Kontekst #10

kontekst | 3 kontekst | 3

LEDERTiden flyver af sted, og pludselig er det allerede

blevet tid til sidste nummer af Kontekst dette se-

mester. Et semester, der har budt på mange begi-

venheder og udfordringer for Kontekst, deriblandt

ny chefredaktion, flytning til et nyt kontor i Adorno

og mandefald blandt skribenter og layout’ere som

resultat af bl.a. praktikophold. Eksamenslæsning

og sommerferie står for døren, men inden det kan

du smide dig på græsset eller i sofaen og læse

dette spritnye nummer af Kontekst.

Vi er stolte af at kunne bringe et interview med

et af Danmarks store filmikoner, Nils Malmros,

som bl.a. fortæller om arbejdet med hans sidste

film, Kærestesorger, forholdet til skuespillerne fra

hans mange film samt medicinstudiet på Aarhus

Universitet. Derudover har bladet, nærmest ved et

tilfælde, fået lidt af et USA-fokus, og du kan derfor

slubre hele tre artikler i dig, som på den ene eller

andet måde er rodfæstet over there, omend med

meget forskellige udgangspunkter. Bladet byder

også på artikler som Stafetten, hvor Finn Olesen

samler tråden op fra Per Jauert, en status over

hvordan det går på IMVs nyeste skud på studie-

stammen, Digital Design, en opfølgning på artiklen

om køleskabet i Adornos kælder fra sidste nummer

og meget mere.

Kontekst vender stærkt tilbage i det nye seme-

ster, hvor vi vanen tro vil udgive to blade i løbet af

semestret. Skulle du gå med en lille journalist eller

layout´er i maven, er du meget velkommen til at

kontakte os på [email protected]. Vi kan altid

bruge nye kræfter, og vi ser det som en styrke at

kunne have repræsentanter fra mange forskellige

studieretninger og årgange.

God læselyst, pøj pøj med eksamen(erne) og rigtig

god sommerferie. Vi ses til september!

REDAKTIONENFølgende har været med til at lave dette blad:

Redaktører:

Johanne Højbjerg Møller og

Sebastian H. Christophersen

Layout:

Sebastian H. Christophersen, Marie Jensen og

Jens Gerner-Smidt

Skribenter:

Mette Lemcke, Niels Holm Pedersen, Helle

Martens Jørgensen, Chizoba Ezeh, Marie Jensen,

Anders Borchorst Gårdhus, Thor Hampus Bank,

Mathias Uth Ovesen, Dennis Juul Poulsen, Finn

Olesen, Mikkel Michelsen, Ane Nørgaard og Claus

Bossen.

Foto:

sxc.hu og ellers skribenter.

Kontekst10.beta.indd 3 5/4/09 11:39:56 PM

4 | kontekst

USA to DenmarkAf Chizoba Ezeh, Udvekslingsstuderende IMV

Chizoba Ezeh er i dette semester udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet som en del af

hendes Erasmus Commundus uddannelse. Det er kort fortalt en udvekslingsaftale mellem forskel-

lige europæiske universiteter, som tilbyder de studerende en tvær-europæisk uddannelse igennem

et tæt samarbejde imellem universiteter som fx Aarhus Universitet, RUC, University of London og

Università degli Studi di Firenze. Chizoba har taget ét semester i London, og efter dette semester i

Århus vender hun tilbage til London for at færdiggøre studiet og skrive sin afsluttende opgave. På

Kontekst har vi bedt hende om at delagtiggøre os i hendes tanker om at komme til Aarhus Univer-

sitet og IMV som udvekslingsstuderende. Til daglig bor Chizoba i Los Angeles, Californien, USA.

From the moment I stepped onto Aarhus

University Campus I knew that I was going to

like it here. The campus is beautiful – the signature

yellow brick buildings with the ivy and vines grow-

ing on them will be an image I will always cherish.

I remember being blown away with how large the

campus is and how expansive. I immediately knew

this was going to be a vastly different college ex-

perience from my Bachelors degree back at Vassar

College in New York.

Vassar College (www.vassar.edu) is a small liberal

arts college, meaning it´s an institution of higher

education but is comprised of a smaller amount

of students, 2400 to be exact, and it does not

have a graduate program – that is any Masters

or Ph.D. programs, associated with the college.

Although Vassar is a small liberal arts college

it does strike me to have some similarities to

Aarhus University. Both Vassar and Aarhus are

situated on beautifully constructed campuses,

with ponds. I remember stepping onto Vassar

campus and feeling like I was in a fairy tale and

feeling secure and at peace; that is how I feel

when I am on the Aarhus University campus.


kontekst | 5

Both Vassar and Aarhus seem to encourage a

high level of student independence by allowing

students to govern many of the various aspects

that make up student life. I was also pleasantly

surprised that at Aarhus University they have small

classroom sizes, much like Vassar does. Of course,

since Aarhus is a university and certain classes

and subject matters will have bigger auditorium

sized classes, which sometimes but not often

occurred at Vassar. Before I arrived at Aarhus I

had this image of what being on at large university

would be like, I thought that I would just be a num-

ber in the crowd. However, I believe Aarhus is able

to provide the feeling of a homey and quaint place

despite being a university.

Aarhus is no doubt a big university with a lot going on, which I am grateful for.

Aarhus is no doubt a big university with a lot going

on, which I am grateful for. The wonderful part

about this experience is that here, I get to redo my

college life and get to have the quintessential big

university experience that I had only ever really

known from watching movies or the stories told to

me by friends and family. So far I am happy with

my big university experience at Aarhus. The con-

cept of Friday Bar is something I feel like I need

to bring back with me to the United States. It’s a

brilliant concept. To me the Friday Bars are like the

fraternity or sorority parties of the big universities

of the United States but in a good way. Not so

crazy and messy but a roaring good time. Sadly

I have seen no keg stands yet though. I like the

playful rivalry between departments that exists as

they compete for title for best Friday Bar. The only

thing that is missing is going to big sporting event

and cheering on the Aarhus University team but I

have a feeling I will get the chance to do my fair

share of cheering come May for the annual boat

races.

Perhaps what I am most impressed with and really

enjoying here at the university is the Information

and Media Studies Department. At Vassar I studied

a program called Science, Technology and Society

and did a concentration in Media Studies. At the

time the Media Studies Department at Vassar was

not fully developed and I was on the first students

graduate from it. In its first generation phase I think

there was some trial and error but over the years

it has grown into a much stronger multidisciplinary

program. Here at Aarhus it I really appreciate being

a part of a well established Media Studies program

that is focused not just on theory but also on

practice. I find the courses engaging, creative and

contemporary. I am taking a course called Hacktiv-

ism and Networking: From Mail Art to Web 2.0. In

this course we look at the evolution of networking,

art and activism through the years and how they all

function in the Web 2.0 world. I am learning about

the concepts and theories behind networking,

open source, new economy. I believe that when I

am done with my program here, I will be walking

away with not only more knowledge but a great

skill set as well and for that I completely grateful.

Thank you Aarhus University for giving my

big university experience and my contempo-

rary Media studies education.

Chizoba Ezeh


6 | kontekst

Filmpersonlighed:Nils MalmrosAf Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab 8. semester

Nils Malmros er en af Danmarks største filminstruktører og var for kort tid siden aktuel med filmen

Kærestesorger, der berører gymnasietiden og alt, hvad den byder på af relationer, oplevelser og

udskejelser. Udover karrieren som filminstruktør er han uddannet læge og har i det hele taget et

spændende liv at fortælle om. Jeg var så heldig at møde Nils Malmros en forårsdag i Højbjerg til

en snak om årene, der er gået, hans karriere som instruktør og hans evne til at huske fortiden så

tydeligt, at der kan komme ikke bare én, men flere film ud af det.

”Jeg bliver pludselig klar over, at jeg havde denne

hukommelse, som jeg troede, alle havde. Jeg tro-

ede, at alle slæbte rundt på deres skoletid indeni

sig.” Sådan siger Nils Malmros selv om sin hukom-

melse, der danner fundament for mange af hans

film. Malmros fandt ud af, at erindringen om sin

barndom og ungdom var en styrke, som han kunne

bruge i sine film. På den måde kunne folk selv

genopleve deres barndom. Det betyder, at langt

størstedelen af det, du ser i f.eks. Kærestesorger,

er taget ud af Malmros’ egen ungdom. I Kæreste-

sorger hedder han blot Jonas, men mange af begi-

venhederne er rigtige. Historien om Birger, der gør

en pige gravid og bliver smidt ud af skolen for det,

er helt autentisk. Ligesom det også i virkeligheden

var Malmros’ far, der sørgede for, at Birger alligevel

blev student. Trekantsdramaet i filmen mellem

Agnete, Jonas og Toke (de tre hovedpersoner, red.)

er skam også autentisk, selvom de selvfølgelig har

fået andre navne. ”Jeg har god kontakt til ”Agnete”

og hun har sagt ok til manuskriptet. Nogle ting

er autentiske, og andre gange er jeg nødt til at

lave nogle forskydninger og forkortninger for at få

enderne til at hænge sammen ”.

Skoletiden

Selv betegner Malmros sin barndom som lykkelig,

”Jeg har været en usædvanlig køn knægt, der gik

med træsko lige i folk, så jeg har ikke haft noget

nederlag der”. Han er den næstyngste ud af en

søskendeflok på 5, hans far var neurokirurg, og

Malmros tegner et portræt af sin far i filmen At

Kende Sandheden. Malmros har gode minder fra

sin skoletid. I mellemskolen på Århus Katedralsko-

le var han et år ældre end sine klassekammerater,

hvilket ifølge ham selv medførte et oplyst ene-

vælde. Det resulterer blandt andet i, at den unge

Malmros indfører et bødesystem i klassen, hvis

man snakker for meget.

Bødesystemet blev genskabt i Kundskabens træ,


kontekst | 7


8 | kontekst

der nok er Malmros´ mest kendte film, om tiden

på Århus katedralskole. Han er som dreng meget

bevidst om denne magt, og hvor meget man som

leder må eksponere sig selv, og selvom han aldrig

tager del i hetzen mod Elin (fra Kundskabens træ,

red.), sidder den passive skyld for ikke at gøre

mere for pigen stadig i ham. Gymnasietiden ligner

meget den, der bliver skildret i Kærestesorger; ”Det

at komme i gymnasiet og have læst Barbara og

de der bøger. Man kommer med ”nu skal vi til at

opleve de store følelser, forelskelsen osv.” Og så

får man en sød pæn veninde…og det er enormt

konformt… hvad fanden gør man ved det? Gud-

skelov slår hun selv op”.

Starten på en filmkarriere

Malmros drømmer i mange år om at blive møbelar-

kitekt, men det ændrer sig, efter han har set filmen

Jules et Jim af François Truffauts ”Nu har din

generation ikke set Truffaut, men det gjorde vi, og

den ændrede mit liv. Det var en overvældede følel-

sesfuld oplevelse. Gav en følelse af forventning og

resignation på samme tid, og det er jo et paradoks,

men det gør Kærestesorger forhåbentlig også”.

Malmros søger ind på arkitektskolen, men da han

ikke kommer ind, begynder han på medicinstudiet

i Århus. Under studiet begynder han alligevel sin

første film En Mærkelig Kærlighed, som han tjente

til ved at sidde nattevagt på hospitalet. En Mærke-

lig Kærlighed blev vist i biografer i Århus og Holte,

men blev aldrig en succes. ”Berlingske Tidende

havde under overskriften ”Truffauts plagiat” skre-

vet, at alle de unge mennesker, der drømmer om at

lave film, burde valfarte til Holte for at se hvor galt

det kunne gå”. Det satte dog ikke en stopper for

Malmros’ lyst til at lave film, og den næste, Lars-

Ole, 5. C. fra 1973, blev en stor succes og vandt

en Bodil. Succesen betød, at Malmros var igennem


kontekst | 9

det filmiske nåleøje og kunne tilbagebetale sin

søster, der havde pantsat sit hus for at låne ham

penge til filmen. Malmros fremhæver også, at den

er skyld i, at han siden har kunnet lave præcis de

film, han har haft lyst til. I 1987 bliver Malmros efter

22 ½ års studier færdig som læge, for som han

siger, så kom der hele tiden lige en film i vejen. Det

var dog vigtigt for ham at få færdiggjort studiet.

