare over for arealinddragelse. Arter på udpegningsgrundlaget er ikke fundet på Kornerup Kildeplads.

Kornerup Kildeplads ligger i Natura 2000-område N136 (se Figur 4). Inden for kildepladsen findes flere kortlagte forekomster af habitatnatur. Det drejer sig om naturtyperne rigkær (7230), hængesæk (7140) og kalkoverdrev (6210). Nogle af de eksisterende boringer ligger i forekomster af habitatnatur. Forekomsten af naturty-perne er i høj grad betinget af driften med høslæt på kildepladsen.

I forbindelse med den planlagte og højt prioriterede omlægning fra hævertsystem til dykpumper, skal der etableres 7 nye boringer med tilhørende overjordisk rå-vandsstation på kildepladsen. Placeringen af disse nye boringer kendes ikke. Hvis de placeres i områder med habitatnatur, vil der ske en påvirkning, som følge af are-alinddragelse (fjernelse/ødelæggelse) af naturtypen enten permanent eller i forbin-delse med anlægsarbejder.

Herudover skal de eksisterende boringer enten nedlægges eller konverteres til dyk-pumper. Af disse ligger 3 i kortlagte rigkær (206.90X, 206.1154 og 206.90G), to ligger lige på grænsen til kalkoverdrev (206.1153, 206.1650), mens en ligger op ad hængesæk og kalkoverdrev (206.90T) (se Figur 4).



29

Figur 4 Nuværende placering af boringer på Kornerup Kildeplads. Boringer, der ligger i kortlagte habitatnaturtyper, er markeret med rød, og boringer, der ligger me-get tæt på er markeret med gul.

Både nedlæggelse og konvertering af de seks nævnte boringer kan medføre en på-virkning af de naturtyper, som findes i det område, hvor boringerne ligger. En på-virkning kan ske både i forbindelse med en nedlæggelse af boringerne og ved en omlægning til dykpumper. Den kan ske som følge af arealinddragelse af naturtypen enten permanent eller i forbindelse med anlægsarbejder.

Det vides ikke hvilke boringer, der henholdsvis nedlægges eller omlægges. For alle de nævnte seks boringer er der derfor lavet en vurdering af, om en nedlæggelse eller en omlægning kan medføre en væsentlig påvirkning.

Nedlægning af eksisterende boringer vil medføre, at et betondæksel fjernes. Her-udover kan der være en mindre midlertidig påvirkning af nærliggende arealer.



Omlægning af eksisterende boringer fra hævertsystem til dykpumpe vil medføre, at der etableres en overjordisk råvandstation over disse boringer. Det vurderes at be-tyde en større arealinddragelse end i dag.

Boring 206.90X og 206.1154 Begge boringer ligger i en forekomst af rigkær. Naturtilstanden ved kortlægningen i 2005-2006 blev beregnet til moderat (3) på baggrund af en moderat (3) struktur-tilstand og en lav (4) artstilstand.

Som nævnt tidligere har rigkær i habitatområdet en ugunstig prognose for at opnå gunstig bevaringstilstand, da mere end en fjerdedel af forekomsterne har dårlig strukturtilstand eller er påvirket af N-deposition. Naturtypen er højt prioriteret i habitatområdet, og målsætningen er, at alle forekomster skal opnå naturtilstanden høj (1) (overordnet målsætning). Ligeledes skal der gøres en særlig indsats for at øge arealet med naturtypen (Naturstyrelsen 2011b). Det vurderes at være i modstrid med de nævnte målsætninger, hvis tilstanden af rigkærene forværres.

Hvis den eksisterende boring nedlægges, vurderes påvirkningen ikke at være væ-sentlig. Det skyldes, at artstilstanden i rigkæret i dag er lav, og der derfor ikke fin-des særligt sårbare arter. De eneste for naturtypen karakteristiske arter, der er fun-det i rigkæret i 2010-2011, er håret star, næb-star og blågrøn star (hvoraf håret star i Danmark normalt ikke er tilknyttet rigkær). Disse arter vurderes hurtigt at kunne genindvandre efter en midlertidig påvirkning.

Hvis der omlægges til dykpumpesystem, vurderes påvirkningen at være større, men på baggrund af den dårlige artstilstand i rigkæret, vurderes det som mindre sand-synligt at den er væsentlig. En væsentlig påvirkning kan dog ikke udelukkes.

