Kontekst #11

kontekst | 1

+ film + ski + computerspil + kulturkalender + festbilleder

125 år med svin på Katrinebjerg... læs mere på side 4

FRESH MEAT!Der er kommet nyt kød på redaktionen

Tag med “kødsvinet” på hyttetur på side 6

Nye kræfter gør snak til virkelighed. Læs om UNITY på side 18

KONTEKSTNr. 3Årgang 3

“En utaalelig Stank”

R E S T A U R A N T O G C A F E

C O C O

Storcenter Nord

86 10 85 33

PeberfrugtChampignonAnanasHvidløgGorgonzola

OksekødBaconMørbradSkinkeCoctailpølser

PeperoniKyllingTunChili

59,- 59,-

PIZZA MIX SELV

Carbonara

Lasagne

Mørbrad og gorgonzola

Tortelin

Mellem kl.12.00 - 15.00Fredag også 17.00 - 19.30

Oksekød og bacon

www.cafecoco.dk - email: [email protected]

PASTA BUFFET

Vis dit studiekort før bestilling og du får rabat

Studen

ta ra

bat

2 | kontekst kontekst | 3 kontekst | 3

LEDERSå er der kommet nyt kød på redaktionen! Kon-

tekst skal nu føres videre af Simon Kunddal (Infor-

mationsvidenskab og Digital Design), Niels Holm

Pedersen (Digital Design) og Pernille Christiansen

(Medievidenskab). Vi markerer dette generations-

skifte med denne vores første udgave af Kontekst

og med temaet: FRISK KØD.

Frisk kød kan forstås på mange måder. Hvert år

strømmer der store flokke af nye studerende til

området, som vælter sig i mudder og suger til sig

af al den næring, der kendetegner IMV.

Hvis vi kigger længere tilbage i tiden, erfarer vi,

at Katrinebjergs kødtradition er lang og går helt

tilbage til romantikken. Dengang var Katrinebjerg

dog ikke helt så romantisk, som man kunne ønske,

eftersom hver arbejder i området havde hele 2 ski-

dende grise og ingen kloak. De skidende grise kan

du læse mere om på side 4, og på side 6 kan du

stifte bekendtskab med bussen ”Kødsvinet”, som

bragte de studerende sikkert på hyttetur.

Men bare rolig, det hele går ikke op i kød. Vi har

også samlet en række berigende artikler om alt fra

UNITY over SAIS til Iben Have, som tager stafetten

op.

Som I har bemærket, har vi i denne omgang sat

overskrifter på forsiden, for at gøre bladet mere

gennemsigtigt. Denne gennemsigtighed skal

fremover være kendetegnet for Kontekst; Vi skaber

overblik over og bygger bro mellem studerende og

undervisere. Vi har desuden givet forsiden et mere

markant udtryk og sat skribenternes billede på ar-

tiklerne. På den måde gør vi bladet mere kropsligt

og nærværende for de studerende.

Med venlig hilsen redaktionen

REDAKTIONENFølgende har været med til at lave dette blad:

Redaktører:

Pernille Christiansen

Niels Holm Pedersen

Simon Kunddal

Layout:

Simon Kunddal, Niels Holm Pedersen, Rasmus

Gylling, Jens Gerner-Smidt & Pernille Christiansen

Skribenter:

Niels Holm Pedersen, Elin Linding Jørgensen,

Helle Martens, Susie Lund, Iben Have, Jens Ger-

ner-Smidt, Sebastian H. Christophersen, Johanne

Højbjerg Møller, Rasmus Gylling, Pernille Christian-

sen, Christina Johansen, Simon Kunddal, Nicki T.

Hansen, Lars Lauridsen & Mikkel Lund

Foto:

Lokalhistorisk Samling, skribenter, sxc.hu & Frede-

rik Dalum

4 | kontekst kontekst | 5

Men så kom 80‘erne, og selvom det ikke længere

var alment at have en grissebasse, så yndede

vi stadig at spise dem, og rigtig mange af dem

endda. Derfor lukkede kiksefabrikken, Defco

rykkede ind, og en ny æra med en mere moderne

svinestank på Katrinebjerg kunne begynde. På det

tidspunkt havde Teknisk Skole overtaget Adorno

til undervisning i de grafiske fag, så selvom der i

nyere tid opholder sig flere studerende end svin i

området, så slipper vi ikke for svinelugten.

- Defco har udviklet en ny type rullepølse,

som er fremstillet af flere kødslag pr. rul-

lepølse end ved almindelig rullepølse.

- Svin anses for at være et af de mest intel-

ligente dyr.

- Der er i alt lidt over 13 millioner svin i DK.

Gården “katrinebjerg”, 1905.

Arkitekt Gunnar Larsen, yderst til venstre, er manden bag

Adorno-bygningen. Århus, skjoldsgade, 13. januar 1962

"En utaalelig Stank"

Af Niels Holm Pedersen, Digital Design 5. semester

I “gamle dage”, dengang hvor verden var i sort/

hvid, og børnene kunne få flere dage til at gå med

at lege med en halv korkprop og en sten, var Chri-

stiansberg, det område hvor Katrinebjerg ligger,

markjorder for Århus by. Når man kom kørende

gennem området, kunne man ikke undgå at se

kreaturer af forskellige arter - i særdeleshed svin.

Op mod 1800-tallet mistede markerne deres

økonomiske betydning, og markerne blev delt op

i grunde, som blev lagt sammen i større landbrug.

Navnet Katrinebjerg stammer fra en af de gårde,

der blev bygget i den periode. I slutningen af 1800-

tallet blev de store grunde udstykket til mindre

jordlodder, hvor arbejdsmændene fra byen boede.

Arbejderne var fattige, og derfor blev det populært

at have et svin eller to ude i haven.

Problemet var, at der ikke var kloakeret i området.

Stanken i området blev så voldsom, at stadslæ-

gen i Århus, H. C. E. Schmiegelow, betegnede

situationen i 1884 som direkte sundhedsskadelig:

“Ifølge min Stilling og Instrux vil jeg gjentagende

gjøre opmærksom paa de Farer, der true fra denne

Koloni, saameget sværere, som der i den sidste

Tid hyppigt klages over den utaalelige Stank, som

herfra udgaaer og ofte gjør Forbipassagen yderst

ubehagelig for de Vejfarende. Kolonien danner

som Forstad til Aarhus en skamplet for samme...”.

Hvis du har et meget gammelt familiemedlem, der

er vokset op i Århus, så kan vedkommende sikkert

huske, dengang Reginehøj blev kaldt “Svinehøj”.

Op gennem første halvdel af det nittende århund-

rede forbedredes situationen gevaldigt, og i 1955

skrev Demokraten “Al tale om, at Christiansbjerg

er en forsømt bydel i Aarhus må nu forstumme”.

Adorno blev bygget i 1961, af Christian Meyer A/S

og arkitekten Gunnar Larsen, til at være en dren-

gekonfektionsfabrik, dvs. en fabrik, der producerer

drengetøj. Dengang mindede området om resten

af byen, men det betød dog ikke, at området ikke

havde en unik lugt; på det tidspunkt lå der en kik-

sefabrik der, hvor Defco ligger, og derfor lugtede

der ofte stærkt af smør i området.

De, der har haft undervisning i Adorno, kender stanken af bacon, som i ny og næ ligger sig tungt

over Katrinebjerg. Dette skyldes, at genboen Defco (Delicious Food Company) er storproducent af

forstegt bacon. Når vinden står i øst, bliver udluftningsdampene ført fra det sydende bacon over

Bowlingnord til Adorno. Men hvis du synes, stanken af svin er slem nu, så skal du glæde dig over,

at tingene ikke er, som de var for 120 år siden.

Dette var ikke et sjældent syn på katrinebjerg før 1900


Hvad skal man med Ungrejs, når man har uni, IMV og RUStur?

Elin Linding Jørgensen, Informationsvidenskab 1. semester

Alle ved det, alle tænker på det, alle drømmer om

det, men ingen vil indrømme det. Det hemmelige

ord er Ungrejs! Det er sørgeligt, men sandt. Når man

starter på universitet, siger man ikke blot farvel til

nyvasket tøj, mors lækre mad og penge på kontoen.

Man siger farvel til noget meget større; retten til at

tage på Ungrejs (medmindre man hedder Gleager,

er 28 år og har deltaget i Paradise Hotel). Livet som

seriøs studerende er nu for alvor begyndt, og man

bliver belært med Luhmans vise ord, og hvordan

man ikke taber ansigt – igen en god grund til ikke

at tage på Ungrejs, hvor chancerne for at kunne

”poise” er minimale. Men men men, fortvivl ej. Der

er altid håb forude.

Hotel stendis en lørdag morgen.

I starten af 1. semester ligger nemlig den berygtede

RUStur, hvilken jeg deltog i sammen med så mange

andre RUSsere fra Informationsvidenskab og Digital

Design. Ungrejs - go home, siger jeg bare. RUStu-

ren var den rene ung-druk-tur bare i en langt federe

og mere luksuriøs udgave sammenlignet med en

ferie i Sunny Beach.

Fredag præcis kl. 14-nul-dut kørte bussen ”Kødsvi-

net” fra Adorno med kurs mod hotel Stendis, hvor

vi i stor stil blev serviceret af de pompøse Stendis-

guider. Vi blev utallige gange fodret med fisk, gajol

etc. fra flaske, der blev ustandseligt serveret kolde

Slots, og der var uovertrufne præmier at vinde i spil-

let BANKO. Vi ankom til hotellet sen eftermiddag,

og straks var der kamp om king-size sengene på

1.sal. Aftenen gik med ølstafet, trappe-surfing, bo-

dy-bowling (tak til de folk, der spildte dyrebare drå-

ber af spiritus overalt) mm. til den lyse morgen, og

hvor jeg dog elskede min sovepose som aldrig før.

Jeg skulle dog sande, at fredag aften var intet i for-

hold til lørdag, hvor det store bryllup skulle stå. Ja,

den er god nok – to unge mennesker havde valgt at

lade sig vie og fejre det sammen med deres med-

studerende/familie. Derfor fik vi også serveret en

flot bryllupsmenu, som de medbragte gastronomer

havde kreeret. Der blev holdt taler, sunget sange og

lavet de mest underholdende indslag. Intet mindre

end fornemt. Jeg var dybt forundret over de mange

forskellige typer af mennesker, der var at finde på

stedet, som ikke engang ”Den Glade Viking” i Bul-

garien kan hamle op med. Jeg stødte på gangstere,

Herlufsholmdrenge, bondejyder, Cult-piger, Sidney

Lee og X-faktor Søren i selv samme person, ja der

var ikke den type, jeg ikke fik hilst på. Hvad der ske-

te senere på aftenen, må man gisne om, da jeg des-

værre ikke kan være behjælpelig på det område.

Søndag morgen var hård. Oprydning skulle der

selvfølgelig til, i en trance-agtig tilstand tog det sin

tid, men jeg opdagede, at der også havde været

kunstnere tilstede aftenen inden; flere rendte nem-

lig rundt med mere eller mindre abstrakte tegninger

i ansigtet, og jeg var også gået glip af natmaden,

der bestod af rugbrød med chokoladekage og thou-

sand island-dressing. Som guiderne sagde, var det

tydeligt, at vi havde sat vores præg på Stendis - i

mere end en forstand!

Der sker ting og sager på stendis....

1.års gangstere gør sig til.


WWWebforandring fryder

Går man en tur rundt i IMVs bygninger ses det, at der er sat infoskærme op rundt omkring. Har

man våget sig hen til disse skærme, vil man opdage, at man kan trykke på dem og finde informa-

tion om, hvad der rør sig på IMV. Infoskærmene er dog ikke det eneste nye på IMV. Lige nu arbejder

Frank Sørensen på et spændende projekt, der kan give bedre vilkår for dig og mig som studerende.

Et projekt, der forhåbentlig kan skabe mere sammenhæng og gennemsigtighed blandt alle på IMV.

Af Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab 9. semester.

