Kommunikatøren nr. 2012

nr. 3 ° Juni 2012

Jess Myrthu

ser tILBAGe PÅ koMMunIkAtIon I 90‘erne

temakærlighed til 90‘erne

koM MunIkAtØ r en

2 Kommunikatøren l Juni 2012

- Vi ville også være hudløst ærlige over for dem, vi rådgav. Ærlige helt ud i det uprak-

tiske, men det betød også, at vi altid ville fortælle en journalist, hvem vi ringede på

vegne af og hvorfor. Det har vi aldrig fortrudt, siger Jess Myrthu.

- Vores øl – Carlsberg - Always Ultra – prøv det prøv - Det kræver sin mælk – Arla – Marcus Z. Og Helene Christensen -

Gevalia – Hvad vil du byde uventede gæster? - Jolly Cola – sig Jolly til din Cola - De Gule Sider – Findes det – findes det her. -

Tuborg – Squash - Mobilix: Samtaler fremmer forståelse - Natten er sort som guld - Dandy Light tyggegummi - Eurodance -

Grunge-bølgen - Smut pomfrit - Det er kanon - ‘fisk - det nok ikk’ så ringe endda‘ - ‘capisce!!‘ og ‘det‘ en ommer!‘

Kommunikatøren l Juni 2012 3

INDHOLD NR.3/2012

side 16

19

28

3233

kommunikatøren | 3 Juni 2012

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

redaktionSvend Bie (ansv.), DAJon Kiellberg (red), DKFBent Bøkman, Grontmij A/SJohannes P. Bøggild, DSBBente Dalsbæk, Spot KommunikationNina Faurby, RelationsPeopleLene Holst Holmgård, Københavns KommunePernille Hermann, bedretekster.dkDaniel L. Jørgensen, UngKomSimon Lund-Jensen, KMDStine Mølbak, UngKomKristian Lund Pedersen, PFAKarin Sloth, Karin Sloth KommunikationLouise Aalbæk, Zupa Recommended

Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer slut august 2012Deadline for artikler 1. juli 2012

AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]

sekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschefJon Kiellberg, redaktørDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForside-og temafotos: Ernst TobischProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

side 20

Temakærlighed til 90’erneKommunikatøren ser tilbage på 90ér kommunika-

tion. Et temanummer, der giver os et indblik i føds-

len af de allerførste kommunikationsbureauer og

viser os, hvordan alt lige fra sprogbrug over rekla-

mer til mediecyklus har ændret sig på to årtier, si-

den vi fik vores første mobilos.

Side 6-18

Jess Myrthu ser tilbage på kommunikation i 90’erne En af de store kæmper ser tilbage på de sidste 20 år i kommunikationsbranchen. Jess Myrthu ridser de vigtigste forskelle op fra dengang i 90érne til nutidens kommunikation.

5

30

Journalistik er aldrig objektivKommunikatører narrer sig selv, hvis de tror, at medierne fungerer som relative, objektive formidlere. Læs interview med den verdensberømte amerikanske professor George Lakoff.

22

20

24

34

Lederen

tips & ticsVidste du…? Nyeste historier, apps og snacks. Denne gang fra Unge Kommunikatører.

sagt på spidsenUps – sagde jeg virkelig det? Redaktionen ser på politiske citater, som ikke altid falder lige heldigt ud

George Lakoff: Alle framer historierSprog er aldrig neutralt. Uanset om det er bevidst eller ej, så er brugen af bestemte ord med til at definere den vinkel, som journalisterne formidler til læserne, siger den amerikanske professor i lingvistik og rådgiver for demo-kraterne, George Lakoff.

Vejen ud af finanskrisenNy undersøgelse viser, at kommunikationsansatte i finanssektoren har set skriften på væggen, og at der skal tænkes nyt, hvis sektorens omdømme skal løftes oven på finanskrisen.

Populære politiske privatpersonerDe sociale medier er blevet den nye kampplads for politikerne. Ny undersøgelse fra Infomedia viser, hvordan politikerne bruger henholdsvis de sociale og de tra-ditionelle medier i forsøget på at kommunikere deres politik.

trends i den interne kommunikationEfterskælvene af den finansielle krise har skabt nye udfordringer og muligheder for både virksomheder og kommunikatører. Læs tre trends i den interne kommu-nikation.

BoGAnMeLDeLser

MeDLeMMer I nye JoB

nye MeDLeMMer

ArrAnGeMenter

GuIDe tIL BrAnChen

26

4


Sommer er grill, fadøl og forhåbentlig godt vejr. Vi skal være sammen med gode venner. Vi skal samles om

de store begivenheder, som sommeren vil bringe. Lad mig bare remse op i flæng: EM i fodbold, Tour de

France, Folkemødet på Bornholm, OL i London, Roskilde Festival … og det er bare et lille udpluk af som-

merens muligheder.

Der er næsten uanede muligheder for os som forbrugere her til sommer. Og alle begivenhederne forsøger at

mobilisere os til at være en del af den opbakning, som begivenheden lever af.

Folkelig opbakning kræver populisme. Populisme bruges ofte som skældsord for platte politiske forslag ude-

lukkende for at vinde stemmer, men populisme refererer ikke til popularitet eller uansvarlighed, men deri-

mod til populus, folket. Folket skal vindes for begivenhederne, og kampen sker blandt andet på de sociale

medier. Her har jeg noteret mig, at begivenhederne har valgt meget forskellige strategier.

Blandt visse organisationer er der stor berøringsangst over for

brugen af sociale medier, og frygten for manglende kontrol

om ytringer og tilkendegivelser spiller en afgørende rolle for

begrænsninger på de sociale medieplatforme.

Det er der derimod ikke blandt politikere. De vil på Folkemø-

det på Bornholm bruge de sociale medier i stor stil. Ikke

overras kende er de gode politikere dem, som bruger sociale medier, som de er tiltænkt – nemlig socialt. De

er tilstede. De er ikke centralt styret. De skriver deres egne kommentarer. De svarer. I det hele taget ER de på

de sociale medier. Det styrker deres personlige brand, og det styrker partiet.

Infomedia har for Kommunikationsforeningen analyseret politikernes brug af sociale medier. Du kan læse og

lære i magasinet. Og vi vil rigtigt gerne i hed sommerdebat blandt alle medlemmerne og politikerne til DKFs

debatarrangement om politisk kommunikation den 16. juni på Folkemødet på Bornholm. Et arrangement,

der nok skal tå temperaturen til at stige yderligere.

God sommer til alle.

ForskeLLIGe GrADer AF PoPuLIsMe I soMMer

LEDER l

Af Tina Donnerborgformand for Dansk Kommunikationsforening

’Ikke overraskende er de gode

politikere dem, som bruger

sociale medier, som de er

tiltænkt – nemlig socialt.’


Af Unge kommunikatører.

TIPS&TICS

Kender du Klout? Den måler din

indflydelse på sociale medier og tilde-

ler dig en Kloutscore. Og om du vil

være med eller ej, så har du allerede

en profil på Klout. Rekrutteringsan-

svarlige bruger ivrigt Klout i jagten på

kandidater til job - og det er virkelig

vanedannende. Så pas på!

Har du hørt - eller skal vi sige set Visual.ly? Det er et gratis program i

BETA, hvor man kan lave sine egne

infographics. Det er ikke så stort i Dk

- endnu, men det er vildt sjovt fx at

lave Twitter Showdown eller Face-

book-story.

Kommunikatøren Flipboard. Fantastisk app, der tager nyheder,

posts, tweets etc. og sætter dem ind

i et lækkert magasinformat, som

man så kan bladre i. Mums.

Kommunikatøren live- tweeting – især fra gå-hjem-møder.

Følg @Ung_Kom på Twitter #Ung-

Kom

Vidste du, at det nu er muligt at få en

BH med mobillomme? http://elektroni-

sta.dk/style/bh-med-mobillomme/

Vidste du, at der hver måned i Danmark bliver trykket ’like’ 101 millioner gange?

Andre der har oplevet dette?

Domino pizza præsenterede for

nylig verdens første sociale pizza ’Fan

Favorite’. Pizzaen er blevet til med

hjælp fra flere end 500.000 Facebook

fans.

http://www.youtube.com/

watch?feature=player_

embedded&v=mQx97f9gIvM

BIB TO GOVidste du, at du nu kan låne bøger via

QR-koder? Det kan du i Køge, hvor du

på Borup Station kan scanne QR-koder

og downloade en af de mange bøger,

der er opslået i ’Bogskabet.’






teMA l KÆRLIGHED TIL 90’erne

kÆrLIGheD tIL 90’erneJeg gik fra barn til ung i 90’erne. Trådte ind i årtiet med vand-

fald i pandehåret, ONLY skrevet hen over brystet og Whigfield

i walkman’en. Og forlod det med mine lange, tynde stænger

solidt plantet i et par plateausko, som var så slidte, at de var

blevet bådformede.

90’erne er så meget mit årti. Ligesom det måske er dit. Og

mange andre af skribenterne her i bladet. For det er jo lige for

fem minutter siden, selv om der allerede er gået tyve år.

Jeg blev derfor også helt blød i knæene, da jeg opdagede, Po-

litikens Ditte Giese har skrevet en hel bog med hyldest til 90’erne.

Den har givet inspiration til dette temanummer.

Et temanummer, der minder os om, hvor lækker Marcus

Schenkenberg på en eller anden måde var med mælk ned over

sin nøgne brystkasse, og hvordan det ville have været så meget

over the top i dag. Et temanummer, der giver os et indblik i føds-

len af nogle af de første kommunikationsbureauer og viser os,

hvordan alt lige fra sprogbrug over reklamer og til mediecyklus

har ændret sig på to årtier, siden vi fik vores første mobilos.

Vi har haft det sjovt i redaktionen med at lave dette tema-

nummer til jer. Vi håber, I vil en tur med os i tidsmaskinen.

Af Lene Holst Holmgård

Ditte Giese om 90’ernes uskyld - Hvis man

sammenligner

90‘erne med,

hvad unge i

dag har af

medfødte bekymringer igen-

ren global opvarmning, terro-

risme, civilisationernes sam-

menstød, bristede boligbobler

og verdensomspændende

finanskriser, så slap vi billigt

dengang i 90‘erne. For vi vok-

sede op i en tid, hvor verdens

dårligdomme dag for dag

blev reduceret.

Foto

: Lew

57


Kommunikation er jo et sandt barn af nullerne, hvor

spindoktorerne gjorde deres entré i dansk politik. I

90érne var det kun Poul Nyrup, der eksperimentere-

de lidt med den nye type rådgivere kraftigt inspireret

af Tony Blair og Alastair Campell i Downing Street.

Kommunikation handlede i 90’erne om budskabet. I dag handler

det mere om måden, hvorpå vi kommunikerer. For 20 år siden var

kommunikation et redskab, kun branchefolk benyttede. I dag kom-

munikerer alle, hele tiden og alle steder. Og nye medieplatforme

har medfødt, at kommunikation i dag skaber sit eget behov. Sådan

var det ikke i 90’erne.

Forandringer i medierne og i rekla-

mebranchen spiller naturligvis tæt

sammen med samfundsudviklin-

gen. Den har påvirket os alle sam-

men, fordi den skaber rammerne for vores

måde at tænke på. En tendens er, at vi har be-

væget os fra et etisk og forpligtende syn på os

selv og hinanden til et mere æstetisk syn.

Æstetik i betydningen: Det nydende, det legen-

de, det umiddelbare og ikke mindst det indivi-

duelle. Det er sikkert ikke et tilfælde, at et af

de solgte parfumeprodukter hedder Egoist. Re-

klamer skal i dag kommunikere det sjove og af-

spejle individets succes udadtil, fordi vi, og for

øvrigt også vores børn - i et eller omfang - er

blevet vores egne små selvskabte projekter.

Udpluk af kommentarer om 90’erne på Facebook

hVorDAn sÅ Du 90’erne InDen For koMMunIkAtIons- oG rekLAMeVerDenen?

Coca er det bedste skoleeksempel på

en aktør, der i den grad karakteriserer

de forskellige tidsepoker i forhold til

branding og markedsføring. Forskel-

len er overordnet en magtomfordeling mellem

produkt og forbruger. I dag er det forbrugeren,

der sætter dagsorden. I 90’erne var det virksom-

hederne. Hvem ville fx iklæde sig et par Buffalos i

dag?

Projektleder Mikkel Hesselholt Munch

Artdirector og ejer i AD:VENTURE og næstformand i DONA, Sophie Catherina Løhr

Laila Hansen – læst sociologi på Danmarks Pædagogiske Universitet


90’erne – GLeMMer Du, sÅ husker VI her…Muren var lige faldet, Østeuropa var i opløsning, men der var stadig langt til 11. sep-tember 2001 og krigen mod terror.

George Bush Senior regerede i det hvide Hus, Margaret Thatcher havde endnu ikke hængt håndtasken op, og herhjemme var Poul Schlüter stadig på plads i statsminister-kontoret som den længst siddende statsminister i nyere tid. I starten af halvfemserne var alt ved det gamle, og retrospektivt kalder mange 90’erne for en parentes i forhold til andre store årtier. Men sådan er det alligevel ikke: der skete en masse i 90‘erne – politisk, kulturelt og livstilsmæssigt. Har du glemt det? Se vores udpluk her:

1990Operations Desert Storm eller den

1. golfkrig starter, da Irak invaderer

Kuwait og amerikanerne og dets al-

lierede indleder et angreb på Irak.

Inden har den tidligere danske stats-

minister Anker Jørgensen været i

Bagdad og hente 32 danske gidsler i

Saddam Husseins varetægt.

1991

Sovjetunionen bryder sammen, og

den kolde krig er endegyldigt forbi.

1992

Danmark vinder EM i fodbold. De

danske roligans giver landsholdet en

forrygende modtagelse på Rådhus-

pladsen.

1993Der var alligevel fejet noget ind un-

der gulvtæppet: Den konservative

statsminister Poul Schlüter må gå, da

Hornsleths rapport om Tamilsagen

bliver offentliggjort.

Bill Clinton bliver valgt til USA’s

præsident.

1994

Nelson Mandela bliver præsident i

Sydafrika. Året før fik han Nobels

Fredspris.

1995Op gennem 90’erne dør tusinder af

mennesker i den årelange konflikt på

Balkan – i Europas baghave. Dette år

henretter serberne 8.000 mænd og

drenge i Screbnicas.

1996København bliver årets kulturby.

Det klonede får Dolly kommer til

verden.

1997 Bill Clinton besøger København,

De første tog kører under Storebælt,

der i 1998 åbnes for bilister.

1998Der udbryder storkonflikt, og dan-

skerne hamstrer af uransagelige

grunde gær.

1999

Euroen etableres.

Verdensbefolkningen runder 6 milliar-

der.

Af Bente Dalsbæk







I flimmeren ser vi Venner, Beverly Hills, Seinfeld, Twin

Peaks, Stripperkongens Piger…og CNN.