”Det var en eller anden stædighed, for alle gik og

sagde, at han kommer sgu aldrig igennem studiet,

og så tænkte jeg; fandme jo, det skal jeg demon-

strere. Men jeg vil så sige, at jeg har det godt med,

at der har været så lange pauser imellem mine film,

og nogen af de bedste ideer har jeg fået, mens jeg

har læst til eksamen… Så i virkeligheden skulle

jeg nok tage et eller andet fag, så jeg kan få en

idé til en ny film”. Siden han blev færdig, har han

arbejdet i forskellige lægelige vikariater, men han er

ked af, at det aldrig er blevet til mere. ”Jeg synes,

det er fascinerende. Hvis jeg havde to liv, havde

jeg haft en neurokirurgisk karriere. Jeg er jo stadig

nederst i hierarkiet der. Men det er i virkeligheden

nok en sund oplevelse, når man har stået og hund-

set med sit filmhold, så komme og være nederst i

hierarkiet”.

Det danske filmmiljø på godt og ondt

Ifølge Malmros er der sket meget med det danske

filmmiljø, siden han begyndte at lave film. I 70erne

skulle alt demokratiseres, hvilket blandt andet

betød, at filmholdet kunne kuppe en instruktør,

hvis der var noget, de var utilfredse med. Tiden

var præget af fest, farver, druk og hor. ”Det var en

anden ånd. Man kunne have en fotograf, der ikke

mødte op, fordi han var endt i druk, og så lå filmen

stille en hel dag”. Selvom meget har ændret sig,

er Malmros glad for, at han ikke er ung instruktør

i dag.”Jeg tror ikke, det er blevet nemmere. Det

er sikkert skønt at gå på filmskolen, men når man

så skal ud og lave en debutfilm, er det knald eller

fald, og det er hårde vilkår”. Skuespillernes kvalitet

har også ændret sig, men til det væsentligt bedre.

Malmros mener, at skuespillerne er blevet mere

naturalistiske i deres skuespil og ikke længere så

teaterpræget, som de var engang. Det ændrer dog

ikke på, at skuespillerne i hans film skal lære at

artikulere ordentligt. Malmros er netop kendt for

det sproglige i sine film, og derfor bruger han altid

meget tid på at lære sine skuespillere at artikulere

ordentligt. Generelt er Malmros ikke helt vild med

nyere danske film, som han mener, bygger på

samfundsmæssige problemer, men ikke er båret af

en trang til at fortælle noget. Han mener, der er for

meget støj i filmene, der genspejler en generation,

der er angst for det tomme rum. Han fremhæver

dog filmen Frygtelig Lykkelig som en dansk suc-

ces, og så er han vild med Lars von Triers film.

Jeg har det godt med, at

der har været så lange

pauser imellem mine film,

og nogen af de bedste

ideer har jeg fået mens jeg

har læst til eksamen.

Malmros er en ivrig biografgænger, men giver ikke

meget for film som Terminator osv. ”Sågar en film

som Ringenes Herre bliver jeg så træt, så træt af.

Og en film som Moulin Rouge, som din generation

er helt vild med, synes jeg, er så forfærdelig. Det

er selvbedrag, når man tror, noget er spændende,

fordi man kan skyde en flash lyd af midt i det hele”.

En vellykket film for Malmros er, når man sidder i

biografen og bliver overvældet af følelser; motiva-

tionen for at le og græde. Netop for at opnå den

følelse må der ikke være støj i filmen, der generer

publikum. Derfor går Malmros meget op i, at tin-

gene skal være korrekte, og han har lidt et ry for at

være perfektionist. Derfor brugte Malmros selv en

måned på at lave den lille sorte bog, som Agnete

og Toke skriver i i Kærestesorger, med forskellige


10 | kontekst

skrifttyper, farver, billeder osv. ”Sådan en kan man

ikke lige lave natten over, den skal laves grundigt.

Jeg tror, at alle gerne vil være perfektionister, men

jeg giver nok op senere end andre måske”. Malm-

ros læser højt af den, og hvis man læser det hele,

kan man få hele historien fra Tokes synsvinkel. Det

skal lige nævnes, at denne bog også eksisterer i

virkeligheden, men at han dog aldrig har fået lov til

at læse den.

Anerkendelse

Malmros har vundet adskillige priser, heriblandt 3

Robert-priser og 4 Bodil-priser. Kundskabens Træ

bliver ofte brugt som en del af pensum i folkesko-

len og er endda blevet kanoniseret. ”Den gang jeg

først hørte om det her kanon-værk, der blev jeg

lidt ”ej for helvede skal vi nu også operere på det

plan.” Jeg kan godt nævne nogle gode film, der

skulle have været kanoniseret, men jeg er stolt

af min egen, selvfølgelig er jeg det”. Det betyder

også at Malmros’ film vil leve længe efter, han selv

er væk – en tanke, der passer ham godt. ”Jeg

voksede jo op med ”ny bølge”, hvor man ikke gik i

biografen for at se ny film, men for at se en Truffaut

film. Der er en helhed, og en film hænger sammen

med de film, der kommer før og efter. Og sådan

ser jeg også mine egne film, filmene er et hele”.

Kærestesorger har fået over 160.000 i biografen,

men Malmros havde personligt forventet flere. Her

spiller anmeldelser en rolle, og som Malmros siger,

er der både fornuftige anmeldere og idioter, og

man bestemmer jo ikke selv, hvem af dem, der skal

anmelde ens film.

At stoppe og starte noget nyt

Kærestesorger har taget over fem år at lave, og

i øjeblikket er Nils Malmros ved at følge den til

dørs; han har pt. givet over 75 interviews og tager

jævnligt ud og holder foredrag. Men selvom filmen

er afsluttet, er forholdet til skuespillerne ikke afslut-

tet. De er nemlig stadig en stor del af Malmros´ liv,

og de snakker ofte sammen. Flere af dem ringer

faktisk under interviewet, enten for at snakke eller

for at få hjælp med lektier. Malmros og hans kone

har ikke selv børn, men der er også nok at se til

med alle filmbørnene, selvom skuespillerne fra

Kundskabens træ efterhånden har passeret de

40 år. Malmros kan ikke sige noget om sit næste

filmprojekt, men afviser at der kommer en film om

universitetstiden; ”Jeg var der jo ikke, jeg rendte

jo rundt og lavede film. Selvfølgelig har jeg været

på et hold, men det var slet ikke den der samlede

oplevelse. Og da der skulle besættes i ´68, var jeg

slet ikke i nærheden af det”. 10 spillefilm er det

indtil videre blevet til. Film, der afspejler hans liv,

og som er lavet, når det har passet ind i livet. ”Det

er det, der er min historie; jeg er kommet igennem

af mine egne veje og på mine egne betingelser…

Men hvordan man skal vende og dreje det, så ja,

så kan det godt være, der kommer en film til”.

Spillefilm

1968 En mærkelig kærlighed

1973 Lars-Ole, 5. C

1977 Drenge

1981 Kundskabens træ

1983 Skønheden og udyret

1989 Århus by Night

1992 Kærlighedens smerte

1997 Barbara

2002 At kende sandheden

2009 Kærestesorger

Nils Malmros er født 5. oktober 1944 i Århus.

Han bor i dag med sin kone i Højbjerg.


kontekst | 11

nils Malmros ved sin private kontorplads. Bemærk de fire hvide Bodiler

i baggrunden: et bevis på den store anerkendelse af hans talent som

filminstruktør.


12 | kontekst

Jeg fandt mig selv i en sådan situation, da jeg

skulle finde University of California, Berkeley’s

hjemmeside, og valgte liiiige at tjekke Wikipedia

først – der plejer altid at være nogen nemme infor-

mationer. Lidt nede i artiklen faldt jeg over et emne,

jeg vidste lidt om på forhånd; rivalisering imellem

amerikanske universiteter.

Under Informationsvidenskabs studietur til San

Francisco besøgte vi University of California, Ber-

keley (Cal), hvor vores guide fortalte om den intense

rivalisering, der foregår imellem Berkeley og Stan-

ford University. Som vi fik fortalt historien, havde

Stanford tilbage i det 19. århundrede anskaffet sig

en gevaldig økse (5 kilo tung og 40 cm langt blad).

Denne økse anvendte de til at hugge hovederne af

dukker klædt i Berkeleytøj under en af de meget

prestigefyldte fodboldkampe (amerikansk stil) mel-

lem Berkeley og Stanford. I den efterfølgende kamp

(som Cal vandt) lykkedes det en gruppe Cal-stu-

denter at overfalde og fravriste øksen fra de provo-

kerende Stanford fans. Herefter fulgte (hvad vores

guide kaldte) en ”episk” jagt rundt i San Franciscos

gader. Det lykkedes for de flygtende Cal-studeren-

de at anvende øksen som en slags depeche, og

derved forvirre de vrede forfølgere, der både talte

politi og Stanford-studerende. Det lykkedes en Cal

studerende, Clint Miller, at skjule øksen i sin jakke

(skæftet var blevet savet af hos en venlig slagter) og

komme ned til færgen, der krydser over San Fran-

cisco Bugten til Alameda og Berkeley. Her ventede

politiet imidlertid, og de visiterede de unge Cal-stu-

derende. Clint hed imidlertid ikke Clint for ingenting,

så da en ekskæreste kom spankulerende forbi fik

han overtalt hende til at gemme øksen under hen-

des skørt (meget friskt, øksens størrelse og vægt

taget i betragtning) og det lykkedes at få øksen til-

bage til Berkeley uden større forhindringer. Berkeley

beholdte øksen i 30 år, før det lykkedes Stanford

at stjæle den tilbage under en veltilrettelagt aktion

involverende 4 kraftige kameraer med blitz, en røg-

granat, tre ens flugtbiler samt en falsk eftersøgning

der ledte væk fra øksetyvene (organiseret af 4 Stan-

ford studerende).

Øksen er nu trofæet i den årlige kamp mellem Ber-

keley og Stanford og har været det længe. Herud-

over er den et håndgribeligt bevis på den førnævnte

Frugten af en overspringshandling

Af Anders Borchorst Gårdhus, Informationsvidenskab 8. semester

Wikipedia har sammen med Youtube leveret indholdet til utallige timers overspringshandlinger til

studerende rundt omkring i verden. Hvem har ikke taget sig selv i pludselig at have brugt flere timer

på at læse om giftige insekter, selvom man bare lige skulle tjekke sin e-mail...? Denne artikel foreslår

en fodboldkamp, der skal give sund rivalisering mellem IMVs forskellige afdelinger.


kontekst | 13

rivalisering, der ikke er blevet mindre, siden øksen

blev stjålet første gang.

Dette skyldes blandt andet en fodboldkamp mellem

de to universiteter i november 1982, hvor et sam-

mentræf (senere døbt ”The play”) uden sammenlig-

ning tillod Cal at vinde på trods af, at de var bagud

19-20 med 8 sekunder igen. Cal-spilleren (#26) der

scorede det endelige touchdown, skulle navigere

mellem Stanford-spillere, journalister, fans og et helt

marchorkester der af forskellige årsager befandt sig

på banen. Udfaldet? En trombonespiller måtte på

hospitalet og Cal vandt øksen med den endelige

score 25-20. Af uransaglige årsager ændres scoren

(der noteres ned på øksens ramme) til 20-19 hver

gang, øksen har været hos Stanford.

Hvad kan konklusionen på ovenstående historie

være? Jeg opfordrer ikke til, at noget tilsvarende

bør finde sted på IMV. SAIS er vist de eneste på

studiet, der ejer noget større end en brødkniv; vores

champagnesabel er der ingen, der får fingre i uden

at miste dem på samme tid! Men lidt rivalisering har

aldrig skadet, så jeg foreslår, at Informationsviden-

skab og Medievidenskab i rusugen 2009 spiller en

fodboldkamp med æren som trofæ (mon ikke der

dukker et op et sted?). En kamp, der på én gang

kan løsne lidt op for den spændte stemning mellem

Boogieværter og Nørder, og samtidig vise rus’erne

at vi er et institut med traditioner.

