ONTEKSTStudieblad for Katrinebjerg #21 - Forår 2012

!{

+ ANMELDELSER - KULTURKALENDER - NYHEDER - SPECIALER - ROBOTTER

KATRINEBJERGSAT I KONTEKSTKONTEKST UDVIDER OG DÆKKER NU ALLE UDDANNELSER PÅKATRINEBJERG

// MYTHBUSTERS

// UDE AF KONTEKST

// SAMARBEJDE

HVAD LAVER DE PÅ DE ANDRE UDDANNELSER?

VI HAR VÆRETTIL POLEDANCE

HVORDAN UDNYTTER VIKATRINEBJERG BEDRE?

// DADIUUDDANNELSEN FOR

DIG DER VIL LAVECOMPUTERSPIL

GADGETS - FORENINGER - PREMIERE - BILLEDER - FREDAGSBARGUIDE

Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

3 Leder4 Godt og blandet6 Et nyt og bredere Kontekst8 Mythbusters - Profil på Katrinebjerg10 Medievidenskaber besøger datalogerne13 Hvordan laver man en ITT?14 Tømmermænd på Katrinebjerg18 Interview med Unity20 Hvordan udnytter vi Katrinebjerg?22 Mediehus Aarhus24 Studiejob26 IMV vs. ITU28 Ude af Kontekst: Poledance30 Apps: Hot and Not

32 Gadgets for dummies36 Serienørderne38 SAMS-seminar41 Boganmeldelse42 Computerspilsanmeldelse43 Filmanmeldelse44 Premiere på Mørkefald46 DADIU47 PANIK48 SAMS49 SAIS50 Fredagsbar.dk51 Billeder54 Specialer

APPS - Hot & Not 30 »

DADIU 46 » TØMMERMÆND PÅ KATRINEBJERG 14 »

ET NYT OG BREDERE KONTEKST 6 »

INDHOLD

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_170x120.indd 1 01/02/10 13:19:55

LEDERVelkommen i denne 21. udgave af Kontekst. Der er sket en mar-kant ændring siden sidst. Kontekst er ikke længere kun et stu-dieblad for det tidligere IMV, men er nu et studieblad for alle uddannelser på Katrinebjerg. Herudover har der også været udskiftning på alle posterne i redaktionen. Kontekst går en ny periode i møde med udfordringer og spændende tiltag.

Som noget nyt finder du derfor også artikler om ingeniørerne, datalogerne og IT’erne. Vi har blandt andet sendt en medievi-denskabsstuderende til forelæsning om robotter ved datalo-gerne. Samtidig har vi f.eks. artikler om fredagsbarerne, fede apps og en mythbuster-artikel om de forskellige uddannelser på Katrinebjerg.

Som altid har vi selvfølgelig også de faste indholdselementer med anmeldelser, kulturkalender og nyt fra studenterforenin-gerne.

Rigtig god læselyst!

HOLDET BAG

Redaktionen: Alexander Loft Birkmose Michala Elk Rasmus Gylling Tue Dommergaard

Kontakt: redaktionen@kontekst.itHjemmeside: www.kontekst.it

Layout/grafik: Tue Dommergaard Indholdsansvarlige: Rasmus Gylling Alexander Loft Birkmose

Annonceansvarlig: Michala Elk

Oplag: 1000 stk.

Skribenter i dette nummer: Emil N. Rasmussen, Michael Harders, Line Sass, Thu Tran, Camilla Førby, Louisa Field, Lea Thybo, Ditte S. Dahl, Marie Spliid, Mikkel Hvidtfeldt, Maria J. Lee, Si-mon C. Clausen, Emilie B. Zerlang, Morten Grenaa, Morten Ryesberg, Nanna Inic, Simon Toftdahl, Mikkel G. Lund, Anders Lassen, Alexander L. Birkmose, Michala Elk, Rasmus Gylling, Tue Dommergaard

Tak til alle bidragsydere!

4 | KONTEKST

godt & blandet

FACEBOOK-BEVÆGELSE FOR UNDERVISER

En gruppe studerende på Katrinebjerg har taget Facebook i brug for at erklære deres kærlighed til en underviser, der i øjeblikket ikke står til at få sin ansættelse forlænget.Kig med på http://qurl.dk/837

SPECIALESEMINAR

Kandidatvejledningen afholder specialeseminar den 9/5 kl. 16.00 – 18.30. Kom og hør specialestuderende fortælle om deres projekt og deres proces. Du bedes tilmelde dig arran-gementet ved at sende en mail til studvkand@imv.au.dk senest d. 5. maj. Arrangementet henvender sig mest til stu-derende på det tidligere IMV.

PAINTBALL

UNITY har arrangeret et paintballarrangement den 12/5, som alle studerende på Katrinebjerg er velkomne til at del-tage i. Prisen bliver omkring 100 kr. for 2-3 timers paintball og 300 skud. Sidste tilmeldingsfrist er den 5/5.

KAPSEJLLADS 2012

Husk at årets kapsejllads bliver holdt torsdag d. 3 maj i Uni-parken. Årets konferenciers er Dennis Ritter og Jørgen Leth, så det bliver bestemt ikke kedeligt! Se frem til en festlig dag med dine studiekammerater – vi krydser fingre for godt vejr! Læs mere på den officielle hjemmeside: http://stude-rende.au.dk/studieliv/kapsejlads/

KONTEKST | 5

FOREDRAG OM TABLETS PÅ INGENIØRHØJSKOLEN

Ingeniørhøjskolen afholder den 16/5 fra klokken 14.15-16fore-drag om tablets, som undervisningsværktøj. Der sættes spotlys på gode og dårlige erfaringer med brug af tablet-teknologien i undervisningsregi.Bemærk: Foregår på Dalgas Avenue. Læs mere på http://qurl.dk/836

NYE VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BAG STUDIEBLA-DET KONTEKST

I forbindelse med bladets jubilæumsreception og 5-års fød-selsdag, afholdte Kontekst generalforsamling den 13/3. Her blev bladets vedtægter justeret. Den største ændring var bladets transformation fra IMV-blad til Katrinebjerg-blad. Læs mere på vores hjemmeside: http://www.kontekst.it/foreningen/

TILMELDING TIL HUM-FAG

Husk at der er fagtilmelding for Humaniora-bachelorstude-rende på 3. semester i perioden 1. – 15. maj. Tilmelding fore-går gennem selvbetjeningen.

LASER-TAG OG GRILL

SOFA har d. 11/5 planlagt et arrangement med laser tag og efterfølgende grill og hygge. Læs mere her: http://sofa-it.dk/

WORKSHOP OM BRUGERINDDRAGELSE I DESIGN-PROCESSER

Alexandra Instituttet afholder i samarbejde med Aarhus Universitet d. 10/5 fra klokken 14-16 en workshop om at producere IT-løsninger inden for sundheds- og velfærdsom-rådet til brug i hverdagen. Deltagelse er gratis, men tilmel-ding er påkrævet. Læse mere på hjemmesiden: http://qurl.dk/838

PH.D.-DAG

Den 15/5 fra klokken 15-17 har du mulighed for at få et indblik i ph.d.-verdenen for Medievidenskab, Informationsviden-skab og Digital Design. Repræsentanter fra de forskellige studieretninger er inviteret op i Nygaard-bygningen for at fortælle om deres egne erfaringer.

6 | KONTEKST

Aarhus Universitet har i løbet af 2011 været igennem en omfattende trans-formation, hvor fakulteter og institut-ter er blevet sammenlagt. Det har be-tydet, at Institut for Informations- og Medievidenskab nu hører under Insti-tut for Æstetik og Kommunikation. Et studieblad som Kontekst har først og fremmest ikke ressourcer til at dække alle uddannelser på det nye og større institut. For det andet har redaktionen heller ikke ambitioner om det. Deri-mod vil vi gerne gøre en indsats for at en bedre sammenbinding af uddan-nelserne i IT-byen Katrinebjerg. Derfor er Kontekst nu blevet et studieblad for hele Katrinebjerg.

Det nye KontekstTidligere har Kontekst udelukkende dækket humanistiske uddannelser. Som Katrinebjerg-blad skal Kontekst nu også favne om uddannelser fra det naturvidenskabelige fakultet. Studiebladet bliver et samlingspunkt for hele Katrinebjerg, hvor et interes-

sefællesskab imellem uddannelserne forhåbentlig kan opblomstre og være med til at give bladet nyt liv. Kontekst er derfor interesseret i at tiltrække nye skribenter fra alle uddannelser på Ka-trinebjerg.

Er du ingeniør, datalog eller IT’er?Så er det formentlig første gang, du sidder med Kontekst i hånden. Du har nu mulighed for at skrive indlæg

til det nye Kontekst og blive en del af gruppen. Du kan skrive alt fra en satirisk klumme til en videnskabelig artikel, eller fra en filmanmeldelse til en artikel om studiemiljøet på din ud-dannelse. Vi har brug for artikler, der orienterer sig mod naturvidenskabe-lige interesser og her kommer du ind i billedet. Formålet er, at vi alle skal blive klogere. At vi bliver klogere på hinanden og de ting, vi hver især fore-

De første 20 udgaver af Kontekst var henvendt til de studerende på det tidligere Institut for Infor-mations- og Medievidenskab. Denne 21. udgave af studiebladet henvender sig nu til alle uddannel-ser på Katrinebjerg. Kontekst har fået nyt format. Ambitionen er at favne bredere. Vi håber, at du vil tage godt imod bladet og måske selv være med til at forme dets fremtid.

ET NYT OG BREDERE KONTEKST

AF: ALEXANDER LOFT BIRKMOSE, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

DET NYE KONTEKST

Vil du være skribent for Kontekst?

Vi har altid brug for nye skribenter!

Vi afholder åbent redaktionsmøde

onsdag den 23. maj kl. 16 i Adorno-

bygningen, Helsingforsgade 8[ ]

KONTEKST | 7

tager os på Katrinebjergs forskellige uddannelser. Kontekst er et alternativ for alle studerende, som har noget på hjerte, de brænder for at viderefor-midle.

Hvad forventes der af skribenterne?Det kan siges kort – ikke meget. Som skribent for Kontekst engagerer man sig på uforpligtende basis. Man bliver altså ikke påduttet en formel stillings-betegnelse. Engagement i studiebla-det er et frivilligt projekt, man kan hoppe til og fra.

Kontekst udgives fire gange årligt, hvor der cirka en måned forinden udgivelse afholdes åbent redaktions-møde. Ved redaktionsmøderne er alle selvfølgelig velkomne til at deltage. Det forventes dog ikke at alle har ly-sten til at skrive en artikel. Hvis man kun har mod på at deltage i udviklin-gen af tema og ideer til artikler, er man også mere end velkommen. Alle gode indspark modtages med kyshånd. Re-daktionen er selvfølgelig også behjæl-pelig i forhold til korrekturlæsning og feedback, så alle bliver hjulpet godt på vej. I fasen op til udgivelse afholdes en

layout-weekend. Her kan alle komme og prøve kræfter med den spændende udarbejdelse af studiebladets grafiske udtryk.

Kom til ordeAlle studerende skal have mulighed for at komme til orde. Ved engage-ment i Katrinebjergs nye studieblad gør du noget for dig selv og for dit studiemiljø. Det er en gylden chance for vidensudveksling, hvor du kan lære af dine medstuderende og samtidig skabe et bredere netværk på tværs af Katrinebjergs mange uddannelser.

8 | KONTEKST

Medievidenskab handler i meget rin-ge grad om at producere. Der er ikke en obligatorisk praktisk del på me-dievidenskab. Der er dog mange af de studerende, der laver fritidsprojekter, hvor de producerer eksempelvis film.

Medievidenskab er et tværfagligt stu-die, der spænder imellem jura, økono-mi, psykologi, sociologi og sprogana-lyse. Man lærer at analysere og forstå mediernes samspil med mennesker og samfund. Der er mulighed for at

fordybe sig i emner lige fra YouTube og Facebook til computerspil og MMS funktioner.

MYTE ELLER REALITET? UDDANNELSERNE PÅ KATRINEBJERG

Datalogi går ud på at skabe IT-syste-mer, altså at designe og program-mere. Man lærer at forstå, hvordan IT-systemerne hænger sammen med omgivelserne og kommende brugere. Men datalogi handler også om andet end programmering. Der studeres an-

vendt matematik og udvikling af bru-gervenlige systemer, der er håndgribe-lige og relevante at anvende. Datalogi handler altså om, hvordan man ud fra et virkeligt problem opbygger en da-talogisk model – det vil sige en beskri-velse af en løsning på problemet, som

helt eller delvist kan behandles på en computer.

Informationsvidenskab ligger på grænsen mellem menneske og maski-ne. Der tænkes i de konsekvenser, der kommer ud af, at der i stigende grad bliver anvendt teknologi i samfundet. De studerende lærer om programme-

ring, kommunikationsteori, design-processer, teknologihistorie og orga-nisationsanalyse. Man kan fordybe sig i alt fra computerspil til kunstig intel-ligens, 3D-design, oplevelsesøkonomi og interaktiv indlæring.

AF: LEA THYBO, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER

Det er ikke tilfældigt, at alle uddannelserne på Katrinebjerg i en eller anden udstrækning handler om IT. Placeringen af uddannelserne på Katrinebjerg er nemlig et led i en lokaliseringsstrategi, der skal skabe tværfaglighed uddannelserne imellem. Men hvad var det nu lige de andre gik og lavede? Jeg har bedt en række studerende fra Katrinebjerg gætte på, hvad de tror ”de andre” går og laver, for at af – eller bekræfte myterne blandt de studerende.

”Datalogi går ud på at programmere og designe systemer.”

” Informationsvidenskab går ud på at programmere og analysere information igennem maskiner.”

” Medievidenskab går ud på at producere og analysere film.”