Boring 206.90G Boringen ligger i en forekomst af rigkær. Naturtilstanden ved kortlægningen i 2005-2006 blev beregnet til moderat (3) på baggrund af en god (2) strukturtilstand og en moderat (3) artstilstand.

Hvis den eksisterende boring nedlægges, vurderes påvirkningen ikke at være væ-sentlig. Det skyldes, at artstilstanden i rigkæret i dag er moderat, og at der ikke fin-des særligt sårbare arter. De eneste for naturtypen karakteristiske arter, der er fun-det i rigkæret i 2010-2011, er håret star og blågrøn star. Disse arter vurderes hurtigt at kunne genindvandre efter en midlertidig påvirkning.

Hvis der omlægges til dykpumpesystem, vurderes påvirkningen at være større på grund af den permanente arealinddragelse. Selvom artstilstanden i rigkæret er mo-derat, vurderes en væsentlig påvirkning ikke at kunne udelukkes.

Boring 206.1153, 206.1650 og 206.90T Alle tre boringer ligger meget tæt på de kortlagte naturtyper hængesæk og kalk-overdrev. Hængesækken blev i 2005-2006 kortlagt som rigkær, og den nuværende tilstand kendes derfor ikke. Naturtilstanden på kalkoverdrevet blev ved kortlægnin-gen i 2005-2006 beregnet til moderat (3), på baggrund af en god (2) strukturtilstand og en lav (3) artstilstand.



31

Hvis den eksisterende boring nedlægges, vurderes påvirkningen af hængesæk ikke at være væsentlig. Det skyldes, at der ikke findes særligt sårbare arter. De eneste for naturtypen karakteristiske arter, der er fundet i hængesækken i 2010-2011, er tråd-star og næb-star. Disse arter vurderes hurtigt at kunne genindvandre efter en midlertidig påvirkning af et meget begrænset areal, hvis boringerne rækker ind over området.

Hvis den eksisterende boring nedlægges, vurderes påvirkningen af kalkoverdrev ikke at være væsentlig. Det skyldes, at der ikke findes særligt sårbare arter. Der er ikke fundet for naturtypen karakteristiske arter, men kun arter der indikerer typen som blågrøn star, vild hør og humle-sneglebælg. Disse arter vurderes hurtigt at kunne genindvandre efter en midlertidig påvirkning af et meget begrænset areal, hvis boringerne rækker ind over området.

Hvis der omlægges til dykpumpesystem, vurderes påvirkningen at være større på grund af den permanente arealinddragelse. Selvom det er usikkert, om påvirknin-gen sker ind i områderne, og der ikke er identificeret særligt sårbare arter, vurderes en væsentlig påvirkning ikke at kunne udelukkes.

Nye boringer Etablering af nye boringer kan medføre en påvirkning i form af konkret arealind-dragelse, hvis de etableres i en naturtype. Den permanente arealinddragelse vil væ-re det areal, som en råvandsstation fylder (vurderet til 3-4 m2). Ligeledes vil der ske en midlertidig påvirkning i forbindelse med nedgravning af vandledninger. Det er tvivlsomt, om konsekvensen af arealinddragelsen vil være væsentlig. Det afhæn-ger dog af det konkrete areal, der påvirkes. Da de nye boringsplaceringer ikke ken-des, kan en væsentlig påvirkning ikke udelukkes.

Projekttilpasninger Der vil derfor blive gennemført følgende projekttilpasninger:

› Eksisterende boringer nedlægges således, at omkringliggende områder påvir-kes mindst muligt

› Nye boringer placeres ikke i områder med habitatnatur

› Ved omlægning til dykpumper erstattes alle boringer i habitatnaturtyper af nye boringer uden for habitatnaturtyper.

Ved at gennemføre de ovenfor nævnte projekttilpasninger kan det udelukkes, at omlægningerne medfører væsentlige påvirkninger.

7.2 Vasby Mose og Sengeløse Mose, N140

Natura 2000-området Natura 2000-området Vasby Mose og Sengeløse Mose (habitatområde H124) lig-ger i den sydlige del af Islevbro indvindingsopland.



Habitatområdet H124 er udpeget for at beskytte 10 naturtyper (1 (7220) vil for-mentlig udgå) og 3 arter.

De kortlagte naturtyper på udpegningsgrundlaget i fremgår af Figur 5.

