TEMA: INTERNATIONALLIVING

NR. 4

| 201

4

NUSLAGELSEonline-magasin

om det gode liv

i slagelse Kommune

Minigrisen- et internationalt hit

Velfærdsbøffer med økomærke- det handler om holdninger

Fra Kiev til Korsør- med drømmen om hus og have

Guldagergaard- keramik på mange sprog

Uden for Slagelse kan man stadig se de store jordvolde, som omkran-sede det, der for godt 1000 år siden udgjorde vikingeborgen Trelleborg. I modsætning til hvad mange tror, så viser forskningen, at mange af krigerne, som bemandede borgen, faktisk havde deres etniske rødder uden for Danmarks grænser.

I dag er det ikke krigere, som kommer rejsende hertil. Men mennesker fra hele verden kommer stadig for at arbejde og studere. Blandt andet strømmer kunstnere til vores internationale keramiske udviklingscenter

Guldagergaard, og på vores idrætshøjskole

i Gerlev kan man møde studerende med både kinesiske og polske nav-ne. Og det er bare et par eksempler.

Vi har også masser at tilbyde her i kommunen. Vi har både gode skoler og børnepasning i topklasse. Du kan både bo omgivet af skov og strand eller by og liv, og læg dertil et levende kultur- og idrætsliv med flere teatre, biografer og idrætsklubber. Og med en jernbane og en motorvej løbende lige igennem vores kommune, så ligger vi midt i Danmark - tæt på både København og Fyn.

For 1000 år siden havde Trelleborg også en central beliggenhed. Derfor havde den danske konge Harald Blåtand brug for en borg i Slagelse. I dag har vi ikke brug for at tiltrække krigere, som kan bemande Trelleborg, men vores virksomheder og uddannelsesinstitutioner har stadig brug for, at mennesker fra hele verden kommer hertil og deler deres viden og færdigheder med os. Det havde vikingerne for 1000 år siden, og det har vi i dag.

Borgmester, Stén Knuth

LEDE

R: St

én K

nuth

Velfærdsbøffer med økomærke

minigrisen er et internationalt hit

Slagelse passer perfekt

det danske sprog er for alle

Keramisk forskningscenter på verdenskortet

- sprogskolen har lige nu 440 kursister fordelt på 65 nationer.

- Romas kom til slagelse for at studere, for snart tre år siden

- verdens førende leverandører af forsøgsgrise til medicinalindustrien

- her kommer kunstnere fra hele verden

- med tankegangen omkring bæredygtighed og økologi

06

10

14

20

28

SLAGELSE.NU

Udgives af: Slagelse Kommune

Redaktion:Slagelse KommuneCenter for Plan og BygTlf.: 58 57 90 92plan@slagelse.dk

Skribenter:Lene Augustsen, CRELA KommunikationRené Madsen, Slagelse KommuneSabrina Spangsdorf, Slagelse KommuneChristina Kabel Kommunikation & PR ApS

Layout:Ole Lund Sørensen, Slagelse KommuneUlla Otbo, Slagelse Kommune

Foto og illustrationer:Evan Hemmingsen, Evan FotoColourboxSlagelse Kommune

Vi har stadig brug for udenlandsk inspiration

Men som familien voksede begyndte de at drømme om et stort hus og en stor have og om at eje deres eget. De startede med at kigge efter huse, men der gik lang tid inden valget faldt på Korsør.- Da vi først opdagede Korsør, var det helt oplagt for os at bo her. Kø-benhavn er kun en kort togtur væk, så dengang passede det godt med ar-bejdet. I dag arbejder jeg hjemmefra, siger Andrii. - Og så er der kun 2 minutter til stranden. I Ukraine havde vi ”kun” 6 timer i bil, hvis vi ville til vandet, fortæller Alice, der især kan se, at det kommer børnene, Ivan på 9 år, Arthem på 7 år, Solomia på 4 år og Zoe på 1 år til gode.

Ingen mure omkring havenAlice og Andrii fortæller, at de har mødt et meget åbent og frit land. De beskriver en indre frihed hos dan-skerne, som er helt speciel.- Vi er lykkelige over at have fået vores eget hus i Danmark, men vi skulle lige vænne os til den åbenhed, der er her. I Ukraine har man ikke åbne haver, men store mure rundt omkring sin have. Der er vi nok lidt mere lukkede. Generelt er danskerne mere frie, og har ikke helt den samme trang til at trække sig tilbage fra an-dre, fortæller Alice, der bestemt ser det som noget positivt, men uvant.

Alice og Andrii Nikitin mødte hinanden, da de begge studerede software development på uni-versitetet i Kiev. Selv om Andrii fik et godt job efter studierne, drømte han om bedre vilkår og sjovere projekter. Derfor ledte han efter arbejde uden for Ukraine, og under et rekrut-teringsarrangement i hjemlandet blev han tilbudt en stilling hos Microsoft i Danmark.- Da jeg fortalte det til min daværende chef, tilbød han at flytte mig til deres afdeling i Nærum. På den måde blev jeg i samme fir-ma, jeg fik nye udfordringer og bedre for-hold, og jeg kunne tage til Danmark sam-men med min familie, fortæller han.

Fra Kiev til KorsørFamilien kom til Danmark i 2008, og bo-ede først i Vedbæk tæt på hovedstaden. - Det var dyrt men trygt at bo nær Kø-benhavn. Vi tænkte, at der ville være andre udlændinge, så vi ikke skilte os så meget ud, forklarer Alice.

Tæt på toget, kun to minutter til havet og et stort hus med plads til fire børn. Fami-lien Nikitin fra Ukraine valgte Korsør; sim-pelthen fordi der er dejligt.

04-05

Åbenheden har familien Nikitin også mødt i familie-til-familie-projektet i Slagelse Kommune, som de hurtigt kom med i. Her har de lært nye men-nesker at kende, og har fået gode op-levelser via et netværk af andre fami-lier med børn.- Det er et godt projekt, hvor vi har fået et stærkt netværk og nogle fan-tastiske oplevelser, ikke mindst har børnene fået nye venner, konstaterer Andrii.

Plads til børneneNaturligt nok er det også de fire børn, som fylder meget i hverdagen hos familien. Og her er de glade for Danmark, for uanset hvor familien tager børnene med hen, så oplever de, at der er plads til dem. - Det gør det nemmere at have børn, når der bliver taget hensyn til dem på restauranter, i svømmehaller og på biblioteket. Her er børnene langt mere synlige, og man vil gerne lave gode vilkår for dem. I danske børne-haver kan vi også se, at børnene har mere frihed i deres leg, og at dagen ikke er så styret af voksne. Skolen er også noget helt andet. I Ukraine er skolerne meget strenge, dagene er lange, og der er mange timers lektier ved skrivebordet om aftenen. Det betyder at de fleste børn hurtigt bliver trætte af skolen, men sådan er det bestemt ikke her, fortæller Alice,

Korsør er langt fra Ukraine

som har sammenlignet sine egne børn med sin søsters.- Fagligt er der ingen forskel, men vo-res drenge elsker skolen, og det er jo fantastisk, fortæller hun.

Korsør er måske langt fra Ukraine. Men Alice, Andrii og de fire børn er blevet eksperter i at tage det bedste fra begge kulturer. Korsør kan rum-me det hele, og her føler familien sig hjemme.

Familien Nikitin

Solomia, Ivan og Arthem

30-31

Arbejde for to bliver belønnetNicolai tog elinstallatør uddannelsen oven i IBI specialet og i marts startede han så firmaet Controel, som især rådgiver elektrikerfirmaer om projekteringen af IBI og laver detaljerede planer og forslag. Bl.a. til en helt ny nulenergiskole i Haslev, som bliver proppet med IBI udstyr.- Branchen er blevet taget lidt på sengen med alle de nye mu-ligheder, og der er ikke ret mange som er specialiseret i at lave den her slags ting. Og samtidigt koster de enkelte komponen-ter som man bruger til IBI mange penge, og så er det kun ri-meligt at kunden får mest muligt ud af dem, forklarer Nicolai.Livet som succesfuld selvstændig har givet lange arbejdsuger indtil nu, men det er ok mener Nicolai.- Jeg kan godt lide, at der er en meget direkte belønning for arbejdsindsatsen som selvstændig – at når du arbejder for to i

en periode, så kan du også se det på lønnen. Og så kan jeg godt lide friheden, at jeg selv kan planlægge min dag, når jeg bare er færdig til deadline. Men det allerbedste ved at være selvstæn-dig er, at du kan løse en opgave på den måde, som du synes er bedst. Det synes jeg er utroligt rart!

