1

s

Fagdidaktik, progression og gymnasiefremmedes overgang fra grundforløb til studieretningsforløb

FORFATTER LARS DYRHAGEN

ÅRSTAL 2013

SKOLE NIELS BROCK (HHX JULIUS THOMSENS PLADS)

LÆRERE CLAUS TIMM LARS DYRHAGEN

2

INDHOLD 1 Resume ........................................................................................................................................................... 3

2 Problematisering ............................................................................................................................................ 3

3 Koncept 1: ”fast undervisningsstruktur” ........................................................................................................ 4

4 Evaluering af den faste undervisningsstruktur ............................................................................................... 7

5 Koncept 2: ”Jeres Tema” .............................................................................................................................. 10

6 Evaluering af Jeres Tema .............................................................................................................................. 12

7 Refleksion ..................................................................................................................................................... 13

8 Diffusion........................................................................................................................................................ 14

9 Konklusion .................................................................................................................................................... 14

10 Litteraturliste .............................................................................................................................................. 15

Bilag 1 Kvantitativ undersøgelse af holdninger til koncepterne ..................................................................... 16

Bilag 2 Kvalitativ undersøgelse af holdninger fra elever med ufaglærte forældre (uden faglig uddannelse) 17

Bilag 3 Eksempel på referat fra Jeres Tema: DEMONSTRATIONER I THAILAND (6. december 2013) ............. 19

Bilag 4 Eksempel på referat fra Jeres Tema: Danmarks eksport er faldet i Indien (2. maj 2013) ................... 21

3

1 RESUME

Formål Denne rapport har til formål at give to bud på undervisningselementer, der kan styrke undervisningsfremmede elever.

Koncept 1: Klar struktur med faste blokke

Det første koncept er en klar og genkendelig struktur i undervisningen, der bryder hvert undervisningsmodul op i blokke. Målsætningen er at give eleverne flere adgange til at markere sig positivt i undervisningen, skabe bedre mulighed for at forberede sig samt tilbyde eleverne et overblik.

Koncept 2: eleverne bestemmer undervisningen gennem valg af ”Jeres Tema”

Det andet koncept handler om, at eleverne forbereder, vælger og forestår en del af undervisningen. Konceptet, der i daglig tale kaldes ”Jeres Tema”, udgør en fast blok i hvert undervisningsmodul. Formålet er at gøre undervisningen aktuel og elevstyret, samt at få eleverne passivt til at inddrage faget i deres forbrug af nyhedsmedier i TV, radio, på print eller online.

Udviklet og testet på to klasser gennem 12 måneder.

De to koncepter er udviklet gennem 12 måneder i faget ’International Økonomi’ på A-niveau på HHX. To klasser har været forsøgsklasser. Begge klasser har en andel af uddannelsesfremmede på over 40 procent og et gennemsnitligt karakter-niveau, der er under gennemsnittet for Niels Brock på Julius Thomsens Plads.

Uddannelsesfremmede elever er mere tilfredse end uddannelsesvante & elever med universitetsforældre er mindst tilfredse

De to koncepter er løbende evalueret i samarbejde med eleverne. Ydermere er der foretaget kvantitative og kvalitative målinger, senest i november 2013 (se bilag 1 og 2). Kun på et enkelt ud af ti målepunkter vurderer de uddannelsesvante elever større enighed med ambitionerne end de uddannelsesfremmede. Det er bemærkelsesværdigt, at de elever, der har mindst en forælder med universitetsuddannelse ikke på et eneste af de ti målepunkter svarer mere positivt end gennemsnittet. Med andre ord vurderes den klare og genkendelige struktur såvel som inddragelsen af hverdagen i undervisningen i ’Jeres Tema’ højere hos de uddannelsesfremmede end hos de uddannelsesvante.

2 PROBLEMATISERING

Udvikling af nye tiltag for uddannelsesfremmede elever

I sin projektbeskrivelse (Niels Brock, 2012) ønsker Niels Brocks afdeling for HHX, Julius Thomsen Plads, at udvikle nye tiltag for de elever, der skal lære at knække gymnasiets koder. Skolen har allerede iværksat initiativer – herunder co-operative learning og portfolio - særligt rettet mod uddannelsesfremmede. Det er samtidigt ønsket at arbejde med fagdidaktik for at få fremmøde, tilfredshed og udbyttet af undervisningen til at vokse (ibid.).

4

Op mod 60% uddannelsesfremmede elever på Niels Brock

I analysen fra 2012 påpeger Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA 2012), at Handelsgymnasiet har sværest ved at skabe mønsterbrydere. Samtidig har blot 29 procent af eleverne på HHX forældre med videregående uddannelse mod 49 procent af alle elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

På Niels Brock er andelen af elever med uddannelsesfremmed baggrund og det vurderes, at op imod 60 procent af eleverne er uddannelsesfremmede. Uddannelsesfremmede defineres som elever, hvor ingen af forældrene/værgerne har en gymnasial uddannelse.