Frank Sørensen er uddannet fra Informationsviden-

skab VOS linjen i 2008. Herefter blev han sammen

med Peter Vahlstrup projektansat på IMV til at lave

et nyt timeregistreringssystem for de ansatte på

IMV. Projektet var en stor succes, og sidenhen er

systemet også blevet indført på fire andre institut-

ter.

Efter Frank Sørensens projektansættelse ville man

gerne fra IMVs side forlænge hans kontrakt, og

da der længe har været et ønske fra instituttets

side om at forbedre de netbaserede tjenester til de

studerende, blev Frank Søren ansat netop til dette:

”Der har ikke manglet ideer til, hvad vi mangler,

men der har ikke tidligere været ressourcer til det,

hverken økonomiske eller tekniske”. Projektet fik

økonomisk støtte fra It- vest, som er en sammen-

slutning af it-uddannelser i Vestdanmark, der netop

arbejder på at forbedre diverse it-uddannelser.

Projektet om netbaseret forbedringer løber fra juli

2009 og til februar 2010, og herefter skal man be-

slutte, hvor meget, der skal arbejdes videre med.

At lære og udvikle

Helt konkret arbejder Frank Sørensen med to dele

i projektet, dels at afdække hvad de studerende

er frustrerede over, og hvad de drømmer om

og dels at udvikle systemet. De studerende har

igennem tre forskellige workshops været invol-

veret i projektet og ytret ønsker og behov. ”Jeg

synes det er rart, at instituttet er interesseret i de

studerende, og det virker som om, IMV har gang

i en masse spændende initiativer, der virkelig kan

forbedre deres webtilbud til deres studerende,”

udtaler Hannah Oxenvad Svarrer, der selv deltog

i en workshop. Der er ikke mange steder, hvor de

studerende bliver involveret i så høj grad, som de

gør på IMV, hvilket Frank Sørensen synes er ærger-

ligt: ”Der har været mange gode inputs i forhold til,

hvad der er interessant for IMV at tilbyde. Det er

dejligt, at de studerende har villet engagere sig i så

høj grad. Mængden af ideer har været stor, så nu

begynder den egentlige udvælgelsesproces.”

Udover arbejde med de studerende er der en del

researcharbejde for Frank Sørensen, for at finde ud

hvad der rent teknisk kan lade sig gøre. ”Og det er

her, at baggrunden i informationsvidenskab virkelig

kommer til sin ret. IMV er en del af en organisatori-

risk kontekst, hvor det først og fremmest har været

en udfordring at finde ud af, hvem der ejer de

forskellige systemer. Vi kan for eksempel ikke pille

ved Aula og Selvbetjeningen, for det er systemer,

der er ude af IMVs hænder.” Der er ingen tvivl om,

at Frank Sørensen synes, det er et spændende

projekt at arbejde med. Her fremhæver han, at han

jo for kort tid siden selv var studerende og selv har

siddet med de frustrationer, som han nu hører de

studerende fortælle om.

Kunsten at informere

Lige nu er Frank Sørensen ved at omsætte den vi-

den, der blev indsamlet under de tre workshops til

noget teknisk og praktisk. En af grundpræmisserne

som Frank arbejder med er, at de studerende får

for meget information, der ikke er relevant, og han

arbejder med at skabe balance mellem nødvendig

information og aktiv til- eller fravalg af information.

”Vi er lige nu kommet så langt, at vi har en ny

server, som giver mulighed for, at man som stude-

rende kan logge ind via et eksisterende pass-

word. Vi har altså en platform, hvor vi kan tilbyde

information og funktionalitet, der er målrettet den

enkelte. Tidligere har man kun beskæftiget sig med

massekommunikation, så det er et ubetrådt land,

dels teknisk, men også konceptmæssigt. Det giver

dog også en udfordring mellem det bekvemme

og sikre, for når vi bruger personligt password,

skal det håndteres særligt varsomt. En løsning

kan være, at ikke alle oplysninger skal have lige

lang levetid. Her er det godt, at få de studeren-

des feedback, så vi kan komme problemerne til

livs i opstartsfasen.” Som studerende bliver det

spændende at se, hvilke dele af Frank Sørensens

projekt der bliver til virkelighed. Det er dog ikke et

succeskriterium, at alt hvad Frank Sørensen laver

bliver ført ud i livet. Der er først og fremmest tale

om et erfaringsprojekt, hvor det handler om at blive

klogere, og det er Frank Sørensen allerede blevet.

Til sidst fremhæver Frank Sørensen, at studerende

fortsat skal spille en aktiv rolle i projektet. ”De stu-

derende må meget gerne kigge forbi kontoret, for

der er altid noget at hjælpe med. Vi er interesse-

rede i at lave så gode værktøjer som muligt, og det

bliver de, ved at vi får hyppig og hurtig feedback

fra de studerende. Så det er en åben invitation til

alle til at kigge forbi”.

Er du interesseret i at høre mere om projek-

tet eller komme med ideer eller feedback, er

du velkommen til at kigge forbi Frank Sø-

rensens kontor i Wienerbygningen lok. 020.


IMVawards 2009IMVawards 2009

Af Susie Lund, Medievidenskab 1. semester

Den røde løber var rullet ud torsdag den 1. oktober, da den årligt tilbagevendende begivenhed, IMV

Awards, løb af stablen i biografen Øst for Paradis.

Stemningen var fastlagt fra start, da Kontekst

tog del i prisoverrækkelsen IMV Awards. Det var

en aften i ægte Hollywood-stil med rød løber,

champagne og masser af glamour. Biografen Øst

for Paradis dannede en perfekte ramme om den

spektakulære begivenhed.

Holdet bag årets IMV awards er spændte, inden tæppet går i Paradis Bio.

IMVawards 2009IMVawards 2009

IMVawards 2009 IMVawards: Århus Universitets svar på OscaruddelingenEn applaus til de studerende

I det første år af grunduddannelsen i medieviden-

skab indgår en række praktiske fag inden for dis-

parate mediefelter. I løbet af første semester lærer

de studerende at håndtere det auditive medie,

mens andet semester giver et indblik i det audiovi-

suelle medie, tv-mediet. Her lærer de studerende

de grundlæggende færdigheder, der er væsentlige

at kunne mestre i produktionsfasen, og der arbej-

des blandt andet med idéudvikling, manus, skue-

spil, scenografi, filmning og klipning. Det var netop

brugen af disse virkemidler, der blev bedømt, da

de studerende fremviste deres eksamensopgaver

i Øst for Paradis, hvor et veloplagt publikum og en

dygtig jury fik lov at overvære reklamefilm inden for

kategorierne ”Aids”, ”Vold mod kvinder” og ”Eat”.

Tilmed blev en række kortfilm fermvist, og her var

temaet frit.

Aftenens klimaks

Efter fremvisningen af de mange flotte produk-

tioner, blev de nominerede i femten forskellige

kategorier præsenteret af aftenens værter, Kirsten

Larsen Langgaard og Tobias Nicolai Kvist Larsen.

Vinderne blev belønnet af en professionel jury

bestående af fem medlemmer; to interne undervi-

sere fra instituttet, Richard Raskin og Jakob Isak

Nielsen, samt tre eksterne fra branchen, Ellen Riis,

Mikkel Jacobsen og Sune Liltorp. Stemningen var

på sit kogepunkt fra start til slut, og under award-

showet hørtes der konstant klapsalver, jubeludbrud

og latter fra publikum, såvel som fra den veloplagte

jury forrest i salen.

Statuetterne fejres

IMV Awards blev afsluttet på bedste vis til en stor

lukket fest på Social Club, hvor prisvinderne med

stor glæde kunne fejre deres statuetter. Med et

vellykket awardshow på samvittigheden mundede

aftenen ud i clubstemning, drinks og dansende

studerende, der med god grund kunne feste til den

lyse morgen.

Prisvinderne

• Bedsteindstilling:Bliverditbarnglad,nårfar

kommer hjem? (Vold mod kvinder spot)

• Bedstelyd:IbsTips(Eatspot)

• Bedstescenografi:Frugthandler(Eatspot)

• Bedsteklipning:Parkour(EatSpot)

• Bedstekvindeligebirolle: IngeRosleff fraEn

røverhistorie (Kortfilm)

• Bedstemandligebirolle:BenjaminTrueHan-

sen fra Frugt er bar’ frækkere (Eat Spot)

• BedsteAidsspot:Ikkekunbøsserrammesaf

AIDS (Aids spot)

• Bedstevoldmodkvinderspot:Bliverditbarn

glad, når far kommer hjem? (Vold mod kvinder

spot)

• BedsteEatspot:Smoothie(Eatspot)

• Mestunderholdendekortfilm:Enrøverhistorie

(Kortfilm)

• Bedste kvindelige hovedrolle: Else Nymann

fra Fugl (Eat spot)

• Bedstemandligehovedrolle:RasmusReiesen

fra En røverhistorie

• Bedste idé:Hvormangeundskyldninger har

du? (Vold mod kvinder spot)

• Årets Richard Raskin: Richard RaskinEllens

taske: Violence against women (Vold mod

kvinder spot)


S t a f e t t e nAf Iben Have, lektor, ph.d.

Spørgsmålet fra Finn Olesen lød: Hvordan udforsker en medieforsker audiovisuel lyd og musik?

Forskning i lyd

Selvom teknologierne omkring lyd- og billed-

reproduktion blev udviklet nogenlunde samtidig

- Thomas Edison præsenterede fonografen i 1877

og J.N. Niépces første fotografi er fra 1826 - så har

den humanistiske forskning (herunder mediefor-

skningen) stort set kun udviklet og kvalificeret feltet

omkring visuel kultur, visuel teori osv. Det har haft

konsekvenser for, hvordan vi studerer audiovisuelle

medier og audiovisuel mediekultur i dag. Meget

af det, vi har kaldt visuelle medier som film og

tv, har altid været audiovisuelt (eftersom stumfil-

men som regel blev akkompagneret af en pianist

eller et orkester), og mængden af ”audiovisuelle

fortællinger” er i det sidste årti blevet stærkt udvi-

det gennem www, computerspil og mobiltelefoner.

Men for at studere mediekulturen som audiovisuel

er vi nødt til at tage højde for lyden, blandt andet

ved at få kvalificeret kendskab til, hvordan de for-

skellige lydlige virkemidler anvendes og virker.

Medieret akustemologi

Som medieforsker er der flere måder at udforske

lyd og musik på. En grundlæggende differentiering

er, om man er akustiker eller interesserer sig for

det auditive. Hvor akustikken som fagfelt stu-

derer lyd som et fysisk fænomen, som et objekt,

kræver studiet af det auditive, at man inkluderer

et lyttende subjekt. Min interesse er det audi-

tive og lydoplevelsen som en kilde til mening og

en ressource i social og kulturel handling. Skal

man sætte en overskrift på den forskning, jeg

bedriver lige i øjeblikket er det medieret akuste-

mologi, og her er det relevant at stille i hvert fald to

grundlæggende spørgsmål:

Hvilken rolle spiller lyd og musik i forståelsen, 1. erfaringen, erkendelsen og oplevelsen af

audiovisuelle medieudtryk?

Hvad betyder mediernes mediatet (Brügger 2. 2002) - teknologisk, socialt og kulturelt - for

den lydlige forståelse, erfaring, erkendelse og

oplevelse?

Akustemologi-begrebet er udviklet af den

amerikanske antropolog Steven Feld i forbindelse

med en teori om lyd og lytnings epistemologiske

potentiale, og begrebet betegner ”… the potential

of acoustic knowing, of sounding as a condition of

and for knowing, of sonic presence and aware-

ness as potent shaping forces in how people make

sense of experiences” (Feld 1996: 97)

Inden for feltet medieret akustemologi har jeg haft

fokus på en bestemt form for lydlig kommunika-

tion, nemlig underlægningsmusikken i narrative,

audiovisuelle medier, og de seneste år har jeg

studeret det i en helt specifik kontekst, nemlig det

dokumentariske tv-portræt af fungerende danske

top-politikere sendt i dansk public service tv. Min

tilgang har været både at undersøge appelformer

i medieteksten (medietekstanalyse) samt percep-

tionsformer hos modtageren (receptionsanalyse).

