Kommunikatøren nr. 4 2012

Elektroniske medier buldrer jo frem, og her er visuelle elemen-ter a sure thing. Vi bruger visuel kommunikation i form af gra-fisk facilitering til processer, hvor vi i stedet for at skrive lange tekster tegner forløb og processer. Det bliver derefter et fælles billede, som vi fotograferer og bruger i formidlingen. Det ligger vist i tiden: Visuel kommunikation siger utrolig meget mere end ord. Det skaber et hurtigere og bedre overblik og adskiller ved at være mere interessant for læseren. Der bliver flere og flere budskaber, der kæmper om at nå modtagerne, så det gælder om at øge simpliciteten. Og her er visuel kommunikation et vigtigt element. Det støttes op af, at antallet af funktionelle an-alfabeter i DK stiger. Et billede siger mere end 1.000 ord og omfanget af tv-skærme i vores omgivelser er stigende. Det er tydeligt, at de mange nye mobile devices indebærer, at levende billeder kommer til at indtage en mere aktiv rolle. Endelig er de kommende generationer af borgere også blevet vænnet til, at

visuel kommunikation er et centralt element i at kommunikere. Kvaliteten bliver på højere i niveau. At billeder ikke kun er fyld, men har en meningsfuld betydning. Nye generationer arbejder visuelt i meget højere grad end vi (jeg er født i 1965). Kommu-nikationen i dag betjener sig allerede i høj grad af visuelle ele-menteken mod finanssektoren har på nogle områder været be-rettiget. Men kritikken har også taget overhånd. Der har næsten ikke været grænser for det antal bankdirektører, man

Kommunikationen i dag betjener sig allerede i høj grad af visu-elle elementer: Film og billedbaserede præsentationer. De ele-menter vil øges, når de yngre tager over. Antallet af redskaber øges kraftigt. Vi bliver hele tiden introduceret til nye tekniske muligheder, som i meget høj grad betjener sig af det visuelle sprog. Personligt kan jeg faktisk godt være skeptisk over for den fokusering på det visuelle. Dybden i vores viden skal jo sø-ges i viderebringelsen af viden gennem skriften. Billeder skal vi lære at læse og bruge - og til det har vi brug for skriften. Men det er vist en længere diskussion. Alt peger mod de hurtigt op-fattede budskaber - og er her det visuelle ikke til at komme udenom. Desuden kan vi som kommunikatører med den visu-elle kommunikation skabe en mere umiddelbar og intuitiv for-ståelse af strategier mv. som ville kræve mange, mange ord. Den visuelle kommunikation tror jeg vil blive endnu mere brugt i og med, at vi bombarderes med så mange budskaber, da de visuelle virkemidler har den store fordel, af vi opfatter og for-står budskaber hurtigere, hvis de vises i billeder. De giver os mange flere associationer end ord. I forvejen arbejder vi med visuelle virkemidler i mange forskellige medier, men det er sta-dig ikke alle medier, hvor vi bruger de visuelle virkemidler pro-fessionelt i forhold til virksomhedens branding, marketing, kommunikation, historie og produktfremvisning - se blot på hvordan vi arbejder med PowerPoint præsentationer. Dette

150 deltagere og 26 stærke foredragsholdere var netop samlet

om dette emne til konferencen ’Vejen ud af finanskrisen – nye

tider for finansverdenen fordrer nye former for kommunikati-

on’, som Dansk Kommunikationsforening havde arrangeret i

samarbejde med Finansrådet, Forsikring og Pension og PFA

Pension. Finanskrisen har givet den finansielle sektor nogle

skræmmer og ridser, og omdømmet er i flere omgange blevet

sendt til tælling. Derfor har de seneste år været særdeles ud-

fordrerne for alle, der arbejder med finansiel kommunikation.

Uanset om det er i en bank, et forsikrings- eller pensionssel-

skab. Kassen med kommunikationsværktøjer er blevet rodet

igennem adskillige gange, og kriseberedskaberne har været

flittigt anvendt. Samtidig har branchen været nødsaget til at gå

nye kommunikative veje, da tidligere rutiner og arbejdsgange

har vist sig utilstrækkelige i takt med, at finanssektoren er ble-

vet udpeget som en af de hovedansvarlige for krisen. - Kritik-

ken mod finanssektoren har på nogle områder været beretti-

get. Men kritikken har også taget overhånd. Der har næsten

ikke været grænser for det antal bankdirektører, man ifølge po-

litikere og myndigheder burde beskatte, detailregulere eller

sende i fængsel. Eller de underskud på forskellige landes stats-

budgetter, som finanssektoren synes at have forårsaget. Men vi

skal ikke græde over kritik. Det er blot vilkårene i disse år - be-

På grund af zapper-

kulturen er det nød-

vendigt for kommu-

nikatører at være i

stand til at fange læ-

serne med meget

andet end ord. Vi bli-

ver i dag udsat for et

bombardement af

påvirkninger. Man

læser mindre - scree-

ner tingene overfla-

disk. Hvis du vil fan-

ge modtageren, så

gælder det om at

kunne trænge igen-

nem de barrierer,

vedkommende måtte

have sat op, og her

kommer den visuelle

kommunikation på

banen. Mennesket er

150 deltagere og 26 stærke foredragsholdere var netop samlet

om dette emne til konferencen ’Vejen ud af finanskrisen – nye

tider for finansverdenen fordrer nye former for kommunikati-

on’, som Dansk Kommunikationsforening havde arrangeret i

samarbejde med Finansrådet, Forsikring og Pension og PFA

Pension. Finanskrisen har givet den finansielle sektor nogle

skræmmer og ridser, og omdømmet er i flere omgange blevet

sendt til tælling. Derfor har de seneste år været særdeles ud-

fordrerne for alle, der arbejder med finansiel kommunikation.

Uanset om det er i en bank, et forsikrings- eller pensionssel-

skab. Kassen med kommunikationsværktøjer er blevet rodet

igennem adskillige gange, og kriseberedskaberne har været

flittigt anvendt. Samtidig har branchen været nødsaget til at gå

nye kommunikative veje, da tidligere rutiner og arbejdsgange

har vist sig utilstrækkelige i takt med, at finanssektoren er ble-

vet udpeget som en af de hovedansvarlige for krisen. - Kritik-

ken mod finanssektoren har på nogle områder været beretti-

get. Men kritikken har også taget overhånd. Der har næsten

ikke været grænser for det antal bankdirektører, man ifølge po-

litikere og myndigheder burde beskatte, detailregulere eller

sende i fængsel. Eller de underskud på forskellige landes stats-

budgetter, som finanssektoren synes at have forårsaget. Men vi

skal ikke græde over kritik. Det er blot vilkårene i disse år - be-

Og jeg tror, at tekstmængden vil mindskes de steder, man alligevel ikke vil bruge ressourcer på at skrive godt. Det må man så sandelig håbe. Visuel kommunikation under-støtter de svære tekniske budskaber til borgere. Eksem-pelvis er arbejdet med at forklare tekniske problemstillin-ger som sikring af kloakker mod indtrængning af spildevand forenklet ved at anvende grafik i stedet for teksttunge beskrivelser. Der bliver mindre tid til fordybelse i lange tekster - både i den interne og eksterne kommu-nikation. Vi forventer, at vi vil bruge mere video og flere billeder i fremtiden. Det er de eviggyldige ord: Don’t tell it - show it. Jeg tror, at flere og flere får øjnene op for, hvor effektfuld infografik er, når svært stof skal formidles. Så i takt med at vi får bedre og bedre programmer til at frem-stille den slags, får vi mere af det, og af højere kvalitet. Se blot på Powerpoint. Desuden er der flere tendenser i ret-ning af at bruge fotos som stemningsskabere. Visuelle redskaber får større rolle for at fange målgruppernes op-mærksomhed i en verden, hvor informationsmængderne fortsætter med at stige. Jo mere online, vi bliver, og jo mere synlige vi skal være på apps mv., jo mere visuel kommunikation er vi simpelthen nødt til at lave for at være med. Mit klare indtryk er, at folk mere og mere fri-

nr. 4 ° August 2012

Desuden kan vi som kommunikatører med den visuelle

kommunikation skabe en mere umiddelbar og intuitiv for-

ståelse af strategier mv. som ville kræve mange, mange

ord. Den visuelle kommunikation tror jeg vil blive endnu

mere brugt i og med, at vi bombarderes med så mange

budskaber, da de visuelle virkemidler har den store fordel,

af vi opfatter og forstår budskaber hurtigere, hvis de vises i

billeder. De giver os mange flere associationer end ord. I

forvejen arbejder vi med visuelle virkemidler i mange for-

skellige medier, men det er stadig ikke alle medier, hvor vi

bruger de visuelle virkemidler professionelt i forhold til virk-

somhedens branding, marketing, kommunikation, historie

og produktfremvisning - se blot på hvordan vi arbejder

med PowerPoint præsentationer. Dette område er endnu

ikke professionaliseret såsom website, brochuremateriale

etc. Jo mere information vi får, desto større bliver behovet

for, at informationen bliver let tilgængelig og lokkende.

KOMMUNIK

ATØ R EN

2 Kommunikatøren l August 2012

Årets tema til KomDag’12 bliver involvering. Og det er langt fra en tilfældighed. For involvering

spiller en central rolle i vores liv. Både når det gælder det professionelle liv og det frivillige liv.

Hvis du ikke formår at involvere dine omgivelser, kan du ikke tiltrække de dygtigste og de bedste

folk. Om det så drejer sig om medarbejdere, medlemmer, kunder, investorer eller samarbejdspart-

nere.

Skal det lykkes at skabe øget værdi for den enkelte forbruger,

for samfundet eller for forretningen, så kræver det engage-

ment, indlevelse og involvering. Det gælder både for sports-

udøvere til OL, rockmusikere til Grøn Koncert, politikere på

talerstolen eller vi kommunikatører i vores daglige arbejde.

Jo mere vi formår at involvere omverdenen gennem kommu-

nikation, jo mere er forbrugerne, kunderne eller medlemmer-

ne villige til at investere deres tid og sætte deres viden på spil.

Det gælder også for Dansk Kommunikationsforening. For motoren i foreningen er alle jer fri-

villige, der involverer jer i en række arrangementer og udvalg måned efter måned, år efter år.

Jeres engagement er hjertet af foreningen.

Men vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi som foreningen kan blive endnu bedre til at skabe

involvering.

Derfor.

Vær med til at kvalificere branchen til at arbejde professionelt med involvering på KomDag’12

den 20. november i Koncerthuset i DR Byen, der byder på masser af inspiration.

Vi glæder os til at se jer.

SKAb INvOlvERINg, INdlEvElSE Og ENgAgEMENT

LEDER l

Af Tina Donnerborgformand for Dansk Kommunikationsforening

‘Jo mere vi formår at involvere

omverdenen gennem kommunikation,

jo mere er forbrugerne, kunderne

eller medlemmerne villige til at

investere deres tid og sætte deres

viden på spil.‘

Kommunikatøren l August 2012 3

26

INDHOLD NR.4/2012

side 22

21

28

3233

Kommunikatøren | 4 August 2012

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

RedaktionSvend Bie (ansv.), DAJon Kiellberg (red), DKFBent Bøkman, Grontmij A/SJohannes P. Bøggild, DSBBente Dalsbæk, Spot KommunikationLene Holst Holmgård, Københavns KommunePernille Hermann, bedretekster.dkDaniel L. Jørgensen, UngKomSimon Lund-Jensen, KMDStine Mølbak, UngKomKristian Lund Pedersen, PFAKarin Sloth, Karin Sloth KommunikationLouise Aalbæk, Zupa Recommended

Vores korrespondent i Middle EastNina Faurby, Ramboll Oil & Gas Middle East

Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer oktober 2012Deadline for artikler 14 september 2012

AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]

SekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschefJon Kiellberg, redaktørDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForside: Kresten IvarProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

side 24

TemaInfographicsDette tema er dedikeret til infographics og lignende ty-per af visuel kommunikation. Kravet til ‘show, don’t tell’ er nemlig blevet meget konkret. Som kommunika-tører er det ikke tilstrækkeligt, at vi er gode til at for-tælle med ord, der skaber billeder. Vi skal også i stadig stigende grad kunne fortælle med billeder, der siger mere end 1.000 ord.

