gør det rigtigt guide - Aut. El-Installatør i Holmegaard ...juhlelservice.dk/Goer det rigtigt.pdfved installation af tavlen skal være til stede i eller på tavlen. (Stærkstrømsbekendtgørelsen,

TekstDansk El-Forbund og TEKNIQ

Grafisk produktionTJECK Publishing A/S

CopyrightMed henvisning til loven om ophavsret er det ikke tilladt at mangfoldiggøre indholdet af bogen ej heller dele heraf uden tilladelse fra Dansk El-For-bund og TEKNIQ

ISBN 87-990352-2-7

Dansk El-Forbund og TEKNIQ tager forbehold for trykfejl.

Vordroffsvej 261900 Frederiksberg CTlf. 33 29 70 00www.def.dk

Paul Bergsøesvej 62600 GlostrupTlf. 43 43 60 00www.tekniq.dk

gør det rigtigt guide


� gør det rigtigt guide

Velkommen!Dansk El–Forbund er elfagets fagforening, som varetager medlemmernes interesser på arbejdsmarkedet.

TEKNIQ er arbejdsgiver- og brancheorganisation for el- og vvs-installatører, og arbej-der for kvalitet og sikkerhed i de udførte installationer.

I fællesskab arbejder vi for at styrke kompetencerne i branchen. Det gør vi bl.a. gennem en konstant udvikling af uddannelse og efteruddannelse inden for elfaget, men også gennem informationsmøder, temamøder og udarbejdelse af informationsmateriale.

Du sidder med guiden ”Gør det rigtigt” i hånden. Den adskiller sig fra andre guider, da den ikke er teknisk i samme grad.

”Gør det rigtigt” guiden er udviklet i tråd med de temamøder Dansk El–Forbund afhol-der og efteruddannelseskurset ”Installationer uden fejl” samt TEKNIQ’s møderækker med Sikkerhedsstyrelsen om installationsfejl.

Elbranchen er en branche, som konstant er i udvikling. Det hele går stærkt – meget stærkt. Der kommer nye produkter på markedet næsten hver eneste dag. Nye instal-lationsformer vinder indpas, click-systemer, trådløs teknik, data kabler som ikke må strippes sammen med kabelbindere men samles med eks. velcrobånd osv.

Alt sammen produkter, som skal behandles efter fabrikanternes forskrifter.Oven i alt dette kommer så det rent lovgivningsmæssige - en stærkstrømsbekendtgø-relse som ændres og udvides i takt med de nye installationsformer og produkter.

I en stresset hverdag hvor man udover at have travlt skal følge med udviklingen, kan det være svært at gøre det rigtigt og udføre den rigtige form for kvalitet og et godt håndværk.

Det har desværre vist sig, især ved 10 % eftersynene, at det er på høje tid at stoppe en kende og vurdere situationen som håndværkere og fagfolk.

dansk el-forbund & tekniQ

�gør det rigtigt guide


Igennem de sidste mange år har det måske været svært umiddelbart at se og vurdere, om elarbejdet er udført håndværksmæssigt korrekt, skjulte installationer, kabelka-naler, i stedet for en synlig fittings installation eller synligt kabelarbejde med fæl-lesbøjler osv.

Det håndværksmæssigt korrekte eller mangelen på samme, kommer som regel først frem, når den næste i rækken skal arbejde med installationen. Det kan enten være brugeren eller den næste elektriker.

Brugeren, som skal finde rundt i en gruppetavle, der ikke er opmærket korrekt, eller skal finde sig i, at kontakter ikke er sat lige op.

Elektrikeren, som skal finde fejl i en kompliceret styring, hvor dokumentation og opmærkning mangler.

Frem i lyset kommer så de fejl og mangler ved 10 % eftersyn, som viser alt for mange fejl, nogle mere uskyldige end andre, men alligevel fejl.

I guiden kan du se eksempler på fejl, som direkte er farlige i forhold til personsikker-hed og sørgeligt nok er udført af ”fagfolk”.

De håndværksmæssige og lovmæssige fejl skal begrænses til et absolut minimum. Vi bliver nødt til at erkende, at der er et problem og tage hånd om det. Erkende at problemet er der, få en åben dialog blandt elektrikere og installatører, en dialog som vi håber I via denne guide, informationsmøder, temamøder og efteruddannelse, vil være med til at udsprede og aktivt vise via jeres håndværk.

At gøre det rigtig skal være et varemærke for kvalitet og godt håndværk i dag og frem-over.

Med venlig hilsen

Dansk El-ForbundTEKNIQ Installatørernes Organisation


Forord til ”Gør det rigtigt” guide 10

10% anlægtilsyn 14

Tavler, generelt 16

Opmærkning 16

CE, EN 60439-3 m.v., mærkning mangler 16

Oplysninger om kortslutningsbestyttelse mangler 16

Sikringsstørrelse, opmærkning mangler 17

Koblings- og betjeningsudstyrs tilhørsforhold, opmærkning mangler 17

Opmærkning af beskyttelsesledere mangler 18

Flere beskyttelsesledere monteret under samme klemme 18

Manglende respektafstande imellem ledningssystemer

for forskellige spændingsniveauer 19

Beskyttelse mod direkte berøring 20

Lukning af indføringshuller mangler 19

Blændplader mangler 19

For lidt plads til gruppetavler placeret i skabe 21

Byggepladser 22

Tavler 22

Manglende beskyttelse mod indirekte berøring 23

Eftersyn/ afprøvning 25

Afdækninger mangler 24

Fejlstrømsafbrydere virker ikke 25

Kabler på køre- og gangveje uden beskyttelse mod mekanisk overlast 26

Stikpropper og forlængerled monteret på installationskabler 27

Jordspyd ikke nedrammet i jorden 27

indholdsfortegnelse


indholdsfortegnelse

Ledningssystemer, generelt 28

Nærføring imellem 230/400V bygningsinstallatioer og andre installationer 28

Manglende fastgørelse af kabler og dåser 29

Dåser m.v. ikke umiddelbart tilgængelige 29

Grundisolerede ledere tilgængelige 30

Grundisolerede ledere i kabelkanaler 31

Manglende beskyttelse mod mekanisk over 32

Dæksler mangler på lampeudtag 32

El-materiel monteret på brændbart underlag 33

El-materiel monteret på brændbart underlag 33

Specielt for boliger 34

Stikkontakter ikke fordelt på to grupper i køkkener 34

For få stikkontakter 34

Lavvolt-belysning 35

Transformere 35

Opmærkning der angiver sikringernes tilhørsforhold mangler 35

Sikringsstørrelse, opmærkning mangler 35

Plantegning mangler 36

Belysningsarmaturer 36

For lidt afstand til isolering 37

Armaturer der er monteret på brændbart underlag mangler F-mærke 37

Ledningssamlinger uden dåser 38

Afslutning af fast installation i klemmer kun beregnet for tilledninger 38

Badeværelser 39

Afstande fra badekar og brusere 39

Ventilatorer i badeområde 1 39

Stikkontakter i badeområde 1 og 2 39

230 V lamper i badeområde 1 40

Lamper i område 1 og 2 i forkert kapslingsklasse 41


Udligningsforbindelser og beskyttelsesledere 42

Hovedudligningsforbindelser mangler 42

Forkert tværsnit 42

Brudte forbindelser ved videresløjfning 43

Manglende forbindelser til aftrækskanaler (og gulve) i boliger 43

Tilslutning af brugsgenstande med scukostikpropper 44

Tilledninger 45

Manglende aflastninger 45

For lange tilledninger 45

Videresløjfning imellem tilledninger 46

Fælles adgangsveje, butikker m.v. 47

Manglende opdeling på selvstændige grupper og -fejlstrømsafbrydere 47

Anbringelse af afbrydere i forsamlingslokaler, butikker m.v. hvor publikum har adgang 48

Maskiner 49

Manglende CE-mærkning m.v. 50

Manglende forsyningsadskillere 51

Manglende lederidentifikation 51

Manglende respektafstande imellem maskin- og bygningsinstallationer 52

Installations stikforbindelser 56

Årsrapport 2006 61

Autorisationskrævende arbejde 72

Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen 78

Den ildesete gruppetavle 78

Supplerende beskyttelse med HPFI 81

Bedre lavvoltlysinstallationer 85

Forsamlingslokaler og fælles adgangveje 102

Hvem har ansvaret for maskinen? 105


indholdsfortegnelse

forord

10 gør det rigtigt guide

Der er mange gode grunde til at gøre det rigtigt, og gøre det rigtigt hver eneste gang.Der er ingen undskyldninger, som er gode nok til at sætte håndværket = kvalitet og stoltheden ved at udføre et kvalitetsprodukt over styr.

”Gør det rigtigt” guiden, som I sidder med i hånden, viser jer med tekst og billeder de fejl, som desværre år efter år gør, at 10 % eftersynene har deres berettigelse.

Vi prøver med denne guide at sætte fokus både på det lovmæssige, men også på de rent håndværksmæssige problemer, der uomtvisteligt findes.

”Gør det rigtigt” guiden er ikke et værktøj til at slå eller pege fingre ad nogen. Den er ment som et værktøj til dialog og forståelse af vigtigheden i, at korrekt håndværk = kvalitet.

Danske elfagfolk, som via deres grunduddannelse og store efteruddannelsesaktivi-tet, er kendt viden, som dygtige teknikere, som er parat til at følge med udviklingen indenfor branchen på højt niveau, skal ikke alene kendes ved deres tekniske kunnen, men også på at kunne gøre det rigtigt - at kunne udføre et kvalitetsprodukt både tek-nisk og håndværksmæssigt = kvalitetsmæssigt korrekt.

Guiden er til for at bruges og som skrevet under ”velkommen”, til dialog mellem elek-trikere og installatører i virksomhederne.

forord til “gør det rigtigt” guide

11gør det rigtigt guide

forord

Det er dig som håndværker, der bestemmer kvaliteten: Det er din egen tilfredshed ved at aflevere et godt produkt, som er i orden. Det er virksomheden, hvor du arbejder som håndværker, der profilerer sig ved at have dygtige håndværkere ansat.

Det første afsnit er lavet ud fra Svend Erik Larsen arbejde ved EnergiMidt Net A/S med at køre rundt og lave 10% eftersyn, hvor han har haft kameraet med og taget en del billeder af de situationer, han møder under eftersynene. Så en stor tak til Svend Erik for hans indsats med at anskueliggøre, hvor det er fejlene er flest.

Udover det materiale, som er taget med i guiden, vil det være meget relevant at besø-ge Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside - altså det gamle Elråd på www.sik.dk. Her kan blandt andet findes MEDDELELSER, Elinstallationer og fortolkninger af Stærkstrøms-bekendtgørelsen.

Gør det rigtigt og gør det hele tiden.



Praktiske eksemPler På fejl ved 10% anlægstilsyn

1� gør det rigtigt guide

Praktiske eksemPler På fejl ved10 % anlægstilsyn

10 % anlægstilsyn udføres på nye og ændrede el-installationer, og formålet med til-synene er at kontrollere, at

den faste elektriske installation er udført i overensstemmelse med Stærkstrøms-bekendtgørelsens krav til faste installationer, fast installeret elektriske materiel opfylder sikkerhedskravene i de pågældende materielstandarder, materiellet er korrekt valgt og installeret i overensstemmelse med installationsbe-stemmelserne og eventuelle fabrikantanvisninger, materiellet ikke har synlige beskadigelser, der kan forringe sikkerheden

Nedenstående viser en opgørelse over antallet af tilsyn og fejl der blev fundet i hele landet i 2006.

Resultat af tilsynene i 2006Der blev i år 2006 udført 2879 tilsyn, hvoraf 1900 af installationerne var behæftetmed fejl. Der blev i alt fundet 7720 fejl, som blev kategoriseret som følger:

Kategori 1: Farlige fejl, som umiddelbart eller på kort sigt kan forårsage brand eller personskade.

Kategori 2: Alvorlige fejl, som på længere sigt kan forårsage brand eller personskade.Kategori 3: Mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare.

1�gør det rigtigt guide

10 % anlægstilsyn

Af figuren fremgår det, at 0,8 % af de fundne fejl var farlige fejl og at 16,2 % af de fundne fejl var alvorlige fejl. De resterende 83 % af de fundne fejl var mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare.

Derfor har vi i denne guide lavet dette afsnit, hvor vi viser en masse eksempler i form af billeder af fejl, der er fundet i forbindelse med udførelse af 10 % anlægstilsyn. Vi håber, at vi ved at vise alle disse eksempler kan være med til, at man som el-fagmand bliver mere bevidst om, hvilke fejl man skal undgå at lave, og i stedet for ved hjælp af eksemplerne lære at udføre installationerne korrekt i henhold til gældende bestem-melser.

De fleste af eksemplerne stammer fra tilsyn udført i Århus Amt i perioden 1. april 2003- 31. december 2005.

Det vil fremgå af teksterne ved billederne om fejlene er farlige fejl, alvorlige fejl eller mindre fejl. Det vil også fremgå af teksterne ved de enkelte billeder, hvilke bestem-melser der er overtrådt. Ved nogle af eksemplerne er det den ordrette tekst fra be-stemmelserne, der er medtaget, mens der i andre tilfælde er fortaget en omskrivning eller fortolkning af den tekst, der står i de gældende bestemmelser.

83

Kat. 3

Kat. 2

Kat. 1

0,816,2


tavler, generelt

Korrekt udført mærkeplade på gruppetavle. Mindre fejl (når mærkningen mangler)

Tavler må kun installeres, når de er CE-mærkede. CE-mærket viser, at tavlen opfylder kravene i de relevante direktiver, bl.a. ”Lavspændingsdirektivet”.(Boligministeriets bekendtgørelse nr. 797 af 30-08-1994).

Foruden CE-mærket skal en gruppetavle have en mærkeplade med fabrikantens nav-neller varemærke, typebetegnelse eller identifikationsnummer, EN 60439-3, strømar-tog frekvens, mærkedriftsspændinger og kapslingsklasse.(EN 60439-1-3, 5.1).

De oplysninger, som er nødvendige for at opnå en effektiv kortslutningsbeskyttelse ved installation af tavlen skal være til stede i eller på tavlen.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 814.5.2).

Se i øvrigt afsnittet ”Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen” og artiklen ”Den ilde-sete gruppetavle”.


Korrekt udført mærkning på gruppetavle. Mindre fejl (når mærkninger mangler)

Ved enhver overstrømsbeskyttelse skal der findes en holdbar mærkning, der angiver en sikrings størst tilladte mærkestrøm, eller størst tilladte indstillingsstrøm for maksi-malafbryder e.l.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 533.1.5 og

814.7.1).

