KONTEKST | 1

RUSSERNEKOMMER!STUDIESTARTEN ER OVER OS OG DET BE-TYDER NYE RUSSERE PÅ IMV - VELKOMMEN!

// UDE AF KONTEKSTSTATUS PÅ ÅRETS ROSKILDE FESTIVAL

KOM TÆTTERE PÅ DEN SÆRLIGE ÅRHUS MEN-TALITET

// EKSKLUSIVTVI ANMELDER APPELS NYE IPAD

ANMELDELSER - KULTURKALENDER - SPECIALER - STUDERENDE UDEN FOR IMV FILM - FESTBILLEDER - SPIL - UPDATE - FORENINGER - OG MEGET MERE+

STAFETTENFRANDS MORTENSEN SKRIVER OM DET NYE

MEDIEFORLIG!

2 | KONTEKST

Institut for Informations- og Medievidenskab tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

INDHOLD// HORISONT4 PRAKTIK PÅ NORSK6 THIS IS WHERE THE MAGIC HAPPENS7 FRÆKHED BETALER SIG

// UPDATE10 RUSSERNE KOMMER12 ET GLIMT AF ÅRHUS14 STAFETTEN: RADIO MØLLER18 EN ENTUSIASTS BEKENDELSER

// UDE AF KONTEKST:20 ORANGE FEBER

// FORENINGER22 SAIS23 SAIS PÅ LEGO24 SAMS26 ODDS27 UNITY28 FREDAGSBAR.DK

// ANMELDELSER29 BOG: KAMPEN OM SANDHEDERNE32 GADGET: IPAD34 FILM: THE KILLER INSIDE ME

// KULTUR36 PUBCRAWL38 VM I STORT FORMAT41 KULTURKALENDER

// DIVERSE42 SPECIALER44 BILLEDER

12

20

32

14

KONTEKST | 3

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_170x120.indd 1 01/02/10 13:19:55

LEDERI kantinen vil de inden længe flokkes, mel-lem de mange bygninger vil de snart trave, og til AV-Allan vil de om kort tid strømme. Den søde duft af nysgerrighed, optimisme og festlyst er ikke til at tage fejl af: Russerne kommer! Og de skal være så velkomne, der-for tager Kontekst imod alle nye IMV’ere med artikler og reportager om alt, hvad der venter af fester, studieliv og kultur.

På side 10 røber tutorerne, at russerne kan se frem til et brag af en rusuge og på side 12 kan tilflyttere til byen læse mere om den helt specielle Århus-mentalitet, som de i løbet af deres studietid vil stifte bekendtskab med.

Men bladet er også stadig fyldt med mange gode og relavante artikler for alle IMV’ere.

Redaktører: Pernille Christiansen & Simon Kunddal

Kontakt: imvblad@gmail.comHjemmeside: www.kontekst.it

Layout: Jonas Kirkegaard

Webansvarlig: Simon Kunddal

Annonceansvarlig: Pernille Christiansen

Skribenter i dette nummer: Maria Garde, Anne Siig, Signe Trier Simonsen, Emilie Tranholm Larsen, Pernille Christiansen, Lasse Chor, Mikkel Lund, Merete Mathiesen, Simone Ejsbøl, Camilla Tække, Christina Ilsøe, Anders Borchorst, Christoffer Krogsdal, Lene Arentsen, Marie Møller Jepsen, Marie Jensen, Per Henrik Storm, Frands Mortensen, Rasmus Skjøtt

Foto: Anders Warrer

// KOLOFON

4 | KONTEKST

PRAKTIK PÅ NORSKDER ER MANGE OVERVEJELSER NÅR MAN VÆLGER PRAKTIKOPHOLD - EN AF DEM ER MULIGHEDEN FOR PRAKTIK I UDLANDET.

AF: MARIE MøLLER JEPSEn, DIGITAL DESIGn, 9. SEMESTER

Som en del af kandidatuddannelsen Digital Design har jeg været i praktik på et kun-stindustrimuseum i Bergen, hvor jeg har arbejdet som assistent for en virkelig dygtig projektleder, der har fået til opgave at lave en udstilling om intet mindre end comput-erspil. NyE uDFORDRINgEREfter tre år på bacheloruddannelsen og et år på kandidatuddannelsen var jeg vel det, som man kunne kalde rutineret. Semestret gik sin vante gang med undervisning, noter, gruppearbejde, opgaveskrivning, eksa-menslæsning, aflevering og så – efter alt det slid og slæb – evalueres indsatsen med et tal. Karakterer er dog ikke at kimse af, og jeg må indrømme, at jeg ved hver eneste eksa-men bliver nærmest absurd ivrig efter at få et højt tal.

Men når alt kommer til alt, hvad skal jeg så med alle de tal? Jeg havde et kæmpestort behov for at komme væk fra de velkendte rammer og finde ud af, hvad jeg rent faktisk kunne bidrage med ude i ”det virkelige liv”. Da jeg alligevel var i gang med at skabe luftforandring, fik jeg lyst til at flytte til udlandet i praktikperioden.

Jeg havde en god veninde fra Bergen og var derfor umiddelbart nysgerrig efter at se, hvad der fandtes af virksomheder i hendes hjemby. Mere eller mindre tilfældigt beg-

yndte jeg at søge forskellige steder på nettet, da en artikel i Bergensavisen fangede min opmærksomhed. Permanenten Vestlandske Kunstindustrimuseum i Bergen planlagde en udstilling om computerspil, der skulle løbe af staben i september 2010 . Jeg havde netop færdiggjort mit speciali-seringsfag i ”Computerspilsteori”, og med min faglige baggrund fra Kunsthistorie og Multimedier så jeg praktikmuligheder i udstillingsprojektet.

HANDS ONEfter at have arbejdet en uge på museet fik jeg tildelt udstillingskataloget som mit primære fokus den første måneds tid. Det betød indflydelse på, hvilke skribenter vi ønskede, hvilket indhold der skulle vælges med emner og temaer, redigering og layout. Derudover blev jeg bedt om selv at skrive en artikel i kataloget. Udstillingskata-loget indeholder blandt andet artikler fra spilforskerne Jesper Juul, Espen Aarseth og spilproducent i det norske spilselskab Fun-com, Jørgen Tharaldsen, så jeg var pludselig kommet i meget fint selskab.

Det var ekstremt interessant og virkeligt ud-fordrende at skrive artiklen, fordi den skulle skrives på en anden måde, end jeg er vant til. Jeg kunne ikke længere følge opskrif-ten for, hvordan man skriver en akademisk opgave, fordi jeg ikke vidste, hvem der ville komme til at læse udstillingskataloget.

HORISOnT

KONTEKST | 5

Pludselig var der andre end universitetets underviser og censor, der ville komme til at læse min tekst, og det var en underlig og ny følelse. Sådan nogle udfordringer har jeg mødt dagligt, og hver eneste dag har jeg lært noget nyt. Udstillingen åbner 18. september, og jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget!

Egentlig er der slet ikke noget, der hedder ”praktik” på norsk. Jeg har haft et ekstremt tæt og lærerigt samarbejde med min chef, og det har betydet, at jeg ikke har følt mig som praktikant, fordi vi har arbejdet på lige fod. Min opfordring til studerende, der overvejer praktik i udlandet, vil til enhver tid være: ”Spring ud i det!”. Jeg kan kun give det mine absolut varmeste anbefalinger.

stakbogladenStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86128844 books@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfagNaturfags - afdelingen er flyttet tilStakbogladen, Studenternes Hus,men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. septembertlf 86128744naturfag@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-fredag 10.00-16.00

stakbogladen sælger bl.a.

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

••••••••••••••••••••

I stakbogladen kan du

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opga- ver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer

•

•

•

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================

Stakkevis af viden

Læsestativ i solidt egetræ

kr. 198,-

Medie- og kommunikationsleksikonRedigeret af Søren Kolstrup,Niels Brügger, Gunhild Agger &Kim Schröderkr. 399,- (- 10% studierabat)

2. rev. udgave

Vestlanske Kunstindustrimuseum

6 | KONTEKST

THIS IS WHERE THE MAgIC HAPPENS

På CAVI blomstrer erhvervsliv, studieliv og forskningen side om side, og ud af det kan der kun opstå noget smukt. Det kræver dog også en lille indsats at finde rundt i de mange centre og virksomheder på stedet, og det er ikke altid man gider det. Så nu får I en præsentation af min arbejdsplads CAVI, hvor jeg fungerer som demopilot.

Hvad kan du som studerende bruge forsknings-centret CAVI til?

Ja først og fremmest kræver CAVI en introduktion, så lad os starte med centrets fulde navn: Center for Advanced Visualiza-tion and Interaction. Vi beskæftiger os med forskning indenfor interaktion i alle afskyg-ninger. For eksempel hvordan kan teknolo-gien bruges kreativt blandt borgerne og i byrummet. Vi arbejder også med forskning indenfor 3D i alle afskygninger, og har ne-top indviet vore spritnye 3D-biograf.

Vi søger efter forbindelser imellem de fagli-gheder IT-byen Katrinebjerg rummer. Der-for huser vi også alt fra dataloger, arkitekter, digitale designere, medievidenskabere og in-formationsvidenskabere. Hele CAVI-teamet er således bygget op omkring de fagligheder IT-byen rummer, og skaber derfor også en bro mellem studie-og forskningsmiljø. Det er netop vigtigt for CAVI, at kræfterne på Katrinebjerg involveres og udnyttes, hvorfor studerende er en aktiv del af både konkret

forskning, og formidling af denne vide-CAVI ligner jo en lille borg udefra, og der er som alle andre steder på Katrinebjerg lås på døren. Det betyder også, at man ikke lige kigger forbi i sin daglige gang på studiet, men kun kommer indenfor døren, når en sød forelæser tager sit hold under armen og med ud i den virkelige verden.

Som informationsvidenskaber har jeg nydt godt af mine forelæsere fra 4. Semester Mar-tin Brynskov og Rune Nilsen, som begge arbejder under forskningsprojektet DUL. For jer der ikke kender DUL, står forkor-telsen for Digital Urban Living, og samar-bejder med blandt andre Aarhus Kommune om at få teknologien ud i byrummet på flere forskellige planer. Deres i alt fem ind-satsområder kan du læse mere om på dul.dk, hvis dette vækker din interesse.

Ud over DUL, har du også mulighed for at følge lidt med i hvad der findes af spændende designs og teknologier ude i verden, på CAVI’s blog digitalexperience.cavi.dk, hvor flere af os ansatte forsøger at holde trit med forskningen omkring os. Det er en god side til inspiration i forbindelse med designprojekter, men selvom du ikke har designfag, er det stadig en side som om ikke andet, giver dig noget at small talke om til næste fest: ”har du for resten set den der video med Curious Displays?”. Lidt blærerøvs-viden kan man vel altid bruge.

HORISOnT

AF: MARIA GARDE, InFORMATIOnSvIDEnSKAB 7. SEMESTER

KONTEKST | 7

FRÆKHED BETALER SIg!HVAD DU FÅR UD AF DIT PRAKTIKOPHOLD ER IKKE KUN OP TIL DIT PRAKTIKSTED. VÆLGER DU VIRKSOMHEDEN MED OMHU, OG TØR DU STIKKE NÆSEN FREM, KAN DU FÅ ET STØRRE UDBYTTE AF DIT OPHOLD – OG EN GOD SLAT SELVTILLID OVENI.

”Ingen giver frivilligt magten fra sig. Den må du selv tage”.Sådan sagde den tidligere direktør for TV2 og stifteren af TV2 News Per Mikael Jensen engang i en blød talkshowstol hos Michael Myerehiem. Og hvordan hænger det citat så sammen med at være praktikant? En stilling der mere henleder tankerne på kaffeproduktion end magterobring? Sagen er den, at du også i praktikophold kan opnå mere, hvis du er strategisk, når du vælger din stilling, tør tage ansvar og sidst men ikke mindst griber chancen for at vise hvad du kan, også sel-vom den ikke bliver serveret for dig. På den måde kan du selv være med til ikke alene at sætte, men også udvide rammerne for dit praktikophold. Det er i alt fald min erfaring – set i bakspejlet.