Side 5-20

Hvordan brænder en historie igennem i medierne?Hvis du vil skille dig ud fra mængden og øge chancerne for at komme igennem med dit bud-skab, er der en række faktorer, som du skal være opmærksom på. Her er 10 gode råd

4

31

SharePoint er en trojansk hestOfte er ledelsen ikke opmærksom på, at de ved indkøb af nye sy-stemer skal sikre sig viden om, hvad det vil koste i drift og hvilke krav systemerne stiller. Læs om fordele og ulemper ved Sharepoint

24

22

34

leder

Tips & ticsVidste du…? En ny omgang petithistorier, apps og snacks

TEMA: Infographics

Sagt på spidsenUps – sagde jeg virkelig det? Redaktionen ser på markante citater, som ikke altid falder lige heldigt ud

Omtale!Virksomheder mener ofte, at de har mange spændende historier, som offentlig-heden bør kende, men de har svært ved at forstå, hvorfor medierne ikke altid gi-der skrive om dem. Læs om hvordan man bedriver strategisk pressearbejde

SharePoint er som at rejse tilbage til Adam og EvaMange vil opleve, at det er som en trojansk hest, når man begynder at arbejde med SharePoint i forhold til web. Bliv klogere på værktøjet KlummenMå vi præsentere: Den første klumme i Kommunikatøren. Skrevet af UngKom Yes we CannesI år var PR-branchen for første gang repræsenteret som en selvstændig kategori med egen jury og egne priser ved Cannes Lions-festivalen. Kommunikatøren har talt med det danske jurymedlem, Kresten Schultz Jørgensen

bOgANMEldElSER

MEdlEMMER I NYE JOb

NYE MEdlEMMER

ARRANgEMENTER

gUIdE TIl bRANCHEN

27

2

5


Af Nina Faurby

TIPS&TICS

Social Media landskabet anno 2012. Hvor mange kender du?

54% af danske virksomheder mener, at sociale medier bør forankres på

strategisk niveau i virksomheden.

Kilde: SocialSemantic, Factbook 2012

De største fremtidige strategi-ske udfordringer for kommunika-

tionsledere bliver

1) at kunne følge med den digitale

udvikling og de sociale medier

2) at kunne koble kommunikation

og forretningsstrategi

Kilde: European Communication Monitor 2011

Kilde: Social Jumpstart

Apple er kåret til ’Most Valuable Global Brand 2011’ og snupper der-

med førstepladsen fra forrige års vin-

der Google.

Kilde: BrandZ™

Før du sender en opdatering på

twitter, Facebook eller lignende bør

du tjekke, om det virkelig er en nyhed

her http://isitold.com/

Vidste du, at der i Danmark er over

3 millioner aktive Facebook-bruge-

re? Heraf er over 1 million aktive

smartphone brugere.

Vidste du, at der på EN dag bliver

sendt omkring 294 mia. e-mails!

Kilde: ’A Day In the Internet’, mbaonline.com

1,2,3…60 sekunder i de sociale medier:


Visualisering har været på mode siden hulemalerierne. Data er heller ikke et nyt fænomen.

Men i takt med digitaliseringen af samfundet er der gennem de seneste 10-15 år sket en

eksplosion i mængden af data, der skal kommunikeres. Den eksplosion har gjort visualise-

ring af data mere populært end nogensinde.

Dette tema er dedikeret til infographics og lignende typer af visuel kommunikation. Kravet

til ‘show, don’t tell’ er nemlig blevet meget konkret. Som kommunikatører er det ikke til-

strækkeligt, at vi er gode til at fortælle med ord, der skaber billeder. Vi skal også i stadig

stigende grad kunne fortælle med billeder, der siger mere end 1.000 ord.

I forbindelse med dette temanummer har vi spurgt Dansk Kommunikationsforenings med-

lemmer, hvilken rolle visuel kommunikation får i fremtiden. 82 pct. vurderer, at det visuelle

kommer til at fylde mere. Som én siger: ’Der bliver behov for at kunne forklare mere, på

kortere tid og med større gennemslagskraft’.

På forsiden kan du læse en lang række af kommentarerne fra undersøgelsen. I temaartik-

lerne kan du lade dig inspirere af forskellige perspektiver på visualisering.

Og husk: Hvis vi ikke kan se det, så er det der ikke!

God fornøjelse!

Tobias M. Høgsberg og Simon Lund-Jensen

vISUAlISERINg AF dATA

TEMA l INFOGRAPHICS


TEMA l INFOGRAPHICS

Dansk Kommunikationsforening har lavet en

undersøgelse om visuel kommunikation. Ho-

vedresultaterne fra undersøgelsen finder du her

– præsenteret som infographics.

HvOR STOR ROllE FåR vISUEl KOMMUNIKATION I FREMTIdEN?

Af Tobias M. Høgsberg, Digital & Creative Planner, og

Aleksander Weis Klinke, Art director, begge Fireball


Og Så lIdT OM SPROgET – SAT På SPIdSEN

- Forskellen på jer og mig vil I nok mene,

er den, at jeg er til ånden, mens I er til

hånden. I er håndværkere, kunsthåndvær-

kere, mens jeg er et spirituelt væsen, en

åndemaner. I er sanselige, men åndløse.

Jeg er åndfuld, men sanseløs. Jeg er gan-

ske uenig med jer. Jeg taler ikke, jeg gesti-

kulerer. Det jeg siger, er det, I hører. Lyd-

svingninger. Hvorfor valgte jeg det ord og

ikke et andet? Fordi det havde en passen-

de klang. Jeg ville virke truende, derfor

skulle der være et langt u i ordet.

Ifølge den herskende opfattelse arbejder I

på sprogets yderside med jeres grafiske

design og med jeres grasserende graffo-

mani. I tager jer af sprogets kød, papiret,

tryksværtens farve, skrifttyper, layout osv.,

mens jeg tager mig af sprogets inderside,

meningen, sprogets ånd. Og husk: Kødet

er skrøbeligt, mens ånden er redebon. I er

bare så overfladiske, mens jeg er dyb, åh

så dyb. Hvad vil jeg sige med alt dette?

Jeg vil sige, at I designere skal være forbe-

redt på, at dybest set foragter vi jer. Uan-

set hvor blændende dygtige I er, så er I

nogle svindlere og bedragere, nogle billige

forførere. Design er forførelseskunst. San-

selig forførelseskunst.

Uddrag af filosof og lektor Arno Victor

Nielsens tale til dimittenderne på design-

skolen i Kolding i 2001.

Læs alt om visuel kommunikation her

HvOR STOR ROllE FåR vISUEl KOMMUNIKATION I FREMTIdEN?

- Jeg vil sige, at I designere skal være

forberedt på, at dybest set foragter vi

jer. Filosof og lektor Arno Victor Nielsen.


INgEN TId TIl FORdYbElSE, TAK...

En talemåde siger, at et billede siger mere end 1.000 ord. Hvis det er sandt, kan man tilføje at en infographic forklarer mere end 1.000.000 tal...

Af Peter Dalhoff,

designchef i Bysted

TEMA l INFOGRAPHICS

Brugen af infographic går helt tilbage

til de første skrifttegn, hvor hieroglyf-

fer og andre tidlige skriftfamilier net-

op benyttede billeder til at forklare

betydningen af et udsagn.

Igennem århundreder er infographics

blevet kultiveret og tilpasset tidens

Napoleons togt – ud og lang vej hjem...

Tal eller grafik?Når infographics (igen) er hot stuff, er det end-

nu et resultat af ’information overload’. Kan vi

få hovedbudskaberne præsenteret og på for-

hånd gennemtygget til let opfattelige budska-

ber, synes det at være at foretrække frem for

tunge rapporter fyldt med tal og fakta. Det er

dog værd at have i baghovedet, at infographics

inden for fx finansiel kommunikation ikke er

underlagt revisionskontrol.

Kilde: Good and Oliver Munday med IBM

Infografikken rækker os en hjælpende hånd i

en verden af ’information overload’.

No smoking...Det er den tradition, vi som desig-

nere bygger videre på, når vi skal

hjælpe vores modtagere til at af-

kode komplicerede sammenhænge

i enkle overblik.

Kilde: Emily Schwartsman, 2010

Simple budskaber i et simpelt designPiktogrammer er en moderne udga-

ve af oldtidens symbolsprog. Vi har

en fælles opfattelse, af hvordan vi

skal afkode et givent piktogram. Vi

reagerer og retter os ind efter de

små ofte primitivt-udformede in-

strukser, fx rygning forbudt, dame-

toilet, eller ingen is i bussen. En en-

kel billedfortælling.

udtryk. En af den mere moderne hi-

stories ikoniske infographics er den

grafiske fremstilling af Napoleons an-

greb på Rusland og retræte fra sam-

me. I fortællingen er ruten aftegnet i

kombination med en tydelig og be-

drøvelig illustration af det ufattelige

mandetab undervejs. Det er netop en

af infographics styrker: De kan kom-

binere data på kryds og tværs for at

fremhæve en særlig sammenhæng. I

en infographic kan man godt blande

æbler og bananer.


DKF Kursus

Wauw – sådan får du den gode idé

Oktober 2012

Tilmeld dig her

www.komforening.dk

Infographic i en digital verdenInfographic er også et meget veleg-

net kommunikationselement i vores

teknologiske dagligdag. På de mobile

platforme kan en lille – og ofte ani-

meret – grafik sige mere end – nå ja –

1.000.000 tal.

Kilde: heltnormalt.dk/trustfacts

Infografik kan være et godt medie til at få

smilet frem...

Bysteds egen infographic, der fortæller ’en anden historie’ om tilblivel-

sen af 15 årsrapporter.

License to manipulate...Når vi arbejder med infographics, pri-

oriterer vi i data og formulerer vores

budskaber på baggrund af den selek-

tive information. På den måde kan vi

styre kommunikationen og udform-

ningen af budskaberne. Som designer

har vi også mulighed for at lægge et

emotionelt niveau under fremstillin-

gen. Vi kan omsætte data til imøde-

kommende positive grafikker – eller

det modsatte. Skabe smukke billeder

eller skrækscenarier. Her er der virke-

lig grobund for manipulation. Natur-

ligvis baseret på en korrekt dataind-

samling.

Kilde: Bankruptcydata.com

Enkel visuel fremstilling af mængder af data baseret på velkendte

symboler og grafik.

Infographics kan fremstille data med et emotionelt underlag...

Glimrende eksempel på

strategi lavet som

infographics fra Mærsk:


TEMA l INFOGRAPHICS

SATIREN KAN FlYTTE HOld NINgER

Det vrimler med tegninger, kunstneri-

ske indtryk og stakke af papir. Det

beskedne kontor i baghuset på Råd-

huspladsen 37 huser Politikens måske

skarpeste penne: Tegnerne. Philip

Ytournel tager plads i de magelige

kurvemøbler i midten af lokalet og

begynder at tale om sit arbejde.

- Der er aldrig nogen, der har for-

talt mig, hvad det præcist går ud på,

starter han.

I bund og grund handler det om at

skitsere konflikter. Avistegnerens ny-

hedskriterier er de samme som jour-

nalistens, men ifølge Philip er det

konflikten, overdrivelsen og underdri-

velsen, der dominerer tegningerne.

- Jeg kan godt lide at lave todelte

tegninger. At skitsere to sider af en

sag i én tegning – det er en god hi-

storie, siger han.

Karikaturerne fremhæver det væsentligeDe todelte tegninger er ofte en blan-

ding af to eller flere nyheder. Det er

en af Philips foretrukne metoder.

- Det handler om at sætte tingene

på spidsen, og se det hele fra en ny

vinkel, forklarer han.

Netop dét gør Philip, når han i sine

tegninger gør Jørgen Leth og Sidney

Af Daniel L. Jørgensen

Den satiriske tegning får folk til at trække på smi-lebåndet og giver forhå-bentligt stof til eftertan-ke. Så kort definerer Politikens tegner, Philip Ytournel, den satiriske tegnings opgave


SATIREN KAN FlYTTE HOld NINgER

Lee til deltagere i ’Gal eller Genial’,

eller når Søren Pind bliver udtaget til

det danske fodboldlandshold, fordi

han ’altid er i angreb’.

Tegneren fremhæver det bedste

og det værste i folk. Alle mennesker

har to sider, forklarer Philip. Og bliver

de udstillet for det ene, er det vigtigt

også at fremhæve det andet.

- Det er nok derfor, jeg ikke får så

mange klager, siger han med et smil.

Satiren er lige for alleFor Philip er ingen mand for stor eller

lille til at blive tegnet. Fra den bitre,

gamle mand, der fra sin sort-hvide

grupper af mennesker er en uretfær-

dig kamp, siger han.

Den gode satire vender blikket indadKarikaturen af ’de andre’ er ikke det

centrale i satiren. Det er for let at sky-

de efter fjenden, som Philip forklarer:

- Det er sjovere at lave grin med

sine egne. Hvis vi ikke kritiserer dem,

der lytter til os, bliver vi ikke hørt,

og man bliver aldrig bedre,

hvis man kun får ros, siger

han.

Selvom den satiriske teg-

ning bliver set, og der bliver

trukket på smilebåndet, er det

ikke sikkert, at en tegning flytter

noget. Han er klar over, at hans

modtagere – Politikens læsere – of-

test er enige med ham, og at de slet

skjulte provokationer derfor ofte kun

har underholdende effekt.