Potentiale i mønsterbrydere På Niels Brock er eleverne generelt tilfredse og har stort fremmøde i 1.g. Men i takt med, at skolen satser på, at eleverne skal blive mere selvstændige falder elevtilfredshed, fremmødet og anden studieaktivitet (Niels Brock, 2012). Dette gælder i stor udstrækning for de uddannelsesfremmede (ibid.). Skolen kan på den ene side notere sig den høje andel af potentielle mønsterbrydere. På den anden side erkendes det, at de mange uddannelsesfremmede gør opgaven des større i bestræbelsen på at internalisere gymnasiet og dets muligheder i deres egen sociale kapital (ibid.)

Instrumenter der motiverer til ansvar

Af disse årsager har det været vigtigt at finde instrumenter, der kan øge de uddannelsesfremmedes lyst til at tage ansvar for undervisningen. Og det er i det lys, at udviklingen af de to koncepter – en fast undervisningsstruktur og Jeres Tema - skal ses.

3 KONCEPT 1: ”FAST UNDERVISNINGSSTRUKTUR”

Fast struktur til forskellige læringsstile

Den faste undervisningsstruktur har til formål at honorere elevernes forskellige læringsstile. Der er taget udgangspunkt i Neil Flemings VAK-faktorer (Hawk & Shah, 2007). Visuelle lærende har en præference for at se ved hjælp af at tænke i billeder, visuelle hjælpemidler såsom video, diagrammer, præsentationer med videre. Auditive lærende lærer bedst ved at lytte til forelæsninger, lydoptagelser og så videre. Og kinæstetisk lærende foretrækker at lære via erfaring, bevægelse, rørende, og gøren ved aktiv udforskning af verden, videnskabelige projekter eller eksperimenter.

Blot 12% foretrækker traditionel auditiv undervisning

Fordelt på de to forsøgsklasser svarede eleverne – på tværs af uddannelsesfremmede og uddannelsesvante – følgende i forhold til deres foretrukne læringsstil1:

visuelle lærende: 29,3%

auditive lærende: 12,0%

kinæstetiske lærende: 58,6%

Det er interessant, at blot 12 procent af eleverne foretrækker traditionel auditiv

1 Anonym spørgeskemaundersøgelse i klasserne, januar 2013

5

undervisning. Det har derfor været en særskilt udfordring at udarbejde en fast undervisningsstruktur, der imødekommer de forskellige læringsstile.

Faste blokke i cirkulærer undervisnings-moduler

Svaret blev faste blokke, der gør undervisningsrækkerne cirkulære med en start, der repeaterer sidste undervisningsmodul og en finale, der forbereder eleven til næste gang.

En undervisningspræsentation udarbejdes til hvert undervisningsmodul på basis af en fastlagt Powerpoint-skabelon udarbejdet af underviseren. Præsentationen guider eleverne, så det altid står klart, hvilken blok der undervises i nu. Blokkene er:

Blok 1: Sidst Sidst repeaterer og opsummerer, hvad der blev drøftet og lært i det foregående undervisningsmodul. Ved hjælp af nøgleord fra lektien til den forrige undervisningsgang, forklarer eleverne selv, hvad de enkelte nøglebegreber betyder. Blokken varer 15-20 minutter og blev introduceret i januar 2013

Blok 2: Megafonen Eleverne bliver i Megafonen af underviseren præsenteret for et stikord. Stikordet er et emne, der er gennemgået i faget på et vilkårligt tidspunkt. Eksempler på stikord kan eksempelvis være merkantilisme eller skatternes fordelingsvirkning.

Læreren vælger en elev, der ved tavlen har maksimalt 2½ minutter til at forklare alt, hvad hun/han ved om emnet. Derefter stiller de øvrige elever spørgsmål til den udvalgte elev.

Klasserne har valgt en forskellig tilgang. Den ene klasse foretrækker at gå direkte på uden forberedelse. Den anden klasse har valgt, at stikordet vises – men ikke valget af eleven – før pausen for at give mulighed for at genopfriske stikordet i løbet af pausen. Blokken tager i alt 5-10 minutter og blev introduceret i september 2013.

Sidst

Megafonen

Jeres Tema

Lektien

Case

Finalen

6

Blok 3: Jeres Tema

Jeres Tema beskrives særskilt i Afsnit 5. Blokken varer 20-30 minutter og blev introduceret i januar 2013.

Blok 4: Lektien

Lektien er gennemgang af det, eleverne er blevet bedt om at forberede. Den første præsentations-slide i blokken viser nøgleord fra dagens lektie. Derefter høres eleverne hvert nøgleord. Først herefter uddyber underviseren lektien. Blokken varer 15-20 minutter og blev introduceret i januar 2013.

Blok 5: Case

Case er relateret til lektien. Her får eleverne mulighed for at arbejde ud fra ekstra baggrundsinformation og to til fire spørgsmål. For at holde arbejdsintensiteten oppe får eleverne, der arbejder i grupper på mellem to og fire, sjældent mere end 8 minutters forberedelsestid. Eleverne præsenterer deres svar på spørgsmålene i plenum. Blokken varer 15-20 minutter og blev introduceret i januar 2013.

