1

Tusarfik Juni 2012

Først og fremmest tak for alle de pæne ord, vi har fået med på vejen for det første nyhedsbrev. Det er dej-

ligt at vores arbejde anerkendes, og en stor del af æren ligger hos den tværdepartementale kommunika$-

onsgruppe, som i høj grad står for indholdet $l nyhedsbrevet. Tak $l jer.

194 af jer har stemt om nyhedsbrevets nye navn, og som den kvikke læser nok har bemærket, er vinderen

blevet Tusarfik. Forslaget er indsendt af Susanne Corydon Harritsø fra Styrelsen for Forebyggelse og Sund-

hed. Tillykke, vi kvi)erer med en æske chokolade. På andenpladsen ligger Takulaa, som er indsendt af

Klaus Frederiksen fra APNN. Forslaget Naalaarfik ligger på tredjepladsen, og er indsendt af Kuupik Kleist,

og Bjørnebrølet, som er indsendt af Kathrine Ødegaard fra APNN, ligger på 1erdepladsen.

Maj og juni er måneder, som for en stor del af Centraladministra$onen er præget af EU-kommisionens

besøg, hvilket du kan læse mere om på næste side. Du kan også læse om blandt andet sundhedsvæsenets

arbejde med folkesundhed, du kan møde Selvstyrets nye Børnetalsmand, læse om departementschefs-

gruppens arbejde med mission og vision, se billeder fra de nye kontorer i tårnet og meget mere.

Husk at du al$d kan kontakte kommunika$onsgruppen eller Tusagassiivik, hvis du har ideer $l historier,

som Tusarfik bør tage op. Du finder listen over kommunika$onsgruppens medlemmer på den sidste side.

God læselyst

2

Af Sofia Geisler, NSN

27 EU-ambassadørerne, og deres embedsmænd, i alt 95 repræsentanter fra EU var på besøg i Nuuk

og Ilulissat i dagene 24.-27. maj 2012. EU-ambassadørerne er medlemslandenes øverste faste re-

præsentanter i EU.

EU-ambassadørerne besøger hvert halve år det land, som har EU-formandskabet. Det sidste halve

års $d har Danmark ha5 formandskabet.

I Nuuk besøgte de mange gæster Na$onalmuseet, Inatsisartut og Katuaq. De blev orienteret om

Grønlands olie og mineraler og hørte om klimaforskning. De så den fransk-grønlandske film "Inuk",

som har vundet adskillige interna$onale filmpriser. I Ilulissat kom de $l bygden Ilimanaq, og her blev

orienteret om fiskeri og Ilulissat Is1ord. Ilulissat Is1ord er fredet og optaget på UNESCOs Verdens-

arvsliste.

I forbindelse med besøget udtalte Formanden for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist:

”EU ambassadørernes besøg er en kærkommen mulighed for Grønland $l at få skabt forståelse for

vore synspunkter og ønsker. Det er vig$gt, at vi ikke blot har et godt forhold $l EU Kommissionen,

men også $l EU medlemsstaterne, da de naturligvis også skal inddrages i vore EU-a5alers godken-

delsesproces. Ambassadørernes $lstedeværelse gav os ydermere mulighed for at fortælle om grøn-

landske-ark$ske forhold og poten$aler. Og $l sidst slå $l lyd for større bevidsthed og lobby for stør-

re udny)else af samarbejdsmulighederne med de Oversøiske Lande og Territorier, OLT’erne. Grøn-

land er som bekendt formand for OLT’ernes organisa$on OCTA.”

Børn og julemanden bød velkommen i Ilulissat

3

Af Janne Stenstrop, NSN

Børnetalsmand Aaja Chemnitz Larsen glæder sig

over den indflydelse .l at gøre .ngene bedre,

som hendes nye .tel giver hende.

Der er ingen tvivl om, at opre)elsen af s$llingen

som børnetalsmand får indflydelse på samfunds-

udviklingen. S$llingen er nyopre)et, og den skal

være omdrejningspunkt i arbejdet med at frem-

me børns interesser i Grønland. Det er visionen,

at BørnereAghedsins$tu$onen skal være en

samlende, koordinerende funk$on for al viden

om børn og unge, og at ins$tu$onen på den

baggrund skal påpege behovet for nye $ltag,

som kan fremme børnenes sag. Alt sammen fo-

regående i børnehøjde, hvor samtaler med børn

og unge prioriteres af Børnetalsmanden, og de

inviteres $l at give deres besyv med.

Netop indflydelse er et af kodeordene for nyan-

sa)e Aaja. Det er ikke magten hun går e5er,

men det er vig$gt for hende at forbedre $nge-

nes $lstand, og derfor har hun takket ja $l s$llin-

gen som Børnetalsmand. Tusarfik besøgte Aaja

på Hans Egedes vej 3, hvor hun foreløbigt har sit

kontor, og her fortalte hun blandt andet om,

hvilke resultater hun håber at nå, i de tre år hen-

des ansæ)else foreløbig løber.

Aaja ser behov for at højne og ensarte kvaliteten

i dagins$tu$on og folkeskole, da de $dlige år

danner grundlaget for hvor godt børn klarer sig

siden hen. Sam$dig ser hun behov for at flere

elever gennemfører en grunduddannelse.