Hvis du er interesseeret i at hjælpe med at få

stablet fodboldkampen på benene eller del-

tage kan du kontakte Lasse Chor på:

[email protected]

WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DKMusik Event International

MAJSTUDENTERHUS

ÅRHUS

Hovedsponsorer:

Århus Kommune

INCUBASCIENCE PARK

01FRE

02LØR

04MAN

06ONS

07TORS08FRE

09LØR

11MAN

12TIRS13

ONS

14TORS

15FRE

16LØR

18MAN

20ONS

21TORS

22FRE

23LØR

25MAN

26TIRS

28TORS

29FRE

30LØR31

SØN

1. MAJ FESTTIVAL BODEBRIXEN • PANICPHOBIA • ROYAL MUDDHIGH 5 KLUBBEN PRÆSENTERER

LUCY LOVE SECONDHAND BAZARMONDAY NIGHT JAZZ SUNSHIP PRÆSENTERER:JAKOB DINESEN TRIO • JESPER ZEUTHEN TRIO

DANISH OPEN I STAND UPKARRIEREKANONEN 2009 • P3RAGGAPAKHUS • PHARFAR RELEASECLUB STRANGE EARS:MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED AFTERPARTYMONDAY NIGHT JAZZ:KUNTAKT & CHRISTIAN VUUST DYNAMOINTERNATIONAL NIGHT:CLOBAL CITY SINGERS

IBIS NIGHTTERMINAL 3 PRÆSENTERER:WHEN SAINTS GO MACHINE • PER HOIERDJ BÖRNEBLOGGER SLUMBAR M. IBISBANG BANG CLUB + DJ DYHRPEDE B M. BAND MONDAY NIGHT JAZZ SUNSHIP PRÆSENTERER:KRESTEN OSGOOD •HVAD ER KLOKKENMELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE PRÆSENTERER:100% FIESTA “STØTTEFEST” • DJ LARS BO

SPOT FESTIVALCOKIYU (J) • ABSYNTHE MINDED (B) • YUKO (B)KITTY DEVILLE DANCECLUB • ROCKABILLY

SPOT AFTERPARTYMONDAY NIGHT JAZZ JAZZ SELSKABET PRÆSENTERERHELLE HANSEN VOCAL EDITIONINTERNATIONAL NIGHT: TUAN BAND “RELEASE”

KONCERT MED MUSIK OG TEATERHØJSKOLEN

DANISH OPEN I STAND UPFINALENRELOAD CLASSICSSPILAFTENSLO DOWN “RELEASE” + SPECIAL GUESTS

+ AFTERPARTY


14 | kontekst

Det rigtige AfrikaAf Thor Hampus Bank, Medievidenskab 8. semester

En uventet drejning i praktiksøgningen udskiftede udsigten til New Yorks skyline med et indblik i

den afrikanske virkelighed for medievidenskabsstuderende Thor Hampus Bank og hans kæreste.

Ansporet af forholdene i den zambiske hovedstad, Lusaka, har de besluttet sig for at starte en

indsamling for et af byens slumområder.

Det er den 3. april, og jeg står under den

afrikanske sol midt i, hvad der minder om en

scene fra en Børnefonden-reklame. 25 afrikanske

børn løber begejstret rundt om mig i deres slidte

tøj, og de jubler, hver eneste gang jeg tager et

billede af dem med mit digitalkamera. Livsglæ-

den stråler ud af øjnene på dem og står i skarp

kontrast til de forfaldne betonhuse og affaldsfyldte

gader, der udgør deres hjem; John Laing Com-

pound, Lusaka, Zambia.

New York vs. Lusaka: 0-1

Siden sidste vinter har jeg som en god medievi-

denskabsstuderende søgt aktivt efter en prak-

tikplads. Målet var et mediebureau i New York

og der var flere på bedding. Det så ud til at lang

tids arbejde bar frugt, men et hektisk efterår med

recession og amerikansk lavkonjuntur resulterede

i en sidste minuts afvisning fra praktikstedet i New

York, og pludselig stod jeg den 29. januar i Tirstrup

med en flybillet til Zambia. Den danske ambassade

i Lusaka havde i sidste øjeblik taget imod mig som

praktikant i deres arbejde med DANIDAs udvik-

lingsprogrammer. Heldigvis ville min kæreste, Ditte,

gerne afbryde sit studie for at tage med.

John Laing Home Based Care

Efter utallige fotos og fremvisninger til de eksal-

terede børn i John Laing er det blevet tid til at

komme igang med mit egentlige ærinde. Jeg er

i John Laing for at besøge et lokalt community

center, John Laing Home Base Care (JLHBC), der

informerer omkring HIV/AIDS og støtter dem i

lokalsamfundet, der allerede er ramt af virussen

og dens følgesygdomme. Ditte arbejder her som

frivillig, og vi er begge blevet forbløffet over det

arbejde, organisationen gør for de lokale, så vi har

besluttet os for at starte en indsamling for at støtte

organisationen i dens arbejde. Med mit videoka-

mera under armen bevæger vi os ind i JLHBCs

hus, hvor en supportgruppe for kvinder med AIDS

holder et eftermiddagsmøde, for at filme de første

klip til den video, der skal være primus motor i

indsamlingen.

Det ukendte Afrika

Zambia bliver ofte beskrevet som “the real Africa”

i diverse guidebøger. Det er nok netop derfor, at

de fleste overhovedet ikke kender til landet. I den

vestlige verden ser man sjældent andet end hung-

rende børn med fluer i øjnene og billeder fra den

seneste borgerkrig, hvor afrikanerne slår hinanden

ihjel med deres macheter, når mediernes søgelys

endelig falder over en historie fra kontinentet. Som

Julie M. Simonsen skrev i sidste udgave af kon-

tekst, er dette yderst problematisk, da det skaber

et urealistisk billede i den vestlige verden af Afrika

og dets folks problemer.


kontekst | 15

Selvfølgelig er der steder i Afrika, hvor folk dør

af hungersnød, banale sygdomme, osv., men

at generalisere disse problemer ud over alle de

afrikanske lande, er det samme, som hvis vi brugte

det albanske arbejdsmarked som eksempel på

det danske. I Zambia er der ingen børn med bal-

lonmaver, ingen borgerkrig og ingen nedslagtning

af etniske grupper. Til gengæld er der så meget

andet. Velkommen til “the real Africa”.

Neg., Neg., Neg., Pos., Neg.

Det er en underlig fornemmelse at træde ind i et

rum med 20 kvinder og vide, at de alle sammen

har HIV. I Zambia er én ud af fem smittet med syg-

dommen, men mange af dem lever i de fattigste

områder som John Laing. Heldigvis har regeringen

gjort Anti-Retro-Viral-medicin (ARV) til behand-

ling af HIV/AIDS gratis, og kvinderne i JLHBCs

supportgruppe bærer ikke præg af sygdommen i

deres fysiske fremtoning. Den psykiske belastning

af at blive diagnosticeret med HIV er dog selvsagt

stor, og det bliver ikke bedre af, at man i mange

afrikanske lande, inklusiv Zambia, har mange

stigma omkring HIV/AIDS. Mænd forlader deres

børn og kone, som de selv har smittet, teenagere

bliver udstødt af familien, og det på trods af, at

behandling i dag gør HIV/AIDS til en sygdom, der

er til at leve med.

Kom nu, lidt kort...

Vi har besluttet os for at filme noget af området og

et interview med organisationens leder, Annie, til

en video på 3-5 minutter, som skal være overta-

lelseselementet i vores indsamling. Efter support-

gruppen har forladt lokalet, stiller jeg derfor mit

kamera op og gør klar til interview med Annie.

Udover at Annie er en meget sympatisk kvinde, så

kan hun også godt lide at få fortalt hele historien,

hvilket resulterer i at mit 5 minutters interview

bliver en time langt. Beder jeg for eksempel om

en kort introduktion til organisationens arbejde, får

jeg forklaret hele organisationens historie og de

bagvedliggende årsager til John Laings problemer.

Efter flere forsøg på at få et kort og præcis svar til


16 | kontekst

kameraet giver jeg op, mens jeg indvendigt ønsker

at videoproduktionen i Adorno havde budt på

lidt mere praksis træning i teknikker end Richard

Raskins korte introduktion. Som så ofte på IMV

accepterer jeg, at jeg må redde materialet hjemme

i redigeringen og stiller mig til takke med det mate-

riale, jeg har fået den sidste time.

Nødhjælp er dødhjælp

Til daglig arbejder

jeg med at for-

dele DANIDAs, og

dermed Dan-

marks, nødhjælp

i Zambia, så

hvorfor starte en

indsamling på

egen hånd? Fordi

meget af den

nødhjælp, vi giver

ikke nytter noget

overhovedet,

desværre. Den

zambisk fødte

forfatter og PhD

i økonomi fra

Oxford, Dambisa

Moyo, redegør

i sin bog “Dead

Aid” for, hvorle-

des den rige ver-

dens nødhjælp til

Afrika i sin natur

er med til at holde

de afrikanske

nødhjælpsmod-

tagere i fattigdom. Nødhjælp er lig øget korruption,

inflation og økonomisk regression, argumenterer

Moyo. Næsten al nødhjælp bliver kanaliseret igen-

nem regeringen, og kampen om pladserne i par-

lamentet er således blevet til en kamp om pengene.

Zambia proppes med donorpenge til at forbedre

uddannelse, sundhed, infrastruktur og så videre,

men efter 3 måneder hernede er jeg overbevist

om, at Moyo har ret. Zambia har alle de demo-

grafiske forudsætninger, pånær adgang til havet,

for at kunne blive en rig nation. Det sker bare

ikke, fordi regeringen ikke er tvunget til at søge

en naturlig økonomisk udvikling, men derimod

er på nødhjælpssprøjten - Zambia er simpelthen

blevet afhængig af nødhjælp. Det eneste, der

hjælper, er, ifølge Moyo, at sørge for, at det er de

lokale mennesker og

organisationer, der

arbejder for at hive

deres lokalsamfund

ud af fattigdommen,

der får de økonomi-

ske muligheder for at

udføre deres arbejde.

Vores lille indsamling

går direkte til en

gruppe mennesker,

der selv lever i fat-

tigdom, mange med

HIV, og som brænder

for at forbedre tilvæ-

relsens muligheder

for de 70.000, der

lever i John Laing.

John, Bono og Bob

Jeg slutter besøget

i John Laing af med

at besøge nogle af

de mennesker med

HIV, som organisa-

tionen med støtter

med besøgsvenner, vejledning og lejlighedsvis

finansiel hjælp sammen med JLHBCs care givers.

I et lille 20 kvadratsmeter 2-værelses hus bliver vi

budt indenfor af John og hans familie. John og

hans kone har 5 børn og et lille barnebarn, som

John forsørger ved sporadisk arbejde. Han kan

dog ikke længere udføre fysisk meget krævende

arbejde, da han hans krop er svækket af HIV. John


kontekst | 17

drømmer om at få et lille lån en dag, så han kan

starte sin egen lille butik. Et lån, som JLHBC håber

at kunne levere, hvis de kan skaffe penge til en

mikrolånsordning. Imens han fortæller om dette,

stavrer hans barnebarn rundt på gulvet foran mig

og bider i sit legetøj. Da Johns datter blev syg

tidligere, fandt man ud af, at hun er HIV-positiv, og

at hendes datter, Johns lille barnebarn, også er

smittet med HIV. På trods af alt dette, er John et af

de mest smilende og glædesstrålende mennesker,

jeg er stødt på i Zambia, og jeg er sikker på, at

JLHBC kan tage en del af æren for dette.

Jeg forlader John Laing, mens solens sidste stråler

blænder mig i bakspejlet, og jeg kan ikke lade

være med at tænke, at det er folk som de frivil-

lige medarbejdere hos John Laing Home Based

Care, der er brug for i den internationale debat om

udviklingslandenes fremtid og ikke medieliderlige

rockstjerner og fremmede udviklingsarbejdere.

Du kan læse mere om indsamlingen til John

Laing Home Based Care og se interviewet

med Annie på indsamlingens facebook-side:

søg på ”John Laing HBC” under grupper.


18 | kontekst

Specialestuderendepå research - i teknologiens dal

Et halvt års specialeproces kan være sejt at

komme igennem, hvis man bare skal sidde på

et halvmørkt kontor og grave dybt i tunge teorier.

Der er dog mulighed for at kigge ud fra det mørke

kontor og tage på research- og oplevelsestur, f.eks.

i San Francisco og Silicon Valley, hvor tusindvis

af højteknologiske, innovative virksomheder har

hovedsæde. Samtidig er området samlingspunkt

for en række spændende konferencer, hvor store

etablerede virksomheder som Nokia, IBM, Google

med flere viser sig, men hvor der også er mulighed

for at stifte bekendtskab med nye ”upcoming”

virksomheder.

Af Mathias Uth Ovesen og Dennis Juul Poulsen Candt. it specialestuderende


kontekst | 19

Vi deltog i en fire dage lang konference med Web

2.0-begrebet som tema – et begreb, der flere

gange har været udbudt som fag på kandidatud-

dannelsen på Informations- og Medievidenskab.

Desuden fik vi via opsøgende arbejde mulighed

for at mødes med direktøren for Nokia Research

Center, og ydermere besøgte vi Innovation Center

Denmark og deltog i en forelæsning på Stanford

University i den kendte, palmeklædte dal, Silicon

Valley.

