1

Tusarfik Marts 2013

Valget præger arbejdet i dele af vores organisationen. Medens der ikke er krav om den daglige, saglige og hurtige betjening af Naalakkersuisut, er det vigtigt, at vi gør klar til de arbejdsopgaver der venter, når Inatsisartut igen er konstitueret og et nyt Naalakkersuisut valgt.

Vi benytter derfor lejligheden til at gøre ”hovedrent i det administrative maskinrum”. Til dette hører også, at man er klar til at briefe et nyt Naalakkersuisut om de hoved-opgaver, som et nyt medlem af vores Naalakkersuisut bliver ansvarlig for. Det er vig-tigt, at vi fra starten kan yde den betjening af den politikske ledelse, som er vores opgave, og som de politiske valgte har et naturlige forventninger om.

De samfundsmæssige opgaver, som det politiske system skal håndtere i den nye valgperiode, kan man få en ide om ved af følge den politiske debat i disse dage, og jeg vil ønske alle god arbejdslyst i den kommende valgperiode.

Søren Stach Nielsen

2

Stormøde i LSU Onsdag d. 20. februar afholdt HSU stormøde for samtlige LSU-medlemmer i Selvstyrets Centraladministrati-

on. HRU havde bistået HSU med alt fra sammensætning af program, til at finde et godt lokale, samt kaffe og

kage. LSU stormødet havde en af de største mødedeltagelser de seneste år – over 50 LSU medlemmer var

mødt frem på Hotel Hans Egede.

Af Kattie Lundgaard Pedersen, HRU

Dagsorden

Der var flere vigtige emner på dagsordenen. Centraladministrationens mission, vision, værdier og strategi. Men op-følgning på Trivselsundersøgelsen 2012 udgjorde størstedelen af mødet. Mødet var prioriteret af topledelsen, og 8 af de 9 Departementschefer og et par Styrelseschefer deltog. Efterfølgende fik HRU og HSU flere tilbagemeldinger fra LSU-medlemmer om, at stormødet havde været informativt og spændende.

Velkomst

Mødet startede med en velkomst af HSU-formanden Rasmus Sembach Olsen. Derefter overtog Departementschef for Finanser, Jan H. Lynge-Pedersen, ordet og fremlagde mission, vision, værdier og strategien for Selvstyrets Central-administration.

Mission, vision og værdier

Selvstyrets mission handler om, at vi som organisation skal kunne levere løsninger, som politikerne efterspørger i for-hold til at nå målet om et selvbærende samfund.

Visionen har fokus på, at vi der arbejder i Selvstyret skal bidrage til, at vi sammen skal nedbryde silotænkningen. Det skal ske ved, at vi alle tager et ansvar.

Værdierne i Selvstyrets Centraladministration drejer sig om, at vi skal være gode, ansvarlige og ærlige kollegaer.

Glæd dig til næste nummer af Tusarfik, hvor der vil komme en mere uddybende artikel om Selvstyrets mission, vision og værdier for 2012-14 og hvad det betyder for medarbejderne i Selvstyret.

Opfølgning på Trivselsundersøgelsen 2012

De næste tre præsentationer omhandlede opfølgning på Trivselsundersøgelsen 2012. Der var præsentationer fra De-partementet for Sundhed, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt Økonomi- og Personalestyrelsen. Præsentationerne handlede om, hvordan de tre enheder hver især havde fulgt op på Trivselsundersøgelsen.

Gennemgående for de tre præsentationer var, at opfølgning på Trivselsundersøgelsen havde været prioriteret fra le-delsen, og at medarbejderne var blevet inddraget i processen. Derudover var der store variationer i, hvordan de en-kelte enheder havde flugt op på Trivselsundersøgelsen. Det skyldtes, at de hver i sær havde forskellige organisatio-ner og forskellige prioriterede indsatsområder på baggrund af Trivselsundersøgelsen.

Afslutning

Sidste oplæg var en status på personalepolitik-ker i Centraladministrationen.

Slutteligt takkede formanden af og afsluttede mødet.

Opsummeringen af mødet samt de forskellige præsentationer kan findes på Nanuaraq.

Følgende personalepolitikker er i år blevet vedtaget

• Stresspolitik

• Begravelsespolitik

Personalepolitikker der er under udarbejdelse

• Retningslinjer for håndtering af E-post ved fravær

• Støjpolitik

Personalepolitikker der er under revidering

• Sygefraværspolitik

• Rygepolitik

3

Gode indslag og input omkring elever

ved Centraladministrationen

D. 12. februar var HRU arrangører for et informationsmøde omkring elever ved CA. Til stor glæde viste flere

departementer deres interesse og var repræsenteret med både ansatte og nuværende elever.

