Kommunikatøren nr.5/2011

nr. 5 ° Oktober 2011

KOMMUNIKATØREN

temaKommunikationsledelse

I TAKT MEd ORgANIsATIONEN

Ny MOdEl fOR KOMMUNIKATION ENgAgERER

2 Kommunikatøren l Oktober 2011

Jeg er Twitter-novice. Da jeg første gang hørte om ’tweets’, virkede det ikke som et ’kommu-

nikations-break-through’, men snarere som et tidsrøvende nyt tech-legetøj.

Som kommunikationschef i begyndelsen i fyrrerne, gift og med to børn, er der ikke så meget

tid til at dyrke en overflod af informationsstrømme på de sociale medier, Facebook, LinkedIn,

Twitter, Flickr, StumbleUpon og alle de andre.

Men nu skal det være. Jeg skal have styr på de nye plat-

forme, øve mig i de nye kompetencer, og du og alle an-

dre i Kommunikationsforeningen er inviteret til at være

med. Fremtiden er digital. Twitter er ikke en døgnflue.

Mobile platforme og sociale medier er megatrends, vi

som kommunikationschefer og rådgivere forventes at

kende, styre og arbejde med professionelt.

Mange af os er allerede godt på vej. DKFs undersøgelse af digital kommunikation, som 410

medlemmer svarede på i juni, viser, at vi er flittige brugere af digitale medier. 6 af 10 bruger

sociale medier i det daglige arbejde. Tre af fire mener, at sociale medier stiller nye krav til le-

delse, organisation og kultur i virksomheder. Men kun de færreste har oplevet, at virksom-

heden har integreret de nye muligheder med digitale medier i ledelse og organisation af virk-

somheden.

Selvom mange af os er med, og nogle er i fortrop, så kan de fleste af os blive bedre til at ar-

bejde professionelt med de digitale tendenser – og vi kan helt sikkert udvikle os i fællesskab.

På kom-dag’11 sætter vi fokus på, hvordan vi kan omfavne og udnytte tech-verdenen.

Tweeter du om konferencen før, under og efter, så er det officielle hashtag #komdag.

Sæt turbo på kompetenceudviklingen, udvid dit netværk og snak med om digital vækst,

designergadgets, netværksforretning, hashtags og branchens fremtid.

Forandringen kommer – et tweet af gangen.

hER KOMMER TWITTERNE

LEDER l

Af Tina Donnerborgformand for Dansk Kommunikationsforening

’Nu skal det være. Jeg skal have styr

på de nye platforme, øve mig i de

nye kompetencer, og du og alle an-

dre i Kommunikationsforeningen er

inviteret til at være med.’

Kommunikatøren l Oktober 2011 3

INDHOLD NR. 5/2011

side 26

22

30

3334

Kommunikatøren | 5 Oktober 2011

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

RedaktionSvend Bie (ansv.), DALisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKFJon Kiellberg, DKFBent Bøkman, ForbrugerrådetJohannes P. Bøggild, DSBLene Holst Holmgård, Beskæftigelses- og IntegrationsforvaltningenKristina Haustrup Hansen, UngkomPernille Hermann, bedretekster.dkAnne Juel Jørgensen, KMD A/SDavid Lohman, HA kom.Stine Mølbach, UngkomKristian Lund Pedersen, PFAKarin Sloth, Karin Sloth KommunikationThomas Søsted, Vestas Wind Systems A/SLouise Aalbæk, RelationsPeople

dKfs korrespondent i New yorkStig Albinus, APCO

Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer medio december 2011Deadline for artikler 12. november 2011

AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]

sekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschefJon Kiellberg, projektlederDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]

Design: BystedLayout: Ivar GrafikForside- og temafotos: Ernst TobischProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

24

side 18

Engagerende kommunikation

Ny metode til at udnytte potentialet i kommunikation, der engagerer be-

vidst - og optimalt.

Meningen går tabt i gode råd

De korte og enkle skriveråd kan komme til at tage magten over kommu-

nikationsfolkenes tekster.

På telefondate med journalister

Forførende pr-budskaber med dating-teori

Valgkommunikation

Valgkampen blev en af de mest ordrige til dags dato. I tv-debatter, i spal-

terne og fra tidlig morgen til sen aften blev vi overdynget med ord. Læs

et uddrag af DKFs tema om valgkommunikation, som politiske eksperter

og folketingskandidater så det. BOgANMEldElsER

MEdlEMMER I NyE JOB

NyE MEdlEMMER

ARRANgEMENTER

gUIdE TIl BRANChEN

TemaKommunikationsledelse

Kommunikationsledelse involverer hele organisationen.

Toplederne vil have kommunikation, der skaber værdi for

forretningen. Kommunikationschefer har stærke kompe-

tencer og tager ansvar for ledelse. I store virksomheder

svinger kommunikationsrådgiveren dirigentstokken, der

skal få mange forskellige fageksperter og chefer til at kom-

munikere i takt. Men fremtiden fordrer mere. Der bliver be-

hov for en stærk lederkommunikation i transformations-

økonomien. Side 4-17

Kampen om det politiske ord Kommunikationsforeningen stillede skarpt på kommunikation,

der kan rykke holdninger, meninger og vælgere

18

32

26

28

Kommunikation, der engagerer Hvordan får man verdens førende til at interessere sig for fattige

kvinders ligestilling i den tredje verden? Operate byder ind med ny

metode til kommunikation, der engagerer


TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE

lEdElsE ER IKKE NOgET MAN fåR – dET ER NOgET MAN TAgERVi hører det tit: Ledelsen mangler respekt for kommunikationsarbejdet. Vi bliver inddraget for sent, forventningerne er urealistiske og der er for få ressourcer.

Hvis det er sådan, man oplever sit arbejdsliv, så er det måske på tide at kigge i spejlet. Her vil man se den person, der skal sørge for, at ens fag-lighed på kommunikationsområdet får den fornødne respekt.

Som ledere af kommunikationen har vi stærke kompetencer. I med-lemsundersøgelsen om ledelse af kommunikationsområdet nævner del-tagerne en række styrker, vi har på hånden til at indgå i ledelsesarbejdet i organisationen:

•Evnentilatbevareoverblikket•Sesammenhængepåtværs•Strategiskindsigt•HandlekraftMåske er der for meget dørmåtte over kommunikationsfolk. Vi er for

serviceminded og stiller os i for høj grad til rådighed for opgaver, hvor præmisserne simpelthen ikke er i orden. Her bør vi i respekt for vores faglige viden sige fra. Det er os, der ved, hvad præmisser skal være, hvis vi skal kunne lykkes med en opgave. Og så skal vi som ledere og aspiran-ter komme af sted på de kurser og uddannelser, der kunne klæde os på til at træde i karakter som ledere.

Envejfremer,atmansomansvarligforkommunikationenbrugerdemange ledelsestalenterne i forhold til sit eget job. Ifølge kommunikati-onschef Karsten Kolding, FDB, bør vi kræve den samme respekt for vores faglighed, som vi selv udviser i forhold til de andre fagligheder, der er i en organisation. Med andre ord, at vi i vores arbejde udviser lederad-færd. Det gjorde communication manager Charlotte Faarup med stor succes i sit job i Vestas Control Systems, selv om hun ikke er udstyret med det samme antal stjerner på skulderen som hendes chefer i organisatio-nen.

Når vi har cheftitlen, så viser medlemsundersøgelsen, at vi selv oplever at lykkes med lederarbejdet. Der bliver lyttet til os blandt andre ledere, og i besvarelserne er der mange, som giver udtryk for, at de hos deres le-delseskolleger oplever en voksende respekt og inddragelse.

Når man agerer som leder, vil man højest sandsynligt opleve at få re-spekt og måske også en ny placering i organisationen. Heraf læresætnin-gen: ledelse er ikke noget man får – det er noget, man tager - ved at handle som leder.

Karin Sloth

5Kommunikatøren l Oktober 2011 5

Globalisering, teknologisk innovation,

demografiske ændringer og klima-

forandringer er i fuld gang med at

udfordre de klassiske tilgange til for-

retningsstrategi og ledelse. Todimen-

sionelle strategiske modeller baseret

på historiske data kommer mere og

mere til kort, når topledere skal træf-

fe beslutninger i en stadig mere kom-

pleks og omskiftelig omverden.

Ledelsesmæssig kompleksitetHåndtering af kompleksitet er en af

de største udfordringer, som toplede-

re står overfor i 2011. Erhvervspsyko-

log og executive coach Jane Blich-

mann har gennemført udviklings- og

forandringsprocesser i store danske

virksomheder. Desuden uddanner

hun coaches og træner ledere i inno-

vativ ledelse, som bl.a. er baseret på

Carl Otto Scharmers Theory U.

- Alt for mange ledere tænker

bagudrettet og vægter målinger af

det, der er sket, i stedet for at lære af

fremtiden. Fremtidens udfordringer

lader sig ikke løse med fortidens erfa-

ringer. Vores læringsprocesser er ikke

fulgt med kompleksitetens krav, og vi

står tilbage med business schools og

universiteter, der oplever et gap imel-

lem eksisterende læringstiltag og

kompleksitetens fordringer, siger Jane

Blichmann.

For at modvirke ’downloading’ af

eksisterende tankemønstre, når vi

møder nye problemer, bliver vi nødt

til at skrue vores tempo ned. Men det

er ikke så let, når netop stigende ha-

gerrigt åbent sind, men også i form

af en dybere forståelse for iboende

emotionelle aspekter. Her bliver det

centralt at styrke indlevelse, dialog og

gensidig refleksion. Retnings- eller

holdningsgivende organiserende te-

maer, hvilket vil sige temaer vi er fæl-

les om, dannes på basis af såvel kog-

nitive som emotionelle processer. Vi

bør i større grad end hidtil vægte

emotionelle og psykologiske aspekter

i ledelseskommunikationen, siger

Jane Blichmann.

Participatorisk og autentisk kom-munikation Professor Dan Kärreman, der blandt

andet underviser i ’leadership and

communication’ på CBS, ser tople-

dernes kommunikation som helt cen-

tral for deres lederskab i den ny virke-

lighed.

- Kommunikation er lederens mest

effektive værktøj – og nogle gange

det eneste, siger Dan Kärreman.

Der vil også ske en ændring i kra-

vene til topledernes kommunikation.

- Den planlagte, vertikale kommu-

nikation er voldsomt udfordret af en

mere horisontal, participatorisk og

demokratisk kommunikation, som

blandt andet næres af de sociale me-

dier i og uden for organisationerne.

Kunsten bliver at balancere i den for-

andring, siger Dan Kärreman.

Den aktuelle finanskrise spiller

også en rolle for ledernes kommuni-

kation. Henrik Greisen har som part-

ner i headhunter-virksomheden Hu-

dOWNlOAdINg Og ANdRE fARER

Af Kristian Eiberg, kommunikationsrådgiver

og partner, RelationsPeople A/S

stighed i alle processer er ledelsens

hverdag.

- Jeg oplever, at det indledningsvis

giver modstand, når jeg arbejder med

at få ledere ned i tempo. Skal vi lede

fra fremtiden, som denne viser sig i

glimt, må vi benytte os af det intuitive

som kontrast til det analytiske, hvilket

er uvant og giver utryghed. Men kun

på denne måde får vi den nytænk-

ning og de dristige tilgange, der skal

til for at løse komplekse problemer,

siger Jane Blichmann.

Central rolle for kommunikation John P. Kotter, der står bag et ud-

bredt, funktionalistisk teoretisk para-

digme for forandringsledelse, har for

nyligt vurderet, at ratioen mellem de

ressourcer, man bruger på at komme

op med en løsning på et problem og

på at kommunikere og forankre den,

er 80/20.

Det var også personligt min egen

oplevelse, da en af mine internationa-

le kunder skulle udvikle og implemen-

tere en ny vision, mission og værdi-

sæt. Først da vi i anden runde fik

fokus på at involvere lederne emotio-

nelt blev ord til handling (se case). Le-

dernes kommunikation tog afsæt i de

erkendelser, de selv havde oplevet i

vores træningsforløb. Dette billede

genkender Jane Blichmann:

- Helhedsperspektiv og udsagnet

’no man is an island’ bliver mere og

mere betydende som forståelsesform.

At sikre et helhedsperspektiv fordrer

åbenhed. Ikke blot i form af et nys-

Der er behov for en stærk lederkommunikation i transformationsøkonomien



man Capital Group været med til at

finde kommunikationsdirektører i en

række store danske virksomheder.

Han er ikke i tvivl om, at finanskrisen

har skærpet kravene til topledernes

kommunikation.

- Effektiv ledelse har alle dage

krævet autentisk kommunikation. I

krisetider er det ekstra påkrævet, at

topledelsen styrker sin autenticitet

ved kompromisløst at finde den kant

og den nerve i dem selv, der inspirerer

andre. Det vil i sagens natur stille eks-

tra krav til, at topledelsen i krisetider

sikre en nærværende og fokuseret

formidling af sine budskaber, siger

Henrik Greisen.

’Downloading’ er også en fare for

kommunikatørerne i en verden, der

bliver mere og mere uforudsigelig.

- Det nye er den kraft og uforudsi-

gelighed kriserne vil komme med i

fremtiden. Her bliver det mere tople-

delsens kompetencer som evnen til at

Af Kristian Eiberg, kommunikationsrådgi-

ver og partner, RelationsPeople A/S

Frustrationen lyste ud af ham. Hans

ord, hans mimik og energien i hans

øjne viste, at det gik ham på. Hans le-

dere gjorde ikke, som han sagde, de

skulle!

For et par år siden hjalp vi ledelsen

i en international virksomhed med at

udvikle et værdisæt, formulere en

mission og en vision og forankre alle

dele i organisationen. Nu sad jeg i et

mødelokale med den administrerende

direktør, der ikke kunne forstå, hvor-

for de beslutninger, han og hans di-

rektionskolleger nu traf på hovedkon-

toret, mødte så meget modstand.

Meget var forandret på de to år.

Virksomheden var fordoblet i omsæt-

ning og antal medarbejdere, den var

blevet etableret i nye lande og halv-

delen af de ledere, som i dag stod i

spidsen for koncernens selskaber,

havde ikke været med til at udvikle vi-

sion, mission og værdier. Der mangle-

de altså ikke bare ejerskab, men også

helt grundliggende viden om formål,

indhold og konsekvenser af vision,

mission og værdier.

Det konsulentprojekt, vi over de

følgende tre måneder gennemførte

med 20 landechefer og direktionen i

hovedkontoret, gik derfor ud på at

vise dem et alternativ til en ’downloa-

ding’ af kendt adfærd. Vi skabte en

forståelse for værdiernes betydning

og en anerkendelse af, hvordan kog-

nitive processer fungerer, og vi træne-

de deres kompetencer til at udvise

værdibaseret adfærd.

