Klinisk Sygepleje - Kort Og Godt

18

Introduktion

Korttidsafsnit er blevet sundhedsvæsenets nye

kontekst, og i denne kaldes sygepleje ofte for

korttidssygepleje. Fænomenerne korttidsafsnit

og korttidssygepleje anvendes diskursivt om

vidt forskellige afsnit og former for sygepleje,

men findes ikke indkredset nærmere. Der findes

således ingen fælles forståelse af, hvad et kort-

tidsafsnit er, og ingen overensstemmelse mellem

forståelse af korttidssygepleje for det politiske

niveau, for ledelsessystemet, for patienter og for

plejepersonalet.

Formålet med dette studie er med udgangs-

punkt i tilgængelig litteratur at beskrive fæno-

menet korttidsafsnit samt diskutere forståelsen

af sygepleje i denne kontekst.

Baggrund

Teknologiske og medicinske landvindinger op-

nået igennem de sidste årtier har affødt fun-

damentale ændringer i sundhedsvæsenet. Nye

behandlingsformer er blevet mulige, mens vilkå-

rene er ændret for andre (1-5). Sundhedsvæse-

nets organisatoriske rammer for tid og rum har

forandret sig radikalt. Nutidens sundhedsvæsen

er præget af færre behandlinger på stationære af-

snit og et øget antal behandlinger på ambulato-

rier samt på undersøgelses- og behandlingsafsnit

(6a). Som det fremgår af Tabel 1, er antallet af

ambulante besøg på danske somatiske sygehuse

steget fra ca. 3,8 mio. i 1997 til ca. 6 mio. i 2005.

Danmark er blandt de lande i verden, der har

den højeste relative andel af ambulante behand-

linger. I samme periode er der set et faldende

antal sengepladser på somatiske sygehuse, fra

19.918 i 1997 til 16.410 i 2005 (6a). Ambulant

| Klinisk Sygepleje · 25. årgang · nr. 3 · 2011 ORIGINAL ARTIKEL

Kort & godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje

Karin Bundgaard, Karl Brian Nielsen og Erik Elgaard Sørensen Peer reviewed article

Making It Short? Nursing Care in Facilities for Short-term Stays

�� Background: The facilities for short-term stays (FFSS) represent a significant part of the Danish healthcare system; however no universal definition of FFSS exists. Very different units are categorized as FFSS though descriptions of the nursing provided in this area are deficient. Purpose: To understand the concept of FFSS and discuss the different views on nursing, especially short-term nursing, in this context. Method: Qualitative content analysis. Results: No political or organizational decisions clarified the development of FFSS. Possible explanations were found in the development of new technology and medicine, the increase in patients’ expectations and in an economic incentive. Conclusion: Short-term nursing is perceived differently depending on the perspective adopted in the description. Descriptions on the patient perspective are lacking. This research unfolded the need for further research on the subject of short-term nursing.

Keywords: Contextual frame, Danish health care development, facilities for short-term stays, patient perspec-tive, short-term nursing.

19

behandling defineres som behandling, der ikke

kræver indlæggelse på et døgnafsnit (6b).

Det er en kendsgerning, at flere undersøgel-

ser og behandlinger, der tidligere krævede ind-

læggelse, i dag foregår ambulant. Patientens kon-

takt med sundhedspersonalet er som følge heraf

blevet kortere. Kontekster, der er kendetegnet af

disse korte kontakter mellem patient og behand-

ler/sygeplejerske, bliver kaldt for korttidsafsnit.

Fænomenet korttidsafsnit er gennem de seneste

år integreret i den danske diskurs, hvor det an-

vendes i eksempelvis stillingsopslag (7) og afde-

lingsbeskrivelser (8).

I 2001 definerede Sundhedsstyrelsen kort-

tidsafsnit som en samlet betegnelse for ambula-

torier, undersøgelses- og behandlingsafsnit samt

skadestuer (9a). Denne definition kan dog ikke

genfindes i senere udgivelser fra Sundhedssty-

relsen. Heller ikke national eller international

litteratur byder på en indkredsning af fæno-

menet. Fænomenet korttidsafsnit anvendes om

vidt forskellige kontekster, eksempelvis: Gastro-

enterologisk Korttidsafsnit, Hvidovre Hospital

(7) og Korttidsafsnittet på Plejecenter Skaghøj,

Favrskov Kommune (8). Der er tale om meget

forskellige korttidsafsnit, hvor kontakten mellem

patient og sundhedssystemet nok er kortvarig,

men hvor tidsperspektivet alligevel varierer fra et

10 minutters forløb i en skadestue til et forløb,

der strækker sig over uger i et plejecenter. Op-

fattelser af, hvad et korttidsafsnit er, er åbenlyst

forskellige. Tidsperspektivet med et spænd fra

minutter til uger giver samtidig en idé om, at

der kunne være tale om meget forskellige for-

ventninger og krav til sygepleje i korttidsafsnit.

Samtidig synes det også sandsynligt, at undersø-

gelsens og/eller behandlingens karakter kunne

influere på behovet for sygepleje.

Sygepleje er siden sin spæde start blevet be-

tragtet som en praktisk disciplin, og fagets so-

ciale mandat er udsprunget af samfundets efter-

spørgsel og behov for omsorg og pleje (10,11).

Der er med denne forståelse af sygepleje fokus

på relationelle og medmenneskelige aspekter,

og disse må ikke tilsidesættes pga. de mange

instrumentelle opgaver, der i dag findes på de

højteknologiske sygehuse. Idealet er at udøve en

sygepleje, der tilpasses den individuelle patients

forventninger og behov (12-14).

Den sygepleje, der udøves i korttidsafsnit, bli-

ver fra administrativ side og i klinikken kaldt for

korttidssygepleje. Fænomenet korttidssygepleje

anvendes i forskellige sammenhænge. Eksempel-

vis i stillingsopslag: “Vi arbejder med korttids-

sygepleje til patienter i længerevarende behand-

lingsforløb” (15), i afdelingsbeskrivelser: “I ambu-

latoriet er det vores mål at yde korttidssygepleje

på et højt fagligt niveau” (16), og i uddannelses-

planer: “I korttidssygeplejen skal den studerende

opnå indsigt i plejeforløb af kort varighed” (17).

På trods af denne diskursive anvendelse af

korttidssygepleje, findes ej heller dette fænomen

indkredset nærmere.

Dette vækker undren og leder frem til spørgs-

målet om, hvad der egentlig forstås ved korttids-

afsnit og korttidssygepleje? Dette er baggrunden

for studiets fokus på korte kontakter, disses kon-

tekst samt sygepleje i denne kontekst.

