Kommunikatøren nr. 4, 2014

KOM MUNIKATØ R ENnr. 4 ° August 2014

FLYT MERE POLITIK FRA FOLKETINGET TIL FOLKEMØDETSIDE 5

TEMAPolitik på nye vilkår

2 Kommunikatøren l August 20142

Hver dag udkæmper der sig en kamp i det offentlige rum om, hvem der ejer dagsordenen. For de mange aktører er kommunikation midlet til at sætte agendaen. Det gælder for tænketanke, interesseorganisationer, virksomheder og politikere, at de med analyser og holdninger søger at påvirke, hvad borgere og beslutningstagere skal tale om, og hvordan de skal tale om det. Medier som 180grader og Ugebrevet A4 har en redak-tionel linje, der forsøger at påvirke debatten i en særlig retning. Samti-dig ser vi nye personlige agendasettere, som formår at sætte en dagsor-den, fx Lars APs Fucking Flink og Selina Juul med Stop spild af mad.

De tider er forbi, hvor man kunne sætte sig på dagsordenen, hvis bare man var i Radioavisen klokken 6 om morgenen. I dag foregår påvirknin-gen i et konstant flow af nyheder, tweets og opdateringer fra tidlig morgen til sen aften. Med sociale netværk er brugerne kommet på ba-nen og indgår på lige fod med de traditionelle aktører og meningsdan-nere i den offentlige samtale om dagens nyheder, sportsbegivenheder og andre hændelser.

Selvom agendasetting som begreb har mange år på bagen, er det sta-dig i udvikling, og der er behov for at afdække, hvordan man rent fak-tisk bruger kommunikation til at sætte en dagsorden og flytte magten. I DKF vil vi gerne sætte agendasetting på dagsordenen. Derfor handler dette års KomDag om, hvordan man griber magten og sætter en dags-orden. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen den 18. november.

Astrid Haug

SIGNATUR l

Af Astrid Haugformand for Dansk Kommunikationsforening

NåR KOMMUNIKATION FLYTTER MAGT

‘De tider er forbi,

hvor man kunne

sætte sig på dags-

ordenen, hvis bare

man var i Radio-

avisen klokken 6

om morgenen.‘

Kommunikatøren l August 2014 3

TEMA

Politik på nye vilkår

4 Temaintro

5 Folkemøde på dansk og svensk – der er politik til forskel

8 Spindoktor i en verden styret af overskrifter

10 Fra nyheder til gammelheder

13 Brug menneskesprog – tal dræber

14 Billeder med sved på panden eller whisky i glasset?

16 Fra tirsdagspressemøder til spørgetime – med hvilke spørgsmål?

18 Lær af erhvervslivet i den politiske kommunikation

side 22

Kommunikatøren | 4. August 2014

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

RedaktionKell Jarner Rasmussen, Rhetor (ansv.)Svend Bie, DA (DKFs bestyrelse)Pernille Hermann, bedretekster.dk (red)Nina Faurby, RelationsPeopleSimon Lund-Jensen, KMDStine Mølbak, A. P. Møller-Mærsk A/STrine Nebel, trinenebel.dkMikkel Luplau Schmidt, Holm KommunikationKarin Sloth, Karin Sloth KommunikationKristoffer Soelberg, DKFMaria Andersen, UngKomNanna Elming, UngKomCaroline Osterwald-Lenum, UngKomAnnie Toldbod Jakobsen, UngKom

Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer medio oktober 2014Deadline for artikler 15. september 2014

AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]

SekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschefDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForsidefoto: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.500

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

side 26

Nudging – når det skal virkeDen klassiske kommunikationskampagne bliver udfordret af nye metoder til at påvirke målgrupperne til at vælge rigtigt.

4

Uforståeligt sprog i det offentlige Meget var vundet, hvis afsenderne altid huskede at sætte sig i modtagernes sted.

24

34

2

333230

Leder: Når kommunikation flytter magtHvem er bedst til at sætte agendaen? Det bliver temaet for årets KomDag.

Temaintro: Politik på nye vilkår Politikere, journalister og kommunikatører har fået nye muligheder - på Born-holm og i de sociale medier. Men hvem kommer først, hvem vinder, og hvad sker der egentlig? Det handler vores tema om.

Gode email-etiketteSeks råd om at økonomisere med din egen og modtagerens tid og opmærksomhed.

Klummen: Få fingrene helt ned i kagedejenPraktik burde været obligatorisk på alle kommunikationsuuddannelser.

Nudging – når det skal virkeDen klassiske kommunikationskampagne bliver udfordret af nye metoder til at påvirke målgrupperne til at vælge rigtigt.

Uforståeligt sprog i det offentligeMeget var vundet, hvis afsenderne altid huskede at sætte sig i modtagernes sted.

5 gode råd til PR-specialisten

BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB

NYE MEDLEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIL BRANCHEN

28

22

20

21

26


TEMA l POLITIK PÅ NYE VILKÅR

Hvor er politikerne, når de ikke er i Folketingssalen? Bliver Danmarks politiske udvikling formet på Christiansborg, på Bornholm eller i medi-erne? Skal man blogge eller twitte eller melde sig ind i et parti for at komme til orde? Eller få sig et job som personlig rådgiver eller ghost-writer?

I juninummeret kredsede vi om de mange nye initiativer til at in-volvere borgerne mere direkte i de demokratiske processer. Denne gang lirker vi på døren ind til partiernes maskinrum og ser på, hvor-dan nyhedernes 24/7-døgnrytme og det semi-autonome mediebillede presser både politikerne og deres rådgivere og hjælpere – og samti-dig åbner helt nye muligheder for at fremme synspunkter og involve-re interessenter og målgrupper.

Skal Folkemødet i Allinge fx være stedet, hvor partierne udveksler programerklæringer og sætter nye debatter i gang hen over somme-ren, mens gangene står tomme på Christiansborg? Og hvad vil det kræve af de personlige rådgivere og kommunikationsmedarbejdere i både partier og organisationer?

Folk ser ikke længere de samme medier, og for det store flertal er det nærmest umuligt at opnå at blive citeret hele vejen rundt. Om-vendt kan man opnå evig berømmelse med en uheldig gestus eller bemærkning – især hvis der er en fotograf til stede.

Måske er der råd at hente i virksomhedernes mere kunde- og branding-fikserede arbejdsmetoder – eller hos en politiker, der har fundet ud af at lave sit eget kampagnesekretariat på nettet. Og tan-kevækkende er en undersøgelse af, hvordan spørgsmålene har æn-dret karakter, efter at statsministerens ugentlige pressemøde er æn-dret til spørgetime i Folketingssalen.

Tilbage står billledet af, at intet er, som det var i forgårs – og mas-ser af udfordringer venter på en hjælpende hånd.

God læselyst!

Pernille Hermann

TEMAINTRO

DET ER BLEvET SvæRERE


På Gotland i den lille by Visby har den svenske pendant til Folkemødet slået sine folder siden 1968. Dengang holdt Oluf Palme en slagtale fra ladet af en lastbil, og siden da har Alme-dalsveckan vokset sig større og større. I dag strækker det sig over 8 dage med over 3.500 arrangementer på programmet.

Almedalsveckan brander sig under navnet ‘Verdens største demokratiske mødeplads‘, og fænomenet er så po-pulært, at ideen er eksporteret til både Finland, Estland, Norge, Tysk-land og Danmark, hvor Allinge på Bornholm nu for fjerde gang har lagt klipper, havn og gader til. De to festi-valler har naturligvis mange fælles-nævnere.

Partierne sætter dagsorden i AlmedalenDemokratiet bliver fejret, politiske emner bliver debatteret, og det bliver diskuteret, om det er for eliten eller folket. Men endnu mere slående er forskellen imellem de to. For hvor det danske folkemøde er kendetegnet ved en stor og stadigt voksende palet af organisationer og virksomheder, så er det svenske først og fremmest præget af de politiske partiers dags-orden. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at hvert parti i den svenske Rigs-dag har deres egen dag på Almedals-veckan, hvor de fremlægger deres syn på Sveriges fremtid.

Det betyder også, at nye udspil ofte bliver præsenteret på mødet i stedet for gamle paroler og velkendte

Den kun fire år gamle fe-stival på Bornholm er på rekordtid blevet en suc-ces, men aktørerne er stadig ved at finde deres roller. Organisationerne præger i dag festival-pladsen på Folkemødet, mens partier og medier spiller en langt større rol-le hos den svenske store-søster Almedalsveckan. Både partier, medier og organisationer kan lære noget af den rutinerede svenske storesøster

PARTIERNE FYLDER I DET SvENSKE – ORGANISATIONERNE I DET DANSKE

FOLKEMØDERNE

Stefan Löfvens fra de sven-

ske Socialdemokraterna taler

på Almedalsveckan 2014. På

Almedalsveckan er det først

og fremmest de politiske

partier og deres budskaber,

der præger dagsordenen.

Foto

: Mar

cus

John

son,

Lea

nder

foto

graf

.


budskaber. På dette års svenske fol-kemøde præsenterede partierne væ-sentlige dele af deres valgprogram-mer forud for valget i september. Det partipolitiske fokus skyldes ikke mindst, at Almedalsveckan de første mange år udelukkende var politiker-nes arena, indtil organisationer og erhvervsliv blev inviteret med fra midten af 1990’erne.

De danske partier kan tage ved lære af deres svenske søsterpartier og bruge Folkemødet mere proaktivt til at præsentere nye udspil i stedet for at repetere de samme holdninger og budskaber, som alle kender. Det kan give partierne gennemslagskraft og os andre en mere interessant po-litisk samtale.

Det kan sagtens lade sig gøre. Venstre var lidt på banen i år, da Lars Løkke Rasmussen kom med sit udspil om, at Danmark skal producere end-nu flere svin end i dag. En historie, journalisterne på Folkemødet også var hurtige til at samle op.

Organisationernes markedsplads i AllingeDet danske folkemøde er i høj grad organisationernes markedsplads med både debataktiviteter, happenings og stande. Kvaliteten af aktiviteterne er generelt steget år for år, men der er endnu ikke samme niveau som på Almedalsveckan.

På et punkt er de danske organi-


sationer klart foran de svenske. I Danmark er man god til at sætte po-litikere sammen med andre interes-sante aktører som fx eksperter, bor-gere og meningsdannere. På Almedalsveckan er det i højere grad politikere, der debatterer med andre politikere. Den danske tilgang til konceptet har formentlig en del af æren for, at Folkemødet på Born-holm har formået at vokse hurtigt og sikkert i de fire år, det har eksiste-ret. En bred tilgang til en demokrati- og politikfestival appellerer til et bre-dere udsnit af befolkningen.

Til gengæld kan de danske orga-nisationer tage vigtige erfaringer med sig fra Sverige, hvor de har haft flere årtier til at fintune deres tilste-deværelse og skære ind til kernen. De ved, hvorfor de er der, og hvad de skal have ud af det. Der er fx fær-re overflødige ‘messestande‘ med

slikkepinde eller sundhedstest, flere debatter om cutting edge-temaer og bedre inddragelse af internationale erfaringer og speakers.

Særligt på den opmærksomheds-skabende front er svenskerne dygti-gere, når de sætter dagsorden med skarpe og kreative kampagner. Et ek-sempel på dette er den svenske ren-gøringsbranches kampagne for rene-re skoletoiletter. Et klamt skoletoilet med glasvægge og stearinlys med toiletduft solgte budskabet om, at rengøring på skoletoiletter skal afgø-res af kvaliteten frem for prisen.

Svenske medier fra rapportører til aktører En anden tydelig forskel mellem Fol-kemødet og Almedalsveckan er medi-ernes rolle. De seneste 10 år er medi-erne på Almedalsveckan begyndt at spille en langt mere proaktiv aktørrol-

FOLKEMØDET OG ALMEDALSvECKAN 2014 Folkemødet Almedalsveckan

By Allinge, Bornholm Visby, GotlandEtableret 2011 1968Varighed 4 dage 8 dageBesøgende 22.800 dagligt 30.000 i altAntal arrangementer 2.103 3.513 Arrangør-organisationer 688 1.459Dominerede aktører Organisationer PartierMediernes rolle Rapportører/observatører Aktører

Statistik på Almedalsveckan 2014: http://www.almedalsveckan.info/24411


Af Anders Dybdal

Jeg er chefrådgiver hos Operate A/S,

ekstern lektor på RUC og har tidligere været

konsulent for Mogens Lykketoft.

I sommerens løb har jeg - sammen med

min kollega Peter Andersen og Folkemøde-

sekretariatet - lavet den officielle Folkemøde-

analyse, som vi offentliggør på et GåHjem-

Møde hos DKF den 1. oktober.

le med egne telte, hundredevis af ar-rangementer og en massiv dækning af debatter og politiske taler. Forsiden på alle landets dagblade i de otte fe-stivaldage var med få undtagelser be-givenheder fra Almedalsveckan.

I år havde Sveriges ti største medi-er tilsammen 615 arrangementer, in-vesterede millioner af kroner i deres tilstedeværelse og de fleste tjente også gode penge på annoncer og sponsorer. Og når medierne dækker de politiske arrangementer og taler, bliver der spillet på alle tangenter, som var det Rolling Stones, der netop havde optrådt på Roskilde Festival. Eksempelvis bliver alle partiledernes taler anmeldt igennem festivallen, og de får stjerner for, hvor godt de kom ud over scenekanten i forhold til ind-hold, retorik, visioner osv.

Denne tilgang kunne de danske medier lære noget af. Foruden DR, TV2 og Politiken er de fleste medier nærmest usynlige på Folkemødet, når det gælder deres engagement og kre-ative dækning af indhold og debatter. Ved at vælge en mere aktørpræget til-gang kan medierne både skabe godt indhold, tjene penge og leve op til de-res demokratiske funktion.