Af Kattie Lundgaard Pedersen, HRU

Eftermiddagens program

Eftermiddagen bød på flere oplæg, hvor blandt andet ansatte fra Niuernermik Ilinniarfik fortalte om de to uddannelses-retninger: TNI-kontorelev og Akademiuddannelsen i Økonomi og Ressourcestyring, hvor CA er relevant som praktik-sted. HRU gav et oplæg om, hvilken service de kan yde i forbindelse med elever, fortalte om ASAs håndtering af elevforløbet samt initiativet om en fælles rekrutteringstrategi for 2013. Derudover gav Råstofstyrelsens elev et oplæg om sin oplevelse af Selvstyret som praktiksted. De fremmødte deltagere havde masser af gode spørgsmål og input, der satte gang i flere gode diskussioner.

Fælles rekrutteringsstrategi 2013

For at sætte fokus på at se eleven som en medarbejder frem for ”blot” en elev, vil HRU være behjælpelig med en pro-fessionel rekruttering af elever med start august 2013. Ønsker jeres departement en fremtig elev og ønsker HRUs hjælp i rekrutteringen, bedes i kontakte HRU snarest.

Ønsker I at mere viden om elever, er I også velkommen til at kontakte HRU, der gerne kommer ud og fortæller mere om elever til netop jeres departement.

4

Kommende kurser for ansatte i Grønlands

Selvstyres Centraladministration

Af Naja Carina Steenholdt og Gitte Alkestrup Stumpe Olsen, HRU

Introduktionskursus i Nuuk

Hvad er Webtas, hvor ligger kantinen, hvem laver min løn, og hvad i alverden er DC9? Dis-se, og mange andre ofte stillede spørgsmål fra nyansatte, kan du få svar på ved introdukti-onskurset d. 8. marts. Der er tilmeldingsfrist d. 4. marts. Kurset er gratis at deltage på, og der er plads til 15 kursister.

Sagsbehandlerens arbejde

HRU har planlagt endnu et kursus i sagsbehandling. Kurset henvender sig til alle, der arbej-der med sagsbehandling. Kurset finder sted den 21. 22. og 23. maj 2013 i Ledelsesakademi-ets lokaler. Du kan læse mere om kurset og allerede nu tilmelde dig på Nanuaraq’s kursus-oversigt. Der er tilmeldingsfrist d. 13. maj, og der er plads til 20 kursister.

Projektlederuddannelsen PRINCE2® Foundation

Der er også planlagt et kommende kursus om projektstyringsmetoden PRINCE2® Foundati-on, som anvendes på tværs af hele Centraladministrationen. Kurset omfatter en introduktion og gennemgang af de vigtigste elementer af projektstyringsmetoden, herunder

• Grundlæggende projektmodel, principperne, temaerne og processerne

• Organisation – projektorganiseringen, rollerne og ansvaret

• Business Case - udarbejdelse og vedligeholdelse

• Kvalitet - planlægning og kontrol

• Planlægning – produktfokus, nedbrydning og flow

• Risiko – planlægning, styring og handling

• Fremdrift - tolerancer, afvigelsesstyring og faseopdeling

• Ændringer - konfigurationsstyring, emnehåndtering og baseline

• Processer – vejen fra projektets start til mål

Kurset henvender sig til projektdeltagere samt nye og øvede projektledere der ønsker indsigt i PRINCE2® meto-den. Du skal påregne at anvende ca. 30 timers forberedelse til læsning af manual, gennemgang af e-learning samt løsning af opgaver og testeksamener inden kurset starter op.

Tilmeldingsfristen er allerede d. 6. marts. Kurset koster 11.900 kr., hvoraf HRU dækker 50 %, dvs. 5.950kr. Kurset finder sted d. 3., 4., 5. og 8. april i Ledelsesakademiets lokaler på jagtvej 40, og der er plads til 15 kursister.

Læs mere om kurser og kompetenceudvikling på Nanuaraq

5

Dorthe H. Petrussen Angerlarsimaffik Aja 01.02.2013

Inngeeraq Møller Angerlarsimaffik Aja 01.02.2013

Lars Møller Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 01.02.2013

Randi Mortensen Departementet for Uddannelse og Forskning 25.02.2013

Jesper Blaabjerg Holm Departementet for Uddannelse og Forskning 25.02.2013

Jens Weinell GU-Nuuk 01.02.2013

Tina J. Naamansen Departementet for Boliger, Infratruktur og Trafik 01.02.2013

Manumina Lund Jensen Nunatta Katersugaasivia 15.02.2013

Hans Birgir Højgaard GU-Qaqortoq 01.02.2013

Ole Geisler Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 01.02.2013

Najaaraq Eliassen Styrelsen for Råd og Nævn 15.02.2013

Peter Lorentzen Nunatta Katersugaasivia 18.02.2013

Dana Magnussen Poulsen Prs. Margrethes Børnehjem 18.02.2013

Tiltrædelser i februar 2013

Fratrædelser i februar 2013 Solvej Kleist IKIIN Det gule hus 28.02.13

Mikael Vivendel Dep. for uddannelse og Forskning 28.02.13

Noelle Simoud Departementet for Boliger, Infratruktur og Trafik 28.02.13

Douglas Scott Henningsen Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 28.02.13

