FiskerBladet - maj 2009

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI53. ÅRGANG · MAJ 2009 NR. 5-7

Manglende tilskud truer udvikling i StrandbyFiskeeksportører bevarer optimismen

Fiskeri vigtig del af Skagens fremtidsvision

www.sea-master.dk

Ny generation af sensorer giver helt nye muligheder. Ændring af bådkode/kanal via mobiltelefon. Alle sensorer kan

have flere funktioner. Ny tranducer teknik giver større flexibilitet.Nyt og servicevenlig design giver bedre driftsøkonomi.

Nyt trawl kontrolsystem med 3d effektNy forbedret trådløs net sonde fra

Se vores hjemmeside: www.sea-master.dkSeamaster ApS - Vesterhavsgade 133 - 6700 Esbjerg

Tlf: 75 12 04 44 - www.sea-master.dk

fi sken nøje – lige fra den fanges til den bliver

leveret hos kunden. I produktionen

anvender vi fi skearter, som det

Internationale Havforskningsråd, ICES,

anser for bæredygtige. Hertil kommer,

at en del af vores produktion fi nder

sted på basis af afskær fra

konsumfi skeindustrien.

Vil du være med til at udnytte

ressourcerne i havene på

bedste måde, og dermed

sikre et bæredygtigt miljø,

så er FF Skagen det rette

sted at lande din fangst.

Vi har brug for dine proteinfisk

Havnevagtvej 12 · Postboks 164 · DK-9990 Skagen · Tel. +45 98 44 11 00 · Fax +45 98 45 02 11 · [email protected] · www.ffskagen.com

HAR DINE INDUSTRIFISK HØJ KVALITET?FF Skagen fremstiller fi skemel og fi skeolie af

fi skearter, der hurtigt gendanner bestanden.

Vi modtager fi sk fra de danske farvande og

de nordligste fi skepladser i Atlanterhavet.

VIL DU VÆRE MED TIL AT SIKRE ET BÆREDYGTIGT MILJØ?

FF Skagen er ISO 14001 certifi ceret for

miljøet og DS 2403 certifi ceret for energi.

Det stiller krav til os selv – og til vores

leverandører af industrifi sk.

Vi går meget op i sporbarhed

og bæredygtighed. FF Skagen følger

INDHOLDFISKERBLADET 5-7.2009

FiskerBladetDen direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflådeDanmarks ældste og eneste landsdækkende uafhæn gige fagblad til erhvervsfiskere, virk-somheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offent lige myndigheder og samt-lige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Post-omdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.500.ISSN 196-4194Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdere

René Wittendorff (Ansvarshavende redaktør) [email protected], Tlf.: (+45) 7020 4155

Edmund Jacobsen [email protected] Sloth JournalistJesper Heldbo (Biologi)[email protected] Bach (Teknik og maritim historik) [email protected]

Annoncer Heidi SørensenTlf.: 7610 1164 og [email protected]

Udgiver FiskerBladet Aps. Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I, 8000 Århus CTelefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156

Design: CG-AdsTryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer i augustEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI53. ÅRGANG · MAJ 2009 NR. 5-7

Manglende tilskud truer udvikling i StrandbyFiskeeksportører bevarer optimismen

Fiskeri vigtig del af Skagens fremtidsvision

Bare det er ventiler - så er det os!

Vibevej 18-266705 Esbjerg ØTlf. 75 12 62 74

Fax 75 12 42 74E-mail: [email protected]

4 Manglende tilskud truer udvikling 5 Fiskeri vigtig del af fremtidsvision 6 Flot fyr fejres 8 Stafetten - Ingen kæde er stærkere end det svageste led 10 Godt fiskeri - faldende priser 10 Bedre info om værnemidler ombord Thyborøn Havnenyt 11 Forbedret søkort for Thyborøn Kanal 12 Kanalmolen renoveres 12 Besejlingsforhold i Thyborøn Kanal kræver handling 15 Sydhavnen skal udvides 16 SeaSide Hotel & Ferielejligheder 17 Fuld fart på fiskeriet fra Thyborøn 18 Konsumfisken styrkes i Thyborøn 19 Uheldigt forlig om EU fiskeristøtte 20 EU-penge skal sætte gang i fiskeriområderne 22 Eksportklemme rammer fødevarevirksomheder 22 Vejen til en ny europæisk fiskeripolitik 23 Fiskeeksportører bevarer optimismen 24 Akvakulturen mangler finansiering 25 Stop for udsmid af fisk i Østersøen 26 Torskefiskeri blev kontrolleret grundigt i 2008 27 Kæmpeordre til Simrad

Mere i E-magasinet på www.fiskerbladet.dk Læs blandt andet om: DANA på togt i Norskehavet Vigtigt med fælles arbejdssprog Fiskeripolitikken er en fiasko

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 9 3

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.dk

Mangelfuld afsætning af

midler truer udviklingen i

Strandby Fiskerihavn og de

andre private havne

Manglende offentligt tilskud til projekter kan blive et alvorligt problem for den privatejede Strandby Fiskerihavn. I værste fald risikerer havnen at komme langt bagud i udviklingen sam-menlignet med de offentligt ejede havne.Så markant er udmeldingen fra Claus Pedersen, næstformand for bestyrelsen i Strandby Fiske-rihavn, der med bekymring må konstatere, at flere vigtigte pro-jekter nu må lægges i mølposen.- Vi kan ikke få tilskud til projek-ter i år, fordi vi fra ministeriet har fået at vide, at der ikke er flere penge. Det betyder for eksempel, at vi ikke kan opføre en planlagt Standby Service bygning samt et selvbetjeningsanlæg til brænd-stof og andet. Det er en meget utilfredsstillende situation, fordi det både begrænser vores udvik-lingsmuligheder, og samtidig ved vi ikke hvordan fremtiden i hele

taget ser ud, siger Claus Peder-sen.

Lovændring drilledeI årene fra 2001 til 2006 fik Strandby Fiskerihavn intet tilskud fra staten, men en lovændring medførte, at havnen fik tilskud i både 2007 og 2008. Men nu er den gal igen:- Efter lovændringen troede vi, at tinene var på plads, og at vi som privat havn kunne få tilskud til projekter på lige fod med andre havne. Det vi nu får at vide er, at vi kun kan få tilskud når det er afsat penge nok fra Fødeva-reministeriets side, siger Claus Pedersen.Han betegner denne praksis som konkurrenceforvridende, og stil-ler sig uforstående overfor den:- Jeg havde forventet, at den nuværende regering ville stille sig mere velvilligt overfor det private initiativ, som vi jo er.I Danmark er der i dag kun få private havne, der via foreningen Danske Havne forsøger at argu-mentere for deres sag - men indtil videre har denne indsats været forgæves.

Ingen adgang til EU-midlerEt andet problem for Strandby og de andre private havne er, at mens offentligt ejede havne kan få EU tilskud ved at bruge egne midler som egen halvdel af projektsum-men, så har de private havne ikke denne mulighed. Det afskærer de private havne fra at få værdifulde tilskud fra EU.- Heldigvis har vi kunnet gen-nemføre nogle vigtige projekter

i årene fra 2006 til 2008 - men det var projekter, vi havde samlet sammen helt tilbage fra 2001. Nu er der igen tvivl om den fremti-dige udvikling af havnen, slutter Claus Pedersen.

Af Edmund Jacobsen

Manglende tilskud truer udvikling

Mens offentligt ejede havne kan få EU tilskud ved at bruge egne midler som egen halvdel af projektsummen, så har de private havne - Strandby Fiskerihavn medregnet - ikke denne mulighed.

KORT OM STRANDBY FISKERIHAVN

Strandby Fiskerihavn ved Kattegat er landets største private fiske-rihavn. Auktionen omsætter for godt og vel 80 millioner kroner årligt. Havnen er også hjemsted for flere virksomheder inden for service og fiskeri, og bliver flittigt benyttet af lystsejlere.

STRANDBY

STRANDBY NET A/SSildevej 24 - DK-9970 Strandby

Telefon +45 98 48 13 00 - Telefax +45 98 48 07 00E-mail: [email protected]

www.strandbynet.dk

FOTO

: STRAN

DBY FISKERIH

AVN

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 94

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.dk

SKAGEN HAVN

En fortsat udvikling af

fiskeriet er afgørende for

Skagen Havns fremtid,

fastslår en vision for hav-

nen.

Det fiskeri, som i dag er så vigtigt for Skagen Havn, vil i de kom-mende år spille en endnu lige så vigtig rolle for havnen og byen. Det kan man konstatere, når man bladrer i den vision, som i dag foreligger som et resultat af det omfattende strategiarbejde, der blev gennemført i 2008.Visionen, som rækker frem imod 2015, dækker over fiskeri, fiskein-dustri, værft og serviceindustrier - alt sammen områder, der ønskes fastholdt og udviklet i løbet af de kommende år.

Målrettet indsatsMen det kommer næppe som nogen overraskelse, at netop fiskeriet indtager en central rolle i havnens fremtidsstrategi. I forve-jen er havnen kendt som centrum for pelagisk fiskeri, og er i dag verdens største sildehavn.»Skagen Havn vil fokusere på at fastholde og udvikle sin position på det pelagiske område,« fastslår visionen, og beskriver endvidere, at målet skal nås ved hjælp af god infrastruktur og målrettet net-værksarbejde.Men selv om det pelagiske fiskeri - måske sildefiskeriet i særdeles-hed - er en vigtig del af havnens aktiviteter, så er det inden for højværdi konsumfisk, at strategi-gruppen og ledelsen ser store uud-

nyttede potentialer. Som eksem-pler nævnes de mange landinger af jomfruhummer, som havnen har modtaget i stigende grad de senere år.

Silden vigtigEn anden vigtig del af havnens strategi er at foreblive den vig-tigste sildehavn i Nordeuropa. Den konsolidering, der er sket i sildeindustrien har sammen med de omsættelige kvoter gjort, at

der vil ske en yderligere kon-centration i sildeindustrien. En kendsgerning, som havnen agter at udnytte.Endelig bliver industrifisken hevet frem i lyset som en vigtig hjør-nesten for havnen. Fiskemel og fiskeolie er ifølge visionen ikke

kun en afgørende forudsætning for havnens konkurrencedygtig-hed som pelagisk havn, men også en hjørnesten i godstransporten på Skagen Havn.

