Tid - som forestilling i samfund og sygepleje

  • Published on
    20-Jan-2017

  • View
    230

  • Download
    0

Transcript

Kandidatspeciale Tid - som forestilling i samfund og sygepleje eller Fortllingen om hvordan den moderne sygepleje kom i lommen p tiden af Kirsten stergaard Nielsen ________________________________________________________________________________________________ Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet nr. 167/2008 KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE Navn: Kirsten stergaard Nielsen Modul: Kandidat speciale Mned og r: Marts 2004 Vejleder: Birthe D. Pedersen Tid - som forestilling i samfund og sygepleje eller Fortllingen om hvordan den moderne sygepleje kom i lommen p tiden Afdeling for Sygeplejevidenskab Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Hegh-Guldbergs Gade 6A Bygning 1633 8000 rhus C Copyright Kirsten stergaard Nielsen og Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Elektronisk udgivelse p http://www.folkesundhed.au.dk/kandidatspecialer ISSN 1602-1541. ISBN 978-87-92261-35-9 Dette kandidatspeciale har i 2004 udgjort grundlaget for tildeling af kandidatgraden i sygepleje (cand.cur.) ved Aarhus Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE Dansk resum: Tid - som forestilling i samfund og sygepleje ......................................... 3 English Summary: The Time Concept in Society and Nursing........................................ 4 1.1. Indledning................................................................................................................. 5 1.2. Baggrund og problembeskrivelse ............................................................................. 5 1.3. Begrebet tid som udgangspunkt for litteratursgning............................................ 7 1.4. Afgrnsning, forml og undersgelsesomrder ....................................................... 8 2 Metode ................................................................................................................... 11 2.1. Vedrrende det teoretiske afsnit om tid og tidsopfattelser ..................................... 11 2.2 Vedr. det teoretiske afsnit om Vestens rationalitet................................................. 13 2.3 Vedr. det teoretiske afsnit om Vestens disciplinering ............................................ 13 2.4. Vedr. de historiske kilder i det empiriske afsnit ..................................................... 13 Frste del teoretisk afsnit ........................................................................................ 15 3. Det teoretiske afsnit om tid og tidsopfattelser ................................................... 15 3.1 Tiden i sproget ........................................................................................................ 15 3.2 Forskellige generelle fortolkninger af tid ............................................................... 16 3.3 Liner tid / kronologisk tid .................................................................................... 17 3.4. Cyklisk tid / cirkulr tid / rytmisk tid .................................................................... 18 3.5. Tid som en relationel og kvalitativ strrelse .......................................................... 20 3.6. Tidslige begreber i Biblen ...................................................................................... 22 3.7. Tid som en absolut og kvantitativ strrelse ............................................................ 24 3.7.1. Tid som tal ........................................................................................................... 25 3.8. Opgave-orienteret tid kontra arbejds-tid................................................................. 26 3.9. Skematisk oversigt over tidsangivelser som analyseramme................................... 26 4. Teoretisk afsnit om Vestens rationalitet og disciplinering ............................... 29 4.1. Vestens rationalitet set ud fra Max Weber ............................................................. 29 4.2. Vestens disciplinering set ud fra Michel Foucault ................................................. 34 4.3. Skematisk oversigt over udvalgte begreber som analyseramme ............................ 38 Anden del empirisk afsnit....................................................................................... 40 5. Analytisk diskussion af Oldtidens samfund og omsorgstilbud......................... 40 5.1. Tid - kontra arbejde og opgaver ............................................................................. 40 5.2. Tid - kontra tro og rationalitet ................................................................................ 46 5.3. Tid - kontra mling og disciplinering ..................................................................... 52 5.4. Sammenfatning af Oldtiden.................................................................................... 58 6. Analytisk diskussion af Middelaldersamfund og omsorgstilbud ..................... 60 6.1. Tid - kontra arbejde og opgaver ............................................................................. 60 6.2. Tid - kontra tro og rationalitet ................................................................................ 65 6.3. Tid - kontra mling og disciplinering ..................................................................... 70 6.4. Sammenfatning af Middelalderen .......................................................................... 80 7. Analytisk diskussion af Nyere Tids samfund og sygepleje ............................... 82 7.1. Tid - kontra arbejde og opgaver ............................................................................. 82 7.2. Tid - kontra tro og rationalitet ................................................................................ 89 7.3. Tid - kontra mling og disciplinering ..................................................................... 96 7.4. Sammenfatning af Nyere Tid ............................................................................... 104 1 8. Diskussion af opgavens resultater frt op til nutiden...................................... 1068.1 Tid - kontra arbejde og opgaver ........................................................................... 106 8.2. Tid - kontra tro og rationalitet .............................................................................. 110 8.3. Tid - kontra mling og disciplinering ................................................................... 112 9. Konklusion .......................................................................................................... 116 10. Perspektivering ................................................................................................... 119 Litteraturliste .............................................................................................................. 121 Inklusiv samlede slutnoter (s.125-144) 2 Dansk resum: Tid - som forestilling i samfund og sygepleje - fortllingen om hvordan den moderne sygepleje kom i lommen p tiden Gennem de sidste rtier har danske sygeplejersker givet udtryk for en get arbejdsmssig belastning p grund af manglende tid og udbredt travlhed, hvilket synes at stemme overens med det moderne samfunds kollektive fortolkning af begrebet tid. Da den tidslige dagsorden typisk sttes af nogen eller af noget, kan tidsperspektivet siges at indg i et netvrk af fornuft og magt. Dette speciale sigter mod at undersge fnomenet TID som betydningsbrende faktor i Vestens samfund og sygepleje gennem Oldtid, Middelalder og Nyere tid med henblik p at diskutere den kulturhistoriske baggrund for den nutidige tidsforstelse og dens indvirkning p tid og travlhed i moderne sygepleje. Specialet er struktureret i to dele: I det teoretiske afsnit defineres begrebet tid ved hjlp af forskellige tidsteorier. Udvalgte analyseredskaber om tid suppleres dernst med andre vedrrende rationalitet og disciplinering ud fra teorier af Max Weber og Michel Foucault. I det empiriske afsnit analyseres og diskuteres historiske kilder om samfund og sygepleje ved hjlp af de udledte analyseredskaber. Der inddrages tekster, der omhandler samfund og sygepleje i Oldtid, Middelalder og Nyere tid. I hver tidsperiode behandles materialet ud fra temaerne arbejde og opgaver, tro og rationalitet, disciplinering og tidsmling. Afslutningsvis fres diskussionen op til vor tid for at blive sat i spil med udsagn, der viser den moderne sygeplejes forhold til tid og travlhed. Fra et kulturhistorisk perspektiv ser det ud til at baggrunden for moderne udnyttelse af tiden skifter fra simpel ndvendighed - over variationer i kaldet - til nutidens nske om rentabel effektivitet. Det konkluderes at Vestens sygepleje er vokset frem af kristen etik, asketisk arbejdskald og militr disciplin med klostret, fngslet og fabrikken som forbilleder for det moderne sygehus. Som flge heraf er tiden blevet en produktionsfaktor og en begrnset ressource, hvilket fremmer oplevelsen af hjt tempo og tidspres. Samlet set konkluderes det derfor at tiden i den moderne sygepleje er en social og abstrakt konstruktion, der understtter den linere og fremadrettede tid, men nedtoner de tidsopfattelser som knytter sig til kroppens naturlige rytmer og omsorgens vsen. Opgaven diskuterer den nye "tidsnd om tiden" - og de mulige konsekvenser, den mtte have for fremtidens sygepleje. Forhbentlig kan opgavens tidslige omdrejningspunkt og brede perspektiv bidrage til nye overvejelser i sprgsmlet om hvordan den moderne sygepleje er kommet i lommen p tiden? 3 English Summary: The Time Concept in Society and Nursing - how modern Nursing became dominated by the Clock? Over the last decades Danish nurses have felt a steady increase of work-related pressure due to lack of time and busy schedules. This can be seen as reflecting the modern Societys concept of time management and hectic lifestyle. As the daily time-agenda is usually set by someone or something, the time perspective could be part of a structure built on rationalism and power. This assignment aims to investigate the phenomena 'Time' as a significant factor in the Western society and modern nursing through Ancient Time, the Middle Ages, and Modern Time. It also brings to debate the cultural and historical background for the modern understanding of time and its impacts on time-management in modern nursing. The assignment is divided into two parts: A Theoretical Part, where a definition of 'Time' is introduced by using different time-theories. Then these time-analytical tools are being complimented by a theory about rationalism from Max Weber, and a theory about disciplinary from Michel Foucault. A Literary Part, which analyses and debates historical material on society and nursing using the mentioned analytical tools. Different literature on the Dark Ages, the Middle Ages and Modern Time is included, and the material is processed and presented in each time-period according to the following themes: work and duties; belief and rationalism; plus discipline and time-measurement. The discussion is lead to modern time where it is compared with statements highlighting the understanding of time-management within modern nursing. Seen from a cultural perspective, it appears that the reason to strive for better use of time has developed from pure necessity to today's aim of feasible effectiveness. Signs are found that Western nursing of today grew from Christian ethics, ascetic call of duty, and military discipline. The monastery, the prison and the factory have become role-models for modern hospitals. Due to this development time is now an element of production and a limited resource which enforce the feeling being pressured for time. In conclusion, the aspect of time for the modern nurse is seen as an abstract element including the forward pointing timeline, without flexible time as one could wish when dealing with care and the natural rhythm of the human body. The assignment also points out the modern spirit of time and its consequences for future nursing. The time-oriented focus and broad perspective might open up the possibility of raising further questions as "How modern nursing came to be dominated by the Clock?" 4 1.1. Indledning Dette speciale omhandler fnomenet tid som betydningsbrende faktor i samfund og sygepleje. Mit ml er at undersge, hvordan skiftende tidsforestillinger har prget Vestens samfund og de mennesker, der har ydet pleje og omsorg gennem tiden. Begrebet TID kan forsts som en flles grundbetingelse for menneskers sociale liv og levned (Landes,1983; Eriksen,1999). Dermed kan mennesket ses som et kulturelt og historisk vsen under indflydelse af den aktuelle tidsforstelse. I forlngelse heraf sigter denne opgave mod at afdkke opkomsten af den tidsopfattelse, der synes at prge moderne sygepleje ud fra den kultur-historiske baggrund for nutidens hndtering af tid og travlhed. Tid til rdighed rummer muligheden for at vlge hvad og hvem der skal bruges tid p, men denne dagsorden sttes typisk af nogen eller af noget, hvorfor tidsperspektivet kan siges at indg i et netvrk af viden og magt. Filosoffen Michel Foucault, hvis vrker omtales som muldvarpearbejde, havde til hensigt at f den sikre jord til at gynge under det moderne menneske (Heede,1992:8). Inspireret heraf sger denne opgave at rokke lidt ved sygeplejens tidsmssige jordbund via en undersgelse af de tidslige sandheder, som nutidens tilvrelse og selvforstelse synes at bygge p. Ved at stte fokus p hvordan tidsperspektiv har pvirket holdninger og handlinger i vores kultur og samfund, bl.a. via tidsmlere, nsker jeg at bidrage til strre bevidsthed om sygeplejens medansvar for tidens indhold og kvalitet 1.2. Baggrund og problembeskrivelse Min interesse for tid og tidsopfattelser er blevet skrpet i lbet af mit kandidatstudie1), hvor jeg har arbejdet med fnomenet tid i flere opgaver (stergaard Nielsen,1995a, 1995b,1995c,1996). De senere r har jeg nrmet mig et kulturhistorisk perspektiv, forstrket af den norske filosof Trond Berg Eriksen som inspirationskilde (Eriksen, 1999). Undervejs har jeg erfaret, at tiden bde praktisk og teoretisk synes at vre et mangfoldigt fnomen. Det vkker genklang til min egen opvkst p Mors, hvor man med forskellige aktiviteter indenfor ttte familierelationer forholdt sig mere til tidens indhold og den aktuelle situation end til prcise klokketider. Jeg har siden undret mig over hvor forskellig tid kan opfattes og prioriteres, f.eks. fra en Mors til storbyen 5 rhus eller fra den ene person til den anden. Forskellen mellem tidsopfattelser verden over2) ses f.eks. tydeligt, hvis et menneske fra kultur uden sproglige begreber for tid eller travlhed oplever Vestens tempo (Guttormsen,1996:18). Men indenfor samme kultur mdes mennesker som regel med s store forventninger om flles tidsforstelse, at det nrmest er en selvflge (Bech-Jrgensen,1994). Derfor vil eventuelle afvigelser have afgrende indflydelse p det sociale samspil og kommunikation mennesker imellem (ibid., Sacks,1994; Normann,1992). I forlngelse heraf har jeg tidligere behandlet tiden ud fra hvordan den kan opleves indenfor et fnomenologisk perspektiv (stergaard Nielsen,1995a,1995b,1995c,1996). I dette speciale har jeg imidlertid taget det udgangspunkt, at tiden opfattes forskelligt i forskellige tid og rum, herunder i forskellige kulturer og subkulturer. Jeg vil antage, at sdanne forskelle ogs gr sig gldende indenfor plejefeltets mange arbejdsomrder. Her synes hver subkultur at afspejle sin version af tid og rytme, hvilket f.eks. viser sig i forskellen mellem en kirurgisk afdeling og en langtidsmedicinsk afdeling mellem en intensiv specialeaf-deling og hjemmeplejen - eller mellem et hospital og et hospice. Efter 20 rs klinisk erfaring er det mit indtryk, at mangel p tid i dagens sygepleje er en udbredt opfattelse og derfor synes nrmere udredning af de herskende forestillinger om tid gennem tiden ganske relevant for faget. Opfattelsen finder sttte hos psykolog Kitty Dencker, der finder det moderne sundhedsvsen domineret af en udbredt forestilling om travlhed (Fjordbo, 1995:18). Som specialist i psykisk arbejdsmilj ser hun danske sygeplejersker som en faggruppe, hvor tiden opleves som et problem med frustration og stress til flge. I forlngelse af det foregende m definitioner p mangel p tid og travlhed antages at vre afstukket indenfor den enkelte afdelingskultur i en kollektiv tidsopfattelse. Denne udlgning stttes af et antropologisk studie p en onkologisk afdeling, hvor sygeplejersker p det frste morgenmde diskuterer om det bliver en travl eller rolig dag (Hansen,1995:55-71). Uanset om deres fornemmelse viser sig at holde stik med virkeligheden eller ej, fastholder personalet det frste indtryk af dagen. Det ses ogs at - til trods for sygeplejerskernes udtalte lngsel efter at have bedre tid hos patienterne - synes de alligevel at prioritere oprydning og administrative opgaver hjere end omsorg og patientkontakt p de stille dage. Hermed synes personalets oplevelse af travlhed ikke umiddelbart at st ml med de faktiske forhold, idet deres udsagn om travlhed og 6 mangel p tid jvnligt blev set brugt som undskyldning for ikke at yde den patient-omsorg, som man ellers nsker sig tid til p de travle dage. Disse sygeplejerskers idealopfattelse af tiden i sygeplejen synes alts ikke at afspejle sig i deres handlinger. Iflge Hansen siger informanternes tale og handlen, tavshed og passivitet mere end de selv ved, hvorfor hun tolker sygeplejerskernes kommunikation om travlhed som reprsentative udsagn af kollektiv relevans i det danske samfund (ibid:18+58). I hendes fortolkning betyder det med andre ord, at de onkologiske sygeplejersker udtrykker en opfattelse af tid, der stemmer overens med samfundets kollektive fortolkning af tid og travlhed. Sygeplejen i Danmark er en offentlig disciplin og som sdan pvirkelig af samfundets skiftende vrdier og holdninger, der har afsmittende effekt p aktrernes forestillinger om tid i forhold til pleje, omsorg og behandling. Man kan sledes sige, at den sygeplejefaglige identitet opbygges gennem en socialisering under indflydelse af indre og ydre faktorer, hvor en generel forestilling om tid slr igennem fra flere sider. 1.3. Begrebet tid som udgangspunkt for litteratursgning At fnomenet tid er et udbredt fnomen, der frister til mange forskellige udlgninger og betydninger, fremgr klart, nr man forsger at efterspore litteratur om emnet. Derfor giver en systematisk sgning i de gngse databaser efter ordet tid oftest firecifrede resultater. Indtil for et par r siden gav kombinationen tid og sygepleje i SOL til gengld kun en enkelt dansk henvisning, nemlig til min egen artikel Det ulydige ben - en analyse af krop i tid og rum fra 1996. Siden synes interessen for tid generelt at vre stigende hos akademiske sygeplejersker, men sjldent som hovedemne. Dog har Jytte Petersen i sin specialeafhandling fra 2002 diskuteret det krydspres af tider, som smbrnsforldre giver udtryk for at skulle hndtere. Desuden har flere sygeplejersker integreret det tidslige perspektiv som en del af strre publikationer, uden at det dermed fremgr af titlen. Hertil hrer bl.a. Helle Ploug Hansen og Kari Martinsen, der har introduceret min kandidatrgang til tiden via deres forelsninger, med livlige diskussioner til flge. Begge disse akademiske sygeplejersker har ogs behandlet tids-perspektivet i deres udgivelser. Det samme glder Birthe D. Pedersen, der i sin Ph.D.-afhandling (1999) forholder sig til tiden som den afspejler sig i fortllingen. Bde Lisbeth Due Madsen (1997) og Kirsten Halskov Madsen (1999) har valgt at bruge deres 7 erfaringer fra hospice til at medtnke fnomenet tid i forhold til det dende menneske som del af deres specialer. P artikelsiden er kun fundet f eksempler, der diskuterer tid som fnomen, alts ikke som noget konkret i forhold til bl.a. struktur, organisering og lnforhandling. Her kan f.eks. nvnes Kirsten Eeg (1989) om tid som erkendelse, Bente Persson (1989) om tid i ledelse og Edith Mark, der har diskuteret tidsopfattelsen i relation til jeg-svage mennesker (1998). Kombinationen af flere sgeord kan skrpes og suppleres med en international sgning p tid. Derigennem har jeg fundet frem til en undersgelse, der synes at tage udgangspunkt i en lignende undren som min, nemlig Susan Waterworths artikel om tidsstrategier i sygeplejepraksis (2003). Men her behandles tid i et klinisk relateret og nutidig projekt, hvilket synes mere i trd med Birte Bech-Jrgensens samfundsmssige diskussion i artiklen Usdvanlige tidsstrategier (2002). Det ser sledes ikke ud til at andre skulle have behandlet emnet tid i forhold til samfund og sygepleje i et kulturhistorisk perspektiv p linje med dette speciale, s jeg har fundet det ganske relevant at udforske tid som et parallelt fnomen i samfund og sygepleje. 1.4. Afgrnsning, forml og undersgelsesomrder Ud fra problembeskrivelsen ser det ud til at selve opfattelsen af tid er knyttet til en hjere prioritering af tiden som struktur mere end af tiden som indhold. Jeg har tidligere arbejdet med en antagelse om sygeplejerskens dilemma i grnselandet mellem den rationelle og strukturerede tidsudnyttelse - og den ustrukturerede opgavecentrerede omsorgstid, hvor patientens tidsoplevelse spiller en naturlig rolle (stergaard Nielsen, 1995c:10). Det virker stadig relevant at sprge om en sdan udlgning kan forklare skismaet mellem de fortravlede sygeplejerskers oplevelse af travlhed - og deres drm om den ideelle sygepleje, der synes at g bagom ryggen p dem? Noget tyder p at oplevelsen af travlhed har revet sig ls fra den opgaverelaterede omsorg; samtidig med at ydre krav om tid som effektivitet er begyndt at dominere de blde omsorgsvrdier i hospitalssygeplejen. Derfor vil jeg arbejde med fnomenet tid ud fra den antagelse, at vor nutidige hndtering af tid kan ses som et resultat af religise, politiske og kulturelle faktorer, der har vret under pvirkning af viden og magt gennem tiden. Sledes forstet vil etablering og udvikling af et samfund integrere bestemte forestillinger om 8 tid. Jeg har ladet mig inspirere til et kulturhistorisk perspektiv for at se nrmere p den tidsmssige udvikling, der har prget Vesten siden de frste kultursamfund og frem til i dag. Jeg nsker p den mde at undersge baggrunden for den udvikling, der har frt til den moderne tidsforstelse og dens pvirkning af den moderne sygepleje. Mit forml med dette speciale er derfor flgende.. ..at undersge fnomenet TID som betydningsbrende faktor i Vestens samfund og sygepleje gennem Oldtid, Middelalder og Nyere tid med henblik p at diskutere den kulturhistoriske baggrund for den nutidige tidsforstelse og dens indvirkning p tid og travlhed i moderne sygepleje Denne opgave forholder sig primrt til Vesten, bde som ramme for den moderne sygepleje, men ogs som det kulturelle ophav, der rummer en sregen rationalitet og disciplinerings-tendens i forhold til alle andre kulturer (Weber,1995; Foucault,1994). Desuden synes den tidsmssige udvikling i Vesten at adskille sig markant fra andre civilisationer (Landes,1983). Min analyse vil derfor koncentrere sig om Vestens udvikling gennem Oldtid, Middelalder og Nyere Tid i en kronologisk og historisk fremstilling. De tre tidsperioder er afgrnset sledes: OLDTID3) defineres som tiden fra ca. 2-3000 r f.Kr. til omkring r 500 e.Kr. MIDDELALDER4) defineres som tiden fra ca. r 500 til omkring r 1500. NYERE TID5) defineres som tiden fra ca. r 1500 til omkring r 1900 Denne inddeling af disse tidsperioder er baseret p en verdenshistorisk baggrund (Hertel,1985). Jeg erkender at et s stort historisk spnd ger risikoen for at overse variationer, der mtte vre afhngig af tid, sted og kultur. Desuden dkker begrebet udvikling over ujvne forlb i forskellige tempi, hvorfor et historisk perspektiv vil vre prget af flydende overgange6). Alligevel har jeg valgt at behandle kilderne p et generelt plan for hermed at kunne male udviklingen op med brede penselstrg i forsg p at give et samlet billede af det tidslige perspektiv indenfor denne opgaves ret begrnsede omfang. 9 Det skal desuden ppeges at analysen afsluttes ved indgangen til det 20.rh., hvilket jeg har valgt ud fra den betragtning, at det kan vre svrt at studere ens egen samtidige kultur p grund af skaldte blinde pletter. Sdanne indforstede selvflgeligheder kan svkke den klarhed, som udforskning af fortiden gerne skulle bibringe om baggrunden for - og mske dannelsen af - nutidens forestillinger om tid. Lignende metode-overvejelser ses hos to svenske kultur-etnologer, der har undersgt gennembruddet af moderne civilisation; herunder den moderne tidsforstelse i Sverige (Frykman & Lfgren,1994:11). At min analysen afsluttes med 1800-tallet er valgt for at lgge afstand til min egen tid - og dermed ogs til det aktuelle syn p tid i samfund og sygepleje, men i det afsluttende kapitel vil jeg trkke trden op til i dag for at diskutere den aktuelle tidsforstelse og dens indvirkning p nutidens samfund og sygepleje. Tidsteoretisk kan den moderne tids tid opfattes som et produkt af en civilisationsproces, hvor den til enhver tid herskende fornuft vil krve en bestemt omgang med tiden. Derfor har jeg valgt at fortolke og diskutere tid som betydningsbrende faktor i samfund og sygepleje ved at inddele hver af de nvnte tre tidsepoker i tre gennemgende analyseomrder ud fra temaerne arbejde og opgaver; tro og rationalitet; mling og disciplin; der alle analyseres og diskuteres i forhold til henholdsvis samfund og i sygepleje. Undervejs sttes tiden i spil med den rationalitet og disciplinering, som synes at herske gennem de tre tidsepoker. For at kunne uddybe dette har jeg valgt at supplere de tidsteoretiske udlgninger med to klassiske teorier, der p hver sin mde behandler Moderniteten som baggrund for de nuvrende tidsmssige krav. Til at konkretisere undersgelsen yderligere vil flgende undersgelsesomrder vre styrende for processen: Hvordan kan tid forsts? Hvordan kan Vestens rationalitet forsts? Hvordan kan Vestens disciplinering forsts? Hvordan afspejler tid, rationalitet og disciplinering sig i temaerne arbejde og opgaver, tro og rationalitet; mling og disciplinering i henholdsvis samfund og sygepleje, gldende for perioderne Oldtid - Middelalder - og Nyere Tid? Hvordan kan nutidens sygepleje diskuteres i lyset af denne undersgelse? 10 2 Metode For at opfylde ovenstende forml er opgaven struktureret i to dele: Frste del omhandler den teoretiske baggrund ud fra forskellige tilgange. Indledningsvis beskrives tid ved hjlp af forskellige klassiske tidsteorier. Da den tidslige dagsorden typisk sttes af nogen eller noget, kan tidsperspektivet siges at vre indlejret i et netvrk af fornuft og magt. Derfor beskrives moderne rationalitet og disciplinering i Vesten med reference til henholdsvis Max Weber og Michel Foucaults teorier. Ud fra disse teoriafsnit udledes nogle analysebegreber til den videre bearbejdning af tidsforstelsen i de valgte epoker Oldtid, Middelalder og Nyere Tid. Anden del er empirisk og bygger p litteratur. Hertil er valgt en metode, der kombinerer analyse med fortolkning og diskussion i en fortlbende proces. Som empiri er inddraget forskellige historiske kilder, der menes at kunne sige noget om de tidslige forestillinger, som har domineret samfund og sygepleje i henholdsvis Oldtid, Middelalder og Nyere Tid. Gennem bearbejdning af dette empiriske materiale analyseres og diskuteres hver tidsepoke ved hjlp af de udvalgte analyseredskaber vedrrende tid, rationalitet og disciplinering. Undervejs i processen sttes fokus p temaerne arbejde og opgaver, tro og rationalitet; mling og disciplinering for hver tidsepoke. Herefter vil opgaven blive afrundet med en sammenfattende diskussion, der fres op til nutidige problemstillinger. Konklusionen tjener til at opsummere det udledte resultat af tid og tidsopfattelser i samfund og sygepleje. Via perspektiveringen sttes opgavens resultat i relation til hvad man kunne kalde for den nye "tidsnd om tiden" - og de konsekvenser, som den ser ud til at kunne f for den fremtidige sygepleje. 2.1. Vedrrende det teoretiske afsnit om tid og tidsopfattelser I det frste afsnit, der er inspireret af idhistorie, prsenteres nogle tidsopfattelser, som skal illustrere et forlb gennem tiden. Teoriafsnittet er sammenskrevet af tidsteoretiske kilder, som jeg har fundet reprsentative og klassiske i deres fremstilling af forskellige tidsopfattelser af generel karakter. Eksempelvis inddrages David Landes (professor i konomihistorie), der som den frste har koblet tidsmlingens kulturhistorie sammen 11 med samfundets konomiske, videnskabelige og teknologiske udvikling. Andre hovedkilder er Thompson (1967), Eriksen (1999), Husen (1988), hrstrm (1995) og Glamann (1998) m.fl. Gennem rtusinder har universets og naturens regelmssige kredslb vret menneskets vrktj til mling af tiden, s sammenlignet hermed m mekaniske urvrker betragtes som meget sene opfindelser, der kan henfres til begrebet artefakter7). Tidsopfattelsen er konstant blevet omdefineret i forhold til den mde, man aktuelt mler og forholder sig til tid p. Derfor menes forskellige tidsmlere at tilfre hver deres mde at anskueliggre tiden p (Eriksen,1999:7). Da instrumenter, kronologier og metaforer sledes ikke kan kaldes neutrale fnomener, m selv de mest enkle tidsmlende instrumenter kunne tilskrives at pvirke mennesket til umrkelige ndringer i tankegang, holdninger og vaner (Glamann,1998:41). Dvs. at den herskende tidsforestilling udvikler sig i takt med den aktuelle mde at mle tiden p, hvilket har stor indflydelse p, hvordan vi lever og oplever verden, bde som borger i et samfund og som udvende sygeplejerske. Jeg har derfor taget disse overvejelser til efterretning ved at integrere tidsmlingens udviklingshistorie i min analyse som en faktor, der kan vre med til at illustrere den gngse forstelse af tid gennem en given periode. Sledes vil jeg antage at behovet for og brugen af tidsmlere kan vre med til at afspejle periodens rationalitet og disciplinering, der netop er nogle af opgavens kernepunkter. I slutningen af dette teorikapitel vil de udledte analysebegreber om tid blive prsenteret i skemaform. Ud fra de tidsteoretiske kilder ses at Vestens tidsopfattelse pvirkes gennem tiden af religise, politiske og kulturelle faktorer, der ogs rummer viden og magt. Det synes isr at vre de forandringer, der slog igennem efter Reformationen8), som har fet stor betydning for den mde, som vi i dag opfatter tid p. Derfor har jeg sgt teorier, der tager udgangspunkt i den periode, hvor industrialisering og sekularisering for alvor bryder igennem, dvs. den skaldte Modernitet. Med dette gennembrud ses en vrdi-stning af tid, der forlader sig p arbejdsdisciplin og overvgning. Udviklingen synes at afspejle en kamp om vidensmagt, der udmntes i en bestemt fornuft og en get kontrol i samfundet gennem styring af tiden, som derfor ogs vil omfatte sygeplejen. Det vil sledes fortsat vre det tidslige perspektiv, der er baggrunden for at medtnke Webers teori om Vestens rationalitet og Foucaults teori om Vestens moderne disciplinering i 12 opgavens andet teoriafsnit. 2.2 Vedr. det teoretiske afsnit om Vestens rationalitet Med fokus p den moderne rationalitet har jeg valgt at inddrage Max Weber, bl.a. fordi hans sociologiske vrker kan fremhves i tidslig sammenhng. Han tilskriver den nye tidsorganisering og tidsdisciplin en afgrende rolle for den moderne opfattelse af social rationalitet (Eriksen,1999:116). I sit vrk Den Protestantiske Etik og Kapitalismens nd (1920/1995) undersger Weber sledes Modernitetens baggrund med fokus p den religise overbevisning i forhold til tidsopfattelse, arbejdsmoral og rationalitet. Desuden overvejer han den kulturelle udvikling og disciplinering, s han synes at falde godt sammen med denne opgaves indgangsvinkel. 2.3 Vedr. det teoretiske afsnit om Vestens disciplinering Med fokus p den moderne disciplinering har jeg valgt at inddrage Michel Foucault, bl.a. fordi hans idehistoriske vrker kan ses som kulturelle udforskninger af den verden og den tid, som vi lever i. I bogen Overvgning og Straf (1977/1994) behandles Modernitetens baggrund som en udvikling, der afspejler flere parallelle linjer, der alle kan siges at bygge p nogle disciplinerende metoder, som pvirker menneskers oplevelse af tid og rum. Herudfra vil jeg antage, at den viden og magt, som formr at stte sig igennem, er bestemmende for hvilken logik og tidsopfattelse, der kommer til orde i bde samfund og sygepleje. Foucault kan derfor vre med til at indkredse de tankemssige overgange, der afslrer sig i diskursen omkring et fnomen som tid. Da han ogs inviterer til en undren over egen kultur ved at tage afst i fornuften (Heede,1992:8), synes han at vre en ligevrdig partner til Weber og en hjlp til at holde nutidens tidsforestilling p fornuftsmssig afstand i denne opgave. I slutningen af teorikapitlet prsenteres udledte analyseredskaber fra Weber og Foucault i skemaform. 2.4. Vedr. de historiske kilder i det empiriske afsnit Som empirisk materiale til beskrivelse af Oldtid, Middelalder og Nyere Tid er valgt en variation af historiske kilder. Samfundets udvikling behandles bl.a. ud fra Weber 13 (1972,1995), Foucault (1994,2000), Thompson (1967), Landes (1983) og Eriksen (1999). Desuden har jeg gennemget forskelligt materiale for at finde udsagn, som kan fortlle noget om den tidslige dimension i sygeplejen i en kulturhistorisk sammenhng, men det lange tidsperspektiv har begrnset udvalget. Til belysning af den fr-moderne sygepleje har jeg primrt valgt Wyller (1969) og Petersen (1928). Til belysning af Nyere Tid inddrages Martinsen (1976,1977,1978,1984,1991), Petersen (1988), Bork (1997) og Abel-Smidt (1960). Desuden har jeg afsgt medicinens historie, som dog m karakteriseres ved at behandle sygeplejens andel meget kort ved sjldne lejligheder, hvorfor Gotfredsen (1969) og Porter (2000) primrt er baggrundslitteratur. Den moderne sygeplejes fdsel for 150 r siden henlgges til sygeplejens skaldte traditionsfase (Frost,1985:6). I denne tidsepoke medvirker Florence Nightingale (kaldet den moderne sygeplejes moder) i hj grad til fagets dannelse. Da hun tillige var en strk personlighed og en flittig skribent, har jeg medtaget nogle af hendes udsagn til illustration af tidslige aspekter fra dette tidspunkt for sygeplejens fdsel. Afslutningsvis skal om slutnoterne bemrkes, at det er et bevidst valg fra min side, nr opgaven udgives med s fyldigt notemateriale9). Jeg har fundet det naturligt for den kulturhistoriske vinkel at medtage forskellige henvisninger som baggrund for min bearbejdning, der ogs omfatter tidtagningens historie. Det skal dog understreges, at opgaven er sdan konstrueret, at den kan gennemlses i sammenhng uden slutnoter. 14 Frste del teoretisk afsnit 3. Det teoretiske afsnit om tid og tidsopfattelser Siden Oldtiden har tid inspireret til utallige udlgninger. I det flgende teorikapitel prsenteres beskrivelser af generel karakter som baggrund for at udlgge tid som et kulturhistorisk fnomen i samfund og sygepleje. Efter nogle sproglige overvejelser flger et udvalg af klassiske fortolkninger for at stte moderne tidsopfattelser i perspektiv. De udvalgte tidsbegreber, der indgr som analyseredskaber i opgaven, sammenfattes i et skema til sidst. 3.1 Tiden i sproget Fnomenet tid har inspireret bde lgmand og videnskabsfolk, men forsg p at definere tid frer altid til inddragelse af andre begreber. Hermed fremstr tid som et grundlggende begreb, der ikke kan reduceres yderligere, men tvrtimod m udfoldes for at opn bredere forstelse (hrstrm,1995:1). Alle samfund og kulturer menes til alle tider at have omfattet forestillinger om tid, men selve tidsopfattelsen udtrykkes p vidt forskellig vis. Derfor vil mennesker opleve tid og udtrykke tid som medlem af en bestemt kultur under pvirkning af den herskende tidsopfattelse i en bestemt periode (Frykman & Lfgren,1994). Begrebet tid synes at pirre menneskers nysgerrighed som en gde, der ikke kan forklares p fyldestgrende vis. Det er ikke nyt, at sgen efter entydig forstelse frer til nsket om at beskrive tid. For 1600 r siden formulerede St. Augustin10) et klassisk paradoks, som vi stadig kan undre os over i dag: For hvad er tid? Hvem kan overhovedet begribe det i sin tanke, s han kan fremstille det i ord? Hvad er p den anden side mere kendt i daglig tale end ordet tid? Vi forstr udmrket, nr vi selv siger det, og ogs nr vi hrer en anden sige det. Hvad er s tid? Hvis ingen sprger mig om det, ved jeg det. Hvis jeg skal forklare det for en, der sprger, ved jeg det ikke (Augustin's bekendelser, Damsholt,1988:229) Citatet afspejler et evigt aktuelt erkendelsesproblem, nemlig det at definere tiden (Landes,1983:1). Lad os indledningsvis se p, hvordan tid formidles via sproget. Begrebet tid ses f.eks. som et punkt (det er tid at g); en periode (p farfars tid) eller en proces (det bliver bedre med tiden), men ogs som kvantitativ og mlbar (et 15 minut) eller kvalitativ og indholdsmttet (en skn tid). Den udbredte brug af symbolik i sproget er af kollektiv karakter - og s bredt accepteret, at man nppe bemrker, hvordan den abstrakte fornemmelse af tid omskrives til en materiel eller personliggjort forestilling af tid. Mennesket oplever ogs tiden p en mde, der ikke altid lader sig indfange i en sproglig formel eller en definitiv forstelse. Her hjlper sproget til at stte oplevelser i system indenfor de givne rammer ved hjlp af en kronologisk beskrivelse, der faststter begivenhedernes indbyrdes forhold i en bestemt rkkeflge. Sproget kan formidle minder fra den forgangne tid med nutidige oplevelser og/eller forventninger til den kommende tid. Vi kan fornemme at tiden hnger sammen og alligevel falder i afsnit, der gr over i hinanden (Glamann,1998:68). Ofte forsger vi at stte struktur p tiden gennem begreber som "tids-rum", der i overfrt betydning henviser til en tidslig strkning (et rhundrede, en epoke eller en tidsalder). Vi prver ogs at gre tiden mere hndgribelig ved at tillgge den rumlige eller matematiske egenskaber, f.eks. ved at beskrive tiden som kort eller lang - og udlgge den som en linje eller en cirkel. Men selvom vi taler om "tidens strm" og "tidens kar", siger det reelt intet om dens hastighed eller fylde (Lundmark,1983:16). Sdanne generelle udtryk dkker over bde reelle og abstrakte forbindelser mellem sprog og virkelighed. Dermed synes tiden og dens fortolkninger at vre integreret i vore sproglige ord og udtryk, f.eks. ses begrebet arbejde som almindelig substitut for begrebet tid (Asplund,1983:117). Et arbejde, der tager lang tid, kan beskrives som vanskeligt eller anstrengende; mens et arbejde, der er hurtigt overstet, betegnes som let eller muligt. Sledes kan sproglige formuleringer vise sig at dkke over nogle uklare beskrivelser, der rummer tidslige modstninger, metaforer eller analogier. 3.2 Forskellige generelle fortolkninger af tid Et samfunds udvikling pvirkes af den herskende viden og holdning, hvor den tidslige dimension har stor indflydelse p vores erkendelse. Tidens idhistorie peger p, at udviklingen hnger sammen med personer og hndelser, opfindelser og tilfldigheder, som afspejler den kulturelle sgen efter holdbare definitioner p tid. Der skelnes typisk 16 mellem tre former for tid: en matematisk, en fysisk og en oplevet tid11). Denne opgave forholder sig isr til de matematisk-visuelle udformninger af tid i form af en ret linje (evt. en talrkke) eller en cirkel. De to modeller symboliserer forskellige tidsopfattelser, f.eks. sttter den linere model en fremadrettet og liner forstelse, hvor tidens gang fremstr som kronologisk og uigenkaldelig. En cirkulr model styrker derimod forestillingen om, at tiden gr i ring, s samme tidspunkt eller hndelse fr mulighed for at vende tilbage som udtryk for en cirkulr eller cyklisk forstelse. Da netop disse to symboler henviser til forskellige kulturelle forsg p at visualisere tiden, vil jeg i det efterflgende uddybe liner og cirkulr/ cyklisk tid nrmere: 3.3 Liner tid / kronologisk tid Den linere tidsopfattelse knytter an til forestillingen om, at tiden flger en slags lineal, hvor alle begivenheder indgr i rkkeflge (Pedersen,1992:41). I klassisk tidshistorisk perspektiv anses liner tid for at vre langt ldre end klokketid, selvom menneskets livserfaringer bidrager til en liner forstelse ud fra fornemmelsen af, at tiden gr ubnhrligt fremad12): I linjesymbolet er alle tidspunkter og begivenheder ordnet i et fr, et samtidig med og et efter. Pilen peger entydigt i en bestemt retning og i vor daglige orientering bruger vi dette grundlggende kronologiske trk i tallse forhold, bl.a. ved en umiddelbar afgrelse af rsagssammenhnge. Skal A have forrsaget B, kan B ikke ligge forud for A p skalaen. Elementrt, min kre Watson (Glamann,1998:69) Opfattelsen af tid som en pil eller en lang linje, der strkker sig bde fremad og bagud, medvirker sledes til en skelnen mellem nutid, fortid og fremtid, der ogs rummer en rsags-virkningsforklaring. En liner tidsforstelse kan bde tilbyde det enkelte menneske en selvbiografisk dimension p sit eget liv - og det sociale fllesskab (samfundet) en historisk dimension (Husen,1988:59). Til trods for forestillingen om en liner tid i rationelt ordnede sekvenser, fungerer menneskets bevidsthed dog nppe efter en sdan systematik (Lundmark,1983:132; Aveni,1990:3; Hgh,1994:258). Det er mere sandsynligt, at vi i vores bevidsthed tidsfster forskellige begivenheder i et indbyrdes forhold, uafhngig af ur, kalender og tidslinje. Derfor vil den sproglige 17 formidling af tidslige oplevelser vre tt knyttet til det kulturbundne udtryk: "The absolute chronology called history is thrust upon me by the ways of modern, industrialized, scientific society. It conflicts with the way I naturally want to think about the past - purely as a sequence of events that happened in a particular order, like knots on a long string that run from my origin to the present" (Aveni,1990:4) Det moderne menneske har med andre ord lrt at indrette sig efter ydre forventninger om en liner tidslogik ud fra en historisk og kronologisk rkkeflge for at fremme kommunikationen. Den flles konstruktion af fortid - nutid fremtid skal sikre mod at ens personlige fortllinger fremstr som et tidsligt kaos for andre. De sidste 3-400 r har Vesten videreudviklet den linere tidskonstruktion ved at afstte begivenheder som punkter p en lige, ubrudt tidslinje med sigte mod en grnsels horisont (Lundmark,1983:133-134). Moderne tidsregning fremstr derfor som en kontinuerlig linje med inddelte intervaller13) og grnselse dimensioner14), isr efter at bl.a. geologerne har erklret Vestens tidslinje for ben i begge ender (Glamann,1998:33). 3.4. Cyklisk tid / cirkulr tid / rytmisk tid Den cirkulre tidsopfattelse knytter an til forestillingen om tid som et kredslb. Derfor er cirklen et naturligt symbol for cirkulr tid, der i denne opgave ligestilles med cyklisk tid15). Denne tidsopfattelse defineres typisk ud fra naturens vekslende rytme og indhold: Nature is the great time-giver (zeitgeber), and all of us, without exception, live by natures clock. Night follow day; day, night; and each year brings its succession of seasons. These cycles are imprinted on just about every living thing in what are called circadian (about a day) and circannual biological rhythms. They are stamped in our flesh and blood; they persist even when we are cut off from time cues, they mark us as earthlings (Landes,1983:15) Landes lader forst at mennesket, ligesom alle andre jordiske skabninger, er underlagt de naturbundne rytmer, hvorfor den cykliske tidsopfattelse anses for menneskehedens mest oprindelige16) (Husen,1988:59-60). Cyklisk tid forbindes ofte med primitive samfund og kosmiske religioner, men ogs det moderne menneske indretter mange handlinger efter naturens rytmer. Det glder isr, nr de daglige greml er situations-bundne, s opgaven definerer sin ndvendighed undervejs. I tidligere kulturer og mindre komplekse samfund ses arbejdet integreret i den traditionelle livsfrelse, der indretter 18 sig efter naturens cyklus. I vor tid knytter tanken sig sr til friluftsaktiviteter som jagt, fiskeri og agerbrug, men kan ogs relateres til f.eks. omsorgsopgaver. En sdan tidsopfattelse, hvor det er opgaven, der definerer tiden, betegnes som task-oriented time (Thompson,1967:38). Denne skaldte opgave-orienterede tid, hvor de daglige opgaver viser sig som naturlige ndvendigheder, menes at falde os mere naturligt end fnomenet arbejdstid (ibid.). Denne pstand stttes af, at dgnets og rets rytmer er indkodet i alt levende og styret af et skaldt biologisk ur. Med denne indre zeitgeber kan organismernes livsprocesser reguleres uden ydre pvirkninger, selvom biologiske ure oftest synkroniserer sig med omgivelserne i forhold til lys og mrke (Glamann, 1998:40). Den cykliske tid, herunder den biologiske og herunder kroppens tid, sttes i relation til de rytmiske svingninger i svel naturen og universet, svel som i selve livet: I den cykliske tidsopfattelse opleves tiden som en rytmisk svingning mellem modstninger: dag/nat, sommer/vinter, fdsel/dd, sulten/mt. Tiden opfattes ikke som en tom varighed, der kan mles i sig selv, men som en kontrast mellem nogle indholdsbestemte strrelser. Tiden og dens indhold skelnes ikke fra hinanden (Husen,1988:59) Hermed fremstr den cykliske tidsopfattelse som en rytmisk strrelse, der defineres ud fra sit indhold - og derfor ikke kan vre tom og abstrakt. Naturens system af skiftende hndelser i kontinuerlig cyklus17) menes at have inspireret vore forfdre til en kosmisk tidsopfattelse med orientering mod universet. Tanken om tid som en cirkel viser sig bl.a. i de gamle grkeres18) id om altings genkomst, der har sit udgangspunkt i sammenhngen mellem tid og himmellegemers bevgelser (hrstrm,1995:8-9). Kosmiske religioner rummer typisk en primitiv og mytologisk erkendelse, hvor verdens periodiske fornyelse fremstr som det centrale19). Det menes derfor frst at vre i Nyere Tid, at begrebet cyklisk tid fr sin sproglige mening i sammenligningen med det linere tidsbegreb (Husen,1988:98). Gennem rtusinder har filosoffer diskuteret fnomenet tid, men hvis tid accepteres som et grundlggende begreb, lader det sig ikke definere nrmere ved hjlp af andre begreber. hrstrm opfatter derfor mere de filosofiske forklaringer som betydnings-fulde forsg p at kde tidsbegrebet sammen med andre vsentlige begreber p en oplysende mde (hrstrm,1995:1). Eftersom Vestens kultur har rdder i den grske filosofi og den jdisk-kristne tnkning vil jeg njes med at fremhve nogle f klassiske fortolkninger, der menes at have prget denne udvikling20) i srlig grad: 19 3.5. Tid som en relationel og kvalitativ strrelse For den grske filosof Platon (427-347 f.Kr.) er tiden et billede i bevgelse af Evigheden (ibid.:4-5). Han ser forholdet mellem tid og evighed som et forhold mellem fnomen og id, hvor tiden faststtes med tal ud fra himmellegemers bevgelser. Platon udlgger alt det som vores sanser opfatter, inklusiv verden som tid og rum, som midlertidige kopier af de virkelige fnomener, der anses for evige og ubevgelige. Det fuldkomne tilhrer Gud, mens mennesket forholder sig til en evigtvarende lighed af evighed, selvfornyende til med numerisk prcision at faststte og definere tid (Pedersen,1992:40). Iflge Platon blev verden og tiden til samtidig. Alts var der ingen tid fr verdens skabelse; s dage, mneder og r opstod frst, da Skaberen anbragte himmellegemer til at markere disse tidsenheder. Platons sammenkobling af tid, tal og evighed bner for tiden som en kvantitativ dimension, hvilket tillgges s stor betydning for vor kultur, at Vestens tnkning21) omtales som en fodnote til Platon (Pedersen,1992:40). Hans sammenkdning af tid og univers ses som et gennemgende trk i den europiske idhistorie, der stadig kan udlse filosofiske diskussioner om tidens afhngighed af begivenhederne i verden, ud fra to forskellige traditioner: De, der har fremhvet afhngigheden, siges at have et relationelt syn p tiden, mens de der mener, at tiden bestr uafhngigt af verden og begivenhederne, siges at benytte et begreb om absolut tid (hrstrm,1995:4, original markering) Platons efterflger, den grske filosof Aristoteles (384-322 f.Kr.), tilbyder en anden kompliceret forstelse af tiden som bevgelsens tal med hensyn til fr og efter (ibid.:5). Ogs han ser tiden som en numerisk dimension i relation til himmel-legemernes bevgelse, hvorved bevgelse er lig forandringer i verden. Aristoteles beskrivelser af tiden rummer et stort talmssigt system med kalender og klokkeslt, der kunne lede tanken hen p vores tidsmling. Men han forstr tiden som mere end tal; nemlig som det tllelige aspekt ved den foranderlige verden i betydningen det, der vedrrer fr og efter (ibid.). Han knytter tiden til bevgelser, forandringer og begivenheder, sledes at tiden er ikke det, som man tller med, men derimod snarere det, som tlles (ibid.). Dermed gres tiden afhngig af sit indhold, ogs ved sin mling, og kan sledes udlgges som relationel. 