Folkemødet vokser sig større og mere modenPå det bornholmske Folkemøde var der i år 22.800 daglige besøgende, som deltog i de mere end 2.100 regi-strerede arrangementer, som de ca. 700 arrangører havde stablet på be-nene. Et godt stykke fra det svenske, men alligevel imponerende efter bare fire år.

Anders Dybdal har haft sin daglige gang på Christiansborg og efterlyser flere politiske initia-

tiver i ‘sommerlejren‘ på Bornholm.

ANBEFALINGER TIL DELTAGERE På FOLKEMØDET

Organisationer

Bliv skarpere på jeres arrangementer og skær ind til benet. Vær mere målrettet i jeres

strategier og tænk mere kreativt og kampagneorienteret, når I skal formidle jeres

issues og fakta.

Partier

Vær proaktiv i forhold til at komme med udspil, som sætter dagsordenen og har reel

nyhedsværdi. Potentialet er stort, så udnyt den unikke arena og kulissen mere og bedre.

Medier

Indtag en aktiv aktørrolle i stedet for (kun) at rapportere. Vær tilstede med egne

arrangementer, kreativ dækning og nyskabende politisk journalistik.

DKF GåHjemMøde

Få succes på Folkemødet

1. oktober hos Danske Regioner,

Dampfærgevej 22, København Ø

Tilmeld dig på komforening.dk

Foto

: Ern

st T

obis

ch

Operate A/S står for en officiel analyse for Folkemødesekretariatet, og den viser, at arrangørerne først og fremmest er på Folkemødet for at styrke deres netværk. Alt fra Amager Ressource Center til Dansk Blinde-samfund og Højskolerne lavede de-batter og events, og de er tilsynela-dende velbesøgte på trods af det massive udbud. Hovedparten af de-batterne havde flere end 50 tilhørere, og mere end 8 ud af 10 arrangører var i høj eller nogen grad tilfredse med antallet af mennesker i det om-råde, som de holdt til i.

Ingen tvivl om, at organisationerne lægger tid, penge og energi i forbere-delsen. Analysen viser, at over halvde-len af teltholderne brugte mere end 500 medarbejder- og frivilligtimer i deres organisation på at arrangere deres deltagelse, og knap halvdelen brugte derudover mere end 100.000

kr. på alt fra teltleje, til udsmykning og rådgivning.

Alligevel svarer over 90%, at de i høj eller nogen grad mener, at deres organisations ressourceforbrug stod mål med det oplevede udbytte. Det samme gælder de organisationer, der var derovre som debatarrangører i andres telte. Så selv om kampen om opmærksomheden på Folkemødet er benhård, så er vurderingen fra de or-ganisationer, der var til stede, at det betaler sig.



- Da jeg blev ansat hos de radikale i 1999, sagde Niels Helveg til mig, at det med at tage telefonen klokken seks og få sagt noget sludder, det duer ikke, så hellere tænke sig om til senere på dagen. Dengang var det så-dan, at morgenaviserne bestemte, hvad der skulle i radioavisen om mor-gen og i tv-avisen om aftenen – vi havde hele dagen til at få samlet op på emnet, og radio var stort, men tv var endnu større. Der opstod gerne en ny chance op ad dagen.

Lars Nielsen er i dag direktør for Public Affairs i Primetime Kommunikation. Han kom fra en tilsvarende stilling i Finansrå-det og har tidligere været se-kretariatschef og pressechef i Det Radikale Venstre, presse-chef i Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, sekretariats-leder for Europabevægelsen og er nu-værende og tidligere medlem af be-styrelser for danske medier. Tyve års karriere som strateg og rådgiver.

- Hele den politiske kommunikati-on har været udsat for en revolution,

Lars Nielsen har prøvet alle rådgiverrollerne gen-nem tre årtier. Det nye medielandskab har gjort det sværere at bære små partier og indviklede emner igennem, lyder hans vurdering

og det samme kan man sige om råd-giver- og spindoktorrollen. Den er ble-vet langt mere kompliceret, fordi me-diebilledet er blevet så facetteret, forklarer han.

- Op til midt i 90’erne kunne man ramme 1-2 mio. ad gangen, fordi de to landsdækkende nyhedsudsendelser ramte hr. og fru Danmark. Man skulle bare ramme den rigtige dag uden

fodbold, så var det lille greb, stor ef-fekt. I dag skal tv-avisen ligge lige ef-ter X faktor for at få så høje seertal.

- Derfor må rådgiverne i dag være meget mere vågne. Hvert medie har sit eget publikum, så det er ikke læn-gere nemt at nå ud til alle i ét hug. Omvendt lurer risikoen for, at én for-

kert bemærkning kan blive blæst op på samtlige medier, og så går det stærkt.

Jo mindre, jo sværereUdviklingen gør det særlig svært for små partier og små organisationer og virksomheder at gebærde sig. Lars Nielsen gør opmærksom på, hvordan det ændrede medieforbrug direkte

påvirker demokratiets mulighe-der:

- I 80’erne og 90’erne kunne man godt være heldig som par-ti at slå igennem med et politisk budskab - en kanin. I dag skal man være sindssygt dygtig, sid-de i regering eller en anden magtposition eller have et poli-tisk flertal bag sig for at være sikker på at komme til orde.

- Det skyldes i høj grad, at der er færre medier, som rammer alle. Men det skyldes også markante ændringer i måden, vi forbruger vores medier på. Folk sidder i dag foran fjernsynet med deres iPads og mobiltelefoner, hvor de samtidig følger med på de sociale medier. Det er i højere grad

‘At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest

maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der‘

Uddrag fra Søren Kierkegaard: ‘Brudstykker af en ligefrem Meddelelse‘. (1859)

SPINDOKTOR I EN vERDEN STYRET AF OvERSKRIFTER


overskrifter og i mindre grad indhol-det, der fænger, og stadig flere rele-vante emner fødes i de sociale medier.

Også den udvikling giver kompli-cerede arbejdsvilkår for en rådgiver og spindoktor. Tunge emner som kli-ma og energi debatteres eksempelvis meget lidt i forhold til, hvor meget der er på spil, bemærker Lars Nielsen.

- Den politiske kommunikation er der stadig ubegrænset plads til, men på nye måder, og der skal knokles mere med strategierne. Der er sket en eksplosion i segmenteringen af seere og brugere, og det kræver, at man arbejder professionelt med målgrup-per og konstant holder øje med ud-viklingen.

Når børnene bliver voksneDen største udfordring som rådgiver er måske gemt i et gammelt Søren Kierke-gaard-citat. Han skrev i 1859, at vi kun kan hjælpe andre, hvis bruger kræfter på at forstå dem, vi skal hjælpe. Også i dag skal vi som partier og rådgivere forstå den medieverden, vælgerne har, understreger Lars Nielsen.

- Tidligere skrev internet-medierne af efter morgenmediernes nyheder – i dag kommer der nyheder slag i slag hele dagen, og stadig flere får hele deres nyhedsbehov på nettet.

Det er blevet meget svært at brage igennem til hele befolkningen med indviklede budskaber, konstaterer Lars Nielsen.

- Jeg er selv storforbruger af de klas-siske medier – læser alle aviserne hver morgen og ser nyheder både på tv og internet. Men vi bliver stadig færre – jeg kender folk, der udelukkende orienterer sig via Twitter – 140 tegn. Der er ikke meget plads til baggrund.

- Og fremtidens mediebrugere bliver endnu sværere at ramme. Min 18-årige datter forlod DR-universet som 11-årig, og min 14-årige datter stod af som 7-årig. De hænger kun ved DR-udsen-delserne, når jeg kan begejstre dem. Vi ved ikke, hvor de unge går hen om fem, ti eller tyve år, men vi er nødt til at forsøge at følge med.

Bliv statsminister!Det kan stadig lade sig gøre at tilrette-lægge en effektiv kampagne i medier-ne, men det kræver en fast hånd og en stor styrke, som er få beskåret, konklu-derer Lars Nielsen. Og her er vi så tilba-ge ved den demokratiske effekt.

- Anders Fogh Rasmussen var me-get dygtig til at køre løs på ét emne ad gangen og få det bragt op i samtli-ge medier – hospitalernes ventelister for eksempel. Finanskrisen tvang Lars Løkke Rasmussen til en efterlønsre-form, skønt Venstre var imod, så det brugte han sin nytårstale til at forkla-re. Men der er ikke mange andre end

Af Pernille Hermann

Journalist og kommunikationrådgi-

ver og fungerende redaktør af dette blad – så

jeg snuppede selv interviewet med en af klas-

sens tunge drenge for at blive klogere.

DKF KomNetværk

Kriser og Issues Management

8. oktober 2014 til 12. august 2015


statsministeren, der har den mulighed for at brænde igennem med noget vigtigt – til alle på en gang.

- Alle er tvunget til at tænke inno-vativt for at tilkæmpe sig nogle nye formater og platforme for deres ker-nebudskaber, og det er ikke nok at få folk til at læse nyheder på hjemmesi-derne, påpeger Lars Nielsen.

- Mange ser overskriften, men få klikker på linket og læser hele artiklen. På den måde bliver det kun sværere at slå igennem.



FRA NYHEDER TIL GAMMELHEDER‘Hele dagen er vi mange, der har for-søgt at appellere til EL om at takke ja til rød finanslov. Pisse bittert!‘

Peter Hummelgaard, folketings-kandidat for S, tidligere DSU-formand og allestedsnærværende i tv-debatter, behøver ikke engang 140 tegn for at blive inviteret i Tv2 News til at kom-mentere, at en ellers rød regering har lavet en finanslovsaftale med de blå. To minutter efter sit tryk på ‘tweet‘-knappen bliver han kontaktet og ka-ster sig i en taxa til Teglholmen.

Der er vel cirka 500 politiske aktø-

- Twitter i Folke-tingssalen og Facebook i den daglige debat flyt-ter politisk magt, når de dygtigste politikere og par-tier skaber digita-le tryk og styrer både vinkling og fortælling med 140 tegn som vå-ben. Og journali-sterne kan ikke følge med, siger Benjamin Rud Elberth

rer i Danmark, som burde kommen-tere den opsigtsvækkende politiske aftale, men hr. og fru Danmark får Peter Hummelgaard på skærmen. Selvom han også er en politisk aktør i Helle-Mette-magtbalancen, er han in-viteret, fordi han er tilgængelig på so-ciale medier og forstår at tweete præcist, mens de politiske journalister venter på, at Vestager selv breaker finanslovsaftalen på Twitter. Det gør hun 22.17 med et billede af forligs-kredsen og ordet ‘Done!‘.

Peter Hummelgaard toner frem på

News 22.41. Også fordi han mestrer at skrive sin fortælling på højst 140 tegn med en begyndelse, en midte og en slutning - og en indbygget konflikt.

Nyhedens nye anatomiEksemplet er langt fra enestående. Sociale medier, og især Twitter, har ændret nyhedens anatomi, når jour-nalisterne finder kilder til historier og interviews. Det er blevet journalister-nes intranet og åbne kildedatabase, og partierne ved det.


Af Benjamin Rud Elberth

Jeg er digital chef hos Geelmuyden

Kiese og tidligere digital chef for Socialdemo-

kraterne. Har interesseret mig indgående for

det digitale tryk, der for alvor er ved at sætte

dagsorden på tværs af medier, når journalister-

ne ikke længere har tid til at researche, skal

producere mere og ikke har de rette værktøjer

til at afdække de politiske partiers metoder.

DKF KomNetværk om digital kommunikation

Digitale trends - 360 graders inspiration til

den digitale strategi.

6 gange fra kl. 17-20 i København

Fra 15. september 2014 til 30. april 2015.


Under debatterne i Folketingssa-len skal partisoldaterne nok - anspo-ret af deres politikere - lægge digitalt tryk på i en synkron samtale på so-ciale medier. Fangede Christians-borg-journalisterne ikke første gang, at der var en sekvens, der var værd at skrive om, genser de det på deres telefoner og tablets og pc’er – præ-cis som når tv-seeren bruger dem som ekstra skærm ved X factor og VM-fodbold.

Når Løkke siger i Folketingssalen, at man jo nok kan få et par sko til 2000 kroner, bruger Socialdemokra-terne det som skyts på sociale medi-er til at demonstrere, hvor langt Ven-stre er fra at være Danmarks nye arbejderparti. De tabloide medier, der ikke selv skriver den dybdegåen-de politiske analyse om Løkkes finke af panden, får legitimitet til at skrive, hvordan Løkke hænges ud på sociale medier for en kommentar om alt for dyre sko. Historien er en realitet, selvom den starter som en proceshi-storie - skabt af tryk fra S-politikere og partiets ungdomsorganisation.

Det breder sigIngen af partierne har noget at lade de andre partier høre:

Venstre er danske mestre i at un-derstøtte deres pressemøder med en digital komposition, så vi møder bid-ske V-politikere på sociale medier, mens Løkke indtager den ydmyge po-sition på GGGI-pressemøde.

Så sent som i begyndelsen af august bad Anders Samuelsen sine 5000 venner og 4000 følgere på Facebook, om de ikke vil kommente-re på en artikel om LA på Politikens netavis. LA-sympatisørerne adlyder.

Hos DF er Morten Messerschmidt den store ‘master of puppets‘, når han kan få sympatisører til at skabe dansk rekord og dele et billede på Facebook med ordlyden ‘Ja til græn-sekontrol‘ over 80.000 gange. Sam-me Messerschmidt fortæller åbent, hvordan han kan styre, hvilke artikler der er mest læst på netaviserne ved selv at linke til dem fra sine medier. Ikke uvæsentligt, når undersøgelser viser, at vi læser ud fra ‘social proof‘:

Vi vil gerne læse det, vi kan se er mest læst - og Messerschmidt kon-trollerer, hvad vi læser.

Konservative ved præcis, når de sender deres nye formand Søren Pape på Twitter, at det er hans mulighed for at deltage i nyhedsvinklingen og dialogen med journalisterne, der sid-der i presselogen og kigger ned i de-res devices for at støve historier op. Aldrig har det været mere ligegyldigt, at K har valgt en formand, der ikke kan gå i Folketingssalen, fordi han ikke er folketingsmedlem. Det repræ-sentative demokrati, som vi kendte det, er under opløsning, når man kan vandre ind i salen som almindeligt menneske og deltage i den synkrone samtale med politikerne uden at være fysisk til stede.