Af naturtyperne er rigkær (7230), kildevæld (7220) og elle- og askeskov (91E0) sårbare over for fald i trykniveau i det primære grundvandsmagasin. Hængesæk (7140) og tidvis våd eng (6410) er afhængige af grundvand. Skovbevoksede tør-vemoser (91D0) er afhængig af høj vandstand, mens kalkoverdrev (6210) kan være sårbar over for stigninger i grundvandsspejl. Naturtyperne kildevæld (7220) og hængesæk (7140) er ikke kortlagt i området.

Sønaturtyperne kransnålalge sø (3140) og næringsrig sø (3150) er kortlagt i områ-det. Sønaturtyper er ikke fuldstændig kortlagt, og den præcise udbredelse er derfor ikke kendt. Søerne kan være sårbare over for ændringer i grundvandsspejl.

Habitatnaturtypen vandløb (3260) er ikke kortlagt, og udbredelsen er derfor ikke kendt. Af de vandløb, der er beskrevet i VVM-redegørelsen, findes dele af 5 i habi-tatområdet. Det drejer sig om Hakkemosegrøften, Hove Å, Sengeløse Å, Spang Å og Vasby Å/Hove Å. Det er usikkert hvor mange af disse, som er af typen 3260, men nogle af dem forventes at være det. Vandløb kan være sårbare over for æn-dringer i trykniveau i det primære grundvandsmagasin og af ændringer i overflade-vandsafstrømning.

Stor vandsalamander, sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl er sårbare over for grundvandsændringer, der påvirker deres levesteder.



33

Figur 5 Kortlagte habitatnaturtyper i Natura 2000-området Vasby Mose og Sengeløse Mose,

samt placering af beregningsceller med trykniveauændringer.

Indvinding i oplandet til Værket ved Islevbro I Islevbro indvindingsopland vil den nye indvindingstilladelse give mulighed for at forøge indvindingen med 1,26 mio. m3 i forhold til den nuværende indvinding. I indvindingsoplandet søges om tilladelse til 11 kildepladser, da 2 eksisterende kil-depladser nedlægges (mindsket indvinding på 0,3 mio. m3). Stigningen i indvin-ding er ikke lige fordelt mellem kildepladserne. Indvindingen fra Kilde XIII mind-skes kraftigt (-0,79 mio. m3), mens der sker en øget indvinding fra kildepladserne Værebro (0,73 mio. m3), Hove (0,54 mio. m3), Katrinebjerg (0,30 mio. m3) og Ny-bølle Øst (0,19 mio. m3).

Trykniveauændringer Denne øgede indvinding på 1,26 mio. m3 og den ændrede fordeling af indvinding mellem kildepladser betyder et modelleret fald i grundvandsspejlet, centreret om-kring kildepladserne Hove, Katrinebjerg og Nybølle Øst. Den geografiske place-ring af beregningsceller med trykniveauændringer kan ses på Figur 6.



Figur 6 Placering af beregningsceller med trykniveauændringer i Islevbrog indvin-dingsopland. Et Natura 2000-område (N140/H124) ligger i indvindingsoplan-det.

Tre af beregningscellerne med et modelleret fald på 0,1-0,25 m overlapper delvist med Natura 2000-området. På baggrund af dette forhold, som skyldes den øgede indvinding i nærområdet, vurderes en påvirkning af Natura 2000-området ikke at kunne udelukkes. Det er senere i afsnittet vurderet, om denne påvirkning er væsent-lig,

Overfladevandsafstrømning To vandløb (men ingen søer) i Islevbro indvindingsopland og habitatområdet Vas-by Mose og Sengeløse Mose er vurderet for en påvirkning som følge af ændret overfladeafstrømning. Det drejer sig om Hove Å og Vasby Å/Hove Å, der løber gennem habitatområdet og på strækningen muligvis er en habitatnaturtype (3260). I VVM-redegørelsen er det vurderet, at dele af Hove Å bliver påvirket, mens Vasby Å ikke påvirkes. Hove Å bliver påvirket i en så lille grad, at der ikke er behov for kompensation. Ændringen vurderes derfor at være så lille, at eventuelle forekom-ster af 3260 i vandløbet ikke bliver påvirket.



35

7.2.1 Væsentlighedsvurdering Da det på grund af 3 beregningsceller med trykniveauændringer, der overlapper med habitatområdet, ikke kan udelukkes, at der sker en påvirkning af Natura 2000-området Vasby Mose og Sengeløse Mose (habitatområde 124) som følge af trykni-veauændringer, vurderes det om disse påvirkninger kan være væsentlige.