Formål

Formålet med dette studie var at få forståelse for

fænomenet korttidsafsnit og dets opkomst samt

diskutere forståelse af sygepleje i denne kontekst.

I studiet defineres konteksten korttidsaf-

snit som en samlet betegnelse for ambulatorier,

skadestuer, undersøgelses- og behandlingsafsnit

Klinisk Sygepleje · 25. årgang · nr. 3 · 2011 |

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Antal sengepladser 19.918 19.472 18.750 18.484 18.218 18.166 17.548 16.668 16.410

Ambulante besøg 3.760 3.982 4.307 4.566 4.961 5.017 5.404 5.709 5.9831.000 besøg

Tabel 1. Antal sengepladser og ambulante besøg på somatiske sygehuse.

20

samt dagkirurgiske afsnit, dvs. hospitalsafsnit,

hvor undersøgelses- og behandlingsmetoder ofte

er højteknologiske og hvor kontakten mellem

patient og sundhedssystem foregår inden for én

og samme dag.

Metodologi

Videnskabsteoretisk forankring

Valg af videnskabsteoretisk forankring, forsk-

ningsstrategi samt forskningsmetoder afhænger

af forskningsformålet (18-20). Med dette studies

formål om at forstå fænomenerne korttidsaf-

snit og korttidssygepleje blev der valgt en kva-

litativ tilgang. Kvalitativ forskning søger netop

at afdække dele af komplekse virkeligheder og

derigennem opnå dybere indsigt og forståelse

for et fænomen (18). Der blev taget afsæt i en

fænomenologisk hermeneutisk videnskabsteo-

retisk forståelsesramme (21), hvor indsigt og

forståelse af korttidsafsnit og korttidssygepleje

blev tilvejebragt i interaktion med datamateria-

let. Forskerens videnskabsteoretiske forankring

samt forforståelse har således været styrende for

udvælgelse af datakilder, fokusområde samt un-

dersøgelsesspørgsmål.

Datamateriale

Undersøgelsesspørgsmålene er søgt besvaret

gennem et uddybende litteraturstudie. Studiet

baseredes på sekundære data fra det politiske

og organisatoriske niveau. Det vil sige data fra

dansk lovgivning, bekendtgørelser og retnings-

linjer omhandlende korttidsafsnit og korttidssy-

gepleje. Derudover inddrages national og inter-

national forskningsbaseret viden om sygepleje i

den aktuelle kontekst. Ordene korttidsafsnit og

korttidssygepleje blev ikke fundet anvendt i dette

materiale. Der blev i stedet, if. undersøgelsens

kontekstuelle definition, søgt efter informatio-

ner om afsnit såsom ambulatorier, skadestuer,

undersøgelses- og behandlingsafsnit samt dag-

kirurgiske afsnit og om sygepleje i disse afsnit.

Denne søgning ledte frem til analyseenheder fra

bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske

Regioner, Dansk Sundhedsinstitut samt Dansk

Sygeplejeråd (se litteraturliste).

Analysemetode

Der blev valgt en kvalitativ indholdsanalyse

(22,23). Denne analysemetode har vist sig at

være velegnet, når formålet er at beskrive varia-

tioner og identificere kategorier og temaer un-

der hensyntagen til den kontekst, som materialet

indgår i (24). Gennem indholdsanalysen blev det

muligt at præsentere en systematisk og beskri-

vende sammenfatning af, hvordan korttidsafsnit

og korttidssygepleje er beskrevet i litteraturen.

Indholdsanalysen bestod af formulering af pro-

blemområde og formål samt udvælgelse af ana-

lyseenheder. Der blev opstillet en ramme for ud-

formning og definering af kategorier, hvorefter

kategorier, definitioner og regler blev afprøvet.

Datamaterialet blev kodet og kodernes pålidelig-

hed og gyldighed testet. Hvor dette førte til revi-

sion af kategorier, blev disse afprøvet, hvorefter

deres pålidelighed og gyldighed blev revurderet

(22: 315).

Der er arbejdet deduktivt og induktivt i ind-

holdsanalysen. Den deduktive tilgang bestod i at

stille de udvalgte tekster fokuserede spørgsmål

som eksempelvis: Hvor og i hvilken sammen-

hæng omtales korttidsafsnit/korttidssygepleje?

Den induktive tilgang bestod i at være mere

åben over for teksternes måde at beskrive kort-

tidsafsnit og korttidssygepleje på. Den analytiske

proces bestod af en konstant bevægelse frem og

tilbage mellem dele og helhed, på udkig efter

både indlysende komponenter og underliggende

betydninger i hver passage af teksterne (22,23)

Analysen ledte frem til to kategorier: 1) Ud-

vikling af korttidsafsnit i et historisk perspektiv

beskrevet ved tre underkategorier: 1.1) Medi-

cinsk og teknologisk udvikling, 1.2) forvent-

ningskrav fra befolkningen og 1.3) økonomisk

incitament. 2) Forståelse af korttidssygepleje,

ligeledes beskrevet ved tre underkategorier: 2.1)

politisk og organisatorisk perspektiv, 2.2) syge-

plejerskeperspektiv og 2.3) patientperspektiv.

| Klinisk Sygepleje · 25. årgang · nr. 3 · 2011

21

Resultater

Udvikling af korttidsafsnit i et historisk perspektivI lovgivninger, bekendtgørelser og retningslinjer

dokumenteres ingen redegørelser bag udvikling

af korttidsafsnit. Til gengæld indeholder Sund-

hedsloven (9b) vejledende retningslinjer for

planlægning af sygehusvæsenets fremtidige ud-

bygning (RTL nr.103 af 08/06/1971 Gældende).

Disse retningslinjer har været aktive siden 1971.

Retningslinjerne indikerer, at der i de kommen-

de år må påregnes en kraftig vækst i laborato-

rie- og ambulatoriefunktioner. Der skal i plan-

lægningen af sundhedsvæsenet tages højde for

en fortsat hastig udvikling og specialisering af

sygehusvæsenets undersøgelses- og behandlings-

virksomhed, da nye specialer og ekspertområder

forventes at opstå i et betydeligt omfang. Den

forventede udvikling stiller krav til, at fremtidige

økonomiske og personelle ressourcer sikres, og

at disse udnyttes på den for befolkningen mest

effektive og nyttebringende måde.

Allerede i 1971 forudsås det således, at æn-

dringer på sygehusområdet bar i retning af mere

det ambulante end det stationære sygehus. Lige-

ledes ekspliciteredes forventninger om effektiv

ressourceudnyttelse.