Underlægningsmusik som kommunikativt

virkemiddel

Jeg arbejder med tre kategorier for, hvordan

underlægningsmusik kan give anledning til for-

skellige former for oplevelse af ”noget”, som jeg

vil betegne som betydning. Kategorierne tager

udgangspunkt i, hvordan vi rent faktisk taler om

oplevelsen af musik, og de rummer både den intui-

tive og den refleksive oplevelse.

1) Forståelsen af musik er for det første både per-

sonligt og kulturelt kodet, således at vi forbinder

den med konkrete hændelser i vores liv, bestemte

kulturer, geografiske steder eller historiske peri-

oder. Musikken kan også lede tankerne hen på

en bestemt tv-genre eller -kanal eller et bestemt

produkt fra en reklame.

2) Musik kan også forstås metaforisk ud fra vores

fysiske erfaringer, der aflejrer sig i tre kognitive

grundskemaer: Noget der har med bevægelse at

gøre (oplevelser af musikken som f.eks. hurtig, gli-

dende, op og ned); noget der har med genstande

at gøre (f.eks. tung, let, fyldig, glat) og noget der

har med intensitet at gøre (f.eks. spændingsop-

byggende og forløsende) - jf. også vores måde at

tale om lys som f.eks. skarpt eller blødt eller smag

som f.eks. rund eller tør. I audiovisuelle medier

findes disse oplevelseskvaliteter også inden for

andre abstrakte udtryk, der udfolder sig over

tid, så som kameraføring, klipperytme, mimik og

gestik osv. Med disse kvaliteter opstår der altså en

mulighed for at undersøge strukturelle matchninger

mellem ikke blot forskellige lydformer, men også

mellem lydlige og visuelle fremstillinger – match-

ninger, der ofte er med til at fremhæve aspekter

ved indholdet i den audiovisuelle fremstilling. Det

klassiske eksempel er mickey-mousing effekten,

Forsiden på Iben Haves bog Lyt til tv fra 2008


hvor man hører en ’opadgående’ tonerække, mens

animationsfiguren går op ad en stige, og en ’ne-

dadgående’ tonerække, når figuren går ned igen.

3) Musikkens lydstrukturer er for det tredje i stand

til at kommunikere følelser. Der findes ingen kon-

sensus om (men flere bud på), hvad det er i musik-

ken, der giver anledning til bestemte følelser, eller

for den sags skyld, hvad følelser overhovedet er for

noget. Mit bud er, at musikken kommunikerer det,

som neuropsykolog Antonio Damasio kalder for

baggrundsemotioner og udviklingspsykolog Daniel

Stern kalder for vitalitetsfølelser. De er forskellige

fra kategoriale følelsestilstande som f.eks. glæde,

tristhed, frygt og opleves som fornemmelser og

emotionelle spændinger, der ofte danner baggrund

for de kategoriale følelser. Baggrundsemotionerne

kan sige noget om måden man er trist eller glad

på. Sammenlign f.eks. med et smil. Der er smil

der er tøvende, smil der er eksplosive, smil der er

dirrende, osv. Når de akustisk formidlede baggr-

undsemotioner kobler sig til en konkret hændelse

eller person i f.eks. en tv-udsendelse, kan de give

anledning til mere fokuserede oplevelser af f.eks.

sympati eller medfølelse.

Opsummerende kan man altså sige, at nogle

oplevelser af musik vil være individuelle, andre

vil være kulturelt bestemte og andre igen mere

universelle forankret i fysiske, kropslige erfaringer,

men altid med en emotionel bias, på grund af

musikkens umiddelbare kobling til vores baggr-

undsfølelser.

Lyden af danske politikere

Lytter man til nogle af de portrætter af danske

politikere, som dansk public service tv har sendt

gennem de sidste år, er der stor forskel på,

Udsendelse Underlægningsmusik Ca. % musik af udsen-

delsens varigehed

Fogh bag facaden.

Christoffer Guldbrandsen,

DR1, 22/4 2003

Symfonisk klassisk-romantisk musik

Beethoven, Symfoni Nr. 9

Finalesatsen. Shostakovich

Jazz-suite 2, ”Vals No. 2”

Rossini, Stabat Mater

Tchaikovsky, “Sukkerfeens dans”, Nøddeknækkeren.

20 %

Mogens og magten

om Mogens Lykketoft.

Poul Martinsen, DR-doku-

mentar, 23/4 2003

Elektronisk fløjte og jazzede improvisationer

Spillet og komponeret af Jens Krøyer over socialdemokratiske slagsange

25 %

Lykketoft Finale

Christoffer Guldbrandsen,

DR 2, 22/5 2005

Langsom mørk strygermusik

Søren Siegumfeldt. Arrangement for cello and bratsch.

20 %

Evas store udfordring

om Eva Kjær Hansen.

Lars Høj, TV 2 Reportage,

30/5 2005

Lounge musik, heavy rock og drømmende klavertoner

(Ukendte kilder).

68 %

Ballets Dronning om Pia

Kjærsgaard.

Helle Faber, TV 2 dok., 30/1

2006

Moderne elektronisk musik

EPO-555

40 %

hvordan politikeren iscenesættes musikalsk. Som

man kan se af skemaet nedenfor, er det blandt

andet bemærkelsesværdigt, at der anvendes langt

mere musik i kvindeportrætterne. Det kan hænge

sammen med et større fokus på personen frem for

politikeren, men kan også skyldes, at portrætterne

af de kvindelige politikere blev sendt på TV 2, der

generelt anvender mere musik end DR-udsend-

elserne. Til gengæld er musikken i de kvindelige

portrætter mere moderne, elektronisk og rytmisk

anlagt end i portrætterne af de mandlige politik-

ere; her dominerer klassisk musik og akustiske

instrumenter.

Underlægningsmusikken har en evne til at kom-

munikere bagom bevidstheden. I anslaget til

Lykketoft finale vil man kunne opleve en følelse

af ’tyngde’ og følelsesmæssig ’tæthed’, mens vi

ser ham lægge sidste hånd på den tale, der skulle

blive hans sidste som partileder. Men man vil efter

al sandsynlighed ikke tillægge denne følelse de

to mørke strygere i underlægningsmusikken, men

derimod Mogens Lykketofts sindstilstand eller

stemningen omkring ham.

Det interessante i relation til musikkens kom-

munikative evner er imidlertid ikke kun den

følelsesmæssige betydning, musikken genererer,

men også de kulturelle værdier, der knytter sig

til oplevelsen. Det kan således have betydning

for oplevelsen af de danske politikere Anders

Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft, at de i

tv-portrætterne Fogh bag facaden og Mogens

og magten introduceres med henholdsvis en

opadgående melodisk bevægelse for fuldt symfo-

niorkester og en nedadgående melodilinje spillet

på ”fløjte” (synthesizer) – værdierne op og ned,

fyldig og spinkel. Ligeledes gør det en forskel,

om politikeren ledsages af heavy rock som i Evas

store udfordring eller af en enkel strygerduet

langt fremme i lydbilledet som i Lykketoft finale -

værdierne aggressiv udadvendthed over for intim

indadvendthed. Måske udpeger musikken blot

et bestemt politisk parti ved at spille ”Danmark

for folket” i indledningssekvensen til Mogens og

Magten, men samtidig siger den også noget om,

hvordan vi i den givne kontekst skal forholde os til

dette parti og dets formand ved at blive spillet med

en tynd fløjteklang. På samme vis kommunikerer

den grandiose Beethovens musik i introen til Fogh

bag facaden ikke kun ”Den Europæiske Union”,

fordi temaet er den officielle EU-hymne, men har

også betydning for, hvordan vi oplever Fogh og

hans bedrifter. Det er i eksempler som disse, at

musikkens betydning går fra at være blot affektiv

og emotionel til også at være værdiladet, også

selvom det ikke nødvendigvis er intentionen fra

afsenderens side, da der er tale om værdier, der er

dybt indlejret i vores kultur.

More to be done ….

Dette var et lille indblik i, hvordan en mediefor-

sker udforsker audiovisuel lyd og musik. Andre

af slagsen vil kunne bidrage med andre tilgange.

En grundlæggende intention i mit arbejde har

været via teori- og metodeudvikling at undersøge

og sætte begreber på nogle af de kognitive og

emotionelle strukturer, der ligger bag vores intuitive

oplevelse og forståelse af underlægningsmusik,

men jeg ser stadig en stor metodisk udfordring i at

forsøge at nå ind til, hvilken effekt lyd og musik har

i oplevelsen af audiovisuelle medier.

Iben Have, lektor, ph.d.

- Tilknyttet forskningsprojektet Audiovisuel kultur

og Den gode lyd: En kvalitativ undersøgelse af

relationen mellem (og forestillingen om) “den gode

lyd” og “den gode oplevelse”.

- Sidder i styregruppen for forskningsnetværket

Auditive Culture: Sound as art - sound in history.

Sound as culture - sound in theory.

- Er i gang med etableringen af et nyt on-line

tidsskrift med titlen Sound Effects. An Interdisci-

plinary Journal of Sound and Sound Experience.

- Udgav sidste år bogen Lyt til tv. Underlægnings-

musik i danske tv-dokumentarer.


Af Niels Holm Pedersen, Digital Design 5. semester

Du har måske - som mange andre - gået med en drøm om at starte virksomhed op og nyde forde-

lene ved at arbejde for dig selv? Men for den nye iværksætter er det svært at vurdere, hvor du skal

starte, og om det overhovedet kan lade sig gøre, selvom det faktisk er mere ligetil end du kunne

tro. Måske har du ikke en idé til et produkt, eller måske står du klar med den knivskarpe idé, men

uden at vide hvordan du ellers kommer i gang? Alle de problemer er hurtigt løst, hvis du slår et

smut forbi Studentervæksthus Århus. Og så er det helt gratis!

Jeg går forbi studentervæksthuset en torsdag

morgen. Der sidder allerede et par studerende

og arbejder på et projekt, og der er frisk kaffe på

kanden. Jeg fornemmer med det samme den ufor-

melle og personlige stemning der er i huset med

de meget forskelligfarvede møbler.

Mens jeg får en kop kaffe, tager jeg mig en snak

med Lone Stubdrup, projektlederen i huset, og

stiller hende spørgsmålet om, hvordan man ved,

om man har potentiale til at blive iværksætter. “Du

behøver ikke at vide, om du er en iværksættertype,

før du kommer op til os. Huset har tre niveauer, du

kan benytte det på, afhængig af hvor afklaret du er.

Det første er Tirsdagscaféen, hvor du kan komme

op og få et indblik i, hvad iværksætteri er, mens

du møder andre nysgerrige studerende, spiser

sandwich og drikker kaffe uden at forpligte dig

yderligere, men alligevel få et indblik i miljøet og

mulighederne i huset.

Den anden mulighed er det tilbud, der hedder

Sandbox. Sandbox er et karriereafklaringsforløb

om, hvorvidt du vil være iværksætter nu eller må-

ske på et senere tidspunkt. Her skal du ikke have

en idé. Forløbet afklarer, hvilke kompetencer og

kvaliteter du har, og hvad du kan med dit netværk.

Her er også mulighed for at generere idéer og

overveje, hvordan de kan realiseres.

Hvis du beslutter dig for at være iværksætter eller

kommer ind af døren med en idé, kommer du

i Takeoff. Takeoff er det tredje niveau, hvor der

startes virksomhed og arbejdes målrettet med at få

virksomheden op at køre.”De studerende lytter nysgerrigt

Drømmer du om at være din egen arbejdsgiver?

Tværfaglighed og støtte

En del af husets politik er det tværfaglige, og derfor

er det en værdisætning i huset, at man kommer

længere sammen. Derfor er der en række mulig-

heder for at udvide sit netværk, og hvis du har en

faglighed, der er efterspurgt, kan du komme med

på et af de projekter, der allerede er oppe at køre.

Alle der sidder i huset mødes hver fredag. Her er

rum til at netværke og dele erfaringer - alt sammen

for at optimere din proces.