Jane Schneider Angerlarsimaffik Aja 28.02.13

Arne Hardenberg Angerlarsimaffik Aja 28.02.13

Adam Miki Kjeldsen Angerlarsimaffik Aja 28.02.13

Lars Hougaard Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk 28.02.13

Maalia Arqe Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 28.02.13

Esther Frederiksen Skattestyrelsen 28.02.13

Johanne Karolussen Inuili 28.02.13

Anders Fonnesbech-Wulff Departementet for Uddannelse og Forskning 28.02.13

Karen Aviaja Motzfeldt Departementet for Finanser 28.02.13

Ann Lisbet Thybo Råstofdirektoratet 28.02.13

6

Landsmøde for forebyggelseskonsulenterne

Af Susanne Stilling, Sundhedsfaglig konsulent i Departementet for Sundhed

I uge 7 samlede Departementet for Sundhed alle forebyggelseskonsulenterne samt repræsentanter fra sundhedsvæsenet og kommunerne til Landsmøde i Nuuk med temaet Inuuneritta II. Der var tilmeldt 45 del-tagere, der på 5 dage hørte 28 forskellige oplæg.

Landsmødet var tilrettelagt som en blanding af erfaringsdeling, inspiration og tilegnelse af ny viden. Det blev til nogle gode, interessante og hårde dage, med mange gode oplæg og diskussioner om hvordan vi sammen kan sikre folkesundheden i Grønland fremadrettet.

I programmet var der lagt op til diskussion og ar-bejde med følgende hovedemner:

• Kommunernes organisering af forebyggel-sesarbejdet

• Temaerne i Inuuneritta II

• Hash og misbrug

• Forebyggelse af selvmord med fokus på de efterladte

Men der blev også tid til nogle gode debatter om nødvendigheden af tværsektorielt og tværfagligt samarbejde i forebyggelsesindsatsen samt det akutte behov for informations- og undervisnings-materialer, der er tilpasset grønlandske forhold.

I løbet af Landsmødet var der oplæg fra mange forskellige fagpersoner fra både Grønland og Dan-mark. Og der blev diskuteret alt fra samarbejde og informationsflow til konkrete handlemetoder i for-hold til forskellige målgrupper.

Konklusionen på Landsmødet var, at samarbejde på tværs af departementer, sektorer og faggrupper er essentielt for at forbedre folkesundheden i Grønland og at det er et område, der skal prioriteres højt i fremtiden.

Inuuneritta II – 2013-2019

Inuuneritta II afløser Grønlands første folkesundhedsprogram Inuuneritta. De væsentligste forskelle på de to programmer er, at de faglige temaer og mål er præciseret og reduceret væsentligt i Inuuneritta II, og at der lægges vægt på at styrke koordineringen af programmet.

Inuuneritta II ser sundhed som det gode liv og har til formål at øge befolkningens livskvalitet. Derfor har Inuuneritta II fokus på de livsstilsfaktorer, der har størst indflydelse på vores mulighed for at opnå et liv uden sygdom og begrænsninger, nemlig alkohol og hash, rygning, kost og motion.

Inuuneritta II’s fire temaer er vigtige for hele befolkningen, men især for børn, unge og familier, som er udpeget som særligt vigtige målgrupper i programmet.

Inuuneritta II kan hentes på sundhedsportalen www.peqqik.gl

7

Den er god nok

”Elektronisk Patient Journal” bliver til noget

Af Jesper Hansen, midlertidig EPJ projektchef i Departementet for Sundhed

En fælles elektronisk patient journal (EPJ) til Det grønlandske Sundhedsvæsen har stået højt på Departementet for Sundhed og sundhedsvæsenets ønskeliste i mange år. Vi er nu så tæt på som aldrig før. Udbuddet af EPJ bliver of-fentliggjort i starten af marts måned efter års forberedelse.

Financieringen af EPJ kom endelig på plads i slutningen af 2012, og siden er der blevet arbejdet på at få gjort udbudsmaterialet færdigt. Færdigt i den her forbindelse betyder, at sikre at beskrivelsen af sundhedsvæsenets konkrete behov er så præcis som mulig med henblik på at kunne vælge den helt rigtige leverandør af EPJ.