20 Det menes at vre Augustin (354-430 e.Kr.), der smelter Platons ideer sammen med lren fra det Nye Testamente. Dermed introduceres et grsk-kristent tidsbegreb, der med tiden bliver det herskende i Vesten. P linje med Platon mener Augustin, at Gud skabte Himmelen og Jorden samtidig med tid og rum. Hermed fr verden og tiden en flles begyndelse, men den verdslige tid afsluttes, nr Kristus kommer tilbage for at opvkke de dde. Dette synes at fremme en liner tankegang, hvor den aktuelle nutid kun eksisterer i et bestemt jeblik, mens fortid og fremtid findes i sindet. Augustins tidsopfattelse falder i trd med Det Nye Testamente, hvor Jesus beskrives som en historisk person, der skal udfre sin opgave p jorden gennem et kort liv - og dette perspektiv ses overfrt til menneskenes liv. Nr jordisk tid sledes udlgges som liner og begrnset, bliver det mere afgrende, hvordan man bruger og planlgger tiden. Hermed kan de tre nvnte filosoffer fremhves som reprsentanter for forskellige holdninger til tiden som problem: Platon har en idealistisk verdensopfattelse, der antager ideernes verden for virkelig og tiden bliver som en illustration herp. Aristoteles relaterer tid til fysiske kroppes bevgelighed i al almindelighed og forankrer dermed tiden i den materielle verden, selvom hans mlestok for tiden er p himlen. Augustin forholder sig derimod mere fnomenologisk til tiden - og flytter som den frste fokus fra den ydre virkelighed til menneskets oplevelse af den, dvs. fra objektiv mod subjektiv tid. Han finder at tidsproblemets kerne er oplevelsen af dynamisk udveksling mellem datid, nutid og fremtid, eftersom mennesket har evnen til at mindes fortiden (erindring), sanse nutiden (iagttagelse) og forvente fremtiden (forestilling). Iflge Augustin kan disse tre tider opleves i nuet ved at inddrage tiden fr - og tiden efter. Alle tre filosoffer opfatter tiden som relationel, dvs. som en funktion, der forholder sig til noget andet end sig selv. Selvom der i lbet af Antikken ses beskrivelser af tiden med tal, ville den moderne forestilling om en abstrakt tid uden nogen tilknytning til konkrete hndelser have vret ganske uhrt for periodens filosoffer: Her var tiden afhngig af bevgelse og forandring. Man opfattede ikke tiden som noget, der eksisterede i sig selv uafhngigt af begivenhederne i verden. Tiden skulle ses sammen med begivenhederne. Tiden kan og br ikke skilles fra dens indhold (hrstrm,1995:11) 21 3.6. Tidslige begreber i Biblen Kristendommen og den europiske kultur bygger primrt p den grske kultur og dens centrale id om verdensorden (kosmos) - samt p den jdiske kultur, hvor det centrale er Gud som skaberen (von Wright,1992, hrstrm,1995:2). I forlngelse heraf kan Biblen ses som et vidnesbyrd om rtusinders tanker og forestillinger om tid. Bde Jdedom og Kristendom betegnes som historisk orienterede religioner, fordi datering og tidsenheder har spillet en stor rolle lige siden Skabelsesberetningen, til trods for at et egentlig tidsbegreb frst introduceres langt senere (ibid.:6). Herunder ses regnskabet med tiden som en opgave fra Gud med relation til himmellegemerne: "I begyndelsen af Biblen siges det, at sol og mne og stjerne blev sat p himlen for at vre til tegn og faststtelse af hjtider, dage og r" (Mllehave,1993:132). Biblens historiske perspektiv udlgges bl.a. som et hebraisk-jdisk produkt, der smelter mytisk tid og historisk tid sammen til n (Glamann,1998:20). Det tilskrives den tidlige jdedom, at naturens cyklus blev adskilt fra de hebraiske hjtider via pmindelser om vigtige hndelser i det jdiske folks historie (Davies,1987:30). Med troen p Messias og en bedre fremtid flger en ny og handlekraftig tidsopfattelse, der sigter fremad mod sociale og politiske forandringer i stedet for at afvente gentagelser af det allerede forgangne (ibid.). Hermed synes den religise pligt at skulle mindes fortiden at fremme den kronologiske tankegang, der bliver grundlag for Kristendommens linere forstelse af tid som aflser for den cykliske tidsopfattelse. I Biblen stter Gud rammerne for tid og aktiviteter hos dyr og mennesker; s mange sproglige vendinger (f.eks. trngselstid og srgetid) stter tiden i relation til dens indhold, kvalitet og hensigt, ligesom tiden relateres til det enkelte menneskes levetid og livsforlb gennem udtryk som alle mine dage (hrstrm, 1995:6). Biblen rummer ogs eksempler, hvor tiden knyttes til sit indhold ud fra en relationel og konkret tidsforstelse: Bde i det Gamla Testamentets hebreiska och i Nya Testamentets grekiska r de vanligaste orden fr tid just sdana, som anger lmplig eller passande eller bestmd tid (Lundmark,1983:45). At tiden anses for en del af hndelsernes egen natur og derfor kan variere hermed, ses nok tydeligst i Prdikernes Bog, hvor tiden beskrives ud fra sit direkte forhold til begivenheder, oplevelser og handlinger i menneskers liv og levned. Biblen omfatter tiden i menneskenes eksistensform og -vilkr, men ogs Gud handler i tiden, iflge Prdikernes Bog (3:11): 22 Alt har han skabt smukt til rette tid; ogs evigheden har han lagt i deres hjerte, dog sledes, at menneskene hverken fatter det frste eller det sidste af, hvad Gud har virket. Sledes vil vi mennesker aldrig kunne forst, hvordan Guds virke f.eks. indebrer skabelse til rette tid og udtryk som evigheden i mennesket (hrstrm, 1995:7). To grske tidsudtryk, kronos22) og kairos, synes at tilbyde en nuancering af det bibelske tidsbegreb og en mere frugtbar mde at nrme sig det vanskelige forhold mellem tid og evighed (Eriksen,1999:170). I Det Nye Testamente siger Jesus f.eks.: Det tilkommer ikke jer at kende tider (chrons) eller timer (kairos), som Faderen har fastsat af egen magt (Apostlenes Gerninger,1:7). Krnos kan udlgges som tid i al almindelighed, dvs. som varighed og tidspunkter (alts en bestemt tid), mens kairos str for den tid, som p en eller anden mde kan siges at vre speciel, passende eller belejlig; alts den rette tid (hrstrm,1995:7). Hvor begrebet kronos stadig ses i vor tid som udtryk for den konkrete tids mling, via ord som kronik og kronometer; synes begrebet kairos som udtryk for tidens fylde, ikke lngere at vre srlig udbredt. I Det Nye Testamente henviser kairos i forstelsen af det gunstige jeblik bde til betydningen af Guds handling i tiden - og til menneskers handlemuligheder (ibid:8). Paulus skriver f.eks.: Se derfor nje til, hvorledes I vandrer, at det ikke er som uvise, men som vise - s I udnytter det gunstige jeblik (kairos), thi dagene er onde (Paulus brev til Efeserne, 5:15-16). Citatets srlige opmrksomhed p det passende tidspunkt illustrerer, hvordan den nre forbindelse mellem tid og mulighed udtrykkes i Biblen (hrstrm,1995:8). Det synes at rumme en advarsel om at visse chancer ikke kommer igen, hvorfor man risikerer at fortabe sine muligheder. En sdan tankegang kan tnkes at ligge til grund for at tid senere tillgges visse moralske aspekter i religionens navn. I Biblens kosmologi begynder det hele med verdens skabelse og slutter med verdens ende. Den tidsforstelse, der bygger p Jesu Kristi fdsel, liv, dd og opstandelse, udtrykker samme kosmologi (ibid.). Herudfra forsts tiden ikke som en rkke tidsenheder og isolerede hndelser efter hinanden, for hver del af tiden str i forbindelse med Gud, som er evig og uforanderlig. Gud er altid forud for tiden, men alligevel nrvrende i hvert jeblik (ibid.). Biblens tid defineres som t langt tidsforlb, der bde 23 rummer afslutningen p den gamle verdensorden og indledningen til en ny, der definitivt afsluttes med Kristi genkomst p Dommedag (Glamann,1998:19). Endvidere menes Kristendommen at integrere den linere - og nedtone den cirkulre tidsforestilling, fordi visse af Guds handlinger betragtes som s enestende, at de ikke kan gentages23): Derfor kan det bibelske tidsbegreb ikke forenes med de grske forestillinger om altings genkomst og historien som et kredslb. Den bibelske tidsforstelse er liner (hrstrm,1995:10). De to opfattelser, cyklisk tid og liner tid, har dog altid eksisteret - og vil fortsat eksistere side om side (Husen,1988, Davies,1987). Det er derfor fortrinsvis den skiftende vgtning og betydning af deres dominans og integration gennem forskellige tidsepoker, der diskuteres i dette speciales analysedel. 3.7. Tid som en absolut og kvantitativ strrelse Oldtidens relationelle tid kan ses som en kvalitativ tidsopfattelse, der medtnker tidens mling som en kvantitativ ndvendighed. Disse overvejelser synes at medvirke til bning af en abstrakt og absolut tidsopfattelse som en genstandsls id eller forestilling, der er uafhngig af situationen (hrstrm,1995:4). Siden har mange tidsfilosofiske fortolkninger koncentreret sig om disse to uforenelige definitioner: absolut tid og relationel tid (ibid.). Hvor begrebet absolut tid dkker over en tid, som er uafhngig af alverdens hndelser og indhold, dkker begrebet relationel tid over den tid, der ikke kan st alene, fordi tiden anses for at vre afhngig af konkrete begivenheder i verden. Historisk set varer det lnge, fr den relationelle opfattelse fortrnges af den absolutte tid, der i sin reneste form kan defineres som en tid uden relation til hverken ideer, himmellegemer eller mennesker (Lundmark,1983:48). Absolut tid udlgges som en helt eller delvis tom og abstrakt tid, mens den relationelle tid knyttes til indhold og fylde. At det moderne menneske efterhnden har fortrngt den relationelle tid til fordel for en abstrakt og absolut tid, tilskrives almindeligvis Newtons fremstilling af tiden som ren abstraktion fra 1687. Hans beskrivelse af en neutral tid uden retning, der flyder af sig selv uden afbrydelse, udvikles til et idealbegreb indenfor fysikken (Glamann,1998:31). Tanken om en abstrakt tid, der gr sin jvne gang uanset menneskets aktiviteter, kan synes ret mystisk og uforklarlig. Det kunne tnkes at vre baggrunden for Augustins forsg p at forklare tiden som et selvstndigt fnomen, dvs. en objektiv og uafhngig 24 strrelse. Mske netop derfor er et bestemt bibelsted24), der beskriver at sol og mne blev stende p himlen en hel dag, blevet tillagt stor betydning. Skriftstedet synes at vre anledning til rhundreders konflikt blandt de lrde p grund af den iboende modstning mellem Aristoteles teori om himmellegemernes evige bevgelse - og troen p Biblen (Lundmark,1983:49). Vi lever alts i en verden af vidt forskellige tider, der opleves, udtrykkes og mles p forskellig vis. I forlngelse heraf skelnes ogs mellem objektiv og subjektiv tid, hvor den objektive tid knytter sig til en ydre, homogen og mlbar tid, mens den subjektive tid er individuel - og pvirket af hvordan sanser og flelser er integreret i de tidslige hndelser. Den subjektive tid vil sledes vre under pvirkning af naturens rytmer og kroppens biologiske ur, men skal ogs tilpasse sig omgivelsernes objektive tid25) i en social sammenhng. 3.7.1. Tid som tal Vestens kalendersystem, der bde rummer elementer fra Antikken og fra Biblen, kan ses som et produkt af generationers forsg p talmssig udlgning af det temporale forlb. Tal er et vigtigt hjlpemiddel i menneskets bestrbelser p at ordne og strukturere begivenheder, bde i en cyklisk eller liner struktur (hrstrm,1995:10). Antikkens eksperter udrbte26) tidsregningen efter astronomiske oplysninger samt efter en rkke konventioner, der i hj grad var religist og kulturelt bestemt (ibid:15). I den moderne verden beskrives tiden isr ud fra varighed og tidsmssig rkkeflge ved hjlp af timetal, klokkeslt, datoer, mneder og r. Vi indretter os efter den lokale klokketid, der koordineres under en verdenstid. Det kan vre svrt for det moderne menneske at forestille sig en grundig gengivelse af begivenheders forlb uden numeriske angivelser (ibid:10). Tid og tal har da ogs hngt sammen lige siden skiftet mellem dag og nat udgjorde en kalender. Derefter begyndte mennesket at tlle dgnets rytme, der blev udbygget med mnens og rstidens rytmer. Menneskers behov for at faststte tiden med tal afspejler sig isr i kalendere, der kan rumme religise og verdslige begivenheder - og i nsket om mere prcise tidsmlere til at definere tidsrum kvantitativt ud fra tal alene. 25 3.8. Opgave-orienteret tid kontra arbejds-tid Indtil det industrielle samfund fandtes der ikke noget abstrakt begreb for arbejde, eftersom man forholdt sig til de konkrete aktiviteter ud fra en relationel tidsopfattelse (Lundmark,1983:102). Det fr-industrielle menneske indretter sig typisk efter en opgave-orienteret tid, hvor det er selve arbejdsopgaven og dens indhold, der er ml for tiden. Men med industrialiseringen introduceres et nyt begreb, skaldt timed labour, der i denne opgave oversttes til arbejds-tid som udtryk for en begrnset tid, der stter rammen for arbejdsopgaven og dens indhold (Thompson,1967:38; Tornes, 1983:317). Den moderne udlgning af arbejds-tid fremstr som en mlbar, absolut og tom tid, der lader sig definere uafhngigt af sit indhold - i modstning til relationel tid. Det er denne objektive og absolutte tid, der synes at have domineret Vesten de sidste 3-400 r, suppleret af en intens jagt p prcise mlinger og et udbredt nske om at homogenisere tiden. 3.9. Skematisk oversigt over tidsangivelser som analyseramme Det foregende afsnit byder p et udvalg af forskellige mder at forholde sig tidsligt til verden p, der har frt mig til den flgende skematiske sammenfatning af de tidslige beskrivelser, jeg har valgt som reprsentative. Disse vil fremover vre markeret i teksten med kursivskrift i deres egenskab af udvalgte analysebegreber. En sdan fremstilling kan naturligvis kun opfattes som en reduceret udgave af virkeligheden, hvor de forskellige tidsopfattelser sjldent lader sig adskille s kategorisk 26 TIDSANGIVELSE Sammenfattet til analyseredskab i denne opgave CYKLISK TID / CIRKULR / RYTMISK TID Cirkulr tid, der her ligestilles med cyklisk tid, henviser til den traditionelle forestilling af tid som et kredslb - eller en cirkel med cyklus af en vis lngde, der - typisk forsts ud fra de naturlige rytmer i universet - udlgges som et tilbagevendende fnomen - omfatter ogs biologisk og rytmisk tid - ofte knyttes til astronomi og det kosmiske verdensbillede - beskrives ud fra sit konkrete indhold, hvilket afspejler en relationel tidsopfattelse - ses som en proces, der kan rumme bde fortid, nutid og fremtid - kan rumme bde fortid, nutid og fremtid i samme proces LINER TID Liner tid henviser til den moderne forestilling om en kontinuerlig tid som en lige og ubrudt linje med sigte mod fremtiden, der - udlgger tiden som et uigenkaldeligt fnomen - bruges som redskab til at organisere tidspunkter og begivenheder i kronologisk rkkeflge - ogs kan registrere forandringer og sammenhnge - derfor ofte danner grundlag for rsags-virkningsforklaringer - knytter sig til Vestens tidsdimension, som den kommer til udtryk i tidsmling, kalendere og andre planlgningstiltag - ofte beskrives som en abstrakt og talmssig strrelse - lgger op til inddeling i fortid, nutid og fremtid KRONOS Kronos forsts som en tidslig varighed, dvs. tider i betydningen tidsrum - henviser til en afgrnset og mlbar tid af kvantitativ karakter - danner grundlag for begrebet kronologi (tidens mling) KAIROS Kairos forsts som srligt passende tid, en belejlig, gunstig og ret-tidig tid, der - udtrykker en forbindelse mellem den rette tid og mulighed - derfor knytter sig til det rette tidspunkt for en handling - henviser til en fleksibel og situationstilpasset tid af kvalitativ karakter som udtryk for tidens fylde RELATIONEL TID Relationel tid forsts som en tid, der sttes i relation til nogen eller noget, dvs. en fyldt tid, hvor - tiden kan f.eks. forholdes til himmellegemernes bevgelse, til situationen, til forskellige hndelser eller levende organismer - herunder ogs andre mennesker - tiden kobles til dens indhold - tiden fremstr som en kvalitativ strrelse - tiden ogs kan henvise til den levede, konkrete og subjektive tid, der knytter sig til individets erfaringer - samt personlige og sanselige oplevelser 27 ABSOLUT TID / ABSTRAKT TID Absolut tid, der ligestilles med abstrakt tid, forsts som udtryk for en tom tid uden indhold, der - typisk opfattes som altid eksisterende og helt uafhngig af begivenheder og omstndigheder - sledes hverken forholder sig til hndelser eller indhold - kan defineres iflge den moderne fysik som en entydig, universel og uniform tid - derfor knytter sig til fysisk og objektiv tid - kan mles ud fra homogeniserede timer - derfor kan udlgges som en kvantitativ strrelse - omfatter mlbare tider som klokketid og verdenstid TASK-ORIENTED TIME / OPGAVE-ORIENTERET TID Opgave-orienteret tid forsts som en handlingsprget tid, der defineres ud fra sit indhold. Det er selve opgaven og de nrmere omstndigheder, der bestemmer, hvornr man er frdig med sin indsats derfor - udlgges arbejde typisk som en naturlig proces, som indgr i en helhed - falder denne tid mest naturligt ind under cyklisk tidsopfattelse - henvises til noget andet end klokketid - kan tiden sagtens vre uafhngig af en mekanisk tidsmler - knytter den sig til den relationelle tidsforstelse TIMED LABOUR / ARBEJDS-TID Arbejds-tid forsts udfra det moderne udtryk for en afsat tid som ramme for udfrelsen af arbejdsopgaver, hvor - arbejde typisk udlgges som et afgrnset forlb, der ofte har en mlrettet hensigt - denne tid falder mest naturligt ind under liner tidsopfattelse - tiden som regel defineres indenfor et arbejdsgiver-arbejdstager- forhold - tiden derfor ofte betragtes som en konomisk strrelse - tiden medfrer skelnen mellem arbejds-tid - og fri-tid, forstet som ikke-betalt tid - tiden lader sig definere uden nrmere hensyn til sit indhold - tiden derfor knytter sig til den abstrakte tidsforstelse, der oftest udtrykkes i klokketid 28 4. Teoretisk afsnit om Vestens rationalitet og disciplinering I det flgende kapitel fremstilles udviklingen i den vestlige verden via henholdsvis Max Weber og Michel Foucaults tolkninger som supplement til den tidsteoretiske vinkel. 4.1. Vestens rationalitet set ud fra Max Weber Vestens omfattende moderniseringsproces afspejler en rationel omgang med tiden, der pvirker menneskers holdning til liv og arbejde. Denne fornuftsbaserede tidsopfattelse behandles gennem den tyske sociolog Max Weber (1864-1920) og hans teori om den indbyrdes sammenhng mellem moderne videnskab, organiseringsform, konomi og herskende rationalitetstyper. Jeg koncentrerer mig mest om Webers social-religise studie "Den Protestantiske Etik og Kapitalismens nd" (1920/1972/1995), der sandsynliggr en rsags-sammenhng mellem visse trosretninger og den konomiske revolution i Vesten. Webers dristige teser og nye metoder gjorde ham frende indenfor sin tids nye videnskab, sociologi27). Hans intellektuelle bestrbelser synes at dreje sig om sprgsmlet om rationaliteten i de Vesterlandske samfund, idet han udlgger rationalisme (som) et historisk begreb, der indeholder en verden af modstninger (Weber,1995:47). Som flge heraf vil en forestilling om det rationelle afhnge af de herskende grundsynspunkter i ethvert samfund, selvom irrationelle elementer kan opst indenfor sin egen logik. Iflge Weber kan noget ikke vre irrationelt i sig selv; men kun set ud fra et bestemt rationelt synspunkt (ibid.:129). Han ser f.eks. kapitalismens fdsel som en rationel indstilling, der har opprioriteret mlbevidst planlgning, dokumentation og rentabilitet ved hjlp af fornuftsredskaber som eksakt kalkulation og dyrkelse af tekniske muligheder. En sdan struktur findes i Vestens naturvidenskab28) samt konomi og jura, men ses ogs indenfor arkitektur, kunst, musik og litteratur. Desuden forvaltes den sociale orden i samfundet gennem et bureaukrati af embedsmnd i et retsligt system, hvis tendenser ses udbredt til uddannelses- og omsorgsinstitutioner som skolevsen og hospitaler. Sdanne rationelle karaktertrk menes at have domineret Vestens livsfrelse og holdninger de sidste 3-400 r og m dermed ogs have medvirket til en bestemt fortolkning af tid. 29 Set ud fra et tidsligt perspektiv synes Webers pointe at vre, at ingen andre kulturer fremviser en s rendyrket strben efter effektivitet og minimering af tidsspild. Selvom der findes tegn p kapitalistisk forretning til alle tider, tillgges konomiske betingelser en markant strre betydning i nsten alle forhold29) i det moderne samfund. Webers udgangspunkt er en statistisk sammenhng30) mellem trosretning (konfession) og social lagdeling, der peger mod en historisk tendens til protestantisk dominans indenfor skaldt konomisk rationalisme. Den tyske elite indenfor konomi, handel og teknik fremstr som domineret af driftige protestanter gennem generationer31), mens katolikkerne kobles til humanistiske fag eller selvstndige hndvrk. Der spores ogs strre konomisk fremgang i Europas protestantiske omrder end i de katolske. Webers hypotese er at den religise opdragelse har pvirket visse grupper til at vre mere modtagelig for at praktisere en rationel livsfrelse32). Derfor har han undersgt den historiske sammenhng mellem protestantisk tankegang og kapitalisme med fokus p protestantismens indre egenart, som den udtrykker sig i asketisk livsholdning og social organisering hos f.eks. Calvinisterne33). Med det forml at stte specifikke trk ved protestantismen i relation til specifikke trk ved den moderne kapitalisme, konstruerer Weber to ideal-typer34), den protestantiske etik og kapitalismens nd. Da disse begreber indgr som analysebegreber i opgaven, skrpes de her i et tidsligt perspektiv: Reformationen35) giver kaldet en ny betydning ud fra det tyske beruf 36), hvor alle pbydes at udve sit kald indenfor rammerne af ens feudale stand (Larsen,1995:XIV). Denne fortolkning tilskrives den tyske reformator og teolog Martin Luther (1483-1546), som hermed forkaster katolikkernes udgave af det hellige kald, der isolerede prster og munke. Han tildeler kaldet37) en verdslig og selvstndig betydning, hvor mennesket skal finde vej til Guds velbehag ved at opfylde sine jordiske pligter og bevise sin nste-krlighed. Selvom Luthers kaldstanke ikke kan siges at lede direkte til den moderne kapitalisme, fr han koblet det religise ideal sammen med et flittigt liv p Jorden. Tanken udvikler sig videre hos bl.a. Jean Calvin38) (1509-64), der ser kaldsarbejde som et middel at sikre sig bevis p Guds udvlgelse. Iflge Calvinismen opns der vished om egen Frelse gennem et liv i Guds tjeneste, hvor prdestinations-tanken39) bliver et vsentligt motiv for ens gerninger p Jorden (Weber,1995:61-84). Calvinisternes strenge religise regler, der begrnser bde offentlig og privat livsfrelse gennem 30 overvgning af den enkelte, synes at styrke visse reformfolks nske om mere beherskelse. Her fremhves den engelske puritaner Richard Baxter (1615-91) som typisk reprsentant for protestantisk etik (ibid.:103). Hans religis-moralske pbud retter den religise afholdenhed mod alt jordisk gods, hvorved fattigdom gres til udgangspunkt for fromhed. Sdanne anbefalinger, hvor det handler om at sikre sig sin ndestand ved at gre Guds gerninger, s lnge det var dag, synes at medvirke til at spild af tid bliver den principielt vigtigste af alle synder (ibid.:105). Herefter opfattes selskabelighed, overfldig tale, enhver form for luksus; ja, endda svn udover det ndvendige som moralsk forkasteligt, hvilket igen udlser rammer for den rette adfrd og den rette brug af tiden. Sknt en sdan opfattelse endnu ikke forbinder tid med penge, s tillgges tiden en ndelig mervrdi, hvor hver tabt time bliver lig med tid, der kunne have tjent Guds re. Baxters prdiken for hrdt legemligt eller ndeligt arbejde henviser til et i forvejen gennemprvet og vrdsat asketisk middel i Vestens Kirke (ibid.). Det nye er at puritaneren udfrer sit asketiske kaldsarbejde efter en metodisk og logisk systematik ved hjlp af rationelle redskaber som arbejdsdeling og specialisering. Hvis den troende p den mde bruger sin tid og besiddelser til nyttige og ndvendige ting, kan eventuel profit accepteres som Guds gave for veldisponeret arbejde. Hermed bliver det alts tilladt at nyde en kapitalforgelse med den rette beskedne holdning - og netop denne udvikling kan tilskrives stor betydning: den religise vurdering af det rastlse, vedholdende, systematiske verdslige kaldsarbejde som det hjeste asketiske middel og tillige den sikreste og synligste bekrftelse p det genfdte menneske - og dets trosgthed m jo vre den strkest tnkelige lftestang for den livsopfattelse, som vi har betegnet som kapitalismens nd (Weber,1995:115) Heraf ses at Weber udlgger den protestantiske etiks moralske pbud som drivkraften for Vestens konomiske udvikling. Denne moral synes at fremme en kapitalistisk nd, der sigter mod effektiv anvendelse af tiden. Tendensen afspejler sig bl.a. hos de mange arbejdere, som stillede sig til rdighed for den konomiske udnyttelse, bde for Guds og deres egen samvittigheds skyld (ibid.:161; Fivelsdal,1972:XIV). Man kan sige at der pustes liv i kapitalismens nd gennem nogle rentable handlemder, der opfordrer til hrdt arbejde - og tillader troende at profitere p deres handlinger ud fra en bestemt livsfrelse. Samtidig skal den moralske mlestok for en fornuftig omgang med tiden ses i lyset af et nyt markedssystem til sikring af fri udveksling af varer og arbejdskraft, der 31 udvikler sig samtidig med det moderne samfunds organisering i et bureaukratisk system med ansvarsfordeling. Iflge Weber antog religis askese allerede i Antikken en rationel karakter, som afspejler sig i de Vesterlandske munkes virksomhed, selvbeherskelse og etiske overvejelser. I den protestantiske udgave gres arbejde til bevis p troen og tegn p Guds udvlgelse. Den religise askese udvises gennem flittighed, spareiver og et beskedent forbrug, parallelt med en kraftig nedtoning af sanselighed og flelsesudbrud. I takt med at beherskelse, overvgning og kontrol kommer i hjsdet, fremhves selvdisciplin og selvjustits som ideal, s det moderne menneske forventes at handle rationelt og mlrettet frem for flelsesladet og traditionsbundent. Herefter ses det som et ml i sig selv at planlgge og udnytte sin tid til det yderste, hvilket fremmer nsket om at registrere enhver aktivitet som grundlag for udnyttelse af nutiden og planlgning af fremtiden. Sknt protestanternes mlrettede livsfrelse sigter imod Frelsen og Himlen, synes det vigtigste middel alts at vre en metodisk kontrol og styring af tiden p Jorden. Den planmssige disciplinering af den enkeltes liv med fravalg af enhver spontanitet, sanselighed og nydelse, kan i sin ngternhed siges at minde om kapitalistisk bogfring. Sdanne teologiske pbud m tilskrives stor indflydelse p folkekarakteren i en tid, hvor den kristnes sociale position og ndestand i hj grad afhang af Kirkens ndelige magt. Iflge Weber lod de gte tilhngere fra den borgerlige middelklasse p vej op i samfundet sig da ogs frivilligt underkaste dette puritanske tyranni, hvis rationelle ml var beherskelse gennem psykologisk opdragelse. Derfor skulle mennesket overvinde livets naturtilstand ved en gennemfrt kontrol af hvert jeblik og hver handling40). Kravet om klig refleksion synes at opst samtidig med Descartes' udsagn jeg tnker, alts er jeg, hvilket tiltaler de troende puritanere (ibid.:77). Den intense sgen efter systematisk status over det etiske liv fr alts den prcise og puritanske kristne til i modstning til samtidens katolik - at notere og kontrollere sin ndestand. Som flge heraf vil den typiske protestant sigte efter at rationalisere sit jordiske liv med henblik p at forge sin andel af Guds re via orden og kontrol. Hermed ses hverdagsmenneskets etiske praksis sledes ribbet for sin plan- og systemlshed og opbygget til en konsekvent 32 metode for hele livsfrelsen (Weber,1995:76). Den protestantiske etik, der opfordrer til et systematisk liv med arbejdsdisciplin og flid, kan siges at materialisere den ndelige rationelle livsfrelse til en kontant opsparing af kapital. Med tiden blegner de religise bevggrunde til fordel for en konomisk moral, der isr kommer til udtryk hos den amerikanske stats- og finansmand Benjamin Franklin41) (1706-90). Han fremhves som en typisk reprsentant for kapitalismens nd. Franklins agitation afspejler sig gennem hans moralske anbefalinger, som f.eks. i et kendt brev42) til en ung kollega om hvordan et fromt og beskedent menneske br omgs tid og penge: Husk, at tid er penge. Den, der kan tjene ti shillings om dagen ved sit arbejde, men vandrer omkring, eller sidder rkesls hen, halvdelen af dagen, sknt han kun bruger sixpence ved sin adspredelse eller rkeslshed, han br ikke anse dette for den eneste udgift; i virkeligheden har han brugt eller snarere bortkastet, fem shillings tillige (Weber,1995:26) Heraf ses hvordan tidens vrdi relateres til arbejde og udbytte, hvorefter tid kan sttes lig med penge. Det menes at vre en personlig benbaring fra Gud om dydens nytte, der fr Franklin til at lovprise flid, rlighed, punktlighed og njsomhed i sine talrige skrifter. For ham og ligesindede, der er prget af en livsfrelse med askese og klig beskedenhed, fremstr arbejdet som en strre lykke end personlige relationer. Sknt en sdan forpligtigelse kunne minde om Luthers verdslige kaldstanke, er det ikke Guds velsignelse, der er mlet her. I takt med at indtjening af penge bliver den moderne verdens bevis p, hvor dygtig man er til at udfre sin gerning, fortoner det religise indhold sig. Det ser ud til at kapitalismens nd og holdninger flger i klvandet p protestantisk prgede foregangsmnd, der finder det forkasteligt og irrationelt at spilde tiden. Tanken, der spreder sig via handel og industri p angelsaksisk og amerikansk grund, synes at pvirke hele den vestlige udvikling. Herefter bliver menneskers liv, arbejde og tid i stigende grad vurderet ud fra en formlsrationel og konomisk mlestok. Iflge Weber synes den protestantiske etik at medvirke til at tidslig punktlighed og praktisk moralsk livsfrelse fr s stor betydning i Vesten. Den nye etiske holdning ser ud til at medfre et get behov for tidslig disciplinering og overvgning p stort set alle samfundsomrder. Det er denne tendens, jeg vil uddybe med den nste og sidste teori, der p den mde kan siges at vre i forlngelse af Webers analyser: 33 4.2. Vestens disciplinering set ud fra Michel Foucault Den franske filosof og idehistoriker Michel Foucault (1926-84) har analyseret Vestens videns- og magthorisont. Han definerer overgangen til den moderne civilisation som et brud, der breder sig til forskellige omrder i det nye Europa43). Han forstr typisk dt, som er blevet frembragt (dvs. produktet) ud fra selve frembringelsen (dvs. processen). Hermed kan den skaldte historiske udvikling forsts som en fortlling om det domne, hvor mennesket udfolder sin praksis og skaber nye samlivsformer (Aalbk-Nielsen,1993:31). Selvom Foucault kredser om perioden 1650-1850, rummer hans vrker vedkommende kritik af nutidens forestillingsmnstre (Heede,1992:8). Det er min baggrund for at koncentrere mig om hans bog Overvgning og straf (1994, 2002) samt fortolkninger heraf44). Vrket fokuserer p individualiseringen omkring 1750-1825 og beskriver hvordan menneskets krop opfattes og produceres gennem tiden og under forskellige logikker og tidslige perspektiver. Foucault tillgger den ubevidste kontrol af kroppen strre betydning for individets socialisering end den bevidste kontrol (sterberg,1984:14; Eriksen,1989:48) Han lader skiftende militre strategier illustrere hvordan den skjulte og ubevidste handling dresserer kroppen til fjelighed via eksercits, mens lydigheden indlejres i muskler og led. Eksempelvis i 1600-tallet, hvor den ranke landskngt-soldat bevgede kroppen frit og utvungent i en naturlig rytme, hvorefter der breder sig en mere teknisk-mekanisk livsanskuelse til hele samfundet via institutioner som fabrikker og sygehuse, militrvsen og skoler. Som flge heraf synes samfundets aktrer (i dette eksempel arbejdere, plejepersonale, soldater og elever) i stigende grad tvunget til at indordne sig en p forhnd defineret tid og rytme. Iflge Foucault giver et sdant styringsredskab magthaverne mulighed for at behandle kroppen som en maskine med den mekaniske dukke som ideal (sterberg,1984:14). Denne udvikling, der sigter mod mere effektiv udnyttelse af samfundsmassen, synes at blive understttet af en ny organisk-naturlig opfattelse af kroppen, der breder sig samtidig. Selvom Foucaults tnkning er svr at stte i bs45) tillgges han en idehistorisk og sociologisk tnkning om kroppen (sterberg,1984:15). Han str imidlertid for et opgr med den traditionelle forstelse ved at se forskellige frembringelser indenfor en bestemt epoke som styret af underliggende strukturer, via et system af begreber og koder46). Eftersom man i bestemte perioder tnker indenfor givne grnser, bliver der afgrende 34 forskel til andre mder at tnke p i andre epoker. I forlngelse af Foucault kan disciplinering og den ubevidste fjelighed ses som en historisk forudstning for opkomsten af det tekniske industrisamfund og kapitalismens fremmarch siden 1750erne (Heede,1992:103). Disse tiltag synes at styrke en kvantitativ livsanskuelse ud fra tanken om en differentieret helhed, hvor de enkelte kroppe kan individualiseres efter behov. En sdan disciplin fremstr derfor som en taktik, der betragter individet som bde ml og middel for sin udvelse: Den tekniske individfabrikation bestr konkret af ganske enkle og slet skjulte mekanikker som det hierarkiserede blik, den normaliserende sanktion og den srlige kombination af disse, (nemlig) eksaminationen (ibid:106-7). Set fra et tidsmssigt fokus kan man sige, at tiden nedfldes i kroppen gennem indoktrinering af en bestemt tidssans indenfor de rammer, som er defineret af magten. Iflge Foucault forlber denne udvikling parallelt med at offentlig afstraffelse af kroppen erstattes af skjult opdragelse af sjlen: Nr kroppen ikke lenger skal rres, gjenstr sjelen som emne for bot og bedring og botsfengsler (sterberg, 1984:14). Denne rationalitet bag tanken om den moderne straf breder sig efterhnden udenfor fngselsmuren. Samtidig med at den brutale og synlige magt fra de offentlige henrettelser i 1700-tallet omformes til mere raffinerede og usynlige former for disciplin, dukker fngslets principper om indelukning, inddeling, rangering, eksamination, overvgning og bureaukratisering op overalt. Disse metoder har medvirket til at konstruere det disciplinerede subjekt i det moderne samfunds institutioner47). Foucault bruger straffesystemernes reformer som udtryk for at vestlig individualitet langt snarere vokser ud af fngselsvsenets teknikker end af Oplysningstidens humanistiske idealer (Brandt,2002:8). Han tegner et billede af hvordan fngslets barske voldsmonopol p f rtier forvandles til et tvetydigt omsorgsmonopol i samfundet med den hensigt at dressere enhver afviger indenfor en defineret normalitet (Eriksen, 1989:51-52). De nye disciplinre apparater tjener bde til at gre kroppen strk, men ogs til at gre systemets elementer mere fjelig og dermed mere nyttig (Foucault, 1994:194). Den moderne statsmagts sgen efter effektivitet, bde hos det enkelte individ og hos folkemassen, benytter disciplinen for at forhindre, at den nye og formelt frie arbejderklasse vokser sig strkere end sin overmagt (ibid.:193-201). Tidligere magtfulde repressioner aflses af mere raffinerede magtformer, hvor den vestlige 35 individualisme bl.a. fremmes gennem tidslig kontrol: For utnytte menneske-kroppenes tid og krefter maksimalt, anvendes dette sett av metoder: Bruk av tiden, kollektiv dressur, eksersiser, og p samme tid total og detaljert bevoktning. Endvidere m disiplinen ke menneskemengdens sregne nytteeffekt (ibid.:195). Som eksempel p den nye og effektive overvgningsteknik ses en id af Bentham48), det skaldte Panopticon49), hvis indretning gr det muligt for vogterne at overvge alt uden selv at blive set (Brandt,2002:8). Princippet omfatter bevogtning og observation, individualisering og totalisering, isolation og gennemsigtelighed, hvilket let lader sig realisere i fngslet (Foucault,1994:221). Men det altafgrende for en sdan mekanisme synes at ligge i de indesprredes forestilling om konstant overvgning (Rubin,2002:2). Dermed kan Panopticon ikke bare forsts som fngslets idealmodel, men som en generel politisk model, der kan overfres til skoler, anstalter, fabrikker og sygehuse: Panopticon er en enkel og lett anvendelig modell av et samfund som er helt gjennomtrengt og behersket av disiplinre mekanismer (Foucault,1994:187). I det moderne samfund kan den bde tjene til at forbedre fanger, pleje syge, undervise elever og holde arbejdere under opsyn (ibid.:184, stergaard Nielsen,1995b; Siegumfeldt, 1992:43). De disciplinre metoder indgr i en helhed af forskellige instrumenter, metoder, anvendelser, tekniske og arkitektoniske opfindelser, der gr det muligt at ge menneskemngdens nytteeffekt med mindst mulig ulempe for den vrighed, der styrer udnyttelsen (Foucault, 1994:192-195). Foucault udlgger magten som en magt uden subjekter; dvs. som en rkke viljer uden ansigter, der administrerer det store fngselsagtige system. Mens det traditionelle fngsel ekskluderer mennesker, s kan et sdant fngselsagtigt vv50) siges at inkludere mennesket i det moderne samfund, hvor alle overvger alle (Mathiesen, 1994:XVIII). Hos Foucault er fornuft og ufornuft produkter af sociale og historiske betingelser, men ogs produkter af hinanden: All viten, all kunnskap, all fornuft og sandhet hviler p magt-overgrep og ubalance. Fr fornuften ble fornuft, var den overmakt (Eriksen,1989:236). Herudfra kan kundskab sttes lig med vidensmagt, der indebrer retten til at definere Sandheden og i relation til denne opgave dermed retten til at definere hvad man kunne kalde den rette Tidsnd. 36 Iflge Foucault gengiver de forestillinger, der har prget den Vestlige tnkning siden 1700-tallet, nogle metoder, som vi stadig lever under og derfor har svrt ved at gennemskue konsekvenserne af. Hermed er vi omfattet af et udbredt system af begreber og koder, der stter grnser for hvad der kan tales om indenfor rum og tid. Det er baggrunden for at han ofte fokuser p diskurs51) i sine arbejder (Heede,1992:94) Iflge Foucault omfatter disciplinen en rumlig afgrnsning af individerne ud fra forskellige teknikker (Foucault,1994:131). Her ses inddeling af et omrdes rutiner som et vigtigt middel til at organisere celler, pladser og rang. Hermed skabes komplekse rum, der p en og samme tid er arkitektoniske, funktionelle og hierarkiske med henblik p overvgning og styring. Inddeling af rummet giver overblik over arter og tilflde, side om side og alligevel adskilt. I det terapeutiske rum kan man f.eks. individualisere kroppe og sygdomme, svel som de levende og dde52). Nr rummet indrettes sledes at arrangerede opstillinger fungerer som levende tableauer, bliver det muligt at trans-formere en uordentlig, unyttig eller farlig mngde af forskellige emner til en ordnet mngde, der kan vurderes og klassificeres rationelt (ibid.:136). I forlngelse af det rumlige aspekt omfatter effektiv disciplinering ogs en udbredt tidslig afgrnsning af individerne (ibid.:138). Her ses isr opdeling af tiden i definerede og mlbare segmenter som et vrdifuldt redskab for social kontrol. Med andre ord: jo mere man oplser tiden i intervaller, jo flere inddelinger man foretager - og jo bedre opsyn man har med tidens elementer i samfundet; desto hurtigere og lettere kan en handling udfres i det nskede tempo. Menneskelig aktivitet, der ordnes og sttes i rkkeflge, giver vrigheden mulighed for at beherske tiden gennem detaljeret og punktlig kontrol: Kroppens virksomhet mekaniseres og strammes inn ved at ingen del av tiden eller rommet lenger er nytral grunn (Eriksen,1989:50). Disciplinen kan hermed ses som et standardiseringsapparat, der adderer og kapitaliserer tiden, bde hos den enkelte og hos mngden. Den effektive disciplinering krav om absolut udnyttelse af tiden forudstter en opfattelse af tiden som ren potentiale, men stiller ogs krav om en udbredt tidslig lydighed: Tiden bruges, udnyttes, inddeles, skanderes og styres helt ned til mindste enhed. Den totalt strukturerede tid gr det muligt altid at vide hvad samtlige underkastede foretager sig p et givent tidspunkt (Heede,1992:105). 37 Iflge Foucault forfines de disciplinre teknikker yderligere fra 1700-tallet, hvor tiden inddeles i segmenter med henblik p strre udnyttelse. Herefter ses det som et ml i sig selv, at den enkeltes instans tager sigte mod et specificeret punkt. Dokumentationen af de enkeltes indsats skrpes bl.a. gennem analytisk organisering, hvor forskellige elementer kan efterflge hinanden og kombineres p mere kompleks vis. Den nye udvikling forudstter samme fjelighed overfor tid og rum som de gamle munke-fllesskaber, hvis tidsskemaer synes at blive integreret i de moderne institutioner. Her ses tidsdisciplinen yderligere skrpet i takt med indfrelsen af kvarte timer, minutter og sekunder. Sdanne prcise tidsangivelser sttter disciplin, s njagtighed, flid og regelmssighed bliver til vigtige dyder under den disciplinre tidsopfattelse. Herefter kan forskellige rkker af tidslige segmenter sttes ind i en kronologisk rkkeflge efter niveau og rang, der kan kontrolleres ved sammenligning, velse eller eksamination53). De tidslige segmenter gres mlrettede via et planlagt forlb, der eventuelt kan registreres og bedmmes undervejs. En sdan civiliseret disciplin ses f.eks. i reglementet for et parisisk ungdomsfngsel (1838), hvor der minut for minut gres rede for, hvad fangerne skal foretage sig med fastsatte tidspunkter for bn, mltider, arbejde, svn osv. (Foucault,1994:11; Rubin,2002:2) Med Foucault kan eleven, soldaten, arbejderen i en rationaliseret sammenhng forsts som en abstrakt enhed, hvor hvert eneste jeblik og hver eneste bevgelse kan gres til genstand for en effektivisering, der bygger p overvgning og dokumentation. Timeplaner, detaljerede forskrifter og konstant beskftigelse medvirker til at beherske og administrere den tilgngelige samfundsmasse. Iflge Foucault synes arbejdsdeling, specialisering og rationalisering af produktionen generelt at fre et strammere greb om kroppen med sig (Eriksen,1989:50). 