Tusarfik August 2012

Det er sommer, solen skinner (i hvert fald nogle dage) og Selvstyret ligger øde på grund af ferie og flytning. Det kan

mærkes på kontorene, hvor der mange steder er tyndt bemandet, og det kan mærkes på Tusarfik, som er væsentligt

tyndere, end den plejer at være. De sædvanlige skribenter holder ferie, og e'ersom der ikke sker så meget rundt om-

kring i departementer og afdelinger her i ferieperioden, så er der heller ikke så meget at bere)e om.

Dog har et par ihærdige og velvillige kolleger sørget for, at I ikke bliver helt snydt. Når heden bliver for meget, og tan-

kerne hellere vil flyve ud og sæ)e sig på en azurblå isskosse i -orden og spejde e'er blåst fra hvalerne, kan du for et

øjeblik lægge rapporter, borgerhenvendeler, §37-spørgsmål, eller hvad du nu sidder med, fra dig, og i stedet læse om

at det nu er muligt at få grønlandskundervisning gennem HRU. Du kan også læse om HRU’s Kick Off kampagne i for-

bindelse med årets trivselsundersøgelse, eller du kan læse om det gode arbejde, som Piareersarfiit udfører, om

Pisariillisaaneq-projektet eller om APNN’s flytning ;l det nye kontortårn.

Husk at vi på Tusarfik al;d gerne vil høre om, hvad I går og foretager jer. Hvis din arbejdsplads holder et spændende

arrangement, hører vi utroligt gerne fra jer, og send gerne billeder med. Det kan også være, at I har opnået resulta-

ter, som I er særligt stolte af og gerne vil dele med resten af organisa;onen, eller måske vil I bare gerne fortælle om,

hvordan hverdagen ser ud hos jer. Hvad end I har lyst ;l at dele, kan I sende en mail ;l info@nanoq.gl, og så vil vi

tage historien op i det førstkommende nummer af Tusarfik.

Fortsat god sommer ;l jer alle sammen

Af Andreas Salmony, NSN

Formandens departement har bistået Statsministeriet med udarbejdelsen af en ny vejledning ;l danske

ministerier, omkring behandlingen af sager, som vedrører Grønland.

Vejledning kan muligvis også være ;l ny)e for centraladministra;onen i Naalakkersuisut, hvorfor den vil

blive offentliggjort på ne)et, når oversæ)else har fundet sted. Den danske version af vejledning kan på

nuværende ;dspunkt findes på h)ps://www.retsinforma;on.dk/Forms/R0710.aspx?id=142582.

Lovafdelingen står naturligvis ;l rådighed, såfremt vejledningen må)e give anledning ;l spørgsmål, og ved

lejlighed forventer Lovafdelingen at aJolde et informa;onsmøde om vejledningen.

Ny vejledning om danske ministeriers behandling af sager vedrørende Grønland

Grønlandskundervisning

Af Naja Carina Steenholdt, HRU

I HRU er vi opmærksomme på, at der har manglet et sprog;lbud i bl.a. grønlandsk. Derfor har vi på Na-

nuaraq udbudt tre kurser i grønlandsk for begyndere og fortsæ)ere med opstart e'er sommerferien.

Her er der mulighed for både at tage et ;lstedeværelseskursus i Nuuk, eller tage kurset som -ernkursus

via interne)et.

Hvis man arbejder udenfor Nuuk, men ønsker at deltage i ;lstedeværelseskurset i Nuuk, er der mulighed

for at få dækket rejse og ophold via AMA-midler. Med disse ;lbud mener vi, at vi ;lgodeser alle ansa)e,

der må)e have et behov for grønlandskundervisning. Målet er, at vi kan ;lbyde sprogkurser ;l tre grup-

per: Begyndere, fortsæ)ere og øvede. Med de øvede menes medarbejdere, der taler grønlandsk som

modersmål, men har behov for at få styrket gramma;kken, skri'sproget m.m.. Udbuddet af sprogun-

dervisning er noget, vi i HRU arbejder på kon;nuerligt, og vi vil sam;digt gerne opfordre alle ansa)e i

Centraladministra;onen ;l at kontakte os, hvis du har ønsker eller ideer ;l sprogkurser.

Af Naja Carina Steenholdt, HRU

Som noget nyt, har vi i HRU forberedt en kick

off kampagne for vores Trivselsundersøgelse

2012, som vi glæder os rig;g meget ;l at vise

jer. Som en lille forsmag kan du se et af de

postkort vi har lavet ;l dig og dine kollegaer.