Koblings- og betjeningsudstyr skal forsynes med en mærkning, der angiver hvilke dele af installationen, det betjener, medmindre der ikke er mulighed for forveksling.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 514.1)

Korrekt udført mærkning på gruppetavle. Mindre fejl (når mærkninger mangler)

Klemmer for nulledere, PE- og PEN-ledere skal anbringes i nærheden af klemmerne for de tilhørende faseledere. Hvis der er tvivl om tilhørsforholdet,skal der foretages en mærkning(EN 60439-1, 7.1.3.5).

10 % anlægstilsyn


Der var monteret mere end en udgående beskyttelseslederunder hver klemme.

Mindre fejl

De grundisolerede ledere i SELV-strømkredsene var ikke adskilt fra lederne i 230 V strømkredsene.

Mindre fejl

Der må kun tilsluttes en udgående beskyttelsesleder under hver klemme.(EN, 60439-1, 7.4.3.1.6)

Ledere i SELV- og PELV strømkredse skal, enten enkeltvis eller samlet, være isoleretfor den højest forekommende spænding eller være adskilt fra ledere hørende til andre strømkredse. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 411.1.3.2).


Tavlekapslingen var ikke lukket omkring indføringen af rør og kabler. Mindre fejl

Der manglede blændplader i de ubenyttede åbninger, hvorvedspændingsførende dele var tilgængelige.

Alvorlige fejl

Totalisolerede tavler skal, når de er drifts-klare og tilsluttet forsyningen, overalt have en kapslingsklasse på mindst IP3XD.(EN 60439-1, 7.4.3.2.2, d).

Det tillades dog, at der mod opstillings-stedet, fx en væg, er indføringsåbninger på 12,5 mm IP2X omkring indføringen af rør og kabler.(Meddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen, Instal-

lationer nr. 12/03).

Der skal isættes blændplader i ubenyttede åbninger i fronten af tavlekapslinger.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 412.2.1 og 814.3).

10 % anlægstilsyn


Tavlen var ikke lukket i toppen efter indføringen af stikledningen,hvorved spændingsførende dele var umiddelbart tilgængelige.

Farlig fejl

Spændingsførende dele skal være anbragt inde i kapslinger eller bag barrierer, som giver en beskyttelse, der mindst svarer til IP2X eller IPXXB. Alle ydre overflader på tavler, der installeres på steder, hvor lægmand har adgang til at betjene dem, skal mindst have kapslingsklasse IP2XC (eller IP3X). Efter tilslutning af kabler m.v. skal ubenyttede indføringsåbninger o.l. lukkes.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 412.2.1 og 814.3)


Gruppetavlerne var anbragt i skabe således, at de ikke var lettilgængelige.

Mindre fejl

To eksempler på hvordan disse bestemmelser generelt kan tolkes:

Tavler skal anbringes således, at de er let til-gængeligefor betjening.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 814.4.1).

Alt materiel, herunder ledningssystemer, skal være anbragt således, at betjening, eftersyn, vedligeholdelse og adgang til dets forbindel-ser kan foregå så let som muligt.Disse muligheder må ikke forringes i væsent-liggrad ved anbringelse af materiellet i kaps-linger, skabe e.l.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 513.1).

1. En tavle der er placeret i et garderobeskab eller et skab, som bruges til oplagring af tøj o.a., anses ikke for let tilgængelig, fordi det vil være nødvendigt at flytte oplagrede ting foran tavlen, inden man kan komme til denne.

2. En tavle anses normalt ikke for let tilgængelig, hvis den fx er anbragt på bagvæggen af et 0,60 m bredt skab med en indbygningsdybde på 0,55 m.

Se i øvrigt afsnittet ”Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen” og artiklen ”Den ildesete gruppetavle”.

10 % anlægstilsyn


Byggepladstavlen var ikke udført i henhold til EN 60439-4. Alvorlig fejl

Tavle korrekt udført i henhold til EN 60439-4. Tavler, der anvendes på byggepladser, skal op-fylde bestemmelserne i EN 60439-4.(Stærkstrømsbekendtgørelsen 704.511.1).

byggePladser


Forlængerleddet, der var monteret på det afgående kabel fra målerskabet, var ikke beskyttet mod indirekte berøring, da må-lerskabet var forsynet direkte fra et kabelskab.Stikkontakten på siden af stikkontakttavlen, som var mærket ”Kun til forsyning af andre tavler. Er ikke HFI-beskyttet”, var derfor heller ikke beskyttet mod indirekte berøring.

Farlig fejl

I henhold til fabrikantens anvisninger skal det anvendte målerskab forsynes med et afdækningssvøb, når det anvendes til udvendig montage, og når det anvendes på en byggeplads, skal det desuden for-synes med et byggepladsbeslag.Alle afgange i byggepladstavler skal være beskyttet mod indirekte berøring (En

60439-4, § 9). For stikkontakter på bygge-pladser med mærkestrømme til og med 32 A skal beskyttelsen mod indirekte be-røring udføres med HPFI- eller HFI-afbry-dere. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6,

704.471).

Stikkontakter i byggepladstavler, som kun er beregnet til forsyning af andre bygge-pladstavler, behøves dog ikke at være beskyttet med HPFI- eller HFI-afbrydere, forud-sat at disse er mærket med – ”Kun til forsyning af andre tavler. Er ikke HFI-beskyttet”. Disse stikkontakter kan i stedet for være beskyttet af fx fejlstrømsafbrydere med en udløsestrøm større end 30 mA.

10 % anlægstilsyn


Spændingsførende dele var umiddelbare tilgængelige i byggepladstavlen på grund af manglende afdækninger.

Farlig fejl

Spændingsførende dele skal være anbragt inde i kapslinger eller bag barrierer, som giver en beskyttelse, der mindst svarer til IP2X eller IPXXB.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 412.2.1).

I byggepladstavler skal betjeningsfladen bagved en låge have en kapslingsklasse på mindst IP21. (EN 60439-4, 7.2.1.1). I Danmark accepteres dog IP20.

NB! Alle installationer, herunder byggepladsinstallationer, skal før de sættes i drift, efterses og afprøves for at sikre, at de overholder installationsbestemmelserne.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, kap. 61)


HPFI-afbryderen i byggepladstavlen koblede ikke ud, hverkenved tryk på prøveknappen eller ved afprøvning med test-udstyr.

Farlig fejl

Alle afgange i byggepladstavler skal være beskyttet mod indirekte berøring (En 60439-

4, § 9). For stikkontakter på byggepladser med mærkestrømme til og med 32 A skal beskyttelsen mod indirekte berøring udføres med HPFI- eller HFI-afbrydere.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 704.471).

NB! Alle installationer, herunder byggepladsinstallationer, skal før de sættes i drift, efterses og afprøves for at sikre, at de overholder installationsbestemmelserne.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, kap. 61)

10 % anlægstilsyn


Kabler var anbragt uden beskyttelse på køreveje. Alvorlig fejl

For at undgå beskadigelse bør kabler og ledninger ikke anbrin-ges på køreveje eller gangveje. Hvis en sådan anbringelse er nød-vendig, skal de være beskyttet mod mekanisk beskadigelse og sammenstød med byggepladsma-skiner og køretøjer.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit

6, 704.52)


Et installationskabel var monteret i en stikprop. Mindre fejl

Installationskabler er ikke egnede til gentagne op- og udrulninger, og de fle-ste stikpropper og forlængerled er ikke konstrueret til at optage og aflaste kab-ler med stive ledere. Derfor accepteres det ikke, at forlængerled og stikprop-per monteres på installationskabler.(Elråd-meddelelse, installationer nr.

10/03)

Et installationskabel var monteret i en stikprop. Mindre fejl

Jordspyd skal nedrammes i jorden således, at der opnås en varig overgangsmod-stand til jord, der overholder den foreskrevne værdi.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 542.1.2 og 542.2.2).

10 % anlægstilsyn


Lavspændingskabler og andre ledningssystemer var fremført i samme føringsveje uden adskillelse imellem ledningssystemerne.

Mindre fejl

Installationer, som ikke har funktionsmæs-sig tilknytning til lavspændingsinstallatio-ner, og som almindeligvis oplægges, tilses eller vedligeholdes af andre end autori-serede elinstallatører, skal være således adskilt fra lavspændingsinstallationer, at arbejder kan foretages uden indgreb i en lavspændingsinstallation.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 528.1.2).

Derfor skal telefon-, antenne- og alarmled-ninger og andre ledningssystemer som ikke udføres under autorisationsansvar fremfø-res adskilt fra lavspændingsinstallationer.Dette krav kan opfyldes ved fx, at fremføre ledningssystemerne i hvert deres spor i kabelkanaler eller kabelbakker.

ledningssystemer, generelt


Kabler og dåse var ikke fastgjort og dåsen var ikke tilgængelig på sit anbrindelsessted.

Mindre fejl

Alt materiel skal fastgøres solidt til underlaget og anbringes således, at det er tilgæn-geligt for inspektion, kontrol og vedligeholdelse. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6,

134.1.1 og 526.3).

Kabler i synlig installation skal enten fastgøres til underlaget eller fremføres i kabel-kanaler, kabelbakker e.l., og kabler skal altid fastholdes ved indføring i dåser o.l.således, at for stort træk i ledere og forbindelser undgås. Kapper o.l. skal være solidt fastgjort ved begge ender. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 521.2 og 522.8.1)

Kabler og dåser var ikke fastgjorte. Mindre fejl

10 % anlægstilsyn


De grundisolerede ledere var tilgængelige uden for kapslingen. Alvorlig fejl

Grundisolerede ledere må ikke være tilgængelige uden for de kapslinger fx dåser eller tavler, som lederne skal tilsluttes i. Grundisolerede ledere skal fremføres i rør, luk-kede ledningskanaler eller ledningskanalsystemer. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit

6, 521.1, tabel 52-A).

Materiel, som kun har grundisolation, i forbindelse med udførelsen af installationen skal forsynes med en tillægsisolation, således at materiellets sikkerhed kommer til at svare til klasse II materiel. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 413.2.1.2).

Kappen på kablet var ikke ført med ind i tilslutningsdåsen. Mindre fejl


Kablerne var ikke beskyttet mod mekanisk overlast. Alvorlig fejl

Grundisolerede ledere må fremføres i led-ningskanaler, når disse kun kan åbnes ved brug af værktøj og ledningskanalsystemet har en kap lingsklasse på mindst IP4X eller IPXXD. Det skal fremgå af fabrikantens anvis-ninger, om ledningskanalsystemet må anven-des til fremføring af grundisolerede ledere.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 521.1,

tabel 52-A og Elråd-meddelelse Installationer

15/03).

10 % anlægstilsyn


Grundisolerede ledere var fremført i kabelkanaler, som ikke var egnede til formålet.

Mindre fejl

Faste installationer må ikke udsættes for skadelige mekaniske påvirkninger.Derfor skal fx kabler, der er anbragt mindre end 50 mm over gulv eller er særlig udsat for overlast, beskyttes ved hjælp af stålrør, jernrør, kraftige plastrør e.l. (Stærkstrøms-

bekendtgørelsen, afsnit 6, 522.6.2)

Dækslet manglede på lampeudtaget, hvilket medførte atspændingsførende dele var tilgængelige.

Alvorlig fejl

Når installationen er sat under spænding skal dækslerne være påsat alle lampeud-tag. Spændingsførende dele skal være anbragt inde i kapslinger eller bag barri-erer, som giver en beskyttelse, der mindst svarer til IP2X eller IPXXB. (Stærkstrømsbe-

kendtgørelsen, afsnit 6, 412.2.1)


Dåsen var hverken ført til underkant af loft eller forsynet med en mellemring af ubrændbart materiel.

Mindre fejl

Rigtigt udført. Når dåsen ikke er ført til underkant af loft, skal den forsynes med en mellemring af ubrændbart ma-teriel.

Når elmateriel monteres på en brænd-bar overflade, skal elmateriellet være adskilt fra det brændbare underlag med et egnet mellemlæg af isolerma-teriale. (Stærkstrømsbekendtgørelsen,

afsnit 6, 515.1).

10 % anlægstilsyn


Der manglede en disponibel stikkontakt i køkkenet og de disponible stikkontakter var ikke fordelt på to lysgrupper.

Mindre fejl

I køkkener i boliger skal der være mindst tre disponible 250 V stikkontakter og disse stikkontakter skal fordeles på mindst 2 lys-grupper. I beboelsesrum, entreer, gange, grovkøkkener, bryggerser og hobbyrum i boliger skal der være én 250 V stikkontakt for hver påbegyndt 4 m gulvareal. Der kræ-ves dog ikke mere end 8 pr. rum. Stikkon-takter, der er placeret højere end 2 m over gulv, samt stikkontakter, der er beregnet for tilslutning af stationære brugsgenstan-de, er ikke inkluderet i ovennævnte krav.Stikkontakter skal anbringes med så stor indbyrdes afstand, som det er praktisk muligt. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit

6, 801.53)

Der var for få stikkontakter i stuen og i alrummet. Mindre fejl


Der manglede mærkninger der angav sikringernes tilhørsforhold. Mindre fejl

lavvolt-belysning

Hvis et beskyttelsesudstyrs tilhørsforhold til en kreds ikke er umiddelbart indlysen-de, skal der være et skilt eller kredsskema tæt ved beskyttelsesudstyret, således at den tilhørende kreds kan identifice-res. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6,

715.55)

Der manglede mærkninger der angav sikringernes tilhørsforhold. Mindre fejl (når mærkningen mangler)

Ved udskiftelige sikringer og lignende beskyttelsesudstyr skal der anbringes en tydelig og holdbar mærkning om højst til-ladte mærkestrøm for overstrømsbeskyt-telsen. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit

6, 533.1.5 og 715.43)

Se i øvrigt afsnittet ”Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen” og ”Bedre lavvoltinstallationer”

10 % anlægstilsyn


Der skal være en skematisk oversigt ved gruppetavlen, som viserplaceringen og størrelsen af sikringer og transformere.

Mindre fejl (når tegningen mangler)

Med enhver installation skal leveres en skematisk oversigt (plantegning), som viser placeringen og størrelsen af sikringer og transformere. Oversigten skal placeres ved tavlen, hvorfra anlæggene forsynes.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 715.55)


Indbygningsarmatur uden ”F-mærke” var placeret på et liste- loft uden afstand til den termiske isolering.Ledningssamlingerne var udført i løse samlemuffer.

Alvorlig fejl

Eksempler på beskadigede ledninger på belysningsarmaturer somvar placeret uden afstand til den termiske isolering.

Alvorlig fejl

10 % anlægstilsyn


Lamper uden ”F-mærke” må ikke monteres på brændbare underlag.Belysningsarmaturer med tilbehør skal være således udført og anbragt, at risiko for ska-delig opvarmning af materiel eller omgivelser undgås. Det vil normalt være nødvendigt at sikre indbyggede armaturer i lofter, hvorpå der er lagt isoleringsmåtter e.l., mod for tæt omslutning af isoleringsmåtterne. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 715.482.2.1)NB! De indbygningsmål som fabrikanten angiver, skal altid følges (Stærkstrømsbekendtgørelsen,afsnit 6, 510.3)

Ledningssamlinger i den faste lavvoltinstallation var udført i tilslutningsklemmerne på et armatur, der kun var beregnet for tilslutning af en tilledning.