4.3. Skematisk oversigt over udvalgte begreber som analyseramme Som afrunding p dette teorikapitel sammenfattes de analyseredskaber, der er udledt af Weber54) og Foucaults55) nglebegreber i det flgende i skemaform. Denne bruges til videre behandling af forskellige mder at opfatte og hndtere tiden p i samfund og sygepleje gennem tiden: 38 Begreber udledt fra Max Weber: Den protestantiske etiks leveregler .. En etisk farvet livsfrelse og arbejdsmoral, hvor tiden defineres ud fra ndelige interesser, sledes at - arbejde og levevis sttes i et planlagt og rationelt system - tiden udnyttes indenfor rammerne af den rette adfrd og dyder som flid, njsomhed, orden og lydighed - hrdt legemligt arbejde ses som et verdsligt kald - profit accepteres som bekrftelse p Guds nde Den kapitalistiske nds leveregler .. En etisk farvet livsfrelse og arbejdsmoral, hvor tiden defineres ud fra konomiske interesser i forlngelse af protestantisk etik, sledes at - tiden planlgges og udnyttes s rationelt som muligt gennem systematik, metodisk registrering og dokumentation - punktlig njagtighed bliver ideal for tidslig disciplinering - mlrettet arbejde ses som et kald i sig selv - tid efterhnden bliver lig med penge Begreber udledt fra Michel Foucault: Principper for RUMLIG disciplinering .. - indhegning og afgrnsning skaber mulighed for disciplin - underinddeling og funktionel placering, hvor hvert individ fr sin egen faste plads - og hver plads rummer et bestemt individ - rangdeling giver hvert element en bestemt plads i en rkkeflge, s alle elementer kan ordnes og cirkulere i et kontrolleret netvrk Principper for TIDSLIG disciplinering .. - faste rammer for brug af tiden, hvor inddeling tvinger bestemte greml ind i en fast rytme - faste rammer for tidens forlb, hvor kroppen tvinges til at lade hvert element i bevgelsen flge en bestemt retning, varighed, rkkeflge og/eller rkkevidde - effektivisering af tiden, hvor tiden bde bruges og udtmmes 39 Anden del empirisk afsnit 5. Analytisk diskussion af Oldtidens samfund og omsorgs-tilbud 5.1. Tid - kontra arbejde og opgaver Begrebet Oldtid dkker bde over et langt tidsrum og et kulturelt udviklingstrin med markante brud i menneskets historie med overgangen fra nomadeliv til fast bosttelse - og overgangen fra spredt agerbrug til samlet civilisation. I rtusinder har generationer af jgere, samlere og bnder vret afhngige af naturens tid og vilkr, der flger himmel-legemer, vind og vejr, flod og ebbe, rstider og afgrder, dyr og jord, hvilket afspejler en rytmisk og cirkulr tid. Oldtidens kultursamfund er koblet til bosttelser56) langs vandveje, hvor det sociale liv har udviklet sig omkring indsamling, jagt, fiskeri og agerbrug (Wyller,1969:13). I det nye fllesskab integreres de daglige arbejdsopgaver, s den enkeltes tid smelter sammen i en kollektiv tid: It is well known that among primitive peoples the measurement of time is commonly related to familiar processes in the cycle of work or of domestic chores (Thompson,1967:58). Heraf ses at hndgribelige og tilbagevendende opgaver knytter sig konkret til oplevelsen af tid. Nr selve opgaven og situationen p den mde definerer tiden, tales der om opgave-orienteret og relationel tid. Antropologiske studier af simple kulturer57) viser, at mennesker i tt pagt med naturen stadig forholder sig sledes til praktiske greml uden at skelne mellem arbejdstid og fritid. Samme tendens ses i fremstillinger af hvordan gamle bondesamfund levede med naturens tid og rytmer58): Det nuvarande har en annan karaktr i allmogetiden n i klocktiden. Nuet i bonde-samhllet r bredare och rymligare n klocktidens nu, som r smalt och trngt. Bde frfluten tid och kommande tid kan sammenstrle i allmogetidens nu Allmogetiden gr p flera plan. Den gr nere i jorden, ovanp jorden och inte minst p himlavalvet. Ibland r dissa klockor koordineade, ibland r de forskjutna i frhllande till varandra. n r det skeendet nere i jorden som anger takten, n skeendet p himlavalvet, osv. (Asplund,1983:102) Heri beskrives bondekulturens tid som afhngig af konkrete hndelser p flere niveauer. Sledes har situationsafhngig tid altid prget folk med tilknytning til naturen, hvor tilvrelsens mange elementer integreres i en relationel tidsopfattelse, der orienterer sig mod nutiden og den allernrmeste fremtid. En jger- og samlerkultur 40 koncentrerer sine aktiviteter om dagens jagt p fde, mens livet begynder forfra r efter r parallelt med naturens kredslb (Husen,1988:70). Da arbejdsprocessen flger de samme love som naturprocessen, er der ogs her tale om et cirkulr og rytmisk tidsforlb. Nr liv og dd afgres her og nu i den aktuelle kamp med naturen, synes langsigtede strategier uden srlig vrdi. Nutidige undersgelser af primitive jgere og samlere viser at begrebet arbejde som flles betegnelse for aktivitet med et bestemt forml for je er ukendt for sdanne kulturer (Husen,1988:73). Arbejdsbegrebet menes frst at vre opstet, da mennesket begynder at dyrke jorden for ca. 10.000 r siden og indfre begrebet trldom59). Ud fra Foucault kan dette ses som frste skridt til at udve den disciplin, han betegner som anti-nomadisk (Foucault,1994:194). Denne udvikling rummer ogs et tidsmssigt brud: Landbruget krver alts planlgning i et langt strre tidsperspektiv end jgerkulturen. Det er ndvendigt at handle formls- og fremtidsrettet, og den enkeltes handlinger har alvorlige langsigtede konsekvenser (Husen,1988:70). Bosttelse og agerdyrkning synes at befordre en liner tidsopfattelse, hvor liner tankegang viser sig som en mlrettet arbejdsproces med rationelle overvejelser. Husen knytter sin udlgning til agerbrugets indbyggede ventetid; fordi bonden m lre at vente., dvs.. - fra han sr til han hster - fra et husdyr er fdt til det er udvokset - og fra investering til resultat (ibid.). En sdan afhngighed af en tidsrelateret modningsproces forudstter visse ressourcer. Den nye landbrugstilvrelse gr det bde muligt og ndvendigt at spare op i vrdier som jord, korn, ssd og husdyr for at eksistere og forsrge familien. Men vrdistning af tid i det gamle bondesamfund kan ikke ligestilles med penge eller kobles til Webers kapitalistiske nd. Det ville krve en (utopisk) konvertering fra den naturbundne tid til urets tid: Allmogetiden r INTE pengar. nskar man konvertera allmogetid till pengar, s mste man frst, som et mellanled, konvertera allmogetid til klocktid (Asplund,1983:113). Beskrivelsen af den gamle bondes tid vil nrmere kunne overfres til Oldtidens liv og levned, hvor en relationel tid med et varieret indhold, der er funderet i hverdagen, rummer en kvalitativ og konkret tidsopfattelse (f.eks. set i modstning til kvantitativ og abstrakt klokketid). Med agerbruget lrer Oldtidens fastboende at overveje aktuelle handlinger med henblik p fremtiden. Denne nye sammenhng mellem tid og nytte ser ud til at fremme forestillingen om en liner tid, der tilbyder overblik fra fortid til fremtid i et spektrum, 41 hvor fortidens erfaringer fr betydning for nutidens aktiviteter i nutiden og fremtidens planlgning. Ud fra Weber kan hensigten i liner tidsopfattelse ses som en spire til det nytteperspektiv, der senere kendetegner protestantisk etik. Sknt der findes tegn p kapitalistiske systemer i Antikkens kulturkreds og gamle asiatiske kultursamfund, synes Vestens sregne ideologi og struktur i kapitalismens nd at vre ukendt i andre kulturer. Oldtidens arbejde og opgaver fremtrder ikke som organiseret eller planlagt, idet selv det ufrie arbejde i arbejdshuse og plantager ikke ses som rationaliseret i moderne forstand (Weber,1995:9). Da man i Oldtiden ikke sigter mod udnyttelse af ressourcerne eller en mlrettet hensigt ud fra markedskonomiske betragtninger60) finder man ikke tegn p den mlrettede rationalitet og kapitalistiske arbejdsform i forhold til tid og arbejde, som vi kender fra vores tid: i Vesten har man tillige i den moderne tid oplevet en helt anden slags kapitalisme, der ikke er opstet noget andet sted p jorden: den rationalt-kapitalistiske organisation af formelt fri arbejdskraft" (ibid., original betoning) Dermed str den moderne form for kapitalisme, der bygger p mlrettet og liner tid som ramme for rationelt arbejde udfrt af frivillige arbejdere, i modstning til Oldtiden, hvor arbejdet var integreret i livet p samme mde som mennesket indgik i naturen. Datidens folk, frie svel som slaver, indrettede sig efter en naturbunden og cyklisk tidsrytme, hvor arbejdet afvikles indenfor de givne muligheder i dgnets lyse timer uden en overordnet tidsmssig eller konomisk ramme. I Oldtidens ny samfundsstruktur med sammenhold og flles ansvar blev handel efterhnden underlagt visse regler, men tid, arbejde og udbytte var fortsat byttevrdier. Efterhnden lrer agerbrugerne at leve med afsavn i nuet mod at sikre fremtiden ved bl.a. at lgge korn til side som ssd i stedet for at bruge det straks (Husen,1988:70). En sdan hensigt kan siges at bne dren for en abstrakt tidsopfattelse som en tnkt forestilling af den betydning, som det konkrete arbejde her og nu kan f for et imaginrt udbytte om flere mneder. Det kan tolkes sdan, at den cykliske tid, som defineres ud fra gentagne processer i en cirkulr forstelse, allerede i Oldtiden har flgeskab af den linere tidsopfattelse. Selvom agerbrug synes at befordre liner tidsopfattelse mere end jger- og samlerlivet, er det dog fortsat den cykliske tid, der dominerer det fr-moderne verdensbillede: Tidligere havde man opfattet historien som en cyklus af tider, der vendte tilbage til udgangs-punktet, en verdens orden, der var skabt og sikret af hjere magter (ibid.:71). Sledes kan Oldtid og Middelalder ses som perioder, hvor mennesket lever p naturens 42 prmisser ud fra en helhedstanke om universets cykliske rytmer. Med bofllesskabets mere sammensatte dagligdag flger get behov for at kunne forudse og pvirke fremtiden, hvilket ser ud til at bane vejen for nye holdninger til tid og opgaver i takt med at det etablerede samfund udvikler sig i en mere kompleks retning. Omsorgsarbejde i Oldtiden menes at g liges langt tilbage som sygdommens historie (Petersen,1988:9). Tid til omsorgsarbejde og plejeopgaver m derfor opspores i den pleje og behandling, der ydes i samfundet61). Trods beskedne oplysninger om epoken synes det rimeligt at koble sygepleje til kvinderne som hovedansvarlige for omsorgen for de svage til alle tider (Petersen,1928:12). Men sdanne opgaver skulle (dengang som nu) tilpasses samfundets aktuelle behov og levevilkr, der ogs omfatter den herskende tidsopfattelse. I et jger- og krigersamfund er srbehandling typisk kvindearbejde (Wyller,1969; Gotfredsen,1969:33), mens en landbrugskultur byder p andre muligheder for viden og erfaring indenfor sygdomsbehandling: Det primitive mennesket gikk i lre hos dyrene, og det var ingen drlig skole. Det levde i strre kontakt med dyrene enn det siviliserte mennesket gjr. ... Menneskets egne instinkter, og deriblant pleieinstinktet, ble vakt til live. Ellers bygde behandlingen p erfaring (Wyller,1969:10). Hermed kan observation af andre biologiske vsener indg som erfaringsgrundlag i plejen. Bosttelse rummer mulighed for at flge et dyrs livscyklus over tid, s den ttte kontakt kan tnkes at fremme kvindernes forstelse af biologisk og cyklisk tid indenfor naturens rytme. Naturligt nok kan kvinderne have overfrt deres erfaringer herfra til familie eller bofllesskab. Sygeplejens forhistorie synes prget af frygt, overtro, uvidenhed og fordomme, men afspejler ogs nske om at hjlpe og lindre lidelse trods manglende redskaber og indsigt (ibid.:6). Grundet vidt forskellige levevilkr i Oldtidens spores der ikke nogen flles holdning overfor gamle, syge og hjlpelse mennesker. Tvrtimod synes indsatsen at variere med forskellige folkeslag og perioder; hvor f.eks. Antikkens medicin afspejler et ret barbarisk menneskesyn: "I udgangspunktet hadde verken grekere eller romere stor medlidenhet med svake eller vanskapte individer. I den greske medisinen er det mere tale om helbrede en kropp, slik at den kan gjenvinne sin fulle funksjonsdyktighet, enn drive barmhjertighetsarbeid overfor det de oppfattet som livsudugelige eller kronisk syke individer. ... Hvor eksotisk og revolutsjonerende kristendommen var p dette punktet, da de samlet Romas krplinger, gamle og fattige omkring seg og organiserte deres pleie og underhold, kan vi knapt forestille oss. ... 43 En klassels rett til medicinsk behandling kjender ikke den antikke greske og romerske kulturen fr kristendommens gjennombrudd" (Eriksen,1994:291-301) Citatet kan ses som eksempel p at omsorgsniveauet afhnger af den herskende moral og rationalitet i samfundet. Her blev pleje og medicin tildelt de strke frem for de svage i samfundet. Den grske elite betragtede en sund og strk krop som vejen frem til en afbalanceret helbredelse i harmoni med naturen - og iflge Martinsen var det selve medicinen: Medisinens funksjon i det gamle Hellas var integrere og reintegrere individet i det totale milj (fysisk, biologisk, sosialt) som det var en del av (Martinsen, 1976:10). Bde Eriksen og Martinsen beskriver alts en helhedstnkning i Oldtiden, hvor plejen kan siges at udtrykke begrebet kairos, dvs. en tid, der knytter sig til det passende tidspunkt for en handling, selvom grundlaget synes langt fra medlidenhed og barmhjertighed. Pleje- og omsorgsarbejdet tilskrives de anonyme kvinder (Wyller,1969:46). Manglende dokumentation herfor kan skyldes kvinders lave status. Flere gamle kulturer udelukkede kvinder fra medicinsk uddannelse (Wyller,1969; Porter,2000), hvilket frte til at opsge orakler og bruge besvrgelser som midler mod sygdom. Kvindemedicinens overtro synes at flge takten i en naturbunden, rytmisk og cyklisk tidsopfattelse. Det uformelle fllesskab rummede konkrete erfaringer og viden om sygepleje og behandling (Martinsen,1976:18). Nr kvinder i Oldtid (og Middelalder) tilbd uofficiel pleje og behandling, var det med risiko for at blive udskudt af det officielle samfund og stemplet som opposition til den etablerede medicin. Alligevel fremstr kvindemedicin som en strk faktor i det fr-moderne samfund, for traditionen menes at overleve helt til det 18.-19. rh.: Det skulle ta lang tid fr denne progressive kvinnemedisin, nrt knyttet som den var til menneskenes dagligdagse og aktuelle problemer, ble utryddet (ibid.:19). Citatet kan tages som udtryk for at disse kvinder forholdt sig til de ptrngende problemer i den aktuelle situation ud fra en situationsorienteret og konkret tid, dvs. en relationel tid. Kvindemedicin udbredte sig gennem almen erfaring og virksomhed, nr kloge koner frivilligt ptog sig opgaven at lindre eller helbrede samfundets syge og udstdte. I en sdan arbejdssituation, hvor det er de svages behov her og nu, der definerer opgaven og den ndvendige indsats, omfattes kvindernes indsats af en opgave-orienteret tidsopfattelse. Deres enkle pleje og behandling uden 44 teknologi og avancerede redskaber tilpasses kroppens rytmer indenfor den biologiske og naturbundne tid, der harmonerer med samfundets cykliske og rytmiske tid. Gstfrihed blev anset for en hellig pligt, s Oldkirken oprettede institutioner til formlet (Wyller,1969:41). Her kunne rejsende og syge nyde adspredelse og afslapning i smukke templer, hvis kvindelige tjenere udlste respekt hos bde grkerne og romerne (ibid.:63). Der blev lagt vgt p ro og hvile uden tidsmssig begrnsning. Gennem historien findes mange eksempler p omsorgsfulde mennesker, der synes drevet af et strkt nske om at hjlpe andre ud fra et uselvisk aspekt. En sdan lindrende pleje, der forholder sig til de aktuelle behov i situationen, kan omfattes af en relationel og opgave-orienteret tidsopfattelse. Nr opmrksomheden p uselvisk mde rettes mod selve omsorgsprocessen og den aktuelle indsats overfor et andet menneske, glemmes let tid og sted. Et sdant selvforglemmende forsg p umiddelbart at gre det rigtige p det rette tidspunkt kan siges at henvise til det kvalitative tidsbegreb, kairos - i modstning til kronos, hvis afmlte tidsrum fremstr som en kvantitativ tidsopfattelse. Kristen-dommens mde at anskue tid, opgaver og arbejde p synes at f stor betydning for Vestens tidslige udvikling. I klvandet p Romerrigets fald rejser Oldkirken sig via livskraftige organisationer, der ogs rummer sygeplejen. I takt med at flere munke og nonner melder sig til tjeneste indenfor Kirkens ordener, oprettes klostre, hospitaler og herberger62). I klvandet p Romerriget opstr en grsk-katolsk retning omkring biskop Basilius i st samt en romersk-katolsk retning omkring den hellige Benedikt63) i Vest. De to retninger fremstr som ret forskellige i tidsmssigt perspektiv: Temporal prescriptions may have been looser in the Eastern churches, where the natural diurnal cues continued to play an important role. It was in the West, in the Rule of Saint Benedict, that the new order of the offices found its first complete and detailed realization (Landes,1983:61) Iflge Landes var der fra starten ingen tidslige regler, men kun en praksis, som fulgte dgnets naturlige rytmer. Mens Kirken i det stromerske rige fortsatte denne linje lnge, indfrte Vestkirken nogle tidsrammer for gudstjenester og arbejde, der skrpes kraftigt med St. Benedikt mod slutningen af Oldtiden. Dette tidsmssige brud vil derfor blive indgende behandlet i afsnittet om Middelalderen. Kristendommen, der flger i klvandet p fortllinger om Jesu liv og gerninger blandt udstdte, syge og fattige, udlser nye holdninger til omsorg: 45 Det som tidligere hadde vrt et slavearbeid, opphyes til vre en tjeneste for Gud. Det kan ikke vre noen tvil om at kirkens diakoni helt fra begynnelsen av innbefattet sykepleie. Det fantes ikke hospitaler, s den mtte fremdeles foreg i hjemmene. Det fantes heller ikke noen opplring, og hjelpemidlerne var som fr. Det nye var omsorgen som utsprang av en tidligere ukjent nestekjrlighet, som ikke gjorde forskjell p noen" (Wyller,1969:62) Det kristne bud om nstekrlighed synes at fremme plejen gennem forkyndelse af det kristne evangelium som et hndens arbejde i Guds tjeneste. Den oldkirkelige diakoni64) str i centrum for udbredelsen af det kristne budskab via sygepleje og social forsorg de frste 400 r e.Kr. Diakoniens respekterede pleje og omsorg gr tidsforbruget mere synligt og acceptabelt, hvorved det almenmenneskelige nske om at bruge sin tid p at hjlpe andre styrkes via det religise bud om nstekrlighed og barmhjertige gerninger. Tendensen afspejler en opgave-orienteret tid, der krver rummelighed og fleksibel tilpasning, mens forskellige fnomener og opgaver foregr samtidig. En sdan opfattelse af en passende tid til hver situation kan derfor relateres til begrebet kairos i forstelsen af en situationsafhngig og relationel tid. 5.2. Tid - kontra tro og rationalitet I rtusinder har menneskets tidslige perspektiv vret udlagt i forhold til verdensrummet ud fra en relationel tid, der i Oldtiden tilhrte solen, mnen, stjernerne og planeterne (Eriksen,1999:264). Hermed er universet (kosmos) den forklaringsmodel, som tiden, naturen og menneskets vilkr er blevet fortolket gennem af bde astronomer og menig-mand. I Oldtiden var bde kroppens og samfundets rytmer tilpasset de naturlige tids-markrer og udnyttelse af himmellegemernes bevgelser til angivelse af tiden (hrstrm,1995:13). I dette verdensbillede ses menneskets liv som en helhed blandt andre helheder, hvor det glder om at overleve p naturens prmisser og indrette sin tid derefter. P den mde var menneskets skbne i fr-moderne samfund indlejret i tiden, der derfor ofte ss fremstillet som et levende vsen med humane trk: De som betragter alle hndelser som handlinger, sger efter personlige krfter i naturen og historien. Mytisk og frmoderne tidsforstelse forestiller sig at tiden virkeliggr hensigter eller realiserer forml En personificeret Tid, som den antikke kunst fremstiller med krop og ansigt, kan man i princippet forhandle og lave forretninger med (Eriksen,1999:29/38) 46 Ovenstende citater viser hvordan fortidens mennesker hndterede tilvrelsens mysterier ved at forholde sig til tiden som en religis magt af metafysisk og personlig dimension. Tiden blev tildelt sin egen personlighed, bl.a. i kunst65) og datidens tale, men ogs virkeliggjort rumligt, da mange gamle kulturer tradition for at knytte tid, rum og srlige guder til hellige steder (Pedersen,1992). Den kosmiske, konkrete og cykliske tidsopfattelse menes at afspejle sig direkte i de store religionssystemer, hvor verden og menneskelivet begribes ud fra naturen (Glamann,1998:17). Dette synes de nye bosttelser ikke at ndre p: Verden og menneskelivet forsts i udtryk hentet fra naturen, tiden ses i analogi med rets vekslen, og man genkender fdslens, ddens og genfdslens mysterier i planternes cyklus De frste agerbrugskulturer dyrkede kosmiske religioner, hvor verdens periodiske fornyelse var det centrale (ibid.) Heraf ses at naturens cyklus, der genkendes i biologiske vseners livsforlb, ogs kan inspirere til religise overvejelser66). Oldtidens folk levede i nutiden med respekt for fortiden og forstod tiden som en endels strm af gentagelser. For de fastboende blev naturens rytmer skrpet gennem husdyr og jordhold. Som flge af tidens konkrete karakter i Oldtiden synes forestillingen om det rette tidspunkt (kairos) at vre vigtigere end definitionen af et abstrakt tidsrum (kronos). En af vor tids prster har beskrevet begrebet kairos som forventningens, lykkens og livsfyldens tid (Mllehave,1993:44). Hans udlgning af kairos som en tid med glde, indhold og dybde synes dermed at flge Antikkens id67) om det gode liv. Hermed bekrftes Oldtidens kvalitative og relationelle opfattelse af tiden, hvor indholdet definerer tidens vrdi. I datidens verdensbillede har universet stet for orden og stabilitet. Kosmos var styret af en evig guddommelig kraft og mennesket indgik som et ddeligt vsen i denne cyklus. Siden tidernes morgen har kroppens fordrv afspejlet livets endeligt - i modstning til den evige natur: I den klassiske filosofi og videnskaben var kosmos tidlst. Verdens orden var evig og uforanderlig. De omskiftelser som alle kunne se, var stadige gentagelser af det samme Den grske tanke om verdens evige orden blev delvis overtaget af de kristne som en lre om naturen som skabt, det vil sige som en materialisering af Guds skabertanker. En sdan natur kunne ikke udvikle eller forandre sig (Eriksen,1999:152) Sledes synes en del af det grske verdensbillede viderefrt i Kristendommen, idet samme statiske tidsopfattelse kendes fra Aristoteles, Platon og Augustin, der alle tog 47 arternes evighed og endelige antal for givet. Forestillingen om tiden som uadskillelig fra naturens evige kredslb brydes frst langt senere efter indflydelse af nye filosofiske, teknologiske og videnskabelige tiltag. Iflge den finske filosof von Wright har den vestlige kultur arvet en fornuftsmssig tnkning fra de gamle grkeres vidensforstelse og rationalitet, men den var en videnskab i en anden forstand end vores egen, rettet mod andre ml, vrdirettet p en mde, der ikke glder den moderne videnskab. Den forsgte at finde en norm for en rimelig samfundsorden i naturens fornuftige orden, at finde mlestokke for det gode liv og samtidig grnser, som mennesket ikke ustraffet kunne overskride. Denne betragtning af det rationelle som det rimelige eller fornuftige er fremmed for os (von Wright,1992:6) Citatet henviser til hvordan menneskers handlinger og adfrd i relation til helheden - og det umiddelbart fornuftige indlejres i en sdan fornuft. Grkernes humanistiske livs-filosofi, der lagde op til sprgsmlet om hvad der forekommer rimeligt her og nu, synes dermed at vre indbegrebet af kairos. Det moralske valg placeres dermed hos den enkelte i nuet og ikke i det skrevne Ord68) - eller hos en ydre autoritet i fremtiden som Kristendommen senere lgger op til. Derfor skal Antikkens overnaturlige autoritet findes i den orden, der styrer verden som helhed, dvs. indenfor en cyklisk tid med kosmisk og universel karakter. For Oldtidens grkere var troen p den naturlige ordens fattelighed grundlaget for deres videnskabelige forskning (von Wright,1992:3). Ingen vrighed havde patent p den menneskelige fornuft, s alle kunne frit udforske livets mysterier. Tro og videnskab blev vrdiorienteret og knyttet til det relationelle, hvor livet udfoldede sig i respekt for universet og for naturen, der skulle adlydes. Det fr-moderne menneske forholdt sig sledes konkret til tiden i en dagligdag, hvor ethvert levende vsen var underlagt naturens love og skbnens spil ud fra forestillingen om en kvalitativ og relationel tid. Sledes synes Oldtidens store omvltninger at forudstte en accepteret manipulering af naturen med overgangen fra jgere og samlere - til dyrkning af jorden og tmning af dyrene til egne forml. Det kan tyde p at mennesket langsomt stter sig ud over den helhedstanke, som ellers prger Oldtidens respekt for naturen og universet: Menneskets retsmssige herredmme over naturen har vret et stende tema, ogs i teologiske kristne kommentarer lige fra kirkefdrene over middel-alderens skolastik til reformationens store skikkelser (von Wright,1992:15). Citatets henvisning til den vestlige verdens nske om styring af tiden og naturen sttter udlgningen af at agerbruget kan ses som drivkraft for den linere tidsopfattelse. 48 Menneskets rationelle tiltag for at f magt over naturen fremstr dermed som et ndvendigt grundlag for Vestens videnskabelige udvikling. Men Vesten bygger ogs p en jdisk arv, der kan beskrives som en religis og moralistisk tradition, hvori Ordets autoritet er absolut (von Wright,1993:3). Denne indstilling gentages i Jdedommens to udlbere: Kristendom og Islam69). Jdernes tro p Gud som altings mlestok bygger p formaninger om at stole p ydre autoriteter og afvente benbaringer (ibid.). Trods visse religise fllestrk udvikler det jdisk-kristne Vesten sig tidsmssigt anderledes end f.eks. muslimske omrder (ibid.; Landes,1983). Denne udvikling kan opfattes som en parallel til den omtalte splittelse af Romerkirken i en vestlig og stlig retning. De frste rhundreder i vor tidsregning var prget af naturkatastrofer, epidemier og magtkampe, hvor urolige forhold udlste opbrud og folkevandringer. Den katolske Kirke kmpede for at f fodfste, da den ny trosretning lnge blev forfulgt af romerne, der opfattede stat og religion som en helhed (Wyller,1969:60). De kristne og deres gerninger var derfor henvist til beskyttende klostre og herberger som husly til nattens gudstjenester, hvilket medvirkede til at give hele dgnet en tidslig vrdi: The early Christians had good prudential reasons for coming together in the night while Caesar slept; also a most potent spiritual motive, namely the hope of salvation (Landes, 1983:61). At de kristne samledes til fllesbn om natten for at undg romerne, rummer et tidsteoretisk brud. Den religise tanke krvede at de kristne skulle vge dgnet rundt og afvente deres frelse, fordi Kristus ville vende tilbage uden varsel, iflge flere skriftsteder70). Den nye rvgenhed synes at vre udlsende for de skaldte tide-bnner71), der blev indfrt ved overgangen mellem Oldtid og Middelalder. Desuden synes klostrets tid, der egentlig byggede p sikkerhed og moralsk-religise overvejelser, at fremme den linere tidsopfattelse, som Oldtidens landbrugskultur satte gang i med sin planlgningstendens. Ser man p Oldtidens medicinske indsats i forhold til tro og rationalitet, forholdt man sig til fnomeners indflydelse p sygdom og dd, som hos Babylonierne 900 r f.Kr.: De astrologiske studiere fikk ogs betydning for medisinen, som ellers, i likhet med det vanlige i oldtiden, var knyttet til gudelren. Sykdom skyldtes enten demoner eller synd mot en av de mange tabus. Der oppsto et mektig presteskap, som mtte vre vel inne i stjerne-tydning og spdomskunst. ... Hvis en formrkelse inntreffer ved morgengry, og hvis den varer under hele morgengryet og vinden er nordlig, skal de syke i Akkad bli friske" (Wyller,1969:21) 49 Sledes blev kroppen ofte sat i direkte relation til himmellegemer, vejrfnomener og gudernes luner med tiden som en vigtig faktor i diagnose, behandling og prognose. Primitive folk har alltid forskt forklare naturfenomenene mytologisk, og da sykdom artet seg for dem som et uforklarlig naturfeneomen, fikk ogs den plass innenfor deres religise forestillinger (ibid.:10). I Oldtiden blev magi og medicin alts sat direkte i relation til universet gennem et indviklet system af sundhedsmssige overvejelser ud fra en kosmisk og relationel tidsopfattelse. Den herskende sygdomsforestilling forholdt sig til onde krfter og den universelle pvirkning, s man mtte tilpasse det rette indgreb med det rette tidspunkt for at afvrge sygdom og dd. En sdan timing72) synes p linje med det grske kairos, der refererer til den rettidige handling p det rigtige tidspunkt. Selvom lgekunst blev udlagt som gudernes gave, var trolddom og mystik medtnkt i Oldtiden for at kunne forklare naturens luner og menneskers lidelser. Iflge Wyller fremstod de kloge koner til at rangere lavere end samtidens medicin-mnd73) (ibid.:11). De kvindelige udvere af pleje og behandling m have afpasset deres viden om urter, planter og naturens rytmer til samtidens myter, besvrgelser, tro og overtro indenfor universets cykliske tidsrytme. Tidslige aspekter pvirkede Oldtidens behandlingsvalg direkte; f.eks. knyttede egypterne virkningen af medikamenter til rstiden, s visse typer virkede om vinteren og andre om sommeren (Wyller,1969:17). Til trods for vidnesbyrd om medicinsk kundskab fra andre tidlige kultursamfund, tillgges den grske kultur traditionelt strst status p grund af dens opgr med overtro, mystik og magi (Gotfredsen,1969:22). rtusinders udvikling synes at kulminere med Hippokrates74), der ses som ophavsmand for medicinen som videnskab: Hippokrates la stor vekt p naturens egne krefter og forkastet lren om nder, guder, demoner m.v. Hverken sykdom eller helbredelse skyldtes slike vesener. Sykdom skyldtes overtredelse av naturloven, og naturen selv var i besittelse av evne til kjempe mot sykdommene (Wyller,1969:42) Denne oldgrske lges fokus p naturens helbredende modstandskraft medfrte at sygdom og behandling ikke lngere lod sig forklare ud fra det overnaturlige. Iflge hans medicinske rationalitet blev patientens krfter styrket ved ro, sengeleje og dit. Hippokrates sgte harmonien i naturens biologiske processer og formidlede iagttagelser: Livet er kort, kunsten lang, det rette jeblik er snart forbi, erfaringen skuffende, bedmmelsen vanskelig. Man m ikke blot selv vre beredt til at gre det ndvendige, men ogs bevirke, at den syge, hans omgivelser og de ydre omstndigheder hjlper til (Gotfredsen,1969:26) 50 En sdan lrestning synes at rumme forestillingen om det rette jeblik, der harmonerer med begrebet kairos fra samme kultur. Den gode grske lge skulle fare med lempe og g langsomt til vrks uden at flyve fra det ene til det andet (ibid.). Han mtte forlade sig p at naturen var den egentlige helbreder og flge den kurs som naturen angav, helt i overensstemmelse med Antikkens naturbundne og cykliske tidsopfattelse, der ikke opfordrede til hastvrk. Hippokrates ans ogs gode forudsigelse af sygdomsforlbet for vigtigere end selve behandlingen, der mere blev opfattet som et hndvrk (Gotfredsen,1969:28). Den skaldte hippokratiske medicin tillgges normalt stor betydning for eftertidens lgekunst og sygepleje75). Romerne, der overtog magten efter Hellas, foretrak imidlertid egne medicinske forestillinger frem for grsk lgevidenskab: Medisinen besto i gamle huskurer, trolldom og besvergelser, som hos de andre primitive folk. Men romerne hadde ogs tallrike legeguder og endda flere gudinner De foraktet det som var svakt og sykt, og regnet med at dette bare hrte til bak hjemmets murer (Wyller,1969:49) Citatet sttter Eriksens udlgning af romerne som et strkt og sundt folk uden en srlig omsorgskultur. Deres mange krige gjorde udvikling af krigsmedicin og militrlger bde mulig og ndvendig, s romerne udviklede en ngtern og praktisk tilgang til sygdom og medicin. Det gamle Rom efterlod sig sundhedsfremmende og hygiejniske tiltag; f.eks. militrmedicin og offentlige vand- og sanitranlg til de voksende bysamfund (Wyller,1969:49). Hermed synes Romernes konkrete planlgning, lovgivning og strategiske evner i hjere grad at foregribe den moderne rationelle tnkning end grkernes mere filosofiske tnkning. Israelernes ophjelse af n eneste jdisk gud (Jahve) omkring 1800 r f.Kr. varsler en ny epoke. Denne trosretning, der betragter sygdom som en straf for synd, blev springbrt for den nste monoteistiske tro, Kristendommen: Da tidens fylde kom, ble Israels folk formidlere av en helt ny tid, ny tidsrekning, ny tenkning, ny moral og et helt nytt syn p menneskeverdet. Derved ble det ogs formidleren av en omsorg for syke og hjelpelse ... Kristendommen oppsto i en syk verden I Det nye Testamente leser vi om hvordan syke strmmet til der Jesus var, for bli helbredet, og videre nevnes sykdom og helbredelse ofte i Apostlenes gjerninger (Wyller,1969:37/70) Sledes introducerer den religise omsorg og interesse for sygdom et nyt menneskesyn med opfordring til barmhjertighed og velgrende pleje, ogs overfor de syge, der fr var 51 ladt i stikken. De kristne, der fulgte Jesus i ord og gerninger, viderefrte hans livssyn: De hadde hrt lignelsen om den barmhjertige samaritaner#76) og hrt Ham si at alt som ble gjort mot en av samfunnets elendigste, var gjort mot Ham selv. De hadde ogs hrt at det var ingen forskjell p rik og fattig, p mann og kvinne etc. og endelig hadde Jesus oppfordret dem til selge alt og flge ham Et sligt arbeidsliv var foraktet i Rom, men s ble de meget desto mer elsket og aktet av de store skarer syke, fattige og forkomne som fant hjelp, trst og omsorg (Wyller,1969:61/68) Ud fra dette citat synes de kristne tanker om lighed at styrke respekten for bde kvinder og omsorgsarbejde, men ogs for de svage. De troende fulgte Jesu opfordring til hrdt arbejde og forsagelse, men blev udsat for forflgelse og foragt fra samtidens romere, der levede mere udsvvende. Jdedommen tilskrives stor autoritetstro, hvilket kan tnkes at have bidraget til klostermedlemmernes accept af den nye abstrakte tid, der blev formidlet gennem klokkeringning. Da klostersamfundet p den mde definerede egen tid med krav om lydighed og punktlighed, fik klostrene god mulighed for at lukke sig om den religise askese. I dette afgrnsede rum kan der udves disciplin og selv-disciplin ved bl.a. at kontrollere klostermedlemmernes virksomhed og etiske overvejelser. Den asketiske livsfrelse knyttes til en srlig form for rationalitet, som bde omhandler arbejde og bn. Den protestantiske etik med dens moralsk-religise tilgang til arbejdet og tiden menes at kunne spores i Oldtidens klostertilvrelse (Weber,1995:77). Dermed tillgges arbejdet og den jordiske tid en direkte og praktisk - svel som en indirekte og religis - mening. Selvom en sdan opfattelse minder om kaldstanken, skulle arbejds-kald i betydning af livsstilling og begrnset arbejdsfelt vre et ukendt fnomen i Oldtiden, iflge Weber. 5.3. Tid - kontra mling og disciplinering Siden de frste kultursamfund har menneskets strben efter tidslig manipulering udlst instrumenter og mlemetoder samt en vis kvantitativ registrering77). Bag nsket om at mle "den rigtige tid" ligger benbart en konkret hensigt: Menneskets enestende plads i naturen har noget at gre med evnen til at manipulere tiden. Kun mennesket kan hente fortiden frem igen i erindringen og foregribe en ukendt og usynlig fremtid gennem fantasien (Eriksen,1999:54). Citatet understreger en unik evne hos mennesker fr og nu; nemlig at kunne styre tiden ved at erindre fortiden og forestille sig fremtiden. Det 52 kan tolkes som en styrkelse af den linere tidsopfattelse, der suppleres af agerbrugets fremme. Solure har vret kendt i rtusinder, men eftersom soltimers varighed afhnger af breddegrader og rstid, vil tiden fortsat vre bunden til naturen. Om natten kan tages bestik af mnen og stjerner til faststtelse af nattens kosmiske tid, hvilket m anses for en ret avanceret kunst, da stjernehimlen forandrer sig i rets lb (Lundmark,1994:22). Men selv primitive folk i Oldtiden fik udviklet astronomiske kundskaber og observationskunst p grund af himmellegemernes store betydning for tilvrelsen: Hvis tidens natur bestemmes af himmellegemerne (og isr Solens) bevgelse, bliver astronomi alt den afgrende videnskab for tidsopfattelsen. Siden oldtiden har mennesket sgt at holde regnskab med rstidernes skiften ved hjlp af iagttagelser af Solens stilling p himmelen (hrstrm,1995:13) Hermed kan fortidens observationer af planeters bevgelser i himmelrummet tillgges en stor indflydelse p den tidslige forstelse. Astronomernes sgen efter stadig mere njagtig mling78) blev ogs brugt til at underbygge religise aspekter; f.eks. indgik viden om mnens cyklus som redskab for tidslige anvisninger i Kristendommens indviklede kalender. Iflge Det Gamle Testamente satte Gud lys p himmelhvlvingen "for at skille nat fra dag - og lyset skulle vre til tegn og til faststtelse af hjtider, dage og r" (Eilertsen,1985:4). Soluret kan ses som udlber af de naturlige tids-angivere, der under gunstige forhold kan faststte tiden her og nu, men hverken udtrykke fortid eller fremtid. Soluret fungerer hjst som en simpel tidsmler, der derfor mtte suppleres med kalenderstave for at overfrsel af tidligere rs erfaringer kan gavne kommende dispositioner via symbolsprog79). Sdanne tidsmlere kan ses som tidlige udgaver af senere opfindelser som kalender og almanak: Kalenderen var et redskab for social koordinering af flles handlinger, men den skabte desuden en anskuelig akse, hvor erfaringer kunne fastholdes og planlgning finde sted (Eriksen,1999:55). Hermed styrker kalenderen den linere tidsforestilling ved at lgge op til visualisering af tiden langs en akse eller p en linje. En sdan tidslig oversigt kan derfor ses som et vigtigt redskab for menneskets nske om at manipulere med tiden. Behovet kan tnkes skrpet med bondens behov for overblik over rets gang og skiftende vejrforhold med hensyn til sning og hst. En sdan mlrettethed synes at bne for et strre tidsligt perspektiv, idet kalendere bygger p en forventning om gentagelser, der svarer til en cyklisk tidsopfattelse, samtidig med at de understtter et linert tidsforlb. Kalenderen havde ogs en profetisk funktion i de fr-moderne samfund ved at forudsige gode og 53 drlige dage80), svel som det rette tidspunkt for bestemte transaktioner (Eriksen, 1999:72). Dette synes parallel med forstelsen af kairos som en srlig gunstig tid. Kalenderen formr at synliggre relevante astronomiske optegnelser om sol og mne - samt formidle samfundets religise og kulturelle vedtagelser. Nutidens mennesker vil nok have svrt ved at forestille sig, hvordan man hndterer tiden uden prcise tidsmlere, men den folkelige tidsregning har altid fundet tilgngelige hjlpemidler i naturen81) og hverdagens arbejdsrytme (Eilertsen, 1985:12). Det fr-moderne menneske gjorde ogs brug af livets hndelser som fixpunkter til at f orden p tidens forlb82) (Eilertsen,1985; Frykman & Lfgren,1994). Iflge Lundmark kunne fortidens mennesker derfor sagtens hndtere tiden uden ur: Mnniskorna irrade inte omkring i nget slags tidsligt kaos innan de hade mekaniska ur. De hade flera system fr att faststlla tid och nr de kombinerade dem kunde de skapa ett ganska finmaskigt nt av tidsangivelser. tminstone s finmaskigt som de behvde ... Nr mnniskan utfr sina sysslor skapas ocks frudsttningar fr at mta tid. Man kan tala om hur lng tid det tager att koka ktt, hugga ett fng eller lsa ett Ave Maria. De sysslor som r regelbundna kan dessutom ange tidpunkter, till eksempel morgonmjlkningen av korna" (Lundmark,1994:21-22) Citatet illustrerer hvordan vore forfdre udnyttede den tidslige betydning af forskellige tegn. Generation efter generation lrte at faststte tiden efter indikatorer, som kunne kombineres i et fint system til angivelse af tiden83) efter behov. Tiden blev integreret i kroppen ud fra hvor lang tid en bestemt opgave tog - eller tilpasset dyrs dgnrytme. Sdanne handlemder illustrerer hvordan tiden hndteres som en opgave-orienteret og relationel tid. Sledes synes dagens arbejde at tillgge tiden en slags dobbelthed, hvor opgaver bde kan vre mlestok for tiden og faststte faste tider gennem dgnet: Tiden blev bestemt af konkrete greml. Tiden var ingen eksakt form i den frmoderne verden, men blev karakteriseret gennem hndelser som gentog sig" (Eriksen,1999:114). Hermed fremstr tiden selv som en fleksibel tidsmling, der definerer - og defineres af -den konkrete situation. En sdan cyklisk og relationel tidsopfattelse, som flger opgaven og situationen, menes at dominere bde Oldtid og Middelalder, s lnge tiden angives af naturens samspil i en kosmisk rytme mellem planter, dyr og de nrmeste omgivelser. Mennesker kan ogs bestemme tiden ud fra kroppens aktuelle behov for mad eller svn (Lundmark,1994:22), hvilket henviser til en biologisk tid med cykliske gentagelser. Dette harmonerer med Oldtidens manglende behov for prcis faststtelse af tiden84), 54 for dagen var til arbejde og natten til hvile. Tidslig inddeling af natten forblev derfor lnge et militrt anliggende uden betydning for befolkningen (Eriksen,1999:114). Det viser sig alligevel, at selv de mest primitive tidsinstrumenter kan disciplinere til en kollektiv tid i samfundet; nemlig en skaldt social tid. Gennem rtusinder havde lydbrne signaler formidlet tidslige konventioner til folk over lngere afstande, men sat i system med Oldkirkens klokkeslag. I takt med oprettelsen af strre civilisationer og bystater opstod stigende behov for at samordne forskellige aktiviteter gennem en strre magt over den sociale tid gennem kontrol og organisering af individers bevgelse og virksomhed. Foucault beskriver magten fr 1700-tallet som synlig og voldelig, hvilket derfor ogs m omfatte Oldtiden. Fortidens magtformer knyttede sig isr til et system af magthavere, bdler og offentlige straffe. I modstning hertil definerer Foucault den moderne magt som en rkke viljer uden ansigter. En sdan usynlig og adfrdsregulerende magt synes ikke srlig udtalt i de fr-moderne samfund. Derfor tilskrives opkomsten til social tidsdisciplinering Oldtidens klostre. Disse lukkede samfund benyttede sig af bestemte afgrnsninger i tid og rum til at sikre koordinering af de forskellige aktiviteter bag murene. Samtidig blev fnomener som tidslig lydighed og punktlighed ophjet til dyder. Med reference til bde Weber og Foucault kan Oldkirken derfor siges at foregribe moderne disciplineringsmetoder, der rammer kroppen indirekte gennem adfrdsregulerende pvirkning af sjlen. Generelt synes denne tidsdisciplin dog ikke at vre srlig udbredt: "En fri mand hastede ikke fra sted til sted. Der var noget slaveagtigt ved hastvrk. At skynde sig var lige s uforenelig med de athenske borgeres livsidealer som med romerens forestillinger om vrdighed" (Eriksen,1999:8). Citatet viser tanken om travlhed og hastvrk som modstning til idealet om ophjet ro og vrdighed, hvilket ogs de oldgrske lger sigtede efter. Oldtidens idealer synes dermed nrmere begrebet kairos for det rette jeblik end forstelsen af et bestemt tids-rum, kronos, der bl.a. ses udlagt som den altdende tidsgud. Det lader sledes ikke til at klosterdisciplinens inddeling af tid og rum i srlig grad pvirkede Oldtidens almindelige levevis: I den frmoderne verden herskede solens og vandets tid. Begrebet tid var knyttet til forandringer p himmelhvlvet, til tyngdekraften eller til rstidernes skiften. Tiden etablerede frst og fremmest et fllesskab mellem mennesket og naturen. Den gik uensartet, med vekslende kvalitet og intensitet. Tiden var et medium for samfundets tilpasning til naturens rytmer og den enkeltes tilpasning til samfundets 55 rytmer (Eriksen,1999:263) Med ovenstende citat kan tiden ses som en del af universets cykliske helhed gennem menneskets fllesskab med naturen. Det afspejler at tiden udfolder sig i en konkret og virkelighedsnr helhed, der er varieret og uensartet ud fra en kvalitativ og relationel tid. I det fr-moderne samfund ses det enkelte menneske indrette sin tid ind efter naturens skiftende cyklus, herunder ogs de rytmer, der er indlejret i kroppen. Det synes frst at vre Moderniteten, der for alvor lancerer en mere opdelt, homogen og kvantitativ tid, der bde sttter og fr sttte af tidsdisciplineringen. Hvis den spde start skal findes i de fr-moderne samfund, m den spores gennem menneskets jagt efter mere prcision og kunstfrdige tidsmlere85). De f kunstige tidsmlere i Oldtiden, centralt placeret i byerne, tillgges stor indflydelse p befolkningens levevis ved get opmrksomhed p fnomenet tid: "Et sdant kombineret vand- og solur oplyser ikke blot om tidens gang, men lukker ved sin placering tiden ind i dagligdagen og dens mange greml, sledes som trnene ved markedspladserne i de europiske middelalderbyer senere kom til at gre det. Instrumenter pvirker os og ndrer, ofte umrkeligt, vores horisont og mde at tnke p - og dermed vores vaner"(Glamann,1998:41) Selv de tidligste og mest uprcise ure menes alts at medvirke til forestillingen om en mlbar, flles tid, der understreger koblingen mellem den herskende forestilling om tid og den anvendte tidsmling. En beklagelse86) over soluret afslrer en vis tidsdisciplin allerede i Romertiden (Glamann,1998:41; Landes,1983:15). Heraf ses at selv en enkel og naturbunden tidsmler som soluret formr at adskille tiden fra menneskelige begivenheder - og dermed ogs menneskelige begivenheder fra naturen. Men det store tidslige gennembrud udlses af kristne, der i starten af vor tidsregning sprngte solurets begrnsede anvendelse gennem deres regler for faste bnnetimer hele dgnet: It is worth pausing a moment to consider this temporal discipline of Christianity, especially of Western Christianity, which distinguishes it sharply from the other monotheistic religions and has not been adequately examined in the literature on time measurement Nothing was so important as the round of punctual, collective prayer One reason was that lateness God forbid! might make it necessary to abridge an office, in particular matins. Another, I think, was that the simultaneity was thought to enhance the potency of prayer (Landes,1983:59-62) Sledes synes Vestkirkens tidskontrol at bryde med andre trosretninger (og kulturer), der fortstter deres naturbundne tid87) p linje med samfundet meget lngere. De 56 kristnes regelst (Reglen) fremhvede betydningen af en kollektiv tidsforstelse af hensyn til punktlig fremmde i et flles rum. Dette fremstr som et vigtigt krav - i modstning til andre religioner, der anser bnnen for en personlig handling, uafhngig af rum og fllesskab. Den kristne bn kan dermed ses som en kollektiv handling, der forstrkes gennem samtidighed, hvormed det blev forkasteligt at komme for sent til de programsatte Guds-tjenester. De anvendte tidebnner krvede faststtelse af tiden uafhngig af sol og skygger, hvilket m have ansporet munkene til at opfinde primitive, mekaniske vkkeure88), der igen synes at inspirere astronomer og urmagere til videre udvikling (Eriksen,1999:118). Samtidig menes Augustins linere tidsopfattelse89) i det 4. rh. at introducere Kristendommens tidsforstelse, der kan ses som en teologisk og intellektuel konstruktion (ibid:89). Hans tnkning fremstr som en grsk-kristen modstning til den cykliske tid og dens endelse fornyelser (Pedersen,1992). Augustins anvisninger om moralsk levevis ud fra et religist rationale er mske forlberen til den protestantiske etik, der ogs sigter mod det evige liv i himmelen som belnning for tiden p jorden. Oldtidens pleje og kroppens rytmer blev mlt efter samme naturbundne og cykliske tid som alt andet i tilvrelsen. Betragtes datidens kloge koner som frie og selvstndige kvinder, kunne de antageligt selv stte grnsen for deres tid til pleje- og omsorgs-arbejde. Under forudstning af at de ikke var underlagt stram disciplin eller tidslige rammer udefra, m deres arbejde have vret prget af en relationel og opgave-centreret tid. Men i takt med at pleje og omsorg blev integreret i klosterhospitaler og herberger, sporedes en markant tidsmssig forskel i forhold til samfundet. Klostrene introducerede en ny forestilling om forbedring ved hjlp af tidsplaner, regelmssig virksomhed, eftertanke i enerum, stilhed og arbejde i fllesskab; dvs. de samme metoder som findes i den moderne straffetanke (Foucault, 1994:118). Den tidsmssige styring, hvor klokkerne ringer tiden ind til forskellige pligter dgnet rundt, kan ses som en del af en strre opdragelsesproces, der skal hmme trangen til individualismen ved bl.a. at fremme den flles vedtagne tid, som har integreret den individuelle og autonome tid. P den mde kan faste tidsrammer siges at prge den tidlige kloster-sygepleje90) via detaljerede arbejdsplaner. Heri ligger en ny tidsforstelse, som bygger p en strategisk planlgning til sikring af disciplin og effektivitet. 57 Ved Oldtidens slutning etablerede klostrene sig som lukkede samfund, hvor flles-skabets konstruerede tid var styrende for alt91). De fleste tidsteoretiske kilder knytter den kristne tro og Biblen til den linere tidsopfattelse, men den cykliske tidsopfattelse menes dog at dominere hele den fr-moderne tid: P trods af alt hvad der er skrevet om kristendommens linere tidsopfattelse, forudsatte den praktiske omgang med tiden i hele den frmoderne verden en cirkulr model. Den linere tid var frst og fremmest en teologisk og intellektuel konstruktion (Eriksen,1999:89). Hermed kan Kristen-dommens linere tidsopfattelse ses som supplement til den naturbundne, kosmiske og cykliske tidsopfattelse, der dominerede det daglige liv i bde Oldtid og Middelalder. Den linere tid kan alts udlgges som en abstrakt tankegang; dvs. en tankemssig konstruktion, der overfres til klosterplejen med Kristendommen. Sledes tilfrer selv de mest simple alarm-ure en ny form for abstrakt tidsopfattelse, der styrker klostrets status som et samfund i samfundet med sin egen tid, rytme og disciplin. Men det m understreges, at viden om mlbar tid og opfindelsen af egnede instrumenter ikke alene frer til at tidslig disciplin bliver et udbredt fnomen. Hertil krves ogs tidslig lydighed fra de involverede; en slags mental tidsdisciplin, der behandles i nste kapitel. 