I dag, otte-ni måneder efter, har

fORANdRINgsPROCEssEN, dER dOWNlOAdEdE

diagnosticere, improvisere og tænke

situationsbestemt, der bliver afgøren-

de frem for måden de kommunikerer

på, siger Henrik Greisen

Nye kompetencer essentielleDen nye ledelsesmæssige kompleksi-

tet giver en kolossal mulighed for

kommunikatører og kommunikati-

onsafdelinger. Men i både teori og

praksis er ledernes personlige kom-

munikation – gerne ansigt–til-ansigt –

Alt for mange ledere tænker bagudrettet

og vægter målinger af det, der er sket, i

stedet for at lære af fremtiden. Fremtidens

udfordringer lader sig ikke løse med forti-

dens erfaringer, mener Erhvervspsykolog

og executive coach Jane Blichmann.

CAsE


DKF kursus

Sociale medier i den strategiske kommunikation

september 2011

www.kommunikationsforening.dk

Kotter, John P. (1996), ”Leading Change”,

Harvard Business Press

Lewin in Weick, Karl E. & Quinn, Robert E.

(1999), “Organisational Change & De-

velopment”, Annual Review of Psychology

Kotter, John P. (1996), ”Leading Change”,

Harvard Business Press

Larkin, T. J. & Larkin, S. (1995), ”Reaching and

changing frontline employees”, Harvard Busi-

ness Review

alle medarbejdere på workshops dis-

kuteret værdierne og deres konse-

kvenser for eget arbejdsområde. Nu

fortæller medarbejderne historier om

værdierne, værdierne bliver brugt

som afsæt på informationsmøder, og

værdierne strukturerer agendaen på

direktionsmøder. Alt sammen noget

de selv er kommet frem til, fordi de

har forstået værdiernes potentiale for

forretningen.

Hvorfor skulle den forandringspro-

ces ud i en runde to, førend den kom

i mål? Den første værdiimplemente-

ringsproces, som virksomheden gen-

nemførte, var rationelt planlagt og

gennemført i faser og med klare mile-

pæle. John P. Kotters otte-trins mo-

del for forandringer og Kurt Lewins

’unfreeze-transition-refreeze’ model

er klassiske eksempler på de rationel-

le og funktionalistiske teoretiske pa-

radigmer, der ville passe fint med den

måde, vi og virksomheden først greb

opgaven an på. Den rationalitet, der

ligger bag dem, er attraktive for os

som praktikere, når vi skal gennemfø-

re forandringer, fordi de kan udtryk-

kes i et sprog, der virker trygt for de

fleste ledere.

Forandringen skete først, da vi

havde givet organisationen kompe-

I krisetider er det ekstra påkrævet,

at topledelsen styrker sin autenti-

citet ved kompromisløst at finde

den kant og den nerve i dem selv,

der inspirerer andre, Henrik Gre-

isen partner i headhunter-virk-

somheden Human Capital Group.

en langt mere effektiv kommunikati-

onskanal end de upersonlige, statiske

kanaler (plakaten, medarbejderbladet

osv). En forståelse for ledelse, proces-

design og –facilitering samt executi-

ve coaching er derfor afgørende

kompetencer, når vi skal hjælpe lede-

re med at blive bedre til at kommuni-

kere forandringer og sikre, at alle for-

står strategien.

‘Fifty percent of employees typical-

ly do not know the strategy, but 10

percent of them feel that they are

doing a good job – which make you

wonder whether 50 percent of

employees are passionately doing

the wrong thing’.

tencen til at forandre sig. Da vi hav-

de fået alle til at forstå, at mere af

det samme ikke skaber forandringer

og innovation. Denne mere social-

konstruktivistiske tilgang krævede

ikke så lidt is i maven, når vi mødte

kundens usikkerhed over for et

ukendt paradigme og en meget

åben proces.



Den store udfordring for lederne af

landets kommunikationschefer er

armlægningen med andre lederes

’syns-ninger’ og ’tro-ninger’. Det me-

ner kommunikationschef Karsten Kol-

ding, FDB.

- Kommunikationsfaget er ikke en

objektiv videnskab som fx finans, for-

klarer han. I vores fag både nyder vi

og lider under, at der er mange, der

har holdninger til, hvad, de synes, er

den bedste løsning. Det gælder også

andre ledere i virksomheden. Vi kan

på et fagligt grundlag diskutere præ-

misserne for strategien, mens det er

langt vanskeligere, når man skal om-

sætte det i en eksekvering. Det er

’syns’ningernes’ holdeplads, hvor en

chefkollega måske bedre kan lide gul

eller har en fætter, der har gjort tin-

gene på en anden måde. Her er det

vigtigt, at man som kommunikations-

chef bakker sine folk i kommunikati-

onsafdelingen op, i det de har valgt

at gøre. Hvis afsættet for opgaven er

i orden, så må de andre ledere have

tillid til medarbejderens faglighed.

- Når der er tale om andre faglig-

heder, så accepterer vi rask væk, at

de tager sig af eksekveringen, mener

Karsten Kolding. Kommunikationsfolk

kunne aldrig drømme om at blande

sig i, hvordan et regnskab teknisk skal

sættes op. Vi må være villige til at lyt-

te til alle gode input, men også insi-

stere på, at det er os, der skal stå på

mål for, om eksekveringen får effekt

– og derfor også træffer beslutningen

sOM lEdER sKAl dU KRæVE REsPEKT fOR dIN fAglIghEdSom leder af kommunikationsafdelingen skal du være klar til at slås. Stjerner på skulderen giver den fornødne gennemslagskraft, og dem har kommunikations-cheferne i mange af de store danske organisationer

om den. Det er en afgørende rolle for

kommunikationschefen at tage dette

ansvar for, hvornår vi tror på at et gi-

vent stykke kommunikation kan ’gøre

jobbet’ – altså løfte den strategi og

den effekt, vi ønsker.

Stjerner på skulderen Karsten Kolding har i alle sine jobs

været placeret i ledelsen i de organi-

sationer, hvor han har været ansat.

- Det har været naturligt fordi

kommunikation har været en del af

kerneydelsen, forklarer han. Men jeg

kender fra mit tidligere job som kon-

sulent til problematikken med, at

kommunikationen er placeret i stabs-

funktionen, hvor der let opstår en

konflikt om retten til at bestemme

mellem linjeorganisationen og stabs-

funktionen.

- Kommunikationen er ikke blot et

spørgsmål om ekstra ressourcer og

faglighed, som man stiller til rådighed

fra stabens side, understreger Karsten

Kolding. Som ansvarlig for kommuni-

kationen skal man kunne diskutere

præmisser, men det forudsætter, at

det sker mellem ligemænd. Medar-

bejderen i kommunikationsafdelingen

er næsten dømt til at tabe på for-

hånd, hvis hun skal diskutere præmis-

ser for sit arbejde med fx økonomi-

chefen. Her er det afgørende, at man

har lige så mange stjerner på skulde-

ren, som den man skal diskutere

med.

For Karsten Kolding er det klart, at

kommunikationen ikke er noget, man

kan have henne i et hjørne af organi-

sationen, det skal tænkes ind fra start

i et projekt.

- Her skal man som leder være klar

i mælet og melde sine forventninger

ud, så andre i organisationen ikke

tror, de kan komme til kommunikati-

onsafdelingen og få hjælp til et

make-over. Der er en overhængende

risiko for, at kommunikationsafdelin-

gen bliver betragtet som marionetter

i organisationen, hvis ikke kommuni-

kationschefen placeres på linje med

de andre chefer, erklærer Karsten

Kolding. Han mener, at chef og med-

arbejdere let kommer i klemme i hie-

rarkiet, når der skal diskuteres ekse-

kvering, hvis man er placeret i staben

og dermed betragtes som en service-

funktion.

DKFs undersøgelse af kommunika-

tionschefernes placering tyder på, at

man i landets største organisationer

er enig med Karsten Kolding. I orga-

nisationer med over 500 ansatte er

hver femte placeret på direktionsni-

veau og knap 38% er placeret som

afdelingsleder, mens knap hver tredje

er placeret i en stabsfunktion.

Undersøgelsen viser samtidig, at

kommunikationsafdelingen langt de

fleste steder er placeret på niveau

med andre hjælpe og støttefunktio-

ner i organisationen.

Selvlærte ledere Undersøgelsen viser, at kommunikati-

onscheferne generelt oplever, at de

har de kommunikations- og ledelses-

faglige kompetencer, som er nødven-

dige for at bestride deres lederjobs.

Når man ser på de formelle kompe-

tencer inden for henholdsvis kommu-

nikation og ledelse, så står kommuni-

kationscheferne på papiret klart

stærkest på det kommunikationsfagli-

ge område, mens kun ganske få har

en kompetencegivende uddannelse

inden for ledelse.

Godt hver tredje har eller er i gang

med enten en diplom- eller kandidat-

Af Karin Sloth


sOM lEdER sKAl dU KRæVE REsPEKT fOR dIN fAglIghEd

Placering af kommunikationsafdeling i organisationer

med over 500 ansatte (DKF 2011)

Over På niveau Samlet afdl. Under

Økonomi 5% 84% 0% 11%

IT afdelingen 16% 78% 0% 5%

HR 8% 78% 5% 8%

Direktions/udviklingsafdeling 0% 70% 3% 27%

Marketing 8% 62% 27% 3%

Kommunikation er ’syns’ningernes’

holdeplads, og her det vigtigt, at man

som kommunikationschef bakker sine

folk i kom munikationsafdelingen op,

mener kom munikationschef Karsten

Kolding, FDB.

Det har kommunikationscheferne i de større danske organisationer

ansvaret for

Budgetlægning i kommunikationsafdelingen 87%

MUS samtaler med medarbejdere med kommunikationsansvar 81%

Sætte mål for kommunikationsafdelingen 95%

Mål for den samlede kommunikation i organisationen 87%

Overvågning af organisationens kommunikation 76%

Lederne oplever både, at de lykkes i deres jobs, og at de har de rette

kvalifikationer

95% er glade for deres lederjob

84% oplever, de har de rette kommunikationsfaglige kompetencer

81% oplever, de har de rette ledelsesfaglige kompetencer

84% synes, de lykkes som ledere

Flertallet af lederne i de større danske organisationer har mange års erfaring som le-

dere.

60% har været ledere i seks år eller mere

30% har været ledere i tre til fem år

10 % har været ledere i mindre end tre år

I DKF har vi undersøgt status og udfor-

dringer med hensyn til ledelse af kom-

munikationsarbejdet. Svarprocenten er

på 25% og halvdelen af svarene kom-

mer fra kommunikationschefer, der er

ansat i virksomheder med over 500

ansatte. Da svarprocenten fra mindre

virksomheder er meget lav, har vi valgt

kun at medtage resultatet fra kommu-

nikationschefer i virksomheder med

over 500 ansatte. Læs resultaterne og

kommentarerne på DKFs hjemmeside

som inspiration i forhold til eget arbej-

de med ledelse af kommunikationsar-

bejdet.

uddannelse inden for ledelse. Tre ud

af hver fjerde har taget diverse kurser

inden for ledelse.

Med hensyn til ledelseskompeten-

ce ligner Karsten Kolding hovedpar-

ten af sine ledelseskolleger.

- Jeg har ikke en formel lederud-

dannelse, men deltager i en VL grup-

pe og har fulgt flere lederudviklings-

forløb, forklarer han. Jeg siger gerne,

at der er en 80/20 fordeling, hvor de

80% er den læring, man får ved kon-

kret at arbejde som leder i organisati-

onen, og de 20% er, hvad man kan

lære på kurser.

Som leder er der to sæt af kompe-

tencer, som man skal beherske – ar-

bejdet i organisationens hierarki og

som leder af sine kolleger i kommuni-

kationsafdelingen.

- For at kunne bære en sag gen-

nem organisationen, kræver det, at

man har indsigt i organisationens hie-

rarki, forklarer Karsten Kolding. Hvis

ikke man har fået viden om organisa-

tioners dynamik og struktur i sin

grunduddannelse, hvilket fx de jour-

nalistuddannede mangler, så er det

en kompetence, man skal have tilført,

hvis man vil have eller har fået et le-

derjob. Men igen. Der er grænser for,

hvor meget man som leder, efter min

mening, kan hente på skolebænken.

Det andet sæt af kompetencer,

man skal have som leder er arbejdet

med kollegerne i afdelingen. Her

lægger Karsten Kolding vægt på fire

centrale egenskaber: at vise tillid, at

kunne se, udvikle og udnytte kolle-

gernes kvaliteter og at være beslut-

ningsparat.

- Det lærer man ikke på kurser,

det er et spørgsmål om grundindstil-

ling, understreger han. Men her er

det godt jævnligt at deltage i kurser

og lederudvikling, så man holder fast

i sit fokus som leder og udvikler sig.



Af Tine Juul Nielsen, kommunikationsrådgiver

og –designer i Fødevareministeriet

At være en ’pro’ i kommunikation er

en temmelig ustyrlig affære - som det

altid er inden for områder, hvor vi alle

sammen er og gør os vores ’helt

egne’ erfaringer.

Tidens skarpe fokus på kommuni-

kationsledelse handler om en disci-

plin, mange har ansvar for. Der er al-

tid direktionen. Der er ofte en

kommunikationschef. Og der er rigtig

mange ledere og mellemledere der

tilmed efterhånden bliver målt på

kommunikation. Oven i det er der alle

de faglige eksperter, sagsbehandlere

og -producenter, som konstant ud-

veksler internt og eksternt, og som

forventes at være ’ledende’ inden for

deres opgaveløsning.

Hvordan få det til at svinge?

dER sKAl MINdsT 5 TIl EN TANgO

- NåR MANgE sKAl gå I TAKT

Kommunikationsledelse i forandringI Fødevareministeriet er vi mere end

3000 mennesker, der holder snor i og

balancerer forbruger-, erhvervs- og

naturinteresser.

Organiseringen af kommunikatio-

nen har været genstand for utallige

overvejelser og praksisser – vekslende

mellem decentrale og centrale løsnin-

ger. Fra en kommunikationschef nær-

mest uden medarbejdere til en stor

kommunikationsenhed, der opererer

på tværs af etablerede søjler og mure

i organisationen.

Det vildeste skud på ’hvordan vi

gør det’-stammen spreder systema-

tisk kommunikationskompetencer

bredt i organisationen. Det sker i er-

kendelse af, at dét der engang var

helliget professionelle, som fx at til-

rettelægge en samlet kommunikati-

onsindsats med brug af kommunika-

tionsplaner eller at finde og skrive om

væsentlige og relevante historier til

offentligheden, i dag udføres af ’alle’

på alle niveauer.