PRAKTIKPLADS SOM STRATEgISK vALgPraktikophold i den ene eller anden afskyg-ning ender efterhånden med at blive en del af mange universitetsstuderendes profil i dag. Og det med rette, da det er den bedste – og eneste – mulighed for at tilegne sig erfaring

i relation til sit studie, inden man skal se vir-kelighedens verden i øjnene efter specialet.På kandidatuddannelsen analytisk journal-istik også kendt som cand.public er prak-tikken en integreret del af kandidaten. Valget af medie er op til den enkelte, og mit faldt på radio- og debatprogrammet: P1 Debat. Baggrunden herfor, var på en ene side faglig; jeg ønskede at tilegne mig deres kildekri-tiske interviewkompetencer. Men målet ►

Live i studiet

HORISOnT

AF: SIGnE TRIER SIMOnSEn, CAnD.PUBLIC, 9. SEMESTER

8 | KONTEKST

var samtidig at komme ud på et overskueligt medie. På P1 Debat, var jeg således sikker på, at jeg kunne få indblik i alle aspekter af produktionsprocessen. Og mindst lige så vigtigt; jeg var sikker på ikke at forsvinde i mængden eftersom redaktionen består af tre journalister. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være givende, at være praktikant på et større medie. Men ved at vælge et mindre følte jeg at mine muligheder for udfoldelse blev optimerede. Som praktikant – lige meget hvor selvsikker du er – er det nu engang lettere, at hævde sig på overfor tre mennesker end overfor på tyve. Mine forudsigelser viste sig at være rigtige. Fordi vi ikke var flere, kom alle på redak-tionen automatisk i spil – også praktikanten. En sidegevinst var desuden, at jeg fik et personligt forhold til journalisterne, hvilket viste sig at være en fordel. Med den person-lige tillid fulgte nemlig også en faglig. Min oplevelse var, at den personlige relation til journalisterne også indbragte flere arbejd-sopgaver.

RESTLøSHEDEN KOMMERMine dage på redaktionen gik også rigtig godt i begyndelsen, og jeg havde nok at

gøre med at jonglere headset, manuskripter til debatter, partskilder, deadlines og tekniske radiosupportopgaver. Sidstnævnte kom jeg kun igennem, fordi jeg havde AV-Allans kyndige oplæring i baghovedet. Efter to uger begyndte den første bege-jstrings støv imidlertid at dale ned over mine opgaver og jeg. Det var ikke længere et rush at få en minister eller partiformand i telefonen, og jeg havde efterhånden vænnet mig til dagligt at sidde lige overfor Clement Kjersgaard og Reimer Bo.I kølvandet på dagligdagens rutine kom rastløsheden. Der skete for lidt, og det på trods af, at jeg fik rigtig lang snor på redak-tionen. Også længere end det var aftalt i min praktikkontrakt. Alligevel savnede jeg den fremdrift, jeg havde smagt de to første uge.

EgET INITIATIv – EN RISIKO Og Mu-LIgHEDI stedet for at vente på, at få overrakt en op-gave, som kunne give mig den udfordring, som jeg savnede, valgte jeg selv at skabe den. Jeg ønskede at gå – for nu at bruge en allegori fra sportens verden – fra at være udskifter til at være medspiller. I begyndelsen af min tredje uge havde vi på redaktionen talt om, at køre en bestemt debat om fredagen. Ingen journalister ar-bejdede dog på den endnu. De var optaget af ugens første programmer. Men jeg havde tid i overskud. I stedet for at spørge, om jeg kunne gøre noget af journalisternes forfaldne arbejde, satte jeg mig derfor til at researche på emnet. Jeg tog pulsen på debatten og opstillede flere mulige vinkler og partskilder. Derfra valgte jeg det bed-ste ”kryds”, og gik efterfølgende efter at få interviews med mine drømmeparter i diskussionen.

Resultatet blev, at jeg støbte fundamentet til debatten lige fra laveste niveau til højeste. I stedet for at levere materiale til journal-DR's nye store nyhedsafdeling

KONTEKST | 9

isterne formede jeg nu selv en debat.Følgende morgen havde vi redaktions-møde. Nervøsiteten prikkede i huden, og håndfladernes svedproduktion nåede hidtil ukendte dimensioner. Ideen kom på bordet. Og så blev min søvnløse nat gjort til skamme. Journalisterne sagde bare ja tak og roste præstationen. De var begejstrede og taknemmelige over mit arbejde og initiativ. Der var absolut ingen sure miner over, at jeg groft havde overtrådt rammerne for min praktikstilling.

gRÆNSER FOR FRÆKHEDENEfter det redaktionsmøde blev min prak-tik betydelig sjovere. Min lille frækhed gav bonus i den sidste periode: ikke alene havde jeg større selvtillid i forhold til den redak-tionelle proces – jeg fik også lov til mere. Resultatet blev at jeg for alvor fik prøvet mig selv af. Jeg indså – efter fire års studier - at man som studerende faktisk kan hamle op med virkeligheden.

Men med et uopfordret initiativ som mit, følger også en risiko for at gå for langt. Udvidelsen af praktikstillings opgaver skal derfor selvsagt foregå med en vis finfølelse. Jeg begik også fejl. Alle mine chancer bar heller ikke frugt. I et manuskript til en debat, hvor den ene af debattørerne var fra DR’s egne rækker, var jeg meget kritisk. For kritisk. Og mit udkast blev ikke brugt, fordi jeg fejlbedømte hvor langt, jeg kunne gå. Direkte kritik af DR’s overordnede pro-gramledelse, var for langt.Alligevel er det min erfaring, at det er givende, at turde gå det ekstra skridt som praktikant, og ikke bare stille sig tilfreds med, hvad man bliver budt. Som praktikant er man ikke bare en omvandrende kaffeud-bringer men derimod en gratis og yderst kompetent resourse. Derfor ikke alene må praktikanter nogle gange - som Per Mikael Jensen sagde - også selv tage magten.

LYNfabrikkenVestergade 49B · 8000 Aarhus C+45 87300075 · info@lynfabrikken.dk · www.lynfabrikken.dkÅben: man-lør: 9:00-18:00 søndag: Hviledag

// KONKuRRENCE

vind billetter til foredrag på LyNfabrikken - det

eneste, du skal gøre, er at sende os en mail på

imvblad@gmail.com - så er du med i lodtrækningen

10 | KONTEKST

RuSSERNE...INDEN LÆNGE FYLDES IMV AF NYE STUDERENDE, DER VIL FARER FORVILDEDE RUNDT PÅ IMV. TUTORERNE VIL GERNE BYDE VELKOMMEN TIL EN FORNØJELIG TID.

Kære kommende IMV’ere

På vegne af alle os tutorer, vil jeg gerne starte med at sige én ting; vi glæder os! Vi er spændte på at se jer allesammen, og intro-ducere jer for den forunderlige og magiske verden som også kaldes universitetet. IMV bliver jeres legeplads, indlæringskilde og kreative springbræt til virkeligheden.

Det bliver en tid med fællesskab, masser af læsning (!), spændende mennesker, fester, fredagsbar og udfordringer. Kort sagt bliver det jeres andet hjem i den sidste del af jeres studietid. Som studerende på IMV er der rig mulighed for at et dynamisk og givende studieforløb. Instituttet har både faglige og festlige foreninger, som alle er med til at udbygge netværk og byde på gode oplev-elser. Og netop gode oplevelser samler vi jo alle sammen på. De mange tilbud vil du som ‘russer’ komme til at lære meget mere om i rusugen.

Som tutorer vil vi alle sammen bestræbe os på, at give jer den bedste start på et nyt kapitel. Vi har masser af tilbud på program-met, og vi håber I vil deltage aktivt i den første uge. Det gør rusugen sjovere og gør samtidig IMV til det bedste sted at være.

Vi ses!

Rus-ugen byder på mange sjove ting.

UPDATE

AF: LASSE KJæR, InFORMATIOnSvIDEnSKAB, 3. SEMESTER

KONTEKST | 11

...KOMMERSTARTEN PÅ ET NYT STUDIE KAN VIRKE BÅDE SPÆNDENDE OG TILLOKKENDE, MEN SAMTIDIG OGSÅ VANVITTIGT INTIMIDERENDE.

Alt imens Joey Moe opfordrer til »at gå en tur med hunden og lave bukken«, forsøger forvildede »russere« desperat »igen og igen, frem og tilbage« at finde et kendt ansigt på dansegulvet og samtidig vurdere om ansigtet tilhører det ene eller andet hold, tutorgrup-pen eller noget helt fjerde. Nemt er det ikke, men trods forvirringen ser man sig selv med bukserne om anklerne, et shot i den højre hånd og venstre arm om sidemanden, mens man skråler med på »Lå lå lå lå lå, shots uden bukser på!«. Man bliver hurtigt en del af fællesskabet, og dels takket være en flok hjælpsomme og imødekommende tutorer er starten på et nyt studie absolut ikke noget at frygte.

Det er på ingen måde unormalt både at være jublende glad for at være kommet ind på sit drømmestudie og samtidig være dybt nervøs for, om man passer ind, og om der overhovedet findes spor vennemateriale på det nye hold. Faktum er, at det dog sjældent går så galt. Langt de fleste er i samme båd som én selv og er derfor ligeså ængstelige efter at finde folk at klamre sig til. Heldigvis er de fleste ovre det stadie, hvor de ude-lukkende søger folk med Kawasaki-sko og Eastpak skoletasker, så man behøver ikke at være bange for at blive fravalgt, hvis man ikke er den lykkelige ejer af disse ting. Samtidig er rusugen med til at »tvinge« de nye studerende til at tale med en masse

forskellige folk grundet skiftende grup-peinddelinger og aktiviteter, hvad end det er til O-løb iført ballonhat og Vitawrap eller klædt ud som Batman eller Minnie Mouse til intro-festen. Det er meget svært ikke at føle sig som en del af det nye kuld, da alle er akkurat ligeså grimme som én selv. Alle de nye indtryk gør, at adrenalinen be-standigt pumper rundt i kroppen hele ugen igennem, og selvom trætheden indimellem melder sig, er det tutorernes job at bibe-holde den gode stemning og holde liv i de møre russerkroppe. Ved ugens slutning begynder de mange dages indtryk at sætte sine spor, og lørdag morgen nyder man v i r k e l i g at sove længe – men samtidig glæder man sig allerede til at gense sine nye holdkammerater, som nu også er blevet éns gode venner. Rusugen er en uforglemmelig oplevelse som man absolut bør leve fuldt ud.

Venner for livet.

AF: SIMOnE EJSBøL & CHRISTInE ILSøE, MEDIEvIDEnSKAB, 3. SEMESTER

12 | KONTEKST

ET gLIMT AF ÅRHuSSOMMEREN HAR ENDELIG FÅET ALVORLIGT FAST I LAN-DET OG SOLENS STRÅLER KASTER SIT LYS IND I DE FJERNESTE AFKROGE AF SMILETS BY. EN OPLAGT MU-LIGHED TIL AT FÅ SET SIN BY I ET NYT OG ANDET LYS.

Århus kridtede for alvor de kulturelle streger op i 1980’erne med en fremadstor-mende musikscene anført af Kliché, Gnags og TV 2 og eksperimenterende avantgardis-tiske kunstnere, med frie hænder til at pro-vokere og innovere. Siden da har adskillelige journalister gjort en dyd ud af at analysere på byens kulturelle nedtur – senest da ’de hviie’ fra AGF røg ud af Superligaen. Om-drejningspunktet for disse analyser centreres omkring Århus’ identitetsproblemer klemt imellem at være verdens mindste storby eller verdens største provinsby. Dette finder vi på Kontekst imidlertid ikke interessant at afgøre, vi vil hellere undersøge locations, der på hver deres måde indkapsler den århusian-ske mentalitet.

