Kontekst #30

Kandidat

Studieskift

ONTEKST!{Studiebladet for Katrinebjerg

HistorieKONTEKSTS begyndelse

+meget mere...

bEgyNdElSETEMA

VoxpopEn god studiestart

IværksætteriSelvstændige påKatrinebjerg

GuideFem do’s and don’ts til rusugen

Billedseriebegyndelse

Praktik

Bachelor

Ph.d

Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

REDAKTIONEN

INdhOldSaNSvarlIgE KriStoffer Dahl SørenSen Jacob Krag linDe & KaSper hanSen

aNNONcEaNSvarlIg MiKKel ingwar KarlSen

layOuT/graFIK Malou chriStenSen

KONTaKT [email protected]

hjEmmESIdE www.KonteKSt.it Oplag 1000 StK.

taK til alle SKribenter og fotograferi Dette nuMMer:

caMilla SønDergaarD anDerSenchriStina VaSbyeMil niKolaJewfie lunDJacob Krag linDeJulie linDharDt høiMarK SørenSenKaren buhlKaSper hanSenKriStoffer Dahl SørenSenlaura bJærgeMia forSbergMia reJSenhuS panDuro ipSenMichael harDerSMorten bonDrup peterSenpernille KnuDSenSara KouSttrine bachSiw iSabella KribySøren JørgenSen

14

OMTAlE

aarhuSFOOd FESTIval

ANMElDElSE

SErIENØrdErI:pENNy drEadFul

OMTAlE

mEjlgadE FOr maNgFOldIghEd

REpORTAgE

rOSKIldE FESTIval

OMTAlE

FOTO- Og FIlmFESTIval

ARTIKEl

hISTOrIEN Om ET STudIEblad

INfOgRAphIc

STudErENdE I Tal

ARTIKEl

OplEvElSEr Og rEFlEKSIONErFra ruSTIdEN

vOxpOp

EN gOd STudIESTarT

ARTIKEl

TuTOrErNES mISSION

ARTIKEl

STarTguIdE - 5 dO’S aNd dON’TS

bIllEDSERIE

bEgyNdElSE

ARTIKEl

OpSTarT på ph.d-FOrlØb

ARTIKEl

SElvSTæNdIgE på KaTrINEbjErg

INfOgRAphIc

KOrT OvEr KaTrINEbjErg

06

08

10

32 38

pORTRÆT

KIm arIld STEEN

KulTuR

fORSKERlIv

uDE Af KONTEKST

guIDE

rEjS bIllIgT –TIpS Og TrIcKS Fra ENTur TIl bOSNIEN

ARTIKEl

jaI FOdbOld -EN bIllIg vEj TIl ETuNIKT FællESSKab

43

31

18

40

INDhOlD

26

TEMA 16

12

28

34

45 46

22

TEMA BegyndelSe

al begyndelse er svær, så det er med at komme godt fra start, fordi godt begyndt er jo halvt fuldendt. men fortvivl blot, for tvivlen er vishedens begyndelse, sag-de aristoteles engang i et øjebliks uklar klarhed.

Så kære studerende, velkommen til denne 30. udgave af Kontekst, som vi håber, du vil gå kritisk og tvivlende til. ligesom vi altid bør gå kritisk og refleksivt til alt, vi læser, hører og ser.

Temaet for denne udgave er ‘begyndelse’, som det an-tydes i de ovenstående ordsprog. begyndelse er mange ting. det er den fornemmelse, som førsteårsstuderende russere har i maven, når de tropper op på deres sprit-nye universitetsuddannelse den første dag i rusugen. men det er også den spire i en tredjeårsstuderendes mave, som med den rette mængde vand og varme kan blive til en stor og flot bønne en dag. både mavefor-nemmelsen og bønnespiren kan du læse meget mere om inde i bladet.

Som bekendt har al begyndelse også en ende. derfor vil denne udgave af Katrinebjergs eneste studieblad blive den, hvor Kristoffer og jacob sender stafetten videre til Konteksts nye indholdsansvarlige redaktør, Kasper hansen. vi ønsker bladet og Kasper held og lykke med det nye kapitel.

hermed ønskes du god læsning,Kristoffer og jacobIndholdsansvarlige redaktører

lEDER

6 | KonteKSt

Tema

når lysten drIVer Værketkonteksts BeGyndelse

bladet hér markerer vores 30. udgivelse. Et overordnet tema som ”begyndelse” giver anledning til at reflektere over fortiden og dermed, hvordan et koncept som Studiebladet Kontekst er blevet til. derfor er én af initiativtagerne, jens gerner-Smidt, samt én af de første redaktører, helle martens jørgensen, udspurgt herom. Første spadestik blev taget i det tidlige 2007, og i det følgende vil bladets indledende ambitioner, udfordringer og succesoplevelser være i fokus.

Af kasper Hansen, Medievidenskab, 3. semester

”Kontekst blev til, fordi jeg selv og et par andre mente, at vi manglede et studieblad i særde-leshed og foreningsliv generelt på det hedengangne IMV«. Så-dan beskriver Jens målsætnin-gen med bladet. Planen var, at idéen skulle finansieres delvist af instituttet og delvist af an-noncer, og efter ganske få mø-der med institutleder Steffen Brandorff blev budgettet for-handlet og et lokale tildelt. In-den første udgivelse blev der afholdt flere workshops, hvor involverede skribenters ønske med og forventninger til bla-det blev fremlagt. Ligeledes blev der planlagt redaktionsmøder, hvor de endelige detaljer kom på plads. Jens pointerer, at ”be-gyndelsen var meget præget af en gør-det-selv tilgang, hvor in-gen af os egentlig anede, hvad vi lavede, men bare vidste, at vi gerne ville lave det her blad.” Citatet hér fremhæver også de

udfordringer, der lå for dagen hos de spirende redaktører. Der skulle laves budgetter, regnska-ber og en bagvedliggende for-ening samt skaffes annoncører for at få det hele til at løbe rundt. Alt dette lykkedes efter en ihær-

dig indsats, og nu kunne grup-pen forsøge at føre deres ambi-tioner ud i livet.

en fælles kontekstDen daværende redaktion følte, at instituttet manglede et blad, hvori studiemiljøet blev disku-teret og beskrevet. Ligeledes åbnede det muligheder for stu-derende, som ønskede at invol-vere sig fagligt og praktisk ved siden af en teoretisk ladet un-dervisning. Jens, der førhen har studeret Statskundskab, fandt inspiration i denne uddannel-ses blad med lignende format – Kandestøberen.

”Der manglede simpelthen et blad, der kunne skabe fæl-lesskab på tværs af årgange og studieretninger.” Således sup-plerer den dengang indholds-medansvarlige redaktør Hel-le målsætningen bag Kontekst. Der herskede tydeligvis et ønske om en bedre tilknytning stude-

”Begyndelsen var meget præget af en gør-det-selv til-gang, hvor ingen af os egentlig ane-de, hvad vi lavede, men bare vidste, at vi gerne ville lave det her blad.”

Jens Gerner-Smidt, stifter af KONTEKST

artiKel

”Der mangle-de simpelthen et blad, der kunne skabe fællesskab på tværs af år-gange og studie-retninger”

Helle Martens Jørgensen, tidl. in-holdsansvarlig redaktør.

rende iblandt. ”De første mø-der var der virkelig også stor in-teresse fra de studerendes side. Men det blev hurtigt klart, at ar-bejdet kom til at hænge på nog-le enkelte personer«. Heri lå en udfordring, som gik stik imod ønsket om fællesskab, man måtte acceptere. Dette var og er dog ikke nødvendigvis en ne-gativ situation, da det medfører en erfaren, koncentreret kerne, som brænder for hver eneste udgivelse.

Hæfteklemmer kunne ikke gøre detI interviewet fremhæver både Jens og Helle, at de fra start havde meget at lære om eksem-pelvis bladets layout, hvorefter de i en humoristisk tone hen-viser til allerførste udgivelse. I takt med Konteksts fortsat-te støtte voksede redaktionens ambitionsniveau. I første om-gang skulle det være en prin-

tet udgave med hæfteklemmer, men til manges fornøjelse fort-satte udviklingen. Helle dvæ-ler kort ved det faktum, at bla-det skulle fungere som debatvej mellem institut og studerende. Dengang havde bladet et seg-ment kaldet Stafetten, hvor in-stituttets forskere fik mulig-hed for at dele viden om deres forskning med de studerende - disse forskerportrætter er sta-dig at finde i bladet, men i en modificeret udgave. Flere tra-ditioner er ligeledes blevet tro-fast videreført og poleret, som tiden er gået – lige fra kulturelt til fagspecifikt indhold, insti-tut- plus annoncefinansiering og selv den praktiske organi-sering. Kontekst havde næppe fået sin begyndelse og nutidige udformning uden ambitiøst gå-påmod, og foruden at være af informativ natur er denne arti-kel også tænkt som en hyldest til initiativtagere.