Af Edmund Jacobsen

Fiskeri vigtig del af fremtidsvision

Fiskeriet vil komme til at spille en endnu vigtigere rolle for Skagen Havn i fremtiden, bliver det slået fast i visionsrapporten “Skagen Havn mod 2015”

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 9 5

Skagen Fyr blev markeret

i forbindelse med 150 års

fødselsdag.

Udover den sprøde røst fra en museumsformidler, så er der også en livlig snakken fra alle os andre,

der gerne vil være med til at fejre de 150 år for en af de kulturbæren-de bygninger i Danmark - nemlig Skagen fyr. Fyret blev egentlig 150 år 1. november 2008, men der var det pakket ind som følge af en større renovering. - Nu er fyret færdigt, og vi kan

glæde os over, at det er blevet renoveret for 9.7 millioner, så det kan holde 150 år mere, siger direktør for Farvandsvæsenet Svend Eskildsen, der mener, at det er vigtigt at vedligeholde fyret, der fortsat har en praktisk funktion i forhold til sejladssik-

kerheden men også har en stor kulturel betydning.

Vigtig for skagboerneSom museumsformidler Ane Bjerg Thomsen fra Skagen By og Egnsmuseum siger: - Skagen fyr har haft og har stadig

Flot fyr fejres


Trods sine 150 år er Skagen Fyr stadigvæk et flot syn.

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 96

en stor betydning for Skagboerne. Det er en del af vores kultur og et symbol på vores identitet som en kystby. Med et lidt skævt smil fremhæver hun i øvrigt det pudsige i, at der faktisk kom endnu flere strandin-ger efter fyret blev bygget, men tilføjer hurtigt at det nok skyldtes, at der på samme tid skete en tre-dobling af handelstrafikken.Direktør for Farvandsvæsenet Svend Eskildsen kan ikke andet end at være stolt over den betyd-ning Farvandsvæsenet og Skagen fyr har og har haft for lokalsam-fundet. I dag er Farvandsvæse-net faktisk også en af de store arbejdspladser i Skagen by, da der både er fyret, redningsstationen og lodsvæsenet, der tilsammen beskæftiger knapt 60 medarbej-dere.

Et vartegnBorgmester Erik Sørensen fra Frederikshavn kommune deltager også i fejringen af Skagen fyr, og ønsker Farvandsvæsenet og dets

medarbejdere hjertelig tillykke.- Lige som Grenen er Skagen Fyr blevet et centralt vartegn for Ska-gen. Og som arbejdsplads er fyret stadig utrolig vigtig – både for lokalområdet og for alle de skibe, der passerer omkring det lune-fulde Skagens Rev, siger Borg-mester Erik Sørensen fra Skagen kommune.Udover det historiske tilbage-blik indebærer arrangementet også mindre oplæg om, hvor-dan tiderne skifter, og hvordan den moderne teknologi har gjort sit indtog i forbindelse med sej-ladssikkerheden. I dag kan man f.eks. benytte virtuel afmærkning – altså afmærkning, der ikke er fysisk tilstede, men kun kan ses på skibenes elektroniske syste-mer. Selvom der stadig udvikles nye navigationssystemer, som er meget præcise og nemme at betjene lægger Farvandsvæsenet lægger farvandsvæsenet vægt på at bibeholde de gamle navigati-onshjælpemidler som en ekstra sikkerhed.

Skagen Fyrs 150 års fødselsdag blev markeret med taler.

Fakta om Farvandsvæsenet

Farvandsvæsenet har ansva-ret for fyrbelysning i Dan-mark. Derudover varetager Farvandsvæsenet søafmærk-ning, radionavigationstje-neste, kystredningstjeneste samt indsamling og bear-bejdning af hydrografiske og oceanografiske data. Farvandsvæsenet yder også nautisk rådgivning om

sejladsforholdene i danske farvande. Endelig hører det statslige lodsvæsen under Farvandsvæsenet. Alene i Skagen har Farvandsvæsenet 3 arbejdspladser med for tiden knapt 60 medarbejdere. Det drejer sig om: Skagen Fyr med 7 ansatte, Kystrednings-tjenesten med 11 ansatte og Lodsvæsenet med 38 ansatte.


Fakta om Skagens fire fyr

Skagen fyr - ’det grå fyr’, der er det aktive fyr i SkagenBygget i 1858 af Fyrvæsenets arkitekt Niels Siegfred Nebe-long Tårnets højde: 46 m.Der er 210 trin til toppenKan ses ca. 40 km. vækFlammehøjde: 44 m.Fyrkarakter: Roterende hvidt blink hver 4. sekund

Det hvide fyrBygget i 1747Tårnets højde: 19 m.Det kunne ses ca. 15-20 km. væk Fyret havde på toppen en fyrpande beregnet til kul, der kunne hejses op til toppen via en indvendig skakt

VippefyretFyrtypen går i al sin enkelhed ud på, at man i vippen ophæn-ger en særdeles solid kurv af jern fyldt med brænde og sidenhen med stenkul, som antændes og holdes ved lige natten i gennem. Det kunne ses ca. 10 km. VækKan ses som museumsmodel

Skagen W. fyrBygget i 1956 Tårnets højde: 25 m.Flammehøjde: 31 m. Fyrkarakter: Tre rød/hvide blink hvert 10. sekund

Når du stævner ud, handler det om fangsten!

ZF DANMARK

ZF Marinegear og Control Systems er stærke partnerei en sikker drivenhed.

Taatrupgaardsvej 8-102630 Taastrup

Tlf. 7022 6243Fax 7022 2643

E-mail: [email protected]

Godt materielSikrer bedre fangst

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 9 7

Ingen kæde er stærkere end det svageste led

Først vil jeg understrege vig-tigheden af at Danmark har nogle dygtige, internationalt anerkendte forskere på området. Når åbenbart urimelige påstande jævnligt bringes på dækket, er det vigtigt der er tillid til de forskere, der taler ”ondet” imod. Det er set gang på gang, men må ikke glemmes. Under en rundrej-se i Irland for år tilbage bekræf-tedes dette faktum, hvor den irske chefbiolog åbenlyst ikke var enig med de danske fiskeri synspunkter, men respekterede og anerkendte de offentliggjorte tal og resultater.Vore studerende, med en gen-nemsnitsalder på rundt 40 år, har

undergået en forandring gennem de senere år. Tidligere skulle man ikke nævne biologerne hvis man skulle gøre sig håb om at score popularitets point. I dag er holdningen ændret. Mange har haft en ”søsyg” biolog med på havet, og sandelig om der ikke er udsprunget en dialog til fælles bedste, kommende til udtryk i fiskeribiologitimerne, med ekstra udfordringer til læreren, som til-lægsgevinst.

Viden om fiskerietFormålet med at undervise de kommende fiskeskippere i fiske-ribiologi og havlære er at de får et godt kendskab til den rele-

vante nye viden om fiskene og fiskebestandene, fiskeriets betyd-ning for livet i havet og dermed baggrunden for den nuværende fiskeforvaltning, således at de kan levere den nødvendige med og modspil til forskerne. Citeret fra sidste ”Stafet” men helt iden-tisk med de retningslinjer og de mål, Søfartsstyrelsen har sat for denne del af uddannelsen.Som med andre emner under-går fiskeribiologi og havlære en løbende opdatering, både ind-holdsmæssigt såvel som pæda-gogisk. Miljøet har gennem mange år været højt prioriteret på Skagen Skipperskole gennem blandt andet et stærkt engage-

ment i de tre årige EU støttede kampagner ”Save the North Sea” og ”Baltic Sea Breeze”, hvor vore studerende har deltaget i internationale Marine Aware-ness Courses (MAC). Fiskeri-biologien indgår som naturlige elementer i disse kurser som et kærkommen supplement til den uddannelse skolen i øvrigt leve-rer. Det nyeste inden for emnet, leveret af forskeren selv, giver emnet en ny dimension. Er det så oven i købet på et fremmed sprog er øjne såvel som ører på overtid. Det hele går op i en højere enhed, når en garvet fisker og en forsker, med hvert deres ordvalg, siger det samme. Skolen vil fortsat

STAFETTEN


Jørgen Chr. Jensen, forstander, Skagen Skipperskole

Tak til lektor ph.d. Peter Grønkjær, Dansk Center for Havforskning for denne ”Stafet”, der i mine øjne naturligt er

havnet der, hvor de, der skal omsætte og leve med / af forskningens resultater på godt og ondt, er at finde.

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 98

arbejde på, der årligt arrangeres disse MAC kurser i Danmark eller i vore nabolande.Fremtidens undervisningsfor-mer er flyttet ind i skolens klas-selokaler i form af interaktive tavler, der via internettet kan bringe den nyeste viden ret ind på tavlen. Underviseren ople-ver i dag hans viden her og nu konfronteres med det nyeste på nettet via de studerendes bær-bare pc, en glimrende anledning til visualisering af, hvor mange meninger der er om havets store spørgsmål. Skolens studeren-des forskellige nationalitet, fra Grønland over Nordatlanten til øst for Sverige giver en inter-nationalt vinkel, der er en god ballast for en kommende fiske-skipper af første grad med hele verden som arbejdsplads.