Tanken er, at du kan skrive på postkortet og

fortælle en kollega hvorfor hun/han gør dig

arbejdsglad.

Vi glæder os meget, ;l at vise jer de flo)e

postkort.

Trivselskampagne – Event

Pisariillisaaneq betyder ”...at gøre det le!ere” og det er lige

præcis det, der er projektets formål: at gøre det le!ere at

være medarbejder, leder og poli'ker på tværs af den

offentlige sektor.

Af Anders Hoffgaard, projektleder ERP

Et af værktøjerne ;l at gøre det le)ere er et fællesoffentligt

økonomistyringssystem, som bygger på fælles standarder og

processer. Sådanne systemer kaldes o'e ERP-systemer

(Enterprise Ressource Planning). Det er ikke tanken, at vi skal

have ét stort fælles system på tværs af kommuner og Selv-

styret – men det er tanken, at vi skal have de samme syste-

mer, dele data, viden og kompetencer, hvor det giver me-

ning.

Pisarillisaaneq-projektet er en del af Grønlands IKT-strategi:

”A)avigissaarneq – Gode forbindelser” og projektorganisa;-

onen består af medarbejdere fra både Selvstyret, kommu-

nerne og KANUKOKA.

I 2011 foretog ERP-projektsekretariatet en række interviews

med Selvstyrets enheder og kommunerne for at undersøge,

hvilke fælles behov, der findes. Der viste sig et markant be-

hov for ledelsesinforma;on om økonomi, ressourcer og ak;-

vitets- og produk;onstal. Desuden er behovet for styring af

økonomi, ressourcer og produk;on udtalt hos alle.

Denne forundersøgelse danner grundlag for rapporten

”Beslutningsgrundlaget for igangsæ)else af fase 1 af Pisariil-

lisaaneq-projektet”. Rapporten har været i høring hos både

Selvstyret og kommunerne, og er blevet godt

modtaget.

Forundersøgelsen viste, at der er store områ-

der hvor kommunerne og Selvstyret har de

samme problems;llinger eller problems;llin-

ger, som ligner hinanden meget. Det er derfor

meningsfuldt at arbejde videre med at disse

problems;llinger løses i fællesskab.

E'er høringsrunden har beslutningsgrundlaget

været ;l godkendelse ved i Nalaakkersuisut og

KANUKOKAS bestyrelse. Desuden har Finans-

udvalget godkendt projektet.

Fase 1

Fase 1 løber frem ;l august 2013. I den periode vil kommu-

nerne og Selvstyret arbejde tæt sammen for at udarbejde

dybdegående analyser af behov, ønsker og krav, der skal

foretages og vil give grundlaget for et fælles udbudsmateria-

le.

Sideløbende med de)e er der en række grundlæggende pro-

blems;llinger, der skal

være på plads før vi kan afgøre, hvordan et udbud skal sam-

mensæ)es. Det drejer sig blandt andet om vores na;onale

registre, juridiske forhold, enterprise architecture og en fæl-

lesoffentlig kontoplan.

Projektet er delt op i afslu)ede faser. Det betyder, at e'er

hver faseafslutning skal Selvstyret og kommunerne beslu)e

om de vil gå videre ;l næste fase. På den baggrund danner

arbejdet i fase 1 beslutningsgrundlaget for Selvstyret og

kommunerne om projektet skal fortsæ)e ;l fase 2, som dre-

jer sig om udarbejdelse af udbudsmateriale.

Status lige nu

Projektet er godt i gang. Vi arbejder med rammerne omkring

projektet idet vi forholder os ;l indvirkningen af den kom-

mende persondatalov. Endvidere arbejder vi med en analyse

af vores centrale registre og mulighederne for etablering af

en fællesoffentlig kontoplan. Sidst men ikke mindst arbejder

vi med at etablere projektet i en arkitektur, så vi fremad-

re)et har fokus på at få forretning og IT ;l at hænge sam-

men. I september starter vi op på de arbejdsopgaver der

ligger vedrørende analyse af forretningsgange indenfor øko-

nomi- og budgetstyrring.

Du kan læse meget mere om projektet på projektets hjem-

meside h)p://pisariillisaaneq.org/ eller henvende dig ;l pro-

jektsekretariatet på erp@nanoq.gl eller erp@kanukoka.gl

Du kan også ringe direkte ;l projektlederen, Anders Hoff-

gaard, på 345602 eller ahof@nanoq.gl.