SE DIN By FRA TÅRNETS TOPDen arkitekttegnede højborg for lokal-demokratiet, Århus Rådhus, kan tilbyde andet end Arne Jacobsens bygning og Hans Jørgen Wegners smukt udformede interiør og venligt personale. Aulaen huser ganske ofte interessante udstillinger, med både lokale og internationale kunstnere. I særlig Århus-sammenhæng, skal vi dog igennem hallen, enten med elevator eller trappe af-hængig af dagsformen, og helt op på øverste etage. Rådhustårnet holder nemlig åbent for gæster, og udsigten herfra er den bedste mulighed til at indhalere byen i hele dens

udfoldelse. På afstand vel at mærke. Med udblik mod Frederiksbjerg og midtbyen, bliver man dér på toppen vidne til byens forskelligartede bygninger, med Domkirken tronende på Store Torv. Bemærk nuancer i bybilledet, følg en motionist med øjnene el-ler lad lydene og vinden skabe din oplevelse. Er højdeskrækken til hindring for overb-liksbilledet, kan man finde lignende tableau fra Ringgadebroen ved Søndre Ringgade. Her guider togskinnerne dit syn indover banegården, Musikhuset, Scandinavian Con-

Danmarks største fredagsbar.

UPDATE

AF: EMILIE TRAnHOLM LARSEn, MEDIEvIDEnSKAB, SUPPLERInG

KONTEKST | 13

gress Center og de farverige husmure fra Frederiksbjerg. På disede dage kan tankerne med lidt arbejde ledes hen på Paris’ Gare du Nord i 1930’erne.SOM RAMT AF LyNETNu skal vi ikke fortabe os fuldstændig i, hvordan Århus ser ud på afstand, men også zoome ind på et af byens kreative kraftcen-tre. LynFabrikken i Vestergade er garant for et summende aktivt miljø, med billig leje af kontorpladser til arkitekter, designstuder-ende, kommunikationsbureauer og gøglere. På toppen af denne myretue, ligger en kombineret designbutik og økologisk café med et udsøgt udvalg af både øl, safter, kaffe, the og spiselige fristelser. Den afdæmpede musik og frie wifi gør stedet til den oplagte arbejdsplads, både til gruppearbejde eller på de studiedage, hvor du ellers ville sidde for dig selv med fedtet hår og krydderboller.Skal du ikke arbejde, så benyt stedet til at holde dig trit med den århusianske mode, som den ser ud lige nu. Cafeen er besøgt af de mest gennemførte hipsters, og fungerer derfor ofte, hvis man ser sig omkring, som showroom for tjekkede tiltag.

KøLIg AFvASKNINgEn trend, der snigende er begyndt for alvor at slå igennem i Århus, er vinterbadning. Nok en kende pudsigt at påtale midt i som-merheden, men den næste sæson er lige på trapperne. Badeanstalten Den Permanente huser Danmarks største vinterbaderklub, Vinkingeklubben Jomsborg, der har over 4.000 isbadende medlemmer. Heriblandt en del studerende m/k, der søger at ruske den læsedvaske krop til live med det kolde gys fra Århusbugten. Stemningen på stedet er imødekommende og venlig. I en af stedets fire saunaer er der både plads til, at man kan sidde for sig selv og koble af, eller socialisere med en sludder om vandtemper-atur og isvintre.

MED HÆNDERNE MOD HIMLENSom studerende i Århus, er man nødt til at kende til fænomenet Danmarks største fredagsbar, og herunder i særdeleshed TV 2 koncerten, der medfølger konceptet. Fest-lighederne forener på fornemmeste vis, hvad det vil sige at være århusianer. Der er fadøl i plastikkrus, langborde, horder af gejlede studerende, live musik med TV 2 og med garanti masser du kender! Du bliver præsen-teret for tidens lokale musikerspirer og sidst på aftenen deltager du, uden at vide af det i den kollektive messen med hænderne, der rækker mod himlen: ”Kys det nu, det satans liv”, og forstår måske, hvad det vil sige at være århusiansk studerende.Således beriget om Århus’ fortræffeligheder, slutter vi med et lille fif til århusianske ny-begyndere: Undgå for guds skyld at udtale dig positivt om Vanddragen på Store Torv! Konsensus blandt de indfødte, Kontekst har talt med, var: Vanddragen er ikke andet end et stort pissoir! ■

Vanddragen på Store Torv

14 | KONTEKST

// STAFETTEN

RADIO MøLLERDER ER INDGÅET NYT MEDIEFORLIG FOR PERIODEN 2011-2014. MEN HVAD BETYDER DET FOR DET DANSKE MEDIEBILLEDE?

I Danmark er der tradition for, at partierne i Folketinget indgår fire-årige forlig om me-diepolitikken. Det gældende forlig udløber til nytår, og derfor blev der i foråret 2010 forhandlet om et nyt for perioden 2011-2014. Kernen i et medieforlig er licensens størrelse, og de partier, der kan blive enige om at skaffe pengene, bliver herefter dem, der i enighed skal bestemme, hvad de skal bruges til. Derfor er det vigtigt at være med, da alle forligskredsens partier ved aftalen får vetoret i mediepolitiske spørgsmål i forligets løbetid.

VK-regeringens mediepolitikMålet for VK-regeringens mediepolitik er at skabe “en robust privat, kommerciel mediesektor” som det hed i regeringens mediepolitiske manifest fra 2002.Det skulle ske ved at give mere plads til private medievirksomheder. Derfor udbød VK-regeringen to radiokanaler i licitation, så den, der ville betale det største beløb, fik sendetilladelsen. Det gik ikke godt, både Sky Radio og senere TV 2 Radio gik konkurs, og for ikke længe siden lukkede Radio 100.

VK-regeringen besluttede også tidligt at pri-vatisere TV 2/Danmark. Det gik heller ikke godt. På trods af, at Venstres mediepolitiske ordfører før valget havde lovet at sælge TV 2/Danmark inden for de første 100 dage i

en ny regerings levetid, er TV 2/Danmark endnu ikke solgt, skønt regeringen har siddet i snart 3.200 dage. Nogle EU-sager er kommet i vejen. Regeringen har også ønsket at støtte den private branche ved at sælge operatørrollen for det digitale jordbaserede sendenet, og den gik efter en skønhedskonkurrence til - Boxer, ejet af den svenske stat. Og i juli blev selve sendenet-tet også solgt, denne gang til - Teracom, der også ejes af den svenske stat.

Succeserne har således været til at overse. Men når den private mediebranche ikke har kunnet klare sig på kommercielle præmisser, kan der være to forklaringer. De kommer-cielle markeder er for små i et lille land som Danmark. Og den statslige sektor er for stor. Altså må den private branche i VK-regerin-gens optik støttes med statsmidler, og den statslige mediesektor skæres ned.

Statsstøtte til den private mediesektorTV 2 har siden sin fødsel i 1986 været forp-ligtet på at anvende den private entreprise-branche til at producere størstedelen af sine danske programmer. Herved er flere hun-drede millioner statskroner årligt overført til den private branche, der dog konstant har været i økonomiske vanskeligheder. Den private filmbranche, der også hovedsagelig lever af statsstøtte, har siden midten af

UPDATE

AF: FRAnS MORTEnSEn, PROFESSOR, MAG.ART.

KONTEKST | 15

1990erne fået penge direkte fra DR og TV 2 – ved siden af bevillingerne over finans-loven. I 2010 overførte DR og TV 2 slåedes tilsammen 145 mio. kr. til filmbranchen. Og i den gamle medieaftale var der som noget nyt oprettet en særlig “public service-pulje”, der rådede over 95 mio. licenskroner, som de private TV-selskaber (f. eks. TV3, og SBS Kanal 4, DK 4) og TV 2/Danmark kunne søge.

Public service-puljen er for nylig blevet evalueret. Nemlig af dem, der har admin-istreret ordningen. Ifølge evalueringen var den en succes, der bør fortsætte. Også denne succes har dog sine grænser. TV3 fik således 15 mio. kr. som bidrag til serien “Lulu & Leo”, men TV3 havde faktisk ikke råd til at sende serien. Public service-puljen kræver nemlig mindst 50% i medfinansiering, og TV3 havde vanskeligt ved at skaffe så mange seere til serien, at virksomheden kunne for-svare at brænde de penge af, man selv havde skudt i projektet. Seriens målgruppe svarede ikke til TV3’s seerskare. TV3 har derfor forsøgt at få DR til at overtage serien, dog uden held. Og på det seneste er det komme frem, at SBS er nervøs for at sende serien “Cellen”, der handler om tre talentløse ter-rorister, og som man har fået 4,5 mio. kr. til. “Det er et følsomt emne, som let kan støde seere og annoncører”, siger SBS-ledelsen.

Men VK-regeringen står fast. Puljen skal fortsætte med i alt 150 mio. kr. de næste fire år. Også DR’s og TV 2’s støtte til filmen skal fortsætte. De skal hver betale 60 mio. kr. årligt, dvs. 480 mio. kr. i forligsperioden, hvortil kommer ekstra 100 mio. licenskro-ner.

Nedskæring af den statslige mediesektorTV 2 kan regeringen ikke rigtigt gøre noget ved i øjeblikket på grund af EU og en række danske retssager, der ikke er ufar-

lige for TV 2’s eksistens. Det indgår i den gældende medieaftale, at TV 2/Danmark fortsat skal privatiseres, når og hvis det kan lade sig gøre. Så TV 23’s mange statsejede TV-kanaler (TV 2 Film, TV 2 Zulu, TV 2 News osv.) må blive hvor de er.

DR står imidlertid godt for hug. Og det var da også den almindelige forventning, at DR ville blive beskåret i VK-regeringens medieudspil. Pålidelige rygter talte om, at DR skulle miste både P3 og P2 og i øvrigt skæres ned. Men midt i de strategiske overvejelser flyttede Lars Lykke Rasmus-sen godt og grundigt om på ministrene. Lene Espersen fik det anstrengende job som udenrigsminister, og Per Stig Møller flyttede til Kulturministeriet.

Per Stig Møller tilhører partiets kulturkon-servative fløj, der fastholder idéer, der ligger langt fra Brian Mikkelsens han-delshøjskoletanker. Hvis der derfor skulle være konkurrence på radioområdet, skulle det ikke ske på kommercielle præmisser. Så Møllers udspil til medieforhandlingerne rummede ikke et forslag om at sende P3 på auktion og lade kanalen ►

I hvert nummer af kontekst skriver en ny forsker/ansat ved IMv en artikel til kontekst - det kan både være om en aktuel problem-stilling eller om et emne inden for person-ens kompetenceområde.

Efterfølgende sender personen "stafet-ten" videre og stiller samtidig et spørgsmål eller emne som den nye forfatter skal tage udgangspunkt i.

Udgangspunktet for dette nummers stafet er det nye medieforlig.

Hvor mon stafetten havner næste gang?

// STAFETTEN

16 | KONTEKST

reklamefinansiere, så man endelig kunne få et robust element i en “privat, kommerciel mediesektor”. Ganske overraskende foreslog Møller, at P2 skulle sendes i skønhed-skonkurrence med op til 100 mio. licen-skroner om året i lommen. Alle kan byde på kanalen, dog ikke DR. Indholdet ligger ikke helt klart. Per Stig Møller har talt om nyheds-, aktualitets, kultur- og debatpro-grammer samt en bred musikprofil. Altså en kombination af det nuværende P1 og P2. Et særligt udvalg skal hen over som-meren fastlægge programplanen i detaljer, og derefter skal forligspartierne endelig bestemme sig for Radio Møllers program-profil. DR mister derfor en af sine fire radi-okanaler og 100 mio. licenskroner om året.

Forslaget vil næppe styrke den private kom-mercielle mediesektor. Der vil være tale om statsfinansiering af et programindhold, der er fastlagt af regeringspartierne, kun operatøren bliver privat. Og da der er tale om massiv statsstøtte (reklamer vil være forbudt), skal ordningen godkendes af EU-Kommissio-nen, der vil kræve vandtætte skotter mellem driften af Radio Møller og operatørens eventuelle andre medieaktiviteter.

Medieaftalens løbetidRegeringen forhandlede godt en måned med alle partier i Folketinget. Først sprang Enhedslisten fra og derefter alle de an-dre oppositionspartier. Det blev derfor et VKO-forlig med støtte fra Liberal Alliance. Forliget skal løbe i fire år.

Men. Det vil kun ske, hvis det nuværende flertal fortsætter efter næste valg, der kom-mer om et års tid. De partier – De Radiale og Venstrefløjen – der ikke er med i forliget, er ikke bundet af indholdet, men står frit for at lave det hele om. Det er sket tidligere, nemlig ved det forlig, der blev indgået i 2000 af SR-regeringen, SF og CD. Da stod VKO uden for, og efter valget i november 2001 skiftede flertallet, og den eksisterende medieaftale blev skrottet.

