Kommunikatøren nr. 6, 2013

KOM MUNIKA TØ R ENnr. 6 ° December 2013

PRÆSTEN VANDT HJERTERNEPÅ KOMDAG‘13LÆS MERE SIDE 21

Når intern kommunikation løfter både service og branding

Side 4 og 16

2 Kommunikatøren l December 20132

Centralisering kontra decentralisering – tendensen har svinget frem og tilbage mange gange i min tid som kommunikatør. Når jeg besøger virksomheder og organisationer i øjeblikket, synes jeg klart at kunne mærke, at pendulet lige nu står på centralisering. Tendensen er langt stærkere, end jeg tidligere har kunnet mærke.

Kommunikationschefer og -direktører siger selv, at det skyldes, der er øget fokus på risikostyring. Finanskrisen har sat sine spor. Tolerancerne for udsving i kommunikationen er blevet meget små. I takt med at de landsdækkende medier har fokus på enkeltsager, føler ledelseslaget sig mere udsat.

Oplevelsen af at være mere udsat er ikke nødvendigvis grundet i fakta. Men den psykolo-giske faktor gør, at centraliseringen af kommunikationen er blevet direktionernes bedste instrument til risikostyring.

Centraliseringen er et opgør med tidligere tiders ’kommunikerende organisationer’. Det er ikke nødvendigvis af det onde. Centralisering har i mange år været den mest anvendte struktur på B-to-B området – også hos internationale virksomheder. Det giver god og hurtig kommunikation, der er forankret hos ledelsen. Kommunikationen bliver helheds-orienteret og tæt forankret i strategien. Ofte spares der på ressourcerne, da der ikke skal bruges ressourcer på koordinering.

Men kommunikationscheferne skal tænke sig godt om. Forskningen har adskillige gange vist, at centralisering i høj grad hæmmer innovation og udvikling – altså hvis beslutnings-kompetencen centraliseres.

Decentraliseringen af kommunikationen har øget transparens hos virksomhederne - og vel også demokratiet i mange organisationer. Centraliseret kommunikation skaber lange kommunikationsveje. Det giver lav fleksibilitet, da få medarbejdere kan bidrage i proces-sen. Til slut vil det medføre den største fare af alle; kommunikationen mister nærvær og forståelse for modtagerne.

Pendulet vil helt sikkert svinge igen. Men uanset om det peger på centralisering eller de-centralisering, så skal vi kommunikatører sikre, at modtagerne sættes i centrum for vores kommunikation.

Tina Donnerborg

SIGNATUR l

Af Tina Donnerborgformand for Dansk Kommunikationsforening

FARlIG cENTRAlISERING?

‘Centraliseringen af

kommunikationen er

blevet direktionernes

bedste instrument

til risikostyring‘

Kommunikatøren l December 2013 3

Nye tendenser for omdømme og brandingVi er langt forbi den tid, hvor det var hipt som afsender at pushe viden om produkter ned i halsen på modtagerne eller op på en blodfattig Facebookside. Tendensen handler om at have noget på hjertet, der vedrører modtageren. Side 10

side 14

24

Kommunikatøren | 6 December 2013

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

RedaktionSvend Bie (ansv.), DABent Bøkman, TEKNIQNina Faurby, RelationsPeoplePernille Hermann, bedretekster.dk (red)Kell Jarner Rasmussen, RhetorSimon Lund-Jensen, KMDTrine Nebel, trinenebel.dkKarin Sloth, Karin Sloth KommunikationMikkel Luplau Schmidt, Holm KommunikationMaria Andersen, UngKomStine Mølbak, UngKomCasper Vahlgren, UngKom

Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer medio februar 2014Deadline for artikler 13. januar 2014

AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]

SekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschefDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForside- og KomDag’13 fotos: Ernst TobischProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.500

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

side 16

Fremtidens succesfulde brands er menneskeligeMenneskelighed vil i fremtiden flytte kunder, varer og sympati, men det kræver en struktureret og målrettet indsats. Human Score Card er et bud på den indsats

4

Hvis du vil være alt, bliver du intetAt satse på det særlige kræver fravalg af det, de andre også kan, lød det på konferencen Kommunebranding13

21

14

34

2

20

6

333230

8

16

leder: centralisering kontra decentralisering God ledelseskommunikation giver god kundeserviceDet betaler sig at kigge den interne kommunikation efter i sømmene

Krisekommunikationens anatomi Flertallet af virksomheder har et beredskab, men forstår de, hvad der udløser krisen?

Har man hørt en lobby gø?Læs om lobbyistens ti dyder

Nye tendenser for omdømme og branding i sociale medierDet gælder om at have noget på hjerte, som vedrører modtageren Fremtidens succesfulde brands er menneskeligeMenneskelighed vil i fremtiden flytte kunder, varer og sympati, men det kræver en struktureret og målrettet indsats for at identificere de steder, hvor man skal sætte ind

Hvis du vil være alt, bliver du intetAt satse på det særlige kræver fravalg af det, de andre også kan, lød det på konferencenKommunebranding13

Taler din kommune - eller spilder den tiden?Bliv klædt på til at bruge taler mere strategisk med de nye folkevalgte. Klummen: Har du cOJONES til at vise, hvad du kan?

Præsten vandt hjerterne og begge priserFolkekirkens Nødhjælp i Aarhus blev dobbelt belønnet for en kæmpe indsats for de svageste

DATASTRØMMEN TOG OSFotoreportage fra en KomDag fuld af snurrige eksempler og spændende muligheder Robot vs. Menneske Der er flere fordele ved at bruge en robot til telefoninterviews

DE BEDSTE BØGERFem PR-chefer anbefaler 5 bøger, du bliver nødt til at læse

BOGANMElDElSER MEDlEMMER I NYE JOB

NYE MEDlEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIl BRANcHEN

28

26

22

18

10


Serviceniveauet hos danske virksom-heder har fået store hug i løbet af 2013. Turisterne har placeret Dan-mark i den lave ende af service ska la-en, regeringens vækstteam har kriti-seret restauranterne for dårlig kund ehåndtering, og senest resul-terede en dårlig kundeoplevelse hos en blomsterforretning i en kommen-tarstorm på Facebook samt omtale i Aftenshowet.

Så hvad kan ledelsen i de enkelte organisationer og virksomheder gøre for at ændre på den situation.

Henrik Meng, adm. direktør hos Meng & Company, er ekspert i ser-vice, trivsel og organisationsledelse. Ifølge ham er det først og fremmest den interne kommunikation, som virksomhederne skal kigge efter i

GOD lEDElSES-KOMMUNIKATION GIVER GOD KUNDESERVICE

En god intern kommunikation påvirker nemlig kundehåndteringen positivt, forklarer Henrik Meng, ekspert i service, trivsel og organisationsledelse

sømmene, hvis de vil hive kundetil-fredsheden i vejret.

- Den eneste vej mod en for-bedring af kundehåndteringen er at styrke de interne relationer i virk-somheden. Jo bedre ledelsen kom-muni kerer med medarbejderne, jo større er sandsynligheden for, at det yderste led, der har kontakten til kunderne, også fungerer godt, siger han.

Gode kunderelationer er yderst vigtige, for kunderne fungerer som kritiske anmeldere. De kan skaffe nye kunder ved at give anbefalinger til venner og familier, men det gør de kun, hvis de har haft en virkelig god oplevelse med en handel og er blevet mødt som et menneske, på-peger Henrik Meng.

Medarbejderne er den uformelle ledelseHenrik Meng sondrer mellem den formelle og den uformelle ledelse i en organisation. Og det er især mel-lem disse led, at interne virksom-hedsrelationer har en afgørende be-tydning.

- Så snart den formelle ledelse er trådt ud af lokalet, træder den ufor-melle ledelse i kraft. Det er alle med-

arbejderne. Derfor er det enormt vigtigt, at ledelsen skaber et solidt medarbejderengagement, forklarer han.

En ledelse bør sætte en klar ram-me for de ansatte ved at definere or-ganisationens værdier, visioner og opgaver tydeligt og præcist for dem, mener Henrik Meng.

- Det er vigtigt, at medarbejderne kan se sig selv i det store billede, så deres job giver mening. At de kan se, hvorfor de er en del af virksom-heden, og hvordan de bidrager og gør en forskel.

Det er også vigtigt, at medarbej-dere er klar over, hvad man i virk-somheden præcist har lovet kunder-ne og hinanden. Henrik Meng ser det for eksempel som et stort pro-blem, når virksomheder kører en kampagne uden at informere medar-bejderne om, hvad den indebærer af løfter til kunderne.

Gentag, ros og lyt Henrik Meng nævner tre eksempler på initiativer, som ledelsen kan tage for at give medarbejderne mulighed for at se deres egen rolle i virksomhe-dens store billede:1. For det første skal kommunikatio-

Idéen til artiklen

Det er ved at være tid til nye fag-lige nytårsforsætter, som ledere såvel som medarbejdere skal føre ud i livet. Men hvilke er de vigtig-ste tendenser og trends? Det får vi her nogle bud på.


2

31

HENRIKS MENGS 10 HURTIGE TIl GOD KUNDESERVIcE 1. Det er holdarbejdet i virksomheden, der styrker succesen

2. Den person, kunden møder, ER virksomheden for kunden

3. Hep hinanden frem i virksomheden - også på tværs af arbejdsfunktioner

4. Tag kunderne personligt. Kunder vil tages alvorligt og tales til som mennesker - af et menneske

5. Husk, at kunden er virksomhedens anmelder. Hun har både en smartphone og en twitterkonto - og er ikke bange for at bruge den

6. Gør det let at være - og at forblive - kunde. Fix fejl med et smil i en fart - ellers

finder kunderne nogle andre at handle med

7. Brug teknologien, hvor kunden er - med et personligt twist

8. Skab tilgængelighed. For eksempel med 1-click-ordering, mulighed for at chatte med et menneske og hurtig respons og levering

9. Lev op til de krav, du selv stiller som kunde, når du arbejder

10. Lad dig inspirere af de gode kundeoplevelser, du selv får ude i verden

Om Ditte Starche Dalsgaard

Ditte læser en kandidatuddannelse i

analytisk journalistik ved Aarhus Universitet og

har en bachelorgrad i Kunsthistorie. Lige nu er

er hun med i en universitetspraktik hos Have

Kommunikations kulturportal HAVE Backstage,

hvor hun planlægger og udfører interviews,

skriver artikler og nyheder, tilrettelægger vide-

oer og er ansvarlig for det redaktio nelle flow.

DKF Kurser om god ledelseskommunikation

Genvej til ledelse

- Få redskaber til at udvikle din

personlige lederstil

22. januar og 5. februar 2014

Bliv en bedre ledelsesrådgiver

30. april 2014 i København

7. maj 2014 i Vejle

Strategisk og datadrevet intern

kommunikation

5. marts 2014

Tilmeld dig på komforening.dk

Henrik Meng er direktør for konsulent-

huset Meng & Company i København, der

også har en afdeling i Australien. Henrik

har arbejdet som service- og trivselseks-

pert for virksomheder gennem 25 år.

Blandt andet for Call Me, Fårup Sommer-

land, Carlsberg, Vejle Kommune og m.fl.

Han er desuden foredragsholder og forfat-

ter. For yderligere information se www.

meng.dk.

Henrik Meng

nen til medarbejderne være ved-holdende, sådan at de vigtige budskaber bliver gentaget jævn-ligt. Ellers opfatter de dem ikke som væsentlige.

2. For det andet bør ledelsen give de ansatte løbende opfølgninger og sørge for at rose og anerkende deres arbejdsindsats i dagligda-gen, frem for kun at italesætte eventuelle fejl og efterslæb. Med anerkendelse føler medarbejderne sig hørt og set af ledelsen. Så får de i højere grad det brændstof, der gør, at de motiverer hinanden som hold og engagerer sig og yder lidt ekstra.

3. For det tredje er det vigtigt at sør-ge for, at medarbejderne føler sig som en del af løsningen. Brok kan godt være konstruktiv, og nogle gange kommer der mærkbare for-bedringer ud af, at ledelsen lytter til de ansattes kritik og reagerer på den.Henrik Meng understreger, at der

selvfølgelig også findes brok, der ikke er konstruktiv. Men ansatte, der ofte kommer med klager, er ofte dem, som ikke føler sig tilstrækkeligt anerkendt af ledelsen - og som man derfor bør tage hånd om.


Det anses som den fineste disciplin af dem alle. Den, der kræver styrke, tempo og taktisk snilde på én og samme tid – og ikke mindst en ko-lossal udholdenhed.

Krisekommunikation er kampen for en virksomheds omdømme – ofte afgørende for krisens udfald, ind imellem også for dens omfang, og samtidig skelsættende for det daglige virke. Ikke mindst for de per-soner, der – som jeg – har stået midt i mediestormens kerne.

Hvis virksomheden er dårlig til at kommunikere – som Danske Bank eller Vestas – kan det gøre krisen sværere og mere alvorlig. Hvis virk-somheden kommunikerer åbent og vedholdende – som Skat – kan det være med til at minimere krisens skade og omfang.

