Kommunikatøren nr. 2 - 2012

nr. 2 ° April 2012

niKolai wammen

KommuniKation over rørte vande

temaeu-formandskabet

KommuniKatøren

2 Kommunikatøren l April 2012

Det er ikke nogen hemmelighed, at dimittendledigheden er eksploderet de sidste par år, og det er blevet

sværere at få fodfæste på arbejdsmarkedet som nyuddannet. Det gælder også for nyudklækkede kommuni-

kationskandidater fra landets universiteter. Derfor er det tid til at rette pandelampen mod kvaliteten af de

mange kommunikationsuddannelser, de studerendes kompetencer og erhvervslivets efterspørgsel efter dem.

Men det nytter ikke at pege fingre af hinanden. Derfor byder vi i Kommunikationsforeningen gerne til for at

indgå en konstruktiv dialog. Vi har brug for, at alle tager ansvar, og vil være med til at tænke i løsninger. Det

skylder vi de unge kandidater, der har svært ved at finde jobs. Og det skylder vi danske virksom heder og or-

ganisationer, der arbejder med god, professionel og troværdig kommunikation. Jeg vil derfor gerne opfordre

uddannelsesminister Morten Østergaard til at gå i dialog om fremtidens kommunikations uddan nelser. I

Kommunikationsforeningen er vores holdning klar: Vi mener, at fagligheden skal først. Kvalitet er vig tigere

end kvantitet.

I Kommunikationsforeningen ønsker vi bæredygtige løsninger,

der er udviklet i et samarbejde mellem uddannelsesstederne

og virksomhederne. De løsninger får vi kun, hvis uddannelsen

af kandidater er tæt forbundet med arbejdsmarkedets behov.

Og kære minister. Vores bøn er, at arbejdet med uddannelser-

ne ikke bliver en skrivebordsøvelse, men et reelt engagement i

fremtidens arbejdspladser. Det er ikke nok at se snævret på beskæftigelses-, uddannelses- eller finanspolitik.

Vi er nødt til at se på tværs og udnytte partnernes ressourcer.

Vi tror for eksempel på, at forskningsinstitutionerne og uddannelsesstederne skal være langt bedre til at

skabe synergi, hvor de optimerer deres indsats i forhold til kandidaterne. Derfor bør vi have større og mere

samlende uddannelsessteder, der sikrer et fagligt stærkt miljø for både forskere og kandidater.

Når kandidaterne kommer på arbejdsmarkedet, skal det være gennemskueligt, hvilke kompetencer de for-

skellige kandidater kommer med. Derfor mener jeg, at der skal ryddes op i titeljunglen. Tilbagemeldingerne

for vores jobsøgende medlemmer er i dag, at ’indkøberne’ ofte må gætte, hvad kandidaterne rent faktisk

kan. Det er ikke holdbart. DKF mener derfor, at det er vigtigt med en klar og kendt deklaration af uddan-

nelserne. Det vil gøre det lettere for virksomhederne at efterspørge de rigtige kandidater. Du kan læse mere

om DKFs uddannelsespolitiske synspunkter på www.kommunikationsforening.dk.

Alt i alt har vi ikke brug for hovsaløsninger og fejlskud. Vi har brug for, at alle tænker sig grundigt om og

løfter i flok. Det skylder vi samfundet. Og det skylder vi kandidaterne.

Faglighed Først!

LEDER l

Af Tina Donnerborgformand for Dansk Kommunikationsforening

’Og kære minister. Vores bøn er, at

arbejdet med uddannelserne ikke bliver

en skrivebordsøvelse, men et reelt

engagement i fremtidens arbejdspladser.’

Kommunikatøren l April 2012 3

INDHOLD NR.2/2012

side 16

14

28

3233

Kommunikatøren | 2 april 2012

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

redaktionSvend Bie (ansv.), DAJon Kiellberg (red), DKFBent Bøkman, Grontmij A/SJohannes P. Bøggild, DSBBente Dalsbæk, Spot KommunikationNina Faurby, RelationsPeopleLene Holst Holmgård, Københavns KommunePernille Hermann, bedretekster.dkDavid Lohman, HA kom.Simon Lund-Jensen, RhetorStine Mølbak, UngKomKristian Lund Pedersen, PFAKarin Sloth, Karin Sloth KommunikationLouise Aalbæk, Zupa Recommended

Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer medio juni 2012Deadline for artikler 18. maj 2012

annoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]

sekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschefJon Kiellberg, projektlederDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForside-, tema-og generalforsamlingfotos: Ernst TobischProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

16

side 20

TemaHvordan kommunikerer man et dansk for-

mandskab? Kommunikatøren sætter i dette num-

mer fokus på det danske formandskab. EU er ge-

nerelt ikke en sællert og de vilkår, som Danmark

overtager formandskabet under, er så vanskelige,

at mulighederne for et succesrigt formandskab er

begrænsede. Men netop lige derfor, skal det være

et tema. Vi gør et forsøg. Side 6-13

Kommunikationsafdelingen på tvKan du kende dig selv i kommunikatørens tv-helte? Vi sætter et spejl

op for den ambitiøse Lykke Leth, den kyniske Kasper Juul og den mystiske

Don Draper og ser, hvor slemt det egentlig står til.

4

30

24

er politiske blogs dagsordensættende?De politiske bloggere lever stadig i skyggen af den traditionelle

journalistik. Men måske er det ved at ændre sig. Ny analyse

om politiske blogs betydning i nyhedsformidlingen.

22

18

23

34

tips & ticsVidste du…? Nyeste historier, apps og snacks fra redaktionen

mit liv i Branchen- Vi kommunikationsfolk skal blive ved med at udfordre os selv, siger Astrid Haug, nyt bestyrelsesmedlem i Dansk Kommunikationsforening

Kommunikationsafdelingen på tvNogle gange er tv næsten så sandt, at det er skræmmende!

Få blogs spiller en politisk rolle Ny analyse går tæt på politiske sager, hvor blogs har spillet en rolle

hey, let’s twist again!’Tid til at tviste’ hed DKFs konference 20. marts hos DSB, hvor 150 deltagere fik tvistet hjernemusklerne og tilføjet ny viden

ny stærk bestyrelseDanmarks stærkeste professionelle kommunikationsnetværk har fået ny bestyrelse

Boganmeldelser

sagt på spidsenUps – sagde jeg virkelig det? Redaktionen ser på politiske citater, som ikke altid falder lige heldigt ud

lige til øllet!Årets ComCaseCompetition´12 blev et tilløbstykke med Carlsberg som case

den oversete kommunikationsformAvisindstik popper op i flere og flere dagblade

universiteterne glemmer de studerendeAlt for mange universiteter glemmer den eksterne kommunikation

medlemmer i nYe JoB

nYe medlemmer

arrangementer

guide til BranChen

20

25

26


Vidste du….at pebermynte giver

10 pct. bedre koncentrationsevne til

eksamen og at rosmarin giver langt

bedre fokus? Nej vel!

Af Nina Faurby. Har du en lækkerbisken til Kommunikatøren, send den til os på [email protected].

TIPS&TICS

Kommunikatøren EdgeRank

(endelig en algoritme for kommunikatø-

rer, der sparker r..!)

Kommunikatøren Homer Simpson.

Hvilken anden doven og usympatisk

mand kan opnå så stor popularitet, at

han kan fejre sit afsnit nummer 500?

Omdømme-analyse i en fartEr du nysgerrig efter at vide, hvad

andre tweeter, blogger eller siger

om dig, dit brand eller din virksom-

hed på sociale medier? Tjek det på

overskift.dk/overblik

Arbejder du internationalt? Globesmart er et genialt webværktøj

til at forstå kulturen i andre lande.

Her kan du blandt andet få udtalt

navnene på dine kinesiske kolleger

eller lære, hvordan arbejdsstilen er i

Frankrig. Det er dermed slut med

interkulturelle misforståelser!

http://www.globesmart.com/

academicaccess/Demo/index.htm

Vidste du….at ’solution’, ’best’ og

’leading’ er de mest brugte ord i

overskrifter i engelske pressemedde-

lelser? Tænk ud af boksen og undgå

buzzwords, hvis du ønsker bedre sø-

gemaskineoptimering.

Kilde: Schwartz and Business Wire, 2011

Grab this appVivino er en drøm for novicer inden for

vin. Scan etiketten, og læs anmeldelser

af vinen. En nem måde at finde en god

vin til firmafesten eller din date!

Er du også Facebook-skizofren?

Kender du Pinterest? En social on-

line opslagstavle til alle dine favorit-

billeder. Er du i tvivl om, hvilket outfit

du skal vælge til festen? Upload bil-

leder og få dine ’followers’ til at

stemme!

www.pinterest.com

Vidste du…at en Facebook-opdate-

rings gennemsnitlige levetid er 3 timer

og 7 minutter? Derefter falder enga-

gementet og dermed dens ranking.

Kilde: EdgeRank Checker


Af Nina Faurby. Har du en lækkerbisken til Kommunikatøren, send den til os på [email protected]. Postevand På Bonede gulveDet er med nogen nervøsitet, at redaktionen præsenterer temaet: Kommunikatio-nen om det danske EU-formandskab.

EU er generelt ikke en sællert, og de vilkår, som Danmark overtager formand-skabet under, er så vanskelige, at mulighederne for et succesrigt formandskab er begrænsede.

Men netop lige derfor, skal det være et tema. Kommunikationsmæssigt er opgaven kompleks. Politisk er den nærmest umulig.Danmark er dybt afhængig af de beslutninger, der kan træffes under formand-

skabet. Og hvor dygtigt vi løser opgaven, vil have stor betydning for Danmarks indflydelse i EU i de kommende år.

At overtage formandskabet for EU midt i den værste krise for Euroen - som Danmark ikke er med i - og som Angela Merkel til gengæld er så stærkt involveret i, at hun dårligt kan slippe tøjlerne - lyder som øretævernes holdeplads.

Læg dertil, at EU, siden Danmark sidst havde formandskabet, har fået en præsi-dent, der leder møderne for statscheferne, og at Frankrig står midt i et afgørende præsidentvalg, som tvinger formandskabet til at skyde de tungeste beslutninger til topmødet i juni.

Og uanset hvor europæisk tænkende man er, så er der en verden til forskel på den økonomiske situation, de sydeuropæiske lande og de nordiske lande står i.

Hvordan i alverden kan et formandskab kommunikeres i den situation?Om formandskabet og kommunikationen omkring formandskabet lykkes til ful-

de, ved vi først, når boet er gjort op midt på sommeren. Men her midt i formand-skabet, tyder meget på, at de strategier, som Danmark har lagt, har været bære-dygtige.

God kommunikation starter med at stille det etiske spørgsmål: Hvad vil jeg være for hvem?

Regeringen besvarede selv det spørgsmål over for den internationale presse med et lån fra Simon & Garfunkel: ’Like a bridge over troubled water’.

Det billede er slået igennem – måske endda i højere grad end formandskabets officielle fire-punkt program.

Og når man på møde efter møde taler om nødvendigheden af, at Europa sæt-ter tæring efter næring, så virker det godt, at man ikke serverer dyr (og miljøbela-stende) flaskevand, men postevand fra hanen. Så bliver det til god kommunikati-on, når udenlandske politikere og journalister taler om ‘the tapwater presidency‘.

God læselystSvend Bie

tema l KOMMUNIKATION OVER RØRTE VANDE



Af Svend Bie

Europaminister Nicolai Wammen kal-

der baggrunden for formandskabet

’Europas dybeste krise siden 2. ver-

denskrig og en Euro i overlevelses-

kamp’. Krisen kom ind i det højrøde

felt, da England valgte ikke at ville

være en del af finanspagten. Og så

var splittelsen til at få øje på. I den si-

tuation var det ikke nok at holde fast

i det planlagte arbejdsprogram som

eneste pejlemærke.

- Jeg valgte i den situation, at for-

tælle hvordan vi så opgaven ved citere

Simon & Garfunkels sang ’Like a bridge

over troubled water’. Det sender nogle

klare billeder og signalerer, hvad det

først og fremmest handler om.

Europaminister Nikolai Wammen

er ikke i tvivl om, at i den nuværende

situation skal formandskabet gå på

to ben.

- Det er en udfordring, når man

har et mediebillede og en EU-virkelig-

hed, der har været fokuseret på her

og nu krise og en euro i overlevelses-

kamp, at få plads til det langsigtede.

Men jeg mener, at det er vigtigt både

indholdsmæssigt og kommunikativt at

have et perspektiv, der rækker 10-15

år frem.

Samme kommunikative platform i EU?De fire hovedoverskrifter for det dan-

ske formandskab - Et ansvarligt, et

Det danske EU-formandskab har stået i krisens tegn. Og det har været en betingelse for at udfylde formands-skabet effektivt, at man erkendte, at sådan er det bare. Kommunikatøren har sat Europaminister Nikolai Wammeni stævne

som en Bro over rørte vande

dynamisk, et grønt og et sikkert Euro-

pa - er brugt flittigt af regeringen i

både den hjemlige og den internatio-

nale kommunikation om formandska-

bet. Men er det overhovedet muligt

at kommunikere på samme platform

nationalt og internationalt, når udfor-

dringerne trods alt er så forskellige?

Er danskerne og sydeuropæernes vir-

kelighed den samme?

- Vi er i den positive situation, at vi

i Danmark har styr på den økonomi-

ske politik. Vi har vores udfordringer,

men vi har lagt et reformspor kombi-

neret med en kickstart. Men vi er

samtidig afhængige af, hvordan det

går i de andre lande. Udviklingen i EU

kan betyde forskellen på job eller ar-

bejdsløshed. Og det tror jeg, at man

er opmærksomme på i de danske fa-

milier. 70 pct. af al eksport går til EU-

lande.

Nicolai Wammen mener derfor

også, at danskerne har fået en større

forståelse for, at der skal være orden i

økonomien – ikke bare i Danmark

men i hele Europa. Han køber ikke

synspunktet om, at danskerne ikke

interesserer sig for EU’s økonomi, og

at debatten om Finanspagten har væ-

ret tam.

- Jeg synes det var en god debat,

og læg mærke til, at opinionsmålin-

gerne viser, at danskerne klart ønsker,

at vi skal være med.

Krisen kan knække kommunikationskodenDet betyder ikke, at han tror, at vi har

knækket koden til at løse kommunika-

tionsproblemerne om EU. - Alle kom-

munikationsudfordringer er bestemt

ikke løst, men det sidste års stærke fo-

kus på krisen har betydet større viden

om, hvad der foregår, og hvad der er

vigtigt for danskerne. Der er en forstå-

else for, at det har betydning for job-

bene i Brønshøj og Brønderslev.

’Alle kommunikations-

udfordringer er bestemt

ikke løst, men det sidste års

stærke fokus på krisen har

betydet større viden om,

hvad der foregår, og

hvad der er vigtigt for

danskerne.’

Europaminister Nikolaj Wammen


Set i det perspektiv har krisen været

en fordel for forståelsen af EU, mener

Nikolai Wammen.

