Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Sommer 2015

Institution 414 Københavns VUC

Uddannelse HFe

Fag og niveau Historie B-niveau

Lærer(e) Jonas Halldin Landsvig (JOLA)

Hold h1hib215

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Romerriget

Titel 2 Danmark i 1800 tallet

Titel 3 Fra kolonialisme til imperialisme

Titel 4 Vietnamkrigen

Titel 5 Ungdomsoprøret

Titel 6 Israel-Palæstina konflikten

Titel 1

Romerriget

Indhold

Materialer

- Arendse og Johnny Thiedecke: Ansigt til ansigt med romerne. Side 149-

155. Pantheon, 1993.

- Carlsen, Jesper : Slaver i Romerriget. Side 13-17 samt skemaet på side 23.

Systime, 1981.

- Helles , Knud : Romerriget . Side 82-85. Columbus, 1987.

- Hassing, Anders & Vollmond, Christian: Fra fortid til historie. Side 10-35

samt side 140-142. Columbus, 2013.

- Overblik - Verdenshistorie i korte træk. Side 33-44. Redigeret af: Ulrik

Grubb m.fl.1. udg. Nordisk forlag , 2005.

- Pompeii - The Last Day (DVD) (in: Ancient Rome, BBC)

- Quiz i en hornlygte 11:18 (DR program) om Romerriget

- Rome (Time Life´s Storhed og undergang, DVD)

- Weirup, Torben: ”Antikkens hvide løgne bliver afsløret på Glyptoteket”. I:

Berlingske Tidende, 12. september 2014.

- Ørsted , Peter . Antikkens samfund . I: Fokus 1 . side 33-63 (minus kilde 7

og 8). Redigeret af: Kim Hansen . Nordisk forlag , 2007.

- Ørsted , Peter : Liv og arbejde i det romerske imperium. Side 62-64. Nor-

disk forlag , 2001.

Omfang

21 lektioner á 50 minutter

Særlige fokus-

punkter

Formål med forløbet:

Forløbet afsluttes med en ekskursion til Glyptoteket og en omvisning i den romer-

ske samling. I løbet af forløbet skal vi opbygge en overordnet forståelse af det ro-

merske samfund i Antikken.

Herunder:

- demonstrere basal viden om historiefagets identitet og metode (kildekritik).

- Kende til Romerrigets forskellige styreformer og perspektivere dem til vores egen

tid.

- beherske centrale begreber fra Antikken/Romerriget og relatere dem til vores

egen tid.

- reflektere over historisk formidling og forholde os kritisk over for denne.

- forståelse for det antikke menneskets forestillingsverden, herunder slaveri, leve-

vilkår, styreformer og religion samt kende til Romerrigets ekspansion og under-

gang.

Væsentligste

arbejdsformer

Vi har anvendt et bredt spektrum af arbejdsformer

Titel 2

Danmark i 1800 tallet

Indhold

Materialer:

- Adriansen , Inge . Nationale identiteter . I: Fokus 2 . side 88-103 og side

109-110. Redigeret af: Kim Hansen . Nordisk forlag , 2007.

- Andersen, Hans Christian: I Danmark er jeg født (1850)

- Blüdnikow, Bent og Lindberg, Kristian: Massiv historikerkritik af Borne-

dals storserie. I: Berlingske, 8. oktober 2014.-

- Danmarkshistorie 09:12 (Klip). Snart dampdragen flyve vil. Erik Kjers-

gaard fra 1982 (TV udsendelse fra DR)

- Dansk Folkepartis valgvideo fra 2007.

- Drachmann, Holger: Her staar jeg og vil ikke flytte min Fod (1877)

- Faber, Peter: Den Tapre Landsoldat (1848)

- Friisberg , Claus . Det danske demokrati . I: Fokus 2 . side 114-128 samt

side 139-140. Redigeret af: Kim Hansen . Nordisk forlag , 2007.