Erfaringer og personlige oplevel-ser var temaet på gå-hjem-møde i LEAD Lounge med besøg af erfarne og skarpe kommunikationsansvarli-ge. Kim Larsen fra Danske Bank, Ja-kob Østerbye fra Skat og Karina

KRISEKOMMUNIKATIONENS SæRLIGE ANATOMIMange virksomheder har et misforstået forhold til krisekommunikation. Den kræver en langt mere åben tilgang både før, under og efter en krise

Nelsing fra Banedanmark har alle oplevet at blive kimet ned af medier-ne døgnet rundt – uanset om sagen så handlede om bankkrise, ejen-doms vurderinger eller sporskiftepro-blemer.

’Hold hovedet koldt. Hold daglige morgenmøder og få overblik over si-tuationen’, lød et budskab.

’Intern kommunikation er afgø-rende for, at organisationen ikke fal-der sammen,’ lød et andet budskab.

’Stil op til medierne med det sam-me – også selv om det bare er for at fortælle, at I er ved at få overblik over krisens omfang. Ventetid er ikke godt,’ lød et tredje budskab.

Flertallet er forberedteOplevelser og erfaringer er i høj grad forskellige og meget personlige. Alli-gevel er der en række tendenser i virksomhedernes forberedelse og til-gang til krisekommunikation i danske virksomheder, viser en stikprøve, som LEAD har foretaget hos en række pri-vate og offentlige virksomheder.

Stikprøven har en snes besvarelser og er derfor ikke repræsentativ eller videnskabeligt valid, men den giver alligevel et tegn på, at mange virk-somheder er velforberedte og foku-serede under kriser:•74%harsærligtberedskabtilkri-

sekommunikation •37%harberedskabettilgængeligt

for alle ansatte •51%kommunikererihøjgradin-

ternt i krisetid•55%kommunikererihøjgradeks-

ternt i krisetid•67%oplever,atkrisenskyldeskri-

tisk mediedækning

Er det mediernes skyldMens flertallet således er vel forbe-redte, er det bemærkelsesværdigt, at hver fjerde virksomhed ikke har et beredskab klar i forhold til krisekom-munikation – og endnu mere, at kun hver tredje virksomhed giver alle an-satte indblik i beredskabet. Det er jo netop i krisetider, at en virksomhed er afhængig af, at alle kender rutiner


KRISEKOMMUNIKATIONENS SæRLIGE ANATOMIMange virksomheder har et misforstået forhold til krisekommunikation. Den kræver en langt mere åben tilgang både før, under og efter en krise

og rollefordeling, hvis en krise ram-mer.

Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at to ud af tre virksomheder oplever den kritiske mediedækning som det, der udløser et behov for krisekommunikation – mens kun 20%anførersvarmulighedersomdriftsproblemer, økonomiske proble-mer eller ledelsesændringer.

Svaret viser, at mange kommuni-kationschefer – og utvivlsomt også virksomhedsledere – opfatter medie-dækningen som årsagen til krisen. In-tet kunne være mere misforstået!

Et kig på det sidste års store krise-sager – Danske Bank, Vestas, Metro med flere – viser med al tydelighed, at krisen måske nok har udløst kritisk mediedækning, men at krisen opstod på grund af økonomiske udfordrin-ger, borgerprotester og meget andet.

Med andre ord kan kritisk medie-dækning kun være en reaktion på en krise – og ikke selve den aktion, der sætter det hele i gang. Kriser skyldes dårlig ledelse, driftsproblemer, politisk

FEM GODE RÅD 1. Vær altid forberedt – med lister

over de vigtigste issues og enkle,

klare beredskabsplaner

2. Hurtig og enkel kommunikation i

krisetiden – ikke stilhed og lange

forklaringer

3. Dagligt morgenmøde og såkaldt

warroom med overblik over situati-

onen

4. Én talsperson og få budskaber – alt

andet gør indtrykket rodet og

uklart

5. Fokus på det faktuelle – ikke hold-

ninger, garantier og alverdens løfter

FEM AF ÅRETS STORE KRISESAGER • Skat – fejl i ejendomsvurde ringer,

fyringer med mere

• Metro – beboerklager, politisk kritik

• Danske Bank – kampagnen ’New

Standards’, direktørskifte mm.

• Vestas – økonomisk nedtur, direk-

tørfyring

• DSB – IC4, Rejsekort og Waterfront-

sag

Om Jakob Høyer

Krise og kommunikation hænger

uløseligt sammen, det ved jeg af erfaring. Som

tidligere spindoktor og senest kommunikations-

direktør i DSB har jeg arbejdet med at kommu-

nikere i krisetider – og som chefredaktør på

metroXpress har jeg afdækket det. Som ny di-

rektør i konsulenthuset LEAD har jeg derfor sat

fokus på krisekommunikation.

indblanding eller ydre omstændighe-der – men ikke mediernes kritiske dækning.

’Kriser opstår ikke i medierne – og bliver heller ikke løst i medierne!’

DKF KomNetværk

Krisekommuikation



lOBBYISTENS TI DYDER

Ærlighed, Tillid, Facts, Løsningen,

Oversætteren, Netværkeren, Sociale

Kompetencer, Holdet, Mandat og

Kommunikator.

Først var der Håndbog for Statsmini-stre, som handlede om politikerne. Så kom Javel hr. Minister om embeds-værket. Nu er tiden så kommet for Lobbyistens Lommebog. Bøgerne er skrevet af Susanne Hegelund og Peter Mose. Kommunikatøren mødte for-fatter- og rådgiverparret til en snak om lobbyfagets værktøjer og moral.

- Vi forsøger at lave et røntgenbil-lede af magten, som den har udviklet sig gennem de seneste godt 20 år. Det er måske kun nogle få tusinde danskere, der ved, hvor omfattende magt og indflydelse disse lobbyister egentlig udøver, siger Peter Mose.

Men vi får vel en hel del indsigt med mediernes store dækning af de politiske forhandlinger på Christians-borg?

- De politiske reportager viser en alt for lille del af den politiske proces. Det er nærmest en Potemkin-kulisse, for medierne fortæller praktisk taget aldrig historien om, hvad der gik for-ud for det, vi ser eller læser, siger Pe-ter Mose, og Susanne Hegelund ud-dyber:

- Ingen journalister står jo foran døren, når en topembedsmand slut-ter et møde med en lobbyist. Ikke desto mindre kan dette møde være en meget væsentlig del af den politi-ske proces.

HAR MAN HØRT EN lOBBY GØ

god lobbyist nødvendigvis må være til-lidsvækkende, have facts i orden, være ekspert på sit område og være ærlig om, hvad baggrunden er for de hold-ninger, han eller hun repræsenterer.

- Den gode lobbyist er en slags oversætter, der hjælper politikeren eller embedsmanden med at forstå

fx svære tekniske emner, og som le-verer facts og konsekvensberegnin-ger, så politikeren kan argumentere for en holdning. Hvis man opfylder de krav, vil både politikere og em-bedsværk gerne lytte. Og det er jo kernen i lobbyistens arbejde, siger Susanne Hegelund.

Voksende bevidsthedDer er flere end 5.000 lobbyister, alene i organisationerne. Dertil kom-mer alle dem, der er ansat i lobbybu-reauerne.

- Det er en helt naturlig udvikling. Tidligere var samfundet domineret af få store spillere – fortrinsvis arbejds-markedets parter. I dag har vi både store og små interesseorganisationer, der kæmper om indflydelsen. Det er ikke en dårlig udvikling. Problemet

Deres indflydelse på samfundets udvikling er steget voldsomt på få årtier. Politikerne har for længst indrømmet, at de ikke kan undvære dem. Og medierne bruger dem med åbne øjne. Vi kalder dem lobbyister, og vi elsker at hade dem

Tillid og faktaI lobbyisternes værktøjskasse er der blandt andet gode råd om, hvem der skal påvirkes, hvornår det er mest ef-fektivt at slå til, og hvorfor det er så vigtigt at have alliancer. Og så hand-ler den om etik og moral i lobbyis-men.

- Her kan man sige, at det i nogle tilfælde løser sig selv. Hvis en lobbyist går for langt – og fx falder en politi-ker i ryggen for at skaffe resultater – skader det ikke kun den nuværende kunde eller den organisation, lobbyi-sten arbejder for. Lobbyistens frem-tid bliver meget svær, for ikke at sige umulig. Politikerne taler jo sammen på tværs af partierne, siger Peter Mose.

Susanne Hegelund tilføjer, at en

‘Den gode lobbyist er en slags oversætter, der hjælper politikeren eller embedsmanden med at forstå fx svære tekniske emner‘


er, at udviklingen er sket uden den store opmærksomhed. Pludselig var den der bare, siger Peter Mose.

I dag er der en voksende bevidst-hed og åbenhed om lobbyismen. Det har blandt andet vist sig ved, at flere organisationer ikke nødvendigvis ta-ler om ’public affairs’ eller ’politisk interessevaretagelse’.

- DJØF har lige haft et stillingsop-slag, der slet og ret hed ’lobbyist sø-ges’. Og de fleste politikere siger lige ud, at de ikke kan undvære de fakta og holdninger, som lobbysterne brin-ger dem. Så vi er hastigt på vej bort fra det odiøse til det åbne. Det er en

cITATER FRA lOBBY-ISTENS lOMMEBOG

- Min yndlingsmedforfatter? Det er Metals formand, Claus Jensen.Karsten Dybvad, adm. direktør DI

- Der er masser, der har forsøgt at snyde mig. Dem gider jeg ikke læn-gere snakke med.Claus Hjort Frederiksen, Venstre

- Hvis først du som lobbyist har fået det ry, at vi andre skal tælle fingre-ne, når du forlader lokalet, så sætter det sig hele vejen rundt.Bjarne Corydon, finansminister, Socialdemokratiet

-Vi kan ikke klare os uden lobbyi-sterne. De gør os klogere.Marianne Jelved, kulturminister, Radikale

-Jeg bruger ordet ’lobbyist‘ uden r eservation i dag. Hvis det skal lyde pænt, kalder jeg det for politisk in-teressevaretagelse.Henrik Bach Mortensen, direktør, DA

- Hvis jeg virkelig vil i bund med no-get, bruger jeg dem rask væk som sekretariat til fx til at formulere spørgsmål. Hvis man skal være lidt frisk, er det jo gratis arbejdskraft.Martin Geertsen, Venstre

Om Bent Bøkman

Kommunikationschef i arbejdsgiver-

organisationen Tekniq.

Som kommunikationschef i en interesseorga-

nisation arbejder man med pr-støtte til lobbyis-

me på daglig basis. Derfor har det været rart

for mig at få chancen til at løfte hovedet og

se på lobbyismens udstrækning og effekter

udefra.

Mød også Susanne Hegelund og Peter Mose på

DKF ComAcademy

Det politiske kompas

April 2014 – februar 2015

DKF Kursus

Sæt den politiske dagsorden

28. januar 2014


god udvikling, som forhåbentlig gi-ver et mere retvisende billede på den politiske proces i Danmark, siger Susanne Hegelund.


Nok er sociale medier blevet common og integreret i afsenderes kommuni-kation, men mange har stadig svært ved at konkretisere brandværdien af dem. Det kan hænge sammen med, at der ofte ikke er defineret en strate-gi for, hvordan platformene indgår in-tegreret i arbejdet med omdømme og branding.

Før og nuTidligere sås konkurrencer og tilbud som afsenderes forsøg på at tiltrække modtagere. Og bevares - begge dele kan tiltrække både clicks, opmærk-somhed og likes, men det adderer ikke til afsenderens omdømme i bli-vende retning. Skal modtageren på-

virkes til en mere positiv og varig op-fattelse af afsenderens brand, skal der langsigtede perspektiver til - og passion!

Kogt overskueligt ind bør ambitiø-se afsendere begynde at tilbyde mod-tagerne reel nytteværdi.

I en tid hvor collaborative tiltag skyder op med spis-med-fællesskaber, dele-haver, få-et-lift og sov-på-luft-madras, er det ikke nok, at afsendere på deres hjemmesider skriver ‘mød os på Facebook’ eller ‘se vores YouTube-video’. Der skal være en grund, og den skal være god. Den innovative modtager efterspørger værdier, iden-tifikation og noget, der kan deles med andre.

What’s in it for meNye tendenser for langsigtet arbejde med omdømme og branding synes at tage udgangspunkt i, at der skal være: • Enbegrundetværdiellerpassion• Tagethøjdefordefaktorer,der

skaber word-of-mouth• Noget,sommodtagerenkantage

med fra mødet med afsender

Ovenstående tre bullets betyder, at afsendere fremover bør tilstræbe at blive forankrede som brands med holdninger, der appellerer. Noget af det, der har vist sig at optage modta-gerne i en grad, så det videreformid-les både URL og IRL er:

NYE TENDENSER FOR OMDØMME OG BRANDINGVi er langt forbi den tid, hvor det var hipt som afsender at pushe viden om produkter ned i halsen på modtagerne eller op på en blodfattig Facebookside. Tendensen handler om at have noget på hjertet, der vedrører modtageren

Movember-kampagnen har også en dyster side. Det handler om at forebygge

kræft ved øget opmærksomhed.

Seat har valgt at satse på de gode oplevelser i trafikken.