90’erne – GLeMMer Du, sÅ husker VI her…

Vi lytter til den nye sound ’grunge’ med Nirvana,

Soundgarden og Pearl Jam og vi synger med på Ala-

nis Morisettes ’Ironic’. På popsiden tegner blandt an-

det Aqua, Spicegirls og Brittany Spears årtiet.

Vi ser dogmefilm med håndholdt kamera og uredige-

ret billedkvalitet: Thomas Vinterbergs ’Festen’ finder vej

til lærredet sidst i årtiet. Inden har vi set ’Body Guard’,

’Usual Suspects,’ ’Nattevagten’ og ’Pulp Fiction.’

Vi bruger internettet mere

og mere, antallet af dot.com

virksomheder stiger og flere

begynder så småt at kigge ef-

ter kærester i cyberspace.

Angsten for ’2YK’ (’The mille-

nium bug’, en design fejl i

computere) stiger støt. Mobi-

len bliver endelig helt mobil

og skrumper betydeligt i stør-

relsen.

Årtiet er også blevet kaldt

The Networking Nineties.

Vi drikker en masse vand, og økologien begynder at få fat i

danskerne, men fast-food-salget eksploderer samtidig, så

hvert gadehjørne får sin pizzamand.

Mexicansk mad og lasagne er hot, soltørrede tomater og

rucola er cool.

Vi går i Dr. Martens,

bliver piercede og tato-

verede og køber en

Tamagochi; et digitalt

husdyr, der hele tiden

skal have vores op-

mærksomhed og

omsorg.






FrA enerGIsk VÆkst tIL hÅrDt ArBeJDe

Den vestlige verden ændrede sin reto-

rik efter 11. september 2001. Væk

var de optimistiske 90ére, præget af

tro på økonomien. Med et sæt ind-

traf de alvorlige 2000ére, præget af

formuleringer som ’either you are

with us or you are with the terrorists’.

Ved indgangen til 2010érne kom

økonomien tilbage på toppen af

dagsordenen. Men den alvorlige tone

hang ved.

Bevægelsen fra de økonomisk-op-

timistiske 1990ére over de terror-al-

vorlige 2000ére mod de økonomi-al-

vorlige 2010ére kan illustreres ved at

sammenligne de ord, toneangivende

vestlige politikere har brugt i de tre

perioder. En god genre til den slags

studier er amerikanske præsidenters

taler til nationen. Her vil vi kigge på

ordene i tre amerikanske præsiden-

ters taler om rigets tilstand i hen-

holdsvis 1993, 2002 og 2009.

Kort om talerneTalen i 2002 holdes af George Bush.

Den er - som terrorhandlingen 11.

september året før - et kapitel for sig

selv. Derfor får den her en faktaboks.

Talerne i 1993 og 2009 af hen-

holdsvis Bill Clinton og Barack Obama

er interessante at stille ved siden af

hinanden, hvis man vil sammenligne

90’erne med i dag: Begge har økono-

mi som tema. Begge fremføres af ny-

valgte demokratiske præsidenter, og

begge holdes med otte års afstand til

det krater, der opstod på Manhattan

den 11. september 2001.

It’s the economy, stupid!Clinton, 1993: ‘...more than any-

thing else, our task tonight as Ameri-

cans is to make our economy thrive

again.’

Obama, 2009: ‘I know that for many

Americans watching right now, the

state of our economy is a concern that

rises above all others. And rightly so.’

USA indledte 90‘erne med en re-

cession, og Bill Clinton havde som

bekendt slået den siddende præsi-

dent George Bush Senior med en

kampagne under parolen ‘It’s the

economy stupid!‘

Obamas kampagne frem mod val-

get i 2008 skete parallelt med et kol-

laps på det finansielle marked, der star-

tede den finansielle krise, der har stået

øverst på dagsordenen de seneste år.

Det er imidlertid ikke bare et dår-

ligt økonomisk klima, de to taler har

tilfælles.

Politiske prioriteringer går igenClinton, 1993: ‘All of our efforts to

strengthen the economy will fail un-

less we also take this year, not next

year, not 5 years from now but this

year, bold steps to reform our health

care system.’

Obama, 2009: ‘So let there be no

doubt: Health care reform cannot

wait, it must not wait, and it will not

wait another year.’

Det er også tydeligt, at Clinton og

Obama er præsidenter fra det samme

parti og på flere områder deler politi-

ske prioriteringer. Fx lægger de to ta-

lers formuleringer om sundhedsrefor-

mer sig snublende tæt på hinanden.

Ligeledes taler begge præsidenter om

at ’jumpstarte’ den amerikanske øko-

nomi med henblik på at skabe flere

jobs hurtigt.

Men under samklangen i de politi-

ske prioriteringer dominerer to for-

skellige undertoner i talerne: Clintons

tale klinger af en lys og optimistisk

tro på fremtiden, mens Obama slår

nogle væsentligt mere tunge grund-

toner an.

Forskellige værdier fremhævesClinton, 1993: ‘A people of youthfull

energy and daring spirit’

Obama, 2009: ‘The hardest-working

people on Earth’

Det er almindeligt, at en ameri-

kansk præsident taler om det ameri-

kanske folks værdier. Men det er for-

skelligt, hvilke værdier de fremhæver.

Hvor Bill Clinton anslår 90‘erne bob-

lende og optimistiske strenge ved at

tale om ’a people of youthfull energy

and daring spirit’, rammer Obama

dybt i klaviaturet med indgangen til

2010érnes alvorstunge toner ved at

fremhæve ’the hardest-working

people on Earth.’

Clintons afslutning emmer af den

samme brusende energi: ‘Tonight I ask

everyone in this Chamber and every

American to look simply into your he-

art, to spark your own hopes, to fire

your own imagination.’ Optimismen

fra 1993 står i kontrast til 2009 og

Obamas fremhævelse af det nødven-

dige over for det nemme: ‘None of

this will come without cost, nor will it

be easy. But this is America. We don’t

do what’s easy. We do what is neces-

sary to move this country forward.’

Kommunikatøren kaster lys på den politiske retorik i 1990’erne ved at sammenligne Bill Clintons og Barack Obamas første State of the Union-taler

Af Simon Lund-Jensen



Ground ZeroEfter 11. september havde George W. Bush kaldet til krig mod terror, og det var

da også et tema, der prægede præsidentens første State of the Union-tale efter

terrorhandlingen. Økonomien var med to omtaler stort set fraværende. Til gen-

gæld optrådte variationer af terror 36 gange i talen. Også ord som våben og

frihed optræder signifikant oftere i 2002, end de gør hos Clinton og Obama.

Og så er der alle de ord, som kun blev nævnt af Bush. Her er et udpluk: Bombs,

Death, Died, Evil, Missile, Tyranny, Anthrax, Catastrophic, Battlefield, Hijacked,

Hostages, Hostility, Jihad, Killers, Madness, Poison.

FrA enerGIsk VÆkst tIL hÅrDt ArBeJDe

Fra hastighed til retningClinton, 1993: ‘It will take 100 years

to double living standards (...) I say

that is too long to wait.’

Obama, 2009: ‘Slowly, but surely,

confidence will return, and our eco-

nomy will recover.’

Selvom både 1993 og 2009 var ti-

der præget af økonomisk krise, er der

store forskelle på perspektivet.

I 1993 er Clinton hurtigt forbi kri-

sen (crisis) og fremme ved vækst

(growth), som han nævner ti gange i

løbet af sin tale. Det er imidlertid ikke

nok at økonomien vokser i den rigti-

ge retning - det skal også gå hurtige-

re: ’Once Americans looked forward

to doubling their living standards eve-

ry 25 years. At present productivity

rates, it will take 100 years to double

living standards, until our grand-

children’s grandchildren are born. I

say that is too long to wait.’

Over for 90‘ernes vækstiver står

Obama i 2009 og bruger mere tid på

at forklare krisen: - It’s not about hel-

ping banks - it’s about helping

people. Because when credit is availa-

ble again, that young family can fi-

nally buy a new home. And then

some company will hire workers to

build it. And then those workers will

have money to spend, and if they can

get a loan too, maybe they’ll finally

buy that car, or open their own busi-

ness. Investors will return to the mar-

ket, and American families will see

their retirement secured once more.’

Da Obama endelig kommer til

genoprettelsen af økonomien efter

krisen, har han mere fokus på retnin-

gen end på hastigheden: ’Slowly, but

surely, confidence will return, and our

economy will recover.’

Sådan er forskellen mellem 90’erne

og 2010érne, set gennem to præsi-

denters taler:

90’ernes ungdommelige energi er

afløst af hårdt arbejde. Og troen på

væksten som vejen til en bedre frem-

tid er erstattet af kampen for at få

økonomien tilbage på sporet.

Simon Lund-Jensen

Jeg bijobber som ekstern lektor i retorik

og har i min undervisning ofte brugt klip

med de tre præsidenter i denne artikel til

at illustrere retoriske virkemidler. Bl.a. fordi

amerikanere er gode til at skære pointer

ud i pap, men også fordi amerikanske

præsidenters taler i ordets bogstaveligste

forstand ofte er ’toneangivende’. Det er

afsættet for denne artikel.

DKF kursus

Skriv til Øret! Retorik for taleskrivere

August 2012 i Hellerup og Vejle

Tilmeld dig her

Clinton 1993 Bush 2002 Obama 2009

Graferne viser antal gange, variationer af de tre ord forekommer i de tre taler


Større kompleksitet i markedet, et ændret medielandskab og helt nye måder at or-ganisere sig på internt i virksomhederne er nogle af de faktorer, der har medført markante ændringer i kommunikationens rolle fra 90’erne til i dag. Kommunikatø-ren er taget en tur ’down memory lane’ i selskab med professor Winni Johansen og kommunikationsrådgiver Kristian Eiberg

FrA InForMAtIons-ProDuCent tIL strAteGIsk rÅDGIVer

Vi skruer lige tiden tilbage. Tilbage til

dengang, hvor faxens karakteristiske

lyd ledsagede pressemeddelelser,

hvor nyheder blev læst i avisen, og

hvor internettet blev betegnet som

en ’døgnflue’.

Regnet ud i årstal synes 90’erne

måske ikke som særlig lang tid siden.

Det gør de derimod, hvis man kigger

nærmere på, hvordan kommunikati-

onsbranchen og ikke mindst kom-

munikatørens rolle og arbejdsopga-

ver har ændret sig siden da. Ifølge

Winni Johansen, der er professor ved

Institut for Virksomhedskommunika-

tion ved Aarhus Universitet, School

of Business and Social Sciences, hav-

de man grundlæggende en helt an-

den forståelse af kommunikation for

blot to årtier siden:

Af Nina Faurby,

Graduate i PeopleGroup

- Dengang var branchen præget af

kanyle-tankegang og klassisk én-vejs-

kommunikation, og kommunikation

blev primært anset som et praktisk

redskab til at få sine budskaber ud til

modtagerne. Der var tale om ’infor-

mation’ frem for ’kommunikation’,

forklarer hun.

Kommunikation på operationelt planIfølge Kristian Eiberg, rådgiver og di-

rektør i kommunikationsbureauet Re-

lationsPeople, hang det blandt andet

sammen med datidens konventionelle

tilgang til kommunikation:

- 90’erne var præget af medieret

kommunikation. Det er en stærk kon-

trast til i dag, hvor vi har en mere

ukonventionel tilgang, der ikke er

knyttet til bestemte medier, men til

en bredere mediepalette, forklarer

han og tilføjer, at den medierede til-

gang til kommunikation også havde

indflydelse på kommunikatørens typi-

ske arbejdsopgaver og profil:

- En kommunikatørs arbejdsopga-

ver var primært operationelle og

bestod af produktion af pressemed-

delelser eller artikler til medarbejder-

blade og siden hen intranettet. Derfor

var sproget den primære kompeten-

ce, og stillingerne blev oftest besat af

journalister eller personer med en

sproglig uddannelse, fortæller Kri-

stian Eiberg.

Siden da er kommunikation blevet

omdrejningspunkt for en lang række

uddannelser, hvorfra der hvert år ud-

springer nye kommunikatører. I dag

efterspørger virksomheder, i langt hø-

jere grad end tidligere, kommunika-

tører med en strategisk tilgang til fa-

get. Ifølge Winni Johansen skyldes

det tre markante ændringer:

1) Et ændret medielandskab

Ændringer i medielandskabet og

fremkomsten af sociale medier har

medført et mere fragmenteret medie-

Kommunikation gennem to årtier







DKF kursus

Kommunikationsstrategi og –politik med

udgangspunkt i forretningen

September 2012

Tilmeld dig her

billede og mulighed for, at alle kan få

taletid. Det stiller flere krav til virk-

somhederne om øget åbenhed og

gennemsigtighed. Det fragmenterede

mediebillede gør desuden, at vi som

kommunikatører er nødt til at tænke

mere strategisk og samtænke alle

kommunikationsformer. Vi skal være i

stand til at prioritere og vælge, hvilke

kanaler der er vigtigst for hvilke bud-

skaber og målgrupper.

2) Farvel til siloerne

Interne ændringer i virksomhederne

har medført et øget behov for strate-

gisk kommunikation. Nye måder at

organisere sig på internt betyder, at

det er blevet langt mere nødvendigt

at tænke kommunikation på tværs af

organisationen. Mange virksomheder

har indset, at kommunikation er en

vigtig kompetence for alle afdelinger.

Det har fået en del virksomheder til at

forsøge at gå væk fra silotankegan-

gen og i højere grad tænke kommu-

nikation på tværs.

3) Større kompleksitet

Markedet er blevet mere komplekst

at gebærde sig i, og det er derfor

som virksomhed ikke længere til-

strækkeligt kun at kommunikere

med kunderne. En virksomhed har

mange interessenter med forskellige

behov, og derfor er det nødvendigt

at tænke kommunikation mere lang-

sigtet og strategisk, så der sikres sy-

nergi i budskaberne.

Tættere på forretningenÆndringerne har således skabt et sti-

gende behov for strategisk forståelse

blandt kommunikatørerne, der som

konsekvens har udviklet sig fra ’in-

formationsproducenter’ til ’kommu-

nikationsfacilitatorer’ – og med det

fået en mere rådgivende rolle i virk-

somheden:

- Der er i dag en større forståelse

for, at hele organisationen kommuni-

kerer. Nutidens kommunikatør fun-

gerer ofte som en rådgiver eller en

facilitator, der klæder ledelsen og an-

dre på til at kunne kommunikere.

Groft sagt kan man sige, at vi i dag

kommunikerer igennem andre. Vi er

et enzym, der skaber forandring

igennem andre i organisationen, for-

klarer Kristian Eiberg.

Med det ligger der også en risiko

for, at kommunikatørerne dermed bli-

ver ofre for deres egen succes og

overflødiggør deres formelle position

som en stor stabsfunktion i organisa-

tionen, mener Kristian Eiberg:

- Vi vil se en stigende tendens til,

at kommunikation konvergerer med

andre fagområder og bliver en side-

ordnet kompetence for mange. Den

professionelle kommunikatør vil deri-

mod rykke tættere på forretningen,

og det stiller helt nye krav til kommu-

nikatørens forretningsforståelse og

dennes evne til at linke kommunikati-

onen op på forretningsstrategien.