I dag er det alt for svært for børn og unge at få

deres sag behandlet i kommunerne og det har

Aaja tænkt sig at lave om på. Sagsbehandlerne

har for store arbejdsbyrder, og dermed ikke nok

$d $l den enkelte sag – og det enkelte barn. Fak-

$sk har de grønlandske sagsbehandlere op imod

75-100 sager ad gangen, hvorimod det i andre

lande anbefales at en sagsbehandler har 35-40

sager. Aaja er allerede i gang med at arbejde for,

at der bliver fastlagt nogle vejledende sagstal, så

man har et målbart redskab og kan bruge de)e

$l at påvirke det poli$ske niveau, så der sikres

en hur$gere og mere forebyggende indsats ved

først henvendelse fra f.eks. borgere, skolerne

for de børn og unge som har behov for en ind-

sats.

Fortsæ0es på næste side

Grønlands første Børnetalsmand

4

Grønlands første Børnetalsmand, fortsat

Hun pointerer, at hun som børnetalsmand er

uaFængig. Hun skal samarbejde med forskellige

instanser, men hendes loyalitet ligger 100% hos

børnene, og det er dem hun repræsenterer. Så

når hun for eksempel arbejder for at få skabt

vejledende sagstal, så er det med fokus på bør-

nenes interesser.

Aajas baggrund

Hun er ikke bare trådt ind fra gaden og har sat

sig i den stol, der er så stor poli$sk fokus på.

Hun har et imponerende CV, hvor det fremgår

at hun har arbejdet med oprindelige folkeslags

reAgheder i FN i New York, hun har været afde-

lingschef for socialafdelingen og for socialrådgi-

vere, der arbejdede med børns vilkår i det $dli-

gere Nuup Kommunea, samt været direktør for

Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Ser-

mersooq. Men ifølge Aaja selv, er det ikke kun

hendes faglige baggrund, der har skaffet hende

jobbet som børnetalsmand. Hun mener at hen-

des fremtoning, troværdighed og diploma$ske

evner har spillet en vig$g rolle, og når man sid-

der overfor Aaja, er man ikke i tvivl om at hun

har ret. Børn kan uden tvivl være trygge ved at

komme $l hende.

Vi siger velkommen .l Aaja og ønsker hende god

vind i arbejdet med børns vilkår.

Af Andreas Salmony, NSN

Den 8. maj 2012 a5oldt Lovafdelingen et infor-

ma.onsmøde, hvor procedurer og .dsfrister for

aflevering af punkter .l den kommende E7erårs-

samling blev gennemgået. Der blev endvidere

præsenteret en ny vejledning om emnet. Invita.-

onen .l mødet var blevet udsendt den 25. april

2012 .l samtlige departementers hovedmail, og

ud fra antallet af fremmødte kan det med glæde

konstateres, at de fleste departementers spam-

filtrer ikke opfanger mails fra Lovafdelingen.

Der vil på et senere $dspunkt blive indkaldt $l et

nyt informa$onsmøde, hvor de forskellige pro-

cedurer før og under en samling vil blive gen-

nemgået.

Det er inten$onen, at det skal være fast praksis,

at der i god $d forud for kommende samlinger

aFoldes lignende informa$onsmøder, hvor afle-

veringsfrister m.v. gennemgås. Formålet er at

give de enkelte departementer mulighed for i

god $d at planlægge forberedelsen af punkter

(herunder forslag $l inatsisartutlove) $l en sam-

ling, samt at aNlare eventuelle tvivlsspørgsmål.

Det er Lovafdelingen håb, at ini$a$vet bliver vel

modtaget.

Lovafdelingen står naturligvis $l rådighed, så-

fremt der må)e være spørgsmål - både $l oven-

stående men også $l øvrige spørgsmål af juridisk

karakter.

Informa$onsmøde om den

kommende e)erårssamling

5

Formandens Departement $l DHL stafet

Af Chris$an W. Wennecke

Igen i år deltager Formandens Departement .l DHL stafet med

holdet: ”Kuupiks drenge og piger”.

I Formandens Departement har vi vedtaget en sundhedspoli$k,

og stø)er op om at de ansa)e fører en sund livss$l. Vi er også

glade for at vise omverden, at vi har en ansvarlig og god ar-

bejdsplads.

I år forsyner vi deltagerne med løbetøj, så vi på den måde frem-

viser vores professionelle $lgang. Vi har erfaret at andre depar-

tementer har fået samme idé, hvilket vi synes er rig$g godt.

Vi vil gøre vores for at give de andre hold kamp $l stregen, og

sam$digt $lbyde en ’high five’ – uanset hvem der kommer først

i mål!

Sommer$d er rejse$d

- men husk nu rejseforsikringen!

Af Ea Cecilie Aidt, PN

Sygdom er sikkert ikke det første, du tænker på,

når du pakker kufferten. Men det er vig.gt, at

du er opmærksom på dine muligheder

for sygehjælp i udlandet, hvis uheldet skulle være

ude.

Sundhedsvæsenet anbefaler, at du al$d tegner

en rejseforsikring - også når du skal $l Dan-

mark. En rejseforsikring dækker alle udgi5er i for-

bindelse med akut sygdom, behandling, hospi-

talsophold, medicin og hjemtransport. Rejse

forsikringen dækker både offentlig og privat syge-

hjælp. Sundhedsvæsenet betaler ikke alle dine udgi5er $l behandling i udlandet - heller ikke i Dan-

mark. Får du for eksempel brug for hjemtransport på båre, skal du selv betale. Prisen for en hjemtransport

kan godt løbe op i flere hundrede tusinde kroner. Hvis du tegner en rejseforsikring, dækker den din hjem-

transport i $lfælde af akut sygdom.

Læs mere om reglerne for sygehjælp ved rejse på sundhedsportalen: www.peqqik.gl.

Alsidig ansæ0else. Kontorfuldmæg.g Jan Berthelsen i rollen som

fotomodel med gipsben.