Om Trine Nebel

Trine er rådgivende retoriker, forfat-

ter og oplægsholder - og har selv en passion

for taler og omdømme som afsenders poten-

tielle brandingmulighed. TrineNebel.dk


NYE TENDENSER FOR OMDØMME OG BRANDING

• Socialværdi• Hukommelsestriggere• Følelser• Detpraktiskanvendelige• Detkendte• Dethistoriebærende

Med dén viden intakt er det nem-mere at se for sig, at blinkende jule-træer, talende snemænd og pop-up-guilander i den søde juletid nok kan fange modtagerens opmærksomhed kortvarigt, men næppe påvirker af-senderens langsigtede branding.

Lad mig derfor slutte med fem konkrete afsendere, der rammer ten-densen med omdømme og branding.

SEATFire ud af fem bilister mener, at deres medtrafikanter kører egoistisk. Det har fået SEAT-Danmark til at lave kampagnen ’Kør smukt’, hvor en pas-sion om at bekæmpe hensynsløs kør-sel fremhæves i stedet for køreegen-skaber. Det nytter nemlig ikke med smukke og teknologisk avancerede biler, hvis vi som trafikanter ikke gør køreturen til en god oplevelse, forkla-rer SEAT-direktøren.

MovemberKampagnen slog for alvor igennem i 2012, og mangen en ungersvend til-lagde sig i november en moustache for vise et standpunkt i forbindelse med

mænd og kræft. Om det er tykt og mørkt, fint og blondt eller overrasken-de rødt, så betyder dit overskæg noget for Movember, lyder det under YouT-ube-videoen ‘Hvert overskæg tæller‘.

Se selv på da.movember.com, hvor hardcore sundhedsinformation og passion går hånd i hånd.

LicensDR startede i 2012 en ny licenskam-pagne, der fokuserer på fællesskabet. Med korte film på tv, radiospots, web og fysiske breve storyteller DR, at ’Li-cens er noget, vi giver til hinanden’ og fraviger det produktinformerende for at appellere til solidaritet på en ny licensagtig og passioneret måde.

De glade Movember-overskæg fylder godt på Facebook.

DR gør licens til noget rart, vi giver til hinanden.


FlinkLars AP blev allerede i 2010 kendt for sin bog ‘Fucking Flink‘, og siden gik det stærkt med flinkhedspassionen, der via sociale medier også blev til Ul-tra Fucking Flink på TV. Bevægelsen har 165.000 likes på Facebook, og YouTube-videoen, hvor Lars AP leger flink parkeringsvagt, er set 16.000 gange.

Fucking Flink-bevægelsen kalder sig for sociale innovatører med eget fflink Agency, FFlink Analytics og en blog der leverer ‘fucking flinke histori-er’ lige til indbakken.

Kirkens KorshærMed et nyt kommunikationsunivers, der rummer en menneskelig passion om nærhed-varme-omsorg, fik Kir-kens Korshær Århus vendt et under-skud på 1.6 mio. kr. ved årsskiftet til en indtægt på over 15 mio. kr. i løbet af 2013, skaffet hundrede nye sove-pladser, en totalrenovering af organi-sationens hus i Århus - og vandt årets KomPris’13 på den netop afholdte KomDag’13.

Godt og passioneret nytår til alle Kommunikatørens læsere!

Læs om KomPris‘13 og KomDag‘13

Den fucking flinke parkeringsvagt har startet

en hel bevægelse på de sociale medier.Folkekirkens Nødhjælp i Aarhus har skaffet over 15 mio. kroner ved aktiv

medmenneskelighed.

KomPris’13

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk

KLSGRAFISK HUS

• KLSGrafiskHuserettrykkerimeden60-årighistorie,somgennemtidenharudvikletsigtilatværeetafdemestmo-dernegrafiskehuseiDanmark.Idaghåndterervialtfraideogkonceptoverdesignoglayouttiltrykogfærdiggørelse–altundersammetag.Derudoverharviendigitalafdeling,hvorviproducererprintigigantformater,stofbannere,udstil-lingsmaterialermv.

• KLSGrafiskHuserDanmarksførsteCO2-neutraletrykkeri,viharenklarstrategipåklimaområdet,somerblevetpris-belønnet,ogvoresproduktionerklimacertificeretafCO2focus.DerforkanvitilbydeCO2-neutraletryksager,hvilketeretstortaktiv–bådeiforholdtileksisterendeogpotentiellekunder.

SalgSkonSulenter til grøn virkSomhed

i vækStProfessionelogseriøsvirksomhedindenfordengrafiskebranchesøgerfiresalgskonsulentermeddriveogengagement.

KLSGrafiskHusA/Sproducererkreativeløsningertilalletypervirksomheder.Gennemdesenestefemårharviarbejdetekstraordinærtmedfokuspåklimaet,ogdetharudovergevinstenvedenergibe-sparelserogglædenvedatkøreielbiler,bragtosienførerpositionidengrafiskeindustri.Strategienbådetiltrækkerogfastholderkunder.Densuccesbyggervividerepåienny,ambitiøsfemårs-planmedskærpetfokuspåbæredygtighed.

Sådanenproceskrævermedarbejdere,sombrænderfornyeideerogudvikling,ogsomkankommunikeredentilomverdenenogskaberelatio-nerogforretning.Derforsættervinuetnytteam.

Jobbet:Itætsamarbejdemedsalgsdirektørenogdinekollegerskalduprioritereogplanlæggesalgtilsåvelnuværendesomnyekunder,herunderidentificeringafemnerogafholdelseafmøder.Duskalstrukturereogudvikleditsalgsområde.Derertaleomsalgogprojekteringafkundespecifikkeløsninger.

Duskalhavegodesamarbejdsevner,mensamti-digevneatarbejdeselvstændigtogmålrettet.Ogikkemindstskaldubrændeforatgøreenforskeliditjob.

GeografiskvilsalgetsomudgangspunktværeiheleDanmark,menvoresstrategiharogsåfokuspåmarkederivoresnabolande.

Stillingenrefererertilsalgsdirektøren.

Kvalifikationer:Duergodtilatkommunikeremedkunder,ogsompersonerduselvkørendeogharethøjtdrive.Duharerfaringmedsalgogkansælgekundespecifikkeløsninger.Dumågernehaveenteoretiskbaggrundmedfokuspåstrategiskkom-munikationellermarkedsføring,mendeterikkeetkrav.Duergodtilatprioritereogkanoverholdedeadlines.Duerstruktureretogvedholdendeidinarbejdsformogvægteratarbejdesystematisk.Dubeherskeritpåbrugerniveau.Enbaggrundidengrafiskebrancheerikkeetkrav.Duvilbliveintrodu-cerettilprodukter/ydelser.

Du tilbydes:Etspændendeogalsidigtjobienvirk-somhed,derharenstærkmarkedspositionogenambitiøsvækststrategi.Dubliverendelafetteam,somskalskabenyemuligheder.Ogerdudenrette,fårduogsåselvgodeudviklingsmuligheder.

Lønerenresultatorienteretaftalemedgrundlønplusprovisionsamtpensionsordning.

Ansættelsestidspunkt:Primo2014

Ansøgningsfrist:20.dec.2013

Ansøgningsendespr.brevellermailtil:

KLSGrafiskHusA/S,Jernholmen42A,2650Hvidovre,Att:JanNielsen,[email protected]


’Forskellige generationer, én stemme‘

Philip Kotler, en af marketings grand old men, og Seth Godin og Simon Si-nek fra den yngre generation er guru-er for det, vi på dansk kalder for autentisk markedsføring.

Philip Kotler skriver i bogen Mar-keting 3.0 om marketingchefer og kommunikationsfolk, som har ’the ability to sense human anxieties and desires’.

Seth Godin siger det således: ‘We no longer want to be spammed with information about a product or ser-

Autentisk markedsføring centrerer sig omkring tre nøgleord: menneskelig-hed, lydhørhed og per-sonlighed. Så begynd rejsen imod et mere lyt-tende og menneskeligt brand

FREMTIDENS SUccESFUlDE BRANDS ER MENNESKElIGE

for at løbe for hurtigt tør for deres mest populære varer. Som svar på kri-tikken lancerede man et nyt slogan og mindset: ’If it is in stock, we have it’. Hardcore selvironi, der slog posi-tivt ud på både salg og omdømme.

I Guds eget land finder man også den kinesiske restaurantkæde, der re-klamerer med ’Original food. Poor English’.

Ud over den åbenlyse humor og selvironi spiller denne punchline og fortælling intelligent på en klassisk problemstilling inden for restaurant-branchen: Vi vil ikke betjenes af en pæredansk ung servitrice på det itali-enske spisested. Vi ønsker den mørk-lødede skønhed, der emmer af pizza og passion. På den anden side ønsker vi at forstå menukortet og kunne kommunikere med tjenerne.

Personlighed Alle brands har personlighed, ligesom alle mennesker har det, og vi kender godt følelsen af, at nogle personlig-heder blot er mere markante og inte-

vice. We want to feel a connection to it. Being human is the only way to win‘.

Og Simon Sinek påpeger i sin be-rømte gyldne cirkelmodel, at en virk-somheds ‘why‘ og dermed grundfor-tælling kan være så stærk, at den kan sælge næsten hvad som helst.

Dét, der er på spil, er ikke i sig selv nyt. Ligesom alt andet her i verden trækker autentisk markedsføring på en række sub-bevægelser og trends så som hyper transparency, co-creati-on, open source, crowd sourcing, det lærende brand og antibranding.

Det interessante nye er vores viden og succeser inden for området. Den globale undersøgelse The Lippincott-LinkedIn Brand Power Score doku-menterer en tydelig sammenhæng imellem en mere personlig, sårbar og menneskelig kommunikation og virk-somhedens bundlinje. Her følger nogle eksempler:

Menneskelighed En amerikansk detailkæde fik kritik


Om Jonathan Løw

Har en baggrund som marketing-

chef hos blandt andre Bog & idé, ewire og

KaosPiloterne, hvor han også var uddannelses-

chef. Han har også startet flere virksomheder –

herunder engodsag.dk, som var aktiv i otte

lande og skaffede penge til hjælpeorganisatio-

ner over hele verden.

I sin egen marketing- og innovationsvirksom-

hed Listen Louder rådgiver han om autentisk

markedsføring, innovation og forretningsdre-

vet CSR. Jonathan Løw har fået e-handelspri-

sen og Computerworld’s Edison Award og er

kåret som en af Danmarks 100 mest lovende

ledere af Berlingske Nyhedsmagasin.

jonathanloew.dk og humanbrands.dk.

DKF Kursus

Flyt dig!! Eller fremtiden kommer efter dig

30. januar 2014


ressante end andre. Innocent Drinks blev for eksempel

berømte for deres humor med tek-sten ‘Stop looking at my bottom‘ i bunden af deres juicekartoner. Og i Southwest Airlines må ingen sikker-

hedsannonceringer om bord på flye-ne være ens. Hop ind på YouTube og se et herligt rap-eksempel på denne personlige praksis.

LydhørhedAt lytte til kunderne er en grundsten i al god forretning – i markedsføring, innovation, kundeservice etc. Ikke desto mindre gør mange organisatio-ner det modsatte. Her er nogle spørgsmål, der kan udfordre din nu-værende kommunikation:• Senderdue-mailsmeden’svar

ikke tilbage’-afsenderadresse?• Målerduditcall-centerpå,hvor

kort tid de bruger på et opkald?• Senderdue-mailsellerandenkom-

munikation ud med lille skrift i bunden?

• Sørgerdufor,atbrugerneikkekanlægge uredigerede kommentarer på dit website?

Har du alt for mange JA-svar her, bør det føre til en revurdering af autenti-citeten i jeres kommunikation over for kunderne.

FREMTIDENS SUccESFUlDE BRANDS ER MENNESKElIGE

Der er ingen tvivl om, at menneskelighed i fremtiden vil flytte kunder, varer og sympati.

Det kræver dog samtidig en struktureret og målrettet indsats for dels at identificere de steder, hvor man skal sæt-te ind, og dels igangsætte processer, der skal skabe denne transformation.

Jeg har oplevet, at dette arbejde ofte kan åbnes igen-nem fire grundspørgsmål:• Hvordanblivervibedretilatlytte?• Hvorforervoresbrandtil?• Hvadgørvoresbrandmenneskeligt?• Harvoresbrandkarakter?

Ud fra refleksioner og diskussioner omkring disse spørgsmål kan man siden dykke ned og kigge nærmere på de enkelte parametre og feedback-processer, der tilsam-men udgør den menneskelige strategi, platform og kom-munikation.

Til inspiration har jeg udviklet det gratis værktøj ‘Human Score Card‘, der igennem konkrete spørgsmål inden for hvert område af Human Branding gør organisationen i stand til først at evaluere og siden forbedre deres indsats.

Du kan hente et gratis score-card på humanscorecard.dk.

AT UDVIKlE OG MÅlE AUTENTISK MARKEDSFØRING


HVIS DU VIl VÆRE AlT, BlIVER DU INTETAt satse på det særlige kræver fravalg af det, de andre også kan, lød det på konferencen Kommunebranding13

Ved du, hvilken kommune i Danmark der ’vil mulighederne’? Eller hvor i Danmark man vil ’samtænke vækst og velfærd i nye helhedsorienterede, by-politiske sammenhænge’?