Den vurdering bakkes op af den nye-

ste undersøgelse fra European

Communication Monitor, der peger

på, at netop koblingen mellem kom-

munikation og forretningsstrategi bli-

ver en af de vigtigste udfordringer for

kommunikationsledere fremover.

- Der er i dag en større forståelse for, at

hele organisationen kommunikerer, siger

rådgiver og direktør i kommunikationsbu-

reauet RelationsPeople, Kristian Eiberg.

- I dag efterspørger virksomheder, i

langt højere grad end tidligere, kom-

munikatører med en strategisk tilgang

til faget, siger professor ved Institut for

Virksomhedskommunikation ved Aar-

hus Universitet, School of Business and

Social Sciences, Winni Johansen.

’Vi vil se en stigende tendens til, at kommunikation konvergerer med andre fagområder og bliver en side-ordnet kompetence for mange’

Rådgiver og direktør i kommunikationsbureauet RelationsPeople, Kristian Eiberg


Mindeværdige minutter fra 90’ernes

reklamebillede

Always Ultra ‘Prøv det, prøv det‘

Kinder overraskelse‘Opfylder 3 ønsker på en gang‘

De gule sider‘Slå op på de gule sider – findes det,

findes det her‘

Jolly Cola ‘To modne frugter‘

Mælk‘Det kræver sin mælk‘

Tuborg Squash’I would like one squash‘

På en eller anden måde har de brændt sig fast i det dybe inderste af hukommelsen. Via et slogan, en særligt kreativ idé, eller en kendt personlighed blev de reklamerne, vi husker. Her får du et gensyn med nogle af de reklamer fra 90’erne, du troede, du havde glemt. Og tid til refleksion over, hvor meget re-klamebilledet egentlig har ændret sig. Eller har det?

Kristina Hostrup, Kommunika-

tionspraktikant hos Bysted

90’erne bød på store reklamebudgetter, rimeligt albuerum på

positioneringskortet og en kommunikativ virkelighed, hvor

salgstal udgjorde den primære respons. Det var en tid, hvor

der ikke blev sparet på de påståede sociale gevinster, man

kunne få af alt fra chokoladebarer til bildæk. Her kommer et

hurtigt tilbageblik til reklamen, før forbrugeren fik ubegrænset

taletid og lydstyrke. Og før dialog, autenticitet og kommunika-

tion i øjenhøjde for alvor blev krav og vilkår inden for kommu-

nikation.

Prøv det, prøv det ’Kirsten har prøvet et revolutionerende nyt bind…’ Det var

starten på reklamen fra Always Ultra, der ramte danskernes tv

i 1992. Reklamens egentlige slogan var faktisk ’En renere og

tørrere fornemmelse’. De fleste husker dog bedst ordene ’Prøv

det, prøv det’, der nærmest blev et folkeslogan. Always brugte

desuden nye ord, som dry-weave overflade og ultra-kerne - og

ikke mindst demonstrationer med en tush-pen til at få gang i

salget. I dag i et oversvømmet marked er det blevet væsentlig

sværere at slå på produktegenskaber for den slags gængse su-

permarkedsprodukter.

sÅDAn VAr Det I 90’erne







Det går virkelig ikke… Kinder overraskelse slog også på produktfordelene i rekla-

men, der opfyldte flere ønsker på samme tid. Kinderægget

kunne komme mor til undsætning, når børnene efterspurgte

’hele tre ting på én gang’. Som de fleste reklamer for den tid,

blev der smurt tykt på i kommunikationen af de sociale forde-

le, man kunne få ud af produktet. I dette tilfælde børnenes

ubetingede kærlighed, der blev vist i kindkys i slutningen af

filmen. Reklamerne i dag er stadig gennemsyret af sociale for-

dele, men de fleste taler dog lidt mere op til forbrugeren.

Findes det, findes det herFør telefonbogens død brugte De Gule Sider jinglen ’Slå op

på de gule sider – findes det, findes det her’. Sloganet positi-

onerede telefonbogen sublimt, som det eneste sted, man

kunne finde alt og spillede i sit kreative koncept klogt på tve-

tydigheden i de mærkelige ting, man kunne få brug for. Man-

ge husker kvinden, der slog op under ’Ballepressere’ og fik

hjælp til at komme i buksen af to muskuløse svende.

To modne frugterTina Kjær satte dansk Jolly Cola på verdenskortet med sine

’To modne frugter’. Reklamefilmen blev til på et dunkelt kon-

tor med persienne-skygger, vifter og svedigt hår. I reklamen

skriver en kollega til Tina, at han ’har noget under bordet,

hun ikke kan modstå’. Han følger op med, at ’den er 27,8 cm

lang’ og trækker derefter en flaske Jolly Cola frem. Tina svarer

tilbage, at hun ’har to modne frugter, han ikke kan modstå’,

hvilket får ham til at spytte det meste af sin cola ud over com-

puteren. De seksuelle undertoner lever fortsat i mange rekla-

mefilm, men knap så eksplicit.

Det kræver sin mælk90’erne var supermodellernes æra – og det benyttede mæl-

keproducenterne sig af. ’Det kræver sin mælk’ reklamerne

skulle få de unge til at drikke mere mælk ved at lade su-

permodellerne føre an. Reklamen tog udgangspunkt i at

’spørge de unge’, hvad modellerne kunne gøre for at få

dem til at drikke mere mælk. Det førte blandt andet til, at

Markus Schenkenbergs bare overkrop blev overhældt med

mælk, og at Helena Christensen tog mælkebad i kar. Alt

var selvfølgelig på storyboard, før man spurgte nogen.

I would like one Squash…Squash reklamerne var en for mange en kærkommen, fast

del af sendefladen op igennem en årrække i 90’erne. Finn

og Jakob agerede kunde og ekspedient og tillagde de gule

flasker et strejf af deres hyggelige danske humor. Det blev

til mange versioner af dialog. Men de fleste husker Jacob

Haugaard sætte flaske nummer 200 på disken, mens Finn

øver sit engelske ’Helloo, I would like one Squash’.






...Du skAL Ikke rutte MeD Den



Telefaxen var afgørende som kommu-

nikationsmiddel, WordPerfect var nav-

net på tekstbehandlingsprogrammet,

og nye virksomheder overvejede, om

de skulle investere i EDB systemer. Det

var en tid, hvor adgangen til medier

var svær. TV og radiokanalerne var få,

og aviserne havde nyheder fra dagen

før på forsiden. Så lang tid er godt

tyve år i kommunikationsbranchen.

Det var dengang JØP, Ove &

Myrthu kom til verden. Virksomheds-

navnet har i mange år været en refe-

renceramme i kommunikationsbran-

chen. Det var firmaet, man målte sig

mod. Det står i datid, fordi det måske

ikke har været helt så meget tilfældet

de seneste år. Andre er blevet langt

større. Men gennem årene har der

været megen skidtsnak fra konkurren-

ter, som har dømt virksomheden ude

og væk. Virksomheden lever og har

netop udvidet med to nye partnere

til at styrke den finansielle kommuni-

kation. I lokalerne i Aldersrogade i

København inviterer den sidste af fir-

maets aktive stiftere, Jess Myrthu, in-

denfor. Det runde hoved og det store

smil er det samme. Han har været på

vej ud i nogle år, men har vist lidt

svært ved helt at give slip. Men nu

skal det snart være, bedyrer han.

ForrædereVirksomheden blev stiftet i et år med

markante nybrud. Det var 1989. Sam-

menholdt med at muren faldt, og øst-

blokken raslede fra hinanden, var det

en meget lille begivenhed, at Erik Ove,

Jørgen Pedersen(JØP) og Jess Myrthu

åbnede kontorer på Kvæsthusbroen

for at rådgive virksomhedsledere i

kommunikation. Men det kom i

90’erne til at få stor betydning i den

danske kommunikationsbranche.

Virksomheden blev mødt med stor

skepsis i den danske journaliststand.

Ikke blot havde de tre stiftere tidligere

været kendte journalister og hver ar-

bejdet som informationschefer for

henholdsvis Hafnia, Gutenberghus og

Handelsbanken. Nu åbnede de et fir-

ma, der direkte forsøgte at klæde di-

rektørerne på til at møde pressen.

- Vi blev opfattet som forrædere,

og en del journalister ringede til os

for at afprøve, om vi var til at stole

på, siger Jess Myrthu.

Nålestribet og cowboybukserDe tre stiftere tog en række forret-

ningsmæssige beslutninger, som skulle

kendetegne virksomheden, men i

mindst lige så høj grad være med til at

øge professionaliseringen af branchen:

- For det første valgte vi at være nå-

lestribede i stedet for at gå med cow-

boybukser (det blev de kaldt dengang,

red.). Vi ville rådgive på direktions- og

bestyrelsesniveau og vise, at kommu-

nikation kan bruges strategisk. Det

lykkedes fint. Det havde vi erfaring

med, hvor vi kom fra, og Erik og jeg

udnyttede, at vi i mange år havde stå-

et for medietræningskurser for tople-

dere, og at vi var kendte værter fra TV.

Vi havde et stort netværk og kunderne

kom af sig selv, siger Jess Myrthu.

- Men det var også slående, hvor

mange direktører der dengang ikke

havde en forståelse af værdien ved at

arbejde professionelt med kommuni-

kation. Kommunikation var dengang

placeret langt nede i mange af de sto-

re virksomheders hierarki, siger han.

En af de første finansielle kunder

var FIH, hvor Jess sad og skrev et kom-

munikationsoplæg på en Hermes skri-

vemaskine med kalkerpapir. Vi inve-

sterede i et brugt EDB system, som

dog hurtigt viste sig at være håbløst

langsomt, og så måtte vi købe et nyt.

- Det var JØP (Jørgen Pedersen)

som havde et lille firma, og han fik

Erik Ove og mig med. Vores ambition

var at være små, men det havde vi

svært ved at holde med tiden. Vi ville

også være hudløst ærlige over for

dem, vi rådgav. Ærlige helt ud i det

upraktiske, men det betød også, at vi

altid ville fortælle en journalist, hvem

vi ringede på vegne af og hvorfor. Det

har vi aldrig fortrudt, siger Jess Myrthu.

At klæde direktørerne af90’erne var en periode, hvor der kom

en meget stor krise i erhvervslivet. Det

betød, at JØPérne i høj grad blev

brugt til krisekommunikation. Det var

dem, direktørerne ringede til, hvis der

var en stor krise, som skulle forsvares i

medierne. Virksomheden har klædt

utallige direktører af under en medie-

træning for at ruste dem til mødet

med medierne og medarbejderne.

- Efter de har været gennem sådan

en omgang, er de langt bedre rustet

til den virkelige verden. I den sam-

menhæng har vi altid rådgivet direk-

tører om, at det er en dødssynd at

lyve. Man skal sige sandheden, men

man behøver ikke at rutte med den,

siger han.

Dengang i 1989 havde de tre stif-

tere også en målsætning om, at de

ikke stod for marketing, men de ville

vise virksomhedsledere, at de med

Af Johannes P. Bøggild

Sandheden altså, men du skal sige den. Det har været et afgørende mantra for JØP. Virksomheden har siden stiftelsen i 1989 været med til at professionalisere kommuni-kationsbranchen, der dengang var præget af bajere, dyre frokoster og helikopterture

...Du skAL Ikke rutte MeD Den


den rette kommunikation kan få me-

get lettere ved at implementere en

række forretningsmæssige beslutnin-

ger. Og at kommunikation kan bety-

de meget for en virksomheds ramme-

vilkår, omdømme og aktiekurs.

Ministerros til storebæltstunnel fyldt med vandEt eksempel var Monberg og Thor-

sen, som stod for at bygge Store-

bæltsbroen og tunnellen. Virksomhe-

den fik voldsom kritik, boringerne gik

dårligt, og der var skriverier om, at

det var en kolos på lerfødder, der var

lige ved at segne.

- Det passede ikke, det var regn-

skabsmæssigt noget sludder. Så vi fik

overtalt ejerne og økonomidirektøren

i virksomheden til at holde pressemø-

de og siden hen at fortælle så meget

som muligt om broen og byggeriet

på forhånd. Det var en meget stor

succes. Vi sendte nærmest bulletiner

ud om alt muligt. Det var en masse

små ting, men det betød, at sagerne

fremover blev rigtigt proportioneret.

De initiativer var afgørende for at

vende stemningen om virksomheden.

- Den ændrede sig så meget, at vi

sågar oplevede at have en trafikmini-

ster, der stod i Korsør foran et over-

svømmet tunnelrør og alligevel roste

virksomheden. Det var næsten for

meget af det gode, forklarer Jess

Myrthu.

Store transaktioner – og ikke tandbørsterJØP, Ove & Myrthu besluttede sig for

at vælge produktkommunikation fra.

I stedet helligede virksomheden sig

den overordnede strategiske kommu-

nikation.

- Vi kunne ikke se os selv stå og

rose tandbørster den ene dag og så

være med i en stor finansiel transakti-

on den næste. Desuden besluttede vi

os for, at vi selv skulle kunne stå inde

for det, vi forsøgte at give journalister

historier om. Det var ellers en tid,

hvor andre firmaer gjorde en del ud

af at servere bajere for journalister og

invitere dem på en tur i en helikopter.

Det var ikke os, fortæller han.

Og netop den form for askese var

med til at professionalisere branchen.

Kommunikationsrådgiverne blev ta-

get seriøst. Topcheferne kunne se, at

det virkede. Kommunikation fylder i

dag meget mere end dengang.

- Man tager eksempelvis sådan

nogle som os ind meget tidligere i fi-

nansielle transaktioner. Vi er med helt

fra begyndelsen i opkøb af virksom-

heder og fusioner, siger Jess Myrthu,

der opridser nogle af de markante

forskelle fra dengang til i dag.

Dengang var pressen et afgørende

parameter i enhver kommunikations-

plan. Det har ændret sig dramatisk,

for pressen har slet ikke samme be-

tydning. I dag kan du kommunikere

meget mere direkte til målgrupper og

stakeholdere via nettet og mails.

Klare forskelle fra 90’erne1) Kommunikationsmedarbejderne

er langt højere placeret i virksom-

hedernes hierarki. Det viser, hvordan

opfattelsen af kommunikation har

ændret sig, og det er alment accepte-

ret, at kommunikation er en afgøren-

de ledelsesparameter med stor betyd-

ning for virksomhedens velbefindende.

2) Kommunikationsbranchen er

blevet mere voksen. Der er ikke læn-

gere en underskov af firmaer, som

især inviterer journalister på dyre fro-

koster med bajere og helikopterture

3) Kommunikationsbureauer er

blevet alment accepteret som en del

af fødekæden. Journalister er ikke

nær så kritiske over for kommunikati-

onsbureauer.

4) Pressen har mistet stor betydning.

Dengang var pressen en afgørende

parameter i enhver kommunikations-

plan. I dag er der mange andre vel-

fungerende måder at kommunikere

til de rette målgrupper på. Eksempel-

vis via sociale medier eller egne medier.