Umiddelbart efter offentliggørelsen af udbudsmaterialet, går vi ind i en fase, hvor 2-3 leverandører skal udvælges. De udvalgte skal in-stallere og præsentere dele af en standardløsning på DIH, hvor alle får mulighed for at se leverandørernes løsningsforslag. Det endelige valg af leverandør vil afhænge at en lang række parametre, hvor pris, funktionalitet, vedligeholdelsesomkostninger med videre vil ind-gå. Det forventes, at den endelige leverandør er valgt umiddelbart før sommerferien.

Under forberedelsen af udbuddet er der afholdt orienteringsmøder, udsendt nyhedsbreve og på anden måde er det forsøgt at højne kommunikationen omkring projektet. Overalt hvor vi er kommet frem – og ikke mindst på Dronning Ingrids Hospital - er vi blevet mødt at positivt indstillede personer fra alle faggrupper. Vi i projektet fornemmer en vis spænding og øgede forventninger til fremtidens EPJ system. Det bliver uden tvivl en hård indkøringsperiode, hvor der skal arbejdes hårdt på at få udnyttet det nye system så godt som muligt.

Nogle vil opleve frustration og andre glæde, når ”forandringstoget” kører der ud af. Der vil derfor blive investeret mas-sivt i uddannelse, træning og support i forbindelse med udrulningen, så det bliver så gnidningsløst som muligt til gavn for sundhedsvæsenets medarbejdere og ikke mindst for patienterne.

Hvad er EPJ?

En elektronisk patientjournal (EPJ) er et IT sy-stem, som indeholder alle de sundhedsfaglige data som er registreret på en patient i Sund-hedsvæsenet. EPJ vil medføre nye og mere effektive arbejdsgange i sundhedsvæsenet. EPJ kan ligeledes sikre personalet hurtigere indsigt og overblik over den enkelte patients sygdomshistorie, og dermed give det sund-hedsfaglige personale et solidt grundlag for videre behandling.

8

Kære ALLU medlemmer

Sæt kryds i kalenderen

19. april 2013 kl. 16:30

Tiden nærmer sig "l vores årlige generalforsamling i ALLU. Tradi"onen tro holdes denne i

konferencelokalerne på Hotel Hans Egede. Sæt derfor ikke alene et kryds d. 12. marts, hvor

der er valg "l Naalakkersuisut, men også et STORT kryds i kalenderen d. 19. april 2013 "l

ALLU’s årlige generalforsamling med e2erfølgende middag på Gertrud Rask.

Da vi er interesserede i at personaleforeningen ALLU skal være en forening hvor alle med-

lemmer bliver hørt og kommer med deres input "l, hvordan vi kan gøre det "l en endnu

bedre personaleforening, håber vi meget på at så mange som muligt møder op.

Bestyrelsens udkast "l dagsorden for generalforsamlingen sendes ud en af de første dage i

marts. Vi modtager gerne punkter "l dagsordenen, der skal sendes "l allu@nanoq.gl Disse

skal være foreningen i hænde senest d. 19. marts, hvore2er den endelige dagsorden vil

blive sendt ud.

Middagen, der a=oldes i forlængelse af generalforsamlingen, starter kl. 18:00 og består af

en trere?ers menu. Flere informa"oner om denne kommer med indbydelsen, der sendes

ud sammen med udkastet "l dagsordenen primo marts. Mød endelig op, da det plejer at

være en rig"g hyggelig a2en og en god måde at se kollegaer på tværs af departementer og

styrelser i Selvstyret.

9

Besøg hos Sermitsiaq

30. januar besøgte ALLU Mediehuset Sermitsiaq.AG hvor webredak-

tør, Søren Duran Duus viste rundt og fortalte om mediehusets opga-

ver og udfordringer.

Alsidigt mediehus

Besøget hos Mediehuset Sermitsiaq.AG faldt sammen med at avisen om formiddagen

havde opsnappet nyheden om en mulig udskrivning af valg "l Inatsisartut. Det var der-

for en tændt medieredaktør, der tog imod ALLU og med et helt konkret eksempel kun-

ne fortælle om, hvordan mediehuset arbejder. Søren Duran Duus lagde vægt på at for-

klare om forskellen mellem de forskellige opgaver der er i huset. Ikke alene har de hu-

sets to store profiler, aviserne AG og Sermitsiaq, de har også en række mindre udgivel-

ser. Blandt dem er Nuuk Ugeavis, Suluk, Arnanut og det forholdsvis nye råstofmagasin,

Oil & Minerals.

Stor entusiasme

Der var ingen tvivl om at Søren Duran Duus

brænder for det han laver og er glad for at være

med "l at lø2e den informa"onsopgave, der er

for mediehuset. Derfor var han også villig "l at

fortælle vidt og bredt om de spændende udfor-

dringer, der er i at lave medier for så lille en po-

pula"on, spredt over så stort et geografisk om-

råde.