- Det er stort at tro om sig selv, at

man kan ændre folks holdninger.

Man er jo bare en brik i et kæmpe

flow af meninger, siger han reflekte-

rende.

- Men der, hvor man bliver påvir-

ket mest. Det er der, hvor det gør

ondt. De debattører, der fylder mest i

debatten, er dem, der revser sine

egne. Det er dem, der kan få andre til

at indse, at der måske er noget rigtigt

i det, de siger. Det håber jeg, at nogle

af mine tegninger kan, siger han af-

slutningsvist.

Succeskriterierne for Philips teg-

ninger er at skabe debat. At blive set,

delt, kommenteret, og ’få sit eget liv’,

fx på Facebook. Det er succes for en

tegning.

Tegneren Philip Ytournel i sit rette element foran skærmen og

med pennen som sit sværd klar til den næste satiretegning.

Philip Ytournel

Ansat på Politiken (1999-2007:

Nyhedsgrafiker; 2007-nu: Avistegner)

Uddannet på Designskolen i Kolding

Bor i København, er gift og har 2 børn

lejlighed bistert betragter det farveri-

ge liv i Nyhavn, til den kinesiske stats-

mand, der er på pengejagt i det dan-

ske erhvervsliv, men nægter at tale

med pressen.

- De er lidt fjollede, alle sammen.

Alle mennesker er lidt ynkelige og lidt

latterlige. Det er mit udgangspunkt.

Selv store statsmænd teg-

ner jeg, som om de

også skal på toilettet

om to minutter. De er ligesom

alle os andre, pointerer han.

Der er dog ét tema, som Philip

tegner med forsigtig pen. Om det er

selvcensur eller sund fornuft, vil han

ikke gøre sig til dommer over, men

når det kommer til religion, tænker

han sig grundigt om, før han sætter

pennen til papiret.

- En tegning kan blive brugt i sam-

menhænge, hvor den bliver misfor-

stået. At blive misforstået af store

12 Kommunikatøren l August 20121212 Kommunikatøren l August 2012

TEMA l INFOGRAPHICS

- Måske er jeg bare en sucker for at organisere og systematisere ting.Sådan forklarer designeren Peter Ørntoft fra bureauet 1508 sin interesse for info-graphics. Han har specialiseret sig i infographics som medie og giver her tre eksem-pler, vi som kommunikatører kan lade os inspirere af

INFOgRAPHICS - dATA I KONTEKST

Af Simon Lund-Jensen

Militærudgifter på verdensplan

Hvad er det?

’Move our Money’ er et initiativ startet

af Ben & Jerry’s Ben Cohen med det

mål at skære 15 pct. af USA´s militære

budget og flytte pengene til uddan-

nelse og sundhed. I stedet for et for-

melt logo brugte designeren Stefan

Sagmeister enkle grafer, der illustrerer

USAs store militærbudget.

Hvorfor er det interessant?

- Stefan Sagmeister er interessant, for-

di han bringer data ud i en form, der

bliver ekstremt konkret og nærværen-

de. Det gør han ved at bruge hver-

dagsting, vi alle kender, og omforme

dem til budbringere af information, fx

i form af oppustelige diagrammer. Det

er naivt, men også stærkt, fordi data i

bogstaveligste forstand bliver til at

tage og føle på, tilføjer Peter Ørntoft.

Link:

http://www.sagmeister.com/taxono-

my/term/18#/node/189

Hvad er infographics?

- Jeg ser infographics som et medie, der er godt til at for-

tælle en historie. Når vi visualiserer data i en kontekst, kan vi

formidle viden. Vi har den rå data i bunden. Repræsenterer vi

den på en ordentlig måde, bliver data til information. Og

sætter vi den information ind i en kontekst og tilføjer et lag

af storytelling, kan vi formidle viden. Det er det, der lykkes for interessante infogra-

phics, forklarer Peter Ørntoft fra 1508.

IKEAs bagebog

Hvad er det?

For et par år siden lancerede IKEA en

bog med bageopskrifter under titlen

’Hembakat är bäst’. Bogen var skabt

af bureauet Forsman & Bodenfors,

og viste ud over de færdige kager

også smukke opstillinger af opskrif-

ternes ingredienser.

Hvorfor er det interessant

- Vi har alle et forhold til IKEA. Du

tager ud i varehuset, køber pakker-

ne, tager hjem, lægger indholdet ud

foran dig, og begynder at samle det.

På den måde er der et interessant

link mellem IKEA og det, Forsman &

Bodenfors gør med ingredienserne

her. Det giver mig både en fornem-

melse af, hvad produktet er, og

hvordan det kommer til at se ud,

forklarer Peter Ørntoft.

Link:

http://demo.fb.se/e/ikea/homema-

de_is_best/

Hvor ofte onanerer du om måneden?

Hvad er det?

Det tyske magasin ‘Neon’ lavede i

2008 en undersøgelse af tyskernes

sexvaner. Fotografen Sarah Illenberger

illustrerede undersøgelsens resultater.

Hvorfor er det interessant?

- Sarah Illenberger arbejder med at

sætte sine objekter i scene, så de ska-

ber associationer. Her kobler hun en

meningsmåling om sex med billeder,

som vi kan genkende. Vi har alle sam-

men stået med en majs eller en banan

i hånden. På den måde taler hendes il-

lustrationer af data til nogle følelser,

hvor vi føler os ret godt hjemme, siger

Peter Ørntoft.

Link:

http://sarahillenberger.com/index.

php?c=workshow&p=080_sexumfrage

20. november 2012 i Koncerthuset i DR Byen

Invitation KomDag’12 KomPris’12

INV LVERING

KomPris’12

sponseres af

KomDag’12

sponseres af

l V A RKLSGRAFISK HUS

Dommerkomité

Formand: Professor ANKER BRINK LUND, Copenhagen Business School, Vice President, partner MIKKEL JESPERSEN, /1508 A/S, kommunikationsrådgiver LOTTE LETH-

SØRENSEN, Tønder Kommune, kommunikationschef HANS MOGENSEN, Silkeborg Kommune, kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN, DIF Danmarks Idræts-

Forbund, Head of Corporate Affairs FLEMING VOETMANN, Novozymes A/S og formand for DKF, kommunikationschef TINA DONNERBORG, Røde Kors.

Fremtiden byder på involvering af medarbejdere, kunder,

investorer og samarbejdspartnere, som skal være med til

at skabe værdi for den enkelte, for forretningen og for

samfundet. Vær med til at kvalificere branchen til at ar-

bejde professionelt med involvering.

Hvordan kan kommunikatører være med til at bane

vejen for den nye tid?

Hvilke kompetencer har vi brug for?

KomDag’12 den 20. november i Koncerthuset i DR Byen

byder på masser af inspiration.

• Debatomhvordanmanbliver’likeable’

• Metodertilatinvolvereorganisationen–oghvornår

man hellere skal lade være

• Ideertilnyetypermøder,relationerognetværk

• Teknikkertildigitalinvolvering,kommunikationog

cocreation

• Masserafcases

Vær med

Vi vil gerne invitere dig til at være med til at skabe årets

KomDag om involvering.

• Hvem vil du høre?

• Har du et eksempel på vellykket involvering?

Kom med forslag til indhold og oplægsholdere eller del

din egen erfaring.

#komdag

facebook.com/danskkommunikationsforening

kommunikationsforening.dk/linkedin

Vi uddeler KomPris’12 til årets bedste kommunikatører.

Dagen slutter med networking og fælles middag.

Indstil kandidater til KomPris’12

Tilmeld dit projekt senest 22.10.2012 inden kl. 12

på www.kommunikationsforening.dk/komdag

105x30_Infomedia.indd 1 25/11/11 09.41

Læs alt om KomPris´12 og KomDag´12 og tilmeld dig her.


Af Stine Mølbak

TEgN dIN vISIONVi lever i en kompleks verden, hvor vi har uendelig adgang til information. Det skaber et behov for et rationelt værktøj, der både kan tjene til strategiudvikling og formidling. Kommunikatøren har talt med grafisk facilitator Loa Baastrup fra konsulenthuset Bigger Picture, der er specialiseret i grafisk facilitering, om hvor-dan virksomheder med fordel kan tegne deres visioner

Det kan virke som en umulig og

uoverskuelig opgave for mange, at

skulle tegne en vision fremfor at skri-

ve den. Mange kommunikatører er

ikke skolet i tegnedisciplinen, men

spørger man Loa fra Bigger Picture,

så er det ikke noget problem:

- Vores filosofi er, at alle kan teg-

ne. Det kan godt være, at alle ikke er

lige gode til at tegne, men det er hel-

ler ikke det vigtigste. Det er proces-

sen, der leder hen til tegningen, der

er vigtig. Måske tegningen ikke giver

mening for udefrakommende, men

det gør ikke så meget. Så længe de,

der skal forstå og handle på visionen,

er med.

Tænk i billeder Når Bigger Picture starter et samar-

bejde med en kunde, handler det om

at hjælpe med at få kunden til at

tænke i billeder. Derfor fokuseres der

på, hvordan kundens vision ser ud i

deres optik. Mens der snakkes, teg-

ner Loa ofte alt, hvad der bliver sagt,

hvorefter de sammen fremhæver es-

sensen. På den måde skabes der et

unikt visuelt sprog for kunden.

- Hvis vi eksempelvis tager et be-

greb som bæredygtighed. Det kan se

meget forskelligt ud, alt efter hvem

du spørger. Derfor handler det om at

placere bæredygtighed sammen med

et stærkt ikon, der passer ind i kun-

dens verden. Det kan være med til at

Når en vision skal tegnes, handler det i høj grad om at involvere medarbejderne, så de

føler et ejerskab for visionen, siger grafisk facilitator Loa Baastrup fra konsulenthuset

Bigger Picture.

gøre virksomhedens forståelse af et

ellers flydende og abstrakt begreb

mere konkret.

Én tegning kan sige alt De fleste virksomheder opererer med

nedskrevne visioner, hvorfor vejen til

en tegnet vision kan synes lang og

uoverskuelig. Udfordringen er såle-

des, hvordan virksomheder kan få en

tegning til at repræsentere en hel

masse ord. Hertil sammenligner Loa

den grafiske proces, hvor visionen

tegnes, med måden hvorpå en artikel

er opbygget:

- Det foregår egentlig meget på

samme måde, som når man skriver

en artikel, hvor man gør brug af

overskrifter, bullets og niveauindde-

linger. Herudover kan der være rigtig

meget viden i et symbol eller et ikon,

hvor vi via ikonets metaforik skaber

narrativer, som er skabende for den

måde, hvorved modtageren giver

mening til tegningen. En tegnet visi-

on indeholder mange niveauer, hvor

det selvfølgelig handler om at priori-

tere, så det er de rigtige 10-20 pct.

af en vision, der står tydeligst frem i

det endelige produkt.

TEMA l INFOGRAPHICS


DKF kursus

Brug det billede, der virker – online og i det

trykte medie!

September 2012

Tilmeld dig her

www.komforening.dk

TEgN dIN vISION Ét billede siger mere end 1000 ord. Visionen

som billede skal skabe et fælles sprog, der

leder frem til dialog, siger Loa Baastrup .

Vil du vide mere

• http://www.slideshare.net/BiggerPicture

• http://biggerpicture.dk/dansk/

• www.youtube.m%2fwatch%3fv%3dL

4KYi0f7htk

Overblik over hvordan grafisk facilitering foregår i forskellige processer.

Involvering af medarbejdere Ifølge Loa har involvering af medar-

bejdere også stor betydning, når visi-

onen skal tegnes – og ikke mindst når

den skal huskes. Det handler om, at

medarbejderne skal inddrages, og at

de skal kunne se sig selv i tegningen.

- Det er vigtigt, at medarbejderne

føler, de kan genkende sig selv i den

tegnede vision. De skal føle et ejer-

skab. Derfor arbejder vi meget med

at stille strategiske spørgsmål, der

kan være med til at få medarbejderne

til at tænke over deres rolle og hand-

lemuligheder for at nå visionens mål.

Desuden arbejder vi ud fra den tese,

at en tegning aldrig er færdig. En

tegnet vision er som oftest under

konstant forandring - kun med få sta-

tiske elementer.

Visionen skal op af skuffen Helt praktisk anbefaler Loa, at virk-

somheder hænger visionen fysisk på

væggene i kantinen eller over kopi-

maskinen. Det har den betydning, at

visionen er til stede på en helt anden

naturlig måde end et dokument, der

ofte ender nederst i skuffen.

- Et billede vækker opsigt og affø-

der spørgsmål ligesom medarbejder-

ne kan gå hen og pege og have vær-

difulde dialoger om visionen – selv på

en helt almindelig onsdag, afslutter

Loa.

