LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ · målet (vurdering for læring; formativ evaluering) “En vurdering kan hjælpe læring, hvis den giver information, der

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

University College Syddanmark, mandag den 27. oktober 14

Oversigt •  Lovmæssige forandringer

•  Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen

•  Målpilen som værktøj

•  Muligheder i lærerteamet

LOVMÆSSIGE FORANDRINGER

Forandringer i folkeskolens læreplaner Fra Fælles Mål 2009 til forenklede Fælles Mål (ffm)



Forandringer af Fælles Mål fra 2009 ved at fokusere mere direkte på, hvad eleverne skal lære i fagene

•  Fokus på kompetencemål – bestående af videns- og færdighedsmål •  Mål er formuleret i faser/trinforløb •  Oprettelse af en vidensportal med inspiration til læringsmålstyret undervisning: http://ffm.emu.dk/ University College Syddanmark, mandag den 27. oktober 14




Eksempel Matematikfaget i Fælles Mål 2009 Trinmål efter 3. klasse ud fra overskrifterne: 1.  Matematiske kompetencer 2.  Matematiske emner 3.  Matematik i anvendelse 4.  Matematiske arbejdsmåder

Ad 1) 8 Matematiske kompetencer; fx ”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at”:”indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskomptence)” University College Syddanmark, mandag den 27. oktober 14


Eksempel: Nye forenklede Fælles Mål - Kompetencemål



Eksempel: 6 matematiske kompetencer – Videns- og færdighedsmål



Kompetencemål i oversigtsform



Undervisningsministeriets didaktiske relationsmodel:


INDSIGTER FRA DIDAKTISK FORSKNING

Klarhed og strukturerethed Som et grundtræk ved god undervisningskvalitet (Brophy, 2000; Meyer; 2005; Helmke, 2009; Hattie, 2009). Elever skal kunne gennemskue, hvad der forventes af dem. (Og der bør stilles tilpas høje forventninger til alle elever). Formulering af specifikke læringsmål og succeskriterier. Knytte an til førviden - stille spørgsmål - fremhæve grundidéer og centrale begreber – tilbud om læringshjælp. University College Syddanmark, mandag den 27. oktober 14


Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression Benjamin Blooms klassiske læringstaksonomi



Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression John Biggs’ SOLO-taksonomi (”structure of observed learning

outcomes”) og tredeling af mål ifølge John Hattie (2013:85ff.): Fra overfladeforståelse til dybdeforståelse og begrebslig

forståelse 1.  Unistrukturelt niveau (”have en idé om…”) 2.  Multistrukturelt niveau (”mange idéer om..”) 3.  Relationelt niveau (”forbinde idéer…”) 4.  Udvidet abstrakt (”udvidelse af idéer…”)



Brug af læringstaksonomier til at vurdere progression



Værdien af feedback og vurdering for læring Feedback afhænger af, hvad formålet og målet er med

undervisningen. ”At reducere afstanden mellem den aktuelle forståelse/

præstation og et ønsket mål” (Hattie & Timperley, 2014: 21).

•  Eleven kan selv gøre en indsats for at reducere afstanden. •  Læreren kan opstille tilpas udfordrende og specifikke mål og

hjælpe eleverne med at nå målene gennem effektive læringsstratetgier og feedback.



Værdien af feedback og vurdering for læring Ikke blot en vurdering af, hvorvidt en elev har opnået et opstillet

mål (vurdering af læring; summativ evaluering)

Også en vurdering af, hvorvidt en elev er på rette spor til at opnå målet (vurdering for læring; formativ evaluering)

“En vurdering kan hjælpe læring, hvis den giver

information, der kan bruges som feedback af lærere og deres elever, til at vurdere sig selv og hinanden, for at ændre de undervisnings- og

læringsaktiviteter de er engageret i.” (Paul Black) University College Syddanmark, mandag den 27. oktober 14


Eksempler på brug af forskellige formative vurderingsstrategier (Black, 2004)

1. Stille spørgsmål – feedback i dialoger 2. Feedback på mundtlige og skriftlige opgaver 3. Klassekammeraters vurdering (”peer assessement”) og

selvvurdering 4. Formativ brug af summativ evaluering



Ad 1. Måden man stiller spørgsmål på

•  Læg op til en undersøgende undervisning - spørgsmålstyper

•  Øge ”ventetiden”

•  ”Ingen hænder” – hvis man kender svaret

•  Støttende klima – brug af forkerte svar

•  Brainstorming i par



Ad 2. Hvordan man giver feedback på skriftlige og mundtlige opgaver

•  Kvaliteten af kommentarer på elever opgaver kan være mere

effektive end karakterer

•  Give elever svar på, hvordan de kan forbedre deres arbejde (fra produkt til procesniveau)