Der er 1 kortlagt forekomst af en habitatnaturtype inden for de tre beregningsceller med modelleret fald i grundvandsspejl på 0,1-0,25 m. Det drejer sig om en næ-ringsrig sø (3150), der ligger delvist inde i en beregningscelle. Søen er en gammel tørvegrav omgivet af træer og med nogen rørsump. Søen er ca. 600 m2 stor, den er uden tilløb fra dræn eller vandløb og har en lav middelvanddybde på ca. 0,5 m (Miljøportalen, 2012). Det er usikkert, om søen er grundvandsfødt eller afhængig af overfladeafstrømning. Da der er tale om en næringsrig sø, vurderes det sidste at være mest sandsynligt.

Søerne i området er ikke tilstandsvurderet, kun en mindre del af dem er kortlagt, og bevaringsprognosen for sønaturtyper i habitatområdet er ukendt. Målsætningen er at bevare eller genoprette gunstig bevaringsstatus, men der er ikke identificeret konkrete trusler med tilhørende indsats for naturtypen. Det generelle mål jf. vand-rammedirektivet er, at søer i habitatområdet skal opnå god økologisk tilstand, lige-som det for denne naturtype som for alle andre gælder, at det samlede areal skal stabiliseres eller øges (Naturstyrelsen, 2011a).

Den kortlagte sø vurderes at kunne blive påvirket som følge af ændret vandstand. Da søen er lavvandet og uden tilløb, kan den øgede indvinding medføre, at den of-tere tørrer ud. I det omfang, der sker en udtørring, vil naturtypens samlede areal blive mindsket. Omfanget af påvirkningen er usikkert, men en væsentlig påvirk-ning vurderes ikke at kunne udelukkes.

Udover den kortlagte sø findes der flere § 3 registrerede søer i det område, som ligger inden for de 3 beregningsceller med trykniveauændringer, som berører Natu-ra 2000-området. For disse vurderes en påvirkning ligeledes ikke at kunne udeluk-kes. Selvom de ikke er kortlagt, vurderes det at være sandsynligt, at der er tale om habitatnaturtyper.

Udover søerne ligger en kort strækning (<100 m) af Sengeløse Å og af Spang Å inden for en beregningscelle (0,1 m-0,25 m). Det vurderes, at begge åer er habitat-naturtypen vandløb med vandplanter (3260), selvom de ikke er kortlagt. For vand-løb er prognosen for opnåelse/bevaring af gunstig bevaringsstatus i habitatområdet vurderet ugunstig på grund af dårlige fysiske forhold. Målsætningen for vandløb er at opnå en god økologisk tilstand, og at der sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet (Naturstyrelsen 2011a).

Oplandet for Spang Å ligger syd for habitatområdet i et område, hvor der ikke fin-des beregningsceller med trykniveauændringer. Det vurderes derfor at være en me-get lille del af åens opland, der påvirkes. Oplandet for Sengeløse Å ligger nord for habitatområdet i et område, hvor der findes mange beregningsceller med trykni-veauændringer, og en påvirkning af dette vandløb er derfor mere sandsynlig. I VVM-redegørelsens afsnit om overfladevand er det imidlertid beregnet, at der for



ingen af de to åer sker et fald i medianminimumsvandføringen som følge af projek-tets ændrede indvinding. Derfor vurderes en væsentlig påvirkning af vandløbene som habitatnaturtype at kunne udelukkes.

Arter i habitatområdet med mulig udbredelse inden for beregningsceller med trykniveauændringer

Skæv vindelsnegl er i 2005 fundet to steder i Vasby Mose uden for områder, der ligger i beregningsceller med trykniveauændringer (0,1-0,25 m). Arten kan leve på både fugtige og tørre lokaliteter, hvor den oftest lever i star-tuer. Prognosen for at arten opnår/bevarer gunstig bevaringsstatus i området er ukendt, da arten ikke er kortlagt. Retningslinjen for arten er, at der skal sikres velegnede levesteder (Natur-styrelsen, 2011b). På grund af den mangelfulde kortlægning, kan det ikke udeluk-kes, at arten findes (eller at egnede levesteder for den findes) i nogle af de § 3 regi-strerede enge og moser, der ligger inden for beregningsceller med trykniveauæn-dringer nord for Vasby Mose. En væsentlig påvirkning af arten som følge af en mulig ændring af disse områder, således at de bliver mindre egnede (f.eks. ved at de bliver for tørre), kan ikke udelukkes.