Fordelene ved en tegnet vision er

derfor mange. Men det kræver, at

virksomheder er klar til at tænke

anerledes og udfordre traditionelle

kommunikationsmønstre, for at en

visuel vision bliver en succes.

3Tre gode råd

1. Involver dine medarbejdere i den

grafiske proces

2. Skab intern synlighed om visionen

3. Prioriter så kun de vigtigste elemen-

ter inddrages


TEMA l INFOGRAPHICS

Vi har været vandt til, at arkitekterne laver

smukke tegninger i 3D af deres kreationer.

Men faktisk har ingeniørerne også brugt 3D

i årevis. De bruger fx 3D til at lave præsen-

tationer af trafikale løsninger, projektering

af komplekse installationer i store konstruk-

tioner eller simulering af røg og menneske-

mængder, der bevæger sig.

NåR INgENIØRERNE TEgNER I 3d

Sådan beskriver Grontmij en af

udfletningerne i den nye motorvej

til Frederikssund, M4.

Af Bent Bøkman

17Kommunikatøren l August 2012

Her kan både Vejdirektoratet, politi-

kere og borgere se, hvordan vejan-

lægget kommer til at passe ind i

naturen og de eksisterende bebyg-

gelser i området.

Her kan du finde links til hele 3D-

præsentationen af M4, den smukke

video af udvidelsen af Rigshospitalet

og 3D-simulering af en brand-evaku-

ering af Frederiksberg Centeret.

Ingeniører, håndværkere og leverandører

kan zoome ind i modellen for at se dimen-

sioner på de enkelte rør, fittings kabler og

andre materialer.

Sådan ser ventilationssystemet ud i Frede-

riksberg Centeret, når det står færdig efter

Grontmijs ingeniører har opbygget 3D-mo-

dellen i lag, der hver især beskriver fx el-an-

læg, bærende konstruktioner, VVS- installa-

tioner osv.


Under de hurtige små skitser, der ofte

ender på blokken, når man skal for-

klare en kollega en proces eller tanke,

ligger en kommunikationsform med

et meget større potentiale. Det teg-

nede referat er på vej ind i dansk mø-

dekultur.

Flere virksomheder hyrer i dag pro-

fessionelle tegnere til at nedfælde es-

sensen af seminarer og strategidage.

Og Novo Nordisk og KPMG er blot

nogle af de virksomheder, der sender

medarbejderne på kurser i skarpere

visuel formidling til internt brug.

Ole Qvist-Sørensen er Strategikon-

sulent hos Bigger Picture, der arbej-

der professionelt med grafisk facilite-

ring i Danmark og internationalt og

uddanner medarbejdere fra flere stør-

re virksomheder i grafisk facilitering.

Han forklarer, hvorfor det grafiske re-

ferat kan være mere inspirerende end

det dikterede referat på tekst.

Af Kristina Hostrup

dE TEgNER MØdET MEllEM MENNESKERTætskrevne referater udskiftes med grandiose, farvefulde plancher i landets virksomheder. Her skitserer to erfarne grafiske facilitatorer de vigtigste linjer og giver et bud på det teg-nede referats fremtid

- Hele vores måde at navigere på

er visuel, og vi er bygget til at håndte-

re en visuel verden. Hjerneforskning

viser, at hjernen ikke tænker i hele

billeder, men i små konturer som den

samler til sidst.

Udvisker grænserne for det tradi-tionelle referatDet tegnede referat er i højere grad

et procesværktøj end et arkiverings-

dokument. Det indgår som en langt

større del af selve mødet ved at enga-

gere folk i processen og sikre større

fælles forståelse.

Ole Qvist-Sørensen siger:

- Når man giver folk en tusch i

hånden, som de skal bruge til at for-

klare og bogstaveligt talt ‘vise‘ hvad

de mener, giver det meget aktive læ-

reprocesser, og samtidig er det med til

at skabe og fokusere dialoger. Hvis du

selv er med, er det noget, der skaber

engagement og ikke noget statisk,

som et referat kan være. Denne visu-

elle tilgang fungerer godt, når folk

skal komme noget ukendt i møde, el-

ler når noget er op til fortolkning.

Claus Bekker Jensen udbyder også

kurser i grafisk facilitering og arbejder

selv som grafisk facilitator som inde-

haver af virksomheden Visuel Vision.

Han siger:

- Jeg laver mange kurser for Skat,

der bruger visuelle værktøjer til at for-

enkle svært stof. Dem, jeg har under-

vist, skal fx holde kurser for nye

iværksættere, der starter virksomhed

op. Og der hjælper de visuelle meto-

der dem med at omsætte det tunge

stof til let omsættelige termer.

TEMA l INFOGRAPHICS

- Grafisk Facilitering kan ses som én

af flere måder at integrere forskellige

visuelle teknikker og metoder på mø-

der, seminarer og konferencer, siger

Ole Qvist-Sørensen, strategikonsulent

hos Bigger Picture.

Kommunikatøren l Juni 2012 19

Fremtiden tilhører den grafiske kommunikationOle Qvist-Sørensen mener, vi kommer

til at se mere til det at bruge visuelle

teknikker og metoder, når mennesker

mødes og processer og projekter skal

faciliteres.

- Grafisk facilitering er noget, der

vil komme mere og mere ind på mø-

der, seminarer og konferencer. Den

her udtryksform kan virkelig hjælpe,

når vi mødes på kryds og tværs af

grænser og kulturer. Og den eksplosi-

on, der er sket inden for fx håndteg-

nede videoer det sidste år, vidner om

Et visuelt referat fra

et foredrag om

‘Bedre mødekultur‘

fra Visuel Vision.

en stigende efterspørgsel efter værk-

tøjer, teknikker og kompetencer, der

gør det komplekse enkelt, siger han.

Claus Bekker fra Visuel Vision er

enig.

- Især store virksomheder har fo-

kus på at uddanne deres medarbejde-

re. Og her er der helt sikkert kommet

øget fokus på emnet, siger han.

Og det er heller ikke svært for virk-

somhederne at komme i gang med

de grafiske referater.

- Hvis jeg uddanner folk i det her,

har jeg nogle skabeloner med, som

jeg bruger. Jeg giver mine kursister et

grafisk alfabet, de let kan bruge. Man

kan ud fra nogle helt enkle templates

arbejde med det uden at være den

store Jørgen Clevin, bemærker Claus

Bekker.

Se et eksempel på grafisk facilitering og

et uddannelsesforløb i at bruge visuelle

værktøjer ved Bigger Picture her:

http://www.youtube.com/watch?v=L4KYi

0f7htk&list=UUjDj163NHQ-

5kPgGg94Vauw&index=1&feature=plcp

På www.grove.com kan du se mere om vi-

suel facilitering i alle disciplinens facetter.

Claus Bekker Jensen, grafisk facilitator fra Visuel Vision, viser et eksempel på det tegnede referat.

Af Pernille Hermann

Ord og billeder skal arbejde sammen – det ved vi jo. Vi har bærende billeder og bæ-rende fortællinger. Vi bruger rubrikker og fremhævede citater, versaler og kursiv og dansende skrifttyper. Men husk lige budskabet – det kommer først

HJælP ØJET – dET HJælPER dIg

Når man virkelig holder af

det skrevne sprog og dets

mange finurligheder, så

bliver det dobbelt spæn-

dende at kaste sig ud i pro-

jekter, hvor man skal tøjle or-

dene for at få afleveret sit budskab.

Denne artikel bryder for eksempel

med Kommunikatørens sædvanlige lay-

out ved at være uden mellemrubrikker. I

stedet er få centrale afsnit fremhævet –

for at sikre at du i hvert fald får læst

lidt! Og at jeg selv kommer af med

nogle vigtige pointer.

Det bruger jeg i ny og næ, når det

passer til opgaven. Og fordi det tvinger

mig selv til at gennemtænke disposi-

tionen og budskaberne på en anden

måde. Oprindelig en idé til en årsberet-

ning, født af grafikeren Jakob Kühnel –

tak Jakob. Og tak til de mange andre

grafikere, tegnere og fotografer, der

hen ad vejen har hjulpet med at give or-

dene vinger!

Det er for eksempel enormt sjovt at ar-

bejde med skilte. Et godt skilt er et bille-

de, der i ét øjekast fortæller, hvad du

skal gøre, men mange skilte er tunge af

unødvendige ord.

Værst er skilte ved omkørsel på grund af vejar-

bejder. Er der dog ikke nogen, der kan hjælpe vejfolke-

ne med at lave skilte, man kan læse i forbifarten? En pil

siger mere end mange vejnavne, som kun de stedkend-

te kender.

Opgaven – ordkløverens fornemste kunst – er at

skrælle ordene fra, lag for lag, til du er ved sagens ker-

ne. ’Stå til højre, gå til venstre’ (på rulletrappen). Det

kan man huske. På samme måde skal en e-mail forlan-

ge at blive lukket op med ordvalget i emnelinjen, og

endnu kortere skal sms-beskedens vigtighed og værdi

anes allerede i Indbakkens oversigt.

Det er en ny tidsalders krav om effektivitet og hurtig

selektion. Men vi kender det jo allerede fra de gode

overskrifter og fra bogtitler, der hænger ved. Skarp og

rammende eller underfundigt pirrende skal det være

for at blive læst. ’Baltasar og Blimunda og den forun-

derlige passarola.’ Vi ved ikke, hvad der gemmer sig,

men et billede maser sig mod nethinden og forsøger at

tage form. Der må være noget særligt på alle de sider

(Ja, læs den – ikke kun på grund af titlen!)

Jeg har en yndlingsaversion: Lange tekster oven i bil-

leder. Smart ser det ud, men man kan hverken nyde

billedet eller læse teksten, så hold dog op, ikke!

Det slider også på min tålmodighed når hele sætnin-

ger i flere linjer skrives i versaler. Eller når forskellige skrift-

typer i flere størrelser og farver bliver rodet sammen i en

overskrift, fordi det ser sjovt og anderledes ud. Vil de slet ikke

have, at jeg skal læse, hvad der står? Tror de, at jeg læser, bare

fordi der står noget?

Men det er sjovt at bryde med stramme koncepter på nye må-

der. For at fange øjet og forstanden på en gang. For at inspirere

til handling. Eller bare for at hjælpe flere med at forstå et velment

budskab.

DKF kursus

Brug det billede, der virker - online og i det

trykte medie!

September 2012

Tilmeld dig her

www.komforening.dk


TEMA l INFOGRAPHICS


SAgT PÅ SP DSENAf Stine Mølbak

‘FANDEME NEJ, NU GIDEr JEG IKKE UNDSKYLDE MErE. JEG HAr ALT FOr LæNGE TæNKT ALT FOr MEGET OVEr, HVAD FOLK TæNKTE OM MIG‘

Udtaler HKH Kronprins Frederik i et inter-

view med Euroman, august 2012.

Mindre god timing…. Læserbrev fra

Kristian Jensen (V) i Jyske-Vestkysten da-

gen efter V og K indgik forlig om skatte-

reformen med regeringen.

‘Jeg må indrømme, hvis ikke vi havde haft så

dårlig en sommer, så ville jeg tro, at Leif Lahn

havde fået solstik‘

Udtalte Venstres Inger Støjberg om Socialdemokratiets Leif Lahn Jensen i

debatten om 3F og Vejlegården.

’Altså. Socialdemokratiet er jo - endnu, heldigvis - et stort parti‘Sagde Mette Frederiksen den 26. juni i

dagene efter skatteforliget

Den 25. juni i dagene efter forliget om skattereformen. Taler regeringen sammen?

- Vi er ikke længere et støtteparti til denne regering. Vi er i oppo-sition. regeringen har pisset på os

Johanne Schmidt-Nielsen fredag den 22.

juni om aftenen, efter regeringen indgik

skatteaftale med Venstre og Konservative.

‘Jeg er ikke modstander

af al privat ejendom. Folk

har også stadigvæk deres

egen cykel i mit drømme-

samfund‘Sagt af MF Pernille Skipper der er

medlem af Enhedslisten den 15. juli i

Berlingske

God reklame fra Altea XL?

‘Min søn på 4 kan hacke NASA fra min Iphone for en ekstra pose ma-tadormix på lørdag‘Johannes Langkilde på sin twitterprofil 23. Juli 2012 i for-

bindelse med debatten om hackere på 3F’s hjemmeside.

Enhedslistens

strategi er

lysende klar…

forventningsafstemme med sin kun-

de tidligt i processen. En gylden re-

gel er, at konsulenten altid skal være

realistisk. Søren Bang Hansen er klar

over, at mange virksomheder for-

mentlig presser på for at få PR-kon-

sulenter til at sælge ligegyldigheder.

På den baggrund kan PR-personer

derfor let føle sig klemt mellem afvi-

sende journalister og emsige klienter.