Gennem Sundhedsstyrelsens årlige udgiv-

else af sundhedsdata (9c) er det muligt at følge

udviklingen i sundhedsvæsenet. Tendenserne er

meget tydelige; antallet af sengepladser har været

konstant faldende, mens antallet af ambulante

besøg og deldøgnsaktiviteten, eksempelvis på

dagkirurgiske afsnit, har været stigende (Tabel 1).

I det følgende beskrives mulige forklaringer på

udbygning af konteksten korttidsafsnit i sund-

hedsvæsenet ved underkategorierne: medicinsk

og teknologisk udvikling, forventningskrav fra

befolkningen og økonomisk incitament.

Medicinsk og teknologisk udviklingUdvikling på det medicinske og teknologiske

område synes at have betydning for udbygnin-

gen af korttidsafsnit. Denne har muliggjort en

øget specialisering, mere intensive og accelere-

rede forløb samt en konvertering fra stationær til

ambulant aktivitet (1).

Udvikling af nye undersøgelses- og behand-

lingsmetoder kan bidrage til forklaringen. Et

eksempel på en ny undersøgelsesmetode er de

forebyggende screeningundersøgelser, der intro-

duceredes i starten af 1990’erne (9d+e). Eksem-

pelvis tilbydes kvinder i Danmark mellem 50 og

69 år i dag forebyggende screeningundersøgelse

for mammacancer. Dette har øget behovet for

ambulant kontakt.

I den dagkirurgiske kontekst har teknolo-

giske og medicinske forbedringer spillet en væ-

sentlig rolle i den kraftige vækst, der er set inden

for området (9f). Nye operationsmetoder som

eksempelvis kikkertkirurgi og anæstesiologiske

midler, der hurtigere nedbrydes, har medført

et reduceret behov for indlæggelse (4). Konver-

teringen fra kirurgi udført på patienter på sta-

tionære afsnit til kirurgi udført på patienter i

dagregi beskrives at have resulteret i en mindre

sygeliggørelse af patienten. Dagkirurgi er bil-

ligere end indlæggelse, og resultatet for sund-

hedsvæsenet er en økonomisk gevinst. Ligeledes

har dagkirurgi medført en øget produktivitet, da

procedurer nu kan udføres hurtigere.

Forventningskrav fra befolkningenDe øgede forventningskrav fra befolkningen sy-

nes også at have betydning for udbygningen af

korttidsafsnit.

Danske Regioner satte i 2006 fokus på det

ambulante område (25a). Danske Regioner be-

skriver, hvordan den teknologiske og medicinske

udvikling har muliggjort nye behandlingsmeto-

der, hvormed behov for indlæggelse generelt er

mindsket, mens behov for ambulante behand-

lingstilbud er øget. Regionerne efterspørger en

overordnet strategi for udbygning af det am-

bulante område, da en sådan ikke eksisterer. I

denne sammenhæng rejses spørgsmål om, hvor-

vidt faglige, økonomiske og teknologiske mulig-

heder udnyttes optimalt, og om, hvilke politiske

målsætninger og strukturelle forhold der sætter


22

rammerne for udvikling af ambulant behand-

ling? Ifølge Danske Regioner står det ambulante

område over for konkrete udfordringer, der

handler om organisering og struktur, økonomi,

personaleudvikling og rekruttering.

I 2007 præsenterede Danske Regioner en rap-

port med specielt fokus på det ambulante område

(25b). I rapporten bliver den manglende over-

ordnede strategi for udbygning af det ambulante

område igen diskuteret. Ifølge Danske Regioner

er målet med ambulant behandling, at patienter

får en mindre indgribende og mere sammenhæn-

gende behandling, samtidig med at ambulant be-

handling forbliver samfundsøkonomisk billigere.

Økonomisk incitamentDet økonomiske incitament i udviklingen af

korttidsafsnit synes at spille en væsentlig rolle.

De stadigt stigende sundhedsudgifter i Dan-

mark er et hyppigt emne i den politiske og faglige

debat. Debatten handler om, hvordan kvaliteten

af sundhedsfaglige ydelser kan sikres og udvik-

les i en tid præget af besparelser og ressource-

knaphed (25c). Ifølge Danske Regioner skyldes

stigende sundhedsudgifter for det første, at der

bliver stadigt flere sygehuspatienter, bl.a. pga.

en øget ældre befolkningsandel. For det andet,

at der introduceres nye, bedre og ofte dyrere

behandlingstilbud som følge af den medicin-

ske, teknologiske og lægefaglige udvikling. Og

endelig for det tredje, at en velstående og oplyst

befolkning i fremtiden stiller større krav og for-

ventninger til deres helbred. Danske Regioner

mener, at sundhedsudgifterne kan bremses ved

at forebygge sygehusindlæggelser og udnytte de

politiske muligheder for at styre økonomien,

bl.a. ved at effektivisere sygehusenes drift gen-

nem forøgelse af kvalitet og produktivitet.

Der er gennemført forskellige kvalitetsudvik-

lingstiltag inden for sundhedsområdet gennem

de seneste år. Den Nationale Strategi for Kvali-

tetsudvikling i Sundhedsvæsenet, præsenteret

for første gang i 1993 (26), fokuserede på pa-

tientforløb. Strategien beskriver, hvordan patien-

ten skal sikres den bedste kvalitet i behandling

og pleje igennem hele patientforløbet, hvilket

vil sige fra første kontakt med sundhedsvæse-

net og indtil udskrivelsen. I strategien arbejdes

der ud fra WHO’s kvalitetsmål: høj professionel

standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal

patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i

patientforløbet. Korttidsafsnit omtales ikke som

et selvstændigt område.

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM),

blev indført i 2004, senest revideret i 2009 (27).

DDKM’s overordnede formål er at fremme kva-

liteten af patientforløb. Patientforløb omfatter

både lange stationære og korte ambulante forløb.

DDKM bygger på akkrediteringsstandarder for

god kvalitet. Standarder forventes at beskrive de

reelle kvalitetsmål for hver enkelt sundhedsydelse

og skal kunne vurderes og måles inden for realisti-

ske ressourcerammer. Ressourceforbruget forven-

tes at stå i et rimeligt forhold til nytte værdien.

Korttidssygepleje

Beskrivelser af den sygepleje, der praktiseres på

de meget forskellige korttidsafsnit afhænger af,

hvilket perspektiv sygepleje betragtes ud fra. I

det følgende beskrives korttidssygepleje ud fra et

politisk og organisatorisk perspektiv, et sygeple-

jerske- og et patientperspektiv.