5) Det er blevet meget nemmere

at komme i tv i dag, men gennem-

slagskraften er meget ringere. Den-

gang var der få kanaler, og folk talte

om det i kantinen bagefter.

6) Transparensen er helt forandret.

Der er en gennemsigtighed for virk-

somheder og organisationer, som slet

ikke var dengang.

- Kommunikationsbranchen er blevet mere voksen, forklarer Jess Myrthu.

Om Johannes P. Bøggild

Johannes P. Bøggild har arbejdet på diverse me-

dier som skrivende journalist. Berlingske Nyheds-

magasin, Ugebrevet Mandag Morgen og Ber-

lingske Tidende. Desuden som pressechef hos

PFA Pension.

I dag er Johannes chef for Interessenthåndtering

& Strategisk Kommunikation hos DSB. Motivati-

onen for at lave dette interview har været at bli-

ve klogere på, hvordan kommunikationsbran-

chen så ud i begyndelsen af 90‘erne.






+PlusKom

DKFs nye netværk for erfarne kommunika-

tører, der er fyldt 60 år, hedder kort og godt

+PlusKom.

Vi lægger ud med første møde i oktober,

hvor Jess Myrthu vil være oplægsholder un-

der titlen ’Konsulenter - dengang og nu’.

Mødet er åbent for alle DKFs medlemmer -

og gratis for alle over 60!

www.kommunikations forening.dk

sAGt PÅ SP DSEN

’Alle er velkomne i Enhedslisten, også selv-om de ikke kan Karl Marx samlede værker forfra og bagfra’Johanne Schmidt-Nilsen til Enhedslistens årsmøde den 4. maj 2012

Af Stine Mølbak

1. maj-taler 2012: Er de fra samme parti?

Villy Søvndal: ’Vi har gjort noget

ved arbejdsløsheden. Vores kick-

start skaber tusindvis af nye ar-

bejdspladser til murere, tømre og

elektrikere’.

Thor Möger Pedersen: ’Virkelig-

heden er, at arbejdspladserne for-

svinder hurtigere, end der skabes

nye. Den udvikling skal vendes.

Arbejdsløsheden står i stampe’.

’sIMon eMIL AMMItz-

BØLL er en FArLIG

MAnD. hAns hoLD-

nInGer er FArLIGe

For VeLFÆrDsstAten’

Sagde MEP Dan Jørgensen (S) til BT den 6. maj 2012

Besked til Joachim B. Olsen (LA) fra en ’ven’ på Facebook den 26. april:

Den amerikanske valgkamp er i fuld gang mellem

Obama og Romney


Ved tredjebehandlingen af Loven om homovielser

den 7. Juni:

- Jeg er skuffet over de borgerlige. Er I hashrygen-de borgerlige?, spurgte DFs Alex Ahrendtsen i sin frustration mod V og K.

GeorGe LAkoFF

JournALIstIsk oBJektIVItet er en ILLusIon

Det bliver ofte sagt, at journalisternes

vigtigste opgave er at være objektive

og neutrale observatører. Det er en af

de første ting, man lærer rundt om-

kring på landets journalistuddannelser.

Ifølge den verdenskendte professor i

lingvistik, George Lakoff, så er det en

naiv opfattelse, og langt fra hvad der

egentlig foregår rundt omkring på re-

daktionerne. For sprog er aldrig neu-

tralt. Uanset om det er bevidst eller ej,

så er brugen af bestemte ord med til

at definere den vinkel, som journali-

sterne formidler til læserne.

Ensidigt sprog hos journalisterneProfessor George Lakoff har fornyligt

gæstet Danmark i forbindelse med

række oplæg for meningsdannere,

politikere og rådgivere, som Tænke-

tanken Cevea havde arrangeret. Der

bidrog han bl.a. med en analyse af de

danske medier, der, ifølge ham, be-

nytter et mere og mere ensidigt kon-

servativt sprogbrug.

- Ord som fx ’skattelettelser’ er vidt

brugt på tværs af politiske skæl, da

det for venstreorienterede er et fagligt

neutralt udtryk, som de har lært, da

de læste statskundskab på universite-

tet. For højreorienterede er brugen af

det ord med til at styrke en frame. Ved

at bruge ordet skattelettelser, bliver

skat noget negativt, det bliver noget,

vi skal lettes og befries fra for at være

frie. Derfor bliver de borgerlige ’skatte-

lettere’ også en slags befriere og helte.

Når medierne reproducerer politisk la-

det termer, så er de med til at fremme

et konservativt politisk budskab. Og

mange af dem gør det uden, at de

selv er klar over det, siger Lakoff.

Kø ved den retoriske kopimaskineFor professor Lakoff er der ikke tale

om nogen form for højreorienteret

konspiration fra mediernes side. Der-

imod er der netop tale om et sprog-

brug og en retorik, som alle fra

kommunikatører, embedsmænd, poli-

tikere og medier kopierer fra hinan-

den og tilsammen skaber det en selv-

forstærkende effekt. En effekt der de

sidste 25 år har været konservativ,

fordi disse har været bedre til at itale-

sætte deres værdier.

- De sidste ti år har man i Danmark

haft en højreorienteret regering, der

har sat dagsordenen. Det har de væ-

ret rigtig gode til, og derfor har medi-

erne adopteret en højreorienteret re-

torik og sprogbrug. Det er blevet

kopieret, så også de socialistiske par-

tier og eksterne kommunikatører ac-

cepterer en retorik, der tidligere ken-

detegnede konservative, men nu

bruges af flertallet. Det etablerede

sprog kan udnyttes i en politisk hen-

sigt, forklarer Lakoff.

Da vi alle er med til at skabe den-

ne effekt, så er det også muligt at

ændre den.

Alle framer historierMen fordi det konservative sprog er så

forankret i de flestes bevidsthed, gør

det arbejdet mere udfordrende for de

kommunikatører, der ønsker, at medier-

ne skal bruge et andet sprog. Det kræ-

ver nemlig også, at kommunikatørerne

selv ændrer adfærd og arbejdsmetoder.

Hver eneste gang, at man kontakter en

journalist, så bidrager man nemlig også

til at frame sin historie.

Kommunikatører narrer sig selv, hvis de tror, at medierne fungerer som relative objektive formidlere. Og endnu værre hvis de samtidig tror at sproget er en neu-tral bærer af budskaber. Kun ved at forstå, hvordan journalister bevidst eller ube-vidst framer de politiske budskaber, kan man ændre mediernes ensidige sprog

Af Kerstin Riber, kommunikationsmedarbejder

i Tænketanken Cevea


DKF kurser

Spin, lobbyisme og politisk kommunikation

August i Hellerup og Vejle

Læs mere om kurset her

- Før man overhovedet skal prøve

at sælge sin historie, så foregår der

en udvælgelsesproces, hvor man går

sit netværk igennem og finder ud af,

hvilke journalister man vil kontakte.

Hvis man vil skabe fokus omkring

nedskæringer og forringede arbejds-

forhold på en fabrik, så skal man ikke

ringe til de journalister, der skriver om

erhverv. I stedet skal man fx ringe til

dem, der skriver om ulighed, siger

Lakoff.

På den måde har den enkelte

kommunikationsmedarbejder ofte en

stor rolle at spille på trods af, at man

ikke altid har indflydelse på det bud-

skab, som vi skal ud med.

Men det at frame en debat er ikke

noget, som gøres overnat. Derfor er

professor Lakoffs råd til alle kommu-

nikationsrådgivere også at have tål-

modighed og hele tiden fokusere på

den historie, som man ønsker at for-

tælle. Den vil oftest være ukendt for

journalisterne.

- Det er kommunikatørens opgave

at tilbyde nye vinkler og historier. Dog

fortalt i et andet sprog. Det er ikke

nødvendigt at opfinde den dybe tal-

lerken. Man skal bare blive ved med

at gentage historien indtil den hæn-

ger ved, forklarer George Lakoff til

slut til Kommunikatøren.

‘[…] sprog er aldrig neutralt. Uanset om det er bevidst eller ej, så er brugen af bestemte ord med til at definere den vinkel, som journalisterne formidler til læserne‘ George Lakoff

- Man skal bare blive ved med at gentage historien, indtil den hænger

ved, forklarer George Lakoff.

Hvem er George Lakoff?

George Lakoff er født 24. maj 1941 og er

professor i lingvistik på University of Cali-

fornia, Berkeley, hvor han har undervist si-

den 1972.

Lakoff er især blevet et kendt navn i

USA og til dels i resten af Verden i kraft af

sine bøger om politisk framing. Det er

især bogen ’Don’t Think of an Elephant’,

der har gjort Lakoff til en kendt stemme i

den amerikanske debat

Lakoff har et eksplicit tilhørsforhold til

demokraternes venstrefløj, og de fleste af

hans bøger, især bestsellerne, er skrevet

netop til demokraterne med det formål at

matche republikanernes - ifølge Lakoff -

dygtige og koordinerede brug af rammer i

den offentlige debat. (kilde: Wikipedia

2012)

Læs mere om professor Lakoffs tanker

i bogen ‘Political Mind – Why you Can’t

Understand 21st.-Century American Poli-

tics with an 18th-Century Brain’ eller den

kommende instruktionsbog ‘The Little Blue

Book’.

Få styr på det journalistiske håndværk

To dage i august og september i

Hellerup og Vejle

Læs mere om kurset her


grænser for det antal bankdirektører,

man ifølge politikere og myndigheder

burde beskatte, detailregulere eller

sende i fængsel. Eller de underskud

på forskellige landes statsbudgetter,

som finanssektoren synes at have for-

årsaget. Men vi skal ikke græde over

kritik. Det er blot vilkårene i disse år -

berettiget eller ej, siger kommunikati-

onschef i Bankinvest, Dag Holmstad.

Image er det største problemEn helt ny undersøgelse, som Dansk

Kommunikationsforening har foreta-

get blandt medlemmer, der arbejder i

finanssektoren, viser, at der er bred

enighed om, at den største og vigtig-

ste kommunikationsmæssige udfor-

dring for finanssektoren er sektorens

omdømme. Halvdelen af alle adspurg-

te i undersøgelsen er helt enige i, at

finanssektoren står med et stort

imageproblem efter finanskrisen,

mens 47 pct. er overvejende enige.

Diagram 1: Finanssektoren har et

stort imageproblem efter finanskrisen

- At genskabe tilliden er ikke en op-

gave, vi kommunikatører kan løfte

alene, men vi kan bestemt være med

til at gøre en forskel. Vi kan formidle

historier, der viser, at vi agerer an-

svarsfuldt og er bevidste om den vig-

tige rolle, sektoren spiller i samfun-

det. Samtidig er det vigtigt, at vi

melder os på banen og tilegner os

den nødvendige forretningsindsigt og

tager aktivt del i kundekommunikati-

onen, siger kommunikationschef hos

Industriens Pension og næstformand i

Dansk Kommunikationsforening, Jens

Almegaard.

Netop kundekommunikationen er

et område, hvor der ifølge undersø-

gelsen er et stort forbedringspoten-

tiale. En klar og forståelig kommuni-

kation med kunderne er således den

anden vigtigste udfordring for den fi-

nansielle sektor. Som vist i diagram 2

tilkendegiver 62 pct., at finanssekto-

ren skal blive bedre til at forklare pro-

dukter og ydelser over for kunderne,

mens 34 pct. svarer overvejende enig.

Diagram 2: Finanssektoren skal blive

bedre til at forklare produkter og

ydelser over for kunderne

150 deltagere og 26 stærke fore-

dragsholdere var netop samlet om

dette emne til konferencen ’Vejen ud

af finanskrisen – nye tider for finans-

verdenen fordrer nye former for kom-

munikation’, som Dansk Kommunika-

tionsforening havde arrangeret i

samarbejde med Finansrådet, Forsik-

ring og Pension og PFA Pension.

Finanskrisen har givet den finan-

sielle sektor nogle skræmmer og rid-

ser, og omdømmet er i flere omgange

blevet sendt til tælling. Derfor har de

seneste år været særdeles udfordrer-

ne for alle, der arbejder med finansiel

kommunikation. Uanset om det er i

en bank, et forsikrings- eller pensi-

onsselskab.

Kassen med kommunikations-

værktøjer er blevet rodet igennem

adskillige gange, og kriseberedska-

berne har været flittigt anvendt. Sam-

tidig har branchen været nødsaget til

at gå nye kommunikative veje, da tid-

ligere rutiner og arbejdsgange har vist

sig utilstrækkelige i takt med, at fi-

nanssektoren er blevet udpeget som

en af de hovedansvarlige for krisen.

- Kritikken mod finanssektoren har

på nogle områder været berettiget.

Men kritikken har også taget over-

hånd. Der har næsten ikke været

VeJen uD AF FInAnskrIsen GÅr VIA kunDerne

Ny undersøgelse viser, at kommunikationsansatte i finanssektoren er klar over, der skal tænkes nyt, hvis sektorens omdømme skal løftes oven på finanskrisen. Ikke mindst kundekommunikationen skal forbedres markant.

Af Kristian Lund Pedersen

Helt enig

Overvejende enig

Overvejende uenig

Helt uenig

0% 25% 50%

50%

47%

3%

0%

Helt enig

Overvejende enig

Overvejende uenig

Helt uenig

0% 25% 50% 75%

62%

34%

1%

0%



Effektiviseringer, organisationsæn-

dringer og nedskæringer tæt efter-

fulgt af gennemslagskraft over for

politikere vurderer respondenterne til

at være mindre væsentlige udfordrin-

ger for sektoren lige nu.

Kundekommunikationen skal moderniseresNu er det sjældent, der er noget, der

er så skidt, at det ikke er godt for no-

get. Det gælder også for den finan-

sielle sektor, der med finanskrisen er

blevet nødt til at forny sig i måden at

kommunikere på.

Netop i forhold til kunderne er der

sat fart i brugen af sociale medier og i

udviklingen af nye kommunikations-

platforme, og undersøgelsen viser

også, at der blandt sektorens kom-

munikationsfolk er tiltro til, at mobile

kommunikationsformer er fremtiden.

Således er 96 pct. helt enige eller

overvejende enige i, at der er et stort

potentiale på dette område.

Diagram 3: Der er et stort potentiale i

at bruge mobile kommunikationsfor-

mer med kunderne

‘At genskabe tilliden er ikke en opgave, vi kommunikatører kan løfte alene, men vi kan bestemt være med til at gøre en forskel’ Jens Almegaard

Læs alt om DKFs konference hos PFA

’Vejen ud af finanskrisen’.

- Kritikken mod finanssektoren har på

nogle områder været berettiget. Men kri-

tikken har også taget overhånd, siger

kommunikationschef i Bankinvest, Dag

Holmstad.

- Det er vigtigt, at vi melder os på banen og

tilegner os den nødvendige forretningsind-

sigt og tager aktiv del i kundekommunikati-

onen, siger kommunikationschef hos Indu-

striens Pension og næstformand i Dansk

Kommunikationsforening, Jens Almegaard.