MYTER

KONTEKST | 9

IT-uddannelsen er nærmere en blan-ding mellem datalogi, ingeniør og industrielt design. Hvor man tidligere skulle bruge en person fra hvert af de nævnte fagområder til at stå for produktudvikling, forventes det at de studerende på IT-uddannelsen kom-mer til at arbejde på tværs af disse

felter. De studerende får viden og kompetencer inden for design, IT og forretning. Der arbejdes med frem-tidens IT-produkter, som også findes uden for computeren, og hvordan de ændrer måden vi bruger IT på. Med en IT-uddannelse arbejder man altså med fænomenet »IT i alting

Der er 4 retninger af ingeniører på Katrinebjerg, som alle beskæftiger sig med at udvikle IT, dog inden for hver deres område. IKT-ingeniørerne lærer at udvikle og designe software til de elektroniske apparater og systemer, vi omgiver os med i hverdagen. De arbejder blandt andet med at udvikle softwaresystemer til hospitalsudstyr og industrielle produktionsanlæg. Elektroingeniørerne arbejder med

elektronik med henblik på at udvikle eksempelvis  robotter, brugselektro-nik, trådløse overvågningssystemer og medicinsk måleudstyr. Stærkstrømin-geniørerne arbejder med transforma-torstationer, alternative energikilder, automationsanlæg og styringssyste-mer til fødevare- og medicinalindu-strien. Ingeniørerne i sundhedstekno-logi lærer at udvikle nye, intelligente sundhedsteknologier, der kan skabe

tryghed hos mennesker. De arbejder med teknologisk udvikling og bruger-behov, både i forhold til hvordan man kan forbedre behandling af og omsorg for en patient, eller hvordan man kan skabe mere effektive arbejdsgange i sundhedssektoren.

Digital design handler om IT-oriente-ret design og æstetik. De studerende på Digital design lærer om de mange felter, hvor computeren er blevet en central del af kulturen, eksempelvis in-den for elektronisk musik, computer-spil og netkunst. Man lærer at designe og producere i en række projektarbej-

der, eksempelvis digital gadekunst, interaktiv lyd, storytelling, digital for-midling osv. Der tænkes i, hvordan det æstetiske design er med til at påvirke og styrke måden vi oplever holdninger, værdier og udtryk på. Digital design er altså mere end bare computerspil.

” Ingeniøruddannelserne går ud på at lære at bygge noget med IT- f.eks robotter.”

”Digitalt design går ud på at designe computerspil.”

”IT-uddannelsen er en blanding af informationsvidenskab og datalogi.”

10 | KONTEKST

Jeg tropper op en torsdag morgen kl. 9:00 i Nygaard 192 for at deltage i et kursus, som hedder ”Digital Kontrol i en Fysisk Verden”, eller bedre kendt som ”Leg med Ole”. Det er et fag for kandidatstuderende på Datalogi og IT, hvor der skal opbygges en AI (kunstig intelligens) til robotter bygget i Lego. Jeg er lige så spændt som et lille barn på sin første skoledag, for er der noget vi ikke lærer på Medievidenskab, så er det at bygge robotter, og det lyder me-get sjovere end at læse teori af Meyro-witz og Hall. Jeg sætter mig på bagerste række for ikke at gøre alt for meget opmærksom på mig selv, men det viser sig at være helt omsonst; ud af de 18 studerende der sidder i lokalet, er jeg nemlig den eneste pige. Hermed bliver den første fordom bekræftet, men det er ikke no-gen stor overraskelse. På slaget 09:15 dukker underviseren, Ole Caprani op, og undervisningen

går i gang. Til min store overraskelse foregår det hele på engelsk, undtagen nogle få gange, hvor der bliver disku-teret på dansk. Det handler om den teori, som ligger til grundlag for de

robotter, de er i gang med at bygge. De fleste termer er meget tekniske og går lige hen over hovedet på mig, men Ole er energisk, tilstedeværende og fyrer et par vittigheder af, så det er

PÅ BESØGFRA MEDIEBRUG TIL ROBOTTEKNOLOGI

AF: MICHALA ELK, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER.

FORELÆSNING

Vi har alle vores fordomme om, hvad de andre studieretninger på Katrinebjerg beskæftiger sig med. Jeg kan ikke tælle alle de gange, jeg har hørt, at ”dem fra Medievidenskab alle sammen bliver Boo-gie-værter” eller at ”Datalogi-studerende bare er en flok nørder”. På den måde hører der sig til hver uddannelse en række fordomme, som ingen udefra reelt hverken kan be- eller afkræfte. Men det kan der laves om på! Jeg satte mig for at tage til en forelæsning på Datalogi/IT for at udfordre de udbredte fordomme om, at de studerende her udelukkende er nørdede fyre, som ikke har andet i hovedet end computere og matematik.

KONTEKST | 11

ganske underholdende alligevel; især da han viser videoer af de studerendes forsøg med robotterne, som ikke altid går lige som planlagt. Det er kun de enkelte gange, hvor der bliver snakket programmeringssprog og ligninger, at jeg med mit B-niveau i matematik fra gymnasiet må stå af. Heldigvis ser det ikke ud til, at alle de studerende på holdet hele tiden er med, så måske er jeg ikke den eneste. Som det sidste, inden undervisningen slutter, annon-cerer Ole til stor begejstring på holdet, at et fremtidigt projekt vil bestå i, at de skal lave robotter som kan sumo-wrestle imod hinanden i en konkur-rence. Sejt, siger jeg bare.

Robotter og honningkageEndelig skal vi til det rigtig interes-sante; nemlig konstruktionen af Lego-robotterne, jeg nu har hørt så meget om. Jeg følger med Ole og holdet ned på laboratoriet, hvor de forskellige grupper finder deres respektive robot-ter og udstyr frem. Hver gruppe har

bygget deres robot forskelligt, men til det samme formål: at kunne køre efter en sort streg på en bane uden at falde ud over kanten. Jeg får lov til at sidde med hos en gruppe bestående af tre fyre der hedder Jeppe, Stefan og Tho-mas, som for hyggens skyld har taget en bakke honningkager med, som jeg også får lov at nyde godt af.

”Det er anderledes at programmere en robot end et almindeligt program,” fortæller Stefan. ”Det er en helt anden øvelse. Den skal køre i lang tid, og når den skal navigere, er der mange fysi-ske forhold, man skal tage hensyn til; hvordan kører motoren, hvor mange omdrejninger skal hjulene tage og så videre.”

I denne laboratorietime har de fået en ny opgave, som går ud på at pro-grammere robotten til at køre i et be-stemt mønster og ende tilbage ved sit startpunkt. Robotten er bygget, men drengene diskuterer ivrigt, hvordan

den skal programmeres. Der er mange overvejelser, og det meste går lige over mit hoved. Desværre. For det ser sjovt ud, og man kan høre glade råb og jub-len rundt omkring i lokalet, hver gang en robot endelig makker ret og gør, som den får besked på. Imens der diskuteres, får jeg også mulighed for at høre lidt mere om drengene hver især. Jeppe studerer på kandidaten i datalogi, og skal ef-ter sommerferien skrive sit speciale. Derefter håber han på at komme i mi-litæret, selvom han allerede har flere jobtilbud på hånden, for som han selv udtrykker det, er han ”efterhånden lidt træt af ikke at arbejde med andet end computere”. En datalog som er træt af computere? Her får jeg altså afkræftet en af de større fordomme – dataloger har andet i deres liv end computere og matematik!

Den lille forskelEfter mere diskussion og et par loga-ritme-udregninger er det tid til første

12 | KONTEKST

test! Jeppe sætter robotten på banen, sætter den i gang og – den fiser af sted og kører lige ud over kanten af banen. De må på den igen! Det er lidt irrite-rende, synes Thomas.”Det er utroligt så simpelt det virker, men hvor lang tid man egentlig bru-ger på at få det til at virke,” fortæller han. ”Sidste gang brugte Jeppe om-kring 30 timer på at programmere den.”Der må altså arbejdes videre med ro-botten, men det er rigtig hyggeligt (og kun lidt nørdet). Alle de studerende virker meget engagerede og undervi-seren ligeså. Det minder mig lidt om et fag på 1. semester, hvor vi havde en underviser – Anders Foss – som også integrerede legoklodser i undervisnin-gen – dog til et helt andet formål end at bygge robotter. Men her stopper lig-hederne mellem dette kursus og Me-dievidenskab også. Dette fag er mere praktisk, end noget vi nogensinde har

haft eller vil få på Medievidenskab, hvor det meste af studiet består af at læse tekster, gå til forelæsninger og skrive opgaver. At se, hvordan de stu-derende på dette kursus leger og gør ved, giver mig blod på tanden efter virkelig at få noget mellem hænderne – et færdig produkt, om man vil, efter alle ens anstrengelser med læsning og opgaver. ”I det hele taget er studiet meget prak-tisk,” siger Jeppe. ”Især på kandidaten, hvor man kan vælge imellem meget matematik eller meget praktisk pro-grammering.”

Din fredagsbar eller min fredagsbar?Det er tid til robottens andet forsøg på banen. Igen fiser den af sted ud over kanten, og ved det tredje forsøg kører den bare lidt forvirret rundt. Imens har nabogruppen bare styr på deres robot, og det er frustrerende, men fy-rene nægter at give op så let.

”Det er jo ikke ligefrem det hårdeste fag, det her, men det er meget hygge-ligt,” siger Stefan og kaster sig endnu engang over programmeringen. Jeg får aldrig at vide, om det lykkes dem at programmere robotten rigtigt, for så er undervisningen slut for mit vedkommende. Men noget lærte jeg da: dataloger og IT’ere består rigtig nok mest af det mandlige køn, men de har meget andet end computere og matematik i hovedet. Studiet kan rigtig nok være temmelig nørdet, men det er også et sjovt, spændende og først og fremmest praktisk studie, hvilket er noget vi sukker efter på Medievidenskab. Og dataloger og me-dievidenskabere er rigtig nok meget forskellige på mange punkter, men hvis Jeppe, Stefan og Thomas kan lave en robot, der kan hente øl til mig, siger jeg ikke nej tak – heller ikke til at dele øllen med dem!

KONTEKST | 13

Den gode startDet hele startede med, at den fag-pakke, jeg havde valgt i Digital Design, blev afvist en måned før semester-start. Den eneste mulighed jeg havde på det tidspunkt, var derfor at sam-mensætte en ITT. Fedt, så kunne jeg bare finde nogle andre spændende fag. Jeg valgte at tage Digital Design-faget som planlagt på 5. semester og en kombination af Engelsk- og ASB-fag på 6. semester. Det hele blev god-kendt og jeg havde udsigt til et godt tilvalgsår.

Det bliver kompliceretKort inden starten på 5. semester blev undervisningstidspunkterne of-fentliggjort, og jeg kunne konstatere, at jeg skulle til både et ASB-fag og et engelskfag på samme tidspunkt om onsdagen. Argh! Der var ikke andet for end at finde et alternativ i en pokkers

fart og sætte ITT-møllen i gang igen. Her valgte jeg at skifte det ene en-gelskfag ud med et Digital Design-fag, fik det hurtigt godkendt og tilmeldt mig undervisningen.

ITT-helvede bryder løsStadig ved godt mod, startede jeg på 6. semester og nåede en hel uge ind i for-løbet før det værst tænkelige scenarie blev en realitet. Besked fra undervise-ren i Digital Design: ”Undervisningen er flyttet til et andet lokale, kl. 14 om tirsdagen”. FUCK! Hvad der (med god grund) ikke var taget højde for var, at jeg kl. 14 om tirsdagen også fulgte mit resterende engelskfag, og jeg stod nu i en situation, hvor jeg skulle være to steder på én gang. Jeg turde ikke ka-ste mig ud i at lave flere ændringer i ITT’en efter semesterstart, så jeg har måttet bide i det sure æble og tage et semester med en høj fraværsprocent i

engelskfaget. Fortsætter jeg i samme uheldige stime risikerer jeg endda, at mine eksamener kommer til at over-lappe – dén del af historien er endnu uvis.

Skal, skal ikke?ITT er et fristende alternativ til de fær-diglavede fagpakker, der udbydes på tilvalgsåret, men det er bestemt ikke for sarte sjæle. Adskillige ting kan gå galt når man læser på flere fakulteter, som naturligvis ikke kan tage højde for det uendeligt høje antal mulige fagkombinationer, ITT-studerende har. Valget om at lave en ITT er altså også et fravalg af et garanteret gnidnings-frit suppleringsår, og jeg håber blot at min historie kan hjælpe til at træffe et velinformeret valg.

Tilvalgsåret står for døren på næste semester – skal man vælge en af de mange udbudte fagpakker eller sammensætte et Individuelt Tilrettelagt Tilvalg (ITT)? Begge dele har sine fordele, og svaret er bestemt ikke entydigt. Passer alle fagene i en fagpakke ikke til den profil, man vil give sin uddan-nelse, er det en helt oplagt mulighed at sammensætte en ITT. Her kan man selv håndplukke fagene frit på hele AU – sådan lyder det i hvert fald på papiret. Min oplevelse af tilvalgsåret med ITT-hatten på har dog været en helt anden, og her følger mit skrækscenarie, som illustrerer de faldgruber, man kan støde på ved at kaste sig ud i en ITT.

HVORDAN MAN LAVER EN ITTPÅ GODT OG ONDT!

