1 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme

18. marts 2015

Kapitel 9: Skolegangen I

I mellemskolen fik vi skiftet holdet af lærere ud. En nyansat Alfred Gjeraa

”giraffen” blev vores klasselærer. ”Høje C” eller ”chrissefar” blev så i vore øjne

”degraderet” til engelsk lærer. Gjeraa var foruden dansk også dygtig lærer i

geografi og tegning. Jeg kunne vældig godt lide ham; men de fleste i klassen brød

sig ikke om ham. Han havde også problemer med at udtale lyden ”kn” så mit

efternavn blev til noget i retning af ”Gnussen”. Til vores første skolefest med de

inviterede fine fremmede piger fra Zahles pigeskole ”Minnas piger” var jeg så

uheldig at sluge et glasskår fra sodavands flaskehals kanten. Her var Gjeraa så

venlig at køre ”Gnussen” på Rigshospitalets skadestue og efterfølgende køre mig

hjem og tilberede den lægeordinerede behandling – havregrød pyntet med

vattotter, hvilke jeg efter nogen tid fik indenbords. Derefter var Gjeraa og jeg

specielle venner – han havde reddet mit liv følte han nok mere end jeg gjorde;

men jeg tror også det imponerede ham lidt at jeg kunne få så mange vattotter

ned! Klassen behandlede ham imidlertid ikke specielt godt og nogle årgange

senere gik det helt galt for Gjeraa – han fik paranoia så han dag og nat følte sig

forfulgt af sangskoledrenge – jeg håber ikke jeg var med i hans mareridt! Han

måtte stoppe med undervisning og fik job i skoledirektoratet på Islands Brygge.

Vi fik også helt fra 5. klasse en overordentlig kompetent historielærer Erik

Rasmussen, som var adjunkt og dr.phil. – han forlod os da han blev ansat på

Århus universitet hvor han siden blev rektor. Vi havde hørt at han var doktor, så

da min klassekammerat Peter Flemming Kloster Nielsen havde slået sin arm

voldsomt kontaktede vi ”doktoren”; men vi blev pænt belært om at han ikke

kunne gøre noget for Peters arm for han var ”kun” dr.phil – hvilket vi hørte som

”doktor fil”, der nok var sådan en specialist i at undslippe fra fængsler!? Vi var

ikke de eneste novicer. Rossing henvender sig en dag på gangen til Kaj Rømer

og kalder: ”Halløj! Hr Rømer! – Har De set doktoren”? ”Hvorfor det, er der nogen syge”? replicerede Rømer. Erik Rasmussen blev da vi gik i 3. mellem den første

professor i statskundskab på Aarhus Universitet hvor han havde så stor

indflydelse på sine studerende, at mange siden hen er blevet forskere,

topembedsmænd og ministre. I 4.mellem fik vi en udmærket engelsk og

gymnastiklærerlærer Karl Plough Pedersen. Vi havde også cykelrytteren Jens

Højmark Jensen som vikar i gymnastik. Vi havde også en vikar der hed Brandt

og som kækt kom ind og præsenterede sig med: ”mit navn er brændt, men jeg får snart et nyt” – for man kunne jo ikke høre forskel på a og æ. I 3.mellem fik vi en

2 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme

18. marts 2015

matematik studerende stud.mag. Allan Malmberg Christiansen, som var

overordentlig kompetent og hans pædagogik enorm! Han skrev siden et væld af

bøger bl.a. sammen med Christian Petresch. Han var ven / elev af Rossing og

stammede også fra Sønderjylland, hvilket man tydeligt kunne høre. Klassens

”mafiaboss” Aksel skulle straks i den første time vi havde med Christiansen,

vise hvem der bestemte her, så han gjorde tykt nar og efterlignede det jydske –

det skulle han imidlertid aldrig have gjort! Christiansen sprang op fra katetret

og sagde på rav synderjysk til Aksel: ”kom herop – vi mødes på halvvejen” – og det

gik særlig stærkt for Allan var Danmarksmester i hækkeløb - og så stak han

Aksel en knaldende lussing, så hårdt – at Aksel græd – det var aldrig sket før at

Aksel havde grædt!! Christiansen havde aldrig siden problemer med at få

arbejdsro! Men havde det været i dag ville han nok være blevet sat i fængsel et

par år!! Vi havde ham også i gymnasiet i kemi, og vi stoppede på skolen

samtidigt, hvorefter han blev rektor og siden professor på Danmarks

Lærerhøjskole.

