Institut for Informations- og Medievidenskab tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

3 Leder4 Godt og blandet6 Byens Bedste Fredagsbar8 TEMA: Kontekst fylder fem9 Indkaldelse til generaforsamling10 Nygaard og studiemiljøet12 Jubilæumsinterview15 Kontekst og IMV16 Ingeniørerne kommer18 TEMA-GENSYN: Overvågning

22 Fag: IT-projektledelse24 TV2 og Public Service26 Gadgetmesse i L.A.28 aOa-kalender30 Uaktuel anmeldelse: The Room32 Boganmeldelse: Nu vender vinden33 UNITY34 SAIS36 Udlandsophold38 Specialer

OVERVÅGNING 18 - 21 »

FILM: The Room 30 » NYE GADGETS DIREKTE FRA L.A. 26 »

TEMA KONTEKST FYLDER FEM 08 - 17 »

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_170x120.indd 1 01/02/10 13:19:55

LEDERVelkommen i den 20. udgave af Kontekst. For fem år siden sad en flok studerende og bryggede på et studieblad. Bladet kom til at hedde Kontekst, og resten er historie. Den historie kigger vi nærmere på i dette nummer, hvor vi fejrer os selv og ser på, hvorfor Kontekst egentlig blev startet og hvad bladet siden har bidraget med.

Samtidig ser vi på, hvordan vi kan gå fra Kontekst 20 til Kon-tekst 2.0. IMV-instituttet er væk, men det, der startede som et IMV-blad, består endnu. Spørgsmålet er, om det fortsat skal være IMV-identiteten, der definerer bladet. Den diskussion håber vi, du vil deltage i, når vi indkalder til kombineret jubi-læumsfest og generalforsamling den 13. marts. Se opslaget på side 9.

Bladet her handler naturligvis også om andet end os selv. Vi har f.eks. artikler om byens bedste fredagsbar, udlandsophold, nye studier på Katrinebjerg og gadgetmesse i L.A. Og så selvfølge-lig de faste indslag som anmeldelser, kulturkalender og nyt fra studenterforeningerne.

HOLDET BAG

Redaktionen: Simon Kunddal Rasmus Gylling Tue Dommergaard

Kontakt: redaktionen@kontekst.itHjemmeside: www.kontekst.it

Layout/grafik: Tue Dommergaard Indholdsansvarlig: Rasmus Gylling

Annonceansvarlig: Simon Kunddal

Oplag: 500 stk.

Skribenter i dette nummer: Lea Thybo, Rasmus Gylling, Sissel Dalby, Steffen Bran-dorff, Helle Breth Klausen, Britta Ank Pedersen, Peder Lyager Jensen, Simon Kunddal, Anne Dahl Sørensen, Michael Tornøe, Marie Spliid Kirkegaard, Lærke Lilholt Hansen.z

Forside: Tue Dommergaard

Tak til alle bidragsydere!

4 | KONTEKST

godt & blandet

NYHEDER FRA DET NYE INSTITUT

På dac.au.dk finder du seneste nyt fra dit nye institut. Du kan også abonnere på RSS-feedet herfra (og ja, det virker rent faktisk).

HVORDAN BLIVER REKLAMEFILM TIL?

Det kan du få svaret på i to af årets første fredagsforelæs-ninger: 10. februar med instruktør Peder Pedersen og 17. Fe-bruar med producer Lars Amby fra M2 Film.

IVÆRKSÆTTERWORKSHOP

Studentervæksthus Aarhus arrangerer i februar og marts seks gratis iværksætterworkshops målrettet dig som stu-derende. Tilmeld dig på http://qurl.dk/795 og læs mere om iværksætteri i Kontekst nr. 16.

KATRINEBJERG ER VOKSET

Nu hvor ingeniørerne tager deres bygninger i brug, er Katri-nebjerg-området målt på antal kvadratmeter lige så stort som Nobel-parken. Ingeniørerne tilføjer nemlig 10.000 kva-dratmeter, så vi i alt er oppe på 35.000.

KONTEKST | 5

PANIK-FEST

Årets første PANIK-fest bliver fredag den 24. februar. Temaet til denne fest er ”Safari”, så begynd allerede nu at finde no-get tøj i genbrugsbutikkerne.

NYE REGLER FOR A-KASSE-INDMELDELSE

Fra marts er det ikke længere et krav, at du skal have et stu-diejob, når du melder dig ind i en a-kasse. Se at få det gjort – du kan tjene små 14.000 kroner på det og det er gratis når du er studerende. Se artiklen om a-kasser i Kontekst nr. 17.

SAMS-SEMINAR

I weekenden den 24. og 25. marts præsenterer SAMS igen et spændende seminar. Denne gang under titlen ”Bag om medierne – det suc cesfulde tv-program”. Se mere på http://qurl.dk/794

NYT FRA STUDIEVEJLEDNINGEN

15. februar – 1. marts: Eksamenstilmelding og check.

23. februar: Tilvalgs- og Kandidatmesse kl. 10 – 16 i Søaudi-torierne.

Februar/marts: Kandidatmøde – hør mere om IMVs kandi-datuddannelser. Mere info følger.

7. marts: Tilvalgsdag sammen med SAIS kl. 14.30. Hør om ITT, Udlandsophold og fra andre studerende.

Marts: Vejledningsarrangement for 2. års studerende. Mere info følger.

15. april: Tilmeldingsfrist for tilvalgsfag via selvbetjeningen.

FREDAGSBAR.DK - DE KOMMENDE BARER

3. februar: AFTERSKI-BAR (14-02)10. februar: DATING-BAR (14-22)17. februar: FASTELAVNS-BAR (14-19)24. februar: PRÆPANIK-BAR (14-1 7)2. marts: KONKURRENCE-BAR (14-22)9. marts: BAR (14-19)16. marts: SKT. PATRICKS-BAR (14-02)23. marts: BAR (14-19)30. marts: SKRALDE-BAR (14-22)6. april: Ingen bar - påskeferie.13. april: HEAVY-METAL-BAR (14-22)

6 | KONTEKST

Jeg skruer tiden tilbage til aftenens begyndelse: Klokken er 18.00 og man-ge af barens medlemmer er samlet i en lejlighed tæt på Musikhuset. Der drikkes iskolde mojitos, drengene er iklædt jakkesæt med butterfly, pigerne er i coctailkjoler, og stemningen blandt medlemmerne er, som altid, god.

De sidste mange uger forinden er gået med at få alle de mennesker, som el-sker at komme i vores bar, til også at stemme den ind som byens bedste fre-dagsbar. Vi har hængt sedler og plaka-ter op rundt omkring i baren, især op til vores store, og populære, Oktober-fest. Sidste nummer af Kontekst brag-te en opfordring til alle om at stemme, vi har spammet alle på Facebook, (og beklager det meget) og vi har forsøgt at overbevise folk, der ikke kendte ba-ren, om at vores fredagsbar er byens bedste.

Har vi overhovedet en chance?Vi har gennem hele afstemningen ligget meget tæt på de store, og lidt

farlige, kommende læger, nemlig me-dicinsk fredagsbar, også kaldt: Umbili-cus. Der er dog ingen af os der er i tvivl om, hvilken af de to barer der er bedst. Mange af os ser fredagsbar.dk som vo-res andet hjem, så der kan for os ikke være tvivl om, at vores bar er den bed-ste i hele Aarhus - ja i hele Danmark.

Alligevel ser vi os slået på forhånd, da vi godt er klar over at vores bar er en fysisk lille modstander i kampen mod den store Umbilicus. Men nr. 2 er da også flot, så vi holder hovedet højt. Vi har taget konfettibomber med, og bliver enige om at skyde et par stykker af, når vores navn bliver nævnt til pris-uddelingen. Umbilicus er vinderen - det ved vi jo næsten allerede - men derfor kan vi vel godt gøre lidt opmærksom på vo-res egen flotte placering. Det store øjeblikVi bevæger os ned mod Musikhuset ved 19-tiden. Der er en kø, som vokser

sig længere og længere bag os i ind-gangen, og vi får en god fornemmelse af, at der er mange mennesker, der skal ind og se awardshowet. Inde i Musik-husets store foyer er der livemusik, og stemningen giver anledning til at vi snupper en kold fadøl. Vi prøver at sidde ned, men håbet om at vi måske alligevel vinder, gør at der ikke går længe før vi rejser os op. Det er sim-pelthen for spændene til at sidde ned. Klokken nærmer sig 21.30, hvor Byens Bedste Fredagsbar skal kåres.

Vi er klar ved ”kanonerne”, oppe på stolene – er

d e t

Musikken drøner ud af højtalerne, konfettien stryger os om ørerne, alle krammer hinanden og jub-ler i ren eufori. Fredagsbar.dk’s to repræsentanter kommer ned ad trappen i Musikhuset og modta-ger den flotte pris som BYENS BEDSTE FREDAGSBAR. Det lyder næsten som noget, man kunne have drømt, men det var nøjagtig det, der skete, da aOa den 10. november holdt deres famøse awardshow.

“BYENS BEDSTEOVERRASKELSE”

AF: LEA THYBO, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER

KLUMME

KONTEKST | 7

ikke lidt for meget? Sandhedens time er kommet, og fra nu af bliver det ma-gisk: ”Vinderen er fredagsbar.dk” lyder det!

Tiden står næsten stille. Jeg ser mig om - alt går i slowmotion. - Så hjælp mig dog ned fra den her stol! Alle ba-rens medlemmer springer rundt på gulvet - vi vandt! Vores repræsentan-ter kommer ned ad trappen, får diplo-met, siger noget i mikrofonen, og vi synger en sang sammen med dem. Vi råber, vi jubler, vi krammer hinanden, hopper op og ned, løber forvildede rundt, der er kærlighed i luften – er der ikke én mere man kan kramme? Det her er helt klart byens bedste overraskelse! 1000 tak til alle der har støttet os.

I er for fede!

INFORMATIONaOa er Aarhus’ store byguide på nettet, og delte i alt 20 priser ud ved showet. Heriblandt var Byens Bedste Sushibar, Byens Bedste Diskotek, Byens Bedste Flirtested og Byens Bedste Legested For Drengerøve.

Vinderne får et indrammet diplom, og selvfølgelig en masse omtale på aOa.dk og i andre medier. Desuden får man retten til at bruge aOa’s Byens Bedste-logo, på sin hjemmeside og i sin forretning. Imellem prisuddelingerne bliver der spillet live-musik. Blandt andet spillede Thomas Buttenschøn og Søs Fen-ger ved dette awardshow, og aOa leverede et afterparty med Carpark North på scenen.

Fredagsbar.dk fik en flot sejr med 46 % af alle stemmerne. Medicin kom efter med 38 % og på en delt 3. plads kom Theos bar og Kasernebaren med hver 6 % af stemmerne.

FREDAGSBAR.DKÅbogade 34 / 8200 Aarhus Nwww.facebook.com/fredagsbar.dk

Der var stor jubel da Fredagsbar.dk blev udråbt som ”Byens Bedste Fredagsbar”.