Ved konferencen Kommunebran-ding13 blev deltagerne fra 49 kom-muner stillet netop disse spørgsmål, som viste sig at være ganske svære at svare på. Konferencen blev afholdt i samarbejde med Dansk Erhverv og avisen Kommunen for at sætte fokus på, hvordan kommunerne kan adskil-le sig fra hinanden ved at satse på by-ens eller regionens autentiske styrker.

- Selv om kommunernes ydelser af

gode grunde minder om hinanden, er der stadig plads til at bryde main-stream. Det er vigtigt, for hvis du vil være alt, bliver du intet, sagde adm. direktør Nikolaj Stagis.

Udfordringen for politikere, kom-munikationsrådgivere og kommunale ledere er at komme væk fra den ud-bredte tankegang om branding som flødeskum på kagen. Der skal etable-res en forståelse af branding som et strategisk værktøj til at tiltrække til-flyttere, turister og virksomheder.

Vær dig selvNår kommunen skal opbygge en autentisk identitet, handler det om at finde en central fortælling, og her kan kommunikationsfolk - sammen med resten af embedsværket og politikerne - gå på opdagelse i kommunens iden-titet.

I en menneskealder har verdens førende brandingekspert, 83-årige

Wally Olins, arbejdet med brands som Volkswagen, Portugal og London. Han stillede kommunerne over for så funda-mentale spørgsmål som Hvem er jeg? Hvad gør jeg? Hvad er min personlig-hed? og Hvad vil jeg være kendt for?

Det er nemlig ikke nok at kende sine ydelser, målgrupper og segmen-ter. Hvis ikke man ved, hvem man er, kan man ikke skabe et brand, forkla-rede Wally Olins.

Ildsjæle skaber regional turistmotor’Cold Hawaii’ er et konkret dansk eks empel på et område, der har for-mået at knytte bånd mellem sin op-rindelse og sin nuværende identitet. Det startede som et lille nordjysk sur-fereventyr og er efterhånden blevet en del af den verdensomspændende PWA World Windsurfing Tour og har udviklet sig til en regional turistmotor.

To af ildsjælene bag denne fanta-

Nikolaj Stagis var vært, og blandt talerne var verdens førende brandingekspert, den 83-årige Wally Olins. (Fotos: Carsten Bundgaard)


DKF kursus om branding

Design Management

12. maj 2014


Om Anne Sofie Dierking

Er konsulent hos Stagis A/S, der

hjælper virksomheder, kommuner og orga-

nisationer med at finde deres autentiske

identitet. Den 30. oktober afholdt Stagis

konferencen Kommunebranding13, hvor

kommunaldirektører, byplanlæggere og kom-

munikationsfolk fra 49 kommuner mødtes

med danske og udenlandske eksperter.stiske udvikling fortalte om at tage udgangspunkt i en styrkeposition, som ingen andre har. Klitmøllers sær-lige vind- og bølgeforhold gør det muligt at skabe et paradis for wind-surfere lige som på Hawaii – bare kol-dere. Men for at det kan blive til en succes, skal der mere til, nemlig passi-on. Og faktisk stod windsurfer-ildsjæ-lene i starten i opposition til kommu-

nen og et vindmølleprojekt, som ville ødelægge potentialet for windsurfere og turister.

Nyt brand i tanke, ord og handlingKolding Kommune har med sin nye vision ’Vi designer livet’ taget ud-gangspunkt i en af de lokale design-virksomheder samt kunst- og design-museet Trapholt og Designskolen Kolding. Et designsekretariat koordi-nerer brugen af design thinking som værktøj til at skabe et nyt brand i både tanke, ord og handling.

’Børnenes Hovedstad’, Billund Kommune, har suppleret Legos glo-bale mødested og videncenter for kreativitet, leg og læring med en fæl-les tankegang, som kommer helt ned i gadeplan. Gadernes asfalt skal fx være den, som er bedst at løbe på rulleskøjter på.

Hvor er styrkerne?Fælles for konferencens eksempler er, at disse kommuner har valgt at satse på deres særlige styrke - og dermed også har fravalgt at brande sig på en række andre kvaliteter.

- Derfor opfordrer jeg politikerne,

kommunaldirektørerne og jer til at gå på opdagelse i kommunens egen identitet. Hvad er det for nogle styr-ker – hvad er det, vi brænder for og vil bruge vores energi og penge på. Det handler om at kigge indad i ste-det for at tro, at man kan blive popu-lær i hele den danske befolkning, pointerede værten Nikolaj Stagis.

Ib Kristensen (V) er borgmester i ‘Børnenes

Hovedstad‘, Billund Kommune, der har

startet et tæt samarbejde med det lokale

erhvervsliv med LEGO i spidsen.

Rasmus Johnsen (i forgrunden) og Robert Sand er ildsjælene bag Cold Hawaii, der har fået Klitmøller på windsurfernes verdenskort og der-

med skabt en regional turistmotor i Udkantsdanmark.


En professionelt skrevet tale viser, at man tager opgaven seriøst og respek-terer lytternes tid. Det er sjældent at vi har folks ubrudte opmærksomhed i 15 minutter. Talen er en kanal lige-som hjemmesiden, brochuren og de sociale medier – og den kan bidrage til kommunikationsstrategien.

Den gode tale er mundtligEn tale skal formuleres, som vi snak-ker sammen til hverdag. De taler, vi skriver, skal lyde som dem, vi skriver dem for. Ikke ’sådan snakker de altså’, men ’sådan ville de ønske at snakke, hvis de havde vores tid og vores kendskab til taler’. Derfor: Lyt alt, hvad I kan, til jeres taler. Notér det, han siger naturligt, og de ord som lig-ger godt i munden på ham. Og puds dem så af og giv dem tilbage i struk-tureret manuskript-form.

Den gode tale skaber billeder i folks hoveder. George Lakoff er pro-

fessor på University of Berkley og ekspert i metaforenes betydning for vores sprog, vores følelser og vores valg. Han skriver, at vi forstår vores verden gennem metaforer, og at vo-res valg af metaforer derfor har be-tydning for, hvordan vores budskab bliver modtaget. Metaforer ligger bare i sproget, uden vi tænker over det. Men de vinkler og sorterer, de forklarer og udelader, se fx Anissi Ghazaleh’s blog på AGORA. Metafo-rer kan skabe vrede, hvor vi ønsker glæde, eller tab, hvor vi ønsker håb.

Den gode tale er menneskelig Under det amerikanske præsidentvalg i 2000 var George Bush hverken den klogeste eller den mest kompetente kandidat. Undersøgelser viste, at han blev opfattet som den mest menne-skelige. Han var den kandidat, folk helst ville drikke en øl med, og han vandt det Hvide Hus. Det er magt-

TAlER DIN KOMMUNE - EllER SPILDER DEN TIDEN?

Bliv klædt på til at bruge taler mere strategisk med de nye folkevalgte


DKF Kurser om taler og gode vaner

Skriv til øret

– retorik for taleskrivere

14. april 2014

Workshop i

personlig gennemslagskraft

22. maj 2014


fuldt at være menneske. En tale er stærk, fordi den sker mellem to men-nesker: En, der lytter, og en, der taler.

Jeg vil hævde, at hvis borgmestre og politikere var bedre til at tale men-neskeligt, så ville flere mennesker stemme til vores valg. Så ville man nemlig stemme på et andet menne-ske og ikke afgive én ud af fire-fem millioner stemmer på et abstrakt de-mokratiske system, som man alligevel ikke ved, hvad laver.

Marshall Ganz er professor på Har-vard School of Leadership, og han har tre historier som bør være i en god tale:• Story of Self om hvorfor det er

dig, de skal lytte til. Dig af alle mennesker!

• Story of Us om hvad der forbinder os som mennesker, og hvad vi skal trække på i fremtiden.

• Story of Now om hvad vi skal gøre nu, og hvorfor det ikke kan vente til i morgen.

Kort sagt historier der svarer på: Hvem er du? Hvem er vi? Hvorfor nu?

Den gode tale er mindeværdig Der er meget snak om kommuner på sociale medier. Men taler er et socialt medie, der har lagt op til dialog og

inddragelse længe før, elektriciteten blev opfundet. Talen er social, når folk fortæller den videre bagefter - men det kræver, at de husker den.

country‘. Det er lettere for vores hjerner at huske noget, når vi bru-ger rim, remser og ordspil. Hvem kan ikke huske Halfdan Rasmus-sens ABC?

Kommunikationsstrategien og ta-len kan styrke hinanden. For hvad er det for en historie I gerne vil fortælle om jeres kommune? Hvilken følelse skal folk forbinde med jeres strategi? Hvad er jeres fællesskab baseret på? Det skal talen vise, men det er ikke nemt.

Borgmesterens bevingede ord kan sikkert svinge sig mod stjernerne, når inspirationen slår ned, men det er vores job at sikre, at de ikke falder for dybt, når de rammer forbi. 15 minutter med borgernes udelte op-mærksomhed er en forfærdelig ting at spilde.

‘En tale er stærk, fordi den sker mellem to mennesker‘

Om Rune Kier Nielsen

Taleskriver i Ministeriet for Klima,

Energi og Bygning. Artiklen er baseret på et

oplæg, jeg holdt sammen med Herlevs borg-

mester Thomas Gyldal Petersen (S) på Kom-

munernes Landsforenings kommunikations-

døgn i Kolding i november.

Her er tre retoriske redskaber, som jeg bruger hver eneste dag:

1 Mennesker husker i gentagelser af tre ‘Frihed, lighed og broderskab‘ eller ‘Life, liberty and the pursuit of happiness‘. Brug tretrinsraketter i jeres taler. Taleren vil huske dem bedre, publikum vil huske dem bedre, og de er gode til at få folk til at klappe

2 Mennesker husker modsætninger ‘Hvad udad tabes, skal indad vin-

des‘ eller ‘Højt at flyve, dybt at fal-de‘. Kontraster kan både bruges og misbruges

3 Mennesker husker rim og ordspil. ‘Bennys bukser brændte‘ eller ‘Ask

not what your country can do for you, ask what you can do for your

Herlevs borgmester,

Thomas Gyldal Petersen

(S), på talerstolen.

Om Casper Vahlgren

Casper er stud.cand.merc. i kom-

munikation på CBS og bestyrelsesmedlem i

UNGKOM.

Antallet af opgaver og virksomheder, vi som studerende beskæftiger os med i løbet af hele vores studietid, er uhyggeligt mange. Vi bruger utallige timer på at analysere situationer i virksomheder og – let’s face it – ofte når vi frem til, at en virksomhed har jokket godt og grundigt i spinaten, og kommer med vores egen løsning, som vi selvfølgelig argumenterer for er bedre.

Men hvad er det egentlig værd? Det kan resultere i en god karakter, hvilket i sig selv er skønt, men så le-der alt vores analytiske arbejde ofte heller ikke til mere. Men det burde det!

Hej - vi kan løse jeres problemVi studerende burde udnytte vores ar-bejde med eksamener og skoleopga-ver bedre og rent faktisk gøre rele-vante personer i virksomhederne opmærksomme på vores ideer eller løsninger, hvis vi mener, de er stærke.

Det er ofte let at opspore kontakt-informationer på den relevante per-son i en given virksomhed og sende dem et forslag eller en analyse af de-res problem. I værste fald læser de den og mener ikke, der er tid eller behov for at anvende informationen, men så er man i hvert fald kommet på radaren hos virksomheden som en proaktiv og handlekraftig person.

Do’s and dont’sJeg har selv gjort mig nogle erfaringer med at sende ideer og forslag til virk-

somheder, og dem vil jeg gerne dele. For det første: Jo mindre virk-

somheden er, jo større sandsynlighed er der for, at det leder til noget at sende sine forslag til dem. Det siger sig selv, at mindre virksomheder ikke altid har enorme ressourcer, og de er derfor mere tilbøjelige til at gøre brug af studerendes viden end store, multi-nationale virksomheder.

<Til sidst, og måske endda vig-tigst: Vær tålmodig. Der er langt fra

at sende en idé, en analyse eller en løsning til en virksomhed til, at den bliver brugt. Så vær ikke nervøs, hvis du ikke hører noget, eller der ikke bli-ver handlet med det samme.

Hvad mere er: Vær tålmodig med at gøre brug af dine opgaver. Det er ikke alle opgaver, der egner sig til at blive sendt til virksomheder, så vent på den rette problemformulering eller virksomhed, og slå til når chancen by-der sig.

Tør du?Har du en god idé? Så kom ud med den. Den er ikke meget værd i et ar-kivrum på skolen eller i en mappe på din computer. Hvem ved, det kan

være starten på din karriere. Det er et spørgsmål om at turde, for sandsyn-ligheden for, at man kommer i ’bad standing’ hos en virksomhed, hvis op-gaven ikke er helt i top, er lille. Hvori-mod sandsynligheden for at gøre sig positivt bemærket, hvis opgaven sid-der lige i skabet, er enorm. Uden at det skal lyde som en reklame-kliché: Just do it.