Frugtbart samarbejde muligtSkulle man optræde som sen-debud for de studerende er den store anstødssten for forholdet til forskerne den for fiskeren åbenlyse modsætning de ople-ver i deres virkelige verden mel-lem forskernes udmelding og det, der er i fiskeredskabet. En forklaring om flere år gamle dataer, der trods gode intentio-ner, stadig er gamle, øger ikke forståelsen. Dette kombineret med indsamling af oplysninger med, i fiskernes øjne, forældede redskaber, gør det ikke nemme-re at være sendebud. Hvis den foregående ”Stafets” løfte om anskaffelse af avanceret hav-forskningsudstyr også inklude-rer super moderne fangstudstyr, der ad åre kan danne baggrund for nye, nødvendige statiske oplysninger, ja så er meget nået på vejen til et frugtbart samar-bejde, fiskerne / forskerne imel-lem. En fisker med stort F er som en jæger. Han kunne ikke drømme om at udrydde den bestand, han skal leve af. For at leve op til dette idealbillede kræves der viden og uddannelse. Fremti-dens fiskeskipper skal derfor være helt fremme i søstøvlerne

med den nyeste viden på detek-tering af fisk på de avancerede instrumenter, styrehuset i nuti-dens fiskeskib, er udstyret med. Skagen Skipperskole er i gang med at skaffe økonomiske mid-ler til en avanceret bro- og fiske-risimulator, der skal gøre det muligt at lære de kommende fiskeskippere at detektere kend-te og mindre kendte fiskearter på en måde, så fejlkast / fangst i videst mulig omfang undgås samt at energiforbruget til fang-sten holdes nede på et mini-mum. Den med forureningen tiltagende forsuring af verdens-havene er en direkte trussel mod fotosyntesen og dermed livet i havet. En forsuring, fiskeren må være de første til aktivt at begrænse. Ud over miljøet er sporbarhed og kortest mulig vej fra net til mæt eller fra hav til mav noget, denne simulator kan sikre forståelsen for. En sådan simulator er ikke gra-tis. Skolen kan ikke af egne midler finansiere en sådan simu-lator hvorfor skolen har søgt EFF fonden om støtte til dette miljø fremmende instrument.

Stafetten til politikerSkolen erfarer EFF fondens midler er politisk bestemte, hvorfor Skagen Skipperskole videregiver ”stafetten” til Dansk Folkepartis finansordfører, Kri-stian Thulesen Dahl, med håb om en forklaring på, hvad der ligger bag de meget små beløb man endte op med at putte i EFF fonden, til øgning af den danske fiskeskippers kompetencer på disse vigtige områder.Ifølge internettet har Kristian Thulesen Dahl, med baggrund i sin opvækst i et skolemiljø, de bedste forudsætninger for at forstå, at uddannelse er en vig-tig del af fundamentet i vort samfund. Man begynder ikke at bygge huset fra skorstenen og ned.

Jørgen Chr. Jensen(Tidligere fisker)

ForstanderSkagen Skipperskole.


Skagen Skipperskole HHar du viljen – kender vi vejen

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: 28. juli 2009

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: 27. juli 2009

Maritimt Forberedelseskursus Start: 26. oktober 2009

SSO Kurser af 3 dages varighed. - Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen.

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20

Bankvej 1 – 9990 Skagen – DanmarkTlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15

e-mail: [email protected] www.skipperskolen.dk

GMDSSAlle former for maritime radiokurser

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 9 9

Både den negative

prisudvikling samt den nye

regulering af fiskeriet er

med til at dæmpe entu-

siasmen blandt Skagens

fiskere, trods godt fiskeri i

årets første måneder.

Der er ikke mange af medlem-merne i Skagen Fiskeriforening der klager over fangsterne i 2009. Fiskeriet har nemlig været godt i årets første måneder. Alligevel er der ikke direkte jubel at spore hos fiskeriforeningens medlemmer:- Jo, fiskeriet har været godt. Men priserne - og udviklingen i pri-serne - har gjort, at indtægterne ikke er som vil kunne håbe, siger Carl Jesper Hermansen, formand for Skagen Fiskeriforening.

Uvished om reguleringDet er ikke kun prisudviklingen, som bekymrer formanden. Foran-dringerne inden for reguleringen af fiskeriet har også skabt en del uvished blandt medlemmerne, påpeger han:- Det er nok reguleringsproblema-tikken, som optager os allermest lige nu. Det er ikke altid de kon-krete problemer, men mere uvis-heden om, hvordan det kommer til at udvikle sig. For eksempel hvor mange havdage der bliver til rådighed. Det er altid proble-matisk at gå fra et kendt system til et nyt, siger Carl Jesper Her-mansen.

Positivt med bedre fangsterDe forholdsvis gode fangster i årets første måneder er en forbed-ring i forhold til sidste år, hvor konsumfiskerne havde et minus på både mængden og udbyt-

tet. Der blev i 2008 år landet godt 7.300 ton mod lige over 9.700 i 2007. Altså en nedgang i mængden på næsten 25 procent. Prisen for de landede konsumfisk udgjorde i 2008 lidt under 84 millioner kroner mod godt 96,7 millioner kroner i 2007. Det er en nedgang i værdien på lidt under 21 procent.Carl Jesper Hermansen tør ikke spå om, hvordan 2009 bliver for fiskerne. Fordi trods en positiv udviklingen i de fangede mæng-der, så halter priserne bagefter:- Men det er reguleringen af fiske-riet, som vi mener er den helt store joker. Hvordan den kommer til at indvirke vores medlemmers dagligdag er nok det, der optager os mest, siger Carl Jesper Her-mansen.Antallet af fiskefartøjer i Skagen ligger stabilt på de cirka 50 styk-ker - et antal, som har holdt sig de

seneste tre år. I Skagen har man ifølge fiskeriforeningsformanden endnu ikke kunnet registrere en udvikling hen imod færre men større fartøjer.Det er fortsat det pelagiske fiskeri, som er den vigtigste gren indenfor fiskeriet i Skagen.

Af Edmund Jacobsen

Godt fiskeri - faldende priser

Det pelagiske fiskeri er fylder meget i Skagen.

I 2003 blev der givet

mulighed for at fiskeskibe,

der sætter og bjærger

deres trawl over

agterenden, kunne få

tilladelse til at undlade

skanseklædning agter,

hvor trawlet udsættes.

Fra Søfartsstyrelsen lyder det, at for at få tilladelsen, er det dog vig-tigt, at en række sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige forhold er opfyldt. For eksempel skal afstan-den fra nettromlen være mindst 1000 mm, bredden af hullet skal minimeres mest muligt og dækket skal være ekstraordinært skridsik-kert. Derudover skal der anven-des godkendt arbejdsvest eller arbejdsdragt med opdriftsmiddel,

når der arbejdes i området.Udover de ovennævnte forholds-regler, der skal sikre mod over-bordfald, kræver Søfartsstyrel-sen, at der generelt skal være taget passende sikkerhedsforan-staltninger, hvor der er en øget risiko for overbordfald. Det kan for eksempel være ved brug af livline, arbejdsvest, redningsvest eller andet egnet udstyr. Ikke altid i ordenSøfartsstyrelsen har i forbindelse med en arbejdsulykke i et større fiskeskib, samt gennem billed-materiale fra andre fiskeskibe konstateret, at overnævnte sik-kerhedsforanstaltninger ofte ikke er bragt i anvendelse eller kun anvendes i begrænset omfang.Søfartsstyrelsen har derfor beslut-tet at indskærpe den forpligtigelse og det ansvar, fiskeskippere og arbejdsledere på fiskeskibe har

for at sikre, at besætningsmed-lemmer altid er grundigt instru-eret i arbejdsopgaverne, at der er udarbejdet risikovurderinger for arbejdsopgaverne, samt at besæt-ningsmedlemmerne altid anven-der de korrekte og foreskrevne

værnemidler i forbindelse med arbejdet om bord.Fiskeriets Arbejdsmiljøråd vil kunne kontaktes for råd og vej-ledning i forbindelse med oven-nævnt.

Kilde: Søfartsstyrelsen

Bedre info om værnemidler ombord

En række forhold skal være bragt i orden, for at fiskeskibe, der sætter og bjærger deres trawl over agterenden, skal få tilladelse til at undlade skanseklædning agter, hvor trawlet udsættes.


SKAGEN HAVN

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 910

FISKERBLADET MAJ 2009

Forbedret søkort for Thyborøn Kanal

- En længe ventet

opdatering af søkortet er

nu udsendt

Det er meget positivt for Thy-borøn Havn og for skibsfarten, at de skibe, der anduver Thybo-røn Havn ved hjælp af den nye opdaterede indsejlingsplan i kort 108, kan finde vanddybder på 8 meter og der over. Det er vigtigt, da skibene på Thyborøn Havn bliver større i både antal og i tonnage.

Gennem et tæt samarbejde mel-lem Farvandsvæsenet, Kort & Matrikelstyrelsen, Kystdirekto-ratet og Thyborøn Havn er det lykkedes at få indført en 8 meter dybdekurve i søkortet. Samti-dig er også tilsejlingsrenden og det oprensede område ud for

Limfjordskaj i Sydhavnen blevet indtegnet i søkortet. Vanskelig-hederne med at opretholde den garanterede vanddybde har van-skeliggjort processen, og der er da også fortsat enkelte mindre udestående punkter.

I de tidligere udgaver af kortet var der et spring fra 6 meter kurven til 10 meter kurven, og kortet var derfor ikke brugbar til anduvning af Thyborøn Havn for skibe, der lastemæssig og dyb-gangsmæssig ønskede at bruge den garanterede vanddybde på 8 meter.

Det nye tiltag fra Kort og Matri-kelstyrelsen, med at indsætte en 8 meter kurve i indsejlingspla-nen til Thyborøn Kanal, vil helt afgjort have en positiv effekt på sejladssikkerheden i området.

Solidt engagement

NÆRVÆR - KOMPETENCE - DYNAMIKBredgade 2 · 7680 Thyborøn · Tlf 96 63 24 00

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.dk F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 9 11

- ny bølgeskærm i

oxyderet stål

Alle, som vil færdes på Kanal-molen i løbet af sommeren og efteråret, vil møde en bygge-plads med entreprenørmaskiner og opgravninger.

Kystdirektoratet, som på Statens vegne har ansvaret for Kanalmo-lens vedligeholdelse, har beslut-tet at renovere molens bølge-skærm og forankring. Arbejdet

påregnes udført i 2009 i perioden 1/6 – 1/11. Den eksisterende bøl-geskærm beklædt med beton og træ fjernes, og der opsættes en ny spunsvæg af stål. Samtidig graves op langs bølgeskærmen ned til grundvandet, hvor den nye spunsvæg boltes sammen med den eksisterende.

Farvandsvæsenet har ved samme lejlighed besluttet at tage vinkel-fyret ud af drift, da det vurderes at der ikke længere er nautisk behov for at opretholde det.

Kanalmolen renoveres

Det gamle fyr betragtes af mange nærmest som et vartegn for den gamle del af havnen.