Mindre fejl

F

F

Dette symbol betyder, at belysningsarmaturet må monteres direkte på almindeligt brændbart underlag.

Dette symbol betyder, at belysningsarmaturet må monteres direkte på almindeligt brændbart underlag og dækkes af isoleringsmateriale.

Samlinger i den faste lavvoltlysinstallation skal ligesom alle andre faste installationer udføres i egnede kapslinger, eller når der er tale om lys-installationer i lukkede forbindelsesrum i fast-monterede belysningsarmaturer. (Om et forbi delsesrum/en påmonteret dåse på et armatur må anvendes for videresløjfning eller afslutning af den faste installation bestemmes af fabrikan-tens skriftlige anvisninger).

Samlinger skal normalt være tilgængelige på deres faste anbringelsessted, men såfremt der

anvendes armaturer med lukket forbindelsesrum eller påbyggede dåser accepteres det, at samlingerne først er tilgængelige, når armaturerne er trukket ud af deres ind-bygningshuller. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 526.1 og 526.3)


Der var anbragt en afbryder og en ventilator i badeområde 1 ibadeværelset.

Mindre fejl Alvorlige (ventilator)

badeværelser

Der må ikke anbringes afbrydere i badeområde 0, 1 og 2, og der må ikke anbringes ventilatorer i badeområde 0 og 1. (Stærkstrøms-

bekendtgørelsen, afsnit 6, 701.53 og

701.55)

Der var anbragt en ventilator i badeområde 1, og der var anbragt enlampe, til venstre for bruseren, der var monteret på en afbryderdåsei badeområde 2. Dåse og lampe var i kapslingsklasse IP20.

Mindre fejl (når mærkningen mangler)

Der må gerne anbringes lamper og dåser i badeområde 2; men materiellet i bade-område 1 og 2 skal have en kapslings-klasse på mindst IP24. (Stærkstrømsbe-

kendtgørelsen, afsnit 6, 701.51)

Plexiglaspladen imellem bruseren og lampen regnes ikke som en fast væg el-ler adskillelse, da den let kan fjernes og ikke slutter tæt til væg og loft.

10 % anlægstilsyn

�0 gør det rigtigt guide

Der var anbragt en stikkontakt i område 2, under spejlet til højrefor brusevæggen.

Mindre fejl

Der må ikke anbringes stikkontakter i badeområde 0, 1 og 2. (Stærkstrøms-

bekendtgørelsen, afsnit 6, 701,53).

NB! Stikkontakten var placeret i ba-deområde 2, da den faste væg imel-lem bruseren og stikkontakten kun var 2 m høj. For at væggen regnes for en fast adskillelse, skal den mindst være 2,25 m høj eller gå helt op til loftet. (Stærkstrømsbekendtgørelsen,

afsnit 6, 701.32, fig. i)

Der var anbragt en stikkontakt i badeområde 2 til venstre for badevæggen.

Mindre fejl

Der må ikke anbringes stikkontakter i ba-deområde 0, 1 og 2. (Stærkstrømsbekendt-

gørelsen, afsnit 6, 701,53).

NB! Hvis man fastgør en murersnor, der har en længde på 1,2 m til bruserhovedet, træk-ker den ud i fuld længde, og drejer den om-kring brusevæggen, så vil det om- råde, der er placeret til højre for det sted, hvor snoren rammer være i badeområde 1 eller 2. (Stærk-

strømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 701.32, fig. f).

�1gør det rigtigt guide

Der var anbragt et 250 V indbygningsarmatur i badeområde 1, i den skrå væg lige over badekaret.

Mindre fejl

Der må ikke placeres 250 V belysningsarmaturer i område 0 og 1. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 701.55)

Derimod må der gerne installeres 12 V belysningsarmaturer i både badeområde 0 og 1, hvis disse forsynes fra en SELV-kreds, og strømkilden (transformeren) anbringes uden for badeområde 0, 1 og 2. Dog skal man være opmærksom på, at materiel i badeområde 0 skal have en kapslingsklasse på mindst IP X7, og i badeområde 1 skal det anvendte materiel have en kapslingsklasse på mindst IP X4.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6,701.471.0 og 701.51)

10 % anlægstilsyn


Fjernvarmerørerne var ikke forbundet til hovedudligningsforbindelsen Mindre fejl

udligningsforbindelser ogbeskyttelsesledere

Fremmede ledende dele, der udefra går ind i en bygning, skal tilsluttes hovedudligningsforbin-delsen så tæt som muligt ved det sted, hvor de føres ind i bygningen. (Stærkstrømsbekendtgøre

sen, afsnit 6, 413.1.2.1).

Ledere til hovedudligningsforbindelser skal have en ledningsevne, som mindst svarer til halvdelen af tværsnittet for denstørste beskyttelsesleder i installationen. Der kræves dog ikke større tvær-snit end 25 mm2 for kobberledere eller et tvær-snit, der giver tilsvarende ledningsevne, hvis der anvendes et andet ledermateriale. Af mekaniske

grunde skal ledertværsnittet mindst være 6 mm2 uanset ledermateriale. (Stærk-

strømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 547.1.1)

Hovedudligningsforbindelsen var ikke ført ubrudt igennem imellemrøret og metalindlægget i gulvet.

Mindre fejl

Hovedudligningsforbindelsen til flere frem-mede ledende dele skal enten udføres med en ledning der føres ubrudt igennem fra klemme til klemme, eller der skal fremføres en særskilt forbindelse fra hovedjordskinnen til hver en-kelt fremmed ledende del. (Stærkstrømbekendt-

gørelsen, afsnit 6, 543.3). Det materiel der anvendes for tilslutning af be-skyttelseslederne på rørene, skal være egnet til formålet.


Samlingerne af de gennemgående beskyttelsesledere til flere lejligheder var samlet i skrueklemmer i lejlighedernes gruppetavler.

Mindre fejl

Samlinger af fælles beskyttelsesledere i fx beboelsesejendomme må ikke umid-delbart kunne adskilles, fordi jordforbin-delsen til nogle boliger så kan mistes. Derfor skal samlingerne udføres ved hjælp af presforbindelsereller i særligt sikrede kapslinger, f.eks. plomberede klemkasser. (Stærkstrømsbekendtgørelsen,

afsnit 6, 543.3)

Der manglede en lokal supplerende udligningsforbindelse til aftrækskanalen i badeområde 3 i loftet over bruseren.

Mindre fejl

Der skal udføres lokale supplerende udlignings-forbindelseri badeværelser, som forbinder frem-mede ledende dele, i badeområde i 0, 1, 2 og 3 med beskyttelsesledere for alle udsatte dele i disse områder, fx metalindlæg i gulve og af-træksrør af metal, som er fælles for flere rum/ boliger, og derved er i ledende forbindelse med jord eller dele udenfor badeområderne. (Stærkstr

ømsbekendtgørelsen,afsnit 6, 701.413.1.6)

NB! Aftræksrør der er ført ned igennem lofter, og som i vandret afstand er placeret over badeom-råde 1 og 2, vil når loftshøjden er under 3 m være placeret i badeområde 3. (Stærkstrømsbekendtgø-

relsen, afsnit 6, 701.32, fig. g, h, og i)

10 % anlægstilsyn

�� gør det rigtigt guide

Køleskabet var tilsluttet via en stikprop (schukostikprop) udendansk jordben.

Alvorlig fejl

Udskiftning og tilslutning af nye brugs-genstande af klasse I, i installationer ud-ført efter 1. april 1994, skal altid forbin-des til en beskyttelsesleder i den faste installation.

Undtagelse: Udsatte dele på transporta-ble brugsgenstande, som sluttes til 230 V sti kontakter o.l. i boliginstallationer, behøver ikke at blive forbundet til en beskyttelsesleder (gælder dog ikke elek-tromedicinske apparater, der anvendes ved undersøgelse og behandling af per-soner).(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6,

413.1.1.2 og Meddelelse fra Sikkerhedssty-

relsen nr. 16/04)

��gør det rigtigt guide

Tilledningen var ikke aflastet ved tilslutningen i forgreningsdåsen. Mindre fejl

tilledninger

Tilledningerne var ikke aflastet korrekt i komfurudtaget, kapperneskal afsluttes inde under aflastningsbøjlen.

Mindre fejl (manglender aflastning) Alvorlige (grundisolerede ledere tilgængelige)

Tilledninger skal i begge ender være af la-stet for træk og sikret mod vridning ved hjælp af aflastningsindretninger, der udgør en del af det materiel, som tilledningen til-sluttes. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6,

521.8.2).

I almindelige tørre områder er det tilladt at tilslutte indtil to tilledninger i en udløbs-roset o.l., men kun når det kan ske på for-svarlig måde under hensyn til pladsforhol-dene. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6,

521.8.3).

10 % anlægstilsyn


Tilledningen til pumpen var unødvendig lang (den var permanent tilsluttet).

Mindre fejl (for lang tilredning) Alvorlig fejl (Manglende beskyttelse mod mekanisk overlast)

Der skal laves et tilslutnings-sted ved pumpen.Tilslutnings-steder skal anbringes i et så-dant omfang og på sådanne steder, at anvendelse af tilled-ninger af unødvendig længde undgås. (Stærkstrømsbekendtgø-

relsen, afsnit 6, 521.8.2)

På sekundærsiden af konverteren var der videresløjfet fra en 2x0,75mm2 tilledning til andre tilledninger, og ledningssamlingerne var udført i løse samlemuffer.

Mindre fejl

En tilledning må kun forsyne en brugsgenstand, og led-ningssamlinger skal udføres i egnede kapslinger. (Stærkstrømsbekendtgørelsen,

afsnit 6, 521.8.2 og 526.1).


I den fælles adgangsvej var belysningen forsynet fra en 4-polet automatsikring.

Mindre fejl

fælles adgangsveje, butikker m.v.

I forsamlingslokaler, i butikker og lig-nende salgslokaler, i undervisningslo-kaler, i fælles adgangsveje og i flugt-veje skal lysinstallationen fordeles på mindst to grupper, der kun omfatter den pågældende belysning. Disse grup-per må ikke være beskyttet af samme fejlstrømsabryder, og fejlstrømsafbry-derne må ikke beskytte andet end den pågældende belysning.

En tre- eller firleder lysgruppe, der er overstrømsbeskyttet alene med enpo-let koblingsudstyr (f.eks. smeltesiringer eller enpolede automatsikringer), kan i denne forbindelse ligestilles med to el-ler tre grupper. (Stærkstrømsbekendtgø-

relsen, afsnit 6, 804.3).

I fælles adgangsveje skal belysnings-armaturerne fordeles skiftevis på lys-grupperne, og en eventuel styrestrøm skal tilsluttes en selvstændig gruppe. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6,

804.6).

Se i øvrigt afsnittet ”Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen” og ”Forsamlingsloka-ler” og ”Fælles adgangsveje”.

10 % anlægstilsyn


Lysgrupperne der forsynede belysningen i butikken, var beskyttet af den samme fejlstrømsafbryder.

Mindre fejl

I butikker, uanset butikkens størrelse, skal al belysningen i butikken fordeles på mindst to grupper, der kun omfatter den pågældende belysning. Disse grupper må ikke være be-skyttet af samme fejlstrømsafbryder og disse fejlstrømsafbrydere må ikke beskytte andet end den pågældende belysning i butikken. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 804.3).

I forsamlingslokaler (lokaler der benyttes af mereend 50 personer), i butikker og lignende salgslokaler (uanset lokalerne størrelse) og undervisningslokaler (når undervisningslokalerne benyttes af min-dre end 50 personer) må afbrydere og sik-ringer eller andet beskyttelsesudstyr ikke være tilgængelige for publikum, gæster o.l. (Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6,

804.2.1, 804.5 og Meddelelse fra Sikkerheds-

styrelsen, Elinstallationer 7/05).

Afbryderne for belysningen i butikken var anbragt så de var tilgængelige for kunderne.

Mindre fejl


Se i øvrigt afsnittet ”Informationer fra Sikkerhedsstyrelsen” og ”Hvem har ansvaret for maskinen”.

Definitioner på en maskine (Arbejdstilsynets bekendtgørelse Nr. 561 af 24. juni 1994 med senere ændringer, bilag 8, punkt 1/ Maskindirektivet 98/37 EF):

1. En maskine er en række indbyrdes forbundne dele eller anordninger, hvoraf mindst en er bevægelig, samt tilhørende drivanordninger, styre- og effektkredse osv., der er samlet således, at de er indbyrdes forbundne med henblik på en nærmere fast-lagt anvendelse, navnlig forarbejdning, behandling, flytning og emballering af et materiale.

2. En samling af maskiner, som for at opnå et bestemt resultat er anbragt og styret således, at de er indbyrdes forbundne i deres funktion.

3. Udskifteligt udstyr, der ændrer en maskines funktion, og som markedsføres med henblik på af operatøren selv at blive koblet sammen med en maskine eller en række forskellige maskiner eller med en traktor, for så vidt udstyret ikke er en reservedel eller et værktøj.

I henhold til ovenstående definitioner er en maskine ikke kun én færdig fabrikeret enhed, leveret af én fabrikant og klar til at blive installeret på opstillingsstedet. En maskine kan består af flere enheder/komponenter udført af forskellige underleveran-dører, som først udgør en samlet enhed, en maskine, når håndværkerne, fx elektri-kerne har samlet de forskellige enheder/ komponenter på opstillingsstedet.

Eks. 1

maskiner

Et kloakpumpeanlæg bestående af en tavle, kloakpumper, niveaufølere, tilsluttede kab-ler etc. defineres i henhold til ovenstående som ”en maskine”.

10 % anlægstilsyn


Et brandventilationsanlæg bestående af en styretavle, en eller flere åbningsmeka-nismer, som også kaldes aktuatorer, til-sluttede kabler etc. defineres i henhold til ovenstående som ”en maskine”.

Det er vigtigt at slå fast, at maskiner som fx de to viste eksempler, er omfattet af ma-skindirektivets bestemmelser.Der skal derfor altid være en fabrikant, som tager ansvaret for den færdige ma-skine og forsyner denne med nedenstående mærkninger. Før dette er sket må maskinen ikke sættes i drift.