Decentral og integreret kommuni-kationsledelseI efteråret 2010 iværksatte Fødevare-

ministeriet et pilotprojekt: En net-

værksorganisation med fokus på

kommunikationskompetencer for

fagfolk – med ophæng i kommunika-

tionsafdelingen.

I alt 14 erfarne kolleger fra alle

faglige enheder i en af ministeriets in-

stitutioner har påtaget sig rollen som

deres faglige enheds SuperK’er eller

super-kommunikationsbruger. Som

introduktion har de fået en uddannel-


sespakke med basale værktøjer, cases

og refleksioner i et forløb på 3 dage

samt netværksmøder til at udveksle

erfaringer og justere ind.

Projektet blev midtvejsevalueret –

og justeret – i februar 2011 og er i

dag i en slags ’driftsfase’ frem til ja-

nuar 2012. Der er skærpet fokus på

involvering af chef-niveauet som

medspillere for SuperK’erne, der er et

fast månedligt nyhedsmøde, og net-

værksmøderne supplerer med nye

kompetencer. Primo 2012 evaluerer vi

pilotfasen og kommer med anbefalin-

ger til, om denne form for decentral

og integreret kommunikationsledelse

skal fastholdes og udfoldes i andre

dele af ministeriet.

Mange i spilAt etablere dette kommunikations-

netværk for fagfolk har involveret

mange led i organisationen – og de

skal kunne svinge godt sammen. Som

idémager, udvikler og ’driver’ finder vi

kommunikationsrådgiveren og kom-

munikationschefen. Bagved dem er

der en direktion, der tydeligt skal

bane vej og bakke op og vise villighed

til at afsætte de nødvendige ressour-

cer. Og til at spille sammen med hver

enkelt SuperK’er, er der behov for en

dedikeret chef. Altså skal der mindst

5 til denne tango.

DFKs undersøgelse peger på en sti-

gende efterspørgsel efter kommunika-

tionskompetencer og integration med

andre fagligheder, og det understre-

ger, at kommunikationsledelse er no-

get, der skal samarbejdes bredt om –

og er alt andet end en linær størrelse.

SuperK – ’driveren’Omdrejningspunktet i Fødevaremini-

steriets bud på integreret kommuni-

kationsledelse er projektleder og

kommunikationsrådgiver Sara Aabolt

Christensen. Om behovet for at etab-

lere SuperK-netværket fortæller Sara:

- Der stilles større og større krav til

ministeriets kommunikation – fx fra

vores kunder og fra pressen. Og der-

med stilles der også større krav til

medarbejdernes kommunikations-

kompetencer. Kommunikationsafde-

lingen er jo kun involveret i en brøk-

del af al den kommunikation, der

laves. Derfor var der behov for at fin-

de en løsning, der kan højne kvalite-

ten og effekten af kommunikationen.

Er det ikke på bekostning af flere

professionelle fagfolk

- Nej, jeg ser det som, at man ud-

vikler en ny og meget mere effektiv

måde at organisere kommunikations-

arbejdet på, hvor der opstår et bedre

og mere professionelt samarbejde om

kommunikationen mellem de kom-

munikationsprofessionelle og fagfol-

kene.

Projektleder og kommunika-

tionsrådgiver Sara Aabolt

Christensen, Fødevaremini-

teriets Fælles Kommunikati-

onsenhed svinger dirigent-

stokken, der skal få mange

forskellige fageksperter og

chefer til at kommunikere i

takt i Fødevareministeriet.

SuperK’s 6 succeskriterier• at få kommunikation på dagsordenen i kontoret

• at sikre brugen af kommunikationsplaner som en del af den strategiske

værktøjskasse

• at finde og udfolde flere relevante og væsentlige historier

• at opnå færre klager og fejl

• at sikre relevant brug af kompetencerne blandt kollegerne

• at sikre relevant brug af det nye netværk.

At arbejde med kommunikation har været

en læringsproces for både mig og kontoret,

siger fuldmægtig Martin Fischer, Kontoret

for Grønt Udviklings- og Demonstrations-

program, Fødevareministeriet.



Om DKFs undersøgelse af kommunikationsledelse

Undersøgelsen viser, at kommunikationschefer i virksomheder med mere end 500 medarbejdere oplever en stigende

efterspørgsel efter kommunikationskompetencer, en stigende integration med anden faglighed, men også at det er

en meget blandet udvikling, vi ser.

• 51% har fastlagt strategi for mål og udvikling af kommunikationskompetencer hos kolleger med kommunikati-

onsansvar, som ikke er professionelle kommunikatører – og direktionen hat deltaget i arbejdet de allerfleste steder

• Kommunikation indgår også som en del af det interne uddannelsesprogram hos næsten 7 ud af 10. På top tre

over hvilke kurser der tilbydes er ’skriftlig kommunikation’, ’presse’ og ’skriv til nettet’ – mens kun få udbyder kur-

ser i relationspleje og historiefortælling

• 57% har etableret særlige netværk for kolleger med kommunikationsopgaver og sørget for særligt uddannelses-

program for dem

Hvad har været din største udfor-

dring i denne første fase af piloten

- Det har været at få ledelsen med.

Direktionen har bakket klart op om

projektet fra starten, men det har væ-

ret en udfordring at få etableret Su-

perK’eren i de enkelte kontorer og at

få kontorcheferne til at forstå, hvor-

dan de bedst bruger den nye kompe-

tence og funktion, de har fået til rå-

dighed i kontoret.

Tror du på denne organisering af

’snitflader’ og kompetencer fremover

- Absolut! Men det er afgørende,

at det til stadighed har hele ledelsens

opbakning, og at der fortsat knyttes

kompetencer og konkrete krav i form

af succeskriterier på. Ellers risikerer

det blot at blive et lille usynligt og

overflødigt appendiks i organisatio-

nen.

SuperK – med ’lille bevis’Fuldmægtig Martin Fischer er en af

de 14 kandidater, der er udnævnt til

SuperK’er - og han fortæller om,

hvordan hans nye kompetencer er

blevet udnyttet i hans gruppe: et kon-

tor, der arbejder med ansøgninger til

grønne udviklings- og demonstrati-

onsprojekter inden for fødevaresekto-

ren. Martin fortæller:

- Mine nye kompetencer bliver ef-

terspurgt i kontoret, og hele pilotpro-

jektet har gjort os mere opmærksom-

me på kommunikation. I praksis er

jeg inde over alle nyheder, men alle

kolleger bidrager aktivt med det fagli-

ge indhold.

Bruger I de professionelle kommu-

nikatører?

- Dem anvender vi i høj grad til

sparring og til at tænke kommunika-

tionen endnu bedre ind i det daglige

arbejde. At arbejde med kommunika-

tion har været en læringsproces for

både mig og kontoret. Her har vi bl.a.

lært, at kommunikation er mere end

blot at skrive en pressemeddelelse.

Samarbejdet med vores kommunika-

tionsafdeling har fået os, der kun har

det ’lille kommunikationsbevis’, til at

blive bevidste om, at kommunikation

også kan foregå på mange andre må-

der.

- Hvad er jeres største udfordring?

- Det er at beholde kommunikati-

onskasketten på hovedet længe og

koncentreret nok, når der også er en

forventning om, at der desuden skal

leveres hver dag til den daglige drift.

Kan I se nogle resultater?

- Vi er blevet bedre til at tænke

kommunikationen ind som en fast del

af arbejdet. Samtidig har vi også måt-

te erkende, at vi ikke har musklerne

til selv at udføre alt på kommunikati-

onsområdet, hvorfor vi fx har hyret

ekstern hjælp.

13Kommunikatøren l Oktober 2011 13

DKF Kursus

Personlig performance

November 2011


I de seneste 15 år har kommunikatø-

rer i stigende grad interesseret sig for

ledere og deres rolle i den interne

kommunikation. I dag fylder dette

område mere end nogensinde i virk-

somhederne med tilbud om træning,

coaching og værktøjer. Fx har leder-

træning i kommunikation i flere år

været big business, og det er muligt

at vælge frit fra hylden med rådgive-

re, skuespillere, nyhedsværter, retori-

kere, psykologer, healere, sangere,

sportsfolk og andet godtfolk, der hy-

res ind for at gøre lederne til bedre

kommunikatører.

Som kommunikatører skal vi være

glade for udviklingen som sådan; det

er godt, at fokus er så stort. Utallige

undersøgelser viser, at der inden for

ledernes kommunikation er et stort

uforløst potentiale. Selv har jeg været

med til at gennemføre mere end 100

undersøgelser af intern ledelseskom-

munikation, der stort set alle konklu-

derer, at ledernes kommunikation har

et stort forbedringspotentiale, og at

nærmeste leders kommunikation

(sammen med kollegernes) er den vig-

tigste interne kommunikationskanal.

Lederen som oversætter er naiv ønsketænkningEt kritisk blik afslører dog, at mange

tilbud til lederne er forankret i vage

og naive forestillinger om ledernes

kommunikationsmæssige ansvar. Det

betyder, at indsatserne over for le-

PARAdIgMEsKIfT I lEdERNEs KOMMUNIKATIONsANsVAR

De seneste mange års syn på ledernes kommunikationsansvar har vist sig utilstrække-lige til at favne ledernes virkelige styrker som kommunikatører og deres behov for træning og støtte. Denne artikel giver en kritik af de hidtidige opfattelser og et bud på en ny og mere frugtbar måde at opfatte ledernes kommunikationsansvar på

Af Pelle Nilsson, partner

og ledelsesrådgiver i

Resonans Kommunikation

derne ofte ender med at være løsre-

vet fra ledernes hverdag, og hvor

underholdningsværdien ’oplægshol-

deren var vel nok sjov/interessant’

ender med at være vigtigere end læ-

ringsværdien ’det kan jeg virkelig

bruge til noget i mit lederskab’.

De vage forestillinger betyder

også, at man i mange kommunika-

tionsstrategier støder på formule-

ringer, der bør få øjenbrynene til at

løfte sig på fagligt seriøse kommuni-

katører. Et typisk eksempel på dette

er ønsketænkningen om lederen

som ’oversætter af topledelsens

budskaber’. Denne tænkning er for-

ankret i ovennævnte faktum - og når

nu lederen er så vigtig en kanal, ville

det jo være fedt, hvis han/hun også

engagerer sig i at kommunikere (po-

sitivt!) om topledelsens holdninger

og ideer. Problemet er blot, at den

virkelige grund til, at nærmeste leder

er en vigtig kanal, er, at han/hun

kommunikerer om de emner, der er

det vigtige for medarbejderne, og

hvor lederen er eksperten: Hvornår

de skal møde på arbejde, hvad de

skal lave, hvem de skal arbejde sam-

men med, osv.

Af samme grund er der stort set

ingen virksomheder, der lykkes med

at engagere førstelinjelederne i den

løbende kommunikation af topledel-

LEDERNES KOMMUNIKATIONSANSVAR (EKSEMPEL)

POSITION LEDELSESROLLE KOMMUNIKATIONS-‐ANSVAR TYPISKE VÆRKTØJER

Topleder

Mellemleder

Førstelinjeleder

• Formulere vision og strategi • Overvåge hele værdikæden i virksomheden • BesluOe nødvendige forandringer og ændringer

• Formulere strategier for eget forretningsområde • Overvåge egen del af værdikæde •  Implementere forandringer besluOet af topledelsen

• Udarbejde driRsplaner • Sikre ressourcer og kompetencer • Sikre moTvaTon og udvikling af processer og medarbejdere •  Implementer forandringer besluOet af top-‐ og mellemledelse

• Kommunikere holdninger og ideer Tl alle stakeholders • Kommunikere om ”rigets Tlstand” • MoTvere • Walk the talk

• Kommunikere tanker og ideer relateret Tl eget forretningsområde Tl medarbejderne i området • StatusinformaTon i Wt. området • MoTvere • Walk the talk

• Kommunikere om driRen med egne medarbejdere • Tæt opfølgning på opgaver • Give feedback •  Involvere medarbejdere i udvikling af processer • MoTvere • Walk the talk

•  Interview i interne kanaler • Corporate beskeder på intranet via tekst og video • Taler v. events/stormøder • Blogs • Møder i virksomheden • Smalltalk

• Beskeder på områdets intranet via tekst • Afdelingsmøder • Mails • Blogs • Smalltalk

• Mails • Telefon • Møder i team • En-‐Tl-‐en møder • Smalltalk


sens visioner og strategier. Heller ikke

virksomheder der har arbejdet med

dette i mange år. En undtagelse er,

når der sker ekstraordinære ting i virk-

somheden, der har konsekvenser for

medarbejderne fx en stor omstilling. I

disse tilfælde viser erfaringerne, at det

rent faktisk er muligt at engagere le-

derne i kommunikationsindsatsen,

hvis man gør det med omhu.

Nye modeller af ledernes kommunikationsansvarDet er nærliggende at tro, at der er

en historisk forklaring på vrangfore-

stillingerne om ledernes kommunika-

tionsansvar. Oprindeligt var lederne at

betragte som objekter for kommuni-

kationsafdelingerne. Kommunikatø-

rerne kiggede på lederne på afstand

og skrev om dem i de interne kanaler.

Senere ser vi kommunikatørernes be-

kvemme ønsketænkning om lederne

som ’oversættere’ og de utallige ind-

satser for at få lederne til at påtage

sig dette ansvar.

Fremadrettet er der behov for mo-

deller af ledernes kommunikationsan-

svar, hvor kommunikationsansvaret

udspringer direkte af ledelsesansvaret

og de målsætninger, som lederne ar-

bejder hårdt for at indfri. For en før-

stelinjeleder vil det typisk være, at

medarbejdernes arbejdsopgaver bliver

løst effektivt og med kvalitet, at med-

arbejderne er motiverede, osv. For en

topleder eller mellemleder vil model-

len se anderledes ud, da ledelsesan-

svaret her er anderledes.


sesstjerner, der giver adgang til de

fora, hvor beslutningerne reelt bliver

taget.

- Hvis dette er tilfældet, har man

sagt ja til en spændende, men også

krævende rejse for organisationen og

kommunikationsafdelingen som hel-

hed. Så er der efter min bedste over-

bevisning ikke andet at gøre end at

tage teten og simpelthen gå ind og

tage ledelse på kommunikation. Det

skal vi som kommunikationsfolk have

modet til uanset, hvad der står på vo-

res visitkort, eller hvor mange stjerner,

der blinker på vores skuldre. Det kræ-

ver naturligvis, at man er særdeles

spidskompetent inden for sit fagfelt,

men det er rigtig mange kommunika-

tionsfolk. Det er mere modet eller le-

delseserfaringen, der til tider kan

svigte os.