6

Tusarfik har besøgt de nye

kontorer i Tårnet. Se her hvordan

der så ud midt i maj.

7

8

VIDSTE DU at du

altid kan finde alle

pressemeddelelser

som udsendes fra

Naalakkersuisut på

forsiden af

www.nanoq.gl?

9

Nyt om personale Af Najaaraq Demant, Camilla Brandi

Andersen og KaAe Lundgaard

Pedersen, HRU

REKRUTTERING

Siden januar, er

der forhandlet

rammeaftaler med 10

leverandører af annoncer, og

ydelseskatalog for

stillingsopslag er udsendt til

Selvstyrets

centraladministration og

underliggende enheder.

Der er slået 97 stillinger

op fra Selvstyrets

centraladministration og

underliggende enheder.

Heraf 33 med bolig i Nuuk,

27 med bolig uden for Nuuk,

og 37 uden bolig.

KOMPETENC

EUDVIKLING

Der er bleve

t udbudt 18

kurser siden

januar. Der

er afholdt

et assertion

sforløb

I Skattestyre

lsen. Sideløb

ende afholde

s introduktio

nskurser fo

r nyansatte i

Nuuk hver t

redje måned

, og der er l

øbende mul

ighed for a

t tilmelde n

ye

medarbejder

e til introdu

ktionskursu

s i Danmark

, som afhol

des hver må

ned.

Du kan alti

d finde kurs

erne i kursu

soversigten

på Nanuara

q. Har du

spørgsmål ti

l kurser og

kompetenceu

dvikling, ka

n du kontak

te HR-konsu

lent

Kia Hoffgaa

rd, eller HR

-assistent Na

ja Steenhol

dt på kursu

s@nanoq.gl.

PERSONALEPOLITIK

HRU er sekretariat for sikkerhedsudvalget og samarbejdsudvalget,

som laver personalepolitikkerne. Siden januar er der blandt andet

blevet arbejdet på en stresspolitik og en sygepolitik. I udarbejdelsen

er LSU og HSU blevet inddraget gennem workshops og oplæg.

For spørgsmål til dette, kontakt HR-konsulent Kattie Lundgaard

Pedersen på hru@nanoq.gl.

10

Af Najaaraq Demant, Camilla Brandi Andersen og KaAe Lundgaard

Pedersen, HRU

Forarbejdet $l de)e års Trivselsundersøgelse/APV

er gået i gang. Ledere kan derfor i den kommende $d

forvente at modtage en mail fra HRU, hvor de bedes

bekræ5e og evt. $lføje deres ansa)e.

Hvad er formålet med trivselsundersøgelser?

Trivselsundersøgelsen er en metode, der anvendes $l at ind-

samle data om trivsel, arbejdsglæde og arbejdsmiljø.

Trivselsundersøgelsen er derfor udelukkende en temperaturmå-

ling af niveauet for trivsel, arbejdsglæde, arbejdsmiljø m.m. i Selv-

styrets centraladministra$on. Undersøgelsen kortlægger nogle resultater,

som er et arbejdsredskab $l at forbedre trivslen. Der skal handlinger $l at forbedre trivslen – den skaber

ikke sig selv. Det anbefales derfor, at resultaterne skal bruges $l en dialog i de enkelte enheder, hvor enhe-

dens resultater skal sammenholdes med de ansa)es opfa)else af, hvor problemerne ligger og hvorledes

disse løses. På baggrund af de)e igangsæ)es handlinger

Tidsplan for Trivselsundersøgelsen/APV’en 2012

- Spørgeskema $l Trivselsundersøgelse/APV 2012 blev udsendt $l DC9, HSU og Sikkerhedsgrupper d. 18.

april

- Fokusgruppemøde med mellemledere d. 25. april vedr. spørgeskemaet $l Trivselsundersøgelsen/APV

2012

- Indsamling af medarbejderdata i centraladministra$onen starter i maj og

kører frem $l start august

- Informa$onsmøde vedr. Trivselsundersøgelse/APV 2012 aFoldes

i uge 32

- Spørgeskemaundersøgelsen kører i perioden 27. august - 12.

september 2012

- Ennova kommer $l Nuuk i uge 43

Kommunika$ons- og $dsplan for $den e5er uge 43 følger.

Alle opfordres $l at deltage i undersøgelsen, således resultaterne

afspejler en repræsenta$v og valid måling af trivsel, arbejdsglæde og

arbejdsmiljø i Selvstyrets centraladministra$on.

Der vil desuden, igen i år, ops$lles en konkurrence i forbindelse med

Trivselsundersøgelsen – så I kan godt begynde at glæde jer.

BRANDING

Projekt branding og billeddatabase er iværksat. Der er

lavet en imageanalyse i Grønland, og de første

brandingannoncer for job i Selvstyret er vist i Sermitsiaq/

AG og på KNR. De vil derudover blive bragt i busser,

biografer og på plakater og postkort. Til billeddatabasen

er fire departementer indtil videre blevet fotograferet, og

vi forsøger at få aftaler i stand med de sidste fem så

hurtigt som muligt.

VIDSTE DU at

lønkontoret i

ASA laver løn

for ca. 11.400

personer?

Trivselsundersøgelsen/APV 2012

11

Sagsområde Ansvar

Videreformidling af personaleboligrekvisi$o-

ner $l INI A/S

Forkontoret Service, ASA

Sagsbehandling af diverse henvendelser og

forespørgsler fra Selvstyret, underliggende

enheder og ne)ostyrede virksomheder om

vakantbolig og anden midler$dig indkvarte-

ring

Personaleafdelingen:

HRU

Personalekontoret

Overenskomstkontoret

Konkret administra$on af vakantboligerne,

herunder modtagelse af boligrekvisi$oner,

fordeling af vakantboliger, udlevering af nøg-

ler, indflytning, vedligeholdelse, med videre.

