kontekst | 1

Nr. 4. Årgang 2. Læs blandt andet om det nye logo, tutoroverve-jelser, Solveig Mønsted, det amerikanske valg, anmeldelser, sta-fetten, livet på en redaktion på DR, Røde Kors..

2 | kontekst

Leder

AUs nye visuelle identitet

KulturNat Århus

Gi’r du en hånd?

Boogie - en medievidenskaber hos DR

98,7 fm

Stafetten

Velfungerende stilforvirring

IMV personlighed: Solveig Mønsted

Det amerikanske valg

Rådet - in the real world

Hvem sagde historie er kedeligt?

San Francisco med studiet

Når rusen har lagt sig

IMV-awards

Brevkasse

Kalender

Specialer/Personalia

Disclaimer: IMV tager ikke ansvar for noget der måtte stå i dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og

eventuelle ukorrekte oplysninger.

3

4

8

10

12

15

18

22

25

28

30

32

34

36

38

40

42

44

INDHOLD

kontekst | 3

LEDER REDAKTIONENFølgende har været med til at lave dette blad:

Redaktører:

Helle Martens Jørgensen og Sebastian H. Christo-

phersen

Layout:

Sebastian H. Christophersen, Rasmus Gylling, Jens

Gerner-Smidt, Rikke Lindhard og Marie Jensen

Web:

Nicholai Friis Pedersen

Skribenter:

Kim Halskov, Nicholai Friis Pedersen, Gail Evans,

Rikke Skovgård Lindhard, Signe Roholt, Anne

Meldahld Nørgaard, Marie Jensen, Helle Martens

Jørgensen, Mikael Mørkholt Rasmussen, Anders

Borchorst Gårdhus, Christoffer Melson, Mikael

Bomholt Nielsen.

Det er med sorg vi erfarer, at vores gode ven, kol-

lega og studieleder mandag d. 20. oktober er afgået

ved døden efter længere tids sygdom. Bo Fibiger

har betydet meget for Instituttets udvikling, og vi har

under hans sygdom stadigt tydeligere kunnet mær-

ke savnet af hans store indsats. Begravelsen finder

sted fra Bregnet kirke, lørdag d. 25. oktober, kl. 13.

Æret være Bos liv og gerning.

Steffen Brandorff

institutleder

Du sidder nu med den nyeste udgivelse af Kontekst

i hånden. Nyt på den måde at det selvfølgelig er vo-

res nyeste blad, men også nyt på den måde, at vi har

fået en ny chefredaktør. Sebastian H. Christopher-

sen har overtaget pladsen efter Jens Gerner-Smidt.

Du vil finde små ændringer i bladet, men ellers har

vi samme profil; at undersøge, stille spørgsmål og

lave nærværende artikler for hele IMV og styrke

sammenholdet på tværs af de tre studieretninger.

Du kan blandt andet se billeder fra sociale arrange-

menter som IMV Awards, men du vil samtidig finde

en kritisk artikel om tutorordningerne på IMV.

I anledningen af universitetets mange fusioner blev

et nyt logo afsløret til universitetets 80 års jubilæum.

Der er meget delte meninger om dette nye logo,

men én ting er sikkert: alle har en mening om det.

Signe Roholt har i dette nummer sat fokus på logo-

et, hvorfor det blev lavet, og hvad det handler om.

Samtidig har hun snakket med én af modstanderne

af logoet, Jacob Linaa, der mener pengene kunne

være brugt mere fornuftigt.

Du kan også læse Studenterrådets svar på den kri-

tik, der blev rejst i sidste nummer af Kontekst af Aks

Foldspang fra Frit Forum. Et andet politisk indslag

finder du i en artikel af Gail Evans, tidligere Execu-

tive Vice President i CNN, der giver sit syn på det

nærtstående præsidentvalg.

Kontekst søger nye medlemmer, og vil du gerne

skrive artikler, lave layout eller bare se, hvad det

handler om, så mød op den 6. november kl. 16 i

frokoststuen i wiener-bygningen! Vi håber at se dig!

Helle Martens Jørgensen og

Sebastian H. Christophersen

NOTITS

4 | kontekst

AUs nye visuelle identitetAf Signe Roholt, Medievidenskab 7. semester

Efter en længere proces med mange strategiske og æstetiske overvejelser, præsenterede Aarhus

Universitet i sidste måned sit nye logo og visuelle identitet. Identiteten skal styrke universitetets

position som anerkendt, international uddannelses- og forskningsinstitution. Men indtil videre er

AU’s nye visuelle identitet blevet mødt med heftig kritik, som har blandt andet har resulteret i en

underskriftsindsamling blandt universitetets medarbejdere mod det nye logo samt oprettelsen af

en modstandsgruppe på Facebook.

I 2006 fusionerede Aarhus Universitet med

Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, og i

2007 udvidede AU igen, da de fusionerede med

Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Jordbrugs-

Forskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Dan-

marks Pædagogiske Universitet. Ifølge kommuni-

kationschef for Aarhus Universitet, Anders Frølund,

er disse sammenlægninger årsagen til fornyelsen

af AU’s visuelle identitet, ”Aarhus Universitets er

i 2006 og 2007 fusioneret med fem store institu-

tioner og er i den forbindelse blevet 40% større.

Det giver derfor god mening at skabe en ny visuel

identitet, der også tager højde for universitetets

nye sammensætning. Desuden er universitetets

nuværende design fra 1997 og trængte på nogle

punkter til en opdatering.”

Et moderne udtryk

Universitetet ønskede et moderne udtryk, som

både indkapsler universitetets historie, men som

også udtrykker dets fremtid. ”Aarhus Universitet

er et universitet, der rummer alle de klassiske

kontekst | 5

discipliner, men er samtidig et ungt, moderne og

ambitiøst universitet”, fortæller Anders Frølund.

Den tunge opgave – at fange essensen af dette i

udformningen af den nye visuelle identitet – tilfaldt

designbureauet 1508, og de valgte, at det nye

logo skulle tage udgangspunkt i den stilperiode,

som universitetet er født i. De kendetegnende

og velkendte gule bygninger, som udgør cam-

pusområdet tager udgangspunkt i blandt andet

Bauhaus-skolen, som var en tysk designerskole i

1930’erne. Dette afsæt har resulteret i udviklingen

af et nyt alfabet i Bauhaus-stil, hvor geometriske

grundformer kendekendetegner bogstaverne. Ud

af det alfabet er det nye logo med et A og et U op-

stået. Alfabetet er abstrakt, og umiddelbart svært

at tyde, men dette er netop hensigten. Man skal

opdage og langsomt afkode det – med intelligens

og tålmodighed.

En gåde?

”Det nye logo og identitet bygger på og afspejler

universitetets motto fra 30’erne: Solidum petit in

profundis – Søger i dybet den faste grund”, fortæl-

ler Anders Frølund.

Men det er netop denne tilsigt, der møder kritik

fra omverdenen. Mange mener simpelthen, at det

nye logo og alfabet er for svært at afkode. Grafisk

designer Clea Simonsen fra designbureauet 1508

påtaler kritikken i en artikel i JP Århus, ”Jeg mener

ikke, at det [logoet] er svært at forstå, og man skal

ikke nødvendigvis læse et logo for at forstå det

som et symbol. Det er et abstrakt ordbillede, og

hvis der blot stod AU med almindelig skrift, som

alle kan læse på et sekund, ville det jo ikke være

et logo…”. Clea Simonsen fortsætter, ”Vi mener, at

der ligger en lille gåde i logoet, og da universitets-

folk er meget kloge folk, så de skal nok regne det

ud. Og så får de en lille glæde, når de løser gåden”.

At det forventes, at universitetsudannede skal

regne gåden i det nye logo ud, er én ting. Men

hvad forventes der af ikke-universitetsuddannede,

som stifter bekendtskab med Aarhus Universitet

og deres nye visuelle identitet? Det er gennem sit

logo og grafiske design, at universitetet signalerer,

hvilke værdier og holdninger det lægger vægt på,

samt hvem det gerne vil henvende sig til. Og så

kan man vel diskutere, hvor heldigt det er, hvis det

kræver en universitetsuddannelse for at afkode

både logo og alfabet?

Jacob Linaa Jensen, adjunkt, cand.scient.pol, ph.d.

ved Institut for Information- og Medievidenskab,

opfatter det nye logo og alfabet som et problem,

”Man skal være meget akademisk for at fatte me-

ningen, og i en tid hvor universitetet i stigende om-

fang skal kommunikere med omverdenen (ifølge

ledelsen) er det jo ikke heldigt, at logoet er

6 | kontekst

uforståeligt”, siger han og fortsætter, ”Det [logoet]

er endnu et eksempel på disse popsmarte, studen-

tikose designere, der laver ting, som kun de selv

forstår og værdsætter. Hvorfor kunne man ikke

udskrive en konkurrence i steder for og så vælge

det bedste forslag?”

Utilfredshed på Facebook

Jacob Linaa Jensen er faktisk så utilfreds med det

nye logo, at han på Facebook har oprettet grup-

pen ”Protest mod Aarhus Universitets nye logo

og design!”. Da vi spørger Linaa om, hvorfor han

har oprettet protestgruppen, fortæller han, ”Det er

lidt for sjov, men også for at se hvor mange der er

utilfredse. I øjeblikket er der allerede 650 medlem-

mer*, det overgår mine vildeste forventninger. Og

der er en livlig debat med kommentarer og klager

over logoet. Det er jo nok at tale for døve ører, for

man har helt tydeligt ikke haft noget ønske om at

inddrage medarbejderne i denne sag”.

Alligevel har de ansatte på universitetet, som er

imod det nye logo, ikke forholdt sig i ro. Mange

har sat sin signatur i en underskriftindsamling mod

den nye visuelle identitet, men man ved endnu

ikke, om ledelsen tager medarbejdernes utilfreds

til efterretning.

Det er endnu et eksempel på disse popsmarte, studen-tikose designere, der laver ting, som kun de selv forstår og værdsætter.Jacob Linaa om det nye logo

Beholder delfinerne

Det er dog ikke alt, som forandres i universitetets

nye visuelle identitet. Det velkendte segl med

delfinerne beholdes nemlig og vil fremover blive

brugt som kvalitetsstempel på eksamensbeviser

og lignende. Men universitetets brevpapir, kuverter,

visitkort, hjemmeside m.m. vil blive prydet med

AU’s nye logo og alfabet, og det er bestemt ikke

noget, som huer Linaa, ”Jeg ved godt, vi beholder

seglet med delfinerne på eksamensbeviser og

lignende, men når vi som medarbejdere skal bruge

brevpapir, visitkort med videre, er det med den

nye rædsel på!”, siger Linaa og fortsætter, ”Det er

ganske få år siden, vi sidst fik en ny visuel identitet,

og i en tid med nedskæringer er det ubegribeligt,

at der postes millioner af kroner i at omlægge

logoer, brevpapir, hjemmesider, visitkort etc. Det

er ligesom om, man vil forandre for forandringens

egen skyld!”

kontekst | 7

AU’s udvikling – en glidebane?