I en del virksomheder kan det til ti-

der deslige være svært at påberåbe

sig de helt åbenlyse fordele, som

kommunikation kan føre med sig.

- Man skal derfor turde stille de

rigtige spørgsmål til ledelsen, fx hvil-

ken ledelsesstil de hylder, samt hvor-

dan de oplever, at de kan komme i

mål med fx deres vision om høj sik-

kerhed og excellent kvalitet UDEN at

anvende kommunikation som den

primære løftestang. Hvis ikke de har

Af David Ludvig

Lohmann Christensen

Charlotte Faarup er leder med alle de

facetter, der kræves af en sådan. Hun

ønsker at udvise en ledelsesstil, hvor

hun både er autentisk, dialogskaben-

de og resultatorienteret. Med et ar-

bejdssted som Vestas på snart 4. år i

en rolle som kommunikationsansvar-

lig i Vestas Control Systems – et af or-

ganisationens produktionsselskaber,

bliver hun ved med at udfordre orga-

nisationen til at sætte kommunikati-

on øverst på dagsordenen ved inten-

sivt at tænke kommunikation ind i

lederskabet.

Hvordan er hun så kommet dertil,

hvor Vestas lytter til hende som kom-

munikatør og leder af en stabsfunkti-

on, der i sit udgangspunkt ikke har

nogen reel magt, men ofte har en stor

påvirkningskraft? Svaret må findes i

Charlottes tilgang til kommunikation.

- Som kommunikatør har man

ikke altid det privilegium at sidde

med i virksomhedens øverste leder-

gruppe, hvilket kan betyde, at man

ikke altid får stillet et funktionelt an-

svar til rådighed, siger hun.

Samtidig er mange kommunikatø-

rer ikke altid bemyndiget med ledel-

KOMMUNIKATIONslEdElsE ER NOgET MAN TAgER

et bud på sidstnævnte, skal man som

kommunikatør iklæde sig arbejdstøjet

og frembringe et plausibelt bud på,


DKF Kursus

[sort bælte i intern kommunikaiton]

Pelle Nilsson leder

Communication Academy: Sort bælte i intern

kommunikation

2 dages internat på Egelund Slot + 5 hele

kursusdage i Hellerup

10 kyndige gæsteforedragsholdere


Vi skal på stikkerne for at få bragt

virksomhedskommunikation op på

et taktisk og strategisk niveau, siger

Charlotte Faarup, kommunikations-

ansvarlig i Vestas Control Systems.

tivationsskaber.

Vil vi på sigt se, at kommunikati-

onsafdelingerne udspiller deres rolle

eller helt afskaffes?

- Nej, det tror jeg bestemt ikke.

Selvom jeg i mit virke møder mange

ledere, der er fremragende kommuni-

katører, og som kan have en redaktør

eller en spindoktor i maven, må vi

som kommunikationsfolk selv ‘walk

the talk‘. Vi kan ikke altid sidde og

trone og forvente, at vi bliver budt op

til dans. Rent taktisk skal man vide,

hvilke chancer man skal gribe for at

sætte kommunikation på dagsorde-

nen, og det kræver naturligvis ledel-

sestæft fra en selv. Der er ingen, der

gør det for os. Ledelse er ikke noget

man får. Det er noget, man tager.

Dette gælder også i kommunikations-

øjemed, slutter hun.

Tips fra Charlotte Faarup til at

tage ledelse på kommunikation

1. Stå ved dit kommunikationsansvar

og mobiliser dit mod til at sparke

døren ind hos den øverste ledelse

for at få ledelse og kommunikation

til at gå hånd i hånd.

2. Brug dit netværk i virksomheden

for at komme til ’magtens cen-

trum’, hvis ikke du selv sidder med

i den øverste ledelse. Det er faktisk

muligt at give kommunikations-

sparring på sidelinjen med succes.

3. Tag om nødvendigt et par ledelses-

kurser for at tilegne dig viden om

’leder dna’. Så ved du, hvad der rør

sig på ledelsesgangene, og du har

en langt større chance for at bidra-

ge med meningsfulde budskaber

og opnå tillid.

KOMMUNIKATIONslEdElsE ER NOgET MAN TAgER

hvordan kommunikation kan under-

støtte virksomhedens strategiske

forretningsmål. Her kan de fleste

virksomheder ad åre godt se, at kom-

munikation er et utroligt vigtigt ledel-

sesredskab.

Skal man så som kommunikatør

affinde sig med sin rolle som post-

kontor for diverse operationelle virk-

somhedspublikationer?

- Nej! Man skal ikke lade sig nøje

med at skrive referater, Power Point

præsentationer og en folder i ny og

næ. Vi skal byde os til, være synlige

og have vores meningers mod. Hele

tiden være på stikkerne for at få

bragt virksomhedskommunikation op

på et taktisk og strategisk niveau, så

hele organisationen med sit ledelses-

apparat kan profitere af kommunika-

tion som fx forandringsagent og mo-


- Vi skal minde hinanden om, at kom-

munikationen og virksomhedens stra-

tegi skal gå hånd i hånd. Hvis ikke

kommunikationen er timet i forhold

til virksomhedens mål og indsatser, så

skaber det ikke værdi. Hvis vi derimod

tænker kommunikation og strategi

sammen, så hjælper vi også lederen

til, at det er naturligt at træde ind i

rollen som kommunikator. Så bliver

kommunikationsafdelingen krumtap i

rigtig mange ting.

Sådan siger Torkild Justesen, der er

direktør i Lederne. En interesseorgani-

sation, der rådgiver 100.000 medlem-

mer blandt danske chefer om deres

rolle i organisationen, og hvordan de

kan bruge kommunikation. Det er

kommunikationsafdelingens rolle, at

bevidstgøre lederen, påpeger han:

- Det, man ofte falder tilbage til, er

at lederne selv bærer kommunikatio-

nen. Kommunikation er lederens vig-

tigste arbejdsredskab. Det handler

om at være bevidst om sin rolle, for

hvis man ikke er klar i sin kommuni-

kation, kan det få store konsekvenser.

Det gælder i alle sammenhænge,

også internt, hvor man selv fremtræ-

der som et forbillede i organisatio-

nen. Derfor fylder man meget som le-

De vil have kommunikation, der skaber værdi for virksomheden. Men hvordan? Kommunikatøren har talt med direktøren for Lederne og tre udvalgte topchefer om forventningerne til kommunikationsafdelingen

Af Lene Holst Holmgård

der, og derfor er det også ofte den

enkeltes lederstil, som vi taler med le-

derne om. Hvis man skal give et bille-

de, så er det som skuespilleren, der

tager scenen. Det giver de bedste for-

udsætninger, hvis lederen er i stand til

det.

Hvis kommunikationsmedarbejde-

ren skal understøtte ledelsen, skal

han eller hun også finde sine egne

ben, et sted i det evige spektrum mel-

lem rådgiver og producent.

- Jeg tror, det går i stå, hvis man

kun er det ene. Hvis man er produ-

cent, bliver det meget fagligt ’hvad er

det gode budskab?’. Hvis man kun er

rådgiver, bliver ledelsen en form for

kunde i kommunikationsafdelingen.

Mit sigte er, at hvis kommunikation er

en naturlig del af strategien, så er

man både rådgiver og producent.

fOR TI KRONER KOMMUNIKATION

Hvis vi tænker kommunikation og strategi sammen, så hjælper vi lederen med at træde

ind i rollen som kommunikator. Så bliver kommunikationsafdelingen krumtap i rigtig

mange ting, mener Torkild Justesen, der er direktør i Lederne.



shIPPINg-dIREKTØREN

dET VIgTIgsTE ER fOR-sTåElsE fOR VIRKsOM-hEdENs sTRATEgI

Birgitte Aagard-Svendsen, direk-tør i J. Lauritzen og formand for Komitéen for god Selskabsledelse- Afdelingen skal bidrage med at for-

me J. Lauritzen’s image herunder ikke

mindst at kunne formidle vores histo-

rie, markedsposition og mål. For at

kunne gøre det skal afdelingen have

et indgående kendskab til vores stra-

tegi, position og mål og især vores

værdier, samt have forståelse for hvil-

ke forhold, der er væsentlige for

modtagere af budskabet. Uden den

forståelse kan der ikke formidles in-

formation på en professionel og over-

bevisende måde over for virksomhe-

dens interessenter. Et væsentligt

område er at formidle finansiel infor-

mation på en enkel og tilgængelig

måde, der opfylder vores investorers,

partneres og endog vores kunders

behov.

- Sidst, men ikke mindst, så kan der

for enhver virksomhed opstå krisesitu-

ationer, hvor netop kommunikation er

altafgørende for, at virksomheden

fremstår professionelt. Kommunikati-

onsafdelingen skal derfor være en del

af beredskabsplanerne.

dEN OffENTlIgE lEdER JEg VIl gERNE hAVE KOMMUNIKATIONEN TæT På

Kristian Wendelboe,

adm. direktør i KL- Kommunikationsafdelingen skal tæt

på i enhver forstand. Det er helt afgø-

rende, at ledelsen og kommunikati-

onsafdelingen er på samme linje.

Strategien skal være den samme. Det

lyder måske banalt, men jeg tror nok,

man rundt omkring i landskabet ville

kunne finde eksempler på kommuni-

kationsafdelinger, som har haft en

anden dagsorden end ledelsen.

- Jeg vil meget gerne kunne følge

med og have den løbende dialog, der

gør, at vores kommunikation bliver så

synkron som muligt med vores strate-

gier i øvrigt. Det går jeg op i.

- Det går hurtigere og hurtigere,

og det, der er en kæmpe dagsorden

om formiddagen, kan være glemt

sidst på eftermiddagen. Jeg har stor

respekt for journalistisk faglighed, og

for den faglighed der ligger i at kun-

ne gennemskue, hvordan sager vil se

ud, når de rammer medierne.

Der skal nødvendigvis være en rig-

tig god forankring i forhold til resten

af organisationen, så de faglige input

er med, og vi ikke får sagt noget

sludder.

gENERAlsEKRETæREN

IKKE Al KOMMUNIKA-TION hAR VæRdI

Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors- Det absolut vigtigste, min kommuni-

kationsafdeling skal kunne, er at ska-

be værdi for Røde Kors. Ikke al kom-

munikation skaber værdi, og det er

ikke al kommunikation, man skal bru-

ge tid på. Værdi for Røde Kors, det er

at mobilisere opmærksomhed, penge

og tid.

- Kommunikationsafdelingen er

den afdeling, jeg har mest kontakt

med. Det er afgørende for mig er at

ansætte kommunikationsmedarbej-

dere, der er professionelle og har

mod til at være rigtige sparringspart-

nere. Det vil sige, at de også tør ud-

fordre mig og organisationen på den

retning, som vi vil gå.

- Kommunikationsafdelingen er af-

gørende for det fælles kommunikati-

ve ståsted. De skaber fortællingen

om, hvor organisationen vil hen. En

kondensering af strategien til ganske

få sætninger, som kan forstås af alle.

Kommunikationsmedarbejdere skal have

mod til at være rigtige sparringspartnere

og udfordre organisationen, mener An-

ders Ladekarl, generalsekretær i Dansk

Røde Kors.

Det er helt afgørende, at ledelsen og

kommunikationsafdelingen er på samme

linje, mener Kristian Wendelboe, adm.

direktør i KL.

Kommunikationsafdelingen skal opbygge

image og formidle vores historie, markeds-

position og mål, mener Birgitte Aagard-

Svendsen, direktør i J. Lauritzen og formand

for Komitéen for god Selskabsledelse.


Hvordan får man verdens førende virk-

somheder, politikere og organisationer

til at interessere sig for fattige kvinders

ligestilling – i den tredje verden? Og

hvordan rekrutterer man danske

mænd til at arbejde som deltidsbrand-

mænd – for næsten ingen penge og

med vagter, der kræver, at man også

rykker ud midt i familiehyggen?

Af Anne Frederiksen og Kasper Westphal Pedersen,

områdedirektører og kommunikationsrådgivere, Operate.

Svaret er ikke entydigt. Men Ope-

rate har gennem arbejde med bl.a.

disse udfordringer erfaret, at kommu-

nikation, der engagerer, er et rigtig

godt bud.

En metode med seks drivereDerfor har vi udviklet en metode, der

sikrer, at vi sammen med vores kun-

der kan udnytte potentialet i kommu-

nikation, der engagerer bevidst - og

optimalt.

Metoden opererer med seks drive-

re for engagement. Jo mere blus,

man sætter på de enkelte drivere – jo

mere engagerende, bliver kommuni-

kationen.

KOMMUNIKATION dER ENgAgERER


KOMMUNIKATION dER ENgAgERER

Bliv brandmand for en dag

I en kampagne, Operate udarbejdede for Be-

redskabsstyrelsen, gav over hundrede brand-

stationer interesserede mænd og kvinder mu-

ligheden for at opleve og prøve, hvad det vil

sige, at være brandmand. De efterfølgende

tilmeldinger til at blive deltidsbrandmand

oversteg langt forventningerne.

Et godt fundamentMetoden bygger på mange års erfa-

ring med kommunikationsarbejde,

suppleret med viden fra danske og

udenlandske studier og analyser. En

viden, der spænder fra Maslows be-

hovspyramider og Hertzbergs motiva-

tionsfaktorer over Andersons pointer i

Freeconi-mics om at skabe nyt i fæl-

lesskab, Barack Obamas kampagnear-

bejde til Seth Godins teorier om vort

årtis folkelige movements.

Hertzberg fremhævede allerede

med sine studier i 1960’erne, at en-

gagement var den vigtigste motivati-

onsfaktor foran bl.a. løn og arbejds-

tid. Og i den nutidige teori om social

media og fællesskabstanken hos bl.a.

Anderson gentages det igen og igen,

hvordan brugene gennem disse medi-

er får mulighed for at udvise engage-

ment ved at dele, linke og samle vi-

den og meninger om de sager, de

ønsker forandret.

Men det er også en viden, som er

resultatet af kampagnearbejde, for-

andringskommunikation, borgerind-

dragelse – og ikke mindst de sociale

mediers tilbud om professionelle

kommunikationsplatforme.

Metode

Kommunikation, der engagerer

1. Gør budskabet vedkommende

Hvis kommunikation skal engagere, skal

budskabet være konkret og værd at arbej-

de for. Både for dem, du gerne vil nå og

for dig selv.

2. Inddrag målgruppen

Målgruppen er ikke bare passive lyttere.