Mandag-torsdag kl. 09.00-15.00 fredag kl. 09.00-15.00 TripleNine tlf. 79 120 999 Kl. 16.00 - 08.00 Vægten tlf 96 900 432 Kristian Lilleøre privat 97 832 483 Christian Bisgaard tlf. 21 775 999 Erik Bonde Pedersen privat 75 167 860 mobil 40 355 999 Tilmelding via Lyngby Radioeller fax 96 900 434

• Motor, maskin- og aluminiumsværksted

• Forhandler af motorerfra Volvo Penta ogDetroit Diesel

Nordsøvej 34 • 7680 ThyborønTlf. 97 83 18 22 • Fax 97 83 19 61E-mail: [email protected]

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.dkF I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 912


F I S K E R I U D D A N N E L S E R N E

VoksenuddannelsenSikrer at du løbende kan havedine papirer i orden:

3 ugers kursus i søsikkerhedSøsikkerhed for erfarneROC og LRCMedicinkiste B og C basis og opfølgningDuelighedsbevis sejlads og motorpasning

Kurserne er AMU kurser meddeltagerbetaling og mulighed forkursusgodtgørelse

UngdomsuddannelsenUngdomsuddannelsen skal sikrelærlinge til fiskeriet.

Strukturen er:3 ugers kursus i søsikkerhed6 måneder i praktik på fiskeskib22 uger på Fiskeriskolen2 x 6 måneder praktik

Lærlingen får løn under heleuddannelsen, som sluttes meddet blå bevis.

Kontakt:

Vi kommer ud til dig med undervisningsskibet Athene

w w w . f i s k e r i s k o l e n . d k

THYBORØNTelefon +45 9691 9230

- perfekt beliggenhed og

enestående udsigt fra

lækre ferielejligheder

Påskelørdag var der åbningsre-ception i det nye SeaSide Hotel & Ferielejligheder, som tidligere var det gamle Sømandshjem. De mange fremmødte gæster blev vist rundt på hotellet, så de kunne danne sig et indtryk af værelser og lejligheder. De tre indehavere, Per Mollerup, Malene Byskov og Berit i Dali, har fra sensommeren 2008 givet hotellet en omfattende og meget vellykket renovering. Som noget

nyt, udover værelsesudlejning, er der på 2. etage fem ferielejlig-heder, hvor der er en flot udsigt over havn, indsejling og hav.Bygningen, SeaSide Hotel & Ferielejligheder, fremstår utroligt flot i bybilledet, og det gamle tårn der oprindeligt blev bygget på Sømandshjemmet, er bibeholdt i en ny og moderne udgave. Velegnede overnatningsmulig-heder har længe været en man-gel på Thyborøn Havn og hilses derfor velkommen af havnens virksomheder, som nu har mulig-hed for at anvise gode indkvarte-ringsforhold til virksomhedernes kunder og øvrige forretningsfor-bindelser.

SeaSide Hotel & Ferielejligheder

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 9 13

- undersøgelserne er fær-

dige og Staten må tage

ansvar

Undersøgelser, som Thyborøn Havn får gennemført af DHI,

viser, at de problemer Kystdi-rektoratet har med at holde de garanterede 8 meters vanddybde i Thyborøn Kanal primært skyl-des en stor ændring af natur-tilstanden omkring Thyborøn Kanal.

Disse ændringer er også årsag til store problemer for Thyborøn Havn.

Der er dannet en sandpude på ca. ½ million kubikmeter sand uden-for høfde 62 og høfde 63 i Thy-

borøn Kanal nord for Thyborøn Havn.Sandpuden ændrer tilsandings forholdene i sejlrenden, giver en forstærket bølgepåvirkning af Havnens ydermoler og er årsag til bølgeuro i Thyborøn Havn.


Besejlingsforhold i Thyborøn Kanal kræver handling

En kæmpebølge skyller ind over Søndre Mole.Den når ca. 5 m op over kajen.

Rohde Nielsens fartøj, Modi R, i færd med at oprense i indsejlingen til Thyborøn Havn

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 914

Sandpude, vist med gul markering, ved høfde 62 og 63, som generer besejlingen, giver uro i havnebassinerne og er årsag til skader på fartøjer og Havnens yderværker.

Belægningen på Søndre Mole er knust af de store bølger, som skyller over molen og med hele deres vægt plasker ned på kajen og river alt med på sin vej. Sandfyld fra molen er også skyllet bort, og der er efterladt en stor sø.


Disse forhold har meget alvor-lige konsekvenser for Thyborøn Havn - som har haft store storm-skader på ydermolerne og derfor har afholdt omkostninger for 25 mio. kr for at sikre Thyborøn Havn.Hertil kommer et omsætningstab for Thyborøn Havn såvel på kort som på lang sigt, som ikke umid-delbart lader sig kvantificere.Ulemper for virksomheder og skibsfart til Thyborøn Havn er betydelige grundet den forrin-gede besejling. Hertil kommer store problemer med sprængte trosser og skader på skibe og kajanlæg.

I vintrene 2007/08 og 2008/09 har Thyborøn Havn ikke haft den vanddybde på 8 meter, Havnen er garanteret som en del af over-dragelsesaftalen mellem Staten som sælger og Kommunen som køber.

Alt dette var ikke forudset i den aftale, der blev indgået med sta-ten i 2000 om overtagelse af Thyborøn Havn, men det er klart fastlagt i overdragelsesaftalen, at det er statens ansvar.Situationen er meget alvorlig og nu så klart dokumenteret, at det er helt nødvendigt, at løsningen nu iværksættes.

Siden Thyborøn Havn i 2001 blev overtaget af kommunen og drevet som kommunal selv-styrehavn, med en kommerciel orienteret bestyrelse, er der sket en meget positiv udvikling. Thy-borøn Havn har investeret store beløb og sikret en positiv udvik-ling som fiskerihavn og har med en godsomsætning på 1,2 mio. tons opnået en markant position som den næststørste godshavn på Vestkysten. Staten må nu løse sine forpligtelser i Thyborøn Kanal, og sikre at denne positive

Billede af DHIs simulering af bølge-tog ind gennem Thyborøn Kanal.

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 9 15


Sten fra skråningsbeskyttelsen er skyllet op over kanten på stenkast-ningen og ind på land.

Faktablad Tilsanding, oprensning og skader.

Problemet opstår i januar 2007.29. januar 2007 får et norsk fartøj bundberøring i indsej-lingen til Thyborøn Havn, og Kystdirektoratet igangsætter oprensning.Der har aldrig tidligere været behov for at oprense i indsej-lingen til Thyborøn.

Garanteret vanddybde på 8 meter.Staten varetager og afholder udgifterne til oprensning til 8 meter DNN af Thyborøn Kanal til indsejlingen til Thyborøn Havns yderhavn. Kystdirektora-tet er myndighed.

Der er løbende oprenset, alli-gevel har vanddybden på 8 meter ikke været tilstede.12/3 2008 – 08/4 2008 - vanddybde reduceret til 7,20 meter.15/1 2009 – 26/3 2009 - vanddybde reduceret til 7,00 meter.

Skader på yderværker for 6,8 mio. kr..Storme og store dønninger giver store skader gennem 2 vinterperioder. Thyborøn Havn får omkostninger på 6,8 mio. kr - fordelt med 4,4 mio. kr i 2007 og 2,4 mio. kr i 2008.

Forstærkning af yderværker.Ændringer i dønningerne har kostet dyrt. For at beskytte Havnen har det været nødven-digt at anvende 14 mio. kr. til forstærkning af Søndre Mole med en stenkastning.

Dansk Hydraulisk Institut undersøger årsager.For at få fundet årsagerne til Thyborøn Havns problemer og anvist løsningsmuligheder indgås kontrakt med DHI. Der nedsættes også en følge-gruppe med repræsentanter fra b.la. Kystdirektoratet, Lods-væsenet, Redningsvæsenet, Fiskeriforeningen, TripleNine, Lemvig Kommune og Thybo-røn Havn.Resultaterne foreligger nu og slutrapporten er under udar-bejdelse.

Thyborøn Havns bestyrelse retter henvendelse til trans-portministeren.På baggrund af de gennemfør-te undersøgelser rettes d. 25. marts henvendelse til trans-portminister Lars Barfoed. Der ønskes på baggrund af statens forpligtelser en gen-opretning af forholdene i Thyborøn Kanal – herunder at den meget generende sand-pude straks fjernes, samt at Thyborøn Havn får et ekstraor-dinært tilskud til udbedring af skaderne.

udvikling ikke tabes.Thyborøn Havns bestyrelse for-venter naturligvis, at staten på baggrund af de indgåede forplig-telser også udviser handlekraft og straks igangsætter en genop-retning af forholdene i Thyborøn Kanal – herunder at den meget generende sandpude straks fjer-nes, samt at Thyborøn Havn

får et ekstraordinært tilskud til udbedring af stormskaderne. Der er derfor rettet henvendelse til Transportminister Lars Bar-foed og Kystdirektør Jesper Holt Jensen, for at få igangsat de nød-vendige tiltag. Brevene er også godt modtaget, men der er endnu ikke et konkret tilsagn på hen-vendelsen.

Tel. +45 96 900 900Total leverandør i maritim el, elektronik & kommunkation

Nordsøkaj 36 • DK-7680 Thyborøn • Fax: 97 83 24 54www.tsr-as.dk • [email protected]

Harboøre ByggecenterIndustrivej 8 · 7673 Harboøre · Tlf. 97 83 45 88 · Fax 97 83 49 50

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN

TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77

MAIL: [email protected] - CVR-NR. DK10106168

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 916

- stor travlhed for

tobisfiskeriet og mange

gæstefiskere i Havnen.

Et godt forår i Thyborøn er præ-get af stor travlhed for fiskeriet. Tobisfiskeriet er kommet rigtig godt fra start og der meldes om fortsat gode fangster fra fartøjer-

ne på havet. Fiskemelsfabrikken kører på fuld kraft, og fartøjerne ligger dybt i vande, når de anlø-ber Thyborøn Havn.Konsumfiskerne har også gode landinger, og de hjemmehørende fartøjers landinger suppleres net-op nu af en del gæstefiskere. Det skaber omsætning i havnen – og giver en dejlig forårsstemning!