FOTO: MARTIN BALLUND

8 | KONTEKST

TEMA

TEMAKONTEKST FYLDER FEM

Den 13. marts 2007 blev foreningen ”IMV-blad” stiftet. Navnet ”Kontekst” var på det tidspunkt endnu ikke be-sluttet, men det var formålet med bladet: Ifølge vedtægterne skal bladet omhandle det at være studerende på IMV, give nye studerende en introduk-tion til instituttet, samt ikke mindst skabe dialog mellem instituttets stu-dier og årgange.

I al beskedenhed, så tror vi på, at vi har været med til at gøre en forskel. At de studerende er kommet lidt tættere på en forståelse af, hvad det vil sige at læse på IMV og hvad IMV har at byde på. Kontekst er med til at definere kon-teksten for IMV. Heraf navnet.

Vi står imidlertid overfor den udfor-dring, at IMV ikke eksisterer længere. Derfor spørger vi os selv, om Kontekst skal finde en ny kontekst at kæmpe for. Måske skal vi se institutsammen-lægningen som et tegn på, at vi også skal udvide vores dækning. Ikke at IMV-konteksten i sig selv ikke længere er værd at kæmpe for. Men efter fem år er det tid til at stoppe op og spørge, om det, vi arbejder for, stadig er aktu-elt. Giver det mening at være et IMV-blad uden IMV?

Den nuværende bestyrelse har i nogen tid leget med idéen om at udvide Kon-tekst til at dække hele Katrinebjerg. Det er et ambitiøst projekt, og det vil ikke være uden omkostninger at in-vitere uddannelser som Datalogi og Ingeniørvidenskab indenfor i bladet. Ikke fordi, der er noget galt med dem, men fordi en udvidelse af konteksten som bekendt gør den mere kompleks og sværere at forstå.

Når vi alligevel overvejer det, så er det fordi, vi tror på, at vi kan gøre en for-skel som et Katrinebjerg-blad. Trods gode intentioner og kickass-organisa-tioner som UNITY:Katrinebjerg, så er der stadig meget arbejde at gøre for at skabe fælles identitet, kontekst og samarbejdslyst på Katrinebjerg.

Er det en opgave, Kontekst skal kaste sig over? Eller skal vi hellere holde os til at bevare IMV-identiteten uden in-stituttet? Der er naturligvis også en økonomisk side af sagen, men den vil vi hellere lade komme i anden række. Det vigtigste er, at formålet er det rig-tige.

Vi håber, du vil bidrage med din hold-ning ved generalforsamlingen (se op-slaget på modsatte side). »

I anledning af Konteksts fem-års-jubilæum ser vi tilbage på gamle temaer og støver gamle formater af igen.

Læs blandt andet om:

OvervågningTredje nummer af Kontekst var vores første tema-nummer. Det handlede om overvågning, og det tema tager vi nu op igen. Se side 18.

StudiemiljøetEt emne, vi har skrevet mere om end noget andet, er studiemiljø. Hvad betyder indvielsen af Ny-gaard mon for studiemiljøet? Få svaret på side 10.

Public serviceEt andet klassisk emne, nok mest på Medievidenskab, er diskussio-nen om public service. Vi sparker igen gang i diskussionen på side 24.

Uaktuel anmeldelseHvorfor skal en anmeldelse altid være af noget aktuelt? I de første numre af Kontekst satte vi en ære i at anmelde uaktuelle ting. Det gør vi igen på side 30.

AF: RASMUS GYLLING, SPECIALESKRIVENDE PÅ CAND.PUBLIC.

KONTEKST | 9

KONTEKSTFYLDER

5Samtidig har vi nu udgivet 20 blade!

Gratis mad...WUHUUUU!!

INDKALDELSE TILGENERALFORSAMLING!

13. martsfra kl. 15

Tirsdag den 13. marts holder vi jubilæumsreception. Alle er velkomne. Vi har sørget for lidt godt til ganen og håber at DU kigger forbi. Det er fra klokken 15.00 i Nygaards kælder.

Klokken 16.30 bliver det lidt mere seriøst, når vi skal i gang med den årlige generalforsamling. Her skal vi bl.a. diskutere

fremtiden for Kontekst.

Læs mere om bestyrelsens idéer til fremtiden på modstående side og find dagsordenen

for generalforsamlingen på www.kontekst.it. Generalforsamlingen er åben for alle med

interesse i bladet. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes til

redaktionen@kontekst.it senest den 5. marts.

Efter generalforsamlingen hælder vi igen lidt i de sultne studenter-maver. Så kom og engager dig i dit studieblad!

10 | KONTEKST

Tager man stakken af tidligere Kon-tekst-udgivelser, behøver man ikke bladre mange igennem, for at støde på artikler om IMVs dårlige studiemil-jø. Uinspirerende, kedeligt, gråt, kvæ-lende, stinkende – listen af ord med negativ ladning er nærmest uendelig lang.

Adorno er blevet kritiseret på utallige områder. Både stanken af bacon, det kedelige (ikkeeksisterende) udemiljø, den manglende udluftning og meget, meget mere har været mål for kritik, hvilket må siges at have været være berettiget. MEN meget er sket siden den første udgave af Kontekst blev ud-

givet, og studiemiljøet er et af de om-råder, som virkelig har taget et kæmpe spring i den rigtige retning.

Seriøsiteten stiger etage for etageNygaard, den imponerende glasbyg-ning, der tårner sig op på hjørnet af Helsingforsgade og Finlandsgade, er indbegrebet af det forbedrede studie-miljø. Allerede udefra udstråler byg-ningen noget interessant og en imø-dekommenhed, som Adorno aldrig vil kunne leve op til med sin triste facade. Da bygningen stadig kun var fremtids-planer, bragte Kontekst en artikel om en gruppe studerende, der havde væ-ret med til idéudviklingen af det nye

studiemiljø. Den ene beskrev det me-get poetisk: “Det skal være et hus, hvor seriøsiteten stiger etage for etage”. Alle jer, som allerede kender Nygaard, vil kunne nikke genkendende til denne beskrivelse.

På kælderetagen kan man få et puste-rum fra læsning, opgaveskrivning, un-dervisning og hvad man ellers ophol-der sig i bygningen for. Her er opstillet et pool bord og rundt omkring er der sofaarrangementer og fatboys, hvor man kan nyde en velfortjent pause. Endvidere indeholder kælderen me-dieceller, som der er mulighed for at booke. Disse indeholder diverse spille-

NYGAARD FORBEDRER STUDIEMILJØET

AF: SISSEL DALBY SVENNINGSEN, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER.

STUDIEMILJØ

ILLUSTRATION: FEAS

KONTEKST | 11

konsoller og medieudstyr – så er man en gruppe, der skal se film eller spille, findes muligheden her.

Bevæger man sig en etage længere op i bygningen til etage 0 finder man et hav af arbejdspladser, både åbne gruppe-arbejdspladser og små kroge, hvor man kan sidde lidt mere i fred. Etage 0 er også stedet, hvor man kan få stillet sin sult eller slukket sin tørst i kantinen. I midten af bygningen på etage -1 og 0 tårner et stort auditori-um op. Peter Bøgh auditoriet, som har plads til over 200 mennesker, danner ramme om mange forelæsninger.

Går man videre op til 1. sal finder man IT-biblioteket, som er rykket hertil fra kælderen i IT-huset. Biblioteket er det centrale i et dejligt åbent miljø, hvor der udenom er masser af arbejdsplad-ser. På denne etage findes også under-visningslokaler og en lille stillesal.

Liv og lys, men…Der er ikke lukket mellem etagerne, så man kan mærke, hvordan det em-mer af liv, når man bevæger sig rundt i bygningen. Det åbne miljø gør også, at

man ved ingen af arbejdspladserne fø-ler sig klemt inde i et lille lukket hjørne – man har altid masser af luft og plads omkring sig. Det kæmpe glasparti, bygningen har ud mod Helsingfors-gade og Finlandsgade, beriger med lys og liv fra verden udenfor. Allerøverst har forskerne kontorer. Idéen med den stigende seriøsitet blev altså gennem-ført, ligesom mange af de studerendes ønsker også blev hørt.

Der skal dog midt i jublen også råbes op om en lille ting. Et af de ønsker, de studerende havde sat rigtig højt, og som rent faktisk var tegnet på arkitek-tens tegning, men senere måttes skæ-res fra, var en stor, stille læsesal. Etage 1 har en stille læsesal, men det er med meget begrænsede pladser, når man tænker på antallet af elever, der har mulighed for at benytte bygningen. Det åbne miljø i resten af bygningen medvirker, at der ind i mellem ikke kan undgås at være støj. En læsesal, havde derfor været optimal, for de stude-rende som kommer for at læse. Antal-let af kvadratmeter var bare desværre ikke til diskussion, da bygningen ligger kilet ned mellem de andre bygninger

på Katrinebjerg, og vi må derfor nok erkende, at pladsen ikke var til det.

Alt i alt er jeg også sikker på, at de studerende på Katrinebjerg er mere end tilfredse med det fornemme stu-diemiljø, Nygaard-bygningen tilbyder. Bygningens faciliteter er i hvert fald blevet taget imod med kyshånd. Næ-sten lige meget hvornår man kommer derop, summer bygningen af liv og god stemning hersker på alle etager. Til Adornos forsvar skal der siges, at der også her er sket forbedringer i for-hold til studiemiljøet. Der er kommet farver på væggene for at lave om på det triste, uinspirerende miljø, og der arbejdes på højtryk for at få skik på de kloakstinkende, ofte ”ude af drift” toiletter.

Hvor listen af negative ord om studie-miljøet i tidligere Kontekst-artikler var uendeligt lang, er denne artikel spæk-ket med positive ord om forbedrin-gerne. Vi har som studerende på IMV nu et indbydende, inspirende studie-miljø, som man rent faktisk har lyst til at færdes i.

FOTO: SISSEL DALBY SVENNINGSEN

12 | KONTEKST

Som så mange andre gode idéer star-tede idéen til IMVs studieblad over en øl. At bladet skulle hedde Kontekst og udkomme mindst fire gange om året i flotte, trykte hæfter blev først besluttet et halvt år senere. Oprinde-ligt handlede det bare om at dække et behov. Et behov for at de studerende kunne mødes på tværs af årgange og studier og engagere sig i det at være studerende på IMV.

”Idéen opstod ovre i Ørkenfortet (Codd, red.), hvor jeg og nogle an-dre sad og snakkede om studieliv. Vi snakkede blandt andet om, hvordan man kunne få flere til at komme i fredagsbaren, som dengang ikke var nær så velbesøgt som i dag. Men det handlede om mere end bare fredag-søl. Det handlede om, hvordan man kunne få de studerende aktiveret. Der manglede noget i studiemiljøet. Nogle rammer, hvor de studerende kunne mødes.”