- Grundlovene fra 1849 og 1866 (uddrag)

- Hemmersam, Karl-Johann . Industrialiseringen. I: Fokus 2 . side 161-169.

Redigeret af: Kim Hansen . Nordisk forlag , 2007.

- Hansen, Lars Peter Visti m.fl. Overblik – Danmarkshistorie i korte træk.

Side 79-102. Gyldendal, 2010.

- Hyldtoft, Ole m.fl. Det industrielle Danmark 1840-1914. Side 193-200

(minus kilde 1.c og 1.d). Systime, 1981.

- Indfødtsretprøven fra december 2012 samt statsborgerskabsprøven fra

december 2014.

- Iversen, Kristian & Pedersen, Ulla: Krigen i 1864 – Et nederlag vendt til

sejr. I: Danmarkshistorie – Mellem glemsel og erindring. Side 58-70. 2014.

- Mackintosh, Maja: Den kritiske seers guide til karaktermord, kobolleri og

krigens fakta. I: Information, 29. oktober 2014.

- Samtidige kilder omkring Slaget på Fælleden, herunder ”Maalet er fuldt” af

Louis Pio, ”Politidirektørens anmodning” af politidirektør Crone, leder af

Carl Ploug i Fædrelandet 6. maj 1872 samt ”En tilskuer til slaget på Fælle-

den” skrevet af kunstmaler Thorvald Nissen.

- Uddrag af tale af Kong Frederik d. 9 ved 100 års-jubilæet for 1864 i 1964

- Uddrag af Leder i JydskeVestkysten 19. april 1992 omkring indvielsen af

historiecentret ved Dybbøl.

- Vind, Jesper: Sårfeberen fra 1864. I: Weekendavisen, 15. marts 2013.

- ”1800 tallet på vrangen” klip fra afsnit 4 fra 2007 (TV udsendelse fra DR)

- ”1864 – krigen om historien” (debatprogram fra DR) – sendt 30. novem-

ber 2014.

Omfang

30 lektioner á 50 minutter.

Særlige fokus-

punkter

Formål med forløbet:

Vi skal opbygge en forståelse af samfundet i Danmark i 1800 tallet med særligt

fokus på nationalisme, demokrati og industrialisering. Forløbet indeholder en

ekskursion til Nationalmuseet, hvor kursisterne skal holde oplæg om selvvalgte

historiske genstande, der har relation til førnævnte temaer. Efter forløbet skal

kursisterne kunne følgende:

- Forklare hvad nationalisme er for en størrelse, herunder hvad der menes

med henholdsvis det tyske og det franske nationsbegreb.

- Forklare hvorfor nationalisme opstår omkring år 1800 samt hvilken rolle

nationalismen spiller i Danmark i 1800 tallet og i nutidens Danmark.

- Kende til årsagerne til krigen i 1864 samt krigens forløb og de efterfølgen-

de konsekvenser, herunder også de erindringshistoriske konsekvenser.

- Forholde sig kritisk til historieformidling.

- Forklare baggrunden for demokratiets indførsel i Danmark samt have

kendskab til demokratiets videre udvikling efter 1849 og frem til i dag.

- Kende til vigtige begivenheder omhandlende demokratiet i Danmark her-

under påvirkningen fra Frankrig, Enevældens sidste år, Junigrundloven,

Grundloven 1866, forfatningskampen, systemskiftet samt grundlovene

1915 og 1953.

- Formidle historiske problemstillinger ved at inddrage museumsgenstande

fra Nationalmuseets samlinger.

- Kende til industrialiseringens påvirkning af det danske samfund samt til de

samfundsklasser, der opstår på baggrund af industrialiseringen.

- Analysere kilder og i den forbindelse være i stand til at opstille og formidle

historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt.

Væsentligste

arbejdsformer

Vi har anvendt et bredt spektrum af arbejdsformer.