INI A/S

Afdelingen for midler$dig bolig

Sagsbehandling af spørgsmål og henvendelser

om den ansa)es ret $l bolig i forbindelse med

ansæ)elseskontrakt o.l.

HRU

Personalekontoret

Overenskomstkontoret

Fordeling af de permanente personaleboliger

Klargøring

Indflytning

Vedligeholdelse

Huslejeopkrævning

Fraflytning

INI A/S

Afdelingen for permanente personaleboliger

Administra$on af ansæ)elsesstoppet

Afgørelse af ansøgninger om s$llingsopslag

med personalebolig, i forbindelse med det

delvise ansæ)elsesstop

Visita$onsudvalget:

Peter Schultz

Lise Lennert-Olsen

Jan H. Lynge-Petersen

Sekretariat for Visita$onsudvalget HRU

Henvend dig $l

s$llinger@nanoq.gl

s$llinger@nanoq.gl

asa@nanoq.gl

bolig@nanoq.gl

midbolig@ini.gl

bolig@nanoq.gl

nuuk@ini.gl

Lovgivning på personaleboligområdet, inklusiv

boligselskabet Illuut A/S

Spørgsmål $l reAgheder i lejeforordningerne

og fortolkning af disse

Departementet for boliger, infrastruktur og trafik IAAN@nanoq.gl

Vakantbolig og anden midler$dig indkvartering

Permanent personalebolig

Vakant – og midler$dig bolig

Af Najaaraq Demant, Camilla Brandi Andersen og KaAe Lundgaard

Pedersen, HRU

Der er siden sidste år indgået en samarbejdsa5ale mel-

lem ASA og Departementet for boliger, infrastruktur og

trafik, omkring personaleboliger.

Hvem gør hvad på personaleboligområdet?

12

Af Najaaraq Demant, Camilla Brandi Andersen

og KaAe Lundgaard Pedersen, HRU

Der er, pr. 1. april 2012, opre0et en Personale-

rådgiver-funk.on for ansa0e i Selvstyrets cen-

traladministra.on.

Personalerådgiveren er et pilotprojekt der kører

i forbindelse med det arbejdsmiljøfremmende

arbejde i Grønlands Selvstyre. Projektet vil blive

evalueret ved udgangen af året, hvor Peter

Schultz vil træffe en beslutning om ordningen

skal fortsæ)e.

Ka;e Lundgaard Pedersen er udpeget som per-

sonalerådgiver og kan kontaktes alle hverdage

på telefon 345854 eller på mail kaln@nanoq.gl.

Personalerådgiveren får supervision af HR-

chefen og referer ud af ASA direkte $l Peter

Schultz.

Hvornår kan du henvende sig $l personaleråd-

giveren?

Du kan henvende dig $l personalerådgiveren,

hvis du oplever situa$oner, hvor du har brug for

stø)e, råd og vejledning udenfor dit nære ar-

bejdsmiljø. Det kan være situa$oner, hvor du

ikke føler dig tryg på din arbejdsplads. Det kan

være situa$oner, hvor du har henvendt dig $l

din nærmeste leder eller $llidsrepræsentant og

ikke føler, at du er blevet hørt, eller det kan væ-

re, at der ikke er nogen $llidsrepræsentant i dit

nære arbejdsmiljø.

Personalerådgiveren er en mulighed, eller en

sidste udvej, hvis du føler dig fastklemt i forhold

$l forskellige arbejdsmæssige forhold.

Forholdene og spørgsmålene kan have forskelli-

ge karakter og omhandle forskellige områder,

eksempelvis:

En personalerådgiver i Selvstyrets centraladministra$on - Arbejdsmæssige forhold f.eks. i forhold $l per

sonalepoli$kker, mobning, samarbejdsproble-

mer, konflikter, sexchikane, stress m.m.

- Personlige forhold f.eks. i forhold $l sygdom,

fravær, alkohol, misbrug, stress m.m.

- Du kan henvende dig $l personalerådgiveren i

fortrolighed, da hun er underlagt tavshedspligt.

- Henvendelse $l personalerådgiveren, hvordan?

- Henvendelse $l personalerådgiveren kan ske på

telefon 345854 eller på mail kaln@nanoq.gl.

Ved en henvendelse på mail skal du give mailen

$tlen ”personalerådgiver”, og mailen besvares

indenfor 1 uge.

Personalerådgiveren vurderer objek$vt din pro-

blems$lling eller dit spørgsmål. Here5er klarlæg-

ges det, hvorledes du bedst muligt kan hjælpes.

Personalerådgiveren yder udelukkende stø)e,

råd og vejledning og kan derfor ikke handle på

dine vegne. Personalerådgiveren ly)er og vejle-

der dig i de muligheder der findes, for at løse din

problems$lling. Det er derfor dig selv, der skal

tage ini$a$v $l at kontakte de relevante parter

for at løse problems$llingen. Personalerådgive-

ren kan, hvis du ønsker det, deltage i kontakten

$l de relevante parter – udelukkende for at

stø)e dig. Uanset henvendelsens karakter, vil

personalerådgiveren al$d stå $l rådighed for at

hjælpe dig.

Hvilke opgaver varetager personalerådgiveren?

Personalerådgiveren yder stø)e, råd og vejled-

ning i forhold $l de problems$llinger medarbej-

deren oplever på arbejdspladsen.