Sådan forklarer Jens Gerner-Smidt, bladets initiativtager og halvdelen af det første redaktørpar. Før Jens star-tede på Informationsvidenskab læste han Statskundskab, hvor de studeren-de i nu tyve år har udgivet ”Kandestø-beren”. Informationsvidenskab er et lidt lille studie til at have sit eget stu-dieblad, så i modsætning til de fleste andre studieblade blev Kontekst blev fra starten tænkt som et studieblad,

der skulle dække et helt instituts ud-dannelser.

Stor interesse for at være medDerfor var det også naturligt, at den anden redaktør skulle være fra Me-dievidenskab. Digital Design var på det tidspunkt stadig i støbeskeen og således ikke repræsenteret i redaktio-nen. Det blev Helle Martens Jørgensen, der som repræsentant for en meget studiebladsengageret årgang af Me-dievidenskab blev den anden halvdel af Konteksts første redaktørpar.

”Jeg kan huske, at der på det første møde på studiebladet var næsten 50 mennesker. Der har jo tydeligvis været en eller anden form for behov for bla-det,” forklarer Helle. ”Det ligger også lige til højrebenet, at studerende på sådan nogle uddannelser som IMV’s må være interesseret i at lave et stu-dieblad. Ja det er sådan set underligt, at der ikke er flere, der vil være med.”

HISTORIEN OM KONTEKST

TEMA

AF: RASMUS GYLLING, NUVÆRENDE REDAKTØR PÅ KONTEKST OG SPECIALESKRIVENDE PÅ CAND.PUBLIC.

Her får du historien om det studieblad, der i dette semester fylder fem. Hvordan opstod det og med hvilket formål, hvordan adskiller det sig fra andre studieblade, og hvad betyder det for bladets frem-tid? Jeg har sat bladets to første redaktører stævne for at sludre om gamle dage og finde meningen med Kontekst.

KONTEKSTS FØRSTE REDAKTØRER

Jens Gerner-Smidt. Kandidat i Infor-mationsvidenskab 2009. Skrev spe-ciale om regulering af internettet. Er i dag ansat som fuldmægtig på Health (AU).

Helle Martens Jørgensen. Kandidat i Medievidenskab 2011. Skrev speciale om højskoler og kommunikation. Er i dag ansat i et analyseinstitut.

KONTEKST | 13

Jens havde oprindeligt tænkt, at stu-diebladet blot skulle være A5-pam-fletter, der kunne trykkes i en kopi-maskine. Men med al den opbakning, bladet oplevede fra starten af, blev ambitionerne hurtigt skruet højere op. Trods de gode intentioner fra man-ge studerende blev det dog med tiden tydeligt, at det krævede nogle meget engagerede enkeltpersoner at leve op til ambitionerne.

”Sådan et projekt her står og falder med de enkelte personer, der tager an-svar for et bestemt område. Men selv-følgelig støttede alle hinanden. Det, at vi alle var frivillige gjorde, at der også var en vilje til at give en ekstra hånd med, når det brændte på op mod deadline,” fortæller Jens, der de første år lagde rigtig mange timer i projek-tet, men også mener, at han har fået meget ud af det.

”Der var virkelig en pionerånd,” forkla-rer Helle. ”Og på redaktionen opstod der et virkelig fedt fællesskab, hvor vi holdt julefrokoster og virkelig hyg-

gede os med hinanden. Som IMV-stu-derende har man måske en tendens til at samle sig om sit eget studie og sin egen årgang, men her kunne man altså få nogle relationer og en tvær-faglighed, som helt sikkert også kan bruges til noget senere hen.”

Bladets officielle formålDe studerende har altid haft fuld-stændig frie hænder til at lave bladet som de synes, det skal være, men for at opnå økonomisk støtte fra IMV, og for i det hele taget at kunne fungere økonomisk, har studiebladet måtte oprette en forening med nedskrevne formålsparagraffer.

Bladet skal således omhandle det at studere og være studerende på IMV. Det skal introducere nye studerende til IMV. Det skal forsøge at skabe dialog mellem IMV’s studier og mellem nu-værende og tidligere studerende. Og sidst men ikke mindst skal det hjælpe foreningens medlemmer (dvs. læsere og skribenter) til at få udvidet deres kendskab til andre studier på IMV.

Fra instituttets side var kravet for udbetaling af støtte, at bladet skulle være en platform for information og debat ikke bare mellem de studeren-de, men også mellem de studerende og instituttet. Således kunne bladet delvist erstatte et officielt nyhedsbrev fra instituttet, ved i stedet at lade ting som personalia og specialelister kom-me ud gennem studiebladet. Samtidig er instituttets ansatte naturligvis lige så velkomne til at skrive artikler til bla-det som de studerende.

”Stafetten, som jo stadig er med i de fleste udgivelser, er et fantastisk eksempel på, hvordan instituttets forskere kan forklare studerende og hinanden, hvad de går og pusler med, uden at det bliver for undervisnings-agtigt” fortæller Helle. ”På den måde kan folk med et andet fagligt fokus få et indblik i, hvad deres institut også indeholder, og måske blive inspireret til samarbejde.”

Denne hjælp til lige at løfte hovedet og se, hvad der ellers sker på IMV, har

Konteksts to første redaktører: Helle Martens Jørgensen & Jens Gerner-Smidt

FOTO: Rasmus Gylling

14 | KONTEKST

“således altid været en vigtig eksistens-berettigelse for Kontekst. En anden vigtig funktion for bladet er at være debatforum, når studerende (eller an-satte) vil lufte deres utilfredshed med tingenes tilstand. Således har især Adornos studiemiljø været genstand for en del debat. Dog er der aldrig kommet helt så meget debat i bladet, som Jens oprindeligt havde forestillet sig.

Ikke kun et blad”Vi havde en idé om, at Kontekst skulle køre to platforme: Både web og print. Især på websiden skulle der være en levende debat, som så også kunne generere indhold til bladet. Men der kom aldrig rigtig nogen debat på web-siden. Da dem, der stod for websiden efterhånden måtte trække sig ud af projektet, så døde idéen helt. Det var måske også en naiv forestilling at tro, at det kunne fungere, men samspillet mellem forskellige platforme er jo no-get man næsten er nødt til at afprøve, når nu det er IMV,” fortæller Jens.

”Hovedfokus blev så bare på det fysi-ske blad. Og så kom Facebook jo til, og det kan jo fint bruges til debat og små aktuelle opdateringer. Det samspil mellem blad og Facebook synes jeg egentlig fungerer meget godt,” forkla-rer Helle.Det har jævnligt været diskuteret på

redaktionen, om ikke det at udgive et blad er lidt gammeldags, når vi på IMV skal forestille at være eksperter i alt, hvad der hedder nye medier. Det ender dog altid med, at vi bliver enige om, at der er noget særligt ved et blad, som nogen tydeligvis har lagt kræfter i at skrive, layoute og udgive, og som kan ligge i fysisk form rundt omkring på Katrinebjerg og friste forbipasserende med god gammeldags ikke-elektro-nisk underholdning.

Dermed ikke sagt, at Kontekst ikke kan være andet end et blad. Alting står altid til diskussion, og hvis nogen vil engagere sig i at gå nye veje, så er mu-ligheden der. Således blev der allerede i bladets første leveår eksperimenteret med at afholde en foredragsrække, der ligesom bladet kunne ryste de stude-rende fra forskellige studieretninger sammen. Det blev dog aldrig nogen større suc ces, og den slags aktivite-ter har sidenhen været overladt til de forskellige studenterforeninger, som Kontekst så til gengæld har været ta-lerør for.

Hvad så med fremtiden?En ting er spørgsmålet om, hvilken form, Konteksts aktiviteter skal tage. Noget andet er, hvad og hvem Kon-tekst grundlæggende skal handle om. Giver de gamle formålsparagraffer stadig mening, når der ikke er noget,

der hedder IMV længere? Svaret fra de to gamle redaktører er, at hvis der er en IMV-identitet, som det giver me-ning at kæmpe for, så er Kontekst det oplagte medie til at bevare den. Men selve det at have et velfungerende stu-dieblad er vigtigere end det at bevare en IMV-identitet.

”Jeg synes helt klart stadig Kontekst har en berettigelse. Men det kan da godt være, det er noget andet, man skal til at omfavne. Lige nu er der sta-dig en identitet og et sammenhold omkring det tidligere IMV. Tænk bare på, hvor meget debat der var om, hvem vi skulle lægges sammen med og hvad det nye institut skulle hedde. Men man må huske på, at om få år vil de studerende heroppe ikke ane, hvad IMV var,” siger Helle.

”Kontekst har jo aldrig været et blad for ét bestemt studie, og der er ingen, der siger, at man ikke kan ryste posen og se hvilke studier, det nu giver me-ning at dække. Om det så skal være Katrinebjerg, der skal være fællesnæv-neren, eller hvad det skal være, man samles om, det må man jo så finde ud af. Jeg ved heller ikke hvordan man økonomisk får det til at hænge sam-men. Men Kontekst skal da i hvert fald fortsætte. Også hvis det betyder at man må tilbage til kopimaskine-planen,” slutter Jens.

TEMA

Jeg synes helt klart stadig Kontekst har en berettigelse. Men det kan da

godt være, det er noget andet, man skal til at omfavne. Lige nu er der sta-

dig en identitet og et sammenhold omkring det tidligere IMV. Men man

må huske på, at om få år vil de studerende heroppe ikke ane, hvad IMV var.

KONTEKST | 15

Jeg kan såmænd ikke huske, hvem der oprindelig fik ideen, men det var nogle studerende, der savnede et medie, som alle på IMV kunne være fælles om – en platform for information og debat for både studerende og medar-bejdere.

Det var i hvert fald en så god ide, at jeg slog til nogenlunde med det samme og fandt nogle midler at støtte tryk-ning mv. med. Derefter gik det slag i slag. Selvfølgelig har der været perio-der med afmatning, men så viste der sig afløsere. Redaktionen har gen-nemført fortsat udgivelse i 20 numre i træk – 5 års godt arbejde i sækken.

Første nummer havde ikke noget navn, men indeholdt en konkurrence om, hvad bladet skulle hedde. ”Kon-tekst” vandt stort og har prydet forsi-den fra udgivelse #2.

Det har været nyttigt for både ansatte og ikke mindst studerende at kunne læse introduktioner til ansatte, gode

ideer til studieophold, film- og me-dieanmeldelser, forskningsprofiler og meget andet. Stafetten har været et indslag, hvor det faglige fik god plads og kunne uddybes aktuelt. Det faste indslag med listen over periodens af-leverede specialer har forhåbentlig tjent adskillige til inspiration vedr. de-res egne opgaveemner.

Kontekst har været lige så broget som IMV. Og dertil kommer, at Katrinebjerg som helhed også er blevet omtalt i bladet, som dermed har medvirket til, at hele IT-parken opfattes som en rele-vant kontekst.

Jeg vil ønske Kontekst tillykke med jubilæet. Det er en bedrift at holde et studenterinitiativ i luften i 5 år med skiftende redaktioner. Nuværende re-daktion har været meget slidstærk, og gjort et rigtig godt stykke arbejde.