Sumpvindelsnegl er i 2005 fundet i habitatområdet i forbindelse med artsovervåg-ningen. Arten er fundet samme steder som skæv vindelsnegl. Sumpvindelsnegl le-ver på våde lokaliteter med bevoksninger af forskellige star-arter såsom stiv star eller kær-star, høj sødgræs, pindsvineknop og dunhammer, og hvor vandet står lige omkring jordoverfladens niveau. Prognosen for at arten opnår/bevarer gunstig be-varingsstatus i området er ukendt, da arten ikke er kortlagt. Retningslinjen for arten er, at der skal sikres velegnede levesteder (Naturstyrelsen, 2011b). På grund af den manglende kortlægning, kan det ikke udelukkes, at arten findes (eller at egnede levesteder for den findes) i nogle af de § 3 registrerede moser, der findes inden for beregningsceller med trykniveauændringer nord for Vasby Mose. En væsentlig påvirkning af arten som følge af en mulig ændring af disse områder, således at de bliver mindre egnede, kan ikke udelukkes.

Stor vandsalamander er ny på udpegningsgrundlaget, og den er derfor ikke beskre-vet i basisanalyse eller Natura 2000-planer. Det antages, at det samme gælder for arten, som det der er beskrevet for habitatområdet Roskilde Fjord: Stor vandsala-manders udbredelse i habitatområdet er dårligt kendt, og mange søer er vurderet at være potentielle for arten. Prognosen for at arten opnår/bevarer gunstig bevarings-status i området er ukendt, da arten er mangelfuldt kortlagt. Der skal sikres veleg-nede levesteder for arten i habitatområdet (Naturstyrelsen, 2011b).

Forekomst af arten er ikke kortlagt. Det er derfor uvist, hvilke vandhuller i habitat-området den lever i, og hvilke som i dag er egnede levesteder.

Som tidligere beskrevet, findes der én kortlagt sø og yderligere ni ikke-kortlagte søer inden for beregningsceller der viser et fald på 0,1-0,25 m. Det antages, at arten anvender de konkrete vandhuller. Som udgangspunkt skal alle vandhuller beskyttes for at sikre artens bevaringsstatus. Hvis grundvandssænkningen betyder, at søerne bliver uegnede for arten (hvilket ikke kan udelukkes på det foreliggende grundlag), kan en væsentlig påvirkning af arten ikke udelukkes.



37

Da væsentlige påvirkninger af en kortlagt og flere mulige forekomster af sønatur-typer samt mulige levesteder for sumpvindelsnegl, skæv vindelsnegl og stor vand-salamander ikke kan udelukkes ved vandindvinding på det ansøgte grundlag, vil projektet blive modificeret med nedenstående projekttilpasninger.

Projekttilpasninger De 3 beregningsceller, hvori grundvandets trykniveau ændrer sig mellem 10 og 25 cm, som overlapper Natura 2000 området, kaldes i det følgende cellerne A, B og C, hvor A er den nordvestligste, B ligger umiddelbart syd for A og C ligger ved selve mosen (mod syd) (se Figur 5).

Trykniveauændringerne skyldes i langt overvejende grad de ændringer, som sker i indvindingen ved Katrinebjerg kildeplads. Der ansøges på denne kildeplads om en indvinding, som er ca. 300.000 m3/år større end den nuværende, det vil sige en stigning fra ca. 1,2 mio. m3/år til 1,5 mio. m3/år. Der ansøges ligeledes om ændrin-ger på Nybølle Vest og Nybølle Øst, men disse er modsat rettede, og virkningerne af disse vil "ophæve" hinanden. Der ansøges også om en stigende indvindings-mængde på Hove kildeplads, som ligger nord for Vasby Mose, men denne vil "op-hæves" af nedsat indvinding på Solhøj og Thorsbro kildepladser, som ligger i om-trent samme afstand syd for Vasby Mose.

I VVM redegørelsen er det beskrevet, hvordan grundvandets trykniveau i de nedre, primære grundvandsmagasiner hænger sammen med indvindingens størrelse. Der er ikke datagrundlag til at vurdere dette for de terrænnære grundvandsmagasiner. Men det er en plausibel antagelse, at påvirkningen af grundvandets trykniveau i de terrænnære grundvandsmagasiner i området syd for Katrinebjerg kildeplads, som ligger langt fra modelranden, hænger direkte sammen med ændringer i indvindin-gen. Der er ansøgt om en indvinding, som er 300.000 m3/år større end den nuvæ-rende. En forøgelse af indvindingen på 150.000 m3/år vil derfor føre til halvt så store påvirkninger som beregnet med modellen.