- Der er ikke noget, der er så skidt,

at det ikke er godt for noget. Krisen

har været med til at sætte et skarpt

fokus på, at man ikke længere kan

lukke øjnene og håbe på det bedste.

Der skal træffes ganske hårde, men

nødvendige beslutninger. Vi har meget

hurtigt fået opbakning til finanspag-

ten fra 25 ud af 27 lande. Det havde

ikke været muligt uden krise.

Stadig fredens og demokratiets projektEuropaministeren forstår godt, hvis

der rundt om i EU er unge menne-

sker, der ikke synes, at EU har gjort

det godt nok. - I Spanien er op mod

hver anden ung arbejdsløs. Vi har

ikke kunnet give tilstrækkelige svar

på udfordringerne. Derfor har vi også

gjort ungeledigheden til et særligt

indsatsområde, siger Wammen, der

godt mener, man kan holde fast i EU

som fredens og demokratiets projekt

– også over for de unge, der har 2.

verdenskrig på afstand.

- Når vi byder Serbien velkommen,

så er vi med til at skabe demokrati på

et område, der indtil for nylig har

budt på krig og forfærdelige forbry-

delser. Her har man fået demokrati-

ske kræfter i front, der vil gøre op

med en frygtelig fortid. Det er vigtigt

at vise ungdommen, at EU er mere

end et regnestykke, hvor der kan

sættes to streger under resultatet.

VK regeringens formandsperiode

blev kendt for, at udvidelsen af EU

faldt på plads. Hvad skal denne rege-

rings formandsperiode huskes for?

- Vi skal huskes for, at vi leverede

et kompetent og professionelt for-

mandskab, hvor vi i en meget vanske-

- Vi skal huskes for, at vi leverede et

kompetent og professionelt formandsskab,

siger Europaminister Nikolai Wammen.

Nikolai Halby Wammen

•Født7.februar1971

•Cand.scient.pol.

•BorgmesteriAarhusfra2006-2011

•ValgttilFolketingeti2011

•Europaministersidenvalgeti2011

DKF kursus

Kommer dine historier i pressen?

Maj 2012

www.kommunikationsforening.dk

lig situation fik taget nogle gode be-

slutninger, der kunne hjælpe EU ud af

den økonomiske krise. At vi fik sået de

frø, der kunne skabe job og vækst. Og

at vi holdt EU på sporet for en grøn

udvikling og udvidelse med de lande,

som vi mener, det er fornuftigt at invi-

tere.


- Der er sagt en masse om, hvad et

dansk formandskab ikke kan. Vi kan

ikke løse euro-krisen. Vi kan ikke red-

de Grækenland. Men jeg synes fak-

tisk, det er mere interessant at se på

det, der står tilbage: Hvad er det så,

vi kan?

Som en af Danmarks førende EU-

forskere kender Rebecca Adler-Nissen

ret godt til de muligheder, der ligger i

et EU-formandskab. Men hun kender

særdeles godt til Danmarks mulighe-

der. I 2010 tog hun nemlig orlov fra

Københavns Universitet for at arbejde

et år i Udenrigsministeriet. Her deltog

hun i arbejdet med at forberede pro-

grammet og prioriteterne for det

danske formandskab.

-


BroBYggerneKommunikatøren har budt Rebecca Adler-Nissen på en snak om det dan-ske EU-formandskab. Vi har særligt fokus på de kommende succeser, der – hvis alt går vel – kan resultere i ønske-overskrifter

Af Simon Lund-Jensen, senior kommunikationsrådgiver i KMD

- En tommelfingerregel er, at 85 pct. af

dagsordenen er givet på forhånd, siger

EU-forsker Rebecca Adler-Nissen.

Som nævnt har Rebecca Adler-Nissen

deltaget i arbejdet med at fastlægge

og formulere det danske formand-

skabs prioriteter. De præsenteres på

hjemmesiden eu2012.dk som et an-

svarligt, et dynamisk, et grønt og et

sikkert Europa. Under hver af de fire

overskrifter findes hundredevis af lov-

stykker, som skal forhandles.

Men ifølge Rebecca Adler-Nissen

er det begrænset, hvor meget de

danske ministre kan sætte dagsorde-

nen på forhandlingsmøderne: - En

tommelfingerregel er, at 85 pct. af

dagsordenen er givet på forhånd. Det

er det, man arver fra det forrige for-

mandskab. Derfor handler det om at

tage det, der er på bordet, og gøre

det til sit projekt.

Men hvad er det så for forhandlin-

ger, der kan give konkrete resultater

under det danske formandskab? Vi

kigger nærmere på mulige ønske-

overskrifter under de fire prioriteter.

En ønske-overskrift kunne være:

Hvad vil formandskabet i 2012 blive

husket for? Ifølge Rebecca Adler-Nis-

sen kan det blive som formandska-

bet, der byggede bro og holdt sam-

men på et Europa i to grupper: De 17

lande i euro-zonen og de 10 lande

udenfor.

- En af de ting, Danmark har solgt

sig selv på, det er rollen som brobyg-

ger. Det står centralt. Og der udnytter

man nærmest sin svaghed. Man si-

ger: - Ja, vi står uden for euroen.

Men netop derfor forstår vi, hvordan

det er at være udenfor.

’Brobyggeren Thorning’ er måske

ikke en overskrift, der har fyldt meget

i danske medier. Men Rebecca Adler-

Nissen pointerer, at det danske for-

mandskab skal kommunikere til både

et europæisk og et dansk publikum:

- Det danske publikum er naturlig-

vis vigtigt for regeringen. Men der er

også en anden dagsorden i Bruxelles

og i resten af Europa. Og på europæ-

isk plan fungerer fortællingen om

brobyggerne meget godt.


Brobyggerne, der holdt Europa samlet

Formandskabets fire prioriteter

’Nu stiller EU bankerne til ansvar’

’Danmark holder sammen på Europa’


Under overskriften ’Et sikkert Euro-

pa’ finder vi emner som bekæmpelse

af international kriminalitet og terro-

risme, europæisk asylsystem og den

fælles udenrigspolitik.

Her er en af de helt aktuelle sager

en fælles efterforskningskendelse,

der skal gøre det mere effektivt at ef-

terforske kriminalitet på tværs af

grænser. Men Rebecca Adler-Nissen

peger også på de konflikter, der lig-

ger i forhandlingerne:

Klima- og energiminister Martin Lide-

gaard skal stå i spidsen for forhandlin-

ger om en køreplan mod et CO2-neu-

tralt EU i 2050. Målet er erklæret.

Men det er vejen til målet ikke. Og

her vil det danske formandskab forsø-

ge at definere nogle milepæle, der

peger frem mod 2050. - Det er en in-

teressant og ret ambitiøs målsætning,

der handler om alt fra alternative

transportmidler til bæredygtig energi,

siger Rebecca Adler-Nissen.

Et dynamisk Europa handler om vækst

og arbejdspladser. Det indre marked

fylder 20 år under det danske for-

mandskab, og det håber regeringen at

kunne fejre med en række appetit-

vækkende pakker til såvel EU’s borge-

re som europæisk erhvervsliv.

Her handler en af de interessante

forhandlinger om den såkaldte Ro-

aming 3-pakke. I dag kan det koste

kassen at bruge mobil-telefonen uden

for Danmark. Det skyldes, at man be-

’Nu baner EU vejen for el-bilen’

Et grønt Europa

CO2-neutralt EU i 2050

’EU sikrer dig mod dyre telefonregninger på ferien’

Et dynamisk Europa

Det indre marked fylder 20 år

Et sikkert Europa

Opgør med grænseoverskridende kriminalitet

’EU bekæmper grænse-overskridende kriminalitet’

Hun peger også på et konkret ek-

sempel: - Har man i dag en el-bil, så

kan man ikke køre gennem Europa.

For der er ikke el-standere, hvor man

- Det er et ægte dilemma. På den

ene side har du retssikkerheden. Vo-

res politiske kultur og vores tillid til

myndighederne er – af gode grunde

– forskellig i de europæiske lande.

Herhjemme har vi nok større tillid til

dansk politi end vi har til italiensk

politi. På den anden side har du den

alvorlige grænseoverskridende

kriminalitet, forklarer Rebecca Adler-

Nissen.


taler en afgift – kaldet roaming – for

at bruge en udenlandsk udbyders

netværk. - Roaming 3-pakken bety-

der, at mobil-operatørerne ikke må

tage tårnhøje priser, når man bruger

sin telefon i udlandet, forklarer Re-

becca Adler-Nissen. Her er en lovgiv-

ning, der kan kommunikeres.


kan tanke op. Sådan noget kræver

lovgivning. Og det kan kommunike-

res.


Kommunikatøren l April 201210

Af Johannes P. Bøggild

Tre bannere fra top til bund på Uden-

rigsministeriets gavl viser, at Danmark

har EU-formandskabet. De bærer lo-

goet, som udtrykker, at året er skiftet

fra 2011 til 2012, hvor formand-

skabsstafetten blev overgivet til Dan-

mark. Bannerne i rød-hvide farver

signalerer ydmyghed og alvor. For der

er ikke plads til store armbevægelser,

som dengang i 2002 hvor Anders

Fogh Rasmussen havde EU udvidelsen

som det overordnede mål.

Denne gang er der tale om et

mere ordinært arbejdsformandskab.

Der er ikke ét stort overordnet mål,

men mange mindre fordelt på de

mange ministerier. Der kommer ingen

champagnefinale. Og vi vil ikke se en

statsminister afslutte halvåret med en

erklæring om, at der nu i dette øje-

blik sker noget historisk.

- Det var en helt særlig situation

dengang, da vi sad for bordenden

ved østudvidelsen. Dette formand-

skab er et mere normalt for-

mandskab med mere

almindelige dags-

ordner.

Der er ingen forkromede politiske mål for det danske EU-formandskab. De økono-miske udfordringer er enorme. I udenrigsministeriet kæmper et lille kommunika-tionsteam for, at både EU og Danmarks formandskab alligevel ses som en succes

Men den store sag er selvfølgelig den

økonomiske situation, siger Lars Peter

Levy. Han er chef for det team i

Udenrigsministeriets Europapolitiske

kontor, som står for formandskabets

kommunikation, og det er her mini-

steriernes kommunikation om for-

mandskabet koordineres.

Færre ressourcer end tidligereHan fik opgaven i sommeren 2010.

Siden har han bygget

kommunika-

tions-

teamet op, defineret processerne og

opgaverne og taget initiativ til koordi-

nation mellem ministerierne. Han har

trukket på folk med erfaringer fra det

tidligere formandskab og fra COP15,

og han har rejst rundt til nogle af de

lande, som for nylig har haft formand-

skabet for at blive klogere.

Tidligere har der været brugt

mange penge på at markedsføre for-

mandskabslandet. Men ikke denne

gang. Det er et nøjsomt formand-

skab i gælds- og finanskrisens tegn,

og en stor del af kommunikations-

indsatsen er uddelegeret til EU-

repræsenta tionen i Bruxelles og de

enkelte ministerier. Med valget af

den 38-årige karrierediplomat som

chef for kommunikationsteamet og

placeringen af teamet i Europacente-

ret signaleres, at den politiske sub-

stans er i højsædet.

Og det er indholdet i formandska-

bet, som sætter rammerne for for-


FormandsKaB UDEn cHAMPAGnE

Lars Peter Levy: - Vi håber på, at hvirvle

så meget støv op, at det her ikke kun

opleves som et regeringsprojekt.

11Kommunikatøren l April 2012

mandskabets kommunikationsind-

sats. Ikke omvendt.

Den helt store dagsorden- Vi har ikke siddet og spurgt os selv,

hvad skal vi kommunikere. Det har gi-

vet sig selv. Vores opgave, at kommu-

nikere det politiske arbejdsprogram

ud, siger Lars Peter Levy.

Den store dagsorden er at få styr

på økonomien og skabt både vækst

og beskæftigelse.

- Det gør regeringen meget ud af

at kommunikere. Det flugter med

nogle initiativer i EU, hvor der på

energi-, klima- og miljøområdet er

initiativer på vej, samtidig har vi i

Danmark noget at bidrage med. Vi

har mange virksomheder inden for

den grønne sektor, og de bidrager

med vækst og beskæftigelse. Vi har

know-how og teknologi, som vi ger-

ne vil vise frem, forklarer han.

Det grønne spillede en væsentlig

rolle, da 66 Bruxelles journalister var

inviteret til Danmark i januar. Udover

en række briefinger med de danske

ministre, var de blandt andet på be-

søg hos DONG, hvor der var diskussi-

on om grøn energi. De hørte om

dansk velfærdsteknologi, de prøvede

det nye nordiske køkken og var på

besøg på Dansk Design Center. Ende-

lig spiste de middag med statsmini-

steren, en række andre ministre og

mødte EU-kommissionens formand

Barosso ved et pressemøde. Et besøg

på over tre dage, som selvfølgelig

også handlede om de fire danske

dagsordener for formandskabet.

- Det er afgørende, at den uden-

landske presse får et godt indtryk fra

starten. De dømmer hurtigt, og det

er vigtigt for at komme ud med bud-

skaberne på et senere tidspunkt i for-

mandskabet, siger Lars Peter Levy.

Det har man oplevet ved andre for-

mandskaber, hvor pressen ret hurtigt

har fået et negativt indtryk. Lars Peter

Levy siger det ikke di-

rekte, men det

var også

et af problemerne for Ungarn, som

havde formandskabet for nylig.

Tiden kalder ikke på store kampagnerPressen og journalisterne er en af de

tre målgrupper, kommunikationskon-

toret arbejder med. Befolkningen er

endnu en målgruppe. Den bliver der

kommunikeret til via brochurer, post-

kort, plakater og masser af informati-

oner, som kommer ud til landets ung-

domsuddannelser, rådhuse og

biblioteker.

- Vi vil gerne have, at så mange

ved hvad der foregår, men tiden er

ikke til de store kampagner. Og det

med at danskerne skal elske EU har

man prøvet før - uden den store suc-

ces. Vi skal ikke proppe noget ned i

halsen på folk, siger Lars Peter Levy.

Hvirvle støv opDen tredje målgruppe er meningsdan-

nere. Her er tale om beslutningstagere,

eksperter og NGO’er. Relationen til

målgrupperne bliver her hovedsagligt

varetaget af de enkelte ministerier, som

har langt større viden, om egne faglige

dagsordener.

- Vi holder briefings og stiller

gerne med folk til konferen-

cer, og vi håber på at

hvirvle så me-

get støv

FormandsKaB UDEn cHAMPAGnE


op, at det her ikke kun opleves som

et regeringsprojekt, men det kræver,

at andre stakeholdere også er enga-

gerede i EU-formandskabet. Og det

er de, siger Lars Peter Levy.