- Kunder må bringes til erkendel-

sen af, at der reelt ingen modsæt-

ning er: For hvis historien er ligegyl-

dig, kommer den alligevel ikke i

medierne. Og så spilder kunden jo

bare sin tid og sine penge. Og mister

måske goodwill, hvis PR-indsatsen

kammer over og bliver opfattet som

egentlig spam, siger Søren Bang

Hansen.

Virksomheder mener ofte, at de har

mange spændende historier, som of-

fentligheden bør kende, men de har

svært ved at forstå, hvorfor medierne

ikke altid gider skrive om dem. Fak-

tum er, at der ikke er én rigtig måde

’sælge’ en pressehistorier på. Kom-

munikatøren har talt med den erfarne

journalist, Søren Bang Hansen, som

blandt andet skriver for de regionale

aviser samt Euroman, om hvordan

han oplever PR-folk, som forsøger at

sælge ham en historie.

Skyd dårlige historier nedSom PR-konsulent gælder det om at

Journalister modtager dagligt et utal af opkald og pressemeddelelser fra Pr-konsu-lenter. Hvis du vil skille dig ud fra mængden og øge chancerne for at komme igen-nem med dit budskab, er der en række faktorer, som du skal være opmærksom på. Her er 10 bud på, hvordan din historie brænder igennem

Af Mikkel Luplau Schmidt,

kommunikationsrådgiver i

Communiqué

Lav dit benarbejdeDen første og måske den vigtigste

fase, når du skal sælge en historie til

et medie, er et grundigt researchar-

bejde. Udvælgelsen af de rette medi-

er og de rette journalister er af

enorm betydning. Den største anke

fra journalister over PR-folk er at få

opringninger og mails om historier,

som ligger udenfor deres fokusområ-

de. Start med at lave en medieliste

med de medier, som realistisk kunne

have en interesse i din historie. Un-

dersøg dernæst hvilken journalist,

som rent faktisk skriver om dit områ-

de. Har han/hun skrevet om bran-

chen, din kunde eller din kundens

konkurrenter tidligere, så er der stør-

re chance for, at historien har inte-

resse.

22 Kommunikatøren l Juni 2012

JOURNAlISTEN OM PR- KONSUlENTEN


Find de skarpe vinkler For at opnå succes handler det om at

sætte dig i journalistens sko. Hvorfor

skulle historien interessere journali-

sten og mediets læsere? Tænk over,

hvad der er det mest spændende,

væsentlige, menneskelige eller ander-

ledes ved nyheden? En journalist væl-

ger at bringe din historie, hvis histori-

en er god og har kant. Og ikke for at

gøre dig en tjeneste.

Den rigtige indgang til journalistenFor at have størst mulighed for, at

medierne skriver dine pressemedde-

lelser, er du nødt til at vide, hvordan

journalisten foretrækker at blive kon-

taktet. Er det via mail, telefonopkald

eller endda sociale medier? Søren

Bang Hansen foretrækker eksempel-

vis at blive kontaktet via mail, selvom

et telefonopkald fra tid til anden også

kan være hyggeligt og relevant, hvis

historien har særlige dimensioner,

som er lette at overse. Men igen: Så

skal der også være dækning for det.

Man skal ikke blot recitere presse-

meddelelsen.

Fokusér på indholdet - Kække overskrifter flytter næppe

noget. Det handler alene om indhol-

det. Jeg får vel en 20-30 pressemed-

delelser dagligt. Alt bliver skimmet,

men kun en brøkdel overlever mere

end 5-10 sekunder, siger Søren Bang

Hansen. Han anbefaler desuden, at

der er små billeder i teksten, så man

straks kan se, hvad det handler om.

Drop de irriterende opfølgende telefonopkald De fleste journalister oplever opføl-

gende telefonopkald fra PR-folk der

siger noget a la: ’Jeg sendte dig dit

og dat sidste uge… har du haft lejlig-

hed til at kigge på det?’ Søren Bang

Hansen mener helt entydigt, at disse

opkald er irriterende.

Søren Bang Hansen

Søren Bang Hansen har skrevet om IT og

elektronik siden skoletiden i 1980’erne.

Han er uddannet fra DJH i 1994 - og har

lige siden da leveret teknik-stoffet til bl.a.

EUROMAN og de 3 Stiftstidender.

DKF Kursus

Få styr på det journalistiske håndværk

August og september i Vejle og Hellerup

Tilmeld dig her

www.komforening.dk

JOURNAlISTEN OM PR- KONSUlENTEN- Det er enormt forstyrrende, når

man skal have genfortalt hele indhol-

det af en mail, man med god grund

slettede for en uge siden. Overvej

derfor om du er til gene for journali-

sten eller om det er mere hensigts-

mæssigt med en mail, der følger op

på pressemeddelelsen, forklarer Søren

Bang Hansen afsluttende.

10 gode råd til hvordan du får den historie igennem

1 Skyd dårlige historier ned

2 Find de rette medier

3 Find de rette journalister

4 Find interessante vinkler på historien

5 Henvend dig til journalisten, som han/hun ønsker det

6 Overdriv ikke - du er ikke sælger

7 Indholdet er altid det vigtigste

8 Gør det let for journalisten - vedhæft billeder

i pressemeddelelsen

9 Vær til rådighed

10 Bevar gode relationer til journalisten – lad vær med

at spamme


Nævn ordet SharePoint til en webleder,

og de begynder straks at trække vejret

tungt på den ufede måde. Det kan jo

undre, når systemet går sin sejrsgang

rundt om i danske organisationer. For

hvorfor vælge en dyr løsning, hvis den

er tung og besværlig at arbejde med?

- Når man skal bruge SharePoint til

web, så får man meget lidt med i

pakken, forklarer Janus Boye, der ar-

bejder med rådgivning omkring web-

og intranetprojekter samt driver en

række erfa-grupper bl.a. omkring

SharePoint.

- For webfolk, der har været vant

til et fleksibelt system, så vil en over-

gang til SharePoint ofte opleves som

en rejse tilbage til Adam og Eva, for-

klare han.

Her er vi så ved en del af sagens

kerne. Indtil nu har mange webfolk

egenhændigt valgt, hvilket system de

vil benytte som platform til organisa-

tionens internet. Deres fokus har ale-

ne været på den optimale løsning til

webben, der stiller krav om hurtig

udvikling og tilpasninger. Altså en høj

grad af fleksibilitet og gerne billigt, så

det krævede mindst muligt argumen-

tation i forhold til ledelsen.

Efterhånden som man i organisati-

onerne har forstået webbens store

betydning for organisationen, så er

der kommet flere kokke til – ikke

mindst IT afdelingen, der vil være

med til at bestemme, hvilket system,

der skal anvendes.

Kunderne mangler viden- SharePoint styrke er, at det er et

fremragende værktøj til at organisere

samarbejde fx i forbindelse med pro-

jektarbejde, hvor man let kan dele

dokumenter og slipper for at sende

mails frem og tilbage. Problemet er

ofte, at når organisationen har inve-

steret mange penge i et dyrt Share-

Point, så skal det også bruges til web,

selv om man kan se, det ikke er vel-

egnet til web. Det er her kæden hop-

per af, forklarer Janus Boye.

Når det går galt, skyldes det ifølge

Janus Boye, at køberne mangler vi-

den, om hvad de enkelte systemer

stiller af krav til virksomheden for at

kunne anvende dem. Ledelsen er

ikke opmærksom på, at de ved ind-

køb af nye systemer skal sikre sig vi-

den om, hvad det vil koste i drift, og

hvilke krav systemerne stiller i forhold

til eksisterende arbejdsgange og –

processer.

- Problemet er, at mange leveran-

dører af SharePoint påstår, at det kan

mere end det reelt kan – eller at de

kan tilrette det, så det også kan løse

andre opgaver end, det grundlæg-

gende er designet til, siger Janus

Boye.

- Det er korrekt, at SharePoint kan

udbygges og tilpasses, men leveran-

dørerne glemmer ofte at fortælle om

prisen både med hensyn til udvikling

Af Karin Sloth

At lægge web over på SharePoint opleves ofte som en rejse tilbage til Adam og Eva, fortæller webekspert Janus Boye

SHAREPOINT ER EN TROJANSK HEST


Karin Sloth

Hvorfor denne artikel?

Som underviser og rådgiver inden for

webledelse møder jeg stadig flere og flere

webledere, der har det svært med at få

deres web til at fungere, og som er under

et stort arbejdspres. Fællesnævneren er, at

de mere eller mindre frivilligt er gået over

til at benytte SharePoint til deres webar-

bejde. Jeg ønsker med denne artikel at

finde ud af, hvorfor SharePoint adskiller

sig fra andre webplatforme.

SHAREPOINT ER EN TROJANSK HESTog efterfølgende drift. SharePoint kan

meget, men for at fungere, forudsæt-

ter det ofte, at man totalt må ændre

arbejdsgange eller lave nye, for at få

det til at fungere. Det kommer bag på

mange købere, siger han.

Som en trojansk hestMange vil derfor opleve, at det er som

en trojansk hest, når man begynder at

arbejde med SharePoint i forhold til

Sharepoint – fordele/ulemper

• Effektiv og sikker udveksling af dokumenter

• At det kan udbygges og tilpasses

• At alle arbejdsgange bliver beskrevet og dokumenteret

• At det er dyrt og dermed sikrer ledelsesfokus

• Kræver 3-4 gange flere ressourcer end systemer, der er designet til web

• Kræver ofte nye arbejdsgange og tilpasninger i organisationen

• Mange funktionaliteter skal special udvikles

• Som udgangspunkt ikke designet til at håndtere web

web. At udvikle i SharePoint er sjovt,

men det er absolut ikke billigt. At ud-

vikle nye funktioner i SharePoint kræ-

ver typisk 3-4 gange så mange res-

sourcer som andre systemer, der er

designet til web.

Et klassisk system er modulopbyg-

get og skelner skarpt mellem indhold,

præsentation og arkitektur, hvilket

betyder, at man forholdsvis hurtigt

kan bygge til og ændre.

Godt, det er dyrtSharePoint er kostbart i anskaffelse.

Min erfaring er, at først når noget er

rigtig dyrt, så får det for alvor ledel-

sesfokus. Et dyrt indkøbt SharePoint

kan derfor være med til, at ledelsen

for alvor får øjnene op for webbens

kompeksitet og betydning, siger Ja-

nus Boye.


Kære medkommunikatør

Det er mig en stor ære at være den første skribent på det,

der bliver et fast element i Kommunikatøren – nemlig en

UngKom klumme. Hver millimeter spalteplads her i K-bran-

chens eneste trykte medlemsblad er der rift om. Derfor

sætter vi i bestyrelsen for UngKom en ære i, at vi i fremti-

den udnytter pladsen bedst muligt. Og til dette formål vil vi

gerne have din hjælp. Både andre UngKomm’ere og alle

jer ‘GammelKomm’eres‘ input.

Hvad har I lyst til at læse om? Hvor ser I UngKoms styrker?

Skal vi udfordre den etablerede kommunikationsbran-

che, som stadig ikke helt kan se, at facebook er nyttigt til

andet end at dele billeder af ’prinsessen’ (mange folks ynd-

lingsbetegnelse for deres døtre) og som husker, at ham

den tyndfede Polle fra Snave startede som reklame for no-

get, der engang hed Sonofon, men ikke findes mere?

Skal vi bruge spaltepladsen på at fortælle om vores

spændende bacheloropgaver og specialer?

Skal pladsen bruges på at interviewe nogle af vores ge-

nerations forbilleder inden for kommunikationsbranchen?

Eller skal spaltepladsen bruges til artikler om nye trends og

tendenser i kommunikationsfaget?

Eller hvad? Noget helt femte eller sjette?

En sjettedel af Kommunikationsforeningens medlemmer

er også medlemmer af UngKom.

I løbet af min tid i UngKom har jeg mødt mange stude-

rende og nyuddannede kommunikatører, og jeg ved at

fremtiden for kommunikationsbranchen tegner lyst.

Vi er den mest veluddannede generation nogensinde. Vi

har drive, engagement og er villige til at lære. UngKom’me-

re er ikke bange for at udfordre eksisterende forståelser af

stort og småt.

Derfor forventer jeg at, at denne klumme kommer til at

rumme lidt af det hele. Og dét glæder jeg mig til at læse.

Og til at lære af.

Inputs til indhold på denne side modtages gerne – send

idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt - til

[email protected].

Ungkoms bestyrelse. Fra venstre: Søren Brix, Kristian Bjerregaard, Christina Vogelius, Stine Mølbak, Kristoffer Nørgaard, Daniel Lundgren

Jørgensen, Tina Mellergaard (næstformand), Lars Pallisgaard, Patrick Mark Reimers (formand), Simon Federspiel, Emma Kobberholm Beck,

Thomas Dünweber, Tine Skovsen, Nathalie C. Larsen.