At AU har brug for at skabe en ny fælles identitet

efter de sidste par års fusioner kan Linaa godt

forstå. Og problemet for ham er ikke kun, at der er

blevet valgt et logo og et alfabet, som for mange

er uforståelig.

AU’s nye visuelle identitet er ligeså meget en illu-

stration af, at universitetets udvikling ifølge Linaa er

ude på et skråplan. Om valget af den nye identitet,

siger han, ”Først og fremmest vil man skabe en

fælles identitet efter alle fusionerne. Det er fint nok.

Men derudover tror jeg, AU vil kommunikere, at

universitetet i højere grad end tidligere er en virk-

somhed. Det bekræfter vores mistanke om, at man

stille og roligt er ved at afvikle akademiske idealer

til fordel for at strømline universitetet i retning af

erhvervslivets idealer og interesser. For os at se er

logoet endnu et eksempel på universitetets foran-

dring fra vidensinstitution til virksomhed. En fabrik

der producerer studerende og forskning, der skal

kunne give umiddelbart udbytte.”

En sliske og et hul

Der er mange bud på, hvad det nye logo forestil-

ler. Da vi spørger Linaa, hvad han synes om det,

svarer han, ”Det nye logo er grimt, nærmest me-

ningsløst. Flere peger på, det er tomt for indhold.

Hvis man er grov, minder det om en sliske og et

hul, skål, toilet eller lignende. Eller man kan tænke

på Pink Floyds the Wall, hvor de unge går hen af

slisken og falder ned i kødhakkeren, der laver dem

til fars!”

Og en kødhakker er nok det sidste, universitetet

ønsker at blive sammenlignet med, når et af formå-

lene med det nye logo er at styrke universitetets

position som anerkendt, international uddannelses-

og forskningsinstitution.

Rektor er tilfreds

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen er af en helt anden

opfattelse end Linaa og kommenterer universite-

tets nye identitet i bladet Campus: ”Der vil altid

være delte meninger om et nyt logo. Jeg mener,

at vi har fået skabt et let genkendeligt, grafisk flot

logo, som vækker opsigt, hvad enten man kan lide

det eller ej”.

Hvis man vil læse mere om universitetets

nye identitet, kan man besøge hjemmesiden:

http://www.au.dk/da/adm/komm/nytdesign.

*På det tidspunkt, hvor artiklen gik i trykken,

talte Jacob Linaa Jensens Facebook-grup-

pe ”Protest mod Aarhus Universitets nye

logo og design!” 828 medlemmer.

8 | kontekst

KulturNat ÅrhusAf Mikael Mørkholt Rasmussen, Medievidenskab 7. semester

Med over 100 kulturelle arrangementer lyk-

kedes det i år Kulturnat Århus at samle et

rekordstort publikum.

Hverken Talent 2008 eller Anne-Mette Rasmus-

sens badutspring kunne afholde godt 7000

århusianere fra at deltage i den tolvte udgave af

KulturNat Århus den 10. oktober. Flere af arrange-

menterne blev afholdt i ellers aflåste bygninger og

huse, hvori et væld af begivenheder udspillede sig

og åbenbarede bredden af den århusianske kultur.

”Vi gør meget ud af at vælge nogle skæve og

nytænkende rammer, når vi sammensætter vores

program. Formålet er at få folk til at tage del i eks-

perimenterne og derigennem udforske nye sider

af kulturlivet, men i sidste ende er det jo op til folk

selv at vælge ud, hvad de vil,” fortæller Annette

Damgaard, som er projektkoordinator for KulturNat

Århus.

Det er denne tanke, der gør, at Kulturnatten mener,

de har noget helt specielt at tilbyde publikum og

hvert år håber på skabe et helt specielt kultur-, ni-

che- og undergrundsmiljø. Kulturnatten er en med-

lemsorganisation, der består af 100 århusianske

kulturelle aktører, og det er disse aktører, der på

tværs af kulturelle skel samarbejder om at skabe

nye og alternativer oplevelser, der skal sætte fokus

på den århusianske kultur. I år er det med temaet

”Stemmer i natten” tolvte gang, at organisationen

går sammen om at ”løfte byen i flok”.

”Godt nok ledte årets tema måske tankerne hen på

sang, men stemmerne var jo mere end bare sang.

Det var også indsigt i meninger, ord, tanker og tale,

som blev formidlet gennem forskellige

kontekst | 9

sprog, farver og former, hvor kun fantasien sætter

grænserne,” siger Annette Damgaard.

Ligesom i Talent 2008 hev Kulturnatten dermed de

skjulte talenter frem af skabet og åbnede efterårs-

ferien med et væld af arrangementer. Godt 1000

århusianere valgte denne aften at lægge vejen

forbi arrangementet TRANS-PORT, en enkeltstå-

ende begivenhed, som udspillede sig i den ellers

nedlagte Godsbanegård i Skovgårdsgade. Her

fyldte 50 kunstnere sammen med publikum nemlig

den spøgelsesagtige karrébygning med teater,

kunst, musik og dans.

Også en gruppe kandidatstuderende fra Audio-

design bidrog til kulturnatten i år. Med projektet

24h/24m havde de studerende i 24 timer optaget

lyde fra området omkring Store Torv og efterføl-

gende skåret de mange lydoptagelser ned til et

lydbillede på 24 minutter. Lydbilledet blev opført

på Store Torv under kulturnatten og var med til at

give publikum en anderledes oplevelse af byens

rum. Sammen med kulturnattens øvrige arrange-

menter var det med til at give de fremmødte et

anderledes input på den Århusianske kultur.

Mikael Mørkholt Rasmussen er pressean-

svarlig for KulturNat Århus.

Billederne viser Rådhustårnet under kultur-

natten, hvor der blev afholdt en dansefore-

stilling. Fotograf er Carsten Herholdt.

Se også www.kulturnataarhus.dk

10 | kontekst

Af Rikke Skovgaard Lindhard, Medievidenskab 7. semester

Det er torsdag morgen. Hun er allerede vågen,

inden hendes mor kommer og vækker hende.

Hun har ondt i maven ved tanken om at skulle i

skole igen i dag. Tanken om igen at skulle gå alene

i frikvarteret, mens alle de andre piger rotter sig

sammen i grupper, og ikke synes at ænse hendes

tilstedeværelse. Hun er ikke ligeså sej som dem,

og hun råber ikke ligeså højt som dem. Hver dag

synes som en kamp, der skal overvindes, før hun

igen kan komme hjem og hjælpe sin mor med de

daglige gøremål.

Historien kunne være taget ud af et af H.C. Ander-

sens mange eventyr, hvor en ung og sårbar pige

gennemgår en fantastisk forvandling fra kampen

mod hindringer, lidelse og udstødelse til forløsning

eller genoprejsning. Men det eventyr der udspiller

sig mellem ”der var engang...” og ”...de levede

lykkeligt til deres dages ende”, er langtfra en del af

de realiteter mange unge piger oplever i dag – hver

dag. For dem er eventyret blot en del af de drøm-

me, der kan hjælpe tankerne væk fra dagligdagens

mange prøvelser. Prøvelser i form af forældrenes

skilsmisse, sygdom i familien, mobning, eller blot

vanskeligheder ved at følge med i skolen. Sådan er

hverdagen for mange børn og unge rundt omkring

på de århusianske skoler. Det er børn og unge, der

har brug for en hjælpende hånd, som kan fungere

som et lyspunkt i hverdagen og give nogle oplevel-

ser, som mange andre børn måske tager for givet.

Ungdommens Røde Kors (URK) i Århus har gjort

det til sit primære formål at kunne forbedre disse

unges hverdag. URK er en selvstændig børne- og

ungdomsorganisation under Dansk Røde Kors,

som gennem frivilligt og humanitært arbejde stræ-

ber efter at forbedre hverdagen for sårbare børn og

unge i og omkring Århus. Dette arbejdes udføres

ved hjælp af en lang række projekter, der hver især

varetager ansvaret for at levere aktiviteter til en

Er du én af dem, der har dårlig samvittighed, hver gang du ser en udsendelse om levevilkårene for

de mennesker, der lever i et af verdens mange u-lande? Smider du en 20’er i bøtten, når nød-

hjælpsorganisationer indsamler donationer, selvom du egentlig godt ved, at du kunne bidrage med

mere? Kom denne dårlige samvittighed til livs og giv en hånd til en af de mange lokale hjælpeor-

ganisationer. Der findes mange af dem, og de kan alle bruge din hjælp. Èn af dem er Ungdommens

Røde Kors.

Gi’r du en hånd?

kontekst | 11

særlig udvalgt målgruppe. Der er Lektiehjælpen,

der tilbyder lektiehjælp til særligt tosprogede børn

fra 6. -9. klasse. Ensom Ung støtter og hjælper en-

somme unge ved hjælp af et chatforum, hvor gode

råd gives og kontakter skabes. Ung på Linie tilby-

der en åben telefonlinie, hvor unge kan ringe ind

og snakke om de daglige problemer, de kæmper

med i hverdagen. Og Pigeklubben i Rosenhøjom-

rådet tilbyder piger, som er sårbare og indelukkede,

et værested, hvor de kan etablere et netværk med

ligestillede og få nogle rollemodeller, der kan have

en kriminalpræventiv indflydelse.

Det er blot nogle enkelte af de 17 aktive projekter,

der i dag danner URK’s profil. Bag hvert enkelt

projekt arbejder dedikerede ildsjæle på højtryk for

at skabe de bedste rammer for de børn og unge,

der deltager i projekterne. Nogle med ambitioner

om at gøre en forskel i verden, andre med det

enkelte ønske om blot at gøre noget godt for andre.

UNGDOMMENSRØDE KORSÈn af dem er Miriam Honnens. Miriam er 24 år

og har en bachelor i tysk og kommunikation fra

Handelshøjskolen og holder lige nu orlov, inden

hun vil påbegynde kandidatuddannelsen i virksom-

hedskommunikation. Hun har været medlem af

PR-udvalget i URK i snart et år.

Hvorfor meldte du dig som frivillig i URK?

”Fordi nogle af mine veninder fra København var

med i URK i København, og de læste også kom-

munikation, og de fik helt vildt meget ud af det, så

jeg synes, det var en oplagt ide til selv at få noget

praktisk erfaring. Så det var nok meget på for

CV’ets skyld.”

Men udover at det pynter på CV’et, så giver det

frivillige arbejde også nogle fede oplevelser, som

man ikke ville få i andre sammenhænge:

”Mange af de arrangementer, vi har lavet, har været

virkelig sjove. Vi har blandt andet sat fokus på

børns drømme, hvor børn fra 10 forskellige SFO’er

deltog i en malekonkurrence, som afsluttedes med

en stor udstilling på Rådhuset. Det er især dejligt

at se, at børnene også får en rigtig god oplevelse,

så det ikke kun er mig, der får noget ud af det,

men at man også følte, man gav noget videre.”