De to vigtigste målgrupperPressen og journalisterne er dog den

vigtigste af de tre målgrupper, fordi

de bringer budskaberne videre. Fra

kommunikationsteamet kommer dag-

lige nyhedsbulletiner, hjemmesiden

opdateres løbende, ugentligt udkom-

mer et elektronisk nyhedsbrev, og så

er der en Twitter tjeneste. Talsmæn-

dene på den danske EU-repræsentati-

on i Bruxelles har også en profil. - Vi

har valgt Twitter fordi det er en hurtig

måde at kommunikere resultater til

både dansk og udenlandsk presse på.

Det er et godt og hurtigt supplement

til den øvrige kommunikation. Face-

book har vi derimod fravalgt, fordi

det ville kræve, at en person hele ti-

den skulle sidde og svare. Det har vi

ikke ressourcer til, siger Lars Peter

Levy.

Til at servicere pressen er der man-

ge flere end kommunikationsteamet i

Udenrigsministeriet. EU-repræsentati-

onen i Bruxelles har to talsmænd og

et tæt samarbejde med det cirka

1000 mand store pressekorps i Bru-

xelles. Hvert ministerium har udpeget

talspersoner. I alt 85 talspersoner fra

ministerierne står til rådighed. De har

fået tilbudt tv-træning samt en tjekli-

ste til at optræde i medierne.

- De skal svare kort og præcist, og

det hjælper vi gerne til, siger Lars Pe-

ter Levy.

Han fortæller, at der ikke er sat

mange kvantitative målsætninger op

for kommunikationen. - Det er lidt

svært. Så skulle vi undersøge, hvor

mange der kender en sag eller for-

mandskabet, siger han. Underforstå-

et, at det ikke har den store værdi.

Målkriterier for EU-kommunikationenMed udgangspunkt i hjemmesiden

eu2012.dk er der dog opstillet en

række mål for kommunikationen af

formandskabet. Kalenderen skal være

opdateret, der skal være mulighed for

livestream, og den skal have haft op

mod en million besøgende, når for-

mandskabet slutter. 5.000 personer

skal være tilmeldt de forskellige ny-

hedstjenester, og mange skal benytte

sig af Twitter. Pressen - både den in-

ternationale og danske - skal også

have oplevelsen af, at den bliver ser-

viceret hurtigt og korrekt. Endelig er

der også en lidt diffus målsætning

om, at øge informationen om EU og

Danmark i EU. Men her er fortsat lidt

vej endnu.

Og når formandskabet slutter til

sommer lukker Lars Peter Levys team.

Men måske bliver der alligevel her

mulighed for at åbne en flaske cham-

pagne til at markere arbejdsindsat-

sen.


DKF kursus

Spin, lobbyisme og politisk kommunikation

August 2012


Links:www.eu2012.dk/da

1100 er tilmeldt de løbende nyheder

1800 det ugentlige nyhedsbrev

Fotokonkurrencen

www.snapshots.eu2012.dk/

1000 billeder er ved udgangen af

februar uploadet fra 26 lande

Twitterprofil: @eu2012dk og

@SpoxBrx_DK

Over 4100 er tilmeldt de to

twitter profiler

Logo: designet af Kunde & Co

Hjemmesiden er designet af Kontra-

punkt og Pentia

’Vi har ikke siddet og

spurgt os selv, hvad skal

vi kommunikere.

Det har givet sig selv,‘

siger Lars Peter Levy.


Den danske regering har ramt en god tone og et effektivt indhold i kommunikati-onen om det danske formandskab. Det er den udbredte holdning blandt de tre udenlandske korrespondenter, Kommunikatøren har spurgt til råds

Korrespondent på Berliner Zeitung, Frankfurter Rundschau, Basler Zeitung (Sweitz), Die Presse (Østrig) Johannes Gamillscheg

Helle Thorning-Schmidt rejste rundt

til de større EU-lande op til formand-

skabet. Her fortalte hun om, hvad

man vill lægge vægt på: At sikre

vækst, at løse gældskrisen og arbejde

for grønne jobs og vedvarende ener-

gi. Men det er klart, at det er gælds-

krisen, der er det vigtigste i øjeblik-

ket. Det bliver også kommunikeret

meget tydeligt.

Som optakt til statsministerens be-

søg i Berlin, interviewede jeg hende

om, hvilke emner, hun så som de vig-

tigste som socialdemokrat. Hun sva-

rede, at hendes rolle ikke var at få

gennemført en socialdemokratisk po-

litik, men at sikre, at Danmark fik rol-

len som formandsland, hvor man

mægler, bygger bro, hjælper og for-

midler. Og det synes jeg lykkes ret

godt. Budskaberne er klare og enkle.

Tror du, hun får chancen for at

gentage Anders Fogh Rasmussens

ord fra formandskabet i 2002: ’We

have an agreement’, som afslutning

på sit formandskab?

Nej, for hvis det ender med en af-

tale på nogle af de punkter, man ar-

bejder med, er det Herman Van Rom-

puy, EUs formand, og ikke Helle

Thorning-Schmidt, der kan sige de

berømte ord. Hendes rolle er udeluk-

kende at forhandle og mægle.

13

dansK FormandsKaB set med udenlandsKe øJne

Af Bent Bøkman,

pressechef hos Grontmij A/S

Korrespondent hos ITAR-TASS (Russia) Nikolai Morozov

Det har været meget klart, at det

danske formandskab har lagt meget

vægt på de finansielle problemer i

EU. Senest at få skabt det økonomi-

ske grundlag for finanspagten.

Kommunikationen virker i det hele

taget meget enkelt og let tilgængeligt

– og ikke mindst rigtigt godt organise-

ret. Jeg benytter meget Udenrigsmini-

steriets hjemmeside om formandska-

bet til at få de seneste nyheder og

informationer om møder og presse-

events. Den fungerer rigtigt godt.

Jeg lagde især mærke til, at det

lykkedes at få kommunikeret ønsket

om at bygge bro mellem eurolandene

og dem, der står udenfor – selv om

Danmark ikke selv har Euroen. Det er

godt klaret.

Korrespondent på Göteborgs-Po-sten, Svensk magasinpresse og Wobbing. Europe (www.wobbing.eu) Staffan Dahllöf

Det har fungeret godt, at regeringen

har sat de fire prioriteter som et ansvar-

ligt, et dynamisk, et grønt og et sikkert

Europa. Budskaberne er lige så florom-

vundne som altid, men de giver et godt

billede af de udfordringer, der venter.

Og der er en god sammenhæng, mel-

lem det man siger, og det man gør. Her

er ingen skjulte dagsordener.

Man skal bare samtidig huske, at

formandskabet er en bunden opgave,

hvor 80 pct. af sagerne følger en fast-

lagt dagsorden, 10-15 pct. bliver styret

af begivenhedernes gang - fx Græken-

lands krise. Der er derfor kun lidt tilba-

ge til egne politiske initiativer. Så selv

om Helle Thorning-Schmidt siger, at

hun vil forsøge at løse finanskrisen ved

at bygge bro mellem eurolandene, og

dem der står udenfor, kan arbejdet ikke

gøres færdigt i denne formandskabs-

periode.

Som korrespondent er det allervig-

tigste dog, at man modtager reel infor-

mation om, hvad der foregår, hvornår

og hvor. Dernæst, hvad formandskabet

ønsker at arbejde med. Og det har

fungeret godt indtil nu.

dK i rollen som mægler, hJælPer og Formidler

enKel og tilgængelig KommuniKation

ingen sKJulte agendaer


digitale udFordringer sKaBer nYe KommuniKationsmuligheder

Lige før jul startede Astrid Haug, 33,

som særlig rådgiver for kulturminister

Uffe Elbæk. Og så er hun netop ble-

vet valgt ind i bestyrelsen for Dansk

Kommunikationsforening. Det er

langt fra et tilfælde. For Astrid Haug

og Jonas Friisberg Nielsen fra Bysted

sprudlede af overskud som værter for

kom-dag‘11 om digitale medier i no-

vember, så bestyrelsen behøvede ikke

at kigge langt efter en ny og meget

kvalificeret kandidat til generalfor-

samlingen den 20. marts.

Værn om kreativitetenHvad vil du udrette i bestyrelsen?

- På det digitale område har jeg en

faglig styrke, jeg kan bringe i spil. Jeg

mener jo, at man skal være nysgerrig

over for det nye, og mulighederne

vælter ind over os nu. Det er vigtigt

at acceptere en vis fejlprocent, for der

bliver begået fejl. Det er en del af ar-

bejdsprocessen at prøve ting af, og tit

er vi i kommunikationsfaget nok lidt

for hurtige til at dømme noget ende-

gyldigt inde eller ude.

Hvordan finder vi så ud af, hvad

der duer?

- Udfordringen er at tage de digi-

tale muligheder for, hvad de er – vi

skal ikke give køb på det kommunika-

tionsfaglige, det skal stadig være bæ-

- Vi kommunikationsfolk skal blive ved med at udfordre os selv og hinanden og ikke holde os tilbage med at prøve nye ting af, siger Astrid Haug, særlig rådgiver for kulturministeren og nyt bestyrelsesmedlem i Dansk Kommunikationsforening

Af Pernille Hermann

rende, så teknologien ikke skygger

for et fokus på modtagerne og det

klare budskab. Og så skal vi kæmpe

for kreativiteten i jobbene.

- Mange kommunikationsjob bliver

enstrengede og mangler det kreative

element. Man kan nemt ende med at

sidde foran skærmen og besvare

emails. Så er det godt engang imel-

lem at komme op af stolen og indse

nødvendigheden af at kunne spille på

flere strenge – både for ens egen fag-

ligheds skyld, og fordi der sjældent

kun er én måde at løse en kommuni-

kativ udfordring på.

Lillesøster lagde kimenAstrid Haug er fra Lystrup uden for

Århus. Nummer fire af fem børn i et

almennyttigt byggeri, hvor mor gik

hjemme det meste af tiden, og far ar-

bejdede med edb, som det hed den-

gang.

- Det var vel nærmest et borgerligt

hjem, hvor vi havde det godt og fik

lært at klare os i flokken. Men jeg

tror kun, vi har været på ferie to gan-

ge – det var der ikke råd til, når vi var

så mange, så jeg var sulten efter at

komme ud og opleve noget.

Var det din far, der sporede dig ind

på it-mulighederne?

- Nej, det kom først senere. Jeg var

dygtig i skolen, spillede håndbold og

havde sommerferiejobs, fra jeg var

13-14 år, og matematik var mit bed-

ste fag. Jeg har altid været glad og

snakkesalig, men kan også godt lide

at bruge min logiske sans og sunde

fornuft.

- Ret længe tænkte jeg, at jeg skul-

le være journalist, skolelærer eller for-

fatter, så jeg tog blandt andet på

Askov Højskole efter gymnasiet. Men

lærerne dér gik meget op i, at journa-

listik er et håndværk, og det fængede

ikke rigtig hos mig. Det var min søster,

der fik mig sporet ind på universitetet,

og det passede meget bedre til mig.

Shakespeare foreverAstrid Haug har en kandidatgrad i

medievidenskab fra Aarhus Universi-

tet, og efter de første to år med

tvungne fag som radio og film valgte

hun at specialisere sig i europæisk

politik på universiteterne i Maastricht

og Sussex ved Brighton.

- I Brighton havde jeg som ekstra

fag valgt Shakespeare med undertit-

len ’hvad kan vi bruge ham til i dag?’

Vi havde en fantastisk skuespillerinde

som lærer, og det blev et af mine

bedste fag under udlandsopholdet.

John Kerry for PresidentMed sin internationale bachelor i ba-

gagen rykkede Astrid Haug til hoved-

staden og fik i 2003 et studenterjob

med radiomarketing for DR. Året for-

inden havde hun meldt sig ind i Det

Radikale Venstre og opbygget et net-

værk der, og i 2004 fik hun den idé

at tage til USA for at prøve at være

med i den amerikanske valgkamp.

- Jeg kendte ingen derovre og hav-

mit liv I BRANCHEN


Om Astrid Haug

Astrid Haug bor på Vesterbro med sin

mand, redaktør Oliver Stilling, og to børn

i førskolealderen.

Efter interviewet til Kommunikatøren

blev Astrid Haug valgt ind i Dansk Kom-

munikationsforenings bestyrelse.

• Kulturministerietsidennov.2011

• BerlingskeMedia2010-2011

• ’Lyttilelefanterne’nov.2009

• KøbenhavnsKommune,TeknikogMil-

jø 2006-2009

• RadikaleVenstre2005-2006

• Siden2004freelance-journalist,op-

lægsholder og underviser

• JohnKerry2004

• DRRadioMarketing2003-2004

• UniversiteterneiSussexogMaastricht

2002-2003

• AarhusUniversiteter2000-05

• LystrupSkole,RisskovGymnasium,

Askov Højskole

DKF kursus

Sociale medier i den strategiske

kommunikation

April i Hellerup og Vejle 2012


de aldrig før været i USA, men så snart

det stod klart, at John Kerry stillede op

imod Bush, ringede jeg til kampagne-

kontoret i New York og meldte min

ankomst. De sagde, efter jeg havde

henvendt mig en del gange - at jeg

var velkommen, men de blev nu ret

overraskede, da jeg pludselig også

stod der på kampagnekontoret ved Ti-

mes Square. De første tre måneder

brugte jeg mest på at overbevise dem

om, at jeg mente det seriøst og mødte

trofast op på kontoret hver morgen.

Jeg var med ude at stemme dørklok-

ker og deltog i de store fundraising-

begivenheder og lavede også selv et

par små events. Amerikansk valgkamp

er jo meget pengestyret, men samtidig

gør de meget ud af, at det skal være

folkeligt. Man må godt have det sjovt,

mens man laver politik.

Det gjaldt så ikke helt for John Ker-

ry, der som bekendt tabte til Bush med

blot 8.500 stemmer. Et af de afgøren-

de slag stod for første gang i ameri-

kansk valghistorie på internettet. En

gruppe af højreorienterede Vietnam-

veteraner kaldet Swift Boat Veterans

for Truth hævdede på en video, at

Kerry slet ikke var nogen krigshelt og

ikke havde gjort sig fortjent til sine mi-

litære medaljer. Den oplevelse og de-

mokraten Howard Deans pludselige

popularitet på nettet fik Astrid Haug

sporet ind på, at internettet var den

nye politiske slagmark.

I den radikale lejrTilbage i København fik Astrid Haug i

2005 et studenterjob i Det Radikale

Venstre. Hun blev siden pressemedar-

bejder, og i en periode var hun kon-

stitueret pressechef for partiet. Det

blev en kaotisk tid, da det var midt

under Muhammedkrisen. Samtidig fik

hun mulighed for at prøve kræfter

med digital kommunikation og par-

tiorganisering under danske forhold.

- Det slog mig, at vi herhjemme

slet ikke inddrager de frivillige på

samme måde som i USA. Det kunne

måske også give nogle flere penge til

valgkampen, siger hun.

Året efter blev Astrid pressechef

hos borgmester Klaus Bondam i Tek-

nik- og Miljøforvaltningen på Køben-

havns Rådhus, og det gik heller ikke

stille af, fx da Ungdomshuset blev

ryddet.