Det er mennesker, som kan blive ambas-

sadører for budskabet, hvis de får lov til at

være med til at påvirke, skabe og forme.

3. Gør processen overskuelig

Det er ikke kun dig, der har behov for at

kende forløbet af projektet. Processen

skal være overskuelig, så også målgrup-

pen ved, hvad målet er.

4. Gør deltagerne synlige

Ved at gøre deltagerne synlige, sender du

et signal om, at de og ikke mindst deres

indsats giver resultat og bliver værdsat.

5. Skab aktiviteter at samles om

Budskabet i kommunikationen kan styrkes

ved at samle folk. Aktiviteter er til for at

bringe folk sammen om fælles mål.

6. Brug mange kanaler

Det er ikke nok at sprede budskabet gen-

nem forskellige medier. Du skal også tæn-

ke på, hvordan medierne kan engagere

målgruppen til at handle.

Metoden kan samtidig bruges som

et dialogværktøj. Ved at tage ud-

gangspunkt i den viden og samlede

værktøjskasse, der ligger bag hver af

de seks drivere, kan man udpege,

vurdere og justere, hvor det er nød-

vendigt at skrue op for engagement-

sindsatsen - og på hvilke punkter,

man måske skal tænke helt nyt for at

nå og fastholde målgruppen.

Engagement uden tvangBåde i den interne og eksterne kom-

munikation er det i stigende grad et

succeskriterium – og en forventning –


DKF kursus

Strategisk public relations – budskaber,

stakeholders og kanaler i 2011


at medarbejdere og andre interessen-

ter bliver inddraget, får indflydelse eller

kan medvirke i de opgaver, debatter el-

ler forandringer, der er målet for ind-

satsen. Men inddragelsen er uden

egentlig værdi, hvis de inddragede ikke

også er engageret i de forandringer,

der skal tages stilling til. Hvis engage-

mentet mangler, bliver inddragelsen let

en form for større eller mindre tvang,

som en del af de berørte hurtigt vil

tage afstand fra - og som efterlader

indsatsen uden den ønskede succes.

Det lykkedes bl.a. at skabe engage-

ment, da Operate for Udenrigsministe-

riet udviklede en fakkelkampagne,

hvor bl.a. Hilary Clinton, Michelle Oba-

ma og nobelprismodtager Muhammad

Yunus gav løfter om at arbejde for fat-

tige kvinders ligestilling. Eller da flere

tusinde brandmænd blev engageret i

at tiltrække nye kollegaer ved at delta-

ge i en landsdækkende begivenhed.

Fra Facebook til frivillig Modtagerne er i høj grad engage-

mentsparate og tilslutter sig budska-

ber, sager og strømninger med en ha-

stighed, der kan få selv etablerede

kampagnemaskiner til at overophe-

de. Udfordringen er derfor at få en-

gageret modtagerne i netop din sag.

Og på en måde der både tilfører dig

som afsender, modtagere og ikke

mindst sagen i sig selv værdi.

Det gør man ved at dyrke engage-

mentet og give modtagerne mulighe-

der for selv at blive en del af dette, så

indsatsen både spreder sig og skaber

medejerskab.

Og mulighederne skal spænde

vidt. Fra et hurtigt like på Facebook til

at kunne være aktiv udøver fx som

indsamler med raslebøssen eller lige-

frem kunne yde en fuldtidsindsats

som frivillig ansvarlig. Som menneske

har vi kun en vis ’engagementskapa-

citet’, så i og med at vi oftere og of-

tere engagerer os i mange forskellige

typer sager på samme tid, er det nød-

vendigt at kunne gøre det på forskel-

lige niveauer. Det betyder, at engage-

ments-indsatsens succes ikke

afhænger af den enkelte deltagers

engagement, men summen af det

samlede engagement, som indsatsen

resulterer i.

Vi er sikre på, at ’engagerende

kommunikation’ er kommet for at bli-

ve. Derfor ser vi også frem til at arbej-

de videre med metoden, ligesom vi

glæder os til at udfordre og diskutere

tankerne med alle interesserede kom-

munikatører.

Operate udviklede for Udenrigsministeriet et engagementskoncept, der fik både Hilary Clinton, nobelprismodtager Muhammad Yunus og 97

andre indflydelsesrige aktører til at modtage og videregive en fakkel sammen med et løfte om, hvad de hver især ville gøre for fattige kvinders

ligestilling.

AnnonceEr du interesseret i den nyeste viden om journalistik og visuel formidling? Kunne du tænke dig at lære om forskellige visuelle udtryksformer og sam-spillet mellem dem – og at skabe sammenhæng mellem det tekstuelle og det visuelle? Og vil du gerne kunne formidle kreativt og forståeligt på tværs af forskellige medieplatforme? Så er den nye diplomuddannelse i visuel journalistik noget for dig.

Stigende behov i branchen Uddannelsen er målrettet journalister og professionelle kommunikatører. Den vil imødekomme et stigende behov i medie- og kommunikationsbran-chen for medarbejdere, som ikke kun formidler gennem tekst, men også gennem forskellige visuelle udtryksformer – på tværs af medieplatforme.

Uddannelsens indhold Uddannelsen består af obligatoriske og valgfrie moduler. Lige nu kan du eksempelvis tilmelde dig:

Lær at forstå og anvende de forskellige visuelle udtryksformer som billeder, tekst og layout i et godt visuelt produkt, så udtrykkene hænger indholdsmæssigt sammen. Obligatorisk modul, København, start 25. oktober

Her får du styr på den kreative journalistiske proces, når der skal udvikles dynamiske digitale produktioner. Obligatorisk modul, København, start 27. oktober

Få mere at vide Kontakt Torben Nielsen på mail: [email protected] eller mobil: 21725233. Du kan også læse mere om uddannelsen på update.dk/diplom

Lad tekst, billeder, video og grafik smelte sammen og fortæl historien på forskellige platforme.

ViSUel joUrnaliStik – perception og betydningSdannelSe

digitale Fortællinger – tablet og mobil


meningssammenhænge glippede.

Under overskriften ’Hvad kan jeg

selv gøre?’ var der to underafsnit:

’Undersøg dig selv i badet’ og ’Hold

op med ryge’. Det ene handlede me-

get konkret om at undersøge sig selv

og holde øje med kroppens signaler.

Og det andet et helt banalt råd om at

rygning er usundt. Indholds- og

handlingsmæssigt ligger de to afsnit

langt fra hinanden.

Ping og PampersprogSkriverådene er vokset ud fra den tid,

hvor magten som den fremstod i

sproget skulle brydes ned. Vi ville

have en ligeværdig relation og der-

med også forståelighed og ligevær-

dighed kommunikation. Flere kan sik-

kert huske en af de første bøger: Ping

og Pampersprog, skrevet af Erik Han-

sen i 1976. De fleste af skriverådene

bygger stadig på nogle af de anvis-

ninger fra denne udmærkede bog.

Måler vi det rigtige?Vi måler teksters lix og længden på

ord og sætninger. Men ikke om bud-

skabet fremgår klart. Eller som Lars

Heltoft siger det, intentionen og tek-

stens indre sammenhæng går ofte

fløjten. Vi skal have fokus tilbage til

intention og mening. Og så skal af-

sender selvfølgelig behandle modta-

geren som ligeværdig og vise det i

teksten.

Hvad kan jeg selv gøre?Denne overskrift stod i en pjece til

mænd om kræft og kræftformer. Pje-

cen levede op til alle de gode råds

forskrifter. Men fokus på indhold og

Skrives der for mange passiver?De fleste kommunikationsfolk har sik-

kert sagt, at passiverne skal rettes til

aktive sætninger. Lars Heltoft mener

det er en forsimpling, for en passiv

kan være velanbragt. Spørgsmål som

‘Skrives der for mange passiver?’, kan

sagtens forstås, og det giver ikke me-

ning at efterlyse den handlende per-

son, for det er netop et spørgsmål

om ’i det hele taget’.

Af Signe Bonnén,

Artefakt kommunikation

dER KOM sgU hUl IgENNEM

’Sgu’ blev mediernes indgang til det første større værk på

dansk om dansk grammatik i 40 år. Erik Hansen og Lars Heltoft

havde på klassisk vis skrevet en kronik, som skulle komme i avi-

sen i forbindelsen med udgivelsen af bogen, men det var ikke

vejen til at interessere en seriøs avis. Med Nikolaj Heltoft (JET-

SAM) som pressestyrer blev Lars Heltoft sat til at notere 10 sjo-

ve eller opsigtsvækkende ting ned fra bogen, og så gik det løs.

Næsten alle aviser og radiokanaler skrev om ’sgu’, og nu var

der åbent for uddybende klummer og interview.

Den faglige sammenhæng mellem ’sgu’ og det store værk

er, at ’sgu’ er et eksempel på de små partikler, som er en vigtig

del i vores sprog. De små partikler har ikke tidligere været be-

skrevet i grammatikken.

MENINgEN gåR TABT I gOdE Råd

- De korte og enkle skriveråd kan komme til at tage magten over kommunikations-folkenes tekster. Sådan konkluderer professor Lars Heltoft. Heltoft oplever, at man-ge tekster overholder anvisninger fra de gode skriveråd. Men de lever ikke op til at være gode sammenhængende tekster. Skriverådene kan komme til at tage magten over kommunikationsarbejdet frem for mening og intention


Mød Lars Heltoft på

DKF gå-hjem-møde om sprog

www.kommunikationforening,dk

Lars Heltoft er professor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i

funktionel grammatik og pragmatik. I det seneste værk ’Grammatik

over det danske sprog’ præsenteres blandt andet en analyse af de små-

ord, som vi alle bruger til hverdag ’jo, ’vel’, ’vist’, hvilket er første gang

nogen sinde. Værket analyserer også udråb som ’fuck’ og ’okay’, for

som Lars Heltoft udtrykker det, ’de er også en del af sproget’.

gRAMMATIK ER ANdET ENd RØdE sTREgER

Mange opfatter grammatik som noget med komma og røde streger,

siger Professor Lars Heltoft, og fortsætter: - Men det er en stor fejlta-

gelse. Grammatisk viden giver solid ramme for forståelse og produk-

tion af tekster. Formålet med grammatik er ikke at kunne sætte

kryds, bolle og trekant. Men det er at forstå sætninger og tekster.

Lars Heltoft fortæller, at viden om grammatik giver en ramme til at

forstå tekster, det gælder både de skønlitterære og alle de andre tek-

ster vi møder til daglig. Derfor opfordrer han til, at vi alle får mere vi-

den om grammatik, måske endda meget mere.

Kom til DKFs gå-hjem-møde den 6. oktober kl. 17-19. Hvor vi vil

gå på opdagelse i grammatikken. Her vil Lars Heltoft vise at gramma-

tik har mere at byde på end de kendte skriveråd lader forstå og end

det kryds og bolle, vi lærte i skolen.

Kartoffelskræller, kommunikati-onsmedarbejderSammensatte ord kan lixberegninger-

ne ikke lide – alle ord over 7 bogsta-

ver er et langt ord, og derfor kommer

lix’en hurtigt op i det røde felt. Ud

med dem. ‘Nuancerne mangler‘ ud-

dyber Lars, ‘vi kan jo sagtens forstå

ord som kartoffelskræller og kommu-

nikationsmedarbejder, selvom det er

langt‘. Og man kan ikke bruge lix til

at sige noget om, hvordan intentio-

nen kommer frem i teksten.

Hvem produktudvikler de 10 skri-veråd?Der afholdes masser af kurser ud fra

de ti skriveråd, og hensigten er god:

at hjælpe medarbejdere til at skrive

forståeligt.

- Men måske er der brug for en

produktudvikling af kurserne eller af

skriverådene? Og hvem skal sørge for

det? Spørger Lars Heltoft.

Vi skal kontrollerePå spørgsmålet om hvorfor Heltoft

tror, at kommunikationsfolkene går

mere op i at overholde sprogregler

end at skrive sammenhængende tek-

ster, han trækker på skulderen og si-

ger:

- Der er brug for kvalificeret tekst-

arbejde og kritisk læsning af vores

tekstudkast før de publiceres. Gode

humanistiske kompetencer som ikke

altid er i høj kurs i dag - hvor det kan

virke, som om det er vigtigere AT man

måler, end HVAD man måler.

Grammatik over det danske sprog.

En bog på 1800 sider i tre bind.

Af Hans Heltoft og Erik Hansen.


med mails fra smådesperate mænd

hver eneste dag. Derfor orker kvin-

derne kun at åbne mails fra interes-

sante afsendere med et originalt og

fængende emnefelt. Det samme gør

sig gældende for pr-konsulenters

pressemeddelelser i journalisternes

indbakker.

Pr-konsulenter sidder sommetider i

en situation, hvor de skal ud med en

halvtynd pressehistorie, som ligger på

vippen til, hvor meget relevans den

har for medierne. Akkurat ligesom

middelmådige mænd kan have svært

ved at se, hvad de har at tilbyde

smukke kvinder. Men ifølge dating-

coaches handler forførelse i høj grad

også om selve præsentationen frem

Dating-teorier og teknikker kan med

anvendelighed relateres til situationer

i kommunikationsbranchen, og bl.a.

bidrage med et alternativt syn på,

hvordan pr-konsulenter gør sig lækre

over for en meget kræsen modtager.

For en dating-coach ligner telefonmø-

det mellem pr-konsulenter og journa-

lister nemlig rigtig meget mødet mel-

lem den middelmådige mand og den

eftertragtede babe. Den vel nok stør-

ste dating-guru, Neil Strauss, som

med bogen ’Spillet’ bidrog til at da-

ting-teori blev mere mainstream, for-

bandt da også sin succes som journa-

list med sin tid i dating-miljøet.

På dating-sites bliver de hotte

kvinders indbakke ofte tæppebombet

for kun indhold: En person bliver at-

traktiv, hvis vedkommende opfører

sig som en attraktiv person.

Den uerfarne mand på dating-om-

rådet, ligesom den uerfarne pr-kon-

sulent, begår som regel én af to fejl i

samtalen med det modsatte køn: En-

ten kaster de sig desperat for fødder-

ne af kvinden og tillægger hende så

meget værdi, at hun instinktivt kon-

kluderer, at han intet er værd i for-

hold til hende. Eller også praler fyren

for at imponere hende, hvilket kan

gøre hende i tvivl om budskabets

sandhed, da pral subkommunikerer

usikkerhed på sig selv. Ville en pr-

konsulent med århundredets historie

forsøge at puste sin historie op?