Og så er der selvfølgelig sidegevinsten, som

Miriam især er begejstret for, ”Jeg har mødt en

masse spændende mennesker fra andre studier,

som man måske ikke lige ville have mødt, og det

synes jeg faktisk er vildt spændende, for normalt

snakker man kun med dem, der går på sin egen

årgang, så det er også en mulighed for at udvide

sine bekendtskabskreds og komme lidt væk fra de

tunge bøger, man kæmper med til dagligt.”

Der er ingen begrænsninger, når det gælder de

frivillige – alle kan være med. Så har du en ildsjæl

i maven, der brænder efter at komme ud og gøre

nytte i en humanitær sammenhæng, brænder

efter at møde nye mennesker og komme lidt væk

fra studierne, så er Ungdommens Røde Kors en

oplagt mulighed.

Sååå...Gi’r du en hånd???

Har du lyst til at vide mere om URK og de

enkelte projekter, er der infomøde for alle

interesserede den første onsdag i hver

måned på Katrinebjergvej 95 1. Sal, 8200

Århus N kl. 19.00. Det er helt uforpligtende

og tilmelding er ikke nødvendig. Eller klik ind

på www.urkaarhus.dk og læs mere.

12 | kontekst

BoogieEn medievidenskaber hos

Af Anne Meldahl Nørgaard, Medievidenskab 7. semester

Der er sikkert mange af jer, der læser Kontekst,

som enten har besøgt DR byen med studiet

eller af ren nysgerrighed har tjekket det dyre, dyre

byggeri ud på nettet. Til jer, der ikke rigtig har

nogen fornemmelse af det store hus, så er det lidt

ligesom en futuristisk glasborg med vagter, der

holder styr på, hvem der kommer ind og ud og

masser af mennesker, der bevæger sig rundt.

Selvom der er fitnessfaciliteter, så får man da gået

nogle skridt i løbet af en almindelig dag. Bare turen

ned til kantinen, den plejer alligevel at tage mig

små syv minutter.

Selvom jeg kun har været i praktik i halvanden

måned, så finder jeg mig alligevel berettiget til at

fortælle, hvad jeg ’plejer’ at gøre.

Vi vil jo alle være Boogie værter – Er det ikke

sådan man siger?

Før jeg kører ud af en lang lidt intetsigende tan-

gent, så må jeg jo hellere lige fortælle om, hvordan

det hele startede. I sommer blev jeg bachelor i Me-

dievidenskab med suppleringsfag i Religion, Politik

og Samfund. To dage efter jeg havde afleveret ba-

cheloropgaven, tog jeg bussen til København. Det

var Århuspigen, der havde sendt en ansøgning til

DRs ungdomsredaktion Boogie. Ja jeg tænkte, nu

er jeg jo medievidenskaber, så hvorfor ikke holde

skrønen i live. Vi vil jo alle være Boogie værter. Er

det ikke sådan, det er? Nogle uger efter samtalen

og rent faktisk i min sommerferie blev jeg ringet

op og fik af vide, at de gerne ville have mig som

praktikant på redaktionen. Jeg blev super glad og

følte det næsten som om Remee klappede mig på

skulderen og sagde, ”Du er videre i X Faktor”. Så

jeg pakkede mit liv sammen og tog den helt store

flyttetur i slutningen af august måned.

Uge 1 – Mødet med Lars Ulrich

Der har været knald på allerede fra uge 1, og det er

der stadig. Det er rigtig fedt at være en del af en

kontekst | 13

levende redaktion, hvor der bliver produceret rigtig

meget i løbet af ugen. Vi sender jo både fredag og

lørdag, så der skal nogle interviews i hus og nogle

fede gæster i studiet for at kunne tilfredsstille de

unge seere mellem 11-15 år.

Allerede på dag to i den første uge var jeg med på

D’Angleterre, hvor vores faste reporter Emil skulle

interviewe Lars Ulrich. Han virker som en rigtig

flink mand med et godt fast håndtryk. For mange

Metallicafans bliver det næsten ikke større. Da

jeg ikke selv er Metallicafan, har det største indtil

videre været turen til Stockholm i slutningen af

september. Jeg blev sendt helt alene af sted for

at lave to interviews med High School Musical

stjernerne Zac Efron og Vanessa Hudgens. Det

var en sindssyg fed og udfordrende opgave, og

så er det jo heller ikke dårligt at kunne tulle rundt i

Stockholm i to dage.

Hele setup’et var fuldstændig ligesom i Notting Hill,

hvor Hugh Grant er rundt og interviewe forskel-

lige skuespillere for at komme i kontakt med Anna

Scott. Jeg kan desværre ikke sige, at jeg endte

sammen med Zac Efron, men interviewet kom i

hus, selvom jeg kun fik tildelt godt otte minutter

med hver.

Ja jeg tænkte, nu er jeg jo medievidenska-ber, så hvorfor ikke holde skrønen i live. Vi vil jo alle være Boogie værter. Er det ikke sådan, det er?

14 | kontekst

Spottede celebs

Reimer Bo

Kenneth Plummer

Huxie Bach

Mads Steffensen

Anders Lund Madsen

Sigurd Barret

Felix Schmidt

Nanna Schultz Christensen

Adam Duvå Hall

Sara Bro

Mads Brügger

Lars Daneskov

Martin Hall

Laura fra X Faktor

KNA Connected

Ali Kazim

Ufo Yepha

En redaktion, hvor man aldrig sidder stille

Lidt til de tørre facts. Boogie redaktionen ligger

på 1. Sal, og vi deler rum med Boogie radio og Ba-

rometret. Det er en åben redaktion, hvor der spiller

Boogie musik 24-7, og hvor humøret er højt. Det

er virkelig også der, hvor jeg er blevet allermest

positivt overrasket. Det er ligesom om, at der er

en fælles mening om i hele huset, at du kommer

længst med en positiv og hjælpsom indstilling til

tingene. Især på en redaktion som Boogie, hvor vi

arbejder mange timer om dagen, så kommer man

altså længst med et smil på læben, et højt råb og

fis og ballade.

Tilknyttet selve tv-delen af Boogie er en redakti-

onschef, en redaktionssekretær, en webansvarlig,

en Boogie-vært, en programmedarbejder, en

reporter og så mig. Det lyder ikke af så meget,

men det er meget i forhold til, at redaktionen på et

tidspunkt kun var nede på to.

Selvom jeg kun har været på redaktionen halv-

anden måned, så føler jeg mig allerede hjemme.

Jeg glæder mig faktisk til hver dag at tage imod

nye udfordringer og føler også, at jeg lærer en

helt masse. Det er virkeligt fedt at blive kastet ud

i forskellige ting og lære at tackle nye situatio-

ner. Nu skal det jo heller ikke lyde som en lang

rosedans, selvfølgelig er det også hårdt, at lige så

meget som man bliver bekræftet i de ting man kan,

så bliver man jo også bekræftet i ens manglende

kompetencer og erfaringer. Og så tror jeg også

nogle gange, at man kan gøre sig selv en tjeneste

at skrue ambitionerne bare lidt ned. Jeg ved ikke,

om det er realistisk at styre hele huset ved siden af

Kenneth Plummer efter halvanden måneds praktik.

Anne skal være i praktik på Boogies redak-

tion frem til jul. Kontekst takker for hendes

beretning fra den store DR-by.

kontekst | 15

98,7 fmDer er plads til skæve ideer, kreativ udfoldelse, debat, kærlighed til musik og ikke mindst studeren-

des stemmer i æteren. Stedet er Århus Studenterradio. Frekvensen er 98,7 – husk det nu!

Af Marie Jensen, Medievidenskab 7. semester

For enden af Ingerslev Boulevard på Ingeni-

ørhøjskolen holder Århus Studenterradio til.

Det er her stationens radioværter – studerende

fra Århus – udfolder sig, når de sender live fra

radioens hyggelige studie på 4. sal. Programmerne

er mange og rammerne vidde, og det betyder, at

Århus Studenterradio dagligt kan tilbyde 4 timers

live radio, som spænder lige fra niche-prægede

musikprogrammer til frisk og humorfyldt morgen-

radio. Trods de vidde rammer arbejder radioen dog

stadig ud fra en overordnet målsætning: Der pro-

duceres radio fra studerende i Århus til studerende

i Århus, og musikprofilen er alternativ med et fokus

på både lokale og internationale up-coming bands.

Hvad er i æteren?

Når der står 9.00 på skoleskemaet eller dagen

bare skal tidligt i gang, er det muligt at blive holdt

med selskab af Studenterradioen. Hver morgen

mellem 8 og 9 sender radioens A-mennesker

nemlig live radio. Her står det ofte på humorfyldte

programmer, som kan være med til at sætte dagen

i gang med en blanding af musik, konkurrencer og

snak om alverdens emner.

Om aftenen kan man igen få selskab af Studenter-

radioen, da der her bliver sendt fra 19-22 – onsdag

undtaget. Aftenprogrammerne spænder vidt, men

rummer blandt andet forskellige musikprogram-

mer, hvor seriøs viden om forskellige musikgenrer

er i højsædet. Også kultur og debat er emner, der

bliver taget op i aftenfladens programmer, og der

forsøges som oftest at blive lagt en ”studenterven-

lig” vinkel på emnerne.

Hvem gemmer sig bag radioens stemmer?

Det er nok ikke så svært at gætte, men det er

udelukkende århusianske studerende, hvis stem-

16 | kontekst

mer repræsenterer studenterradioen. Det er ikke

påkrævet, at man skal være i gang med en medie-

relevant uddannelse for at kunne sende radio. Det

er dog vigtigt, at man har en interesse i at arbejde

med radiomediet og udforske de muligheder, der

er for at sende god kvalitetsradio til de århusian-

ske studerende. Radioværternes studieretninger

er derfor også vidt forskellige, hvilket sikrer, at

radioens programmer ikke bliver fagligt strømli-

nede, men derimod afspejler et bredt udsnit af de

århusianske studier. Studenterradioen kan dog

ikke løbe fra at huse en del studerende fra medi-

erelaterede studier som journalistuddannelsen og

medievidenskab – når der er tale om produktion

af radio, er den direkte faglige relevans for disse

studerende selvfølgelig stor.

Århus Studenterradio – en forening

Studenterradioen er imidlertid meget mere end

stemmer i æteren. Det er en forening, hvis eksi-

stens er sikret af frivillig arbejdskraft, ikke mindst

fra de mange radioværter, men også fra radioens

bestyrelse, dens stationsledere og chefredaktør.

Der bliver løbende holdt bestyrelsesmøder og stor-

møder, for at radioen kan løbe rundt, og de mange

frivillige medlemmer kan få indblik i radioens virke.