Kortslutning til borgerneAstrid Haug var på barselsorlov med

barn nummer to, da hun skrev bogen

’Lyt til elefanterne’ sammen med

Anna Ebbesen, der ligeledes arbej-

dede for Det Radikale Venstre og i

dag arbejder med kommunikation i

Washington DC.

- Jeg skrev i ledige stunder om

dagen, og så arbejdede Anna videre

på bogen om aftenen. Vores idé var

at vise, hvordan internettet og sociale

medier gør det muligt for politikere

og virksomheder at kommunikere

direkte med vælgerne, brugerne og

kunderne, uden om pressen og de

andre traditionelle kommunikations-

kanaler. Den idé var Gyldendal hel-

digvis hurtigt med på, så det brugte

vi det meste af 2009 på.

Herefter blev Astrid Haug i 2010

community manager hos Berlingske

Media. Opgaven var at få journali-

sterne til at tage Facebook og Twitter

Udfordringen er at tage de digitale muligheder for, hvad de er –

vi skal ikke give køb på det kommunikationsfaglige, siger særlig

rådgiver i Kulturministeriet, Astrid Haug.

i brug og på den måde inddrage bru-

gerne i journalistikken.

Astrid Haug er selvfølgelig selv en

aktiv medspiller på de sociale medier,

men der er ingen babybilleder og

hyggesnak på Facebook.

Så hvor digital er du privat?

- Jeg holder i udgangspunktet det

professionelle og private adskilt. Jeg

oplever p.t. en Facebook fatigue. Til

gengæld stiger min brug af netkøb af

alt fra dagligvarer til elektronik og rej-

ser.

’Man må godt have det sjovt, mens man laver politik.’


lYKKe, KasPer og don er dit tv-sPeJl

Vi forstår, at medie- og kommunikati-

onsverdenen er glamourøs, højtløn-

net, krævende og med moral til hus-

behov. Og så skal man helst være

forældreløs (eller noget tilsvarende).

Kan du kende dig selv i kommuni-

katørens tv-helte? Vi sætter et spejl

op for den ambitiøse Lykke Leth, den

kyniske Kasper Juul og den mystiske

Don Draper og ser, hvor slemt det

egentlig står til.

BarndommenDu skal helst have haft det lidt svært.

Hvis dine forældre er døde, er det

godt. Ellers kan du måske bare fake

det. Fortælle omverdenen, at de om-

kom i et trafikuheld. Så skal du bare

sikre dig, de ikke pludselig kommer

hjem fra Dubai, der bliver det lidt pin-

ligt.

Det har ikke været nemt, det er stensikkert. Og alligevel er de nået så langt. Det har krævet smerte, undertrykt

længsel, hårdt arbejde og en snert kynisme

Af Lene Holst Holmgård

En anden mulighed er at skifte

identitet. Det er alligevel sejere at

hedde Don Draper end Dick Whitman

i reklamebranchen. Og du bliver al-

drig en god spindoktor, hvis du hed-

der Kenneth Juul. Men du skal vide,

at fortiden altid vil indhente dig. Især

hvis du er blevet misbrugt som barn

(hvilket også er en fordel i kommuni-

kationsbranchen).

EnsomhedenDu er ensom. Arbejdet opsluger dit

liv, og alt det, der er udenom, er

overflade med små sporadiske glimt

af familieliv og ægte kærlighed. Hvis

du er en mand, er lækre kvinder en

del af din dagligdag, og du kaster dig

over dem, når du har fem minutter

mellem møderne. De kan lide dig,

kvinderne. Især fordi du behandler

dem skidt og er den mystiske mand,

de altid har drømt om. Men du bin-

der dig helst ikke.

Hvis du er kvinde, kommer du

hjem efter arbejde til din tomme lej-

lighed og har elskovsmareridt om den

halvskaldede nabo. Lidt mindre gla-

mourøst, men sådan er det.

Uanset køn er din ensomhed

grundlæggende, og arbejdet er det,

der holder dig i live og i gang.

MoralenNogle gange fylder arbejdet så me-

get, at integriteten bliver glemt. Du

kender det. Du er ikke for fin til at

give nogle hemmelige bilag til oppo-

sitionen. Enhver god spindoktor har

en tidligere statsminister på samvittig-

heden. That’s the name of the game.

’Nogle gange er tv næsten så

sandt, at det er skræmmende!’


DKF kursus

WAUW! Sådan får du den fede ide!

Maj 2012


Arbejder du i det private erhvervs-

liv, vil din største bekymring sandsyn-

ligvis være virksomhedens profit. Hvis

du kan påvirke medierne til at køre

smædekampagne mod en konkur-

rent, så er det det, der skal til. Hvis du

skal dope lidt rotter hist og pist for at

lave præstationsfremmende medicin

til de sultne kinesere, så vil du ikke

være den, der står i vejen for frem-

skridtet.

HeltenMen det vigtigste er: Vi holder alle

sammen med dig, og vi håber, det vil

gå dig godt. For du giver de bedste

råd og laver de lækreste reklamer. Du

er pæn, i hvert fald charmerende, og

du får en ok løn. Du er tjekket og risi-

kovillig, står for fornyelsen og er mere

rådgiver end rugbrødsarbejder. Nogle

gange er tv næsten så sandt, at det

er skræmmende!

hvem er du?

Don Draper, Mad Men

Type: Den mystiske reklamechef

Spillet af: Jon Hamm

Uddannelse: Self made man

Stilling: Creative Director, partner i Ster-

ling Cooper Draper Pryce

Karakteristika: Høj(ere) integritet, øje

for nye tendenser, kvindeglad, firstmover

Drug: Whisky, sex og arbejde

Fun facts: Don’s karakter er delvist base-

ret på 1950’ernes Draper Daniels fra Chi-

cago-bureauet Leo Burnett advertising

agency, som stod bag Marlboro Man.

Don Draper blev i 2009 udråbt til ver-

dens mest indflydelsesrige mand på

webportalen AskMen foran gode folk

som bl.a. Barack Obama

Kasper Juul, Borgen

Type: Den kyniske spindoktor

Spillet af: Pilou Asbæk

Uddannelse: Journalist

Stilling: Spindoktor for statsminister Birgitte

Nyborg

Karakteristika: Knudemand, politisk snu, vil

gå langt for sejren

Drug: Arbejde, kvinder, politik

Fun facts: Kasper Juul går på krykker i et

afsnit af Borgen, fordi skuespilleren Pilou As-

bæk smadrede sit knæ forud for optagelserne.

16 mænd i Danmark hedder Kasper Juul.

Syv hedder Kenneth Juul

Lykke Leth, Lykke Type: Den ambitiøse karrierepige

Spillet af: Mille Lehfeldt

Uddannelse: Cand.merc.comm. med

speciale i Pharmaceutical Marketing Ma-

nagement.

Stilling: Souschef i kommunikationsafde-

lingen på Sanafortis

Karakteristika: Arbejdsom, moderne,

kontrolfreak, styrer mod toppen

Drug: Arbejde

Fun facts: Lykkes tøj kommer ifølge

Shopaholicsisters.dk bl.a. fra Tiger, Cos,

Zara, Brocher, H&M, Jan Ahlgren og

Jesper Høvring.

Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, der

står bag Lykke, skrev også Krøniken


BlogNår kommunikatører taler om blogs i

Danmark, vil snakken som oftest fal-

de på modeblogs, livstilsblogs eller

madblogs. På disse områder har blog-

gerne for alvor slået igennem her-

hjemme. Og ethvert PR-bureau, der

arbejder seriøst med brancherne, vil

have opbygget relationer til bloggere

som en ligeså naturlig del af strategi-

en som kontakten med journalister.

Sådan er det ikke, når det kom-

mer til politik. Modsat et land som

USA, så har Danmark endnu ikke

fået sit eget Huffington Post eller

Daily Kos. Altså store og vigtige poli-

tiske blogs, som enhver med interes-

se for politik bliver nødt til at forhol-

de sig til. Og der er langt mellem

sager, hvor politiske blogs har spillet

en afgørende rolle.

Heller ikke på de politiske redakti-

oner er de politiske blogs blevet fast

pensum. Mine undersøgelser viser, at

halvdelen af de politiske journalister

læser politiske blogs ugentligt. Min-

dre end en fjerdedel læser politiske

blogs dagligt, mens resten læser dem

sjældnere. Når man tager med i be-

tragtningen, at politiske journalister

må formodes at trawle igennem stort

set alt, der skrives og siges om politik,

efterlader tallene langt fra indtrykket

af, at blogs står øverst på journalister-

nes to-read-liste.

Af Mathias Holm Pedersen, ekspert i politiske blogs

og projektleder i Holm Kommunikation A/S

Hvilken rolle spiller blogmediet i den danske politiske nyhedsformidling? Et nyt speciale giver svaret på de politiske blogs’ indflydelse på mediernes dagsorden

Cordua, Krause og MadsenSamtidig er gruppen af læste blogs

meget begrænset. Lidt forsimplet kan

man sige, at der i Danmark er tre be-

tydningsfulde politiske bloggere. I

den forstand at de læses i en vis ud-

strækning af de politiske journalister.

Først og fremmest er der Jarl Cor-

dua, der er den eneste politiske blog-

ger efter den oprindelige model. Det

vil sige, at han blogger på sit eget do-

mæne uden om de etablerede medi-

er. Cordua startede sin blogger-karrie-

re efter at være raget uklar med en

række centrale venstrefolk, men har

sidenhen fået skabt sig en stemme i

den politiske debat via sine skarpe og

ofte nådesløse bloggerier.

En anden betydningsfuld politisk

blogger er ex-spindoktoren, radio-

værten, kommentatoren og Berling-

ske-bloggeren, Niels Krause-Kjær.

Krauses vej ind på blogscenen er an-

derledes end Corduas, da han allere-

de havde slået sit navn fast som jour-

nalist og politisk debattør, før

Berlingske i forbindelse med lancerin-

gen af sit blogunivers bad ham blive

en del af holdet. Spørger man Christi-

ansborgs-journalisterne hvilke blogs,

de læser, så vil de fleste pege på Cor-

dua og Krause.

Den sidste politiske blogger, der i

større udstrækning læses på de poli-

tiske redaktioner, er Politikens leder-

skribent Kristian Madsen. I Danmark

har der udviklet sig den lidt særegne

blogkultur, at de fleste politiske

bloggere, som er værd at læse, hører

ind under en paraply af de store me-

diehuse. Især netaviserne har støvsu-

get de politiske blogtalenter, og til-

budt dem en plads på domænet og

dermed en større læserskare. Mad-

sen er et eksempel på denne udvik-

ling. Han startede sin blogger-karrie-

re på sit eget dot-com-domæne,

mens han stadig arbejdede som in-

formationschef i fagbevægelsen.

Bloggen tiltrak sig så meget op-

mærksomhed, at han fik tilbudt

plads på Pol.dk som betalt blogger,

og da Tøger Seidenfaden i 2010

manglede en ny lederskribent, faldt

valget på Madsen.

- Tallene i undersøgelsen efterlader langt

fra indtrykket af, at blogs står øverst på

journalisternes to-read-liste, vurderer pro-

jektleder i Holm Kommunikation A/S,

Mathias Holm Pedersen.

- PolitiK


Blog

DKF kursus

Kommer dine historier i medierne?

Maj 2012


Vi har altså ikke en stor og varieret

politisk blogosfære i Danmark, som

har journalisternes opmærksomhed.

Og blogs skrevet af så prominente

navne som Fyns Stiftstidendes chefre-

daktør Troels Mylenberg, Berlingskes

Mads Kastrup og journalistikkens en-

fant terrible, ex-politiken-blogger og

nu blogger for Denfri.dk, Michael Jep-

pesen, læses kun i meget begrænset

omfang på de politiske redaktioner.

Al magt til bloggen?Da bloggen slog igennem i 1990´erne,

var der store forventninger til, at det

nye medie kunne bryde det nyheds-

monopol, de etablerede medieorgani-

sationer sad tungt på.

Når det gælder den politiske jour-

nalistik, er dette dog ikke sket. Her

spiller blogs stadig en yderst perifer

rolle i den samlede nyhedsformidling.

Og der er ikke meget, der tyder på, at

de vil få større magt og i højere grad

være med til at bestemme dagsorde-

nen i fremtiden.

Dette skyldes ikke mindst det fak-

tum, at Danmark er et lille sprogom-

råde, og at livet som politisk blogger

for de færreste er en god forretning.

Ligeledes har de danske medieorgani-

sationer været langsomme til at satse

på blogformatet som en del af deres

journalistiske output. Og de store

net avisers politiske bloguniverser be-

står i dag stort set udelukkende af

politikeres PR-blogs samt af en række

forskellige debattører, der blogger

gratis til gengæld for lidt ekspone-

ring.

Der skal mere til end blot en inte-

resse for politik til at blive en politisk

blogger, som journalisterne vil ofre tid

på at læse. Man skal have kilderne i

Krauses dom over Lene E.

Under formandsopgøret hos De Konserva-

tive i januar 2011 henviser en række me-

dier til Niels Krause-Kjærs bloggerier om

den interne K-fight, der endte med Lene

Espersens afgang. I det hele taget har

Krauses blog udviklet sig til stedet, man

søger hen, hvis man skal have den seneste

sladder fra den konservative lejr.

Otte politiske blogs

det er værd at følge med i

Jarl Corduas blog på jarlcordua.dk

Niels Krause Kjærs blog på B.dk

Kristian Madsens blog på Politiken.dk

Michael Jeppesens blog på Denfri.dk

Troels Mylenberg og Elisabet Svanes blog

på Fyens.dk

Poul Høis blog på B.dk

Mads Kastrups blog på B.dk

Jon Kiellberg på spinforgalleriet.dk

’Der skal mere til end blot en interesse for politik for at blive

en politisk blogger, som journalisterne vil ofre tid på at læse’

Ditte Okman-sagen

I foråret 2010 kunne Michael Jeppesen på

sin nu hedengangne blog på Politiken.dk

afsløre, at daværende pressemedarbejder i

Venstre, Ditte Okman, havde skrevet ned-

sættende kommentarer om en Christians-

borg-ansat på sin Facebook profil. Okmans

skriverier blev en stor sag i medierne og

endte med at koste hende jobbet i Venstre.

Ole Sohns boligskat

18. januar 2011 kunne den liberale blogger

Jarl Cordua afsløre, at Ole Sohn til et møde

i Finansrådet havde sagt, at man burde

sænke personskatterne og hæve beskat-

ningen på fast ejendom – på trods af at So-

cialdemokraterne og SF tidligere havde ga-

ranteret, at en rød regering ikke vil hæve

boligskatterne. Ti dage efter bringer Ber-

lingske den samme historie på forsiden,

med henvisning til Corduas blogindlæg.

orden, kunne bidrage med nye oplys-

ninger til eksisterende sager og ikke

være bange for at skrive kontrover-

sielle ting.

Få hjemlige politiske bloggere kan

leve op til disse kriterier, og før der

kommer flere, vil bloggen forblive i

skyggen af den traditionelle journali-

stik.