Titel 3

Fra Kolonialisme til Imperialisme

Indhold Materialer

- Brimnes, Niels: Indiens historie efter 1739, Systime 2007. Begrebsafkla-

ringer på Racisme og Eurocentrisme.

- Danmarkshistorien.dk – artiklen: ”De vestindiske øer”, se

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/de-

vestindiske-oeer-dansk-vestindien/

- Danmarkshistorien.dk – artiklen: ”Merkantilisme og danske troppeko-

lonier”, se http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-

kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/

- Deadline: Debat om politisk korrekt sprogbrug, sendt 4. januar 2015 på

DR 2.

- Dilke, Charles: Et større Storbritanien, 1868 (uddrag taget fra Henrik

Skovgaard Nielsens bog ”Imperialismen” fra 1972)

- Galton, Francis: Lad kineserne få Afrika. Avisartikel fra The Times, 1879.

- Hassing, Anders & Vollmond, Christian: Fra fortid til historie. Side 39-

48. Columbus, 2013.

- Historiebogen afsnit 2, 4 og 6: tegnefilm af Jannik Hastrup fra 1972.

- Holten , Birgitte . Imperialismen . I: Fokus 2 . side 170-197. Redigeret af:

Kim Hansen . Nordisk forlag , 2007.

- Ipsen , Pernille . Kolonisering . I: Fokus 2 . side 9-33 (minus kilde 6). Re-

digeret af: Kim Hansen . Nordisk forlag , 2007.

- Nielsen, Mogens & Feldstein, Lene. Globalisering og Afkolonisering. I:

Fokus 3. side 76-92. Redigeret af Kerstein From. Nordisk Forlag, 2009.

- Pontoppidan, E. Racekarakteristikker. Geografisk Tidsskrift, 1883.

- Rostgaard, Marianne: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal

2010 s. 20-21.

- Scherrebeck, Emil: Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialva-

rer? I: Information, 3. januar 2015.

- Slavespillet.dk, se http://www.slavespillet.dk/

Omfang

30 lektioner á 50 minutter

Særlige fokus-

punkter

Formål med formålet:

I dette forløb beskæftiger vi os med den europæiske ekspansion, som blev indledt i

det 15. århundrede, da portugisiske og spanske søfarere sejlede ud i verden og op-

dagede for europæere hidtil ukendte kontinenter.

Siden kom andre europæere til, og verden blev aldrig den samme igen efter den

europæiske påvirkning gennem århundreder havde ændret samfundene grundlæg-

gende.

Vi tegner de store linjer fra de første opdagelser i det 15. århundrede helt op til

imperialismens dage i det 20. århundrede. Under koloniseringen (1500-1800) var

europæerne primært interesseret i at bringe ressourcer og eksotiske varer til Euro-

pa. Under imperialismen (1870-1914) var europæerne ydermere interesseret i at

sprede den hvide mands civilisation til resten af verden.

Forløbet afsluttes med et problemstyret projektarbejde, hvor kursisterne skal træ-

nes i at lave mundtlig formidling om et land/område fra cirka 1850 frem til selv-

stændig

I forbindelse med kolonialismen vil der være fokus på:

- Den spanske erobring af Amerika herunder de indianske folkeslags

skæbne.

- Forudsætningerne og formålet med koloniseringen.

- Den moralske ret til at kolonisere.

- Den transatlantiske slavehandel/ Trekantshandlen

- Merkantilisme

- Dansk historie og identitet i forbindelse med Danmarks fortid som

et koloniserende og slavehandlende land

I forbindelse med imperialisme vil der være fokus på:

- Imperialismens forudsætninger og mål/strategier

- De forskellige stormagter især England og Frankrig

- Behandlingen af de erobrede folkeslag

- Den hvide mands byrde, racisme, kulturimperialisme og forskellige

fremmedbilleder af de indfødte.

- Tendentiøse fremstillinger af kolonisering og imperialisme eksemplificeret

ved historiebogen af Jannik Hastrup.