Fuld fart på fiskeriet fra Thyborøn


Thyborøn FiskeauktionHavnegade 15, 2. - 7680 ThyborønKontor: +45 96 90 88 00Tilmelding: +45 96 90 88 10 Hvide Sande FiskeauktionRødspættevej 3 - 6960 Hvide SandeKontor: +45 96 90 88 20Tilmelding: +45 96 90 88 20

w w w .danskefiskeauktioner.dk

HavneBagerietv/ Niels Vistisen ApS

Bredgade ThyborønTlf Fax

V/ Henrik Kiilsholm RønnBredgade 5, 7680 Thyborøn

Tlf. 97 83 10 15 - fax 97 83 26 15

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 9 17

Thyborøn har sammen

med havnene i Thors-

minde og Hvide Sande

indledt et samarbejde

i ”Projekt Konsumfisk”

om tiltag for

markedsudvikling.

Tanken er ikke ny i sig selv, men ved at inddrage havnene i Thor-sminde og Hvide Sande tilfø-

res projektet yderligere fokus på frisk fisk fra de 3 vestkysthavne i Region Midt.

Til at føre aktiviteterne ud i livet er ansat Jens Bollerup som direk-tør for projektet. Jens bor i Hvide Sande og er opvokset med til-knytning til fiskeriet, da hans fader Christian Bollerup igennem mange år var en af de drivende kræfter i industrialiseringen af det grønlandske rejefiskeri op gennem 1970’erne og 1980’erne med søgående fabrikstrawlere,

samt etablering af rejeeksport.Jens har gennem de seneste år virket som direktør i internatio-nale industrivirksomheder med produktion og salg world wide, og senest været partner samt adm. direktør i en husfabrik med afsætning af byggesæt til bl.a. Island, Norge, Tyskland og Rus-land m.v. Han er derfor vant til international afsætning på nye markeder.

Sideløbende med sine jobs i industrien har Jens bevaret inte-

ressen for fiskebranchen, og del-tog bl.a. i arbejdet med forana-lysen for krabbefiskeri, der blev lavet for Hvide Sande Havn i 2004, og under hans uddannelse til økonom (HD og cand. merc.) med speciale i afsætning, har han deltaget i kystfiskeriet fra Hvide Sande efter tunger, rødspætter og torsk m.v., så han har allerede fra første dag kendskab til en del af de daglige udfordringer for fiskerne og fiskeindustrien!

Konsumfisken styrkes i Thyborøn

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 87680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk


FINANSERING


Danske Havne tilfreds med

fordeling fra fiskerifond.

Men et forlig om Finanslov

2009 mellem regeringen

og Dansk Folkeparti vil

ændre situationen drama-

tisk, påpeger foreningen.

Forliget betyder nemlig, at de midler, som de kommunalt ejede fiskerihavne kan søge, er næsten halveret til 33 millioner kroner, og de private fiskerihavnes mulighed for at søge tilskud til investeringer er fjernet. Der er to årsager til forligets kede-lige udfald. Dels nedskæring af de midler, som staten afsætter til fiskeriudvikling. Dels et ønske om at fremme kunstigt opdræt af fisk endnu mere.Det dårlige budskab kommer net-op som, fiskerihavnene har doku-menteret den gode samfundsnytte i, at EU og staten supplerer hav-nenes egne investeringer. Og fra politisk hånd er der enighed, om at de danske fiskerihavne skal hjemtage så mange midler som muligt til investeringer. - Nu bliver en af konsekvenserne af forliget, at dansk fiskeri måske ikke kan udnytte ca. 100 millioner kroner i EU’s fiskeriudviklings-program, siger borgmester Uffe steiner Jensen, formand for Dan-ske Havne.

Private havne udelukketDe kommunalt ejede havne kan søge tilskud til halvdelen af sine investeringer via midler fra EFF-ordningen. Den anden halvdel skal havnene selv finansiere. Denne ordning skaber alle ste-der stor vækst i anlægsarbejde og udvikling. Ligesom ordningen er med til at fastholde beskæftigel-sen på havnen. De private fiskerihavne er blevet udelukket fra at søge midler til investeringer på denne måde. Det forvrider konkurrencen.Danske fiskerihavne har i perioden 2004-07 modtaget 381 millioner kroner i støtte og har selv bidraget med næsten 600 mio. Effekten af støttemidlerne har været tydelige. Fiskerihavnene kan dokumentere, at midlerne har skabt mange jobs på havnen. Ligesom der er set en stor værditilvækst og ikke mindst en høj lokal skatteindtægt. - Vi vil opfordre forligspartierne til at ændre aftalen om støtte fra den Europæiske Fiskeriudviklings Fond for 2009, siger Uffe Steiner Jensen fra Danske Havne. - Derudover vil vi arbejde for, at private fiskerihavne bliver ligestillet med kommunalt ejede fiskerihavne, hvilket vil modvirke konkurrenceforvridning mellem havnene, tilføjer han.Sikret fuld hjemtagelseEn del af de 381 millioner kro-ner fra EU er ekstra midler, der er overført til fiskerihavnene fra andre aktører, da disse ikke hav-

de projekter til at kunne udnytte deres puljer fuldt ud. Fiskerihav-nene har derfor medvirket til en næsten fuld hjemtagelse af de afsatte midler i EFF-ordningen. - Som det ser ud nu, vil Danmark ikke kunne gøre brug af en del

af den investeringsstøtte EU til-byder, konstaterer Uffe Steiner Jensen.

Af Line Nørmark og Tom Elmer Christensen, Danske

Havne

Uheldigt forlig om EU fiskeristøtte

Aftalen om støtte fra den Europæiske Fiskeriudviklings Fond for 2009 er ikke optimal og bør ændres, mener Uffe Steiner, formand for Danske Havne.

FOTO

: FREDERIC

IA KO

MM

UN

E

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 9 19


Tilskuddet fra Den Europæiske Fiskerifond kommer er en positiv ting for de mange lokale projekter, mener fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Lokal aktionsgruppe

Budget 2009 (Kr.) (fra Den Europæiske

Fiskerifond)

Bornholm 2.731.500

Djursland 1.476.000

Fyn 3.289.500

Haderslev 500.000

Halsnæs 500.000

Langeland 1.345.000

Læsø Ærø og Samsø 1.894.500

Midt Nord 700.000

Nord 3.544.000

Nordvestsjælland 2.173.500

Næstved Vordingborg Guldborgsund Lolland 2.500.000

Skive 1.197.000

Slagelse 1.152.000

Småøerne 2.041.000

Tønder 1.075.000

Vestjylland 2.592.000

Total 28.711.000

EU-penge skal sætte gang i fiskeriområderne

I januar blev de lokale aktions-grupper i fiskeområderne spurgt, om de kunne finde offentlige penge til projekter i fiskeriområ-derne. Mange grupper har siden ved kontakter til lokale og regio-nale myndigheder fået positive tilbagemeldinger, og Fødevaremi-nisteriet åbner derfor nu for, at

grupperne kan søge tilskud fra Den Europæiske Fiskerifond. De projekter, der kan få glæde af pengene, skal nemlig ifølge EU-reglerne finde tilsvarende offent-lige danske midler.Fødevareminister Eva Kjer Han-sen roser det lokale engagement, som de positive tilbagemeldinger

Fødevareministeriet åbner for tilskud på i alt 28,7

millioner kroner fra Den Europæiske Fiskerifond til lokale

projekter. Pengene kan bruges til projekter, som

kommuner, regioner eller offentlige fonde

medfinansierer.

FINANSIERING

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 920

REVISIONSFIRMAET

Chr. Knudsen!Reg. revisorKutterregnskaber

6960 Hvide SandeTelefon 97 31 10 22Telefax 97 31 13 19

Stormgade 8. 1.sal

er udtryk for. - De meldinger vi har fået om medfinansiering vid-ner om et stort lokalt engagement, og jeg ser frem til mange aktivite-ter ikke mindst på og omkring de små havne, hvor der er brug for at tænke kreativt for at opretholde liv, erhverv og tiltrække turister. Jeg ved, at der mange steder alle-rede er dialog med kommunen eller regionen om konkrete pro-jekter, så jeg forventer, at tilskud-det kan gøre god nytte, siger føde-vareminister Eva Kjer HansenPuljen kan bruges til mange for-skellige aktiviteter, der kommer

fiskeriområdet til gode. Det kan blandt andet være erhvervsakti-viteter, kulturaktiviteter med et maritimt islæt, forbedret service til gavn for erhverv, turister og befolkningen eller forbedring af natur og miljø.Pengene prioriteres lokalt i det område, hvor projektet gennem-føres. Det er de lokale aktions-grupper i de enkelte fiskeriområ-der, der står for prioriteringen.

Kilde: Fødevareminiesteriet

vestjyskBANK

bure

aufry

dens

berg

.dk

· 2

6734

· 0

509

www.vestjyskbank.dk

Thyborøn · Tlf 96 63 24 00 / Hvide Sande · Tlf 97 31 13 22

Et samarbejde med os er baseret på gensidig tillid

vestjyskBANK er Danmarks førende bank indenfor finansiering i fiskerierhvervet. Vi har været med i mange år, har stor erfaring med fiskeriet og oplevet både gode og dårlige tider. Det har skabt et godt gensidigt tillidsforhold, som vi er både stolte og glade over.

vestjyskBANK har afdelinger i de to store fiskeribyer, Thyborøn og Hvide Sande. Begge steder er der medarbejdere, som udelukkende beskæftiger sig med fiskerierhvervet.

Vores mål er at skabe det bedste økonomiske råderum for kun-derne gennem vores værdigrundlag NÆRVÆR, KOMPETENCE og DYNAMIK.

Vi vurderer alle initiativer og er altid parate til at indgå i en kvalificeret dialog og sparring om perspektiver og afgørende forudsætninger for succes.

Ring og aftal tid, så vi i fællesskab kan drøfte, hvad vi kan gøre for dig.

Velkommen i vestjyskBANK!

Der er stadig plads tilnyinvesteringer


EU-Kommissionen har

netop fremlagt sin

grønbog om reformen af

den fælles fiskeripolitik,

som skal vedtages i 2012.