Der er naturligvis også plads til sociale arrange-

menter, hvor fokus er på at udvikle medlemmernes

evner til at lave god radio og samtidig styrke det

sociale aspekt af arbejdet på radioen. De sociale

arrangementer består ofte i workshops, hvor der i

løbet af dagen bliver gået til den med udvikling af

nye ideer til radio og oparbejdelse af bedre radio-

evner, og hvor der om aftenen bliver festet igen-

nem med, hvad der dertil hører. Alt i alt er arbejdet

på studenterradioen en god blanding af seriøst

foreningsarbejde og uhøjtideligt socialt samvær.

Nu kunne jeg jo godt fortsætte med at fortælle vidt

og bredt om Århus Studenterradio, men i stedet vil

jeg opfordre dig til at tune ind på 98,7 FM på hver-

dage mellem 8-9 og 19-22 for selv at opleve, hvad

Studenterradioen har at byde på. Det kan

også være, at du selv har en lille radiovært i maven

og er fyldt med ideer til god radio – i så fald vil jeg

opfordre dig til at bevæge blikket en gang nedad,

hvor der findes råd for dette. Chefredaktør Thor

Hampus Bank tager glædeligt imod mails fra stu-

derende, der har mod på at gøre en god radioidé

til virkelighed.

God fornøjelse med Århus Studenterradio!

Frekvens: 98,7 FM

Sendedage: Mandag - fredag

Sendetidspunkter: 8-9 og 19-22 (minus

onsdag aften)

Kontakt: chefred@aarhusstudenterradio.dk

kontekst | 17

Send

epla

nLige/ulige uger

Mandag8-9 Ledig19-20 Tonekontrol/Stereodressur20-21 Tonekontrol/Stereodressur21-22 Jorden på hovedet

Tirsdag8-9 Ledig19-20 Ledig20-21 Røgslør/Den Gamle Skole21-22 Røgslør/Den Gamle Skole

Onsdag8-9 Ledig19-20 Sender ikke20-21 Sender ikke21-22 Sender ikke

Torsdag8-9 Ledig19-20 Ledig20-21 Virvar21-22 Radioterne

Fredag8-9 Ledig19-20 HipHop timen20-21 HipHop timen21-22 Frit Fald

98,7 fm

18 | kontekst

Et scenarie: Dynamiske Transparente Vinduer

Scene 1: Du er på vej ned af gågaden i Århus, og

som de fleste andre på gaden har du travlt og

lægger knap mærke til, hvad der er udstillet i butik-

kerne.

Scene 2: Da du kommer længere ned af gaden

drejer du ned af en sidegade, hvor der på højre

side er et højt plankeværk, men der er en lille hul i

planke værket, og du kan ikke modstå fristelsen til

at kikke gennem hullet.

Scene 3: Nogle uger senere er du ligeledes på

vej ned af gågaden, men noget har forandret sig.

Dit blik bliver på afstand fanget af at en række

udstillings vinduer, som er tomme – nej, de er

ikke tomme men matterede, så man ikke kan se

gennem dem. Et af vinduerne har en smal åbning

og da du nærmer dig for at kikke ind, så blive åb-

ningen større, og du kan se ind i udstillings vinduet

og se det udstillede tøj. Du bevæger dig fra side til

side, og åbning en bevæger sig med dig. En anden

person har betragtet dig på afstand og kommer nu

hen og interagerer med vinduet og med dig.

Stafetspørgsmål fra Kontekst:

Hvad er Digital Urban Living-centerets

eksistensberettigelse i forhold til andre centre i Århus?

kontekst | 19

Scene 4: Samme dag om aftenen tager du en be-

kendt med ned for at vise ham vinduet, men nu ser

det ikke ud til at være matteret, men i stedet bliver

der projekteret en video med et vandfald på ruden,

og når i nærmere jer så åbner vandfalder sig, og I

kan se de udstillede varer.

Design i en ny kontekst

Forskningscentret Digital Urban Living har som

navnet antyder fokus på design og anvendelse af

digitale teknologier i byen, og som ovenstående

scenarie illustrerer så er der her tale om anvendel-

se af it i en kontekst med nogle særlige karakteri-

stika. It er her en integreret del af en bygningsfaca-

de, men der kunne også være tale om andre steder

i byen, f.eks. i parkeringskældre, ved reklamesøjler,

i banegårdshallen eller i en park. Brugssituationen

er ofte anderledes end den vi kender fra andre

it-anvendelsesområder, idet mennesker i byen ofte

er på farten, blot kort stopper op og venter eller

måske er et sted uden et bestemt formål. I byen vil

man også møde nogle særlige interaktionsformer

som i scenariet om de dynamisk transparente

vinduer, hvor en person blotte tilstedeværelse og

bevægelse har en interaktiv effekt. Det digitale ind-

hold i byen spænder bredt over nyheder, reklamer,

trafikinformation, turistguides til digital kunst, etc.

Det dynamiske transparente vindue er helt specielt

her, idet det kan være et helt ny medie uden ind-

hold - The Medium is the Message.

Endnu et nyt center

På mange måder er Digital Urban Living blot

endnu et nyt center i IT-Byen Katrinebjerg, som

er tværfagligt og baseret på et tæt samarbejde

mellem Aarhus Universitet, herunder Handels-

højskolen, Danmarks Journalisthøjskole, Center

for journalistisk kompetenceudvikling UPDATE,

Alexandra Instituttet A/S, Århus Kommune, Region

Midtjylland og en række private virksomheder og

udviklingsinstitutioner heriblandt AFA JCDecaux,

Århus Stiftstidende, 3XN, Moesgaard Museum og

Alexandra Instituttet. På det humanistiske fakultet

er der tale om et af de store forskningscentre med

et samlet budget for en periode på 4 år på 50 mill.,

hvoraf de 16.5 mill. kr er bevilget af Det strategiske

Forskningsråds KINO programkomite og de 4 mill.

er bevilget af Århus Kommune. Centret har i dag

omkring 15 seniorforskere og 6 ph.d. studerende,

hvor flere er på vej.

Inden for det store urbane felt er der i centret

startet ud med fokus på fire områder 1) Mediefa-

der, som jeg vender tilbage til. 2) Digital formidling

af kulturarv, hvor hovedsamarbejdspartneren er

Moesgaard Museum, som står over for at bygge

et nyt moderne museum med planlagt indvielse i

2011. 3) Borger kommunikation som blandt andet

omhandler borger service i samarbejde med Århus

Kommune og nye medie i samarbejde med Ber-

lingske Medie, som netop har lanceret dinby.dk.

20 | kontekst

4) Digital Kunst, som er felt der bygger videre på

den forsknings der de seneste år er foregået i regi

af Center for Digital Æstetikforskning.

Inden for byen som domæne har centret særligt

fokus på fire forskningsperspektiver: 1) Oplevel-

seskommunikation 2) Interface æstetik 3) Interakti-

onsdesign og 4) Innovationsledelse og forretnings-

modeller, og hvor der er et særligt fokus hvorledes

de fire perspektiver kan udfordre hinanden, eksem-

pelvis hvordan forretningsmodeller kan indtænkes

tidligt i en designproces.

På digitalurbanliving.dk kan man finde nærmere

information om de enkelte forskningsfelter og

projekter med kontaktinformation for de forskellige

projekter i centret.

Særligt for studerende

For de studerende vil centret gerne være en stimu-

lator og inspirator i forhold til spændende speciale

projekter og praktikophold, ligesom centeret

sikkert vil komme til at præge kursusudbudet på

vores uddannelser. Allerede her 2008 har interakti-

onsdesign gruppen udbudt kurset Design af byens

digitale liv og i foråret 2009 udbydes et kursus

inden for samme tema og med fokus på, hvorledes

klimadiskussionen kan foregå i byen. Dette særlige

fokus er naturligvis inspireret af det internationale

klimatopmøde, som holdes i København, og som

følges op af en række aktiviteter, blandt andet en

stor klimakonference på Aarhus Universitet.

Aarhus By Light

Center har haft en flyvende start inden for mediefa-

cadeområdet i kraft af en tidligere bevillingen inden

for dette område, hvor der blevet lagt særligt vægt

på at forskningsaktiviteter også skal være synlige.

Designeksperimentet Aarhus by Light foregik

tidligere på året og omfattende design, implemen-

tation og evaluering af en 180 m2 mediefacade

integreret i Musikhuset i Aarhus. I en periode på

6 uger levede lysende væsner på facaden, og

nærmede man sig Musikhuset trådte man ind med

sin silhuet i denne verden og kunne interagere med

de små sociale væsner.

Aarhus by Light” var ikke en reklame, men en

anderledes iscenesættelse af mødet mellem byens

borgere og et kulturelt ikon.

Dinby.dk giver mulighed for at finde lokalnyheder ved at blot at indtaste postnummeret på siden

kontekst | 21

Det var en blanding af arkitektur, kunst og under-

holdning. Det var ikke helt enkelt at lave sådan

en blanding, idet facaden opleves af folk i mange

forskellige situationer. De kan være på vej i Musik-

huset eller bare på vej hen ad Frederiks Allé for at

købe ind. Nogle kastede blot et blik på Musikhuset

og gik videre, mens andre blev nysgerrige og ville

udforske facadens interaktive muligheder.

Designeksperimentet Århus By Light blev gen-

nemført over en periode på godt fire måneder og

var et resultat af mange menneskers engagerede

indsat. Én af dem var en IMV studerende, Tobias

Ebsen, som vi inden starten på projektet startede

var blevet ansat som projektassistent på medie-

facader i 8 timer pr. uge, men jeg vil tro at Tobias i

den mest hektiske del af projektet havde fri 8 timer

og ugen. Tobias er i øvrigt netop blevet indskrevet

som ph.d. studerende under 4+4 ordningen, og

vi håber at denne del af hans karriere forløb kan

være til inspiration for andre.

Fra faktura til forskning

De Dynamiske Transparente Vinduer er også nået

videre i karrieren, idet Patent & Kontraktenheden

på Aarhus Universitet har valgt at søge om patent

på opfindelsen. Patent & Kontraktenheden og

CAVI, som er er en af partnerne i Digital Urban

Living, er aktuelt sammen med Innovation Midt-

Vest er ved at undersøge det forretningsmæssige

grundlag for en kommerciel udnyttelse af opfindel-

sen, som i så fald vil lede til flere anvendelser af

Dynamiske Transparente Vinduer, og dermed give

forskere yderligere empirisk materiale som kan

studeres – vi går altså her fra faktura til forskning.

Kim Halskov er professor i informationsvi-

denskab og centerleder for Cavi og Center

for Digital Urban Living.

Aarhus By Light sat i spil på musikhusets facade

22 | kontekst

Velfungerende stilforvirring

Af Nicholai Friis Pedersen, 7. Semester, Medievidenskab

Tricky er bedst kendt som en del af den hårde

kerne fra engelske Bristol, der også tæller

grupper som Portishead og Massiv Attack, hvis

plader er grundlæggende for hybridgenren triphop.