Politisk og organisatorisk perspektivI et politisk og organisatorisk perspektiv diffe-

rentieres der ikke mellem sygepleje på stationære

afsnit og i korttidsafsnit. Beskrivelserne af syge-

pleje er således generelle (26-28). Dette gør sig

også gældende i litteratur med specielt fokus på

det ambulante område (25a+b). Sygepleje i kort-

tidsafsnit betragtes som en ressource og sund-

hedsydelse, og det forventes, at der i sygepleje ar-

bejdes for høj produktivitet, høj professionalitet

og høj kvalitet. Der findes krav til sygeplejerskens

kliniske og sygdomsfaglige kompetencer, hvori-

gennem patienten sikres kvalitet i pleje og be-

handling. Der stilles ligeledes krav til sygeplejer-

skens relationelle og kommunikative kompeten-

cer, hvor en målrettet kommunikation forventes

at medføre øget patienttilfredshed og kortere pa-


23

tientforløb (1). Der ses et sparsomt, til tider helt

manglende fokus på omsorg i sygepleje.

Fagpolitisk beskriver Dansk Sygeplejeråd

(DSR), at sygepleje skal tilpasses og udøves inden

for de organisatoriske og strukturelle rammer,

der på et givent tidspunkt findes i sundhedsvæ-

senet (28). Sygeplejevirksomhed rettes mod bor-

gere i alle aldersgrupper, hvis sundhed er truet,

og mod patienter med akut, kronisk, somatisk

og/eller psykisk sygdom. Der er ikke fundet be-

skrivelser med specielt fokus på sygepleje i korte

kontakter og dennes kontekst.

Sundhedspolitisk beskrives den Nationale

Strategi for kvalitetsudvikling i Sundhedsvæse-

net (26) at være gældende for alt sundhedsfagligt

personale, hvilket vil sige læger, sygeplejersker og

andre faggrupper, der er engagerede i kvalitets-

udvikling. Sygepleje i korttidsafsnit omtales ikke

som et selvstændigt område.

Sygepleje opfattes i forbindelse med Den

Danske Kvalitetsmodel (27) som en af de mange

sundhedsydelser, der tilbydes patienten. Syge-

pleje skal dermed medvirke til at fremme kva-

liteten af patientforløbet og derigennem den pa-

tientoplevede kvalitet. Sygeplejersken bliver ikke

særskilt omtalt i hverken model eller akkredite-

ringsstandarder, men tolkes at være omfattet af

begrebet medarbejdere.

I Danske Regioners udarbejdelser (25a+b)

med specielt fokus på det ambulante område

beskrives sygepleje også generelt. Sygepleje skal

medvirke til at sikre kontinuiteten i alle patient-

forløb. Det forventes, at der i sygepleje arbejdes

for en høj professionel standard, effektiv res-

sourceudnyttelse, minimal patientrisiko og høj

patienttilfredshed, da disse elementer defineres

som indikatorer for kvalitet.

Organisatorisk har det danske sundhedsvæ-

sen med Dansk Ambulant Grupperingssystem

(DAGS) udviklet en metode til økonomistyring og

ressourcefordeling i det ambulante behandlings-

regi (6b). I DAGS grupperes ambulante patienter

ud fra diagnose og forventede behandlingsmæs-

sige procedurer. Ud fra denne gruppering vurde-

res det forventede ressourcebehov i hvert enkelt

patientforløb. Det interessante er imidlertid, at

her findes sygeplejeressourcer hverken beskrevet

eller inkluderet. Der er ikke fundet tilsvarende sy-

stemer i Danmark, hvor fokus er på sygeplejeres-

sourcer i korttidsafsnit, på samme måde som det

eksempelvis er tilfældet i USA (29).

American Academy of Ambulatory Care

Nursing beskriver på et overordnet organisato-

risk plan retningslinjer for sygepleje til ambu-

lante patienter (29). Retningslinjerne er udfor-

met som standarder og anvendes som et admi-

nistrativt redskab i forbindelse med udvikling

af procedurer og efterfølgende beskrivelser af

sygeplejerskens rolle i forhold til disse. Standar-

derne måler på kvantitative produktionsmål, der

sidestilles med kvalitet i patientforløbet og an-

vendes i forbindelse med vurdering af sygeple-

jerskenormering og personalesammensætning.

Retningslinjer for dokumentation og teknisk-

instrumentelle opgaver i sygepleje beskrives de-

taljeret, mens mere omsorgsrelaterede aspekter i

sygepleje ikke omfattes heri.

I en rapport om fremtidens plejeopgaver (1)

beskrives, hvordan acceleration af patientforløb

og konvertering fra stationær til ambulant akti-

vitet vil medføre øgede krav til plejepersonalets

relationelle og kommunikative kompetencer. Li-

geledes forventes den øgede subspecialisering og

mere intensive forløb at medføre en opgaveglid-

ning fra lægen til sygeplejersken, hvilket vil føre

til øgede forventningskrav til sygeplejerskens kli-

niske og sygdomsfaglige kompetencer.

SygeplejerskeperspektivDen sparsomme litteratur på området viser, at

sygeplejersker i korttidsafsnit finder det proble-

matisk at få tid og rum til at lære patienten at

kende, så sygeplejen kan tilpasses den enkelte

patients forventninger og behov (12-14). Syge-

plejersker føler, at de ikke altid formår at udøve

en tilstrækkelig sygepleje med fokus på relatio-

ner, medmenneskelighed og omsorg, da dette fo-

kus realistisk set ofte tilsidesættes af de mange

teknisk-instrumentelle opgaver, der findes på de

højteknologiske korttidsafsnit (12-14,30).


24

I et amerikansk studie (12) undersøgtes

kommunikation i en dagkirurgisk kontekst med

det formål at finde frem til, hvilke faktorer der

fremmer eller hæmmer udvikling af en terapeu-

tisk relation mellem patient og sygeplejerske. Det

konkluderedes, at kun gennem god kommuni-

kation udvikles en terapeutisk relation, hvilket

anses for nødvendigt for at kunne identificere

patientens unikke behov. Sygeplejerskens stør-

ste barrierer mod den gode terapeutiske relation

er manglende kommunikative evner, det høje

patientflow samt mangel på tid i kontakterne i

det dagkirurgiske afsnit. Hvilken relation det er

realistisk at opbygge mellem patient og sygeple-

jerske i denne specifikke kontekst, eller hvordan

den terapeutiske relation evt. alligevel praktise-

res inden for eksisterende rammer med mange

og korte patientkontakter, diskuteres ikke.