5.4. Sammenfatning af Oldtiden Trods vidt forskellige livsvilkr var tidsopfattelse og tidsmling i Oldtiden generelt knyttet til naturens og universets rytmer. Man levede i nuet, hvor tilvrelsens skift ss som gentagelser i tiden og verden. Menneskets tid og liv indgik i en cyklisk helhed uden hastvrk. Overgangen fra nomadeliv til bosttelse, der ikke synes at pvirke denne tidsforstelse, skaber til gengld mulighed for disciplinre principper for tid og rum Overgangen fra jger- og samlersamfund til agerbrug menes at fremme den linere tidsforstelse via en mere mlbevidst og fremadrettet tnkning. Hele tilvrelsen var prget af en uensartet tid, der varierede i kvalitet og intensitet, alt efter sit indhold af konkret, kvalitativ og relationel karakter. Indholdet i tiden var vigtigere end tiden selv. Man indrettede sig efter naturens rytmer og tidsangivere uden kunstige tidsmlere til at pvirke den meget konkrete tidsopfattelse. Tiden var defineret ud fra Kosmos, hvis overordnede styring blev tillagt guddommeligt forsyn. Derfor var ogs medicinske og omsorgsmssige opgaver knyttet til religise varsler, typisk udvet af kvinder - og i al 58 ubemrkethed omfattet af samme naturbundne og cykliske tid som resten af samfundet. Man forholdt sig til den konkrete virkelighed ud fra en opgaveorienteret tid. Da Oldkirken sgte efter frelse i det hinsidige, blev menneskenes tid og handling p jorden tillagt strre betydning end fr. Derefter ses Barmhjertighedsgerninger som en kristen-moralsk opfordring til lige pleje og omsorg for alle. Kirken satte fokus p brug af tiden med samtidig forstrkning af den linere tankegang til understttelse af Kristendommens tidsperspektiv. Ved overgangen til Middelalderen indfrtes regler for at bruge tiden dgnet rundt ud fra en kristen baggrund, hvilket skrpede kravet til bde disciplinering og tidsmling. Et bud om samtidighed i bn og arbejde udlste krav om lydighed overfor tidslige definitioner. Klostret udviklede sig til lukkede samfund, hvor en kollektiv og kunstig vedtagen tid ogs kom til at omfatte pleje- og omsorgsopgaver. Sledes kan det rationelle aspekt bag Vestens store opdragelsesproces siges at have rdder tilbage til disciplineringstiltag i slutningen af Oldtiden. Det synes dog fortsat at vre kroppens rytmer og en relationel, opgave-orienteret og cirkulr tid, der prgede selve sygeplejen; bde indenfor og udenfor klostrets mure. 59 6. Analytisk diskussion af Middelaldersamfund og omsorgs- tilbud 6.1. Tid - kontra arbejde og opgaver Begrebet Middelalder92) dkker over en lang periode med forskellige levevilkr og udviklingstrin i et lagdelt samfund, hvor nsten hele Europas befolkning boede p landet (Ipsen,1999:10). Her blev tiden fortsat defineret ud fra de daglige opgaver og hndelser indenfor en naturbunden cyklisk tidsopfattelse med integration af agerbrugets linere tendenser. Befolkningen af fattige lejere eller fstebnder leverede visse arbejdsydelser til de magtfulde jordejere, som var adel, kirke og konge (Ipsen,1999:13). De sociale skel i det feudale samfund med pligt til at indg i magthavernes arbejds-produktion syntes alment accepteret: Middelalderens mennesker oplevede den som indstiftet i himlen, men den var baseret p jorden og bonden - og p en ny produktionsmde, som greb om sig: feudalismen (Hertel,1985, bind 2:14). Den enkeltes stand var alts indiskutabel: var man fdt bonde, dde man som bonde (Husen,1988:72). Dermed var tiden p Jorden beseglet af Himlen og universets cykliske gentagelser indlejret i menneskets liv, arbejde og arveflge i en rytmisk og cirkulr tid. Selvom det feudale samfund kan siges at udlse en vis inddeling af tiden, s indgik tiden, livet og arbejdet stadig i en promiskus93) helhed: Vlknt er till eksempel, att folk och f levde om varandra, som om man inte hade set ngon vsentlig skillnad mellan mnniskor och djur (Asplund,1983:120). Heraf ses at Middelalderens mennesker og dyr levede tt sammen94) p naturens prmisser, hvor tiden defineredes via omgivelserne og de biologiske rytmer som udtryk for en naturbunden, biologisk og cyklisk tid. Landbefolkning forholdt sig til gruppens kollektive tid gennem flles opgaver, hvor arbejde og tid var integreret som del af selve livet. Det afspejler en relationel og opgave-centreret tid p linje med flgende beskrivelse af den fr-moderne landtilvrelse: Livet i det gamla bondesamhllet var stationrt og ttt. .. Alla knde alla, bekantskaperna var livslnge, man interagerade dagligen och stundligen, utflykterna utanfr byns domner var ftaliga och korta (Asplund,1983:207). I sdanne lokalsamfund, hvor indbyggerne agerer p kryds og tvrs af hinandens liv og historie i generationer, synes folk at indordne sig de nre og konkrete forhold dgnet rundt, hvilket henviser til en relationel tidsopfattelse. I et sdant fllesskab afspejler den enkeltes brug af tiden et ansvar overfor de andre, hvorved respekten for den 60 kollektive tid rummer en form for selvdisciplin95). For 9/10 af Middelalderens folk blev arbejdstiden defineret af en naturbunden cyklisk tid som en vrdi, der ikke lod sig vurdere ud fra en kvantitativ eller konomisk mlestok. Derfor forblev tiden lnge en byttevrdi og en fleksibel ressource, som ikke blev mlt. Den gamle tidsopfattelse menes frst at ndre sig med nye ansttelsesforhold, der omfatter ln og afregning efter en tidslig mlestok, bl.a. ved indfrslen af daglejere: Even here time is beginning to become money, the employers money. As soon as actual hands are employed the shift from task-orientation to time labour is marked (Thompson, 1967:61). Citatet synes at markere et skift i tidsopfattelsen fra en opgave-orienteret tid til en nrmere defineret arbejds-tid i et ansttelsesforhold. S lnge man arbejder for sig selv - eller for fllesskabet - eller for magthaverne i et feudalt samfund, synes der ikke at vre behov for udmling af tiden eller stram tidslig disciplinering. Iflge Thompson96) udlses forandringen med de arbejdsgiver-arbejdstager-forhold, der gr tiden til en vare, som kan mles og omsttes i penge (ibid.). Arbejdstiden kunne allerede fra det 13.rh. reguleres med manuel klokkeringning, men de frste kalkulationer omkring arbejdstimer ses frst 200 r senere (Eriksen,1999:123). Sdanne tiltag kunne tyde p en kapitalistisk nd, men iflge Weber var rendyrket konomisk etik sjlden i Middelalderen, hvor kommerciel profitjagt blev anset for bde umoralsk og anstdelig (Weber,1995:43-47). Epokens industrielle virksomhed bestod af sm hndvrk og hjemmeproduktion, der fulgte dgnet og bondesamfundets naturbundne rytmer ud fra en cyklisk tidsopfattelse, indtil der kunne spores markante ndringer: It is commonplace that the years between 1300 and 1650 saw within the intellectual culture of Western Europe important changes in the apprehension of time (Thompson,1967:56). Deraf kan forsts at Vesteuropas elite synes at ndre tidsopfattelse over 3-400 r gennem nye mder at opfatte tiden p, under kraftig pvirkning af samtidige religise, konomiske og vidensmssige faktorer. Hertil kommer at urbaniseringen fra det 12.rh. medvirkede til get forskel i tidsopfattelsen p land og i by: Town and city life, to be sure, was different. The city dweller has no natural sequence of tasks to rhythm his day. The very uniformity of his occupation makes him time-conscious; or if he is moving about, the irregular pattern of his contacts imparts a sense of haste and waste" (Landes,1983:58) Iflge Landes indlejres en ny opfattelse af tid i selve bylivet, fordi byboen efterhnden fjerner sig fra rytmen i den gamle landbotilvrelse, hvor opgaver har en varieret og 61 naturbunden rkkeflge. Som flge heraf ser man en tiltagende abstrakt holdning til tid, der fik afsmittende effekt p arbejde og opgaver: man lrte efterhnden at betragte noget som nyttigt og effektivt og noget andet som spild. Holdningsndringen synes dog kun langsomt at brede sig til den vrige befolkning uden de samme behov for en kunstig tid. Folk p landet justerede fortsat deres arbejde og fornemmelse af travlhed efter naturens cyklus, mens opgaven tog den forndne tid. Man arbejdede til man var frdig - eller s lnge man kunne se, med respekt for visse arbejdsfri traditioner: Det fr-industrielle samfund var ikke s arbejdsomt. Arbejdsdagene var lange, men tempoet behersket. I middelalderen var helligdagene en god undskyldning for ikke at arbejde - undertiden var det op mod 1/3 af rets dage (Goul Andersen,1993:30). Selvom bde Oldtidens og Middelalderens folk arbejdede hrdt uden skel mellem arbejde og fritid, kan deres oplevelse af tid og travlhed sig ikke bare lade sig overfre til en moderne indstilling. Det synes frst at vre med en rationel forestilling om moralsk eller konomisk udbytte af tiden i slutningen af Middelalderen, at de mange 'arbejdsfrie' dage uden kontrol fra stat, kirke eller godsejer bliver til et problem97). Borgerskabets protester mod spildt arbejdskraft, dovenskab og lssluppenhed kan tolkes som en tidlig optakt til den protestantiske etik, der netop vrdstter de stik modsatte dyder. For Middelalderens elitre samfunds m Kirkens tidsstyring og lydighed overfor klokker98), med bund i Oldtiden, derfor have vret en oplagt og attraktiv lsning: Klosterlivet stillede store krav til punktlighed. Dovenskab er roden til alt ondt. Bed og arbejd var benediktinernes motto, og alt var nje reguleret i ordensreglerne, der ogs rummede strafferegler for manglende disciplin. Srlig foretagsom var cistercienser-ordenen, der udmrkede sig ved lige dele fromhed og lige dele forretningstalent. Deres landbrug hrte i det 11.-12. rhundrede til Europas mest avancerede , og deres minedrift l teknologisk i front. De benyttede sig af lejet arbejdskraft, var omkostningsbevidste og etablerede sig ofte i nye klostre nr floder, hvor de drog nytte af vandkraften, som blev tmmet og udnyttet maksimalt (Glamann,1998:42-43) Heraf ses at Benedikts Regel, der krver punktlighed og straf for manglende disciplin, ogs kan bruges til at mobilisere de tilgngelige krfter. Ved at stte tid og rum i faste rammer kan masserne disciplineres til at blive bde fjelige og nyttige. Selvom en sdan udnyttelse af tiden var religist funderet, kunne den mlbevidste styring fre til verdslige fordele. Her fremhves Cisterciensermunkene99) som dygtige entreprenrer, der effektiviserede arbejdet gennem indfrelse af teknologi og fremsynede metoder. Disse munkes accept af profit og rationelle leveregler synes dermed at vre p forkant 62 med den protestantiske etik, s deres arbejdsmoral har antagelig inspireret andre til systematisk og konomisk udvikling; med genklang i den linere tidsopfattelse. Ser man p Middelalderens plejeopgaver, kan den cykliske tids helhedstanke siges at afspejle sig i kvindernes arbejde inde og ude: De skulle karte og spinde uld, bryde hr, kmme hamp, vve, vaske og vride tj og fremstille lys, fodre dyr, malke ko eller fr, fremstille dagens mltider, bage og brygge l. Fostre og fde brn. Lindre smerte for gamle og syge (Ipsen,1999:13). Heraf ses, at pleje og omsorg for dyr svel som for gamle, syge og brn var en integreret del af kvindernes daglige arbejde, s den naturbundne og opgave-orienterede tidsforstelse ses ogs i Middelalderens pleje-opgaver. Den jvne befolkning forlod sig fortsat p de kloge koner p grund af deres store erfaring med fdsel, sygdom og pleje blandt de fattige (Wyller,1969; Martinsen, 1976). Kvindemedicinen fremstr som en uafhngig pleje- og omsorgsindsats, der udfolder sig indenfor en rytmisk og cirkulr tidsramme. Samtidig bredte den kristne nstekrlighedstanke sig gennem velgrenhed fra de sydlige klosterordener til resten af Europa med Kristendommen, der kom til Danmark i r 826 sammen med munken Ansgar fra Benediktinerordenen100). Denne organisation havde praktiseret lgekunst siden det 6. rh., hvilket ses i Regler som "at vederkvge de Fattige, klde de Ngne, se til Syge og jorde de Dde" (Petersen,1928:22). Udlgges denne formulering som en tidlig beskrivelse af offentlige omsorgsopgaver, var Benedikt mske den frste til at stte sygeplejearbejde p ord. Klostrets tidsskemaer og programstning af de enkelte greml synes rummelig nok til at lade omsorg og pleje vre omfattet af en relationel og opgave-orienteret tid, eftersom sdanne opgaver prioriteres meget hjt indenfor nstekrlighed og barmhjertighed (Wyller,1969:56). Den kristne gstfrihed kunne afspejles i herberger for pilgrimme og hospitaler for syge, fattige og ndstedte101). Middelalderens livsvilkr og leveregler var meget forskellige p tvrs af det klassedelte feudale samfund, men selvom kvinders liv og arbejde ogs var vidt forskellige, synes hj og lav at kunne mdes over plejeopgaverne. Efterhnden som Kirken fik magt over sindene, blev det ligefrem attraktivt at arbejde i dens institutioner (ibid.:121). Arbejdet med de syge, fattige og tiggere blev betragtet som en moralsk udfordring, s datidens omsorg og enkle sygepleje harmonerede med almen kristenpligt: I de sydlige Lande havde Kristendommen for lngst sat sit Spor i Udvelsen af de Pligter, den paalgger Menneskene. De syv Barmhjertighedsgerninger: at pleje 63 de Syge, klde de Fattige, give Trstige at drikke, Sultne mad, besge Fangne, give Hjemlse Husly og begrave de Dde, som er Kristenpligt, blev opfyldt i stor Udstrkning i den frste Tid efter Christi Fdsel. Der udvikledes en Filantropi, som var Nerven i de kristne Samfund, og Middelalderen kan opvise et af de sknneste Afsnit i Sygeplejens Historie - ogsaa her i Norden (Petersen,1928:22) Iflge dette citat rummer Kristendommen pbud om barmhjertighed og pleje til syge, lidende og fattige mennesker. Tankegangen bredte sig fra syd til nord - og fra Oldtid til Middelalder gennem uegennyttig velgrenhed102). Dette synes at styrke omsorgs-indsatsen s meget, at Middelalderen kan betegnes som et sknt afsnit i sygeplejens historie og som et lys i et mrkt kapitel i Europas historie (Wyller,1969:102). Hermed synes den religise baggrund at medvirke til, at syge og svage blev mdt med krlige hnder, pleje og omsorg gennem Kirkens omsorgsarbejde med Benediktinerreglen som forbillede: I klostrene hersket flid og arbeidsglede. Klostrenes gjestfrihet og hjelpsomhet var ubegrenset. I Benedikts regel heter det: Men foran alt annet og over alt annet m omsorgen for de syke komme " (ibid.:75). Sledes synes klostrene at summe af flittig arbejdsglde, der benbart ikke pvirkes af institutionens regelst eller tidslige normer, eftersom omtalte Regel udtrykker en hj prioritering af pleje og omsorgsomrdet. Samme tendens spores hos de skaldte hospitalsordener, der opstod i Italien ved udgangen af det 9. rh. og derfra bredte sig udover resten af Europa (Petersen,1928). Deres fornemste opgave var at pleje de syge og fattige i en tid, hvor behovet for omsorg og behandling til rejsende, fattige og syge steg (Wyller,1969). Derfor knytter udbredelsen af hospitalsordener og deres opprioritering af plejeopgaver sig bl.a. til korstogene: Religis Begejstring drev Folkene til at tage Kampen op ikke alene mod de Vantro, men ogsaa mod Fattigdom og Sygdom. Det blev ikke et stille Liv bag skrmende Klostermure, de frte, men et travlt og virksomt Liv frst og fremmest ved deres Hospitaler (Petersen,1928:23-24). Indenfor klostermuren levede man i en travl og kollektiv tid i fllesskabets nd. I Kirkens klostre indgr bn og arbejde i en tidslig helhed, ligesom i Oldtiden, uden skel mellem arbejdstid og fritid. Men til forskel fra den kosmiske og cykliske tid, der sttes i forhold til universet og naturen, ses denne helhed i forhold til Gud - og Kristendommens linere tidsforstelse. Reglerne synes ikke at begrnse tiden til omsorg og sygepleje, men lader derimod til at kunne skrpe og ophje indsatsen, som f.eks. i Johanniterordenen103) og i Helligndsordenen104): Ved Johannitterklostrene tales om Hospital i samme Betydning som fr nvnt, 64 men tillige om Sygehus eller Sygestue, hvor de Syge opholdt sig. Her var det, at Brdrene skulde pleje de Syge med al Omhu, Mildhed og kristelig Krlighed ... og betjene dem p det herligste, iflge Reglen at de skulde vre de Fattiges Tjener i Hospital og Sygestue" I Indledningen til Stiftelsesbrevet omtales Gstfrihed som den Dyd, der omfatter alle gode Gerninger, den Dyd, som giver Fde til de Hungrige, Drikke til de Trstige, modtager de Fremmede Hjemlse, klder de Ngne, ikke njes med at besge de Syge, men tage sig af deres Sygdom og give dem moderlig Omhu ... Ved den ombytte vi denne Verdens timelige Goder med de evige og samle os det Gode, som Ml og Rust ikke kan fortre" (Petersen,1928:26/41) Citatet illustrerer hvordan barmhjertighedsgerninger berrte de troendes liv og arbejde. Det kristne menneskesyn skulle udmntes i handlinger, f.eks. skulle Johanniterne vre de fattiges tjenere og udve krlig hengivenhed for dermed at vise deres tro gennem uselviskhed og omsorg. Helligndsbrdrene opfattede ligefrem sygeplejearbejdet som et gode, der bragte n nrmere Gud, hvilket kan tages som udtryk for at de troende opfattede deres jordiske tid og indsats som en investering i det hinsidige liv. Den uselviske indsats kunne sledes vre forstrket af eller uafhngig af religise pvirkninger, men med respekt for tid til sygeplejeopgaver. Nr opmrksomheden rettes mod dem, som trnger, kan tiden betegnes som konkret og relationel. Hermed kan omsorgsarbejdet forsts som en naturlig proces, hvor opgaverne gentager sig indenfor en rytmisk og cirkulr tid. Trods fravr af indsats fra det offentlige rummer den ellers s mrke Middelalder alts en menneskekrlig nd gennem den enkeltes offervilje og hjlpsomhed, der kom til udtryk i omsorg for de trngende (Petersen, 1928:56). Mange udviste en altruistisk indstilling ved at ofre al deres tid p opgaver omkring pleje og omsorg, hvilket afspejler en fleksibel og opgave-orienteret tid. Der ses sledes ikke tegn p en kvantitativ vrdiansttelse, men nrmere en kvalitativ tidsvrdi p linje med begrebet kairos. 6.2. Tid - kontra tro og rationalitet Det feudale samfund dkker alts over en alment accepteret ideologi, som legitimerer sociale uligheder som Guds vilje (Husen,1994:47). Under de voldsomme epidemier i Europa udviklede Kirken sig til en strk ndelig og verdslig magt (Ipsen,1999:10). Den katolske Kirke dikterede alle teoretiske og praktiske leveregler til alle samfundslag i Middelalderen. Eftersom man var fdt ind i en bestemt stand, mtte man affinde sig 65 med den skbne, som Kirken var med til at tolke. Den strke autoritetstro kan tnkes at have styrket Kirkens brug af metafysiske forestillinger og moralske dogmer i en tid med stor respekt for det overnaturlige. Overtro blev ikke udryddet med Kristendommen, for den nye trosretning rummer ogs mystiske forestillinger: I det hele taget kunne djvelen vre hvor som helst, og der nvnes flere eksempler p djvlebesttelser. Alle kendte til den daglige angst for djvelens forskellige phit, og helvede var en uhyggelig realitet (Zwergius,1991:18). Denne beskrivelse fra Dominikanerordenen illustrerer bde Kirkens og folkets indstilling i et samfund, hvor dmoner og djvle menes at pvirke tilvrelsen. Derfor ses forestillinger om Evigheden og Helvede at f stor betydning for tiden p Jorden, hvor Frelsen er en vigtig drivkraft til hrdt legemligt arbejde med ndeligt forml, ligesom senere i protestantisk etik. Klostrene fremstr som magtfulde centre og flittige virksomheder, der levede efter St. Benedikts krav om fattigdom, kyskhed, lydighed og stedbundethed, som f.eks. her p Ring Kloster105): I dette fllesskab og i et strkt struktureret hverdagsliv var den enkeltes nonnes fornemmeste pligt at bede og arbejde. Mlet med det praktiske arbejde var for den enkelte til stadighed at fremme sit gudsforhold og ndelige liv Stordriften indebar et omfattende praktisk arbejde bde i og ved klosteret vedrrende landbruget og husholdningen. Hertil kom andet, eksempelvis det skrivearbejde, som var tilknyttet de fleste klostre (Reinholdt,1999:47) Herudaf ses en arbejdsorganisering indenfor faste tidsrammer, hvor det praktiske arbejde tilskrives betydning i forhold til Gud og det ndelige liv. Arbejdet, der udfoldede sig i en kollektiv og opgave-orienteret tid, blev udlagt som en religis investering. Klostrenes mange praktiske greml, f.eks. opdyrkning af jord, diverse dokumentation samt etablering af industri og hospitaler gav Kirken stor indflydelse p samfundet som center for magt, kultur og uddannelse. Det er Kirkens rationelle holdning og linere tidsforstelse, der ses afspejlet i klostrenes gennemtnkte brug af tiden ud fra en systematisk planlgning, der samtidig formede at ge effektiviteten. Kirken fordmte troen p cyklisk tid som kttersk med henvisning til Augustin, men hermed forsvandt den traditionelle tidsopfattelse ikke; hverken i praksis eller fra kalenderne106). Efter St. Benedikt skulle alt afvikles til bestemt tid og i rkkeflge, mens overtrdelser blev straffet ud fra forskellige tolkninger107). Rationalet for at fylde dgnets timer ud synes at vre en frygt for at djvelen skulle lokke de troende p afveje ved at forstyrre tiden og friheden til meditation, bn og teologiske studier. 66 Klostrene indfrte bl.a. fysiske forstyrrelser for at kunne tjle munkenes adfrd108). I forlngelse af Foucault kan sdanne tiltag siges at indlejre den ydre tidskontrol i kroppen som en slags indre tidslig disciplinering109). Nr disciplinen p den mde dresserer kroppen til fjelighed, kan der opns kontrol over sjlen (Foucault,1994:127). De flles regler og skemaer blev redskaber til at styre troen og livet i de disciplinre klostersamfund, der inddelte dgnet i skaldte kanoniske tidebnner110). En sdan tidslig inddeling synes at forudstte en vis abstrakt tidsopfattelse, hvor klosterfolket underkastede sig den disciplinre linje i en strben efter flittighed, lydighed og punktlighed for at opn en tnkt belnning i fremtiden. Der synes dog stadig at vre langt til vor moderne tidsdisciplinering: "Klosterlivet i middelalderen var ikke synderligt strengt og prcist tidsreguleret efter vores mlestok. I dag udviser ethvert skolebarn mere tidsdisciplin end en abbed i 1200-tallet" (Eriksen,1999:117). Hermed fremstilles Middelalderkirkens styring af tiden som mindre streng end i andre kilder, men det holder kun stik set ud fra et nutidigt perspektiv. For datidens befolkning stod klostrene som strenge tidsstyrede institutioner, hvis liv var helt anderledes end udenfor. Den store forskel kan alts tilskrives klostrenes kunstigt regulerede tid i modstning til samfundets kosmiske, naturbundne og relationelle tid. Hos Jde- og Kristendom anses Gud for den verste autoritet, som har den hjeste grad af fornuft og dermed magten over bde universets og menneskenes tid. Gud er i Evigheden, mens alle mennesker er underlagt Guds vilje, ogs i tiden. Benedikts Regel om fornuftig og planlagt livsfrelse skulle opdrage munke og nonner til at bruge tiden til Guds arbejde og dermed sikre sjlens frelse. Tiden tilhrte Gud og mtte ikke spildes, s formlet med denne tidsdisciplinering var at beherske livet gennem tiden. Efterhnden som flere begyndte at opfatte tiden som et forlb fra verdens skabelse til dens undergang, styrkedes Augustins linere tidsopfattelse. Udviklingen kommer mest til udtryk hos de sene Cistercienser-munke, der fremstr som meget mlrettede i deres brug af tiden og arbejde, der gerne mtte give materielt udbytte (Glamann,1998:42). Disse munke opfattes som rationelle planlggere, hvis effektive landbrugsmssige og industrielle aktiviteter afspejler en liner tidsforstelse. Deres accept af en evt. profit kan udlgges som en religis parallel til samfundet, hvor visse borgergrupper ogs viste sig at tillgge tiden srlige vrdier i forhold til arbejde: Forretningssager gr forud for alt. Hellere afstr jeg fra svn; spise og drikke kan vente, men ikke forretningerne. De skal have deres tid 67 ubeskret. Aldrig sjuske en time bort. ... Den, der gr ordentlig brug af tiden og gr sig til herre over den, fr det, han nsker sig (ibid.:48). Dette udsagn fra 1433 kan illustrere den moralske opfordring til konomisk rationalitet, som handelshusene begyndte at introducere fra 1200-tallet; til stor forargelse for samtiden. Denne nye tankegang udtrykker en livsholdning og en tidsopfattelse, der nrmer sig grundlaget for den arbejdsdisciplin, opsparing og rationalitet, som Vestens kapitalistiske nd bygger p (Fivelsdal,1995:XVIII). I takt med at de frende handelshuse fik opbygget deres konomiske rationalitet markant, blev hele den borgerlige kulturs lsrivelse fra Kirken styrket (Zwergius,1991:17) Det medicinske og omsorgsmssige omrde i Middelalderen synes domineret af en religisprget rationalitet. I Vesten fulgte en mrk periode efter Romerrigets fald, mens Kirken forsgte at hmme udviklingen111) og dmpe kirurgiske frdigheder med doktriner som f.eks. Kirken avskyr blod (Wyller,1969:104). Gennem 1000 r hvilede den europiske kultur sledes p den katolske Kirke, der bde beherskede den ndelige virksomhed og regulerede det praktiske liv fra vugge til grav (Gotfredsen,1969:36). De religise ledere gik ogs til kamp mod den 'hedenske medicin' for at forsvare miraklets helbredende kraft, men accepterede dog bl.a. reladning til forebyggelse og behandling: reladning er tilladt 4 gange om ret de, der er blevet reladt, skal spise i tavshed udenfor spisesalen. reladning skete ved, at barberen bnede en re eller lod blodigler gre arbejdet. Det bedste tidspunkt for reladning afhang af mnens og stjernernes stilling p himlen. Formlet med den var at forny blodet eller at virke neddmpende p de mere virile brdre (Zwergius,1991:19) reladning som indgreb ser ud til at have vret en populr og udbredt behandling, der skulle tilpasses himmellegemernes stilling. Hermed synes Oldtidens sundhedstiltag, der forholdt sig til en kosmisk og cyklisk tid, viderefrt i Middelalderens behandlinger: Tidspunktet og hvor p kroppen relatingen skulle foreg ble nye studert. Temperamentene mtte behandles til forskjellig tid, alt etter mnens stilling. Det ble utarbeidet en relatings-kalender med bilder av kroppen og dyrekretsens tegn, beregnet som hjelp for dem som ikke kunne lese. Bartskjrerne brukte henge ut et relatingsskilt de dager himmeltegnene var srlig gunstige (Wyller,1969:106) Citatet illustrerer den store betydning, som astronomiens faststtelse af tiden havde for Middelalderens medicin. Planeterne fremstod som gode eller onde, s forholdet mellem krop og himmellegemer mtte studeres nje. Resultatet blev offentliggjort i srlige 68 kalendere112) med indviklede systemer, hvor sol, mne og planeter herskede over hver sin kropsdel (ibid.). Ogs Det Nye Testamente henviser til onde nder som rsag til sygdom (Gotfredsen,1969:34). Ud fra forestillingen om at mennesket var omgivet af hemmelige krfter, sikrede man sig med amuletter og magiske formularer113) (ibid.:105). Kirken stttede samtidig troen p hellige steder, helgener og relikvier (Wyller,1969:105). Det kan minde om Oldtidens konkrete kobling til tid og rum, at de kristnes tro p magi og dmoner synes at integrere naturen og kosmos indenfor en kosmisk og relationel tidsopfattelse: med kristendommen oppsto en ny form for overtro. Den mektigste og farligste av alle demoner ble n djevelen, og dessuten vrimlet det av smdjevler. Denne overtroen frte til de grusomme hekse-processene (ibid.). Som konsekvens af denne forestilling anss den, der kunne helbrede en skaldt besat person, for at samarbejde med den Onde selv (ibid.). Da lgefaget blev etableret som videnskabelig disciplin, blev det startskuddet til rhundreders kamp for at bekmpe de kloge koner, der blev brndt p blet i srlig stort antal i perioden 1300-1600 114) (Porter,2000:128). Middelalderlige anklager om hekseri kan udlgges som en alliance mellem Kirke, stat og den godkendte medicin til flles forflgelse, hvor de kloge koner og behandlere blev stemplet som sorte eller hvide hekse: De sorte hekser drev vesentlig med magi, mens de hvite var opptatt med medisinsk helbredende virksomhet. De hvite var den strste trusel mot stat og kirke (Martinsen,1976:17). Rationalet bag en sdan definition p hekse var alts at kvinder med medicinsk forstand blev anset som de farligste115). Eftersom helbredelse af legeme og sjl hrte under Kirke og prste-magt, blev de kloge koner anklaget for at bryde ind i Guds planer. Selv nr heksenes naturbundne kundskaber frte til helbredelse, blev det betragtet som Djvlens vrk at udskyde dden og evigheden. Iflge Kirken l det alene i Guds almgtighed og magt at bestemme over menneskenes tid p jorden, hvorfor den troende mtte afvente hans mirakler. Dogmet ramte ogs Salerno; et bermt medicinsk fakultet i Italien med strke rdder i Antikken og kvindemedicinen, der i 1400-tallet udsendte et sundheds-skrift, hvori hver rstid havde sine karakteristika og sygdomme116). Sdanne udgivelser var sikkert medvirkende til den katolske Kirkes fordmmelse af kosmisk og cyklisk tid i Middelalderen. At menneskeskabte leveregler kunne forlnge livet, blev anset for helt i modstrid med Kirkens opfattelse af at Gud bestemte over tiden i forhold til liv og dd. Hermed fremstr den religise tidsopfattelse som et indirekte redskab i heksejagt og 69 forbud, der ogs medvirkede til Salernos undergang. Hvis man antager at de skaldte hekse var kvinder, der ydede en konkret indsats og brugte deres tid tt p patienterne, kan de sagtens tnkes at have sat samtidens lger i drligt lys. Kvindernes arbejde ud fra en relationel, konkret og opgave-orienteret tid, kan ses i modstning til datidens mandlige lger, der synes mere optaget af logik og retorik end af observation (ibid.:18). Iflge Martinsen forholdt disse lrde mnd sig fjernt og spekulativt til patienten, mens de diskuterede p det abstrakte og filosofiske plan (ibid.). Det var Kirken, der fastsatte de korrekte og tilladte medicinske principper for deres viden og praksis, i modstning til bartskrere117) og de kloge koner, der arbejdede p egen hnd ud fra erfarings-grundlag. De sidstnvnte kan siges at have praktiseret, studeret og forholdt sig til naturens cykliske tid og rytmer. Hvis man forestiller sig at disse autonome kvinder ikke lod sig disciplinere af hverken stat, Kirke eller lger, har deres tid, viden og handlinger nppe kunnet kontrolleres. Til trods for rhundreders straffe for kvaksalveri menes kloge koner at have tilbudt deres omsorg, behandling og jordemoderbistand helt op til vor tid (ibid.). Men indfrslen af monopol for medicinsk praksis synes at medvirke til kvindernes udstdelse med sttte fra Kirken, som frygtede at heksenes virksomhed ville forrykke samfundsordenen. Sknt det var Kirkens rationalitet, som slog igennem hos lgerne, menes begge at bruge hinanden til at legitimere deres position i det Middel-alderlige samfund (ibid.:4). Sledes kan kvindemedicin som tradition siges at vre blevet undertrykt eller integreret i det medicinske felt under Kirkens overvgning, ogs fr den naturvidenskabelige tnkning fik sit gennembrud. Selvom tiden i klostrene var underlagt de institutionelle rammer, syntes der at herske stor flid og arbejdsglde (Wyller,1969:78; Petersen,1928). En sdan opofrende arbejdsindsats kan minde om en kaldstanke, men i den katolske Middelalderkirke blev kaldet udlagt som en srlig vkkelse (vocation). Hermed forsts 'kaldelse' som et gejstligt embede for prsterne, dvs. en ndelig og religis indsats, s iflge Weber fr kaldet frst sin verdslige forstelse med den protestantiske etik 118). 6.3. Tid - kontra mling og disciplinering Oplsningen af det Romerske Imperium adskilte det latinske Vesten fra det grske strige med tab af klassiske kundskaber, der pvirkede den nye verdens forstelse af 70 universet og den videnskabelige udvikling. Derfor betegnes Middelalderen som en mrk og stillestende tid - ikke mindst i tidsmssig sammenhng (Landes,1983:63). F holdt je med tiden som Cistercienserne, der automatiserede den ved hjlp af vandure, som srgede for, at klokkerne kaldte p de rigtige tidspunkter (Glamann,1998:42-43). Dog synes sanduret119) at varsle en ny epoke (Eriksen,1999:116). Dette timeglas fra omkring 1337, som p linje med kronos peger mod en kvantitativ og mlbar tid, frembyder ogs en opdragende funktion gennem sin synliggrelse af tiden. Sandets bevgelse fremmer forstelsen af at bruge tiden, fr tiden helt konkret rinder ud120). Det ses at klostrenes krav om samtidighed og prcision blev adopteret af andre institutioner, der tilfjede tiden et etisk aspekt gennem tidslig disciplinering (ibid:122). Derfor indfrtes timeglas og timeplaner fra 1400-tallet i skolerne for at forberede eleverne p deres voksne arbejdsliv og organisere skoledagen i et reguleret forlb, s eleverne lrte ikke at spilde tiden: Tiden fik et moralsk aspekt for s vidt som tidsdisciplinen markerede en tilslutning til fllesskabets normer (ibid.). Skolen synes sledes at afspejle en moralsk-religis baggrund, der forbereder til en livsfrelse og arbejdsmoral p linje med den protestantiske etik og samtidig stte sociale normer for en kommende arbejds-styrke. Ud fra Foucault kan sdanne tiltag tages som udtryk for en rumlig og tidslig disciplinering i forlngelse af munkefllesskabets tre metoder: at inddele, tvinge til bestemte greml og lave rytmer (Foucault,1994:138). At f kontrol over krop og sjl krver lydighed overfor de nye faste rammer for tid og rum. Timeglasset forudstter en standardisering af timernes lngde, der frst indfries p baggrund af det mekaniske urvrk121). Sanduret menes at vre udviklet parallelt med kalendere og mekaniske tidsmlere, som bner for en mere abstrakt tidsopfattelse. I den sammenhng fremstr Vestens opfindsomhed p omrdet som ret enestende: We know for one thing, that time and the calendar were just about the only aspect of medieval science that moved ahead in this period. In every other domain, these centuries saw a drastic regression from the knowledge of the ancients, much of it lost, the rest preserved in manuscripts that no one consulted. But time measurement was a subject of active inquiry in the darkest of the so-called dark ages (Landes,1983:63) Landes reflekterer over hvorfor tidsmling har sin glansperiode i den mrke Middelalder, mens Europa var p lavblus. Ud fra et tidsteoretisk perspektiv m det mekaniske ur fra det 14.rh. tilskrives en srlig position blandt verdens teknologiske opfindelser, fordi det blander sig i folks daglige levevis ved konkret at pvirke 71 tidsopfattelsen. Gammel viden var glemt122), hvilket gr urets fremkomst gennem nogle rhundreder endnu mere overraskende. Weber giver mske forklaringen med Vesten sregne rationalitet, der stter sit prg p udviklingen indenfor stort set alle omrder. Den rationelle fornuft og logik integreres her i teknologi, matematik, konomi og videnskab, der alle bidrager til urets udvikling, men sttter ogs den protestantiske etiks rationelle tnkning. Jagten p prcision medvirker til nye opfindelser, der kombinerer tid og bevgelse nrmest som en visualisering af Platon og Aristoteles tanker123). Men modsat grkernes opfattelse af tid som et relationelt og kvalitativt fnomen p linje med kairos, lsriver de nye instrumenter tiden fra sit indhold som udtryk for et konkret billede af begrebet kronos. Uret forbliver lnge en ret unjagtig opfindelse uden urskive eller visere124), men tildeles alligevel en vigtig rolle i Europas udvikling: Medieval Europe was anything but the scientific and industrial leader it would one day become; specifically in horology it stood far behind China and Islam. The invention of the mechanical clock was one of a number of major advances that turned Europe from a weak, peripheral, highly vulnerable outpost of Mediterranean civilization into a hegemonic aggressor. Time measurement was at once a sign of new-found creativity and an agent and catalyst in the use of knowledge for wealth and power (Landes,1983:12) Hermed synes det nye tidsmlende instrument at vre en faktor med bde fysisk og mental betydning. Uret bliver symbol p kreativitet, fremgang og magt; nrmest en katalysator for Europas status fra et stillestende omrde til en frende teknologisk og videnskabelig kultur. Dette instrument, der formr at indfri menneskets nske om at styre og udnytte tiden, fr en afgrende rolle i menneskers liv og arbejde (ibid:13). Men modsat de gamle tidsmlere, der knyttes til naturlige og cirkulre tidsprocesser, kan det mekaniske ur siges at vre koblet til et princip om naturens manipulation. Heri ligger der den holdningsndring, at Moder Natur ikke er uforanderlig, men kan pvirkes af mennesket, bl.a. via tyngdekraften. Urets indflydelse ges i takt med at strre bysamfund med trnure vokser op omkring de kirkelige hovedstder, men oprindeligt skulle uret bare regulere den manuelle klokkeringning: Det, som vi i dag kalder et mekanisk ur, dukkede op i Europa hen mod r 1300. Det er t af middelalderens vigtigste bidrag til den europiske teknologi" Man kan fremhve de imponerende ure i henholdsvis Strasbourg og Prag. I begge tilflde er der tale om vrker fra middelalderen, som forsger at samle tidens gang p himlen og p jorden. P den mde udstrler begge disse vrker en bestemt kosmologi, iflge hvilken hele verden opfattes som et urvrk. Ved at vise verdens og tidens gang som et kompliceret mekanisk system i et urvrk fik man 72 prsenteret en glans af universets egen sindrige mekanik (hrstrm,1995:26/29) Heraf ses det mekaniske urs betydning for Europas teknologiske udvikling og befolk-ningens mentalitet. Uret udvikles p alle niveauer, fra simple alarmure til komplicerede urvrker125). Ofte synes udformningen at vre et forsg p at samle den kosmiske tid og menneskenes jordiske tid gennem urenes store signalvrdi, ofte illustreret i verdens og tidens gang som et kompliceret mekanisk system i et urvrk. Herved kan den sindrige mekanik udtrykke storheden i Guds skabervrk, hvilket ogs menes at ligge bag synet p Gud som den himmelske urmager fra 1300-tallet (Eriksen,1999:266). I takt med at tiden gres mere mlrettet og abstrakt hos eliten, pvirkes ogs den tidslige forstelse hos den jvne befolkning: Middelalderens tidsopfattelse var dermed prget af indhold, historisk bevidsthed og forventning. Tidens kvalitative side var fremherskende. P den anden side kunne man som vi har set bestemt ogs regne med tiden og dens enheder i middelalderen. Det fremgr bde af arbejdet med kalenderen, som er astronomisk baseret, og i arbejdet med udvikling af det mekaniske ur (hrstrm,1995:41) Heri ligger den dobbelthed, at Middelaldermennesket generelt levede efter en kvalitativ tidsopfattelse, der prioriterede indholdet hjt med samtidig udsttelse af en kraftig pvirkning af kvantitativ opfattelse gennem get fokus p tidsmlingen og redskaberne hertil: The introduction of equal hours and the habituation of urban populations to public time announcements has profound consequences for the European mentality. Medieval man, it has been observed, was innumerate as well as illiterate (Landes, 1983:77). Hermed kan udviklingen sttes i forhold til opkomsten af ensartet tid med homogene timer, der spredtes med byernes ure. Almenbefolkningen var ukendt med bogstaver og tal, for deres verdensbillede omfattede ikke ensartede og standardiserede ml126), men med bykulturen fik flere mulighed for at lse, skrive og regne. Behovet for mere prcise talangivelser steg med udbredelsen af mere njagtige ure og mere stabile urvrk, alt imens talmssige frdigheder generelt synes at f strre gyldighed (Eriksen, 1999:129). Kalkulation og planlgning er grundlggende egenskaber for den rationelle tnkning, der isr kom til udtryk i Middelalderens handelsverden (Landes,1983:78). Sdanne egenskaber med fokus p tidens konomiske aspekt synes senere at fre den protestantiske etik videre i kapitalismens nd i Vesten. Fra det 14. rh. bredte flere ur-skiver sig i bymiljet, parallelt med kalendertryk og almanakker127), der bidrog til at visualisere en mlbar og kvantitative tidsopfattelse ved at indkapsle 73 kirkelige og borgerlige greml i tiden (Eriksen,1999:136) med krav om prcision128). Sledes blev tid, tal og rytme knyttet sammen i en mere kvantitativ indstilling til tiden, der bde fik sttte og blev styrket af - urets udbredelse. Lyden af kirkeklokker, der hidtil havde markeret den kristne tid og den sociale tid for land og by129), blev truet af den synlige urskive: Standardisering af dagens og nattens timer i en talmssig inddeling af dgnet frigjorde tidsangivelserne fra hndelser. Eller rettere: Nu mtte hndelserne lade sig styre af urskivens og viserens angivelser (Eriksen,1999:128). Heraf ses at den standardiserede tid med dens definerede tidsrum130), der lsrev tiden fra hndelsen, fik flger for samfundet. Uret viste sig at vre et ideelt magtredskab til at synliggre og hndhve de principper, der kan sikre tidslig disciplinering gennem faste rammer for tidens brug og tidens forlb. Det ser ud til at i takt med at mennesker indrettede sig efter urets definition af tiden, nedtonedes den traditionelle tidsopfattelse. Sledes synes urets kvantitative, homogene og abstrakte tid langsomt at neddmpe den kvalitative, opgave-orienterede og relationelle tidsopfattelse. Den ndrede tidsopfattelse kan ikke skyldes mere plidelige instrumenter alene, idet den tekniske side er forudsat en mental lydighed overfor urets tid for at kunne sl igennem. Den offentlige tidsdisciplinering131) synes at flge Kirkens opskrift, hvor inddeling af tid og rum sikrer samtidighed i flles aktiviteter: Discipline in turn had at its center a temporal definition and ordering of the spiritual life: omnia horis competentibus compleantur- all things should be taken care of at the proper time (Landes,1983:62). Den religise opmrksomhed p tiden inspirerer til en koordinering, der tvinger byboen til at relatere sine aktiviteter til klokkernes tid. Hermed fikseres tiden i en abstrakt forstelse for alle med adgang til samme tidsmling, men for at indg i byens sociale liv m man lre sig at overholde aftaler i forhold til et bestemt klokkeslt. En sdan rationel tidsstyring, der disciplinerer gennem inddeling, brug og styring af tid og rum, synes ogs at vre en god grobund for den protestantiske etik. Den kvantitative kobling af tid og tal synes at gre Middelalderens lrde mere optaget af tiden som begreb og abstrakt fnomen, men ogs som praktisk og videnskabeligt hjlpemiddel. Nok stttede Kirken de tekniske forsg p at mle tiden, men den stillede sig skeptisk overfor handelens tendenser med at relatere tid til konomi. Tiden tilhrte Gud og burde ikke gres til genstand for konomiske spekulationer (Eriksen,1999:123). 74 Uret kan ses som et samfundsregulerende redskab, der gav flere magthavere mulighed for at skrpe det disciplinerende aspekt i Kirkens klokkeringning. De offentlige ure, der ofte blev lanceret som et borgerligt prestige-pfund, udlste en uvant regelmssighed, der mest gavnede de verdslige aktiviteter: Timeslagene fra klokketrnet bestemte byens liv. Fra at mle tiden gik man over til at spare den, man holdt regnskab med den og rationerede den, og evigheden ophrte gradvist med at vre mleenhed og centrum for den menneskelige gren og laden" (Mumford,1950132). Citatet kan tages som udtryk for Middelalderens tidsmssige skift, der spores hos hndvrkere og handelsfolk som en forestilling om at spare p tiden ved at holde regnskab med tiden og rationere den i en bestemt hensigt. Hos Weber ses samme borgergruppe i Nyere Tid som bannerfrere for rationelle og konomiske betragtning af tiden hos tilhngerne af den protestantiske etik og den kapitalistiske nd. Urets timeslag introducerer en ny kollektiv tidsopfattelse, der forudstter en flles tidsmling og -styring. Herefter kan den abstrakte forstelse af tid som ren kronologi kobles direkte til urvrkets gennembrud i 1400-tallet (Eriksen,1999:6). Nye arbejds-forhold i industrien pvirker ogs byboernes tidsopfattelse, s da tiden blev tildelt sin egen vrdi som arbejds-tid, fulgte krav om mling og styring af tiden via en ensartet tidsmler (Thompson,1967). Uret synes at indfri mange forventninger, selvom strre prcision m vente p standardisering af timerne i 1600-tallet. Den nye tidsmentalitet ses bl.a. i diskussioner om 'dyr tid' eller 'god tid' ud fra varepriser med begyndende vurdering af arbejds-tid som en konomisk strrelse (hrstrm,1995:42). Med den antagelse at en tidslig definition afhnger af det aktuelle mleinstrument, synes uret at underbygge den ensartede, kvantitative og abstrakte tidsopfattelse, der kan spores i Europas bysamfund i slutningen af Middelalderen. I takt med at mekaniske ure vandt frem, smuldrede Kirkens monopol som den, der definerer tiden. Dermed fremstod uret som en direkte og indirekte trussel mod Kirkens herredmme i en tid, hvor den religise magt og struktur i forvejen var prget af moralsk oplsning. Mske har uret endda vret med til at bane vej for den kommende sekularisering ved at styrke den verdslige tid som Europas nye hellighed. Sledes har dette kunstige pfund medvirket til at gre mennesket til herre over tiden og dermed over eget liv, men samtidig ogs begrnset den frie tid. Udviklingen, der bredte sig langsomt fra by til land som en parallel til 75 oplsningen af feudal samfundsorden, kan sttes i relation til den tidsdisciplinering, som knytter sig til klokkeringning og senere til uret: I middelalderens byer skulle der ringes i alle tnkelige anledninger for at sikre kontrol med kollektive bevgelser. Det var lige s vigtigt for klostre som for hof og bystyre. Overgangen fra feudalisme til bykultur varsler en overgang fra den naturlige og solstyrede dag til den menneske-skabte og klokkestyrede dag" (Eriksen,1999:128). Sledes kan man sige, at styring af samfundet hnger sammen med styring af tiden, men magthavernes markering af bestemte tidspunkter m bygge p en vis forventning om, at folk flger signalerne, hvilket igen sttter opkomsten af en tiltagende lydighed overfor klokketiden. Hertil m klostrenes brug af det organiserede dgn som et vigtigt redskab i den totale mobilisering for en flles opgave have virket inspirerende. Ud fra Foucault kan den religise disciplin i brugen af tiden og indfrslen af uret sledes siges at foregribe og forberede den moderne tids sociale tidsdisciplinering. Overgangen fra feudalisme til bykultur kan udlgges som en tidslig forandring, der frer fra en naturbunden og cyklisk tid - til en standardiseret og abstrakt klokketid. En overordnet styring af samfundets aktiviteter formidles typisk gennem ringning p bestemte tidspunkter, s trnurene menes at have medvirket til udbredelse af klostrets tidslige idealer til samfundet, trods den traditionelle modstning til livet og tiden i det gamle bondesamfund: Punktlighet innebr att man rttar sig efter tiden, men i bondesamhllet fick kanske tiden istllet rtte sig efter mnniskornas frehavanden. Man mttes nr man mttes. Att komma fr sent (eller for tidigt) kan inte ha utgjort ngot strre bekymmer (Asplund,1983:194). Heraf ses at bondesamfundet forholdt sig til tiden ud fra indhold og kvalitet. I en sdan opgave-orienteret tid er ens handlinger indlejret i tiden p den mde, som det f.eks. udtrykkes i Prdikernes Bog, hvor alt tager sin tid - og tiden flger sin turnus i naturens cykliske rytme. I Middelalderen mdte folk p landet hinanden indenfor de daglige cirkler. Man tog pejling af de naturlige tidtagere, men levede ikke efter bestemte normer eller tidsaftaler. Et sdant samfund vil derfor ikke fremhve punktlighed, forstet som evnen til at overholde prcise tidspunkter, som en dyd p samme mde som klostret eller den kapitalistiske nd. Antropologiske studier133) har vist, at en sdan mangel p moderne punktlighed stadig kan findes i det 20.rhs primitive bondesamfund: An attitude of submission and of nonchalant indifference to the passage of time which no one dreams of mastering, using up, or saving. Haste is seen as a lack of decorum combined with 76 diabolical ambition (Thompson,1967:58). Citatet kan tages som udtryk for en afslap-pethed overfor tiden, der synes at overleve i visse samfund fra Oldtiden og frem til vor tid. Her ses ingen forestillinger om at styre, udnytte eller spare tid, eftersom tiden er kvalitativ og relationel. Som flge af de manglende tidsrammer giver begreber som prcision og punktlighed ingen mening, hvilket kom til udtryk i den almene foragt for tid og travlhed gennem sproglige billeder134). Middelalderens pleje og omsorg, der udspillede sig henholdsvis i hjemmet, blandt kloge koner og p klosterhospitaler, var prget af forskellig tidsmling og -disciplin. Mens de to frste er omfattet af samme naturbundne, kosmiske og cykliske tidsopfattelse som samfundet, mtte klostersygeplejen tilpasses institutionens tidsopfattelse. Den kristne Kirke menes at have forholdt sig til en liner tidsbevidsthed udfra religise anvisninger. Fra det 12.rh. ses etablering af sygehuse, der ikke fremstr som medicinske anstalter: Hjelpen besto i pleie, ikke i behandling, og den viktigste hjelpen var den ndelige. Tro og kjrlighet var mer fremtredende egenskaper enn dyktighet og vitenskab og klostrenes sykepleie var vesentlig ikke-medisinsk pleie, inspirert av kristen barmhjertighet, uten viten og kunnskap. Samtidig som denne hospitalsutvklingen fant sted, oppsto ridderordenen, som reiste sine store institutjoner, hvor militrdisciplin og den autoritre sykehusatmosfre kom inn" (Wyller,1969:112) Iflge Wyller bygger klosterplejen p kristen Nstekrlighed og Barmhjertighed frem for srlige evner og kundskaber, da omsorgen kobles med ndelig sttte. Man kan sige, at sygeplejens konkrete og relationelle tid i forhold til den syge kombineres med en mere abstrakt tidsforstelse gennem den kristne tro. Samtidig med at sygehusfunktionen blev skilt ud, synes den militre indflydelse at prge kloster, kirke og sygehus med disciplin og autoritet (ibid.). Klostervsenet fik ogs get behov for beskyttelse og plejetilbud med korstogenes farlige frd (Petersen,1928:24). Det fremstr som om munkefllesskab og militr inspirerede hinanden til strenge principper for rumlig og tidslig disciplin, s f.eks. Riddervsenets militre rangorden menes at have sat sig varige spor i hospitalets hierarki: Men da riddervesenet kom inn i klostrene, kom ogs militrvesenet inn, og, om klostrene forsvant, ble dette vrende i hospitalene, hvor det den dag i dag har beholdt adskillig av sin plass. Individets underkastelse, den absolutte lydighet, myndighet hos noen f ledere, servilitet osv" (Wyller,1969:91). Disse krav om underkastelse og kontrol synes bde at omfatte Middelalderens patienter og personale. 