Stemningen

Rundvisningen var informa"v og uformel og der var

også plads "l en kop kaffe undervejs. Ligeledes var

der "d "l lige at få smugkigget på de aktuelle nyhe-

der, da den færdige avis ligger klar et par dage før

den er er printet og klar "l salg. Netop denne pro-

blems"lling kom Søren Duran Duus også ind på, da

det er en af de faktorer der adskiller de grønlandske

aviser fra en "lsvarende dansk avis.

10

Studerende i frugtbart samarbejde med Nuuk Lufthavn

Elever på NI-1 uddannelsen hos Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk har bidraget med værdifuld viden

til Mittarfeqarfiits arbejde med at håndtere den stigende passagermængde i Nuuk Lufthavn. Samarbejdet mel-

lem Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk og Mittarfeqarfiit er et positivt eksempel på vidensudveksling mellem er-

hvervsliv og uddannelsesinstitutioner, og alle parter opfordrer andre til at etablere lignende samarbejder.

Hvilke ønsker har brugerne af lufthavnen i Nuuk til den fremtidige indretning af terminalbygningen? Det var titlen på den projektopgave, som elever fra NI-1 uddannelsen på Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk fik stillet af Mittarfeqarfiit. Målet var, at elever på NI-1 uddannelsen som en del af deres uddannelse skulle afprøve teorier i virkeligheden. Opgaven blev løst af de studerende i faget Afsætning, og centralt i projektet stod en markedsanalyse, der blev løst gennem brug af spørgeskemaer, interviews og en efterfølgende analyse af de indhentede data. Direktør hos Mittarfeqarfiit, Jens Lauridsen, er glad for samarbejdet og glæder sig over, at de studerende kunne lære noget og samtidigt har bidraget med værdifuld viden til virksomheden: "Projektet har givet os en viden, som vi ellers ikke ville have fået. De studerende har arbejdet meget professionelt

med opgaven, og det viser os, at der ligger et stort potentiale i denne type samarbejder - både for virksomheder og

studerende i Grønland. Jeg vil derfor opfordre andre virksomheder til at etablere lignende samarbejder med grønland-

ske uddannelsesinstitutioner", siger Jens Lauridsen. I to uger arbejdede de studerende med projektet, og 168 personer besvarede deres spørgeskema enten online eller i papirform. De studerende har været rundt i byen med deres spørgeskema og stået i Nuuk Lufthavn, ligesom de har lavet interviews med Katrine Fly, som er forpagter af kiosken i Nuuk Lufthavn, med Christian Keldsen CCO hos Air Greenland og med Air Iceland. "Det har været et spændende projekt, fordi vi først skulle udarbejde de rette spørgsmål til de rette målgrupper. Rej-

sende i lufthavnen skulle ikke have alle de samme spørgsmål som f.eks. Air Greenland, for deres behov er forskellige.

Dernæst skulle vi indsamle svar og efterfølgende bearbejde alle data kritisk, så konklusionerne om brugernes tilfreds-

hed med lufthavnsterminalen og ønsker til forbedringer kom frem", siger studerende Luuiisa Hansen. En af de andre studerende, Aviaq Pjettursson, fortæller, at det var grænseoverskridende at skulle spørge fremmede på gaden og i lufthavnen om deres hjælp, men at oplevelse har været god. "Jeg gjorde noget, som jeg ikke troede, at jeg kunne. Vi har lavet en opgave, som Mittarfeqarfiit kan bruge i deres

planlægning, og vi har fortalt dem, hvad deres kunder ønsker og prioriterer", siger Aviaq Pjettursson. Lufthavnschef Jimmy Gudmandsen fra Mittarfeqarfiit ser nu frem til at benytte de indsamlede data i den fremtidige terminalindretning: "Den nuværende terminal er bygget i 1979 til en kapacitet på 20-25.000 passagerer. Nu er vi oppe på ca. 70.000 pas-

sagerer årligt og udviklingen de kommende år vil føre til endnu flere rejsende. Det betyder, at vi er nødt til at overveje,

hvordan vi på sigt kan håndtere de mange gæster. I den forbindelse har de studerende hjulpet os til at få indsigt i,

hvad de rejsende prioriterer, og det kan vi bestemt bruge i vores videre arbejde".

11

Hans Lynges arkiver overført til

Grønlands National Museum og Arkiv

Tirsdag den 22. januar 2013 blev Hans Lynges skriftlige arbejder afleveret til Grønlands National Museum og Arkiv i Nuuk. Det er Fondens ønske at materialet efter en arkivalie teknisk bearbejdning vil kunne gøres tilgængeligt for forskning og formidling i grønlandsk litteratur, sprog, kunst og historie. Arkivalierne som bl.a. består af hånd- og ma-skinskrevne originalmanuskripter til digte, skue- og hørespil, foredrag, taler og dagsbogsnotater har for en stor dels vedkommende, siden kunstneren og forfatteren Hans Lynges (Hansinnguaq) død i 1988, været opbevaret hos hans enke Inge Lynge i Snekkersten, Danmark.