Blogs, messer og alt det andetSammen med CVR nummeret er der også fulgt en masse admi-nistrative opgaver, som godt kan være svære at skulle klare ved siden af det ”almindelige” arbejde. - Det er så ulempen ved at være selvstændig – når du kom-mer træt hjem efter en intensiv 40 timers arbejdsuge hos en kunde og så også lige burde skrive et blogindlæg, planlægge en messe, rette tekster til på hjemmesiden, bogføre og følge op på et tilbud…, fortæller han. Men faktisk er det allersværeste, at man står alene med beslut-ningerne og ansvaret i et mindre firma. - Selv når du får ansatte er det stadigt dig, som har ansvaret. Dig der skal tage de store beslutninger for firmaet, forklarer Nicolai.Derfor er han flyttet ind på Vækstfabrikken i Slagelse. Det er et avanceret kontorfælleskab med 26 iværksættere og mindre virksomheder, som Slagelse Kommune, EU og Væksthus Sjæl-land står bag.Det betyder at alle bl.a. får en vækstkonsulent tilknyttet firmaet og der er forskellige gratis kurser i alt fra regnskaber, til mar-kedsføring og ideudvikling. - Og så synes jeg også, at det giver en god signalværdi at være vækstfabrikant. Det viser at du vil noget med dit firma, at det ikke bare er noget du sidder og putter med derhjemme!

Her er nogen at spille bold medDet er vidt forskellige firmaer som bor på Vækstfabrikken, - it specialister, arbejdsmiljørådgiver, bogholdere m.m. og det er kun en fordel. - Det giver både ”kollegaer”, nogle andre selvstændige at spille bold op mod. Og så er det da fantastisk at sidde og grille med kommunens erhvervsfolk en fredag eftermiddag og få nye input der (Vækstfabrikken deler adresse med Center for Er-

Vi vil skabe et internationalt keramisk kraft-center.Så præcist formuleret var visionen for projekt ”Guldagergaard”. En vision, der til fulde er indfriet i dag, men som stadig lever videre i den daglige drift såvel som i udviklingen af Guld-agergaard - International Ceramic Research Center i Skælskør.

Hvert år kommer 150 kunstnere fra hele verden til det smukke Guldagergaard. Her finder de ro til fordybelse, in-spiration til nye værker, de danner nye venskaber, og de la-ver benhård forskning inden for keramisk kunsthåndværk. Guldagergaard ER et internationalt keramisk kraftcenter; oven i købet et af de førende i verden. - Vi elsker den lokale opbakning og vores skønne omgi-velser, men vi arbejder internationalt og tænker med et internationalt perspektiv. Og det, tror jeg, er meget meget vigtigt. Hvis vi ikke hele tiden vil være blandt de tre bedste centre i verden, så mister vi vores berettigelse. Guldager-gaard er skabt med det for øje, og det holder vi fast i, for-klarer Mette Blum Marcher, der er direktør for Guldager-gaard - International Ceramic Research Center.

Udansk og kompromisløstIdeen om at skabe et internationalt keramisk forsknings-center blev født af en klassisk dansk græsrodsbevægelse

med nogle meget viljestærke kvindelige keramike-re i front. De formåede at realisere drømmen, og de fik etableret den selvejende institution, som i dag driver forskningscentret. - De her fantastiske damer er alle dygtige kunstne-re, og de arbejdede også dengang internationalt. Derfor var det naturligt for dem at tænke ud over landegrænserne. Fordelingen af nationaliteter på de kunstnere, vi optager, har altid været 80 % fra udlandet og 20 % fra Danmark, og kun de bedste får en plads, hvilket i sig selv er ret udansk, men også en væsentlig faktor i forhold til Guldagerga-ards succes internationalt. Man kan kun opnå den form for anerkendelse, som stedet her har fået på 15 år, hvis man er kompromisløs i forhold til sine strategier, konstaterer Mette Blum Marcher.

Kun 2½ time fra LondonArbejdet med fortsat at holde Guldagergaard i den internationale elite kræver da også et konstant fo-kus. Derfor arbejder Mette Blum Marcher hele ti-den på tværs af landegrænser. Hun går efter udstil-lingsaftaler i Europa, og hun sørger for, at der altid foregår en international formidling af de resultater, der skabes på forskningscentret. - Vi plejer at sige, at vi kun ligger 2½ time fra Lon-don. Her kommer faktisk kunstnere fra det meste af Europa, som bare lige kommer forbi i nogle ti-mer og så rejser hjem igen. På den måde ligger vi jo centralt nok i Danmark med en god infrastruktur og en stor lufthavn. Kunsten bevæger sig jo hele tiden, så vi kan ikke læne os tilbage og sige, at vi gør det godt nok. Danmark er et relativt dyrt land at besøge, og vi har, som det eneste center i ver-den, brugerbetaling for vores ophold. Det betyder, at kunstnerne selv betaler for opholdet, forplejnin-gen samt for deres materialer og strøm til bræn-dingerne – og der er de danske elpriser ikke et

plus. Vi kan ikke konkurrere på pris i forhold til de øvrige centre, så vi skal tilbyde noget andet og me-get attraktivt, hvilket vi heldigvis har formået indtil nu, og forhåbentlig kan vores succes ude i verden have en gavnlig effekt lokalt, smiler Mette.

Mette Blum Marcher

Guldagergaard

06-07

Guldagergaard

Guldagergaard var oprindeligt en slægtsgård med tilknyttet frugtplantage og tulipanavl. Familien boede på gården frem til 1990, hvor kommunen overtog bygningerne og jorden. I 1997 etablerede man det nuværende Guldager-gaard - International Ceramic Research Center. Der findes syv lignende centre på verdensplan, og Guldagergaard hører til blandt de tre mest aner-kendte. Guldagergaard er beliggende i Guldager Bypark i Skælskør, som er åben for offentligheden. Parken rummer en gammel herregårdshave med sjældne træer og planter, og i parken udstilles en række keramiske værker af anerkendte danske og inter-nationale kunstnere.

Læs mere her WWW

Keramisk forskningscenter på verdenskortet

06-07

Hvad gør stedet så specielt?Hele stemningen omkring stedet. Her er virkelig et internationalt miljø, som jeg ikke tror, at man kan finde ret mange steder. Det giver et fantastisk netværk at arbejde og leve sammen med andre kunstenere igennem en længere perio-de. Vi arbejder med hver vores projek-ter, men vi inspirerer hinanden. For mig har Guldagergaard åbnet verden, og jeg har fået øje på, hvor mange muligheder der er derude i forhold til mit arbejde.

Hvordan hørte du om Guldagergaard?Fra en professor på Belfast School of Art, University of Ulster, hvor jeg stu-derede Contemporary Applied Arts. Og så er Guldagergaard bare stedet. Alle med interesse for keramik kender Guld-agergaard, og de fleste drømmer om et ophold her. For mig betød det første besøg, at jeg bare måtte komme igen. Jeg havde hele tiden en følelse af, at jeg skulle tilbage, så det er fantastisk, at det er lykkedes.

Fra Belfast til Skælskør

Rhiannon Ewing-James

Hun har for anden gang taget turen fra Belfast i Irland til Guldagergaard i Skælskør. Sidste gang var det som forskningsassistent. Denne gang er det hendes egen kunst, der er i cen-trum. Rhiannon Ewing-James er 24 år og er allerede anerkendt for hendes arbejde med at kombinere keramik og plastik.

Hvordan oplever du Danmark?Umiddelbart er det et smukt land. Sid-ste gang nåede jeg ikke at se så meget. Denne gang skal jeg være her længe, så der håber jeg på at komme mere rundt. Jeg skal også starte på sprogskole og tage en danskuddannelse, og det glæ-der jeg mig meget til. Jeg tror, at Dan-mark har meget at byde på, og jeg vil i hvert fald få så mange oplevelser som muligt, imens jeg er her.