AF: ANDERS LASSEN, INFORMATIONSVIDENSKAB, 6. SEMESTER

14 | KONTEKST

Med vind i nakken og regn på stres-sede, røde kinder drog vi forventnings-fulde af sted. Vi er nemlig ikke helt al-mindelige fredagsbars-gængere, men mere den type ”isolationister”, der højst kigger forbi vores egen bar et par gange om året – enten fordi undskyld-ningerne er sluppet op, eller fordi bus-sen hjem alligevel først kører om et par timer. Af samme grund bildte vi os selv ind, at vi var de ”rigtige” til at af-lægge visit og give vores bud på, hvad der kendetegner de tre barer. Vi be-sluttede os for at være ”minglister” for en aften og begive os ud på en crawl. Allieret med et par gode veninder sat-te vi os for at undersøge barerne på en række barometre som stemning, for-deling af køn, pris, udbud, gæstfrihed samt chance for skalle og kys. Det her er, hvad vi oplevede i Katrinebjergbo-ernes ”fredagshjem”.

TØMMERMÆND PÅ

KATRINEBJERG

AF: LINE SASS OG THU TRAN, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER.

Fredag d. 13 april havde vi en mission og en tanke i hovedet, efter at vi – to kvindelige Medieviden-skabsstuderende på 4. Semester – havde afsluttet eksamen i Kvantitativ Mediebrugsanalyse. Nu skulle vi have en slap-af-det-var-hårdt-bajer, og hvilken bedre anledning er der til at besøge de tre fredagsbarer på Katrinebjerg. Vi stødte dog hurtigt på en forhindring, for hvor ligger de forskellige barer i IT-byen, og hvad er åbningstiderne? Informationer viste sig at være en del sværere at få fat i, end vi umiddelbart havde troet, men til hjælp var vores kære ven, Facebook, som guidede os på rette vej.

FREDAGSBARER

KONTEKST | 15

Fredagscaféen

Da vi trådte ind i Datalogernes fre-dagsbar, blev vi en smule forlegne over hvor mange fyre og hvor få tøser, som hyggede sig med maven fuld af lækre special-øl og snacks, der var. Vi blev ta-get imod med åbne arme, men vi fik også serveret det nysgerrige spørgs-mål ”Sig mig… Har I ikke jeres egen fredagsbar?”. Det kvindelige besøg vakte (kærlig) opmærksomhed og løf-tede bryn, da vi insisterende fandt en samling klap-ud-stole i gangen og et smørhul, vi kunne være i. Muligheden for at bestille pizza og andet æøllert gennem barens personale vakte be-gejstring ligesom de store og billige 12-kroners fadøl. Såvel bartendere som gæster var imødekommende, og der gik ikke længe, førend vi fik adgang til datalogernes ”skattekammer” af et baglokale fyldt med special-øl m.m. Stemningen var denne aften mere ”bordbænket”, forstået på den måde, at der ikke var mulighed for (så meget)

dans og spræl, ligesom musikken ikke var øredøvende. Ifølge datalogerne selv var den afdæmpede musik mest en konsekvens af manglende højtale-re i forbindelse med flytningen til nye lokaler. Ikke desto mindre passede den rolige ”støj” godt til stemningen, der bar præg af spil og hyggesnak. Først da vi af nysgerrighed bad om lov til at fotografere et af barens berygtede øl-spil, fik vi en forsmag på datalogernes mere løsslupne side. Spillet går i al sin

enkelthed ud på at kaste en mønt i et krus, hvorefter man vinder retten til at tømme det. Snart blev vi udfordret til at bunde med. Ja tak! No pain no gain.

Fredagsbar.dk

De næste skridt blev taget mod vores egen fredagsbar for Digital Design samt Informations- og Medieviden-

skab, der gennemfører forskellige bartemaer hver uge. Denne aften stod i ”Surprise”-barens tegn med tilhøren-de Kinderæg, og de såkaldte fredags-børn holdt sig ikke tilbage hvad angår

leg, spil og spilopper. Fordelingen af køn var mere lige end hos datalogerne, måske med en lille overvægt af fyre. Stemningen bar måske lidt præg af, at baren i sidste øjeblik forlængede sin åbningstid grundet en aflyst PANIK-studiefest. I hvert fald mindes vi, at til-slutningen plejer at være større. Ikke desto mindre var der gang i løjerne, hvor folk i mindre grupper med stort engagement kastede sig ud i bordfod-bold, Bezzerwizzer, Meyer etc. Selvom lokalet ikke er specielt stort, så er der både plads til en række lange borde og hyggelige sofagrupper. Der er mulig-hed for dans, hvis man ikke genererer sig for at være til (danse)skue – fuld

16 | KONTEKST

Katrines Kælder

Sidste stop på turen blev Katrines Kæl-der, hvor landets fremtidige ingeniø-rer holder til og (lad det være sagt med det samme) giver den max gas. Ved ankomsten blev vi mødt af en utrolig stejl og lang trappe, som på bedste vis udfordrede balancen, som på givne tidspunkt var lettere påvirket af øl. En frygtindgydende velkomst! Stem-ningen indenfor var løssluppen, mere i bevægelse og mere poppet, end vi havde regnet med og kunne se udefra.

Glade, opstemte mennesker dansede til fræk musik, der bl.a. inkluderede ”Kinky Fætter” og ”I Just had Sex”. Der var skrald på musikken og at dømme efter den rundkreds af glade hæn-der og fødder, der gik amok, da glade ”Tørfisk”-toner flød ud af højtalerne, forstår ingeniørerne at feste. Apropos fræk, så var lyset dæmpet i det tændte festlokale, mens det var tændt i ”chill-out-lokalet” – en perfekt kombination. Halmballer og mulighed for at slå søm i træstub, sikrede et gennemført ”Provins-by-tema”. Med en stor bar og

et prisværdigt drinksudvalg var der rig mulighed for at samles her og få en ”sjuuus” med (et overtal af) flotte fyre, da kønsfordelingen klart var i tøsernes favør. Alternativt kan man få sig en kop automatkaffe inde ved siden af, når trætheden melder sig.

oplyst. Det var der dog noget, der ty-dede på, folk gjorde denne aften, efter-som det kun var DJ’en, der trissede lidt rokkende rundt. Der var næsten mere gang i løjerne ved indgangen, hvor der konstant stod en flok (rygende) klar til at byde gæster velkomne. Hvad angår gæstfriheden indenfor, skulle man selv tage initiativ til samtale, da man internt i grupper havde det sjovt og hyggede sig med de berømte og billige Guldfisser (ØL!).

18 | KONTEKST

Kontekst har taget en snak med Mi-chael Tornøe, som siden sommeren 2011 har været formand i UNITY. Han fortalte om visionen for UNITY, grup-pens igangværende projekter samt et fremtidigt samarbejde med Kontekst.

Visionen for UNITYUNITY har eksisteret siden 2009, hvor

to studerende på Katrinebjerg fik be-vilget 1,3 millioner fra IT-vest til pro-jektet. Pengene skulle bruges til at støtte op om et bedre studiemiljø ved at arrangere tværfaglige begivenhe-der. Samtidig var pengene øremærket til at skabe en bedre kontakt mellem Katrinebjergs studerende og virksom-hederne i IT-byen.

”Drømmen er, at IT’erne eksempelvis laver projekter med medievidenska-berne. Vores vision med UNITY er, at studerende fra de forskellige studie-retninger forhåbentlig ender ud med at opstarte virksomheder med hinan-den,” fortæller Michael.

UNITY ET TVÆRFAGLIGT INITIATIV PÅ KATRINEBJERG

AF: ALEXANDER LOFT BIRKMOSE, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

UNITY er en gruppe af studerende, som repræsenterer alle studieretninger på Katrinebjerg. Formå-let med UNITY er at skabe et bedre netværk og sørge for, at studerende fra de forskellige uddannel-ser kommer til at møde hinanden.

INTERVIEW

KONTEKST | 19

Projekter og arrangementerUNITY vil både planlægge sociale og faglige arrangementer. Udfordringen for UNITY er, at spændvidden er så bred mellem uddannelserne på Katri-nebjerg. Det kan derfor være svært at nå ud til alle. Michael har haft gang i diverse interne projekter for at få UNITY op at stå. Det har været et stille forår, hvor der desværre ikke er sket nok. Trods et begivenhedsfattigt seme-ster, har der dog været et par initiativer henover foråret.

”Vi har netop afholdt et arrangement, hvor man kunne ”møde” Katrinebjerg. Her engagerede vi forskellige stude-rende, som fortalte om deres studie-projekter. Målet var at fremvise, hvad Katrinebjergs uddannelser arbejder med”, fortæller Michael, der også er i gang med planlægning af et paint-ballarrangement den 12. maj. Til dette arrangement har UNITY indtil videre samlet60 studerende fra Katrinebjerg,

som er friske på en underholdende dag. Som en opfordring til de stude-rende, vil UNITY samtidig betale en an-del af udgifterne, så det bliver billigere for den enkelte.For at skabe et bedre overblik over alle begivenhederne på Katrinebjergs forskellige studieretninger, arbejder UNITY i øjeblikket på at udarbejde en fælles kalender. Det vil forhåbentlig motivere ingeniørerne til at deltage i projekter og sociale aktiviteter ved in-formationsvidenskaberne og omvendt.

Samarbejde med KontekstDa Kontekst er blevet et Katrinebjerg-blad åbnesder op for et endnu tættere samarbejde med UNITY. Et studieblad for hele Katrinebjerg passer ind i vi-sionen om et sammenhængende studiemiljø. UNITY vil umiddelbart ikke bindes for et fast økonomisk be-løb, men de vil gerne være med til at sikre, at Kontekst bliver ved med at eksistere. UNITY har derfor garanteret

økonomisk støtte i opstartsfasen som Katrinebjerg-blad.”UNITY har til opgave at lave arrange-menter på Katrinebjerg, som Kontekst har til formål at dække. Derfor er der en klar sammenhæng mellem de to foretagender. Det essentielle erat finde et fælles ståsted. Hvis man kan få alle studieretningerne på Katrinebjerg til at bekende sig til Kontekst som de-res studieblad, er det rigtig positivt,” fortæller Michael. Samtidig pointerer han, at vi har en IT-fællesnævner for alle uddannelser på Katrinebjerg.

Fælles platformBåde UNITY og Kontekst har til opgave at fremfinde interessefællesskabet for studieretningerne på Katrinebjerg. For at skabe et tværfagligt studiemiljøer det nødvendigt at arbejde i temaer, der kan belyses fra forskellige uddan-nelsesmæssige vinkler. Katrinebjerg er et studiemiljø i forandring. En foran-dring, der skal udnyttes.

20 | KONTEKST

HVORDAN UDNYTTER VI KATRINEBJERG BEDRE?

AF: RASMUS GYLLING, SPECIALESKRIVENDE PÅ CAND.PUBLIC, BACHELOR I INFORMATIONSVIDENSKAB.

Kontekst vil kæmpe for, at samarbejde på tværs af Katrinebjerg ikke bare er noget man snakker om, men noget man praktiserer. Men hvordan? Vi har spurgt undervisere og studieledere fra forskellige uddannelser på Katrinebjerg. Læs deres svar og kom selv med dit eget bud! Vi hører meget gerne fra dig på redaktionen@kontekst.it, hvis du har et bud på, hvordan vi udnytter Katrinebjerg bedre.

SAMARBEJDE

Vi har stillet disse spørgsmål:- Hvilke faglige muligheder ser du i at samarbejde på tværs af uddannelserne på Katrinebjerg?- Hvordan kan de studerende på Katrinebjergs forskellige uddannelser få mere ud af hinanden?- Hvilke andre muligheder ser du i IT-Byen Katrinebjerg og hvordan kunne de udnyttes bedre?

Jens Bennedsen Elektronik- og IKT-ingeniør-

uddannelserne

Morten Breinbjerg Informationsvidenskab og Digital Design

Søren Poulsen Datalogisk Institut og IT-uddannelserne

Henrik Bødker Center for Journalistiske Universitetsuddannelser

KONTEKST | 21

Hvilke faglige muligheder ser du i at samarbejde på tværs af uddannelser-ne på Katrinebjerg?

SørenDer er på Katrinebjerg et stort poten-tiale for at arbejde på tværs af uddan-nelsesretninger. Vi har IT-uddannelser på et højt niveau med forankring i efterhånden mange forskellige faglig-heder. I takt med at flere og flere af de store forskningsprojekter er interdisci-plinære vil det også skabe mulighed for en afsmitning i form af forsknings-baseret undervisning på både bache-lor og kandidatniveau.

MortenDer er bestemt et grundlag for ud-dannelsessamarbejder på tværs og det foregår da også allerede i den for-stand at f.eks. datalogistuderende har mulighed for at følge fag på Digital Design alt efter deres datalogiske ud-dannelsesspor. På Digital Design er vi med i et nationalt uddannelsessamar-bejde omkring computerspilsproduk-tion, hvor studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner arbejder sammen i teams om udviklingen af computerspil. Grundtanken i det sam-arbejde kunne fint have en lokal pen-dant på Katrinebjerg, hvor datalogi-ske, designmæssige, æstetiske og nu også ingeniørmæssige kompetencer kunne bringes sammen i konkrete ud-viklingsprojekter.

HenrikJeg ser en række mulige synergieffek-ter imellem datalogi, digital design og journalistik. Vi er netop nu i gang med at se om vi kan få et fælles fag stablet på benene, hvor studerende fra de for-skellige fagligheder samarbejder om

nogle projekter. Dette er noget, der kan være en del potentiale og udvikling i.

JensDe forskellige fagligheder repræsen-terer en bred vifte af forskellige kom-petencer, der skal til for at udvikle et komplet (IT)-produkt – lige fra en god forståelse for brugernes behov, isce-nesættelsen af produktet til en dyb teknisk forståelse - det sidste både in-denfor de mere klassiske datalogiske emner samt (nu) også de mere hard-ware-nære emner.

Hvordan kan de studerende på Katri-nebjergs forskellige uddannelser få mere ud af hinanden?