Gratis kursus

Er det dig, der skal have jobbet?

September 2012

Se www.ungkom.dk

Tilmeld dig her

www.komforening.dk


YES WE CANNES

Cannes Lions-festivalen, der afholdes

hvert år i Cannes, har i årevis været

marketingbranchens største, globale

award-begivenhed med tusindvis af

entries og deltagere. 2012 blev det

år, hvor PR-branchen blev lukket ind i

varmen.

Er PR-branchen ved at løbe med den

kreative stafet fra reklamebranchen?

- Involveringen af PR-kategorien er

klart et udtryk for, at branchen ople-

ver stigende anerkendelse og tydelig-

vis også en stigende nysgerrighed fra

alle hjørner af kommunikationsfeltet.

Reklamebranchen har jo i årtier hyldet

sin egen kreativitet, men har i flere år

også oplevet problemer med at doku-

mentere både årsagssammenhænge,

medievalg og effekt. Jeg oplever på

den baggrund klart, at PR er vokset

ud af den rolle, man nogle gange har

været i, hvor det groft sagt handler

om at skaffe ekstra omtale i avismedi-

er som sidste led i kampagnens værdi-

kæde. Det store spørgsmål for juryen i

Cannes handlede vel derfor også, når

vi nu er kommet ind i varmen, om at

cementere PR-branchens eksistensbe-

rettigelse: Skaber vi værdi for virksom-

hederne, eller tror vi – ligesom dele af

reklamebranchen – på en eller anden

diffus kreativitet, hvor medieekspone-

ring er nok i sig selv. Heldigvis var de

allerfleste jurymedlemmer enige: PR

skal flytte holdninger og adfærd, ikke

kun bidrage til mediestøjen.

Hvad kendetegner vinderne?

- En særlig kreativitet. En god idé. I

centrum for alle projekterne er der

som hovedregel en enkel og god idé,

der kan beskrives med ganske enkelte

sætninger. De gode ideer reducerer jo

støj og kompleksitet. De dårlige fylder

bare mere på, kaster larm og ballade

ind i manegen og håber, at et eller

andet virker. Gode eksempler er fx

operahuset, der fremfører deres fi-

nansielle årsrapport fra scenen, hvor

sangerne synger tallene. Forlaget, der

udgiver en bog med blæk, som for-

svinder efter 2 måneder, og som der-

for SKAL læses. Kreativiteten bør

være en del af PR-branchens selvfor-

ståelse som en særlig evne til at finde

historien i ethvert projekt. Kald det

poesi eller præcision: PR’s kernekom-

petence kan sagtens ses som evnen

til at finde en storyline, dvs. evnen til

at formulere og skrive ideen, positio-

nen, historien. Den skal vi dyrke.

Interessante tendenser?

- Ja, at ideen i centrum skal sidde lige i

skabet, og ofte gør det. Og så de

mere fjollede, der jo heldigvis ikke

vandt priser og på mange måder nok

er selve PR-klichen: Reality-TV inspire-

rede events, der alene konstrueres for

at skabe opmærksomhed. Lav et rum

af glas, stil det op på en hovedbane-

gård og lad en overvægtig medborger

gøre rent, spise, motionere etc., mens

vi filmer det. Voila! PR for rengørings-

middel. Den slags er der meget af.

Hvilke lande imponerede?

- Interessante ting fra Australien, der

er ekstremt gode til produkt-PR og

har været det i mange år. Eksplosive

ting fra Libanon, der tilsyneladende er

en kreativ smeltedigel. Solide ting fra

Sverige. Og ja, desværre nærmest in-

genting fra Danmark. 1.400 bidrag i

alt, 71 på shortlisten – én fra Dan-

mark. Taler for sig selv. Et eller andet

er jo gået galt, og det er klart, at det

er noget, juryen taler om. Sverige og

Norge har fine bidrag, mens Danmark

tilsyneladende ikke har prioriteret

konkurrencen. Det går jo ikke. Jeg

tror, at branchen må lave lidt soul

searching før næste år, hvis vi vil ta-

ges alvorligt uden for landet.

I år var Pr-branchen for første gang repræsenteret som en selvstændig kategori med egen jury og egne priser ved Cannes Lions-festivalen. Jon Kiellberg har talt med det danske jurymedlem, Kresten Schultz Jørgensen

Af Kresten Schultz Jørgensen, adm. dir. I LEAD Agency og

Jon Kiellberg, redaktør i Dansk KommunikationsforeningVelkommen til Cannes Lions.

Den samlede PR-jury.

Årets mediebureau – Duval Guillaume Modem

fra Antwerpen.


gOd MØdElEdElSE ER EN KUNST – SOM KUN Få MESTRER

Povl Christian HenningsenGode møder - Bedre resultater på kortere tidGyldendal126 sider, 200 kr.

God mødeledelse er en kunst, som kræver energi, omstilling og opmærksomhed fra både ledelse og medarbejdere. Her kan bogen ’Gode møder’ være første skridt ud af vane-tænkningen.

Vis mig jeres mødestil, og jeg skal sige jer, hvilken type virksomhed I er. Ifølge denne bogs forfatter afslører møder meget om os, fordi de afspejler, hvad der foregår i virksom-heden, og hvordan tingene foregår.

Det er dog de færreste virksomheder, der skænker dette en tanke i dagligdagen, hvor alt for mange møder ligner hinanden og er præget af indgroede rutiner, tomgang og uin-spirerende power-point-oplæg.

Og det er synd! For møder er den lim, der holder sammen på virksomheden. Det er her, der drøftes problemstillinger og træffes be-slutninger, og gode møder er på mange må-der en forudsætning for virksomhedens frem-drift og udvikling. Fordelene ved gode møder viser sig gennem sparet tid, øget produktivi-tet, hurtigere resultater, færre konflikter og øget arbejdsglæde. What’s not to like?

Bogen er henvendt til den leder eller me-nige medarbejder, der savner inspiration til at gøre op med rutineprægede møder med for megen spildtid. Bogen er inddelt i korte, let-læselige kapitler suppleret af citater med ca-ses fra erhvervslivet. Med sine mange eksem-pler og råd er bogen et meget inspirerende opslagsværk, som kan sætte skub i læserens egen idé-generering. Rådene er gode og rele-vante, men indeholder ikke konkrete guideli-nes til, hvordan de herefter eksekveres i virke-ligheden. Det er derfor op til læseren selv at få rådene til at give mening for sin respektive arbejdsplads og forme inspirationen til hand-ling.

Af Nina Faurby, Communications Consultant Ramboll Oil & Gas Middle East

TAg ANSvAR FOR KUNdEN

Tomas Lykke NielsenTag ansvar for kunden- Og invester i din bundlinje!Gyldendal Business206 sider, 300 kr.

Det er ikke god service, der koster penge. Men til gengæld manglen på god service, der koster på virksomhedens bundlinje! Så klart kan det opsummeres, når Tomas Lykke Niel-sen i bogen ’Tag ansvar for kunden – og in-vester i din bundlinje’ giver en befriende kon-kret, indsigtsfuld værktøjsbaseret kogebog for, hvordan du kan arbejde fokuseret og struktureret med kundens møde med din virksomhed.

Med et grundig og overraskende ærligt indblik i de udfordringer, TDC har kæmpet med i kundens møde med virksomheden, gør Tomas Lykke Nielsen det håndgribeligt, hvor-dan man kan arbejde med at forstå den gode kundeoplevelse, hvorfra den indtægtsgiven-de længerevarende relation kan blomstre.

Tomas Lykke Nielsen slår sig aldrig på bry-stet og siger ’mission completed, now on to DONG’ (hvor han starter med TDC’s tidligere CEO Henrik Poulsen), men giver et reelt ind-sigtsfuldt billede af udfordringer og aktivite-ter, TDC gennemfører på rejsen mod bedre kundeoplevelser. Bogen stiller løbende gode spørgsmål og indikerer handlinger, som bør overvejes ikke kun af den, som står foran en større kvalitets- og kundeanalyse, men af alle der er afhængige af sine kunder – og mon der er nogen i vores branche, der kan se sig fri for det?

Det er ifølge forfatteren kun to ting der kan få kunder til at forlade os: Dårlige kun-deoplevelser og lavere pris. Den kortsigtede løsning på det problem er vi vel alle stødt på i ’andre bureauers’ underbud for at få en fod indenfor hos ’vores kunder’, hvorimod et konsistent arbejde på, at forstå de udfordrin-ger din kunde reelt står overfor, koblet med den bedst mulige løsning skaber værdi på lang sigt. Som Tomas Lykke skriver ’Quaility is free. Det er den manglende levering af kvali-tet der koster penge’. Måske banalt. Ikke desto mindre en del sværere at handle struk-tureret og konsistent på! Det befriende og prisværdige ved ’Tag ansvar for kunden’ er, at den er skrevet som en kogebog for netop at øge din kundeorientering og mulighed for at skabe bedre resultater. Tomas Lykke Nielsen efterlader ingen grund til, hvorfor du ikke skal gå i gang med denne rejse mod bedre kundeoplevelser med det samme.

Af Petter Pablo Sommerfelt-Venegas,account directorADtomic

glObAl COllAbORATION

Martine Cardel Gertsen, An-ne-Marie Søderberg og Met-te Zølner (red.) Global CollaborationPalgrave Macmillan296 sider, £65

Global Collaboration: Intercultural Experience and Learning er en kompakt bog, der giver et godt indblik i tendenser og udfordringer in-den for interkulturel virksomhed.

Bogen er redigeret af Martine Cardel Gertsen, Anne-Marie Søderberg og Mette Zølner. Den har flere gæsteskribenter. Den består af 4 dele: Første del giver en intro-duktion til de seneste teorier inden for Cross-cultural Management og Global Colla-boration samt en introduktion til dansk identitet og vores særkender. Anden del adresserer hvordan man arbejder med Inter-national Human Resource Management, samt hvad og hvordan man skal være op-mærksom på og kan lære af kulturelle for-skelle.

Tredje del omhandler hvordan man ar-bejder med at implementere corporate kul-turer og praktikker på tværs af nationale kulturer. Fjerde og sidste del kigger på, hvor-dan man samarbejder på tværs af grænser, samt hvilke udfordringer globale team mø-der.

Bogen er en grundig introduktion til nogle af de udfordringer, man oplever i ar-bejdet på tværs af nationalkulturer. Den kan ind imellem virke lidt tung. Forfatterne har dog indarbejdet en række spændende cases og eksempler. Fx i afsnittet om dansk kultur, hvor der er en gengivelse af de guidelines, der under den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig blev distribueret til de tyske officerer, så de havde bedre mulighed for at forstå danskerne – det er ganske be-mærkelsesværdigt, at de fleste af de natio-nale karakteristika, der er beskrevet i april 1940, stadig holder i dag.

Af Mika Bildsøe Lassen, Vice President for Egmont Corporate Communications

bOgANMEldElSER / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Martine Cardel Gertsen, Anne-Marie Søderberg og Mette Zølner (red.) Global Collaboration: Intercultural Experiences and Learning Palgrave Macmillan 296 sider, £65


MYTER OM MAgTEN

Rikke ChristensenMyter om magten - Om kvinder i topledelseGyldendal Business 168 sider, 300 kr.

Sympatisk ønsker den at hive ligestillingsde-batten op af skyttegravene i pro-kontra-kvin-dekvotediskussionen. Den er velskrevet og går analytisk til værks, og de passager, der bygger på tal og analyse, fungerer bedst. Den kunne dog godt have været grundigere i researchen ikke mindst i sammenligninger med andre lande. Her er den lidt for let på tå, og den bliver på lange stræk alt for snak-kende og gentagende.

Det er også et minus, at de primært citere-de ledermænd, er the usual suspects som ex-Irmabossen, Alfred Josefsen, Hummeldirektø-ren, Christian Stadil og Mads Øvlisen garneret med Asger Aamund i den vante rolle som en slags udfordrer til alle de velmenende. De til-fører desværre ikke rigtig noget nyt. Analyser-ne i bogen kunne med fordel været løftet med interview med C20-topchefer og virk-somheder i den sfære.

Bogens styrke er, at den ret ærligt både udstiller kvinders og (leder)mænds forestillin-ger om kvinder og ledelse. Hvis virkeligheden er som beskrevet, er det både rystende og nedslående. For det bekræfter, at den største barriere er sociologisk og den største kamp er i hovederne på både mænd og kvinder – lede-raspiranter, CEO’s såvel som politikere og jour-nalister.

Bogen bliver derfor mere en beskrivelse af barriererne, en inspiration til kvinder, der over-vejer at forcere det såkaldte glasloft - og bo-gen efterlader kun en nuance på en sort-hvid debat. Den bliver næppe en stærk håndsræk-ning til debattører, der sidder fast i kvote -skyttegravskrigen.