08-09

10-11

Fakta om Ellegaard Göttingen Minipigs

Minigrisene produceres i samarbejde med Georg-August-University in Göttingen, der styrer avlsar-bejdet og genetikken. Kvalitet, dyrevelfærd, respekt og samarbejde er de værdier Ellegaard Göttingen Minipigs bygger deres virksomhed på. Dyrevelfærden spiller en vigtig rolle i produktio-nen. God dyrevelfærd giver gode forskningsresul-tater, så det er et must. Grisene har også daglig kontakt med mennesker og bliver trænet, så de er nemme at håndtere for forskerne.

Minigrisen er et internationalt hitHistorien om Ellegaard Göttingen Minipigs er en usædvanlig historie om et alminde-ligt svinelandbrug, der udviklede sig til en af verdens førende leverandører af for-søgsgrise til medicinalindustrien.

Der er dejligt ude på landet ca. 15 kilometer fra Slagelse, hvor Jens Ellegaard er 5. gene-ration på slægtsgården. Et stille og roligt område med naturen helt tæt på. Umiddel-bart ikke et sted, man forbinder med en stor international virksomhed. Men det er lige præcis det, det er. For siden 1992 har først Lars Ellegaard og siden Jens Ellegaard arbejdet målrettet med at udvikle familievirksomheden til en af de stærkeste inden for produktion af forsøgsgrise, og den leverer i dag til en stor del af verden. - Min far Lars Ellegaard producerede SPF-grise og fik i 70’erne en henvendelse fra Novo Nordisk, der ønskede at benytte SPFgrise i deres diabetesforskning – siden efterspurgte de minigrise. Det gjorde os naturligt nok nysgerrige, og vi begyndte at undersøge markedet, for-tæller Jens Ellegaard, der i dag er CEO i Ellegaard Göttingen Minipigs.

Skulle lære et nyt fagsprogDet skulle dog vise sig, at det ikke var lige til at bevæge sig væk fra det mere traditionelle landbrug og over i me-dicinalindustrien og forskningens verden. - Vi skulle pludselig til at lære et helt nyt fagsprog, og vi fandt hurtigt ud af, at der var et stort hul i forhold til bag-grundsviden omkring grisen som forsøgsdyr. Der er en stor tradition for at benytte aber og hunde til forsøgene, og derfor er der lavet meget materiale, som kortlægger deres fysik, anatomi og fysiologi, hvilket er vigtigt i for-hold til forskning. Så vi startede fra bunden og fik et godt samarbejde med en række forskere, som hjalp os med at kortlægge minigrisene, forklarer Jens Ellegaard.

Flyttede til USASamarbejdet med forskerne og universiteterne er stadig en væsentlig del af virksomhedens forretningsgrundlag, og det har også gjort det nemmere at satse på eksporten. - Inden for forskning er der bare et naturligt interna-tionalt udsyn, og det tog vi med ind i vores produktion. Vi leverede til det meste af Europa, fra vi begyndte at producere minigrisene, og efterhånden kiggede vi også til USA.I 2001 rejser Jens Ellegaard derfor til USA og indleder et samarbejde med Marshall BioResources omkring pro-duktion af forsøgsgrise, og den første avlsgruppe af mi-nigrise blev fløjet til USA i 2003. - Marshall BioResources avlede beagler til forsøg, så de kendte industrien. De ville gerne avle minigrise på licens for os, men de ville have mig med i aftalen, så jeg havde tre spændende år hos Marshall sammen med min kone, siger han.

Jens Ellegaard

12-13

Foto: Hans Trier

Foto: Hans TrierFoto: Evan Hemmingsen

Foto: Evan HemmingsenGo westDe rigtige samarbejdspartnereUSA bliver ikke det eneste eksporteventyr, for i 2010 be-gynder minigrisene at vinde indpas i Japan, og tre år ef-ter avler Oriental Yeast Co. minigrisene til det japanske marked. - Når der en lang transporttid, er det bestemt at fore-trække, at grisene avles lokalt, men det kræver, at vi finder de helt rigtige samarbejdspartnere. Senest er det lykkedes at få en distributør i Korea, så grisene flyves dertil fra Danmark for viderelevering til slutkunderne.

Stor international forståelseDet internationale udsyn, som kendetegner Ellegaard Göttingen Minipigs, har også betydet, at virksomheden har haft besøg af den daværende amerikanske ambas-sadør Laurie Susan Fulton.- Jeg er da glad for, at man tænker på os, når der skal fokus på en international virksomhed i området. Mødet med ambassadøren var en spændende oplevelse, og vi havde en god snak om vores produktion i USA. Jeg har også været inviteret til en fernisering på Guldagergaard (internationalt keramisk forskningscenter, red.). Her mødte jeg den japanske kulturattaché og kunne natur-ligt tale om Japan og vores arbejde der. Generelt har vi en stor international forståelse, og det mener jeg er vigtigt, hvis man vil eksportere. Det kræver et grundigt kendskab til markedet og eventuelle samarbejdspart-nere. Man skal tage den tid, det tager og så være meget bevidst om, hvordan man vil fremstå på markedet, råder Jens Ellegaard, der i øjeblikket overvejer Kina og måske Indien og Sydamerika som nye eksportmarkeder. De små grise fra Danmark er i hvert fald blevet en inter-national succes, og den primære produktion vil fortsat foregå på virksomheden tæt ved slægtsgården uden for Slagelse.

VIDEO: Minipigs

24-2514-15

Romas er godt i gang med en engelsksproget bache-lor i økonomi og IT på Syddansk Universitet (SDU) i Slagelse, og den 22-årige gut fra Litauen er glad for, at den kombination kun udbydes i Slagelse og ikke i København.- Jeg er ikke et storbymenneske. Hjemme i Litauen voksede jeg op i en landsby, hvor vi var selvforsy-nende med det meste, og en gang om måneden tog vi så ind til storbyen for at købe de ting, som vi ikke selv kunne lave. Så Slagelse passer mig godt, her er masser af muligheder for at samle svampe og fiske og den slags naturting, som jeg godt kan lide. Og så er leveomkostningerne helt anderledes end i hovedsta-den, forklarer Romas Steponaitis.Det er snart tre år siden, at han kom til Slagelse for første gang og blev modtaget af Roman - en anden af SDU´s internationale studerende på banegården. Han var ”academic adviser”, et job som Romas nu har overtaget, så det er ham, der har budt efterårets nye udenlandske studerende velkommen og hjulpet dem godt i gang med alt det praktiske.

Huset ingen vil væk fraSDU sørgede også for indkvarteringen i et stort hus på Lillevangsvej. Det fungerer som et mini SDU kol-legium med to danske og syv internationale stude-rende. - Det er et fantastisk hus – ingen af os har nogen-sinde lyst til at flytte herfra. Der er altid nogen at snakke med, og drikke en kop te med i køkkenet, når du kommer hjem. Og nogen at se fodbold med, og når vi endelig går i byen, plejer vi også at tage på pub sammen alle ni, fortæller Romas. Det var også i huset, at han mødte kæresten Pauline fra Frankrig, som studerede økonomi i Slagelse. Nu er hun rejst hjem igen for at tage en ph.d., men pla-nen er at hun kommer tilbage – ligesom Romas også

De sidste tre år har 22-årige Romas fra Litauen læst en bachelor på Syddansk Universitet i Sla-

gelse. Det har både givet en fransk kæreste, spændende virksomheder i undervisningen

og et friluftsliv næsten som derhjemme.

gerne vil blive boende, når han er færdig med sin ma-steruddannelse.- Jeg vil gerne arbejde her i mindst seks-otte år bag-efter. Der bliver passet på miljøet her – hvis du fan-ger en fisk som er for lille, bliver den sat ud igen. Og folk er venlige. Du kan spørge alle mulige om vej, og de hjælper dig. Sådan er det ikke altid de steder, som jeg ellers har været, forklarer Romas, som bl.a. har arbejdet i London for at tjene penge til at kunne læse.