HAR DU COJONES TIl AT VISE, HVAD DU KAN?

Læs mere på ungkom.dk

Input til indhold på denne side mod-tages gerne – send idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt - til [email protected].

En lille bemærkning skal også falde

til virksomhederne: Brug nu for helve-

de de studerende. Vi er Danmarks stør-

ste, utappede kilde til viden, og de fle-

ste hungrer efter at gøre brug af den!



PRÆSTEN VANDT HJERTERNE – OG BEGGE PRISER

Først fik de dommerpanelets pris med stort bifald, og så kom turen til publikum spris, og de var helt enige med dommerne. Kommunikations-prisen 2013 gik to gange til Kirkens Korshær i Aarhus, og det er bare al-drig sket før.

Med en investering på 600.000 kroner er det på ti måneder lykkedes at vende et underskud på 1,6 mio. kroner til en indtægt på 15 mio. til arbejdet for hjemløse, psykisk syge og ensomme – og midlet har været kom-munikation.

Fotograf Mette Thorsen tog ander-ledes billeder med sin mobiltelefon og satte dem på plakater, og derfra voksede et helt kommunikationsuni-vers med en særlig stil og tone i en professionel kampagne, der blandt andet skaffede 6 mio. kroner fra A.P. Møllers Fond.

Både ledelse, medarbejdere, frivilli-ge, brugere og leverandører har været aktivt med, og de mange penge har

blandt andet rakt til en totalrenovering af huset på Nørre Allé 25 (’Kig ind, hvis I kommer forbi’ lød invitationen fra præsten Morten Aagaard) og til fe-rielejre for socialt udsatte børnefamilier.

KonkurrenterneDer var ellers skarpe konkurrenter til Kommunikationsprisen – fra Geoda-tastyrelsen og Operates 112-app, der sikrer, at du kan spores på se-kundet, uanset hvor du ringer fra, til Coloplasts gedigne udrulning af en vellykket turn-around af hele virksomheden.

Vejdirektoratet og KL7 stillede med forårets kampagne for bedre sikker-hed ved vejarbejder, ’Vores Fart’, og Praktiserende Lægers Organisation deltog med sin succesfulde cemente-ring af begrebet ’familielægen’ under de dramatiske forhandlinger med re-gionerne.

Det festlige indslag var Grant & Son’s og Glenfiddich-kampagne ’Kunst på Fad’ i samarbejde med Communiqué. 600.000 kroner til Fre-gatten Jylland blev der samlet ind ved at sælge 250 flasker særlig dyrebar whisky og et ukendt antal stave fra

whiskyfade dekoreret af gode danske kunstnere.

De vandt ogsåKirkens Korshær i Aarhus har gen-nemført sit projekt sammen med mettethorsen.com (projektledelse, kommunikation og fotos), darfelt.dk (grafisk linje og visuel kommunikati-on), ordpaa.nu (fundraising), griebel.dk (digital konsulent), publico.dk (kommunikationsstrategi, -plan og rådgivning.

Dommerne og deltager-ne valgte samme projekt som vinder af KomPris

Fra venstre DKFs formand Tina Donner-

borg og prismodtagerne Marie Nyegaard,

Jens Griebel, Morten Aagaard, Pia Dar-

felt, Mette Thorsen, Uffe Lyngaae og Jane

Skovbo samt formand for dommerkomi-

teen Lars Thøger Christensen, CBS, og

Sanne Møller Andersen, Infomedia, der

sponserer KomPris’13.

Om Pernille Hermann

Pernille Hermann er freelance

kommunikationsrådgiver foruden journalist

og borgerredaktør på Helsingør Dagblad.


Af Pernille Hermann

Hvor mange må vide hvor meget om hvem? Det blev der ikke talt så meget om på KomDag‘13 i Koncerthuset i DR Byen, for temaet var ’Naviger i da-

Indtryk fra en KomDag fuld af snurrige eksem-pler og spændende muligheder.

tastrømmen’ – ikke undgå strømmen og bliv på land.

Du kan lade være med at gå på facebook og twitter. Du kan fravælge alskens reklamer og nyhedsbreve. Du kan skifte koder i en uendelighed for at gardere dig imod svindel og chika-ne. Og alligevel sætter du hele tiden spor, som andre bruger til statistik, til forskning, udvikling og kommercielt.

Dagen bød på et bombardement af eksempler på, hvordan summen af

mere og mindre tilfældige og hver-dagsagtige oplysninger spinder møn-stre i lag på lag, der kan bruges på uendeligt mange måder.

I forvejen har du sikkert en kalen-der, der er forbundet med andres, måske har du et rejsekort, der følger din færden overalt, og både Coop og Google ved, hvad du søger mest, og så får du endnu mere af dét. Så hvor-for ikke også et armbånd, der måler din søvn, dine skridt, din fedtprocent,

DATASTRØMMEN TOG OS Fotos: Ernst Tobisch


DKF Kursus om datastrømmen

Big Data i praksis

19. februar 2014


din hjerterytme og fodrer det ind i alle datas store moderlige fællesskab – og vil du så til gengæld vide, om du har anlæg for at dø af noget dødeligt?

Vi mødte den fagre nye verden, som allerede er hverdag for de fle-ste, og en række eksempler på nyt-tiggørelse af de særeste oplysninger. ældre Sagen ringer fx ikke til Anna og Carl, hvis der er tre mobiltelefo-ner i familien, for så er de sikkert 14 år og ikke 84.

’Som kommunikatører er vi midt i strømmen. Vi fortolker, producerer og formidler data. Hvordan gør vi det med mening og effekt - og ikke blot som yderligere bidrag til støjen?’

Sådan stod der i invitationen, og ingen druknede undervejs. Tværti-mod var der også hjælp til at skære igennem og få jordforbindelse. ’Der skal være en agenda – ellers farer man vild’ lød et af de gode råd. Data er nyttige, flere data er endnu bedre.

Men man skal vide, hvad man vil bru-ge dem til og hvorfor. Det blev vi alle sammen meget klogere på.


‘Det viser en ny undersøgelse’. Hvor mange gange om dagen læser vi ikke den formulering? Nu er der kommet en metode til at lave telefonbaserede undersøgelser, hvor en computer har overtaget røret. Her er spørgsmålene forud-indtalt, og man taster selv sva-rene.

Det giver flere fordele, forklarer di-rektøren for analysebureaet InFact, Nikolai Waltham. Han har taget det patenterede system med sig fra Nor-ge, hvor bureauet har stor succes.

- Det her er en sømpistol for kom-munikationsfolk. Vi kan ringe til flere hundrede på samme tid - det gør det billigt og sætter os i stand til at levere lynhurtige meningsmålinger fra dag til dag eller nogle gange samme dag.

MENINGSMÅlING ROBOT VS MENNESKEAnalysebureauet InFact har succes i Norge med telefonbaserede meningsmålinger, hvor indtalte spørgsmål afspilles automatisk. Nu er metoden også i Danmark

Negativ respons? NæhInFacts telefonsystem blev udviklet for tolv år siden i Norge. Bureauet har si-den lavet ca. 4000 undersøgelser og er i dag det mest citerede analysein-stitut i de norske medier. Alene sidste år gennemførte InFact 200.000 tele-foninterviews, men kun 1000 respon-denter har igennem årene skrevet de-res telefonnummer på ’spærrelisten’ via firmaets hjemmeside.

I Danmark har systemet været i brug i et halvt år, siden InFact etable-rede sig i Nyborg på Fyn. Responsen er den samme.

- Når man indfører en ny metode, handler det altid om at opbygge tro-værdighed. Og vi har da hørt rigtig

Og metoden er lige så præcis som traditionelle telefoninterviews, siger Nikolai Waltham.

Ved efterårets stortingsvalg i Nor-ge kom InFact ind på en delt første-plads sammen med Gallup i discipli-nen at lave præcise Exit Polls. Det er da også den type undersøgelser, som telefonsystemet egner sig bedst til. De korte, simple og præcise.

- Der kan jo ikke stilles uddybende spørgsmål, og spørgsmålene skal være meget korte og præcise. Det er en begrænsning, men det gør tolk-ningen lettere efterfølgende, og så kan det reducere usikkerheden, at spørgsmålene altid bliver stillet på præcis samme måde, siger Nikolai Waltham.


DKF Kursus om forretningen

Business Model Innovation –

forretningsstrategi for kommunikatører

23. januar 2014

Tilmeld dig på komforening.dkmange stille spørgsmålstegn ved, om en robot nu også kan gøre det lige så godt som et rigtigt menneske. Fak-tum er, at vi får meget få negative til-bagemeldinger.

Sådan virker det• Spørgsmåleneindtalespåforhånd• Encomputerringeroptil240på

samme tid• Deautomatiskindtaltespørgsmål

besvares ved hjælp af tasterne på te-lefonen

• Etinterviewtagertypisk4-5minut-ter

• Derringeskunéngang.Hvisrespon-denten lægger på eller ikke kan træffes, ringes op til et nyt nummer

• Derringesikkefrahemmeligtnum-mer

• Telefonnumreneudvælgestilfældigtblandt mobil- og fastnetabonnenter

• RingtilInFactoghøretdemo-interview

på 88 33 09 94

FORDElE OG UlEMPER VED FORSKEllIGE ANAlYSEMETODER

Web panel InFact metode Traditionel CATI*

Præcision Lav Høj HøjInterviewgruppe Fast panel Random telefon Random telefonInterviewform Skriftligt Mundtligt MundtligtBaggrundsvariable Mange Få FåGeografisk afgrænsning Vanskelig Nem NemDataindsamling** 1-2 uger 1-2 timer 2-3 dagePris Lav Medium Høj

*) CATI = Computer-Assisted Telephone Interview

**) Ved 1000 interviews Kilde: InFact

Om Morten Reil

PR-konsulent og journalist, selv-

stændig. Det interessante ved den nye ana-

lysemetode er naturligvis, hvad den kan bru-

ges til. Og så er spørgsmålet også: Er et

rigtigt menneske altid bedre end en maskine,

eller handler det lige så meget om, hvad vi er

vant til?

- Tværtimod viser vores egne un-dersøgelser, at 60 procent hellere vil interviewes på den her måde, siger Nikolai Waltham. Måske fordi det går hurtigere, når man selv indtaster sine svar. Måske fordi et robotinterview er mere upersonligt, selv om spørgsmå-lene er indtalt af en sød og venlig kvindestemme.

- Vi kender alle sammen følelsen af, at vi siger ja til et hurtigt interview - og så sidder vi et kvarter senere og kan ikke rigtig li’ at afbryde. Her er det lettere bare at lægge på. Det føles mere uforpligtende. Den anonyme metode giver måske også mere ærlige svar - for eksempel på spørgsmål om alkoholvaner og spritkørsel, siger Ni-kolai Waltham.

- Kommunerne vil gerne i tæt dialog

med borgerne om kommunens til-

bud, siger Nikolai Waltham, direktør

for analyse bureaet InFact.


Trænger du til lidt inspiration i dit kommunikations- og PR-arbejde? Seks dygtige kommunikations- og PR-folk giver deres bud på, hvilke bøger du bør læse over vinteren

DE BEDSTE BØGER OM PR

TAG ANSVAR PÅ TVÆRSJeg vil anbefale ’Marketing as Strategy’ af Nirmalya Ku-mar. Bogen var en del af et uddannelsesforløb på London Business School, som jeg deltog i for nogle år siden. Den grundlæggende pointe er, at marketing skal gøre sig for-tjent til at blive anset som en strategisk disciplin. Det kan kun gøres ved at tage ansvar på tværs af virksomheden – fra segmentering, over produktudvikling til leverandørkæ-den – og ikke kun ved at have fokus på de klassiske mar-keting-discipliner.

I mine øjne er det nogle af de samme udfordringer, som vi står over for som kommunikatører.

Christian Wulff Søndergaard, adm. direktør hos Ra-dius Kommunikation.

SPROGlIGE ElEFANTERProfessor i kognitiv lingvistik, George Lakoff, viser i den lille og letlæste bestsellerbog ’Don’t Think Of An Elephant!, at måden, vi iscenesætter virkeligheden på sprogligt (kaldet framing), radikalt forandrer måden, vores hjerne opfatter den på.

Når skat både i Danmark og i USA opfattes som en byr-de, skyldes det ifølge Lakoff, at borgerlige meningsdannere har opfundet og cementeret begrebet ’skattelettelser’. Skat forstås derfor som en byrde, vi helst skal lettes for - og ikke et nødvendigt bidrag til vores velfærdssamfund.

’Don’t Think Of An Elephant!’ bør være fast pensum for alle kommunikationsfolk, der vil sætte en politisk dagsorden og bruge sproget aktivt til at understøtte sine idéer.

Anders Dybdal, kommunikationsrådgiver hos Operate.

STAKEHOlDERTEORIENDet er svært at komme uden om R. Edward Freemann, der med ’Strategic Management’ fra 1983 var en de første teoretikere til at le-vere et egentligt alternativ til den klassiske profit- og marketingorien-terede kommunikationsteori.