Mathias Holm Pedersen er nyud-

dannet cand.comm. i Kommunikation

og Medievidenskab fra Rosilde Uni-

versitet, hvor han skrev speciale om

danske politiske blogs.

Politiske sager hvor blogs har spillet en rolle


heY, let’s twist again!

Kommunikationsdirektør Steen

Reeslev og hans stab har på få år fået

indført reel åbenhed i alle ledelseslag

hos A.P. Møller-Mærsk:

- Åbenhed er ikke kun at svare på

spørgsmål. Hvert lag skal have sin

egen spændende fortælling, og det

nytter ikke at prøve at tie kontrover-

sielle emner ihjel. Alle ledere skal

kunne tale komfortabelt om, hvad

der foregår, og vi svarer altid, når

journalisterne ringer.

Som noget nyt er Mærsk også

gået i dialog med NGO’erne, og

Facebook er blevet et vigtigt medie til

at nå ud til nogle af de personale-

grupper, der er spredt over hele ver-

den. Mærsk har i dag 205.000 ’likes’

på Facebook!

- Hjælp ledelsen med at frigive

kreativitet, initiativ og passion. Det lu-

rer i alle virksomheder og kan hjælpe

med at gøre forandring til en god

vane, der udvikler virksomheden.

Med det afsæt gennemgik ledel-

sesrådgiveren Søren Brandi, Hilde-

brandt & Brandi, sin bog om Foran-

dringens vaner: Den ønskede udvikling bliver tit

blokeret af ’ledelsesforurening’ i form

af forkert prioritering, undervurdering

af de menneskelige reaktioner, mang-

lende tålmodighed, beslutningsvaku-

um og manglende læring.

Klaus Majgaard er professor og

tidligere kommunaldirektør:

Han fortalte om sit forskningspro-

jekt om offentligt lederskab under

’knaphedens dagsorden’ præget af fi-

nanskrise, klimaproblemer og skæv

demografi.

- Desværre er vi havnet i en forar-

met detailstyringens spiral, som er

selvbekræftende. Hvis noget ikke er

beskrevet, er det tegn på rådvildhed.

Men lange dokumenter skaber en

kløft i forhold til dem, der skal udføre

tingene.

- Løsningen er enkel og fokuseret

styring, langsigtede mål og tillid frem

for kontrol, mener Klaus Majgaard.

- I kan hjælpe både ledelse og med-

arbejdere med at få mod til at samar-

bejde om dilemmaerne.

Tre forskellige bud på Forretnings-

kritisk Kommunikation kom fra et

stærkt panel med hver sin indgang:

Kenth Kærhøg har haft et turbu-

lent startår hos ISS – ud over den sær-

lige udfordring i en global virksomhed

med 535.000 ansatte, hvor udskiftnin-

gen er 45 procent om året. Her er et

håndfast eksempel på, hvordan bedre

kommunikation har givet resultater på

bundlinjen i form af lavere sygefravær

og flere uopfordrede ansøgninger.

Maria Sennels har med sin rådgi-

vende virksomhed Copenhagen Chan-

ge stillet skarpt på virksomhedernes

paradoks, når de optimerer det kendte

og trygge for at bruge pengene til ud-

vikling af nye ting med ukendt effekt.

- Det er ikke nok at sende infor-

mationerne ud via nærmeste leder.

De skal selv forstå og acceptere ret-

ningen, og der skal en reel dialog til

at bane vejen for forståelse hos med-

arbejderne.

Line Aarsland har i Kommunernes

Landsforening været med til at lægge

den nye strategi, som ligger bag de

proaktive og kontroversielle udspil om

dilemmaer som efterløn, førtidspensi-

on og lærernes arbejdstid.

- Politik handler om oplyst offent-

lighed – vi leverer viden til vigtige de-

batter. Og 73 procent af borgerne

forstår godt nødvendigheden – det

kan vi takke finanskrisen for, så det

handler både om nødvendigheden og

den rette timing!

Læs alt om konferencen om for-

andringskraft på www.kommunikati-

onsforening.dk

Af Pernille Hermann

’Tid til at tviste’ hed DKFs konference 20. marts hos DSB, og vi fik virkelig tvistet hjernemusklerne og tilføjet ny vigtig viden og inspiration.



Af Pernille Hermann

2011 var et godt år, fastslog DKFs for-

mand Tina Donnerborg i bestyrelsens

beretning 20. marts. Vi har fået man-

ge nye medlemmer, vi er kommet

godt i gang på både Facebook, Lin-

kedin og Twitter, det vrimler med kur-

ser og møder, og flere nye initiativer

er på vej. Formanden opfordrede alle

til at være med, når de unge fremlæg-

ger deres projekter på ComCaseCom-petition, og til at trække kolleger og

deres ideer med ind i foreningen.

Med 462 nye medlemmer vi nu

2.867 i DKF, men mange siver ud

igen. En del frafald skyldes, at man

skifter ansvarsområde, eller at en ny

arbejdsgiver ikke vil betale, så mar-kedsføringsudvalget har en opga-

ve med at fremhæve udbyttet for

både arbejdsgivere og medlemmer.

Kommunikatøren vil gennemgå

en gradvis relancering og vil blive

styrket hen over året. Det skal blandt

andet gøres mere tydeligt, at bladet

er skrevet af medlemmerne selv.

Mødeudvalget har samlet 2.196

deltagere med en stabil tilfredshed på

4,2 i snit på 30 indbudte gå-hjem-mø-

der og 4 konferencer. 69 kurser blev

udbudt af uddannelsesudvalget øst

for Storebælt og 29 vest for Store-

bælt. Og så er der gennemført to

Communication Academi’er - et i

kommunikationsledelse og et i intern

kommunikation. Et nystartet Kompe-

tenceNetværk har gennemgået et

længere forløb om public affairs, og

en glad generalForsamling i dKF. en Forening i væKst. men vi har Plads til mange Flere

- Jeg er meget taknemlig for, at jeg er

enstemmigt blev genvalgt som formand

for UngKom. Jeg håber stemmerne

skyldes, at medlemmerne kan mærke,

at jeg synes, det er sjovt og lærerigt at

stå i spidsen for Danmarks sejeste net-

værk, siger Patrick Mark Reimers.

et talentakademi med forløb for nyud-

dannede unge er under opsejling.

Webudvalget har i 2011 skabt en

langt bedre sammenhæng mellem di-

gitale platforme: Webside, Facebook,

Twitter, LinkedIn og You Tube.

Unge Kommunikatører har nu

fire lokale bestyrelser og har haft 42

møder i hele landet – vi andre må

også gerne være med. Og UngKom

fik også en ny stærk bestyrelse.

Regnskab og budget viser, at

kontingenter samt annoncer og over-

skud fra kurser og møder finansierer

underskud på Kommunikatøren og

hjemmesiden, så der i alt er et lille

overskud.

Ny stærk bestyrelse i DKFTina Donnerborg og Jens Almegaard

blev genvalgt, mens Lars Thøger Chri-

stensen, Ole Schmidt Pedersen og Ka-

rin Olsen gik ud. Nyvalgt blev særlig

rådgiver Astrid Haug, Kultur-

ministeriet, professor Finn Frandsen,

Aarhus Universitet, og kommunikati-

onschef Farid Fellah fra Henning Lar-

sen Arkitekterne. Ikke på valg var

Svend Bie, Per Rystrøm, Mette Dahl-

Jensen og Lars L. Nielsen.

Den nye bestyrelse vil være med til

at styrke og løfte kommunikationsfa-

get ved at skabe øget fokus på invol-

vering af aktive, professionelle kom-

munikatører i DKF.

Læs alt om generalforsamlingen, hele

bestyrelsens beretning og den nye be-

styrelse i DKF og i UngKom på www.

kommunikationsforening.dk.

- I forandringstider med øget krav til

vækst, involvering og udvikling, er det

en fornøjelse at stå i spidsen for Dan-

marks stærkeste professionelle kom-

munikationsnetværk sammen med tu-

sindvis af engagerede medlemmer,

siger Tina Donnerborg, chef for kom-

mercielle aktiviteter i Røde Kors, som

blev genvalgt som formand for Dansk

Kommunikationsforening.

Ungkoms bestyrelse, bagest fra venstre: Kristoffer Nørgaard,

Søren Brix, Stine Mølbak, Christina Vogelius. Forrest fra venstre:

Tina Mellergaard, Lars Pallisgaard, Nathalie Camilla Larsen og Pa-

trick Mark Reimers. Samt ikke på fotoet Sarah Marie Andreasen

og Kristina Houstrup Hansen.

DKFs bestyrelse, bagest fra venstre Astrid Haug, Svend Bie,

Jens Almegaard. Forrest fra vestre Mette Dahl-Jensen, Farid

Fellah og Tina Donnerborg. Samt ikke på foto Finn Frand-

sen, Lars L. Nielsen og Per Rystrøm.

Leon Østergaard, fhv. kommunika-

tionschef i Danmarks Statistik, rej-

ste sig til slut med et forslag om,

at DKF skal tilbyde et nyt netværk

for de erfarne kommunikatører,

der er fyldt 60 år. Det skal kort og

godt hedde PlusKom.


oPsKriFten På en helt almindelig ameriKansK valgKamP

Rasmus Kleis NielsenGround Wars: Personalized Communication in Political CampaignsPrinceton University Press250 sider, $24.95

Der findes amerikanske valgkampagner, som går over i historiebøgerne. Howard Dean i 2004, Barack Obama i 2008. Og så er der de mange knap så overdådige kampagner til Kon-gressen, der udenom de store mediers søgelys kæmper for hver en stemme fra dør til dør og fra opkald til opkald. Det er sidstnævnte, som Rasmus Kleis Nielsens bog ’ Ground Wars’ handler om

Gennem en detaljeret etnografisk beskrivel-se af to valgkampagner til Kongressen beskri-ver han valgkampen set nedefra. Fokus er på GOTV-indsatsen, som står for Get-Out-The-Vo-te, der er samlebetegnelsen for mobiliserings-kampagnen i mødet med vælgerne, enten i te-lefonen eller på dørmåtten. Hvor GOTV var undervurderet i 1990’erne, er det siden blevet professionaliseret og har ifølge Rasmus Kleis Nielsen bidraget til en mere inddragende kam-pagneform. Men selvom hver valgkamp er unik, er kampagnerne samtidig gabende ens og repetitive. Der har nemlig etableret sig én bestemt opskrift for en politisk valgkamp i UA, som alle kandidater så følger.

For Kleis Nielsen er GOTV-indsatsen ikke mere romantisk eller ægte end resten af kam-pagneindsatsen. GOTV er efterhånden ligeså planlagt og teknologisk tilrettelagt som kam-pagnens øvrige dele. Og de fleste af dem, der deltager, bryder sig ikke specielt meget om at banke på fremmede menneskers døre eller for-styrre folk telefonisk midt i aftensmaden. Sam-tidig er det dog netop i GOTV-delen at kam-pagnen ikke er styret ned i den mindste detalje.

Med denne bog får man en minutiøs gen-nemgang af GOTV-kampagnens elementer og sammensætning. Bogen er krydret med noter fra feltarbejdet og forfatterens egne oplevelser fra kampagnekontoret og ude i marken, som belyser retorikken og de mindre glamourøse si-der af en valgkampagne.

Bogen egner sig godt til dem, der vil have et mere præcist indblik i den del af en ameri-kansk valgkamp, som sjældent nyder den store mediemæssige opmærksomhed, men som ikke desto mindre er en afgørende faktor i en amerikansk valgkamp.

Læs ‘gik du glip af‘ om DKFs gå-hjem-mø-de med bogens forfatter på www.kommuni-kationsforening.dk.

Af Astrid Haug, Kulturministeriet, særlig råd-giver og tidligere kampagne-frivillig i USA

saglig høJdramatiK

Dansen om DaniscoAf Jesper KongskovGyldendal Business249 sider, 249 kr.

En bog om et erhvervsdrama, der ikke falder i den nærmeste populistiske grøft og dyne-løfter læseren helt ind i privaten, er sjældent set. En saglig fortalt historie, der bliver en til tider højdramatisk fortælling? Også sjæl-dent.

Men det sker i Børsen-journalisten Jesper Kongskovs bog, ’Dansen om Danisco’, der hele tiden formår at introducere os til per-songalleriet og magtspillet bag det mildt sagt begivenhedsrige salg af en del af dansk erhvervslivs arvesølv uden at overspille det personlige drama. Som bestemt også er der; bl.a er topchefen Tom Knutzens rolle i salget af det danske industriklenodie spændende og informativ læsning.

Jesper Kongskov beviser, at der kun er tre ting, der afgør en histories troværdighed: research, research, research. Det har Jesper Kongskov masser af, da han har fulgt Da-nisco i en årrække, og det lykkedes ham at transformere sit enorme kendskab og store viden om Danisco til en medrivende fortæl-ling om et virksomhedssalg, der givet vil sætte spor både på Christiansborg og i be-styrelserne rundt omkring i danske virksom-heder. Her bør bogen læses, men alminde-ligt interesserede kan bestemt få meget ud af den.

Derudover kan jeg kun komme med en opfordring til kommunikationsuddannelser-ne, business schools og andre uddannelser, der afsætter hoveder til direktionsgangene: dette er pligtlæsning.

Af Bente Dalsbæk, kommunikationsrådgiver, Spot Kommunikation

arvtageren

Birgitte Erhardtsen Arvtageren - Niels Due JensenGyldendal Business347 sider, 300 kr.

I den store brede befolkning er Niels Due Jensen fra Grundfos måske mest kendt fra krisen omkring Muhammed-tegningerne, hvor han talte Anders Fogh og co. midt imod og sammen med sin personlige ven Uffe Elle-man kritiserede, at tegningerne blev bragt

Men i Bjerringbro og omegn har Niels Due og hans familie været kendt, siden faderen grundlagde pumpevirksomheden Grundfos.

Bogen er som Birgitte Erhardtsens øvrige godt skrevet, og samtidig lykkes det hende både at få Niels Dues deltagelse i projektet, samtidig med at hun holder en kritisk distance til ham og hans livsværk.

Vi lærer en kompromisløs mand at kende. En mand, som fra sine unge dage er opdraget til at skulle indgå i virksomheden og en mand, der i en ung alder møder sin kone, som deler hans kristne livssyn.

Grundfos’ betydning for Bjerringbro og omegn kan næppe overdrives, og selv om fa-milien bor betydeligt finere end de fleste an-dre i byen, beskrives familien Due Jensen som en famile, der indgår i byens almindelige liv. Kort sagt er det en snusfornuftig jysk ’klan’, bogen omhandler.

Det mest interessante i bogen er historien om, hvordan Niels Due Jensen udmanøvres af sine egne, mens han derefter kæmper for at få accept af, at sønnen Poul skal videreføre livsværket.