Personalerådgiveren er ikke involveret i persona-

lesager af arbejdsretlig karakter, samt andre juri-

13

Jobmesse

Vi er derudover allerede nu i gang med planlægningen af den

grønlandske jobmesse i Danmark. Efter politisk ønske gøres der hvert

år en ekstra rekrutteringsindsats, rettet mod de grønlandske studerende

i Danmark, dog også åbent for andre jobsøgere. Alle grønlandske

studerende inviteres gennem de grønlandske huse og Avalek, og får

transport til messen, forplejning, samt ikke mindst mulighed for at

deltage i en konkurrence, hvor de deltagende virksomheder udlodder

gaver. Særligt attraktiv er hovedpræmien fra Air Greenland – en rejse

DK-GRL tur/retur. På messen er der mellem 15 og 20 stande.

diske og overenskomstmæssige a5aler.

Personalerådgiveren står al$d $l rådighed for

medarbejderen og er udelukkende et $lbud og

en mulighed for medarbejderen.

Personalerådgiveren kan ikke sides$lles med

$llidsmandssystemet.

Sni[laden mellem personalerådgiveren og $l-

lidsrepræsentanterne

For ikke at skabe anledning $l misforståelser,

er det nødvendigt at belyse sni[laden mellem

personalerådgiveren og $llidsrepræsentanten.

For at belyse de)e beskrives det i det følgende

hvilke arbejdsopgaver $llidsrepræsentanten

varetager.

Tillidsrepræsentanten er organisa$onens re-

præsentant på arbejdspladsen og medarbejder-

nes repræsentant i forhold $l ledelsen. Med

organisa$on menes der den faglige organisa$-

on, og repræsentanten for den pågældende or-

ganisa$on har derfor en pligt $l at handle i

overensstemmelse med pågældende overens-

komster og a5aler.

Tillidsrepræsentanten har en særlig pligt $l at

handle i overensstemmelse med gældende a5a-

ler og overenskomster og $l at fremme gode og

rolige arbejdsforhold og generelt varetage med-

lemmernes interesser.

Tillidsrepræsentanten skal, som medarbejder-

nes repræsentant, formidle samarbejdet mel-

lem ledelsen og personalet.

Det er $llidsrepræsentantens opgave at tale

med og orientere de ansa)e, herunder skabe

kontakt og koordinering med andre $llidsrepræ-

sentanter på arbejdspladsen.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål $l personalerådgiveren – om

personalerådgiveren, arbejdsgangen eller andet

– er du al$d velkommen $l at ringe på telefon

345854 eller sende en mail $l kaln@nanoq.gl.

14

Du kan stadig nå det! Af Najaaraq Demant, Camilla Brandi Andersen og KaCe Lundgaard

Pedersen, HRU

Der er stadig mulighed for at nominere en af dine kollegaer $l Kol-

legaens Dag den 9. juni. Kollegaens Dag er den dag, hvor der er

fokus på kollegaskabet, den posi$ve kommunika$on og det fælles

ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø. Derfor kårer HRU den 9.

juni igen årets kollega. Sidste år blev det Kirs$ne Josefsen, som løb

med $tlen, på grund af hendes store sociale drivkra5 under opbyg-

ningen af ska)estyrelsens regnskabsafdeling i Maniitsoq.

Sådan kan du fejre Kollegaens Dag:

• Lyt dobbelt så meget, som du taler

• Hjælp en kollega som har travlt

• Overrask dine kollegaer med kage eller

frugt

• Smil $l alle du møder på gangen

• Sig ja – i stedet for automa$sk at skyde

nye ideer ned

• Anerkend din kollega, både når hun gør

noget godt, og for den hun er

• Tag en snak om, hvad der vil gøre jeres

samarbejde endnu bedre

Sådan deltager du

Har du en god kollega så send en mail $l hru@nanoq.gl med nav-

net på din kollega og din begrundelse for, hvorfor han eller hun

skal kåres.

Hvis du vil vide mere

På www.kollegaensdag.dk kan du læse mere om dagen, du kan

teste hvilken type kollega du er, og finde masser af fif $l hvordan

du kan gøre dagen endnu bedre for dine kollegaer.

VIDSTE DU at Selvstyrets

tolkekontor oversætter ca.

10.000 sider om året. Det

svarer til 46,3 sider pr.

arbejdsdag?

Tolkekontoret har senest

fundet på en grønlandsk term

for: Ӄnvejskommunikation =

attaveqaqatigiinneq

ataasiinnarmik sammivilik

akineqarsinnaanngitsorlu”.

Der afholdes introkursus for

nyansatte i Nuuk, fredag den 8. juni.

Se kursusoversigten på Nanuaraq.

Tiltrædelse

Helle Hammeken-Holm er ansat i BørnereAghedsins$tu$o-

nen pr. 30. april.

Velkommen .l

Fratrædelser

Lorentz Westergaard fratrådte sin s$lling i Råstofdirektoratet pr. 30.

april.

Mia Dorph fratrådte sin s$lling i Departementet for Erhverv og Arbejds-

marked pr. 30. april.

Looqi Svane fratrådte sin s$lling i Styrelsen for råd og nævn pr. 30. april.

Susanne Iversen fratrådte sin s$lling i Departementet for Boliger, Infra-

struktur og Trafik pr. 30. april

Allan Bohnstedt fratrådte sin s$lling i Departementet for Boliger, Infra-

struktur og Trafik pr. 30. april.

15

Af Peter Schultz, NSN

Trivselsundersøgelsen 2011 har vist et behov for mere

og konkret viden om, hvor vi som centraladministra.-

onen er på vej hen de kommende år.