Grønbogen er startskuddet til en bred debat med myndigheder, erhverv, interesseorganisationer og andre interesserede i resten af 2009 om ideer til fremtidens fiskeripolitik. Fødevareministeren fremlagde allerede i efteråret overfor sine

europæiske kollegaer et udspil til en ny fiskeripolitik. Et udspil der blandt andet arbejder for et fuldstændigt stop for udsmid (discard) af gode fisk og sikrer færre og mindre detaljerede reg-ler, hvor der fokuseres på at opnå det overordnede mål – et bære-

dygtigt fiskeri. Kommissionen har i sin grønbog inddraget en række af de danske ideer, her-under at stoppe for udsmid, at fastlægge enklere og mere over-skuelige regler samt at overlade mere ansvar til fiskerne. - Kom-missionen har i sit udspil lyttet

De 20 milliarder i

Bankpakke II hjælper

dårligt eller slet ikke de

virksomheder med korte

kreditter - heriblandt

eksportører af fødevarer

Den såkaldte Bankpakke II hjælper godt for de eksporte-rende virksomheder, der arbej-der med lange kredittider. Det drejer sig eksempelvis om eks-port af infrastruktur og kapi-talgoder.Men virksomheder, der arbej-der med eksport af blandt andet fødevarer og andre varer med kortere kredittider er udelukket for at optage lån, og det er især gældende for mindre virksom-

heder. DI efterlyser derfor en anden ordning, som kan hjælpe eksporterende virksomheder med kortfristet eksport.- Eksportlåneordningen løser et vigtigt problem for de virk-somheder, den er målrettet til, nemlig dem, der leverer vind-møller, cementfabrikker og den slags, mener DI-konsulent Marie Gad.Hun peger på, at de virksomhe-der nu kan få finansieret deres sunde eksportprojekter. For de virksomheder, der står udenfor ordningen, er der til gengæld brug for en anden løsning, for eksempel en genoplivning af den gamle Eksportkautionsord-ning.- Den store masse af mindre og mellemstore virksomheder vil-le få gavn af sådan en ordning,

fordi det ville give dem adgang til den nødvendige arbejdskapi-tal, føjer Marie Gad til.

Udenlandske kunder nu en risikoProblemerne for virksomheder med løbende eksport indenfor handel, fødevarer, byggemate-rialer mm. Forværres yderli-gere af,, at kreditforsikringssel-skaberne i stor stil har opsagt forsikringer til virksomheder, der har gode forretningsforbin-delser, men som er afhængige af forsikringerne for at kunne sende deres varer til primært udenlandske kunder.Forsikringerne er sværere at få i dag, end de var sidste år, når det drejer sig om kunder fra lande, der i forbindelse med

finanskrisen nu bliver betragtet som risikobetonede.

Sværere at optage lånEn ny DI-undersøgelse viser, at flere virksomheder end tidligere har svært ved at få de ønskede lån fra bankerne. Sidst i det gamle år meldte 37 procent afvirksomhederne om vanskeligere finansieringsmu-ligheder. Det tal er nu steget til 42 procent.Det bekræftes også af en såkaldt udlånsundersøgelse fra Nationalbanken, som afslører en markant stramning i udlåns-politikken i 1. kvartal i år i forhold til kvartalet før. Stram-ningen er ifølge undersøgelsen især gået ud over erhvervsvirk-somheder.Af Marie Gad, Dansk Industri

Eksportklemme rammer fødevarevirksomheder

ES-TRAWL ApSServicegården

7730 HanstholmTlf. 97 96 11 26

Vejen til en ny europæisk fiskeripolitik


TIDSPLAN FOR REFORM

Den forventede tidsplan for reformprocessen efter fremlæggelsen af grønbogen frem til 2012 er som føl-ger: - 2009: Bredt funderet konsultation med medlems-stater og interessenter på grundlag af Kommissionens grønbog frem til udgangen af 2009 - Begyndelsen af 2010:

Kommissionen udarbejder en sammenfatning af den offent-lige debat. - Senere i 2010: Konsekvensvurdering fra Kommissionen. - Begyndelsen af 2011: Konkrete forslag til reform. - 2012: Vedtagelse af reformforslag.Kommissionens grønbog kan ses på hjemmesiden ec.europa.eu/fisheries/reform/

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 922

Nødvendigt med kontant

støtte til fiskeeksporten

hvis den skal komme

nogenlunde helskindet

igennem krisen, lyder det

fra brancheformand

Kampen er ikke forbi, men indu-strien er kommet et godt stykke på vejen.Sådan lyder udmeldingen fra Jens Tellefesen, formand for Dansk Fisk under Dansk Industri.Det han hentyder til er mulighe-den for øget kredit, som skal gøre det muligt for eksporterhvervene at genetablere eksport til visse eksportmarkeder. Finanskrisen har nemlig medført, at fiskeim-portører på visse markeder har betydeligt svækket betalingsevne, og derfor udgør en vis risiko. Dette har øget nødvendigheden for øget national eksportkredit.Og det ser ud som om at politi-kerne vil sørge for etableringen af denne kredit:- Vi har gjort en kæmpe indsats for at få reduceret effekten af finanskrisen. Og vi kæmper sta-digvæk. Jeg synes vi er kommet langt med vores ønsker i forhold til politikerne, siger Jens Telle-fesen.

Utilstrækkelig bankpakkeJens Tellefesen peger på det fak-tum, at selv om Bankpakke II undeholdt 20 milliarder til eks-portvirksomhederne, så endte størstedelen med at gå til pro-

jekteksport. Dette gjorde føde-vareeksportørerne - heriblandt fiskeeksportørerne - opmærksom på. Efterfølgende er det lykkedes at få eksportfinansiering på plads. Men da der er tale om en type statsstøtte til erhverv, skal finan-sieringspakken godkendes i EU før den kan træde i kraft:- Vi afventer behandlingen i EU. Hvornår vi forhåbentlig får grønt lys tør jeg slet ikke spå om, siger Jens Tellefesen.- For os er det afgørende, at eks-porten ikke stopper op. Uden kre-ditter er der en stor risiko for, at eksporten til visse markeder stop-per helt op, og det er en situation vi ønsker at undgå, siger Jens Tellefsen videre.

Ser fremadAlt i alt tror Jens Tellefesen på, at fiskeeksporten vil få den støtte, den har brug for:- Nu klapper vi lige hesten og venter på EU. Det er min vur-

dering, at alle ønsker at beholde dansk fiskeeksport på et højt niveau. Det er meget nødvendigt, at kundegrundlaget stadigvæk er på plads den dag krisen er forbi - ingen ønsker at dansk eksport er

dårligere stillet i fremtiden, siger Jens Tellefsen

Af Edmund Jacobsen

Marius Jensensvej 11 · 7800 SkiveTlf.: 97 52 06 33 · E-mail: [email protected]

www.daconet.dk

100% TORAY NYLON

Fiskeeksportører bevarer optimismen

Alle i fiskeriet - også fiskerne - vil nyde godt af eksportkredit, så nuvæ-rende markeder holdes nogenlunde intakt.

En ny grønbnog fra EU-kommissionen sikrer blandt andet færre og enklere regler samt mere ansvar til fiskerne.

FOTO

: EDM

UN

D JACO

BSEN


meget til de danske ideer. Det er nødvendigt at ændre kurs, så vi får mere bæredygtighed ind i fiskeriet og stoppet det menings-løse udsmid af fisk. Jeg havde dog gerne set, at Kommissionen lagde større vægt på fremme af anvendelsen af selektive redska-ber. Det vil være et punkt, som jeg vil sikre kommer på dagsordenen,

både i reformdrøftelserne og i vores arbejde frem mod 2012, siger Eva Kjer Hansen. Kommis-sionen vil præsentere grønbogen på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april. Efterfølgende vil ministrene på deres møde i maj drøfte grøn-bogen mere detaljeret.

Kilde: Fødevareministeriet

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 9 23

Dansk Akvakultur gået

målrettet i aktion for at

orientere om branchen,

der lider under finans-

verdenens uvidenhed og

tilbageholdenhed med at

yde finansiering til gode

projekter

Alt for mange gode projekter inden for dansk akvakultur støder får nægtet finansiering på et alt for tyndt og usagligt grundlag.Sådan lyder udmeldingen fra Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur.- Vi ser gode og solide projekter,

der ikke bliver gennemført, fordi finanssystemet har et så dårligt kendskab til branchen. Vi består af mange små aktører, som ikke har samme mulighed for profilering som andre brancher. Det er med til at gøre det til en tung og nogle gange umulig opgave at overbe-vise bankerne om, at projekterne er økonomisk bæredygtige, siger Karl Iver Dahl-Madsen.

Truer målsætningKarl Iver Dahl-Madsen peger på, at de politiske visioner, som man satte for branchen for nogle år siden, nu trues af mangelen på finansiering af projekter:- Det er et stort problem. Vi har en aftale med regeringen om,. at vi skal tredoble akvakulturens

produktion inden for de næste 10 år. Det vil vi gerne gøre, og på den måde indhente efterslæb på grund af usmidig miljøregulering. Omsætningen i branchen skulle gerne øges fra én til tre milliar-der kroner inden for de næste 10 år. Men denne målsætning bliver meget svær at nå i det nuværende finansklima, siger Karl Iver Dahl-Madsen.

Taler erhvervets sagHan og de andre i branchen kan til dels forstå finanssektorens til-bageholdenhed, da de mange små aktører inden for dansk akvakul-tur ofte har svært ved at tale deres sag.- Vi har en målrettet politik, hvor vi mødes med pengeinstitutter,

hvor vi taler branchens sag og forsøger at eksponere problem-stillingerne. Derudover forsøger vi at finde alternative finansie-ringsmuligheder - herunder Ver-densbanken og den Europæiske Finansieringsbank, påpeger Karl Iver Dahl-Madsen.Men de danske pengeinstitutter skal på banen igen:- Det er jo uacceptabelt, at banker-ne via bankpakkerne får en masse penge, som de ikke vil bruge. Bankpakkerne er jo ikke kom-met for at konsolidere bankernes bundlinje - de er kommet for at gøre det lettere at låne penge, siger Karl Iver Dahl-Madsen.

Af Edmund Jacobsen

Akvakulturen mangler finansieringEn masse gode projekter inden for akvakulturen kan ikke gennemføres, fordi bankerne ikke vil yde finansiering.

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!