- De mobile enheder vil med tiden bli-

ve en fuldt integreret del af selskaber-

nes kommunikationsplatforme, og

mange initiativer er allerede sat i

gang. Men der er stor kamp om IT-

ressourcerne, og er der tiltag, der kan

mindske omkostninger, eller opgaver

der skal udføres for at leve op til

myndighedernes krav, kommer de

sikkert i første række. Omkring socia-

le medier er det især i forbindelse

med kundeservice og kampagner, at

jeg ser de største perspektiver for

branchen, siger Jens Almegaard.

Hos Bankinvest tilkendegiver Dag

Holmstad, at man ser fordomsfrit på

mulighederne med moderne kom-

munikationsformer, men at det skal

give mening og værdi for forretnin-

gen, før de vil brænde ekstra om-

kostninger af.

Undersøgelsen er sendt til

294 kommunikatører.

Medlemmer af DKF, der arbejder inden

for finanssektoren, og kommunikati-

onsmedarbejdere i medlemsvirksomhe-

derne i Finansrådet, Forsikring & Pensi-

on, Realkreditrådet og

Investerings ForeningsRådet.

• 76harsvaret,herafhar66gennem-

ført hele undersøgelsen

•Svarprocentved76er25,8%

•54%afrespondenterneer

kommunikationsledere, 31% er

kommunikationsmedarbejdere,

10% er konsulenter og 4% er andet

•38%afrespondenternearbejderi

bank, 10% i forsikring, 28% i pen-

sion, 9% i investering, 4% i real-

kredit og 9% i andet.

Helt enig

Overvejende enig

Overvejende uenig

Helt uenig

0% 25% 50%

47%

50%

4%

0%

DKF KomNetværk

Kommunikatører i finanssektoren

KompetenceNetværket mødes seks gange.

Nogle møder foregår hos DKF, men vi tager

også på virksomhedsbesøg. 2012 - 27. sep-

tember, 23. oktober, 20. december, og 2013

- 29. januar, 28.

februar, 23. april.

Tilmeld dig her


Folketingsmedlemmernes Facebook-

profiler er lige så forskellige som politi-

kerne selv. Fælles for de politikere, der

har en profil, er det dog, at de selv er

nødt til at investere tid for at få et ud-

bytte. Til gengæld kan de sociale medi-

er være et talerør, når der ikke er hul

igennem til de traditionelle medier. Det

viser en helt ny analyse, Infomedia har

lavet. Analysen er baseret på medieom-

tale af de 179 folketingspolitikere og

deres aktiviter på de sociale medier.

Når journalisterne ikke ringerAnalysen viser blandt andet, at en

lang række politikere bruger deres

Facebook-profil til at korrekse og

kommentere på de traditionelle medi-

ers artikler. Fælles for alle politikerne

på Facebook er, at de linker til artikler

i de traditionelle medier, og bruger

deres profil til at kommentere medi-

ernes vinkler, eller til at give deres

mening tilkende. Det vil sige, hvor

både politikere og læsere i de traditi-

onelle medier er begrænset af aviser-

nes valg af kilder, så giver Facebook

politikerne mulighed for taletid uaf-

hængigt af journalisternes gunst. Det

kan blandt andet ses i forbindelse

med, at regeringen fremlagde sin

2020-plan. Her blev kun et fåtal af

politikerne brugt som kilder i de tra-

ditionelle medier, mens alle politiker-

ne på Facebook kommenterede pla-

nen og gik i detaljer med de enkelte

dele.

Med eller uden personlighedMen en ting er, at ordet er frit for po-

litikerne, Noget andet er, hvor gode

de er til at bruge den frihed til at lave

politik. Infomedias gennemgang af

de 179 Facebook-profiler viser, at po-

litikerne kan inddeles i tre overordne-

de grupper.

Den første gruppe er De Personli-

ge, som består af ca. 30 pct. af de

folkevalgte. Det er dem, der ikke skel-

ner mellem deres private sfære og

deres politiske jeg. De tør mixe politi-

ske udmeldinger med private opdate-

ringer, og fremstår dermed i øjenhøj-

de med vælgerne. Deres personlige

stil på Facebook gør, at vælgerne

også er langt mere spontane i deres

reaktioner på de indlæg, der er på

politikernes vægge.

Formalitet frem for altDen anden gruppe dækker over dem,

man kan kalde De officielle. Denne

gruppe består oftest af partiernes

spidskandidater, der har en meget

formel og politisk korrekt tone på

Facebook. Ofte så formel at læserne

til tider kan have en begrundet mis-

tanke om, at det ikke er politikerne

selv, der opdaterer profilerne.

Den tredje gruppe kan kaldes De

flittige. Det er de folketingspolitikere,

der bruger Facebook til at dokumen-

tere over for deres vælgerkreds, at de

arbejder hårdt. Det indebærer en

lang række opdateringer om, hvem

de har mødtes med, og hvilke medier

de har udtalt sig til. Disse opdaterin-

ger har karakter af dagbogsskriverier.

Endelig er der en sidste gruppe,

som består eller nærmere ikke består

PoPuLÆre PoLItIske PrIVAtPersonerKan man se et mønster i, hvordan politikerne bru-ger henholdsvis de sociale - og de traditionelle medi-er i forsøget på at kom-munikere politik? Infome-dia har gjort forsøget.

Af Lisbet Vestergaard Marek,

Analyst & Consultent,

Infomedia A/S


PoPuLÆre PoLItIske PrIVAtPersoner

Læs alt om debat-

arrangement, pro-

gram, navne og ar-

tikler her

af de politikere, der har fravalgt Face-

book som kommunikationskanal.

Flydende grænserMen analysen viser også, at politiker-

ne ikke kun bruger de sociale medier

til at tilkæmpe sig den taletid, de ikke

får i de traditionelle medier. De lufter

i høj grad personlige meninger om

andre politiske områder end deres of-

ficielle ordførerskaber. Hvor de traditi-

onelle medier typisk går gennem de

officielle kanaler og spørger ordfører-

ne, så er der på Facebook en langt

mere flydende grænse for, hvem der

kommenterer på hvad. På den måde

kan man sige, at de sociale medier bi-

drager med en helt ny måde at lave

politik på.

FoLkeMØDet´12 PÅ BornhoLM

Denne artikel er en del af en længere analyse, som er lavet op til Folkemødet den 16.

juni. Her følger lidt om DKFs debatarrangement i Allinge.

Dansk Kommunikationsforening og Infomedia blænder op for et to timers underhol-

dende debatarrangement med kant om, hvordan politikere bruger Facebook og andre

sociale medier som politisk kampplads. Mød toppolitikere fra alle partier og skarpe me-

ningsdannere og kommunikatører.

Fra partisoldat til privatperson, 16. juni kl. 9-11: Mødeteltet ved Allinge Røgeri

Debatarrangement til Folkemødet i Allinge?

- Fantastisk spændende diskussion. Nu kan vi få at vide, hvad Facebook gør ved folke-

styret og høre, hvorfor politikerne bruger det, som de gør. Er vi for eksempel ved at få et

skyggeparlament, hvor lovforslag bliver prøvet af på Facebook, FØR de bliver fremsat i

Folketinget. Det bliver underholdende – Og jeg er sikker på, at der bliver gået til stålet,

siger direktør Flemming Platz fra Platz Kommunikation.

• Konvergensen vilændredinearbejdsvilkår.Få

forskningensogindustriensbudpådenteknologi,

duskalkunnehåndtere.

• Integration af kommunikationogteknologi.

Hvordankanduorkestrerefremtidensteknologiske

platforme?

• Er læring vejentileffektivjournalistisk,kommuni

kationogreklameiendigitalverden?Hvadsigerden

nyesteforskningidigitalpædagogik?

• Brugernes adfærdidetdigitalelandskab.

Hørhvadforskereogpraktikerereeltvedombruger

adfærdpånettet.

• Kommunikation handler omændringafværdier,

adfærdogopfattelser.Hvadvilmodtagerneshjerner

godtage?Ervorehjernersåforskellige,ateneste

reellemuligheder11kommunikation?

• Følelserne skal i spil idendigitalekommunikation

foratfangemodtagerne.Oplevelsesøkonomieneret

strategiskværktøjtilatopnåfølelsesmæssiginvol

vering.Hørhvordan.

• Medier og journalistikidetdigitalesamfund.Hvad

betyderdetfx,atmangegamlemedierforsvinderog

atjournalisterneividtomfangerkobletudafformid

lingenidedigitalenetværk?

Årets konference for mediefolk, kommunikatører og reklamefolk

Mødblandtandre:• Niels Zibrandtsen. CEOoghovedaktionæriteknologivirksom

hedenGlobalConnect,• Knud Erik Skouby.ProfessorvedCenterforKommunikation,

MedieogInformationsteknologi,AalborgUniversitet.• Jan Køhler.StifterogkreativdirektøriRelationshusetGekko• Christian Have.Forfatterogdirektør,HaveKommunikation.• Peter Bro.ProfessorsamtCenterogStudielederafCenterfor

Journalistik,SyddanskUniversitet.

• Karsten Kock.DirektøriforandringsprocesvirksomhedenPerformex

• Christiane Vejlø.EjerafButWhy.Kommunikationsstrategogstudievært

• Klaus Bruhn Jensen.ProfessorInstitutforMedier,ErkendelseogFormidling,KøbehavnsUniversitet.

• Søren Adolph.EjerogdirektørielearningvirksomhedenVersionA

• Niels R. Brinkmann.FoundingChairmaniCOMACADEMY

Læs mere på www.comacademy.dk/konferenceindhold om konferencens temaer.

Fra taktisk manipulationtil bæredygtig autencitet

Dit udbytte: Du får en stærk platform til at planlægge dine markedsindsatser. Plus en ny basis for at udvikle din professionalisme.

Tid: 4.septemberkl.9.00.Sted:HouseofDreams,Vallensbækvej63,2625Vallensbæk.

Pris:MedlemmerafHusetMarkedsføring,DanskKommunikationsforeningogDanskJournalistforbund3995,.Andre4995,

Tilmelding:http://markedsforing.dk/kurser/comacademy

Den digitale konvergens vender op og ned på alle vante forestillinger om

kommunikation, journalistik og reklame. Hver udøver af kommerciel kommunikation

vil blive tvunget til at revurdere sin måde at arbejde på, når effekt afgøres af 11

opmærksomhedsværdi. Og når alle brugere får adgang til alt indhold på alle plat

forme. Globalt og til drastisk lavere priser.

Konferencen afvikles med en unik, interaktiv konferenceteknologi. Den produceres

som et interaktivt tvshow af New Yorkbaserede, dansk/amerikanske WizeRize,

der har udviklet den banebrydende, digitale pædagogik og teknologi.

HusetMarkedsføringogCOMACADEMYlancerer:

www.comacademy.dkwww.markedsføring.dk

Titlerpåkonferencensemnererbl.a.:


Af Pelle Nilsson, stifter,

direktør og ledelsesrådgiver

hos rådgivningsbureauet

Resonans Kommunikation I/S

trenDs I Den Interne koMMunIkAtIon

1. FINANSKRISE --> fokus på pen-ge, produktivitet og innovationMidten af de glade 2000’ere var de

store overskrifter og armbevægelsers

tid med store investeringer, vækst og

optimisme. Internt i virksomhederne

var der stor fokus på bløde værdier

som medarbejdernes trivsel.

Alt dette har ændret sig drastisk i

post-recession perioden efter finans-

krisen. Fokus er nu på produktivitet

og kerneforretningen, direkte værdi-

skabende aktiviteter samt mange og

store innovationer i virksomhedernes

organisationer.

For kommunikationsfolket betyder dette•fokuspågenopbygningogfast-

holdelse af tilliden til topledelsen i

virksomhederne samt etablering af

dagsordener om forretningskritiske

emner som kunder og produktivi-

tet i virksomhederne.

•kommunikationiforbindelsemed

implementering af væsentligt æn-

drede forretningsstrategier som

konsekvens heraf.

•kommunikationiforbindelsemed

innovationsprocesser.

•’hyggehistorierne’ipersonalebla-

det om månedens medarbejders

private passion for motorcykler

forsvinder til fordel til forretnings-

og jobrelevante stofområder.

•kanaler,derereffektive,nårder

hurtigt skal etableres tydelige

dagsordener i hele virksomheden,

udvikles og implementeres.

•kommunikationsfolketbevægersig

ud af kontoret og ud, hvor værdi-

erne reelt skabes for at hjælpe le-

dere og medarbejdere med at pro-

fessionalisere deres ommunikation.

2. GLOBALISERING --> kommuni-kation på tværs af kulturer og tidsgrænserDe store virksomheder samler funkti-

oner som bogføring, programmering

og produktion i lavtlønsområder, og

matrixorganisering betyder, at mange

får kollegaer i andre byer, landsdele,

lande og verdensdele.

For kommunikationsfolket betyder detteKommunikation kommer fra det la-

tinske ’communicare’, hvilket kan

oversættes med ’at gøre fælles’. Det

giver sig selv, at virksomhederne mere

end nogensinde har brug for kommu-

nikationsfolket til at hjælpe med ’at

gøre fælles’ på tværs af modersmål,

kulturer og tidsgrænser.

Kommunikationsfolk bør sammen

med IT-folk igangsætte udvikling og

implementering af nye og effektive

kommunikationsværktøjer til den

tværorganisatoriske kommunikation.

Fx velfungerende telekonferencesy-

stemer, effektive projekt/arbejdsrum a

la det danskudviklede Podio samt in-

terne sociale medier som Yammer.

3. NY, BEDRE OG BILLIGERE TEK-NOLOGI --> lettilgængelige og mobile kommunikationsplatformeFor fem år siden i 2007 kostede en

fladskærm det tredobbelte af, hvad

en tilsvarende skærm koster i dag, og

udviklingen af bedre og billigere

skærme fortsætter.

Ved præsentation af regnskabet

for 1. kvartal 2012 udtalte Apples

CEO Tim Cook efter at have solgt 15

millioner iPads:

- Through the last quarter <Q1

2012>, I should say, which is just 2

years after we shipped the initial iPad,

we’ve sold 67 million. And to put

that in some context, it took us 24

years to sell that many Macs and 5

years for that many iPods and over 3

years for that many iPhones.

Med andre ord kan vi roligt forven-

te, at udviklingen af nye, bedre og bil-

ligere kommunikationsplatforme vil

accelerere yderligere de kommende år.

For kommunikationsfolket betyder dette•nyekanalerskabernyemuligheder

for mere effektiv intern kommuni-

kation på modtagernes præmisser.

•kanaler,dererlangsommeogom-

stændelige at producere forsvinder

til fordel for hurtige og let tilgæn-

gelige kanaler.

•endnubilligereogbedreskærme

gør det attraktivt at implementere

digitale infoboards på virksomhe-

derne, så nyheder, video etc. kan

gøres let tilgængeligt for alle med-

arbejdere.