77 De strenge disciplinre forhold skulle sikre tid og opmrksomhed; bde i forhold til Gud, svel som i forhold til de syge, der blev plejet med stor omhu. Det underdanige forhold mellem givere og modtagere viste sig ogs i konkrete rumlige forhold, f.eks. i en beskrivelse af Helligndsklostrets statelige sygesal i 1400-tallets Kbenhavn som et nobelt og herskabeligt lokale for det herskab, man skulle tjene: "De syge var Klosterets Herrer, Klosterfolkene deres Tjenere og denne rrende Opfattelse af Forholdet mellem givende og modtagende skulde gennemfres konsekvent. ... Nr Klokken fra Sygesalen ringede til Maaltid, var det hver Broders Pligt, hvis han da ikke havde srligt Arbejde for, jeblikkelig at ile til Sygesalen og dr 'tjene de Fattige i Ydmyghed (Petersen,1928:47) En sdan prioritering af rum og tid kan tolkes som en forventning om betingelsesls hengivenhed til plejearbejdet. Derfor tildeltes de syge husets perle af et rum, mens tiden til omsorg blev sat hjere end andre pligter og faste tider, hvilket henviser til relationel og opgave-orienteret tid samt en kvalitativ indgang til plejen. Kirkens ledelse havde ret til at definere tiden detaljeret, svel som magt til at uddele belnning og straf i forhold til tidslige forseelser. Man kan sledes sige, at indenfor murene var straffen bde fysisk og synlig, svel som psykisk og usynlig. Dermed synes klostervsenet at benytte sig af de principper for rumlig disciplinering, der omfattes af Foucaults nglebegreber. Sledes kan selve klostret135) med sin ensomme beliggenhed, de tykke mure og den solide port ved hjlp af indretning og indhegning udlgges som et afgrnset rum, hvor disciplinen kan udfolde sig. Indenfor tjener den rumlige indretning til at adskille mnd fra kvinder, patienter fra personale og den ene patient fra den anden136). En sdan overordnet kontrol af det aktive fllesskab kan siges at vre omfattet af Foucaults princip om indelukkethed. Her kan klosterfllerne fordeles over forskellige rum, alt efter funktion (Wyller,1969). Sdanne definerede arbejdsomrder giver mulighed for at under-inddele og tildele hvert individ en funktionel placering i det enkelte kloster-samfund, ligesom hver plads kan tildeles et bestemt individ. Hermed kan man sikre en gavnlig brug af rummet, f.eks. til medicinske greml. Som et andet eksempel nvnes, at de enkelte medlemmer var tvunget til at vlge kloster for livstid ud fra Benedikts Regel om stedbundethed (ibid.:75). Endelig tjener den militrinspirerede rangdeling til at fordele hvert element i klostret i en bestemt rkkeflge, der kan kontrolleres i et internt netvrk. Hermed sikrer institutionen sig en s velorganiseret arbejdsdeling, at den adopteres af senere virksomheder. Disse tiltag kan ses som rumlige disciplinerings- 78 metoder, der tillige afspejler en rationalitet, der sigter mod en effektiv udnyttelse af krop og sjl ud fra moralsk-religise bevggrunde. Kirkens generelle opfattelse af tiden som en vigtig ressource, der tilhrer Gud og flles-skabet, afspejler sig i anvendelsen af tidslige redskaber. Alle klostre menes at have taget tidsdisciplinering meget alvorlig: intet var vigtigere end punktlig gudstjeneste og den kollektive bn ud fra den udbredte forestilling at samtidig hengivelse er vejen til frelse for alle. I takt med at tiden opdeles til legemligt arbejde, bn og hellig lsning, synes klostersamfundet ogs at stte sygeplejens opgave-orienterede tid i mere faste rammer. Skemalgning af tiden kan ses som en direkte opflgning p Benedikts definition af lediggang som sjlens fjende: Idleness, wrote Benedict, is an enemy of the soul. The fixing of a daily schedule of prayer was only part of a larger ordering of all monachal activity, worldly as well as religious. Indeed, for monks there was no distinction between worldly and religious: laborare est orare - to work was to pray (Landes,1983:67, hans markering). Mottoet at arbejde er at bede synes at udviske forskellen mellem verdslig og religis aktivitet for klostrets medlemmer. Iflge Wyller var Benedikts Regel nok streng og skulle overholdes til mindste detalje, men samtidig kan klosterreglerne rumme en vis frihed137) (Wyller,1967:75). Klostrets disciplin kan ses som ramme for et asketisk liv med selvtugt, forsagelse og afholdenhed fra materielle nydelser. I visse ordener accepteres at flid og lydighed i en produktion kan skabe profit, hvilket synes at pege mod den protestantiske arbejdsetik. En nrmere inddeling af tiden viser sig ved at tvinge bestemte greml ind i en fast rytme, men tildeler ogs omsorgs-opgaverne tid. Indfrslen af det organiserede dgn fremstr som et vigtigt redskab i Kirkens mobilisering af den flles opgave; arbejdet og bnnen. De skaldte tidebnner fra 500-tallet blev netop indfrt for at kunne disponere over bde krop og sjl efter Herrens anvisninger. Derfor menes den katolske Kirke at vre den frste til at inddele dgnet i regelmssige bidder og sledes introducere faste rammer for tidens forlb. Den bagvedliggende tanke - at tiden tilhrer Gud og derfor ikke skal spildes - ser ud til at tilfre klostrene en get effektivisering af tiden, som var ulig det vrige samfund. Alle disse metoder og tiltag kan siges at integrere tid som en del af en struktur, som omfattes af Foucaults nglebegreber for tidslig disciplinering. En sdan disponering over sjl og krop skulle sikre at tiden bruges p den 'rigtige' mde og ikke til unyttige eller ulovlige 79 aktiviteter138). Kirkens organisering af tid og rum afspejler en moralsk-religis livs-frelse, der synes at respektere sygeplejens opgave-orienterede tid. Men for at f andel i en sdan flles identitet mtte man opgive sin personlige identitet, hvilket i et tidsligt perspektiv kan udlgges som at mtte afskrive sin individuelle og personlige tid til fordel for klostersamfundets kollektive tid. Under disse religise forhold blev det vigtigt at planlgge og udnytte tiden, s man sikrer sig mod tidsspilde (Eriksen, 1999:156). Selvom uret i stigende grad fremstr som et redskab med mulighed for et mere velordnet og koordineret liv, synes det ikke umiddelbart at udlse drligere vilkr for omsorgsarbejdet. Medicinen, der fr benyttede sig af astrologiske tidsangivelser til at fastsl det bedste tidspunkt for f.eks. reladning, synes dog at overtage det rationelle instrument og tankegang som vejledning for forskellige behandlinger (ibid.:122). I 1300-tallet ses urets symbolvrdi omsat i et kristent billede af Gud som den himmelske urmager (ibid.:266), hvilket kan have inspireret og bidraget til en medicinsk forestilling om menneskets krop som et simpelt urvrk. Tanken kan ses som den tids parallel til den moderne medicins apparatfejlsmodel. 6.4. Sammenfatning af Middelalderen Middelalderen var stadig domineret af den naturbundne og cykliske tidsopfattelse, hvor dagen var til arbejde og natten til svn ud fra en opgave-orienteret og relationel tid. I det tiltagende feudalsamfund med agerbrugets linere pvirkning var tiden fortsat en byttevrdi. Samfundets tid blev frst lsnet fra naturens rytmer med bylivets nye vilkr, hvor tiden fik en mere kvantitativ og ensformig karakter. Herefter ses moralsk-religise og siden moralsk-konomiske pbud om at opfatte tid som nyttig eller spildt. Som flge heraf ses begyndende tidslig disciplinering via trnure og klokkeringning, der skulle mobilisere mange mennesker til styrede aktiviteter. Metoden er velkendt fra kloster-samfundet, hvor tiden er lsrevet fra naturens rytmer via regelst for tid og rum. Her bruges dgnets timer til samtidig bn og arbejde for alle med fremhvelse af lydighed og punktlighed ved styring af en kunstig tid som ramme for tidspunkter, rkkeflger, funktioner og placeringer. En sdan tidsdisciplin viser sig at kunne fremme effektivitet, hvilket har tiltalt opfattelsen af tid som en konomisk strrelse blandt handelsfolk. I det vrige samfund var perioden prget af en kvalitativ tid, der defineredes ved sit indhold, 80 selvom der ses integration af tid, tal og rytme. Hele Middelalderen afspejlede en hj prioritering af tid til plejeopgaver og gode gerninger. Den kvindemedicinske tradition var omfattet af den traditionelle tid, mens den mere offentlige sygepleje i klostrene udvedes under regelst og en plagt abstrakt tid. Med Kristendommens linere tankegang ses en fordmmelse af den cykliske tid, der medvirkede til at mistnkelig-gre kvindemedicinens kosmiske og naturbundne tilgang. Alligevel synes Kirkens tids-disciplin ikke umiddelbart at have begrnset tiden til pleje- og omsorgsopgaver, mske snarere tvrtimod, selvom klostrene integrerede en effektiv form for rumlig og tidslig disciplinering. Generelt synes det mekaniske urvrk og flles tidssignaler at supplere mobiliseringen af fjelige krfter gennem opdragelse og normalisering. Uret fremstr som ideelt til at befordre effektivitet, samtidighed og prcision for de, der anerkender det - og vil indordne sig den nye flles tid. Der synes ikke at herske tvivl om at urets udvikling og udbredelse (sammen med de andre former for tidslig organisering i Middelalderen) fr stor betydning som optakt til det moderne samfund139). Sledes kan den religise tidsdisciplin sammen med det mekaniske ur siges at foregribe og forberede den moderne sociale disciplinering af tid i bde samfund og sygepleje. 81 7. Analytisk diskussion af Nyere Tids samfund og sygepleje 7.1. Tid - kontra arbejde og opgaver Ved overgangen til Nyere tid ses store religise forandringer parallelt med politiske, konomiske, sociale og vidensmssige ndringer, der p forskellig vis fr indflydelse p den herskende tidsopfattelse i Europa. Afskaffelse af standsvsenet og det feudale samfund fik mske opmuntret samfundseliten til at se egen og andres udnyttelse af tiden som middel til profit og hjere social status. Fra det 14.rh. ndrede mentaliteten til tid sig blandt Vesteuropas intellektuelle, men den konomiske og elitre sgen efter en plidelig klokketid stod lnge i kontrast til resten af samfundets naturbundne tidsop-fattelse. Fr-industrielle landbosamfund kendte ikke til noget abstrakt arbejdsbegreb: Varja syssla hade en egne sorts tid och liksom tidsbregreppet s var arbetsbegreppet relationelt. Att i allmnna termer tala om mantimmar eller antal rsarbetare utan att knyta dem till bestmda sysslor var otnkbart fr den tidens mnniskor (Lundmark, 1983:102). En sdan tilvrelse, der forholder sig til selve situationen og arbejdsopgaven ud fra en konkret og relationel tidsopfattelse, menes at have omfattet det meste af befolkningen helt op til det 19.rh. (Eriksen,1999:142). Dermed m det antages at de fleste mennesker i Nyere tid forholdt sig til naturens og universets cykliske tidsrytmer p samme mde som man gjorde i Oldtid og Middelalder: These biological rhythms are matched by societal work patterns; day is for labor, night for repose, and the round of seasons is a sequence of warmth and cold, planting and harvest, life and death. Into this natural cycle, which all people have experienced as a divine providence, the artificial clock enters as an intruder (Landes,1983:15) Heri ligger forestillingen om et guddommeligt forsyn, der styrer den naturlige cyklus, som det enkelte menneske og samfundet koordinerer tid, sociale aktiviteter og daglige greml efter. Livet og arbejdet synes afviklet indenfor rammerne af en fleksibel og gunstig tid p linje med kairos uden overordnet tidsdisciplinering. Nr man lever efter en sdan meget konkret tidsopfattelse, m kunstige tidsmlere som uret antages at vre forstyrrende og undvendig. En opgave-orienteret tid defineres ud fra den traditionelle helhedsopfattelse, hvor tiden til arbejdsopgaver140) ikke er skilt ud fra resten af livet: A community in which task-orientation is common appears to show least demarcation between work and life. Social intercourse and labour are intermingled the 82 working-day lengthens or contracts according to the task and there is no great sense of conflict between labour and passing the time of day (Thompson,1967:60). Dette tidsmnster ndrede sig kun langsomt p landet141), mens urbanisering fremmede de tidslige forandringer, fordi bylivet levner frre muligheder for at definere tiden ud fra himmellegemer, natur og dyr142). Med strre industrivirksomheder fulgte lange dage og ensformigt arbejde inden dre som nye arbejdsvilkr. For at udnytte alle dgnets tider indfrtes tidssignaler og kunstige lyskilder til at udjvne den naturbundne forskel mellem dag og nat. Indtil det 17.rh. var produktion i takt med almindelig tidsopfattelse, men med industrialisering og stordrift fulgte nye forestillingen om tid og arbejde: Uret blev knyttet til arbejdsgangene og deres synkronisering - og fabriksmesteren blev the keeper of the watch (Glamann,1998:65). Den industrielle organisering omfatter en rumlig og tidslig disciplinering, der producerer mekaniserede og pacificerer individer (Foucault,1994:216). Fabrikken kan derfor ses som et afgrnset og indhegnet sted, hvor bestemte aktiviteter udfres i bestemte rum indenfor en fast defineret tid og rkkeflge. Heri ligger et tidsmssigt brud143), som stttes af urets homogene tid: "Hos bnderne og hndvrkerne var arbejdet blevet opfattet opgave-orienteret. Det vil sige, at arbejdet ikke var afsluttet, nr det havde varet et bestemt antal timer, men derimod frst nr opgaven var lst. Men i industriens tidskontrollerede produktions-proces blev det afgrende derimod arbejdsdagens faste grnser (hrstrm,1995:57) Citatet bekrfter den fr-industrielle opfattelse af en relationel tid, som forholdt sig til situationen og dagens naturlige greml. Med industrien sttes fokus p den tidslige faststtelse af arbejdet, der som regel sigter mod et vist ml eller en bestemt hensigt indenfor de afsatte rammer, som baserer sig p en kunstig og derfor mere abstrakt tid. Samtidig med at det spirende moderne samfund bliver mere kompleks, synes stigende opmrksomhed p tidens vrdi at vkke den kapitalistiske nd. De nye arbejdsformer rummer et konomisk aspekt, der afspejler sig i arbejdsgivernes forventning om, at en bestemt opgave kan og skal lses indenfor rammerne af en nrmere defineret tid. Den cykliske, opgave-orienterede og relationelle tidsopfattelse nedtones i takt med industriens indfrelse af en liner, afmlt og afgrnset forstelse af tid 144). Sledes ses at den rationelle og konomiske udnyttelse af arbejdskraft blev mdt med modstand, for iflge Weber, var fortjeneste ikke tidligere et ml i sig selv. Den moderne kapitalisme sger at ge menneskers produktivitet ved at forge intensiteten, men folk med den 83 traditionelle indstilling til tid og arbejde ser ikke bare profit som et attraktivt ml: Mennesket vil ikke af naturen tjene flere penge, det vil slet og ret leve; leve som det er vant til, og tjene, hvad der dertil behves (Weber,1995:34). Der skulle alts nye kunstgreb til for at ge effekten af menneskelig produktion. Modstandere af den norm- bundne livsfrelse, der udspilles i den moderne kapitalismes nd, synes karakteriseret af en overleveret flelses- og adfrdsmde, som Weber kalder traditionalisme (ibid.:33). Industrialisering krvede en fjelig arbejdsstyrke, hvorfor den gamle afslappede og lsslupne indstilling145) til arbejdet nu blev set som et problem. Siden Nyere tid menes generationer af brn og voksne derfor at vre blevet bombarderet med opbyggelig (ofte religis) propaganda146) for at lre vigtigheden af den vrdifulde tid (Lundmark, 1983:106). Med Foucault kan sdan disciplinering i opdragelsesjemed ses som en normaliserende sanktion (Foucault,1994:155). Iflge Weber lgger protestantisk etik en psykologisk drivkraft ind i arbejdskaldet, som afspejler sig i bestemte rammer for adfrd og hndtering af tiden. I Nyere Tid ses dette mnster frt videre i idealet om lydige arbejdere og flittige borgere med en punktlig og kultiveret adfrd. Industriens efterlysning af den rette indstilling til arbejdet kan siges at bygge p en protestantisk prget opfattelse af den rette adfrd. Heri lgges op til en gennemgende moralsk og praktisk opdragelse, hvor samfundet med fordel overtager Kirkens religise motiver og klostrenes effektive organisering. Den etiske livsfrelse, der oprindelig bygger p ndelige interesser og uvisheden om den jordiske tids lngde, synes at udlse flittig arbejdsmoral. Som flge heraf ans protestantisme og puritanisme slseri med tiden til den vrste af alle synder (Eriksen,1999:237). Denne tidsmssige moralisme kan ses som baggrunden for Nyere tids fordmmelse af den livsstil, som knytter sig til opgave-orienteret tid: To men accustomed to labour timed by the clock, this attitude to labour appears to be wasteful and lacking in urgency (Thompson,1967:60). Efterhnden slr de mange pvirkninger dog igennem, s traditionel opgave-orienteret tid langsomt omdefineres til en afmlt arbejds-tid, hvis linere tidsforstelse kan opfylde de krav, som den moderne produktion stiller til tid, arbejde og konomi: "... de masseproducerende fabrikker krvede streng overholdelse af tid. Fabrikkernes maskiner og arbejdets placering og art - som alt sammen var fastlagt efter tidsskemaer og stopure - betd, at arbejderne skulle indfinde sig p 84 bestemte tidspunkter. En arbejdsdag afhang ikke lngere af en opgaves frdiggrelse, men af antallet af timer p jobbet. Menneskets tid blev styret af uret" (Pedersen,1992:110) Heraf ses hvordan industrisamfundet mobiliseredes ud fra urets tid i modstning til den naturbundne tid p landet til fremme for den tidslige fornemmelse af kronos som en ensartet og afmlt tid. Byens arbejderne mtte lre at forholde sig til skarpere skel mellem den (nye) entydige, abstrakte tid - og den (gamle) konkrete, relationelle tid. Det kan ogs tolkes som forskellen mellem urets objektive tid, der kan defineres som en indholdsls og kvantitativ karakter - og ens egen subjektive tid, der kan siges at forholde sig mere kvalitativt til tidens indhold. En sdan tidsmssig skelnen synes integreret i kapitalismens nd via arbejdsorganisation og eksakt kalkulation, som kun er mulig p basis af frit arbejde (Weber,1995:10). Ogs Foucault ppeger de nye produktionsmders behov for udbredt disciplin fra en helt ny, formelt fri, arbeider-klasse (Mathiesen,1977/1994:X). Arbejderne forventes alts frivilligt, modsat slaver og fstefolk, at indrette sig under de nye vilkr, som afstikkes i de moderne fabrikker. Strukturen for en plidelig arbejdsstyrke opbygges p regler om arbejde og ikke-arbejde samt regler om metode, effektivitet og betaling. Som et af de vigtigste redskaber til at indfre den nye arbejdsdisciplin introduceredes skrpet tidssans: It is a question, not of new techniques, but of a greater sense of time-thrift among the improving capitalist employers (Thompson,1967:78). At arbejde og tid fik nye vrdier i forhold til vareproduktion, blev bl.a. kommenteret af samfundskritiker Karl Marx (1818-1883): "En brugsvrdi eller et gode har alts kun en vrdi, fordi abstrakt menneskeligt arbejde er legemliggjort eller materialiseret i den. Hvordan kan man nu mle vrdiens strrelse ? Ved 'den mngde af vrdidannende substans' af arbejde, den indeholder. Selve arbejdets mngde mles ved dens varighed, og arbejdstiden har igen sin mlestok i bestemte tidsenheder, timer, dage osv." "Kapitalen I" (Bog 1,s.32) (iflg. hrstrm,1995:58, Mnson,1993) Det er alts ud fra denne moderne vrdiansttelse, hvor arbejdet bedmmes som materiel investering, at den abstrakte og afmlte tid skal ses som rammen for industrisamfundets aktrer. Herunder lrer arbejderen at skelne mellem privat tid og den potentielle arbejds-tid, der kan slges til en arbejdsgiver (Thompson,1967:61). Udviklingen synes at fremme en mindre fleksibel tidsopfattelse, fordi arbejderne nu primrt skal orientere sig mod en homogen og abstrakt klokketid. Traditionel opgave-orienteret tid kan derfor ses som presset ind i en tidskonstruktion, der bl.a. baseres p 85 inddeling, registrering og overvgning som grundlag for adfrdsregulering og social kontrol: A minute subdivision of labour took place in the industry early, facilitating large-scale production and a reduction in prices (ibid.:66). Sdanne tiltag kan, set ud fra Foucault, ses som velkendte redskaber til at sikre tidsdisciplin i det moderne samfunds industrivirksomhed147) - og som en forfinet udgave af klosterdisciplinens metoder (Foucault,1994:133). Herunder skrpes fordelingen af individerne og deres tid i forhold til et produktionsapparat med egne krav. Disciplin tjener til at ge den nyttige effekt af en menneskemngde gennem rationel styring fra den vrighed, som sger udnyttelsen. Foucault finder derfor at akkumulation af store menneskemngder, der gres nyttige og effektive under kontrollerede forhold, ikke kan skilles fra akkumulation af kapital (ibid.:196). Den tidsmssige organisering i moderne samfundsstruktur kan siges at bygge p den protestantiske etiks indfrsel af tidslige normer og accept af profit. Dermed fremstr moderne arbejdsmoral som et vigtigt grundlag for den kapitalistiske nds hjeste gode, nemlig hvor det at erhverve stadig flere penge bliver et ml i sig selv efter inspiration af protestanternes ide om Guds kostbare tid. Sygeplejearbejdet i Nyere Tid var prget af opbrud i samfundsstrukturen efter at Reformationen148) pvirkede bde virksomhed og tidsopfattelse indenfor plejeomrdet. Med tab af mange katolske klostre p grund af umoral og magtsyge mistedes lgekunst, erfaring og omsorgskompetence (Petersen,1928:50-52). I takt med fordrivelse af katolske munke og nonner i de protestantiske lande, synes plejestandarden at falde ret drastisk. Det offentlige magtede ikke at overtage omsorgen for de syge og fattige efter klostrene, hvorfor Renssancen kan betegnes som en af sygeplejens mrkeste perioder (Wyller,1969:141). Med den industrielle revolution fulgte drlige sociale forhold, isr for store dele af befolkningen i England: Maskinenes inntog i fabrikkene fikk en inngripende virkning. Bde kvinner og barn mtte delta i tungt arbeid. Arbeidsdagen var 18 timer for voksne og ofte det samme for barn. Det skulle lite til for bli dmt til fengselsstraff (Wyller,1969:148). Dette illustrerer den barske omvltning for de mange, der flyttede til byen, hvor den industrielle udnyttelse af arbejds-tid dominerede overfor den traditionelle opgave-orienterede tid. Lnarbejdet blev en ndvendighed for flere og flere, mens industrisamfundet tvang folk til at integrere nye holdninger til tid, arbejde og konomi. De ndrede levevilkr og holdninger viser sig ogs at f betydning 86 for sygeplejen. For at styre udviklingen og sikre samfundet oprettede myndighederne institutioner med det forml at dmpe den sociale uro og arbejdslshed, der fulgte med industrialismens opkomst. Men almenhospitalerne i det 17.-18.rh. fremstr nrmest som anbringelsessteder for underklassen (ibid.). Iflge Martinsen er hospitalsarbejde fr og efter Reformationen som udtryk for hver sin historiske periode og samfundssystem (Martinsen,1976:27), hvilket her diskuteres ud fra en tidsmssig vinkel: I Middelalderen skulle de gstfrie hospitaler opfylde Kirkens bud om Barmhjertighed, arbejde og bn, s sygeplejen bestod af bde fysisk og ndelig pleje og omsorg: I hospitalet ble det gitt betingelsesls hjelp; sykdom eller fattigdom ble oppfattet som uforskyldt og hjelpen var en selvflgelig kristenplikt (ibid.). Heri ligger den holdning, at enhver er fdt til en bestemt plads og uden skyld i egen elendighed. Derfor var det ikke et lnarbejde, men en simpel kristenpligt at hjlpe syge p hospitalet. Dette synes at bekrfte klosterplejens gode vilkr i Middelalderen, ogs i et tidsligt perspektiv. Den kristne Barmhjertighedstjeneste karakteriseres ved en religis hengivenhed til bde opgaven og det trngende menneske, hvor pleje og omsorg defineres ud fra den syges behov med respekt for en naturlig rytme. Indenfor institutionens disciplinre rammer syntes den forndne tid og opmrksomhed at vre til rdighed indenfor en relationel og opgave-orienteret tidsopfattelse. Som strk kontrast hertil str 16-1700-tallets almenhospitaler, der beskrives som myndighedernes billige "opbevaringsomsorg for reserve-armeen av de arbeidslse" (ibid.:33). I forlngelse af Foucaults tankegang kan disse institutioner tolkes som en alliance, der er indget med arbejdsmarkedet ud fra skjulte konomiske interesser (ibid.). Arbejdet p et almenhospital i Nyere tid bestod i at oppdra late og umoralske fattiglemmer til nyttige samfundsborgere (ibid.:28). Denne pleje, der bde var rettet mod - og udfrt af samfundets laveste grupper, syntes mest at best af overvgning og opdragelse. Et sdant tilbud kan tages som udtryk for samfundets generelle indstilling, der set med Foucault tjener til at disciplinere menneskemassen, bl.a. gennem indhegning og adskillelse. Efter beskrivelsen af almenhospitalet mtte de ansatte overkomme mange, hrde opgaver under slavelignende forhold, s antageligt skulle arbejdet bare oversts hurtigst muligt. Personalet skulle overvge de syge og socialt udstdte dgnet rundt, mens de selv blev overvget og disciplineret. Dette kan udlgges som de frste trde i det fngselsagtige 87 vv, som Foucault mener den moderne disciplin benytter sig af. Arbejdstiden p almenhospitalet angives til 70-84 timer om ugen ret rundt med f fridage (Abel-Smith, 1960:56). Selvom arbejde og bn fyldte hele dgnet p de gamle klosterhospitaler, synes der at have vret tid og rum til sygeplejen. Ud fra dette perspektiv m de nye ansttelsesforhold derfor siges at forringe den sygeplejemssige indsats, der nppe har udfoldet sig efter en relationel tidsopfattelse. Tvrtimod synes industriens vrste forhold overfrt til plejearbejderes levevilkr og strenge arbejds-tid. Der udvedes endnu i Nyere Tid uofficiel sygepleje af de kloge koner, men kvindemedicinen mistede efterhnden sine arbejdsopgaver og klienter (Martinsen,1976:39). Hermed mistede den jvne befolkning ogs adgang til kvindernes behandling og omsorg ud fra en fleksibel, relationel og naturbunden tidsopfattelse. Med industrisamfundet bliver de fattige og syge mere institutionaliseret, mens myndighederne lader dem overvge af tilfldigt sammensat personale, hvilket sikkert har medvirket til rhundreders mangel p respekt overfor systemet, plejen og de ufaglrte ansatte. I 1867 skrev Florence Nightingale: Nursing was generally done by those who were too old, too weak, too drunken, too dirty, too stolid, or too bad to do anything else (Abel-Smith,1960:5, Wyller,1969:153). Citatet kan ses som udtryk for borgerskabets hndtering af tid, dannelse og kultiveret adfrd i Nyere Tid. Det viser hvordan datidens plejersker, p linje med de laveste samfundsklasser, beskyldes for forsmmelse og manglende arbejdsdisciplin af mere civiliserede borgere. Sledes kan den der ikke udviser den rette arbejdsmoral, tidssans og dannelse blive stemplet som umoralsk, doven og arbejdssky. Fnomenet at passe tiden synes at vre integreret i den borgerlige "kultivering" af samfundet, der breder sig i Vesten i det 17.-18. rh.; frst i byen og siden p landet (Frykman & Lfgren,1994). Som en tredje lsning p omsorgsopgaverne i Nyere Tids, samt som parallel til Nightingale-skolen, ses 1800-tallets genrejsning af Oldkirkens diakonissegerning. Stifteren nskede at genopbygge et samfund p krlighed, vejledning og orden under hrdt arbejde og streng disciplin efter Benedikts regler (Wyller,1969:173). Denne omsorgsgerning, der ogs medvirkede til at gre sygepleje til en anerkendt samfundstjeneste igen, synes ligeledes at vre udtryk for en levendegrelse af den protestantiske etik, selvom det ulnnede arbejde havde store tidsmssige omkostninger s sent som i 1868: 88 "Sygepleie fordrer en selvfornegtelse, der gjr villig til at fie sig under den ndvendige ordning, og giver kraft til uden savn at frasige sig ikke blot, hvad verden kalder adspredelser og forlystelser, men ogs egen bekvemmelighed og livsvaner; en stille og utrttelig taalmodighed til dag efter dag at vre opofret for den syge" (Martinsen,1984:53) Heraf ses en forventning om at den enkeltes tid blev opslugt i en selvforglemmende indsats, til gavn for den syge, men ogs for fllesskabet. Ligesom i klostrene skulle tiden bruges fornuftigt i Guds tjeneste, dvs. til hrdt arbejde ud fra et Barmhjertigheds-princip. Sstrenes arbejdsopgaver ude i menigheden var omfattet af et regelst fra 1875, der synes at erkende arbejdets uforudsigelighed. Det forld at "gerningen lades s frie hnder som muligt (dvs) at der, nr ikke begge hensyn kan tages nogenlunde ligeligt, hellere hjlpes frre steder til gavns end flere steder til liden nytte" (Bork, 1997:63). Det kan udlgges til at det var overladt til den enkelte diakonisse at vurdere sin tid til de konkrete arbejdsopgaver. Denne holdning synes at rumme de muligheder for en relationel og opgave-orienteret tidsforstelse, herunder forstelsen kairos, p linje med den pleje og omsorg, som var kendt fra de katolske klostre og hjemmene. 7.2. Tid - kontra tro og rationalitet I slutningen af Middelalderen smuldrede den katolske Kirke som magtcenter. Udefra truedes Kirken af samfundsmssige forandringer; og indefra frte moralsk og religist forfald til, at Pavestyret svkkedes og de fleste klostre blev oplst (Wyller,1969:124). Reformationen, som deler Europas befolkning i en katolsk og en protestantisk retning, synes ogs at medvirke til en ny tidsopfattelse gennem den protestantisk-moralske holdning, som tilskrives stor betydning for opkomsten af kapitalismens nd. Sledes medvirkede den religise opstand under Luther til nye forestillinger om tiden og livet. Mens den katolske menighed udenfor klostrene kun i mindre grad synes at vre plagt restriktioner, der var uforenelige med en naturbunden og cyklisk tidsforestilling, s kendetegnes protestantismen ved en strengere levevis. Til sammenligning kan siges at ligesom agerbrugeren i Oldtiden lrte at undertrykke sine nuvrende behov for at tilfredsstille fremtidige basale og fysiske behov, skulle protestanten i Nyere tid lre at forst sin flittige indsats p Jorden som investering for en fremtidig ndelig belnning i Himlen. Luthers introduktion af et verdsligt kald, hvor tiden planlgges ud fra en vis 89 nyttevrdi, omfattes af Kristendommens linere tidsforstelse. Kaldstanken synes at omfatte en abstrakt tidsopfattelse og stor tillid til Kirkens almagt. Det industrielle tiltag indeholdt derfor lnge religise aspekter; f.eks. fremstr skole- og fabriksreglementer fra det 17.rh. som en fortsttelse af det regulerede og regelmssige klosterliv ud fra disciplinre principper for tid og rum (Foucault,1994:138). Rationaliteten bag den protestantiske etik kan sammenfattes i den tidslige logik, at tiden tilhrer Gud og derfor ikke m spildes. P den baggrund ses en ny form for frivillig disciplinering at brede sig fra samfundets top til arbejderklassen via konkrete anvisninger. Moralisten Baxter149) er fortaler for en indre etisk tidsmler lnge fr lommeur var tilgngeligt for de fleste: "A wise and well skilled Christian should bring his matters into such order, that every ordinary duty should know his place, and all should be ... as the parts of a Clock or other Engine, which must be all conjunct, and each right placed O where are the brains of those men, and of what metal are their hardend hearts made, that can idle and play away that Time, that little Time, that only Time, which is given them for the everlasting saving of their souls ? "Use every minute of it as a most precious thing, and spend it wholly in the way of duty.!" (Thompson,1967:87-88) Heraf ses hvordan den protestantiske etik afspejler sig i opfordringen til systematisk og flittig udnyttelse af dagen og livet ud fra den betragtning, at tiden p Jorden er Guds gave, s mennesket skal srge for orden i sit liv og gerning. Baxter kan derfor tages som udtryk for hvordan troens ndelige ml viser sig i det verdslige kald, ud fra en logisk og rationel tnkning. Hans formulering synes at reprsentere en moralsk retorik, der bevger sig mellem to poler (ibid.). Ud fra Weber kan retorikkens poler ses som to komplementre sider af den protestantiske etik: p den ene side advarslen om at den tid, der er tabt, aldrig kan genvindes, hvorfor sjlen mske er fortabt - og p den anden side formidlingen af konkrete og ligefremme anvisninger om at spare p tiden ved f.eks. at arbejde hrdere og sove mindre150). Det er denne religise virksomhed med asketisk prgning, der ser ud til at vre blevet overtaget af konomiske krfter i kapitalismens nd. Puritanere som Baxter er, iflge Thompson, en magtfuld gruppe, der lagde op til en forestilling om tid som gangbar vare. Tanken om hvor indbringende tidens befrielser kan vre, synes at tiltale samtidens handelsmnd, idet den mand, som er blevet rig, han har virkelig gjort god brug af tiden (ibid.). I et strre tidsmssigt perspektiv kan det undre, hvordan disse 17-1800-tals moralister formr at internalisere en sdan disciplinr tid og livsfrelse til en hel arbejderklasse og 90 resten af samfundet? Set ud fra Weber, Foucault og Thompson synes der at vre tale om et ydre (fysisk) pres fra samfundets side, der forstrkes af et stort indre (psykisk) pres p det ndelige plan. Iflge Weber skulle protestantiske principper lgge en dmper p det sanselige og uberegnelige i menneskers adfrd, mens arbejdet blev fremhvet som bevis p troen og som tegn p udvlgelse. Med det forml at ge Guds re og sikre sig Frelsen, indfrtes reglementer, kontrol og overvgning ud fra de gamle disciplinre principper for tid og rum. Adfrdsreguleringen, der afspejler de moralsk-religise idealer om egenkontrol, orden og systematik, synes at medfre udbredt foragt for det irrationelle, ukontrollerede og mystiske, ogs i forhold til tiden. Denne tendens begrnsede sig ikke kun til industrien og samfundets institutioner, men kan flges som stigende fordmmelse af hvad vrigheden og magthavere anser for dovenskab, tidsspild og uacceptabel adfrd (Thompson,1967:83). Heri ligger ogs en fordmmelse af den opgave-orienterede og relationelle tid, der fra et rationelt synspunkt151) savner effektiv planlgning og tidsmssig punktlighed. Uret fremstr som et ideelt tidsdisciplinerende redskab, der kan tjene til at vurdere andres adfrd gennem deres indstilling til tid og arbejde. Man kan sige, at i takt med at tiden fr en samfundsmssig vrdi, stiger uret gyldighed og status som et moralsk mleinstrument. I forlngelse heraf str Webers personificering af kapitalismens nd, Benjamin Franklin, som en moderne fortaler for at bruge tiden fornuftigt. Han synes at viderefre tidligere moralisters anvisninger om tidsspilde og det forkastelige ved at slse tiden vk via talemder, som f.eks.: "Vi sover for meget; der er tid nok til at sove i graven. Tabt tid kan aldrig genfindes" og "Den, der dsler sin tid bort, smider pengene ud af vinduet" (Glamann,1998:64). De idealer, som Franklin giver udtryk for, m siges at have en stor opdragende effekt, eftersom mottoet "Tid er penge" har levet i bedste velgende lige siden det 18.rh. Det, der startede som et religist rationale, synes umrkeligt at smelte sammen med den konomiske rationalitet. Den industrielle revolution synes at fremme de protestantiske dyder som en ndelig baggrund, der hvdes at kunne pvirke menneskers konomi i gunstig retning ved at introducere regelmssighed, system og orden i en kapitalistisk nd. I tidsmssig sammenhng medfrer Nyere tid store ndringer indenfor den videnskabelige rationalitet, der udvikler sig parallelt med de store religise 91 forandringer. I 1500-tallet pbyder humanisterne at lgge stor vgt p det enkelte tilflde152) (Lundmark,1983:150). Heri inddrages tidens og rummets variationer som grundlag for beslutning, handling og argumentation, hvilket afspejler en situations-orienteret tidsforstelse. Dermed glder det ikke bare om at tnke og gre det rigtige, men ogs at gre det rigtige i det enkelte tilflde. En sdan konkret og relationel tidsopfattelse synes at vre p linje med Oldtidens helhedstnkning og det grske tidsbegreb kairos. I 1600-tallet ses en anden form for rationalitet at dukke op i overgangen fra praktisk til teoretisk filosofi og videnskab, som bl.a. Descartes bliver talsmand for. Herefter kan den virkelige kundskab aldrig baseres p den enkeltes erfaring og p enkelttilflde, idet milj, personlighed og historie nu ses som grus i videnskabens fine maskineri (Lundmark,1994:150). En konsekvens heraf er at det ofrnderliga blev det sanna och efterstrvansvrda; det frnderliga och tillflliga frvisades frn veten-skapens hus (ibid.:151). Med andre ord nedtones det sanselige og det uforudsigelige, mens det mlbare og rationelle, som ogs kommer til at prge det medicinske omrde (og dermed den moderne sygeplejen), opprioriteres. Den skrpede definition153) af den sande fornuft medvirker til dmpning af den relationelle og opgave-orienterede tidsopfattelse til fordel for en lsreven og abstrakt tid. Denne objektive tankegang understttes ikke mindst af Newtons definition154) p den absolutte tid, der flyder jvnt uden relation til noget eller nogen. At tiden hermed gres generell och tidsls synes helt i den nye videnskabs nd (ibid.:152), alt imens det mekaniske ur, der bde i sprog og funktion kan knyttes til det grske kronos, tilbyder sig som en neutral tidsmler. Med 1700-tallets sondring mellem religion og videnskab forsvinder ogs de astrologiske spekulationer, mens et nyt verdensbillede toner frem (Eriksen, 1999:160+266). Den samlede udvikling med promovering af uret og naturvidenskaben br derfor tillgges stor indflydelse p overgangen til det moderne tidsbegreb. Desuden kan Kristendommens strben efter intellektuel forstelse af viden og sandhed indirekte siges at fremme den rationalitet, som synes at ligge til grund for den moderne forstelse af teknologi og videnskab. Hermed ses at nye krav om objektivitet og bevisfrelse nu understtter den linere og abstrakte tid som vrende uafhngig af ideer, himmel-legemer og mennesker. Sledes lgges afstand til Oldtidens relationelle tid, som Oldtidens filosoffer Platon, Aristoteles og Augustin reprsenterer, hvorimod det mekaniske ur og Newtons fysiske definition p tid fremstr som den moderne verdens 92 idealer for en rationel og mlbar tidsopfattelse. Sygeplejen i Nyere Tid afspejler, at den medicinske tro og rationalitet, parallelt med samfundet, udviklede sig i hver sin retning. Der fandtes kun f katolske klostre, hvor den gode plejetradition fortsatte efter Reformationen. I stedet ndredes de religise institutioner til samfundsregulerende opdragelsesanstalter, der kunne indpode de nye tidslige normer i det frie, borgerlige samfunds interesse. Parallelt hermed opstod selve forstelsesrammen for den moderne medicin og dermed ogs rationalet for den moderne sygepleje. Derfor oprettedes hospitalerne155) som behandlingsinstitutioner med et nyt sigte: "Selv om det var dem som s at hospitalene ikke bd syke mennesker hva disse hadde behov for, var det ikke i frste rekke det som forandret hospitalspolitikken, men hensynet til den medisinske vitenskap" (Wyller,1969:297). Foucault opfatter Klinikkens Fdsel som den tid, hvor lgevidenskab fr fodfste p grundlag af en ny medicinsk rationalitet, hvis disciplinre principper bl.a. bygger p inddeling, rangdeling og nrmere definition af tid og rum (Foucault,2000). Dette terapeutiske rum krver mlrettet observation og registrering under hospitalsophold, hvilket derfor udlser et behov for kvalificerede sygeplejersker til at pleje og overvge indlagte patienter. Det hedder sig at Florence Nightingale-skolen blev grundlagt p "en kombination af den kristne etik og den militre disciplin" (Petersen,1988:9) og det samme kan siges om Benedikts Regel (Eriksen,1999:142). Heri ligger mske forklaringen p visse aspekter i sygeplejens vsen: For det frste synes den moderne sygepleje - bde i Florence Nightingales verdslige - og diakonissernes religise udgave - at bygge p den protestantiske etik p linje med samfundets udvikling i Nyere Tid. Indenfor denne moralsk-religise ramme tillgges tid overvejende en liner retning med et slutpunkt, der kan planlgges og sigtes efter. Da tiden skal bruges bedst muligt, fremhves njagtighed og punktlighed overfor tiden som borgerlige dyder med diktat om hvordan sjlen skal agere i tiden. For det andet forstrkes dette af den militre disciplin, som medvirker til at indfre disciplinre metoder i klostersamfundet. Herunder hrer rangorden, inddeling og en funktionel placering; svel som faste rammer for brug af tiden og tidens forlb - eller med andre ord, regler for hvordan kroppen skal agere i tiden. Denne indflydelse spores endnu i det moderne hospitals minutise organisering 93 og strukturering af mennesker p forskellige poster i forskellige funktioner og til forskellige tider (Zerubavel,1979). Herefter ses den nye medicinske rationalitet at overtage disciplinens administrative metoder, f.eks. inddeling, klassificering og funktionsbestemmelse af kroppe, sygdomme og symptomer. Det medicinske fremskridt synes at integrere en bevidst objektivering og afstandstagen fra behandlerens side til medmennesket som patient. Desuden synes den nye fornuft at medvirke til en mere stringent og disciplineret tidsopfattelse til aflsning af Middelalderens cykliske, naturbundne og relationelle tidsforstelse. Det ses f.eks. i en diskussion mellem sstrene p Hotel Dieu og hospitalets nye verdslige lger (anno 1780). Her stod en strid om lgernes myndighed til indlggelse og udskrivning af patienter, hvilket sstrene ans for et sprgsml om Barmhjertighed (Wyller,1969:120), dvs. ud fra et kvalificeret skn. Uenigheden om den rette tid for udskrivelse kan tolkes som en kamp mellem sstrenes uselviske og nstekrlige opfattelse af det enkelte menneske - kontra lgernes mere objektive og medicinske vurdering af en patient. Den kan ogs betragtes som forlber for en stadig mere markant kamp mellem en relationel og opgave-orienteret tid, der knytter sig til kairos (for det rette tidspunkt) - kontra den holdning, som er rationel og kronologisk knyttet til kronos (for et bestemt tidsrum). Det ser generelt ud til at Barmhjertighedsprincippet om omsorg i nuet har mttet bje sig for opkomsten af den medicinske lgevidenskab og dens mlbevidste og fremadrettede hensigt om indsamling og observation af syge og sygdomme. I Middelalderen l sygeplejen i hnderne p frivillige, men med Reformationen forsvandt de gode gerningers vrdi som syndsforladelse og dermed ogs det personlige engagement i plejen. Det tog tid, fr den protestantiske udgave af kaldet kom til at prge den offentlige pleje. Men efterhnden ser det ud til at en mere effektiv udnyttelse af tiden slog igennem ud fra en tidsdisciplinering, der blev hndhvet gennem en skjult opdragelsesmoral i den protestantiske etik: "Den nye religion var et effektivt ideologisk middel i den nye herskende klassens hender for holde de fattige massene i sjakk. At folk var fattige, skyldes at de ikke hadde de sanne kristelige dyder: flid og sparsomme-lighet. De var derfor fordmt i denne verden og den neste" (Martinsen,1976:29). Med Weber kan dette tages som udtryk for den religis-moralske pvirkning, der blev forvaltet af borgerskabet p vej op i samfundet under pvirkning af en protestantisk etik. 94 Ser man p Florence Nightingales reformer for sygeplejen, synes de at afspejle den samme tendens ved i hjere grad at ville opdrage og kultivere - end hjne de faglige kvalifikationer og hjlpe de omsorgstrngende primrt. Hendes sygeplejeskoler for dannede og uddannede sygeplejersker kan, ud fra Foucault, ses som et typisk udtryk for samtidens disciplineringstiltag med begyndende institutionalisering, styring og mulig overvgning. Sdanne tiltag kan ses som den religise og offentlige ordens vrk, der sger fjelighed bl.a. gennem indesprring og faste rammer for tid og rum (Foucault,1994:28). Florence Nightingale, der i 1860erne medvirker til at indfre sygeplejen som en hjlpedisciplin til lgernes, synes bevidst at ville fremme den naturvidenskabelige rationalitet, bl.a. ved at udelukke kvindemedicinens erfarings-verden. Hun var selv godt trnet i videnskabelige discipliner, hvilket afspejles i hendes mange publikationer: Her method of work was one of untiring thoroughness in reading, assembling, observing, testing and analyzing of everything to be had on the subject at home or abroad, and then lining up her facts with the obvious intent to produce action (Dunbar,1969:XIV). Der synes sledes ikke at herske tvivl om at hendes stringente og rationelle tilgang har fremkaldt stor respekt i 1800-tallets mandsdominerede verden156). Selvom hun i sine vrker taler om at konomisere ressourcerne, synes den rationelle arbejdsfordeling til fremme af effektivitet og disciplin at skulle tjene patienten bedst muligt indenfor de givne rammer (Nightingale, 1860 +1867). Florence Nightingales udnyttelse af tiden i sygeplejen, der fremstr som pragmatisk og omsorgsfuld, peger derfor mere mod den protestantiske etik end mod kapitalismens nd. Generelt indgik den medicinske disciplin i Nyere Tid, iflge Martinsen, en alliance med den herskende magt for at lsrive mennesket fra andre autoriteter. Som flge af den faglige specialisering og vidensmssige fragmentering tildeltes medicinen retten til sin egen autorisation og magten til at definere det medicinske felt (Martinsen,1976:10). Med moderne lgevidenskab fulgte en objektiviseringstendens, der bl.a. introduceredes med Descartes - samt Mettries bog om Menneske-maskinen fra midten af det 18.rh. (Foucault,1994:126). Det virker forsteligt, at det mekaniske ur bliver symbol p en effektiv og stabil maskine, der kan repareres. Men nr et sdant billede overfres til mennesket som en mekanisk apparatfejlsmodel, synes det nrmest at reprsentere hele 95 den teknologiske-medicinske-konomiske rationalitet p en gang. Samtidig ses liner tid at blive integreret i naturvidenskaben som grundlag for en udviklingsmssig tankegang, bl.a. med en rsags-virkningsmodel, der siden har stet som en indlysende selvflgelighed for det moderne menneske (ibid.:147). 