Af Mark Benfeldt Kjær, studerende på CBS, kommunikationskonsulent

og medforfatter af bogen Scor på Nettet

På TElEfONdATE MEd JOURNAlIsTER

- Forførende pr-budskaber med dating-teori

Foto

: Alb

umen


DKF kursus

Håndter risikoen for dårlig omtale på nettet

og kriser i pressen - Web-PR i praksis


Næppe. For han ved, at medierne vil

stå i kø for at få fingrende i den.

Pr-konsulenten bør derfor med

forsigtighed og uden arrogance for-

søge at vende rollerne om og opføre

sig med lidt selvsikker og påtrængen-

de frækhed, for at teste om mediet er

værdigt til at bringe historien. Men-

nesker er nemlig instinktivt tiltrukket

af det, som vi skal kæmpe for at

opnå, mens det der kommer let til os

– den desperate (pr-)mand – ikke har

nogen som helst værdi.

Indenfor dating-miljøet taler man

ligeledes om at skabe rapport, som er

tillid og gensidig forståelse for hinan-

den, hvilket er en væsentlig del af

mødet mellem pr-konsulent og jour-

nalist. Ved at spejle samtalepartne-

rens sindstilstand kan man effektivt

skabe rapport, og kan diskret herefter

styre samtalens stemning til et mere

positivt leje. Vi retter nemlig ubevidst

ofte vores opmærksomhed mod posi-

tive og selvsikre personer, der er lidt

mere ovenpå end os selv. Men før

end en samtale kan udvikle sig, må

begge parter også investere i den.

Det duer eksempelvis ikke, hvis den

ene part kun siger ’nå’, ’okay’ eller

’aha’, da investering kun forekom-

mer, hvis der spørges videre ind til

samtaleemnet.

Det vil naturligvis altid være be-

grænset, hvad journalister kan bringe

i deres medie, men dating-coaches

kan bidrage til forståelsen af, hvordan

vi sørger for, at vores kommunikation

når igennem til kræsne modtagere.

Kilder

Neil Strauss 2006– Spillet

Erik von Markovik 2007 – The Mystery Met-

hod

David DeAngelo 2005 – Double Your Dating

Adam Braff& Mark Benfeldt Kjær 2010 – Scor

på Nettet

Dating-coach Adam Braff www.adambraff.dk

Indled samtalen med en ’tidsbegrænser’ for at åbne journalisten, så hun ikke skal stresse over, hvordan hun skal komme af med dig, og samtalen paradoksalt kan blive længere:- ’Jeg vil bare lige meget kort gøre opmærksom på…’- ’Jeg har kun lige to minutter, inden jeg skal videre, men ville lige sige at…’

Skab rapport med journalisten ved at spejle taletem-po, stemnings- og toneleje. Undgå at spejle en irrite-ret journalist med irritation, men i stedet fx med hur-tigt taletempo.

Styr herefter diskret telefonsamtalen til et mere posi-tivt stemningsleje og lad resten af samtalen forblive positiv.

Brug aldrig negativt ladede ord som ’nej’ og ’ikke’. Det opfordrer ubevidst journalisten til at spejle ens ordvalg, da mennesker instinktivt gerne vil i rapport med dem, som de snakker med.

Tag styringen og fortæl hvor journalisten bør møde op, hvis hun vil have en fed historie, i stedet for hele tiden at spørge om din henvendelse er interessant nok.

Vær glad og fuldstændig upåvirket af en afvisning. Det subkommunikerer, at du måske kan have andre bejlere, hvilket kan gøre journalisten så undrende nys-gerrig, at hun kan finde på at ringe tilbage og bringe historien alligevel.

Få journalisten til at investere i samtalen ved at for-tælle brudstykker af din pressehistorie, som er uimod-ståelige ikke at spørge ind til.

Vær den som afslutter samtalen i et positivt klimaks, så journalisten ikke skal stresse over at afvise dig, og desuden blive efterladt i en nysgerrig tilstand med lyst til mere.

OTTE TIPs TIl TElEfONsAMTAlER MEd JOURNAlIsTER

Pr-konsulenten bør derfor med forsigtighed og uden arrogance forsøge at vende rollerne om og opføre sig med lidt selvsikker og påtrængende frækhed.

Foto

: Alb

umen


Valgkampen blev en af de mest ordrige til dags dato. I tv-debatter, i spalterne og fra tidlig morgen til sen aften blev

vi overdynget og – fodret med ord lige fra vækst, betalingsring, økonomisk smalhals, 12 minutter og babyer. Her

følger et uddrag af DKFs tema om valgkommunikation, som politiske eksperter og folketingskandidater så det

KAMPEN OM dET POlITIsKE ORd

Redigeret af

Jon Kiellberg

Det konkrete tjener demokratiet

godt

Af Peter Koch Palshøj – partner i Rhetor

- […]Valgkampen fik fokus på den

konkrete virkelighed gennem TV 2‘s top-

møde med Helle Thorning-Schmidt og

Lars Løkke Rasmussen. TV 2 lod daglig-

dagshistorier indlede hvert af temaerne i

løbet af debatten. […] Når politik er kon-

kret, som vi kan se, høre og sanse, så bli-

ver det interessant for både de politiske

nørder og for tvivlerne. Det konkrete hu-

sker vi, mens det abstrakte er glemt lige

så hurtigt, som det er sagt.When in doubt – vote!

Af Bente Dalsbæk – journalist og forfatter:

- […]Langt de fleste mennesker, der er

i tvivl om noget søger først mod fakta, og

hvis det ikke hjælper, kigger mod trovær-

dighed, personlighed, og andre uregerlige

størrelser som ’mavefornemmelser’ og

den slags. ’When in doubt…don’t’ hed-

der en version af Benjamin Franklins råd til

de tvivlende. Det skal vi så ikke håbe, at

tvivlerne gør på valgdagen. For lige når

det kommer til at stemme, så er det bedst

for kandidaterne og vores glimrende de-

mokrati i øvrigt, at det hedder: When in

doubt – vote!

Det’ økonomien, tosse!

Af Peter Koch Palshøj – partner i

Rhetor

- Økonomien har været i cen-

trum, siden Lars Løkke Rasmussen

udskrev valget. Dermed er partierne

fulgt i fodsporene på Bill Clintons

berømte slogan ‘It’s the economy,

stupid!’, eller på dansk: ‘Det’ øko-

nomien, tosse!’. Problemet er bare,

at de fleste af os jo er nogle tosser,

når det kommer til økonomi.

Kan politiske blogs sætte dagsordenen?

Af Mathias Holm Pedersen – specialestuderende i politisk kommunikation

- Selvom de politiske bloggere har fået større gennemslagskraft i medierne, skal vi

dog næppe forvente, at de politiske blogs vil få den helt store indflydelse på valgets

dagsorden. I Danmark har man først og fremmest oplevet, at de politiske bloggere

fungerer som en slags online-kommentatorer, der i højere grad kommenterer på den

øvrige mediedagsorden i stedet for at sætte den.

De usynlige spilleregler mellem journalister

og spindoktorer

Af Trine Møller og Charlotte Boman Hede –

journalister

- På Christiansborg foregår der til dagligt et

skjult spil mellem journalister og spindoktorer,

hvor de i fællesskab bliver enige om, hvad der

skal på mediernes dagsorden. Hverken journali-

ster eller spindoktorer ser et problem i deres sam-

arbejde. Men spørgsmålet er, om ikke borgerne

gør det?

Pop og politisk pjank fylder mere

og mere i dækning af valgkampene

Af Flemming Platz – direktør i Platz

Kommunikation

- Det gensidige afhængighedsfor-

hold mellem politikere og medier fast-

holder politikerne i tv-galskaben, som

kaniner foran lyskeglen på en bil.

’Makes people talk´ lyder et vel-

kendt slogan for lakridspastiller.

Det samme gælder for en valg-

kamp. Som kommunikationsfor-

ening stillede vi skarpt på den po-

litiske kommunikation under

valget og gik tæt på redskaberne

til at rykke holdninger, meninger

og vælgere. Vi kaldte det valg-

kommunikation. Fordi valg er

kommunikation og kampen om

det politiske ord.

De politiske eksperter


• Alene ordet folketingsvalg 2011

bringer over 6. mio. hits. (18.9)

• 12 minutter er omtalt 4.469 gange

i medierne under valgkampen

• Efterløn er skrevet 4.895 gange

under valgkampen

• Velfærd er omtalt 4.177 gange.

• 19.876 artikler og indslag med

Helle Thorning-Schmidt

• 19.134 artikler og indslag med

Lars Løkke Rasmussen

Partilederne samlet i Dansk Publicistklub

til det legendariske ’DagenDerpå’ møde

- også kaldet den 1. dronningerunde

den 16. september, hvor også DKFs

medlemmer var inviteret med.

Bjarne Fog Corydon – Folketingskandidat for S, som kom ind i Folketinget for

første gang

- Nu er det mig, der er kandidaten. […]En stor ære. Men også et meget stort skridt

at sætte min egen person i spil på den måde. Som stabschef for Socialdemokraterne

på Christiansborg har jeg i en årrække været med til at udvikle partiets politik. Jeg sy-

nes, det er naturligt, at jeg nu også beder om et folkeligt mandat til at gennemføre

den.

Læs alle de politiske analyser og kandidatstafetter i deres fulde længe på

www.kommunikationsforening.dk/valgkommunikation

Karen Lumholt – Radikal folketings-

medlem som ikke kom ind i Folketinget i

denne omgang

- Man skal virkelig være fascineret af

politik, blive i decideret godt humør og

få adrenalinkick af at gå til politiske mø-

der for at være i gamet. Jeg ser proces-

sen, alt det jeg lærer og oplever, som en

del af resultatet. Derfor er det anstren-

gelserne værd!

Laura Lindahl – folketingskandidat

for Liberal Alliance blev ikke valgt ind

- […] jeg har oplevet, at det er van-

skeligt at komme til orde i massemedi-

erne. Der er simpelthen ikke spalte-

plads til andre end de etablerede

politikere. Men gennem de sociale me-

dier har jeg oplevet, at jeg kan bryde

muren. Et godt eksempel er min valg-

plakat, som på Twitter blev sammen-

lignet med Danske Spils Oddset-pigen

plakat – jeg greb den og fik spredt

budskabet.

Thomas Gulløv Longhi – folke-

tingskandidat for Liberal Alliance

blev ikke valgt ind

- Jeg har koncentreret mig om

de sociale medier og internettet.

Jeg står naturligvis klar, når pres-

sen kontakter mig, men jeg gør

ikke noget for selv at ’skabe hi-

storier’. En fejl måske? Jeg mener

dog ikke, at Simon Spies gamle

mantra passer i en branche, hvor

tillid er altafgørende.

Özlem Sara Cekic – SF og genvalgt fol-

ketingskandidat

- Det sværeste i valgkampen er selv at

sætte politiske dagsordener. Som social –

og psykiatriordfører kan jeg godt komme

på med politiske reaktioner på nye tal eller

andre partiers udspil. Men når jeg vil sætte

mine egne dagsordner, er det sværere. De

grupper, som jeg gerne vil være talerør for,

er ikke dem, der har så let ved at rydde

forsider.

Kandidatstafetten


slåET hJEM, MEN IKKE Ud!

Henrik Enegaard SkaanderupSlået hjem – En fortælling om at blive fyret og finde job igenGyldendal Business279 sider, 275 kr.

En elegant, rød boksehandske pryder den hvide forside i sørgerand. Henrik Enegaard Skaanderup blev fyret som topchef for Ku-ben og har skrevet om den lange vej tilbage i job. Jeg har spærret øjnene op, leet og løsnet et par tårer undervejs. Dette er en meget ær-lig, gavmild og velgørende bog om livet som Blå Bog-person og langtidsledig.

En novembermorgen i 2008 tog Henrik Enegaard Skaanderup bilen ud på sit arbejde som så mange gange før, men det blev hans sidste som adm. direktør og koncernchef for Kuben. Efter et kort møde med sin bestyrel-sesformand var han som følge af Kubens salg og opsplitning ‘slået hjem‘, tilbage til start, fyret som topchef. Fra at være hyppig brugt kilde i pressen og travl topchef, blev der pludselig stille, ingen havde brug for hans råd.

Jobsøgningen tog sin tid, hele 14 måne-der i det totalt opbremsede ejendomsmar-ked, hvor især toplederstillinger ikke hang på særligt mange træer i Danmark. Opslag var der ikke mange af, og headhuntere havde heller ikke meget at byde på. Jobbet blev fundet via netværk, ikke mindre end 174 personer nåede Henrik at mødes med en el-ler flere gange.

Ud over at give læseren indsigt i sine mø-der med headhuntere, bestyrelsesformænd, topchefer og outplacement-konsulenter m.fl. følger vi et spor om hans personlige ‘status’ undervejs. Skaanderups rejse er en udvik-lingshistorie – fordi han har taget imod hjælp, og fordi han har knoklet som bare pokker.

Skaanderups personlige historie er måske ikke helt så sjov og velskrevet som Hanne Feldthus’ stressnedbruds-bog ‘En arbejds-narkomans bekendelser‘, men den er til gengæld utrolig gavmild i ærlighed, informa-tioner og resumeer fra møder og råd til job-søgning, herunder et helt kompendium i slut-ningen af bogen og på www.slaaethjem.dk.

Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky

TAg dIg I AgT fOR INfORMATIONssAMfUNdET

Pelle G. Hansen og Vincent F. HendricksOplysningens blinde vinklerSamfundslitteratur238 sider, 298 kr.

Uvidenhed er en trussel for demokratiet. Uden viden er vi nemlig lette ofre for infor-mationssamfundets lemfældige omgang med oplysninger og sandheder. Bogen ’Oplysnin-gens blinde vinkler’ giver i en blanding af akademiske formler og real-life cases en skarp og relevant kritik af informationssam-fundet og den tynde skillelinje mellem infor-mation og manipulation.

Kort sagt handler bogen ’Oplysningens blinde vinkler’ om viden. Eller rettere om manglen på samme. For uden viden risikerer vi at blive vildledt af flygtig information og oplysning, der florerer på tværs af mennesker og medier i det moderne informationssam-fund.

Men hvad er så viden?Det kan de to forfattere og filosoffer Vin-

cent Hendricks og Pelle Hansen svare på. De har sågar sat viden på formel:

Viden = sand information + procesViden opstår, når 1) informationen er

sand, og 2) den gennemgår en grundig og kritisk bearbejdningsproces hos modtageren. Og viden er nødvendig, hvis du vil undgå ma-nipulation i et samfund med informations-overflod.