Den gamle mission og vision og de $lhørende handle-

planer fra 2007 var e5erhånden gået i glemmebogen

og havde sam$digt et behov for et grundigt e5ersyn.

Derfor beslu)ede departements¬chefgruppen (DC9)

at arbejde med en fornyelse af disse. Det skete i Ilim-

marfik i dagene 7. – 9. februar 2012. I januar havde

LSU’erne mulighed for at komme med forslag $l ind-

hold m.v. Vi havde Peter Møhring fra CHQ

(www.chq.dk) som coach og proceskonsulent. Peter

Møhring arbejder også med Grønlands Sundhedsvæ-

sen.

Selve arbejdsprocessen i de tre dage, hvor vi skulle

finde frem $l den nye mission og vision, var ny for

nogle af os, men meget udby)erig. Vi er som central-

administra$on meget løsningsorienterede og elsker

at springe frem $l løsningerne med det samme, og så

at sige at springe over hvor gærdet er lavest.

Kort beskrevet var DC9-gruppen igennem disse over-

ordnede temaer, inden vi nåede formuleringen af

den nye mission og vision:

- En runde med forventninger $l de kommende dage

- Hvad kan vi lære af arbejdet med den gamle missi-

on/vision?

- Hvad er vig$gt i denne proces, og hvad er der på

spil?

Mission og vision - Hvilke udfordringer

står vi overfor?

- Gennemgang af ud-

viklingsdynamikker ved

forandring og udvikling

- Team Performance

modellen – en model for, hvordan kan man skabe com-

mitment, før man går i gang med at løse

- Arbejdede dernæst e5er modellen Conscious Develop-

ment, der består af:

- En fundamentanalyse – analyse af styrker, svag

heder, muligheder og trusler (SWOT- analyse)

- Forandringsanalyse – er der eksempler fra de

enkelte departementer i forbindelse med for

andring, der er lykkedes? Og er der et mønster,

vi kan bruge proak$vt $l at lykkes med andre

forandringer fremad?

- Værdicirklen – hvilke værdier skal fastholdes

og hvilke skal ikke med videre og hvad har vi

brug for at udvikle?

- Målet og retningen for processen – målet skal

være ambi$øst, klart og så detaljeret som mu

ligt – der skal sæ)es en retning

- Plan – på baggrund af de $dligere faser kan

der laves en konkret plan – altså ny vision og

mission med $lhørende handleplaner

16

Den nye mission er:

At bidrage .l at realisere målet om et selvbærende

samfund

Visionen er:

- Vi er én flerkulturel organisa.on, der følger et fælles

værdisæt og har fælles mål

- Vi er en effek.v og a0rak.v arbejdsplads, hvor alle

ledere og medarbejdere tager et ansvar for at bidrage

.l at nå de fælles mål

- Alle ledere udover kompetent lederskab, og bidrager

.l resultater og trivsel gennem klar kommunika.on

- Vi er mål- og resultatorienterede, og der er sammen-

hæng mellem den enkeltes indsats og udviklingsmulig-

heder

Indførelsen af selvstyret har den forudsætning, at vo-

res land på sigt skal være mere økonomisk selvbæren-

de, hvis vi skal have mulighed for at overtage de sags-

områder, som vi kan e5er loven. Blok$lskuddet er

fastlåst og overtagelse af nye sagsområder kræver

derfor, at der skabes nye indtægter. Selvbærende be-

tyder også, at flere skal have en uddannelse, så vi i

videst muligt omfang bliver i stand $l selv at varetage

og løse opgaverne i samfundet. Uddannelse betyder

højere lønninger og dermed bedre levestandard for

den enkelte og samfundet som helhed.

DC9-gruppen fandt det derfor vig$gt ved udformnin-

gen af missionen at tage udgangspunkt i den nye situa-

$on e5er selvstyrets indførelse.

HSU har ha5 indledende drø5elser om mission, vision

og værdier og vil fortsæ)e drø5elserne i den kom-

mende uge.

I forhold $l visionen er der i samarbejde med HRU og

Porteføljesekretariatet udarbejdet konkrete handle-

planer. Disse handleplaner skal udfoldes i de enkelte

departementer, såfremt de har relevans.

DC9 er enig om, at arbejdet med den nye vision og

mission skal forankres i de enkelte departementer for

at skabe ejerskab. Handleplanerne skal omsæ)es $l

konkrete handlinger i enhederne, så de bliver nærvæ-

rende. I den proces er det vig$gt, at alle chefer og le-

dere er klædt på $l opgaven. Derfor har vi beslu)et at

invitere alle chefer og ledere for at gennemgå den nye

mission og vision m.v. Det sker den 6. og 7. juni.

Den enkelte departementschef vil here5er sammen

med sin chefgruppe gennemgå mission og vision for

alle ansa)e i departementet.

I de nye handleplaner ligger der en række fælles ini$a-

$ver. Disse vil primært skulle lø5es af ASA, Tusagassii-

vik, IT-sekretariatet og Porteføljesekretariatet. Et ek-

sempel på et vig$gt fælles ini$a$v er den interne kom-

munika$onsstrategi, som Tusagassiivik arbejder med.

Strategien forventes implementeret i løbet af sidste

kvartal 2012.

DC9 vil i fællesskab hver måned gøre status på arbej-

det med udmøntningen af den nye mission og vision i

de enkelte departementer og i forhold $l de fælles

$ltag, der er beslu)et. De)e gør vi for at forpligte hin-

anden og for at sikre fremdri5en.