Web 2.0 Expo i San Francisco

”The Power of Less” er undertitlen for dette års

udgave af ”Web 2.0 Expo”. Der henvises i denne

undertitel til den aktuelle globale finanskritiske

situation, og at 2009 derfor vil blive et hårdt år

på mange måder. Netop derfor kan Web 2.0’s

kernekoncepter mere end nogensinde før give virk-

somheder fordele i bestræbelserne på at strømline

deres produktivitet og fokusere ressourcerne. Ved

at tilbyde simple fleksible ”værktøjer”, brugergræn-

seflader og udviklingsmodeller kan Web 2.0–

principperne hjælpe nye forretningsmodeller igang

gennem et skabende forandringsmiljø.

Vi begyndte den første dag på konferencen med

at deltage i forskellige workshops, hvor vi fik

mulighed for at afprøve nogle af disse Web 2.0-

principper i praksis med andre deltagere på konfe-

rencen. Herefter gik de følgende dage med at høre

foredrag med repræsentanter for blandt andet

Google, IBM, Ford, og LinkedIn. Foredragene var

opdelt i kategorierne: ”Design & User Experience”,

”Development”, ”Marketing & Community”, ”Mobile”

og ”Strategy & Business Models”. Som stude-

rende på IMV var det, næsten selvsagt, foredrag, vi

havde rigtig stor gavn af at deltage i, og vi fik her

megen inspiration til vores speciale.

Møder i Silicon Valley

Efter Web 2.0 Expo’s afslutning og et par dage

med sightseeing kørte vi ca. 40 km sydpå fra San

Francisco til byen Palo Alto, der blandt andet hu-

ser dele af Stanford University og er hovedkvarter

for et antal ”Silicon Valley high-tech” virksomheder.

En af disse er et af Nokias forskningscentre (Nokia

Research Center, Palo Alto). Nokia har over de

seneste få år brugt mange milliarder kroner på

research og udvikling, der skal gøre, at de kan

holde sig foran Apple og Google som frontløbere

inden for udvikling af fremtidens mobilrelaterede

produkter.

Vi havde i god tid inden vores afrejse sendt mails

ud til forskellige virksomheder placeret i Silicon

Valley, som vi mente, ville være interessante at

snakke med i forhold til vores specialefokus. Det

var bestemt ikke alle, der reagerede på henvendel-

sen, men heldigvis gjorde en af vores højest prio-

riterede, Nokia Research Center, og det var oven i

Fakta

• Web 2.0 er anden generation af tjenester,

der er udbudt på internettet. Begrebet Web

2.0 er opfundet af Tim O´Reilly. Web 2.0 hand-

ler om at skabe relationer mellem mennesker

i cyberspace ved brug af Social Software.

Dette begreb dækker over forskellige former

for kommunikationsværktøjer som fx Forums,

Blogs, Wikies, Chats osv.

• Silicon Valley er den sydlige del af San

Francisco Bay Area i det nordlige Californien

i USA. Oprindeligt refererede navnet til regio-

nens store antal af Silicium chipinnovatører

og fabrikanter, men det blev efterhånden en

henvisning til alle de højteknologiske firmaer i

området.

• Nokia Research Center forsker lige nu i,

hvordan nanoteknologien kan transformere

mobile enheder. Fremtidige mobiltelefoner

vil være lavet af nye materialer, der tillader at

mobiltelefonen bliver fleksibel og kan stræk-

kes så den f.eks. kan anvendes på armen som

et armbånd.


20 | kontekst

købet direktøren, John Paul Shen, der havde afsat

en time til os. Mødet gav os et for vores speciale

uvurderligt indblik i fremtidens mobilteknologi.

”Som studerende på IMV

var det, næsten selvsagt,

foredrag, vi havde rigtig

stor gavn af at deltage i, og

vi fik her megen inspiration

til vores speciale.”

Ikke mere end fem minutters kørsel fra Nokia ligger

Innovation Center Denmark, som vi besøgte et

par dage senere. ”Innovationscentret” i Palo Alto

var det første af sin slags – siden har videnskabs-

minister Helge Sander åbnet Innovation Center

Denmark i blandt andet Shanghai. Missionen for

innovationscentrene er at fungere som brohoved

for kontakt til udenlandske forsknings-, innovati-

ons- og erhvervsmiljøer. Vi fik en snak med flere af

de danske medarbejdere på centret – samtaler, der

primært drejede som om, hvordan man som dansk

”startup”-virksomhed har mulighed for at begå sig

i Silicon Valley. Innovation Center Denmark aftager

desuden hvert år flere studerende til praktikophold.

Vi sluttede turen af med et besøg på Stanford Uni-

versity, hvor vi deltog i en forelæsning om ”venture

capital funding” inden for mobilkommunikations-

området og det såkaldte ”cleantech”-område,

som blandt andet er begreb for virksomheder, der

anvender alternativ energi.

Stanford University


kontekst | 21

Kollega Per Jauert har sendt Stafetten videre til mig med spørgsmålet: Hvordan kan informationsvidenskabelig forskning bidrage til indsigt i sociale effekter af terror?

Af Finn Olesen, Lektor Informationsvidenskab.

Intro

Hvordan kan man studere og forstå terror og ter-

rorbekæmpelse med et akademisk udgangspunkt?

Samfundsvidenskabelige forskere har på mange

måder anvist veje til at udforske terrorkomplekset

ud fra bl.a. sociologiske, psykologiske, politologi-

ske og militærstrategiske tilgange. På tilsvarende

måde har f.eks. filosoffer, idéhistorikere og histori-

kere anvendt humanvidenskabelige teorier og me-

toder til at forske i emnet. I hvert tilfælde er der et

samspil mellem forskernes egne interesser i emnet

‘terror’ og deres baggrund i et fags teoretisk-me-

todiske traditioner. Noget lignende gør sig derfor

også gældende, når man skal forstå, hvordan et

informationsvidenskabeligt udgangspunkt kan

bidrage til indsigt i sociale effekter af terror.

I herværende tilfælde udspringer mine egne

interesser for terrorstudiet af et dilemma, eller

måske snarere en ironi: Tilsyneladende instal-

lerer de vestlige landes kamp mod terrorisme en

tilstand af bekymring og usikkerhed i borgerne

og samfundet, hvor bekymring for terror er med

til at sætte rammerne for vores måde at leve på.

Sagt på en anden måde, producerer bestræbelsen

på øget sikkerhed i mange tilfælde usikkerhed.

Lufthavnen er vel det arketypiske eksempel, hvor

adfærden i markant omfang er reguleret under


22 | kontekst

hensyn til terrortrusler, men også vores adfærd

på nettet og i det offentlige byrum er reguleret ud

fra dette hensyn, ikke mindst gennem forskelige

typer af overvågningsteknologi. Hvis det er kor-

rekt, hvordan foregår installationen af bekymring

og usikkerhed så, og hvordan kan det studeres?

Denne udforskning sker i tilknytning til Forum

For Overvågningsforskning her ved instituttet (se

http://fos.au.dk/).

Socioteknisk praksisforskning

Op gennem 2000’erne er bekymringen for ter-

ror steget i danskernes bevidsthed. I december

2005 pegede 19% af de adspurgte danskere i en

ACNielsen-undersøgelse på truslen om terror som

den største bekymring, kun overgået af bekym-

ringer for sundheden. I dag, med presserende

finanaskrise og beskæftigelsesproblemer, er denne

bekymring svækket i den danske befolkning. Ter-

rortruslen og bekymringen har ikke desto mindre

medført en transformation af vores sikkerheds-

kultur, der ikke blot angår mentale tilstande, men

i mere væsentlig grad vedrører vores dagligdags

sociale handlerum, hvor teknologiske foranstaltnin-

ger er blevet installeret for at skabe øget sikkerhed

– og som sagt, tilsyneladende mere usikkerhed.

Ved Informationsvidenskab har der længe været

en tradition for at studere teknologisk praksis i

tilknytning til informationsteknologiske systemer.

Herunder studeres de organisatoriske forandrings-

processer i forbindelse med integration af teknolo-

giske artefakter og systemer. Mit eget forsknings-

grundlag er vævet tæt ind i denne tradition.

Mere konkret er det teoretiske udgangspunkt for

det herværende (fortsat indledende) studie Science

and Technology Studies, STS samt teknologifilo-

sofisk analyse. Begge traditioner har fundet indpas

i forskningsmiljøer på Informationsvidenskab.

Set i det lys kan teknologi ikke kun forstås som

værktøjer eller instrumenter, vi mennesker gør brug

af for at realisere rationelle planer og behov, f.eks.

at sikre lufthavne mod terrorangreb. Omvendt er

teknologi heller ikke en selvstændig substans eller

kraft, der virker ind på samfund og mennesker,

f.eks. computere og overvågningskameraer, der

tvinger os til at ændre adfærd. Teknologi er hver-

ken neutralt instrument eller uafhængig substans. I

stedet er teknologi en mangfoldighed af specifikke

artefakter og fænomener, der optræder i konkrete

praksisrelationer, og som inviterer til former for

adfærd og modarbejder andre. På et generelt

samfundsnivau er de sociale bånd dermed lige

så meget knyttet mellem teknologiske artefakter

og mennesker, som de er knyttet alene mellem

mennesker.


kontekst | 23

Anti-terrorteknologi er altså ikke kun instrumenter,

der skaber et mere sikkert samfund, eller omvendt,

instrumenter, der fører til mere kontrol og usikker-

hed. Teknologi er altid situeret i praksissituationer.

Derfor er det væsentligt, i lyset af den sociotek-

niske tilgang, at studere relationerne mellem de

involverede entiteter og fænomener, hvis man vil

forstå de sociale effekter af terrorbekæmpelse, dvs.

både artefakter, systemer, procedurer og men-

nesker.

Flertydigt terrorbegreb

Men hvad er så terror i denne forståelse? Indled-

ningsvist er det væsentligt at søge at opløse ensi-

dige forståelser af, hvad begrebet betyder, især i

tilfælde af dominerende definitioner. Opløsnings-

midlet består her af historisering og kontekstualise-

ring af begrebet.

En almen tendens er at lade aktuelle begivenhe-

der, f.eks. angrebet på Twin Towers i New York 11.

september 2001, definere, hvad terror betyder. Det

bliver imidlertid hurtigt klart, at der ikke hersker

enighed om betydningen. Definitorisk og historisk

finder man en stor variation i typer af terror. Man

kan umiddelbart lave analytiske skel mellem stats-

terrorisme, fraktionsterrorisme, national terrorisme,

transnational terrorisme og international terrorisme.

Langt de fleste terroraktiviteter har fundet sted

indenlands som kampe mellem fraktioner og stat. I

den forbindelse opstår hurtigt en debat om forskel

på frihedskamp og terrorvirksomhed, som også en

aktuel dom i højesteret har vist.

Endvidere kan man historisk udpege flere unikke

typer af terrorvirksomhed: Robespierres ‘régime de

la terreur’ under den franske revolution, anarki-

stiske angreb på regeringer og enkeltpersoner

omkring år 1900, angreb på kolonimagten for at

fremme selvstændighed i f.eks. i Kenya, Israel eller

Tjetjenien, politisk terrorisme som udført af Rote

Armé Fraktion i Tyskland i 70’erne, kultisk terro-

risme som dødskulten Aums gasangreb på Tokyos

undergrundstationer, terror defineret af Bush-

regeringens ‘Kampen mod terror’, øko-terrorisme,

dyrevelfærdsterrorisme, abort-terrorisme, osv, osv.

Alt dette peger hen på en formentlig permanent

kamp om definitionsret.

Det bekræftes, hvis man ser på de mellemstatslige

relationer. Der findes idag 13-14 verdensomfat-

tende konventioner, som skal modvirke terrorisme,

herunder: Konventionen mod terrorbombninger,

Konventionen mod Finansiering af Terrorisme,

Konventionen om atomar terrorisme. Imidlertid

finder man ikke en universel definition af terror i

nogen af disse konventioner, som iøvrigt kun er

ratificeret af 1/3 af verdens lande. Der hersker

uenighed om flere ting, bl.a. om skellet mellem

’terrorisme’ og ’modstandskamp’. Kort sagt findes


24 | kontekst

der ikke en international, retslig bindende konven-

tion, der indeholder en definition på, hvad terror er.

Med udgangspunkt i ovenstående antager jeg der-

for, at terror og antiterror med analytisk fordel kan

ses som flertydige begreber; som brogede, mang-

foldige netværk af specifikke relationer mellem

mennesker, artefakter, teknologier, kendsgerninger,

organisationer osv., der ikke kan forstås gene-

relt, men altid med udgangspunkt i den konkrete

verdens hændelser.