Men hvad nu hvis man vil arbejde alene? Kan

man så stadig få et kontorlokale? “Ja, det kan

man,” fastslår Lone Stubdrup og fortsætter: ”Men

lige meget hvor meget man vil arbejde alene, og

hvor hemmeligt ens projekt er, er der alligevel

nogle generelle problemstillinger, der skal løses,

eksempelvis hvordan man præsenterer og sælger

sit produkt. Her har vi forskellige coaches, som kan

hjælpe med de problemer, der opstår.”

Midt i interviewet bliver vi afbrudt af en studerende,

der vil høre, om “vi ikke kan få en mikrobølgeovn

herover, og om Lone kan overtales til at købe en?”

Lone virker positiv: “Jo, det kan i da godt prøve at

se, om jeg kan overtales til”, siger hun med et smil.

Det lyder jo alt sammen næsten for godt til at være

sandt. Så jeg spørger Lone, hvor meget man for-

pligter sig til? Bliver hun sur, hvis man skrider midt

i det hele, fordi man ikke har tid, eller bare mangler

lysten? “Nej, vi bliver ikke sure, og det er ligeså ok

at finde ud af, at det ikke er noget for dig, som det

er at finde ud af, at det er. Det handler om at blive

afklaret og ikke om, at vi vil have, at folk bevæger

sig i en bestemt retning.”

Et gratis tilbud for alleEt gratis tilbud for alle

Hver onsdag er der Crashcourse for alle interes-

serede. Her kan studerende lære om de mere

praktiske ting, der hører med, når du starter

virksomhed. Du undrer dig måske over, hvordan

Studentervæksthuset har mulighed for at kaste alle

de tilbud i nakken på de studerende? Pengene må

jo komme et sted fra, der må da være en politik

bag det? Lone uddyber: “Der er en overordnet

politik, og på vores officielle åbning kom Bent

Hansen, Regionsformanden, forbi og fortalte om,

hvorfor regionerne og EU’s regionalfond betaler. De

vil gerne understøtte tiltag, der styrker erhvervslivet

i regionen, helt fra der, hvor det opstår - nemlig

blandt studerende. De studerende har en masse

viden, som kan blive til erhvervsliv, som styrker

regionen økonomisk.

Studenterværkshuset er for alle på de mellemlange

og videregående uddannelser i Århus. De projekter,

der er i huset, er ligeligt fordelt mellem nogle, der

vil være konsulenter, og andre der vil sælge et

produkt. Men alle typer af projekter er velkomne;

alt fra sociale entrepreneurer der vil arbejde med

velgørenhed til de mere businessorienterede - eller

måske en blanding ad de to.

Så skynd dig op i huset til næste Tirsdagscafé eller

Crashcourse og lad dig inspirere af alle de gode

tilbud!

Faktaboks

• Studentervæksthusetåbneded.1.

september i år.

• DererstadigledigekontoreriStudent-

ervæksthuset.

• DukanlæsemereomStudenvæksthu-

set og de kommende arrangementer på

www.studentervaeksthus.au.dk

• Næstearrangement:

TirsdagsCafé 27. oktober: Person-

lighedstest, den korte øjenåbner

• DukankontakteLoneogfåenperson-

lig samtale ved at ringe eller skrive til

hende på 2137 9401 og

[email protected]


UNITY: Ny energi til det tværfaglige studiemiljø

Af Rasmus Gylling, Cand. Public. 3. semester, bachelor i Informationsvidenskab.

Katrinebjerg danner den perfekte ramme for samarbejde på tværs af studieretninger og erhvervs-

liv. Jo tak, den salgstale har vi hørt før, men uden det har haft den store betydning for os stude-

rende. Lasse, Tobias og en ordentlig bunke penge skal nu forvandle ord til handling og skabe bedre

vilkår for studiemiljø og samarbejde på Katrinebjerg.

Et kontor på fjerde sal i IT-huset er blevet rammen

om det, der igennem de næste tre år skal gøre de

studerende på Katrinebjerg til gladere mennesker

med stærkere netværk. Lasse Chor og Tobias

Sonne har allerede nærmest tapetseret konto-

ret med post-it notes fulde af idéer og opgaver,

der skal løses. De to studerende fra henholdsvis

Informationsvidenskab på IMV og Informations-

teknologi på Datalogisk Institut er gået i gang med

at realisere det, Katrinebjerg længe har brystet sig

af at kunne tilbyde: Et studiemiljø, hvor man sam-

arbejder på tværs af studieretninger, og hvor den

studerende nemt kan networke med erhvervslivet,

forskere og andre studerende.

For de studerende, af de studerende

De flotte visioner for IT-byen Katrinebjerg er hørt

før, men denne gang bliver de ført ud i livet på

en ny måde, lover de to idémænd og bestyrere

af UNITY-projektet. UNITY er ikke bare en flyvsk

vision, men et selvstændigt og slagkraftigt projekt,

der skal forbedre mulighederne for de studerende

på netop den måde, de studerende selv ønsker

det.

”Vi er selv studerende, så vi har meget bedre mu-

lighed for at finde ud af, hvad det egentlig er, folk

kan bruge til noget. I stedet for at idéerne kommer

oppefra og bliver kastet i hovedet på de stude-

rende, så skal vi med UNITY lade idéerne boble op

nedefra, og gøre præcis det, der er stemning for

blandt de studerende,” forklarer Lasse.

Formålet med UNITY er at fastholde og sam-

menbinde de studerende på Katrinebjerg gennem

tværfaglig networking, sociale arrangementer og

målrettet kontakt til erhvervslivet.

UNITY fokuserer på Katrinebjergs potentielle

synergieffekter fra de studerendes synspunkt. En

solid økonomi og uafhængighed af universitetsbu-

reaukrati og sponsorer gør, at UNITY hurtigt kan

forvandle de studerendes idéer til handling.

Indtil videre har UNITY primært markeret sig på

den sociale front med arrangementer som fodbold-

landskampe, Fotoklub Katrinebjerg og IT-Koret.

Sammenbinding og fastholdelse

Generelt er Lasse og Tobias derfor åbne for alle

forslag, der kan forbedre studielivet på Katrine-

bjerg, men der er naturligvis også fastsat mere

konkrete mål for UNITY. Et af dem er at skabe

netværk blandt de studerende og lære dem at

samarbejde på tværs af studieretninger. De stu-

derende skal vide, hvad der foregår andre steder

på Katrinebjerg, samt hvad deres medstuderende

egentlig er for nogle personer og fagligheder.

UNITY bliver samtidig en slags filter mellem de

studerende og erhvervslivet, der skal sørge for, at

de studerende kan komme i kontakt med relevante

virksomheder, og at virksomhedernes henvendel-

ser kun kommer igennem til de relevante stude-

rende.

UNITY skal desuden skabe et generelt mere

inspirerende studiemiljø og sørge for at fastholde

de studerende på uddannelserne. Især på Datalogi

er der et stort frafald, og det har vist sig dels at

skyldes studiemiljøet, og at de studerende ikke

ved, hvad de kan bruge deres uddannelse til. Her

skal UNITY hjælpe ved at lade de studerende få

et indblik i den virkelige verdens virksomheder og

i det samarbejde med personer fra andre studier,

som de uden tvivl vil blive udsat for, når de er

færdige på universitetet.

Frie tøjler

Trods det tydelige behov for en indsats på disse

områder og en klar opbakning fra alle sider, så

var der i starten ikke den store økonomiske støtte

at finde på Katrinebjerg. Det stoppede dog ikke

Tobias og Lasse i forsøget på at realisere deres

idealistiske vision, og besværet endte da også med

at give pote, da de gik til IT-Vest.

Her fremlagde de skælvende et budget på en kvart

million, men tilbagemeldingen fra IT-Vest var, at

skulle det gøres ordentligt, så måtte det da koste

De stolte UnItY-bagmænd foran et udsnit af deres store samling af post it notes med idéer. til venstre tobias sonne og til højre Lasse Chor.


flere penge end det. Lasse og Tobias afleverede

et nyt budgetforslag på 1,3 millioner, og to uger

senere var UNITY en realitet.

”Udover pengene fra IT-Vest, smider de forskellige

institutter også nogle penge i puljen over de næste

tre år. Selvom det er rigtig mange penge, har vi

faktisk ret frie tøjler. Hvis vi mener, det vil hjælpe på

studiemiljøet at leje en pølsevogn og servere gratis

pølser en eftermiddag, så kan vi gøre det. Ikke at

vi har tænkt os at gøre det, men det var faktisk

det eksempel, vi brugte, da vi forhandlede aftalen

med IT-Vest på plads. Det er en vigtig pointe, at vi

ikke først skal spørge om lov, hvis vi sidder med en

genial idé,” understreger Tobias.

Tobias og Lasse skal stå til ansvar over for en

styregruppe bestående af repræsentanter for de

forskellige bidragsydere. Men som de selv siger,

så forventer de at komme til at bede mere om

tilgivelse end om tilladelse.

”Det betyder meget, at vi ikke skal vente på univer-

sitets bureaukrati, og at økonomien er stærk nok

til, at vi kan klare os uden at gøre os afhængige

af sponsorer. Der er ingen finanskrise i UNITY, så

hvis nogen kommer med en god idé, og der er

stemning for den blandt de studerende, så bliver

den også til noget,” fastslår Lasse.

For hele Katrinebjerg

Udgangspunktet for UNITY er at støtte op om it-

uddannelserne, men alle studerende på Katrine-

bjerg er velkomne i det tværfaglige samarbejde og

til de forskellige arrangementer.

”Man kan sagtens forestille sig, at en datalog og en

medievidenskaber kan lave et tværfagligt projekt

sammen, og så vil vi meget gerne hjælpe med at

formidle kontakten. Men det skal selvfølgelig være

noget, der giver mening for begge parter. Det skal

jo ikke være sådan, at datalogen bare bliver brugt

som kode-abe. Og omvendt skal datalogerne hel-

ler ikke arbejde sammen med medievidenskaberne

bare fordi, de er pæne at kigge på,” smiler Lasse.

Jo flere, jo bedre

I det hele taget vil UNITY gerne have kontakt til

Fotoklub katrinebjerg er et af de første projekter, UnItY har sat i gang. Hvad der egentlig skal ske i klubben blev diskuteret på den første klubaften.

så mange studerende som muligt. Stort set alle

kompetencer kan kombineres, og jo større netværk

der opstår omkring UNITY, jo nemmere bliver det

at matche de studerende med de rigtige projekter.

”Vi er ved at opbygge et ambassadørkorps rundt

omkring på de forskellige uddannelser, og de skal

hjælpe os med at finde ud af, hvad vi kan gøre for

de studerende, og selvfølgelig sørge for at udbrede

kendskabet til UNITY. Men folk er nødt til selv at

henvende sig til os, hvis de vil have hjælp til at

komme i kontakt med en virksomhed eller andre

studerende,” siger Lasse.

”Vi vil opfordre til, at alle som minimum tilmelder

sig vores Facebook-gruppe eller vores mailingliste.

Så kan man holde sig orienteret og så involvere sig

yderligere, hvis der dukker noget spændende op,”

supplerer Tobias.

Fotoklub og fodboldkamp

Indtil videre har UNITY primært profileret sig på

de sociale arrangementer. Det er blevet til to

meget velbesøgte fodboldlandskampe i Adorno,

og for nylig havde Fotoklub Katrinebjerg sin første

klubaften med deltagelse af både studerende fra

adskillige studieretninger og såmænd også et par

professorer.

Lasse og Tobias er tydeligt begejstrede over, at der

allerede er så stor opbakning fra både studerende

og universitetets ansatte. De mener ikke, det er

noget problem, at der indtil videre ikke har været

noget fagligt indhold i arrangementerne.

”I opstartsfasen handler det mest om at få folk til at

mødes og finde ud af, at de studerende fra de an-

dre studier egentlig også er nogle fede mennesker.

Vi er allerede kommet et stykke, hvis vi kan få folk

til at sige hej, når de går forbi hinanden på gangen.

Når folk kender hinanden, er det meget nemmere

at sparke det tværfaglige arbejde i gang,” uddyber

Tobias.

Networking og hygge

UNITY er også i fuld gang med den faglige net-

working. De to bagmænd har på forhånd et stort

netværk på og omkring universitetet, og de forskel-

lige institutter er flinke til at lade erhvervslivets

kontakt til de studerende gå igennem UNITY.