Efter en periode på fem år er han nu tilbage med

et retrospektivt album, der vanen tro præsenterer

et miskmask af genrer, stemninger og solister.

Størstedelen af musikken er en støvet og mesten-

dels sløv affære, der ligger tæt op ad triphoppens

karakteristiske opskrift, hvor tunge hiphop og

dancehall beats tilsættes melankolske melodier

og sang. Den tunge røgsky, der indhylder store

dele af pladen, bliver dog effektivt værftet væk i

de få (men afgørende!) momenter, hvor Tricky slår

sig løs i mere energiladede genrer som punk, rock

og rave. Knowle West Boy kan, hvad enten man

vil hævde den er vellykket eller ej, betegnes som

et rodløst album, der trods teksternes stringens

forvirrer med sine mange og vidtfarende stilistiske

ekskursioner. Som antydet er der intet nyt i dette,

da Tricky aldrig har vist sig leveringsdygtig i, hvad

man lovpriser som helstøbte albums - måske med

undtagelse af debutklassikeren, Maxinquaye. Af

samme grund har fans af Tricky måtte vænne sig til

at tage det sure med det søde i mere eller mindre

gunstige blandingsforhold.

Knowle West er navnet på den del af Bristol, hvor

Tricky er vokset op, og pladens tekster tager af

den grund naturligt udgangspunkt i barndommen

og ungdommen. Som på alle de tidligere plader

spiller gæstesolisterne en vigtig rolle. Trickys

karakteristiske, hæse, halvt rappende, halvt mes-

sende vokal står stort set aldrig alene, hvilket især

opleves positivt, idet man slipper for at finde ud af,

hvor vidt Trickys søvngænger ville blive trættende

at lytte til i længden. Til trods for at gæsterne er

forholdsvis ukendte og ikke mindst forskellige, gør

de det generelt godt og virker som et frisk pust de

steder, de medvirker. Specielt må Trickys ung-

domskæreste, Veronika Coasolo, fremhæves. Hun

medvirker på to af pladens absolutte højdepunk-

ter: det elektronisk knitrende ”Veronika” og det ol’

school triphoppede ”Past Mistake”, der kredser

om ungdommens idealisme og kærlighed. Af

yderligere højdepunkter kan nævnes førstesinglen,

”Council Estate”, der som et af de eneste numre

kun har vokal af Tricky. Her er tale om et effektivt

”mash up” af punk og electrobeats, hvor en væsen-

de og spyttende Tricky vrænger sin problematiske

og forvirrede barndom ud gennem et effektfuldt

forvrængningsfilter – “they call him council estate,

they call him can’t go straight!”. Knowle West Boy

ville ikke være en rigtig Tricky plade, hvis den ikke

indeholdte et covernummer. I denne omgang er

det Kylie Minougues ”Slow”, der i modsætning

til tidligere fortolkninger af blandt andre Michael

Jackson og Public Enemy virker fantasiløs og ek-

sekveres uden den legesyge og fortolkningsglæde,

der normalt kendetegner Trickys covernumre.

Musikanmeldelse: Tricky: Knowle West Boy

kontekst | 23

Resten af pladen indeholder alt fra dancehall til

rock ’n’ roll og fungerer trods de store stilistiske

udsving ganske udmærket.

Knowle West Boy er et solidt Tricky album, der

uden at nå debutens højder indeholder mange

gode øjeblikke. Der er mange musikalske ekskur-

ser og også enkelte alvorlige missere på pladen

- noget de hardcore fans sikkert knap vil trække på

skuldrene over. Der er samtidig tale om et album,

der set i forhold til hans seneste udgivelser er over-

raskende solidt og frem for alt bærer præg af den

legesyge og trang til nye musikalske landvindinger,

der kendetegner Tricky, når han er bedst. Man kan

blot undre sig over, hvad der holder stilforvirringen

sammen og får Knowle West Boy til at fungere

som en helhed.

Tricky spiller koncert den 14. Nov.

I Den Grå Hal, København

Hør uddrag fra albummet:

Http://www.myspace.com

24 | kontekst

WIR TRINKEN ALKOHOL

Oktoberfest i fredagsbaren. Se flere billeder

på fredagsbar.dk.

kontekst | 25

IMV personlighed:

Solveig MønstedAf Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab 7 semester.

Igennem Solveigs Mønsteds studieliv har hun været studievejleder, medlem af Panik og bestyrel-

sesmedlem i SAIS. Hun blev fastansat på instituttet kun tre dage efter sin specialeaflevering, sam-

tidig med hun følger fag. Bliver du også forpustet? Det gør Solveig ikke. Hun elsker at engagere sig,

og arbejder for at skabe bedre vilkår for de studerende.

Solveig har siden 1. marts 2008 været ansat

som studie- og erhvervsvejledningskoordi-

nator, eller i daglig tale studie- og erhvervskoor-

dinator. Det er en fast stilling på 37 timer, dog har

Solveig lige nu 25 timer på kontoret, da hun bruger

resten af tiden på at studere. For selvom Solveig

afleverede speciale i februar, mangler hun stadig

40 ects point. Det betyder, at hun tager et fag her i

efteråret på 20 point og et fag mere i foråret ligele-

des på 20 point. Solveig fortæller, at der var mange

overvejelser, inden hun sagde ja til stillingen. Hun

var midt i specialet og manglede stadig 40 ects

point. En vigtig faktor for at hun sagde ja var, at

der var fuld opbakning om, at hun skulle indtræde i

stillingen fra de øvrige studievejledere og sekreta-

riatet. Så efter hun afleverede speciale fredag den

29. februar startede hun mandagen efter.

Dog er det ingen let opgave at jonglere et job og

26 | kontekst

studie samtidig. Det kan være svært at få det til at

hænge sammen, og de mange opgaver gør, at det

kan være svært at nå begge dele. ”Jeg er meget

glad både for at læse og arbejde og vil gerne gøre

begge dele så godt som muligt, så det kan være

svært at jonglere tiden. Det kan til tider være svært

at skifte imellem rollen som studerende og ansat,

men det går bedre”. Men selvom det kan være

svært at få tid til det hele, var det alligevel godt, at

stillingen blev ledig i foråret. Hvis Solveig skulle

aflevere specialet i sommeren 2008 som andre

studerende på hendes årgang, er hun ikke sikker

på, at hun kunne sige ja til tilbuddet. ”Jeg er lidt

af en ”nørd-studerende” og ville have haft svært

ved at forene specialet med arbejdet, det gik jeg

simpelthen for meget op i specialet til.”

Arbejdsopgaver

Men hvad er det så præcist, jobbet som studie- og

erhvervskoordinator indebærer? Her tager Solveig

en pause og tænker sig godt om. Jeg kan se, at

hun gerne vil give et så præcist svar som muligt.

”Formålet med stillingen er at sikre, at vi får så gode

uddannelser som muligt. Man kan sige, at jeg har

en finger med i alt, hvad der har med studier og

studerende at gøre, på en eller anden måde. Det

gælder både drifts- og udviklingsarbejde.” Solveig

kan ikke fremhæve en enkelt ting ved arbejdet,

hun synes er mest spændende, netop fordi der

er så mange aspekter i jobbet. Men det er især

treenigheden imellem de studerende, underviserne

og det administrative og samarbejdet herimellem,

hun synes er interessant. Derudover fremhæ-

ver hun følelsen af tilfredshed, når nogen af de

problemstillinger, hun har identificeret, bliver løst.

Et eksempel på dette er de nye specialeregler, der

tidligere har været til stor forvirring for mange. I for-

året var Solveig med til at udvikle nye procedurer

og lavede en ny vejledning for de specialestude-

rende, der giver langt mere mening for alle parter.

Projektet har været så stor en succes, at Solveig

også har været ude og fortælle andre studie- og

erhvervsvejledere om processen.

Derudover er en stor del af Solveigs arbejde at

være en synlig person på instituttet i tæt samarbej-

de med studievejlederne. I den forbindelse har det

helt sikkert været en fordel, at Solveig selv har sid-

det som studievejleder. Hun har altid været meget

aktiv inden for studiearbejdet og havde allerede ar-

bejdet med studieordninger i studienævnet, inden

det nu er blevet en fast del af hendes arbejde.

Arbejdsom Spørge Jørgen

Arbejdet har dog også bragt nye udfordringer for

Solveig. ”Jeg stiller rigtig mange spørgsmål. Når

det er noget, jeg ikke rigtig ved noget om, bliver

jeg lidt af en Spørge Jørgen. For eksempel journa-

lisering af sager, som jeg gør nu, det vidste jeg ikke

en hat om” Hendes arbejdsomhed er helt sikkert

kontekst | 27

en drivkraft i arbejdet og har været det i alle

Folk der arbejder frivilligt har ofte en drivkraft, der kom-mer gode ting ud af. Jeg vil gerne opfor-dre folk til at reali-sere deres drømme, for det bliver aldrig nemmere, end mens man studerer.

de ting, som, Solveig har været engageret i. Hun

har lært meget af at være aktiv i de frivillige

studenterforeninger som Panik og SAIS, og netop

frivilligheden vil Solveig gerne slå et slag for. ”Jeg

så gerne, at der var flere frivillige initiativer på

studiet, og at der var mere gang i det frivillige miljø.

Folk der arbejder frivilligt har ofte en drivkraft, der

kommer gode ting ud af. Jeg vil gerne opfordre

folk til at realisere deres drømme, for det bliver

aldrig nemmere, end mens man studerer”. Har

man derfor en lille igangsætter i maven eller bare

en god ide, kan man altid komme til Solveig. ”Det

er ikke sikkert jeg kan gøre noget nu og her, men

jeg kan altid give et råd eller sende folk videre”

Fremtiden

Solveig skal altså også have et fag i næste

semester, men derefter skal hun have 37 timer

på instituttet. Derudover ved hun ikke meget om,

hvad fremtiden vil bringe. ”Jeg er rigtig glad for

at være her, og ligesom jeg udvikler mig, udvikler

opgaverne sig også, og der er stadig masser af

udfordringer. Man kan komme langt i en stilling,

hvis den ikke er for fastlåst, og jeg ser bestemt

muligheder i denne”, siger hun og smiler. Solveigs

drivkraft og store interesse for mennesker, er noget

af det, der gør Solveig til en stor ildsjæl og en ægte

IMV-personlighed.

Solveig skrev speciale sammen med Aske

Sløk med titlen Elektronisk dokumentation

i en familiebehandling – en undersøgelse

af praksisforandring i det offentlige med

Grounded Theory som tilgang.