Af Eva Tingkjær, pressechef Dansk Energi

UNbOSS

Jacob Bøtter og Lars KolindUNBOSSJyllands-Postens Forlag288 sider, 300 kr.

Bogen fortæller, hvorfor de gamle opfattelser og ledelsesmåder ikke slår til i dag. Kolind og Bøtter giver anvisninger til at unbosse os selv, vores ledelse og vores virksomheder.

UNBOSS er skrevet letforståeligt, tydeligt og har noget på hjerte. Alene ordet UNBOSS/SE/ vender op og ned på begreberne – på den fede måde. UNBOSS er en proces, en metode, et navneord og et udsagnsord på en og sam-me gang. Og rammer dermed spot on nuti-dens nye ord og begreber.

På en gang simpelt og fortællende - og samtidig så unuanceret som det må blive, når der kun bruges et eneste enkelt ord. Bogen fortæller, hvorfor de gamle opfattelser og le-delsesmåder ikke slår til i dag. Hvordan teknik-ken har sat det enkelte menneske fri og givet plads til udfoldelse og ansvarlighed på nye platforme. Kolind og Bøtter giver anvisninger til at unbosse os selv, vores ledelse og vores virksomheder.

Forfatterne fortæller, hvordan vi genfinder energien i arbejdet ved at kommunikere, mo-tivere og arbejde anderledes. Ved at unbosse skaber vi værdifulde og ægte fordele til gavn for os selv, vores forening/virksomhed og tap-per ind i den kollektive intelligens vores med-arbejdere, vores kunder og forretningspartne-re udgør.

UNBOSS er et opråb til at gentænke lede-rens rolle i det 21. århundrede, så den passer til vidensvirksomheder i stedet for produkti-onsvirksomheder. Den sætter ord på det fak-tum, at forretning er netværk, og netværk er mennesker, og mennesker gør ikke noget med mindre, det giver mening.

Magtanalysen er spændende og på vej i nogle brancher og særligt i iværksættermiljøet og vidensmiljøet, hvor begge forfattere har deres hjerter. Her er forretningsmodellerne ofte medskabt af brugerne, og her ser vi (en del af) magten gå fra virksomhederne til folket godt hjulpet på vej af tekniske muligheder. I mange andre brancher – og punkter – holder grundtesen ikke (endnu?).

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af Merethe Eckhardt, konsulentMeckhardt

URKRAFT – KARRIERElIv UdEN STRESS

Jens Ole AmbjergUrkraft - Karriereliv uden stressMussmann forlag177 sider, 250 kr.

Jens Ole Ambjerg har skrevet en kort bog om sit karriereliv og sin egen opskrift på ikke at blive stresset ved at navigere sin urkrop gen-nem det moderne samfund med et selvop-fundet lykkekompas.

Anledningen til bogen synes at være stolt-heden over at have succes som hoteldirektør og bl.a. lægge hotel til det danske EU-for-mandskab i foråret. Om forfatteren bare gerne har villet fortælle om sin succes og sin måde at leve på, eller om det har været vigtigst at give de gode råd videre, vides ikke. Men som læser får jeg fornemmelsen af, at det er gået lige stærkt nok med at skrive bogen.

Der er dog mange uimodsigelige sandhe-der i bogen og god inspiration til at leve mere holistisk via bevidste valg af bl.a. fysisk træ-ning, bedre kost – fx vegetarisk, input til sin psykiske udvikling, styrket spiritualitet, lystba-serede relationer, meningsfyldt arbejde og mindre brug af bl.a. TV og Facebook.

Forfatterens lykkekompas går ud på, at score sig selv på de nævnte syv parametre og vælge at forbedre sig inden for fx tre områder nogle få uger, så man stille og roligt får øget styrke. Et af forfatterens centrale budskaber er, at vi har en genial krop, som er designet i urti-den, hvorfor vores moderne livsstil slider på os og let giver stress. Vi kan vælge at være offer eller tage kampen op som kriger. Måske er det især mænd, som her inspireres af lovprisnin-gerne af kampsporten Dai Ki Haku.

Bogen er på 166 sider, hvor andre forfatte-re flittigt citeres og relativt mange sider bruges på illustrationer.

Af Lene Strøm Magner,specialkonsulentFrederiksberg Kommune

DIPLOMI KOMMUNIKATION

KOMMUNIKATIONsPLANLægNINg

Den strategiske kommunikationsplan er drejebogen, der tydeliggør, hvordan du med en målrettet kommuni-kationsindsats kan nå konkrete mål. På dette kursus introduceres du til centrale teorier inden for kommuni-kationsplanlægning og du blivet trænet i at analysere, prioritere og måle din kommunikationsindsats.

▶ start: 2. oktober, København▶ Underviser: Hele Petersen

KommuniKations- og Pr-strategi

Du vil gerne være bedre til at arbejde professionelt med strategisk kommunikation i din virksomhed eller organisation. Du søger en god værktøjskasse, og du vil gerne arbejde selvstændigt med din egen rådgiver-rolle. På dette kursus hjælper vi dig til at formulere strategier, der får det daglige kommunikationsarbejde til at indfri de langsigtede, strategiske mål.

▶ start: 1. oktober eller 29. november, København▶ Underviser: Jesper Højberg Christensen & Mie Femø Nielsen

Webvideo i virKsomhedens KOMMUNIKATION

Webvideo er simple koncepter, som har fokus på bud-skabet snarere end på ”production value”. Det handler altså ikke om at lave kompliceret tv til nettet, men om at bruge enkel video og arbejde med de sociale mulig-heder for at dele og udveksle. Formålet med kurset er at du bliver i stand til at vurdere, hvordan video kan understøtte forretningen, både internt og eksternt.

▶ start: 13. september, København▶ Undervisere: Annegrete Skovbjerg & Ole Rode Jensen

rÅdgiverens gennemsLagsKraFt

Uanset om du laver medietræning eller rådgiver virk-somhedens ledere og medarbejdere om kommunika-tionens veje og vildveje, skal du både være fagligt og personligt klædt på. På dette kursus zoomer vi ind på den gode rådgiver. Vi går tæt på rollen og de psykologi-ske aspekter i relationen med dem, du rådgiver.

▶ start: 11. oktober, København▶ Underviser: Anne Katrine Lund

Læs mere om kurserne på dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse

x danmarKs medie- og journaListhøjsKoLe

Styrk dit arbejde, din karriere og din virksomhed med et enkelt kursus eller en hel diplomuddannelse i kommuni-kation. Kurserne er målrettet professionelle kommunikatører og journalister, som vil opdateres på den nyeste viden om strategisk kommunikation. Du er sikret de allerbedste undervisere, og med den kompetencegivende diplomuddannelse får du et stykke papir, som formelt løfter dit CV.

Lige nu kan du tilmelde dig:


Fritiden tilbringes, så ofte det er muligt, i området ved Amager Strandpark med familie, løbesko eller svømmebriller.

50Anne rasmussen, direktør og partner i OutCom A/S - Public Relations & Reputation Ma-nagement, fyldte 50 år den 9. august 2012. Evnen til at lytte og møde svære spørgsmål og

strategiske problemstillinger med et smil og bramfrie anbefalinger har været hendes mær-kesag i en 20-årig karriere som én af de mar-kante, kvindelige ledere i kommunikations-branchen. Først i virksomheden Communicatio A/S og siden 1994 som partner og direktør i OutCom A/S. Anne er direkte og kontant i sin form, og hun stiller lige så store krav til sig selv som til sine kolleger og medarbejdere og har gennem årene deltaget aktivt i debatter om behovet for en bed-re uddannelse af fremtidens kommunikatører. Afsættet for hendes egen karriere var en BA i sprog og økonomi fra CBS og en M. Sc. i kom-munikation og public relations fra University of Stirling i Skotland. Balancen mellem et aktivt arbejdsliv og pri-vatliv har altid været prioriteret højt. Privat bor hun med sin mand og to piger i Klampenborg, hvor hun dyrker motionsløb og badminton - og altid har gang i en stribe gode bøger.

50Dag Holmstad, kommunikations-chef i Bankinvest, fyldte 50 år 10. august 2012. Dag Holmstad er journalist, og kommunikation om erhvervsliv, finanser og samfund har været drivkraften gennem det

meste af hans karriere. Dag har siden journa-listuddannelsen i 1991 arbejdet på Computer-World, Politiken og fra 1995 til 2006 på Mor-genavisen Jyllands-Postens erhvervsredaktion. Her var han 2003-2006 reportagechef og des-uden som medarbejdervalgt medlem af JP/Poli-tiken A/S-bestyrelse. Fra 2006 og frem har han arbejdet med intern og ekstern kommunikati-on i Danfoss, LEO Pharma og BankInvest.

50Ulla Hovgaard ramlau, under-direktør i design- og kommuni-kationsbureauet Bysted og tid-ligere adm. direktør i Dansk Design Center, rundede 50 år mandag 13. august 2012. - Fra

jeg blev cand.scient.soc. i public relations i 1991 med et snit på 11, 3 og frem til i dag, har jeg haft et utroligt privilegeret arbejdsliv, hvor design og kommunikation er gået hånd i hånd. En af mine missioner har været at synlig-gøre værdien af design og skabe mere respekt for faget. Det har jeg gjort gennem fem fanta-stiske år i Dansk Design Center og gennem Danish Design Association, som jeg har været medinitiativtager til. I Ullas nuværende job hos Bysted fører hun denne tilgang til design vide-re og kan især se hvilken værdi, det har tilført spidskompetencen Oplevelseskommunikation og kulturbranding. Ulla satte dette faglige om-råde på dagsordenen i 2008, og Bysted har gennem årene udviklet en særlig position in-den for det felt. - Og for mig kulminerer det hele den 14. september i år, når vi åbner et helt nyt formid-lingscenter i en gammel koldkrigsbunker på Vestvolden i Rødovre, siger Ulla. I det daglige stortrives Ulla som chef for By-steds Kommunikationsgruppe, der består af 18 rådgivere.

Lisa Vestergaard Mailand er ansat som kommunikations-medarbejder hos Metro Service A/S. Lisa er cand.mag. fra Aar-hus Universitet. Hun har tidli-gere været kommunikations-konsulent i Vallensbæk

Kommune og webredaktør på Institut for blin-de og svagsynede i Hellerup.

Thomas Peckham er ansat som kommunikationskonsulent på kommunikationsbureauet Morsing. Thomas kommer fra en stilling som student samme sted og har tidligere arbejdet

som student på JP/Politikens netavis Fi-nansWatch og som musikanmelder på Fyens Stiftstidende.

Michael Møller Petersen er pr 1. september ansat som Communications & Marketing Specialist hos AS3 Companies. Michael kommer fra JYSK Nor-dic, hvor han var Communica-

tions Coordinator & Journalist.

Flemming Platz starter som ny pressechef for Socialforvaltnin-gen i Københavns Kommune. PLATZ Kommunikation fort-sætter med rådgivning efter aftale. Flemming har ud over

rådgivning af virksomhedsledere, organisatio-ner og politikere, mange års erfaring som journalist og redaktør i DR-Nyheder, Tv-avisen.

Pia Tobberup er ansat som konsulent hos Mannov Lifesty-le. Pia kommer senest fra en stilling som rådgiver hos PR bureauet OutCom A/S, hvor hun har arbejdet med PR for

danske og internationale virksomheder inden for især fødevarer, design og livsstil. Pia er cand.mag. i dansk og psykologi og har bag-grund som tekstforfatter, konceptudvikler og magasinredaktør i reklamebranchen.

Thomas Bille Winkel er ansat som pressechef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef og presseansvarlig i Ministeriet for

By, Bolig og Landdistrikter og har tidligere væ-ret pressekonsulent i Justitsministeriet.

FØDSELSDAGE

60Thomas Bjerre fyldte 40 år 2. august 2012. Thomas er kom-munikations- og analysechef i Højteknologifonden. Inden da arbejdede Thomas godt tre år i Økonomi- og Erhvervsministe-

riet. Først med handelspolitik i EU og WTO un-der det daværende danske EU-formandskab i 2002. Herefter gik turen til politikudvikling i ministeriets kreative tænketank MindLab, hvor passionen for kommunikation for alvor vokse-de frem. Opvæksten har han fået i Stensballe ved Horsens. Efter en værnepligt ved Den Konge-lige Livgarde blev han cand.scient.pol. fra Aar-hus Universitet. I 2010 blev statskundskabs-studiet suppleret med en master i tværmedial kommunikation på Københavns Universitet. De faglige interesser bliver plejet i netværk som Dansk kommunikationsforening og Dan-ske Videnskabsjournalister.

rikke Levin Andreasen er an-sat som Head of Communicati-on i Saffr A/S, hvor hun skal hjælpe med at starte virksom-heden op, sætte hjemmesiden op og udvikle kommunikati-

onsstrategi. Saffr er en iværksættervirksom-hed, der blev lanceret 15. juni 2012, et rejse-bureau, der både leverer b2c rejser, men samtidig opererer på b2b markedet ved at hjælpe offline-rejsebureauer med at få deres online virksomhed op at køre.