KonteKSt | 7

8 | KonteKSt

infographic

VORES VIGTIGSTE KOMPETENCE ER, AT VI HAR STYR PÅ DINE KOMPETENCER

Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer.

Karrierevejledning og juridisk rådgivning både til studiejob og

som færdiguddannet. Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på

fitness, forsikring, bank, aviser, bøger, mad, rejser.

SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU:

MELD DIG IND PÅ CANDPORTALEN.DK

Bliv medlem af DM inden 01.11.2014 og vind et års studieforsikring.

– en del af LB ForsikringLÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING

de nye På Bjerget Mænd Kvinder 1. priortet

Medie-videnSKaB

inforMationS-videnSKaB

digital deSign

datalogi

it

ingeniør*

antal optagne

110

75

44

170

65

483

28% 83%

83%

65% 35%

71%

61% 39%

75%

93% 7%

93%

89% 11%

89%

71,3% 28,7%

89,1%

*tallene er et gennemsnit taget fra alle ingeniøruddannelserne

kilde: au Studier, Driftsenheden.

VORES VIGTIGSTE KOMPETENCE ER, AT VI HAR STYR PÅ DINE KOMPETENCER

Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer.

Karrierevejledning og juridisk rådgivning både til studiejob og

som færdiguddannet. Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på

fitness, forsikring, bank, aviser, bøger, mad, rejser.

SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU:

MELD DIG IND PÅ CANDPORTALEN.DK

Bliv medlem af DM inden 01.11.2014 og vind et års studieforsikring.

– en del af LB ForsikringLÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING

1. priortet

10 | KonteKSt

Tema

rusuGenAlkoHolorGIe eller festlIG IntroduktIon?

Sommerferien er slut, og studiestart står for døren, hvilket for mange betyder starten på et nyt kapitel. Nogle er flyttet hjemmefra langt væk fra vante rammer og mors kødgryder. det kan virke overvældende, hvorfor der er lagt et stort arbejde i at tage hånd om de nye studerende i form af tilrettelæggelse af en rusuge. En uge med mange sociale og festlige aktiviteter, faglig introduktion og ikke mindst gulddamer i lange baner. men hvilket indtryk står man tilbage med, når den sidste øl er drukket, panodilæsken er tom, og danseskoene er slidte?

Af siw Isabella kriby & karen Buhl, Medievidenskab, 3. semester

Der lægges hvert år mange kræfter i at introducere nye studerende til tilværelsen som universitetsstuderende – en tilværelse, der for mange er en omvæltning. Introduktionen består oftest af rusugen, hvis formål er at skabe en god so-cial og faglig start, som dan-

ner grobund for trivsel på stu-diet. Reelt set er det nok de mange sociale arrangementer, som diverse orienteringsløb, pubcrawls og fester langt ud på natten, der gør rusugen så be-rømt. Arrangementer, der i høj grad er præget af en stor kær-lighed til gulddamer og små blå

– jo flere, jo bedre. I flere til-fælde er der sågar præmier på højkant i kampen om at ind-tage flest genstande. Hvorfor rusuger ofte får rygtet for at være store alkoholorgier er ikke overraskende.

Spørgsmålet går meget sjæl-dent på, hvorfor man drikker, mens der altid sættes spørgs-målstegn ved undtagelsen. Det er dog vigtigt at understrege, at det at drikke alkohol i rusugen ikke foregår under tvang. Det er frivilligt, hvilket tutorerne også påpeger. Ét er dog at have et valg, noget andet er at turde tage det. Videre er ét, hvad der formelt bliver sagt, noget an-det er, hvad der opfordres til mellem linjerne. For der bliver lagt op til fest og farver, og al-kohol er den primære ingredi-ens. Men hvorfor er det egent-lig sådan?

”Alkohol spillede nok så stor

pubcrawl

artiKel

en rolle, fordi det er noget, folk samles om, og det hjælper på åbenheden. Der var ingen tvivl om, at det var lettere, hvis man drak. Samtidig indgår alkohol i folks forventninger til rusu-gen, og det er lidt en ’sådan er det bare’-ting”, forklarer en 2. årsstuderende fra Medieviden-skab. tilstrækkelige stramninger?Alkohol kan i nogle tilfælde være med til at gøre folk mere sociale, og det ligger lidt i den danske ungdomskultur og -tra-dition, at socialt samvær inklu-derer alkohol. Dog kan de store mængder virke skræmmende og måske endda medføre uheldi-ge situationer, der efterfølgen-de vil blive fortrudt. Det popu-lære sociale medie, Instagram, udgjorde eksempelvis en væ-sentlig faktor under sidste års pubcrawl på Medievidenskab:

”Billederne var en del af en overordnet konkurrence, hvil-ket gjorde, at det gik alt for vidt. Billederne var langt, langt over stregen. Det var sidst på afte-nen og i takt med, at promil-lerne steg, blev en del kropsde-le blottet på det sociale medie”, fortæller en 2. årsstuderende og tilføjer, at flere russere efterføl-gende ønskede billederne fjer-net.

Sidste års cheftutor fra Me-dievidenskab, Camilla Lykke Hansen, forklarer imidlertid, at alkoholpolitikken er blevet strammet de seneste år i form af forbud mod indtagelse af al-kohol inden klokken 17 samt

indførelsen af ædruvagter for tutorere på flere studier. Op-stramningerne er lavet for at sikre et informativt udbytte for de nye studerende, så det hele netop ikke bare går op i fest og farver.

Det kan i høj grad diskute-res, hvorvidt stramningerne på alkoholpolitikken har været til-strækkelige, og om ikke alkoho-len fylder for meget i en intro-duktionsuge. Faktum er dog, at

rusugen bare ikke ville have den samme festlige karakter uden alkohol, og det er spørgsmå-let, om ikke det siger mere om vi unge end om rusugen som koncept. Så når den sidste øl er drukket, panodilæsken er tom, og danseskoene er slidte, vil vi lade det være op til den enkel-te at vurdere, om rusugen skal klassificeres som et alkoholor-gie eller blot en festlig intro-duktion.

Rusleg

Indkøb til hytteturen

KonteKSt | 11

studIestArt

12 | KonteKSt

Tema

vOxpOp

den uBesVæredeEt gammelt ordsprog lyder, at al begyndelse er svær – men er den nu også det? Kontekst har sat sig for at undersøge, hvor-dan de studerende på Katrinebjerg oplevede deres egen start på studiet. læs med og bliv klogere på, hvilke råd de erfarne stude-rende har at give videre til begynderne.

Mette, 23 år, Sundheds-

teknologi, 2. semester.

hvordan var din studiestart?

det var vildt! jeg var smad-ret hver dag, jeg kom hjem og husker især rusturen, der var sjov. Man lærte hurtigt hinan-den at kende igennem sociale

aktiviteter.

hvis du skulle begynde forfra, er

der så noget, du ville gøre ander-

ledes?

nej, det tror jeg egentlig ikke.

hvad er dit bedste råd til en god

studiestart?

vær åben, og udnyt at du har mulighed for at starte på en frisk. lad være med at stresse med det faglige – du er her for at lære det, og ikke fordi du allerede kan det.

alberte, 22 år, Medievi-

denskab, 2. semester.


det var en overvældende tid. det var svært i introugen at svare på spørgsmålet ”hvem er jeg?”, for det var længe siden, jeg havde spurgt mig selv om det.



ledes?

jeg ville holde lidt igen med alkoholen i rusugen for at undgå de voldsomme tøm-mermænd.


studiestart?

vær åben og giv alle en chan-ce. Begræns dig ikke til nogle få, men arbejd på, at alle bli-ver en del af fællesskabet. det er fedest, hvis vi holder sammen.

johan, 21 år, datalogi,

2. semester.


der var mange nye ting, jeg skulle vænne mig til. jeg hu-sker bedst vores tutorer og introdage, hvor vi blev rystet sammen og skulle lære hinan-

den at kende.



ledes?

nej, jeg havde generelt en god

studiestart.


studiestart?

Sørg for at få nogle gode ven-ner. det faglige bliver sværere senere på studiet, og der er det rart at kunne hente hjælp

hos sine medstuderende.