28 | kontekst

In the United States today it’s difficult to think

about anything but the economy. We are only

weeks away from one of the most important elec-

tions in US history and we have candidates who

like everyone else are so confused about how

to get out of the mess we are in that they offer

platitudes and argue about taxes, but have virtu-

ally nothing to offer when it comes to solving the

economic issues that confront everyone. I don’t

blame them, as they have no more idea how to

change the psychology from gloom and doom to

optimism than anyone else does. Ironically, much

of the reason why this election is so important

is that we have a President who is so unpopular

that his speeches and pleas to the public may

make things worse rather than better. When Bush

speaks the American public barely listens and no

longer believes anything. So at a time when we

need to believe in our leaders, we have a President

who is so unpopular that he says a disaster is on

the doorstep and the public inundates Congress

with emails saying “don’t vote for the Presidents

proposal.”

Both Obama and McCain are correct when they

say the citizens of the United States are ready

for change. In some ways both of these candi-

dates tickets represent change. For women and

African Americans this election has been and will

be historic. The United States will finally have

either an African American President or a female

Vice President. For much of the world having a

woman at the highest levels of government is

not new, but it is in the United States. The United

States ranks 66th in the world in terms of female

elected officials. Getting women into positions of

leadership in the United States is still a struggle.

Women continues to make strides, but in the US

and Europe we lack far behind the men in the

corporate world. In the US we lack far behind the

men in the political world as well. This election

poses a true conundrum for many women in the

United States. For many of us who are Democrats

there had been the assumption and the dream that

the first female President would be Senator Hillary

Det amerikanske valgKontekst har bedt Gail Evans, den tidligere executive vice president for CNN, om at komme med hendes

mening omkring det forestående amerikanske valg.

Gail Evans (billedet t.v.) blev ansat hos

CNN i 1980 lige da tv-kanalen var startet

op og arbejdede der frem til 2001, hvor

hun trak sig tilbage fra stillingen som Exe-

cutive Vice President. Hun havde blandt

andet ansvaret for program og talentud-

viklingen på CNN’s netværk. Desuden har

hun gjort sig bemærket med sit forfatter-

skab på bøger omkring ligestilling som er

blevet bestsellere verden rundt.

kontekst | 29

Clinton. Hillary Clinton whom we could vote for,

not because she was a woman, but because she

was and is a brilliant thinker and one of the smart-

est candidates for President that the US has had in

decades. We lived through a primary season when

Senator Clinton was on the receiving end of what

can only be called sexist media coverage and old

time sexist innuendo at every turn. She was too

hard and power hungry and then she was weak

and manipulative. Senator Clinton was in a catch

22 with regard to gender from the beginning to the

end of her campaign. Men hated her because they

thought she was emasculating and many women

hated her because she didn’t divorce President

Clinton after the impeachment hearings or be-

cause she didn’t stay home and baked cookies. At

every turn there was a detractor, but rarely did that

detractor attack her for her policies. The attacks

were almost uniformly veiled sexism.

And then as many women in the United States

were beginning to recover from Senator Clintons

defeat, we woke up one morning to the name

Sarah Palin. Many women were furious. Did they

think we were so stupid that we would vote for

someone just because she was a woman? And

did they really believe that women would vote for a

woman who stood opposed to every issue that Hil-

lary Clinton stood for. And so began the attacks on

Sarah Palin. And who leads the attacks?, women.

Women have led the attack against Palin with the

same vigor that the sexist media led the attack

against Hillary Clinton. I like some of my friends

find myself in a very strange position. I do not

agree with Sarah Palins politics and therefore there

is no chance I would vote for her, but I respect her

right to run. And I believe she is a smart woman.

She didn’t get to be a Governor because she knew

nothing. She got there because she is smart about

politics and about the issues that matter in Alaska.

I don’t have to agree with her politics to believe it

is good for the women of the US to have a woman

on the ticket no matter who that woman is.

Living in a large city in the US this year feels al-

most like living in Prague or Moscow or Stockholm.

Everybody in every coffee house and in every

home is talking about politics. No more is the dis-

cussion at the dinner table about what new toy or

car there is to buy, it’s about politics and econom-

ics. The greatest consumer country in history is

changing and on November 4th we will find out in

which direction it is going.

stemmefordelingen som

den ser ud lige nu.

Blå stater er demokratiske,

røde er republikanske. en

mørk farve indikerer en

føring på mere end 10

procent. stater med under

1 procents forskel er grå.

Billede fra wikipedia.org af

brugerne AMk1211, szu,

the evil spartan & Gage.

30 | kontekst

I en interviewartikel i sidste nummer af ”Kontekst”

kommer Ask Foldspang fra socialdemokratiets

studenterorganisation, Frit Forum, med en række

”interessante” kritikpunkter af Studenterrådet (SR).

Denne kritik følges på smuk vis op af skribenten,

der bl.a. formår at sidestille SRs logo med univer-

sitetets. Nu har AU da heldigvis fået et nyt logo, så

den slags slipper vi måske for fremover…

Forstå mig ret; i SR tager vi hjertens gerne imod

kritik, og vi arbejder hele tiden på at gøre SR så

åbent og vedkommende som muligt. Problemet

med Frit Forums kritik er, at den bunder i en vrang-

forestilling af, hvad SR er og en besynderlig opfat-

telse af, hvad studenterpolitik er for en størrelse.

”Jeg mener ikke, at det er parlamentets opgave

at opstille kandidater”, siger hr. Foldspang blandt

meget andet. Fair nok. Men SR er ikke et studen-

terparlament! Hvor hr. Foldspang har fået den

aparte idé fra, skal jeg ikke kunne sige. SR er en

interesseorganisation, der arbejder for de fælles

interesser, vi har som studerende – naturligvis

også i bestyrelsen.

Jeg forstår udmærket, at Hr. Foldspang begræder,

at SR ikke er et ”studenterparlament”. Da jeg selv,

ligesom hr. Foldspang, er statskundskaber, kunne

jeg da også godt tænke mig et forum, hvor jeg

kunne lege fritidspolitiker. Men jeg synes faktisk,

at studenterpolitik er så vigtigt, at det ikke skal

inficeres med ideologiske forestillinger og partipo-

litiske agendaer – lad det blive på Christiansborg.

For studenterpolitik er ikke ideologisk politik.

Studenterpolitik er interesse politik. Den studenter-

politiske arena skal ikke (mis)bruges til ideologiske

drømmerier og politiske revolutioner – med det ene

eller andet fortegn. Det er altså ikke et ideologisk

spørgsmål at sikre gode studieordninger, bedre

studiemiljø og holde AU’s ledelse fast på, at alle

overordnede strategier skal have os studerende i

centrum.

At SR skulle være en organisation, der lukker

sig om sig selv, og hvor det kun er den øverste

politiske ledelse, der har indflydelse, er en mildest

RÅDET - in the real world

Mikael Bomholt Nielsen er formand for Studenterrådet

I sidste nummer af Konteskt luftede Frit Forummedlemmet Ask Foldspang en kritik mod Studenter-

rådet. I denne uge tager Studenterrådets formand til genmæle.

kontekst | 31

talt mærkværdig beskyldning. Tværtimod er le-

delsen direkte funderet i, og afhængig af, en bred

støtte blandt universitetets fagråd. Det er nemlig

ikke SR, der er repræsenteret i fagråd rundt om

på universitetet. Det er fagrådene rundt om på

universitetet, der er repræsenteret i SR! SR bygger

på en bottom-up struktur, hvor det er Fællesrådet,

der er den øverste myndighed. I Fællesrådet er

alle studier repræsenteret i forhold til antallet af

studerende. Det er i Fællesrådet, at den studenter-

politiske linje og den daglige ledelse vælges. SRs

ledelse har således bred opbakning fra studerende

fra hele universitetet. Det er heller ikke SRs øverste

ledelse, der beslutter, hvem der skal i bestyrelsen

– det er de studerende på universitetet! SR har 4

spidskandidater til valget, og det er udelukkende

det personlige stemmetal, der er afgørende for,

hvem der bliver valgt til de 2 pladser.

Når SR hvert semester afholder Danmarks Største

Fredagsbar, handler det ikke om, at AU vil give de

studerende et arrangement i forbindelse med AU’s

årsfest. Det handler om, at SR selv tager initiativ

til, at vi studerende kan feste med Steffen Brandt,

mens ”de gamle” fester med dronningen. Til det

arrangement får vi støtte fra AU. Det har intet med

”ulovlig forvaltning” at gøre.

For alle I læsere af ”Kontekst” er det muligvis

første gang i støder på Frit Forums smædekam-

pagner imod SR. Det er desværre ikke første gang,

jeg oplever det. Det sker ca. med 1 års mellem-

rum – meget sigende altid op til bestyrelsesvalget

i november.

Faktisk kan man spørge sig selv om, hvorfor Frit

Forum forsøger at involvere sig i studenterpoli-

tik. Ser man på, hvad Frit Forum fokuserer på i

medierne, får man et billede af, hvad det er Frit

Forum vil med studenterpolitik. Således har Frit

Forum i det seneste år kun formået at snakke

studenterpolitik i pressen 3 gange. At Frit Forum

så har gjort reklame for foredrag 11 gange, viser

jo blot, hvor foreningen har sit fokus. Tilsvarende

har SR 85 gange rejst studerendes interesser på

den politiske dagsorden. Derfor forekommer det

jo helt absurd, når hr. Foldspang beskylder SR for

at være ”…en aktør, der holder ved status quo og

ikke brokker sig”.

Problemet med Frit Forums kritik er, at den bunder i en vrangforestilling af, hvad SR er og en besynderlig opfattelse af, hvad studenterpolitik er for en størrelse.

32 | kontekst

Hvem sagde historie er kedeligt?Uaktuel anmeldelse af Den Romerske Familie

Af Christoffer Melson, Cand. Public

Savner du spænding, intriger, storslåede handlinger og tilmed en ordentlig portion paratviden, kan

du sjovt nok få det hele ved at læse om begivenheder, der foregik for mere end totusind år siden.

Colleen McCullough (Kendt for Tårnfuglene) har

begået et fantastisk 5-bindsværk om de sid-

ste hundrede år i den romerske republiks historie.

Der er tale om den måske mest begivenhedsrige

periode i verdenshistorien. På disse hundrede år

udviklede Rom sig for alvor fra at være en regional

magt til en verdensmagt. Det er samtidig en

periode, som er utroligt rig på kilder. Kilder som

McCollough på imponerende vis binder sammen.

Hun formår at få os til at føle, at vi kender Cæsar

og Cicero personligt. Man jubler, græder og smiler

sig vitterligt igennem et nærmest uendeligt antal

timers historieundervisning.

Fra Marius til Augustus

I Bind 1 starter man med at følge Gaius Marius, en

tilflytter til Rom med bonde-aner. Aner, der normalt

altid ville betyde, at det var umuligt at bestride de

højeste poster i den Romerske Republik. Men hi-

storien om Marius er historien om en mand med en

helt usædvanlig vilje til magt, et helt usædvanligt

talent for at tjene penge og især en helt ekstra-

ordinær militær begavelse. Evner, der fører til, at

Marius ender med at bestride Roms højeste post,

Konsulembedet ikke mindre end syv gange, og

dermed starter han den udvikling, der i sidste ende

fører til Republikkens fald.