I ’Stakeholder Theory’ fra 2010 beskriver Freemann og hans med-forfattere, hvordan stakeholderteorien komplementerer traditionelle teorier inden for økonomi, marketing og management. Stakeholder-teorien er efter min mening det bedste bud på en praktisk anvende-lig teori, der matcher de krav, der i dag stilles organisationer af såvel interne som eksterne interessenter.

Lars Sandstrøm, senior kommunikationsrådgiver hos Bysted.


DE BEDSTE BØGER OM PR

TRE AF EN SlAGS

Hvis man endnu ikke har fået læst Gladwells best-seller ’The Tipping Point’, bør man gøre det ved førstkommende lejlighed, selv om bogen ofte deler vandene som aha- eller hadeobjekt. Det er ikke en PR-bog, men et underholdende miks af socialviden-skabelige betragtninger og tankevækkende anek-doter, der formår at få en til at tænke over verden, og hvordan kulturelle forandringer, holdningsæn-dringer i befolkningen eller livsstilstendenser opstår og spredes.

’The Tipping Point’ tilhører dermed samme let-læste genre som Chris Andersens ’The long Tail’ og Levitt & Dubners ’Freakonomics’, der hverken er te-ori eller forskning, men som alligevel på tværs af fagdiscipliner slipper af sted med at forklare, hvor-dan verden hænger sammen.

Med ’The Tipping Point’ bliver vi som kommuni-katører mindet om, hvordan den gode historie har en smittende effekt, hvis den fortælles til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt.

Kasper Kankelborg, manager hos Burson-Marsteller A/S.

ENKElHED FREM FOR AlTHelt klart bogen ‘Repeatability‘ af Chris Zook og Jimmy Allen. Den understreger i mine øjne den vigtigste pointe i rådgivning, ledelse og kommunikation.

Kompleksitet er en tavs dræber af lønsom vækst. Bogen forkla-rer gennem nogle af de mest succesfulde virksomheder i verden, hvor vigtigt det er med enkelhed i forhold til virksomhedens ker-neforretning. Forfatterne arbejder med en ’gentagelse af forret-ningsmodellen’, som løbende giver virksomheden forbedringer og mulighed for hurtigt at tilpasse sig forandringer uden at forfalde til kompleksitet.

Bogen er baseret på en undersøgelse af mere end 200 virksom-heder. Jeg tror på ’Repeatability’, og den har lært mig, at den store idé ofte består af en række mindre succesfulde ideer.

Mads Byder, PR- og kommunikationsrådgiver (partner og stif-ter) hos Help PR.

TÆNK UD AF BRANcHENKommunikationsfolks største udfordring er navlepilleri med alt for stort fokus på kanaler, ord og billeder. Jeg bliver sjældent impone-ret eller beriget af bøgerne fra vores egen branche eller disciplin. De bedste kommunikationsfolk udvider efter min mening deres faglighed ved at dygtiggøre sig i den kontekst, de kommunikerer i. Så min anbefaling er at gå efter beslægtede temaer og bøger.

Jeg har for nylig læst Thomas Wedel Wedellsborgs bog ’Innova-tion as Usual’. Bogen er dejligt ligetil og inspirerer mig til at være endnu mere nytænkende og målfokuseret.

Maria Steno, adm. direktør hos GeelmuydenKiese.

Om Mikkel Luplau Schmidt

Jeg er konsulent hos Holm Kommunikation, hvor jeg

rådgiver en række nationale og internationale kunder. Som rådgi-

ver er det vigtigt altid at holde sig opdateret, og jeg forsøger der-

for at læse så mange kommunikationsfaglige bøger som muligt.


lEDElSE I BAlANcE

Stine BosseBossenGyldendal185 sider, 300 kr.

Stine Bosse har begået en særdeles inspi-rerende og behagelig bog om ledelse. Bo-gen lægger sig i feltet mellem klassiske le-delsesbøger og biografigenren. Den har kapitler om vision, strategi og medarbej-derhåndtering og er i fin kombination med personlige erfaringer og ikke mindst ærlige betragtninger om god og dårlig le-delse.

Det er langt fra en teoretisk gennem-gang af ledelsesteorier. Ej heller er det en præsentation af Best Practice modeller og cases. Det er snarere en rejse gennem tra-ditionelle ledelsesområder, hvor Stine Bos-se fortæller om sine gode og dårlige ople-velser. Læseren får præsenteret eksempler fra Tryg, kundeoplevelser i El Giganten og får understreget pointer med udgangs-punkt i en pølsevogn.

Strukturen, eksemplerne og Stine Bos-ses evne til at sige tingene lige ud gør bo-gen absolut inspirerende og læsevenlig – jeg vil faktisk gå så langt som at kalde den for en page-turner. Bogen kan sagtens læ-ses på en dag eller to, man vil få stof til eftertanke og få nye idéer til projekter, og man kommer til at trække på smilebåndet undervejs.

Jeg sidder tilbage med følelse af at ville have mere for at komme længere ned i maskinrummet. Jeg håber, Stine Bosse vil lave en opfølger med færre kapitler, som går mere i dybden. Alligevel kan denne bog varmt anbefales.

Af Kristoffer Soelberg, kommunikationsmedarbejder Operate

BOGANMElDElSER / Læs flere på komforening.dk

FÅ STYR PÅ DE MYlDRENDE TANKER

Rasmus HougaardEt sekund foran – bliv mere effektiv med mindfulnessGyldendal Business264 sider, 300 kr.

Aktuel hjerneforskning, årtusinders erfaringer og eksempler fra mere end 20 danske og udenlandske virksomheder, der har deltaget i programmet Corporate-Based Mindfulness Training, er præsenteret grundigt og velstruk-tureret i Rasmus Hougaards bog.

Den handler om, hvordan vi alle kan træne til bedre at holde fokus og ikke lade os distrahere af de omkring 11 mio. infor-mationer og impulser i sekundet, som vo-res underbevidsthed og sanser producerer. I næsten halvdelen af vores vågne tid truer impulserne konstant med at distrahere os ved at udvikle sig til bevidste tanker om alt andet end den opgave, som vi lige ar-bejder med.

10 minutters daglig træning er nok til at lære at være fokuseret og til stede i nuet, og det virker samtidig positivt på im-munforsvar, blodtryk, puls, aldring, stress, reaktionstid, hukommelse, søvn og livs-glæde. De store løfter underbygges ret grundigt og overbevisende i bogen, så jeg må da indrømme, at jeg fik lyst til at gå i gang med det samme.

Et ti ugers træningsprogram viser vejen til et skarpere fokus, større klarhed og en åben opmærksomhed, så man ikke kører på autopiloten og lader vaner og forudfat-tede meninger styre en. Vi skal lære at ac-ceptere det, som vi alligevel ingen indfly-delse har på. Vi skal lære at tåle det, som vi helst vil flygte fra, når vores ældste og hurtigste reptil-hjerne slår ’frygtknappen’ til. Og vi skal lære at give slip på tanker, så vi ikke oversvømmes.

Noget så konkret som kalenderstyring, bedre møder og håndtering af e-mails er blandt de største stressfaktorer i det mo-derne arbejdsliv, og der er gode og kon-krete råd til at undgå multitasking og at være mere bevidste om vores personlige mål og strategier til at nå målene. Ved at fokusere vores indsats på 20 procent, ska-ber vi ofte 80 procent af resultaterne.

Så alt i alt en meget relevant og ved-kommende bog, som kan ændre både dit arbejdsliv og privatliv.

Lene Magner,kommunikationskonsulent Københavns Kommune

FÆllES SPROG TIl STRATEGIEN

Martin LundkvistFalkeblik - Strategi, ledel-seskraft og handlekraft i den offentlige sektorJurist- og økonomforbundet 270 sider, 375 kr.

Martin Lundkvist præsenterer os i denne bog for sin strategos-9-model, som han selv bru-ger i sin konsulentpraksis. Modellen er et strategiværktøj, der er udviklet til at hjælpe ledere i offentlige organisationer med at ind-arbejde strategi, så alle tager ejerskab og bi-drager til et skarpt ‘falkeblik‘ over organisati-onen.

Modellens ni trin guider lederne gen-nem en proces, så de til sidst står med et godt billede af, hvad organisationens ker-neprodukt er, og hvor den strategiske satsning skal sættes ind. Hertil kommer så taktikker og handleplaner.

Lundkvist fremhæver specielt betydnin-gen af, at ledere på alle niveauer får et fælles begrebsapparat at tale ud fra. Med et fælles strategisprog kan lederne også undersøge, hvilket ledelsesparadigme de arbejder ud fra, og tage stilling til dets fordele og ulemper.

Kommunikation skal ikke kun styrkes mellem lederne. Lundkvist spår også, at ’evnen til at kommunikere strategiske budskaber ud i virksomheden og til borge-re og brugere af kerneydelsen er en kom-petence, som den offentlige sektors virk-somheder kommer til at satse på’.

Bogens mål er klart og virker funderet i en reel indsigt i målgruppens behov. Poin-ter og figurer går igen i flere kapitler, hvil-ket gør det let at læse enkeltstående ka-pitler – men det går ud over dynamikken og fremdriften, hvis man vil læse bogen fra ende til anden.

Det er rart at mærke Lundkvists dybføl-te mission om reel inddragelse af driftle-dernes viden og erfaring, når de større strategiske beslutninger skal træffes – det handler om at styrke den samlede ledel-seskraft.

Om det kan lykkes at implementere modellen i alle ledelseslag i de offentlige organisationer, må andre vurdere. Men tanken er god, og man kan også nøjes med at lade sig inspirere af bogens bud på at oversætte strategi til et operativt værk-tøj.

Af Mette Herold Pedersen, cand.mag.stud. i dansk og kommunikation


Arbejder du med politik, turisme, trafik el-ler erhvervsliv i Hovedstadsregionen, så gå ikke glip af to tankevækkende og un-derholdende debatbøger skrevet af et par af vores fremmeste Øresunds-maniacs.

ØRESUNDSREGIONEN

Anders OlshovØresundsregionen - Køben-havns uudnyttede mulighedGyldendal Business 250 sider, 299 kr.

Anders Ohlshov, grundlægger og direktør i Øresundsinstituttet, udgav i sommer bogen ’Øresundsregionen – Københavns uudnytte-de mulighed’. Bogen skal især læses for beskrivelsen af de mange forviklinger i det politiske forhand-lingsforløb frem til beslutningen om at bygge en bro. Olshov var der selv og talte med mi-nistre, embedsmænd og lobbyister på begge sider af Sundet, og beretningen er spænden-de som en krimi – selv om vi jo ved, at der kommet en bro ud af det. Både Olshov og Palludan giver bolden op til, at spillet kan fortsætte.

Mentale brobyggere

Uffe PalludanMetropol Øresundwww.palludan.dk

En nat for ti år siden hang fremskridtsforske-ren Uffe Palludan i et fly over Øresund og be-tragtede, hvordan kystbyerne flød sammen som ét lyshav i mørket. ’Det var virkelig tan-kevækkende, for mentalt var der næsten in-gen forbindelser over sundet,’ skriver han i ’Metropol Øresund’, som er hans tredje bog om det emne. Den udkommer midt i decem-ber. Uffe Palludan vil have nye hurtige tog-forbindelser til at binde regionen ordentligt sammen. Men hans hovedpointe handler om kommunikation. Inde i hovederne skal der bygges mentale broer, ellers bliver det ved snakken – København og hele regionen risi-kerer at sygne hen, mens andre stormer frem, advarer han.

Af Pernille Hermann,journalist og kommunikationsrådgiverbedretekster.dk

MUST HAVE OM MARKEDS- KOMMUNIKATION

Kristian Eiberg, Sine Nørholm Just, Erich Karsholt og Simon Møberg Torp Markedskommunikation Samfundslitteratur487 sider, 599 kr.

Markedskommunikation i praksis lever op til sit navn, eller ’brand promise’ om man vil. Læseren får en fremragende rundvisning i markedskommunikationens discipliner, teori-er, historie og ikke mindst eksempler.

Bogen definerer markedskommunikation som ’alle former for kommunikation mellem aktørerne på et marked om produkter, ydel-ser, servicer og oplevelser’. Derfor kommer vi også vidt omkring i forskellige discipliner og cases. Samlet set får læseren mange gode værktøjer, som utvivlsomt kan bruges af langt de fleste kommunikatører.

Bogen er bygget op af seks dele• Markedogkommunikation• Brandmanagement• Kampagner• Disciplinerimarkedskommunikation• Internationalmarkedskommunikation• Organiseringogledelse

Hver del har forskellige forfattere med forskellige interesseområder, hvilket giver læseren et overblik. Bogens helt store styrke er kombinationen af teori, praktiske eksem-pler og værktøjer.

Selv om denne type bøger ofte kan være overfladiske, så giver Markedskommunikati-on i praksis en rigtig god introduktion for nye kommunikatører, og bogens skarpe ka-pitler fungerer som en fremragende remin-der og ikke mindst inspiration for garvede folk i branchen. Faktisk vil jeg kalde denne bog en must have, en slags markedskom-munikationens almanak.

Af Kristoffer Soelberg, kommunikationsmedarbejderOperate

HVERDAGENS UDFORDRINGER

Jørgen JørgensenFugle i flok – Om livet på arbejde, på overfladen og under. Skriveforlaget 130 sider, 189 kr.