Blok 6: Finalen

Finalen er en kort introduktion til det næstkommende undervisningsmoduls lektie. Dette er den første gennemgang af lektien. Under denne blok gives der også informationer vedrørende afleveringer samt redegøres for den aktuelle undervisnings placering er i forhold til undervisningsplanen. Blokken tager omkring 5 minutter og blev introduceret i januar 2013.

5 gennemgange af centrale emner

Faget International Økonomi har mange modeller og begreber. Den faste og cirkulærer undervisningsstruktur sikrer minimum fem gennemgange af centrale begreber. Dertil kan komme ekstra gennemgange i Megafonen eller Jeres Tema.

undervisningsmodel, n-1

Finale: 1. gennemgang

undervisningsmodul, n

Lektien (elev-styret) 2. gennemgang

Lektien (lærer-styret): 3. gennemgang

Case: 4. gennemgang

undervisningsmodul, n+1

Sidst: 5. gennemgang

7

Læringsstile og lærerdisciplin

Som tidligere beskrevet har det været et mål at tilrettelægge undervisning, der honorerer de forskellige læringsstile. Den faste struktur indarbejder de forskellige læringsstile således, at der er noget for alle lærende.

Visuel Auditiv Kinæstetisk

Sidst X X

Megafonen X X X

Jeres Tema X X

Lektien X X

Case X X

Finalen X

Ydermere – og som en vigtig dimension - er den faste struktur med til at disciplinere underviseren i at undervise på en måde, der adskiller sig fra underviserens foretrukne undervisningsstil.

Computeren skal være lukket

I begge klasser er det aftalt, at blok 1-3 foregår uden computer. Omvendt må eleverne benytte computer i blok 4-6. På den måde hjælper undervisningsstrukturen til at lægge klare rammer for, hvornår computeren kan være et relevant redskab i undervisningen. Den klare anskueliggørelse, over hvornår computeren må bruges, gør, at underviseren ikke føler, der bruges energi på at drøfte brugen af computer.

4 EVALUERING AF DEN FASTE UNDERVISNINGSSTRUKTUR

100% af eleverne mener, at den faste struktur giver overblik

I en anonym undersøgelse svarer 100 procent af eleverne (n=45), at de er helt eller delvist enige i, at den faste struktur med blokke giver et overblik over undervisningen. Om den faste struktur skriver en uddannelsesfremmed elev (A):

”Den faste struktur hjælper mig meget med at danne et overblik over undervisningen. Faser som bl.a. "sidste gang" hjælper med mig at huske hvad vi rent faktisk har lært så undervisningen ikke går tabt fra gang til gang.”

Eleven reflekterer både over det overskuelige og det cykliske som succes for elevens læring.

Procent der er helt eller delvist enige i, at den faste struktur sikrer overblik

Uddannelsesfremmede Uddannelsesvante

100% 100%

Da begge grupper af elever har svaret med 100 procents enighed, har der ikke vist sig nogen forskel på vurderingen.s

8

84,2% af de uddannelsesfremmede siger, at en fast struktur hjælper dem i forberedelsen

Det har været en vigtig målsætning, at eleverne – uddannelsesfremmede som uddannelsesvante – er i stand til bedre at kunne forberede sig til undervisningen. 84,2% af de uddannelsesfremmede svarer, at en fast struktur hjælper dem i forberedelsen. En uddannelsesfremmed elev (B) skriver:

”Jeg føler mig tryg ved, at jeg ved hvordan undervisningen kommer til at forløbe. Dette giver mig mulighed for, at forberede mig bedst muligt.”

En anden uddannelsesfremmed elev (C) svarer:

”Jeg kan godt lide det, fordi man får et overblik og det er nemt at forberede dig”

Centralt i ovenstående elev-vurderinger står, at overblikket gør det nemt og trygt at forberede sig. Dermed opnår eleven en forventningsafstemning, der i sin monotone og repeaterende enkelthed skaber klarhed for eleven.

Procent der er helt eller delvist enige i, at den faste struktur hjælper til at forberede sig til undervisningen

Uddannelsesfremmede Uddannelsesvante

84,2% 76,9%

Færre uddannelsesvante er enige i, at den faste struktur gør det lettere at forberede sig end uddannelsesfremmede.

94,7 % af de uddannelsesfremmede mener, at en fast struktur giver mulighed for positivt at markere sig i undervisningen

I tilrettelæggelsen af den faste struktur har variationen i læringsstile og blokke haft til sigte at give hver studerende forskellige indgange til at markere sig positivt i løbet af et undervisningsmodul. 94.7 procent af de uddannelsesfremmede svarer, at de er enige i, at den faste struktur giver dem mulighed for at markere sig positivt i løbet af undervisningen. Den førnævnte uddannelsesfremmede elev (B) skriver:

”Den faste struktur gør, at jeg har mulighed for, i mindst en blog at sige noget.” (ibid.).