MortenDet kræver ikke bare et fælles fagligt miljø, men også et fælles socialt miljø, såfremt studerende skal have mere ud af hinanden. Først i gode fælles miljø-er stimuleres man til at skabe projek-ter sammen og til at orientere sig mod den verden, der venter efter studierne eller som man på forskellig vis kan re-latere sig til allerede mens man stude-rer. Derfor er stærke studenterfaglige miljøer vigtige, og de studerende bør indse betydningen af at støtte op om og tage del i arbejdet i diverse studen-terorganisationer, f.eks. UNITY.

JensEn mulighed kunne være at lave kur-ser, hvor de studerende bliver tvunget til at samarbejde. Disse kurser må ger-ne have et solidt ophæng i virksom-hedsrelevante elementer.

SørenDe studerende skal først og fremmest lære hinandens fagligheder at kende,

og dette gøres efter min mening bedst ved en bedre integration af studenter-kulturer. Dette kunne f.eks. gøres ved at fokusere mere på det fælles studie-miljø på Katrinebjerg, som jo for nylig har fået nogle fremragende rammer i forbindelse med IT-Parkens etape 3 (Nygaard og Edison bygningerne). Der er desuden en god ramme for at skabe et rigtig godt forenings-netværk, f.eks. igennem den fælles studenterfor-ening UNITY.

Hvilke andre muligheder ser du i IT-Byen Katrinebjerg og hvordan kunne de udnyttes bedre?

HenrikI forlængelse af ovenstående ser jeg nogle muligheder i at de studerende (og undervisere/forskere) kan udfor-dre og udvikle hinanden igennem for-skellige typer af projekter. Det kræver dog en større dialog.

JensForskningssamarbejde, samarbejde med (opstarts)virksomheder, fælles sociale studenteraktiviteter og meget andet. Der er mange muligheder.

SørenJeg tror at hele miljøet i IT-Byen Ka-trinebjerg skal have lov at modne og udvikle sig i den ’rigtige’ hastighed, og i takt med de andre forandringer som for tiden er i gang med at blive implementeret på AU. Jeg tror det er vigtigt at IT-Byen Katrinebjerg bevidst arbejder med at styrke sit brand inter-nationalt, og dette kræver at de stør-ste aktører heroppe går sammen og arbejder på en fælles strategi.

22 | KONTEKST

’Public Ac cess’I forbindelse med en ny kampagne under navnet ’Public Ac cess’ søger Mediehus Aarhus frivillige ildsjæle med interesse for tv og radio til at gøre huset mere attraktivt i forhold til de-res udbud af radio- og tv udsendelser.

Oversat til dansk betyder ’public ser-vice’, at huset er et åbent sted, hvor der tages hånd om byens borgere. Særligt når det gælder borgernes egne histori-er, men også muligheden for borgerne i, at være med til at præge sendefla-den på radio/tv.

Og hvorfor så det? Når man på Mediehus Aarhus’ hjem-meside præsenteres for muligheden i, at den almindelige borger kan være med til at lave radio/tv, vil nogle måske undre sig over, hvad grunden til dette er. Til denne undren er daglig leder af Mediehus Aarhus, Søren Carlsen, ikke i tvivl:

”Først og fremmest søger vi almindeli-ge borgere, fordi vi gerne vil hjælpe by-ens borgere med at få adgang til me-diebilledet, idet de kan bidrage med en anden indsigt og tilgang til medier og de historier vi bringer”.

Flere unge og studerendeMediehus Aarhus huser allerede frivil-lige borgere, der dagligt bidrager til

husets eksistens og høje kvalitet af tv og radio. P.t. er den yngre del af med-arbejderstaben dog begrænset, og det ønsker huset at lave om på. Søren Carlsen beskriver, hvordan de unge studerende ofte kommer med en fri-skere tankegang, samt en anderledes tilgang til både verden og livet – no-get der også afspejler sig i de ideer de kommer med. Og alene de unge men-

RELEVANT ERFARING TIL CV’ET – TJEK!

AF: EMILIE BECH ZERLANG, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

PRAKTISK ERFARING

Hvis jeg siger studierelevant erfaring, mulighed for at lave radio/tv, kendskab til en medievirksom-hed – hvad siger du så? Hvis du har tiden, ideerne og lysten til at gøre nogle af disse muligheder til dine egne, har du nu chancen.

KONTEKST | 23

neskers tilstedeværelse ses som et bi-drag hos Mediehuset:

”De bidrager med en friskhed og glæ-de, som vi har stor glæde af. De kan både bidrage med deres viden inden-for et specifikt fag, men også med de-res ønske om at lære mere”, lyder det fra Søren Carlsen.

Men så kommer spørgsmålet til den store guldmedalje: hvor finder man nogle mennesker, der både er unge,

interesseret i medier, og som kunne tænke sig at bruge lidt af deres fritid på at føre deres ideer, engagement og interesse ud i livet? Det gør man jo her – det er jo jer! Så hvis der sidder en, to eller ti og tænker, at dette lyder som noget for dem, og har en radio- eller tv-vært gemt i maven, en programidé eller noget helt tredje, er Mediehus Aarhus altid klar på en uforpligtende snak.

Kontaktoplysninger:

Mediehus AarhusJægergaardsgade 1528000 Aarhus Cwww.mediehusaarhus.dk

playwithAarhus

24 | KONTEKST

Så kom spørgsmålet: kender du ikke nogen, der kender nogen? Min umid-delbare tanke var nej. Efter nogen tids suk, begyndte jeg dog alligevel at tæn-ke i andre baner.

I forbindelse med et højskoleophold havde jeg en lærer, der også var jour-nalist. Kunne hun bruges som ”kon-

takt”? Hun kunne i hvert fald give mig navnene på nogle andre medierele-vante steder end lige DR og TV2/Oj. Hun anbefalede en række steder, som jeg efterfølgende kontaktede. Et af stederne var Mediehus Aarhus.

Et år senere (!) kom der en mail fra en person ved navn Søren, der præsente-

rede sig som leder for Mediehus Aar-hus. Han takkede for min ansøgning og spurgte, om jeg stadig var interes-seret i et studiejob. Om jeg var? Ja, det var jeg!

Ny titel: studentermedhjælperEfter en vellykket samtale kunne jeg kalde mig selv studentermedhjælper

At finde job i en ny by kan de fleste nok skrive under på, kan være en opgave der er lettere sagt end gjort. Men at finde et studiejob kan være endnu sværere – for hvor er det lige man skal og kan søge? Når man kører ind i Aarhus ad Randersvej er der to ret gode bud på et studerelevant job for medieinteresserede: DR og TV2/Oj. Men – som de fleste måske havde gættet – er det ikke de mest tilgængelige arbejdspladser. Der var i hvert fald ikke gevinst for mig.

JAGTEN PÅSTUDIEJOBBET

JOBJAGT

AF: EMILIE BECH ZERLANG, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

hos Mediehus Aarhus. Mine opgaver består primært i markedsføring af hu-set, opdatering af husets sociale me-dier, pressemeddelelser og hundrede andre småting.

Jeg har senere spurgt min chef, hvad årsagen til, at jeg fik jobbet var, og hvorfor der gik så lang tid før de kunne bruge mig. Han svarede, at det mest handlede om timing og held, idet de pludselig stod og manglede en til at varetage mine nuværende opgaver. Og jeg var den eneste, der havde henvendt mig.

Umiddelbart er jeg derfor af den opfat-telse at mit ”held”, hænger sammen

med, at jeg henvendte mig til nogle andre steder end store virksomheder som DR og TV2. Mediehus Aarhus var for mig et ukendt sted, og derfor et sted, hvor ”konkurrencen” om det stu-dierelevante job ikke var særlig stor.

Så mit råd til mine medstuderende: se dig omkring – du kender uden tvivl nogen, der kender nogen, der har en fod indenfor et sted i mediebranchen. For mig var det afgørende at kigge i andre retninger end mod de store me-dieinstitutioner, og undersøge, hvad der kunne være af alternativer. Og der sker jo aldrig noget ved at spørge. Det værste, der kan ske er, at de siger nej. Jo flere bolde du har i luften, jo større er

chancen som bekendt for, at det lykkes til sidst. Så fat dig med tålmodighed og smid skyklapperne: der er masser af medierelevante steder derude, der ikke starter D og slutter med R.

KONTEKST | 25

26 | KONTEKST

Lad mig starte med at påpege, at der næppe findes et uddannelsessted i hele Danmark, hvor den studerende får lov til at udfolde sig under så im-ponerende omgivelser og forudsæt-ninger, som på ITU. Netop derfor var jeg meget tiltalt af muligheden for at læse en kandidat på ITU, hvilket i bagklogskabens klare lys, udgør et horribelt rationale for valg af en kan-didatuddannelse – derfor skriver jeg

denne artikel, da jeg mener, den kan ruste netop dig som overvejer en kan-didat på ITU, til at tage en den rigtige beslutning – ITU eller ej.

ITU er imponerende på mange måder. Miljøet, de unikke omgivelser og ikke mindst stemningen, er bare nogle af de kvaliteter, universitetet besidder. Men præcis som man ikke skal bedøm-me en bog på sin forside, så skal man

ikke lade sig forblænde af de smukke omgivelser, der hersker på og omkring ITU. ITU er en institution, der forlanger meget af deres studerende - på flere måder. Ikke mindst skal du være ind-stillet på et voldsomt arbejdspres mht. obligatoriske opgaver, oplæg, pensa osv. Du tænker måske: ”Ja ja, sådan er det at læse en kandidat”, men tro mig når jeg siger, at du med garanti ikke har oplevet samme arbejdspres, lige meget hvor du har læst tidligere.

Derudover har ITU en implicit forvent-ning om,at du deltager aktivt i diverse tiltag og arrangementer. F.eks. når der afholdes IT-Matchmaking, hvor elever og landets arbejdsgivere mødes for at fremlægge og diskutere kompetencer, jobmuligheder osv. Tiltag som dette er naturligvis også til for de studerendes skyld, men de skaber også et forhøjet arbejdspres og sætter krav til dit stu-dieengagement. Disse krav kan til ti-der forvandle dit ophold på ITU til en 70 timers arbejdsuge – et faktum man skal være indstillet på, inden ansøg-ningen til en af ITU’s fire kandidatgra-der (Spil, IT & Business – E-business,

IMV VERSUS ITU

AF: MORTEN RYESBERG, BACHELOR I INFORMATIONSVIDENSKAB FRA IMV, KANDIDAT I E-BUSINESS FRA ITU.

Fra Jylland til Sjælland, fra Århus til København, fra Katrinebjerg til Amager, fra IMV til ITU… Overve-jer du at læse en kandidat på IT Universitetet København (ITU), men er du ikke helt sikker på hvad det indebærer, så invester fem minutter af din tid og bliv klogere på, hvad ITU kan tilbyde og hvad der forventes af dig, inden du tager din beslutning.

UDDANNELSESSTEDER

KONTEKST | 27

Digital Design & Kommunikation, Softwareudvikling og –teknologi) smi-des i postkassen.

Detnæsten sygelige arbejdspres kan naturligvis takles på flere måder. Én af måderne er at gøre ligesom jeg har gjort og forvandle dit kandidatophold til et nøgternt ophold. Et ophold, hvor du egenrådigt konstant vurderer, hvad der giver mest muligt udbytte, hvad der kan nedsætte arbejdsmængden – så et liv ved siden af ITU er muligt – og hvad der som minimum skal opfyldes af krav, for at kandidatgraden er hjem-me. Denne taktik har, af mange årsa-

ger, været en nødvendighed for mig. Men den endegyldige konsekvens af dette valg er, at man som studerende måske nok læser på ITU, men man LÆ-SER ikke rigtigt på ITU. Med andre ord, så vil man før eller siden befinde sig på sidelinjen af hele den oplevelse ITU arbejder så hårdt på at give den stude-rende, og så mister

studieårene på ITU sin værdi… Det er sket for mig. Jeg har grundet min tak-tik opholdt mig for meget på sidelin-jen, hvilket næppe har gavnet hverken mit netværk, min læring eller mine fremtidlige karrieremuligheder.

For mig at se, er det en nødvendighed at starte med at kigge indad, inden man vælger en kandidat på ITU. Er man som person udadvendt, imøde-kommende, opsøgende, klar til at in-vestere 100 % i ITU og de muligheder institutionen tilvejebringer for et par år, så finder du ikke en mere givende uddannelse noget andet sted i landet. Men sådan er jeg bare ikke. Og af den ene årsag valgte jeg forkert, da jeg smed min ansøgning til ITU i postkas-sen. Lær af min fejl og kig indad inden du vælger.

Ekstra Information

IT Universitet i København er et dansk, globalt orienteret, selvstændigt universitet etableret i 1999. I 2004 flyttede Universitet til deres egne omtalte bygninger i Ørestad. Mads Tofte (rektor) og Mogens Munk Rasmussen (bestyrelsesformand) står i spidsen for 166 ansatte, der tilsammen varetager de ca. 2000 studerende, der har deres daglige gang på universitetet.

Den studerende tilrettelægger selv hvert semester i henhold til den gældende studieordning. Dette sker ud fra mere end 130 spændende kurser.

Ekstra Information

28 | KONTEKST

Poledance er bedst kendt som strippe-rens dans om sin stripperstang, men i løbet af det seneste årti er poledance begyndt at blive en ac cepteret form for fitness. Ifølge Bettina, som er in-struktør hos iPole i Aarhus, der åbnede i slutningen af januar i år, er det kom-binationen af råstyrke og de feminine, elegante bevægelser, der gør polefit-ness populært.

“Man får en lækker krop, virkelig god træning, og man bruger alle kroppens muskler. Det er jo en helt anden måde at styrketræne på, end hvis man træ-ner i fitnesscenter og hiver i vægte. Det tiltaler mig, at man er så feminin samtidig med, at det er okay at være stærk og tonet.”