Af sara koust & trine Bjerre Bach, Medievidenskab, 3. semester

studIestArt

MÅL

Voxpop

dat, 25 år, teknisk it,

8. semester.


jeg kendte ikke andre på stu-diet, men kom hurtigt til at snakke med gorm, der sad ved siden af mig. vi har været ven-

ner lige siden.



ledes?

jeg ville tage på rustur! jeg nå-ede ikke at købe billetten – det havde jeg fuldstændig over-

hørt, at man skulle.


studiestart?

få et netværk op at køre og sørg for at finde nogle studie-kammerater med samme am-bitionsniveau som dig selv til

gruppearbejdet.

ashraf, 21 år, informa-

tionsvidenskab, 5. seme-

ster.


jeg var spændt – men også i tvivl, om jeg havde valgt det rigtige studie. det var dejligt at finde ud af, at folk var søde og sjove, og at studiet rent faktisk

var noget for mig.



ledes?

jeg ville helt klart planlægge min tid bedre. i starten var jeg ikke god nok til at sætte mig ned med bøgerne, så det hele blev ret rodet, og jeg fik ikke læst alt det, jeg skulle.


studiestart?

involvér dig! at melde sig ind i en forening giver mulighed for at møde nye mennesker og skabe sig et godt netværk. det ultimative værktøj til en god studietid er at engagere sig i

foreningslivet.

Malou, 28 år, digital -

design, 9. semester.


jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, og det var noget helt andet end forventet – men på en positiv måde. der blev festet igennem og mit

hold var super cool.



ledes?

jeg ville bruge mine medstu-derende mere; uddele tek-sterne, dele noter og generelt fokusere på hele semesteret

frem for eksaminerne alene.


studiestart?

Slå koldt vand i blodet og giv studiet en chance. det er ikke alle fag, man synes er lige re-levante, men det hele giver mere mening, når man kom-

mer på kandidaten.

KonteKSt | 13

14 | KonteKSt

Tema

tutorerneS MiSSionSommeren går så småt på hæld og et nyt studieår er begyndt. I løbet af sommeren har en flok frivillige tutorer slidt og slæbt for at give de nye studerende den bedst mulige start på studiet. Kontekst har taget en snak med de ledende tutorer på Katrinebjerg for at komme bagom forberedelserne og deres tanker omkring rusugen og rollen som tutor.

Af Julie lindhardt Høimark sørensen, Medievidenskab, 5. semester

I flere måneder har de knok-let som bæster, de har planlagt og koordineret, men mest af alt har de været forventningsfulde, og de har glædet sig til, at rusu-gen 2014 skulle løbe af stablen. Katrinebjergs tutorer har arbej-det på højtryk for at skabe en rusuge, der udgøres af faglige såvel som sociale arrangemen-ter. Cheftutoren på Informa-tionsvidenskab, Mette Schou, beskriver, hvor vigtig balancen mellem disse to er, samt at de nye studerende får den rette mængde af nye informationer, da det at starte på et nyt studie er en meget overvældende ople-velse i sig selv. Derfor er det tu-

en god tutorSpørger man Katrinebjergs tu-torer, hvad der definerer en god tutor, er der overvejende enig-hed om, at der netop ikke findes en sådan definition. De vil i høje-re grad tale om en definition på et godt tutorteam. Et godt tutor-team skal nemlig indeholde en række positive, udadvendte, an-svarlige, initiativrige og tilgæn-gelige mennesker, hvor der er bred diversitet i deres evner og i deres menneskelige kvaliteter. Derfor er det vigtigt med mange tutorer, der har hver deres ev-ner, som cheftutoren på Digital Design, Emilie Brodersen, be-skriver det. Der er både brug for

”En god tutor er først og frem-mest en, som vil være tutor”

Mathias Mavraganis,Formand for Mat/Fys tutorgruppen.

torernes opgave at sørge for, at det ikke bliver for overvælden-de, og at russerne føler sig tryg-ge og velkomne, som det poin-teres af Magnus Brunebjerg, der er ledende tutor på Medie-videnskab.

artiKel

tutorerneS MiSSion

tutorer, der har formidable plan-lægnings- og koordineringsevner og dem, der er gode socialt. Afgø-rende er det dog, at man som tu-tor sætter russerne i første række, som flere at Katrinebjergs tuto-rer påpeger. Formanden for Mat/Fys-tutorgruppen, der også er an-svarlig for rusugen på Datalogi, Mathias Mavraganis, mener, at det kan siges meget enkelt; ”en god tutor er først og fremmest en, som vil være tutor”.

alle skal være medDa det at starte på et nyt studie og lære en masse nye mennesker at kende kan være meget overvæl-dende, er det vigtigt, at tutorer-ne og rusugen i særdeleshed også kan rumme de russere, der even-tuelt er mere genert eller stille an-lagt.

Det brede hold af tutorer har således en stor betydning, da det er sammensat med det formål at

”Hos datalogerne sørger man endda for, at der altid tilbydes lige dele øl og sodavand til russerne”

kunne imødekomme alle og en-hver. Magnus Brunebjerg ser der-for også en fordel i, at man på Me-dievidenskab har valgt at lave et program, hvor russerne næsten hele tiden er en del af et mindre hold. ”Man er altså aldrig alene”, som han siger.

På hele ARTS er der vedtaget en regel om, at der i forbindelse med afviklingen af rusarrange-menterne ikke må indtages alko-hol inden kl. 16. Tutorerne skal dermed sørge for, at aftenarran-gementer også er tilpasset de rus-sere, der ikke har lyst til at drikke.

Næstformanden for tutorer-ne på Ingeniørhøjskolen, Simon Østergaard Kristensen, mener, at det er vigtigt med en række ar-rangementer, som ikke lægger op til at indtage alkohol for at imøde-komme de russere, der helst er fri for at drikke sig fulde. Hos data-logerne sørger man endda for, at der altid tilbydes lige dele øl og sodavand til russerne. Desuden påpeger Mette Schou, at rusugen netop ikke definitivt handler om at drikke sig fuld, men om at nyde det sociale samvær og deltage ak-tivt i arrangementerne. en kæmpe forskelDer er imidlertid heller ingen af tutorerne, der er et sekund i tvivl om, at tutorarbejdet allerede har haft stor betydning for deres so-ciale liv på studiet. For samtlige af tutorerne har engagement i noget studierelateret arbejde resulte-ret i et større netværk på studiet, venner på tværs af årgange og et enormt fællesskab. Desuden har de haft rig mulighed for at udvik-le deres egne evner på flere områ-der. Så selvom der er mange ud-fordringer og mange timers hårdt arbejde forbundet med at skabe en rusuge, er det ikke desto min-dre et særdeles eftertragtet job.

KonteKSt | 15

16 | KonteKSt

Tema

Tillykke med, at du er havnet på Katrinebjerg! Selvom bygningerne er af glas og koldt stål, er her faktisk en rar atmosfære. her bringer vi ti do’s and don’ts, så du kan komme (relativt) let og elegant gennem rusugen og den første tid på uni.

Af simon Ørberg & laura Bjærge, Medievidenskab, 3. semester

DO’S & DON’TS

I en rusuGe På kAtrIneBJerG (oG BAGefter)

guiDe

DO’S & DON’TS

don’ts

1. du behøver ikke medbringe dit overtegnede Eastpak-penalhus fra folkeskolen. Når du kigger ud over auditoriet, ser du ikke andet end stålblanke macbooks (medmindre du er datalog)

2. Forvent ikke charmerende Oxford-lignende universitetsbygninger eller gamle bøgers støvede magi. Sandheden er glasbokse, åbne kontorlandskaber, tekster i pdf-fil og klinisk rene toiletter.

3. Start ikke hver en sætning med “I mit sabbatår…” We get it, – du var til full moon party i Thailand!

4. I gymnasiet var du din lærers bedste ven og vidste, hvad hans børn hed og hvornår de skulle hentes fra spejder. Sådan er det ikke på uni. her hedder du “ja, der bagved?” fra første dag til specialet er afleveret.

5. du går IKKE i skole, du har IKKE en lærer, du går IKKE i en klasse. der vanker seriøse tæsk fra alle autoritetsfigurer, hvis du ikke omtaler det som universitet, underviser og hold.

!do’s

1. Tag imod den komisk store mængde gratis skriveredskaber, som du får tilbudt i rusu-gen som reklame for forskellige foreninger. man kan aldrig få for mange kuglepenne, og så gør det ikke noget at reklamere for dansk magisterforening, når du spiller kryds og bolle til forelæsning.

2. vil du prøve noget andet end Katrinebjergs kantiner, så husk at Storcenter Nord er din ven. det er billigere, og der er større udvalg.

3. Et fancy studiekort er en smart ting at have. Selvom det ikke altid virker til bygningerne, som det skal, kan du snildt tilluske dig til lidt rabat i byen – og er det måske ikke vigtigere?

4. hvis du er tilflytter, så er det en god idé at kigge en ekstra gang på et kort, så du kender de gode smutveje. Kringelkroge og skumle gyder er aldrig sjove at havne i, når man bare er en fuld og træt russer, der gerne vil hjem fra pubcrawl.

5. Nu går du på uni, og folk er pissekloge. mindreværdskomplekser bliver daglig kost i pau-serne, hvor fremmedord konstant lusker sig ind i de andres sætninger, og du kan bare nikke og sige “helt sikkert”. men ved du hvad? der er ingen, der ved en skid.