Så hvis Radio Møller ikke inden næste valg er godkendt af EU-Kommissionen, sendt i udbud og tildelt en operatør ved en kon-trakt, er det ikke sikkert, at den nogensinde kommer i luften. Og den nuværende op-position, der ikke er med i forliget, er ikke længere bundet af aftalen om at sælge TV 2/Danmark. ■

Kulturminister Per Stig Møller (K)

Som kunde i Sparekassen Kronjylland kan livet også være sjovt, mens du gør din erhvervs- eller videregående uddannelse færdig.

Du får gode renter og andre fordele.

Se mere på sparkron.dk/uddannelse eller kig ind til os i Århus Nord afdeling, Åbogade 1A.

til en sjovereFå rådstudietid

Vores tilbud til dig:

Variabel rente. Årlig nominel rente 1,90 %

Eksempel: 50.000 kroner, variabel rente,

løbetid 3 år, gebyrfri. ÅOP 6,40 %. Ved 100 %

udnyttelse betales i alt 59.375 kroner.

Kassekredit 6,25 %

indlån 1,90 %

KONTEKST | 17

Som kunde i Sparekassen Kronjylland kan livet også være sjovt, mens du gør din erhvervs- eller videregående uddannelse færdig.

Du får gode renter og andre fordele.

Se mere på sparkron.dk/uddannelse eller kig ind til os i Århus Nord afdeling, Åbogade 1A.

til en sjovereFå rådstudietid

Vores tilbud til dig:

Variabel rente. Årlig nominel rente 1,90 %

Eksempel: 50.000 kroner, variabel rente,

løbetid 3 år, gebyrfri. ÅOP 6,40 %. Ved 100 %

udnyttelse betales i alt 59.375 kroner.

Kassekredit 6,25 %

indlån 1,90 %

18 | KONTEKST

EN ENTuSIASTS BEKENDELSERDER ER MØRKT PÅ INSTITUTTET. DEN FJERNESTE DØR PÅ GANGEN STÅR PÅ KLEM, OG LYSET STRØMMER UD. TÆTTERE PÅ KAN MAN ANE LYDEN AF TASTER, DER KLIKKER I EN TAKTLØS RYTME PÅ DET TYNDSLIDTE KEYBOARD. KAFFEN ER KOLD, MEN RUMMET ER VARMT. HER ER HYGGELIGT.

”Hvad laver du så for tiden?”

Et umiddelbart let spørgsmål, men svært at besvare! Efter ti måneder som 4+4 ph.d.-studerende i interaktionsdesign er mit svar, at jeg udvikler mig gennem faglige og personlige udfordringer. Første gang du står foran fyrre frådende studerende og skal undervise. Når du stiller dig op og stiller spørgsmålstegn, tager ansvar og tager fat. Eller sidder i en konfliktfyldt designsituation og improviserer, navigerer og diskuterer. Det er hvad jeg laver.

Min vej til ph.d.-studiet har været præget af, hvad jeg vil kalde arbejdsom tilfældighed. Arbejdsom fordi jeg godt kan lide at sætte mål og forfølge dem. Tilfældighed fordi jeg hverken kendte til design, programmering, digitale oplevelser eller ph.d.-studiet, før jeg blev tvunget til at vælge suppleringsfag og således fik en to-faglig bachelor i Musikvi-denskab og Multimedier. Da jeg kom på kandidatuddannelsen i Audiodesign, fik jeg samtidig mulighed for at være instruktor og stifte bekendtskab med undervisning.

Siden søgte jeg uopfordret et studiejob på forskningscenteret CAVI. Jeg havde skulet til deres højteknologiske dippedutter siden jeg startede på suppleringsfaget, for man er vel nørd… øh, jeg mener entusiast! Deri-gennem mødte jeg vilde ph.d.-studerende, som gav mig blod på tanden til selv at gå i krig. Systemer består i sidste ende af levende mennesker og det er i alle disse møder, at jeg blev engageret. Efterhånden har jeg lært at stole på tilfældet og arbejde hen imod situationer med muligheder i.

Studiet er ikke altid en dans på roser. Der er meget frustration tilknyttet, ikke mindst fordi der er så mange muligheder og ambi-tioner at forfølge. Så det første man bliver nød til at lære er at navigere i kaos. Der er altid mere at lave, så det handler om at kunne balancere de forskellige opgaver og strukturere sin egen progression. En finte er, at desto bedre du gør dit arbejde desto mere kritik får du, eftersom kritikken er selve grundlaget for forskningen. Derfor er det nødvendigt at være en fighter.

UPDATE

AF: PER HEnRIK STORM, PH.D. STUDEREnDE

KONTEKST | 19

Når det kommer til det faglige, så er det mit indtryk, at faglighed er noget du beslut-ter dig for. Når du kan og tør argumentere fornuftigt og sagligt for dine synspunkter, så har du det der skal til. Ansvaret er stort, men der er friheden også. Du kan definere dine egne opgaver og arbejdstider. Du kan vælge

emner med hjertet, forske og udforske, in-drette dit kontor, tage på studierejser samt til konferencer, møde spændende mennesker, der får dine tanker til at spinde, og udfordre dig selv. Det gør mig glad.

Ph.d.-miljøerne er forskellige institutterne imellem, men på Informations- og Medievi-denskab er jeg blevet glædeligt overrasket. Der er stor gensidig respekt, du bliver lyttet til, og de mange ph.d.-studerende skaber et hyggeligt ungdommeligt miljø… med masser af kage. Samtidig arbejder vi ofte i tværfaglige projekter eller med eksterne partnere, hvilket styrker sammenholdet.

Men hvad er det så jeg laver for tiden? Jeg er i begyndelsen af en spændende udflugt ud i ukendt land. Hvis det er noget for dig, så er der måske et kontor ledigt.

Døren smækker i efter ham. Kaffen røg i vasken men artiklen blev sendt. Han hopper på cyklen og triller af sted ud i sommernatten.

Udfordringerne er mange som Ph.d’er

Det Humanistiske Fakultet vil rekruttere de største talenter og skabe unikke og konkurrencedy-gtige forskningsmiljøer. Derfor arbejder de med at udbyde ph.d.-kurser af en høj, faglig standard.

Ph.d.-skolen i Humanistisk videnskab organiserer ph.d.-uddannelserne ved Det Humanistiske Fakultet. Alle ph.d.-studerende er indskrevet ved ph.d.-skolen, men er ansat og har deres daglige gang på enten et af fakultetets syv institutter eller hos en virksomhed, hvis de for eksempel laver en erhvervs-ph.d.

Ph.d.-skolen består af seks faglige ph.d.-programmer, som udbyder fag-specifikke kurser til de ph.d.-studerende.

Læs mere om ph.d.-uddannelsens opbygning, typer af stipendier, ansøgninger, faglige miljøer, arbejdsvilkår og meget andet på http://phd-humaniora.au.dk/ ‘

Kilde: Aarhus Universitet, Det Humanistiske Fakulte

// INFO OM PH.D.

20 | KONTEKST

// UDE AF KONTEKST

ORANgE FEBERROSKILDE FESTIVALEN KUNNE I ÅR FEJRE SIT 40 ÅRS JUBILÆUM, OG FOR DE MANGE FESTIVALGÆNGERE BLEV DET ENDNU EN UGE MED DEN SÆRLIGE "ORANGE FEELING".

Over 120.000 mennesker har besøgt/arbejdet på festivalen.

En typisk Roskilde-gæst er 23 år, studerende og skandinav.

Omkring 150 bands optræder på festivalens 6 scener.

En festivalgæst bruger i gen-nemsnit 4.700 kr. i løbet af festivalen.

Billetter til næste års festival er allerede nu sat til salg.

Kilde: Borsen.dk

// FESTIvAL FAKTA

AF: MARIE JEnSEn, MEDIEvIDEnSKAB, 9. SEMESTER

KONTEKST | 21

Årets Roskilde Festival har takket af for denne gang. Og jeg sidder nu tilbage, sikkert ligesom de omtrent

100.000 andre festivalgæster, med resterne af en orange feber i kroppen. En helt ufar-lig, men også næsten vanedannende feber-tilstand, som har gjort mig ør, skør, lykkelig, lalleglad, farverig, festlig, solbrun, beskidt, hæs og ikke mindst hungrende efter mere.

Og hvad er det så der gør, at et relativt civi-liseret menneske som jeg allerede hungrer efter endnu engang at indtage Dyrskueplad-sen i Roskilde for at indånde urinstøv, stå i timelange køer, vandre rundt som en anden nomade og lade sig skubbe rundt af ivrige koncertgæster? Det korte svar må være, at der simpelthen findes alt for mange positive tungtvejende grunde til at lade være. Ja, som sagt har festivalen både gjort mig ør, skør, lykkelig og meget mere. Men det lange svar skal jeg da heller ikke snyde dig for.

CIvILISATION MøDER uCIvILISATION Når man gennem et helt år kæmper med studier, arbejde eller hvad der nu ellers findes af hverdagstrivielle forpligtelser, skal det jo ikke være nogen hemmelighed, at en sommerferie altid er stærkt tiltrængt. Og for det meste er det storbyferier, rejser til eksotiske badedestinationer eller bare en god dansk sommerhusferie, som foretrækkes. Men for mig er der altså også en vis charme i at smide civilisationen på porten for en uge og slå et telt op på en græsmark lidt uden for Roskilde, med 100.000 naboer i baghaven. Allerede fra det første møde med Roskilde Festivalen bliver man konfronteret med mennesker, som har lagt hæmningerne på hylden og i nærmest anarkistisk forstand opstiller deres egne (Roskilde-) regler. Det er lige fra den alt for tidlige gennembrydning af hegnet

til campingpladsen, til ordforrådet, som pludselig indeholder ”sgu” og ”fanden”. Roskilde er et sted, hvor man kan give los. Hvor ingen undrer sig, hvis man lader van-det i al offentlighed eller smider tøjet uden grund. Og det smukke er, at alle deltagerne i denne herlige ucivilisation med sikkerhed kan skrive enten ”studerende”, ”advokat-sekretær”, ”ingeniør”, ”direktør” eller noget helt femte på deres daglige civile visitkort. På Roskilde Festivalen bekender man sjældent kulør, man lader sig blot overgive til ucivilisationens pløre.

FARvEN ER ORANgEOfficielt opererer Roskilde Festivalen med termen ”orange feeling”, som beskriver den særlige følelse, det giver at deltage i festivalen – som når man for eksempel står foran Orange Scene og klapper i takt med 60.000 andre. Jeg har for en stund tilladt mig at omdøbe denne ellers særdeles udmærkede term til ”orange feber”. For det er næsten sådan, jeg bedst beskriver den følelse, man får i kroppen af en omgang i Roskilde-tromlen. Det store sammensuri-um af campinghygge, varme øl, sol og som-mer, musik og menneskemylder kan nemlig sætte sig i kroppen som en næsten feber-agtig tilstand. En tilstand, som kan sløre ens sanser til den grænse, at man uden besvær overgiver sig til festivalens (uciviliserede) glæder. Man er stadig sig selv og så alligevel ikke. Det er måske også derfor, at jeg til søndagens afslutningskoncert med selveste Prince lod mig rive med i en to timer lang funky folkedans foran Orange Scene sammen med de 90 procent af festivalens fremmødte gæster. Alt det og meget meget mere er, hvad jeg slet ikke kan få nok af. Og grunden til at jeg allerede hungrer efter mere.

22 | KONTEKST

SAISSTUDENTS ASSOCIATION AT THE DEPARTMENT OF IN-FORMATION STUDIES

SAIS er din studenterforening på Informa-tionsvidenskab. Vi bestræber os på arrangere relevante og spændende foredrag, virk-somhedsbesøg, m.m. Formålet er først og fremmest at skabe et godt studiemiljø for de studerende på Informationsvidenskab. SAIS forsøger desuden at skabe en dialog mellem erhvervslivet og de studerende.I løbet af et studieår afholder SAIS en række tilbagevendende arrangementer, men hvert år kommer der også nye arrangementer til programmet. Derfor er det vigtigt for SAIS at alle studerende med idéer, store som små, henvender sig, så vi kan hjælpe med til at realisere endnu flere studierelevante be-givenheder. SAIS hilser alle nye studerende på Informationsvidenskab velkommen. Vi glæder os til at se jer i det nye år!Læs mere om SAIS på www.SAIS.dk og husk at møde op og afgive din stemme til generalforsamlingen.