Lad mig pege på steder, hvor og hvordan den be-

skrevne, sociotekniske tilgang til at studere sociale

effekter af terror kan finde anvendelse.

Styringslogik

I de første år efter 11. september 2001 skabte

‘kampen mod terror’ hidtil usete former for antiter-

ror-midler til at imødegå konkrete trusler og mulige

scenarier, som internationale terrorister forårsager.

Nye nationale og internationale taskforces er etab-

leret; militære styrker udvikler nye efterretningsfor-

mer, overvågningsteknologier og kampteknikker;

nye skærpede, mere omfattende overvågningslove

er indført; fokus på specifikke etiske grupper og

lande er intensiveret ud fra bestemte terrorbil-

leder; materielle og informationsinfrastrukturer er

ændret i overensstemmelse med nye sikkerheds-

standarder; nye terror-definerede adfærdsmønstre

har udviklet sig i vores dagligdag, f.eks. skærpet

opmærksomhed på efterladte pakker og mistæn-

kelige personer. Set fra et socioteknisk ståsted er

vi blevet indlejret i nye, omfattende praksisregimer

og har taget nye statlige styringslogikker til os som

led i beskyttelsen mod (truslen om) terror.

Med bl.a. Michel Foucault som teoretisk bal-

last ved siden af de ovennævnte ressourcer, vil

projektet udforske unikke former for teknologisk

medieret subjektdannelse, eller ‘subjektivation’,

dvs. de processer, der går forud for en position

som ‘ansvarlig’ eller ‘påpasselig’ borger. Begrebet

åbner op for at udforske, hvordan vi mennesker

frivilligt underkaster os bestemte identiteter i

forhold til en statslig styringslogik. Han foreslog

endvidere ‘govermentallity’ som en måde at forstå

den moderne styringslogik på. Begrebet fanger

en vigtig dobbelthed i udviklingen af magt- og

styringsrelationer.

Governmentalitet henviser dels til den måde, en

stat søger at producere borgere på, der vil tilpasse

sig statens politik, dels henvises til de institutiona-

liserede former for praksis, hvorigennem subjekter

styres og disciplineres. Som borgere kan vi tænke

på styring på mange meget forskellige måder, der

implicer diverse former for agens og autoritet, og

som drager nytte af mange tankemåder. Men

disse tanker er kollektive produkter, siger Fou-

cault, og mere end tanker er noget i sig selv, er

de spundet ind i organiserede måder at gøre ting

på: praksisregimer. Han foreslår med andre ord,

Finn Olesen.

Se mere om emnet

på fos.au.dk.


kontekst | 25

at vi udforsker, hvordan tanker gøres konkrete i

praktisk og teknisk henseende for at forstå statens

styringslogik.

På en tilsvarende måde ønsker jeg at studere

sociale effekter af terrortrusler. Af gode grunde

kan jeg ikke udforske de mange variationer af

antiterrorforanstaltninger, herunder TV-overvågning,

elektronisk overvågning af mobiltelefoni og inter-

net, overvågning af pengetransaktioner; sikring af

det fysiske rum som kraft og vandværker, havne

og lufthavne; infrastrukturel regulering – i trafikken,

i offentlige bygninger, på sportsanlæg. Projektet

vil mere beskedent udfolde sig gennem studier af

passageradfærd som socioteknisk praksis.

Den ansvarlige passager

I en lufthavn findes ikke blot overvågningsteknolo-

gi som kameraer eller metaldetektorer i hænderne

på kyndige sikkerhedsfolk. Teknologi og personale

ville ikke kunne stå alene om at klare sikkerheds-

opgaven. Lige så vigtigt er de ansvarlige pas-

sagerer, der frivilligt underkaster sig den række af

disciplinerende praksisregimer, der er involveret i

lufthavnssikkerhed og ansvarligt medborgerskab.

Allerede før ankomsten til lufthavnen har ansvar-

lige passagerer pakket bagagen i overensstem-

melse med en række regulativer, f.eks. væsker

lagt i plastpose af anvist størrelse med passende

lukkemekanisme, fjernelse af eventuelle spidse

genstande fra håndbagagen. I lufthavnen er pas-

sagerne derfor forberedt på at handle rigtigt fra

første færd: Stille sig i den rette kø, holde sig tæt

til bagagen, være klar med boardingpass og pas,

lægge håndbagagen, overtøjet, skoene, bæltet

og lommeindholdet rigtigt i kurven og/eller direkte

på båndet, huske at tage computer og væsker-

i-plastpose op først, gå spændt, men neutralt i

passende tempo gennem detektorkarmen, når

kontrolløren nikker bekræftende, sprede arme og

ben på rette vis for nøjere inspektion, oplyse om

eventuelle uregelmæssigheder med oprigtig, ærlig,

men ikke-agressiv stemme, ikke sige jokes, afle-

vere eventuelt flaskevand, gen-iføre sig sko, bælte,

jakke og lægge indhold tilbage i tasker og lommer,

gå videre med passende anstand.

Det er antagelsen, at den regulerede frivillige ad-

færd også kan ses som væsentlig del af forklarin-

gen på det indledende dilemma, at øget sikkerhed

tilsyneladende medfører øget usikkerhed.

Jeg vil endvidere studere detektorpraksis, da en ny

klasse af scannere er i stand til at lave ‘virtual strip

search’ dvs. se gennem tøjet på passagerer. Dette

fremkalder en markant spænding i borgergrupper

mellem sikkerhedsdiskursen og privatlivshensynet,

der jo begge er områder, som staten skal sikre. For

mig virker det som en lovende kilde til sociotek-

nisk indsigt, når borgeren selv oplever den sociale

spænding igennem et fænomen som teknisk

medieret nøgenhed i sikkerhedens navn.


26 | kontekst

LUFTFORANDRINGNår man som medievidenskabsstuderende

sidder begravet i Meyrowitz og Habermas op

til begge ører, er noget af det, man spekulerer

allermest på, hvad man egentlig skal bruge

det hele til?! Jeg er ikke sikker på, jeg har fun-

det det endelige svar. Men jeg har i hvert fald

erfaret, at det hele nok skal ende godt. For vir-

keligheden uden for studierne er måske kræ-

vende, men også ualmindeligt skøn og inspi-

rerende. Det er kort fortalt min erfaring efter

at have haft fornøjelsen af et praktikophold på

Danmarks Radio.

Af Marie Jensen, Medievidenskab 8. semester

Siden begyndelsen af min studietid har jeg væ-

ret fast besluttet på, at jeg som minimum ville

tilbringe et semester af min uddannelse i praktik

– noget, som jeg uden tvivl har til fælles med resten

af de studerende på Medievidenskab. Men da jeg

for et år siden var på nippet til at blive bachelor, og

jeg langsomt begyndte at overveje mulighederne

for et praktikophold, var min tanke, at jeg langt

fra ville være parat endnu. For hvordan skulle jeg

allerede kunne klare mig på en rigtig arbejdsplads –

ude i virkelighedens verden? Jeg kan forestille mig,

at jeg ikke er ene om at tænke sådan. Men, men.

Man kan jo blive så uendeligt meget klogere.

Tid til tænkepause

I løbet af mit første semester af kandidatuddan-

nelsen gik det op for mig, at jeg hurtigst muligt

trængte til en luftforandring. For at sige det kort

og præcist, så anede jeg simpelthen ikke, hvad

meningen med galskaben var; hvad ville jeg

egentlig med mine studier? Sagen er nemlig den,

at selvom det kan kategoriseres som et luksus-

problem, så har man som studerende på IMV

forfærdeligt mange karrieremuligheder. Og det er

ikke altid så let at finde hoved og hale i, hvad ens

studie skal føre til. Da jeg i forbindelse med noget

studiearbejde på Danmarks Radio fik muligheden

for en praktikstilling, så tøvede jeg da heller ikke så

meget med at sige ja. For godt nok havde jeg ikke

helt regnet med, at jeg skulle afprøve det journa-

listiske arbejde, men tilbudet om en praktikstilling

var en kærkommen mulighed for at tage en pause

i studierne.

Arbejd, arbejd

Fra januar 2009 startede jeg som praktikant på to

af de landsdækkende P4-programmer. Og det be-

tød jo helt konkret, at jeg skulle omstille mig fra en

ustruktureret hverdag med lektier og skæve sko-

letider og i stedet vænne mig til en hverdag med

tidlige mødetider og faste arbejdsopgaver. Det

havde jeg ikke forestillet mig et halvt år forinden.

Nu skal det ikke forstås, som om jeg bare sprang

ud i det med komplet lukkede øjne. Jeg har længe

været glad for at beskæftige mig med radio, og

det lå mig derfor ikke helt fjernt at skulle tilbringe

et semester på DR i Århus. Alligevel kan man godt

blive forundret over tingenes gang.


kontekst | 27

Jeg nåede heldigvis at have lidt tid til at vænne

mig til tanken om, at mit vækkeur skulle til at ringe

tidligt hver dag, og at spontane ture i uni-baren

en tirsdag aften var udelukket, og derfor gik det

faktisk også overraskende godt med at komme ind

i en arbejdsrutine. Med fare for at lyde lidt kedelig,

så er jeg et af de mennesker, som faktisk fungerer

allerbedst, når hverdagen kører efter et fast skema.

Rutiner er bare sagen!

Jamen hvad vil du gerne være?

Ovenstående spørgsmål er nok det, som man på

IMV hader allermest at blive spurgt om. For det

kan være så grueligt svært at svare på. Alligevel

har det kørt rundt i hovedet på mig de sidste fire

måneder – det fantastiske ved praktikarbejdet er

nemlig, at man hver dag får lov til at forholde sig

til, hvad man faktisk har mulighed for at være (når

man bliver voksen). Og det er ikke på den dårlige

måde, tværtimod. Som praktikant har jeg for

første gang oplevet den revolution, det er, når man

får ”syn for sagen”; i mit arbejde bliver jeg stillet

overfor alverdens opgaver – krævende eller mindre

krævende – og jeg finder ud af, hvad jeg egentlig

er god til. Det kan være svært at have en overbe-

visende følelse af, at man er god til noget, hvis

man endnu engang ”bare” er bestået en eksamen.

Gode karakterer er da bestemt ikke af vejen, men

de er i længden ikke en særlig god indikator for,

hvad man egentlig kan trække ude i virkelighedens

verden.

Nu kan jeg godt se, at jeg er gået hen og blevet

den store fortaler for praktik. Og det er da også et

dejligt afbræk i studierne. Men jeg vil også sige, at

det kan være en anelse farligt at begive sig ud på

arbejdsmarkedet. Ikke fordi at man risikerer at få

en hylde i hovedet eller slå sig på sit tastatur. Nej,

det er farligt på den måde, at man i korte øjeblikke

kan miste lysten til at vende tilbage til bøgerne.

Min erfaring har i hvert fald sagt mig, at jeg for

første gang i lang tid ved, hvad jeg vil og kan. Og

det er ikke skolebøgernes skyld. Det er arbejdsli-

vets skyld.

Så nu er I advaret. Tag i praktik fordi I sikkert vil

komme til at elske det. Men pas på med at blive

hængende – for man kan godt gå hen og blive

afhængig.

Mine arbejdsopgaver har hovedsageligt be-

stået i at lave research, skrive programtek-

ster og forberede indslag til programmerne

Danmarksmester og Formiddag på 4’eren.

Arbejdet foregår i radiostudiet og på en re-

daktion, hvor man arbejder sammen med

programmernes værter om at producere stof

til de daglige udsendelser. Mit praktikophold

slutter d. 15. maj og har haft en varighed på

4 måneder.


28 | kontekst

DIGITAL DESIGN Anno 2009Af Niels Holm Pedersen, Digital Design 4. semester

I 2007 kunne instituttet byde 38 nye studerende velkommen på instituttets nye uddannelse – Digital

Design. Uddannelsen er et samarbejde mellem IMV og Institut for Æstetiske Fag, hvorfor de stu-

derende følger kurser på IMV og Kasernen. Uddannelsen har udgangspunkt i, at IT i dag spiller en

stigende rolle i vores kultur, hvilket skaber behov for kompetencer indenfor IT-orienteret design og

æstetik.