KonteKSt | 17

18 | KonteKSt

Tema

BilledSerie

BeGyndelsei denne udgave af KonteKSt har vi fokus på begyndelse - med denne billedserie giver vi plads til en alsidig, billedlig fortolkning af begrebet.

På vej mod varmere himmelstrøgfoto: Malou Christensen

Indflytningfoto: Kristina Hartlev Reseke

First Take foto: Kasper Hansen

KonteKSt | 19

20 | KonteKSt

Starten på en filmrullefoto: Søren Jørgensen

Vær’s’go og spisfoto: Søren Jørgensen

Første redaktionsmøde foto: M

alou ChristensenStilhed før storm

en @O

range foto: Malou Christensen

KonteKSt | 21

22 | KonteKSt

Tema

frA GlutenAllerGI tIl PH.d.ane Kathrine gammelby begyndte sidste sommer på sin ph.d. Inspirationen kom, efter hun blev konsta-teret glutenintelorant. Efterfølgende har hun brugt mange timer på Facebook for at indsamle materiale til sit projekt

Af Mia forsberg, 5. semester Medievidenskab

Ane Kathrine Gammelby sid-der på et lille kontor i Nyga-ard-bygningen. Varmen vidner om sommer og ferie, og der er heller ikke mange studerende eller forskere at finde her. Men i stedet for at holde fri, sidder Ane Kathrine Gammelby for-an sin computer og arbejder på sin ph.d.

Hun er 27 år og har arbej-det på sin ph.d. omkring et år. Hendes grunduddannelse er

Medievidenskab, men hendes projekt er tværfagligt og kom-binerer derfor Medie- og Infor-mationsvidenskab. Hun er på en såkaldt 4+4-ordning, hvor det sidste år af hendes kandi-dat er delt i to. Hendes spe-ciale bliver derfor også en del af hendes ph.d. Man kan kun søge en 4+4 ph.d., når man har optjent mellem 60 og 90 ECTS-point på sin kandidatud-dannelse. Selve ph.d.-projektet

skal handle om patienters brug af sociale medier – specielt Facebook. For eksempel i for-hold til at søge informationer om medicin og udredningsmu-ligheder og spejle sig i andre og deres erfaringer. ”Det handler meget om, at man som patient kigger efter fællestræk hos an-dre, evaluerer de informatio-ner man får og tolker dem ind i sin egen kontekst,” siger Ane Kathrine. Det betyder, at man

Hvad er en ph.d.-uddannelse?

en ph.d.-uddannelse er en uddan-nelse til forsker. den højeste ud-dannelse, man kan tage i danmark.det tager 3 år at gennemføre en ph.d.-uddannelse. som ph.d.-stude-rende bliver man ansat på overens-komstmæssige vilkår og får således løn, med mindre man tager en ph.d., i mens man tager sin kandidat.

portræt

som patient forholder sig an-derledes til det, lægen eksem-pelvis siger.

Begyndelsen er sværFor den 27-årige forsker kræ-vede det en længerevarende an-søgningsproces at blive optaget på ph.d.-uddannelsen. Inden hun begyndte, havde en under-viser nævnt muligheden om at skrive en ph.d. sattes en tanke-række i gang hos hende, og hun mødte efterfølgende stor åben-hed, da hun luftede tanken om at søge en ph.d. for sine under-visere.

Efter at have læst et år på kan-didaten i oplevelsesøkonomi for at få lidt ekstra betænknings-tid, fik Ane Kathrine Gammelby sporet sig ind på, hvad hendes ph.d. skulle handle om. Fokus-set blev valgt, fordi hun er inte-resseret i livsstil og sociale me-dier i et sociologisk perspektiv. Da hun fik gluten-allergi, blev hun nysgerrig omkring, hvor-dan andre patienter bruger især

åbne Facebook-grupper til de-bat og vidensdeling, og hvordan det ændrer patienternes situa-tion.

Man kan nemt tvivleBegyndelsen på hele processen var en kende kaotisk for Ane Ka-thrine. Det handlede for hende i starten i høj grad om at skabe sig overblik over et fagligt felt og finde ud af, hvordan hendes idé om et ph.d.-projekt kunne pas-se ind der. ”På det tidspunkt kan man nemt tvivle på sit projekt, da der er mange muligheder og valg,” forklarer hun. At skrive en ph.d. er en meget individuel ar-bejdsproces, og derfor har Ane Kathrine brugt lang tid på at af-prøve forskellige metoder og få overblik. Her har hun haft stor gavn af at bruge mapping-tek-nikker, hvor hun brainstormer på papir. Det er usynligt arbej-de, som tager lang tid, men det gør det nemmere at træffe be-slutninger og formulere forsk-ningsspørgsmål.

”Forskning er ingenting værd, hvis ikke det bliver formidlet”

Ane Kathrine Gammelby

Ane Kathrine er med sin ph.d.-kontrakt forpligtet til at udføre en hel del forskning på ph.d.-projektet samtidig med at uddanne sig til forsker. Det sidste indebærer, at hun blandt andet skal deltage på forskel-lige ph.d.-kurser, konferencer og på et længere ophold ved et udenlandsk universitet. Ligele-des skal hun lave institutarbej-de blandt andet i form af under-visning. Hun ser dette led som et vigtig led i processen: ”Forsk-ning er ingenting værd, hvis ikke det bliver formidlet,” siger hun.

Medie- og informationsfor-skeren er glad for den løben-de sparing hun har med sine to tilknyttede vejledere, der beg-ge er lektorer på Informations-videnskab. Der er sat omkring 30 timer af til vejledning pr. se-mester, men som Ane Kathrine forklarer: ”Der er ingen, som holder øje med timetallet.” Om tre år skal hun være færdig med sit projekt. Forude venter man-ge timer på Facebook.

KonteKSt | 23

Iværksætterworkshop er for dig, der gerne vil i gang som iværksætter, og det er gratis at deltage for studerende ved AU. Tilmeldingsfrist er d. 9/9, og der er et begrænset antal pladser

r.

IVÆRKSÆTTERWORKSHOP...

START EN VIRKSOMHED PÅ 5 UGER

En mulighed for at føre din idé ud i livet

Iværksætterworkshop foregår i Studentervæksthus Aarhus, Møllevangs Allé 142, 8200 Aarhus N. Se mere på: studentervaeksthus.au.dk

r.

Iværksætterworkshop er for dig, der gerne vil i gang som iværksætter, og det er gratis at deltage for studerende ved AU. Tilmeldingsfrist er d. 9/9, og der er et begrænset antal pladser

r.

IVÆRKSÆTTERWORKSHOP...

START EN VIRKSOMHED PÅ 5 UGER

En mulighed for at føre din idé ud i livet

Iværksætterworkshop foregår i Studentervæksthus Aarhus, Møllevangs Allé 142, 8200 Aarhus N. Se mere på: studentervaeksthus.au.dk

r.

26 | KonteKSt

Tema

den selVstændIGe VeJ Faste arbejdstider, en velkendt hyre og en varm kontorstol. dette er langt hen ad vejen fremtidsudsig-terne for mange af os studerende på Katrinebjerg. men nogle trodser lønmodtagerkulturen og bliver selvstændige – enten efter eller allerede mens de studerer.

Af kristoffer dahl sørensen, Medievidenskab, 5. semester.

”Vi skriver unikke tekster tilpas-set dine behov og ønsker”. Sådan karakteriserer TEXT BY M&E sig på deres hjemmeside. Firmaet er et tekstbureau, der tager sig af korrekturlæsning og tekstfor-fatning og er startet af to medie-videnskabsstuderende Michala Elk og Louise Mikkelsen. Pigerne har haft virksomheden i et halvt års tid, og ønsket om at profilere sig og drage egne erfaringer om-kring virksomhedsdrift var nogle af årsagerne til, at de tog sprin-get. Derudover er de ikke i tvivl om, hvad der er bedst ved det studiejob, som de selv har skabt.

”Du er din egen boss. Du be-stemmer selv dine arbejdstider og vigtigere endnu – du bestem-

mer selv, hvilke opgaver du vil tage,” siger Michala. Denne fri-hed pointerer partner i Instinkt, Søren Østergaard også. Sammen med fem andre drenge, hvoraf to af dem læser Digital Design, laver de bl.a. apps, websites og Facebook-markedsføring til kun-der, der spænder vidt fra Jesper-hus over Morsø Kommune til at-leter.

”Jeg kunne personligt ikke fortsætte mit gamle arbejde efter jeg fandt ud af, at man kan lave, hvad man vil. Tanken var pludse-lig ikke så intimiderende mere,” siger Søren, der mener, at frihe-den i valg af arbejdsopgaver gi-ver følelsen af at være dedikeret til noget fuldt ud. ”Det er enormt

tilfredsstillende,” siger han og slår samtidig fast, at det at have det sjovt med arbejdet egentlig er vigtigere end målet om at tje-ne penge.