7.3. Tid - kontra mling og disciplinering Ved indgangen til Nyere tid opstr forskellige tider, efterhnden som hver by og arbejdsomrde fr sin udlgning (Glamann,1998:57). De nye tider ses i opposition med Kirken, der definerede tiden gennem hele Middelalderen, mens forestillinger om tiden som dedolk og blodig tyran m vige for nye beskrivelser (Thompson,1967:57). Ud fra den betragtning at de fleste af menneskets aktiviteter kan planlgges og udfres uafhngig af en tidsmler, kan man undre sig over at uret overhovedet fr s kolossal udbredelse i Vesten i denne periode. Mske ligger en del af forklaringen i at den traditionelle mde157) at beregne tiden p typisk forholdt sig til situationens forskellige variabler som udtryk for en opgave-orienteret og relationel tidsforstelse. De nye produktionsmder krvede derimod en generel og letforstelig tidsmling udfra principper for et arbejdsgiver-arbejdstager-forhold: "This measurement embodies a simple relationship. Those who are employed experience a distinction between their employer's time and their 'own' time. And the employer must USE the time of his labour, and see it is not wasted: not the task but the value of time when reduced to money is dominant. Time is now currency: it is not passed but spend" (Thompson,1967:61) Et klassisk arbejdsforhold synes hermed at vre blevet afhngig af en flles, mlbar og ensartet tid ud fra flgende kriterier: de ansatte skal distancere mellem arbejdsgiverens tid og 'egen tid' - og arbejdsgiveren har ret til at bruge og udnytte sine ansattes tid. Hermed er det ikke lngere selve opgaven, der er i centrum, men den vrdi af tiden, som kan omsttes i penge. Tid bliver dermed en kostbar og gangbar vare, der ikke skal g til spilde. Selvom dette kan synes ret enkelt, i vore dages komplekse samfund, ligger der heri et vigtigt tidsmssigt skift fra den traditionelle opgave-orienterede tid, der knytter sig til naturens cyklus - til en lsrevet og abstrakt arbejds-tid. Med baggrund i Weber afspejler sdanne principper et vigtigt trk i kapitalismens nd, nemlig en rationel arbejdsorganisering, hvor arbejderen p den ene side er formelt fri til 96 at slge sin arbejdskraft til arbejdsgiveren - og arbejdsgiveren p den anden side er reelt fri til kun at kbe den arbejdskraft, som han har brug for. Hermed kan arbejdsgiveren (kapitalbesidderen) forholde sig rationelt til sit forbrug af arbejdskraft (Larsen,1995:X). I et tidsligt perspektiv kan arbejde og arbejds-tid sttes fri, hvilket synes at vre selve grundlaget for en kapitalistisk nd. Blandt mange industrielle tiltag fremhves tekstil-manufaktur som frende i skrpet arbejdsdisciplin med regulering af arbejdstid og pauser efter klostervsenets eksempel (Thompson,1967; Glamann,1998). Ligesom hos munkene viser den rationelle arbejdsorganisering sig ogs her at forge effektivitet og produktion, hvor klostrets rumlige og tidslige disciplin synes overfrt til samfundet: Den analytiske oppdeling av tiden, gestene, kroppene og kreftene dannet et skjema for underkuelse av grupper, som lett lod seg overfre til produksjonsmekanismene (Foucault,1994:196). Sdan karakteriserer Foucault de typiske redskaber til at sikre tidsdisciplinen i den moderne industrivirksomhed. Disse principper, der synes brende for samfundets ndringer, knytter sig til en kreativ periode i tidsmlingens historie. Gennem Nyere Tid ses hvordan get organisering af industrielt arbejde, kombineret med et voksende socialt samspil i byerne, forstrker behovet for plidelige tidsmlere. rene 1660-1760 betegnes som urvrkets revolution med udspring fra England: I lbet af disse hundrede r blev uret til et langt mere funktionelt instrument, det fik almindelig udbredelse og en lang rkke skikke og institutioner forholdt sig til den mekaniske tidsmler som om den var en lovgiver. Resultatet blev at urvrket ogs invaderede sproget og fantasien (Eriksen,1999:160) Indeed, a general diffusion of clocks and watches is occurring (as one would expect) at the exact moment when the industrial revolution demanded a greater synchronization of labour (Thompson,1967:69) Urets hurtige og markante udvikling synes alts i frste omgang at vre naturligt koblet til den industrielle revolution, men ved nrmere udforskning kan uret og klokketidens indflydelse ses p vidt forskellige omrder158). Ligesom timeglasset blev uret tillagt en symbolvrdi, som har vist sig endnu mere levedygtig. Den moderne tidsdisciplinering synes at tiltage med 1400-tallets klokketrne og deres markering af bestemte tids-punkter. Den offentlige kundgrelse af tiden introducerede en tidslig opdragelse hos borgerskabet, der langsomt begyndte at opfatte klokkeslag og vgtersang som formidlere af sociale normer omkring det at passe tiden159) p en acceptabel mde (Thompson,1967). P den mde kan bde ur og klokkeringning siges at understtte de 97 protestantiske dyder om orden og system i livet, der ogs omfatter njagtighed og punktlighed overfor tiden. Selvom uret i frste omgang ikke menes at kunne hamle op med generationers indgroede vaner og skikke160), slr ur-tiden siden kraftigt igennem. Uret kan ses som symbol p den flittighed og regelmssige systematik, som efter-strbes i den protestantiske etik - svel som svaret p den tidslige kontrol og njagtighed, som kapitalismens nd eftersprger. Man kan sige at hvor den protestantiske etik pbyder intens brug af tiden, s opfordrer kapitalismens nd til at udnytte tiden til det yderste. Til udtmmende brug af tiden krves disciplinre principper som inddeling, rangdeling, registrering og optlling. Disse understttes af urets abstrakte tid og regelmssighed, der bygger p en homogen tidsregning med inddeling af dgnet i 24 lige lange standardiserede timer. Tid som konomisk aktiv fremstr som det brende element i de industrielle tiltag: A minute subdivision of labour took place in the industry early, facilitating large-scale production and a reduction in prices (Thompson,1967:66). De industrielle tiltag som underinddeling og specialisering af arbejdet, der er grundlag for strre produktion, rummer de typiske prin-cipper for rumlig og tidslig disciplin, der blev godt suppleret af uret som instrument. Den moderne fokusering p pris og profit kan siges at bygge p den rationelle bogfring og kalkulation, der fremhves under kapitalismens nd (Larsen,1995:X). Med behovet for at synkronisere arbejdets gang ses tidtagning og mekanisering at f stor indflydelse p arbejdslivet. Fra det 17.rh. afspejles magtkampen om tid i love, der tildeler Mester bde monopol p tiden161) og retten til at straffe ulydighed (Thompson,1967:70-83). Der lgges isr vgt p den rigtige brug af arbejdstiden via detaljerede definitioner. Sdanne moralistiske tiltag blev alts anvendt for at lre arbejderne at betragte enhver uregelmssighed som tidsspild gennem regelst, straf og belnning. Det synes bde at afspejle klosterdisciplinen og den protestantiske etik, iflge hvilken man jo skulle rationalisere sit liv p jorden via orden og kontrol. Hermed ses "hverdagsmenneskets etiske praksis ribbet for sin plan- og systemlshed og opbygget til en konsekvent metode for hele livsfrelsen" (Weber,1995:76). Det synes at vre et gennemgende trk i industriens historie, at disciplinre tiltag og overblik skulle indpode arbejderne den rette tidsnorm. Der l megen magt hos den, der kunne definere tiden og faststte arbejdsdagens lngde, hvorved tidsmleren (uret) blev et magtfuldt redskab. Den 98 traditionelle opgave-orienterede tid kan sledes siges at vre presset ind i en tidslig konstruktion, der bl.a. baserer sig p inddeling, overvgning og registrering, men dette forudstter udbredt lydighed. Behovet for en social opdragelse i den retning viser sig bl.a. i de timeplaner, der dukker op i skoler, vrksteder og samfundsinstitutioner med henblik p at sikre en social organisering af tiden i forlngelse af den religise og militre disciplin. Men til forskel fra klosterdisciplin ses her en konomisk-moralsk opmrksomhed, der vurderer aktrernes tidslige adfrd i forhold til tidens indhold: Den tid som mles og som det udbetales for, skal vre en plettfri og lytefri tid, en tid av god kvalitet under hvilken menneskekroppen uopphrlig er i arbeid. Nyaktighet, flid og regelmesighet er den disciplinre tids hoveddyder (Foucault,1994:139). Der ser hermed ud til at vre sammenfald mellem den nskede adfrd til arbejde i industrien og arbejdskaldet i den protestantiske etik. Borgerskabet bliver bannerfrer for begge ved at hylde det civiliserede og beherskede individ, hvilket ses i idealet om det skaldt kultiverede menneske (Frykman & Lfgren,1994). Hermed fr uret stor symbolvrdi for den, der vil vise omverdenen, at han kan passe tiden. nsket om social kontrol viser sig ved at den religis-psykologiske pvirkning fortstter som en effektiv dressur af bde krop og sjl, der udbredes til skoler, fabrikker og hospitaler. Disse institutioner laver p hver sin mde reguleringer, systemer og planer for at udnytte bde tid og rum bedst. Sdanne tiltag kan, iflge Foucault, ses som et fintmasket net af reprsentanter for disciplinerende institutioner, der forlnger fngslets effekt ud i samfundet. P den mde kan den sociale kontrol forgrene sig til vidt forskellige institutioner og samfunds-lag, godt hjulpet p vej af teknologi og bureaukrati. Udviklingen af bedre og mere prcise tidsmlere i Vesten siden 1660'erne afspejler et omfattende fnomen, der kan kaldes kvantificering af virkeligheden (Eriksen,1999:154). Begrebet dkker over at stadig flere omrder bliver lagt ind under tallenes herredmme i lbet af Nyere Tid. Som flge heraf ses tal som det sande udtryk for objektivitet, sledes at kun det der kan tlles, mles og vejes, regnes for fuldt ud virkeligt (ibid.). Udviklingen spores ogs indenfor det videnskabelige omrde. Eriksen ppeger at hvor Oldtidens verdens-sprog var grsk og Middelalderens var latin, m det moderne universalsprog vre matematik. Endvidere at hvor man fr har forholdt sig til kvaliteter, tilbyder den nye tnkning flere muligheder for at kvantificere. Tendensen synes at styrke den rationale og videnskabelige udvikling, der ogs fr sttte af udvalgte katolske skriftsteder som 99 f.eks. Gud har ordnet alle ting efter ml, antal og vgt (ibid.:155). Det er tnkeligt at en sdan logisk-matematisk tankegang har befordret den kalkulation og planlgning, der synes at vre integreret i de protestantiske leveregler og den kapitalistiske udvikling i Vesten. Fra det 16.rh. vinder systematisk udforskning og teknologisk udvikling frem som sttte for - og understttet af - en liner tidsopfattelse. Iflge von Wright rummer den videnskabelige og den tekniske revolution de mest dybgende forandringer, som menneskeheden har oplevet i den skaldte nyere tid (Husen,1988:71). Han ser den frste revolution som en omvltning i menneskets teoretiske tnkemde - og den anden i praktiske levevilkr i forhold til virkeligheden, men finder at det i virkeligheden drejer sig om to sider af den samme store proces. Ud fra et tidsligt perspektiv m disse to gennembrud anses for at befordre den linere tidsopfattelse, der siden har domineret Vesten. Herefter minder landbrugskulturens linere tilgang nrmest om en cyklisk tidsforestilling i sammenligning med moderne videnskabelig og teknisk kultur, hvor de naturlige rytmer bliver endnu mere tilsidesat (ibid.). Iflge Husen kan den nye tankegang tilskrives stor samfundsmssig betydning, for hvor man tidligere havde betragtet historien som en cyklus af gentagne tider i en skabt verden, s begynder man nu at opfatte verden som en del af en stadigt fortlbende proces, der kan pvirkes. Hermed forstrkes indtrykket af en menneskeskabt udvikling, som rummer for nye forventninger om en anderledes fremtid (ibid.:72). En sdan udviklings opfattelse af verden, historien og tiden kan ses som grundlaget for fremtids-orientering i en liner retning. Uret fremstr som en vigtig brik i bde videnskabens og teknologiens revolutioner: De ld enkla mekaniska lagar som var generella och de skulle arbeta p samma stt, uberoende av tid och rum. Ingen maskin motsvarade det idealet bttre n det mekaniska uret (Lundmark,1983:152). Sledes kan det mekaniske ur siges at opfylde og illustrere den Nyere Tids krav om sandt og uafhngigt udsagn. Hele det videnskabelige ideal synes synlig- og kropsliggjort med dette enkle instrument. Samtidig tilfrer den teknologiske udvikling uret stadig strre prcision, som frer til flere forestillinger om den perfekte og stabile maskine. Hermed opstr et ideal, som industrien gerne s overfrt til sine arbejdere, men det krver minutis styring og overvgning. I det 20.rh. synes tankegangen at kulminere med Taylors effektive metoder, der organiserede arbejdet ned til mindste tidsenhed162). Udfra Foucault kan 100 denne skrpede opmrksomhed p detaljen ses som led i en strre taktik for at f politisk kontrol over kroppen i den samme periode. Som i munden p Weber taler Foucault derfor om den nyttebetonede rationalisering af detaljen indenfor den moralske regnskabsfrelse (Foucault,1994:129). Detaljen har vret kendt lnge fra teologi og askese som vigtig i forhold til Gud, men Reformationen og den puritanske tankegang ser ud til at ge tempoet for en tendens til rationalisering, som breder sig i samfundet. Tendensen synes i hj grad at bygge p njagtige reglementer og instrumenter - samt hyppig kontrol, selv af petitesser, hvilket tillgger det rsm et verdsligt indhold (ibid.). Hele tankegangen kan siges at bekrfte den protestantiske etiks forkrlighed for orden, systematik og registrering, der ofte omfatter en afregning af tiden. Det kan mske forklare den overvldende succes, som lommeuret fik i de protestantiske kredse, da det dukkede op i 1700-tallet som det brbare symbol p en effektiv og planlagt udnyttelse af tiden163). Siden er tidsmlingen accelereret kraftigt i takt med tiltagende handel og kommunikation p tvrs af alle grnser ud fra en international standardisering af tiden164). Sygeplejens tidslige mling og disciplinering i Nyere Tid afspejler sig bl.a. i vilkrene p de offentlige institutioner, der fungerer som en social stdpude for borgerskabets og arbejdsmarkedets interesse p linje med interessen for fngslerne som depotsted. 1800-tallets fattighuse er eksempler p den store indesprring, hvor de syge opdrages, disciplineres og gres til objekt for medicinsk klassificering af sygdomme (Wyller, 1974:97). Iflge Foucault ndrer Vestens holdning til straf og overvgning sig imidlertid fra omkring 1750'erne. De disciplinre principper for tid og rum er en del af overgangen fra en gammel til en ny disciplinform. Herefter satses der mere p en skjult opdragelse af sjlen end p offentlig afstraffelse og indesprring af kroppen. Mlet er at gre det enkelte menneske fjelig, s massen kan kontrolleres og ideelt set med tiden kontrollere sig selv ved hjlp af et fngelsagtigt vv, hvor alle overvger alle. En sdan selvdisciplin skal sikre, at det moderne fngsels rammer for adfrd og handlinger udbredes gennem det offentliges institutioner, f.eks. hospital, skole og fabrik. Derfor kan den moderne arkitektur sygehuse siges at sikre et terapeutisk rum, mens skrpet organisering har til forml at fremme den medicinske behandling og gre sygeplejen mere fyldestgrende: Bygningenes form gjr at de syke holdes omhyggelig adskilt. 101 Sykehuset er ikke lenger bare et tak over fysisk elendighet og snarlig dd. Sykehuset er i selve sin materialitet et terapeutisk virkemiddel (Foucault,1994:157). Hospitalet skal f sykepleiens disiplinerende moral og medisinens eksaminerende kunnskaper til virke (Bloch-Hoell,1968:130). Det kan derfor ses som et disciplinrt aspekt at sygeplejens ophavskvinde, Florence Nightingale, udviste stor interesse for moderne sygehusbyggeri og -indretning (1867). Hun beskrives som den bestemte og autoritre administrator og organisator, der ville have plan og orden i hospitalerne (Martinsen, 1977:1022). Sygepleje skulle vre en anstndig, planmssig og disciplinr uddannelse bde i den religise og verdslige version: det regelmessige ved klosterlivet - inndelingene som tvinger menneskene til bestemte gjreml og levemter. Dette er ndvendig for f en detaljert kontroll over elevenes moral. For de som skal oppdra, m selv oppdras (ibid.:54). Citatet afspejler de borgerlige dyder i sygeplejen som lydighed, punktlighed og selvtugt, der krver kontrol af tid, krop og adfrd. Der herskede hrd disciplin i det hierarkiske system, f.eks. var eleverne p Nightingale-skolen under konstant fysisk og moralsk opsyn. Dgnet var inddelt som klosterdisciplin med 10 timers vagt og tid til mltider, hvile, undervisning og velser (1867). Eleverne frte dagbog og hver uge blev deres frdigheder svel som personlige egenskaber mlt og dokumenteret (Abel-Smith,1960:21). Samtidig skulle den overordnede head nurse systematisere og konomisere sin arbejdsstyrke ved at kontrollere afdelingerne dgnet rundt (1867). En sdan overvgning kan ses som udtryk for et organiseret netvrk af normalitetens dommere, der kontrollerer hinanden via samfundets institutioner (Foucault,1994:270). Herunder fremstr tidslig ppasselighed som et synligt tegn p en vellykket socialisering af elever, arbejdere, sygeplejersker osv. Sledes har Florence Nightingale medvirket til udviklingen af sygehuset som et eksaminationsapparat og terapeutisk virkemiddel for den spirende lgevidenskab, men dr hvor hun selv stter sygeplejen i et tidsligt perspektiv, synes patienten at vre i fokus; som f.eks. i Notes on Nursing (1998-udgave): Den syge er srligt mfindtlig over for enhver form for hastvrk og fortravlethed. ... St dig altid ned, nr et sygt menneske vil drfte sine anliggende med dig, rb ikke tegn p hastvrk, sknk ham din fulde opmrksomhed, overvej sagen nje, hvis du bliver bedt om rd, og trk dig s tilbage, s snart emnet er uddebateret, s.153 Forlad altid sygevrelset med raske skridt og gr din entr p samme mde - men ikke pludseligt og fortravlet. Lige s vigtigt som det er at undg travlhed og forjagethed p sygestuen, er det at vre fast og utvetydig bde i ord og 102 bevgelser, s.158 Heraf ses at sygeplejersken skal kunne kontrollere sin egen travlhed og give sig god tid til patienten. Hun skal stte sine opgaver og tidsplan i forhold til den konkrete kontekst, hvilket henviser til en opgave-orienteret tid. For Florence Nightingale er sygeplejen tt knyttet til kroppens naturproces165) og dermed en cyklisk tidsforstelse. Derfor skulle patient og sygeplejerske indg i en unik og intens relation med hinanden for at pvirke patientens sundhedstilstand, hvilket afspejler en relationel tidsopfattelse. Her anbefaler Florence Nightingale fuld opmrksomhed i jeblikket hos den enkelte patient, uden afmlt tid. Hendes forstelse af det rette tidspunkt kan dermed siges at tangere det grske kairos. Til gengld synes hun kun at forholde sig til tiden i kronologisk forstand, hvis den har betydning for sygeplejens kvalitet. I forlngelse heraf kan hendes interesse for rummet tolkes som et nske om optimale forhold, hvor sygeplejersken kan koncentrere sig om de syge, mens drlige forhold derimod kan stjle opmrksom-heden fra den gode tid hos patienten. At den moderne sygepleje er indrettet efter militr disciplin med adskillelse, inddeling, rangdeling, samordning og kontrol, ses endnu den dag i dag: "Individets underkastelse, den absolutte lydighet, myndighet hos noen f ledere, servilitet osv. hrte alt sammen med til soldatlivet og innfrtes i hospitalslivet" (Wyller,1969:91). Hospitalsverdenen anbefales ligefrem omkring r 1900 som opdragelsesanstalt, fordi arbeidet i et sygehus vnner en til orden, renlighed, niaktighed, raskhed og mange andre ting, som kun kan lres i en vel disciplineret anstalt" (Martinsen,1984:262). Hospitalets hierarki fremstr alts som ideel disciplinr ramme for orden, njagtighed og effektivitet i fuld overens- stemmelse med den adfrds-regulering, der breder sig i lbet af Nyere Tid. Disciplinens redskaber ses herefter indfrt til registrering og vurdering af bde de syge og de ansatte, f.eks. benytter Nightingale-skolen sig af rapportskemaer for elevernes teknisk-teoretiske evner samt moralske karakter. Sidstnvnte kategori omhandler punktlighet, stillferdighet, plitelighet, personlig sirlighet, renslighet, sykesalstell og orden (Martinsen & Wrness,1991:85). Det ser hermed ud til at den protestantiske etik udmnter sig i den moderne sygepleje gennem den lydige, afdmpede og civiliserede sygeplejerske, der forstr at passe tiden og fre dokumentation. P baggrund af lgevidenskabens fremmarch opstr et marked for faglrte sygeplejersker, der kan og 103 vil underordne sig den medicinske disciplin. Med etablering af faget i 1800-tallet bliver sygepleje et lnnet fag med arbejds-tid orienteret mod klokketiden, dvs. de ansatte skal lre at fortolke den opgave-orienterede tid i forhold til uret og en kompleks hospitals-sammenhng. Hos Diakonisserne ser arbejdsdagen dog fortsat ud til at strkke sig fra tidlig morgen til sen aften: "I lpet av denne lange dagen hadde de ingen egen tid til disposisjon, alt var andres tid. Nr de ikke arbeidet, var deres tid fellesskapets tid" (Martinsen,1984:75). Heraf ses at den enkelte diakonisse investerer sin tid og sit liv i den kollektive tid, ligesom i de gamle samfund. Det afspejler ogs stor underdanighed i forhold til moderhusets disciplinering og til kaldsprincip under den protestantiske etik. Det viser sig at Diakonisserne fastholder deres gamle tidsmnster lnge, idet endnu i det 20. rh. bruges tidsforbruget p plejen som mlestok for ens religise overbevisning, dvs. jo flere timer man arbejdede, jo mere tro tjener var man for Gud (Bork,1997:56). Dette synes at vre i modstning til den verdslige udgave af sygeplejen, hvor ln-arbejde med afmlt arbejds-tid flger med medicinens naturvidenskabelige krav om entydighed i observation, registrering og dokumenteret pleje. 7.4. Sammenfatning af Nyere Tid Nyere Tid rummer stor kontrast mellem landbobefolkningen, der fortsat lever med naturbunden, opgave-orienteret og relationel tid og de mennesker, der m tilpasse sig de ikke-naturbundne vilkr i de voksende byer. Efter Reformationen ses en udbredt tanke om at bruge tiden s godt som muligt, men ud fra tre forskellige grundlag: Med den protestantiske etik trnger den asketiske metodik ind i det verdslige kald, s hverdagslivet sges omformet til et rationelt liv i denne verden for at sikre sig Frelse i den nste. Derfor medvirker denne drivkraft til moralske p bud om flittighed, punktlighed og lydighed, svel som anvisninger til systematik, orden og dokumentation. Herudfra bliver det at slse med tiden den vrste synd p jorden. Med det borgerlige samfund bliver det en moralsk dyd at passe tiden og arbejdet som et kald. Derfor ses en udbredt fordmmelse af upassende adfrd og af den traditionelle tidsopfattelse, der ikke sigter mod den nskede effektivitet, njagtighed og punktlighed. Med industrisamfundet bliver det en konomisk dyd at passe tiden, der som salgbar vrdi ikke bare skal bruges, men udnyttes bedst muligt i kapitalismens nd. Derfor ses 104 en forfinet udgave af de gamle disciplinre metoder integreret for at sikre en afgrnset og afmlt tid. Lnarbejdet rummer en bestemt hensigt og en bestemt tidsramme, defineret ud fra en liner og abstrakt arbejds-tid. Udviklingen i Nyere Tid prges af det mekaniske ur, der som tidsdisciplinerende og moralsk redskab kan pvirke menneskers indstilling til tid og arbejde. Tiden skal bruges fornuftigt, for tid er blevet penge i Benjamin Franklins nd. Efter Reformationen aflses klostrenes omsorgstjeneste af elendige tilbud p nogle samfundsregulerende institutioner. Barmhjertighed og Nstekrlighed med tid til kompetent omsorg ses erstattet af sociale opbevaringsanstalter, hvor bde patienter og ansatte overvges, mens sygeplejen bare skal oversts. Frst i slutningen af perioden ses omsorgsfeltet lftet frem under en blge af social interesse og medicinsk udvikling i de europiske lande. Herefter indtager den medicinske rationalitet med baggrund i naturvidenskaben de nye behandlingshospitaler. Her etableres et terapeutisk rum p grundlag af kristen etik, militr disciplin og behovet for observation og undersgelse. Kvindemedicinen m vige, da de nye lger sger en hjlpedisciplin. Som flge heraf ses traditionel opgave-orienteret og relationel tid presset ind i hospitalets hierarki under den medicinske rationalitet af liner tidskarakter. Florence Nightingale bidrager til at sygeplejen overvges bde fagligt og moralsk ved indfrelse af streng disciplin og protestantisk prgede borgerdyder. Til gengld synes hun at sttte en traditionel, fleksibel og cyklisk tidsopfattelse i sine anvisninger om nrvr og omsorg for patienten. 105 8. Diskussion af opgavens resultater frt op til nutiden De foregende afsnit har budt p en kultur-historisk rejse gennem Oldtid, Middelalder og Nyere Tid med fokus p den tid, fornuft og magt, som har vret med til at definere den mde, som tiden hndteres, opleves og mles p. I dette afsnit fres opgavens analyse og diskussion op til aktuelle problematikker i nutiden. Indledningsvis vil jeg uddybe begrebet sygepleje. P dansk synes sygepleje i daglig tale at dkke det hele, dvs. fag og indhold, inklusiv sygeplejebaseret behandling og teknologi, samt pleje og omsorg. Sygeplejen beskrives ogs som et fag med en egen logik, der kaldes fagets inderside med teori og praksis - og med en samfundslogik, der kaldes fagets yderside, hvorunder fagets udvelse og funktion defineres (Pedersen,1999:38). I Sygeplejefaglig Ordbog udlgges sygeplejens egenart som et produkt, der skal tilfredsstille nogle kunders behov, en kunst, der kan ge livskvaliteten for den enkelte og lindre lidelse og en samfundsopgave, der kan bedre befolkningen sundhed (s.161). Sygeplejens flles trk fremhves som et samspil karakteriseret ved omsorg (s.159). Jeg har valgt at inddrage de engelske udtryk nursing og caring som sttte for den videre diskussion. Nursing, der bygger p en professionel baggrund, henviser her til sygeplejens virksomhed og indhold, mens Caring udlgges som den relationelle grundlggende omsorg og pleje, der i princippet er varetaget af alle care-takers til alle tider, dvs. ikke kun autoriserede sygeplejersker. I det flgende kapitel vil opgavens resultater blive diskuteret med forskellige problemstillinger om tid og travlhed i moderne sygepleje. Dette diskussionsafsnit gennemfres for de samme tre temaomrder som analysen: 8.1 Tid - kontra arbejde og opgaver Pleje- og omsorgsarbejde (caring) er traditionelt blevet varetaget af kvinder (care-takers), der typisk afpasser egen tid med en kollektiv tid. Man kan udlgge det til at kvinnors tid r andras tid (Davies,1987:27). De sidste 25-30 r er den danske sygepleje blevet beskrevet som et sundhedsfag i krise (Wacherhausen,1990:244-256). Der ses bl.a. en tiltagende industrialisering af faget, s sundhedsvsenet nu er stivnet i hospitalet som den sidste fabrik (Goul Andersen,1990:331-353). Siden 1970-80erne 106 har sundhedsomrdet vret prget af service-management-tanker166), der sigter mod get produktivitet og service ved at faststte normer for kvalitet og adfrd - samt udarbejde metoder til bedmmelse. Dette kan ses som en forlngelse af den industrielle tradition og dens disciplinre metoder for tid og rum. Ideologien minder ogs om protestantisk etik i sin opfordring til kontrolleret adfrd og systematisk levevis. Tendensen ses ogs i sprogbruget, nr patienter omtales som kunder og de sundheds-faglige opgaver som service, varer og ydelser. Den sundhedskonomiske rationalitet synes at vre inspireret til tidsstudier, rationalisering og stigende dokumentation. Samtidig fremmes forstelsen af sygeplejens virksomhed (nursing) som en vare, der kan konkurreres med p tid og effektivitet. Parallelt hermed ser det ud til at nutidens sygeplejersker lgger afstand til bde kaldstanken og Florence Nightingale ved at fremhve sygeplejens vrdi som lnarbejde, dvs. som en arbejds-tid, der kan slges og dermed rationaliseres. En sdan tanke kan mske nok omfatte nursing-aspektet, men omsorgsperspektivet (caring) har sit eget liv og sin egen tid. Derfor m der advares mod at overfre det industrialiserede tidsbegreb og rationaliseringstiltag til sygepleje-virksomhed (Lundmark,1993:113). Men nsket om stordrift, hvor arbejdsopgaverne kan defineres ud fra en absolut og abstrakt tidsforstelse, ses f.eks. i Sundhedsministeriets anbefaling til landets sygehuse om get systematik og rationel udnyttelse af tid og ressourcer med henblik p at styre mod mere effektiv drift for at sikre produktivitet og stabil arbejdskraft: Hvis man ikke finder mder at gre arbejdsgangene mere effektive, risikerer sygehusene at opleve et 'negativt scenario', hvor manglen p personale vokser, lnnen stiger, uden at produktionen gr det, og hvor stadig flere ansatte forlader branchen som nedslidte eller i frustration over arbejdsforholdene (Felsby,2001a). Hermed ser omrdets verste myndighed ligefrem ud til at opprioritere produktions-tanken for at sikre get effektivitet og udnyttelse af tiden, selvom personalet lader til at mistrives. Samtidig ses at flere sygeplejersker lider under et opskruet arbejdstempo, udbrndthed og stress (Havemann,2001:15). Eksempelvis vil en erfaren sygeplejerske, der ellers har nydt sit arbejde p en travl operationsgang og akut modtagerafdeling i 20 r, springe fra omrdet, da hun finder vilkrene for fabriksagtige: Jeg har altid arbejdet bedst under pres og med mange bolde i luften, men arbejds-byrden er bare blevet for stor. Det seneste r er vores arbejde blevet et produktions-arbejde, hvor patienterne skal s hurtigt igennem som muligt. Vi har ikke lngere tid til at berolige patienterne og tage os ordentlig af dem. Jeg kunne liges godt arbejde p en fiskefabrik. ... I jeblikket er det bare produktion, 107 produktion, produktion. Det er som at kigge p flasker, der krer forbi, og dr gr min grnse (ibid.:16-17) Citatet kan tages som udtryk for at samlebndstanken har konsekvenser for udverne af sygeplejen. I et nursing-prget omrde indgr ogs omsorg, opmrksomhed, nrvr, kort sagt caring. Forsg p at udnytte tiden til det yderste gennem organisering og specialisering kan overse, at den relationelle tid til omsorg (caring) krver fleksible rammer med mulighed for luft i arbejdet. Undervejs, mens sygehusene har udviklet sig fra overvgningsanstalter og observationsomrde for lgevidenskaben til effektive sygehusfabrikker, synes vigtige vrdier sledes at vre get tabt: Effektiviteten sker p bekostning af interessen og forstelsen for den enkelte patient. Mske endda p bekostning af fagligheden (Petersen,1994:24-26). Med Foucault kan dette ses som medicinens disciplinering med funktionel fordeling af tid, kroppe, rang og bevgelse. Det tangerer forestillinger om mennesket som en maskine167), der kan organiseres og styres via ordrer, regler eller ml, under kontrol og overvgning. Industrisamfundets hektiske tempo synes at forcere menneskekroppens naturbundne og mere langsomme rytmer (Thompson,1967, Schjdt,2002:27). Det ser ogs ud til at industrialiseringen henviser lnarbejde og det sociale liv til hver sin verden og hver sin tid - modsat den traditionelle helhedsopfattelse. Hermed lsrives arbejdet som en integreret del af livets tid, hvilket viser sig i tidsmssige forskelle mellem den traditionelle kvindetid og den industrielle mandetid. En norsk kvindeforsker sprger: Vad hnder med tiden, nr det oavlnade arbetet blir underordnat arbets-tiden, nr produktionens manstid i jmstlldhetens namn utstrcker sig ver och under-kastar den reproduktiva kvinnotiden sine villkor? (Liljestrm,1979:144). Heri ligger en advarsel om at nr pleje og omsorg (caring), der traditionelt har vret et ulnnet arbejde, bliver oprettet som lnnet arbejds-tid (som nursing), s underkastes den reproduktive og relationelle kvindelig tid samtidig en mandlig tid med helt andre vrdier. Industrisamfundets tankerkke kan sttes op til: arbejde skaber verden - arbejde mles i tid - tid er lig med penge, men det forudstter en tom og abstrakt arbejds-tid. Hermed synes forestillingen om tid som konomisk faktor at st s centralt, at den karakteriseres ved en evig strben efter get produktivitet med tendens til at brede sig til omrder, der faktisk ikke kan rationaliseres. Pleje, omsorg og kommunikation udfolder sig fra menneske til menneske, hvilket bygger p fornemmelsen for en passende tid ligesom 108 kairos (Khler,1994:15). Sledes fremtrder pleje og omsorg (caring) som reproduktive opgaver, der er indbegrebet af en relationel og opgave-orienteret tidsopfattelse: Hr kan man verkligen tala om att arbetet styrs av den konkreta uppgiften. Varje arbetsinsats blir unik. Den kan bara i liten utstrckning uniformeras och strmlinjeformas fr att ka produktiviteten (Lundmark,1993:112). Sygeplejens vilkr som lnarbejde indenfor faste rammer for tid og rum, hvor bestemte opgaver skal ns og effekten dokumenteres, kan omfattes af nursing-begrebet. Heraf flger, at hvor caring-dimensionen fremstr som en kvindelig og cyklisk tid, der rummer begrebet kairos som den tid der opleves mellem mennesker, s synes nursing-dimensionen at pege mod en mandlig og liner tid, der er entydig og mlbar, nrmere svarende til begrebet kronos. Sundhedsvsenets decentralisering plgger nutidens sygeplejersker stadig flere administrative opgaver, inklusiv budgetansvar, hvilket synes at have sluppet kapitalismens nd ls p hospitalet. Det konomiske aspekt er integreret i sygeplejen168) med industriens begreber og tankest samt tiltagende specialisering til flge. Med Foucault kan den moderne sygepleje siges at have overtaget industriens disciplinre inddeling, hvor hver fabrik (eller afdeling) koncentrerer sig om detaljerede enkeltheder, der frembringes i serier som del af en koordineret storproduktion. Det moderne hospital fremstr nu som en kompleks virksomhed med krav om korte indlggelser og hj produktivitet, hvor selve systemet synes at stte grnser for, hvor meget omsorg (caring) der kan gives (Sndergaard,2000d). Mske derfor ser Rigshospitalets sygeplejedirektr, Laila Linden, nutidens sygeplejerske som konsulent frem for som omsorgsudver: Det gammeldags billede af sygeplejersken, der har god tid til at vre ved sygesengen, er pass (ibid.2000f). Hermed er udviklingen benbart get i en anden retning end mange sygeplejersker har nsket og forestillet sig. En nyuddannet sygeplejerske beskriver sit fortravlede arbejde som lidt af et blkspruttejob, hvor arbejdspresset forhindrer hende i at yde den omsorg og pleje (caring), som hun gerne vil (ibid.2000e). En anden sygeplejerske m efter 6 rs praksis p lungemedicinsk afdeling konstatere at mellem halvdelen og en tredjedel af hendes arbejdsdag gr med kontor-arbejde: Vi har ofte travlt, fordi vi skal klare mange forskellige opgaver. ... Vi har ikke den ro og tid, som mange af de ldre har brug for. Den fysiske pleje bliver vgtet, men derudover er der ikke ret meget tid tilbage til patienterne (ibid.2000b). Det hje tempo i den moderne hospitalssystems 109 behandlingsorienterede verden synes alts at forvrre arbejdsmiljet, nr der ikke er tid til nre og individuelle omsorgssituationer (caring). Et sdant fravr af tid peger p at den mlrettede og resultatorienterede sygepleje (nursing) kan opleves som kold og afstumpet for de involverede. 8.2. Tid - kontra tro og rationalitet I lbet af Nyere Tid nedtones de magiske og religise krfter til fordel for en moderne rationel tilgang. Barmhjertighedsgerningen fremstr lnge som fornuftsgrundlaget for pleje og omsorg (caring) med en altruistisk indsats uden tanke for afmlt tid eller materiel indtjening. Selv for en nutidig Diakonisse169) er arbejde og tro stadig en helhed, der udtrykker et ndeligt kald: Atten r gammel tiltrdte jeg som ssterelev p Skt. Lukas Stiftelsen, hvor datidens disciplin og arbejdsomhed var i hjeste kurs; hvor tjenersind nsten mltes efter antallet af arbejdstimer, men hvor sigtet var klart: man skulle lre at tjene; at vre der for deres skyld, som havde hjlp behov (Bork, 1997:56). Heraf ses at denne orden endnu i det 20. rh. bruger tidsforbruget som mlestok for den religise overbevisning: jo flere timer man arbejder, jo mere tro tjener er man for Gud. Hermed synes Diakonnisseordenen at pvirke tidsopfattelsen i en moralsk-religis retning svarende til den protestantiske etik, der udlgger hrdt legemligt arbejde som et verdsligt kald. Den moderne verdslige sygepleje har samme udgangspunkt, men dens fdsel omkring 1860 skal ses i klvandet p medicinens erkendelses-teoretiske forvandling og klinikkens fdsel knap 100 r fr: Fra vre religis-rituell ble medisinen erfaringsmessig-eksaminerende (Martinsen,1977:1023). Samtidig med sygehusene organisering som observations- og behandlingssteder under naturvidenskabelig rationalitet, spredes den sociale tidsdisciplinering via institutioner som skoler, sygehuse og vrksteder. Den protestantiske etiks sgen efter systematisering og orden i alle livets forhold kan ses som forlber til nutidens udnyttelse af tiden ved hjlp af redskaber som liner tankegang, kalkulation og dokumentation. Generelt fremtrder det moderne sundhedsvsen som styret af en sundhedskonomisk rationalitet, hvis iver efter rentabel behandling og rationelle arbejdsgange afspejler et skred i vrdigrundlaget for 110 sygeplejens virke: Ved ganske stilfrdigt at flytte ressourcerne fra omsorg til behandling er vi p vej til ad bagdren at f et sundhedssystem, der tager afst i et mekanistisk menneskesyn. Det primre bliver at reparere s mange apparatfejl som muligt, i s hurtigt et tempo som muligt (Bock,1996). Herudfra ser det ud til at der hellere satses penge p behandling med en dokumenteret nytteeffekt end p pleje, lindring og trst, da sdanne omsorgshandlinger (caring) kan tage tid fra den effektive produktivitet. En sdan mekanisk reparationstanke finder sttte i rationelle instrumenter som f.eks. effektivitetsmling og medicinsk teknologivurdering, der samtidig kan overvge og kontrollere indsatsen. Det ser ud til at naturvidenskabens rationalitet og vrdier er blevet styrende for den moderne sygepleje via organisering og systematisering s personalet er maksimalt udnyttet - forstet sledes, at al tid bruges til effektivt resultatorienteret arbejde (Petersen,1994:25). Men hvordan s finde tid til alle de ikke-resultat-fikserede opgaver, som er indlejret i pleje og omsorg (caring)? Det synes f.eks. at overraske en sygehusdirektr at der flger lavere patient-tilfredshed og mindre tid til kommunikation med frstepladsen for effektiv sygehusdrift (Felsby,2001b). Det afspejler at mden, som man tnker og administrerer tid p i sundhedsvsenet, har stor indflydelse p patienters og personalets oplevelser. Generelt synes tid som kvalitativ faktor med grundlggende betydning for kommunikation og samvr mellem mennesker at vre ret underkendt i den moderne hospitalsverden (Kemp,2000:6-7). Filosoffen Peter Kemp har som prrende erfaret at ndvendig udveksling af information let kommer til at overskygge muligheden for ligevrdig kommunikation. Nr nrvret i en vigtig samtale mellem behandlere og patient / prrende opleves som fravrende, kunne det vre fordi den kommunikative omsorg (caring) er underlagt den medicinske rationalitet. Mske er lgen / sygeplejersken s fortravlet, at det haster med at f afleveret de ndvendige informationer p en checkliste i liner mlrettethed - frem for at kommunikere med patienten og give sig passende tid til dette medmenneskes reaktioner, hvor erkendelse opfattes som en cirkulr tidsproces. I et tidsmssigt perspektiv hfter den frste situation sig til en kvantitativ og resultat-orienteret tid, mens den anden kan ses som udtryk for en kvalitative og situations-orienteret tid. Med andre ord s knytter den frste sig til afmlt klokketid, dvs. tiden defineret som kronos, mens den anden kan tages som udtryk for en fleksibel opgave-orienteret tid, dvs. tiden forstet som kairos. Der synes at vre tegn p at den nre og 111 relationelle tid er presset ind i en objektiv tidskonstruktion, baseret p disciplinre tiltag. Set ud fra et knsbundent tidsperspektiv, synes kvinders traditionelle omsorg (caring) at omfatte en skaldt behovsorienteret kommunikation, (der) inte kan prydligt indordnas under klockan. Istllet passar det in p processtid, vilket innebr att arbetet mste ta den tid det tar (Davies,1987:29). En sdan procestid henviser til en cyklisk tidsopfattelse, hvor tiden ikke begrnses af en bestemt varighed (Husen, 1988:59). Den cykliske tid og dens relationelle omsorgsindhold lader sig sledes ikke skelne fra hinanden. I modstning hertil kan en moderne arbejdsproces herunder ogs sygeplejeprocessen - beskrives som en liner aktivitet, som et eller flere mennesker udfrer med den bevidste hensigt at n hurtigt frem til et bestemt ml (ibid:61) 8.3. Tid - kontra mling og disciplinering I lbet af Nyere Tid opstr et nyt livs- og arbejdsmnster, der krver social koordinering af tiden og udnyttelse af dgnet. Under denne omfattende opdragelses-proces kan de herskende tidsforestillinger ses som "redskaber for forvaltning og strukturering af alle bevgelser i det sociale rum" (Eriksson,1999:21). Disciplinen og dens principper for tid og rum udfolder sig i de moderne hospitaler, der nsten fremstr som nye klostersamfund. Her inddeles dgnet minutist i forskellige dele med forskellige funktioner og arbejdsopgaver af bestemte lngder170), mens rummene inddeles efter placering, funktion og rangdeling af personalet, de syge og deres sygdomme. Med Foucaults fremstr sdanne metoder til analytisk opdeling af tid, bevgelser, kroppe og krfter som typiske redskaber til at sikre tidsdisciplinen i en moderne produktionsvirksomhed (Foucault,1994:196). Urets prcision og synliggrelse af en entydig tid frister til standardisering af tiden, ogs indenfor sygeplejen. Men en situations-orienteret og relationel tid kan ikke standardiseres, hvorfor subjektive oplevelser af sygdom, pleje og behandling risikerer at falde udenfor den konstruerede ramme af abstrakt og absolut tid: Tilvrelsen er blevet som en ren maskine, hvori den enkelte m finde sig i sin plads. Der kan ikke tillades nogen spontan livsudfoldelse. I det store og hele leves livet efter et tidsskema. Fortiden er registreret og fremtiden er kortlagt som prognoser, forventninger og detaljerede planer (hrstrm,1995:82-83). Denne udvikling fra det moderne samfund gr igen i det moderne hospital, der er prget 112 af standardiseret tidsopfattelse gennem medicinens naturvidenskabelige rationalitet. Det afspejler sig bl.a. i dokumentation og planlgning via kronologiske tidsskemaer for komplekse sygdoms- og behandlingsforlb, hvor mlet som regel er hurtig helbredelse. En sdan sgen efter registrering og orden taler bde til systematikken i protestantisk etik og effektiviteten i kapitalismens nd. Livet p hospitalet er, ligesom tilvrelsen i vrigt, prget af forskellige arbejdsprocesser, som er besluttede og mlrettede ud fra en liner tidsopfattelse: I vor vesteuropiske kultur er vi prget af krav om udvikling, mlbevidsthed og vkst (Mark,1998:283). Det synes isr at vre en sdan linere hensigt, der ses i den form for sygeplejevirksomhed (nursing), som er fremadrettet og resultatorienteret. Den linere tid, der gr det lettere at overskue et forlb og afgre rsags-virknings-sammenhnge, synes at vre velegnet til at udtrykke bde natur-videnskabelig logik og produktionsforlb: "Jeg'ets tidshorisont rkker bde frem og tilbage. I vestlig kultur af i dag, hvor tiden er blevet en produktionsfaktor og en begrnset ressource, er vi primrt optaget af at kigge frem" (Glamann,1998:73). Den kronologiske faststtelse af tid p en lang linje, der fikserer begivenheder og oplevelser gennem en inddeling i fortlbende orden, menes at falde naturlig for det moderne menneske. Vestens tidslige skala fremstr hermed som en ordenskonstruktion, der kan mle forandringer og sammenhnge, men virkeligheden rummer mange flere tidsmssige variationer (ibid.:117). Eksempelvis vil det moderne menneskes liv kunne siges at skulle rumme en lang rkke brud p de spontane og naturlige rytmer, som kroppen er underordnet - og som caring-dimensionen i sygeplejen m forholde sig til ud fra en cirkulr tidsforstelse. I takt med at sygeplejens virksomhed (nursing) specialiseres og presses af billigere eller mere effektive lsningsmodeller, synes pleje og omsorgsdelen (caring) i fare for at blive mere nedtonet. Nr den sygeplejefaglige virksomhed skal tilpasses en tempofyldt udvikling, kan det have omkostninger, som bl.a. har fet sygeplejeforsker Tine Rask Eriksen til at advare om sdanne ndringer kan medfre at tiden forsvinder fra de patientnre og -relaterede opgaver: I takt med de seneste 10 rs effektivisering af hospitalsvsenet er stadig mere sygeplejerskearbejde flyttet ind p kontorerne. Opgaver som journalfring og indrapportering, der kan dokumentere virkningen af behandlinger, fylder en voksende del af sygeplejerskernes arbejdsdag. Taberne er isr de meget syge patienter med de drligste sociale vilkr. De formr ikke at gre opmrksom p deres behov i et system, hvor sygeplejersken kun har f afmlte minutter til den enkelte patient (Sndergaard,14.4.2000:7a) 113 Citatet kan tages som udtryk for, at medicinsk dokumentation i form af videnskabelig bevisfrelse er blevet styrende for praktiske omsorgshandlinger. De nye krav synes at bidrage til, at de travle sygeplejersker m bruge mere tid p at beskrive sygeplejens pleje, behandlinger og arbejdsgange (nursing) s entydigt som muligt. Hermed bliver der mindre tid til den enkelte patient, hvorved isr omsorgen til plejekrvende patienter (caring) synes ladt i stikken. Tendensen spores allerede p fagets inderside, hvor de sygeplejestuderendes fokus ser ud til at ndre sig gennem uddannelsen, fra praktiske omsorgsopgaver i klinikken til det administrative arbejde p kontoret (Sndergaard, 14.4.2000a). En sdan opprioritering af dokumentation og papirarbejde (nursing) kan tnkes at holde sygeplejersken p afstand af de patientnre opgaver (caring). Skriftlige instrumenter, der kan standardisere og ensrette alle former for data, s resultatet gres overskueligt, findes i sundhedsvsenet som populre redskaber, der kan overvge og kontrollere arbejdsgangene i mindre detaljer. Med henblik p at ge effektiviteten kan de disicplinre principper sledes ses som grundlag for nutidens udnyttelse og organisering af krfterne. Det moderne samfund og hospital har idealet om det disciplinerede menneske med fra de gamle klostre, fngslet og siden industrien. I forlngelse af Foucault kan man derfor sige, at det er ved hjlp af en overskuelig fordeling af tid, rum og kroppe, at krfterne udnyttes og samtidig pacificeres. Ud fra et knsmssigt perspektiv kan man beskrive den mandlige tid som en mlbevidst strben efter synlige resultater med sigte p en kvantitativ maksimering. Den kan ses som modstning til den kvindelige tid, der har mindre fokus p synlige resultater og bogfring, men mere p kvalitative vrdier (Liljestrm,1979:145). Der har gennem de sidste rtier vist sig stigende prioritering af skriftlig dokumentation af sygeplejen med det forml at bevise sygeplejens kvalitet og effektivitet, samt argumentere for bedre ressourcer og normering. Fra offentlig side har man sat store projekter i gang for at monitorere (dvs. overvge og kontrollere) indsatsen med henblik p at sikre sygeplejefaglig kvalitet ud fra vurdering og sammenligning171). Til at matche en sdan tankegang krves redskaber til sikring af entydig udformning og fortolkning af sygeplejens arbejdspapirer. Dette behov imdekommes bl.a. af den elektroniske patientjournal, som aktuelt er ved at blive indfrt landet over. For at opn succes krves der entydige, enkle udsagn som generelle diagnoser og klassifikationer, s computeren 114 kan lagre og udveksle data. Man kan sige at p samme mde som uret og dets abstrakte (klokke)tid indebrer en risiko for at mennesker kan ignorere den relationelle (oplevelses)tid, s kan en simplificeret dataindsamling og registrering medfre, at den moderne sygepleje (nursing) overser de medmenneskelige variationer, som er knyttet til sygeplejens omsorgsdel (caring). En analyse af det fortllende sprog i sygeplejen ppeger at teknologiske hjlpemidler nok kan hjne sygeplejen, men indfrslen heraf krver bevidst omtanke (Pedersen,1999:220). Det viser sig bl.a. at den moderne sygepleje ikke kun udtrykker en teknisk-instrumentel rationalitet, men ogs en form for kommunikativ fornuft, der rummer en stetisk-ekspressiv svel som en moralsk-praktisk rationalitet (ibid.227). Dette resultat kan siges at blive afspejlet i de forskellige forventninger, der er til den moderne sygeplejerske, med risiko for en rollekonflikt, nr hun tildeles bde en moder-erstatningsrolle og en tekniker-rolle172 (Risager,1978; Wrness,1982). Hvor den frste rolle tidsmssigt kan siges at henvise til en kvindelig, relationel og opgave-orienteret omsorgstid (caring-aspektet), synes den anden omfattet af en mandlig, formlsrettet absolut tid (nursing-aspektet). Sygepleje er knyttet til tiden, men selvom den linere, mlbare tid (klokketiden) dominerer livet i det moderne samfund, s er det stadig den cykliske tid (dvs. den opgave- og procesorienterede naturbundne tid), der omfatter menneskets krop og dermed sygeplejen af i dag. Indenfor moderne hospitalsverden synes den linere tid med dens funktionsbestemte inddeling at beherske tiden med fare for at for effektiv planlgning kan g udover det levendes rytme ved at opsplitte den cykliske tids helhedsforstelse. Hvis der i vrste fald skal registreres, dokumenteres og sttes i tidsskemaer for rationelt at udnytte hvert minut, kan det vre svrt at finde en fleksibel tid til uforudsete medmenneskelige aspekter af sygepleje og omsorg (caring). 