FOREnInGER

Legos hovedkvarter

AF: CHRISTOFFER KROGSDAL, DIGITAL DESIGn, 7. SEMESTER

KONTEKST | 23

Så kom dagen endelig hvor SAIS med stolthed kunne tage 26 studerende med til LEGO’s hovedsæde i Billund. Dagen startede fra IT-huset, og i en lejet bus drog vi afsted mod det, der for mange af de deltagende, havde været en drøm siden barndommen - et kig bag facaden ved en af verdens førende legetøjsfabrikanter.

Besøget ved LEGO startede med, at de studerende blev introduceret for virksomh-edens historie og den udvikling som virk-somheden havde gennemgået sidentømreren Ole Kirk Christiansen grund-lagde LEGO i 1895. Fremlæggelsen var spændende for de fleste af de deltagende. Dog var der en lille skare af førsteårsstuder-ende, der lyttede mere intenst end de rester-ende, da deres kommende eksamensopgave i faget Teknologihistorie skulle handle om netop LEGO-koncernen.

Efter oplægget fik alle de studerende udleveret en pakke LEGO Bionicle, der blev samlet med stor intensitivitet inden selskabet blev eskorteret på en rundtur på selve fabrikken, hvor mange mysterier om tilblivelsen af alle tiders legetøj blev afsløret.

Dagens sluttede med endnu et oplæg, der omhandlede LEGO’s strategiske ændringer gennem tiden, herunder en forklaring af, hvordan 11 år med daglige milliontab for nyligt var blevet vendt. Samt et indblik i, hvordan LEGO’s designere udarbejder de

koncepter, der er med til at forme ram-merne for mange børns leg.

Til sidst blev deltagerne i virksomheds-besøget præsenteret for LEGO’s nyeste tiltag”Creationary” en pendant til ”Tegn og Gæt” konceptet, hvor fænomenerne dog skulle bygges i LEGO i stedet for tegnes. Virksomhedsbesøget sluttede af med, at de studerende fik udleveret en pakke LEGO Atlantis, og dermed blev der sat punktum for en dag, der både havde givet de delta-gende indsigt i LEGO og en uforventet stor mængde gratis legetøj.

SAIS PÅ LEgODET INDRE BARNESIND FIK OVERTAGET DA SAIS TOG PÅ VIRKSOMHEDSBESØG HOS LEGO

SAIS@Lego

AF: AnDERS BORCHORST GåRDHUS, InFORMATIOnSvIDEnSKAB, 10. SEMESTER

24 | KONTEKST

FOREnInGER

SAMSVIL DU VIDE MERE OM DIN FREMTID I MEDIEBRANCHEN, MØDE ANDRE STUDERENDE MED SAMME INTERESSE FOR MEDIER OG KOMMUNIKATION, ELLER MANGLER DU INSPIRATION TIL EMNET I DIN NÆSTE OPGAVE? SÅ SKAL DU VÆRE MEDLEM AF SAMS – SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIE STUDERENDE.

Paradise Hotel lærer unge at mobbe, politikerne vinder valgkampen på nettet, og facebook gør alle til narcissister. SAMS har fingeren på pulsen i aktuelle debatter og tendenser i mediebilledet og medie-branchen. Vi skaber forskellige arrange-menter med udgangspunkt i mediebilledet, møder erhvervslivet med vores viden og undersøger, hvad virksomheder kan bruge os til.Læser du medievidenskab eller en anden medieuddannelse, så er SAMS din stu-denterforeningen.

vI MøDES OM MEDIER SAMS samler mediestuderende på tværs af forskellige uddannelser i én forening. Vi har plads til mange: journalister, medievidensk-absstuderende, kommunikationsstuderende med flere. Fælles for alle medlemmer er en interesse for medier og kommunikation.

Udover det faglige fokus er SAMS en social organisation, hvor mediestuderende møder hinanden og lærer om og af hinanden. Vi ønsker at lave arrangementer, som stud-erende synes, der mangler i studiemiljøet. Samtidig ønsker vi at udnytte tværfaglighed ved at samle forskellige studieretninger i én forening.

SAMS KAN MANgE TINg SAMS laver fagligt relevante arrangementer på de forskellige medieuddannelse og på tværs af de forskellige medieuddannelser. Det skaber rum for sociale og faglige netværk mellem studerende på forskellige medieuddannelser. Vi arrangerer workshops, foredrag, virksomhedsbesøg og meget andet.

I SAMS arbejder vi også på at skabe dialog mellem erhvervslivet og de studerende. SAMS har kontakt til virksomheder, der interesserer sig for den viden og de kompe-

SAMS Seminar

AF: LEnE AREnTSEn, Medievidenskab

KONTEKST | 25

tencer, medieuddannelser giver. Vi ønsker at gøre det mere synligt, hvad mediestud-erende kan bruge deres uddannelse til, og hvordan erhvervslivet kan bruge de unikke kompetencer, som mediestuderende besid-der.

gLÆD DIg TIL vORES SEMINAR Hvert år i marts/april holder foreningen SAMS-seminar. I løbet af to dage fordyber vi os i et aktuelt emne om medier og kom-munikation.

Forskellige foredragsholdere fra universiteter og erhvervsliv vil inspirere til kritisk debat om seminarets emne. Samtidig vil der være mulighed for praktisk at arbejde med emnet og møde medie- og kommunikationsstuder-ende fra andre dele af landet.

Hold øje med vores hjemmeside for mere information om næste seminar www.sam-snet.dk

gIv FORENINgEN ET TvIST AF...SAMS er en forening i rivende udvikling. Vi har en masse idéer på tegnebrættet, men vi mangler flere input og flere hænder til at

gøre visionerne virkelige. Vi er i gang med at tage de første spadestik til en forening, som gør det sjovere og mere udfordrende at være mediestuderende i Århus og i Dan-mark. Derfor mangler vi dig.

Som medlem af SAMS projektgruppe i Århus kan du være med til at påvirke fore-ningen i netop den retning, som du finder mest interessant. Du er med til at skabe begivenheder for medstuderende, og du møder studerende på de andre årgange end din egen.

NyT LOOK TIL gAMMEL FORENINgMåske sidder du nu og tænker, jamen SAMS kender jeg da godt, det er da ikke noget nyt projekt. Nej, du har ganske ret. SAMS er ikke ny. Vi fylder faktisk 21 i år. Men i de sidste par år har vores aktiviteter stået stille, og vi har brug for nye kreative studerende til at videreføre SAMS’ visioner.

Vi kaster derfor bolden op og håber, at no-gle af jer vil gribe den og sammen med os skabe en god og stærk SAMS- forening.

Besøg vores hjemmeside: www.samsnet.dk eller kontakt Lene (arentsen_85@hotmail.com) for at få mere viden om os.

// SAMS INFO

SAMS er fuld af gode ideer

26 | KONTEKST

ODDSNY FORENING PÅ IMV: ORGANISATION FOR DIGITAL DESIGN STUDERENDE

SÅ ER ODDS EN ORgANISATION FOR DIg!ODDS står for Organisation for Digitalt Design Studerende.

ODDS er stiftet i 2010 af studerende fra tre forskellige årgange på Digitalt design.

ODDS er for dig der studerer Digitalt design på bachelor- og kandidatniveau samt suppleringsuddannelsen Multimedier.

ODDS’ FORMÅL ER: » at skabe opmærksomhed om faget for de studerende samt for erhvervslivet» at udvide kendskabet til relevante uddan-nelser for de studerende» at skabe netværk mellem nuværende og tidligere studerende» at styrke interessen for feltet gennem fagligt relevante arrangementer både på og udenfor universitetet

Et engangsbeløb på 50 kr. giver dig en livsvarig mulighed for at blive en del af alt dette.

ODDS’s logo

FOREnInGER

- ER DU GODT I GANG MED STUDIET, MEN NÅET TIL EN SKILLEVEJ?- ER DU I TVIVL OM VALG AF SUPPLERINGS- ELLER KANDIDATUDDANNELSE?- ER DU NY STUDERENDE?- ELLER HAR DU EN MASSE FANTASTISKE IDEER OG RÅD DU GER VIL UD MED?

AF: MERETE RøDSGAARD-MATHIESEn, DIGITAL DESIGn, 7. SEMESTER

KONTEKST | 27

UNITY:K a t r i n e b j e r g

Fotoklub Katrinebjerg

IT-Koret Katrinebjerg

Web 2.0 Netværksgruppe

Basket Katrinebjerg

Virksomheds-safari

Gaming Katrinebjerg

Case Competition

Katrinebjerg Cup

Coding for Charity

Tværfaglige studieture

Julestue

TEDx Katrinebjerg

Studiecafé

SIDeR’10

C o c o a H e a d s

V e l k o m m e n p å K a t r i n e b j e r g . . .

U N I T Y : K a t r i n e b j e r g e r s t a r t e t o g d r e v e t a f s t u d e r e n d e . V o r e s v i s o n e r a t s k a b e e t r i g t i g g o d t s t u d i e m i l j ø i g e n n e m s o c i a l e , f a g l i g e o g t v æ r f a g l i g e a k t i v i t e t e r . . .

S e m e r e o m o s p å f ø l g e n d e s i t e s :

FlickrYouTubeTwitterFacebook

www.un i ty .au .dk

28 | KONTEKST

FOREnInGER

FREDAgSBARWWW.FREDAGSBAR.DK

Velkommen i fredagsbar.dk – dit andet hjem på IMV!

vI HAR ÅBENT HvER FREDAg FRA KL .14

om forbi og hyg med bordfodbold, bordtennis, beerpong og brætspil. Eller dans til den lyse morgen til en af vores mange temafester. Her er altid øl, musik, glade bartendere og god stemning.

FøRSTE BAR ER DEN 27. AuguST FRA 14-02.

Har du lyst til at optræde i baren eller være en del af fredagsfamilien kontakt da formanden på mereterm@gmail.com

Fredagsbar.dk – vi har altid plads til dig!

Holdet bag fredagsbaren

AF: MERETE RøDSGAARD-MATHIESEn, DIGITAL DESIGn, 7. SEMESTER

KONTEKST | 29

AnMELDELSER

BOg: KAMPEN OM SANDHEDERNE REDAKTIONSCHEF PÅ DAGBLADET INFORMATION, RUNE LYKKEBERG, GIVER MED KAMPEN OM SANDHEDERNE EN INTERESSANT OG SAGLIG ANALYSE AF DEN DANSKE KULTURKAMP. BOGEN KAN I HØJ GRAD ANBEFALES TIL ALLE MED INTERESSE FOR EMNER SOM DEMOKRATI, KLASSESAMFUND OG POLITIK.

I 2002 udtalte statsminister Anders Fogh i sin nytårstale, at folketingsvalget den 20. november 2001 var historisk, da det var et opgør med klassekampen. Klassekampens formodede afslutning har ledt flere poli-tikere til at pege på, at klassesamfundet er afskaffet, men heri er politisk debattør og redaktionschef ved Dagbladet Information Rune Lykkeberg uenig. Ifølge ham er det ikke de sociale klasser, som er forsvundet, men beskrivelsen af dem. En sådan beskriv-else gives derfor i Kampen om sandhed-erne, hvori Lykkeberg leverer en fængende og interessant analyse af magtpositioner, kulturhistorie og offentlige sandheder i det danske samfund gennem de sidste 80 år

KLASSESAMFuNDET BESTÅRKampen om sandhederne handler om det kulturelle borgerskabs storhed og fald. Stor-heden beskrives her som den kulturradikale intellektuelles tro på finkulturens frigørende og oplysende potentiale, og i denne optik kan kulturradikalismen altså defineres som et demokratisk projekt. Således har den kul-

turelle elite varetaget en privilegeret magt-position, der har sat segmentet i stand til dominere de offentlige sandheder om moral og smag. Men på trods af kulturradikalis-mens frigørende og demokratiske potentiale peger Lykkeberg på, at klassesamfundet stadig er eksisterende, og forklaringen herpå skal blandt andet findes i det faktum, at den sociale klasse sidder i kroppen. En arbejder kan således udsættes for nok så kraftige påvirkninger fra kulturradikale intellektuelle eller stræbe nok så meget efter at adaptere holdninger og levevis fra samfundets kul-turelle elite, men måden, hvorpå arbejderen tørrer mælken væk fra overlæben eller smører marmelade på brødet, vil altid røbe hans baggrund. Lykkeberg peger således på, at hverdagsteknikker er normative, det vil sige en manual for hverdagen, der ikke er ekspliciteret som brugsvejledning, men præget ind i førbevidste rutiner. Og disse rutiner er svære at lægge bag sig.