Begyndende kulturændringNetop pengene, drømmen om de mange millioner, men også den store nedtur, er noget, der tiltrækker, men også afskrækker mange studerende. Alligevel er den økonomiske risikovillighed ikke længere en så bekymrende faktor, som det førhen har væ-ret for unge iværksættere. I 2012 fandt 38% af danske universi-tetsstuderende en karriere som selvstændig mere attraktiv end en lønmodtagerkarriere. Dette tal var i sidste år steget til 55%. I forlængelse heraf troede 34% af de unge på de videregående ud-dannelser i 2012, at de inden for de kommende fem år vil stifte virksomhed. Den tro var året ef-ter vokset til 49%. Det fortæller undersøgelser foretaget af A-kas-sen for Selvstændige (ASE).

René Jøhnke, der blev bache-lor i Digital Design sidste år, har

”Du er din egen boss. Du bestemmer selv dine arbejdstider og vigtigere endnu – du bestemmer selv, hvilke opgaver du vil tage”

Michala Elk, medindehaver af TEXT BY M&E

Tema

også valgt at gå den selvstændige vej og driver i dag firmaet treog-tres, der laver bord- og loftslam-per. Han mener heller ikke, at frygten for konkurs og milli-ongæld skal stoppe studerende med at begynde en virksomhed. ”Det er relativt risikofrit at starte en enkeltmandsvirksomhed op,” siger René, der bl.a. både tegner og producerer sine lamper, tager produktbilleder af dem og desig-ner emballagen, de pakkes ind i.

Hjælp at henteDen stigende iværksætterlyst på landsplan foregår også på Ka-trinebjerg, hvor både Center for Entreprenørskab og Innovation og Studentervæksthuset i IT-Byen mærker en stor interesse blandt Katrinebjerg-studeren-de for at starte egen virksom-hed op.

”IT-studerende kommer tit til os, men vi mærker generelt en god søgning fra alle studierne heroppe,” siger Helle Baastrup, der er udviklingskonsulent og vækstansvarlig ved Studenter-væksthuset. Hun og fire andre

kollegaer arbejder med at vej-lede og give nyttige værktøjer til de ca. 75 projekter, der konstant er i gang i Studentervæksthuset.

Denne hjælp nød Michala og Louise også godt af, da de skulle begynde deres tekstbureau. ”Vi gik til en iværksætterworkshop, og det var super fedt. Vi lærte meget og fik et godt netværk – nogle af dem blev vores første kunder,” siger Michala. Også René oplevede ligeledes at få gode råd i INCUBA, hvor konsu-lentfirmaet, Væksthus Midtjyl-land, hjalp ham med vejledning til en CE-godkendelse, så hans lamper nu opfylder europæiske lovkrav, så de kan sælges.

frihedens prisPå trods af netværksmøder og iværksætterworkshops, som Studentervæksthuset og Center for Entreprenørskab og Innova-tion bl.a. tilbyder, så kan de dog ikke give døgnet flere timer, og det skaber indimellem hårde og svære prioriteringer. ”Tiden til venner, kæreste og familie kan være knap. Der bliver desværre

lavet nogle ofre, og det kræver bare en enorm tidsmæssig inve-stering,” siger Søren, der siden hans begyndelse i firmaet for to år siden yderligere har måtte er-fare, at tiden ikke altid giver til-ladelse til at realisere alle ens idéer.

Michala fortæller også, at for-uden de organisatoriske udfor-dringer som fx at have styr på moms og skat, var en af de svæ-re ting i begyndelsen at få nye kunder og gøre sin virksomhed synlig. ”Den største udfordring er helt klart at skabe et kunde-netværk. Der er rigtig mange, der udbyder tekstforfatning, så vi måtte være kreative og positi-onere os på en anderledes måde end de andre,” siger Michala. Li-geledes mener René, at det både er tilfredsstillende og motive-rende, men også skræmmende at opsøge og anvende den nød-vendige viden på egen hånd. Al-ligevel slår iværksætterne fast, at det at være selvstændig er en utrolig lærerig vej, hvor de dag-ligt oplever kicket af kompro-misløshed, frihed og kontrol.

”Jeg kunne personligt ikke fortsætte mit gamle arbejde efter jeg fandt ud af, at man kan lave, hvad man vil... ”Søren Østergaard, medindehaver af INSTINKT

KonteKSt | 27

KONTEKSTS

KORTKATRINEBJERG

RIV MIG UD!

Fredagsbar.dk / PANIK!FredagscaféenKatrines KælderKantineIT-Bibliotek

IT-Huset

Zuse

IncubaScience Park

Benjamin

Bush

Babbage

Ada

Turing

Hopper

Dreyer

Codd-N

Codd-M

Codd-S

Shannon

Edison

Adorno

Stibitz

Nygaard

Storcenter Nord

Innovation Lab

Helsingforsgade

Helsingforsgade

Åbog

ade

Åbog

ade

Åbog

ade

Åbog

ade

Find

land

sgad

e

Find

land

sgad

e

Find

land

sgad

e

Katrinebjergvej

Katrinebjergvej

Åbog

ade

Åbog

ade

Helsingforsgade

Helsingforsgade

Helsingforsgade

Helsi

ngfo

rsga

de

Schön

Wiener

5521

5795

55225510

5511

5343

5341

5346

5365

5360

5337

5132

5130

589C

5128

5347

KONTEKSTS

KORTKATRINEBJERG

RIV MIG UD!

Fredagsbar.dk / PANIK!FredagscaféenKatrines KælderKantineIT-Bibliotek

IT-Huset

Zuse

IncubaScience Park

Benjamin

Bush

Babbage

Ada

Turing

Hopper

Dreyer

Codd-N

Codd-M

Codd-S

Shannon

Edison

Adorno

Stibitz

Nygaard

Storcenter Nord

Innovation Lab

Helsingforsgade

Helsingforsgade

Åbog

ade

Åbog

ade

Åbog

ade

Åbog

ade

Find

land

sgad

e

Find

land

sgad

e

Find

land

sgad

e

Katrinebjergvej

Katrinebjergvej

Åbog

ade

Åbog

ade

Helsingforsgade

Helsingforsgade

Helsingforsgade

Helsi

ngfo

rsga

de

Schön

Wiener

5521

5795

55225510

5511

5343

5341

5346

5365

5360

5337

5132

5130

589C

5128

5347

Kultur

Af Mia rejsenhus Panduro Ipsen & fie lund, Informationsvidenskab, 3. semester

en Madglad MadfeSt for MadentuSiaSterFor tredje år i træk åbner Food Organization of denmark d. 5.-7. september op for en hel weekend i gourmetens tegn på Tangkrogen i aarhus. Food Festival er Nordens største gastronomiske fest for ma-dentusiaster i alle aldre. der sættes særligt fokus på danske råvarer og ny inspiration gennem leg, viden og sansning med over 250 aktører og kokke. Og du er inviteret til årets madoplevelse!

Kultur

KonteKSt | 31

Med et samlingspunkt for mad-interesserede i alle aldre er Food Festival et stort gastronomi-værksted med masser af ople-velser og smagsprøver. På festi-valen er det muligt at dykke ned i alle tænkelige maduniverser i selskab med prominente kokke, landmænd, fiskere og slagtere i de mange forskellige madværk-steder, hvor der udvikles og eks-perimenteres med alle danske råvarer.

Oplev innovativ gastrono-mi i Madeksperimentariet, lær at lave enkel hverdagsmad med masser af grøntsager i Plante-riget, opnå kendskab til teknik-kerne bag øl- og vinproduktion eller lad dig inspirere af de man-

ge prisvindende kokke, der vil trække dig helt ind i gastro-

nomiens verden. Mulighe-derne på Food Festival er mange.

Madfest med visionVisionen bag festivalen er klar – Food Festival

ønsker at skabe et folkeligt og professionelt rum, hvor der sæt-tes fokus på kendskabet til udnyt-telsen af Danmarks gode råvarer både nationalt og internationalt. Herunder er bekæmpelsen af madspild essentiel som et led i at passe på vores råvarer og klima. Festivalen blev sidste år besøgt af mere end 27.000 forbrugere, børn, forskere, bloggere, madan-meldere og kokke, der sammen udforskede det nyeste inden for nordisk mad. Med over 250 ak-tører fordelt på pladsen er der rigeligt at sondere og masser af plads til at lade sig inspirere, be-lære eller købe en ting eller to med hjem til be-holdningen. Be-søg Food Festival og bliv inspireret af miljøbevidste tanker og ikke mindst udnyttel-sen af danske rå-varer.

Hvad koster det?endagsbillet 75,-studerende 60,-tredagsbillet 150,-

Hvornår er det?fredag d. 5. september kl. 13.00-20.00lørdag d. 6. september kl. 10.00-19.00søndag d. 7. september kl. 10.00-17.00

Hvor er det?tangkrogen, Marselisborg Havnevej 2, 8000 Aarhus C.