Pisariillisaaneq-projektet handler om meget mere end IT

En rar følelse at gøre en forskel ”Ja, lige et øjeblik”, siger Janus Chemnitz Kleist, iført det

obligatoriske Tina Turner-lignende headset, sam'dig med

at han skriver på et fælles brev 'l landets Piareersarfiit-

centre.

Af Mar n Chris ansen

Travlheden er iøjnefaldende, når man træder ind på Janus og

hans kollegas kontor, Jacob Krogsgaard Christensen, begge

;lkny)et Piareersarfiit-enheden. Hvis det ikke er telefonen,

der ringer, så lyder der et ”bling” fra computeren om, at der

er kommet en mail fra en af landets 18 centre, som skal be-

svares.

De to travle AC-fuldmæg;ge indtager en blækspru)efunk;-

on i forhold ;l Piareersarfiit. De er bindeleddet mellem Selv-

styret og centrene, hvor emner som økonomistyring og sta;-

s;k (over elevtal og eksamenskarakterer) udgør en stor del

af deres arbejds;d. Derudover besvarer de en lang række

prak;ske spørgsmål fra centerlederne – lige fra hvilke papir-

typer der skal anvendes ;l en eksamen, ;l spørgsmål om

indlevering af relevante tal ;l den fælles database.

Og sidst – men ikke mindst: Hvert år arrangerer de to

Jacob Krogsgaard

Christensen

centerledermøder, hvor alle centerlederne er samlet for at

diskutere, hvad der gik godt – og hvilke områder, der kan

forbedres. Det er deres opgave at organisere mødet og e'er-

følgende at samle op på det, man undervejs er blevet enige

om på det tre dage lange møde.

”Der er ikke to dage, der er ens. Arbejdsopgaverne er meget

varierende, hvilket gør det meget spændende at arbejde

med”, forklarer Janus Chemnitz Kleist og fortsæ)er:

”Og dernæst er det en rar følelse at kunne gøre en forskel.

Hvert år kan vi jo se, hvor mange af eleverne på landets Pia-

reersarfiit-centre, der får højnet deres kompetencer, så de

kan komme videre med deres professionelle liv”.

Piareersarfiit gør en forskel

Piareersarfiits målgruppe er fortrinsvis (bogligt svage) unge,

der typisk har dårlige erfaringer med folkeskolen (en del af

dem har forladt skolen uden et eksamensbevis), og som

hverken har fået fodfæste på arbejdsmarked eller er i gang

med en uddannelse. På Piareersarfiit har de mulighed for at

få tanket op på deres kompetencer (og selv;llid), så de e'er

endt forløb kan begynde på en uddannelse eller få et arbej-

de.

Det er fortrinsvis to forskellige forløb, eleverne vælger - hen-

holdsvis AEU(Anerkendt Erhvervsuddannelsesintroduceren-

de Uddannelse, red.) eller FA (Folkeskolens Afgangsprøve,

red.). På et AEU-forløb er de typiske fag som grønlandsk,

dansk, matema;k og engelsk, og hvert fag afslu)es med en

eksamen. De elever, der tager en FA-eksamen, går op ;l den

samme eksamen som folkeskoleeleverne.

Og hvis man skal tro rapporterne (og det skal man!), så gør

Piareersarfiit en stor forskel for deres elever. For eksempel

fremhæves Piareersarfiit i Ska)e- og Velfærdskommissio-

nens diger rapport, med ”…at være oms;llingsparate organi-

sa;oner med pionerånd, og som kan skabe resulta-

ter” (Vores velstand og velfærd - kræver handling nu,

s. 135).

Samtalen med Janus og Jakob er ved at rinde ud, og de skal

;lbage ;l computeren og besvarer alle de mails, der er kom-

met ind i deres indbakke, mens interviewet har varet.

Succes’en kan også måles i konkrete tal. Hvert år forlader

600 ;l 700 elever Piareersarfiit – og eksempelvis i 2011 var

der ;lmeldt 453 AEU-elever ;l eksamen, hvoraf 84 procent

af dem bestod deres eksamen. Med andre ord: Adskillige

hundrede elever har fået et bogligt og mentalt skub

i den rig;ge retning, så de kan blive omfa)et af det

fælles arbejdsmarked eller uddannelsessystem.