115 9. Konklusion Mit udgangspunkt med dette speciale var at undersge hvordan skiftende tids-forestillinger har prget Vestens samfund og de mennesker, der har ydet pleje og omsorg gennem tiden. Min sgen selve dannelsesgrundlaget for den moderne opfattelse af tid og travlhed har vret styret af fem undersgelsessprgsml, der har bidraget til det samlede resultat: P sprgsmlet om hvordan tid kan forsts, synes der ikke at vre et entydigt svar, men utallige perspektiver. Selvom mit tidsteoretiske afsnit i den sammenligning m siges at vre generelt og af beskedent omfang, finder jeg de udvalgte tidslige analyseredskaber tilstrkkelige til at illustrere hvordan religise, politiske, konomiske, teknologiske, videnskabelige og kulturelle faktorer har prget den skiftende forstelse af tid i en given periode. Vestens rationalitet er udlagt efter Webers to ideal-typer den protestantiske etik og kapitalismens nd som analyseredskaber for den fornuft, der mtte pvirke de tidslige normer for samfund og sygepleje i en bestemt epoke. Sdanne moralske leveregler synes nrmest ikke-eksisterende i de fr-industrielle samfund. Vestens disciplinering er udlagt efter Foucaults disciplinre principper for tid og rum som analyseredskaber for kontrol og overvgning i en given periode. Det ser ud til at den traditionelle opgave-orienterede tid frst er blevet presset ind i klosterdisciplin og siden i fabriksdisciplin som grundlag for en moderne tidskonstruktion, der fortsat baserer sig p disciplinre tiltag som inddeling, overvgning og registrering. I det fjerde sprgsml inddrages de udvalgte analyseredskaber til at diskutere tid i forhold til de tre gennemgende temaer gennem Oldtid, Middelalder og Nyere Tid: - Hvad arbejde og opgaver angr, synes den traditionelle omsorgstid at vre knyttet til sit indhold som en konkret, naturlig, relationel, opgave-orienteret og cyklisk-prget tidsopfattelse. Denne omsorgstid synes med Moderniteten at vre blevet gradvist erstattet med en konstrueret, abstrakt og instrumentel tid med store konsekvenser for arbejdslivet og for udvelse af pleje og omsorg. - Hvad tro og rationalitet angr, synes de mytiske og religise verdens-billeder, der fr var grundlag for menneskelige handlinger udfra en cyklisk tids-opfattelse, at blive aflst i Nyere Tid af en formlsprget rationalitet, der bygger p den 116 linere tidsforstelse. Det ser ud til at Vestens tidsopfattelse flger udviklingen af den protestantisk-moralske livsstil, der smelter sammen med en religist funderet konomisk-moralsk tankegang, som endelig overtages af et kapitalistisk klassesamfund, hvor arbejds-tid er blevet en vare, ogs i den offentlige sygepleje. - Hvad mling og disciplinering angr, synes klosterfolket at vre de frste slaver af tiden under indflydelse af tidsregulering, tidsmling og tidsdisciplin. Disse tiltag overtages frst af samfundet og siden af industrien og offentlige institutioner som en social tidslig opdragelse. Det ser ud som om tanken om en kontrolleret og abstraheret tid kulminerer i det moderne samfund med uret som koordinerende redskab, der hjlpes godt p vej af teknologi og bureaukrati. Ud fra diskussionsafsnittet ser det ud til at nutidens sygepleje lider under at vre en forsinket udgave af moderne effektivisering og industrialisering, hvor tidsstyring, planlgning og registrering er vigtige redskaber for produktionen. Det ser ud til at den traditionelle omsorg (caring) er omfattet af en relationel, opgave-orienteret og cyklisk tidsopfattelse, mens sygeplejevirksomhed (nursing) synes at vre fdt under den moderne tids mlrettede, lsrevne og linere tidsforstelse. Ud fra de valgte udsagn synes tiden til god pleje, behandling og omsorg, der udspiller sig i en kompleks sammenhng, at vre nedprioriteret eller underkendt i det moderne sundhedsvsen. Sledes konkluderes at den rationelle tilgang og planlgningens vsen i moderne medicin og sygepleje kan bidrage til at omsorgens vilkr bydes for snvre principper for tid og rum. I forhold til opgavens forml synes tid som betydningsbrende faktor at vre en anvendelig markr for den kultur-historiske forstelse af tid. Det konkluderes sledes at tidsperspektivet kan synliggre hvordan en srlig rationalitet og disciplinering har bredt sig til stort set alle omrder af det moderne samfund som flge af en religis etik, der udvikler sig parallelt med en temporal-videnskabelig-industriel revolution. Efter den protestantisk-kapitalistiske etik ses begrebet om fornuft derfor koblet med hurtig og effektiv udfrelse af opgaverne indenfor en systematiseret og dokumenteret orden. Jeg finder at vor tids effektivisering og rationalisering er resultat af en lang opdragelses-proces, der bygger p en rationel tankegang om at udnytte tiden bedst muligt. Det kan 117 pvises at Vestens sygepleje er vokset frem af kristen etik, asketisk arbejdskald og militr disciplin, hvor klostret, fngslet og fabrikken synes at vre forbilleder for det moderne sygehus. Tiden er som produktionsfaktor blevet en begrnset ressource, hvilket kan fremme bde hjt tempo og tidspres. Det kan konkluderes at tiden i den moderne sygepleje er en disciplineret, social og abstrakt konstruktion, der sttter den linere og fremadrettede tid, men nedtoner de tidsopfattelser, som er knyttet omsorgens vsen i nuet og til kroppens naturlige rytmer. Tid er blevet et monitoreringsinstrument, som moderne sygepleje synes at vre kommet i lommen p. Som afsluttende konklusion ser det sledes ud til at tiden stter grnser for nutidens omsorgsopgaver og ikke omvendt. 118 10. Perspektivering Dette speciale afspejler hvordan sygeplejens vilkr og dermed den afsatte tid til pleje- og omsorgsarbejdet har forandret sig gennem tiden. Nutidens sygeplejersker efterlyser mere tid til at udve mere kvalitativ omsorg, pleje og behandling, samt tid til bedre kommunikation og opflgning. Det ser ud til at en sdan kvalitativ oprustning af sygeplejen ikke bare er nskelig for patienterne, men ogs ndvendig for den medicinske sektor. Det ses f.eks. af Claus Midfjords anmeldelse af bogen The Dream Society (1999), der rummer flgende fremtidsudsigter for sygehusvsenet: Vi skuer tiden frem til r 2010-20. De danske sygehuse er nogle af landets mest avancerede arbejdspladser. Nrmest en slags top-tunede operationsfabrikker udstyret med den nyeste teknologi inden for scannere, sensorer, strlekanoner og computerteknik. Genkortet er blevet lagt - og nye fremskridt inden for biotekno-logien har gjort det muligt at behandle langt flere sygdomme end tidligere. Alligevel m det konstateres, at hver anden hospitalsseng str tom. rsag: patienterne foretrkker at blive behandlet i det alternative sundhedssystem, der til forskel fra de offentlige sygehuse ikke kun behandler kroppen, men ogs sjlen - og hvor der er tid til samtale, omsorg, pleje, trst og opmuntring For at vrne om disse vrdier, der traditionelt sttes hjt i sygeplejen, anbefaler Dorte Foged173) bl.a. at sygeplejersken sger at forfine sine observationer gennem en skrpelse af hresans, lugtesans og flesans. Allerede i dag kan det effektive sygehus med dets mlrettede behandling opleves som en kold og umenneskelig institution. Bde patienter og personale erfarer, at de omtalte omsorgsvrdier ofte ikke prioriteres srlig hjt i dette hjteknologiske og gennemrationaliserede milj (Bock,1996; Hansen,1996; Kemp,1998+2000). Et sdant arbejdsklima med stort tidspres for de ansatte frer til en hektisk og tempofyldt atmosfre, der kan udlse drlige oplevelser for alle involverede. Mske er tiden inde til enten at afpasse forventningerne med virkeligheden - eller ndre vilkrene. Den moderne tidsopfattelse, der opleves som en selvflge, kan give blinde pletter for en anderledes tilgang. Men sygeplejens udvere kan ogs selv tage strre ansvar for udviklingen ved get opmrksomhed p ens eget forhold til tid. Strre viden og bevidsthed om den linere og abstrakte tankegang, der knytter sig til klokketiden og andre rationelle redskaber i sygeplejen, kan mske lsrive os derfra. Som afrunding p dette speciale m det derfor vre p sin plads at supplere Dorte Fogeds opfordring med 119 at ge fokus p tidssansen. I forlngelse af min undersgelse, der peger p at tidsopfattelsen afspejler den tro, rationalitet og magtstruktur, som sygeplejens vrdier udfoldes indenfor, kunne det vre spndende at udforske fnomenet tid i praksis. 120 LITTERATURLISTE (svarende til aflevering februar 2004) Abel-Schmidt, Brian A History of the Nursing Profession, Forlaget Heinemann, London,1960 Asplund, Johan Tid, rum, individ och kollektiv, Liber Frlag, Stockholm,1983 Aveni, Anthony F Empires of Time, Calenders, Clocks, and Culture, I.B.Tauris & co., LTD.Publishers, London,1990 Bech-Jrgensen, Birte Nr hver dag bliver hverdag, Akademisk Forlag, Kbenhavn,1994 Usdvanlige tidsstrategier, Artikel i: Social Kritik, nr.82,s.69-76,2002 Biblen Den Hellige Skrifts Kanoniske Bger, Det Danske Bibelselskab,Kbenhavn,1969, s.673-680 Bloch-Hoell, N Diakonissehusets frste hundre r, 1868-1968 Udgivelse fra Diakonissehuset i Oslo,1968 Bock, Mette Tid til trst. Artikel i: Weekendavisen, d. 8.-14.marts,1996 Bork, Dagmar Diakonisser i dansk sygepleje, Dansk Sygeplejerds Forlag,1997 Brandt, Asger Menneskets disciplinering, Artikel i: Kristeligt Dagblad, d.14.februar 2002, Kultur s.8,2002 Brandt, Emmy Jrgensen (red.) Sundhedsvidenskabelige praktikker - et bud p fagindhold for medicinsk humaniora, Akademisk Forlag, Kbenhavn, 1996 Boyd, Nancy Josephine Butler, Octavia Hill, Florence Nightingale, The MacMillan Press, London & Basingstoke,1982 Carlzon, Jan Riv pyramiderne ned - en bog om Chefen, Lederen og Det Nye Menneske, Gyldendal, 7.oplag,1987 Damsholt, Torben Oversttelse af Augustins Bekendelse, Visdomsbgerne, Sankt Ansgars Forlag, Kbenhavn,1988 Davies, Karen Manlig tid och kvinnors verklighet, Artikel i: Kvinnovetenskaplid tidsskrift, nr.4,1987 Dunbar, Virginia M Preface in: Notes on Nursing - what it is and what it is not, Dover Publications, Inc., New York,1969 / forord fra 1946,s.XI-XVIII Eeg, Kirsten Tidsopfattelsen - et aspekt ved sundhedsfremmende arbejde? Artikel i: Klinisk Sygepleje, rgang 3, nr.2,1989 121 Eilertsen, Mogens Alle tiders bog, Politikens Forlag, Kbenhavn,1985 Ende, Michael Momo eller den slsomme historie om tids-tyvene og barnet, der bragte den stjlne tid tilbage til menneskene, Sommer & Srensen, Kbenhavn,2001 Eriksen, Trond Berg Tidens historie, Forlaget Tiderne skifter, Viborg,1999 Nietzsche og det moderne, Universitetsforlaget, Tiderne Skifter, 2.udgave,1989 Eriksson, Katie Vrdvetenskap som disciplin, forsknings- och tillmpningsomrde, Artikel i udgivelse fra Vrdforskning - Institution fr vrdvetenskap, bo Akademi, 1/1988 Favrholdt, David (red.) Hvad er tid? - en filosofisk diskussion, Gyldendal Filosofi, Nordisk Forlag, Kbenhavn,1999 Felsby, Ole Sygehusene og lgerne skal op i tempo Artikel i: Dagens Medicin, d.18.jan.2001,nr.2,s.14 (2001a) En bekymret jysk vinder Artikel i: Dagens Medicin, d.18.jan.2001,nr.2,s.14 (2001b) Fivelsdal, Egil Forord til: Den protestantiske etik, Max Weber,s.VII-XXI, 1972/1995 Indledning til: Makt og Burkrati, Max Weber,s.IX-XXIII, 2.udg,4.oplag, Gyldendals Norske Forlag,Oslo,(1922)1995 Fjordbo, Mette Der er altid tid nok. Artikel i: Sygeplejersken,1995,nr.38:18 Foged, Dorte Skriftligt oplg til tale holdt i rhus Amtsrd, DSR (ikke-publiceret) ved det lokale 25 rs jubilum i Mindegade, rhus d.18.maj 2000 Frost, Tore Omsorgsfagenes vitenskapelige utvikling og Kristen Omsorgsfilosofi,del II Artikel i: Diakonos nr.1,1985,s.6-16 Foucault, Michel Klinikkens fdsel, Hans Reizels Forlag, Kbenhavn, 2000 Overvgning og straf, Gyldendal, Oslo/ Det lille Forlag, Frederiksberg, 1977/1994 Overvgning og straf - fngslets fdsel, Samlerens bogklub/ Det lille Forlag,2002 Frykman, J. & Lfgren,O. Det Kultiverte Mennesket, Pax Forlag, Oslo,1994 Glamann, Kristof Time-out - et essay af Kristof Glamann, Gyldendal, Kbenhavn,1998 Gleerup, Inge Flsomme ildsjle. Artikel i: FTF-bladet "Fllesrdet 3",s.10-11,2001 F styr p stress. Artikel i: FTF-bladet "Fllesrdet 3",s.8-9,2001 122 Gotfredsen, Edv. & Snorrason Medicinens Historie, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbenhavn,1969 Goul Andersen, Jrgen Den sidste fabrik: produktivitet og kontraproduktivitet i det industrialiserede sundhedsvsen - nogle organisationsteoretiske perspektiver. Artikel i: Grundlagsproblemer i sygeplejen, Philosophia, 1.udg.,5.oplag, rhus, s.331-353,1990 Gudme, Iver (red.) Folk jeg skal kende - hndbog for ungdommen, Gyldendal, Kbenhavn,1950 Guttormsen, Arne Forestillingen - Fortellingen - Fornemmelsen, Artikel i: Vrt Land, d.8.okt.1996,s.18-19, Norge Gyldendal Dansk-Dansk Ordbog, Gyldendals forlag, 5.udgave,1988 Dansk-Engelsk Ordbog, Gyldendals forlag, 9.udg.,8.oplag,1984 Engelsk-Dansk Ordbog, Gyldendals forlag, 11.udg.,8.oplag,1988 Fremmedordbog, Gyldendals forlag, 10.udgave, 3.oplag,1991 Latin-Dansk Ordbog, Gyldendals forlag, 7.udgave, 6.oplag, 1995 Svensk-Dansk Ordbog, Gyldendals forlag, 2.udg., 6.oplag,1993 Sygeplejefaglig Ordbog, 1.udgave, 1.oplag, r ikke oplyst. Hansen, Carsten Vagn Vr ikke patient. Artikel i: rhus Stiftstidende, 6.oktober,1996 Hansen, Helle Ploug I grnsefladen mellem liv og dd, Gyldendals Nordiske Forlag, Kbenhavn,1995 At skrive opgave. Indhold og struktur, Nordisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Kbenhavn,1999 Havemann, Lotte Stressede sygeplejersker siger op, Artikel i: Sygeplejersken, nr.12/2001,s.15 Som at arbejde p en fiskefabrik, Artikel i: Sygeplejersken, nr.12/2001,s.16-17 Heede, Dag Det tomme menneske - introduktion til Michel Foucault Museum Tusculanums Forlag,1992 Hertel, Hans (red.) Verdens Litteraturhistorie, bind I-VI,Gyldendal, Nordisk Forlag, Kbenhavn,1985 Husen, Michael Arbejde og Identitet, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbenhavn,1984/1994 Arbejde, Rytme og Tid, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbenhavn,1988 Hgh, Peter De mske egnede, Gyldendals Bogklub/Munksgaard/ Rosinante, Kbenhavn,1994 123 Ingesman, Per Kanonisk ret og europisk civilisation, artikel i: Information & Debat", rhus Universitet, 16.juni,s.8-9,2003 Ipsen, Merete (red.) Kvindeliv i Middelalderen, Kvindemuseets Forlag, rhus,1999 Jensen, Torben (red.) Grundlagsproblemer i Sygeplejen Philosophia, 1.udg.,5.oplag, rhus,1990 Kemp, Margrethe L. og Peter Et liv der ikke dr - en bog om lgekunst og menneskelighed Forlaget Spektrum,Viborg,1998 Kemp, Peter Har vi mistet tilliden til hinanden? Artikel i: Tt P, medlemsblad fra DSR, rhus, februar-marts, 2000,s.6-7 Kjaergaard, Grethe, Stadig frre vil vre sygeplejerske. Artikel i: Sygeplejersken,13/2001,s.8 Klausen, Sren H. Det udstrakte nu. Artikel i: Hvad er tid, Favrholdt (red.),s.86-109,1999 Khler, Margrethe Omsorg og rationalitet - et umage par ? Artikel i: Fokus p sygeplejen 1995, s.13-23, Munksgaard, Kbenhavn,1994 Landes, David S. A Revolution in Time - Clocks and the Making of the Modern World The Belknap Press of Harvard University Press,1983 Larsen, jvind Indledning til: Den protestantiske etik, Max Weber,s.IX-XXI,1995 Liljestrm, Rita Kultur och arbete, Sekretariatet fr Framtidsstudier, Stockholm,1979 Lippincott, K. (red.) The Story of Time - en antologi, Merell Holberton Publishers, London,2000 Lundmark, Lennart Tiden r bara ett ord, Forlaget Raben Prisma,1993 Lyngaa, Janne Pigerne i hvidt, Munksgaard,1.udgave,1.oplag, Kbenhavn,1995 Madsen, Kirsten Halskov Den gode dd, Specialeafhandling nr.73,1999 Danmarks Sygeplejerskehjskole ved Aarhus Universitet Madsen, Lisbeth Due Samtalen med det dende menneske, Specialeafhandling nr.45,1997 Danmarks Sygeplejerskehjskole ved Aarhus Universitet Mark, Edith Tidsopfattelsen i moderlige, faderlige og broderlige principper i relation med jeg-svage mennsker - tiden som tyran eller tomgang, Klinisk sygepleje,12.rg.,nr.5, oktober 1998,s.282-288 124 Martinsen, Kari Medisin og sykepleie, historie og samfunn, (antagelig udgivet af forfatteren selv ?), Bergen, 1976 Nightingale - ingen opprrer bak myten, artikel i: Sykepleien, nr.18/1977, s.1022-1025 Fra ufaglrt fattigsykepleie til profesjonelt yrke, Artikel i: Fokus p Sygeplejen 1979, s.128-157, Munksgaard, Kbenhavn,1978 Freidige og uforsagte Diakonisser - et omsorgsyrke vokser fram 1860-1905, Forlaget Aschehoug / Tanum-Norli, Kolbotn, Norge,1984 Pleie uten omsorg?, Pax Forlag, Larvik, Norge,1979/1991 Fra Marx til Lgstrup - om etikk og sanselighet i sykepleien, Forlaget Tano, Otta, Norge,1993 yet og Kallet, Fagbokforlaget Vigmostad & Bjrke A/S, Bergen,2000 Rommets tid, den sykes tid, pleiens tid. Artikel i: Mte mellom pasient og sykepleier. Red. Af Ida Torunn Bjrk, Slvi Helseth, Finn Nryvedt. Kapitel 16, s.250-271, Gyldendals Akademiske Forlag, Norge,2002 Marx, Karl Til kritikken af den politiske konomi, vare - penge - kapital. Forlaget Modtryk,1.udgave,1.oplag,rhus,1974 Mathiesen, Thomas Forord i: Overvgning og straf, Michel Foucault,s.VII-XIX,1977/1994 Midfjord, Claus Anmeldelse af Rolf Jensens bog The Dream Society Anmeldelse: Tidsskriftet Danmarks Amtsrd, nr.13,1999 Mumford, Lewis Teknik och Civilisation, Vinga Press, Gteborg,1984 Mllehave, Johannes Vor tids tid - nutidige og utidige tids- og tankespring, Lindhardt & Ringhof, 2.oplag,1985 Det tabte sekund - en krydsning flytter sit spor, Lindhardt & Ringhof,1993 Mnson, Per Karl Marx - en introduktion, forlaget Daidalos, Gteborg,1993 Nielsen, Kirsten stergaard Det ulydige ben - en analyse af krop, tid og rum Semesteropgave, Danmarks Sygeplejerskehjskole, rhus,1995 (1995a) Den disciplinerede tid & det disciplinerede menneske Semesteropgave, Danmarks Sygeplejerskehjskole, rhus,1995 (1995b) Hvordan prger forskellige tidsopfattelser patienter og sygeplejersker i det samtidige nrvr, nr det moderne samfund og hospitalsstrukturen stter rammen? - om den usynlige tidsdisciplinering i vores hverdag. Projektbeskrivelse, Danmarks Sygeplejerskehjskole, rhus,1995 (1995c) Det ulydige ben - en analyse af krop i tid og rum Artikel i: Emmy Brandt Jrgensen (red.) "Sundhedsvidenskabelige Praktikker", 1996, s.301-320 125 Nightingale, Florence Notes on Nursing - what it is and what it is not, Dover Publications, Inc., New York,1969 / optryk af opr. engelsk udgave 1860 Notes on Nursing - Bemrkninger om sygepleje, Forlaget Munksgaard, 1.udgave,2.oplag,1998 Suggestions for the Improvement of the Nursing Services of Hospitals, Report on Cubic Space in Metropolitan Workhouses,1867 Ellen Broe - duplikeret materiale fra New York,1937 Normann, Hans K. Sygepleiernes tilnrming til senil demente pasienter, specialeafhandling, Avdeling for Sykepleievitenskap, Troms Universitet, Norge,1992 Normann, Richard Service Management, Systime/Gad, 2.udgave, Kbenhavn,1992 NyborgJensen(red.) De Sm Synger, 23.oplag,s.39, r ikke oplyst Oxford Advanced Learner's - English Dictionary, 3.udg.1974, 24.oplag,1986 Persson, Bente Skrot din Time-manager - og se mennesker i jnene Artikel i: Fokus p sygeplejen 1990, Munksgaard, Kbenhavn, s.140-148,1989 Pedersen, Andreas J Oversttelse af Benjamin Franklins selvbiografi. Folkelsning nr.324, Kbenhavn,1918 Pedersen, Birthe D. Sygeplejepraksis - sprog & erkendelse, Ph.D.-afhandling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, rhus Universitet,1999 Pedersen, Ina Kjgx Hr. Andersen i forngtelsesfasen, artikel i: Weekendavisen, 2.-8.febr.,2001 Pedersen, Olaf Middelalderens Verdensbillede - astronomi og kultur, Munksgaards Forlag, Kbenhavn,1962 Pedersen, Olaf m.fl. Fra Kaos til Kosmos-verdensbilledets historie gennem 3000 r, Nordisk Forlag, Kbenhavn, 2000 Pedersen, J. (red.) Mystikkens Verden - Tid og Rum, Det nye Lademanns Forlag, Kbenhavn,1992 Petersen, Cornelia Den Danske Sygeplejes Historie i korte trk, Nyt Nordisk Forlag, Kbenhavn,1928 Petersen, Esther Fra opvarter til sygeplejerske - trk af danske sygeplejerskers historie frem til r 1900, Dansk Sygeplejerds Udgivelser,1988 126 Petersen, Jytte I et krydspres af tider - smbrnsforldres oplevelse af hverdagsliv og familieliv Specialeafhandling nr.1,2002, Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet Petersen, Nethe S. Patienter p samlebnd. Artikel i: Sygeplejersken,1994:24-26 Politiken Filosofi Leksikon, Politikens forlag, 1.udgave, 7.oplag,1983/1993 Nudansk Ordbog, bind I og bind II, Politikens forlag, 15.udgave, 1.oplag,1992 Porter, Roy Ve og Vel - medicinens historie, 1.udgave,1.oplag, Rosinantes Forlag, Kbenhavn,2000 Reinholdt, Helle Bed og arbejd - arkologisk matr. fra Ring Kloster, Artikel i: Kvindeliv i Middelalderen, Ibsen (red.),s.47-56,1999 Rienecker, Lotte og Jrgensen, Peter Stray Den gode opgave - opgaveskrivning p videregende uddannelser Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg,2000 Risager, Annemette Sygeplejerskerollen - kvinderollen Artikel i: Fokus p Sygeplejen 1979, s.60-70, Munksgaard, Kbenhavn,1978 Rubin, Marcus Forsvar for lemlstelsen, Anmeldelse af Foucault i: Politiken, d.11.januar 2002, 2.sektion s.2,2002 Sachs, Oliver Et ben at st p, Bogklubben Samtid, Spektrums Forlag, Kbh., 1994 Schanz, Hans-Jrgen Europisk Idehistorie - Historie, Samfund, Eksistens, 1. Udgave, 1.oplag, Gyldendals bogklubber, Kbenhavn,2003 Schjdt, Peter J. Tiden, tempoet og tomheden - et essay, Forlaget Fremad, Kbenhavn,2002 Schmidt, Lars H. m.fl. Foucault's blik - om det moderne menneskes fdsel, Artikel i: Foucaults Blik,s.28-47, Modtryk, rhus,1985 Siegumfeldt, Britta Renhed og Rammer - lgers og arkitekters arbejde med ny folkeskoler i Kbenhavn 1880-1900, Forskningsnoter 10, Institut for pdagogik, Kbenhavns Univseritet,1992 Skrumsager, Sonja R. Omsorgens id - en indfring i Katie Erikssons omsorgs- og plejetnkning. Artikel i: Fokus p Sygeplejen,1989, s.119-129, Munksgaard, Kbenhavn,1988 127 Sndergaard, Britta Sygeplejersken laver kontorarbejde. Artikel i: Aktuelt, d.14.april 2000, s.7 (2000a) Stress skygger for indfling. Artikel i: Aktuelt, d.14.april 2000,s.7 (2000b) Ddssyge patienter i klemme. Artikel i: Aktuelt, d.14.april 2000, s.7 (2000c) Ingen tid til at holde i hnd. Artikel i: Aktuelt, d.1. august,2000, s.6 (2000d) Blksprutte i hvid kittel. Artikel i: Aktuelt, d.1.august 2000, s.6 (2000e) Blik for patientens behov. Artikel i: Aktuelt, d.1.august 2000,s.6 (2000f) von Wright, Georg H. Jerusalem, Athen og Manchester, Christian Ejlers Forlag, Kbenhavn,1992 Wacherhausen, Steen Sundhedsfag i krise. Bemrkninger til de sidste 10-15 rs udvikling i sundhedsfagene. Artikel i: Grundlagsproblemer i sygeplejen, Philosophia,1.udg.,5.oplag,rhus,1990:244-256 Wrness, Kari Kvinneperspektiver p socialpolitikken Universitetsforlaget, Oslo - Bergen - Troms, Norge,1982 Waterworth, Susan Time management strategies in nursing practice, artikel i: Journal of Advanced Nursing, 43 (5),432-440,2003 Weber, Max Den Protestantiske Etik og Kapitalismens nd, Nansensgade Antikvariat, Kbenhavn, 1920/1995 Den Protestantiske Etik og Kapitalismens nd, Fremads Samfundsvidenskabelige serie, Forlaget Fremad,1920/1972 Makt og Burkrati, 2.udg.,4.oplag, Gyldendals Norske Forlag, Oslo, 1922/1995 Wyller, Ingrid Sykepleiens Verdenshistorie, Forlaget Land og Kirke, Oslo,1969 Sykepleiens Historie i Norge, Fabritius Forlag, Oslo, 1974 Zerubavel, Eviatar Patterns of Time in Hospital Life - A Sociological Perspective The University of Chicago Press, Chicago and London, 1979 Zwergius, Ole rhus Vor Frue Kloster 1239-1541 - et jubilumsskrift, Vor Frue Sogn, rhus,1991 hrstrm, Peter Tidens gang i tidens lb, SVF's fllestrykkeri, rhus Universitet, 2.rev.udgave, Steno Museet, 1983/1995 sterberg, Dag Kropp og omverdenen. Artikel i: Tidsskriftet "Samtiden", nr.6, s.10-15,1984 Aalbk-Nielsen, Kai Hvad skal vi gre ved fortiden i de nste 25 r ? Artikel i: Tidsskriftet "Futuriblerne", nr.1-3,s.26-33, Kbenhavn K,1993 128 Samlede slutnoter NOTER - DET INDLEDENDE KAPITEL 1 ) Her henvises til mine egne noter fra undervisning p DSHs kandidatlinje i 1993-1995 med bl.a. lektor Helle Ploug Hansen og Kari Martinsen. I 1991 blev Kandidat-uddannelsen i Sygepleje oprettet ved Danmarks Sygeplejerskehjskole (DSH). I januar 2001 overgik uddannelsen til Institut for Sygeplejevidenskab under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. 2 ) Her kan f.eks. henvises til E.P.Thompson,1967; David Landes,1983 eller Anthony Aveni,1990. Et nyere eksempel stammer fra en avisartikel, hvor forfatteren Peter Hgh fortller om sin lille datter, der har en afrikansk mor. P den baggrund takker hun pnt nej til et armbndsur, fordi s fr hun bare alt for travlt 3 ) Begrebet OLDTID anvendes typisk om tiden med de frende kultursamfund, der grundlag p nomadefolk forandrede levevilkr til jgere og samlere, samt primitive landbrug og bystater. Oldtidens verden dkker kun en lille del af vores nuvrende verdensbegreb, men omfatter kulturcentre og civilisationer fra de ldste flodkulturer til den vestlige zones nye centre i Middelhavsomrdet, isr med fokus p Grkenland og Rom. Verdens Litteraturhistorie (Hertel,1985,Bind 1) advarer om at Oldtiden er et bredt begreb, som det bde er svrt at bruge, men ogs svrt at undvre, idet det betegner 1) et tidsafsnit i historien og 2) et kulturelt udviklingstrin. Denne tvetydighed viser sig srlig klart, nr man bruger det i forbindelse med forskellige geografiske omrder, f.eks. varede Oldtiden i Norden indtil vikingetogterne ebbede ud, kristendommen bredte sig og kongemagten styrkedes, dvs. et stykke tid ind i 1000-tallet. Nordens overgang til Middelalderen blev fremmet af massiv kulturpvirkning fra syd. I Sydvesteuropa sluttede Oldtiden i 400-tallet, da det vestromerske rige bukkede under for folkevandringerne. Iflge Politikens Nudanske Ordbog (1992:789) henviser faget oldtidskundskab til grsk og romersk oldtids litteratur og kunst, hvorimod i Danmark regnes tiden indtil ca. 1050 for Oldtid, hvilket betegnes den Oldnordiske periode (denne opgaves tidsafgrnsning af Oldtiden bygger p sidstnvnte definition). 4 ) Begrebet MIDDELALDER relaterer til en tusindrig udvikling af det tidlige Europas bonde- og bysamfund under en detaljeret standsdeling, hvor feudalismen var frem-herskende som produktionsmde. Verdens Litteraturhistorie afgrnser begrebet sledes: som periodebetegnelse i Vesteuropa har Middelalderen hvd p de tusind r fra det vestromerske riges fald i 476 til renssancen i 1400-tallets Italien (Hertel,1985,Bind 2:11). Iflge Politikens Nudanske Ordbog (1992:728) dkker det generelle begreb middelalder over tiden mellem Oldtid og Nyere tid, mens begrebet Middelalder i bestemt form henviser til europiske forhold, fra ca. r 5001500. Tilsyneladende afspejler begrebet Middelalder en vesteuropisk betragtningsmde med rdder i renssance-humanisternes historiesyn, der skulle beskrive overgangen fra den rige grsk-romerske Oldtid, da man genopdagede denne arv i 1400-tallet. Iflge Verdens Litteraturhistorie (Hertel,1985, Bind 2:34) kan de fleste europiske lande stte samme rstal p kristendommens indfrelse og middelalderens begyndelse. Det skal bemrkes, at Nordens hedenskab frst bliver slet tilbage omkring r 1000, hvorefter den nordiske middelalder starter. Frst omkring 1450 kan Vesteuropa siges at vre en religis enhedskultur (ibid.:157). Iflge Gyldendals Dansk-Dansk Ordbog (1988:276) sluttede Middelalderen i Danmark med Reformationen (hvilket svarer nogenlunde til 129 denne opgaves afgrnsning af epoken). 5 ) Begrebet NYERE TID relaterer til bonde- og bysamfund i Europas nationalstater, der oplever stadig mere magtfulde hndvrkere, kbmnd og handelsstand. Med industri-samfundets opkomst og hastige vkst opstr nye strukturer under en borgerlig dominans i takt med at stndersamfundet aflses af klassesamfundet. Det kulturelle gennembrud afspejler sig bl.a. i Oplysningstiden. Perioden kan siges at rumme renssancens og reformationens bne verden og kirkens og kronens modoffensiv (Verdens Litteraturhistorie, Hertel,1985,Bind 3:omslag). I denne opgave omfatter Nyere Tid derfor ogs Moderniteten, der i Politikens Nudanske Ordbog (1992:736) bl.a. beskrives som en samlet betegnelse for de retninger i filosofi og kulturteori fra oplysningstiden (1700-tallet) frem til i dag, der hvder muligheden af fornuft og fremskridt inden for kunst, videnskab og samfundsliv 6 ) Eksempelvis menes Oldtiden benbart (at have) forskellige rstal i forskellige lokalomrder, afhngigt af hvornr et bestemt kulturtrin ns eller forlades (Hertel,1985,Bind 1:29) 7 ) Gyldendals rde Fremmedordbog (1991:47) overstter det latinske artefactum som hvad der er frembragt ved hndvrk, dvs. kunst samt definerer begrebet artefakt som en genstand forarbejdet af menneskehnd, modsat naturfrembringelser, alts en kunstig fabrikeret kulturgenstand. Uret og andre tekniske tidsmlere kan derfor udlgges som opfundne og kunstige tiltag, og sdanne artefakter menes at have pvirket bde den individuelle og den kollektive opfattelse af tid gennem rhundreder. 8 ) Begrebet dkker den protestantiske Reformation, der slog igennem i det meste af Nordeuropa i lbet af det 16. rh. (herunder Danmark i 1536) 9 ) Slutnoterne kan stort set fordeles indenfor tre grupper: 1) bemrkninger til analyse og diskussion, 2) biografiske noter og 3) supplerende bemrkninger, der tilbyder yderligere indblik i tidens kultur-historiske baggrund, der er specialets omdrejnings-punkt. NOTER - TEORETISK AFSNIT OM TID OG TIDSOPFATTELSER 10 ) Augustin, den store leder af den romersk-katolske Kirke regnes for en af de fire store kirkelrere i Romerkirken og hans dybe refleksioner kan stadig vkke interesse. Han var en lrd katolik med stor anseelse i samtiden som filosof, teolog og kirkepolitiker. Hans latinske selvbiografi Bekendelser fra r 397 e.Kr. former sig som ben diskussion med Gud og ses som en filosofisk-teologisk analyse af den hellige skrifts tekster med lovprisning af Skabelsesberetningen (Augustins Bekendelser i Damsholts danske oversttelse,1988) 11 ) Der skelnes i vore dage typisk mellem tre former for tid: en matematisk, en fysisk og en oplevet tid, dette iflg. Politikens Filosofi Leksikon (1993:430-31) 12 ) Som formuleret af bl.a. Sren Kierkegaard hrer det til blandt menneskets uomgngelige erfaringer, at tiden kan g i st - og at den kan lbe fra en, svel som at tidens retning ikke kan vendes om. Eftersom det ikke lader sig gre at skrue begivenhederne tilbage, m tiden derfor anses for at vre ir-reversibel (Thomassen, 1999:111) 13 ) Udfra Vestens tidsinddeling spnder den linere tidsopfattelse fra sekunder, minutter, timer, dage, uger, mneder, r, rtier, rhundreder - til rtusinder - og endnu videre. 14 ) Allerede med Darwins udviklingsteori, der i 1859 udfordrede Biblen og rystede 130 menneskene, opstod en dengang svimlende forlngelse bagud af den historiske skala (Glamann,1998:9) 15 ) Jeg bygger denne ligestilling af de to begreber p deres enslydende betydning:, idet cirkulr (stammer fra latinsk circulus lig med cirkel eller kredslb) og oversttes i Fremmedordbogen (s.97) til kredsformet; som bevger sig i kreds, mens cyklisk (der stammer fra latinsk cyklus lig med kreds, ring, hjul) oversttes i Fremmedordbogen (s.106) som kreds-formet, regelmssig tilbagevendende 16 ) Iflge Husen fr begrebet cyklisk tid frst indhold og mening nr det ses ud fra og som kontrast til det linere tidsbegreb. Uden dette sidste giver det formentlig slet ingen mening at beskftige sig med tid som begreb (Husen,1988:98) 17 ) F.eks. solens og mnens rytme, tidevandsskift og kvinders menstruationscyklus (Glamann,1998:39) 18 ) Tanken om en cyklisk verden findes allerede hos filosoffen Empedokles, fdt ca. 490 r f.Kr. (hrstrm,1995:9) 19 ) Selvom dette var i overensstemmelse med en udbredt cyklisk tidsopfattelse, s var det vel reelt kun de frreste folk, der virkelig forventede at opleve prcis samme sommer eller samme hndelse igen. Derfor advares der om at blande idverdenens cykliske indslag sammen med den praktiske virkelighed, selvom de abstrakte tidsforestillinger kan have pvirket det samtidige samfunds religion og politik (Lundmark,1983:17-18) 20 ) Ses f.eks. hos hrstrm,1995 og Eriksen,1999. 21 ) Hermed forsts, at Platons adskillelse af materie fra nd samt hans ophjelse af fornuft til en ny status ofte udlgges som det grundlag senere epokers videnskabelige forstelse af tid og rum har rejst sig fra. 22 ) Den grske gud Chronos var ikke koblet til tidsbegrebet chronos / kronos fra starten. Oprindeligt havde tidsguden Kronos to ansigter: den destruktive, ubarmhjertige og grumme Kronos som en tid, der der sig selv og Kronos med det venlige ansigt, der sikrer en paradisisk og evig svn (Glamann,1998:21-24). Det varer angiveligt lnge, fr man i grsk litteratur - svel som i Biblen - finder et egentligt tidsbegreb. Forstelsen af kronos som et tidsrum tilskrives sledes frst den romerske forfatter Cicero (106-43 r f.Kr.), iflge hrstrm (1995:2) 23 ) Udfra den betragtning at Biblen ogs rummer mange cykliske karaktertrk, kunne den bibelske tid f.eks. udlgges som en srlig ngangscyklus (Glamann,1998:19) 24 ) Her henvises til Josuas bog i det Gamle Testamente 25 ) Psykiatrien lader den normale tidsoplevelse bero p en kongruens mellem ydre, offentlig, objektiv tid (verdenstid) og indre, personlig, subjektiv, oplevet tid (jeg-tid) (Glamann,1998:71), dvs. hvis ens tids-fornemmelse pludselig hopper ud af trit med klokketiden, kan det derfor opleves som om den subjektive jeg-tid gr hurtigere eller langsommere, alt efter situationens aktuelle indhold og intensitet (ibid.:73) 26 ) Iflge hrstrm (1995:15) er ordet 'kalender' sprogligt set i familie med det latinske ord 'clamo', som kan oversttes til 'jeg rber', idet den tidlige tidsregning blev udrbt eller proklameret af datidens eksperter. NOTER - TEORETISK AFSNIT OM VESTENS RATIONALITET OG DISCIPLINERING 27 ) Tyske Max Weber og hans franske samtidige, Emile Durkheim (1858-1917), betragtes som stamfdre til den sociologiske disciplin, men Weber formr i sjlden grad at sammensmelte flere vidt forskellige erfaringsverdener. Sknt Weber er blevet 131 beskrevet som tvende, splittet og foruroliget bde privat og videnskabeligt, str der stor respekt om hans indflydelse p s forskellige discipliner som jura, statsvidenskab, historie, konomi og sociologi: Indflydelsen skyldes i hj grad den sociologiske vision, der gennemsyrer vrket, en vision der markerer indledningen til et forfatterskab af enestende dybde og omfang (Fivelsdal,1972:VII). Derfor menes mange efterflgende samfundsforskere at st i gld til Max Weber, der dog hele tiden forbeholdt sig retten til et bent sind under stor respekt for religionen. Hans opvkst i et hjem med livlige diskussioner mellem en politisk far (rdmand i Berlin) og en meget religis og socialt indstillet mor (calvinist) foregik i vrdiernes krydsild (Fivelsdal,1972:VII). Dette menes at have prget Max Weber resten af hans dage og kan mske forklare hans udforskning af rationelle og religise sprgsml. Hans arbejde vedr. protestantisme og kapitalisme (fra 1903-19) kan udlgges som en selvanalyse, hvor "han s sin egen asketisk-aggressive personlighed i historisk perspektiv" (Fivelsdal,1972:VIII) 28 ) Det synes isr at glde omrder, hvor matematisk, systematisk, eksperimentel tankegang dominerer og dermed kan vre udlsende for rationelle bevisfringer og eksperimenter. 29 ) Weber fokuserer p den vestlige verdens kapitalisme med sit ideologiske og strukturelle srprg, der pvirker hele samfundets holdninger til vrdier som tid og forpligtelser, der bindes op p kapital og profit (Fivelsdal,1972:XI) 30 ) Webers religise studier tager udgangspunkt i det blandede tyske trossamfund omkring r 1900 (Weber,1920/1995) 31 ) Traditionelt betegner protestantismen den kirkedannelse, som fulgte i sporet p Luthers Reformation i Tyskland omkring 1520. Det skal derfor bemrkes, at Weber str for en bredere opfattelse af den nordeuropiske protestantisme end vanligt, idet han medtager en rkke af de kirke- og sektdannelser, som Reformationen banede vej for, dvs. bde Lutheranere, Calvinister, Pietister, Metodister og Baptister (Weber,1995:61, Larsen,1995:XIV) 32 ) Mange forfattere fr Weber har noteret sig en sdan konomisk rationalisme i de protestantiske kredse. Men Weber bliver kendt for at gre sammenhngen dokumenteret, da han stter sig for at lse problemet med at forklare en sdan given sammenhng (Fivelsdal,1972:X) 33 ) Webers klassiske analyser af den religise baggrund for konomisk rationalitet og industriens fremdrift udlser stadig respekt. Den finske filosof von Wright beskriver f.eks. reformatoren Calvin som grundlgger af den form for protestantisme, hvis rolle som ideologisk grundvold for et kapitalistisk erhvervsliv i forbindelse med en industriel produktionsform er dokumenteret s grundigt med en skjult henvisning til Weber (von Wright,1992:16) 34 ) Weber definerer sit idealbegreb undervejs i analysen som et historisk individ, dvs. et kompleks af sammenhnge i den historiske virkelighed, som vi sammenfatter til et hele ud fra en betragtning af deres kulturbetydning (Weber,1995:25). Eftersom udtrykket refererer til et fnomen, der tillgges betydning udfra sin individuelle egenart, lader det sig ikke s let afgrnse, men m sammensttes af sine enkelte bestanddele, som hentes fra den historiske virkelighed og mnstereksempler. Webers idealtype skal derfor ikke forsts som et klassificeringssystem, men som en teoretisk konstruktion, dvs. en forenklet model til brug i samfundsforskning: Intet sted i virkeligheden findes noget empirisk modstykke til dette tankebillede i dets begrebsmssige renhed. Det er en utopi, og opgaven for den historiske forskning bliver 132 at fastsl i hvert enkelt tilflde hvor nrt eller fjernt dette idealbillede str virkeligheden (Weber, iflg. Fivelsdal,1972:X-XI, original markering). Det er ikke som ml, men som middel, at det kan komme p tale at danne sdanne abstrakte typer: Idealtypen er ingen hypotese, men vil angive retningen for hypotese-dannelsen. Idealtypen er ingen fremstilling af virkeligheden, men vil skaffe fremstillingen entydige udtryksmidler (ibid.). En sdan model kan rumme en fare for sammenblanding af idealtype og virkelighed - eller af teori og historie, men dette skulle Weber angiveligt have vret ret bevidst om (Fivelsdal,1972:XI) 35 ) Selvom de fleste af Europas strste og mest konomisk begunstigede byer i lbet af 1500-tallet vendte sig fra Katolicismen til Protestantismen, fik man ikke hermed afskaffet Kirkens herredmme over samfundet, men nrmere udskiftet n magt med en anden. 36 ) Weber henviser til Jesus Sirach (11,20-21) som ophav for sin udlgning af begrebet (Weber,1995:48 og 109). Det tyske beruf (p engelsk calling og p dansk kald) er et verdsligt ord, der indeholder en klang af en religis forestilling om de opgaver, som Gud stiller mennesket overfor. Iflge Weber findes ordet i alle de sprog, som er blevet pvirket af protestantiske bibeloversttere, hvorimod det ikke kendes i Antikken, romanske sprog eller i Biblens originale tekst (Weber,1995:48 og 132). Tidligere blev ordet kald almindeligvis oversat til et rb. 37 ) Den katolske kaldelse (vocation for vkkelse) henvender sig til klosterlivets munke og prster, mens Luthers kald synes at indeholde en bredere udbredelse, der ogs dkker hjemmet, gteskabet og udvalgte fag som f.eks. prst, lge og sygeplejerske. En nutidig sygeplejeforsker mener at hans udlgning rummer en forventning om kvinders underdanighed (Malchow, Klinisk Sygepleje nr.3,2001) 38 ) Weber understreger, at han ikke bare fremstiller Calvins personlige anskuelser, men derimod calvinismen, og denne betragter vi igen i den form, som den havde udviklet sig til mod slutningen af det 16. og ind i det 17. rhundrede i de store omrder, hvor dens indflydelse var rdende og som ogs var brere af kapitalistisk kultur (Weber,1995:138). Det skal bemrkes, at Weber bevidst vlger at se bort fra Tyskland, der er mindre rendyrket protestantisk, men han ppeger samtidig, at begrebet reformert ingenlunde er identisk med begrebet calvinistisk. 39 ) Selve prdestinationstanken dkker over, at mennesket er underlagt sin forudbestemte skbne og herunder vil ens eventuelle udvlgelse til nden ogs vre afgjort (iflge Gyldendals Dansk-Danske Ordbog, 1976/1988:364) 40 ) Weber henviser til hvordan minutise opgrelser for dyder, synder og fremskridt ligefrem kan vre opsat i skemaer, f.eks. hos flere protestantiske moral-teologer, som f.eks. Benjamin Franklins tabel-statistiske bogfring over hverdagens dyder og synder. Hos katolikkerne var sdanne opgrelser mere sjldne, deres eventuelle notater var typisk af mere vejledende karakter til selv-justits og egen-regulering, f.eks. som forberedelse til skriftemlet (Weber,1995:81) 41 ) Weber henviser specielt til Benjamin Franklin (1706-90), en amerikansk politiker, fysiker, journalist, bogtrykker og bladudgiver som idealtype p den kapitalistiske nd, idet Franklins ideer gennem rtier kommer til udtryk i hans mange populre moralske skrifter, der fik stor udbredelse i USA og Europa (ses ogs tydeligt i hans selvbiografi). Denne reformator afslrer ingen religis tilknytning, men formodes at have vret under strk pvirkning af sin calvinistiske fader. Franklin levede i en tid, hvor USA stadig var under den engelske forfatning. Han tillgges stor betydning som forhandler i den 133 sammenhng, men blev desuden kendt for sin opdagelse af lynets elektriske ladning (Weber,1995:25-32 og 167; Gudme,1950:53) 42 ) Franklins originale brev med overskriften Necessary hints to those that would be rich er fra 1736 43 ) Iflge Foucault etablerer den moderne verden sig ved overgangen fra det 18. til det 19. rh. og indgr dermed som det forelbigt sidste af en rkke store brud i historien (som Antikken, Kristendommen, Middelalderen, Renssancen, Klassicismen). Mange af hans vrker kredser om den franske revolution (1789) som fikspunkt for opkomsten af det tekniske prgede industrisamfund (Berg Eriksen,1989:53). Han viser bl.a. hvordan sanser, reaktioner, bevgelser tilpasser sig en tiltagende rationalisering, samtidig med at kontrol og dressur kan spores alle vegne. Det 18. og 19. rhundredes eksklusion af det ufornuftige og irrationelle udlgges af Foucault som et markant brud, der frte den kapitalistiske udvikling videre til det 20.rh. 44 ) Se f.eks. Heede,1992; Mathiesen 1977/1994 og Berg Eriksen,1999 45 ) Hans gennemgende fokusering p forskelle eller brud placerer Foucault i en central rolle indenfor fransk filosofi (iflg. Politikens Filosofi Leksikon,1993:139). Men - hvis man skal vre tro mod hans egne benhed, s synes det bde unfair og umuligt at stte ham ind i en bestemt bs. Foucaults nske om bredde i den videnskabelige tilgang afspejler sig i hans diskursanalyser, der betragtes som vigtige samfundskritiske vurderinger. Han menes at vre inspireret af Nietzsche, foruden Weber og Marx, men han henviser sjldent direkte til disse tnkere. Foucaults egne skrifter, der ikke er for fastholdere, omtales f.eks. som civiliseret anarki, der udfordrer videnskaben videnskabeligt og underminerer fornuften ved hjlp af fornuft (Heede,1992:7-9). Han er derfor vanskelig at placere i det teoretiske landskab, hvor hans fokus er brud, konflikter og kriser (Schmidt,1985:9). Han er endvidere kendt for sin provokerende opfattelse og kritik af den kommenterende idehistorie og strukturalisme. 46 ) Dermed nrmer Foucault sig tilsyneladende strukturalismen, men i stedet giver han perspektivet en ny drejning. 47 ) Foucault peger bl.a. p, at Vestens net af institutioner opbygges samtidig med en normaliseringstendens af f.eks. seksualiteten. Han advarer derfor imod konstruerede begreber som kn, kriminalitet, sindssyge og seksualitet, der tjener til at disciplinere mennesker og f kroppens mangfoldighed og eksistensens frodighed til at fryse fast i stivnede positioner og dermed stte individerne i bs (Heede,1992:29-36). Foucault understregning af hvordan enhver kroppsfilosofi inngr i en sammenheng av herredmme, maktutvelse og motstand mot maktutvelse kan ses som den meta-filosofiske baggrund for senere filosofiske udlgninger af kroppen (sterberg,1984:15) 48 ) En af Vestens store utilitarister, Jeremy Bentham (1748-1832), der ogs betegnes som nyttens profet (Foucault,1994:176-201). Han anses for at vre en af Englands mest betydningsfulde reformmnd og synes at have vret en jurist og samfundskonom med filosofiske overvejelser. Iflge Bentham mtte enhver handling vurderes efter, hvor stort et gode den kunne resultere i. Sledes br den rigtige handling, dvs. den handling som man i en given situation br udfre, vre den, som i forhold til andre handlinger, kan bidrage til den strst mulige lyst - i forhold til smerte. Hans tnkning blev dermed udgangspunkt for skaldt utilitarisme, ogs kaldet nytte-etik (Iflg. Politikens Filosofi Leksikon,1993:50) 49 ) Bentham har beskrevet sit princip i bogen Panopticon, or the Inspection House fra 1791. Tanken bag en sdan form for arkitektur var at sikre en effektiv overvgning og 134 kontrol over de indsatte i f.eks. fngsler, arbejdshuse og sindssygeasyler. Men samtidig var det en plan for en ny og mere humanitr ordning i trd med udviklingen indenfor engelsk straffelovgivning (Siegumfeldt,1992:42) 50 ) Ud fra den franske originaludgave kaldes det fngselsagtige vv for le carcral (Foucault,1994:261-273; Mathiesen,1977/1994:XVI; Heede,1992:105) 51 ) Foucault har bl.a. undersgt medicinens nye tiltag gennem diskursanalyser af galskabens historie og lgevidenskabens opkomst med det forml at afdkke den styrende rationalitet og teknologisk prget tnkning indenfor moderne sygdoms-forvaltning: Fornuftens overmanning av galskapen og den endelige nytraliseringen av den som sinnssykdom er fra en side sett bare et eksempel p hvordan den moderne verden er blitt rasjonalisert, dvs. hvordan den er blitt gjenstand for teknologisk kontroll (Eriksen,1989:238) 52 ) Foucault har bl.a. undersgt denne taktiks betydning for den moderne medicins opkomst. Han har sledes udforsket diskursen omkring de historiske betingelser og omstndigheder for den moderne medicin i sit vrk Klinikkens Fdsel (dansk oversttelse r 2000) 53 ) Foucault menes flere steder at spille p ords dobbeltbetydning, f.eks. franske ord som le carcral (se slutnote 50) og examen, der ikke bare dkker ordet eksamination, men ogs det bredere begreb undersgelse, f.eks. af patienter p et hospital. Sledes skulle bl.a. hans begreb examen dkke over bde en subjektivering og en objektivering af de berrte individer (Heede,1992:113) 54 ) Min sammenfatning af den protestantiske etik bygger p Webers afgrnsning af det religise gennembrud i 15-1600-tallets Nordeuropa. Ligeledes bygger min sammenfatning af den kapitalistiske nd p Webers definition af den moderne vestlige kapitalisme opstart i 1700-tallets Nordeuropa. 55 ) Min sammenfatning af principperne for disciplinering af rum og tid baseres p Foucaults udlgning af 1700-tallets individualiseringsprocesser, hvorunder bde opfattelsen af menneskets krop og den tidslige logik gennemgr store forandringer. NOTER - ANALYSTISK DISKUSSION AF OLDTIDENS SAMFUND OG OMSORGSTILBUD 56 ) Oldtidens fastboende, der slr sig ned p samme sted gennem lngere tid, organiserer sig naturligt nok anderledes end samtidige nomadefolk. Oprettelse af flleseje synes at kunne dkke de fastboendes behov for politiske ordninger og lederskab (Wyller,1969:9) 57 ) Her henvises bl.a. til Evans-Pritchards studier af Nuerne i 1940erne, der afslrer en ret njagtig tidssans, hvor naturfnomener blev knyttet til dagens arbejdsopgaver, f.eks.: Among the Nandi an occupational definition of time evolved covering not only each hour, but half hours of the day. Selve arbejdsopgaven kan ogs definere tiden, f.eks.: In Madagascar time might be measured by a rice-cooking (about half an hour) or the frying of a locust (a moment) (Thompson,1969:58) 58 ) Citatet stammer fra Asplunds bog Tid, rum, individ och kollektiv fra 1983, der omhandler tidsopfattelsen i de gamle bondesamfund set i forhold til den moderne tid i klassesamfundet. Undervejs diskuterer han med andre udlgninger, bl.a. Frykman & Lfgrens samtidige arbejder. 59 ) Mange sprogs oprindelige betydning af arbejde knytter sig til udtryk som trldom eller trls og pinagtig mje. 60 ) Selvom Max Weber erkender, at der ogs fandtes konomiske systemer i Antikkens 135 kulturkreds (og i de gamle asiatiske kultursamfund), fremhver han udviklingen i nyere tid som den moderne vestlige kapitalisme med et ideologisk og strukturelt srprg, der er ukendt i andre kulturer (Fivelsdal,1995:XI) 61 ) I bogen Medicinens historie omtales sygdomstegn allerede hos de frste mennesketyper. Sdanne tegn p praktisk lgekunst viser mange lighedspunkter til lgelige processer hos nulevende naturfolk. Det afspejler skiftende kendskab til urters helbredende virkning og kirurgiske indgreb (Gotfredsen,1969). Men ogs Oldtidens behandlingsmssige tiltag m formodes at have udlst behov for pleje og omsorg. 