Da jeg taler med hende er det tydeligt,

at det her virkelig er noget, hun bræn-der for. Hun forklarer blandt andet, at hun holder sig opdateret på nettet med nye øvelser, og at de forskellige polefitness centre i Danmark afholder workshops, hvor kendte udenlandske instruktører kommer til landet og læ-rer fra sig. Jeg har ligeledes deltaget i og overværet nogle af hendes timer, og det står helt klart, at hun går me-

Vickie-Jo’s dansestudie i Frederiksgade bliver hver torsdag til mandag eftermiddag og aften for-vandlet til et polefitness-studie, hvor piger i alle aldre slynger sig mere eller mindre akrobatisk om en stang eller såkaldt “pole”. Jeg har snakket med Bettina, en af instruktørerne fra iPole Aarhus, og snakken kom blandt andet ind på fordommene omkring polefitness, og hvordan polefitness adskil-ler sig fra almindelig fitnesstræning.

POLEDANCE SOM STYRKETRÆNING

AF: DITTE S. DAHL, INFORMATIONSVIDENSKAB, 4. SEMESTER

UDE AF KONTEKST

KONTEKST | 29

get op i undervisningen og forsøger at gøre det til en god oplevelse for alle.

“Jeg kan få lov til at videregive noget, som jeg virkelig, virkelig brænder for til andre piger. Jeg kan forhåbentlig vise, hvor fedt det er, eller i det mind-ste give et lille indblik i det. Det giver mig et kick.”

Især dét, at polefitness er så fysisk hårdt og kræver meget styrke, tror hun overrasker mange, når de først starter til polefitness – en ting jeg personligt kan bekræfte. Det ser så legende let ud, men jeg husker tydeligt, hvor øm jeg var efter den første træning – man kan virkelig mærke, hvordan arme og skuldre bruges til at holde sin vægt oppe, og at musklerne i maven og ryg-gen skal stabilisere kroppen, når man bevæger sig rundt om polen. Og hvis man før troede, at det hele handlede om at se sexet ud, kommer man hur-tigt på andre tanker, når man kæmper for at holde styr på sin krop, mens tun-gen stikker koncentreret ud af mun-den.

Netop fordomme er der masser af, og man skal nok forvente sin del af interessede blikke fra fyre og skepti-ske blikke fra andre kvinder og fami-liemedlemmer, når man fortæller, at man er startet til polefitness. Det er stadigvæk forholdsvis ukendt i Dan-mark og bliver nok ofte misforstået som stripdans, men for Bettina er det især fordommene fra andre kvinder, der er skuffende:

“Jeg møder i den grad fordomme! Og faktisk er det også mange piger, der er meget fordomsfulde og der går lang tid før man kan få forklaret hvad det

egentlig er. Man forbinder det lyn-hurtigt med strip, så jeg kan sagtens forstå fordommene. Jeg er selvfølgelig lidt ked af at det bliver misforstået for-di jeg selv synes det er mega fedt. Jeg bliver lidt skuffet når man ikke er villig til at lytte og forstå, hvad det går ud på. Men det er allerede ved at vende, heldigvis, og folk er ved at få øjnene op for det.”

Hun fortæller om en sjov oplevelse for nylig, hvor hun skulle instruere en flok fyre i polefitness. Undervisningen var booket som en sjov overraskelse for gruppen, men de fandt hurtigt ud af, hvor hårdt det var, og de var blandt an-det meget interesserede i at konkur-rere mod hinanden; for eksempel om hvem der kunne nå flest gange rundt

om polen uden at røre jorden.“I andre lande som England, USA og Australien er polefitness mega ud-bredt hos mænd, og de dyrker det på samme måde som kvinder og konkur-rerer på højt niveau.”

I slutningen af interviewet kommer et nyt hold ind i salen, og man fornem-mer hurtigt, at der er en vis familia-ritet blandt deltagerne. Flere af dem kender hinanden fra tidligere under-visningsgange og snakker lystigt og joker med hinanden. Måske kommer det gode sammenhold af det fælles interessepunkt, de ikke kan dele med andre. Det fremstår lidt som en luk-ket klub, men bestemt én man ønsker at være en del af og er lidt nysgerrig overfor.

Instruktøren Bettina får det til at se let ud, men det kræver virkelig styrke.

30 | KONTEKST

HOT&NOT-LISTENAPPS TIL DIN SMARTPHONE

AF: NANNA INIE, DIGITAL DESIGN, 8. SEMESTER

Mere end 500.000 gratis forelæsnin-ger, videoer (også TED-talks) og bøger inden for næsten alle emner, der er

værd at studere. Oh happyday, hvor så meget viden er så tilgængeligt, så vi-suelt og SÅ gratis!

Nifty lille app som kan lave den der (egentlig mega 80’er-agtige) colors-plash-effekt. Ikke så meget pjat og overflødigt lir – du kan bare vælge en

brush-size og en hvilken som helst farve (eller mangel på samme) og male løs.

Avanceret bogmærkeservice, som vir-ker på tværs af platforme. Giver mulig-hed for at læse offline også, og fjerner endda reklamerne i tekster fra nettet!

Har også en dejlig arkivfunktion, som giver god samvittighed og mulighed for at genlæse.

1: iTunes U

2: Color Effects

3: Read It Later

Af: Apple

Af: Daniel Cota

Af: Idea Shower

Kategori: Education

Kategori: Foto & Video

Kategori: Produktivitet

HOT

APPS

Jeg er egentlig fan af konceptet om at bruge de digitale fremskridt til at få vores billeder til at se ældre og mere analoge ud. Det er så vidunderlig bag-vendt –i samme kategori som at købe en hel maskine til at lave pandekager i. Hipstamatic er gammeldags linser, flashes og film, som giver billederne det dér polaroide look. Men lad os nu være ærlige: der er jo tale om filtre,

ikke hverken linser eller flashes. 12 kro-ner vil de have for denne service – og som om det ikke skulle være nok, så vil de have yderlige 6 kroner for ”Hips-tapak”, som giver lidt flere flashes og linser at vælge mellem! Alt i alt et ger-rigt projekt, som egentlig ikke tilbyder så meget mere end Instagram – men gør det så meget mere besværligt.

Der var en hedengangen tid, hvor jeg kunne stå og vente på bussen og kigge ud i luften uden at lave noget. Det er så slut nu, hvor jeg aldrig kan have en ledig stund uden at skulle bruge mit

liv på det her intetsigende vås. Selv med min bedste, overspringshand-lende vilje kan jeg ikke komme i tanker om noget, jeg lærer ved det spil!

”… created for the prayer warrior that sometimes needs a reminder of who or what they need to pray for”. Herre Jemini. Vi kan alle sammen have brug for en to do-liste, og den her fungerer egentlig ikke anderledes end så man-ge andre – ud over at den indeholder forslag til “Quick prayers”, f.eks. Godly

wisdom, Deep personal fulfillment og Eternal life. Så hvis du har svært ved at holde styr på om du skal huske at bede for fred i verden eller ebola til alle, så kan du lige holde dig ajour på din smartphone. Godt at se at religion endelig er kommet ud af forrige årtu-sinde og ind i den digitale alder...

1: Hipstamatic

2: Rumble

3: iPray4U

Af: Synthetic, LLC

Af: MAG Interactive

Af: Dubious Technology

Kategori: Foto & Video

Kategori: Spil

Kategori: Utilities

NOT

32 | KONTEKST

Samsung Galaxy Note

Størrelse: 14,7 cm høj, 8,3 cm bred, 0,9 cm tyk. Vægt: 178 g Skærm: 5.3’, HD Super AMOLED, 800 x 1280 pixel

Kamera: 8 megapixel, 4 x Digital zoom Batteri: 2500 mAh, stand-by: Op til 960 timer. OS: Android 2.3 Gingerbread

Processor: HSPA+ 21Mbps og 1,4 GHz-dual-core-processor

Størrelsen på telefonen er midt imellem en mobiltelefon og en tablet. HD Super AMOLED er den nyeste (og bedste) teknologi indenfor skærme og sammen med pixelopløsningen gør det skærmen til det helt store trækplaster her. Kamera og batterilevetid er ligeledes i top.Produktet kommer med Androids

styresystem 2.3 Gingerbread, der hentyder til, at det er en mobiltelefon, vi har med at gøre, da det ellers ville være mere oplagt at bruge 3.2 Honeycomb, som er Androids styresystem til tablets. Ifølge Samsung.com vil det i foråret 2012 være muligt at opdatere til Android 4.0, Ice Cream Sandwich, der vil give

mobilen det absolut nyeste indenfor Android-software. 1,4 gigahertz kombineret med dual-core teknologien gør, at den bør være mere end hurtig nok. Til sammenligning har iPhone 4S 800 MHz.

GADGETS FOR DUMMIESHar du prøvet at lede efter ny mobil, men ikke ane hvad de forskellige specifikationer betyder og om det er godt eller skidt? Så læs med her, hvor vi vil fokusere på to aktuelle produkter på Smartphone-markedet og fremhæve deres styrker og svagheder først vha. deres specs (specifikationer) og bagef-ter i en mere forståelig og kontekstuel version.

GADGETS

AF: DITTE S. DAHL, INFORMATIONSVIDENSKAB, 4. SEMESTER

KONTEKST | 33

Nokia Lumia 800

Størrelse: 11,5 cm høj, 6 cm bred, 1,2 cm tyk. Vægt: 142 g Skærm: 3.7’, AMOLED, 480 pixel x 800 pixel.

Kamera: 8 megapixel, 3 x digital zoom Batteri: 1450 mAh, stand-by: 265 timer (GSM)

OS: Windows Phone Release - Mango Processor: 1,4 GHz

Størrelsen er meget lig Apples iPhone 4S, dog er den 3 mm tykkere. Noget lidt specielt ved denne telefon i forhold til mange andre er, at den har buede kanter, der gør at den ligger rigtig godt i hånden. Skærmen er ikke dens stærkeste punkt med “kun” 480 x 800 pixel og AMOLED teknologi, der er forgæn-

geren til både Super - og HD Super AMOLED teknologi.Kameraet er helt i top med 8 mega-pixel og muligheden for 3 x digital zoom er også ganske ac ceptabelt.

Styresystemet, Mango, er Windows’ seneste version af et mobilstyresy-stem. Med Mango siges det, at de

værste irritationer og småfejl fra foregående Windows styresystemer er udbedret.Med en processorkraft på 1,4 GHz bør Lumia 800, ligesom Galaxy Note, være mere end tilstrækkelig hastigheds-mæssigt.

Service tilhumanisterne

(og andre ikke-nørder)

MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED

Mejlgade har i mange år været rammen om kunstnerisk og menneskelig mangfoldighed. Og det fejrer kvarteret hvert år en dag i maj. Det er helt sikkert, at du får en på opleveren - også selv om du ikke hør en af de mange bands eller se på nyskabende kunst.

12. maj Mejlgade http://mejlgadeformangfoldighed.dk/

MEDINA TIL FED FREDAG

En af de største unge sangere i Danmark åbner ballet, når Tivoli Friheden 18. maj tager hul på årets stjernerække af fede fredage med fed musik under åben himmel. Århusianskfødte Medina er den første kunstner.

18. maj Medina, Fed Fredag, www.friheden.dk

CLASH

Det er første gang, at Aarhus har fået sin egen musikfestival under navnet CLASH. Train byder på to døgn fyldt med elektronisk musik – blandt andet Kavinsky, Alex Metric, Specktors og Vinnie Who.

24.-25. maj: CLASH – elektronisk musikfestival, Train www.train.dk

AARHUS CITY MARATON

Denne sommer kommer hele to halvmaraton til Aarhus. Den første Aarhus City Halvmaraton 3. juni, hvor Tour caravane, hot spots, DJ´s, samba og masser af musik også vil fylde hele Aarhus. Og hvad pokker, hvis du ikke kan nå at komme i form, kan du være med, når næste halvmaraton kommer i september.

3. juni, Nykredit Aarhus City Halvmaraton, www.aarhusmotion.dk

CLASSIC RACE AARHUS

Endnu en gang er de gamle smukke klassiske biler klar til at tage Aarhus med storm og masser af racerløb. Og bare rolig, selv om du ikke er til kubik er der masser af gang i den på pladsen.

22.- 24. juni, Classic Race Aarhus www.craa.dk

KALENDERpræsenteret af

OPLEVELSER I AARHUS

Kalenderen på aoa.dk bugner med tilbud til dig. Søg og find din næste koncert eller dit næste spisested i dit favoritkøkken. Tjek www.aoa.dk

CROSS CAFÉ På Cross Café ved Åen kan du mandag til fredag mellem 8.30 og 11 spise løs af en stor morgenbuffet for bare 35 kroner. Her er brød, pålæg og masser af andre godter.

Cross Café, Åboulevarden 66, Aarhus C www.crosscafe.dk IKEA

I weekenden kan du få morgenmad i IKEA for bare én krone. Du får serveret to svenske morgenboller, lidt pålæg, ost og kaffe. I hverdagene koster samme omgang 10 kroner.

Ikea, Graham Bells Vej 9, Aarhus N www.ikea.dk

GLOBEN FLAKKET

For enden af Åen ligger Globen Flakket. I hverdagene kan du fra 8.45 til 11.30 spise alt, du lyster, af en stor morgenbuffet. Den tæller brød, ost, marmelade, chorizo, youhurt, müsli og æg.

Globen Flakket, Åboulevarden 18, Aarhus C www.globen-flakket.dk

STATSBIBLIOTEKETS KANTINE

Statsbiblioteket er kendt for sin morgenkomplet, der indeholder kaffe, brød og kage. Den koster 25 kroner.

Statsbiblioteket, Victor Albecks Vej 1, Aarhus C

LYNFABRIKKEN

Lynfabrikken er det superafslappede sted, hvor du kan hænge ud. Der er wifi og gode forlængerledninger ved alle borde, så når du har spist din morgenmad kan du hænge ud og arbejde på dit næste projekt. Du får gode drikkevarer og alt fra en bolle til den helt store brunch.