Niels Due Jensen bliver gået som bestyrel-sesformand af sine to søstre og erhvervsman-den Lars Kolind. Forud er gået en proces, hvor Due Jensen ikke kan holde sig fra at blande sig i den administrerende direktørs beslutnin-ger. Vi ser her en benhård erhvervsmand, der ikke frivilligt overlader magten til andre. Niels Due Jensen er i dag formand for Poul Due Jensens fond, der ejer 85% af aktierne i Grundfos.

Af Mette Krogh, kommunikationsansvarlig, Brønderslev Kommune

Boganmeldelser / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk


sagt PÅ SP DSEN

’Der kommer en rigtig god løsning i morgen’Helle Thorning-Schmidt på sit tirsdags-

pressemøde den 21. februar 2012 dagen

før trængselsringen officielt blev droppet.

’Uanset hvad der sker, så sker der ting og sager’Niklas Bendtner efter landskampen

den 29. februar 2012, hvor Dan-

mark tabte til Rusland.

’Der sker aldrig noget dårligt, uden der sker noget skidt bagefter’

Pernille Rosendahl i X-factor den

24. februar 2012

s-togene Kører til tiden’

DSB tweet den 29. februar 2012

’Der er nogle retsikrings-mæssige knuder i net-tet, som vi skal have gjort noget ved’Lene Espersen den 1. marts 2012 i sin ordførertale til

1. behandlingen af L93 om fiskeriloven

’vi sYnes, det er tude tosset, og vi sYnes, de har været nogle KlaPhatte i dette her ForløB’Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enheds-

listen, efter beslutningen om at betalingsringen blev

droppet den 22. februar 2012

’Jeg er altså socialdemokrat’

Beskæftigelsesminister Mette Frede-

riksen i Debatten den 1. marts 2012


Det blev igen i år et hold fra CBS, der

løb med sejren i Dansk Kommunika-

tionsforeningens årlige case compe-

tition om global kommunikation i

sam arbejde med UngKom og CBS.

Vinderholdet bestod af Stine Wind,

Stine Møller Pedersen, Grethe Fløe,

Kenneth Boje Andreassen og Lars Pal-

lisgaard. Gruppen repræsenterede tre

forskellige linjer på CBS.

Deres løsningsforslag til Carlsberg var

realistisk og samtidig også et meget mo-

digt forslag, hvor man stillede spørgsmål

ved Carlsbergs hovedstrategi:

- Would you buy a beer from a

company whose primary ambition is

to be the fastest growing global beer

company in the world?

Dette modige og relevante spørgs-

mål tog kegler hos Anne-Marie Skov

Senior Vice President, Communicati-

ons & CRS, Carlsberg Group:

- Vi er meget imponerede over ide-

rigdommen hos deltagerne, og vi har

set flere spændende forslag med fag-

lig tyngde. Vi har fået inspiration til at

komme videre, og de studerende er

nået længere og dybere ind i vores

univers, end vi havde forventet var

muligt på kun 24 timer. Hvad angår

vinderne, var jeg imponeret over, at de

turde stille spørgsmål til vores hoved-

forretningsstrategi. Modet til at udfordreFinn Frandsen, professor i kommuni-

kation, Aarhus Universitet, som var

DKF Kursus

Metoder til at lede global kommunikation

April 2012


AF Eva Kistrup,

konsulent,

evakistrup.dk

formand for dommerkomiteen, var li-

geledes imponeret:

- Holdet havde modet til at udfor-

dre Carlsbergs forretningsstrategi og

foreslog at fokusere mere på arven og

kvaliteten end på profitten. De stude-

rende byggede deres forslag på den

store positive arv, der kendetegner

Carlsberg og mange af de udenland-

ske datterselskaber. Gruppen var stær-

ke i deres analyse af Carlsbergs ud-

fordringer, og de havde mange

spændende forslag til at fokusere på

den interne kommunikation.

Vinderholdet stillede med fem stu-

derende med internationale erfaringer.

– Vi har alle studeret i udlandet, og

det har givet os en basis for at forstå

det internationale aspekt i Carlsbergs

udfordring. Det er måske det, der gør

forskellen på os og de andre finalister,

fordi vi adresserede nogenlunde de

samme problemstillinger, fortalte Lars

Pallisgaard efter finalen. Lars var med

til at organisere konkurrencen sidste år

som repræsentant for UnKom og blev

inspireret til selv at deltage.

- Tina Donnerborg fremhævede, at

konkurrencen er med til at give de

studerende en mulighed for at teste

sig selv i forhold til fremtiden:

- Det globale aspekt kommer til at

udgør en endnu større del af kommu-

nikationsfaget. Derfor startede vi sid-

ste år ComCaseCompetition for at få

både studerende og uddannelsesinsti-

tutioner til at fokusere mere på emnet.

Vi deler uddannelsesminister Morten

Østergaards visioner om, at danske

studerende skal have flere globale

kompetencer og denne casecompetiti-

on er et af vores bidrag til, at de stude-

rende får indsigt i, hvad det kræver at

arbejde med global kommunikation.

Med 25 tilmeldte hold fra danske

og nordiske kommunikationsuddan-

nelser og deltagere fra ni lande har

Europas eneste casecompetition for

kommunikationsstuderende vist sin

berettigelse og skaber rammer for ud-

veksling blandt forskning, studerende,

erhvervslivet og DKF.

Med Carlsberg som case og rekordstor deltagelse slog årets ComCaseCompetition et slag for den globale kommunikation og blev et samlingspunkt for både studerende og praktikere

ComCaseCompetition’11 er arrange-

ret af Dansk Kommunikationsforening,

Unge Kommunikatører og Copenha-

gen Business School og i samarbejde

med Carlsberg Group som stillede ca-

sen. Med konkurrencen vil parterne

sende et signal til alle kommunikatører

og studerende om, at de skal opruste

deres kompetencer i global kommuni-

kation. Målet er at bygge bro mellem

uddannelser og erhverv, ruste de stu-

derende til arbejdsmarkedet og tyde-

liggøre de studerendes kompetencer

for arbejdsgiverne. Det er anden gang,

at ComCaseCompetition gennemfø-

res.

Læs alt om ComCaseCompetition´11

på www.kommunikationsforening.dk/

comcasecompetion.

Læs også lederen side 2.

lige til øllet!

Af Marianne Sommer,

redaktør,

tabloidnordic.dk

Avisindstik popper op i flere og flere dagblade. Det er or-ganisationers, branche foreningers og styrelsers mulig-hed for at brande sig og påvirke en stor målgruppe

lang taletid til en stor målgruPPe

Dette er et annoncetillæg udgivet af HORESTA

Jagten på oplevelser 1

Distribueres i Jyllands-Posten den 24. marts 2011

oplevelserTag med

på turRejs igennem Danmark med journalist Marianne Sommer og fi nd vej til alverdensoplevelser – slotte, kroer, restauranter, hoteller,koncertsteder, selvfor-kælelse, naturoplevelserog meget mere.

Jagten på

MIC

HA

EL

BO

TH

AG

ER

/SC

AN

PIX

Når organisationer, styrelser eller bran-

cheforeninger har et budskab, de ger-

ne vil kommunikere, er der uanede

muligheder for at gøre det – både på

print, online, radio og outdoor. Men

det kan være en udfordring, hvis de

både ønsker lang taletid, har en ræk-

ke positive budskaber og gerne vil

ramme en stor, men samtidig en spe-

cifik målgruppe.

For en annonce giver ikke mulig-

hed for at gå i dybden, og medierne

går mest af alt efter de kritiske og ne-

gative historier. Det er ofte sådan, at

en organisation eller styrelse kan have

svært ved at fortælle om deres ind-

sats, potentiale og udfordringer for på

den måde at præge relevante politike-

re og beslutningstagere og at brande

sig selv. Derfor vælger mange at kom-

munikere deres budskab via et avi-

sindstik. Her har kunden mange sider

at gøre godt med.

At indstikkene, der distribueres

med dagbladene, har en effekt, viser

Tabloid Nordics læserundersøgelser,

som er foretaget i både Danmark,

Norge og Sverige, som er de lande, vi

producerer indstikkene i.

Generelt viser tallene, at 60 pct.

lægger mærke til vores indstik – mod

45 pct. på en helsides annonce. Og

cirka 30 pct. af læserne åbner indstik-

ket og bruger næsten lige så lang tid

på at læse det, som hvis de læste avis.

Så med en avis som Jyllands Posten,

der har omkring 350.000 læsere, så vil

cirka 210.000 have lagt mærke til ind-

stikket og omkring 100.000 have åb-

net det og læst i det.

Indhold med redaktionel kantDet er indlysende, at indstikkene skal

finansieres – både i hvad angår tryk,

udgifter til produktion samt et fee til

aviserne for deres distribution. Det

sker blandt andet via betaling fra udgi-

veren samt via en række annoncører,

Dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien

vind&vækst 1


Uden skrammer

Heidi B. Andersen arbejder med mate-

rialer, der beskytter vindmøllerne un-

der transport.

Vind er vejen frem

Vindenergi er et bærende element i

strategien for et fossilfrit Danmark.

Vind er den hurtigst voksende energikilde i verden, og Vestas med

direktør Ditlev Engel ved roret opruster på forskning og udvikling for

fortsat at være blandt verdenseliten inden for vindmøller.nd er den hurtigst voksende energikilde i verden og Ves

Førsttil mølle

Side 26–29

Side 10–11

Side 18–19

vind&vækst En avis fra Vindmølleindustrien

Danmark har stærkt vind-dna

Vindmøllebranchen har styrket sin position

ved at satse mere på forskning og udvikling.

Testmøller fremmer væksten

Testmøller i Danmark er afgørende for

industriens fremtid, fastslår teknologichef

Henrik Stiesdal fra Siemens Wind Power.

Side 20–21

Side 2–3

VViVindndndd eeer r r vv

ViVV ndndn enenene ereree

ststrarar teteegigiee

atate-e-

n-n-

Kommuner i dialog

Ringkøbing-Skjern Kommune satser på

dialog med borgerne om opsætning af

vindmøller.Side 6–7

Distribueres i Jyllands-Posten den 1. april 2011

2005

33,0%3 815 MW

2006

35,5%5 342 MW

2007

5 900 MW

2008

2008

20092010

fogicwe

0–

rchef

r.

–21

SGB.

SE

BO

AM

STR

UP

SIEM

ENS

BO

AM

STR

UP

TER

RY

VIN

E


lang taletid til en stor målgruPPe

DKF kurser

Kommer dine historier i medierne?

Få dit magasin læst

Maj 2012



vind&vækst 1


Uden skrammer

Heidi B. Andersen arbejder med mate-

rialer, der beskytter vindmøllerne un-

der transport.

Vind er vejen frem

Vindenergi er et bærende element i

strategien for et fossilfrit Danmark.

Vind er den hurtigst voksende energikilde i verden, og Vestas med

direktør Ditlev Engel ved roret opruster på forskning og udvikling for

fortsat at være blandt verdenseliten inden for vindmøller.nd er den hurtigst voksende energikilde i verden og Ves

Førsttil mølle

Side 26–29

Side 10–11

Side 18–19

vind&vækst En avis fra Vindmølleindustrien

Danmark har stærkt vind-dna

Vindmøllebranchen har styrket sin position

ved at satse mere på forskning og udvikling.

Testmøller fremmer væksten

Testmøller i Danmark er afgørende for

industriens fremtid, fastslår teknologichef

Henrik Stiesdal fra Siemens Wind Power.

Side 20–21

Side 2–3

VViVindndndd eeer r r vv

ViVV ndndn enenene ereree

ststrarar teteegigiee

atate-e-

n-n-

Kommuner i dialog

Ringkøbing-Skjern Kommune satser på

dialog med borgerne om opsætning af

vindmøller.Side 6–7

Distribueres i Jyllands-Posten den 1. april 2011

2005

33,0%3 815 MW

2006

35,5%5 342 MW

2007

5 900 MW

2008

2008

20092010

fogicwe

0–

rchef

r.

–21

SGB.

SE

BO

AM

STR

UP

SIEM

ENS

BO

AM

STR

UP

TER

RY

VIN

E

‘Jo mere indholdet

lægger sig op af

redaktionelt stof,

desto større er sand-

synligheden for, at

læserne åbner

indstikket og

læser i det.’

Staten blander sig mere og

mere i, hvad vi skal spise. Er det OK? Vi har spurgt en

fi losof.

SIDE 4

Det er sundere at gå efter de nøglehuls-

mærkede produkter. Men smager de

også bedre?

SIDE 6

Nøglehullsmærkede produkter solgte sidste år

for mere end 4 milliarder kroner – nu er der Nøg-

lehuller på mere end 1045 produkter. SIDE 8

Mange gode råd

Nøglehullet hæver standarden

Nøglehullet breder sig

Nøglehulsmærkede sandwich og delibags hitter hos 7-Eleven.

SIDE 12-13

Butikker kan hjælpe forbrugere

med at vælge sundere. De sundere

varer skal stå der, hvor forbrugeren

kommer forbi. SIDE 20-21

Sundere fastfoodButikken kan indrettes sundere

Hele dette tillæg er en annonce fra Fødevareministeriet

Distribueres i BT og Jyllands-Posten den 22. marts - 2011

WIL

LI H

AN

SEN

der kan se værdien i, at deres annonce

optræder i forbindelse med relevant

redaktionelt stof.

Annoncørernes begrundelse for at

medvirke er, at hvis folk først har vist

interesse og åbnet indstikket, så er

sandsynligheden for at fange deres

målgruppe bedre her end på en tilfæl-

dig side i en avis. Her mærker vi, at

det er en fordel, at vi går skridtet vide-

re for at ramme den relevante mål-

gruppe. Indstikkene bliver - via udgive-

ren - ofte også distribueret på

relevante messer, uddannelsesinstituti-

oner med mere, og vi laver altid en

netversion.

Det er indlysende, at jo mere indby-

dende indstikket er rent visuelt, og jo

mere indholdet lægger sig op af re-

daktionelt stof, desto større er sand-

synligheden for, at læserne åbner ind-

stikket og læser i det.

Vi kan konstatere, der er stor for-

skel på, hvor meget det visuelle væg-

tes hos de respektive producenter af

avisindstik. Selv går en stor del af vores

budget til fotografer, grafikere og illu-

stratorer, som har bevist, at de kan de-

res kram og som tilsammen formår at

skabe en attraktiv ’indpakning’.

Og især fordi det af alle indstikkene

fremgår, at det er en annonce fra af-

senderen, er det klart, at jo tættere af-

senderens indhold lægger sig op af re-

daktionelt stof, desto mere troværdigt

opfattes det.

Det gælder om at have respekt for

læseren. Vi forsøger at give indholdet

kant – vi interviewer derfor ofte uvildi-

ge eksperter og stiller kritiske spørgs-

mål. Alt sker naturligvis i samråd med

afsenderen, vores kunde, som vi har et

tæt samarbejde med hele vejen igen-

nem - fra idé til det færdige eksem-

plar kommer på gaden.