Kultur

32 | KonteKSt

serIenØrderI afmichael harders, medievidenskab, 8. semesteryndlingsserier fra abc: Firefly, macgyver, lostFokus: underholdningsværdien

Emil Nikolajew, medievidenskab, 8. semesteryndlingsserier fra abc: modern Family, pushing daisies, Nypd blueFokus: den kunstneriske værdi

KonteKSt | 33

anMelDelSe

E: Endelig er vi havnet ved noget britisk! Det er ikke nogen hemmelig-hed, at jeg er en smule anglofil, så det fryder mig, at vi giver os i kast med denne koproduktion. Når det så er sagt, sidder jeg tilbage med en følel-se af, at Penny Dreadful kunne have været meget bedre, hvis den var pro-duceret af BBC. Efter de første par episoders spænding falder uhyggen desværre væsentligt til jorden.

M: Sikke en gang vrøvl. Sky har net-op taget deres første store skridt mod at blive lige så etableret inden for dramaseriegenren som BBC med denne serie! Og tak Gud for, at der trods alt er ét amerikansk element med i denne serie i form af Josh Hartnett (som åbenbart stadig er i live). Jeg vil medgive, at seriens ind-ledende ”hook” består i dens uhygge, og at denne uhygge gradvist aftager, men den erstattes så til gengæld med et spændende indblik i det interes-sante karaktergalleri. Som det ken-detegner enhver god tv-serie, er der lagt mere vægt på karaktererne end plottet.

E: Nu skal vi ikke sidde og snakke kanaler og produktionspolitik (selv-

om jeg selvfølgelig har ret), men ja, det er opløftende at se Josh Hart-nett tilbage. Og så er han jo om-ringet af et fantastisk, britisk cast, som må siges at være seriens eneste stærke punkt. Jeg er i særdeleshed meget glad for Timothy Dalton som den opdagelsesrejsende Sir Mal-colm Murray og Eva Green i rollen som den fortryllende Vanessa Ives. Jeg ville bare ønske, jeg ikke skulle slukke alt lys i lejligheden for at få et glimt af dem gennem det mørke, serien er skudt i.

M: Eneste stærke punkt... Jeg føler, at jeg er det eneste stærke punkt i vores anmelderduo her. Skuespil-lerne er nemlig fantastiske, og det er takket være dem, at serien gene-relt er fantastisk. Karaktererne er en fornøjelse at opleve i forbindelse med den dystre, tågede, victorian-ske London-setting, og derudover er det forfriskende at opleve klas-siske figurer fra gotisk fiktion blive genfortolket. Og ja, Eva Green giver en af sit livs performances i andet afsnit, men hold da op, hvor elsker jeg også bikaraktererne: Simon Russell Beale som excentrisk ægyp-tolog, Billie Piper (fra din elskede

Doctor Who) som tuberkuloseramt prostitueret og Rory Kinnear som Frankensteins monster.

E: Hold nu op. Som ivrig læser af diverse klassiske værker finder jeg det lettere forkasteligt, den måde, som de lemfældigt omskriver kendte og elskede karakterer på. Jeg synes blandt andet, at Harry Treadaways fortolkning af Victor Frankenstein som en sygelig morsdreng er fru-strerende langt væk fra udgangs-punktet. Men... Som serienørd må jeg også indrømme, at jeg føler mig draget mod at se videre i serien, som forhåbentligt kan rette op på ska-den, starten har forvoldt.

M: Jeg er efterhånden overbevist om, at du lader en ”Magic 8 Ball” af-gøre din holdning til disse tv-seri-er. Jeg vælger bare at slutte denne omgang af med at konstatere, at så-fremt man vil have uhygge, er det-te det bedste, du finder på tv lige nu - men endnu vigtigere er det en god tv-serie, som bevæger sig ud over uhyggen og også giver dig et spæn-dende, victoriansk drama, hvilket du heller ikke finder andre steder på tv. Kort sagt: En unik serie.

Karakterer fra Oscar Wildes The picture of dorian gray (1891), bram Stokers dracula (1897) og mary Shelleys Frankenstein (1818) blandes sammen med originale karakterer i denne nye horrorserie fra Showtime i samarbejde med britiske Sky. Et hold af folk med forskellige talenter og baggrundshisto-rier går sammen om at bekæmpe onde og overnaturlige kræfter med det victorianske london som baggrund. Serien er skabt og skrevet af john logan, som er blevet nomineret tre gange til en Oscar for bedste manuskript (gladiator, The aviator og hugo).

penny DreaDful

Kultur

34 | KonteKSt

Af laura Bjærge & Pernille knudsen, Medievidenskab, 3. semester

Mangfoldighedsfejringen er ble-vet rykket til september, men det ændrer ikke på, at festen vil samle århusianere og andre glade mennesker. Programmet er nemlig proppet med gode ting, når man tænker på, at det alt sammen foregår på én dag, nemlig lørdag d. 13. september:

festen rulles ud I

Mejlgadepå trods af datoændring ser mejlgade for mangfoldighed ud, som den plejer: musik, øl og dans i aarhus’ gamle gade i latinerkvarteret.

100 koncerter på seks scener, al kunsten, der skal betragtes, ma-den, der skal indtages, og øllene, der skal drikkes. Hvad kan du ellers opleve på denne (forhå-bentligt) solstrålende septem-berdag? Udover en Mejlgade, der er pyntet med græs, flag og glade ansigter, er årets tema “Vi

tager gaden tilbage” en remin-der om, hvad der egentlig igang-satte festivalen i sin tid. et budskab om toleranceDet var nemlig sådan, at Mejlga-de for Mangfoldighed blev skabt som en reaktion på en række ra-cistiske, voldelige overfald. Det

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_170x120.indd 1 01/02/10 13:19:55

forSKerliV

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_170x120.indd 1 01/02/10 13:19:55

var et forkert billede af gaden, og den første festival blev af-holdt i 2005 som en modreakti-on på overfaldene. I 2010 deltog 10.000 mennesker, og i år for-ventes over 30.000 at betræde rullegræsset på den gamle gade. På festivalen hyldes det skæve med udklædninger og events fra forskellige organisationer og etnicitet. Den er bygget af fri-villige, og de mange forskellige mennesker er med til at gøre det til en farverig fest.

Musikalsk slaraffenlandForåret og sommeren igennem har festivalen været arrangør af en række koncerter og chill out-events i Aarhus. Her har bl.a. Kenton Slash Demon op-

trådt, og du har kunnet drik-ke øl og spise grillpøller på Sct. Olufs Plads. Musikken vælter ud af baggårdene og ud på ga-den, hvor der serveres fadøl og chili con carne til festivalgæster, der er klar på mindre had og mere mangfoldighed. Fokus er på upcoming kunstnere og un-dergrundsmusik, så hvis du vil overraskes, må du hellere fragte dig selv og din nysgerrighed ned til Latinerkvarteret 13. septem-ber. Ellers er det sgu nok bare at dukke op og se, hvad der sker. Gå på opdagelse igennem gaden og se på kunst, hør musik, spis hotdogs (af den gode, økologi-ske slags naturligvis) og drik øl. Vi ses jo nok dernede.

Husk lige det,når du sammenligner

bogpriser!

kr 198,-

Stakbogladen

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4

8000 Aarhus C.tel 86128844

[email protected]

Åbningstider: mandag - fredag10.00-17.00

NaturfagMatematisk Institut

Bygning 1530tel 86128744

[email protected]

Åbningstider: tirsdag og torsdag 10.00-15.00

Ved kvartalsstart - se opslag

Vi hjælper dig med at printe dit speciale

eller din opgave,og indbinder i spiral-

eller limryg- men kom i god tid!

Printerpapir, printerpatroner og div. papirvarer finder du også hos os.

Michael Kvium, Fool 253FOOLS: 11.10.14-15.02.15

Åbningstider: Tirsdag-søndag kl. 10-17, onsdag kl. 10-22, mandag lukket www.aros.dk

næste ARos27 Lounge 26. septembeR kl. 20-22

Out Of the darkness

Olafur Eliasson, Your atmospheric colour atlasOUT OF THE DARKNESS: 08.05.14-30.12.15

1 åRs fRi kunst 25% RAbAt på kAffe m.m.4 Lounges 9 ARt houR kunstfoRedRAg


Ron Mueck - Boy. Den faste samling på ARoS

Husk lige det,når du sammenligner

bogpriser!

kr 198,-

Stakbogladen

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4

8000 Aarhus C.tel 86128844

[email protected]

Åbningstider: mandag - fredag10.00-17.00

NaturfagMatematisk Institut

Bygning 1530tel 86128744

[email protected]

Åbningstider: tirsdag og torsdag 10.00-15.00

Ved kvartalsstart - se opslag

Vi hjælper dig med at printe dit speciale

eller din opgave,og indbinder i spiral-

eller limryg- men kom i god tid!