På baggrund af den antagelse, at klassesam-fundet stadig eksisterer, forsøger Lykkeberg

AF: PERnILLE CHRISTIAnSEn, MEDIEvIDEnSKAB, 3. SEMESTER

30 | KONTEKST

blandt andet at definere klassekamp via hen-visninger til Marx og Weber, at fremsætte forskellige opfattelser af klassesamfundet i Danmark via henvisninger til politikere som Anders Fogh og Ritt Bjerregaard samt at undersøge emner som velfærdsstyring via henvisninger til forfattere som Jan Son-nergaard og Bent Vinn Nielsen. Lykkeberg tager især afsæt i magtforskydningerne i velfærdssamfundet efter folketingsvalget i 2001, da dette af mange regnes for et systemskifte og en stor sejr for folket over eliten. Kampen om sandhederne bygges desuden i høj grad op omkring angivelsen af, at den økonomiske kapital ikke er den eneste form for kapital, og at den kulturelle kapital også er en afgørende faktor. Den gode smag, det rigtige sprog og det naturlige

overblik er ressourcer, som sætter sociale skel, mener Lykkeberg.

EN SAgLIg SAMFuNDSANALySEKarakteristisk for den analyse, der lev-eres i Kampen om sandhederne er, at den fremlægger flere sider af samme sag. Mens politikere som Helle Thorning-Schmidt fremlægger et negativt syn på klassesam-fundet, henviser Lykkeberg også til sociolog Erik Jørgen Hansen, af hvem klassesamfun-det ikke opleves som et politisk problem, men som en personlig udfordring, der kan anspore til selvrealisering.

Der fremsættes imidlertid ingen endegyldig løsning på de problemer, som præsenteres i bogen, og Lykkebergs standpunkt er derfor uklart. Mens samfundskritikken i Kampen om sandhederne forekommer særdeles grundig og præcis, mangler de subjektive alternativer og holdninger, som en sam-fundsdebattør forventes at diske op med. På den anden side bidrager fraværet af person-lig mening til den neutralitet, en hvilken som helst analytikerrolle kalder på, og den manglende subjektivitet kan derfor fors-vares ved at argumentere for, at Lykkeberg i højere grad optræder som analytiker end som debattør.

ELITÆR uDKIgSPOSTDen saglige samfundsanalyse, som Lykke-berg leverer, bygges blandt andet op omkring undersøgelser af danske bøger og film fra 1950’erne frem til i dag, og her formår Lykkeberg gang på gang at tage udgangspunkt i de litterære værkers enkelte episoder og lade disse stå som symbol for noget større. Heri ligger helt sikkert én af bogens styrker, men det er samtidig værd at bemærke, at det er en elitær skare i form af forfattere og filminstruktører, der kom-mer til orde i Kampen om sandhederne. På samme måde som det i Kampen om sandh-

Lykkebergs bog er anbefalelsesværdig

KONTEKST | 31

ederne påstås, at kulturkritikken glemmer, at der stadig findes buschauffører, rengøring-spersonale, ekspedienter og servicepersonale, kunne Lykkeberg således kritiseres for det samme.

vELSKREvET Og RELEvANTKampen om sandhederne er yderst let-tilgængelig og læsevenlig, og i stedet for at tynge læseren med lange, komplicerede analyser og forklaringer, er Lykkeberg klar og kortfattet, hvorfor alle kan følge med. Bogen er en fornøjelse at læse, da den er fængende og velskrevet, og især øges fas-cinationsgraden af det faktum, at der flere gange krydres med uddrag fra skønlitterære værker.

Med sin evne til at se sager fra forskellige vinkler, giver Lykkeberg et tidssvarende og væsentligt syn på kulturkampen i Danmark, og han forsøger på ingen måde at optræde som offentlig meningsdanner. Kampen om sandhederne er således en behagelig læseo-plevelse, da læseren på intet tidspunkt sidder med en følelse af at få presset meninger og politisk standpunkter ned over hovedet.

Lykkeberg forsøger i stedet på saglig vis at belyse en række forandringer vedrørende kulturens rolle, forholdet mellem de so-ciale klasser og den politiske udvikling i velfærdsstaten, og dette gøres på en både underholdende, grundig og interessant måde.

Bogen henvender sig til alle, som brænder for at blive klogere på dansk politik, klassekampe, smagsdommere, kapitalisme og demokrati. Så hvis den ikke var en del af din sommerferielæsning, kan det kun anbefales, at du søger mod nærmeste boghandel og erhverver dig et eksemplar.

Forlag: GyldendalBestil via: www.g.dkISBn: 9788702066296Omfang: 384 siderPris: 299 kronerUdgivelse: 25. september 2008

// FAKTA

PODCASTFORSKER

HENT PODCAST PÅ

WWW.KONTEKST.ITKontekst bryder de grå mure ned til kontorerne i Wienerbygningen. Vi let-ter din jagt efter en opgavevejleder og giver et billede af, hvad der forskes i ved Instituttets skriveborde, hvor bø-gerne står stablet i bunker.

32 | KONTEKST

gADgET: iPADOK, INDRØMMET - JEG ER EN APPLE-FANBOY. DET KAN JEG VIST IKKE LØBE FRA. JEG HAR EN IPOD, FLERE MACBOOKS + EN PRO, EN IMAC, IPHONEN OG SÅ VIDERE. SÅ SELVFØLGELIG SKAL JEG OGSÅ EJE DET NYESTE SKINNENDE SKUD PÅ ÆBLETRÆSSTAMMEN – BOOM!!! THE AMAzING IPAD.

Inden købet af dingenoten har jeg dog været meget i tvivl. Ikke hvorvidt om jeg skulle have den, men om hvad jeg faktisk skulle bruge den til. Om det var det faktum, at jeg købte min iPad på en rejse eller at dens reelle anvendelsesmuligheder, der forårsagede, at den kom til at florere i min bevidsthed som en rejsecomputer, kan jeg ikke afgøre, men det er i høj grad, hvad den er blevet for mig.

Den helt store prøvelse her har været i forbindelse med en forlænget weekend i London, hvor jeg lod min Macbook Pro blive hjemme! Noget, der utvivlsomt har givet anledning til lidt præstationsangst for den lille ny. Præstationsangsten har dog ikke kunne mærkes på batteriets levetid,

som er uovertruffen – intet mindre. Fak-tisk behøvede jeg bare en fuld optankning hjemmefra for at klare mit brug weekenden over. Det kan dog varmt anbefales at med-bringe et kvindeligt bekendtskab på rejsen, hvis man ønsker af have sin iPad med rundt i byen, da den størrelsesmæssigt er som skabt til dametasken, men bliver en kende for voluminøs til baglommen på en stram herrebuks.

På farten kan man drage stor nytte af apps som Google Maps, hvis man skulle stå i en situation, hvor den indre GPS har svigtet. Ellers er der ikke mange af standard applika-tionerne, der hjælper, hvis der er opstået en såkaldt ”situation”. Heldigvis kan en hurtig shoppingtur i app-storen supplere med alle

AnMELDELSER

Apples iPad har et lækkert design.

AF: LASSE CHOR, InFORMATIOnSvIDEnSKAB, 9. SEMESTER

KONTEKST | 33

tænkelige og i høj grad også utænkelige applikationer til alt mellem himmel og jord.

HvAD KAN DEN ELLERS?Jeg har også haft fornøjelsen af at bruge ap-paratet i andre sammenhænge. I mødesitu-ationer er den formidabel til at tage noter på og vise forberedte præsentationer. Til familiefesten fungerer den ikke alene som blær, men den er også eminent til at vise mormor billederne fra de seneste togter i knivskarp og imponerende kvalitet. I sommerhuset som bogsamling enten med Apples native ebook reader “iBooks” app-likation eller amazones Kindle applikation, der kan downloades gratis. Uden at blive domænespecifik i forhold det efterfølgende kan anvendes, vil jeg også mene, at tingesten er sublim til at læse aviser og blade på.

SMÅFEjLI tillæg til min nærmest endeløse lovprisn-ing må jeg (desværre) anføre nogle over-ordnede kritikpunkter af min iPad.

En lille fejl, som jeg også har oplevet det med min iPhone, så bliver skærmen utrolig fedtet. Om det bare er mig, der er verdens største gratmikkel, skal jeg lade være usagt. Men jeg undre mig over, at der ikke er en Apple-klud i pakken, som der plejer – sparetider hos kong Steve?

En helt utilgivelig fejl, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det er, hvis man køber Apples eget iPad sleeve samt en iPad-dock (og det gør man jo, for det er jo fra Apple) får man sig en kæmpe skuffelse. Første gang man sætter sin smukt påklædte maskine i ladehuset og langsomt ser den falde forover i ren og skær ærgrelse over at være blevet for tyk med sleevet på #gigafail.

EN SIDSTE LOvPRISNINgNår ovenstående galle er udbasuneret, må

jeg dog erkende, at jeg er særdeles positiv, når jeg betragter min iPad som en tablet-pc. Den er intuitiv og nem at bruge - den er lille og let. Det store tastatur fungerer frem-ragende og står imponerende skarpt på den 9.7-inch LED-backlit glossy widescreen-skærm. Jeg føler ikke, at jeg har fundet den af-gørende killer-app ved iPad’en, men jeg kan efter at have afprøvet den i div. rejse- og mødesituationer konkludere, at jeg har fået en ny ven, der kommer til at følge mig i tykt og tyndt. I hvert fald indtil til den næste version med et frontvendt kamera finder vej til butikkerne.

(Sent from my iPad)

The one and only iPad

34 | KONTEKST

FILM: THE KILLER INSIDE METHE KILLER INSIDE ME ER BASERET PÅ BOGEN AF SAMME NAVN SKREVET AF JIM THOMPSON. FILMEN HAR VÆRET MEGET KONTROVERSIEL SIDEN SIN PREMIERE OG HAR, GRUNDET FILMENS MEGET HÅRDE TONE (SPE-CIELT OVERFOR KVINDER), SKABT STOR DEBAT OMKRING EMNET ”VOLD I FILM”.

Filmen skildrer historien om en ung mand ved navn Lou Ford (Casey Affleck), der er Sherif i en lille by i Texas. Lou virker, til at begynde med, som en ganske høflig og venlig-sindet person, men der går ikke lang tid inden det står klart at alt ikke er hvad det ser ud til at være. En dag får Lou til opgave

at få en lokal luder ved navn Joyce (Jes-sica Alba) ud af byen og lige netop denne opgave, kickstarter Lous forvandling fra den pæne unge mand til et mere og mere psykopatisk individ.

AFFLECK I TOPFORMDet første der slog mig da jeg kom ud af biografmørket var hvilken fremragende skuespillerpræstation jeg lige havde over-været. Casey Affleck (som er bror til den nok mere kendte Ben Affleck) spiller i The Killer Inside me hovedrollen Lou Ford.. Af-fleck er ganske enkelt fremragende som den, på overfladen, pæne og høflige herre der inderst inde er en vaske ægte psykopat. Af-fleck mestrer sit skuespil i en sådan grad, at det til tider er helt skræmmende så virkelig hans rolle fremstår. Afflecks pæne udseende gør, at han virker ganske troværdig når han optræder for byens borgere som den gode unge sherif. Hvis man derimod kigger på scenerne hvor Lous sindssyge kommer til udtryk, er der i mange tilfælde tale om at Affleck decideret underspiller sin karakter. Dette passer dog helt perfekt til rollen og

AnMELDELSER

Jessica Alba.