En maskine skal være forsynet med følgende mærkninger:Fabrikantens navn og adresseCE-mærkningenSerie- eller typebetegnelseEvt. serienummerFremstillingsåret

(Arbejdstilsynets bekendtgørelse Nr. 561 af 24. juni 1994-med senere ændringer, bi-lag 1, 1.7.3/ Maskindirektivet 98/37 EF):Før maskinen CE-mærkes skal der udfærdiges en overensstemmelseserklæring, som bl.a. angiver hvilke direktiver maskinen er udført i overensstemmelse med.(Arbejdstilsynets bekendtgørelse Nr. 561 af 24. juni 1994-med senere ændringer, §9-18 / Maskindirektivet 98/37 EF):

Eks. 2


Korrekt udført mærkning af en maskine Mindre fejl, hvis mærkningen mangler

Alle maskiner skal have en af-låselig forsyningsadskiller for hver indkommede forsyning til maskinen. (EN 60204-1).

Såfremt en forbytning af ledere i en maskine kan medføre en farlig situation, skal der udfø-res lederidentifikation, sådan at enhver leder kan identificeres ved hver klemme forbin-delse. Identifikationen skal gøre det muligt i serviceeller udskiftningssituationer, hvor flere eller alle ledere demonteres fra en eller flere komponenter, at genplacere dem i de rigtige klemmer bl.a. ved hjælp af dokumentationen. Identifikationen kan udføres med numre, ved

farvemærkning eller på anden måde. Den fortrukne identifikationsmetode kan afta-les mellem leverandør og kunde. (EN 60204-1, 14.2). Klemmerne for forsyningslednin-gen skal altid mærkes U, V, W, PE og N. (EN 60204-1,5.1)

Korrekt udført lederidentifikation Mindre fejl (når lederidentifikationen mangler)

Denne maskine var også forsynet med en aflåselig forsyningsadskiller Mindre fejl, hvis forsyningsadskilleren mangler

10 % anlægstilsyn


Bygnings- og maskininstallationer skal holdes adskilt således, at arbejde på ma-skininstallationen kan udføres uden indgreb i den faste bygningsinstallation.

Dette betyder, at inde i tavler skal der være en fysisk adskillelse imellem maskinin-stallationen og bygningsinstallationen på mindst IP 2X, og i kabelbakkerne skal de 2 installationer holdes adskilt fx ved at fremføres i hvert sit spor.(Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, 528.1.2)

Kablerne tv. (bygningsinstallationen) er korrekt adskilt fra kablerne th. (maskininstallationen)

Mindre fejl (når lederidentifikationen mangler)


10 % anlægstilsyn



installations stikforbindelser



For et par år siden fik vi, lov til at lave faste elektriske installationer, med bløde led-ninger og færdig fabrikerede stik på. Således at man nu kan købe armaturer som der er monteret med stik og dernæst købe færdig fremstillede kabler, herefter klikkes disse installationer sammen. (elrådsmeddelelse 10/04 se senere i afsnittet).

Dog skal dette i princippet laves som var det en fast synlig installation, og det er her kæden, på dette område hopper af. De installationer som bliver lavet står ofte tilbage som en forlængerledningsinstallation som bagved fjernsynet. Og man glemmer fuld-stændig som elektriker, hvordan det nu var med denne faste elektriske installation og el håndværket.

Sikkerhedsstyrelsen har lavet en artikel om dette emne og det er fra denne, at tek-sten er klippet og illustreret med billeder på hvorledes det foregår og som man må sige det var ikke lige på denne måde de mente.

Letnedtagelige lofterInstallationer fremført over letnedtagelige lofter skal principielt udføres som synlig fast installation, med hvad det medfører omkring fastgørelse, beskyttelse mv. Des-uden er der altid, den almindelige korrekte håndværksmæssige udførelse at tage med i betragtning. Hvor ledningssystemet er inden for ca. 2 meter fra områder, hvortil andre håndværkere skal have adgang, fx vvs-installationer, brandalarmanlæg, kana-

ler og lignende, skal led-ningssystemet fastgøres i fornødent omfang med en afstand på maksimalt 0,5 meter.

Her må man jo sige at der er andre håndværkere som også har brug for adgang og de er ikke fastgjort med maksimalt en ½ meters af-stand som var det en fast elektrisk installation



Her starter de frit svævende ledninger flere meter fra kas-sen og her vil der også komme andre håndværkere som skal have adgang.

Samling af installationstikforbindelserInstallation med installationsstikforbindelser er som en almindelig fast installation, hvor stikforbindelserne er en samlemetode til samling af ledere i den faste instal-lation uden brug af værktøj (erstatter en forgreningsdåse). Installationsstikforbindel-ser erstatter i princippet samling af ledninger i en dåse. Det betyder, at installation og stikforbindelser skal fremføres og fastgøres, som enhver anden fast installation. Samlingerne skal være tilgængelige for inspektion, kontrol og vedligeholdelse. In-stallationer med installationsstikforbindelser skal dimensioneres (beskyttes mod overstrøm og indirekte berøring), nøjagtigt lige som alle andre installationer

Her er samlingen af de 5 kabler ikke fastgjort på nogen måde, men hænger i det ene kabel og dette skal vi sammenligne med hvorledes ville du have gjort det, hvis det var en forgreningsdåse efter SB.


På samme måde her er kassen for det første lige fastgjort med en strips, kab-lerne er ikke aflastet og det vælter bare rundt.

Lav det nu således at vi kan være stolte over et stykke flot håndværksmæssigt arbej-de og det selvfølgelig overholder de love og regler som er på området, og følg fabri-kanternes anvisninger. Her er elrådsmeddelelsen som giver lov til at lave denne form for installationer og derudover kan du på sikkerhedsstyrelsen hjemmeside finde en artikel omkring dette emne.

Elinstallationer nr. 10/04(erstatter Meddelelse Elinstallationer nr. 3/04)Anvendelse af installations-stikforbindelser(Engelsk: Installation couplers)Sikkerhedsstyrelsen har besluttet at tillade installations-stikforbindelser under for-udsætning af, at de installeres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 og kun under iagttagelse af følgende særlige forhold:Installations-stikforbindelser er stikforbindelser, der anvendes til sammenkob-

linger i den faste installation.Installations-stikforbindelser må kun samles og adskilles i spændingsløs til-

stand.For at undgå risikoen for at installations-stikforbindelserne samles og adskilles

under spænding ved brug skal de entenInstalleres i en kapsling, der kun kan åbnes ved hjælp af værktøj eller Anbringes i bygningshulrum fx over nedhængte lofter, i skunke, i krybekældre,

uudnyttede loftrum o.lign. eller Anbringes uden for normal rækkevidde mindst 2,5 meter over gulvplan.

Som al anden fast installation skal installations-stikforbindelserne fastgøres til byg-ningsdelen, og de skal som andre samlinger i fast installation - være anbragt sådan, at betjening, eftersyn, vedligeholdelse og adgang kan foregå så let som muligt.


Ved anvendelse af installations-stikforbindelser i ledningskanaler skal de som andre samlinger i fast installation - fastholdes iht. ELRÅD MEDDELELSE Installationer nr. 15/03, og de skal være anbragt under et særligt dæksel eller lågudsnit, således at der - i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 § 513.1 - er let adgang til samlingen / afgreningen, og uden at hele kanalfronten skal tages af.Forskellige systemer kan anvendes sammen, hvis det tydeligt fremgår af fabrikan-tens anvisning, hvilke systemer det drejer sig om, og hvordan sammenkoblingen skal foretages.Hvis det ikke af fabrikantens anvisning fremgår, at systemet må anvendes sammen med andre systemer, må det ikke installeres sammen med andre systemer. Dette krav har det formål at undgå eventuel farlig sammensætning af forskellige systemer.

Installations-stikforbindelser må kun anvendes i installationer, hvor kravet til kaps-lingsklassen er IP20, eller hvis de er helt indbygget i en kapsling med højere kaps-lingsklasse.Installations-stikforbindelser til anvendelse i den faste installation anses for at op-fylde de grundlæggende sikkerhedskrav i Lavspændingsdirektivet (73/23/EØF), hvis de opfylder kravene i DS 5110 “Installations-stikforbindelser beregnet til permanent forbindelse i faste installationer”, som er tilgængelig på engelsk.Stiksystemer, der er monteret i tilledningen for tilkobling eller for sammenkobling af materiel, er ikke omfattet af ovennævnte standard og derfor heller ikke af denne meddelelse. Det kan fx være særlige apparatkontakter eller mellemstik (engelsk: In-terconnection couplers). Installations-stikforbindelser med tilhørende ledninger fal-der ind under den kategori af installationsmateriel, der iht. Elinstallatørloven kun må installeres, vedligeholdes og udskiftes af autoriseret elinstallatør.

Her er et par eksempler med hvad der menes med fast installation, at den skal være fastgjort og lagt op på en flot og håndværkmæssigt korrekt måde.




årsraPPort 2006


årsraPPort 2006 om anlægstilsyn og information til fagfolk

IndledningDen 1. marts 2006 indgik Sikkerhedsstyrelsen, efterfølgende SIK, nye kontrakter med en række virksomheder om udførelse af anlægstilsyn og information til fagfolk. Over-sigt over kontrakthaverne med tilhørende tilsynsområder fremgår af nedenstående figur 1. Til besvarelse af telefoniske henvendelser, er der i forbindelse med den nu-værende kontraktperiode etableret et telefonsystem, hvor fagfolk automatisk videre-stilles til kontrakthaverne, der derved på skift telefonisk besvarer faglige spørgsmål. For nærmere beskrivelse af nærværende ordning henvises til ydelsesbeskrivelsen for selve ordningen.

Sikkerhedsstyrrelsen

Eltilsyn Sjælland

EnergiMidt Net

Nordvestjysk Elforsyning

Energi Fyn Net

Fig. 1


I nedenstående tabel 1 vises en samlet oversigt over de installationer, som på lands-plan opfyldte kriterierne i bekendtgørelse nr. 17. af 9. januar 2003, krav om til- og fær-digmelding af elektriske installationer. I kolonnen ”Tilsyn udtaget hos DE år 2006” findes de data som SIK har modtaget fra Dansk Energi via installationsblanketten og som opfyldte bekendtgørelsen.

Installations-kategori

Tilsyn udtaget hos DE år 2006

Udførte tilsyn i år 2006

Udførte tilsyn i % i år 2006

Udførte tilsyn i % i år 2005

Boliger 28.830 1759 6,1 % 6,8 %

Handel og service 1.710 451 26,4 % 19,7 %

Industri 824 824 12,1 % 7,4 %

Landbrug/ garneri 376 95 25,3 % 12,6 %

Midlertidige inst. 1.440 389 27,0 % 43,4 %

Andet 2.710 85 3,2 % 3,5 %

I alt 35.889 2879 8,0 % 8,7 %

Tabel 1 viser, at der i år 2006 er udført tilsyn på 8 % af alle de installationer SIK har modtaget via installationsblanketten.

Tilsynsordningen omfatter tilsyn på elektriske installationer udført og færdigmeldt af autoriserede elinstallatører. Når en elinstallatør færdigmelder sit elarbejde og arbej-det udtages til kontrol, kontrolleres det arbejde der er udført af elinstallatøren men andet elarbejde, som er direkte knyttet til den elektriske installation, der er færdig-meldt af installatøren, kontrolleres også. Det medfører naturligvis, at der findes fejl som den autoriserede elinstallatør ikke er ansvarlig for. De fejl som installatøren ikke er ansvarlig for, er ofte fejl, der er udført af ejeren selv eller af en fabrikant eller leve-randør af elektrisk materiel.

Tabel 1

årsraPPort 2006


Den autoriserede elinstallatør inviteres altid med til at deltage i tilsynet og har der-ved mulighed for at gøre opmærksom på, såfremt der findes fejl, der ikke vedrører arbejde udført af ham. Når fejlene registreres i SIK’s afrapporteringssystem, skal den der har gennemført tilsynet registrere, hvem der har ansvaret for den fundne fejl. I forbindelse med tilsynsordningen bliver SIK ofte bekendt med installationsarbejde, som ikke er udført af autoriserede elinstallatører. Der er for det meste tale om, at en autoriseret elinstallatør forestår elarbejdet i forbindelse med etablering af forbrugs-måler og gruppetavle i et enfamiliehus. Installationsejer ønsker herefter ikke at in-stallatøren udfører mere elarbejde og kunden forestår herefter selv resten af installa-tionsarbejdet. I den type sager retter SIK henvendelse til installationsejer og såfremt installationsejer ikke kan dokumentere, at arbejdet med den elektriske installation er udført af en autoriseret elinstallatør indgives der politianmeldelse for overtrædelse af elinstallatørloven.

Når nærværende rapport læses er det væsentligt, at have følgende for øje.

År 2006Gen-

nemførte tilsyn

Tilsyn med fejl

Tilsyn med fejl instal-

latører

Tilsyn med fejl andre

Tilsyn med fejl andre

i %

Boliger 1759 1246 1007 38 3%

Handel og service 451 277 220 12 4,3%

Industri 100 63 41 6 9,5%

Landbrug/gartneri 95 54 44 0 0%

Midlertidige inst. 389 232 199 12 5,2%

Andet 85 28 24 3 10,7%

I alt 2879 1900 1535 71 3,7%

Tabel 2


Af tabel 2 fremgår det f.eks., at ud af 1246 boligtilsyn, hvor der blev fundet fejl, er de 38 af tilsynene uvedkommende for det arbejde der er udført af den autoriserede elinstallatør, svarende til 3 % af de fejlbehæftede tilsyn. Af tabel a kan man ligeledes udlede, at der f.eks. for boligers vedkommende er 201 tilsyn, hvor der er fundet fejl ved både installatørens arbejde og fejl ved arbejde udført af andre (regneeksempel 1246-1007-38 = 201 tilsyn).

Derudover skal man være opmærksom på mængden af de fejl der findes samt kate-goriseringen af fejlene, idet fundne fejl kategoriseres efter, hvor farlig fejlen er. En fejl kategoriseres efter nedenstående overordnede retningslinier.

Kategori 1: Farlige fejl, som umiddelbart eller på kort sigt kan forårsage brand eller personskade.

Kategori 2: Alvorlige fejl, som på længere sigt kan forårsage brand eller person-skade.

Kategori 3: Mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare.

I år 2006 blev der i alt fundet og registreret 7720 fejl. Af de fejl kunne de 7019 fejl relateres til arbejde udført af den autoriserede elinstallatør. Dvs., at ca. 9,1 % af alle fundne fejl, var fejl som var udført af andre end autoriserede elinstallatører. Deles de fundne fejl op på de ovennævnte kategorier og der samtidig skelnes mellem fejl lavet af andre end autoriserede elinstallatører kan man lave følgende søjlediagram, fig. a. De enkelte søjler angiver antallet af fundne fejl. Den første søjle inden for hver kategori

årsraPPort 2006


0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000Alle faggrupper Elinstallatører

Diagram a viser bl.a. at ca. 18,7 % af alle fundne kategori 2-fejl kan tilskrives andre end den autoriserede elinstallatør.