Kontrol på kontrolNår Ida Auken selv melder ud på Facebook, at hun ikke er kandidat til SF-formandsposten. Når Anders Samuelsen fortæller sin historie om, hvem han har betalt en dummebø-de for, når Helle Thorning redegør for detaljerne om sin leasing-bil el-ler skattesag, når Løkke forklarer om sine motiver for rejser og bilag på sine egne sociale medier – det er alt sammen et spørgsmål om ren kontrol.

Politikerne har kontrollen på socia-le medier, og de eksekverer den ud i pressestrømmen, når deres partier skaber digitale tryk - til en grad, hvor journalisterne ikke er klar over, hvor trykket kommer fra og i arbejdspres

skriver den lette og hurtige vinkel. Vestager breaker selv sine politiske

forlig, og journalisterne er reduceret til at breake gammelheder. Vestager kan endda sætte sig ned og vente ef-ter sine tweets, så hun kan se percep-tionen og receptionen af sit forlig, før hun åbner døren til journalisterne.

Der bliver ikke sagt mange øh’er i de efterfølgende talelinjer. Sociale medier har ændret den måde, politi-ske nyheder vinkles og fanges på. Og journalisterne er ved at komme så langt bagud, at det giver demokrati-ske problemer.

Grænserne mellem de digitale og analoge platforme er

ophævet. Effektiv kommunikation flyder ubesværet mellem

platforme og italesætter kernebudskaberne og aktiverer

strategien på tværs af alle typer medier.

Det stiller ikke kun krav til strategien. Det stiller også krav til

eksekveringen – og dermed også valg af leverandør.

Aktiver strAtegien på Alle medierDet er essentielt for en effektiv kommunikationsindsats, at

der er sammenhæng og konsistens mellem platformene,

når kommunikation eksekveres.

Den overordnede strategi binder det hele sammen og en

ensartet og kompetent eksekvering skaber synergi og

aktiverer både målgruppen og kernebudskaberne. Men

hvordan sikrer man som kommunikationsafdeling sammen

hæng i eksekveringen?

et brief eller syv briefs?Det er normalt at have mange forskellige leverandører. Men

når det samme indhold i fremtiden skal fungere på samtlige

plat forme, er det ikke den optimale løsning.

Man har en fotograf til billedsiden, et digi talbureau til web

sitet, et designbureau til den visuelle identitet, en tegnestue

til magasinet, et produktionsselskab til brandvideoen, et

social mediabureau til Facebook, et trykkeri til flyers og

posters og et mediebureau til indrykning.

Virvaret af leverandører gør det svært at sikre ensartethed,

og det betyder en fragmenteret eksekvering. For at opnå det

bedste resultat og skabe en bedre proces med færre briefs

og misforståelser, kan man overveje sin strategi omkring

leverandørvalg.

kAilow – full-service produktionsbureAuHos Kailow er vi specialister i eksekvering. Vi har alle

kompetencer og understøtter samtlige medieplatforme med

udgangspunkt i din konkrete udfordring.

I laver strategien og vi skaber en høje re grad af sammen

hæng, hvor indholdet ekse kveres ensartet på alle platforme.

Og udover det så er det bare nemmere med en leverandør

frem for mange.

creative Design, layout, tekst, oversættelser, korrektur, web, sociale medier og app’s.

management Målgruppeanalyse og antropologiske studier.

studio Fotooptagelser, videoproduktion, udvikling af story board og speak.

graphic Trykkeri, distribution og lagerløsning.

visual Udstillings, event og konferenceløsninger.

express Kopiopgaver og offline kampagne styring.

Kailow · Fjeldhammervej 5-9 · 2610 Rødovre · 3876 0200 · kailow.dk

Strategien stiller krav til eksekveringen

Kailow er en af Danmarks største virksomhedsgrupper inden for kommunikation, marketing, design og medieproduktion. Kailow består af Kailow Graphic, Kailow Creative, Kailow Visual, Kailow Management, Kailow Studio og Kailow Express. Kailow er nyligt kåret som branchens mest innovative virksomhedsgruppe, vi har flere gange været Gazellevirksomhed og senest er Kailow Visual blevet udnævnt som den hurtigst voksende virksomhed i hele medie industrien. Det er Kailows vision at være Danmarks mest ansvarlige virksomhedsgruppe og vi arbejder struktureret og målrettet med klima, samfunds ansvar, miljø og arbejdsmiljø. Det sker blandt andet gennem vores internationale certificeringer samt tilslutning til FNs Global Compact. Kailow er grundlagt i 1976, beskæftiger 110 medarbejdere og omsatte i 2013 samlet for 150 mio. kr.

340108_kailow_ann_kommunikatøren2.indd 1 11/03/14 11.06


DKF Kursus

Infografik – omsæt data og information til

visuelle historier

9. oktober i Hellerup


Demokrati betyder folkestyre, men vi lever i en tid, hvor mistilliden mellem ’folket’ og ’styret’ bliver større og større. Systemet har ikke tillid til bor-gerne, og borgerne har ikke tillid til systemet eller de politikere, der for-valter det.

Politikerne er mindre troværdige end brugtvognsforhandlere, og der er knaster i inddragelsen af baglandet, når de topstyrede politiske partier la-ver politik. Det viste Trine Nebel klart med de Radikale i Kommunikatøren maj 2014, det var baggrunden for flere formandsskift i SF i 2013/14, det så vi i Venstres krise om Lars Løkkes forbrug, og det ulmer konstant i So-cialdemokraternes jagt på ’arbejde-ren’. Inddragelsen af baglandet er rø-get, og dermed forbindelsen mellem Christiansborg og befolkningen. Der er støj på linjen.

Denne støj er også retorisk. Vi kommunikerer simpelthen ikke i sam-me sprog mere. Når politikerne toner frem på skærmen med forbindelse til hele Danmark, er det eneste, vi hører ‘knas-knas VÆKSTPLAN knas-knas‘, ‘knas-knas 0,5%? 0,8%! knas-knas‘ eller ‘knas-knas ufinansieret knas-knas‘.

Det politiske sprog er blevet øko-nom-sprog, og logos har helt ned-brændt patos og etos. Logos har smidt salt på gløderne, og logos har danset i asken. Men nede i asken un-der logo’s fødder ligger befolkningen

BRUG MENNESKESPROG – TAL DRæBER!

Der er noget galt i Danmark. Der er en mislyd i vores demokrati, og den bliver højere og højere – så høj, at vi ikke kan høre hvad hinanden siger

og gisper. For 2020-mål, AAA credit rating og nulvækst versus 0,8% moti-verer ikke nogen.

Der ligger de i asken, mens diskus-sionen raser, om tiltagene for at over-holde EU’s budgetkrav er ’fugle på ta-get’, ’ufinansierede’ eller ude af trit med den økonomiske virkelighed, om de er tegn på løftebrud eller mang-lende ambitioner, eller om regneme-toden er forkert. Fagbevægelsen handler om sammenhold, fællesskab og solidaritet, men reklamerne domi-neres af et tal på, hvor mange penge de kan give dig.

Der er en mislyd i vores demokrati - det knirker, og maskinen trænger til at blive smurt. For vi ved det jo godt. Vi ved jo godt, at mennesker ikke er rationelle regnemaskiner. Vi ved jo godt, at økonomien kan sige noget om, hvor langt vi kan komme, men ikke hvor vi skal hen. Vi ved jo godt, at mange andre ting end økonomi af-gør vores valg og påvirker vores ad-færd. Det er jo derfor, vi går til fyraf-tensmøder om nudging, læser om framing hos George Lakoff og hand-ler anderledes i supermarkedet, end vi siger, vi gør.

‘Hvor skal vi hen, du?‘ spørger Hugo i 80’er computerspillet. Det er det, vi vil høre fra politikerne, for det er det, der motiverer os. Derfor giver det bagslag, når folketingets partier kritiserer Dansk Folkeparti for at an-vende fantasi-Thulliarder eller En-

hedslisten for at være følelsesladet. Det er kritik for at tale menneske-sprog - og det giver fremgang. For politik er følelser, og mennesker rea-gerer mere på følelser end på tal og økonomisk logik.

Vi lever i en verden hvor tal tæller mere end følelser, og hvor gennem-snit, procenter og rater rangerer høje-re end oplevelser med hverdagens vir-kelige mennesker. DET skaber en kløft mellem folket og styret. DET bidrager til politikerlede, mistillid og djøfice-ring. Det er DET, der er galt i Dan-mark.

knas-knas VÆKSTPLAN knas-knas 0,5%? 0,8%! knas-knas ufinansieret knas-knas...

Af Rune Kier Nielsen

Jeg er freelance taleskriver, og med

en kandidatgrad i antropologi har jeg altid

være fascineret af, hvordan kommunikation

kan gøre en mærkbar forskel personligt, ad-

færdsmæssigt og socialt.

Læs mere på runekier.dk eller følg mig på

Twitter: @RuneKier.


MED SvED På PANDEN ELLER wHISKY I GLASSET?Nogle politikere bliver ofte hængt visuelt ud, andre ses altid i tjekket positur. Men hvordan foregår udvælgelsen af politikernes billeder egentlig?

Ekstra Bladets fotochef, Ole Steen, er ikke en hr. hvem som helst, når det kommer til politikerbilleder. I 1998 fotograferede han en whi-skydrikkende Uffe Ellemann Jensen siddende i sit køkken dagen før et Folketingsvalg, som Venstre stod til at vinde. Billedet blev bragt på valg-dagen med rubrikken ‘Den er hjem-me’, og oplevelsen af en overlegen Venstreformand, der nød sejren på forhånd, kostede efter sigende Ven-stre de afgørende stemmer og der-

med Uffes chance for at blive Dan-marks statsminister.

- Indrømmet, rubrikken var en stramning. Historien var, at vi var ude til et partiledermøde på Christiania. Uffe skal hjem, vi tilbyder et lift. Vi kommer ind i hans køkken, han tilby-der en whisky. Og så sidder han der, og jeg tager billedet, fortæller Ole Steen.

Da Lars Løkke for nylig var i sin tredje og hidtil mest alvorlige bilags-skandale, blev historien om netop det

billede genfortalt af Venstres Søren Pind med pointen: Det skal være så-dan, at partiets repræsentanter kan tage en taxa uden at skulle forsvare det efterfølgende; de må ikke risikere at havne i en situation ligesom Uffe.

Historien illustrerer, i hvilken grad partiers succes hænger sammen med det billede, den danske befolkning har af partiets formand. Derfor bety-der det noget, hvordan politikerne bliver afbilledet i danske medier som fx Ekstra Bladet.

Det var varmt, og Løkke var presset. Så selvfølgelig skulle der være sved på panden.



DKF Kursus

Brug det billede der virker

18. september i Hellerup


Af Simon Lund-Jensen

Senior kommunikationsrådgiver i

KMD og medlem af redaktionen.

Når temaet er de politiske partiers kommu-

nikation, og billeder som bekendt siger mere

end tusinde ord, så gav det mening at intervie-

we en af dem, der dagligt udvælger billeder af

politikerne. At Ole Steen viste sig også at være

manden bag det berømte billede af Uffe, det

var en bonus..

Sved på pandenPolitikens tidligere billedredaktør, ny-ligt afdøde Per Folkver, har sagt, at ‘opgaven for fotografiet er nu i høje-re grad at formidle en oplevelse til læseren end at beskrive handlingen‘. Den opfattelse deler Ole Steen.

- Under balladen med Lars Løkke var der et billede af en storsvedende Løkke på aftenen, hvor det hele tilsy-neladende ramlede sammen. Det hjalp så også på sveden, at det var usandsynlig varmt i lokalet. Der går vi jo efter at lade billedet fortælle den tilstand, politikeren er i. Det skal hænge sammen, som Per Folkver si-ger, med oplevelsen: Løkke har sved på panden, han er presset.

Billedet skal først og fremmest harmonere med historien.

- Det nytter ikke noget, at Løkke står og storsmiler og er sejrsherre, hvis historien fortæller noget andet. Det skal passe til situationen og ru-brikken. Billedet er blikfang. Man ser jo billedet først, og det skal give læse-ren en oplevelse og give lyst til at købe avisen.

Kedelige Vestager, sjove Pind Ifølge den tidligere pressefotograf og nuværende fotochef har partierne in-gen videre indflydelse på hvilke bille-der, der bliver bragt af politikerne. Men politikerne har selv indflydelse

på, hvilke billeder der kan tages af dem.

- I det daglige styrer vi billed-strømmen selv. Er man inde til et in-terview, der er aftalt, er det ofte et pænere, iscenesat billede; så bliver det jo ofte stylet, og de viser den pæne side frem. Har vi et portræt af Helle i vores lørdagsmagasin, så fremtoner hun pænt. Men på gan-gene i Christiansborg kan man tage billeder, der viser politikerne, som de fremstår i hverdagen.

Når politikerne fanges mere ‘au naturel’ på Christiansborgs gange el-ler til et arrangement uden for Slots-holmen, er de imidlertid også meget opmærksomme på, hvordan de frem-står. Herude, på egne ben, er det nemlig op til den enkelte politiker at bevare kontrollen; særligt når pressen forsøger at fange dem på det forker-te ben:

- Toppolitikerne bliver trænet i at tage sig godt ud. Hvor godt det lyk-kes, er afhængigt af politikernes na-tur. Margrethe Vestager er for eks-empel meget tjekket og lidt kedelig at fotografere; hun falder ikke ud af rollen. Jeg håber da, det vil lykkes at fange hende en dag, men hun er meget styret, hun laver ikke noget forkert.

Andre politikere er nemmere at bringe ud af fatning.