Arbejder med rigtige virksomhederMen noget af det allerbedste har været studiemiljøet i Slagelse.- Du er på fornavn med dine undervisere, og de be-tragter dig som en ligeværdig person. Det vil du ikke opleve i Litauen, hvor lektorerne er meget mere ophøjede. Vi havde også uendelige mængder af tør teori derhjemme og eksamen hver uge for at kontrol-lere, at vi læste alt. I Danmark bygger undervisnin-gen på, at vi er voksne mennesker, som selv kan tage ansvar, og så arbejder vi med rigtige business cases, forklarer Romas.En af hans undervisere på Syddansk Universitet ar-bejder ved siden af som programmør for Nordea og en anden som chef for Legoland – det gør undervis-ningen mere levende og praksisnær.- Det er også en af grundene til, at en dansk master ser bedre ud på CV’et end en fra Litauen, hvis jeg en dag vælger at vende hjem igen eller rejse videre ud i Europa, forklarer Romas.

Romas

Slagelse passer perfekt

16-17Veronica Julinkova

Michael Kjeldsen

En af de muligheder har 23-årige Ve-ronica Julinkova grebet, og er taget fra Tjekkiet til Gerlev Idrætshøjskole, hvor hun i 4 måneder arbejder med at udvik-le sin dans, lære en masse andre unge at kende, og opleve hvad et ophold på en dansk højskole kan give hende med videre i livet. - I Tjekkiet har vi slet ikke denne type af skoler, så det er helt uvant, men fanta-stisk spændende. Jeg fik chancen for at komme til Danmark som en del af mine studier. Jeg læser Management of Travel Trade and Sports, og sportsfakultetet har et samarbejde med Gerlev Idrætshøj-skole, så vi kan komme på udvekslings-ophold. Da jeg hørte om det, besluttede jeg med det samme, at jeg skulle af sted, og heldigvis gik min ansøgning igennem, fortæller Veronica Julinkova, der tidli-gere har danset en del og derfor valgte dans som specialefag.

Udvikler også den sociale sideHendes møde med Danmark og med den danske højskoletradition beskriver hun som interessant og en smule udfor-drende. Det er især det tætte forhold til de øvrige elever, der indimellem er grænseoverskridende.

- Jeg er en privat person, så jeg har skul-let vænne mig til, at vi er sammen hele tiden. De første par dage, var der også mange fælles fysiske øvelser, så man kom tæt på hinanden. Dengang beslut-tede jeg mig for, at jeg hellere bare måt-te følge med og så udvikle min sociale side undervejs. Jeg tror, at I danskere har lidt lettere ved det tætte samvær. Måske er det mere en del af jeres kultur. Ellers har det indtil videre været dejligt at være i Danmark, selv om jeg mest har været på skolen. Jeg er i hvert fald glad for at få denne chance, og jeg nyder at være her, siger Veronica Julinkova.

Træning med international vinkelMichael Kjeldsen ved om nogen, hvilken betydning et internationalt samarbejde kan have for unge sportsudøvere. Han er en af landets mest markante og visio-nære badmintontrænere og har hjulpet adskillige danske topspillere til inter-nationale medaljer. I dag driver han et internationalt badmintonakademi, Bad-minton Academy, sideløbende med sit arbejde som direktør for Team Skælskør-Slagelse Kommune. - I Team Skælskør-Slagelse Kommune arbejder vi målrettet på at udvikle de lo-

kale talenter. Det er vores strategi, og vi har nogle fuldstændige unikke forhold, så talenterne får mulighed for at blom-stre. Til gengæld kan vi også se, at når de kommer til et vist niveau, er det vigtigt, at træningen også får en international vinkel. Derfor sørger vi for, at de kom-mer ud til internationale stævner, og vi tilbyder dem at træne to gange om ugen på Badminton Academy, forklarer han.

En lille smule bedreBadmintonakademiet var det første af sin slags i verden, da Michael Kjeldsen startede det for 15 år siden. I dag er der kommet mange flere til, men Badminton Academy er stadigvæk det ...

Som en meget lille prik på et stort verdenskort, er det måske svært at se Slagelse Kommune som en international aktør inden for spor-tens verden. Fakta er dog, at området har mange spændende mu-ligheder for at dyrke sport med en international vinkel.

Lokalsport med internationalt udsyn

18-19

største af sin slags, og det akademi uden for Asien med de bedste spillere. - Da vi begyndte arbejdet med Team Skælskør-Slagelse Kommune, var det fra begyndelsen en del af strategien, at vi skulle give spillerne den internatio-nale træning via akademiet, og det har bestemt haft den ønskede effekt. Her får de mulighed for at træne med spil-lere fra andre lande, hvilket forbereder dem til de internationale stævner og de forskellige landes spillestile. Det interna-tionale fokus er med til at flytte dem og lige gøre dem en smule bedre end mod-standerne, siger han.

Styrker uddannelsenPå Gerlev Idrætshøjskole er Veronica Ju-linkova glad for, at der samarbejdes på tværs af landegrænser, så hun fik mulig-heden for at komme af sted til Danmark. For det er medvirkede til, at hendes stu-dier får en helt anden tyngde. - Det er klart, at det betyder noget, at jeg har været på et internationalt sportsop-hold. Det giver lige en ekstra dimension til uddannelsen. Vi er også mange for-skellige nationaliteter sammen, så jeg får en masse erfaring fra andre kulturer, som jeg ellers ikke havde fået, slutter Veronica.

Gerlev IdrætshøjskoleArbejder målrettet på at skabe samarbejde med universiteter på tværs af landegrænser. I løbet af et skole år modtager skolen op til 90 elever fra 10 forskellige lande bl.a. England, Norge, Tjekkiet, Island, Polen, USA, Tyskland, Korea, Kina og Brasilien. Der er dog altid en overvægt af danske elever på skolen.

Læs mere her

Sport med internationalt fokusI Slagelse Kommune er der mange foreninger, klubber og skoler som tilbyder sport med internationalt fokus bl.a. inden for sportsgrenene svømning, vandpolo, gymnastik, akrobatik, fodbold, dans, golf, bad-minton, tennis og ridning.

Team Skælskør Slagelse-Kommune elitekraftcenterDansk Badminton Forbund (DBF) og Team Skælskør-Slagelse Kom-mune har valgt at samarbejde om et elitekraftcenter. Formålet med elitekraftcenteret er at give ambitiøse spillere fra 11-21 år et optimalt træningsmiljø ved at fokusere på individuel udvikling for den enkelte spiller.

Læs mere her

Læs også de tidligere numre af slagelse.nu

WWW

WWW

20-21

Fakta om Slagelse Sprogcenter

Slagelse Sprogcenter ligger på Sct. Pedersgade 18, Slagelse

Der undervises i: Dansk1: For kursister uden skolebaggrund

Dansk2: For kursister med en kort skolebaggrund fra hjemlandet

Dansk3: For kursister med en mellemlang eller lang ud-dannelsesbaggrund

Andre tilbud: Forberedende Voksen Undervisning (FVU) i læsning og matematik, arbejdsmarkedsrettet dansk mv.Undervisningen tilbydes på dag-, aften – eller weekendhold samt som e-undervisning.

Læs mere her

Margot Hansen

Elever på Slagelse Sprogcenter

Lige nu har Slagelse Sprogcenter 440 kursister fordelt på 65 nationer. Kursisterne kommer med forskellige uddannelses-niveauer og forudsætninger, som forstander Margot Han-sen og hendes kollegaer håndterer på bedste vis.- Vi har alle typer af kursister. Analfabeter og højtuddanne-de, europæiske arbejdstagere, flygtninge og indvandrere. De har det tilfælles, at de gerne vil lære eller forbedre det danske sprog. Det hjælper vi dem med, ud fra den enkeltes situation, fortæller Margot.Undervisningen på Slagelse Sprogcenter er tilrettelagt, så alle har mulighed for at deltage. Dag, aften og weekender er taget i brug, så kursisterne kan kombinere sprogunder-visningen med både studier, arbejde og familieliv.

Forskellige forudsætningerUddannelserne på sprogcentret er de statsgodkendte dansk-uddannelser, som tilbydes på tre niveauer samt som et ar-bejdsmarkedsrettet tilbud. Alle uddannelserne er inddelt i moduler, og alle moduler afsluttes med en prøve. - For vores kursister er prøverne en vigtig motivationsfak-tor, og det er et godt styringsredskab for vores lærere. Alle kursister har individuelle forudsætninger for at lære, og det tager vi hensyn til. Der er stor forskel på, om man kom-mer uden skolebaggrund overhovedet, eller man er højtud-dannet i hjemlandet, og i forvejen taler flere sprog. Uanset hvem man er, og hvorfor man er her, så skal vi nok finde den rigtige undervisningsmodel på et af vores 18 forskellige niveauer, forklarer Margot Hansen.