På 1. semester designede læse-gruppen

Thoughtless Design konceptet IC3cows - en

interaktiv fortælling. Ideen var, at der i togene var

installeret et tastatur og en lille skærm. Begyndel-

sen på et statement blev vist, f.eks. “Jeg er...”, eller

“Udenfor ser jeg...” og så kunne de rejsende i toget

så selv udfylde resten. Dette blev så vist på Stift-

stidendes LED-skærm, som er placeret lige over

Stiftstidendes indgang i tegneseriestil med et tog,

der kører gennem et landskab. En algoritme ville

genkende ord som, f.eks. “ko”, “regn” osv, og hvis

disse ord blev skrevet af en rejsende, ville billedet

og landskabet på LED-skærmen ændre sig, og en

ko ville dukke op. På den måde blev Århus Bane-

gården mere nærværende for de mennesker, der

bevægede sig gennem området, mens konceptet

udforskede computerens narrative muligheder.

Et nyere koncept er ’iWill’, af læse-gruppen The

Grouperinos & The Hot Chick Experience. Kon-

ceptet tager udgangspunkt i et for nyligt omdisku-

teret emne, der omhandler det faktum, at enhver

søgning på Google udleder C02, fordi søgninger

behandles af et netværk af aktive servere. Den

digitale informationsmængde og dennes ukon-

trollerede vækst kan med andre ord ses som et

klimaproblem.

iWill er et forsøg på at mindske mængden af data,

der ikke længere er ‘aktuel’, fordi den eller de

centrale personer er gået bort. Derved kan man

mindske udledningen af C02. iWill kan altså be-

tragtes som et slags login/logout-system til selve

livet. Hvis man anskuer døden som det endelige

logout, er det kun naturligt at give ‘brugeren’ en

mulighed for at tage sine data med sig. Brugeren

vælger, hvilke data, der stadig skal være tilgænge-

lige på nettet, og hvilke der skal slettes. Man kunne

forestille sig, at brugeren har en chip i kroppen,

der registrerer, hvornår vedkommende er død, og

derfor aktiverer iWill. På iammartin.dk/iWill kan

det endvidere ses, at man også kan skrive en kort

tekst, der sendes til venner eller familie, når man

dør. Her kunne man eksempelvis skrive: ’Hej ven-

ner! Jeg er desværre død.’

I dag, halvandet år efter studiestart, er Kim Halskov

ved at gøre klar til en forelæsning i Innovation-

processer, mens de studerende fra Digital Design

tænder deres computere. Når jeg kigger rundt

på mine medstuderende fra Digital Design ser de


kontekst | 29

fleste nogenlunde glade og tilfredse ud. Vi har det

også godt her i vores helt egen bygning, hvor vi frit

kan udfolde os 24 timer i døgnet hele året, men er

det hele kun godt?

Jeg beslutter mig for at lave et spørgeskema, for at

få et kvantitativt overblik over mine medstuderen-

des tanker om studiet. De fleste diagrammer taler

for sig selv, men Mads Vestergaard, der studerer

på Digital Design knytter et par ord til spørgsmålet

om, hvilke forventninger han havde til studiet: “Jeg

havde ingen forventninger til studiet, da jeg søgte,

så man kan ikke sige, at det levede op til mine

forventninger, men man kan heller ikke sige, at det

ikke gjorde”. Eftersom vores årgang var den første,

kan man ikke vide, hvad vi er, og hvad uddannel-

sen indebærer, før vi er færdige. På samme måde

har vi heller ikke kunne spørge studerende, der var

længere i forløbet, til råds.

Men hvad så med forholdet til de nye digitale

designere, der nu læser på andet semester på

Kasernen? Jeg spørger Mads om, hvordan han vil

karakterisere forholdet de to årgange imellem. “Det

kunne godt være bedre, men det er jo svært, når vi

er forskellige steder. Hvis vi nu var samlet et sted,

hvor vi alle sammen var, så ville vi lære dem bedre

at kende. Det kunne sagtens være bedre. Jeg tror

også, de ville få meget mere ud af det - altså dén

erfaring vi, der har studeret to år - har fået. De har

jo ikke kunnet drage nytte af os, fordi vi aldrig har

kunnet snakke med dem til daglig.”

Graden af forvirring på Digital Design

Da vi startede på uddannelsen, fremgik det, at

” Input og respons fra de studerende vil indgå i

udviklingen.” Derfor har vi løbende haft evaluerin-

ger både med spørgeskemaer og samtaler med

vejledere og undervisere. Et tilbagevendende

hot topic på evalueringerne har været, at det har

været vanskeligt at skabe et overblik, fordi vi, som

nævnt, ikke har kunne snakke med studerende,

der er længere i forløbet, men også fordi informa-

tionen fra universitet har været ustruktureret – en

problematik, som vi igen møder i en kommentar

til spørgeskemaet fra en studerende: ” Det (dårlig

kommunikation, red.) skyldes mest, at informatio-

nen har været spredt over mange systemer. Un-

derviserne er generelt rigtig gode og inspirerende.

Dog hersker der i perioder en del forvirring mellem

underviserne indbyrdes”.

For at undersøge, om jeg kan finde en struktur i

denne forvirring, lader jeg de studerende vurdere,

hvilke perioder af studiet, der har været de mest

forvirrende fra vi startede til nu. På den måde kan

vi overveje, om det har været på grund af studie-

start, da vi skiftede fra Aula til Firstclass ved skiftet

mellem IMV og Institut for Æstetiske Fag, eller om

der kan findes andre sammenhænge.

Hvis vi ser på grafen, hvor alle 25 forvirringskur-

ver er afbildet, ser vi, at enhver grad af forvirring

tilnærmelsesvis har været repræsenteret i hvert

stadie af uddannelsesforløbet. Måske er forvir-

ringen mere kompleks, end jeg havde forestillet

mig. Mads er også overrasket over resultatet: ’Man

går ellers og har en fornemmelse af, at alle føler

det samme som en selv’ - men én følelse kan de

spirende designerne blive enige om – det har været

forvirrende at læse Digital Design i perioder!

For at afrunde det korte interview spørger jeg

Mads, hvad han synes om vægtningen af it, æste-

tik og interaktion. “Det synes jeg er helt perfekt.

Altså vi har haft meget æstetik og arbejdet meget


30 | kontekst

med interaktion, men jeg ville gerne at eftersom

vi har haft intro til Java, Photoshop, Flash, Max,

Arduino og alt muligt, at vi i stedet bare havde lært

en ting, som man kunne bygge ovenpå. Vi kan jo

ikke nogle af de værktøjer helt, men på den anden

side, så har vi fået et kendskab til de forskellige

værktøjer, og så kan man jo selv dykke dybere

ned i dem. Det får jeg bare ikke gjort.” Derfor føler

Mads, at han har mange ideer, som han har svært

ved at realisere. ’Hvis man beherskede et af værk-

tøjerne helt, så var det lettere at bygge nogle af

ens ideer’. Til spørgsmålet om, hvorvidt Mads har

haft nogle ideer, som han ikke har kunnet realisere

får jeg svaret: “Ja, 500.000 ideer!”.

Fremtiden

Til sommer skal det første kuld af Digital Desig-

nere starte på suppleringsfag. 40 procent af de

studerende fra Digital Design vælger begiven-

hedskultur, mens resten af de studerende har valgt

vidt forskellige fag. En af de studerende, der har

valgt begivenhedskultur er Merete Rødsgaard-

Mathiesen. Grunden til at Merete valgte Digital

Design, var fordi hun vidste, at den gav adgang

til kandidaten i oplevelsesøkonomi, men hun har

efterfølgende besluttet sig for at læse kandidaten i

Digital Design. Derfor er suppleringsåret en mulig-

hed for at præge hendes faglighed med en vinkel

på Oplevelsesøkonomi. Da Begivenhedskultur og

Digital Design begge er et meget praktiske studier,

spørger jeg Merete, om det ikke er dobbeltkonfekt

at vælge en supplering, der ligger så meget op af

vores egen faglighed? “Nej, fordi på Digital Design

bruger vi meget tid på teknik og på emner, der

relaterer sig til computeren, og det er der intet af

på Begivenhedskultur. Begivenhedskultur er analy-

serende omkring events og begivenheder, dvs. den

brede kultur, og udviklingen af denne”.

Der er nok mange digitale designere, der kan nikke

genkendende til, at det er svært at forklare andre

præcis, hvad vi uddanner os til, men hvis vi kort

skal afrunde undersøgelsen tyder det på, at en

digital designer-kultur så småt etablerer sig. En

kultur, hvor der reflekteres over, hvilken faglighed

man skaber, og hvor man forholder sig kritisk til de

rammer, man indgår i.

Har du følt dig fagligt udfordret?

40 % ja

56 % i perioder

4 % slet ikke

Levede studiet op til dine forventninger?

8 % i høj grad

64 % i nogen grad

28 % i mindre grad

Har du en fremtid som digital designer?

32 % ja

62 % måske

6 % nej

Tilfredshed med grundforløbet?

12 % yderst tilfreds

72 % tilfreds

16 % mindre tilfreds

Suplleringsfag?

40 % begivenhedskultur

60 % andre studier


kontekst | 31

Web-tv: forskernes nye formidlingskanal

USAs førende universiteter gør det, og nu gør Danmarks Pædagogiske Universitet og Handelshøj-

skolen i Århus det også. Bruger web-tv til at formidle forskning.

Af Mette Lemcke, cand.public 2. semester.

Vi kender alle YouTubes 5 minutters klip og op-

fatter dem som letfordøjelige pauser i hverda-

gen, men nu er også universiteterne røget med på

bølgen og har taget den nye teknologi til sig.

På Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og

Handelshøjskolen i Aarhus (ASB) afprøver man

som nogle af de første uddannelsesinstitutioner i

Danmark de nye muligheder. Her håber man, at

web-tv kan fungere som en formidlingskanal, hvor

forskere kan formidle forskning til befolkningen

uden om massemedierne.

Formidling på egne præmisser

”Massemedierne vil aldrig give os tid nok til at for-

tælle det, vi gerne vil, så lad os da lave vores egne

medier, når nu muligheden er der,” siger Pernille

Kallehave, chef for udvikling og kommunikation på


32 | kontekst

ASB, om baggrunden for Handelshøjskolens nye

web-kanal ASB CAST. Egne medier på egne præ-

misser er også afgørende faktorer for DPUs web-tv.

Marie Fugl, som er tilrettelægger på projektet,

fortæller, at ofte, når forskere deltagere i et indslag

i for eksempel TV-Avisen, har de som regel kun

30 sekunder at gøre godt med, og vinklen er tit

defineret på forhånd. Det er anderledes med deres

eget web-tv. ”Når vi har ti minutter, er det nogle

helt andre uforudsigelige og originale udtalelser,

forskeren kan komme med, og det gør en verden

til forskel,” siger Marie Fugl.

Niels Ole Finnemann, professor og leder af Center

for Internetforskning ved Aarhus Universitet,

tvivler dog på, at det nye web-tv gør forskerne

helt uafhængige af massemediernes dagsorden.

Massemedierne henvender sig nemlig til den store

offentlighed, hvorimod web-tv primært henvender

sig til specifikke brugere, som aktivt selv søger

indhold på internettet. Forskere vil derfor stadig

være afhængige af at formidle forskning gen-

nem massemedierne for at nå ud til den brede

befolkning.

Når ud til flere specifikke målgrupper

Det nye ligger derimod i, at man med forsk-

ningsweb-tv kan nå ud til flere brugere, som er

særligt interesseret i fx innovation eller moderne

ledelse.

”Før i tiden havde massemedierne monopol på

at være forbindelsesled mellem ekspertisen og

befolkningen, men nu kan befolkningen gå til

ekspertisen på nettet uden om de redigerende me-

dier. På den måde er der skabt en ny forbindelse

mellem folket og ekspertsystemet,” siger Niels Ole

Finnemann og peger på, at forskningsweb-tv er en

del af denne udvikling.

Med universiteternes web-tv får forskerne altså en

ny formidlingskanal, som har potientiale til at nå ud

til flere interesserede end dem, de når ved hjælp af

rapporter, akademiske artikler og foredrag. Sam-

tidig får interesserede brugere og virksomheder

adgang til forskning, uden at de skal læse tunge

bøger eller svære fagartikler om emnet.

Dybere tv i kort format

Pernille Kallehave ser store fordele i at formidle

ved hjælp af web-tv, da det netop er mere bruger-

venligt end lange tekster, og da det sætter ansigt

på forskerne. ”Vi lever i en meget visuelt orienteret

tid, hvor folk er vant til billeder på al ting, og det

skal vi udnytte,” siger kommunikationschefen, men


kontekst | 33

Fakta

Danmarks Pædagogiske Universitets web-tv

satser på længere udsendelser af 10-15

minutters varighed. Der vil være to forskel-

lige slags indslag. Den ene er oplysnings- og

handlingsorienteret, hvor et bestemt emne

behandles. Den anden kaldes ”Samtaler

fra tårnet” hvor to forskere diskuterer og

udfordrer hinanden omkrig deres forskning.