Lynfabrikken, Vestergade 49 B, Aarhus www.lynfabrikken.dk

GUIDEEn god kop kaffe i Aarhus

OPLEVELSER I AARHUS

På aoa.dk guider vi dig til de bedste Aarhus-oplevelser. Vi har masser af gode guides ligesom de nedenstående, der guider dig til billig morgenmad. Tjek www.aoa.dk

36 | KONTEKST

KLUMME

SERIENØRDERIPERSON OF INTEREST

AF: MICHAEL HARDERS OG EMIL N. RASMUSSEN, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

En milliardær og en CIA-agent forhindrer forbrydelser, før de sker med hjælp af en hemmelig over-vågningsmaskine. Dette er plottet i Person of Interest, som nyder kæmpesuc ces som mest sete nye dramaserie i USA. Serien er skabt af Jonathan Nolan og baseret på et script skrevet sammen med J.J. Abrams, skaber af Alias, Lost og Fringe.

Navn: Michael HardersYndlingsgenrer: sci-fi, mystery, adventure

Fokus: underholdningsværdien

Navn: Emil N. Rasmussen, Yndlingsgenrer: thriller, indie, film noirFokus: den kunstneriske værdi

Konceptet lyder muligvis en kende paranoidt og med umiskendeligt mange fællestræk med Ste-

ven Spielbergs sci-fi-thriller Minority Report, men det er da også en af de helt klart gennemgåen-

de elementer i Person of Interest. Både det narrative såvel som det stilistiske plan er gennemsyret

af en amerikansk post-9/11 paranoia, som muligvis godt kan gå lidt over hovedet på danskere.

Om end jeg er enig i, at seriens patriotiske sentimentalværdi formentlig går tabt for danskerne,

så består dens styrker under alle omstændigheder ikke primært i seriens løftede pegefinger, men

simpelthen konceptets uendelige muligheder for mysterium og suspens: Maskinen spytter et

CPR-nummer ud, og vi ved ikke, om ugens person er et fremtidigt offer eller gerningsmand.

Men dette efterlader som udgangspunkt kun to forskellige muligheder - goodguy eller bad guy. I

længden er det bare en 50/50 chance, hvorvidt man gætter sig frem til svaret. Og det er da også

denne opskrift, der bliver fulgt i hvert eneste afsnit, og seriens meget episodiske fokus kan godt

gå hen og blive en smule trivielt.

Emil er helt galt på den her. For det første bliver man overrasket over, hvor meget serien er i stand

til at udfordre seerens detektivarbejde med uforudsete twists i ægte Nolan-stil. For det andet får

man stort indblik i de forskellige karakterer gennem flash backs i ægte Lost-stil. Og for det tredje er

stort set alle afsnit relateret til en større historie om sæsonens skurk samt det korrupte New York

miljø, hvor flere aktører er i spil. Hvis man endelig har smag for en ”procedural”-serie – og serien

skal vel vurderes på sine egne præmisser – så finder man næppe noget bedre i en tid, hvor CSI og

NCIS plager sendefladen.

KONTEKST | 37

Jeg er sådan set tilbøjelig til at give dig ret i, at Person of Interest er en af de klart mest attraktive og

gennemtænkte krimi-serier på markedet for tiden. Mit problem er så bare, at de to hovedpersoner er

ham den lille, mærkelige fyr fra Lost (Michael Emerson) og en Christian Bale wannabe (Jim Caviezel),

der tager hævn for Mel Gibsons pinsler af ham i Passion of the Christ, dog uden maske (eller person-

lig indlevelse i karakteren).

Nu vil jeg så bare gerne lige indskyde, at jeg kun kan have respekt for en mand, som hvisker så

meget, at mens andre serier bruger deres penge på eksplosioner og biljagte, må Person of Interest

bruge størstedelen af deres budget på at dubbe Jim Caviezels replikker efter optagelserne. Batman

sættes til skamme!

Anyways… De virkeligt interessante personer er faktisk seriens bi-karakterer, som alle har en væ-

sentligt mere interessant og uddybet baggrund og er langt mere 3-dimensionelle end ”Batman”,

og seriens version af en yngre, mere nørdet og haltende ”Michael Caine”. Det skal dog ikke tages fra

serien, at de herrers mystiske undergrundshelteaktioner er utroligt flot akkompagneret af en stærk

stilistisk side, der konstant underbygger den paranoide stemning og følelse af at blive overvåget.

Netop. Serien indgår i en populær tradition, som allerede har George Orwells ”1984”, reality-forma-

tet Big Brother og den massivt hypede”The Hunger Games” blandt sine rækker. Det nye element

består i, at Person of Interest skal forestille sig at foregå i vores virkelighed – det er ikke fremtiden,

og det er ikke et opstillet reality-show. Michael Emersons karakter har udviklet en maskine, som, på

baggrund af overvågningsoptagelser fra gadebilledet samt personlig beskeder og e-mails mellem

folk, forudser forbrydelser.

Og det er muligvis seriens absolut største styrke, at den giver et spændende samtidsbillede af det

samfund og den kultur, serien er et udtryk for. I et afsnit kommer Michael Emersons karakter med

en række satiriske kommentarer omkring sociale medier, og hvor meget folk afslører om sig selv helt

frivilligt, og hvordan dette er en stor hjælp for ham. Her har serien store muligheder for at tage nogle

aktuelle debatter op og få folk til at tænke sig om.

Snork… Personligt er jeg ikke så interesseret i seriens samfundsmæssige værdi, men dens suc ces

og implikationer for fremtidens tv-serier. Blandt anmeldere i USA er der stor enighed om, at den

historiemæssige formel, der bliver fulgt i Person of Interest, spås til at være vejen frem for den

næste generation af tv-serier. Folk har ikke tålmodighed til såkaldte føljetonserier – de vil kunne

springe ind midt i en sæson uden bekymringer, mens der samtidigt er en rigere historie bag for de

mere dedikerede tv-seere at fordybe sig i. Forvent mange flere af denne type serier.

38 | KONTEKST

SAMS er en studenterforening af og for studerende med det formål at skabe faglige events for medie- og kommunikationsstuderende, skabe netværk mellem studerende på tværs af uddannelser og at give et teoretisk studie et praktisk perspektiv. SAMS afholder SAMS-seminar én gang om året, hvor de inviterer en række inte-ressante mediepersoner til et todages arrangement.

Underholdende TV = suc cesfuldt TV?Lørdag formiddag startede med inspi-rerende inputs fra en gammel rotte i medieverden, nemlig Bo Damgaard. Damgaard er medierådgiver og tidli-gere programchef for TV2 (og kandidat i medievidenskab fra AU!) og så er han i øvrigt manden bag afskaffelsen af Lykkehjulet. Dog skal vi huske at takke ham for både Pyrus, Familien Kron-borg, indførelsen af Vejret som en del af TV-avisen og meget, meget mere. Damgaards opskrift på et godt TV-pro-gram har afsæt i segmentering og det

er værd at notere sig, at “Minerva-mo-dellen plus børn - så er den hjemme”. Efterfølgende blev scenen overtaget af den karismatiske TV-ballademager Anders Breinholt, kendt fra late-night showet ”Natholdet”. Breinholt under-holdt, lavede jokes, quizzede og var velovervejet og grundig i sine svar på

de studerendes spørgsmål. Vi fangede ham umiddelbart efter hans oplæg for en kort bemærkning. Han syntes, at det havde været en god oplevelse, men mente i øvrigt, at han nok selv snak-kede for meget. Når man kan snakke 20 minutter om sin ikkeeksisterende uddannelsesmæssige baggrund, er der muligvis noget om det... Efter en uinspirerende frokost (vores største kritikpunkt) introducerede Hanne Bruun, lektor på AU, os for nogle inte-ressante, akademiske perspektiver på underholdende TV. Resten af dagen bød på den skruppelløse og elegante caster Elisa Lykke (blandt andet var det hende som “fandt” Sydney Lee) og sammen med DR’s TV-fotograf og klip-per, Allan Sundstrøm, tog vi på tur ind i redigeringsrummet i en gennemgang af teknik og stilistiske virkemidler.

Aftenhygge i IncubaLørdag aften var der dækket op til café i det nye kantineområde i Incubas

AF: CAMILLA FØRBY OG LOUISA FIELD, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER.

SAMS-SEMINAR 2012ET PRAKTISK-TEORETISK INDBLIK I MEDIEVERDENEN

I weekenden d. 24-25. marts mødtes 240 ivrige studerende fra i alt 19 forskellige studieretninger til årets SAMS-seminar. ”Det suc cesfulde tv-program” var omdrejningspunktet for årets mange for-skellige oplæg. Seminaret var vellykket, solidt planlagt og godt gennemtænkt. Programmet bestod af mange forskellige typer oplægsholdere - alt fra medieforskere til realitystjerner - hvilket gav et mangesidet og farverigt perspektiv på årets tema.

FORENINGER

KONTEKST | 39

kælder. Det foregik med billige drikke-varer, stand-up og live-musik. Stand-up bestod af den unge gut Martin Nørgaard, som på trods af at han fik kludret noget rundt i, hvorvidt journa-lister er akademikere eller ej, lavede et fint show og fik publikum til at grine flere gange. Vi fik også lært, at det er godt at vide, hvad ens studie går ud på, skulle en standup-komiker finde på at spørge... Efterfølgende spillede bandet ”Fair Enough, Martian” og underholdt

de resterende gæster - det var i alt i alt helt ok.

Unge mennesker og meta-tvSøndag formiddag startede mediefor-sker Søren Schultz Hansen kækt med at aflive individet, tale om sex gennem mobile enheder og i øvrigt helt afvise, at TV eksisterer som samlende kraft. Søren Schultz Hansen er specialiseret i børn og unges mediebrug og er kendt for sin bog “Årgang 2012”. Bogen har

en receptionsanalytisk tilgang til de digitale medier, og det er gennem det arbejde, han er kommet frem til sine små-dristige påstande. Efterfølgende holdt den sympatiske og rolige Tho-mas Klinkby oplæg. Han er redaktør på og idé-mand bag DR2´s populære tv-program “TV! TV! TV!” - et metapro-gram om TV. Hans oplæg omhandlede, hvorledes han fandt inspiration og hvordan man efterfølgende kommer fra idé til realisering af et TV-program.

40 | KONTEKST

Søndagen blev rundet af med debat om reality-shows. Debatten blev styret af Lasse Jensen, vært på P1’s ”Menne-sker og Medier”. I panelet sad Thomas Kahr, redaktionschef i Endemol, Tem Frank Andersen, Cand. Mag. PhD i medier, kommunikation og læring og Kristoffer Eriksen, provokatør og bl.a. skaber af reality-figuren Ciano. Debat-ten blev introduceret af vinderen af Paradise Hotel 2008, Diana Nielsen, som gav anledning til en interessant debat. Desværre blev det ikke til en hed debat om etik. Indslaget havde nærmere karakter af forberedte oplæg fra paneldeltagerne.

Det bedste af to verdenerSAMS-seminaret udmærker sig ved at inddrage oplægsholdere indenfor både den praktiske produktion af TV-

programmer og egentlig medieforsk-ning. Som universitetsstuderende fylder den teoretiske del meget i hver-dagen, og det er derfor opløftende, at høre nogle praktisk-erfaringsmæssige perspektiver på en verden, som vi alle sammen er ved at uddanne os ind i - på den ene eller den anden måde. SAMS-seminar er en af de eneste kanaler og bindeled, man som studerende har, til den praktiske verden – alt andet skal ske på eget initiativ. Sammenholdes dette med seminarenes kvalitet år efter år, kan vi kun anbefale, at man køber billet til næste års seminar (i god tid!), hvis man ønsker at opleve anderledes og nye perspektiver på me-diebranchen. Vi giver SAMS, og de stu-derende bag, stor ros for engagement, initiativ og en stor glitter-stjerne for arbejdsomhed og kvalitet.

SAMS: Sammenslutningen af medie-studerendeAlt i alt har SAMS igen gjort fin figur ved årets arrangement med oplæg om både teori og praksis og indslag af både dem i front og dem ”bag ka-meraet”. Ifølge SAMS’ kasserer og bestyrelsesmedlem Mads Albers er opbakningen til SAMS stor – hvilket i særdeleshed afspejler sig i billetsalget til årets seminar, der blev udsolgt næ-sten en måned forud. ”Billetsalget gik over al forventning. Vi er utroligt glade for den interesse, som alle har vist for seminaret og med 240 deltagere, kan vi kun være stolte og tilfredse”, siger Mads Albers. Det er vi enige i og giver hermed SAMS-seminar vores bedste anbefalinger.

KONTEKST | 41

Videnskab i virkeligheden er noget så usædvanligt som en spændende bog om videnskabsteori.

Andreas Beck Holm har besluttet sig for at tage os ved hånden, og forklare alle de primære skoler og teorier inden for videnskabsteori og samfundsvi-denskab, helt fra Aristoteles (384 & 322 f.Kr.) og frem til i dag, på kun 250 sider. Det virker meget overskueligt (der er sågar en smart tidslinje over personer og ismer) – og så når det heller aldrig at blive kedeligt.

Bogen er inddelt i tre kapitler. Første del beskriver den klassiske videnskabs-teori – altså videnskab om videnskab. Anden del omhandler de samfunds-teoretiske videnskabsteorier med et mere antropologisk fokus, hvor man blandt andet stifter bekendtskab med Marx, Weber og Bourdieu. Sidste del er mere praksisorienteret, og diskuterer etiske aspekter omkring universite-ters, forskeres og virksomheders roller og pligter som samfundsaktører.Det er dog meget tydeligt at det er en lærebog, man har med at gøre. Hvert

kapitel afsluttes med en kort opsum-mering, samt arbejdsspørgsmål til gruppediskussioner. Disse kan man blot springe over. Der er sågar indsat små faktabokse med begrebsforkla-ringer, hvilket er rigtig pædagogisk, da man jo ofte glemmer, hvad man lige har læst.