Printerpapir, printerpatroner og div. papirvarer finder du også hos os.


Åbningstider: Tirsdag-søndag kl. 10-17, onsdag kl. 10-22, mandag lukket www.aros.dk

næste ARos27 Lounge 26. septembeR kl. 20-22

Out Of the darkness

Olafur Eliasson, Your atmospheric colour atlasOUT OF THE DARKNESS: 08.05.14-30.12.15

1 åRs fRi kunst 25% RAbAt på kAffe m.m.4 Lounges 9 ARt houR kunstfoRedRAg


Ron Mueck - Boy. Den faste samling på ARoS

Kultur

38 | KonteKSt

Af Jacob krag linde, Medievidenskab, 5. semester

KoMfortaBel caMPing På roSKilde feStivaldu vil nok mene, at en tur på roskilde Festival må og skal indeholde de faldefærdige telte, de lunkne øl og de gråbrune masser af slamskrald i en nærmest perfekt afmålt 50-50-mixtur af lige dele makrel og mudder. men det vil jeg ikke.

Når Roskilde Festivals hegn af nogle officials i orangeklædte ve-ste endelig åbnes (for det væltes jo ikke længere), stormer langt størstedelen af de fremmødte gæster ind for at finde den bedste plads i mudderpaladset. Liv og lemmer sættes på spil, fordi det bare skal være lige dén pøl af pis og papir, der skal svømmes rundt i den næste uges tid.

Og alt i mens pølinddelingen står på blandt titusindvis af mere eller mindre musikinteresserede, står et par hundrede camping-vognsfolk og tripper en kilome-ters penge derfra. For ja, det er muligt at ligge i campingvogn på Roskilde Festival. Det er muligt

at trille ind med sin lille tykke el-ler sin store fede, trække forteltet frem og så bare møghygge i store strømme. livrem og seleDet fantastiske ved at ligge i cam-pingvogn er, at man frit kan shop-pe mellem smatpaladsets fede stemning og campingvognsområ-dets komfortable fortrin. Hvis der skulle ske det, at man blev træt af de dugdrybbende øl, den brand-varme gang æg og bacon eller den magelige liggestol, ja så kan man jo altid tage en kasse køleskabs-kold Corona med over til slam-pølen. Der kan man så, i et forsøg på at passe ind, te sig som en tos-

se med alskens brøl, bræk og hvad der ellers hører til. Når så dampene af urin har kravlet så langt op i de jo lidt sarte næsebor, ja så kan man passende vende snuden hjem mod campingvognspladsen, hvor et varmt bad venter, inden da-gen sluttes af under dynen med en kop te og lidt godnatlæsning i lampens milde lys.

Man kan altså sige, at vi er no-gen, der tillader os selv at gå med både livrem og sele, at fylde både pose og sæk, at fylde munden med rent mel og puste udover det hele. Vi vælger mellem fest og kolera.

KonteKSt | 39

reportage

At campere i ’Caravan Camp’ koster pr. campingvogn 520 kr. oven i festival-billetten.

’Caravan Camp’-området lig-ger øst for selve pladsen med cirka en kilometers gang til scenerne.

Ønskes strøm eller varme, skal batterier og gasflasker selv medbringes

til dette års roskilde festival blev alle camping-vognspladser udsolgt

der blev sat 650 billetter til salg

opladte batterier

Og nu, hvor glansbille-det virker allermest glim-

tende, tænker du sikkert, at det campingvognsfis der

bare er noget hø, fordi det slet ikke er ægte Roskilde Fe-

stival. Ægte Roskilde Festival er jo lunkne bajere, varme ma-krelmadder og skoldhede sved-bade, når man vågner i teltet om morgenen. Men den køber jeg ikke. Bevares, Roskilde Fe-stival er da bajere, men det fak-tum, at de oftere er lunkne end kolde, bekræfter ingen regel.Roskilde Festival er først og fremmest musik. Og for at få en oplevelse ud af en koncert, skal depoterne altså være fyldt

op. Hvem kan nyde skøn musik med fla-de batterier fra 1,5 ti-mes ujævn søvn og en spruttende omgang diarré, der banker på ’døren’? Hvem kan fordybe sig i kunst, når ’udskillelse af væsker’ er det eneste af Marslows fysiske be-hov, der er opfyldt?Den dejlige ro, den magelige komfort og den pletfri hygiejne, som det rullende hjem kan give én, fylder depoterne og oplader batterierne. Roskilde Festival kan afholdes på mange måder, men den behøver altså hverken indeholde slamskrald, søvnun-derskud eller spruttende diarré.

40 | KonteKSt

Hvad gør man, hvis man er kniv-skarp med et kamera, men ikke helt har de økonomiske og distri-butionsmæssige muligheder for at vise sit talent? Unge fra hele Skandinavien, der måtte sidde med dette spørgsmål, får nu et svar. Den nyoprettede kulturfe-stival, Aarhus Independent Pi-xels, kommer nemlig til at give unge produktionsuafhængige mulighed for udfolde deres filmi-ske eller fotografiske evner for et større publikum. Arrangementet finder sted på Aarhus Kunstaka-demi mellem d. 17.-19. oktober, hvor besøgende kan opleve 150 film- og fotoværker og dertil del-tage i workshops og foredrag.

Meget for ingentingAarhus, resten af landet og Skandinavien generelt har iføl-ge arrangørerne manglet at til-byde unge instruktør- og foto-grafspirer en platform, hvorfra

de kan generere opmærksom-hed omkring deres arbejde, men det får de heldigvis nu. Alligevel slår festivalmanager, Esben Skyt Persson, fast, at festivalen ikke går hen og bliver finkulturel, som man måske ellers kender det fra andre kulturfestivaler.

“Det er et arrangement nede på jorden uden rød løber. Vi vil bare inddrage folk, og vise dem en masse gratis film- og foto-værker, uden de skal betale. Dét er unikt for eventet,” siger han. Samtidig påpeger kollegaen, Ma-thias Nøhr Bertelsen, at det ny-opstartede arrangement, udover at være et event for Aarhus, også skal være et springbræt for de unge deltagere mod et nyt og hø-jere niveau.

“Deltagerne får en masse ny viden og inspiration i at være med, og vinderne får mentorord-ninger med dygtige fagfolk,” si-ger han og fortæller samtidig, at

filmkategoriernekategori 1: short – kortfilm på max 30 min. kategori 2: short-short – kortfilm på max 5 min.fotokategoriernekategori 3: Billedseriekategori 4: enkeltbilleder

Sådan findes vinderne

150 film- og fotoværker er repræsenteret på festivalen.Juryen bestående af danske og skandinaviske fagfolk nominerer 40 af værkerne til den videre konkurrence.ud af de 40 finder dels pub-likum og juryen to vindere.

uPCoMInG koMeter Hyldes På ny kortfIlM- oG fotofestIVAl

Filmmagasinet Ekko, Kunsthal Aarhus og hele 60 andre danske og nordiske partnere støtter op om arrangementet. Vis også din opbakning og interesse for den-ne nye kulturfestival, når det lø-ber af stablen til oktober.

aarhus Independent pixels – dette er navnet på en ny, gratis kortfilm- og fotofestival i aarhus, der finder sted til oktober. Formålet med arrangementet er at sætte fokus på unges kreative kræfter inden for film- og fotoverdenens undergrund.

Kultur

Af kristoffer dahl sørensen, Medievidenskab, 5. semester.

ON OFFHar du ofte ønsket dig at være en helt anden? Vi præsenterer en virtuel kærlighedshistorie.

TEATERKONCERT GASOLINSangene er en kærlighedserklæring til de skæve eksistenser. Vi gir’ den masser af gas.

NY DRAMATIKSe 4 forestillinger for kun 300 kr.

... OG MEGET MERESe det hele på aarhusteater.dk

facebook.com/aarhusteater

ON OFFHar du ofte ønsket dig at være en helt anden? Vi præsenterer en virtuel kærlighedshistorie.

TEATERKONCERT GASOLINSangene er en kærlighedserklæring til de skæve eksistenser. Vi gir’ den masser af gas.

NY DRAMATIKSe 4 forestillinger for kun 300 kr.

... OG MEGET MERESe det hele på aarhusteater.dk

facebook.com/aarhusteater

forskerliv

KonteKSt | 43

portræt

Af Morten Bondrup Petersen, Medievidenskab, 3. semester

KiM arild SteenfreMtIdens lAndBruGsMAskIner HAr ØJne

med en ph.d.-grad i Ingeniørvidenskab i bagagen er Kim nu klar til at træde ind i en post.doc.-stilling, hvor løs-

ning af essentielle spørgsmål og optimering af fremtidens landbrug er omdrejningspunktet. Kontekst talte med

Kim om hans begyndende forskning omhandlende intelligente maskiner og motivation for dette.