•  Dele eksempler på gode kommentarer med kolleger

•  Lave opgaver om



Ad 3. Klassekammeraters vurdering og selvvurdering •  Forstå læringsmål i forbindelse med selvvurdering (fx portfolio)

•  Metakognition (”lære hvordan man lærer”)

•  Samarbejde i grupper (”cooperative learning”)

•  Konstruktiv kritik fra kammerater

•  ”Trafiklys” (Grøn: kan, gul: kan næsten, rød: kan ikke)



Ad 4. Formativ brug af summative evalueringer •  Summativ evaluering forsvinder næppe helt – udtænke et

positivt samspil; summative prøver der er læringsorienteret

•  Forberedelse til prøver og test (fx gennem kammerat- og selvvurderinger)

•  Få overblik over emner (opmærksomhedsområder)

•  ”Trafiklys”



Læringsmål og elevmotivation ”Mål er mere effektive, når eleverne deler et engagement i at opnå

dem, fordi de så vil være mere tilbøjelige til at søge og modtage feedback” (Hattie & Timperley, 2014: 25)

Forskelle mellem præstationsmål og mestringsmål Stilladseringsstrategier Graden af selvreguleret læring - fx vigtigheden af at opsøge og modtage hjælp


MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

Værktøjet er udviklet i forbindelse med demonstrationsskoleprojektet •  Demonstrationsskoler.dk •  Af Morten Misfeldt (professor, Aalborg

Universitet) og Marie Slot (lektor, University College Lillebælt)

http://auuc.demonstrationsskoler.dk/digitalt-understoettede-laeringsmaal/laerere/hvad-er-projektet-og-m%C3%A5lpilen



MatematikFærdigheds- og vidensmål (efter 3. klassetrin)

Kompetence-område Kompetence mål Faser Færdigheds- og vidensmål

Matematiske kompetencer

Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik

Problembehandling Modellering Ræsonnement og tankegang Repræsentation og symbolbehandling Kommunikation Hjælpemidler

1.

Eleven kan bidrage til løsning af enkle matematiske pro-blemer

Eleven har viden om kendetegn ved un-dersøgende arbejde

Eleven kan undersø-ge enkle hverdagssi-tuationer ved brug af matematik

Eleven har viden om sammenhænge mellem matematik og enkle hverdagssi-tuationer

Eleven kan stille og besvare matemati-ske spørgsmål

Eleven har viden om kendetegn ved ma-tematiske spørgsmål og svar

Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer

Eleven har viden om konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer, herunder interaktive repræsentationer

Eleven kan deltage i mundtlig og visuel kommunikation med og om mate-matik

Eleven har viden om enkle mundtlige og visuelle kommuni-kationsformer, her-under med digitale værktøjer

Eleven kan anvende enkle hjælpemidler til tegning, bereg-ning og undersø-gelse

Eleven har viden om konkrete materialer og redskaber

2.

Eleven kan vise sin matematiske tænk-ning med uformelle skriftlige noter og tegninger

Eleven har viden om forskellige former for uformelle skriftlige noter og tegninger

3.

Eleven kan løse enkle matematiske problemer

Eleven har viden om enkle strategi-er til matematisk problemløsning

Eleven kan tolke ma-tematiske resultater i forhold til enkle hverdagssituationer

Eleven har viden om sammenhænge mel-lem matematiske resultater og enkle hverdagssituationer

Eleven kan give og følge uformelle matematiske forkla-ringer

Eleven har viden om enkle matematiske forklaringer

Eleven kan anvende enkle fagord og begreber mundtligt og skriftligt

Eleven har viden om enkle fagord og begreber

Eleven kan anvende digitale værktøjer til undersøgelser, enkle tegninger og beregninger

Eleven har viden om metoder til under-søgelser, tegning og beregning med digitale værktøjer

Tal og algebraEleven kan ud-vikle metoder til beregninger med naturlige tal

Tal Regnestrategier Algebra

1.Eleven kan kategori-sere figurer

Eleven har viden om egenskaber ved figurer

Eleven kan beskrive egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog

Eleven har viden om geometriske begreber

Eleven kan beskrive objekters placering i forhold til hinanden

Eleven har viden om forholdsord, der kan beskrive placeringer

2.