Andreas Beck Holm underviser til daglig i videnskabsteori på Handels-højskolen, og han forklarer også selv at hans egne elever er den primære målgruppe. Men måske netop derfor fungerer bogen så fremragende som introduktion til studium generale og studerende på humaniora, fordi den først og fremmest præsenterer teori-erne kort, kronologisk og simpelt. Vil man derimod have større teoretisk dybde, kan Videnskab i Virkeligheden næppe anbefales.

Man kan spørge sig selv om ikke det er synd for Marx, at hele hans hovedværk og store ideer bliver mast sammen til at skulle stå på bare fire sider? Jo - men mere synd er det vel for en tidspresset studerede at skulle læse 100 siders

primærlitteratur af Marx, og alligevel ikke forstå noget som helst.Når man har læst bogen, sidder man rent faktisk tilbage med en ganske klar forståelse for, hvad socialkonstrukti-visme betyder, hvad der adskiller po-sitivisterne fra rationalisterne, osv. Og har man glemt det igen, kan man hur-tig slå det op, da hver isme kun fylder nogle få sider. Derfor er bogen også et fremragende opslagsværk, hvis man lige får lyst til at belære sin sidemand om paradigmers inkommensurabili-tet!

Det bedste ved bogen er at man udfor-dres til at tage stilling til hvilken teo-retisk samfundsopfattelse man selv er tilhænger af, fordi skolerne stilles skarpt op mod hinanden. Om daglig-dagen bliver lettere når man ved om man er kritisk rationalist, anti-positi-vist eller noget endnu mere hipsterag-tigt, tvivler jeg dog på.

AF: MORTEN GRENAA, MEDIEVIDENSKAB, SPECIALESKRIVENDE.

Kan du din Marx, Weber og Saussure til fingerspidserne? Hvis ikke, kan du med denne bog få ser-veret en hurtig gennemgang af alle de store videnskabsteoretikere og deres ellers komplicerede teorier – og oven i købet på et letlæseligt og pædagogisk handelsskoleniveau!

VIDENSKAB I VIRKELIGHEDENBOGANMELDELSE

BEDØMMELSE

ANMELDELSE

42 | KONTEKST

Fez er en kærlighedserklæring til firsernes og halvfemsernes bedste barndomsminder – Nintendo spil. Fez optræder umiddelbart som enhver anden 2D platformer, med en smuk og gennemført visuel overflade, hvor hovedpersonen, Gomez, kan bevæge sig fra platform til platform. Der er ingen fjender eller kampe, så Gomez’ største udfordring er ikke at falde for dybt. Sker dette bliver han teleporte-ret tilbage til en sikker afsats – ikke ulig Prince of Persia fra 2008. Men det skal hurtigt vise sig, at Fez byder spille-ren på meget mere end den velkendte formel.

Spillet åbner sig pludseligt for spil-leren, så hvad man før troede kun var 2D bliver til 3D. Ved brug af højre og venstre trigger på sin gamepad, kan spilleren rotere scenen horisontalt 90 grader. Denne mekaniske funktion gør det muligt at gå fra én platform til en anden uden større besvær set fra én vinkel, på trods af at disse to

platforme befinder sig urimeligt langt fra hinanden set fra en anden vinkel. Denne feature leder tankerne hen på Escher og hans udforskning af umuli-ge rum, og det er en feature som både tryllebinder og forvirrer hele tiden. Fez kræver, at man holder tungen lige i munden, og det tvinger én til at tænke abstrakt, mens man skifter mellem hver verdens fire mulige todimensio-nelle scener.

Den omtalte feature er uden tvivl Fez’ åbenlyse uimodståelige egen-skab, som skal sælge spillet, men det er hvad der kommer efter, som er spillets største bedrift. I en tid hvor eksplosionerne bliver større og mere bombastiske i hvert spil, i trit med at vi som spillere bliver mere fastlåste til én lineær fortælling, formår Fez at tilbyde og belønne spilleren med noget langt mere befriende – opdagelse på egen hånd. Fez vifter en stor gylden gulerod for øjnene af spilleren hele tiden, som opfordrer én til at udforske denne fan-

tastiske verden, for så at få tilfredsstil-let nysgerrigheden.

Fez’ udforskning af forskellige æste-tisk fantastiske miljøer kræver en spiller, som nyder at tyde semiotiske gåder og at løse abstrakte men til-fredsstillende puslespil, men beløn-ningen er en rejse igennem verdener, som reflekterer over eksistens og vi-denskab på et afslappet og befriende plan. Endeligt skal det nævnes, at Fez’ lydlandskaber, som leder tankerne hen på Philip Glass i en 8-bit æra, på sin vis er nok i sig selv, hvorfor det er be-friende at soundtracket kan streames og erhverves via dette link: http://disasterpeace.com/album/fez

Fez kan hapses eksklusivt via XBLA for 800 MS Points nu.

AF: SIMON TOFTDAHL, DIGITAL DESIGN, 8. SEMESTER.

FEZ COMPUTERSPILSANMELDELSE

På trods af fem års lang og ihærdig udvikling, er spillet Fez til XBLA ikke uden ridser i lakken. Bevæ-gelse mellem scener hakker, og enkelte gange går hele maskineriet i sort og kræver en solid gen-start. Det er alt sammen velkendte småproblemer, som efterhånden er standarden for Microsofts spillekonsol – men slet, slet ikke så kritiske fejl, at det ødelægger den fuldkomne sublime oplevelse, det er at spille Fez.

BEDØMMELSE

KONTEKST | 43

Filmen følger drengene Andrew, Steve og Matt, hvor førstnævnte har en tem-melig sørgelig hverdag som skolens outsider, og et hjem med en voldelig far samt en syg mor. Andrew køber i filmens start et videokamera og be-gynder at dokumentere sin sørgelige tilværelse. Matt (Andrews fætter) får Andrew med til en fest, hvor han mø-der skolens populære fyr Steve, som vil have ham til at dokumentere en opdagelse, han har gjort. Drengenes omgang med den mystiske opdagelse ender med at give dem superkræfter.Her ville den typiske superheltefilm være hoppet til drengenes forbere-delse af smarte kostumer og fikse hel-tenavne, men ikke Chronicle. I stedet ser vi drengene bruge deres kræfter til mindre drengestreger, men snart ind-finder problemerne sig med hensyn til, hvordan de hver især mener, at de skal bruge deres kræfter.

Chronicle er optaget i samme hånd-holdte og dokumentariske stil som

filmene Blair Witch Project og Clover-field. Handlingen fremvises således mest gennem Andrews kamera, som han har med sig overalt. Filmen føles måske ikke synderligt mere virkelig (dertil er flyvende superteenagere lidt for virkelighedsfjernt et emne), men stilen gør, at man kommer helt tæt på vores tre hovedpersoner. Et form for ”behind-the-scenes-pass” til folk med superkræfter. I filmens bedste scener føles det næsten som om, at man er en del af de tre drenges gruppe i deres leg med superkræfterne. Stærke præ-stationer fra skuespillerne hjalp mig yderligere til at tro på, at filmen rent faktisk viser et realistisk scenarie, hvis tre teenagere skulle få superkræfter i den virkelig verden. Hvor superhelte-film som Spiderman og Batman Be-gins bruger meget krudt på indlevelse i deres respektive helte, forekommer de mig altid relativt fjerne, da det i sid-ste ende er ret så svært at relatere til et menneske med edderkoppe-kræfter og flagermuskostumer. Her er det for-

friskende med en film som Chronicle, der ikke automatisk antager, at man bliver en kostumebærende superhelt eller superskurk blot fordi, at man har kræfter.

På dens 84 minutter lange spilletid by-der Chronicle på både action og komik via de tre drenges gavmilde udfoldelse af deres kræfter. Alt dette pakkes ind i en historie, der involverer os i de tre hovedkarakterer som realistiske og troværdige personligheder, hvor sær-ligt den hårdt prøvede Andrew skinner igennem og giver stof til eftertanke.

AF: MIKKEL F.G. LUND, MEDIEVIDENSKAB 6. SEMESTER

CHRONICLEFILMANMELDELSE

Filmen Chronicle byder, med sit relativt beskedne budget på 15$ millioner, på et anderledes bud på superheltegenren.

BEDØMMELSE

44 | KONTEKST

Udenfor er himlen grå, og regnen driver ned i kolde stråler, men inde i caféen i Øst for Paradis er stemnin-gen god. Til stede er en god blanding af filmholdets venner, familie, studie-kammerater og kolleger, som alle er blevet inviteret til den første private screening på selskabets første film.”Mørkefald” – som filmen hedder – er en thriller, som foregår i et øde som-merhusområde i Danmark, men andet

ved de mange spændte tilskuere ikke.Endelig begynder folk at blive luk-ket ind i salen, og da alle er på plads, træder selskabets executive producer, Emil Nikolajew Rasmussen op på sce-nen for at byde velkommen.

”Det hele startede for et år siden,” be-gynder han og hiver en krøllet seddel op af lommen. Han fortsætter med at fortælle, hvordan drengene startede

med at skrive manuskriptet til filmen i foråret 2011, hvorefter resten af forlø-bet med castings, filmning og postpro-duktionen – som tog noget længere end beregnet – førte frem til det ende-lig produkt i form af en novellefilm på ca. 26 minutter. Det har været en lang og sej periode, men heldigvis med et filmhold, som har haft ”et engage-ment som de færreste Oscar-vindere kan prale af,” som Emil formulerer det.

AF: MICHALA ELK, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER.

PREMIERE PÅ ”MØRKEFALD”I ØST FRA PARADIS

For et halvt år siden bragte Kontekst en artikel om Creative Concept Productions; et selvstændigt filmproduktionsselskab fra Århus, som er stiftet af en gruppe unge fyre, som overvejende er stude-rende fra Medievidenskab. Den 18. februar 2012 kunne de endelig invitere venner og familie med til den første private screening på filmen, og Kontekst var selvfølgelig med!

PREMIERE

KONTEKST | 45

Bond-effektenDa Emil er færdig med at sige vel-kommen, går Alexander Ohrt, som har været composer og lydtekniker på produktionen, på scenen sammen med Camilla Førby, som studerer Me-dievidenskab på 4. semester med flere af drengene bag selskabet. De skal sammen opføre filmens soundtrack ”Surfing in the Sky”, som er skrevet og komponeret af Alexander med Ca-milla som vokal. Dedikerede fans har allerede hørt sangen, som ligger frit tilgængelig på selskabets hjemme-side, og den har en mystisk, lidt gåde-fuld klang over sig, som ville være en James Bond-film værdig. Alexander spiller koncentreret på guitar, mens Camillas intense stemme flyder ud i salen, og det hele afsluttes med et kæmpe bifald.

MørkefaldEndelig gøres der klar til, at filmen skal vises, og den fyldte sal i Øst for Paradis falder til ro. Allerede i åbningsscenen slås stemningen an med en uhyggelig

underlægning. Filmen finder sted om sommeren et ukendt sted i Danmark, som ligger et pænt stykke uden for civilisationens rækkevidde, og hand-ler om den 31-årige Stine. Hun nyder sit ophold i sommerhuset, da en lokal betjent besøger hende med informa-tionen om, at der er blevet begået et mord i området. Rigtig uhyggeligt bli-ver det, da Stine senere åbner døren op for et fremmed kærestepar, hvis bil er brudt sammen…

Det er en vellykket thriller med et klas-sisk plot, men med et uventet twist i slutningen. Skuespillerne er overbe-visende, og replikkerne er velskrevet. I det hele taget er filmens flow samt hele opbygningen af plottet rigtig godt udført. Set i forhold til, at det er Creatives Concept Productions før-ste filmproduktion, slipper de godt af sted med det. Den er tro mod thril-lergenren, og får da også salen til at hoppe i sæderne et par gange i løbet af de knap 30 minutter, den varer. Hele showet sluttes af med, at instruktør

Mikkel Guldborg Lund siger tak til alle de medvirkende, ikke mindst skuespil-lere og holdet bag filmen.

Antiklimaks?Arrangementet rundes af med en re-ception i caféen, hvor publikum har mulighed for at snakke med og stille spørgsmål til de tydeligvis stolte fyre bag produktionen.”Det har været et hårdt år,” udtaler Da-niel Cesar Bredegaard, som har skrevet manuskriptet bag filmen. ”Faktisk er det en lidt antiklimatisk følelse, jeg står med nu. Med al den tid, vi har brugt, og så er hele premieren over-stået på to timer.”Der er dog ingen tvivl om, at han ville gøre det hele igen, og han vil da også gerne afsløre, at de allerede har et nyt projekt på tegnebrættet:”Den næste film bliver en komedie, sandsynligvis med et sci-fi twist,” si-ger Daniel og griner. ”I kan godt glæde jer!”

46 | KONTEKST

På uddannelsen gennemgår man et forløb med undervisning og et kom-petenceprojekt, som i sidste ende resulterer i et færdigt spilprodukt, herigennem lærer man at indgå i et team netop for at afspejle computer-spilsbranchens forskellige discipliner.