Steffen BrandorffTidliligere institutleder på IMV

LIDT OM

KONTEKST OG IMV

AF: STEFFEN BRANDORFF, TIDL. INSTITUTLEDER PÅ IMV.

Kontekst var aldrig blevet til det, det er i dag, uden IMV’s opbakning. Steffen Brandorff fortæller her, hvorfor han som institutleder for IMV har været en trofast støtte lige siden bladets start.

VIDSTE DU DET OM KONTEKST?

Tilbage i 2010 og 2011 producerede Kontekst en række podcasts med bl.a. Anne Marit Waade, Poul Erik Nielsen og Arne Vesterdal. De kan fortsat findes på vores hjemmeside:www.kontekst.it/podcasts/

På Konteksts hjemmeside finder du en komplet oversigt over alle vores udgivelser siden Konteksts start:http://www.kontekst.it/arkiv/

Konteksts er også at finde på Face-book, hvor vi ofte er i dialog med vores læsere. I øjeblikket har vi 272 venner, men vi vil meget gerne have flere. Find os på:www.facebook.com/kontekst

Bladet får institut-støtte til og med næste udgivelse. Derefter er frem-tiden uvis, men Kontekst skal nok finde en måde at overleve på.

16 | KONTEKST

Hvem er det, der er flyttet ind på Katri-nebjerg?Det er 630 studerende fra de IT-base-rede ingeniøruddannelser, som hed-der elektro, IKT, stærkstrøm og sund-hedsteknologi.

Hvordan kan det være, at de er rykket til Katrinebjerg? Og hvorfor netop disse uddannelser? Det er en del af vores lokaliseringsstra-tegi, at de IT-baserede uddannelser skal til Katrinebjerg, hvor de kommer til at ligge sammen med andre IT-ba-serede uddannelser og virksomheder. Det er for at der bliver bedre mulighed for samarbejde studierne og virksom-hederne imellem.

Hvad kan disse uddannelser føje til Ka-trinebjerg, og særligt os fra det gamle IMV? De IT-baserede ingeniøruddannelser beskæftiger sig med kommunikati-onssystemer. Her mener jeg den tek-nologi, der ligger bag. Altså ting, der

er kombineret imellem elektroniske devices, mere end kommunikation imellem mennesker. Derfor kan de IT-baserede ingeniøruddannelser sup-plere nogle af de mindre tekniske IT-baserede uddannelser.

Hvor meget kommer vi til at bemærke de nye studerende i vores hverdag?Ingeniøruddannelserne har deres egne bygninger, hvor de vil modtage undervisning, men de kommer til at dele kantine med alle andre studeren-de på Katrinebjerg campus.

Er der planer om at åbne en fredags-bar for ingeniøruddannelserne på Ka-trinebjerg?Ingeniørhøjskolen har allerede en me-get populær fredagsbar som hedder Harrys kælder. Den flytter med over på Katrinebjerg og kommer til at ligge i kælderen af den nye Edison-bygning. Et godt studiemiljø betyder meget for de studerende her på Ingeniørhøj-skolen, og der er tradition for at næ-sten alle deltager i fredagsbaren hver gang.

Som nogle måske har hørt eller set, så er der netop sket en større indvandring på Katrinebjerg. Fra dette semester huserer en masse nye ansigter i tre bygninger på Finlandsgade: Den nye Edison-bygning, samt Shannon og Kahn (tidligere kendt som Codd). Men hvem er disse nye? Og hvad er deres planer for fremtiden på Katrinebjerg? Det har jeg spurgt kommunikationschefen fra Ingeni-ørhøjskolen, Kim Harell, om.

INGENIØRERNE RYKKER IND PÅ KATRINEBJERG

AF: LEA THYBO, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER

NYE STUDERENDE

FOTO: Rasmus Gylling

KONTEKST | 17

18 | KONTEKST

I tredje nummer af Kontekst havde vi et tema om overvågning. I en informations- og medieviden-skabelig sammenhæng er det nok et af de mest oplagte emner at tage op igen. Emnet kan angribes fra mange vinkler, men i denne omgang er det hverken SOPA, PIPA, ACTA eller det faktum, at ”Big Brother” nu igen sendes på dansk tv, vi vil se nærmere på. Nej, det er den kolossale udvikling inden for sociale medier og målrettet annoncering, der siden sidst vi skrev om overvågning har fået os alle til at dele flere informationer, end George Orwell havde fantasi til at forestille sig.

TEMA-GENSYN

ET GAMMELT TEMA MED FORNYET AKTUALITET: OVERVÅGNING

OVERVÅGNING OG IT – EN TRUSSEL, EN NØDVENDIGHED ELLER EN MELLEMTING?

AF: HELLE BRETH KLAUSEN, MEDIEVIDENSKAB 4. SEMESTER

Den nuancerede diskussion udebliverSom en overordnet pointe i Big Brother 2.0, påpeger Lauritsen, at der er brug for en mere nuanceret behandling af emnet overvågning, da debatten har en tendens til ofte at inddrage Big Brother-begrebet, selvom overvågning indbefatter meget mere end dét. Han forklarer:

”Med titlen (Big Brother 2.0, red.) vil jeg gerne fastholde, at overvågning kan have denne undertrykkende karakter,

men overvågning er andet og mere end det. Tilføjelsen 2.0 skal gerne lede tankerne hen på web 2.0 og det fokus på sociale medier og brugerdeltagelse, som ligger i dette begreb, for det er

lige præcis her, man finder overvåg-ningsaspekter, som ikke findes, hvis man blot siger Big Brother.”

Intime detaljer deles frivilligtNetop i forbindelse med web 2.0, er det sociale medie Facebook efterhån-den blevet en central aktør, hvad angår vores overvågning af hinanden – og os selv. For ifølge Lauritsen giver IT-tekno-logien nogle overvågningsmuligheder, som vi ikke havde tidligere:

Du kan glemme alt om Orwells fremtidsdystopi i ”1984” – overvågningssamfundet er allerede over os. Og det er i langt større omfang end Orwell kunne forestille sig. I Peter Lauritsens bog Big Brother 2.0 skitseres omfanget af overvågningen i Danmark i dag. Ifølge Lauritsen dækker denne overvåg-ning over alt fra babyalarmer til videokameraer, og den er således forbundet med både tryghed og kontrol. Og ikke mindst: etablering og vedligeholdelse af sociale relationer.

FaktaPeter Lauritsen er lektor ved Insti-tut for Æstetik og Kommunikation og har siden 2008 været leder af Forum for Overvågningsstudier på Aarhus Universitet

KONTEKST | 19

”Jeg har en forestilling om, at hvis man før ville have personlige informationer fra folk, så måtte man bruge tid på at snage – det behøver man ikke i dag. Man kan bare gå på Facebook.”

Vi har nu større mulighed for at våge over begivenheder i andres intime liv, fordi de frivilligt deler dem med os på Facebook – ligesom vi bidrager til vo-res egen selvovervågning ved at dele informationer om os selv. Selvom der er risiko for, at den enkelte brugers privatliv udstilles, og personlige op-lysninger deles med tredjeparter uden den enkeltes (bevidste) samtykke, så er Lauritsens pointe:

”Bare fordi der foregår overvågning og folk selv deltager i den, så er det ikke nødvendigvis en katastrofe. Over-vågning kan være sjovt og givende.” Netop denne pointe overser pessimi-sterne. Hvad optimisterne til gengæld overser, er de mulige konsekvenser ved det overvågningssamfund, Danmark allerede er.

Big Brother 3.0?Hvis man tager et kig ind i fremtiden, hvad ville en eventuel Big Brother 3.0 så omhandle? En mulighed kunne, ifølge Lauritsen, være, at man ikke ville kende til begrebet om Big Brother, da det vil være en forældet måde at be-tragte overvågningssamfundet på. Spørgsmålet er, om en fremtidig bog om overvågningssamfundet til stadig-hed vil læne sig op ad Big Brother-ter-men, hvormed fokus stadig vil være på risikoen for totalitarisme a la Orwell, eller om termen vil forsvinde fra de-batten, for at gøre plads til den mere optimistiske måde at anskue overvåg-ningsmulighederne på.

FaktaBig Brother 2.0: Danmark som overvågningssamfund" af Peter Lauritsen ud-kom i 2011. Bogen er på 147 sider og er udgivet af Informations Forlag. Bogen behandler Danmark som et overvågningssamfund og diskuterer de ud-fordringer og problematikker, der følger med.Bogen er set til 150,- på nettet.

20 | KONTEKST

Siden Orwells ”1984” er der sket meget på overvågningsfronten. Både inden for overvågning i traditionel forstand, men ikke mindst også inden for den såkaldte undervågning, hvor overvå-geren samtidig er den overvågede. Selvom den Orwellske udlægning af overvågningssamfundet og ”Big Brother is watching you”-devisen er ekstrem, er nogle af elementerne der-fra måske ikke så urealistiske endda. Vi er muligvis ikke (endnu) nået til et stadie af totalitær overvågning af samtlige handlinger, vi foretager os. Men omfattende registrering på inter-nettet er allerede en realitet.

Google is watching youNår vi modtager mails på vores Gmail, scannes indholdet, ligesom det også er tilfældet for vores søgningsadfærd, når vi bruger Google Toolbar, Google Chrome og Google som søgemaskine. Google registrerer, scanner og gem-mer vores elektroniske gøren og laden, og vores informationer vedhæftes en IP-adresse og vi arkiveres – ikke med

navn, men med nummer. De mange bevægelser på internettet fortæller utvivlsomt en historie om os, hvorfor det kan være skræmmende at tænke på, at der findes et elektronisk ring-bind med informationer om dig og mig; lagret på en server et sted. Set ud fra dette perspektiv, fristes man til at konkludere, at Googles internetover-vågning tangerer en Orwellsk tilstand.

Noget så uskyldigt som en Soda-Stream-maskineHvad der dog gør sammenligningen af ”1984” med overvågningen i digi-tale Danmark anno 2012 uholdbar, er, at formålet med overvågningen i dag ikke (kun) handler om afholdelse, hvil-ket det gjorde i ”1984”. På nettet i dag handler det også om brug af informa-tioner i kommercielt favør. Hvis du i søgefeltet på Google indtaster ”Soda-Stream”, så vil ikke bare søgeresulta-terne omhandle sodavandsmaskinen. Også onlineannoncerne, de såkaldte Adwords, øverst på den første resul-tatside, vil prøve at sælge dig et bud-

skab om, hvor, hvordan og hvor billigt, du kan købe en SodaStream-maskine. Det, du googler kan blandt andet give svar på, hvad du interesserer dig for – og hvad du ikke ved, men ønsker at vide mere om.

Men egentlig er det ikke noget nyt. Vi er jo i mange år blevet ringet op af blandt andre Gallup, der ville spørge os om netop det, Google indsamler vi-den om. Den store forskel ligger i må-den, hvorpå informationerne bliver samlet ind. I stedet for at være bevidst om dine svar i telefonrøret til Gallup, indsamles informationer om dit (øn-skede) forbrug gennem dine handlin-ger online, frem for dine ord ’offline’. En slags indirekte overvågning, kunne man vel kalde det.