Det er følelsen af at kunne bidrage med noget i minimum en blok, der har været forudsætningen for at få alle elever – uanset forældrenes uddannelsesmæssige baggrund – til at tage aktiv del i undervisningen.

Procent der er helt eller delvist enige i, at den faste struktur giver mulighed for positivt at markere sig i undervisningen

Uddannelsesfremmede Uddannelsesvante

94,7% 96,1%

94,7 % af de uddannelsesfremmede mener, at

At opnå succes gennem forberedelse til den blok, eleven måtte føle særlig

9

en fast struktur giver mulighed for at forberede sig til succes

motivation for, er lettere, hvis rammen for succes er defineret på forhånd. Det er i hvert fald en af tankerne ved den faste struktur. 94,7 procent af de uddannelsesfremmede svarer, at den faste struktur giver mulighed for at forberede sig til succes. En uddannelsesfremmed elev (D) skriver:

”Jeg synes strukturen er godt sat op. Man har rig mulighed for at være med også selvom man har haft svært ved noget, f.eks. kan man være med i hvad man lavede sidste gang, somjo er gennemgået og dermed lettere for de som har lidt svært ved faget.”

Procent der er helt eller delvist enige i, at den faste struktur giver mulighed for at forberede sig til succes

Uddannelsesfremmede Uddannelsesvante

94,7% 92,3%

15,8% af de uddannelsesfremme mener, at den faste struktur er kedelig og 73.1% at den virker varierende

En af ulemperne ved den faste struktur – og underviserens største bekymring – er, om det genkendelige og faste også gør undervisningen triviel. 15,8 procent af de uddannelsesfremmede – imod 7.7 procent af de uddannelsesvante – er enige eller delvist enige i, at den faste struktur er kedelig.

Procent der er helt eller delvist enige i, at den faste struktur er kedelig

Uddannelsesfremmede Uddannelsesvante

15,8% 7,7%

Omvendt svarer 73.7 procent af de uddannelsesfremmede – hvor tallet for de uddannelsesvante var på 73,1 procent – at den faste struktur garanterer variation i undervisningen.

Procent der er helt eller delvist enige i, at den faste struktur virker varierende

Uddannelsesfremmede Uddannelsesvante

73.7% 73.1%

En uddannelsesfremmed elev (E) berører dilemaet mellem den faste struktur og variation:

”Egentlig sikrer den faste struktur at undevisningen bliver varieret men alligevel kan det godt føles som om undervisningen ikke er særlig varieret. jeg kan dog godt lide undervisningen og lærer af den” (ibid.)

Den førnævnte elev (A) skriver desuden om variationen:

”De kreative faser som megafonen og jeres tema er med til at variere undervisningen samt at skabe et godt fundament

10

for vores eksamensforberedelse.”

Kritik af seks moduler Det har også været genstand for selvkritik om gennemgang af seks blokke fordelt på eksempelvis 2x45 minutters undervisning er for meget. En enkelt uddannelsesfremmed elev (F) skriver:

”Den faste struktur er meget godt, men jeg synes nogen gange det kan være for meget og man til sidst ikke kan følge med”

I det tilfælde, at man ønsker at eksperimentere med den faste struktur, er det vigtigt at overveje timingen, hastigheden og antallet af blokkene.

5 KONCEPT 2: ”JERES TEMA”

Jeres Tema er elevernes tema Det andet koncept, der indgår som en del af problemløsningen, er Jeres Tema. Temaet er en fast blok, hvor eleverne forestår denne del af undervisningen ud fra følgende faste skabelon:

Minimum intervention fra læreren Den centrale person i konceptet er dirigenten, som underviseren vælger. Underviseren vælger oftest dirigenten blandt de mere introvert og svage elever. Dirigentens rolle er velkendt, og de fleste er derfor trygge ved at gå til opgaven. Det betyder samtidigt, at underviseren oftest sætter sig på dirigentens plads og undlader at intervenere foruden, når faglig viden eller input kræver det.

Underviser vælger hhv. dirigent og

referent

Dirigent

Indsamler forslag til tema

Forestår afstemning

Styrer opbygningen af diskussionen

Styrer diskussionen

Referent

Skriver referat af diskussionen og

uploader på fagets intranet

11

Jeres Tema er aktuelle temaer fra medielandskabet

Jeres Tema kan vælges fra alle aktuelle nyheder, der har relevans for faget. I dirigentens høring af forslag er der typisk mellem fire og ti forslag at vælge mellem. Det er aftalen i klasserne, at emner i forslag blot skal motiveres for. Der er altså ingen krav om, at forslagsstilleren selv kan analysere hele casen. Forslag til emner varierer men er typisk hentet fra aktuelle nyheder bragt i de elektroniske eller trykte medier. Eksempler på temaer kan være finanslovsforhandlingerne; de handelspolitiske konsekvenser af atomaftalen mellem USA og Iran; eller situationen i Thailand (se bilag 3).