Tobias og Lasse ser det som deres fornemme-

ste opgave at udnytte og lade andre udnytte det

netværk, der opbygges gennem UNITY. Så de op-

fordrer til, at man straks kontakter dem, hvad enten

man står og mangler en relevant praktikplads,

gerne vil samarbejde med en datalog, eller bare

mener, der er stemning for at oprette en Katrine-

bjerg Squaredanceklub.

”Vi er egentlig ansat til 10 timer om ugen, men vi

bruger nok snarere 30-40 timer om ugen på UNITY.

Så folk kan bare komme forbi kontoret, for vi sid-

der der sikkert alligevel,” siger Tobias.

”Men man skal nu ikke have ondt af os. Vi hygger

os med UNITY-arbejdet, og det netværk vi får ud

af det, er meget mere værd end lønnen,” slutter

Lasse.

Lasse og Tobias

Lasse Chor læser Informationsvidenskab på 4.

år, mens Tobias Sonne er på 3. år af Information-

steknologi. Idéen til UNITY opstod for snart et år

siden, da de mødte hinanden i forbindelse med

en it-messe, der åbenbart var så kedelig, at de i

stedet kom til at snakke om, hvad deres forskellige

uddannelser gik ud på, og hvorfor der ikke var no-

get samarbejde imellem dem. Siden er der kommet

mere og mere fart på idéen, og i starten af august

kom så IT-Vests tilsagn om støtte med 1,3 millioner.

Læs mere om UNITY på unity.au.dk eller ring til

Lasse på 26544153 eller Tobias på 61677888.


Fikspunkt FemtenAf Sebastian H. Christophersen, Oplevelsesøkonomi

og Jens Gerner-Smidt, Cand. Mag. Informationsvidenskab

Kontekst har igen i år været af sted til Skanderborg festival. For at bryde med den sædvanlige

festivalanmeldelse har vi denne gang taget et kig på noget andet end musikken; bryster.

En festival som denne, hvor musikken kommer

i anden række, kan virke kontraintuitivt. Gnags i

mørke og skov var fremragende. Spleen United

gav en ligeså fremragende og energisk koncert.

Allan Olsen var der ikke noget at sætte på, ligesom

Bikstok altid er et gensyn værd. I den anden ende

af skalaen havde man fejl som Queen Jam.

Men vi er ikke anmeldere, og når musikken ikke

altid er værd at høre, må man lave noget andet. Så

vi gik på opdagelse efter hvad Skanderborg ellers

kunne. I vores iver efter at finde Fikspunkt Femten

endte vi med at gå forbi et meget mærkeligt om-

råde. Der var en frisør, barer som man kender dem

fra Thailandske småøer og et overdimensioneret

telt tilhørende et større hollandsk bryggeri. Vi op-

dagede også, at der var en Crazy Daisy, hvilket var

et af højdepunkterne for os, og den er formentlig

den eneste af sin slags til festivaler. Hver dag kl.

12 var der pigestrip og kl. 15 mandestrip. Vi valgte

at tage til førstnævnte med høje forventninger - vi

havde nøje planlagt at kombinere brunch med strip

og derved fik vi konceptet ”Strunch”. Crazy Daisy

på Skanderborg minder stort set om et ganske

almindeligt diskotek - dog i lidt mindre skala.

Det kræver et vist mod for en stripper at skulle

stille sig op for 100 mandlige og begejstrede

festivaldeltagere, som ikke tænker på ret meget

andet end de mest basale behov. Dette har måske

været grunden til, at stripperen var næsten to timer

forsinket, men gæsterne formåede dog at under-

holde sig selv. En mand klædt i en tætsiddende

læderheldragt kombineret med en pige, der havde

visse evner inden for strip underholdt gæsterne, da

stemningen var ved at være lidt for negativ. Crazy

Daisy blødgjorde også ventetiden ved at åbne op

for shots- og ølhanerne, hvis man valgte at drikke

det fra sine festivalsko. Da stripperen endelig

kom, blev der leveret et ganske udmærket show,

som man næppe ville have oplevet til en Roskilde

Festival.

strip på Crazy Daisy

Af Johanne Højbjerg Møller, Cand. Public. 7. semester

Et sted på campingområde Vest står 10-12 iglo- og villatelte opstillet rundt om to pavillioner. Denne

lille oase midt i festivalens teltjungle udgør IMV-lejren på Roskilde Festival 2009. Fra pavillionerne

hænger rester af farverige serpentiner og sølvpapir fra lejrens årligt tilbagevendende begivenhed,

Tour de Telt, der netop er afhold med stor succes.

Igen i år har en flok IMV-studerende og deres ven-

ner (og deres venners venner) lavet en fælles lejr

på Danmarks største festival. Og endnu en gang

er Tour de Telt højdepunktet for dagene op til, at

musikken starter.

Grønne campingstole med ølholdere i armlænene

står henkastet under pavillionerne. Tomme øldåser

og plastickrus ligger spredt på græsset sammen

med fladmaste rugbrødspakker, makrel i tomat og

en strømpe, ingen vil kendes ved.

En insisterende snorken strømmer ud fra et telt, og

et par Converse-sko, stadig med ejerens fødder i,

stikker ud af et gult iglo-telt. Det er tidlig morgen,

og folk har endnu ikke fået øjne efter en hård nat i

festivalens tjeneste.

Grøn ansigtsmaling, tomme sølvpapirsruller og pap

formet som krokodillesnuder vidner om aftenens

udskejelser. Tour de Telt blev en hård nyser, og det

kræver kræfter at komme ovenpå.

Tour de Telt er festival-pendanten til Tour de

Chambre, kendt fra mange kollegier, hvor alle skal

på besøg hos hinanden og bydes på både lidt vådt

og tørt. Hvert telt har et tema og står for noget

underholdning, der gerne lægger sig op af temaet.

Det starter sidst på eftermiddagen, og slutter når

sidste mand (eller kvinde) må overgive sig til den

tunge beruselse og behovet for søvn.

Tour de Telt gør ventetiden til musikken kortere.

Men blandt medlemmerne af IMV-lejren, føles ven-

tetiden til næste års Tour de Telt drænende lang.

Planlægningen af fremtidige temaer er så småt i

gang, og næste års omgang af Tour de Telt bliver

med garanti en ligeså stor eksplosion af farver,

drinks, sange, pynt og nøgenhed, som det har

været de andre år.

en hærget teltplads.

Tour deTelt


Fra slæbelift til bæltekøretøj

Af Pernille Christiansen, Medievidenskab 1. semester

Allerede i 1930’erne etablerede man de første små hoteller og slæbelifte i de to byer Venosc og

Mont de Lans, og i 1955 blev det første liftkort introduceret til en pris af 2½ franc. I dag er byerne

vokset sammen, stedet er supermoderne og hedder Les Deux Alpes. Tager man et bæltekøretøj

det sidste stykke op på gletscheren, får man noget af Europas højeste skiløb.

Dieselmotoren står og brummer, og vi er tolv

personer, der kravler ind og sætter os til rette i det

store bæltekøretøj, der er en ombygget pistema-

skine. Pludselig hopper Marie - en ung, spinkel

og elegant pige - ind i cockpittet, monterer rat og

joystick, og det virker næsten helt naturstridigt, at

det er hende, som den næste time har kontrol over

bæltekøretøjets mange hundrede hestekræfter.

Vi kører op over gletscheren og ender i 3.600 me-

ters højde ved et udsigtspunkt, hvor vi alle stiger

ud. Der er ikke en eneste sky over os, så sigtbar-

heden er optimal. Lige foran os stikker Mont Blanc

op gennem disen og strækker sine 4.808 meter op

mod himlen. Vi føler, at vi næsten kan række armen

ud og røre ved bjerget, men Marie fortæller, at det

ligger 110 kilometer væk. Langt under os kan vi se

skiområdet ved Alpe d’Huez, og ved siden af rager

de to berømte Alpetinder, La Meije og Les Ecrins,

op. Den sidste i 4.102 meters højde.

Boulevarder og sorte djævle

På toppen kan man på en klar dag se omkring 200

kilometer væk i hver retning. Men Les Deux Alpes,

der ligger 2.000 højdemeter under os, kan vi ikke

se. Byen er bygget op omkring én lang hovedgade,

og fra hver ende samt fra midten af byen fører

stole- og gondollifter op i terrænet. Efter turen med

bæltekøretøjet spænder vi skiene på og kører ned.

Den står på ren leg i funparken.

UDe AF kontekstEn af fordelene ved Les Deux Alpes er, at de fleste

pister sluses ned til de samme udgangspunkter. Så

det er bare at vende skispidserne mod bunden og

sætte stavene i. Det øverste stykke består af nogle

nemme blå og røde pister, der alle er anlagt på

gletscheren, og det er dejlig brede boulevarder at

køre på. Under gletscheren fortsætter pistesyste-

met med blå og røde pister, men nu snor de sig ud

og ind mellem klipperne, og der er en del glide-

stykker mellem de forskellige områder. Vi søger

over mod områdets østvendte del, og her er der til

gengæld masser af udfordringer. Pisterne ”Diable”

og Super Diable” er kulsorte, stejle og lynhurtige,

hvis man undgår for mange opbremsninger, og en

lift, der går parallelt med de to djævle, giver hurtigt

mulighed for nye ture.

Specielle attraktioner

Les Deux Alpes har tre skimæssige attraktioner,

som man ikke finder andre steder i Europa, og

det betyder, at mange gæster vender tilbage til

området år efter år.

For det første ligger toppen rigtig højt. Øverste lift

ender i 3.421 meter, og det skulle være den højeste

gletscher i Europa, hvortil man kan komme med

lift. Det giver en unik snesikkerhed samt perfekte

forhold for sommerskiløb. Selv i august kan der lø-

bes på ski, og mange skilandshold har træningslejr

her om sommeren. Man kan endda komme om-

kring 200 højdemeter længere op, hvis man hægter

sig på et af de bæltekøretøjer, der kører rundt på

toppen af gletscheren. Bagpå disse er der anbragt

nogle tove, og så kan man blive trukket så langt op

på toppen, at man kan køre ned på den anden side

og sætte kursen mod La Grave.

Netop La Grave er en anden attraktion. Det regnes

for at være et af de bedste steder i Europa til offpi-

ste, og det er et must for enhver offpiste-entusiast

at tage turen ned gennem slugten og opleve over

to kilometers faldhøjde i puddersne. Med mindre

man er ekspert, er det en god ide at køre med en

guide, for de risici, der lurer, er ofte proportionale

med oplevelsens størrelse.

Den høje beliggenhed gør det muligt at stå på ski helt frem til påske.


Fakta om Les Deux Alpes

• Beliggenhed:LesDeuxAlpesliggeri

de sydfranske Alper, 1½ times kørsel

fra Grenoble. Fra Kruså er der 1440

kilometer til Les Deux Alpes.

• Pister:205kilometer,dererfordelt

mellem 30 kilometer grønne, 50 blå,

80 røde og 45 sorte.

• Liftkapacitet:60.000skiløbereitimen

• Byenshøjde:1650meter

• Arrangør:DanSki–www.danski.dk

• Andreaktiviteter:Paragliding,skøjte-

bane, isgrotte, snescooterkørsel,

langrend.

Den sidste specialitet, som især lokker mange

unge mennesker til Les Deux Alpes, er snowpar-

ken. Den blev i 2006 kåret som Europas bedste, og

den har simpelthen alt; hop, rails, pipes, big jumps,

boardercross etc. Parken flyttes i løbet af sæso-

nen – alt efter hvor forholdene er optimale, og der

kører hele tiden pistemaskiner rundt for at trimme

underlaget.

Men det er ikke bare de vilde udfordringer, som

kendetegner Les Deux Alpes. Der er masser af

pister til hyggeskiløb, og området er så stort, at

vi ikke oplever køer på pisterne eller ved lifterne.

Regulære sorte pister er der dog ikke mange af,

og med mindre man søger til La Grave eller til

snowparken, kan man godt komme til at savne fart

og spænding efter nogle dage.