Men før det skriftlige materiale har kunnet afleveres til Grønlands Arkiv, var det nødvendigt med en grovsortering og kategorisering af materialet. Grønlands Repræsentation i København har siden efteråret 2011 påtaget sig denne op-gave, hvor BA i Eskimologi, Anthon Møller som studentermedhjælper på Repræsentationen udførte det vigtige arbej-de med at grovsortere, rense og registrere materialet. Materialet som består af tre flyttekasser blev fløjet fra Køben-havn til Nuuk og afleveret på Ilimmarfik hvor Grønlands Arkiv holder til. Det vil således være Overarkivar Grete Ren-dals ansvar at gøre Hans Lynges skriftlige arbejder tilgængelige for forskning og formidling og således sikre arkivalier-ne for eftertiden. Med i forsendelsen var også båndkopier af ældre radioudsendelser af Hans Lynge samt lydoptagel-ser af hans undervisning af skuespil-elever på Tuukak teatret, doneret til fonden af Reidar Nilsson.

Inge Lynge, Formand for Fonden og enke efter Hans Lynge udtrykker stor tilfredshed med at Hans Lynges skriftlige arbejder nu er kommet hjem, hvor de hører til. "Hansinnguaqs' skriftlige arbejder er en vigtig del af den grønlandske kulturarv og det er derfor mit håb at de må komme forskere og andre som interesserer sig for grønlandsk kunst, kul-tur, sprog og historie til gavn og glæde."

12

Digitalisering af EU certificering hos

APNN-GFLK Siden d. 22. januar 2013 er certificering af fiskevarer, der eksporteres til EU, digitaliseret.

Det er resultatet af det arbejde som APNN-GFLK har indledt i 2011 for at forbedre både vores service mod

industri samt at forenkle og effektivisere vores administration.

Af Mads Nedergaard, APNN

Fra den nye selvbetjening kan de grønlandske eksportører direkte anmode om generering og validering af deres cer-tifikater. Det nye system sørger for systematisk at kontrollere at fangstindberetning er på plads, samt at alle oplysnin-gerne omkring fiskefartøj og de eksporterede produkter stemmer overens.

På baggrund af disse kontroller, kan systemet selv generere de nødvendige dokumenter. Da alle oplysningerne er digitaliseret, er der en betydelig besparelse hos eksportørerne, samt hos GFLK. Trods de udfordringer, der knyttes til enhver nyt system, er næsten alle eksportørerne tilfredse med det nye system. Besparelser og effektiviseringen vil især blive synlige til sommer, når antal af certifikaterne er højst. GFLK validere ca. 5000 certifikater på årsbasis.

På baggrund af succes fra de 2 nye selvbetjening Fritidsjagtbevis samt EU certificering, vil APNN-GFLK fortsat satse på udvikling af nye selvbetjeninger indenfor erhvervsrelaterede områder, såsom Erhvervsjagtbeviser og Fiskerili-censer.

Tusagassiivik producerer radioudsendelser af længere og kortere varighed.

Radioudsendelserne bliver lagt på www.nanoq.gl´s forside.

Udsendelserne produceres så vidt muligt på begge sprog grønlandsk, eller

oversættes eller også henvises dansksprogede til kildernes placering i systemet,

hvis interviews kun er på grønlandsk.

Tusagassiivik tilbyder KNR og samtlige radiostationer på kysten at hente og

bruge udsendelserne gratis.

13

Indkøb og drift af kopi- og printudstyr

hos Selvstyrets centraladministration

og alle underliggende enheder For at sikre velstand og velfærd i fremtiden, skal der skabes besparelser på driftsomkost-

ningerne i den offentlige sektor.

Af Lise Sand Ellerbæk, ASA

Som led i at skabe besparelser på driftsomkostningerne har Selvstyret indgået en aftale på ind-køb og drift af kopi- og printudstyr efter en offentlig udbudsrunde i juni 2012. Aftalen er indgået på baggrund af en analyse som viser, at Selvstyret over en fem årig periode kan spare mellem 10-13 mio. kroner ved at lave en samlet rammeaftale for hele Selvstyret.

Hvem dækker aftalen?

Alle enheder i hele Selvstyret er dækket af aftalen. Det gælder både centraladministrationen og de underliggende enheder. Det er ikke tilladt, at indkøbe print- og kopiudstyr udenom aftalen.

Hvad dækker aftalen?

Denne nye aftale dækker såvel indkøb af kopi- og printudstyr samt serviceaftaler. Den dækker ikke indkøb af papir. Er du i tvivl så kontakt indkøbsfunktionen.

Hvordan indkøbes der i praksis?