You are watching you Det er ikke kun Google, der gennem re-gistrering bruger din søgningsadfærd til annoncesalg i kommercielt øjemed. Vi gør det også selv – gennem blandt andet Facebook. Du gør det eksempel-

Engang var overvågning for Big Brother’s eyes only, men noget tyder på, at der siden er kommet en hel del flere til ’søskendeflokken’. Eksempelvis småbrødre som Google og Facebook og tvillinge-brødre som du og jeg. Jo mere, du befinder dig på internettet, jo flere søskende virker det til, at du har. Med andre ord er både overvågning og undervågning en realitet, hvis du er aktiv online.

EVERYBODY IS WATCHING YOU

AF: HELLE BRETH KLAUSEN, MEDIEVIDENSKAB 4. SEMESTER

TEMA-GENSYN

KONTEKST | 21

vis, når du, som et vilkår for at deltage i en konkurrence på Facebook, deler et billede på din væg, med afsenderens logo eller produkt på. Do ut des – jeg giver, for at du skal give. Hvad enten det, du vælger at ’bytte’ med, er en ofring til guderne eller – i denne kon-tekst – information. Og det gælder også, når du indvilger i at dele infor-mationer om dig selv til dit netværk – og resten af brugerne på Facebook, i så fald, du ikke har modificeret dine privatindstillinger.

Indtil videre har dystopien om statens altseende øje været personificeret af Big Brother, hvorfor resten af søsken-deflokken, bestående af småbrødre og tvillingebrødre, nødvendigvis må være Google, Facebook – og os selv. Big Brother er stadig den største, og dermed den mest omfattende i sin overvågning. Herefter følger Google og Facebook, der kæmper om at være den i rækken, der registrerer og tjener mest på folks søge- og ”synes godt om”-vaner. Og så er der tvillingebrød-rene. Vi ligner til forveksling hinanden i internetbrug, og vi er både overvåge-re og overvågede. Du overvåger mig, jeg overvåger dig.

“Indtil videre har dystopien om statens altseende øje været personi-

ficeret af Big Brother, hvorfor resten af søskendeflokken, bestående

af småbrødre og tvillingebrødre, nødvendigvis må være Google,

Facebook – og os selv.

22 | KONTEKST

”Jeg synes, vi kunne mærke, at nogle af de kompetencer, vi fik, er brugbare i erhvervslivet, og at vi har lært nogle metoder, som ikke er så adopteret i mange virksomheder endnu. Så jeg føler, vi har noget at tilbyde, når vi er færdige.”

Andreas Ohn-Andersen læser Infor-mationsvidenskab og taler om faget It-projektledelse, som han valgte sid-ste forår for at få et praktisk orienteret fag mellem alle de teoretiske. På faget

fik han indblik i Scrum og andre agile metoder til projektledelse, og han skrev blandt andet opgave om, hvor-dan KMD griber it-ledelse an.

Faget er bygget op, så de studerende selv arbejder i projektgrupper og får erfaring med de forskellige roller, der er i et projekt.

”En fed ting var, at gruppen blev sat sammen af underviseren. Ellers er det typisk, at man finder sammen med

dem, som man ved, man arbejder godt sammen med. Men her var jeg i gruppe med tre, som jeg ikke har ar-bejdet sammen med før, og en del af det var, at vi skulle skiftes til at tage de forskellige roller i projektarbejdet, så vi prøvede metoderne af på os selv”, fortæller Andreas.

Udfordrende og lærerigtEn anden Informationsvidenskabstu-derende fra holdet, Christine Brix, sy-nes også, at det var både udfordrende og lærerigt at blive sat sammen i en gruppe af personer, der er vidt forskel-lige.

”I det virkelige liv kender du heller ikke dine projektpartnere, og du skal ar-bejde sammen med måske ingeniører, reklamefolk og programmører.”

”It-projektledelse var meget ander-ledes end andre fag. Man skulle hele tiden levere, producere og præstere, og du blev holdt til ilden, for det, du la-vede, skulle bruges i projektgruppen, og det hele skulle bruges i det endelige eksamensprojekt”, fortæller Christine.

Hun synes også, at der var mange fru-strationer undervejs, fordi det mange

VI HAR NOGET AT TILBYDE ERHVERVSLIVET

AF: BRITTA ANK PEDERSEN, JOURNALIST, IT-VEST

IT-PROJEKTLEDELSE

Christine Brix har været rigtig glad for IT-Projektledelse.

KONTEKST | 23

gange var uklart, hvad der skulle ske.

”Jeg er rigtigt glad for, at jeg har haft faget, for jeg havde ingen anelse om, at projektledelse var sådan. Der er mange formalia, der skal overholdes. Mange interessenter, der skal tages hensyn til. Jeg fandt ud af, at man skal have et kæmpeoverblik som projektle-der”, siger Christine.

Hun er dog ikke blevet mere forskræk-ket over forventningerne, end at hun allerede har søgt et job som projekt-leder ved en virksomhed i København.

”It-projektledelse er det første fag, jeg har haft, som jeg virkelig føler, jeg kan tage med mig i erhvervslivet. Hvis ikke jeg får job med det samme, kunne jeg godt finde på at tage et Prince2-cer-tifikat, så jeg kan lære mere”, fortæl-ler Christine, der foreløbig inddrager nogle af Scrum-metoderne i arbejdet med at skrive speciale.

Struktur og dokumentationAndreas Ohn-Andersen håber lige nu

på at finde en praktikplads, inden han skal i gang med specialet. Han har også taget nogle af metoderne fra it-projektledelse til sig.

”Generelt har det givet noget til den måde, jeg strukturerer mine ting på. Især det med at have dokumenta-tion for, hvad der er gjort, er noget jeg

har in mente. Jeg vil gerne arbejde med udviklingsprojekter omkring Smartphones og webapplikationer, og jeg kan jeg forestille mig, at jeg kom-mer til at bruge de ting, jeg har lært. Så er det fedt at have prøvet det”, siger Andreas.

It-projektledelse udbydes som valgfag eller kernefag – primært for kandidatstuderende fra Informationsvidenskab, men også fra Medievidenskab og Digital Design.

Faget er på 10 ECTS, udbydes i forårssemesteret, og der er 30 pladser på holdet.

Underviser er Jette Lundin, der er udviklingschef hos it-vest – samarbejdende universiteter og har mange års erfaring med it-ledelse hos TDC.

It-vest har netop støttet opbygning af en forskningsenhed i it-projektledelse og innovation fælles for miljøerne omkring In-formationsvidenskab og Information Systems Research Group på Business and Social Sciences. Den tværgående enhed skal danne basis for forskning og undervisning i it-projektledelse på Aarhus Universitets it-uddannelser.

IT-PROJEKTLEDELSE

Andreas Ohn-Andersen bruger fortsat metoderne fra faget.

24 | KONTEKST

Jeg kan godt lide TV 2. Lige fra da kana-len i 1988 brød DR’s monopol, har de med deres nærværende programmer stået som det mere folkelige alterna-tiv til DR 1. Jeg kan derfor også godt selv leve med at skulle betale for ka-nalen, men som det vil vise sig, mener jeg samtidig ikke, at brugerbetaling er den optimale løsning.

Efter længere tids økonomisk tumult blev det tilbage i 2009 bestemt, at TV 2/DANMARK A/S skulle omstrukture-res. Denne omstrukturering indebæ-rer bl.a. den nyligt indførte brugerbe-taling på selskabets hovedkanal TV 2. Formålet med brugerbetalingen er at skabe et finansielt grundlag, som kan sikre kvaliteten i kanalens program-udbud og efter langvarig tovtrækkeri blev modellen, hvor alle som vil mod-tage TV 2 skal betale, valgt.

Det folkelige TV2Da TV 2 tilbage i 1988 sendte for første gang, var kanalen som nævnt ment som et folkeligt alternativ til DR 1. Den

folkelige profil har holdt ved og ud-trykkes bl.a. i slogans som ”Hele Dan-marks hjemmebane”. Det er i høj grad ift. denne TV 2ske profil, at jeg finder brugerbetaling problematisk: Der er noget, som ikke hænger sammen. For i og med at vi får muligheden for at fra-vælge kanalen, er der jo en reel risiko for, at en del af os rent faktisk gør det. Konsekvensen af brugerbetalingen kan derfor være at evnen til at udføre én af kanalens mest fornemme opga-ver, at samle danskerne, svækkes.

I en pressemeddelelse fra d. 12. januar i år estimerede TV 2 selv, at kanalens penetration var faldet til tæt på 95% (fra 99,2% ved årsskiftet). Nyligt of-

fentliggjorte tal fra mediebureauet Mindshare indikerer imidlertid, at faldet er større. Det er dog alle resul-tater, som indtil videre må tages med forbehold. Helt sikkert er det dog, at TV 2s udbredelse er faldet, hvilket be-tyder, at kanalens folkelighed er under pres. Hvor voldsomt presset er, er dog endnu umuligt endegyldigt at afgøre, idet der ikke foreligger sikre tal.

Et bud på en skræmmende håndgri-belig konsekvens af folkelighedens forfald er, at det kan føre til videnspo-larisering mellem de ressourcestærke og de ressourcesvage danskere. Hvis man lever under trænge økonomiske kår, er det naturligt at spare de steder, man kan. Det betyder, at det er sand-synligt, at TV 2 i overvejende grad vil ryge i svinget hos de økonomisk svagt-stillede danskere. Dette er meget pro-blematisk ift. kanalens demokratiske funktion, som er en vigtig del af hele grundtanken bag public service. En demokratisk funktion som ideelt set betyder, at TV 2 skal formidle informa-

Public service er et område, som har stor betydning for det danske mediebillede og er samtidig et område, som er under konstant udvikling. Derfor har vi løbende behandlet public service-proble-matikker her på Kontekst. I dette debatindlæg vil undertegnede skribent diskutere brugerbetalin-gen, som for nylig blev indført på TV 2.

TV 2 – BRUGERBETALT PUBLIC SERVICE!?

AF: PEDER LYAGER JENSEN, MEDIEVIDENSKAB 6. SEMESTER.

Med licens ville man som med DR kunne sikre

universel tilgængelighed for alle danskere og

derved modvirke de uheldige konsekvenser,

som brugerbetalingen på TV 2 medfører. Det

ville desuden være en markant billigere løs-

ning for danskerne som helhed.

DEBATINDLÆG

KONTEKST | 25

tioner, som skal ruste os til at begå os i samfundet - uafhængigt af den enkel-tes økonomiske situation.

Hvorfor ikke licens?Man kunne argumentere for, at hvis TV 2 ikke blev brugerbetalt ville pro-grammernes kvalitet falde så meget, at kanalen alligevel ville have svært ved fortsat at fastholde seerne. Den tankegang er jeg i og for sig enig i. Man glemmer dog, at der også kunne være valgt andre løsninger, hvoraf den mest nærliggende nok er licens. TV 2 var indtil 2005 delvist licensfinansie-ret, så hvorfor ikke bare genindføre det? Med licens ville man som med DR kunne sikre universel tilgængelighed

for alle danskere og derved modvirke de uheldige konsekvenser, som bruger-betalingen på TV 2 medfører. Det ville desuden være en markant billigere løsning for danskerne som helhed, da licenssystemet allerede er sat på skin-ner. Derudover ville man med licens kunne holde kommercielle aktører som Boxer ude af billedet for derved yderligere at sænke omkostningerne.