Godt for unge

Les Deux Alpes henvender sig til mange katego-

rier af skiløbere, men især unge med lyst til leg og

spænding kommer for at opleve funparken. Off

piste-turen til La Grave er et andet trækplaster, der

lokker de yngre skiløbere til Les Deux Alpes.

DanSki, som hvert år sender masser af skigæster

til Alperne, har deres eget hotel i byen, og i løbet

af ugen arrangeres pisterundvisning, spilleaftner,

vinsmagning og meget andet.

En gang imellem kigger danske musikere forbi,

og mens vi er der, giver Steffen Brandt med band

koncert på hotellet. Spisesalen ryddes, en lille

scene bygges op i det ene hjørne og nogle timer

før midnat lægger han ud med et udvalg af TV2-

numre. For en stund sætter alle aftenstilheden på

stand-by, salen er stuvende fuld, stemningen god

og atmosfæren intim. Med tonerne af ”De første

kærester på månen” hængende i ørerne går vi i

seng nogle timer senere for at blive klar til en ny

dag på ski.om aftene står den på fest i Les Deux Alpes

UDe AF kontekst

Les 2 Alpes kun 2.995,-

Inkl. bus, ophold og Liftkort!

Så behøver du ikke køre selv!

*

*Priseksempel pr. person ved 4 personer. Afrejse uge 1.


KONKURRENCE

Af Christina Johansen, Medievidenskab 1. semester

”Er du klar?” spørger min instruktør og smiler op-

muntrende til mig, mens jeg sporer et skjult glimt i

hans øje, der fortæller mig, at han er helt klar over,

hvilken underholdningssceance, der netop skal til

at udspille sig for ham. Jeg nikker modvilligt tilbage

og forsøger at smile igen, mens de røde alarmlyg-

ter blinker om kap for mit indre blik. Hele min krop

stritter imod, men jeg bliver stående, strammer

grebet om bommen foran mig, og stiller mine ski

parallelt, mens jeg stift fokuserer på mig selv i

spejlet forude. Med ét sætter båndet i gang under mine fødder.

Nedfarten er begyndt, og jeg slingrer af sted med

tungen lige i munden og ingen idé om, hvad der

sker syd for mine ankler, hvor mine topmoderne ski

lever helt deres eget liv - og det viser sig at være

et farligt liv, de lever, for ganske uopfordret sætter

den ene ski sig naturligvis for at vandre tværs

over den anden. Mit hjerter springer et slag over,

og mine vaklende ben snor sig i et imponerende

indviklet mønster, alt i mens min overkrop fortsæt-

ter ligeud for snart at hænge tværs over bommen

foran mig. Ét blik i spejlet er nok, og jeg bryder

straks ud i latter, da jeg ser mig selv, hvorefter jeg

med instruktørens hjælp kommer ned på båndet,

for at forsøge mig med endnu en tur.

UDe AF kontekst

Næste nedfart: SkiArena

Der er ikke længere grund til at lade ski og snowboard samle støv vinteren over på grund af øko-

nomisk knibe: Træk i stedet i skistøvlerne og søg mod SkiArena Århus, hvor der bydes velkommen

til uendelige pistekilometre i alle kategorier lige fra halvflade skovløjper til sorte styrtløbspister.

Jeg selv er taget hertil med en supportende medstuderende ved min side og uden nogen form for

erfaring inden for sportens så omtalte og populære verden.

nogle gange går det galt...

De første 30 minutter går med uelegant plov.

Nypræparerede pister dagen lang

Konceptet stammer fra Holland og kan for nybe-

gyndere gøre skiferien dobbelt så sjov og halvt

så farlig. Her kører du på et rullebånd af specielle

nylontæpper, der simulerer endeløse pister, når

de fugtes med vand. Rullebåndene minder mest

af alt om gigantiske løbebånd, på hvilke instruk-

tørerne tilpasser sværhedsgraden ved at styre fart

og hældning. For vakkelvorne nybegyndere som

mig udgør bommen en uvurderlig støtte. Den er

solidt placeret for enden af båndet og redder mig

flere gange fra at drøne direkte ind i de gigantiske

spejle, der er placeret på endevæggen.

Den Danske Skiskole afholder kurser for skiin-

struktører i skiarenaen, og personalet hos Århus

SkiArena håber, at interessen for skiløb fortsat vil

vokse, således der i fremtiden kan etableres en

skiskole. Personalet arrangerer desuden gerne

fester med skiløb, spisning, dans og musik i after-

skibaren, og stedet er allerede blevet en populær

location for polterabender, julefrokoster, firmaar-

rangementer mm.

En vellykket appetitvækker

Med et kæmpe smil om munden og masser af blod

på tanden tørrer jeg sveden af min pande inden jeg

klikker mine ski af, forlader pisten og søger direkte

mod dalen, hvor en hyggelig træhytte indbyder til

afterskiing i den dertil anlagte bar. Ved endevæg-

gen pulserer den kunstige pejs på højeste blus, og

mens jeg fornemmer, hvordan duften af træ fylder

lokalet, sender jeg min bestilling hen over disken

og beslutter, at det det absolut ikke er sidste gang,

jeg skal have ski under fødderne.

Fakta om SkiArena

Adresse: Holmstrupgårdvej 18,

8200 Brabrand

Telefon: 86279000

Webadresse: www.skiarena.dk

Mail: [email protected]

Bus: Nummer 15 kører lige

til døren

Pris: 180 kr. for studerende

(alt udstyr inkluderet)

Bonusinfo: Har du købt din næste skiferie

gennem DanSki, Højmark, MyTravel

Tango eller Stena Line? Så kan du ved

fremvisning af bookingnummer få den

første lektion hos SkiArena til kun 150 kr.

De stramme støvler klikkes i skiene, og så er artiklens forfatter klar.

Send et brev til vores brev-

kasse ([email protected]) og

vær med i lodtrækningen om

to fribilletter til SkiArena.

Det mest underholdende,

nytænkende og skøre brev

belønnes!


SAIS: Kommende aktiviteter og nyt logo

Lars Lauridsen, Informationsvidenskab 8. semester

SAIS har fået nyt logo og har masser af spændende aktiviteter planlagt for de to næste semestre

Inden sommerferien skød SAIS en logokonkur-

rence i gang, hvor præmien var en iPod Shuffle. Vi

modtog en række kreative, flotte og spændende

bud. Vinderen blev Simon Leth, der har designet et

våbenskjold med bidemærke. Valget faldt på dette

logo fordi det er simpelt, men alligevel med kant,

det kan bruges i flere sammenhænge og skaleres

op og ned til visitkort, hjemmeside, invitationer etc.

Vi håber at Simons logo fremover vil være med

til at skabe genkendelighed hos de studerende,

når vi skal præsentere arrangementer på nettet, i

Kontekst eller andre sammenhænge.

Bestyrelsen har i et stykke tid fokuseret på at

styrke Informationsvidenskabs profil udadtil overfor

både virksomheder, andre studenterforeninger og

iværksætterfællesskaber. Dette har betydet, at vi til

tider kun har holdt det ene øje på studiemiljøet og

på de studerende. En konsekvens af det har været

at der på nogle af de nyere årgange har været tvivl

om, hvem SAIS egentlig er, hvad vi laver og hvad

livstidsbetalingen på 50 kroner egentlig er gået til.

En række af de arrangementer, SAIS har stået for,

er sidenhen blevet institutionaliseret, så instituttet

hjælper til eller overtager styringen, eller også får

arrangementet karakter af et mere ’officielt’ arran-

gement. Det betyder også, at de studerende ikke

altid kan se, at SAIS har været med. Det gælder

både Læringsworkshop, Faglig Dag og Speciale-

pral. Vi er enormt glade for, at man fra officiel side

er opmærksom på SAIS og støtter vores projekter,

men det har givetvis betydet, at vi til tider er svun-

det ud af de studerendes bevidsthed.

sAIs’ nye logo

Derfor vil vi her først og fremmest berette om,

hvad vi har lavet i 2009, og hvad der skal ske

fremover: I forårssemesteret havde vi Mac-aften

for anden gang, hvor interesserede og/eller nye

brugere kunne få tips og inspiration til at udforske

deres æblecomputer med inspiration af forskellig

kompleksitet. Arrangementet blev gentaget med

et andet fokus i indeværende semester, hvor nye

Mac-brugere forhåbentlig blev hjulpet godt igen-

nem den første tids forvirring. I sidste semester

havde vi desuden Faglig Dag, der nu er blevet ud-

videt, så Medievidenskaberne også kan være med.

Derudover havde vi endnu en omgang Speciale-

pral, som denne gang blev koblet sammen med

specialeseminariet, som studievejledningen på IMV

udbyder til alle IMV’ere. Desuden har SAIS arbej-

det for Venture Cup, hvilket har givet os et større

økonomisk råderum til fremtidige arrangementer.

Pt. tæller bestyrelsen en række nuværende og

tidligere instruktorer og undervisere fra forskellige

fag, en studievejleder, aktive fra sidste studietur,

tutorfamilien og fredagsbar.dk. Det betyder for det

første, at vi alle har fingrene langt nede i studie-

miljøet, og kan mærke pulsen hos de studerende.

Det at vi mødes jævnligt og kan udveksle idéer og

indtryk, kommer indirekte til udtryk i vores kontakt

med de øvrige studerende! Det betyder dog også

at bestyrelsen består af travle mennesker, som ikke

altid har mulighed for at arrangere alt det, vi gerne

vil. Derfor håber vi også, at nye kræfter vil forsøge

sig til næste generalforsamling, eller blot møde op

og få mere information om SAIS og eventuelt stille

sig til rådighed i forbindelse med vores forskellige

arrangementer (og gerne komme med forslag til

nye!)

Husk at vi er meget lydhøre over for projekter med

faglig relevans hvis du eller dine medstuderende

har en god idé. Vi kan være behjælpelige med det

praktiske og eventuelt økonomisk støtte.

Husk at holde øje med vores re-designede hjem-

meside: www.sais.dk, og meld dig ind i vores

Facebookgruppe.

Venlig hilsen SAIS

Sais Kalender:

Specialepral (i forbindelse med Specialese-

minar) d. 3. november. Kom og hør hvad det

hele kan ende med, hør nogle spændende

folk snakke om spændende specialer, der

har gjort dem til vaske ægte specialister! Og

vigtigst af alt: Der skal prales.

Generalforsamling d. 4. november. Kom og

brug din demokratiske ret til at påvirke en ny

bestyrelsessammensætning (alle SAIS-med-

lemmer kan stemme, og er du ikke medlem,

kan du blive det!)

Virksomhedsbesøg hos Systematic i Århus –

sandsynligvis i november

Hvad cand.du? Næste semester vil vi lave et

arrangement med kandidater, som har været

i arbejde et stykke tid. Hvad har de kunnet

bruge deres studie til?

Virksomhedsbesøg hos LEGO i Billund. Det-

te virksomhedsbesøg har været lige på trap-

perne i flere omgange siden 2006. Nu er vi

ved at være tæt på, og vi håber på at det vil

lykkes i næste semester!

Virksomhedsbesøg hos Siemens Windpower

i Brande. Enten i dette eller næste semester.

Virksomhedsbesøg hos IBM i Risskov. Det

plejer at være et hit og vil sandsynligvis finde

sted igen engang i 2010!


Gadgets i Kontekst: Ipod Nano 5g

Af Simon Kunddal, Digital Desing 7. semester

En af de spændende nyheder, som Kontekst vil bringe fremover, er denne gadget-sektion, hvor

nye, skøre, anderledes, aktuelle og direkte dumme gadgets og teknologier vil blive testet. I denne

jomfru-skrivelse vil jeg dog fedtspille lidt og tage et nærmere kig på den meget mainstream musik-

afspiller - nemlig iPod Nano, som nu er kommet i sin 5.generation.

Præsentation

Den 9. septemer blev et af Apples årlige pres-

seevents afholdt, og nogle vil mene, at det var

skuffende nyheder, der blev præsenteret, hvor

andre var mere begejstrede. Foruden en forbedret

udgave af iTunes og iPod Touch, blev det til en

ny udgave af den populære Ipod nano - nu med

videokamera...