Samarbejde på tværsSlagelse Sprogcenter samarbejder i flere sammenhænge med både erhvervslivet, Jobcentret og uddannelsesinsti-tutionerne. Og Margot Hansen understreger vigtigheden af, at sprogcentret er en del af det samarbejde, så det ikke er sprogproblemer, der forhindrer, at man tager en uddan-nelse eller får et job. - Hvis man gerne vil i gang med en håndværkeruddannelse, men simpelthen ikke har de faglige kundskaber inden for f.eks. matematik, så tilrettelægger vi gerne undervisningen, så der undervises i dansk, men med fokus på matematik og fagtermer. Vi tilbyder også uddannelsesinstitutionerne at oprette valgfag i dansk som andetsprog. Det har været en stor succes på blandt andet SOSU-uddannelserne. Generelt tænker vi meget arbejdsmarkedsrettet i vores undervisning og støtter vores kursister i at nå deres mål, så de kan kom-me videre i uddannelse eller få en nemmere hverdag på ar-bejdspladsen. Vi underviser også gerne ude hos virksomhe-derne, hvis de har en gruppe udenlandske medarbejdere, som kan undervises sammen, siger hun.

Underviserne er mere end lærereVi henvender os til alle med lyst til, eller behov for, at lære dansk, og vi har rigtig mange nationaliteter. Hver enkel kur-sist kommer med deres personlige historie og forskellige styrker. Derfor tager vi altid udgangspunkt i, at alle er her for at lære dansk. Vores undervisere er altafgørende for kvali-teten af vores uddannelser. Derfor stiller Undervisningsmi-

Det danske sprog er for alle

nisteriet høje krav til deres uddannelsesniveau. De har alle som minimum en læreruddannelse og en master i dansk som andetsprog, fortæller Margot Hansen og tilføjer - og vi oplever, at det gør en forskel.Det er ikke kun på det faglige område, at underviser-ne hos Slagelse Sprogcenter er noget særligt. Deres sociale engagement i kursisterne er også vigtigt, da underviserne ofte kommer til at fungere som vejle-dere i forskellige sammenhænge.- Jeg mener, at vi spiller en vigtig rolle, ikke bare i kursisternes hverdag, men generelt i forhold til at falde til i Danmark og i lokalområdet. Vi under-viser jo også i dansk samfundskultur og lokale forhold. Danskundervisning handler også om at lære Danmark at kende, og det ansvar tager vi på os, konstaterer Margot Hansen.

På Slagelse Sprogcenter kan alle lære det danske sprog. Her handler det ikke om uddannelsesmæssig baggrund, nationalitet eller om, hvorfor man er i Danmark. Det handler ganske enkelt om at blive bedre til dansk.

WWW

22-23

Sådan finder du en bolig...Når du har besluttet dig for at flytte, er der nogle vigtige overvejelser, du skal gøre dig, i forhold til hvordan du vil bo i din nye by.

Først og fremmest bør du overveje, om du vil købe eller leje din bolig, for det er afgørende for, hvor og hvordan du skal lede. Derefter er det en god idé at gøre sig klart, hvilken type bolig du ønsker. Er det lejlighed, rækkehus eller hus, hvor stor skal bo-ligen være, og hvad skal den indeholde?

Når du har gjort disse overvejelser, kan du starte din søgning.

Når du vil købe din bolig…Her er det mest oplagt at besøge de lokale ejendomsmæglere og/eller deres hjemmesider. De kan give dig et overblik over, hvad der er til salg af både lejligheder, rækkehuse og huse i hele området.

Ved køb er det altid en god idé, at få afklaret i sin bank, hvor meget man kan låne. Ellers kan du risikere, at finde dit drømmehus og finde ud af, at du alligevel ikke har råd til at købe det.

Lokale ejendomsmæglere:

Danbolig Korsør

Nybolig Skælskør

Home Korsør

Home Slagelse

Kirsten Johanne Thomsen

EDC Korsør

EDC Skælskør

Robinhus-Mægleren Sif Bjerregaard

Danbolig Slagelse

EDC Slagelse

Nordbo

Realmæglerne Jan Thanning – Slagelse

Nybolig Korsør

Nybolig Slagelse

Når du vil leje din bolig…Her har du forskellige muligheder for at finde drømmeboligen. Du kan søge private lejeboliger gennem større boligportaler som f.eks. www.boliga.dk eller www.lejebolig.dk. Alternativt kan du skrive dig op til en lejebolig hos lokale boligforeninger i den/de byer du gerne vil flytte til.

Se boligforeninger i Slagelse Kommune her

Når du vil bygge dit drømmehus…Har du en drøm om, at sætte dit helt eget præg på drømmehuset, kan du i stedet købe en byggegrund.

I Slagelse Kommune findes flere forskellige områder med ledige parcelhusgrunde. Dem kan du bl.a. finde på Slagelse Kommunes hjemmeside.

Ofte har de lokale ejendomsmæglere også grunde til salg, så det er en god idé også at forhøre sig hos dem.

Se områderne på Slagelse Kommunes hjemmeside her

Find din drømmebolig i en app!Slagelse Kommune har udviklet en app, som indeholder information og links til alle ejendomsmæglere, boligforeninger osv. Med Find Bolig i Slagelse Kommune kan du:• Melde flytning• Finde kommunale byggegrunde til salg• Se huse og lejligheder til salg• Få overblik over alle boligselskaber i kommunen• Finde en lejebolig• Opleve Slagelse i lyd og billeder• Læse tilflyttermagasinet Slagelse.nu og læse om andre tilflytteres erfaringer og oplevelser med at bo i Slagelse Kommune.

App’en er gratis og kan downloades fra App Store og Google Play.

• Hent den via AppStore

• Hent den via Google Play

Den er designet til alle nyere smartphones, der er baseret på styresystemet IOS eller Android. App’en er på dansk.

WWW

WWW

WWW

WWW

WWWWWW

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

WWW

København 93 km

Kastrup Lufthavn 95 km

Malmø 120 km

Kalundborg 38 km

Korsør 19 km

Skæ

lskø

r 19

km

Næstved 35 km

Odense 71 km

PsYKiatRisYgeHuset

PsYKiatRisYgeHuset

slagelse station

BYmidten

station

Busstation

syddansk universitet

vestsjællandscentretCaféerBibliotekmusikhusBiograf

24-25

Slagelse station og busstation 2 km

Find vej

Skælskør

Agersø

Omø

Glænø

Slagelse

Korsør

30-31

På Omø i Storebælt har de søde molebøffer og masser af hjertevarme. Molebøfferne har deres egen historie, og den spinder sig ind fortællingen om Tyrepletten, Slæbestedet, Gadekæret og det fristende Ø-wrap.

Smørrebrød på ø-kortet- dansk specialitet i ny forklædning

Det handler om smørrebrød!En ret, der måske er den mest danske af dem alle sammen, og som findes i hundredevis af variationer, men som ofte laves i hel traditionel forstand uden den store fornyelse. Det har fem kreative ø-kvinder nu lavet om på, og de har fremtryllet Omøs helt egne smørrebrødsspe-cialiteter. Men for at få hele historien med, så skal vi tilbage til 2010, hvor ideen om at starte Omø Kultur-Dage blev født, og en gruppe af frivillige gik i gang med et kæmpe arbejde for at skabe endnu mere liv på øen for både fastboende og turister.

Omø-KulturdageEn af dem, der var idékvinde bag kulturdagene, er Lise Lotte Luukkanen, der på syvende år har fritids-hus på Omø. Hun kunne se, hvordan der manglede flere aktiviteter i højsæsonen, og fik, sammen med de øvrige initiativtagere, ideen om at vise øens mangfol-dighed via tre fantastiske kulturdage.

smørrebrød, så kunne det ikke blive mere dansk, fortæller Lise Lotte Luukkanen. - Vores første tanke var egentlig bare at servere de klassiske variati-oner med dyrlægens natmad, æg og rejer, roastbeef og så videre. Det udviklede sig dog hurtigt til, at vi ville skabe vores egne varianter, og så gik vi i gang med at tænke krea-tivt, supplerer Katja Rasmussen, der har boet 16 år på øen og er den lokale sygeplejerske. Hun har også en fortid som smørrebrødsjomfru, og hun kom hurtig til at stå i spid-sen for projektet.

