Click here to load reader

Læs Heidi Binderup Jensens afgangsprojekt her

  • View
    212

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Læs Heidi Binderup Jensens afgangsprojekt her

1

En invitation til en ny autismepdagogik

Afgangsprojekt UCN

En invitation til en ny

autismepdagogik

UC-Nordjylland

Pdagogisk diplomuddannelse

Afgangsprojekt - specialpdagogik

Heidi Binderup Jensen

STUDNR: 231174

Vejleder: Elsa Munch Carlsen

Antal typografiske enheder: 64.336

JUNI 2010

Indholdsfortegnelse

41. Indledning

52. Problemformulering

63. Metodeafsnit

63.1. Opgavens empiriske del:

73.2. Operativ konstruktivisme:

93.3. Autisme og de kognitive funktioner:

93.4. Modbilleder:

103.4.1. Diagnosen som modbillede:

103.4.2. TEACCH som modbillede:

103.4.3. Social trning som modbillede:

113.5. Affektiv afstemning:

113.6. Positive stemninger:

113.7. Pdagogiske lsninger invitation til en ny autismepdagogik et medbillede:

124. Autisme:

124.1. Diagnosen:

134.2. De tre hovedkategorier inden for diagnosen autisme:

144.2.1. Theory of Mind:

144.2.2. Central Coherence:

154.2.3. Eksekutive funktioner:

154.3. Opsamling mennesker med autisme:

175. DIAGNOSEN som modbillede

175.1. Evidens for diagnose som modbillede:

175.2. Diskussion af diagnose som modbillede:

185.3. Opsamling:

196. TEACCH som modbillede

196.1. Evidens for TEACCH som modbillede:

206.2. Diskussion af TEACCH som modbillede:

206.2.1. TEACCH som metode:

216.2.2. Visualisering, forudsigelighed og struktur:

216.2.3. Skrmning:

226.3. Opsummering:

237. Social trning som modbillede

237.1. Evidens for social trning som modbillede:

237.2. Diskussion af social trning som modbillede:

267.3. Opsummering:

268. Affektiv afstemning

268.1. Definition af selvet:

278.2. Affektiv afstemning:

288.3. Opsummering:

299. Betydningen af et positivt undervisningsmilj

299.1. Et optimalt lringsmilj:

309.2. Opsummering:

3110. Analyse af empiri i forhold til en ny autismepdagogik

3410.2: Opsamling

3511. Pdagogiske handleovervejelser et medbillede

3712. Konklusion

39LITTERATURLISTE

39Andersen, Linda m.fl.(2002): Sammenligninger af TEACCH og anvendt adfrdsanalyse (ABA)

41Bilag 1:

41Interviewguide

42Bilag 2

42Referat af interview med Ulla

45Bilag 3

45Referat af interview med Kjeld

48Bilag 4

48Referat af interview med Ole

51Bilag 5

51Sterns selvudviklingsmodel

1. Indledning

Denne opgave handler om at turde se ud over diagnosen autisme og sge at se mulighederne i det enkelte menneske.

Jeg har arbejdet p en specialskole for elever med autisme de sidste syv r, hvilket er afst for dette projekt.

Diagnosticering af mennesker med autismespektrumtilstande er iflge TEACCH - grundlggende for det professionelle mde med mennesket med autismespektrumtilstande. Dette set ud fra, at diagnosen oftest er den frste beskrivelse af mennesket med autisme.Jeg ser en fare ved diagnosticering, i og med at diagnosen i den pdagogiske praksis bliver grundlaget for tilrettelggelsen af undervisningen i stedet for at lade mennesket med autismespektrumtilstande danne grundlag. Dette skyldes, at ingen elever er ens og ingen elever med diagnosen autisme er ens. Det er yderst sjldent, at to elever med autisme har de samme problemstillinger.

Jeg vil i denne opgave argumentere for, at individet br danne grundlaget for pdagogikken og ikke diagnosen eller de heraf afledte generelle metoder.

I TEACCH, der er den mest udbredte autismepdagogiske metode i Danmark, lgges der vgt p struktur, visualisering og forudsigelighed. Dette for at skabe tryghed, om mennesket med autisme og danne grundlag for lring. Jeg vil pldere for, at det i den pdagogiske hverdag er struktur, visualisering og forudsigelighed ikke altid nok for at skabe rum for lring for det enkelte barn med autisme. Ofte har det stor betydning for mennesket med autisme, hvilken person der er ansvarlig for at introducere noget nyt. En person som mennesket med autisme har tillid til opnr ofte bedre resultater end ukendte personer. Jeg vil derfor i denne opgave diskutere relationens betydning for mennesket med autismespektumtilstande. For at det er muligt at diskutere begrebet relation i forhold til elever med autisme, er det ndvendigt at tage stilling til, hvad det vil sige, at mennesker med autisme har vanskeligheder indenfor de sociale kompetencer. Vanskelighederne for brn med autisme inden for de sociale kompetencer betyder, at der er tale om et primrt indsatsomrde, som jeg mener, br tnkes ind i alle situationer. Dette ud fra den grundholdning, at de fleste situationer indeholder relationer og det derfor er vigtigt, at barnet med autisme kan tackle relationerne for at undg for mange nederlag.