”Når man tager i betragtning, at det er en gruppe,

som har ha' sine udfordringer med folkeskolen, er

det en ganske flot beståelsesprocent, som de har

opnået” siger en ;lfreds Jacob Krogsgaard Christen-

sen.

Velux-fonden stø)er svage unge i bygderne

En gruppe, der er svært at nå, er de svage arbejdslø-

se i bygderne. Derfor blev der beslu)et at gøre en

særlig indsats for denne gruppe. I den forbindelse

søgte de om stø)e fra den danske Velux-fond – og

modtog en bekræ'ende ;lbagemelding. Konkret

stø)er fonden, der har tjent deres formue på de

berømte tagvinduer, projektet med 15,6 millioner

kroner over en fem års periode.

”Det særlige ved projektet er, at man tager ud-

gangspunkt i elevernes situa;on. For hvis man har

personlige problemer, er det vig;gt, at man tager

hånd om det parallelt med at de følger undervisnin-

gen”, forklarer Janus Chemnitz Kleist.

I løbet af fem år skal 180 personer fra 12 bygder

igennem et både bogligt og personlighedsudviklen-

de forløb. Målet er, at alle 180 personer, udover en

personlig ballast og nye redskaber ;l at klare nogle

af livets udfordringer, får et eksamensbevis, der er

adgangsgivende ;l en erhvervsfaglig grunduddan-

nelse. Forløbene aJoldes i bygderne med brug af undervise-

re på bygdens folkeskole. Derudover ydes der bi-

stand fra kommunen ;l at aJolde selvhjælpskurser,

forældrekurser og familiehøjsko-

ler. Ini;a;vet sker i samar-

bejde med IIN.

Piareersafiit er kommunale

vejlednings- og introduk'onscentre,

hvor især unge uden uddannelse eller

arbejde kan få vejledning og hjælp.

Janus Chemnitz

Kleist

Mærkedage 1. august

Kateket Otto

Svendsen, 70 år

2. august

Skatte- og af-

giftskonsulent

Birthe Mørch,

40 år

3. august

4. august

Margit Dalager,

45 år

5. august

Tittus Mathias-

sen, 50 år

6. august

Jurist Mia Hjorth

Pedersen, 30 år

7. august 8. august

Lærer Ide Jenny

Tullin, 30 år

Laila Lyberth, 35

år

9. august 10. august

Konsulent Karen

Damsbo Jensen,

50 år

11. august

Ph.d. stipendiat

Stephen Casper

Arn1ord, 35 år

12. august

Levnedsmiddel-

medhjælper Else

Enoksen, 45 år

Lektor René Bæk

Pedersen, 45 år

Dorthe Mølgård,

50 år

13. august

Afdelingschef

Kim Neumann

Nielsen, 40 år

Konsulent Klaus

Frederiksen, 50

år

14. august 15. august 16. august 17. august 18. august

Oluf Josefsen, 30

år

19. august

20. august

Bror Madsen, 30

år

21. august

IT-konsulent

Karl Andersen,

30 år

22. august

Pilu Villadsen, 30

år

23. august

Lærer Kistâra

Vahl, 40 år

Adjunkt Jeppe

Bredahl Peder-

sen, 40 år

Fiskerikontrol-

lør Karnes Kúit-

se, 40 år

Lærer Monica

Dorph, 35 år

24. august 25. august 26. august

Kateket Ingrid

Hendriksen, 35 år

27. august 28. august 29. august

Lærer Lis Møller,

50 år

30. august

Bachelor Aka-

dem. Fuld-

mægtig Nuka

Møller, 50 år

Fuldmægtig

Hans Lars Mar-

thiessen, 30 år

31. august

Tusarfik har besøgt Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug godt en uge e5er de er fly!et ind på 6. og 7. etage i det

nye kontortårn. På trods af udfordringer er de allerede ved at finde på plads, og kontorchef Amalie Jessen har fif og råd 'l I

andre, når det bliver jeres tur 'l at fly!e.

Af Janne Stenstrop, Tusagassiivik

Tidligere var Departementet for Fangst, Fiskeri og Landbrug fordelt på forskellige adresser rundt omkring i byen, og når der skul-

le holdes møder på tværs af afdelingerne, indebar det mindst 20 minu)ers transport hver vej for nogle af mødedeltagerne.

Blandt andet derfor har Amalie glædet sig ;l at departementet blev samlet, så den længste afstand mellem kollegerne er en

elevatortur fra én etage ;l den næste. Samarbejde om eksempelvis hørringssvar krævede ;dligere et større koordineringsarbej-

de og lange mailkorrespondancer, hvorimod man for frem;den vil kunne s;kke hovederne sammen hen over bordene i stor-

rummet.