Bogen forklarer, hvordan vi hele tiden risi-kerer at blive snydt af information, hvis vi ikke passer på. Vi kan blive snydt med for lidt information og for meget information. Vi kan også blive snydt af den måde, informationen præsenteres på og den måde, hvorpå infor-mation selekteres. De to filosoffer præsente-rer således fire informationsfænomener, som vi skal være på vagt over for: Pluralistisk ig-norance, informationskaskade, rammeeffek-ter og polarisering.

Forfatterne har en forkærlighed for form-ler, som tynger enkelte passager i bogen. Til gengæld er bogen spækket med sjove real-li-fe cases, som gør de til tider meget akademi-ske argumentationer mere jordnære og spi-selige. Læseren bliver præsenteret for så forskelligartede scenarier som Lene Espersens mail-gate-sag, Stein Baggers luftkasteller, kri-gen i Afghanistan og ikke-eksisterende litte-ratur fra Sex and The City.

Af Nina Faurby, MA. in Corporate Communication

BOgANMEldElsER / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

MØd dIN KUNdE

Malene BjerreMød din kunde – Guide til effektiv kommunikationGyldendal Business112 sider, 200 kr.

Formålet er fint: en god omgang sprogvask. Alligevel skuffer bogen.

Kampen mod kancellisproget startede for mindst et kvart århundrede siden, bl.a. med bogen ’Ud af elfenbenstårnet’. At denne kamp langt fra er afsluttet, viser sprogrådgi-ver Malene Bjerre i sin bog ’Mød din kunde – Guide til effektiv kommunikation’. Hun refe-rerer mange kludrede og dårlige eksempler for manglende modtagerorientering og uper-sonlig sprogbrug i organisationers skriftlige kommunikation. Efter en omgang sprogvask tilbyder forfatteren mere læservenlige alter-nativer. Netop de mange eksempler og kon-krete forbedringer af skriftsprogseksempler er bogens stærke side.

Bjerre argumenterer for at sætte modta-geren i centrum. Dette er rigtigt. Men ikke så nyt som hun påstår, når hun lancerer sin egen ’nye’ kommunikationsmodel. Når bo-gen begiver sig til at undersøge, hvem mod-tageren (’kunden’) er, refereres endnu en-gang – meget overordnet – segmentanalysen i Henrik Dahl’s version. Og såkaldte ’persona-er’, som slet og ret er RUC’s gamle imaginæ-re modellæserbeskrivelse under ny varebeteg-nelse. I det hele taget er der ikke meget nyt i bogen for kommunikationsuddannede, når det gælder modeller, værktøjer eller metoder.

Problemet med bogen er dog primært, at der sættes lighedstegn mellem skriftlig tekst-produktion og kommunikation, dvs. mellem den dygtige skribent og den professionelle kommunikatør, der gerne skal kunne meget og andet end sprog. Dette gælder også for-fatterens egen manglende målgruppe-/kun-debevidsthed. Iflg. Bjerre henvender bogen sig til ’alle mennesker’. Dette er naturligvis ikke nogen meningsfuld målgruppe. Som kommunikationsuddannet keder man sig bravt under læsningen af de mange redun-dante passager, retoriske spørgsmål, speku-lationer og eksemplifikationer i teksten. De-cideret gåsehud fik jeg over den stedvise konsulent-peptalk, som da jeg læste om en maratonløber, der bare ’gjorde det!’ (altså: løb maraton).

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening. dk

Af prof. Roy Langer, Ph.D., Corporate Communication Consult


sTEVE JOBs’ INNOVATIONsMETOdE

Carmine Gallo Steve Jobs Innovationsmetode – 7 metoder til banebrydende innovation Libris Business270 sider, 299 kr.

Denne bog giver et indblik i Steve Jobs’ 7 in-novationsmetoder, og hvordan man imple-menterer disse i forbindelse med opstart eller fremdrift af en højinnovativ organisation med blik for at skabe unikke oplevelser og pro-dukter.

Med udgangspunkt i Steve Jobs’ karriere som medstifter og direktør i Apple fortæller forfatter Carmine Callo historien om organi-sationen Apple og den banebrydende inno-vation, som Steve Jobs har stået bag de sid-ste tre årtier.

Bogen er bygget op omkring Apples 7 in-novationsprincipper og underbygges løbende af historien om, hvordan Steve Jobs har ledt Apple gennem svære tider samt styrket og oparbejdet et af verdens stærkeste brands, hvor der er skabt en unik måde at tænke tek-nologi, service og innovation på.

Principperne er delt ud på 14 kapitler, hvor Apples innovationsprincipper gennem-gås systematisk. Principperne er både indivi-duelle metoder, man kan tage i brug som ny entreprenør såvel som organisatoriske meto-der, der kan styrke en veletableret organisati-ons innovation og brand.

Bogens helt store styrke er de mange ca-ses, der understreger den gode innovation og de konkrete råd, der opsummeres efter hvert kapitel. Her sættes der fuld gang i tan-kerne om, hvordan innovation også kan gri-bes an, og der gives gode håndgribelige råd til, hvad man selv kan gøre for at kickstarte sin egen ide eller innovative forretning.

Bogens målgruppe er hovedsageligt Ap-ple-entusiaster, entreprenører eller ledere med innovationstanker og ambitioner om at skabe noget innovativt og nytænkende.

Bogen vil derudover også kunne anbefa-les som inspirerende undervisningsbog i in-novative fag og studieretninger.

Af cand.merc.kom Helene Brinkgaard

På! dEN PROfEssIONEllE TV-VæRT

Anja Steensig HolmbäckPå! – Den professionelle tv-værtAjour134 sider, 198 kr.

En gør det selv-bog, hvor den etablerede tv-vært taler direkte til den næste generations værter. For os, der har tænkt os at blive på den anden side af tv-skærmen, er det mest de små historier fra de meget folkekære vær-ter, der er interessante. Men de er ikke bo-gens bærende element

Anja Steensig Holmbäck giver et indblik i, hvilke konkrete udfordringer hun og andre professionelle tv-værter står overfor. På de 120 lidt luftigt beskrevne sider runder hun både interview, værtsroller, teknik, tele-prompter, kendislivet, manuskriptskrivning, oplæsning, vejrtrækningsøvelser og meget mere. Det er derfor begrænset, hvor dybt bogen behandler emnerne. Og selvom der er tricks og teknikker, der uden tvivl også kan bruges af formidlere og foredragsholdere i almindelighed, er bogen dog tydeligt rettet mod tv-værter. Eller måske rettere til unge, der drømmer om at blive Danmarks næste venlige ansigt på skærmen.

Som interesselæsning for kommunikati-ons- eller medieinteresserede i bred forstand er det en lidt for praktisk håndværksbog, der ikke giver meget stof til eftertanke. Men er du nysgerrig på, hvilke konkrete arbejdsop-gaver en tv-vært har, og hvilke faldgruber jobbet indeholder, tilbyder bogen en let læst gennemgang, og den vil måske kunne fun-gere som en introduktionsbog for kommen-de tv-værter.

Af cand.mag.stud. i kommunikation Mette Herold Pedersen

….Og så MØdER dU IKKE så MANgE IdIOTER MERE

Dorthe Louise Hjortskov ….og så møder du ikke så mange idioter mereFadl’s Forlag140 sider, 200 kr.

’Alt har forandret sig undtagen den måde, vi tænker på’.

Sådan lyder den meget præcise indled-ning til Dorthe Louise Hjortskov ærinde med bogen ’….Og så møder du ikke så mange idioter mere’

Denne bog lægger sig i slipstrømmen på de mange selvhjælpsbøger, der fortælle os moderne mennesker, hvordan vi skal indrette en hektisk hverdag med karriere.

Bogen er et udtryk for en diskursæn-dring. Hvor ledere tidligere skulle forsøge at få medarbejderne til at købe ind på deres vi-sion, så beskriver Hjortskov, hvordan vi bør gribe i egen barm, og starte udviklingen in-defra. Hjortskov beskriver helt i Foucaults ånd magten som værende internaliseret i vo-res forestillinger om os selv som personlige brands, hvis udvikling og pleje forudsætter investeringer i vores egen fremtid.

Bogen er med sine 140 sider ikke en tyk bog og med sit lette sprog, kan den læses på en eftermiddag. De psykologiske og mentale værktøjer, der bliver fremstillet i bogen, er ikke alt for avancerede, så menigmand kan forstå dem.

Det er både en fordel men også bogens akilleshæl. En fordel, da man dermed ganske hurtigt kan tilegne sig de færdigheder, der fremstilles i bogen. En skam, da man dermed uforbeholdent betragter bogen som mindre valid, grundet det lette sprog, hvormed værktøjernes egnethed får mindre tyngde.

Af cand.mercDavid Lohmann


IT-virksomheden NNIT A/S

har ansat Robert Nei-

manas som kommunika-

tionschef. Robert skal

lede NNIT’s kommunikationsafdeling

og være overordnet ansvarlig for in-

tern og ekstern kommunikation i

NNIT. Robert kommer fra en stilling

som kommunikationschef i Pfizer

Danmark og har tidligere været kom-

munikationschef i Energinet.dk og Te-

lia samt kontorchef i brancheorgani-

sationen Danske Dagblades Forening.

Mikkel Minor Petersen

er ansat i en nyoprettet

stilling hos Dansk Bold-

spil-Union som kommu-

nikationsmedarbejder med specielt

ansvar for organisationens CSR, akti-

viteter og Public Affairs. Begge fag-

områder er discipliner, som DBUs be-

styrelse prioriterer højt. Mikkel får

ansvaret for udarbejdelsen, imple-

menteringen og eksekveringen af en

CSR-strategi, samt ansvaret for Public

Affairs med blandt andet netværksop-

bygning i forhold til det kommunale,

regionale og politiske miljø. Mikkel

Minor Petersen er cand.soc. i public

relations inden for virksomhedsstudier

og dansk samt den samfundsviden-

skabelige basisuddannelse fra Roskil-

de Universitet og har beskæftiget sig

med interesse- og meningsdannelse i

forhold til organisationers aktiviteter.

Trine Pondal er startet hos Dansk Ini-

tiativ for Etisk Handel (DIEH) som an-

svarlig for Communications & Lear-

ning. Trine har stor erfaring med

strategisk kommunikationsrådgivning,

blandt andet inden for CSR området

HD afsætning og har stor erfaring

med rådgivning, kommunikations-

strategier og virksomhedsledelse.

Sofie Kjærsgaard Han-

sen er ansat som kom-

munikationspartner for

økonomi hos DSB Kom-

munikation, hvor hun fokuserer på

intern kommunikation og rådgivning

af ny CFO. Sofie har tidligere været

kommunikationskonsulent hos Dako.

Mette Buck Jensen er ansat som

kommunikationsmedarbejder med

ansvar for intern og ekstern kommu-

nikation ved DTU Veterinærinstituttet.

Hun kommer fra en stilling som jour-

nalist med ansvar for biotek, farma

og fødevarer ved Mediehuset Ingeni-

øren.

Søren Langelykke er

ansat som analysechef

for PR Research & Media

Analysis hos TNS Gallup.

Som analysechef bliver Søren ansvar-

lig for rådgivning om og gennemfø-

relse af medieanalyser og integrerede

målinger. TNS Gallups fokus er på do-

kumentation af værdiskabelse og må-

lopfyldelse for marketing-, presse- og

kommunikationsfunktionerne i virk-

somheder og organisationer. Søren

kommer fra en stilling som senior me-

dieanalytiker og teamleder hos In-

fomedia. Søren er cand.comm. fra

Roskilde Universitet og har i over 10

år arbejdet med analyser, kommuni-

kation og presse.

Steen Bjerre er vendt til-

bage til den sikre tilvæ-

relse som herre i eget hus

efter godt tre år hos Par

No 1 A/S – senest som kommunikati-

onschef. Indtil ansættelsen hos det nu

hedengangne bureau drev han selv-

stændig virksomhed, og nu er steen-

bjerre.dk oppe på fulde omdrejninger

igen og har siden etableringen i 1992

haft fokus på kreativ idé og tekst,

kommunikationsstrategi og journali-

stik. Det er alle årene sket ud fra devi-

sen ’Åbn øjne, Flyt folk, Ha’ sjov, Tjen

penge’ og Steen Bjerre forsikrer, at så-

dan bliver det ved med at være.

Ida Blomsterberg er

ansat som Web & New

Media medarbejder i

Amnesty Internationals

kommunikationsafdeling. Ida har tid-

ligere haft sit eget social media bu-

reau, Oh So Social, og har været an-

sat som kommunikationsmedarbejder

i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Kø-

benhavns Kommune. Ida Blomster-

berg er cand.mag. i Dansk og Film-

og Medievidenskab fra Københavns

Universitet.

Thomas Dzougov er

blevet ansat som Head

of PR Research & Media

Analysis hos TNS Gallup.

Med den nye enhed kan TNS Gallup

som de første i Danmark tilbyde fuldt

integrerede effektmålinger af både

marketing-, presse- og øvrige kom-

munikationstiltag. Thomas kommer

fra en stilling som markedsdirektør

hos Infomedia, hvor han har mere

end 7 års erfaring med PR research

og medieanalyse. Han er uddannet i

MEdlEMMER I NyE JOB / af Sonja Sukstorff


Ann Catherine Beche-

toille Talbro, Manager

of Corporate Communi-

cations Consultancy i

Novozymes, tager springet ud i forret-

ningen. Ann Catherine tiltræder hun

en stilling som Executive Assistant for

den Vice President, der leder Novozy-

mes’ forretningsudvikling og opkøb.

Ann Catherine har været projektleder

på Novozymes’ prisvindende VOICE-

koncept og står også bag udviklingen

af Novozymes’ linjeledertræning. I

Novozymes har hun foruden strategisk

kommunikations rådgivning arbejdet

med Novozymes.com, intern kommu-

nikation og kundekommunikation.

Tidligere var hun partner i PR-bureauet

ProspektX, konsulent i Grandjean

Kommunikation, redaktør på Dan-

marks Nationalleksikon og journalist i

Europa-Kommissionen. Ann Catherine

er cand.mag. i dansk og har taget

yderligere eksamener inden for jour-

nalistik, strategisk kommunikation, le-

delse og organisationsteori.

Thomas Wisborg er ansat som kom-

munikationskonsulent hos Danmarks

Lærerforening. Han kommer fra en

stilling som kommunikationskonsulent

hos Dansk IT. Thomas er journalist fra

Roskilde Universitet.

og har senest arbejdet som kommu-

nikationschef for Nilfisk-Advance.

Trine skal blandt andet udvikle og

implementere ny kommunikations-

strategi for DIEH og derved støtte Ini-

tiativets medlemmer i at finde kon-

struktive og bæredygtige løsninger på

daglige etiske udfordringer.