Det uvildige rådgivningsfirma IKR rådgiver Selvstyres enheder omkring indkøb af maskinerne. IKR vil kontakte jeres enheds økonomiansvarlige med et forslag til udskiftning. Udskiftningen ta-ger udgangspunkt i udløb af eksisterende aftaleforhold, og hvornår det er økonomisk fordelagtigt at udskifte. IKR varetager alene Selvstyres interesser og for at sikre dette, er IKR’s indtægt ikke afhængig af type eller antal maskiner der bliver solgt.

Ved behov for nyt udstyr før IKR har været i kontakt med jer, skal I henvende jer direkte til IKR på nykobscenter@ikr.dk eller pr. telefon 00 45 88 27 63 23 eller til Selvstyrets indkøbsafdeling på indkoeb@nanoq.gl eller pr. telefon på 34 66 81. Alt indkøb af print- og kopimaskiner skal frem-over gå igennem indkøbsafdelingen og IKR.

I skal ikke opsige nuværende aftaler med jeres leverandører, før I har været i dialog med IKR. Den nye rammeaftale dækker alt fremtidig indkøb og drift af print- og kopimaskiner.

Vær opmærksom på at det ikke er tilladt for leverandørerne at henvende sig direkte til enheder eller benytte eksisterende møder med henblik på salg af kopi- og printudstyr.

Mere information

Du kan læse mere omkring aftalen og hvordan det foregår i praksis på nanuaraq - Selvstyrets int-ranet under ’Indkøbsaftaler’ og ’Print- og kopiudstyr’. Spørgsmål omkring aftalen kan rettes til Selvstyres centrale Indkøbsfunktion til Indkøbskonsulent Lise Sand Ellerbæk på liel@nanoq.gl eller 34 66 81.

14

EL-bilkøber ser sig som REN-bil-pionér Af Christian Wennecke, Udenrigsdirektoratet

Min far var bilsælger, ligesom hans far før ham, så jeg var familiens sorte får, da jeg egentligt ikke kunne lide biler. ”De sviner og de er farlige for os som cykler”, syntes jeg som ung idealist… det synes jeg sådan set stadig, men nu med familie og børn er mit behov stort nok.

Jeg begyndte at lede efter en god og billig brugt bil, men til sidst valgte jeg i stedet, at min første bil skulle være en EL-bil. Jeg havde set, at der var kampagnetilbud på Mitsubishi I-miev. Alt i alt har den kostet 163.000 kr.; dobbelt så

meget som vi ville have brugt på en brugt bil.

Benzinbiler er en af de største kilder til CO2; de forurener med mikro-partikler, som er kræftfremkaldende for dem som indånder dem, og de medfører støj- og lugtgener. EL-biler holder byen og samvittigheden ren, her i Nuuk kører de jo på vandkraft!

Det er en lille bil, udenpå, det ses tydeligt fra tårnet, når den står ved siden af den ene firhjulstrækker efter den an-den. Pladsen inden i bilen er dog så godt udnyttet, at den næsten føles større indvendig end udvendig. Der er fin plads til en familie på fire og deres indkøbsvarer og skoletasker. Jeg har valgt at få tagbøjler på til skiene.

Bilen har en forbavsende god acceleration, den kan køre 130 km/t, om vinteren holder batteriet til 80 km kørsel, om sommeren noget mere. Den oplades i stikkontakten derhjemme. Bilen er ideel som en lille familiebil til forholdene i Nuuk.

Køreoplevelsen er også rigtig god, den ryster ikke, der er ingen motorstøj, ingen benzinlugt og den er behagelig at sidde i. Grundet det tunge batteri, som sidder i bunden af bilen, har bilen et rigtig godt vejgreb. Det kunne man virke-lig mærke fordelen af i dag, hvor der var en stærk sidevind.

Jeg har ikke bemærket noget, som gør køreoplevelsen dårligere end almindelige biler. Til gengæld bliver vores barn ikke køresyg, som hun ellers plejer, når vi kører i denne bil – jeg ved ikke hvorfor!

EL-biler er stadig dyrere end benzinbiler, og dette er den eneste ulempe jeg kender. Den koster ca. 45 kroner pr. 100 km, godt det dobbelte af en benzinbil. Garantien på batteriet udløber efter 5 år, men de siger at det har 70 % af sin oprindelige kapacitet efter 10 år. Jeg regner dog ikke med at bilen har nogen værdi om 10 år, hvor en benzinbil formodentligt kunne sælges for det halve. Altså har jeg tabt 80.000 kr. her.

EL-biler er afgiftsfri, herved sparer jeg 10.000 kr. pr. år, hvilket er det eneste der gør, at det kan betale sig at have en ren bil for tiden. Men afgiftsfriheden ophører 1. januar 2014, og hvis EL-biler får samme afgift som benzinbiler– så vil vi der har turdet satse på den nye rene teknologi stå tilbage som nogle ”glade, men fattige, idioter”.