Hvert år bruger universiteterne be-

tragtelige mængder af energi, ar-

bejdsstimer og farvede pamfletter på

at brande sig selv udadtil, så de kan

guide de mange håbefulde kom-

mende studerende ind i netop deres

akademiske fold. Det kommunikati-

onsmæssige fokus ligger, med gan-

ske få undtagelser, på ekstern kom-

munikation. Universiteterne vil gerne

nå ud til ham eller hende, som end-

nu ikke har truffet sit valg. Måske er

det dog på tide, at universiteterne

begynder at brande sig positivt ind-

ad til de studerende, som de allerede

har i stalden.

universiteterne glemmer de KommuniKationsstuderendeHvert år optages ca. 20.000 nye studerende på landets lange videregående ud-dannelser, og antallet er støt stigende. Samtidig frafalder over en tredjedel af de studerende før uddannelsens afslutning. Er universiteterne gode nok til at kom-munikere til de studerende?

Faglighed, fremtid og fremstillingFor når danske studerende vælger de-

res uddannelse blandt landets otte

universiteter, sker det ikke kun på

baggrund af faglig interesse, geogra-

fisk beliggenhed og universiteternes

kommunikationsmateriale. Her slutter

de studerendes overvejelser i forhold

til valg af uddannelse ikke, som man

kunne foranlediges til at tro.

I forbindelse med vores specialeaf-

handling gennemførte vi en række

omfattende interviews med studeren-

de fra RUC, KU og CBS. På baggrund

af interviewene kan vi se, at de stude-

rende konstant forholder sig til adskil-

lige faktorer i deres valg af universi-

tet. Valget af studie er under

konstant revision:

Hvordan afspejler mit studie mig

som person? Er mit studie godt nok?

Vil jeg have mere glæde af at studere

et andet sted? Hvordan sikrer jeg mig

de bedst mulige vilkår, når jeg er fær-

dig med min uddannelse?

Den studerendes vurdering af uni-

versiteterne handler overordnet om

Af cand.comm.erne Tobias Særkjær, og Sune Høegh-Larsen

’De studerende bør

anses som en af

universiteternes vigtigste

kommunikationskanaler i

forhold til branding

eksternt’

Foto

: Jim

g944


dog i en så gunstig situation, at de

praktisk talt ikke behøver at gøre en

reel indsats for at kunne tiltrække

nok studerende til deres fakulteter.

Derimod afbryder ca. en tredjedel af

de omkring 20.000 studerende, der

hvert år optages på landets universi-

teter, deres uddannelse før fuldførel-

se. Nogle afbryder deres uddannelser

helt, mens andre blot skifter fag eller

uddannelsessted.

Frafald er i alle tilfælde forbundet

med en ikke ubetydelig udgift for uni-

versiteterne og dermed for samfundet

som helhed. Universiteterne anerken-

der frafaldet som et problem, men gri-

ber det an på en noget bagvendt

måde. Universiteterne anskuer frafald

som et eksternt problem, hvor man

simpelthen får fat i de ’forkerte’ eller

for ’dårlige’ studerende. Universiteter-

ne fortsætter derfor med at kigge væk

fra sig selv og fokusere på ekstern

kommunikation rettet til den kom-

mende studerende op til studiestart.

Hvad bør universiteterne gøre i stedet?Som nævnt i starten, er det måske på

tide, at universiteterne vender blikket

De tre F’er• Faglighedhandlerfordestuderende

om et højt videnskabeligt niveau.

Undervisningen skal helst opleves

som tæt knyttet til aktuel forskning,

og de studerende vil gerne have en

tydelig sammenhæng mellem teori

og praksis

• Fremtidomhandlerdejobudsigter,

de studerende sikrer sig gennem ud-

dannelsen. I alle tilfælde vil de stu-

derende gerne forsikres om, at ar-

bejdsmarkedet vil ansætte dem efter

endt uddannelse

• Fremstillingervigtig,fordimansom

studerende bedømmes i forhold til

sit studie og universitet. Når man

studerer ved at bestemt universitet,

smitter universitetets image af på

andres opfattelse af en som person.

Folk fra et bestemt universitet opfat-

tes på en bestemt måde. Fremstilling

som faktor er dog vigende i forhold

til Faglighed og Fremtid

Frafaldet er i alle tilfælde forbundet med en ikke ubetydelig udgift for universiteterne og

dermed for samfundet som helhed, siger cand.comm.´erne Tobias Særkjær og Sune Høegh-

Larsen.

DKF kursus

HR og Kommunikation - forandring, for-

ankring, linjeledelse, globalisering, feed-

back, processer… og?

April 2012


Foto

: Mic

ah &

Evi

n

tre ting: Universitetets faglighed, ud-

dannelsens værdi i forhold til jobmu-

ligheder og hvilket brand, man som

studerende bliver knyttet til gennem

sin gang på universitetet. I vurderin-

gen påvirkes den studerende i høj

grad af sin omgangskreds. Både med-

studerende og studerende fra andre

universiteter har stor indflydelse på

den studerendes oplevelse af universi-

tetet. Den studerende får derfor en

vigtig rolle som både modtager og af-

sender af universitetets image.

De tre vigtigste faktorer for vurde-

ringen af universiteterne er i korte

træk faglighed, fremtid og fremstil-

ling.

Oplever den studerende for meget

usikkerhed i forhold til disse tre f’er,

kan det føre til, at den studerende

finder et andet universitet at færdig-

gøre sin uddannelse på.

Universiteterne griber frafaldet forkert anDe danske universiteter kan ikke

umiddelbart fortænkes i at ville sikre

sig et højt antal af studerende via tra-

ditionel ekstern kommunikation.

Samtidig befinder universiteterne sig

indad. Fastholdelse er et internt pro-

blem, og en kommunikationsløsning

bør derfor have et internt fokus. Hvis

universiteterne vil være bedre til at

holde på de studerende, bør deres

fokus netop være på de studerende,

som allerede går på universitetet.

Samtidig bør de studerende anses

som en af universiteternes vigtigste

kommunikationskanaler i forhold til

branding eksternt. Universitetets in-

terne image udgør med andre ord

også udgangspunktet for påvirkning

af det eksterne image. Universiteter-

ne skal ikke blot sælges til de stude-

rende op til studiestart, men fortsat

gennem hele uddannelsen.


cand.comm. og kommer fra en tilsvarende stilling i VKR Holding og har bl.a. været kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne A/S.

Peter A. Jakobsen er ansat som web- og kommunikati-onsmedarbejder hos Lands-foreningen Liv&Død. Her skal han styrke Foreningens

arbejde med at bryde tabuet omkring dø-den samt deltage i udviklingen af Dan-marks eneste videncenter om død og be-gravelse, Funebariet. Peter er cand.mag. i Public Relations fra Roskilde Universitet og har tidligere arbejdet med strategisk kom-munikation hos blandt andre Bayer og Sie-mens.

Simon Lund-Jensen er an-sat som seniorkommunikati-onsrådgiver i KMD. Simon Lund-Jensen kommer fra en position som partner og ud-

viklingschef i Rhetor - rådgivende retori-kere. I KMD skal Simon arbejde i Organi-sation & Change, der lægger linjen for virksomhedens interne kommunikation og understøtter forandringsprocesser. Simon Lund-Jensen er cand.mag. i retorik fra Kø-benhavns Universitet, hvor han også fun-gerer som ekstern lektor i retorik. Simon sidder i DKFs bladredaktion.

Vibeke Lyngse er ansat som kommunika-tionschef i Danmarks Naturfredningsfor-ening. Vibeke kommer fra en stilling som kommunikationschef i Region Sjælland og var tidligere kommunikationschef i Ældre Sagen. Hun er cand.mag. fra Københavns Universitet. Vibeke afløser Claus Skovhus, som i sommer tiltrådte en stilling som re-daktør på Berlingske Nyhedsmagasin.

Hanna Løyche er tiltrådt som adm. direktør for SPT - brancheforeningen for danske og internationale kosmetik- og vaskemiddel-

producenter, importører og leverandører. Hanna er cand.jur. og var i 12 år ansvarlig for jura og public affairs hos Colgate-Palm-olive A/S. I den periode var hun også med-lem af SPT’s bestyrelse, herunder næstfor-mand i en årrække. Herefter var hun gennem fire år kommunikationsdirektør for McDonald’s Danmark A/S, hvor hun var an-svarlig for at fremme virksomhedens om-dømme og image og senest kommer hun fra en stilling som kommunikationsrådgiver i Bottomline Communications A/S.

været ansat de seneste 6 år. Inden Bent kom til Forbrugerrådet, arbejdede han som pressekonsulent i DI. Derudover har han været freelance journalist på flere regionale og landsdækkende medier samt reporter for DR Pengeredaktionen (P1 Morgen, Radioavisen og TVA) og re-daktionschef på P1 Morgen. Bent skal i samspil med Grontmijs ledelse og rådgi-vere bidrage til en positiv udvikling af virksomhedens eksterne positionering med fokus på bæredygtige løsninger in-den for vand, energi, transport, plan-lægning og design. Han er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har en diplomuddannelse i ledelse. Bent sidder i DKFs bladredaktion.

Jonas Heltberg er udnævnt som pressechef i KL, hvor han hidtil har arbejdet som pressekonsulent. Ved siden af det almindelige pressear-

bejde bliver Jonas redaktør for KL’s netny-heder. Nyhederne produceres af et team på i alt seks medarbejdere. Det overordne-de ansvar for netnyhederne ligger hos kommunikationschef Line Aarsland, der også bliver ansvarshavende chefredaktør. Jonas er journalist og har tidligere arbejdet i Ingeniørforeningen, Europa-Parlamentet og på Det Fri Aktuelt.

Journalist Jan Horskjær er blevet formand for Faaborg Museum for Fynsk Maler-kunst, det landskendte 100 år gamle museum med ar-

bejder af bl.a. Anna og Fritz Syberg, Jo-hannes Larsen og Peter Hansen. Jan har gennem et par år løst opgaver for museet og er netop nu med til at bringe Niels Hansen, en næsten glemt fynbomaler, frem i lyset. Jan har til udstillingen skrevet en bog om Niels Hansen. Jan har de sidste mange år arbejdet med kommunikation og har bl.a. en baggrund som kommuni-kationschef i Københavns Kommune og formand for Dansk Kommunikationsfor-ening. Han afløser TV2’s tidligere direktør Peter Parbo, som har været museets for-mand gennem seks år

Anette Haaning er tiltrådt som kommunikationschef i Handelsbanken, der er blandt de største banker i Norden. Anette indgår i den

øverste ledelse i Danmark og har ansvar for at videreudvikle virksomhedens aktivi-teter inden for kommunikation. Anette er

Hanne Ahrensbøll er an-sat som ny kommunikati-onschef i Region Sjælland. Siden 2009 har Hanne væ-ret tilknyttet regionen som

chefkonsulent i Kommunikation og har fra 1. december 2011 fungeret som konstitu-eret kommunikationschef. Hanne får det overordnede ansvar for den interne og eksterne kommunikation i Region Sjæl-land. Hanne har tidligere været ansat hos bl.a. SEAS-NVE, SDU Campus Slagelse og Brdr. Hartmann. Alle stillinger med fokus på arbejdet med strategisk intern og eks-tern kommunikation. Hanne er cand.scient.soc. i Public Relations.

Sascha Amarasinha er an-sat som kommunikations- og CSR-direktør hos Coop. Sascha indgår i koncern-ledelsen og får det ove-

rordnede ansvar for at videreudvikle virksomhedens aktiviteter inden for kom-munikation og social ansvarlighed. Sascha har de seneste godt fem år arbejdet med strategisk kommunikationsrådgivning og lederudvikling i sin egen virksomhed, Re-spond – Center for Communication and Evocative Leadership. Sascha er journalist og har tidligere bl.a. været kommunikati-onskonsulent, kommunikationschef i Ac-centure og koncernkommunikationsdirek-tør i Egmont.

Camilla Andersen er ansat som marketing koordinator hos Plus Pack A/S i Odense. Hun kommer fra en stilling som kommunikationskon-

sulent ved Center for Kvalitet i Region Syddanmark.

Kenneth Boje Andreassen er ansat som Analytics og SEO konsulent hos Zupa Re-commended. Han kommer fra en stilling som Online

Marketing Assistent hos Telia. Kenneth er desuden i gang med at skrive speciale om forretningsdrevet CSR og værdiforøgende markedsføring som cand.merc.(kom) på CBS og er vinder af ComCaseCompetiti-on´12.

Bent Bøkman er tiltrådt som pressechef i den rådgi-vende ingeniørvirksomhed Grontmij i Glostrup. Bent kommer fra en stilling som

pressechef i Forbrugerrådet, hvor han har

medlemmer i nYe JoB / af Sonja Sukstorff


stalten for Livsforsikring (det nuværende Danica). Han var også blandt de første, der opnåede koncerndirektørstatus som øver-ste informationsansvarlig. Det skete i Balti-ca Gruppen, der dengang var Danmarks største finansielle virksomhed. I 1994 etab-lerede han sig som selvstændig kommuni-kationsrådgiver og blev associeret Jøp, Ove & Myrthu A/S. Få år senere var han blandt hovedejerne af denne virksomhed, hvilket stadig er tilfældet. Rækken af nuværende og tidligere danske og internationale tillids-poster er lang: Council of Public Affairs, The Conference Board, Bruxelles, Internati-onal Public Relations Association IPRA, Dansk Public Relations Forening (nu Dansk Kommunikationsforening), Danish-Ameri-can Business Forum, underviser på Bestyrel-sesakademiet og medlem af en række nævn og kommissioner. Her ud over har han i næsten 25 år været beskikket censor ved de erhvervs-økonomiske studier på RUC og Copenhagen Business School. Kva-litetssansen afspejles også i de private gøre-mål og interesser. Vin – god vin – er en af dem. ’Livet er for kort til dårlig rødvin’ er ikke blot ordspil. Og når man vil have kvali-tet, må man have viden. Og det har Esben.

40 årVicedirektør Stine Lolk, Kommunikation & Under-holdning i Tivoli, er fyldt 40 år. Stine har været ansat i Ti-

voli siden 2000 og styrer nu op mod 130 medarbejdere i Tivolis presseafdeling, i Ti-voli-garden, på Pantomimeteatret og på Plænen. Hun har bl.a. været med til at star-te den gastronomiske udvikling i Tivoli, har desuden arbejdet et år som selvstændig og er cand.comm. fra RUC.

30 årSelv om chefrådgiver Mik-kel Bechshøft kun fyldte 30 år søndag den 12. fe-bruar, har han allerede væ-

ret en central medarbejder i Bysted igen-nem de sidste fem år. Mikkel har stået i spidsen for at sætte oplevelseskommuni-kation på Bysteds agenda. Forretningsom-rådet er vokset støt igennem de sidste par år og er i dag en hjørnesten hos design og kommunikationsbureauet. En af Mikkels helt store opgaver er projekt Københavns Befæstning. Bysted vandt i 2008 en firåri-ge kontrakt på 25 mio. kr., og Mikkel har været ansvarlig for alt lige fra åbningen af søfortet Trekroner til lanceringen af det anmelderroste mobilspil ’Forsvundet i ti-den’. Mikkel er en efterspurgt oplægs- og

Morten Rasmussen er til-trådt en stilling som innova-tionskonsulent i Region Ho-vedstaden, Koncern Byggestyring, med ansvar

for at opbygge et effektivt samarbejde mellem hospitalernes byggeorganisationer, forskere og det private erhvervsliv. Morten kommer fra en stilling som ansvarlig for eksterne relationer og kommunikation i brancheforeningen Medicoindustrien.