De modelberegnede sænkninger er 13 cm, 16 cm og 14 cm i cellernes midtpunkt for henholdsvis celle A, B og C. Ved at halvere ændringen i indvinding bliver sænkningen af grundvandets trykniveau i cellerne A, B og C på denne måde kun henholdsvis 7, 8 og 7 cm i midten af cellen. Sænkninger af denne størrelsesorden (< 10 cm) vurderes at være uden betydning for tilstanden i habitatområdet.

En yderligere reduktion ved Katrinebjerg på 150.000 vil sikre, at der ikke sker æn-dringer i grundvandets trykniveau inden for det fredede område ved Tysmosen. Dermed vil der ikke være påvirkninger fra HOFORs vandindvinding, der kan have betydning for tilstanden i Vasby Mose eller Tysmosen.

Projektet tilpasses derfor således, at den årlige indvinding på Katrinebjerg Kilde-plads ikke ændres, men fastholdes på de nuværende 1,2 mio. m3/år mod oprindeligt ansøgt 1,5 mio. m3/år.

Med denne tilpasning vurderes det, at væsentlige påvirkninger af arter og naturty-per kan udelukkes.



7.3 Køge Å, N148

Natura 2000-området En del af Natura 2000-området Køge Å (habitatområde H131) ligger i den østlige del af Regnemark indvindingsopland.

Habitatområdet H131 er udpeget for at beskytte 5 naturtyper og 1 art.

I den del af habitatområdet, der ligger i eller inden for Regnemark indvindingsop-land, findes kun en udokumenteret kortlægning af urtebræmmer (6430). Herudover vurderes Køge Å på hele strækningen at være vandløb (3260 og muligvis pletter med 3270). Vandløb (3260 og 3270) kan være sårbare over for ændringer i trykni-veau i det primære grundvandsmagasin og af ændringer i overfladevandsafstrøm-ning, mens bræmmen (6430) kan være det, som følge af en indirekte påvirkning.

Der er ikke kortlagt naturtyper i den del af habitatområdet, der ligger i Regnemark indvindingsopland (Figur 7). Urtebræmmerne fremgår af Figur 8 og Figur 9.

I naturplanen for Natura 2000-området er det nævnt, at Køge Å i perioder om sommeren har meget ringe vandføring som følge af vandindvinding. Indsatserne til at imødegå dette skal sikres via vandplanen.

Indvinding i oplandet til Værket ved Regnemark I indvindingsoplandet til Værket ved Regnemark vil den nye indvindingstilladelse give mulighed for stort set den samme indvinding (-0,02 mio. m3) som den nuvæ-rende indvinding. I indvindingsoplandet søges om tilladelse til 10 kildepladser, da 1 kildeplads allerede har fået fornyet indvindingstilladelsen og 1 nedlægges. Æn-dringer i indvinding er relativt ligeligt fordelt mellem kildepladserne, hvor nogle øger lidt, mens andre mindsker lidt.

Trykniveauændringer Ingen celler med modellerede ændringer berører Natura 2000-området. Derfor kan en påvirkning af arter og naturtyper som følge af trykniveauændringer udelukkes.

Dog kan en stigning i grundvandsspejlet omkring Ejby kildeplads evt. tænkes at påvirke åen som følge af øget tilstrømning af vand (en påvirkning som vil være positiv). En påvirkning af urtebræmmerne (6430) vurderes at kunne udelukkes.



39

Figur 7 Kortlagte habitatnaturtyper i Natura 2000-området Køge Å

Overfladevandsafstrømning Tre vandløb (men ingen søer) i habitatområdet Køge Å er vurderet for en påvirk-ning som følge af ændret overfladeafstrømning. Det drejer sig om Kimmerslev Møllebæk, Ejby Møllebæk og Køge Å. I VVM-redegørelsen er det vurderet, at alle de beskrevne delstrækninger af Køge Å bliver påvirket, mens Kimmerslev Mølle-bæk og Ejby Møllebæk ikke påvirkes. Køge Å bliver påvirket i en så lille grad, at der ikke er behov for kompensation. En påvirkning vurderes derfor at kunne ude-lukkes.