AF: MIKKEL GULDBORG LUnD, MEDIEvIDEnSKAB, 3. SEMESTER

KONTEKST | 35

får Lou til at fremstå endnu mere skræm-mende, netop fordi hans sindsyge i den grad syntes at være ”under overfladen” og knap så åbenlys som i mange andre psycho-killer film. Hvor Affleck helt klart er filmens helt store trumf på skuespillerfronten markerer Jessica Alba sig knap så positivt som luderen Joyce. Jo vist er Alba da sand øjenguf, men hun virker underligt fejlcastet til rollen som forførende luder, og virker i mange scener mere som en uskyldig skolepige.

DEN gODE HISTORIESelve plottet i filmen er som før nævnt taget fra bogen af samme navn. Uden at have læst bogen synes jeg dog, der er tale om et ganske glimrende plot, der virker som et lidt anderledes ”take” på den klassiske film noir genre. Vi har antihelte, en femme fatale, diverse plot twists, forræderi og meget mere. Kort sagt indeholder filmens plot alle ingredienserne til en rigtig god Thriller. På trods af at filmen har grundlaget for et rigtig godt og spændende plot på plads, er det dog her filmens største minus i sidste ende findes. Der er nemlig tale om en temmelig rodet historie som konstant introducerer os for nye karakterer, forskellige motiver og ka-rakteres forbindelser til hinanden. Historien fungerer fint i de første 30 min af filmen men herefter bliver vi konstant introduceret for nye motiver og dilemaer. Alt dette gør at den sidste del af filmen er en smule bes-værlig at holde styr på. Jeg måtte da også efterfølgende lige omkring IMDB og wiki-pedia for at tjekke op på visse elementer i handlingen, før det var muligt helt at få styr på den historie filmen forsøger at fortælle. Dette er en skam for plottet indeholder, som før nævnt, vitterligt alle de rigtige el-ementer til en rigtig velfungerende thriller.

STEMNINg SIKRER DET gODE IN-DTRyKHeldigvis har The Killer Inside me andre

elementer som samlet set gør filmen til en god oplevelse. Her vil jeg specielt fremhæve den atmosfære som filmen formår at skabe hele vejen igennem. Der er tale om en dyster stemning, hvor man hele tiden sidder med fornemmelsen af at historien umuligt kan ende godt. Udover Afflecks gode skuespillerpræstation skyldes den effektive atmosfære også en rigtig veludført teknisk side. Både billede og lydsiden supplerer historien rigtig godt. Kameraarbejdet sørger for, at man som biografseer for alvor bliver suget ned i filmens univers, via skumle nærbilleder og veludførte tracking-shots, der følger Lou Ford rundt på forskellige tidspunkter. Lydsiden indeholder passende musik-temaer der konstant minder os om hvilken kultur der hersker i den lille landsby. Her er man altid høflige over for hinanden og forbrydelser er der ikke mange af. Et faktum der bare gør Lous forbrydelser det mere skræmmende. Alt i alt vil jeg, på trods af den rodede historie, trygt anbefale The Killer Inside me til folk der værtsætter en god thriller-historie. Jeg er også sikker på at dette er en film som bliver bedre anden gang man ser den, da man ved et gensyn sikkert har nemmere ved at fange de mange forskellige karakterer samt deres motiver og indbyrdes relationer.

Stjerner : 4/6Originaltitel: Killer Inside Me, The Instruktion: Michael Winterbottom Medvirkende: Casey Affleck, Kate Hud son, Jessica AlbaProduktionsår: 2010 Længde: 109 min. Sprog: Engelsk Genre: Drama, Thriller Denne anmelder så filmen i: Cinemax århus

// FAKTA

36 | KONTEKST

PuBCRAWLKONTEKST ER GÅET PÅ JAGT EFTER DE BEDSTE AF DE VÆRSTE - ALTSÅ VÆRTS-HUSE. I DETTE NUMMER SER VI NÆRMERE PÅ NØRRE ALLÉ.

Vi har taget en byrde på vores skuldre, men ikke en hård en af slagsen: Vi vil igennem en række artikler introducere interesserede/jer til værtshuslivet i Århus.Vi er to piger fra Medievidenskab, begge entusiastiske værtshusgængere, der vil føre jer fra bodega til bodega. Vi har valgt at bedømme hvert værtshus efter seks katego-rier, og vil derudover føje til med bonusvi-den, som beskrivelserne skrider frem. Vi har valgt Nørre Allé som denne ar-tikels hovedperson, og vil give en fair og meget relevant gennemgang af dennes fire værtshuse: Vores sted, Café Århus, Celinas

Bar og ikke mindst: Værtshuset.

OvERORDNETNørre Allé er en fantastisk gade hvad værtshus angår. Der er ikke blot ét tilbud, men hele fire, hvoraf størstedelen varmt kan anbefales. Det er dog ikke alle der kan finde ud af at sætte pris på værtshuslivet: Enten er det cigaretrøgen der irriterer, det skumle klientel, musikken eller måske er det bar-tendernes tilbøjelighed til at lange Arn Bit-ter over disken, der afskrækker. Til dette har vi kun én ting at sige: Kom dog over det!

vORES STEDDet første der møder ens blik, når man træder ind på Vores Sted, er den beige del af farveskalaen der er voldsomt overrepræsen-teret. Stemningen er god, menneskerne (relativt) unge, og der er god plads. Af de fire værtshuse er det klart dette sted, der er pænest (hvis man er glad for 90’ernes decor). Betjeningen er god (og lidt lækker), en Ceres kan erhverves for sølle 18 kroner, og det er muligt at købe hele kander med Royal. Det er muligt at følge med i livets store begivenheder, såsom fodbold og Para-dise på fladskærme, og man kan svinge køen til et godt slag pool. Hvis baren bliver for proppet, kan man altid rykke festen ud på toilettet, der er stort nok til at et selskab på tyve kan slå sig løs til skøn musik fra f.eks. ABBA.

KULTUR

Simone efter 6. øl

AF: CAMILLA TæKKE & SIMOnE EJSBøL, MEDIEvIDEnSKAB, 3. SEMESTER

KONTEKST | 37

På trods af et hæderligt forsøg, lykkes det ikke helt for stedet at kopiere den ægte ”værtshus ånd” - det falder nærmere ind under cafégenren. Vores Sted er nok mere egnet, hvis man er en større feststemt gruppe af sted, som kan danne tapet for en god aften og fjerne opmærksomheden fra de beige nuancer.

CAFé ÅRHuS Så snart man sætter foden inden for døren til dette fantastiske sted, skuer øjet række efter rækker af strålende hatte og kasketter, der pryder loftet. Væggene har en gusten farve, men opmærksomheden fjernes fra dette af mange billeder og trøjer, der dækker væggene. Bartenderen giver en varm modtagelse og tilbyder, at man må vælge musik. En Ceres koster 17 kroner, men der sidder ikke mange i baren til at nyde denne pris. Stedet er forholdsvis tomt, og dem der er tilstede har opmærksomheden rettet mod tv-skærmen. Stedet er normalt fyldt, men pga. af det tidlige tidspunkt er der ret forladt. Vi anbefaler, at man besøger Café Århus sidst på aftenen, hvor stemningen er i top.

CELINAS BAR Celinas Bar bliver i folkemunde kaldt ”Grønlænderbaren” og dette med god gr-und. 95% af klientellet er af grønlandsk afs-tamning og har en promille, der forhindrer dem i at føre en normal samtale. Værtshuset kører en meget autentisk træhytte-stil, der gør omgivelserne hyggelige, og adskiller sig fra de andre steder. Betjeningen er præget af, at barmutter har meget travlt med at lange øl (til 18 kroner) over disken, og hun formår ikke helt at give kunderne den opmærk-somhed, de fortjener. Hvis du er til historier fra det kolde nord og et godt grin på andres bekostning (Læs: ond lykke), er Celinas Bar stedet for dig.

vÆRTSHuSETPå Værtshuset findes det underligste miks af mennesker: Gamle alkoholikere og unge drankere (som os selv), der drikker dus og synger (mere eller mindre) enstemmigt med på ”De Vilde Kaniner”. Stemningen er i top, stedet proppet og betjeningen okay. Som på de foregående tre værtshuse, er det også her muligt at begynde en kar-riere som ludoman på en række enarmede tyveknægte. Hvis man vil slå sig helt løs, på ægte værtshusmaner, så er dette det helt rigtige sted.

KONKLuSIONAlt i alt kan det varmt anbefales at besøge Nørre Allé. En aften på værtshuse er både et godt alternativ til en dyr aften på clubs, og en billig start på en sådan. Man kan sidde og snakke, ryge og drikke øl til fornuftige priser i en afslappet stemning og falde i snak med mange forskellige mennesker.

Kort sagt: Øl er godt, øl er sundt, øl skal drikkes året rundt. Især hvis det er en Ceres.

Den berygtede Café Århus

38 | KONTEKST

vM I STORT FORMATFRA FÆLLESSANG TIL FRITLØBENDE FRUSTRATIONER - SÅDAN KAN AFTENEN BESKRIVES DA KLAPHATTEN BLEV FUNDET FREM OG ÅRHUSIANERNE STIMLEDE SAM-MEN TIL FODBOLDFEST PÅ STORE TORV.

Fællessang, rød-hvid krigsmaling og et ve-jende Dannebrog tilsat en ordentlig omgang national stolthed var opskriften på en uforg-lemmelig aften på Store Torv. Aftenen skulle være endt i den bedste H. C. Andersen stil med, at de danske fodboldhelte gik videre ved VM-slutrunden i Sydafrika. Sådan gik det imidlertid ikke, og måbende ansigter måtte erkende, at den store fodboldfest udeblev for denne omgang. Den fantastiske stemning på Store Torv var der dog ingen der kunne benægte, men hvad får i første omgang tusindvis af århusianere til at slukke for tv’et, forlade sofaen, og stå fastklemt mellem vildtfremmede fodboldtosser?

STORE TORvDer er halvanden time til kampstart. Folk kunne have valgt at sidde hjemme i sofaen og følge kampen uden forstyrrelser og med køleskabet indenfor overskuelig rækkevi-dde. I stedet har tusindvis af århusianere taget turen ned til Store Torv for at følge de danske fodboldhelte. Synet af de mange tusinde århusianere, der står tætpakket og krammer hinanden i noget, der kunne ligne et nationalt storkram, vækker minder tilbage til triumfen i ’92. Hårene rejser sig på mine arme, og jeg mærker et indre sus i maven, da vi kæmper os frem gennem folkemassen, for at få de helt rigtige pladser.Vi når frem på torvet. Lugten af øl og pølser

er overvældende, men en trofast følgesvend inden fodboldfesten for alvor går i gang. Den danske vm-slagsang kører på fuld skrue, men bliver for en kort stund overdøvet af et århusiansk kæmpeskål, hvor de tusindvis af fremmødte synkront løfter plastickruset i vejret, for at skåle for de danske drenge. Det er følelsen af fællesskab og smagen af sejrens sødme. I takt med at kickoff nærmer sig, strømmer folk stadig til. Med vejende Dannebrog, klaphatte og rød hvid krigsmal-ing har tusindvis af århusianere forladt den bløde sofa og det nye fladskærms tv, for at støtte de danske vm-helte i samlet flok.

FøLELSEN AF FÆLLESSKAB En af de mange fremmødte er Dennis An-dersen. Klædt i rød-hvide farver fra top til tå og med Dannebrog malet på kinderne er han en af mange århusianere, som har taget turen til Store Torv, for at støtte det danske fodboldlandshold. Dennis havde egentlig ikke nogen betænkeligheder ved sit valg. ”Det var egentlig et meget nemt valg, om jeg skulle tage herned, eller om jeg skulle se den med nogle kammerater hjemme i lej-ligheden. Vi blev hurtigt enige om, at sådan en oplevelse her skal deles med andre. Hele den her atmosfære, som er hernede, er jo ikke noget man kan få hjemme i stuen. Det er fantastisk at se så mange glade og for-ventningsfulde mennesker, klar til at støtte

KULTUR

AF: RASMUS SKJøTT, MEDIEvIDEnSKAB, 3. SEMESTER

KONTEKST | 39

op om Danmark, og det er denne følelse af fællesskab, som har gjort, at jeg tog herned.”