Jeg håber derfor, at samfundet kommer op med en ny ordning, som vil gøre det økonomisk muligt for folk at gå over til den nye rene teknologi.

Man kunne f.eks.:

• Forlænge afgiftsfri-perioden med 10 år, til vi kender markedet for brugte EL-biler og nye batterier

• Efter den afgiftsfri periode kunne man lave en særligt lav EL-bil afgift, simpelt hen fordi EL-bilerne er RENE biler!

• Halvere taksten for elektricitet om natten (hvor der er overskudsproduktion), så vil vi oplade bilerne når det alligevel

• er mest fordelagtigt

• Arbejdspladser kunne tilbyde en stikkontakt til deres medarbejderes EL-bil

Der skal findes på noget, så man ikke skal bruge alt for mange penge på et nyt batteri, så bilerne ikke taber deres værdi så hurtigt

Selvom det føles godt at køre i en ren bil, tror jeg ikke at særlig mange vil betale ekstra for det. Jeg er dog sikker på, at der i fremtiden vil komme endnu bedre og måske billigere EL-biler, og at de med tiden vil udkonkurrere benzinbi-lerne. Og lige nu føler jeg, at jeg har været med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning!

15

Kursus i forretningsmodellering med UML

I samarbejde mellem ERP-Sekretariatet, HRU og KANUKOKA, har der i januar været afholdt 3 da-ges kursus i forretningsmodellering med UML. Underviseren Peter Bjerregaard har en bred erfa-ring som bl.a. senior konsulent ved Teknologisk Institut, administrerende direktør ved Oxygen A/S, og senest som projektleder i Nordea. Peter har tidligere afholdt selvsamme kursus i Nuuk, og hav-de derfor let ved at forstå den grønlandske kontekst.

De 13 kursusdeltagere repræsenterede både ERP-Sekretariatet, IT-Sekretariatet, Tolkekontoret, Nukissiorfiit, Grønlands Fiskerilicenskontrol, Borgerforvaltningen i Uummannaq og Asiat, og Øko-nomisk Forvaltning i Qaasuitsup Kommunia.

Forretningsmodellering er først og fremmest nøglen til at lave en overskuelig dokumentation over virksomhedens komplekse forretningsprocesser og arbejdsgange. Det blev på kurset givet konkre-te redskaber til hvordan den eksisterende forretning (as-is) kan beskrives og illustreres med Use Case diagrammer, Aktivitetsdiagrammer og Klassediagrammer. Herefter blev der undervist i nye måder at organisere processerne på, hvad enten der tænkes i top-down, bottom-up eller outside-in hvor eksterne erfaringer inddrages. Slutteligt blev der på kurset undervist i modellering af de frem-tidige forretningsprocesser (to-be) ud fra forskellige tilgange.

Kurset var meget udbytterigt for deltagerne, som gik derfra med konkrete værktøjer til både at mo-dellere nuværende processer, men også med mod på at tænke ”ud af boksen” ud fra en meget overskuelig dokumentation af virksomhedens forretningsprocesser og arbejdsgange.

Peter Bjerregaard præsenterede til et fyraftensseminar tre forskellige cases på udvikling af forret-nings arkitektur, udvikling af applikations arkitektur og proces optimering på tværs af en stor kom-pleks organisation. Én af de mange interessante pointer der blev fremhævet, var effektivisering på tværs af en kompleks organisation, hvor det på blot 4 måneder lykkedes at finde besparelser på 500 mio. kr. – vel og mærket imellem organisationens siloer.

16

Gedion Rosing kunne den 14. januar fejre 45 års jubilæum i det offentliges tjeneste – og ikke 40, som vi skrev i sidse nummer af Tusarfik. Vi beklager fejlen.

Vi kan med glæde meddele, at opgradering til Windows 7 og Office 2010 i de sidste enheder og byer udenfor Nuuk nu er veloverstået.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med opgra-deringen, så kontakt venligst David Kornelius-sen fra IT-Sekretariatet på

E-mail dalk@nanoq.gl.

US Embassy English - continues

Som omtalt i sidste måneds NI news (februar 2013) så er vores samarbejde med Den Amerikanske Ambassade, Danmark og Joint Committee, Grønland stadigvæk i fuld gang.

Vores fire nye gratis engelskkurser med opstart her i starten af marts måned er:

• English Negotiation

• Customer Service English II

• Advanced Grammar e-learn

• English e-learn II

De gratis engelskkurser er også denne gang sponsoreret af Den Amerikanske Ambassade, Danmark og Joint Commit-tee, Grønland.

Niuernermik Ilinniarfik—Grønlands Handelsskole