I VVM-redegørelsen er det vurderet, at medianminimumsvandføringen i Køge Å ifølge modellen bliver påvirket af HOFORs indvinding, og at de modellerede aktu-elle medianminimumsvandføringer ligger langt under vandplanens krav. Der gen-nemføres kompenserende tiltag i dag, men kravene er stadig ikke opfyldt. Det er dog ikke den ændrede indvinding, men den nuværende indvinding der forårsager påvirkningerne.

Der vil blive gennemført kompenserende udledninger, der sikrer, at medianmini-mumsvandføringen kan overholdes. Ligeledes er det foreslået, at overførsel af vand fra Haraldsted Sø til Slimminge Å, umiddelbart inden tilløbet til Køge Å og direkte til Køge Å ved Værket ved Regnemark, der har kørt som forsøg, gøres permanent. Denne foranstaltning har nemlig i forsøgsperioden sikret, at vandføringskravene i Køge Å har været overholdt. Det skal muligvis gennemføres allerede i første plan-periode, selvom der først er krav om indsats i kommende planperiode. Det vurderes



derfor, at ændringer i HOFORs vandindvinding ikke vil være til hinder for, at der kan genskabes en hensigtsmæssig sommervandføring i Køge Å.

Fysiske ændringer på kildepladser To kildepladser ligger i habitatområdet (Ravneshave og Spanager). Ved Ravnesha-ve findes der i dag 15 boringer. Hvis der omlægges til dykpumper (ikke højt priori-teret), skal der bruges 19 boringer, hvoraf 6 vil være nye. Ved Spanager findes 10 boringer. Hvis der omlægges til dykpumper (ikke højt prioriteret), skal der bruges 5 boringer, som alle kan findes blandt de eksisterende.

Figur 8 Boringer ved Ravneshave kildeplads og de registrerede urtebræmmer (6430)

På begge kildepladser findes der kun habitatnaturtyperne urtebræmmer (6430) og vandløbet (Køge Å som vurderes at være 3260 eller 3270).

Urtebræmmer (6430) er omfattet som habitatnatur i form af fugtige og nitrofile bræmmesamfund med flerårige urteagtige planter, slyngplanter og/eller buske langs vandløb eller langs (udenfor) skyggefulde skovbryn.

Det vurderes, at boringerne ikke vil påvirke disse naturtyper, da boringerne ikke kan placeres i vandløbet eller langs dets brinker.

En påvirkning af habitatnaturtyper som følge af omlægning til dykpumper vurderes derfor at kunne udelukkes.



41

Figur 9 Boringer ved Spanager kildeplads og de registrerede urtebræmmer (6430)

7.3.1 Væsentlighedsvurdering Da det på baggrund af en mulig, lille stigning af vandføringen i Køge Å vurderes, at en påvirkning af naturtyper i Natura 2000-området ikke helt kan udelukkes, skal det vurderes, om denne virkning kan være væsentlig.

Den mulige stigning i vandføringen som følge af en eventuel stigning i området omkring den nuværende Ejby Kildeplads, der lukkes, vil være positiv. Denne på-virkning vurderes dog at være så lille, at den ikke er væsentlig.

8 Udpegningsgrundlag

8.1 Habitatområder Udpegningsgrundlag (Naturstyrelsen, 2012) for de 3 behandlede habitatområder fremgår af Tabel 1.



Tabel 1

Område Naturtype/art

H120 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)

H120 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)

H120 1084 * Eremit (Osmoderma eremita)

H120 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

H120 1140 Mudder‐ og sandflader blottet ved ebbe

H120 1150 * Kystlaguner og strandsøer

H120 1160 Større lavvandede bugter og vige

H120 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

H120 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde

H120 1220 Flerårig vegetation på stenede strande

H120 1230 Klinter eller klipper ved kysten

H120 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand

H120 1330 Strandenge

H120 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus)

H120 1903 Mygblomst (Liparis loeselii)

H120 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden

H120 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

H120 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

H120 3160 Brunvandede søer og vandhuller

H120 3260 Vandløb med vandplanter

H120 6120 * Meget tør overdrevs‐ eller skræntvegetation på kalkholdigt sand

H120 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

H120 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

H120 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

H120 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

H120 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

H120 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

H120 7230 Rigkær

H120 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn

H120 9130 Bøgeskove på muldbund

H120 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

H120 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser

H120 91E0 * Elle‐ og askeskove ved vandløb, søer og væld

H124 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)

H124 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)

H124 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

H124 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger



H124 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)



43

Område Naturtype/art

H124 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

H124 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

H124 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

H124 7230 Rigkær

H124 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser


H131 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia )



H131 3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter

H131 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn


8.2 Fuglebeskyttelsesområder Udpegningsgrundlag (Naturstyrelsen, 2013) for fuglebeskyttelsesområdet fremgår af Tabel 2.

Tabel 2

Område Art Yngle/trækfugl Kriterier

F105 Sangsvane Tn F2, F4

F105 Havørn Tn F2

F105 Klyde Y F1

F105 Fjordterne Y F1

F105 Havterne Y F1

F105 Dværgterne Y F1

F105 Knopsvane T F4

F105 Grågås T F4

F105 Troldand T F4

F105 Hvinand T F4

F105 Stor skallesluger T F4

F105 Blishøne T F4

9 Referenceliste Ejrnæs R., Andersen D.K., Baattrup-Pedersen, A., Damgaard, C., Nygaard, B., Dybkjær, J-B. 2010. Hydrologiske og vandkemiske forudsætninger for en god na-turtilstand i grundvandsafhængige terrestriske økosystemer. Notat fra DMU dateret 15. januar 2010. Tilgængeligt på: http://vbn.aau.dk/files/42683139/Hydrologiske_og_vandkemiske_foruds_tninger_for_en_god_naturtilstand_i_grundvandsafh_ngige_terrestriske_kosystemer.pdf



Halsnæs Kommune, Lejre Kommune, Roskilde Kommune, Frederikssund Kom-mune og Naturstyrelsen. 2012. Forslag til: Natura 2000-handleplan. Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Natura 2000-handleplan 2010-2015. Natura 2000-område nr. 136. Habitatområde H120 og H199. Fuglebeskyttelsesområde F105 og F107.

Høje Taastrup Kommune. Pers. kom. 2012. Forespørgsel til biolog Henriette Voigt og geolog Anja Kiel Madsen.

Høje Taastrup Kommune. 2012. Natura 2000-handleplan. Vasby Mose og Sengelø-se Mose Natura 2000-område nr. 140 Habitatområde H124.

Miljøportalen. 2012. Databasen Danmarks Naturdata. Tilgængelig på: www.naturdata.dk

Miljø- og energiministeriet/Skov- og Naturstyrelsen. 2000. Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk.

Naturstyrelsen. 2013a. Oversigt over Habitatområdernes udpegningsgrundlag 31/12 2012. (Resultat af offentlig høring 25/6 - 20/8 2012). Tilgængelig på: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/F25560E6-53A7-4D8D-A85E-D95011480F87/150894/HabitatUdpgr201231Dec.pdf

Naturstyrelsen. 2013a. Ændringer i Fuglebeskyttelsesområdernes udpegnings-grundlag som følge af offentlig høring 25/6 - 20/8 2012. Tilgængelig på: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/8FD4B564-EBE5-4F11-9D28-4DF4D1765588/0/FuglchangesUdpgr2012dec.pdf

Naturstyrelsen 2012c. VVM for den regionale vandindvinding. VVM-redegørelse og miljøvurdering. (Udarbejdet af COWI for HOFOR).

Naturstyrelsen, 2011a. Natura 2000-plan 2010-2015. Vasby Mose og Sengeløse Mose Natura 2000-område nr. 140 Habitatområde H124.

Naturstyrelsen, 2011b. Natura 2000-plan 2010-2015. Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Natura 2000-område nr. 136. Habitatområde H120, H199. Fuglebeskyt-telsesområde F105, F107.

Nygaard, B., Ejrnæs, R., Baattrup-Pedersen, A., Fredshavn, J.R. 2009, Danske plantesamfund i moser og enge - vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (Faglig rapport fra DMU; 728).

Roskilde Kommune. Pers. kom. 2012. Forespørgsel til biolog Morten Vincents og geolog Maria Ammentorp om data for grundvandet i området.

Roskilde Kommune og Solrød Kommune. 2012. Forslag til Natura 2000-handleplan 2012-2015. Gammel Havdrup Mose. Natura 2000-område nr. 150. Fug-lebeskyttelsesområde F103.



45

Stisen, S., Troldborg, L, Henriksen, H.J. 2008: Vurderingsundersøgelse og vandba-lanceopgørelse for KE's indvindingsområde. GEUS rapport 2008/81.

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfat-tet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 457.

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København www.nst.dk

Documents

Natura 2000- vurdering - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/5_130701_Natura2000_Vur… · 2000-vurdering er der dog lagt et forsigtighedsprincip til grund for vurderingen