- Der er Løkke mere brovtende og nemmere at pirre, så han eksploderer. Søren Pind er også en sjov fyr på den måde, han kommer også med nogle små eksplosioner. Når de falder ud af rollen, er det sjovere at være fotograf og billedredaktør.

I arkivet efter sjove udtryk Ofte anvendes arkivbilleder til at led-sage historierne. Først læser Ole Steen historien igennem, så åbner han billedarkivet, laver en søgning på politikeren og skimmer så efter et bil-lede, der matcher. Her har fotochefen to kriterier, han vælger ud fra: frisk-hed og udtryk.

- Billederne skal som regel være ret friske; det skal ikke være sådan, at Helle for eksempel er rødhåret eller har en anden frisure. Og så må der

gerne være små, sjove udtryk, der passer til historien. Det kan være mundvigene, der hænger nedad.

Er der balance mellem sejrsbilleder og svedbilleder?

- Arh, jeg ved ikke, om der er helt balance. På Ekstra Bladet har vi jo lidt rollen som dem, der står i modvægt til mange af partierne. Det er ikke bare svedbilleder, men vi laver lidt sjov med dem. De får et sejrsbillede, når der er en sejrshistorie; der synes jeg, vi er ret rimelige. Men vi elsker jo at få politikere til at svede, så når det lykkes, så viser vi det.

Uffe Ellemann-Jensen bød Ekstra Bladet på

en sjus. Det kostede måske statsminister-

posten.

Ole Steen – pressefotograf og fotochef

på Ekstra Bladet - tog billedet af Uffe

Ellemann-Jensen med rubrikken - ‘Den

er hjemme‘.



I den politiske diskussion i Danmark er der ofte to parter, der på skift be-skylder hinanden for debatkulturens dårligdomme. Den ene part er jour-nalister, der hævder, at politikerne svarer udenom og gemmer sig bag en hær af spinsoldater. Den anden part er politikerne, der mener, at poli-tisk journalistik ofte ender i heksejag-te, justitsmord og overdrevent per-sonfokus.

Journalisterne mener, at politikere, der brokker sig over medierne, er som sømænd, der brokker sig over havet. Politikerne mener, at nyheds-kriterierne (især konfliktkriteriet) sty-rer mediedækningen langt mere end den politiske substans.

Vi besluttede os for at sammenlig-ne Folketingets nye debatformat, spørgetimen, med tirsdagspressemø-det, den afløste. Selv om de to for-mater er konceptuelt forskellige, har vi sammenlignet dem på nogle områ-der, hvor de ligner hinanden.

Så hvad er forskellene på et poli-tisk format, hvor journalister skal ud-spørge statsministeren - og ét, hvor partilederne skal?

Typer af spørgsmål! Vi undersøgte selvmodsigelsesspørgs-mål, hvor der spørges ind til hold-ningsændringer og/eller inkongruens i den adspurgtes udtalelser. Analysen af de fire pressemøder viste, at selv-modsigelsesspørgsmål er langt mere forekommende, når det er journali-sterne og ikke partilederne, der stiller spørgsmålene.

Pressemøderne indeholdt knap 20 pct. selvmodsigelsesspørgsmål, mens

at pressemøderne tilsyneladende in-deholdt betydeligt mindre politisk substans og mere personfokus end spørgetimerne. En af dem kan findes i politiske journalisters forståelse af deres eget virke.

Lektorerne Arjen Van Dalen og Morten Skovsgaard fra Syddansk Uni-versitet har undersøgt, hvad politiske journalister betragter som deres vig-tigste opgave, og politiske journalister opfatter sig selv markant anderledes end andre journalister. Modsat jour-nalistgruppen som helhed finder poli-tiske journalister det næsten udeluk-kende vigtigt at undersøge påstande fra magthaverne. Det kan forklare, hvorfor forekomsten af selvmodsigel-sesspørgsmål er så markant.

En anden vigtig pointe er, at kun 34 pct. af politiske journalister opfat-ter det som en vigtig opgave at sætte en politisk dagsorden. Til sammenlig-ning mener 64 pct. af andre journali-ster, at det er vigtigt. Det faktum kan bidrage til forklaringen på, hvorfor de politiske journalister i så høj grad er optaget af selvmodsigelser, personsa-ger og parlamentariske spil.

Hver for sig kan den slags spørgs-mål være helt legitime. Selvmodsigel-ser kan dække over deciderede løfte-brud, personsager kan dække over magtmisbrug eller dårlig dømme-kraft, og parlamentariske spil kan være afgørende for, hvilke forlig der bliver indgået. Alligevel er det påfal-dende, hvor meget mindre politiske journalister taler om indhold sam-menlignet med, når oppositionspoliti-kerne sætter dagsordenen.

spørgetimerne indeholdt samme type spørgsmål i blot 6 pct. af tilfældene. Det vidner om, at journaliststanden – sammenlignet med politikerne, der deltager i spørgetimen – er langt mere optaget af at afdække interne konflikter og uoverensstemmelser i udtalelserne.

Vi kiggede også på flerleddede spørgsmål, hvor spørgeren stiller mere end ét spørgsmål i samme om-bæring. Flerleddede spørgsmål ud-gjorde tæt på halvdelen af alle spørgsmål, der blev stillet under de fire spørgetimer. Til sammenligning blev der kun stillet 12 pct. flerleddede spørgsmål på pressemøderne.

Spørgsmål af den type kan være problematiske på grund af deres manglende fokus og præcision. Fler-leddede spørgsmål øger sandsynlig-heden for, at svaret tilsvarende mang-ler forankring, og at svaret derfor opleves som udeblivende.

Netop det store fokus på statsmi-nisterens manglende svar til spørgeti-men synes at have forvrænget kritik-ken af spørgetimeformatet. Tæt på hver tredje udtalelse fra oppositions-partiernes ledere indeholdt således en eksplicit kritik af Helle Thorning Schmidt og hendes modvillighed mod at komme med konkrete svar.

Når tæt på halvdelen af alle spør-gerunder til statsministeren indehol-der i hvert fald to spørgsmål, og ofte langt flere, kan det være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for statsmini-steren at nå at svare fyldestgørende.

Journalisternes selvforståelseDer kan være mange forklaringer på,

SØMæND, DER BEKLAGER SIG OvER HAvET?Hvad skiftet fra tirsdagspressemøder til spørgetimer siger om forholdet mellem politikere og politiske journalister


Spørgetimer og udlandetVi ville gerne undersøge, om spørge-timerne ligner politiske debatter i re-sten af verden. Professor William Be-noit har sammenlignet over 18.000 udtalelser fra politiske debatter i 11 lande, og han finder, at der i alle lan-de bliver diskuteret mere policy end character.

I snit handler 74 pct. af alle de ud-sigelser, Benoit har undersøgt, om policy. Til sammenligning fandt vi, at

70 pct. af spørgetimerne handlede om politik, mens de resterende 30 pct. enten handlede om personsager eller parlamentariske spil.

Benoit har også undersøgt medie-dækningen af de samme debatter, og bortset fra den australske lægger me-dierne mere vægt på character, end der rent faktisk forekom udsigelser om character i debatterne.

Det mest tydelige eksempel er i Storbritannien, hvor 22 pct. af debat-terne og 45 pct. af nyhedsdækningen af samme debatter fokuserede på character. Men i alt identificerer Be-noit 32 pct. udtalelser om character fylder 37 pct. i den tilsvarende ny-hedsdækning.

Man kan altså ikke tale om en de-cideret fordrejning i medierne, men om en signifikant tendens til, at jour-nalisterne vægter vinkler, der ikke er eksplicit politisk substantielle.

DKF Kursus

Bliv en bedre medietræner

4. november i Hellerup


Journalisterne går efter konflikten med deres

spørgsmål, men politikerne stiller så mange spørgs-

mål på en gang, at svarene bliver derefter.

Af Peter Arto Sørensen, Anne Sofie Dons Christensen, Ulrik André Bøgelund og Toke Dahler-Larsen

Artiklen uddrager essensen af vores fælles

eksamensopgave på RUC denne sommer.

Foto: Peter Leth


Den politiske succes har alle dage været afhængig af evnen til at kom-munikere klart, kunne styre krops-sproget og have argumenterne i or-den. Erhvervslivet har derimod levet i bedste velgående ved at markedsfø-re produkter i klassisk reklamestil uden det store omsvøb. Men i takt med flere digitale muligheder og større krav fra vælgere og forbrugere er der en stigende ensartethed i, hvordan den kommercielle branche og de politiske partier forsøger at nå interessenterne.

Den politiske kommunikation har dog en del flere udfordringer. Heftige personsager, mudderkast og højtra-vende snak er medvirkende til gene-rel, folkelig politikerlede og stadigt faldende medlemstal i mange af par-tiernes medlemsorganisationer. Der skal ske noget.

Så hvad er det egentlig, der virker i erhvervslivets kommunikation i øje-blikket? Her får du tre bud på, hvor-dan den politiske kommunikation med fordel kan lade sig inspirere:

1: Værdier frem for salgDen er sikker hver gang: Når der er valg, er der valgplakater. Studiefoto-graferede politikere i halvtotal med et moderat smil og jævnt kedeligt slo-gan. Det er ikke ligefrem en stemme-sluger og på ingen måde original markedsføring eller spændende kom-munikation. Det er tradition, og det er jo fint nok. Men der er behov for nytænkning, som bevæger sig lidt ud over vanekanten.

Erhvervslivet bugner af gode ek-sempler på, hvordan vedkommende værdier gennem god storytelling kan

Erhvervslivet og de politiske partier henter i stigende grad inspiration fra hinan-den, og det kunne de med fordel gøre lidt mere

I 2009 formåede den nuværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S), med sin ’8 hours kampagne’ at ind-samle 1.103.248 underskrifter mod lange dyretransporter, og 395 af EU-Parlamentets 754 medlemmer bakke-de op. Selvom det ikke førte til kon-krete ændringer, var kampagnen et bevis på, at original politisk markeds-føring har en effekt.

2: Employer brandingFælles for erhvervslivet og den politi-ske verden er det, at succes kun kan opnås, hvis man har de rigtige men-nesker på holdet. Derfor kan man også i stigende grad se, hvordan virk-somheder investerer i medarbejder-kommunikation og profilerer sig som arbejdsplads for at tiltrække den rette arbejdskraft.

Novo Nordisk har med ’Life-Changing Careers’ formået at etable-re et godt navn som arbejdsplads gennem proaktive tiltag på messer, universiteter sociale medier m.m. Sammenhængen mellem deres profil, identitet og image er desuden med til at opbygge troværdighed.

Partierne er i særdeleshed afhæn-gige af tillidsvækkende, strategisk dygtige ildsjæle, der er visionære på

LæR AF ERHvERvSLIvET I DENPOLITISKE KOMMUNIKATION

fænge og sælge de underliggende kernebudskaber.

Tuborg Squash-reklamen fra 1994 svær at forbigå. Føljetonen med Finn Nørbygaard og Jacob Hougaard var den første danske reklame, der arbej-dede med storytelling og personifice-ring af et produkt, og den gule soda-vand blev rykket helt i front på hylderne.

Et nyere eksempel er teleselskabet Call me’s ‘Tal Ordentligt - det koster ikke noget’-kampagne, der hævede sig over den kommercielle ‘to for en ti’er’-kommunikation via værdibaseret reklameføring.

Der er tilsvarende behov for, at den politiske kommunikation hæver sig over lovgivningstiltag, problema-tikker og personlige dagsordener. Luk i stedet op for kreativiteten i øjenhøj-de med borgernes virkelighedsopfat-telse.

Det handler om at levere en fortæl-ling på en måde og med en timing, der er forfriskende original, folkeligt vedkommende og bevæger sig ud over intetsigende slogans og selvisce-nesættende Facebookopdateringer.

Vi tror – punktum. Men ikke ret meget på

en folder.

Ikke mange vil

stemme på en

pose skipperskrå.



samfundets vegne, men der er ikke den store tilstrømning. Kommunikati-onen må spices lidt mere op for at opbygge en lyst til at blive en del af det politiske fællesskab og skabe større synlighed omkring det.

De fleste partiers ‘Bliv medlem’-si-der indeholder 80 pct. forklaring om kontingentbetaling og 20 pct. ‘Du kan gøre en forskel’-floskler.

Hvad er det, medlemmerne kan og må bidrage med? Hvilken indflydelse har man? Hvad får man ud af det? Hvad er det særlige? Lær af erhvervs-livets måde at brande sig selv på som arbejdsplads!

3: Involver jeres målgrupperErhvervslivet har for alvor luret, at re-lationen til interessenterne er mere afgørende for forretningen end den klassiske salgskommunikation. I årets CEMindex fra Rambøll og CBS angi-ver 69 pct. af virksomhederne, at når man lykkes med at styrke kundeople-velserne og -loyaliteten, kan virksom-heden forbedre salget.

Vi har derfor gennem de senere år været vidne til noget nær en eksplosi-on af engagerende aktiviteter såsom crowdsourcing, co-creation og -de-sign og brugerdreven innovation. For-brugeren og virksomheden er i sti-gende grad involveret i et partnerskab om at skabe værdi.

Samtidig kommunikeres der politi-ske budskaber som aldrig før, og med de sociale medier er der kommet en ny offentlighed omkring det politiske liv. Der er mulighed for at interagere med det omgivende miljø langt hurti-gere end tidligere, og det udnyttes i

stor stil. Og så er der Folkemødet, der også må ses som et hæderligt forsøg på at komme tæt på danskerne.

Fælles for disse platforme er det dog, at der ofte er ufattelig meget snak og iscenesættelse af den politi-ske dagsorden - og ikke så meget an-det. Et relevant led i at vække lidt fol-kelig politisk begejstring og lyst til engagement er at være mere involve-rende i den politiske kommunikation. Som erhvervslivet understreger, er op-levelsen af reel indflydelse, medbe-stemmelse og tillid afgørende for vo-res valg.