Jeg håber meget, at alle vil bakke op om, at der er be-

hov for at arbejde i fælles retning, og at missionen og

visionen samt de konkrete handleplaner skal under-

stø)e denne proces. Succes med de)e opnår vi kun,

hvis vi forpligter os overfor hinanden – ledere som

medarbejdere.

17

NunaGIS.gl Lancering

PROGRAM

9.00 Velkomst

9.15 Projektansvarlig for NunaGIS, Aviaja M. N.

Andersen gennemgår den nye NunaGIS-

hjemmeside.

9.30 Projektansvarlig for vores nye PBS-Portal, Teit

Groth præsenterer Plan-Byg-Spræng-Portalen un-

der NunaGIS

9.45 Dri5s- og udviklingsansvarlig hos Asiaq, Karl

Brix Zinglersen præsenterer muligheder for at få

data vist på NunaGIS

10.00 Mulighed for at prøve hjemmesiden af med

kyndig vejledning af holdet bag NunaGIS

Tilmelding kan ske $l Aviaja Andersen på e-mail

Af Aviaja Marsilie Neumann Andersen, IAAN

Vær med .l lanceringen af det digitale Grønlandskort NunaGIS, hvor nye funk.onaliteter og .ltag vil blive introduceret.

Onsdag 6. juni 2012 kl. 9-11 lanceres Grønlands nye Digitale Kortside på Jens Kreutzmannip Aqqutaa 5, 1. sal.

Kort om NunaGIS.gl

NunaGIS er Grønlands digitale atlas med mange informa$onslag, der fremviser viden om undergrunden og topografi-

en for hele landet. Du kan se kort over hele landet eller et specialkort over na$onalparken i Nordøstgrønland. Nuna-

GIS indeholder meget nøjag$ge kort og lu5fotos over landets byer og bygder, samt informa$on både over og under

jorden. Du finder geografiske oplysninger såsom fugle1elde og følsomme fugleområder, vandrende rensdyr nord for

Nuuk, jagtdistrikter, bevaringsværdige bygninger, Grønlands territoriale grænser og meget andet. Plan-Byg-Spræng

portalen er et nyt $ltag med lovgivning, rapporter og høringssvar angående byplanlægning. Hvis du har forslag $l $l-

føjelser på NunaGIS.gl, er du meget velkommen $l at kontakte projektleder Aviaja på telefon 346746 eller e-mail am-

na@nanoq.gl eller tal med hende $l arrangementet.

18

Af Ea Cecilie Aidt, PN

Den 8. og 9. maj var Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed, Agathe Fontain, vært for en konference og to samar-

bejdsmøder om folkesundheden i Grønland. De fleste departementer var repræsenteret på deltagerlisten, som talte

både poli.kere, embedsmænd og repræsentanter for den private sektor.

”Det var nogle givende dage med mange spændende indlæg og deba)er. Jeg tager især tre $ng med mig. For det

første, at indsatsen mod alkohol- og hashmisbrug må og skal prioriteres. For det andet, at der er stor vilje $l at sam-

arbejde på tværs af sektorerne. Og endelig: at vi er nødt $l at se på, hvordan vi får omsat de poli$ske visioner for

folkesundheden $l konkrete handlingsplaner som kan gennemføres i lokalsamfundene”, siger Medlem af Naalak-

kersuisut for Sundhed, Agathe Fontain.

Alkohol – den største trussel mod folkesundheden

En konklusion var helt klar: Alkoholmisbrug er Grønlands største og mest

vidtrækkende folkesundhedsproblem. Alkoholmisbrug rammer ikke bare

misbrugeren, men hele familien - og det går især ud over børnene. Alko-

hol indgår meget o5e i sager om selvmord, seksuelt misbrug og vold.

”Vi ved fra den seneste Befolkningsundersøgelse, at befolkningen selv

peger på alkohol som det største folkesundhedsproblem. Det samme gør

Børne- og ungestrategien og Ska)e- og Velfærdskommissionen. Poli$et,

kommunerne og sundhedsvæsenet bekræ5er samstemmende, at alkohol

er et kæmpe problem for vores samfund. Derfor vil indsatsen mod alkohol

- og hashmisbrug blive prioriteret meget højt i det kommende folkesund-

hedsprogram”, siger Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed Agathe Fon-

tain.

Hvad nu?

Grønlands allerførste folkesundhedsprogram Inuuneri)a udløber i år, og det skal e5erfølges af et nyt program, Inuu-

neri)a 2013-2018, som er under udarbejdelse i

Departementet for Sundhed.

De mange input fra konferencen og arbejds-

møderne er inddraget i arbejdet med udform-

ningen af det nye program. Inuuneri)a 2013-

2018 sendes i høring før sommerferien, og bli-

ver fremlagt $l poli$sk behandling på E5erårs-

samlingen 2012.

Du kan læse indlæggene fra Folkesundheds-

konferencen på sund-

hedsportalen:

www.peqqik.gl

Folkesundhed på programmet

Folkesundhedskonfe-

rence i Katuaqs Lille sal

den 8. maj 2012. Der

ly0es koncentreret.

”Sundhed er ikke kun et anlig-

gende for den enkelte borger og

for sundhedsvæsenet. Hvis vi vir-

kelig skal forbedre folkesundhe-

den i Grønland, er det nødven-

digt, at hele samfundet samar-

bejder om at skabe mere sund-

hed.”

Medlem af Naalakkersuisut for

Sundhed, Agathe Fontain.