Det er ikke første gang, at Dennis har været på Store Torv denne sommer. Han var således også blandt de mange tusinde, som jublede, da Danmark i sidste kamp slog Cameroun. En uforglemmelig oplevelse, som Dennis gerne vil have gentaget denne aften. ”Der var en helt fantastisk stemning sidste gang jeg var hernede. Regnen silede ned, og det var bestemt ikke vejr til at være ude i. Alligevel strømmede folk hertil, og der var en helt sublim stemning. Og når så Danmark oven i købet vandt, var det ligesom om regnen stoppede, og man kunne skimte solen bag de tunge skyer. Det var en fantastisk oplevelse”. Dennis kan knap nok huske den danske fodboldtriumf i ’92, men har selvfølgelig set tonsvis af billeder og videoer derfra. Han håber, at lille Danmark endnu en gang kan overraske den store fodboldverden, og i så fald vil han ikke gå glip af den oplevelse det vil være, at være samlet tusindvis af århusianere for at hylde de danske vm-drenge. ”Jeg har naturligvis set billeder fra EM ’92, hvor danskere flokkes i de større byer, blot for at feste og

juble sammen. Det kunne jo være sindssygt, hvis det skete igen, selvom det selvfølgelig bliver svært. Men jeg vil ikke være sådan en oplevelse foruden eller lade chancen gå mig forbi, for tænk nu hvis Danmark går hele vejen. Vil du så helst skåle med dig selv hjemme i stuen, eller feste og kramme til højre og venstre sammen med tusindvis af andre fodboldglade danskere?”

FODBOLDFEST FREM FOR TøSEFNI-DDERBlandt de mange tusinde fremmødte, der pryder Store Torv i Århus midtby, er også en del piger, som har droppet tøsehyggen og Sex and the City, for at følge det danske fodboldlandshold på storskærm. Christina Sørensen er en af de mange piger, og hun forklarer sit valg om at tage ned på Store Torv således: ”Jeg snakkede med en veninde, som havde været hernede til sidste kamp, og hun forklarede, hvilken fantastisk stemn-ing og oplevelse det havde været. Jeg går personligt ikke særlig meget op i fodbold, men det er heller ikke så meget spillet, som tiltrækker mig, det er mere fællesskabet blandt menneskerne, og den fantastiske stemning, som er hernede.”

Stormskærmen på Store torv i Århus

40 | KONTEKST

Christina har taget turen til Store Torv sammen med tre veninder, og de var alle enige om, hvor aftenen skulle tilbringes. ”Normalt når vi er sammen, spiser vi noget god mad, og sidder og ser film eller serier, men sådan skulle det ikke være i aften. Vi startede hjemme hos en af mine veninder, tog herned for en halv times tid siden, og det har vi bestemt ikke fortrudt. Der er simpelthen så fed en stemning. Alle men-nesker er bare i rigtig godt humør, og man føler sig virkelig stolt over at være dansker, når man står her inde midt i folkemængden” forklarer Christina, som efterfølgende bliver afbrudt af et jubelbrøl fra de mange tilskuere. Storskærmen tændes, og man følger de danske vm-drenge træde ind på græsset i Sydafrika. Med højtløftet hoved, den ene hånd solidt plantet på brystet og en øl i den anden hånd skråler folkemængden med på den danske national sang, i forhåbn-ing om, at de danske drenge kan høre det helt til Sydafrika.

FRA STORE TORv TIL STILLE TORvStemningen når bristepunktet, da dommer-en endelig fløjter kampen i gang. Højstrakte arme og et ørehængende jubelbrøl ryster jorden under Århus midtby. Kampen syntes vundet på forhånd med en sådan opbakning.

Der gik imidlertid ikke længe, før der blev lagt et tungt låg på den fantastiske stemning. Et synkront suk går igennem Store Torv, da Japan bringer sig foran, og det viser sig hur-tigt, at japanerne er for stærke for de danske drenge. Taktfaste klapsalver og jubelråb bliver erstattet af hovedrysten og neglebid-deri. Skuffelsen står malet i folks måbende ansigter, mens Danmark kommer bagud nok en gang. De ellers så himmelstrakte arme bliver i stedet lagt over kors, mens andre river hårrødderne løse i ren frustration. Store Torv er blevet til Stille Torv og fælles-

sang til fritløbende frustrationer. FRuSTRATIONER Og SKuFFELSE, MEN FORTRyDER INTETSelvom der blev lagt en dæmper på den fantastiske stemning på Store Torv, og den danske fodboldfest udeblev for denne omgang, så er der ingen fortrydelse at spore hos hverken Dennis eller Christina. ”Man må jo sige, at den fede stemning, som var før kampstart og i starten af kampen forduftede da Japan bragte sig foran. Der var ikke rigtig nogen tvivl om resultatet, og det kunne man mærke på folk i dag. Man kunne se hvor skuffede og frustrerede folk var, for de havde virkelig troen på noget stort. Sådan skulle det desværre ikke gå” siger Dennis Andersen og forsikrer, at det bestemt ikke er sidste gang, han tager turen til Store Torv for at se fodbold. ”Jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg tog herned. Man kan se passionen for fodbolden og den nationale stolthed i foks øjne. Det har været en rigtig fed oplevelse, selvom resultatet ikke lige var med os denne gang. Vi kommer forhåbentlig igen til næste slutrunde, og hvis muligheden byder sig, vil jeg helt sikkert tage turen herned igen.”

Klaphatte i mere end en forstand

KONTEKST | 41

KUTUR

KuLTuRKALENDERfeat. OPtrin.dk

KUNST & SCENE: HVER FREDAG KAN DU FRA KL. 16.00 BLIVE UNDERHOLDT MED FREDAGS JAzzJAM PÅ FAIRBAR PÅ NØRRE ALLÉ 66 I AARHUS C. CAFÉEN DRIVES AF FRIVILLIGE, OG AL PROFIT GÅR TIL ET UDVALGT PROJEKT UDE I VERDEN TIL GAVN FOR MINDRE HELDIGT STILLEDE MENNESKER.

TEKNOLOGI & DESIGN: AARHUS KUNSTBYGNING PÅ J.M MØRKS GADE 13 I AARHUS C, ÅBNER I FESTUGEN (D. 28.08-05.09 2010) DØRENE OP FOR EN DESIGNUD-STILLING OG KREATIVE UNDERSØGELSER AF DESIGNPROCESSER. HVER DAG FRA KL. 10.00-16.00.

LITTERATUR & TÆNKNING: CARL-EINAR HäCKNER ER MÅSKE IKKE TÆNKN-ING PÅ ET FILOSOFISK PLAN, MEN ET GODT GRIN ER DU GARANTERET NÅR HAN STILLER OP MED SIT COMEDYSHOW “BIG IN SWEDEN” D. 30 OG 31. AUGUST SAMT 1. SEPTEMBER KL. 19.00 PÅ ARCHAUz, VALDEMARSGADE 1 I AARHUS C

LIVSSTIL & SAMFUND: HELE FESTUGEN KAN DU SMUTTE FORBI AMFITEATERET UDENFOR MUSIKHUSET, SOM FRA KL. 10.00 TIL UD PÅ DE SENE AFTEN-TIMER BYDER PÅ ET PARRALLELUNIVERS, MED MUSIK (JAzz I DAGTIMERNE OG ELEKTRONISK I AFTENTIMERNE). 5. SEPTEMBER SLUTTES FESTUGEN HÉR MED EN KÆMPE FEST.

IVÆRKSÆTTERI: STUDENTERVÆKSTHUS AARHUS ER BE-LIGGENDE PÅ KATRINEBJERG, OG ER EN IDEEL MULIGHED FOR DIG MED EN IVÆRKSÆTTER I MAVEN. HOLD ØJE MED DETTE EFTERÅRS IVÆRKSÆTTERCAFÉ, SOM KAN ANBEFALES TIL DIG SOM HAR BRUG FOR HJÆLP OG VIDEN, FOR AT KOMME I GANG MED DIT PROJEKT.

42 | KONTEKST

DIvERSE

// SPECIALER

jOuRNALISTISKFORMIDLINg

// SPECIALER

MEDIEvIDENSKAB26.10.2009 Simon Jacobsen Dansk professionel fodbold i

det overlevelsesøkonomiske

felt20.10.2009 Ursula Brogaard Samspillet mellem lyd og

billed i kortfilm21.10.2009 Remi Nikolai Nissen Etnisk repræsentation i

tv-serien Livvagterne. En

receptionsæstetisk analyse.27.10.2009 Jane Wirenfeldt Nielsen Villy-effekten

04.11.2009 Nina Charlotte Kvindal Modtageren som medpro-

ducent?05.11.2009 Cathrine Gamst Virksomhedskommunikation

i systemteoretisk perspektiv. 04.11.2009 Christina Friis Schaarup Blueprint af cybersociale

adfærd i Korea og Danmark04.11.2009 Marie Stoubæk Blueprint af cybersociale

adfærd i Korea og Danmark06.10.2009 Jacob Røn Forandringskommunikation i

en foranderlig medieverden

10.10.2009 Lena Bjørnsen Fredsjournalistikkens udfor-

dringer i teori og praksis

09.10.2009 Magnus Riis Professionelle selvopfattelser

og idealer blandt politiske

journalister i Japan

21.10.2009 Jesper Hallstrøm Eriksen Go Green - et nyt bæredyg-

tigt bolig magasin

16.12.2009 Louise Hagemann Men skynd jer, før det er for

sent. Et udsnit af dansk rejse-

journalistik i postkolonialt

perspektiv.

KONTEKST | 43

// SPECIALER

INFORMATIONS-vIDENSKAB

// SPECIALER

DIgITAL DESIgN04.11.2009 Linda Lise Jensen Bannerreklamer der overhaler og

motiverer

30.10.2009 Dan Andrew Brendstrup Prototyping StudyRoom.

06.01.2010 Jesper Larsen Anvendelser af lyd til branding

04.01.2010 Søren Plauborg Knudsen Kommunikativt lyddesign til et

offentligt rum

06.01.2010 Rune Busch Klausen Mediets diktering af det audiovi-

suelle design

27.01.2010 Michael Kauffmann Audio Branding

06.10.2009 Christian Bach Petersen Konstituering af samarbejde i en

it-afdeling

29.10.2009 Anne Ivalu Guldager NunaGIS - Digital forvaltning eller

digital forvirring?

11.09.2009 Fenja Søndergaard Læringspotentiale i online læ-

ringssites

26.08.2009 Rasmus Lund Videndeling med praksisfællessk-

aber som omdrejningspunkt

03.11.2009 Haakon Nergaard Animasjoner i brukergrensesnitt.

04.11.2009 David Gråbæk Social erkendelse og bæredygtigt

design

09.10.2009 Karen Elisabeth Syppli Hansen Online identitet

30.10.2009 Marianne Hildesheim Bertelsen StudyRoom

05.11.2009 Andreas Anderskou Udredning af de spundne tråde i

design. Et studie af komponen-

terne i designprocesser

44 | KONTEKST

DIvERSE

// 17.04.2010@UNITY

CODINg FOR CHARITy

KONTEKST | 45

// 23.04.2010@FREDAGSBAR.DK

vM-BAR

46 | KONTEKST

DIvERSE

// 05.05.2010@UNITY

vIRKSOMHEDS-SAFARI

KONTEKST | 47

Kontekst er for studerende på IMV, og bladet dækker

nyheder, aktualiteter og tiltag på medievidenskab, in-

formationsvidenskab og digital design. Kontekst bygger

på mottoet:

FOR STUDERENDE - AF STUDERENDE

Det er altså de studerendes eget blad, og du kan derfor

hurtigt få indflydelse på, hvad der skal bringes i bladet.

Vi modtager gerne gode idéer, men allerhelst vil vi

have DIG til at skrive en historie til bladet. Det kan

enten være fordi, du har en lille journalist gemt i maven

eller bare har en god historie at fortælle.

Alle der har lyst, kan være med, og er du nervøs for

skriverierne, så hjælper redaktionen gerne med gode

idéer og råd til skriveprocessen

Kunne du tænke dig at være med, så hold dig ikke tilbage.

Send hos en mail på imvblad@gmail.com eller fang en af

redaktørerne på Katrinebjerg eller i fredagsbaren.

Kom frisk!

BLIV SKRIBENT FOR

KONTEKST

HHH

H

H

H

HH

48 | KONTEKSTHovedsponsorer: Øvrige sponsorer:

Århus Kommune

INCUBASCIENCE PARK

www.studenterhusaarhus.dk

kulturfestmusik

barevents

+

+++

studenterhusårhus