Spotify har styrket fællesskabet omkring musik, fordi brugerne kan Af Heidi Lundø

Project Manager hos Wemind og

tidligere kommunikationsrådgiver med hang

til Folkemødet.

I Wemind arbejder vi med at styrke forholdet

mellem virksomheder og organisationer og

deres kunder og medlemmer – blandt andet

ved at agere på de nye digitale muligheder.

Og vi kan se, at det skaber værdi at inddrage

mindset, metoder og ideer udefra.

DKF Kursus

Forretning strategisk kommunikation

25. november i Hellerup


GOD, INvOLvERENDE KOMMUNIKATION KAN

• boosteinnovationen

• åbneformerevidendeling

• skabegennemsigtighed

• bidragetilstørrearbejdsglæde

• styrketilliden

• opbyggeloyalitet

• skaffenyekunder/medlemmer

og fastholde eksisterende

• øgekendskabettilinteressen

terne og vice versa

• fremmesamarbejdebådeinternt

og eksternt

• generereomtale

Nogle politikere har luret vigtigheden af involverende kommunikation. Her Anders Samuelsen.

dele musik med andre, være ube-grænset selvbestemmende i valget af musik, blive inspirerede af andre bru-geres spillelister, anmelde numre osv. I 2013 havde Spotify 8 millioner beta-lende brugere og 36 millioner bruge-re i alt.

Herhjemme pipler det frem i diver-se detailkæder, der lover rabat mod loyalitet. På et tidspunkt er der dog ikke plads til flere medlemskort i pun-gen, og så kalder det på et nyt niveau af brugerinvolvering.


Om Mikkel Luplau Schmidt

Jeg er konsulent hos Holm Kommu-

nikation, hvor jeg rådgiver en række nationale

og internationale virksomheder. Jeg skriver om

tips og tendenser inden for PR.

GOD E-MAIL-ETIKETTE

DKF Kursus

Korrekt Komma i en fart


4. september i Aarhus


1. EMNEFELTET Det kan lyde banalt, men send aldrig en mail uden tekst i emnefeltet. En god e-mail begynder allerede i emne-feltet, som skal give en sigende be-skrivelse af, hvad e-mailen handler om. Det gør det også nemmere for din modtager at finde mailen igen blandt de mange mails.

2. HEJ ELLER KæRE?

Skriver du til en ny modtager, kan du sagtens skrive ‘Kære‘ og derefter be-gynde din e-mail. Hvis du kender din modtager, så benytter de fleste det mere uformelle ‘Hej‘. Husk, at der ikke skal sættes tegn efter din åb-ningsfrase. Lav i stedet en linjes mel-lemrum mellem din åbningshilsen og selve e-mailen.

Kristoffer R. Thomsen er retoriker

hos Rhetorica.

De fleste af os sender et utal e-mails hver dag. De er ofte en tidsrøver – både at skrive, men bestemt også at læse. Retoriker hos Rhetorica, Kristoffer R. Thomsen, giver her seks gode råd til, hvordan du skriver bedre e-mails

3. INDHOLDET

Der er ikke en skabelon for, hvordan du skal skrive e-mails. Men start altid med det vigtigste først, og sørg for, at handlingsanvisningen er der, så modtager ved præcis, hvad han eller hun skal gøre. Gør mailen så kort som muligt.

4. SPROGET

Som tommelfingerregel skal du skrive præcist og overskueligt. Og undgå stave- og tegnsætningsfejl. Ifølge Kristoffer R. Thomsen skal man også holde igen med smileys og iro-ni i de første e-mails, da det kan fremstå uprofessionelt og afføde misforståelser.

5. TæNK DIG OM MED CC Når du cc’er nogen i din e-mail, så er det fordi, at du ønsker at orientere dem om noget. Det er en måde at vise en anden, at du har gjort det, som du blev bedt om. Men pas på med cc-mails. Mange af dem behøver ikke nødvendigvis at forstyrre dine kunder eller kolleger.

6. vEDHæFTNINGER

Når du vedhæfter filer i din e-mail, skal du altid huske at skrive det i e-mailen. Skriv også, hvad filerne inde-holder. Hvis du sender et link, så skriv hvad hjemmesiden indeholder.


Af Casper Vahlgren

Jeg er bestyrelsesmedlem i UNG-

KOM, læser cand.merc.(kom.) på CBS og har

det sidste halve år arbejdet som praktikant på

brandteamet i Lundbeck United Kingdom.

Det er sommer og tid til at virksom-heder går på jagt efter deres nye praktikanter. Jobbanker vrimler med opslag der lover et hav af kompeten-cer til gengæld for hårdt arbejde, og både fagforeninger og nyhedsmedier fokuserer på, at de studerende bliver udnyttet som billig eller gratis ar-bejdskraft.

Der er dog ingen tvivl om at prak-tik ser godt ud på CV’et, og at det gi-ver et stærkt sæt kompetencer for den studerende. Til gengæld er der et aspekt af praktik som stort set aldrig bliver diskuteret, og som i min optik er kernen i at gennemføre et praktik-forløb:

Den selvindsigt det giver at arbej-de på fuld tid i en virksomhed og vir-kelig få fingrene i bolledejen.

Fuld tid er guldJeg har selv i et fem måneders prak-tikforløb i Storbritannien lært enormt meget om flere kommunikationsdisci-pliner og arbejdsprocesser, men det vigtigste er den indsigt, jeg har fået i en type arbejde, en arbejdsplads og en branche.

De fem måneders arbejde på fuld tid for en virksomhed har gjort, at jeg har fået langt mere retning på, hvad jeg vil med resten af mit studie og mit arbejde. Det kunne jeg aldrig have oplevet og lært gennem studierne el-ler et almindeligt studiejob.

Selvfølgelig får man en betragtelig berøring med et bredt udvalg af em-

Læs mere på ungkom.dk

Input til indhold på denne side mod-tages gerne – send idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt - til [email protected].

ner som studentermedhjælper, men det er ganske enkelt ikke det samme som at møde på arbejde hver dag og få et indblik i alle aspekter af arbejds-processerne og -opgaverne.

Obligatorisk praktikJeg kan kun tale for mit eget universi-tet, Copenhagen Business School, men jeg mener, at praktik bør være en obligatorisk del af uddannelsen. Ikke nødvendigvis så lang tid som et halvt år, men nok til at man får et ind-blik i virksomhedens funktioner og ar-bejdsprocesser. På den måde får man en smag for, hvordan det foregår, og man får en fornemmelse af, om det er det, man har lyst til at give sig i kast med, når man er færdig.

Der er så uendeligt mange kom-munikationsdiscipliner som studeren-de kan forfølge når de er færdigud-dannede. Selv hvis de har en idé om, hvad de vil fokusere på, kan det hur-tigt ændre sig. Med den mængde personer som i dag bliver færdige med en kommunikationsfaglig ud-dannelse, er der enorm konkurrence på arbejdsmarkedet. Det er næsten som hestevæddeløb når startskuddet går, og så er det rart, hvis man løber i den rigtige retning fra starten.

En skærv for en indsatsHer til sidst en lille bemærkning til virksomheder og arbejdsgivere: Det er

ikke nødvendigvis det moralske i at have ulønnede praktikanter, der er det største problem. Derimod er pro-blemet, at det ikke altid er billigt at være studerende, og mange har brug for yderligere indkomst ud over SU’en. Jeg kender mange rigtig dygti-ge studerende, som har fravalgt en praktikplads, fordi den var ulønnet, og jeg har selv gjort det flere gange.

Ved at gøre praktikken ulønnet mi-ster man mange potentielt velegnede og dygtige kandidater, så når de læg-ger 37+ timer i virksomheden, er de så ikke i det mindste 5000 kr. værd om måneden?

Man finder aldrig ud af, hvad man vil, hvis man bare sidder på skole-bænken

Få FINGRENE HELT NED I BOLLEDEJEN

Meget kan man lære på skolen (min er CBS) – men praktik bør være obligatorisk.


Hvert år bruger det offentlige milli-oner af kroner på kommunikations-kampagner, og mange af dem er spildte skattekroner, hvis du spørger Andreas Maaløe Jespersen, ph.d. studerende ved Roskilde Universitet. Han forsker i brugen af adfærdsvi-denskab og offentlig regulering og var medarrangør af konferencen.

Det offentlige er en vigtig kunde for kommunikationsbranchen, når der hvert år skydes adskillige kam-pagner af sted. Det er alt fra kam-pagner om blåt sygesikringskort eller øget valgdeltagelse til sund-hedsstyrelsen velmenende indsats for mere motion, mindre rygning, fed mad, vaccinationer og så videre.

Men virker det? Nogle kampagner gør, men alt

for mange er løse skud i tågen, me-ner Andreas Maaløe Jespersen. Han opfordrer til mere måling og et øget fokus på kampagnernes resul-tater.

Problemet med kommunikations-

selve kampagnegrebene, der er alt for ensidige, hvad enten formålet er at etablere en ny adfærd, fx

‘husk solcreme‘ eller at stoppe en eksisterende adfærd, fx ‘drik min-dre‘. Kampagnerne er simpelthen skåret ud fra samme skabelon

• Fordetandetbyggerdeflestekommunikationskampagner på an-tagelsen om, at eksponering over for den rette information vil få målgruppen til at ændre adfærd. Informationen bliver i dag fremstil-let kreativt, tilpasset sociale medier, og har ofte kendisser som afsende-re, men logikken er stadig den samme

• Fordettredjebrugesdersjældenttilstrækkelige ressourcer på at un-dersøge, teste og justere indsatser-ne undervejs- Udfordringen er, når det offentlige

blindt efterspørger kampagner frem for løsninger. I kontrast hertil er netop metode, tests og et fokus på reel og målbar adfærdsforandring det, som

kampagner kan ifølge Andreas kor-tes ned til tre punkter: • Fordetførsteerkampagnerne

meget ens og tager ikke udgangs-punkt i målgrupperne og deres egentlige udfordringer. Det er altså

ER KAMPAGNEN TRUET AF NUDGING? I juni holdt The European Nudge Network sin første konference og fik hermed markeret en milepæl for nudging i Danmark og i EU. Talere fra hele verden frem-lagde resultater fra nudging-indsatser og skød med skarpt mod traditionelle kommunikationskampagner og offentlig regulering

Nudging er et opgør med det rationelle

og nytteoptimerende menneske. Inden for

nudging tror man, at mennesket træffer

beslutninger på to måder.

1. Med det rationelle og refleksive system

analyserer vi og overvejer for og imod. Vi

har viljestyrke og overblik.

2. Med det automatiske system træffer vi

lynhurtige beslutninger bygget på intuiti-

oner, vaner, lyst og kontekst.

I praksis vinder det automatiske system

ofte. Derfor får vi ikke spist nok grønt,

HvAD ER NUDGING?

Fodsporene til skaldespanden reducerer

henkastet slikpapir med 46 procent. Køben-

havns Kommune bruger årligt cirka 150

mio. kroner på at rydde op i gaderne.

dyrket nok motion, tilmeldt os donorregi-

stret, gennemgået vores pension osv. -

selv om vi gerne vil.

Sociale normer

Vores adfærd omkring kost, motion, af-

fald, alkohol og lignende er ofte påvirket

af forestillinger om, hvad andre gør. Vi har

en tendens til at efterligne andres adfærd,

særligt når vi ikke har stærke præferencer.

Dette kaldes social proof.

Nudge-løsninger understreger de po-

sitive normer som fx ‘Et flertal af dan-

skerne drikker færre end 7/14 genstande

om ugen‘ frem for de negative: ‘Unge

drikker for meget.‘

Standardindstillinger

Standardindstillinger påvirker vores ad-

færd, fx omkring energiforbrug, pensions-

opsparing og affaldssortering. Vi har en

tendens til at vælge, hvad der allerede er

valgt på forhånd, særligt ved svære og

komplekse valg. Dette gør os sårbare over

for negative standardindstillinger, fx lange

afbetalingsperioder på forbrugslån med

høje renter.

Framing

Vi har svært ved at håndtere informati-

on rationelt - særligt om risici, knaphed,

og sandsynligheden for, at noget sker.

Det har længe været kendt inden for


DKF Kursus

NUDGING – hvad er det, og hvordan gør man

2. oktober i Hellerup


driver værket inden for nudging, siger Andreas Maaløe Jespersen.

Test, der virkerEt godt eksempel er fra England, som i 2012 ønskede flere organdonorer, præ-cis som i Danmark. Men i stedet for ‘bare‘ at lave en kampagne og sende en glitret folder ud, valgte det britiske Behavioural Insights Team at være re-sultatfokuseret og teste sig frem.

Helt konkret testede man otte for-skellige online-blanketter med for-skelligt layout og forskellige tekststyk-ker om tilmelding som donor. Blanketterne blev vist, når borgere skulle forny deres kørerkort – altså i en relevant sammenhæng.

Syv af de otte blanketter var desig-net ud fra indsigter om nudging, mens den sidste tjente som kontrol

og havde en standard-informativ tekst. På den måde kunne de teste effekten af de forskellige blanker.

Resultatet? Den mest effektive

‘nudging-blanket‘ ville give 96.000 flere registreringer om året i forhold til blanketten med standard-informa-tiv tekst.

Fokus på resultatetfrem for kampagnen - Udbyderne af kampagner bør i fremtiden have et stærkere fokus på resultater. De skal give bureauerne det nødvendige rum til at arbejde mere grundigt og justere deres løs-ninger undervejs, siger Andreas Maaløe Jespersen.

- Skal du havde succes med ad-færdsforandring, kræver det adfærds-analyser, tests og justeringer for at

Andreas Maaløe Jespersen

er uddannet i filosofi fra Roskilde Universi-

tet. Han har arbejdet med adfærd og ad-

færdsforandring siden 2012 og er PHD-

studerende på Roskilde Universitet og i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

marketing, at vi er lette at lokke med

‘gratis‘ og ‘få pladser tilbage‘. Lige som

‘Køb 2 og få 1 gratis‘ er en langt mere

effektivt salgsstrategi end ‘33% rabat‘.