I et svensk studie (13) undersøgtes grundla-

get for “ikke omsorgsfulde attituder” i sygepleje i

en skadestue. Det konkluderedes, at utilitaristisk

kundskab i sygepleje vægtes højere end “sygepleje

mhp. lindring af lidelse og en dybere forståelse af

patienters behov”. Sygepleje formes og tilpasses

stedets effektivitet, økonomi og det allestedsvæ-

rende tidspres, på trods af at sygeplejersker grund-

læggende ønsker at udøve en såkaldt holistisk sy-

gepleje. Spørgsmålet om, hvilken relation der kan

skabes mellem patient og sygeplejerske i en kon-

tekst med korte, ofte akutte og kritiske patientkon-

takter, berøres ikke. Det diskuteres ikke, hvilken

form for kundskab, der reelt set er behov for i disse

kontakter, eller hvad der forstås ved holistisk.

I et engelsk studie (14) undersøgtes sygeple-

jerskers oplevelse af at arbejde på et daghospi-

tal, hvor patienter behandles med kemoterapi.

Sygeplejerskens autonomifølelse i arbejdet på

daghospitalet oplevedes større set i forhold til i

arbejdet på sengeafsnittet. I daghospitalet møder

sygeplejersken konstant udfordring og mulighed

for at lære nye færdigheder, og der fokuseres på

mere kurative sider i behandlingen til patienten.

Det konstante tidspres og stressniveau beskrives

som negative sider ved arbejdet på daghospitalet.

Hovedvægten af sygeplejerskens tid bruges på de

mange praktisk-instrumentelle opgaver, der fin-

des. Undersøgelsens sygeplejersker beskriver, at de

ikke altid fornemmer at kunne give en tilstrække-

lig holistisk sygepleje, da der ikke er tid til at lære

patienten at kende. Undersøgelsen peger således

på, at der ikke er overensstemmelse mellem syge-

plejerskens aktuelle rolle og den ønskede rolle.

PatientperspektivetI det sidste årti har der været et øget fokus på pa-

tientperspektivet i det danske sundhedsvæsen.

Patientperspektivet findes overvejende beskrevet

i og ud fra patienttilfredshedsundersøgelser. Pa-

tienttilfredshedsundersøgelser indikerer, om pa-

tienter er tilfredse med den modtagne sygepleje og

behandling. Baseret på forskning på området (31-

33) sættes der imidlertid spørgsmålstegn ved, om

patienters reelle forventninger og krav til sygeple-

je og behandling kan udtrykkes vha. tilfredshed?

Som følge af kvalitetsudviklingsarbejdet

(26,27) kvalitetssikres danske sygehuse i dag ef-

ter en fælles model med patientvurderet kvalitet

i en central rolle. Ifølge kvalitetsreformen gen-

nemføres landsdækkende patienttilfredshedsun-

dersøgelser hvert andet år (31). Patienttilfreds-

hed måles ved spørgeskemaundersøgelser, hvor

kun ganske få spørgsmål omhandler sygepleje

(31,32). Patienttilfredshedsundersøgelser anven-

des som et professionelt planlægningsredskab til

at vurdere kvaliteten af sygehusvæsenet og for-

udsættes at sikre inddragelse af patienters erfa-

ringer, ønsker og behov. Høj patienttilfredshed

indikerer høj kvalitet (27,32). Internationalt og

nationalt takseres sygepleje generelt med meget

høj patienttilfredshed, og dette gør sig også gæl-

dende for sygepleje i korttidsafsnit (33-35).

Patienttilfredshedsundersøgelser fortæller,

om patienter er tilfredse med den modtagne

pleje og behandling i kontakten med sundheds-

væsenet. Spørgsmålet er, om rapporteret patient-

tilfredshed faktisk afspejler den faglige kvalitet,

som patienter ud fra et samfundsmæssigt syns-

punkt modtager? Det er nødvendigt at vide, hvad

patienter mener, når de siger, at de er tilfredse, og

hvorfor de er tilfredse, så eventuelle ændringer i


25

sundhedsvæsenet bygges på mere end formod-

ninger (32,33,37,38,40).

Et amerikansk studie (41) undersøgte, hvil-

ken effekt det store fokus på teknologi på radio-

logiske afsnit har på sygepleje. Det konkludere-

des, at en af de vigtigste barrierer mod en såkaldt

holistisk patientorienteret sygepleje er, at sygeple-

jersken har for travlt med praktisk-teknologiske

gøremål til at lytte til patienten. Vigtigheden af at

møde patienten med tillid i de ofte stress fulde og

teknologiprægede radiologiske afsnit pointeres.

Et engelsk studie (42) undersøgte patienters

forståelse af sygepleje på en fertilitetsklinik. Pa-

tienter identificerer sygepleje som en praktisk

aktivitet, og sygepleje beskrives som sygeplejer-

skens evne til at være der, at kunne give fysisk

støtte og tale patienten gennem vanskelige pro-

cedurer. Det konkluderedes, at sygeplejerske-pa-

tient-relationen baseres på socialt bekendtskab

snarere end på fysisk eller følelsesmæssig inti-

mitet. En vis grad af fysisk intimitet er dog på-

krævet grundet arten af fertilitetsbehandlingen.

Det konkluderedes ydermere, at sygeplejerskens

rolle formes af de behov, som klinikken stiller til

hende på et praktisk niveau, og gennem hendes

respons på patienternes forventninger til hende.

DiskussionHensigten med dette studie var at få forståelse for

fænomenet korttidsafsnit og dets opkomst samt at

diskutere forståelse af sygepleje i denne kontekst.

Studiets resultater blev sammenfattet i to kategori-

er: For det første udvikling af korttidsafsnit set i for-

hold til medicinsk og teknologisk udvikling, for-

ventningskrav fra befolkningen og et økonomisk

incitament. Og for det andet forståelse af korttids-

sygepleje set i et politisk og organisatorisk perspek-

tiv, et sygeplejerske- og et patientperspektiv.

Fænomenet korttidsafsnit anvendes om me-

get forskellige afsnit (7,8). I hospitalskonteksten

betegnes eksempelvis ambulatorier og skadestu-

er for korttidsafsnit. Dette synes naturligt, fordi

kontakten mellem patient og sundhedsvæsen her

er væsentligt kortere end under indlæggelse på et

stationært afsnit. I plejehjemskonteksten beteg-

nes et aflastningsafsnit, hvor beboere opholder

sig i uger lige så naturligt for et korttidsafsnit.

Denne omtale kan forstås som en diskurs (44),

en social konstruktion, hvis indhold defineres ud

fra den sociale kontekst, det eksisterer i, og uden

et decideret videnskabeligt belæg.