Post.doc.-stillingen er en mid-lertidig forskerstilling, der for-udsætter en ph.d.-grad, herun-der skal Kim kort og metaforisk sagt arbejde med at give land-brugsmaskiner øjne.

Nøglebegrebet er computer-vision, der handler om at com-putere skal kunne genkende billeder og reagere på dem. Ek-sempelvis er fremtidens meje-tærsker måske selvkørende og udstyret med kameraer, der kan genkende mennesker, kreaturer og andre ting, der modsat korn ikke skal mejes.

Kim ses i billedet midtfor i den blå jakke, hvor han lærer at flyve med au’s nyeste drone indkøb.

Selv skal Kim arbejde med en case omhandlende bekæmpel-se af ukrudt i landbruget med hjælp fra føromtalte teknologi.

et erhverv forbeholdt udlandetFor Kim er det interessen for emnet, der driver ham frem. Men skal der arbejdes med computervision på højere ni-veau, må man søge udenfor landets grænser.

Det arbejde, der i Danmark er tilgængeligt indenfor emnet, er underlagt forskning. Dette er en af grundene til at Kim er til-trådt en post.doc.-stilling. Sam-tidig fremhæver Kim det vari-erende og fleksible arbejde ved forskning, som en motiverende faktor for at stille sig selv til rå-dighed i videnskabens tjeneste.

at brødføde verdens befolkning

Vigtigheden af, at der er i fremtiden er mad til jordens stigende befolkning, skal ikke underkendes. Løsningen fin-des bl.a. i landbruget, hvor automatiserede landbrugsma-skiner skal bidrage til føden.

Et skridt i den retning er for Kim, at de autonome maskiner er sikre og ikke påfører skade på hverken dyr eller menne-sker. Det er som følge af dette sikkerhedsspørgsmål, at Kims arbejde ifølge ham selv får sin relevans. Kims arbejde med computervision bliver dermed en lille del af svaret på et stør-re og uhyre relevant spørgs-mål – hvad skal vi leve af i fremtiden?

navn: kim Arild steen

Alder: 30 år

Bopæl: elev

uddannelse:

Bachelor i elektronikingeniør,

kandidat i teknisk It og en

ph.d.-grad i ingeniørviden-

skab.

ude af kontekst

KonteKSt | 45

Af Christina Vasby, Medievidenskab, 7. semester

SoMMerferie På Su

du har lige fået sommerferie efter to hårde semestre, og nu melder rejselysten sig, men kan man overhovedet rejse på su? JA dA! det kræver bare lidt planlægning og fleksibilitet. I denne artikel vil jeg, på baggrund af min og en venindes tur til Bosnien denne sommer, komme med et par gode råd til at rejse på et su-budget.

Hvor og hvornårFørst og fremmeste skal man have styr på hvor og hvornår. Vi havde længe haft lyst til at besø-ge Balkan og valget faldt på Bos-nien, da flybilletten hertil var billigst. Er man fleksibel med hensyn til både destination og tidspunkt kan man finde flybil-letter til en rigtig god pris. Ud-nyt at din ferie strækker sig ud over industriferien, da der ofte er penge at spare i første halv-del af juni og sidste halvdel af august. overnatning og madMin veninde og jeg benyttede os af hjemmesiden Airbnb.dk, hvor man lejer en hel lejlighed af pri-vate. Fordelen ved en lejlighed er, at man kan spare penge på maden, da man har et køkken til

rådighed. Vi handlede ind i det lokale supermarked og brugte i gennemsnit 5 kr. pr. morgen-mad. Udlejeren stiller ofte ba-sisting som håndklæder til rå-dighed, så du slipper for at slæbe det med hjemmefra. oplevelserNår du er fremme, vil du selv-følgelig også gerne opleve no-get. Mange storbyer har gratis guidede ture, hvor man betaler i drikkepenge. I Sarajevo betalte vi fx en flad 20’er pr. mand for en tre timers gåtur. Medbring dit studiekort, da mange museer har studierabat. Selvom steder-ne ikke skilter med studierabat så spørg alligevel. Det lykkedes min veninde og jeg at spare 100 kr. på en tur rundt i de bosni-

Budget for én ugefly: 1.700 kr.overnatning: 800 kr.Mad: 800 kr.oplevelser: 765 kr.diverse: 200 kr. I alt: 4.265 kr.

gode hjemmesiderAirbnb.dkHostels.comMomondo.dktripadvisor.com

ske bjerge bare ved at spørge. Et sidste råd er, at benytte andres rejseerfaringer på internetfora som Tripadvisor, hvor rejsende anbefaler alt fra restauranter til events.

guiDe

Ude af kontekst

46 | KonteKSt

Af Camilla søndergaard Andersen, Medievidenskab, 5. semester

JAI fodBold en BIllIG VeJ tIl et unIkt fællesskAB

Når man starter på et nyt studie i en ny by, kan det svært at navigere rundt – ikke mindst i de mange motionstilbud og sportsforeninger. Kontekst tog ud for at tale med den 26-årige pernille lykke andersen. hun spiller og er formand for jysk akademisk Idrætsforening/jaI Fodbold, der er aarhus universitets fodboldklub og en del af aarhus universitets-Sport for at høre, hvad denne klub har at tilbyde. JAI har givet de studerende i Aarhus mulighed for at spille fodbold med indhold – såvel sportsligt, som socialt – i over 70 år. Hvad indebærer det kon-kret for en spiller i klubben? For Pernilles vedkommende dækker det over at blive del af et unikt fællesskab. ”Klubben består af fem herrehold og tre damehold med spillere i alde-ren ca. 20-35 år. Med den al-dersgruppe er der lagt op til

hygge såvel på som udenfor ba-nerne med mange sociale ar-rangementer,” fortæller Pernil-le om sammenholdet i klubben. Spillet i fokusUdover vægten på det sociale er spillet også omdrejningspunk-tet. Klubben har i foråret over-taget et nyt anlæg med tre ba-ner i forlængelse af hinanden og med tilhørende klubhus. På både herre- og damesiden er

der hold på flere niveauer. ”Så hvad end du er garvet fodbol-drotte eller endnu ikke har op-nået dit fulde fodboldpotentia-le, så har vi garanteret et hold, der passer til dig,” siger Pernil-le. Holdånd og Su-venligHoldånden i JAI er ligeledes helt central for Pernille, som mener, at den er med til at ad-skille den fra andre klubber.

KonteKSt | 47

JAI blev oprindelig stiftet i 1944. Klubben udgøres af fem herrehold, tre damehold samt et old-girls hold. Der trænes fra april til oktober på viby Idrætspark, vårkjærvej 73. fra november til marts trænes der på Katrinebjerg-skolens grusbane tæt på universitetet.

Herudover adskiller klubben sig også i pris: ”For nye spillere og for folk på SU er det natur-ligvis heller ikke helt uvæsent-ligt, at klubbens kontingent lig-ger langt under mange andre klubbers her i byen,” forklarer Pernille. Baggrunden for det-te er samarbejdet med Aarhus Universitets-Sport, som hvert år støtter klubben økonomisk

og sikrer billige idrætstilbud til byens unge – hvad end de er studerende eller ej. Kærlighed til sporten og fællesskabetI spørgsmålet om, hvorfor man skal vælge JAI, så skal det ifølge Pernille være, fordi man elsker sporten og har lyst til at være en del af ikke bare et hold, men en

hel klub. I kraft af, at JAI er en universitetsklub, er de samtidig vant til stor udskiftning af spillere i takt med, at folk bliver færdigud-dannede og flytter fra byen. ”Det-te gør, at vi altid er på udkig efter nye spillere samtidig med, at vi er en klub, der er vant til at byde nye mennesker velkomne, og at man som ny hurtigt bliver en del af flokken,” fortæller Pernille.

artiKel

Kontigent 2014 Halvårligt Helårligt

Studerende 550,- 900,-

ikke-studerende 600,- 1000,-

oldgirls 175,- 350,-

oldboys 250,- 500,-

Bliv gratis studie-medlem i CA, der er specialister i dit fagområde, og få:

Økonomisk sikkerhed

Kurser i fx Excel og studiejobsøgning

Personlig karriererådgivning

Faglige arrangementer

Juridisk tryghed med kontrakt- gennemgang ved studiejob

Alt sAmmen grAtis!

Den rigtige stArt på stuDiet!“ Det bedste

ved CA’s gratis studie- medlemskab er: alt er gratis! Hvis der er et interessant kur-sus, tilmelder man sig. Hvis man skal bruge hjælp til CV, ansøgninger, you name it, så kontakter man dem bare.”

jonas, Ca-medlem

www.ca.dk

Tlf. 3314 9045

ann-

Kon

teks

tB5_

aug1

4

Ann-KontekstB5_aug14.indd 1 15/07/14 09.35

Documents

Kontekst #30