Studier viser også, at vi reagerer

dobbelt så kraftigt på risikoen for tab

som på sandsynligheden for en tilsva-

rende gevinst.

Denne viden kaldes framing og kan

anvendes positivt og strategisk, fx i

kommunikation om forsikringer, vac-

cinationer og medicin.

Kompleksitet

Mere information betyder ikke bedre be-

slutninger, men tit bliver vi fyldt til ran-

den med komplekse (ofte juridiske) infor-

mationer, når vi skal træffe svære

beslutninger så som valg af uddannelse,

pensionsopsparing og skifte bank eller

skifte elselskab.

I marketing gælder det om at forme

de letfordøjelige og simple budskaber

baseret på viden om reduktion af kom-

pleksitet. Det er fx blevet brugt aktivt til

at få flere unge i uddannelse og øge

skatteindbetalinger.

Viljestyrke

Viljestyrke er en forudsætning for, at vi føl-

ger vores gode intentioner til dørs. Men stu-

dier i viljestyrke viser, at det er en yderst be-

grænset ressource, som vi kan løbe tør for.

Et simpelt eksempel er de søde sager

ved kassen i supermarkedet, som vi står

overfor efter en hel dags arbejde, afhent-

ning af børn og en række valg i supermar-

kedet.

Viden om viljestyrke er velegnet, hvis

man vil have folk til at spise sundere, huske

medicin eller dyrke mere motion.

Af Kristoffer Soelberg

Jeg har en cand.merc.kommunika-

tion fra CBS og er marketingansvarlig i Dansk

Kommunikationsforening og kommende re-

daktør på Kommunikatøren.

Jeg har længe kendt Andreas og fulgt in-

teresseret med i hans arbejde med adfærds-

ændring.

kunne udvælge, hvilke redskaber du skal benytte. Uden forudgående ad-færdsanalyse og grundig kontrol sky-der man i blinde og risikerer at udvik-le en løsning, som lyder smart, men som i sidste ende er værdiløs - eller værre end det, den erstatter!

Forsøg med to forskellige buffeter. Fra buffet’en med udskårne æbler og halve brownies blev der spist 84 procent mere æble og 30 mindre kage end på den med hele æbler og hele brownies.


For nogle år siden søgte en af denne artikels forfattere om tilladelse til at lave et badeværelse i sin lejlighed på Vester-bro. Svarbrevet fra kommunen var både opmuntrende og nedslående: Hun fik lov – men skulle huske at over-holde reglerne i bygningsreglementet BR 95 med tillæg, og hun skulle være klar over, hvad en let pladekonstruktion var, og hvad armeringsjern har med et badeværelse at gøre.

Badeprojektet blev udsat på ube-stemt tid – indtil hun tilfældigt mødte en murer, der kunne berolige hende med, at han udmærket kendte regler-ne, og at det bare var om at komme i gang. Kort tid efter var badeværelset færdigt, og alt var fryd og gammen.

Men det er nok de færreste of-fentlige instanser, der tør løbe an på,

verbalsubstantiver (skrive erhverve i stedet for erhvervelse), fagudtryk og meget formelle ord.

Det kan være svært at opstøve en fagbog om formidling eller en sprog-politik fra en virksomhed udgivet in-den for de seneste 40 år som ikke i en eller anden form gentager disse skriveråd. Og hensigten er der ikke noget i vejen med: Sproget skal være klart og uden omsvøb så borgerne kan forstå deres pligter, rettigheder og muligheder.

Det er hinsides enhver tvivl, at der er blevet gjort en kæmpe indsats for at ændre den måde, hvorpå det of-fentlige, og senere det private, kom-munikerer med borgere og kunder. Men skriverådene er udtryk for en dogmatisk tilgang til sprog og tekster: Gør ditten, lad være at gøre datten, og vupti – resultatet er en god tekst.

Det er på tide at erkende, at godt sprog ikke kan sættes på formel. Vi må væk fra en forståelse af godt sprog som en statisk størrelse der er fastlagt uafhængigt af den situation det skal bruges i.

at deres kommunikationsproblemer bliver løst af ihærdige murere.

Fagsprog, altså det specielle sprog der er knyttet til et bestemt fag, er der ikke noget galt med.

Problemet opstår når fagfolk skal forklare noget til folk der overhove-det ikke har forstand på emnet. Ge-nerationer af ansatte i det offentlige og private har været på kursus i at skrive mere forståelige og imøde-kommende tekster til borgere og kunder, men arbejdet med at forbed-re sproget tager ikke altid hånd om de egent lige problemer i teksterne.

De stive rådI vores optik er der tale om tre for-skellige problemer der gør at det ofte er svært for virksomheder at skrive forståelige tekster.

Det første problem handler om hvordan sproget skal gøres mere for-ståeligt: Forsøget på at skrive modta-gerrettet har resulteret i nogle nu klassiske skriveråd. Skriverådene går fx ud på, at man skal undgå lange sætninger, passiver (det konstateres),

SKRIvER DU TIL MIG - ELLER TIL MIN MURER?Det er let at gøre sig ly-stig over dårlige tekster – langt sværere er det at løse de problemer de er udtryk for


Flere målgrupperDet andet problem handler om mod-tageren. Nogle gange kan man næ-sten få på fornemmelsen at modta-geren af tekster fra det offentlige kom til verden i 1981 hvor pjecen – og uden omsvøb tak! af Erik Hansen og Bent Møller udkom første gang. Her bliver modtageren beskrevet som ‘den menige dansker‘ der drømmer

om en verden hvor offentligt ansatte skriver ’mere naturligt, så man kan forstå meningen ved at læse teksten én gang og uden at man hele tiden får fornemmelsen af, at ens briller dugger.’

I stedet for at fokusere på den menige modtager bør man tage ud-gangspunkt, i at modtagerne af tek-ster fra det offentlige består af mange forskellige grupper med for-skellige interesser, adfærd, forvent-ninger til og forudsætninger for at læse tekster fra det offentlige. Fx må sagsbehandlere i en kommune både behandle byggesager fra private, der vil bygge deres egen carport, såvel som fra den professionelle entrepre-nør der søger om tilladelse til at opfø-re 200 nye typehuse.

At målrette teksterne til modtage-re er derfor en kompleks opgave. I stedet for alene at gøre en behjertet indsats for at forestille sig, hvem man skriver til, må man undersøge om ens forestillinger stemmer overens med virkeligheden.

AfsenderprofilenDet tredje og sidste problem handler om den virksomhed som medarbejde-ren skriver på vegne af. Arbejdet med at skrive godt må ses i sammenhæng med fx virksomhedskulturen, virk-somhedens formål, værdier, faggrup-per og hierarkiske strukturer.

Et af problemerne kan fx være at sagsbehandlerne i en kommune er

DKF Kursus

Få styr på dit journalistiske håndværk

24. november og 1. december i Hellerup

25. november og 2. december i Aarhus

Tilmeld dig på komforening.dk Hvorfor skal man belemres med så mange og så svære ord for at få sig et nyt badeværelse?

blevet sendt på kursus og har siddet en dag og svedt over passiverne og de lange sætninger. Dagen efter fort-sætter de med at skrive præcis som de gjorde før – ikke nødvendigvis for-di de ikke kan skrive anderledes, men fordi der ikke er tilstrækkeligt med tid, incitament eller interesse for, at de gør noget andet, end de plejer. Og fordi selv det bedste skrivekursus har svært ved at hamle op med års socia-lisering ind i et fællesskab, hvor man skriver på en bestemt måde – og hvor det at skrive anderledes kan føles som at give afkald på sin professio-nelle identitet.

Hvis man skal gøre sig håb om at en virksomhed skal skrive bedre tek-ster, så skal sprog- og tekstarbejdet forankres i kulturen, i arbejdsgange-ne og i oplæringen af nye medarbej-dere.

Du kan læse mere i Godt sprog i orga-

nisationer - veje til vellykket sprogarbejde

der udkom den 27. februar på Hans Reitz-

les Forlag. Vi har alle tre skrevet kapitler til

bogen.

Foto

: Epi

c Fi

rew

orks

Anne Kjærgaard

ph.d. og postdocstipendiat ved Dansk Sprognævn

Maya Krone

projektleder i Benjamin Media

Christina Holgård Sørensen

sprogkonsulent i SKAT og inde haver af godeord.dk.


5 GODE RåD TIL PR-SPECIALISTEN

Du skal mestre mange discipli-ner. PR handler ikke ’kun’ om kommunikation. Du skal vide noget om organisationer og le-delse, og du skal vide noget om samfund, jura og politik.

Du skal kunne måle effekten af dit arbejde, og det handler – husk det nu – ikke kun om eks-ponering og medier. Det hand-ler også om relationen til udvalgte stakeholdergrupper. Mål på kendskab, tillid, legitimi-tet, holdninger og adfærd.

Du skal arbejde på et etisk grundlag. Markedsføring hand-ler om at købe sig til andre menneskers opmærksomhed. PR-specialisten skal gennem le-gitimitet fortjene den. Vær der-for i ærlig og symmetrisk dialog med alle virksomhedens stake-holders.

Målet om at sikre virksomhedens omdømme definerer public relations. Andre kom-munikationsdiscipliner handler om salg, profilering eller branding. Public relations handler om omdømme

I disse år vinder PR frem som kommunikationsdisciplin, mens fx reklame taber indflydelse – fordi kommunikati-onskravene til private virksomheder og offentlige organisa-tioner forandres. PR er globalt set blandt de hurtigst vok-sende brancher målt på antallet af medarbejdere og på de ressourcer, som virksomheder bruger på PR-aktiviteter, og væksten er skabt af en række forretningsudfordringer,

hvor PR rummer gode svar i forhold til de stigende krav fra mange forskellige stakeholders.

Men PR-specialisten selv arbejder tit alene. Marketing-chefen har en hel afdeling; PR-specialisten er ofte en Lone Ranger med titel af informations- eller pressechef i organi-sationer, hvor alle har en holdning til den strategiske kom-munikation ofte uden nævneværdig indsigt.

1.2.3.

4.5.

Her er 5 gode råd til PR-specialisten

Du skal tænke strategisk, også når det ’bare’ drejer sig om en pressemeddelelse. Strategi om-fatter 5 trin: Udfordring, analy-se, idé, implementering, evalue-ring.

Du skal skrive godt. Som en rød tråd i alle PR-specialistens op gaver, fra organisation til samfund, er forventningen fra andre om, at vi kan skrive diamant godt. Så gør det, hver gang.

Af Kresten Schultz Jørgensen

Kresten Schultz-Jørgensen, stifter og ejer af LEAD Agency, giver

5 gode råde til PR-specialisten. Kresten udkommer med bogen ’Virksom-

hedens Omdømme - med PR-specialisten på arbejde’ den 5. september

Gyldendal Business.

KomPris’14Har du vinderprojektet til

Indsend dit kommunikations-projekt senest 9. oktober

Vinderen kåres af publikum og af dommerkomitéen på KomDag’14, som afholdes hos DI i Industriens Hus den 18. november 2014.

Vi uddeler KomPris’14 til årets bedste kommunikatører. KomDag‘14 slutter med networking og fælles middag.

- Sæt kryds i kalenderen!

KomPris’14 sponseres af

KomDag’14 sponseres af

l V A RKLSGRAFISK HUS

105x30_Infomedia.indd 1 25/11/11 09.41

Øvrige sponsorer


FOLKETINGSvALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIv

Kasper Møller Hansen og Karina Kosira- PedersenFolketingsvalgkampen 2011 DJØF‘s forlag436 sider, 495 kr.

Gennembrud for nye metoder?Folketingsvalgkampen 2011 var ensbetyden-de med en ny regering. Men det var også ensbetydende med, at nye redskaber i valg-kampen blev taget i brug og med stor effekt.

Det viser nogle af de omfattende under-søgelser i den fremragende bog ‘Folketings-valgkampen 2011, i perspektiv‘ redigeret af forskerne Kasper Møller Hansen og Karina Kosira-Pedersen og med bidrag fra flere for-skere.

Bogen er ganske vist en akademisk bog, men den er dermed ikke svær at læse endsi-ge mindre interessant. Det er en rigtig god og velskrevet bog. Bogen er disponeret efter meget relevante teser:1. Valgkampens demokratiske effekt – øget

vælgermæssigt engagement2. Valgkampen sætter dagsordenen3. Valgkampen bekræfter forudgående par-

tivalg.4. Valgkampen filtreres gennem vælgernes

værdier i relation til deres viden om op-mærksomhed-.

5. Valgkampen bearbejdes, anvendes og glemmes.

6. Politiske stikord som en genvej til politisk valg.Om teserne bekræftes skal jeg naturligvis

ikke afsløre her, men konklusionerne savner ikke dokumentation. Tværtimod. Konklusio-nerne bygger på en meget omfattende un-dersøgelse af vælgerne mv. På den måde har forskerne på sin vis sat en ny dansk stan-dard og et gennembrud. Indtil denne bog var meget af teorien om effekten valgkam-pe baseret på amerikanske emperi. Nu fore-ligger der altså med denne bog en dansk ramme og teori.

Bogen fortjener derfor at blive endevendt og udfordret af andre forskere, så den dan-ske standard kan udvikles og forbedres. Ale-ne hastigheden i udviklingen og betydningen af sociale medier gør, at metoderne skal for-nyes. For faktum er, at med de sociale medier har partier fået større adgang til data om vælgerne end nogensinde.

Læs resten af anmeldelsen på www.komforening.dk

Af Lars L. Nielsen, PA-direktørPrimeTime Kommunikation og fhv. sekretariatsleder Det Radikale Venstre

NåR BESTYRELSEN SKABER væRDI

Torben BallegaardNår bestyrelsen skaber værdiGyldendal Business296 sider, 350 kr.

Medlemmer af bestyrelser skal være mere end blot et gummistempel og kontrolpost. De skal medvirke aktivt til at skabe værdi. Det paradigmeskift vil Torben Ballegaard hjælpe på vej med sin bog.

