Minigrammatik - Tysk

  • View
    515

  • Download
    6

Embed Size (px)

Text of Minigrammatik - Tysk

  • Minigrammatik Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

  • tysk.gyldendal.dk

    1

    Artikler (kendeord) Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord).

    De viser ogs, hvilket kn et substantiv har, om det er ental eller flertal, og hvilken kasus substantivet str i.

    Den bestemte artikel Den bestemte artikel kan bjes i tre kn, ental og flertal og fire kasus.

    Kn og tal bestemmes af substantivet, som artiklen hrer til. Kasus kan du finde ved at analysere

    stningen.

    Bemrk!

    Artiklen i flertal er ens for alle tre kn og kun skal bjes i kasus.

    Den ubestemte artikel Den ubestemte artikel bjes i tre kn og fire kasus.

    Kn bestemmes af substantivet, som artiklen hrer til. Kasus kan du finde ved at analysere stningen.

    1

  • tysk.gyldendal.dk

    1

    Verber (udsagnsord) Verber udtrykker en handling eller en tilstand.

    I ordbogen str verberne i infinitiv (navnemde), fx kaufen. Nr -en fjernes, er stammen tilbage, fx kauf-.

    Verballeddet (udsagnsleddet) i en stning bjes i person (1., 2., 3. person), tal (ental/flertal) og tid. Det

    gres ved at stte forskellige endelser p stammen.

    Nogle verbers stamme kan ndre sig, nr de bjes. Disse verber er uregelmssige.

    Hjlpeverber (hjlpeudsagnsord) De tre verber haben (at have), sein (at vre) og werden (at blive) kaldes hjlpeverber, fordi de hjlper

    andre verber med at danne sammensatte tider som perfektum (frnutid), pluskvamperfektum (frdatid) og

    futurum (fremtid).

    Hjlpeverberne kan ogs st alene som hovedverber.

    Sein at vre

    Bemrk!

    P dansk siger vi 'jeg har vret', men p tysk hedder det ich bin gewesen.

    2

  • tysk.gyldendal.dk

    1

    Haben at have

    Werden at blive

    Werden bruges som hjlpeverbum, nr det hjlper andre verber med at danne den sammensatte tid

    futurum (fremtid). Futurum dannes af hjlpeverbet werden i prsens (nutid), der er bjet i person og tal,

    og et hovedverbum i infinitiv (navnemde).

    3

  • tysk.gyldendal.dk

    1

    Regelmssige verber (udsagnsord) De regelmssige verbers stamme forandrer sig ikke under bjningen.

    Prsens (nutid)

    Prteritum (datid)

    4

  • tysk.gyldendal.dk

    1

    Perfektum (frnutid) Den korte tillgsform dannes med forstavelsen ge- foran og endelsen -t efter stammen.

    Bemrk!

    I modstning til dansk str den korte tillgsform til sidst i stningen.

    Uregelmssige verber (udsagnsord) De uregelmssige verbers stamme forandrer sig under bjningen. I ordbogens liste over uregelmssige

    verber ses hvordan.

    Prsens (nutid) I prsens har de uregelmssige verber samme endelser som de regelmssige verber, men deres stamme

    kan ndre vokal under bjningen.

    5

  • tysk.gyldendal.dk

    1

    Prteritum (datid) I prteritum (datid) har de uregelmssige verber ikke nogen endelse i 1. og 3. person, ental. De vrige

    personendelser er de samme som ved de regelmssige verber.

    Stammevokalen ndres altid i prteritum.

    Perfektum (frnutid) Den korte tillgsform dannes med forstavelsen ge- foran og endelsen -en efter stammen. Stammen ndrer

    ofte vokal.

    Bemrk!

    I modstning til dansk str den korte tillgsform til sidst i stningen.

    6

  • tysk.gyldendal.dk

    1

    Brennen-gruppen Brennen-gruppen har de regelmssige verbers endelser, men vokalen i stammen ndres ligesom de

    uregelmssige verber, nr de bjes. I skemaet kan du se verberne bjet i 3. person, ental.

    Modalverber (mdesudsagnsord) Modalverber er en srlig slags hjlpeverber, der fortller noget om forholdet mellem subjektet

    (grundleddet) og hovedverbet. Selve handlingen fremgr af hovedverbet, men modalverberne forklarer

    den mde, man skal forst handlingen p.

    Der findes seks modalverber.

    drfen mtte tilladelse knnen kunne evne mgen kunne lide, have lyst til nske/lyst mssen mtte, at vre ndt til ndvendighed sollen skulle, burde forpligtelse/pbud wollen ville vilje

    Modalverberne bjes i person (1., 2., 3. person), tal (ental/flertal) og tid, mens hovedverbet ligesom p

    dansk str i infinitiv (navnemde).

    Bemrk!

    Hovedverbet placeres p tysk sidst i stningen.

    7

  • tysk.gyldendal.dk

    1

    Prsens (nutid)

    Prteritum (datid)

    Perfektum (frnutid)

    8

  • tysk.gyldendal.dk

    1

    Pronomener (stedord) Pronomen betyder "i stedet for navnet", dvs. at et pronomen kan st i stedet for en person, et substantiv

    (navneord) eller en hel stning.