Jacob Rosendal er ansat

som markedsføringsre-

daktør i DR med ansvar

for DR2 og DRK. Han

kommer fra en stilling som kommuni-

kationsrådgiver i Operate og har tidli-

gere været i reklamebranchen hos

bl.a. & Co, McCann og Kunde & Co.

Han er cand.mag. i litteraturvidenskab.

David Schmidt er ansat

som kommunikations-

konsulent i Center for

Strategi og Organisation

i Furesø Kommune. Han kommer fra

en stilling som kommunikationskon-

sulent i Greve Kommune.

Kristine Seest har star-

tet sit eget kommunikati-

onsbureau, som tilbyder

strategisk kommunika-

tionsrådgivning til ledere. Kristine

kommer fra en stilling i Bro Kommu-

nikation, hvor hun har været forret-

ningsleder og har rådgivet på ledel-

sesniveau i organisationer og private

virksomheder. I sit nye bureau, Kristi-

ne Seest, tilbyder hun ledere rådgiv-

ning i intern kommunikation, imple-

mentering af strategi og personlig

profilering. Kristine har tidligere ar-

bejdet i Fødevareministeriet og Dansk

Handel & Service.

send en notits eller pressemeddelelse til

Sonja Sukstorff

Dansk Kommunikationsforening

[email protected]

Jubilæum

Steen Bjerre – 25 års jubilæum

Steen Bjerre, steenbjerre.dk,

runder 25 år i reklame-

branchen.

Efter Danmarks Jour-

nalisthøjskole kom Steen Bjerre i

1984 til Aalborg, hvor han var med i

første fase af såvel den lokale tv- som

den lokale radiostation, TV Aalborg

og Radio ANR. Efter et kort intermez-

zo som freelance i Aalborg og Bru-

xelles fortsatte han som tekstforfatter

og PR-medarbejder hos Extern Rekla-

me & PR i Aalborg. Senere fulgte jobs

som tekstforfatter hos Dafolo Marke-

ting i Frederikshavn, tekstforfatter og

PR-medarbejder hos Hansen & Bach

Kommunikation samt PR-chef hos

Møller, Bjørnstrup, Vexø & Rubien i

Aalborg. I 1992 etablerede Steen

Bjerre egen kommunikationsvirksom-

hed, steen-bjerre.dk, som han har

drevet lige siden – i perioden 2008-

11 sideløbende med funktionen som

kommunikationschef hos Par No 1 A/S.


VElKOMMEN TIl NyE MEdlEMMER / Af Sonja Sukstorff

Liza Bech Kommunikationskonsulent BRF Kredit A/S 4526 2875

Christina Beck Kommunikationskonsulent & re-daktør Danica Pension 4513 1778

Trine Bjerre Kommunikationsrådgiver [email protected]

Susan Blom Jørgensen Kommunikationsmedarbjeder DTU Fødevareinstituttet 3588 7000

Ida Sofie Brolund Webmaster & Communications Consultant ALK-abelló 2071 8492

Birte Buhrkall Sekretær PFA Pension 3091 0644

Viyan Duman Cand.comm. Nordea Life&Pensions 6161 2980

Jacob Ejs Kontakt direktør Mediegruppen 7584 1200

Klaus Fuglgaard Servicekonsulent Damixa 2856 2697

Mitzi Gade Ziegler Cand.mag.Tourisme Management 2943 5155

Louise Grau Chefkonsulent Kommunikationsforum 3022 3424

Sisse Hansen Associate Director, IR & Communications Genmab A/S 3257 1618

Karin Henriksen Online Manager Energinet.dk 7622 4809

Helene Hinz Direktør Substans kommunikation & analyse 2896 5103

Adam Jacobsen Goverment Relations Advisor A/S Dansk Shell 2220 5110

Nynne Jespersen Communications & CSR Consultant GN Store Nord 4030 8552

Henriette Just Simonsen Cand.merc.(kom.) 3646 4208

Ditte Koefoed Webredaktør SOS Børnebyerne 3373 0233

Ditte Kragerup Communication Partner Maersk Line 3045 4032

Peter Landau Markedschef 2999 8886

Sissen Leidesdorff Kreativ Producer Forsvarets Mediecenter 4042 2229

Stine Ludvigsen Cand.merc [email protected]

Annemette Moesgaard Global Communication & PR Manager Georg Jensen 6080 9147

Niels Christian Møller Adm. direktør og Partner Express A/S [email protected]

Ghita Rasmussen Direktionsassistent 2843 7873

Nicole Seroff Communications and HR Con-sulant Novo Nordisk A/S [email protected]

Eva Seyffert Cand.comm. 6166 8239

Mie Siim Kommunikationsassistent Tryg 4186 2074

Carsten Suhr Online Communication Manager Danisco 2119 9668

Tine Heide Thomsen Communications Consultant 2685 1766

Karin Thuesen Kommunikationsrådgiver Telia 8233 7000

Velkommen til nye medlemmer i dKf og Ungkom

Sahar Almas Studerende [email protected]

Sofie Als Cand.merc.kom 2251 9494

Simon Bille Hjort Federspiel Stud.mag. I Medievidenskab

2073 6118

Cathrine Kjær Christensen Studerende 5129 5639

Sabrina Louise Blangsted Gertz Studerende 4078 3104

Stine Grønbæk Studerende 2728 3886

Nicholas Jary Studerende 6060 3863

Maj-Brit Dam Jesen Marketingsassistent og studerende Brandt & Lauritzen 5126 1910

Camilla Kongsted Studerende 2670 2229

Maryam Mirkhani Studerende 6062 1105

Anna Munch Researcher 2633 0961

Maria Skov Nielsen Studerende 2843 7814

Claus Nielsen Studerende 5133 6624

Bojana Petkovic Studerende 2613 1869

Mille Pilegaard Studerende 4111 8975

Henrik Skovgaard Larsen Studerende 5361 9666

Iben Sandra Svensson Studerende [email protected]

Charlotte Engelund Thomsen Studerende 2643 1309

Birgitte Vedel-Lenz Studerende Wunderman 5074 4493


3 trends i kommunikationsmålingHvem sætter agendaen, hvem fylder mest? Hvilke argumenter er i spil? Er det stadig re-levant at måle PR-værdien af spaltemillime-terne? Ved du, hvad der skrives om jer? Kan de overvåges og analyseres? Kom og hør svarene fra senioranalytiker LOUISE LARSEN og medieanalytiker LASSE SKJOLDAN fra Infomedia.Hos Infomedia16. november kl. 8.45 - 10.30

KONfERENCE

Fremtiden er digital. Er vi klar til den nye tid? Hvilke kompetencer har vi brug for? • Engage for change • Teknologibazar – hvad byder fremtiden

på? • Kan man lave forretning i netværket? • Digitalt demokrati – de nye vilkår • Når platformen er mobil Programmet byder på 24 spændende talere

Vi uddeler kom-pris’11 til årets bedste kommunikatørerINDSEND DIT PROJEKT SENEST 13.10. KL. 12.

Dagen slutter med networking og middag.

Vi tyvstarter debatten i DKFs sociale medier. Vær med og husk at tagge tweets med #komdag.

KompetenceNetværk

Public Affairs – påvirk den politiske dagsordenNetværket giver indblik i Public Affairs som discipin og en unik mulighed for at møde en række af Danmarks vigtigste beslutningsta-gere og lobbyister. Kom og få viden, nye metoder og indsigt i de politiske beslut-ningsprocesser.6 netværksmøder fra 17.11. til 18.6.2012

KOM OG MØD

JESPER MØLLER, adm. direktør i Toms Gruppen

JAKOB AXEL NIELSEN,tidligere i Folketinget for det Konservative Folketingsparti

FLEMING VOETMANNHead of Corporate Public Af-fairs i Novozymes

ARRANgEMENTER 2011 / Af Sonja Sukstorff

På www.kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig online.

GRATISDKFs ledige, med lemmer på orlov, stude ren-de og pensionerede delta ger gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

KRYDSER DU STOREBÆLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen.

COMMUNICATION ACAdEMy

Sort bælte i intern kommunikationCommunication Academy er designet til am-bitiøse kommunikatører.

Akademileder er PELLE NILS-SON, partner og ledelsesrådgi-ver i Resonans Kommunikation

MATS BARK, chef for den inter-ne kommunikation hos Sony Ericsson

JONAS GABRIELSEN, ph.d., l ektor i retorisk kommunikation på RUC

Vice President METTE AAGAARD HERTZ fra Novo Nordisk A/S

KARIN SKJØDT HINDKJÆR, di-rektør for kommunikation og HR i it-virksomheden KMD

CLAUS LETORT, stifter og part-ner i Corporate News A/S

MADS RICHARD MØLLER, proceskonsulent og indehaver af Intracom

Kommunikationsdirektør, Senior Vice President STEEN REESLEV,A.P. Møller-Mærsk A/S

Senior Vice President for People Communications, ANDERS MONRAD RENDTORFF, Coloplast

KARIN SLOTH, kommunikati-onsrådgiver, Karin Sloth Kom-munikation ApS

Professor i kommunikationsvi-denskab SVEN WINDAHL, Lund og Växjö Universitet

Academiet løber over 7 dage og afsluttes med evaluering og diplom. To dage er internat - 31. oktober - 1. novem-ber 2011 på Egelund Slot i Hillerød.

LARS DYRHAGENVice President for Corporate Public & Industry Affairs for Danfoss og bosat i Bruxelles

PIA OLSEN DYHRMedlem af Folketinget for SF og EU- og Forbrugerordfører

PETER C. BRUNGroup Senior Vice President i Group Government Relations for Vestas Wind Systems A/S

NETVÆRKET LEDES AF

MADS CHRISTIAN ESBENSEN, adm. direktør, BO BREDSGAARD LUND, Manager og NIKO-LAJ BØGH, Public Affairs Manager, JKL A/S

KURsER

11. oktober hos DKF i HellerupFarvel til intranettet - goddag til med-arbejderportalen

7. november i AarhusFå borgerne i tale - metoder og smags-prøver på borgerdialog

25. oktober hos DKF i HellerupFilm og video i virksomheden

26. oktober og 7. december hos DKF i Hellerup. Mellem de to datoer ligger der fire webinars. Få styr på sociale medier og podcasting af lyd og video – et praktisk trænings-forløb på seminar og i webinar

27. oktober hos DKF i Hellerup15. november i VejleMål værdien af din kommunikation

2. november hos DKF i Hellerup22. november i VejleStorytelling i intern kommunikation og HR

3. november hos DKF i Hellerup14. november i VejleHåndter risikoen for dårlig omtale på nettet og kriser i pressen - Web-PR i praksis

gå-hJEM-MØdER

Meningen går tabt i gode rådGå på opdagelse i grammatikkenKom og hør LARS HELTOFT, professor ved Roskilde Universitet. I 2011 udkom bogen ’Grammatik over det danske sprog’. En bog på 1800 sider og i 3 bind. Bogen er skrevet i samarbejde med Erik Hansen.Lars Heltoft vil give eksempler på, hvordan grammatik kan gøre kommunikationsarbej-det bedre.Hos Kommunikation og Sprog31. oktober kl. 17.15 - 19.15

kom-dag’11 kom-pris’11

Fremtiden er digital. Nye kommunikationsformer vil forandre relationer mellem mennesker – og mellem organisationer og deres interessenter.Er vi klar til den nye tid? Hvilke kompetencer har vi brug for?

Vær med til at kvalificere branchen til at arbejde professionelt med de digitale tendenser. • Engageforchange• Teknologibazar–hvadbyderfremtidenpå?• Kanmanlaveforretninginetværket?• Digitaltdemokrati–denyevilkår• Nårplatformenermobil

Vi uddeler kom-pris’11tilåretsbedstekommunikatører

kom-pris’11 er

sponseret af

kom-dag’11 sponseres af l V A RKLSGRAFISK HUS

9. NOVEMBER 2011 I KONCERTHUSET I DR-BYEN

Vi tagger tweets #komdag

www.kommunikationsforening.dk/linkedin

www.facebook.com/danskkommunikationsforening

www.youtube.com/danskkommunikation

Tilføjwww.kommunikationsforening.dktildinsmartphone

Digital kommunikation

kom-dag’11 kom-pris’11

ProgramTalereTilmelding


Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

Markedskommunikation

Samfundskommunikation

Medarbejderkommunikationtlf +45 33 93 97 97

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

gUIdE TIl BRANChEN

Grafisk DesiGn på tværs af medier

www.enteneller.dk

SKI-godkendt ISO-certificeret

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

34 Kommunikatøren l December 2009

GUIDE TIL BRANCHEN

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]

Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00

telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create valuethroughcommunication

Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com

W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect EnglishDanglish communication

w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English

www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs

www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs



telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk

WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk

Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm




Visuelle præsentationer som virker

[email protected] www.powerpointdesign.dk

2 35

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren l December 2009

EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan

dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.

Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede

at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta

tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj

opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en

endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad

eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og

to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.

Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk

kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve

stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.

Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi

ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti

ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.

Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.

Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad

er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være

mere åbent for videndeling.

Det er en vital forudsætning for en organisation som

Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at

praktisere en moderne og åben kommunikation med sine

medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng

er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en

stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,

elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et

stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi

velsen af deres trykte medier.

Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem

mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.

’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’

Kommunikatøren l December 2009

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

Public Relations & Public Affairs

Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05

www.outcom.dk

Best and Brightest

outcom.indd 1 30/01/09 13.19

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1





www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

A Weber Shandwick Affiliate Company

P U B L I C R E L A T I O N S & R E P U T A T I O N M A N A G E M E N T

Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: [email protected] . www.outcom.dk

Prinfo, der er Danmarks største kæde af lokale grafi ske kommunikationsvirk-somheder, har en vision om at være kundernes foretrukne cross-media kommunikationsleverandør.Vi er udvalgt SKI-leverandør til det offentlige på landsdækkende aftaler.

Kildeparken 12 . 8722 HedenstedTlf. 70 260 160 [email protected]

www.prinfoshop.dk

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtionwww.stagis.dk


smal ann 12/08/02 13:47 Side 1

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06



Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411

>>> www.infomedia.dk

T: 3347 1450 [email protected]

Infomedia er drevet af visionen om at blive det indlysende og foretrukne valg af værdiskabende media research & intelligence løsninger for kunder i Norden, samt for de bedste medarbejdere i branchen.

Har du et godt råd?

Hvis man har

behov for støtte

i forbindelse med

angst...

Har du et godt råd?

Hvis man har

behov for at

møde op på jobbet...

DET INDLYSENDE

OG FORETRUKNE

VALGMedia research &

intelligence løsninger

257x210_InfoMedia_200911.indd 1 20/09/11 13.37

Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098

Documents

Kommunikatøren nr.5/2011