Jørgen Jørgensen har skrevet en anderledes ledelsesbog på baggrund af sine mere end 30 års erfaringer med teamledelse i danske virksomheder. Bogen baserer sig alene på dansk praksis, og der er ikke et eneste ord om ledelsesteorier. Det er helt befriende og gør bogen let at læse.

Måske også for let. Jørgen Jørgensen er en skarp iagttager og god til at reflektere over mange små oplevelser af både lederes og medarbejderes adfærd. Men jeg savner alligevel at få uddybet læringen.

Jørgen Jørgensen beder os som læsere om selv at reflektere og skriver kun en kort epilog efter hvert kapitel. Men jeg kunne godt have tænkt mig, at Jørgen Jørgensens store erfaring kom mere i spil og satte ek-semplerne i et større perspektiv.

Eksemplerne er dog velvalgte. Om mø-der, der bare holdes for rutinen og vanens skyld, og kolleger, der altid holder sammen og gør samarbejdet i en afdeling endnu sværere. Bogen er meget inspirerende i for-hold til at forstå, hvorfor det ofte kan være svært at få virksomheder til at fungere ef-fektivt.

Bogen indeholder kun to eksempler på samarbejde, lederskab og følgeskab, der vir-kelig fungerer. Det ene eksempel er fra dy-renes verden - om hvordan fugle flyver i flok, automatisk danner (effektive) formatio-ner og sammen når deres mål. Det andet eksempel er meget personligt og handler om forfatterens egen oplevelse af hans pro-fessionelle behandling på sygehuset, da han har været ude for en trafikulykke. Her er der ingen slinger i valsen. Alle kender deres op-gaver og kender de fastlagte procedurer, som følges uden diskussion.

Men derimellem findes altså alle hverda-gens eksempler på, hvad der kan gøre ledel-se og samarbejde så svært i praksis. Forfat-teren giver tolv eksempler, der kan være gode at reflektere over.

Af Lene Magner, kommunikationskonsulent Københavns Kommune


Michael Andersen er ansat som presse-

og kommunikationskonsulent hos BUPL.

Han kommer fra ældre Sagen, hvor han

var presse- og kommunikationskonsulent.

Michael har tidligere arbejdet som jour-

nalist på Ritzaus Bureau og er cand.pub-

lic. i Statskundskab og Politisk Kommuni-

kation fra Syddansk Universitet.

Ida Sofie Brolund er ansat

som Communications Partner

i Novo Nordisk. I sin nye stil-

ling vil Ida blive partner for

en række globale forretningsområder og

supportere ledelsen. Ida har erfaring fra

pharma, dels gennem flere år som

Communications Consultant i ALK-abel-

ló og dels fra konsulentopgaver i Myh-

lenfeldt & co. Senest kommer hun fra en

stilling som netværk katalysator i Copen-

hagen Business School. Ida har afsluttet

sin kandidatgrad i kommunikation med

topkarakterer fra IT-Universitetet og Co-

penhagen Business School.

Marie Fisker er ansat som ny

webredaktør i Dansk Kom-

munikationsforening.

Marie er cand.it i digital

design og kommunikation fra ITU. Marie

får medansvar for udvikling og vedlige-

hold af foreningens hjemmeside og elek-

troniske nyhedsbreve. Marie kommer se-

nest fra et job hos DTU.

Bolette Jørgensen er ansat som presse-

ansvarlig i Vejen Kommune. Bolette

kommer fra en stilling som kommunika-

tionsrådgiver i Green Network og har

tidligere været journalist i Social- og In-

tegrationsministeriet.

Anne Krull ny kommunikati-

onskonsulent hos Horten Ad-

vokatpartnerselskab. Anne

har mange års erfaring med

presse- og kommunikationsarbejde og

har bl.a. tidligere været kommunikati-

onschef for arkitektfirmaet C.F. Møller

og PR manager for GRAN – teater for

dans. Hun er cand.mag. i nordisk og

kommunikation fra Aarhus Universitet.

MEDlEMMER I NYE JOB / af Sonja Sukstorff

Laura Auken Larsen, cand.scient.soc.,

er nu både kunde- og kommunikations-

chef i NaturErhvervstyrelsen. Laura har

været ansat i styrelsen som kundechef si-

den maj 2012 med ansvar for udvikling

af en sammenhængende kundekommu-

nikation uafhængig af, hvilken kanal

kunderne/borgerne anvender. Ved orga-

nisationsændringen i september har Na-

turErhvervstyrelsen samlet al intern og

ekstern kommunikationsarbejde i en en-

hed kaldet Kunder & Kommunikation un-

der Laura Aukens ledelse. Styrelsen udde-

ler EU midler til landbruget, fiskeriet og

tilknyttede virksomheder.

Lotte Lindboe er ansat som

kommunikationskonsulent i

Frederiksberg Forsyning. Lotte

Lindboe er cand.comm og har

tidligere bl.a. været intranetredaktør i

Deloitte Danmark og kommunikations-

konsulent i Nykredit.

Jeanette Fangel Løgstrup

er ansat som direktør for

Group Communications hos

Danske Bank. Jeanette kom-

mer fra en stilling som nordisk direktør

for Corporate Communications & CSR

og medlem af koncernledelsen i forsik-

ringskoncernen Codan, hvor hun har

været siden 2006. Inden da arbejdede

hun med kommunikation og marketing i

virksomheder som Grontmij Carl Bro og

Nykredit. Jeanette er desuden bestyrel-

sesmedlem i JP/Politikens Hus, Schantz

A/S samt formand for Rådet for Bære-

dygtig Erhvervsudvikling og Børneulyk-

kesfonden. Jeanette er cand.merc. fra

Copenhagen Business School.

Nadine Nordvig er ansat

som kommunikationsassistent

i Radius Kommunikation,

hvor hun skal arbejde med

PR, analyse og kampagner inden for IT,

transport, fødevarer og interesseorgani-

sationer. Nadine læser medievidenskab

på kandidatdelen på Københavns Uni-

versitet. Hun har desuden læst tilvalg i

minoritetsstudier og studeret PR, littera-

tur og film på Liverpool John Moores

University og haft praktikplads på det

New York-baserede PR-bureau Yellow

Sky Agency.

Patrick Mark Reimers er

startet i en nyoprettet stilling

som projektleder for MadeBy-

Prisoners, et produktionskon-

cept i Københavns Fængsler, hvor fokus

er på at skabe kreative håndlavede pro-

dukter i samarbejde mellem indsatte og

virksomheder, organisationer og forenin-

ger uden for murene. Patrick kommer

fra en stilling som kommunikation – og

marketingmedarbejder i Danmarks Apo-

tekerforening og har i løbet af sin stu-

dietid været ansat i Sundhedsstyrelsens

presse- og kommunikationsafdeling og

hos Advice A/S. Patrick er cand.comm. i

offentlig administration og kommunika-

tion fra RUC og tidligere formand for

UngKom.

Benedicte Strøm er ansat

som kommunikationschef hos

Aarhus 2017, og skal dermed

løfte opgaven med at fortælle

omverdenen, hvordan Aarhus, Region

Midt og alle kommunerne i regionen vil

få mest muligt ud af 2017, hvor Aarhus

er udpeget som europæisk kulturhoved-

stad. Benedicte har i mere end 20 år ar-

bejdet med kommunikation i eget bureau

+Strøm, som særlig rådgiver for justitsmi-

nister Lars Barfoed, og som informations-

chef i Finansrådet og Tivoli.

Derudover har hun bl.a. været studievært

og journalist. Benedicte er cand.polit. og

har også en journalistisk tillægsuddannel-

se og en executive MBA fra SIMI.

Susanne Tolstrup er netop

startet som kommunikations-

chef hos E.ON Denmark. Su-

sanne kommer fra en stilling

som kommunikationsdirektør hos Better

Place og har tidligere arbejdet for Shell,

Telia og Powercom.


Manuel Vigilius er ansat som

Global Media Relations Mana-

ger (Global Pressechef) i ISS

A/S. Her skal han særligt fo-

kusere på finansiel kommunikation, glo-

bale mediestrategier og rådgivning af

topledelsen. Han kommer fra en stilling

som Director og Head of CEO, Strategy &

Markets Communications i A.P. Møller –

Mærsk Gruppen, hvor han har været an-

sat siden 2009. Manuel er journalist og

har tidligere arbejdet bl.a. som kommuni-

kationschef i TDC, webredaktør i DSB og

journalistisk lektor på Syddansk Universi-

tet. Han har også været journalist på bl.a.

Ud & Se og Kristeligt Dagblad.

Fødselsdage

70

Jens Chemnitz Povelsen,

journalist og kommunika-

tionsrådgiver, København,

er fyldt 70 år.

Jens Chemnitz Povelsen er oprindeligt

uddannet som journalist i dagspressen,

men har i en stor del af sit arbejdsliv væ-

ret knyttet til forskellige organisationer

som kommunikatør. I 1973 kom Jens til

FDB/Brugsen (nu Coop) som pressechef.

Her var han med til at profilere brugser-

nes førende indsats for folkesundheden,

men måtte også håndtere mere kritiske

pressesager som fx jagtklub-affæren og

FDB’s kontroversielle overtagelse af IR-

MA-kæden.

Siden blev det til et par år som kom-

munikationsrådgiver hos Burson-Marstel-

ler/Brinkmann Kommunikation, før han i

1988 kom til Danmarks Apotekerforening

som informationschef og redaktør af tids-

skriftet Farmaci. Hans brede kommunika-

tionserfaring var basis for start af egen

virksomhed i 1996, hvor han gennem en

række år kom til at arbejde for bl.a. Hjer-

teforeningen, Gigtforeningen, Dansk HR,

Det Radikale Venstre og Knuthenborg Sa-

fari Park.

Jens har været fagligt aktiv i Journalist-

forbundets kommunikationsgruppe, lige-

som han i Dansk Kommunikationsfor-

ening har været aktiv siden 2000 og har

stået for et stort antal GåHjemMøder og

stadig har sin vante gang.

50

Per Sten Nielsen, kommuni-

kationschef i Bryggeriforenin-

gen, er fyldt 50 år. Per Sten

Nielsen er journalist fra Dan-

marks Journalisthøjskole i Aarhus og har

bl.a. været journalist i Danske Bank,

nyhedsvært på TV2 Øst samt presseko-

ordinator og pressechef for Nordea og

Dansk Røde Kors.

40

Hanne Ahrensbøll, kommu-

nikationschef, Region Sjæl-

land, er fyldt 40 år. Hanne

Ahrensbøll har siden foråret

2012 udfyldt rollen som kommunikati-

onschef i Region Sjælland. Hanne blev

cand.scient.pol. på RUC i 2002, og siden

er den eksekverende del kommet ind

under huden gennem ansættelser hos

først Brd. Hartmann og bagefter på

Handelshøjskolecentret i Slagelse, det

nuværende SDU Campus Slagelse, inden

turen gik til jobbet som presseansvarlig

hos SEAS NVE. Fra 2009 har der stået

Region Sjælland på visitkortet, først som

kommunikationskonsulent og i dag som

chef for en afdeling på omkring en snes

medarbejdere. Blandt de helt store op-

gaver her i den nærmeste fremtid er

overgangen til den digitale kommuni-

kation med borgerne på hele patientin-

formationsområdet.

Jubilæum

Jørgen Christian Wind

Nielsen har fejret 30 års ju-

bilæum i Erhvervssprogligt

Forbund / Forbundet Kom-

munikation og Sprog. Netop i efteråret

1983 var Jørgen i Cuba med Tidens Høj-

skole. Derfor blev kontrakten underskre-

vet pr. stedfortræder. Forud var gået 10

års studier til translatør og tolk i spansk,

kombineret med en solid indsats i De

Studerendes Råd (DSR) på Handelshøj-

skolen i København. Interessant har det

været at følge udviklingen i fagets værk-

tøjer fra håndskrevne kartotekskort over

trykte ordbøger til oversættelse på net-

tet og maskinoversættelse. Interessant

har det også været at følge kommunika-

tionen fra den høflige handelskorre-

spondance, den direkte e-mail til den

globale interkulturelle kommunikation

på hjemmesider og i sociale medier. Jør-

gen kan organisere, han kan omsætte

ord til handling, han kan se sammen-

hænge, før de bliver formaliserede, og

han kan sætte sprog ind i et sprogpoli-

tisk perspektiv.