Valg Eleverne vælger efter dirigentens anvisninger mellem de indkomne forslag. Det er dirigenten, der vælger afstemningsformen, der som oftest løber over flere runder for at sikre minimum 50 procents opbakning til det valgte forslag. I stedet for at være demokrat har dirigenten mulighed for at være diktator og selv vælge et emne uden at spørge klassen.

Opbygning af diskussionen gennem støttepunkter

Den tredje fase er, at dirigenten aftaler med resten af klassen, hvilke støttepunkter, der skal definere, at diskussion om emnet bliver god og med udbytte for faget. Typiske støttepunkter, som klassen vælger, kan være: hvad er baggrunden for begivenheden? Hvem er de centrale aktører? Hvilke modeller fra faget kan bruges til at belyse sagen? Hvilke motiver er aktørerne drevet af? Og hvilke faglige konsekvenser får emnet?

Diskussionen Ved hjælp af støttepunkterne forestår dirigenten klassens diskussion om emnet.

Referentens udarbejder referat til klassens portefølje

Under hele processen skriver referenten referat af diskussionen. Referenten er således den eneste, der er undtaget for reglen – som beskrevet i afsnit 3 – om at computeren skal være slukket. Referatet uploades på fagets intranet og udgør til sammen en portefølje (se bilag 3 og 4).

Inddragelse af elevernes hverdag i skolen

Udover at inddrage elevernes egen virkelighed er formålet at placere faget aktivt i deres hverdag. Det er en bevidst strategi, at Jeres Tema hos de fleste elever livliggøre faget udenfor klasselokalet, der konstant er på jagt efter netop deres forslag til det næste undervisningsmodul.

Repeatation til - og kontekst af – fagets modeller

Endeligt fungerer Jeres Tema som en repeatation af allerede kendte modeller fra faget. Desuden giver temaerne krop og kontekst til modellerne, så de bliver anvendelsesorienteret.

Uddannelsesfremmede får 64% forslag igennem

En gennemgang af hvilke elever, der blandt de mange forslag fik valgt sine temaer, viser, at 64 procent af forslagene kommer fra uddannelsesfremmede.2 Det er bemærkelsesværdigt, at det netop er den gruppe, der er aktive med at komme forslag.

Hvorfor får uddannelsesfremmede flere

Det er blevet observeret, at de uddannelsesfremmede, der har succes med at få valgt sine temaer, ikke er fagligt dygtige eller er specielt aktive i andre

2 Undersøgelsen er baseret på den ene klasse i perioden januar-april, 2013

12

forslag igennem? blokke i løbet af et undervisningsmodul. Samtidigt er det vurderingen, at kvaliteten af disse forslag ofte er høj, hvilket kan være et udtryk for grundig forberedelse. Som påpeget i Afsnit 2 har det været en ambition at tilrettelæggelsen af undervisningen har givet flest mulige indgange til at føle succes. En hypotese kan derfor være, at Jeres Tema i sin natur er velegnet til, at svagere elever kan vise, at de ønsker at deltage på en måde, der føles overskuelig.

6 EVALUERING AF JERES TEMA

100 procent af eleverne er enige i, at Jeres Tema hjælper til lære om faget

Alle elever i den anonyme undersøgelse svarer, de er enige i, at Jeres Tema hjælper dem til at lære mere om faget. Der er altså ingen forskel på, hvordan uddannelsesfremmede og uddannelsesvante vurderer bidraget. En uddannelsesfremmed elev (H) svarer:

”Jeg synes det er spændende at se, at IØ har en relavant for nogle problemer og at man løse dem med nogle IØ modeller. Man får også mere viden omkring, hvad der sker rundt omkring i verden.”

En anden uddannelsesfremmed elev (I) skriver.

”Da vi diskuterede temaet "Obama er ikke længere verdens mest magtfulde mand" fik vi gang i en diskussion, som overskred det sædvanlige. Vi kom ind på emner, der var på et højt niveau og særdeles dybdegående i temaet. Jeres Tema hjalp os dermed med at omdanne en almen konstatering til en case med høj relevans for IØ.”

Procent der er helt eller delvist enige i, at Jeres Tema hjælper til lære om faget International Økonomi

Uddannelsesfremmede Uddannelsesvante

100,0% 100,0%

89,5 procent af de uddannelsesfremmede elever har været aktive i Jeres Tema

Det er den generelle oplevelse, at de fleste elever deltager i Jeres Tema. I undersøgelsen svarer 89,5 procent af de uddannelsesfremmede svarer ja til, at de har været aktive i Jeres Tema.

Procent der er helt eller delvist enige i, at eleven har været aktiv i Jeres Tema

Uddannelsesfremmede Uddannelsesvante

89,5% 80,7%

13

73.7 procent af de uddannelsesfremmede føler sig motiveret af Jeres Tema

En væsentlig del af problemstillingen har været at engagere de uddannelsesfremmede til at føle motivation til at tage ansvar for egen undervisning. 73.7 procent af de uddannelsesfremmede svarer i undersøgelsen, at de er helt eller delvist enige i, at Jeres Tema motiverer dem. Eksempelvis skriver en uddannelsesfremmed elev (J):

”Jeres Tema gør undervisning aktuel og relevant for nuet. Det gør også, at vi som ikke læser nyheder, får mulighed for, at læse dem og være ops på hvad der foregår i verden.”