FOTO

: DA

NSK A

KVAKU

LTUR

F I S K E R B L A D E T / 5-7· 2 0 0 924

Tusindvis af tons af gode fisk bliver hvert år fanget af fiskere og efterfølgende smidt døde tilbage i havet, fx fordi de ikke har den rigtige størrelse eller ikke er en art, der er god økonomi i.- Udsmid af fisk er madspild og det ødelægger muligheden for, at vi kan sikre fiskebestandene til glæde for fremtidens fiskere og forbrugere. Jeg ønsker at gøre op med dette spild af naturlige res-sourcer. Et forbud mod udsmid vil fremme bæredygtighed og samtidig kunne åbne mulighed for større kvoter til fiskerne. I dag tages der nemlig højde for udsmid, når man udregner, hvor meget det er biologisk forsvarligt at lade fiskerne tage med i land, siger Eva Kjer Hansen.Østersøen som foregangsfar-vand Østersøen skal fungere som et pilotprojekt med et forbud mod udsmid allerede fra januar 2010.- Vi skal have sat en stopper for udsmid hurtigst muligt. Østersøen er et farvand med ret få arter, og derfor egner den sig til et pilot-projekt, der vil kunne bane vej for et generelt forbud mod udsmid i EU’s fælles fiskerpolitik efter 2012, siger Eva Kjer Hansen.Ministeren vil indkalde landene omkring Østersøen til en work-shop inden sommerferien for at tilrettelægge, hvordan et forbud mod udsmid kan iværksættes.Hele den europæiske fiskeripolitik

er ved at blive revideret. Danmark har spillet ind til kommissionens arbejde med en række idéer – blandt andet, at man skifter fra landingskvoter til fangstkvoter. På den måde bliver alt, hvad fiskerne hiver ombord afskrevet på kvo-ten, og hvis fiskerne anvender

selektive redskaber vil de få mere værdi ud af den fangstmængde, der er til rådighed.Fødevareministeriet er også i fuld gang med et forsøg med fuld bil-leddokumentation af fangsterne på fem fiskefartøjer. Forsøget skal skaffe mere viden om fangster

og udsmid, og resultaterne bliver præsenteret på en konference den 8. oktober i Aalborg.

Kilde: Fødevareministeriet

Stop for udsmid af fisk i Østersøen

Øget overvågning er blandt de metoder, der skal sikre mindre udsmid fra danske fiskefartøjer.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen vil nu gå forrest i EU med et forbud mod udsmid i Østersøen. Biologer vurderer, at

50.000-60.000 tons fisk hvert år bliver fanget og efterfølgende smidt døde tilbage i havene omkring Danmark. Alene

i Østersøen bliver op mod 20 procent af torskene smidt døde retur i havet. Det er spild af gode fisk og skidt for fremti-

dens fiskeri.

Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer • Fryse-laster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton• længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk


Ny rapport “Fiskerikontrol

2008” fra Fiskeridirektora-

tet påviser, at kontrol med

torskefiskeriet havde høj

prioritet i 2008, samt at

kraftigt fald i industrifiske-

riet har resulteret i gene-

relt færre kontrollerede

fartøjer i i løbet af året

Rapporten kan fortælle, at der blev kontrolleret lidt færre fartøjer i 2008 end i 2007. Faldet skyl-des især, at antallet af landinger af industrifisk1 faldt kraftigt. For alle kontrolområder blev der i Fiskeridirektoratets kontrolplan-gruppe løbende fulgt op på priori-teringer og indsats.Kontrol af torskefiskeri har været højt prioriteret, og der blev kon-trolleret flere landinger af torsk i 2008 end i 2007. Kontrollen blev gennemført efter en særlig kon-trolplan, der fastsætter et samlet mål for antallet af kontrolforret-ninger af torskelandinger. Dette mål opdeles i delmål, fordelt på forskellige redskabstyper. Det samlede mål for antal gen-nemførte kontrolforretninger på alle redskabstyper blev dog ikke

helt nået i 2008. Redskabsty-perne, hvor kontrolmålet ikke blev nået, repræsenterede kun en meget lille del af torskefiskeriet, bliver der dog fastslået i rappor-ten. I forbindelse med kontrolarbej-det har der været særlig fokus på fiskernes angivelser af torsk i logbogen. Denne indsats vurde-res at have haft en klar effekt på fiskernes adfærd. Der blev nemlig konstateret færre overtrædelser af reglerne og fiskernes generelle skøn af mængder er mere retvi-sende end tidligere, påviser rap-porten.

Fokuserede indsatsområderKontrollen af det erhvervsmæs-sige fiskeri blev gennemført efter en risikobaseret strategi, der både indbefatter kontrolplaner for sær-lige områder (torsk og pelagisk fiskeri) og omhandler fokuserede indsatsområder og kampagner. Strategiens effekt kan blandt andet vurderes på, at antallet af overtræ-delser på en række områder er faldet i forhold til 2007, men også ved, at der på andre områder har været konstruktiv dialog med erhvervet om problemstillinger. Endvidere ses en effekt i forhold til færre udfald af satellitsignaler fra fartøjerne.Kontrollen af det erhvervsmæs-sige fiskeri er foregået til søs, ved landing i havn samt hos opkøbere af fisk.

Rekreativt fiskeriKontrollen af det rekreative fiske-ri blev også gennemført efter en risikobaseret strategi. Kontrolind-satsen var større end i 2007 og medførte, at flere fritidsfiskered-skaber blev kontrolleret. Indsatsen var endvidere særlig fokuseret i såkaldte ”Hot-Spot” områder3. Der blev fortsat konstateret for-

holdsvis mange overtrædelser af reglerne, og der kan endnu ikke måles en effekt af øget kontrol og skærpede sanktioner. Der er ultimo 2008 etableret en webba-seret anmeldelsesformular, hvor ulovlige forhold kan anmeldes til Fiskeridirektoratet. Formula-ren kan bruges af både borgere og fiskerikontrollører, og den for-ventes at være medvirkende til at gøre kontrolindsatsen endnu mere målrettet og risikobaseret i 2009.Fiskeridirektoratets største kon-trolområder i 2008 har været

fysisk kontrol af det erhvervs-mæssige fiskeri samt kontrol af det rekreative fiskeri. Rapporten kan hentes på Fiskeridirektoratets hjemmeside som pdf dokument.

Et tydeligt fald i antal overtræ-delser inden for torskefiskeri skyldes blandt andet øget fokus på fiskernes angivelser af torsk i logbogen, lyder det i den nye rap-port “Fiskerikontrol 2008”, som Fiskeridirektoratet udgiver.

Af Edmund Jacobsen

Torskefiskeri blev kontrolleret grundigt i 2008


Simrad har modtaget

tidernes største ordre på ITI

trawl systemer

Et omfattende trawlsystem skal leveres til spanske fiskefartøjer. Disse opererer i et område i Mid-delhavet hvor der skal lægges en ny gasledning.Simrads selskab i Spanien – Sim-rad Spain SL - modtog den histo-riske ordre på hele 118 Simrad ITI trawl systemer lige før påske. Systemerne skal monteres på spanske fiskefartøjer som ope-rerer i et område i Middelhavet hvor der lægges en ny gasled-ning. Gas-selskapet Enagas læg-ger denne rørledningen fra Denia på det spanske fastland via Ibiza til Mallorca for at forsyne øerne med husholdningsgas. Trawl-systemerne indgår i en specielt udviklet pakkeløsning som Ena-gas har bestilt. Kontrakt værdigen for hele pakken er nær 60 mil-lioner NOK, i tillæg er der også underskrevet en vedligeholdelses kontrakt. Denne skal fornys årligt, men er berammet til 30 år.

Største enkeltordreDette er den største enkeltordre som Simrad nogensinde har mod-taget på trawlsystemer. I tillæg til de 118 ITI systemer indgår der lige så mange Olex kortplottere,

”sort bokse” optage enheder, GPS gyroer fra JRC og Thyborøn trawl dører. Den ”sorte boks” registre-rer fartøjets og trawlens posi-tion samt bevægelse i området hvor rørledningen ligger. Denne information sendes dagligt til en dataserver hos Simrad Spain SL via GSM nettet. En egen admini-stration er etableret på land for at modtage og formidle information, samt yde hjælp til fiskerne.Den nye gasledning som Ena-gas lægger går gennem nogen af Spaniens bedste fiskeområder fra Valencia, nord for Alicante. For at undgå skader på rørledningen og trawl må fiskerne løfte dørene og trawlen over rørledningen hver gang de skal krydse den. Dette vil nødvendigvis medføre tab af fangst, og fiskerne kompenseres derfor hver gang de foretager en krydsning. Samtidig ønsker Ena-gas at have en løbende oversigt over alle fartøjer som befinder sig i området. For at dække begge disse behov leveres derfor Sim-rads ITI systemer til samtlige far-tøjer.Et godt systemITI systemet blev foretrukket blandt flere leverandører fra ind og udland fordi systemet giver position på hver enkelt sensor, og derfor også hver enkelt trawldør samt trawlposen.- Denne undervands positione-

rings teknologi udviklede Sim-rad i 80- og 90’erne, og med den videre udvikling der er gjort siden da er vi stadig unike på dette område i verden siger Mads D. Dahl, Salg og Markedschef i Simrad.- Så vidt jeg ved, fortsætter Dahl, er dette den største enkeltordre på trawlsystemer i industrien nogen-sinde. Vore folk i Spanien har arbejdet dag og nat for at komme i havn med denne ordre.-Vi er utvivlsomt den bedste partner for Enagas for at møde gasgigantens og fiskernes behov, siger Agustin Mayans, direktør i Simrad Spain SL.- Den eneste måde at møde denne udfordring på er at vide nøjagtig hvor du har trawldøre og trawl-

posen, fortæller han. Samtidigt må du vide hvor rørledningen går, og alt dette må placeres i et bund topografisk kort. Det eneste produkt i dag som kan løse disse oppgaver er Simrad ITI kombi-neret med kortsystemet fra Olex. Med vor løsning vil hver eneste skipper have fuld kontrold med en 3D visning på broen.For at klare at få trawlen til at bevæge sig over rørledningen uden at skade denne inkluderer pakkeløsningen trawldøre fra det danske firma Thyborøn Skibs-smedie. Stabiliteten på disse døre er unik, og dette muliggør de vig-tige ”hop” over gasledningen.

Kæmpeordre til Simrad

Simrads ITI system gør, at hverken trawl eller rørledninger tager skade når der fiskes i områder med rørledninger.