Omstændighederne omkring hvorfor det endte med, at brugerbetaling alli-gevel blev valgt frem for licens er kom-plicerede. Det er dog efter min overbe-visning i bund og grund et resultat af ideologisk standhaftighed hos den for-rige regering frem for en pragmatisk

vægtning af fordele og ulemper. Valg-friheden i om man ønsker at betale for en tv-kanal eller ej matcher jo på for-nem vis liberalistiske dyder, hvor den personlige frihed sættes i højsædet. Man kan dog diskutere, om man fra politisk side i kampens hede har glemt, at TV 2 altså stadig er en public service-kanal. For en public service-kanal skal først og fremmest være i offentlighe-dens tjeneste. Er brugerbetaling vir-kelig en løsning, som udtrykker at TV 2 er i offentlighedens tjeneste, når den både er dyrere for befolkningen som helhed end alternativet og samtidig potentielt medfører en distancering mellem økonomisk svage og stærke borgere? Det synes jeg ikke!

26 | KONTEKST

Ultra-Books med stort UUltrabooks er egentlig ikke et nyt og revolutionerende produkt her i 2012. Macbook Air har for længst sat stan-darden og konkurrenterne følger som altid trop. Senest har vi set Asus med deres Zenbook, som på visse områder slår Air’en i nogle test og taber i andre. På CES 2012, har alle laptop-producen-ter med respekt for sig selv præsente-ret en ultrabook. Fællesnævneren er hos de fleste et unibody metal kabinet, under 1.5cm i tykkelse, hurtig opstart, ekstrem lang batterilevetid, og ydelse helt i top. Samsung lover fx at deres nye Series 9 ultrabook har en opstart på blot 9.8 sekunder fra du trykker på power.

Fordelen ved de mange forskellige producenter er, at konkurrencen bliver skarp. Det betyder, at prisen vil blive presset i bund. Her i DK skal vi regne med priser fra 6000 og op til 9000 for topmodellerne, som selvfølgelig er mange penge for studerende. Til gengæld er det maskiner, der har mu-lighed for at afvikle 3D rendering og redigere film i en lille og let størrelse, aldrig set før, og du behøver ikke at lede efter en stikkontakt til forelæs-ningen.

Tablets med 4 kernerMange studerende er også begyndt at stifte bekendtskab med tablets og de har potentiale til at blive de stude-rendes næste læsemakker. Som stude-rende er funktioner som pdf-reader og notesblok ideelle fordi de er utrolig handy og hurtige i brug. CES var me-get dominerede af tablets, idet mange producenter vil tage markedsdele fra

Apples populære iPad 2. Mest inte-ressant var tablets med hele 4 kerner, som blev fremvist. De har nu ingen ydelsesmæssige begrænsninger. De er i stand til at håndtere alt lige fra 1080P video afspilning til hardcore 3D konsollignende gaming. Derudover bliver de også udstyret med skærme med en opløsning ”beyond full hd”, og på almindelig dansk betyder det, at du ikke vil kunne se tydelige pixels. Prik-ken over i’et er, at disse enheder også vil falde i pris. Fx har NVIDIA og Asus præsenteret en 7” tablet, Asus Memo, med Nvidias Tegra 3 (Quadcore CPU) til blot 249 $ (under 2000 kr)

Hybridprodukter?CES er også kendt for sine alternative produkter hvoraf mange typisk ender med at være såkaldt Dead-on-arrival. Af de mest opsigtsvækkende var fx Lenovos hybrid mellem en bærbar og en tablet, Yoga. Enheden ligner

Verdens største og måske mest hypede gadgetshow er netop overstået i Las Vegas. Til dem, som ikke kender messen, så har den tradition for at danne grundlag for det kommende års gadgets og teknologier indenfor forbrugerelektronik. I denne artikel vil jeg se nærmere på de studierelaterede fremskridt som vi snart vil få at mærke.

CES 2012SET UD FRA ET STUDIE-MÆSSIGT GADGETSYN

AF: SIMON KUNDDAL, DIGITAL DESIGN, 10. SEMESTER

UDE AF KONTEKST

KONTEKST | 27

en traditionel bærbar, men skærmen har touchinput. Skærmen kan som i en yoga øvelse vendes helt om, og maskinen bliver forvandlet til en om ikke andet noget tyk tablet. Asus præ-senterede også et hybridprodukt, men her var det en konvergens mellem en smartphone og en tablet, ”Padphone”. Her kan man ’docke’ sin smartphone ind i en større skærm, og dermed for-vandle ens smartphone til en komplet tablet. Af de måske mere brugbare bærbar/tablet hybrider var fx Asus Transformer Prime, eller Lenovo S2

10, som i grunden er en helt normal tablet, men med en unik udviklet keyboarddock med indbygget bat-teri og flere tilslutningsmuligheder. Med denne hybrid kan man anvende sit tablet helt normalt, men skal man skrive længere mails eller er afhæn-gig af ekstrem batterilevetid, så giver docken både et værdigt keyboard og i nogen tilfælde en fordobling af bat-teritiden med tæt på 20 timers brug.

Alt det andet LirOvenstående er blot et lille indblik i de tendenser som snart vil være gæl-dende på markedet. Udover tablets og ultrabooks var det interessante som messen bød på fx en 360 graders video. Med video optaget med et spe-cielt kamera, var det muligt selv at vælge perspektiv i reel tid i en opta-get video, og dermed selv bestemme om man vil kigge fremad, opad eller bagud i en demonstrationsvideo af en rutsjebanetur. Derudover skal vi også forbedrede os på at hvidevarer-ne snart bliver intelligente. Snart vil vaskemaskiner fra Samsung give dig notifikationer når tøjet er færdigt, og intelligente køleskabe vil hjælpe dig

med opskrifter og holde styr på dine madvarer. Alt i alt var CES 2012 en spændende messe og man tør kun spå hvad næste års messe byder på. Måske de første hologrammer?

CES 2012

CES står for International Consumer Electronics Show. Det er en årlig til-bagevendende begivenhed, som fin-der sted i Las Vegas i januar måned. Med 152.000 besøgende i 2012 er det en af de største forbrugerelektro-niksmesser, som findes. Den er dog ikke åben for offentligheden.

Er du interesseret i de nyeste trends og gadgets kan du Danmark besøge den helt nye Beep messe, som blev lanceret sidste år i november, og el-lers er CeBIT messen i hanover også et besøg værd, som er d. 6-10 marts. Hold øje med PROSAs hjemmeside, som normalt tilbyder en prisvenlig tur med bus, billet og morgenmad.

28 | KONTEKST

KONTEKST | 29

30 | KONTEKST

Handlingen i The Room udspiller sig som et klassisk trekantsdrama mel-lem hovedpersonen Johnny, hans for-lovede Lisa og hans bedste ven Mark. Johnny og Lisa har det fra fortællin-gens start tilsyneladende fantastisk sammen, men Lisa giver hurtigt ud-tryk for sin utilfredshed med Johnny og indleder en affære med Mark bag hans ryg.

Filmens grundplot virker umiddelbart ret ordinært, så hvorfor vælger jeg at hive netop denne film frem fra gem-

merne? Her er først lidt baggrund. The Room blev oprindeligt vist i et begrænset antal biografer i USA men udviklede sig hurtigt til en kultfilm pga. dens ekstreme mangel på kvali-tet. Der blev faktisk grinet så meget af filmen at dens skaber, Tommy Wiseau (krediteret som manuskriptforfatter, instruktør, producer og hovedrollein-dehaver), hurtigt skiftede markeds-føringsstrategi. Fra at markedsføre filmen som et melodrama blev den nu markedsført som en sort komedie. Et desperat forsøg på at redde værdig-

heden som selvfølgelig blot pustede yderligere til ilden.

Tåkrummende sjovThe Room lader til at være lavet af folk, som har fået en bunke penge til at lave en film uden at have den fjerne-ste idé om, hvordan man gør. Et godt eksempel er filmens sexscener. For i scenerne hvor Lisa er Johnny utro med Mark, drøner kærlighedsmusikken og den overdrevent romantiske æstetik derudaf på præcis samme facon som i scenerne, hvor hun er sammen med

Da Kontekst i 2007 udkom for første gang, var det med en ”uaktuel anmeldelse” af en ældre kult-film. Fem år er gået, bladet har undergået forandringer, og de uaktuelle anmeldelser er gledet ud. I anledning af jubilæet pudser vi det gamle format af med en anmeldelse af filmen The Room fra 2003.

THE ROOM

AF: PEDER LYAGER JENSEN, MEDIEVIDENSKAB 6. SEMESTER

ANMELDELSE - FILM

stakbogladenStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86128844 books@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfagNaturfags - afdelingen er flyttet tilStakbogladen, Studenternes Hus,men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. septembertlf 86128744naturfag@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-fredag 10.00-16.00

stakbogladen sælger bl.a.

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

••••••••••••••••••••

I stakbogladen kan du

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opga- ver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer

•

•

•

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================

Stakkevis af viden

Læsestativ i solidt egetræ

kr. 198,-

Medie- og kommunikationsleksikonRedigeret af Søren Kolstrup,Niels Brügger, Gunhild Agger &Kim Schröderkr. 399,- (- 10% studierabat)

2. rev. udgave

sin forlovede, Johnny. Meget upas-sende. Uoverensstemmelser af denne kaliber kendetegner på imponerende vis filmen i sin helhed.

Udover grundplottet rummer The Room sært malplacerede plottråde om emner som kræft og narkogæld. De hives frem ud af den blå luft og uden relevans for filmens hovedplot for derefter at forsvinde ud af billedet lige så hurtigt igen. Filmens karakterer introduceres desuden på ufatteligt klodsede måder, som da to for seeren ukendte personer vader ind i Johnny og Lisas hjem og indleder heftige par-ringsseancer i det tomme hus. Da Lisa og hendes mor kommer hjem og mo-deren udbryder ”who are these cha-racters?”, italesætter hun perfekt den forvirring, man sidder med som seer.

Det er en så katastrofal måde at op-bygge en fortælling på, at det næsten er umuligt ikke at grine af. Det altoverskyggende humoristiske indslag i The Room er dog Tommy Wi-seau. I rollen som filmens hovedper-son, Johnny, leverer han absolut ingen replikker, som lyder bare nogenlunde naturlige. Det kulminerer i filmens emotionelt sprængfarlige scener, hvor hans overspil skaber hysterisk sjove situationer.

Det er tåkrummende sjovt at opleve, hvordan noget kan gå så galt, som det gør i The Room!