Udvikling af korttidsafsnit kan sammenlig-

nes med udvikling af de såkaldte “funktionsbæ-

rende enheder”, der i slutningen af 1990’erne blev

det helt store mantra i sundhedsvæsenet. Disse

enheder opstod ligeledes, uden at der fandtes no-

get egentlig videnskabeligt belæg herfor (45). I

lægefaglige kredse blev funktionsbærende enhe-

der hurtigt integreret som lægefaglige organisa-

toriske enheder (46). Dansk Sygeplejeråd (DSR)

derimod opfordrede til kritisk at diskutere, hvad

begrebet egentlig stod for, før det blev integreret

(47). DSR fastslår, at lægelig behandling ikke kan

fungere uden bl.a. god sygepleje. De beskriver, at

de funktionsbærende enheder først og fremmest

blev udviklet for at hæve det lægefaglige niveau

i nutidens stærkt specialiserede sygehusvæsen,

og at der ikke umiddelbart bliver lagt op til sam-

arbejde på tværs af fagspecialer. Ifølge DSR er

patienter indlagt, fordi de kræver sygepleje, og

denne sygepleje må nødvendigvis udvikles og

kvalitetssikres, så den følger med sygehusvæse-

nets specialisering. Indførelsen af de funktions-

bærende enheder har dog ikke kunnet bidrage til

udvikling og specialisering af sygepleje.

Der synes at være en tilsvarende problematik

på spil i forhold til korttidsafsnit og korttidssyge-

pleje. I forbindelse med konverteringen fra sta-

tionære afsnit til korttidsafsnit er der set en til-

svarende konvertering af sygeplejerske- og andre

plejepersonalestillinger til stillinger på undersø-

gelses- og behandlingsafsnit, dagafsnit eller am-

bulatorier (9f). Dette er ikke politisk og organisa-

torisk blevet anset for problematisk, måske fordi

sygepleje ud fra dette perspektiv netop anses for

at være den samme uanset konteksten. Det er an-

taget, at sygeplejersker med eksempelvis specia-

lekundskab er fuldt ud kompetente til arbejdet i

disse nye korttidskontekster (9f). Spørgsmålet er


26

dog, hvor godt sygeplejerskegruppen egentlig har

været klædt på til dette skift af kontekst?

At være sygeplejerske i et korttidsafsnit kræ-

ver ingen specialuddannelse, hvilket eksempelvis

er påkrævet for sundhedsplejersker, anæstesi- og

hygiejnesygeplejersker (9g). Oplæringen til syge-

pleje i korttidsafsnit består af lokaloplæring i de

specifikke afsnit. Det manglende krav om spe-

cialuddannelse for sygeplejersker i korttidsafsnit

synes igen at understrege den politiske og orga-

nisatoriske opfattelse af, at sygepleje anses for at

være den samme uanset konteksten. Et spørgs-

mål, der dukker op, er, om sygepleje i korttidsaf-

snit grundlæggende kan forstås som værende den

samme sygepleje som den, der udøves på statio-

nære afsnit, blot med kortere tid til rådighed?

Baseret på udvikling af sygeplejefaget (10,11)

fokuseres der i sygepleje på relationelle og med-

menneskelige aspekter. Idealet er at skræddersy en

sygepleje, der tilpasses den individuelle patients

forventninger og behov (12-14). Ved rokering fra

stationære afsnit til korttidsafsnit tyder meget på,

at sygeplejersker, måske ureflekteret, har videre-

ført denne idealmåde at tænke og udøve sygepleje

på. Sygeplejersker stræber stadigt efter tid og rum

til at lære patienten at kende, så en efter deres me-

ning omsorgsfuld, medmenneskelig og relationel

sygepleje kan tilrettelægges. Netop dette med at

have tid og rum til at lære patienten at kende har

vist sig at være problematisk at opnå i de højtek-

nologiske korttidsafsnit, hvor fokus overvejende

opleves at være på produktivitet og effektiv res-

sourceudnyttelse (12-14). Dette synes at lede

frem til spørgsmål om, hvad det egentlig vil sige

at lære patienten at kende i denne kontekst? Hvor

godt skal sygeplejersken kende patienten, og hvad

skal hun nødvendigvis vide om ham, for at kunne

hjælpe ham bedst og mest sikkert igennem under-

søgelse/behandling? Ligeledes synes det relevant

at sætte spørgsmålstegn ved, om korttidssygepleje

egentlig kan anvendes som en fællesbetegnelse for

al sygepleje, der udøves på korttidsafsnit? Er for-

ståelse af korttidssygepleje i et daghospital, hvor

patienter får kemoterapi (14), eksempelvis di-

rekte sammenlignelig med forståelse af den kort-

tidssygepleje, som udøves på et radiologisk afsnit

(41)? Og hvad med forståelse af sygepleje på et af

de mange sygeplejerskeledede ambulatorier, som

igennem de sidste år er blevet indført i flere lande

(48)? Hvilke udfordringer og krav stiller det til sy-

gepleje og den rolle, som sygeplejersken indtager

i denne kontekst? Dette ved man endnu intet om,

og derfor efterlyses forskning på også dette felt.

Disse mange spørgsmål kan ikke besvares

vha. eksisterende litteratur, da området forsk-

ningsmæssigt er mangelfuld belyst. Derfor er

korttidssygepleje netop nu genstand for nærme-

re undersøgelse (49).

Sygeplejersker i korttidsafsnit står tydeligvis

over for forskellige krav og forventninger til den

sygepleje, de skal udøve.

Politisk og organisatorisk (25a+b, 26-28) er

der krav om, at der arbejdes for og med høj pro-

duktivitet, høj professionalitet og høj kvalitet.

Det forventes, at sygeplejersker udvikler deres

kliniske og sygdomsfaglige kompetencer, så de

kan assistere lægen og lede patienten sikkert gen-

nem patientforløbet.

Sygeplejerskers egne krav til arbejdet handler

grundlæggende om at kunne udøve en relatio-

nel, medmenneskelig og omsorgsfuld sygepleje.

De forventer tid og rum til at lære patienten at

kende, og til, at sygepleje ikke tidsmæssigt må

blive udkonkurreret af de mange instrumentelle

opgaver, der findes på de højteknologiske kort-

tidsafsnit (12-14).

Patienters forventninger til sygepleje i kort-

tidsafsnit synes at være praktisk orienteret og

handle om sygeplejerskers evne til at hjælpe

patienten sikkert igennem besøget i korttidsaf-

snittet (42). Specielt området med patientfor-

ventninger til sygepleje i korttidsafsnit er man-

gelfuldt belyst og understreger nødvendigheden

af yderligere udforskning.

Disse perspektivers åbenlyst forskellige for-

ventninger til sygepleje i korttidsafsnit syntes at

fordre en diskussion af den grundlæggende for-

ståelse af sygepleje. I forskning som eksempelvis af

Foy & Timmins (12) og Nyström (13) fremstilles

den relationelle og omsorgsfulde sygepleje som


27

den teknisk instrumentelle sygeplejes modpol. Sy-

gepleje omtales som opsplittet i to forskellige for-

mer for sygepleje. Måske er det denne opfattelse af

sygepleje, der skal udfordres. Spørgsmålet er, om

den instrumentelle del reelt set skal opfattes som

en isoleret og en egen form for sygepleje eller deri-

mod som en integreret del i fænomenet sygepleje?