Der blev i år 2006 udført 2879 tilsyn, hvoraf 1900 af installationerne var behæftet med fejl. Der blev i alt fundet 7720 fejl, som blev kategoriseret som følger:

Diagram b

Diagram a

83

3: Mindre fejl

2: Alvorlige fejl

1: Farlige fejl

0,816,2


Af diagram b fremgår det, at 0,8 % af de fundne fejl var farlige fejl og at 16,2 % af de fundne fejl var alvorlige fejl. De resterende 83 % af de fundne fejl var mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare.

Tabel 3 viser antallet af tilsyn sammenholdt med antallet af tilsyn, hvor der blev fun-det fejl gennem de seneste 7 år. Det fremgår af den nederste række i tabellen mar-keret med gråt, at antallet af fundne fejl pr. gennemført tilsyn er faldet med 28 % fra år 2000 og frem til og med år 2004. Der har herefter i år 2005 og år 2006 været en stigning i antallet af fundne fejl pr. gennemført tilsyn.

År 2000 år 2001År

2002År

2003År

2004År 2005

År 2006

Antal tilsyn 2358 2521 2456 2410 3844 2931 2879

Antal tilsyn med fejl 1752 1828 1724 1721 2397 1904 1900

Antal fundne fejl ialt 7478 7741 7441 6593 8755 7319 7720

Tilsyn med fejl % 73,9% 72,5% 70,2% 71,4% 62,4% 64,9% 65,9%

Antal fejl pr. tilsyn 3,17 3,07 3,02 2,74 2,27 2,49 2,68

Tabel 3

årsraPPort 2006


Tabel 4a viser antallet af gennemførte tilsyn fordelt på installationskategorier samt antallet af tilsyn, hvor der blev fundet fejl for år 2006. Derudover er der i de følgende kolonner for de seneste 4 år angivet, hvor stor en procentdel af de gennemførte til-syn, der gav anledning til fejl.

Installations-katagori

Alle tilsyn 2006

Tilsyn med fejl

2006i % 2003 i % 2004 i % 2005 i % 2006

Boliger 1759 1246 70,5% 65% 67% 65,9%

Handel og service 451 277 71,9% 42% 61% 61,4&

Industri 100 63 67,5% 59% 59% 63,0%

Landbrug/gartneri 95 54 67,3% 59% 54% 56,8%

Midlertidige inst. 389 232 73,2% 65% 70% 59,6%

Andet 85 28 68,3% 41% 28% 32,9%

I alt 2879 1900 71,4% 62% 65% 65,9%

Tabel 4a

Af tabel 4a fremgår det at ud af det samlede antal gennemførte tilsyn på 2879 var 1900 af tilsynene behæftet med fejl, hvilket svarer til en fejlprocent på 65,9 %. Der er tale om en lille stigning i forhold til år 2005.

Hvis man ser bort fra de tilsyn, som indeholder kategori 3-fejl, altså mindre fejl, som ikke medfører nærliggende fare vil tabel 4a fremstå som følgende.


Installationskatagori Gennemførte tilsynTilsyn med kat.

1- eller 2-fejlTilsyn med kat.

1- eller 2-fejl

Boliger 1759 438 24,9%

Handel og service 451 122 27,1%

Industri 100 26 26,0%

Landbrug/gartneri 95 26 27,4%

Midlertidige inst. 389 161 41,4%

Andet 85 6 7,1%

I alt 2879 779 27,1%

Tabel 4b

Af tabel 4b fremgår det, at ud af de i alt 2879 tilsyn der i år 2006 blev gennemført var 779 af dem behæftet med alvorlige fejl, kategori 2-fejl eller farlige fejl, kategori 1-fejl, hvilket svarer til 27,1 % af de tilsete installationer.

Som det indledningsvis er nævnt registreres det i SIK’s afrapporteringssystem, hvem der er ansvarlig for de fejl der findes i forbindelse med et tilsyn. Der registreres inden for følgende faggrupper.

ElinstallatørerMaskinfabrikanterTavlefabrikanterLeverandører af brugsgenstandeAndre

De fejl, der overordnet går igen inden for de enkelte faggrupper er følgende.

årsraPPort 2006


ElinstallatørerMangelfuld beskyttelse mod indirekte berøring i forbindelse med byggepladsinstal-lationer og øvrige installationer, herunder defekte fejlstrømsafbrydere. Mangelfuld eller defekt kapsling af elektrisk materiel. Fejlmontering af materiel på brændbare bygningsdele, herunder indbygningsspot.

MaskinfabrikanterMangelfuld fastgørelse af materiel, herunder ledningssystemer samt sammenblan-ding af maskininstallationer med den øvrige bygningsinstallation. Desuden mang-lende CE-mærkning af anlæg.

TavlefabrikanterMangelfuld beskyttelse mod indirekte berøring af tavler. Forkert eller manglende CE-mærkning af tavler.

Leverandører af brugsgenstandeBrugsgenstande, herunder køleskabe tilsluttet med schuko-stikprop. Et enkelt til-fælde, hvor en vvs-montør ikke har tilsluttet en cirkulationspumpe til den virksomme beskyttelsesleder i tilslutningsstedet.

AndreFejltilslutning af brugsgenstande, sådan at der ikke er ydet korrekt beskyttelse mod indirekte berøring samt manglende kapsling af elektriske forbindelser. Mangelfuld trækaflastning af ledninger. Typiske fejl som installationsejer/lægmand selv er årsag til.

Deles ovennævnte faggrupper op i 2 overordnede hovedgrupper således at de aut. elinstallatører udgør den ene del og de øvrige faggrupper udgør kategorien ”andre” vil følgende tabel kunne tegnes.


Gen-nemførte eftersyn

Eftersyn m. fejl

Eftersyn m. fejl, install-

tør

Eftersyn m. fejl, andre

Eftersyn m. fejl installatør og

andre

Boliger 1759 1246 1007 38 201

Handel og service 451 277 220 12 45

Industri 100 63 41 6 19

Landbrug/gartneri 95 54 44 0 10

Midlertidige inst. 389 232 199 12 21

Andet 85 28 24 3 1

I alt 2879 1900 1535 71 294

Tabel 5

Af tabel 5 fremgår det, at ud af de i alt 1900 fejlbehæftede installationstilsyn var 71 af tilsynene udelukkende tilsyn, hvor ”andre” var årsag til fejlene. Altså tilsyn, hvor in-stallatøren ikke var årsag til registrerede fejl. I 294 af tilfældene var både installatører og andre involveret i et og samme eftersyn.

InformationsydelseKontrakthaverne har i den nuværende kontraktperiode besvaret i alt 6.046 telefon-samtaler. Der har desuden på landsplan været afholdt 17 installatørmøder, hvor i alt 1364 autoriserede elinstallatører har deltaget.

Den 20. marts 2006

Carsten JakobsenSikkerhedsstyrelsen

årsraPPort 2006


autorisationskrævendearbejde


autorisationskrævende arbejde

IndledningInstallatørloven fastlægger hvilke arbejder ved elektriske installationer for stærkstrøm, der skal udføres under ansvar af en autoriseret elinstallatør og hvilke arbejder, der kan udføres af andre.

Hvad er stærkstrøm:I Stærkstrømsloven defineres stærkstrømsanlæg således:”Elforsyningsanlæg med alle tilsluttede installationer og brugsgenstande, hvor spændingen er så høj eller strømstyrken så stor, at der kan opstå fare”.

Der defineres således ingen faste grænser for spænding eller strømstyrke. En lav spænding kan under ugunstige omstændigheder være (berørings)farlig og selv en ufarlig spænding kan drive en strøm, der er stor nok til at medføre skadelig opvarmning i (dårlige) forbindelser eller ledere med for lille ledertværsnit, med eventuel antændelse til følge. Således anses fx fast installerede lavvolt- belysningsanlæg for at være stærkstrømsanlæg, som skal udføres under ansvar af en autoriseret elinstallatør.

Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6:Afsnit 6 indeholder bestemmelser for udførelse af elektriske installationer i og uden for bygninger ved spændinger mellem 0 og 1000 V a. c. eller 0 og 1500 V d. c. Bestemmelserne omfatter installationer til lys, effektforsyning, telekommunikation, signalering, styring o.l.

Afsnit 6 er baseret på internationale standarder i IEC 60364-serien, europæiske standarder i HD 60364-serien samt en række rent danske bestemmelser. Afsnit 6 er udgivet som bekendtgørelse med hjemmel i Stærkstrømsloven og har derfor kun gyldighed for installationer, der falder ind under definitionen for stærkstrømsanlæg.

autorisationskrævende arb.

autorisationskrævendearbejde


Hvilke stærkstrømsinstallationer kræver ubetinget autorisation: Tilkobling til og frakobling fra elforsyningsanlæg. Udførelse, ændring, udskiftning og reparation af faste installationer med ledninger,

tilslutningssteder og andet fast installationsmateriel.

Hvad kan udføres uden autorisation (på visse betingelser): Installation af ikke stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som

anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner. Ændring og reparation af ikke stærkstrømsmæssige styrings- og regulerings-

systemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner. Fast tilslutning og frakobling af elektriske maskiner og brugsgenstande. Eftersyn, justering og reparation af elektriske maskiner og brugsgenstande, der er

tilsluttet fast installation under arbejdets udførelse.

Betingelser: Må udføres af personer eller virksomheder, der som erhverv producerer, reparerer eller vedligeholder styrings- og reguleringssystemer, maskiner og brugsgenstande.

Hvad må alle udføre:Enhver må

foretage udskiftning af afbrydere og stikkontakter uden jordkontakt for højst 250 V på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20,

foretage udskiftning af stikkontakter med jordkontakt for højst 250 V på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, hvis installationen er beskyttet med HPFI- eller HFI-afbryder.

opsætte og nedtage belysningsarmaturer på steder, hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP20, samt i badeværelser.

foretage reparation af ikke stærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner, men kun i private boliger.


Hvad må udføres i specielle tilfælde: Fast tilslutning, frakobling, eftersyn, justering og reparation af installationstavler

må uden autorisation foretages af tavlefabrikanter. Faste installationer i fabriksmæssigt fremstillede store brugsgenstande, kan

udføres af producenten uden brug af autoriseret elinstallatør. Dette gælder dog ikke, såfremt disse er bestemt til at fungere som erstatning for faste bygninger.

Ved fabriksmæssigt fremstillede bygningsdele kan producenten forberede den elektriske installation.

Ansat i virksomhed, der udfører autorisationskrævende elarbejde: Virksomheder, der udfører autorisationskrævende, arbejde skal have: En virk-

somhedsautorisation, et SKS-system og én eller flere autoriserede personer enten som ejer eller som ansat.

Når du er ansat i sådan en virksomhed, er du underlagt den autoriserede persons ledelsesmæssige ansvar. Dine kompetencer og dit instruktions- og tilsynsbehov i forhold til de arbejdsopgaver, der kan forekomme i virksomheden, skal fremgå af virksomhedens SKS-system.

Den autoriserede person har pligt til at give den nødvendige instruktion om arbejdets udførelse og føre det nødvendige tilsyn.

Er du udlånt fra et vikarbureau eller en anden virksomhed, er det vigtigt, at der foreligger en vikaraftale mellem udlåner og indlåner. Det skal af vikaraftalen fremgå, at du er omfattet af det ledelsesmæssige ansvar hos den autoriserede person i den indlånende virksomhed.

Dermed indgår du på lige fod med virksomhedens øvrige ansatte og kan således lovligt udføre autorisationskrævende arbejde. Dine kompetencer og dit instruktions- og tilsynsbehov i forhold til de opgaver, du skal udføre, skal være registreret i den indlånende virksomheds SKS-system.

autorisationskrævende arb.



informationer frasikkerhedsstyrelsen


Den ildesete gruppetavle

Gruppetavler skal anbringes, så betjening, eftersyn, vedligeholdelse og adgang til ledningsforbindelser kan foregå så let som muligt. Disse muligheder må ikke forringes i væsentlig grad ved anbringelse af gruppetavlerne i skabe eller lignende.

I Stærkstrømsbekendtgørelsen, elektriske installationer, afsnit 6, kap. 814.4.1 står der, at tavler godt kan anbringes i skabe. I den sammenhæng tænkes der på skabe, som evt. kun indeholder gruppetavlen, f.eks. en dækkasse, som let kan løftes af før betjening og vedligeholdelse af tavlen. Bygges tavlen derimod ind i skabe, som tjener andre formål, skal man være ekstra opmærksom på kravet om tilgængelighed. Når en tavle er mere end 1 m høj eller bred, er der helt klare regler for, hvor meget plads der skal være foran tavlen, for at den anses for at være tilgængelig for betjening og vedligehold.

Når tavlen er mindre, er kravene ikke så veldefinerede. Derfor kommer elinstallatøren ofte i klemme, når arkitekten eller rådgiveren har foreskrevet, at gruppetavlen skal placeres i skabe eller teknikrum.

Manglende tilgængelighed for gruppetavlerDer er ofte kamp om pladsen i teknikrummet, hvorfor VVS-installatørens vandvarmer eller rør kan komme til at sidde foran gruppetavlen. I andre tilfælde er tavlen gemt af vejen på bagvægge i skabe, så der er mulighed for at opbevare støvsugere og rengø-ringsmidler foran tavlen.

I særlig grelle tilfælde har det været nødvendigt at foretage udskæringer i skabsele-menterne, der efterfølgende er bygget rundt om tavlen. Under alle omstændigheder er tavlen ikke tilgængelig. Hvis der ikke kan skabes plads omkring tavlen, skal den flyttes.

Tavler må ikke anbringes i garderobe- og opbevaringsskabeHvis tavlen placeres i et garderobeskab eller et skab, som bruges til oplagring, er tavlen ikke let tilgængelig, fordi det vil være nødvendigt at flytte tøj, og hvad man ellers har i

informationer fra sikkerhedsstyrelsen


skabet, inden man kan komme til tavlen. En sådan placering kan især være kritisk i en situation, hvor man hurtigt skal kunne afbryde strømmen. Hvis tavlen anbringes i et ”kosteskab” uden hylder, skal man være opmærksom på skabets bredde i forhold til indbygningsdybden. F.eks. anses en tavle ikke for let tilgængelig, hvis den er anbragt på bagvæggen af et 0,60 m bredt skab med en indbygningsdybde på 0,55 m. De viste billeder er eksempler på tavler, der er blevet kasseret i forbindelse med 10%-tilsyn.

Tavler må gerne anbringes i teknikskabe – hvis der er plads

Når pladsen er trang, er man som elinstallatør eller VVS-installatør ofte fristet til at vælge en uhensigtsmæssig løsning.