ILLUSTRATIO

N: SIM

RAD


EU’s fælles fiskeripolitik har

været en fiasko lige siden

den blev vedtaget i 1983,

er konklusionen i en dok-

torafhandling fra Aalborg

Universitets forskningscen-

ter for Innovative Fisheries

Management.

EU-kommissionen udsendte tid-ligere på foråret en grønbog som debatoplæg til de politiske for-handlinger, der skal ende med en

revision af fiskeripolitikken.Og reglerne bør ændres, mener professor Jesper Raakjær, som den 12. maj forsvarer sin doktor-afhandling.

Reform nødvendig- Jeg har undersøgt erfaringerne fra de sidste 25 år, og det står lysende klart for mig, at den fæl-les fiskeripolitik må reformeres, hvis man skal kunne leve op til målsætningerne om at sikre bære-dygtig udnyttelse af fiskebestan-dene, rationel udvikling af sek-toren og sikre forbrugerne sunde fisk til rimelige priser, siger Jesper

Raakjær til DR.Resultaterne af hans forskning peger blandt andet på, at EU’s medlemslande ikke har været forpligtet til at gennemføre de beslutninger, som ellers bliver truffet i EU’s Ministerråd.Disse skulle ellers sikre bære-dygtigt fiskeri, men landene har ifølge afhandlingen større fokus på nationale interesser end på fæl-les løsninger.

Fællesskab vigtigtIfølge Jesper Raakjær er der ikke noget alternativ til den fæl-les fiskeripolitik. I stedet burde

EU skabe, hvad han overfor DR kalder øko-region-baserede fiske-ripolitikker, inden for en fælles overordnet ramme.- I dag forsøger EU at forvalte stort set alle aspekter af bestand og fiskeri, selvom fiskerisektoren i EU er ekstremt fragmenteret og de øko-systemer, der er omfattet af reglerne er vidt forskellige. Og i sådan en sammenhæng giver en overordnet, fælles fiskeripolitik ikke megen mening, siger han videre til DR.

EU’s fiskeripolitik har spillet fallitEU’s fiskeripolitik har været en fiasko fra starten, er konklusionen i en ny afhandling.


Havforskningsskibet Dana

er på togt i Norskehavet

i maj for at kortlægge

sildebestandene i områ-

det. Som noget nyt på

DTU Aquas hjemmeside

vil togtlederen undervejs

berette om livet ombord.

DTU’s havforskningsskib Dana deltager fra 28. april til 28. maj i Det Internationale Akustiske Togt i Norskehavet. Toget er koordi-neret igennem Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). I togtet deltager desuden skibe fra Færøerne, Island, Norge og Rusland.Dana fungerer under dette togt som EU’s bidrag til den interna-tionalt koordinerede undersøgelse

og sejler derfor med en sammen-sat besætning af forskere fra Dan-mark, Sverige, Holland, Tyskland og England. Sildens udbredelse og van-dring Formålet med Dana’s togt er at kortlægge udbredelsen og van-dringen af sildebestanden i områ-det, den norske vårgydende sild, samt andre af områdets fisk, spe-cielt blåhvilling.På togtet måles temperatur- og saltforhold ned til 1000 meter for hver 60 sømil langs sejlruten, sam-tidig med at der indsamles plank-ton ned til 200 meters dybde. Det gøres for at undersøge, hvordan udbredelsen og vandringen af sild hænger sammen med temperatur, salt og plankton i området.Den norske vårgydende sild gyder februar-marts i norske fjor-de, med hovedområde mellem

Ålesund og Tronheim, hvorefter den vandrer ud i Norskehavet til fødesøgningsområderne. Gene-relt er hovedfødeområdet langs polarfronten, og det er derfor vig-tigt at identificere denne front ud fra temperatur- og saltmålinger samt dække hele frontens område med togtet. Undersøgelser med ekkolodUndersøgelserne fortages som en akustisk bestandsopmåling. Det vil sige, at biomassen i havet ned til 500 meter opmåles med aku-

stisk måleudstyr, ekkolodder.Desuden fiskes med trawl for at identificere hvilke fisk, der udgør biomassen og for at få størrel-sesfordelingen af de arter, der reflekterer signalerne fra ekkolod-derne. Alle fisk, der bliver fanget, sorteres i arter, og nogle måles og vejes. Sild og blåhvilling skal desuden alders-, køns- og moden-hedsbestemmes.

Kilde: DTU Aqua

DANA på togt i Norskehavet

DANA’S SEJLPLAN DANA sejlede ud fra Hirtshals 28. april med kurs mod Bornö i Gulmarsfjorden i Sverige. Her blev de akustiske måleinstrumen-ter checket og justeret frem til den 30. april. Efter et kort stop i Hirtshals natten til den 1. maj sejlede Dana mod Norskehavet. DANA går i havn i Tromsø i Norge midtvejs i togtet for at skifte besætning og forventes tilbage i Hirtshals den 28 maj.

Vi venter nu utålmodigt på, at gravemaskiner, gummigeder og dumpere skal i gang med at pla-nere opfyld og udlægge sten på skråningerne i landskabet syd for de store sortereanlæg og grus-bunker i Sydhavnen. Desværre kom der i sidste øje-

blik i forbindelse med den afslut-tende offentlige høring lidt grus i maskineriet, idet Klinkby Bor-gerforening indgav en klage til Naturklagenævnet over VVM godkendelsen. Klagen drejer sig om de trafikale forhold i Klinkby, og den kan i værste fald lægge

en bremse på lastbiltransporten – eller udskyde tilladelserne på ubestemt tid. Nu skal Naturkla-genævnet afgøre om klagen har opsættende virkning – og even-tuelt andre konsekvenser.For Thyborøn Havn og indbyg-gerne i byen er det et stort ønske

at få udvidelsen færdig, så de sid-ste ”grusværker” – som forudsat i Havnens Masterplan – kan flyttes til Sydhavnen.

Sydhavnen skal udvides- nu kan målstregen skimtesDe endelige godkendelser fra Lemvig Kommune og Kystdirektoratet af VVM redegørelsen forventes at være på trap-

perne, og der er afholdt licitation på opfyldningen og skråningsbeskyttelsen (stenkastningen) mod Sælhundeholm

Løb. Laveste tilbud på begge entrepriser blev afgivet af M. J. Eriksson A/S, som kendes fra anlæg af havneværker, bl.a.

skråningsarbejder i Odense Havn og udvidelse i Kalundborg Havn og Hov Havn for nye Samsø færger.


På danske skibe skal der

være fastsat et fælles

arbejdssprog, som alle

ombordværende kan tale

og forstå tilstrækkeligt til,

at skibets og besætningens

sikkerhed ikke kommer

fare. Det gælder også på

fiskeskibe.

På danske skibe skal der være fastsat et fælles arbejdssprog, som alle ombordværende kan tale og

forstå tilstrækkeligt til, at skibets og besætningens sikkerhed ikke kommer fare. Det gælder også på fiskeskibe.På danske skibe arbejder søfolk og fiskere fra forskellige lande med forskelligt sprog. De skal alle i det daglige arbejde samarbejde om at løse opgaverne om bord, og det er derfor vigtigt, at man indbyrdes kan forstå hinanden. Ellers kan misforståelser i forbin-delse med udførelse af arbejdet føre til ulykker. Det samme gør sig gældende i en række scenarier af stor betydning for sikkerheden, f.eks. hvis besætningen skal for-

lade skibet – så det er vigtigt, at alle forstår hinanden.

Nye reglerFor at sikre, at alle om bord kan forstå sikkerhedsmæssige instruk-tioner i forbindelse med arbejdet, har Søfartsstyrelsen fastsat regler om, at der skal være et fælles arbejdssprog om bord. Reglerne gælder både for handelsskibe og fiskeskibe.Det er vigtigt at slå fast, at reglen ikke skal forstås sådan, at der ikke må tales andre sprog end arbejds-sproget – men at reglen alene har til hensigt at sikre klar kom-

munikation i arbejds- og nødsi-tuationer, hvor der ikke må opstå misforståelser.

Kan hentes på nettetReglen om et fælles arbejds-sprog findes i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel V, regel 14.3, der gælder for alle skibe. Af hensyn til brugervenlig-heden er reglerne gengivet med petit skrift i fiskeskibsregelværket Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E, kapitel X, regel 14.3, og kan findes på webadressen www.ret-sinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27186.

Har du fastsat et fælles arbejdssprog på dit skib?

Et fælles arbejdssprog gavner sikkerheden ombord, lyder det fra Søfartsstyrelsen.


Afsender - ErhvervsMagasinerne ApS - Jægergårdsgade 152, byg. 03 I - 8000 Århus C

Magasinpost UMMID-nr.42188

Se vores hjemmeside: www.sea-master.dk

BesøgFiskerBladet.dkHavneogskibsfart.dkMaritimindustri.dk

Tilmeld dig gratis E-magasin...Magazine

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI53. ÅRGANG · FEBRUAR 2009 NR. 1-2

Canadisk revolution indenfor fiskerikontrol

UDDANNELSE 2009

Uddannelse uden blindgyder

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK11. ÅRGANG · FEBRUAR/MARTS 2009 · NR. 1

&HAVNE SKIBSFART

FOKUS PÅ : RØNNEMARITIM INDUSTRI

ErhvervsMagasinerne

Havne & SkibsfartFiskerBladet

Få dit eget abonnement på samtlige magasiner for 375 kr. pr. år i portotilskud : [email protected]. 7604 konto 1331083, SWIFT/BIC: VEHODK22 - IBAN DK2576040001331083

Maritim Industri Det Blå Danmarks Uddannelsesmagasin

Danish Maritime Magazine

ErhvervsMagasinerne - Jægergårdsgade 152 - Bygn. 03 I - 8000 Århus C - Tel.: +45 7020 4155 - www.ErhvervsMagasinerne.dk

Søg i over 700 artikler om erhvervetTilmeld dig vores nyhedsbrevLæs tidligere udgivelser fra magasinerne

Få alle for kun 375,- kr. pr. år i portotilskud

Maritim Industri10. ÅRGANG · MARTS 2008 · NR. 3MARITIM UGE 7.-13. APRIL 2008

Documents

FiskerBladet - maj 2009