Et elite-teamEt team består af ti forskellige kom-petenceområder; en Art Director som står for det visuelle koncept og har an-svar for udformning af spillet.Produk-tionsmæssigt står Art Directoren for konceptskitser, storyboards, koncept-layouts af de interaktive interfaces osv. Animatoren står for selve udviklingen af karaktererne i spillet dvs. at han har ansvar for at bringe liv og personlig-hed til de forskellige karakterer. Audio-designerensansvar består i at forfatte musik og lydeffekter, der passer til spil-lets gameplay. En CG artist står for at producere spillets 3D verden.Arbejdet er en hårfin balance mellem det æste-tiske og det tekniske. Leveldesigne-rensarbejde består i at designe og ind-arbejde forskellige levels,der passer til

spillets rammer. En Projektlederhar det overordnede ansvar og skal sørge for, at de forskellige roller fungerer og at de givne deadlines bliver overholdt. Projektlederen har dog ingen indfly-delse på indhold og funktion i spilpro-duktet. Spildesigneren haransvar for at udvikle selve spillets koncept, dvs. at han skal sørge at udvikle alle spil-lets aspekter såsom spilmekanik, spil-balance, navigationsstrukturer, hand-lingsstrukturer osv.Spilinstruktøren fungerer som en slags blæksprutte mellem alle de forskellige roller, hvori han sørger for, at der er struktur og helhed i forhold til gennemførelsen

af spillets koncept og idé. En Spilpro-grammørstår for det tekniske i spillet. Han skal sørge for at programmere spillet så det lever op til de kriterier, som er fastlagt af spilinstruktøren, Art Director og spildesigneren. En Vi-suel designer assisterer Art Directoren ved hjælp af visuel kommunikations- og marketingsmaterialer, heriblandt model sheets, karakterer, omgivelser, rekvisitter og produktionen af de visu-elle interfaces og grafiske elementer.

For yderligere information, besøg DA-DIU’s hjemmeside på www.dadiu.dk.

AF: TUE DOMMERGAARD, DIGITAL DESIGN, 8. SEMESTER.

DADIUDet Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning

Hvert år optager DADIU studerende fra Aarhus Universitet som enten studerer Digital Design eller Audiodesign. De studerende,der bliver optaget indgår i et team med studerende fra andre univer-sitetsuddannelser eller kunstskoler. Idéen bag sammenslutningen er, atde studerende bliver tildelt en arbejdsrolle som er konstrueret ud fra de kompetencer de har opnået gennem deres uddannelse.

UDDANNELSE

KONTEKST | 47

Hvad skete der med festen?Vi er kede af, at festen d. 13. april blev aflyst! Organisationsændringerne på Universitetet betyder, at styringen af Benjamin er overgået til Eksamenstil-synet, og dermed ikke længere er lokal - Festen blev fanget i skiftet. PANIK ar-bejder lige nu på højtryk for at sørge for, at vi stadig i fremtiden kan holde fester for jer alle på Katrinebjerg! Følg med på vores Facebook-side.

Vi ses til Kapsejladsen!Hvis I ikke kan vente til efteråret med at feste sammen med os igen, kan I joi-ne os til en af årets største begivenhe-der på Aarhus Universitet, nemlig kap-sejladsen. I år starter vi en ny tradition, hvor PANIK og Fredagsbar.dk samles til sejladsen under fælles pavillon. Vi er klar til både at hygge og give den gas sammen med jer!

V58 & PANIKSamarbejdsudvalget i PANIK har været så seje at få en aftale i hus med nat-klubben V58. Så hvis du er lidt træt i benene efter et brag af en Panik-fest, men stadig er klar på at gi’ den gas, står vi klar med busser der kører jer direkte ned til V58. Indgangen er gratis mod forevisning af studiekort og der er fordelagtige tilbud på drikkevarer. Ud over det vil der løbende komme gode tilbud fra V58 til jer!

AF: MARIA JUEL LEE OG SIMON CLAUSEN, PANIK.

PANIK!Lige nu tæller PANIK 25 frivillige medlemmer og vi er vilde med at holde fester for dig og dine 300 nærmeste venner - Vi er her for dig! Vi vil gerne sige tak for den opbakning vi har modtaget og ser frem til mere af den. Hvis du har et forslag eller andet input, så kom med det. Vi glæder os til at se dig igen!

FORENINGER

PANIK-factsPANIK er en festforening for det hedengangne institut for Infor-mations- og Medievidenskab, som bestemt ikke har tænkt sig at dø bare fordi instituttet er væk.

PANIK står for “Party All Night In Katrinebjerg” og har mottoet ”Vi tilgiver alt, men fortryder intet!”

www.facebook.com/panikfest

48 | KONTEKST

forsker fightOnsdag d. 9. maj kl. 16-18 i nygaard bygningen

‘12

sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende

sams inviterer til en eftermiddag i forskningens og formidlingens tegn. det handler om form og fremtoning, når en række forskere bedømmes på deres præsentationer.

kom og bliv en del af et anderledes arrangement, hvor viden og under-holdning forenes.

mere information på www.samsnet.dk/fight.html

sams præsenterer

KONTEKST | 49

Vi har allerede etableret aftaler med flere virksomheder og kan bl.a. invitere jer indenfor hos Podio, TDC, Tradeshift, Issuu, Telia og Founders House.

Hvad koster det?Prien for hele herligheden er 627,- pr. person (normalpris: 927,-).Vi drager fra Aarhus onsdag morgen d. 15. august

og vender hjem igen fredag aften d. 17. august. Transporten foregår med Linie 888 – dvs. med bus og færge og turen inkluderer desuden to overnatninger på Danhostel Copenhagen Downtown samt delvis dækning af transport i Kø-benhavn.

TilmeldingDer er deltagerbegrænsning på 20 personer og stadig få ledige pladser hvis du vil med!Tilmeld dig på www.sais.dk eller via SAIS’sFacebook page –der finder du link turen og til tilmel-dingsblanketten. Vi glæder os til at se jer!

AF: MARIE SPLIID, INFORMATIONSVIDENSKAB, 6. SEMESTER.

Som noget nyt inviterer SAIS denne sommer sine medlemmer på en 3-dages studietur til Køben-havn!

SAIS INVITERER TILKØBENHAVN TUR/RETUR

FORENINGER

50 | KONTEKST

Det er fredag. Klokken slår to. Og alle studerende på det gamle IMV med grønspætteviden om IT-byen ved, at det er nu Fredagsbar.dk åbner. Da-gens tema i baren er ’Surprise’, og de første gæster spørger nysgerrigt ind til, hvad overraskelsen går ud på. Glæ-den er stor, da overraskelsen afsløres, og gæsterne får stukket et kinderæg i hænderne (hele tre overraskelser i én). I løbet af de næste par timer er 30& 40 studerende travlt beskæftiget. De leger med indholdet fra det kendte ty-ske chokoladeæg, taler om ugens begi-venheder og weekendens festligheder og skyller samtalerne ned med en kold cola eller øl. De hygger sig.

Et hyggeligt stedFredagsbar.dk er ikke en festforening. Det er en fredagsbar. Her kan stu-derende hver fredag nyde en øl eller sodavand og hygge sig med deres medstuderende. Barens Oktoberfest er kendt og berygtet i hele byen, og der er ingen tvivl om, at fredagsbaren forstår at holde fest. Og det er vi stolte af! Men vi vil også gerne være mindst ligeså kendt og berygtet for at være en fredagsbar, hvor det er rart at komme

– også når man ikke skal være fuld.

Kom forbiNår fredagsbaren slår dørene op fre-dag eftermiddag, er der rig mulighed for socialt samvær med dine medstu-derende. Tag et slag yatzy, nyd en en-kelt, byd din flamme op til en omgang bordfodbold, udfordr din læsegruppe i Bezzerwizzer eller stik hovedet ind for at sige god weekend. Fredagsbar.dk har valgt at sætte fokus på de korte barer via fantastiske temaer og under-holdende indslag. Så kig forbi en af de korte barer. Også selvom du ikke har

undervisning om fredagen. Du kom-mer ikke til at fortryde det!

Få mere info på:facebook.com/fredagsbar.dk ogwww.fredagsbar.dk

AF: MIKKEL HVIDTFELDT, INFORMATIONSVIDENSKAB, 4. SEMESTER.

FREDAGSBAR.DKVI ER OGSÅ ANDET END FEST OG FARVER

Fredagsbar.dk er Aarhus’ Bedste Fredagsbar og kendt for altid at levere en fed fest, men Fredagsbar.dk er ikke kun et sted, hvor der festes.

FORENINGER

Kommende barer:27/4 SÅ-ER-DET-KRAFTEDME- SOMMER-BAR3/5 Kapsejlads Pavillon m. PANIK11/5 Penge-Bar31/8 Første bar efter ferien

KONTEKST | 51

BILLEDER

BILLEDER ST. PATRICKS DAY I FREDAGSBAR.DK

52 | KONTEKST

BILLEDER

BILLEDER PROVINSBYFEST I KATRINES KÆLDER

KONTEKST | 53

BILLEDER KONTEKSTS 5ÅRS FØDSELSDAG!

54 | KONTEKST

SPECIALERFølgende har afleveret speciele ved en kandidatuddannelse under det tidligere Institut for Informa-tions- og Medievidenskab siden sidste udgivelse af studiebladet Kontekst. Vi vil fremover også brin-ge lister over afleverede specialer fra de andre studier på Katrinebjerg, såfremt vi kan få fat i dem.

09.01.2012 Morten Lund Søegaard Lyden af ARoS - Lydbranding af et moderne museum

09.01.2012 Troels Fløe Kristensen Lyden af ARoS - Lydbranding af et moderne museum

23.02.2012 Peter Fjordbak Sørensen Softwarens betydning for kunstnerisk skabelse i digital lydproduktion

AUDIODESIGN

SPECIALER

08.02.2012 Sune Sonne Andersen Facebooks innovation i Open Mobile paradigmet

27.02.2012 Laura Thomsen Brugere og Innovation - En teoretisk undersøgelse af relevante sociale gruppers værdi for innovationsprocesser

05.03.2012 Valeriya Klyapovskaya Dynamikken i Internationaliseringen af Forskning og Udvikling: Offs-hore Outsourcing og Interne Offshoring i Kina

09.02.2012 Line Gramm Overby Styringens mangfoldighed: Et governmentality studie af beskæftigel-sesindsatsen målrettet unge i alderen 25 til 29 i Århus kommune. En analyse af anvendte styringsteknologier samt afledte og utilsigtede styringseffekter

01.03.2012 Christina Betina Jakobsen Dukke baseret design - Forestille sig livet i fremtidige teknologi aug-menterede miljøer

30.03.2012 Kirsten Morre Slot Vinther INNOVATION OVER GRÆNSER. Samarbejdsdrevet Sundhedsinnovation – en analyse af grænsearbejdet i samarbejdet omkring udvikling af sundheds-it

27.03.2012 Thor Skov Larsen Hvad er cyberkrig? -Nutidens ordstrid om fremtidens ordkrig

INFORMATIONSVIDENSKAB

KONTEKST | 55

01.03.2012 Lykke Dahlén Receptionsanalyse af underholdningskvaliteterne på DR Ramasjang

27.01.2012 Mads Svejstrup Digitaliseringen af de danske biografer – en aktuel analyse af den tek-nologiske udviklings betydning for dansk filmdistribution

31.01.2012 Carsten Ebbesen "DR de tværmediale oplevelser der tæller. En kommunikations- analyse af ”Store Nørd”, ”Deadline 17:00” samt ”Bonderøven” set i lyset af tværmediale tv-produktioner med fokus på brugerinvolvering og oplevelser"

03.02.2012 Marie Nydam Jensen Made in the USA? En analyse af Tea Party-bevægelsens opståen og suc-ces

20.02.2002 Anna Hagemann Ribold DR Partisan - Kom ind i kampen! Et casestudie af brugerinvolvering i en licenskampagne

02.02.2012 Anne Knudsen Hvorfor ser så mange Spise med Price?

24.02.2012 Mikael Mørkholt Rasmussen Mobilbanken - bank i bevægelse? - En analyse Danske Banks priorite-ring og anvendelse af mobilbank-applikationen af

02.04.2012 Astrid Boye Wiik Læringspotentialer i Digital Museumsformidling. En empirisk under-søgelse af digitale formidlingstiltag på to danske kunstmuseer

29.03.2012 Mette Lemcke Grann Horst Unge - den tabte public service generation? En analyse af DRs unge-univers MAMA

30.03.2012 Mikkel Møl Dalsgaard aarhusfestuge.dk

16.03.2012 Andreas Bønnerup Konkurrence i dansk TV: Danske medieinstitutioners multikanalstra-tegier

05.09.2011 Frederik Sølvsten Da klimaet skulle reddes - en analyse af danske tv-mediers rolle og funktion under klimatopmødet i København

MEDIEVIDENSKAB

30.01.2012 Jens Jørgen Jensen Det er jo bare gadeteater... – en undersøgelse af politisk aktivisme i me-dierne med afsæt i en habermasiansk demokratiforståelse

01.03.2012 Louise Haunstrup Kristensen Kinabilleder - En analyse af danske mediers framing af Kina

23.03.2012 Mette Lindberg Corporate Branding i Randers Håndboldklub - udfordringer og poten-tialer

23.03.2012 Jens Sørensen Steffensen "Menneskehandel, Myter og Medier - en undersøgelse af hvordan de danske dagblade behandler og formidler konstruktionen af men-neskehandel i udvalgte features"

28.03.2012 Jeppe Knudsen En kritisk analyse af videnskabsmagasinet 'Viden om'

27.02.2012 Josefine Aggeboe Kulturel identitet og sundhed – børns opfattelse af sundhedskommu-nikation

29.03.2012 Christoffer Aagaard Melsen Igennem mediernes øjne - En analyse af nyhedsdækningen af Opera-tion Cast Lead i Danske og Israelske aviser

ANALYTISK JOURNALISTIK

56 | KONTEKST

AU job-og pro-jekt bankAU JOB- OG PROJEKTBANKFind dit næste fuldtidsjob, studiejob, praktikplads eller projektsamarbejde på AU’s nye jobportal.

auAARHUS UNIVERSITET

Studiejob PraktikstillingerProjekterJob til nyuddannedePh.d-stillingerFrivillige jobs- og job i udlandet

Besøg jobbank.au.dk