Procent der er helt eller delvist enige i, at Jeres Tema motiverer

Uddannelsesfremmede Uddannelsesvante

73,3% 69,2%

Eleverne stiller krav Kvaliteten af Jeres Tema varierer – og eleverne stiller høje krav til hinanden og til diskussionen. Eksempelvis svarer en uddannelsesfremmed elev (K), at:

”Jeres Tema giver kun mening hvis vi får brugt nogle af de begreber vi skal kunne i forbindelse med temaet. ellers er det jo helt overflødigt. i hvert fald til faget.”

Det er derfor underviserens opgave at intervenere, hvis valget af støttepunkterne og den efterfølgende diskussion ikke sigter mod en god debat med relevans for faget. En uddannelsesfremmed elev (L)

”Kan ikke komme på et konkret eksempel, men "jeres tema" har fejlet et par få gange”.

7 REFLEKSION

Koncepterne er lette at gøre til sine egne

Det er forfatterens – som er den samme som underviseren – overbevisning, at de to koncepter ’fast skemastruktur’ og ’Jeres Tema’ kan tilegnes af andre undervisere. Med ganske få tilpasninger kan man altså gøre koncepterne til sine egne uanset fag.

Men koncepterne er ikke for alle …

Når koncepterne alligevel ikke er for alle, skyldes det, at underviseren skal føle sig tryg ved at afgive en stor del af kontrollen med undervisningen fra sig. I den faste struktur er det kun blok 1, 4 og 6 der styres af underviseren. Resten styres – og defineres i høj grad - af eleverne. Dertil skal underviseren i konceptet Jeres Tema føle sig komfortabel ved, at elever ofte ved mere om emnet end underviseren. Det er konceptets præmis, at alle aktuelle emner med relevans for faget kan vælges, og dermed vil der

14

opstå situationer, hvor underviseren vil være ringe klædt på til at deltage i diskussionen på lige vilkår som størsteparten af eleverne. Det er forfatterens anbefaling at eksperimentere med undervisningsrollen på den måde, hvis man føler sig tryg ved netop at være den, som ved mindst.

..eller aktuelt for alle fag Hvorimod opbygningen af en fast cirkulær struktur kan anvendes i de fleste fag, er Jeres Tema mest velegnede til fag, der med fordel kan høste gevinst fra aktuelle begivenheder. Det kan være de samfundsfaglige fag såvel som de humanistiske fag.

8 DIFFUSION

Tilbud om lærer-arrangementer Det er aftalt, at forfatteren af koncepterne ved en pædagogisk eftermiddag skal introducere ideer og erkendelser for øvrige undervisere på Niels Brock. Derudover står forfatteren til rådighed for andre institutioner, der ønsker et oplæg.

9 KONKLUSION

Uddannelsesfremmede har svært ved overgang fra grundforløb til studieretning

I projektbeskrivelsen ønskede Niels Brock JTP at udvikle nye værktøjer for uddannelsesfremmede elever. Skolen har op mod 60 procent uddannelsesfremmede elever, hvoraf mange har svært ved overgangen fra grundforløb til studieretning.

To koncepter er udviklet for at sikre uddannelsesfremmede en bedre skolegang

To klasser har fra overgangen til studieretning i 1.g og et år frem medvirket i et forsøg på at udvikle to nye redskaber.

Det ene koncept er en klar og genkendelig struktur i undervisningen, der bryder hvert undervisningsmodul op i blokke. Målsætningen er at give eleverne flere adgange til at markere sig positivt i undervisningen, skabe bedre mulighed for at forberede sig samt tilbyde eleverne et overblik.

Det andet koncept handler om, at eleverne forbereder, vælger og forestår en del af undervisningen. Konceptet, der i daglig tale kaldes ”Jeres Tema”, udgør en fast blok i hvert undervisningsmodul. Formålet er at gøre undervisningen aktuel og elevstyret, samt at få eleverne passivt til at inddrage faget i deres forbrug af nyhedsmedier i TV, radio, på print eller online.

Uddannelsesfremmede elever taget bedre imod koncepterne end de uddannelsesvante

Med enkelte undtagelser vurderer de uddannelsesfremmede i en anonym undersøgelse, at den faste undervisningsstruktur og Jeres Tema lever op til målsætningerne.

15

Eleverne vurderer, at den faste struktur giver overblik; hjælper i forberedelsen; giver mulighed for at markere sig i klassen og forberede sig til en succes. En mindre gruppe vurderer, at den faste struktur er kedelig, hvorimod cirka tre ud af fire vurderer strukturen til at skabe variation.

Med hensyn til Jeres Tema vurderer 100 procent af eleverne, at konceptet hjælper til at lære om faget International Økonomi. Cirka tre ud af fire føler sig motiveret af Jeres Tema, og godt og vel 90 procent af de uddannelsesfremmede har været aktive under Jeres Tema.