Anmeldelsen her skulle gerne give et klart billede af, at vi med The Room virkelig skraber bunden målt på kon-

ventionel kvalitet. På trods af sine mangler har filmen dog en mærkvær-dig appel, som gør den anbefalelses-værdig under de rette forudsætninger. Som mange andre kultfilm kræver den nemlig det rette selskab, men så er den til gengæld også utrolig underholden-de. For ligesom man kan more sig over det pinlige i Franks eskapader i Klovn, kan man også more sig over det pinli-ge i, hvordan det er lykkedes The Room at fejle over hele linjen. Det kræver et helt særligt talent at perfektionere det elendige, så det bliver godt. Jeg bukker mig derfor ydmygt i støvet for denne konge af so-bad-it’s-good-film!

stakbogladenStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86128844 books@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfagNaturfags - afdelingen er flyttet tilStakbogladen, Studenternes Hus,men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. septembertlf 86128744naturfag@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-fredag 10.00-16.00

stakbogladen sælger bl.a.

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

••••••••••••••••••••

I stakbogladen kan du

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opga- ver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer

•

•

•

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================

Stakkevis af viden

Læsestativ i solidt egetræ

kr. 198,-

Medie- og kommunikationsleksikonRedigeret af Søren Kolstrup,Niels Brügger, Gunhild Agger &Kim Schröderkr. 399,- (- 10% studierabat)

2. rev. udgave

32 | KONTEKST

ANMELDELSE - BOG

Har du nogensinde følt, at døgnets 24 timer er alt for lidt? At du ikke kan nå alt det, du gerne vil – eller skal – på den tid, du har til rådighed? I så fald er bogen Livsmod og langsomhed måske noget for dig. Den kan også være værd at læse, hvis man bare ønsker inspira-tion til, hvordan man gearer lidt ned i hverdagen.

Førstehåndsindtrykket af bogen er, at den ikke er ret stor – ca. 100 siders læs-ning – og at den i øvrigt er let læst, for-di der er en del billeder i den. Men man skal ikke tage fejl. Mange af billederne er fotografier af drivtømmer, som John Engelbrecht har malet små, filosofiske sætninger på. Ord, der handler om tid.

Eksempel: ”Jag ikke med mig, jeg er jo ikke på flugt”. Billederne tvinger en som læser til at stoppe op og reflek-tere over, hvad det egentlig er, der står. ”Stress er, når jægeren selv er den ja-gede”. Nå ja – måske er der noget om, at det kan være en god idé at tage det roligt ind imellem?

Bogens budskab er simpelt, men må-ske svært at føre ud i livet. De mange, små kapitler forklarer, hvorfor man er nødt til at lære at give sig selv tid – tid til selvforkælelse – tid til og med sig selv. Vi lever i en verden, hvor alting går hurtigere og hurtigere. Vi bliver presset fra alle sider med krav om at være effektive og fleksible. Stress ko-ster det danske samfund 10 milliar-der kroner om året, og mindst 1 mil-lion danskere er direkte eller indirekte ramt af stress. I sådan en verden kan det være en gave, hvis man også er i stand til at gøre det modsatte og ikke bare blive ved med at løbe. I stand til at stoppe op, reflektere og måske endda nyde livet.

Bogen kan læses i brudstykker eller som et samlet hele. Det karakteristi-

ske ved den er, at forfatteren pludselig bliver eftertænksom og tilføjer en be-skrivelse, et eksempel eller en filoso-fisk tanke fra den dag, han har siddet og skrevet dét specifikke stykke tekst. Man får på den måde en fornemmelse af at være med på en rejse ind i En-gelbrechts særlige univers. Samtidig giver han en masse forslag til, hvordan man kan gøre sit eget liv til en smuk rejse.

Bogen er positiv og pointen enkel: Brems eller gå i stykker! Den kan anbe-fales til enhver, som ind imellem tæn-ker, at tid er en mangelvare. Og den tanke kan alle studerende vel nikke genkendende til?

NU VENDER VINDEN: LIVSMOD OG LANGSOMHED

AF: ANNE DAHL SØRENSEN, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER.

- OM KUNSTEN AT SKYNDE SIG LANGSOMT FOR AT BLIVE HURTIGT FÆRDIG.

FAKTA

Forfatter: John Engelbrecht, mag.art. i filosofi. Udgivet: 2009 af Kle-art.

Pris: cirka 120 kr.

Bedømmelse: 4 ud af 6 stjerner.

JOHN ENGELBRECHT

KONTEKST | 33

FORENINGER

Sidste års highlight for UNITY var Rebeca Hwang, som kom og holdt et oplæg for alle de studerende på Katrinebjerg. Hun snakkede om de muligheder, studerende har indenfor entrepreneurship, og om hvad andre studerende rundt om i verden har ud-rettet. Specielt i form af startups, men også hvordan studerende på Stanford og MIT har oprettet studenterdrevne inkubatorer, altså miljøer hvori andre studerende kan starte virksomheder, samt få hjælp og vejledning. Det var meget inspirerende at høre, hvordan studerende virkelig rykker i andre dele af verden.

Det første highlight i år er indtil videre,

at ingeniørerne er kommet op på Ka-trinebjerg. Det skaber endnu bedre muligheder for et bedre samarbejde imellem dem og de andre uddannel-ser, som allerede bor på Katrinebjerg. De er flyttet ind i Edison-bygningen skråt overfor Nygaard. De vil også komme til at have deres daglige gang på Katrinebjerg og i Nygaard.

Det bliver forhåbentligt bare et af flere highlights i år. UNITY har på nuværen-de tidspunkt flere arrangementer på vej. Først og fremmest vil vi også i det-te semester afholde et større inspira-tionsoplæg på linje med det, vi havde med Rebeca Hwang. Vi vil ud over det arbejde på at holde en række mindre

oplæg af mere eller mindre faglig ka-rakter. Indtil videre arbejder vi på et oplæg fra en fotograf om fototeknik og et oplæg om online markedsføring. Vi arbejder ligeledes også på at afhol-de et pralearrangement, hvor vi finder studerende fra forskellige fagretnin-ger, som kommer og blærer sig med et spændende projekt fra deres studie.

Dette er nogle af de tiltag UNITY, har til det kommende forår. Vi er dog sta-dig åbne for andre ideer fra jer stude-rende. I kan få oplysninger om arran-gementer og komme med forslag på vores facebookside (”Unity: Katrine-bjerg”), og ligeledes vil vi opfordre jer til at følge os på twitter(”_UNITY”).

UPDATE FRA UNITYAF: MICHAEL TORNØE, INFORMATIONSVIDENSKAB 10. SEMESTER

Rebeca Hwang holdt oplæg november 2011.

34 | KONTEKST

FORENINGER

Bestyrelsen anno 2012I november 2011 afholdt vi generalfor-samling (– nu med live streaming!), og en ny bestyrelse blev til. Vi har fået hele 2 nye ansigter i bestyrelsen, der nu ser ud som følger: Formand: Marie Spliid Kirkegaard, Næstformand: Rasmus Børlum Peter-sen, Kasserer: Tobias Møller Kjærsga-ard, Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Bjarne Mathiasen, Thomas Koppel Pe-tersen og Jonas Laurien.

I SAIS sætter vi stor pris på, at vi igen i år er i den fornemme situation at have repræsentanter fra de fleste årgange på Informationsvidenskab. Derved kan vi bedre nå ud til de studerende, og de studerende har lettere adgang til SAIS via deres årgangsrepræsentant. Vi hå-ber, der er mange studerende, der vil benytte sig af denne mulighed – vi er meget åbne for nye forslag og forbed-ringer!

Forårets arrangementerVi bestræber os, som altid på at invi-tere til forskellige typer af arrange-menter, således at vi kan omfavne det brede felt som Informationsviden-skabsstudiet udgør, og foråret 2012 er ingen undtagelse. Vi skyder året i

gang med et virksomhedsbesøg hos det digitale bureau Creuna i Aarhus d. 9. februar, hvor der kun er ganske få pladser tilbage. Yderligere to virksom-hedsbesøg er i støbeskeen – ét hos et lille nystartet udviklingsbureau og ét hos en større virksomhed. Navnene offentliggøres senere på semesteret. Desuden gentager vi suc cesen SAIS Bio. Denne gang viser vi filmen ”Sal-mer fra kjøkkenet” og Nicolai Broder-sen Hansen bidrager i den forbindelse med et oplæg om filmens etnografiske tema, der er særligt relevant for f.eks. Design og Informationsvidenskabelig Metode 1. SAIS Bio afholdes d. 23. febru-ar kl. 16.15 i INCUBAs lille auditorium. Tilmeld dig allerede nu på Facebook!

Foråret er også tiden for beslutninger om tilvalg for de 4.-semester stude-rende, og udover tilvalgsmessen der løber af stablen d. 23. februar i Søaudi-torierne, afholder SAIS en tilvalgsdag hvor du har mulighed for at tale med nuværende og tidligere tilvalgsstude-rende der har Informationsvidenskab som grundfag. Selvom arrangementer umiddelbart henvender sig til 2.-års studerende, håber vi også at der er mange 1.-års studerende der har lyst til at deltage. Vil du f.eks. på udlands-

ophold på 3. år er det ikke for tidligt at begynde at undersøge mulighederne.

Er du endnu ikke meldt ind i SAIS, kan du let og bekvemt melde dig ind på sais.dk – det koster 50,- for livslagt medlemskab og må siges at være lidt af et røverkøb!

Husk at følge med på www.sais.dk og på vores Facebook-side ”SAIS” hvor vi løbende annoncerer arrangementer med relevans for Informationsviden-skabsstuderende. Vi glæder os til at se jer i det kommende semester!

SAIS: ET SPÆNDENDE NYT FORÅR!

AF: MARIE SPLIID KIRKEGAARD, SAIS FORMAND

SAIS

SAIS er studenterforeningen for de studerende på Informations-videnskab.

Formålet med SAIS er at lave fagligt relevante foredrag, work-shops, virksomhedsbesøg og stu-dieture for SAIS’ medlemmer.Desuden søger SAIS at skabe en dialog mellem erhvervslivet og de studerende.

Læs mere om arrangementer fra SAIS på vores hjemmeside www.sais.dk

KONTEKST | 35

I øjeblikket har vi i SAIS rygende travlt med at arrangere et større projekt, for de studerende på Informationsviden-skab.

For mange studerende kan både stu-die og senere karriere føre én til Kø-benhavn. Derfor har vi i SAIS valgt at arrangere en studietur til København, hvor vi vil sørge for en tour de force i virksomhedsbesøg og studierelevante foredrag rundt omkring i byen.

Vi vil bestræbe os på at komme rundt til både store og kendte virksomheder, samt små og mere unikke start-ups med relevans for Informationsviden-skab.

Er du i tvivl om hvad du skal blive til? Er du træt af ikke at kunne forklare dig til familiefesterne? Efter denne studietur er det SAIS’ mål at alle skal have fået en oplevelse, og troen på deres studie-retning genoplivet.