- Afkolonisering og globalisering i det 20. århundrede

- Følgende seks områder/landes historie før, under og efter imperia-

lismen, som I skal arbejde med i grupper, hvor I skal opstille problemstil-

linger på forskellige taksonomiske niveauer og efterfølgende svare på dem

ved en fremlæggelse: Afrika, Indien, Kina, Nordafrika og de nordatlantiske

øer.

Væsentligste

arbejdsformer

Vi har anvendt et bredt spektrum af arbejdsformer

Titel 4

Vietnamkrigen

Indhold

Materialer:

- Born on the fourth of July (Klip fra minuttal 2:00 til 2:06) – Spillefilm fra 1989

instrueret af Oliver Stone

- Filmklip fra DR.dk/gymnasium under temaet ”Vietnamkrigen”, se

http://www.dr.dk/Gymnasium/Historie/Historie_1914_1989/vietnamkrigen/Viet

namkrigen.htm

- Frederiksen, Peter: Vietnam – fra drage til tiger (2. udgave). Side 5-18, side 22-26,

side 32-34, side 40-45, side 52-56, side 62-75, side 94-107 samt side 126-137.

Systime, 2003.

- My Lai-massakren (2010): Amerikansk dokumentarfilm instrueret af Barak

Goodman

Omfang

21 lektioner á 50 minutter

Særlige fo-

kuspunkter

Formål med forløbet:

I dette forløb skal vi arbejde med Vietnamkrigen, som var en ”varm” lokal krig, men i

høj grad en del af den kolde krig, derfor vil vi løbende have udkig til de forskellige

internationale magtbalancer i det 20. århundrede, herunder det multipolære system

(indtil 1945), det bipolære system (fra 1945-1989) samt det unipolære system (fra

1989-?).

I forbindelse med Vietnamkrigen skal vi benytte Peter Frederiksens bog "Vietnam -

fra drage til tiger".

Under forløbet vil der være fokus på følgende:

- Vietnams historie før Vietnamkrigen

- Individet i det store spil.

- Krigens forskellige parters mål og midler

- Vietnamkrigen i relation til den kolde krig

- USA´s indgriben i Vietnam

- Krigens gang

- De amerikanske soldaters oplevelser

- Mediernes betydning for Vietnamkrigen

- Krigens afslutning og konsekvenser

- Synopsistræning.

Mål og evalueringskriterier (karakter):

At kunne redegøre for og analysere sammenhængen mellem verdenshistoriens

udvikling (den kolde krig) og udviklingen på lokal plan (Vietnam).

At kunne opstille problemstillinger om Vietnamkrigen og besvare dem ved

hjælp af kilder.

At kunne vurdere årsager og konsekvenser for amerikanernes handlinger i for-

bindelse med Vietnamkrigen.

Væsentligste

arbejdsformer

Vi har anvendt et bredt spektrum af arbejdsformer

Titel 5

Ungdomsoprøret

Indhold - Det store flip (1997). Spillefilm instrueret af Niels Gråbøl

- Funder, Bent: Dansk kulturhistorie 1945-2003. Side 30-37, side 42-49

samt side 53-54. Systime, 2003.

- Gamle Danmark 1945-75 (klip fra afsnit 7,8,9 og 10). Paul Hammerich.

DR 1983.

- Hun og Han (1980) – Fra Alt for damerne, nr. 40, 1980.

- Larsen, Thomas P. m.fl. Danmarkshistorie. Side 259-270. L & R uddan-

nelse, 2014.

- Mikkelsen, Hanne Guldberg: Fantasien til magten. Side 91-98. Gylden-

dal, 2002.

- Statistik over familieliv 1950-2007 samt udviklingen af unges sexnormer

fra 1958-1968 i Danmark og i Midtvesten i USA.

- Trørødkollektivet (1970) – Fra Bogen om storfamilierne, Rhodos 1970.