Man tror ikke, det er muligt at finde mere ekstra-

ordinære historier end Marius’, men ikke desto

mindre indeholder de fem bind og ca. hundrede

år utallige eksempler på historier og skæbner, der

matcher og måske endda slår Marius’. Allerede Lu-

cius Cornelius Sulla, der starter med at tjene under

Marius, kan siges at gå sin læremester i bedene.

Sulla, en notorisk livsnyder, underligger sig ved

hjælp af et ekstraordinært militært geni og en

kontekst | 33

ufattelig kynisme store dele af Asien og ender med

som den første romer at vende sine legioner mod

Rom. Herefter indsætter han sig selv som diktator.

Hans førte handling som Romerrigets ubestridte

hersker er at udrense en stor del af den romer-

ske elite. Derefter vender han på en tallerken og

indfører en helt ny, human og fremsynet forfatning.

Endeligt gør han pludseligt, hvad ingen havde

ventet, han trækker sig nemlig tilbage og tilbringer

resten af sit liv med hedonistiske udskejelser.

Alle begivenheder og personbeskrivelser peger

selvfølgelig hen mod en mand, hvis bedrifter og

indflydelse på eftertiden overgår alle de andres,

Gaius Julius Cæsar, og en begivenhed, nemlig

republikkens endeligt. Efter Kolossens fald følger

man i slutningen af det sidste bind Augustus’ kon-

solidering af den nye styreform.

5000 siders underholdning

Alle fem bind er velskrevne og enormt spændende.

Roms udvikling i republikkens hundrede år er en

ekstraordinær historie. En historie, som bliver helt

utrolig, når man følger mænd (og til dels kvinder),

der i kraft af enkelte beslutninger ændrer, hvad

der dengang var hele den kendte verdens skæbne.

Samtidig er det fascinerende at følge McColloughs

bud på personerne bag de historiske begivenhe-

ders bevæggrunde, styrker og svagheder.

Selvom der er tale om 5 meget lange bind, forbli-

ver underholdningen intakt. Forfatteren har ved at

dykke ned i denne periode fået mere spænding,

flere intriger og flere uforudsigelige hændelser til

rådighed, end selv den mest fantasirige forfatter

kunne have opfundet. Det er med andre ord et

perfekt projekt at gå i gang med for dig, der bare

hader, når den gode bog slutter.

Camoufleret historieundervisning

Bøgerne formår på fremragende vis at gøre

historien levende og underholdende, men også

samtidig at fortolke og analysere historisk data

på kompetent vis. Ved at læse bøgerne får vi et

utroligt grundigt indblik i den Romerske kultur. En

kultur, som har lagt grunden til hele den vestlige ci-

vilisation og derfor i høj grad er relevant, når vi skal

forstå, hvordan de moderne samfund er indrettet. I

denne forbindelse er det centralt, at bøgerne ikke

blot beskriver historiske begivenheder, men også i

høj grad hvordan dagligdagen fungerede, og hvor-

for det netop var Romerne, der erobrede verden.

Langsom starter

Den eneste lille anke, der skal nævnes, er, at første

bind er en lille smule lang tid om at komme i gang.

Det er derfor nødvendigt at give bogen et par timer,

inden man for alvor bliver fanget. Derefter er der

så også stof til utallige timers fascinerende og

spændende læsning, som jo så samtidigt gør dig

utroligt klog.

triumfbuen ved Colosseum.

også kaldet konstantins tri-

umfbue. Den blev rejst for at

markere sejren over Maxen-

tius i år 312.

34 | kontekst

San Francisco med studiet

Af Anders Borchorst Gårdhus, Informationsvidenskab 7. semester.

Hermed en kort hilsen fra halvdelen af SAIS’

bestyrelse, der i øjeblikket befinder sig i San

Francisco (SF).

Efter en relativt problematisk flyrejse, hvor vi blev

tvunget til at overnatte i Atlanta, er vi I SF, hvor

solen skinner, og gaderne er stejle.

Vi har i dag fridag efter to dage med virksomheds-

besøg. Første dag blev tilbragt hos SUN Micro

systems samt på Intels museum, og vi var i går

ude og besøge Googleplex i Mountainview. Vi bor

meget centralt i SF og tager derfor toget ud mod

Silicon Valley hver dag. Silicon valley er ikke, som

jeg forestillede mig, proppet med IT virksomheder

side om side. Der er ret store afstande, og det

tager derfor mere end en time at komme ud til

Mountainview, hvorefter man er nødt til at tage

busser resten af vejen.

SUN gav os en meget fin rundvisning i deres

showroom, hvor vi blandt andet fik demonstreret

deres anvendelse af tynde klienter i dagligdagen

samt en introduktion til deres server og lagerløs-

ninger. Vi fik et kortere oplæg af Jay Visvannaythan,

der er market development manager hos SUN. Til

stor overraskelse virkede han mere interesseret i at

høre om os og vores kompetencer end at fortælle

om SUN. Herefter gik turen til Intels museum, hvor

vi tilbragte to timer i selskab med microprocesso-

rens historie.

Dagen efter (i går) besøgte vi Google. Dette var et

besøg, alle glædede sig meget til, og ingen blev

skuffede. Vi blev vist rundt af Dr. Michele Battelli,

men dette var først efter, alle fik en udsøgt frokost

i en af Googleplex’ 19 kantiner. Indtrykket af en

enormt dynamisk arbejdsplads med indbygget

beachvolley bane, fire ‘never ending-pools’ og

gratis massage var noget, der gjorde indtryk på

flokken, og det var meget få, der ikke var klar til

at sende en ansøgning til Google med det samme

(kontakt bestyrelsen for nærmere informationer

omkring googleplex’s frynsegoder). Under vores

relativt korte Q’n’A session med Michele oplevede

vi igen, at vores kvalifikationer var mere interes-

sante end et struktureret .ppt oplæg, hvorfor

sessionen nærmest formede sig som en gigantisk

jobsamtale!

Vores fridag i dag brugte Lars og jeg på at becykle

Golden Gate bridge, og vi er derfor godt røde på

næsen. Jep, vi glemte solcremen :(.

I de nærmeste dage skal vi besøge IBM, Stanford,

Berkley samt Innovation Center SF.

Mange solbrændte hilsner fra SAIS i San Fran-

cisco!

Anders

36 | kontekst

Det er tutorernes hårde slid før og under

rusugen, der gør det muligt for de studerende

at få en god start på universitetslivet. Der er to

forskellige tutorordninger på studierne, hvilket kan

undre.

På medievidenskab er det 2. årgang, der er tutorer

for de nye. Der er fire cheftutorer, der står for det

overordnede arbejde. De vælger herefter tutorere

fra årgangen til at deltage i arbejdet, ca. 20 i alt.

Cheftutorerne bliver guidet af cheftutorerne fra året

før, men kun i begrænset omfang. Som gammel

tutor på medievidenskab kan jeg kun sige, at det

var helt fantastisk. Vi fik et godt sammenhold på

tværs af årgangen, men samtidig var vi lidt forvirret

over det nye store ansvar, og resultatet blev, at

vi kopierede stort set hele programmet fra vores

egen rusuge. Lene Arentsen, der var cheftutu-

tor sidste år, bekræftede, at de ligeledes havde

kopieret store dele af programmet. Selvfølgelig er

der små forbedringer hen ad vejen, men store dele

af programmet er altså gentagelse. Hun pointerer,

at manglende vidensdeling resulterede i nogle

brølere undervejs i rusugen, og hun savnede noget

erfaring fra ældre elever.

På informationsvidenskab benytter man sig af

denne vidensdeling igennem en tutorfamilie. Her

er det ikke kun studerende fra 2. årgang, der er

tutorere - der er plads til alle. I år var der i alt 35

tutorer fra alle årgange på informationsvidenskab.

Ligesom medievidenskab benytter de sig også

af cheftutorene. Det er cheftutorerne, der vælger

de nye cheftutorer året efter. Asger Tipsmark var

cheftutor i år, og han fremhæver flere fordele ved

at bruge en tutorfamilie. De tidligere tutorer har er-

faringen fra tidligere, og man undgår faldgruber. En

anden stor fordel er, at de studerende får et godt

forhold til de ældre studerende. Man kan spørge

om studiet i fremtiden, få råd om eksamener eller

låne gamle eksamensopgaver. Asger har selv fået

Når rusen har lagt sigAf Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab, 7. semester

IMV er jo som bekendt et fælles institut med medievidenskab,informationsvidenskab og Digital

design. Vi har fælles festforening, fredagsbar og dette blad er også et samarbejde på tværs af stu-

dierne. Men i rusugen er det svært at få øje på samarbejdet. Der er ikke fælles arbejdsgange, og

der bliver hurtigt skabt stemningen”Os imod de andre”.

kontekst | 37

hjælp af sin tutorfamilie, da han skulle finde ældre

studerende til interviews, og han har selv hjulpet

med programmering. Digital Design har egne

tutorer, men er i høj grad tilknyttet informationsvi-

denskab.

Os imod dem

Fra instituttets side er der et ønske at styrke den

fælles ”IMV-ånd”. Som noget nyt var der i år såle-

des en fælles præsentation af studierne af Claus

Bossen. Dog går der ikke lang tid, før retorikken

om studierne er skabt, og medievidenskabere bli-

ver betragtet som ”boogieværter” og informations-

videnskabere som ”nørder”. Det er de andre, der er

dumme, og det er os mod dem! Jeg kan godt se,

at denne retorik er med til skabe sammenholdet på

de enkelte studier, men jeg bliver alligevel lidt træt

af denne gamle strid. Det vil da være positivt, hvis

der kunne blive skabt et fælles grundlag. Tænk

på hvor sjov en fredagsbar eller panikfest vil blive,

hvis man rent faktisk kendte nogle fra de andre

studier. Eller måske vi oven i købet kunne lære

noget af hinanden?

Både Lene og Asger kan nikke genkendende til

denne strid, og har i tutorarbejdet følt, at det til

tider var mere modarbejdende end samarbejdende,

at arbejde sammen med de andre. Et eksempel

fra i år er den obligatoriske fest nede på Social

Club, hvor medievidenskabere fester ovenpå, og

informationsvidenskab og digitalt design er neden-

under. Der er sat vagter op, for at de to fester ikke

skal blandes. På informationsvidenskab har man i

et helt år troet, at det var snobberi fra medieviden-

skabernes side, der var skyld i vagterne. Her et år

efter har Asger opdaget, at det var Social Club selv,

der havde leveret vagterne.