For at se iPod Nano 5g i kontekst, vil jeg i denne

anmeldelse primært fokusere på de forskelligheder

og forbedringer, den har i forhold til sin forgænger,

nemlig 4. generation. Dette skal begrundes i, at

de to modeller på mange områder er stort set ens

med fx designet, softwaren mm. - og så alligevel

ikke. Den nye model har nemlig fået mange fea-

tures, som brugere længe har efterspurgt.

Hardcore specs:

• 2,2”(diagonalt)TFT-skærm

• Opløsningpå240x376pixelmed204

pixel pr. tomme

• 8eller16GB

• Fm-radio

• Indbyggethøjtaler

• Videooptagelse:H.264VGA-video,640

x 480 pixel, op til 30 billeder pr. sekund

med AAC-lyd

• 15specialeffektermedrealtid:Sepia,

Sort og hvid, Kornet film, Sikkerhed-

skamera, Cyborg, Udbuling, Kalejdo,

Sløret bevægelse, Spejl, Lystunnel,

Fordybning, Stræk og Roter

Kr. 1099,00 hos www.apple.dkHer illustreres en af de mest almindelige og dermed besværlige måder

at filme på!

AnMeLDeLseRNu med kamera... eller kun videokamera?

Helt konkret så er der én stor nyhed i den nye iPod

og ellers en masse mindre forbedringer, som er

med til at retfærdiggøre titlen som en ny gene-

ration, og dette er kameraet. Og bedst som man

kender Apple, så betyder det ikke rig mulighed for

at tage billeder med kameraet, næ der er nemlig

tale om et rendyrket videokamera. (Dette er lidt

paradoksalt set i sammenhæng med iPhones

kamera, som kun kunne tage billeder i starten, og

så sidenhen OGSÅ video). Det skal lige nævnes, at

kombinationen med videokamera og musikafspil-

ler blev opfundet af Olympus for 5 år siden! Men

nok om det, helt basic, så er der blevet plads til

en linse, der kan optage i opløsningen 640 x 480

pixel med op til 30 billeder pr. sek. Der er altså ikke

tale om nogen HD opløsning, men kvaliteten er

udmærket til impulsive optagelse til fx youtube og

lign. Udover videooptagefunktionen så er der 15

såkalte realtime effects, man kan tilføje til optagel-

sen. Foruden de klassiske som sepia, ryngten og

spejling er der også fede effekter som stræk, slør-

ring og cyborg! Sidstnævnte er undertegnes favorit

og laver et fedt robotinterface i ægte robocop stil.

Ulempen ved disse effects er dog, at selve filen

bliver gemt med det valgte overlay, og kan ikke

fjernes igen. Kvaliteten er overall meget fornuftig

og lyden er også mere end acceptabel. Det pro-

blem som umiddelbart træder frem er kameraets

placering. Det er nemlig placeret i ”bunden” og

dvs. der hvor man naturligt vil holde på enheden

hvis man hørte musik. Dette betyder at man skal

finde alternative måder at holde ipod’en, og de

mange første optagelser vil blive ødelagt af ens

fingre, indtil man har vænnet sig til placeringen.

4g vs. 5g

Udover videokameraet har 5. generation adopteret

en masse veltrængte teknologier. For det første FM

radio (dog skal headset være tilkoblet). Dernæst er

der indbygget højtalere, så du har mulighed for at

dele musikken on-the-go. Displayet er blevet 0,2”

større og har nu en opløsning på 240 x 375 pixel,

hvilket gør video mere attraktivt. En skridttæller,

memooptager og så er selve finishen blevet mere

glossy. Måske pænere, men også en fingerprint

magnet. Derudover ligner de to modeller fuldstæn-

dig hinanden.

Mangler

Selvom der er blevet rettet op på en del mangler,

så kunne man have ønsket mere. Det havde fedt

med WIFI, så man kunne oploade sine videoer

direkte til youtube. Muligheden for stilfotos må

forventes at komme med en firmware opgradering

og som med mange mobiltelefoner, det at kunne

høre radio uden headset. Max 16 gigabyte er til-

fredsstillende, men 32 gigs havde været en positiv

overraskelse.

Ellers det sædvanlige

Udover alle de ovennævnte funktioner må iPod

bare siges at være en genial musikafspiller, og på

det område er der ikke en finger at sætte på noget.

Det er fortsat Apple som de fleste andre producen-

ter bliver inspireret af. 5. generation er et fantastisk

produkt, men jeg ser ingen grund til at investere i

en ny, hvis man allerede er indehaver af den gamle

version. Er du derimod en flittig youtube-uploader,

som alligevel har en

iPod med på farten, så

er denne model pga.

nemheden, enkelhe-

den og en acceptabel

videokvalitet perfekt

for dig – især til prisen.

+ videokamera

+ radio

+ skærm

÷ stilfotos

÷ max 16gb

÷ wifi


Computerspilsanmeldelse: Majesty 2 - The Fantasy Kingdom Sim

Af Nicki T. Hansen, Digital Desing 7. semester

Majesty2–TheFantasyKingdomSimeretreal-timestrategispiludvikletafrussiske1CCompany.

Spillet vender den klassiske MMORPG model på hovedet og giver en kontrollen over kongerigets

leder, hvor man kan udstede quests og byggeordrer til sine undersåtter. Spillet udmærker sig ved

at ikke give spilleren direkte kontrol over enhederne i spillet, men i stil med Dungeon Keeper, skal

man dirigere dem indirekte vha. incitamenter (guld). Hvis man er interesseret i MMORPGgenren er

dette spil en sjov drejning på de konventioner, der eksisterer i den.

Spillets historie

Spillet foregår i et klassisk fantasy univers, som er

befolket af diverse fabeldyr - nogle gode og nogle

onde. Spillet foregår 500 år efter, at kongeriget Ar-

dania blev samlet under et flag. En tidligere konge

følte sig så undertrykt af sine forfædre, at han ville

bevise sit værd ved at hidkalde den stærkeste dæ-

mon, for at besejre den. Dette fejlede, og dæmo-

nen overtog tronen og kongeriget. Kongeriget er nu

blevet fragmenteret i mange (passende missions-

størrelse) områder, som kontrolleres af forskellige

klassiske fjender fra drager til vampyrer. Du er den

sande arvtager til tronen og er blevet fundet af en

rådgiver, der komisk lyder som Sean Connery. Din

opgave er at begive dig igennem kongeriget og

overtage din rette plads, område for område, for til

sidst at nedkæmpe den onde dæmon.

Gameplay

Majesty 2 fungerer anderledes end almindeligt

RTS, idet du ikke kan micromanage dine enheder

(helte) enkeltvist, og i det hele taget er heltene ud-

tænkt som individuelle helte med deres egne mo-

tivationer og holdninger. Du er derfor, som konge,

nødt til at tilbyde quests til heltene, som du er nødt

til at ofre guld på som præmie. Når en eller flere

helte opfylder betingelserne for denne quest, som

kan være meget forskellige - opdagelse, bekæmpe

en specifik fjende eller ødelægge en bygning fx -

så bliver guldet udbetalt til de involverede helte.

Det er så din opgave som konge at tilbyde heltene

opgraderinger i form af items, som du researcher

i specielle bygninger og sælger tilbage til heltene.

Heltene får endvidere guld ved at slå forskellige

AnMeLDeLseR

fjendtlige enheder ihjel, som kommer ud af forskel-

lige former for bygninger - rotter fra kloakker,

skeletter fra kirkegården osv.

Heltene i spillet er opdelt i Guilds, som er specielle

bygninger, der tillader dig at træne specifikke

helte. I første omgang er der adgang til de typiske

MMORPG roller Warrior (tank), Cleric (healer), Ran-

ger (range dps) og Rogue (melee dps). Når man

arbejder sig igennem missionerne, får man end-

videre adgang til Wizards, elvere og dværge, som

hver har deres specieliteter. Når du har arbejdet

dig langt nok igennem missionerne, får du også

adgang til at bygge Templer, som giver dig adgang

til nogle helt specielle helte, som du kan opgradere

dine eksisterende helte til. Fx kan du opgradere

din Warrior til en Paladin eller Blademaster, hvor

de to har hver deres styrker og svagheder. Når en

mission er slut, får du mulighed for at vælge én af

dine helte som ”Lord”, hvilket betyder, at du kan

tilkalde vedkommende i en senere mission via en

speciel bygning. Dette kan være en fordel, hvis

du har behov for en speciel type, men ikke har

mulighed for at bygge den endnu. Hver helt funge-

rer som en rollespilshelt med sine egne items og

stats, og heltene kan level’e op ved at klare quests

og slå fjendtlige enheder ihjel. Spillet fokuserer

ikke på at skulle bygge bygninger, selvom der er

mange forskellige af dem at pusle med. Når du har

placeret en given bygning, vil dine peasants i din

by tage sin tid at bygge, men de gør det i deres

eget tempo, og du kan heller ikke micromanage

disse. Dine bygninger kan opgraderes og bruges

til at købe evner til dine helte og nogle få spells

til dig. Disse spells varierer fra healing til forskel-

lige former for skade til fjender, men er ikke ligeså

vigtige som heltene. Endvidere udvides din by

med ”neutrale” bygninger, såsom hytter og møller,

automatisk. Disse gør, at du kan tjene guld ved at

have autonome skatteindsamler. Der konstrueres

også fjendtlige bygninger i forbindelse med, at din

by bliver større, såsom førnævnte kloaksystemer,

som gør, at der kommer rotter som skal bekæm-

pes af dine helte. Dette giver dig en naturlig måde

Ingame screenshot som fint illustrerer stemningen i spillet


at få dine helte level’et op på uden at skulle give

dig i kast med de store fjender.

I de store fjender ligger spillets svaghed. I kam-

pagnemissionerne er det nogle gange for vilkårligt,

hvornår du bliver angrebet. Hvis en af dine ranger

kommer til at vandre i den forkerte retning og tillok-

ket en level 20 Varulv har du ikke mange chancer

for at klare missionen og du bliver tvunget til at

prøve om igen. Der er multiplayer i både LAN og

over internettet, hvor man spiller flere konger mod

hinanden.

Konklusion og afsluttende kommentarer

Spillet er ikke det bedste RTS-spil på markedet,

men det prøver noget nyt, hvilket er forfriskende.

Spil som Dungeon Keeper har prøvet lignende

ideer, men fokuserer anderledes end dette, som

satser på den klassiske fantasy base. Personligt

synes jeg spillet er meget underholdende og man

kan bruge mange timer på at kæmpe sig igennem

kampagnen.

Pro

• Spillet er grafisk flot og stilen passer

spillet godt.

• Spilleternemtatforstå,såspillereder

ikke er vant til RTS kan spille det hur-

tigt.

Con

• Deterforvilkårligtmeddestorevæsner,

hvilket gør spillet svært.

• Spillet er generelt meget svært, fordi

der nogle gange kommer for stor flod af

fjender på en gang. Man ved godt hvad

der skal gøres, men det kan bare ikke

lade sig gøre.