Molebøffernes historie Resultatet blev fire stykker smørrebrød navngivet ef-ter steder på øen og med et lille lokalt tvist på toppen. Nå ja, så er der lige det her med Molebøfferne; de kan vel bedst beskrives som dessertsmørrebrød med form som kvindelige attributter. En himmerigsmundfuld af rugbrød, Nutella, marcipan og en lille makronkage som….prikken over i’et.- Molebøffernes navn er hentet fra vores lokale ”Den nye Omø-sang”. En sang der blev skrevet i 1975 af The Stamps, og som vi gerne synger ved festlige lej-ligheder her på øen. I omkvædet optræder ”de mange søde molebøffer”, og de skulle altså også på spisesed-len, forklarer Lis Stuhr, der har haft hus på Omø si-den 1990, men som lidt endnu også er bosiddende i Korsør.

Sikker succesDet lokale smørrebrød blev en sikker succes ved ar-rangementet ”Nyt Smørrebrød på Dansktoppen!” i forbindelse med Omø Kultur-Dage 2013, og lige nu

26-27

arbejder de fem kvinder på at få smørrebrødet imple-menteret på øen, så det bliver muligt for alle at bestille Tyrepletten, Slæbestedet, Gadekæret, Ø-wrap og Mo-lebøfferne på de lokale spisesteder.

Omø-smørrebrødet

SlæbestedetEn stegt fiskefilet pyntet med rejer, tangsalat, rød kaviar, sauce tartare, lime- og citronbåde samt et drys røget tang.

GadekæretStegt andebryst med råkost af rødkål, appelsin og trane-bær pyntet med jordskokke-æblepure, appelsin, valnød og tranebær.

TyreplettenHakkebøf med rød pesto, hakket rødløg, syltede agurker, kapers og hakkede syltede rødbeder og høvlet peberrod.

Ø-wrapKartoffelsalat med urtedressing rullet ind i et salatblad og pyntet med dild, rødløg og radisekrone.

Den Nye Omø-sang

Omkvæd: På Omø’s grønne land med den blå og friske strandmed de mange søde molebøfferDer sker så mange ting – i vores havnebassinnår det går hen og bliver sommer igen.

Læs mere om Omø Kultur-Dage her WWW

- Det handler i bund og grund om, at vi gerne vil hol-de liv i øen og de forretningsdrivende, der er her. Vi vil vise, hvor skønt her er, og hvad vi egentlig kan tilbyde. Kulturdagene er skabt for at sætte ekstra gang i turi-sterne, tiltrække lidt flere en-dagsgæster og så selvføl-gelig for at tilbyde sjove og spændende aktiviteter for alle aldersgrupper, siger hun.

Chef for DR Koncerthuset var inspirationenOg så vender vi lige tilbage til det med smørrebrødet. Den historie starter nemlig med planlægningen af Omø Kultur-Dage 2013. Her var arbejdsgruppen samlet, og de fem kvinder Anette, Lis, Katja, Eta og Lise Lotte skulle igen finde på noget nyt at sætte på programmet. - Det hele startede med, at vi vidste at Leif Lønsmann, der er chef for DR Koncerthuset, skulle holde fore-drag omkring dansktoppens udvikling, og jeg kender ham lidt og ved, at han elsker smørrebrød. Vi blev enige om, at hvis vi kombinerede dansktop musik med

Anette, Lis, Katja, Eta og Lise Lotte

28-29

Grønne græsmarker, der omkranser en smuk gammel gård, hvor udsigten over vandet er bjergtagende, og hvor en flok jerseykøer og kalve står i folden og nyder livet. Et liv der for kalvenes vedkommende normalt kun ville vare få timer, for hvert år aflives flere tusinde jerseytyrekalve, fordi de ikke har en plads i mælkepro-duktionen, og kun betragtes som et unødvendigt biprodukt. En produkti-onsmetode, der var medvirkende til, at Henrik Terkelsen supplerede karrieren som arkitekt med en titel som økologisk og bæredygtig kødproducent. - Jeg er partner i en arkitektvirksomhed og har i mange år boet i København. I midten af halvfemserne skulle der ske noget andet, og min kone Helle og jeg søgte efter et fritidshus på landet. Efter at have kørt det meste af Sjælland rundt på udkig efter det perfekte sted, fandt vi endelig perlen her på Glænø. Vi fik lov til at indrette vores bolig i en tidligere

stald, og vi var helt solgt til stedet, for-tæller han og fortsætter- I 1999 fik vi mulighed for at købe går-den, hvor vi havde lejet ”stalden”, og jeg overvejede, hvad vi skulle bruge den til. Da jeg hørte om tyrekalvenes skæbne, kontaktede jeg min nabo Carsten Søga-ard fra Grønholtgård, og sammen be-sluttede vi at starte en kødproduktion med økologiske jerseykalve. Carsten er i forvejen økologisk planteavler, og da kvægdrift og planteavl supplerer hinan-den godt økologisk set, og han også har fokus på bæredygtighed i produktionen, så lå vores samarbejde lige for.

Ammetanter og kalve på græsHenrik Terkelsens energi og engagement er smittende, og han fortæller levende om, hvordan Kalvesalg.dk har udviklet sig.- Normalt destrueres de nyfødte tyre-kalve, men her køber vi dem fra økolo-giske mælkeproducenter sammen med

nogle udtjente malkekøer, som alligevel er færdige i mælkeproduktionen – de er vores ammetanter. Vi sætter flokken på græs, typisk to kalve om hver ammetan-te, og så går de her, hygger sig og bliver fedet op. Det gode græs og foder kombi-neret med tyrekalvenes behov for mælk gør, at ammetanterne igen øger mælke-produktionen og samtidig kan sætte fedt og muskler af. Efter en sæson på græs og i enkelte tilfælde en vinter i løsdriftsstald slagtes kalvene og ammetanterne, for-klarer Henrik Terkelsen.

Det handler om holdningerUdover deres jerseygræskalve har Car-sten Søgaard og Henrik Terkelsen også en flok stude, der opfedes til salg. Værdi-grundlaget for produktionen er det sam-me – altid økologisk og så bæredygtigt, som det overhovedet er muligt. - Det handler om en holdning til føde-varer samt til vores økosystem. Vi har et ansvar, og det tager vi på os. Generelt er der et marked for fødevareproduktion som vores, men det handler om at være synlige. Vi har ikke problemer med at afsætte vores produkter, og vi er også i gang med et stort staldbyggeri, som skal gøre det muligt for os at udvide produk-tionen, siger han, imens han fremviser et stort markområde med massevis af store træstammer, som er ved at blive savet til planker. - Ja, det er materialerne til stalden. Vi har hentet det i skoven lige herovre.

Det er som at køre direkte ind i en gammel dansk film, når man kører over dæmningen til Glænø ved Skælskør og drejer ind på gårdspladsen på Toftegaard hos Henrik Terkelsen fra Kalvesalg.dk.

Velfærdsbøffer med økomærke

30-31

Hele byggeriet er bæredygtigt, og derfor er træet også lokalt, så vi ikke forurener alt for meget med transporten. Og så er træ et CO² neutralt byggemateriale. Når det hele står færdigt, vil bygningen i øv-rigt være energiproducerende.

Fødevarepris og Velfærdsdelikatesser®Hele tankegangen omkring bæredygtig-hed og produktionen af det økologiske kød har da også givet Kalvesalg.dk be-tegnelsen Velfærdsdelikatesser® i sam-arbejde med Dyrenes Beskyttelse, og det har sikret virksomheden Børsens fødeva-repris i 2010/2011.- Både Carsten og jeg er naturligvis glade for anerkendelsen, og vi ved, at vi har fat i noget af det rigtige. Vi er også en del af en række foreninger og netværk, der beskæftiger sig med lokal, økologisk og bæredygtig fødevareproduktion. Det er en stor glæde og tilfredsstillelse at ar-bejde på den her måde, og jeg håber da, at vores værdigrundlag vil sprede sig til andre fødevare- og kødproducenter. Det kan faktisk lade sig gøre at lave en for-nuftig forretning med fokus på god dy-revelfærd og bæredygtige produktions-metoder, konstaterer Henrik Terkelsen, inden han skal videre. Som økologisk landmand er der nemlig altid noget, der skal gøres.