I teknikrummet var der måske plads nok, da gruppetavlen blev sat op, men da der efterfølgende er blevet installeret varmeanlæg, er gruppetavlen ikke længere let til-gængelig. Typisk har arkitekten eller den rådgivende ingeniør et ønske om, at vand-varmer og gruppetavle placeres i samme skab for at begrænse den optagne plads i bryggerset. Man glemmer blot, at der er nogle fysiske krav, som skal opfyldes. I de viste eksempler er tavlerne blevet kasseret, fordi den tilsynsførende enten ikke kunne komme til tavlen, eller fordi kappen på gruppetavlen ganske enkelt ikke kunne afmonteres.

sikkerhedsstyrelsen


Hvilke krav stilles der til tilgængeligheden for tavlerneSom udgangspunkt skal gruppetavlen i henhold til afsnit 6, pkt. 513.1 være tilgæn-gelig for betjening, inspektion og vedligeholdelse. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at brugeren kan komme til sikringer og fejlstrømsafbryder,det skal også være muligt for elinstallatøren senere at arbejde på tavlen eventuelt under spænding, L-AUS, uden at han skal afmontere kapper på vandvarmere eller andre tekniske installationer.

Ansvaret for tavlens placeringVed tilsyn af elektriske installationer er det elinstallatøren, der stilles til ansvar for placeringen af gruppetavlen. Den tilsynsførende, der kontrollerer den elektriske in-stallation vurderer ikke, hvem der eventuelt kom først med sin installation.

For at undgå disse situationer bør man så tidligt som muligt gøre arkitekten eller den rådgivende ingeniør opmærksom på eventuelle problemer samt planlægge arbejdet nøje i samarbejde med de øvrige håndværkere.

Carsten JakobsenSikkerhedsstyrelsen


suPPlerende beskyttelse med hPfi

Øget sikkerhed i nye og eksisterende installationerKravet om at der skal anvendes HPFI-afbryder som beskyttelse mod indirekte berøring har været gældende for boliger siden 1985. Sikkerhedsstyrelsen vil gerne høj-ne sikkerheden, og indfører derfor krav om supplerende beskyttelse med HPFI-afbryder i både nye og eksisterende installationer. Kra-vet vil omfatte både boliger og andre installationer i fx kontorer, institutioner og skoler, landbrug, fabrikker, hoteller, handel og ser-vice, håndværk og industri. De vil fremgå af to nye afsnit, 6B og 8 til Stærkstrømsbekendtgørelsen.

Baggrunden for de øgede kravBehovet for bedre sikkerhed skyl-des blandt andet nye standar-der for apparater, hvor det forudsættes, at der er etableret beskyttelse ved hjælp af jordforbindelse. Sikkerhedsstyrelsen har gode erfaringer med anvendelse af HFI- og HPFI-afbrydere som supplerende beskyttelse mod direkte berøring, og som primær beskyttelse i ældre installationer. Vi har derfor vurderet, at et krav om HPFI-afbrydere vil give et tiltrængt løft i den generelle el-sikkerhed, selv om der ikke i alle tilfælde er fremført en jordleder i eksisterende installationer.

Krav til nye installationerDer vil fra 1. januar 2007 være krav om, at almindelige stikkontakter med mærke-strøm til og med 16 A og andre tilslutningssteder (andre stikkontakter fx industristik-kontakter, dåser m.v.) i faste installationer med overstrømsbeskyttelse op til og med 20 A skal være omfattet af beskyttelse med en HPFI-afbryder. Kravet om beskyttelse

HPFI relæ

sikkerhedsstyrelsen


med HPFI-afbryder gælder som anført nu ikke mere kun for boliger, men også for andre installationer. Dette generelle krav kan naturligvis medføre problemer i en del installationer, og der er derfor også en række undtagelser fra kravet.

Undtagelser for nye installationerDer er ikke krav om beskyttelse med HPFI-afbryder for tilslutningssteder, som af drift-stekniske grunde ikke ønskes omfattet af HPFI-beskyttelsen, ligesom hospitals- og edb-stikkontakter, der har tilsluttet en virksom jordleder, og som af driftstekniske grunde ikke kan eller ikke ønskes omfattet af HPFI-beskyttelsen, er fritaget. Disse til-slutningssteder skal i så fald være omfattet af beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen ved hjælp af andet beskyttelsesudstyr (fx PFI-afbrydere, eller nulling).

På samme måde som i dag, kan stikkontakter for enkelte brugsgenstande (fx frysere, varmeanlæg, dataudstyr og frekvensstyrede maskiner), som af driftstekniske grunde ikke kan eller ikke ønskes omfattet af HPFI-beskyttelsen, beskyttes ved automatisk afbrydelse af forsyningen, ved hjælp af andet beskyttelsesudstyr. Stikkontakter for disse enkelte brugsgenstande skal i så fald anbringes, eller være mærket på en så-dan måde, at de normalt ikke vil blive brugt til tilslutning af andre brugsgenstande.

Endelig er der en undtagelse for installationer, hvor afbrydelse af installationen kan medføre fare fx for trafikreguleringsanlæg, vejafmærkninger, luftværnssirener og mo-torer til brandslukning.

I dele af installationer, hvor der udelukkende er fast tilsluttet apparater af klasse II, i installationer med IT-systemjording og isolationsovervågning og for stikkontakter og

tilslutningssteder beskyttet ved separat strøm-kreds eller ved ekstra lav spænding, SELV eller PELV, anses beskyttelsen i forvejen for at være til-strækkelig. Derfor er der ikke krav om yderligere beskyttelse med HPFI-afbryder.

Nye tilslutningssteder i eksisterende installationerVed installation af stikkontakter, og andre tilslut-ningssteder i eksisterende installationer, gælder de eksisterende undtagelser om udeladelse af


beskyttelseslederen både for boliger fra før 1. april 1975, og for udvidelse eller ændring af installationen med et par tilslutningssteder. Hvis der etableres mere end to stikkontakter, eller andre tilslutningssteder, som skal beskyttes med HPFI-afbryder i en eksisterende installation, skal der fremføres en virksom beskyt-telsesleder til disse tilslutnings-steder, men der er ikke krav om, at beskyttelseslederen skal fremføres til eksisterende stikkontakter og til-slutningssteder i forbindelse med installation af HPFI-afbryderen.

Krav til eksisterende installationerI eksisterende installationer skal al-mindelige stikkontakter med mær-kestrøm til og med 16 A og andre tilslutningssteder (andre stikkontakter fx indus-tristikkontakter, dåser m.v.) i faste installationer med overstrømsbeskyttelse op til og med 20 A senest 1. juli 2008 være omfattet af beskyttelse med en HFI- eller HPFI-afbryder til supplerende beskyttelse. Det betyder, at en eksisterende HFI-afbryder vil opfylde kravet, medens der skal installeres en HPFI-afbryder, hvis der ikke i forvejen er en fejlstrømsafbryder.

Undtagelser for eksisterende installationerDer er også for eksisterende installationer en række undtagelser fra kravet om sup-plerende beskyttelse med HFI- eller HPFI-afbryder. Ud over de undtagelser, der er nævnt for nye installationer, gælder kravet ikke for eksisterende installationer med strømkredse, hvor det er krævet, at en fejl i en strømkreds ikke må forringe beskyt-telsen mod elektrisk stød eller den korrekte funktion af en anden strømkreds, og hvor installation af en HPFI-afbryder vil medføre, at dette krav ikke kan overholdes. Det kan fx være tilfældet i installationer med nødbelysning, eller i forsamlingslokaler hvor to krævede adskilte strømkredse kan være overstrømsbeskyttet med en flerpolet sik-ringsholder / - gruppeafbryder med fælles nul.

Fransk stikkontakt

sikkerhedsstyrelsen


Krav til HFI- eller HPFI-afbryderDer er i bekendtgørelserne indført krav om, at de krævede HFI- og HPFI-afbrydere skal være virksomme og leve op til de sikkerhedskrav, der er beskrevet i relevante europæiske sikkerhedsstandarder for produktet - eller på anden vis kunne eftervise at leve op til et tilsvarende sikkerhedsniveau. Det har vist sig, at nogle fejlstrømsaf-brydere på grund af fejlproduktion, eller manglende “motion”, ikke udløser inden for de fastsatte tider og strømme. Disse fejlstrømsafbrydere skal derfor udskiftes. Sikkerhedsstyrelsen har udsendt en Meddelelse, “Kontrol af installerede HPFI-afbry-dere” hvori det beskrives, hvorledes fejlstrømsafbryderne kan testes.

Ikrafttrædelse ogovergangsordningKravet om supplerende beskyt-telse med HPFI-afbryder i nye in-stallationer træder i kraft den 1. januar 2007. Installationer, som er projekteret eller påbegyndt før denne dato, kan opfattes som eksisterende installationer, og vil derfor være omfattet af kravet i afsnit 8.

Kravet til eksisterende installati-oner træder ligeledes i kraft 1. ja-nuar 2007, og kravene skal være opfyldet senest 1. juli 2008.


Fig. 1

Faste lavvoltinstallationer må kun udføres af autoriserede elinstallatører

bedre lavvoltlysinstallationer

November 2006Den 1. juli 2001 trådte stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 i kraft med detaljerede bestemmelser for lysinstallationer for ekstra lav spænding (lavvoltlysinstallationer).I det følgende beskrives de væsentligste krav og anvendelige installationsformer.

AutorisationsansvarFaste installationer, herunder lavvoltlysinstallationer skal i henhold til elinstallatørlo-ven udføres af autoriserede elinstallatører.

Et belysningsarmatur kan imidlertid leveres som et samlesæt - med transformer, lamper, ledninger og en fyldestgørende monteringsvejledning. Det er så fabrikan-tens ansvar, at det færdige belysningsarmatur opfylder materielstandarderne, når det samles og opsættes i overensstemmelse med monteringsvejledningen. Sådanne samlesæt er typisk halogenbelysninger bestående af en transformer og 3 til 5 lamper, og de kan lovligt opsættes af andre end autoriserede elinstallatører.

sikkerhedsstyrelsen


Krav til udførelseLavvoltlysinstallationer skal udføres efter de generelle bestemmelser i stærkstrøms-bekendtgørelsens afsnit 6, suppleret med de særlige bestemmelser i kapitel 715.

Egnet materiel til faste lavvoltlysinstallationer efter kapitel 715 Mange fejl opstår allerede i indkøbsfasen, idet man måske ikke helt har overvejet hvilket materiel der kan anvendes i faste lavvoltlysinstallationer. Er man i tvivl er det vigtigt at man i samråd med grossist eller fabrikant finder frem til det rigtige udstyr inden man foretager indkøb.

Bagerst er vedlagt en huskeliste, indeholdende oplysninger af betydning for et kor-rekt indkøb.

Samlinger i den faste lavvoltlysinstallationFør 1. januar 2000 var det accepteret, at samlinger var udført i fritsiddende samlemuf-fer, hvis trækaflastningen var tilvejebragt med fx strips eller besnøring.

I dag skal samlinger i den faste lavvoltlysinstallation i henhold til de almindelige bestemmelser udføres i egnede kapslinger eller i lukkede forbindelsesrum i fastmon-terede belysningsarmaturer.

Byggesæt kan opsættes af andre end autoriserede elinstallatører

Fig. 2

Transformer


Fig. 3

Tilgængeligt loftrum med armaturer uden lukket forbindelsesrum tilsluttet den faste lavvoltlysinstallation i dåser via tilledninger.

Fig. 4

Fast tilsluttet transformer anvendt direkte som tilslutningssted.

sikkerhedsstyrelsen


Et lukket forbindelsesrum er et lukket hulrum i belysningsarmaturet, hvori den faste installation kan indføres og afsluttes. Det kan fx også være en dåse, som fabrikanten har anbragt på armaturet, og som er egnet til indføring og afslutning af det anvendte ledningssystem.

Samlinger skal normalt være tilgængelige på deres faste anbringelsessted, men så-fremt der anvendes armaturer med lukket forbindelsesrum, accepteres det, at sam-lingerne først er tilgængelige, efter at armaturerne er trukket ud af deres indbygnings-huller. Det gør monteringen lettere, hvis der anvendes egnede bøjelige ledninger, som naturligvis skal være fastholdt i armaturerne.

Lukket bygningshulrum med armaturer med lukket forbindelsesrummed mulighed for afslutning og videresløjfning af fast lavvoltlysinstallation,

hvilket samtidigt muliggør placering af transformer i tilstødende rum.

Fig. 5

Nogle belysningsarmaturer leveres med to korte ledninger monteret på armaturet. Disse armaturer er principielt beregnet til anbringelse på en dåse, men Sikkerheds-styrelsen tillader, at de to ledningsender samles med et kabel eller en bøjelig ledning i den faste installation med to presmuffer, omsluttet af en limende krympemuffe, som skal sikre beskyttelse og aflastning af de elektriske forbindelser. Der må natur-ligvis ikke laves videresløjfninger i presmufferne.


Fast installation forbundet til ledningsender (grisehaler) på belysningsarmaturet med presmuffer og forseglet med limkrympemuffe.

Fig. 6

Etageadskillelse

Ledningen mellem PL-dåse og lampe er fast installation og har dermed et tværsnit på mindst 1,5 mm2 Cu.

Fig. 7

sikkerhedsstyrelsen


OverstrømsbeskyttelseOgså lysinstallationer for ekstra lav spænding skal være overstrømsbeskyttet. Elin-stallatøren skal derfor sikre sig, at strømmen ved en kortslutning i endepunktet af en strømkreds er tilstrækkelig stor til at bevirke udkobling af det foransiddende beskyt-telsesudstyr, inden der sker en skadelig opvarmning.

Husk at udskiftelige sikringer o.l. skal være let tilgængelige, og at der ved sikringerne skal anbringes en tydelig og holdbar mærkning om højst tilladte mærkestrøm samt, at der ved tavlen skal forefindes en skematisk oversigt (plantegning), som viser pla-ceringen og størrelsen af sikringer og transformere.

Overstrømsbeskyttelsen af lavvoltlysinstallationen kan opnås på en af følgende måder:

Smeltesikringer (lavspændingssikringer), finsikringer efter EN 60127 eller tilsva-rende (fx bilsikringer efter ISO 8820-1). Disse sikringer kan være indbygget i trans-formeren/konverteren, således at hele enheden skal udskiftes, hvis sikringen brænder over.

Speciel beskyttelsesudstyr til beskyttelse mod brandfare i henhold til 715.482.5.2. Egnede konvertere, med indbygget sikkerhedskredsløb som løbende kontrollerer

kredsens impedans og derved forhindrer at transformeren indkobles hvis kredsen er kortsluttet, vil opfylde kravene i kap. 43. Det fremgår ikke af transformerens/konver-terens mærkning, om en evt. indbygget beskyttelse i transformeren kan anvendes til beskyttelse af ledningssystemet i lavvoltkredsen. Elinstallatøren skal derfor sikre sig, at transformeren har denne funktion ved henvendelse til forhandleren. Oplysningen kan eventuelt fremgå af monteringsvejledningen.