Refleksion og diffusion Det er koncepternes styrke, at de let kan tilegnes som undervisningsmetoder. Alligevel kræver det, at underviseren er villig til at give slip på en stor del af kontrollen med undervisningen ligesom koncepterne ikke egner sig lige godt i alle fag.

Det er Niels Brocks ambition at udbrede kendskabet til processen på skolen, ligesom forfatteren stiller sig til rådighed for andre institutioner, der ønsker et oplæg.

10 LITTERATURLISTE

DEA (2012) Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA): Hvordan får 60% en videregående uddannelse? 2012

Niels Brock (2013) Niels Brock Fagdidaktik, progression og gymnasiefremmedes overgang fra grundforløb til studieretningsforløb

Hawk & Shah (2007) Thomas F. Hawk, Amit J. Shah (2007) "Using Learning Style Instruments to Enhance Student Learning" Decision Sciences Journal of Innovative Education

16

BILAG 1 KVANTITATIV UNDERSØGELSE AF HOLDNINGER TIL KONCEPTERNE

Ufaglærte Faglærte Kort + melleml. V. uddannelse

Universitet I alt Udd. Fremmede

Udd.vante

Antal 6 13 13 13 45 19 26

Blokkene giver overblik 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

Blokkene hjælper i forberedelsen 83,3% 84,6% 76,9% 76,9% 80,0% 84,2% 76,9%

Jeres tema motiverer 83,3% 69,2% 84,6% 53,8% 71,1% 73,7% 69,2%

Enig eller ovevejende enig i, at den faste struktur giver mulighed for positiv markering i undervisningen

100,0% 92,3% 100,0% 92,3% 95,6% 94,7% 96,1%

Enig eller ovevejende enig i, at den faste struktur giver mulighed forberede sig til en succes

100,0% 92,3% 100,0% 84,6% 93,3% 94,7% 92,3%

Enig eller ovevejende enig i, at den faste struktur er kedelig 33,3% 7,7% 7,7% 7,7% 11,1% 15,8% 7,7%

Enig eller ovevejende enig i, at den faste struktur varierer undervisningen 66,7% 76,9% 76,9% 69,2% 73,3% 73,7% 73,1%

Enig i at Jeres Tema hjælper til at lære mere om faget 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

Har været aktiv i Jeres Tema 83,3% 92,3% 84,6% 76,9% 84,4% 89,5% 80,7%

17

BILAG 2 KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HOLDNINGER FRA ELEVER MED UFAGLÆRTE

FORÆLDRE (UDEN FAGLIG UDDANNELSE)

Beskriv med dine egne ord, hvad du mener om den faste struktur

Egentlig sikrer den faste struktur at undevisningen bliver varieret men alligevel kan det godt føles som om undervisningen ikke er særlig varieret. jeg kan dog godt lide undervisningen og lærer af den. Når vi gennemgår lektien synes jeg bare ikke der er helt nok tid altid hvis det er svære ting og jeg er ikke motiveret til at gå i gang med casen når der er så lidt tid tilbage. måske kunne man bytte lektie og case om med megafonen og jeres tema så det ikke kommer til at tage for lang tid.

Den faste struktur er meget godt, men jeg synes nogen gange det kan være for meget og man til sidst ikke kan følge med

Den faste struktur hjælper mig meget med at danne et overblik over undervisningen. Faser som bl.a. "sidste gang" hjælper med mig at huske hvad vi rent faktisk har lært så undervisningen ikke går tabt fra gang til gang. De kreative faser som megafonen og jeres tema er med til at variere undervisningen samt at skabe et godt fundament for vores eksamensforberedelse.

Jeg kan godt lide det, fordi man får et overblik og det er nemt at forberede dig

Jeg synes strukturen er godt sat op. Man har rig mulighed for at være med også selvom man har haft svært ved noget, f.eks. kan man være med i hvad man lavede sidste gang, som jo er gennemgået og dermed lettere for de som har lidt svært ved faget.

Den faste struktur gør, at jeg har mulighed for, i mindst en blog at sige noget. Jeg føler mig tryg ved, at jeg ved hvordan undervisningen kommer til at forløbe. Dette giver mig mulighed for, at forberede mig bedst muligt.

Nævn et eksempel, hvor du ikke mener Jeres Tema gav mening. Begrund gerne med forklaringer på,

hvorfor du ikke fik noget ud af Jeres Tema.

Jeg synes ikke jeres tema giver mening når vi ikke får vinklet det til noget i IØ vi skal lære og kunne. nogle gange kan det tema vi vælger bare ikke relateres særlig godt til IØ

Der vi havde om Anonymous, det synes jeg ikke havde noget relavans for IØ

"Jeres tema" hjælper mig generelt med at omdanne fagets teori til praksis, og dermed se sammenhængen mellem det vi lærer og den virkelige verden. For at opnå denne effekt er det dog essentielt, at temaet er af en god kvalitet, og at vi er i stand til at se sammenhængen. Kan ikke komme på et konkret eksempel, men "jeres tema" har fejlet et par få gange.