Eleven kan katego-risere plane figurer efter geometriske egenskaber

Eleven har viden om geometriske egen-skaber ved plane figurer

Eleven kan tegne enkle plane figurer ud fra givne be-tingelser og plane figurer, der gengiver enkle træk fra om-verdenen

Eleven har viden om metoder til at tegne enkle plane figurer, herunder med et dynamisk geometri-program

Eleven kan beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri

Eleven har viden om metoder til at fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale værktøjer

3.Eleven kan opdage sammenhænge mel-lem plane og enkle rumlige figurer

Eleven har viden om geometriske egen-skaber ved enkle rumlige figurer

Eleven kan bygge og tegne rumlige figurer

Eleven har viden om metoder til at bygge og tegne rumlige figurer

Eleven kan beskrive positioner i et gitternet

Eleven har viden om angivelse af place-ringer i gitternet

Geometri og måling

Eleven kan anvende geometriske begre-ber og måle

Geometriske egenskaber og sammenhænge Geometrisk tegning Placeringer og flytninger Måling

1.Eleven kan kategori-sere figurer

Eleven har viden om egenskaber ved figurer

Eleven kan beskrive egne tegninger af omverdenen med geometrisk sprog

Eleven har viden om geometriske begreber

Eleven kan beskrive objekters placering i forhold til hinanden

Eleven har viden om forholdsord, der kan beskrive placeringer

Eleven kan beskrive længde, tid og vægt

Eleven har viden om længde, tid og vægt

2.

Eleven kan katego-risere plane figurer efter geometriske egenskaber

Eleven har viden om geometriske egen-skaber ved plane figurer

Eleven kan tegne enkle plane figurer ud fra givne be-tingelser og plane figurer, der gengiver enkle træk fra om-verdenen

Eleven har viden om metoder til at tegne enkle plane figurer, herunder med et dynamisk geometri-program

Eleven kan beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri

Eleven har viden om metoder til at fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale værktøjer

Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt

Eleven har viden om standardiserede og ikke-standardisere-de måleenheder for længde, tid og vægt samt om analoge og digitale målered-skaber

3.Eleven kan opdage sammenhænge mel-lem plane og enkle rumlige figurer

Eleven har viden om geometriske egen-skaber ved enkle rumlige figurer

Eleven kan bygge og tegne rumlige figurer

Eleven har viden om metoder til at bygge og tegne rumlige figurer

Eleven kan beskrive positioner i et gitternet

Eleven har viden om angivelse af place-ringer i gitternet

Eleven kan sam-menligne enkle geometriske figurers omkreds og areal

Eleven har viden om måleenheder for areal

Statistik og sandsynlighed

Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser

Statistik Sandsynlighed

1.

Eleven kan anvende tabeller og enkle diagrammer til at præsentere resulta-ter af optællinger

Eleven har viden om tabeller og enkle diagrammer

Eleven kan udtrykke intuitive chancestør-relser i hverdagssitu-ationer og enkle spil

Eleven har viden om chancebegrebet

2.Eleven kan gen-nemføre statistiske undersøgelser med enkle data

Eleven har viden om enkle metoder til at indsamle, ordne og beskrive enkle data

3.

Eleven kan gen-nemføre statistiske undersøgelser med forskellige typer data

Eleven har viden om enkle metoder til at indsamle, ordne, beskrive og tolke forskellige typer data, herunder med regneark

Eleven kan udtrykke chancestørrelse ud fra eksperimenter

Eleven har viden om chanceeksperi-menter

Se bilag for opmærksomhedspunkter

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Overordnet beskrivelse af mål •  Grundtanke: klare konkretiserede

læringsmål

•  Relatere til forenklede Fælles Mål


Brug af målpil-skabelonen:



Brug af målpil-skabelonen:



Eksempel på brug af værktøjet i matematik:



Differentieringsmuligheder: 1.  Hvad alle som minimum skal kunne

2.  Hvad de fleste skal kunne

3.  Så langt som nogen kan komme Opmærksomhedspunkter i forhold til de fagligt svageste elever Udfordringsopgaver til de fagligt dygtigste elever Elevinvolvering: vurdere egen mestring (selvvurdering) University College Syddanmark, mandag den 27. oktober 14

MULIGHEDER I LÆRERTEAMET

Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at samarbejde læringsorienteret i fx klasseteamet.

Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at sammenligne faglig progression –inden for og på tværs af fag (indsamling af data omkring den enkelte elev).

Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at identificere behov for undervisningsdifferentiering og vurdering for læring – lærere kan udveksle erfaringer fra egen praksis.

Brug af målpilværktøjet giver mulighed for at arbejde konkret med de forenklede Fælles Mål.


ANDEN INSPIRATION FRA YOUTUBE OM MÅLSTYRET UNDERVISNING https://www.youtube.com/watch?v=ZrRIzDjBWIw https://www.youtube.com/watch?v=wxsTl6cjQRI


Documents

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ · målet (vurdering for læring; formativ evaluering) “En vurdering kan hjælpe læring, hvis den giver information, der