Send en notits eller pressemeddelelse tilSonja SukstorffDansk [email protected]

Et medlemskab af DKF viser, at du går op i din faglige udvikling. Det er et klart plus i en jobsamtalePer Rystrøm, direktør, Operate


Morten Andersen Kommunikationsmedarbejder University College Syd 7266 2048

Peter Andersen Kommunikationsmedarbejder Operate 2346 1408

Anne Back HR & Communication Manager No Zebra 4044 3522

Maria Baden Fischer Cand.mag. [email protected]

Heidi Beldam Senior Consultant 2081 8180

Søren Black Kommunikationsmedarbejder2986 9142

Jazz Janne Katrine Noer Brøchner Freelance kommunikatør2613 2022

Camilla-Dorthea Bundgaard Cand.ling.merc God Kommunikation 5358 8805

Jens DegnSenior Communication Advisor Danfoss A/S 2041 8505

Marie Fisker Webredaktør DKF 5133 0576

Anne Funch Rohmann Konsulent 3641 2862

Tore Funder Kommunikationskonsulent Landsbyggefonden 6115 5657

Henrik Hagen Olesen Kommunikationschef Miljøministeriet Jannie True Hansen KommunikationskonsulentTrue Kommunikation 2618 1747

Pernille Hebsgaard RohdemeierKommunikationschef Forsvarskommandoen 4567 4567

Charlotte Hede Presse- og kommunikations-medarbejder ældre Sagen 4015 6049

Amalie Sophie Thal Jantzen Pressekonsulent Venstre 6162 5651

Andreas Krabbe Enghoff Senioranalytiker Landbrug & Fødevarer 3339 4000

Mette Kyed Kommunikationsmedarbejder Incentive 4010 9717

Morten Lindblad Direktør Dataproces 6165 5548

Maria Lundsby Krüger Presserådgiver PFA 2625 6230

Rikke Lyholmer Grafisk Designer 2614 2216

Jan Løve Presse- og direktionsansvarlig Sparekassen Sjælland 4010 7644

Súsanna Mc. Birnie Kommunikationsrådgiver Landsverk 2982 90805

Anna Diana Møller Kommunikationsmedarbejder3154 1015

Trine MøllerKommunikationsmedarbejder KL Kommunikation 3139 2110

Ole Nielsen Direktør PRinfoTrekroner 3615 6592

Birgit SchaldemoseKommunikationskonsulent 2288 7022

Michael Sherain Partner Quadric 4010 1047 Jane Elisabeth Thomsen Salgs- og marketingsassistent World Translation A/S 2624 2567

Didde Welin Pilgaard Senior Communications ConsultantOpen ApS 2851 9974

Line Cecilie nWestrup GleieCand.comm.2894 8741

Katrine ØhrbergKommunikationsmedarbejder Dansk Sygeplejeråd2297 7411

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom

Stine AndersenStuderende 6010 0719

Steffen Aspen LippeStuderende 2272 0749

Trine Bruus Helbo Studerende6170 3686

Emil DjørupStuderende 2347 9935

Philip EngelundStuderende 6160 0440

Kathrine HansenStuderende 2989 7456

Sara HaugegaardStuderende 3070 6532

Maria HedeboeStuderende 2093 4380

Trine Helene Haasum Studerende 2328 0464

Caroline JakobsenStuderende 4011 0121

Rikke ViderupJakobsenStuderende 2670 4342

Shila JepsenStuderende 5230 0914

Sara Kettner Boolsen Studerende 5085 2496

Dexter Sebastean LandauStuderende 2180 1550

Jakob Lindmark FrierStuderende 9955 5062

Mathias Macholm MüllerStud.cand.soc. 2762 7564

Anna Meldgaard HansenStuderende 2297 4394

Sara Marie Højgård OlsenStuderende 4018 1442

Maria PedersemStuderende 3070 7761

Trine Pilgaard JørgensenCand.merc.kom. 2122 0301

Nikolaj ScheldeStuderende 4167 6751

Frederik Siiger HansenKommIT2810 5749

Maria Skriver Studerende 2280 0533

Nadia ThiesenCand.mag.kom. 6012 9634

Freja ThornbergStuderende 2444 7661

Julie WelcherStuderende 2629 2254

VElKOMMEN TIl NYE MEDlEMMER / Af Sonja Sukstorff

Send en notits eller pressemeddelelse tilSonja SukstorffDansk [email protected]


comAcademyDet politiske kompas - Sæt dagsordenenMød bl.a. direktør HENRIK BACH MORTENSEN, Dansk Arbejdsgiverforening, bestyrelsesformandMICHAEL CHRISTIANSEN, bl.a. DR og Aarhus Universitet, cheføkonom THOMAS SØBY, Landbrug & Fødevarer, redaktør SØREN KUDAHL, KLs nyhedsbrev, medieforsker NIELS MARSLEV, DR, direktør JAN HELMER, Jordemoderforeningen, PA-chef FRANK KORSHOLM, Håndværksrådet, partisekretær LARS MIDTIBY, Socialdemo-kraterne, partisekretær CLAUS SØGAARD RICHTER, Venstre9. april - 8. december 2014

KurserKorrekt komma i en fart - NYHED

20. januar i Vejle23. januar i Hellerup

Genvej til ledelse - Få redskaber til at udvikle din personlige lederstil - NYHED

22. januar og 5. februar i Hellerup

Business Model Innovation - forretnings-udvikling for kommunikatører - NYHED

23. januar i Vejle28. januar i Hellerup

Flyt dig! Eller fremtiden kommer efter dig - NYHED

30. januar i Hellerup

Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen3.-4. februar i Hellerup

Få styr på det journalistiske håndværk6. februar og 20. februar i Hellerup

Sæt den politiske dagsorden 18. februar i Hellerup - NYHED

Webredaktørens udfordringer og rolle 26.-27. februar i Hellerup3.-4. marts i Vejle

Mobilhistorier – lige ved hånden! 3. marts i Hellerup

27th-28th January´1424 hours – 10 teams – 1 winner

ComCaseCompetition´14 is the leading in-ternational case competition for graduate students within the field of communication. You will have the unique opportunity of challenging yourself with a case from Eg-mont – one of the leading media groups in the Nordic Region.

JuryProfessor TIMOTHY CLARK, Durham Busi-ness School, Senior Vice President Group Communications & CSR ANNE-MARIE SKOV, Carlsberg Group, Director of Communicati-on ANNE VILLEMOES, Danish Crown, Senior Vice President Group Communication KENTH KæRHØG, ISS World Services A/S, Professor ANNE-MARIE SØDERBERG, Co-penhagen Business School, Associate Profes-sor MATTHIAS BODE, University of Southern Denmark, Professor FINN FRANDSEN, Aar-hus Business School, SØREN BRIX, Chairman Young Communicators.

Enroll a team before January 6th 2014You will find the Registration Form at www.kommunikationsforening.dk/ccc

KomNetværkPresserelationerKom med bag højaktuelle pressecases og få lejlighed til at møde nøglepersoner fra me-dier og meningsdannere fra virksomheder, organisationer og den politiske verden.Netværksledere: partner og direktør for PR JAKOB HØYER og stifter KRESTEN SCHULTZ JØRGENSEN, LEAD Agency.12. marts - 11. december 2014

Kriser og Issues Management Vær forberedt – også på det uforudsigelige.Få indføring i Issues Management og krise-beredskab – først og fremmest med fokus på konkrete værktøjer til at håndtere de is-sues, der kan blive morgendagens kriser.Netværksledere: Direktør MARGRETHE LYNGS MORTENSEN og pressekonsulent med ansvaret for Issues Management MAR-TIN LASSEN-VERNAL, Region Hovedstaden29. april 2014 - 3. februar 2015

Så er der brygget kaffe og bagt croissanter når DKF åbner dørene til fire forskellige forskningsfelter: Management Celebrities, rethorics, inte-raction and humour v/ Professor of Orga-nisational Behaviour TIMOTHY CLARK, Poli-tisk kommunikation og journalistik i Europa i forandring v/ Lektor RASMUS KLEIS NIELSEN, Medialisering af kultur og samfund v/ Professor STIG HJARVARD, Det dynamiske brand v/ Professor MAJKEN SCHULTZ29. januar - 22. maj 2014 på café i København

ARRANGEMENTER 2013 / Af Sonja Sukstorff

Se www.komforening.dk, hvor du kan læse mere og til-melde dig DKFs møder, konferencer og kurser online.

GRATISDKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensio-nerede deltager gratis i DKFs GåHjemMøder.

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

KRYDSER DU STOREBÆLT

får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

GåHjemMøderBørn og unge på sigtekornetHvordan rammer du børn og unge med din kampagne? Og hvordan får du ændret de-res adfærd?Mød kommunikationskonsulent LILLIAN BI-GUM, Professionshøjskolen Metropol, kom-munikationsansvarlig JANE KOFOD, Sex & Samfund, kommunikationschef CLAUS JØR-GENSEN og kommunikationsmedarbejder CHARLOTTE HOLST, Tandlægeforeningen13. januar kl. 17-19 på Professionshøjskolen Metropol

Et godt billede kan sælge din nyhedEt godt billede kan få din pressemeddelelse ud i medierne. Mød LARS BERTELSEN, selvstændig foto-journalist, ekstern lektor og censor på DMJX og kommunikationschef, FARID FELLAH, Henning Larsen Architects.24. februar kl. 17-19 på Københavns Uni-versitet

KomBarDansk Kommunikationsforening inviterer med PrimeTime kommunikationsbranchen og venner af den med en tur i baren.

Tag din kollega, ven eller kæreste med og hjælp os med for alvor at skyde den nye sæ-son i gang. Kom og nyd det gode selskab, kolde fadøl og lidt til ganen. 30. januar 2014 hos PrimeTime

KonferencerBliv klar til det nye års pressearbejde - Tendenser, nye metoder og spændende pressecases du kan lære afGuerilla PR – en event som igangsætter for massiv presseomtale, Hvornår skal topche-fen på banen? Twitter som fødekanal til me-dierne, Hvad tænder journalisterne på? Og Fra tal til image.Mød Brand Experience Designer CARSTEN HERHOLDT, chefredaktør MORTEN W. LAN-GER, Økonomisk Ugebrev, salgsdirektør JENS HAMBORG KOEFOED, Vocast, analyse-chef LARS AARUP, Coop, MF SOFIE CAR-STEN NIELSEN, Rad.V.15. januar 16-19 hos Forsikring & Pension

Markedskommunikation - de nye tendenserMarkedskommunikation er gået fra at være en disciplin i et enkelt hjørne af virksomhe-den til at være en disciplin, som er i rivende udvikling. Mød Dekan for Det Humanistiske Fakultet SIMON MØBERG TORP, SDU, managing partner KRISTIAN EIBERG, RelationsPeople, Kampagneansvarlig LINE RASMUSSEN, AIDS fondet, partner ERICH KARSHOLT, Bates Y&R. 3. februar 16.30-19 hos RelationsPeople


WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Banner 105x30_DKR s guide.pdf 1 14/08/13 11.38

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

Corporate Communication

Public Affairs

+45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

EXECUTIVE MASTER I CORPORATE COMMUNICATIONInformationsmøder: Aarhus 29. august og Kbh. 30. augustBesøg www.executive-corp-com.au.dk

EXECUTIVE MASTER I CORPORATE COMMUNICATIONInformationsmøder: Aarhus 29. august og Kbh. 30. augustBesøg www.executive-corp-com.au.dk

GUIDE TIl BRANcHEN

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

burson-marsteller-tryk.indd 1 10/2/12 10:01 AM

Ny viden om kommunikation

Hold dig opdateret på den nyeste viden om kommunikation. Abonnér på vores videnpapir.www.operate.dk/zoom

35

2 35

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren l December 2009

EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan

dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.

Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede

at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta

tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj

opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en

endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad

eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og

to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.

Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk

kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve

stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.

Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi

ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti

ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.

Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.

Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad

er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være

mere åbent for videndeling.

Det er en vital forudsætning for en organisation som

Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at

praktisere en moderne og åben kommunikation med sine

medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng

er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en

stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,

elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et

stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi

velsen af deres trykte medier.

Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem

mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.

’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’

Kommunikatøren l December 2009

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

Vi har gjort det for andre

VISUEL KOMMUNIKATION& WEBDESIGN

Kommunikatøren l Oktober 2013 35

P U B L I C R E L A T I O N S & R E P U T A T I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: [email protected] . www.outcom.dk

A Weber Shandwick Affiliate Company

314893_OutCom_miniannonce.indd 1 12/10/11 11.09

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtionwww.stagis.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

SUBSTANSKOMMUNIKATION & ANALYSEwww.substanskommunikation.com

Plus2.dk

MAN, MUSIC & MOTION

The Most Inspiring Company

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

BANNER til tryk 105x30mm.pdf 1 27/09/2013 09:17

T: 3347 1450 [email protected] www.infomedia.dk

Med Infomedias analyser får du overblik og indsigt i et mere og mere differentieret mediebillede.

VED DU, OM JERES OMDØMME PÅVIRKES AF JERES MEDIEOMTALE?

Journalist AuditJOURNALISTER

FokusgrupperRELEVANTE MÅLGRUPPER

OmdømmeanalyseBEFOLKNINGEN

Kvalitativ MedieanalyseEFFEKTIV DOKUMENTATION

Agenda AnalyseSAG - DEBAT - AGENDA

Kvantitativ MedieanalyseKUNDEN - KONKURRENTER - PRODUKTER

MålgruppeanalyseMEDIERNES LÆSERE

AnalyseLightDIN MEDIEOMTALE

StakeholderanalyseVIGTIGE INTERESSENTER

257x210_InfoMedia_4k_250912.indd 1 26/09/12 20.36

Magasinpost SMP

ID nummer: 46.228

Al henvendelse: Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, 3393 9098

Documents

Kommunikatøren nr. 6, 2013