Transformere hvis kortslutningseffekt ikke kan andrage en størrelse som kan frembringe en skadelig opvarmning af ledningssystemet;Under forudsætning af transformeren kan tåle vedvarende kortslutning.

Sk(Transformer)

Un

≤ 1= Transformerens kortslutningseffekt

MærkespændingLederens strømværdi≤


LedningssystemerI faste lavvoltlysinstallationer kan der anvendes isolerede ledere i rør, kabler og bøje-lige flerleder ledninger, som opfylder konstruktionsbestemmelserne.

Bøjelige flerleder ledninger skal i fast installation normalt mindst være almindelig kappeledning type H05 I lavvoltlysinstallationer tillades det, at der anvendes andre ledninger fx de hyppigt anvendte svagstrømsledninger (brilleledninger eller 8-tals ledninger). Bøjelige ledninger i lavvoltinstallationer behøver ikke at blive anbragt i rør ellerledningskanaler, selv om de er anbragt inden for rækkevidde, men der skal udvises påpasselighed ved anbringelsen, så de ikke udsættes for mekanisk overlast fx ved passage af skarpe kanter.

I lavvoltlysinstallationer skal ledertværsnittet følge de generelle bestemmelser for faste installationer, hvilket medfører, at tværsnittet mindst skal være 1,5 mm2 Cu. Dog tillades et tværsnit på 1 mm2 Cu for bøjelige ledninger med en længde på højst 3 meter. Uisolerede ledere og ledere i nedhængte systemer skal have et ledertværsnit på mindst 4 mm2.

Strømværdier for ledere, og ledninger i lavvoltlysinstallationer, er de samme som i traditionelle lavspændingsinstallationer for 230 V.

TilledningerDe almindelige bestemmelser for tilledninger gælder også for lavvoltlysinstallationer. Tilledninger skal derfor normalt have et mindste ledertværsnit på 0,75 mm_, må ikke føres gennem bygningsdele og skal være tilgængelige på hele deres længde. Tilled-ninger må heller ikke være unødvendigt lange, hvilket betyder, at transformerne eller dåserne skal anbringes i nærheden af armaturerne.

På samme måde som for fast installation tillader Sikkerhedsstyrelsen, at de to korte ledninger på et belysningsarmatur samles med tilledningen med to presmuffer om-sluttet af en limende krympemuffe.

Belysningsarmaturer med fritsiddende klemmer eller samlemuffer er kun beregnet for tilslutning af tilledninger, idet den faste installations samlinger, som før beskre-vet, skal afsluttes i egnede kapslinger eller lukkede forbindelsesrum.


sikkerhedsstyrelsen


Tilgængeligt loftrum med armaturer uden lukket forbindelsesrum tilsluttet transformer via tilledninger.

Fig. 8

Det er tilladt at forlænge tilledninger på fx lamper som leveres fra fabrikanten med to varmefaste ledninger, ved anvendelse af presmuffer

og forsegling med limkrympemuffe, som vist på billedet.

Fig. 8a


Tilledningerne fra armaturerne skal tilsluttes den faste lavvoltinstallation i det rum, hvor armaturet er anbragt (indbygningsspots betragtes som anbragt i både det rum, som de belyser, og det rum som de er indbygget i). Men det er ikke acceptabelt at føre tilledninger fra armaturer, placeret i fx et nedsænket loft, til en transformer under loftet eller ind i et tilstødende rum.

SpændingsfaldI lavvoltlysinstallationer er der krav om, at spændingsfaldet i den fastinstallerede del af lavvoltkredsen ikke må være større end 4 %. Spændingsfaldet beregnes fra transforme-rens sekundærside og frem til tilslutningsstedet, medens der ikke skal tages hensyn til spændingsfaldet i tilledninger.

Spændingsfaldet vil dermed ofte blive den dimensionerende faktor for ledertværsnittet (se nedenstående tabel).

Spændingsfaldstabel for 12 V installation fra transformer via fast lavvoltinstallation til tilslutningssted. Husk at ledninger med et tværsnit på 0,75 mm2 ikke kan anvendes som fast installation. Ledere med et tværsnit på 1 mm2 kan anvendes som fast instal-lation, hvis deres længde.

mm2 2 x 0,75 2 x 1,0 2 x 1,5 2 x 2,5 2 x 4,0 2 x 6

W m m m m m m

20 5,5 7,4 10,8 18,0 29,0 43,5

35 3,2 5,0 6,2 10,3 16,6 25,0

50 2,2 3,0 4,3 7,2 11,6 17,5

75 1,5 2,0 2,9 4,8 7,8 11,6

100 1,1 1,4 2,2 3,6 5,8 8,7

200 1,1 1,8 2,9 4,4

300 1,2 1,9 2,9

sikkerhedsstyrelsen


Beregningseksempel

Fig. 9

10cm

12 V lampe 20 w

250 VA Trafo2 X 10 A sikr.

6 m 2 stk. 6 mm2

PVT-ledere i rør

3 m 1,5 mm2

PKAJ H05

Ovenstående eksempel viser en 10 m lang gang, hvor i der ønskes opsat 10 lavvol-lamper, hver med en effekt på 20 W. Installationen opsættes i en etageadskillelse, og det er ikke muligt at få adgang til denne, når lofterne er opsat. Der udføres derfor en fast lavvoltinstallation med et ledningssystem, som må anvendes i fast instal-lation og som ikke har et tværsnit mindre end 1,5 mm2. Transformer og overstrøms-beskyttelsesudstyr placeres i et teknikrum, og samlingerne udføres i PL-loftdåser med blænddæksel. Belysningsarmaturerne er udført med lukket forbindelsesrum (kapslingsklasse mindst IP2X), som muliggør, at den faste installation kan afsluttes i disse.


Kontrol af spændingsfald gennemføres således:

Installationer i særlige områderLavvoltbelysningsarmaturer og andet materiel i lavvoltinstallationer, som anvendes i særlige områder fx badeområder, skal opfylde de krav til kapslingsklasse, der kræves for materiel i disse områder. Når der er tale om indbygningsarmaturer, som befinder sig i flere områder, skal kapslingsklassen for begge områder opfyldes.

Det medfører bl.a., at lavvoltspots placeret i område 2 i badeværelser mindst skal have kapslingsklasse IPX4, medens den del af armaturet som befinder sig uden for badeområdet kan være IP20. Lavvoltspots placeret i fx udhæng i det fri skal mindst have kapslingsklasse IPX1. og hvis der er risiko for vanddryp fra taget, skal der træffes foranstaltninger, så dette ikke påvirker belysningsarmaturet.

Armaturerne skal have en synlig mærkning med kapslingsklasse, hvis denne er hø-jere end IP20 (normaltæt) og alle nødvendige oplysninger for korrekt installation skal fremgå af monteringsvejledningen.

Ib = = = 1,67 A

Ib (gruppe) = 5 . Ib = 5 . 1,67 = 8,33 A

∆ Ugruppe = Ib . 2 . l . rl = 8,33 . 2 . 6 . 0,00308 = 0,3079 ...V

∆ U (lampe) = Ib . 2 . l . rl = 1,67 . 2 . 3 . 0,0121 = 0,121 ...V

∆ U max = . 12 = 0,48 ...V

Σ∆ U = 0,3079 + 0,121 = 0,429 ≤ 0,48 ⇒ spændingsfald ...OK

PUn

2012

4100

sikkerhedsstyrelsen


Fig. 10

Loftrum

Lampe placeretunder udhæng

IPX1Bade-område 1 IPX4

Det er tilladt at føre tilledninger til armaturet over vindplader i udhæng, såfremt tilledningerne ikke bliver fastklemt mellem tag og plade.

Beskyttelse mod brandDen absolut største risiko ved lavvoltlysinstallationer er brandfaren som følge af de relativt store strømme i kredsene og den kraftige varmeudvikling fra armaturerne.

Sikkerhedsstyrelsen registrerer hvert år brande forårsaget af lavvoltlysinstallationer. Det er en udbredt misforståelse, at disse installationer ikke frembyder nogen fare på grund af den lave spænding.

De store strømme i lavvoltinstallationerne kan give anledning til brandfare ved samlinger, hvor der optræder dårlige forbindelser. Derfor er det særdeles vigtigt, at samlinger udføres i egnede kapslinger (dåser o.l.), og at tilledninger i begge ender aflastes for træk og sikres mod vridning. Desuden er det vigtigt, at den faste lavvoltin-



stallation fastholdes med clips eller bøjler ved indføringen i dåser, transformere o.l. således, at et eventuelt træk i ledninger og kabler ikke medfører en trækpåvirkning af selve samlingen.

Fig. 11

Brand i loft forårsaget af lavvolt indbygningsspot

Fig. 12

Hvis der ikke skabes tilstrækkelig gode varmeafledningsforhold til bagsiden, er der stor risiko for at armaturet smelter el-ler brænder væk. Her var der ikke skabt den fornødne plads i isolations-materialet.

Brandfaren ved belysningsarmaturerne skyldes den kraftige varmeudvikling fra de større lyskilder. Specielt ved indbygningsarmaturer skal man være opmærksom på at overholde de indbygningsmål, som fabrikanten af armaturerne foreskriver i monte-ringsanvisningen, således at armaturernes bagside ikke dækkes af isolering e.l. og derfor ikke kan slippe af med varmen.

Belysningsarmaturer, der monteres på brændbart underlag fx listelofter, skal være tydeligt mærket med følgende F-mærke:

F

sikkerhedsstyrelsen


Et armatur med denne mærkning må ikke dækkes af isoleringsmateriale. Fabrikanten kan dog angive mål fra sider og top på armaturet til isoleringsmaterialet, hvis han har udført varmeprøver under disse forhold. De oplyste indbygningsmål kan i nogle til-fælde overholdes ved at anbringe en lerurtepotte eller en af de specielle plastbokse, som findes på markedet, over bagsiden af det indbyggede armatur. Man kan også indbygge armaturet i en armaturdåse, som opfylder armaturfabrikantens krav til stør-relse, og disse armaturdåser, må ligesom lerurtepotterne og plastboksene gerne til-dækkes med isoleringsmateriale.

Hvis armaturet tillades dækket af isolationsmateriale, skal det være mærket med føl-gende F-mærke:

ArmaturdåserI mange tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at installere armaturet i en dåse, fx for at kunne anbringe transformeren ved armature, foretage afgreninger eller blot med det formål at holde den fornødne afstand til bygningsdele eller isolering.

En dåse kan være en del af et bestemt indbygningsarmatur. Når armaturet er installe-ret i den pågældende dåse efter fabrikantens anvisning, overholder sammenbygnin-gen de relevante krav til lukkede forbindelsesrum, beskyttelse mod stød, mekaniske påvirkninger og brand samt fri luftafstand omkring armaturet.

Dåser kan også være beregnet til anvendelse sammen med indbygningsarmaturer i almindelighed. Sådanne dåser skal overholde EN 60 670 for dåser og kapslinger, og de skal være CE mærket. Ved brug af sådanne dåser skal der tages hensyn til de afstandskrav fra sider og top til isolering og bygningsdele, som armaturfabrikanten har pligt til at oplyse, for at armaturet kan installeres på samme måde, som det er

F


prøvet. Såfremt dåsen har en sådan størrelse, at de oplyste afstandskrav til dåsens bund og sider er opfyldt, må dåsen gerne være omgivet af isolering. Ved anvendelse af sådanne dåser skal man være opmærksom på, at stærkstrømsbekendtgørelsens krav til den højeste ledertemperatur for den pågøldende lederisolation skal

Forsyning af faste lavvoltinstallationerLavvoltinstallationen forsynes normalt fra en transformer eller converter, som er til-sluttet 230 V installationen. Når der er tale om en fast lavvoltinstallation, skal trans-formeren eller converteren være fastgjort, og tilslutningen til 230 V installationen skal være en fast forbindelse. Man kan vælge at afslutte den faste 230 V installation direkte i tilslutningsklemmerne på transformeren eller converteren hvilket vil medfø-re, at klemmerne skal være beregnet til et ledertværsnit på 1,5 mm2 . Det er imidler-tid også tilladt at slutte transformeren eller converteren til fx en udløbsroset med en tilledning på 0,75 mm2 når man i øvrigt overholder de generelle krav til tilledninger.

GenereltEn god huskeregel ved udførelse af lavvoltlysinstallationer er, at installationerne skal udføres efter de samme retningslinier, som gælder for traditionelle lavspændingsin-stallationer ved 230 V. Følg altid fabrikantens anvisninger og vær i øvrig opmærksom på bygningsreglementets krav til dampspærrer.

God arbejdslyst!

Poul Mikkelsen & Steen SøgaardSikkerhedsstyrelsen

sikkerhedsstyrelsen


huskeliste som kan anvendes ved indkøb af elektrisk materiel til lavvoltinstallationer

Transformer:

skal være en SELV -transformer eller -converter (sikkerhedstransformer)

skal være udført i overensstemmelse med EN 60742 eller EN 61558-2-6

skal kunne fastmonteres

transformeren skal kunne optage mindst 1,5 mm2 ledning

Konvertere udført efter EN 61347 og EN 61046 som monteres på brændbart under-lag, skal enten være F-mærkede eller have en temperaturmærkning, der er mindre end eller lig med 130° C. Mærkningen er anbragt i en trekant på spidsen. Den anbefalede temperatur er 110° C.

Ledningssystem:

isolerede ledninger i rør eller ledningskanalsystemer

kabler

bøjelige ledninger

systemer for belysning med ekstra lav spænding i henhold til EN 60598-2-23

kontaktskinner i henhold til EN 60570

Overstrømsbeskyttelse:

Smeltesikringer (lavspændingssikringer), finsikringer efter EN 60127 eller tilsva-rende (fx bilsikringer efter ISO 8820-1). Disse sikringer kan være indbygget i trans-formeren/konverteren, således at hele enheden skal udskiftes, hvis sikringen brænder over.

Specielt beskyttelsesudstyr til beskyttelse mod brandfare i henhold til 715.482.5.2.

Egnede konvertere - med indbygget sikkerhedskredsløb som løbende kontrollerer kredsens impedans og derved forhindrer, at transformeren indkobles, hvis kredsen udsættes for en overstrøm - vil opfylde kravene i kapitel 43. (skal fremgå tydeligt af monteringsvejledningen eller på anden måde oplyses af fabrikanten).

Transformere hvis kortslutningseffekt ikke kan andrage en størrelse, som kan frembringe en skadelig opvarmning af ledningssystemet.


Sk (Transformer)

Un

Transformerens kortslutningseffekt

MærkespændingLederens strømværdi

Under forudsætning af transformeren kan tåle vedvarende kortslutning.

Hvorvidt en evt. indbygget beskyttelse i transformeren/konverteren kan anvendes til beskyttelse af ledningssystemet i lavvoltkredsen, kan ikke ses af transformerens mærkning. Det skal derfor fremgå af den medfølgende vejledning eller på anden måde oplyses af fabrikanten, hvis man vil bruge denne metode..