Kalvesalg.dkProduktionen af Jersey-kalvekødet er startet i et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse og er udelukkende økologisk og bæredygtig. Den naturlige op-vækst giver rigtig godt og velsmagende kød. Kødet sælges via kundelister, hvor man kan skrive sig op på en mailliste og få besked ved slagtning. Kødet kan afhentes hos Boeslunde Røgeri eller i København. Kalvesalg.dk sælger årligt cirka 80 dyreenheder.

Læs mere her

Velfærdsdelikatesser® Velfærdsdelikatesser® er en nyudvikling inden for dyrevelfærdskød. Det har til formål at fremme naturligt og alsidigt husdyrhold på mindre, økologiske bedrifter. P.t. er der producenter af Jersey græskalv, sortbrogede velfærds-grise og gotlænder får og -lam med i ordningen. Dyrenes Beskyttelse står bag konceptet sammen med en række pionerer inden for økologisk land-brug. Der er tale om kødkvaliteter, der skiller sig ud fra de almindelig økolo-giske kødprodukter, både i udskæringer og kvalitet.

Kilde: www.dyrenesbeskyttelse.dk

WWW

WWW

32-33

chup effekt”, kan det måske hjælpe dig på din vej ind i danskernes liv. Det ta-ger et stykke tid at komme igennem til den danske verden, men når du først er inde, vil du have en ven for livet og op-leve en overflod af imødekommenhed og venlighed.

Danskerne er reserverede og endda en smule generte rent socialt. De vil vente på, at du tager det første skridt. Men hvorfor er det sådan? Tja, en af de vig-tigste værdier i Danmark er respekten

Det er ikke altid lige nemt at komme til Danmark som udlænding. Danskerne har ry for at være tilbageholdne, irre-ligiøse og vanskelige at komme ind på livet af. Selvom Danmark kaldes ”det lykkeligste sted i verden”, kan det være svært at få foden inden for det danske samfund og også forstå den mærkelige opførsel. Så lad os komme med en lille generalisering af danskerne.

Hvis du tænker på Danmark som et ”kokosnøddesamfund” med en ”ket-

for privatlivets fred, uafhængighed og selvstændighed. Så det er mere høf-ligt ikke at stoppe og hjælpe en per-son, der bakser med en stor kuffert, end det er bare at gå over og antage, at vedkommende har brug for hjælp. Danskerne går ud fra, at hvis du har brug for hjælp, vil du bede om det. Hvis du hjælper nogen uden at blive bedt om det, vil det blive opfattet som uforskammet.

Denne respekt for privatlivets fred og

selvstændighed kommer også til ud-tryk i hjemmet. Danskerne bryder sig ikke om at få besøg, der ikke er aftalt på forhånd. De ved ganske enkelt ikke, hvordan de skal håndtere uventede gæ-ster. Så det er en god ide at ringe et par dage i forvejen og lave en aftale. Det er også den måde, man møder danskerne på. Hvis du gerne vil besøge dem, skal du starte med at invitere dem hjem til dig. Så vil de være tilbøjelige til at føle sig forpligtede til også at invitere dig hjem til dem – så længe besøgene er aftalt på forhånd. Du synes måske, at danskerne kan virke meget formelle og ikke særlig spontane, og mange udlæn-dinge vil få det indtryk. Men danske fa-

milier har ofte en meget travl hverdag, hvor begge forældre arbejder, og hvor der bruges tid på mange fritidsaktivi-teter og at prioritere at være sammen med familien – så det er nødvendigt med nøje planlægning, og det betrag-tes som helt normalt.

Ligeværd og demokrati er en livsform for danskerne og ikke bare et politisk spørgsmål. Både høj og lav i samfun-det har i stor grad de samme beføjelser. Alle behandles og tituleres på samme måde. Der er ikke den udprægede re-spekt for autoriteter, og danskerne er ærlige om deres meninger, hvilket be-tyder, at de sommetider kan virke lige-fremme eller uhøflige. Men lad dig ikke narre – de har ikke til hensigt at være uhøflige. Det handler mere om, at ”det du ser og hører er det, du får”. Og lige-stilling er også vigtigt. Det er årsagen til, at de fleste danske mænd ikke åbner døren for en kvinde eller tager hendes bagage, hvis den er tung – det ville være i strid med respekten for ligestil-ling mellem kønnene.

Det største kulturelle chok for de fleste udlændinge kommer ofte i forbindelse med sociale arrangementer og den danske måde at drikke alkohol. ”Hyg-ge” er en central del af socialt samvær. Hygge indebærer at skabe en rar og be-hagelig stemning og nyde de gode ting i livet med dejlige mennesker omkring sig. Stearinlysenes varme glød er lig

med hygge. Venner og familie er også hygge. Og lad os ikke glemme spise og drikke – helst mens man sidder samlet omkring bordet i timevis og diskute-rer de store og små ting i livet – det er hygge. Selvom det er normalt at drikke alkohol, skal man være opmærksom på, at det er forbudt på de fleste arbejds-pladser og skoler, så lad Merlot’en blive hjemme, når du tager til forældremøde. Hvis man ikke drikker alkohol, betrag-tes det som spøjst og til tider mistæn-keligt. Dette gælder også for andre danskere, der ikke drikker alkohol, så du er ikke alene. Dette håndterer du ved at blive ved med at sige ”nej tak” og besvare alle de underlige og nysgerrige spørgsmål, der helt sikkert kommer.

Danskerne fejrer religiøse helligdage (jul og påske) ved at brygge en ekstra stærk øl. Og når vi taler om religion: Danskerne har rigtig mange religiøse helligdage, men det er de færreste dan-skere, der praktiserer eller endda har en bestemt religiøs tro. Religion bliver op-fattet som noget privat og ikke særlig relevant eller vigtigt i livet, undtagen når man bliver gift, eller når ens barn bliver døbt, men selv i de situationer er traditionerne vigtigere end religionen.

Så næste gang du møder en dansker, skal du bare blive ved med at banke på kokosnødden, og før eller siden vil du støde på ketchupeffekten i form af venlighed og varme.

Mød danskerneFakta om danskerne:

• Danskerne bliver forvirrede og flove, hvis du giver dem komplimenter

• Det betragtes som normalt at køre på cykel om vinteren i Danmark

• Danskerne elsker deres lakrids: i slik, tyggegummi, is, kager, mad, drikke-varer – intet er helligt

• Danskerne sætter sig aldrig ved si-den af en anden i bussen, hvis der er en ledig plads

• De fleste danskere bryder sig ikke om at have tøj med lyse farver på om efteråret eller vinteren. Hvis du har en rød frakke på, vil du tiltrække opmærksomhed

04-0534-35

- Steen Bang Larsen prøver altid at snige sig udenom, når hans borddamer til fe-ster spørger, hvad han laver.- Det lyder så usigeligt kedeligt, at jeg er økonomi- og produktionsdirektør i en virksomhed, som laver etiketmaskiner, fortæller han med et smil.

Men faktisk blev Nilpeter kåret som Årets Ejerledervirksomhed i Danmark i 2012 og er siden starten i 1919 vokset til en inter-national virksomhed med 500 ansatte og datterselskaber og agenter i 65 lande.

Nilpeters hovedsæde ligger i udkanten af Slagelse, og her ligger den godt, me-ner økonomidirektøren.- Det er en smuk by. Og så betyder det også noget, at Slagelse har den laveste

kommuneskat blandt alle de kommuner som omgiver os, og at der ikke bliver opkrævet dækningsafgift (en særlig er-hvervsskat som nogle kommuner har), forklarer Steen Bang Larsen.

Selvstændighed er vigtigere end lønnenMotorvejen, der løber forbi Slagelse, er også vigtig, fordi mange af maskinerne bliver kørt til Hamborg eller København for at blive læsset på fragtskibe der.- Og vi ligger mindre end en times kørsel fra København og lufthavnen, og det be-tyder meget, når vores ansatte i andre lande kommer på besøg med kunder, og vi sender teknikere ud i hele verden.