62 ) Fra r 325 kaldte stkirken disse for Xenodochier efter Hellenernes for et "hus for fremmede" (ofte rejsende p pilgrimsfrd). Xenos betyder fremmed. Omtrent samtidig brugte Vestkirken det grske ord "nosokomeion", som betyder et hus for syge, i stedet for det latinske ord "hospitalis", der betyder et hus for gster (Wyller,1969:68-70). Sidstnvnte genkendes i det engelske hospitality for gstfrihed og i ordet hospice, som i vor tid betegner en institution for pleje af hblst syge og dende (Gyldendals Engelsk-Dansk Ordbog,1995:258) 63 ) Katolikken Benedikt a Nursia (ca.480-543) var en munk af romersk afstamning med stor sans for organisation og orden. Han havde velstende forldre og voksede op under Romerrigets forfald, men var stdt af det umoralske liv. Efter at have levet flere r af sit liv i ensomhed og dyb forsagelse af alle livets ydre glder og fristelser stiftede han r 529 en romersk-katolsk klosterorden med lfte om fattigdom, kyskhed, lydighed og stedbundethed. Han rejste et af de strste og betydeligste klostre med kirke, bibliotek, bnnerum, arbejdsrum, m.m. Et kmpe bygningsvrk, der blev centrum for hans orden og model for de fleste andre klostre. Benediktinerordenen inddelte dgnet i en slags klokke-timer, som man bl.a. reciterede sig frem til ved at lse en afmlt tekst eller tnde lys med tidslige markeringer. Alt skulle afvikles til bestemt tid. Reglen dannede mnster for alle Romerkirkens grundregler, men blev dog tilpasset de forskellige ordener. Efter sin dd blev munken Benedikt kanoniseret, dvs. ophjet til helgenen St. Benedikt. 64 ) Det grske ord diakonos betyder tjener, hvorved ordet diakoni er lig med tjeneste (Wyller,1969:62). Oldtidens diakoni omfattede bde missionsarbejde og hjemmesygepleje. Den omtales allerede omkring Jesu tid, hvor forflgelsen af de nye kristne gjorde det risikabelt at hjlpe andre benlyst. Her tilbd Kirken en vis beskyttelse ved at tage sygeplejen ind som en opgave i Guds nd under den religise magt (ibid.:61) 65 ) Tiden som kronos blev f.eks. ofte afbildet som Saturn, guden, der fortrede sine egne brn. Siden blev dette symbolske udtryk for en tid der forsvinder overtaget af symboler p timeglas / ure - samt manden med leen, der illustrerer dden. 66 ) Den cirkulre tidsopfattelse, der dkker forestillingen om et kredslb med gentagelser i det uendelige, frer i en del gamle kulturer til lren om sjlevandring og genfdsel. 67 ) Eksempelvis talte Theoprastos om tiden "som en kostbar gave" ca. 280 r f.Kr. (Eilertsen,1985:197) 68 ) De gamle grkere havde ingen hellige bger og deres guder mindede om mennesket selv p godt og ondt. 69 ) Von Wright fremfrer det som et fllestrk for bde jdedommen, kristendommen og islam, at man hvder Ordets autoritet, sledes som det er blevet benbaret i en hellig bog (henholdsvis Tora, Biblen og Koranen). Desuden har alle tre trosretninger en 136 karismatisk leder eller en profet, der formidler Guds ord, nemlig Moses, Kristus og Muhammed (von Wright,1992:4) 70 ) Iflge Augustin m.fl. skabte Gud Himlen og Jorden, sledes at verden var skabt, ikke i tid, men samtidig med tid. Herefter forventes den verdslige tid at f sin afslutning, nr Kristus vendte tilbage for at opvkke de dde (Pedersen,1992:41) 71 ) Allerede i de frste klosterinstitutioner blev livet vvet ind i et bestemt liturgisk mnster, der gik igen hos mange senere ordener. Mange vedblev at afholde guds-tjenester p bestemte tider resten af dgnet, deraf betegnelsen tidebnner (f.eks. Dominikanerne, se Zwergius,1991:25) 72 ) En sdan tidslig afpasning kan siges at foregribe det nutidige begreb timing. Iflge Politikens Nudanske Ordbog (1992:1109) kan timing forsts som 1) tidtagning, tidsberegning; sans for at en situation f.eks. i en film - har den rette varighed. 2) valg af det rette tidspunkt for en handling. 73 ) Iflge Martinsen (1976) bliver dette fnomen aldrig udlignet trods den store betydning, som kvindernes indsats og erfaring har haft for den brede befolkning gennem mange rhundreder. 74 ) Iflge Politikens Filosofi Leksikon (1993:187) opfattes den grske videnskabs-mand, Hippokrates fra Kos (ca.460-ca.370 f.Kr.) som lgekunstens fader, lgelftets ophavsmand og medforfatter af de hippokratiske skrifter, der var en samling blandede medicinske vrker. 75 ) Hippokrates lge-ed stiller store krav til lgens etiske standard, dvs. ogs til lgens personlighed, sundhed og udseende, hvilket iflge Wyller (1969:45) ogs peger p vigtige egenskaber af gyldighed overfor sygeplejersker. De oldgrske lgers ed kom bl.a. til at danne grundlag for Florence Nightingale-lftet over 2000 r senere. 76 ) Lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner er nrmest blevet det kristne forbillede p umiddelbar Nstekrlighed og omsorg, der ikke lader sig stoppe af religise eller sociale skel (se f.eks. Martinsen,xxxx og Mllehave,1993:39) 77 ) I England str f.eks. endnu resterne af det imponerende monument, Stonehedge, som formodentlig har vret en kmpemssig stenkalender ca.1500 r f.Kr. Det kan ses som et produkt af rtusinders astronomiske teknologi, for allerede i Oldtiden kunne man faststte rets lngde s prcist, at det kun afviger 6 minutter fra vor moderne definition (hrstrm,1995:14-16). Solen har til alle tider vret det brende element i menneskenes tidsregistrering: Soluret var ogs altid en kalender som kunne angive rstidsndringer ud fra solhjden ved middagstid. En variant er de skaldte meridianer som kunne aflses ved middagstid for at bestemme datoen (Eriksen,1999:114) 78 ) Egypterne inddelte timen i 60 minutter efter det babyloniske regnesystem, senere blev minutterne inddelt i 60 sekunder for matematisk at fiksere s sm enheder som muligt (hrstrm,1995). Siden Oldtiden har man brugt det latinske "minuere" (at formindske, egt. forkortelse for "frste formindskede del") for 1/60-del af en cirkel, men ogs for en enhed i den babylonske matematik, der gjorde brug af 60-tals-systemet. Sekund kendes ogs fra geometrien som begreb for "anden formindskede del" (hstrm,1995:19). Sledes blev tiden tidligt kvantificeret ved hjlp af tal. 79 ) Man begyndte tidligt at markere dage ved hjlp af streger, der mske (var) tegnet i sand, ridset i sten eller skret i en trstok (Eilertsen,1985:13). Efterhnden blev kalenderstavene til en slags evighedskalender, udformet efter kirkeligt mnster, som regel uden angivelser af mnens faktiske bevgelser gennem ret. De var ofte udstyret med billeder og symboler, der f.eks. kunne angive hvornr fortidens bonde skulle 137 begynde sit forrsarbejde. 80 ) Tidligt i den romerske kejsertid fandt man hver dag behersket af sin egen planet og dermed af en guddomskraft (Eilertsen,1985:6), f.eks. rummer den romerske kalender fra 354 f.Kr. mindst 25 ulykkesdage (ibid.:14). Siden Oldtiden har bestemte dage vret udpeget som srlig uheldige eller farlige. Denne astronomiske tradition, der lader universets kosmiske tid f direkte indflydelse p menneskets tilvrelse, lever videre i de moderne horoskoper og skaldte Tycho Brahes-dage. Sidstnvnte fnomen er en gammel dansk henvisning til Frederik II, der omkring 1580 bestilte astronomen Tycho Brahe til at skrive forudsigelser, prognostika og kalendere for kongen. Udtrykket bruges nu til dags vel mest om en srlig tosset dag, hvor alting synes at g skvt (Eilertsen, 1985:15) 81 ) Eksempelvis menes hanegal at have fungeret som menneskets vkkeur i rtusinder. 82 ) Man mlte typisk tiden efter mrkedage eller srlige r ud fra bestemte hndelser med personlige relationer, f.eks.: Det var ret efter den store pest.. eller Det var ret fr vor rde hest dde.. (Eilertsen,1985:12) 83 ) Det kunne f.eks. vre hanegal ved solopgang, dyrenes rytmer, srlige lysflsomme blomster og solens hjeste position over et bestemt bjerg (Lundmark,1994:22). Man kunne bestemme klokkeslettet ved at markere hvor skyggen faldt nr det var middag. Det skulle ogs vre almindelig kendt at det var midt p dagen, nr man kunne skrve over sin egen skygge (Eilertsen,1985:12) 84 ) Babylonierne havde allerede inddelt dagen i tolv timer, hvilket blev overtaget af grkerne, men mest til videnskabelig brug (Eriksen,1999:114). I praksis fastsatte det fr-moderne menneske tiden efter konkrete greml, s det var alt rigeligt at inddele dagen efter "hanegal", "markedstid", "middag", "lampetnding" og "sengetid" (ibid.) 85 ) F.eks. var "Vindenes Trn" i Athen fra 2. rh. f.Kr. et kosmologisk monument over den antikke teori om de fire elementer, der blev kombineret med en ny visning af tiden (Glamann,1998:41) 86 ) Glamann henviser her til en romersk komedieskriver, Titus Maccius Platus (dd 184.f.Kr.), som i et af sine stykker harcelerer over manien med at stille solure op i hele Rom: Hvad ligner det egentlig sdan at hakke min dag i smstykker ? / Da jeg var dreng fungerede min mave som mit solur / den var altid prcis og til at stole p. / Den fortalte mig / nr det var tid at spise. / Nu omstunder er det soluret, der bestemmer. / Byen er fyldt med disse forbandede ure (Glamann,1998:41, se ogs Landes,1983:15). Den linere tanke, der henviser til at den brugte tid aldrig kommer tilbage, kan ogs findes i Oldtiden, hvor en knust tidsmler kunne symbolisere dd og ulykke allerede i den romerske kejsertid (Eriksen,1999:116) 87 ) Mske har der ogs ligget geografiske og praktiske hensyn bagved behovet for den nye tidsmling. F.eks. lader Islams fire daglige bnnetider sig let definere af Solen under varme himmelstrg, mens Kristendommens udbredelse gik nordp mod koldere egne, hvor solen er mindre tilstede og vandure kan fryse til (Landes,1983; se ogs Schanz,2003:100) 88 ) Sdanne ure kunne ikke vise tiden i moderne forstand, men de var en slags timere, der tiltrak sig opmrksomhed efter et vist tidsrum ved hjlp af forskellige simple teknikker. De nye ure blev suppleret med traditionelle mlemetoder, som f.eks. lsning af en afmlt tekst eller brugen af tlle-lys. 89 ) Den bagvedliggende tanke ser ud til at vre at tiden p jorden skulle bruges fornuftigt og rigtigt, eftersom menneskene ikke havde ubegrnset tid til at opn ndelig 138 fuldkommenhed p den linje, der kunne trkkes fra Skabelsen til verdens undergang. 90 ) Der kendes eksempler p, at Oldtidens klostre fik integreret plejen af de syge og fattige i sit arbejdsprogram allerede fra slutningen af det 2. rh. (Wyller,1969:81) 91 ) De syv kanoniske timer som blev fastlagt i 500-tallet - Laudes, Prima, Tertia, Meridies, Nona, Vesperalis og Completorium - disponerede bde krop og sjl efter Herrens anvisninger (Eriksen,1999:266) NOTER ANALYTISK DISKUSSION AF MIDDELALDERSAMFUND OG OMSORGSTILBUD 92 ) Iflge Verdens Litteraturhistorie afspejler begrebet Middelalder en vesteuropisk tankegang, der opstr med det renssance-humanistisk historiesyn: Disse lrde havde i 1400-tallet netop genopdaget antikken den rige grsk-romerske oldtid, og var optaget af at levendegre denne arv i deres egen nutid. De flte de skulle knytte forbindelse hen over et tidsrum hvor den havde vret afbrudt. Dermed fik de ogs brug for et ord for rene mellem den gamle tid og deres egen ny tid. De valgte en ny betegnelse p et gammelt sprog: medium vrum, middelalderen. Den er siden blevet et fundamentalt begreb i al historieskrivning (Hertel,1985, bind 2:11), se ogs Glamann, 1998. 93 ) Asplund (183:120) understreger, at ordet promiskus skal forsts i sin oprindelige betydning, som vartannat, blandat, gemensamt, dvs. blandet og flles. Iflge Svensk-Dansk Ordbog (1977/ 1993:233) kan vartannat ogs forsts som mellem hinanden eller hulter til bulter. 94 ) Der kan henvises til klassikere indenfor civilisationshistorien som Norbert Elias, Philippe Aries og Michel Foucault. Sdanne fllesskaber uden private zoner i tid og rum kan findes i Vesten helt op til 1800-tallet. Kulturel adskillelse mellem mennesker og dyr, svel som adskillelse mellem enkelte personer, opstr frst med individualismen og den kulturelle opdragelse (iflg. Frykman & Lfgren,1994) 95 ) Hermed m skaldt tidsfusk, dvs. at lyve om sin egen optagethed, vre et mere moderne fnomen, for det har nppe vret muligt at snyde fra sit arbejde i et nrt bondesamfund, hvor man kunne holde je med hinanden dgnet rundt (Asplund, 1983:116) 96 ) Socialhistorikeren E.P. Thompson har i sin artikel "Time, work-discipline, and industrial capitalism" gennemget, hvordan tid og arbejds-disciplin har prget menneskers liv gennem de sidste 300 r. Artiklen, der blev udgivet i tidsskriftet, "Past and Present" i 1967, citeres ofte i senere udgivelser som en af tidsteoriens klassikere. Thompson har udforsket det spirende industrisamfund i England via forskellige kilder fra det 16.rh. frem til nutiden, dvs. med s blandede henvisninger som teater, aviser, arbejderdigte, romaner, felt-observationer og faglitteratur. 97 ) Sdanne fridage kan have virket som en slags sikkerhedsventil overfor eventuelle frustrationer pga. de hrde vilkr. Omkring r 300 var der f.eks. 175 statslige helligdage i den romerske kalender, hvor der blev arrangeret gladiatorkampe og cirkus i forbindelse med gudedyrkelse (Eilertsen,1985:176). I Norden blev de mange markeder knyttet til forskellige helgener og indskrevet i kalenderen fra r 1258 (Eilertsen,1985:185). I Danmark fik staten "ryddet op" ved at sammenlgge flere helligdage med oprettelsen af "Store Bededag" i 1686 (Goul Andersen,1993:30) 98 ) Desuden kan klokkerne siges at motivere til mere arbejde indirekte, idet 139 Klokkestberiet var et af den europiske Middelalders strste hndvrk (Glamann, 1998:42) 99 ) Iflge Politikens Ordbog (1992:243) var cistercienserne medlemmer af den munkeorden, som blev stiftet i 1098 af Robert af Citeaux. Ordensnavnet er afledt af den latinske form cistercium. 100 ) Der omtales ikke danske institutioner under denne orden, selvom dens skoler menes at have vret meget respekteret (Wyller,1969). Anno 1159 nvnes det frste danske hospital under St. Mikkels Kirke i Viborg, men snart fulgte flere af disse tilholdssteder for hjemlse, rejsende, fattige og ndlidende, hvor de trngende blev plejet s godt, som det lod sig gre (Petersen,1928:22) 101 ) Iflge Wyller (1969:111) fyldte sygepleje omkring det 10. rh. en vsentlig del af klosterarbejdet, idet hospitaler typisk rummede et infirmeri for syge klosterfller samt hospital for udefra kommende folk. 102 ) Iflge Gyldendals Dansk-Dansk Ordbog ogs kaldet filantropi (1988:552) 103 ) Johanniterordenen (stiftet omkring r 1100), ogs kaldet Malteserordenen, fordi den en overgang havde sde p Malta. Den var en ridderorden med rdder i adelen, der isr blev kendt for sit selvopofrende omsorgsarbejde. Herom skriver Wyller: Mange av ridderne byttet rustningen sin med sykepleierens drakt, og ogs de ga store gaver. Livet deres ble delt mellom sykepleie og krigstjeneste. Nr det krevdes, dro de ut som kjempende riddere, og nr slaget var slutt, dro de tilbake og var sykepleiere. Denne dobbeltoppgaven ga dem navn av hospitals-riddere. Dette var opprinnelsen til den store Johanitterorden som eksisterte i mange hundre r, ja, som for s vidt eksisterer enn (Wyller,1969:89). I Danmark blev der opfrt flere Johanniterklostre; bl.a. i Nykbing Mors (r 1370) (iflg. Petersen,1928:25) 104 ) Helligndsordenen blev stiftet i 1195 og var en skaldt sekulr orden, dvs. borgerlig og udenfor klostervsenets evige lfter. Til gengld skulle man s love at tjene de syge og de fattige som sin hovedopgave (Wyller,1969:96; Petersen,1928:42). Der blev indviet flere institutioner i Danmark: Middelalderens Velgrenhed gav sig Udslag i Oprettelsen af milde Stiftelser rundt i Landet, hvor Fattige og Syge havde deres Tilflugt de bedre stillede blev plejet i Hjemmene hvorfor den Tids Fattig- og Sygepleje ikke kan skilles ad (Petersen,1928:35). Helligndshusene dkker over en rkke stiftelser med dette forml og selv navnet var med til at understrege indsatsen: Deres Segl var Duen, den Helligaands Mrke, - saa betegnende, da de Barmhjertighedsgrninger, der udvedes i Hospitalerne, regnedes for srlige Vidnesbyrd om den Helligaands Gerninger i Menigheden (ibid.) 105 ) Ring Kloster var et dansk Benediktinerkloster ved Skanderborg S; en selvstndig institution fra 1100-tallet indtil efter Reformationen. Men da klostret overgik til kronen, forfaldt det hurtigt - og i 1650 var alle de tidligere klosterbygninger borte. Alligevel mener efterflgende udgravninger (1972-1985) at kunne pvise, hvordan mottoet bed og arbejd i klostertilvrelsen ligefrem kan bekrftes gennem de arkologiske fund (Reinholdt,1999:47-56) 106 ) Den cykliske og kosmiske tidsopfattelse, der blev integreret i Middelalderens kalendere, menes at have overlevet i den moderne tidsforstelse, der stadig bygger p denne kalenderkonstruktion (hrstrm,1995:32). Kalenderen rummer ogs stadig nogle eksempler p en sammenblanding af det verdslige og det religise, f.eks. er psken bde en hedensk fest for forrets tilbagevenden og en katolsk fest for den genopstandne Kristus (Pedersen,1992:42) 140 107 ) Eksempelvis skulle Dominikanermunke lgge alt til side, nr klokken ringede til gudstjeneste og bn (Zwergius,1991:13) 108 ) Tiltag som f.eks. afbrudt nattesvn og streng dit, der kunne frembringe hallucinationer, begejstring og visioner (Landes,1983:63) 109) Et punktligt fremmde var bestemt ikke nemt at overholde for en middelaldermunk: Unless some member of the congregation were ready to stay awake through the night and watch for the clock - a precarious resort, as anyone who has stood sentry duty knows - it was only too easy to oversleep (Landes,1983:63). Sledes synes munkenes store opmrksomhed p tiden og deres frygt for at komme for sent at have overlevet i den kendte brnesang om Mester Jakob (hvilket bl.a. Landes,1983:66; stergaard Nielsen,1995b; Glamann,1998:41-42 samt Eriksen,1999 har gjort opmrksom p). Man kan sige, at tidens tyranni skinner igennem i dette gamle brnerim, der skulle vre velkendt over hele den vestlige verden. Sangen handler om munken, som er ansvarlig for at hre efter klokken og vkke de andre i klosteret. Der findes forskellige internationale variationer, idet han i visse udgaver kommer til at sove helt over sig (se dansk udgave i "De Sm Synger" v/ Nyborg Jensen, 23. oplag, ukendt rstal, s.39) 110 ) De kanoniske tideregler pbd f.eks. munkene at lse nogle af Davids 150 salmer ved fllesmder 7 gange i lbet af dagen og 1 om natten. Dgnet blev derfor opdelt i afsnit svarende til de bestemte tidspunkter for bn, ud fra skaldte tidebnner. Disse fik latinske navne, der bl.a. knyttede sig til tidsregningen i Det Nye Testamente. Flgende inddeling styrede livet i de fleste af Middelalderens klostre med henvisning til fastsatte messer (sang og gudstjeneste); f.eks. hos Benediktinerne omkring r 1300 (Eco,1984:5-10) - og hos Dominikanerne, hvor dgnet var vvet ind i et bestemt liturgisk mnster omkring 1250 (Zwergius,1991:25): Matutin (lat. Aften) ml. kl. 24-03 Laudes (lat. Lovsang) ml. kl. 5-6, skal afsluttes fr daggry Prim (den 1. time) fr solopgang, ca. 7.30 Terts (den 3. time) omkring kl. 9 Sext (den 6. time) omkring middag Non (den. 9. time) mellem 2 og 3 om eftermiddagen Vesper (lat. Aftenstjerne) mellem 4 og 5 eftermiddagen, solnedgang Completorium omkring kl. 6-7 aften. Sidstnvnte kan forsts som nr arbejdet er udfrt - og natten falder p, gr munkene til ro 111 ) Kirken forbd f.eks. obduktion, der ligesom operative indgreb blev overladt til barberer eller bartskrere. Det betd at kirurgiske frdigheder lnge blev betragtet som et hndvrk og ikke som lgevidenskab. 112 ) Eilertsen (1985:13) henviser f.eks. til en almanak fra r 1493 i Strasbourg, der anbefaler de rette tidspunkter for reladning og indgrebets placering p kroppen, som dikteres af de forskellige stjernetegn. 113 ) Som Wyller siger: Nr vi i dag bruker uttrykket Abrakadabra om noe meningslst eller uforstelig, s bru-ker vi et ord fra medicinens magi. Ordet ble skrevet p en papirlapp, og den skulle svelgjes (Wyller,1969:105) 114 ) Her greb heksegalskaben virkelig Europa, hvilket frte til henrettelser - ofte efter forudgende retslig tortur - af mere end 50.000 ofre, hovedsagelig kvinder (Porter, 141 2000:128). Samme kilde anfgter feministerne og deres pstand om ni millioner drbte hekse som fri fantasi. 115 ) At man virkelig opfattede sdanne kvinder som en trussel mod stat og kirke ses f.eks. af en hndbog for hekse-jgere fra 1484, der menes brugt af bde katolske og protestantiske forflgere gennem 300 r (Martinsen,1976:18) 116 ) Det velrenommerede sundhedscenter Salerno beskrives i mange medicinsk-historiske kilder (se f.eks. Wyller,1969:107-108; Gotfredsen,1969:38 og Porter,2000) 117 ) Iflge Gyldendals Dansk-Dansk Ordbog (5.udgave,1988:36) var en bartskrer eller badskrer i ldre tid en barber, der ogs virkede som kirurgisk lge ved at udfre forskellige operationer. 118 ) Kaldet som begreb menes frst at brede sig i 1600-tallet blandt de protestantiske folkeslag med den Lutherske oversttelse af Bibelen), der har givet "kaldet" sin betydning i de protestantiske sprog efter Reformationen (Weber,1995:48/132) 119 ) Timeglasset baseres som regel p sands bevgelse i et vendbart glas. Dette sandur dkker hurtigt et stor behov for tidsmling i skibsfarten, men vinder ogs frem som en ny tidsmler i kirke, retssal, skole, kkken og sgar i medicinen (som pulstller). Timeglassets tidsinterval afhnger af sandets gennemlbstid, der kan vre , . eller 1/1 time, som f.eks. p det firedelte timeglas med disse intervaller, der i rhundreder var monteret p rhus Domkirke (Eriksen, 1999:116; hrstrm,1995:25 samt Informationsmateriale fra Den Gamle By i rhus,2001) 120 ) Dette kan mske forklare timeglassets popularitet i skoler, kirker og retssale. Timeglassets store betydning kan aflses i dets udbredelse, men kan ogs flges i overfrt forstand som kunstens symbol for tid, selvkontrol og forgngelighed siden 1400-tallet (Eriksen,1999:117) 121 ) Det mekaniske ur kan frst siges at fungere optimalt, efter timerne er blevet udlignet og standardiseret til en ensartet tid det var simpelthen for vanskeligt at konstruere urvrker som tog hensyn til de varierende dagslngder p forskellige rstider (Eriksen, 1999:117). Forinden havde en time vret afhngig af dagens lngde og den geografiske placering af soluret. 122 ) De sidste lrde skrifter i Vesten om tid var tilbage fra det 7. rh., hvorefter processen menes at vre stivnet i Europa (se Landes,1983:64). Faktisk er urets oprindelse fortsat et mysterium. Ingen ved prcis af hvem, hvornr, hvordan og hvorfor det mekaniske ur blev opfundet. Iflge Landes m.fl. kan det skyldes, at fr-moderne tidsmlere lnge gik under en og samme betegnelse: It is one of the misfortunes of scholarship that there was only one word for clock in the western Europe of the Middle Ages: (H)OROLOGIUM. This generic term referred to every kind of timekeeper, from sundial to clepsydra to fire clock to mechanical clock. So when, in the late thirteenth century, we get an unprecedented spate of references to clocks, we cannot be sure prima facie what kind of device our sources are talking about (Landes,1983:53). Dette suppleres af Eriksen: Horologium p latin kan betyde bde solur, vandur, timeglas og mekaniske urvrk. Derfor er tekstkilderne s uigennemskuelige. Desuden blev der brugt f.eks. krte-ure, olie-ure og rgelsespinde med streger p som tids-intervaller (Eriksen,1999:117). Urets oprindelse tilskrives ikke et elitrt ophav, men omtales mere som en hndvrksmssig indsats, idet uret menes at vre resultatet af forskellige aktrers indsats gennem rhundreder. Der bnes sledes for en mulig kombination af nye mekaniske og videnskabelig traditioner, dvs. af praktiske og teoretiske frdigheder, der hidtil har vret adskilte strrelser (ibid.:115). Fra frste frd 142 menes mange urmagere at besidde en srlig mlrettet, logisk og rationel mentalitet. Urmagerkunsten synes at illustrere netop den type flid og njagtighed, som ligger til grund for den protestantiske etik (ibid.:133) 123 ) Her henvises til disse tnkeres kobling mellem tid og bevgelse, se teorikapitlet om tid i dette speciale. 124 ) I flere rhundreder m urene justeres efter solure og vandure. Men efter det mekaniske urs debut omkring r 1300 dukker det ene flotte trnur efter det andet op i Europas strre byer indenfor de nste 2-300 r. ldre urvrker blev bygget om og efterhnden blev de nye urskiver med timevisere symbolet p byens status og organisering. Ca. 1410 havde de fleste strre europiske byer offentlige ure. Men p den tid var der knap 100 byer p hele kontinentet som havde mere end 10.000 indbyggere (Eriksen,1999:119). Bylivet bygger i stigende grad p hndvrk og handel, som omfatter bde selvstndige og lnarbejdere. 125 ) Mange af Middelalderens astronomiske ure fremhves som imponerende mester-vrker, der var rigt udsmykket med datidens kunstneriske symboler og metaforer for tid. Flere af disse billedlige henvisninger har overlevet til vore dage som symboler for tid, f.eks. timeglasset og len (Landes,1983; hrstrm,1995) 126 ) Eksempelvis var der ingen abstrakte standardml for hverken afstand, vgt, rum eller tid. Landes henviser til at Middelalderens enheder var typisk knyttet til nogle fysiske karakteristika, der faktisk varierer meget fra person til person ( f.eks. fod og tommer), fordi kun f kendte til talberegning (Landes,1983:77) 127 ) Bogtrykkerkunsten, der har sin oprindelse i 1400-tallet, omfatter ogs overgangen fra enkeltfremstillede kalenderstokke til mangfoldiggrelsen af billedkalendere (Hertel,1985,bind 2). Visse udgaver var fremstillet for analfabeter, illustreret med tegn og symboler. Desuden udkom populre rstabeller, som var dagsfortegnelser over, hvornr p ret man f.eks. helst skulle lade sig relade for at forjage drligdomme (Eilertsen,1985:13) 128 ) Det skrpede krav til prcision kan tnkes at have fremskyndet 1500-tallets kalenderreform. Julius Csar kendes bl.a. for at have reformeret den romerske kalender og indfrt skudr allerede i r 46 f.Kr. Ud fra det herskende verdensbillede var jorden universets centrum, indtil Kopernicus i 1543 fik flyttet verdens centrum til Solen. Men som flge af at den gamle kalender efterhnden medfrte store afvigelser i forhold til de faktiske observationer af mnens cyklus og rets lngde, vedtog den katolske Kirke derfor en omfattende kalenderreform 1500 r senere. Det startede i Frankrig under Pave Gregorius XIII, sledes at man "sprang over" 10 dage i 1582 for at justere ind i forhold til de faktiske mneobservationer og samtidig regulere rets lngde. Det vakte isr opstand i de protestantiske lande, at den katolske Pave sdan ville "stjle" flere dage og dermed forkorte ens liv. Derfor accepterede de forskellige lande i Europa ikke den nye kalender p samme tid. Danmark forkortede frst februar mned i r 1700, hvorved mandag d.1.marts kom til at flge lige efter sndag d.18.februar (hrstrm, 1995:34; Eilertsen,1985) 129 ) Mske lader Kirkens store magt sig spore i tidsmlingens historie, for de teknologiske muligheder menes at have vret tilstede fra r 1000, men gennembruddet af det mekaniske ur ses frst 300 r senere (Landes, 1983:54). Det kan derfor tnkes at Kirken, som ejer af den eneste "kunstige tid", formr at undertrykke den nye opfindelse s lnge. 130 ) Begrebet standardiserede timer dkker over ensartede, homogene timer gennem en 143 kunstig inddeling af dgnets 24 timer, som aflste de naturgivne tidsmleres varierede tid. 131 ) Det fnomen, at den tekniske side af en plidelig tidsmler som uret opflges af en mental lydighed overfor urets tid, har moderne sociologer betegnet som tids-disciplinering (bl.a. Landes,1983:2). Begrebet kunne tnkes at henvise til Foucaults tanker om tidslig disciplinering i bogen Overvgning og straf, der synes at dkke det samme fnomen (1994) 132 ) Citeret hos Jean Gimpel (1976:128-129) (se stergaard Nielsen,1995b) 133 ) Thompson henviser her til undersgelser af de tidslige aspekter hos algeriske bnder (ref. til Bourdieu,1963) 134 ) Uret blev lnge opfattet som et forstyrrende element, hvilket kommer til udtryk i mange omskrivninger af klokken; f.eks. the devils mill og an intruder (se bl.a. Thompson,1967:57-59 og Landes,1983:15) 135 ) Hermed lever denne form for institution helt op til sit navn, idet det latinske ord claustrum skal forsts i betydningen et innelukket eller avstengt sted (Wyller, 1969:77). Klostret kan dermed opfattes som et sted, der bde kan adskille og beskytte sine beboere fra omverdenen. Iflge Latin-dansk Ordbog, 1963/1983:52 dkker betegnelsen ogs over en sprreanordning. 136 ) Almindeligvis var klosterhospitalet indrettet som en stor sygesal med fritstende eller aflukkede alkover (Petersen,1928:43). Men iflge Wyller kendes der ogs tidlige eksempler p en mere specialiseret opdeling i mindre rum med adskilte enkeltsenge efter inspiration af cellesystemer sydfra (Wyller,1969:76) 137 ) Reglen kan nemlig ogs siges at rumme en alternativ form for personlig frihed, f.eks. muligheden for at vlge mellem 12 former for ydmyghed og 72 former for godgrenhed (Wyller,1969:75) 138 ) Klostrenes organisering af tid har ogs inspireret den moderne litteratur. "Rosens Navn" er sledes en kendt historisk-inspireret roman af den italienske forfatter og professor i historie, Umberto Eco (2002). Han bygger p autentiske kilder, der bl.a. omhandler den strenge (tids)disciplin for munke i Middelalderen (oprindelig udgave er fra 1980). I Rosens Navnfremstilles f.eks. skrive- og lsekunst som farlig virksomhed der krver konstant overvgning for at undg tidsspilde ved ukontrollerede tankerkker og disciplinbrud, f.eks. i form af latter eller selvstndig refleksion hos munkene. 139 ) Et sdant udsagn kan ogs ses som en henvisning til en livlig diskussion blandt tidsteoretikere, der reflekterer over om behovet for mere prcis tid kom fr eller efter opfindelsen af mere plidelige tidsmlere (se f.eks. Landes,1983 og Thompson,1967). Andre understreger at get opmrksomhed for tidsmling frte til uret - samtidig med at uret frte til get opmrksomhed p tiden - hvilket rummer en vekselvirkning mellem de to aspekter (se f.eks. Eriksen,1999:128) NOTER ANALYTISK DISKUSSION AF NYERE TIDS SAMFUND OG SYGEPLEJE 140 ) Som eksempel p tidsmlende metoder i det fr-moderne samfund henviser Thompson til forskellige daglige greml, der samtidig udtrykker et tidsrum, f.eks. mlte man i det 15. rhundredes England tiden efter lngden af en bn (skaldt Pater Noster wyle). I det 17.rh.s Chile bedmte man gs kogetid udfra et Ave Maria (the cooking-time of an egg could be judged by an Ave Maria said aloud) - og endnu i vor tid har munke i Burma defineret tiden p dagen efter dagslysets styrke (when there is light enough to see the veins in the hand), iflg. Thompson (1967:58) 144 141 ) Landbrugets forandringer kan f.eks. relateres til begyndende tidslig afregning til daglejere; en stigende omlgning fra agerbrug til dyrehold, svel som fra selvforsyning til produktion med salg for je (Thompson, 1967:58) 142 ) Men selv i de strre byer har hanen fr og nu vret mennesket en tro flgesvend og et naturdrevent vkkeur, som man har forladt sig p helt op til i dag (Glamann,1998:40) 143 ) Omtalte forskelle mellem land og by har fet forskellige tidsteoretikere til at knytte det moderne samfunds opkomst sammen med tidsforstelsen, hvilket bekrfter den industrielle revolutions indflydelse p det moderne menneskes liv, arbejde og tidsopfattelser. Se Thompson,1967; Landes,1983 og Eriksen,1999. Eksempelvis har Lefevre i 1958 bidraget til en opfattelse af cirkulr tid, der knytter sig til rural virksomhed og jordbrugers afhngighed af skiftende rstider og liner tid, der knytter sig til den urbane, industrielle organisering af samfundet (Thompson,1967:60). Hermed kan den linere tidsopfattelse tages som udtryk for den moderne udvikling i Vesten, men grnserne synes at blive udvisket i det strre tidshistoriske perspektiv. Iflge Thompson mindskes det skarpe skel mellem tidsopfattelsen hos den frie arbejder p landet og den tidsbundne arbejder i byen i takt med udbredelsen af arbejdsgiver og arbejdstagerforhold. 144 ) Med reference til det tidsteoretiske kapitel skal det pointeres, at begge disse tidsbegreber har altid og vil altid vre tilstede samtidig, men styrkeforholdet ndrer sig fra tid til anden. Eksempelvis synes liner tid allerede i Oldtiden at blande sig med det cykliske verdensbilledet, ligesom tidsopfattelsen i nutidens Vesten stadig indeholder elementer af bde cyklisk tid og liner tid. 145 ) Flere kilder beskriver hvordan arbejdere og sm hndvrkere i flere generationer s ud til at foretrkke frihed og socialt samvr frem for fast arbejde, hvilket blev udlagt som slendrian og dovenskab af det etablerede borgerskab. Drikkeri og pubbesg ses derfor som et stort problem i industriens fdeland, England, helt fra 16-1700-tallet. Folk nd hellere de adspredelser, som tilvrelsen kunne byde p, og lod sig f.eks. gerne lokke af vejret til fisketure, sommerudflugter eller klketure (Asplund,1983:194; se ogs Weber,1995; Thompson,1967; Foucault,1994; Lundmark,1993). En sdan problematik kan ikke siges at vre ukendt i dag, hvor den kobles til andre kulturers tidsforstelse, som f.eks. grnlndere og somaliere. 146 ) Lignende beskrivelser ses hos Weber,1995; Thompson,1967 og Foucault,1994. 147 ) Det skal understreges, at Foucaults fokus er disciplineringens metoder, der her indgr i det moderne samfunds behov for at styre en stigende befolkning. Men han synes samtidig at erkende ndvendigheden af et produktionsapparat, der formr at brdfde og beskftige en broget menneskemngde 148 ) Begrebet Reformationen dkker sdvanligvis den religise reformbevgelse, der har skabt den protestantiske Kirke, som i Danmark dateres til 1536. 149 ) Iflge Thompsons henvisning stammer teksterne fra R.Baxter: A Christian Directory, London, 1673. Denne Richard Baxter (1615-91) var engelsk prdikant og religis forfatter med puritansk overbevisning: Over for de kirkelige brydninger i tiden stod han livet igennem som formidleren, der betonede enheden i det centralt kristelige, hvormed han mente en praktisk virksom religisitet og et helligt liv levet i fuldkommen tro og tillid til Gud. Bde i troen og i de daglige greml inden for arbejde og familieliv understregede han betydningen af, at mennesket vendte sig bort fra selvoptagethed, ligegyldighed og hovmod. Baxterismen kan bedst karakteriseres som en moderat form for calvinisme (biografiske oplysninger i Den Protestantiske Etik og Kapitalismens 145 nd,1994:164) 150 ) Baxter og hans ligemnd formidlede gerne moralske anvisninger som f.eks. denne: Let the time of your sleep be so much only as health requireth; for precious time is not to be wasted in unnecessary sluggishness ... Quickly dress you ... and follow your labours with constant diligence (Thompson,1967:88, med reference til Baxter,1697) 151 ) En sdan traditionel indstilling, hvor arbejdet er integreret i selve tilvrelsen, var meget fremherskende i industriens barndom, men menes at eksistere endnu i Vestens ikke-industrielle kulturer, dvs. isr knyttet til naturbundne eller kunstneriske arbejdsomrder som unik hndvrk og industri (iflg. Thompson,1967) 152 ) Eksempelvis menes renssancens humanister (som Erasmus og Montaigne i 1500-tallet) at vre prget af benhed og skeptisk tolerance. De s angiveligt p menneskets anliggender som et billede p Guds mangfoldighed uden at forfalde til dogmatik eller universel teori (ibid.) 153 ) Iflge Lundmark har den ortodoks-religise og politiske tankekontrol aldrig vret strkere og straffen for overtrdelser aldrig strengere end efter det videnskabelige gennembrud i 1600-tallet (Lundmark,1993:150). Denne opfattelse gr imod den traditionelle historiske udlgning af denne periode som tiden, hvor den frie tanke og det frie menneske blev indfrt. Lundmark gr opmrksom p, at den gamle beskrivelse derfor har vret under ny vurdering de sidste rtier. 154 ) Isaac Newton (1642-1727), engelsk fysiker, astronom og matematiker, der bl.a. med sine prcise redegrelser for al bevgelse i universet dannede skole for de nste 300 rs fysik og astronomi, udtrykte i 1687 sin tidsopfattelse sledes: Absolut, sand og matematisk tid flyder jvnt af sig selv og ved sin egen natur uden relation til noget ydre (hrstrm,1995:56, Politikens Filosofi Leksikon,1993:311-12) 155 ) Der blev bygget mange offentlige hospitaler i Europas store byer i denne periode med henblik p lgernes udforskning af sygdomstilflde, hvor den medicinske disciplin kunne udvikle sig p basis af klinisk og patologisk forskning. Heri ligger der ogs nogle arkitektoniske overvejelser om rummets disciplinre brug, der bl.a. afspejler sig i Florence Nightingales rapport fra 1867: Suggestions for the Improvement of the Nursing Services of Hospitals 156 ) Florence Nightingale forstod at dokumentere og argumentere i en sdan grad, at Dronning Victoria gerne havde indsat hende i sin regering: I wish we had her at the War Office (Dunbar,1969:XIV) 157 ) Traditionelt blev tiden beregnet ud fra konkrete beskrivelser af en vis arbejdsindsats, om ndvendigt, da ogs p landet. Et eksempel fra 1641 viser, hvordan storbnder udregner forventet lnarbejde i "dagvrk", mens et andet fra 1660 udpensler, hvor meget man kan forvente, at en mand kan hste om dagen i forhold til afgrdens beskaffenhed, tykkelse, lngde osv. (Thompson,1967:61) 158 ) Denne mekaniske opfindelse synes sledes at varsle en helt ny tidslig mentalitet, der spores overalt og p s forskellige omrder som f.eks. sprog, kreativitet, religis forstelse, konomisk rentabilitet, videnskabs-tilgang, medicin og verdenssyn. 159 ) Trnurets klokker bruges tidligt til at markere morgen (tid at st op) og aften (tid at g til ro) for byens indbyggere, men urenes njagtighed m tillgges en bred margin. I de frste rhundreder var urene ret uprcise slagvrker uden visere. Pendulet blev frst opfundet omkring 1658 - og fjederen ca.1674. 160 ) Se Weber,1995, Foucault,1994, Thompson,1967, Landes,1983; Glamann,1998. 161 ) Fra starten findes der typisk kun eet autoriseret ur p arbejdspladsen, som typisk 146 aflses af the clock-keeper, der har til opgave at kontrollere og overvge svel ur som mennesker (Thompson,1967:81-82). Da der senere sttes ure op p offentlige steder, kan tiden siges at blive mere synlig for enhver. 162 ) Industrimanden og ingeniren F.W.Taylor (1856-1917) blev kendt for at overfre den videnskabelige tnkning til metoder, der kunne regulere arbejdsrytmerne i industrielt arbejde, hvor alle arbejdsbevgelser blev analyseret og beskrevet i tidsenheder p 0,072 sekund ud fra skaldt scientific management. Herefter kunne enhver arbejdsfunktion tilrettelgges med et ganske njagtigt tidsforbrug, inklusiv ndvendige pauser. Taylor sgte efter den bedste mde at organisere arbejdet. Han satsede p uddannelse i specialfunktioner og indfrte akkordlnsystemet for at sikre de konomiske hensyn; men mennesket skulle tilpasse sig arbejdet som en tap i maskinen; ikke omvendt (Husen,1988:50) 163) Kamp mod fattigdom og ledighed var et motiv for det 17. og 18. rhundredes moralister, bl.a. kmpede puritanerne for at gre folk mere bevidste om tiden for derved at behage Gud. Herunder ses flere interessante sammentrf mellem uret og den protestantiske tnkning. Da lommeuret kom frem, viste den strste afstning sig nord for Alperne, hvor den typiske ejer af et personligt ur var en velstende, protestantisk nordeuroper. Den ellers s asketiske og humrforladte Jean Calvin tog uret til sig som et nyttigt instrument - og som historikeren Landes ppeger m dette kronometriske aspekt med i analysen af den protestantiske mentalitets opsten i det calvinske Europa (Glamann,1998:50). Heraf ses at den puritanske Calvin overraskende nok accepterede uret (og dets eventuelle overfldige udsmykning) som et vrdifuldt instrument. Endvidere viser en opgrelse over registrerede urmagere i Europa r 1500-1700, at 87 % af dem var protestanter (Landes,1983:92) 164 ) Udviklingen har frt til at hele kloden i vor tid er blevet omspndt af et net af tider, hvilket medvirker til verdens nutidige fornemmelse af global samtidighed (Glamann, 1998:59). P det internationale plan enes en rkke lande p en meridian-konference i 1884 om at overg til den skaldte Greenwich Mean Time (GMT), der inddeler verden i tidszoner ud fra et 0-punkt i London, hvilket siden har vret den tidslige fllesnvner, frst for Vesten og siden for store dele af verden (ibid.:57-62). Herefter kan det verdensomspndende net af tid siges at omfatte bl.a. trdls telegraf, kabeltelefon, dampskibe, tog og senere fly. Nye tiltag som computer og Internet kan i hj grad siges at bidrage til en strk fornemmelse af global samtidighed dgnet rundt, idet den konkrete tid oplses af den abstrakte tid i cyberspace world wide. 165 ) Florence Nightingale betragtede enhver sygdom som en genopbyggende proces, hvor kroppen bestrber sig p at n til heling og harmoni, bde fysisk og ndeligt. Hun lagde derfor strre vgt p omsorg for det syge menneske - end p selve sygdommen. NOTER - DISKUSSIONSAFSNIT 166 ) Se f.eks. Carlzon,1987 og Normann,1992. 167 ) Gennem 1700 og 1800-tallet fik den klassiske mekanik status som overordnet videnskabsideal, hvor endda himmellegemers bevgelse kunne forudsiges: I den forbindelse kom det prcise mekaniske ur til at st som et eksempel med speciel forklaringskraft. Mennesket i sig selv blev ogs sammenlignet med et kompliceret ur (hrstrm,1995:57). En sdan deterministisk opfattelse levnede ikke megen plads til den frie vilje, nr mennesket blev betragtet som liges forudsigeligt som et urvrk. 147 Dette menneskesyn var stik imod det fremherskende kristne, og samtidig afslrede den teknologiske udvikling med fremkomsten af mange nye opfindelser da ogs at verden ikke sdan lod sig forudbestemme. Modernitetens mekaniske menneskesyn knytter sig til den industrielle ra, hvor arbejderne ofte beskrev deres trthed som flge af det forgede tempo i de begreber, der knyttede sig til de maskiner, der gik i stykker. Nr en arbejder ikke lngere kunne flge med, blev der talt om et breakdown p samme mde, som nr en maskine brd sammen (Schjdt,2002:27). 168 ) Siden 1984 har man f.eks. sondret mellem sygehusenes produktivitet efter arbejdsindsats (eller kr. og rer) pr. produceret enhed - og deres samfundsmssige effektivitet, dvs. det generelle udbytte af selve behandlingen. I modstning hertil er den medicinske effekt af behandlingen stort set blevet taget for gode varer ud fra professionens egne vurderinger (Goul Andersen,1990:331) 169 ) Citat fra sster Eva Lyngby, dansk forstanderinde fra 1924-1964, der sgte optagelse i Diakonissestiftelsen som ganske ung, efter en ndelig tilskyndelse. 170 ) Se bl.a. Zerubavel,1979. 171 ) Her henvises der til rationelle lgevidenskabeligt-inspirerede tiltag i sygeplejen, som f.eks. det Nationale Indikator Projekt, der startede i rhus Amt sidst i 1990erne - og siden er blevet gjort landsdkkende. NOTER KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 172 ) En ldre sociologisk-funderet artikel har advaret om den rollekonflikt, der ligger i at sygeplejersker bde skal leve op til forventningerne i en modererstatningsrolle og en teknikerrolle (Wrness,1982) 173) Dette fremtidsperspektiv skyldes en venlig henvisning fra Dorte Foged, Sygepleje-konsulent, Skejby Sygehus. Anmeldelsen af fremtidsforskeren Rolf Jensens bog indgik i hendes tale ved 25 rs jubilum for DSR / rhus Amtsrd d. 18.maj 2000. Ang. tegning p min egen forside til specialet: Det skal bemrkes at tegningen af den fortravlede sygeplejerske p min forside er lnt fra hftet Stikpiller, udgivet af Dansk Sygeplejerd med illustrationer af Fchsel (rstal ikke angivet) 148Inklusiv samlede slutnoter (s.125-144) Dansk resum: Tid - som forestilling i samfund og sygepleje 1.1. Indledning1.2. Baggrund og problembeskrivelse1.3. Begrebet tid som udgangspunkt for litteratursgning1.4. Afgrnsning, forml og undersgelsesomrder2 Metode 2.1. Vedrrende det teoretiske afsnit om tid og tidsopfattelser2.2 Vedr. det teoretiske afsnit om Vestens rationalitet 2.3 Vedr. det teoretiske afsnit om Vestens disciplinering2.4. Vedr. de historiske kilder i det empiriske afsnit Frste del teoretisk afsnit3. Det teoretiske afsnit om tid og tidsopfattelser 3.1 Tiden i sproget3.2 Forskellige generelle fortolkninger af tid3.3 Liner tid / kronologisk tid 3.4. Cyklisk tid / cirkulr tid / rytmisk tid 3.5. Tid som en relationel og kvalitativ strrelse3.6. Tidslige begreber i Biblen 3.7. Tid som en absolut og kvantitativ strrelse3.7.1. Tid som tal3.8. Opgave-orienteret tid kontra arbejds-tid3.9. Skematisk oversigt over tidsangivelser som analyseramme 4. Teoretisk afsnit om Vestens rationalitet og disciplinering 4.1. Vestens rationalitet set ud fra Max Weber4.2. Vestens disciplinering set ud fra Michel Foucault4.3. Skematisk oversigt over udvalgte begreber som analyserammeAnden del empirisk afsnit5. Analytisk diskussion af Oldtidens samfund og omsorgs-tilbud 5.1. Tid - kontra arbejde og opgaver 5.2. Tid - kontra tro og rationalitet 5.3. Tid - kontra mling og disciplinering 5.4. Sammenfatning af Oldtiden 6. Analytisk diskussion af Middelaldersamfund og omsorgs- tilbud6.1. Tid - kontra arbejde og opgaver6.2. Tid - kontra tro og rationalitet6.3. Tid - kontra mling og disciplinering6.4. Sammenfatning af Middelalderen 7. Analytisk diskussion af Nyere Tids samfund og sygepleje7.1. Tid - kontra arbejde og opgaver 7.2. Tid - kontra tro og rationalitet7.3. Tid - kontra mling og disciplinering 7.4. Sammenfatning af Nyere Tid 8. Diskussion af opgavens resultater frt op til nutiden8.1 Tid - kontra arbejde og opgaver 8.2. Tid - kontra tro og rationalitet8.3. Tid - kontra mling og disciplinering 9. Konklusion 10. Perspektivering LITTERATURLISTE (svarende til aflevering februar 2004)Kirsten stergaard Nielsen.pdfInklusiv samlede slutnoter (s.125-144) Dansk resum: Tid - som forestilling i samfund og sygepleje 1.1. Indledning1.2. Baggrund og problembeskrivelse1.3. Begrebet tid som udgangspunkt for litteratursgning1.4. Afgrnsning, forml og undersgelsesomrder2 Metode 2.1. Vedrrende det teoretiske afsnit om tid og tidsopfattelser2.2 Vedr. det teoretiske afsnit om Vestens rationalitet 2.3 Vedr. det teoretiske afsnit om Vestens disciplinering2.4. Vedr. de historiske kilder i det empiriske afsnit Frste del teoretisk afsnit3. Det teoretiske afsnit om tid og tidsopfattelser 3.1 Tiden i sproget3.2 Forskellige generelle fortolkninger af tid3.3 Liner tid / kronologisk tid 3.4. Cyklisk tid / cirkulr tid / rytmisk tid 3.5. Tid som en relationel og kvalitativ strrelse3.6. Tidslige begreber i Biblen 3.7. Tid som en absolut og kvantitativ strrelse3.7.1. Tid som tal 3.8. Opgave-orienteret tid kontra arbejds-tid3.9. Skematisk oversigt over tidsangivelser som analyseramme 4. Teoretisk afsnit om Vestens rationalitet og disciplinering 4.1. Vestens rationalitet set ud fra Max Weber4.2. Vestens disciplinering set ud fra Michel Foucault4.3. Skematisk oversigt over udvalgte begreber som analyserammeAnden del empirisk afsnit5. Analytisk diskussion af Oldtidens samfund og omsorgs-tilbud 5.1. Tid - kontra arbejde og opgaver 5.2. Tid - kontra tro og rationalitet 5.3. Tid - kontra mling og disciplinering 5.4. Sammenfatning af Oldtiden 6. Analytisk diskussion af Middelaldersamfund og omsorgs- tilbud6.1. Tid - kontra arbejde og opgaver6.2. Tid - kontra tro og rationalitet6.3. Tid - kontra mling og disciplinering6.4. Sammenfatning af Middelalderen 7. Analytisk diskussion af Nyere Tids samfund og sygepleje7.1. Tid - kontra arbejde og opgaver 7.2. Tid - kontra tro og rationalitet7.3. Tid - kontra mling og disciplinering 7.4. Sammenfatning af Nyere Tid 8. Diskussion af opgavens resultater frt op til nutiden8.1 Tid - kontra arbejde og opgaver 8.2. Tid - kontra tro og rationalitet8.3. Tid - kontra mling og disciplinering 9. Konklusion 10. Perspektivering LITTERATURLISTE (svarende til aflevering februar 2004)