Dine studier og pengepung vil blive skånetStudieturen vil ligge d. 15.-17.august 2012 (uge 33), inden efterårssemeste-ret er begyndt. Omkostningerne, der indbefatter transport og overnatning, bliver på den gode side af 1000,- pr. person, og vi er stadig i færd med at søge økonomisk støtte til turen, så-ledes at vi kan tilbyde så billig en tur som muligt. Den endelige pris vil blive offentliggjort på vores hjemmeside

og Facebook-gruppe, så snart den er fastlagt.

Du kan selv påvirke studieturenDa vi stadig er i opstartsfasen, er der rig mulighed for at komme med for-slag til hvem vi skal besøge og hvad vi skal se på studieturen. Har du f.eks. kontakter i København, som du me-ner, vil være relevante, er du meget velkomne til at kontakte os.

Senere vil vi afholde et møde for alle interesserede, hvor du også kan kom-me med forslag til virksomheder og steder vi skal besøge på turen.

Har du spørgsmål eller forslag til stu-dieturen, så skriv til kontakt@sais.dk.

SAIS: STUDIETUR TIL KØBENHAVN

AF: BJARNE MATHIASEN, SAIS BESTYRELSESMEDLEM

36 | KONTEKST

DIVERSE

Alle skal have mulighed for at læse i udlandet. Morten Østergaard (R), vo-res nyslåede uddannelsesminister, fremlagde i slutningen af januar sin vision om, at alle danske studerende skal have et udlandsophold som en del af deres danske uddannelse. I køl-vandet på hans udmeldinger udkom en evaluering af udlandsstipendiet, der nu kører på 4. år. Siden 2008 har 4000 studerende været af sted på et udlandsophold betalt med de såkaldte taxameterpenge, som via udlandssti-pendieordningen bliver tildelt de stu-derende til betaling af tuition fee på et udenlandsk universitet. De studeren-de i evalueringen fremhæver større

faglig viden, bedre sprogkundskaber og bedre jobmuligheder, som gode grunde til at benytte sig af ordningen.

Der er hjælp at henteEDU er en privat organisation, der hvert år sender mange hundrede studerende af sted til udlandet. EDU hjælper studerende med de prakti-ske udfordringer i forbindelse med planlægningen af et studieophold i udlandet og tilbyder personlig vejled-ning gennem ansøgningsprocessen og informationer om, hvordan man får SU’en og udlandsstipendiet med. Hos EDU møder vi til stadighed en del studerende, der ikke kender til deres

muligheder med udlandsstipendiet, selvom der heldigvis er flere stude-rende, der bruger ordningen hvert år.

Overvejer du at studere i udlandet?Onsdag d. 29. februar afholder EDU studiemessen EDU Days på Aarhus Universitet. Her kan de studerende snakke med vejledere og blive klogere på de forskellige udlandsmuligheder, få en snak med repræsentanter fra universiteter i USA, Australien, Singa-pore og New Zealand om individuelle studieønsker og –muligheder og høre en lang række oplæg.

OVERVEJER DU ET UD-LANDSOPHOLD?

AF: LÆRKE LILHOLT HANSEN, EDU-DANMARK

KONTEKST | 37

DIVERSE

Hvordan kom du afsted?Et par gange om året holder EDU mes-ser, hvor man har mulighed for at få en masse generel information om, hvordan man på bedst mulig vis får planlagt sit udlandsophold. Det var under et af disse arrangementer, at jeg besluttede mig for at søge via EDU. Universitetet i San Diego er ikke et af de universiteter, som IMV har samar-bejdsaftaler med, så jeg vidste, at jeg ikke kunne komme af sted, som ud-vekslingsstuderende via IMV, men at jeg selv skulle planlægge processen. Derfor tænkte jeg, at det var oplagt at benytte mig af EDU.

Hvorfor lige San Diego?Det var ret tilfældigt. Jeg havde faktisk aldrig selv været i San Diego, da jeg besluttede mig for at tage dertil, men jeg har altid hørt godt om stedet. Så gør det jo heller ikke noget, at klimaet er lidt mere tiltalende end her i Dan-mark.

Hvordan var det så?Jeg var overrasket over niveauet på kandidaten, der var langt højere og

med en langt større arbejdsbyrde end ventet. Den amerikanske undervis-ningsform er meget anderledes end den danske, og som studerende bliver man hele tiden holdt til ilden, da der hver uge er enten oplæg, midterm exams eller afleveringer, og derudover er der meget, der skal læses. Jeg havde ”Entrepreneurship”, ”Advanced Mar-

keting Strategy” og ”Conflict Manage-ment Communication”. Tre spænden-de, men også ret hårde, fag.

Hvad var det fedeste?Åh... det fedeste. Kan på ingen måde nævne kun én ting, der var fed, for jeg har så mange spændende oplevelser og indtryk fra min tid i Californien. Dagligdagen på universitetet, festerne på Pacific Beach, det at bosætte sig i et fremmed land og have en hverdag (og bo 25 meter fra stranden) var kæmpe oplevelser. Folk i Californien er så åbne og imødekommende, så man føler sig virkelig velkommen, hvor end man befinder sig. Det har været de mest in-tensive fem måneder i mit liv, fordi jeg både fulgte et fuldtidsstudie og skulle finde tid til at være social, feste, surfe og tage på roadtrips til LA, Las Vegas, San Francisco og Grand Canyon.

Har du et råd til dine medstuderende?Spring ud i det! Et udlandsophold er besværet og pengene værd

MØD ÉN, DER HAR PRØVET DET

AF: LÆRKE LILHOLT HANSEN, EDU-DANMARK

Interview med Christine Brix, specialestuderende på Informationsvidenskab. Christine har læst et semester i Californien.

38 | KONTEKST

28.10.2011 Allan Krogh Paludan Malver Avismediet som diskursivt miljø. En kritisk diskursanalyse af danske avisers italesættelse af avisens situation, funktion og rolle i et medie-billede præget af forandring

03.11.2011 Amalia Nønne Grankvist Schou

Seks år med De Unge Mødre - En analyse af udviklingen i seriens dra-maturgiske iscenesættelse

18.11.2011 Vladan Rafail Bozanovic Networking public sphere - An example of European public sphere

03.01.2012 Sisse Holm Frederiksen Når Øko-køerne danser. En analyse af oplevelseseventen "Økodag" som målrettet kommunikation og økologisk forbrug som politik, etik og hverdagspraksis

04.01.2012 Maja Degn Leth Når brandet bliver tv-programmets stjerne! En juridisk-, medietekst- og receptionsanalytisk undersøgelse af ’udvidede produktplaceringer’ i den danske sendeflade med programrækken "Guider i Paradis" som case

18.01.2012 Signe Lykke Dømgaard & Mai Thomsen

BRANDED ENTERTAINMENT – TV TIL SALG? En empirisk undersøgelse af Product Placement og Advertiser Funded Programming i et forret-nings-, produktions- og programmæssigt perspektiv

MEDIEVIDENSKAB

SPECIALERFølgende har afleveret speciele ved en kandidatuddannelse under det tidligere Institut for Informa-tions- og Medievidenskab siden sidste udgivelse af studiebladet Kontekst.

DIVERSE

01.11.2011 Rune Lykke Christensen Software delvelopment og innovation i Rambøll CARE

01.11.2011 Søren Elgaard Brugerinnovation - Oprindelse, Udvikling og Nutidig Værdi

03.01.2012 Rune Kristian Ustrup Kold teknologi, varme hænder. En undersøgelse af indførelsen af infor-mationsteknologi i hjemmeplejen

06.01.2012 Lasse Ravn Socialkonstruktivistisk ledelsesteori i praksis - DMA-Research som ca-sestudie

09.01.2012 Christine Voetmann Overgaard

Samarbejde blandt økologiske landmænd - En kvalitativ undersøgelse med observationer og interview af jyske landmænd og økologiske or-ganisationer

24.01.2012 Jens Schreiber Rasmussen Video on Demand som forretningsområde

INFORMATIONSVIDENSKAB

KONTEKST | 39

26.10.2011 Morten Elkjær Larsen Auteurens rolle i den iterationsorienterede designproces

26.10.2011 Marie Møller Jepsen & Anja Tønning

Mere end et Check-in. En analyse af brugeres selvfremstilling i de Lo-kationsbaserede Hybride Interaktionsmiljøer Foursquare og Facebook Places

10.11.2011 Daniel Sterndorff Otykier OpenSIX - Designforslag til en åben, service-orienteret IT-infrastruktur og forretningsapplikationsplatform, der anvender cloud computing

DIGITAL DESIGN

20.10.2011 Anne Dorte Pasgaard Nørby Virksomhedskommunikation: En analyse af de kristne værdiers betyd-ning for Krifas virksomhedsidentitet

25.10.2011 Kristian Brårud Larsen Meningsmålinger - Et videnskabeligt værktøj i journalistiske hænder

28.10.2011 Gry Bruun Mathiesen Danske medier som forudsigende og spekulerende aktør i dækningen af terror

28.10.2011 Thilde Baden Rasmussen Etnicitet i X Factor

31.10.2011 Ejnar Martin Vestergaard Brugergenereret indhold i de etablerede medier

01.11.2011 Marie Bæk Qvist Den etiske udfordring for virksomheder - casestudie af Novo Nordisk

03.11.2011 Rannvá Gaard Fossaberg Sundhed formidlet i reality-gameshowform - en receptionsanalyse af Tab og vind

04.11.2011 Maria Rise Børjesen & Jesper Rise Børjesen

Journalister i krig - en analyse af indlejret journalistik fra frontlinjen i Afghanistan

17.11.2011 Christoffer Hillgaard Pedersen Mens vi venter på det elektroniske papir. Danske magasiner til iPad

01.12.2011 Jesper Engelschmidt Vindberg Historien fortalt af journalister og historikere

07.12.2011 Claes Alexander Palmbech En kvantitative og kvalitativ undersøgelse af EU-journalistikken i dan-ske morgenaviser

12.12.2011 Rasmus Karlslund Præst Featurejournalistik - en undersøgelse af hvordan læsere oplever af genren

19.12.2011 Anne Arndt Nielsen Billed-Bladet og kongehuset - en historisk analyse af billedjournalistisk dækning af de kongelige

10.01.2012 Marianne Løth Pedersen Facebooks rolle i kommunikationen af en offline sportsbegivenhed

10.01.2012 Kathrine Juhl Jørgensen & Zarah Leth Grothe

Tæt på, men alligevel langt fra - En kortlægning af lokalavisens rolle og potentialer 2011

10.01.2012 Nina Howland Wolff Fra borger til brorger - mellem demokratisering og likes. En undersø-gelse af den kommunale offentlige debats vilkår på Facebook

18.01.2012 Marta Sørensen & Mikkel Andersson

Journalistik med mening: Opinionsstoffets betydning for danske jour-nalisters praksis og selvforståelse

ANALYTISK JOURNALISTIK

Billig studieforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring

Gratis kurser

20% rabat på fitness

DM online-magasin 8 gange pr. år

50% rabat på Politiken

Rabat i 4.500 butikker

Danmarks bedste studiekonto

Bliv medlem og endnu klogere på www.dm.dk/studerende