Nilpeter er nemlig blandt verdens bed-ste til at lave avancerede maskiner som

trykker labels- og etiketter. Lige fra etiketter til vinflasker, labels rundt om oliedunke, til frimærker og quick-skrab kuponer. 98 procent af alle maskinerne bliver eksporteret, og derfor kunne Nil-peter sagtens rykke hele produktionen til Indien eller et andet land, hvor pro-duktionsomkostningerne er billigere. - Men vi har ingen planer om udflyt-ning. Noget af det som vi godt kan lide ved Danmark er, at du kan stole på embedsmænd, og at retssystemet er retfærdigt og fungerer. Sådan er det altså ikke overalt i verden. Og når du laver avancerede maskiner, er gode medarbejdere som tager ansvar, langt vigtigere end selve lønudgiften, forkla-rer Steen Bang Larsen.

Studiejobs og erhvervsuddannelserMange af de 250 ansatte i Slagelse har været i virksomheden længe, og da Sla-gelse både huser Syddansk Universitet, Erhvervsakademi Sjælland og Selandia, som bl.a. uddanner industriteknikere, er fødekæden på plads.

Specielt dygtige montører er altid ef-tertragtede, og Nilpeter har masser af ansvar, udfordringer og rejser til dem.- Vores montører tager jo ud og sørger for, at maskinerne bliver sat ordentligt op og kommer godt i gang. Det kræver ansatte, som både er fagligt dygtige og sætter en ære i at gøre deres arbejde

godt. Og ikke mindst nogen som løser eventuelle problemer med det samme og ikke prøver at gemme dem og tæn-ker ”det går nok”. Og her er den danske mentalitet perfekt, og så er de gode til sprog, siger Steen Bang Larsen.

Det eneste minus ved at drive en inter-national virksomhed i Nilpeters størrelse fra Slagelse han kan komme på, er mo-torvejsbyggeriet på vejen til København.- Det har taget tre år og skabt masser af køer og forsinkelser undervejs. Og sam-tidig kører du ofte forbi lange stræknin-ger af vejarbejdet, hvor alle maskinerne holder stille. Her burde politikerne i Folketinget have krævet, at der blev arbejdet mere intensivt, så det blev hurtigere færdigt. Gode motorvejs- og togforbindelser er altafgørende for de store virksomheder på Vestsjælland, si-ger Steen Bang Larsen.

Etiketter til hele verden

- Det var sikkert lidt af et tilfælde, at Nilpeter kom til at ligge i Slagelse. Men det er ikke tilfældigt at vi fortsat er her. Her er gode medarbejdere, her er skov og strand og tæt til både hoved-staden og Fyn og Jylland, forklarer Steen Bang Larsen fra den internationale etiketvirksomhed.

FOTO: Elisabeth Vildhøj

Vinter og kulde på vej over Storebælt!

Storebæltsbroen er Slagelse Kommunes vartegn og har bl.a. stået model til kommunens logo. Broen er nok det mest fotograferede motiv uden for Køben-havn. Der findes i hvert fald mange flotte billeder af den. Vi vil gerne dele nogle af dem med jer, så i hver udgivelse af Slagelse.nu præsenterer vi et af dem - og tilføjer lidt facts om ’vores’ bro.

36-37

BROFAKTA:

Opført: 1988-98Designet af: Arkitektfirmaet Dissing + WeitlingTunnel indviet: 1. juni 1997Broen indviet: 14. juni 1998Længde i alt: 18 kmHøjbroen (vestbroen), længde: 6.790 mLavbroen (østbroen), længde: 6.611 mTunnel, længde: 8.024 mPris (1988-priser): 21,4 mia. kr.

ØSTBROEN:

Forbinder: Sjælland og Sprogø Længde: 6.790 m Hængebroen (mellem de to ankerblokke): ca. 2.700 m Hængebroen, frit spænd: 1.624 mGennemsejlingshøjde: 65 mPylonerne (brotårnene), højde: 254 mKablerne, 2 stk.: Diameter 83 cm, længde 3 km.Kabelopbygning: 18.648 tråde á 5,38 mmBropiller: 19 stk., der hver vejer ca. 6.000 t

ØSTTUNNEL:

Forbinder: Sjælland og Sprogø Længde: 8.024 m Bygget: 1988-1996Anvendelse: Togforbindelse Konstruktion: Boret tunnel med to separate tunnelrørMateriale: Den 40 cm tykke tunnelvæg består af i alt 62.500 sammenboltede betonelementerDybde: Tunnelen er på sit dybeste punkt 75 m under havoverfladen.

TRAFIK OG TAL:

Antal biler med færgerne, 1996: 8.330 pr. døgnAntal biler over broen, 2011: 29.626 pr. døgnGodt 60% af bilisterne over broen har en BroBizzNormalpris for at krydse broen (2014): 235 kr.Antal togpassagerer med færgerne: Ca. 12.000 pr. døgnAntal togpassagerer over broen (2011): 22.895 pr. døgnA/S Storebælts indtægter i 2011: Ca. 3.2 mia. kr.

(Kilde: www.storebaelt.dk)

38-39

Dette er det sidste nummer af tilflyttermagasinet Slagelse.nu.

Vi siger derfor tak for denne gang og ønsker dig og din familie en rigtig god jul og godt nytår!

Tak for denne gang

Vinder af konkurrencen i Slagelse.nu – Arbejdsliv

Det rigtige svar er: 1. Bähncke Ketchup, 2. Harboe Sodavand, 3. Arla Øko Minimælk og 5. Omø Sukkertang produceres alle i Slagelse Kommune. 3. NovoPen og 6. Skælskør Marmelade produceres ikke i Slagelse Kommune.

Der er blevet trukket lod mellem de mange rigtige svar og vinderen er:

Klaus Houmøller fra Slagelse, som har vundet en gavekurv med lokale fødevarer og specialiteter til en værdi af 800 kr.

Stort tillykke!

I Greenville, Michigan i USA afholder byen hvert år Danish Festival. I 2014 har festivalen 50 års jubilæum og det fejres bl.a. med H.C. Andersen teater, dansk morgenmad, æbleskiver og Tuborg øl, Lego konkurrence og en helt masse andet. Den første Danish Festival blev afholdt i 1965. I dag har festivalen en sty-regruppe med 23 personer, 1 an-sat, mere end 35 projektgrupper og langt over 100 frivillige. Festi-valen besøges hvert år af 80.000 besøgende. Greenville har tid-ligere været venskabsby med Skælskør og har derfor i år fået et brev fra Slagelse Kommunes borgmester som ønsker tillykke med jubilæet samt en masse pla-kater fra Slagelse Kommune.

Det danske smørrebrødSelv om Ludvig Holberg nævner ”smø-rebrød” (i en anden staveform) i ”Den Politiske Kandestøber” fra 1722, så går smørrebrødets historie, som vi kender det, kun tilbage til 1880erne. Holbergs ”smørebrød” var et stykke brød med fedt smurt på toppen. Det højtbelagte smørrebrød kom først til de Københavnske restauranter i mid-ten af 1800-tallet. Det ældste kendte menukort med smørrebrød er fra 1883 og blev præsenteret af restaurant Nimb i Tivoli. Smørrebrødet er en dansk op-findelse.

Borreby syd for Skælskør er en

befæstet herregård, en såkaldt her-

reborg. Borgen er opført i 1556 og

er i dag et af de bedst bevarede byg-

ningsanlæg fra renæssancen. Bor-

reby var oprindelig i slægten Friis’

eje. Det fik dog en ende, da de sidste

arvinger, brødrene Oluf og Valde-

mar Daa, sidst i 1600-tallet satte

det hele over styr. I sin nød forsøg-

te Valdemar Daa sig med alkymi,

men guldet udeblev. Til gengæld

blev han udødeliggjort af H.C. An-

dersen i eventyret ”Vinden fortæller

om Valdemar Daa og hans døtre”.

Der er adgang til den yderste borg-

gård og til parken, hvorfra man kan

se borgens historiske bygninger.

Borreby Herreborg

Dette var sidste nummer af slagelse.nu

slagelse.dk