•demobiletabletsgørdetmuligt

for medarbejderne at læse blandt

andet information/nyheder og tilgå

deres digitale arbejdsredskaber i én

enhed, når og hvor det passer

medarbejderen.

PS Artiklen er skrevet på tablet –

og er baseret på highlights fra

’CommunicationAcademy – sort bæl-

te i intern kommunikation’, som er

DKFs tunge uddannelsestilbud til

medlemmerne med Pelle Nilsson som

kursusleder. Akademiet blev afviklet

over 7 dage i 2011-2012

Efterskælvene af den fi-nansielle krise har resul-teret i betydelige ændrin-ger i virksomhedernes prioriteringer og kommu-nikation.

Læs mere om DKFs ComAcademy i 2012

- DKF Change Academy med direktør og

ejer Maria Sennels, Copenhagen Change,

som kursusleder - start september 2012

- DKF ComAcademy i Kommunikationsle-

delse med direktør René la Cour Sell, Nor-

mativ ledertræning, som kursusleder - start

november 2012

www.kommunikationsforening.dk

• Konvergensen vilændredinearbejdsvilkår.Få

forskningensogindustriensbudpådenteknologi,

duskalkunnehåndtere.

• Integration af kommunikationogteknologi.

Hvordankanduorkestrerefremtidensteknologiske

platforme?

• Er læring vejentileffektivjournalistisk,kommuni

kationogreklameiendigitalverden?Hvadsigerden

nyesteforskningidigitalpædagogik?

• Brugernes adfærdidetdigitalelandskab.

Hørhvadforskereogpraktikerereeltvedombruger

adfærdpånettet.

• Kommunikation handler omændringafværdier,

adfærdogopfattelser.Hvadvilmodtagerneshjerner

godtage?Ervorehjernersåforskellige,ateneste

reellemuligheder11kommunikation?

• Følelserne skal i spil idendigitalekommunikation

foratfangemodtagerne.Oplevelsesøkonomieneret

strategiskværktøjtilatopnåfølelsesmæssiginvol

vering.Hørhvordan.

• Medier og journalistikidetdigitalesamfund.Hvad

betyderdetfx,atmangegamlemedierforsvinderog

atjournalisterneividtomfangerkobletudafformid

lingenidedigitalenetværk?

Årets konference for mediefolk, kommunikatører og reklamefolk

Mødblandtandre:• Niels Zibrandtsen. CEOoghovedaktionæriteknologivirksom

hedenGlobalConnect,• Knud Erik Skouby.ProfessorvedCenterforKommunikation,

MedieogInformationsteknologi,AalborgUniversitet.• Jan Køhler.StifterogkreativdirektøriRelationshusetGekko• Christian Have.Forfatterogdirektør,HaveKommunikation.• Peter Bro.ProfessorsamtCenterogStudielederafCenterfor

Journalistik,SyddanskUniversitet.

• Karsten Kock.DirektøriforandringsprocesvirksomhedenPerformex

• Christiane Vejlø.EjerafButWhy.Kommunikationsstrategogstudievært

• Klaus Bruhn Jensen.ProfessorInstitutforMedier,ErkendelseogFormidling,KøbehavnsUniversitet.

• Søren Adolph.EjerogdirektørielearningvirksomhedenVersionA

• Niels R. Brinkmann.FoundingChairmaniCOMACADEMY

Læs mere på www.comacademy.dk/konferenceindhold om konferencens temaer.

Fra taktisk manipulationtil bæredygtig autencitet

Dit udbytte: Du får en stærk platform til at planlægge dine markedsindsatser. Plus en ny basis for at udvikle din professionalisme.

Tid: 4.septemberkl.9.00.Sted:HouseofDreams,Vallensbækvej63,2625Vallensbæk.

Pris:MedlemmerafHusetMarkedsføring,DanskKommunikationsforeningogDanskJournalistforbund3995,.Andre4995,

Tilmelding:http://markedsforing.dk/kurser/comacademy

Den digitale konvergens vender op og ned på alle vante forestillinger om

kommunikation, journalistik og reklame. Hver udøver af kommerciel kommunikation

vil blive tvunget til at revurdere sin måde at arbejde på, når effekt afgøres af 11

opmærksomhedsværdi. Og når alle brugere får adgang til alt indhold på alle plat

forme. Globalt og til drastisk lavere priser.

Konferencen afvikles med en unik, interaktiv konferenceteknologi. Den produceres

som et interaktivt tvshow af New Yorkbaserede, dansk/amerikanske WizeRize,

der har udviklet den banebrydende, digitale pædagogik og teknologi.

HusetMarkedsføringogCOMACADEMYlancerer:

www.comacademy.dkwww.markedsføring.dk

Titlerpåkonferencensemnererbl.a.:


kreAtIVe sJÆLe kAn Ikke sÆttes PÅ ForMeL

Lene Tanggaard og Christian StadilI bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativGyldendal Business286 sider, 300 kr.

Bogen består af interviews med en lang række kreative sjæle, der har opnået personlig og pro-fessionel succes ved hjælp af deres kreativitet. Desuden interviewes virksomheder, som fx ad-vokatfirmaet Lett & Co, der har valgt bevidst at bringe mere kreativitet ind i deres virksomhed.

Hvad bogen viser er, at der ikke er én be-stemt måde at være kreativ på. Ingolf Gabold har en fast struktur og model for sin kreativitet, hvor imod det for andre er en langt mere intui-tiv proces. Fælles for den ’kreative klasse’ er, at mange udnytter deres erfaringer, viden og intu-ition til at skabe den kreative kvalitet. Som bo-gen fremstiller det, er kreativitet i lige så høj grad evnen til at refortolke kendt stof, som det er evnen til at opfinde fra grunden.

Bogen giver meget inspiration og et godt indblik i forskningen omkring emnet, hvor beg-ge dele giver indsigt i, hvordan kreativitet kan være en game-changer for mange organisatio-ner. Ment rent forskningsmæssigt viser bogen, at kreativitet ikke kan sættes på en formel. Ingen mennesker er kreative på nøjagtigt samme måde.

Af Eva Kistrup,kommunikationschefEVA KISTRUP

Du BLIVer hVAD Du tÆnker

Jørgen SvenstrupDu bliver hvad du tænker – mentaltræning – fjern hjer-nens spændetrøjeGyldendal Business200 sider, 200 kr.

Jørgen Svenstrup har skrevet en tankevæk-kende bog om, hvor stor betydning vores un-derbevidsthed, følelser og tanker har for vores handlinger, og hvordan vi selv kan blive i stand til at styre vores tanker bedre.

Bogen giver en letlæselig introduktion til, hvordan vi kan gøre op med de negative tan-ker, for i stedet at træne hjernen til at sætte fokus på de gode og positive ting i livet. Vi kan i høj grad tage ansvar for vores egen triv-sel, mindske vores stressniveau og ikke lade os styre af negative reaktioner på andre men-nesker eller et lavt selvværd. Vi mennesker er i stand til alene ved bevidst træning og sty-ring af vores tanker til at give os selv mere mental ’medvind på cykelstierne’.

Jørgen Svenstrup præsenterer et trivsels-regnskab i bogen, som bl.a. indeholder de faktorer, der har både negativ og positiv be-tydning for vores trivsel. Fx begrænsende overbevisninger, som er selvskabte ’sandhe-der’, som har en negativ og begrænsende betydning for tacklingen af udfordringer i li-vet. Den gode nyhed er, at vi selv bl.a. kan skabe støttende antagelser i stedet. Bogen beskriver 9 trin for en succesfuld forandring.

Bogens hovedbudskab er, at vi kan få positiv kontrol med vores følelser og tanker via mentaltræning, hvor 15 minutter om da-gen er nok til at opnå en tydelig, positiv ef-fekt. Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan du kan mentaltræne selv via forskel-lige lydfiler, som fx kan hentes som App’s til Iphones og Android-smartphones.

Af Lene Strøm Magner,cand.scient.pol.

DIn nÆste kArrIere

Stephen Bruyant-LangerDin næste karriere – headhunterens guide til livslang succesLindhardt og Ringhof272 sider, 300 kr.

De første halvtreds sider bruges især på at fortælle, hvor god en virksomhed Korn/Ferry International er. Stephen er ledende partner i forretningen, der udfører executive search og coaching. Men tag ikke fejl, det er bare Ste-phens store glæde ved sit job og stolthed over Korn/Ferry, der skinner igennem her. ’Din næste karriere’ opfatter jeg som en ægte og ærlig bog. Dybest set er forfatteren dén type person, han anbefaler andre at være: en interessant samtalepartner.

Læs bogen, hvis du vil have nogle uvur-derlige tips til den del af en jobproces, der kan indeholde et besøg hos en headhunter. Stephen skriver i øvrigt begavet om ledelse og netværk.

Bogen er imidlertid også en bog, der kan hjælpe os, der måske ikke har mulighed for at komme til coach eller få en mentor. Bo-gen guider dig bl.a., trin for trin, i at lægge en ’forretningsplan’ for dit liv og at sætte personlige og professionelle mål, der kan gøre dig succesfuld – og måske lykkelig.

Jeg nyder Stephens one liners, fx: ’Håb er ikke en strategi’, og ’Mål er drømme med deadlines’. Men mest af alt nyder jeg Ste-phens professionelle tilgang, og at bogen er så fyldt med nærvær. Stephen Bruyant-Lan-ger skriver apropos, at udfordringen for en leder er ’at bibeholde varmen i et meget performanceorienteret miljø’. Sådan en le-der tror jeg, Stephen er.

LÆS MERE om bogen og forfatteren på www.denpersonligeforretningsplan.dk

Af Stephan Sabinsky, senior kommunikationsrådgiver

BoGAnMeLDeLser / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk


the IABC hAnDBook oF orGAnIzAtIonAL CoMMunICAtIon

Tamara L GillisThe IABC handbook of organizational communicationJossey Bass442 sider, 80 dollars

Bogen ’The IABC Handbook of Organizational Communication’ giver gennem hele 31 artik-ler skrevet af anerkendte specialister en god indføring i intern kommunikation, PR og mar-keting, samt i fundamentet for virksomheds-kommunikation og kommunikationsledelse. Med sine 429 sider lignede bogen ærlig talt mere en grundbog end en håndbog, da den landede på mit skrivebord.

Heldigvis bedrager skindet, og jeg har været glad for at læse mig igennem bogens 31 relevante og interessante artikler, der til-sammen danner et samlet opslagsværk. Ar-tiklerne er inddelt i fem hovedafsnit: 1) For-retningskommunikationenens fundament, 2) Kommunikationsledelse, 3) Intern kommuni-kation, 4) Public relations og 5) Marketing kommunikation.

Artiklernes forfattere er alle specielt ud-valgte specialister med mange års baggrund i forskning, praksis og som rådgivere. Forfatter-listen omfatter blandt andet den internationalt anerkendte professor James E. Grunig fra Mayland Universitet og Roger D’Aprix, forfat-teren til den klassiske (og stadig absolut læse-værdige) bog om ledelseskommunikation ’Communicating for Productivity’ fra 1982.

Håndbogen er en nyttig indføring i virk-somhedskommunikationens centrale fagom-råder, dens vigtige rolle og bidragyder til virk-somhedens værdiskabelse, samt hvordan kommunikationsarbejdet kan ledes og orga-niseres. Bogen kan anbefales til alle med in-teresse for virksomhedskommunikation, både nye inden for faget (fx studerende på univer-siteter, diplom- eller MBA uddannelser), virk-somhedsledere med et særligt ansvar for virksomhedens kommunikation samt erfarne kommunikatører, der har brug for at oriente-re sig i eget eller relaterede fagområder.

Det er ikke muligt at anmelde alle bogens enkelte artikler her. Men i en tid, hvor virk-somhedskommunikationens roller og ansvar i høj grad er under forandring, vil jeg særligt fremhæve James E. Grunig og Larissa A. Gru-nigs velfunderede og kloge artikel ’Characte-ristics of Excellent Communication’.

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

AF Pelle Nilsson, partner og ledelses rådgiver Resonans Kommunikation I/S

’JeG er Ikke skØr – JeG er BAre Ikke DIG’

Roger R. Pearman og Sarah C. Albritton Jeg er ikke skør – jeg er bare ikke dig! Gyldendal Business142 sider, 350 kr.

Mennesker er forskellige. Det er udgangs-punktet for: Jeg er ikke skør – jeg er bare ikke dig. Myers-Briggs typeindikatorer (MBTI) har i en del år været et brugt værktøj i diverse ud-viklings- og organisationsprocesser i både of-fentlige og private organisationer

De 16 forskellige personlighedstyper gen-nemgås relativt detaljeret i denne bog, så for nogle er det en gentagelse af tidligere læs-ning. Udgangspunktet er det samme som i bogens titel. Krydret med tre ret væsentlige forudsætninger:• Enantagelseom,atandremenneskerhar

positive hensigter• Tolerance.Fremsætdineiagttagelsersom

sanseindtryk, ikke som kendsgerninger. In-gen har monopol på sandheden

• Enforpligtigelsetilatindgåidialogogder-med udvise empati

Hvis disse tre forudsætninger er aner-kendt og opfyldt, giver det mening at arbej-de videre med bogens anbefalinger og råd.

Første del er en grundig indføring i forar-bejderne for personlighedstyperne, så følger en gennemgang på kryds og tværs i kombi-nationer imellem de 16 typer for til slut at minde om, at man ikke må stole så blindt på type-psykologien, at man glemmer at være kritisk over for den, der formidler resultater-ne. Forfatterne mere end antyder, at der er mange halvstuderede røvere på markedet for type-psykologi analyser. Og for dem skal man tage sig i agt. En fornuftig advarsel som af-slutning på en fornuftig bog.

Af Mads Graves Larsen,udviklingsdirektørOdense Kommune

sLIP kreAtIVIteten FrI oG LAD IDeerne FÅ FrIt LØB

Josh LinknerSlip kreativiteten fri – 5 trin til målrettet idéudviklingL&R Business256 sider, 399 kr.

’Slip kreativiteten fri’ vil ruste virksomheder, le-dere og medarbejdere til at holde den kreative proces og idéudvikling i gang, så de kan møde de udfordringer, et marked i konstant foran-dring byder dem. Sådan skriver forlaget om bogen. Og det holder.

Forfatteren Josh Linkner er iværksætter og har startet den store online virksomhed ePrize og er jazzmusiker. Hvilket klart kommer til ud-tryk i bogen, hvor der hentes eksempler fra begge verdener. Eksemplerne og alle de større eller mindre anekdoter er overvældende og in-spirerende. Bogen er virkelig læseværdig og kan klart anbefales.

Josh Linkner skriver, at han ser kreativitet som en muskel, der kan trænes. Men som også kan sættes på hold og blive slap. Han skriver:

- I takt med at ledere fokuserer på at op-bygge systemer og processer for at drive orga-nisationen, fødes et bureaukrati. Der afstikkes territorier, og kreativiteten daler, efterhånden som virksomheden sætter alle ressourcer ind på at beskytte det guldæg, der har givet den sin fine placering i branchen.