Torben Ballegaard har flere årtiers erfaring som medlem af bestyrelserne i nogle af de største danske virksomheder. Herunder LEGO, Monberg-Thorsen, Simcorp og Syste-matic. Han har samtidig været blandt andet koncernchef i B&O og Executive Vice Presi-dent i LEGO. Han er cand.merc., har studeret Executive Program ved Standford University og er adjungeret professor ved Aarhus Uni-versitet.

I 2012 besluttede han at samle sine iagt-tagelser og refleksioner om bestyrelsesarbej-de til udgivelse på Amazon, og efter en me-get positiv modtagelse tog Gyldendal initiativ til en revideret og tilpasset dansk version.

Den er et værk på 296 sider, der gennem fire kapitler beskriver, perspektiverer og re-flekterer over bestyrelsesarbejde på både for-melt og praktisk niveau. Udgangspunktet er som i den engelske version Ballegaards egne iagttagelser og anbefalinger, suppleret med de aktuelle strømninger, der præger bestyrel-sesarbejde både herhjemme og i udlandet.

Et debatindlægFørste kapitel; ‘Evolutionen i bestyrelsens funktion’, er en systematisk og oplysende gennemgang af bestyrelsens ændrede rolle over tid, specielt før og efter finanskrisen, forskellige ejerforholds betydning samt en sammenligning af bestyrelsens rolle på tværs af nationer (US vs. anglesaksisk). Denne del fungerer fremragende, både som udgangs-punkt for de kommende afsnit, men også som et velargumenteret indlæg i debatten om den voksende regulering og de øgede krav til bestyrelser om tilbageskuende milli-meter-kontrol i stedet for fremadrettet og værdiskabende strategisk arbejde.

Læs resten af anmeldelsen på www.komforening.dk

Af Sophie Egede-Schrøder, Creative Manager, ejerWiaW Communications

BOGANMELDELSER / Læs flere på komforening.dk

vIL DU ANBEFALE OS – KUNDELOYALITET I PRAKSIS’

Thomas Lykke Vil du anbefale os – Kunde loyalitet i praksisGyldendal 218 sider, 300 kr.

Thomas Lykke har begået endnu en bog, der med sikker og erfaren hånd fører læseren igennem inspirerende cases, værktøjer og er-faringer, der viser, hvordan virksomheder kan forbedre kundeloyaliteten.

‘There is only one boss. The customer. And he can fire everybody from the chairman and down, simply by spending his money some where else’.

Sam Walton, grundlæggeren af Walmart. Så kort og præcist kan vigtigheden af ar-

bejdet med at skabe og fastholde tilfredse kunder defineres. Og det er Thomas Lykkes udgangspunkt i bogen ’Vil du anbefale os – kundeloyalitet i praksis’. For når undersøgelser viser, at omkring 20% af virksomhedens eksi-sterende kunder står for 80% af omsætnin-gen, stiller forfatteren sig undrende overfor, hvorfor der efter finanskrisen er så meget fo-kus på at finde nye kunder, i stedet for at ser-vicere dem man allerede har.

Forfatteren påviser hvorfor og hvordan kundeservice skal være omdrejningspunktet i en virksomheds aktiviteter, og hvilke gevinster man kan få ud af et sådan fokus. Pointerne reflekteres og bearbejdes gennem cases fra otte virksomheder (bl.a. Danfoss, TDC, Telmo-re, Sydbank, Toyota og Spies), som har grebet fænomenet forskelligt an, men alle med øko-nomiske gevinster ved aktiviteterne.

Bogens 11 kapitler er struktureret i tre dele; indsigt, inspiration og eksekvering, og delene tager læseren igennem en række dan-ske erfaringer med emnets mange facetter. I bogens sidste del giver Thomas Lykke forslag til seks konkrete strategier til forbedring af kundeloyalitet i sit eget arbejde baseret på in-spiration fra de virksomheder, der indgår i bo-gen ligesom der beskrives 30 ideer, man selv kan implementere i sit eget arbejde med kun-deloyalitet.

Selvom bogens pointer mest er møntet på større virksomheder (med deciderede kunde-service og customer experience teams og hvad den slags hedder) er pointerne universelle og kan bruges af alle. Alle virksomheder bør i vir-keligheden stille sine kunder det simple spørgsmål fra bogens titel ’vil du anbefale os?’ Det kan give en fornemmelse af den fremad-rettede kundeadfærd virksomheden bør tæn-ke ind samt skitsere sammenhængen mellem anbefaling og værdiskabelse.

Af Petter Pablo Sommerfelt-Venegas, COOZupaRecommended


STRATEGISK AKTIONSLæRING

Maria Nyborg Matthisen, Hanne Møller og Susan Starbeck NielsenStrategisk AktionslæringAkademisk forlag Business232 sider, 269 kr.

Følg opskriften!Forfatternes erklærede formål er at hjælpe læserne til at øge organisationens udbytte af kurser og efteruddannelse ved at give meto-der til at få indlæringen fortsat på arbejds-pladsen. Bogen er en guldgrube af modeller og opskrifter for læring. Der er tænkt på alle scenarier, og der er et særligt fokus på ledel-sesinvolvering.

Det eneste bogen mangler er nogle so-lide case-stories, der formidler erfaringen med metoderne i dagligdagen. Og det kunne virkeligt have øget bogens kommu-nikative budskaber.

Der er god praktisk viden og masser af skemaer og processer, der nemt kan ko-pieres over i ens daglige praksis, men uden de illustrative cases er det trods alt svært at evaluere metoderne.

Trods alt giver bogen meget til prakti-keren.

Af Eva Kistrup, konsulent evakistrup.dk

SPØRGSMåL GØR EN FORSKEL

Anders Stahlschmidt og Peter Knoop ChristensenSpørgeteknikAkademisk Forlag Business284 sider, 299 kr.

Jeg er helt enig med forfatterne i, at spørgs-mål gør en forskel. Gode spørgsmål gør en større forskel. Derfor er der god mening i at blive klogere på spørgsmål. Og det bliver jeg ved at læse denne bog. Men den indeholder også meget kendt stof (for en kommunikati-onsperson), og derfor har min største overve-jelse i forbindelse med denne anmeldelse væ-ret, om jeg er den rette læser til at anmelde denne bog? Eller for at stille et mere åbent spørgsmål: Hvem er målgruppen for bogen? For ingen tvivl om, at de fleste vil kunne blive klogere og bedre til at stille spørgsmål ved at læse denne bog. Men fordi den handler om alt om spørgsmål, bliver der også meget læs-ning, som er irrelevant for mig som læser - og her som anmelder.

’Metoder’ (kapitel 8 på knap 100 sider) kommer ind på spørgsmål til spørgeskemaer, afhøringer, konfliktmægling, systemisk spør-geteknik, journalistens spørgsmål, behandle-rens spørgsmål, coachens spørgsmål og sæl-gerens spørgsmål (blot for at tage nogle af de 15 afsnit fra kapitlet). Hvert afsnit er godt, men hvem har brug for alle disse afsnit og vinkler?

Derfor synes jeg, at bogens grundighed også bliver bogens ulempe. Jeg vil langt hel-lere læse 3-6 korte bøger på knap 100 sider, der er målrettet forskellige situationer og/el-ler professioner. Her kommer 5 hurtige bud på mindre bøger (hvor alt indholdet er i den-ne bog): • Lederen–brugspørgsmåltilatnåbedre

resultater med dine medarbejdere• Behandleren–lærafdinklientvedatstil-

le spørgsmål• Journalisten–udvidditrepertoireafgode

spørgsmål• Undersøg,førduproblemløserlærat

stille undersøgende, udvidende og coa-chende spørgsmål

• Løskonfliktervedatstillespørgsmål

Af Signe Bonnén, kommunikationsrådgiverArtefakt Kommunikation

vELKOMMEN TIL COMPUTOPIA

Morten BayVelkommen til ComputopiaGyldendal 266 sider, 291 kr.

Teknologisk udvikling med sund skepsis -Morten Bay har skrevet en velskrevet, inspi-rerende og vidende bog om teknologiers indflydelse på mennesker, viden og sam-fund. I bogen kommer vi rundt om nye tek-nologier og tendenser, der i dag og de næ-ste 10-20 år kommer til at præge det liv, vi lever som mennesker i et stadigt mere tek-nologisk og netværksbaseret samfund. Vi hører bl.a. om droner, 3D printere, intelli-gente proteser, solenergi og overvågnings-samfund, og hvordan nye teknologier ved at blive stadig hurtigere, billigere, mere ef-fektive og tilgængelige bliver helt naturlige dele af vores liv.

Jeg har også læst Bays to tidligere bøger om netværkssamfundet, som forekommer mig at have mindre faktuel tyngde. I Com-putopia demonstrerer Bay sin forsknings-mæssige tilgang til stoffet. Selv om de be-skrevne teknologier således ikke er nye for mig, så bliver jeg decideret klogere af at læse om teknologiernes baggrund og muligheder samt Bays realistiske ideer til, hvordan tekno-logier vil udvikle sig de kommende år.

Bogens store kvalitet er imidlertid ikke blot Morten Bays meget vidende fortælling om indhold og betydning af de mange nye teknologier. Bay formår at sætte udviklingen af netværkssamfundet og nye teknologier ind i et kritisk perspektiv, der gør det tydeligt, at teknologier kræver helt nye økonomiske, juridiske og politiske værktøjer og regulerin-ger, hvis teknologierne skal føre til velstand og vækst frem for magtmisbrug, overvåg-ning og våbenproduktion – for at nævne nogle af de områder Bay peger på.

Af Lars Sandstrøm, chefrådgiver Bysted A/S


Julie Paulli Budtz er ny seniorrådgiver i Kasters A/S. Julie kommer fra en stilling som produktchef i

Rådet for Sikker Trafik, hvor hun også har beklædt posterne som kommunikationschef og kampagne-chef. Julie skal i Kasters stå i spidsen for et stort nyt kundeprojekt, der omfatter både PR, PA og marketing.

- Vi er meget glade for at have fået Julie ombord i Kasters. Ikke ale-ne har hun stor erfaring i hele palet-ten af kommunikationsydelser. Hun har også en række kompetencer in-den for organisation og ledelse, som vi får brug for i en tid, hvor Kasters har fået mange nye kunder, og hvor vi forventer en solid vækst i de kom-mende år, siger adm. direktør Søren Kaster. Julie tiltræder stillingen 1. september 2014.

Mette Pawlik Olesen er startet som udviklingskonsulent i Social & Sundhed i Aabenraa. Det er en ny-oprettet stilling i afdelingen Ledelse & Udvikling. Her skal Mette hoved-sageligt arbejde med strategisk kommunikation og ledelsesrådgiv-ning.

Mette Pawlik Olesen kommer fra en stilling som kommunikationsko-ordinator på Sygehus Sønderjylland.

Louise Seest er tiltrådt som ny Head of Internal Communications i Danske Bank. Louise kommer fra

en stilling som kommunikationsdi-rektør i Bech-Bruun og har tidligere blandt andet været kommunikati-onschef i Undervisningsministeriet og i Domstolsstyrelsen.

Louise Seest har en stærk bag-grund inden for intern kommunika-tion - herunder ledelseskommunika-tion, forandringsledelse, udvikling af strategi og eksekvering. I Danske

Danmarks største virksomheder med deres markedsføring på sociale medi-er. Hos DKF får Christian blandt andet ansvaret får den digitale kommunika-tion og markedsføring og drift af DKFs mange kurser, konferencer og GåHjemMøder.

Christian er cand.ling.merc. i en-gelsk og international virksomheds-kommunikation fra CBS.

Lene Strøm Magner er ny kommunikationskonsu-lent og chefkonsulent i di-rektionssekretariatet i Kø-

benhavns Ejendomme. Her skal Lene være med til at styrke kunde-kommunikationen og brande Dan-marks største ejendomsselskab med drift og vedligeholdelse af 2.700 bygninger og nybyggeri for 1,5 mia. kr. årligt. Internt skal der blandt an-det arbejdes mere strategisk med kommunikationen, den fælles iden-titet i serviceorganisationen og evt. et større fusionsprojekt, hvis det vedtages politisk.

Lene har tidligere været chefkon-sulent hos Københavns Kommune.

Ann Christin Mahrt er ansat hos Ilse Jacobsen som marketingchef. Den danske livsstilsvirksomhed

Ilse Jacobsen Hornbæk er især kendt for de karakteristiske håndlavede gummistøvler med snørefront og klassiske funktionelle regnfrakker. Livsstilsbrandet omfatter også 4 årli-ge tøj- og skokollektioner for både Ilse Jacobsen Hornbæk og Cruize by Ilse Jacobsen samt spa og skønheds-serien Ilse by Ilse Jacobsen.

Ann Christin ansvarsområder er at planlægge marketingstrategien for alle brands i Danmark og på eksport-markederne.

Frits Bredal er ansat som ny pressechef i Dansk Sel-skab for Patientsikkerhed. Frits kommer senest fra et

job som kommunikationschef i Cyk-listforbundet.

Katja Dahlberg er ansat som senior kommunikati-ons- og public affairs-råd-giver hos Koda. Katja

kommer fra en stilling som rådgiver og personlig taleskriver for ministe-ren i Klima-, Energi- og Bygningsmi-nisteriet og har tidligere blandt an-det være konsulent i Advice A/S og Operate A/S.

Pernille Hebsgaard Rohdemeier er ansat i en nyoprettet stilling som kommunikationschef i Ud-

viklingsselskabet Carlsberg Byen P/S. Pernille skal sikre dialogen med inter essenter over de kommende år, hvor den 25 hektar store, historiske bryggerigrund bliver udviklet til et nyt, grønt bykvarter i hjertet af Kø-benhavn.

Pernille er cand.mag. i retorik samt sprogofficer i russisk og pash-to. Hun kommer fra en karriere som kommunikationschef og presse-sekretær i hhv. Forsvarskommando-en og Forsvarsministeriet og har tid-ligere arbejdet i PR-bureauverdenen med ansvar for både private og of-fentlige kunder.