Mette Bønneland er ansat hos Danmarks Naturfredningsfor-ening (DN) som kommunikati-onskonsulent for foreningens mange lokale afdelinger. DN arbejder for et smukt og varie-

ret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. Mette er cand.comm. og kommer fra en stilling som kommunikationsan-svarlig i Høreforeningen. Stillingen i DN er et barselsvikariat.

Martin Juul Drejer er tiltrådt en nyoprettet stilling som HR- og kommunikationskonsulent i pbang++ People Search & Se-lection. Her skal Martin udvikle nye koncepter, inklusive udvi-

delse af markedsområdet til at inkludere håndværkere/praktikere der skal formidles i job i lokalområdet og Grønland. Derudover får Martin ansvaret for, at tilbyde pbang++’s kun-der kommunikationsløsninger som eksempel-vis hjemmesideløsninger. Martin kommer fra en midlertidig stilling som projektmedarbejder ved Aalborg Havn A/S, hvor han udarbejdede deres nye hjemmeside.

Nina Faurby er startet som kommunikationskonsulent hos Ramboll Oil & Gas Middle East med kontor i Qatar. Nina er uddannet MA in Corporate Communication fra Aarhus

School of Business med en tillægsuddannelse i journalistik fra Danmark Medie- og Journalist-højskole. Derudover har hun en bachelorgrad i fransk og har studeret og arbejdet i Frankrig i to år. Nina kommer fra en stilling som gradua-te hos PeopleGroup, og hun er medlem af DKFs bladredaktion.

Mikael Kelk er ansat som sou-chef og specialkonsulent i Kø-benhavns Kommune, SSP se-kretariatet. Han kommer fra en stilling som kampagnechef i Bryggeriforeningen.

Lene Magner er ansat som specialkonsulent for strategi og formidling i Frederiksberg Kommune. Lene skal arbejde med kommunikation, strategi, organisationsudvikling mv. i et

nyetableret ledelsessekretariat i Social-, Sund-heds- og Arbejdsmarkedsområdet. Lene har tidligere være leder og mangeårig kommuni-kationsrådgiver i bl.a. Miljøministeriet og Fø-devareministeriet, er cand.scient.pol. og med-lem af DKFS webredaktion.

MEdlEMMER I NYE JOb / af Sonja Sukstorff


vElKOMMEN TIl NYE MEdlEMMER / Af Sonja Sukstorff

Nanna Berglund

Uddannelseskonsulent/underviser

Københavns Erhvervsakademi KEA

2025 0735

Therese Brorsen

Marketingkoordinator

Møns Bank

3141 3284

Dorthe Christensen

Marketingkoordinator

Gyproc A/S

6161 2549

Lotte Davidsen

Presse- og kommunikations-

medarbejder

UNI-C

3587 8810

Ulla Halskov

Kommunikationsmedarbejder

Studenterrådgivningen

7026 7500

Heidi Hatting Nielsen

Cand.mag.

6170 6689

Cathrine Helland

Cand.comm.

2212 8285

Povl Christian Henningsen

Direktør

Empower

2175 7509

Helle Husted

Kommunikationschef

Plus2

2644 1727

Anders Juel rasmussen

Cand.merc.

4084 8352

Stine Lavigne

ICC Coach

4842 3231

Mette Lundorf

Kommunikationschef

Vejdirektoratet

6155 5634

Jesper Løv

Kommunikationschef

Sparekassen Faaborg

5177 9120

Tue Magnussen

Cand.mag.

3874 2616

Morten Maintz

Projektleder og VJ

Tegn og Hund

2360 4020

Lotte Walther Malmskov

Konsulent

DR

5340 0430

Sigrid rasmussen

Presserådgiver

MediaMovers

6162 5930

Theresa roschmann

Cand.merc.

2889 5475

Anya Wolsing

[email protected]

velkommen til nye medlemmer i dKF og Ungkom

Morten Christensen

Stud.cand.soc.

2325 0621

Sabina Marie Elton

Studerende

2366 8345

rasmus Gyldenkerne Nielsen

Stud.cand.soc.

2621 7015

Neli Hansen

Stud.comm.

2617 0151

Katrine Hennings Mortensen

Studerende

2145 6041

Liv Skakfjord Magnussen

Stud.ling.merc.

6075 8613

Jacob Schriver

Studerende

2234 4423

Ena Slatina

Stud.comm.

3027 9625

Mette Svalgaard

Retorikstuderende

2818 3046

Mie Thies-Petersen

Stud.ling.merc.

[email protected]

Send en notits eller pressemeddelelse tilSonja Sukstorff

Dansk Kommunikationsforening

[email protected]


KomNetværket ledes af

MORTEN GADE, digital chef i FDB. Før FDB var Morten chef for kommunikation i Bysted A/S.

2012 - 24. oktober, 22. november, 11. december. 2013 - 9. januar, 4. februar, 26. marts

Intern Kommunikation

Brænder du for at involvere hele organisatio-nen i forandringer og omstillingsprocesser? Hvordan kan kommunikatører være med til at udvikle top- og linjeledernes kommunika-tion? Hvordan bliver vi bedre sparringspart-nere? Og hvilke nye interne kommunikati-onskanaler skal vi have fokus på?

KomNetVærket ledes af

PELLE NILSSON partner og ledelsesrådgiver i Resonans Kommunikation.

2012 - 21. november, 18. december. 2013 - 15. januar, 20. februar, 18. marts og 22. april

Alle netværkene mødes seks gange kl. 17-20 i København. Nogle møder foregår hos DKF, men vi tager også på virksomhedsbesøg.

KURSERKommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen4. - 5. september i Aarhus26. - 27. september hos DKF i Hellerup

Webredaktørens udfordringer og rolle11. og 12. september i Aarhus17. og 18. september hos DKF i Hellerup

Brug det billede, der virker – online og i det trykte medie!11. september hos DKF i Hellerup

Værdistyret kommunikation – nye metoder til at kommunikere, så du skaber værdi25. september hos DKF i Hellerup

Giv forretningsstrategien liv og mening1. oktober hos DKF i Hellerup

Desuden møder du 8 fremtrædende eksper-ter fra topledelse og forskning

Ejer MIKAEL LINDHOLM, I Innovation Inside

Professor ANNE-MARIE SØDER-

BERG, Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS

Adm. direktør MICHAEL

VALENTIN, AAK

Kommerciel direktør JESPER ULSØ, Aller Media A/S

Direktør PETER HANSEN, Københavns Lufthavne

Direktør PERNILLE ANDERSEN, NaturErhvervsstyrelsen

Kommunikationschef EVA ZIEG-LER, Teknik- og Miljøforvaltnin-gen, Københavns Kommune

Koncerndirektør LARS ELLEHAVE-ANDERSEN, PFA Pension.

Akademiet løber over 7 hele dage fra sep-tember 2012 til februar 2013. To dage afvik-les som internat på Egelund Slot i Fredens-borg. Opstart 20. + 21. september 2011

3 nye KomNetværk

Kommunikatører i finanssektoren

KomNetværket ledes af

LARS L. NIELSEN, direktør for Public Affairs i PrimeTime

Kommunikation JENS ALMEGAARD, kommunika-

tionschef i Industriens Pension

2012 - 24. september, 5. november, 20. december. 2013 - 29. januar, 28. februar, 23. april

Digital kommunikation i forretningen

Hvordan får man digitale medier integreret i forretningen, organisationen og foreningen? Hvordan får vi netværket i spil? Hvis du er interesseret i at være med til at drøfte disse og mange andre spørgsmål med et netværk af kolleger, der også brænder for digital kommunikation, så er det nye KomNet-værk om digital kommunikation noget for dig.

KONFERENCER

Omstilling til global kommunikation

Konferencen stiller skarpt på hvilke kulturelle kompetencer har vi brug for i global kom-munikation og samarbejde.

Senior Vice President LISBET THYGE FRANDSEN, Group People

and Strategy i Grundfos Head of Media Relations and

Public Affairs FLEMING VOET-MANN, Novozymes

MARTINE CARDEL GERTSEN PhD i litteraturvidenskab og i erhvervs-økonomi og forfatter til bøger og artikler om interkulturel kommu-nikation og ledelse

Professor ANNE-MARIE SØDER-

BERG, Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS

Lektor og PhD METTE

ZØLNER,Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS

28. august hos CBS

KomSyd’12

Kommunikation i en krisetidMinikonference på Design-skolen i Kolding

Mød ELSEBETH GERNER NIELSEN, rektor for Designskolen i Kolding, LARS BERENDT, kommunikationschef i DBU, METTE KROGH JACOBSEN, kommunikations- og pressean-svarlig i Brønderslev Kommune, OLE DAUG-BJERG, chefkonsulent Strategy First, tidligere Danfoss, PETER BISGAARD-FRANTZEN, kom-munikationsrådgiver, Bifra Kommunikation og ANNE BIRKELUND, kommunikationschef i Grafisk Arbejdsgiverforening og formand for DKF SydDanmark, 12. september på Designskolen i KOLDING

ComAcademy

Bliv rustet til at drive forandring med DKF Change Academy

Du får indsigt i forretningsstrategi, plan og metode, så du bliver bedre i stand til at kommunikere forretningskritisk.

DKF Change Academy ledes af

MARIA SENNELS, adm. direktør og ejer af Copenhagen Change og en af Danmarks mest kompe-tente inden for forandringskom-munikation.

ARRANgEMENTER 2012 / Af Sonja Sukstorff

Se alle kurser på www.komforening.dk, hvor du kan læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online.

GrATISDKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensio-nerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontin-gentet er betalt.

NEDSAT PrIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

KrYDSEr DU STOrEBæLT

får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

KOMPETENCENETVÆRK

34 Kommunikatøren l August 201234 Kommunikatøren l December 2009

GUIDE TIL BRANCHEN

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create valuethroughcommunication

Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect EnglishDanglish communication

w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English

www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs

Markedskommunikation

Samfundskommunikation

Medarbejderkommunikationtlf +45 33 93 97 97

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

gUIdE TIl bRANCHEN

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

105x30_Infomedia.indd 1 25/11/11 09.41

Web, erhverv og professionelt - Læs MonitorVideoviden der nytter

monitor.dkFagmagasinet om professionel kommunikation med billede, lyd og lys. Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]


EXECUTIVE MASTER I CORPORATE COMMUNICATIONInformationsmøder: Aarhus 29. august og Kbh. 30. augustBesøg www.executive-corp-com.au.dk

EXECUTIVE MASTER I CORPORATE COMMUNICATIONInformationsmøder: Aarhus 29. august og Kbh. 30. augustBesøg www.executive-corp-com.au.dk

enteneller.dkVi boltrer os på tværs af

medier.

Fantasien flyver.

Resten er der 100 %

styr på!

35Kommunikatøren l August 2012

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

105x30_Infomedia.indd 1 25/11/11 09.41

35

Visuelle præsentationer som virker

[email protected] www.powerpointdesign.dk

2 35

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren l December 2009

EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan

dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.

Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede

at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta

tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj

opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en

endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad

eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og

to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.

Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk

kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve

stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.

Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi

ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti

ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.

Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.

Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad

er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være

mere åbent for videndeling.

Det er en vital forudsætning for en organisation som

Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at

praktisere en moderne og åben kommunikation med sine

medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng

er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en

stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,

elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et

stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi

velsen af deres trykte medier.

Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem

mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.

’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’

Kommunikatøren l December 2009

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1





www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

P U B L I C R E L A T I O N S & R E P U T A T I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: [email protected] . www.outcom.dk

A Weber Shandwick Affiliate Company

314893_OutCom_miniannonce.indd 1 12/10/11 11.09

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtionwww.stagis.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06



Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411



SUBSTANSKOMMUNIKATION & ANALYSEwww.substanskommunikation.com

Vi har gjort det for andre

VISUEL KOMMUNIKATION& WEBDESIGN

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtionwww.stagis.dk

>>> www.infomedia.dk

T: 3347 1450 [email protected]

Infomedia er drevet af visionen om at blive det indlysende og foretrukne valg af værdiskabende media research & intelligence løsninger for kunder i Norden, samt for de bedste medarbejdere i branchen.

Har du et godt råd?

Hvis man har

behov for støtte

i forbindelse med

angst...

Har du et godt råd?

Hvis man har

behov for at

møde op på jobbet...

DET INDLYSENDE

OG FORETRUKNE

VALGMedia research &

intelligence løsninger

257x210_InfoMedia_200911.indd 1 20/09/11 13.37

Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098

Documents

Kommunikatøren nr. 4 2012