Ulrik Schøsler er ansat som kommunikationschef på Syddansk Universitet. Ulrik kommer fra en stilling som kommunikationspartner hos

DSB. Han har tidligere været ansat i kom-munikationsafdelingen i Carlsberg, TV 2 og Odense Kommune. Han er cand.mag. fra netop Syddansk Universitet. Ulrik er medlem af DKF SydDanmark.

FØDSELSDAGE

60 årSenior partner i Jøp, Ove & Myrthu A/S, kommunikati-onsrådgiver Esben Høsta-ger, fyldte 60 år lørdag den

17. marts 2012. Kvalitet er ikke bare et nøgleord, men selve livsgrundlaget for Es-ben Høstager. Det kommer til udtryk på utallige måder: I den private sfære som fav-nende far, ægtemand og ven. I jobbet som loyal, betroet rådgiver. Esben er ikke til kor-te forhold og politisk korrekthed. Et ven-skab med ham er livslangt. Et kundeforhold med ham er tæt og fortroligt. Kendeteg-nende for hans tilgang til sit virke som be-troet rådgiver for de mest betydende er-hvervsfolk i Danmark er kravet om fuld tillid og åbenhed. Han siger hellere nej tak til en opgave end at gå på kompromis med det, han anser for grundlaget for at kunne yde kvalificeret rådgivning. Det er givetvis den-ne holdning, der – parret med hans dybe og til stadighed opdaterede professionalis-me – har gjort ham til en af de mest efter-spurgte kommunikationsrådgivere i Dan-mark. Og internationalt til særdeles eftertragtet foredragsholder og bestyrelses-medlem. Opdateringen afspejles blandt an-det i, at Esben Høstager i dag boltrer sig lige så ubesværet i de sociale medier som i de traditionelle. Esbens indtog på kommu-nikationsfronten daterer sig tilbage til 1981, hvor han varetog kommunikationen for det daværende KTAS (nuværende TDC). I 1983 blev han informationschef i Statsan-

send en notits eller pressemeddelelse til

Sonja Sukstorff

Dansk Kommunikationsforening

[email protected]

foredragsholder og underviser også på CBS i digital- og strategisk kommunikation og hos DKF. Mikkel er fra cand.merc.(kom.)’er fra CBS i 2007 med speciale i eventorganisationer. Han har desuden en bachelorgrad fra Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Mikkel er gift med Michaela Horn Simonsen. De er beg-ge ivrige globetrottere og bruger bl.a. friti-den til at planlægge den næste udlands-rejse og kokkerere sammen med madklubben. Mikkel bruger desuden umanerlig meget tid på at tjekke alle de nye teknologiske muligheder ud, så han hele tiden er på forkant og kan tilbyde kunderne nye og bedre løsninger.

Communication Academy Dansk Kommunikationsforening har ud-dannet 14 stærke kommunikatører i in-tern kommunikation på DKFs Communi-cation Academy.

Akademiet har rustet deltagerne til at dri-ve den interne kommunikation og bruge kommunikationen til at skabe værdi for deres virksomhed. De 14, der nu er spe-cialister i intern kommunikation, afslutte-de den 5. marts 2012 uddannelsesforløbet: Karen Bredegaard, Bysted A/S, Nana Sofie Due Jensen, Nordea Liv & Pension A/S, Jacob Wickmann Hansen, DR, Anja Ravn, Topdanmark Forsikring A/S, Pernille Kroer, Søvlrnets Operative Kommando, Charlotte Laursen, Gentofte Kommune, Louise Lyngaa, Rambøll A/S, Lene Strøm Magner, Fødevareministeriet, Mette Nør-gaard, Cembrit Holding, Morten Ravn, cand.merc., Sascha Schrader, Nordea Bank Danmark A/S, Trine Vendelboe Juul, a2be kommunikation, og Ellen Vig Nelausen, SAP Danmark A/S.


velKommen til nYe medlemmer / Af Sonja Sukstorff

Louise HørslevChefkonsulentRegion Sjælland 5154 1353

Thue IversenProjektlederKODA2625 3266

Lone Jager NeldebergErhvervskonsulentIkast-Brande Kommune9960 4152

Kirsten Paulin Jensen Communications Specialist Sauer-Danfoss ApS 7488 2454

Jane Kjertmann Jensen KommunikationspartnerDSB2468 2650

Lone Schrøder JeppesenJournalist4018 3459

Jette KnudsenSelvstændig kommunikationsrådgiverKnudsen Inc. 2237 1037

Jane KofodKommunikationskonsulentKøbenhavns Kommune 2217 5588

Lise KokholmKommunikationsmedarbejderKøbenhavns Kommune 3366 3366

Camilla LerckeCommunication ConsultantDanske Bank2015 1838

Malene LundahlWebredaktørBUPL5178 1678

Bengt MogensenJournalist6591 3810

Marie-Louise Maaløe JespersenKommunikation og formidling 6130 2488

Janne Frydling Petersen Corporate Web EditorNord Pool Spot2614 1961

Maria Post-KallenbachChefkonsulentRegion Sjælland 2917 1084

Signe RaskmarkCand.comm. 2281 8033

Pia RiedelKommunikationsrådgiver 2331 2048

Laila SteenfatExecutive Management Secretary & Communication Coordinator Solar A/S 4034 2909

Pia Staalgaard Kommunikationskonsulent Frederiksberg Kommune 3821 4077

Mia Sylvester-NielsenWebkonsulentNIRAS A/S 6011 4266

Jannie Holm ThygesenKommunikationsmedarbejder UU København2677 2923

Stine ToftCand.merc. 2511 2232

Thomas TorpPublic affairs direktørPFA pension 2521 8580

Julie Bech WillemoeFuldmægtigErhvervsstyrelsen6128 8810

Steffen Mark JensenOrganisationschefOdense Kommune6551 1360

Peter Christensen Journalist 5092 5904

Nanna Lise VesterKommunikationskonsulentOdense Kommune 2037 9184

velkommen til nye medlemmer i dKF og ungkom

Evelina KomarovaStuderende2738 9441

Mikkel KristiansenStuderende2889 4714

Michael MadsenStuderende2248 8240

Tine MangorStuderende2267 1260

Lotte Stjerne Moskjæ[email protected]

Stine Møller PedersenStuderende4019 6186

Christian NatorpStuderende2271 7388

Anders NielsenStuderende2628 9771

Natalie PedersenStuderende2890 3811

Stine Fechtenburg PedersenStuderende2819 8689

Sidsel Rud Petersen Studerende2629 1940

Maria PilgaardStuderende5193 8481

Peder RasmussenStuderende 6168 0380

Regitze Schnoor ChristiansenStuderendePlante Oasen [email protected]

Tine Enggard Skovsen Studerende6024 8065

Camilla Smedegaard Lottrup Studerende2819 8689

Jannek SommerSalgstræner og inspiratorJannek Sommer6066 9399

Alex Randrup Thomassen Studerende [email protected]

Gry Inger Reiter ThorsenStuderende 2897 2385

Steinunn TomasdottirStuderende 2682 1181

Michelle VilsbolStuderende 5358 7463

Birgitte Friis Ølgod Studerende 3093 6232

Mathilda TvilstegaardStuderende2122 2879

Nanna Friman Studerende2561 4921

Ulrik Lystbæk KirkStuderende2886 4863

Natalie Jane WheelerStuderende2521 2117

Vibeke LahrmannStuderende2264 3611


gå-hJem-møder

Profilerer du din chef godt nok?Hvordan arbejder nogle af Danmarks mest synlige og aktuelle virksomheder med profi-lering og kommunikation af topcheferne internt og eksternt.Hør 3 kommunikationschefer

TRINE AHRENKIEL, Danske Bank

KARSTEN ANKER PETERSEN, DONG

LARS BERENDT, DBU

Hos ADtomic23. april kl. 17-19

Brug sanserne i din kommunikation 2. Auditiv brandingMusik og lyde påvirker vores adfærd ved at vække vores interesse. HØR KARSTEN KJEMS direktør i Sonic Minds, og JOHNY SÅRDE ejer af Audiowise, Hos ADtomic 25. april kl. 17-19

3. Rum og de fysiske omgivelserKan vi bruge påvirkningen fra de fysiske omgivelser strategisk? EVA BJERRUM, Alexanda Instituttet. ROSAN BOSCH, ejer af Rosan BoschRUNE THORBJØRN CLAUSEN med ph.d. om brug af den nye fysiske kontekst i den nye Aller-bygning Hos Aller14. juni kl. 17-19

Fremtidens erhvervsmedie? Mens der bliver skåret ned på de store avi-sers erhvervsredaktioner, bliver der oprustet i et lille mediehus, Watch medier, bestående af Finans-, Med-, Shipping-, og MediaWatch. Her gentænker en redaktion bestående af erfarne erhvervsjournalister erhvervs journa-listikken. Både indhold, målgruppe og forret-ningsmodel.

ANDERS HEERING, direktør og chefredaktør, Watch medier

Hos ADtomic Communication 15. maj 2012 17-19

Intern kommunikation om strategienKom og hør hvordan COLOPLAST og ARLA har fået liv i deres strategi

METTE SCHOUBY, senior manager med ansvar for Corporate Messa-ges & Reputation, Arla

JENS JUUL, Head of News & Con-sultancy i Coloplast

6. juni 17-19

Brug historierne i intern kommunikation og HR – til at inspirere, involvere og forandre23. april hos DKF i Hellerup26. april i VEJLE

Metoder til at lede global kommunikation30. april hos DKF i Hellerup8. maj i VEJLE

Borgerdialog 2.030. april i AARHUS

Facebook i praksisFå styr på din Facebook-strategi2. maj i VEJLE9. maj hos DKF i Hellerup

Professionel ledelseskommunikation8. maj hos DKF i Hellerup14. maj i VEJLE

WAUW! Sådan får du den fede ide!14. maj hos DKF i Hellerup21. maj i AARHUS

Mobil kommunikation – jeres næste indsats15. maj hos DKF i Hellerup22. maj i VEJLE

Få dit magasin læst23. maj hos DKF i Hellerup31. maj i VEJLE

Kommer dine historier i medierne?30. maj hos DKF i Hellerup4. juni i VEJLE

Gennemslagskraft som rådgiver – Få redskaber til at give feedback og bliv en bedre kommunikationstræner6. juni hos DKF i Hellerup

Return on involvement7. juni hos DKF i Hellerup11. juni i VEJLE

Forstå finanserne – og blev en bedre kommunikationrådgiver for direktionen12. juni hos DKF i Hellerup

arrangementer 2012 / Af Sonja Sukstorff

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online.

GRATISDKFs ledige, medlemmer på orlov, stude-rende og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-mø-der, når kontingentet er betalt.

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

KRYDSER DU STOREBÆLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen.

KonFerenCe

Nye kommunikationsformer til den nye finansverden

Få viden om danske og udenlandske tenden-ser, udfordringer, redskaber og cases. Mød 26 stærke oplægsholdere bl.a.

MARGRETHE VESTAGER, Økonomi- og indenrigsminister,

Det Radikale Venstre

LARS ROHDE, adm. direktør i ATP

OLE KROHN, finansredaktør og erhvervskommentator på TV2

KASPER KRONENBERG, leder af

Business.dk ANDREW GOWERS, Director

of External Relations, AFME

Hos PFA Pension31. maj 8.30-18

dKF Change aCademY

Bliv rustet til at drive forandring med DKF Change Academy

Til at udvikle forretningen, kommunikere forandringerne og få viden om, hvad der skaber forandringskraft og ændring af ad-færd. Med MARIA SENNELS, ejer af Copenha-gen Change, som akademileder, og otte an-dre fremtrædende eksperter fra topledelse og forskning, som deler erfaringer med at arbejde med forandring. Akademiet løber over 7 hele dage fra sep-tember 2012 til februar 2013. To dage afvik-les som internat på Egelund Slot i Fredens-borg. Fem dage afvikles som heldagskurser hos DKF.Opstart 20. og 21. september 2011

Kurser

Sociale medier i den strategiske kommunikation12. april hos DKF i Hellerup19. april i VEJLE

Mål værdien af din kommunikation – sæt strategiske mål, der kan måles17. april hos DKF i Hellerup

HR og Kommunikation – forandring, forankring, linieledelse, globalisering, feedback, processer… og?18. april hos DKF i Hellerup

34 Kommunikatøren l April 201234 Kommunikatøren l December 2009

GUIDE TIL BRANCHEN

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create valuethroughcommunication

Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect EnglishDanglish communication

w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English

www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs

Markedskommunikation

Samfundskommunikation

Medarbejderkommunikationtlf +45 33 93 97 97

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

guide til BranChen

Grafisk DesiGn på tværs af medier

www.enteneller.dk

SKI-godkendt ISO-certificeret



telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

105x30_Infomedia.indd 1 25/11/11 09.41

Web, erhverv og professionelt - Læs MonitorVideoviden der nytter

monitor.dkFagmagasinet om professionel kommunikation med billede, lyd og lys.


MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

Visuelle præsentationer som virker

[email protected] www.powerpointdesign.dk

2 35

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren l December 2009

EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan

dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.

Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede

at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta

tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj

opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en

endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad

eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og

to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.

Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk

kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve

stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.

Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi

ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti

ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.

Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.

Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad

er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være

mere åbent for videndeling.

Det er en vital forudsætning for en organisation som

Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at

praktisere en moderne og åben kommunikation med sine

medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng

er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en

stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,

elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et

stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi

velsen af deres trykte medier.

Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem

mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.

’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’

Kommunikatøren l December 2009

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1





www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

P U B L I C R E L A T I O N S & R E P U T A T I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: [email protected] . www.outcom.dk

A Weber Shandwick Affiliate Company

314893_OutCom_miniannonce.indd 1 12/10/11 11.09

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtionwww.stagis.dk


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06



Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411



SUBSTANSKOMMUNIKATION & ANALYSEwww.substanskommunikation.com

>>> www.infomedia.dk

T: 3347 1450 [email protected]

Infomedia er drevet af visionen om at blive det indlysende og foretrukne valg af værdiskabende media research & intelligence løsninger for kunder i Norden, samt for de bedste medarbejdere i branchen.

Har du et godt råd?

Hvis man har

behov for støtte

i forbindelse med

angst...

Har du et godt råd?

Hvis man har

behov for at

møde op på jobbet...

DET INDLYSENDE

OG FORETRUKNE

VALGMedia research &

intelligence løsninger

257x210_InfoMedia_200911.indd 1 20/09/11 13.37

Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098

Documents

Kommunikatøren nr. 2 - 2012