19

1. juni Afdelingsleder Johanne

Egede, 50 År

Kateket Sofiánguaq Frede-

riksen, 50 år

Kateket Salomon Stephen-

sen, 70 år

Hendrik Nielsen, 70 år

CheNonsulent Ferdinand

Vi)us Hammeken, 35 års

jubilæum

IT-medarbejder Gert Søn-

dergaard, 25 års jubilæum

2. juni Hans Helstrøm, 70

år

3. juni Underviser Ilone

Brit Dolmer, 65

år

4. juni Lærer Nuuni Lyn-

ge, 30 år

Jørgen Inu-

usugtoq, 65 år

5. juni Grundlovsdag

Afdelingsleder

Brian Fencker, 40

år

Adjunkt Ivalo Ro-

sing Olsen, 40 år

6. juni Souschef

Anne)e

Dyrby, 50 år

Lærer Mikkel

Kjærsgaard,

30 år

7. juni Forsker Ole

Rørdam Ge-

ertz-Hansen,

55 år

8. juni Betjent Ole Ludvig Cort-

zen, 60 år

9. juni Rigmor Thorup

Høegh, 60 år

10. juni Lærer Vivian

Motzfeldt, 40 år

11. juni Lærer Beate Sø-

rensen, 65 år

12. juni Frede Kilime, 50 år

13. juni Socialhjæl-

per Gertrud

Larsen, 30 år

Jens Peter

Kreutzmann,

50 år

Robin

Josvassen,

55 år

14. juni

15. juni Valdemarsdag

16. juni

17. juni

18. juni Akannguaq Len-

nert, 30 år

Medhjælper Jens

Johansen, 50 år

Konsulent Martha

Abelsen, 55 år

Lærer Jakob N.

Storch, 60 år

19. juni

20. juni Afdelingsle-

der Else

Møller, 25

års jubilæum

21. juni Na.onaldag Jagtbetjent

Per Hansen,

65 år

22. juni

23. juni Berthel Sikivat, 40

år

24. juni Psykolog Jakob

Ek Haxholdt, 50

år

Forstander Else

Marie Olsen, 55

år

Kunuunnguaq

Fleischer, 65 år

25. juni Lærer Daaniale-

eraq Møller, 50 år

26. juni

27. juni

28. juni

29. juni Jonas Johnsen, 30 år

30. juni Kontorfuldmæg$g

Dorthea Klem-

mensen, 30 år

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mærkedage

20

for at orientere selskaberne om deres rolle i de for-

ventede større analyser der er sat i gang, herunder

2025 planen samt principperne i Gælds- og Investe-

ringsstrategien

Ellers byder juni måned på flere forskellige $ng. FIH

erhvervsbank A/S kommer på besøg den 12. juni og

giver et indblik i deres udfordringer, og hvordan de

oplever deres engagementer i flere af de selvstyre-

ejede ak$eselskaber. FIH har, som nogen har be-

mærket, været i økonomisk uføre, hvilket kunnet

have medført alvorlige konsekvenser for det grøn-

landske erhvervsliv, grundet FIH’s store låneporte-

følje rundt i Grønland. Heldigvis er selskabet oven-

på, e5er at Finansiel Stabilitet (Statens oprydnings-

selskab) har overtaget den usunde del af banken og

dermed er risikoen overstået midler$digt.

Den 22. juni kommer Københavns Fondsbørs

Nasdaq OMX på besøg, og fremlægger deres nyeste

teknologi indenfor Ipads, børsmeddelser og besty-

relsesmøder. En teknologi som Bestyrelsessekretari-

atet måske vil overveje at anbefale i den kommende

redegørelse om god selskabsledelse i Grønland. Re-

degøres forventes at ligge klar i oktober måned 2012

og vil dere5er blive implementeret i selskaberne.

Af Rasmus Pedersen, Bestyrelsessekretariatet

Bestyrelsessekretariatet ser frem .l at kunne pu-

ste lidt ud oven på et særdeles travlt forår. Tradi-

.onen tro har selskabernes ordinære generalfor-

samlinger været genstand for en del opmærksom-

hed, og især arbejdet hvor både bestyrelser, øko-

nomiske resultater samt forventninger har skullet

afstemmes.

Forårssamlingen har budt på mange spændende

deba)er i salen. For Bestyrelsessekretariatets

vedkommende har både punkt 42 om opre)else

af et nyt oliespildsberedskabsselskab samt punkt

76 omkring muligheden for salg af indhandlings-

anlæg været interessant at være med $l. Endelig

har redegørelsen om Nunaoil A/S været omdelt $l

Inatsisartut. Naalakkersuisut giver i redegørelsen

nogle klare re)esnore $l selskabets bestyrelse

om, hvordan udviklingen ind$l videre skal køre, så

Grønland sikres, at Nunaoil A/S bidrager med det

størst mulige udby)e for landets poten$elle olie-

og gasforekomster.

Den 4. juni aFoldes der et Gå-hjem-møde med-

samtlige bestyrelser og direk$oner for dels at

runde generalforsamlings sæsonen af, men også

Travlt forår i Bestyrelsessekretariatet

- generalforsamlinger og større rapporter $l forårssamlingen

Kontakt kommunika$onsgruppen hvis de er emner,

som du har lyst $l at læse om i Tusarfik.

Paninnguaq Clasen, IAAN

Karen A. Motzfeldt, AN

Niels Lyberth, APNN

Mar$n Chris$ansen, ISN

Ea Cecilie Aidt, PN

Peter Hardenberg Davidsen, IIN

Melissa Geisler og Ulrik Josefsen, NNPAN

Ole Birch, Tolkekontoret

Bjarke Thomsen, Bygning og Service

Najaaraq Demant, Camilla Brandi, Andersen

og KaAe Lundgaard Pedersen, HRU

Janne Stenstrop, NSN

Ris og ros og andre input er al$d

velkomne på info@nanoq.gl.