- Willumsgaard, Erik: ”Ungdomsoprøret sejrede i 1968!” – Husker I?

Blogindlæg fra 6. januar 2008, se

http://www.avisen.dk/blogs/erik_willumsgaard/ungdomsoproeret-

sejrede-i-1968-husker-i_2740.aspx

Omfang

18 lektioner á 50 minutter

Særlige fokus-

punkter

Formål med forløbet:

Ungdomsoprøret - hvad, hvorfor og følgerne!!!

Indhold: underemner:

Oprør- mod hvad?

Oprør - hvordan? (politisk og kvindefrigørelse)

Ungdomskultur

Nye levemåder

Kulturen under ungdomsoprøret: Kursisternes arbejder med ét af følgende emner,

hvor de opstiller problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer og efter-

følgende svare på dem: Musik fra Europa, musik fra Danmark, mode, kunst, sport

og teater.

En senere tids syn på ungdomsoprøret

Synopsistræning.

Formålet er indlæring af følgende kompetencer:

• At kunne redegøre for en kompleks tidsperiode.

• At kunne forklare forholdet mellem materielle forandringer og kultur.

• At kunne analysere aftrykket - fra en tidsperiodes kultur – i ens egen tid.

• At kunne arbejde med forskellige former for kilder: Lærebogsmateriale, dagbø-

ger, artikler, videoklip, spillefilm, interviews, musik.

• At kunne vurdere hvordan samfundsforandringer skaber mentalitetsforandringer

i et samfund.

At kunne bearbejde kilder som både et billede af fortid og samtid .

At kunne formidle historisk indsigt

At kunne analysere forholdet mellem samfundsgrupper i en brydningstid

At kunne reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Væsentligste

arbejdsformer

Vi har anvendt et bredt spektrum af arbejdsformer

Titel 6

Israel-Palæstina konflikten

Indhold Balfour erklæringen, 1917

Baselprogrammet, 1897

Bryld, Carl-Johann: Verden efter 1914: side 313-319, Systime 2010.

De besatte (dokumentarfilm fra 2002) – instruktør Jørgen Flint Pedersen

Den arabiske højkomités erklæring fra 1946

Den israelske uafhængighedserklæring fra 1948

Filmklip fra DR.dk/gymnasium under temaet ”Israel-Palæstina”, se

http://www.dr.dk/Gymnasium/Samfundsfag/International_politik/israel_palaesti

na/forside.htm

FNs sikkerhedsråds resolution nr. 242, 22. November 1967

Hertzl, Thedor: Den jødiske stat (uddrag), 1896

Hussein - McMahon brevveksling 1915-1916 (uddrag)

Jensen, Stefen: svar til skoleopgave, se http://www.steffen-

jensen.dk/dan/blog/385/

Mortensen, Wive Henrik: Israel – en stat i Mellemøsten: Side 9-13, 17-27, 90-97,

104-106, 151-155,159-172 samt 175-190.

Oslo-aftalen fra 1993 (uddrag)

Sykes-Picot aftalen (uddrag), 1916

Omfang

21 lektioner á 50 minutter

Særlige fokus-

punkter

Formål med forløbet:

Konflikten mellem Israel og Palæstina, er blevet kaldt "Alle konflikters moder". Vi

skal i dette forløb undersøge, om dette er retvisende, og ikke mindst hvad konflik-

ten handler om. Hvordan kan det være, at den stadig er i gang, og hvorfor kan de

to parter - og deres allierede - ikke finde en ordentlig løsning på konflikten ?

Ved hjælp af kildemateriale der repræsenterer begge sider af konflikten, skal vi for-

søge at finde frem til en forståelse af dens indhold og årsag.

Vi tager udgangspunkt i den historiske baggrund og arbejder os punktvis op til i

dag.

Væsentligste

arbejdsformer

Vi har anvendt et bredt spektrum af arbejdsformer