På et tidspunkt fik vi en ny lærer i naturhistorie, som hed Anders Larsen. Han

var et overordentligt flinkt menneske; men det lykkedes os på det nærmeste at

gøre manden vanvittig.

Anders Larsen i et af hans raserianfald. Fra Allan Ryle´s skitseblok ca 1956. Allan tegnede bedre end han stavede!

3 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme

18. marts 2015

Han kunne ikke skabe ro, hvorfor han tog alverdens mystiske trusler i

anvendelse: ”han ville holde os ud i stiv arm til vi døde af sult” og/eller ”han ville sparke os ned i rendestenens pløre”. Han forsøgte også at påkalde sig de højere

magter når han skreg:”Med Gud´s hjælp og lidt håndkraft skal det nok lykkes mig!”

En dag i spisefrikvarteret var det ved at gå helt galt for ham hvor han stak

pegepinden ind under kraven på Michael´s trøje og drejede rundt så Michael

næsten blev kvalt. Det eneste tidspunkt han kunne skabe ro var når han læste op

af en drengeroman om en schäferhund der hed Awol, som handlede om en så

veltrænet tysk militærhund at den klarede alt under krigen – absent without official leave! Kjeld Wiinblad var fiks på fingrene præsenterede Anders Larsen

for en mindre båndoptagerlignende kasse med nogle knapper på konstrueret i

en tændstiksæske. Kjeld opfordrede Anders Larsen til at indtale nogle ord til

kassen. Larsen sagde følgende: "1. Øst er den sødeste klasse". Kjeld viste

derefter, hvilken knap Larsen skulle trykke på for at afspille optagelsen. Glad

trykkede Larsen på knappen. Vi andre ventede spændt. I knappens centrum var

en spids syl, som Larsen trykkede ind i sin finger. Klassen sagde intet, men

Larsen blev både forskrækket og meget vred, og det kunne høres!

Aksel lokkede Anders Larsen på vildspor. Fra Allan Ryle´s skitseblok ca 1956.

4 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme

18. marts 2015

En gang skulle Larsen demonstrere et fysikforsøg hvor ”Aksel’s bande” havde

konstrueret opstillingen så snedigt at det så ud som om eleven – Kjeld – var i

fare; men så snart fingeren standsede møllevingen gik der kortslutning i

systemet og to el-motorer blev brændt af. Kjeld spurtede ud af døren til

klasseværelset. Hvad der derefter skete med Kjeld, ved jeg ikke, men han steg

voldsomt i vores agtelse! Larsen prøvede også at lave klubaftener men lige

meget hjalp det – vi var grusomme! Vi var absolut en pind til Larsen´s ligkiste;

men det var nu en senere klasse der slog hovedet på sømmet, så Anders Larsen

på vej hjem på knallert pludselig faldt død om. En tysk lærerinde adjunkt frk.

Else Inge Larsen gik det næsten ligeså galt – dog nåede hun ”skelsår og alder”

på plejecentret Sølund i Ryesgade.

Referencer:

1. Sørensen S: Københavns Drengekor gennem 50 år, København (1974). Opstillet på

Center for Musik og Teater, signatur YNF MEKH Søre. Indeholder liste over

kompositioner opført ved Drengekorets kirkemusikaftener indtil 1974. Wilhelm

Hansen Musikforlag, København (1974)

2. Møller N: Sangskolen 1929-1989. Selskabet Københavns Drengekors venner,

København (1998)

3. Munk Ebbe, Palsmar Henrik: Københavns Drengekor - Det Kongelige Kantori 75 år

1999. København (1999)

4. Lasson F, Skaarup H: Baron og Bajads Aage Haugland fortæller. Gyldendal (2001)

5. Palsmar Henrik: For Skolen og for Livet, Festskrift 75 år, Sangskolen på Sankt Annæ

Gymnasium. København (2004)

6. Lindholm S: Melodien der blev ved – erindringer fra et liv i musik. Forlaget Bostrup

(2009)

7. Flemming P: Skolen der slår tonen an. Artikel i Berlingske Tidende Søndag 2.

september (1979)

8. Den Store Danske: Vilhelm Schepelern. Gyldendahl’s åbne Encyclopædi stammer fra Dansk Bibliografisk Leksikon 3.udgave, (1979-84)