Jeg synes at spillet er et velfungerende RTS-

spil, men har nogle svagheder som trækker

det lidt ned. 7/10

Hovedsponsorer:

Århus KommuneØvrige sponsorer:

INCUBASCIENCE PARK

NOVÅRHUS

STUDENTERHUSSØNDAGSSALSADØR: 18.00 PRIS: 65/50 (INSTRUKTION + SALSATEK + 1ØL/1 VAND)

KOLLEGIERNES KAMP - 1. SEMIFINALEDØR: 15.00 PRIS: GRATIS

INTERNATIONAL NIGHT - DISCO PARTYDØR: 20.00 PRIS: GRATIS

FOREDRAG MED CLEMENT KJÆRSGAARD I SAMARBEJDE MED FOF

DØR: 16.00 PRIS: 100/130

CORPORATE NIGHTDØR: 20.00 PRIS: GRATIS

ÆD DIG TIL ET NETVÆRK!DØR: 07.30 - 09.00 PRIS: 50,-

JAZZSELSKABET PRÆSENTERER:

KLÜVERS BIG BAND FEAT. ED PARTYKADØR: 20.00 PRIS: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

MIKE TRAMP & THE ROCK’N’ROLL CIRCUZDØR: 20.00 PRIS: 140/120

HIGH 5 KLUBBENDØR: 22.00 PRIS: 50/30

SØNDAGSSALSADØR: 18.00 PRIS: 65/50 (INSTRUKTION + SALSATEK + 1ØL/1 VAND)

TRIO BAREFOOTDØR: 20.00 PRIS: 60/40

INTERNATIONAL NIGHT - LIVE BAND: MILE HIGH DEAR DØR: 20.00 PRIS: GRATIS

KOLLEGIERNES KAMP 2. SEMIFINALE DØR: 15.00 PRIS: GRATIS

THE LATE PARADEDØR: 20.00 PRIS: 60/40

LAURA MO • AFENGINNDØR: 19.00 PRIS: 80/60

SECONDHAND BAZARDØR: 13.00 PRIS: GRATIS

KARMALICIOUSDØR: 19.00 PRIS: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

INTERNATIONAL NIGHT - FILM NIGHTDØR: 20.00 PRIS: GRATIS

KOLLEGIERNES KAMP - DEN STORE FINALE!DØR: 15.00 PRIS: 20,- INDTIL KL 21.00

UNDER OVERFLADEN:TOMM LONDON • THE BOY THAT GOT AWAY • SPARKPLUGDØR: 20.00 PRIS: 60/40

CLUB STRANGE EARSKELLERMENSCH • THE YOUTH • FIVEDOLLARKILLBOTWHORETHE SLEEPINGS • DEATH RIDES A HORSE DJDØR: 20.00 PRIS: 50/30

SØNDAGSSALSADØR: 18.00 PRIS: 65/50 (INSTRUKTION + SALSATEK + 1ØL/1 VAND)

BYTTE BYTTE KØBMANDDØR: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK PRIS: 275 SØNDAGSSALSADØR: 18.00 PRIS: 65/50 (INSTRUKTION + SALSATEK + 1ØL/1 VAND)

SPILAFTENDØR: 15.00 PRIS: GRATIS

KLÜVERS BIG BANDDØR: 20.00 PRIS: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

02MAN

04ONS

13FRE

22SØN

01SØN

03TIRS

04ONS

07LØR

08SØN

09MAN

11ONS

14LØR

06FRE

12TORS

17TIRS

19TORS

21LØR

25 - 28ONS-LØR

30MAN

10TIRS

14LØR

19TORS

29SØN

29SØN

05TORS

05TORS

AnMeLDeLseR

Die Hard møder Matrix

Af Mikkel Lund, Medievidenskab 1. semester

Hvad sker der, når man blander ”Matrix” og ”Die Hard” sammen til én film. ”Surrogates” er svaret.

Om dette så har gjort filmen synderlig vellykket, er en smagssag. Undertegnede var dog ikke

videre begejstret.

Surrogates er det nyeste skud fra actiongenren

og med helten fra Die Hard filmene (Willis), samt

instruktøren fra tidligere action block-busters

som Terminator 3 og U-571 (Mostow), skulle man

synes, at der var lagt i kakkelovnen til en rigtig fed

action film. Kort sagt handler filmen om verden

anno 2017. Mennesket har opfundet en type robot,

som kan styres med tankens kraft. Robotterne (de

såkaldte Surrogates) får tilføjet kunstig hud så de

ligner mennesker, og kan dermed antage lige det

udseende som den enkelte bruger ønsker. Dermed

får mennesket selv muligheden for at leve livet

gennem en robot mens de betjener deres Surrogat

hjemme fra deres værelser. I filmens nutid benytter

90% af verdens befolkning sig af surrogater, mens

de sidste 10% protesterer voldsomt mod Sur-

rogaterne. Ikke desto mindre går alting godt indtil

en ”surrogat morder” begynder at husere i byens

gader.

For mange ideer til for kort en film!

Filmen starter sådan set også meget godt. Vi bliver

introduceret for plottet gennem en række flash-

back sekvenser, der formår at vække interessen

for en ganske spændende handling, der stammer

fra tegneserien ”Surrogates” som filmen er baseret

på. Herfra går det dog stødt ned af bakke. Filmen

forsøger flere gange at introducere os for et nyt og

spændende tema, men man savner en uddybning,

som man aldrig rigtig får. Et eksempel på en meget

underudviklet ide er forholdet mellem rebellerne

(”anti-surrogates”) og de almindelige borgere

38 | kontekst

(”pro-surrogates). Her havde man en storslået

mulighed for at sammenligne de to livs holdnin-

ger med hinanden, og dermed omtale den meget

aktuelle debat om menneskers større og større

afhængighed af maskiner. Det bliver dog aldrig

rigtigt interessant, da filmen kun glimtvis berører

emnet, for så at introducere en ny problematik,

der ligeledes heller ikke bliver ordentlig opbygget.

Der er ingen tvivl om at filmen forsøger at være lidt

små filosofisk omkring forholdet mellem menneske

og maskine, men den manglende uddybning af

problematikken resulterer i at filmen kommer til at

fremstå som en dårligere version af ”Matrix”.

Bruce Willis som Mannequin?

Rent visuelt er filmen til tider rigtig flot. Det er

tydeligt, at Mostow har prioriteret fremstillingen af

den ”kunstige verden”, meget højt. Det kunne godt

ligne, at der er lagt et lag CGI (computer effekter)

over de forskellige ”Surrogates”, som forekommer

gennem filmen. Det giver fx Bruce Willis et besyn-

derligt mannequin udseende, når han benytter sig

af sin Surrogate. Det ligner virkeligt, at der er tale

om en robot ”forklædt som menneske”. Bruce

Willis selv fortjener også lige et ord med på vejen.

Willis er ganske enkelt imponerende i rollen som

politibetjenten, der må gå så grueligt meget smerte

igennem, før han når sit mål. Det er bemærkelses-

værdigt, hvor meget Willis får ud af en rolle, der er

placeret i et manuskript, der føles så ufærdigt og

fungerer som en mindre rodebunke af udmærkede

ideer, der dog aldrig får en chance for at blive

ordentligt leveret til seerne.

Alt i alt er Surrogates en skuffende oplevelse, og

det er i bund og grund kun Willis, der er et egent-

ligt plus i filmen. Der var helt klart potentiale til

mere, og filmen i sig selv kunne måske være blevet

ganske god, hvis den havde begrænset sig i dens

valg af temaer i stedet for at inddrage så meget

som muligt.

”Die Hard” møder ”Matrix”

AnMeLDeLseR

stakbogladenStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86128844 [email protected]Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfagMatematisk InstitutBygning 1530tlf [email protected]Åben mandag-torsdag 10.00-16.00fredag 10.00-15.00

stakbogladen sælger bl.a.

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

••••••••••••••••••••

I stakbogladen kan du

få indbundet dine opgaver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer

•

•

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================

Stakkevis af viden

Læsestativ isolidt egetræ

kr. 198,-

Søren Kolstrup Niels Brügger Gunhild Agger Per Jauert Kim Schröder (red.)

kr. 398,-

Der var ingen tvivl om, hvilken vej man skulle

gå. Den høje stemning, den gode atmosfære, de

musikalske vibrationer og ikke mindst lugten af røg

og fest nærmest bar gæsterne mod HUMBUG-fes-

ten i Benjamin den 2. oktober 2009. I bygningens

festlokale slap de fremmødte sig løs, og på scenen

stod ”Push Play”, der problemfrit leverede iørefal-

dende livemusik. Bandet kom godt rundt i mange

musikalske kroge, og såvel festens diskokonger

som oversidderne ved baren blev med sikkerhed

tilfredsstillet rent musikalsk i løbet af aftenen. For

dem, der hverken var til at hænge i baren eller

trampe løs på dansegulvet, var der - som noget

helt nyt – mulighed for at søge ud i natten uden

at forlade festen. En åben bagdør tillod nemlig,

at festens gæster for en stund kunne forlade det

pulserende festlokale til fordel for den noget kølig-

ere baggård. Her blev der snakket, røget og druk-

ket på livet løs, og især blev det hurtigt populært

for de mandlige gæster at søge mod de opstillede

transportable pissoirs. Derfra kunne man i løbet af

natten høre flere lettede åndedræt, om ikke over at

få afløb, så i hvert fald over endelig at slippe væk

fra de meterlange pigekøer, der altid blokerer vejen

til toiletterne.

Pissoirs og pumpende rytmer: HUMBUG/DAT-fest 2/10-2009


9. oktober til 7. november ”HuskMitNavn” udstilling. Charlotte Fogh. Contemporary

24. & 25. oktober, kl. 18.30 Single Fest Århus. Tubine hallerne.

30. oktober, kl. 14.00-19.00 Fairbar Kort fredagsbar med fokus på fairtrade. Kom og start weekenden med en kold øl og få god samvittighed.

30. oktober J-day: Den betygtede Julebryg slippes fri

30. oktober, kl. 21.30 Grand Avenue + support: The Green Lives. Train

6. november kl. 20.30D. 6. november kl. 20.30 åbnes dørenes til semestres første

PANIK-FEST!Aftenen vil stå i ROCKens tegn, så vær klar til

en festlig aften i selskab med bl.a. D.A.D., AC/DC, Kings of Leon og

andet godtfolk

4. november til 11. november Smag på Kunsten: Nordisk madfestival. Musikhuset

13. november kl. 21.30

Love Shop. Train

13. november til 22. december Det gyldne kompas 2. Århus Teater

21. november, kl. 21 The Storm + DJ Kjær. Voxhall

27. november Juleparade og midnatsåbent i Århus City

28. november VM i standarddans 2009. NRGi Arena

1. december, kl. 21 The Raveonettes. Voxhall

5. december

Udstilling: YES IS MORE BIG - Bjarke Ingels Group. Aros

24. december Juleaften hos studenterpræsten


06.05.2009 Majken Kalhave Amnesty International

28.04.2009 Lærke Ullerup Hansen Systemisk kommunikationsplan-

lægning

11.05.2009 Samuel B. Kamanzi New Media vs the Great Media

Debate of the late 20 th Century

11.05.2009 Anders Pødenphant Andersen Europæiske public service-medi-

ers politiske, kulturelle og tekno-

logiske udfordringer

29.05.2009 Zhanna Hussainova Kyrgyz Public Service Broadca-

sting in the Light of Local and

Global Processe

12.06.2009 Thomas Sørensen Digitale donationer

12.06.2009 Brian R. Stjernholm Digitale donationer

08.06.2009 Morten Norup Jensen Reklamer i spil

18.08.2009 Erland Indseth TV-serien Heroes

01.09.2009 Emil Schou Andresen Musikeres dialog med og brug af

www.bandbase.com

09.10.2009 Magnus Riis Professionelle selvopfattelser

og idealer blandt politiske jour-

nalister i Japan

SPECIALERMEDIEVIDENSKAB

MULTIMEDIER22.06.2009 Anders Vang Pedersen Identitetsskabelse for computer-

spil

27.08.2009 Henrik Smed Nielsen The Computer Game as a Bodyly

Experience

21.04.2009 Maiken Lehrmann En bank med samvittighed

01.05.2009 Zenia Mee Effenbrger Larsen Konstruktion af prostitutionsteo-

rier

03.06.2009 Jens Ole Krøijer Dataveillance

20.06.2009 Peter Jones Projekt 2.0

10.08.2009 Jens Henrik Gerner-Schmidt ICANN: Reguleringen af Internet-

tet

18.08.2009 Birgitte Knattrup Olesen Mig, Migselv og Wow

25.08.2009 Belinda Skovgaard Sørensen Web 2.0-baseret e-læring

11.09.2009 Fenja Søndergaard Læringspotentiale i online læ-

ringssites

26.08.2009 Rasmus Lund Videndeling med praksisfællessk-

aber som omdrejningspunkt

INFORMATIONSVIDENSKAB

Ph.d.12.08.2009 Stine Lomborg The use of new media as socio-

cognitive experience


HUMBUG/DAT fest 2/10@Benjamin-byg. Oktoberfest ‘09 09/[email protected]


Redaktionshygge - med Kontekst i redaktionslokalet i Adorno.


Documents

Kontekst #11