Han giver Microsoft som eksempel på så-dan en virksomhed. En af Josh Linkners poin-ter er, at det er hele virksomheden, som skal trænes i kreativitet, og ikke enkelte medarbej-dere som kan pumpes lidt ind engang imellem efter behov. Og her ligger vel en af problema-tikkerne, det er hele virksomhedskulturen, som skal understøttes til en kreativ og innova-tiv tænkning og handling.

Men vil toppen af virksomhedslederne læse og tage ved lære af denne bog? Jeg hå-ber det.

Bogen har masser af gode ideer og for-slag, man selv kan benytte til at få gode ide-er, og den runder af med flere eksempler på, hvordan man udvælger de gode ideer.

Læsevejledning: Læs bogen langsomt, så du husker flest mulige eksempler – dem er der mange af.

Af Signe Bonnén,indehaver Artefakt kommunikation


Electric Danmark, samt kommunikationsrådgiver i DONG Energy og Den Konservative Pressetjeneste og seniorrådgiver og konsulent i PROSPECT. Lise er journalist og HD(O). Udover ansvaret for virk-somhedens kommunikationsstrategi og ekse kve-ringen af denne skal Lise også bidrage til den ge-nerelle forretningsudvikling. ChoosEV er Danmarks førende elbil-operatør og er ejet af energiselskaberne SE og SEAS-NVE.

Morten Reedtz Kjellev er til-trådt som kommunikationschef hos energiselskabet SEAS-NVE. SEAS-NVE er blandt elsektorens absolut største, og virksomhe-den er Danmarks største kun-

deejede energiselskab. Morten kommer fra en stilling som Director, Corporate Communicati-ons & CSR i GN Store Nord, hvor han har væ-ret ansat siden 2003.

Karen Kofoed, cand.comm., er ansat som ErhvervsPhD i pensi-onsselskabet Skandia, hvor hun skal gennemføre et forsknings-projekt, der skal gøre det lettere for kunderne at forstå pension.

Projektet, der har Institut for Kultur og Identitet på RUC som universitetspartner, har til formål at undersøge, hvilken rolle pension spiller i kunder-nes liv, og hvordan den viden kan bruges til at gøre Skandias kundekommunikation både rele-vant og forståelig. Karen Kofoed er specialist i kundekommunikation og har tidligere været ansat i bl.a. PFA, Advice A/S og PensionDanmark.

Lars L. Nielsen er fra 1. august ansat som Public Affairs-direk-tør hos PrimeTime Kommunika-tion. Lars kommer fra en stil-ling som PA-direktør i Finansrådet. - Med ansættelsen

af Lars L. Nielsen tilfører vi vores public affairs-afdeling en meget stor kapacitet. Vi er sikre på, at Lars’ store erfaring fra både Finansrådet og det politiske liv kombineret med stærke personlige og fag lige kompetencer er et per-fekt match med Prime Time Kommunikation, fortæller Peter Sterup, adm. direktør i Prime-Time Kommunikation. Lars kommer fra en stil-ling som PA-direktør i Finansrådet og har tidli-gere været sekretariatsleder og pressechef i Det Radikale Venstre samt pressechef i Køben-havns teknik og miljøforvaltning. Lars er i dag medlem af DR’s og DKFs bestyrelser og har tid-ligere været siddet i TV2 Lorrys bestyrelse.

Mikkel Jørnvil Nielsen er star-tet som selvstændig og har etableret virksomheden JØRN-VIL. Mikkel har arbejdet inden for felterne kommunikation, markedsføring, service og le-

delse i 20 år, senest som kommunikationschef for Handelsbanken, og vil som selvstændig bl.a. undervise og arbejde som konsulent. Mik-kel er desuden bogaktuel med kommunikati-onsbogen Farvel til Flokken, som er udgivet af Gyldendal Business.

Michala Paulli er ansat som Communications Manager i ISS A/S med fokus på at udvikle den interne kommunikation i ISS globalt. Michala kommer fra en stilling som intern

’STATUS: Strategisk kommunikation som orga-nisatorisk praksis, profession, uddannelse og forskning’ på Business and Social Sciences, Aar-hus University. Finn er cand.mag. fra Aarhus Universitet i 1982 og blev i 1998 mag.art. sam-me sted. Han har siden 1987 været ansat ved først Handelshøjskolen i Århus og siden Aarhus Universitet som hhv. adjunkt, lektor og senior-stipendiat. Fra 2004 til 2011 var han ansat som professor ’med særlige opgaver’ i virksomheds-kommunikation. Finn Frandsen har siden 2001 været leder af Center for Virksomhedskommu-nikation. Han forsker i corporate communicati-on, public relations, organizational communica-tion og markedskommunikation. Han har navnlig beskæftiget sig med kriseledelse og kri-sekommunikation, som han har været med til at etablere som selvstændigt fagområde i Dan-mark. Han har også forsket i risikokommunika-tion, miljøkommunikation, forandringskommu-nikation og institutionaliseringen af strategisk kommunikation i den private og offentlige sek-tor i Danmark. Finn Frandsen har mange års er-faring med undervisning og udvikling af nye uddannelser inden for virksomhedskommunika-tion. Læs mere på komforening.dk

Christian Howard-Jessen er ansat som senior-rådgiver hos Geelmuyden.Kiese med særligt ansvar for healthcare og life science. Han kommer fra en stilling som pressechef i Læge-middelstyrelsen. Christian har tidligere været journalist hos Jyllands-Posten, DR og TV2.

Claus Jensen har etableret PI-PELINE COMMUNICATIONS, der bygger på et nyt bureau-koncept. Bureauets mål er at udvikle kundernes salgspipe-line med kommunikations- og

PR-værktøjer, dokumentere effekten, dele risi-koen og markant øge kundernes salg. Claus kommer fra en stilling som adm. direktør i In-fopaq Danmark, og har forinden været inter-national salgsdirektør og Business Unit Direc-tor i henholdsvis Infopaq og Cision. Tidligere har han arbejdet godt 10 år i PR-branchen, bl.a. som partner i det nuværende Hill & Knowlton Strategies. PIPELINE COMMUNICA-TIONS analyserer mulighederne, genererer lea-ds, sikrer endorsement og salgsoptimerer. - Vores fokus er en holistisk tilgang til salget, hvor vi fokuserer på alle de operationelle og taktiske tiltag, der giver stor ROI, uden at vo-res kunde behøver at genopfinde sig selv, slut-ter Claus. PIPELINE COMMUNICATIONS har et partnerskab med reklamebureauet Bluebusi-ness,.

Tine Krag Kirchhoff er blevet seniorrådgiver i PrimeTime Kommunikation. Tine har væ-ret hos PrimeTime Kommuni-kation siden 2003 og er cand.comm. fra Roskilde Universitet.

Lise Kirkegaard er blevet ansat som kommunikationschef og del af ledergruppen hos Elbil-operatøren ChoosEV. Lise får ansvar for at videreudvikle ChoosEV’s strategiske kommu-

nikationsplatform og øge kendskabet til elbi-lens og teknologiens mange muligheder. Lise har tidligere været kommunikationschef i Fi-nansrådet og i Lauritz Knudsen og Schneider

Klas Andersson er ansat som kommunikationsmedarbejder hos Øresundskomiteen. Han kommer fra Malmø, hvor han var pressavgift på City Office. Klas har en baggrund som

journalist og har arbejdet på Skanska Dagbla-det og BLT. Klas vil primært arbejde med pres-se, komiteens digitale kommunikation og til-stedeværelse i sociale medier.

Claus Christensen er udnævnt til head of Communication Strategy & Coordination i Group Identity and Communications hos Nor-dea med ansvar for kommunikationsstrategien på tværs af forretningsområder og markeder. Claus har hidtil været kommunikationschef i Nordea Bank Danmark.

Casper Linnemann Erichsen er ansat som kommunikations-rådgiver hos Frontal. Casper har opbygget et godt kend-skab til kommunikationsbran-chen gennem sin tid som free-

lancekonsulent og kommunikationsansvarlig hos Freudenberg Simrit og kommer senest fra en stilling som projektleder hos Folk & Forsvar, hvor Caspers fokus har været på udviklingen af en ny organisationsprofil og kommunikati-onsstrategi. Hos Frontal skal Casper hjælpe kunder inden for IT- og mobilbranchen med marketing og kommunikationsopgaver.

Mette Feldberg er ansat som webmaster i Holbæk Kommu-ne. Hun har inden da været selvstændig med rådgivnings-virksomheden Contextual. Mette har tidligere været

kommunikationskonsulent hos SEAS-NVE og er certificeret strategisk kommunikationsrådgi-ver ved Teknologisk Institut.

Niels-Otto Fisker er ansat som pressechef i DSB og bliver han ansvarlig for DSB’s pressevag-ter, personaleavis og nyheds-delen af DSB’s intranet. Niels-Otto kommer fra en stilling

som pressechef i Rigspolitiet. Her har han i en årrække rådgivet rigspolitichefen og rigspoliti-ets øvrige ledere i mediesager. Derudover er han en af bagmændene bag en mere systema-tiseret og koordineret pressehåndtering for hele dansk politi. Det er en stor og spændende udfordring at skulle stå i spidsen for det team, der skal give medierne og offentligheden med troværdig, solid og rettidig information om landets stør-ste transportvirksomhed, siger Niels-Otto. Tid-ligere har Niels-Otto været redaktør, vært og reporter på en række krimi- og nyhedspro-grammer på DR og TV2, hvor han havde an-svar for både den daglige ledelse, redaktionel udvikling og programindholdet. Niels-Otto er journalist.

Finn Frandsen, professor, cen-terleder og medlem af DKFs bestyrelse holdt 25 års jubilæ-um og tiltrådte som professor ved Institut for Erhvervskom-munikation, Aarhus Universitet.

Det blev markeret med en kombineret jubilæ-ums- og tiltrædelsesforelæsning over emnet:

MeDLeMMer I nye JoB / af Sonja Sukstorff


Communications Manager i ISS Danmark, hvor hun gennem 2½ år har arbejdet med at skabe engagement og forandring blandt organisatio-nens 10.000 danske medarbejdere. Tidligere har Michala bl.a. været kommunikationskon-sulent hos Mannov og i TrygVesta samt pro-jektleder i Medierådet for Børn og Unge.

Patrick Mark Reimers er til-trådt som projektansat kom-munikationsmedarbejder i Apotekerforeningen. Resten af 2012 skal han primært arbejde med kampagner. Patrick har

tidligere været ansat i Sundhedsstyrelsens presse- og kommunikationsafdeling og har se-nest som projektmedarbejder hos Advice A/S. Patrick er cand.comm. fra RUC, og han er des-uden formand for UngKom og medlem af DKFs markedsføringsudvalg.

Lasse Borgwardt Schmidt er ansat som se-niorrådgiver hos Hansen Agenda. Lasses ker-nekompetencer er krisehåndtering, strategisk kommunikation og politisk interessevaretagel-se. Erfaring opbygget som kommunikationsan-svarlig i brancheorganisationer som Danmarks Apotekerforening, Wonderful Copenhagen og senest Landbrug & Fødevarer. Lasse har bred erfaring med strategiudvikling og PR- og for-andringskommunikation. Lasse er journalist fra Syddansk Universitet med en baggrund som politisk reporter på Morgenavisen Jyl-lands-Posten og undersøgende journalist på Dagbladet B.T.

Gro Bremer Skouborg er ansat i PET som kommunikationsrådgiver med fokus på intern kommunikation. Gro kommer fra Finansmini-steriets koncern – Moderniseringsstyrelsen. Gro har tidligere været redaktør og kommuni-kationsrådgiver hos TDC og Nordisk Film.

Pia Stoklund er ny kommunikationschef for Nordea i Danmark med ansvar for den interne og eksterne kommunikation. Pia kommer fra en stilling som communication partner for Nordea Banking Danmark.

Anne Mette Mosekjær Søn-dergaard er udnævnt til mar-ketingchef i Terma A/S. Anne Mette får ansvaret for Termas overordnede globale profilering i nøglemarkeder. Arbejdsopga-

verne omfatter bl.a. marketing, branding, web, strategisk kommunikation, varetagelse af Termas deltagelse i internationale udstillinger samt politisk interessevaretagelse. Anne Mette har været i Terma siden september 2010.

Karen Torgny er ansat som kommunikationschef hos Pfi-zer Danmark. Karen er cand.jur. og I.E., International Er-hvervsinformation, og kommer

fra en stilling som senior kommunikationsråd-giver hos Operate A/S. Hun har tidligere været ansat som chefkommunikations- og presseråd-giver hos Danske Regioner, kommunikations- og pressemedarbejder i Københavns Kommu-nes Sundhedsforvaltning, journalist på Amager Bladet og fuldmægtig ved det tidlige-re Vestsjællands Amtskommune.

Marie-Louise Valsted er ansat som kommunikationskonsulent i Region Hovedstaden, HR & Uddannelse, som er en ny virk-somhed, der samler Region Hovedstadens løn- og persona-

leadminstration, uddannelsesaktiviteter, HR-rådgivning samt ledelses- og organisationsud-vikling. Som kommunikationskonsulent i Ledelsessekretariatet er Marie-Louise kommu-nikationsansvarlig og central webredaktør med særlig fokus på at kommunikere om HR og uddannelsesydelser på intranettet samt på www.regionh.dk. Marie-Louise kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder i Ar-bejdsmarkedsafdelingen, Region Hovedstaden og er cand.merc.(kom.) fra CBS.

Bo Øksnebjerg tiltræder 1. august 2012 stillingen som CEO i Hill + Knowlton Strategi-es Danmark. Bo kommer fra en stilling som Vice President, Group Communications &

Knowledge Management i Cowi. Han har tidli-gere bl.a. været Director for Corporate Communications i PR-bureauet Burson-Mar-steller, hvor han også i en periode havde an-svaret for virksomhedens Europæiske Change & Organizational Performance Practice.

PR- og kommunikationsbu-reauet Kalb & Løvbom Kom-munikation har skiftet navn til KALB. Marianne Kalb Møl-ler , direktør og ejer siger: - I KALB vil vi fortsat arbejde med

PR, strategisk kommunikation og krisekommu-nikation og styrke og udvikle hele PR-porteføl-jen, herunder sociale medier, video-presse-meddelelser mv. KALB er en netværksbaseret virksomhed med base i Løgumkloster i Tønder Kommune. Virksomheden har tætte samar-bejdspartnere med stærke kompetencer inden for bl.a. web og grafisk arbejde. Der er traditi-on for langvarige relationer til kunderne, som bl.a. tæller: BHJ A/S, DONG Energy A/S, Idavang A/S, Kohberg Brød, Lidl Danmark, Lø-gumkloster Refugium, Skovbo Huse, Tønder Kommune, YIT A/S mfl.

FØDSELSDAGE

60Gerhard Dall, kommunikati-onschef i Tryg Forsikring, fyldte 60 år i maj 2012. Gerhard kom til forsikringsselskabet i 2007 og har det daglige ansvar for selskabets interne og eksterne

kommunikation i Danmark. Bag sig har han 18 års journalistisk karriere, primært på Berling-ske Tidende. Men har også arbejdet med kommunikation på ledelsesniveau i SAS, Vejdi-rektoratet og Superfos-koncernen og som konsulent for virksomheder i industrien og den finansielle sektor.