Belysningsarmaturer: Skal være i overensstemmelse med EN 60598

Skal være forsynet med F-mærke, hvis de skal opsættes på brandbart underlag. F-mærket skal være anbragt på armaturet (behøver dog ikke være synligt når ar-maturet er monteret). Armaturer med følgende mærkning må ikke dækkes af isola-tionsmateriale:

Armaturer der monteres, således at de er fuldstændigt omsluttet af isolermate-riale, skal være mærket på følgende måde:

Være udført med lukket forbindelsesrum med en kapslingsklasse på mindst IP2X, hvis de skal anvendes til afslutning eller videresløjfning af den faste installation.

Listen er ikke udtømmende, men indeholder en kort sammenfatning af de krav angi-vet i kapitel 715, som vil kunne få betydning i indkøbssituationen.

≤ 1= ≤

F

F

sikkerhedsstyrelsen


forsamlingslokaler og fælles adgangveje

Artiklen fra Sikkerhedsstyrelsen er bragt i Electra oktober 2006af Torben Skødt

Der stilles særlige krav til de elektriske installationer i forsamlingslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje. Kravene gælder steder, hvor det ikke kan accepteres, at alt lyset slukker som følge af en enkelt fejl i installationen. Og steder, hvor det elektriske materiel ikke må medføre en væsentlig forøget brandbelastning.

Brug af kapitel 804Bestemmelserne gælder ikke kun for nye installationer, men også eksempelvis for en tilbygning til en butik, en udvidelse på et plejehjem eller etablering af en udstilling.

Forsamlingslokaler er lokaler, hvor mere end 50 personer lejlighedsvis samles eller mødes uden at være tilknyttet som ansatte. Sådanne lokaler kan fx være i teatre, biografer, restaurationer, diskoteker, selskabslokaler, mødelokaler, udstillingslokaler, kirker, idrætshaller m.v. Butikker og lignende salgslokaler i er også eksempler på steder, hvor kapitel 804 skal anvendes. For undervisningslokaler gælder bestemmelserne også, men kun for lokaler, der forventes benyttet af mere end 50 personer

Trappe- og gangarealer indendørs og udendørs, som er fælles for flere lejligheder, lejemål og andre enheder er eksempler på fælles adgangsveje. Gange inde i de enkelte enheder eller lejemål betragtes derimod ikke som fælles adgangsveje, men kan være omfattet af bestemmelserne for flugtveje.

Opdeling af installationenLysinstallationen skal fordeles på mindst to grupper, og en eventuel styrestrøm skal forsynes fra sin egen gruppe. Forsamlingslokaler, undervisningslokaler fælles adgangsveje og flugtveje skal have hver sine grupper, der dog gerne må være fælles for flere af de pågældende lokaler eller fælles adgangsveje. Hvis der bruges fejlstrømsafbrydere til beskyttelse mod indirekte berøring, skal hver gruppe have sin egen fejlstrømsafbryder, som ikke må omfatte andet end den pågældende belysning.


Hensigten med denne bestemmelse er, at en fejl i én del af installationen, som ikke har noget med den pågældende belysning at gøre, ikke må have indflydelse på belysningens funktion. En løsning kan være at bruge fast monteret lamper af klasse II, da man så kan undgå kravet om anvendelse af fejlstrømsafbrydere til beskyttelse mod indirekte berøring.

Er der tilstødende lokaler, fx toiletter og garderober i forbindelse med forsamlings-lokaler, butikker eller undervisningslokaler, hvortil publikum har adgang, og som indeholder mere end tre armaturer, gælder bestemmelserne også for disse lokaler.

Beskyttelse mod brandHvis måler- og gruppetavler placeres i forsamlingslokaler og fælles adgangsveje, skal man være opmærksom på, at der er krav til kapslingens bestandighed alt efter tavlens størrelse.

Der er endvidere krav om, at lamper som placeres i indvendige fælles adgangsveje i beboelsesejendomme skal bestå af selvslukkende materiale, med mindre de er placeret uden for rækkevidde, dvs. mindst 2,5 meter over gulvplan.

Særlige bestemmelser for forsamlingslokalerAfbrydere, sikringer og andet beskyttelsesudstyr må ikke placeres tilgængeligt for publikum i forsamlingslokaler, butikker og undervisningslokaler. Undervisningslokaler til mindre end 50 personer er ikke omfattet af kapitel 804, og bestemmelsen gælder således ikke for disse lokaler.

Særlige bestemmelser for fælles adgangsvejeStyrestrømmen til tænding af lyset skal være forsynet fra en selvstændig gruppe og må ikke være beskyttet af en fejlstrømsafbryder, der omfatter andre grupper.

Belysningen i fælles adgangsveje kan tændes ved hjælp af trykkontakter anbragt på hvert repos i trappeopgange og inde i boligerne. Hver trykkontakt skal tænde samtlige armaturer.

Alternativt kan der bruges bevægelsesfølere, som registrerer om der er personer i den fælles adgangsvej. Bevægelsesfølerne skal anbringes, så de dækker hele den fælles adgangsvej, og skal i trappeopgange som minimum tænde lyset på den repos

sikkerhedsstyrelsen


man befinder sig på samt reposen over og under, sådan at man ikke bevæger sig ind i et mørkt område. Kravet om trykkontakter inde i boliger gælder også selv om man anvender bevægelsesfølere.

Er lyset stedsebrændende, eller styret ved hjælp af skumringsrelæ, kan trykkontakter i den fælles adgangsvej og i boliger udelades, mens de skal være der, hvis lyset styres af et ur.

Man må ikke kunne slukke lyset i fælles adgangsveje ved hjælp af trykkontakter, derfor er tænding med kip-relæ ikke tilladt.

Lyset i indgangspartier uden dagslysindfald skal være stedsebrændende. Er der dagslysindfald skal lyset være tændt i lygtetændingstiden.

Porttelefon og trykkontaktI boliger opsættes ofte porttelefonanlæg med indbygget trykkontakt til at tænde lys i de fælles adgangsveje. Sikkerhedsstyrelsen tillader, at trykkontakten i porttelefonen kan bruges til dette formål, men man skal være opmærksom på, at styrestrømmen der anvendes til trykkene på reposerne, ikke også kan anvendes til forsyning af porttelefonanlægget.

Hvis porttelefonanlægget senere udskiftes til en type uden denne trykkontakt, skal der naturligvis installeres en trykkontakt i lejligheden. Da kun autoriserede elinstallatører må servicere og vedligeholde el-installationer, skal der være en tydelig afgrænsning mellem den faste installation og porttelefonanlægget, sådan at anlæggene ikke kan forveksles i forbindelse med service.


Maskiner i industrien er ofte komplekse. Når der tilmed er flere forskellige aktører involveret, så er fejlmulighederne store. Typisk er både maskinfabrikanter, elinstal-latører og ejere involveret. Og der bliver begået fejl, selvom de fleste kunne være undgået.

Forhistorien er, at virksomheden køber en maskine, måske i Sverige eller Tyskland, og får den leveret. Maskinen skal have noget strøm, og derfor kontakter virksom-heden en elinstallatør, og beder ham om lige at smutte forbi og sætte maskinen til. Hvis virksomheden selv har en elinstallatør, forventes han naturligvis at klare jobbet. Præcis her opstår baggrunden for ét af de mest almindelige problemer, jeg støder på i forbindelse med eftersyn af maskiner i industrien.

Elinstallatørens forhåndsinformation er måske blot, at maskinen har nogle ledige klemmer, og han lige skal trække et kabel. Skal elinstallatøren blot tilslutte maskinen er der normalt ingen problemer, men består maskinen af flere enheder eller enkelt-dele, skal han tænke sig om. Ved at udføre tilslutningen og sammenkoblingen af de enkelte dele risikerer elinstallatøren at være godt på vej til at blive fabrikant af maski-nen, fordi han ændrer på maskinen. Elinstallatøren er helt utilsigtet på vej ind i nogle problemer med langtrækkende konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at hver gang en elinstallatør har med maskiner at gøre, skal han overveje følgende: Hvad er det jeg skal? Hvilken rolle har jeg? Er jeg maskinfabrikant eller er jeg elinstallatør?

Et spørgsmål om ansvar Den faste grundregel er, at der ikke må tilkobles noget som helst, før elinstallatøren har undersøgt de tekniske data, og om der findes overensstemmelseserklæring for den konkrete maskine. Det drejer sig med andre ord om, at finde ud af, om der er andre, der allerede har taget ansvaret for, at maskinen overholder gældende krav. Og ikke mindst hvor langt dette ansvar rækker ved den konkrete maskine, fordi der kan være store forskelle. Det centrale er, om der eksisterer en overensstemmelseserklæ-ring eller om der blot er fremstillet en komponenterklæring. En del maskinfabrikanter udarbejder en overensstemmelseserklæring, som gælder for den færdige og kom-plette maskine på fabrikken, hvor maskinen skal anvendes. I sådanne tilfælde kan elinstallatøren tilslutte maskinen uden problemer, når blot han følger fabrikantens anvisninger, fordi maskinfabrikanten har påtaget sig ansvaret. Men tit og ofte er der

hvem har ansvaret for maskinen?

sikkerhedsstyrelsen


kun lavet en komponenterklæring, hvori der står: Denne maskine må først tilsluttes eller indgå i en maskine, såfremt der udfærdiges en overensstemmelseserklæring, af en fabrikant, som påtager sig det endelige ansvar. Her falder mange installatører i vandet. De tilslutter bare maskinen. Men papirarbejdet er ikke i orden, og sådan en maskine er ulovlig.

Forsyningsadskilleren En af de gentagne faldgrupper ses typisk i forbindelse med manglende forsynings-adskiller foran maskinen. Fabrikanten har blot skrevet en komponenterklæring, og i monteringsanvisningen noteret, at forsyningsadskilleren ikke leveres med. I stedet kal elinstallatøren levere forsyningsadskilleren, og hvis elinstallatøren tilslutter ma-skinen uden at se i papirerne, er han godt på vej til, at skifte kasket og blive maskin-bygger med ansvar for overensstemmelseserklæringen.

Skillepunktet er nemlig tilgangsklemmerne på forsyningsadskilleren. Fra og med for-syningsadskilleren er det maskininstallationer, og her er det maskinbyggerens an-svar, at maskinen overholder de lovmæssige krav. Derfor skal elinstallatøren altid huske at spørge sig selv, om han nu er på vej til at blive maskinbygger. Her skal man jo ikke glemme, at forsyningsadskilleren skal sikre, at maskinen kan afbrydes (med anvendelse af hængelås), således serviceringen kan foregå, mens maskinen er ude af drift. Opstår der en ulykke, hvor en maskine er tilkoblet uden forsyningsadskiller, vil der ud over de menneskelige skader også blive gennemført en sag om, hvem der rent faktisk har ansvaret for maskinen og ulykken.

Ledningsidentifikationen Nogle elinstallatører vælger at blive maskinfabrikanter eller måske blot delfabrikan-ter, og begge roller kan man kan man jo sagtens have. Blot skal man sørge for at udføre de teknisk rigtige løsninger. Jeg oplever, at problemerne i høj grad handler om manglende ledningsidentifikation. Reglerne i maskinsikkerhedsstandarden siger, at enhver ledning på en maskine umiddelbart skal kunne identificeres. I nogle tilfælde kan en ledning faktisk umiddelbart identificeres i hele dens udstrækning, og så er denne metode fuldt lovlig. Men i virkelighedens verden er der flere hundrede led-ninger i en maskine, og så er mærkning af samtlige ledninger den bedste løsning. Endelig skal den ansvarlige med sit navnetræk på overensstemmelseserklæringen stå inde for, at der findes dokumentation i form af tegninger, betjeningsvejledninger, vedligeholdsanvisninger mv. til maskinen, og at alt overholder de gældende krav.


Europæiske krav Der findes en del eksempler på f.eks. udenlandske maskinfabrikanter, som hævder at ledningsidentifikation ikke er et krav i f.eks. Tyskland eller Frankrig, men der gæl-der de samme regler i hele Europa. Det er klart, at det kan volde problemer at få udenlandske fabrikanter til forstå, at de skal lave ledningsidentifikation på maskiner, som opstilles i Danmark - ja i hele Europa. Derfor er det helt centralt, at installatører, maskinfabrikanter og ejere er meget grundige og altid sørger for at få placeret ansva-ret for maskinen i tide. I nogle tilfælde kan fejlene koste mange penge at rette op på, og reelt har alle involverede parter et stort problem, hvor både troværdighed og sam-arbejdsrelationer er på spil. For hvem skal betale? Kort sagt: Stil spørgsmålet: Hvem har ansvaret for maskinen? Det er bedre at være på forkant end på bagkant.

Fakta Maskindirektivet (MD) er et CE-mærkningsdirektiv, og det betyder, at maskinen ikke må markedsføres og tages i brug, før den over for myndighederne er erklæret i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav samt alle an-dre relevante krav i MD og andre relevante CE-mærkningsdirektiver, f.eks. Lavspæn-dingsdirektivet og EMC-direktivet. CE-mærket er fabrikantens tilkendegivelse over for myndighederne af, at kravene i CE-mærkningsdirektiverne overholdes. Maskiner må først CE-mærkes efter overensstemmelseserklæringen er underskrevet, og overens-stemmelseserklæringen må først underskrives, når maskinen er udført i overens-stemmelse med direktiverne, herunder at dokumentationen er færdiggjort.

MD´s standarder er delt op i tre typer, A-, B- og C-standarder. Blandt B standarderne er EN 60204-1 Elektrisk materiel på maskiner (1997) vedr. ledningsidentifikation. Stan-darden siger, at enhver leder skal kunne identificeres ved hver klemmeforbindelse i overensstemmelse med den tekniske dokumentation. Det betyder, at der ifølge EN 60204-1 punkt 14.2.1 ikke er et ensidigt krav om mærkning af ledere, men derimod et entydigt krav om identifikation, og til identifikation er der så forskellige metoder, f.eks. form, farve, placering og mærkning. Lever maskinanlægget med tilhørende do-kumentation op til dette krav om identifikation, kan fabrikanten erklære anlægget i overensstemmelse med Maskindirektivets væsentlige sikkerhedskrav på dette om-råde, ved anvendelse af EN 60204-1(1997). Står man med dokumentationen i hånden og skal udskifte en komponent - uanset hvilken - i styretavlen, skal der således ikke kunne opstå tvivl om, hvordan lederne skal placeres, når de skal monteres på den nye komponent.

sikkerhedsstyrelsen


Documents

gør det rigtigt guide - Aut. El-Installatør i Holmegaard ...juhlelservice.dk/Goer det rigtigt.pdfved installation af tavlen skal være til stede i eller på tavlen. (Stærkstrømsbekendtgørelsen,