    Personlige pronomener (personlige stedord) De personlige pronomener bjes i kn og tal efter det substantiv eller den person, de str i stedet for, og

    kasus bestemmes af det led, det er i stningen.

    Bemrk!

    P tysk bruger man er eller sie om substantiver, nr de er maskulinum eller femininum.

    De personlige pronomener i 3. person, ental og 3. person, flertal kan bruges i stedet for substantiver.

    Possessive pronomener (ejestedord) De possessive pronomener udtrykker et ejerforhold eller et tilhrsforhold.

    De kan bruges som artiklerne og bjes efter substantivets kn, tal og kasus.

    9

  • tysk.gyldendal.dk

    1

    Mein kan udskiftes med alle de andre possessive pronominer; de fr de samme endelser.

    Bemrk!

    Sein og ihr betyder ogs sin/sit. Derfor er det vigtigt ikke bare at overstte sin/sit med sein, men at

    undersge hvilket ord pronomenet viser tilbage til.

    Relative pronomener (henfrende stedord) De relative pronomener viser tilbage til et led i den foregende stning. Stningen, som indledes af et

    relativt pronomen, er en bistning.

    Det relative pronomen retter sig i kn og tal efter det ord, det viser tilbage til. Ved at analysere bistningen

    finder man ud af, hvilket led det relative pronomen er, og hvilken kasus det skal st i.

    Adjektiver (tillgsord) Adjektiver er ord, der beskriver substantiver (navneord).

    Nr adjektivet str foran et substantiv, har det altid en endelse. Det bjes i kn, tal og kasus efter det

    substantiv, det str foran.

    Adjektivet har to forskellige bjninger, som afhnger af, hvilket bestemmelsesord der str foran adjektivet:

    den svage og den strke bjning.

    Man siger, at et bestemmelsesord er strkt bjet, hvis det har den samme endelse som ved den bestemte

    artikel. Det vil alts sige, at det strkt bjede bestemmelsesord viser kn, tal og kasus.

    Husk!

    Strkt bjet bestemmelsesord Svagt bjet adjektiv

    Svagt bjet eller intet bestemmelsesord Strkt bjet adjektiv

    Ental Flertal mein (min) unser (vores) dein (din) euer (jeres) sein (hans, sin/sit) ihr (hendes, sin/sit) sein (dens/dets, sin/sit)

    ihr/Ihr (deres/Deres)

    10

  • tysk.gyldendal.dk

    1

    Den svage bjning

    Den strke bjning

    Prpositioner (forholdsord)

    Prpositioner med akkusativ durch, fr, gegen, ohne, um

    Prpositioner med dativ aus, bei, mit, nach, seit, von, zu

    Prpositioner med akkusativ eller dativ an, auf, hinter, in, neben, ber, unter, vor, zwischen

    Prpositionerne med akkusativ eller dativ styrer:

    akkusativ, nr verballeddet udtrykker en bevgelse mod et ml.

    Du kan sprge med hvorhen?

    dativ, nr verballeddet udtrykker forbliven p et sted eller bevgelse inden for et omrde.

    Du kan sprge med hvorhenne?

    11

  • tysk.gyldendal.dk

    1

    Har du husket

    at skrive alle substantiverne (navneordene) med stort begyndelsesbogstav? Die Schule, das Mdchen, der Computer

    at undersge substantivets kn, tal og kasus? Det skal du vide for at kunne stte fx den rigtige artikel (kendeord) foran. Husk, at det krver, at

    du analyserer stningen og finder substantivets kn i ordbogen.

    Die Schule ist neu Schule er subjekt (grundled). Schule er femininum, ental. Den bestemte artikel

    skal vre femininum, ental i nominativ: die.

    at bje verberne (udsagnsordene) i person, tal og tid? Stningens subjekt bestemmer, hvilken person og tal verballeddet skal bjes i.

    Das Handy klingelt das Handy er subjekt i stningen, det er 3. person, ental. Klingelt er bjet i 3.

    person, ental i prsens (nutid).

    Husk ogs at vre opmrksom p, om verbet er uregelmssigt.

    at adjektiver (tillgsord), som er subjektsprdikativ (omsagnsled til grundled), er ubjede p tysk? Skolerne er nye hedder p tysk: Die Schulen sind neu.

    at bje adjektiver, som str foran et substantiv, i kn, tal og kasus og efter den svage eller den strke bjning? Das neue Handy klingelt adjektivet er svagt bjet, fordi der str det strkt bjede

    bestemmelsesord, das, foran.

    Ein neues Handy klingelt adjektivet er strkt bjet, fordi der str det svagt bjede

    bestemmelsesord, ein, foran.

    at undersge, hvilken kasus prpositionerne (forholdsordene) styrer? Sie legt das Handy auf den Tisch legen udtrykker en bevgelse mod et ml, og auf skal styre

    akkusativ. Tisch er maskulinum, ental. Den bestemte artikel skal vre maskulinum, ental i

    akkusativ: den.

    at stte verballedet (udsagnsleddet) til sidst i bistninger? Er sagt, dass er ein neues Handy hat underordnende konjunktioner (bindeord) som als, dass, ob,

    wann, weil og wenn indleder en bistning.

    12