Videoerne er henvendt til alle der arbejder

med undervisning og formidling og alle

andre interesserede.

Se: www.dpu.dk

Handelshøjskolens web-tv hedder ASB

CAST. Formålet er at lave 3-5 minutters

miniforelæsninger, hvor en forsker i hvert

indslag fortæller om et bestemt emne for ek-

sempel finanskrisen eller ledelse. På sigt vil

der blive udviklet andre formater. Videoerne

er primært henvendt til erhvervslivet, men

også andre interesserede.

Se: www.asbcast.dk

understreger, at de stadig skal holde fast i det høje

faglige niveau.

”Vi synes, at massemedierne er gode til nyheds-

historierne, men vi vil gerne lave noget andet. Vi

er et universitet, og det skal man kunne se på

konceptet. Her tør folk godt tale lang tid om tunge

emner. Det skal skinne igennem på vores web-tv,

selvom formatet er kort,” siger kommunikations-

chefen og forklarer, at de gerne vil kalde det lidt

dybere tv. Niels Ole Finnemann understreger dog,

at det er en stor udfordring at lave web-tv, som

folk også gider at se på, da der ikke skal meget

til, før brugerne klikker væk. Der er altså i sig selv

et modsætningsforhold mellem, at videnskab

pr definition er grundig og saglig og sjældent

kan formidles på kort tid og så det, at det skal

formidles på web-tv, som tit har en længde på kun

et par minutter. Samtidig foregår det på en ofte

lille computerskærm i ikke altid optimal opløsning

og i stærk konkurrence med andre sites, nyheder,

blogs og hvad der ellers ligger på nettet. ”Internet-

tet er i sin natur bedst til de korte formater, det

gælder både tekst, lyd og billeder. Skal man have

folk til at se forskningsweb-tv, skal det altså være

kort, præcist og underholdende,” siger Niels Ole

Finnemann.

Dette er et aspekt, Marie Fugl og hendes kollega

Søren Kjær Jensen er opmærksomme på, og de

vil gerne udvikle et koncept, så DPUs web-tv både

har et fagligt højt niveau, men også er interessant

at se på. ”Vores opgave er at finde en balance, så

vores indslag ikke bliver så korte, at de blot leverer

hurtige sandheder, men som omvendt ikke bliver

så lange, at folk står af og vælger noget andet,”

forklarer Marie Fugl.

Web-tv som vigtigt supplement

Web-tv er altså ikke nødvendigvis beregnet til den

brede offentlighed; men med den nye formidlings-

kanal kan alle, hvis de vil, få direkte adgang til den

forskning, som universiteterne producerer. ”Mas-

semedierne taber lidt indflydelse til internettet og

herunder web-tv i disse år, men massemedierne

bliver ikke overflødige, og forskningsweb-tv vil

primært fungere som et supplement til de allerede

eksisterende medier,” siger Niels Ole Finnemann.

Med forskningsweb-tv får brugerne altså stillet ny

og ekstra viden til rådighed, og det endda ganske

gratis. Så vil du være klogere på nye læringsmeto-

der, flow-tilstand, innovation eller corporate social

responsibility uden at læse tykke bøger om det,

så skip YouTube-videoerne og gå på opdagelse i

videnskabens web-tv.


34 | kontekst


kontekst | 35


36 | kontekst

IMV’er på arbejdsmarkedetAf Mikkel MIchelsen, Cand. Mag. Informationsvidenskab

Kontekst bringer hermed en artikel, hvori Mikkel Michelsen fortæller om sit møde med virkelighe-

dens verden efter afslutningen af sit studie på Informationsvidenskab. Vi har stillet spørgsmålene,

og han giver svarene.

- Hvad er din baggrund?

Jeg hedder Mikkel Michelsen og har Cand. Mag.

Fra Informationsvidenskab i 1992-1997, da insti-

tuttet lå på Trøjborg. Da jeg læste på humaniora,

savnede jeg en praktisk orientering mod projekt-

økonomi og virksomhedernes virkelighed generelt,

så jeg valgte at læse bifag i driftsøkonomi på Sam-

fundsvidenskabeligt fakultet (Exam. Oecon). Mit

speciale var en kombination af de to studier, hvor

jeg kiggede på økonomiske metoder til at vurdere

værdien af et informationsteknologisk system – og

fik dermed mulighed for at blive bekendt med alt

fra cost-benefit analyser til strategiske analyser af

IT systemers værdi. Det har siden været et nyttigt

speciale, når jeg skulle søge job, at jeg kunne

tale med omkring de økonomiske aspekter af en

investering i informationsteknologi.

- Hvordan var forløbet fra IMV til arbejdsmarke-

det generelt og konkret til Systematic?

Jeg kom ved et tilfælde ind i en århusiansk web-

virksomhed som freelance webdesigner i 1997, der

i dag er vokset til én af Århus’ største. Her var jeg

web- og interaktionsdesigner fra 1997-2001. Det

var jo i de glade dage, hvor alle IT-indlæg handlede

om hjemmesider og webteknologi, og de mange

nye dotcom-virksomheder blev målt i ”burn rates”

– hvor hurtigt de kunne brænde investeringskapital

af. Så brast boblen i marts 2001, tårnene faldt i

september 2001, og jeg flyttede til udlandet og

blev ansat indenfor det økonomiske område. Her

blev jeg bekendt med forretningskritiske systemer.

Efter en årrække som udstationeret i forskellige

lande søgte jeg tilbage til Danmark for at komme

til at arbejde med missionskritiske systemer, da


kontekst | 37

min interesse gradvist havde bevæget sin henimod

design af systemer med specialiserede brugere

med unikke behov. Derfor var det naturligt for mig

at søge job hos Systematic i Århus, der udvikler

systemer til sundhedssektoren og forsvaret. Jeg

har sidenhen specialiseret mig i missionskritisk

interaktionsdesign, og talte om dette emne til dette

års IxD konference ”Interaction ’09” i Vancouver,

British Columbia.

- Hvordan var det at gå fra SU til en god løn - og

i det hele taget fra livet som studerende til et

liv med fast arbejde og det ansvar, det bringer

med sig?

Overgangen fra et studieliv til et arbejdsliv forløb

ganske naturligt. Jeg har også økonomisk en

god ”burn rate”, så de første rigtige lønchecks var

velkomne. Efterhånden bliver arbejdslivet bedre og

mere spændende, og man finder sine styrker og

muligheder på arbejdsmarkedet. Jeg skulle til mit

3. job før det blev klart, hvad mine karrieremæs-

sige interesser og styrker var. Men jeg ku’ da godt

savne IMV-festerne!

- Hvilke kompetencer fra IMV er især nyttige for

dig i forbindelse med dit job? Bruger du din ud-

dannelse og dens redskaber direkte i dit job?

Generelt er en akademisk baggrund en uvurdelig

ballast på en moderne arbejdsplads. At kunne

arbejde struktureret og professionelt med projekter

og opgaver i en tværfaglig kontekst er måske det

vigtige af det hele. Jeg kunne i en stor del af mit

job sagtens have haft en anden akademisk bag-

grund eller titel. Men den uddannelsesmæssige

dannelse fra universitetet har været uvurderlig i

forhold til at kunne levere gode og gennemarbej-

dede produkter, som har dybde og indhold.

Min IMV-baggrund har mest været nyttig som en

bredere dannelse i forbindelse med design og ud-

vikling af IT-systemer. De mere praktiske færdighe-

der indenfor webdesign og interaktionsdesign har

jeg tilegnet mig hen ad vejen og er i den forstand

delvist autodidakt. Men jeg har bestemt kunne

benytte min dannelse indenfor brugercentreret

design til meget. Jeg har til gengæld også måttet

revidere mange af de våde akademiske drømme

omkring systemdesign: I en praktisk virkelighed

fungerer både offentlige og private virksomheder

som arbejdspladser, hvor ting foregår i forhold

til tid og økonomi for et projekt. Man kan ikke

komme valsende ind og lave psykologiske profiler

eller etnografiske studier med brugerne i 6 måne-

der, inden man laver en vag rapport til ledelsen. I

virkeligheden har man et møde med kunden, og

skal levere et design ugen efter.

- Hvad betyder det, at du har læst Informations-

videnskab?

De andre IMV-kandidater, jeg har gjort bekendt-

skab med, har gjort stor succes indenfor interak-

tionsdesign og User Experience design generelt.

IMV er uden tvivl blandt de 3 bedste uddannelser

i Danmark til jobs indenfor HCI og UX. Jeg har

arbejdet med kandidater fra en række andre

uddannelser indenfor interaktionsdesign og HCI,

og kan bekræfte, at vores uddannelse bestemt

udvikler talenter af den højeste kvalitet til dette

faglige område.

- Har du nogle gode råd til de studerende på IMV

om at gå fra livet på IMV til livet som færdigud-

dannet i erhvervslivet?

Et erhvervsrelevant studiejob er altid en fordel, når

man senere skal søge job. Det er også en fordel

at skabe kontakter til virksomheder i løbet af sin

uddannelse i form af projekter og prototyper, man

udvikler. På den anden side bør man ikke studere

alt for erhvervsrettet – man bør også bruge sine

studieår til at lave vilde projekter og designs, man

formentlig ikke får lov til at lave i et normalt virk-

somhedsprojekt.


38 | kontekst

adorno nu med forbedringer

Af Ane Nørgaard, Informationsvidenskab 6. semester

Kontekst bragte i sidste nummer af bladet en

artikel om det knapt så indbydende køleskab

i Adorno. Kritikken af de faciliteter (eller mangel på

samme), vi studerende lider under, når vi færdes i

Adorno, er berettiget. Ildelugtende toiletter, rådne

madvarer i gammelt køleskab etc. er ikke noget

inspirerende studiemiljø. Det er alle klar over, også

Instituttet.

Før artiklen om køleskabet i Adorno blev bragt,

havde Steffen Brandorff bedt mig samle en gruppe

studerende med henblik på at snakke om, hvilke

forbedringer, vi studerende ønskede, skulle ske i

Adorno. Vi var en flok på fem, der mødtes og fik

udarbejdet et A4 ark med punktopstillede ønsker –

nogle mere visionære end andre. Vi syntes, det var

vigtigt både at have ønsker, der kunne realiseres

her og nu, og ønsker der krævede større tidshori-

sont.

Michelle Bach og jeg deltog i mødet med Steffen,

hvor vi havde medbragt vores fine A4 ark med et

væld af ønsker. Steffen startede ud med at fortælle,

at han allerede havde gået en runde i Adorno for at

finde kilden til de store lugtgener, der er i kælderen.

Lugten kom fra et af de gamle omklædningsrum,

hvor rørene var tørret ud, og der var derfor direkte

luft ned til kloakkerne. Dette problem skulle gerne

være løst nu. Vi gennemgik derefter vores ønsker

punkt for punkt og uddybede over for Steffen,

hvad vi godt kunne tænke os. Vi fortalte blandt an-

det, at toiletterne lugter dårligt, og at vandhanerne

sprøjter – dette er noget der umiddelbart kan løses

forholdsvis hurtigt. Steffen fortalte, at der er planer


om at lukke nogle af toiletterne ned, da langt fra

alle bliver brugt. Derudover ønskede vi også, at

kælderen bliver mere indbydende med blandt

andet sofagrupper, og at køkkenet skal fjernes. Vi

studerende på IMV har ikke noget decideret cam-

pusmiljø, og den nuværende indretning i kælderen

indbyder ikke umiddelbart til at blive hængende

efter en forelæsning. Men vi er sikre på, at hvis

kælderen blev lidt mere hyggelig, ville det kunne

indbyde til lidt mere social samvær i hverdagen. I

den forbindelse snakkede vi også om muligheden

for at få et bordfodboldbord derned.

Derudover snakkede vi også om forbedringer i

form af:

· Udsmykning på væggene

· Flere planter

· Nedlæggelse af læsesal

· Væk med dueslagene foran lokale 138

· Knagerækker og stumptjenere til overtøj

· Stikdåser i lokalerne

· Bænke og borde på udeområderne

· Flere grupperum

Som skrevet er nogle af forslagene mere visionære

end andre, men vigtigt var, at Steffen langt fra var

afvisende overfor vores forslag. Faktisk afviste

han kun et enkelt. Vi har derfor uddelegeret nogle

opgaver til hinanden – Steffen skal indsamle tilbud

på evt. ombygning, og Michelle og jeg skal under-

søge muligheden for at få Designskolen eller andre

interesserede op og udsmykke Adorno. Derudover

skal vi præcisere, hvor vi ønsker, der skal være

flere planter, og hvilke stumptjenere og knageræk-

ker vi foretrækker.