Jeg synes at læren skal styre mere ned eleverne

Vi havde om det samme emne flere gange i sidste år, jeg mener det var omkring skole lærerne.

Jeg kan ikke komme med eksempler hvor "Jeres Tema" ikke har hjulpet.

Nævn et eksempel, hvor du mener Jeres Tema gav mening. Begrund gerne med forklaringer på, hvorfor

du ifik noget ud af Jeres Tema.

Jeres Tema giver kun mening hvis vi får brugt nogle af de begreber vi skal kunne i forbindelse med temaet. ellers er det jo helt overflødigt. i hvert fald til faget.

Jeg synes det er spændende at se, at IØ har en relavant for nogle problemer og at man løse dem med

18

nogle IØ modeller. Man får også mere viden omkring, hvad der sker rundt omkring i verden.

Da vi diskuterede temaet "Obama er ikke længere verdens mest magtfulde mand" fik vi gang i en diskussion, som overskred det sædvanlige. Vi kom ind på emner, der var på et højt niveau og særdeles dybdegående i temaet. Jeres Tema hjalp os dermed med at omdanne en almen konstatering til en case med høj relevans for IØ.

Da læren forlarede emnet

De fleste af dem, blandt andet de omkring vækstlandene og her har vi også talt om uddannelse og vækst.

Jeres Tema gør undervisning aktuel og relevant for nuet. Det gør også, at vi som ikke læser nyheder, får mulighed for, at læse dem og være ops på hvad der foregår i verden.

19

BILAG 3 EKSEMPEL PÅ REFERAT FRA JERES TEMA: DEMONSTRATIONER I

THAILAND (6. DECEMBER 2013)

1. Hvad er der sket?Thailand er splittet mellem de fattige og de rige.

Røde skjorter: Regeringen og de fattige Gule skjorter: Kongen, rige og militære.

I 2001 vandt Ying-Luck (Thailands Statsminister) som var lillesøster til Thaksin, som egentlig ikke

havde politiskerfaring.

Relevans for IØ:

Thailandsk investorer trækker sig, og den thailandsk bath er faldet meget, i de seneste par i uger.

Der er valutapolitik

Og fordelingspolitik:

Og vækstpolitisk

Kendetegnet

Thailands økonomi har været modstandsdygtige for kriser, men nu begynder de internationale

investorer begynder de at investere mindre i Thailand og Turisterne bliver væk, inden for den

sidste uge har valutakursen faldet med 4-5%.

Dette har noget at gøre med udbud og efterspørgsel.

Efterspørgslen af thailandsk valuta (Bath) falder, da færre turister rejser til thailand, og færre

investorer, og færre thailandske varer bliver købt, er efterspørgslen på thailandske bath også

mindre.

20

Hvorfor?

Den thailandske statsminister (lillesøsteren) vil gerne indføre en Amnesty-lov, så hendes storbror

kan komme hjem til Thailand og blive benådet, men hvis det sker, ville den tidligere regering blive

benådet for at have skud civile.

21

BILAG 4 EKSEMPEL PÅ REFERAT FRA JERES TEMA: DANMARKS EKSPORT ER FALDET I

INDIEN (2. MAJ 2013)

Danmarks eksport er faldet med 18% i år (2013). Dette skyldes at Niels Holck skulle have været udlevere til

Indiske myndigheder, fordi Indien mener han har været terrortrussel for dem. Men Danmark vil ikke

udlevere ham da de er bange for han får dødsstraf. Men det går meget udover vores eksport til Indien.

Hvem er Niels Holck: han har hjulpet med at smugle våben ind i Indien, med henblik på terror. Hvilket han

har indrømmet.

Vigtige punkter til emnet:

Interessenter:

- Danmark - Indien - Niels Holck - Primært danske virksomheder

Da de har forskellige interesser i emnet.

Konsekvenser for Danmark:

- Stigende fald af eksporten til Inden - Dårlig omtale - Mister arbejdspladserne

Konsekvenser for Indien:

- boykotte vores varer resultere det i at vi måske boykotter deres. - Mister os som handelspartner

Indien er ligeglad med Danmark, da de er meget større end Danmark (1 dansker = 241 inder)

Danske virksomheder i Indien: f.eks. Danfoss, Novo Nordiske, Grundfos, Vestas osv.

Konsekvenser for danske virksomheder:

- Lavere omsætning - Mister arbejdspladser - Administrative hindringer: f.eks. kan ikke få visum,

Bør Danmarks udlevere Niels Holck – eller skal vi holde fast i de danske værdier hvor vi passer på vores

befolkning?

22

- Pige 1 siger ja, udlevere ham, Niels har kostet meget for Danmark- Dreng 1 siger ja, hvis de ikke boykotter Danmark.- Dreng 2 siger, noget sluder.- Lærer siger, nej! Danmark skal ikke udlevere Niels hvis det kan risikere at får dødsstraf.