Bjørk & Kirkevold (50) diskuterer denne problem-

stilling i deres model for praktiske færdigheder i

sygepleje. Tidligere forsknings “forsimplede” for-

ståelse af praktiske procedurer udfordres, og de

argumenterer for, at disse derimod kan kendeteg-

nes af kompleksitet på mange niveauer. Barnard &

Sandelowski (51) diskuterer ligeledes forståelsen

af instrumentel sygepleje og argumenterer for, at

denne ikke er relationel og medmenneskelig syge-

plejes modsætning, men derimod en måde hvorpå

relationel og medmenneskelig sygepleje kan medi-

eres. Kunne der måske være tale om, at relationel

og omsorgsfuld sygepleje reelt set udtrykkes gen-

nem den instrumentelle sygepleje i korttids afsnit?

Denne forståelse af den instrumentelle syge-

pleje som kompleks og en integreret del af fæ-

nomenet sygepleje er ligeledes genstand for nær-

mere undersøgelse (49).

KonklusionKorttidsafsnit udgør i dag en væsentlig del af

sundhedsvæsenets kontekst. Fænomenet kort-

tidsafsnit anvendes om vidt forskellige afsnit,

men på trods af dette findes fænomenet ikke

nærmere indkredset. Derimod synes korttidsaf-

snit at være en social konstruktion, der beskrives

ud fra den kontekst, det eksisterer i. Det var ikke

muligt at finde politiske eller organisatoriske

redegørelser bag udviklingen af korttidsafsnit.

Derimod syntes udviklingen at have baggrund

i den teknologiske og medicinske udvikling, de

øgede forventninger fra befolkningen samt øn-

sket om effektiv ressourceudnyttelse og sam-

fundsøkonomisk ansvarlighed.

Forståelsen af korttidssygepleje afhænger af

det perspektiv, som denne beskrives ud fra. Me-

get forenklet anses sygepleje i et politisk og orga-

nisatorisk perspektiv som et af mange redskaber

i behandlingen af patienten. I et sygeplejerske-

perspektiv er fokus på relationelle og medmen-

neskelige aspekter, og endelig peger den spar-

somme forskning på, at patienters forventninger

handler om at blive hjulpet trygt og sikkert gen-

nem besøget i korttidsafsnittet.

Dette litteraturstudie resulterede i flere

spørgsmål, bl.a. meget fundamentale spørgsmål

om, hvad sygepleje egentlig er i et korttidsafsnit?

Og om korttidssygepleje er en egen form for sy-

gepleje, eller om der bare er kortere tid til rådig-

hed til sygepleje i denne kontekst?

Studiet peger på vigtigheden af at undersøge

sygepleje i korttidsafsnit nærmere, herunder at

se på, hvilke forventninger patienter egentlig har

til sygepleje i denne kontekst.

PerspektiveringSpørgsmålet er, om dette studie kan bidrage med

viden om korttidsafsnit og korttidssygepleje,

som kan anvendes i en mere international kon-

tekst, der rækker ud over den “lokale” danske,

som store dele af studiets litteratur stammer fra?

Der blev bevidst valgt at fokusere på det dan-

ske sundhedsvæsen. Dels fordi fænomenerne

korttidsafsnit og korttidssygepleje er opstået i

denne kontekst, dels for at afgrænse forsknings-

feltet. Der findes dog flere fælles træk mellem

udviklingen i det danske sundhedsvæsen og den

udvikling, som sundhedsvæsenet internationalt

set har gennemgået de sidste år. Vi lever i en tek-

nologisk tidsalder, og undersøgelse og behand-

ling bliver stadigt mere avanceret (52). Stationær

virksomhed konverteres til ambulant virksom-

hed og length of stay (LOS) reduceres konstant

(2,4). Endelig findes der gennem akkrediterings-

modellen internationale krav om inddragelse af

patientperspektivet (53). Dette studie bidrager

med viden på et område, der hidtil kun er be-

skrevet sparsomt. Vi mener, at denne viden vil

kunne anvendes til at stille spørgsmål til forstå-

else af korttidsafsnit og korttidssygepleje i såvel

danske som i internationale sammenhænge.


28

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stud.Karin BundgaardKirurgisk Gastroenterologisk AfdelingAarhus SygehusE-mail: [email protected]

Professor, civilingeniør, ph.d. Karl Brian NielsenInstitut for ProduktionDet Teknisk-Naturvidenskabelige FakultetAalborg UniversitetE-mail: [email protected].: 9940 8930

Sygeplejerske, cand.cur., ph.d.Erik Elgaard Sørensen, Forskningsenhed for Klinisk SygeplejeAalborg SygehusE-mail: [email protected].: 9932 6807

LITTERATUR 1. Vinge S. Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæse-

net. Dansk Sundhedsinstitut; 2010. 2. Clarke A, Rosen R. Length of stay. How short

should hospital care be? Eur J Public Health 2001;11(2):166-170.

3. Lynn SE. The development of a time-based nursing information system in dermatology outpatients and day therapy areas. J Nurs Manag 2002;10:153-60.

4. Simpson S, Packer C, Stevens A et al. Predic-ting the impact of new health technologies on average length of stay. Development of a predicted framework. Int J Technol Assess Health Care 2005;21:487-91.

5. Timmins F. Models of care. In: Timmins F, McCabe G (eds.). Day surgery. Contemporary approaches to nursing care. Chichester: Wiley Blackwell; 2009:19-46.

6. Indenrigs- og Sundhedsministeriet: www.im.dk/Sundhed

a. Sundhedssektoren i tal 2007 (besøgt d. 30.08.10). b. DRG-leksikon. www.im.dk/ (besøgt d. 09.09.10). 7. www.hvidovrehospital.dk (besøgt d. 30.09.10). 8. www.jobzonen.dk (besøgt d. 30.09.10).

9. Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk a. www.sst.dk/Planlaegning_og_bling/DRG (be-

søgt d. 27.08.07). b. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Lovbekendt-

gørelse nr. 913 af 13. juli 2010 c. www.sst.dk/Udgivelser.aspx (besøgt d. 09.09.10). d. Screening. Hvorfor, hvornår, hvordan? 1990

(besøgt d. 09.09.10). e. Fostervandsundersøgelser og moderkagebiop-

sier. 1992 (besøgt d. 09.09.10). f. Dagkirurgi i Danmark. Status og udviklingsmu-

ligheder. 2000 (besøgt d. 09.09.10). g. Specialiseringer i sygeplejen – udvikling af en

fælles begrebsramme. 2009 (besøgt d.09.09.10). 10. Madsen JM, Frederiksen K. Kald eller profession.