Dette er status på forbedringerne i Adorno. Vi

håber, at vi snart kan få sat gang i tingene, men vi

kan altid bruge en ekstra hånd.

Hvis du har lyst til at hjælpe eller har ideer til

eksempelvis udsmykning af Adorno, er du

velkommen til at kontakte mig på mail.

[email protected]

stakbogladenStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86128844 [email protected]Åben mandag-fredag 10.00-17.00

slaviskStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf [email protected]Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfagMatematisk InstitutBygning 1530tlf [email protected]Åben mandag-torsdag 10.00-16.00fredag 10.00-15.00

stakbogladen sælger bl.a.

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

••••••••••••••••••••

I stakbogladen kan du

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer

•

•

•

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================

Stakkevis af viden

Lige nu får du10 brevordnere for 150,-400 plastlommer for 100,- 10 standardblokke for 70,-5 kollegieblokke for 50,-3 elastikmapper for 20,-


40 | kontekst

A/B EKSAMENUndervisning eller læring?Af Claus Bossen, Studieleder

I sidste nummer af Kontekst (3. årgang, nr. 1) diskuteres IMVs praksis med at give mulighed for at

gå til den såkaldte A-eksamen, såfremt den studerende har deltaget ’aktivt, regelmæssigt og til-

fredsstillende’ i kursusforløbet. B-eksamen er i modsætning til A-eksamen bunden (d.v.s. undervi-

ser laver problemformuleringen) og længere. Forfatterne skal have tak for at tage emnet op, og jeg

er helt enig - og så dog ikke helt alligevel. Forklaring følger.

Hvorfor eksamen?

Eksamener findes, fordi vi gerne vil være sikre

på, at folk kan det, de har titel eller bevis på at

kunne. Kørekort udstedes kun til folk, der har vist,

at de kender tilstrækkeligt til færdselsreglerne og

i praksis kan gebærde sig uden at være til fare for

andre eller sig selv. Tilsvarende med piloter, læger,

psykologer – og bachelorer eller kandidater fra

IMV. En måde at sikre sig dette på, er den såkaldte

’bundne’ opgave, hvor der trækkes eller udstikkes

et spørgsmål, der skal besvares skriftligt, mundt-

ligt eller i visse fag gennem udførelse. F.eks. såvel

den teoretiske som den praktiske køreprøve. Den

bundne prøve har til hensigt, at eksaminanden

lærer hele det givne pensum, fordi spørgsmålet

går på et af flere centrale steder i pensum. Lær det

hele, så er du sikker! Ulempen er, at eksamen bli-

ver check og kontrol, og at det kan være tilfældigt,

hvor godt eksaminanden kan besvare lige præcis

dén opgave, hvorfor bedømmelsen ikke nødven-

digvis afspejler, hvad hun eller han kan eller ikke

kan. Man kan diskutere, hvorvidt det værste er at

dumpe, når man kan alt andet – man kan jo gå op

igen og i så fald nemt bestå – eller bestå uden at

kunne andet – man behersker parallelparkering til

perfektion, men kan i øvrigt ikke finde ud af at køre

bil. Nogle steder kombineres bundne opgaver også

med undervisningsdeltagelse, men ikke på IMV.

Alle har ret til at gå op til den bundne opgave.

En anden ulempe ved den bundne opgave er imid-

lertid, at den ikke prøver i noget af det, vi på huma-

niora især er optagede af: Evnen til selvstændigt at

formulere en problemstilling og inddrage relevant

materiale til at besvare dette. Hertil kommer så

endvidere evnen til at analysere og argumentere,

men det kan også gøres indenfor den bundne

opgave. Derfor vil vi gerne have den ’frie’ opgave,

fordi den støtter selvstændighed og ikke kontrol

og check. Den har yderligere den vigtige fordel, at

man som studerende kan forme opgaven, så den –

inden for pensum – handler om noget, man bræn-

der for. Da vi samtidig gerne vil sikre os, at man

kan sit pensum, kommer kravet om ’regelmæssig,

tilfredsstillende og aktiv’ undervisningsdeltagelse

ind. ’Regelmæssig’ indløses ved at være til stede

75% af undervisningen, ’tilfredsstillende og aktiv’

ved at deltage, holde oplæg og aflevere de delop-

gaver, der måtte være undervejs.


kontekst | 41

Meget undervisning, men sparsom læring

Trods gode hensigter er jeg enig i, at den nuvæ-

rende eksamensordning ikke altid fører til god

praksis. I værste fald deltager studerende for at få

sat et kryds på tilstedeværelseslisten, men har i

øvrigt ikke forberedt sig. Det er demotiverende for

de studerende, der faktisk har forberedt sig, og for

underviseren. Hele undervisningssituationen truer

med at gå død, blive kedelig og blive til sur pligt for

alle parter. En karikeret og ekstrapoleret version af

dette er, når man som underviser får fornemmelse

af, at de studerende møder op for at sætte et

kryds, og så i øvrigt, hvis forelæsningen var spæn-

dende nok, overvejer, hvorvidt de bagefter vil læse

en eller flere af dagens tekster. Når ingen på et helt

hold på 60 mennesker har læst dagens tekster, er

der noget alvorligt galt med studiekulturen. Jeg er

helt enig med den forrige artikel. Der er risiko for, at

der foregår meget undervisning, men kun sparsom

læring.

En løsning er helt at gå over til B-eksamener.

Mange studerende og undervisere vil formentlig

opleve det som en befrielse at slippe for tilstede-

værelseslisten, og yderligere håbe på, at kun de

studerende, der har interesse for kurset og har

forberedt sig, møder op, så man kan få en god

gennemgang og diskussion af stoffet. Udover

ulemperne med at eksamen hermed alene bliver

check og kontrol med begrænset mulighed for

selvstændig udfoldelse og engagement, har dette

også den ulempe, at det formentlig betyder, at vi

undervejs mister studerende. Kravet om at møde

op betyder for nogle, at de bliver holdt til ilden og

gennemfører kurser og studier. En anden løsning er

at fokusere på kravet om ’aktiv og tilfredsstillende’

deltagelse. Man kan f.eks. indføre flere delafleve-

ringer eller deleksamener undervejs – f.eks. hver

uge – idet det erfaringsmæssigt kan være meget

motiverende for at deltage og forberede sig. En

web-baseret multiple choice hver uge, med krav

om at bestå 75% af disse for at gå til A-eksamen?

Alternativt kunne undervisningen i højere grad

kræve oplæg, diskussion, forberedt deltagelse

og efterfølgende bearbejdning af stoffet, end det

kræves i den klassiske forelæsning. Jeg tror, at det


42 | kontekst

især er her, der kan hentes gevinster, fordi det dels

medfører, at de studerende aktivt skal forholde sig

til stoffet før, under og efter undervisningen. Det

kan give ansporing og motivation for såvel stude-

rende som undervisere og skabe et spændende

læringsmiljø.

Trods gode hensigter er jeg

enig i, at den nuværende

eksamensordning ikke

altid fører til god praksis. I

værste fald deltager stude-

rende for at få sat et kryds

på tilstedeværelseslisten,

men har i øvrigt ikke forbe-

redt sig.

Det kan være svært at praktisere på store hold, og

desværre sker det, at undervisere oplever, at de

studerende hellere vil have forelæsninger. ”Kom nu

videre!” var en gang kommentaren til en undervi-

sers diskussionsspørgsmål til et hold. Udfordrin-

gen er, at mens forelæsninger er gode til nogle

ting såsom indføring og overblik i et stofområde,

er de også ulideligt nemme (for nu at referere til

Kundera). Karikeret sagt kan den studerende ved

forelæsningsformen møde op, få stoffet i fordøjet

form, eventuelt tage notater og herefter gå hjem

med oplevelsen af at have lært noget. Ligele-

des karikeret kan underviseren gentage samme

forelæsning gang på gang, når først den er lavet,

og opleve at have lært fra sig. En uhellig alliance

opstår mellem studerende og undervisere. Masser

af undervisning, sparsom læring og utilsigtede

konsekvenser.

Quo vadis?

Vi er enige om, at den nuværende ordning kan

have uhensigtsmæssige konsekvenser. Det handler

ikke alene om eksamens- men også om undervis-

nings- og læringsformer. Løsningen er at få lavet

en ramme for at læring finder sted med motive-

rede og engagerede studerende og undervisere.

Samtidig skal vi fortsat sikre, at folk kun får et

bevis i hånden, når vi ved, at de kan det, de skal,

og sikre at vi støtter op om de studerende, der har

svært ved at holde fast på motivationen og fokus

på studiet. En løsning er som nu A og B-eksamen.

Som med demokrati blandt mange styreformer, er

A og B-eksamen den for tiden mindst ringe løs-

ning. Der kan sikkert findes andre løsninger, og det

diskuteres jævnligt også blandt undervisere. Fra

studienævnets og min side er vi også parate til at

tage diskussionen op, og vi modtager meget gerne

input fra alle studerende - enten per mail eller via

studenterrepræsentanterne i studienævnet.

PS: Det er skønt at have en blad som

Kontekst, hvor diskussioner som denne kan

tages. Tak til redaktionen for det. Kan det

måske også føre til, at de studerende får

gang i fagudvalg, hvor der diskuteres studie,

studieordninger, studiemiljø med mere? I

øjeblikket er der gode studenterrepræsen-

tanter i IMVs studienævn. De kunne blive

endnu bedre og tale med kraftigere stemme,

hvis de havde et godt bagland bag sig.


kontekst | 43

*Vi forbeholder os ret til ikke at bruge de indsendte forslag.

ps. vi kan godt lide sabler og farven blå (#0071a7). Se mere på SAIS.dk

Send dit dit logo forslag til [email protected] inden d. 10 september for at være med i konkurrencen. Vinderen modtager en iPod Shuffle 1gB med plads til ca. 240 sange.*

Vind en iPod shuffleDesign et logo til SAIS


44 | kontekst

24.03.2009 Niels Christian Nielsen DRs nye medieaktiviteter i EU-

Kommissionens perspektiv

06.03.2009 Karen Nørøxe Et rids i den politiske fernis?

02.03.2009 Janna Graugaard Sandhedens Time

25.03.2009 Karin Søgaard Sørensen P4´s ansigtsløftning

03.04.2009 Mikael Kristensen Optur og nedtur

03.04.2009 Christian Vogel Heteronormativitet i homo-me-

dier

03.04.2009 Cecilie Venndt Digital immigration

26.03.2009 Carsten Dam Den Digitale Filt

05.04.2009 Mikkel Mosen Mystik struktur som filmdrama-

turgi

14.04.2009 Trine Jensen Medier og IKT i internationalt ud-

viklingsarbejde

SPECIALERMEDIEVIDENSKAB

MULTIMEDIER04.03.2009 Anders Bøegh Larsen Web 2.0 i virksomheder


kontekst | 45

02.03.2009 Kristian Krämer Arts-in-Business

02.03.2009 Daniella Tasic Hansen IKT og læring

23.03.2009 Jakob Løkke Madsen En analyse af brugen af IT til pro-

duktionen af manualer ved Dan-

foss

27.03.2009 Anne Høgedal Kulturen, konkurrencen og kom-

munikationen

25.03.2009 Ulrich Karstoft Have Web 2.0 og brugerens nye rolle

på nettet

14.04.2009 Michael Sørensen Informationsteknologi som me-

diator

13.04.2009 Lasse Pedersen Vidensdeling som katalysator for

innovation

14.04.2009 Marlene S. Hyldborg Samarbejde og videndeling i in-

novativ kontekst

INFORMATIONSVIDENSKAB

Professor Jessica Messmann fra universitetet i Maastricht er på besøg i nogle måneder hos STS/VOS-

gruppen fra 15. April

Tuck Wah Leong Post Doc tilknyttet Center for Digital Urban Living pr. 15.5.

Ph.d:

Jacob Thorsen - Forskningsemne: Negotiating citizenry by means of radio: poor and marginalised

people’s aspirations and strategies in rural Nepal.

Rune W. Nielsen - Forskningsemne: Design af engagerende publikumsoplevelser.

Rikke Toft - Forskningsområde: Kunst, kultur og medier, Computerspil, digital kunst og kultur, Digitale

medier, Mennesker og kulturer, Sociale relationer

Lars Bo - Forskningsområde: Society, Technology and Science, Globalisation, Development of states,

History of science and technology

Rachel Smith

PERSONALIA


46 | kontekst

SUPERHEROES


Documents

Kontekst #10