50Ulla Baden, kommunal kom-munikations-spydspids fylder 50. Da Ulla blev journalist til-bage i 1989, var der næppe nogen, der havde forudset, at hun et par årtier senere skulle

send en notits eller pressemeddelelse til

Sonja Sukstorff

Dansk Kommunikationsforening

[email protected]

stå i spidsen for Gladsaxe Kommunes kommu-nikationsindsats. Men efter at have søsat den første ’Vi Cykler Til Arbejde’-kampagne i Dansk Cyklist Forbund og fundamentalt have nyudviklet Amnesty Internationals kampagne-aktiviteter og kommunikation, kom turen til Gladsaxe Kommune. Gennem Ullas 7 år har den københavnske forstadskommune forelø-bigt ligget i top ti fem år i træk i Bedst på Net-tet, og kommunen blev i 2011 kåret som Dan-marks Bedste Onlinekommune. Samtidig har Ulla ført Gladsaxe helskindet gennem en tid i pressen, hvor tidens fokus har været på ned-skæringer, besparelser og de dårlige historier. Ullas arbejde er præget af nytænkning, initia-tiv, empati og engagement. Som da hun i Am-nesty satte 42 levende køer på Rådhuspladsen for at sætte fokus på menneskerettigheder i Columbia. Og med en medarbejderstab, hvor Ulla ikke kun har plads til de dygtige speciali-ster, men også har en lind strøm af praktikan-ter, folk i særlige jobordninger mm., var det Ullas egne medarbejdere, der i 2011 indstille-de hende til Den Kommunale Lederpris.

50 Ole Daugbjerg, adm. direktør og partner, Associations Hol-ding, fyldte 50 år i april 2012. Associations Holding er para-ply for kommunikationsbu-reauet Methaphor og rådgiv-

ningsvirksomheden Strategy First. Ole er tidligere omdømmedirektør for Danfoss Kon-cernen og var før det Senior Vice President med ansvar for Danfoss Koncernens interne og eksterne kommunikation, branding, miljø-rapportering og sociale ansvarlighed. Ole er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har desuden gennemført Senior Executive Pro-gramme på London Business School.

40 Jørn Henrik Levy Rasmussen, international direktør, VP, Terma Global, fyldte 40 år i juni. Jørn Henrik er chef for Termas inter-nationale aktiviteter og datter-selskaber, ligesom han er den

overordnende ansvarlige for virksomhedens globale omdømme og positionering. Jørn Henrik stortrives i krydsfeltet mellem internati-onal forretning og politik, og har været i Ter-ma siden 2007. Han er et kendt og respekte-ret ansigt i den internationale forsvarsindustri og bevæger sig selvsikkert og scenevandt i det politiske miljø. Jørn Henrik var tidligere ansat i DI. Han startede karrieren som økonom i Fi-nansministeriet. Det at håndtere og forstå en kommerciel forretning, der agerer i en politisk styret verden, er en af Jørn Henrik’s styrker. Han er medlem af VL79 og sidder i DI’s Inter-nationale markedsudvalg og bestyrelsen for DI Hovedstaden.


VeLkoMMen tIL nye MeDLeMMer / Af Sonja Sukstorff

Lotte HolmstrupKommunikationsrådgiverPET2979 7287

Anna Pia Hudtloff Cand.comm.5153 7699

Louise HøgenhavenKommunikationsmedarbejder 2261 1441

Stine Juul Jensen KommunikationsmedarbejderNIRAS Gruppen6138 5464

Victoria Gulla Jensen Cand.jur. 2262 5381

Karl Johnsen Cand.it.2637 2500

Cathrine KierRådgiver Capital Relations2068 4510

Lene Frøby Kivsmose HR-chef Koda2891 4629

Tine Louise KnudsenKommunikationsrådgiverMorsing PR7026 0608

Malene Kobbernagel Kommunikationskonsulent PwC2361 9719

Gry Kaa Account Manager Outcom 3312 1900

Dennis Mølgaard Managing Director Meltwater Group 4191 8901

Lene Dalsgaard NielsdatterKommunikationsmedarbejderEnerginet.dk 2949 4251

Sigurd Nissen-PetersenKommunikationschef Dansk Sygeplejeråd 4013 3802

Kia Pedersen KommunikationskonsulentCodan Forsikring 3037 8528

Anja Elisabeth Pedersen PR- og kommunikationsansvarligLund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab 3330 0200

Maibritt Rasmussen Regional Marketing CoordinatorVELUX A/S 4094 0368

Sisse Roland Hansen Customer Communications Consultant Ramboll Oil & Gas 5161 7376

Maria Shatokhina CSR ConsultantNets Denmark A/S 2948 2104

Martin Hans SkouenborgCand.mag. 2992 2033

Lisbeth Badstue StubgårdCand.mag. 2618 9729

Niels Christian SvanborgKommunikationsrådgiverCrosstown 2515 9012

Marie Svendsen KommunikationskonsulentALECTIA A/S 2961 5715

Trine Sørensen Cand.it.E-business2720 0034

Rolf ThomsenAssociate Director TNS Gallup 4089 6082

Jannie Tindbæk Communication ManageriPaper A/S 2523 4162

Manuel VigiliusSenior Communication PartnerA.P. Møller-Mærsk A/S3363 3363

Rebecca Wessel KnaackKommunikationsmedarbejder4095 3609

Mari Louise WiederquistKommunikationskonsulentDGI Roskilde2888 1399

Maj-Britt WintherMaster i Journalistik4499 3356

Stine Østergaard PetersenKommunikationskonsulentFuresø Kommune2658 1386

Velkommen til nye medlemmer i DkF og ungkom

Gro Ammendrup LadigesStuderende DLF-TRIFOLIUM2721 7378

Camilla Antonsen Stud.cand.ling.merc.6018 8987

Heidi Bak Studerende [email protected]

Jeanine Simone Meli BarmingStuderende Moment A/S2445 0211

Lise Blom Journaliststuderende 2174 7886

Charlotte Kmiecik CarlsenStud.cand.comm.4033 0803

Signe CederstrømStuderende Resino Trykfarver2260 9118

Matthias DreveStuderende 3165 8360

Sarah Grøn Stud.cand.it2166 2262

Margrethe Holm WandallStuderende 2814 2995

Mads Keilberg JohansenStud.cand.soc.2460 8885

Line Krogh-NielsenStuderende 6044 6347

Thomas Krølhede Stud.HA(kom)2834 6938

Lisa LorentzenStuderende 4030 5837

Nanna Elisabeth MørkegaardStuderende 6017 0275

Marie With NedergaardStuderende 4236 2827

Sara Nielsen TugcuStuderende2092 6575

Anne Kuhlmann PedersenStuderende [email protected]

Lea Petersen Stud.cand.comm.3117 0053

Kristine Sandahl Sørensen Studerende 2815 9114

Tine Schjødt-PedersenStuderende 6171 7536

Louise SilvferbergStud.cand.merc.mcm2729 3018

Lotte Skipper Stud.cand.ling.merc.4291 3131

Bo StarlitStuderende 3059 9940

Gitte SørensenStuderende 2392 2431

Naja Yndal-OlsenStuderende2448 0914


ComAcademy

Bliv rustet til at drive forandring med DKF Change AcademyDu får indsigt i forretningsstrategi, plan og metode, så du bliver bedre i stand til at kom-munikere forretningskritisk. Du får metoder og cases, som kan inspirere dig til at udvikle kommunikationen. Du får viden om, hvad der skal til for at skabe forandring i virksom-heden og metoder til at undersøge foran-dringsparatheden i din egen virksomhed.

DKF Change Academy ledes af

MARIA SENNELS, adm. direktør og ejer af Copenhagen Change og en af Danmarks mest kompe-tente inden for forandringskom-munikation.

Desuden møder du 8 fremtrædende eksper-ter fra topledelse og forskning, som deler er-faringer med at arbejde med forandring.

Ejer MIKAEL LINDHOLM, Innovation Inside

Professor ANNE-MARIE SØDER-BERG, Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS

Adm. direktør MICHAEL VALENTIN, AAK

Kommerciel direktør JESPER

ULSØ, Aller Media A/S

Direktør PETER HANSEN, Køben-

havns Lufthavne

Direktør PERNILLE ANDERSEN,

NaturErhvervsstyrelsen

Kommunikationschef EVA ZIEG-

LER, Teknik- og Miljøforvaltnin-gen, Københavns Kommune

Koncern direktør LARS ELLE-HAVE-ANDERSEN, PFA Pension.

Akademiet løber over 7 hele dage fra sep-tember 2012 til februar 2013. To dage afvik-les som internat på Egelund Slot i Fredens-borg. Fem dage afvikles som heldagskurser hos DKF.Opstart 20. + 21. september 2011

ArrAnGeMenter 2012 / Af Sonja Sukstorff

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online.

GRATISDKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-mø-der, når kontingentet er betalt.

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

KRYDSER DU STOREBÆLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen.

komnetværk

KOMMUNIKATØRER I FINANSSEKTOREN

Nyt netværk i DKF, som ledes af LARS L. NIELSEN, direktør for

Public Affairs i Finansrådet frem til sommerferien og derefter di-rektør for Public Affairs i PrimeTi-me Kommunikation

JENS ALMEGAARD, kommunika-

tionschef i Industriens Pension

KompetenceNetværket mødes seks gange kl. 17-20 i København, nogle møder foregår hos DKF, men vi tager også på virksomheds-besøg. 2012 - 27. september, 23. oktober, 20. december. 2013 - 29. januar, 28. februar, 23. april

DIGITAL KOMMUNIKATION I FORRETNINGEN Hvordan får man digitale medier integreret i forretningen, organisationen og foreningen? Hvordan får vi netværket i spil? Hvis du er interesseret i at være med til at drøfte disse og mange andre spørgsmål med et netværk af kolleger, der også brænder for digital kommunikation, så er det nye Kom-Netværk om digital kommunikation noget for dig.

KompetenceNetværket ledes af

MORTEN GADE, digital chef i FDB. Før FDB var Morten chef for kommunikation i Bysted A/S. Ved siden af sit job er Morten ekstern lektor på IT-Universitetet.

KompetenceNetværket mødes seks gange kl. 17-20 i København. Nogle møder foregår hos DKF, men vi tager også på virksomheds-besøg.2012 - 24. oktober, 22. november, 11. de-cember. 2013 - 9. januar, 4. februar, 26. marts

komkurserSkriv til Øret! - Retorik for taleskrivere22. august hos DKF i Hellerup29. august i VEJLE

Spin, lobbyisme og politisk kommunikation23. august i VEJLE28. august hos DKF i Hellerup

Få styr på det journalistiske håndværk24. august og 3. september 2012i VEJLE27. august og 10. september hos DKFi Hellerup

Metoder til at lede global kommunikation3. september i Hellerup

Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen4. - 5. september i AARHUS26. - 27. september hos DKF i Hellerup

Webredaktørens udfordringer og rolle11. og 12. september i AARHUS17. og 18. september hos DKF i Hellerup

Brug det billede, der virker - online og i det trykte medie!11. september hos DKF i Hellerup

Værdistyret kommunikation – nye metoder til at kommunikere, så du skaber værdi25. september hos DKF i Hellerup

Giv forretningsstrategien liv og mening1. oktober hos DKF i Hellerup

Farvel til intranettet – goddag til medar-bejderportalen3. oktober hos DKF i Hellerup10. oktober i VEJLE

Forstå finanserne – og bliv en bedre kommunikationsrådgiver for direktionen10. oktober hos DKF i Hellerup

Gennemslagskraft som rådgiver - Få redskaber til at give feedback og bliv en bedre kommunikationstræner23. oktober hos DKF i Hellerup

Mål værdien af din kommunikation - sæt strategiske mål, der kan måles30. oktober i VEJLE 7. november hos DKF i Hellerup

HR og Kommunikation - forandring, forankring, linieledelse, globalisering, feedback, processer… og?15. november hos DKF i Hellerup

Mobil kommunikation - jeres næste indsats 22. november i VEJLE27. november hos DKF i Hellerup

KOMPETENCENETVÆRK

34 Kommunikatøren l Juni 201234 Kommunikatøren l December 2009

GUIDE TIL BRANCHEN

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create valuethroughcommunication

Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect EnglishDanglish communication

w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English

www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs

Markedskommunikation

Samfundskommunikation

Medarbejderkommunikationtlf +45 33 93 97 97

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

GuIDe tIL BrAnChen

Grafisk DesiGn på tværs af medier

www.enteneller.dk

SKI-godkendt ISO-certificeret

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

105x30_Infomedia.indd 1 25/11/11 09.41

Web, erhverv og professionelt - Læs MonitorVideoviden der nytter

monitor.dkFagmagasinet om professionel kommunikation med billede, lyd og lys. Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]


EXECUTIVE MASTER I CORPORATE COMMUNICATIONInformationsmøder: Aarhus 29. august og Kbh. 30. augustBesøg www.executive-corp-com.au.dk

EXECUTIVE MASTER I CORPORATE COMMUNICATIONInformationsmøder: Aarhus 29. august og Kbh. 30. augustBesøg www.executive-corp-com.au.dk


MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

35

Visuelle præsentationer som virker

[email protected] www.powerpointdesign.dk

2 35

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren l December 2009

EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan

dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.

Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede

at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta

tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj

opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en

endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad

eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og

to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.

Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk

kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve

stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.

Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi

ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti

ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.

Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.

Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad

er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være

mere åbent for videndeling.

Det er en vital forudsætning for en organisation som

Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at

praktisere en moderne og åben kommunikation med sine

medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng

er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en

stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,

elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et

stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi

velsen af deres trykte medier.

Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem

mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.

’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’

Kommunikatøren l December 2009

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1





www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

P U B L I C R E L A T I O N S & R E P U T A T I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: [email protected] . www.outcom.dk

A Weber Shandwick Affiliate Company

314893_OutCom_miniannonce.indd 1 12/10/11 11.09

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtionwww.stagis.dk


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06



Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411



SUBSTANSKOMMUNIKATION & ANALYSEwww.substanskommunikation.com

Vi har gjort det for andre

VISUEL KOMMUNIKATION& WEBDESIGN

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtionwww.stagis.dk

>>> www.infomedia.dk

T: 3347 1450 [email protected]

Infomedia er drevet af visionen om at blive det indlysende og foretrukne valg af værdiskabende media research & intelligence løsninger for kunder i Norden, samt for de bedste medarbejdere i branchen.

Har du et godt råd?

Hvis man har

behov for støtte

i forbindelse med

angst...

Har du et godt råd?

Hvis man har

behov for at

møde op på jobbet...

DET INDLYSENDE

OG FORETRUKNE

VALGMedia research &

intelligence løsninger

257x210_InfoMedia_200911.indd 1 20/09/11 13.37

Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098

Documents

Kommunikatøren nr. 2012