I den autismepdagogik som praktiseres i Danmark vil mden at styrke de sociale kompetencer p oftest kunne beskrives som social trning, der er skemalagt. I denne opgave nsker jeg at diskutere ligheder og forskelle mellem social trning og social lring og hvilken betydning det fr for mennesket med autisme at indg i relationer.

Ovenstende bner op for en diskussion om, hvilke faktorer der er primre for at n ind til det enkelte barn og skabe en pdagogik og et lringsfremmende undervisningsmilj. Det er disse faktorer, der vil vre afsttet for min opgave og for den videre analyse af den praksis, der finder sted p min arbejdsplads. Dette leder mig over i flgende problemformulering:2. Problemformulering

Traditionel struktureret autismepdagogik har en tendens til at begrnse barnets sociale lring p trods af den megen fokus p social trning. I arbejdet med brn med autisme er grundantagelsen derfor i denne opgave, at barnets uanede muligheder br vre grundlaget for pdagogikken i stedet for diagnosen autisme.Hvilke pdagogiske overvejelser kan jeg gre mig for at finde mennesker med autismes uanede muligheder og med disse som udgangspunkt skabe et optimalt lrings- og undervisningsmilj for mennesker med autisme?

3. Metodeafsnit

Metodeafsnittet vil prsentere og diskutere mit pdagogiske afst og syn p det pdagogiske arbejde med mennesker med autisme.

Opgavens metode er at skabe modbilleder omkring den (for) strukturerede autismepdagogik - for dermed at analysere mig frem til en autismepdagogik der tilgodeser det sregne og unikke hos mennesker med autisme.

3.1. Opgavens empiriske del:

For at besvare min problemformulering har jeg valgt i opgavens empiriske del at tage udgangspunkt i den praksis, der finder sted p min arbejdsplads. Jeg har valgt at observere mine kollegers praksis. I den forbindelse vil jeg foretage et semistruktureret interview af mine kolleger efter en undervisningssituation. Jeg har udvalgt tre kolleger, der hver isr er optagede af at styrke eleverne med autismes muligheder og kompetencer. Observationerne og mine kollegers refleksioner over egen praksis vil i opgaven blive analyseret med udgangspunkt i teoriafsnittet og vil ydermere danne grundlag for den eksemplariske pdagogiske praksis, der ligger til grund for en ny autisme-pdagogik. Fordelen ved at jeg interviewer mine kolleger er, at vi kan springe direkte til sagens kerne i stedet for, at de interviewede skal bruge en masse tid til at stte mig ind i eleverne og den daglige struktur. Samtidig skaber det for de interviewede en tryghed, at det er en de kender som interviewer dem om deres praksis. Der er ogs faldgruber ved at interviewe kolleger: dels kan den store grad af implicit viden betyde, at vi reelt ikke fr afdkket og defineret vsentlige begreber, at vi tror vi ved hvad den anden ved og at jeg er blind for begrnsningerne i min egen praksis. I sdanne tilflde kan interviewene blive direkte misvisende uden at hverken jeg eller de interviewede er opmrksomme p dette. Samtidig kan det vre svrt for mig at anvende de kritiske (stdende) briller, fordi det er nre kollegers praksis, jeg analyserer. For at undg nrhedens begrnsninger har jeg udvalgt tre kolleger, som jeg i forvejen er tryg ved at vre uenige med og som jeg fler er velfunderet i egen praksis.Interviewundersgelsen i denne opgave er bygget op omkring Kvales syv faser i det kvalitative interview:

1. Tematisering: Formlet med interviewene er at sge, at skabe et indblik i den daglige praksis, der finder sted p min arbejdsplads. De interviewede kolleger er ikke blevet sat ind i opgavens problematik. Grundtanken med interviewet er at mine kolleger skal forholde sig til egen praksis uden at de selv semi-teoretiserer p deres praksis. Alle bliver de inden interviewet informeret om, at det vil vre praksis, der er primr og ikke fortolkninger af denne. Interviewet vil tage udgangspunkt i den specifikke praksis. Praksissituationerne og interviewene vil blive optaget p video, som kan rekvireres efter nske.

2. Design: Der er lavet en interviewguide, der ligger til grund for interviewene. Undersgelsens forml er at fremskaffe viden om praksis, der kan analyseres med udgangspunkt i projektets teoriafsnit.

3. Interview: Interviewene er blevet gennemfrt p min arbejdsplads i umiddelbar forlngelse af praksissituationen. Interviewene har en varighed af max en time.

4. Transskription: Interviewene er optaget p film og der er lavet interviewreferat med vgt p de dele, der er centrale for projektets problemstilling.

5. Analyse: Interviewene vil blive analyseret i forhold til projektets problemformulering og ved hjlp af projektets teoriafsnit og vil bl.a. lgge vgt p diagnosen autisme, kognitive funktioner, positive stemninger, relationer og selvets dannelse.6. Validering: Interviewene vil lbende blive valideret gennem opgaven.

7. Rapportering: Er

Search related