Forskellige opfattelser mellem kald og profession. Vård i Norden 2008;28:36-40.

11. Kirkevold M. Videnskab for praksis. København: Gads Forlag; 2003.

12. Foy R, Timmins F. Improving communication in day surgery settings. Nurs Stand 2004;19:37-42.

13. Nyström M, Dahlberg K, Carlsson G. Non caring encounters at an emergency care unit – a life-world hermeneutic analysis of an efficiency-driven organization. Int J Nurs Stud 2003;40:761-9

14. Mcilfatrick S, Sullivan K, McKenna H. Nursing the clinic vs. nursing the patient: nurses experience of day hospital chemotherapy services. J Clin Nurs 2006;15:1170-8.

15. www.medrek.dk (besøgt d. 12.12.08). 16. www.regionshospitalet-viborg.dk (besøgt d. 12.12.08). 17. www.siaweb.dk (besøgt d. 12.12.08). 18. Polit DF, Beck CT, Hungler BP. Essentials of nurs-

ing research: Methods, appraisal and utilization. 5th ed. Lippincott Williams & Wilkins; 2001.

19. Maunsbach M, Lunde IM. Udvælgelse i kvalitativ forskning. I: Lunde IM, Ramhøj P (red.). Huma-nistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag; 2003:142-54.

20. Hammersley M, Atkinson P. Feltmetodikk. Grundlaget for feltarbeid og feltforskning. Oslo: Gyldendahl Akademisk Forlag; 2007.

21. Van Manen M. Researching lived experience. Human science for an action sensitive pedagogy. London:The University of Western Ontario; 2007.


29

22. Downe-Wamboldt B. Content analysis: Method, applications and issues. Health Care Women Int 1992;13:313-21.

23. Sandelowski M. Focus on research methods. Whatever happened to qualitative description? Res Nurs Health 2000;23:334-40.

24. Abraham E, Gejel I, Hall EOC. Mellemmåltid til underernæringstruede patienter. Klinisk Sygepleje 2009:23:41-6.

25. Danske Regioner. www.regioner.dk/Publikationer a. Ambulantområdet i focus. 2006. b. Kvalitet i regionerne. Danske Regioner mener:

En samlet strategi for ambulant behandling. 2007. c. Styr på sygehusvæsenet. Derfor stiger udgif-

terne. Sådan kan væksten holdes nede. 2010. 26. Den Danske Kvalitetsreform. www.kvalitetsreform.

dk (besøgt d.12.12.08) 27. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundheds-

væsenet, IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel; 2009 28. Dansk Sygeplejeråd. Dansk Sygeplejeråd håndbog; 2009. 29. AAACN American Academy of Ambulatory Care

Nursing. Ambulatory Care Nursing Administra-tion and Practice Standards; 2007.

30. Nelson S, Gordon S. The complexities of care. Nursing reconsidered. New York: Cornell University Press; 2006.

31. Freil M, Lorentzen J, Rasmussen L et al. Patientop-levet kvalitet belyst ved to nationale undersøgelser. Ugeskr Læger 2005;167:4375-4379.

32. Timm HU. Patienttilfredshedsundersøgelser. Tids-skrift for Dansk Sundhedsvæsen 1994;(6):244-249.

33. Rasmussen NK. Faldgruber og vanskeligheder ved spørgeskemaundersøgelser. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 1994;(6):250-257.

34. Center for kvalitetsudvikling. Patienttilfredshed – re-sultat af en målrettet indsats. Region Midtjylland; 2008.

35. Kleeberg UR, Feyer P, Günther W et al. Patient satisfaction in outpatient cancer care: a prospective survey using The PASQUC® questionnaire. Sup-port Cancer Care 2008:16:947-54.

36. Jenkinson C, Coulter A, Bruster S et al. Patients’ experiences and satisfaction with health care: results of a questionnaire study of specific aspects of care. Qual Saf Health Care 2002;11:335-9.

37. Williams B. Patient satisfaction: A valid concept? Soc Sci Med 1994:38(4):509-516.

38. Staniszewska S, Ahmed L. The concept of expectation and satisfaction: do they capture the way patient value their care? J Adv Nurs 1998:29.

39. Sitzia J, Wood N. Patient satisfaction: A review of is-sues and concepts. Socl Sci Med 1997;45:1829-1843.

40. Kravitz RL, Callahan EJ, Azari R et al. Assessing patients’ expectations in ambulatory medical practice. Does the measurement approach make a difference. J Gen Intern Med 1997:12:67-72.

41. Murphy F. Understanding the humanistic interac-tion with medical imaging technology. Radiograp-hy 2001;7:193-201.

42. Allan HT. Nursing the clinic, being there and hovering: ways of caring in a British fertility unit. J Adv Nurs; 2002:38:86-90.

43. Sørensen EE, Delmar C, Petersen B. Leading nur-ses in dire straits: head nurses navigation between nursing and leadership roles. J Nurs Manag. DOI: 10.1111/j.1365-2834.2011.01212.x

44. Heede D. Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. København: Museum Tusculanums Forlag; 2004.

45. Sørensen EE. Sygeplejefaglig ledelse. En empi-risk undersøgelse af samspil mellem ledelse og faglighed i ledende sygeplejerskers praksis i dansk sygehusvæsen. Det Sundhedsvidenskabelige Fakul-tet, Aarhus Universitet; 2006.

46. Lægeforeningen. Lægen i den funktionsbærende enhed. www.ugeskriftet.dk/ Pjecer og rapporter. Februar 2000.

47. Steenberg D. Den funktionsbærende enhed. Syge-plejersken 2000; 2.

48. Mastal MF. Ambulatory care nursing: Growth as a professional specialty. Nurs Econ 2010;28,267-75.

49. Bundgaard K. Kort & Godt? En empirisk under-søgelse af patienters forventninger til sygepleje i korttidsafsnit. www.foksy.dk

50. Bjørk IT, Kirkevold M. From simplicity to comple-xity: developing a model for practical skill perfor-mance in nursing. J Clin Nurs 2000;9:620-31.

51. Barnard A, Sandelowski M. Technology and humane nursing care: (ir)reconcilable or invented difference? J Adv Nurs 2000,34:367-75.

52. Crocker C, Timmons S. The role of technology in critical care nursing. J Adv Nurs 2009;65:52-61.

53. The Joint Commission. www.jcrinc.com (Besøgt d. 01.12.10).


Documents

Klinisk Sygepleje - Kort Og Godt