Christian Lisby er tiltrådt stillingen som Digital Mar-keting Manager og pro-jektleder i Dansk Kommu-

nikationsforening. Christian kommer fra en stilling som strategisk planner og Account Manager hos social mar-keting-bureauet Patchwork, hvor han de seneste tre år har hjulpet nogle af

MEDLEMMER I NYE JOB / af Sonja Sukstorff

Kommunikatøren l August 2014

Send en notits eller pressemeddelelse tilSonja SukstorffDansk [email protected]

Bank har Louise til opgave at styrke bankens interne kommunikation med udgangspunkt i bankens stra-tegi og mål.

FødselsdageChristian Grandjean, kommunikationsrådgiver og partner hos kommuni-kationsbureauet Relati-

onsPeople, 50 årChristian Grandjean har arbejdet

bredt med strategisk og praktisk kommunikation siden 1992. Kodeor-det for Christian karriere er at sætte kommunikationsbarren højt. Det gør han ved at fokusere på, hvilken for-retningsmæssig udfordring kommuni-kationsindsatsen skal løse. Tilgangen har indtil nu ført Christian vidt om-kring i kommunikationsbranchen - både på rådgiversiden og hos store danske og internationale virksomhe-der som Carlsberg og DSB.

Udover et travlt arbejdsliv i kommunikationsbranchen holder Christian oplæg på uddannelsesinsti-tutioner, er censor ved de erhvervs-økonomiske uddannelser samt initia-tivtager til Communication Academy i Dansk Kommunikationsforening – endnu et eksempel på Christian Grandjeans arbejde for at udvikle branchen og sikre fokus på et højt fagligt niveau. Christian er cand.mag. fra Københavns Universitet og gift med Birgitte Grandjean. Sammen har de tre voksne børn.

KRISER OG ISSUES MANAGEMENTVær forberedt – også på det uforudsigelige

Nogle kriser er umulige at forudse. Andre gange har du overset det røde alarmlys. Netværket her sætter fokus på, hvordan du og din virksomhed bedst forbereder jer på både det forudsigelige og uforudsigelige

Hvad får du?KompetenceNetværket giver dig indføring i Issues Management og krise-beredskab – men først og fremmest med fokus på meget konkrete værktøjer til at finde, vælge og håndtere de issues, der kan blive morgendagens kriser:

• Færdigheder gennem praktiske øvelser, diskussioner og erfaringsudveksling

• Introduktion til regionens Issues Management web-værktøj og analyse-redskaber

• Viden om hvordan du bygger en issues-workshop

• Input til selv at implementere Issues Management

• Et netværk med andre kommunikatører eller ledere, der også ønsker at styrke deres fokus på kriser, interessentpleje og issues management

KomNetværket mødes 6 gange fra kl. 17-20 i København. Nogle møder foregår hos DKF, men vi tager også på virksomhedsbesøg. 8. oktober, 4. december 2014 og 3. februar, 16. april, 9. juni og 12. august 2015.

På hvert møde kommer der en gæstoplægsholder på besøg, så du kommer til at møde toneangivende ledere, eksperter og forskere, der bringer os hele vejen rundt om emnet

Læs mere og tilmeld dig på www.kommunikationsforening.dk


vELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER / Af Sonja Sukstorff

Send en notits eller pressemeddelelse tilSonja SukstorffDansk [email protected]

Gry Abrahamsen Kommunikationsmedarbejder Områdesekretariatet 4097 3534

Charlotte Ellemose SonneCommunication CoordinatorInteracoustics A/S 2685 2551

Annika Reinhold Bjørn Internal Communications Consultant Danfoss5057 2870

Lotte Elkjær Flugt Cand.merc. 5046 0241

Tina Hentley Digital Communications Manager Maersk Oil 6120 9141

Karin Marguerite Larson Projektleder DSB 2468 5633

Rikke Lindhard Kommunikationsmedarbejder Aarhus Universitet 2295 6250

Christian Lisby Digital Marketing Manager og projektleder Dansk Kommunikationsforening3393 9098

Mette Pedersen Project Manager Danske Capital [email protected]

Dorthe PetersenDirektørMeyers Madhus2258 0214

Line Rasch Kommunikationskonsulent TOP-TOY 5139 3870

Jonas Schaarup Ansvarshavende Redaktør DA 2920 0203

DitterSeier Carstensen Cand.it 2513 4200

Stine Schlichtkrull Toft Projektleder DSB 2468 6714

Nicole Wolter Kommunikationsansvarlig Nationalpark Mols Bjerge 9132 9556

Christina Østergaard Nielsen Kommunikationsrådgiver Communiqué 2870 1404

velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom

Line Dahl Stud.cand.scient.san.publ 2636 1665

Elisabeth Frimurer Studerende 2280 8745

Maria Ginnerup Studerende Harboe International Division 2127 2822

René Krabbe Stud.cand.soc 4174 3217

Jonas NordahlStud.cand.mag. [email protected]

DKF ComAcademy om kommunikationsledelseEr du ny leder, chefrådgiver, seniorkonsulent med ambitioner om at lede kommunikation?

Bliv rustet til at lede og drive strategisk kommunikation i organisationer. Få indblik i den kommunikerende chefs faglige og personlige kompeten-cer og redskaber til at styre den samlede kommunikationsproces.

ComAcademy løber over 7 dage og afsluttes med evaluering og diplom.

Tilmeld dig på www.kommunikationsforening.dk/comacademy

Oktober 2014 - August 2015

DKF ComAcademyKOMMUNI-KATIONS-LEDELSE


GåHjemMøderKommunikation i konfliktCase: de praktiserende lægerMØD CLAUS CHRISTOFFERSEN, kommuni-kationschef i Praktiserende Lægers Organi-sation, KRISTIAN HEUNICKE, cheføkonom i Danske Regioner og chefredaktør KRISTIAN LUND9. september 17-19 Tandlægeforeningen

Eurovision 2014 - Alt det som ingen serMØD ULRICH AMUNDSEN og MIKKEL BECHSHØFT, Wonderful Copenhagen, LARS HENRIKSEN, CPH Pride og SEBASTIAN G. CHRISTENSEN, Bysted11. september 17-19 hos Bysted

Kan du styre krisen på Facebook?HØR SØREN LANGKJER RAVN, Dialogue Ar-chitect i Magnetix, REINHOLDT SCHULTZ, adm.direktør i Mannov, TORBEN PLANK, pressechef i Tivoli23. september 17-19 hos Mannov

Få succes på Folkemødet 2015Gode råd fra kommunikationschef SUSSE MARIA HOLST, Danske Regioner, projektleder LOUISE GROTH-MICHELSEN, Sekretari-atet for Folkemødet, direktør for public affairs LARS L. NIELSEN, PrimeTime Kommu-nikation og chefkonsulent ANDERS DYB-DAL, Operate1. oktober 17-19 hos Danske Regioner

Ledertalen – den direkte vej til opbak-ning og forandringHØR lektor JONAS GABRIELSEN og direktør i Otto Mønsted A/S ULRIK BÜLOW5. november 17-19 Tandlægeforeningen

ComAcademyKommunikationsledelseDu bliver rustet til at lede og drive strate -gisk kommunikation, får indblik i den kommu nikerede chefs faglige og personlige kompetencer og bliver desuden opdateret på udviklingen inden for væsentlige kommuni kationsdiscipliner.

ComAcademy ledes afRENÉ LA COUR SELL, direktør i Karrierefinder A/S og Normativ, har mange års erfaring med top-ledelse.

Mød kyndige kommunikationseksperter:IDA AUKEN, Radikale, ANNE-MARIE SKOV, Carlsberg, MADS TWOMEY MADSEN, Novozymes, ANDERS MONRAD RENDTORFF, Coloplast, CLAUS SKOVHUS, Berlingske Business Magasin, MARK BLACH-ØRSTEN, RUC, NIELS ÅKERSTRØM ANDERSEN, CBS, PETER KJÆR, RUC, ANDERS SCHROLL, Lundbeck og ASTRID HAUG, atridhaug.dk

Akademiet løber over 7 dage fra november 2014 til april 2015. Opstart 27. + 28. no-vember 2014 på Egedal Slot i Fredensborg

ARRANGEMENTER 2014 / Af Sonja Sukstorff

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og til-melde dig DKFs møder og kurser online.

GRATISDKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensio-nerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontin-gentet er betalt.

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

KRYDSER DU STOREBÆLT

får du 15 pct. rabat på kursusprisen

ComAcademy

3 KomNetværkDen digitale strategiDigitale trends

Mød bl.a. digital kommunikationsrådgiver ASTRID HAUG, astridhaug.dk, Content Stra-teg KAJA JACOBSEN, Københavns Kommu-ne, Senior Service Designer KATJA EGMOSE, Kontrapunkt, ans. digital redaktør JONAS HEIDE SMITH, Statens Museum for Kunst

Netværksleder: MORTEN GADE, partner og leder af digitalteamet hos Skandinaviens førende design- og brandingbureau, Kontra-punkt A/S

KomNetværket mødes 6 gange i København henover et år fra september 2014 til april 2015

6 udfordringer for fødevare-kommunikatører

Netværksledere: direktør for bæredygtig-hedsområdet KASPER WESTPHAL PEDER-SEN, Operate og LENE LUND HANSEN, kon-torchef i Fødevareministeriets departement og chef for Koncern Kommunikation

KomNetværket mødes 6 gange i København henover et år fra oktober 2014 til juni 2015

Krisekommunikation i praksis

Mød bl.a. risikokonsulent JESPER LYNG JENSEN, Region Hovedstaden, BETTINA BERG, journalist, cand.mag. og Executive Master i Corporate Communication, Global Communications Manager JESPER B. LAR-SEN, FLSmidth, pressechef RENÉ TRON-BORG, Novozymes, associeret partner og senior kommunikationsrådgiver LISE BENDIX, Jøp, Ove og Myrthu CPH, kommunikationschef LISE HEIN, Metro-selskabet I/S, indlandsredaktør ANTON GEIST, Dagbladet Information og Social Media Manager BARBARA HOROWITZ JOHANSEN, Danske Bank.

Netværksledere: direktør MARGRETHE LYNGS MORTENSEN og pressekonsulent med ansvar for Issues Management MARTIN LASEN-VERNAL, Region Hovedstaden.

KomNetværket mødes 6 gange i København henover et år fra oktober 2014 til februar 2015

KurserKorrekt komma i en fart3. september i Hellerup4. september i AARHUS

Innovation i kommunikations -bran chen - NYHED

8. september i Hellerup9. september i AARHUS

Genvej til ledelse - Få redskaber til at udvikle din personlige lederstil - NYHED


Historier kan flytte mennesker - Story-telling i forandringsledelse, intern kommunikation og videndeling - NYHED

22. september i VEJLE29. september i Hellerup

Bliv skarp som freelancer - NYHED


Workshop i personlig gennemslags-kraft - NYHED


NUDGING – hvordan gør man?2. oktober i Hellerup

Bliv en bedre ledelsesrådgiver6. oktober i Hellerup

Infografik - omsæt data og information til visuelle historier9. oktober i Hellerup

Virksomhederne og de nye meningsdan-nere - politisk deltagelse i sociale medier21. oktober i Hellerup

Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen21. og 22. oktober i Vejle28. og 29. oktober i Hellerup

Mobilhistorier – lige ved hånden!22. oktober i Hellerup

Sådan udarbejder du en business case og beregner Return on Investment23. oktober i Hellerup – NY DATO


7+ mio. billederPriser fra 7,50 kr.Colourbox.com

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Banner 105x30_DKR s guide.pdf 1 14/08/13 11.38

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

Corporate Communication

Public Affairs

+45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

EXECUTIVE MASTER I CORPORATE COMMUNICATIONInformationsmøder: Aarhus 29. august og Kbh. 30. augustBesøg www.executive-corp-com.au.dk

EXECUTIVE MASTER I CORPORATE COMMUNICATIONInformationsmøder: Aarhus 29. august og Kbh. 30. augustBesøg www.executive-corp-com.au.dk

GUIDE TIL BRANCHEN

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

burson-marsteller-tryk.indd 1 10/2/12 10:01 AM

Ny viden om kommunikation

Hold dig opdateret på den nyeste viden om kommunikation. Abonnér på vores videnpapir.www.operate.dk/zoom

banner_105x30.indd 1 19/12/13 13:03

35Kommunikatøren l August 2014

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtionwww.stagis.dk

get.mynewsdesk.com

P U B L I C R E L A T I O N S & R E P U T A T I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: [email protected] . www.outcom.dk

A Weber Shandwick Affiliate Company

314893_OutCom_miniannonce.indd 1 12/10/11 11.09

2 35

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren l December 2009

EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan

dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.

Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede

at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta

tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj

opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en

endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad

eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og

to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.

Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk

kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve

stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.

Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi

ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti

ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.

Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.

Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad

er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være

mere åbent for videndeling.

Det er en vital forudsætning for en organisation som

Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at

praktisere en moderne og åben kommunikation med sine

medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng

er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en

stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,

elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et

stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi

velsen af deres trykte medier.

Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem

mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.

’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’

Kommunikatøren l December 2009

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411 35

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

Ny viden om kommunikation

Hold dig opdateret på den nyeste viden om kommunikation. Abonnér på vores videnpapir.www.operate.dk/zoom

Plus2.dk

MAN, MUSIC & MOTION

The Most Inspiring Company

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

BANNER til tryk 105x30mm.pdf 1 27/09/2013 09:17

Magasinpost SMP

ID nummer: 46.228

Al henvendelse: Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, 3393 9098

VIL DU SOVE GODT OM NATTEN? DET GØR VORES KUNDER!

www.infomedia.dk /overvaagning I T: 33 47 61 12 I Twitter: @infomediaDK

Documents

Kommunikatøren nr. 4, 2014