Asger fremhæver, at der allerede er mange tanker

og ideer til, hvordan man kan forbedre ”IMV-ån-

den”. Planen er, at tutorene på tværs af studierne

skal lave en masse fælles ting, inden rusugen går i

luften. Derudover er der planer om at lave en tutor-

guide, så arbejde bliver lettet år fra år. ”IMV-ånden”

er altså ikke helt på plads endnu, men måske vi

nærmer os.

] \ [ 0RDER

boogie

VERSUS

Artiklen er baseret på egne erfaringer og samta-

ler med Lene Arentsen og Asger Tipsmark. Bil-

lederne er fra rusugen af Asger Tipsmark

Har du kommentarer til denne artikel, så gå ind

på www.kontekst.it

38 | kontekst

IMV-awardsHvert år i oktober løber IMV-awards af stablen.

Og hvad er så IMV-awards? IMV-awards er en

prisuddeling, som bliver arrangeret af studerende

på IMV. Priserne bliver uddelt til de studerende

på grunduddannelsen i Medievidenskab, som har

produceret tv-spots i faget audiovisuel produktion,

og de studerende på suppleringsuddannelsen i

Medievidenskab, som har fulgt samme fag. Men

priserne bliver selvfølgelig ikke uddelt til hvem som

helst, som har produceret et tv-spot. De bliver

uddelt til de af IMV-awards-juryen bedst bedømte

tv-spots, og her rummer kategorierne blandt andet

”bedste lydside”, ”bedste klipning” og selvfølgelig

”bedste spot”. Selve prisuddelingen foregår i ægte

Oscar-stil med storskærm, oplæsning af de nomi-

nerede og selvfølgelig den endelige uddeling af

priserne. I år blev arrangementet – som de mange

forrige år - holdt i Pakhuset på havnen og temaet

var James Bond med alt, hvad det indebar af guld,

glimmer, kasinostemning og lækre bond-babes.

Kategorierne rummer blandt andet bedste lydside, bedste klipning og bedste tv-spot.

kontekst | 39

40 | kontekst

BrevkasseKære Kontekst,

Jeg planlægger i øjeblikket en ferie med min søn,

men har endnu ikke besluttet, hvor vi skal tage hen.

Jeg står pt. i den prekære situation, at jeg vakler

lidt mellem Japan og Østrig. Det er mig selvsagt

magtpåliggende at finde en destination, der

tilbyder gode og stimulerende oplevelser for børn.

Jeg har indhentet noget billedmateriale fra de to

førnævnte destinationer, og det er mit umiddelbare

indtryk, at de begge i nogen grad kan leve op til

mine krav. Men jeg er stadig ikke sikker. Derfor

anmoder jeg hermed venligst om redaktionens

vejledning og forslag, idet jeg vedhæfter bemeldte

billedmateriale.

Med venlig hilsen,

Single-far

kontekst | 41

Hej Single-far,

Vi vil fra starten gøre det klart, at vi her på redak-

tionen tager stærkt afstand fra enhver afskygning

af pædofili. Børn skal have lov til at vokse op i et

sundt og omsorgsfuldt miljø uden at blive forulem-

pet på vej op med skiliften i Østrig eller tvunget til

at udforske vilde dyrs tarmsystem i Japan.

Men da vi vælger at blive i den tro, at du som far

ikke har den slags tilbøjeligheder, så vil vi forsøge

at hjælpe dig med at finde den rigtige rejse til jer.

Redaktionen kan sagtens sætte sig ind i dilemma-

et at skulle vælge den helt rigtige feriedestination

for sine børn. Dog ud fra de medsendte billeder at

bedømme, ser det ikke ud til, at nogle af destina-

tionerne er synderligt børnevenlige. Men ud af de

to lande skulle man mene, at Japan ville være det

bedste valg, dog er vi kommet i besiddelse af et

billede, der gør, at vi heller ikke kan råde dig at

tage til dette mærkværdige land.

Et andet land, som vi har hørt skulle være godt at

tage hen med sit barn, er Australien. Men igen er

redaktionen stødt på et billede, der viser, at der er

visse områder, man bør undgå.

Måske skulle I bare tage på ferie rundt i trygge

familievenlige Danmark.

Med venlig hilsen,

Kontekst

42 | kontekst

KALENDER

9. NOV: KAIZERS ORCHESTRA (N) 12. NOV: AIMEE MANN (US)

20. NOV: PETER SOMMER

1. nov: OKKERVIL RIVER + support: Katrine Ottosen 11. nov: DANIEL JOHNSTON & John Dear Mowing Club 19. nov: THE DODOS(US)+ support: The Ruby Suns(NZ)

VOXHALL

kontekst | 43

1. nov: OKKERVIL RIVER + support: Katrine Ottosen 11. nov: DANIEL JOHNSTON & John Dear Mowing Club 19. nov: THE DODOS(US)+ support: The Ruby Suns(NZ)

IMV05.11.2008: Den Danske Filmsucces? ved Søren Høy, The European Film College.

07.11.2008: Diagrammatisk tænkning ved Frederik Stjernfelt.

13.11.2008: Aarhus Filmfestival. Gode film i hele Aarhus.

21.11.2008: Kognitiv semiotik for multimedier og grænsefladedesign ved Michael May, DTU.

AROS

Det dobbelte rumerik a frandsen

10. oktober til 4 januar.

31. okt/1. nov: RECession Festival

44 | kontekst

25.09.2008 Anders Christian Østergaard Online Participatory Workshop

26.08.2008 Anders Mogensen One Lap Per Child - En undersøgelse af projektets vi-

sion og dets virkeliggørelse i Nigaria

05.09.2008 Ane Cecilie Bichfeldt Nordens lande og folk

19.09.2008 Kenneth Holm Mashups

07.10.2008 Mark Rashid Tøttrup Enterprise Architecture

08.10.2008 Martin Damsgaard Christensen Menneskelige kompetencer som ressource i videns-

tunge organisationer

25.09.2008 Morten Lykke Fjord Forandringsledelse ved implementering af ny IT i or-

ganisationer

27.08.2008 Per Mathias Kaastrup-Olsen PanAgro: Et dansk landbrug i Ukraine

25.09.2008 Peter Okholm Online Participatory Workshop

27.05.2008 Simon E. Simonsen Grundlæggende betingelser for informationssikkerhed

i netværkssamfundet

SPECIALERINFORMATIONSVIDENSKAB

ITO30.09.2008 Eric Ziengs Præformulering

05.10.2008 Niels Mulvad En undersøgelse af teknologi

kontekst | 45

MULTIMEDIER26.09.2008 Anders Leicht Thomsen Formidling og indlæring af regler i computerspil

19.12.2007 Claus Pedersen Mum og digital sampling

05.08.2008 Helle Ehlert Analyse af et idéudviklingsforløb for et kunstnerisk

værk til 3D Panoramabiografen

26.09.2008 Jacob Nielsen Interfacekulturens digitale infektioner

31.01.2008 Jann Zeiss Læring i virtuelle miljøer - en analyse af Second Lifes

potentiale som e-læringsplatform

16.06.2008 Jens W.R. Pape TONE: RUM: MØNSTER

07.10.2008 Jon Johannes Hededal Retorik på hjemmesider

13.03.2008 Jon Thorsteinn Johansson 3D grafik som et konceptudviklingsværktøj i kollabora-

tivt Computer Assisteret Design

16.01.2008 Jonas Breum Jensen Svingninger - En hermeneutisk ramme til lyddesign af

interaktive legeredskaber

21.06.2008 Jonas Petersen Udforskning af rumlig tilstedeværelse i 3D stereo mil-

jøer

07.08.2008 Karen Falkenberg Lund "Fremtiden er for vigtig til at overlade til mændene"

22.05.2008 Kristina Larsen Metaforer og interfacet

11.06.2008 Mads Fjord-Larsen Viden & Virksomhed - en kritisk diskussion af Know-

ledge Management

16.01.2008 Marie Koldkjær Højlund Svingninger - En hermeneutisk ramme til lyddesign af

interaktive legeredskaber

04.01.2008 Rikke Lindskov Loft Nettegneserier og internetfællesskab: Et studie i inter-

netbaserede tegneserier og det samfund der eksisterer

omkring dem

46 | kontekst

25.09.2008 Amanda Randløv Karlsson Ledelse i distancen

20.08.2008 Anders Søndergaard Musik på abonnement - en analyse af betydningsdan-

nelse omkring musik i abonnementsbaserede distribu-

tionssystemer

09.09.2008 Ann Bille Simonsen Smagsdommeri? DR´s kulturpolitiske rolle til debat

01.09.2008 Dennis Skibsted Sørensen Forsøget på at vende en supertanker

23.09.2008 Jonas Byrdal Ludvigsen Når musikken flyder som vand…

08.09.2008 Karina Kjærgaard Forførende medier

03.10.2008 Kristine Liljenberg Privatliv og selvfremstilling på Facebook

30.09.2008 Lone Bak Nielsen DR - det lige mig

? Marianne Bruun Elkjær TDC - i lommen på forbrugeren?

22.09.2008 Mathias Poulsen Læring på spil

08.09.2008 Michael Jannick Høyer Clusterplot-teorien

? Signe Kromann TDC - i lommen på forbrugeren?

04.09.2008 Tenna Eliasen Internetmedieret kunstformidling

03.10.2008 Tina Skov Mikkelsen Privatliv og selvfremstilling på Facebook

MEDIEVIDENSKAB

13.05.2008 Uffe Boh Steffensen Reklamespil på Internettet - Et mediesbrug i markeds-

kommunikation

PERSONALIA: Professor Anne Dunn fra Media and Communications på University of Sydney er gæsteprofessor

på IMV i oktober på kurset ”Digital Media Challenges and Innovation”.

kontekst | 47

IfællesskabetsnavnbyderSAISheleIMVvelkommentilfagligearrangementerioktoberognovember.

30.10.08:Specialepral

KomoghørfærdigestuderendefraInformations‐ogMedievidenskabfortælleomderesspecialeoghvordandekomopafspecialesumpen.

04.11.08:Generalforsamling

05.11.08:Virksomhedsbesøg:Engodsag.dk

BesøghosenspændendeÅrhus‐virksomhed.Engodsag.dksøgeriøjeblikkettopraktikanterfraIMV.Herhardublandtandetmulighedforatse,omEngodsag.dkskalværedinkommendepraktikplads.

08.11.08:Iværksætterdag’08

IsamarbejdemedVenturecup.dkarrangererSAISeniværksætterdagmedfokuspåblandtandetspeedskrivningafenkvalificeretforretningsplan.

12.11.08:Mac‐aften

EnhyggeligafteniAdornohvorvispiserApplepie,friskeæblerognyderfagligeoplægom,hvordanmanfåmestmuligtudafsinelskedeMac.

Yderligereinformationeromarrangementernekanløbendefindespåwww.sais.dk.

VihåberatseenmassestuderendefraDigitalDesign,MedievidenskabogInformationsvidenskabtilarrangementerne!

SAIS–øjefordetgode(fælles)studiemiljø

48 | kontekst