Inden d. 16. juli, som var departementets fly)edag, herskede der en del usikkerhed, ikke mindst omkring forholdene med stor-

rum og hvad de kan medføre af støjgener. Der eksisterer stadig en rest af skepsis, men Amalie fortæller, at kræ'erne bruges

posi;vt på at pakke ud og komme på plads. Alle hjæl-

per hinanden med at finde ud af hvordan arbejds-

pladsen skal indre)es, og med at få det hele ;l at

fungere, og selvom flytningen selvfølgelig er en for-

styrrelse i dagligdagens opgaver, så er det også en

mulighed for at se kollegerne på en ny måde, og

samarbejde på en anden måde end sædvanligt.

Der har været lidt startvanskeligheder, ved at være

et af det første departementer der fly)ede. For ek-

sempel har elevatorerne drillet, og Amalie har må)et

kravle ud af et bu;ksvindue og ned ad en s;ge, en

a'en hun skulle hjem, og yderdøren var blevet låst.

Der har været udfordringer i forhold ;l at få compu-

tere, printere og telefoner slu)et ;l, men det er alt

sammen ved at være på plads.

Store

fly)e-

dag

Da Amalie og hendes medarbejdere skulle forberede flytningen, lå der endnu ikke instrukser og vejledninger i pakning og flyt-

ning på Nanuaraq, som der gør nu, og de må)e derfor improvisere et stykke ad vejen og gøre det e'er bedste evne. Det har

givet nogle erfaringer, som hun gerne vil dele med os andre:

- Det er vig;gt at de pakkede kasser s;lles, så fly)efolkene kan

komme omkring. Det er også vig;gt at fly)egodset placeres, så

fly)efolkene kan komme ;l de forskellige ;ng i den rig;ge række-

følge, alt e'er hvilken loka;on ;ngene skal fly)es ;l

- Fly)efolkene skal modtages af en person, som kan fortælle dem,

hvor det forskellige fly)egods skal fly)es hen. Også selvom det er

mærket som anvist i instrukserne på Nanuaraq

- Der skal ligeledes være en eller flere personer, som modtager

fly)efolkene og fortæller hvor de forskellige ;ng skal stå. Selv når

godset er mærket med nummer på den arbejdsplads, hvor det skal

placeres, kan det ende med at stå i store bunker, og det kan give

meget ekstraarbejde, når ;ngene skal fly)es på plads

- Sørg for at der er vasket gulv og tørret støv af, inden I fly)er ind.

Støv og skidt, der er gemt under møbler, giver et dårligt indeklima

Amalie synes, at de var godt forberedt på flytningen, og det er få ;ng der er kommet bag på hende. Én af de ;ng, der dog er

kommet bag på hende, er, hvor meget køkkenudstyr afdelingerne har ;lsammen, nu de er blevet samlet og har fået optalt deres

køleskabe og microovne. Og så har hun været overrasket over, hvor god plads der er i biblioteket, som ind;l videre bruges som

fælles frokoststue. Her sidder de og ser ud over Nordlandet, og Amalie fortæller at de slet ikke smager på deres frokost længere,

for den smukke udsigt smager langt bedre.

Der er udsigt ;l fodboldbanen, hvor departementets

medarbejdere har kunnet følge med i GM i kvindefod-

bold. Begge mål kan ses fra vinduerne.

Udsigten ;l Nordlandet smager

bedre end madpakkerne.

Kontakt kommunikationsgruppen hvis der er emner,

som du har lyst til at læse om i Tusarfik.

Tabithe Kristensen, IAAN

Karen A. Motzfeldt, AN

Niels Lyberth, APNN

Martin Christiansen, ISN

Ea Cecilie Aidt, PN

Peter Hardenberg Davidsen, IIN

Ulrik Josefsen, NNPAN

Ole Birch, Tolkekontoret

Bjarke Thomsen, Bygning og Service

Kattie Lundgaard Pedersen, HRU

Janne Stenstrop, NSN Ris og ros og andre input er altid

velkomne på info@nanoq.gl.

Vi opfordrer alle i Selvstyret til at

fortælle om de arrangementer din

arbejdsplads gennemfører i løbet af

sommeren, eksempelvis lejrophold i

naturen, og sende historien samt

billeder til; info@nanoq.gl.